| AAU MATCHMAKER UDGIVES TIL INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER OG INSTITUTIONER I DET PRIVATE OG OFFENTLIGE |

Studentersamarbejde udviklede sig til juleeventyr

Studerende bagidé til TV-julekalender

A A U M A T C H M A K E R

N r. 3 , 2010

INNOVATION XNordjyske aktører går sammen for at give bedre muligheder for vækst og iværksætteri i det nordjyske erhvervsliv.

MATCHMAKING KONFERENCEN 2010Læs om matchmakeres gode råd, en rektors pro-feti og mulighederne for internatationalt sam-arbejde igennem de danske innovationscentre i udlandet.

Nr. 3, 2010 | www.match.aau.dk |

Redaktør & Layout/GrafikBeni Maroc Mikkelsen beni@adm.aau.dk

JournalisterCarsten Nielsen cn@adm.aau.dkTor Bagger Elmegaard tb@adm.aau.dkPia Stigaard Skammelsen pss@adm.aau.dkThea JepsenTinne Tranum ttr@adm.aau.dkAnne Bloksgaard Nielsen

FotoTor Bagger tb@adm.aau.dkLars Horn, BaghusetViborg KommuneRegion NordjyllandColourbox

Kom med din historieHar du en god samarbejdshistorie, et netværksarrangement eller noget helt tredie, som du gerne vil dele med nordjyske virksomheder og institutioner, er der mulighed for at bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer sig til Aalborg Universitets samspil med virksomheder og institutioner i re-gionen eller knytter sig til et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant for AAU Match-maker, er du velkommen til at kontakte os .

Mail indhold eller spørgsmål til beni@adm.aau.dk

D Deadline for materiale til næste udgivel-se er 15. marts 2011

Om AAU MatchmakingAalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmu-ligheder, som i lige så høj grad henvender sig til små og mellem-store virksomheder som til store. Fra samarbejde med studerende omkring projekter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og praktikere, muligheder for at gøre brug af uni-versitetets laboratoriefaciliteter - til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at nævne nogle af mulighe-derne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig i gang, har universitetet etableret samarbejdskoncep-tet AAU Matchmaking, som bygger på et stærkt netværk af match-makere, der kan guide dig til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til opgave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi holder tråd i de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til sam-arbejde med forskere eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om viden-samarbejde med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne på match.aau.dk, hvor du også finder nær-værende magasin i elektronisk form.

Matchmaking sekretariatet, Aalborg UniversitetNiels Jernes Vej 10 DK-9220 Aalborg Østlokale A-1. sal vestTlf. 9940 7376mail: match@aau.dkweb: match.aau.dk

INDHOLD

3

4 Innovation X vil samle trådene i de nordjyske vækstlag

6 Brugervenlig net-selvbetjening kan give kæmpe besparelse

8 Samarbejde med studerende betaler sig

10 Netværk styrker forskningen på virksomheder

12 Unikt nordjysk samarbejde på ITS området

14 Millionstøtte til dansk-kinesisk grundforskning i ”usynlig” software

16 Beton-opfindelse skaber ny virksomhed og læ i naturpark

18 ”Et godt snakketøj og nogle store ører”

19 Verden er vendt på hovedet

20 Højttaler-hjælp til danske forskere og virksomheder

21 Konsulent fra Mariagerfjord Erhvervsråd kåret til årets Matchmaker af Aalborg Universitet

22 Færre skår i skærm-glæden takket være glasforskere

24 Et rigtigt juleeventyr

26 Progressive Media vandt innovationspris

Af Tor Bagger Elmegaard, AAU

- Jeg kan jo mærke, at det her er et sted, hvor der sker en masse. Det sprudler helt, når man kommer ind af døren!

Sådan sagde SF’s innovationsordfører Steen Gade, da han besøgte åbningsarrangementet for et nyt nordjysk initiativ for iværksættere og virksomheder med vækstambitioner. Og der var rigtigt nok livlig snak og masser af nye input, da startskuddet for Innovation X lød ved et heldagsarran-

gement i november. Også i fremtiden er månedlige møder med inspirerende foredrag og mulighed for networking blandt de vigtigste omdrejningspunkter i Innovation X, ef-tersom gode kontakter og ny inspiration er afgørende for at løfte vækstvirksomheder.

Der findes i dag flere aktører i Nordjylland, som arbejder med at fremme vækst og iværksætteri, og det nye initiativ skal blandt andet være et udstillingsvindue for de mange tilbud og servicer. Innovation X er et åbent partnerskab, der løbende udvides med flere aktører for på den måde at

Synliggørelse af de eksisterende tilbud og networking i den virkelige verden – det er hovedingre-dienserne i Innovation X, hvor en lang række nordjyske aktører er gået sammen for at give bedre muligheder for vækst og iværksætteri i det nordjyske erhvervsliv.

4

Innovation X vil samle trådene i de nordjyske vækstlag

skabe en endnu bedre forståelse for sammenhængene i det nordjyske vækstfremmesystem. Mens mange aktiviteter i dag handler om at formidle mulighederne for vækst, skal In-novation X i højere grad ses som en mulighed for at bringe interesserede parter sammen fysisk.

Faste aktiviteter er vigtige

Mads Delmar fra CONNECT Denmark, der fra begyndelsen har været med i idégruppen bag Innovation X, ser store per-spektiver i at bringe nordjyske aktører inden for erhvervsliv, innovation og iværksætteri sammen.

- Det kan være vigtigt at have noget fast at mødes om, så folk får mulighed for at planlægge det i deres kalender. Det er en eventyrlig mulighed for små og mellemstore virksom-heder at komme ud og networke med ligesindede og kom-me tættere på universitetet. Man får noget nyt til hovedet gennem spændende foredrag, men man får også mulighed for at møde rådgivere og aktører på området. Networking er en adgang til de rigtige ressourcer, hvilket er væsentligt, hvis en virksomhed skal udvikles, og vi skulle jo gerne have de nordjyske virksomheder til at vækste og skabe flere ar-bejdspladser, forklarer Mads Delmar.

Ved kickoff-arrangementet kunne de mange fremmødte shoppe rundt mellem foredrag om blandt andet vækst efter finanskrisen, forretningsmodeller i oplevelsesøkonomien og muligheder på de østeuropæiske markeder, inden alle parter samledes til reception med networking. Her blev der også mulighed for at diskutere med blandt andre Aalborgs borgmester Henning G. Jensen, AAU-rektor Finn Kjærsdam og SF’s innovationsordfører Steen Gade.

Nye produkter skaber merværdi

- Man kan godt mærke, at her er en hel masse mennesker, som er samlet på kryds og tværs, som har idéer, som har lyst og vilje til at gøre noget. Og lad os sige fra starten: Det er i hvert fald en absolut forudsætning for, at vi kan løfte nogle af de udfordringer, vi står over for i forbindelse med inno-vation, i forbindelse med hvad vi skal leve af, sagde Steen Gade og understregede den alvorlige virkelighed, som det nye initiativ er vokset ud af:

- Vi har tabt op mod 190.000 industriarbejdspladser i løbet af meget kort tid. Vi har en produktivitetsudvikling, som i de sidste ti år stiger mindre end vores konkurrenter også i Europa, og vi har en innovationsklemme i Danmark. Det er noget, man ikke snakker så meget om, men andelen af produkter, som er nyudviklede inden for de sidste 4-5 år, er

stort set lavere end i alle de lande i Europa, vi konkurrerer med. Det vil sige, at vi sælger altså i høj grad produkter, som er udviklet for flere år siden. Og vi ved jo, at merværdien først og fremmest ligger i nye produkter, sagde Steen Gade.

Nordjyder er gode til netværk

Innovation X er tænkt som dels et udstillingsvindue på net-tet for alle interesseredde vækst-aktører i Nordjylland og dels et fysisk samlingspunkt med de månedlige innova-tionsdage. Meningen er, at alle virksomheder skal kunne have glæde af det som en slags koordineret mangfoldig-hed, hvor alle inviteres til at komme med indhold. Mellem dagens mange arrangementer noterede Aalborgs borgme-ster Henning G. Jensen sig også den velvilje, som kickoff-arrangementet med al tydelighed viste.

- Vi er gode til at netværke i Nordjylland. Vi har et univer-sitet, som ikke har en masse fordomme, men er parat til at samarbejde med det private erhvervsliv. Den der åbne dør, man har til hinanden, det at man også plejer omgang med andre, som sætter noget i gang, og snakker om de problem-stillinger, der er ved at sætte noget i gang, og hvad for nogle hurdler man skal over, det er altså vigtigt, sagde borgme-steren.

Hvem er med?

Innovation X-partnerkredsen, som er åben for udvidelse med flere aktører, består af BrainsBusiness ICT NORCOM, Karrierecentret, ICI (Internationalt Center for Innovation), Connect Denmark Nordjylland, Væksthus Nordjylland, SEA (Supporting Entrepreneurship at Aalborg University), ApEx (Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi), UCN Udvikling & Innovation, SmartCityDK, Tech College Nordjylland og Aalborg Industri- og Handelskammer.

Læs mere på innovationX.dk

5

... andelen af produkter, som er nyudviklede inden for de sidste 4-5 år, er stort set lavere end i alle de lande i Europa, vi konkurrerer med. Det vil sige, at vi sælger altså i høj grad produkter, som er udviklet for flere år siden. Og vi ved jo, at merværdien først og fremmest ligger i nye produkter.

