2011_01_hav_kaj

20
DONG Energy viser muskler Milliardprojekter i Nordsøen vil smitte af på Esbjerg Havn Den nye Svarrer på broen Tredje generation har taget over Havnen center for grøn energiklynge Green Offshore Center stiftes Nu får vi plads nok Blue Water Shipping har sagt farvel til krisetiderne ESBJERG HAVN NR. 1 · 2011

Upload: port-of-esbjerg

Post on 14-Mar-2016

229 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Milliardprojekter i Nordsøen vil smitte af på Esbjerg Havn Havnen center for grøn energiklynge Nu får vi plads nok Blue Water Shipping har sagt farvel til krisetiderne Green Offshore Center stiftes Tredje generation har taget over Leder Ole Ingrisch Havnedirektør Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: FMK Presse og Tekst ApS Foto: MEDVIND/Bent Sørensen Layout og produktion: Reese Grafisk Oplag: 1000 stk 2 hav&kaj nr. 1 · 2011

TRANSCRIPT

Page 1: 2011_01_Hav_Kaj

DONG Energy viser muskler Milliardprojekter i Nordsøen vil smitte af på Esbjerg Havn

Den nye Svarrer på broen

Tredje generation har taget over

Havnen center for grøn energiklynge

Green Offshore Center stiftes

Nu får vi plads nok

Blue Water Shipping har sagt

farvel til krisetiderne

ESBJERG HAVN NR. 1 · 2011

Page 2: 2011_01_Hav_Kaj

2 hav&kaj nr. 1 · 2011

Leder

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: FMK Presse og Tekst ApS

Foto: MEDVIND/Bent Sørensen Layout og produktion: Reese Grafi sk Oplag: 1000 stk

2010 BLEV ET GODT ÅR for Esbjerg Havn. Både omsætning og resultat lig-ger omtrent på samme niveau som i 2009, som var vort hidtil bedste år. Vi har dog ikke i 2010 set de tocifrede vækstrater, som kendetegnede perioden 2006-2009. Den mere afdæmpede vækst har indlysende årsager.

For det første blev de betydelige anlægsopgaver på havvindmølleparken Horns Rev 2 færdiggjort i 2009. Det indebar, at de fl ere end 50 fartøjer, som var beskæftiget i dette projekt, ophørte med at anløbe havnen, idet de blev overfl yttet til andre opgaver.

For det andet besluttede vi at forny og fremrykke Tauruskaj med en inve-stering på ca. 40 mio. kr. Det indebar, at kajen var ude af brug i hele 2010 og først i januar 2011 blev genåbnet for normal trafi k.

Men der er ingen grund til at tro, at vi ikke får fornyet vækst allerede i år på havnens tre store forretningsområder: Installation af havvindmøllepar-ker, offshore olie og gas samt færgetrafi k med uniteret gods (containere og trailere).

Allerede i marts indledes udskibningen af 88 3,6 MW Siemens-vindmøller til offshoreparken Sheringham Shoal ud for den engelske østkyst. Til juli føl-ger installationen af første etape af London Array, der bliver verdens største havvindmøllepark, når etapen med 175 vindmøller og en samlet kapacitet på 630 MW står færdig inden udgangen af 2012. I 2012-2013 gælder det blandt andet havvindmølleparken DanTysk på 288 MW nord for ferieøen Sild.

Vi har også i 2010 haft god vækst i container- og trailertrafi kken. Vi håber og forventer, at denne vækst fortsætter i de kommende år i takt med, at de økonomiske konjunkturer fortsat forbedres. SeaCargos helt nye rute mellem Esbjerg og Egersund i Norge med første afgang den 25. februar 2011 er et godt eksempel på, at der atter er optimisme i transportbranchen

Generelt sætter vi vores lid til, at den danske konkurrenceevne forbedres, således at virksomhederne igen kan få gang i hjulene. Det vil resultere i øget råvareimport og øget eksport af færdigvarer, hvilket vil give mange afl edte effekter på havnen.

Det tredje forretningsområde, offshore olie og gas, er begunstiget af sti-gende dollarkurs kombineret med en høj oliepris, og det er sød musik for offshoreindustrien. Samtidig er der gjort nogle nye mindre fund i Nordsøen, senest DONG Energys lovende Solsort-1, og fl ere operatører har skruet op for investeringsniveauet. Det lover godt for ikke bare havnen, men også for alle de virksomheder, som servicerer olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen.

For Esbjerg Havn er det vigtigt at skaffe kapacitet til de forretningsmulig-heder, som dukker op i de kommende år. Havnens milliardstore investering i den nye Østhavn vil give både nye og nuværende virksomheder på havnen plads til udvidelser af deres forretninger. Første etape af denne udvidelse sendes i EU-udbud i første halvdel af 2011, og anlægsarbejdet indledes se-nere på året.

Vi ser lyst på fremtiden, og vi er overbevist om, at vi står med enestående muligheder for at skabe fornyet vækst og aktivitet - til gavn for Esbjerg Havn, lokalområdet og hele regionen.

Ole IngrischHavnedirektør

Vi forbereder os på ny vækstperiode

»Havnens milliard-store investering i den nye Østhavn vil give både nye og nuværende virksomheder på havnen plads til udvidelser af deres forretninger.«

Page 3: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 3

FÆRDIGE VINDMØLLER OG KOMPONENTER for millioner af kroner til offshoreprojekter og eksport ligger på Siemens Wind Powers store arealer på Esbjerg Havn, og snart tages den nyeste teknologi i brug for at overvåge værdierne. Siveillance SiteIQ hedder systemet.

- Security-afdelingens hovedopgave er at sikre alle globale driftssteder, så vi kan passe på værdi-erne. SiteIQ-systemet bruges i blandt andet USA, og nu skal Site Security implementeres på Siemens Wind Powers arealer på Esbjerg Havn, hvor syste-met bliver det største af sin art i Danmark, siger Security Project Manager Ulla Tranbjerg Juhl, Siemens Wind Power A/S.

