9

3. Længdeprofilsberegning For at konstruere et længdeprofil genereres først et terrænprofil ud fra databaseoplysninger, som i jeres tilfælde er givet på forhånd. Derefter konstrueres det egentlige længdeprofil. Et længde-profil kan med fordel dannes på en helt ny tegning, men dette er ikke nødvendigt. Er projektet ikke så stort kan længdeprofilet indeholdes i samme tegning. Dette er for nemhedens skyld for-udsat i det følgende. Aktiver terrænprofilgenereringen ved at trykke på ”Generer terrænprofil” under ”Vej” menuen og aktiver ”Tegn Længdeprofil...”. Følgende menu dukker op:

Angiv ”Linie fra tegningen” udpeg linien i tegningen og afslut udpegningen med Return. Føl-gende menu dukker op. Hvis linien ikke fremgår af tegningen klik ved Fil og angiv ti-tabellen for projektet.

10

I er velkommen til at kigge menuerne igennem, men behøver strengt taget ikke ændre noget. Check dog, at ”Vælg ramme...” er sat op til dansk standard. Hvis I er vidende om, at der bliver meget store højdeforskelle, så bør i øge søgebredden. Tryk herefter ”Ok” og følgende vindue skulle gerne dukke op.

I ovenstående figur er Min Y rettet til –15.00 for bedre at give plads til længdeprofilet. Tryk ”Ok” igen. Punktet der skal udpeges i tegningen er længdeprofilets station 0,0 med kote 0. Længdeprofilet er nu klar til at blive konstrueret i efterfølgende figur.

11

Vælg ”Tools” under ”Vej” menuen og aktiver ”Konstruer Vertikalgeometri…”. Peg på den røde ramme, og programmet er klar. Tryk på ”K” efterfulgt af Return for at udpege det første knæk-punkt (her startpunkt). Nu kan punktet direkte udpeges eller man kan trykke ”K” for at angive en eksakt station og kote. Efter endt udpegning af de tre knækpunkter (tangentskæringer) trykkes ”A” for at afslutte. Herefter ændres radius ved først at trykke ”E” og Return for at ændre, udpeg det netop konstruerede længdeprofil, udpeg toppunkterne i længdeprofilet og tryk på ”R” for at ændre radius f.eks. til 8000, der typisk er minimumsradius hvis der ønskes stopsigte henover en bakketop. Tryk A for at afslutte. Radius kan også ændres mens længdeprofilet konstrueres. Efter ”Afslut” bliver længdeprofilet tegnet ud.

Hvis ikke tangentmarkeringerne dukker op skyldes det normalt for lidt plads til markeringerne, hvilket ikke er usædvanligt, når der tegnes i en så stor skala (1:4000) som det her er tilfældet. Vælg evt. ”R” for ramme og angiv ved at dobbeltklikke andre interessante emner såsom profil-højde og horisontalkurvatur. Se figur på næste side.

12

Tryk ”Ok” og afslut længdeprofilsprogrammet med Return, hvis resultatet er tilfredsstillende. Længdeprofilet er nu færdigt. Hvis profilet skal bruges til den videre beregning skal denne eks-porteres som *.NYL fil, hvilket igen kræver aktivering af længdeprofilet som beskrevet ovenfor, og ”S” for ekSport. Man kan også vælge objekt, hvis linieføringen er lagt ind i Quadri. Linieføring og lændeprofil skal gerne fremstå som ét objekt for systemet og det videre forløb. Derfor er det en rigtig god ide at gemme linieføringen ved hjælp af funktionen ”Lagre horisontal-linie...” under Vej menuen inden man bruger ekSport funktionen. Til gengæld kan man herefter umiddelbart tilknytte længdeprofilet til den navngivne horisontallinie. Eksport til fil vil kunne gavne ved et senere tidspunkt, hvis man f.eks. ændrer sin skala eller får nye og bedre terrændata. Man kan så blot indlæse filen igen og få det samme længdeprofil med nyt terræn eller med ny skala. Når der ovenfor står, at længdeprofilet er færdigt, er det ikke helt rigtigt. Det er en rigtig god ide, at man manuelt med AutoCAD funktioner skriver og markerer tværgående veje og bro-forløb på sin tegning. Herudover må tegningshovedet selvfølgelig ikke glemmes.

13

4. Tværsnitsberegning Tværsnitsdelen har i NovaPoint undergået en del forandringer de seneste år. De væsentlige dele for tværsnitberegningen er at angive beregningsintervallet, dvs. start og slutstation, definere en vejstandard og dimensioneringshastigheder samt beskrive en overbygning (evt. kun skitsemæs-sigt med 70cm tykkelse). Grøftedelen kan godt undlades, dog bør man medtage beregningsstop for mængder for den delstrækning, hvor der evt. skal placeres en bro. Tværsnitgenereringen kaldes ofte for Vejmodel eller VIPS, hvilket er den gamle programbeteg-nelse. Vejmodellen er i dag en integreret del af NovaPoint i Windows versionen og har sin egen lille Toolsbar. Projektet, der her benyttes som eksempel, er et andet end i den forudgående del. Rent faktisk er der tale om to forskellige, så lad jer ikke vildlede af divergerende stationeringer og lignende. Aktiver Vejmodellen og start selve tværsnitsdefinitionen ved at trykke på første ikon.

Hovedbilledet i Vejmodellen ser ud som nedenfor

14

Der indtastes start og slutstation og navnet for vejens centerlinie. Det er vigtigt at tværsnitgenere-ringen kun kan foretages, hvor der både er en linieføringsberegning og en længdeprofilsbereg-ning, således at start og slutstationen er største startstation og mindste slutstation. Disse tal kan fint kontrolleres i dette menubillede. Hvis man ender ud i en eksisterende vej, som man skal tan-gere, vil det ofte være i orden, at tage nærmeste station delelig med 20m, se ovenfor. Hvis man derimod ender ud i en rundkørsel eller et kryds, vil man skulle bruge en eksakt stationering for rundkørselens centrum eller vejens skæringspunkt. Menu-fanerne ”Generelt” og ”Terræn” kan benyttes, hvis det ønskes, men er ikke nødvendige for beregningen. ”Vejstandard” vælges, dimensioneringshastighed og ønsket hastighed skal indta-stes.

Vejstandarden skulle gerne stemme overens med jeres projekt. Normalt vælger man H2 for en almindelig landevej eller hovedlandevej. Det enkleste er nu af at gå ind i ”Værktøj” og klikke på Avanceret vejbeskrivelse. Nedenstående følger de 5 menuer under denne funktion. Der startes med kontrol af normaltværsnittet, som netop blev valgt i ovenstående menu. Hovedmål kan ænd-res her. F.eks. er det ret forskelligt hvor bred en yderrabat man vælger, her er den dog valgt til de typiske 2,5m. Næste menu igen angiver området udenfor kronekanten, dvs. grøftekonstruktion og skråninger mod terrænet. Hældningen 2:1 (2 hen 1 ned) er meget normal, dog kan man være tvunget til at lave den stejlere. Bemærk dog at almindelig jord normalt ikke kan klare skrænter, der har en stej-lere hældning end 3:2 uden at jordskred i regnvejr kan optræde.

15

16

Næste menu angiver overbygningen. Denne behøver ikke være den endelige, så hvis denne på nuværende tidspunkt ikke er beregnet, så benyt blot den foreslåede nedenfor, den vil næppe være helt ved siden af. Hvis ellers overbygningstykkelsen er nogenlunde ens, vil der kun være en ube-tydelig forskel i henhold til jordberegningen og dermed massekurven, og skal i jeres tilfælde på B3 derfor ikke laves om igen, efter at belægningen har fået sin rigtige tykkelse.

Efterfølgende beregnes hele vejens rumlige forløb ud fra det valgte normaltværsnit. Tværsnit for hver 20m beregnes og kan efterfølgende ses af

17

Herefter skal mængderne beregnes og massekurven udtegnes. Tryk på ”Model” og efterfølgende Indstillinger, idet vi lige må angive hvor broen befinder sig. Tryk på fanebladet mængdeaf-grænsning. Nedenstående menu fremkommer. Her er indtastet, at der ikke skal beregnes mæng-der fra station til Station – varierer selvfølgelig fra linieføring til linieføring.

18

Tryk OK. Gå igen ind ”Model” og tryk denne gang på ”Beregn”. Denne gang fremkommer ne-denstående menu:

Evt. kontroller de forskellige indstillinger. Aktiver beregn. Nu skulle alle jordmængder gerne være beregnet, så vi er klar til at tegne massekurven ud. Gå ind i ”Tegningsgenerator” under ”Vej” menuen. Her findes en funktion til at udtegne masse-kurven. Igen kan man gøre dette i en ny tegning for ikke at blande de forskellige tegninger. Først fremkommer nedenstående menu, som kan bruges til at bestemme tegningsopsætning for masse-diagram- og kurve. Eksperimenter lidt med udseendet

19

Som det kan ses er strækningen for broen ikke medtaget i beregningen. Farver og layout kan be-stemmes individuel. Det kan godt være lidt besværligt at få et godt resultat, så der skal nok eks-perimenteres lidt. Som beskrevet i jeres notat om tegningsmaterialet, behøver massekurven kun at vedlægges i et A3 format, som en slags figur. Det skulle spare lidt ressourcer. Det kan ofte være en fordel at vise skråningsudslaget i plantegningen. Aktiver dette ved at angi-ve skråningsudslag eller ”Tegn Vejmodel”. Gennemgå forskellige værdier, eller tryk blot tegn. Følgende fremkommer.

20

Skråningsudslaget beregnes på baggrund af terræntværsnit og normaltværsnittet, derfor fremgår broen, som blev markeret i mængdeberegningen, ikke i skråningsudslaget. Alternativt skal man tegne netop denne del i hånden for at markere, hvordan det forventes at jorden skal skråne om-kring broens søjler og øvrige fundamenter. Det vil være muligt ved at trykke på:

Og få perspektiviske tegninger frem. I har også muligheden for at foretage en sigteanalyse og si-den hen få dem tegnet ud i denne funktion. Sigteanalysen vil med stor nytte kunne vedlægges rapporten som bilag. De næste to billeder er screenshots fra denne funktion hhv. start billedet og et billede længere hen i forløbet nu med grønne linier for en OK mødesigte. Disse billeder vil i øvrigt også fint kunne benyttes som dokumentation i rapporten.

21

22

Afslutningsvis kan modellen hentes ind som 3d model i AutoCAD. Dette kan gøres ved at akti-vere 3D under Vej menuen og generere en flademodel ved hjælp af ”Tegn kvadratnetsmodel…”. Man skal dog have ret godt styr på hvilke terrændata der er aktive i databasen. Man skal også have en aktiv kvadratnetsmodel, som kun findes i terrændatabasen som aktiv terrænmodel. Man skal således generere en kvadratnetsfil *.rut under ”NovaPoint” ”Terrænmodel” og så ”Kvadrat-netsmodel…”, hvorefter 3d modellen kan genereres. Det er nu ikke altid, at man får det ønskede resultat. Se resultatet nedenfor. Bemærk at broen ikke er indlagt.

Husk nu at gøre jeres tegninger helt færdig med tegningshoved, bemærkninger og notationer og ikke mindst korrekt skala i skiftstørrelsen.