SF’s innovationsordfører Steen Gade

Mere brugervenlige selvbetjeningsløsninger på nettet kan spare masser af tid for de of-fentligt ansatte sagsbehandlere, som skal arbejde videre med borgernes henvendelser. Det viser et konkret forsøg med ansøgninger i byggesager, som forskere på Aalborg Universitet har gennemført i samarbejde med kommunerne og den største danske it-leverandør på området.

Af Carsten Nielsen, AAU

- Konklusionen er, at de færdige ansøgninger har en me-get højere kvalitet. Så kommunernes sagsbehandlere skal efterfølgende bruge markant mindre tid på hver sag, og brugerne er mere sikre på, at de har lavet en korrekt ansøg-ning, fortæller professor Jan Stage fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi.

Han leder et forskningsprojekt, der med støtte fra Det Stra-tegiske Forskningsråd prøver at forbedre brugervenlighe-den i borgerserviceløsningerne. De første resultater fra pro-jektet kommer samtidig med, at kritikken hagler ned over

de eksisterende selvbetjeningsløsninger og borgernes be-grænsede brug af dem. Ifølge Jan Stage hænger tingene nøje sammen. - Hvis selvbetjeningsløsningerne er gode og til at forstå, vil borgerne gerne bruge dem. Men er løsningerne for dårlige, giver borgerne op og henvender sig i stedet til forvaltnin-gerne, og så er det, at det koster tid for sagsbehandlerne. Så den gode og veldokumenterede nyhed fra vores projekt er, at vi kan lave selvbetjeningsløsninger med et meget bedre design, og at resultatet af det både kommer borger-ne og de økonomisk betrængte offentlige myndigheder til gode, siger Jan Stage.

Brugervenlig net-selvbetjening kan give kæmpe besparelse

6

- I de interviews, vi lavede med dem efterfølgende, frem-hævede de, at den dialogbaserede trin-for-trin løsning var nemmere og enklere, og at den i modsætningen til den tra-ditionelle formular ikke udstrålede ”kommunal forstokket-hed”, som én bruger udtrykte det, fortæller Anders Bruun.

Hjælp til kommunerne

Dafolo A/S med hovedsæde i Frederikshavn er den største hjemlige leverandør af netbaserede formularer til kommu-nerne, og virksomheden har naturligt nok engageret sig kraftigt i brugervenlighedsprojektet. Det er sket med en dobbeltrolle som leverandør af de eksisterende kritiserede løsninger og som udvikler af nye og bedre alternativer. - De nuværende ansøgningsformularer er fastlagt af Kom-munernes Landsforening, og de er langt hen ad vejen en elektronisk videreførelse af de papirblanketter, man brugte før i tiden. Men selv om kommunerne gør det muligt at udfylde dem på nettet, kniber det med at få borgerne til at bruge dem. Vi er interesseret i at lave løsninger, hvor kom-munerne kan se, at de kan spare tid. Første vigtige skridt er, at ansøgninger skal være korrekt udfyldt. Det gælder i høj grad på det her område med byggesager, men vi kan også overføre erfaringerne til andre områder, hvor vi har samme problem med de eksisterende løsninger, oplyser Dafolos udviklingschef Orla Pedersen. Dafolo leverer i forvejen selvbetjeningsløsninger til 65 dan-ske kommuner. En god håndfuld af dem (Syddjurs, Hjørring, Vejen, Haderslev, Lemvig og Skive) har på forsøgsbasis væ-ret involveret i byggesagsprojektet, så de har fået den nye løsning sat i drift før alle andre. Der er endnu ikke lavet en systematisk opsamling på erfaringerne, men de umiddelba-re tilbagemeldinger er positive og helt på linje med Dafolos egne observationer: - Jeg havde selv forventet en ret stor tidsbesparelse, men den er endnu mere markant, end jeg havde forestillet mig. Jeg tror også, at kommunerne bliver glædeligt overraskede over, hvor meget der er at hente. Når de ser på effektivise-ringer, fokuserer de på interne sagsgange, men her kan de altså hente noget allerede i selve ansøgningsprocessen, si-ger Orla Pedersen. Af samme grund har Dafolo ikke svært ved at få kommuner-ne til at interessere sig for jagten på systemer, der potentielt kan aflaste de ansatte. - Kommunerne er pressede af krav om besparelser, og dem kan de kun finde på stillinger. Vi kan se, at mange af kom-munerne også nedlægger stillinger i deres borgerservice, og at de i nogle tilfælde prøver at lægge opgaverne ud i bibliotekerne, hvor der ikke sidder specialister. Det gør det endnu mere nødvendigt med gode selvbetjeningsløsnin-ger, så det oplever vi en stor interesse for hele vejen rundt, fortæller Orla Pedersen.

Professor Jan Stage, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet, tlf. 9940 8914

Alvorlige fejl fjernet

I forsøget med byggesagerne skulle testbrugerne udar-bejde elektroniske ansøgninger til to typiske byggesager: En mindre garage og en tilbygning. Brugerne prøvede både at udfylde de elektroniske pdf-formularer, som i øjeblikket er standardløsningen på de fleste kommuners hjemmesi-der, samt at indtaste de tilsvarende oplysninger via et nyt og mere brugervenligt system, hvor borgerne bliver guidet gennem processen trin for trin i et såkaldt dialogbaseret forløb. Ph.d.-studerende Anders Bruun fulgte forsøgspersonernes anstrengelser i universitetets usability-laboratorium. Han konstaterede, at det nye system gav de færdige ansøgnin-ger en markant kvalitetsforbedring, og at det smittede af på det efterfølgende tidsforbrug hos kommunernes sagsbe-handlere. - Vi inddelte fejlene i ansøgningerne i tre kategorier, hvor de alvorligste var den type, som vil tvinge en sagsbehand-ler til at tage kontakt til ansøgeren og måske være nødt til at få vedkommende til at indsende en helt ny ansøgning. De fejl blev helt elimineret, og det gjorde en kæmpe forskel. Sagsbehandlerne skal altid gennemgå ansøgningerne, så der er under alle omstændigheder en efterbehandlingstid. Men i vores konkrete eksempel gik vi fra, at hver ansøgning i gennemsnit krævede 51 minutters behandling, til at den nu ifølge kommunernes sagkyndige kunne klares på 18 et halvt minut, opsummerer Anders Bruun. En vigtig del af forklaringen på den forkortede efterbehand-lingstid var, at borgerne med det nye system selv brugte lidt ekstra tid på at svare med de rigtige oplysninger, og at de derfor leverede bedre ansøgninger med færre fejl. - Vi kunne se, at de tog sig tid til at læse hjælpeteksterne, fordi de stod direkte ved det trin, hvor de skulle bruge dem. Det er en væsentlig forskel fra de nuværende løsninger, hvor hjælpen er samlet i en sides tætskrevet lovtekst, som man selv skal prøve at finde rundt i. Så snart brugerne ser sådan en, klikker de væk. Det gider de simpelthen ikke bruge tid på, siger Anders Bruun. Det nye system var også bedre til at hjælpe ansøgerne med at få skrevet under med en digital signatur samt til at minde dem om at vedhæfte tegninger og andre filer, som er nød-vendige for sagsbehandlingen.

7

8

Gennem de seneste par år har Karrierecentret på Aalborg Uni-versitet gjort en aktiv indsats for at få flere studerende ud i det nordjyske erhvervsliv, hvilket i sidste ende vil være til stor gavn både for virksomheder, stude-rende og regionen.

Af Tinne Tranum, AAU

Få nye øjne på virksomheden

Aalborg Universitet indeholder uendelige mængder af ny viden i form af studerende. Med mere end 70 uddannelser ligger universitetet inde med en værdifuld kilde af faglig-hed og teori for regionens virksomheder – en kilde som bare venter på at komme ud og få prøvet deres evner af. Gennem universitetets jobbank og Karrierecentret leder flere hundrede studerende efter studiejobs, projektsamar-bejde og praktikpladser, og det er derfor et oplagt sted for virksomheder at opnå kontakt med de studerende og fær-dige kandidater. Mulighederne er mange for virksomheder, som leder efter idérig og innovativ arbejdskraft, der vil se på virksomhedens dagligdag med friske øjne. Adgangen til den nyeste viden og forskning er derfor indenfor ræk-kevidde - det er nemlig både en gevinst for studerende og virksomhederne at indgå et samarbejde.

Hjælp de studerende med at gå på to ben

Konsulentvirksomheden Horsfeldt og Partners ApS, der arbejder med rekruttering og HR-udvikling i Danmark og Grønland, er en af de virksomheder, som allerede har be-nyttet sig af samarbejdet med de studerende på Aalborg Universitet.

Direktøren, Flemming Horsfeldt så hurtigt mulighederne i et projektsamarbejde, da det kunne anvendes som en del af hans innovationsstrategi for virksomheden.

-For en mindre virksomhed er det vigtigt at være opmærk-som på de blinde vinkler, som man ikke selv kan se. Netop af denne grund kan det være fordelagtigt, at andre udefra-kommendes øjne udfordrer virksomhedens kerneydelser, fortæller Flemming Horsfeldt.

Hans virksomhed har en innovationsstrategi, der er til-tænkt den lange udviklingsbane. Strategien indeholder en antagelse om, at der ofte skabes synergier i form af vær-diskabende processer og resultater, når forskellige menne-sker mødes og vil noget positivt i fællesskab. Med denne indstilling som udgangspunkt udarbejdede virksomheden en ansøgning til studerende på Aalborg Universitet med henblik på et projektsamarbejde.

