Derfor skal vi have vildskaben tilbage til DanmarkREWILDING

Mød 5 seje kvinderDe redder klodens dyr

HAVETS DRÆBERKorallerne spiser plastik

som junkfood

NATURLIGVIS

LEVENDE NATURÅRGANG 37

12340 SE 345882N

o. 0013 658 2568

MARTSMAGASIN

2019

WWF VerdensnaturfondenSvanevej 122400 København NV.Tlf. 35 36 36 35E-mail wwf@wwf.dkGiro 500-2001

Ansvarshavende redaktørCirkeline Buron

RedaktørMaria Houen Andersen

Mail til redaktionenlevende.natur@wwf.dk

ADManguster

Forside© David & Micha Sheldon/ Ritzau Scanpix

TrykAll Graphic

Oplag20.000

Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer.

er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer.

WWF arbejder over hele kloden, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling.

Formålet med WWF’s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr.

Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk

WORLD WIDEFUND FOR NATURE

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi elsker koralrev her i WWF Verdensnaturfonden.

For det første er det en af de smukkeste og mest eventyrlige naturtyper, der overhovedet findes. For det andet er koralrevene havenes regnskove. Ingen andre steder i havet finder man så mange forskellige dyrearter på ét sted. Og endelig er koralrevene livlinen for næsten 500 mio. mennesker, der fisker deres mad eller får deres indkomst netop her.

Desværre har koralrevene det rigtig svært for tiden. Plastik-svøben, som rider hele planeten som en mare, har vist sig at være en helt særlig udfordring for korallerne. Koralrevene virker nemlig som en magnet på plastik, der flyder i verdenshavene. Og ny forskning viser, at plastikken selv fungerer som en magnet på bakterier, der stortrives på plastikkens overflade. Og bakterier ne… de slår korallerne ihjel.

Plastikken i verdenshavene er altså på alle måder en beskidt affære. Ikke nok med, at vi bare ser stiltiende til, mens verdens­havene bogstaveligt talt drukner i menneskets affald. Plastikken

er også så beskidt og bakterie-fyldt, at det æder en af verdens smukkeste naturtyper op som koldbrand i et bakterieinficeret sår.

I WWF Verdensnaturfonden sidder vi selvfølgelig ikke på hænderne, mens alle disse tragedier vælter ned over verdens sidste koralrev. Overalt i verden hjælper WWF regeringer og virksomheder med at reducere unødvendig

plastik og sikre, at resten af affaldet genanvendes eller fjernes på en forsvarlig måde. Også i Danmark, hvor vi for eksempel hjælper virksomheder som Carlsberg og Salling Group med at droppe plasten.

Vi er selvfølgelig også med på frontlinjen, hvor plastikken slår korallerne ihjel. Med din hjælp samler WWF i Danmark for eksempel plastik ind i blandt andet Kenya og Vietnam, så det ikke kvæler koralrevene og kysternes dyreliv.

“It’s a dirty job, but someone has to do it”, som englænderne plejer at sige. Men vi er ikke bange for at få beskidte hænder for at redde verdens natur og dyreliv. Man skal nemlig kæmpe for det, man elsker!

Bedste hilsner

Bo ØksnebjergGeneralsekretær

EN BESKIDT AFFÆRE©

WW

F

06BACK TO NATUREByd de vilde dyr velkommen

hjem til Danmark!

© F

OTO

: RU

NE

EN

GE

LBR

ETH

LA

RS

EN

14HVAD KRÆVER DET AT

REDDE EN PANDA?

EN NY TRUSSEL TRUER KORALLERNE 20

© F

OTO

CR

ED

IT /

WW

F

18FÅ HISTORIEN BAG BILLEDET

© R

ON

AN

DO

NO

VAN

©

LY

NN

M. S

TON

E W

WF

© C

AR

STE

N B

UN

DG

AA

RD

© H

IVE

, WW

F

12MØD 5 SEJE KVINDER, DERKÆMPER FOR DYRENE

26FIND UD AF, HVAD MADSENS

YNDLINGSDYR ER.

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Har du et spørgsmål om dyr eller natur, så skriv til wwf@wwf.dk. De bedste spørgsmål bliver udvalgt og besvaret af vores eksperter her.

Støt arbejdet for at sikre verdens natur ved at blive erhvervssponsor i WWF Verdens naturfonden. Der findes tre forskellige sponsorater for danske virksomheder, der koster mellem 3.500 og 25.000 kr. om året. Erhvervs sponso raterne er fuldt fradrags berettigede – læs mere på wwf.dk/erhvervs sponsor.

SKAL DIN VIRKSOMHED STØTTE NATUREN?

Virksomheder, der støtter med +25.000 kr.Earth Control, Essential Foods, Garber ApS, Jørgen Kruuse A/S, Københavns listefabrik, Paper Collective, Planet Pride A/S, Rødovre Centrum.

Virksomheder, der støtter med 10.000 til 24.999 kr.Add-on Products, Aksel Benzin, Ejendomsselskabet Oasen ApS, Fokusmæglerne, Fynbo Foods, GodEnergi, Kingfish, Raaco, Regner Grasten Film, RigtigHundemad, Superkoi, Søndergaard nedrivning.

NY SUPER NATURSERIE PÅ NETFLIX

WWF SPOT

Sørg for at sidde klar i sofaen d. 5. april, når Netflix i samarbejde med WWF lancerer en ny, storstilet doku mentar serie.

Er du naturnørd med lige så stort N, som vi er, så sørg for at få fingrene i bogen med 'Behind the Scenes' historier, fantastiske billeder og historier fra de vilde optagelser. Bogen kommer på engelsk til at hedde 'Our Planet' og udkommer til foråret.

Tip til nørden...

Vi har været

Oplev

Tæt på

SVAR FRA THOR HJARSEN, SENIORBIOLOG HOS WWF VERDENSNATURFONDEN:

Den nyeste forskning påviser, at da kæmpepandaerne for cir-ka 5.000 år siden fik smag for bambus, ”mistede” de samtidigt smagen for kød. Rent faktisk kan de slet ikke smage kød – umamismagen – på grund af denne mutation. Men selv om deres føde er 99 procent bambus, så kan de stadig

indimellem æde fugle, gnavere og ådsler for at få dækket næringsstof behovet. Det

kender vi for eksempel også fra chim-panser, som går på abejagt for at få

kød. Kæmpepandaernes tænder er altså både et levn fra en fælles stamfader med nutidens bjørne, en meget mere varieret kost, samt behovet for indimellem at kunne få

lidt kød på menuen. Desuden har tænderne – ligesom hos

mange andre dyr – også en funktion i både for svar og angreb.

Denne måned har vi fået et spørgsmål fra Allan Larsen fra Hørsholm. Han vil gerne vide:

Hvorfor har pandaen et rovdyr-gebis, når det er en planteæder?

Vidste du, at... kæmpepandaen er en gammel art?

Den har cirka 19 millioner år på bagen. Den tilhører bjørnefamilien,

men har sin egen ”dybe gren” i bjørnenes udviklingstræ.

HELE VERDEN RUNDT

ET ERFARENT TALENT STÅR BAG

© E

DW

IN G

IES

BE

RS

/ W

WF

Optagelserne er filmet i 50 forskellige lande fordelt over alle klodens kontinenter. Derfor kan du se kameraskud fra fjerne arktiske vildmarker, mystiske dybe have, enorme landskaber i Afrika og junglen i Syd amerika.

Serien er blevet til i samarbejde med Silverback Films. Deres direktør Alastair Fothergill er en anerkendt producer og er hjernen bag de meget anerkendte natur-serier 'Planet Earth' og 'Blue Planet'.

Serien, Our Planet, er omgærdet af en del mystik. Det er for eksempel endnu ikke offentliggjort, hvilke dyrearter du får lov at komme tæt på i serien. Vi kan dog godt love, at du nok skal få et unikt indblik i nogle af de mest sjældne og truede dyrs liv og færden - og højst sandsynlig også deres nuttede unger.

DE TRUEDE DYR

© W

IM V

AN

PA

SS

EL

/ WW

F©

FR

ITZ

PÖ

LKIN

G /

WW

F

© N

ATU

RE

PL.

CO

M /

DO

C W

HIT

E /

WW

F

4 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 5

lip kontrollen og giv plads. De to ting kan være nok så angstprovokerende for os mennesker, for hvis der er noget, vi elsker, så er det at planlægge, ordne og

kontrollere. Det har vi gjort med den danske natur i mange hundrede år med det resultat, at naturen og dyrene omkring os faktisk har det rigtig skidt. “Vi mennesker har drænet vandet væk fra landskabet, vi har ryddet de gamle skove, vi har lavet kystsikring, sat diger op og fjernet alle de store pattedyr fra landskabet og erstattet dem med vores tamme dyr,” fortæller biolog og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet.

Og vores heftige aktivitet har ikke alene udryddet de store dyr, som elefanter, næsehorn, kæmpehjorte, vildheste, ulve, bævere

og elsdyr fra den danske natur, den har også bragt os i dét, som for skerne kalder en biodiversitetskrise, hvor arter og levesteder forsvinder i en større hast end nogensinde før. I Danmark alene er 2.262 arter rødlistede, og blandt dem er 369 kritisk truede. Det vil sige i decideret fare for at uddø fra Danmark.

NATUREN KAN SELVI de senere år er et nyt ord dukket op i den danske naturdebat. Nemlig det engelske ord 'rewilding', som direkte oversat betyder ‘genforvildning’. Ideen bag tilgangen er kort og godt, at vi mennesker skal træde lidt tilbage og lade naturen gøre det, den er bedst til. Vi skal med andre ord genskabe naturens egen evne til at opretholde øko systemer med høj biodiversitet. Typisk ved at genindføre arter, som kan skabe en masse variation i vores landskaber og dermed skabe levesteder for andre vilde dyr.

“Hvis vi vil have en rig natur fuld af som-merfugle, sangfugle og vilde planter, så skal vi afgive plads. Så enkelt kan det siges. Plads til vild natur og store pat-tedyr, som for eksempel bison, vildsvin og vildhest,” siger Rasmus Ejernæs, som også peger på en anden gevinst ved at give plads til mere vild natur i Danmark.

“Ved siden af at redde en masse arter i Danmark, så er et andet mål også at få en mere levende natur som oplevelses- eller læringsrum. Det meste af verden i dag er jo planlagt og ordnet af mennesker, så der kunne også være et ønske om at opleve noget natur, som ikke er styret af mennesker."

Og der er faktisk ret stor appetit på rewilding i befolkningen, fortæller Rasmus Ejernæs, der vurderer, at besøgstallene vil tre dobles på ret kort tid, hver gang der bliver sat en vildhest eller en bison ud et sted i Danmark.

“Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at vi får meget mere vild natur og udsættelser af større dyr i de kommende år. Det gør verden til et meget sjovere sted, og hvem vil ikke leve i en sjovere verden. Hvis det så samtidig er bedre for naturen at få skiftet nogle naturplejende maskiner og tamdyr ud med nogle vilde dyr, så vinder alle.”

TEKST : MARIA HOUEN ANDERSEN // DARREN JEW, WWF

Som art er vi mennesker eminent gode til at brede os og tage kontrollen, men hvis vi vil give en natur rig på sommerfugle, sangfugle og vilde planter videre til vores børn og børnebørn, så er det på tide at træde et skridt tilbage og give plads til naturen i Danmark. Også til de store, vilde dyr.

VI SKAL HAVE

VILDSKABEN TILBAGE

REWILDING

S "I DANMARK ALENE ER 2.262 ARTER RØDLISTEDE, OG BLANDT DEM ER 369 KRITISK TRUEDE. DET VIL SIGE I DECIDERET FARE FOR AT UDDØ FRA DANMARK"

Du kan se bisoner i Almindingen på Bornholm. De blev udsat i 2012.

Kilde: Biodiversitetsbarometer 2017

6 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 7

© P

ETE

R C

AIR

NS

REWILDING

I stedet for, at vi laver dyre- og naturpleje og bruger en masse penge på det, så kan vi faktisk få noget meget bedre og billigere ud af at sætte store pattedyr ud i natur en. Både vilde arter, som bæver, bisoner og elge, men også husdyr, der kan efterligne det, de store pattedyr, som vi har mistet i naturen, gjorde.

Når de store græs ædere går rundt og æder af vegetation en, laver de variation

i landskabet. Og variationen er god, for med en variation af økosystemer får vi f lere levesteder til alle de andre vilde dyr, som fugle, padder, krybdyr og insekter.

Derudover gør de noget, som ingen mennesker kan efterligne. De laver lort, som også er levesteder for masser af insekter og dermed også gavner opad i økosystemet for de fugle, der spiser insekterne, som for eksempel tornskader og hvid stork.

Over tid er de store græssere også med til at skabe dødt ved. Mange af dyrene gnaver bark - også om vinteren. Og dødt ved er igen levesteder for mange svampe og insekter.

- Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden

PLADS, PLADS OG ATTER PLADSHvis vi skal have store selvforvaltende dyr, så skal de

have plads. Det betyder store, sammenhængende naturområder, og det er en udfordring at finde sådan

nogle i et landskab med masser af skovbrug, land-brug og byer. Fem procent af det danske landskab bliver forvaltet af Naturstyrelsen, men halvdelen bliver brugt til skovbrug. Hvis der skal gives plads til vild natur er et godt sted at starte Statens arealer. Det vil også være langt det billigste på sigt, fordi ingen landmand eller privat skovejer skal have erstatning for tabt indtjening på korn eller tømmer.

FOLKETS OPBAKNINGBlandt tilhængere af rewilding er der en klar forståelse

af, at det kræver befolkningens opbakning, hvis vi skal have flere vilde dyr i den danske natur. Det

kræver oplysning. Vi danskere skal vænne os til tank-en om, at når vi har fundet de rigtige dyr, der kan klare sig i vores landskaber, så er det okay, at de passer sig selv. De skal ikke fodres og kan oftest godt selv finde vand i naturen.

POINT OF NO RETURNDe husdyr, vi sætter ud, skal have lov til at gå ude på

det udsatte areal hele livet. Det lærer de nemlig af. Vi kan se, at når de får lov til at blive gående, så ændrer

de adfærd. De lærer området at kende, lærer hvornår bestemte føderessourcer er tilstede på arealet og på hvilken årstid. De unge dyr lærer desuden af de gamle. Det er rent faktisk det, dyr gør i naturen.

VI MÅ IKKE FODRE Hvis du fodrer dyrene, så ændrer de adfærd. Så spiser

de ikke af de vilde planter, som måske er mere seje og smager lidt bittert. Sult er faktisk naturligt, og pat-

tedyr kan godt tåle at sulte. De er indrettet til det og til at finde en anden slags mad, hvis den første slags slipper op – og det er netop det, man ønsker i den vilde natur: At dyrene blandt andet æder pil, birk og lysesiv. Det er klart, at kommer der en streng vinter med hård frost og streng vind, hvor de vitterligt ikke har adgang til føde, så skal vi mennesker forholde os til, om naturen skal gå sin gang, eller vi ønsker at gribe ind og tage dyrene permanent ud af området – enten ved aflivning eller ved at fodre dem op andetsteds. De skal ikke ind i naturområdet igen.

Kilde: Thor Hjarsen, WWF Verdensnaturfonden og Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet

Skal vi frygte parasitter fra de dyr, der bliver genudsat?

- Ja, det er en reel risiko, men sådan er det altid, når man flyt-ter rundt på dyr i naturen. Vi ser, at f lere vilde dyr også selv indvandrer til Danmark, og de kan i princippet også sagtens slæbe en ny parasit med sig. Dyr kan sprede sygdomme. Det gør ræve og rådyr også. I forhold til det skal vi huske, at det er en naturlig del af evolutionen. I dag er reglerne sådan, at dyr, der skal sættes ud, skal være dyrelægekontrollerede.

Vil hegn begrænse mine muligheder for at komme rundt?

- Der er masser af hegn i landskabet i forvejen. Næsten alle mennesker går ind i skoven ad en skovvej. Mange dyr kan hegnes ind med ganske almindelige elhegn, som vi kender fra landbruget. Fordelen ved rewilding er bare, at indheg-ningerne kan blive så store, at man kan færdes i naturen i timer eller dage uden at møde et hegn. Hegnene er nødven-dige for, at dyrene ikke vandrer over og spiser landmandens afgrøder eller løber ud på vejene.

Skal vi være bange for de (nye) vilde dyr?

- Nej, men vi skal have respekt for dem, som gæster i naturen. Det handler om at tage helt enkle forholdsregler: Du skal ikke fodre de vilde dyr, for så bliver de opsøgende. Du skal ikke klappe dem, for de er ikke husdyr, men vilde dyr. Og så skal du aldrig gå mellem et moderdyr og dets unge.

Kilde: Thor Hjarsen, seniorbiolog WWF

De store dyr Det kræver det De oplagte spørgsmål

"OVER TID ER DE STORE GRÆSSERE MED TIL AT SKABE DØDT VED."

REWILDING er et internationalt forsknings­område, hvor biologer verden over under­søger sammenhænge mellem arter og den indflydelse, de har på naturen, med fokus på de store dyre arter, der er forsvundet mange steder.

1

2

3

4

På trods af sin størrelse er den europæiske bison ikke farlig for mennesker, hvis du opfører dig fornuftigt omkring den. Men du skal være opmærksom på, at køer med spæde kalve forsvarer deres afkom med særlig ildhu i ugerne efter fødslen. Så undgå at komme alt for tæt på.

© H

IVE

, WW

F

Bison uddøde fra Danmark for flere tusinde år siden.

Fa. et overblik over, hvad

REWILDING ga.r ud pa

. over

de naeste sider

Der er kun én vej at gå, og det er at begynde at genoprette naturen. Vi har behov for noget mere vild natur. Et af vores forslag er, at vi vil opkøbe skove og lade være med at dyrke dem (…) I skoven kan der måske gå heste, men vi skal lade naturen få lov til – så mange steder som muligt – at være sig selv.Mette Frederiksen, DR, Aftenshowet, januar 2019.

Thor Hjarsen, seniorbiolog i WWF

8 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 9

REWILDING

I 1999 blev bæveren genindført til Danmark. Det skete i Klosterhede Plantage i Vestjylland, efter at den har været ud ryddet i mere end 2.000 år. Den har bredt sig kraftigt, og i dag mener man, at der er omkring 300 bævere i Danmark. Arten er også udsat i Nordsjælland, og du kan spotte dem både her og flere steder i det nordvestlige Jylland.

Dådyret forsvandt fra Europa ved starten af sidste istid. Det blev indført til Danmark af mennesket i tidlig middelalder, måske allerede i vikingetiden. Dådyret findes nu over det meste af landet ligesom krondyr og rådyr.

WWF bakker op om rewilding og er partner i Rewilding Europe, hvis formål er at gøre hele Europa til et vildere sted med mere plads til vild natur og naturlige processer. Derfor mødes vi med politikere og andre beslutningstagere, så de husker naturen og biodiversiteten i skovene og andre steder i Danmark. Desuden samarbejder WWF med danske forskere om formidling af, hvad der er bedst for naturen i skovene, og så sørger vi for at stille kritiske spørgsmål til Naturstyrelsen og Miljø styrelsen om deres indsats for naturen i skovene.

Rewilding giver livet tilbage til vores landskaber. (…) Det er vores bedste håb for en fremtid, hvor mennesker og natur ikke kun eksisterer, men blomstrer.Frans Schepers, Managing Director for Rewilding Europe

DANMARK KLARER SIG DÅRLIGTI 2010 vedtog Danmark og 192 andre lande de 20 Aichi-biodiversitets mål. Målene er globale og udstikker vejen til at stoppe nedgangen og genoprette biodiversiteten senest i 2020. Regeringen har nu under to år til at nå i mål, men det ser skidt ud.

Hvert år udgiver WWF i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Biodiversitetsbarometeret, som er en undersøgelse af, hvordan det går med at nå de erklærede mål.

369 arter er i fare for at uddø fra Danmark, og der mangler i høj grad konkrete indsatser. De dyr, der blandt andet er tale om, er hvid stork, ål, latterfrø og to humlebiarter, men der er kun udarbejdet en plan for, hvordan vi redder én eneste af de kritisk truede arter, nemlig sommerfuglen Hedepletvinge. Kilde: Biodiversitetsbarometer 2017.

Den politiske vilje mangler, når det kommer til at sætte dansk natur ”fri” gennem rewilding. Og det selvom man uden tvivl vil kunne spare masser af de skattekroner, der bliver brugt på dyr og ofte ineffektiv naturpleje med maskiner.Thor Hjarsen seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden.

Det mener WWFVi er vilde med at gå på safari i naturen for at spotte vilde dyr. Det mærker turistbranchen. Beskæftigelsen på Bornholm er steget på grund af de vilde bisonerne i Almindingen. De store græssere har skabt et ekstra turist forbrug på cirka 2,3 mio. kr. alene i 2015.Kilde Center for Regional- og Turisme-forskning, december 2015

FOTO

: S

TOLT

JE

NS

/ S

CA

NP

IX R

ITZ

AU

RE

SE

AR

CH

: RU

NE

EN

GE

LBR

ETH

LA

RS

EN

KlosterhedePlantage

Dovns Klint

Flådet

Almindinge

Klise Nor

Geding - Kasted Mose

Nørrestrand

Bjergskov

Næstved øvelsesterræn

Mols Bjerge

Vorup Enge

Arresø

Tærø

Merritskov

Saksfjed - HyllekrogBøtøskoven

Ulvshale

LilleVildmose

I november 2015 blev fem unge elge overført fra elgparker i Sverige til Lille Vildmose i Østhimmerland. De blev udsat i 2016, og året efter blev der udsat yderligere fem. De trives fint i det himmerlandske. Enkelte elge er tidligere set nogle få gange på Sjælland. De er selv svømmet over Øresund fra Sverige. Elgen er oprindeligt en hjemmehørende art i Danmark, hvor den fandtes ret udbredt indtil for cirka 4.500 år siden, hvor den uddøde.

I 2010 blev der første gang udsat tre bisonokser i en indhegning på Vorup Enge. I 2012 blev der udsat syv polske bisoner i en 200 hektar stor indhegning i Almindingen på Bornholm. Vilde bison okser i Danmark uddøde for flere tusind år siden. De yngste danske knoglefund er fra den tidligste jernalder. Det vil sige for cirka 2.500 år siden.

Den allerførste udsætning af vildheste i Danmark var på den privatejede ø Tærø i 1964. I dag er der adskillige vildhesteprojekter i landet.

Her er de vilde dyr genudsat

De kom selv tilbageUlven er selv kommet fra Tyskland, mens vildsvin holdes aktivt ude på grund af frygt for sygdomme. Gråsælen, som er den største af vores to arter af sæler, blev stort set udryddet i Danmark i begyn delsen af 1900-tallet, men er nu i de seneste 20 til 30 år kommet tilbage og er ved at blive mere almindelig igen.

RE

SE

AR

CH

: TO

MM

Y D

YB

BR

O

10 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 11

MØD WWF’S KAMPSTÆRKE

KVINDERTEKST : MARIA NORDBERG KRANTZ OG MONICA WASS

Den 8. marts fejrer vi verden over kvindernes kampdag. Hos WWF kæmper vi hver dag for at bevare klodens vilde natur. Mød 5 seje kvinder, som

fortæller om, hvad de brænder og kæmper for i deres hverdag.

Louise Carlsson, WWF Sverige 40 år og Programchef for Mekong området.

Hvad er det bedste ved dit job?“Når jeg er ude i felten, og ser de fantastiske uberørte områder, der rummer stor biodiversitet. At vågne op til kaldende gibboner i Sumatras regnskov, eller at møde de store, men venlige bjerggorillaer i Rwanda.Eller bare at se spor efter en stor tiger i sneen i det østlige Rusland. Det elsker jeg ved mit job!”

Marie-Hélène Rasoalalanirinam, WWF Madagaskar 32 år og specialist i landbrugsteknik.

Hvorfor har du valgt at arbejde i WWF?“Som lille pige elskede jeg at vandre omkring i vores kaffe-plantager og iagttage indri lemuren spise kaffebønner ne! Kærligheden til naturen har altid været en stor del af mig. I dag er min favoritbeskæftigelse at møde landmænd og lære dem om bæredygtighed. Mit job er at motivere dem, så de får lyst til at adoptere bedre løsninger. Løsninger, som beskytter dem selv og naturen.”

Marcia Marsh, WWF USA 64 år og står i spidsen for alle projekter, som bliver ledet af WWF USA.

Hvad er du mest stolt af?“Jeg er især stolt af vores indsats i Nepal, hvor WWF har hjulpet piger og kvinder med at skabe deres egen fremtid. Vi har lykkedes med at ska-be bæredygtige løsninger for klimaet og samtidig sikret, at mere end 800 kvinder har fået et job.”

Fabijana Popović, WWF Danmark 34 år og copy writer.

Hvad er din vildeste oplevelse i WWF?“Helt klart turen til Myanmar, hvor jeg så vilde elefanter. Det var godt at se, at der er en del af verden, der er deres. At se dyrene i deres rette element gav mig sådan en glædes-følelse dybt nede i maven. Det fortalte mig, hvor vigtigt arbejdet i WWF er, så elefanterne får lov at have deres verden i fred uden at blive myrdet eller pakket så meget ind i vat, at de mister deres frihed. Det er jo det, vi alle sammen kæmper for – at dyrene får lov at beholde deres del af verden.”

Margaret Nyein Nyein Myint, WWF Myanmar 33 år og programmedarbejder for vilde dyr i Myanmar.

Hvad er det vigtigste ved dit job?“For mig er det vigtigt altid at gøre mit bedste, så jeg kan beskytte Myanmars dyreliv fra krybskytter. Lige nu fejrer vi faktisk, at det er 143 dage siden, at dyr i Myanmars beskyttede områder har været udsat for krybskytteri. Hver eneste dag i mit arbejdsliv kæmper jeg for at nå målet om at stoppe krybskytteri helt.”

Marcia Marsh går hånd i hånd med medarbejdere fra

’ The Community Learning and Action Center’

gennem en udtørret flodbred i Kerunge Kola lands byen i Nepal.

Sammen med sine kollegaer fjerner Margaret

(i midten) et GPS-halsbånd, der indeholder

en masse brugbar data om de vilde elefanter.

Marie-Hélènes arbejde består blandt andet i at

vejlede landmænd til en mere bæredygtig produktion.

Som copy writer var Fabijana i efteråret på

ekspedition til Myanmar for at blive klogere på de vilde elefant-

er, som hun skulle skabe en kampagne om.

STÆRKE KVINDER

Louise Carlsson efterser en kamerafælde, der skal fange billeder af sibiriske tigere i Anuisky nationalpark i Khabarovsk, Rusland.

12 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 13

en 28. februar 2015 var en rigtig god dag for WWF. Der kunne vi sammen med den kinesiske regering med dele verdenen, at kæmpe panden

var i fremgang. Faktisk var der gen-nem en samlet optælling blevet reg-istreret 1.864 individer, hvilket var en stigning på 17 procent på blot 10 år. For WWF Verdens naturfonden er kæmpepandaen – eller pandaen som den sædvanligvis bliver kaldt – mere end blot en art. Den store lodne sort-hvide bjørn er nemlig blevet symbolet på kampen for de truede dyr og vores sårbare natur.

DET TAGER TID AT REDDE NATURENDe kinesiske myndigheder har foretaget pandatællinger siden midten af 1970’erne, hvor det blev estimeret, at der var omkring 1050-1100 pandaer i 1977. Pandaer er ekstremt sky, og det er uhyre sjældent at se pandaer i naturen. Derfor er det også utroligt svært at tælle, hvor mange pandaer der reelt findes i naturen.

”Man tæller faktisk pandaer ved at undersøge deres afføring,” fortæller tidligere miljøfaglig medarbejder i WWF, biolog Tommy Dybbro. “Selvom pandaer hovedsageligt lever af bam bus, er de utrolig dårlige til at fordøje det. Derfor under-søger man tandmærker på ufordøjet bambus i pandaerne

afføring. Deres tandmærker er nemlig lige så unikke som et menneskes fingeraftryk. Det kræver en kæmpe indsats med

mange mennesker, der gennemtrawl-er skoven på kryds og tværs for at undersøge den for – ja, pandalort.”Selvom tællingerne er et vigtigt red-skab for at holde styr på bestanden, er det i det kontinuerlige arbejde, at den store indsats ligger. For det er

ikke nogen let eller hurtig opgave at redde naturen og pandaen.

“Pandaen er et elsket dyr over hele verden, så jeg er sikker på, at den klarer sig, men det kræver tid, tålmodighed og snuden i sporet at redde pandaen. Vi kan på få år miste årtiers arbejde, så vi fortsætter ufortrødent det store arbejde for at sikre artens overlevelse,” lyder det optimistisk fra Bo Øksnebjerg, Generalsekretær i WWF.

DE SKAL KUNNE FINDE HINANDENHvis pandaen skal overleve, skal den først og fremmest have områder at leve i. Den skal have plads at boltre sig på og mad at spise. I takt med at mennesket er rykket tættere på naturen, er pandaen gradvist blevet isoleret i små enklaver. Engang var den udbredt over hele Kina og store dele af Asien. I dag lever klodens sidste pandaer kun i de bjergrige tågeskove i Sichuan, Shaanxi og Gansu provinserne i det sydvestlige Kina.

Kæmpepandaen har i årevis bjergtaget og betaget verdenen. Den er ikke bare utrolig nuttet. Den er også blevet symbolet på naturbevarelse og ikke mindst WWF’s kamp for verdens vilde dyr. Men at redde pandaen er ikke nemt. Det vil fortsat tage mange år og kræve benhårdt arbejde.

PLANEN FOR PANDAENS FREMTID

D

TEKST: CIRKELINE BURON // FOTO:JUAN CARLOS MUNOZ

PANDAENS FREMTIDI dag lever klodens sidste pandaer kun i de bjergrige tågeskove i det sydvestlige Kina.

VIDSTE DU, AT PANDAEN HAR EN EKSTRA TOMMELTOT, SOM DEN BRUGER TIL AT RIVE BAMBUS STÆNGLERNE AF MED?

1 4 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 15

WWF var i 1980 den første miljø- og naturorganisation, der indgik samarbejde med den kinesiske regering om at beskytte pandaen og dens levesteder.

Derfor er et centralt element i WWF’s kamp for at redde arten også at beskytte og udvide pandaernes levesteder. “Pandaer har brug for masser af plads og masser af bambus”, forklar-er Bo Øksnebjerg. ”Når skoven bliver fældet eller bambussen bliver påvirket af klimaforandringer, fjern-er vi livsgrundlaget for panda erne, og det er det altoverskyggende problem i kampen for at bevare dem. Pandaen bor sammen med to millioner mennesker i hjertet af Kina, så der er kamp om pladsen.”

WWF var i 1980 den første miljø- og naturorganisation, der indgik samarbejdet med den kinesiske regering om at beskytte bestandene og sikre pandaens leveområder. En, der har fulgt arbejdet tæt siden 1980’erne, er Tommy Dybbro. ”Pandaerne lever i et område, der samlet er på mere end 34 millioner hektarer. Det svarer til otte gange Danmarks størrelse og lyder af meget, men mange pandaer lever meget isoleret i hver deres skovområde. Derfor har WWF gennem årtier arbejdet på at skabe grønne korridorer og sammenhængende skovområder, så veje og jernbaner ikke afskærer pandaerne fra hinanden,” fortæller Tommy Dybbro.

Det gælder for eksempel omkring motorvejen 108 og Quin-ling-tunnelen, hvor der skal etableres en korridor for dyrelivet, så det kan bevæge sig på tværs af vejen. Samme sted skal der også plantes 100 hektar helt ny bambusskov, så to bestande af pandaer bliver forenet.

SÆSONEN FOR PARRING ER ULTRA KORTFor selvom pandaer er udprægede enspændere og lever alene, har de brug for at finde hinanden i parringssæsonen. Og hos panda erne er den ultrakort. Hunnen er nem-lig kun i brunst et par dage om året, og hvis hun i disse få dage ikke finder en passende han, så er chancen for at parre sig forpasset indtil næste år.

I dag har IUCN listet pandaen som ’sårbar’, men det gør ikke arbejdet mindre. En tredjedel af alle pandaerne lever nemlig

stadig uden for de beskyttede områder. Derfor skal endnu flere områder beskyttes og forbindes, så pandaerne kan finde hinanden i den sårbare parringstid.

Pandaen skal også nemt kunne finde ny bambusskov. De enkelte arter af bambus visner nemlig hvert 80. til 100. år, når de har blomstret, og så tager det tid før de spirer op igen.

Derfor kan det få katastrofale følger, hvis pandaerne er isolere-de og ikke kan bevæge sig videre til ny skov, hvor bambussen ikke blomstrer. Det skete blandt andet i 1980’erne, hvor et meget stort antal pandaer døde netop på grund af sult, da de bambus skove, de levede i, visnede væk.

LOKALBEFOLKNINGEN SKAL VÆRE MEDEt andet vigtigt aspekt for panda ens overlevelse er samtænk-ningen og udviklingen af lokalområdet. Derfor arbejder WWF tæt sammen med lokalsamfundene, så pandaen bliver et aktiv frem for en forhindring for udvikling.

Derfor handler en væsentlig del af WWF’s pandaprojekter også om at styrke den lokale befolkning, så den ikke driver rovdrift på naturen. Det sker blandt andet gennem at skabe en alter-nativ indkomst, introducere alternative energiformer, gennem økoturisme og bæredygtig træhugst.

Delprojekterne i den store plan er meget konkrete og mål-bare. Eksempelvis skal 92 familier engageres i biavl, så deres indkomst bliver øget. Ligesom flere familier også skal kunne modtage økoturister ved at tilbyde såkaldte ’home-stays’ som alternativ til hoteller. Desuden skal 500 unge uddannes til

naturbevarelsesambassadører gennem en sommerskole. For blot at nævne nogle af de initiativer, der sammen skal støtte op om kampagnen for at sikre pandaens fremtid.

Som Bo Øksnebjerg siger det: ”Vi redder kun pandaen, hvis lokalbefolkningen er med på den. Det er et vilkår for natur-bevarelse overalt på kloden, hvor vi arbejder.”

VIDSTE DU, AT PANDAEN HAREN FORMIDABEL LUGTESANS?

VIDSTE DU, AT PANDAEN SPISER OP TIL 14 TIMER I DØGNET?

• Vi skal skabe grønne korridorer, der forbinder de isolerede levesteder

• Udvide de beskyttede levesteder• Samarbejde med lokalbefolkningen om naturbevarelse• Patruljere mod krybskytteri og ulovlig skovhugst• Fortsætte vores research og monitorering

Sådan redder vi pandaen

PANDAS FREMTID

16 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 1 7

PLETSKUD

Den bedste tid på året at finde en prærie-spade fodstudse i Montana, USA, er i forårsnætterne. Det er her, de kalder. Tudsen har en ”spade” på bagbenene, som den bruger til at begrave sig selv med i sandet jord. Den lever 99 procent af sit liv under jorden og kommer kun frem én gang om året for at yngle og genopbygge sine energireserver.Fotografen Ronan Donovan brugte flere dage på at få et billede af prærie-spadefodstudsen. Mens han kørte langs en sandbanke, stoppede han op for at lytte efter tudsens kald. Efter flere timers søgen, lige før solopgang, fandt han endelig en tudse. Men før han kunne nå at få taget alt sit udstyr frem, var den allerede begravet i sandet og ikke til at fotografere. Ronan Donovan fik taget dette billede, inden tudsen forsvandt helt.

TEKST: MARIA NORDBERG KRANTZ // FOTO: RONAN DONOVAN

TITTE TITTE BØH

18 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 19

unde koralrev er en farveeksplosion af liv. Man kan nemt fortabe sig i at kigge på de organiske former, der svajer i takt med havstrømmene eller i at be undre

det flotte ingeniørarbejde, der udgør de flotte rev. De klare og strålende farver giver synssansen én på opleveren. De farve-strålende fisk, der svømmer ind og ud af koralrevene, som kendte de hver en krog og hvert et gemmested, giv-er én instinktivt forståelsen af, at korallerne er et knude- punkt for liv.

Og korallerne er levende. Man kan ved første øjekast godt tro, at de er små stenforma-tioner eller planter, men i virkeligheden er koralrev sammensat af bittesmå hvirvelløse dyr, som hedder koralpolypper. De revdannende koraller har oftest gennemsigtige kroppe og hvide skeletter. Men hvor kommer farverne så fra? Jo, de kommer fra

algerne, som bor inde i dem. Algerne leverer, udover farverne, en stor del af føden til korallerne. Til gengæld får algerne beskyttelse og en række elementer, som er vigtige for deres fotosyntese. Dette samarbejde er ren win-win for både alger og koraller og kaldes symbiose.

Derfor er det også relativt nemt at se, når koraller er stressede, syge eller døde. Algerne forlader nemlig korallerne, og tilbage står de som hvide skeletter, der går til grunde, fordi de har mistet deres evne til at

vokse og regenerere sig selv. Indtil for nyligt har der mest været fokus på de stigende havtemperaturer, der udgør en trussel mod korallerne, men nu har en ny fjende meldt sig på banen. Nemlig de op mod otte millioner tons plastik, som vi smider i verdenshavene hvert år.

“Vi har set alt fra hvaler til vand lopper med plastik i maven, og havskildpadder viklet ind i plast, men som noget nyt har man nu fundet ud af, at plastik også truer koraller – det gør dem syge. Det er endnu et eksempel på, at plastik i naturen er en dræber for liv i havet.” siger WWF's seniorhavbiolog Thomas Kirk Sørensen.

DØDBRINGENDE JUNK-FOODForskere undersøgte 125.000 koraller i Stillehavsområdet, som er hjemsted for mere end halvdelen af klodens koralrev og fandt, at 89 procent af de koraller, der har været i kontakt med plastik var syge. På plastikfrie rev var kun fire procent af korallerne syge.

“Koraller er meget følsomme dyr, og plastik kan være bærer af mange mikroorganismer, som kan være skadelige for koraller. Hvis en koral kommer i kontakt med plastik, kan den få en infektion svarende til koldbrand. Og infektionen kan desværre sprede sig til resten af koralkolonien” siger Thomas Kirk Sørensen.

Plastik kan også skade korallerne indefra. Når plastik over tid bliver nedbrudt i havet, bliver det til mikroplastik, som koral-lerne spiser. Og ny forskning, publiceret i det interna tionale tidsskrift Marine Pollution Bulletin, indikerer desværre, at korallerne synes, at plastik smager godt. Der er blevet lavet forsøg, der viser, at korallerne foretrækker nogle typer plastik frem for andre, og derfor må der være noget i plastens sam-mensætning, der smager godt. Plastikproducenter har uden at vide det skabt dødbringende junk-food for koraller.

PLASTIK TAGER LYSETNår plastikposer, bleer og andre plastikprodukter, der bliver smidt i havene, lægger sig oven på korallerne, blokerer de des-uden for sollyset, som er livsvigtigt for korallerne. Plastikken skygger for korallerne, så algernes evne til at levere næring til værtskorallerne bliver nedsat, og derfor kan korallen i værste fald sulte ihjel. “Den største trussel mod koralrev er stadig klimaændringer,men plastik er med til at gøre korallerne endnu mere

KORALLER OG PLASTIK

S

Plastikforurening i havene er en ny og voldsom trussel mod klodens koraller. Det giver nemlig de bittesmå hvirvelløse dyr ”koldbrand”

og ender til sidst med at kvæle dem.

TEKST : FABIJANA POPOVIC FOTO : INAKI RELANZO/ NATURE PICTURE LIBRARY

KORALLERNE SPISER PLASTIK, SOM VAR DET JUNK­FOOD

“VI HAR SET ALT FRA HVALER TIL VAND LOPPER MED PLASTIK I MAVEN, OG HAVSKILDPADDER VIKLET IND I PLAST, MEN SOM NOGET NYT HAR MAN NU FUNDET UD AF, AT PLASTIK OGSÅ TRUER KORALLER – DET GØR DEM SYGE"WWFs seniorhavbiolog Thomas Kirk Sørensen.

Koralrevene bliver kaldt havets børnehave. Mange fisk gemmer sig som unge for deres fjender i korallerne, indtil de har vokset sig store nok til at svømme ud i det store ocean.

2 0 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 2 1

skrøbelige og sårbare over for eventuelle temperaturstigninger og kan være med til at fremskynde effekterne fra truslen,”siger Thomas Kirk Sørensen

HAVETS BØRNEHAVER UNDER ANGREBDet er ikke kun dykkere og haventusiaster, der nyder godt af de fascinerende koralrev. Korallerne udfører nemlig en vigtig rolle for livet i havet. Selvom de kun dækker 0.2 procent af havbun-den globalt, så er de hjem for mere end 25 procent af alle kendte arter, der lever i havene.

I koralrevene kan mange fiskearter også gemme sig fra deres naturlige fjender, mens de er unge, så de kan vokse sig store, inden de svømmer ud i det store, blå ocean. Derfor bliver de også nogle gange kaldt havets børnehaver.

Samtidig er de med til at bremse eller dæmpe konsekvenserne af ekstreme vejrforhold. For eksempel kan de bremse bølger, der ellers ville forårsage store skader på kystsamfund.

Forskere vurderer desuden, at omtrent en milliard mennesker er afhængige af koralrev for at få mad på bordet eller en ind-komst.

“Vigtigheden af sunde og fungerende koralrev kan ikke over-drives. Det er en vigtig bestanddel af havets økosystemer og har dermed også en stor betydning for de mennesker, der er afhængige af at spise eller sælge fisk. Mister vi koralrevene, så vil det have uoverskuelige konsekvenser både for livet i havet og livet på land,” udtaler Thomas Kirk Sørensen.

PLASTIK UDEN GRÆNSERKoraller er blot det nyeste offer for plastikforurening i havene, som årligt direkte rammer mindst 700 af havets dyrearter.

100.000 havpattedyr og skildpadder, samt én million havfugle dør hvert år på grund af plastikforurening. En åbenlys løsning er derfor at begrænse mængden af plastikforurening i havene.

Af de otte millioner tons plastik, der hvert år ender i havene, kommer hele 40 procent fra emballage, der kun er blevet brugt én enkelt gang. Det betyder med andre ord, at der er meget, du kan gøre som forbruger for at afhjælpe det store problem. For eksempel at finde alternativer til de mest gængse plastik-produkter. Men den indsats kan selvfølgelig ikke stå alene. Det er helt afgørende, at der bliver produceret meget mindre plas-tik, og at vi genanvender langt mere plastik, end vi gør i dag.

TYSKLAND GÅR FORANNogle lande er allerede langt fremme, som for eksempel Tysk-land, hvor 57 procent af husholdningsaffaldet bliver genan-vendt. I andre lande, som for eksempel Indonesien, mangler den nødvendige infrastruktur, så her bliver husholdnings-affaldet slet ikke sorteret, men ender på lossepladser.

”Plastikforurening i havene kender ingen landegrænser. Vi skal alle blive bedre til at begrænse vores forbrug og blive smartere omkring anvendelsen og genanvendelsen. Det handler om at påvirke alle led i kæden fra forbrugere til landes regeringer, såvi som art kan få et sundere forhold til plastik,” slutter Thomas Kirk Sørensen.

KORALLER OG PLASTIK

Her har algerne forladt korallerne, og kun det hvide skelet står tilbage.

DET ER HELT AFGØRENDE, AT DER BLIVER PRODUCERET MEGET MINDRE PLASTIK, OG AT VI GENANVENDER LANGT MERE PLASTIK, END VI GØR I DAG.WWFs seniorhavbiolog Thomas Kirk Sørensen.

© W

WF/

HIV

E

Et levende koralrev er fuld af farver og liv. Det er en vigtig del af havets økosystemer og har dermed også stor betydning for os

mennesker, der er afhængige af at spise og sælge fisk.

© D

OU

G P

ER

RIN

E /

WW

F

ET LEVENDE KORAL

ET DØDT KORAL

2 2 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 2 3

avternen er den fugleart i verden, der foretager den længste vandring mellem sit yngleområde og sit

vinterkvarter. Den yngler blandt andet i det allernordligste Grønland, men om efter året starter den sin lange rejse helt ned til pakis bæltet ved Antarktis. Hav ternen kan blive op til 30 år, så i en livstid bliver det til mange rejser fra den ene pol til den anden.

TEKST: MARIA NORDBERG KRANTZFOTO: NATUREPL.COM / EDWIN GIESBERS / WWF

UDHOLDENHED

EVNE

Som andre fugle har ternen en magnetisk sans. Den bruger jordens magnetiske felt til at styre efter på sit lange træk.

Vingerne har svingfjer, der er asymmetriske og skabt til at give den bedste flyveevne. Fuglen kan justere hver eneste svingfjer, så vingen ændrer form på få sekunder. På den måde kan den hele tiden flyve efter forholdene.

Havternen kan tage halvdelen af sin egen vægt på før sit utroligt lange træk. Det gør den i stand til at tilbagelægge de lange distancer. Den kan flyve op til 480 kilometer i et stræk.

Knoglerne er hule og rørformede. Det gør dem lette og ideelle til flyvning.

Åndedrætssystemet er så effektivt, at det gør ternen i stand til at optage den nødvendige mængde ilt til at kunne flyve i samme højde som et rutefly. En højde hvor pattedyr og mennesker ellers ville lide af iltmangel.

Fuglens fjerdragt holder vand og kulde ude. Ternen skaber den gode isolering ved at løfte sine fjer, så den danner et tykt isolerende hulrum mellem kroppen og fjerene. Den er tilpasset alle klodens klimazoner, da den kommer igennem dem alle på sin rejse fra pol til pol.

Ternens synssans er den vigtigste af alle sanser. Det er med synet, den tilpasser sin flyvning, finder føde og orienterer sig om fjender. Øjnene sidder typisk på siden af hovedet, hvilket gør fuglens synsfelt større end menneskets.

Halefjerene er med til at skabe stabilitet, når fuglen flyver.

Havternen er en imponerende fugl, der i sin levetid flyver en distance, der svarer til at tage

til månen og tilbage igen tre gange. Derfor må den være i besiddelse af den vildeste

H

2 4 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 2 5

TEKST : MARIA HOUEN ANDERSEN // FOTO : CARSTEN BUNDGAARD

I Anders Lund Madsens optik er salamanderen det vildeste dyr, der findes. Læs med, og find ud af, hvorfor netop denne padde har en stor plads

i Radioværtens hjerte.

JEG DRØMMER STADIG OMBJERGSALAMANDEREN

MIG OG NATUREN

eg er fra forstæderne, og i Virum, hvor jeg vokse de op, lå Åmosen. Ned til den lå nogle meget dyre vil-laer, og én af villaerne havde en gigantisk park med

en havedam. Der måtte vi i hvert fald ikke gå hen, men det var selvfølgelig der, vi MÅTTE hen, for der var vilde vandsalamandere.

Når jeg tænker tilbage, er det fak-tisk noget af det mest spændende, jeg har prøvet, for dem, der boede i villa-en havde en hund, så mig og min ven Jakob sneg os ind i hav-en og skulle se, hvor mange salamandere vi kunne nå at fange, inden hund en opdagede os.

Det handlede selvfølgelig om at være så lydløse som muligt, og det gik godt overraskende mange gange. Men så

pludselig stod hunden der og skyggede for solen, og så var vi busted. Vi løb som ind i helvede, og fik ikke salamanderne med os.

Men vi havde stadig en stor trang til at fange salamandere. Året efter, hos Jakobs forældre i Rågeleje, lå der en sø inde i skoven, hvor der var store vand salamandere. Det er det sejeste dyr, jeg nogensinde har set. De forvandler sig fra at være et

kedeligt lille jorddyr til at være et dyr, som ligner noget, nogen har fundet på.

Når de er i parringsdragt, ligner de drager. De har den der vortede krop og er helt orange på bugen med sorte pletter. Og selve rygfinnen er hakket lige som en bjergkæde.

J Vi fangede små vandsalamandere ved at rode godt rundt i noget vandpest, men med de store skulle vi sidde på lur og lægge nettet ud og vente i en time eller halvanden til salamand-eren satte sig oven på nettet. Så håbede vi, at vi kunne hive den op. Det var fantastisk. Vi fangede seks salamandere og satte dem selvfølgelig ud igen. Det kan godt være, at de ikke var fredet, men det gjorde vi.

Men så en dag, hvor vi ville ned og fange dem igen, kom to mænd fra en dyrehandel i Helsingør med et gigantisk sænk enet. I løbet af en time eller to tog de, hvad der var af salamand ere. Dengang måtte man godt sælge dem i en dyre-handel. Det var første gang, jeg så, hvad naturødelæggelse kan gøre. De blev heldigvis fredet senere.

I dag er arten stor salamander ret sjælden, dengang var

den nok lidt mere almindelig. Jeg drømmer stadig om bjerg-salamanderen. Den har jeg aldrig set. Det er den tredje sala-mander i Danmark og meget sjælden. Den findes vist kun nogle få steder i det østlige Sønderjylland. Den ville jeg jo gerne fange. “SALAMANDERE ER DE SEJESTE DYR. DE

FORVANDLER SIG FRA AT VÆRE ET KEDELIGT LILLE JORDDYR TIL AT VÆRE ET DYR, SOM LIGNER NOGET, NOGEN HAR FUNDET PÅ.”

Anders Lund Madsen er 54 år og uddannet journalist. Du kender ham måske fra Det Nye Talkshow eller De Sorte Spejdere. Lige nu kan du høre ham i Radio24Syv med programmet Fedeabes Fyraften, hvor dyr og natur ofte er på dagsordenen.

Madsens hjerte banker for naturen

2 6 M A R T S 2 0 1 9 · W W F 2 7

NATURMÆRKET 2019 REGNSKOVEN

WWF Verdensnaturfonden . Svanevej 12 . 2400 København NV . Telefon 35 36 36 35 . wwf.dk

Du kan bestille flere Naturmærker på shop.wwf.dk

Eger

nabe

/ Cal

litric

hida

e©

Rub

ens

Mat

sush

ita /

ICM

Bio

Kæm

petu

kan

/ Ram

phas

tos

toco

© S

taffa

n W

idst

rand

/ W

WF

Lavla

ndst

apir

/ Tap

irus

terre

stris

© C

ésar

Dav

id M

artin

ez

Vest

afrik

ansk

dvæ

rgkr

okod

ille /

Ost

eola

emus

tetra

spis

©

Mar

tin H

arve

y / W

WF

Jagu

ar /

Pant

hera

onc

a©

Y.-J

. Rey

-Mille

t / W

WF

Rød

øjet

træ

frø /

Agal

ychn

is ca

llidry

as©

nat

urep

l.com

/ Ed

win

Gie

sber

s / W

WF

Gul

buet

sno

gear

t / P

seus

tes

sulp

hure

us

© W

WF-

Braz

il / Z

ig K

och

Ugl

eøje

som

mer

fugl

/ C

alig

o ©

Mic

hel G

unth

er /

WW

F

Lyse

rød

Ara

/ Ara

mac

ao©

Adr

iano

Gam

barin

i / W

WF

Livin

g Am

azon

Initia

tive

Bjer

glor

i / Tr

icho

glos

sus

haem

otod

us©

Glo

bal W

arm

ing

Imag

es /

WW

F

Næ

sebj

ørn

/Nas

ua N

asua

© D

avid

Law

son

/ WW

F-U

K

Amaz

on-F

lodd

elfin

/ In

ia g

eoffr

ensis

©

nat

urep

l.com

/ To

dd P

usse

r / W

WF

Lang

bene

t legu

an /

Polyc

hrus

mar

mor

atus

© W

WF-

Braz

il / Z

ig K

och

Bjer

ggor

illa /

Gor

illa b

erin

gei b

erin

gei

© n

atur

epl.c

om /

Andy

Rou

se /

WW

F

LKol

ibri-

Bjer

gvio

letø

re /

Col

ibri

cyan

otus

© W

WF-

US

/ Kei

th A

rnol

d

Sum

atra

-Ora

ngut

ang

/ Pon

go a

belii

© C

hrist

y Fr

ank

Sum

atra

næ

seho

rn /

Dic

eror

hinu

s su

mat

rens

is©

nat

urep

l.com

/ M

ark

Car

war

dine

/ W

WF

Skjo

ldbi

lle /

Cas

sidin

ae©

WW

F-Br

azil /

Adr

iano

Gam

barin

i

Oka

pi /

Oka

pia

john

ston

i©

nat

urep

l.com

/ Ja

brus

on /

WW

F

Afrik

ansk

e pe

rlem

orso

mm

erfu

gle

/ Arg

ynni

ni

© D

anië

l Nel

son

KOM HELT TÆT PÅ REGNSKOVEN

På årets naturmærker finder du et lille udsnit af de mange fascinerende arter, der lever i de tropiske skove. Blandt andet kæmpetukan, jaguar og rødøjet træfrø. Regnskoven bliver kaldt et biodiversitets- 'hotspot', fordi over halvdelen af alle arter, der lever på landjorden, lever netop her.

50 kr.shop.wwf.dk

1 ark Naturmærker

Afs

ende

r: W

WF

Verd

ensn

atur

fond

en, S

vane

vej 1

2, 2

400

Købe

nhav

n N

V©

WW

F