Pædagogik mellem policy og praksis - projektbeskrivelse

(Annegrethe Ahrenkiel, Lars Holm, Niels Warring, Eva Gulløv, Jan Kampmannn – RUC og DPU)

Undersøgelsens baggrund og formål

Daginstitutionsområdet har gennem de sidste 10 - 15 år været genstand for en række brydninger og

kampe, der omhandler og tematiserer store og grundlæggende spørgsmål for børnene, for pædagogerne

og for vores samfund. Brydningerne drejer sig om at bestemme og definere den pædagogiske opgave i

forhold til både børn og samfund, og de afspejler forskellige holdninger til, hvad god pædagogisk faglighed

vil sige, og hvad det er for et vidensgrundlag, en professionel praksis skal basere sig på. Hvor diskussioner

om kvalitet, værdier og faglighed tidligere var et anliggende, som i høj grad foregik internt i

pædagogprofessionen og i det lokale konkrete samarbejde med forældre (Kampmann 1997), ser vi nu en

bevægelse mod, at globale og lokale aktører, politikere, forvaltninger, tænketanke, forskere og private

virksomheder, involverer sig i kampen om daginstitutionerne på nye måder og i nye konstellationer og

partnerskaber (Kjørholt & Qvortrup 2011; Schmidt 2014; Pettersvold & Østrem 2012; Krejsler et al. 2013).

Daginstitutionerne og den pædagogiske praksis er således gået fra at indtage en ret perifer politisk position

til i dag at stå langt mere centralt i forhold til politiske og økonomiske interesser. Der er i tiltagende grad

opmærksomhed på feltet såvel nationalpolitisk som kommunalt, og der indføres jævnligt nye

kvalitetssikringstiltag og pædagogiske projekter i landets kommuner.

Det er denne opmærksomhed projektet her er optaget af at undersøge, ikke mindst hvad den konkret

betyder for hverdagen i institutionerne, for de pædagogiske vurderinger og prioriteringer og for

institutionernes opgaver og rolle i forhold til børnene, det øvrige uddannelsessystem og i samfundet mere

generelt. Gennem 4 delprojekter udforskes således daginstitutionernes pædagogik, som et forhold der

udspiller sig mellem politik og praksis.

Den aktuelle kritik og de politiske tiltag

Daginstitutionerne har historisk set skulle varetage flere hensyn, som løbende har været genstand for debat

(Sigsgaard 1978; Rasmussen & Smidt 2000, Kampmann 2009; Gulløv 2012; Gilliam og Gulløv 2012, Korsvold

2008). En type formål har været at beskytte børn mod arbejde, sikre en god barndom og forebygge negativ

social arv. Et andet formål, der især i efterkrigstiden vandt hævd, var ambitionen om at danne børn som

selvstændige og kritisk reflekterede mennesker, der kunne vokse op som aktive demokratiske deltagere. Et

tredje formål har i hvert fald siden den store udbygning i 1970’erne været at sikre den arbejdsmarkeds-,

familie- og ligestillingspolitiske opgave med at passe børn i trygge (hjemmelignende) miljøer, mens deres

forældre var på arbejde. Endelig har der også været en uddannelsespolitisk dagsorden for institutionerne,

som handlede om at forberede børnene på det senere liv i skole og på arbejdspladser. De forskellige

opgaver har både traditionelt og aktuelt sameksisteret, men også løbende været genstand for diskussion,

både ift. hvordan de skulle indfries, og hvordan de skulle vægtes. I takt med den stadigt øgede indskrivning

af børn og de øgede udgifter til institutionerne er disse diskussioner om formål og pædagogik intensiveret.

Interesserne og diskussionerne er både sammensatte og mangetydige. Alligevel kan man konstatere, at der

rejses en del indvendinger mod de faglige og værdimæssige prioriteringer, som historisk har fungeret som

orienteringspunkter for det pædagogiske arbejde. F.eks. kritiseres den hidtidige og aktuelle pædagogiske

praksis for at være uambitiøs på børnenes vegne (ikke at ville noget med børnene), for ikke at være

vidensbaseret (Wang 2010), og forskning viser, hvordan den problematiseres som præget af ”synsninger”

(Togsverd 2015) eller ”tilfældig prøven sig frem” (Buus et al. 2012).

Pædagogerne agerer således i en daginstitutionshverdag, som er udsat for megen debat og kritik, og der

kan iagttages mange tiltag for at regulere arbejdets indhold, metoder, vidensgrundlag og kvalitet (Ahrenkiel

et al. 2012). Disse bestræbelser ledsages ofte af forskellige former for måle- og standardiserings

teknologier, der byder sig til som svar på kritikken ved at sikre mere dokumentation, systematik, didaktisk

planlægning og i højere grad formulere læring og kompetenceudvikling, som orienteringspunkt for det

pædagogiske arbejde. Nogle gange indføres sådanne tiltag og teknologier som påbud (det gælder f.eks. de

pædagogiske læreplaner, diverse sprogtests, kvalitetsmålinger og kommunalt vedtagne koncepter eller

kortlægninger af børn ), andre gange gribes de af institutionerne selv som værktøjer, der forventes at

kunne bidrage til at løse en pædagogisk opgave eller anvendes til at arbejde mere systematisk med

bestemte læreplanstemaer (f.eks. dialogisk læsning, Trin-for-Trin) og dermed højne kvaliteten, børnenes

læring, den tidlige indsats og pædagogernes faglighed (Andersen et al. 2008).

Der har været meget delte vurderinger af, hvad den ændrede problematisering og regulering faktisk

betyder for den daglige praksis i institutionerne. Nogle vurderede ved læreplanernes indførsel, at der

primært var tale om ”at sætte nye ord på praksis” (som stort set kunne fortsætte uændret) og samtidig

fremme anerkendelse af den pædagogiske professionalisme, mens andre frygtede at en mere (fag)-

didaktisk tilgang ville gøre daginstitutionerne mere skolefokuserede og udgrænse reformpædagogiske

værdier og orienteringer blandt pædagogerne (Ellegaard & Stanek 2004; Olesen et al. 2008). Hidtidig

forskning peger da også på, at kravet om at styrke læring, kombineret med øgede dokumentationskrav,

skaber en stærkere valorisering af planlagte pædagogiske aktiviteter (Plum 2013; Ahrenkiel et al. 2012),

mens der stadig lægges vægt på andre kvaliteter og værdier i den øvrige institutionshverdag. Den

intensiverede – og obligatoriske – anvendelse af sprogtest og sproglige kortlægningsredskaber udgør en

væsentlig del af denne modsætningsfulde diskurs, og har både skabt nye praksisformer og udfordret

centrale værdier i daginstitutionerne. (Holm, 2015; Holm & Schmidt, 2015; Daugard, 2009). Også

udbredelsen af prædefinerede metoder, standarder og koncepter er genstand for debat. Den pålagte

indførelse af bestemte metoder i en del kommuner er f.eks. blevet set som udtryk for en af-

professionalisering af det pædagogiske personale, fordi deres professionelle skøn må vige til fordel for

godkendte handlingsanvisninger (Hjort 2008). Der er tillige blevet fremført kritik af, at den tiltagende

regulering af det pædagogiske arbejde i højere grad kommer til at for at bero på en instrumentel

fastlæggelse af mål og krav, snarere end en åben diskussion af, hvad der er egentlig er daginstitutionernes

samfundsmæssige opgave (Fielding & Moss 2006, Kampmann 2009, Ahrenkiel 2012).