Flemming Horsfeldt havde en konkret problemstilling, som han gerne ville have løst, og annoncen i universitetets job-bank gav et positivt svar fra ikke mindre end fire grupper. Heraf udvalgte han den gruppe, som var bedst til at sam-arbejde ud af boksen, gennem bøgerne og ind i virkelighe-dens udfordringer.

- Gruppen er fyldt med teori, og er meget parate til at knyt-te praksis på teorien. Her kan jeg hjælpe, så de kommer til at gå på to ben, fortæller Flemming Horsfeldt.

SAMARBEJDEMED STUDERENDEBETALER SIG

Læs mere på

www.mil.aau.dkeller kontakt

Administration og studievejledning

Tlf: 9940 9021email: mil@hum.aau.dk

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse

Tlf: 9940 9420email: evu@aau.dk

ER DU KLAR TIL IKT OG LÆRING?

En unik toårig virtuel masteruddannelse omlæring og viden

Fokus på design af samspillet melleminformationsteknologi, kommunikation oglæreprocesser.

Mulighed for at arbejde tværfagligt ogproblemorienteret.

Viden om hvordan informations- og kom-munikationsteknologi, (ikt) kan anvendes tilat kvalificere læreprocesser og udvikle nyelæringsformer.

Med en master i ikt oglæring får du:

9

10

Universitetet gør en masse for at videndele med virksomheder og det omgivende sam-fund. Nu har en gruppe erhvervsPhD’er inden for samme faglige område taget vidende-ling op på et helt nyt niveau ved at danne deres eget netværk, hvor de udveksler erfaring.

der er én af initiativtagerne til netværket, som består af 9 erhvervsPhD’er og deres vejledere.

Konkret udbytte for virksomheder

Idéen til netværket opstod, da Thomas Heegaard Langer en dag på universitetet tilfældigt stødte ind i to andre er-hvervsPhD’er. Samtalen faldt på nogle faglige problemstil-linger, som de alle tre gik og tumlede med, og de kom til at tale om, at mange i grunden ville have gavn af jævnligt at mødes med fagfæller:

- Som erhvervsPhD-studerende sidder vi halvdelen af ti-den på universitetet og resten af tiden i virksomhederne,

Af Pia Stigaard Skammelsen, AAU

Én gang hvert halve år river medlemmerne i netværksgrup-pen ”Danish Industrial Researchers in Multibody Dynamics and Fluid Power” en hel dag ud af kalenderen for at mødes og diskutere emner inden for deres fælles fagområde; dyna-misk simulering af mekaniske flerlegemesystemer. De deler løsninger på praktiske problemer i deres forskningsarbejde og taler åbent om de ting, der fylder i hverdagen for en er-hvervsPhD.

- Vi sidder grundlæggende med de samme metoder og værktøjer til at løse forskellige problemstillinger og har der-for alle glæde af den videndeling, der foregår ved møderne. Vi giver hinanden tips og tricks til de ting, som tager tid i vo-res forskningsarbejde, forklarer Thomas Heegaard Langer,

Netværk styrker forskningen på virksomheder

Sæt skub

i karrieren med en

master uddannelse

fra Aalborg

Universitet

LÆRING • LEDELSE • COACHING

• Få kompetencer på højt niveau inden for læring, ledelse og coaching• Læs på deltid samtidig med at du passer dit arbejde• Undervisningen forgår som e-læring kombineret med seminarer

Master i Læreprocesser (MLP)www.evu.aau.dk/master/mlp

På MLP-uddannelsen opnår du kompe-tencer til at initiere, udvikle, tilrette-lægge, lede og evaluere læreprocesser inden for uddannelse og erhverv.

Master i Organisatorisk Coaching (MOC)www.evu.aau.dk/master/moc

På MOC-uddannelsen opnår du en række teoretiske og praktiske redska-ber til at udvikle lærende partnerska-ber i organisationer.

Master i Ledelses- og Organisations psykologi (LOOP)www.evu.aau.dk/master/loop

LOOP-uddannelsen giver dig en bred indføring i de dele af læringsteorien og psykologien, som har særlig rele-vans for ledelse og organisationsud-vikling.

Nye hold starter 1. februar 2011Forhør dig om ledige pladser

Efter- og Videreuddannelse · www.evu.aau.dk · Telefon: 9940 9420 · evu@aau.dk 11

så det er ret tilfældigt, hvornår vi bumper ind i hinanden og udveksler erfaring. Hvis vi kunne sætte vores møder ind i en programsat ramme, ville vi også kunne invitere andre erhvervsPhD’er med og dermed få endnu større udbytte af at mødes. Det var startskuddet for netværket, fortæller Tho-mas Heegaard Langer, der samarbejder med Hydrema om at udvikle nye teknikker til at reducere skadelige vibrationer og optimere komforten i de entreprenørmaskiner, der an-vendes på byggepladser.

Ud over den faglige sparring får deltagerne konkret udbytte af deres møder. Virksomheden Højbjerg Maskinfabrik har for eksempel fået input til at løse en dynamisk problemstil-ling i deres kraner, som de nu arbejder på at implementere. Den form for videndeling er meget værd for produktions-virksomheder inden for maskinbranchen, der hele tiden må udvikle og forfine deres produkter for at kunne begå sig i konkurrencen på det globale marked.

Derfor er det også vigtigt at inddrage virksomhederne fy-sisk i netværksmøderne ved på skift at besøge de tilknytte-de virksomheder, forklarer Thomas Heegaard Langer. Indtil videre har møderne været afholdt hos Crisplant, Højbjerg Maskinfabrik, Sauer-Danfoss, Hydrema og på Liftra. Til for-året afholdes næste netværksmøde ved Vestas, hvor to af gruppens medlemmer er ansat som erhvervsforskere.

Gentleman-aftale danner fundamentet

Hvert møde er tilrettelagt sådan, at deltagerne besøger to virksomheder på én dag, hvor de får en rundvisning samt en præsentation af erhvervsPhD-projektet og de udfordrin-ger, som den tilknyttede erhvervsPhD står overfor. Derefter er der tid til diskussion og drøftelse af de problemstillinger, som er blevet præsenteret.

For at sikre et åbent forum, hvor der kan tales frit om både problemer og løsninger, har medlemmerne lavet en gentle-man-aftale med hinanden om, at alt det, som diskuteres på møderne, er fortroligt. Derudover er ingen af virksomhe-derne i direkte konkurrence med hinanden, hvilket ifølge Thomas er en vigtig betingelse for overhovedet at kunne drøfte hinandens arbejde.

Han mener, at erhvervsPhD’er inden for andre fagområdet med fordel kan gøre dem kunsten efter og oprette nye, fag-lige netværk, så længe alle i gruppen anvender de samme grundlæggende metoder i deres forskning. Og så er nye medlemmer i øvrigt meget velkomne i ”Danish Industrial Researchers in Multibody Dynamics and Fluid Power”.

Af Thea Jepsen, AAU

Intelligente Transportsystemer (ITS) er et teknologisk udvik-lingsområde, hvor der forventes markant vækst inden for de kommende år. Grundlaget for denne vækst findes i det øgede fokus på de samfunds- og miljømæssige problemer, som den voksende trafikmængde på vejnettet forvolder. Der er en stigende trængsel i og omkring de større byer, og kødannelser og forsinkelser er dagligt årsag til tusindvis af spildte arbejdstimer og øget CO2 udledning. ITS Platfor-men, der er baseret dels på en dybtgående viden om mobil-kommunikation, databaser og tracking hos de deltagende virksomheder Inntrasys og GateHouse og dels på en lang række forskningsresultater fra AAU, vil levere løsninger, der kan være med til at afhjælpe de konkrete trafikproblemstil-linger.

ITS Platform

Platformen består af en ITS server og en mobil enhed i bi-lerne. Den mobile enhed, InnBox’en, sørger for opsamling og behandling af bl.a. positionsdata, kommunikation med serveren samt interaktion med føreren af bilen. Serveren fungerer som mellemled mellem bilerne og de services og applikationer, der bygges ovenpå serveren. ITS Platformen stiller nogle applikationer til rådighed, der kan bruges af offentlige myndigheder såvel som private aktører. Appli-kationerne vil i første omgang bestå af personligt tilpasset trafikinformation om trængsel på vejene, en personlig kør-

selslog, en parkeringsapplikation, der automatisk betaler brugerens parkeringsbillet og en trafikstatistikapplikation, som kortlægger lokaliteter med trængsel og trængselsaf-hængige rejsetider. Alt dette er tilgængeligt i én enhed, og platformens multifunktionalitet er derfor kendetegnende for projektet.

Store kompetencer i Nordjylland

- Kompetencerne til netop denne type trafikinformations-teknologi ligger i Nordjylland, så det vil være ærgerligt, hvis man ikke udnytter mulighederne, siger adm. direktør Michael Bondo Andersen fra GateHouse. Derfor findes der i dag et tæt samarbejde mellem Inntrasys, GateHouse og AAU, der ligger inde med hvert deres kompetenceområde inden for ITS. Desuden deltager Aalborg Kommune, Bered-skabscenter Aalborg, Danmarks Radio, Vejdirektoratet og Nets (PBS). Samarbejdet og projektet er unikt, fordi alle de relevante aktører, der findes i Danmark, er med i projektet, siger Brian Jørgensen, der er medstifter og direktør hos Inn-trasys. Han uddyber yderligere: Det handler om, at bruge de kompetencer, der er i Nordjylland, i et nyt forretningsom-råde, og her er ITS et oplagt valg, fordi området er i kraftig vækst.