Siemens råder samlet over ca. 400.000 m2 på Esbjerg Havn, og i de kommende måneder vil der blive rejst master til at bære de kameraer, der 24 timer i døgnet visuelt skal mandsopdække hele arealet og forsyne overvågningscentralen i Brande med 2D-billeder. En af fordelene ved SiteIQ er, at hele pladsen kan overvåges på en skærm, og at kameraer og sensorer gør det muligt at reagere proaktivt på enhver usædvanlig hændelse.

Overvågning letter eksporten

Ud over højere master er det særlige ved pladsen i Esbjerg, at der meget af tiden er livlig trafi k af projekt- og logistikfolk, hvilket gør det krævende at overvåge, hvem der får adgang til området. Et andet vigtigt mål med det nye overvågningssystem er at opnå et toldcertifi kat, der vil lette den videre ekspedition af vindmøllerne til kunder i udlandet. Det kræver adgangskontrol og plomberede containere for at sikre eksportvarerne.

- Vi bruger pladsen i Esbjerg i forbindelse med offshoreprojekter, senest Greater Gabbard i England, og til at oplagre komponenter til vindmøller. Det hele fungerer lidt som en byggeplads med et område

til hvert projekt, en projektledelse, en skurby og midlertidige halfaciliteter. Der er altid folk på sitet i dagtimerne, og vagter runderer i alle døgnets timer, siger Ulla Tranbjerg Juhl.

Store projekter i 2011

Til sommer vil Siemens Wind Powers Esbjerg-arealer være endnu bedre sikret mod tyverier og ulovlig indtrængen, og der bliver mere at passe på allerede i år. Esbjerg Havn ligger ideelt placeret i forhold til udskibning af Siemens Wind Powers store 3,6 MW vindmøller til britiske offshoreprojekter, og i løbet af 2011 vil der bliver udskibet turbiner til blandt andet projekterne Greater Gabbard, der består af 140 3,6 MW møller, Sheringham Shoal (88 3,6 MW møl-ler) og til verdens hidtil største havvindmøllepark, London Array, hvis første fase på 175 3,6 MW møller skal være gennemført i 2012.

- Siemens Wind Power og Esbjerg Havn har haft et mangeårigt, tæt samarbejde. Havnen er en af vores vigtigste partnere og vil også være det i frem-tiden, siger PR-chef Meike Wulfers.

Siemens sikrer værdierne i EsbjergVindmøller fra Siemens Wind Power til tre store projekter ved

britiske kyster vil blive udskibet fra Esbjerg Havn i 2011.

Et nyt overvågningssystem skal sikre de store arealer på havnen.

Sikkerhed

Page 4: 2011_01_Hav_Kaj

4 hav&kaj nr. 1 · 2011

KRISTIAN SVARRER, 30 ÅR, gik respektfuldt til opgaven, da han i maj i fjor satte sig i den chefstol, faderen Knud Svarrer med pondus udfyldte i over 35 år indtil sin død. Som tredje generation overtog han ledelsen af et af Esbjergs erhvervsklenodier med rød-der helt tilbage til 1884, da Ditlev Lauritzen stiftede rederiet J. Lauritzen. Men han var ikke i tvivl.

- Jeg er gået til opgaven med glæde, stolthed – og ambitioner. Med den udvikling, Esbjerg Havn gen-nemgår i disse år, ser det rigtig spændende ud, siger adm. direktør Kristian Svarrer, A/S J. Lauritzen’s Eftf.

Han hentyder ikke kun til den hæsblæsende ud-vikling inden for offshorevind, hvor virksomheden i år gennemfører sit fjerde havnelogistikprojekt på en havmøllepark, Sheringham Shoal med 88 af de store 3,6 MW Siemens vindmøller, der skal snurre ud for den engelske østkyst. Også inden for olie og gas vil aktivitetsniveauet stige og give travlhed i dattersel-skabet Jutlandia Terminal, der beskæftiger op mod halvdelen af de 55 medarbejdere.

Milliardprojekter i Nordsøen

En stor Schlumberger-kontrakt med ConocoPhillips på Ekofi sk-feltet i Norge indebærer anløb af to skibe 8-10 gange pr. måned for at hente syre til at stimulere det aldrende gigantfelt. Hess Danmark skal i gang med at udbygge Syd Arne-feltet for et milliardbeløb og har brug for fl ere logistikydelser og mere lager-plads hos Jutlandia. Desuden byder Jutlandia Termi-nal sig til som base for rigoperatører som Transocean og Northern Offshore, som skal arbejde for Mærsk Olie og Gas i Nordsøen. Endelig er den mangeårige håndtering af kemikalier til offshoreformål yderligere et vigtigt ben.

- Energiområdet udgør omkring halvdelen af vo-res omsætning, og jeg ser en kæmpeudvikling foran

os i de kommende år. Når Siemens er færdig med at bygge sin fabrik i England om nogle år, tager en række havmølleprojekter i Tyske Bugt over, og i for-hold til andre havne har vi i Esbjerg fordelen af at kunne håndtere mange projekter samtidig. Selv har vi i Seaport Stevedoring fi re medarbejdere med stor erfaring og gode kunderelationer inden for området, siger Kristian Svarrer.

Tilfredse medarbejdere

Godstransport med bane fra Padborg til Verona i Italien har i mange år været en specialitet for A/S J. Lauritzen’s Eftf. En nyansat direktør i Italien med snart to medarbejdere og åbningen af et nyt kontor i Halden ved Oslo er led i en offensiv for at styrke de intermodale transporter mellem de tre lande.

- Min far var god til lange relationer med kunder, han var forretningsmæssigt skarp og stod ved, hvad han sagde. Men han var også af den gamle skole, og jeg vil nok modernisere ledelsesstilen. Hvis jeg skal være her i over 40 år som min far, betyder det meget at have tilfredse medarbejdere. Vi skal stille krav, men det skal ske i en glad og positiv ånd, så vi kan bevare det høje serviceniveau, siger Kristian Svarrer.

