aarhus som europæisk kulturhovedstad budget og finansiering

Europæisk Kulturhovedstad 2017

Forslag til budget og finansiering for

Aarhus 2017

Aarhus Kommune

Borgmesterens Afdeling & Kultur og Borgerservice

Marts 2011

Side 2

Indhold 1. Resume .................................................................................................................................... 4

2. Indledning ................................................................................................................................ 8 2.1 Rapportens opbygning .......................................................................................................... 9 2.2 Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi ............................................................ 9

2.2.1 Budgetstørrelser ..................................................................................................... 10 2.2.2 Kulturhovedstædernes udgiftstyper ........................................................................... 11 2.2.3 Kulturhovedstædernes finansiering ............................................................................ 12 2.2.4 Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi ............................ 14

2.3 EU-krav vedrørende økonomi ............................................................................................... 15

3. De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne .......................................... 16 3.1 Projektets strategiske og programmæssige bredde ................................................................. 17

3.1.1 Strategiske mål ...................................................................................................... 17 3.1.2 Programmæssig bredde ........................................................................................... 18

3.2 Projektets geografiske rækkevidde ....................................................................................... 19 3.3 Projektets organisering ....................................................................................................... 19

3.3.1 Fondens ansvarsområde og opgaver .......................................................................... 20 3.3.2 En ”decentral” programmodel ................................................................................... 21 3.3.3 Personale- og ressourceforbrug i fondens sekretariat ................................................... 21

3.4 Projektets økonomiske rammer ............................................................................................ 22 3.4.1 Fondens budget vs. øvrige midler til kulturhovedstadsprojektet ..................................... 22

4. Finansieringsprincipper – Aarhus 2017 .................................................................................. 24 4.1 Bidragsydere til Aarhus 2017 ............................................................................................... 24 4.2 Finansieringsprincipper ....................................................................................................... 24

4.2.1 Princip nr. 1 - Det lokale bidrag er grundstenen i finansieringen .................................... 27 4.2.2 Princip nr. 2 – Den relative fordeling af bidragene fra de lokale myndigheder ................... 27 4.2.3 Princip nr. 3 – Model for beregning af de enkelte kommuners bidrag .............................. 29 4.2.4 Princip nr. 4 – Bidrag fra Staten ................................................................................ 30 4.2.5 Princip nr. 5 - Bidrag fra EU, fonde og sponsorer ......................................................... 32 4.2.6 Princip nr. 6, 7 og 8 – Bidrag og udgiftstyper .............................................................. 33

5. Tre finansierings- og budgetforslag – Aarhus 2017 ................................................................ 35 5.1 Finansieringsfordeling og budgetramme – tre alternative modeller ............................................ 36 5.2 Model 1: Budgetramme 500 mio. kr. ..................................................................................... 38 5.3 Model 2: Budgetramme 400 mio. kr. ..................................................................................... 40 5.4 Model 3: Budgetramme 300 mio. kr. ..................................................................................... 41 5.5 Sammenligning af de tre budgetmodeller ............................................................................... 42

5.5.1 Konsekvenser for den overordnede udgiftsfordeling ..................................................... 42 5.5.2 Konsekvenser for programmet - overordnet ................................................................ 44 5.5.3 Konsekvenser for projektets udviklingsperspektiv ........................................................ 45

Side 3

5.5.4 Konsekvenser for projektets aktivitetetsniveau og synlighed ......................................... 45 5.5.5 Konsekvenser for publikum og projektets folkelige bredde ............................................ 46 5.5.6 Konsekvenser for projektets vækstperspektiv ............................................................. 46 5.5.7 Alternativ strategi ................................................................................................... 47

Litteraturliste .................................................................................................................................. 48

BILAG 1: Spørgsmål vedrørende økonomi i ansøgningsskemaet til Europæisk Kulturhovedstad ..... 49 BILAG 2: Samarbejde i forberedelsesårene 2008-2011 ................................................................... 53 BILAG 3: Model til beregning af de øvrige kommuners bidrag ......................................................... 57 BILAG 4: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ) ............................................ 62 BILAG 5: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ) ............................................ 65 BILAG 6: Detailbudget for Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ) ............................................ 68 BILAG 7: Kulturhovedstad 2017 - vækstperspektiver ...................................................................... 71

Side 4

1. Resume Indledning (afsnit 2)

Baggrund EU's krav til økonomi Rapportens formål og ind-hold

Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad, og Aarhus er kandidat til titlen. Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. september 2011. Det er et krav fra EU, at ansøgningen indeholder detaljerede oplysninger om projektets økonomi. Der skal redegøres detaljeret for såvel finansieringsplanen (indtægtssiden) og projektets budget (udgiftssiden) – herunder for, hvordan indtægter og udgifter fordeler sig over projektperioden. Formålet med denne rapport er - forud for fremsendelsen af ansøgningen - at skabe det nødvendige grundlag for de politiske drøftelser og beslutninger i Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen vedrørende Aarhus 2017-projektets økono-mi. Rapporten indeholder et forslag til otte finansieringsprincipper. Finansieringsprincipperne beskriver forventninger til, hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, størrelses-forholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag, og hvornår de enkelte tilskud forven-tes at falde. Med afsæt i finansieringsprincipperne præsenteres tre forskellige finansierings- og budgetmodeller. Rapporten indeholder desuden en sammenfatning vedrørende tidligere kulturhovedstæders budgetter og finansiering.

De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne (afsnit 3)

Rapportens afsnit 3 beskriver de overordnede rammer for Kulturhovedstadsprojektet Aar-hus 2017. Finansierings- og budgetmodellerne tager afsæt i disse rammer:

Projektets ind-holdsmæssige og strategiske bredde

Aarhus Byråd har fastlagt seks strategiske mål for Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 og forventes i april/ maj 2011 at vedtage et overordnet tema og en overordnet program-struktur for Aarhus 2017. De strategiske mål og programstrukturen understreger, at pro-jektet strategisk og indholdsmæssigt rækker langt ud over den traditionelle kunst- og kul-tursektor. Projektet vil også arbejde med erhvervsudvikling, byudvikling og fokusere på emner som demokrati, mangfoldighed og bæredygtighed. De strategiske mål understreger, at projektet skal være en driver i Aarhus og Region Midtjyllands udvikling og vækst; at Aarhus 2017 derfor ikke er en investering i kunst og kulturudvikling alene, men en investe-ring i by- og regionsudvikling i et bredere perspektiv.

Projektets geo-grafiske række-vidde

Aarhus Byråd har besluttet, at Aarhus 2017 skal søges gennemført i et tæt regionalt sam-arbejde, som involverer dels Region Midtjylland, dels kommunerne i regionen. Der er i perioden 2009-2011 opbygget et samarbejde med såvel Regionen som de øvrige kommu-ner om forberedelserne af Aarhus 2017. Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojek-tet vil omfatte aktiviteter i hele regionen, og at både Region Midtjylland og kommunerne står bag ansøgningen og bidrager økonomisk til projektet.

Projektets or-ganisering

Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for at gennemføre Kulturhovedstadsprojektet Aar-hus 2017 placeres i en fond, såfremt Aarhus får titlen som Europæisk Kulturhovedstad.

Projektets øko-nomiske ram-mer

Projektperioden for Aarhus 2017 omfatter årene 2013-2018 – dvs. seks budgetår: Fire år op til kulturhovedstadsåret, selve året samt det efterfølgende år. De finansierings- og bud-getforslag, der præsenteres i rapporten, vedrører den økonomi, som den kommende 2017-fond disponerer over i denne seksårige budgetperiode.

Side 5

Finansieringsprincipper – Aarhus 2017 (afsnit 4)

Bidragsydere til Aarhus 2017

Finansieringen af et kulturhovedstadsprojekt deles typisk mellem de nationale myndighe-der, værtsbyen, andre lokale myndigheder, regionale myndigheder, EU samt private bi-dragsydere, herunder fonde og sponsorer. På nuværende tidspunkt (marts 2011) er der endnu ikke taget stilling til Aarhus Kommunes samlede økonomiske bidrag til projektet eller givet bindende tilsagn fra Regionen eller de øvrige kommuner i regionen. Kulturministeriet har meddelt, at der ikke kan forventes en afklaring af Statens bidrag før tidligst på udpegningstidspunktet ultimo 2012. Bidrag fra fonde og sponsorer ventes ligeledes først afklaret, når udpegningen er en realitet.

Finansierings-principper

En finansieringsplan for Aarhus 2017 må derfor udarbejdes med afsæt i en række forvent-ninger. På den baggrund er der opstillet otte finansieringsprincipper. Principperne beskriver hvem bidragsyderne til kulturhovedstadsprojektet er, hvordan størrelsesforholdet mellem de forskellige tilskudsgiveres bidrag er, og hvornår de enkelte tilskud forventes at falde. De væsentligste finansieringsprincipper er:

1) Det lokale bidrag (fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommu-ner i regionen) er grundstenen i finansieringen og er det første, der fastlægges.

2) Det lokale bidrag deles som udgangspunkt ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene side - og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side.

3) De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en model, der bl.a. tager afsæt i kommunens indbyggertal og hvilken ”klynge”, kommunen tilhører.

4) Staten dobler det samlede lokale bidrag til fonden op 5) Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op

imod en tredjedel af det samlede økonomiske bidrag til fonden. Aarhus Kommunes tilskud til den kommende 2017-fond er udslagsgivende for, hvor store tilskud der kan forventes fra de øvrige bidragsydere. Finansieringsprincipperne er bl.a. udarbejdet med afsæt i internationale erfaringer fra tidli-gere kulturhovedstæder og med afsæt i dialog med Region Midtjylland og kommunerne i regionen.

Tre finansieringsmodeller og budgetforslag – Aarhus 2017 (afsnit 5)

Tre finansie-ringsmodeller og budgetram-mer for Aarhus 2017

På baggrund af finansieringsprincipperne er der opstillet tre konkrete finansieringsforslag – tre modeller. Modellerne tager udgangspunkt i tre mulige bidrag fra Aarhus Kommune - henholdsvis 100, 80 og 60 mio. kr. De tre modeller viser, at bidraget fra Aarhus Kommune femdobles, så at den samlede budgetramme bliver henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr.: Tre finansieringsmodeller. Aarhus 2017. Mio. kr. (2011-priser) Fondens samlede finansiering og budgetramme

Model 1 Model 2 Model 31. Aarhus Kommune 100 80 602. Region Midtjylland 55 45 353. Øvrige kommuner i regionen 45 35 254. Staten 200 160 1205. EU 20 18 166. Fonde og sponsorer 80 62 44I alt 500 400 300

Side 6

Kultur og Borgerservice vurderer, at en budgetramme på 300 mio. kr. er et absolut mini-mum for Aarhus 2017 projektet. Projektet har regional rækkevidde, en projektperiode pår (2013-2018) og en programmæssig bredde, der omfatter det traditionelle kunst- og kulturområde såvel som programområder som bære

Vurdering atre budget-

f de

mmer

å 6

dygtighed, demokrati og deltagelse, angfoldighed, kreativitet i bredere forstand mv.

at skabe økonomisk vækst, g at projektet skal have en bred folkelig appel og deltagelse.

derer Kultur og orgerservice, at en budgetramme på 500 mio. kr. er hensigtsmæssig.

udgetforslag

: Pro-

rslag til finansieringsfordeling over de seks budgetår. Detailbudgetter findes i bilag 4-6.

00 mio. kr.

Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 500 mio. kr. ), 2011-priser

2011-priser

ra

m EU lægger betydelig vægt på, at projektet skaber varige effekter, at det virker som kataly-sator på mellemlangt og langt sigt, og at projektet samtænkes med byens og regionens øvrige strategiske satsninger. Aarhus Byråd har vedtaget, at kulturhovedstadsprojektet skal understøtte en strategisk udvikling af regionen, bidrage til o Disse ting fordrer, at projektet har et vist volumen. På den baggrund vurB

B

I afsnit 5.2-5.4 præsenteres et budgetforslag for hver af de tre budgetrammer. I budgetterne fordeles udgifterne over de seks budgetår og på de tre hovedpostergramudgifter; PR- og marketingsudgifter samt udgifter til løn og administration. På denne baggrund er finansieringsbehovet i de enkelte år beregnet, og der er opstillet et fo

Model 1 Budgetramme5

Model 2 Budgetramme

2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio.

Programudgifter i alt 15 19 19 83 214 25 375

PR, marketing og kommunikation ialt 3 3 7 22 24 2 61

Løn, administration mv. ialt 7 11 11 14 14 7 64

I alt - mio. kr. 26 33 38 119 252 34 500

2013 2014 2015 2016 2017 2018 I ALTFinansieringsbehovi alt 35 33 70 184 157 21 500Finansieringsfordeling

1. Aarhus Kommune 17 17 17 25 12 12 1002. Region Midtjylland 10 10 15 15 5 0 553. Øvrige kommuner i regionen 0 0 15 15 15 0 454. Staten 12 12 14 80 79 3 2005. EU 0 0 0 11 9 0 206. Fonde (off. og private) samt sponsorer 0 0 10 40 30 0 80nsiering i alt 39 39 71 186 150 15 500Fina

00 mio. kr.

Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 400 mio. kr. ),

4

2013 2014 2015 2016 201

Programudgifter i alt 7 11 11 48

PR, marketing og kommunikation ialt 2 2 6 20 2

7 2018 Mio.

191 16 285

4 2 56


I alt - mio. kr. 16 22 27 82 229 24 400


1. Aarhus Kommune 12 12 12 18 13 13 802. Region Midtjylland 8 8 13 13 3 0 453. Øvrige kommuner i regionen 0 0 12 12 11 0 354. Staten 9 9 9 65 65 3 1605. EU 0 0 0 11 7 0 186. Fonde (off. og private) samt sponsorer 0 0 7 30 25 0 62lt 29 29 53 149 124 16 400I a

Side 7

Model 3 Budgetramme 00 mio. kr.

Budget og finansieringsfordeling Aarhus 2017 (budgetramme 300 mio. kr. ), 2011-priser

-etmodeller

018 – jf. de forudsætninger, der blev beskrevet i afsnit 3.

-

-eterne – herunder særligt i de

ent og deltagelse, sponsormulighederne og mulighederne for at tiltrække

e at præsentere et mangfoldigt program, der appellerer til forskel-lige grupper.

ilag

ilag 1 il økonomien, der skal besvares i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad.

Bilag 2 sydere: Region Midtjylland, kommunerne i Regionen, Staten, EU,

onden og sponsorer.

Bilag 3 deholder en model til beregning af de enkelte kommuners bidrag til 2017-fonden

Bilag 4-6 deholder detailbudgetter for hver af de tre budgetrammer.

Bilag 7 deholder beskrivelse af de potentielle vækstperspektiver ved Aarhus 2017

3

Sammenligning af de tre budg

De tre modeller viser, hvordan kulturhovedstadsprojektet kan gennemføres inden for bud-getrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. Alle tre modeller tager afsæt i, at der gennemføres aktiviteter i hele regionen, og at projektperiode

2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio.




I alt - mio. kr. 10 12 22 55 181 21 300


1. Aarhus Kommune 7 7 7 12 16 11 602. Region Midtjylland 5 5 10 13 2 0 353. Øvrige kommuner i regionen 0 0 8 8 9 0 254. Staten 7 7 7 48 48 3 1205. EU 0 0 0 11 5 0 166. Fonde (off. og private) samt sponsorer 0 0 5 15 24 0 44lt 19 19 37 107 104 14 300I a

n omfatter alle seks år, 2013-2 De tre modeller er imidlertid ikke neutrale i forhold til deres effekter.

- Jo mindre budgettet og dermed programrammen er, des vanskeligere er det at realisere projektets mål om at projektet skal fungere som katalysator for udvikling og vækst i Aarhus og Regionen. Dette skyldes bl.a., at der, når budgetrammen reduceres, må reduceres væsentligt i programaktivitudviklingsrettede aktiviteter i årene 2013-2016.

- Jo mindre programrammen er, des færre aktiviteter vil der foregå rundt i regio-nen. Det betyder, at projektet bliver mindre synligt. Dermed svækkes borgernes engagemturister

- Ønsket om at tiltrække alle samfundslag og publikumsgrupper – og dermed styrkeprojektets folkelighed – er vanskeligere at realisere, des mindre programrammen er. Dels er det ikke muligt at gennemføre så mange gratis arrangementer, dels er det vanskeliger

B B

Indeholder en oversigt over de spørgsmål t

Beskriver samarbejdet i forberedelsesårene 2008-2011 mellem Aarhus Kommune og de øvrige forventede bidragF In In In

Side 8

. Indledning

- Aarhus er kandidat. Ansøgningsfristen er fastsat til d. 30. sep-

mber 2011.

pæ-

lturhovedstad. Rap-

ww.aarhuskommune.dk

2 Danmark er i 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad. Én dansk by skal udpeges til titlen, ogte Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten ”Europæisk Kul-turhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder”. Denne rapport indeholdt en generel introduktion til Euroisk Kulturhovedstad og redegjorde for de krav, der stilles fra EU til kandidat-byernes ansøgninger i forhold til økonomi, budget og finansiering1. Rapportenindeholdt derudover en redegørelse for tidligere kulturhovedstadsprojekters budgetter og finansieringsplaner. Endelig beskrev rapporten nogle af de økono-miske effekter, der er forbundet med at være Europæisk Kuporten kan downloades på Aarhus Kommunes hjemmesidew samt på www.aarhus2017.dk.

r på økonomien i forbindelse med kulturhoved-

e de krav, der stilles fra EU til økonomien i et kulturhovedstadspro-

ierings- og budgetforslag for kulturhovedstadsprojektet

delsen af ansøgningen om at blive Europæisk ulturhovedstad i 2017.

forberedelsesårene 2008-2012, som Aarhus Byråd

ylland og kommunerne i Regi-onen vedrørende den fremtidige økonomi

Nærværende rapport fokuserestadsprojektet Aarhus 2017. Formålet med rapporten er, at

1. belysjekt

2. opstille finansAarhus 2017

3. skabe grundlag for de politiske beslutninger om Aarhus 2017-projektets økonomi forud for fremsenK

Rapporten tager afsæt i: • Den handlingsplan for

vedtog i januar 2009 • De internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder • De formelle krav fra EU til Europæiske Kulturhovedstæder • De indledende drøftelser med Region Midtj

1 Siden rapportens offentliggørelse er kravene fra EU ændret. Der stilles nu flere og mere detaljerede krav til beskrivelserne af budgetter og finansieringsplaner. Der redegøres for de nye krav i afsnit 2.3 samt bilag 1 i denne rapport.

Side 9

2.1 Rapportens opbygning

Hovedformålet med rapporten er et opstille forslag til budget og finansiering for kulturhovedstadsprojektet. Rapporten indledes (i afsnit 2) med en kortfattet beskrivelse af tidligere kultur-hovedstæders økonomi. Afsnittet er et resume af hovedkonklusionerne fra rap-porten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder”. Dernæst beskrives de krav, der stil-les fra EU i forhold til beskrivelse af projektøkonomien i ansøgningen. Afsnit 3 beskriver de overordnede rammer, som finansierings- og budgetmodel-lerne i rapporten tager afsæt i. Dvs. projektets indholdsmæssige, geografiske og organisatoriske rammer. Desuden afgrænses projektøkonomien. I afsnit 4 opstilles otte finansieringsprincipper. Principperne er et forslag til, hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammen-sættes. På baggrund af finansieringsprincipperne opstilles i afsnit 5 tre finansierings- og budgetmodeller med budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. De tre modeller sammenlignes, og der diskuteres hvilke betydning de tre model-ler har for bl.a. program, projektets langsigtede udviklingsperspektiv, projektets synlighed, publikumstilstrømning og projektets vækstperspektiv. Rapporten indeholder derudover syv bilag, der fungerer som uddybende bag-grundsmateriale i forhold til rapportens enkelte dele.

2.2 Sammenfatning: Tidligere kulturhovedstæders økonomi

Aarhus Kommune offentliggjorde i september 2010 rapporten ”Europæisk Kul-turhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder”. Rapporten beskrev:

1. Formålet og baggrunden for Europæiske Kulturhovedstæder 2. Udvælgelsesprocessen for Europæiske Kulturhovedstæder 3. De formelle krav, som EU stiller til ansøgningen 4. Tidligere Kulturhovedstæders økonomi - herunder budgetstørrelser, ud-

giftsfordeling og finansiering. Desuden vurderedes sammenligneligheden på tværs af byer og muligheden for at anvende disse oplysninger i forbin-delse med fastlæggelse af finansiering og budget for Aarhus 2017.

5. Effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad.

Side 10

I dette afsnit sammenfattes konklusionerne vedrørende de tidligere kulturhoved-stæders økonomi (dvs. punkt 4). En væsentlig hovedkonklusion i rapporten er, at det er vanskeligt at foretage valide sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi. Dette skyl-des en række metodiske problemer (se afsnit 2.2.4 herunder). Sammenligninger og konklusioner skal derfor drages med stor forsigtighed.

2.2.1 Budgetstørrelser

Ved sammenligninger af kulturhovedstædernes budgetter fokuseres alene på det budget, som er administreret af kulturhovedstadsorganisationen. Budgettet dækker selve kulturhovedstadsåret og typisk en periode på tre til fem år forin-den. Kulturhovedstædernes budgetter har varieret meget i perioden 1985-2010. Figur 1.1 viser variationen i de tidligere kulturhovedstæders budgetstørrelser. Figur 2.1: Kulturhovedstædernes budgetter (Euro), 1985‐2010 (årets priser)

0

20.000.000

40.000.000

60.000.000

80.000.000

100.000.000

120.000.000

140.000.000

160.000.000

Athen

s 198

5

Floren

ce 198

6

Amsterdam 198

7

Berlin 198

8

Paris 1

989

Glasgow

199

0

Dub

lin 199

1

Madrid 19

92

Antwerp 19

93

Lisbon

199

4

Luxembo

urg 19

95

Cope

nhagen

199

6

Thessaloniki 199

7

Stockholm 199

8

Weimar 199

9

Avignon

200

0

Bergen

200

0

Bologna 20

00

Brussels 200

0

Cracow

200

0

Helsinki 200

0

Prague

200

0

Reykjavik 20

00

Santiago

de C 20

00

Porto 20

01

Rotterdam 200

1

Bruges 200

2

Salamanca 200

2

Graz 20

03

Gen

oa 200

4

Lille

200

4

Cork 200

5

Patras 200

6

Luxembo

urg 20

07

Sibiu 20

07

Liverpoo

l 200

8

Stavanger 20

08

Linz 200

9

Vilnius 20

09

Essen 20

10

Pécs 201

0

Istanb

ul 201

0

Turku 20

11

Tallin 20

11

Palmer 2004/2007

Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: Udgifterne er ikke prisfremskrevet, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle i pris‐ og lønniveauer landene imellem.

Til dato har Liverpool (2008) haft det største budget på ca. 1,1 mia. kr. (2008 priser). Ser man på de seneste 5 år, ligger byer som Vilnius (Litauen, 2009), Sibiu (Rumænien, 2007) og Cork (Irland, 2005) i den laveste ende, med budget-ter på henholdsvis 185 mio. kr., 118 mio. kr. og 100 mio. kr. (årets priser).

Side 11

Forskellene i budgetterne kan ikke forklares med ”objektive faktorer” som byer-nes størrelse, indbyggertal, den lokale myndigheds samlede budget eller landets BNP. Variationen er i høj grad et udslag af de konkrete politiske beslutninger i den enkelte værtsby. Herunder bl.a. beslutninger om projekternes ambitionsni-veau og målsætninger; kulturprogrammets indhold, sammensætning, type og tidsmæssige og geografiske rækkevidde, kulturhovedstadsorganisationens an-svarsområde og organisering. En del af forklaringen på de store forskelle i bud-getrammerne kan desuden tilskrives forskellige metodiske problemer (se afsnit 2.2.4).

2.2.2 Kulturhovedstædernes udgiftstyper

I perioden 1995-2004 har værtsbyerne i gennemsnit fordelt deres budget såle-des: Udgifterne til selve kultur- og aktivitetsprogrammet har udgjort ca. 63% af de samlede udgifter; PR- og marketingsudgifterne udgjorde ca. 14%, og endelig har udgifterne til løn og administration udgjort ca. 15% af de samlede udgifter. Andre udgifter har udgjort 8%. Gennemsnittet dækker over en stor variation. Figur 1.2 illustrerer den gennemsnitlige udgiftsfordeling. Figur 2.2: Udgiftsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perioden 1995‐2004

Løn og administration

15,1%

PR og Marketing14,3%

Program62,6%

Andet8,0%

Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

Side 12

I rapporten er der udvalgt fire værtsbyer, som er særligt interessante at sam-menligne med Aarhus (København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009)2. Tabel 1.1 viser de fire udvalgte værtsbyers udgiftsfordeling. Tabel 2.1: Udgiftsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct.

København 1996 (fonden)

Stockholm 1998

Stavanger 2008

Linz 2009

Programudgifter 76,8 70,73 56,36 61,71 PR og marketing 12,3 22,89 17,92 19,40 Løn, adm. og overheads 10,9 6,38 21,56 16,80 Andet ‐ ‐ 4,16 2,09 I alt 100 100 100 100 Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

Programudgifterne varierer fra 56% til 77% i de fire byer. Udgifterne til PR og marketing varierer fra 12% til 23%, mens løn og administrationsudgifter i disse byer har udgjort mellem 6% og 22%.

2.2.3 Kulturhovedstædernes finansiering

Finansieringsmæssigt kan der også iagttages stor variation byerne imellem. Figur 1.3 illustrerer den gennemsnitlige finansieringsfordeling for kulturhoved-stæderne i perioden 1995-2004. De offentlige bidragsydere (værtsbyen, regionen, landet og EU) har i gennemsnit finansieret 78% af udgifterne. Private bidragsydere (sponsorer og fonde) har finansieret gennemsnitligt 13%, og 9% af midlerne er kommet fra ”andre kilder”.

2 De fire byer blev udvalg af følgende årsager: København var kulturby i 1996 og er den hidtil eneste danske by der har haft titlen. Derudover bely-ses to andre nordiske cases: Stockholm 1998 og Stavanger 2008. De nordiske lande har væsentlige fællestræk for så vidt angår organiseringen på kulturområdet, offentlig kulturstøtte mv., hvorfor det er særligt relevant at belyse disse cases. Linz og Stavanger er desuden interessante ud fra et aktuali-tetsprincip, idet begge byer netop har haft titlen. Desuden er både Linz og Stavanger provinsbyer, ligesom Aarhus, og begge byer har gennemført kulturhovedstadsprojektet i tæt samarbejde med den omkringliggende region. Rent demografisk er casene også interessante i en Aarhus-kontekst. Om end byernes størrelse og indbyggertallet i opland/region ikke er fuldt sammenlignelige med Aarhus, ligner de dog Aarhus betydeligt mere end mange af de andre tidligere Kulturhovedstæder.

Side 13

Figur 2.3: Finansieringsfordeling. Gennemsnit for Europæiske kulturhovedstæder i perio‐den 1995‐2004

Offentlig78%

Privat13%

Andet9%

Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder

Ser man på de fire udvalgte byer - København 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008 og Linz 2009 - har de samlede offentlige bidrag udgjort mellem 51% og 90%, de private bidragsydere har finansieret mellem 6% og 21%. Andre finan-sieringskilder udgør mellem 3% og 39%. Se tabel 1.2. Tabel 2.2: Finansieringsfordeling. Fire udvalgte Kulturhovedstæder. Pct. København

1996 (det samlede budget)

Stockholm 1998

Stavanger 2008

Linz 2009

1. Offentlige bidrag i alt 51,3 90,31 71,57 89,54 By (værtskommune)

28,8 49,37 21,32 29,12

Regionale myndigheder 9,94 16,24 29,12 Staten 21,7 29,48 30,46 29,12 EU 0,9 1,52 3,55 2,18 2. Private bidrag i alt 9,5 6,87 21,48 5,88

3. Andet i alt 39,2 2,83 6,95 4,57 I alt 100 100 100 100 Kilde: Aarhus Kommune (2010): Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Note: For København er det ikke kulturbyfondens finansiering, men finansieringen af de samlede udgifter til hele kulturhoved‐stadsprojektet, der er vist. Valide data foreligger ikke på tilstrækkelig deltaljeret niveau for fonden.

Det offentlige bidrag kommer fra såvel lokale, regionale som statslige myndighe-der. Staten har - i de fire udvalgte byer - finansieret knap en tredjedel af det samlede budget (varierende fra 22% til 30%). De lokale og regionale myndighe-der (typisk værtsbyen, omkringliggende kommuner samt regionen) har tilsam-men finansieret mellem 29% og 58% af det samlede budget.

Side 14

2.2.4 Muligheder for at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi

Sammenligninger af de tidligere kulturhovedstæders økonomi er behæftet med en vis usikkerhed, og konklusioner skal drages med forsigtighed. Årsagerne til, at det er vanskeligt at sammenligne tidligere kulturhovedstæders økonomi, er følgende: For det første har de ydre vilkår for kulturhovedstæderne varieret. Byer, der har haft titlen som Europæisk Kulturhovedstad, har haft meget forskel-lige rammer: Kravene til indhold og udformning af projekterne er ændret flere gange i løbet af de 25 år, og projekternes planlægningshorisont er blevet stadig længere. I dag går kulturhovedstæderne typisk i gang 6-9 år før kulturhoved-stadsåret, mens Athen i 1985 kun havde en 7 måneders forberedelsesperiode. Byernes størrelse og karakteristika har også en stor betydning for projekternes finansieringsgrundlag og budgetstørrelse, og her er der også stor variation byer-ne i mellem. For det andet har byerne organiseret kulturhovedstadsprojekterne meget for-skelligt. Nogle byer har anvendt en ”centraliseret model”, hvor alle udgifter til kulturho-vedstadsprojektet er kanaliseret gennem kulturhovedstadsorganisationen, mens andre byer har haft en mere ”decentral tilgang”, hvor offentlige bidragsydere, private sponsorer mv. i langt højere grad har bidraget direkte til specifikke pro-jekter eller organisationer/institutioner. Den forskellige organisering betyder, at budgetternes størrelse skævvrides, når der sammenlignes byerne imellem. For det tredje er kulturhovedstadsprojekterne meget forskellige. Formålet med Europæisk Kulturhovedstad er formuleret meget bredt og åbner op for en lang række fortolkningsmuligheder. Den enkelte by har forholdsvis stor frihed, når det gælder tilrettelæggelsen af det konkrete projekt. Derfor er der stor variation i projekternes formål, visioner og mål, de valgte organisations-former og økonomimodeller, programmets indhold samt projekternes geografi-ske og tidsmæssige udstrækning. Disse forhold påvirker i høj grad budgetternes størrelse og projekternes finansieringsmuligheder. Endelig for det fjerde er der en række øvrige metodiske problemer, der knytter sig til det foreliggende datamateriale. Datakvaliteten og dataomfanget varierer betydeligt fra by til by. Desuden er der et fravær af standardiserede metoder til at opstille budgetter og opgøre omkost-ninger; det er med andre ord forskelligt, hvilke udgifter, de enkelte byer har medregnet i deres projektbudget. Endelig er der forskelle i pris- og lønniveauer og købekraft landene imellem såvel som hen over de 25 år, der fokuseres på. Det har ikke været muligt at korrigere for disse problemer i datagrundlaget.

Side 15

2.3 EU-krav vedrørende økonomi

I rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” blev der redegjort for de krav, der stilles til beskrivelserne af økonomi, budget og finansiering i ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Siden rapportens offentliggørelse i september 2010 er der ændret i disse krav. Da Kulturministeriet indkaldte ansøgninger den 1. december 2010 blev et nyt ansøgningsskema offentliggjort3. Antallet af spørgsmål, der vedrører økonomi, er forøget i forhold til tidligere, og der stilles større krav til detaljeringsgraden af disse oplysninger. Der skal nu re-degøres detaljeret for både udgifts- og indtægtssiden, og det er nyt, at det skal beskrives, hvordan udgifter og indtægter forventes at fordele sig over projektpe-rioden (dvs. årene før og under selve kulturhovedstadsåret). Samtidig kræves en højere detaljeringsgrad i forhold til finansieringskilderne. Alle spørgsmål vedrørende økonomi, som skal besvares i forbindelse med frem-sendelse af ansøgningen den 30. september 2011, fremgår af bilag 1.

3 Ansøgningsskemaet kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Internationalt/Ans%C3%B8gning%20om%20at%20blive%20Europ%C3%A6isk%20Kulturhovedstad%202017.pdf

http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Internationalt/Ans%C3%B8gning%20om%20at%20blive%20Europ%C3%A6isk%20Kulturhovedstad%202017.pdf


Side 16

3. De overordnede rammer for finansierings- og

budgetmodellerne Før der kan opstilles konkrete budget- og finansieringsforslag for Aarhus 2017, beskrives de overordnede rammer for projektet. Det gælder bl.a. projektets ind-holdsmæssige og strategiske bredde, projektets geografiske rækkevidde, projek-tets organisering og forhold vedrørende budgetperioden mv. Disse forhold er af stor betydning for projektets finansieringsmuligheder og budget. De fleste af disse rammer er allerede vedtaget via beslutninger i Aarhus Byråd. De overordnede rammer for finansierings- og budgetmodellerne er:

1. Projektets indholdsmæssige og strategiske bredde Det er vedtaget seks overordnede strategiske mål for kulturhovedstads-projektet. Hermed er det besluttet, at Aarhus 2017 indholdsmæssigt skal fange langt mere end kunst- og kultursektoren i snæver forstand. Kultur-hovedstadsprojektet skal være en driver i forhold til byens og regionens kulturelle udvikling og vækst. Målene understreger, at byudvikling, er-hvervsudvikling og turismeudvikling også er en del af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side. Programmet forventes at indeholde projekter indenfor ti brede programtemaer, som bl.a. omfatter en række forskellige sektorområder f.eks. idræt, kunst, byudvikling, krea-tive erhverv mv., og emner såsom demokrati, deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed.

2. Projektets geografiske rækkevidde

Aarhus Byråd har besluttet, at Kulturhovedstadsprojektet skal søges gen-nemført med stærk regional forankring. Der er opbygget et tæt samar-bejde med Region Midtjylland og kommunerne i Regionen i årene 2009- 2011. Det forudsættes, at Region Midtjylland og kommunerne i regionen bakker op om ansøgningen og deltager i projektet i årene 2013-2018. Regionen og kommunerne vil få indflydelse på udvikling og gennemførel-se af programaktiviteterne, og det er en grundlæggende forudsætning, at der er programaktiviteter over hele regionen. Det forudsættes endvidere, at Regionen og kommunerne bidrager økonomisk til projektet

3. Projektets organisering Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet placeres i en fond, såfremt Aarhus udpeges som Europæisk Kulturhoved-stad i 2017. Fonden skal være funktionsdygtig senest fra d. 1. januar

Side 17

2013. Fonden får ansvaret for at forberede og gennemføre kulturhoved-stadsbegivenheden samt at afslutte projektet. Projektperioden er årene 2013-2018. Fonden ledes af en bestyrelse. Det forudsættes, at fondsbestyrelsen ned-sætter et sekretariat, som får ansvaret for den daglige ledelse af projek-tet og de praktiske opgaver. Det forudsættes, at fondens sekretariat vil bestå dels af en basisstab, der aflønnes af fonden, dels af ”udlånte med-arbejdere”, der udlånes fra og aflønnes af Region Midtjylland, Aarhus Kommune og øvrige kommuner. Endelig forudsættes en forholdsvis decentral programmodel, der indebæ-rer, at fonden kun håndterer ganske få projekter selv og primært funge-rer som tilskudsgiver.

4. Projektets økonomiske rammer De finansierings- og budgetforslag, der præsenteres, vedrører alene de midler, som 2017-fonden disponerer over. Projektperioden er afgrænset til perioden 2013-2018. Det vil sige, at der er tale om seks budgetår.

Ændres der i disse forudsætninger, vil det få væsentlig betydning for de opstille-de budget- og finansieringsforslag. Der redegøres nærmere for de enkelte forudsætninger herunder.

3.1 Projektets strategiske og programmæssige bredde

Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder. Projektets strategiske mål og programmæssige bredde illustrerer, at Aarhus 2017 er et projekt, som indholdsmæssigt rækker langt ud over den snævre kunst- og kultursektor.

3.1.1 Strategiske mål

Aarhus Byråd har i februar 2009 fastlagt de overordnede strategiske mål for kul-turhovedstadssatsningen. De strategiske mål er:

• 2017 skal styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst- og kulturlivet, og pro-

grammet skal bidrage til at styrke den europæiske kulturs mangfoldighed

• 2017 skal øge synlighed og tiltrækningskraft nationalt og internationalt samt udvikle euro-

pæisk kultursamarbejde og dialog

• 2017 skal anvende kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brændstof for men-

neskelig udvikling og økonomisk vækst

• 2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse samt

fremme et samfundsgavnligt engagement fra erhvervslivet, kultursektoren samt forsknings-

og uddannelsessektoren

Side 18

• 2017 skal underbygge udviklingen af åbne og medlevende bymiljøer, der fremmer fælles-

skab med plads til forskellighed

• 2017 skal fungere som platform for tværfagligt samarbejde om bysamfundets udfordringer

og fremme visionen om en bæredygtig fremtid – lokalt såvel som globalt

De strategiske mål understeger 2017-projektets indholdsmæssige bredde: Pro-jektet er tænkt som en driver i forhold til byens og regionens udvikling og i for-hold til at skabe vækst. Projektet placerer innovation, kreativitet og eksperimen-ter som kernen i denne udvikling. Målene understreger, at byudvikling, er-hvervsudvikling og turismeudvikling også fanges af projektet; og at projektet skal bygge på en synergi mellem kunst og kultur på den ene side og resten af samfundet på den anden side. Aarhus 2017 er derfor ikke en investering alene i kunst- og kulturudvikling. Der er tale om et bredere byudviklingsprojekt, som er med til at fremme udvikling og vækst i hele regionen på kort og længere sigt.

3.1.2 Programmæssig bredde

Aarhus Byråd ventes i april 2011 at vedtage et overordnet tema og en overord-net programstruktur for kulturhovedstadsprojektet. Der lægges i beslutningsop-lægget op til et program med ti programtemaer. Figur 3.1 viser programstruktu-ren, hvor de ti programtemaer samles i tre overordnede programområder. Figur 3.1: Forventet programstruktur. Aarhus 2017

PROGRAMSTRUKTUR: 3 PROGRAMKLYNGER OG 10 TEMAER

RETHINK THE FUTURE / GENTÆNK FREMTIDEN

BYEN VÆRDIER KREATIVITET

DEN

KR

EA

TIV

E S

EK

TO

R

DEN

SK

AB

EN

DE K

UN

ST

NA

TU

RLA

ND

SK

AB

ER

DEN

DIG

ITA

LE B

Y

BÆ

RED

YG

TIG

HED

MA

NG

FO

LD

IGH

ED

DEN

LEG

EN

DE B

Y

DEN

ÅB

NE B

Y

KU

LTU

RA

RV

DEM

OK

RA

TI

Side 19

Under hvert programtema vil der være en række konkrete projekter. Jævnfør temaerne vil disse projekter inkludere en række forskellige sektorområder ek-sempelvis idræt, byudvikling, kreative erhverv mv., ligesom der sættes fokus på emner så som demokrati og deltagelse, bæredygtighed og mangfoldighed. Projektets indholdsmæssige bredde har en væsentlig betydning for projektets finansieringsmuligheder. Alt andet lige styrkes finansieringsmulighederne med et indholdsmæssigt bredt projekt.

3.2 Projektets geografiske rækkevidde

Der har været et tæt samarbejde med Region Midtjylland og kommunerne i regi-onen i forberedelsesårene 2009-2011 (se bilag 2 for en beskrivelse heraf). Det forudsættes derfor, at kulturhovedstadsprojektet i årene 2013-2018 gen-nemføres med en stærk regional forankring. Det betyder, at Region Midtjylland og kommunerne i Regionen står bag ansøg-ningen og deltager i projektet i årene 2013-2018. Regionen og kommunerne får indflydelse på udvikling og gennemførelse af projektet, og der vil være program-aktiviteter over hele regionen. Projektets befolkningsgrundlag vil dermed være ca. 1,25 mio. mennesker. Desuden ligger der i forudsætningen, at Region Midt-jylland og de øvrige kommuner i regionen bidrager økonomisk til projektet. Projektøkonomien i et ”rent Aarhus projekt” vil være meget forskelligt fra et ”re-gionalt projekt”. Dels vil programbudgettet være betydeligt større i et regionalt projekt, dels vil det samlede budgetmæssige grundlag være væsentligt større. Dette skyldes flere forhold: For det første vil flere lokale myndigheder kunne bidrage. For det andet vil et større lokalt bidrag og et langt større befolknings-grundlag forventes at medføre et større statsligt bidrag. For det tredje vil et pro-jekt med en større geografisk udbredelse betyde, at flere erhvervsvirksomheder (sponsorer) motiveres til at bidrage. For det fjerde forventes muligheden for at opnå fondsmidler at være større ved et større projekt. De enkelte kommuner ventes i juni 2011 at træffe endelig beslutning om deres deltagelse i kulturhovedstadsprojektet i årene 2013-2018. Regionsrådet forven-tes at træffe beslutning om Region Midtjyllands engagement og deltagelse i pro-jektet senest i august 2011.

3.3 Projektets organisering

Aarhus Byråd har besluttet, at ansvaret for kulturhovedstadsprojektet organisa-torisk skal placeres i fond – dvs. en selvstændig juridisk enhed. Fonden skal væ-

Side 20

re funktionsdygtig senest fra d. 1. januar 20134. Fonden får ansvaret for at for-berede og gennemføre kulturhovedstadsbegivenheden samt at afslutte projektet. Projektperioden er således årene 2013-2018. Fonden ledes af en bestyrelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet be-slutning om bestyrelsens sammensætning eller fondens interne organisering i øvrigt. I det følgende forudsættes det dog, at fonden nedsætter et sekretariat, der får ansvaret for den daglige ledelse af projektet og de praktiske opgaver. Aarhus Kommune ventes at stifte fonden senest medio 2012. Beslutning om fondsbestyrelsens sammensætning og godkendelse af fondens vedtægter for-ventes ligeledes truffet senest medio 2012. Det forudsættes, at fonden er bundet af den ansøgning, som fremsendes og godkendes af EU - herunder blandt andet det overordnede program, som præsenteres i ansøgningen, og ansøgningens budget og finansieringsforslag. Desuden forventes det, at fonden indgår en kon-trakt/aftale med den myndighed, som skal varetage tilsynsopgaven.

3.3.1 Fondens ansvarsområde og opgaver

Fondens opgaver vil bl.a. omfatte: • at udarbejde projektets endelige program med afsæt i ansøgningen • at rejse en stor del af projektets finansiering via fundraising, etablering af

sponsoraftaler mv. • at yde tilskud og varetage tilskudsadministration: dvs. at træffe beslut-

ning om, hvilke eksterne projekter og aktiviteter, der skal være en del af programmet, og hvilken støtte de enkelte projekter skal tildeles samt at varetage de efterfølgende opgaver med at udbetale tilskud og godkende regnskaber mv.

• at rådgive de eksterne projektansvarlige • at forberede, planlægge og gennemføre et mindre antal projekter, aktivi-

teter og arrangementer, som er en del af programmet • at planlægge og gennemføre markedsføring, PR og kommunikation i for-

hold til hele kulturhovedstadsprojektet • sekretariatsbetjening af bl.a. bestyrelse, embedsmandsudvalg, program-

udvalg samt repræsentantskab • økonomistyring af fondens økonomi, herunder bogføring, løbende budget-

lægning og budgetopfølgning, årlig regnskabsaflæggelse mv. • at koordinere med og samarbejde med de forskellige offentlige myndig-

heder (kommuner, region, stat og EU). • intern personaleadministration, lønudbetaling, personaleledelse mv.

4 Beslutningen om en fondskonstruktion blev truffet i Aarhus Byråd d. 9. februar 2011. Det blev samtidig besluttet, at fondsbestyrelsen sammensættes med såvel politiske repræsentanter som med repræsentanter fra civilsamfundet med relevante kompetencer.

Side 21

3.3.2 En ”decentral” programmodel

Det forudsættes, at 2017-projektet gennemføres ud fra en forholdsvis decentral programmodel. Det indebærer, at organisationen kun håndterer et mindre antal projekter selv (f.eks. åbningsarrangementet, store strategiske projekter etc.), og således primært fungerer som tilskudsgiver. Dette har bl.a. betydning for sekre-tariatets størrelse og sammensætning.

3.3.3 Personale- og ressourceforbrug i fondens sekretariat

Antallet af medarbejdere i fondens sekretariat er ét blandt flere væsentlige for-hold, der påvirker fondens samlede udgifter. Der er i forberedelsesprocessen drøftet en model, der bygger på, at Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen kan udlåne medarbejdere til fondens sekretariat5. Af hensyn til udarbejdelsen af budgetmodeller i denne rapport forudsættes det, at det lykkes at indgå en aftale om, at bl.a. Region Midtjylland, Aarhus Kommu-ne og øvrige kommuner udlåner personale til fonden. Det forudsættes dermed, at sekretariatet bemandes med to ”personaletyper”: dels sekretariatets egen basisstab, dels udlånte medarbejdere. Basisstaben om-fatter de medarbejdere, som ansættes og aflønnes af fonden. Basisstaben om-fatter sekretariatets ledelse/direktion samt personale inden for de tre hovedom-råder: administration og økonomi, PR, markedsføring og kommunikation samt program. Forudsætningen om udlån har stor betydning for budgetforslagene: Det er alene udgiften til sekretariatets basisstab, der medtages i budgetterne, idet det er for-udsat, at de udlånte medarbejdere aflønnes af de udlånende organisationer. De udlånte medarbejdere kan derfor også betragtes som et indirekte økonomisk tilskud til fonden. Det er væsentligt at påpege, at såfremt udlånsmodellen ikke gennemføres, vil der være behov for en større basisstab. Med andre ord vil fondens udgift til af-lønning af personale stige.

5 Aarhus Byråd besluttede i forbindelse med valg af selskabsform d. 9. februar 2011, at fondens sekretariat skal søges opbygget med mulighed for udlån af medarbejdere fra bl.a. kommunale og regionale arbejdspladser. Det blev samtidig besluttet, at muligheder og konsekvenser i forbindelse med udlån af medarbejdere til fonden skal analyseres nærmere. Aarhus Kommune vil i løbet af for-året og sommeren analysere udlånsmodellen. I den forbindelse undersøges det også, om udlånsmo-dellen evt. kan suppleres med at f.eks. Aarhus Kommune tilbyder at løse specifikke opgaver for fon-den eksempelvis økonomiopgaver såsom bogføring og økonomistyring og/eller personaleopgaver såsom lønudbetaling.

Side 22

3.4 Projektets økonomiske rammer

De tre finansierings- og budgetforslag, der opstilles i afsnit 5, er den økonomi, som fonden disponerer over til kulturhovedstadsprojektet. Det vil sige, at budgetrammen svarer til de midler, som fonden modtager fra offentlige og private tilskudsgivere, og som fonden vil anvende til programaktivi-tet og drift. Projektperioden er afgrænset til perioden 2013-2018 – dvs. seks budgetår.

3.4.1 Fondens budget vs. øvrige midler til kulturhovedstadsprojektet

Det er væsentligt at være opmærksom på, at fondens budget ikke er de eneste midler, der kan forventes anvendt i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen. Fondens budget vil kun udgøre en delmængde af den samlede økonomi, der ven-tes anvendt på kulturhovedstadsaktiviteter. Figur 3.1 illustrerer forholdet mellem fondens budget og de øvrige midler, der ventes anvendt i forbindelse med kulturhovedstadsprojektet. Figur 3.1: Kulturhovedstadsprojektets økonomi – forholdet mellem fondens budget og øvrige midler, der anvendes på kulturhovedstadssatsningen

Den grønne kasse viser fondens budget. Fondens budgetramme vil bestå af tilskud fra offentlige og private bidragsydere (de to kasser yderst til venstre). Fondens budget ventes opdelt i tre hovedudgiftstyper:

2017-fondens budget

Offentlige tilskud

Tilskud fra spon-sorer og fonde

Program-aktiviteter

Tilskud fra fonde, spon-sorer og of-

fentlige myn-digheder

De projektan-svarliges egne

ressourcer

Anlægs-projekter

Offentlige myndigheder

Side 23

1) Programudgifter (illustreres med pilen, der går fra væk den grønne kasse og over til den ovale figur ”programaktiviteter”;

2) PR, marketing og kommunikation samt 3) Løn til fondens medarbejdere samt øvrige administrationsudgifter.

Den stiplede ramme indfanger den samlede økonomi, der forventes anvendt på kulturhovedstadsprojektet:

• Programaktiviteter (den øverste ovale kasse): Kulturhovedstadspro-grammet vil indeholde en række konkrete projekter og aktiviteter, ek-sempelvis koncerter, events, udstillinger mv. Fonden vil selv planlægge og gennemføre en mindre del af disse projekter, mens ansvaret for stør-steparten af programaktiviteterne vil være placeret hos eksterne projekt-ansvarlige, f.eks. kulturinstitutioner, foreninger, uddannelsesinstitutioner, organisationer mv. Fonden yder tilskud til det enkelte projekt/den enkelte projektansvarlige (illustreret ved pilen fra den grønne kasse til den øverste ovale figur). For størsteparten af projekterne vil fondens tilskud kun udgøre en del af pro-jektets samlede budget. Det forventes, at den enkelte projektansvarlige selv bidrager med egne ressourcer og/eller rejser yderligere eksterne midler - f.eks. via. fonde, sponsorater eller offentlige puljer og støttemu-ligheder (illustreret ved de to øverste kasser yderst til højre). Det betyder, at programaktiviteternes samlede budgetramme vil være betydeligt større end fondens programbudget. Fonden genererer med an-dre ord aktiviteter for en værdi, der er større end fondens programbud-get. Med afsæt i erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder kunne et kvalifice-ret bud være, at fondens programbudget genererer programaktiviteter, hvis samlede budget er dobbelt så stort som fondens programbudget.

• Anlægsprojekter: Ud over programaktiviteterne kan kulturhovedstadspro-

jektet også tænkes at give anledning til større anlægsprojekter i Regio-nen. Projekter, der igangsættes eller fremrykkes med afsæt i kulturho-vedstadssatsningen - eksempelvis investeringer i fysisk infrastruktur, nye bygninger til kulturformål, byomdannelse etc. Erfaringer fra tidligere kul-turhovedstæder viser, at mange byer/regioner vælger at bruge kulturho-vedstadstitlen som springbræt til også at igangsætte anlægsprojekter. 2017-fonden forventes ikke at anvende midler til anlægsprojekter. Be-slutninger om og det økonomiske ansvar for større anlægsprojekter er typisk et offentligt anliggende. Eventuelle anlægsprojekter, som gennem-føres i forbindelse med kulturhovedstadssatsningen er derfor ikke omfat-tet i de budgetforslag, som præsenteres i denne rapport.

Side 24

4. Finansieringsprincipper – Aarhus 2017 I dette afsnit identificeres de forventede bidragsydere til kulturhovedstadsprojek-tet. Dernæst præsenteres otte finansieringsprincipper. Finansieringsprincipperne er et forslag til, hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammensættes. Finansieringsprincipperne er grundlaget for de efterfølgende finansierings- og budgetforslag, der præsenteres i afsnit 5.

4.1 Bidragsydere til Aarhus 2017

Finansieringen af et kulturhovedstadsprojekt deles typisk mellem de nationale myndigheder, værtsbyen, regionale myndigheder, EU samt private bidragsydere, herunder fonde og sponsorer.

Idet det forudsættes, at kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 gennemføres i et regionalt samarbejde, skal der opstilles en finansieringsmodel, der omfatter følgende parter:

• Aarhus Kommune • Region Midtjylland • De deltagende kommuner i Region Midtjylland • Staten • EU • Offentlige og private fonde • Sponsorer (private erhvervsvirksomheder)

I bilag 2 findes en beskrivelse af samarbejdet med de enkelte parter i forbere-delsesårene 2008-2011.

4.2 Finansieringsprincipper

Der er på nuværende tidspunkt (marts 2011) ikke taget stilling til Aarhus Kom-munes økonomiske bidrag til Aarhus 2017 eller givet bindende tilsagn om delta-gelse eller finansielt bidrag fra Regionen eller de øvrige kommuner i regionen. Tilsvarende udestår fortsat udmeldinger fra Staten vedrørende det statslige bi-drag ligesom bidrag fra fonde og sponsorer også er uafklaret. Opstilling af en finansieringsplan må derfor tage afsæt i en række plausible for-ventninger og principper. Med afsæt i de internationale erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder, og med afsæt i de foreløbige drøftelser med bl.a. de øvrige kommuner og Region Midtjyl-land er der opstillet otte finansieringsprincipper. Principperne er et forslag til,

Side 25

hvordan finansieringen af Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan sammen-sættes. Finansieringsprincipperne fremgår af boksen herunder:

Finansieringsprincipper Aarhus – Europæisk Kulturhovedstad 2017

Det lokale bidrag: Aarhus Kommune, Region Midtjylland og øvrige kommuner

1. Det lokale bidrag, som kommer fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige

kommuner i regionen, udgør grundstenen i finansieringen og er det første, der fastlægges.

2. Det lokale bidrag deles som udgangspunkt ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene

side - og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side.

3. De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en sær-

lig model.

Modellen tager afsæt i, at kommunerne kan opdeles i tre naturlige klynger: a) de seks sto-

re bykommuner; b) kommunerne, der samarbejder via Kulturaftalen Kulturring Østjylland

samt Hedensted Kommune og c) de øvrige midt- og vestjyske kommuner.

Den enkelte kommunes bidrag beregnes ud fra tre faktorer: Kommunens indbyggertal;

hvilken ”klynge”, kommunen tilhører samt et forholdstal i forhold til Aarhus Kommunes bi-

drag, der fastlægges for hver klynge.

Modellen fastlægger den enkelte kommunes minimumsbidrag.

Det statslige bidrag:

4. Det samlede lokale bidrag til fonden modsvares af et tilsvarende statsligt bidrag til fonden.

Bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer:

5. Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op imod en

tredjedel af det samlede finansielle bidrag til fonden.

Øvrige forudsætninger

6. Udgifterne til ”administration og løn” finansieres primært af Aarhus Kommune, Region Midt-

jylland og Staten

7. Udgifterne til ”PR, marketing og kommunikation” finansieres primært af Aarhus Kommune,

Region Midtjylland, Staten, men der kan også rejses en vis andel sponsormidler hertil

8. Udgifterne til ”program” finansieres af alle projektets bidragsydere (Aarhus Kommune, Re-

gion Midtjylland, øvrige kommuner, Staten, offentlige og private fonde, EU samt sponsorer)

Side 26

Principperne gennemgås og uddybes i afsnit 4.2.1 - 4.2.6. Indledningsvis skal tre ting bemærkes: For det første lægges der op til, at det offentlige har ansvaret for at tilvejebringe størstedelen af de fornødne midler til projektet. Dette har også været tilfældet ved langt størsteparten af tidligere kulturhovedstadsprojekter. De offentlige myndigheder finansierede i gennemsnit 78% af udgifterne for kulturhovedstæ-derne i perioden 1995-2004. I de fire særligt udvalgte kulturhovedstæder (Kø-benhavn 1996, Stockholm 1998, Stavanger 2008, Linz 2009) finansierede det offentlige mellem 51% og 90% af det samlede budget. (Aarhus Kommune 2010). For det andet lægges der med finansieringsprincipperne op til ”en-tredjedels-model”, hvor de lokale myndigheder bidrager med 1/3 af finansieringen, Staten bidrager med 1/3 af finansieringen og den sidste 1/3 er ekstern finansiering fra private og offentlige fonde, sponsorer samt EU. For det tredje kan principperne ses som udtryk for en forventet ”tidsrækkeføl-ge”:

• Det lokale bidrag er det første, der kan og skal fastlægges. • Det statslige bidrag er det næste, der forventes afklaret. • Fundraising og indgåelse af sponsoraftaler forventes igangsat i forbindel-

se med fremsendelse af ansøgningen, men størstedelen af bidragene fra sponsorer og fonde ventes først bevilget i årene lige op til og i selve kul-turhovedstadsåret.

• Endeligt vil finansieringsmulighederne – den realiserede finansiering – være bestemmende for, hvordan budgettet sammensættes – dvs. forde-lingen mellem de forskellige udgiftsposter.

Side 27

4.2.1 Princip nr. 1 - Det lokale bidrag er grundstenen i finansieringen

Det lokale bidrag, som kommer fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og de øvrige kommuner i regionen, udgør grundstenen i finansieringen og er det før-ste, der fastlægges.

Der stilles ikke fra EU's side et krav om, at der på ansøgningstidspunktet er givet et bindende finansieringstilsagn fra de lokale myndigheder. Som initiativetager til kandidaturet og som eventuel kommende værtsby bør Aarhus Kommune være den første til at fastlægge sit økonomiske bidrag til Kul-turhovedstadsprojektet. Et finansielt tilsagn fra Aarhus Kommune vil desuden være af væsentlig betydning for at kunne indgå aftaler om medfinansiering fra Region Midtjylland og de øvrige kommuner. Et stærkt økonomisk engagement fra Aarhus Kommune styrker endvidere betin-gelserne for at maksimere det statslige bidrag og bidragene fra private sponso-rer samt offentlige og private fonde. Eftersom det ikke er et krav fra EU's side, at der på ansøgningstidspunktet er givet bindende finansieringstilsagn fra de lokale myndigheder, er det heller ikke et krav, at de enkelte kommuner og Regionen har anvist finansieringen af deres bidrag6.

4.2.2 Princip nr. 2 – Den relative fordeling af bidragene fra de lokale myndighe-

der

Det lokale bidrag deles i udgangspunktet ligeligt mellem Aarhus Kommune på den ene side – og Region Midtjylland og de øvrige kommuner på den anden side.

Der lægges op til, at Region Midtjylland og de øvrige kommuner i Regionen til-sammen bidrager med et beløb, der svarer til Aarhus Kommunes bidrag. Som eventuel kommende værtsby må Aarhus Kommune påtage sig en betydelig del af udgifterne for kulturhovedstadsprojektet. Der er flere begrundelser her-for. For det første er det Aarhus, der får titlen som Europæisk Kulturhovedstad. Det er dermed også Aarhus, der kan forventes at opnå den største synlighed og opmærksomhed som følge af projektet. For det andet vil en stor del af program-

6 Regeringens aktuelle krav om nul-vækst i kommunerne giver alle involverede kommuner en udfor-dring i forhold til deres bidrag til kulturhovedstadsprojektet, idet bidragene ventes at være ”nye midler”. Med andre ord, så er det vigtigt for Aarhus Kommune (og de øvrige kommuner samt Regionen) at staten indgår konstruktivt i en dialog om en friholdelse af nul-vækst i forhold til kulturhovedstadspro-jektet. Der er tale om en national opgave, som Danmark har påtaget sig at løfte, desuden vil der ikke være tale om en permanent budgetudvidelse, men derimod om et midlertidigt løft i udgifterne.

Side 28

aktiviteterne være i Aarhus. Om end der vil være programaktiviteter i hele regi-onen, vil en stor del af aktiviteterne være placeret i Aarhus. Endelig, for det tredje, må Aarhus forventes at skulle finansiere en forholdsvis stor andel af de ikke-programrelaterede udgifter (dvs. udgifter til løn, administration, PR, marke-ting og kommunikation), da en række af de øvrige bidragsydere primært formo-des at ville bidrage direkte til programaktiviteter og konkrete projekter. Sammenligninger Tidligere værtsbyer/værtskommuner har i gennemsnit bidraget med ca. 16% af den samlede finansiering (i perioden 1995-2004). De regionale myndigheder og øvrige lokale myndigheder (f.eks. andre kommuner) har i gennemsnit bidraget med ca. 9% af den samlede finansiering (Aarhus Kommune 2010). I de fire udvalgte kulturhovedstæder, som er særligt relevante at sammenligne Aarhus 2017 med, har de lokale myndigheder bidraget således:

• København (1996): De deltagende kommuner og amter bidrog med i alt 31% af den samlede finansiering til Kulturbyfonden. Det er ikke muligt med afsæt i det foreliggende datamateriale at redegøre for de enkelte kommuners og amters bidrag.

• Stockholm (1998): Stockholm Kommune bidrog med 49% af den samlede finansiering. Den regionale myndighed Stockholm Län finansierede knap 10 % af bud-gettet.

• Stavanger (2008): Projektet var baseret på en finansieringsmodel, hvor henholdsvis Staten, de lokale myndigheder (Stavanger Kommune, Sand-nes Kommune og Fylkeskommunen Rogaland) og private bidragsydere hver skulle bidrage med en tredjedel af finansieringen. Regnskabet viste, at de lokale myndigheder samlet set bidrog med 37,5% af den samlede finansiering: Stavanger Kommunes andel udgjorde 21% af den samlede finansiering. Fylkeskommunen Rogaland bidrog med 8% og Stavangers nabokommune Sandnes bidrog tilsvarende med 8%.

• Linz (2009): Linz Kommune finansierede 30% af det samlede budget, da Linz i 2009 var kulturhovedstad. Delstaten Oberösterreich bidrog med en tilsvarende andel.

Side 29

4.2.3 Princip nr. 3 – Model for beregning af de enkelte kommuners bidrag

De øvrige kommuners bidrag til kulturhovedstadsprojektet fastlægges med afsæt i en særlig model. Modellen tager afsæt i, at kommunerne kan opdeles i tre na-turlige klynger: a) de seks store bykommuner; b) kommunerne der samarbejder via Kulturaftalen Kulturring Østjylland samt Hedensted Kommune og c) de øvrige midt- og vestjyske kommuner. Den enkelte kommunes bidrag beregnes ud fra tre faktorer: Kommunens ind-byggertal; hvilken ”klynge” kommunen tilhører samt et forholdstal i forhold til Aarhus Kommunes bidrag, der fastlægges for hver klynge. Modellen fastlægger den enkelte kommunes minimumsbidrag.

Finansieringsprincip nr. 3 beskriver hovedtræk i en model til beregning af bidra-gene fra de enkelte kommuner; eksklusiv Aarhus. Der lægges op til en model, hvor kommunerne opdeles i tre klynger. Klyngerne tager afsæt i eksisterende samarbejdskonstellationer kommunerne imellem i form af de kulturaftaler, som er indgået med Kulturministeriet:

1. De større bykommuner: Randers, Viborg, Silkeborg, Holstebro, Horsens, Herning;

2. Kulturring Østjylland: De seks østjyske kommuner omkring Aarhus: Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø. I denne klynge medregnes også Hedensted Kommune, der dog ikke indgår i det eksisterende kultursamarbejde.

3. De øvrige midt- og vestjyske kommuner: Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Skive.

Modellen indebærer, at kommunerne i klynge 1 bidrager relativt mere end kom-munerne i klynge 2, der igen bidrager relativt mere end kommunerne i klynge 3. Konkret lægges der op til følgende model:

• Hver kommune i klynge 1 bidrager som minimum med et beløb pr. ind-bygger, der svarer til 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.



Modellen er blevet drøftet i den regionale styregruppe for Aarhus 2017 i flere omgange på møder i 2010 og 2011, hvor der er tilslutning til modellen. Modellen er desuden præsenteret på et politisk møde for borgmestre og kulturudvalgsfor-mænd i Region Midtjyllands Kommuner i november 2010.

Side 30

Bidragene fra de enkelte kommuner er bl.a. med til at sikre en geografisk spred-ning af programaktiviteterne i Regionen: Det forventes, at fonden yder tilskud til/gennemfører programaktiviteter i den enkelte kommune svarende til det be-løb, den enkelte kommune har bidraget med. Dertil kommer, at der gennemfø-res en række tværgående/regionale programaktiviteter. Det ligger derfor i mo-dellen, at jo større tilskud den enkelte kommune yder til fonden, des flere pro-gramaktiviteter forventes i den pågældende kommune. Bilag 3 indeholder oplysninger om de enkelte kommunes indbyggertal og kon-krete beregninger af de enkelte kommuners bidrag.

4.2.4 Princip nr. 4 – Bidrag fra Staten

Det samlede lokale bidrag til fonden modsvares af et tilsvarende statsligt bidrag til fonden.

Der lægges op til, at de statslige myndigheder bevilger et beløb til kulturhoved-stadsfonden, der svarer til det samlede lokale bidrag fra Aarhus Kommune, Re-gion Midtjylland og de øvrige kommuner i Region. Kulturministeriet har på et informationsmøde d. 25. februar 2011 meddelt, at Staten ikke træffer beslutning om det statslige bidrag før efter udpegningen i slutningen af 2012. Finansieringsprincip nr. 4 baserer sig derfor på følgende: Europæisk Kulturhovedstad – en national begivenhed For det første er der tale om en national begivenhed, som Staten forventes at medfinansiere. Danmark er udpeget som værtsnation for Europæisk Kulturho-vedstad i 2017, og det ligger således fast, at en dansk by får titlen. Det statslige bidrag til øvrige europæiske kulturhovedstæder For det andet viser erfaringer fra tidligere Kulturhovedstæder, at Staten typisk har betalt en stor del af kulturhovedstadsprojekterne: De nationale myndigheder har i gennemsnit bidraget med 44% af kulturhovedstædernes samlede finansie-ring i perioden 1995-2004. Gennemsnittet dækker over en variation fra 18% til 78%. I de fire udvalgte kulturhovedstæder finansierede Staten følgende andel:

• København 1996: 25% • Stockholm 1998: 29% • Stavanger 2008: 30% • Linz 2009: 29% (Aarhus Kommune 2010).

Side 31

Det statslige bidrag til Kulturby ´96 Da København var udnævnt som Kulturby i 1996 tog finansieringsmodellen også afsæt i ”en tredjedels-model”, hvor henholdsvis Staten; amter og kommuner samt sponsorer og fonde hver skulle bidrage med en tredjedel af finansieringen. Ifølge det oprindelige budgetudspil svarede det til et statsligt bidrag på 250 mio. kr. (Kulturbysekretariatet 1993). Regnskabet for Kulturby ´96 viser, at Staten bevilligede 105 mio. kr. til kultur-byfonden, hvoraf 5 mio. kr. var øremærket administration og løn. Derudover bidrog Staten med 146 mio. kr., som gik direkte til statsinstitutionernes aktivite-ter og fysiske rammer i forbindelse med kulturbyåret – dvs. uden om fonden. Det samlede statslige bidrag i 1996 er derfor opgjort til 249 mio. kr. (1996-priser) (Aarhus Kommune 2010). Det statslige bidrag til H.C. Andersen året i 2005 I 2005 blev 200-året for H.C. Andersens fødsel fejret. Begivenheden kan beteg-nes som den største danske kulturbegivenhed inden for de seneste år, og en sammenligning af finansieringen er derfor relevant. Ansvaret for at begivenheden var placeret hos ”H.C. Andersen 2005 Fonden”. Fonden havde et budget på ca. 220 mio. kr. 7 Staten bidrog med i alt 78 mio. kr. til markeringen af 200 året. Heraf var 68 mio. kr. bevilliget til fonden, mens 10 mio. kr. var øremærket til international turis-memarkedsføring og bevilget til VisitDenmark. Det statslige bidrag til fonden udgjorde således 31% af fondens samlede budget.

7 Dette fremgår af materiale fra H.C. Andersen 2005 Fonden: ”Økonomisk oversigt primo 2005 H.C. Andersen 2005 Fonden”, http://kum.dk/Nyheder-og-presse/Pressemeddelelser/2005/Maj/Kulturministerens-kommentarer-til-H-C-Andersen-2005-Fondens-redegorelse/ Heraf fremgår det, at det samlede budget var 230.525.000 kr. Statens samlede bidrag udgjorde 78 mio. kr. Bidrag bestod af 65 mio. kr. fra Kulturministeriet, 2,2 mio. kr. fra Undervisningsministeriet, 0,8 mio. kr. fra Integrationsministeriet samt 10 mio. kr. fra Økonomi- og Erhvervsministeriet – midlerne fra Økonomi- og Erhvervsministeriet var øremærket international turismemarkedsføring og indgik ikke i fondens budget. De øvrige offentlige bidragsydere var Odense Kommune (25 mio. kr.), Fyns Amt (15 mio. kr.), Kø-benhavns Kommune (20 mio. kr.), Århus Kommune (7,5 mio. kr.), Københavns Amt/Gladsaxe Kom-mune (1,7 mio. kr.), Vestsjællands Amt (2,4 mio. kr.) Esbjerg Kommune (0,3 mio. kr.) og Aalborg kommune (0,5 mio. kr.). Bikubenfonden bidrog med 80 mio. kr.

Side 32

4.2.5 Princip nr. 5 - Bidrag fra EU, fonde og sponsorer

Det samlede bidrag fra EU, private og offentlige fonde samt sponsorer udgør op imod en tredjedel af det samlede finansielle bidrag til fonden.

Der lægges op til at EU, private og offentlige fonde samt private erhvervsvirk-somheder bidrager med op i mod en tredjedel af den samlede finansiering. Den Europæiske Union Den Europæiske Union medfinansierer kulturhovedstadsprojekterne via en ”pris til ære for Melina Mercouri”. Prisen er på 1,5 mio. Euro (svarende til ca. 11 mio. kr.). Prisen tildeles kulturhovedstæderne senest tre måneder inden kulturhoved-stadsåret, forudsat byen har opfyldt de forpligtelser, der er fastsat i udvælgel-sesfasen og forudsat, at byen har fulgt henstillingerne fra juryen og overvåg-nings- og rådgivningsudvalget. Det kan bemærkes, at der ikke er tale om en automatisk støtte fra EU, samt at tilsagnet om støtte falder på et meget sent tidspunkt. Derudover kan EU yde støtte f.eks. via EU's kulturprogram og EU's interreg-program8. Det vil være muligt at søge støtte herfra til de projekter, som fonden selv gennemfører. EU har i gennemsnit bidraget med 1,6% af den samlede finansiering til kulturho-vedstæderne i perioden 1995-2004 (Aarhus Kommune 2010). Fonde samt private sponsorer Der eksisterer en lang række offentlige og private nationale og internationale fonde, som støtter forskellige almennyttige, kunstneriske, kulturelle og sam-fundsmæssige formål. Kulturhovedstadsprojektet vil falde inden for en række af disse fondes formål9. Det er en afgørende forudsætning for kulturhovedstadsprojektets gennemførel-se, at der etableres et tæt samarbejde med det private erhvervsliv i hele Region

8 EU's kulturprogram: Det nuværende kulturprogram omfatter perioden 2007-2013 og har et samlet budget for hele perioden på 400 mio. euro (svarende til ca. 400 mio. kr. årligt). Et forslag til et nyt kulturprogram for perioden 2014-2020 er under udarbejdelse. EU's interreg IV program dækker årene 2007-2013 og har et samlet budget for perioden på 7,8 mia, euro. Anden støtte fra EU: Afhængigt af hvilke konkrete projekter, der iværksættes under Kulturhoved-stadsprogrammet, vil der eventuel også være mulighed for at opnå støtte fra EU's Socialfond og Regionalfond. Programmerne for både EU's Socialfond og EU's Regionalfond dækker årene 2007-2013. Region Midtjyllands Vækstforum har indstillingsret i forhold til de midler under de to fonde, der er øremærket Region Midtjylland. Midler fra disse to fonde medregnes derfor som udgangspunkt ikke under EU's bidrag. 9 Aarhus Kommune har udarbejdet en foreløbig bruttoliste over fonde, der vil være relevante at søge. Når der ligger et endeligt programforslag for kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 kan der foreta-ges en mere konkret vurdering af de enkelte fondes relevans.

Side 33

Midtjylland, men også med virksomheder med national og international række-vidde. Erhvervslivet forventes at bidrage betydeligt til finansiering af kulturho-vedstadsprojektet10. Det er stadig for tidligt at opstille detaljerede forventninger til størrelsen af bi-draget fra henholdsvis fonde og sponsorer. Støtten herfra vil i høj grad være betinget af det konkrete programindhold. Som udgangspunkt anslås det, at bi-draget fra fonde og sponsorer deles ca. 50/50. Det skal bemærkes, at finansieringsprincippet lægger op til at EU, fonde og sponsorer tilsammen bidrager med op i mod en tredjedel af den samlede finan-siering. Fordi der forud for ansøgningsfristen er stor usikkerhed om bidraget fra disse parter budgetteres der i de konkrete finansieringsforslag mere forsigtigt. Det eksterne finansieringsbidrag fra EU, fonde og sponsorer er således derfor fastsat til at udgøre 20% af den samlede finansiering i de tre finansieringsfor-slag. I gennemsnit har den private sektor (sponsorer og fonde) bidraget med 13% af finansieringen for kulturhovedstæderne i perioden 1995-2004. Gennemsnittet dækker dog over en variation på 0,05% - 69% (Aarhus Kommune 2010).

4.2.6 Princip nr. 6, 7 og 8 – Bidrag og udgiftstyper

6) Udgifterne til ”administration og løn” finansieres primært af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten 7) Udgifterne til ”PR, marketing og kommunikation” finansieres primært af Aar-hus Kommune, Region Midtjylland, Staten, men det forventes også, at der kan rejses sponsormidler i et mindre omfang hertil 8) Udgifterne til ”program” finansieres af alle projektets bidragsydere – dvs. Aarhus Kommune, Region Midtjylland, øvrige Kommuner, Staten, offentlige og private fonde, EU samt sponsorer

De sidste tre finansieringsprincipper beskriver, hvilke bidragsydere der kan for-ventes at bidrage til finansiering af forskellige udgiftstyper.

10 I forbindelse med ansøgningen om at blive Kulturhovedstad skal der bl.a. redegøres for den for-ventede sponsorstrategi. Dette arbejde pågår frem mod ansøgningsfristen. En mulig strategi er bl.a. at operere med forskellige sponsortyper, eksempelvis hovedsponsorer, programområdesponsorer, projektsponsorer og serviceydelsessponsorer. Opgaven med at udarbejde den detaljerede sponsorstrategi og indgå sponsoraftaler ligger dog hos den kommende 2017-fond. Bindende aftaler forventes således også først at kunne indgås, når en udpegning har fundet sted i 2012.

Side 34

Finansieringsprincip nr. 6 Det forventes – jf. princip nr. 6 – at kulturhovedstadssekretariatets drift, admini-stration og aflønning af medarbejdere hovedsageligt må forventes finansieret via bidrag fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten. Det er vurderingen, at det vil blive vanskeligt at opnå private sponsorater og fondsmidler, der kan anvendes til denne udgiftstype. I forbindelse med Kulturby ´96 blev der fastlagt et selvstændigt budget til admi-nistrations- og lønudgifter til kulturbysekretariatet. Udgifterne blev finansieret af Kulturbyfondens stiftere (dvs. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt). Herudover bidrog Kul-turministeriet med 5 mio. kr. svarende til ca. 12% af det oprindelige budget til administration og løn. Finansieringsprincip nr.7 Det er vurderingen, at det vil være muligt at indgå sponsoraftaler vedrørende kommunikation, markedsføring og PR. Omvendt vurderes det vanskeligt at opnå fondsmidler hertil, hvorfor det primært vil være Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten, der forventes at bidra-ge til finansiering af denne udgiftstype. Finansieringsprincip nr.8 Udgifter til programmet – dvs. konkrete aktivitet og projekter – forventes det, at alle bidragsydere vil være interesserede i at medfinansiere.

Side 35

5. Tre finansierings- og budgetforslag – Aarhus

2017 Herunder præsenteres tre forslag til finansieringsfordeling og budgetter for Kul-turhovedstadsprojektet Aarhus 2017. De tre modeller baserer sig på de otte finansieringsprincipper. Finansierings- og budgetforslagene er udarbejdet i tre trin:

1. Der tages afsæt i tre forskellige niveauer af bidrag fra Aarhus Kommune - henholdsvis 100 mio. kr., 80 mio. kr. og 60 mio. kr. På baggrund heraf – og med afsæt i finansieringsprincipperne - beregnes de øvrige parters finansieringsbidrag. Dermed findes den samlede finan-siering til kulturhovedstadsfonden – dvs. en samlet budgetramme.

2. Med afsæt i hver budgetramme opstilles et budget, hvor udgifterne forde-

les på de tre hovedposter (lønudgifter, administration og overheads; PR, marketing og kommunikation samt Programudgifter) samt over de seks budgetår 2013-2018.

3. Endeligt beregnes finansieringsbehovet de enkelte år, og der opstilles et

forslag til de enkelte parters finansieringsbidrag fordelt over de seks år. Finansieringsforslagene Det er finansieringsprincipperne fra afsnit 4, der danner grundlag for de tre kon-krete forslag. Det er væsentligt at bemærke, at finansieringsprincipperne er forventninger. Dvs. at der er en risiko for, at det ikke lykkes at realisere de opstillede finansie-ringsbidrag fra de forskellige bidragsydere. Selvom Aarhus Kommune ”kickstar-ter” investeringerne er det ikke givet, at dette vil resultere i en budgetramme af den størrelse, der er angivet i de enkelte forslag. Desuden er det væsentligt at være opmærksom på, at der fortsat er flere uafkla-rede forhold, som også kan påvirke finansieringsmulighederne. Eksempelvis det endelige programindhold.

Side 36

5.1 Finansieringsfordeling og budgetramme – tre alternative modeller

Tabel 5.1 viser tre konkrete forslag til, hvordan en konkret finansiering af Aarhus 2017 kan sammensættes. Der er tale om tre forskellige budgetrammer. Tabel 5.1: Tre finansieringseksempler, Aarhus 2017. Mio. kr. (2011‐priser) Fondens samlede finansiering og budgetramme for perioden 2013‐2018.

Model 1 Model 2 Model 31. Aarhus Kommune 100 80 602. Region Midtjylland 55 45 353. Øvrige kommuner i regionen 45 35 254. Staten 200 160 1205. EU 20 18 166. Fonde og sponsorer 80 62 44I alt 500 400 300

Bidrag fra Århus Kommune De tre modeller tager afsæt i bidrag fra Aarhus Kommune på henholdsvis 100 mio. kr., 80 mio. kr. og 60 mio. kr. Bidrag fra Region Midtjylland, de øvrige kommuner og Staten Region Midtjyllands, de øvrige kommuners og Statens bidrag følger direkte af finansieringsprincipperne. Beregningen af den enkelte kommunes bidrag fremgår af bilag 3. Bidrag fra Den Europæiske Union Det forudsættes i alle tre modeller, at EU medfinansierer projektet via Melina Mercouri prisen på 1,5 mio. euro, svarende til ca. 11 mio. kr. Derudover forven-tes det, at det lykkes at opnå midler fra f.eks. EU's kulturprogram. Jo mindre det samlede programbudget er, des mindre programaktiviteter kan der søges midler til. Det forudsættes derfor, at det lykkes fonden at få bevillinger på henholdsvis 9 mio. kr., 7 mio. kr. og 5 mio. kr. fra f.eks. EU's kulturprogram i de tre forskel-lige modeller. Bidrag fra sponsorer og fonde Bidragene fra sponsorer og fonde er anslået til henholdsvis 80 mio. kr., 62 mio. kr. og 44 mio. kr. i de tre eksempler. Jo mindre projektets programbudget er, des færre aktiviteter og des færre sponsor- og fondsmidler kan der forventes. Samtidig er der en forventning om, at des flere (og større) programaktiviteter, der afvikles rundt i Regionen, des større er sandsynligheden for at engagere lo-kale sponsorer.

Side 37

Ifølge finansieringsprincip nr. 5 er det forhåbningen, at op i mod en tredjedel af finansieringen kan rejses via EU, sponsorer og fonde. I de tre finansieringsmodeller udgør bidraget fra disse tre parter imidlertid kun 20% af den samlede finansiering. Det skyldes, at der hersker stor usikkerhed om bidragene fra disse parter før ansøgningsfristen, og der er således budgetteret forsigtigt11. Den samlede budgetramme Som det fremgår af tabel 5.1 er der opstillet tre modeller – med budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. Modellerne viser, hvordan bidraget fra Aarhus Kommune femdobles via de øvrige parties bidrag. Et tilskud fra Aarhus Kommune på 100 mio. kr. vil resultere i en samlet budget-ramme på 500 mio. kr. (model 1). Bidrager Aarhus Kommune med 60 mio. kr (model 3) forventes en samlet budgetramme på 300 mio. kr.– dvs. en budget-ramme, der er 200 mio. kr. mindre end i model 1. Vurdering af budgetrammerne En budgetramme på 300 mio. kr. vurderes at være et absolut minimum for et projekt, der baserer sig på de forudsætninger, der er præsenteret i afsnit 3. Dvs. et projekt

- med en regional rækkevidde - en projektperiode på 6 år (2013-2018) - en programmæssig bredde, der omfatter det traditionelle kunst- og kul-

turområde såvel som programområder som bæredygtighed, demokrati og deltagelse, mangfoldighed, kreativitet i bredere forstand mv.

- som er baseret på strategiske mål bl.a. vedrørende strategisk udvikling, økonomisk vækst og bred deltagelse, tværfagligt samarbejde mv.

Model 3 – med en budgetramme på 300 mio. kr. – må således betragtes som et minimumsbudget. Omvendt er det forventningen, at model 1 – en budgetramme på 500 mio. kr. – kan danne rammen om et projekt, som sikrer kort- og langsig-tede resultater og genererer en positiv udvikling for hele Regionen. I de følgende afsnit opstilles budgetter med afsæt i de tre budgetrammer – og efterfølgende foretages en sammenligning af de tre modeller.

11 Såfremt det lykkes at rejse en tredjedel af den samlede finansiering fra EU, fonde og sponsorer, øges de samlede budgetrammer med henholdsvis 100 mio. kr., 80 mio. kr. og 60 mio. kr. for de tre modeller. Dette resulterer i budgetrammer på henholdsvis 600 mio. kr. 480 mio. kr. og 360 mio. kr.

Side 38

5.2 Model 1: Budgetramme 500 mio. kr.

Den første model har en samlet budgetramme på 500 mio. kr. Med afsæt heri er der opstillet et konkret budget for Aarhus 2017, se tabel 5.2. Udgifterne fordeler sig på tre udgiftstyper. Tabel 5.2: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (Budgetramme 500 mio. kr.) (2011‐priser)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio.




I alt - mio. kr. 26 33 38 119 252 34 500

Der budgetteres med, at der ud af den samledes budgetramme på 500 mio. kr. kan anvendes 375 mio. kr. på programaktiviteter – svarende til 75% af det sam-lede budget. Udgifter til PR, marketing og kommunikation er vurderet til 61 mio. kr. svarende til 12%, mens udgifter til løn og administration er vurderet til 64 mio. kr. sva-rende til 13% af det samlede budget. Bilag 4 indeholder et detailbudget for hver af de tre udgiftsposter. Tabel 5.3 viser fondens finansieringsbehov i de enkelte år samt forslag til finan-sieringsfordelingen over de seks budgetår. Finansieringsbehovet er udtryk for fondens forventede likviditetsbehov de enkelte år12. Tabel 5.3: Finansieringsbehov og finansieringsfordeling. Aarhus 2017. Mio. kr. (Budget‐ramme 500 mio. kr.) (2011‐priser)


1. Aarhus Kommune 17 17 17 25 12 12 1002. Region Midtjylland 10 10 15 15 5 0 553. Øvrige kommuner i regionen 0 0 15 15 15 0 454. Staten 12 12 14 80 79 3 2005. EU 0 0 0 11 9 0 26. Fonde (off. og private) samt sponsorer 0 0 10 40 30 0

Finansiering i alt 39 39 71 186 150 15 500

080

Finansieringsfordelingen er opstillet med afsæt i en forventning til, hvornår bi-dragene fra de enkelte bidragsydere kan forventes at falde i løbet af projektperi-oden 2013-2018, jf. også finansieringsprincip 6,7 og 8.

12 Finansieringsbehovet er beregnet således: Fonden forventes at afholde ca. 50% af programudgifterne året inden programaktiviteterne finder sted. Dvs. at 50% af programudgifterne i det enkelte år, skal være til rådighed året forinden.

Side 39

Bidrag fra fonde og sponsorer Som det fremgår af tabel 5.3 vurderes det, at bidrag fra fonde og sponsorer for-ventes at falde sent i budgetperioden. Det skyldes bl.a., at fonde og sponsorer primært forventes at bidrage til medfinansiering af konkrete programaktiviteter. Størstedelen af disse afvikles i selve kulturhovedstadsåret. Arbejdet med at rejse sponsor- og fondsmidler igangsættes først for alvor, når fonden er stiftet og er funktionsdygtig, dvs. i 2013. Desuden forventes det, at der skal foreligge konkrete programforslag og beskrivelse af konkrete program-aktiviteter, før der kan rejses fonds- og sponsormidler. Bidrag fra EU Midlerne fra EU forventes tilsvarende udbetalt forholdsvis sent i budgetperioden. Melina Mercouri prisen fra EU (11 mio. kr.) tildeles først i månederne op til selve kulturhovedstadsåret og forventes derfor først udbetalt i slutningen af 2016 og/eller i starten af 2017. De øvrige EU midler (fra EU's kulturprogram) kan be-tragtes som fondsmidler, hvorfor der gælder de samme forventninger til tids-punktet for udbetalingen som for øvrige fondsmidler. Bidrag fra de øvrige kommuner De øvrige kommuner forventes at bidrage til programaktiviteter. Budgettet base-rer sig på en forventning om, at bidragene fra de øvrige kommuner først falder i årene 2015-2017. Dette skal betragtes som et forslag, der skal drøftes og aftales med de enkelte kommuner. Det er også en mulighed, at kommunerne fordeler deres tilskud over hele budgetperioden. Bidrag fra de øvrige Aarhus kommune, Region Midtjylland og Staten Tilbage er bidrag fra Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Staten. Disse tre bidragsydere forventes at have hovedansvaret for at finansiere udgifterne til løn, administration samt PR, marketing og kommunikation. Derfor forventes disse bidragsydere også at medfinansiere udgifterne allerede fra det første budgetår, 2013. Model 2 og 3 bygger på de samme forventninger til, hvornår de enkelte bidrags-yderes tilskud til fonden falder.

Side 40


Model 2 har en samlet budgetramme på 400 mio. kr. Med afsæt heri er der opstillet et konkret budget, se tabel 5.4. Et detaljeret bud-get findes i bilag 5. Tabel 5.4: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (Budgetramme 400 mio. kr.) (2011‐priser)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio.




I alt - mio. kr. 16 22 27 82 229 24 400

Ud af en budgetramme på 400 mio. kr. er der budgetteret med en forventet ud-gift på 285 mio. kr. til programaktiviteter – svarende til 71% af det samlede budget. Udgifter til PR, marketing og kommunikation er vurderet til 56 mio. kr. svarende til 14%, mens udgifter til løn og administration er vurderet til 59 mio. kr. svarende til 15% af det samlede budget. Tabel 5.5 viser fondens finansieringsbehov i de enkelte år og indeholder forslag til finansieringsfordelingen over de seks budgetår. Tabel 5.5: Finansieringsbehov og finansieringsfordeling. Aarhus 2017. Mio. kr. (Budget‐ramme 400 mio. kr.) (2011‐priser)


1. Aarhus Kommune 12 12 12 18 13 13 802. Region Midtjylland 8 8 13 13 3 0 453. Øvrige kommuner i regionen 0 0 12 12 11 0 354. Staten 9 9 9 65 65 3 1605. EU 0 0 0 11 7 06. Fonde (off. og private) samt sponsorer 0 0 7 30 25 0 62

I alt 29 29 53 149 124 16 400

18

Side 41


Model 3 har en samlet budgetramme på 300 mio. kr. Med afsæt heri er der opstillet et konkret budget, se tabel 5.6. Et detaljeret bud-get findes i bilag 6. Tabel 5.6: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (Budgetramme 300 mio. kr.) (2011‐priser)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio.




I alt - mio. kr. 10 12 22 55 181 21 300

Der budgetteres med, at der ud af den samlede budgetramme på 300 mio. kr. kan anvendes 200 mio. kr. på programaktiviteter - det svarer til 67% af det samlede budget. Udgifter til PR, marketing og kommunikation er vurderet til 45 mio. kr. svarende til 15%, mens udgifter til løn og administration er vurderet til 55 mio. kr. svarende til 18% af det samlede budget. Tabel 5.7 viser fondens finansieringsbehov i de enkelte år og indeholder forslag til finansieringsfordelingen over de seks budgetår. Tabel 5.7: Finansieringsbehov og finansieringsfordeling. Aarhus 2017. Mio. kr. (Budget‐ramme 300 mio. kr.) (2011‐priser)


1. Aarhus Kommune 7 7 7 12 16 11 62. Region Midtjylland 5 5 10 13 2 0 353. Øvrige kommuner i regionen 0 0 8 8 9 04. Staten 7 7 7 48 48 35. EU 0 0 0 11 5 06. Fonde (off. og private) samt sponsorer 0 0 5 15 24 0 44

I alt 19 19 37 107 104 14 3

0

2512016

00

Side 42

5.5 Sammenligning af de tre budgetmodeller

De tre modeller viser, hvorledes kulturhovedstadsprojektet kan gennemføres inden for budgetrammer på henholdsvis 500, 400 og 300 mio. kr. I dette afsnit foretages en sammenligning af de tre modeller. Sammenligningerne indeholder dels en beskrivende del, dels vurderinger. Vurderingerne er Kultur og Borgerser-vices vurderinger. Alle tre modeller tager afsæt i, at der gennemføres aktiviteter i hele regionen, og at projektperioden omfatter alle seks år, 2013-2018 – jf. de overordnede ram-mer, der blev beskrevet i afsnit 3.

5.5.1 Konsekvenser for den overordnede udgiftsfordeling

Tabel 5.8 – og figur 5.1 - viser den overordnede udgiftsfordeling for hver af de tre modeller. Tabel 5.8: Sammenligning af udgiftsfordelingen ved de tre modeller. Aarhus 2017 (2011‐priser)

Mio. k r. % Mio. k r. % Mio. k r. %Programudgifter i alt 375 75% 285 71% 200 67%PR, marketing og kommunikation ialt 61 12% 56 14% 45 15%Løn, administration mv. ialt 64 13% 59 15% 55 18%I alt - mio. kr. 500 100% 400 100% 300 100%

Model 1 Model 2 Model 3

Figur 5.1: Sammenligningen af udgiftsfordelingen ved tre modeller. Aarhus 2017.

375

285

200

61 56 4564 59 55

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

Model 1(500 mio. kr.)



Mio. kr.

Programudgifter

PR, marketing og kommunikation

Løn, administration mv.

Som det fremgår, kan der afsættes den største andel af det samlede budget til egentlige programaktiviteter i model 1: Ved en budgetramme på 500 mio. kr.

Side 43

(model 1) anslås det, at 75% af den samlede budgetramme kan anvendes til program mod kun 67% ved en budgetramme på 300 mio. kr. (model 3). Det skyldes, at en række basisudgifter til løn, administration, PR og marketing kun kan reduceres marginalt i takt med, at det samlede budget reduceres. Om-kostningerne - i form af udgifter til lønninger, administration, PR og marketing - ved at gennemføre et betydeligt større program øges altså kun marginalt i for-hold til et program med betydeligt færre aktiviteter. • Udgifter til PR, marketing og kommunikation Det er vurderingen, at de grundlæggende markedsføringstiltag og kommunikati-onsopgaven kun kan reduceres marginalt, selvom antallet af programaktiviteter falder. Derfor slår en betydelig budget- og programreduktion ikke automatisk igennem i forhold til PR-, marketings- og kommunikationsbudgettet. Selvom den samlede budgetramme er reduceret med 200 mio. kr. (svarende til 40%) i model 3 sammenlignet med model 1, er udgiften til PR, marketing og kommunikation kun reduceret med 26% - fra 61 mio. kr. til 45 mio. kr. • Udgifter til løn, administration mv. En række af de basale opgaver, som fondens sekretariat skal løse, skal oprethol-des uanset budgetrammens størrelse. Det gælder f.eks. budget- og regnskabs-opgaverne, sekretariatsbetjening af bestyrelse, repræsentantskab, embeds-mandsudvalg, samarbejde og koordination med de offentlige samarbejdspartne-re, sponsor- og fundraising, tilskudsadministration mv. Udgifterne til fondens medarbejdere kan derfor ikke reduceres proportionalt med en reduktion i bud-getrammen. Tilsvarende gælder udgifter til f.eks. lokaler, el, vand, varme, IT-udstyr mv. Det er desuden forudsat, at projektet gennemføres indenfor en decentral pro-gramstruktur. Det betyder, at eksterne partnere har ansvaret for at planlægge og gennemføre størstedelen af de enkelte programaktiviteter. En reduktion i programrammen vil derfor ikke medføre en tilsvarende reduktion i fondens ud-gifter til aflønning af personale. Sekretariatet skal stadig opretholde en koordine-rende funktion omend omfanget af denne reduceres. Udgiften til løn og administration er vurderet at være 9 mio. kr. mindre i model 3 sammenlignet med model 1 – hvilket svarer til en reduktion på 14%. Det vil sige noget mindre end reduktionen på 40% i den samlede budgetramme.

Side 44

• Programudgifter Når den samlede budgetramme reduceres, er det derfor først og fremmest pro-gramudgifterne, der kan skæres ned på. Når man sammenligner model 1 og model 3 er forskellen i den samlede budget-ramme på 200 mio. kr.. Budgetrammen er altså reduceret med 40% i model 3. Programudgifterne er imidlertid reduceret med 47% - fra 375 mio. kr. til 200 mio. kr.

5.5.2 Konsekvenser for programmet - overordnet

Programrammen i de tre modeller er på henholdsvis 375, 285 og 200 mio. kr. Tabel 5.9 viser, hvordan de afsatte programmidler forventes fordelt tidsmæssigt i de tre modeller (for yderligere detaljering henvises til bilag 4, 5 og 6). Som det fremgår, er der stor forskel på, hvor stor en andel af programbudgettet, der an-vendes i årene før, under og efter selve kulturhovedstadsåret 2017. Tabel 5.9: Sammenligning af programudgifterne ved de tre budgeteksempler. Aarhus 2017 (2011‐priser)

Mio. k r. % Mio. k r. % Mio. k r. %Programudgifter perioden 2013-2016 137 37% 78 27% 42 21%Programudgifter 2017 214 57% 191 67% 145 73%Programudgifter 2018 25 7% 16 6% 13 7%I alt - mio. kr. 375 100% 285 100% 200 100%

Model 1 Model 2 Model 3

• Programudgifter i 2017 EU stiller som krav, at der er betydelige programaktiviteter i selve kulturhoved-stadsåret 2017. Der skal leveres et program, som dækker hele året, og der stil-les krav til kvalitet i programmet. Det er dermed givet, at en forholdsvis stor del af programrammen skal anvendes i selve kulturhovedstadsåret. Det er Kultur og Borgerservices vurdering, at en programramme på minimum ca. 145 mio. i året 2017 (som angivet i model 3) er nødvendig for at kunne præsen-tere et interessant program i selve kulturhovedstadsåret – særligt, når det for-udsættes, at der skal være aktiviteter i hele Region Midtjylland. Jo mindre den samlede programramme er, des færre programmidler kan der anvendes i de fire forberedelsesår og i det efterfølgende år, 2018. • Programudgifter i forberedelsesårene 2013-2016 samt i 2018 Jo større den samlede programramme er, des flere midler kan der afsættes til aktiviteter i forberedelsesårene 2013-2016 og i 2018. Aktiviteterne i disse år understøtter hele projektets mål om strategisk udvikling og varige effekter. Kultur og Borgerservice vurderer, at jo mindre programram-

Side 45

men er, des vanskeligere vil det være at opretholde dette mål, og projektet svækkes betydeligt med hensyn til dets strategiske sigte. I model 3 er der afsat 42 mio. kr. til aktiviteter i de fire år 2013-2016 fordelt med henholdsvis 3 mio. kr.; 3 mio. kr. 8 mio. kr. og 28 mio. kr. i hvert af de fire år (se bilag 6). Der er altså tale om yderst begrænsede programmidler i første år, når der samtidig er tale om midler til aktiviteter i hele regionen. Tilsvarende reduceres programrammen betydeligt i året 2018. Året efter kultur-hovedstadsåret betragtes normalt som kritisk i forhold til at fastholde varige ef-fekter mv. Det er derfor afgørende, at der i budgettet er afsat midler til at vide-reføre udvalgte aktiviteter i 2018. Dette styrker mulighederne for at fastholde udviklingen samtidig med, at der skabes rum for politisk beslutning i forhold til de mere langsigtede satsninger.

5.5.3 Konsekvenser for projektets udviklingsperspektiv

Et væsentligt udgangspunkt for kulturhovedstadsprojektet – og programopbyg-ningen – er, at projektet bl.a. skal bidrage til at styrke og udvikle kunst- og kul-tursektoren i Aarhus og Region Midtjylland. I programopbygningen arbejdes der derfor med, at projektet både skal bidrage til at løse nuværende problemer og udfordringer, styrke kultursektorens mange institutioner og aktører generelt og skabe et stærkt grundlag for udøvende og producerende kunstnere, innovatører og igangsættere. Projektet er altså ikke tænkt som en ren show-case i 2017. Årene 2013-2016 er centrale for projektets udviklingsperspektiv - disse år er tænkt som en udvik-lingsplatform. Den foreløbige programlogik bygger derfor på, at der foretages væsentlige ”investeringer” i udvikling i disse år. I model 1 er der afsat 137 mio. kr. til aktiviteter i de fire forberedelsesår, mens der i model 3 kun er afsat 42 mio. kr. til aktiviteter i de fire år. I model 3 vil det være nødvendigt at prioritere tiltag og projekter i perioden 2013-2016, der retter sig direkte mod kulturhovedstadsåret – f.eks. festivaler og andre projekter, der opbygges over årene. Konsekvensen er derfor, at største-parten af den mere udviklingsrettede aktivitet ikke kan gennemføres. Kultur og Borgerservice vurderer, at der dermed sker den en betydelig svækkelse af mu-ligheden for at realisere udviklingsmålsætningen.

5.5.4 Konsekvenser for projektets aktivitetetsniveau og synlighed

Det er forudsat, at man i alle tre modeller fastholder samme programmæssige bredde – dvs. de samme programområder. Idet der er betydeligt færre pro-grammidler i model 3 er konsekvensen, at der vil være betydeligt færre pro-

Side 46

gramaktiviteter inden for de enkelte programområder sammenlignet med i mo-del 1. Det betyder, at projektet vil blive betydeligt mindre synligt i årene op til 2017. Jo mindre synligt projektet er, des vanskeligere er det at sikre borgernes engagement, rejse sponsorindtægter, og tiltrække turister mv.

5.5.5 Konsekvenser for publikum og projektets folkelige bredde

Der vil også være en markant forskel i projektets ”oplevelsesværdi” for regio-nens borgere i de tre modeller. Model 3 (med det mindste budget) vil betyde færre aktiviteter samlet set. Antal-let af aktiviteter i den enkelte kommune vil være markant mindre. I programopbygningen arbejdes der pt. med, at en del af aktiviteterne skal være gratis. Dette skyldes bl.a. et ønske om at tiltrække alle samfundslag og en bred vifte af forskellige publikumsgrupper – herunder grupper, der normalt ikke er kultur-brugere. Et højt aktivitetsniveau og en stor spredning af gratis aktiviteter i hele regionen styrker projektets folkelige bredde. Kultur og Borgerservice vurderer, at dette er vanskeligere, jo mindre programbudgettet er.

5.5.6 Konsekvenser for projektets vækstperspektiv

Det er - bl.a. i rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og øko-nomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” beskrevet, hvilke økonomiske effekter et kulturhovedstadsprojekt kan generere. Kultur og Borgerservice vurderer at de samfundsmæssige effekter – herunder projektets mulighed for at skabe vækst og afledte økonomiske effekter – reduce-res med en mindre budgetramme. Kultur og Borgerservice vurderer således og-så, at projektets økonomiske nytteværdi svækkes, såfremt model 3 vælges frem for model 1. Til brug for den kommende ansøgning til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har Aarhus Kommune – i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere - igangsat analysearbejder, der bl.a. skal vurdere turismepotentialet, de sam-fundsmæssige effekter, potentielle vækstperspektiver og turistmæssige effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad. Resultaterne ventes bl.a. indar-bejdet i den officielle ansøgning og offentliggøres løbende. I bilag 7 findes nogle overordnede overvejelser om projektets vækstperspekti-ver.

Side 47

5.5.7 Alternativ strategi

De tre økonomiske modeller forudsætter alle, at projektet har den samme pro-grammæssige bredde, samt at projektperioden omfatter alle seks år, 2013-2016 - jævnfør tidligere beslutninger og forudsætninger (se afsnit 3). Såfremt model 3 vælges kan det overvejes, om der skal ændres i disse to forud-sætninger. Dvs. at det - for det første – om projektperioden skal forkortes, således at der f.eks. ikke afvikles aktiviteter i 2013 (og 2014) – ligesom det kan overvejes at udskyde stiftelse af fonden til et senere tidspunkt. For det andet kan det overvejes, om der skal ændres i projektets programmæs-sige bredde – således at projektet får færre programområder. Disse valg har naturligvis betydelige konsekvenser, som bør medtages i overve-jelserne inden beslutningerne træffes.

Side 48

Litteraturliste Aarhus Kommune (2010): ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og øko-nomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” Diverse materiale fra EU's officielle hjemmeside vedrørende Europæisk Kulturho-vedstad: www.ec.europa.eu/culture Erhvervsministeriet og Kulturministeriet (2000): ”Danmarks kreative potentiale – kultur- og erhvervspolitisk redegørelse 2000” EU (2010): “European Capitals of culture: The Road to Success. From 1985 to 2010” H.C. Andersen 2005 Fonden: ”Økonomisk oversigt primo 2005 H.C. Andersen 2005 Fonden” - http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/2005/maj/kulturministerens-kommentarer-til-h-c-andersen-2005-fondens-redegorelse/ Impact 08 (2010) “Creating an impact: Liverpool’s experience as European Capi-tal of Culture”. Kulturbysekretariatet (1993): ”Kulturby ´96 Handlingsplanen” Kulturministeriet (2011): ”Ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad” - http://kum.dk/Documents/Kulturpolitik/Kultursamarbejde/Internationalt/Ans%C3%B8gning%20om%20at%20blive%20Europ%C3%A6isk%20Kulturhovedstad%202017.pdf Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study Prepared for the European Commission PART I” Palmer/Rae associates (2004): “European Cities and Capitals of Culture. Study Prepared for the European Commission PART II” Regeringen (2003): ”Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien – 5 nye skridt på vejen” Region Midtjylland (2011): Kommunestatistik – www.rm.dk

http://www.ec.europa.eu/culture

http://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/2005/maj/kulturministerens-kommentarer-til-h-c-andersen-2005-fondens-redegorelse/






http://www.rm.dk/

Side 49

BILAG 1: Spørgsmål vedrørende økonomi i ansøg-

ningsskemaet til Europæisk Kulturhovedstad

På kulturministeriets hjemmeside - www.kum.dk - findes det ansøgningsskema, som kandidatbyer til titlen som Europæisk Kulturhovedstad skal besvare. Alle spørgsmål, der vedrører økonomi, er gengivet herunder: • Hvad har været det almindelige årlige kulturbudget i byen de sidste 5 år? (Udfyld venligst tabel‐

len nedenfor)

År

Almindeligt årligt budget for kultur i

byen (i Euro)

Almindeligt årligtbudget for kultur i byen (i % af det samlede årlige

budget for byen)

‐4

‐3

‐2

‐1

aktuelt

• Forklar det samlede planlagte budget for det europæiske kulturhovedstadsprojekt (dvs. midler, der specifikt er afsat til projektet).

Samlede udgifter (i euro) i budget

Driftsudgifter (i euro)

Driftsudgifter (i %)

Anlægsudgifter (i euro)

Anlægsudgifter (i %)

[Hvis byen planlægger at bruge midler fra det almindelige årlige kulturbudget til at medfinansie‐re det europæiske kulturhovedstadsprojekt, skal det beløb angives, som planlægges at blive overført fra det almindelige årlige kulturbudget for det år, i hvilket ansøgningen indgives og til og inklusive Kulturhovedstadsåret: i euro]

http://www.kum.dk/

Side 50

Samlede indtægter i budget (i euro)

Fra den offentligesektor (i euro)

Fra den offentligesektor (i %)

Fra den private sektor (i euro)

Fra den private sektor (i %)

Indtægter fra den offentlige sektor

I euro % Venligst præciser: planlagt beløb, tilsagn,

Stat By Region EU Andre

• Forklar venligst driftsbudgettet for det europæiske kulturhovedstadsprojekt.

a) samlede driftsudgifter.

Driftsud‐gifter (i euro)

Program udgifter (i euro)

Programudgifter (i %)

Reklame og mar‐kedsfø‐ring (i euro)

Reklame og markeds‐føring (i %)

Lønnin‐ger, over‐head, admini‐stration (i euro)

Lønnin‐ger, over‐head, admini‐stration (i %)

Andet(Præciser venligst)

b) tidsplan for forbrug af driftsbudget.

Tidstabel for forbrug

Programudgifter (i euro)

Programudgifter (i %)

Reklame og mar‐kedsfø‐ring (i euro)

Reklame og markeds‐føring (i %)

Lønnin‐ger, over‐head, admini‐stration (i euro)

Lønnin‐ger, over‐head, admini‐stration (i %)

Andet(Præciser venligst)

År ‐5*

År ‐4*

År ‐3*

År ‐2*

År ‐1*

Kulturbyår

År +1*

Senere

Side 51

• Samlede anlægsudgifter til europæisk kulturhovedstad:

Anlægsudgifter (i

euro)

Dækning af udgifter til ny kulturel infrastruktur eller opgradering af eksiste‐rende faciliteter (inklu‐sive museer, gallerier, teatre, koncerthuse, kunstcentre osv. (i euro)

Bymæssig fornyelse (renovering af pladser, parker, gader, udvikling af offentlige rum osv. (i euro)

Infrastruktur (investe‐ringer i undergrunds‐baner, tog stationer, havne, veje osv.) (i euro)

Hvis det er relevant, så indsæt venligst en tabel her, som præciserer, hvilke beløb, der vil blive brugt på hvilke typer af anlægsudgifter i løbet af årene fra ansøgningen om det euro‐pæiske kulturhovedstadsår indgives til selve hovedstadsåret.

• Har de offentlige finansielle myndigheder (by, region, stat) allerede vedtaget eller givet finansiel‐le tilsagn? Hvornår vil de gøre det?

• Redegør for byens plan for inddragelse af sponsorer i projektet?

• Ifølge hvilken tidsplan vil indtægter blive modtaget af byen og/eller det organ, der er ansvarlig for at forberede og implementere kulturhovedstadsprojektet, hvis byen modtager titlen som Eu‐ropæisk Kulturhovedstad? a) Forbrug af indtægter til dækning af driftsudgifter

Indtægtskilde År ‐5* År ‐4* År ‐3* År ‐2* År ‐1* kulturbyår

EU

Stat

By

Region

Sponsorer

Andre

Side 52

b) Forbrug af indtægter til dækning af anlægsudgifter

Indtægtskilde År ‐5* År ‐4* År ‐3* År ‐2* År ‐1* kulturbyår

EU

Stat

By

Region

Sponsorer

Andre

• Hvilket beløb af det almindelige samlede årlige budget regner byen med at bruge til kultur efter

det europæiske kulturhovedstadsår (i euro og i % af det samlede årlige budget)?

• Hvilken andel af budgettet er øremærket til kommunikation?

Side 53

BILAG 2: Samarbejde i forberedelsesårene 2008-

2011 I dette bilag beskrives samarbejdsrelationerne i forberedelsesårene 2008-2011 om kulturhovedstadsprojektet. 1. Region Midtjylland Regionsrådet i Region Midtjylland besluttede i januar 2009 på baggrund af en indstilling fra Vækstforum at bevilge 1 mio. kr. til 2017-projektets forberedelse i årene 2009 og 2010. Regionen bevilgede efterfølgende yderligere 500.000 kr. til at gennemføre dels et internationalt seminar, dels to regionalt dækkende analy-ser i perioden 2009 - 2010. Region Midtjylland har herudover – fra 1. januar 2009 - stillet en medarbejder fra afdelingen Regional Udvikling til rådighed for 2017-projektet. I 2011-2012 har regionen afsat en ramme på ca. 4 mio. kr. til at arbejde med 2017 projektet. Hovedvægten vil i de sidste to år af forberedelsesfasen dels fo-kusere på det regionale samarbejde i forbindelse med selve ansøgningsproces-sen og dels på en række strategiske samarbejdsprojekter. Det regionale samarbejde om 2017-projektet er forankret i en Regional Styre-gruppe. Afdelingschef for Regional Udvikling, Erik Sejersen, er formand. (Mere om den regionale styregruppe i afsnit 2) 2. Øvrige Kommuner i Region Midtjylland På nuværende tidspunkt – marts 2011 – er der dialog mellem de 19 kommuner i Region Midtjylland om et samarbejde vedrørende Aarhus 2017. Det nuværende samarbejde med de øvrige kommuner i regionen om 2017-projektet er opbygget i tre ”klynger”. De tre klynger tager afsæt i eksisterende samarbejdskonstellationer kommunerne imellem i form af de kulturaftaler, som er indgået med Kulturministeriet.

1) De større bykommuner: Randers, Viborg, Silkeborg, Holstebro, Hor-sens, Herning);

2) Kulturring Østjylland: De seks østjyske kommuner omkring Aarhus: Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg Odder og Samsø

3) De øvrige midt- og vestjyske kommuner Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast Brande.

Side 54

1) De seks store bykommuner I starten af 2009 blev der indledt administrative drøftelser med de seks store bykommuners kulturforvaltninger, og der blev i maj 2009 afviklet en regional præsentationskonference, hvor en bred vifte af aktører fra kommunerne, kul-turmiljøet mv. fra hele regionen deltog. Daværende kulturrådmand i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard Johansen ret-tede efterfølgende - i slutningen af maj 2009 - skriftlig henvendelse til kulturud-valgene i de seks kommuner med opfordring til et formelt samarbejde om 2017 herunder etablering af en regional styregruppe. Dette medførte, at Byrådene i de seks kommuner vedtog at indgå i et samarbejde om 2017-forberedelserne. Fire af de seks kommuner (Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens) besluttede samtidig hver at afsætte 100.000 kr. i hvert af årene 2009 og 2010 til 2017-aktiviteter. Midlerne forvaltes af kommunerne selv. De to øvrige kommuner (Herning og Holstebro) valgte en økonomisk ”ad hoc løsning”, hvor der bevilges midler ad hoc. 2) Kommunerne i ”Kulturring Østjylland” samt de Midt- og Vestjyske kommuner Sideløbende med at samarbejdet med de seks store bykommuner tog form, blev der indledt en dialog med de seks kommuner i ”Kulturring Østjylland” samt med de fire midt- og vestjyske kommuner; Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande. I august 2009 blev der således afholdt politiske møder mellem daværende kul-turrådmand Jacob Bundsgaard Johansen og kulturudvalgene i kommunerne. Samtlige kommuner sagde efterfølgende ja til et samarbejde om forberedelserne til 2017-projektet. Ud af regionens 19 kommuner har 17 kommuner således været aktivt involveret aktivt i forberedelsesprocessen 2009-2010. Skive Kommune orienterer sig kulturpolitisk nordpå bl.a. via sin kulturaftale med Kommunerne Mors og Thisted. Fra januar 2011 er Skive Kommune dog gået ind i samarbejde om 2017 i klyngen med de øvrige midt- og vestjyske kommuner i Region Midtjylland. Skive har også deltaget i 2017-aktiviteter inden dette. I februar 2011 er der indledt dialog med Hedensted Kommune med henblik på at afsøge samarbejdsmulighederne om 2017. Dermed er alle kommuner i Region Midtjylland involveret i forberedelserne af kandidaturet til Europæisk Kulturho-vedstad 2017.

Side 55

Kort over de 19 kommuner i Region Midtjylland

Kilde: www.rm.dk

Regional styregruppe Samarbejdet med Region Midtjylland og kommunerne i regionen er forankret i en regional styregruppe, der blev konstitueret på et møde i september 2009. Erik Sejersen, afdelingschef i Regional Udvikling i Region Midtjylland, er for-mand. Kulturchef Ib Christensen, Aarhus Kommune, er formandssuppleant. Kommunerne er i styregruppen repræsenteret på kulturchefniveau. I 2009 og 2010 har de seks store bykommuner hver haft én repræsentant i sty-regruppen, mens kommunerne i Kulturring Østjylland har valgt at lade sig re-præsentere ved Favrskov Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har repræ-senteret de øvrige midt- og vestjyske kommuner. Fra januar 2011 er samtlige kommuner indbudt til at deltage i styregruppen med henblik på at styrke dialogen, så beslutninger i den enkelte kommune kan tages på et tilstrækkeligt belyst grundlag. I november 2010 inviterede Region Midtjylland og Aarhus Kommune desuden til et møde for alle borgmestre og kulturudvalgsformænd i regionen for at indlede den politiske dialog om 2017-samarbejdet. Der er planlagt et tilsvarende møde i april 2011. 4. Staten Kulturministeriet har på et informationsmøde om Europæisk Kulturhovedstad 2017 d. 25. februar 2011 meddelt, at der ikke træffes beslutning om det statsli-ge bidrag til 2017-projektet inden ansøgningsfristen d. 30. september 2011 – formentlig også først efter en udpegning har fundet sted i efteråret 2012.

Side 56

5. EU EU yder et finansielt bidrag til hver Europæisk Kulturhovedstad gennem sit Kul-tur-programmet. Siden 2010 har dette bidrag været i form af Melina Mercouri prisen. Denne pris får værtsbyen dog ikke automatisk. Værtsbyen skal bl.a. opfylde de forpligtelser, den påtog sig i løbet af udvælgelsesfasen, og følge anbefalingerne fra kontroludvalget. Det fremgår af EU's retningslinjer, at Melina Mercouri prisen udbetales 3 måneder før kulturhovedstadsåret til det organ, som er ansvarlig for kulturhovedstadsprojektet og bør bruges til finansieringen af de projekter, som er en del af programmet. 6. Sponsorer samt offentlige og private fonde Samarbejdet med erhvervslivet om 2017-projektet er primært forankret i 2017 Videns- og kontaktforum, som blev nedsat i starten af 2010. I dette forum sidder knap 60 repræsentanter fra erhvervslivet, kultursektoren, uddannelses- og vi-densinstitutioner samt øvrige civilsamfund. Forummet dækker hele Region Midt-jylland. Af de 60 personer kommer 15 fra erhvervslivet. Forummet har til opdrag at kvalificere beslutninger i processen og bidrage med kontakt til og viden om og fra deres organisationer og sektorer. Der er ikke på nuværende tidspunkt tale om en sponsorgruppe. Målet er derimod, at gruppen bl.a. vil fungere som am-bassadørkorps. Desuden er der etableret samarbejde med bl.a. Erhverv Aarhus om 2017-projektet. Erhverv Aarhus har bl.a. sat fokus på 2017-projektet ved Aarhus Kon-ference i maj 2010, hvor mere end 100 erhvervsrepræsentanter deltog.

Side 57

BILAG 3: Model til beregning af de øvrige kommu-

ners bidrag

Tabel 1: Indbyggertal i kommunerne i Region Midtjylland pr. 1. januar 2010

Kommuner Indbyggertal pr.

1. januar 2010Samsø 4.010Odder 21.721Lemvig 21.790Struer 22.483Norddjurs 38.148Ikast-Brande 40.312Syddjurs 41.392Hedensted 45.982Favrskov 46.529Skive 48.137Holstebro 57.056Skanderborg 57.303Ringkøbring-Skjern 58.439Horsens 81.957Herning 85.548Silkeborg 88.481Viborg 93.310Randers 94.750Aarhus 306.650

Region Midtjylland 1.253.998Hele landet 5.534.738

Kilde: Region Midtjyllands kommunestatistik - rm.dk

Tabel 2: Finansieringsprincipperne

Kommunerne i klynge 1 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger. Kommunerne i klynge 2 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 10% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger. Kommunerne i klynge 3 bidrager som minimum med et beløb pr. indbygger, der svarer til 5% af Aarhus Kommunes bidrag pr. indbygger.

Side 58

Tabel 3: Beregning af finansieringsnøgler (kr. pr. indbygger for hver af de tre

klynger) (2011‐priser)

Bidrag Indbyggertal

Finansieringsnøgle: Kr. pr. ind-bygger

Eksempel 1: Aarhus Kommunes bidrag: 100.000.000 306.650 326

Klynge 1: 20% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger 65Klynge 2: 10% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger 33Klynge 3: 5% af Aarhus Kommunes bidrag pr.indbygger 16





Side 59

Tabel 4: Finansieringseksempel 1:

Finansieringsbidrag fra øvrige Kommuner forudsat bidrag fra Aarhus Kommune

på 100 mio. kr. (2011‐priser)

IndbyggertalFinansierings-

bidragKlynge 1: De store bykommunerHolstebro 57.056 65 3.708.640Horsens 81.957 65 5.327.205Herning 85.548 65 5.560.620Silkeborg 88.481 65 5.751.265Viborg 93.310 65 6.065.150Randers 94.750 65 6.158.750

I alt 501.102 32.571.630

Klynge 2: Kulturring ØstjyllandSamsø 4.010 33 132.330Odder 21.721 33 716.793Norddjurs 38.148 33 1.258.884Syddjurs 41.392 33 1.365.936Hedensted 45.982 33 1.517.406Favrskov 46.529 33 1.535.457Skanderborg 57.303 33 1.890.999

255.085 8.417.805

Klynge 3: De øvrige midt- og vestjyske kommunerLemvig 21.790 16 348.640Struer 22.483 16 359.728Ikast-Brande 40.312 16 644.992Skive 48.137 16 770.192Ringkøbring-Skjern 58.439 16 935.024

I alt 191.161 3.058.576

I ALT - fra de øvrige kommuner 44.048.011Afrundes til 45.000.000

Finansieringsnøgle: Kr. pr.

Side 60






I alt 501.102 26.057.304

Klynge 2: Kulturring ØstjyllandSamsø 4.010 26 104.260Odder 21.721 26 564.746Norddjurs 38.148 26 991.848Syddjurs 41.392 26 1.076.192Hedensted 45.982 26 1.195.532Favrskov 46.529 26 1.209.754Skanderborg 57.303 26 1.489.878

255.085 6.632.210


I alt 191.161 2.485.093



Side 61






I alt 501.102 19.542.978

Klynge 2: Kulturring ØstjyllandSamsø 4.010 20 80.200Odder 21.721 20 434.420Norddjurs 38.148 20 762.960Syddjurs 41.392 20 827.840Hedensted 45.982 20 919.640Favrskov 46.529 20 930.580Skanderborg 57.303 20 1.146.060

255.085 5.101.700


I alt 191.161 1.911.610



Side 62

BILAG 4: Detailbudget for Aarhus 2017 (budget-

ramme 500 mio. kr. ) Tabel 1: Budget Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme 500 mio. kr.) (2011‐priser)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio. %

ogramudgifter i alt 15 19 19 83 214 25 375 75%

, marketing og kommunikation ialt 3 3 7 22 24 2 61 12%

Løn, administration mv. ialt 7 11 11 14 14 7 64 13%

lt - mio. kr. 26 33 38 119 252 34 500 100%

Pr

PR

I a

Tabel 2: Programudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr.. (budgetramme 500 mio. kr) (2011‐priser)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt

Kompetenceudvikling 1,25 1,25 1,25 1,25 0 0 5,00Formidlingsudvikling 1,25 1,25 1,25 1,25 0 0 5,00Internationale partnerskaber 1,25 1,25 1,25 1,25 0 0 5,00Netværksdeltagelse 1,25 1,25 1,25 1,25 0 0 5,00Seminarer/konferencer 1,25 1,25 1,25 1,25 0 0 5,00

Kulturudvikling i alt 6,25 6,25 6,25 6,25 0 0 25,0

Forprojekt 1 3 3 3 3 0 0 12,00Forprojekt 2 3 3 3 3 0 0 12,00Forprojekt 3 3 3 3 3 0 0 12,00

Tematiske forprojekter i alt 9 9 9 9 0 0 36

Programtema 1 (KUNST) 0 0 0 30 105 0 135,00Programtema 2 ( BY) 0 0 0 20 54 0 74,00Programtema 3 (VÆRDIER) 0 0 0 10 30 0 40,00Reserve 0 0 0 0 7,5 2,5 10,00Mikrorprojekter (lokalprojekter) 0 4 4 4 6 2 20,00Overgangspulje - videreførte projekter 0 0 0 0 0 20 20,00Åbninger mv. 0 0 0 4 11 0 15,00

Programtemaer i alt 0 4 4 68 213,5 24,5 314,00

Programudgifter i alt (A+B+C) 15,25 19,25 19,25 83,25 213,50 24,50 375,00

Programudgifter i 2013-2016 mio. kr. Andel af programudgifterne i det enkelte år 4% 5% 5% 22% 57% 7% 100%Andel af programudgifter 2013-2016

A: KULTURUDVIKLING

B: TEMATISKE FOR-PROJEKTER

C: PROGRAMTEMAER

37%

137

0

,00

Side 63

Tabel 3: PR, marketing og kommunikationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr.

(budgetramme 500 mio. kr.) (2011‐priser) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt

Designkoncept 1 0,25 0 0 0 0 1Udstillinger mm. 0,125 0,125 0,1 0,25 0,25 0,1 0,95Løbende foldere / information 0,125 0,125 0,25 0,25 0,25 0 1,00Program 0 0 0,5 3 3 0 6Annoncering, medier 0,125 0,125 0,5 1,25 3,5 0 5,50Web 0,5 0,5 0,25 0,5 0,5 0,125 2,38Presse 0 0 0,25 0,25 0,25 0 0,75Formidlings/informationscenter Århus+Kbh. 0 0 0 1 1,5 0 2Distribution 0 0 0 0,5 0,5 0 1Medier i byrum 0 0 0 0,75 1,5 0 2,25Byrum / container mm. 0,25 0,25 0,25 0,5 1,5 0 2,75Temamarkedsføring 0 0 0 0,75 2 0 2,75Dokumentaion og evaluering 0,125 0,125 0,125 0,25 0,5 1 2,13

Dansk markedsføring i alt 2,25 1,50 2,23 9,25 15,25 1,23 31,70

Designkoncept 0,25 0,125 0 0 0 0 0International presse 0 0,25 0,25 0,5 0,5 0,1 1,60Oversættelser mm. 0,125 0,125 0,25 0,25 0,25 0,25 1,25Int materiale / planher/foldere mm. 0,25 0,25 0,5 1,5 0,5 0 3,00Int. program 0 0 1 2,5 2 0 5Int. annoncering 0 0 1,5 5 1,5 0 8,00Informationscenter 0 0 0 1 1,5 0 2Int. turisme profileriing 0,125 0,5 1 2 2 0,5 6Int. rejser /ophold presse 0,125 0,125 0,25 0,3 0,5 0 1,30

International marketing i alt 0,88 1,38 4,75 13,05 8,75 0,85 29,65

PR, marketing og kommunikation ialt(A+B) 3,13 2,88 6,98 22,30 24,00 2,08 61,35

A: Markedsføring i Danmark

B: International markedsføring

,25

,50

,50,00

,38

,50

,50,13

Tabel 4: Løn og administrationsudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr. (budgetramme

500 mio. kr.) (2011‐priser) 2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt

Udgifter til aflønning af personalet 5,34 8,35 8,35 9,63 9,63 5,09 46,38Lønudgifter i alt 5,34 8,35 8,35 9,63 9,63 5,09 46,38

IT udstyr, kommunikation mm. 0,25 0,15 0,15 0,25 0,25 0,00 1,05Lokaler mm. 0,25 0,25 0,50 0,50 0,50 0,25 2,25Møbler, inventar mv. 0,10 0,10 0,10 0,15 0,15 0,00 0,60Administrationsudgifter 0,25 0,50 0,75 1,00 1,00 0,25 3,75Rejser og internationalt samarbejde 0,10 0,25 0,25 0,75 0,75 0,13 2,23Møder, konferencer mm. 0,25 0,25 0,50 0,75 0,25 0,13 2,13Diverse 0,50 0,50 0,50 0,50 0,75 0,50 3,Evaluering 0,25 0,25 0,25 0,25 0,75 0,75 2,50

Øvrige adm- og driftsudgifter i alt 1,95 2,25 3,00 4,15 4,40 2,00 17,75I alt 7,29 10,60 11,35 13,78 14,03 7,09 64,13

B: Øvrige administrations og driftsudgifter:

A: Lønudgifter:

25

Side 64

Tabel 5: Anslået personalebehov – antal årsværk. Aarhus 2017 (budgetramme

500 mio. kr.)

Fondens medarbejdere - antal årsværk

00500050

2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt Direktør 1 1 1 1 1 1 6,1. Adm., økonomi og strategisk samarb 4,5 6 6 7 7 4 34,2. Kommunikation, PR, marketing 2 4 4 6 6 2 24,3. Program 2 5 5 5 5 2,5 24,I alt 9,5 16 16 19 19 9,5 89,00

Udlånte medarbejdere - antal årsværk

2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2,5 6,5 8,5 11,5 11,5 6,5 47,002. Kommunikation, PR, marketing 0 1,5 3 4 4 2 14,503. Program 0 1,5 3 3,5 3,5 1,5 13,50I alt 2,5 9,5 15 19 19 10 75,00Udlånt fra

2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt Aarhus Kommune 1,5 5,5 10 12,5 12,5 8 50,00Region Midtjylland 1 2,5 3,5 5 5 1 18,00Øvrige Kommuner 0 1,5 1,5 1,5 1,5 1 7I alt 2,5 9,5 15 19 19 10 75,00

,00

Side 65



2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio. %

Programudgifter i alt 7 11 11 48 191 16 285 71%

R, marketing og kommunikation ialt 2 2 6 20 24 2 56 14%

øn, administration mv. ialt 6 9 10 13 14 6 59 15%

alt - mio. kr. 16 22 27 82 229 24 400 100%

P

L

I

Tabel 2: Programudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr.. (budgetramme 400 mio. kr.) (2011‐priser)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt

Kompetenceudvikling 0,75 0,75 0,75 1 0 0 3,25Formidlingsudvikling 0,75 0,75 0,75 1 0 0 3,25Internationale partnerskaber 0,75 0,75 0,75 1 0 0 3,25Netværksdeltagelse 0,75 0,75 0,75 1 0 0 3,25Seminarer/konferencer 1,25 1,25 1,25 1,25 0 0 5,00

Kulturudvikling i alt 4,25 4,25 4,25 5,25 0 0 18,00

Forprojekt 1 1 1,5 1,5 1,5 0 0 5,50Forprojekt 2 1 1,5 1,5 1,5 0 0 5,50Forprojekt 3 1 1,5 1,5 1,5 0 0 5,50

Tematiske forprojekter i alt 3 4,5 4,5 4,5 0 0 16,50

Programtema 1 (KUNST) 0 0 0 15 95 0 110,00Programtema 2 ( BY) 0 0 0 12 45 0 57,00Programtema 3 (VÆRDIER) 0 0 0 6 30 0 36,00Reserve 0 0 0 0 7 2 9,00Mikrorprojekter (lokalprojekter) 0 2,5 2,5 2,5 5 2 14,50Overgangspulje - videreførte projekter 0 0 0 0 0 12 12,00Åbninger mv. 0 0 0 3 9 0 12,00

Programtemaer i alt 0 2,5 2,5 38,5 191 16 250,50



A: KULTURUDVIKLING


C: PROGRAMTEMAER

78

27%

Side 66



Designkoncept 1,00 0,25 0,00 0,00 0,00 0,00 1,25Udstillinger mm. 0,10 0,10 0,10 0,20 0,25 0,10 0,85Løbende foldere / information 0,10 0,10 0,20 0,20 0,25 0,00 0,85Program 0,00 0,00 0,50 3,00 3,00 0,00 6,50Annoncering, medier 0,10 0,10 0,50 1,25 3,50 0,00 5,45Web 0,50 0,50 0,25 0,50 0,50 0,13 2,38Presse 0,00 0,00 0,25 0,25 0,25 0,00 0,75Formidlings/informationscenter Århus+Kbh. 0,00 0,00 0,00 1,00 1,50 0,00 2,50Distribution 0,00 0,00 0,00 0,50 0,50 0,00 1,00Medier i byrum 0,00 0,00 0,00 0,75 1,50 0,00 2,25Byrum / container mm. 0,10 0,25 0,25 0,50 1,50 0,00 2,60Temamarkedsføring 0,00 0,00 0,00 0,75 2,00 0,00 2,75Dokumentaion og evaluering 0,13 0,13 0,13 0,25 0,50 1,00 2,13


Designkoncept 0,00 0,10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10International presse 0,00 0,10 0,20 0,30 0,50 0,10 1,20Oversættelser mm. 0,10 0,10 0,25 0,25 0,25 0,20 1,15Int materiale / planher/foldere mm. 0,10 0,15 0,25 1,50 0,50 0,00 2,50Int. program 0,00 0,00 0,75 2,50 2,00 0,00 5,25Int. annoncering 0,00 0,00 1,00 3,00 1,50 0,00 5,50Informationscenter 0,00 0,00 0,00 1,00 1,25 0,00 2,25Int. turisme profileriing 0,10 0,50 1,00 2,00 2,00 0,20 5,80Int. rejser /ophold presse 0,10 0,10 0,25 0,30 0,50 0,00 1,25








IT udstyr, kommunikation mm. 0,20 0,15 0,15 0,25 0,25 0,00 1,00Lokaler mm. 0,25 0,25 0,50 0,50 0,50 0,25 2,25Møbler, inventar mv. 0,10 0,10 0,10 0,15 0,15 0,00 0,60Administrationsudgifter 0,20 0,40 0,75 1,00 1,00 0,25 3,60Rejser og internationalt samarbejde 0,10 0,20 0,20 0,75 0,75 0,13 2,13Møder, konferencer mm. 0,25 0,25 0,30 0,75 0,25 0,10 1,90Diverse 0,25 0,40 0,40 0,50 0,75 0,20 2,50Evaluering 0,25 0,25 0,25 0,25 0,75 0,75 2,50



A: Lønudgifter:

Side 67


400 mio. kr.)


2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt Direktør 1 1 1 1 1 1 6,1. Adm., økonomi og strategisk samarb 3 5 5,5 7 7 3,5 31,002. Kommunikation, PR, marketing 2 2,5 4 6 6 2 22,503. Program 1,5 4 4 4 5 2 20,I alt 7,5 12,5 14,5 18 19 8,5 80,00

00

50


2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2,5 6 7,5 11 11 5,5 43,502. Kommunikation, PR, marketing 0 1 2,5 3,5 3,5 2 12,503. Program 0 1 2,5 2,5 3 0,5 9,50I alt 2,5 8 12,5 17 17,5 8 65,50Udlånt fra

2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt Aarhus Kommune 1,5 4,5 8 11 11 6,5 42,50Region Midtjylland 1 2,5 3 4,5 5 1 17,00Øvrige Kommuner 0 1 1,5 1,5 1,5 0,5 6,00I alt 2,5 8 12,5 17 17,5 8 65,50

Side 68



2013 2014 2015 2016 2017 2018 Mio. %

ogramudgifter i alt 3 3 8 28 145 13 200 67%

, marketing og kommunikation ialt 2 2 5 14 22 2 45 15%

n, administration mv. ialt 5 7 9 13 14 6 55 18%

lt - mio. kr. 10 12 22 55 181 21 300 100%

Pr

PR

Lø

I a

Tabel 2: Programudgifter. Aarhus 2017. Mio. kr.. (budgetramme 300 mio. kr.) (2011‐priser)

2013 2014 2015 2016 2017 2018 I alt

Kompetenceudvikling 0 0 0,5 1 0 0 1,50Formidlingsudvikling 0 0 0,5 1 0 0 1,50Internationale partnerskaber 0 0 0,5 1 0 0 1,50Netværksdeltagelse 0 0 0,5 1 0 0 1,50Seminarer/konferencer 1 1 1 1 0 0 4,00

Kulturudvikling i alt 1 1 3 5 0 0 10

Forprojekt 1 1 1 1,5 1,5 0 0 5,00Forprojekt 2 1 1 1,5 1,5 0 0 5,00Forprojekt 3 0 0 0 0 0 0 0,00

Tematiske forprojekter i alt 2 2 3 3 0 0 10

Programtema 1 (KUNST) 0 0 0 8 75 0 83,00Programtema 2 ( BY) 0 0 0 5 30 0 35,00Programtema 3 (VÆRDIER) 0 0 0 3 25 0 28,00Reserve 0 0 0 0 5 2 7,00Mikrorprojekter (lokalprojekter) 0 0 2 2 3 1 8,00Overgangspulje - videreførte projekter 0 0 0 0 0 10 10,00Åbninger mv. 0 0 0 2 7 0 9,00

Programtemaer i alt 0 0 2 20 145 13 180,00



A: KULTURUDVIKLING


C: PROGRAMTEMAER

42

21%

,00

,00

Side 69



Designkoncept 1,00 0,25 0,00 0,00 0,00 0,00 1,25Udstillinger mm. 0,05 0,10 0,10 0,20 0,25 0,10 0,80Løbende foldere / information 0,05 0,10 0,20 0,20 0,25 0,00 0,80Program 0,00 0,00 0,40 2,50 3,00 0,00 5,90Annoncering, medier 0,05 0,10 0,50 1,00 3,00 0,00 4,65Web 0,20 0,30 0,30 0,50 0,50 0,13 1,93Presse 0,00 0,00 0,25 0,25 0,25 0,00 0,75Formidlings/informationscenter Århus+Kbh. 0,00 0,00 0,00 0,75 1,50 0,00 2,25Distribution 0,00 0,00 0,00 0,40 0,50 0,00 0,90Medier i byrum 0,00 0,00 0,00 0,50 1,50 0,00 2,Byrum / container mm. 0,00 0,10 0,20 0,30 1,50 0,00 2,10Temamarkedsføring 0,00 0,00 0,00 0,75 2,00 0,00 2,75Dokumentaion og evaluering 0,13 0,13 0,13 0,25 0,50 1,00 2,13


Designkoncept 0,00 0,10 0,00 0,00 0,00 0,00 0,10International presse 0,00 0,00 0,10 0,20 0,50 0,10 0,90Oversættelser mm. 0,00 0,10 0,20 0,20 0,25 0,20 0,95Int materiale / planher/foldere mm. 0,00 0,15 0,20 1,50 0,50 0,00 2,35Int. program 0,00 0,00 0,60 1,75 2,00 0,00 4,35Int. annoncering 0,00 0,00 0,80 1,00 1,50 0,00 3,Informationscenter 0,00 0,00 0,00 0,50 0,75 0,00 1,25Int. turisme profileriing 0,00 0,00 0,50 0,75 1,00 0,20 2,Int. rejser /ophold presse 0,10 0,10 0,25 0,30 0,50 0,00 1,25





00

30

45




IT udstyr, kommunikation mm. 0,20 0,15 0,15 0,25 0,25 0,00 1,00Lokaler mm. 0,20 0,20 0,50 0,50 0,50 0,25 2,15Møbler, inventar mv. 0,10 0,10 0,10 0,15 0,15 0,00 0,60Administrationsudgifter 0,20 0,30 0,75 1,00 1,00 0,25 3,50Rejser og internationalt samarbejde 0,10 0,20 0,20 0,75 0,75 0,13 2,13Møder, konferencer mm. 0,20 0,20 0,30 0,75 0,25 0,10 1,80Diverse 0,20 0,30 0,40 0,50 0,75 0,20 2,35Evaluering 0,25 0,25 0,25 0,25 0,75 0,75 2,50


A: Lønudgifter:


Side 70


300 mio. kr.)


00

00

2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt Direktør 1 1 1 1 1 1 6,1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2 4 5 7 7 3,5 28,502. Kommunikation, PR, marketing 2 2,5 3 6 6 2 21,503. Program 1 2 3 4 5 2 17,I alt 6 9,5 12 18 19 8,5 73,00


2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt 1. Adm., økonomi og strategisk samarb 2 5 6,5 10 10,5 5 39,002. Kommunikation, PR, marketing 0 1 2 3 3 1 13. Program 0 1 2 1,5 2,5 0 6,50I alt 2 7 10 14,5 16 6 55,50Udlånt fra

2013 2014 2015 2016 2017 2018 i alt Aarhus Kommune 1 4,5 7 8,5 9,5 5 35,50Region Midtjylland 1 2 3 4 5 1 16,00Øvrige Kommuner 0 0,5 1 1,5 1,5 0 4,50I alt 2 7 11 14 16 6 56,00

0,00

Side 71

BILAG 7: Kulturhovedstad 2017 - vækstperspekti-

ver

De Europæiske Kulturhovedstæder er blandt Europas største kulturbegivenhe-der, både hvad angår omfang og budgetter. Tidligere undersøgelser har vist, at et kulturhovedstadsprojekt kan have betyde-lige økonomiske effekter. I afsnit 2 og 3 herunder beskrives udvalgte eksempler fra tidligere kulturhovedstæder13. Der indledes med generelle bemærkninger vedrørende kulturen som vækstdri-ver. 1. Kultur som vækstdriver Det er anerkendt blandt både forskere, professionelle og politikere, at kulturen spiller en væsentlig rolle i forhold storbyernes og regionernes udvikling. I rapporten ”Danmarks kreative potentiale” (Erhvervsministeriet og Kulturmini-steriet 2000) blev kulturen som vækstdriver beskrevet på følgende måde:

• Kultur er i sig selv et interessant væksterhverv, der skaber arbejdsplad-

ser, eksport og innovation. Det skyldes ikke mindst en enorm global ef-terspørgsel efter underholdning og produkter, der kan bidrage til den en-keltes livsstil og identitet.

• Kultur er samtidig som dynamo i den regionale udvikling – den globa-le konkurrence har skabt et intenst kapløb mellem regioner og storbyer om at tiltrække virksomheder, dygtige medarbejdere og turister. I de se-nere år har kultur udviklet sig til et af de erhvervsvilkår, som regioner for alvor satser på i konkurrencen. Også i Danmark er der behov for at tæn-ke strategisk omkring kulturens rolle i den regionale konkurrence.

• Kultur er en væsentlig kilde til innovation og kreativitet i erhvervsli-vet – virksomheder konkurrerer i stigende grad på bløde værdier som kreativitet, livsstil og design. Et tættere samspil mellem virksomheder og kulturliv kan være med til at tilføre danske virksomheder ny dynamik.

13 For en uddybning heraf henvises bl.a. til rapporten ”Europæisk Kulturhovedstad 2017. Økonomi og økonomiske effekter – erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder” (Aarhus Kommune 2010)

Side 72

Kulturen som væksterhverv En række forskellige analyser kortlægger og dokumenterer specifikke resultater af konkrete investeringer i kultursektoren. I Danmark skabte kultur- og oplevelsesøkonomien i 2001 en værditilvækst på små 62 mia. kr., ca. 5,3 % af det samlede BNP i Danmark (Regeringen 2003). Derudover er kultursektoren i sig selv interessant, da den beskæftiger en vok-sende del af arbejdsstyrken i det postindustrielle videns-/oplevelsessamfund. Den kulturelle og kreative sektor har desuden en afsmittende og positiv effekt på en lang række producerende og formidlende virksomheder. Kulturen er således med til at skabe vækst og spiller dermed en vigtig rolle i et større økonomisk kredsløb. Kulturerhvervet i Danmark omsatte i 2000 for 75 mia. kroner; det har næsten 60.000 ansatte, rummer 14.000 virksomheder og har en eksport på 15 mia. kroner. Endvidere udviser kulturerhvervet vækstrater langt over gennemsnittet i dansk erhvervsliv (Erhvervsministeriet og Kulturministeriet 2000). Kulturen som dynamo i den regionale udvikling Kulturens tiltrækningskraft over for turister er afgørende for storbyernes og re-gionernes økonomi. Bosætning påvirkes positivt af et aktivt kulturliv, ligesom virksomheders valg af placering i høj grad er afhængig af, hvilke kulturtilbud et område kan tilbyde. Her er bl.a. hensynet til at tiltrække, fastholde og tilfreds-stille veluddannet arbejdskraft, herunder også internationale medarbejdere væ-sentligt. Kulturen som kilde til innovation og kreativitet Det er generelt accepteret, at nøglen til vækst i disse år i høj grad er forbundet med evnen til at sikre innovation i både processer, services og produkter. ”Mer-værdien” er nøglen til de fremtidige globale markeder. Europæiske Kulturhovedstæder – stadig større fokus på vækst Kulturhovedstadsprojektet har siden lanceringen i 1985 udviklet sig fra at være en stor tematisk festival eller begivenhed til i stigende grad at fungere som an-ledning til og strategisk platform for en integreret investering i kultursektoren og byudvikling generelt med henblik på at styrke tiltrækningspotentiale, stimulere vækst og fungere som centralt redskab i byens branding. De fleste byers motiva-tion for at gennemføre et kulturhovedstadsprojektet er dermed ofte forbundet med en målsætning om at bidrage til udvikling og vækst.

Side 73

2. Turisme – Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Byer, der havde titlen som Europæisk Kulturhovedstad i perioden 1995-2004 oplevede i gennemsnit en stigning på knap 13 % i antallet af overnattende besø-gende i Kulturhovedstadsåret sammenlignet med det foregående år (Palmer/Rae 2004). Liverpool, der var kulturhovedstad i 2008, oplevede en stigning på 34% i antallet af besøgende til byen i sammenligning med det foregående år. Den omkringlig-gende region, Merseyside, konstaterede samtidig en stigning i turismen på 19% (Impact 08 2010). 35% af alle besøg i Liverpool i 2008 var motiveret af Kultur-hovedstadsbegivenheden og ville ikke have fundet sted uden denne. Som følge af øget efterspørgsel forøgede byen også sin hotelkapacitet. I perio-den 2006-2008 steg antallet af hotelværelser i Liverpool med over 1.200 (Im-pact 08 2010). 3. Omsætning – Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder Nogle tidligere kulturhovedstæder har vurderet, at hver euro, der investeres i begivenheden, kan generere yderligere 8-10 euro (EU 2010: Vejledning) I Liverpool, der har gennemført en af de til dato mest seriøse og grundige analy-ser af kulturhovedstadsprojektets effekter, har man beregnet en tilsvarende ef-fekt: Kulturhovedstadsprojektet ”Liverpool 08” havde en budgetramme på ca. 1 mia. kr. De økonomiske gevinster til Liverpool-regionen er beregnet til ca. 6,8 mia. kr. Her er alene tale om de direkte økonomiske effekter som følge af forbruget fra de besøgende, der var i Liverpool på grund af kulturhovedstadssatsningen (Impact 08 2010). 4. Kommende analyser af potentielle vækstperspektiver, turisme mv. Til brug for den kommende ansøgning til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 har Aarhus Kommune – i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere - igangsat analysearbejder der bl.a. skal vurdere turismepotentialet, de sam-fundsmæssige effekter, potentielle vækstperspektiver og turistmæssige effekter ved et værtskab for Europæisk Kulturhovedstad. Resultaterne ventes bl.a. indarbejdet i den officielle ansøgning og offentliggøres løbende.