1

NO.760 MINUTES NEWS14. december 2012

FREDAG 14. DECEMBER 2012 FRA KL. 19:30KONSERVATORIETS KONCERTSAL(TIDL. RADIOHUSET)

AARON OG BRYCE DESSNER !THE NATIONAL"

THE DESSNERS

Solister / Aaron og Bryce DessnerDirigent / André de Ridder Bryce Dessner / St Carolyn By The SeaSteve Reich / Variations for Winds, Strings and KeyboardsJonny Greenwood / Popcorn Superhet Receiver

Support / Bryce Dessner / LachrimaeLounge / DJ August Bovin Boberg

60 MINUTES OF THE DESSNERS

60 minutes of The Dessners har besøg af tvillinge- brødrene – Aaron og Bryce Dessner – fra det ame-rikanske rockband, The National, der er i Danmark for at spille denne ene eksklusive koncert sammen med Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil. På pro-grammet er Bryce Dessners egen dobbelt guitarkoncert for orkester: St Carolyn By The Sea fra fra 2011 (baseret på Jack Kerouacs roman Big Sur), som for første gang nogen-sinde spilles med et symfoniorkester!

Vi præsenterer også musik af en anden ’guitar-hero’ fra den alternative rockscene, Jonny Greenwood fra det engelske band, Radiohead. I 2004 blev Greenwood hyret af BBC’s Radio 3 til at komponere en række klas-siske værker. Det kom der bl.a. strygerorkesterværket Pop-

corn Superhet Receiver ud af, som er inspireret af den polske komponist Pendereckis Klagesange til ofrene fra Hiroshima. BBC Radio 3’s lyttere kvitterede og kårede Greenwood som Årets Komponist for værket – som han også brugte i

There Will Be Blood.

Både Bryce Dessner og Jonny Greenwood er i deres kom-positioner inspireret af den amerikanske komponist, Steve Reichs, grænsebrydende musik , som vi også præsenterer ved koncerten. Reich har brugt det meste af sit liv på at nedbry-

-lig kan en elektrisk guitar spille sammen med en fagot! Og så er Reich Bryce Dessners store inspirationskilde og mentor.

De musikalske tvillingebrødre – Aaron og Bryce Dessner (f. 1976) – er bagmændene bag The National, som anmeldere verden over har udnævnt som den alternative rocks ukro-nede konger. Men Aaron og Bryce Dessner har også en mu-sikalsk karriere ved siden af The National, hvor de udfordrer sig selv med kompositioner for symfoniorkester.

Bryce Dessner er uddannet i klassisk guitar på Yale Univer-sity, hvorimod Aaron er selvlært. Udover at komponere og spille guitar i The National er de stiftere af pladeselskabet, Brassland Records, som bl.a. udgav The Nationals tidlige albums samt udgivelser af The Clogs og Nico Muhly.

Læs mere om Aaron og Bryce Dessner på side 8.

SOLISTHJØRNET: AARON OG BRYCE DESSNER

En ny tendens har set dagens lys i særligt New York: Aner-kendte musikere prøver kræfter med klassisk musik og bruger deres elektriske instrumenter i kompositioner for orkester. Den nye genre kaldes bl.a. for ”indie-classical” – en musikalsk retning, som Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil er de første til at introducere for et dansk publikum.

Musikere der, sideløbende med deres bands, eksperimenterer med indie-klassisk er bl.a. Sufjan Stevens, Shara Worden (My Brithtest Diamond), Karen O (Yeah Yeah Yeah), Dessner brødrene og Jonny Greenwood. Ved aftenens koncert præ-senterer vi bl.a. et værk af Greenwood – Radioheads ver-densberømte guitarist – som er særlig aktiv med at kompo-nere for symfoniorkester. På side 8-9 fortæller Greenwood

”

.” Jonny Greenwood, The Guardian.

Læs om indie-klassisk genren på side 6.

”INDIE-CLASSICAL” – EN NY GENRE ER FØDT

Husk at forudbestille den særlige 60 minutes menu, som kan nydes på Den Musikalske Markedsplads før koncerten.

Se menuen på side 3.

322

Kapers sild på ristet rugbrød

Orangestegt andebryst med sveske på pind

Mini sandwich med hjemmelavet æggesalat

Glaseret skinke med asparges

Ris a la mande i bæger med kirsebærsauce

MENU KONSERVATORIETS KONCERTSAL

AFTENENS FORLØB

19:30 DØRENE ÅBNES

Mulighed for spisning (skal forudbestilles), og baren er åben

20:00 – 20:30 DEN MUSIKALSKE MARKEDSPLADS

Kunstnermøde med Dessner brødrene og dirigent André de Ridder, der fortæller om deres samarbejde

og om aftenens musik

Kunstnermøde med skulptør Ulla Bech-Bruun, der fortæller om sin porcelænskunst i foyeren

musikchef, Uffe Savery, i Carl Nielsen Foyeren på balkon-etagen (én etage op)

20:30 – 20:45 SUPPORT

Musik / Bryce Dessner

Medvirkende / Strygere fra orkestret

21:00 – 22:0060 MINUTES OF THE DESSNERS

Solister / Aaron & Bryce Dessner

Dirigent / André de Ridder

Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil

Musik / Bryce Dessner, Steve Reich & Jonny Greenwood

22:00 – 23:00 LOUNGE

DJ / August Bovin Boberg

Åben bar og musik i loungen i Carl Nielsen Foyeren på balkon etagen (én etage op)

14. december 2012

NO.7

ALT FINDES PÅ WIKIPEDIA – NÆSTEN ALT

For det, der opstår lige nu, er først lige om lidt på Wikipedia – for eksempel den nye genre ”Indie-classical”. Genren er i disse år ved at opstå, derfor er den selv sagt

indie-classical har vi – Copenhagen Phil – valgt at være en del af i Danmark med vores 60 minutes koncerter.

Udviklingen af vores nye koncertformat, 60 minutes, kan minde om en forfatters proces omkring at skrive en bog. Der vil som regel ligge meget arbejde til grund, før skriveprocessen går i gang. Man starter et sted, en tanke, mange tanker; skitserer elementer af indhold og begyn-

måske en synopsis, laver en masse research og meget andet – alt sammen noget, der skaber fundamentet for en egentlig skriveproces.

Denne proces har 60 minutes også været igennem. Der er ufattelig meget kreativitet og idérigdom til stede hos den enkelte musiker i orkestret, som vi med workshops har forsøgt at få i spil. Fra orkestret opstod ideen til 60 minutes, hvorefter vi etablerede en arbejdsgruppe, der førte ideer til handling. Arbejdsgruppen bestod sidste sæson af med-lemmer af orkestret, Classy Mondays, Kristian Leth og Henrik Marstal. Selve 60 minutes koncerten omkranses af

og Support inden koncerten samt af Lounge efter. Det er den fysiske ramme. Men hvad med det kunstneriske indhold? Her afprøvede vi en del forskel-lige tilgange i den første sæson af 60 minutes (2011/2012) – lige fra tango, musik og remixes af Mahler til et stryger-tema samt musik af Schumann.

Og ligesom forfatteren, hvor skriveprocessen er med til

slutning, fortsættelse og persongalleri), har orkestrets 60 minutes koncerter været med til at skabe en kunst-

koncerterne, skriver sig ind i genren indie-classical.

Den nuværende arbejdsgruppe (eller: ’Advisory board of 60 minutes’) har taget stafetten videre og er med til at skabe

mangfoldighed og består af Nicolai Torp (chefredaktør på Soundvenue), komponist Nicolai Worsaae, Allan Skov (Friendly PR) og kommunikationsansvarlig i Copenhagen Phil, Stine Thomas Larsen. Herudover er dirigent André de Ridder også engageret som kunstnerisk leder foruden musikerne Anna Nykvist Juuliska og Stephen Buckley fra orkestret samt jeg selv.

I oktober 2012 spillede vi tre succesfulde 60 minutes kon-certer med Efterklang. Et kunstnerisk dogme for tilblivelsen af musikken til koncerten var at betragte koncerten som: Hvad sker der, når man udvider et band som Efterklang med et symfoniorkester? – og/eller: Hvad sker der, når man udvider et symfoniorkester med et band som Efterklang? Altså at give os selv den kunstneriske udfor-dring ikke at se koncerten som en rock-pop / indie-rock artist optræde akkompagneret af et symfoniorkester – (cross-over) – men at se det som ét stort band bestående af Copenhagen Phil og bandet (indie-klassisk).

Til koncerten havde Efterklang valgt Missy Mazzoli og den danske komponist Karsten Fundal til at komponere og arrangere musikken for orkestret. Med udgangspunkt i Efterklangs univers skrev Fundal et lille værk, i realiteten genremæssigt ’ny klassisk musik’, som udsprang naturligt

skete noget uventet, noget ingen havde ventet, noget in-gen vidste fandtes – men som var så ufatteligt værdifuldt at blive mødt med. Det er disse nye oplevelser og møder, vi vil skabe med vores 60 minutes koncerter.

Herudover vil vi gerne skabe forbindelseslinjer til moderne klassisk musik og åbne nye musikalske døre for det nysger-rige publikum. Skabe nyskabende uforglemmelige oplevel-ser. Uforglemmelige, fordi musik handler om følelser, og vi brænder for at skabe følelser, man aldrig glemmer! Vores ambition er, at ’bare lidt’ er anderledes i den enkeltes liv efter at have hørt en koncert med Copenhagen Phil – hver gang! Det er vores ønske og håb. Hvo intet vover intet vinder – vi vover og gør vores bedste, og forhåbentlig lyk-kes det – men vi ved det aldrig, før det egentlig sker. Musik og skabelsen af musik er så dejlig uforudsigelig.

Til aftenens koncert med Dessner brødrene introduceres publikum til minimal-musik af Steve Reich – den har nemlig klare forbindelseslinjer til den musik, som inspirerer Dessner brødrene både i deres musik med The National og i den musik, de udfordrer sig selv med at komponere og opføre med symfoniorkester. Bryce Dessner har også skrevet et helt nyt værk for strygeorkester, Lachrimae, som vi i samarbejde med Amsterdam Sinfonietta, The Schot-tish Ensemble og det norske kammerorkester får uropført i vores respektive lande. Og til koncerten oplever vi, hvad der sker, når den verdenskendte guitarist fra Radiohead, Jonny Greenwood, komponerer og udvider guitaren med et symfoniorkester. Greenwood er nok mindre kendt som klassisk spillende bratschist og komponist... Ligesom han

gør han det også i den ’klassiske’ verden.

Vi har valgt at have modet til at ’gå forrest’ og være

Men når alt kommer til alt: Musik kan kun beskrives med musik – vi ses i koncertsalen.

Uffe Savery, Musikchef.

54

14. december 2012

NO.7

BAG OM BRYCE DESSNER

Bryce og Aaron Dessner er inspireret af minimalismens bagmænd –

amerikanske komponister, der siden 1960’erne har komponeret moderne

klassisk musik. Musikken har inspire-ret brødrenes musikalske univers i

en årrække både i og uden for The National. Her fortæller Bryce

Dessner om sit forhold til klassisk musik, brødrenes musikalske opvækst og om, hvordan The National inspirerer ham,

når han komponerer musik for orkester.

Moderne klassisk musik vs. The National

Bryce: Jeg har en baggrund i moderne musik både i for-bindelse med at komponere og optræde. Jeg har skrevet en del musik for strygekvartet og orkester – det er noget, jeg virkelig holder af at lave, og det har altid været en stor del af min musik. Og så har jeg optrådt med mange af de vigtige minimalistiske komponister inklusiv Steve Reich og Philip Glass.

Jeg har altid nydt at have begge dele i mit liv. Jeg synes, at det som rockmusiker i et band er vigtigt at være åben over for musik fra andre genrer. Min rolle i The National har længe været at introducere alternative elementer eller lyde, som jeg nok har stiftet bekendtskab med gennem mere avantgardepræget musik.

The National inspirerer mig, når jeg skriver klassisk musik, og min interesse i nutidig klassisk musik spiller en stor rolle i de ting, jeg laver for The National. Jeg er den samme musiker lige meget, hvor jeg er eller, hvad jeg spil-ler. Det er spændende at have så meget musik i mit liv, og jeg tænker ikke på én genre som mere eller mindre vigtig end den anden.

-tede den ud med en guitar som 12-årig. Min bror Aaron og jeg startede et rockband, da vi var 14 år og har spillet musik sammen lige siden.

Vi er vokset op ved at lytte til musik fra min fars musik-samling fra 60’erne – en masse Bob Dylan, Beatles, Neil Young og John Coltrane. Men vi lyttede også meget til min søsters musik fra 80’erne, som var en masse punk og post-punk: The Smiths, New Order, Pixies og Sonic Youth. Jeg startede med at studere klassisk musik helt fra begyndelsen, og jeg har spillet en masse Bach og renæs-sancemusik på guitar.

Vi havde et band i high school, og da vi blev 18 år og kom i college, turnerede vi med bandet. Bandet havde rimelig succes, men det var først, da vi var i midten af tyverne, at vi virkelig kunne leve af at lave musik. Jeg vil mene, at vi har været professionelle musikere i 15 år.

Det er Bachs , Arvo Pärts , Béla Bartóks Divertimento, Igor Stravinskijs Le Sacre du

Printemps, Olivier Messiaen , John Cage og Benjamin Brittens Peter Grimes.

Jeg elsker middelalder- og renæssancemusik som for eksempel musik af Thomas Tallis, Perotin, Gesualdo, Palestrina og Monteverdi. Bartok og Stravinskij er blandt mine favorit komponister, og jeg har også hentet en del inspiration i musik af Arvo Pärt og Steve Reich.

Jeg har optrådt og indspillet med Steve Reich en del gan-ge. Han har støttet mig meget i min musik og har været en mentor for mig. Han er en fantastisk gavmild person og den mest betydningsfulde komponist i USA. 60 minutes of The Dessners i København

St Carolyn By The Sea er bestilt af the American Compo-sers Orchestra med det ønske, at min bror Aaron og jeg optrådte med orkestret. Stykket er inspireret af Jack Ke-rouacs novelle Big Sur. Bogen er episk og ’orkesteragtig’ i dens stemning og har direkte inspireret de kontrastfyldte stemninger i værket. Jeg ønskede at skrive et stykke for orkester, som indeholdt guitar, men uden nogle solister. Så stykket bruger guitarerne som klanglige elementer i det øvrige orkesterarrangement. Hvor har I tidligere spillet ”St Carolyn By The Sea” – og med

Vi har spillet værket med Australian Chamber Orcestra og Amsterdam Sinfonietta.

Jeg har optrådt med orkester før, men kun, hvor jeg har spillet musik af andre komponister.

Jeg glæder mig virkelig meget til at høre mit nye stykke for strygeorkester, Lachrimae, som skal spilles for blot an-den gang nogensinde! Det er virkelig et vigtigt stykke for mig, som jeg er ret stolt af. Jeg glæder mig også til igen at arbejde sammen med dirigenten, André de Ridder. Han har støttet vores musik meget og er virkelig talentfuld.

Jeg håber, publikum vil opleve nogle nye ting i musikken og nyde værkerne. Musikken er på en måde designet til at ’transportere’ – føre folk fra ét sted til et andet – så jeg håber, at den vil røre folk på den ene eller anden måde.

76

En ny generation af musikere har skabt en græs-rodsbevægelse, hvor alt kan ske – og alt sker. Det nye musikalske fænomen kaldes bl.a. for ”indie-classical”, og bag bevægelsen står kulturelt kyndige kunstnere (ofte fra indie-rock bands) fra særligt New York og London som måske, måske ikke er konservatorieud-dannede – men som er troldmænd på deres instru-ment. De indie-klassiske musikere bringer deres egne elektriske instrumenter med ind i den klassiske musik og spiller på utraditionelle spillesteder. De er en ny generation af komponister, som ikke er bange for at bruge pop- og rockmusikken som inspiration til klas-sisk kompositionsmusik – og så arbejder de sammen i en fritgående musikalsk arena med inspirationskil-der, der spænder fra Bach til Björk. Publikummet er nysgerrige musikinteresserede, der ikke lader sig be-grænse af genrer.

Det anerkendte internetbaserede musiksite, Pitchfork, karakteriserer genren som: ”

-

” Ud af denne udvikling er en ny generation af kunstnere opstået. Særligt fra New Yorks kreative klasser er der de senere år vokset kunstnere som Nico Muhly, Hauschka, Owen Pallett og Missy Mazzoli (Victoire) frem på dertilhørende uafhængige pladeselskaber. Det er en lille, men stadig voksende indie-klassisk gruppe af artister – børn af indie eller alternativ rock og den mere anarkistiske side af moderne klassisk – der krydser hinandens veje. Eksempelvis arbejder Owen Pallett i dag lige så ofte med klassiske arrangementer som med bands som Bon Iver, Arcade Fire, Beirut og Andrew Bird.

Indie-klassisk – for første gang i DanmarkMed aftenens koncert, 60 minutes of The Dessners, præsenterer Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil for første gang et dansk publikum for en indie-klassisk koncert – den første af sin art i Danmark. Og netop koncertens solister, tvillingebrødrene Aaron og Bryce Dessner, er et godt eksempel på den nye bølge. Begge komponerer, spiller i rockbandet The National, arbejder med kunstnere på tværs af genrer og så er de stiftere af pladeselskabet Brassland Records, der udgiv- er både rock og moderne kompositionsmusik.

Bryce Dessner er uddannet i klassisk guitar fra Yale University i USA, står i spidsen for sin egen lille festi-val for moderne musik, MusicNow, i hjembyen Cincinnati i Ohio – og så komponerer han for symfoniorkester og bringer sin elektriske guitar med ind i de klassiske kon-certsale: ”

” har Bryce fortalt til The Sydney Morning Herald. ”

”

“INDIE-CLASSICAL”: EN NY GENRE HAR SET

DAGENS LYS

For nylig spillede Bryce Dessner en anden indie-klassisk koncert i Sydneys Operahus med singer-songwriter Sufjan Stevens og komponist Nico Muhly. Koncerten var et samarbejde mellem de tre kaldet Planetarium – en 90 minutter lang sangcyklus for et blandet ensemble inklusiv strygekvartet, syv trombo-ner, trommer, klaver, celeste, guitar og synthezisere. ”

” siger Dessner. ”De er

”

Man låner af hinandenHvor grænsen mellem den klassiske musikindustri og eksem-pelvis rockens nye unge musikere tidligere var skarpere op-delt, ser man i dag rockmusikere prøve kræfter med klassiske

mere på lige fod med de elektrisk forstærkede kunstnere – orkestrene er ikke længere altid blot ’backing’ orkestre – og inden for de senere år er det blevet mere og mere alminde-ligt, at mindre klassiske ensembler næsten lige så ofte sam-arbejder med rock/pop kunstnere, som de spiller koncerter

klassiske orkestre samarbejder med bands som Arcade Fire, Grizzly Bear og Sufjan Stevens, og blandt indie-musikere ses nu også en tendens til at gå i de klassiske forspor og give sig i kast med egne moderne klassiske kompositioner. Man bliver altså inspireret af hinanden. Heriblandt kan nævnes Jonny Greenwood (Radiohead), Shara Worden (My Brigh-test Diamond) og Annie Clark (St. Vincent). De er alle en del af den nye indie-klassiske scene og har givet sig i kast med at skrive musik til koncertsalenes orkestre.

14. december 2012

NO.7AFTENENS PROGRAM

20:30 – 20:45SUPPORT

Medvirkende / Strygere fra orkestret Introduktion / Bryce Dessner

Bryce Dessner (f. 1976-)

Lachrimae*

*Lachrimae was commissioned by the Amsterdam Sinfonietta, the Scottish Ensemble, the Norwegian Chamber Orchestra and Copenhagen Phil. Premiere performance by Amsterdam Sinfonietta, June 2012.

21:00 – 22:0060 MINUTES OF THE DESSNERS

Solister /Aaron & Bryce DessnerDirigent / André de Ridder

Bryce Dessner

St Carolyn By The Sea

Steve Reich (f. 1936-)

Variations for Winds, Strings and Keyboards

Jonny Greenwood (f. 1971-) Popcorn Superhet Receiver

98

De musikalske tvillingebrødre, Aaron og Bryce Dessner (f. 1976), flyttede i 1990’erne fra Ohio til New York for at studere og arbejde. Skæbnen ville, at de i 1999 – sammen med Matt Berninger (forsanger) og et andet sæt tvillingebrødre, Scott og Bryan Devendorf (hhv. bas og tromme) – stiftede det melankolske indie-rockband, The National. Albummet Alligator fra 2005 sendte bandet på sin første verdensturné, men det helt store gennembrud kom i 2007 med den længe ventede efterfølger, Boxer, som herhjemme bl.a. fik 6 stjerner i Ga#a. Nummeret Fake Empire fra samme album blev brugt i forbindelse med Barack Obamas valgkampagne i 2008. The National udsendte i 2010 sit femte album, High Violet, som fik anmeldere verden over til at udnæv-ne bandet til den alternative rocks ukronede konger. Bryce Dessner er uddannet i klassisk guitar på Yale University, hvorimod Aaron er selvlært. Udover at kom-ponere til og spille guitar i The National er de stiftere af pladeselskabet, Brassland Records, som bl.a. udgav The Nationals tidlige albums samt udgivelser af The Clogs og Nico Muhly. Både Aaron og Bryce Dessner kompone-rer, producerer og optræder. Aaron med bands som David Byrne, Feist, Grizzly Bear, Justin Vernon (Bon Iver) og My Brightest Diamond. Bryce samarbejder jævnligt

AARON OG BRYCE DESSNERBiografi

JONNY GREENWOODBiografi

I midten af 1990-erne var jeg til en klassisk koncert med musik af den polske komponist, Krzysztof Penderecki. Han dirigerede sin bratschkoncert som en del af en omfattende polsk kunstbegivenhed. Stedet var Drapers’ Hall i London – hvidt med guldstuk og bløde gulvtæpper. Jeg følte mig mal-placeret: Der var polske ambassadefolk alle steder, nogle bar medaljer og der blev ikke talt meget engelsk. Det var alt sam-men meget poleret, meget ordentligt.

Så startede koncerten. Jeg troede, jeg vidste, hvad jeg skulle forvente, for jeg var bekendt med musikken: Jeg havde lyttet til indspilninger med hans musik og vidste, at Pendereckis abstrakte musik handlede om det ubehagelige –

jeg kunne stole på indspilningerne, for jeg var meget stolt af

godt anmeldte højtalerstandere, min optimale sideposition

snobberi senere. Så da musikken startede, da den brød stilhed-en i dette tomme rum, blev jeg i stedet mødt af 30 magiske og forvirrende minutter, som tålmodigt demonstrerede for mig, igen og igen, hvordan lidt jeg havde forstået af det hele. Det ændrede måden, jeg tænker om musik, musikinstrumenter, musikindspilninger, koncerter… til det bedre, håber jeg.

Der var al den her tekstur til stede i koncertrummet: Stille, delikate lyde, nogle med en hviskende kompleksitet, andre der hang i luften som gnister. Og dét, som gjorde det hele så smukt, var det komplekse samspil mellem strygerne som 48

-rede alle disse lyde og alle musikerne, der få det hele til at gå op i en højere enhed. For stille til at være ubehageligt, for sta-tisk til bare at være sus af ligegyldige noder, for tæt pakket til at udgøre den velkendte lyd af de enkelte instrumenter – men så alligevel, for kompliceret til bare at være ’støj’. Koncerten var fascinerende og smuk – som at se en koloni af myrer lave mønstre ud af dem selv. Millioner af myldrende insekter ar-bejdede sammen – helt tæt på mig blandt publikum – hvert af deres lemmer var synlige. Jeg tænkte, at der et eller andet sted i salen måtte være højtalere, som gengav lyden – det virkede umuligt, at alle de lyde kunne komme ud af et par træ-instru-menter. Når jeg skriver orkestermusik i dag, tænker jeg stadig tilbage på, hvordan det føltes at sidde i det rum og på, hvad der skete i luften omkring os.

Penderecki studerede elektronisk musik i Warszawa, men overførte senere sin viden om, hvordan de lyde blev lavet –

orkestrationer, så violinerne kunne gengive de samme nuan-cer. Disse såkaldte ’udvidede teknikker’ menes nu at være meget forældede. Det er alt sammen meget 60’er-agtigt… men så alligevel, jeg har siddet i koncertsale og lyttet til hidsi-ge optagelser af Moogs [amerikansk pioner inden for elektro-

lyder virkelig forældede. Jeg tænker på, om digital behandling får samme skæbne med dens granulerende bearbejdning, FFT behandlinger. For mig føles Pendereckis strygerorkestre-ringer som et skridt fremad, ikke tilbage. Det hele kommer fra et stykke papir. For mig føles det meget moderne.

Sammenlign lydene af hvid støj lavet af en analog synthe-sizer med Pendereckis orkestrale efterligninger af hvid støj. Han bruger 48 strygerinstrumenter, der spiller hver kvarte tone i to oktaver, og resultatet er en ekstraordinær ting at opleve. Det er fyldt med modsætninger, små variationer og

-sker, der optræder som et kollektiv og kæmper for at gengive perfekt, blank, hvid støj. Det er en smuk lyd på grund af alle disse små uperfektheder.

Jeg håber ikke, det her lyder som en reaktionær afvisning af elektronik – som et pompøst forsvar for den symfoni-ske form. Mit liv kredser om at programmere bærbare computere, debattere på Max/MSP fora, tilslutte ting til forstærkere. Jeg elsker det og vil ikke opgive det for noget i verden. Og jeg har selvfølgelig fået musikalske åbenbaringer og besættelser ved at lytte til pladeoptagelser. Og alligevel…jeg har et problem med mikrofoner og højtalere. Mit hjerte synker altid, når jeg går til orkesterkoncerter og ser højtalere på begge sider af scenen. Det er sådant et kompromis, en måde både at forenkle og udvande kompleksiteten af lyde. Det er… højere, men det er også alt.

Måske er det hele bare en langtrukken måde at sige, at højtalere bare ikke er gode nok endnu. I hvert fald ikke gode til at gengive noget så kompliceret som 48 individuelle lydkil-der. Og ikke kun i koncertsalen: Jeg elsker masser af klassiske optagelser, men der er en tendens til at tro, at optagelser på en eller anden måde er bedre end den ’ægte vare’: Der er ingen, der hoster, der er mere volumen og færre fejl. Se på mine bokssæt, min harddisk med hver eneste optagelse af hver

eneste symfoni. Jeg faldt også for det: Ideen om, at alle og enhver kan sætte et orkester til at spille i deres dagligstue (hvis

ved at have den opfattelse af indspilninger – indtil jeg så den her Penderecki koncert.

Pendereckis musik lider mere end det meste af at blive redu-ceret fra 48 instrumenter til to højtalere – det lyder virkelig ikke sådan, når du er i samme rum som musikken – men på den anden side, det gør en strygekvartet heller ikke, eller en solostemme. Prøv at lytte til, hvordan de virkelig lyder, når de starter op fra stilhed i et stille rum. Det har været befriende for mig at acceptere, at man ikke præcist kan gengive en akustisk begivenhed med mikrofoner og højtalere: Det gør processen med at optage musik til en anden bestræbelse – én, der er fokuseret på at repetere, og behandler studiet som ét enormt instrument i stedet for bare at gengive den lyd, der bliver put-tet ind i det. Du kan ikke skabe en illusion af den ægte vare – så lad hellere være at forsøge. Det er befriende: En invitation

Som kontrast hertil bliver live-koncerter den her underlige, kollektive anstrengelse for at producere noget, som blot for-svinder i luften – og når der ingen elektronik er involveret, synes jeg, det er en endnu mere mærkelig oplevelse. I sidste ende er jeg grådig nok til at ville begge dele, men jeg synes, det er mere spændende at betragte de to ting – en koncert og en pladeindspilning – som fuldkommen uafhængige.

ÅBENBARING

Jonny Greenwood er født i 1971 i Oxford, England. Som musiker og komponist er han bedst kendt for sin rolle som guitarist i det engelske rockband, Radiohead, hvor han også spiller synthesizer og er ansvarlig for orkestrets elektroni-ske lyde. Han er multi-instrumentalist, spiller også saxofon, xylofon, martenot waves, banjo, harmonika og trommer. I 2003 udgav han sit første soloalbum, Bodysong, som også var soundtracket til filmen af samme navn. Samme år udgav han albummet, Jonny Greenwood Is The Controller – en samling af sine favorit reggae og dub numre udgivet på det anerkendte reggae-pladeselskab, Trojan Records. Greenwood bliver konstant udråbt som én af verdens bed-ste guitarister – bl.a. har The Rolling Stone Magazine ham på deres liste over de 100 bedste guitarister nogensinde.

I 2004 takkede Jonny Greenwood ja til stillingen som komponist for BBC Concert Orchestra, hvilket gav ham mulighed for at komponere for symfoniorkester og klaver. Det kom der bl.a. aftenens strygeorkesterværk Popcorn Superhet Receiver (2005) ud af, som er inspireret af den polske komponist Pendereckis Klagesang Til Ofrene Fra Hiroshima. BBC Radio 3’s lyttere kvitterede og kårede Greenwood som Året Komponist for værket, som han også brugte i soundtracket til den Oscarvindende film There Will Be Blood. Derudover har han komponeret for London Sinfonietta og for AUKSO Chamber Orchestra. Og så har han skrevet musik til soundtracks til filmene: The Master (2012), We Need to Talk About Kevin (2010), Norwegian Wood (2010), Bodysong (2003) og som allerede nævnt There Will Be Blood (2007) – hvis du har set denne film, er du allerede bekendt med hans univers. For soundtracket til There Will Be Blood modtog Greenwood en Critics’ Choice Award samt prisen for bedste filmmusik ved Evening Stan-dard British Film Awards i 2007 og blev derudover nomine-ret til en BAFTA Award for bedste musik.

Jonny Greenwoods vigtigste klassiske kompositioner tæl-ler: Smear, Piano for Children samt Popcorn Superhet Receiver. Blandt de kunstnere, der inspirerer ham, er nav-ne som Miles Davis, Lenny Kravitz, Krzysztof Penderecki og Olivier Messiaen. Og så er han stor fan af det amerikan-ske band Grizzly Bear.

Én af verdens bedste guitarister – Radioheads Jonny Greenwood – komponerer musik for orkester. Inspirationen

finder han i klassiske koncertsale og i særdeleshed i den legendariske polske komponist Krzysztof Pendereckis mørke musikalske univers. Det er der kommet flere soundtracks ud

af bl.a. til den Oscarvindende film, ”There Will Be Blood”, hvor ét af aftenens værker er hentet fra: ”Popcorn Superhet Receiver”. Læs neden for Greenwoods egne ord om sit møde

med klassisk musik – i koncertsalen.

med klassisk minimalistiske kunstnere som Philip Glass, Glenn Kotche og Steve Reich. I 2009 bad den Grammy-vindende Kronos Quartet Bryce Dessner om at kompo-nere et værk i anledning af Reichs 75 års fødselsdag. Stykket havde premiere på Bryces festival for moderne musik, MusicNOW Festival, i marts 2009. I 2009 producerede Aaron og Bryce Dessner den stor-stilede AIDS velgørenhedsudgivelse, Dark Was The Night, med 32 eksklusive værker af bl.a. Bright Eyes, Dirty Projectors, Arcade Fire, Sufjan Stevens, Feist, Cat Power, Grizzly Bear, The Decemberists, My Morning Jacket og Antony and the Johnsons. I maj 2012 havde Dark Was The Night indsamlet over 1,6 millioner dollars.

14. december 2012

NO.714. december 2012

NO.7

1110

-

André de Ridder er en stærkt efterspurgt dirigent – og 60 minutes koncerternes kunstneriske leder. Ridders fundament i det klassiske/romantiske repertoire kom-bineret med en lidenskab for grænseoverskridende kunstretninger har gjort ham kendt som en innovativ og fascinerende dirigent, der præsenterer utraditionelle programsammensætninger med både klassiske orkestre og rock bands. Han har samarbejdet med kunstnere og artister så forskellige som BBC Symphony Orchestra, det prisvindende engelske tegneserieband Gorillaz, med Dessner brødrene fra The National, These New Puritans, Efterklang, Mouse on Mars, jazzmusikeren Uri Caine og MusikFabrik. Ridder er chefdirigent for det engelske orkester, Sinfonia ViVA, og hans passion for at udvikle ny musik har bidraget til positionen som en af de mest fasci-nerende og alsidige dirigenter i verden i dag.

Ridder har stået på dirigentpodiet for operaer på Eng-lish National Opera, Teatro Real og Salzburg Festival af komponister som Henze, Gerald Barry og Mozart samt for en eftertragtet live orkesterudgave af Stanley Kubricks 2001: med Philharmonia Orchestra i 2010.

I 2007-08 dirigerede han musikken til den visuelle pop-opera komponeret af Damon Albarn (Blur), som blev opført på Manchester International Festival, Théâtre du Châtelet i Paris og Royal Opera House i Covent Garden. Musikkens overvældende succes

og hans tegneserieband, Gorillaz, bl.a. på deres seneste album Plastic Beach fra 2010, hvor Ridder dirigerede musikken med Sinfonia ViVA. Albummet blev nomine-ret til en Grammy 2011.

ANDRÉ DE RIDDERDirigent

I England er Ridder en hyppig gæst hos orkestre som Philharmonia, London Sinfonietta, Ulster Orchestra, BBC Philharmonic (bl.a. med BBC Proms), BBC NOW, Britten Sinfonia og Hallé Orchestra. Han har dirigeret bl.a. Royal Stockholm Philharmonic, Tapiola Sinfonietta, Stavanger Symphony, SWR Sinfonieorchester Baden-Baden und Freiburg, Deutsche Kammerphilharmonie Bremen og herhjemme Det Kgl. Kapel.

Derudover dirigerede han Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phils koncerter med Efterklang i oktober 2012 samt koncerten, 60 minutes of Connections, i decem- ber 2011 – en koncert, hvor Henrik Marstal og Hannah Schneider fortolkede den store komponist, Gustav Mahlers, musik elektronisk (tilsat Dark Matters visuelle lysprojek-tioner) vs. det 100 mand store orkesters fortolkninger af samme komponist.

André de Ridder er født i Tyskland, bosiddende i London og har studeret på Musik Akademiet i Wien og London hos Leopold Hager og Sir Colin Davis.

60 minutes er Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phils nye koncertformat, der blev introduceret i sæson 2011/2012. 60 minutes nytænker symfonikoncertforma-tet og skaber nye koncertoplevelser. Ved at samarbejde med tidens skabere inden for musik, kunst, film og events gøres koncerterne til en dragende og spændende rejse ind i musikkens verden. 60 minutes aktualiserer ’symfoniorkestret’ – og viser de mange måder, man kan bruge det på.

60 MINUTES

I loungen efter koncerten vender August Bovin Boberg passende plader til lejligheden: Musik, inspirationer og musikalske slægtskaber fra forskellige steder og tider, der bl.a. afspejler aftenens komponister: Bryce Dessner og Jonny Greenwood.

DJ AUGUST BOVIN BOBERG

14. december 2012

NO.7

Steve Reich (f. 1936) er en amerikansk komponist – og er sammen med Philip Glass, Terry Riley og La Monte Young én af pionererne inden for minimalistisk musik (den musikal-ske strømning, der var som en reaktion på europæisk musik,

i samme puls umærkeligt forandrer sig, melodisk, rytmisk og harmonisk). Reichs musik udforsker især arbejdet med rytmi-

man hans interesse for etnisk musik bl.a. ghanesisk tromme-musik, balinesisk gamelan-musik og jødisk tempelsang. Han udforskede tidligt mulighederne for samspil mellem teknik og akustisk musik – ’loops’ og ’sampling’ – som allerede spole-båndoptageren bød. Han har bl.a. samplet toglyde med refe-rence til både New Yorks undergrund og nazisternes godstog samt brandvæsenets radiokommunikation under attentatet mod World Trade Center i 1993.

Han dannede i 1966 ensemblet, ”Steve Reich and Musici-ans”, som han har indspillet en betydelig del af sin musik med. Steve Reich regnes for en af den vestlige verdens absolut vigtigste nulevende komponister. Og han er en musikalsk in-spirationskilde for adskillige komponister og musikgrupper in-den for mange forskellige genrer – fra Brian Eno og Bowie til techno. The Guardians musikkritiker, Andrew Clements, har omtalt Reich som én af: ”

.” Han har modtaget mange udnævnelser bl.a. Pulitzer Prisen for Musik i 2009.

STEVE REICHBiografi

1312

Hvordan inspireres du af de to verdener?

Efter at have gået på akademiet har jeg naturligvis gjort mig en masse tanker om, hvad kreativitet og processer er

også handler meget om psykologi. Men jeg tror mere, det er min generelle interesse, der har fordret begge studier. For den menneskelige eksistens er evig fascinerende og er det bærende i det, som jeg laver – både i psykologien og i min kunst. At arbejde med psykologi er bare enormt meningsgivende. Det er meget stort og fantastisk, og jeg har fået mails fra folk om, at jeg har forvandlet deres liv. Så for at jeg kan retfærdiggøre at bruge så meget tid på noget andet, så skal det sørme være noget, som er rele-vant og har noget at byde på. Så jeg har ledt sindssygt me-get efter en mening med kunsten for at forsvare at bruge så meget tid på den. Jeg vil have, at den skal være vigtig for andre end mig. Det skal ikke bare handle om lyst.

Hvordan reagerer folk på din kunst?

Jeg søger efter at lave noget meningsskabende. At lave objektet, som rummer en slags hellighed. Mit afgangs-projekt handlede for eksempel meget om fetichbegrebet: Jeg lavede tre medicinske præparater – tre skulpturer, der svævede i hver deres glascylinder med vand og stod som et slags alter. En mennesketorso med to spæde sæt bryster, som bragte tankerne i retning af et pattedyr. En vinge, som også var et menneskeben med muskler og fjer. Og en knoglestump, der også kunne være en sten. Det handlede om kunsten som jagten på objektet, der skulle røre folk. Men det handlede også om døden og det smukke i forgængeligheden. Folk fortalte mig, at de blev berørte og eftertænksomme. Der var mange, der kom til at snakke om engle. De var meget positive. Jeg tror, det både tilfredsstillede dem med poesi i årerne, og dem som var morbide. Jeg kan jo godt lide begge dele – at få det mørke i tale. Det er nødvendigt for at vise det smukke.

1000 PORCELÆNS-PUPPER I FOYEREN

Koncertsalens smukke foyer tilføjes denne aften en ekstra dimension: Kunstner Ulla Bech-Bruuns store

installationsprojekt, ”Pupae”, hvor 1000 rå og håndlavede porcelæns-pupper hænger i klynger ned fra

lofter og trappeafsatser. Vi mødte Ulla Bech-Bruun til en snak om kunst,

psykologi, liv og død.

Hvad udstiller du?

Jeg skal lave et kærtegn af insekter. 1000 porcelæns-pupper hængt op i foyerområdet – muligvis også i kon-certsalen, hvis jeg kan komme af sted med det. Pup-perne kommer til at hænge i klynger og også enkeltvis nogle steder. Jeg har længe ønsket mig at lave en én-aftens-ting; noget som jeg skulle bruge sindssygt lang tid på at lave, og så skulle det væk igen – hvilket også

forvandling og tidslighed i dem – de er på vej fra én ting til noget andet. Jeg manglede kun et sted at hænge pupperne op, men så hørte jeg om 60 minutes og vid-

jeg var ikke et sekund i tvivl om, at rummet ville passe fuldstændig perfekt på grund af bygningens æstetik og indhold. Den er i træ – gyldent og blankt med bløde

det matte, hvide og skarpe porcelæn.

Hvor har du fundet din inspiration?

Jeg har altid været fascineret af æstetikken i tv-serien Twin Peaks, og der synes jeg, at koncertsalen passer rigtig godt ind. Twin Peaks æstetik for mig er nogle bestemte farvevalg og en bestemt tyngde i stemningen – et alvorligt, mørkt rum med en overlegen sanselighed og fornemmelse for detalje. Faktisk har gulvet i foyeren det samme møn-ster, som et helt særligt gulv i Twin Peaks. Så koncertsalen er en spændende modstander og medspiller. Det er inte-ressant, og det gør, at jeg får lyst til at lege med rummet. Jeg synes, det er spændende at ’akkompagnere’ eller ’synge duet’ med sådan et sted – og udfordre det. Og selvfølgelig selv blive lige så udfordret både æstetisk og praktisk.

Hvad er dine kunstneriske karakteristika?

Porcelæn. Og at være informationstung og alvorlig. Men også humor – forhåbentlig – og tid er et fællestræk. Jeg

at lave sådan en lille dims, som en puppe er. Jeg laver nye ting på en meget gammeldags måde, for jeg har en virkelig stor forkærlighed for håndværket og det analoge. Tiden og håndværket i det enkelte objekt er meget vigtig for mig og helt i modstrid med, hvad porcelæn normalt er, når det i dag masseproduceres på en maskine. Så det er meget dyrkningen af naturen, kroppen, langsomheden og eftertænksomheden. Det smukke og det alvorlige – jeg forsøger at servere morbiditeten på en smuk måde. Mine værker er fulde af længsel, og så stræber jeg efter at fastholde det perfekte i en verden, hvor alt er uendeligt

-stisk at lave ’ankre’ – altså ting, som folk får et personligt forhold til og kan holde fast i.

Hvilken slags kunstner er du?

Tja, jeg falder lidt uden for kategorien: Keramiker. Jeg er mere en skulptør, der arbejder i porcelæn. Jeg laver ofte skulpturer, som har en vis grad af abstrakt naturalisme.

Hvad er det med dig og porcelæn?

Porcelæn er mit materiale. Porcelæn har alt, hvad jeg har brug for, at det skal kunne. Det har en interessant dobbeltty-dighed i sig, fordi det på den ene side er meget hvidt og rent og klart og ophøjet og på den anden side lige det modsatte: Kitschet og ordinært. I porcelænet har jeg fundet mit sprog – et medie, hvor jeg kan sige de budskaber, som jeg gerne vil.

Porcelæn er ikke souvenirs og brugskunst?

Da porcelænet kom til Danmark, blev det kaldt for ’det hvide guld’, fordi det var så dyrt, at man kunne bytte det direkte til guld. Porcelænet kom fra Kina og var enormt værdifuldt, men så skete der et skift, da man begyndte

at kunne producere det herhjemme, og det blev et yndet materiale til at lave mere mainstream ting som souvenirs

mere kitsch – og mistede enhver ophøjethed, som det måtte have haft. Hvis man i dag tænker porcelæn, tænker man jo ofte på souvenirs – og det, synes jeg, er et sjovt benspænd at arbejde med.

fetich – fetich forstået på den gammeldags måde, at det er en genstand, der er ophøjet i kraft af det, den er i sig selv. Ikke fordi den noget bestemt. En blasfe-misk tanke, faktisk. Der er nogle krydsfelter mellem kunst og fetich, som jeg synes er spændende, fordi det ofte er sådan, man har det med kunst: At objekter bliver hellige for én. Man taler om, at de ’rører’ en – ligesom en person kan gøre. Objektet kan pludselig noget i sig selv. Bliver til en slags person for én.

Kunst handler for mig om at skabe liv. Og det samme gør pupperne, både hver for sig og som ét samlet ob-jekt. Jeg håber, at de kommer til at kunne røre og tale. Og det synes jeg er lidt sjovt: At man kobler det feti-chistiske, blasfemiske og magiske sammen med kitsch og masseproduktion.

Vil du fortælle om din baggrund?

Jeg er uddannet psykolog. Jeg har min egen praksis – det er det, jeg lever af, for jeg kan ikke leve af min kunst. Jeg kom ind på Kunstakademiet i 2006, samme år som jeg blev færdig med psykologistudiet. Kunstaka-demiet afsluttede jeg i sommers, så efter 12 år er jeg endelig færdig med at studere. Nu bruger jeg min fritid på min psykologipraksis én dag om ugen og resten af tiden på min kunst.

Jeg laver ofte ting med referencer til dyreverdenen, fordi der så opstår en afstand fra det menneskelige, der gør, at det menneskelige er nemmere at få i tale.

Hvad skal pupperne bagefter?

Jeg har lyst til at prøve at få pupperne op at hænge andre steder også. I andre interessante rum: Smukke gamle steder, som tilføjer pupperne noget andet end koncertsalen – og omvendt. Måske et domhus eller bibliotek. Både musik og litteratur er noget, der kan skabe forandring og

Men jeg håber også på, at tage pupperne med ud i verden, fordi det er sjovere at tage kunst med udendørs, hvor folk

at besøge et galleri for at få en kunstoplevelse. Det kan nogle gange begrænse mere, end det gavner.

Hvordan håber du, publikum tager imod pupperne?

Haha, ja nu siger jeg noget rigtig kunstnerisk: Sådan en ’knitrende’ følelse. Jeg håber, folk vil stoppe op og tænke: ” .” For hvis man får den tanke, at nogen har brugt lang tid på noget, så vil man som regel blive stående og engagere sig.

på noget, som ikke er permanent – både faktuelt og rent indholdsmæssigt – skulle gerne gøre, at folk bliver interes-serede. For umiddelbart er det jo et fuldstændigt tåbeligt projekt, jeg har gang i – der er i dén grad et mismatch mellem udbytte og investering. Oven i det er det jo en ud-fordrende konstellation, når folk samtidig står med en øl i hånden. Men jeg glæder mig og håber, jeg kan skubbe en lille smule til folks tankegang om, hvad kunst er – fordi det er naturstridigt at bruge så meget energi på et projekt, som ikke skal hænge der mere end bare én aften.

Hvilken oplevelse håber du, folk får af pupperne?

Helt basalt vil jeg gerne have, at folk får en æstetisk ople-velse og får lidt skønhed ind i øjnene. Bliver berørt. Og så kan man klart spinde en ende om tanken om øjeblikket. Men for mig er det primært at skubbe lidt til kunstbegrebet: Hvad er kunst? Hvad kan kunst? Og så give en visuel interessant oplevelse.

Hvad håber du, koncertsalen kan tilføje projektet?

Jeg synes, at der dels er noget indholdsmæssigt, der taler

Og så er der nogle æstetiske ting, som passer enormt godt sammen. Noget tyngde i salen, der taler med puppernes svævende lethed. Men omvendt, så synes jeg også, at pup-perne bringer tyngde ind i koncertsalen. Det går begge veje. Også i forhold til puppernes farve og materiale: Det hvide, matte, tørre og sprøde. Det stemmer godt overens med rummets blanke, bløde, føjelige varme og mørke materiale.

Hvad er dit forhold til aftenens musik?

Jeg kan virkelig godt lide The Nationals musik. Jeg ken-der ikke deres nye klassiske musik, men jeg forestiller mig, at det passer godt til pupperne – det med, at de to brødre er anerkendte og veletablerede kunstnere, der eksperi-menterer og lader musikken gå nye veje. Det kan jeg selv drage paralleller til i mit ret klassiske formsprog, som jeg også arbejder med på nye måder. Jeg glæder mig super meget til at opleve koncerten.

Gå på opdagelse i Ulla Bech-Bruuns univers på / www.ullabech-bruun.dk

14. december 2012

NO.714. december 2012

NO.7

1514

CHEFDIRIGENT Lan Shui

1. GÆSTEDIRIGENT Cristian Mandeal

MUSIKCHEF U#e Savery

1. VIOLIN Erik Heide / Frederik Øland / Rune T. Sørensen / Jon Gjesme(koncertmestre)Anne Søe IwanDmitri VaskovichAndreas OrlowitzUlf ErikssonKirsten WaabenJohn Bak DinitzenLaura Aaberg KærnRobert Vadasz

2. VIOLIN Yuko Yasui /Kirstine FuttrupCharlotte UllnerHelene M.-A. BordonaroWladyslaw MarchwinskiIdinna Alsbirk LützhøftBolette ThurøeJanina MüllerJeanine Markley

BRATSCHBernd Rinne /Eva Katrine DalsgaardKathryn Ridley Ninnie IsakssonCharlotte Poulsen KraghRasmus Nørby

CELLORichard Krug / Toke MøldrupNille HovmanSte#en HelmuthHalina Wigocka WambergWiebke VestergaardLennart Jarde

KONTRABASOlle DavidsonStephen BuckleyTroels NielsenAndrew Stalker

SJÆLLANDS SYMFONIORKESTER / COPENHAGEN PHIL

FLØJTEKristina ErssonAnna Juuliska NykvistHanne Albek Husum

OBOAndreas FosdalLars Algot SørensenBirgitte Lindum

KLARINETVakant Jesper Helmuth MadsenTage Christensen

FAGOTKaren LassenSigne Haugland Peter Busch

HORNJakob Keiding /Johan ÅhnbergPiet Castillo Christian VintherThomas Ekman

TROMPET Kjell-Åke AnderssonGorm HovaldtNiels-Jørn Jessen

BASUN Christian SchmiedescampJan Olov LundbergVakant

TUBA Tonni Hellebek

PAUKERHarry Teahan

SLAGTØJ Rico SindbergBenjamin Fox

HARPE Berit Spælling

16

60 MINUTES KONCERTERNE 2012 / 2013 GENNEMFØRES MED ØKONOMISK STØTTE FRA:

WWW.COPENHAGENPHIL.DK

BILLETTER: 60 MINUTES OF THE DESSNERS

60 MINUTES REDAKTION

Kommunikationsansvarlig / Stine Thomas Larsen

Grafisk design / All The Way To ParisFotograf / Anne Mie DrevesTryk / Dansk AvisTryk

Udgivet af Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil Forbehold for trykfejl og ændringer i programmet

60minutes@copenhagenphil.dk

Fredag 14. december 2012 fra kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal (tidl. Radiohuset)

Pris / 200 kr. inkl. gebyrMadbillet / 125 kr. skal forudbestilles senest syv dage før koncertenGrupper på min. 10 pers. / 25% rabatUnge u. 25 år / 50% rabatStuderende / 70 kr. v. indgangen såfremt der ikke er udsolgt

KOMMENDE 60 MINUTES KONCERTER

14. december 2012

NO.7

Fredag 25. januar 2013 fra kl. 19:30Konservatoriets Koncertsal (tidl. Radiohuset)

60 MINUTES OF NOIZE

Sæsonens tredje 60 minutes koncert byder på én af Danmarks skrappeste DJs – der helt enestående skal spille med symfoniorkestret. DJ Noize er solist i Gabriel

den 25. januar -

Og det er netop værker af Sergei, som DJ Noize battler med orkestret om – bl.a. Sergeis verdensberømte .

Torsdag 7. februar 2013 fra kl. 19:30Dronningesalen, Den Sorte Diamant

Fredag 8. februar 2013 fra kl. 19:30Galaksen, Værløse

60 MINUTES OF BEETHOVEN IN

NEW YORK

60 minutes of Beethoven in New York kredser om den store komponist og hans betydning for New Yorks kunstnere – og for musik generelt. Vi møder en af hovedpersonerne på New Yorks jazzscene, Uri Caine, både som pianist og kom-ponist. Caines egen version af Beethovens er arrangeret som en hybrid mellem en klaverkoncert og en anden, genopdaget Beethoven-symfoni. Også Michael Gordons – New Yorker og medstifter af den genrebrydende kultfestival, Bang-On-A-Can – omskrivning af Beethovens

Kongens Store Tale) præsen-teres i et storstilet ambient og minimalistisk orkesterværk: En psykedelisk rejse gennem en verden bestående af Beetho-vens 7. symfoni (”Beethoven på syre”, om man vil).

Koncerten er en del af festivalen: Copenhagen Vinterjazz.

Solist / DJ NoizeDirigent / Lan Shui

Programmet består af højdepunkter

”Romeo & Julie” vs. Gabriel

and Orchestra”.

MesserkvartettenLounge / DJ Noize

Solist / Uri Caine, klaverDirigent / André de Ridder

Beethoven – Caine / Diabelli VariationerMichael Gordon / Rewriting Beetho-ven’s 7th Symphony

Support / Musikere fra orkestret i samarbejde med Copenhagen VinterjazzLounge / www.copenhagenphil.dk

Billetter / www.copenhagenphil.dk