Kristian Svarrer er

uddannet speditør hos

islandske Samskip i Kø-

benhavn og er desuden

logistikøkonom fra Niels

Brock. Han vendte hjem

og blev ansat hos sin

far i september 2007.

Storebror Kasper, 38 år

og Investment Manager

i LD Invest, er nu besty-

relsesformand. Den nye Svarrer på broenTredje generation har taget over i en af Esbjerg Havns gamle

virksomheder, A/S J. Lauritzen’s Eftf., og han ser stort vækst-

potentiale i både offshorevind, olie og gas samt banetransport.

Generationsskifte

»Jeg er gået til opgaven med glæde, stolthed – og ambitioner. Med den udvikling, Esbjerg Havn gennemgår i disse år, ser det rigtig spændende ud«

Adm. direktør Kristian Svarrer, A/S J. Lauritzen’s Eftf.

Page 5: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 5

Page 6: 2011_01_Hav_Kaj

6 hav&kaj nr. 1 · 2011

TIL SOMMER fl ytter DONG Energys Esbjerg-med arbejdere fra divisionerne Power Renewables og Exploration & Production (E&P) sammen i Blue Water Shippings hovedsæde ved Trafi khavnen, og der er udsigt til, at de får hænderne fulde.

Mens medarbejderne inden for offshorevind får travlt med at sende vindmøller til britiske havmøl-leprojekter og servicere Horns Rev 2, forbereder olie- og gaskollegerne i samarbejde med hoved -kontoret i Hørsholm milliardprojekter i den danske del af Nordsøen.

Allerede i år og næste år vil der foregå store konstruktionsarbejder i Siri-området, hvor struktu-ren skal genetableres for at holde felterne i form til mange års fortsat produktion. Siri, Nini og Cecilie er felter med høje indvindingsgrader, og DONG E&P jagter både nye småfund og forbedringer for at udnytte sin viden om området og den eksisterende infrastruktur samt producere effektivt.

På feltet Syd Arne forbereder DONG E&P i samar-bejde med operatøren Hess en udbygning for ca. 7,5 mia. kr. med to nye platforme og op til 11 brønde,

DONG Energy spiller med musklerneMilliardprojekter i den danske del af Nordsøen vil smitte af på Esbjerg

Havn, hvor dansk energikæmpe snart får en langt synligere profi l.

Milliardinvesteringer

Vice President i DONG

E&P Denmark Jesper

Nørrelund var i februar i

Esbjerg for at slå et slag

for olie- og gasindustri-

ens fortsat vitale rolle

for forsyningssikkerhe-

den og samfundsøko-

nomien.

Page 7: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 7

hvoraf de første bores i løbet af 2012, så olien fra de nye installationer kan fl yde fra udgangen af 2012.

- Syd Arne-projektet vil skabe masser af aktivite-ter på Esbjerg Havn: Udskibning af udstyr, fl ere heli-kopterfl yvninger og installationsarbejder, siger Vice President i DONG E&P Denmark Jesper Nørrelund.

Gigantinvestering i Hejre-feltet

I de kommende år er større projekter i vente. I efter-året ansøgte DONG E&P sammen med licenspartne-ren, Bayerngas Norge, Energistyrelsen om tilladelse til at investere ni mia. kr. i Hejre-feltet i den nord-vestlige del af den danske Nordsø-sokkel. Feltet rum-mer både olie og høje forekomster af den værdifulde NGL-gas, populært fl askegas, der skal behandles på et nyt landanlæg i Fredericia, når produktionen ind-ledes i 2015. Projektet befi nder sig nu i FEED-fasen, hvor ingeniørselskaber giver bud på design og kon-struktion af den udbygningsløsning med en platform og fem HPHT-brønde (High Pressure High Tempera-ture), DONG E&P har valgt. Investeringsbeslutningen ventes taget i slutningen af 2011.

- Hejre-feltet er både efter danske og internatio-nale forhold et stort projekt, og det er den første udbygning, hvor vi selv er operatør helt fra bunden og giver ordre på driftsplatformen. Hidtil har vi overtaget eksisterende installationer, siger Jesper Nørrelund.

Selv om produktionen fra Hejre ligger fi re år ude i fremtiden, arbejder allerede nu en organisation med ca. 40 medarbejdere på projektet, og centrale poster i boreorganisation og driftsorganisation skal snart besættes. Jesper Nørrelund skønner, at alene driftsorganisationen bliver på 60-70 medarbejdere fordelt på Esbjerg, Hørsholm og offshore.

Dansk produktion fi rdobles

Når DONG E&P sidst på året har valgt designløs-ningen til Hejre-feltet, går konstruktionen af platfor-men i gang, og første del af den faste installation vil være på plads i 2013. Siden monteres topmodulet, og de første tre brønde i det krævende felt bores. Med skønnede reserver på 170 mio. tønder olieækvivalen-ter er der noget at bore efter, og Hejre designes til at kunne producere 35.000 tønder om dagen.

- Vi forventer at fi rdoble produktionen i den dan-ske del af Nordsøen, og væksten skal hovedsageligt komme fra Hejre og Syd Arne. Den danske organi-sation vil opleve en voldsom vækst i de kommende år, kulminerende når Hejre bliver sat i drift i 2015, siger Jesper Nørrelund.

Svanen og Solsorten

Endnu mere krævende er Nordsøens potentielle nye guldfugl, Svane-feltet, der ligger i fl ere sandstenslag

næsten seks km nede i undergrunden. Energistyrel-sen skønner, at feltet kan indeholde mere gas end selveste Tyra, hvis produktion og reserver overstiger 100 mia. Nm3 svarende til 25-30 års dansk forbrug. DONG E&P har udsat en planlagt boring sidst på året og er gået i tænkeboks for at fi nde den rigtige tekno-logiske løsning. Investeringsmæssigt vil Svane-feltet fl yve i samme luftlag som Hejre.

Kort før jul gjorde DONG E&P et løfterigt fund længst mod vest på den danske sokkel. Selskabet deler Energistyrelsens vurdering af, at Solsort-1 er spændende, og vurderer nu fundet. I denne tid-lige fase holdes alle tekniske løsninger - subsea, wellhead-platform eller en fuldt bemandet platform - åbne.