Projektets ambition og tilrettelæggelse

De mange påpegninger og diskussioner af nye tiltag, også internationalt (James & James 2004, Jensen, m.fl.,

2004, Wintersberger, m.fl. 2007, Zeiher, m.fl. 2007), baserer sig imidlertid kun i begrænset omfang på

empirisk forskning af daginstitutionernes praksis. Reelt eksisterer der ikke megen konkret viden om,

hvordan forskellige politiske tiltag og pædagogiske teknologier spiller ind i daginstitutionernes hverdag –

hvordan de opfattes og tages op, eller hvordan de forbindes til og får betydning for den samlede

småbarnspædagogiske hverdagspraksis. Dermed vides det ikke, om de konkret fungerer

kvalitetsforbedrende, om de redefinerer den pædagogiske praksis, ligesom det er relativt ubelyst hvilken

indflydelse sådanne tiltag og den politiske opmærksomhed i det hele taget får for opfattelser af, hvad den

samfundsmæssige opgave indebærer. Det er denne vidensmangel, som projektet retter sig mod at udfylde.

Den overordnede ambition er således at belyse, hvordan den pædagogiske praksis i daginstitutionerne

udfolder sig i spændingsfeltet mellem politiske målsætninger og initiativer, pædagogernes faglige

orienteringer og prioriteringer og hverdagens udfordringer og opgaver. Projektet retter blikket mod

oplevelser og håndteringer af modsætninger, ambivalenser og sammenstød i den pædagogiske hverdag

mellem forskelige tiltag, forventninger og forestillinger i forhold til pædagogisk arbejde. Det drejer sig både

om forhold, der er påført institutionerne udefra i form af særlige politiske og forvaltningsmæssige krav og

reguleringer, om lokale hensyn og opgaver og om strategier og metoder, som det pædagogiske personale

selv tager op i bestræbelserne på at arbejde med deres faglighed og forhold skabt i institutionshverdagens

komplekse mangfoldighed. Med udgangspunkt i pædagogernes daglige håndtering af de oplevede

udfordringer og opgaver, er det således hensigten at undersøge mangfoldige betydninger og forståelser af

daginstitutionens rolle i forhold til børn og familier, lokalsamfund og større samfundsmæssige

omstændigheder.

Projektet har tilstræbt en metodisk tilrettelæggelse, der giver mulighed for at indfange variationer i de

måder, hvorpå pædagogerne fortolker tiltag og opgaver. Det vil ske gennem udvælgelse af institutioner, der

varierer ift. pædagogiske metoder, traditioner, autonomi ift. den lokale forvaltning (selvejende eller

kommunale) og i forhold til geografisk beliggenhed. Det er en antagelse, at disse forhold kan have

betydning for, hvordan man forholder sig til politiske tiltag og teknologier, og hvordan man opfatter

daginstitutionens opgaver. Vi forventer således ikke, at orienteringer, vidensformer og værdier, som

historisk har præget det daginstitutionelle felt, forsvinder med de aktuelle politiske bestræbelser på at

strømline og standardisere det pædagogiske arbejde. Tværtimod er vi optagede af, hvordan det relativt

brede og flersidige samfundsmæssige mandat, daginstitutionerne historisk har været funderet på (Nielsen

2013), aktuelt fortolkes, reformuleres eller brydes. I metodiske termer vil projektet overordnet på samme

tid følge et policyetnografisk spor (Ball 2006 og Gustafsson 2003) og et institutionel etnografisk spor (Shore,

Wright & Peró 2011. Smith 2002, 2005 og 2006, DeVault & McCoy 2002, Jacobsen 2006, og Campbell &

Gregor 2004).

Projektet er organiseret omkring 4 delprojekter, som har forskellige perspektiver og tilgange i

udforskningen af institutionshverdagens pædagogiske praksis.

De fire delprojekter vil på forskellig vis og med forskellig vægt udforske følgende forhold:

Hvordan forstår og fortolker det pædagogiske personale daginstitutionernes samfundsmæssige

opgave og mandat?

Hvordan oplever de samspillet med den lokale forvaltning, og hvordan håndterer de tiltag og

projekter herfra?

Hvilken betydning spiller nye politiske tiltag og prædefinerede koncepter og metoder for de

pædagogiske prioriteringer? Hvordan tilskrives de mening blandt pædagoger? Og på hvilke måder

opleves de at bidrage til eller besværliggøre løsningen af de pædagogiske opgaver? Ses disse tiltag

f.eks. som nyttige redskaber til at modvirke ulighed, øge det enkelte barns kompetenceudvikling

eller at skabe et trygt miljø for børnene? Eller opleves de som bureaukratiske tiltag som i praksis

tager tid fra de centrale opgaver (jf. Seland 2011)

Hvilke dilemmaer og ambivalenser oplever pædagogerne i forhold til at leve op til

forskellige/modsatrettede lokal- og nationalpolitiske mål? Hvilke roller, ansvar og

deltagelsesmuligheder tildeles hhv. børn, pædagoger, assistenter, medhjælpere, forældre, ledere

og forvaltning når nye politiske tiltag iværksættes? Hvordan kan hvem gøre deres indflydelse

gældende? Og i hvilken forstand indgår demokratiske muligheder og begrænsninger i arbejdet

med nye initiativer?

Projektets fire delprojekter kan i kort form beskrives på følgende måde:

1) Kortlægning af programmer og koncepter på nationalt niveau. Dette delprojekt skal bidrage

med et overblik over udbredelse og anvendelse af programmer, koncepter og manualer, hvilket dels har en

vidensmæssig værdi i sig selv, dels kan anvendes som vidensbidrag ind i de øvrige 3 delprojekter.

Delprojektet vil på den ene side analysere de mest udbredte koncepter og programmer på baggrund af

materiale om dem, og på den anden side lave en dybdeanalyse af en udvalgt case med særligt fokus på

betydninger af markedsgørelse, af pædagogiske forståelser og børnesyn.

2) Institutioner i grænseland. Projektet vil med afsæt i institutioner i Sønderjylland undersøge

daginstitutionens rolle i lokalsamfundet. På baggrund af tre måneders etnografiske observationer og

interviews er det hensigten at belyse samspillet mellem forvaltning, daginstitution, forældre og

lokalsamfund. En særlig undersøgelsesinteresse retter sig mod, hvordan lokalpolitiske hensyn og tiltag

opleves og forvaltes, og hvordan dette står i forhold til nationalpolitiske uddannelsesmål dvs. hvordan

spændingsfeltet er mellem lokale forankringer og opgaver og nationalpolitiske dagordener.