Inntrasys og GateHouse er begge væsentlige spillere i ud-viklingen og implementeringen af systemet, og de har kom-

Aalborg Universitets tradition for samarbejde med virksomheder gør det muligt for de nordjyske virksomheder Inntrasys og GateHouse at føre den gode idé ud i livet. Den gode idé er en teknologisk ITS Platform, der vil bidrage til mere glidende trafik og mindre CO2 udledning.

Unikt nordjysk samarbejde på ITS området

12

petencer indenfor henholdsvis softwareudvikling til avan-cerede kommunikationssystemer og uundværlig viden til udvikling af de mobile enheder. AAU, herunder Institut for Samfundsudvikling og Planlægning og Institut for Elektro-niske Systemer, bidrager med den nødvendige trafikfaglige viden samt antenneteknologi til InnBox’en.

Springbræt for nordjyske virksomheder

Stifterne af Inntrasys, Brian Jørgensen og Karsten Frilev, havde en idé til en virksomhed. Idéen var at skabe en virk-somhed omkring ITS og roadpricing, og de så muligheder i Nordjylland. Muligheden lå i, at GateHouse lå inde med produkter og viden indenfor tracking og logistik, mens Inntrasys havde viden omkring den relevante teknologi. Desuden havde AAU og Region Nordjylland forsket en del indenfor området, så der var store muligheder i at skabe et samarbejde mellem disse tre parter. Dette netværk blev springbræt for Inntrasys, men også springbræt til et tæt samarbejde på tværs af virksomheder i Nordjylland.

ITS Platform stiller en platform til rådighed for virksomhe-der, institutioner og myndigheder med henblik på udvik-ling af avancerede ITS applikationer og services. Projektet kan betragtes som en åben platform, som andre virksom-heder kan bygge applikationer og services ovenpå. Platfor-men kan derfor bl.a. bruges som springbræt for nordjyske virksomheder og offentlige myndigheders deltagelse i pro-jekter indenfor EU’s forskellige rammeprogrammer, hvor der ofte er fokus på ITS løsninger, men også til aktører, der f.eks. udvikler og anvender ruteplanlægnings- og flådesty-ringssystemer.

ITS Platformen betragtes som et vigtigt led i implemente-ring af den nordjyske regionale ITS strategi, hvor Region Nordjylland skal være den danske ITS region. Her udvikles og afprøves nye teknologier, før de implementeres i hele landet. Projektet med et samlet budget på 34,7 mio. kr. har kun været muligt med en bevilling fra Den Europæiske Regionalfond på godt 9,1 mio. kr. og Regionale Udviklings-midler på godt 8,2 mio. kr. Endvidere støttes projektet med 250.000 kr. fra Spar Nord Fonden og 250.000 kr. fra Den Obelske Familiefond. Den resterende finansiering kommer fra Aalborg Universitet og de to nordjyske firmaer, Inntrasys og GateHouse.

Fakta

Om GateHouseGateHouse A/S blev grundlagt i 1992 og har med tiden udviklet sig til at være en markant og velkendt international spiller inden for software-udvikling og systemintegration til avancerede kommunikationssystemer. Produkter og services retter sig mod områderne: satellitkommunika-tion, tracking og overvågning samt rådgivnings-ydelser til Forsvarets Materieltjeneste indenfor projektledelse og indkøb af kommunikationsløs-ninger. Se mere på www.gatehouse.dk

Om InntrasysInntrasys er en opstartsvirksomhed fra 2009, der er udsprunget fra den nordjyske mobiltelefoni-branche. Virksomheden er grundlagt sammen med venture virksomheden NOVI Innovation og bidrager med en uundværlig viden og teknisk kompetence samt erfaring inden for ITS og tele-kommunikation. Virksomhedens fokus ligger på udvikling af mobile OnBoard Units til Intelligente Transportsystemer og data services. Se mere på www.inntrasys.com

ØkonomiHalvdelen af projektets finansiering kommer fra Vækstforum og er en kombination af midler fra den Europæiske Regionalfond og Regionale Ud-viklingsmidler. Midlerne søges igennem Vækst-forum, og man kan få mere formation på www.rn.dk/RegionalUdvikling/Vaekstforum

Du kan læse mere om projektet på www.itsplatform.dk

Har du spørgsmål vedrørende projektet er du velkommen til at kontakte projektchef Svend Tøfting på svto@rn.dk

13

Eksperter fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi får en hovedrolle i et nyt dansk-kinesisk forskningssamarbejde, som skal gøre hverdagens mange software-styrede apparater og systemer mere pålidelige. Danmarks Grundforskningsfond støtter etableringen af et nyt fælles forsknings-center med 15 millioner kroner.

Af Carsten Nielsen, AAU

Den danske del af projektet ledes af professor Kim Guld-strand Larsen, som er direktør for Aalborg Universitets Cen-ter for Indlejrede Software Systemer (CISS). Han har store forventninger til det nye samarbejde, der bygger på en i forvejen stærk dansk position inden for indlejret software:

- Når vi puljer de danske kræfter på det her område, er vi med fremme blandt de bedste i verden. Her får vi via sam-arbejde med meget dygtige kinesiske forskere mulighed for at komme endnu længere ud med noget, som vi har arbej-det på i dansk og europæisk sammenhæng i en årrække, fortæller Kim Guldstrand Larsen.

Samarbejdet fokuserer på teorien og matematikken bag de intelligente indlejrede software systemer, som vi hver dag møder i stadig flere sammenhænge, uden at vi nødvendig-vis er klar over det. Software systemerne styrer mobiltele-fonen, billetautomaten på togstationen og den automati-ske bom i parkeringshuset. I fremtidens bolig vil de også overvåge og justere temperatur, varme og lys, og de vil gøre fremtidens biler i stand til at ”snakke” med hinanden om vejens beskaffenhed og den optimale hastighed uden sammenstød.

- Der er en tydelig trend i retning af, at alle de her indlejrede systemer i de enkelte apparater bliver sat til selv at kommu-nikere med hinanden på kryds og tværs for at finde ud af, hvordan en given opgave bedst kan løses. Systemerne kom-mer til at indgå i store selv-organiserende netværk, som går under betegnelsen cyber-fysiske systemer. Hvis vi indretter os med endnu flere af den type it-systemer, nytter det ikke, at de fejler. De bliver rygraden i fremtidens samfund, så det er vigtigt, at de er pålidelige, brugbare, effektive, fejltoleran-

te og modstandsdygtige over for hacker-angreb, forklarer Kim Guldstrand Larsen.

Den type udfordringer har han og kollegerne i Center for Indlejrede Software Systemer i forvejen stor erfaring med. Eksempelvis fra et meget konkret arbejde med software til insulinpumper, hvor pålidelighed bogstaveligt talt kan være et spørgsmål om liv og død.

Den fælles dansk-kinesiske satsning skal både styrke det teoretiske grundlag og forbedre de praktiske metoder, som bruges til at modellere og analysere cyber-fysiske systemer. Selv om det i udgangspunktet handler om grundforskning, er den store bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond ledsaget af et håb om, at de forskningsmæssige resultater på længere sigt kan medføre en forbedret ingeniørmæssig praksis og en væsentlig højnelse af kvaliteten af de udvik-lede systemer.

Den kinesiske samarbejdspartner er East China Normal University, og Danmarks Tekniske Universitet ved professor Flemming Nielson er også med i projektet. Dermed er der en klar rød tråd til de forskningsaktiviteter, som AAU og DTU i forvejen samarbejder om i det fælles danske forsknings-center og VKR Centre of Excellence MT-Lab.

Støtten til det nye dansk-kinesiske grundforskningscenter i indlejret software indgår i Danmarks Grundforskningsfonds og den kinesiske forskningsfond NSFC’s fælles oprustning inden for informations- og kommunikationsteknologi, hvor der samtidig etableres to andre centre.

Dansk projektleder: Professor Kim Guld-strand Larsen, Institut for datalogi, AAU, kgl@cs.aau.dk

Millionstøtte til dansk-kinesisk grundforskning i ”usynlig” software

14

15

Master i it er et deltidsstudie. Undervisningen gennemføres som en kombination af netbaseret undervisning og enkelte seminarer. Fagpakkerne kan læses som enkeltfag eller udgøre en del af den samlede Master i it.

Læs mere om de enkelte fagpakker og Masteruddannelsen på www.itev.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information.

Ansøgningsfrist er den 1. december 2010.

Vil du være Master i it?

Aalborg Universitet udbyder i foråret 2011 fagpakker indenfor 3 linjer:

Organisation• It-lederen• Digital forvaltning• Business Process Management and Innovation

Softwarekonstruktion• Modeldrevet, komponentbaseret udvikling

af indlejret software

Interaktionsdesign og multimedier• Brugbarhed

• Digital forvaltning• Business Process Management and Innovation

Softwarekonstruktion• Modeldrevet, komponentbaseret udvikling

af indlejret software

Interaktionsdesign og multimedier• Brugbarhed

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed

Beton-opfindelse skaber ny virksomhed og læ i naturpark

Støbeformen er takket være membranen i stand til at lave en overflade med flere jævne krumninger direkte fra en computertegnet model. Derefter kan der tages et aftryk af støbeformens overflade med voks eller gips, og aftrykkene kan bruges som forskalning til støbning af de færdige beto-nelementer.

Organiske former på naturskøn plet

En prototype har dokumenteret, at løsningen fungerer, og nu arbejder de to ingeniører på deres første konkrete op-gave i det nystartede firma ADAPA Aps, som går ud på at skabe iøjnefaldende shelters til Nationalpark Mols Bjerge. Idéen udspringer af, at Christian Raun og Mathias Kræm-mergaard Kristensen gerne vil bygge noget til placering i naturen, som udnytter betons lidt oversete evne til at skabe organiske former.

- Vi har kontaktet flere kommuner og nationalparker, og er endt med at få en interessant partner i Nationalpark Mols Bjerge, der vil stille en lækker grund til rådighed i et lavt

Af Carsten Nielsen, AAU

27-årige Mathias Kræmmergaard Kristensen fra Brønderslev og den jævnaldrende Christian Raun fra St. Darum ved Ribe har i fællesskab udviklet den nye støbeformsmetode i for-bindelse med deres afgangsprojekt fra Aalborg Universitets Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi.

Metoden kan forenkle avancerede støbeopgaver, hvor be-ton skal krumme på flere leder. Den videre udvikling af for-men sker i samarbejde med Institut for Byggeri og Anlæg og lektor Poul Henning Kirkegaard, der også har sikret vig-tig økonomisk støtte til udviklingsarbejdet fra Det Obelske Familiefond.

- Støbeformen er udviklet ud fra et ønske om at gøre det let-tere, hurtigere og billigere at producere såkaldte dobbelt-krumme elementer i beton til arkitektur. Gennem de senere år har betonbranchen selv og andre forsøgt at udvikle no-get tilsvarende, fordi de nuværende metoder til at fremstille krumme elementer består i at fræse støbeforme ud i skum eller plast, hvilket er dyrt og arbejdskrævende. Vi mener, at vi har fundet løsningen med udviklingen af en speciel membran, forklarer Mathias Kræmmergaard Kristensen.

To nyuddannede ingeniørers unikke metode til støbning af betonforme skal være med til at skabe læskure til gæsterne i den nationale Naturpark Mols Bjerge. Samtidig er de to bag-mænd i fuld gang med at etablere egen virksomhed og patentbeskytte deres roste idé.

16

egekrat ved stranden på Ahl Hage. Samtidig har vi fået betonelement-producenten HiCon til at sponsorere beton til shelteret. Vi er blevet lidt forsinkede med projektet, men vi satser på, at det kommer til at stå klar lige før udendørs-sæsonen starter næste år, fortæller Christian Raun.

Fra videnskab til virkelighed

Principperne bag den nye støbeforms-metode indgår i en videnskabelig artikel, som Christian Raun og Mathias Kræm-mergaard Kristensen netop har fremlagt på en international konference i Shanghai sammen med lektor Poul Henning Kirkegaard, der også har været deres hovedvejleder.

Selv om den faglige anerkendelse er kærkommen, er det først og fremmest de forretningsmæssige udfordringer, der optager de unge virksomhedsejere i øjeblikket. De er ved at supplere deres uddannelse med et 11. semester i Busi-ness Development & Entrepreneurship, og de får hjælp til kommercialiseringen af deres opfindelse fra universitetets særlige Inkubatorordning.

- Vi har forfattet og indsendt en patentansøgning i samar-bejde med en patentadvokat, og vi er i fuld gang med at få styr på finansiering og strategi. Det er områder, vi ikke har haft den store berøring med i den del af vores uddannelse, der har handlet om arkitektur. Så vi er blevet meget op-mærksomme på mulighederne for rådgivning fra inkuba-torordningen, væksthuse og lignende tilbud, siger Mathias Kræmmergaard Kristensen.

I første omgang handler det især om at komme i kontakt med potentielle samarbejdspartnere og kunder. En ekstra-

ordinær opsøgende og udadvendt indsats skal i den kom-mende periode være med til at afklare, om markedspo-tentialet for den nye støbeformsmetode er så stort som forventet.

- Vi tror, der er et marked, og vi har fået at vide, at der er et marked. Men nu skal vi selv ud og snakke med markedet og finde ud af, hvor stor interessen reelt er. Vi kan sagtens selv synes, at det er nok så smart, men hvis ikke der er nogen, der kan bruge det til noget økonomisk eller udviklingsmæs-sigt i deres virksomhed, så har det ikke nogen gang på jor-den, fastslår Christian Raun.

Nu eller aldrig

Optimismen hos de to iværksættere og deres rådgivere er stor, men de er samtidig meget afklarede om, at deres er-hvervseventyr ikke er selvskrevet til en lykkelig slutning. Det kan gå begge veje, men det skal have en chance.

- Vi er gået ind til det med den tankegang, at hvis der var noget tidspunkt, vi skulle gøre det på, så er det nu, hvor vi har en god idé og samtidig har muligheden for at få hjælp fra dygtige folk. Går det, så går det, og går det ikke, så har vi haft en god oplevelse ud af det, som vi forhåbentlig også kan bruge videre frem. Men indtil videre har det været ret positivt det hele, siger Christian Raun.

Læs mere på www.adapa.dk.

17

Vær åben, udadvendt og ihærdig, men husk også at lytte til modparten. Det var nogle af de anbefalinger, Aalborg Universitets korps af matchmakere delte med hinanden, da de øvede sig i at snakke sig vej til succesfulde samarbejder.

”Et godt snakketøj og nogle store ører”

Af Carsten Nielsen, AAU

Tomands-møder mellem universitetets kontaktpersoner på den ene side og repræsentanter fra erhvervslivet og er-hvervskontorerne på den anden er et vigtigt omdrejnings-punkt på den årlige Matchmaker konference. I et forsøg på at optimere udbyttet var der denne gang indkaldt inspira-tion og eksperthjælp fra konsulent Jesper Christensen, som driver selvstændig rådgivningsvirksomhed med fokus på leder- og salgstræning, teambuilding og iværksætteri. Han er ifølge eget udsagn typen, der står ekstra glad ud af sen-gen på en dag, hvor der er udsigt til at møde en hel masse nye mennesker. Men han véd godt, at ikke alle har det på den måde.

- Noget af det vigtigste for at få knyttet kontakter er, at no-gen tager initiativet. Men jeg véd af erfaring fra de netværk, jeg deltager i, og fra de ledere, sælgere og studerende, jeg underviser, at den største hurdle for at få succes med sine ting netop er at få skabt de nødvendige kontakter. Det kan være svært at få grebet telefonen og arrangeret det møde, der skal til, fortalte Jesper Christensen, inden han inviterede matchmakerne til at komme med bud på hvilke personlige egenskaber, der kendetegner en dygtig netværker.

Opfordring til selvkritik

- Et godt snakketøj og store ører, lød et af de slagfærdige bud, som blev suppleret med mere udpenslede beskrivelser af betydningen af et åbent sind og et lyttende væsen. Dét med at lytte kan det ifølge Jesper Christensen nogle gange knibe med, når man er ivrig efter at sælge sine egne fortræf-feligheder til fremmede:

- Det værste er, når nogen kun selv vil tale. Hvis jeg kun for-tæller, hvad jeg kan, og ikke gider høre på, hvad den an-den part har at sige, så mister vedkommende interessen, konkluderede Jesper Christensen, og fløjtede den første ”speeddating” med tre-minutters samtaler i gang. Det skete med en opfordring til konferencedeltagerne om at være kritisk opmærksomme på områder, hvor de i fremtiden kan

forbedre sig og blive endnu dygtigere til kunsten at bygge netværk:

- Kig på jer selv og vær helt ærlige. Skriv ned, hvad I skal arbejde med i fremtiden for at blive endnu dygtigere til det her.

Erhvervskonsulent Lone Borg fra Rebild Kommune kastede sig ufortrødent ud i møderne, men for hende var det ikke en sportslig ambition at få så mange andre navne som muligt noteret ned på det udleverede ”scorekort”.

- Jeg går efter kvalitet frem for kvantitet. Jeg vil hellere komme hjem med visitkort fra fem personer, som jeg har talt ordentligt med og kan huske, end 50 visitkort fra nogen, hvor snakken har været så overfladisk, at det alligevel ikke kan bruges til noget bagefter, forklarede Lone Borg. I tråd med den strategi udpeger hun ægte interesse som en vigtig præmis, hvis man skal have noget ud af andre i et netværk.

Rådgiver Eli Marie Næss fra det norske Universitetet for mil-jø- og biovitenskap, som deltog i konferencen i forbindelse med et skandinavisk innovationssamarbejde, gjorde sig ved tomands-møderne ekstra umage med at præsentere sin egen baggrund så konkret som muligt:

- Jeg beskæftiger mig med de samme opgaver som AAU’s matchmakere, og derfor er det vigtigt for mig at være god til at netværke. For mit eget vedkommende skal jeg være opmærksom på at forklare tingene kort og præcist, og at koble dét andre siger, med det jeg selv kender til fra min egen situation og mit eget netværk.

Matchmaking konference 2010

18

- Dyster dundertale fra AAU-rektor opfordrer virksomheder til at indordne sig ny verdens-orden, mens tid er.

Verden er vendt på hovedet

Af Carsten Nielsen, AAU

Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske uro har ændret verden, og i den vestlige del af den gør vi klogt i at indstille os på, at intet bliver som før. Det var den barske melding til morgenkaffen, da Aalborg Universitets rektor Finn Kjærsdam bød velkommen til universitetets Matchma-ker konference 2010.

