2011 louro de bolo rafael palacios valdeorras, spanien · 2011 louro de bolo rafael palacios...

Valdeorras ligger i Galicien i Spaniens nordvestlige hjørne mellem grænsen ti l Portugal og vinområdet Rias Baixas. Der har været dyrket vin her i århundreder. Romerne plantede de første vinstokke eft er erobringen af Galicien, og de blev i området, da det viste sig at de bløde grønne bakker indeholdt store mængder guld.

Galicien har et meget frugtbart klima. Atlanterhavets umiddelbare nærhed og fugti ge vinde gør området ti l et af de mest grønne, fugti ge og kølige i Spanien. Derfor produceres der langt mere hvidvin end rødvin i Galicien. Valdeorras er det mindste af Galiens vinområder. Inti l for få år siden var det næsten helt gået i glemmebogen, at man hér ti dligere producerede nogle af landets bedste hvidvine. Problemet havde ti dligere været, at man i stedet for at satse på de lokale og klimarigti ge druesorter havde valgt at satse på de internati onale og især franske druesorter – og uden synderligt held.

Rafael Palacios har tænkt sig at ændre på det noget blakkede ry, som området eft erhånden har fået. Rafael er en af Spaniens nye unge vinstjerner. Han kommer oprindeligt fra Rioja, hvor familien gennem generati oner har produceret vin. Hans bror, Àlvaro Palacios (som han indti l 2004 arbejdede sammen med) er blevet verdensstjerne med sine Prioratvine: L’Ermita, Finca Dofi og Les Terasses. Gennem rejser i Valdeorras havde Rafael bemærket, at oppe i bjergene var fl ere små ”plett er” beplantet med den oprindelige og lokale Godellodrue. Disse druer var af en helt specielt kvalitet, der bare kaldte på at blive behandlet ordentligt. Derfor grundlagde han i 2004 bodegaen og påbegyndte produkti onen af hvidvinen As Sortes, der allerede i første årgang er udråbt ti l en af landets bedste hvidvine.

Louro de BoloVinene Louro og As Sortes produceres udelukkende på Godellodruen. Druerne høstes fra hele 12 forskellige ”marker” oppe i bjergene plantet 700 meter over havets overfl ade. Vinstokkene gror på små klippefremspring plantet for mellem 40 – 60 år siden. Her er klimaet væsentligt mere barskt og køligt end i dalen, hvilket begunsti ger den noget længere modning. Druerne høstes naturligvis alle med håndkraft (alt andet er umuligt). Hereft er gærer vinen på store franske egetræsfoudre. Lagringen fi nder sted i store foudre i ca. 6 måneder.

Louro produceres som en 2. vin ti l As Sortes, hvilket reelt betyder, at den er lavet af druer fra de yngste vinstokke. Farven er let strågul med grønlig kant. Duft en er fantasti sk aromati sk med noter af citrusfrugter og nødder. Smagen er kompleks med rank struktur og delikat underliggende mineralitet.

2011 Louro de BoloRafael Palacios

Valdeorras, Spanien

Fakta:

Område / Land:Valdeorras, Spanien

Druesorter:Godello

Lagring:6 måneder på egetræsfoudre

Anbefales ti l:De bedste fi skerett er

Kan gemmes indti l 2015

Pris pr. fl aske kr. 130,00

Vennekasse nr. 51September 2013

Navnet Roussillon er bedst (hvis overhovedet) kendt som eft erslæbet ti l naboen Languedoc i Languedoc-Roussillon. Der er ikke desto mindre god grund ti l i fremti den at tage det lille sydfranske Roussillonområde endog meget seriøst og se på vinene herfra som de selvstændige og super spændende vine, de vitt erligt er. Roussillon ligger for foden af Pyrenæerne i et klima og på en jordbund, der minder en hel del om den spanske nabo på den anden side af bjergene, katalanske Priorat. Men mens den spanske ”fætt er” for længst er blevet verdensstjerne, har succesen ladet vente på sig i Roussillon. Lykken ser dog nu ud ti l at vende, og det skyldes ikke mindst indtoget fra alverdens prominente vinproducenter. En af de mest beundrede, Michel Chapouti er, der om nogen har bragt Rhônedalen frem i rampelyset, har også fået øjnene op for de vidunderlige muligheder, der ligger i de gamle vinstokke på de dramati ske klipper i det bjergrige Roussillon. Chapouti er er terroirideolog om en hals og derfor er hans, blott e ti lstedeværelse måske den største cadeau området kan gives.

Domaine Bila-Haut er navnet på Michel Chapouti ers vinprojekt. Siden år 2000 har han været i gang med at implementere samme strenge biodynamiske regelsæt ti l sine marker i Roussillon, som anvendes i Rhônedalen. Markerne, eller rett ere bjergsiderne er beplantet med over 100 år gamle Grenache- og Carignanvinstokke. Herudover er man allerede i gang med at plante Syrah for at udvide palett en. Den klipperige jordbund er dækket af adskillige lag skift erarter og kalkfl ager, der giver den mørke næringsfatti ge stenfulde jord perfekte dræningsforhold. Vandet trænger nemt igennem ti l et lavere niveau på 15-20 meter, hvor vandet samles for senere at blive hentet op af de stærkeste vinstokke. Skiferstene er ligeledes perfekte solfangere og holder på varmen ti l de kølige nætt er, hvilket giver særdeles gunsti ge modningsforhold. De ugæstf rie jordlodder er derfor kun leveringsdygti ge i et udbytt e på ca. 20 hl pr. hektar

Bila-Haut, Côtes du RoussillonVinen har en dyb og mørk kulør. I duft en ti lbyder en delikat moden brombæraroma sig iblandet krydrede undertoner. Smagen har endnu ungdommens styrke og tørhed, men den delikate mineralitet og frugtrigdom er helt uimodståelig.

2011 Bila-HautDomaine de Bila-Haut

Côtes du Roussillon, Frankrig

Fakta:

Område / Land:Roussillon, Frankrig

Druesorter:GrenacheSyrahCarignan

Lagring:-

Anbefales ti l:Smagfulde og intense rett er med lam eller oksekød




Toscana er sammen med Piemonte de to vigti gste vinregioner i Italien. Egnens stolthed er Sangiovese druen, som yder sit bedste i netop Toscana. Sangiovese er den mest plantede druesort i hele Italien, hvilket betyder at kvaliteten går fra decideret ringe, ti l verdensklasse, som her i Toscana. Der opnås kun jævne vine på Sangiovese, hvis udbytt et er for højt eller klimaet er for koldt. Men i Toscana er klimaet ideelt og producenterne er fokuseret på kvalitet frem for kvanti tet. Den frugtsyreintense Sangiovesedrue kan med oft e med stor succes blandes med andre komplementære druesorter, hvorved fi n kompleksitet kan opnåes.

Landskabet i Toscana er meget bakket. Størstedelen af vinmarkerne ligger fra 150-500 moh. Det gør dels, at druerne får mere sol og dels at klimaet svinger relati vt meget fra dag ti l nat. Temperatursvinget hjælper ti l, at druerne bedre bevarer deres vitale syre og aroma. Foruden producenternes fokus på kvalitet, er der altså geologiske fordele som gør at Sangiovse yder bedre her, end mange andre steder i Italien.

Toscana står for den tredjestørste produkti on af DOC/DOCG vin i Italien, eft er Piemonte og Veneto. 80% af produkti onen er rødvin. De resterende 20% dækker over hvidvin, rosé og egnens specialitet, Vin Santo. Vin Santo kan oversætt es ti l hellig vin. Det er en meget sød dessertvin, der er lavet på druesorterne Trebbiano og Malvasia.

Anello d’OroLavet på 60% Sangiovese samt Merlot og Cannaiolo lagret på nye barriques i 6 måneder. Anello d’Oro er en moderne italiener med vægt på frugti g charme og komplekse bærtoner.

Anello d’OroVino Rosso

Toscana, Italien

Fakta:

Område / Land:Bolgheri, Toscana, Italien

Druesorter:SangioveseMerlotCannaiolo

Lagring:-

Anbefales ti l:Pastarett er med kød




Argenti na er som vinland endnu stadig først ved at fi nde sin identi tet. Klimaet, jordbunden, druerne er helt opti male ti l dyrkning af kvalitetsvine. Den største mangelvare har derfor været økonomi og teknisk know-how. I takt med at investeringsvilligheden fra den omkringliggende verden er ved at ændres i argenti nernes favør, er Argenti na begyndt at melde sig på den ”seriøse” vinscene. Ideen ti l det argenti nske eventyr Alta Vista opstod hos franskmanden og Bordeaux vinmageren Jean-Michel Arcute. Jean-Michels CV kan næppe blive fl ott ere, 2 gange kåret ti l ”Winemaker of the year” af selveste Robert Parker, ansvarlig vinmager på Château Clinet fra Pomerol samt andre Bordeauxvine i den bedre ende.

Jean-Michel vendte i 1997 sine kreati ve energier og engagement mod Argenti na i bestræbelsen på at skabe Argenti nas bedste vine. Han valgte den bedste beliggenhed ved Lujan de Cuyo, Mendoza og restaurerede en vidunderlig ældre bodega som fi rmaets hovedsæde. Med på ideen om det argenti nske projekt var d’Aulan familien fra Saint Emilion, der allerede havde høstet erfaringer med argenti nsk vinbrug. Tidligere ejede d’Aulan champagnehuset Piper Heidseick, med hvem de var involveret i et joint-venture projekt om produkti on af argenti nsk mousserende vin.

Ved foden af Andesbjergene i vinområdet Mendoza ligger Alta Vistas vinmarker i ”sub-områderne” Agrelo og Las Compuertas. Det totale markareal er for ti den 60 hektarer, og de primære beplantninger er gamle Malbec-vinstokke samt Cabernet Sauvignon.

Mendoza, der er kendt som sollandet og landet med de bedste vine, er samti dig ansvarlig for 75% af landets vinprodukti on. Området ligger mellem 500m – 1400m over havets overfl ade. Lujan de Cuyo regnes for Mendozas bedste vinområde og er placeret centralt i området. Klimaet i Mendoza er under stor indfl ydelse fra Andesbjergene. Bjergenes højde forhindrer de fugti ge Sti llehavsstorme i at udløse regn over Mendoza og forvandles derfor ti l tørre og varme vinde, lokalt kaldet for Zondaen. Det meste af den nedbør, der falder i Mendoza, falder om vinteren, men meget belejligt er vandet dog lige ved hånden, da Mendozafl odens delta løber mellem vinmarkerne.

Høsten foregår på disse breddegrader i perioden mellem medio marts og primo april. Alle druer høstes manuelt og bringes ti l vineriet i små kasser for at forhindre skindbrækage. Vel ankommet ti l bodegaen sorteres alle druer, og kun hele og helt sunde druer vinifi ceres. Moderne vinfremsti llingsfaciliteter har holdt sit indtog hos Alta Vista, og gæringen foregår derfor i temperatur kontrollerede rustf ri ståltanke.

Malbec ClassicLavet på Argenti nas nati onaldrue Malbec der besidder mørk, overdådig tæt frugt. Vinen er lagret 6 måneder på amerikanske træfade inden aft apning på fl aske, hvilket bidrager med fi ne krydrede toner.

2012 Malbec ClassicAlta Vista

Mendoza, Argenti na

Fakta:

Område / Land:Mendoza, Argenti na

Druesorter:Malbec

Lagring:6 måneder på amerikanske fade

Anbefales ti l:Mellemkraft ige rett er




Når man taler om Venetoregionen er Gardasøen, operaen i Verona og Venedig nok de mest umiddelbare tanker hos de fl este. Vinmæssigt set har det nordøstlige hjørne i Italien dog også meget at byde på. Soave, Valpolicella, Amarone og Recioto er blandt landets bedste og mest kendte vine.

I Valpolicellazonen uden for Verona produceres Amarone- og Valpolicellavinene. Her skaber lett e briser samt lav luft fugti ghed de rett e beti ngelser for den tørring af druer, der muliggør helt specielle vintyper. Området øst for Gardasøen kendes for de sprøde hvide Soavevine, og Italiens svar på Beaujolais - Bardolino produceres også på disse kanter.

Veneti anske Villa La Matt arana lægger navn ti l en spændende serie nye vine. Villaen, der har sit navn fra nonnen Mater Anna, er opført i det 14. århundrede med smukke, velbevarede frescer og et kapel opført i det 16 århundrede.

Bag Villa La Matt aranas vine står ønolog Luca Degani, som har produceret succesfulde vine i regionen de sidste 15 år. Vinmarkerne ejes af Luciano Sancassani, hvis familie har produceret vin i 3 generati oner. Der arbejdes eft er økologiske principper og i nær fremti d forventes økologisk certi fi cering.

Vinene er frugtdrevne og charmerende i sti l og smageprofi len bredt appellerende. Eti kett erne er prydet med originale fresco malerier fra villaens loft er og hvælvinger eller smukke mere traditi onelle Valpolicella eti kett er med Villa Matt arana afb illedet.

Amarone della ValpolicellaAmaronen laves på de bedste druer! Eft er den manuelle høst lagres druerne i små kasser 3 ti l 4 måneder, hvor appassimento-metoden intensiverer og koncentrerer den fi ne druemost med eft erfølgende gæring 15-20 dage. Den malolakti ske gæring fi nder sted på ståltank med afslutt ende lagring på små egetræsfade 12-18 måneder. Smag og duft er et kapitel for sig med sjældent set dybde og rigdom à la blomme, mørke kirsebær, elegante hindbær og fi ne bitre krydderier.

2010 Amarone della ValpolicellaVilla La Matt arana

Veneto, Italien

Fakta:

Område / Land:Veneto, Italien

Druesorter:Corvina VeroneseRondinellaMolinara

Lagring:På små franske barriques 12-18 måneder

Anbefales ti l:Fyldige rett er, eksempelvis vildt. Eller ti l fyldige oste.




Den meget smukke 2. Cru Classé slot Château Gruaud-Larose befinder sig let tilbagetrukket fra La Gironde i Saint-Juliens sydlige del, og er på alle sider omkranset af sine godt 80 ha store usædvanligt velplejede marker.

Der er næppe andre af områdets ejendomme, der i lighed med Château Gruaud-Larose på så overbevisende måde repræsenterer den fyldige, frugtsmagende stil, der verden over har været med til at skabe Saint-Juliens ry.

Den ualmindelige spændende kælder, som slottet er i besiddelse af, rummer årgange tilbage fra først i 1800-tallet, og vidner om Château Gruaud-Larose’ koncentration og evne til år efter år at frembringe topvine, der besidder en kvalitet og utrolig levetid, som kun få evner at gøre efter.

Merlaut-familien har siden de overtog efter Cordier pumpet oceaner af penge og ressourcer i Château Gruaud Larose. Slottet er i dag et pragteksempel på et mønsterbrug, hvor man ikke går på kompromis, når det gælder kvalitet. Det kan derfor på ingen måde undre, at Château Gruaud-Larose nyder den anseelse at være blandt Médocs helt store navne.

Larose De GruaudLarose De Gruaud er slottets 2. vin, og minder derfor i stil ganske meget om Château Gruaud Larose. Larose er blot en lettere og tidligere drikkemoden vin, lavet på yngre vinstokke og udvalgte vinfade.Den teglstensrøde vin byder på indtagende frugtige nuancer af brombær og solbær med et lillle strejf af trøffel og muld. Smagen er begavet med den klassiske Saint-Julien-fedme og fylde, kombineret med årgangens fine, fløjlsbløde elegance.

Larose de Gruaud2. vin til Ch. Gruaud Larose, 2. Cru Classé

Saint Julien, Frankrig

Fakta:

Område / Land:Haut Medoc, Frankrig

Druesorter:30 % Merlot60 % Cabernet Sauvignon7% Cabernet Franc3% Petit Verdot

Lagring:på franske træfade

Anbefales til:Kraftige retter med vildt, okse eller kalv.




2011 louro de bolo rafael palacios valdeorras, spanien · 2011 louro de bolo rafael palacios...

Documents