Samarbejdet med partneren Esbjerg Havn vil blive konsolideret i takt med udbygning af eksiste-rende felter og opbygning af nye felter i de næste år. Det 2.500 kvadratmeter store, nye Esbjerg-kontor med tilhørende nyt pakhus har plads til 60 kon-torarbejdspladser, og ikke meget tyder på ledige skriveborde – tværtimod.

Olie i årtier endnu

Den øgede synlighed i Esbjerg giver samtidig Dan-marks næststørste operatør mulighed for at slå et slag for en olie- og gasbranche, der både har vital betyd-ning for det danske samfund og forsøger at arbejde så effektivt og skånsomt over for miljøet som muligt.

- Det er enormt svært at tiltrække nye studerende til en branche, som af nogle fejlagtigt betragtes som hendøende, og som er oppe mod en politisk agenda med grøn energi. Men selv hvis de mest optimisti-ske skøn over udbygningen af vedvarende energi følges, vil der være behov for olie og gas i årtier endnu, og den skal vi producere miljømæssigt for-svarligt. Vi geninjicerer næsten alt det vand, vi får med op på Siri-feltet, og vi har netop opgraderet vo-res kompressor på samme felt, så vi næsten undgår fl aring (afbrænding af gas), siger Jesper Nørrelund.

Fakta om DONG E&P i EsbjergI 2010 bidrog energikoncernen med ca. 200 skibsanløb og 41.000 ton over kajerne på Esbjerg Havn. DONG E&P havde 35-40 personer beskæftiget med at håndtere de mange skibsanløb, hvortil kommer aktiviteterne inden for offshorevind i divisionen Power Renewables. De to divisioner rykker i sommeren 2011 ind i Blue Water Shippings nuværende hovedsæde på 2.500 m2 ved Trafi k havnen.

Page 8: 2011_01_Hav_Kaj

8 hav&kaj nr. 1 · 2011

Page 9: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 9

Nyt domicil

SØMANDSHJEMMET I AUKTIONSGADE bliver ikke til at kende igen, når 10 medarbejdere fra ARBEJDS-MILJØEksperten i løbet af marts rykker ind – og dog.

- Jeg er opvokset i det, der nu hedder Willemoes-gade, og betragter Sømandshjemmet som en mar-kant Esbjerg-bygning. Vi tilstræber at være tro mod det oprindelige, blandt andet ved at søge gamle ef-fekter som bøjer og lanterner til dekorative effekter og anvende sejl til rumadskillelse. Men der vil også være moderne udstyr som elektronisk energistyring af el og varme, siger adm. direktør Henrik Gliese.

Ambitiøs vækstplan

ARBEJDSMILJØEksperten var syv år om at vokse ud af de hidtidige lokaler i Sæddings industrikvarter, og projektet til nær seks mio. kr. fl erdobler kontorarea-let. Men det stopper ikke her. Datterselskaber i fem jyske byer og Odense suppleres i løbet af foråret med to afdelinger øst for Storebælt, så der er autoriserede arbejdsmiljørådgivere over hele landet, og den aktu-elle stab på 17 medarbejdere øges.

- Inden fi nanskrisen havde vi en plan om at være landets største selvstændige virksomhed i branchen i 2015. Det er nok rykket lidt, men vi skal op på 40-50 medarbejdere og en omsætning fi re gange den nuværende på godt 10 mio. kr. Nu rykker vi ind i et stærkt erhvervsområde på Esbjerg Havn, hvor vi i forvejen har mange kunder, siger Henrik Gliese.

De bløde områder

Af de ca. 1.000 m2 skal andensalen på 230 m2 udle-jes. Der bliver albuerum nok, blandt andet til et af vækstområderne, uddannelse og kursusvirksomhed, hvor op til 30 personer ad gangen kan undervises i et lokale på åbne eller skræddersyede kurser.

Hvor sikkerhed og støj tidligere var hovedområ-derne, er paletten nu langt større: Arbejdsmiljø, sik-kerhed, trivsel, samarbejde, kommunikation og ikke mindst nedbringelse af sygefravær hos kunder.

- De bløde arbejdsmiljøområder er i vækst, og røg, støj og møg er på vej ned. Når vi ansætter medar-bejdere, kigger vi på både faglige kvalifi kationer og menneskelige egenskaber, og tendensen gør sig også gældende hos kunderne, der arbejder stadig mere i teams, siger Henrik Gliese.

- Vi er stolte af bygningen og glæder os til at

rykke ind, siger adm. direktør Henrik Gliese,

ARBEJDSMILJØEksperten, om Sømandshjemmet

fra 1927.

Et helt særligt miljøVoksende arbejdsmiljøvirksomhed rykker ind i Sømandshjemmet på

Esbjerg Havn og får et markant domicil i et stærkt erhvervsområde.

»Jeg er opvokset i det, der nu hedder Willemoesgade, og betragter Sømandshjemmet som en markant Esbjerg-bygning.«

Adm. direktør Henrik Gliese, ARBEJDSMILJØEksperten

Page 10: 2011_01_Hav_Kaj

10 hav&kaj nr. 1 · 2011

Havnen center for grøn energiklynge

ESBJERG HAVN FÅR EN CENTRAL PLACERING i en national klynge af virksomheder inden for hav-vindmøller, som skal udvikle Danmarks førerposi-tion på viden og teknologi og skabe tusinder af nye arbejdspladser.

Det var således ikke tilfældigt, at Esbjerg Er-hvervsudvikling i samarbejde med Region Syd-danmark lod Esbjerg Havn være vært for det kick off-møde, der indledte processen frem mod at etablere Green Offshore Center (GOC) i juni 2011. GOC er et strategisk samarbejde mellem virksom-heder, uddannelser og offentlige myndigheder om at opnå global succes inden for projektering, instal-lation, drift og vedligehold af havvindmølleparker, og knudepunktet for den del af værdikæden ligger i Esbjerg.

