Side | 1

LÆRERVEJLEDNING

VEJLEDNING

Side | 2

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDHOLD

Indholdsfortegnelse..........................................................................................................................................................2

Forløbet ”Mini-økosfære”.................................................................................................................................................3

Beskrivelse af forløbet:..................................................................................................................................................3

Forløbet er udarbejdet i samarbejde mellem:...............................................................................................................3

Hvordan inddrages virksomhedes teknologi i forløbet?................................................................................................4

Forløbets struktur..............................................................................................................................................................4

Forløbsmaterialer..............................................................................................................................................................5

Materialer på caseweb..................................................................................................................................................5

Indledning:........................................................................................................................................................................ 6

Forløbsoversigt..................................................................................................................................................................6

Baggrund:......................................................................................................................................................................9

Vigtigt faktorer omkring hydrosfæren – vandigt miljø..................................................................................................9

Restaurering af eutroficerede søer:...............................................................................................................................9

Opsætning og drift af forsøg..............................................................................................................................................9

Tidsplan.........................................................................................................................................................................9

Opsætning af forsøg med syltetøjsglas:...........................................................................................................................10

Materialer:.................................................................................................................................................................. 10

Forsøg med akvarier........................................................................................................................................................11

Materaler:...................................................................................................................................................................11

At arbejde med biologisk materiale:............................................................................................................................12

Prøvetagning af fauna.................................................................................................................................................13

Forurenings kilde:........................................................................................................................................................14

VEJLEDNING

Side | 3

Gødning til eutrofiering af det ene akvarium..................................................................................................................14

Organisk gødning.........................................................................................................................................................14

Gylle:........................................................................................................................................................................... 14

Næringsbelastet vand/vandmiljø:...................................................................................................................................15

Pædagogiske overvejelser...............................................................................................................................................15

Billeder af forsøg:........................................................................................................................................................16

Kilder:..........................................................................................................................................................................18

Internettet:..................................................................................................................................................................18

Lærebøger:..................................................................................................................................................................19

Faglige mål...................................................................................................................................................................... 19

Biologi:.........................................................................................................................................................................19

Fysik/kemi...................................................................................................................................................................20

Geografi.......................................................................................................................................................................20

VEJLEDNING

Side | 4

FORLØBET ”MINI-ØKOSFÆRE”

BESKRIVELSE AF FORLØBET:

I dette forløb skal eleverne arbejde med kemi, biologi og geografi. Forløbet er centeret omkring undersøgelser af biotoper, både ude i felten og i klassen/faglokalet.

Eleverne arbejder med en overvågningsopgave som ansatte i firmaet Orbicon. En sø eller et vandhul ønskes undersøgt, da der er mistanke om forurening. Klassen skal besøge stedet og lave undersøgelser.

Erfaringerne fra undersøgelserne skal overføres til en simulering af en ren og en forurenet sø.

Eleverne etablerer akvarier og/eller mini-økosfærer i lukkede glas og undersøger effekten af en kontrolleret tilførsel af næringsstoffer og organisk forurening. Der logges data fra forsøgene undervejs, og disse plottes ind i de færdiglavede regneark fra caseweb.dk

Efterfølgende skal eleverne komme med løsningsforslag med henblik på, at den forurenede sø skal blive ren.

FORLØBET ER UDARBEJDET I SAMARBEJDE MELLEM:

ORBICON - Rådgivning inden for miljø, forsyning og byggeri. Afdeling Viby J.

Bjerregrav skole. Over Fussingvej 7, 8920 Randers

Himmerlands Ungdomsskole, Elevvej 10, 9600 Aars

HVORDAN INDDRAGES VIRKSOMHEDES TEKNOLOGI I FORLØBET?

Orbicon er en ingeniørvirksomhed, der beskæftiger sig med en bred vifte af rådgivningsopgaver. I virksomheden er ansat mange faggrupper inden for bla. miljø, klima og biologi, og de har faciliteter til mange typer af undersøgelser til rådighed. De teknologier og metoder der benyttes i dette forløb, er nedskalerede og tilpassede efter hvordan medarbejderen arbejder i Orbicon. Eksempelvis kan nævnes iagttagelse og registrering af biodiversitet, altså artsbestemmesle som en indikator på et vandmiljøs tilstand. Et andet eksempel er kemisk analyse af vand. Hos

VEJLEDNING

Side | 5

Orbicon bruger biologerne avanceret spektrometeranalyse, kemisk analyse og feltdataanalyse. I forløbet kan eleverne komme til at bruge kemisk analysesæt og dataloggerudstyr – dels hjemme og dels ved et eventuelt besøg i Naturvidenskabernes Hus på aktivitetsdagen.

FORLØBETS STRUKTUR

Forløbet er opdelt tre dele:

Delforløb 1 – På skolen

- Opsætning og igangsætning af forsøg med mini-økosfærerEleverne etablere akvarier og/eller mini-økosfærer i glas. Materialerne indsamles af eleverne i skolens nærområde.Forløber over en periode på ca. 6 uger med løbende tilsætning af næringsstoffer og måling/analyser.

- Undersøgelser i skolens lokalområde.Eleverne kan sammenholde observationer og analyser i det simulerede vandmiljø, med større vandmiljøer i nærområdet.

Delforløb 2 – Aktivitetsdag på Naturvidenskabernes Hus

- Undersøgelser af vandmiljø i nærhedenKort gåtur til nærliggende vandhul og bæk. Her måles, observeres og indsamles.Analyse og dokumentation i Naturvidenskabernes Hus.Etablering af mini-økosfærer i glas med indsamlede materialer fra vandhullet.

- Etablering af mini-økosfærer (flaskehave)

Delforløb 3 – Udarbejdelse af rapport

- Hvordan fjernes forurening fra vandmiljø?Eleverne udarbejder, ud fra den viden de har tilegnet sig under forløbet, et forslag til hvordan en oprensning af et forurenet vandmiljø kan foretages.

VEJLEDNING

Side | 6

FORLØBSMATERIALER

Herunder liste over alle materialer til forløbet:

MATERIALER PÅ CASEWEB

FilmVirksomhedspræsentation af Orbicon. Biolog Jacob Jacobsen præsenterer virksomheden og introducerer til nogle af de områder, de arbejder med.

Kan man bade i søen? Film om hvordan man undersøger vandkvalitet i en sø.

Vejledninger mv.

Elevvejledning syltetøjsglas.

Vejledning økotest vandanalyse.

Forsøg med syltetøjsglas og akvarier.

Regneark mv.

Arbejdsark1_overbygning: Test af næringsstoffer og visuel analyse af vandmiljøet i akvarierne.Arbejdsark2_overbygning: Data behandling af næringsstoffer og visuel analyse af vandmiljøet i akvarierne.Registreringsark for analyser: Regneark til indtastning af værdier fra akvarieforsøg.Skematisk oversigt over søvand i Danmark. Dataark med grænseværdier for søvand i Danmark.

Materialer der kan købes til forløbet

Link til bestilling af materialekasse ved Frederiksen findes på caseweb.

Derudover kan evt. anskaffes:

6 stk. 1,5 L cylinder sylteglas med låg10 stk. 100 mm. GummipakningClips 12 Stk.www.sylteglas.dk

Basismaterialer (materialer, der forventes af kunne findes på skolen) Se materialeoversigten.

Diverse materialer til feltundersøgelser af vandmiljøer. Se ”Udstyr til vandhulsoplevelser” under ”Links”.

VEJLEDNING

Side | 7

INDLEDNING:

Formålet med denne beskrivelse er at sætte læreren i stand til at køre et eller flere små forsøg, der belyser næringsstoffernes rolle for vandmiljøet.

Der laves forsøg med enten syltetøjsglas eller små akvarier, og der bruges planter og eventuelt lokal fauna for at lave små økosystemer.

Nogen af disse økosystemer udsættes for kunstgødning eller organisk forurening. Eleverne kan nu se og måle effekten af næringsstoffer på vandmiljøet.

Rigtig god fornøjelse.

BAGGRUND:

Samspillet mellem jordens forskellige økosfærer har en gensidig indflydelse. Sker der en forskydning af en af økosfærerne har det en indflydelse på de andre. I hydrosfæren – vandigt miljø, koncentrerer vi os her om arbejde med de næringsstoffer og deres indflydelse på det vandige miljø i søvandet. Ofte tilføres næringsstofferne fra det omgivende miljø enten gennem udvaskning fra markerne eller ved udledning af spildevand. Op gennem 70’erne skete der en stigning i iltsvind og eutrofiering af hydrosfæren, hvorved vi blev mere opmærksom på de miljømæssige forhold. Eutrofiering af vandmiljøet betyder, at vandet har for højt indhold af nærringstoffer, derved bliver alge- og plantevækst så kraftig at det blokere for sollyset til bundplanterne. Når bundvegetation dør, og algerne synker til bunds, rådner de og opbruger derved ilten i vandet. Det fører til iltsvind og efterfølgende fiskedød. I 80’erne fik vi den første vandmiljøplan, som løbende er blevet justeret, efterhånden som vi har fået en større indsigt i de miljømæssige konsekvenser af belastningen af vandmiljøet med næringsstoffer. Der er fokus på makronæringsstofferne, nitrogen og fosfor og deres belastning af det omgivende miljø.

VIGTIGT FAKTORER OMKRING HYDROSFÆREN – VANDIGT MILJØ

Til vurdering af begrænsende næringsstofsalte i vandmiljøet taler man ofte om forholdet mellem N:P. Til at vurdere om fosfor eller nitrogen er den begrænsende faktor anvendes oftest Readfield-rationen, som siger, at for optimal vækst skal tilgængeligheden af nitrogen være 7 gange så høj som fosfor på vægtbasis. Dvs. hvis vægtforholdet mellem nitrogen og fosfor er større end 7, så er fosfor det begrænsende næringssalt. Dette forholdstal kan anvende i vurderingen af hvad og hvordan, man skal sætte ind på begrænsningen af N eller P i et givent eutrofieret vandmiljø. I de praktiske forsøget lægges der vægt på arbejde med næringsstofferne nitrogen og fosfor.

En anden vigtigt faktor, som er relateret til næringsstofferne i søen, er, om den er klar eller uklar. I klare søer (oligotrofe søer) er der bundvegetation og et økosystem, som er i balance mellem fredfisk og rovfisk. Uklare søer (eutrofierede søer) er karakteriseret ved kun at have bundvegetation på lavt vand og et økosystem med store mængder af fredfisk og få rovfisk.

VEJLEDNING

Side | 8

RESTAURERING AF EUTROFIEREDE SØER:

Forskellige metoder og teknikker kan anvendes når man ønsker at restaurere en eutrofieret sø. Flere biologiske tiltag (biomanipulation) er blevet udført med opfiskning af fredfisk og tilsvarende udsætning af rovfisk, dog ofte med det resultat, at inden for en kort årrække er mængden af fredfisk igen øget. Yderligere har man arbejdet med kemiske restaureringer med tilsætning af aluminiumsulfat til binding af fosfaten i sediment i søbunden. Fysisk opgravning af sediment og iltning af søbunden samt udlægning af våde enge er også effektive metoder til rensning af vandmiljøet.

OPSÆTNING OG DRIFT AF FORSØG

Det anbefales, at forsøget kører over en periode på 4 til 6 uger. Eleverne har derved mulighed for at analysere og vurdere udviklingen i akvarierne. Eleverne skal hver uge tage prøver og analysere næringsstofindholdet i deres forsøgsakvarier. Ligeledes skal eleverne selv tilsætte næringsstoffer for derigennem at simulere, hvad der sker, når der tilføres næringsstoffer fra det omgivende miljø til søvandet.

TIDSPLAN

Opsætningen af forsøget tager mellem en til to lektioner. Der bør beregnes ekstra tid, hvis man selv henter materiale i nærliggende sø. De ugentlige analyser tager ca. en lektion afhængig af, om alle skal lave alle analyser. Med fordel kan eleverne på skift lave de forskellige analyser. Til sidst i forsøgsperioden bliver eleverne rutinerede med analysearbejdet, og det vil gå forholdsvis hurtigt. Afsluttende registrering og udarbejdelse af tabeller kan være tidskrævende, afhængig af hvor rutinerede eleverne er til at arbejde med databehandling - Se elev ark 2.

Med fordel kan man i forsøgsperioden lave andre analyser, som støtter indlæringen om hydrosfæren. Det kan anbefales at studere dyrene og planterne i akvarierne. Hvilke dyr trives og hvilke mistrives? Lav sammenligninger mellem akvarierne. Gå evt. i detaljer og find mikroskoperne frem og studer algerne.

Vær opmærksom på, at især i syltetøjsglasforsøg kan ændringerne ske meget hurtigt. Prøv at planlægge tiden, så man kan se resultatet af forureningen ret kort tid efter.

OPSÆTNING AF FORSØG MED SYLTETØJSGLAS:

MATERIALER:

2-3 store syltetøjsglas pr. gruppe/klasse. Store glas – gerne syltede agurk glas (en til kontrol, en til rent vandmiljø og en til forurenet miljø).

Vandplaner: vandpest, eller andre hurtigt voksende

Dyr: snegle og intervetbrater fra det lokale vandmiljø

Grus, sand

en spand og en ske til prøvetagning

VEJLEDNING

Side | 9

ca 2 skefulde sediment fra et lokalt vandhul

Evt.en lampe til at give lys.

Gødning: NPK

Selv om forsøget ser meget simpelt ud, er det erfaringsmæssigt et af dem der nemt kan gå galt med mindre man er forsigtig og grundig. Det kan derfor være en rigtig god ide at tale processen grundigt igennem med eleverne før man sætter i værk..

Først klargøres 2-4 store syltetøjsglas eller patentglas. Man kan med fordel bruge glas fra. f.eks syltede agurker. Det vigtige er at glassene er pinligt rene.

Der skaffes lidt sand og grus. Det skal helst være forholdsvist rent.

Derefter skaffes vandplanter. Man kan bruge vandpest eller andre hurtigvoksende vandplanter skaffet hos den lokale akvariebutik. Man kan også anvende mindre mængder andemad, der indsamles fra et lokalt vandhul, men dette bør ikke være den eneste vandplante. Lad være med at bruge planter der skal være forankrede i bunden, da det er svært at få til at fungere i et syltetøjsglas.

Der tilsættes rent vand fra hanen, så glasset er næsten fyldt. Der børe være ca. 5 cm luft under låget.

Man kan godt bruge dette som forsøgsopstillingen, og så tilføre de forskellige glas gødning og se resultaterne i forhold til et ikke påvirket glas, men man kan med fordel gøre opstillingen lidt mere kompliceret men også meget mere spændende.

Dette gøres ved at tage 2 prøver i et lokalt vandhul.

Med en skovl tages en lille prøve af bunden. 2-3 spiseskefulde af prøven kommes i en pose eller et lille bæger. Med en ketcher tages en prøve af den lokale fauna. Det er vigtigt ikke at tage for mange dyr, men en håndfuld vandbænkebidere, et par krebsdyr og et par snegle fungerer rigtigt godt. Undgå alt for meget dødt organisk materiale, og undgå at overfylde med dyr, for så dør systemet i løbet af få dage.

Disse føres forsigtigt, sammen med bundprøven over i glasset med sand, sten og vandplanter.

Glasset stilles et sted med moderat lys. Direkte sollys i sydvendte vinduer vil dræbe livet pga. varmen. For lidt lys vil give lave ilt nitniveauer.

Hvis man har fået den rigtige balance mellem dyr og planter, vil man have lavet et selvforsynende system, der kan fungere lukket i lang tid. Flere har fået dem til at være selvkørende i flere måneder.

Man kan f.eks. lave 2 af disse og så forurene det ene med enten organisk eller NPK gødning som beskrevet nedenfor.

VEJLEDNING

Side | 10

Fordelen er at eleverne kan se lidt liv i glassene, og man kan forklare baggrunden for kulstof kredsløbet meget nemt, når man har et lukket system.

Erfaringsmæssigt er netop dette forsøg et der ikke nødvendigvis lykkes i første forsøg, men det er også et forsøg der har gode pædagogiske elementer over for eleverne når det går galt.

Hvis man vil gøre det nemmere, kan det laves som åbent system eller med en lille luftpumpe, men det kan godt fungere som lukket system, og der er det meget tydeligt for eleverne at der er et afgrænset økosystem. I det system som vi har fået til at virke er der snegle, vårfluelarver og andre invertebrater der giver et spændende liv.

VEJLEDNING

Side | 11

FORSØG MED AKVARIER

MATERALER:

2 Akvarier: begynder sæt med pumpe og lamper. (et akvarium til rent vandmiljø og et til forurenet vandmiljø)

Vandplaner: vandpest,

Dyr: snegle og gubbyer, hundestejler andre fisk.

Grus, sand

Gødning: NPK

Øko vandtest – Vandanalyse

Regnearket - ”Registreringsark for analyse”

Lad eleverne hjælpe med at sætte akvarierne op. Det giver et ejerskab af forsøget og man har eleverne med lige fra start. Sæt først fiske og andet biologisk materiale til når alt er på plads. Brug evt. et tænd/sluk-ur til at reguler mængden af lystimer. Det er vigtigt at der kommer meget lys til for at fremme alge produktionen. I det eutrofierede akvarium er det en god ide ikke at tilslutte pumpe. Det vil give et billede af en sø som har ringe blanding af vandlagene og ligeledes medføre at alge væksten hurtigt vil udvikle sig og vil være synlig ved f.eks. trådalger.

VEJLEDNING

Side | 12

PRØVETAGNING AF FAUNA

Hvis man ønsker at have lokal fauna i et akvarium, kan prøvetagningen med stor fordel foretages sammen med eleverne.

Det kræver lidt vandtæt fodtøj, ketchere (net af metal), spande, baljer og pincetter, samt et vandhul eller et vandløb i umiddelbar nærhed af skolen.

For eleverne kan det være rigtigt spændende at få lov til at bruge ketcheren i vandet, og man kan sammen snakke om de dyr, man finder. Man kan med fordel også tage en lille smule bundmateriale med hjem, hvis man ønsker at se snegle og andre dyr dukke frem.

I vinterhalvåret er det vigtigt, at det ikke tager for lang tid, og at man primært går efter lidt bundmateriale.

Man kan med fordel udbrede lidt af bundmaterialet i en balje og sammen med eleverne se på livet og tale om, hvordan det er tilpasset til levestederne.

VEJLEDNING

Side | 13

FORURENINGSKILDE:

Tilføjelse af næringsstoffer skal nøje beregnes. Start med at tilsæt få gram og tilsæt løbende mere næringsstof. Erfaringer viser, at kun 3 gram NPK(10-2-9) (18 l akvarium) til start har givet nogle gode udviklinger i forsøget. Det anbefales at tilsætte 2-3 g NPK pr. uge for derigennem at vise, at der løbende tilføres næringsstoffer til søvandet. Af nedenstående diagram ses udviklingen af NH4-koncentrationen over en 6-ugers periode i forsøgsakvarierne.

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

1 2 3 4 5 6

uger

NH4

mg/

l

Den rene sø (akvarie 1)Den Fourenede sø (akvarie 2)

Figur: Af diagrammet ses udviklingen af NH4-koncentrationen over en 6-ugers periode i forsøgsakvarierne.

GØDNING TIL EUTROFIERING AF DET ENE AKVARIUM

NPK gødning kan købes i de fleste byggemarkeder/plantecentre. En pose (1 kg) rækker til mange års forsøg og kan anvendes til andre forsøg. Det er en god ide at opløse NPK gødningen i lidt vand, da næringsstofferne derved frigøres til forsøget hurtigst.

ORGANISK GØDNING

Brug af organisk gødning er mere besværligt end brug af NPK gødning, men kan godt udføres med succes, og det giver mulighed for at vise effekten af gylle og andre former for organisk eutrofiering på det vandlige miljø.

GYLLE:

VEJLEDNING

Side | 14

Ved brug af husdyrsgylle bør man være opmærksom på, at koncentrationen af næringsstoffer kan være svær at kvantificere. Man bør derfor tage en lille prøve med hjem og fortynde den op i rent vand, og så tilsætte den af små mængder. 0,5 dl til 1 deciliter til et akvarium på 30 liter vil være mere end nok. Man kan så i hver biologitime tilsætte lidt mere. Hvis man bruger gylle, bliver eleverne mindet om, hvad man gør og hvorfor man gør det, og man kan se den gradvise påvirkning af gyllen på vandmiljøet.

Når man arbejder med gylle, er det vigtigt, at der bruges handsker og forklæder, og at der overholdes en god håndhygiejne efter forsøget. Elever med sår eller hudafskrabninger på hænder og arme bør ikke deltage direkte.

NÆRINGSBELASTET VAND/VANDMILJØ:

Hvis man har en sø eller et vandløb, der er belastet med næringsstoffer i nærheden af skolen, kan dette også bruges til forurening af akvariet. Særligt hvis man kan tage vandprøver umiddelbart efter, der har været bragt større mængder gylle ud på markerne og det har regnet.

Når man har taget vand fra et næringsstofbelastet vandløb eller vandhul, kan det tilsættes det akvarium, hvor man ønsker at se algevæksten. Erfaringsmæssigt er ca 1 l næringsbelastet vand til 5 l alm. akvarievand nok til at se et tydeligt respons.

Igen er det her en fordel at involvere eleverne mest muligt, så de både er med til at hente det næringsbelastede vand, afmåle det og tilsætte det til det akvarium, der skal påvirkes.

PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER

For at få det meste ud af forsøget er det en fordel at have talt om økologi og stofkredsløb på klassen først. Der er mange gode oplæg til dette, Bios for 9 klasse side 28 til 33 kan være et godt sted at starte.

Det er en stor gevinst at involvere eleverne mest muligt i arbejdet. Det er mere tidskrævende, men det gør også, at de oplever arbejdet som mere spændende og relevant. Noget som at skylle grus, plante vandplanter, rense filtre, skifte vand og tilføre næringsstoffer kan med stor fordel uddelegeres til eleverne efter en god instruktion. Det gør, at eleverne får et medejerskab over for forsøget, og de derfor går mere op i, hvad der sker med DERES akvarier.

Meningen med forsøget er at demonstrere forurening med næringsstoffer i et akvatisk miljø, men den ambitiøse lærer kan sagtens involvere flere ting.

Hvis man har fisk gående i akvariet, kan det bruges til at forklare ilt og ilttransport, da eleverne kan se gællerne arbejde. Dette fungerer som et godt oplæg til at tale om gællernes struktur og funktion.

VEJLEDNING

Side | 15

BILLEDER AF FORSØG:

Billede 1: Her er forsøget sat op. Løbende vil det højre akvarium blive tilført næringsstoffer.

VEJLEDNING

Side | 16

Billede 2: Billedet viser stor algevækst i det højre akvarium efter forsøgsperiode på 6 uger.

VEJLEDNING

Side | 17

Større akvarier i brug, her et 80 og et 70 liters.

KILDER:

INTERNETTET:

DMU: http://www.dmu.dk/foralle/samfund/fosfor/kilder/

DN: http://www.avifauna.dk/index.php

VEJLEDNING

Side | 18

LÆREBØGER:

Økologi i søer og vandløb Af Kaj Sand-Jensen (2000)

Naturens Kemi af Marianne Bethelsen og Jes Fenger (2005)

Ind i biologien 7. klasse af Arne Bjerrum, Elsebeth Dannesboe, Finn Sandby Hansen og Mogens Riis Alinea 2006

Bios grundbog C, Thomas Bach Piekut et al. Gyldendahl 2007

Danske søer og deres restaurering af Martin Søndergaard, Erik Jeppesen, Jens Peder Jensen. Danmarks Miljøundersøgelser 1999

FAGLIGE MÅL

Forløbet kommer omkring mange emner i fagene fysik/kemi, biologi, geografi og samfundsfag.

Her en oversigt over udvalgte fagmål der dækkes af forløbet:

BIOLOGI:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

De levende organismer og deres omgivende natur

- kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser

- kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme

- gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers betydning i økosystemer (fælles med fysik/kemi) – 8. kl.

- beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med fysik/kemi og geografi) 8. kl.

- give eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed 8. kl.

Miljø og sundhed

- forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur

VEJLEDNING

Side | 19

- give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med geografi) 8. kl.

- give eksempler på de økologiske udfordringer, der er forbundet med at producere bæredygtigt på grundlag af naturressourcer 8. kl.

- give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. 8. kl.

Biologiens anvendelse

- forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning

Arbejdsmåder og tankegange

- planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet

- læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster

- anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling

- anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder mikroskop, stereolup samt udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold 8. kl.

- anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med fysik/kemi og geografi) 8. kl.

- give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser og tolkning af data 8. kl.

FYSIK/KEMI

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Fysikkens og kemiens verden

- kende til vigtige stofkredsløb i naturen.

- gøre rede for hovedtræk ved fotosyntese og respiration, herunder disse processers grundlæggende betydning i økosystemer (fælles med biologi) 8. kl.

- beskrive hovedtræk af vands og kulstofs kredsløb i naturen (fælles med biologi og geografi). 8. kl.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund

VEJLEDNING

Side | 20

- beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet

GEOGRAFI

Naturgrundlaget og dets udnyttelse

- give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed.

- give eksempler og forklaringer på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på naturforholdene (fælles med biologi) 8. kl.

- kende til grundvandsdannelse i Danmark og forhold, der har indflydelse på vores muligheder for at indvinde rent drikkevand (fælles med biologi og fysik/kemi 8. kl.

VEJLEDNING