3) Programmeret læring – et svar på social ulighed? Projektet vil undersøge hvordan sprogtest

og sprogkoncepter anvendes i den pædagogiske hverdag, hvilke sprogforståelser der ligger bag, og hvilke

betydning anvendelse af dem får for differentieringsprocesser blandt børn.

4) Pædagogisk autonomi. Projektet vil undersøge institutioner, der på forskellig vis søger at

definere og udvikle deres faglighed på egne præmisser og belyse, på hvilke måder de opfatter sig selv som

alternativer til de aktuelle styringstiltag. Der vil samlet indgå 10-12 institutioner, hvis selvforståelser vil blive

undersøgt. Heraf vil 3 institutioner blive udvalgt med henblik på gennemførelse af feltarbejde og

observationsstudie, som har til hensigt at modstille formulerede intentioner og observeret praksis.

Projektforløb og formidling

Projektet starter i foråret 2016 og forløber frem til foråret 2018. Der er lavet særskilte tidsplaner for de

enkelte delprojekter. For at sikre en sammenhæng mellem de enkelte delprojekter afholdes der mindst to

gange i semesteret fælles seminarer/workshops mhp. at udveksle tilgange, analyser, fund og perspektiver.

Der planlægges tillige et fælles tema-nummer f.eks. i Dansk Pædagogisk Tidsskrift med fokus på forskelle og

ligheder mellem de mange typer institutioner, der tilsammen indgår i projektet. Vi vil også afholde et ph.d.

kursus med fokus på projektets tematik. Endelig er det hensigten dels at afholde en afsluttende national

konference rettet mod det pædagogiske felt (praktikere, forvaltere, undervisere, konsulenter m.m.), dels at

afholde en international konference om forholdet mellem policy og praksis belyst gennem diskussion med

forskere fra lande med forskellige policy-tendenser og andre pædagogiske traditioner.

Litteratur

Ahrenkiel, A. et al., 2012. Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed, Frederiksberg:

Frydenlund.

Andersen, P.Ø., Hjort, K. & Schmidt, L.S.K., 2008. Dokumentation og evaluering mellem forvaltning

og pædagogik, København: Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og

Formidling, Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Ball, S. (2006): Education Policies and Social Class. The Selected Works of Stephen J.Ball. Abingdon:

Routledge

Buus, A.M. et al., 2012. En kortlægning af arbejdet med evidensbaserede metoder i

daginstitutioner i tre kommuner. Når evidens møder den pædagogiske hverdag.

Campbell, M. & Gregor, F. (2004): Mapping Social Relations. A Primer in Doing Institutional

Ethnography. New York: AltaMira Press.

Daugaard, L. M. (2009). Et interaktionelt pespektiv på evaluering af børns sprog - om at skabe

betydning i evalueringssamtaler. In L. Holm, & H. P. Laursen, eds. En bog om sprog. Analyser

af sproglig praksis. København: Danmakr Pædagogise Universitetsforlag.

DeVault, M. & McCoy, L. (2002): Institutional Ethnography. Using Interviews to Investigate Ruling

Relations. In: Gubrium, J.F. & Holstein, J.A. (Eds): Handbook of Interview Research. Thousand

Oaks, CA: Sage Publ.

Ellegaard, T. & Stanek, A.H., 2004. Læreplaner i børnehaven: baggrund og perspektiver 1. udgave.,

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Fielding, M. & Moss,P. 2011. Radical Education and the common school. A democratic alternative.

London: Routledge

Gustafsson, J. (2003): Integration som text, diskursiv och social praktik. En policyetnografisk

fallstudie av mötet mellan skolan och förskoleklassen. Göteborg: Acta Universitatis

Gothoburgensis.

Hjort, K., 2008. Demokratiseringen af den offentlige sektor 1. udgave., Frederiksberg: Roskilde

Universitetsforlag.

Holm, L. (2015). Kan du tage pigen op af kufferten? En analyse af sproglig evaluering i

daginstitutioner. In J. Söderman, L. Asp-Onsjö , eds. Kritiska perspektiv på bedømning och

dekumentation. Malmö: Malmö Högskola.

Holm, L. & Schmidt, L. S. K. (2015). Sprogtest i dainstitutioner. In K. E. Andreasen, M. Buchardt, A.

Rasmussen & C. Ydesen (eds). Test og prøvelser. Oprindelse, udvikling, aktualitet. Aalborg:

Aalborg Unversitetsforlag.

Jacobsen, T.B. (2006): Institutionel etnografi – myter og logikker i moderne organisationer. I: Bjerg,

O. &

Villadsen, K. (red): Sociologiske metoder. Frederiksberg: Forlaget samfundslitteratur.

James, A. & James, A. (2004): Constructing Childhood. Theory, Policy and Social Practice. Bas-

ingstoke: Palgrave Macmillan.

Jensen, A.-M., Ben-Arieh, A., Conti, C., Kutsar, D., Phádraig, M.N.G. & Nielsen, H.W. (eds) (2004):

Children's Welfare in Ageing Europe, Vol.1 & 2. Trondheim: Noseb/COST A19.

Kampmann, J., 1997. Barndom og børnekultur, selvregulering og erfaringsprocesser. In K. Weber,

B. S. Nielsen, & H. Salling Olesen, eds. Modet til fremtiden : Inspirationen fra Oskar Negt.

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.

Kampmann, J., 2009. Barndommens rationalisering og rationering. In S. Højlund, Barndommens

organisering. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag

Kjørholt, A.-T. & Qvortrup, J. (2012) The Modern Child and the Flexible Labour Market. Early Child-

hood Education and Care. London: Palgrave Macmillan.

Krejsler, J.B., Ahrenkiel, A. & Schmidt, C., 2013. Kampen om daginstitutionen. Den danske model

mellem kompetencetænkning, tradition og profession. J. B. Krejsler, A. Ahrenkiel, & C.

Schmidt, eds., Frederiksberg: Frydenlund.

Korsvold, T. (2008): Barn og barndom i velferdsstatens småbarnspolitikk: en sammenlignende

studie av Norge, Sverige og Tyskland 1945-2000. Oslo: Universitetsforlaget.

Nielsen, S.B., 2013. Danske daginstitutioners skiftende politiske mandat. – Om bevægelser i

diskurserne mellem arbejdsmarked, familie- og uddannelsespolitik. In J. B. Krejsler, A.

Ahrenkiel, & C. Schmidt, eds. Kampen om daginstitutionen. Den danske model mellem

kompetencetænkning, tradtion og profession. Frederiksberg: Frydenlund.

Pettersvold, M. & Østrem, S., 2012. Mestrer, mestrer ikke: jakten på det normale barnet, Siggerud:

Res publica.

Rasmussen, K., & Smidt, S. (2000). Statens børn. C. Clausen & H. Lærum (Red.) Velfærdsstaten i

krise. København: Tiderne Skifter.

Olesen, J. (ed.) (2008). Når loven møder børns institutioner. Århus: Aarhus University Press.