- Konkurrencen bliver stærkere – også i et skræm-mende omfang – inden for offshorevind. Skal vi have fat, skal det være nu, og efter at have været

med inden for havvindmøller siden 2001 er det på tide, at vi får et videncenter, sagde havnedirektør Ole Ingrisch på kickoff-mødet.

Kapløb mellem havne

Selv om Esbjerg Havn i de næste år lægger yderligere 650.000 m2 og 1.000 m nye kajer til i et nyt havne-afsnit, Østhavnen, rækker investeringen på ca. 500 mio. kr. ikke til at klare de kommende års efterspørg-sel. Havnen har således måttet sige nej til at håndtere vindmøller til fl ere nye havvindmølleparker i 2012. Med en forventning om at være udskibningshavn for fem-seks projekter på samme tid næste år, er kapaci-teten fuldt udnyttet.

- Vi kan se, at der bliver opbygget kapacitet i andre lande, og at Esbjerg Havn ikke bliver alene om dette marked. Men der er masser af projekter i pipelinen, blandt andet tyske offshoreparker, og

I juni stiftes Green Offshore Center, der skal afsætte Danmarks styrker

inden for offshorevind både i Nordsø-området og globalt. Kickoff-mødet

foregik på Esbjerg Havn.

Offshorevind

Regionsdirektør Mikkel

Hemmingsen ser frem

til en ansøgning til

Syddansk Vækstforum,

og det kan havnedirek-

tør Ole Ingrisch og de

øvrige medlemmer af

styregruppen levere.

Page 11: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 11

Fakta om offshoremarkedetDen årlige installation af havvindmølleparker vil vokse med rekord-fart i årene frem mod 2020, fremgår det af de handlingsplaner, EUs 27 medlemslande afl everede til EU-kommissionen i 2010. Hvert år vil der gennemsnitligt blive installeret 3.750 MW vind-møller svarende til en aktuel markedsværdi på 75 mia. kr. Det svarer til en fi rdobling hvert år i forhold til de 880 MW, der blev installeret på havet i 2010.

Især de nordeuropæiske lande fører an i udbygningen af offshore-vind. England har således planer om at installere 1.100 MW årligt, Tyskland 900 MW i gennemsnit, og også Frankrig og Holland for-ventes at udbygge kraftigt frem mod 2020. Det samlede europæ-iske vindmøllemarked, både til lands og til havs, forventes at blive på 12.700 MW om året. Det svarer til 160 mia. kr. årligt.

Frankrig er også på vej med et kæmpeprogram, siger Ole Ingrisch.

Markedet vil i de kommende år bevæge sig fra at være projektorienteret til øget industrialisering. Virksomhederne på Esbjerg Havn skal deltage i at effektivisere hele værdikæden, så prisen på at in-stallere og drive havvindmølleparker kan reduceres væsentligt.

Nordsøen og det globale marked

Til at lede processen frem mod GOC’s stiftende gene-ralforsamling i juni er nedsat en styregruppe beståen-de af: Adm. direktør Steen Brødbæk, Semco Maritime A/S, adm. direktør Kurt Skov, Blue Water Shipping A/S, direktør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn, adm. di-rektør Lars Wigant, SubCPartner A/S, salgsdirektør Kaj Lindvig, A2Sea A/S, og professor Flemming Just, Syddansk Universitet.

En af styregruppens opgaver bliver at samle de første 15 virksomheder i et tæt strategisk samarbejde om at udnytte mulighederne på både nærmarke-det, Nordsø-området, hvor GOC satser på at opnå en markedsandel på 20 procent, og globalt med afsætning af viden og teknologi. I 2015 er målet 40 medlemsvirksomheder.

Green Offshore Center vil fysisk blive todelt med et internationalt viden- og innovationscenter i campusområdet ved Esbjergs universiteter og udstil-ling/showroom på Esbjerg Havn, hvor medlemsvirk-somhederne kan præsentere sig over for fagfolk fra ind- og udland. Driften af GOC vil over fem år koste 60 mio. kr., som ventes fi nansieret af virksomheder, fonde og Syddansk Vækstforum.

Thulesen Dahl kom tæt på Esbjergs energiklynge

Det socialdemokratiske folketingsmedlem fra Esbjerg, Kim Mortensen, viser gerne sin by og Esbjerg Havn frem for politiske ledere på Christiansborg. Senest var en af landets mest magtfulde politikere det seneste årti, Dansk Folkepartis gruppeformand og formand for Finansudvalget, Kristian Thulesen Dahl, på besøg for at danne sig et indtryk af erhvervsklyngen inden for offshoreenergi. Kim Mortensen er som medlem af Folketingets Energipolitiske Udvalg stærkt engageret i Esbjergs udviklingsmuligheder inden for energisek-toren og lægger vægt på, at politiske beslutninger om den fremtidige politik på området sker på basis af de arbejdspladser og klynger, der fi ndes i forvejen – ikke mindst i Esbjerg.

Ca. 40 deltagere fyldte Esbjerg Havns kantine

til kickoff-mødet i Green Offshore Center.

Page 12: 2011_01_Hav_Kaj

12 hav&kaj nr. 1 · 2011

FOR SYV ÅR SIDEN indviede Blue Water Shipping A/S sit nye, fremtidssikrede hovedsæde på Trafi k-havnskaj på Esbjerg Havn. To pavilloner ved domici-let vidner om, at udviklingen for længst har overha-let forventningerne i 2004.

- Dårlig planlægning, konstaterer adm. direktør og stifter Kurt Skov med et skævt smil.

Til sommer er det atter fl yttedag, når Blue Water-

medarbejdere fra fl ere adresser på Esbjerg Havn rykker ind i et næsten fi re gange så stort, seks etagers nybyggeri lige ved siden af. Det 9.800 m2 store etageareal bør være mere langtidsholdbart, og hensigten er da også at udleje to etager til andre havnerelaterede virksomheder. De over 200 egne medarbejdere på adressen Trafi khavnskaj 9 vil få rigeligt albuerum.

Kurt Skov: Nu får vi plads nokBlue Water Shipping A/S får et nyt hovedsæde, der næsten er fi re

gange så stort som det nuværende, og til sommer rykker over 200

medarbejdere ind. I 2010 sagde koncernen farvel til krisetiderne.

Domicilbyggeri

Blue Water Shipping

A/S nye hovedsæde

rager hele seks etager

op over Trafi khavnen.

Adm. direktør Kurt Skov

forventer da også at

udleje et par etager.

Page 13: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 13

Det gik for hurtigt

- Efter indfl ytningen i 2004 kom vi ind i en periode med medgang, hvor alting gik for hurtigt. Vi foretræk-ker en mere rolig udvikling, hvor der ikke opstår det pres på leverandører, kapacitet og lønninger, vi har været ude for. I løbet af kort tid voksede vi fra godt 70 til 170 medarbejdere i vores hovedsæde, hvilket foruden konjunkturerne også skyldes, at vi satte fl ere nye aktiviteter i gang. Både den eksplosive udvikling inden for offshorevind og øvrige havneaktiviteter gav en række nye job, siger Kurt Skov.

Mens væksten blæste videre, blev der lagt planer om at bygge til det eksisterende hovedsæde, men så ramte følgerne af fi nanskrisen som en hammer i slutningen af 2008, og Blue Water måtte tilpasse organisationen til en ny virkelighed.

DONG Energy ny lejer

Godt to år senere har koncernen dog forvundet følgerne af krisen i verdensøkonomien og er tilbage ved tidligere styrke. I mellemtiden meldte samar-bejdspartneren DONG Energy sig som interesseret

lejer af hovedsædet, idet det ligger ideelt i forhold til energikæmpens pakhuse, pipeyard og faciliteter til inspektion af borerør på Trafi khavnen, og Blue Water-ledelsen måtte i hast få et nyt projekt op at stå. MT Højgaard afl everer således det ca. 80 mio. kr. dyre projekt på 9.800 m2 til indfl ytning til sommer. Desuden opføres et nyt pakhus på 1.350 m2 til DONG Energy ved pipeyarden.

- Det er overraskende, at det hele er gået så stærkt, men vi har forstærket vore aktiviteter på Esbjerg Havn inden for fl ere områder, både ro-ro, olie og gas, offshorevind og traditionelle skibsmæg-leropgaver. Vi sender eksempelvis fortsat 20.000 ton kartofl er årligt til Nordafrika, siger Kurt Skov.

Blue Water investerer massivt i både medar-bejdere med særlige kvalifi kationer, blandt andre skibsingeniører og medarbejdere med HSEQ- og it-ekspertise. Virksomheden har således i et tæt partnerskab med Siemens Wind Power udviklet et it-terminalsystem og registrerer alle komponenter, der afskibes fra danske havne, ligesom Blue Water følger afskibningerne.

»Det er overraskende, at det hele er gået så stærkt, men vi har forstærket vore aktiviteter på Esbjerg Havn inden for fl ere områder, både ro-ro, olie og gas, offshorevind og traditionelle skibsmægleropgaver.«

Adm. dir. Kurt Skov, Blue Water Shipping A/S.

Fakta om Blue WaterBlue Water Shipping A/S har ca. 900 medarbejdere på 52 kontorer i 26 lande. Senest har koncernen åbnet kontorer i Grenaa og ved Lindø på Fyn for ar være klar til kommende projekter. Efter et par års krise i verdensøkonomien har Blue Water fået et fl ot comeback i 2010 med en indtjening nær 50 mio. kr. før skat.

Page 14: 2011_01_Hav_Kaj

14 hav&kaj nr. 1 · 2011

SIDEN 1970’ERNE har NielsWinther Shipping været agent for den hollandske sværvægter, Heerema, der er blandt verdens førende inden for transport og in-stallation af tunge konstruktioner i olie- og gasindu-strien. Kombineret med Esbjerg-virksomhedens egne marinemæssige kompetencer har de mange års erfa-ring med tunge løft på havet skabt et gennembrud på det internationale marked for havvindmølleparker.

- Vi deltager aktuelt i fem-seks projekter i Eng-land og Tyskland, hvor vi blandt andet udfører be-fragtning og havnelogistik. Vores styrke er, at vi som de eneste i Danmark laver befragtning på offshore-vind på fuld tid, og at vi har en dybtgående viden om dette nichemarked, siger chartering director Brian Schlosser.

Allerede fl ere år før etableringen af Danmarks første store havvindmøllepark, Horns Rev 1, for 10 år siden, blev NielsWinther Shipping kontaktet, fordi ryet for at levere stærke marineløsninger til

olie- og gasindustrien havde spredt sig i den nye offshorevind-branche. Med ikke færre end 179 un-derleverandører stod virksomheden for al logistik i Esbjerg Havn og på sitet, lige bortset fra transformer-stationen. Dengang måtte der kæmpes for kajarealer til vindmøller, for offshorevind indgik ikke i havnens strategi.

Jagt på omkostninger

Rygtet om offshorevind-pionererne i Esbjerg bredte sig, og store udenlandske energiselskaber begyndte på konsulentbasis at bruge virksomhedens speciali-ster til at vurdere havnes egnethed som base for at udskibe vindmøller. Selv er NielsWinther Shipping nu repræsenteret i tre havne i England som base for håndtering af offshorevindmøller, og der er fl ere pro-jekter på vej i både England og Tyskland.

- Vi har ventet på en ketchupeffekt, og den er kommet inden for de seneste to år. Vi ekspanderer på mange felter, men vi oplever lige nu den kraftig-ste vækst inden for havvindmøller, hvor vi udfører

Offshorevind-pionererneNielsWinther Shipping har med succes overført årtiers erfaringer fra

olie- og gasindustrien til offshorevind. Esbjerg Havn er vital for

hele den danske vindmølleindustri.

Havnelogistik To nøglepersoner i

NielsWinther Shippings

satsning på offshore-

vind, chartering director

Brian Schlosser og

adm. direktør Henrik

Otto Jensen.

Verdens største fl ydekran ”Thialf” fra Heerema i arbejde ved

det danske Halfdan felt.

»Esbjerg Havn spiller en vital rolle og har ekstrem national betydning for hele vindmølleindustrien i Danmark. Uden en havn i Esbjerg havde industrien ikke fået den bid af kagen i Nordsø-området, som vi har. «

Adm. direktør Henrik Otto Jensen, NielsWinther Shipping

Billedtekst

Page 15: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 15

havnelogistik i ind- og udland, stevedoring, befragt-ning af alt fra små crewbåde til store installations-fartøjer samt kabling på vindmøller. Det er kostbart gods, vi fl ytter rundt med, og med de rigtige valg af koncepter og tonnage er vi i stand til at bringe omkostningerne ved at installere offshoremøller ned, siger adm. direktør Henrik Otto Jensen, NielsWinther Shipping

Esbjerg er fyrtårnet

Væksten inden for offshorevind er ikke et natio-nalt fænomen. Selv om NielsWinther Shipping har etableret sig i Grenaa Havn med henblik på at deltage i etableringen af Anholt Havmøllepark, er hovedmar-kederne England og Tyskland, og her spiller hjem-havnen i Esbjerg en nøglerolle.

- Esbjerg Havn spiller en vital rolle og har ekstrem national betydning for hele vindmølle-industrien i Danmark. Uden en havn i Esbjerg havde industrien ikke fået den bid af kagen i Nordsø-området, som vi har. Jeg tror, Esbjerg Havn misundes af havne i England og Tyskland, blandt andet på grund af beliggenheden i Vadehavsom-rådet, hvor hastig heden i at indvinde nye arealer til at oplagre vindmøller er meget høj, siger Henrik Otto Jensen.

Esbjerg er således et fyrtårn inden for offshore-vind på Nordsø-markedet, men konkurrencen vil øges med hidtil uset kraft i de nærmeste år. Jagten på omkostninger vil blive intensiveret, akkurat som det er sket inden for olie- og gasindustrien, og virk-somhederne i Esbjerg skal ifølge Henrik Otto Jensen bygge oven på deres mangeårige viden på det felt til gavn for vindmølleindustrien og byens udvikling.

Fakta om NielsWinther ShippingEtableret i 1931 på Esbjerg Havn. Opererer inden for tre hovedområder: Havnelogistik og –agenturer, befragtning og rederidrift samt linjetrafi k og projektspedition. Koncer-nen beskæftiger ca. 60 medarbejdere, heraf 20 i hovedsædet på Nordre Dokkaj, og ejes 100 procent af Henrik Otto Jensen.

Page 16: 2011_01_Hav_Kaj

16 hav&kaj nr. 1 · 2011

Omstilling

REDERIET DFDS OG ESBJERG HAVN er nærmest vokset op sammen, og den danske samhandel med England er rygraden i havnens position som Dan-marks førende ro-ro-havn. Partnerne har indgået en ny terminalaftale, og rederiet agter at blive i Esbjerg, men især ruten til Harwich er under pres.

- I perioden 2006-2010 har vi oplevet en alvorligt nedadgående fragtmængde, og vi ser på ingen måde rosenrøde skyer forude. Det ser desværre ud som om, at Danmark i stadig mindre grad fortsat vil være et produktionsland, idet industrivirksomheder fl yt-ter deres produktion til udlandet. Hvor vi tidligere havde fullloads, hele trailere, med industrivarer, foregår transporten nu ofte i partloads, siger Senior Vice President Kell Robdrup, DFDS.

Forretningen skal tilpasses

Kell Robdrup er ansvarlig for DFDS’ samlede Nord-sø-trafi k, der omfatter ruter fra Norge i nord til Bel-gien i syd og er rederiets største enkeltaktivitet. Fra Esbjerg sejler skibene Jutlandia og Fionia med plads til hver 203 trailerenheder fem gange ugentlig til Immingham, mens ro-pax-skibet Dana Sirena sejler passagerer og gods til Harwich. Ofte er Dana Sirenas fragtkapacitet på 115 trailerenheder kun halvt udnyt-tet, og det er en dårlig forretning. Belægningen skal helst op omkring 80 procent.

- Særligt på Harwich-ruten har vi en overkapa-citet, og i realiteten har DFDS Seaways kapacitet til sagtens at kunne afskibe den samlede industri-produktion mellem Danmark og Storbritannien via Esbjerg, og dermed reducere presset på vejnettet samt forbedre miljøet. Jeg er dog bange for, at ten-densen til faldende industriproduktion i Danmark vil fortsætte. Man skal heller ikke undervurdere svækkelsen af det britiske pund, som har gjort det dyrere for engelske virksomheder at købe danske produkter. Vi er nødt til at kigge på vores forretning, og se på, hvordan vi kan imødegå fl ere års nedgang

i fragtmængden, så vi kan bevare vores operation og arbejdspladser i Esbjerg, siger Kell Robdrup.

Kunderne glade for Esbjerg

Den 113.000 m2 store DFDS-terminal er arbejdsplads for ca. 60 havnearbejdere og 15 funktionærer, og de er afhængige af, at englænderne fortsat vil aftage dan-ske skinker, forbrugsvarer og industriprodukter, og at danskerne køber britisk.

DFDS er oppe imod, at 15 til 20 procent af gods-trafi kken mellem Danmark og England foregår med lastbil via Kanaltunnelen, færgeruterne på Den En-gelske Kanal eller med skibsruter fra Holland. Når tidsfaktoren er afgørende, taber rederiet, for godset er fremme en dag hurtigere ved at køre sydom via Kanalen. Desuden belastes rederiet af stigende omkostninger, og nye miljøkrav vil sende prisen på brændstof til skibene op med formentlig 20 procent fra 2015.

- For os er der ikke alternativer til Esbjerg Havn, når det gælder England, og vore kunder er glade for Esbjerg, fordi infrastrukturen er så god. Selv er vi glade for at have fået den nye terminalaftale på plads, så vi har arbejdsro til at tilpasse vores forret-ning til fremtiden, siger Kell Robdrup.

Chefen for DFDS’ aktiviteter i Esbjerg, terminal-

direktør Bjarne Hansen, foran et af fragtskibene

på ruten til Immingham, Tor Jutlandia.

Industriens udfl ytning presser DFDSGodsmængderne på ruterne mellem Esbjerg og England er faldet

kraftigt i de senere år, men DFDS ser ikke noget alternativ til Esbjerg,

og kunderne er glade for havnen.

Fakta om godsmængderDFDS fragtede i 2010 ca. 93.500 enheder - trailere, containere og lastbiler - på ruterne mellem Esbjerg og England. Dermed stabiliserede fragtmæng-den sig i forhold til de foregående års nedgang. I 2006 lå tallet på 128.600 enheder, og især under fi nanskrisen var tilbagegangen kraftig, idet fragt-mængden fra 2008 til 2009 faldt fra ca. 109.000 til 95.300 enheder.

I 2010 havde Dana Sirena foruden gods ca. 25.000 personbiler og ca. 95.000 passagerer på Harwich-ruten.

Page 17: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 17

Page 18: 2011_01_Hav_Kaj

18 hav&kaj nr. 1 · 2011

Granly inviterer til tættere samarbejde

GRANLY GRUPPEN A/S breder sig på Esbjerg Havn. Den store underleverandørvirksomhed har overta-get den centralt placerede grund på Målerhusvej, hvor Lumino Fabrikken A/S tidligere producerede fi skeensilage, og inviterer nu andre virksomheder med aktiviteter inden for havvind eller olie og gas ind som partnere.

- Granly Gruppen er vokset til en størrelse, hvor der er behov for mere plads, og grunden ligger per-fekt, både på havnen og i forhold til vores virksom-hed. Men ønsker en anden virksomhed at gøre brug af grunden og indgå i et partnerskab med os, så vi kan hente fælles synergier inden for eksempelvis vindmølleindustrien, er vi klar, siger adm. direktør Kjeld Vogt.

På den 5.500 m2 store grund nær Trafi khavnen ligger en bevaringsværdig administrationsbygning med 468 m2 fordelt på tre etager, og den kan blive til et markant domicil for en eventuel fremtidig partner. Granly har indgået en aftale på 22 år med

Esbjerg Havn om grunden, og det giver mulighed for at planlægge langsigtet.

Kina og Esbjerg

Granly producerer på sin smede- og maskinfabrik komponenter til de store vindmølleproducenter, og selv om branchen i 2010 generelt oplevede lavere ef-terspørgsel, udgør vindmøller fortsat 30-40 procent af omsætningen. Foruden Esbjerg foregår produktionen i Nordic Industrial Park i Ningbo i Kina, hvor Granly er hovedaktionær i selskabet RMG Steel med nu 42 ansatte. Målet er at nå 150 medarbejdere i 2012, og produktionsdirektør Brian Vogt fl ytter i marts til Kina som adm. direktør for det kinesiske selskab.

- Væksten i Kina rokker ikke ved, at vores styrke er at ligge på Esbjerg Havn, hvis udvikling med nye kajarealer og andre faciliteter vi følger. I samarbejde med andre af havnens virksomheder vil vi byde ind på ombygninger af jack-up-rigge, så vi kan skabe

Lumino Fabrikken er fortid, og Granly Gruppen A/S har store planer

med den velbeliggende grund. Datterselskabet Esbjerg Shipyard A/S er

styrket efter fusion.

Ekspansion Adm. direktør Kjeld Vogt, Granly Gruppen A/S:

Vi vil være en attraktiv virksomhed på Esbjerg Havn

og blandt andet udnytte 25 års erfaring inden for

vindmølleindustrien til at skabe vækst.

Den statelige Lumino-

bygning er bevaret

på grunden og er til

rådighed for en

virksomhed, der vil

indgå i partnerskab

med Granly Gruppen.

Page 19: 2011_01_Hav_Kaj

hav&kaj nr. 1 · 2011 19

nye arbejdspladser til at erstatte dem, byen har mi-stet inden for fi skeri og industri, siger Kjeld Vogt.

Travlhed med skibsprojekter

To af Granly Gruppens datterselskaber, Esbjerg Shipyard A/S og Granly Marine A/S, blev med virk-ning fra den 1. januar 2011 fusioneret til et selskab med førstnævnte som det nye navn. Foruden 40 egne medarbejdere benytter selskabet en række underleve-randører, så i alt 75 er beskæftiget.

- Vi har fusioneret selskaberne for at opnå større synergier og satser fortsat på reparationer og ombyg-ninger for den maritime sektor. Vi har haft fl ydedok-ken fuldt belagt siden 15. november i fjor og får for tiden fl ere forespørgsler, end vi kan efterkomme, siger marinedirektør Peter Carlsen.

Selskabet er tæt på en ordre på en 20 m lang pej-lebåd til en sandsuger i Mozambique, som skal byg-ges i løbet af i år og afl everes i februar 2012. Ordren er på godt 12 mio. kr.

- Samlet tror vi ikke på den store vækst i 2011, idet vindmølleindustrien først skal rigtigt op i

omdrejninger igen, men ellers skal vi gerne vokse omkring 10 procent om året i de kommende år. Vi satser på at være en synlig virksomhed i Esbjerg-området, blandt andet også ved et stærkt engage-ment inden for fodbold og ishockey, siger Kjeld Vogt.

Fakta om Granly GruppenKoncernen beskæftiger ca. 165 medarbejdere i Danmark og 42 i Kina. Foruden de nævnte selskaber omfatter Granly Gruppen Granly Diesel A/S, der importerer, sælger og servicerer Cummins-diesel motorer, Ceropa A/S i Svendborg, der er et af landets ældste trykstøberier, og KVK Hydra Klov i Vejen, som fremstiller hydrauliske klovbokse til landbruget. Koncernomsætningen har passeret 300 mio. kr.

Page 20: 2011_01_Hav_Kaj

Morgenskumring i Esbjerg

FRA EN ANDEN VINKEL

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg