1

DET VIGTIGSTE ER AT BLIVE FORSTÅETBliv medlem af ADHD-foreningen for kun 300 kr. Som medlem støtter du vores arbejde med at skabe forståelse og bedre vilkår for alle med ADHD inde på livet. Bliv medlem: www.adhd.dk

WWW.ADHD.DK

I dette nummerfår du tre postkort.Læs hvorfor på

side 23

Livet er en kampSide 26

Uddannelse der du’rSide 24

Godt arbejdeSide 10

Fordi jeg kan noget,andre ikke kan

Side 17

TEMA: Voksne med ADHD

ADHDMAGASINET

NUMMER 2 APRIL 2014

3

Jeg var hende der altid hang i gardinerne ...............4

Invitation til landsmøde ........................................................6

Med ADHD i tanken .......................................................................9

Godt arbejde ..................................................................................10

Tågehornet .....................................................................................12

Socialrådgiverens side ............................................................14

Fordi jeg kan noget andre ikke kan .............................17

Direktørens klumme ...............................................................19

Livet med ADHD .........................................................................21

Kort om ADHD .............................................................................23

Uddannelse der du’r ................................................................24

”Livet er en kamp”, siger min mor ...............................26

Om skyldfølelse og succeshistorier ...........................29

Vil du med på sommerlejr? ...............................................33

Lokalafdelinger ............................................................................35

ADHD-foreningen .....................................................................45

Dansk Blad Service ApSVestergade 11 A,5540 Ullerslev, tlf. 7070 1225kl. 08.30-12.00 og 12.30-15.00info@danskbladservice.dk– hvortil alle spørgsmål vedr.annoncer bedes rettet.

ANNONCETEGNING

har fået nyt navn, men indeni er vi stadig ”din ADHD-forening”!

BLADET

JETTE MYGLEGAARD,FORMAND

UDGIVET AFADHD-foreningenPakhusgården 505000 Odense CTlf.: 7021 5055E-mail: info@adhd.dkwww.adhd.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØRAnja Jakobsen

Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: redaktionen@adhd.dkArtiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nød-vendigvis redaktionens eller forenin-gens holdning. Redaktionen forbehol-der sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk

TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/SISSN 1604-1186Oplag: 8300

DEADLINE for blad nr. 3/20142. maj 2014.Udkommer juni.

Forsidefoto:Postkort 1

DET VIGTIGSTE ER AT BLIVE FORSTÅETBliv medlem af ADHD-foreningen for kun 300 kr. Som medlem støtter du vores arbejde med at skabe forståelse og bedre vilkår for alle med ADHD inde på livet. Bliv medlem: www.adhd.dk

WWW.ADHD.DK

I dette nummerfår du tre postkort.Læs hvorfor på

side 23

Livet er en kampSide 26

Uddannelse der du’rSide 24

Godt arbejdeSide 10

Jeg var hende, deraltid hang i gardinerne

Side 4

TEMA: Voksne med ADHD

ADHDMAGASINET

NUMMER 2 APRIL 2014

En af de ting, som ofte er gældende for mennesker med ADHD, er en særlig udpræget retfærdighedssans og en snusfornuftig indstilling til, at tingene skal balancere og give mening. Det er udmærkede pejlemærker at bruge i sit liv og sin omgang med andre mennesker. Det giver som regel ikke anledning til de store problemer. Undtagelsesvis kommer der af og til tiltag udefra, som sætter tingene lidt på spidsen, og som stiller meget store krav til omstil-lingsevne og til accept af uforståeligheder.

KontanthjælpsreformenHer ved årsskiftet indfandt sig sådan et tiltag, nemlig kontanthjælpsreformen. Der er talt og skrevet temmelig meget om denne reform. Om ændringer i kontanthjælps-satser for unge under 30, der ikke har en uddannelse, om samlevende pars fælles forsørgerpligt osv. Der er talt og skrevet rigtig meget om konsekvenserne af reformen og den truende økonomiske situation for mange mennesker.

For mennesker med ADHDer kontanthjælpsreformen uoverskueligÉn af de ting, der ikke har været så meget fokus på, er de mange mennesker, der ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i, hvordan reformen vil påvirke deres økonomiske råderum i den nye virkelighed. Mennesker med kognitive funktionsnedsættelser, herunder men-nesker med ADHD. For en del af disse mennesker har al snakken om forandringerne været alt for uoverskuelige og ikke nærværende for dem.

Der har ikke i tideværet afklaring af konsekvenserneHvis de før nytår spurgte på deres jobcenter, blev de fleste mødt med usikkerhed og uvidenhed med svar, der handlede om ”manglende kursus”, eller ”svært endnu med individuel beregning” og lignende. Der har ikke i tide været afklaring af konsekvenserne, så medarbejderne kunne blive klædt på til at give de ledige et ordentligt svar.

Og det er så til de, der fik spurgt. En del har ikke haft overskud til at skulle forholde

sig til forandringerne. Måske har de endda fået et brev i postkassen om varsling. Hvis det er åbnet, er det kun i begrænset omfang forstået. Det, at de har så svære kognitive vanskeligheder, er det, der skulle betyde, at

Så kan det også være lige megetjobcentrene ikke skulle matche dem uddannelsesparate med nedsættelse af kontanthjælp til følge.

Men en undersøgelse viser, at en meget stor del af kommunerne har matchet langt størsteparten af deres unge uddannelsesparate uden hensyntagen til deres reelle vanskeligheder. Det betyder, at de ledige pr. 31. januar for nogens vedkommende er nedsat så betragteligt i kontanthjælp, at de ikke har råd til varme, el og husleje der, hvor de bor. De har ofte 3 måneders opsigelse og svært ved at finde noget billigere. Det betyder for mange, at de kommer bagud med betaling af husleje, varme, el, vand, tlf., forsikring m.m. Når de kommer bagud med dette, kommer der rykkergebyrer, inkasso- og retsafgifter. Alt sammen øgede omkostninger samtidig med, at der ikke er nogen udsigt til at betale.

Hvem er det, der hjælper disse mennesker med at gen-nemskue, hvad der sker, og hvad der skal til for at komme igennem?

Ledige med ADHD, der har svært ved at omstille sig, og som har endnu sværere ved at se det rimelige, ”det retfærdige” i dette tiltag, vil fristes til at lade stå til for ”så kan det også være lige meget”.

Hvis du f. eks er i en praktik, hvor der er udsigt til at få et arbejde, og hvor det koster ca. 50 kr. om dagen at komme frem og tilbage, og du nedsættes, så du har 200 kr. tilbage om måneden, når de faste udgifter er betalt, er det godt nok svært at bevare den positive udvikling i retning af selvforsørgelse.

Hvordan skal du få mad, og hvordan skal du komme på arbejde og passe den praktik der skulle få dig ud af kontanthjælpssystemet? Det er her, det kan blive så uoverskueligt at ”det kan være lige meget”. Jeg tænker meget på, hvem der hjælper her, og hvad det mon koster i den sidste ende, at kontanthjælpen nedsættes, og der ikke er taget højde for, at de mennesker, det rammer, sikres støtte til at forstå, hvad der sker, og hvad de kan gøre, hvis der er behov for det.

Jeg er bange for, at de sparede penge ikke står mål med de nye behov, der opstår for løsninger. Og mest af alt er det ulykkeligt for de mennesker, der må opleve mag-tesløsheden.

INDHOLDSFORTEGNELSE

LEDE

REN

4

Jeg var hende,der altid hang i gardinerne

AF KIRSTEN HANSEN

Da Nana Levin gik i børnehave bed hun altid de andre børn, og var efter eget udsagn ”hende, der altid hang i gardinerne.” Og bedre blev det ikke, da hun kom i skole. Selvom hun var fagligt dygtig, fik hun altid dårlige karakterer, for hun kunne bare ikke sidde stille længe nok til at lave sine lektier.

”På alle de billeder, jeg har fra folkeskolen, står læreren altid og holder fast i min arm. Jeg kan også huske, at min mor en gang blev kaldt ind til læreren, som mente, at jeg havde blærebetændelse, fordi jeg altid skulle tisse mindst to gange i hver time. I virkeligheden skulle jeg bare ud og rende rundt på gangen,” smiler Nana, som i dag er 21 år og i gang med en uddannelse til pædagogisk assistent – et springbræt til et job som misbrugskonsulent.

Nana havde ikke blærebetændelse. Hun var heller ikke uartig. Eller trodsig. Eller dårligt opdraget. Hun havde ADHD.

”Med stort H for hyperaktivitet. Jeg har altid været meget udadreagerende.”

Nana fortæller, at hun altid har haft svært ved at passe ind. I skolen legede hun mest med drengene, for pigerne syntes, at hun var for voldsom, og hun havde svært ved at få veninder. Hun gjorde sig altid bemærket, havde gang i en milliard ting på én gang og kunne være vågen i 3-4 døgn helt uden søvn.

Omveje til en diagnoseAlligevel gik der sytten år, før nogen kunne fortælle hende, hvor følelsen af at være anderledes kom fra.

”I niende og tiende klasse, var der nogenlunde ro på mig, men så blev jeg pludselig rigtig syg. Jeg blev følelseskold og ligeglad med alt og blev indlagt på Psykiatrisk Afdeling. Man troede både, at jeg var manio-depressiv, havde bipolar lidelse og personlighedsspalt-ning. Sidstnævnte kom jeg da også i behandling for, uden at det selvfølgelig virkede,” fortæller hun.

Hendes historie er langt fra enestående:”Mange - og især piger - oplever at få andre diagnoser som f.eks.

angst og depression, inden man finder ud af, at deres symptomer

skyldes ADHD. Det er problematisk, fordi de så skal igennem en række behandlinger, som ikke har nogen effekt. I stedet kunne de være kommet i gang med at mestre deres ADHD og spare mange nederlag,” siger Camilla Lydiksen, direktør i ADHD-foreningen.

Lettelse og frustrationEndelig fik Nana dog diagnosen ADHD. Det var en stor lettelse for både hende selv og hendes familie.

”Det gav så mange svar på alt det, der havde været svært. Jeg kunne pludselig sætte alle mine problemer i forhold til sygdommen, og det gjorde, at jeg ikke behøvede føle mig forkert mere. For min mor var det også en kæmpelettelse. Hun græd, da jeg fik diagnosen. Mine forældre blev jo ofte mødt med den holdning, at det var dem, der gjorde alting forkert.”

Som mange andre, der først får stillet diagnosen ADHD som voksen, oplevede Nana altså lettelsen – men også en frustration over alle de år, hvor hun havde haft det svært.

”Hvis det var blevet opdaget noget før, tror jeg, at folkeskolen ville have været meget lettere for mig at klare. Det ville have sparet mig for mange verbale tæsk,” siger Nana, der i dag får medicin.

ADHD må ikke blive en undskyldningNana gik i terapi i tre år for at bearbejde følelsen af manglende selv-værd, som hun havde bygget op gennem sin barndom og ungdom. I dag har hun fået styr på mange af de ting, som før var svært, og hun forfølger benhårdt sin drøm om at blive misbrugskonsulent.

”Mange med ADHD går i står og tør ikke gå i gang med en uddan-nelse, fordi de ikke tror på, at de kan. Men jeg har valgt at nyde de små sejre, der trods alt er hver dag. Jeg vil ikke bruge diagnosen som en sovepude eller en undskyldning for ikke at leve mit liv. Jeg vil ikke være et offer.”

”Manglende selvværd er den største

bivirkning af ADHD for rigtigt mange.

Vi vil så gerne passe ind, men kan ikke

finde ud af det. Det var aldrig mig, der

blev inviteret med til tøseaftener og jeg

har tit følt mig forkert og valgt fra. Jeg er

stadig bange for at blive valgt fra.”

Nana Levin, studerende

Artiklen er venligst udlånt til ADHD-foreningen af Magasinet Sund i Syd, sundhedsmagasin for Region Syddanmark.Artiklen er bragt i Magasinet Sund i Syd, februar 2014.

Ofte er piger med ADHD mere stille og ind-advendte end drenge med ADHD. Det gjaldt dog ikke for Nana Levin – alligevel skulle der gå sytten år, før hun fik at vide, hvorfor hun var anderledes end de andre i klassen.

Foto: Modelfoto

Piger og ADHD

• Der er langt færre piger end drenge, der får konstateret ADHD. For voksne udjævner forskellene sig

• De fleste piger har opmærksomhedsproblemer i samme grad som drengene, men ofte har de ikke samme grad af hyperaktivitet. Man taler om ”den stille ADHD”, hvor man i stedet for at være hyperaktiv er drømmende, indadvendt, svær at aktivere og mangler initiativ. Denne form for ADHD er ofte sværere at få øje på, og det kan være én af grundene til, at piger med ADHD opdages senere. Drenge kan dog også have denne form

• Mange piger oplever, at symptomerne på ADHD først rigtigt tager fart, når de kommer i puberteten, mens drengene oplever dem langt tidligere

• Mange piger får stillet andre diagnoser, inden man når frem til, at de lider af ADHD

• Piger oplever ofte at støde på fordommen om, at ADHD er en ”drengesygdom”

Kilde: ADHD-foreningen og Jørgen Christoffersen, overlæge Psykiatrisk Afdeling i Svendborg.

5

6

PÅMINDELSE FOR ALLE MEDLEMMER I ADHD-FORENINGEN • PÅMINDELSE FOR ALLE MEDLEMMER I ADHD-FORENINGEN

kl. 10.00-17.00

7

PÅMINDELSE FOR ALLE MEDLEMMER I ADHD-FORENINGEN • PÅMINDELSE FOR ALLE MEDLEMMER I ADHD-FORENINGEN

9

å r e t s k o n f e r e n c e o m a d h d , D e n 4 . & 5 . s e p t e m b e r 2 0 1 4p å h o t e l c o m w e l l K o l d i n g

M e D

A D H DI t A n K e n

K o n f e r e n c e n

2 0 1 4

Læs mere på www.adhd.dk

10

Godt arbejde!

• at du har svært ved når noget bliver lavet om og har brug for at vide det i god tid

• at du kan blive meget stresset i dit hoved over ting, som kan virke som småting for andre.

Det kan også være, at det er noget helt andet. Men hvis du ikke siger det til arbejdsgiveren eller din nærmeste leder, ved de det ikke og kan derfor ikke tage hensyn til det.

Få den bedste medarbejder med ADHDDet er vigtigt at vide, at mennesker med ADHD ofte vil forblive den mest dedikerede medarbejder, du kan forestille dig.

Det handler om viden og forståelse. Hvis du som arbejdsgiver søger viden om ADHD og har forståelse for, at medarbejderen kan have andre måder at fungere på, er der grundlag for en succes.

Her er nogle gode råd, du kan bruge, når din medarbejder har ADHD:• Tegn, skriv, lav lister, send sms osv. når noget skal forklares eller

huskes. For mange mennesker med ADHD forsvinder ord i det øjeblik, de er sagt. Gør det derfor på en anden måde.

Godt arbejde er to ord, som de fleste kender, og som vi forbinder med noget positivt. For mange mennesker med ADHD er det ikke bare svært at få et godt arbejde, men næsten sværere at beholde det gode arbejde.

Med ADHD er det svært at holde fast i det gode arbejdeOfte er det ikke selve arbejdet, der bliver for vanskeligt, eller opga-ven, der ikke løses tilfredsstillende, som er den egentlige årsag til, at det gode arbejde ophører.

I mange tilfælde er det misforståelser og uklare aftaler, der fører til, at enten medarbejderen med ADHD eller arbejdsgiveren beslutter at arbejdsforholdet slutter mere eller mindre brat.

Det er rigtig ærgerligt og meget utilfredsstillende for begge parter. Arbejdsgiveren mister en god arbejdskraft. Medarbejderen med ADHD oplever ikke at kunne leve op til forventningerne hverken fra arbejdsgiveren eller egne forventninger. Ofte er det endnu et nederlag og ikke ligefrem en oplevelse, der øger lysten til at søge et nyt job.

Det er sådan, det føles, selvom mange gennem årene har valgt sig den strategi, at arbejdsgiveren er ”den største idiot” (undskyld udtrykket) og overhovedet slet ikke har forstand på at drive for-retning.

Der er brug for en tolkHvis der var en tolk, der kunne oversætte situationer og kommuni-kationen imellem parterne, kunne bruddet ofte have været undgået.

Vi har ingen ”tolk”, men begge parter kan, når tingene begynder at køre skævt, huske, at der er behov for at sige tingene igen og på en anden måde samt at sikre sig, at alle har forstået budskabet.

Medarbejder med ADHD: Sig hvad der virker for digADHD i sig selv siger ingenting om, hvordan det er for dig. Alligevel kan det i nogen tilfælde være godt at få en snak med arbejdsgiveren om, at du har ADHD, eller i hvert fald at du har nogle udfordringer på specifikke områder.

Din leder kender sikkert nogen med ADHD, eller har en idé om, hvad ADHD er. Men han eller hun skal vide, hvad ADHD er for dig, hvilke udfordringer det giver dig.

Det vigtigste for dig er at få fortalt, hvad der virker for dig. Det kunne eksempelvis være: • at du har brug for en liste med opgaver• at du har brug for at være dig selv i pauserne

AF JETTE MYGLEGAARD FORMAND I ADHD-FORENINGEN

11

Det kan være, at du læser situationen på en hel anden måde, end din kollega med ADHD gør. Det kan også være, at du lægger noget i din kollegas reaktion, som faktisk slet ikke var hensigten fra kollegaens side.

Så vær åben og stil spørgsmål.

Godt arbejde! Alle mennesker har brug for anerkendelse, det vokser vi af. Mennesker med ADHD kan være usikre og blive utrygge. Derfor har de i højere grad end andre brug for at vide, at de er på rette spor i en opgave.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiver eller en kollega giver sig tid til at anerkende indsatsen. Det kræver ikke forberedelse eller lange forklaringer, det koster ikke ekstra, og det har meget høj værdi for medarbejderen med ADHD.

Så til arbejdsgiveren og kollegaer er det bedste råd, at der med jævne mellemrum skal lyde et: ”Godt arbejde!”

• Udtryk kort og klart, hvad du ønsker i stedet for at forvente at medarbejderen ”da må kunne regne det ud”.

Mennesker med ADHD forstår ikke altid sammenhænge på den samme måde som andre.

• Sørg for at medarbejderen har en kontaktkollega, som er tilgæn-gelig.

• Spørg løs og vær også forberedt på at medarbejderen ikke altid er klar over egne styrker/begrænsninger. Intet er tabu, når du gerne vil vide, hvad der er på spil.

ADHD-foreningen har arbejdet med, hvordan virksomheder kan ansætte og fastholde unge med ADHD på arbejdspladsen. Mange af rådene gælder også for voksne med ADHD. Du kan læse materialet, som er rettet til arbejdsgiver samt jobcenter her: www.mapa.dk

Kollegaer gør en forskelNår man har et godt arbejde, har man ofte også nogle gode kol-legaer. Som kollega til én med ADHD, kan du gøre en stor forskel for vedkommende ved at være nysgerrig, og spørge ind, hvis der er noget, der undrer dig eller irriterer dig.

Hvis der var en tolk, der kunne over-

sætte situationer og kommunika-

tionen imellem parterne, kunne

bruddet ofte have været undgået.

Foto: Modelfoto

12

13

Det, der gør mig mest mistænksom er, at det virker til at være tabu internt blandt psykiatere, at medicinalindustrien har magt. At måske er medicin og diagnoser blevet presset frem for at skabe et lukrativt marked. Men det er svært som psykiater at tale om disse ting, før man bliver stigmatiseret. Hvorfor?

Ja, MÅSKE er Peter Gøtzsche et tågehorn. Men MÅSKE lurer der også farer i tågerne. Så er sådan et horn højlydt, irriterende – men også nødvendigt.

Kommentar fraJette Myglegaard,formand i ADHD-foreningen

Denne tekst er sendt til ADHD-foreningen af Anders Stjern-holm, og jeg var i tvivl om, hvorvidt vi skulle bringe teksten i vores medlemsblad. Men kære venner; vi er nødt til at stå sammen i denne til tider voldsom stigmatiserende og direkte nedværdigende debat, hvor stærke folk melder sig i kampen med markante meninger om ADHD, ikke-ADHD. Om medicin, ikke-medicin osv.

Husk på at de mange, som stiller kritisk ind, også her som Peter Gøtzsche, ikke selv kan føre videnskabeligt bevis for de påstande, der opstilles. Det er uredeligt, og konsekvensen af uredeligheden er, at vores beslutningsgrundlag risikerer at savne saglighed og i yderste konsekvens ikke fører til den bedste behandling af eksempelvis ADHD.

Jeg er meget enig i, at mere og bedre forskningsbaseret viden om medicin og andre indsatsers effekt er påkrævet. Jeg tror, vi alle er enige i, at vi ønsker mere evidens for virkningerne af de forskellige indsatser, der findes, så vi kan sikre, at den indsats vi tilbyder, har den forventelige gavnlige effekt.

Det er svært for os uden for psykiatrien at se til, mens landets eks-perter diskuterer om den medicin, der gives, er god for os eller ej. For hvad skal vi tænke, når psykiaterne internt er uenige?

Tidens primære kritiker af psykiatrien er Peter Gøtzsche. En læge og professor, der arbejder i – og var med til at stifte – Det Nordiske Cochrane Center. Det er en uafhængig organisation, der overvåger medicinsk forskning for at skabe et objektivt overblik. Han er altså ikke psykiater, hvilket hans kritikere er hurtige til at påpege.

I tv-programmet Danmark På Piller, hvor jeg var vært, var han den anklagende mod psykiatrien og medicinalindustrien. Og anklage gjorde han. Peter taler højt og aggressivt: Alt for mange får medicin. Medicinen er dårligt testet, vi kender ikke alle bivirkningerne og medicinalindustrien markedsfører uetisk. Det er hans budskaber, og han går ikke på kompromis med dem.

Peter Gøtzsche har måske 10-20 år tilbage, før han går på pen-sion – og han vil gerne have de år til at tælle. Derfor virker han til at være færdig med diplomati. Han er blevet kaldt et tågehorn af nogle psykiatere. Men det betyder ikke, han nødvendigvis tager fejl.

Problemet er stadig, at vi mangler svar. ADHD – ligesom alle andre psykiatriske diagnoser – er fortsat en observationsdiagnose. En teori. At methylphenidat og andre stoffer fikser den kemiske ubalance i hjernen er ligeledes en teori. Peter siger, den ligefrem er løgn – andre eksperter siger, den er god nok. Hvad skal vi tro?

Vi aner stadig ikke, hvor meget af en persons ADHD, der kommer fra genetisk arv og hvor meget, der skyldes det omgivende miljø og opvækst. Vi ved stadig ikke præcis, hvad der sker inde i hjernen på en ”ADHD’er”. Det virker også til, at vi diagnosticerede er ret forskellige, gør det ikke?

Det er svært som menigmand at blive sikker på, hvad ADHD og andre diagnoser går ud på, når selv de dygtigste eksperter ikke kan blive enige.

Jeg har arbejdet med ADHD i 6 år nu. Som privatperson med min egen hjerne og dens udvikling. Og som professionel som fore-dragsholder og journalist. Og jeg ved stadig ikke, om vi kan stole på teorien om dopaminmangel i hjernen. Der er mange spørgsmål – og vi skal ikke bare godtage det svar, vi bedst kan lide. Vi skal insistere på at få et rigtigt svar!

Om det er Peter Gøtzsche, der har det rigtige svar, ved jeg ikke. Men som en god psykiaterven sagde til mig: ”Hvad nu hvis han har ret?” Ja, så ser det rigtig skidt ud for os alle.

Tågehornet Peter Gøtzsche

AF ANDERS STJERNHOLM, KOMIKER OG TV-VÆRTAMBASSADØR FOR ADHD-FORENINGENFOTO: ANDERS STJERNHOLM

14

Socialrådgiverens side

sædvanlige. Det er for mange med ADHD ekstremt ressourcekræ-vende at have et fuldtidsjob, og mange er ofte på ” overarbejde”. Der er tale om en træthed og udmatning langt ud over det almindelige, hvor en syge-/sovedag en gang imellem kan være en nødvendighed. For mange er en aftale om denne hjemmedag tilstrækkelig til at kunne bestride et job på helt almindelige vilkår.

Efter sygedagpengelovens §56 kan der etableres en såkaldt §56 aftale, hvis lønmodtagere har en langvarig eller kronisk sygdom (fx ADHD), der kan give fravær fra arbejdet i mindst 10 dage årligt.

Aftalen betyder, at arbejdsgiver får sygedagpengerefusion fra første sygedag, når fraværet skyldes denne sygdom, og den ansatte får legaliseret muligheden for fravær på grund af sin sygdom. Aftalen gælder for 2 år ad gangen og er knyttet til det bestemte arbejdsfor-hold og den bestemte sygdom (ADHD), der er omfattet af aftalen.

Godkendelse af § 56-aftaleArbejdsgiveren og medarbejderen indgår en aftale og kontakter herefter kommunen i jobcentret i medarbejderens bopælskom-mune, som skal godkende aftalen.

Kommunen kan ikke udbetale dagpengene direkte til medarbej-deren. Arbejdsgiveren skal udbetale enten løn eller sygedagpenge og herefter modtage refusion af dagpengebeløbet fra kommunen. Arbejdsgiveren kan eventuelt kontakte jobcentret og lave en klar aftale om, hvornår og hvordan refusionen udbetales.

Særlige forhold for voksne med ADHDi forbindelse med arbejdssituationenSkal jeg oplyse om min diagnose ved en ansættelsessamtale? Det er ikke sjældent, at der er spørgsmål til Rådgivningen, der omhandler skal/skal ikke oplyse om ADHD diagnosen ved en ansæt-telsessamtale. Mange er bange for at blive valgt fra, hvis de oplyser, at de har ADHD.

Helbredsoplysningsloven siger flg.:Hvis en lønmodtager er vidende om at lide af en sygdom eller have symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for arbejdsdygtigheden ved pågældende arbejde, SKAL lønmodtager oplyse arbejdsgiver om det inden ansættelsen.

KonklusionAltså skal man kun oplyse om sit helbred, hvis det har betydning for éns arbejdsindsats. Det betyder, at de ansøgere, som har ADHD og er i behandling, og i øvrigt er fit for fight i forhold til det ansøgte jobs arbejdsopgaver, ikke nødvendigvis skal oplyse om sin ADHD.

Omvendt så er der krav om at oplyse om sin ADHD, hvis man ved, at det medfører f.eks. stressreaktioner ved krav om overarbejde, pressede deadlines, tvetydige beskeder, mange ”bolde i luften” og/eller manglende tydelig planlægning og struktur. Der kan også opstå konflikter i relation til kollegaer, hvor éns ADHD kan skabe problemer i samarbejdet bl.a. i forhold til at aflæse og forstå samværet.

Der er hjælp at hente, når man er i arbejdeDet er så forskelligt, hvor man som ung/voksen med ADHD har sine særlige udfordringer på arbejdspladsen. Det kan være helt praktisk i forhold til at få hjælp til at udføre en bestemt type arbejdsopga-ver. Det kan også være i forhold til at få overblik, skabe struktur og planlægning m.v.

Her er det vigtigt at få talt med sin arbejdsgiver. Sammen skal I rette henvendelse til det jobcenter, hvor du bor. I skal tale med en fastholdelseskonsulent/jobkonsulent.

”Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 14” indeholder kom-pensationsmuligheder for mennesker med funktionsnedsættelse – også kaldt Kompensationsloven. Lønmodtagere eller selvstændige i erhverv med ADHD vil typisk kunne komme i betragtning til en bevilling af enten en personlig assistance eller en mentor.

Disse støttefunktioner bevilges og betales af kommunen.

Hvis det er for ressourcekrævende at have et fuldtidsjob§ 56 aftale, langvarig eller kronisk sygdomRigtig mange voksne med ADHD klager over træthed ud over det

KONTAKT ADHD-FORENINGENSSOCIALRÅDGIVER, KIRSTEN NØRGAARD: TELEFON 53 72 99 08TIRSDAG: 14.00-18.30 TORSDAG OG FREDAG: 9.00-14.00MAIL: SOCIALRDG@ADHD.DK

Har du spørgsmål

om ADHD i forbindelse med din arbejdssituation, er du vel-kommen til at kontakte rådgiver Kirsten Nørgaard på telefon5372 9908 eller mail: socialrdg@adhd.dk

Det er for mange med ADHD eks-

tremt ressourcekrævende at have

et fuldtidsjob, og mange er ofte på

”overarbejde”.

En syge/sovedag en gang imellem

kan være en nødvendighed.

15

Nydiagnosticeret som voksen? ADHD-foreningen får et stigende antal henvendelser fra voksne, som har fået stillet diagnosen ADHD.

For rigtig mange giver diagnosen god mening i forhold til de oplevelser og livserfaringer, som de har bag sig. Der er ofte tale om brudte familieforhold, mange jobskift, arbejdsløshedsperioder og længere perioder med sygemeldinger grundet stress og depression. Der er tale om voksne, som hele livet har været på ”overarbejde”.

Kommunernes jobcentre møder denne målgruppe. Job- og fast-holdelseskonsulenter forsøger at afhjælpe med diverse beskæftigel-sesfremmende indsatser, men resultatet har i mange tilfælde ikke den tilsigtede effekt. Den ustabile tilknytning til arbejdsmarkedet fortsætter. Det skyldes bl.a., at ledige med ADHD eller ADHD-lignende symptomer bliver præsenteret for arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, som de på ingen måde kan overskue eller magte.

Det er ikke uvilje eller arbejdsvægring, der gør, at de ikke kan fastholde et job. Deres tidligere arbejds- og ledighedsmønster gen-tager sig, da der ikke er blevet tilført ny viden, læring og forståelse for deres ADHD-symptomers indflydelse.

Viden, læring og forståelse kan hjælpe ADHD-foreningen tilbyder workshops og kurser for voksne med ADHD. Som noget nyt har vi i år et basiskursus for nydiagnosticerede voksne med ADHD på programmet.

Formålet med kurset er netop at skabe viden om og forståelse af ADHD-diagnosen for hermed at få bedre forudsætninger for at leve med ADHD. Viden giver mulighed for konstruktivt at handle på de talrige udfordringer i familielivet, på arbejdsmarkedet og i uddannelsesforløb.

Flere jobcentre er begyndt at sende ledige borgere med ADHD på ovennævnte kurser, som led i jobcentrets tilbud om vejled-

ning og opkvalificering i forhold til at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet.

Det kan de gøre ud fra muligheden i Beskæftigelseslovens kap. 10. ADHD-kurset er således en del af afklaringsforløbet i forhold til fremtidig uddannelse eller beskæftigelse.

Læs mere om ADHD-foreningens kurser på www.adhd.dk under menupunktet kurser, eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på telefon 5372 9900 eller mail: bm@adhd.dk

UddannelseStøttemuligheder til voksne i erhverveller til efter/videreuddannelseMange mennesker med ADHD har brug for lidt ekstra støtte i deres arbejdssituation. Det kan være af stor betydning for arbejds-indsatsen, at der lige gives en ekstra hånd eller hjælp til at skabe planlægning og struktur i arbejdsprocessen. Der er muligheder i Kompensationsloven at få bevilget en mentor eller en personlig assistance på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren og den ansatte, der har brug for støtten, skal kontakte det jobcenter, hvor den ansatte bor. Det koster ikke arbejdspladsen noget, og støtteordningen kan bidrage til bedre trivsel og mere stabil arbejdskraft.

Der kan også ansøges om mentorordning eller personlig assistan-ce, hvis der er behov for denne støtte under efter/videreuddannelse.

Læs meget mere her: www.bmhandicap.dk

Støtte under uddannelseSpecialpædagogisk støtte – SPSUnge/voksne med ADHD kan have behov for specialpædagogisk støtte til at kunne gennemføre en uddannelse på linje med andre. SPS-støtten kan være med til at afhjælpe behovet for særlige under-visningsvilkår eller arbejdsformer. Der gives hjælp til planlægning og struktur i studieforløbet, så studiet bliver mere overskueligt.

SPS-støtten skal søges i samarbejde med uddannelsesstedet, og det er studievejlederen, der sammen med den studerende vurderer støttebehovet.

Læs mere om specialpædagogisk støtte her: www.spsu.dk

ADHD-foreningens basiskursus

for nydiagnosticerede voksne med ADHD kan give bedre for-udsætninger for at leve med ADHD, både i forhold til familieliv, på arbejdsmarkedet og i uddannelsesforløb. Læs mere på www.adhd.dk/kurser

17

Fordi jeg kan noget, andre ikke kan

det, men sagde, at hvis jeg kom ind på ”Hansenberg”, Kolding, kunne vi tale om det. Jeg søgte ind, og en måned efter modtog jeg et brev. Jeg åbnede brevet og jublede. Nu vidste jeg, at tiden var inde til at flyve fra reden og prøve selv. Jeg søgte lejligheder, og en uge efter jeg havde søgt, fik jeg en lejlighed. Mange havde fordomme om, at jeg skulle flytte for mig selv og samtidig tage en uddannelse. Jeg valgte at tage kampen op for at modbevise dem. Jeg valgte at vende diagnosen til noget positivt. Det første halve år i Kolding havde jeg min hverdag sat op i kasser. Det lærte jeg hurtigt at ændre, så disse kasser var i mit hoved.

Nu bor jeg sammen med min kæreste Nu bor jeg sammen med min kæreste Thomas, som jeg ønsker en fremtid med. Jeg har færdiggjort mit grundforløb med lutter 10-taller, lever med medicinering hver dag, og det mærkes ikke på mig, at jeg har ADHD.

Jeg tager mig af alt det huslige. Kan selv handle ind og langt om længe har jeg fået mod og taget mig sammen til at begynde at træne. Jeg vil ligefrem sige, at jeg lever et almindeligt liv bare med en diagnose, som ikke får lov at slå mig ud. Jeg smiler og er glad hver dag, holder hovedet højt, og har lært, at selvom folk prøver at få mig ned med nakken, har de ikke en chance, for ADHD’en har kun gjort mig stærkere og gjort mig til et bedre menneske.

Jeg har håb og drømme for mit liv, og jeg ønsker at opfylde dem. Men det bliver i mit tempo. Så længe jeg har støtte fra venner og familie, behøver jeg ikke meget andet.

Mit mottoJeg har et motto, som min mor altid sagde til mig, og jeg knytter mig meget til det: ”Lad ikke andres mening slå dig ud, for det er meningen om dig selv, der betyder mest.”

Mit navn er Lena Jean Boulton. Jeg er 21 år og bor sammen med min kæreste Thomas i Kolding, hvor jeg også har færdiggjort mit grundforløb som kok med et 10-tal.

Jeg vil gerne fortælle lidt om, hvordan det er at leve med ADHD. Grunden til at jeg gerne vil fortælle min historie er, at jeg synes, der er megen negativ tale omkring denne diagnose. Der kan sagtens komme noget positivt ud af at have diagnosen ADHD, hvis man vælger ikke at lade diagnosen tage over, men derimod vælger at vende den til noget positivt og få det bedste ud af livet.

Jeg fik min diagnose, da jeg var på efterskoleJeg fik min diagnose i februar 2009, da jeg gik på mit første år på efterskole, hvor udgangspunktet var ”unge med særlige behov”. Da jeg modtog beskeden om diagnosen, tog det hårdere på mig, end jeg havde troet. Jeg troede ikke på, at jeg ville blive til noget, eller at jeg ville kunne leve selv, men det skulle senere vise sig at være forkert.

På efterskolen fandt jeg ud af at leve med ADHD, og at jeg ikke var den eneste med den diagnose. Men jeg fandt hurtigt ud af, at der var mange former for ADHD. Alt imens jeg var på efterskolen, gik det op for mig, at det ikke skulle slå mig ud.

UddannelsenJeg ville have en uddannelse, min egen lejlighed og måske finde en kæreste at bo sammen med og få en fremtid med, selvom jeg var medicineret. Jeg kom tilbage til min hjemby Haderslev. Jeg tog 9.-klasses eksamen på ungdomsskolen, som senere hjalp mig ind på VUC, hvor jeg kunne tage eksamen i 10 klasse. Jeg bestod begge eksamener og valgte derfor at flytte til Kolding alene for at læse til kok.

Op- og nedtureInden da skulle det vise sig, at der på begge skoler var op- og ned-ture. Jeg fik det ene nederlag efter det andet, og min mor var min klippe og støtte hver gang. Hun hjalp mig op af det ene hul efter det andet, og havde det ikke været for hende, ved jeg slet ikke, hvor jeg ville være i dag.

Den tanke skræmmer mig meget, men for mig er det et bevis på, hvor meget éns forældre er villige til at ofre for deres børn. Jeg er min mor evig taknemmelig.

Jeg fløj fra reden Langt om længe fik jeg taget mig sammen til at snakke med min mor om at flytte alene til Kolding. Hun var ikke just begejstret for

AF LENE BOULTONUNG MED ADHD

Der kan sagtens komme noget posi-

tivt ud af at have diagnosen ADHD,

hvis man vælger ikke at lade diagno-

sen tage over, men derimod vælger

at vende den til noget positivt og få

det bedste ud af livet.

Jeg er min mor evigt taknemlig

19

ADHD-foreningen er i daglig kontakt med voksne med ADHD, der beretter om et svært liv, hvor udfordringer af stor forskellighed har været en dominerende faktor. De voksne efterspørger i høj grad generel viden om ADHD, hjælp til at få indsigt i egen ADHD og til at lære at leve med den. De har behov for forslag til strategier, som kan gøre hverdagen lettere og herunder nyttige redskaber og hjælpemidler. Og de har ofte søgt ganske længe efter svarene.

Fælles for alle samtalerne er ønsket om at mestre eget liv. Livet med ADHD har haft stor indflydelse på mange aspekter og ønsket om forbedring omkring organisering af livet, de sociale aspekter og ikke mindste det at udleve potentialerne. Altså få det bedste ud af livet, berettes der om næsten hver gang.

ADHD-foreningen er netop nu ved at færdiggøre et projekt, hvor målet har været, at mennesker med ADHD i højere grad bliver i stand til at tage hånd om deres hverdag og mindske afhængigheden af hjælp fra andre som for eksempel kommuner, forældre, partnere og netværket.

Målet skulle vi nå ved at øge mestringsevnen gennem et tilbud om mestringsgruppeforløb for voksne med ADHD. Gruppeforløbene har fokus på idéer til nye strategier og løsninger, som de voksne med ADHD selv kan anvende. Den største udfordring ved ny læring er ofte, at det er svært at implementere, altså anvende bagefter, hvorfor det har været vigtigt at have fokus på indlæring og evnen til at omsætte det indlærte. Men vigtigst af alt: motivation for at bruge mestringsredskaberne.

Gruppeforløbene bestod af 10 tilrettelagte og strukturerede lukkede møder med fast og genkendelig dagsorden. Møderne er

tilrettelagt så de netop tager hensyn til de kognitive udfordringer, som voksne med ADHD også lever med.

Lad mig kort opridse hvad mellem 69-95% af voksne med ADHD siger, de har fået ud af mestringsgrupperne:• Større viden om ADHD• Større forståelse for, hvordan ADHD påvirker deres liv• Forløbet har haft en positiv betydning for accept af ADHD• Større bevidsthed om egne ressourcer• En lille forbedring i oplevelsen af at mestre eget liv.

Igennem forløbene voksede troen på et godt liv med ADHD, og alle deltagerne fortalte, at de nu var motiverede for at arbejde videre med mestring.

Et udfordrende levet liv er svært at gøre om, men at turde tro og håbe på forbedringer i fremtiden, er ganske enkelt en forudsætning for mestring af eget liv.

Og undskyld mig, men hvis ”så lidt kan gøre så meget for så man-ge” hvordan kan vi så på nogen måde tillade os, at ikke alle får den mestringshjælp, der er behov for?

PS. Du kan læse mere på www.adhd.dk under projektet ”Et skridt videre”.

 

CAMILLA LOUISE LYDIKSEN,DIREKTØR

DIRE

KTØ

REN

SKL

UMM

E

21

Livet med ADHD

Spørgsmål:Hvorfor kan min søn ikke lære, at tingene har konsekvenser? Hvordan lærer jeg ham det?

Din søn kan godt lære at ting, han gør, har konsekvenser. Han kender mange konsekvenser, men mangler hjælp til at anvende den evne i sit liv.

Han lærer det ved, at du spørger konkret ind til hans egne tanker om konsekvenserne. Hverdagen giver mange muligheder for at lære ham om både positive og negative konsekvenser ved det, han gør. Derved får du også mulighed for, at du kan lære ham, hvordan han selv anvender den forståelse i sit liv.

F.eks. kan du spørge: • ”Hvorfor blev din lærer glad, da du svarede på det spørgsmål i

timen?” ”Kunne der være andre grunde til, at din lærer blev glad for det”? • Den fremadrettede konsekvenslæring: ”Er der andre gange, din lærer ville blive glad for det?”

Når dit barn har handlet på en måde der var uhensigtsmæssig, kan du spørge helt konkret: • ”Hvilken konsekvens tænker du, at det har - for dig, for mig, for

sammenhængen?” • ”Hvad tænker du så, vi skal gøre nu?”

Det er vigtigt, at du er klar til at hjælpe din søn med at nuancere og tilpasse konsekvensberegninger, så de stemmer overens med både virkeligheden, og med det rimelige.

Konklusion Din søn lærer at beregne og anvende konsekvenser, ved at han med din hjælp lærer at liste mulige konsekvenser, og ved at hjælpe ham med at planlægge sine handlinger ud fra den viden han fremlægger, når I taler sammen.

Spørgsmål:Vores barn har ADHD. Jeg tror også min mand har ADHD, da han har mange problemer, som jeg synes ligner vort barns. Jeg har spurgt ham om det, men han siger nej, vil ikke tale om det og synes, at alle hans problemer er enkeltstående, og ikke har med ADHD at gøre.

Han vil slet ikke tale med mig om det, så jeg kan ikke hjælpe ham. Jeg kan ikke holde til det mere, hvad skal jeg gøre?

Du beskriver en konflikt mellem din mand og dig selv vedrørende den forståelse, der er for de udfordringer, I har sammen, og som du oplever din mand har.

I den situation er det naturligt, at både din og din mands for-klaring vil være lige vigtig for jer begge, og når man står i en sådan situation, er der en anden mulighed: Du kan vælge at sige, at du ikke kan holde til det mere. Det er med den omsorg, først for dig selv, og dernæst rettet mod din mand, at du skal gå til ham. Du skal fortælle ham, at du er ked af, at du ikke kan hjælpe ham, og at du ikke kan holde til det mere.

Du skal også beskrive den omsorg, du har for ham. At du gerne vil hjælpe ham og ønsker at han kan finde en løsning på de proble-mer, han møder. Det er vigtigt, at du tør ”forblive” i den samtale, også selvom den kan vare længere tid og have et forløb, der går over flere uger.

Det er også vigtigt i samtalen, at du husker at ”blive hjemme i dig selv”, hvad angår din opfattelse af sammenhængen, og blot hele tiden giver udtryk for, at du ikke kan holde til det mere, og at du bare har brug for nye og fælles veje, som giver mening for jer begge.

Konklusion: Din mand skal opleve, at du har omsorg for ham, og for de udfor-dringer, du ser, han har. Han skal også have lov at forstå, hvor smertefuldt det er for dig, at du ikke kan hjælpe ham, så han kan få omsorg for dig. Med det som motivation kan han begynde at forandre på en ny måde.

RIKKE OG JAN HAVE ODGAARD BESVARER HER SPØRGSMÅL OM LIVET MED ADHD.BEGGE HAR STOR ERFARING FRA DET FAGPRO-FESSIONELLE ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG VOKSNE MED ADHD IGENNEM DERES FIRMA JHO CONSULT. DE HAR SELV ADHD, OG TILSAM-MEN HAR DE TRE BØRN MED ADHD OG ANDEN KOMORBIDITET

Har du spørgsmål til”Livet med ADHD”?

Send dit spørgsmål til Rikke og Jan Have Odgaard på mail:rikke@jhoconsult.dkVi bringer udvalgte spørgsmål i denne spalte.

Venlig hilsen ADHD-foreningen

SPØRG OM

ADHD

23

Pakhusgården 50 - 5000 Odense C - Tlf. 70 21 50 55 - info@adhd.dk

Bliv medlem af ADHD-foreningen for kun

300 kr. Som medlem støtter

du vores arbejde med at skabe forståelse

og bedre vilkår for alle med

ADHD inde på livet. Bliv medlem: www.a

dhd.dk

WWW.ADHD.DKPakhusgården 50 - 5000 Odense C - Tlf. 70 21 50 55 - info@adhd.dk

Bliv medlem af ADHD-foreningen for kun

300 kr. Som medlem støtter

du vores arbejde med at skabe forståelse

og bedre vilkår for alle med

ADHD inde på livet. Bliv medlem: www.a

dhd.dk

WWW.ADHD.DK Pakhusgården 50 - 5000 Odense C - Tlf. 70 21 50 55 - info@adhd.dk WWW.ADHD.DK

Bliv medlem af ADHD-foreningen for kun

300 kr. Som medlem støtter

du vores arbejde med at skabe forståelse

og bedre vilkår for alle med

ADHD inde på livet. Bliv medlem: www.a

dhd.dk

DET VIGTIGSTE ER AT BLIVE FORSTÅET DET VIGTIGSTE ER AT BLIVE FORSTÅET DET VIGTIGSTE ER AT BLIVE FORSTÅET

Kort om ADHD med opfordring til forståelse og medlemskab

Mere viden giver større forståelse I ADHD-foreningen vil vi gerne have, at flere kender til ADHD.

Vi har derfor lavet postkort med henholdsvis en dreng, en far og en kvinde. De har alle ADHD inde på livet. I deres skygge kan man læse lidt om deres tanker om ADHD.

Ud over at informere kort om ADHD har postkortet også en opfordring til at melde sig ind i ADHD-foreningen.

Du har fået 3 postkortDu har fået de 3 postkort med dette medlemsblad. Vi håber, at du vil bruge dem, når du skal sende en hilsen til nogen, du kender, eller nogen, der bør vide mere om ADHD.

ADHD-foreningen arbejder for:• at sprede viden om, hvad ADHD er • at udvikle nye metoder og redskaber som kan komme men-

nesker med ADHD til gavn – hvad enten det er i skolen, på jobbet eller i fritiden.

• at råbe politikerne op og kræve ordentlige forhold for mennesker med ADHD

• at bekæmpe myter og misforståelser om ADHD Der er brug for en stor indsats, hvor alle kræfter er velkomne. Jo flere vi er, jo stærkere står vi alle sammen.

Flere medlemmer giver større styrke

24

Uddannelse der du’r

ADHD-foreningens kursustilbud for hele 2014 ligger nu klar. For mange mennesker kan det at deltage på det rette kursus være den ting, der ændrer hverdagen fra besværlig til overskuelig. Det handler kort sagt om, at finde de redskaber frem i sig selv, der lige præcis kan få livet til at tippe til det bedre. Tag et kig i ADHD-foreningens kursuskatalog og se, om der er noget, der ser ud til at kunne komme dig og/eller din familie til gavn. Se kurserne her: www.adhd.dk/kurser

Er du voksen med ADHD, og har du brug for vejledning om at søge økonomisk støtte for at kunne deltage i et kursus, er du velkommen til at kontakte ADHD-foreningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf. 5372 9908.

På www.adhd.dk under menupunktet kurser kan du bl.a. finde vejledning og et forslag til en ansøgning til kommunen.

TilmeldingDu kan tilmelde dig på hjemmesiden:www.adhd.dk under menupunktet kurser,eller anvende QR-koden her: Økonomisk støtteHar du spørgsmål til ansøgning om økonomisk støtte for at kunne deltage i kurserne, er du velkommen til at kontakte ADHD-for-eningens rådgiver Kirsten Nørgaard på tlf.: 5372 9908 eller mail: socialrdg@adhd.dk

Mere infoSe mere info om uddannelse på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk eller kontakt uddannelseskoordinator Betina Mozart på mail: bm@adhd.dk eller på telefon 7021 5055 eller 5372 9900.

At blive mødt, at blive set, at blive forstået og støttet er vigtigt for alle mennesker. Viden og forståelse er den bedste forebyggende indsats, så man kan arbejde konstruktivt med udfordringerne frem for at blive lagt ned af dem.

Er du voksen med ADHD, og har du brug for ”redskaber”?

ADHD er noget, du har hele livet, men de vanskeligheder, der er forbundet med ADHD, ændrer sig. Har du brug for:• Kendskab til enkle redskaber, der kan lette hverdagen for

dig?• Forslag til mestringsstrategier og hjælpemidler?• Mulighed for at danne netværk med andre voksne med

ADHD?• Erfaringsudveksling?

- Så vil det være en god idé at tilmelde dig kursus 11-14 ”Redskaber til voksne med ADHD”.

Kurset afholdes den 26. april, så vent ikke for længe med til-meldingen.

Har du fået diagnosenADHD som voksen?

Så har du sikkert brug for at lære at forstå, hvordan diagnosen påvirker dig og samtidig blive klogere på, hvad du kan gøre ved det?

På kurset den 21.-22. juni 2014 kommer du bag om bogsta-verne ADHD og finder ud af, hvordan diagnosen kan være med til at give dig strategier og handlemuligheder, og du møder andre voksne i samme situation.

Kursus 8-14 ” Nydiagnosticeret – basiskursus for voksne med ADHD”.

Er I forældre i familier med ADHD?

Så er det måske svært at stå sammen og finde fælles fodslag. Tag på kursus og få fokus på parforholdet.

Kursus 15-14 ”Styrk parforholdet”.

Kursus for voksne med ADHDog netværket

Mangler du strategier til, hvordan det kan bliver nemmere at styrke et positivt samvær både for dig og dit netværk, er det en god idé at tilmelde både dig selv og dit netværk til ADHD-foreningens workshop den 29. november 2014.

Kursus 27-14 ”Voksne med ADHD og netværket”

25

Kursusoversigt Kommende kurser i 2014

EMNE MÅLGRUPPE DATO STED KURSUSNUMMER

FORÆLDRE OG FAMILIENETVÆRKET Styrk parforholdet Forældre 24.-25. maj 2014 Jylland 15 -14Støt dit voksne barn med ADHD Forældre til unge og 30. august 2014 Sjælland 21-14 voksne med ADHDKonflikthåndtering Del 1+2 Forældre til både store og små 12.-14. sept. og Fyn 22-14 børn samt familienetværket 8.-9. nov. 2014 Unge med ADHD Forældre til unge med ADHD 27.–28. sept. 2014 Jylland 23-14 (15-18 år)Teenageliv med ADHD Forældre til teenagere med ADHD 8.-9. nov. 2014 Fyn 29-14Nydiagnosticeret, basiskursus Forældre til børn og unge, der har 22.-23. nov. 2014 Jylland 26-14for forældre fået diagnosen ADHD samt familienetværket

HELE FAMILIEN Stærkere samarbejde i familier Familier med ADHD 2.-4. maj 2014 Fyn 13-14med ADHD Forældre. Børn med ADHD (12-18 år) Søskende (12-18 år) Familienetværket er velkommen.Familiernes dag Hele familien 6. dec. 2014

VOKSNERedskaber til voksne med ADHD Voksne med ADHD 26. april 2014 Fyn 11-14Nydiagnosticeret, basiskursus Voksne med ADHD 21.-22. juni 2014 Sjælland 8-14for voksne med ADHDVoksne med ADHD og netværket Voksne med ADHD og 29. november 2014 Sjælland 27-14 deres netværk

BEDSTEFORÆLDRE Børnebørn med ADHD Bedsteforældre 24. maj 2014 Sjælland 1-14

SØSKENDE Søskende tager ordet Søskende (12-17 år) til 3.-5. okt. 2014 Jylland 24-14 børn med ADHD

FAGFOLKSkoleliv med ADHD Lærere og pædagoger 22.-23. sept. 2014 Jylland 28-14ADHD i fritiden Trænere, ledere og andre, 1.-2. november 2014 Sjælland 25-14 som vil vide mere om ADHD

Der kan forekomme enkelte ændringer.

26

”Livet er en kamp”, siger min mor. ”Du skal kæmpe! ”

Min skoletid Min skoletid var fyldt med konflikter, og jeg skiftede skole elleve gange før jeg afsluttede 10. klasse. Det var altid de samme problemer; jeg var urolig, jeg ville have gang i den, og jeg havde svært ved at fokusere. Når lærerne sagde stop, hørte jeg dem og ville gerne gø-re, som de sagde. Men cirka femten sekunder efter var det glemt. Jeg sad ofte uden for døren. Jeg vidste ikke, at jeg havde ADHD. Diagnosen var heller ikke så kendt dengang. Jeg var anderledes, men tænkte ikke at jeg var så anderledes, at der var en diagnose for det. Jeg fik jo altid at vide, at jeg havde et lyst hoved og mange evner. Skældud nyttede ikke; effekten var kun kortvarig, men det gik ind under huden på mig og gav dårligt selvværd.

Jeg prøvede at ryge hashFørste gang jeg prøvede at ryge hash, var jeg 12 år. Som 14-årig tog det til. Som 16-årig var det hverdag. Mit liv blev påvirket meget negativt af misbruget. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg røg, eller hvorfor mit liv var, som om jeg gravede et dybt hul, hvor lyset blev svagere og svagere. Min mor gjorde meget for at hjælpe mig. I 6. klasse fik hun at vide, at enten skulle jeg til psykolog, eller også skulle jeg skifte skole. Det må have været svært for hende at høre. For der var bestemt ikke noget galt med hendes engel - jeg havde det måske bare lidt svært hjemme. Så i en alder af 18 år var jeg mislykkedes med alt, hvad jeg foretog mig. Jeg troede på dengang, at det var på grund af hashen.

En ny startDa min mor opdagede mit misbrug, tænkte hun, at jeg havde brug for en ny start. Hun tog derfor en stor del af sin opsparing og brugte den på at sende mig til Canada, hvor jeg gik på en slags High School for voksne. Jeg var så opsat på, at nu skulle det lykkes for mig. Og i den første halvdel af mit 6-måneders ophold gik det faktisk godt og jeg holdt mig røgfri.

Men der var stadig noget galt. Jeg husker, hvordan jeg kunne græde i timevis om natten, og bede til gud uden at vide, hvad der var galt. Da nogle klassekammerater tilbød mig at ryge, magtede jeg ikke at sige nej. Måske var det ensomheden der drev mig. Jeg kom endnu en gang hjem med en fiasko i bagagen.

Fire gange er jeg startet på en HF. Hver gang er jeg blevet smidt ud på grund af fravær. Jeg kunne ikke falde i søvn om aftenen, hvilket gjorde, at jeg ikke stod op til tiden, hvilket gjorde, at jeg bare drop-pede den dag og valgte at ryge i stedet. Tingene hang sammen, og selv om jeg gang på gang prøvede at sige til mig selv, at nu gjaldt det altså, nu skulle jeg gøre det perfekt, så magtede jeg det ikke.

Jeg flyttede til SpanienSom 23-årig tog jeg igen fat i min mor, som i mellemtiden var flyt-tet til Spanien. ”Mor, jeg kan ikke. Hvad skal jeg gøre? ” Hun sagde, at jeg skulle pakke mine ting og flytte ned til hende. For at gøre en lang historie kort, så hjalp hun mig med at købe forpagtningen på en lille café, som jeg efter to år med finanskrise og familiestridigheder solgte for at flytte hjem til Danmark. I Spanien havde jeg holdt en lille periode uden hash, men jeg kunne ikke slippe det på sigt.

Og jeg flyttede hjem til Danmark igen Nu var jeg 26 år, tilbage i Danmark og stadig ryger. Misbruget af hash havde varet mere end halvdelen af mit liv, og jeg havde gravet et så dybt hul af fiaskoer, at jeg ikke længere kunne se lyset. Jeg var holdt op med at prøve, sad hashpåvirket på et lille værelse og spillede hele natten. Det kunne jeg finde ud af. Jeg var rigtig god til at spille og ryge hash. Jeg sov dagen væk og vågnede om aftenen med hash som den første tanke. Jeg fik for første gang tanken om, at det var bedre for alle, hvis jeg ikke eksisterede.

Jeg gav op og fik diagnosen ADHDEn dag fortalte jeg min mor, at jeg havde givet op. Hun fløj straks til Danmark, og sammen med min far besluttede vi at tage til lægen. Hos lægen løb mine tårer ned ad kinderne, da jeg prøvede at forklare ham, at jeg ikke vidste, hvorfor det altid gik galt. Han bad os om at beskrive min barndom, og da han hørte om min hyperaktivitet og manglende koncentration sagde han, at jeg måske havde ADHD. Jeg blev sendt til Glostrup, blev udredt og fik diagnosen som 26-årig.

Diagnosen gav mig svarDiagnosen i sig selv rykkede mig ikke, men den gav mig svar på, hvorfor jeg havde haft det så svært. På kommunen var tonen også

AF SINA BEHNAM ESMAILIAN

Jeg sad ofte uden for døren. Jeg

vidste ikke, at jeg havde ADHD.

27

Jeg vælger at fokusere på succeserneMin datter er en kæmpe motivationskilde, og min stærke kvinde er en hjørnesten. Jeg priser mit held for at have fået diagnosen som 26-årig i stedet for som 50-årig. Jeg ved, at mit perspektiv sagtens kunne være anderledes.

Jeg kunne have været fyldt med selvmedlidenhed over, at jeg først fik diagnosen så sent, og at jeg kunne være nået meget længere i mit liv, hvis jeg havde fået den rette hjælp tidligere. Men jeg tror, at den slags tanker holder en fast i en spiral af negativitet, så jeg vælger at fokusere på succeserne i stedet.

Et råd til slut Til sidst vil jeg give et råd til alle med ADHD og deres pårørende. Hold fast i troen på at med den rette øvelse, støtte og hengivenhed, er alt muligt. Bliv ved med at kæmpe, og husk at det er okay at fejle.

Ros jeres børn for det der lykkes, i stedet for at minde dem om det, som de ikke gør så godt.

anderledes. Jeg var vant til ”du skal tage dig sammen”, men fik nu tilbudt et kursus for unge med diagnoser. ISS jobudvikling hed det, og her blev jeg mødt af nogle nye tankemønstre.

Når jeg dukkede op (hvilket i starten var sparsomt) sagde de ”det var godt du kom” og ikke ”hvor blev du af?” Vi fik viden om egen diagnose, og hver fredag tog vi i fitnesscenter. Og så blev vi undervist i det, jeg her vil kalde positivisme. Jeg fik mentorer, som gav mig meget lang snor. De overvejede ofte at smide mig ud, specielt i starten, men de kunne mærke, at jeg virkelig ønskede en forandring. Foruden dem fik jeg fra kommunen tilknyttet en social mentor med viden om Mindfulness.

Kombinationen af ISS’ jobudviklingsmentorer, min sociale men-tor og mit brændende ønske om forandring gjorde, at jeg lærte nye ting hurtigt. Positivismen betød, at jeg fokuserede på, hvad der var lykkedes frem for, hvad der var gået galt. I starten var det små ting, som at jeg f.eks. blev rost af mig selv og mine mentorer for, at jeg havde startet dagen uden hash og havde ventet til om aftenen med at ryge.

Derfra gik det hurtigt frem for mig. Jeg fejlede stadigvæk, men fokus var flyttet. Mit brændstof var først og fremmest succeserne. Det var som om, at den ene succesoplevelse gav næring til den næste. Og jeg kunne ikke få nok.

Jeg er 30 år og kæmper stadig hver eneste dagI dag er jeg 30 år gammel, og jeg kæmper stadig hver eneste dag. Jeg ryger ikke hash længere, jeg passer mit pædagogstudie, og jeg har et smukt hjem sammen med min lækre, færøske kæreste og verdens smukkeste lille prinsesse på 18 måneder.

Mit liv blev påvirket

meget negativt af

misbruget. Jeg forstod

ikke, hvorfor jeg røg,

eller hvorfor mit liv var,

som om jeg gravede et

dybt hul, hvor lyset blev

svagere og svagere.

Jeg fik for første gang tanken om,

at det var bedre for alle, hvis jeg ikke

eksisterede.

Foto: Modelfoto

29

Kærlighed i Kaos holdes i Næstved i en lille café på Frivilligcenteret Futura. Jeg er som projektleder taget på visit med min notesblok for ved selvsyn at vurdere, hvordan det går med forældretræningen. Holdet er nået til kursusgang 3 ud af 12.

Rummet emmer af god stemning, da jeg træder ind i caféen. Her er hyggeligt. Deltagerne griner og kommer med friske bemærkninger til hinanden. De fem forældrepar sidder i en hestesko ved de små caféborde dækket med ternede duge, små vaser og lysestager. Line, en lokal frivillig, har været forbi med sandwich, lavet kaffe og stillet frem. Der er sødmælk til kaffen og det hele.

De frivillige forældretrænere, Dorte Staun og Susanne Sønder-gaard, byder velkommen på deres sædvanlige anerkendende måde. ”Det kører da godt det her!” tænker jeg, og sætter mig til rette med min kaffe i en lænestol i hjørnet. Kurset starter med en ”siden sidst-runde”, hvor deltagerne får mulighed for at fortælle lidt om, hvordan ugen er gået.

Hvad gør vi?Et par lægger ud med at fortælle om et tilbagevendende og meget frustrerende problem, som de har med deres datter. Hun har for vane at tage ting og gemme dem. Det kan være slik, sakse, katten og endda et tændt stearinlys, som hun gemte under sengen. ”Hvad gør vi?” spørger de.

Den lette stemning er med ét blevet alvorlig, og jeg synker lidt længere ned i stolen. Hvad svarer vi lige her, tænker jeg og bladrer mentalt i Manual til Forældretræning i et hektisk forsøg på at finde et afsnit, der kan svare på dette. Heldigvis har Dorte og Susanne gode og relevante bud på, hvordan forældrene kan arbejde med problemet. Det er jo derfor, vi valgte professionelle frivillige, tænker jeg. De kommer til opgaven med en faglig og ofte også personlig erfaring, som supplerer manualens indhold og møder forældrenes virkelighed på en super kompetent og helt uvurderlig måde. De andre forældre kommer også med deres erfaringer og forslag.

Om skyldfølelse og succeshistorier- Et kig inden for på forældretræningskurset Kærlighed i Kaos

➾

AF ANNA FURBO REWITZUDVIKLINGSKONSULENT I ADHD-FORENINGEN

31

de er gravide. ”Nå, men så er det nok fordi jeg kørte ned i et hul i græsplænen med barnevognen, da han var ti uger”!

En anden mor følger trop med de urealistiske skyldfølelser, som også nager hende. ”Jeg kan heller ikke slippe, at det må være min skyld. Det må være mig, der har gjort noget forkert.

”Men hvad hvis du havde fået et barn, der manglede en arm”? vil en far vide. ”Jamen, så havde jeg sikkert drukket en Bailey eller siddet tæt på én, der røg. Jeg skulle nok finde noget at bebrejde mig selv med, lyder svaret. ”Jeg skal helt klart være far i mit næste liv”!

Her går det godtEfter spisepausen kommer der en øvelse, der hedder ”Her går det godt”.

Forældrene skal beskrive 3 situationer med deres barn, hvor det går godt og samtidig reflektere over, hvorfor det går godt. Der kom-mer rigtig mange gode eksempler frem, og forældrene suger til sig af de andres erfaringer. Susanne supplerer med erfaringer fra sit eget liv som mor til tre børn med ADHD. De er store nu og klarer sig godt med uddannelse og job. Men de udfordringer og frustrationer, som forældrene sidder med, skriver hun gerne under på!

Så er det blevet tid til præsentation af næste uges hjemme-opgave og evaluering af kursusgangen. Forældrene siger farvel, og vi bladrer evalueringerne igennem. Forældrene er overvejende tilfredse med kursusgangen, men der er flere bemærkninger om, at vi bør give mere plads til erfaringsudveksling. Det vil vi helt klart forsøge at imødekomme.

TakJeg takker trænerne og kører hjem med en god fornemmelse i maven. Jeg synes det går, som det skal, og jeg tror på, at vi med Kærlighed i Kaos kan gøre en forskel for de deltagende familier. Stor tak til alle, som er med til at gøre disse kurser mulige!

EfterskriftJeg var på besøg i Næstved igen på gang 9, og hørte at pigen ikke længere stjæler slik og ting.

Når mormor vil på turNu er turen kommet til det næste par, som består af en mor og en mormor. Mormor starter med at fortælle om ugens hjemmeopgave. Den hed ”Uartig eller ADHD?”, og opgaven gik ud på at spotte, hvornår barnet gjorde noget ”uartigt”, som i virkeligheden hang sammen med hans ADHD.

”Ja, jeg skulle jo holde øje med hvornår han var uartig – og det synes jeg jo aldrig, han er sammen med mig. Men så opdagede jeg, at det er fordi han spiller IPad hele tiden. Jeg kunne SLET ikke få den fra ham! Jeg besluttede mig for, at vi skulle gå en tur, men det var jo kun mig, der syntes det var hyggeligt. Det endte med at tage mig 45 min. at få ham i tøjet. Der syntes jeg godt nok….!

Men da vi endelig kom ud, var det så godt. Vi løb og legede i lang tid, og han var bare så glad bagefter”.

En rørende historieMor tager over og fortæller, at det er et tilbagevendende problem, at drengen larmer, når hun skal putte lillesøster. For at forebygge problemet placerede hun ham med en skål havregryn i køkkenet og med besked om ikke at gå ind i stuen og lege med hunden. Herefter gik hun ind på lillesøsters værelse og lukkede døren. Pludselig var der vild tumult i stuen, hvor drengen var i fuld gang med at lege med hunden. Mor huskede sig selv på hjemmeopgaven og i stedet for at gå ind og skælde ud, gik hun ind og snakkede med drengen.

”Hvorfor sidder du ikke og spiser havregryn, som jeg havde sagt, at du skulle? ”, havde hun spurgt.

”Jamen mor, det var fordi at hunden blev ked af det, da du luk-kede døren, og så var jeg jo nødt til at gå ind og trøste den ved at lege med den, kan du ikke se det mor?”

Jo, det måtte mor jo indrømme. ”Tænk jer, her ville jeg jo normalt bare have skældt ud i stedet for at finde ud af, at han faktisk var en sød og kærlig dreng” siger hun til gruppen og smiler.

Sikke en rørende historie.

Stort behov for mere snakDa runden er slut, holder Dorte et oplæg om denne uges emne: Familien. Hun gør det godt, men puha, oplægget er lidt tungt, tænker jeg. Det handler mest om alt det svære og triste ved at have ADHD i familien. Vi må putte nogle flere positive vinkler på, når vi skal revidere, tænker jeg.

Da oplægget er slut, er tiden gået, og der er spisepause. En mor ser lidt fortabt ud og siger: ”I kan da ikke bare stå der og beskrive hele min familie, og hvor svært det hele er, og så er der mad!? ” Forældrene er enige om, at der er et stort behov for at tale om alt det, der var i oplægget.

Snakken bryder ud og fortsætter, mens der spises. Det kommer til at handle om de følelser af skyld og skam, som forældre til børn med ADHD ofte oplever.

En forælder siger: ”Ja, så var vi fx til fødselsdag hos oldemor og oldefar. Min søsters børn, de sidder bare der med hænderne i skødet, mens mine børn de vælter rundt i lejligheden, afbryder, larmer og råber. Og så har de selvfølgelig en masse af de der små borde med hjul… og fine lamper ovenpå… Det var forfærdeligt!

Historien får smilet frem hos os andre på trods af det triste emne.

Det må være min skyldEn mor siger: ”Jeg er helt sikker på, at det er min skyld, at han har ADHD, fordi jeg var ude og drikke mig fuld, før jeg vidste jeg var gravid.”

Det er vist sagt i sjov, men alligevel i alvor, da tvivlen helt sikkert nager hende. De andre forældre afviser skyldfølelsen med henvis-ning til, at masser af mødre har gjort alt muligt forkert, før de ved,

Om Kærlighed i Kaos

Projektet hedder ”Effekten af Kærlighed i Kaos” og kører fra marts 2013 - juni 2015.

Projektet består i en forskningsundersøgelse af ADHD-foreningens forældretræningskursus Kærlighed i Kaos i sam-arbejde med SFI – Det Nationale Center for Velfærd.

ADHD-foreningen kører kurset 12 steder i landet i to omgange – én i foråret og én i efteråret. Undervejs står SFI for at sammenligne de to grupper via spørgeskemaer for at måle kursets effekt.

Kurset henvender sig til forældre til børn med ADHD på 3-9 år, som mødes en hverdagsaften om ugen i 12 uger sammen med 4-6 andre par og to frivillige forældretrænere. Kurserne kører fra januar til april 2014 og igen fra august til november 2014.

Projektet er finansieret af TrygFonden.Alle deltagerne er rekrutteret, så det er desværre ikke muligt

at melde sig til kurset.

33

Kunne du tænke dig at komme med på sommerlejr i ADHD-foreningen?

Tid og sted: Mandag den 28. juli 2014 kl. 12.00 – fredag den 1. august 2014 kl. 14.00Pindstrup Centret, Johs. F. la Cours allé, Pindstrup, 8550 Ryom-gaardwww.pindstrupcentret.dkHvem kan deltage: Forældre og deres børn med diagnosen ADHD i aldersgruppen 6 - 13 år samt søskende mellem 6-18 år. Pris: Voksne: 600 kr. - Børn: 300 kr. Prisen dækker: Opholdet i lejren, aktiviteter for både børn og voksne, forplejning, udflugt til Djurs Sommerland. Familierne skal bl.a. selv medbringe campingvogn eller telt. Husdyr må ikke medbringes.

Tilmelding:www.adhd.dk under punktet ”Sommerlejr”.Udvælgelsen af deltagere til sommerlejren foregår ved lodtrækning den 27. maj 2014. Alle får direkte besked.

Yderligere oplysninger:Mette Skou, mes@adhd.dk eller telefon 7021 5055.Læs om seneste års sommerlejr i medlemsbladet nr. 5/2013 på side 32, som du kan finde på ADHD-foreningens hjemmeside: www.adhd.dk under menupunktet ”Blad”.

Glade deltagere på sommerlejren 2013.

Tak for en fantastisk lejr, fællesskab,

sjov og glæde. TAKUdtalelse fra tidligere de

ltager

35

Følg din lokalafdeling på www.adhd.dk - se under lokalafdelinger

Tjek ind på hjemmesiden, hvor du kan læse om vores arrangementer.

Venlig hilsenBestyrelsen

Arbejdet i lokalafdelingerne foregår på frivillig basis - og i fritiden. Derfor kan du ikke altid forvente at træffe bestyrelsen idagtimerne. Mails besvares løbende, og hvis dit telefonopkald ikke besvares straks, så prøv igen senere.

R E G I O N H O V E D S T A D E N

BORNHOLMR E G I O N M I D T J Y L L A N D

MIDT-VESTJYLLAND

R E G I O N S Y D D A N M A R K

FYN

R E G I O N S J Æ L L A N D

LOLLAND, GULDBORGSUND OG VORDINGBORG

SE UNDER STORKØBENHAVN

FORMAND CHANIE SUSANNA DYBDAHLKÆRSTRUPVEJ 1 . 4960 HOLEBY . TLF. 6017 9454E-MAIL: LGV@ADHD.DK

FORMAND: KIRSTEN HØJSGAARD FOGHMARGRETHES ALLÉ 4 . 5250 ODENSE SV . TLF. 6613 2869E-MAIL: FYN@ADHD.DK

Tjek ind på hjemmesiden eller find os på Facebook, hvor du kan finde info om arrangementer, materiale osv.

Barcode til Facebook, ADHD-foreningenlokalafdeling Lolland, Guldborgsundog Vordingborg:

FORMAND: SUSANNE RAFFNSØE DALLBJERTRUPVEJ 10 . 8362 HØRNING . TLF. 2252 8912E-MAIL: VEST@ADHD.DK

Kære medlemmer Så er generalforsamlingen godt overstået. Bestyrelsen fik et nyt medlem og én trak sig. Beretning og regnskab blev godkendt. Den nye bestyrelse vil nu gå i gang med at planlægge aktiviteter for 2014 - så hold øje med vores hjemmeside og vores facebookgruppe: ADHD i Midt-Vestjylland. Vi håber at se rigtig mange af jer: • Til kommende arrangementer• Til landsmødet den 24. maj• På Facebook

Kontakt os: Vores telefontid er stadig tirsdag og torsdag mellem kl. 19 og kl. 21 • Ring på 2252 8912 for kontakt til formanden• Ring på 2277 9044 for at tale med én af de øvrige bestyrelses-

medlemmer.I er altid velkommen til at sende os en mail på vest@adhd.dk Café i SilkeborgEr du voksen med ADHD – eller pårørende til en voksen med ADHD? Så kom og besøg vores ADHD-café.Tid: Den første onsdag i hver måned, kl. 18.30-20.30Sted: Frivillig Center og Selvhjælp Silkeborg, Østergade 9, 1. sal, 8600 Silkeborg www.selvhjaelpsilkeborg.dk

➾

37

Netværksgrupper På www.adhd.dk under lokalafdelinger/Midt-Østjylland finder du netværksgrupper for unge, voksne, pårørende, forældre. Det er godt at være i en netværksgruppe, da man her kan tale med ligestillede.

Ny videnDet er nyttigt at få ny viden om ADHD. Midt-Østjylland holder foredrag og kurser. Hvis du ikke har fået et brev med kursusdage, kan du tjekke ind på www.adhd.dk under lokalafdelinger.

Nærmeste foredrag og kursusdageFind balance i dit liv med Mindfulness og EFT.Teknikker til at få mere ro og overblik på trods af ADHD.Tid og sted: Lørdag den 26. april 2014 kl. 10-15, Århus.Nærmere oplysninger på hjemmesiden.Målgruppe: For voksne og unge 15+Underviser: Chris Nunan, cand. mag. i psykologi, kognitiv træner. Tilmelding: adhdkursus@hotmail.com

Foredrag med Jan og Rikke Have OdgaardTid og sted: 30. april kl. 18.30 -21.30, Fritidscentret Randers.Nærmere oplysninger på hjemmesiden.

Læs mere om arrangementer på hjemmesiden www.adhd.dk under lokalafdelinger.

Læs mere om arrangementer på hjemmesiden www.adhd.dk under lokalafdelinger.

Hilsen fra bestyrelsen i ADHD-foreningen,lokalafdeling Midt-Vestjylland

Formand Susanne Raffnsøe Dall

FORMAND: SØREN ZASTROWKIRSTINELYSTVEJ 15, 8300 ODDERE-MAIL: AARHUS@ADHD.DK

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

MIDT-ØSTJYLLAND

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

NORDJYLLAND

R E G I O N H O V E D S T A D E N

NORDSJÆLLAND

R E G I O N S J Æ L L A N D

NÆSTVED, FAKSE OG STEVNS

FacebookMeld dig ind i vores Facebook gruppe ”ADHD Nord” og følg med i hvad der sker i dit lokalområde.Læs mere på adhd.dk under lokalafdelinger, hvor du kan finde infor-mation om grupper, kurser og andre arrangementer/aktiviteter.

Venlig hilsen Bestyrelsen

FORMAND: ALEX JUNKER PEDERSENTRYVEJ 30 . 9320 HJALLERUP . TLF. 2218 0055E-MAIL: NORD@ADHD.DK

FORMAND: DORTHE NIELSENFASANVÆNGET 452, 2980 KOKKEDAL, TLF. 5299 2902E-MAIL: NORDSJAELLAND@ADHD.DK

Oplysninger om aktiviteter i ADHD-foreningen – Lokalafdeling Nordsjælland findes på www.adhd.dk - under lokalafdelinger.

Venlig hilsenDorthe Nielsen, formand

FORMAND: PIA BAKKEGAARDKORSHØJGÅRDSVEJ 10, RØNNEBÆK . 4700 NÆSTVED . TLF. 5088 9870E-MAIL: NFS@ADHD.DK

ADHD-foreningen – Lokalafdeling Næstved, Faxe, Stevns har afholdt generalforsamling, og alle bestyrelsesposter er besat. Vi er sikre på, at alle medlemmer vil kunne mærke dette. Vi har stadig brug for en hjælpende hånd til afgrænsede opgaver. ➾

39

Her kan du handle døgnet rundt:www.adhd.dkKlik på menupunktet Butik

Foredrag om lydfølsomhed• Er du lydfølsom?• Bliver du stresset af støj?• Giver det dig ro at høre musik?• Har du svært ved at høre, hvad folk siger i større forsamlinger?

Erfaringen viser, at mange mennesker med ADHD har en grad af lydfølsomhed. Lydfølsomheden kan gøre det svært at koncentrere sig i skolen og på arbejdet, hvor man let kan blive stresset, fordi man ikke automatisk kan filtrere de uvedkommende lyde fra. Sommetider kan det være så slemt, at ganske almindelige lyde, som ikke generer andre mennesker, gør ondt i ørerne.Personale fra Ordblindeklinikken, Center for Trivsel, Udvikling og Indlæringsklinikken i Hellerup, fortæller om auditiv træning, som de har mange års erfaring med, og som kan afhjælpe det problem.Tid og sted: 13. maj 2014 kl. 19.00-21.30, Futuracentret, Farimagsvej 22, 4700 Næstved.Tilmelding: nfs@adhd.dk eller via SMS på 5088 9870.Pris: Gratis for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer.

LandsmødeHusk også at du kan tilmelde dig Landsmødet den 24. maj - se medlemsbladet og læs mere på hjemmesiden.

CafemødeTirsdag den 10. juni afholder vi det sidste møde inden sommerferien.

Vi glæder os til at se jer til vores arrangementer

Venlig hilsen BestyrelsenPia Bakkegaard, formand

Onsdags-caféOnsdags-caféen er åben for alle og finder sted hver onsdag i ”D.A.M.P. Klaverets” lokale, Valdemarsgade 33, 1665 København V. Kontakt: Kristina Sandorf, fckstina@hotmail.com for yderligere oplysninger.

FacebookAlle interesserede er velkomne i vores gruppe på Facebook, hvor vi løbende orienterer om aktiviteter i Storkøbenhavn og på Bornholm og andre relevante tilbud til mennesker med ADHD. I finder os her: facebook.com/groups/adhd.storkbh

Varme hilsnerAnders Dinsen, formand

FORMAND: ANDERS DINSENESPEGÅRDSVEJ 20 A . 2880 BAGSVÆRD . TLF. 6131 3567E-MAIL: STORKBH@ADHD.DKWEB: ADHD.DK/LOKALAFDELINGER/STORKOEBENHAVN

R E G I O N H O V E D S T A D E N

STORKØBENHAVN (INCL. BORNHOLM)

R E G I O N S Y D D A N M A R K

SYDJYLLANDFORMAND: JENS PETER RAVNRISBØGE 18 . 6640 LUNDERSKOV . TLF. 2620 3081E-MAIL: SYDJYLLAND@ADHD.DK

Efter veloverstået generalforsamling er bestyrelsen nu sammensat således: Formand: Jens Peter RavnNæstformand og sekretær: Dorte Møller VistesenKasserer: Bo Dæncker.Bestyrelsesmedlemmer: Camilla Byg, Lars Mouridsen, Susan Petersen, Lotte Harders, Linda Rosenvold, Tina Lassen. ➾

41

Den nye bestyrelse er i fuld gang med planlægning af arrangementer og aktiviteter for 2014. Læs mere på hjemmesiden.

Nyhedsbrev: Tilmeld dig nyhedsbrevet via vores lokale hjemme-side – så modtager du invitationer og nyheder direkte i din inbox!

Kommende aktiviteter i ADHD-foreningen, Lokalafdeling Sydjylland:

Lær at håndtere kaos med større roOplægsholder: Chris Nunan Målgruppe: Unge og voksne med ADHD samt forældre til børn/unge med diagnosen og andre ressourcepersoner.Tid og sted: Torsdag den 1. maj 2014, kl. 19.00 – 20.30, Ribe.Yderligere informationer: se www.adhd.dk under lokalafdelinger.Pris: Gratis.Tilmelding: På mail: lhmh43@gmail.com, senest den 25. april 2014.

Netværksgrupper og caféer: Kolding: Café for unge og voksne med ADHD og cafe/netværk for forældre.Fredericia: Gruppe for forældre til børn/unge under 18 år.Formålet med grupperne er at udveksle erfaringer, ”læsse af”, få inspiration og møde andre i samme situation. Aller grupper er åbne, så du kan deltage, når du har tid og lyst. Tjek vores hjemmeside eller Facebook for tider, kontakt og yderligere information om de enkelte grupper.Har du idéer til nye grupper eller nye steder, så kontakt Dorte Vistesen på mail: mvistesen@hotmail.com Bestyrelsen hjælper gerne i gang.

Læs mere og besøg os på www.adhd.dk under lokalafdelinger/Sydjylland.

Venlig hilsen Bestyrelsen

➾

GeneralforsamlingDer blev afholdt generalforsamling den 27. februar 2014. Herefter ser bestyrelsen således ud:Formand: Niels J. Smedegaard

Bestyrelsesmedlemmer: Pia DevantierBritt GramMinna Halberg, genvalgtJoan Vedel Andersen, nyvalgtCamilla Nilsson, nyvalgt

Suppleanter:Lene Bæk Mortensen, genvalgtKarin Hauge, nyvalgt (tidl. best.)Brian Iversen, nyvalgt (tidl. best.)

Revisor: Anders Ottobrøker, genvalgt

FORMAND: NIELS J. SMEDEGAARDMIDTKOBBEL 22 . 6440 AUGUSTENBORG . TLF. 3082 6400E-MAIL: SOENDERBORG@ADHD.DK

R E G I O N S Y D D A N M A R K

SØNDERBORG

R E G I O N S Y D D A N M A R K

SØNDERJYLLAND

Bestyrelsen har længe trængt til nyt blod og ny inspiration, så på bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde de to nye medlemmer hjerteligt velkommen. Jeg vil også gerne sige tak til de afgåede og nuværende medlemmer for den store indsats hidtil.

Niels Johanneson Smedegaard

Vi arbejder løbende på nye arrangementer• Professionelle foredrag.• Fortælleaftener, hvor ”almindelige mennesker” holder foredrag

om deres oplevelser.• Medlemsaftener, hvor vi snakker om løst og fast.

Tjek ADHD-foreningen - Lokalafdeling Sønderborg på www.adhd.dk

Send din mailadresse til soenderborg@adhd.dk, så kan vi løbende sende dig invitationer til vore arrangementer. Send meget gerne forslag til nye arrangementer.

Venlig hilsen Bestyrelsen

FORMAND: LONE BECHLANSENERVEJ 1, 2. SAL . 6100 HADERSLEV . TLF. 2970 4032E-MAIL: SOENDERJYLLAND@ADHD.DK

Der er afholdt en ekstraordinær generalforsamling den 9. april 2014. Følg med på www.adhd.dk/lokalafdelinger/Sønderjylland.

Venlig hilsenBestyrelsen

UngerådVi er to unge, der har startet et ungeråd (bestyrelse for unge). Vi deltager i møderne med bestyrelsen i ADHD-foreningen – Lokal-afdeling Vestsjælland. Vi har været med til at få kontingentet for unge nedsat til kun kr. 100,- årligt. I kan møde os her: Caféen for unge med ADHD, Birkevænget 3, stuen, 4300 HolbækTid: Den 1. torsdag i hver måned kl. 19.00-21.30

Vi vil gerne: • I kontakt med andre unge som har ADHD, så vi kan dele vores

tanker med andre. • Have, at der er meget mere fokus på unge med ADHD, så vi vil

gerne ud til de unge med vores visioner. Hvis du sidder ”derude” og har noget, som du kunne tænke dig at spørge om, lave om på eller være med til at skabe noget nyt, så kan vi måske hjælpe. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at opfylde jeres forslag!

Venlig hilsenCecilie og Cecilie

R E G I O N S J Æ L L A N D

VESTSJÆLLANDFORMAND: LISBETH GAARDE KOFOEDMØLLEBÆKVEJ 5, 4560 VIGE-MAIL: INFO@ADHD-VESTSJ.DK

43

Ny cafe i KalundborgNu er der åbnet en ADHD- Café i Kalundborg for mennesker med ADHD tæt inde på livet. Kom og se om det er noget for dig.Tid: Caféen er åben den 1. mandag i hver måned kl. 19-21 - dog ingen café i juli og august.Sted: Medborgerhuset, Bredgade 32, 4400 Kalundborg. Parkering bag huset. Ligger tæt på stationen.Gratis entré - inkl. kaffe og the. Der kan købes sodavand og lidt at spise til indkøbspris.

Café StenlilleTid og sted: 2. ”hverdags-torsdag” i måneden kl. 19.00-22.00, Stenlille kulturhus, Hovedgaden 37, 4295 Stenlille.

Netværksdag• Savner du nogen at dele ADHD-bekymringer eller erfaringer med?• Ønsker du at komme i kontakt med andre i samme situation som

din egen?Så har du muligheden lørdag den 10. maj 2014 kl. 13-17 i KalundborgDagen henvender sig til voksne, forældre, bedsteforældre, partnere og andre, der har en hverdag med ADHD. Det er de fremmødtes ønsker, som sætter dagsordenen. Herefter skal netværksgrupperne som udgangspunktet være selvkørende.Det er gratis at deltage. Der vil være en let forplejning. Tilmelding: kursus@adhd-vestsj.dk

Venlig hilsen Bestyrelsen

BestyrelsenADHD-foreningen – Lokalafdeling Østsjællands bestyrelse: Formand Brian MørchNæstformand Per Bülow SørensenBestyrelsesmedlem/kasserer Greta AutrupBestyrelsesmedlem/sekretær Dorthe Sørensen Bestyrelsesmedlem Jannie Nyholm Bestyrelsesmedlem Inge Volder Bestyrelsesmedlem Janni Stofberg Suppleant Lasse Friis ChristiansenSuppleant Kenny VolderWebmaster Per Bülow Sørensen

I 2014 vil der i ADHD-foreningen – Lokalafdeling Østsjælland bl.a. være fokus på inklusion og netværksmøder. Hvis du ønsker at del-tage i en netværksgruppe bedes du sende en mail til oestsjaelland@adhd.dk Send os lidt oplysninger om, hvilken netværksgruppe du ønsker at deltage i.En netværksgruppe kunne for eksempel være: - Forældre til børn med ADHD- Forældre til unge med ADHD- Voksne med ADHDDe indledende netværksmøder vil blive afholdt i april/maj måned.

Foredrag med Jes Holtsø Kendt som bl.a. ”Børge fra Olsen-Banden” og som William Olsen fra ”Huset på Christianshavn”.Børge fra Olsen-Banden med det borgerlige navn Jes Holtsø gæster ADHD-foreningen - Lokalafdeling Østsjælland, lørdag den 26 april.Vi har den store fornøjelse at byde jer velkommen til et fantastisk foredrag med Jes Holtsø.Jes er kendt fra roller som William Olsen fra ”Huset på Christianshavn” og Børge fra Olsen-Banden. Nu e r han mest kendt for at være en af Danmarks bedste og mest anerkendte bluesmusikere.Jes Holtsø har desuden skrevet en bog, som hedder ”Verden venter”, og vil i foredraget fortælle om sit liv og sine oplevelser med misbrug og ADHD, som både han og hans to yngste drenge har.Tid: Lørdag den 26. april 2014, kl.14.00.Sted: Mødelokalet over Solrød bibliotek - Solrød Center 4, 2680 Solrød Strand.Tilmelding: Efter ”først til mølle - princippet” på mail: oestsjael-land@adhd.dk Tilmeldingsfrist: Torsdag den 24. april 2014.Pris: 50 kr. for medlemmer, 75 kr. for ikke-medlemmer.Forplejning: Der bliver serveret kaffe, te og kage.

Faste arrangementerVores velbesøgte caféaften afholdes i Roskilde.Tid: Den sidste torsdag i hver måned, kl. 19.30. Sted; Kornerups Vænge 9. (Psykinfo´s lokaler). Helgi står for caféen og hyggen. Vi glæder os til at se nye ansigter. Tilmelding ikke nødvendig.

Venlig hilsen BestyrelsenBrian Mørch, formand

Få et OK Benzinkortog tank penge til ADHD-sagen!Opret et benzinkort på www.ok.dk/ok-stoetter-sporten/ ADHD-foreningens sponsor nr. er 56 13 06.Har du brug for hjælp til oprettelsen, eller har du et eksisterende kort, du ønsker at ændre, kan du kontakte Inge Price på mail: ip@adhd.dk eller tlf. 7021 5055.

FORMAND: BRIAN MØRCHBORREVÆNGET 4 . 2680 SOLRØD STRAND . TLF. 2714 0045E-MAIL: OESTSJAELLAND@ADHD.DK

R E G I O N S J Æ L L A N D

ØSTSJÆLLAND

45

NordsjællandFormand Dorthe NielsenFasanvænget 4522980 KokkedalTlf. 5299 2902nordsjaelland@adhd.dk

Storkøbenhavn (incl. Bornholm)Formand Anders DinsenEspegårdsvej 20 A2880 BagsværdTlf. 6131 3567storkbh@adhd.dkbestyrelsen@adhdstorkbh.dk

Lolland, Guldborgsundog VordingborgFormand Chanie Susanna DybdahlKærstrupvej 14960 HolebyTlf. 6017 9454lgv@adhd.dk

Næstved, Fakse og StevnsFormand Pia BakkegaardKorshøjgårdsvej 10, Rønnebæk4700 NæstvedTlf. 5088 9870 nfs@adhd.dk

VestsjællandFormand Lisbeth Gaarde KofoedMøllebækvej 54560 Viginfo@adhd-vestsj.dk

ØstsjællandFormand Brian MørchBorrevænget 42680 Solrød StrandTlf. 2714 0045oestsjaelland@adhd.dk

FynFormand Kirsten Højsgaard FoghMargrethes Allé 45250 Odense SVTlf. 6613 2869 fyn@adhd.dk

SydjyllandFormand Jens Peter RavnRisbøge 186640 LunderskovTlf. 2620 3081sydjylland@adhd.dk

SønderborgFormand Niels J. SmedegaardMidtkobbel 226440 AugustenborgTlf. 3082 6400soenderborg@adhd.dk

SønderjyllandFormand Lone BechLansenervej 1, 2. sal6100 HaderslevTlf. 2970 4032soenderjylland@adhd.dk

Midt-VestjyllandFormand Susanne Raffnsøe DallBjertrupvej 108362 HørningTlf. 2252 8912vest@adhd.dk

Midt-ØstjyllandFormand Søren ZastrowKirstinelystvej 158300 Odderaarhus@adhd.dk

NordjyllandFormand Alex Junker PedersenTryvej 309320 HjallerupTlf. 2218 0055nord@adhd.dk

R E G I O N S J Æ L L A N D

R E G I O N H O V E D S T A D E N

R E G I O N N O R D J Y L L A N D

R E G I O N M I D T J Y L L A N D

R E G I O N S Y D D A N M A R K

L O K A L A F D E L I N G E R

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTID:Mandag, onsdag, torsdag ogfredag kl. 9-12 og 12.30-14Tirsdag 10-12 og 12.30-14

RÅDGIVNING:Socialrådgiver Kirsten Nørgaard.Tlf. 5372 9908Tirsdag kl. 14-18.30Torsdag-fredag kl. 9-14Mail: socialrdg@adhd.dk

FORÆLDRERÅDGIVNING OMBØRNS SPROGLIGE UDVIKLINGLogopædisk rådgiverCamilla NellemannTlf. 3154 0830Tirsdag kl. 20-21.30Mail: cn@adhd.dk

ADHD STÅR FORAttention Deficit HyperactivityDisorder. Diagnosen findes i det amerikanske diagnosesystem DSM-IV. ADHD indebærer, at der er afvigelser inden for områ-derne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

ADHD-FORENINGENSHOVEDBESTYRELSEJETTE MYGLEGAARDJAN HØJ SØRENSENErik JørgensenAnne Marie Geisler AndersenJenny BohrErik PedersenMaja HøjgaardAnette TroelsenDorte M. VistesenAnn Barbara BirkmandTina VaarningNiels HassAlex Junker Pedersen

ADHD-FORENINGENSFORMANDSKABFormand Jette MyglegaardE-mail: formanden@adhd.dkNæstformand Jan Høj Sørensen