Plum, M., 2013. Pædagogen dokumenteret. In J. B. Krejsler, A. Ahrenkiel, & C. Schmidt, eds.

Kampen om daginstitutionen. Den danske model mellem kompetencetænkning, tradtion og

profession. Frederiksberg: Frydenlund.

Schmidt, L., 2014. Sprogtest - når ord får betydning? Analyser af hvilke samspil der opstår mellem

standardisering af en sprogtest til treårige børn og pædagogisk praksis.

Seland, M. (2011): Livet i den fleksible barnehagen. Oslo: Universitetsforlaget.

Shore, C., Wright, S. & Peró, D. (eds) (2011): Policy worlds : anthropology and analysis of contem-

porary power. New York: Berghahn Books.

Smith, D.E. (2002): Institutional Ethnography. In: May, T. (ed): Qualitative Research in Action. Lon-

don: Sage Publ.

Smith, D.E. (2005): Institutional Ethnography. A Sociology for People. New York: AltaMira Press.

Smith, D.E. (Ed) (2006): Institutional Ethnography as Practice. New York: Rowman & Littlefield

Publ.

Togsverd, L., 2015. Da kvaliteten kom til småbørnsinstitutionerne, Forskerskolen for Livslang

Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskild Universitet. Available at:

http://rub.ruc.dk/soeg/kviksoeg/?query=x315786778 [Accessed December 14, 2015].

Wang, C., 2010. Pædagoger famler i blinde. Politiken. Available at:

http://politiken.dk/debat/analyse/ECE976668/paedagoger-famler-i-blinde/.

Wintersberger, H., Alanen, L., Olk, T. & Qvortrup, J. (Eds) (2007): Childhood, Generational Order

and the Welfare State: Exploring Children's Social and Economic Welfare. Odense: University

Press of Southern Denmark.

Zeiher, H., Devine, D., Kjørholt, A.T. & Strandell, H. (Eds) (2007): Flexible Chioldhood? Exploring

Children's Welfare in Time and Space. Odense: University Press of Southern Denmark.

Delprojekt 1: Udbredelse af pædagogiske programmer og koncepter– med dyk i en kritisk case.

(Fire forskere deltager i delprojekt 1)

Parallelt med forskellige styringsteknologiers indtog på daginstitutionsområdet er der kommet en øget

udbredelse og anvendelse af pædagogiske koncepter ((Andersen, Hjort, & Schmidt, 2008; Buus, Holck, Pin,

& Nørtoft, 2012; Pettersvold & Østrem, 2012)). Dette projekt er en kritisk undersøgelse af sådanne

koncepter og manualer. Projektet sigter på at undersøge koncepter og manualers konkrete udbredelse i

kommuner; kendetegn på tværs af koncepterne, herunder de pædagogiske grundforståelser koncepterne

hviler på og hvordan pædagogisk arbejde forudsættes, tematiseres og problematiseres gennem manualer

og koncepter; de videnspolitiske dagsordener, de indsætter i feltet; og ikke mindst af hvordan koncepter og

manualer konkret fortolkes, anvendes, håndteres og tillægges betydning i forhold til forståelsen af den

pædagogiske opgave. De overordnede forskningsspørgsmål i projektet er:

1) Hvilke programmer og koncepter anvendes i hvilke kommuner og hvilke baggrunde er der for

udbredelsen af pædagogiske programmer?

2) Hvilke fællestræk er der på tværs af koncepter, herunder hvilke pædagogiske grundforståelser

rummer koncepterne?

3) Hvordan opfatter pædagoger de pædagogiske koncepter, og hvordan håndterer de koncepterne i

forhold til deres opfattelse af deres pædagogiske opgaver?

Projektet rummer to overordnede dimensioner: En undersøgelse af udbredelsen af pædagogiske

programmer og koncepter, som rummer et overblik og en tværanalyse som den ene, og en undersøgelse af

en kritisk case, som den anden.

Overblik:

Projektet ønsker at udarbejde en empirisk afdækning af, hvilke koncepter, der anvende i de danske

dagtilbud og denne afdækning fungerer som grundlag for den videre undersøgelse. Denne afdækning

foretages især gennem en kombination og spørgeskemaer og telefoninterview med de pædagogiske

konsulenter i samtlige af landets kommuner. De mest udbredte koncepter beskrives nærmere og der

foretages en tværgående analyse af hvad der synes at kendetegne disse programmer og koncepter.

Projektet gennemføres i samarbejde med UC-ansatte, som allerede har foretaget en del af arbejdet.

Kritisk case:

Som et særligt perspektiv ind i dette arbejde vil vi supplere den brede overblikskabende undersøgelse med

en ”kritisk case”, hvor projektet ”Fremtidens Dagtilbud” gøres til genstand for kritisk analyse. Projektet

såkaldt udviklingsprogram som blev igangsat i 2013, og afprøvningsperioden forløber frem til sommeren

2016. I april udkommer en såkaldt midtvejsrapport fra projektet. Det er forventet, at projektet kommer til

at få betydning for en igangværende revision af dagtilbudsloven. Derfor er et væsentligt sigte med den

kritiske case hurtigt at etablere et grundlag for kritiske indspil, der kan problematisere nogle af de

grundforståelser af viden og pædagogik, som projektet bygger på – samt de praktiske implikationer af

projektet.

Ifølge hjemmesiden er ”Formålet med Fremtidens Dagtilbud er at få evidensbaseret og generaliserbar viden

om, hvordan man understøtter børns trivsel, læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk

pædagogisk didaktik og et målrettet forældresamarbejde, hvor dagtilbuddets ledelse er drivkraft. Det

pædagogiske personale skal understøttes i at arbejde mere vidensbaseret, ligesom de skal have viden og

redskaber, så de kan håndtere de udfordringer, som forskning og undersøgelser peger på, er til stede i

dagtilbuddene.”

Et grundelement i projektet er en videnspakke bestående af temahæfter for hvert af de seks pædagogiske

læreplanstemaer og redskaber til analyse af børnegruppens kompetenceprofil. Dagtilbuddene skal hver

især tilrettelægge og gennemføre såkaldt ”strukturerede pædagogiske forløb” over 15 uger, hvor der

arbejdes med de seks læreplanstemaer ud fra temahæfterne og redskaberne i små børnegrupper.

