100818 f1 egedal_baggrunds_research_opsumering_tb

TB Forebyggelse af digital mobningInnovation Center Copenhagenfredag 3. december 2010 Side 1

10 indsigterom digital mobning

På baggrund af danske forskningsresultater

Projektnavn: forebyggelse af digital mobningDato: 17 August 2010


Mobningsproblematikken

Lukkes ud af fællesskabet

57% af de danske teenagere har oplevet digital mobning. (Red Barnet & Habbo Hotel 2010)

Digital mobning er et stigende problem blandt de danske børn og unge (Børnerådet 2008)



Fra det fysisketil det virtuelle

Børn og unge skelner ikke cyberspace fra den fysiske verden, som voksne gør. Derfor kan de ikke flygte fra de ydmygende beskeder på nettet, og skammen ved at blive mobbet mangedobles. (Kofoed i Fugl 2009)



Aldrig alene – aldrig i fred

Mobiltelefonen ses som en kropsliggjort del af dem selv og ikke som en genstand, der kan lægges bort eller slukkes for. (Kofoed i Fugl 2009)



Fra skolegårdentil det globale 24/7 liv

Når der mobbes digitalt, rammer mobningen i højere grad, når mobbeofferet er alene. Derved

formindskes muligheden for at gribe ind og formidle situationen videre til de voksne

(Rasmussen & Hansen 2005).



Nyt sprogNye regler

Tonen på nettet og i sms’er er mere hård og rå, end den ville være ansigt-til-ansigt

(Rasmussen & Hansen 2005)



Leger med identitetigennem falske profiler

Mange børn og unge har to profiler – den rigtigeog den, hvor de tør at være mere frække etc.

(Rasmussen & Hansen 2005)



100% anonym

70 % af 7. klasses-elever bruger ofte eller altid et andet navn, når de chatter. (Børnerådet 2003)



Efterlader digitale spor

Når mobningen foregår på nettet, kan den potentielt spredes til et uendeligt publikum. De billeder eller beskeder,

der lægges på nettet, er meget svære at få fjernet igen.(Kofoed & Shariff i Fugl 2009)



Grupper

Når mobning foregår digitalt, føler de unge ikke altid samme medfølelse med den, de mobber, fordi de

ikke sidder ansigt-til-ansigt (Kofoed & Shariff i Fugl 2009)



Tavse vidner

Frygten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan være motiv for at lade være med at blande sig i mobning

(Søndergaard i Holm 2009; Hansen i Weirsøe & Mehlsen 2009)


Opsummering: digital mobning

på baggrund af danske forskningsresultater

Projektnavn: forebyggelse af digital mobningDato: 17 August 2010


Mobberen hæver sit selvværd og får status ved at udstøde offeret

Opsummering afmobningsproblematikken


Det virtuelle binder tid og rum sammen




Vigtige aktør der skal aktiveres for at forebygge mobning


Mobnings aktør

DEN MOBBEDE: Offer som holdes uden for fællesskabet og føler sig som ''Palle alene i verden''.

STÆRKE MOBBERE: Opfører sig egoistisk og mangler medfølelse for andre mennesker. De har ofte en førerposition i gruppen og er samtidig bogligt stærke.

SVAGE MOBBERE: Har et lavt selvværd og stiver sig selv af ved at mobbe andre. De svage mobbere er bange for at blive mobbet og er i modsætning til den stærke mobber ikke nogen lederskikkelse i gruppen.

MEDLØBERE: Er passive tilskuere der har svært ved at sige fra over for mobberne, for ingen har lyst til at blive det næste mobbeoffer. Bliver presset til at holde et mobbeoffer ude af det store fællesskab. Mobberen skaber en myte omkring sit offer, og mange i klassen vil hoppe med på mobningen.

PASSIVE TILSKUERE: De fleste børn i en klasse er passive tilskuere til mobning, men så længe de ikke gør noget mod mobningen, har de også et ansvar, for det der sker.

LÆREN: Klassens lærere opdager ikke altid mobningen, og den forsvinder ikke altid af sig selv. Der er en lang række metoder som læren kan anvende til identifikation og afhjælpning.

FORÆLDRE:

TRIVSELSKONSULENT: Flere skoler ansætter dem da mobning og trivsel er så omfattende et område. Der udvikles også antimobbestrategier på mange skoler.

100818 f1 egedal_baggrunds_research_opsumering_tb

Design