03 Redaktørens klumme

04 Formanden har ordet

05 Succesfuld Summercamp – en reportage

06 Tema: LIBER åbner 2020-pakkerne

11 Et Landsstævne i verdensklasse

12 Tema: Interview med Ellen Thrane Nørby

14 Duellen: Liberalisering af våbneloven

16 Månedens VU’er – Emil Støvring Lauritzen

18 ”Hvis jeg havde 90 mandater” – Anne Sophia

Hermansen

20 Artikelserie om VU’s historie v. Carl Holst

22 VU anbefaler: 3 blærede hjemmesider

23 Nyt fra Kursusudvalget

24 VU Kalenderen

Grafik og Layout: Emma Arfelt, Nanna Østergaard, Andreas OxholmRedaktion: isak Krab Koed, Daniel Borup Jakobsen, Nanna Østergaard, Rasmus VangbyRedaktør: Andreas Oxholm

Så landede vi på den anden side af sommeren,

og der skal udsendes endnu en udgave af LIBER.

Valgkampen har det sidste halve år ligget, og ligger

stadig og lader vente på sig. Lige før sommerferien,

da valgrygterne buldrede derudaf, fi k regeringens

reformiver fart på, og man gennemførte den ene

”pakke” efter den anden. Vi har prøvet med denne

udgave, at sætte lidt fokus på, hvad de forskellige

pakker kommer til at betyde for os alle sammen,

og hvad de indeholder.

Derudover har vi fået et spændende interview

med Ellen Thrane Nørby, som er politisk ordfø-

rer fra Venstre, som fortæller lidt om, hvorfor det

pludselig gik så stærkt med at få gennemført en

masse politik.

Vi har også snakket med den kendte blogger Anne

Sophia Hermansen i ”hvis Anne Sophia havde 90

mandater”, hvor hun afslører hvilken prominent

erhvervsmand, hun helst så som landets statsmi-

nister. Vi har som noget nyt, en side der hedder

”VU anbefaler”, der denne gang sætte fokus på tre

spændende hjemmesider, der er et besøg værd, li-

gesom vi fortsætter vores føljeton om VU’s histo-

rie.

Hen over sommeren har der været fuld gang på

sociale og politiske arrangementer i VU-sammen-

hæng. Sommerfester, et sommerseminar og se-

nest en Summercamp, sidste hvorfra vi også har

en reportage med, fra en deltagende VU’er. Det er

opløftende at sommerferien til trods, så er vi ikke

på ferie her i VU.

Men selvom sommeren har været fuld af spæn-

dende kurser, fest og sjov, er det vigtigt, at vi alle

sammen sørger for at holde os klar til valgkam-

pen. Det bliver et uhyre tæt valg, og der er mange

tvivlere, vi skal ud og overbevise. Men hvis vi alle

sammen giver en hånd med i valgkampen, deler

fl yers ud, hænger plakater op, og fortælle vores

skolekammerater lidt om politik – så skal vi nok

få regeringen genvalgt! Derfor skal vi alle lige giver

et ekstra nap med, tage den time efter arbejde eller

skole til en uddelingsaktion, dele VU’s og Venstres

kampagner på Facebook, og tage diskussionen i

klasselokalet. For gør vi det, så skal vi nok vinde

valget! Vi har de bedste argumenter, og den rigtige

politik på vores side.

Med disse ord håber jeg, at I vil læse bladet med

stor fornøjelse, vi har i redaktionen gjort meget

for, at det skulle være et både interessant og un-

derholdende blad, vi sender ud til jer alle sammen.

God læselyst!

Redaktøren

Skrevet af Andreas Oxholm, redaktør på Liber

Efter en stille sommer er der kommet bulder i de

politiske jungletrommer. Venstre har lagt hårdt ud

og lanceret en kampagne, der stiller spørgsmåls-

tegn ved store dele af oppositionens politik. Under

navnen ”Bag facaden” spørger Venstres annoncer;

”Hvorfor skal det koste kr. 18.000 at køre på arbej-

de i København?”, Hvordan kan man sikre vækst

gennem gæld?” og ”Hvilke operationer skal ikke

længere være omfattet af behandlingsgarantien?”.

Alle spørgsmålene er rimelige og relevante. Hvis

Helle Thorning-Schmidt vil være statsminister, så

skylder hun at give danskerne klare svar.

Desværre har hverken Socialdemokratiet eller SF

reageret særlig hensigtsmæssigt. I stedet for at

forsvare deres egen politik og måske lange ud ef-

ter regeringen, har topfolk som Nick Hækkerup

og Henrik Sass Larsen gjort et stort nummer ud

af at fortælle, at billederne på regerings annoncer

er beskyttet af ophavsret og spørgsmålene ud-

tryk for en skræmmekampagne af ”amerikansk

kaliber”. Sass og Hækkerup bakkes af den af Po-

litiken udnævnte ekspert, Rasmus Jønsson, der

på kampagnes første dag kaldte den for ekstremt

negativ og en ”fi asko”. Nogle husker måske Jøns-

son som den fallerede spindoktor, der fejlede mas-

sivt i rollen som leder af NY Alliances kampagne.

Reaktionerne fra S, SF og visse eksperter er både

pinlig og bekymrende. Bekymrende fordi landets

kommende ministre bør kunne svare på konkrete

spørgsmål om økonomi, trafi k og sundhed. Pinlig

fordi en selvudnævnt ekspert ikke venter med at

se hele Venstres kampagne førend vedkommende

stempler den ned.

Faktum er heldigvis, at de fl este danskere hverken

læser Politiken eller lytter særligt godt efter når

Rasmus Jønsson taler. Derfor er jeg sikker på, at

vi er mange, som glæder os til at få svar på tiltale.

Valget kan udskrives når som helst og denne gang

bliver hverken indvandrere eller skattelettelser af-

gørende. Valget står i stedet mellem en fundamen-

tal forskel på rød og blå. Er man til gæld, off ent-

ligt initiativ, mindre frihed og fl ere forbud, så skal

man stemme på rød blok. Er man til økonomisk

ansvarlighed, rettidige reformer, lavere skat, mere

frihed og privat initiativ, så skal man stemme på

blå blok.

Venstre har brug for alle i mand i kampen om at

bevare regeringsmagten. VU står i spidsen for et

brag af en kampagne, som vi håber, at du vil være

med i.

Skrevet af Jakob Engel-Schmidt, VU Landsfor-

mand

Succesfuld Summercamp Af Line Suhr, VU Odense Lige meget hvor man er, så er man sikker på, at hvis man tilsætter en god håndfuld VU’ere, så har man noget, der bliver rigtig godt. Det viste sig endnu engang at være sandt. Ude på landet i en af Fyns flækker (Gadsbølle ved Vissenbjerg) kunne man fra den 13.-14. august finde årets summer-camp. Målet var at blive kampklar til valget og derudover at have et par hyggelige og festlige dage i godt selskab, og jeg må i den grad sige, at missionen blev fuldført. Vi lagde ud med en god og effektiv omgang navneleg, så man lynhurtigt kunne få styr på de over 100 deltagere, der var til stede. Herefter var det den store kamp om det gyldne rundboldbat, der skulle stå. I tiden op til campen, havde det været muligt for hver forening at stille op med deres eget toptunede hold. Flere hold havde ens kampuniformer, og her kan fx nævnes Favrskov-pigernes lidt mere minimalistiske udgave, der til gengæld viste nogle veltrænede og kampklare maver. Hvem der blev vinderen af turneringen, er et lidt ømt og omdiskuteret emne, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på…

Temaet for dette års Summercamp var som nævnt det kommende valg. En del af missionen gik derfor ud på, at klæde nye som gamle medlemmer på til debatter, gågaden, læserbrevsskrivning, og hvad man ellers løber ind i under sådan en valgkamp. Der var lavet et fælles oplæg og tre workshops. Den ene var en slags all round workshop hos Nanna Østergaard, Morten Østergaard og Mads Duedahl, hvor vi fik en masse nyttig viden, argumenter og pointer som kan bruges i debatter. Vi fik også tips og tricks til, hvordan de forskellige repræsentanter fra andre partier skulle håndteres under panel-debatter. I den anden workshop blev vi af Andreas Oxholm og Morten Dahlin instrueret i, hvordan man laver et godt indlæg til den lokale avis, og

hvordan man sørger for at blive set. Den sidste workshop hos Henrik Kibæk havde fokus på kropssprog og handlede om kommunikation og manipulation, som både kan udnyttes til debatter, men også i privat brug. Alle oplæg var interessante og ikke mindst lærerige, det var de hvert fald for mig, som er forholdsvis nyt medlem.

Lørdag aften var der i bedste VU-stil arrangeret middag og efterfølgende party. Og tju-hej for en laber fest, vil jeg godt have lov at sige. Der var tequila, fisk, drinks og øl i lange baner og danse-gulvet summede af lækre bevægelser og beskidte danse-moves. Der blev festet med stil ud på de sene nattetimer, indtil vi var helt udkørte. Det var ligesom, det skulle være. For de morgenfriske blev salen ryddet søndag morgen, så der var plads til hockey-turnering med Snerle i spidsen. For dem der var lidt hårdere ramt af gårsdagens strabadser, blev der serveret rundstykker og snegle, som man kunne sidde og sumpe lidt i, mens man gennemgik diverse episoder, rygter, kodak-moments og andet godt fra festen. Det er utroligt, hvor meget man kan nå igennem på 27 timer af både spas og hygge og spændende oplæg. Super godt arrangement som jeg fik meget ud af på alle punkter. Stor klapsalve og tak til kursusudvalget – vi vil have mere fra samme pose! Følg med på www.vu.dk hvor der løbende bliver gjort reklame for VU’s fremtidige kurser og andre større arrangementer. Derudover kan man gøre en forskel til alle VU’s kurser ved at blive en del af VU’s kursus-crew – skriv til formand for kursusudvalget Sara Ekknud for mere information på sara@vu.dk.

Tilbagetrækningsreformen (13. maj 2011) var den første af de 8 aftaler, der udgør 2020-planen. Reformen, der overraskende ikke blot blev ud-formet af regeringen og Dansk Folkeparti, men også vandt Det Radikale Venstres støtte. Aftalen udstiller dermed oppositionens uenighed om no-get så basalt som den økonomiske politik. Tilba-getrækningsreformen er med til at sikre et øget arbejdsudbud i fremtiden, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft. Desuden giver den et kont-ant bidrag til, at budgettet er i balance i 2020. Det sker igennem fremrykning af efterløns- og pen-sionsalderen med 5 år og dermed fremover kun treårig efterløn. En særlig seniorførtidspension oprettes til de nedslidte danskere, der før faldt

fi nd under efterlønsordningen.Efterlønnen målrettes med andre ord de danskere, der har et reelt behov. Aftalen bidrager til balance på budgettet i 2020 med 18 mia. kr.

Med indgåelsen af aftalen ”To streger under facit” (16. maj 2011) satte man ikke kun to streger un-der selve aftalen, der blandt andet vedrører ud-dannelsesområdet – man satte også to streger under facit hvad angår regeringens bestræbelser på at bringe balance i budgettet i 2020. Aftalen forbedrede nemlig fi nanserne med 5,7 mia kr., og 47 mia. kr. var hermed fundet.

Særlig relevant for unge er uddannelsesinitia-tiverne: SU’en på videregående uddannelser be-grænses til normeret tid, men den enkelte stu-derende gives større frihed som følge af bl.a. forhøjelse af fribeløbet og nye og mere fl eksible

Skrevet af Isak Krab KoedUdenrigsordførerisak@vu.dk

studiestartslån. Ændringerne opfordrer til hurti-gere uddannelse igennem bl.a. kontant belønning af de hurtige og fremrykning af 1,08-gangereglen ved optagelse, så man nu skal søge ind på univer-sitetet senest et år fra færdiggørelsen af ungdom-suddannelse og ikke som før to år.Spørger man VU’s uddannelsesordfører, Chris Holst Preuss, er aftalen et skridt i den rigtige ret-ning: ”Endelig giver vi unge fl ere muligheder for at tilpasse SU’en deres behov og dropper gavemen-taliteten omkring # umreår og bonus-ordningen,” siger han. Omvendt er han noget skuff et over, at de såkaldte cafépenge – SU til hjemmeboende på

gymnasiet – alligevel ikke blev afskaff et. ”Det er ærgerligt, at regeringen ikke turde tage kampen op,” mener han.

De resterende aftaler handler om vækstskabelse i fremtidens Danmark – også efter 2020. Den første af vækstaftalerne er den såkaldte boligjobplan (18. maj 2011). Aftalen, som er indgået mellem regerin-gen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, gør istandsættelse i hjemmet og lønudgifter til forskellige former for hushjælp fradragsberettiget – altså gøre det muligt at trække udgifter til disse formål fra i skat.

Umiddelbart medfører aftalen øget beskæftigelse af mindst tre grunde. For det første kan en hush-jælp i hjemmet for dem, der tilkøber sig det, betyde bedre muligheder for at gøre en ekstra indsats på arbejdet. For det andet vil det, at der efterspørges mere hushjælp og håndværkerarbejde i forbindel-se med istandsættelser i sig selv påvirke beskæft-igelsen positivt. For det tredje vil omfanget af sort arbejde formentlig reduceres som følge af aftalen, da skattefradraget # erner pointen i at få udført sort arbejde – at det bvliver billigere, fordi der ikke skal betales skat.

Aftalen ”Danmark som vækstnation” (27. maj 2011) er den anden store vækstaftale i Reform-pakken 2020. Forligskredsen er i dette tilfælde regeringen, Dansk Folkeparti og den borgerlige løsgænger Pia Christmas-Møller, der tidligere var en del af Konservativt Folkeparti. Aftalens fokus er at sikre danske og udenlandske virksomheder konkurrencedygtige vilkår i Danmark. For danske virksomheders vedkommende er det især værd at fremhæve skattekreditter til mindre virksom-heder, der indfører muligheden for at trække udg-ifter til forskning og udvikling fra i skat i de første

af virksomhedernes leveår, og et treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder.

Udenlandske virksomheder trækkes til Danmark af rådgivningsenheden Business Entry Denmark, der skal rådgive virksomheder, som ønsker at slå sig ned og drive forretninger i landet, samt – ikke mindst! – af en sænkning af selskabsskatten fra

25 til 20 %, der skal fi nansieres ved omlægning af eksisterende erhvervsstøtteordninger.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller har yderligere indgået aftalen Ambitioner om mere (27. maj 2011), der skal forsøge at frigøre ressourcer til gavn for det danske samfund. Den-ne aftale omfatter blandt andet en indsats for at få indvandrere i beskæftigelse, reducere sygefra-været, mindske bureaukratiet og øge digitalise-ringen i den off entlige sektor. Derfor sættes ind med en yderligere fokuseret indsats indenfor en række områder, hvor der er et stort potentiale og mulighed for at frigøre ressourcer. Det er bl.a. en indsats for at få fl ere indvandrere i arbejde, at få reduceret sygefravær, øget digitalisering og fortsat regelforenkling. Alt sammen tiltag, der iværksæt-tes, efterhånden som 2020-planens mål indfries, og der er økonomisk råderum til det.Sidst, men ikke mindst har forligskredsen rege-ringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller blevet enige om en aftale på sundhedsområdet, der prioriterer at bruge en stor del af det råderum, der er skabt af 2020-planens fi nansiering, på netop sundhed, eftersom dette område i de kommende år vil blive ekstraordinært belastet af den voksen-de ældregruppe.

Ud over denne grundlæggende opgradering til strukturelle ændringer indebærer aftalen fl ere midler til bl.a. kræftbehandling, psykiatri, hjer-tesygdomme og mere eff ektiv medicinsk behand-ling.

Mest kontroversielle er nok de dele af 2020-pla-nen, der omhandler udlændinge, grænsekontrol og organiseret indbrudskriminalitet. Der er tale om tre a! aler, der alle er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne - og samtidig om tre a! aler, der ligger i direkte forlængelse af Dansk Folkepartis politiske dagsorden.Denne pludselige imødekommelse af Dansk Folke-

Folkepartis ønsker skal naturligvis ses i lyset af, at partiet kort forinden aftalernes indgåelse gik med til de ændringer i efterlønnen, som ledende DF’ere ved tidligere lejligheder har udtrykt endog særde-les stor skepsis overfor. Man har derfor måttet se med fornyet velvilje på partiets andre politiske mærkesager. Ikke desto mindre er der langt hen ad vejen tale om tiltag, som det er til at se det for-nuftige i.Første aftale vedrø-rer udvisningsreg-lerne (19. maj 2011), som der er enighed om at stramme – herunder specifi kt med henblik på at skabe ny praksis for af- og udvisning af EU-borgere, der har begået kriminalitet. Her har det været Dansk Folkepartis eksplicitte ønske at begrænse disse borgeres mulighed for at opholde sig i landet. Det er imid-lertid endnu uklart, hvorledes sådanne stramninger skal udformes.VU’s EU-ordfører, Niklas Milthers, på-peger, at eftersom alle EU-borgere er omfattet af fælles regler for fri bevæ-gelighed, kan det godt være proble-matisk at skabe særregler på om-

problematisk at skabe særregler på området. Men måske giver retsforbeholdet et mulighedsvindue: “Eftersom stramningen har at gøre med kriminali-tet og dermed retspolitikken, vil den nok falde ind under forbeholdet,” siger han. Og dét er et held, for ”hvem kan ikke se det fornuftige i, at man udvi-ser kriminelle? Tanken bag den frie bevægelighed var jo ikke at # erne grænserne for kriminalitet – men for arbejdskraften,” mener Milthers.

Herudover vedrører den en kommunal

repatrieringsindsats og støtte til # ygtninge i nærom-råderne. Førstnævnte betyder mere konkret, at kom-munerne får en bonus poå 25.000 kr. udbetalt, hvis de formår at repatriere en udenlandsk borger, ligesom de får pligt til at vejlede om netop repatrieringsmu-lighederne. Nærområdestøtten afspejler et ønske om at undgå # ygtningestrømme fra foreksempel Nord- og Vestafrika i kølvandet på de demokratiske opstande i området.

”Ønsket om at støtte fl ygtninge der, hvor de er, frem for at tage imod dem alle i Danmark, er sund for-nuft,” siger VU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske ordfører, Isak Krab Koed, og fortsætter: ”Det skyl-des fl ere forhold. For det første har vi ikke kapa-citet til at tage imod alle fl ygtningene i Danmark. For det andet fordrer en vellykket genopbygning af de lande, der nyligt har oplevet ødelæggende opstande, at ressourcestærke og veluddannede borgere bliver og deltager i genopbygningen – og sandsynligheden for, at de gør dét, er alt andet lige

større, hvis de tilbydes tålelige forhold i nærom-rådet.”Den anden af DF’s yndlingsaftaler, den om grænsekontrollen (11. maj 2011), er i grunden ble-vet en smule blæst op i det danske mediebillede. Aftalen vedrører således hverken grænsebomme eller konsekvent pasfremvisning ved grænserne. Tværtimod er der blot tale om en styrkelse af toldkontrollen med nye kontrolanlæg, bedre

videoovervågning, bistand fra politiet ved opdagelse af kriminelle aktiviteter og # ere toldere i aktion. Den øgede tilstedeværelse gøres permanent ved samtlige grænseovergange, men selv om det er ganske plau-sibelt, at den styrkede toldkontrol kan medvirke til afsløringen af kriminelle aktiviteter, er der altså ikke tale om grænsekontrol som sådan.

22. maj 2011 indgik trekløveret regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den sidste retspolitiske aftale, der indgår i 2020-planen. Denne aftale hidrører indsatsen mod organiseret kriminalitet og indebærer ekstra ressourcer til po-litiets bekæmpelse af såvel bande- og rockermiljø-ernes kriminalitet som til bekæmpelsen af organi-seret indbrudskriminalitet. Især sidstnævnte skal ses i forlængelse af Dansk Folkepartis mærkesag: at gøre noget ved østeuropæiske banders plynd-ringer og hjemmerøverier på dansk jord – en mær-kesag, der ydermere tilgodeses ved en fordobling af straff erammen for hjemmerøverier til nu fem års fængsel.Dette imponerende forhandlingsforløb og ikke mindst dets resultat i form af intet mindre end 8 pakker til danskerne, der både adresserer landets umiddelbare økonomiske problemer og leverer fl ere bud på, hvordan vi skaber vækst og velstand - også i tiden, der kommer – er udgangspunktet for den politik, regeringen går til valg på, når vi skal stemme senere i år.Planen er båret af en grundlæggende tro på, at in-tet kommer af sig selv. Man kan ikke låne sig til velfærd. Trods dens skønhedspletter i en VU’ers øjne er den derfor langt det bedste bud på en øko-nomisk politik, der kan sikre den enkle, men vig-tige forudsætning for dansk vækst og velstand: at kassen stemmer.

Et landsstævne

- i særklasse

Af Mikkel Kristiansen, formand for

Landsstævneudvalget

I weekenden d.11.-13. november går det løs

igen. Venstres Ungdom afholder vores årlige

landsstævne. Men i år er ikke et hvilket som

helst landsstævne, for dette landsstævne er

nemlig VU’s 100. ordinære landsstævne, og det

skal fejres!

Dette års landsstævne vil finde sted i hjertet af

Danmark, nemlig i skønne Odense. Tornberg

Gymnasium vil sørge for de perfekte rammer

til at afholde landsstævnet og festerne i løbet

af weekenden, og Rosengårdsskolen vil sørge

for rammerne til overnatningen. Alt i alt vil

landsstævnedeltagerne blive præsenteret for

nogle skønne omgivelser, der vil være med til

at gøre landsstævne til en uforglemmelig

oplevelse.

Landsstævnet er VU’s højeste myndighed, så i

løbet af weekenden skal vi bestemme hvad VU

skal mene, samt vælge, hvem der skal være

VU’s formand, næstformand samt øvrige

ledelse det næste år. Men vi skal ikke bare

være seriøse. Lørdag aften vil du og resten af

de mange hundrede deltagere blandt andet

blive præsenteret for en gallafest udover det

sædvanlige. Der vil blive serveret en overdådig

festmiddag, og bandet vil give god mulighed

for at score på dansegulvet. Vi fortsætter

festen til langt ud på natten, hvor vores DJ vil

sørge for at skabe den helt rigtige stemning.

Det bliver et fedt landsstævne, hvor et

fantastisk crew vil sørge for at der vil være

kræset om detaljerne, således at du ikke vil

komme til at mange noget i løbet af hele

weekenden.

Skynd dig at gå ind på VU’s webshop og tilmeld

dig landsstævnet allerede i dag – det koster

kun 400 kr., men kun i en begrænset periode

(normalpris: 500 kr.).

Vi ses i Odense til et

landsstævne i særklasse!

LIBER åbner 2020 pakkerne

Interview med Ellen Thrane Nørby, Politisk ordfører for Venstre. I lyset af alle de reformer som regeringen har fået gennemført her henover sommeren, har redaktionen på LIBER taget fat i Ellen Thrane Nørby, politisk ordfører fra Venstre, og spurgt lidt ind til den pludselige reformiver. Af Daniel Borup Jacobsen og redaktør Andreas Oxholm Gennem den seneste tid er der blevet vedtaget en del reformpakker. Kan vi forvente flere af dem enten inden eller efter et valg? Ja, der er løbende behov for reformer i et samfund som det danske. Tager vi bare nogle af de Store reformer som Regeringen har gennemført, kan jeg nævne kommunalreformen, velfærdsreformen, skattereformen, politikredsreformen, den massive reform af hele sundhedsområdet, hvor der er indført behandlingsgaranti, fritvalgs reform, tilbagtrækning, reformpakken 2020. Og ja, der er løbende behov for reformer i et samfund som det danske, hvis landet skal udvikles og vækste. I har i forbindelse med jeres vækstpakke nedsat et udvalg, der arbejder på finansieringen af at sænke selskabsskatten fra 25 % til 20 %. Er det noget, der vil blive realiseret i den nærmeste fremtid? Ja, det er klart målet. Hvis Danmark skal være et attraktivt land at investere i, så spiller skatteprocenten også en rolle. Regeringen har allerede sænket selskabsskatten fra 30 % til 20 % og det bragte os i sin tid under gennemsnittet i EU. Meget er sket siden og der er i dag behov for yderligere tiltag.

I en årgang var man meget opsat på fuldstændig at fjerne cafépengene for hjemmeboende på ungdomsuddannelser. Hvorfor gjorde man ikke det? Fordi politik er det muliges kunst og det kunne ikke gennemføres. Hvad er årsagen til, at der nu er blevet pålagt en afgift for at starte et firma? Kan det ikke have en væksthæmmende effekt?

Erhvervsminister Brian Mikkelsen konstaterede, at der blev oprettet en lang række ”firmaer” som de facto aldrig var eller blev firmaer. Det tog medarbejdertid fra de projekter og ideer, hvor der var egentlige iværksætter og initiativrige personer bag. Det symbolske gebyr skal i den forbindelse sikre, at man ”virkelig mener det” når man starter et firma.

Ligesom klagegebyrer har den adfærdsregulerende effekt, at man kun klager, hvis man virkelig mener, at man har en sag, der er ”værd” at klage over. Gebyret må dog ALDRIG hæmme lysten til at starte egen virksomhed og derfor har vi fra Venstres side bedt om at forslaget evalueres og følges nøje. I den nye BoligJob-ordning kan man få et fradrag i den skattepligtige indkomst på op til kr. 15.000 årligt

Ellen Thrane Nørby, Politisk ordfører for Venstre ”BoligJob-ordningen vil

forhåbentligt give et incitament til at såvel energirenoveringer, forbedringer reparation af boliger og en bedre balance mellem familie og arbejdsliv”

til hjælp i hjemmet som f.eks. rengøring eller istandsættelse. I forventer bl.a. at det nedsætter mængden af sort arbejde, men tror I, at det vil have den samme effekt på f.eks. små håndværksopgaver som på større opgaver som et nyt tag? Erfaringerne fra Sverige viser klart, at et sådant fradrag flytter arbejde fra sort til hvidt. Dermed kommer der skatteindtægter i Statskassen, der i dag unddrages. Vi kan også se, at den økonomiske krise har ramt de faglærte og ufaglærte håndværksgrupper ekstra hårdt og derfor ønsker vi med dette initiativ at understøtte væksten her yderligere, ligesom vi med eksportinitiativer, BRIKambassadører, kredit og vækstkaution m.m. understøtter væksten i andre dele af den private sektor. Desuden betyder det høje løn og omkostningsniveau, at mange opgaver ender som gør det selv, hvor lægen eller bankkvinden tager en halv fridag for at få passet børn eller lagt nyt gulv. Det er en enormt dårlig måde at anvende samfundets menneskelige ressourcer på og BoligJob-ordningen vil forhåbentligt give et incitament til at såvel energirenoveringer, forbedringer reparation af boliger og en bedre balance mellem familie og arbejdsliv og kan nås fordi der med fradraget bliver råd til at ansætte en kvalificeret M/K der kan hjælpe med alt fra børnepasning til at få trukket nye ledninger.

Hvad er årsagen til, at alle disse tiltag blev gennemført kort inden Folketingets afslutning? Det gjorde, at mange forventede, at et valg var lige om hjørnet - hvorfor kom det ikke? Valget kommer når det kommer. Datoen bestemmer statsministeren suverænt. Tusind tak til Ellen for at have tid til at svare på vores spørgsmål. Der er ikke mange uger tilbage før valget skal være udskrevet, og vi VU’ere er mere end klar til valget og til at forsvare regeringens ansvarlige økonomiske politik. Har du flere spørgsmål til 2020-pakkerne kan man skrive til Ellen på ellen.thrane@ft.dk. Man kan også læse mere om Ellen på www.ellenifolketinget.dk

”Hvis Danmark skal være et attraktivt land at investere i, så spiller skatte-procenten også en rolle”

Ellen Thrane Nørby

Født 1. Februar 1980 i Herning,

opvokset i Nr. Nissum.

Har siden marts 2011 været

politisk ordfører for Venstre.

Har tidligere haft

ordførerskaber inden for

ligestilling, socialpolitik, kultur

og medier.

Ellen bor i øjeblikket i

Sønderjylland hvorfra hun også

er opstillet til folketinget.

Har en kandidatgrad i

kunsthistorie og har haft

sidefag på statskundskab.

Har været formand for VU’s

Internationale Udvalg i

perioden ’97-’99 og formand for

den liberale

paraplyorganisation LYMEC i

2002-2004.

Har sammen med en række

andre Venstrepolitikere

lanceret hjemmesiden

www.forbydforbud.dk

DUELLEN Liberalisering af den danske våbenlovgivning

Í denne udgave af Liber har vi sat fokus på den danske våbenlovgivning, og en eventuel liberalisering af denne. Vi har bedt to markante VU’ere, uddannelsesordfører Chris Holst Preuss, og formand for VU Aalborg René Lund Hansen udtale sig om hver deres holdning til, hvad de mener, er bedst for Danmark. Af Nanna Østergaard, medlem af VU’s forretningsudvalg Chris er til daglig uddannelsesordfører for VU og formand for VU Sønderjylland. Chris mener, at den danske våbenlov skal liberaliseres, således at flere danskere kan få lov til at købe bl.a. håndvåben:

Hvad er dine primære argumenter for at liberalisere den danske våbenlov? ”Grunden til at jeg ønsker en friere våbenlovgivning, er meget simpel – frihed til at individet har mulighed for at forsvare sin private ejendom. I dagens Danmark har vi set flere eksempler på, hvordan politiet ikke håndhæver loven, og stopper folk i at krænke den private ejendomsret, og den mulighed vil jeg give tilbage til borgerne. Det giver ingen mening, at kriminelle i dag kan bryde ind hos folk med våben, uden man har en ærlig chance for at forsvare sig selv og sin ejendom”. Hvor går din grænse for, hvem der må eje et skydevåben? ”Selvom jeg ønsker, at give borgere en mulighed for at forsvare sig, er der selvfølgelig grænser for, hvem der kan anskaffe sig et våben. Jeg ønsker et system, hvor man for at kunne erhverve sig et våben ikke har nogen psykologiske lidelser, mentale handicap eller andre

faktorer der gør, at man ikke vil være i stand til forsvarligt at håndtere et skydevåben. Desuden mener jeg også, at alle, der vil erhverve sig et våben, skal bevise, at de forstår grundlæggende ting som ex at kunne sikre et våben. Man kunne forestille sig, at man skulle bestå en prøve, før man fik lov til at erhverve et våben. Desuden mener jeg heller ikke at folk med en voldsdom, skal have adgang til skydevåben, da de har vist sig utilregnelige og derfor selvforskyldt har skubbet den mulighed fra sig”. Hvor går grænsen for, hvilke våben man må opbevare og bære rundt på sig? ”Omkring restriktioner mener jeg, at vi har plads til meget frie rammer indenfor skydevåben, men når det kommer til eksplosiver, synes jeg ikke loven skal liberaliseres. Det kræver et helt andet vidensniveau at håndtere sprængstoffer i forhold til våben, og sprængstoffer har meget større risiko for at skade din nabo, end et skydevåben har”. I England og Australien har man indført totalt forbud mod pistoler og revolvere, og statistikken viser, at effekten er langt færre mord med relation til skydevåben. Kan dette få dig til at skifte mening? ”Nej, jeg tror også folk ville blive sundere, hvis vi forbød fedt og sukker totalt, men derfor mener jeg ikke, at det er rigtigt at begrænse friheden. Jeg tror grundlæggende, at mennesker er fornuftige, og derfor skal de selvfølgelig havde mulighed for at forsvare dem selv. Selvom det muligvis vil betyde, at der kommer flere våben i omløb vil det også give familiefaren en mulighed for at beskytte sin familie mod indbrud og give den enlige kvinde en mulighed for at forsvare sig mod voldtægt. Derfor mener jeg ikke, at vi skal lade os begrænse af hvad vi føler, der er bedst for individet, men blot sørge for at mulighederne i samfundet er indrettet således, at man har mulighed for at bestemme over sit eget liv”. Ved at liberalisere våbenlovgivningen, kan du vel ikke undgå, at det bliver endnu lettere for psykiske syge, kriminelle og unge mennesker at anskaffe sig disse våben – er det konsekvens, du forsvarer ved at være idealist? ”Hvis man har viljen er det i dag relativt let at skaffe våben igennem kriminelle miljøer, så jeg tror ikke det bliver voldsomt meget lettere set i lyset af de

muligheder man allerede har i dag. Desuden vil en liberalisering jo ikke betyde, at folk under 18 eller folk med en psykisk sygdom ville kunne erhverve sig et våben. Men hvis det skulle ske er det en konsekvens jeg vil forsvare ja”.

Hvis du kunne stille et spørgsmål til René Lund inden for dette emne, hvordan lød det så? ”Jeg ville spørge Rene, hvorfor han ikke vil give samme muligheder for forsvar til lovlydige borgere som de kriminelle har i dag?” René er til daglig formand for en af landets største VU foreninger, nemlig Venstres Ungdom i Aalborg. Rene har lige afleveret sit speciale fra Aalborg Universitet, og mener at det er uliberalt at tillade almindelige danskere, at bære skydevåben:

Beskriv kort, hvorfor du er modstander af en liberalisering af den danske våbenlovgivning – her med fokus udelukkende på skydevåben. ”Ved at liberalisere lovgivningen for skydevåben vil en markant øget risiko for tab af uskyldige liv uundgåeligt opstå fra den ene dag til den anden. Den personlige frihed er et liberalt grundprincip, men kun så længe den ikke bruges til at krænke andres frihed. Derfor er jeg imod en liberalisering af våbenlovgivningen, fordi jeg slet ikke mener, at det vil være liberalt”. USA’s Bill of Rights udtrykker klart, at ”Every man has the right to carry a gun”. Er alt andet ikke uliberalt? ”Hvis sætningen blev efterfulgt af ”and that gun shall never be used against an innocent”, og den så i øvrigt altid blev overholdt, så ville det være liberalt. Vi ved jo bare godt, at det ikke er tilfældet i fx USA, og det vil det heller ikke blive i Danmark. Derfor er den tilføjelse til forfatningen uliberal”. Nogle vil mene, at denne holdning er et udtryk for falsk tryghed. Hvad siger du til dem, der netop mener, det er en rettighed at kunne forsvare sig selv med skydevåben? ”Mange vil måske ved sin første overvejelse føle en vis tryghed ved at kunne forsvare sig selv med et

skydevåben. Her er det bare vigtigt at huske på, at mens du måske har dit våben liggende hjemme i natskuffen, så kan den fordrukne mand nede på hjørnet have sit i inderlommen – det er ikke tryghed for mig”. Det er ikke våben, der dræber – det er mennesker, der dræber. Er et forbud mod skydevåben ikke bare at se bort fra de egentlige problemer? ”Her er der flere ting at være opmærksom på. For det første er jeg af den overbevisning, at de personer, der bevidst vælger at dræbe et andet menneske, de skal nok få udført deres gerning uanset hvilken våbenlovgivning, vi har. Der hvor det store problem opstår, er når vi giver den almindelige dansker et våben i hånden med beskeden om, at nu har du lov at forsvare dig selv. I den situation kan det blive op til den almindelige danskers momentane dømmekraft at beslutte, om det skydevåben skal bruges eller ej. Den situation frygter jeg af hensyn til risikoen for tab af uskyldige liv”. Hvor står du ift. forbud mod knive, peberspray og andre mindre håndvåben? ”Jeg er 100 % imod den nye knivlov, som efter min mening er ren symbolpolitik og helt uden virkning. Derimod synes jeg, at forbud knive i nattelivet er et fantastisk princip, som skal have al mulig opbakning. Peberspray synes jeg har vist sig at være et fantastisk værktøj for Politiet, og det synes jeg sagtens, vi kunne give frit til alle danskere. Det kommer ikke til at koste liv, men kan i særlige situationer måske ligefrem redde nogen”. Hvad vil du kort sige til de VU’ere, der overvejer at stemme for en resolution på landsstævnet, hvor vi bakker op om en liberalisering af våbenlovgivningen? ”Jeg forstår godt, at man som udgangspunkt vil stemme for en resolution, der i sin ordlyd indikerer en øget liberalisering, men jeg vil meget kraftigt advare imod den reelle betydning af en sådan resolution. Det vil skabe falsk tryghed. Det vil koste menneskeliv. Det er uliberalt”. Hvis du kunne stille et spørgsmål til Chris Preuss inden for dette emne, hvordan lød det så? ”Hvorfor skal jeg deponere min personlige frihed i hænderne på hr. og fru Danmark, for at de kan få lov at gå med skydevåben?”

Tusind tak til Rene og Chris for deres deltagelse i bladet. I næste blad vil I kunne læse mere om to VU’eres holdning til en liberalisering af Danmarks

narkotikalovgivning.

Hvis Anne Sophia havde 90 mandater

I denne omgang af 90 mandater har vi hevet fat i den borgerlige blogger og meningsdanner Anne Sophia Hermansen. Vi har spurgt lidt ind til, hvordan hendes ideelle samfund ser ud. Af Andreas Oxholm, redaktør Liber Hvilke mærkesager vil du fremhæve som særligt vigtige for Danmarks fremtid? At få skatten ned, slanket den offentlige sektor, gjort det nemmere at være selvstændig/iværksætter og elitiseret forskning og uddannelse, så de bedste bliver dyrket fra folkeskole over gymnasiet til universitet. Hvilken lov ville du afskaffe som den første? Vælge-vælge. Det ville være oplagt at gøre det muligt for udlændinge at købe sommerhus i Danmark, at afskaffe rygeloven, give homoseksuelle lov til at adoptere og derudover legalisere hash, så vi kan få skovlen under nogle af de forbrydersyndikater, der profiterer på den illegale handel. I alle fire tilfælde baserer lovgivningen sig på en uskøn blanding af puritanisme og forældede forestillinger, og hvis tyskerne har lyst til at købe sommerhuse i Danmark, skal vi bare sig tak for, at de vil investere i Udkantsdanmark. Argumentet om, at danskere alene skal have den mulighed, hører fortiden til. Ligesom den forestilling at kernefamilien er den

eneste sande, hvilket er den småborgerlige ideologi bag, at homoseksuelle ikke må adoptere. Er der hele ministerier, du mener vi bør nedlægge eller nye vi bør oprette? Ikke her og nu. Hvilket ministerium vil du helst selv stå i spidsen for? Ligestillingsministeriet - med henblik på at afvikle det. Er der nogen bestemt person(er) du ville have med i din regering? Jeg vil mere sige, at der er person-typer, jeg hellere så i folketinget, f.eks. folk med erfaring fra erhvervslivet og ikke kun fra politiske ungdomsorganisationer. Jeg så også gerne en halvering af antallet af folkevalgte, en højere spærregrænse og solid lønforhøjelse til folketingsmedlemmer, så det igen blev attraktivt at være politiker. Som det er nu, forstår jeg godt politiker-leden. Hvem kan tage politikere alvorligt, der vil tvangsfjerne fede børn fra deres forældre, kyle McDonald's ud af landet, tvinge inkompetente kvinder ind i bestyrelserne, forbyde unge at gå i solarium og gøre det til at forbrydelse, at man tænder en cigaret i sit eget hjem? De politikere kan jeg godt undvære.

Hvilken politiker eller meningsdanner vil du fremhæve, som særligt positiv for Danmark? Der er flere: Asger Aamund, Søren Pind, Jacob Mchangama og Rune Lykkeberg. Hvis du kunne tilbyde danskerne en offentligt finansieret velfærdsydelse de ikke har i forvejen, hvilken skulle det så være? Jeg orker slet ikke tænke tanken om flere offentlige finansierede velfærdsydelser. Hvad er, i din optik, det dummeste den danske stat bruger penge på? På at holde over halvdelen af befolkningen på forskellige former for offentlig forsørgelse. Jeg er tilhænger af velfærdsstatens grundprincip - at det er de stærke skuldre etc. - men det kan jo ikke passe, at de svage skuldre udgør over halvdelen af befolkningen i dag, og i 2020 vil udgøre omkring 75%. Det handler om holdninger, at når det går os godt, er det vores egen fortjeneste, men går det skidt, er det samfundets skyld og bør udløse en kompensationssum, et betalt 12-uger ophold på fedmehøjskole eller en personlig coach, der kan lære os ikke at smide penge ud af vinduet. Hvad karakteriserer dit drømmesamfund? At vi som borgere ikke kun påberåber os rettigheder, men også har pligter og særligt en moralsk forpligtelse til at få det bedste ud af vores liv og evner, herunder at ligge andre så lidt til last som muligt. Vores velfærdssamfund, der er baseret på en sympatisk og smuk vision, er efterhånden blevet et velfærdssamfund after dark, hvor skattenyderne har taget skatteyderne som økonomiske gidsler. Det har de endda ret til - dem, der ikke arbejder, og det er jo flertallet, kan uhæmmet stemme sig til de penge, der tilhører dem, der arbejder. I mit drømmesamfund har vi derfor også modige og ansvarlige politikere, der får gennemført de nødvendige reformer, så det fortsat er til at holde ud at leve i Danmark, og så man ikke føler sig til grin, fordi man går på arbejde hver morgen. Hvilken forening, som ikke er opstillet til folketinget, mener du gør det bedst i forhold til at sætte en dagsorden, du mener, er positiv for Danmark? Selvfølgelig udover Venstres Ungdom.

Jeg mener, at den nye forbrugertænketank Forbrug & Liv er interessant. Den er ny og skal lige i omdrejninger, men modsat Forbrugerrådet tror tænketanken på, at forbrugeren er kompetent, kan træffe valg og selv tage et ansvar. Jeg håber, at tænketanken kan sætte en anden dagsorden end den i dag, hvor forbrugeren skal beskyttes mod sig selv, og forbud er den mest anvendte løsningsmodel. Information og oplysning er jo også en mulighed, vil jeg blidt minde om, men når det kommer til forbrugerpolitik, synes det at være holdningen, at vores hjerne er lige så overflødig som blindtarmen. Hvilken skatteprocent ville du opkræve af danskerne? Max. 40 %. Hvis du kunne gøre en hvilken som helst person statsminister, hvem ville det så være? Asger Aamund, men han gider næppe, så det må blive Søren Pind. Tusind tak til Anne Sophia for at ville deltage i vores blad, vi er altid glade for alle der er med til at præge samfundsdebatten i en borgerlig retning.

Anne Sophia Hermansen

Arbejder som pressechef for

Alm. brand

Tidligere folketingskandidat

for Liberal Alliance

Skriver bloggen

”karrierekvindens

bekendelser” på Berlingske

Tidende

Uddannet mag.art i idehistorie

og litteratur.

Dengang VU var størst

Det kan godt være, at vi i VU for nylig rundede 2500 medlemmer, men det er intet mod hvor mange medlemmer, vi engang har været. Med denne artikel fortsætter vi vores temarække om VU’s historie, og denne gang vil vi tage udgangspunkt i, da VU var størst. Vi har fået tidligere VU formand Carl Holst til at fortælle os lidt om dengang VU rundede mere end 60.000 medlemmer. Af Carl Holst, formand VU’s veteranforening Første gang Venstres Ungdom rundede mere en 50 tusinde medlemmer var ved landsstævnet i 1931 i Roskilde. Med 50.704 medlemmer var VU den største borgerlige ungdomspolitiske forening. I årene derefter var det dog ikke stort samarbejde, der kendetegnede samarbejdet mellem VU og Konservativ Ungdom. Det skyldtes at KU var meget fascineret af nazismen. KU oplevede alene i 1934 en medlemsstigning fra 18 tusinde til 25 tusinde medlemmer. VU var dog stadigvæk størst med lidt over 46 tusinde medlemmer. VU gik i skrift og tale mod KU’ernes holdning. Bl.a. skrev en ledende artikel i VU’s medlemsblad ”Dansk Folkestyre” som ”Ung og Fri” hed dengang - at KU tilsyneladende havde forladt folkestyret og demokratiet. Med til billedet af forholdet mellem VU og KU hører, at VU i begyndelsen betragtede sig mere som en folkebevægelse end et egentligt

ungdomspolitisk parti. VU’s uafhængighed af moderpartiet Venstre fastholdt man frem til 1936, hvor foreningen gik i nærmere samarbejde med Venstre. Indtil da understregede man uafhængigheden ved, at når nogen på ledende poster i VU opstillede som folketingskandidat for Venstre, måtte de forlade VU-posten. Det var under besættelsen, at VU nåede det højeste medlemstal nogensinde med 64.448 medlemmer i 1943. Under besættelsens sidste halvdel udsendte VU sit eget illegale blad – Budstikken går. Bladet, som blev finansieret af frivillige private bidrag, nåede til sidst op på et oplag på omkring 42.000. Kampen mod besættelsen spillede en stor rolle for Venstres Ungdom i disse år. I 1940 blev det planlagte VU landsstævne i Holbæk aflyst. I stedet afholdte man et udvidet formandsmøde i Odense. Her vedtog man en modig udtalelse – med slet skjult hentydning til alle tyskervenlige danskere: ”Vi vender os skarpt mod den fåtallige kreds i samfundet, der ved sine manøvrer søger at

Faktaboks om Carl Holst

fremkalde uenighed i det danske folk, og at indføre systemer i vort lands styrelse, som den langt overvejende del af ungdommen anser for stridende mod dansk tankegang, danske interesser og kommende slægters tarv.” Kampen mod besættelsen kom også til udtryk ved at mange af VU’s medlemmer arbejdede i forskellige modstandsgrupper. Helt præcist hvor mange, ved ingen. Man har kendskab til mindst 5 VU’ere, der mistede livet under modstandskampen.

En af de mere dramatiske begivenheder for VU under besættelsen fandt sted påskemorgen den 1. april 1945, hvor VU’s landssekretær, Arne Skovmand blev anholdt af Gestapo. Arne Skovmand var for øvrigt en brorsøn til den første formand i Kolding, Helge Skovmand. Efter nogle dage med barske forhør blev alle ansatte på VU’s sekretariat anholdt. De blev dog alle - efter kraftige protester fra Venstres ledelse - løsladt efter ganske få dage. Med befrielsen rykkede Venstre og VU frem i første række i dansk politik. Med den regering Knud Kristensen dannede i november 1945, som var den første Venstre-regering siden 1929, havde 8 ud af regeringens 12 medlemmer indtaget ledende poster i VU. Dette skabte baggrunden for, at VU i de 8 år fra og med 1942 til og med 1949 havde historiens største medlemstal. Bortset fra 1945 er denne periode kendetegnet ved at være den hvor VU havde flest medlemmer. Tusind tak til Carl for at bidrage til vores føljeton om VU’s historie. Vi fortsætter føljetonen i næste blad, med endnu en spændende artikel om VU’s historie og udvikling.

Carl Holst

Opvokset og bor i Rødding,

syd for Vejle.

Er oprindeligt uddannet

folkeskolelærer. Men sidder

nu på 2. periode som

regionrådsformand i region

Syddanmark

Region Syddanmark er den

eneste region med en

borgerlig regionråds-

formand, og er også den

eneste region, der ikke år på

år har leveret massive

underskud.

Har været medlem af VU

siden 1985

Var formand for VU i

perioden 1993-1995

Har siden 1992 siddet i

Venstres hovedbestyrelse

Er formand for VU’s

veteranforening.

”Det var under besættelsen, at VU nåede det højeste medlemstal nogensinde med 64.448 medlemmer i 1943.”

Fortsættes…

Liber anbefaler: 3 blærede hjemmesider

Som noget nyt vil vi med denne tilbagevendende side i hvert blad tage fat på et område, hvor vi vil introducere spændende muligheder, for den krævende VU’er. Denne gang tager vi fat på tre forskellige blogs, som vi på redaktionen mener er et besøg værd. Af Rasmus Vangby Den interessante My-Pleasure Mottoet er ”Feinschmeckeri i øjenhøjde”, og det er præcis hvad denne blog går ud på. Nettet er efterhånden overfyldt med ligegyldige nytteløse blogs, denne er ikke en af dem. My-Pleasure byder på daglige opdateringer fra den altid velklædte Nicolai Klingenberg, en mand med et spændende liv, hvilket også smitter af på hans altid interessante indlæg. På siden findes der artikler og små indlæg om det meste, fra ure og biler over champagne til beretninger om spændende oplevelser i både ind- og udland. www.my-pleasure.dk Pengepungens favorit Take Offer En del af jer har sikkert hørt om konceptet, jeg vil dog alligevel slå et ekstra slag for denne genialitet, hvilket folkene bag vitterligt har fortjent. Take Offer er det perfekte koncept for den spontane, rejseglade og pengebevidste person. Mener du selv at du hører ind under

ovenstående tre kategorier, vil jeg væde med at du finder Take Offer yderst interessant! Det som det kort og godt går ud på er, at du tilmelder dig på deres hjemmeside, hvorefter du – via mail og eventuelt Facebook – modtager en række ugentlige tilbud med udgangspunkt i rejser. Disse spænder fra små kurophold på danske hoteller, til krydstogtrejser og luksusferier i eksotiske egne – fælles for dem alle er, at du kun betaler 50 %. www.takeoffer.dk Den kendte 180 grader Der er ingen tvivl om at de fleste VU’ere kender og benytter ”180 grader”. Alligevel mener vi at denne side fortjener en plads på listen over vores anbefalinger. Konceptet går kort fortalt ud på, at brugerne af siden selv sammensætter avisen, ved at uploade nyheder som andre brugere så kan stemme op eller ned. Hoveddelen af sidens brugere er liberale, og på den måde skaber siden et stort og fyldestgørende overblik over hvad der rører sig. www.180grader.dk

Nyt fra Kursusudvalget

Så er sommerferien vel overstået, og med både et stort Sommerseminar og en Summercamp har der været rigeligt med kurser fra Kursusudvalgets side. Med EU og ligestilling i fokus til Sommerseminaret, fik vi diskuteret alt fra Danmarks mulige udmeldelse af EU til homoseksuelles rettigheder. Mens til Summercampen blev de deltagende VU’ere klædt godt og grundigt på til valgkampen!

Med sådanne vellykkede arrangementer bag os, kan vi nu alle kigge frem mod efterårets mange spændende begivenheder!

Vi starter med en stor retorik-dag i Odense d. 17. september, hvor bl.a. Peter Troelsen fra Venstres Pressetjeneste vil give de fremmødte VU’ere en ordentlig omgang debattræning, men også vores egen Henrik Kibæk vil holde et spændende oplæg om kropssprog og manipulation. Det bliver en dag hvor alle fremmødte vil gå hjem med nye retoriske virkemidler, som kan bruge i debatter og diskussioner.

Derudover holder vi endnu et af de succesfulde intro-kurser. Næste kursus vil blive afholdt d. 24-25. september, hvor alle nye medlemmer kan lære lidt om, hvad VU handler om, og hvilke tilbud man kan få gennem organisationen. Der vil herudover til kurset være rundvisning på Christiansborg ved Kristian Jensen, ligesom der som altid er stor fest om aftenen.

Den 8. oktober holder vi Liberal Lederskole vol. 2 – denne gang kun for kasserere. Her vil kassererne rundt om i lokalforeningerne få mulighed for at blive bedre rustet til at løfte deres opgave som kasserer. Derudover tilbyder Kursusudvalget løbende decentrale kurser i både bestyrelsesarbejde, retorik, valgkamp og meget mere – og det er bare med at rette henvendelse til Kursusudvalget så strikker vi et oplæg sammen til jer!

Alle de her arrangementer vil selvfølgelig blive aflyst, såfremt de ligger midt i valgkampen, da vores alt overskyggende fokus da vil være at få Lars Løkke og regeringen genvalgt!

Derudover er vi allerede i fuld gang med at arrangere årets Landskonference, som vanen tro vil blive afholdt i København, med efterfølgende overnatning og stor gallamiddag på Hotel Admiral. Det bliver som altid i januar måned, denne gang 7.-8. januar – så man kan allerede slå et stort kryds i kalenderen den dag!

Det var alt fra os denne gang – vi ser frem til at se masser af alle jer VU’ere til efterårets mange spændende kurser og arrangementer.

På vegne af Kursusudvalget

Sara Ekknud Formand for Kursusudvalget.

VU Kalenderen

VU’s rets- og integrationsudvalg besøger vridløselille statsfængsel 9. september Politikdag – fremtidens danske sundhedsvæsen 24. september Retorikdag i Odense 17. september Introkursus 24-25. september Debattle finale på sekretariatet 7. oktober Liberal lederskole for kasserere 8. oktober Kandidatpræsentation og fest med VU Frederiksberg 14. oktober Kandidatpræsentation og Oktoberfest med VU Sønderborg 15. oktober Kandidatpræsentation VU Odense 22. oktober Kandidatpræsentation VU Aalborg 29. Oktober Kandidatpræsentation VU Århus 5. November

Landsstævne 2011 på Fyn 11-13. november