Analysen af Fremtidens dagtilbud vil rumme to dimensioner:

Del 1 er en analyse af selve konceptet Fremtidens Dagtilbud. Denne del rummer en konkret kortlægning af

hvordan forskning, økonomiske og politiske interesser arbejder sammen i projektet. Derudover skal der

laves en undersøgelse af forskningsdesignet og de ontologiske og epistemologiske grundantagelser i

projektet – hvad er det grundlæggende forståelser af evidens, pædagogik og pædagogisk kvalitet, sprog

osv. man arbejder med? Hvilke demokratiske og etiske udfordringer rummer projektet? Et særligt

perspektiv i forbindelse med den kritiske case er at lave en historisk kontekstualisering af projektet ved at

kortlægge dets historiske og politiske forudsætninger og de specifikke problematiseringer af

daginstitutionen, pædagogens faglighed og barnet, det etablerer og etableres i. En væsentlig dimension

heri er at undersøge, hvordan forskning spiller en rolle i skabelsen og udbredelsen af koncepterne. Det

drejer sig om en analyse af dels hvordan forskning bliver en særlig aktiv leverandør af konceptudvikling,

dels hvordan implementering af disse typer af projekter leverer gratis empirisk materiale tilbage til

forskeren, og dels hvordan der efterfølgende etableres særlige efteruddannelsesvirksomhed og

materialeudvikling, som så at sige profiterer på denne implementering. Hele denne markedsgørelse af såvel

forskning, uddannelsessted, forlag, m.fl. er interessant at afdække, som udtryk for en kvalitativt ny

bevægelse i hvilke typer af interesser og interessenter, der er på spil og kobler sig til

daginstitutionspolitikken. En særlig dimension heri er også spørgsmål om relationer mellem stat,

daginstitution, profession, demokrati og deltagelse. Analyserne vil primært baseres på dokumenter fra

projektet, inkl. det vejledende materiale til institutionerne, test-materiale og midtvejsrapport fra projektet.

Analyserne vil bl.a. trække på inspiration fra Moss´ kritiske perspektiv på standardisering og brug af evidens

og brug af kvalitetsbegrebet (Dahlberg & Moss, 1999; Fielding & Moss, 2011)

Del 2 er et etnografisk studie, der gennem observation og interviews undersøger, hvordan projektet

fortolkes og formidles i praksis. Vi er interesserede i hvordan pædagoger og ledere navigerer i projektet i

deres praksis, hvordan de fortolker og forvalter det. Vi er også optaget af hvorvidt og hvordan programmet

får betydning, i betydningen: trækker igennem, skaber spændinger, dilemmaer, modsætninger og

ambivalenser for og mellem pædagoger, ledere og forvaltere. Hvilke vanskeligheder og muligheder oplever

de pædagogiske personale i forhold til deres opfattelser af den pædagogiske opgave. Analysen vil primært

baseres på diskussioner mellem pædagoger på f.eks. medlemsmøder og forskningsinitierede

forskningscirkler.

Tidsplan:

Februar-medio april: Indsamling af materiale og inkl. midtvejsrapport fra konsortiet bag ”Fremtidens

dagtilbud”. Interview med faglige konsulenter i lokale fagforeninger, observation på medlemsmøder om

temaet m.m. Hvis det er muligt at få adgang til institutioner og observere den konkrete praksis omkring

konceptet vil det blive gennemført, alternativt må vi basere analysen på interview og observationer på

medlemsmøder. Oplæg på møder om fremtidens dagtilbud i BUPL og ved formidlingsaktiviteter i regi af

Center for Daginstitutionsforskning.

Medio April-30.juni: Bearbejdning og analyse af materiale mhp. tværgående kendetegn ved koncepter og

programmer, samt produktion af diverse debatindlæg i relation til midtvejsrapport fra ”Fremtidens

dagtilbud” mhp. at skabe bredere offentlig debat om de etiske, kommercielle og pædagogiske

konsekvenser af et sådant projekt.

August-Oktober: Skrivning af rapport samt debatindlæg.

Andersen, P. Ø., Hjort, K., & Schmidt, L. S. K. (2008). Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og

pædagogik. København: Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Det

humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Buus, A. M., Holck, T., Pin, S. Del, & Nørtoft, U. (2012). En kortlægning af arbejdet med evidensbaserede

metoder i daginstitutioner i tre kommuner. Når evidens møder den pædagogiske hverdag.

Dahlberg, G., & Moss, P. (1999). Beyond quality in early childhood education and care postmodern perspec-

tives. London ;;Philadelphia, PA : Falmer Press,.

Fielding, M., & Moss, P. (2011). Radical education and the common school a democratic alternative.

London; New York: Routledge.

Pettersvold, M., & Østrem, S. (2012). Mestrer, mestrer ikke: jakten på det normale barnet. Siggerud: Res

publica.

Delprojekt 2: Daginstitutioner i grænseland

(Én forsker deltager i delprojekt 2)

Baseret på etnografisk feltarbejde i udvalgte daginstitutioner i Sønderjylland er det hensigten at udforske

daginstitutionernes rolle i lokalsamfundet og de lokale forholds betydning for den pædagogiske praksis.

Feltarbejdet baserer sig på observationer i udvalgte institutioner og samtaler og interviews først og

fremmest med det pædagogiske personale men også med forvaltningsansatte og forældre. Den

overordnede interesse er hermed at belyse, hvordan pædagoger, embedsmænd og forældre oplever og

forholder sig til daginstitutionstilbuddet i forhold til lokale forhold, kommunale betingelser og

målsætninger og nationale formål og forventninger.

Projektets baggrund

Der er gennem de sidste 20 år forsket intensivt i daginstitutionsområdet i Danmark. Forskningen er

tværfaglig og adresserer mange forskellige emner omkring børn og deres udvikling og samspil, de

pædagogiske prioriteringer og praksis, hverdagens vilkår, de institutionelle betingelser og den politiske

forvaltning af området. Et slående forhold i gennemlæsningen af den tilgængelige forskningslitteratur er

dog, at i hvert fald den kvalitative del overvejende er baseret på undersøgelser i de større byer. Der

eksisterer tilsyneladende ikke mange undersøgelser, der belyser den pædagogiske praksis eller det

institutionelle hverdagsliv i mindre bysamfund, og endnu færre undersøgelser, der fokuserer på samspillet

mellem pædagogik, institution og lokalmiljø i provinsen.

Det er denne sammenhæng, der er afsættet for dette delprojekt. Gennem et tre måneder langt feltarbejde

er det hensigten at få indblik i, hvorvidt den pædagogiske praksis og prioritering i de lokale daginstitutioner

er præget af særlige lokale forhold, eller om daginstitutioner i dag har en så standardiseret karakter, så

institutionens geografiske placering er underordnet andre hensyn. Projektet er således interesseret i at få

indblik i institutionernes målsætninger og prioriteringer og udforske, hvad sammenhængen er mellem

lokalitet, pædagogisk praksis og nationale standarder for professionalitet.

Grænselandet

Der er flere grunde til at vælge netop Sønderjylland som undersøgelsessted. På den ene side kan man

antage, at området med sin beliggenhed langt fra store byer som Århus, Odense og København indtager en

perifer position i forhold til indflydelse på nationale dagsordener. På den anden side er egnen med sin

særlige kulturhistoriske betydning af central betydning for den nationale selvforståelse og sammenhængen

til både Tyskland og det øvrige Europa. Denne dobbelte placering som både periferi og center har potentielt

betydning for den måde, man betragter, forvalter og udfører daginstitutionernes opgave på. En særlig

interesse i projektet samler sig derfor om at udforske daginstitutionernes rolle både i forhold til lokale og

nationale dagsordner. I hvilken forstand har de en opgave som lokalt samlingspunkt og afsæt for

lokalfølelse, og i hvilken forstand er de en del af et nationalt uddannelsessystem, der måske peger væk fra

lokalområdet? Hvad betyder den socialgeografiske placering ift. de lokalpolitiske prioriteringer på området,

og hvad betyder det for den konkrete pædagogiske praksis? Et underspørgsmål bliver her, hvilken

betydning daginstitutionen har i forhold til de to nationale uddannelsessystemer – det tyske og det danske i

forhold til forældres valg af institution såvel som for deres vurdering af børns uddannelsesforløb på

længere sigt.