- I sådan nogle forsamlinger plejede vi før i tiden at sige, at vores problem i Danmark var, at transport af tanker og varer var blevet så billig. Dét, der i gamle dage var den gule fag-bog og hjemmemarkedet, forsvandt stille og roligt, men til gengæld havde vi jo alle hjernerne og de avancerede pro-dukter. I mellemtiden har vi haft en finanskrise og en øko-nomisk krise, som har ændret verden. Jeg tror, det var den endegyldige afslutning på en æra, hvor vi i Europa og USA kunne leve med en højere levestandard end den, vi selv ska-ber. Først med kolonier og senere med økonomisk og mili-tær magt som gjorde, at vi kunne få varer og tjenesteydelser til en billigere penge, end de egentlig var værd. Da det var slut, lånte vi os til det, men det er endegyldigt slut, og vi vender ikke tilbage til de tider, fastslog Finn Kjærsdam.

Asien i fuldt firspring

Med vækstrater, som er tilbage på sporet med tocifrede pro-centtal efter en kort kriseafstikker, er Asien fremtidens ube-stridte vækstmarked. Det kommer efter AAU-rektorens me-ning til at påvirke opgave- og magtfordelingen fremover. I Danmark, resten af Europa og USA skal vi derfor vænne os til, at vi ikke længere vil have samme bestemmende indfly-delse.

- Hvis vi ser 10 år frem i tiden, kan vi hurtigt regne ud, hvor-dan det udvikler sig, hvis man kender lidt til eksponentiel vækst. Det her spil skal vi så finde vores plads i. Det er et globalt marked med spillere, der er større end de fleste sta-ter og i hvert fald større end Danmark, som bestemmer de vilkår, vi har at leve under. Der vil nok gå et godt stykke tid, før vi mærker det på vores daglige levestandard, men der er ingen tvivl om, at vi fra starten må indstille os på at finde vo-res plads i sådan en ny international arbejdsfordeling, sagde Finn Kjærsdam.

Outsourcing den anden vej

Udviklingen indebærer også paradoksale rolleskift. Væksten i dele af Asien og Brasilien er nu så stor, at udviklingsafde-linger de steder har svært ved at følge med. Konsekvensen er, at indiske udviklingsafdelinger er begyndt at outsource opgaver til USA, fordi der er ledige IKT-ingeniører.

- Så nu er verden vendt på hovedet. Jeg tror, vi får et glo-balt arbejdsmarked, hvor vi skal finde vores plads ved at have højtudviklede teknologier, services og processer, som er blandt de førende i verden. Men jeg har ingen patenter på, hvor alt det her fører hen. Det eneste, jeg er sikker på, det er at dem, der ikke handler og tænker sig om, de taber. Dem, der forstår at finde det sted, hvor de hører hjemme i hele den her proces, det er dem, der klarer sig. Og vi står naturligvis parat til at hjælpe erhvervslivet med alt dét, et universitet kan, lovede Finn Kjærsdam.

Matchmaking konference 2010

19

Flid, faglig dygtighed og opvakte idéer er ikke nogen garanti for, at forskere og virksom-heder med ambitioner om internationalt samarbejde kommer i kontakt med de rette partnere i udlandet. De danske innovationscentre i Tyskland, USA og Kina prøver at gen-nembryde lydmuren ved at slå på tromme for de kompetencer, som Aalborg Universitet og det omgivende erhvervsliv tilbyder.

Højttaler-hjælp til danske forskere og virksomheder

Af Carsten Nielsen, AAU

Det understregede Videnskabsministeriets forsknings- og teknologiattachéer fra München og Silicon Valley, da de var rejst den lange vej til det nordjyske for at give gode råd på Matchmaking-konferencen 2010.

- Vi er højttaler for folk som jer. Vi slår på tromme for Dan-mark som videnssamfund, og vi er ude og reklamere for de ting, I laver. Vores erfaring er, at der foregår ting i Danmark på et meget højt niveau, men at vi ikke slår særlig meget på tromme for os selv. Og hvis vi gør, er det ikke altid at trommeslagene lander på skrivebordet hos de rigtige be-slutningstagere i de miljøer, vi befinder os i, fortalte Søren Stauning, som laver sin del af larmen i den it-stærke sydty-ske region omkring München.

Han påtager sig også gerne at bringe lydbølger med nyttig information den anden vej ved at være vågen over for an-vendelige signaler fra tysk side, præcis som hans kollegaer Lars Beer Nielsen og Lars Christensen er det i henholdsvis Silicon Valley i USA og Shanghai i Kina.

- Vi er mikrofoner for de mennesker vi arbejder sammen med i områderne. For eksempel de store virksomheder eller de meget dygtige universiteter, der ligger derude, så de kan informere jer om, hvad der sker, og hvor I bør være med på et eller andet initiativ.

Søren Staunings kontakter i det tyske er generelt positivt indstillede over for ”de hyggelige lillebrødre oppe nordpå”. Men der skal stadig arbejdes for sagen for at komme i be-tragtning.

- Det er endnu sværere i Silicon Valley og Kina, hvor de dår-ligt nok ved, hvor Danmark ligger. I Tyskland er vi trods alt på landkortet. Men de ligger ikke søvnløse over, om de nu også har et samarbejde med Danmark.

Kræves noget til gengæld

Innovationscentrene i udlandet er etableret som en fælles satsning fra Udenrigsministeriet og Videnskabsministeriet. Som titlen antyder, har teknologi- og forskningsattaché-erne især blikket rettet mod mulighederne for samarbejde

om forskning. Men kollegaer i centrene beskæftiger sig med innovation og investeringsfremme, og den samlede ambition er at give hjemlige miljøer adgang til viden, net-værk, kapital, markeder og partnerskaber i udlandet.

Tilbuddet er tillokkende, men Søren Stauning understrege-de i sit indlæg på Matchmaking-konferencen, at der følger forpligtelser og forventninger med, hvis man vil blande sig med eliten.

- De folk, vi arbejder sammen med derude, er vant til at ar-bejde med de bedste i verden. Når vi kommer og siger, at der sidder nogle gode forskere i Nordjylland, hvor der også er nogle dygtige virksomheder, så forventer de, at det er rig-tigt. Det betyder, at der er høje forventninger til jer.

Ifølge Søren Stauning er et typisk problem at få afsat de nødvendige kræfter til at indgå i en international satsning. Det kan meget vel betyde, at der skal drosles ned på nogle af de eksisterende aktiviteter:

- Det er vigtigt, at I gør jer klart, hvad det kræver af ressour-cer, og om I har nok i det, I laver allerede. Det nytter ikke no-get, at man gerne vil indgå i et kæmpestort internationalt samarbejdsprojekt, som definerer næste generation af det man arbejder med, hvis man ikke er parat til at sætte kræf-ter af til det. Omvendt vil vi gerne sige til jer, at I skal sætte overliggeren lidt højere, og at I godt kan skrue ambitionsni-veauet op, når bare I er klar over, hvad I gerne vil.

De tre teknologi- og forskningsattachéer blogger om deres aktiviteter rundt om i verden:

Lars Christensen, Shanghai: blogs.vtu.dk/indlaeg/lars-christensen

Lars Beer Nielsen, Silicon Valley: blogs.vtu.dk/indlaeg/lars-beer-nielsen

Søren Stauning, München: blogs.vtu.dk/indlaeg/soeren-stauning

Matchmaking konference 2010

20

Konsulent fra Mariagerfjord Erhvervsråd kåret til årets Matchmaker af Aalborg Universitet

Pressemeddelelse

Konsulent Dennis Lindkvist Nørbjerg fra Mariagerfjord Er-hvervsråd er af Aalborg Universitet blevet kåret til årets eks-terne matchmaker.

En Matchmaker har til opgave at hjælpe lokale virksomhe-der til at finde den rette indgangsvinkel til samarbejde med Aalborg Universitet og det er netop Dennis Nørbjergs ved-holdende indsats i denne rolle, som universitetet påskønner med udnævnelsen.

I universitetets begrundelse for valget af Dennis lyder det blandt andet, at Dennis siden sin certificering som Match-maker har vist en ekstraordinær indsats i forhold til at bruge Universitetet i sit daglige arbejde som erhvervsrådgiver og at Dennis forholder sig professionelt til sit arbejde og tager alle virksomhedshenvendelser alvorligt og vedholdende følger op på de enkelte sager, hvilket er en virkelig god egenskab, når man samarbejder med så stor og kompleks en organisation som et universitet.

Dennis Nørbjerg indgår samme med sine øvrige kollegaer i Erhvervsrådet i det samarbejdskonceptet, som Aalborg Uni-versitet kalder AAU Matchmaking. Konceptet bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide virksomhe-der til de rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Der er ”interne” matchmakere på hvert institut, og ”eksterne”

matchmakere i diverse erhvervsråd og -afdelinger i Nord- og Midtjylland.

Erhvervsdirektør Torben Ladefoged, Mariagerfjord Er-hvervsråd glæder sig over påskønnelsen af sin kollega. Det er en meget fortjent udnævnelse og den falder inden for et område, som Mariagerfjord Erhvervsråd vægter meget højt. Samarbejde med Aalborg Universitet og andre vidensinsti-tutioner anser vi for en vigtig kilde til at skabe innovation og styrket konkurenceevne for vores lokale virksomheder og vi har derfor lige siden Matchmaking-programmet startede ofret mange ressourcer på såvel certificering af vi 4 medar-bejdere, der har den direkte kontakt med erhvervslivet, som på at skabe konkrete samarbejder mellem virksomhederne og universitetet. For godt et år siden indgik vi samtidig en samarbejdsaftale med Universitetet, som bl.a. betyder at vi har en af universitets medarbejdere, Lene Horn tilknyttet vores lokale Erhvervsråd, tilføjer Torben Ladefoged.

