aarhus universitet - envina · aarhus universitet dce - nationalt center for miljØ og energi...
TRANSCRIPT
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
ÆNDRINGER I § 3-AREALET 1995-2014
RESULTATER FRA NATURSTYRELSENS
OPDATERINGSPROJEKT
BETTINA NYGAARD , ANDERS JUEL OG JESPER FREDSHAVN
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AFTALEN MELLEM MIM OG KL
DEFINERER RAMMERNE
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DE TEKNISKE ANVISNINGER
DEFINERER METODERNE
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
-> November
2014
2012-2013
OPDATERINGSPROJEKTET
2011-2013 December
2014
Efter projektets afslutning pågår sagsbehandling i kommunerne, hvilket kan
føre til yderligere justeringer af den vejledende § 3-registrering
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Tabt natur (indenfor § 3)• Opdyrkning
• Urbanisering
• Tilplantning
• Tilgroning
• Tørlægning
Overset natur (udenfor § 3)• Fremstår som natur i 2012
og 1995
Ny natur (udenfor § 3)• Fremstår som natur i 2012
men ikke 1995
+ tekniske tilpasninger
LUFTFOTOTOLKNINGEN
1995-2012
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Ny og overset natur• 92,6 % af landarealet
• 83 kommuner
Tabt natur• 81 % af landarealet
• 85 % af forekomsterne med § 3-natur
• 82 kommuner
HVOR HAR NATURSTYRELSEN OPDATERET §
Der er ikke eftersøgt tabt, ny og overset natur på arealer forvaltet af Naturstyrelsen og
Forsvarsministeriet
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Nørreballe Nor på Langeland blev i 2005
genskabt som et VMPII-vådområde
DEN NYE NATUR
Ny natur (efter høringen , men før
kommunernes sagsbehandling)
• 1,8 % forøgelse af § 3
• 12.141 forekomster og
• 7.343 ha i 83 kommuner (93 % af
DK)
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DEN NYE NATUR
• 77 % af forekomsterne er søer
• 42 % af arealet er ferske enge
• 3,4 % forøgelse af overdrevsarealet
Kommunehøringen - 17 % af det potentielt nye naturareal blev vurderet
som ikke omfattet af § 3.
Kommunernes sagsbehandling (af driftshistorien) - flere potentielt nye
arealer må forventes at blive afregistreret.
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DEN OVERSETE NATUR
Overset natur (efter høringen, men før
kommunernes sagsbehandling)
• 4,5% forøgelse af § 3
• 19.846 forekomster og
• 18.076 ha i 83 kommuner (93 % af DK)
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DEN OVERSETE NATUR
• 25 % af forekomsterne er ferske enge
• 53 % af arealet er ferske enge
• 10,3 % forøgelse af engarealet
• 8,5 % forøgelse af overdrevsarealet
Kommunehøringen - 9 % af det potentielt oversete naturareal blev
vurderet som ikke omfattet af § 3.
Kommunernes sagsbehandling (af driftshistorien) - flere potentielt oversete
arealer må forventes at blive afregistreret.
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DEN TABTE NATUR
Tabt natur (efter høringen, men før
kommunernes sagsbehandling)
• 2,4% reduktion af § 3
• 16.000 forekomster og
• 7.800 ha i 82 kommuner (81 % af DK)
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Opdyrkning • > 50 % af uoverensstemmelserne
• 1,2% af § 3-arealet
Hyppige omlægninger • 20 % af uoverensstemmelserne
Infrastruktur (bebyggelse, veje, parker osv) • 12 % af uoverensstemmelserne
ÅRSAGER TIL AREALTAB
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DEN TABTE NATURKOMMUNERNE
• Stor forskel på hvor stor en andel af naturarealet, der potentielt er gået tabt
• Stor forskel på årsagerne til arealtab
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DEN TABTE NATUR
NATURTYPERNE
• Flest uoverensstemmelser på ferske enge (6,2 %) – opdyrkning/omlægning
• Bebyggelse med udbredt på heder (sommerhuse)
• Naturlig tilgroning mest udbredt på overdrev og heder
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
TEKNISKE TILPASNINGER
Fejlagtig kortlægning• Arealer der ikke kan genkendes
på luftfotos
• Dubletter af samme areal
Tekniske ændringer• Unøjagtig afgrænsning
• Forkert georeferering
• Overlappende polygoner
• Forkerte naturtyper
Men også en mindre del af de
tabte naturarealer er
registreret her.
Korrektioner af den vejledende registrering – ikke en reel ændring af arealet
Tekniske tilpasningerFejlkortlægninger = 1,2% reduktion
Tekniske ændringer = 2 % forøgelse
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
FELTREGISTRERINGER
Hvad er registreret?• Strukturtilstand som i tilstandssystemet
• Usystematisk indsamlet artsliste (ingen 5 m cirkel)
• Følsomme arter (kær-tidsel, klokkelyng, liden klokke)
• Særligt følsomme arter (tormentil, djævelsbid, hjertegræs)
• Problemarter (invasive arter + stor nælde)
Der kan ikke beregnes artstilstand og naturtilstand
Formålet med feltbesigtigelserne er:• At af- eller bekræfte naturarealernes beskyttelsesstatus (især nye og
oversete)
• At vurdere om de luftfototolkede uoverensstemmelser er reelle
• At vurdere uoverensstemmelsernes omfang
Der er ikke foretaget besigtigelser af:• Tydelige uoverensstemmelser (opdyrkning, bebyggelse eller vejanlæg)
• Nye og oversete søer (jf aftalen)
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
• Omkring 60 % af de potentielt nye og oversete § 3 arealer er besigtiget
• Halvdelen af de besigtigede arealer vurderes som ikke § 3
• Søerne er ikke besigtiget (jf aftalen)
Det er vanskeligt at genkende naturtyperne på luftfotos
• Blot 42 % af de luftfototolkede naturtypebestemmelser var korrekte
• Det er særligt vanskeligt at skelne beskyttede eng- og overdrevsarealer fra
græsmarker i omdrift med græsning eller slæt.
FELTREGISTRERINGERNYE OG OVERSETE NATURAREALER
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
STRUKTURTILSTANDNYE OG OVERSETE VS GAMLE
Nye Oversete Den kendte § 3
Strukturtilstanden på de nye og oversete naturarealer adskiller sig ikke
markant fra § 3-arealer, der er besigtiget af kommunerne
Der er ikke væsentlige forskelle i udbredelsen af de ”naturtypekarakteristiske
strukturer” (aldersvariation i hedelyng, store sten på overdrev, loer på
strandenge osv)
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Ikke væsentlige forskelle på artstilstanden af nye og oversete arealer
En ringere tilstand end de eksisterende § 3-arealer (længere kontinuitet)
• Halvt så mange arter (overdrev dog 2/3)
• Færre arter, der indikerer negative påvirkninger (problemarter)
• Især færre arter, der er sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning
(stjernearter)
Hvorfor er der forskel?
• forskellige formål og metoder (jf aftalen) og anvendt tid i felten (forskelle i
TA´er)
• reelle forskelle i den biologiske tilstand (nye og oversete arealer er typisk
marginale)
ARTSRIGDOMNYE OG OVERSETE VS GAMLE
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
• 40 % af de potentielt tabte § 3 arealer er besigtiget
• Især besigtigelser af ferske enge, overdrev og moser
• Især besigtigelser af omlægning, opdyrkning, tilgroning og tilplantning
• Kun muligt at beregne strukturindeks på en mindre del af registreringerne
FELTREGISTRERINGERTABTE NATURAREALER
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
STRUKTURTILSTANDTABTE VS GAMLE
Tabt § 3 natur Kendt § 3
• Den tabte natur har en noget ringere strukturtilstand end § 3-
arealerne generelt.
• De karakteristiske strukturer er meget ofte gået tabt
• Det er uvist, om der var en bedre strukturtilstand på arealerne forud for
den ændrede arealanvendelse, men det formodes ofte at være tilfældet.
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
En betydeligt ringere tilstand end de eksisterende § 3-arealer
• Betydeligt færre arter (1/3)
• Lidt færre arter der indikerer negative påvirkninger (problemarter)
• Betydeligt færre arter, der er sjældne eller følsomme overfor kulturpåvirkning
(stjernearter)
• Men stadig følsomme arter til stede på de potentielt tabte arealer (kan være
relikter af den tidligere tilstand)
ARTSRIGDOMTABTE VS GAMLE
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AREALUDVIKLING OG ÆNDRING
Opdateringsprojektet har påvist en reduktion i det beskyttede naturareal på
0,6 % (tabt versus ny natur)
Opdateringsprojektet har ført til en forøgelse af den vejledende § 3-
registrering på 4,7 % (tabt + tilgroet + ny + overset + tilrettet)
Vi har mere natur end
vi troede
Vi har tabt natur siden
loven trådte i kraft
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AREALÆNDRINGER OG UDVIKLING
FORDELT PÅ NATURTYPER
Arealudvikling
• Negativ udvikling i arealet med fersk eng
(2,9%), overdrev (0,9%), hede (0,7 %) og
mose (0,2%).
• Positiv udvikling i arealet med
søer/vandhuller (2,3%), og strandeng
(0,3%).
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
AREALÆNDRINGER OG UDVIKLING
FORDELT PÅ NATURTYPER
Arealændringer
• Forøgelse af arealet med alle naturtyper –
især pga det store areal med overset natur
• Især forøgelse af arealet med overdrev
(9,3 %) og fersk eng (7,7 %).
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Der er registreret meget store forskelle i arealet med ny, overset og tabt natur
i de 83 kommuner, der er opdateret af NST
I 37 kommuner:
Arealet med ny/overset natur
> arealet med tabt natur
AREALÆNDRINGER
FORDELT PÅ KOMMUNER
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
I 44 kommuner:
Arealet med ny/overset natur
< arealet med tabt natur
AREALÆNDRINGER
FORDELT PÅ KOMMUNER
AARHUS UNIVERSITETDCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
DEN VEJLEDENDE § 3 REGISTRERING
1996-2016
Der må forventes yderligere tilpasninger i den vejledende § 3-registrering i
de kommende år, når kommunernes sagsbehandling afsluttes.