5. trafik, teknik og miljø - greve.dk · 5.1 strategiske udviklingsmål vision i greve kommune...

105

5. Trafik, teknik og miljø

106

5.1 Strategiske udviklingsmål

VisionI Greve Kommune skal trafikken fortsat afvikles sik-kert, miljøbevidst og effektivt. Alle transportformer skal have gode vilkår, så borgerne får en reel mulig-hed for at vælge mellem forskellige transportformer ud fra hensyn til bl.a. tid, økonomi, miljø og sund-hed.

Der er særligt fokus på etablering og forbedring af trafikstier i kommunen og på børn og unges sikker-hed i trafikken. Gode trafikale forbindelser til den øvrige del af hovedstadsregionen er en afgørende forudsætning for kommunens udvikling. De skal derfor gøres endnu bedre, end de er i dag, f.eks. gennem anlæg af pendlerparkering.

Trafikkens arealer (veje, stier, torve, parkerings-pladser mv.) skal have høj arkitektonisk og æstetisk kvalitet som dele af det offentlige rum, og trafikstø-jen skal nedbringes.

På det tekniske miljøområde vil byrådet fortsat ar-bejde for at sikre en god naturkvalitet og forsyning i forhold til rent drikkevand, varmeforsyning og effek-tiv affaldshåndtering, der understøtter mål om ener-gieffektiv og bæredygtig udvikling af kommunen.

Målsætninger I planperioden 2013 – 2025 vil Greve Kommune:

• være foregangskommune for miljørigtige og kli-maeffektive løsninger på trafikområdet, herun-der fremme grøn mobilitet, bl.a. styrke kollektiv trafik, cykel og gang som alternativ til bilkørsel og derved mindske CO2- og miljøbelastning i kommunen,

• forbedre og synliggøre stinettet i Greve Kom-mune, så det bliver mere attraktivt og sikkert at cykle til ethvert rejsemål i kommunen, særligt på de kortere ture og skoleveje inden for de en-kelte bydele,

• arbejde for at reducere vejtrafikstøjen,

• overvåge og sikre en god natur- og miljøtilstand, bl.a. vandløb, bedste badevandskvalitet m.m.

• have særligt fokus på at beskytte grundvandet i Greve Kommune, bl.a. ved at tænke natur- og grundvandshensyn og -beskyttelse ind i fremti-dig planlægning,

• arbejde for at alle strande i Greve Kommune kan have bedste badevandskvalitet (blå flag).

Handlinger I de næste 4-5 år vil Greve Kommune:

• Udarbejde plan for forskønnelse af Strandvejen og andre større vej- og stiarealer,

• Fremme grøn mobilitet, bl.a. gennem:

- at skabe tryghed, sikkerhed og effektiv frem-kommelighed i trafikken, hvad enten man færdes til fods, på cykel, i bil, tog, bus m.v.,

- at tilvejebringe de fysiske rammer for en mere klima- og energieffektiv og intelligent udnyttelse af den fysiske trafikinfrastruktur og brugen af forskelli-ge transportmidler

- at fremme brugen af fysisk sunde, miljømæs-sigt og socialt bæredygtige transportmidler som cy-kel, gang og kollektiv transport, herunder dele- og elbiler

• Udarbejde strategi for drift og renovering af vej- og trafikarealer, der bidrager til at skabe et sundt og attraktivt bymiljø med byrum, der op-fordrer til aktivitet, kreativitet og bevægelse for mennesker i alle aldre,

• Udarbejde strategi for sikring af badevandskva-litet og revidere indsatsplan for grundvandsbe-skyttelse i Greve Kommune,

• Udarbejde strategisk energiplan, der sætter fo-kus på, hvordan energiressourcerne kan udnyt-tes mest optimalt til energiproduktion, og på hvordan der samfundsøkonomisk mest effektivt kan spares på energiforbruget.

107

5.2 Status og perspektiver

TrafikDen overordnede trafikstruktur i Greve Kommune er karakteriseret ved hovedfærdselsåren Køge Bugt Motorvejen, rutenummer E20/E47, som gennemlø-ber kommunen og tre større trafikveje henholdsvis Strandvejen, Landevejen fra Karlslunde til Kappe-lev og Tune Landevej, som forbinder byområder og lokalområder. Derudover findes en række forde-lingsveje og lokalveje.

Køge Bugt-banen løber gennem Greve Kommune med tre S–togsstationer i Hundige, Greve og Karls-lunde. Til alle tre stationer er knyttet trafikterminaler, som samler buslinjerne i kommunen. Hurtigbussen 600S kører fra Hundige Station til Greve Station vi-dere til Tune og derefter til Roskilde og Hillerød. En ny jernbane mellem København og Ringsted an-lægges i årene fremover. Den kommende jernbane vil komme til at løbe parallelt med Motorvejen gen-nem Greve Kommune. Jernbanetracéet vil blive en yderligere adskillelse mellem det åbne land og de tætte bydele langs kysten. I etableringsfasen vil tra-fikafviklingen i kommunen blive påvirket.

Staten har udlagt et areal mellem Tune og resten af kommunen til transportkorridor. Dette areal er reser-veret til fremtidige anlæg til distribution af energi, togtransport og veje.

TrafiksikkerhedTrafikken stiger generelt i Danmark og har gjort det i mange år, det gælder særligt biltrafikken. Den sti-gende mængde af trafik har betydning for trafiksik-kerheden. Greve Kommune har i mange år arbejdet aktivt for at nedsætte antallet af uheld på de kom-munale veje.

Udviklingen af person- og materielskadeuheld i Greve Kommune er faldet med 48 % i perioden 1999-2010, hvilket er bedre end landsgennemsnit-tet, hvor antallet er uheld er faldet med 35 %. Uhel-dene sker oftest i byzonen og omfatter ofte de bløde trafikanter som fodgængere, cyklister og knallerter.

Greve Kommune har udarbejdet en kortlægning over de mest uheldsbelastede steder i kommunen og vil i de kommende år fortsat have fokus på at styrke trafiksikkerheden i kommunen.

I 2012 blev der lavet en samlet trafiksikkerhedsplan for Greve Kommune. Planen opstillet målsætninger frem til 2017 som fokuserer på trafiksikkerhed, sko-leelever, cyklisme og vejtrafikstøj.

Trafikveje, der går gennem følsomme byfunktioner, skal fartdæmpes og tilpasses det omgivende miljø. Strandvejen skal ombygges fra fire spor til to på

Tabel 5.2.1: Uheldsudvikling i Greve Kommune 2006-2010, fra Trafiksikkerhedsplan 2012

År Total antal uheld

Person-skade-uheld

Materiel-skade-uheld

Ekstra-uheld

Dræbte Alvorligt tilskade-komne

Lettere tilskade-komne

2006 114 20 60 34 1 13 14

2007 119 13 56 50 9 9

2008 108 14 53 41 1 10 8

2009 103 20 47 36 1 16 9

2010 88 13 40 35 6 7

Samlet 532 80 256 196 3 54 47

hele strækningen.

I forhold til trafiksikkerhed på skoleveje vil der i de kommende år være fokus på at forbedre skoleveje, som er udpeget som utrygge og etablere afsæt-ningspladser ved skolerne.

Trafikkens arealer er en del af byens rumVeje, stier, torve, parkeringspladser mv. er en del af det offentlige rum, hvor vi alle færdes hver eneste dag. Et godt visuelt miljø omkring færdselsarealer-ne er en kvalitet i sig selv og kan forbedre trafiksik-kerheden, hvis vejenes funktion og hastighedsbe-grænsning understreges visuelt.

Den trafikale indsatsTrafikudviklingen er bestemt af en række faktorer. Byrådet vil aktivt arbejde for at påvirke udviklingen på trafikområdet og har dertil valgt fire indsatsområ-der, som danner ramme for de kommende års ar-bejde på trafikområdet:

• Offentlig transport.• Vejudbygning og vedligehold.• Udvikling af kommunens trafikstinet.• Miljøbelastningen.

108

Offentlig transportCa. 65% af kommunens boliger ligger i en gå af-stand på maks. 15 min. fra kommunens tre S-togs-stationer, hvilket giver borgene i Greve Kommune en god service i forhold til offentlig transport.

Det er vigtigt, at alle områder i Greve Kommune i fremtiden har en fornuftig busbetjening. Erhvervs-områderne langs Køge Bugt Motorvejen ligger langt fra S-togsstationerne. Det er afgørende, at de sik-res en bedre busbetjening.

Trafikstyrelsen har igangsat anlægget af den nye jernbaneforbindelse mellem København og Ring-sted igennem Greve Kommune, som forventes fær-dig i 2018. Dette kan til gengæld modvirke en øg-ning af biltrafikken.

VejudbygningDen forventede trafikstigning stiller krav om en fort-sat udbygning af det lokale og regionale vejnet, så trafikken også fremover kan afvikles effektivt og sik-kert. Det er afgørende for Greve Kommunes udvik-ling, og for den enkelte borgers hverdag, at trafikaf-viklingen regionalt og lokalt gøres mere effektiv.

Staten har igangsat en udvidelse af Køge Bugt Mo-torvejen mellem Greve Syd og Køge, som forventes færdig snarest. Det vil umiddelbart mindske de nu-værende kødannelser på motorvejen, men samti-digt kan det øge biltrafikken, da det bliver mere at-traktivt at tage bilen.

Udbygning af kommunens trafikstinetEt stort og veludbygget stinet med mange stier i eget tracé er et kendetegn og en kvalitet ved Greve Kommune. Dog mangler der enkelte steder stifor-bindelser, særligt vest for motorvejen uden for den tætte bybebyggelse. De manglende stiforbindelser er kortlagt, og det er hensigten at arbejde for at etablere de manglende strækninger.

Generelt skal stierne i kommunen være sikre at fær-des på, med tilstrækkelig belysning og belægning i forhold til deres funktioner og trafikmængder. I eventuelt fremtidige nye bolig- og erhvervsområder er det hensigten at planlægge for stiforbindelser i forbindelse med disse områder.

CykelsuperstierEn række kommuner i hovedstadsregionen, med

Københavns Kommune i spidsen, er ved at opbyg-ge et net af cykelsuperstier til hurtig cykeltransport mod København. Cykelsuperstierne skal fungere som væsentlige pendlerruter. På længere sigt plan-lægges der for en cykelsupersti langs Køge Bugt. En eventuel kommende cykelsupersti følger Strand-vejen gennem Greve Kommune.

Grøn mobilitetTrafik og transport er forbundet med væsentlige ud-fordringer for Greve Kommune. CO2-udledningen fra transport udgør ca. 25% af den samlede CO2-udledning fra Greve Kommune som geografisk om-råde.

Samlet set har kommunen et mål om at reducere CO2-udledningen med 20% i 2020. Af den samlede CO2-reduktion på 20% skal de 4% ske på transport-området. For at nå det mål, skal der findes nye og helhedsorienterede løsninger for fremtidens trafik og transport. Løsninger, der kræver en bred invol-vering af både erhvervsliv, borgere og offentlige in-stitutioner.

Trafikplanlægning er en væsentlig forudsætning for at sikre en bæredygtig byudvikling i bred forstand. Fremtidens trafiksystem skal indrettes, så ønsker om god tilgængelighed, høj grad af mobilitet og for-bedret trafiksikkerhed kan forenes med et reduceret energiforbrug med mindre CO2 udslip, færre forure-nende partikler og mindre støj.

Mobility Management er en ny tilgang til trafikplan-lægning, der handler om at påvirke transportadfær-den ved at kombinere information og oplysning med fysiske tiltag og anlæg. Trafikplanlægningen skal overordnet set bidrage til at ændre borgernes trans-portvaner, så flere vælger cykel og gang eller den kollektive trafik frem for bilen.

VejtrafikstøjGreve Kommune har siden 2007 arbejdet med at nedbringe vejtrafikstøjen i kommunen ved bl.a. at udlægge støjsvage belægninger på en lang række veje. Derudover er der i samarbejde med staten etableret støjafskærmning på en række af de mest belastede steder langs motorvejen. Kommunen vil i fremtiden fortsat have fokus på en indsats på områ-det og på at tænke i nye løsninger.

109

P-regulativFor at forbedre miljøet og trafiksikkerheden i Greve Kommune, har kommunen udarbejdet et parke-ringsregulativ, som er indført i samarbejde med po-litiet. P-regulativet angiver alle offentlige p-pladser i kommunen, skiltning samt hvilke køretøjer, der har begrænsede parkeringsmuligheder.

Teknik

SpildevandAlle ejendomme i Greve Kommune er omfattet af en godkendt spildevandsplan og vil ved udgangen af 2015 leve op til de fastsatte målsætninger om ren-sekrav for udledninger, der er fastlagt i Regionpla-nen og de kommende vandplaner. Langt de fleste ejendomme leder deres spildevand til Mosede Ren-seanlæg. Nogle få ejendomme har egne godkendte anlæg, som renser spildevandet i overensstemmel-se med de fastsatte rensekrav.

El-forsyningEl-markedet har været frit for forbrugerne siden 2003, så de selv kan vælge, hvem der skal levere deres strøm. Men der er p.t. kun ét selskab - DONG

Energy - i Greve Kommune, der ejer elmålerne og nettet, der forsyner kommunen med strøm. Borger-ne har pligt til at betale leje af måler og strømnet til DONG Energy. Lejen dækker blandt andet udbyg-ning og vedligehold af elnettet.

NaturgasEn stor del af boligerne i Greve Kommune bliver varmet op med naturgas. Det er først og fremmest HMN Naturgas, som forsyner borgerne med natur-gas. Ligesom med forsyningen af strøm, har bor-gerne selv mulighed for at vælge det selskab, der skal levere naturgassen. HMN har dog pligt til at forsyne de borgere, som ikke ønsker et andet sel-skab. FjernvarmeEn del af boligerne i Greve Kommune bliver varmet op af fjernvarme. VEKS (Vestegnens Kraftvarme-selskab I/S) forsyner Greve Kommunes lokale fjern-varmeselskaber med varme. De lokale fjernvarme-selskaber sælger varmen videre til private forbrugere, erhvervskunder og institutioner. VEKS blev etableret med det formål at udnytte det over-skud af varme, der kommer fra kraft-varmeværker,

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune

Høje-TaastrupKommune

Temakort x.x.x:

Eksisterende stier Planlagte regionale stier if. Fingerplan 2013 Eksisterende regionale stier if. Fingerplan 2013

Temakort 5.2.1: Stier i Greve Kommune

110

Temakort 5.2.3: Grundvandsinteresser og perspektivarealer

Temakort 5.2.2: Energiforsyning i Greve Kommune

S

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

Hundige

Temakort 5.2.2: Energiforsyning i Greve Kommune

ElvarmeFjernvarme Ingen varmepåbudNaturgas

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser

Temakort 5.2.3: Kildepladszoner og drikkevandsinteresser

Kildepladszone

111

S

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

Hundige

Temakort 5.2.5: Vandforsyning i Greve Kommune

Greve Landsby VandværkGreve Vandværk A.m.b.a. Karlslunde By`s VandværkKarlslunde Strands Vandværk

Kildebrønde By`s VandværkTune Vandværk A.m.b.a.Vandforsyning i Greve Kommune

Temakort 5.2.4: Vandforsyning i Greve Kommune

den moderne verden. Greve Kommune henter det rene drikkevand i grundvandet og dette er truet af vore dyrkningsmetoder, industri og anvendelsen af pesticider i landbrug og havebrug. Derfor vil der i fremtiden være fokus på at beskytte og bevare rene grundvandsressourcer i tilstrækkelige mængder gennem langsigtet planlægning. Forsyningen af rent grundvand er fastlagt i Vandforsyningsplan 2010-2021. Greve Kommune forsynes med grund-vand fra seks private vandværker i Greve Kommu-ne. Ejendomme i det åbne land forsynes fra egne brønde. HOFOR Hovedstadsområdets Forsynings-selskab indvinder ligeledes drikkevand i Greve Kommune.

forbrænding af affald og større industrivirksomhe-der. Der bruges langt mindre mængde fossile brændstoffer, når man udnytter overskudsvarmen og derved mindskes udslippet af drivhusgasser.

VEKS er et fælleskommunalt interessentskab med Greve Kommune og 11 andre kommuner i den vest-lige og sydlige del af København.VEKS er i 2014 færdig med nedgravning af fjernvar-medistributionsledninger i industriområderne nord for Køge Bugt Motorvejen. Virksomhederne vil i planperioden få mulighed for konvertering fra gas-opvarmning til forsyning med fjernvarme. VEKS er ligeledes i gang med nedgravning af fjernvarme-transmissionsledninger fra Ishøj til Køge. Etablerin-gen af disse transmissionsledninger har sammen-hæng med etablering af et nyt fjernvarmenet i Køge Kommune. Transmissionsledningerne vil øge fleksi-biliteten forsyningssikkerheden i Køge Bugt områ-det.

VandforsyningRent drikkevand er én af de vigtigste ressourcer i

Vandværk Vandmængde

Greve vandværk 2,1 mill. liter pr år

Tune vandværk 0,3 mill. liter pr år

Øvrige lokale vandværker

0,1 mill. liter pr år

HOFOR 1,8 mill. liter pr år

I alt 3,9 mill. liter pr år

Tabel 5.2.2: Vandforsyning i Greve Kommune

112

etablering og kabelføringer til en kommende vind-møllepark på Krigers Flak som ligger øst for Stevns. Kablerne fra vindmølleparken kommer muligvis til at passere Greve Kommune nord for Hundige Havn. Det er ikke på nuværende tidspunkt bestemt hvor det præcise kabeltracé vil blive placeret.

Master og antennerForanlediget af et stigende behov for opsætning af nye antennesystemer, herunder også forskellige ty-per master, til brug for især mobiltelefoni, har Greve Kommune udarbejdet en række bestemmelser for opstilling af nye master og antenner i Greve Kom-mune. Herved er det hensigten, at minimere belast-ningen fra antennesystemer og master i kommunen og samtidigt at sikre borgernes krav om optimal mo-bildækning.

Miljø

Strategisk energiplanGreve Byråd har vedtaget en Strategisk Energiplan 2011 for Greve Kommune som erstatning for den tidligere varmeplan, der blev udarbejdet i 80’erne og dermed ikke længere er tidssvarende. Den tidli-gere varmeplan tog ikke højde for den teknologiske udvikling inden for alternativ varmeforsyning og ud-bygning af fjernvarmenettet.

Formålet med planen er, at den bl.a. skal være med til at sikre borgerne en stabil varmeforsyning og være med til at reducere udledningen af CO2 i hen-hold til Greve Kommunes klimaplan.

Greve Kommunes Strategiske Energiplan 2011 kan betragtes som en værktøjskasse med forslag til for-skellige initiativer og tiltag, der er møntet på at opnå kommunens klima- og energipolitiske målsætninger på en økonomisk optimal måde og på en måde, hvor der fortsat kan sikres en høj forsyningssikker-hed og komfort i energiforsyningen.

Med strategisk energiplanlægning sætter kommu-nen fokus på at planlægge, hvordan energiressour-cerne kan udnyttes mest optimalt til energiprodukti-on, hvordan der kan omstilles til vedvarende energiforsyning og hvordan der kan spares på ener-giforbruget. Det indebærer, at kommunen vil arbej-de for at:

Der arbejdes i flere instanser for at sikre rent drik-kevand i fremtiden. Som en del af Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Greve-området er Greve Kommune i samarbejde med I/S Vandsamarbejdet Greve og Naturstyrelsen i gang med at realisere skovrejsning for at beskytte grundvandet. Derud-over er staten i gang med at udarbejde en vandplan som indeholder mål og retningslinjer for grundvan-det, som Greve Kommune efterfølgende skal lave handlingsplaner for. Indsatsplan for grundvandsbe-skyttelse vil blive revideret i planperioden.

AffaldGreve Kommune har udarbejdet Affaldsplan 2014-2024 som beskriver, hvordan kommunen vil priori-tere indsatsen på affaldsområdet i de kommende år. Affaldsplanen bliver brugt i kommunens hverdag som et styrings- og planlægningsværktøj og skal medvirke til at nå de europæiske, nationale og lo-kale mål på affaldsområdet.

Planens initiativer er målrettet mod de områder, hvor Greve Kommune har reelle handlemuligheder. Det drejer sig væsentligst om ordninger for hushold-ningsaffald, hvor principperne i affaldsordningerne bibeholdes, men ordningerne justeres for at opnå forbedringer i forhold til miljø, service og økonomi samt for at imødegå kommende lovkrav. Derudover vil der være fokus på bygge- og anlægsaffald både fra private og erhverv, som kan indeholde miljøfrem-mede stoffer i form af bly, PCB, asbest, klorerede paraffiner mv.

På erhvervsaffaldsområdet er initiativerne rettet mod at sikre en bedre sortering hos erhvervsvirk-somheder gennem tilsyn, information og kontrol. Erhvervsvirksomhederne har adgang til MiljøCenter Greve, hvor de efter tilmelding kan benytte pladsen. Kommunens adgang til nødvendig behandlingska-pacitet sikres via medejerskab af affaldsselskabet I/S KARA/NOVEREN samt aftaler med private afta-gere.

HøjspændingsledningerI forbindelse med etableringen af den kommende jernbane mellem København og Ringsted er det nødvendigt at nedmontere højspændingsledninger-ne som står langs motorvejen. Energinet DK som har ansvar for den overordnede distribution af gas og el vil i planperioden omlægge luftledningerne til jordledninger. Energinet DK har også ansvar for

113

• udvide ressourcegrundlaget ved at fremme og udvikle lokale, vedvarende energiressourcer, som f.eks. jordvarme, varmepumper o. lign.,

• fremme en mere energieffektiv udnyttelse af ressourcerne, herunder også varmegenbrug,

• fremme energibesparelser i varme- og elforbru-get i boliger og erhverv,

• fremme et mere fleksibelt energiforbrug og brug af energilagring for bedre at kunne udnytte ved-varende energikilder såsom sol og vind,

• støtte nyudvikling – herunder demonstrations-projekter.

Da mange af kommunens borgere, virksomheder og institutioner allerede bidrager eller ønsker at bi-drage inden for miljøforbedringer, energibesparel-ser og til reduktion af CO2-udledning, skal Greve Kommunes Strategiske Energiplan 2011 i høj grad betragtes som et grundlag for det videre samarbej-de mellem kommunen og interesserede aktører.

I Greve Kommunes Strategiske Energiplan 2011 fremlægges kommunens indsatsområder:

• Bæredygtig byudvikling i kommunen.• Samfundsøkonomisk og bæredygtigt byggeri

og renovering.• Optimering af anlæg og bygningers energifor-

brug.• Brug af EPC til energibesparelser i kommunale

bygninger. • Landområder og deres potentiale for udnyttelse

af lokal, vedvarende energi.• Effektiv borgerinddragelse og kommunikation.

Disse indsatsområder vil Greve Kommune løbende koordinere med initiativer i forbindelse med Kom-muneplan 2013 - 2025, Klimaplan 2010-2020 og andre kommunale, regionale og nationale planer.

Greve Kommune er i samarbejde med København Syd-kommunerne, VEKS og Roskilde Universitets-center i gang med udarbejdelse af en fælles strate-gisk energiplan for hele København Syd-området.

Støj fra Roskilde LufthavnI forbindelse med Roskilde Lufthavn har Staten i for-

slag til Fingerplan 2013 udpeget et støjkonsekvens-område ved Tune, hvor der er begrænsninger på arealanvendelsen i forhold til udlæg til ny boligbe-byggelse og rekreative områder, medmindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige mil-jømæssige problemer forbundet hermed.

5.3 Retningslinjer for trafik5.3.0 Vejnettet

5.3.0.1 Vejnettet i Greve Kommune udgøres af en statslig motorvej samt af kommunale trafikveje, fordelings-veje, sekundære fordelingsveje og lokallveje, se retningslinjekort 5.3.0.

5.3.0.2 Det overordnede vejnet udgøres af de veje, som er klassificeret som henholdsvis motorvej og trafikve-je, jf. beskrivelsen i afsnit 5.2., Trafik

5.3.0.3 I henhold til Fingerplan 2013 fastholdes der areal til udvidelse af Køge Bugt Motorvejen (E20/E47) til Køge (fra Greve N, 8 spor), til Ring 5, (etablering/forlængelse af Tværvej mellem Tune Landevej og Sydvej i Høje-Taastrup Kommune) og til udvidelse af Tune Landevej (udvidelse mellem Tværvej og Køge Bugt Motorvej), se retningslinjekort 5.3.0.

5.3.1 Transportkorridor

5.3.1.1I henhold til Fingerplan 2013 fastholdes der areal til transportkorridor som vist på retningslinjekort 5.3.1. Transportkorridoren udgør en langsigtet arealreser-vation til fremtidig overordnet trafikal infrastruktur og tekniske anlæg. Transportkorridorens landzoneare-aler skal friholdes for yderligere permanent bebyg-gelse og anlæg, som er nødvendig for drift af land-brugsejendomme. Udnyttelsen af byzonearealer i transportkorridoren må ikke intensiveres eller ske i strid med konrete infrastrukturformål.

5.3.2 Trafikstier

5.3.2.1Der udlægges areal til eventuel fremtidig trafiksti

114

Retningslinjekort 5.3.0: Trafikstrukturen og statslige arealreservationer i Greve Kommune

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Retningslinjekort 5.3.1 Transportkorridor

Transportkorridor

Retningslinjekort 5.3.1: Transportkorridor

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Retningslinjekort 5.3.0: Trafikstrukturen og statslige arealreservationer i Greve Kommune

Planlagt kommunal lokal vej

FordelingsvejeKommunale trafikvejeStatslig motorvej E20/E47

Ny bane København-Ringsted, under anlæg

Lokalveje

S-baneTransportkorridor

Sekundær fordelings vejeStatslige arealreservation, øvrig overordnet vej Statslig arealreservation, motorvej E20/E47 - igangværende udvidelse

115

Retningslinjekort 5.3.2: Trafikstier

langs Tune Landevej i henhold til Fingerplan 2013, som vist på retningslinjekort 5.3.2.

5.3.2.2Kommunen skal i den fortsatte planlægning indar-bejde trafikstierne og derved medvirke til sikring af stinettets gennemførelse.

5.3.2.3Kommunen skal sikre sammenhæng mellem det re-gionale trafikstinet og det regionale rekreative sti-net.

5.3.2.4Strækninger, der er en del af det regionale trafiksti-net, skal som udgangspunkt være stier i eget tracé eller stier, der er tydeligt adskilt fra biltrafikken, f.eks. ved hjælp af en malet stribe, en græsrabat eller en kantsten. På strækninger med direkte kontakt til bil-trafikken skal der være tydelig adskillelse mellem biler og cykler, f.eks. ved brug af farvet asfalt på cyklisternes areal. Belægningen skal være jævn og egnet til cykling. Det påhviler vejmyndigheden at sikre standarden på cykelstierne.

5.3.2.5Kommunen og trafikselskaber skal ved forbedring af terminaler sørge for, at der er cykelparkering i til-strækkeligt omfang og placeret bedst muligt i for-hold til terminalernes skiftemuligheder.

5.3.3 Parkeringsnormer for biler

5.3.3.1I forbindelse med nybyggeri eller ombygninger af eksisterende bebyggelse fastlægges parkerings-normer som angivet i retningslinjetabel 5.3.1 – 5.3.4.

5.3.3.2I de stationsnære kerneområder fastsættes parke-ringsnormer som angivet i retningslinjetabel 5.3.5. For anvendelser, der ikke er angivet i retningslinje-tabel 5.3.5, kan parkeringsnormer, som angivet i retningslinjetabel 5.3.1 - 5.3.4, reduceres med 33 %.

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Retningslinjekort 5.3.2 Trafikstier

Øvrige eksisterende overordnede trafikstier med regional betydning

Planlagte overordnede trafikstier med regional betydning

116

5.3.3.3For kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter, lokaliseret i det stationsnære område uden for det stationsnære kerneområde ved Hundige og Greve stationer, fastsættes parkeringsbehovet til højest 1 p-plads pr. 75 m2.

5.3.3.4Ved andet byggeri end det i retningslinjetabel 5.3.1 – 5.3.5 nævnte fastsættes antallet af p-pladser efter en konkret vurdering. Evt. kan der stilles krav til bus-parkering.

5.3.3.5Hvis p-pladser kan dobbeltudnyttes, kan normkra-vet uden for stationsnærhedsområdet reduceres med 33%. Dobbeltudnyttelses kan være fælles ud-nyttelse til f.eks. detailhandel og service, eller dag-institutioner og restaurationers p-pladser.

5.3.4 Parkeringsnormer for cykler

5.3.4.1I forbindelse med nybyggeri eller ombygninger af eksisterende bebyggelse fastsættes parkeringsnor-

mer for cykelparkering (cp) som angivet i retnings-linjetabel 5.3.6 – 5.3.8.

Ved andet byggeri end det i retningslinjetabel 5.3.6 – 5.3.8 fastsættes antallet pladser til cykelparkering efter en konkret vurdering.

Ved tog- og busterminaler skal der planlægges for tilstrækkelig cykelparkering, som er velplaceret i for-hold til terminalens indgang og skiftemuligheder.

5.4 Redegørelse for trafik

VejnettetKøge Bugt Motorvejen - rute E20/E47 - er en stats-vej, som Vejdirektoratet er vejmyndighed for. Greve Kommune er vejmyndighed for alle øvrige veje i kommunen.

Samlet stiplanlægningDet regionale stinet består af dels trafikstier og dels rekreative stier. Retningslinjernes overordnede mål kan i Greve

Redegørelseskort 5.4.1: Eksisterende stier i Greve Kommune

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Redegørelseskort 5.4.1: Eksisterende stier i Greve Kommune

Eksisterende stier

117

Erhvervsformål

Kontorbygninger, liberale erhverv 1 cp-plads pr. 100 m2

Fabriks- og værksteds- og lagerbygninger 1 cp-plads pr. 50 m2

Butikker, restauranter, forenings- og forsamlings-lokaler

1 cp-plads pr. 25 m2

Offentlige formål

Skoler 1 cp-plads pr. elev og ansat

Institutioner 3 cp-pladser pr. 10 normerede institutionspladser samt 1 m2 pr. 20 m2 institutionsareal til cykelanhæn-gere o.l. ved daginstitutioner

Retningslinjetabel 5.3.7. Cykelparkeringsnormer, er-hvervsformål.

Retningslinjetabel 5.3.8. Cykelparkeringsnormer, offentli-ge formål.

Boligformål

Etagebebyggelse 2 cp-pladser pr. bolig

Åben-lav Jævnfør bygningsreglementet om parke-ringsarealer

Tæt-lav Jævnfør bygningsreglementet om parke-ringsarealer

Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser

1 cp-plads pr. boligenhed

Retningslinjetabel 5.3.6. Cykelparkeringsnormer, bolig-formål.

Boligformål

Etagebebyggelse 1,5 p-plads pr. bolig

Åben-lav 2 p-pladser pr. bolig

Tæt-lav 2 p-pladser pr. bolig

Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser, ældreboliger

1 p-plads pr. 4 boliger

Erhvervsformål og detailhandel

Kontorbyggeri 1 p-plads pr. 50 m2

Produktions- og værkstedsbyggeri 1 p-plads pr. 100 m2

Lagerbygninger 1 p-plads pr. 100 m2

Servicestationer 10 p-pladser

Hoteller 1 p-plads pr. værelse

Restauranter, biografer o.l. 1 p-plads pr. 10 siddepladser

Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 25 m2 bruttoetageareal

Øvrige butikker 1 p-plads pr. 50 m2

Offentlige formål

Plejecentre 1 p-plads pr. 4 normerede plejepladser og 2 p-pladser pr. 100 m2 serviceareal

Skoler 1 p-plads pr. 2 ansatte samt 1 pr. 4 elever over 18 år

Daginstitutioner 1 p-plads pr. 20 normerede pladser

Idrætshaller 1 p-plads pr. 10 personer ved idrætshaller (min. 20 p-pladser)

Sportsanlæg 1 p-plads pr. 5 siddepladser

Fælles parkeringsarealer

Boligformål Ved fælles parkering skal min. ½ p-plads pr. bo-lig anlægges samlet.

Handicapparkering 1 p-plads pr. 10 p-pladser skal indrettes til han-dicapparkering (ved større parkeringsarealer kan normeringen sættes op til 1 pr. 20 p-plad-ser)

Elbiler eller delebiler 1 p-plads pr. 20 p-pladser indrettes til elbil eller delebil

Stationsnære områder

Boliger 1,5 p-pladser pr. bolig med gen-nemsnitsstørrelse på 100 m2

Ungdomsboliger, kollegier, enkelt-værelser, ældreboliger mv.

1 p-plads pr. 4 boliger

Plejecentre 1 p-plads pr. 4 normerede pleje-pladser og 2 p-pladser pr. 100 m2 serviceareal

Kontor/administration 1,5 p-plads pr. 100 m2

Dagligvare- og udvalgsvarebutikker 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal

Særligt pladskrævende butikker 1,5 p-plads pr. 100 m2

Retningslinjetabel 5.3.1. Parkeringsnormer, boligformål.

Retningslinjetabel 5.3.2. Parkeringsnormer, erhvervsfor-mål.

Retningslinjetabel 5.3.3. Parkeringsnormer, offentlige formål.

Retningslinjetabel 5.3.4. Parkeringsnormer, fælles parke-ringsarealer.

Retningslinjetabel 5.3.5. Parkeringsnormer, stationsnæ-re kerneområder.

118

Kommune uddybes i følgende delmål:

• Stinettet skal danne grundlag for etablering og afmærkning af stier.

• Stinettet skal have kontakt med så mange tra-fikknudepunkter og S-togstationer som muligt for at understøtte mulighederne for at kombi-nere rejser.

• Stinettet skal koordineres med nabokommuner-

nes stiplanlægning.

• Stinettet skal udpeges konkret med udgangs-punkt i det eksisterende regionale stinet.

• Manglende strækninger skal udpeges princi-pielt, hvis en detailplanlægning endnu ikke er tilrettelagt.

Hovedprincipper for det regionale trafik-stinetHovedprincipperne for trafikstinettet understøtter hovedstadsområdets bystruktur, der består af Fin-gerbyen med håndfladen, byfingrene samt kommu-necentre uden for Fingerbyen.

• Trafikstinettet er primært rettet mod at tilgodese hurtigst mulig cykeltransport og ligger, som føl-ge heraf, primært langs de større veje.

• Trafikstinettet skal medvirke til at give pendler-ne forskellige muligheder for valg af transport-middel.

• Trafikstinettet skal forbinde store befolknings- og arbejdspladskoncentrationer.

• Trafikstinettet skal give god adgang til kommu-nernes større trafikterminaler.

• Trafikstierne skal have en standard, som giver de bedst mulige forhold for cyklisterne, herun-der sikkerhed, direkte rute, vintervedligeholdel-se, god belægning og belysning osv.

• Stiforbindelserne skal koordineres med nabo-kommunerne. Cykelstier føres videre fortrinsvis ad hovedlandeveje for at undgå ”missing links” ved kommunegrænserne.

Byrådet ønsker en mobilitetsstrategi. Strategien skal sætte retningen for, hvordan kommunen arbej-der med og forankrer bæredygtig transportadfærd og mobility management. Strategien skal efterføl-ges af en handlingsplan for tiltag, som kan påvirke transportbehovet og valg af transportmiddel og til-tag, som sikrer en mere effektiv udnyttelse af eksi-sterende infrastruktur.

I kommune- og lokalplanlægningen skal kollektiv trafik, cykeltrafik og gang have et væsentligt fokus i byudviklingen.

ParkeringsnormerI Kommuneplan 2009 har der ikke været regler for parkering af biler og cykler i forbindelse med nybyg-geri og ombygning. For at forbedre miljøet og frem-me brugen af cykler, kollektiv trafik, samkørsel, de-lebiler og el-biler, fastsættes der i denne kommuneplan normer for bilparkering og cykelpar-kering.

I de stationsnære kerneområder er der fastlagt re-ducerede parkeringsnormer for biler, så brugen af kollektiv trafik fremmes.

I Fingerplan 2013 fastsættes det, at der uden videre kan planlægges for større kontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stationsnære område i større af-stand fra stationerne end 600 m, såfremt én af føl-gende situationer gør sig gældende:

• Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt byggemuligheder i det stationsnære kerneom-råde, dvs. inden for en gangafstand på 600 m fra station, i den pågældende egn, dvs. inklusiv

Retningslinjetabel 5.5.1: Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forureningsfølsom anvendelse

Affaldsanlæg Afstand (m)

Deponeringsanlæg 500

Biogasanlæg 500

Regionale komposteringsanlæg for haveaffald 500

Komposteringsanlæg for andet end haveaffald 500

Nedknusningsanlæg 500

Komposteringsanlæg for haveaffald 300

Affaldsforbrændingsanlæg 150

Slamforbrændingsanlæg 150

Slammineraliseringsanlæg 100

Slamtørringsanlæg 100

119

foregå aktiviteter inden for sikkerhedszonen, som ikke på forhånd er godkendt af Risikomyndigheder-ne (Miljømyndigheden, Greve Beredskab, Arbejds-tilsynet og Politiet). Indenfor skadesafstandszonen skal der, inden planlægning af større byggeri til føl-som anvendelse, ske en nærmere vurdering af risi-koforholdene.

5.5.2 Affaldsanlæg

5.5.2.1Anlæg til at modtage, behandle, omlaste eller depo-nere affald må ikke lokaliseres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige region-planmæssige interesser, med mindre særlige for-hold eller overordnede hensyn taler herfor.

5.5.2.2Der udlægges ikke arealer til deponering og for-brænding i Greve Kommune i nærværende planpe-riode.

5.5.2.3Der må i den kommunale planlægning ikke udlæg-ges arealer således, at afstande mellem forure-ningsfølsom arealanvendelse og affaldsanlæg bli-ver mindre end de anførte jf. retningslinjetabel 5.5.1, med mindre det ved undersøgelser godtgøres over for den overordnede planmyndighed, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

5.5.3 Master og antenner

5.5.3.1Udgangspunktet for placeringen af nye antenner og master er, at disse skal skabe ny dækning eller for-bedre kvaliteten på den mobile telekommunikation.

5.5.3.2Nye antenner og master skal som hovedregel pla-ceres i tilknytning til byerne eller i umiddelbar tilknyt-ning til landsbyer eller tilsvarende bymæssig bebyg-gelse. Hvis det ud fra en rimelig hensyntagen til dækningsforhold ikke er tilstrækkeligt, kan etable-ring derefter ske i det åbne land og i tilknytning til anden bebyggelse eller anlæg.

5.5.3.3Ved placering af nye master og antennesystemer

ved stationer i nabokommuner på samme ba-nestrækning,

• Kommunen fastlægger normer for maksimalt antal parkeringspladser, som afhænger af sta-tionens beliggenhed i fingerbystrukturen: Uden for centralkommunerne højest 1 p-plads pr 75 m2 etageareal erhvervsbyggeri ved en knude-punktstation og højest 1 p-plads pr. 50 m2 eta-geareal for erhvervsbyggeri ved øvrige statio-ner,

• Det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1. januar 2007.

I Greve Kommune er Hundige og Greve stationer udpeget som knudepunktstationer i Fingerplan 2013. For at sikre muligheden for etablering af stør-re kontorbyggerier i det stationsnære område uden for det stationsnære kerneområde, fastsættes par-keringsnormen til dette formål i henhold til bestem-melserne i Fingerplan 2013, dvs. højest 1 p-plads pr. 75 m2.

Karlslunde Station er fastlagt som ”øvrig” station, og her gælder parkeringsnormen 1 p-plads pr. 50 m2. Dette er i overensstemmelse med Fingerplan 2013.

5.5 Retningslinjer for teknik

5.5.1 Fjernvarmeværker og virksomhe-der omfattet af risikobekendtgørelsens §4 og §5

5.5.1.1Omkring eksisterende og planlagte kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker over 100 MW indfyret effekt samt omkring virksomheder, der er omfattet af § 5 i risikobekendtgørelsen, må der i kommune- og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse inden for en afstand af 500 meter, med mindre det kan godt-gøres, at det ikke er forbundet med miljømæssige problemer. For anlæg mellem 30 MW og 100 MW er den tilsvarende afstand 200 meter.

5.5.1.2Inden for det på retningslinjekort 5.5.1.2. Oliebered-skabslager angivne område ligger sikkerhedszonen for beredskabslager af olie og benzin. Der må ikke

120

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Retningslinjekort 5.5.1: Affaldsoplande

Affaldsopland KARA/NOVEREN Bypolygon

Retningslinjekort 5.5.1: Affaldsoplande

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Retningslinjekort x.x.x: Olieberedskabslager

SkadesafstandSikkerhedszonen

Retningslinjekort 5.5.1.2: Olieberedskabslager

121

skal eksisterende bygningsværker benyttes, hvis det er muligt. Antenner skal søges placeret på tage eller indarbejdes i bygningens konstruktion og arki-tektur.

5.5.3.4Der tillades kun opstillet nye master, hvor det ikke er muligt at bruge bygninger eller eksisterende master. Der kan opsættes nye antenner på eksisterende master. Det gælder også master, der benyttes af andre operatører.

5.5.3.5Antenner og master skal tilpasses byens skala. Ma-sten skal gøres så lav som muligt, uden at tilside-sætte mulighederne for at flere operatører kan an-vende samme mast. Mastehøjden skal afpasses efter de omkringliggende bygninger/omgivelsers højde. Ved etablering af nye master skal de berørte grundejerforeninger i området orienteres, inden det vedtages at opsætte en mast.

5.5.3.6Langs kommunale veje skal mastens placering af-passes synsfeltet fra vejen, og oversigtsarealerne ved vejkryds m.m. skal friholdes. Antennemaster skal, om muligt, placeres således, at afstanden til kørebanekant er minimum den samme som ma-stens højde. Langs Køge Bugt Motorvejen (rute E20/E47) er pålagt vejbyggelinjer i henhold til Lov om offentlige veje. På disse arealer er det ikke tilladt at opstille antennemaster o.l. uden dispensation fra Vejdirektoratet.

5.5.3.7Placeringer af antenner og master skal vurderes i forhold til kulturhistoriske værdier, naturen og land-skabets karakter sammenholdt med antennens be-tydning for dækningsgraden. I forbindelse med etableringen af master i det åbne land skal museet høres, om der er registreret arkæologiske levn på stedet.

5.5.3.8Master skal tages ned igen senest et år efter, at de ikke mere bruges til det formål, der er givet tilladelse til.

5.5.3.9Godkendelsen af en masteplacering og de tilhøren-de vilkår kan kræves tinglyst på ansøgers regning.

5.5.3.10Som udgangspunkt skal antenner og master op-sættes, hvor færrest mennesker opholder sig - frem for en placering i et boligområde - eksempelvis ved idrætsanlæg, åbne arealer, offentlige bygninger el-ler større trafikanlæg.

5.5.3.11Antenner skal placeres, så de syner mindst muligt fra gader og offentlige områder – enten ved tilpas-ning af bærerør, indarbejdet i bygningens konstruk-tion, eller camoufleret som eksempelvis en flag-stang, lysmast eller pæl.

5.5.3.12I områder med kulturhistoriske værdier, kulturmiljø-er, kirkeomgivelser og særlige landsbyer skal der vises særligt hensyn. Master og antenner bør ikke placeres hvor der i en lokalplan er bygningsbeva-rende bestemmelser eller bestemmelser om beva-ringsværdigt miljø.

5.5.3.13Af hensyn til landskabet og naturen skal antallet af master i det åbne land begrænses.

5.5.3.14Antenner og master i det åbne land skal så vidt mu-ligt opsættes på eksisterende master eller på andre høje bygninger, f.eks. kirker, industriskorstene, silo-er, fabriksbygninger, højspændingsmaster og andre tekniske anlæg, der egner sig til formålet. 5.5.3.15Der må ikke opstilles master i transportkorridoren, som angivet på retningslinjekort 5.3.1.

5.5.3.16Ved placering af antenner og master skal der tages hensyn til beliggenheden af boliger i det åbne land, så genevirkninger for de omkringboende bliver mindst mulige. 5.5.3.17Der tillades normalt ikke opstillet master i områder med biologiske værdier og områder med landska-belige værdier.

5.5.3.18I skovområder, samt særlige værdifulde landskabe-lige- og kulturhistoriske områder, kan master kun opstilles efter en særlig landskabsvurdering.

122

5.5.3.19Til nye master, der opføres i Greve Kommune, fore-trækkes slanke rørmaster. Master der placeres i by-mæssig bebyggelse skal være rørmaster – eksem-pelvis flagstænger. Flagstangløsningen kan dog kun bære et begrænset antal antennesystemer, hvorfor det bliver nødvendigt med flere flagstænger inden for et mindre område, hvis denne løsning vælges.

5.5.3.20Gittermaster tillades ikke i byområder og i særligt værdifulde landskaber. Valg af gittermaster kan til-lades i erhvervsområder og landbrugsvirksomheder i det åbne land. Alternativt til traditionelle master kan vælges eksempelvis skorstensattrap og lignen-de.

5.5.3.21Valg af mastetype sker i samarbejde mellem Greve Kommune og ansøger med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige mastetype, farvevalg m.v. i forhold til funktion, omgivelser og udviklingen af ma-stetyper. Master kan ligeledes dækkes med afskær-mende beplantning af f.eks. rådhusvin eller lignen-de. Der kan placeres fuglekasser på masterne for, at sikre biologisk mangfoldighed.

5.5.3.22De påmonterede antenner skal indfarves, så de fal-der sammen med mastens eller bygningskonstruk-tionens egen farve.

5.5.3.23Teknikkabiner, -bokse og radioskabe skal så vidt muligt placeres i eksisterende bygninger eller tilpas-ses omgivelserne ved konstruktion, materialevalg og farver og indføjes i afskærmende beplantning. Hvis det er muligt kan en teknikkabine være fælles for flere operatører. Hvor der opsættes nye anten-nesystemer på eksisterende master skal fritstående teknikkabiner tilpasses allerede eksisterende tek-nikkabiners konstruktion, farver og materiale.

5.6 Redegørelse for teknikKommunen har ansvar for indsamling og behand-ling af affald og er på den måde medvirkende til at opfylde de nationale mål og hensigter. Fremover er det ligeledes kommunens opgave at udpege area-ler til placering af forbrændingsanlæg. Udpegede

arealer kan kun udgå af kommuneplanen på bag-grund af en ny vurdering af behovet eller ved erstat-ning med et andet lige så egnet areal. Som grund-lag for ny arealudpegning skal der redegøres for anvendelsen af den eksisterende kapacitet til depo-nering og forbrænding samt behovet for yderligere kapacitet. Kommunen har endvidere ansvar for mil-jøgodkendelse af affaldsanlæg.

Greve Kommune ejer sammen med otte andre kommuner affaldsselskabet KARA/NOVEREN, som driver forbrændingsanlæg, behandlingsanlæg og et deponi for kommunerne og erhvervslivet i området. De otte andre kommuner er Solrød, Holbæk, Ka-lundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde og Stevns. Kommunerne har overladt kompetencen til KARA/NOVEREN at planlægge, etablere og drive de nødvendige anlæg. Det fælles kommunale for-brændingsanlæg er placeret i Roskilde, og deponiet ligger i Audebo. Dertil kommer et behandlingsanlæg for olieholdigt spildevand, som ligger i Gadstrup.

Greve Solrød Forsyning ejer genbrugspladsen Mil-jøCenter Greve. Genbrugspladsen kan benyttes af borgere fra Greve og Solrød Kommuner, som skal benytte deres sygesikringskort for at komme ind på pladsen. Alle virksomheder har mulighed for at be-nytte genbrugspladsen uanset, hvilken kommune de ligger i. Virksomhederne tilmelder sig MiljøCen-ter Greve via Greve Kommunes hjemmeside. Der er begrænsning på størrelsen og typen af køretøjer, som må benytte genbrugspladsen.

Definitioner Ved affald forstås ethvert stof og enhver genstand som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med i henhold til Affaldsbekendtgørelsens definition.

Affaldsanlæg omfatter anlæg, som modtager, be-handler, omlaster eller deponerer affald, og som er godkendelsespligtige efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Deponeringsanlæg omfatter anlæg for deponering af ikke-forbrændingsegnet affald og specialdepoter. Anlæg for biologisk behandling af organisk affald omfatter anlæg, hvor organisk affald omsættes ved mineralisering, kompostering eller bioforgasning.

123

Alle udlagte deponeringsanlæg på Sjælland er fæl-leskommunale anlæg, det vil sige anlæg, der er ejet af flere kommuner, og som sikrer deponeringskapa-citet for et større opland end beliggenhedskommu-nen.

Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forure-ningsfølsom arealanvendelse Kommuneplanen fastsætter afstandskrav mellem forureningsfølsom arealanvendelse og en række forskellige typer affaldsanlæg. Afstandskravene er fastlagt ud fra en vurdering af, hvilke gener hver type anlæg kan tænkes at påføre omgivelserne. Dette kan være risiko for lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. Ved fastlæggelse af afstandskrav for forskellige typer anlæg er der taget udgangs-punkt i ”Håndbog om Miljø og Planlægning”, som Miljøministeriet har udarbejdet for at skabe sam-menhæng mellem miljøbeskyttelse og planlægning.Afstandskravene gælder for såvel nye som for æn-dringer i allerede eksisterende arealudlæg, herun-der intensiveret arealanvendelse, f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som friarealer i et boligområde. Retningslinjen gælder ligeledes ved nyetablering el-ler ved væsentlige udvidelser af eksisterende af-faldsanlæg i forhold til arealer, der i kommune- eller lokalplan er udlagt til forureningsfølsom anvendel-se. Risikoen for lugtgener fra komposteringsanlæg forøges, hvis anlægget modtager andre fraktioner end haveaffald. Afstandskravene til de forskellige typer af komposteringsanlæg er derfor differentie-ret. Mobile nedknusningsanlæg for bygningsaffald, som anvendes midlertidigt i forbindelse med nedriv-ningsprojekter, er ikke omfattet af retningslinjerne.

Flysikkerhed Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fug-le, inden for en afstand af 13 km fra en offentlig god-kendt lufthavn, jf. ”Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-16 Bestemmelser for forholdsregler til nedsæt-telse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fug-le/pattedyr på flyvepladser.”

Master og antennerAntenner og master placeres som udgangspunkt ud fra to forskellige hensyn:

• De visuelle, der ofte er i kommunens og borger-nes interesse.

• De tekniske, som er i teleoperatørens og borge-nes interesse for, at give bedst mulig dækning.

Greve Kommune lægger stor vægt på de visuelle aspekter i placeringen af antenner og master. Dels er der et ønske om at beskytte kommunens land-skabs-, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier samt undgå placering af antenner og master i tæt bebyggede områder, dels ønskes løsninger, der indpasses omgivelserne, så de syner mindst muligt.Det kan dog blive nødvendigt at placere master og antenner i områder, med tæt bebyggelse eller beva-ringsværdige miljøer, hvis kommunens bydele skal have rimelige sende- og modtageforhold.

Kabler og den medfølgende teknik fra antenners sende- og modtagesystem er ofte pladskrævende og skal tages med i overvejelserne, når antenner og master placeres. Teknikken skal på den ene side være let tilgængelig for teleoperatørerne og på den anden side være ”usynlig”, integreret i bygning eller skjult og uden at optage unødvendigt meget plads. Fælles for alle kommunikationssystemer er, at der på et angivet sted er behov for at placere sende- og modtageudstyr og antenner på en konstruktion i en højde, der er fordelagtig set i forhold til at få en så stor dækningsgrad som muligt.

Der findes flere forskellige former for master som eksempelvis:• Fritstående gittermaster (typisk 30-60 m – ofte

omkring 42 m høje).• Fritstående rørmaster (typisk 15-36 m – ofte 30

m høje).• Flagstangsløsninger med indbyggede skjulte

antenner (typisk 15-23 m).• Pæleløsninger med indbyggede skjulte anten-

ner (typisk 15-23 m).

Masternes højde påvirkes af flere faktorer bl.a. om-rådets topologi. Gittermaster kan forhøjes ved på-montering af et bærerør i toppen af masten. Herved kan en eksisterende mastekonstruktion udnyttes optimalt.

En mast er ofte den løsning, som falder ”mindst na-turligt” ind i omgivelserne. Derfor tilstræbes det at benytte eksisterende master eller høje bygninger, før der gives tilladelse til opførelse af en ny mast.Som hovedregel ønsker Greve Kommune en æste-

124

tisk løsning, der så vidt muligt er visuelt neutral. Men der er tekniske forhold, der skal tages med i overvejelserne, når der skal vælges mastetype.

5.7 Retningslinjer for miljø

5.7.1 Støj

5.7.1.1Når der i kommune- og lokalplanlægningen udlæg-ges arealer til støjfølsom anvendelse, skal det sik-res, at Miljøstyrelsens vejledende regler om støj kan overholdes i planområdet ved støj fra:

• veje og jernbaner, • støjende fritidsanlæg, • militære flyvestationer samt skyde- og øvelses-

terræner, • virksomheder.

5.7.1.2Når der etableres nye veje og jernbaner i landzone, skal det så vidt muligt tilstræbes, at Miljøstyrelsens

vejledende regler for støj kan overholdes i eksiste-rende og i kommuneplanlagte boligområder og om-råder med anden støjfølsom anvendelse.

5.7.1.3Nye virksomheder og nye støjende fritidsanlæg kan kun etableres i landzone, hvis Miljøstyrelsens vejle-dende regler om støj fra anlæggene kan overholdes i områder med støjfølsom anvendelse og i områder, der er udlagt til støjfølsom anvendelse.

5.7.1.4Der er særlige retningslinjer for områderne omkring Roskilde Lufthavn, jf. retningslinjekort 5.7.1, støjzo-ne ved Roskilde Lufthavn. 5.7.1.5I støjkonsekvensområdet ved Roskilde Lufthavn, vist på retningslinjekort 5.7.1 er der i landzone ne-denstående begrænsninger på arealanvendelsen, medmindre det kan sandsynliggøres, at der ikke er væsentlige miljømæssige problemer forbundet her-med:

Retningslinjekort 5.7.1: Støjzone ved Roskilde Lufthavn

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


60 dB 55 dB 50 dB

Retningslinjekort 5.7.1: Støjzone ved Roskilde lufthavn

Område med særlige restriktionerStøjkonsekvensområde >60 dB

Støjkonsekvensområde 55-60 dBStøjkonsekvensområde 50-55 dB

125

• Hvis støjbelastningen overstiger 50 dB, kan der ikke gives tilladelse til udlæg af rekreative områder med overnatning. Ved opførelse af ny boligbebyg-gelse bør det sikres, at det indendørs støjniveau fra lufthavnen ikke overstiger følgende grænseværdier i soverum: LAeq, 24h = 30 dB og LAmax = 45 dB. • Hvis støjbelastningen overstiger 55 dB, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyg-gelse. Undtaget er boliger med tilknytning til land-brugs- og skovdrift. Endvidere kan der ikke gives tilladelse til etablering af rekreative områder. Støj-følsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksomheder samt offentlige og pri-vate institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.

• Hvis støjbelastningen overstiger 60 dB, kan der ikke gives tilladelse til opførelse af (spredt) bebyg-gelse i det åbne land.

• Inden for området med særlige restriktioner om-kring Roskilde Lufthavn kan der som hovedregel ikke gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyg-

gelse. Undtaget er boliger med tilknytning til land-brugs- og skovbrugsdrift. Støjfølsomme institutioner må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Industrivirksom-heder samt offentlige og private institutioner, der ikke er specielt støjfølsomme, kan normalt opføres.

5.7.1.6I forbindelse med Statens støjkortlægning kan der udpeges stilleområder i forbindelse med Køge Bugt Motorvejen, S-togsbanen og Roskilde Lufthavn, hvor støjbelastningen er lav, både i og uden for by-områder. Stilleområderne vil få status som støjføl-somme områder i planlægning.

5.7.2 Biogasanlæg

5.7.2.1Der udlægges ikke arealer til store fælles biogasan-læg i Greve Kommune.

© Kort & MatrikelstyrelsenBaggrundskort og MatrikelkortKort- og Matrikelstyrelsen har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed anvendte kort fra KMS. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kort fra KMS og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge.

Ortofoto fra COWICOWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO®land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt ogvil kunne retsforfølges.

Døgnværdi Lden i 1,5m højde overstørre veje og jernbaner.Døgnværdi i Lden over størreLufthavne.

Målforhold 1:36283Dato 19/6-2013

Signaturforklaring

Retningslinjekort 5.7.2: Støj fra Køge Bugt-Motorvejen og jernbanen

126

5.7.3 Vindmøller

5.7.3.1Der kan ikke opstilles store vindmøller i Greve Kom-mune.

5.7.3.2Husstandsvindmøller må være maksimalt 25 m. høje.

5.7.3.3Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme.

5.7.3.4Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesom-

råder kan tillades efter en konkret vurdering, så-fremt landskabs-, natur- og kulturværdierne ikke for-ringes.

5.7.3.5Vindmøller må ikke opstilles nærmere skel mod jernbanestrækninger end totalhøjden plus 10 m.

5.7.3.6Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarati-onsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens totalhøjde.

5.7.3.7Vindmøller må ikke placeres nærmere overordnede og vigtige veje end 4 gange møllens totalhøjde. Vindmøller kan ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis

Den nye bane København-Ringsted

Copyright Den nye bane København-Ringsted: © KMS

BaggrundFlyfoto: © DDO2010

Den nye bane

Nyt jernbanespor

Nyt jernbanespor i tunnel

Ny station

Køge Nord Station

Banestøj

84-89 dB

79-84 dB

74-79 dB

69-74 dB

64-69 dB

59-64 dB

Side 1 af 1Den nye bane København-Ringsted

18-06-2013http://bdkgis.bane.dk/aspnet_client/ESRI/WebADF/PrintTaskLayoutTemplates/defau...

Retningslinjekort 5.7.3: Estimeret støj fra den nye jernbane København-Ringsted. Kilde: Banedanmark

127

det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærk-somhed fra vejen og dens forløb.

5.7.3.8Eksisterende store vindmøller i kommunen kan ikke udskiftes.

5.7.3.9Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke æn-dres væsentligt.

5.7.3.10I områder, hvor der er overordnede radiokædefor-bindelser, eller hvor maritime radioanlæg er place-ret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre for-bindelsen. Oplysning om de overordnede radiokæ-deforbindelser i regionen kan fås ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen.

5.7.4 Forurenet jord

5.7.4.1Anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer forurenet overskudsjord, må ikke lokali-seres i områder, hvor der kan opstå konflikt med andre væsentlige planmæssige interesser, med mindre særlige forhold eller overordnede hensyn ta-ler herfor.

5.7.4.2Der må i den kommunale planlægning ikke udlæg-ges arealer, hvor afstanden mellem forureningsføl-som arealanvendelse og deponeringsanlæg for for-urenet jord bliver mindre end 500 m, med mindre det ved undersøgelser godtgøres, at der ikke er miljømæssige gener forbundet hermed.

5.7.4.3Der udlægges ikke areal til deponering af forurenet jord i nærværende planperiode.

5.7.5 Grundvand

5.7.5.1 EnhedsforbrugVed meddelelse af vandindvindingstilladelse benyt-tes enhedsforbrug som angivet i retningslinjetabel 5.7.1.

5.7.5.2Ved meddelelse af tilladelse til mark- og gartneri-vanding benyttes enhedsforbrug som angivet i ret-ningslinjetabel 5.7.1, med mindre det nødvendige behov kan opgøres på anden måde, f.eks. erfa-ringsdata.

5.7.5.3Ved meddelelse af tilladelse til vanding af golfbaner benyttes enhedsforbrug som angivet i retningslinje-tabel 5.7.3.

5.7.5.4Ved meddelelse af tilladelse til vanding af idrætsan-læg og udvalgte seværdigheders græsplæner be-nyttes enhedsforbrug som angivet i retningslinjeta-bel 5.7.4.

5.7.6 Sekundavand

5.7.6.1Vand fra afværgepumpning, grundvandssænknin-ger og saltholdigt vand o.lign. der er uegnet til drik-kevandsformål, skal under afvejning af lokale for-hold søges udnyttet til natur/erhvervsmæssige formål el. lign., hvor en ringere vandkvalitet kan ac-cepteres.

5.8 Redegørelse for miljø

Støj, støjforebyggelse og grænsevær-dier Støj er uønsket lyd, som er til daglig irritation for mange mennesker i hele landet. I Greve Kommune er borgerne belastet af støj fra vejtrafik, fly, S-tog m.v. Støjen kan være generende både for de om-kringboende og for natur- og friluftsoplevelser.

Støjgener opstår, når støjende og støjfølsomme ak-tiviteter er placeret for tæt på hinanden. Støjfore-byggelsen gennem kommuneplanlægningen byg-ger på at adskille støjende anlæg fra boliger og andre støjfølsomme funktioner.

I mange tilfælde er det nødvendigt med en konkret vurdering af, om et areal er omfattet af grænsevær-dierne for rekreative områder. Miljøstyrelsen har ud-givet en række vejledninger, hvor der er stillet vejle-

128

dende krav til støjbelastningen af omgivelserne. De enkelte vejledninger er nævnt under de enkelte støjkilder. For anlæg, der skal have en godkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven, vil der ofte blive stillet krav til den maksimale støj i omgivelserne.

Kommunen har ansvar for at sikre, at støjbelastede arealer både i byzone og landzone ikke overgår til støjfølsom anvendelse medmindre det kan sikres at gældende grænseværdier kan overholdes ved fx af-skærmning og lignende. Desuden udarbejder kom-munen miljøgodkendelser af støjende anlæg og virksomheder. Staten er godkendelsesmyndighed for visse større anlæg/ virksomheder. Hvem der ta-ger sig af hvilke anlæg, fremgår af Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder.

Støjfølsom anvendelse er f.eks. boliger og rekreati-ve formål samt til en vis grad kontorer, privat og of-fentlig administration og service som f.eks. skoler.

Veje Ved planlægning af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende vejanlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i bo-ligområderne ikke overstiger Miljøstyrelsens til en-hver tid gældende grænseværdier som er Lden 58 dB. For offentlig og privat administration, liberale erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse Lden 63 dB, og for rekreative områder i det åbne land Lden 53 dB.

Ved planlægning af nye vejanlæg skal det tilstræ-bes, at de samme støjgrænser kan overholdes i ek-sisterende eller planlagte områder til boligformål og anden støjfølsom anvendelse. Der henvises til Mil-jøstyrelsens vejledning om “Støj fra veje”.

JernbanerSom for veje er det også i forbindelse med jernba-ner vigtigt, at man i planlægningsfasen sikrer, at der ikke opstår støj- og/eller vibrationsproblemer.

Ved planlægning af nye boligområder og anden støjfølsom anvendelse op til eksisterende jernbane-anlæg skal støjgener så vidt muligt helt undgås, og det skal som minimum sikres, at støjbelastningen i boligområderne ikke overstiger Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier som er Lden 64 dB. For offentlig og privat administration, liberale

Arealanvendelse Enhed Antal m3/år

Boliger Person 45

Sommerhuse Hus 45

Kolonihaver Have 25

Institutioner Ansat 55

Landbrug Ækv. stk. hornkvæg 24

Svind, filterskyl mm. Max. 8 % af det totale for-brug

Golfbaner

Teesteder 100 mm/år

Greens 275 mm/år

Forgreens (maks. 1,5 gange arealet på greenen)

125 mm/år

Øvrige baner 0 mm/år

Græsplæner 20 mm/år

Afgrøde Leret sandjord, markvandings-behov i mm/år

Sandet lerjord, markvandings-behov i mm/år

Kartofler 100 60

Frøafgrøder 50 0

Græs uden for omdrift 25 0

Græs og grøntfoder 100 90

Specialafgrøder 100-150 100-150

Bær- og frugtavl 100 100

Containerkulturer 800 800

Væksthuse 1000-1500 1000-1500

Retningslinjetabel 5.7.1: Enhedsforbrug




129

erhverv mv. er den tilsvarende støjgrænse Lden 69 dB, mens den for rekreative områder i det åbne land er Lden 59 dB.

Ved planlægning af nye jernbaneanlæg skal det til-stræbes, at de samme støjgrænser kan overholdes i eksisterende eller planlagte områder til boligfor-mål.

Der henvises til Miljøstyrelsens vejledninger om “Beregning af støj fra jernbaner” og “Støj og vibrati-oner fra jernbaner” samt tillæg.

Statslig støjkortlægningKøge Bugt Motorvejen, S-togsbanen og Roskilde Lufthavn er jf. ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingspla-ner” nr. 1309/2011 udpeget som henholdsvis større vej, større jernbane og større lufthavn hvor der er stillet krav om udarbejdelse af støjkort. Transportmi-nisteriet er ansvarlig for dette. Greve Kommune er ikke omfattet af krav om støjkortlægning for større samlede byområder.

Støjende fritidsanlæg Støjende fritidsanlæg opdeles i flyvepladser, motor-sportsbaner, skydebaner og andre støjende fritids-anlæg. Andre støjende fritidsanlæg omfatter f.eks. modelflyklubber, vandskibaner og festivalpladser. Støj og andre miljøforhold omkring en del af de stø-jende fritidsanlæg reguleres igennem miljøgodken-delser.

Området er omfattet af Miljøstyrelsens vejledninger om “Støj fra flyvepladser”, “Støj fra motorsportsba-ner”, “Skydebaner”, samt “Beregning og måling af støj fra skydebaner”. Lokalisering af nye støjende fritidsanlæg er desuden omfattet af retningslinjerne for arealer til fritidsformål.

Virksomheder Etablerede virksomheder er sikrede mod skærpede støjgrænser i den periode, som en miljøgodkendel-se gælder. Derudover er de generelt ikke sikrede mod krav om yderligere støjdæmpning, hvis nabo-arealer inddrages til støjfølsom anvendelse. For at undgå sådanne konflikter er der udformet en ret-ningslinje, der sikrer, at områder til støjfølsom an-vendelse ikke kan rykke tættere på eksisterende virksomheder, end at Miljøstyrelsens vejledende

regler om støj fra virksomheder kan overholdes i de støjfølsomme områder.

Der henvises til Miljøstyrelsens vejledninger om “Ekstern støj fra virksomheder”, “Måling af ekstern støj fra virksomheder, “Beregning af ekstern støj fra virksomheder” og “Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder”.

Roskilde Lufthavn Støjproblemerne omkring Roskilde Lufthavn må ikke øges. Kommuneplanen fastsætter derfor be-grænsninger for etablering af støjfølsom anvendel-se inden for støjkonsekvenszonerne. Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 - “Støj fra flyvepladser”, der omfatter både flyvepladser og lufthavne.

I retningslinjen vedrørende støjkonsekvensområdet ved Roskilde Lufthavn fastlægges, at der som ho-vedregel ikke kan gives tilladelse til opførelse af ny boligbebyggelse inden for 55 dB-kurven og inden for området med særlige restriktioner. Boligbebyg-gelse omfatter i den forbindelse f.eks. eksisterende lokalplanlagte landsbyer i landzone og ønsker om udlæg af ny boligbebyggelse i landzone. Landzone-lokalplaner skal i lighed med lokalplaner i byzone indeholde bestemmelser om etablering af afskær-mende foranstaltninger.

BiogasGreve Kommune har som udgangspunkt ikke inten-tioner om at udpege områder til lokalisering af store fælles biogasanlæg. Greve Kommune har sam-menlagt kun registreret omkring 300 dyreenheder (DE) i hele kommunen, hvoraf hovedparten er loka-liseret på det eneste større husdyrbrug i kommu-nen. Resten er fordelt udover en række mindre landbrug. Isoleret set er der således ikke i Greve Kommune grundlag for at udpege et område alene baseret på kommunens eget gyllegrundlag.

I forhold til biogasanlæg arbejdes der typisk med et gylleopland på mellem 20-25 km, hvorfra det be-tragtes som realistisk at modtage gylle til et biogas-anlæg. Greve Kommunes gylleopland er stærkt be-grænset af nærhed til kysten og større byområder. Det eneste realistiske gylleopland ligger mod syd-vest, vest og nordvest. Ca. 5 km syd for Greve Kommune planlægges der for et stort fælles biogas-anlæg, Solrød Biogas, ved Jersie. Anlægget har op-

130

nået EU-støtte til etableringen, og er allerede langt ift. realiseringen. Et evt. biogasanlæg placeret i Greve Kommune vil således have et stort set sam-menfaldende gylleopland med anlægget ved Solrød Biogas.

Udover gylle, kan der i biogasanlæg også arbejdes med øvrig biomasse, herunder citronskaller, tang, slagteriaffald, og energiafgrøder, som man blandt andet har planer om at anvende hos Solrød Biogas. Der findes ingen slagterier i Greve Kommune, lige-som leveringen af energiafgrøder og tangmateriale til biogasanlæg, også vil have samme opland som Solrød Biogas.

Det vurderes derfor, primært på baggrund af be-grænset gylle- og biomassegrundlag i Greve Kom-mune samt det nærliggende Solrød Biogas, at det ikke er hensigtsmæssigt at udpege områder til store fælles biogasanlæg i Greve Kommune.

Ovennævnte er ikke til hinder for, at der efter kon-kret vurdering kan etableres gårdanlæg på bag-grund af landzonetilladelse / byggetilladelse.

VindmøllerHusstandsvindmøller skal ikke opstilles i udpegede områder, men kan tillades efter en konkret vurde-ring via landzonetilladelse eller lokalplan. Kommu-nen er myndighed, når støjbelastningen fra vind-møller skal godkendes jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Energistyrel-sen er myndighed ved opstilling af havvindmøller.

Store vindmøller på eksempelvis 150 m totalhøjde kræver en afstand på mindst 600 m til nærmeste beboelse. Kun tre steder i Greve Kommune findes arealer med denne afstand. Disse arealer er imid-lertid uegnede til opstilling af vindmøller. Det ene areal findes i herregårdslandskabet omkring Gjed-desdal, det andet i industriområdet Greve Main og det sidste syd for Greve Landsby, hvor Greve Kom-mune har indgået aftale med Skov- og Naturstyrel-sen samt Københavns Energi om etablering af Gre-ve Skov som skov- og naturområde. På den baggrund og med særlig hensyntagen til, at Greve Kommune er tæt bebygget/ tæt befolket og har et landskab, der er følsomt over for opstilling af flere tekniske anlæg, er det byrådets holdning, at store vindmøller ikke kan indpasses i kommunen.

I Greve Kommune findes i dag seks vindmøller. De fem af møllerne har en navhøjde på 30 m og er op-stillet vest for Karlslunde. Den sidste mølle, der fin-des øst for Tune, har en navhøjde på 18 m. De store møller kan repareres og vedligeholdes, men vil ikke kunne udskiftes med nye store møller.

Definitioner Stor vindmølle: Mølle med en navhøjde større end 15 m.

Husstandsvindmølle: Enkeltstående mølle med spinkel konstruktion og navhøjde op til 15 m. Total-højde maksimalt 25 m.

Totalhøjde på vindmølle: Højden målt til vingespids, når spidsen er højest over terræn.

Husstandsvindmøller Opstilling af husstandsvindmøller sker uden for ud-pegede vindmølleområder efter landzonetilladelse eller på baggrund af en lokalplan. Ved opstilling af husstandsvindmøller skal der tages størst mulig hensyn til nabobeboelse og de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, her-under hensyn til de naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske værdier, råstofindvinding og jord-brug. Inden for kystnærhedszonen og de regionale friluftsområder skal der vises særlig stor tilbagehol-denhed med opstilling af husstandsvindmøller. I for-bindelse med landzoneadministrationen skal der altid foretages en konkret vurdering af nye hus-standsvindmøller.

VVM Opstilling af husstandsvindmøller kræver som ud-gangspunkt ikke udarbejdelse af VVM-redegørelse (redegørelse om Vurdering af Virkningerne på Mil-jøet).

Støj Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vind-møller fastlægger regler om, at nærmeste nabobe-boelse højst må påføres et støjniveau fra vindmøller på 45 dB målt på opholdsarealet ved boligen. Ved boligområder og anden støjfølsom arealanvendelse må støjniveauet fra vindmøller ikke overstige 40 dB. Det anbefales, at støjgrænsen også overholdes til beboelsen på den ejendom, hvor møllen opstilles.

131

Udseende For at sikre et harmonisk helhedsindtryk og den bedste tilpasning til omgivelserne anbefales det, at møllerne udformes som lukkede rørtårne i en ens lysegrå farve med ikke-reflekterende overflader. Belysning, skilte og reklamer bør ikke anbringes på vindmøllerne.

Høring af statslige myndigheder m.v. Ved placering af vindmøller ved radiokædeforbin-delser skal der indhentes tilladelse fra IT og Telesty-relsen. Som hovedregel skal der holdes en afstand på 200 m fra overordnede radiokædeforbindelser og maritime anlæg. Vindmøller kan, hvis højden overstiger 20 m, forstyrre transmissionen af radio-signalerne. Ved planlægning og opstilling af vind-møller i nærheden af en overordnet radiokæde skal de relevante radiokædeoperatører høres.

Hensyn til luftfart De højdebegrænsede indflyvningsplaner omkring Roskilde Lufthavn skal respekteres.

Forurenet jordKommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af virksomheder mv., hvortil der af hen-syn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, jf. planlovens § 11 a, nr. 6. Hertil hører deponeringsanlæg for forurenet jord. I visse tilfælde er placering af deponeringsanlæg for for-urenet jord omfattet af VVM-reglerne, jf. VVM-be-kendtgørelsen.

Kommunerne har ansvar for affaldsplanlægning, herunder for planlægning for forurenet overskuds-jord og for at anvise forurenet jord til behandling el-ler bortskaffelse. Endvidere har kommunen ansvar for at udpege de områder, som kan forventes at være lettere forurenede og fastlægge kriterier for udpegningen. Regionen kortlægger de områder, som er forurenede over afskæringskriterierne eller som forventes at være det på baggrund af viden om tidligere aktivitet på arealet.

Formålet med planlægningen er at få tilvejebragt placeringsmuligheder for deponeringsanlæg til for-urenet jord. I denne sammenhæng forstås forurenet jord til slutdeponering. Jorden kan ikke genanven-des eller renses. Jorden skal deponeres endeligt på en måde som er miljømæssigt forsvarlig langt ud i fremtiden.

JordklasserJord kategoriseres som kategori 1 jord for ren jord og kategori 2 jord for let forurenet jord. Hertil kom-mer klassificeringen stammende fra ”Vejledning i håndtering af forurenet jord på Sjælland”, hvor der anvendes klasserne 0 og 1 for ren jord, 2 for let for-urenet jord samt 3 og 4 for hhv. moderat og kraftigt forurenet jord. Ca. 90 procent af den jord, der skal deponeres, er klasse 2 og 3 jord. Store mængder klasse 2 jord kan ikke genanvendes pga. utilstræk-kelige genanvendelsesprojekter.

Jord kan genanvendes efter bestemmelserne i be-kendtgørelse nr. 1480 af 12. december 2007, ”Be-kendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder”. I de tilfælde, hvor bekendtgørelsens krav ikke kan overholdes, eller hvor den aktuelle situation ikke omfattes af be-kendtgørelsen, vil den enkelte sag blive vurderet konkret efter Miljøbeskyttelseslovens bestemmel-ser. Greve Kommune finder, at det miljømæssigt er mest forsvarligt:

• At der i områder med særlige drikkevandsinte-resser ikke udføres bygge-/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse over 2.

• At der i indvindingsoplandet omkring kildeplad-ser og i sårbare områder ikke udføres bygge-/anlægsarbejder med jord af forureningsklasse over 2.

• At der i kildepladszoner som hovedregel ikke udføres bygge-/anlægsarbejder med jord af for-ureningsklasse 2 eller derover.

Alle udlagte deponeringsanlæg i hovedstadsregio-nen er og skal fortsat opfattes som regionale anlæg, dvs. anlæg som sikrer deponeringskapacitet for et større opland end beliggenhedskommunen. Affalds-anlæg omfatter anlæg som modtager, behandler, omlaster og deponerer affald, herunder jord, og som er godkendelsespligtige efter Miljøbeskyttel-seslovens kapitel 5.

Afstandskrav mellem affaldsanlæg og forure-ningsfølsom arealanvendelse Retningslinjerne fastsætter afstandskrav mellem forureningsfølsom arealanvendelse og depone-ringsanlæg for forurenet jord. Afstandskravet er fastlagt ud fra en vurdering af, hvilke gener et depot

132

for forurenet jord kan tænkes at påføre omgivelser-ne. Dette kan være risiko for lugtgener, støj, støv samt trafikbelastning. Ved fastlæggelse af afstands-krav for forskellige typer anlæg er der taget ud-gangspunkt i “Håndbog om Miljø og Planlægning”, som Miljøministeriet har udarbejdet for at skabe sammenhæng mellem miljøbeskyttelse og planlæg-ning. Afstandskravene gælder for såvel nye som for ændringer i allerede eksisterende arealudlæg, her-under intensiveret arealanvendelse, f.eks. hvor en ny lokalplan tillader opførelse af boliger på arealer, der tidligere var udlagt som friarealer i et boligom-råde. Retningslinjen gælder ligeledes ved nyetable-ring eller ved væsentlige udvidelser af eksisterende anlæg i forhold til arealer, der i kommune- eller lo-kalplan er udlagt til forureningsfølsom anvendelse. OmrådeklassificeringKommunen skal i henhold til jordforureningsloven udpege områder, der forventes at være lettere for-urenede. Som udgangspunkt er disse områder defi-neret som alle områder inden for byzone, og områ-derne betegnes som ”områdeklassificerede”. Områdeklassificeringen trådte i kraft pr. 1. januar 2008. I Greve Kommune er der ikke i øjeblikket grundlag for at ændre den nuværende områdeklassificering. Klassificeringen vil løbende blive vurderet i takt med forøget viden.

Jordflytning Ved flytning af jord er der en anmeldepligt til kom-munen i områder, der er områdeklassificerede. Li-geledes skal jordflytningen anmeldes til kommunen, hvis flytningen sker fra forurenede grunde, vejarea-ler eller grunde der er kortlagte i henhold til jordfor-ureningsloven.

Lettere forurenet jord Den lettere forurening findes især i byerne og stam-mer typisk fra længere tids luftbåren forureningspå-virkning fra flere kilder såsom bilers udstødning og industriens emissioner. Ved lettere forurenet jord forstås jord, som er lettere påvirket af kemiske stof-fer fra trafik, røg, opvarmning og industri m.v. Langt hovedparten af den jord, som befinder sig i ældre byområder og langs veje, jernbaner og i erhvervs-områder, viser sig at være lettere forurenet.

Håndtering af ren jord1. Mængden af ren overskudsjord skal begrænses.

2. Overskudsjord skal anvendes tæt på, hvor den bortgraves. 3. Ren jord må ikke placeres tilfældigt og uhensigts-mæssigt i det åbne land.4. Ren jord bør anvendes til at skabe nye kvaliteter for landskab, friluftsliv og oplevelser eller bygges ind i eksisterende anlæg. 5. Arealer, der kan anvendes til forurenet jord, må ikke anvendes til ren jord. 6. Ren jord må ikke blandes med forurenet jord. 7. Alle parter i en jordflytning skal kende sit ansvar og sine muligheder.

GrundvandRetningslinjer for prioritering af grundvandsressour-cen, indvinding af vand og beskyttelse af grundvan-det findes i statens vandplan. Kommuneplanen in-deholder supplerende retningslinjer for kommunens forvaltning af indvindingstilladelser. Retningslinjer-ne er overført fra Regionplan 2005.

Skybrud, oversvømmede veje og fyldte kloakker, en begrænset grundvandsressource til drikkevand og for lidt vand i vandløbene om sommeren. Danmark får mere vand fra oven, end vi har været vant til og samtidig er der ikke nok vand - udfordringerne er til at få øje på.

Byrådet vil arbejde for at kommunen udvikles med fokus på en helhedsorienteret vandplanlægning, hvor det naturlige vandkredsløb søges bevaret til fordel for grundvand, natur og rekreative interesser.

Byrådet vil medvirke til at udvikle en bæredygtig an-vendelse af regnvand, hvor regnvand i højere grad bliver brugt som en ressource end betragtet som et problem.

Arealudlæg i områder med særlige drik-kevandsinteresserI denne kommuneplan ændres arealanvendelsen på tre arealer i eksisterende landzone. Ifølge den statslige udmelding til kommuneplan 2013 kræver dette en særlig redegørelse i henhold til vandpla-nernes retningslinjer 40 og 41. De statslige vand-planer blev i december 2012 ophævet, men Natur-styrelsen har i april 2013 præciseret, at kravet om redegørelse fortsat er gældende. Dette afsnit udgør den redegørelse, som ifølge den statslige udmel-ding skal foreligge i forbindelse med arealudlæg-gene.

133

Planforhold

Bymønster i forhold til OSD og NFIGreve Kommune ligger i den ydre byfinger i Finger-planen fra 1947, og planlægningen er derfor regule-ret af Fingerplan 2013. Den bymæssige bebyggelse i kommunen er i høj grad samlet omkring de tre sta-tionsbyer Hundige, Greve og Karlslunde. Byudvik-lingen i kommunen følger således intentionerne fra Fingerplanen, hvor byerne skal planlægges, så in-frastrukturen muliggør en hurtig transport. Udviklin-gen i de 3 byområder skal sikre et bedre byliv og en bedre sammenhæng mellem bymidte og kyst. I det åbne land findes fire store landsbyer, Tune, Kildebrønde, Greve og Karlslunde. Herudover fin-des en række mindre bebyggelser. Ved Tune og Karlslunde er der mulighed for etablering af lav be-byggelse.

Områder med særlige drikkevandsinteresser - for-kortet OSD - udgør ca. 83% af Greve Kommune. De øvrige ca. 17% ligger ud til kysten og er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Ca. halv-delen af de tre stationsbyer i Greve Kommune lig-ger dermed placeret i områder med særlige drikke-vandsinteresser, mens landsbyerne alle er lokaliseret i OSD-områder.

De nitratfølsomme indvindingsområder - forkortet NFI - er hovedsagligt udpeget i den vestlige del af kommunen, omkring Tune og syd for Greve Lands-by samt nordøst for Kildebrønde og syd for Karls-lunde Landsby.

Uudnyttede arealudlægDer er ikke planlagt arealudlæg til nye boligområder i den kommende planperiode, idet der i de allerede udlagte boligområder i Hundige, Greve, Karlslunde og Tune er mulighed for udbygning. Områderne er vist på redegørelseskort 5.8.1, Restrummelighed. Områderne markeret med farvede prikker er allere-de udlagt til bolig, mens de hvide punkter (perspek-tivområder) først udlægges efter denne planperio-de. Perspektivområderne er områder, som er egnet til fremtidig byvækst, og som i tilknytning til eksiste-rende byområder. Perspektivområder omfatter både områder til bolig- og erhvervsformål. Tidshorisonten for inddragelse af perspektivområder til byområder er, at områderne tidligst kan inddrages til byvækst efter 2021 og efter revision af Fingerplan 2013. Det

er yderligere en forudsætning for inddragelse af perspektivområder at disse omdannes til byområde ved en planrevision eller kommuneplantillæg og ef-terfølgende lokalplanlægning.

Perspektivområdet syd for Tune er beliggende i både OSD og NFI, mens området ved Karlslunde Landsby ligger uden for NFI, men inden for OSD. I tabel 5.8.1 er anvendelse, størrelse og udbygning specificeret.

I retningslinje 41 i den statslige udmelding anføres det, at OSD så vidt muligt skal friholdes for udlæg af arealer til byudvikling, men at der kan ske udlæg, såfremt det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer og at byudviklingen ikke indebærer væ-sentlig risiko for forurening af grundvandet.

Nye arealudlæg i OSDDer er udlagt 3 nye arealer i kommuneplanen, hvor-af de 2 vil blive omfattet af udvidelsen af et eksiste-rende rammeområde. De nye arealudlæg ses på redegørelseskort 5.8.2 a.

Det nordlige arealudlæg bliver til nyt rammeområde 1E29 Kildebrønde Vest. Anvendelsen fastsættes til transport- og distributionserhverv.De to sydlige arealudlæg bliver lavet som udvidel-ser til det eksisterende rammeområde 2E37, Ven-trupgård Syd. Arealanvendelsen bliver den samme som i det øvrige 2E37 – erhverv, inden for fremstil-ling, transport, engroshandel og lager med tilhøren-de salgsfunktioner, som ikke medfører væsentlige miljøgener.

FingerplanDen første fingerplan fra 1947 opererede med grøn-ne kiler, som skulle sikre åbne og rekreative områ-der til Københavns befolkning og samtidigt sikre, at byen ikke bredte sig ukontrollabelt ud i det omgi-vende land. Fingerplan 2013 har fokus på at udvikle de grønne kiler som regionale friluftsområder i både

Areal Anvendelse Størrelse Rækkefølge for udbygning

Syd for Tune Bolig og evt. institution 10 ha Efter 2015

Vest for Karlslunde Bolig 5 ha Efter 2020

Tabel 5.8.1 Perspektivområder til boligformål

134

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Redegørelseskort 5.8.1 Restrummelighed

Etageboliger Nye områder ud over planperiodenTæt/lav boligerÅben/lav boliger

Redegørelseskort 5.8.1: Restrummelighed

Karlslunde

Karlslunde Landsby

Tune

Greve Landsby

Karlslunde Strand

Mosede Strand

Mosede

Greve

Greve Strand

Hundige Strand

LandsbyKildebrønde

HundigeS

S

S

Vallensbæk Kommune

SolrødKommune

RoskildeKommune

Ishøj Kommune


Redegørelseskort 5.8.2 Arealudlæg i OSD-områder og grønne kiler fra fingerplanen.

DAI - Nitratfølsomme indvindingsområder

DAI - Områder med drikkevandsinteresser

DAI - Områder med særlige drikkevandsinteresser

Nye arealudlæg

Redegørelseskort 5.8.2 a: Arealudlæg i OSD-områder.

135 37

Forslag til Fingerplan 2013 har fokus på at udvikle de grønne kiler som regionale friluftsområder i både de indre og ydre dele af storbyområdet, og der er stillet forslag om fastlæggelse af to nye grønne kiler, hvoraf den ene er delvist beliggende i Greve Kommune, se redegørelseskort 5.8.2.

I de grønne kiler skal kommuneplanen bl.a. sikre, at områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse. Desuden må områderne ikke inddrages til byzone.

I transportkorridorerne skal landzonearealer friholdes for yderligere permanent bebyggelse og anlæg.

Som det ses af kortet, er de nye udlæg placeret uden for de omtalte områder og de strider således ikke mod Fingerplanens formål og retningslinjer.

Redegørelseskort 5.8.2. Eksisterende grønne kiler (lysgrøn) fra Fingerplan 2007 samt forslag til ny grøn kile (mørkegrøn og kun vist for Greve Kommune) fra Forslag til Fingerplan 2013. Transportkorridor er skraveret, mens udlæg er vist med lilla.

5.8.6.2 Vandforsyning i Greve Kommune Greve Byråd har den 21. juni 2011 vedtaget en ny vandforsyningsplan for Greve Kommune. Forslaget har inden vedtagelsen været i offentlig høring i 8 uger. Vandforsyningsplanen er udarbejdet i samarbejde med de private vandværker i kommunen.

Greve Kommunes vandforsyningsplan består af en status-‐ og forudsætningsdel og en plandel.

Forudsætningsdelen beskriver grundvandsressourcen, de enkelte vandværkers tekniske anlæg, vandkvaliteten og vandforbruget.

Plandelen udgør den fremadrettede, handlingsorienterede del af vandforsyningsplanen, som beskriver den fremtidige vandforsyningsstruktur, Greve Kommunes målsætninger og regningslinjer for vandforsyningsområdet samt konkrete initiativer for de enkelte vandværker i kommunen.

Forsyningsstruktur I Greve Kommune leveres hovedparten af drikkevandet til forbrugerne fra 6 private almene vandværker. Herudover findes ca. 100 enkeltanlæg, der leverer til ejendomme i det åbne land og ca. 100 større

Redegørelseskort 5.8.2 b: Eksisterende grønne kiler (lysegrøn) fra Fingerplan 2007 samt forslag til ny grøn kile (mørkegrøn og kun vist for Greve Kommune) fra Fingerplan 2013. Transportkorridor er skraveret, mens udlæg er vist med lilla.

de indre og ydre dele af storbyområdet, og der er stillet forslag om fastlæggelse af to nye grønne kiler, hvoraf den ene er delvist beliggende i Greve Kom-mune, se redegørelseskort 5.8.2 b.

I de grønne kiler skal kommuneplanen bl.a. sikre, at områderne forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jord-brugsmæssig anvendelse. Desuden må områderne ikke inddrages til byzone.

I transportkorridorerne skal landzonearealer frihol-des for yderligere permanent bebyggelse og anlæg.Som det ses af kortet, er de nye udlæg placeret uden for de omtalte områder og de strider således ikke mod Fingerplanens formål og retningslinjer.

Vandforsyning i Greve KommuneGreve Byråd har den 21. juni 2011 vedtaget en ny vandforsyningsplan for Greve Kommune. Forslaget har inden vedtagelsen været i offentlig høring i 8 uger. Vandforsyningsplanen er udarbejdet i samar-bejde med de private vandværker i kommunen.

Greve Kommunes vandforsyningsplan består af en status- og forudsætningsdel og en plandel.

Forudsætningsdelen beskriver grundvandsressour-cen, de enkelte vandværkers tekniske anlæg, vand-kvaliteten og vandforbruget.

Plandelen udgør den fremadrettede, handlingsori-enterede del af vandforsyningsplanen, som beskri-ver den fremtidige vandforsyningsstruktur, Greve Kommunes målsætninger og regningslinjer for vandforsyningsområdet samt konkrete initiativer for de enkelte vandværker i kommunen.

ForsyningsstrukturI Greve Kommune leveres hovedparten af drikke-vandet til forbrugerne fra 6 private almene vandvær-ker. Herudover findes ca. 100 enkeltanlæg, der le-verer til ejendomme i det åbne land og ca. 100 større enkeltanlæg hvorfra der indvindes vand til vanding og andre industrielle formål. Der blev ifølge kommunens vandforsyningsplan brugt 2,4 mio. m³ vand i kommunen i 2009.

Udover forsyningen til Greve Kommune har HO-FOR tre kildepladser i kommunen, hvorfra der ind-vindes vand til Københavns Kommune og en række af omegnskommunerne. Det drejer sig om kilde-pladserne Karlslunde, Lyksager og Vardegård. I 2009 blev der i alt indvundet 1,045 mio. m3 på kilde-pladserne. HOFOR har ikke siden indberettet den

136

oppumpede vandmængde fra de 3 kildepladser. Den samlede tilladte indvinding på Karlslunde og Lyksager Kildepladser er på 1.210.000 m³.

Der findes ikke en indvindingstilladelse tilknyttet Vardegård Kildeplads alene, men den tilladte ind-vinding fra kildepladsen er omfattet er den samlede tilladte indvinding til Thorsbro Vandværk. HOFOR har nu lukket kildepladsen Vardegård pga. for højt indhold af nikkel på kildepladsen. HOFOR ’s kilde-pladser uden for kommunegrænsen trak vand fra Greve-området, svarende til en mængde på 0,812 mio. m3 i 2009 (oplyst af Greve Vandværk).

Tune Vandværk forsyner en række ejendomme i Roskilde Kommune, mens Greve Vandværk forsy-ner 4 ejendomme i Solrød Kommune. Der er dog tale om ubetydelige mængder i forhold til HOFOR´s eksport af vand fra kommunen.

PlanlægningI kommunens vandforsyningsplan er der en forvent-ning om et stigende antal forbrugere i forsynings-områderne til Greve og Tune Vandværker, hvilket vil betyde en mindre forventet øget indvinding. I vand-forsyningsplanen og i tabel 5.8.2 er angivet det for-ventede behov i 2021. Forøgelsen af vandbehovet skal ses i lyset af ønsket om at tilslutte enkeltindvin-dere til de to vandværker i planperioden. Greve Vandværk forventer at skulle levere ca. 160.000 m³ vand årligt til Karlslunde Strand Vandværk i planpe-rioden.

Der er planer om at undersøge muligheden for at udvide kildepladsen Vendalsbakke med 2 ekstra indvindingsboringer og øge den samlede indvinding til 600.000 m3 mod den nuværende tilladelse på

350.000 m3. Tune Vandværk er i gang med at udvi-de sin sydlige kildeplads med 2 indvindingsboringer for at sikre en bedre forsyningssikkerhed.

Grundvandsressourcen

Grundvandsforhold genereltDer er inden for de seneste 20 år foretaget en lang række af undersøgelser, som har omfattet grund-vandsressourcen i Greve Kommune. Undersøgel-serne er primært udført i regi af de statslige grund-vandskortlægninger, dvs. af Amt, Miljøcenter og Naturstyrelsen (i det følgende blot benævnt Natur-styrelsen). Vandværkerne har i mindre omfang bi-draget med egne undersøgelser.

Efter afslutningen af den statslige grundvandskort-lægning har staten udarbejdet en række rapporter omhandlende de geologiske og hydrologiske for-holds betydning for saltvandsgrænsens beliggen-hed i Nordøstsjælland.

Status for kortlægningDe statslige kortlægninger sammenfatter i flere om-råder den hydrogeologiske viden om området. Selv-om der er udført flere mindre undersøgelser siden Naturstyrelsens kortlægning er afsluttet, danner de generelt grundlag for beskrivelsen af de grund-vandsmæssige forhold i Greve Kommune. Greve Kommune er omfattet af flere kortlægnings-områder, men langt størstedelen af kommunen er kortlagt i forbindelse med Roskilde Amts kortlæg-ning i Greve området i 2003. Alle kommunens vand-værker er tillige omfattet af denne kortlægning. Kortlægningsrapporten dannede grundlag for udar-bejdelsen af indsatsplanen for Greve Kommune i 2004, og fungerede samtidigt som bilagsrapport til

Vandværk Tilladt oppumpning (m³) Oppumpning 2012 (m³)

Indvindingsreserve 2012 (%) Forventet behov i 2021 (m³)

Greve Vandværk A.m.b.a.

3.410.000 2.118.972 38 2.061.000

Greve Bys Vandværk 35.000 34.588 1 35.000

Karlslunde Bys vand-værk

85.000 42.397 50 46.000

Kildebrønde Bys Vand-værk

22.000 19.908 10 19.000

Tune Vandværk 300.000 238.215 21 307.000

Karlslunde Strand Vand-værk

- - - Modtager vand fra Greve Vandværk

Tabel 5.8.2. Vandværker beliggende i Greve Kommune.

137

39

Bys Vandværk

Tune Vandværk 300.000 238.215 21 307.000

Karlslunde Strand Vandværk

- - - Modtager vand fra Greve Vandværk

Tabel 5.8.2. Vandværker beliggende i Greve Kommune.

Redegørelseskort 5.8.4. Kildepladser i Greve Kommune.

Tune Vandværk forsyner en række ejendomme i Roskilde Kommune, mens Greve Vandværk forsyner 4 ejendomme i Solrød Kommune. Der er dog tale om ubetydelige mængder i forhold til HOFOR´s eksport af vand fra kommunen.

Planlægning I kommunens vandforsyningsplan er der en forventning om et stigende antal forbrugere i forsyningsområderne til Greve og Tune Vandværker, hvilket vil betyde en mindre forventet øget indvinding. I vandforsyningsplanen og i tabel 5.8.2 er angivet det forventede behov i 2021. Forøgelsen af vandbehovet skal ses i lyset af ønsket om at tilslutte enkeltindvindere til de to vandværker i planperioden. Greve Vandværk forventer at skulle levere ca. 160.000 m³ vand årligt til Karlslunde Strand Vandværk i planperioden.

Der er planer om at undersøge muligheden for at udvide kildepladsen Vendalsbakke med 2 ekstra indvindingsboringer og øge den samlede indvinding til 600.000 m3 mod den nuværende tilladelse på 350.000 m3. Tune Vandværk er i gang med at udvide sin sydlige kildeplads med 2 indvindingsboringer for at sikre en bedre forsyningssikkerhed.

Redegørelseskort 5.8.4. Kildepladser i Greve Kommune.

38

enkeltanlæg hvorfra der indvindes vand til vanding og andre industrielle formål. Der blev ifølge kommunens vandforsyningsplan forbrugt 2,4 mio. m³ vand i kommunen i 2009.

Udover forsyningen til Greve Kommune har HOFOR tre kildepladser i kommunen, hvorfra der indvindes vand til Københavns Kommune og en række af omegnskommunerne. Det drejer sig om kildepladserne Karlslunde, Lyksager og Vardegård. I 2009 blev der i alt indvundet 1,045 mio. m3 på kildepladserne. HOFOR har ikke siden indberettet den oppumpede vandmængde fra de 3 kildepladser. Den samlede tilladte indvinding på Karlslunde og Lyksager Kildepladser er på 1.210.000 m³.

Der findes ikke en indvindingstilladelse tilknyttet Vardegård Kildeplads alene, men den tilladte indvinding fra kildepladsen er omfattet er den samlede tilladte indvinding til Thorsbro Vandværk. HOFOR har nu lukket kildepladsen Vardegård pga. for højt indhold af nikkel på kildepladsen. HOFOR 's kildepladser uden for kommunegrænsen trak vand fra Greve området, svarende til en mængde på 0,812 mio. m3 i 2009 (oplyst af Greve Vandværk).

Redegørelseskort 5.8.3. Forsyningsområder og vandværker i Greve Kommune.

Vandværk Tilladt oppumpning (m³)

Oppumpning 2012 (m³)

Indvindingsreserve 2012 (%)

Forventet behov i 2021 (m³)

Greve Vandværk A.m.b.a.

3.410.000 2.118.972 38 2.061.000

Greve Bys Vandværk

35.000 34.588 1 35.000

Karlslunde Bys vandværk

85.000 42.397 50 46.000

Kildebrønde 22.000 19.908 10 19.000

Redegørelseskort 5.8.3. Forsyningsområder og vandværker i Greve Kommune.

138

indsatsplanen. Indsatsplanen er ikke revideret si-den offentliggørelsen i 2004.

Områdeudpegningerne i Greve Kommune er fore-taget på baggrund af den statslige kortlægning, men er revideret af Naturstyrelsen i 2012.

Indvindingsoplandene for vandværkerne er bereg-net ved hjælp af det daværende Roskilde Amts grundvandsmodel i 2003. I 2012 har Greve Kom-mune fået udarbejdet en nyere grundvandsmodel, men der er endnu ikke beregnet oplande i den mo-del. Dette bliver gjort i 2014. Indtil da administreres efter de i 2003 beregnede oplande.

OmrådeudpegningerDe gældende områdeudpegninger for Greve Kom-mune er vist på redegørelseskort 5.8.5 og 5.8.6.

Drikkevandsinteresser Hele den vestlige og centrale del af kommunen er udpeget som OSD-område. Den østligste del i by-områderne langs kysten er udpeget som område med drikkevandsinteresser (OD). Der er derfor i langt størstedelen af kommunen behov for en rede-gørelse ved ændring af arealudlæg.

NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI)Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) som et stort sammenhængende område i den centrale og vestligste del af kommunen samt i min-dre områder mod nord og mod syd.

IndsatsOmråder for Nitrat (ION)NFI´erne er alle udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) undtaget det sydligst belig-gende NFI, syd for boligområdet Søhøj i Karlslunde, hvor der ikke er udpeget ION, da en blivende mini-mal nitratbelastning forventes grundet beliggenhe-den af skov og § 3 arealer inden for området. ION er ikke vist på redegørelseskort 5.8.6 , da de ikke har betydning i forhold til kommuneplanen.

Geologiske forholdGeologisk set er undergrunden i Greve Kommune ret enkelt opbygget. I den vestlige del af kommunen indvindes vandet fra bryozokalk, mens der i kystom-rådet indvindes fra skrivekridt. Over kalken og krid-tet findes lag af ler og sand. På figur 5.8.1 ses et vest – øst gående principsnit gennem den centrale del af kommunen.

Generelt består områdets aflejringer i overvejende grad af moræneler, som indeholder sandlag i for-

41

størstedelen af kommunen behov for en redegørelse ved ændring af

arealudlæg.

Redegørelseskort 5.8.5. Afgrænsning af OSD og beliggenhed af nye udlæg. Med blåt er vist OSD, mens grøn markerer område med drikkevandsinteresser (OD). Udlæg er vist med lilla.

Nitratfølsomme indvindingsområder Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) som et stort sammenhængende område i den centrale og vestligste del af kommunen samt i mindre områder mod nord og mod syd.

Redegørelseskort 5.8.6. Afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i Greve Kommune samt beliggenhed af nye udlæg (lilla).

Indsatsområder for nitrat NFI´erne er alle udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) undtaget det sydligst beliggende NFI, syd for boligområdet Søhøj i Karlslunde, hvor der ikke er udpeget ION, da en blivende minimal nitratbelastning forventes grundet beliggenheden af skov og § 3 arealer inden for området. ION er ikke vist på figuren, da de ikke har betydning i forhold til kommuneplanen.

Redegørelseskort 5.8.5: Afgrænsning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og beliggenhed af nye udlæg. Med blåt er vist OSD, mens grøn markerer område med drikkevandsinteresser (OD). Udlæg er vist med lilla.

139

41

størstedelen af kommunen behov for en redegørelse ved ændring af

arealudlæg.

Redegørelseskort 5.8.5. Afgrænsning af OSD og beliggenhed af nye udlæg. Med blåt er vist OSD, mens grøn markerer område med drikkevandsinteresser (OD). Udlæg er vist med lilla.

Nitratfølsomme indvindingsområder Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) som et stort sammenhængende område i den centrale og vestligste del af kommunen samt i mindre områder mod nord og mod syd.

Redegørelseskort 5.8.6. Afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i Greve Kommune samt beliggenhed af nye udlæg (lilla).

Indsatsområder for nitrat NFI´erne er alle udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat (ION) undtaget det sydligst beliggende NFI, syd for boligområdet Søhøj i Karlslunde, hvor der ikke er udpeget ION, da en blivende minimal nitratbelastning forventes grundet beliggenheden af skov og § 3 arealer inden for området. ION er ikke vist på figuren, da de ikke har betydning i forhold til kommuneplanen.

Redegørelseskort 5.8.6. Afgrænsning af NitratFølsomme Indvindingsområder (NFI) i Greve Kommune samt beliggenhed af nye udlæg (lilla).

skellige dybder og af varierende tykkelser. Vest for Tune findes endvidere paleocænt grønsandskalk. Omkring Tune og i kommunens sydøstlige del fin-des mere udbredte sandlag over kalken.

Hydrogeologiske forhold

GrundvandmagasinerOmrådets grundvandsmagasiner er relateret til bry-ozokalken mod vest og skrivekridtet mod øst. Såle-des er drikkevandsindvindingen baseret på det ene eller det andet lag, alt efter hvor i kommunen man er. Der er ifølge ”Grundvandsmagasiner, arealan-vendelse og punktkilder i Greve området. Bilags-rapport til indsatsplan” udarbejdet af Roskilde Amt i 2003, lokalt begrænset kontakt mellem de to kalk-/kridtlag. Der findes en såkaldt hydraulisk barriere mellem bryozokalken og skrivekridtet som dannes på grund af de to lags forskellige hydrauliske egen-skaber. Derfor er strømning fra det ene lag til det andet vanskelig.

Den hydrauliske barriere følger i store træk den røde linje vist på redegørelseskort 5.8.8.

Grundvandspotentiale Grundvandspotentialet fremgår af Redegørelses-

kort 5.8.7. Kort over grundvandets beliggenhed i m over terræn. Fra Store Pejledag, oktober 2012.

Potentialekortet er baseret på en synkronpejlerun-de foretaget i oktober 2012. Grundvandets hoved-strømning er i retning mod Køge Bugt. Omkring Tune ligger grundvandet i kote +25 og kurvernes forløb er relativt roligt indtil en linje fra Karlslunde til Kildebrønde, hvor gradienten bliver markant stejle-re. Det stejle forløb fortsætter indtil motorvejen, hvor der igen ses et roligt forløb omkring kote +2 med undtagelse af lokale sænkningstragte omkring Gre-ve Vandværks indvindingsboringer.

IndvindingsoplandeIndvindingsoplande til de almene vandforsyninger fremgår af redegørelseskort 5.8.8. Oplandene stammer fra beregninger foretaget med det davæ-rende Roskilde Amts grundvandsmodel i 2003. Gre-ve Kommune har siden fået opstillet sin egen grund-vandsmodel, men der er endnu ikke beregnet nye indvindingsoplande. Derfor har kommunen indtil vi-dere administreret efter oplandene fra 2003. I 2014 forventer kommunen at beregne oplande baseret på grundvandspotentiale og indvinding fra 2012. I følge modellen fra 2003 ligger alle oplandene inden for OSD, og det er kun en meget lille del af oplandet

140

Redegørelseskort 5.8.7. Kort over grundvandets beliggenhed i meter over terræn. Fra Store Pejledag, oktober 2012.

43

Den hydrauliske barriere følger i store træk den røde linje vist på redegørelseskort 5.8.8.

Grundvandspotentiale Grundvandspotentialet fremgår af Redegørelseskort 5.8.7. Kort over grundvandets beliggende i meter over terræn. Fra Store Pejledag, oktober 2012.

. Potentialekortet er baseret på en synkronpejlerunde foretaget i oktober 2012. Grundvandets hovedstrømning er mod Køge Bugt. Omkring Tune ligger grundvandet i kote +25 og kurvernes forløb er relativt roligt indtil en linje fra Karlslunde til Kildebrønde, hvor gradienten bliver markant stejlere. Det stejle forløb fortsætter indtil motorvejen, hvor der igen ses et roligt forløb omkring kote +2 med undtagelse af lokale sænkningstragte omkring Greve Vandværks indvindingsboringer.

Redegørelseskort 5.8.7. Kort over grundvandets beliggende i meter over terræn. Fra Store Pejledag, oktober 2012.

Indvindingsoplande Indvindingsoplande til de almene vandforsyninger fremgår af redegørelseskort 5.8.8. Oplandene stammer fra beregninger foretaget med det daværende Roskilde Amts grundvandsmodel i 2003. Greve Kommune har siden fået opstillet sinn egen grundvandsmodel, men der er endnu ikke beregnet nye indvindingsoplande. Derfor har kommunen indtil videre administreret efter oplandene fra 2003. I efteråret 2013 forventer kommunen at beregne oplande baseret på grundvandspotentiale og indvinding fra 2012. I følge modellen fra 2003 ligger alle oplandene inden for OSD, og det er kun en meget lille del af oplandet for Greve Vandværks nordligste boringer, der ligger uden for OSD.

42

5.8.6.5 Geologiske forhold Geologisk set er undergrunden i Greve Kommune ret enkelt opbygget. I den vestlige del af kommunen indvindes vandet fra bryozokalk, mens der i kystområdet indvindes fra skrivekridt. Over kalken og kridtet findes lag af ler og sand. På figur 5.8.1 ses et vest – øst gående principsnit gennem den centrale del af kommunen.

Figur 5.8.1 Geologisk principsnit fra vest mod øst gennem Greve Kommune. Fra "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan", Roskilde Amt, 2003.

Generelt består områdets aflejringer i overvejende grad af moræneler, som indeholder sandlag i forskellige dybder og af varierende tykkelser. Vest for Tune findes endvidere paleocænt grønsandskalk. Omkring Tune og i kommunens sydøstlige del findes mere udbredte sandlag over kalken.

5.8.6.6 Hydrogeologiske forhold

Grundvandmagasiner Områdets grundvandsmagasiner er relateret til bryozokalken mod vest og skrivekridtet mod øst. Således er drikkevandsindvindingen baseret på det ene eller det andet lag, alt efter hvor i kommunen man er. Der er ifølge "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan" udarbejdet af Roskilde Amt i 2003, lokalt begrænset kontakt mellem de to kalk-‐/kridtlag. Der findes en såkaldt hydraulisk barriere mellem bryozokalken og skrivekridtet som dannes på grund af de to lags forskellige hydrauliske egenskaber. Derfor er strømning fra det ene lag til det andet vanskelig.

Figur 5.8.1 Geologisk principsnit fra vest mod øst gennem Greve Kommune. Fra ”Grundvandsmaga-

siner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan”, Roskilde Amt,

2003.

141

Redegørelseskort 5.8.8. Indvindingsoplande for kommunens kildepladser. HOFOR kildepladser er også vist. Den røde linje henviser til grænsen mellem bryozokalk og skrivekridt som den var fastlagt i Roskilde Amts geologiske model. Fra ”Grund-vandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan”, Roskilde Amt, 2003.

44

Redegørelseskort 5.8.8. Indvindingsoplande for kommunens kildepladser. HOFOR kildepladser er også vist. Den røde linje henviser til grænsen mellem bryozokalk og skrivekridt som den var fastlagt i Roskilde Amts geologiske model. Fra "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan", Roskilde Amt, 2003.

Grundvandsdannende områder De grundvandsdannende områder i kommunen er ifølge grundvandsmodellen koncentreret omkring Tune, redegørelseskort 5.8.9.

Redegørelseskort 5.8.9. Grundvandsdannende områder i Greve Kommune. Fra "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan", Roskilde Amt, 2003.

for Greve Vandværks nordligste boringer, der ligger uden for OSD.


Her er der stor grundvandsdannelse til alle kilde-pladserne vest for Karlslunde Landevej. Grund-vandsspejlet er frit i et stort område omkring Tune, hvilket øger grundvandsdannelsen betragteligt. Omkring Greve Vandværks kildepladser i byområ-derne ses også lokal en stor grundvandsdannelse, der dog primært skyldes en stor indvinding som igen inducerer en større tilstrømning.

Lertykkelse og sårbarhedDen generelle lertykkelse over kalken/kridtet inden for kommunen er på 0-30 m. Syd og sydvest for Tune findes et større sammenhængende område med mindre end 10 m ler, og det er her den store grundvandsdannelse sker. Umiddelbart sydøst for Tune findes et mindre område med 0 – 10 m ler, som muligvis hænger sammen med det store om-

råde syd og vest for Tune. Ved Vardegård og Gjed-desdal Kildepladser findes typisk mellem 5 og 10 m ler. I byområderne langs kysten er lertykkelsen i den nordlige del på op til 30 m, mens der mod syd i Karlslunde findes under 10 m ler.

I ”Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve-området. Bilagsrapport til ind-satsplan”, udarbejdet af Roskilde Amt i 2003, er der foretaget en inddeling af Greve Kortlægningsområ-de i områder med forskellig sårbarhed over for for-urening, se redegørelseskort 5.8.10.

• Tune (område 1A): Ringe naturlig beskyttelse pga. frit vandspejl og stedvis meget begrænset lertykkelse. Her dannes en stor del af Greve Kommunes grundvandsressourcer. Området er sårbart over for alle stoffer, der ikke nedbrydes i et iltet miljø.

• Tune øst (område 1B): Her er vandspejlet lige-ledes frit og grundvandet er iltet, som det også er tilfældet i område 1A. Grundvandsdannelsen er lidt mindre end i 1A, men sårbarhedsmæs-sigt kan områderne sammenlignes.

142

Redegørelseskort 5.8.9. Grundvandsdannende områder i Greve Kommune. Fra ”Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan”, Roskilde Amt, 2003.

44

Redegørelseskort 5.8.8. Indvindingsoplande for kommunens kildepladser. HOFOR kildepladser er også vist. Den røde linje henviser til grænsen mellem bryozokalk og skrivekridt som den var fastlagt i Roskilde Amts geologiske model. Fra "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan", Roskilde Amt, 2003.


Redegørelseskort 5.8.9. Grundvandsdannende områder i Greve Kommune. Fra "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan", Roskilde Amt, 2003.

Redegørelseskort 5.8.10. Sårbarhedsinddeling af Greve Kommune. Vandværksboringer er markeret med prikker. Fra ”Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan”, Roskilde Amt, 2003.

45

Her er der stor grundvandsdannelse til alle kildepladserne vest for Karlslunde Landevej. Grundvandsspejlet er frit i et stort område omkring Tune, hvilket øger grundvandsdannelsen betragteligt. Omkring Greve Vandværks kildepladser i byområderne ses også lokal en stor grundvandsdannelse, der dog primært skyldes en stor indvinding som igen inducerer en større tilstrømning.

Lertykkelse og sårbarhed Den generelle lertykkelse over kalken/kridtet inden for kommunen er på 0-‐30 m. Syd og sydvest for Tune findes et større sammenhængende område med mindre end 10 m ler, og det er her den store grundvandsdannelse sker. Umiddelbart sydøst for Tune findes et mindre område med 0 – 10 m ler, som muligvis hænger sammen med det store område syd og vest for Tune. Ved Vardegård og Gjeddesdal Kildepladser findes typisk mellem 5 og 10 m ler. I byområderne langs kysten er lertykkelsen i den nordlige del på op til 30 m, mens der mod syd i Karlslunde findes under 10 m ler.

I "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan", udarbejdet af Roskilde Amt i 2003, er der foretaget en inddeling af Greve Kortlægningsområde i områder med forskellig sårbarhed over for forurening, redegørelseskort 5.8.10.

Redegørelseskort 5.8.10. Sårbarhedsinddeling af Greve Kommune. Vandværksboringer er markeret med prikker. Fra "Grundvandsmagasiner, arealanvendelse og punktkilder i Greve området. Bilagsrapport til indsatsplan", Roskilde Amt, 2003.

• Tune (område 1A): Ringe naturlig beskyttelse pga. frit vandspejl og stedvis meget begrænset lertykkelse. Her dannes en stor del af Greve Kommunes grundvandsressourcer. Området er sårbart over for alle stoffer, der ikke nedbrydes i et iltet miljø.

• Tune øst (område 1B): Her er vandspejlet ligeledes frit og grundvandet er iltet, som det også er tilfældet i område 1A. Grundvandsdannelsen er lidt mindre end i 1A, men sårbarhedsmæssigt kan områderne sammenlignes.

143

• Karlslunde (område 2A): I dette område er vandspejlet også frit, og lerlagstykkelsen er rin-ge, så den naturlige beskyttelse er næsten fra-værende. Der er beregnet en stor grundvands-dannelse, og grundvandsmagasinet er derfor sårbart over for de fleste stoffer.

• Karlslunde Nord (område 2B): Her findes væ-sentlige indslag af moræneler over kalkmagasi-net og dette er derfor relativt godt beskyttet over for nedsivning af bl.a. nitrat.

• Greve Strand (område 3): Dæklagene over skri-vekridtet indeholder lokalt sandlag, hvilket for-øger sårbarheden i området.

• Karlslunde Vest (område 4A): Kalkmagasinet er relativt velbeskyttet mod nitratnedsivning af mo-rænelerlag med mægtigheder over 15 m. Grundvandsdannelsen er moderat og området må anses for relativt velbeskyttet.

• Greve/Kildebrønde (område 4B): Samme som 4A.

• Kystområdet (Området 5). Kystområdet er ge-nerelt godt beskyttet af lertykkelser over 25 m. Omkring indvindingsboringerne er der dog en så stor afsænkning at infiltrationen lokalt øges kraftigt.

GrundvandskvalitetGrundvandskvaliteten i de magasiner, hvorfra ind-vindingen foregår, er generelt tilfredsstillende, men der findes i magasinerne lokalt væsentlige problem-stoffer som nitrat, fluorid, klorid og nikkel. Der er også væsentlige kilder til forurening med miljøfrem-mede stoffer inden for kommunegrænsen.

På Greve Kildeplads, hvor der indvindes fra skrive-kridtet er der i mange boringer et forhøjet indhold af klorid og fluorid, mens der i enkelte boringer findes høje nikkelkoncentrationer. På den ligeledes kyst-nære kildeplads Karlslunde er fluoridkoncentratio-nerne lave, men klorid- og nikkelkoncentrationerne er stadig høje. På denne kildeplads er der fundet BAM (pesticidforurening) i alle boringer, men ikke i koncentrationer der truer vandforsyningen. Der er fundet 0,098 µg/l TCE (forurening fra opløsnings-midler) i boring DGU-nr. 207.1140, hvilket ligger tæt på grænseværdien for drikkevand.

På Greve Vandværks øvrige kildepladser, hvor der indvindes fra bryozokalk, er grundvandskvaliteten generelt uproblematisk.

På Greve Bys Vandværk og Kildebrønde Bys Vand-værk er grundvandskvaliteten ligeledes uproblema-tisk.

Karlslunde Bys Vandværk har problemer med et højt nikkelindhold (12 – 41 µg/l) i boringerne.

Tune Vandværk indvinder fra en nordlig og en sydlig kildeplads. Den nordlige kildeplads er påvirket af perkolatfanen fra lossepladsområdet ved Hedeland, hvilket giver sig udslag i forhøjede koncentrationer af klorid, nikkel, klorerede opløsningsmidler og pe-sticider. På den sydlige kildeplads er der en påvirk-ning fra nitrat i koncentrationer på op til ca. 20 mg/l, hvilket stadig er et stykke fra grænseværdien. Nik-kelindholdet er til gengæld lavt. Der er påvist både pesticider og klorerede opløsningsmidler i relativt lave koncentrationer i alle boringerne.

På HOFOR´s Karlslunde Kildeplads er grundvands-kvaliteten generelt god, men i en enkelt boring, DGU nr. 207.2725, er nikkelindholdet meget højt (31 µg/l), hvilket overstiger grænseværdien for drik-kevand på 20 µg/l. I to af boringerne findes et lille indhold af BAM tæt på detektionsgrænsen. Der er dog ikke umiddelbar fare for kildepladsens drift og vandkvalitet.

På Lyksager Kildeplads, der ligeledes drives af HOFOR, er vandkvaliteten uproblematisk.

Vardegård Kildeplads har problemer med meget høj nikkelkoncentration (50 og 84 µg/l), der især er knyttet til 2 boringer. I de øvrige boringer er der et mindre nikkelindhold. Der er ikke påvist miljøfrem-mede stoffer på kildepladsen. HOFOR har lukket kildepladsen, og der er ikke indvundet grundvand siden 2011.

Generelt må det konkluderes, at der er problemer med nikkel og klorid i de kystnære boringer, mens der i den vestlige del af kommunen er en påvirkning af grundvandsmagasinet med nitrat. Nikkel udgør typisk et problem ved de indvindingsboringer, hvor der ikke er fokus på miljøprioriteret indvinding.

144

Ressourcens størrelseStørstedelen af Greve Kommune er dækket af den 993,8 km2 store regionale grundvandsforekomst 2.4.2.1, Køge Kalk og den lige så store terrænnære grundvandsforekomst 2.4.1.1, Køge Top Sand, der begge tilhører hovedopland 2.4 Køge Bugt. Den vestligste del af kommunen er omfattet af de regio-nale forekomster 2.2.2.6 og 2.2.2.12 samt den ter-rænnære forekomst 2.2.1.1, der alle tilhører ho-vedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord.

Da forekomsterne fra hovedopland 2.2 dækker en så lille del af kommunens areal, vil de ikke blive be-skrevet yderligere her. Køge Kalk forekomsten er i henhold til Vandplanen i ringe tilstand mht. vandbalance, påvirkning af overfladevand og saltvandsindtrængning. Den ter-rænnære forekomst er i ringe tilstand mht. vandba-lance og vandløbspåvirkning, men i god tilstand mht. saltvandsindtrængning, hvilket dog samlet set giver en ringe kvantitativ tilstand.

I vandplanen angives det, at der er en overudnyt-telse af grundvandsforekomst 2.4.2.1 på 248 % i forhold til den årlige udnyttelige ressource på 35 % af grundvandsdannelsen. Det anføres dog også i planen at beregningen er meget usikker, og derfor er indsatserne til opfyldelse af miljømålene for den kvantitative tilstand rettet mod opfyldelsen af miljø-målene for vandløbspåvirkningen. Dette er dog tal for hele forekomsten, der rækker langt ud over kom-munegrænsen, men det er meget sandsynligt, at der ikke findes en restressource i Greve Kommune i forhold til opfyldelsen af miljømålet, og for at bringe forekomsterne tilbage til god økologisk tilstand kræ-ves derfor en samlet reduktion i indvindingen.

Den kemiske tilstand for begge forekomster er ringe grundet fund af pesticider og klorerede opløsnings-midler.

Tiltag til grundvandsbeskyttelse, lovgivningens rammer

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelseNår den statslige grundvandskortlægning er afslut-tet i et område, og resultaterne er overdraget til kommunen, skal kommunen inden for et år udar-bejde et forslag til indsatsplan til beskyttelse af grundvandet. Indsatsplaner for grundvandsbeskyt-telse udarbejdes efter bestemmelserne i vandforsy-

ningslovens § 13 m.fl.

I Greve Kommune er kortlægningen som nævnt af-sluttet i 2003:

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal jf. be-kendtgørelse nr. 1319 af 21. december 2011 inde-holde en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, en angivelse af de foranstaltnin-ger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyt-telsen af vandressourcen. Indsatsplanen skal des-uden angive hvilken overvågning, der skal gennem-føres, og den skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse.

Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse i forbin-delse med nye arealudlæg kan indarbejdes i indsat-splanerne, herunder restriktioner på den fremtidige arealanvendelse. De allerede vedtagne indsatspla-ner kan tilsvarende revideres med henblik på at sikre, at nye arealudlæg ikke giver øget risiko for forurening af grundvandet.

Indsatsplanen for Greve Kommune er fra 2004, og den er ikke revideret siden. Planen indeholder ikke retningslinjer eller restriktioner for arealanvendel-sen i OSD og NFI, og derfor vil retningslinjerne i kommuneplanen ikke stride mod indsatsplanen.

MiljøbeskyttelseslovenMiljøbeskyttelsesloven indeholder lovgivningsmæs-sige rammer for regulering af virksomhedernes på-virkning af miljøet. Reguleringen er relevant i for-hold til grundvandsbeskyttelsen.

For virksomheder, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er det relevant at indarbejde hensynet til grundvandsbeskyttelsen i miljøgodkendelsen. Det er kommunen, der er god-kendelsesmyndighed. For en række virksomhedsty-

Forekomst(nr.)

Forekomst(type)

Kemisktilstand

Kvantitativtilstand

Samlettilstand

DK2.2.1.1 Terrænnær Ringe God Ringe

DK2.2.2.6 Regional God God God

DK2.2.2.12 Regional God Ringe Ringe

DK2.4.1.1 Terrænnær Ringe Ringe Ringe

DK2.4.2.1 Regional Ringe Ringe Ringe

Tabel 5.8.3. Grundvandsforekomster i Greve Kommune.

145

per findes der branchebekendtgørelser, som regu-lerer indretningen af virksomheden. Branchebekendtgørelser omfatter også bestemmel-ser, som regulerer grundvandsbeskyttelsen.Når kommunen fører tilsyn med virksomheder i OSD og i særlig grad i NFI, er det relevant at have fokus på grundvandsbeskyttelsen og følge op med påbud, hvor det er relevant.

Miljøbeskyttelseslovens § 22 giver mulighed for at udlægge et område omkring indvindingsboringer, som skal friholdes for visse aktiviteter, som kan til-lades efter lovens § 19. Beskyttelseszonen etable-res når der gives tilladelse til indvinding fra nye bo-ringer. Normalt er der udlagt en 300 m zone, hvor der ikke må ske nedsivning af spildevand. Beskyt-telseszonen udløser ikke erstatning til grundejer.

Miljøbeskyttelseslovens § 24 giver mulighed for at give påbud og nedlægge forbud for at beskytte grundvandet. Denne bestemmelse anvendes til be-skyttelse af boringsnære arealer, dels i form af en sikringszone omkring boringerne, dels i form af bo-ringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO ud-lægges efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007. Restriktioner efter § 24 udløser erstatning til grund-ejeren.

Miljøbeskyttelseslovens § 26 a giver mulighed for at pålægge restriktioner på arealanvendelsen for at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat eller pesticider, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med grundejeren. Alle foranstaltninger efter denne bestemmelse sker mod fuld erstatning.

PlanlovenPlanloven er det lovgivningsmæssige ophæng for kommune- og lokalplaner. I kommune- og lokalpla-ner er det muligt at opstille retningslinjer for hvilke typer af aktiviteter der kan etableres, og for den kon-krete udformning af byggeri og anlæg. Der kan f.eks. stilles krav til befæstelsesgrad, tagmaterialer, udformning af køre- og parkeringsarealer og ned-sivning af regnvand.

Efter planloven skal der desuden udarbejdes VVM (vurdering af virkninger på miljøet) for en lang ræk-ke typer af (større) anlæg og virksomheder, inden de kan etableres. Det gælder blandt andet anlæg og virksomheder, som indebærer risiko for forurening

af grundvandet, eller som medfører en væsentlig påvirkning af vandbalancen.

Andre mulighederI den statslige udmelding til vandplanernes ret-ningslinjer er der beskrevet yderligere to mulighe-der for regulering af arealanvendelsen i OSD og NFI, henholdsvis erstatnings-OSD og en sokkel-grundsmodel.

Erstatnings-OSD indebærer, at kommunen i forbin-delse med planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD udpeger nye OSD uden for de eksisterende OSD og indvindingsop-lande. Det er en forudsætning, at der kan findes en grundvandsressource af tilsvarende volumen, be-skyttelsesgrad og kvalitet som den, der erstattes, og ressourcen skal være kortlagt på et vidensgrund-lag svarende til den statslige grundvandskortlæg-ning. Desuden skal arealet have en hensigtsmæs-sig beliggenhed. Det vurderes ikke, at dette er relevant i Greve Kommune, da størstedelen af kom-munen allerede er udpeget som OSD.

Ved sokkelgrundsmodellen kan private eje bygning og grund svarende til afgrænsning af sokkel, mens kommunen ejer og vedligeholder alle øvrige arealer i en udstykning. Herigennem kan kommunen selv sikre grundvandsbeskyttelsen.

Vurdering af arealudlæg i forhold til grund-vandsinteresser

Oversigt over arealudlægGreve Kommunes Kommuneplan 2013 omfatter 3 arealudlæg i henholdsvis et nyt rammeområde og en udvidelse af et eksisterende rammeområde i OSD.

Arealudlæg i OSDArealudlæg i OSD kræver en god planmæssig be-grundelse. For anlæg på tilladelseslisten (jf. Natur-styrelsen 2012) skal der gøres rede for eventuel betydning for befæstelse og dermed grundvands-dannelse. For anlæg på opmærksomhedslisten skal der endvidere foretages en vurdering af risikoen for forurening af grundvandet.

146

Rammeområde 1E29 – Kildebrønde Vest

Anvendelse: Erhverv, Miljøklasse 3-4.

Kortlægning: OSD.

Planforhold: Der er tale om et nyt rammeområde på ca. 20 hektar. I området ligger der enkelte boliger og en rideskole.

Grundvandsdannelse: Befæstelsesgraden forven-tes ændret på grund af etablering af nye bygninger og parkeringsarealer. Arealudlægget vil således kunne have indflydelse på grundvandsdannelsen.

Forureningsrisiko: Den eksisterende arealanven-delse indebærer kun minimal forureningsrisiko. Ret-ningslinjer for grundvandsbeskyttelse, der skrives ind i kommuneplanen, kan desuden skrives ind i den fremtidige revision af indsatsplanen for områ-det.

Samlet vurdering: Da den fremtidige arealanven-delse kommer til at omfatte erhverv i miljøklasse 1 og 3, som kan sidestilles med boliger, vurderes det, at det nye rammeområde ikke giver anledning til for-øget forureningsrisiko. Grundvandsdannelsen kan blive påvirket i negativ grad ved etablering af byg-ninger og befæstelse. Dette søges imødegået ved så vidt muligt at infiltrere regnvand fra tagflader og stier/fortorve.

Kommune- og lokalplan skal jf. vandplanens ret-ningslinjer indeholde retningslinjer, som sikrer, at udviklingen i området ikke sker i strid med grund-vandsinteresserne.

I kommuneplanramme 1E29 tilføjes følgende be-stemmelse:

Arealer, hvor der opbevares og/eller håndteres stof-fer, der kan forurene grundvandet, skal være forsy-net med tæt befæstelse og høj kant. Befæstede vejarealer skal afvandes gennem tætte afløbssyste-mer til kloak.

Rammeområde 2E37 – Ventrupgård Syd

Anvendelse: Erhverv, Miljøklasse 3-4.

Kortlægning: OSD.

Planforhold: Der er tale om en udvidelse af det eksi-sterende rammeområde med ca. 6 hektar. I forbin-delse med nærmere lokalplanlægning af området skal zonestatus til byzone med erhvervsformål. I den planlagte udvidelse findes landbrug.

Grundvandsdannelse: Befæstelsesgraden i udvi-delsen forventes ændret på grund af etablering af nye bygninger og parkeringsarealer. Arealudlægget vil således kunne have indflydelse på grundvands-dannelsen.

Forureningsrisiko: Den eksisterende arealanven-delse i udvidelsen indebærer kun minimal forure-ningsrisiko. Retningslinjer for grundvandsbeskyttel-se, der skrives ind i kommuneplanen, kan desuden skrives ind i den fremtidige revision af indsatspla-nen for området.

Samlet vurdering: Da den fremtidige arealanven-delse kommer til at omfatte erhverv i miljøklasse 1 og 3, som kan sidestilles med boliger, vurderes det at udvidelsen ikke giver anledning til forøget forure-ningsrisiko. Grundvandsdannelsen kan blive påvir-ket i negativ grad ved etablering af bygninger og befæstelse. Dette søges imødegået ved så vidt mu-ligt at infiltrere regnvand fra tagflader og stier/for-torve.

Kommune- og lokalplan skal jf. vandplanens ret-ningslinjer indeholde retningslinjer, som sikrer, at udviklingen i området ikke sker i strid med grund-vandsinteresserne.

I kommuneplanramme 2E37 tilføjes følgende be-stemmelse:Arealer, hvor der opbevares og/eller håndteres stof-fer, der kan forurene grundvandet, skal være forsy-net med tæt befæstelse og høj kant. Befæstede vejarealer skal afvandes gennem tætte afløbssyste-mer til kloak.

147

Rammeområde Anvendelse Grundvand

1E29 Kildebrønde Vest Transport- og distribu-tionserhverv. Miljøklasse 1, 3.

OSD (formentlig uden for indvind-ingsopland)

2E37, Ventrupgård Syd (2 udlæg), udvidelse af eksisterende område.

Erhverv, inden for frem-stilling, transport, engros-handel og lager med til-hørende salgsfunktioner. Miljøklasse 1, 3.

OSD (formentlig uden for indvind-ingsopland)

Tabel 5.8.4. Kommuneplanens arealudlæg i OSD.

5. trafik, teknik og miljø - greve.dk · 5.1 strategiske udviklingsmål vision i greve kommune...

Documents