Lokale virksomheders samarbejde med Aalborg Universitet omfatter typisk involvering af praktikanter og studerende, træk på universitetets kompetencer indenfor efteruddan-nelse og involvering af universitetets kreativitets-laboratori-um i udvikling af nye produkter og koncepter. Sidstnævnte under betegnelsen ”Solution Camp” som nu flere gange, og med succes, har været afprøvet af ikke mindst virksomhe-der fra Mariagerfjord området – senest med den nykårede årets matchmaker som bindeled mellem virksomhed og universitetet.

Matchmaking konference 2010

21

Færre skår i skærm-glæden takket være glasforskereSamarbejde mellem verdens førende producent af specialglas og forskere fra Aalborg Universitet kan fremover være med til at skåne forbrugerne for dyre ærgrelser over flæk-kede fladskærme og ridsede mobiltelefon-displays. Ny viden gør det lettere at forudsige, hvad glas egentlig kan holde til.

Speciel opbygning giver hårdt glas

- De modeller, vi har udviklet, har stor betydning for glasin-dustrien, fordi de gør det muligt at designe et glasmateriale med forudbestemte egenskaber ved at ændre på sammen-sætningen uden først at skulle producere glasset. Hidtil har det været en enorm udfordring at kvantificere hvilke struk-turer, der gør et glasmateriale hårdt. Men vi har sammen med Corning udviklet modeller til forudsigelse af egenska-berne ved glas ud fra en simpel analyse af glassets struk-tur, fortæller den prisbelønnede ph.d.-studerende Morten Mattrup Smedskjær fra glasgruppen, som har arbejdet tæt sammen med den amerikanske samarbejdspartner om pro-jektet.

Af Carsten Nielsen, AAU

De fleste kan gennemskue, at en brosten mod en almin-delig vinduesrude med stor sandsynlighed ender i højlydt klirren og splintret glas. Men mere raffinerede forhåndsvur-deringer af bestemte glastypers modstandsdygtighed er en vanskelig affære, som i vidt omfang har henvist producen-terne til at prøve sig frem.

I hvert fald indtil nu, hvor forskere fra Aalborg Universitets ”Glasgruppe” under Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi via et parløb med den amerikanske glasgigant Corning In-corporated har været i stand til at frembringe vigtig ny vi-den om glasmaterialers opførsel. De seneste resultater er skabt ved at fokusere på glassets hårdhed, og de har givet anledning til stor opmærksomhed og rosende omtale i flere internationale videnskabelige tidsskrifter inklusive det an-sete Physics.

22

bliver headhuntet til faste stillinger i de virksomheder, de samarbejder med under deres ph.d.-studier. Det gør sig gældende for Morten Mattrup Smedskjær, som blandt an-det har udmærket sig ved at modtage den prestigefyldte in-ternationale Norbert J. Kreidl pris og videnskabsministerens EliteForsk-rejsestipendie. Han har for længst fået tilbudt et job hos Corning, når han er færdig med sin ph.d.-afhandling og et igangværende ophold i Singapore.

For AAU-professor Yuanzheng Yue er det en positiv udfor-dring, at de gode hjerner bliver spottet af samarbejdspart-nerne. Det vigtigste er efter hans mening, at dygtige unge forskere bliver opmuntret til at udnytte deres talenter og gøre gavn.

- Vi lægger vægt på, at virksomhederne ikke bare bruger og ansætter vores folk, men at der også er aftaler omkring det, som inkluderer finansiering af vores forskning. Det gør de eksempelvis med ansættelse af ph.d.-studerende, og det er helt naturligt, at nogle efterfølgende bliver rekrutteret af virksomhederne. Vi kan altid håbe på, at de senere vender tilbage til gruppen, eller at de fra den nye post er en hjælp for os på anden vis, fordi vi stadig kan samarbejde, siger Yu-anzheng Yue.

Professor Yuanzheng Yue, yy@bio.aau.dk, tlf. 9940 8522

Ph.d.-studerende Morten Mattrup Smed-skjær, morten04@bio.aau.dk

Forskerne har påvist at glassets hårdhed, som også er afgø-rende for hvor let en mobiltelefonskærm bliver ridset, når den havner i samme lomme som et bundt nøgler, afhænger af antallet af restriktioner og frihedsgrader i glasmaterialets struktur. Jo flere restriktioner og komplekse konfigurationer der er, jo hårdere er glasset. Opdagelsen blev gjort ved at granske særlige natriumholdige borat glas-typer, som har en mere kompleks opbygning end almindeligt glas.

- Vi ændrede overfladesammensætningen i glasset, og derefter brugte vi vores ligning til at forudsige ændringen i hårdhed med stor succes, forklarer Morten Mattrup Smed-skjær.

Gensidig respekt

For professor Yuanzheng Yue, som leder glasgruppen på Aalborg Universitet, er det udbytterige samarbejde med Corning Inc. endnu et skoleeksempel på værdien i at samar-bejde med virksomheder om forskning og udvikling. Glas-gruppen har i forvejen gode erfaringer fra fælles projekter med virksomheder som Rockwool og Aalborg Portland, der henholdsvis får hjælp til at forbedre isoleringsmaterialers effektivitet og til at reducere CO2-udledningen ved cement-produktion.

- Corning opfandt optiske fibre til internetkommunikation, og de er blandt andet kendt for glaskeramiske kogeplader og glasoverflader til fladskærme. De satser også meget på at levere glas til skærme på mobiltelefoner, tablet-compu-tere og andre elektroniske apparater, og de har selv en dyg-tig og erfaren forsknings- og udviklingsafdeling. Så de er en meget interessant samarbejdspartner for os, og vi er stolte over, at vi sammen har været i stand til at skabe resultater i verdensklasse, fortæller Yuanzheng Yue.

Ud over den seneste landvinding med bestemmelse af glas-sets hårdhed har parterne for nylig offentliggjort videnska-belige resultater, som giver en bedre forståelse af glassets opførsel i flydende tilstand. Corning har også haft to andre ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet i praktikophold, og de samlede erfaringer får virksomheden til at give glas-gruppen og professor Yuanzheng Yue et ovenud positivt skudsmål:

- Som industriel forsker for verdens førende specialglas-virk-somhed har jeg mødt mange forskningsgrupper på forskel-lige universiteter rundt om i verden. Men gruppen i Aalborg skiller sig ud fra de andre. Professor Yues arbejde har ført til betydelige fremskridt i glas-videnskab og glas-teknologi. Jeg kender ingen anden gruppe i verden, som rammer så god en balance og er så succesfuld i alle aspekter af deres arbejde, fortæller Corning-forskeren John C. Mauro. John C. Mauro roser også gruppen for, at den trods de mange flotte resultater ikke har indtaget den overlegne attitude, som ifølge den amerikanske forsker ellers er almindelig på mange universiteter.

Headhunting en positiv udfordring

Glasgruppens succesfulde samarbejde med industrien indebærer en vis erhvervsrisiko for, at dens unge forskere

23

Af Pia Stigaard Skammelsen, AAU

TV2s julekalender 2011 byder på både uhygge, mystik og et spind af forviklinger, der vanen tro truer med at spolere både julefreden og familieidyllen. Bag kalenderen står et professionelt hold af manuskriptforfattere, men selve idéen om at lade Børglum Kloster danne ramme om et julekalen-der-setup, stammer fra en tidligere 7. semester studerende på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

Hvordan brander man en egn?

Idéen opstod i forbindelse med en workshop om oplevel-sesøkonomi på Børglum Kloster tilbage i 2008, hvor et hold studerende tilbragte en dag under temarammen ”Kulturarv, udvikling af by og egn – film og nye medier”. Baggrunden for arrangementet var, at Hjørring Kommune i 2006 var ble-vet udnævnt til kulturarvskommune og nu arbejdede på at inddrage historien i en nutidig branding af området.

- Vi i styregruppen på projektet arbejdede med idéen om at lave en storfilm om Stygge Krumpen, der under reformatio-nen var bisp på Børglum Kloster. Men hvordan er det lige, at vi lokker en filminstruktør som Oliver Stone til Nordjylland?

Vi var kørt lidt fast og syntes, at vi havde brug for nye input til at komme videre i processen. Derfor valgte vi at inddrage de studerende, fortæller Dorte Østergaard, der udover at være projektleder på erhvervs- og turismeudviklingsprojek-tet ”Stygge Krumpen” også er ansat som ekstern lektor på Institut for Kommunikation.

Koblingen mellem projektet og AAU-studerende lå ligefor. Sammen med sin mand Thomas Østergaard og Peter Alling-ham, lektor ved Institut for Kommunikation, havde hun gen-nem flere år kørt en seminarrække om oplevelsesøkonomi, der altid blev afrundet med et besøg på en virksomhed eller i en organisation. Da de studerende havde efterspurgt nye medier i undervisningsforløbet, var det oplagt at inddrage dem i overvejelserne omkring storfilmen. Julekalenderen blev til i bussen

Sophie Gulstad var blandt deltagerne på workshoppen. Hun havde tilbragt hele dagen i de stemningsfulde rammer på Børglum Kloster og hørt forfatteren Gert Jensen fortælle om klosterets fortid. På vej hjem i bussen sad hun og arbej-dede på sit oplæg om, hvordan filmmediet kunne bruges til markedsføring af egnen, og pludselig tog den gode idé form.

