4098 brugerhåndbog bpa

56
Borgerstyret Personlig Assistanceordning i henhold til Lov om social service § 96. Brugerhåndbog BPA

Upload: silkeborg-kommune

Post on 24-Mar-2016

238 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Brugerhandbog BPA

TRANSCRIPT

Page 1: 4098 Brugerhåndbog BPA

Borgerstyret

Personlig

Assistanceordning i henhold til Lov om social service § 96.

Brugerhåndbog BPA

Page 2: 4098 Brugerhåndbog BPA

IndholdForord ..........................................3

Formålet med BPA .....................5

Generelle forhold i en BPA ........7Arbejdsleder ...........................................7Arbejdsgiver ...........................................8Kurser og rådgivning .............................8Hvem kan få en BPA? ...........................10Handicaphjælpernes arbejdsopgaver 10Husdyr ................................................... 11Udmåling af timer og ændring af din bevilling ..........................................12Revurdering af dit hjælpebehov .........14Tilsyn .....................................................14Pleje- og bistandstillæg.......................15Invaliditetsydelse .................................15Forsikringer ..........................................16

Ansættelse af handicap - hjælpere ......................................19Hvordan finder jeg nye hjælpere? ......19Ansættelsessamtale ............................20Tavshedspligt .......................................21Nøglekort ..............................................21Ansættelseskontrakter ........................22Opsigelsesvarsler ................................22Straffeattest..........................................22Vagtplaner ............................................23Vikarer ...................................................24Arbejdstidsregler .................................24Hviletid ..................................................25Fridøgn ..................................................25Hviletidsbekendtgørelsen og 24-timers vagter .................................27Regler om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid ..............................................27

Dine valgmuligheder ...............28Valgmuligheder i BPA ..........................28Hvis du selv er arbejdsgiver og Silkeborg Kommune står for lønudbetalingen ...................................29Hvis du selv er arbejdsgiver og vælger at lade en privat virksomhed stå for lønudbetalingen ...................................29Hvis du selv er arbejdsgiver og vælger selv at stå for lønudbetalingen ...........30Hvis du overgiver arbejdsgiveransvaret til en anden part ...................................30Overførsel og opsparing af timer.......32

Lønsatser mv. ..........................33Aflønning af handicaphjælpere ..........33Oversigt over lønsatser mv. ...............35

Tillæg mv. .................................37Tillæg for tjeneste på søgnehelligdage og specialdage .......37Rådighedstimer ....................................38Overarbejde/ekstra vagter/tillæg for at møde ind med kort varsel ...............38

Sygdom .....................................39

Andet fravær med fuld løn ......41Barnets 1. og 2. sygedag .....................41Barselsorlov ..........................................41

Fravær hvis du selv er arbejds-giver og Silkeborg Kommune ikke står for lønudbetalingen ........42

Fravær hvis du har overdraget arbejdsgiveransvaret til en anden part ............................................43

Andre forhold ...........................45Flytning til en anden kommune..........45Hospitalsindlæggelser, sygdom mv. .45Frakendelse af BPA ..............................45Tilskud til udgifter ved BPA ................46BPA og ophold i udlandet ..................46Merudgifter i henhold til servicelovens § 100 .............................47Boligstøtte ............................................47Personlig assistance på arbejdsmarkedet ..................................48Respirationsbistand .............................48

Arbejdsmiljø .............................49Hvis du har overgivet arbejdsgiveransvaret til en anden part ............................................50Arbejdspladsvurdering (APV) ............50Arbejdsskader ......................................51Oplæring af og kurser for handicaphjælpere ................................51Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) ....................................................52

Bilag 1: Vejledning i at udfylde indberetningsskemaer ............53

Bilag 2: Indberetningsskema ..54

Bilag 3: Fraværsmelding .........55

Page 3: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 3

ForordDenne håndbog er lavet som en hjælp til de borgere, der har fået en bevilling på en Borgerstyret Personlig Assistanceordning (BPA) i henhold til Lov om social service § 96.

Håndbogen vil kunne give dig svar på mange af de spørgsmål, du kan sidde inde med i tiden efter du er bevilget en BPA. Denne håndbog vil ikke komme nærmere ind på processen omkring ansøgning og bevilling af BPA. Når du søger om en BPA, vil du dog få udleveret en kopi af håndbogen, fordi den giver et godt billede af de mange elementer, som en BPA indeholder. Herudfra vil du have lettere ved at vurdere, om en BPA er noget for dig.

Selvom håndbogen forhåbentlig indeholder svar på mange af dine spørgsmål, vil der sandsynligvis også være mange, som du ikke finder svar på. Du kan derfor altid kontakte din rådgiver for at få råd og vejledning.

Senest reviderede udgave: 13. juni 2012.

Page 4: 4098 Brugerhåndbog BPA

4 |

Page 5: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 5

Formålet med BPAI januar 2010 blev hjælperordningerne erstattet af BPA (Borgerstyret Personlig Assistanceordning). Ved at kalde den borgerstyret sættes der fokus på og præciseres borgerens medbestemmelse i ordningen.

Det overordnede fokus med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Du, som får bevilget en BPA, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i din medbestemmelse. Ordningen kan tilpasses dine ønsker og behov, så du, trods omfattende funktionsnedsættelser, har mulighed for at få eller opretholde et selvstændigt liv, med mulighed for at deltage i samfundet på lige vilkår med alle andre borgere.

Formålet er også at skabe mulighed for sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til dig, der har et omfattende hjælpebehov.

Udgangspunktet er, at du selv er arbejdsgiver for dine hjælpere, men du har mulighed for at afgive dit arbejdsgiveransvar til en anden part og dermed blive aflastet for en lang række administrative og juridiske opgaver.

Page 6: 4098 Brugerhåndbog BPA

6 |

Page 7: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 7

Generelle forhold i en BPAArbejdslederFor at få bevilget en BPA er det en betingelse, at du kan bestride rollen som arbejdsleder. Ved arbejdsleder forstås som udgangspunkt, at du er i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som dine hjælperes daglige leder. Det betyder, at du skal kunne:

• Varetage planlægningen sammen med og for hjælperne

• Udarbejde jobbeskrivelser og jobopslag/annoncer

• Udvælge hjælpere, herunder varetage ansættelsessamtalerne

• Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne

• Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

• Sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – herunder etik som arbejdsleder

• Afholde personalemøder med hjælperne.

Du kan komme på kursus, så du har de bedste forudsætninger for at kunne varetage rollen som arbejdsleder.

Page 8: 4098 Brugerhåndbog BPA

8 |

ArbejdsgiverSom udgangspunkt indebærer arbejdsgiverrollen, at du har ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at have en BPA. Arbejdsopgaverne er:

• Ansættelse og afskedigelse af hjælperne

• Udarbejdelse af ansættelsespapirer til hjælperne

• Udbetaling af løn (opgaven kan gives til en privat virksomhed/forening, eller varetages af Silkeborg Kommune)

• Indberette skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie, barselsfond og ATP (kan overtages af Silkeborg Kommune eller en privat virksomhed/forening)

• Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger

• Gennemførelse af arbejdspladsvurderinger.

Kurser og rådgivningServicestyrelsen udbyder en række kurser, som har til formål at klæde dig på til rollen som arbejdsleder. Kurserne er gratis, og der skal kun betales for udgiften til transport.

Se venligst på Servicestyrelsens hjemmeside for mere information: www.servicestyrelsen.dk/handicap/sagsbehandling/bpa-borgerstyret-personlig-assistance/kurser-for-modtagere-af-bpa

Der er etableret en gratis rådgivningsfunktion for borgere med en BPA. Her kan du få svar på mange af de spørgsmål, der knytter sig til arbejdsgiverrollen, eksempelvis ansættelsesretlige spørgsmål, spørgsmål om arbejdsmiljø, ferielovgivning mv. Rådgivningsfunktionen har følgende web-adresse: www.bpa-arbejdsgiver.dk.

Hvis du ikke har overgivet dit arbejdsgiveransvar til en nærtstående, en privat virksomhed, eller en forening, kan du også få råd og vejledning hos din rådgiver i Handicap- og Psykiatriafdelingen.

Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til en privat virksomhed eller en forening, er det dem, der skal rådgive og vejlede dig.

Hvis du er i tvivl om, hvem der bedst kan hjælpe dig med råd og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte din rådgiver.

Page 9: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 9

Page 10: 4098 Brugerhåndbog BPA

10 |

Hvem kan få en BPA?BPA er tiltænkt de borgere, der har et massivt og sammensat hjælpebehov. Du skal have en varig og betydelig funktionsnedsættelse. Der kan være tale om mange forskellige funktionsnedsættelser. Du skal, uanset din funktionsnedsættelse, kunne fungere som arbejdsleder for dine hjælpere.

Det er ikke sikkert, at der er behov for hjælp i alle døgnets timer. Der er ingen nedre grænse for hvor mange timer man minimum skal have med hjælp, men for at få en BPA er det et krav, at dit behov for hjælp ikke kan dækkes ved hjælp af anden lovgivning, eksempelvis personlig og praktisk hjælp og en ledsageordning.

Det afgørende er, at du får mulighed for at leve så frit og selvstændigt et liv som muligt og at din hjælp tilrettelægges på en sammenhængende måde ud fra dit behov for hjælp.

Du behøver ikke at være arbejdsgiver for dine hjælpere. Den del af ansvaret kan overlades til en anden part, eksempelvis en nærtstående, en privat virksomhed eller en forening. Det kan give dig en bedre mulighed for at kunne koncentrere dig om andre ting, der er mere vigtige for dig.

Handicaphjælpernes arbejdsopgaverDet er dine handicaphjælperes opgave at få din hverdag til at fungere. Det er både de praktiske opgaver, men også de opgaver, som vedrører personlig pleje. Dine handicap hjælpere må dog ikke have større opgaver som hovedrengøring, havearbejde, malerarbejde eller andre større vedligeholdelsesopgaver. Der kan være mulighed for at søge om tilskud til nogle af opgaverne som en merudgift efter servicelovens § 100.

Du må gerne bede dine hjælpere om at rydde sne og salte, hvis de samtidig kan tage sig af deres primære opgaver, og du skal kunne tilkalde dine hjælpere, hvis du får brug for hjælp.

Det vil altid være dit ansvar, at hjælpernes arbejdsopgaver ikke er i strid med arbejds-miljø lovgivningen.

Page 11: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 11

HusdyrDine hjælpere må gerne fodre mindre husdyr som katte, hunde, fugle, kaniner mv., men rengøring af og efter dyr samt gåture med dyr er ikke omfattet af hjælpernes arbejdsopgaver. Du skal også være opmærksom på, at du ikke kan påtvinge dine hjælpere opgaver omkring dyrene, da du kan komme ud for, at du har hjælpere ansat, der ikke bryder sig om dyr.

Pasning af større dyr, som eksempelvis heste, får, geder mv., er ikke omfattet af hjælpernes arbejdsopgaver.

Page 12: 4098 Brugerhåndbog BPA

12 |

Udmåling af timer og ændring af din bevillingUdmålingen af din bevilling er sket efter, at du har haft besøg af din rådgiver. I har sammen talt om dit behov for hjælp og hvornår på døgnet, du har behovet. Din rådgiver har foretaget en individuel helhedsvurdering af dit hjælpebehov. Du vil dog kunne opleve, at du og din rådgiver kan være uenige om behovet for støtte. Hvis dette er tilfældet, kan du klage over afgørelsen.

Det kan ske, at du har behov for at ændre i din bevilling. Årsagerne kan være mange. Du er måske blevet dårligere og har brug for mere hjælp, du er flyttet sammen med en kæreste, du har brug for at være mere alene, du har fået et større ledsagelsesbehov osv.

Hvis du har behov for at ændre i din bevilling, er det vigtigt, at du kontakter din rådgiver, så I sammen kan se på det ændrede behov og det kan vurderes, hvilken betydning det har for din bevilling.

Hvis du er indlagt på sygehus i mere end 7 dage, skal du kontakte din rådgiver, da det kan få betydning for din BPA.

Selvom du har overgivet arbejdsgiveransvaret til en anden, er det vigtigt, at du kontakter din rådgiver, da rådgiveren er den eneste, der kan ændre i din bevilling. Hvis din bevilling herefter ændres, skal du selv tage kontakt til den virksomhed, forening eller anden part, der har overtaget dit arbejdsgiveransvar.

Som udgangspunkt skal dit behov for personlig og praktisk hjælp samt ledsagelse være dækket af din BPA. Du kan dog vælge at få eksempelvis hjemmeplejen til at komme om aftenen/natten, hvis du gerne vil være uden hjælpere, men er vurderet til at have behov for hjælp i løbet af aftenen/natten. Den del af hjælpen vil blive bevilget i henhold til servicelovens § 83. Du skal kontakte din rådgiver, hvis du ønsker denne mulighed. Rådgiveren vil herefter kontakte en visitator i Sundheds- og Omsorgsafdelingen, og der vil blive foretaget en vurdering af dit behov. Herefter kan den nødvendige hjælp blive sat i gang.

Page 13: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 13

Page 14: 4098 Brugerhåndbog BPA

14 |

Revurdering af dit hjælpebehovRådgiveren aftaler med dig, hvordan du får den hjælp, som du har brug for, og hvor tit det er nødvendigt at se på dit hjælpebehov. Hyppigheden aftales individuelt.

Hvis din BPA har fungeret på en god og stabil måde i flere år, kan revurderingen eksempel vis klares over en telefonsamtale.

På samme måde kan der være behov for jævnlig kontakt, hvis din ordning er ny og dit behov for hjælp usikkert. Hvis du lider af en fremadskridende lidelse, kan det også gøre, at dit hjælpebehov ændrer sig.

Din bevilling kan altid revurderes, hvis der opstår behov for det. Du skal kontakte din rådgiver, hvis det er nødvendigt.

Revurderingen omfatter din bevilling af hjælp, altså hvor mange timer du er bevilget, og om du fortsat er berettiget til BPA.

Hvis du har overgivet arbejdsgiveransvaret til en anden part, er det fortsat din rådgiver, som skal sikre, at din bevilling dækker dine behov. Det er rådgiveren, du skal kontakte, hvis du ønsker at få revurderet din bevilling før tid.

TilsynRegelmæssigt og mindst en gang årligt skal det sikres, at din BPA fungerer efter hensigten.

Formålet med tilsynet er at sikre, at du får den hjælp, der var hensigten med ordningen, men også om du fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp i form af BPA. Din evne som arbejdsleder/arbejdsgiver skal også vurderes samt hvordan du i praksis fungerer som arbejdsleder/arbejdsgiver. Dette gøres ved, at du og rådgiveren tager en samtale om hele din BPA, og hvordan du oplever det at have en BPA i det hele taget.

Tilsynet skal også vurdere, om du tilrettelægger og dine hjælpere udfører arbejdet på en tilfredsstillende måde, og hvorvidt der er andre forhold, eksempelvis hyppige hjælperskift eller forhold omkring arbejdsmiljøet, der giver anledning til en særlig indsats. Denne indsats kan eksempelvis være tilbud om kurser angående arbejdsgiver/arbejdslederrollen og opgaver mv.

Page 15: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 15

Under tilsynet vil rådgiveren blandt andet se på, hvornår du sidst har foretaget en arbejdspladsvurdering, gennemført MUS-samtaler, gennemgået regnskab mv.

Pleje- og bistandstillægHvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003 og har behov for en BPA, vil det være meget almindeligt, at du også er tilkendt enten bistands- eller plejetillæg. Som ud-gangspunkt skal din BPA dække alle dine behov for pleje og omsorg. Bistands- og plejetil-lægget blev ligeledes tilkendt dig med det formål at dække dine behov for pleje og omsorg.

Ved bevilling af BPA skal det derfor vurderes, om og i hvilket omfang din bevilling skal nedsættes som følge af, at du også har et bistands- eller plejetillæg.

Du skal tale med din rådgiver, da det er meget individuelt, hvilken afgørelse, der skal træffes i forhold til bistands- og plejetillæg.

InvaliditetsydelseHvis du er tilkendt invaliditetsydelse, kan du beholde den selvom du får bevilget BPA. Der må ikke ske modregning i denne ydelse.

Page 16: 4098 Brugerhåndbog BPA

16 |

ForsikringerSom arbejdsgiver er du forpligtet til at tegne forskellige forsikringer. Udgiften til for-sikringerne dækkes af Silkeborg Kommune.

Du kan kun få dækket udgifterne til den billigste forsikring, men det står dig naturligvis frit for, hvilket forsikringsselskab, du vælger.

Du skal tegne forsikring mod arbejdsulykker og skal tilslutte dig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Som modtager af en BPA er du forpligtet til at have de til-strækkelige forsikringer, herunder mod arbejdsskade, og rejseforsikringer ved rejser i udlandet.

Som arbejdsgiver er du erstatningsansvarlig for skader, der skyldes hjælperens ufor svarlige adfærd i forbindelse med arbejdets udførelse. Derfor kan det være en god ide, at du sikrer, at du har tegnet en forsikring, der dækker dette ansvar (en erhvervsansvarsforsikring).

Det er normalt ikke muligt at forsikre sig mod skader, som hjælperen forvolder mod dine ting i hjemmet. Forsikringen dækker kun, hvis hjælperen kommer til at ødelægge ting uden for hjemmet, eksempelvis når hjælperen er ude at handle for dig.

Silkeborg Kommune kan heller ikke dække skader, som hjælperen forvolder mod dine ting.

Hvis din ægtefælle er ansat som hjælper for dig, skal du være opmærksom på, at din ægtefælle ikke kan forsikres mod arbejdsskade. I stedet skal der tegnes en heltidsulykkesforsikring. Du kan kontakte dit forsikringsselskab for flere oplysninger.

Du skal selv tage kontakt til et forsikringsselskab.

Hvis du har overdraget arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed eller en forening, kan virksomheden eller foreningen tegne forsikringerne i dit navn. Ansvaret for, at forpligtelserne er opfyldt ligger dog fortsat hos dig.

Silkeborg Kommune dækker udgifterne, dog maksimalt svarende til markedets laveste pris.

Page 17: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 17

Page 18: 4098 Brugerhåndbog BPA

18 |

Page 19: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 19

Ansættelse af handicaphjælpereHvordan finder jeg nye hjælpere?Du er selv ansvarlig for at søge efter og udvælge dine hjælpere.

De mest almindelige måder at finde nye hjælpere på, er gennem:

• Privat netværk.

• Forskellige organisationer, som tilbyder at varetage BPA. Du kan finde forskellige udbydere på internettet.

• Det lokale jobcenter.

Du har mulighed for at annoncere i aviser, på nettet eller ved opslag på uddannelsesinstitutioner. Der findes endvidere forskellige jobbanker på nettet.

Det er hensigten, at du selv skal sørge for at annoncere efter nye hjælpere, men din rådgiver vil naturligvis være behjælpelig i opstartsfasen.

Du vil få dækket udgifterne til annoncering i rimeligt omfang. Du skal kontakte din rådgiver, inden du annoncerer.

Vær opmærksom på, at Silkeborg Kommune ikke yder tilskud til ansættelse af personer under 18 år.

Page 20: 4098 Brugerhåndbog BPA

20 |

AnsættelsessamtaleNår du har fundet ansøgerne til din ledige stilling, kan du indkalde dem til samtale pr. brev eller e-mail. Du kan også ringe og indkalde dem. Fordelen vil være, at du kan danne dig et indtryk af ansøgeren allerede i den forbindelse.

Du bestemmer selv formen på dine ansættelsessamtaler, men de kan indeholde følgende:

• Fortæl, hvad en BPA indeholder. Du kan tage udgangspunkt i dit eget liv.

• Fortæl lidt om dig selv og dine interesser, evt. om dit arbejde, dit hjælpebehov og naturligvis også dit handicap.

• Få ansøgeren til at fortælle lidt om sig selv, herunder hvad ansøgeren er god og mindre god til. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om ansøgeren passer ind i din hjælpergruppe.

• Tal om gensidige forventninger til jobbet, herunder årsagen til, at ansøgeren søger jobbet.

Page 21: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 21

• Hvilken rolle skal ansøgeren have i dit liv? Vil du have en usynlig hjælper, en ven eller noget midt imellem? Det er vigtigt, at du gør dig disse overvejelser inden samtalen og fortæller det til ansøgeren, så der ikke opstår misforståelser efterfølgende.

• Tidshorisont. Har ansøgeren planer om en kortvarig eller længerevarende ansættelse? Det kan tage lang tid at sætte en ny hjælper ind i arbejdet, så det er ikke uvæsentligt at kende lidt til hjælperens overvejelser.

• Fortæl lidt om de anderledes arbejdsforhold, der er ved at arbejde i en andens hjem, eksempelvis det, at arbejde uden kolleger.

• Orientering om lønforhold.

• Prøv at fornemme om der er god kemi imellem jer. Hvis ikke, så skal du ikke gå på kompromis. Ansæt en anden ansøger.

TavshedspligtUnder ansættelsessamtalen er det meget vigtigt, at du oplyser om, at dine hjælpere er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten vedrører dine personlige og økonomiske forhold, herunder oplysninger om dine familieforhold og helbredsmæssige forhold. Det er vigtigt, at hjælperne får at vide, at tavshedspligten ikke ophører, selvom hjælperen stopper med at arbejde for dig.

Dog skal du være opmærksom på, at tavshedspligten ikke gælder, hvis hjælperen har pligt til at give oplysninger efter anden lovgivning. Det kunne eksempelvis være angående børns mistrivsel.

NøglekortHvis du udleverer en husnøgle til dine hjælpere, kan det være en fordel for dig, at hjælperne underskriver en erklæring på, at de har modtaget nøglen. Husk at få nøglen igen, når hjælperen stopper sit ansættelsesforhold.

Page 22: 4098 Brugerhåndbog BPA

22 |

AnsættelseskontrakterEr du selv arbejdsgiver, er det dit ansvar, at dine ansættelseskontrakter overholder de minimumskrav, der er til en kontrakt. På www.bpa-arbejdsgiver.dk kan du finde forslag til en kontrakt.

Du skal altid informere Silkeborg kommune, når der sker ændringer omkring dine hjælpere, det vil sige nyansættelser og fratrædelser. Din økonomiske ramme er blandt andet beregnet ud fra, hvor lang tid dine hjælpere har været ansat, om de har optjent ret til pension osv. Hvis du har fået et højere tilskud, end du er berettiget til, skal du betale pengene tilbage til Silkeborg Kommune.

Det er ikke nødvendigt, at hjælperne afleverer skattekort. Oplysningerne hentes automatisk hos SKAT.

OpsigelsesvarslerFølgende opsigelsesvarsler er gældende jf. det politisk besluttede serviceniveau:

Anciennitet: Arbejdsgiver: Medarbejder:

0-14 dage dag til dag dag til dag

14 dage – 3 mdr. 7 dage 7 dage

3 mdr. – 1 år 14 dage 14 dage

Over 1 år 1 md. 14 dage

Du har mulighed for selv at aftale længere varsler med dine hjælpere, men vi gør opmærksom på, at du selv skal afholde eventuelle øgede udgifter i forbindelse med dette.

StraffeattestVi anbefaler, at du anmoder nye hjælpere om en privat straffeattest. Hjælperen skal selv indhente den private straffeattest hos politiet. Det er nok med den private straffeattest, som angiver om der er noteret strafbare forhold inden for de sidste 5 år.

Page 23: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 23

VagtplanerDu skal sørge for at sikre, at du har tilstrækkeligt med ansatte til, at du kan overholde arbejdstidsregler mv.

Hvor mange ansatte, du bør have, afhænger selvfølgelig af, hvor mange timers støtte du er bevilget.

Har du døgndækning, skal du som minimum have fem hjælpere ansat + tilstrækkeligt med vikarer.

Du skal lægge en vagtplan, så både du og hjælperne ved, hvem der skal være på vagt på hvilke dage og i hvilke tidsrum.

Page 24: 4098 Brugerhåndbog BPA

24 |

Vagtplanen skal laves i god tid, det vil sige med mindst en måneds varsel. Det vil være en fordel, hvis du laver vagtplanen i samarbejde med dine hjælpere. Det vil også være en fordel med rullende vagter, så der ikke skal laves for mange ændringer fra måned til måned.

Hvis du har valgt, at Silkeborg Kommune skal udbetale lønnen til dine hjælpere, skal Handicap- og Psykiatriafdelingen have en kopi af vagtplanen.

VikarerDet er dit ansvar, at der er ansat tilstrækkeligt med personale til at dække alle vagter hos dig. Dette inkluderer også vikarer. Hvis du har behov for vikarer pga. sygdom hos dit faste personale, kan du efter regning få dækket lønudgifterne til en vikar. Du vil som regel kun få dækket udgifter svarende til det, du sædvanligvis får udbetalt til samme vagt. Du kan undtagelsesvis komme ud for, at hverken faste vikarer eller fast personale kan afløse ved sygdom. Du skal, så vidt det er muligt, kontakte din rådgiver inden du laver en aftale med et vikarbureau, da du ellers ikke kan være sikker på, at du kan du få dækket differencen, hvis du vælger en dyrere løsning. Din rådgiver vil blandt andet se på, om du har tilstrækkelig med vikarer tilknyttet.

ArbejdstidsreglerSom arbejdsgiver/arbejdsleder skal du være opmærksom på de arbejdsmiljøretlige regler om arbejdstid, når du laver aftaler med dine hjælpere om, hvornår og hvor længe de skal arbejde. De arbejdsmiljøretlige regler om arbejdstid omfatter reglerne i arbejdsmiljøloven, arbejdstidsdirektivloven samt bekendtgørelser mv.

Page 25: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 25

HviletidSom arbejdsleder/arbejdsgiver skal du sørge for, at arbejdstiden bliver tilrettelagt således, at dine hjælpere får en hvilepause på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Hviletiden på 11 timer beregner du i forhold til det tidspunkt, hvor medarbejderen afslutter sin vagt.

Eksempel:

Hvis din hjælper afslutter sin vagt mandag aften kl. 21, kan pågældende tidligst begynde næste vagt tirsdag morgen kl. 8. Så har hjælperen haft en hvileperiode på 11 timer, før denne møder ind igen.

FridøgnHjælperne skal have et ugentligt fridøgn inden for en 7-dages periode. Fridøgnet skal placeres, så det ligger i tilslutning til en daglig hvileperiode. Det vil sige, at du som arbejdsgiver/arbejdsleder skal sørge for, at dine hjælpere i løbet af en uge også har en samlet hvileperiode på 35 timer (11 + 24 timer). Fridøgnet skal så vidt muligt falde på søndage, men kan dog også falde på hverdage.

Page 26: 4098 Brugerhåndbog BPA

26 |

Page 27: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 27

Hviletidsbekendtgørelsen og 24-timers vagter Hvis du har behov for døgnpleje, skal du være særlig opmærksom på, at EU-domstolen har vurderet, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som hvileperiode. Det betyder, at selv om dine hjælpere også har inaktiv tid under en vagt, hvilket vil sige tid, hvor den pågældende eksempelvis har mulighed for at hvile sig, så er det bestemt, at det er en del af det at have rådighedsvagt, og det anses for arbejdstid.

Du skal sørge for at have en vagtplan, der overholder, at flere hjælpere afløser hinanden i løbet af døgnet, så du kan overholde reglerne om hviletid.

Du kan ikke indgå aftale med dine hjælpere om 24-timers vagter, da det strider mod hvile tidsbekendtgørelsen. Selvom hviletidsbekendtgørelsen indeholder regler, efter hvilke det under særlige omstændigheder er muligt at fravige reglerne i arbejds miljølov-givningen omkring hviletid mv., kan man som privatperson ikke indgå sådanne aftaler. Det er kun muligt for en arbejdsgiverpart og en lønmodtagerorganisation, og aftalen skal godkendes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Regler om gennemsnitlig ugentlig arbejdstidArbejdstidsloven er gældende for alle arbejdsforhold i en BPA. Det følger af arbejds tids-direktivloven, at en medarbejder i løbet af en 7-døgns periode ikke må have en gen-nem snitlig ugentlig arbejdstid, der overstiger 48 timer, og det er inklusiv overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en periode på fire måneder. Perioder med betalt ferie og perioder med sygefravær medtages ikke i beregningen af gennemsnittet.

Derudover må den normale arbejdstid for natarbejdere højst udgøre 8 timer pr. periode på 24 timer. Natarbejdere er de hjælpere, der udfører mindst 3 timer af sin daglige arbejdstid i natperioden (kl. 22-05), eller en hjælper, der udfører natarbejde i mindst 300 timer inden for en periode på 12 måneder.

Page 28: 4098 Brugerhåndbog BPA

28 |

Dine valgmulighederValgmuligheder i BPA:• Du er selv arbejdsgiver, men Silkeborg Kommune står for lønudbetalingen. Du har det

juridiske ansvar i arbejdsretlig forstand. Du kan ikke få løn for dit arbejde.

• Du er selv arbejdsgiver, men vælger at lade en privat virksomhed/forening stå for lønudbetalingen. Du har fortsat det juridiske ansvar i arbejdsretlig forstand. Du får 1.673 kr. pr. ansat pr. år til dækning af udgifterne til lønadministration. Du kan ikke få løn for dit arbejde.

• Du er selv arbejdsgiver og vælger selv at stå for lønudbetalingen. Du får 1.673 kr. pr. ansat pr. år til dækning af udgifterne til lønadministration. Du kan ikke få løn for dit arbejde.

• Du overgiver arbejdsgiveransvaret til en anden part. Den anden part (det kan være en nærtstående, eksempelvis ægtefælle, forældre eller børn, en forening eller en privat virksomhed) overtager arbejdsgiveransvaret og de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver. De overtager også det juridiske ansvar i arbejdsretlig forstand. Du skal fortsat være arbejdsleder for dine hjælpere. Hvis du vælger en nærtstående til at stå for opgaverne, kan den pågældende ikke blive aflønnet for sit arbejde. Overlader du arbejdsgiveransvaret til en forening eller en privat virksomhed vil de som udgangspunkt få 6,37 kr. pr. udmålt time i arbejdsgiverbidrag.

Page 29: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 29

Hvis du selv er arbejdsgiver og Silkeborg Kommune står for lønudbetalingenHandicap- og Psykiatriafdelingen laver en sammentælling af dine forbrugte timer, og du vil til enhver tid kunne få en kopi af opgørelsen.

En gang årligt laves et regnskab over bevilgede, forbrugte og uforbrugte timer.

Hvis du selv er arbejdsgiver og vælger at lade en privat virksomhed stå for lønudbetalingenDu vil få en oversigt over den økonomiske ramme i din bevilling af din rådgiver. Den økonomiske ramme er lavet ud fra de samme oplysninger om lønsatser, tillæg mv., som du kan finde i denne håndbog. Du aftaler selv løn- og ansættelsesvilkår med dine hjælpere, herunder tillæg mv.

Du hæfter selv for overskridelser af din økonomiske ramme, medmindre du har aftalt andet med din rådgiver.

Erhvervskonto:

Du skal oprette en separat bankkonto til din BPA. Du vil modtage det månedlige tilskud forud.

Du skal selv betale alle udgifter, der vedrører hjælpernes løn, direkte fra erhvervskontoen. Det vil sige alle de udgifter, der er medregnet i beregningen.

Ved bevægelser på kontoen anføres så mange oplysninger som muligt om ind- eller udbetalingen (art, modtager, periode, mv.).

Der må ikke ske overførsel til/fra dine private konti, og der må ikke være udbetalinger, der vedrører andet end din BPA, som er udgifter til lønninger, skat, ferie, barselsfond, ATP, forsikringer mv.

Page 30: 4098 Brugerhåndbog BPA

30 |

Hvis du selv er arbejdsgiver og vælger selv at stå for lønudbetalingenDe samme regler gælder som hvis du selv er arbejdsgiver og vælger at lade en privat virksomhed for lønudbetalingen. Se derfor ovenstående afsnit.

Hvis du overgiver arbejdsgiveransvaret til en anden partNår du vælger at overgive arbejdsgiveransvaret til en forening, en privat virksomhed eller en nærtstående, skal du indgå en aftale med den pågældende part og dig selv (en kontrakt).

Der er forskellige ting, aftalen bør indeholde:

• En beskrivelse af de opgaver, som skal udføres hos dig

• Hvordan de forskellige opgaver bliver leveret hos dig

• Om der er behov for særlige kvalifikationer hos de hjælpere, der er ansat hos dig

• Oversigt over, hvad det koster, regnskab mv.

• Arbejdsgiverens forpligtelser i forbindelse med fastsættelse af opsigelsesvarsel af aftalen

• Om der er behov for arbejdsredskaber i hjemmet for at arbejdet kan foregå på en forsvarlig måde

• Vikardækning

Det er dig selv, der skal tage kontakt til den anden part.

Det er vigtigt, at du ikke forpligter dig økonomisk ud over den ramme, din bevilling er på. Du kommer selv til at hæfte for eventuelle overskridelser af bevillingen. Du skal sørge for, at den anden part får en kopi af din bevilling, så den pågældende part kan se, hvordan din bevilling er sammensat med hensyn til fordeling af timer mv.

Inden du tager kontakt til den anden part, anbefaler vi derfor, at du tager kontakt til din rådgiver, som kan give dig en opdateret og gældende orientering om lønrammen.

Du kan komme ud for, at en forening eller en privat virksomhed er tilknyttet en anden overenskomst, som aflønner deres ansatte hjælpere højere. Hvis det er tilfældet, må I forsøge at nå til enighed. Du skal huske på, at du ikke har mulighed for at bevæge dig uden for den lønramme, Silkeborg Kommune har sat.

Page 31: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 31

Hvis I ikke når til enighed, kan den yderste konsekvens være, at du ikke kan tegne kontrakt på den pågældende part.

Der vil som minimum være en frist på løbende måned + 30 dage, inden en aftale om skift til ekstern arbejdsgiver træder i kraft.

Afregningen mellem den anden part og Silkeborg Kommune går uden om dig. Denne afregning vedrører den rent administrative del af udgiften. Overførslen af tilskuddet sker normalt med en måneds varsel fra udgangen af den måned, hvor aftalen er indgået. Hvis du og den anden part er enige om det, kan overførslen ske på et senere tidspunkt.

Hvis du har indgået en kontrakt, der overskrider din bevillingsmæssige ramme, hæfter du selv for den del af udgiften, overskridelsen lyder på.

Foreningen eller den private virksomhed skal udarbejde et regnskab en gang årligt. Regn skabet skal blandt andet indeholde oplysninger om forbrugte og uforbrugte timer. Du vil blive bedt om at berigtige de oplysninger, den anden part giver Silkeborg Kommu-ne, hvis Silkeborg Kommune finder grund til at stille spørgsmål ved foreningen eller den private virksomheds oplysninger. Du vil ligeledes blive bedt om at berigtige oplysninger om sygdom og personalemøder.

Regnskabet for det foregående år skal være Silkeborg Kommune i hænde senest 1. marts.

Page 32: 4098 Brugerhåndbog BPA

32 |

Overførsel og opsparing af timerMed din bevilling vil du få en oversigt over, hvor mange timer du er bevilget årligt.

Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at opgøre og afregne uforbrugte timer mere end én gang årligt, da det vil kunne begrænse den nødvendige fleksibilitet i ordningen.

Du kan indgå en aftale med din rådgiver om, at uforbrugte timer overføres til det efterfølgende år og anvendes efter nærmere aftale.

Der skal være tale om planlagt opsparing med et konkret formål, eksempelvis ferie, kurser, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende.

Du skal indsende ansøgning om overførsel af timer til din rådgiver.

Hvis Handicap- og Psykiatriafdelingen ikke har modtaget ansøgning om overførsel af timer inden den 15. december, vil timeregnskabet blive nulstillet pr. 1. januar.

Tilskud, der ikke er brugt til de formål, der er nævnt i servicelovens § 96, vil blive krævet tilbagebetalt. Det vil sige, at i det omfang der er forbrugt væsentligt færre timer, end der er bevilget, skal tilskuddet betales tilbage, eller hvis du har brugt pengene til andet end din BPA.

Page 33: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 33

Lønsatser mv. Aflønning af handicaphjælpereGrundløn: Trin 11 som pr. januar 2012 udgør 114,14 kr. i timen. Timelønnen reguleres løbende, når der er lønstigninger inden for det offentlige område.

Kvalifikationsløn: Der ydes et løntrin efter tre års ansættelse.

Hjælpere, der allerede er indplaceret på løntrin 13, bibeholder deres nuværende løn og vil ikke kunne stige yderligere.

Funktionsløn: Der kan i ganske særlige tilfælde ydes funktionsløn til særlige opgaver. Det skal fremgå af din bevilling, at der er tale om særlige opgaver, der ikke er omfattet af det almindelige arbejde for en handicaphjælper. Det kunne eksempelvis være, at du havde behov for personale med særlige kvalifikationer (eksempelvis en sygeplejerske). Funktionslønnen vil altid være individuel.

Pension: Efter et års ansættelse ydes der pensionsordning med 12,6 %. Hjælperen skal have haft mindst 416 timer, svarende til 8 timer ugentligt, for at få en pensionsordning.

Hvis Silkeborg Kommune udbetaler lønnen for dig, skal Pensam benyttes som pensionskasse. Årsagen er, at mange af de private pensionsselskaber ikke vil modtage ansatte i BPA-ordninger, når det er det offentlige, der betaler.

Hvis du selv udbetaler lønnen, skal du selv undersøge hvilke selskaber, der vil tage dine hjælpere. Hvis du har overdraget arbejdsgiveransvaret til en virksomhed eller en forening, sørger de for pensionsordningen.

Der skal altid laves en aftale mellem dig som arbejdsgiver, Pensam og Silkeborg Kommune, inden der kan iværksættes en pensionsordning.

Page 34: 4098 Brugerhåndbog BPA

34 |

Page 35: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 35

Oversigt over lønsatser mv. Pr. 1. januar 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Takst pr. time

Grundløn løntrin 11 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114,14 kr.

Tillæg alle dage mellem kl. 17 og 23 (28%) . . . . . . . . . . 31,96 kr.

Tillæg alle dage mellem kl. 23 og 06 (31,5%) . . . . . . . . 35,95 kr.

Tillæg lørdage mellem kl. 11 og 24 (28%) . . . . . . . . . . . 31,96 kr.

Tillæg søn- og helligdage mellem kl. 00 og 24 (50%) . 57,20 kr.

Rådighedsvagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85,68 kr.

Hvis du har valgt, at Silkeborg Kommune skal stå for din lønudbetaling, skal du anvende de lønindberetningsskemaer, du får udleveret af din rådgiver (bilag 2). Du er velkommen til at kopiere skemaet, men du kan også kontakte din rådgiver, hvis du mangler indberetningsskemaer.

Du skal sende indberetningsskemaerne til Handicap- og Psykiatriafdelingen, Søvej 1, 8600 Silkeborg – aldrig direkte til Organisation og Personale. Hvis du ønsker det, kan du sende indberetningsskemaet elektronisk via www.borger.dk eller e-boks att.: Handicap- og Psykiatriafdelingen. Det kræver, at du har enten digital signatur eller Nem-Id. Du skal sende alle indberetningsskemaer samlet. Du skal huske, at du skal underskrive indberetningsskemaerne. Hvis du sender dem elektronisk betyder det, at de skal scannes ind efter underskrift og sendes i underskrevet stand.

Det er dit ansvar, at indberetningsskemaet er udfyldt korrekt og i overensstemmelse med vagtplanen. Du skal altid tjekke indberetningsskemaet grundigt, inden du sender dem.

Hvis indberetningsskemaet ikke er udfyldt korrekt, kan det få den konsekvens, at lønnen ikke bliver udbetalt til tiden.

Hvis der er gentagne fejl i indberetningsskemaerne, skal du også huske på, at det kan skyldes, at du kan have svært ved at klare rollen som arbejdsleder. Som arbejdsleder har du ansvaret for at give rigtige instruktioner mv. til dine hjælpere.

Page 36: 4098 Brugerhåndbog BPA

36 |

Hvis du forbruger flere timer, end der er bevilget pr. år uden aftale med din rådgiver, vil det få den konsekvens, at der ikke bliver udbetalt løn til hjælperne (og at du dermed selv må udbetale lønnen).

I denne håndbog er der vedlagt en vejledning i at udfylde indberetningsskemaerne (bilag 1). Du er altid velkommen til at kontakte administrationen i Handicap- og Psykiatriafdelingen, hvis du har brug for vejledning i at udfylde skemaerne.

Page 37: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 37

Tillæg mv.Tillæg for tjeneste på søgnehelligdage og specialdageSøgnehelligdage (hele dagen) er følgende dage:

• 1. januar• Skærtorsdag• Langfredag• 2. påskedag• Store Bededag• Kristi Himmelfartsdag• 2. pinsedag• 1. og 2. juledag

Søgnehelligdage aflønnes med almindelig løn + søndagstillæg. Søndagstillægget udgør 50% af timelønnen.

Tillæg for søgnehelligdag udbetales ikke, hvis helligdagen falder på en søndag, så udbetales der blot søndagstillæg.

Specialdage er følgende dage:

• 1. maj. Aflønnes som en søndag fra kl. 12.00-24.00.

• Grundlovsdag. Aflønnes som en søndag fra kl. 12.00-24.00.

• Juleaften. Aflønnes som en søndag fra kl. 07.00-24.00.

• Nytårsaften. Aflønnes som en søndag fra kl. 12.00-24.00.

Page 38: 4098 Brugerhåndbog BPA

38 |

RådighedstimerRådighedstimer er timer, hvor din hjælper er til rådighed, men ikke udfører konkrete arbejdsopgaver. Det kan være om natten, hvor hjælperne skal kunne tilkaldes, hvis du får behov for hjælp.

Der kan kun gives rådighedstimer i ganske særlige tilfælde. Det skal fremgå af din bevilling, om du har rådighedstimer.

Overarbejde/ekstra vagter/tillæg for at møde ind med kort varselDer gives ikke særlig overarbejdsbetaling/tillæg for ekstra vagter eller for at møde ind med kort varsel.

Page 39: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 39

SygdomDu skal udfylde og indsende en fraværsblanket til Handicap- og Psykiatriafdelingen på dine hjælpere på 1. sygedag (bilag 3). Du kan også finde den på Silkeborg Kommunes hjemmeside under Handicap- og Psykiatriafdelingen. Du kan vælge at sende fraværsblanketten elektronisk med sikker post via www.borger.dk eller e-boks. Du skal også huske at raskmelde din hjælper til Handicap- og Psykiatriafdelingen.

Fraværsblanketten er den generelle for hele Silkeborg Kommune, men du skal kun bruge den i forhold til sygdom og barns 1. og 2. sygedag.

Dine hjælpere har som udgangspunkt krav på løn under sygdom efter 8 ugers ansættelse og minimum 74 timers arbejde inden for de seneste 8 uger.

Hvis hjælperen bliver syg i løbet af de første 8 ugers ansættelse, har hjælperen ikke krav på løn under sygdom, men skal søge om sygedagpenge. For at få sygedagpenge skal sygefraværet anmeldes til hjælperens bopælskommune.

Timerne registreres som sygetimer. Dine hjælpere har krav på de tillæg, som den planlagte vagt ville have udløst, og derfor skal eventuelle tillæg også registreres.

Hvis sygdommen forventes at vare mere end 30 dage, skal du kontakte Handicap- og Psykiatriafdelingen senest ved den 28. sygedag, da der skal søges om refusion for den udbetalte løn. Hvis du overskrider fristen på 28 dage, og Handicap- og Psykiatriafdelingen mister retten til refusion, vil den tabte refusion blive modregnet i dit tilskud.

Page 40: 4098 Brugerhåndbog BPA

40 |

Page 41: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 41

Andet fravær med fuld lønBarnets 1. og 2. sygedagDine hjælpere har mulighed for barnets 1. og 2. sygedag i fornødent omfang, hvis det er foreneligt med din vagtplan. I fornødent omfang vil sige indtil hjælperen kan finde en anden til at passe barnet. Du kan godt stille krav om, at det er hjælperen, der skal finde vikar, ellers er det ikke foreneligt med tjenesten. Du kan endvidere sige nej til at give tjenestefri. Du skal indberette fraværet på fraværsblanketten.

BarselsorlovHvis en hjælper skal have barselsorlov, skal du sende en kopi af vandrejournal/ adoptionspapirer eller sygefraværsblanket med faderorlov til Handicap- og Psykiatriafdelingen.

Page 42: 4098 Brugerhåndbog BPA

42 |

Fravær hvis du selv er arbejds-giver og Silkeborg Kommune ikke står for lønudbetalingen Du kan efter regning få dækket dine udgifter til løn under sygdom og barnets 1. og 2. sygedag. Der gælder de samme regler for sygedagpenge, som hvis Silkeborg Kommune står for lønudbetalingen. Det er dit ansvar, at reglerne er overholdt og at der bliver søgt om dagpengerefusion.

For at få dækket udgifterne skal du benytte Silkeborg Kommunes sygefraværs blanketter. Du kan vælge at sende både sygemelding og raskmelding på samme tid, men kan også vælge at sende dem separat, hvis sygeperioden er længerevarende.

På samme måde skal vi have en kopi af vandrejournal/adoptionspapirer eller oplysninger om fædreorlov, og vi skal have at vide, hvor længe hjælperen har barselorlov.

Page 43: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 43

Fravær hvis du har overdraget arbejdsgiveransvaret til en anden partHvis du har overdraget arbejdsgiveransvaret til en anden part, er det den pågældende part, der skal sørge for lønudbetalinger mv.

Der vil efter regning blive dækket udgifter til løn under sygdom og barnets 1. og 2. sygedag.

En del af tilsynet med ordningen vil være at kontrollere, at dine oplysninger om sygedage og andet fravær stemmer overens med det, foreningen eller den private virksomhed har sendt regning på. Derfor skal du kunne komme med oplysninger om, hvor mange sygedage og andre fraværsdage dine hjælpere har haft på forlangende.

Page 44: 4098 Brugerhåndbog BPA

44 |

Page 45: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 45

Andre forholdFlytning til en anden kommuneHvis du flytter fra Silkeborg Kommune, er du garanteret, at din BPA fungerer uændret, indtil din nye kommune har truffet afgørelse.

Denne garanti betyder, at Silkeborg Kommune fortsat dækker lønudgifterne, indtil den nye kommune har truffet en afgørelse. I langt de fleste tilfælde, træffer den nye kommune afgørelse om, at din BPA skal fortsætte uændret.

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være forskel på afgørelser om BPA fra kommune til kommune. Den nye kommune er ikke forpligtet til at træffe samme afgørelse som Silkeborg Kommune.

Hospitalsindlæggelser, sygdom mv.Ved ændringer i din situation, hospitalsindlæggelser over 7 dage eller forværring af dit funktionsniveau er det vigtigt, at du kontakter din rådgiver, da det kan få betydning for din bevilling.

Frakendelse af BPAI nogle tilfælde kan det være nødvendigt at frakende en BPA. Det kan være, at du selv har dette ønske, men der kan også være andre årsager, eksempelvis at du ikke kan være arbejdsleder mere.

Page 46: 4098 Brugerhåndbog BPA

46 |

Frakendelse sker i samarbejde med dig, men det er Handicap- og Psykiatriafdelingen, der træffer afgørelsen – også selv om du ikke er enig. Der vil blive lavet en handleplan over, hvordan du fremover vil få dit behov for hjælp dækket. Du kan klage over en frakendelse af BPA.

Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til en anden part:

Hvis du selv har et ønske om, at din BPA skal frakendes/stoppes, skal du omgående kontakte din rådgiver.

Hvis din BPA frakendes, vil du selv skulle opsige foreningen eller den private virksomhed. Silkeborg Kommune vil normalt ikke acceptere et længere opsigelsesvarsel end to måneder fra d. 1. i måneden.

Tilskud til udgifter ved BPASom udgangspunkt skal du ikke have udgifter ved at have en BPA. Her tænkes på de udgifter, der er forbundet med at have handicaphjælpere i hjemmet. Det kan være forbrug af sæbe, kaffe, entrebilletter til din hjælper, udgifter til porto, cafebesøg mv.

Til dækning af disse udgifter udbetales hver måned 500 kr. Du skal ikke dokumentere dine udgifter. Det er også uden betydning, om du har hjælp hele døgnet eller mindre.

Hvis du oplever at have andre udgifter i forbindelse med din BPA, kan du kontakte din rådgiver for at tale om mulighederne for at dem dækket.

BPA og ophold i udlandet Du kan tage din BPA med til udlandet kortvarigt, hvilket er op til en måned om året. Du behøver ikke at søge om tilladelse, men det er et krav, at du orienterer din rådgiver om, at du tager din BPA med på et udlandsophold.

Silkeborg Kommunes serviceniveau er, at du kan tage den hjælp med, som du er bevilget.

Hvis du har behov for mere hjælp i uvante omgivelser, skal det fremgå af din bevilling, at du kan få mere hjælp i de situationer. Det kan også være nødvendigt at tage to hjælpere med, og her er det kun udgiften til hjælpernes løn, der dækkes.

Page 47: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 47

Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke kan få dækket dine hjælperes rejse og opholdsudgifter. Det er kun i helt specielle tilfælde, at der eventuelt kan dækkes udgifter til den ekstra hjælper.

Uanset om der eventuelt gives tilskud til rejse og opholdsudgifter, bevilger Silkeborg Kommune aldrig diæter til hjælperne.

Du vil også kunne få din BPA med på længerevarende ophold i udlandet, hvis du skal deltage i aktiviteter som led i aktivering eller revalidering, deltager i en uddannelse i udlandet, der berettiger til statens uddannelsesstøtte i udlandet eller har behov for nødvendig lægebehandling, som du ikke kan få her i landet.

Du skal altid kontakte din rådgiver inden opholdet, da der er særlige regler på området.

Merudgifter i henhold til servicelovens § 100Når du har en BPA, har du adgang til at søge om dækning af nødvendige merudgifter forårsaget af dit handicap/sygdom, hvis du er under folkepensionsalderen, eller har opsat pension.

Om dine månedlige merudgifter vil udløse et løbende månedligt tilskud, beror på en konkret og individuel ansøgning og efterfølgende vurdering. Kontakt din rådgiver for nærmere råd og vejledning.

BoligstøtteNår du har en BPA og bor i lejebolig, kan du ansøge om forøgelse af dit medregnede bruttoetageareal med 10 m², og herved eventuelt modtage mere i månedlig boligstøtte. Du behøver ikke have hjælp i 24 i døgnet for at kunne ansøge om denne forøgelse, men der skal være et behov for at hjælperen skal kunne overnatte eller opholde sig i boligen om natten.

Hvis du er svært bevægelseshæmmet, vil arealgrænsen herefter maksimalt udgøre 85 m².

Hvis du ikke er svært bevægelseshæmmet, vil arealgrænsen maksimalt kunne udgøre 75 m².

Du skal kontakte Job- og Borgerservice i Silkeborg Kommune for nærmere råd og vejledning og eventuel ansøgning.

Page 48: 4098 Brugerhåndbog BPA

48 |

Personlig assistance på arbejdsmarkedetHvis du som BPA-bruger er erhvervsaktiv, kan du få hjælp til dine praktiske arbejdsfunktioner. Har du behov for hjælp relateret til din arbejdsfunktion, skal du kontakte Jobcenter Silkeborg.

Du kan tage din hjælper med på arbejdet, hvis du får brug for hjælp for eksempel til toiletbesøg, men din hjælper må ikke hjælpe dig med opgaver, der er relaterede til din arbejdsfunktion.

Der er mulighed for, at det er din daglige hjælper, som varetager begge funktioner, men dette skal først aftales med Jobcenter Silkeborg.

Det er Jobcenter Silkeborg, der kan iværksætte denne personlige assistance, og som du skal kontakte for råd og vejledning.

RespirationsbistandEn BPA med ventilatørbistand er sammensat på en anden måde i forhold til andre BPA-ordninger. Her deles udgiften til BPA typisk mellem Silkeborg Kommune og sygehusvæsenet (Respirationscenter Vest).

Det er Respirationscenter Vest, der har ansvaret for denne del af hjælpen. Det omfatter ansvaret for selve oplæringen af handicaphjælpere og ansvaret for at føre tilsyn.

De merudgifter, der er forbundet med at have en respirator, skal ligeledes afholdes af sygehusvæsenet.

Page 49: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 49

ArbejdsmiljøEfter arbejdsmiljøloven har du som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for dine hjælpere. I BPA er der også fokus på arbejdsmiljøet. Om du som arbejdsgiver er omfattet af hele arbejdsmiljølovningen afhænger af flere ting.

Som arbejdsgiver er du omfattet af arbejdsmiljølovgivningens udvidede område, når:

• Dine handicaphjælpere udfører opgaver, som normalt udføres i en privat husholdning for eksempel madlavning og rengøring. Det vil sige alene vedrører arbejdsmiljølovgiv-ningens bestemmelser om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler mv.

I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at der laves en arbejdspladsvurdering (APV). Du er fortsat ansvarlig for, at de pågældende opgaver udføres på forsvarlig vis.

Hvis det skønnes nødvendigt, kan dine handicaphjælpere komme på relevante kurser, for eksempel i løfteteknik.

Du skal kontakte din rådgiver, inden du tilmelder dine hjælpere på kurset. Sædvanligvis ydes der et årligt kursus pr. hjælper, og kursusudgiften må maksimalt udgøre 1000 kr. pr. hjælper.

Som arbejdsgiver er du omfattet af hele arbejdsmiljøloven, når:

• Dine handicaphjælpere udfører opgaver af mere medicinsk eller plejende karakter, overvågning, hjælp til bad, betjening af lift: Når der i det hele taget er tale om arbejde, der normalt ikke udføres i private husholdninger. Det indebærer også, at du som arbejdsgiver er forpligtet til at lave en arbejdspladsvurdering (APV), er ansvarlig for overholdelse af arbejdstid og arbejdsstedets indretning mv.

I langt de fleste tilfælde vil du være omfattet af hele arbejdsmiljøloven.

Page 50: 4098 Brugerhåndbog BPA

50 |

Reglerne inden for arbejdsmiljø kan godt være komplicerede. Det er meget vigtigt, når du selv er arbejdsgiver, at du sætter dig grundigt ind i reglerne. Vær især opmærksom på, at du som arbejdsgiver kan blive gjort ansvarlig, hvis en hjælper pådrager sig en arbejdsskade på grund af, at du har givet forkerte instruktioner.

Du kan få råd og vejledning i Brancearbejdsmiljørådet www.bar-sosu.dk. Rådet giver oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder på dette område. Du kan også læse meget mere på www.arbejdsmiljoweb.dk.

Du kan desuden kontakte den tidligere omtalte rådgivningsfunktion www.bpa-arbejdsgiver.dk for at få råd og vejledning.

Hvis du har overgivet arbejdsgiveransvaret til en anden partHer vil det være den pågældende forening eller private virksomhed, som er ansvarlig for overholdelse af hele arbejdsmiljøloven, og som skal sikre, at reglerne om blandt andet arbejdstid, arbejdsstedets indretning mv. overholdes. Du er som arbejdsleder selvfølgelig fortsat ansvarlig for, at arbejdsmiljøloven overholdes i dagligdagen.

Foreningen/den private virksomhed er også ansvarlig for, at den lovpligtige APV bliver foretaget.

Arbejdspladsvurdering (APV)APV er et værktøj, som du som arbejdsgiver kan bruge til at sætte dit arbejde med arbejdsmiljø i system. Som arbejdsgiver er du forpligtet til at foretage en APV.

Det er lovpligtigt at foretage APV, og som arbejdsgiver har du også nogle klare fordele ved at have et godt arbejdsmiljø. Det gælder for eksempel:

• Mindre sygefravær

• Mindre udskiftning blandt dine hjælpere

• Øget arbejdsglæde og motivation

• Forebyggelse af arbejdsskader

Det er helt op til dig hvilke metoder og redskaber, du vil bruge for at gennemføre en APV.

Page 51: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 51

En søgning på internettet giver mange forskellige muligheder for at få hjælp til at få gennemført APV. Udgifter til udarbejdelse af APV dækkes efter regning. Du kan også kontakte din rådgiver for at få råd og vejledning.

Vær opmærksom på, at en APV skal indeholde/komme ind på forskellige områder:

• En kortlægning af arbejdsmiljøet – både det fysiske og det psykiske

• En vurdering af eventuelle problemer

• En prioriteret handlingsplan

• Retningslinjer for opfølgning og hvem der er ansvarlig herfor

Der skal foretages en APV minimum hvert tredje år. Vi foreslår, at du foretager APV for dine hjælpere hvert år. Det er for at sikre, at nye hjælperes arbejdsmiljø kortlægges, da det erfaringsmæssigt er kendt, at der kan være stor udskiftning af hjælpere.

ArbejdsskaderSom arbejdsgiver er det dig, der skal anmelde eventuelle arbejdsskader.

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Der er bestemte tidsfrister for, hvornår og hvordan du skal anmelde en eventuel arbejdsskade. Se på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside www.ask.dk for nærmere information.

Oplæring af og kurser for handicaphjælpereDet er dig, der er ansvarlig for oplæring og instruktion af dine hjælpere. Hvis du selv er arbejdsgiver, sker denne oplæring i samarbejde med Silkeborg Kommune blandt andet ved hjælp af denne håndbog, men også ved mundtlig vejledning samt tilmelding til relevante kurser.

Hvis det er nødvendigt med instruktion i benyttelse af hjælpemidler, kan du kontakte Hjælpemiddelsektionen, hvis hjælpemidlerne er leveret herfra. Her kan du træffe aftale om, at en medarbejder kan komme og instruere dig og dine hjælpere, hvis du er i tvivl om korrekt brug af et hjælpemiddel.

Vær opmærksom på, at du bliver draget til ansvar i forbindelse med en eventuel

Page 52: 4098 Brugerhåndbog BPA

52 |

arbejdsskade hos din hjælper, hvis du har givet forkert eller mangelfuld instruktion.

Hvis dine hjælpere har brug for forskellige kurser, eksempelvis i forflytningsteknik, hygiejne eller andre relevante områder, har dine hjælpere mulighed for at komme på kursus. Der kan maksimalt ydes et årligt kursus pr. hjælper. Prisen kan maksimalt udgøre 1000 kr. pr. kursus pr. hjælper.

Det kan være enten dig selv eller din rådgiver, der finder disse kurser. Du skal kontakte din rådgiver inden du tilmelder dine hjælpere til kurser. Dine hjælpere vil få løn under kurserne.

Du kan også søge råd og vejledning hos Brancemiljørådet for Social og Sundhed www.bar-sosu.dk. Rådets opgave er at medvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for social- og sundhedsområdet.

Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)Som arbejdsleder skal du årligt afholde medarbejderudviklingssamtaler, også kaldet MUS-samtaler, med dine hjælpere. En MUS-samtale er en forberedt, struktureret og fremadrettet samtale mellem dig og din hjælper. Her får I begge mulighed for at træde ud af hverdagen og tale om de nuværende og fremtidige arbejdsopgaver, men også forventninger til arbejdet, hinanden samt andre relevante emner.

Der er ikke noget krav til metode og benyttelse af et bestemt skema.

Under det årlige tilsyn, som din rådgiver foretager, vil du blive spurgt om, hvorvidt du har foretaget MUS-samtaler, idet det er en del af det at være arbejdsleder.

Uanset om du har overgivet dit arbejdsgiveransvar eller ej, er du forpligtet til at afholde MUS-samtaler, da det hører med til rollen som arbejdsleder.

Page 53: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 53

Bilag 1: Vejledning i at udfylde indberetningsskemaerAlle de timer, hjælperen har arbejdet, skrives i rubrikken normaltimer under datoen.

Hvis hjælperen er berettiget til tillæg for nogle af timerne, skrives disse timer under diverse tillæg.

Arbejder hjælperen eksempelvis mellem kl. 17.00 og 6.00 næste morgen, skrives disse timer både under rubrikken normaltimer og under rubrikken aftentillæg. Dette gælder alle ugens 7 dage.

Arbejder hjælperen en lørdag, skrives både timer i rubrikken normaltimer og under weekend tillæg lørdag, men kun fra kl. 11.00-24.00. Efter kl. 24.00 skrives det under søn- og helligdagstillæg.

Ved søn- og helligdagstillæg skrives timerne i både normaltimer og i søn og helligdags-tillæg. Gældende fra kl. 00.00 lørdag nat til 24.00 søndag nat.

Sovetimer skrives under rådighedsvagt. Disse timer skal ikke skrives under normaltimer, og der gives ikke tillæg.

Nattimer gives, når hjælperen har opkald (udfører opgaver) under en rådighedsvagt.

Husk at tælle både normaltimer og tillæg sammen, og skriv antallet i rubrikken enheder i alt.

HUSK AT UDFYLDE DIT EGET NAVN OG CPR.NR., HJÆLPERENS NAVN OG CPR.NR, TJENESTENUMMER (TJENESTENUMMERET KAN SES PÅ HJÆLPERENS LØNSEDDEL) SAMT RÅDGIVERENS NAVN. HUSK ENDVIDERE AT SKRIVE LØNPERIODE PÅ.

Husk, at både du og hjælperen skal underskrive.

Lønnen vil blive indsat på hjælperens Nem Konto.

Lønsedlen bliver sendt elektronisk til E-Boks/Min side på Borger.dk.

Indberetningsskemaet skal være Handicap- og Psykiatriafdelingen i hænde senest d. 2. i måneden. Lønnen bliver udbetalt senest d. 17. i måneden, og dækker løn for foregående måned fra den 1. til udgangen af måneden.

Page 54: 4098 Brugerhåndbog BPA

54 |

SILKEBORG Lønperiode Personlig hjælpers navn Personlig hjælpers CPR-nummer

KOMMUNESagsbehandler Arbejdsgiverens fulde navn og CPR nummer Personlig hjælpers tjenestenummer

DAG I MÅNEDEN ENHEDER AFVIGENDETekst 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 LØNART IALT KONTO/AFD.+TJ.KODE

Normaltimer

Sygetimer

Diverse tillæg:

AftentillægAlle dage 17-06

Søn- og helligdagstillæg

Rådighedsvagt

Bemærkninger

Organisation og Personale Lønmodtagers underskrift Arbejdsgivers underskrift Attestation/Anvisning

Lørdag 11-24

TIMELØNNEDE PERSONLIG HJÆLPER § 96

Organisation og Personale

Opd

ater

et 2

0.03

.200

9

840

110

170

160

264

Bilag 2: Indberetningsskema

Page 55: 4098 Brugerhåndbog BPA

Brugerhåndbog BPA | 55

Bilag 3: Fraværsmelding

Page 56: 4098 Brugerhåndbog BPA

Handicap- og Psykiatriafdelingen

Layo

ut o

g tr

yk:

· H

&P-

4098

· 0

6.20

12