En anden forskningsinteresse knytter sig til, hvorvidt daginstitutionen spiller en integrerende rolle i forhold

til sociale grupperinger i lokalsamfundet. Sønderjylland rummer flere forskellige sproglige orienteringer og

har også en vis socioøkonomisk fordeling mellem de forskellige områder. Der er i nyere tid kommet en del

tilflyttere til, men egnen er også præget af fraflytninger. Hvad betyder disse demografiske bevægelser og

sociale sammensætninger for daginstitutionernes opgaver? Spiller daginstitutionerne en særlig integrativ

rolle i forhold til lokalsamfundets sammenhæng, identitet og behov? Eller har forskelle mellem folks

økonomiske, sproglige, etniske, religiøse og uddannelsesmæssige baggrunde og præferencer betydning for

forældres valg af daginstitution, således at institutionsstrukturen de facto kommer til at understøtte

differentieringstendenser i lokalsamfundet? Dette spørgsmål har en særlig facet i kraft af et parallelt system

af dansk og tysksprogede institutioner.

Samlet set er projektet således optaget af at belyse daginstitutionernes rolle i forhold til de særlige

problematikker og muligheder, der gælder for grænselandet. Projektet har en særlig interesse for at

undersøge, hvad indskrivning i daginstitution betyder for integration og disintegration af børn, for

tilknytning til området og for perspektiver på opvækst og uddannelse. I belysningen af disse emner trækkes

der dels på forskningslitteratur om de konkrete emner: daginstitutioner, sammenhænge mellem center og

periferi og uddannelsesforskning. Dels er det hensigten at arbejde videre med teoretiske inspirationer

udviklet inden for ’policy’antropologi (f.eks. Shore & Wright 1997), institutionsteori (f.eks. Douglas 1986;

Gubrium & Holstein 2001; Scott 2001; Thornton & Ocasio 2008) og figurationssociologien (f.eks. Elias

1939/1994, 1960 og 1998; Wouters 1986, 2011; Gilliam & Gulløv 2012, 2014; Kuipers 2012) for at belyse

fremtrædende normstrukturer, institutionsdynamikker, civiliseringsprocesser og forholdet mellem sociale

grupper.

Metode

Projektet er tilrettelagt som et klassisk etnografisk feltarbejde, hvor forskeren bosætter sig i området.

Gennem daglige observationer i udvalgte institutioner og gennem samtaler og interviews med personale,

forældre og forvaltningsansatte er det hensigten at komme tæt på, hvordan de involverede oplever

daginstitutionens rolle og opgaver, og hvilken betydning lokale hensyn har både for overordnede

målsætninger og daglige prioriteringer. Når projektet lægger vægt på både at observere praksis og samtale

med forskellige professionelle og forældre er det ud fra en lang erfaring som forsker af, at det er

nødvendigt at supplere observationer med at høre folks begrundelser, men at det samtidig kan være

vanskeligt at stille relevante spørgsmål uden noget kendskab den lokale praksis. Der er her en risiko for, at

man kommer til at spørge ud fra sine egne perspektiver uden at opdage, at folk taler ud fra helt andre

forudsætninger. I et projekt, der netop sætter sig for at forstå de lokale præmisser for daginstitutionernes

opgaver, er det derfor centralt at være deltagende observatør i tilstrækkelig lang tid til at få indblik i, hvad

der er centralt set med lokale øjne. Samtidig er det væsentligt at få indblik i, hvordan også lokale forhold

formentlig opfattes forskelligt. Det er derfor ambitionen at observere i flere institutioner og interviewe

mennesker i forskellige positioner.

Observationerne vil rette sig mod hverdagens tilrettelæggelse og interaktioner mellem børn og voksne og

mellem personale og forældre, men også de forvaltningsmæssige visioner og bestræbelser på området skal

som sagt kortlægges gennem systematiske interviews. Interviews med fokus på forvaltningsrepræsentanter

vil finde sted af flere omgange: Dels helt indledende som en måde at komme ind i feltet på og blive

introduceret til området, dels undervejs med afsæt i temaer, der har vist sig relevante gennem

observationer, interviews og samtaler med daginstitutionspersonale og forældre. Alle de metodiske tiltag

samler sig således om at indkredse de faglige prioriteringer og forståelser af daginstitutionens opgaver som

de ser ud fra forvaltning, ledelse, personale og forældres perspektiver.

Tidsplan

Marts 2016 Samtale med ansatte i Tønder kommune og UCS

April – juli 2016 3 måneders feltarbejde med udgangspunkt i Tønder

Efteråret 2016 Opfølgende interviews og observationer og begyndende analyser

2017 Skrivning af artikler der både retter sig mod praktikerfeltet og forvaltning og

forskningskredse.

Litteratur

Douglas, M. (1986) How Institutions Think. Syracuse, N.Y.: Syracuse University Press.

Elias, Norbert (1994 [1939]) The Civilising Process. Oxford: Blackwell.

Elias, Norbert (1998) ‘The civilising of parents’. In: J. Goudsblom & S. Mennell (eds.) The Norbert Elias

Reader. Oxford: Blackwell.

Gilliam, L. & E. Gulløv (2012), Civiliserende institutioner. Om idealer og distinktioner i opdragelse.

Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Gilliam, L. & E. Gulløv (2014) ‘Making Children ‘Social’. Civilising institutions in the Danish welfare state’. In:

Human Figurations, vol. 3, issue 1.

Gubrium J.F. & J.A. Holstein (2001) ’Introduction’. In: J.F, Gubrium & J.A. Holstein (eds.), Institutional Selves.

Troubled Identities in a Postmodern World. New York: Oxford University Press.

Scott, William Richard (2001) Institutions and Organisations. Thousand Oaks, London, New Delhi: Sage

Publications.

Shore, C. & S. Wright (1997) Anthropology of Police. Critical Perspectives on Governance and Power. London

and New York: Routledge.

Thornton, P.H. & W. Ocasio (2008) ‘Institutional Logics’. In: R. Greenwood, C. Oliver, K. Sahlin & R. Suddaby

(eds.) The Sage Handbook of Organizational Institutionalism. London: Sage Publications.

Wouters, C. (1986) ‘Formalisation and Informalisation: Changing Tension Balances in Civilising Pro -

cesses’. In: Theory, Culture & Society. London, Newbury Park and New Delhi: SAGE, vol. 3, no. 2.

Wouters, C. (2011) ‘How civilizing processes continued: towards an informalization of manners and a

third nature personality’. In: N. Gabriel & S. Mennell (eds.), Norbert Elias and Figurational Research:

Processual Thinking in Sociology. Malden, MA and Oxford UK: Wiley-Blackwell.

Delprojekt 3: Programmeret læring i daginstitutioner ’

(To forskere deltager i delprojekt 3)

I OECD-rapporten ”Starting Strong II” fra 2006 omtales de nordiske landes læreplanstraditioner inden for

daginstitutionsområdet sammenfattende på følgende måde:

“Nordic curricula are statements of principle outlining the main values and requirements of kindergarten education. They

do not address primarily what children should learn, but provide guidelines for local authorities and the centers about the

values, purposes and processes of early childhood education and care”

.(OECD, 2006, p. 136)

Set i et dansk institutionelt perspektiv ti år senere udfordres dette udsagn af pædagogiske koncepter og

programmer, der netop meget direkte forholder sig til, hvad det er børn skal lære – og hvordan de skal lære

det. Den tiltagende brug af ikke bare kortlægninger, men af koncepter og programmer tiltrækker sig

interesse både i forhold til, hvilke læringsrationaler, der ligger bag materialerne, og i forhold til hvordan de

”virker”. Hvilken praksis og hvilke værdier og normer kommer i spil, når materialerne bringes i anvendelse i

daginstitutioner, og hvilken betydning har anvendelsen af materialerne for sociale differentieringsprocesser

i daginstitutionerne? Intentionen med projektet er at skabe en solid empirisk viden om den sociale praksis

(Schatzki, 2001), der vokser frem, når pædagogiske koncepter og programmer bliver en del af

daginstitutionernes hverdag.

Især børns sprog og sproglig udvikling er i de sidste årtier blevet et mere og mere centralt element i policy-

udviklingen inden for daginstitutionsområdet. Dette projekt vil undersøge, hvordan nogle konkrete

pædagogiske koncepter og programmer til fremme af børns læring får betydning for og anvendes i

daginstitutioners hverdagspraksis. Det drejer sig f.eks. om ”Fremtidens dagtilbud”, SPELL (Structured

Preschool Effort for Language and Literacy) – på dansk ”Sprogtilegnelse via legebaseret læsning”, ”Fart på

sproget” og andre større statslige eller kommercielle materialer.

Projektet vil se nærmere på, hvilke rationaler og teoretiske forståelser af sprog og børns sproglige udvikling,

der løftes frem og gøres gældende i de forskellige programmer og koncepter i lyset af de internationale

faglige diskurser om småbørns sproglige udvikling i kontekst (Corsaro, 2005; Duranti, Ochs, & Schieffelin,

2011; Gass & Selinker, 1994; Kress, 1997; Teale & Sulzby, 1985), bl.a. relateret til diskussioner om early

childhood litteracy. En anden væsentlig ambition med projektet er at undersøge, hvordan pædagoger

fortolker, rekontekstualiserer og anvender koncepter og programmer i daginstitutionens hverdag. Der

sættes fokus på det konkrete arbejde med programmer og koncepter, herunder hvordan programmer – og

testresultater fx – indgår i daginstitutioners praksis, og på hvordan koncepters rationaler, forståelser og

normer spiller sammen med lokale værdier og opfattelser af daginstitutionernes samfundsmæssige opgave.

Med inspiration bl.a. fra Latour (Latour, 1993, 2005) undersøges det, hvilken rolle og funktion de forskellige

koncepter og programmer delegeres, og hvordan der herigennem skabes nye og andre roller og positioner

for pædagoger, der spiller sammen med hidtidige forståelser af praksis på uforudsigelige måder.

Desuden vil Bernstein (Bernstein, 2000, 2001) blive anvendt til at undersøge rammesætningen af de

pædagogiske aktiviteter, bl.a. med henblik på at diskutere positioneringer af børn og medarbejdere.

Hvordan får anvendelse af programmer betydning for opmærksomheder og tilgange til børn i

institutionshverdagen? Hvilke modsætninger og ambivalenser oplever pædagogerne, og hvilke strategier

tager de i anvendelse for at håndtere dem?

En del af den politiske begrundelse for at indføre forskellige programmerede læringsaktiviteter, test og

dokumentationskrav har været et ønske om at modvirke social ulighed. Det giver anledning til at se

nærmere på, hvad anvendelsen af programmer og koncepter betyder for differentieringer og

kategoriseringer af børn i daginstitutioner og at rette opmærksomheden mod, i hvilken

forstand/om/hvordan ”udsatte børn”, herunder migrant- og flygtningebørn gives bedre

udviklingsmuligheder gennem anvendelsen af koncepter og programmer. Kan der spores mønstre i,

hvordan børn indgår i og vurderes at profitere af formelle læringsprogrammer? Hvilken rolle og funktion

tillægges test og deres resultater?

Projektets vidensbidrag kan være dagsordenssættende ved at bidrage med kritiske analyser af tests,

programmers og koncepters betydning for daginstitutioners hverdagspraksis, værdier og normer, med et

særligt fokus på disse programmers sprogforståelse og antagelsen om at programmeret læring vil løfte de

svageste.

Tidsplan, metoder og output for projekt om programmeret pædagogik – et svar på social ulighed?

Periode Aktivitet Output

Jan. 16-juni 16 Begyndende arbejde med forskningsoversigt om a) empirisk

forskning i daginstitutioners arbejde med børns sprog b)

forskning i udbyttet af tidlig indsats i fht. social ulighed i en

dansk, nordisk og international kontekst.

Opsporing og analyse af materiale fra programmer med

henblik på at belyse sprogforståelser og læringsrationaler bag

Bidrag til

konference om

styringsteknologier

og deres

kendetegn.

dem.

Evt. indledende observationer i en institution, der indgår i

”Fremtidens dagtilbud”, inden forsøgsperioden udløber.

Oplæg på

temadage om

fremtidens

dagtilbud

August 16-juni 17 Feltarbejde med fokus på sproglige hverdagspraksisser

omkring og med programmer og koncepter. 2 institutioner

udvælges – en i et socialt velstillet område og en i en socialt

belastet område, og der fokuseres på programmer, koncepter

og test i forhold til 4-5 årige børn.

Der observeres primært omkring og under de programlagte

aktiviteter, og pædagoger interviewes om deres erfaringer

med og perspektiver på programmerne, herunder betydning

for institutionshverdagen. Der observeres 2-3 dage om ugen i

udvalgte perioder. Derudover observeres i mindre omfang

gennem hele åbningstiden med henblik på at afdække om

eller hvordan læringsprogrammer får betydning i den øvrige

institutionshverdag.

Det fortsatte arbejde med forskningsoversigten foregår

sideløbende med dette feltarbejde.

Artikel om den

institutionelle

sproglige praksis i

daginstitutioner

omkring de

anvendte sociale

teknologier med

særligt henblik på

deres betydning

for det

sprogpædagogiske

arbejde

Aug. 17-dec.17 Værkstedsarbejde:

Pædagoger fra de deltagende institutioner inviteres til

værksteder på RUC/DPU, hvor de medbringer egne

(video)observationer af sproglige interaktioner. Ligesom

forskerne bringer egne observationer i spil. I værkstederne

arbejdes med fælles analyse af konkret observeret praksis

mhp. at diskutere konkrete konsekvenser af programmeret

læring.

Jan.18-marts 18 Publikation om

programmers

betydning for

sociale

differentieringspro

cesser.

Litteratur:

Bernstein, B. (2000). Pedagogy, symbolic control, and identity: theory, research, critique (Rev. ed.). Lanham

Md.: Rowman & Littlefield Publishers.

Bernstein, B. (2001). Pædagogik, diskurs og magt. [Kbh.]: Akademisk.

Corsaro, W. (2005). The sociology of childhood. Thousand Oaks: Pine Forge Press.

Duranti, A., Ochs, E., & Schieffelin, B. B. (2011). The Handbook of Language Socialization. Malden, MA:

Blackwell Publishing.

Gass, S., & Selinker, L. (1994). Language transfer in language learning. Amsterdam [etc.]: Benjamins.

Kress, G. (1997). Before writing : rethinking the paths to literacy. London, New York: Routledge.

Latour, B. (1993). We have never been modern. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press.

Latour, B. (2005). Reassembling the social : an introduction to actor-network-theory. Oxford, New York:

Oxford University Press.

OECD. (2006). Starting strong II: early childhood education and care. Paris: OECD.

Schatzki, T. (2001). The practice turn in contemporary theory. London, New York: Routledge,.

Teale, W. H., & Sulzby, E. (1985). Emergent Literacy: Writing and Reading. Writing Research: Multidisci-

plinary Inquiries into the Nature of Writing Series. Norwood: Ablex Publishing Corporation.

Delprojekt 4: Pædagogisk autonomi:

(Tre forskere deltager i delprojekt 4)

Delprojektet har fokus på institutioner, der forstår sig selv som søgende – og tendentielt alternative - i

forhold til at forstå og praktisere daginstitutionspædagogik på andre måder end de (nationalt og

kommunalt) politisk fremherskende. Dette vil blive udforsket på flere niveauer.

Dels vil der blive lagt vægt på at undersøge, på hvilke måder disse institutioner formulerer deres

begrundelser for at søge andre veje, hvilke typer af faglige forståelser dette bygger på, hvilke pædagogiske

intentioner der herudfra formuleres, og endelig på hvilke måder de mener de i hverdagen kan håndtere

dette og de modsætninger det kan indebære at forsøge at undgå snarere end indgå i de centralt (nationalt

og/eller kommunalt) definerede tiltag, der generelt præger feltet.

Dels vil det blive undersøgt, i hvilken udstrækning og på hvilke måder disse selvdefinerede pædagogiske

intentioner forvaltes og håndteres i det daglige arbejde. I dette ligger både et fokus på hvordan den daglige

kommunikation og forhandling pædagogerne indbyrdes bidrager til forfølgelse af deres pædagogiske

intentioner, dels mere praktisk på hvilke måder deres pædagogiske intentioner har konsekvenser for

hverdagens strukturering, måder pædagogiske handlinger og aktiviteter iværksættes og gennemføres, samt

de konkrete forvaltninger af tid og rum i relation til børnenes interesser og forehavender.

Endelig vil det være en hensigt, at undersøgelsens indblik i relationerne mellem intentioner og

hverdagspraksis formidles tilbage til de involverede institutioner som del af et værkstedsarbejde, med

henblik på fælles udvekslinger og diskussioner, der kan indgå i institutionernes videre bestræbelser på at

styrke deres pædagogiske praksis.

I forhold til de overordnede temaer og spørgsmål, som er formuleret for det samlede projekt Pædagogik

mellem policy og praksis vil dette delprojekt adressere dem alle. Projektet tilføjer desuden en mere direkte

handlingsdimension i projektets sidste del, hvor deltagende pædagoger i værkstedsforløb vil arbejde med

at formulere ideer og udkast til forandringer i deres hverdagspraksis i institutionerne.

I forhold til organiseringen af delprojektet betyder dette at der vil blive produceret empirisk materiale i 3

faser:

1. I første omgang vil der blive gennemført en interviewundersøgelse, hvor der gennemføres et

interview med lederen og et gruppeinterview med 2-3 pædagoger i 10-12 udvalgte institutioner.

Disse interview gennemføres med henblik på tydeliggørelser af institutionernes egen forståelse af

hvorfor og på hvilke måder de ønsker at udvikle andre praksisformer end det, der synes at være

fremherskende i feltet. Ikke mindst vil der blive lagt vægt på at synliggøre hvilke former for

pædagogisk faglighed og forståelse disse intentioner hviler på – og på institutionernes egen

forståelse af hvilke konsekvenser de ønsker dette skal have for deres interne personalemæssige

organisering og beslutningspraksis, på forældresamarbejdet og for arbejdet med børnene. Dette

indebærer afdækning af såvel intern udveksling pædagogerne imellem som udveksling og

kommunikation med den kommunale forvaltning, pædagogiske konsulenter m.v.

2. Dernæst vil der blandt disse 10-12 institutioner blive udvalgt 3 institutioner, som på forskellig

måde ser sig selv som institutioner, der forsøger at udvikle andre/alternative måder at bedrive

pædagogik på. Der vil blive gennemført feltarbejde i hver af disse tre institutioner, hvor der på

basis af observationer af hverdagspraksis vil blive sat fokus på strukturering af hverdagen,

relationer mellem pædagoger og børn, samt den daglige håndtering af daglige aktiviteter og

pædagogiske initiativer. Der vil blive foretaget observationer svarende til ca. 14 dage i hver

institution.

3. Afslutningsvist vil der blive arrangeret et fælles værksted med repræsentanter fra hver af de 3

involverede institutioner, hvor projektgruppen fremlægger udvalgte resultater fra deres analyse

af empirien, med fokus på yderligere udvikling af forståelser af relationen mellem intentioner og

praksis. Dette vil blive diskuteret både inden for og på tværs af de tre personalegrupper. Udover

at bidrage med indsigter tilbage til institutionerne med henblik på kvalificering af deres

pædagogiske arbejde, har dette værksted også til hensigt at skabe yderligere empirisk materiale

til forskningsprojektet.

Tidsplan:

Forår+Efterår 2016: Interview med 10-12 institutioner, analyse og produktion af artikel til dansk

tidsskrift.

Efterår 2016: Observation i 3 udvalgte institutioner

Forår 2017: Analyse af observations- og interviewmateriale. Sidst på foråret afholdelse af

værksted med repræsentanter fra de tre institutioner

Efterår 2017: Produktion af to artikler – dels til dansk tidsskrift, dels til nordisk/internationalt

tidsskrift

Forår/Efterår 2017: Udarbejdelse af papers i forbindelse med deltagelse i internationale

forskningskonferencer

Forår 2018: Afholdelse af national konference henvendt til pædagoger/praktikere