Et lyst indfald fra en AAU-studerende sikrer Børglum Kloster og nordjysk kulturarv en ho-vedrolle, når næste års julekalender på TV2 ruller hen over skærmen med en ambition om at tryllebinde en million seere til et danmarkshistorisk drama.

Et rigtigt juleeventyr

24

- Mit forslag gik på at drage nytte af de gamle og spæn-dende historier på Børglum Kloster og lade dem danne rammerne om en børnejulekalender. Børglum Kloster er en perfekt lokation til en TV-julekalender og kan efterfølgende bruges som afsæt for andre markedsføringsmæssige tiltag. Blandt andet kan børnefamilier, skoleklasser og turister tage på julemarked på Børglum Kloster og opleve den særlige historiske atmosfære, drikke varm Stygge Krumpen-kakao og tage på skattejagt i klosterets mange spændende kroge, fortæller Sophie Gulstad.

Forslaget med en julekalender ramte plet. Dorte Østergaard og de to andre undervisere blev øjeblikkelig overbevist om, at en julekalender var svaret på ”Stygge Krumpen”-projek-tets udfordringer.

- Det er genialt med en julekalender. I stedet for én film med en begrænset levetid, får vi en julekalender med 24 afsnit á næsten en halv time. Når en julekalender er en succes, sid-der mere end en million mennesker foran skærmen HVER aften. Når en dansk film er en succes, har kun 500.000 dan-skere set den i biografen. Sophie satte ord på det, der lå lige-for, men som ingen af os havde kunnet se, fordi vores fokus var låst fast på en storfilm, fortæller Dorte Østergaard.

Samarbejde med stort udbytte

Det er siden lykkedes at få idéen solgt til også Frederikshavn og Brønderslev Kommune. Sammen har kommunerne inve-steret både tid, kræfter og penge på at gøre sig attraktive som både location og samarbejdspartnere i bestræbelserne på at få TV2 til at antage projektet. Det er Deluca Film fra

Århus, der producerer tv-julekalenderen for og i tæt samar-bejde med TV2.Glæden over at have landet et projekt af det omfang i re-gionen, fornægter sig da heller ikke. Hjørrings borgmester Arne Boelt har udtalt til Nordjyske, at han gik ind i udviklin-gen af julekalenderen, fordi den i den bedste sendetid kan bidrage til en markant eksponering af Nordjyllands værdi-fulde kulturarv. Han er både glad og stolt over, at det er lyk-kedes. Lignende tilkendegivelser kommer fra borgmestrene Lene Hansen i Brønderslev og Lars Møller i Frederikshavn.Lektor Peter Allingham ser forløbet som et rigtig godt ek-sempel på, hvad et samarbejde med studerende fra Aalborg Universitet kan føre med sig:

- Mange organisationer ved ikke, at de har brug for det, vo-res studenter kan, og vores studenter ved ikke helt, hvordan det, de kan, kan bruges af andre. Når de to parter mødes, kan det i den ”blinde plet” pludselig komme til syne med udbytte for begge parter.

Det kan Sophie Gulstad bekræfte. Hun har både personligt og fagligt fået meget ud af at deltage i oplevelsesseminaret på Børglum Kloster:

- Det er enormt inspirerende at bidrage til at løse konkrete og virkelige problemstillinger, hvor man i den grad ”flytter” noget. Det har været en stor oplevelse at følge projektet på tæt hold – fra jeg afleverede min håndskrevne idé til den store filmproduktion, som snart finder sted. Jeg har været med til styregruppemøderne i Hjørring, og jeg glæder mig til at se frugten af samarbejdet på skærmen næste år.

Sophie Guldstad kan fra næste jul opleve sin egen idé udfolde sig på de danske TV-skærme.

25

Af Anne Bloksgaard Nielsen, AAU

Flere end 300 erhvervs- og universitetsfolk var samlet til overrækkelsen af den nye nordjyske innovationspris for IKT-virksomheder BrainsBusiness Award. Udover prisen var den verdensberømte komiker og entertainer John Cleese blandt trækplastrene, og de mange fremmødte fik inspiration og viden udover det sædvanlige.

Næsten 30 nordjyske IKT-virksomheder, -forskere og -or-ganisationer var blevet indstillet til prisen, og på forhånd havde dommerpanelet udvalgt seks finalister, der levede særligt op til prisens fundats. Det handler om at omsætte ny viden til nye forretningsmuligheder, eller - som navnet antyder - at gå fra brains til business, og det er en disciplin, som det nordjyske IKT-miljø er berømmet for i store dele af Europa. Blandt de seks finalister var også 4GMCT-projektet, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Agilent Technologies og Infineon

Vinderen blev den nordjyske spilvirksomhed Progressive Media, der er en af de førende virksomheder i verden inden for produktion af spil til mobile enheder, fortrinsvis mobilte-lefoner. Progressive Media står blandt andet bag det meget populære spil SIMS til mobiltelefoner og har vundet flere

internationale priser. Formanden for dommerpanelet Keld Jersild Olsen, der er direktør for en af Danmarks største IKT-virksomheder Hewlett Packard, havde blandt andet følgen-de begrundelse for valget af Progressive Media:

- Progressive Media er en nordjysk virksomhed, der har for-mået og turdet gå foran, og som har haft held med det. Virk-somheden har på særlig innovativ vis omsat lokale kompe-tencer og viden til international forretning, sagde han.

Og det er en imponerende udvikling Progressive Media har gennemgået. På bare fire‐fem år er virksomheden gået fra en iværksættervirksomhed med tre ansatte, der lavede små spil, til at være en stor virksomhed med 20 mand i Aalborg, to i Århus, seks i England og fire i Polen. I december 2009 var virksomheden blandt de 19 succesfulde spin-off virksom-heder, der blev fejret på Institut for Datalogis ’stjernevæg’ i Cassiopeia-bygningen.

Det er da heller ikke første gang, at direktør Thomas Nielsen går på talerstolen for at modtage en pris. Han har tidligere to gange modtaget den meget prestigefylde Game of the Year pris i USA, som anses for at være den mest eftertrag-tede i en branche, hvor anmeldelser og referencer vejer meget tungt. For Thomas Nielsen er innovation ikke bare

Til et stort anlagt gallaarrangement blev den succesfulde nordjyske spilproducent Pro-gressive Media, der har rødder i AAUs Institut for Datalogi, kåret til Nordjyllands mest in-novative IKT-virksomhed i 2010. Progressive Media blev dermed den første modtager af BrainsBusiness Award.

PROGRESSIVE MEDIA VANDT INNOVATIONSPRIS

26

noget, man har som målsætning. Det er en meget indgroet del af hverdagen for alle medarbejdere og et must, hvis man skal klare sig internationalt:

‐ Fordi produktion er dyr i Danmark, skal vi konstant forbed-re os og være foran konkurrenterne. Vores spil ligger der-for meget højt kvalitetsmæssigt, og vores mål er, at hvert enkelt spil, der forlader huset, kan præstere noget helt nyt. Hvert spil skal være en wow‐oplevelse, og det opnår vi ty-pisk gennem stærke tekniske færdigheder og en innovativ tilgang til arbejdet, siger Thomas Nielsen.

BrainsBusiness Award blev overrakt af formand for Brains-Business Grimur Lund, formand for dommerpanelet, direk-tør for HP Danmark Keld Jersild Olsen samt den verdens-berømte komiker og entertainer John Cleese, der forinden prisoverrækkelsen havde talt til det nordjyske publikum i halvanden time om innovation og kreativitet. Det var en seriøs udgave af John Cleese med et tvist af hans underfun-dige humor, som publikum fik lov at opleve, og det overord-nede budskab var, at de mest kreative og innovative tanker kommer i en tilstand af afslappethed og tankeflugt. Derfor skal vi i vores fortravlede og effektive hverdag passe på, at vi ikke lukker ideerne ude. De skal have lov til at få plads og fylde i vores bevidsthed.

BrainsBusiness Award 2010 består af en statue af den nord-jyske kunstner Thorvald Odgaard samt en inspirationstur til Silicon Valley i USA. BrainsBusiness Award er en årligt tilba-gevendende uddeling.

Om BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK

BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK er et stort privat/offentligt partnerskab inden for informa-tions- og kommunikationsteknologiområdet (IKT-området), der arbejder for at støtte og ud-vikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at skabe synlighed, innovation, vækst og arbejdspladser ved at arbejde på tværs og skabe videndeling og videnspredning – både virksomhederne imellem og mellem forsknings- og vidensinstitutionerne og virksomhederne.

Kerneaktørerne bag BrainsBusiness ICT NORTH DENMARK er BrainsBusiness ICT AALBORG UNIVERSITY, BrainsBusiness ICTNORCOM, Re-gion Nordjylland, Aalborg Kommune og Aalborg Samarbejdet.

Læs mere på www.brainsbusiness.dk

På billedet til venstre: Direktør for Progressive Media, Thomas Nielsen, bliver lykønsket af John Cleese ved prisoverrækkelsen. Fotograf: Michael Bo Rasmussen, Baghuset

Der var rig lejlighed til at netværke ved gallaarrangementet. Fotograf: Tor Bagger Elmegaard, Aalborg Universitet

27

AAU Matchmaker udgives af: Aalborg Universitet, Matchmaking sekretariatetNiels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ømatch.aau.dk - match@aau.dk. Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Udgives med støtte fra: