abstract - kommunikationsforum€¦ · (1997) theory of parasocial relations and personas and...
TRANSCRIPT
Abstract
At the beginning of the nineteen hundreds, the professionalisation of journalism started
to take shape. Along with that development, a professional ideal was born. Journalists
should be as objective and neutral as humanly possible in their professional lives. An
ideal that was reflected in the layout of papers of the time. They had the commentaries,
opinion columns and editorials that we know today. But back then it was important that
they were kept away from actual news and information pieces so that the genres
remained separate entities.
Over the course of the last century, society has changed quite a bit and with it
journalism. Yet objectivity has remained a virtue throughout. However, one thing is
virtue another is the reality. In the media landscape of today, there are countless
examples of journalism where objectivity is discarded and the journalists themselves
serve as the centre of stories written using a first-person narrator. The particular style
of journalism examined in this thesis is confessional journalism. It is an extremely
personal and sometimes even deeply intimate type of writing. It is that tension between
professional objectivity and the subjectivity of confessional journalism that is the
motivation for this thesis.
Concretely, this paper examines which textual elements in confessional
journalism can create identification and empathy in the reader. It then further discusses
how these elements relate to the journalistic ideals, and how this style of writing
address the challenges, which Søren S. Jørgensen and Per Westergård (2018) calls the
last connection in journalism.
To aid this examination I have chosen to employ a qualitative method namely a
textual analysis of my two cases: “Bødlen ventede på mig i en kælder under
København” by Anders Legarth and “Gertrud Højlund: “Næste gang han er syg, skal han
få en helt ny version af mig at se”” by Gertrud Højlund. While this approach does not
lend itself to generalisations about confessional journalism it does allow for an
important in-depth analysis of the two cases within a genre that is relatively
undescribed in a Danish academic context.
The theoretical framework used in this paper is primarily based on John C.
Jørgensen’s (2007) concept of narrative analysis, Donald Horton and R. Richard Wohl’s
(1997) theory of parasocial relations and personas and Rosalind Coward’s (2013)
definition of confessional journalism. Furthermore, it also includes Ebbe Grunwald’s
(2004) systematic notion of the genres of a newspaper.
The analysis shows that the two examined articles have great potential for
creating a sense of identification and empathy. Through the notions of narrative devices,
suspense, confidentiality and a personal tone the journalists potentially create a
compelling narrative. The combination of the social persona and the regularity with
which the article is published creates the illusion of the journalist being the reader's
friend. If the reader accepts this notion, the reward can be loyalty.
Throughout the discussion, I find that when confessional journalism break with the
ideal of objectivity the potential outcome can be positive. The other part of the
discussion focus on whether confessional journalism can be viewed as public service.
The paper finds that sometimes confessional journalism can appear too trivial to be
relevant for the public.
Finally, the thesis concludes that the narrative devices and personal tone applied
in the two chosen cases of confessional journalism creates a possibility for identification
and empathy in the reader. This fact coupled with the illusion of a relationship between
the journalist and the reader can contribute in mending the bond between the public
and journalism.
1
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.0 INDLEDNING 3
2.0 ANALYSEOBJEKTER 5
2.1 BEGREBSAFKLARING OG AFGRÆNSNING 6
2.2 LÆSEVEJLEDNING 7
3.0 LITTERATURGENNEMGANG 9
3.1 PARTIPRESSEN OG STARTEN PÅ DEN JOURNALISTISKE PROFESSIONALISME 9
3.2 STILISTISKE FORFÆDRE 10
3.2.1 NEW JOURNALISM 11
3.2.2 LITTERÆR JOURNALISTIK OG GONZO-JOURNALISTIK 12
3.3 DET PERSONLIGES BETYDNING I MODERNE JOURNALISTIK 13
3.3.1 DEFINITION AF CONFESSIONAL JOURNALISM 15
4.0 TEORI 17
4.1 NARRATIVE VARIANTER OG DISKURSFÆLLESSKABER 17
4.1.1 DISKURSFÆLLESSKABERNE ER STYRENDE FOR DE NARRATIVE VARIANTER 18
4.2 HORTON & WOHL: MASSEKOMMUNIKATION OG PARASOCIAL INTERAKTION 19
4.2.1 PERSONA, PARASOCIAL RELATION OG RELEVANS FOR CONFESSIONAL JOURNALISM 20
4.3 NARRATIV JOURNALISTIK 22
4.3.1 DEN NARRATIVE JOURNALISTIKS VÆRKTØJSKASSE 23
4.3.2 WOLFE OG DE FIRE DEVICES 24
4.3.3 NARRATIVE MODELLER 25
5.0 EPISTEMOLOGI OG METODE 26
2
5.1 RECEPTIONSTEORI 26
5.2 METODE 27
5.2.1 METODISKE FEJLKILDER 28
5.3 KLUMME OG BLOG - TO FORSKELLIGE, MEN SAMMENLIGNELIGE, FORMATER 29
6.0 ANALYSE 31
6.1 RESUME AF “BØDLEN VENTEDE PÅ MIG I EN KÆLDER UNDER KØBENHAVN” 31
6.1.1 PARASOCIAL RELATION BYGGET PÅ FORTROLIGHED MELLEM EN LEGARTH OG LÆSER 32
6.1.2 NARRATIV ANALYSE 34
6.2 BERLINGSKES GERTRUD HØJLUND 37
6.2.1 CONFESSIONAL PERSONA 38
6.2.2 HVERDAGENS FORTÆLLING 40
6.3 LEGARTH, HØJLUND OG DE ANDRE SVALER 43
6.3.1 GRADEN AF NARRATIVERNES INTIMITET 44
6.3.2 DEN PARASOCIALE RELATION OG DISKURSFÆLLESSKABET 47
6.4 DELKONKLUSION 48
7.0 DISKUSSION 49
7.1 LEVER CONFESSIONAL JOURNALISM OP TIL DE JOURNALISTISKE IDEALER? 49
7.1.1 CJ OG OBJEKTIVITET 51
7.1.2 NAVLEPILLERI ELLER PUBLIC-SERVICE? 54
7.2 HVORDAN IMØDEKOMMER CONFESSIONAL JOURNALISM JOURNALISTIKKENS UDFORDRINGER?
57
8.0 KONKLUSION 61
3
1.0 Indledning
Enafdeførsteting,manlærerpåjournalisthøjskolen,ervigtighedeniatforholdesig
objektivttildefænomener,manberørerisitarbejde.Manmåikkeskrive“jeg”isine
produktioner,fordiifølgeunderviserneersubjektivtogirrelevant,hvadenung
journalistspiremenerometgiventemnet.Ifølgeforskereindenformediefeltethar
objektivitetogprofessioneldistanceværetenjournalistisknormsidenstartenaf1900-
tallet,ogfungererfortsatsåledesidag(Schudson2001,Deuze2005,Wahl-Jorgensen
2008).
Derforerdetihøjgradinteressant,atprogrammersom“Petraelskersigselv”,
hvorjournalistPetraNagelundersøgersitegetkropshadogselvværd,modtagerhæder
ogpriser(Andersen,1.februar2018,PetraNagelitårertilZULUAwards).Atjournalist
forDR,AbdelAzizMahmoud,laverenmini-dokumentarserieforDR2,Helvedeshomo,
hvoromdrejningspunkteterkonfliktenmellemhansegenreligionogseksualitet.Eller
atbloggenfraPolitiken“JEGLØBER”,hvorjournalistAndersLegarthbehandlertabetaf
sin6-årigedatterigennemenlængereartikelserie,bliverindstillettilenCavlingafsine
redaktører(Andreassen,3.november2016,Se,høroglæsdeindstilledetilCavling-
prisen).
Produktionerneereksemplerpådybtpersonligtjournalistik,hvorjournalisten
bliveromdrejningspunktforhandlingen,oghvorseernefårlovtilatværevidnertil
personlige,ognoglegangeligefremintime,episoderfraprivatlivet.Journalistog
forfatter,RosalindCoward,kalderdennetypejournalistikforconfessionaljournalism.
Journalistenberetteromsineegneerfaringer–ikkeandres.Detbrydermeddengamle
traditionforobjektivitet,mensomovenståendeproduktionerereteksempelpå,erden
slagsalligevelikkesværatspotteimedielandskabet.
Medafsætiovenståenderefleksionererformåletmedindeværendeopgaveat
analyseretoforskelligeeksemplerpåconfessionaljournalism,foratundersøgehvordan
dissesnarrativestilogparasocialeelementerskaberindlevelseogidentifikationi
teksterne.Jegvilsammenlignedetoeksemplerogundersøge,hvordandeligner,og
adskillersigfra,hinanden.Herefterviljegdiskutere,hvordandissetekstligeelementer
forholdersigtildejournalistiskeidealer,ogslutteligthvordanconfessionaljournalism
imødekommernogleafjournalistikkensstørsteudfordringer.Derforlydermin
problemformulering,somfølger:
4
Hvilketekstligeelementerideudvalgteeksemplerpåconfessional
journalismkankaldepåidentifikationogindlevelsehoslæseren?
Hvordanforholderdisseelementersigtildejournalistiskeidealer,og
hvordanimødekommerdennestilartdenudfordring,derliggeridet
JørgensenogWestergårdkalderfordentabtejournalistiske
forbindelse?
5
2.0 Analyseobjekter Somafsætforminundersøgelseafconfessionaljournalism,harjegvalgtatbeskæftige
migmedfølgendetoartikler:“BødlenventedepåmigienkælderunderKøbenhavn”af
AndersLegarthog“GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltny
versionafmigatse””afGertrudHøjlund.
“BødlenventedepåmigienkælderunderKøbenhavn”afAndersLegartherdet
tiendeblogindlægiserien“JEGLØBER”,somudkom6.september2015påPolitikens
website,hvorLegarthharværetansattilatskriveompsykiatriogsundhedsiden2003
(Legarth,datoukendt,AndersLegarth).Samtligeblogindlægudkomsombogi2018,og
daderikkelængereeradgangtilallehansgamleindlæg,erdetdennebog,jegreferer
til.Dajegkunanalyserertekstogikkedetomkringliggendemedieindhold,vildettedog
ikkebliveproblematisk.
“GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigat
se””erudgivetpåBerlingske.dkd.23.april2018.Højlunderansatsom
klummeskribent,ogartiklenersåledesendelafenklummemedHøjlundsomcentrum.
Udvælgelsenafartiklerneerforetagetpåetkvalitativtbeslutningsgrundlag
baseretpåderesindholdsmæssigediversitet.Dereribeggeartiklerstilfældetaleom
stilartenconfessionaljournalism,somformmæssigtmindermegetomhinanden,men
detojournalistersemnefelterermarkantforskellige.HvorLegarthsblogharét
gennemgåendeemneiheleartikelserien,nemlighansdatterssygdomoghans
deraffølgendehangtilløb,kasterHøjlundsigoverforskelligeemnerogoplevelser.I
hendesklummeartiklererfællesnævnerenhendeselv.Specifiktidetoudvalgteartikler
afhenholdsvisHøjlundogLegartherderligeledesstorforskel.Legartharbejderiden
udvalgteartikelmedettungtogmegetintimtemne,hvorHøjlundadressereren
hverdagssituationisitparforhold.Detoartiklerervalgt,fordidenetopkan
demonstrerespændeticonfessionaljournalism:Fradenstore,tragiskeogusædvanlige
fortællingtildenlille,hverdagsagtigefortælling-altimensdebeggebunderidybt
subjektive,personligefortællinger.Detteføjerenvigtigdimensiontildiskussionen,hvor
jegblandtandetvilforsøgeatafdække,hvornårnogetersamfundsrelevantpublic
service,oghvornårdetbliverirrelevantforandreendforfatterenselv.
Jegharimidlertid,afhensyntilopgavensomfang,valgtkunvalgtatfokuserepå
toanalyseobjekter.Ulempenveddettevalger,atjegiindeværendeopgave,
6
nødvendigviskunkanundersøgetosmallehjørnerafdendanskeconfessional
journalism-scene.Foratimødekommedenneproblematik,vilderløbendeblive
inddrageteksemplerpåandreartikler,derbefandtsigidenindledendefaseaf
udvælgelsenafanalyseobjekter.Mithåber,atdetteviludvideperspektivetenanelse,
samtatdetvilvise,atdeudvalgteanalyseobjekter,ikkebloterenligesvalermen
eksemplerpåenretningindenforjournalistikken,nemligconfessionaljournalism.
Fordelenvedatopereremedkuntoanalyseobjekterliggeridentekstnæredybde,jeg
harmulighedforatnåimedietekstanalysen,hvoretfokuspådetaljerog
sætningskonstruktionereressentielt.
2.1 Begrebsafklaring og afgrænsning Klummer,essays,kronikker,personligefortællinger,blogsogsåvidere.Kærtsubjektivt
journalistiskindholdharmangenavne.Iindeværendeopgaveviljegbeskæftigemig
medenstilart,somerblevetsærligtrelevantidesenesteår.Genereltharsubjektivitet
ogetudvidetfokuspåpersonlighedfåetenstørrerolleijournalistikken(Hermida,
2012,p.323)-etaspektjegvilafdækkeiafsnit3.3ilitteraturgennemgangen.Rosalind
Coward,somstårbagbogenSpeakingPersonally,kalderenafdenyestilarterfor
”confessionaljournalism”(Coward,2013,p.93).Iindeværendeopgavearbejderjeg
netopmedbegrebetconfessionaljournalism,somgroftsagterjournalistik,hvori
journalistenikkeblotersynligmencentralforselveteksten.Ligeledeserdetgældende,
atemnerneerpersonligepådenmåde,atoplevelsenikkeerforbipasserendeeller
ukarakteristiskforskribenten.Iafsnit3.3.1følgerderendybdegåendeintroduktiontil
ogdefinitionaffænomenet.
Pågrundafopgavensomfangsmæssigebegrænsningharjegvalgtatafgrænse
emnetpåenrækkeområder,deromfatterkontekst,forfatteroggenre.
Opgavenoperereriendanskmediekontekst,hvilketbetyder,atdeudvalgte
analysetekster,derbenyttesiundersøgelsenerpubliceretpådanskidanskemedier.Jeg
vildogogsåtrækkepåinternationalforskning,dadeterherensubstantieldelaf
forskningenforeligger.Jegargumentererløbendeforvalgetafteoriogmateriale,men
overordnetseterdetenvigtigpointe,atdendanskejournalistikgrundlæggende
inspireresmegetafbådeUSAogStorbritannien,hvorformegetafforskningen
automatiskerrelevant(Jørgensen,2007,p.26)
7
Dajegønskeratdiskutere,hvordanconfessionaljournalismforholdersigtilde
journalistiskeidealer,erdetrelevantatforholdesigtil,omdetnødvendigviser
journalister,derstårbagjournalistikken.Jegharforetagetenafgrænsning,der
indebærer,atdetindhold,jegundersøger,erskrevetafjournalister,derertilknyttetdet
medie,artiklerneerpublicereti.Detvilsige,atprivatpersoner,somharleveretet
bidragenenkeltgang,someksempelvisetdebatindlæg,ikkeerinkluderetiopgaven.Da
detjournalistiskeerhvervikkeerenbeskyttettitel,harjegdogikketagetstillingtil
uddannelseellerandrekvalifikationer.
Jegharønsketatundersøgeartiklernesrelationsskabendeelementergennemet
fokuspåindlevelseogidentifikation.Afdennegrundharjegvalgtatforetageen
afgrænsning,udfrahvorvidtartiklerneerlængerevarendeformaterellerej.Deteren
vigtigpointeianalysen,atdetvedvarendeserielleformatkanskabeenregelmæssig
kontakttillæserne,ogderforerdetoartiklerudvalgtpåbaggrundafderesblog-og
klummeformater.Forskellenpådetoformater,samtmuligeproblematikkeriat
sammenligneforskelligeformater,undersøgerjegiafsnit5.3,hvorjegargumenterer
for,atderergrundlagforsammenligning
Deterdesudenetkravfrauniversitetetsside,atderispecialetskalindgå
refleksionerover,hvordandetanalyseredeproblemfeltforholdersigtiljournalistiske
teorierog/ellerpraksisser.Mitundersøgelsesfelterenjournalistiskstilart,somjeg
forholdermigtilsomenpraksis,idetdenkonkretiseresvedtopraktiskejournalistiske
artikler.JegundersøgerdissevedhjælpafjournalistisketeoriersåsomdemfraCoward
(2013)ogGrunwald(2004),ogmindiskussiontagerudgangspunktforskningaf
journalistiskepraksisserogdittoteorierafblandtandetDeuze(2005)ogZelizer
(2004).Derformenerjeg,atjegløbendeigennemindeværendeopgaveimødekommer
dettekrav.
2.2 Læsevejledning
Formåletmeddetteafsniteratvejledelæserenigennemopgavenshovedkapitlersamt
kortatredegøreforhvilkemetoderogteorierderbrugessomfundamentfor
undersøgelsen.
8
Opgavenstredjekapitelbestårafenlitteraturgennemgang,derplacererfænomenet
confessionaljournalismiudviklingenindenforjournalistiskestilarter,ogskaber
grundlagetforminudvælgelseafteorioganalyseredskaber.
Dernæstfølgeretteorikapitel,hvorijegvilredegøreforGrunwaldsbegreberom
diskursfællesskabognarrativevarianter(2004),HortonogWohlsparasocialerelation
mellempersonaogseer(1997),somjegvilargumenterefor,atmanmedrettekan
overføretilconfessionaljournalismogforholdetmellemskribentoglæser.Slutteligtvil
jegredegøreforenrækkenarrativebegreber,somudgangspunktforminnarrative
analyseafanalyseobjekterne.HerviljegtageudgangspunktiJørgensensbegreberinden
forfortællendejournalistik(2007).
Efterathaveredegjortfordenanvendteteorifølgerkapitelfem,sombeståraf
metodiskeovervejelser.Herviljegredegøreforopgavensepistemologiskestandpunkt,
metodiskeretningsamtøvrigemetodiskeovervejelser.Jegvilredegørefor
receptionsteoriherunderIsersteoriomtekstensappelstruktur,kvalitativmetodeog
fejlkildersamtreflektereoverhvilkenbetydning,detharforopgaven,atjeg
udelukkendearbejdermeddenkvalitativemetode.
Herefterfølgerundersøgelsenikapitelseks,hvorijegvilforetageen
medietekstanalyseafdeudvalgteanalyseobjekter,hvorformåleterundersøge,hvordan
confessionaljournalismideudvalgteartiklerskaberensærligindlevelsehoslæseren,
samthvordanderihverartikelkanskabesenparasocialrelation.Jegvilderefter
sammenlignedetoartiklerforatundersøgedereslighederogforskellepåhenholdsvis
indholds-ogformsiden.
Efteranalysenfølgerikapitelsyvendiskussionaf,hvordanconfessional
journalism,primærteksemplificeretvedanalyseobjekterne,forholdersigtilde
journalistiskeidealer.Slutteligtviljegdesudendiskutere,hvordanconfessional
journalism,somfølgeafdenindlevelse,identifikationogsubjektivitet,derervisti
kapitelseksogsyv,imødekommerdenudfordring,somjournalistikkenifølge
WestergårdogJørgensenståroverfor.
OpgavenbrugerreferencestandardenAPA.
9
3.0 Litteraturgennemgang
Nedenståendelitteraturgennemgangharettodeltformål:førstogfremmestatforstå
opgavensundersøgelsesfelt,mendernæst,ogmindstligesåvigtigt,atforståhvordan
indeværendeopgavepositionerersigidettefeltafforskning.Indeværendespeciale
beskæftigersigmedconfessionaljournalismietdanskperspektiv,mendadetmesteaf
denalleredeeksisterendeforskningpåområdetstammerfraUSAogStorbritannien,vil
jegprimærtbenytteteoriogforskningherfra.Denneforskningerydermererelevantfor
indeværendeopgave,dadedanskejournalistiskestrømningerihøjgradstammerfra
USAogStorbritannien(Jørgensen,2007).Jegvildoginddragedansketeksterog
perspektiverforatkunnebelysedenspecifikkeudviklingfordendanskejournalistik.
Foratkunneforstådestilistiskeelementericonfessionaljournalism,erdet
nødvendigtatforstå,hvorforoghvordandenneretningerblevettil.Derforviljegi
følgendeafsnitredegørefordejournalistiskestilartersudvikling,såledesatderskabes
enmereindgåendeforståelseforjournalistikkenskonstanteudviklingogtilpasningtil
denhistoriske-ogsamfundsmæssigekontekst.Detskaldognævnes,atderikkeertale
omenudtømmendehistoriskgennemgang,meninedslagspunkter,somrelaterersigtil
detfundament,confessionaljournalismstårpå.
3.1 Partipressen og starten på den journalistiske
professionalisme
Fraomtrent1880-1920varjournalistikkenprægetafenhøjgradafpolitisk
parallelisme,hvormediesystemethangtætsammenmeddetpolitiskesystem.I
dentidvarjournalisterneoftepolitiskaktivepartimedlemmer,hvorforindholdet
ligesåofteafspejledepartiprogrammerne.Denjournalistiskeobjektivitetvarikke
endydendnu(Blach-ØrstenogWillig,2016,p.23).Afdengrunderdernogle,der
ikkeregnerdennetidsskriverierforreeljournalistik.Enafdemersociologen
JeanChalaby.ForChalabybyggerjournalistikpåenrækkediskursivenormerog
etudelukkendefaktabaseretindhold,ogdeterifølgehametgrundlæggende
10
elementijournalistik,atholdningsprægetindholdoginformationholdesadskilt.
Detvardogførstmedprofessionaliseringenafjournalistik,detteblevennormi
praktiskjournalistik(Chalaby,1998,pp.9-10).Dennenormativekarakteristikaf
journalistikbegyndtedogførstattagesinformistartenafdet20.århundrede,da
partipressenlangsomtblevafviklet,ogdenjournalistiskeprofessionalisme
begyndteatfindesinform.IfølgeblandtandetKarinWahl-Jorgensenerdetførsti
avisernefraomkring1900-tallet,atdetholdningsbaseredeindholdblevplacereti
dertilindrettedesektioner.Indtildavarnyhederogdirektemeningsstofblandet
sammen,menderefterbegynderavisenihøjeregradatlignedet,vikenderfra
nutidensmediebillede(Wahl-Jorgensen,2008,pp.68-69).At
professionaliseringenafjournalistikkenomkring1900-talletbødpåidealerog
normersåsomobjektiviteteretalmindeligtaccepteretfaktum,derogsåbakkes
opafforskeresåsomDeuze(2005,p.444)ogSchudson(2001,p.167)
Denneprofessionalismebetødogsåetstilistiskskifte,derligeledesvaraf
storbetydningforjournalistikken.Hvorreportagerneeksempelvisførvarfyldt
medsubjektivebetragtninger,vartendensenomkringårtusindeskiftet,at
beskrivelsernevarsånøgterneogobjektivesommuligt.Dennenyeslags
journalistikfikenheltandenbetydningforsamfundet,ogblevansetforatvære
grundlæggendedelafdetatleveietdemokrati.Læserneskulleværeinformerede
borgere,derkunnetræffebeslutningerpåetdannetogneutraltgrundlag,
reporterneblevleveringsdygtigeforupartiskenyhederogdejournalistiske
idealersfundamentblevenkonstantstræbenefterobjektiviteten(Coward,2013,
pp.15-17).
3.2 Stilistiske forfædre
Iindeværendeopgavefokusererjegpåconfessionaljournalismsomen
journalistiskstilart.Afdengrunderdetvigtigtatredegørefornogleafde
stilarter,somkomførdenne,delsfordidetgiverenbedreforståelseforstilarters
udviklingindenforjournalistikken,menogsåfordijegblandtandetbrugerdisse
forrigestilarter,somafsættilretfærdiggørebrugenafdennarrativeanalysesom
metode.JegharudvalgtNewJournalism,litterærjournalistikoggonzojournalistik,
11
dadisse,ligesomconfessionaljournalismersubjektivestilarter.Dajeganser
narrativerneideudvalgteanalyseobjekterforatværeafgørendeiartiklernes
tilgangtilidentifikationogindlevelse,bliverdissestilarteriendnuhøjeregrad
relevante.
3.2.1 New Journalism
NewJournalismerbetegnelsenforenstilart,someftersinfremkomstskullebåde
navngivesogdefineresafenaftidensstoreforfattere,TomWolfe.Wolfeblevaf
dengrundanerkendtafmangesomstilensforfader,menafgodegrundenægtede
Wolfesigdennetitel.HistoriskskalmannemliglængeretilbageendWolfsførste
bidragforatkortlæggestilensoprindelse.Mendetblevunderalle
omstændighederWolfe,derudarbejdedeenegentligdefinitionafdennyestilart:
Thebasisonewasscene-by-sceneconstruction,tellingthestoryby
movingfromscenetoscene[...]Hencethesometimesextraordinary
featsofreportingthatthenewjournalistsundertook:sothatthey
couldactuallywitnessthescenesinotherpeople’slivesattheytook
place-andrecordthedialogueinfull,whichwasdeviceNo2[...].
Thethirddevicewastheso-called“thirdpersonpointofview”[...]
Thefourthdevice[...]istherecordingofeverydaygestures,habits,
manners,customs[etc].(WolfesomciteretiJørgensen2007,p.28)
Altsåvardertaleomjournalistik,derbeskæftigedesigmedscenekonstruktioner,
direktedialog,entredjepersonssynspunkt-altsåatjournalistenindtager
eksempelvisencase-personstankerogholdninger,ogsidst(ogmåskevigtigst),
ensærligomsorgforhverdagen.Megetliglitteraturensnovelle,bliverderlagt
vægtpådetaljerne.
Ognetopdennesubjektivitetoglitteræreisletfikmangekritikereopaf
stolene.Selvomdenmerepersonligeoglegendestilihøjgradtraklæsernetil,så
menteflere,atgenrenbrødmeddetallervigtigsteidealijournalistikken,nemlig
objektiviteten.Kritikernemente,atmanumuligtkunneinterviewesigtilWolfes
12
"thirdpersonpointofview"ogsamtidigværetromoddensandeberetning
(Coward,2013,pp.60-61).
Selvomstilenstartedepådenandensideafatlanten,såbredtedensigogsåtil
Danmark(Jørgensen,2007,p.26).IbogenJournalistikogFiktion.Enbogom
fænomenetNewJournalism(1983)beskæftigedeJesperKlitsigmedNew
Journalismspladsiendanskkontekst,ogselvomKlithavdeeksemplerfrablandt
andetLasseEllegaardogKurtThyboe,såsloghanogsåfast,atstilartenaldrig
blevhverdagskostiDanmark.HantalerdogalligevelomLasseEllegaard,
daværendejournalistforInformation,somenafdecentralepersonerforden
danskeimportafgenren,menbetonerogså,atEllegaardselvvarkritiskoverfor
stilarten.Hanmente,denvarrisikabelbådeiformogindhold-afsammegrunde,
somresterendekritikere.Alligevelvarhaninspireretafgenren,og
eksperimenteredemedden.EllegaardstuderedeiUSA,læstemangedanske
litteræreforfattereoghørteførstegangomNewJournalismogTomWolfei1972
(Jørgensen,2007,pp.30;33).
3.2.2 Litterær journalistik og Gonzo-journalistik
OmtrenttrediveårefterNewJournalismsfremkomsti60’erneog70’erne
udviderdenamerikanskejournalist,MarkKramer,begrebetmedbogenLiterary
Journalism(1995).Denhandleromdensærligejournalistiskestilart,derlåner
virkemidlerfralitteraturenogbenytterdemijournalistikken.IfølgeKramer
dækkerdetobegreber,NewJournalismoglitterærjournalistik,oversamme
stilistiskegenre,menKramerfinderNewJournalism-begrebetfortidstypiskfor
netop60’erneog70’erne,tilatmankanblivevedmedatbenyttedet
efterfølgende(KramersomgengivetiJørgensen,2007,p.36).
Denlitterærejournalistikledtetilendnuennystilart,nemligGonzo-
journalistikkensomhavdesitophaviUSAmedHunterS.Thomsensom
hovedrolleindehaver.Stilartenvarenafstikkerfradenlitterærejournalistikog
Thomsenvarenafdeallerstørsteskribenter,derlykkedesmeddennyestil.I
DanmarkvardetblandtandetMortenSabro,derudmærkedesigidenstærkt
subjektivenon-fiktionstilart.JørgensendefinererstilartenvedhjælpafPia
Hjarvadsdefinitionfra1999,somlyder:“reporterensættersigselvi
13
begivenhedernescentrumogbeskriveromverdenen,begivenhedernederfra”
(HjarvardsomgengivetafJørgensen,2007,p.46).Ofteeremnerne,ellerde
verdener,derbeskrives,vildeogutrolige,ogjeg’etkastesudioplevelserfor
bagefteratkunnerapporterederfra.MortenSabroearbejdedemeddennejeg-
formsreportagejournalistik,ogJørgensenbemærker,atSabroeharetsærligt
forholdatunderstregeiforholdtilnetopjeg’et.DeterifølgeSabroeikkeet
selvbiografiskjeg,derarbejdesudfraigonzo-journalistikkenmenderimoden
slagsmaskeellerværktøj,dertagesibrugiprocessen.Deteret“barnligt
undrende‘jeg’”(Jørgensen,2007,p.48),et“fingereret‘jeg’”(ibid.,p.49),der
henvendersigdirektetillæseren,tilæreforlæseren.Jeg’etfungerersomet
litterærtgreb,deraltsåikkegranskersigselv,menderimodblotertilforat
rapportere(ibid.,pp.46-49).
Mankangodttaleom,atGonzo-journalistikkenerenslagsforgængerfor
confessionaljournalism,ogdeterletatspottelighedernemellemdetostilarter.I
beggestilarterbenyttesaktivteneksplicitjeg-form,ogdertagesudgangspunkti
dettejegssubjektiveoplevelser.Denheltgrundlæggendeforskelbeståri,at
gonzo-journalistenrapportereroplevelseriformafpåduttedeopgaverrelateret
tildetjournalistiskeerhverv,hvorconfessional-journalistenrapportererfrasit
virkeligeliv,hvorprivatlivogjobvæversigindihinanden.
3.3 Det personliges betydning i moderne journalistik
Jegharnugennemgåetnogleafdemestmarkantestilistiskeretninger,derergåetforud
fordennarrativevariant,somindeværendeopgavebeskæftigersigmed-confessional
journalism.RosalindCowarderprofessor,journalistogforfatterogdensuveræntmest
citeredeaktør,nårdetkommertilconfessionaljournalism.Omfænomenetskriver
Coward:
[confessionaljournalism]issomethingqualitativelydifferent;therehas
beenastepchangeintheevermoreintimateandexplicitcontentas
wellasthesheerquantity.(Coward,2013,p.91)
14
Hendespointeer,atdergennemåreneersketenmarkantstigningigradenaf
subjektiviteti‘traditionel’journalistik,ogatdericonfessionaljournalismskernoget
ligefremintimt.Deflesteaviserhar,ifølgeCoward,etparstykkermarkante
personlighedertilatdriveenregelmæssigklumme.Detharentosidet
promoveringseffekt.Klummeskribenternenydergodtafdenstorepromoveringi
medierne,ogomvendtfungererskribenterneogsåsomreklameforavisensidentitet
(ibid.,p.48).
Enandenforklaringpådenstigendeopmærksomhedpådetpersonligeaspekti
journalistikkenkanfindesiWeb2.0ogfremkomstenafdesocialemedier.I“Social
Journalism:ExploringHowSocialMediaisShapingJournalism”(2012)undersøger
Hermida,hvordanjournalisteristigendegradbenytteregneprofilerpåsocialemedier,
såsomTwitterogFacebook,tilatformidlenyheder.Detbetyder,atdekanformidle
nyhederne,mensdesker,menogsåatdeikkebehøvergåidybdenmednyhederne,
indendekenderalleinformationerne(Hermida,2012,p.313).Dettebevirker,atmange
borgereerbegyndtatfølgederesforetruknejournalisterpådesocialemedier,tildels
fordidefåradgangtilenkonstantstrømafnyheder,ogderforaltideropdateret,men
ogsåfordidekanfølgemedijournalistensliv(ibid.,p.323).Journalisternesprofilerpå
desocialeplatformebliverderforenslagshybrid,hvordeblanderderesprofessionelle
journalistiskevirkeogderesprivatliv.Detindhold,derlæggesfrempåprofilerne,eren
blandingafnyheder,socialekommentarer,humor,spørgsmålogobservationer(ibid.,p.
323).Profilernefårjournalisternetilatfremståsomhelheder-somrigtigemennesker.
Depersoner,derfølgerjournalisterne,fåraltsåadgangtilmere,enddevillegørepå
nyhedsmedietsside.IfølgeetstudieafGuardian-journalist,JemimaKiss,foretagetaf
Newman(2009)bidragerdettemedenpositivmerværdi:“Itgivesavoiceandafaceto
myaudience;itgivesmeadirectrelationshipwiththem,”(JemimaKisscitereti
NewmansomgengivetiHermida,2012,p.323).
Detpersonligeelementijournalistikkenbliveraltsåmereudbredt,mendets
relativekortelevetidgør,atforskningenpåområdetertilsvarendesparsom.Detfaktum
berørerCoward:
[...]there’svirtuallynothingaboutitwhenitcomestocriticaldialogue,
analysis,reflectionanddebate,eitheramongjournalistsorin
academia.(Coward,2013,p.7)
15
Cowardbegrunderdenbeskedneinformationmedblandtandetjournalistiskog
akademisksnobberioverforengenre,deransesforatværeidenblødeendeaf
journalistikken.Jegønskerdogikkeatforholdemigtilårsagernetildenmanglende
forskningblotkonstatereatdenerdet,ogatCowardsbegrebsafklaringderforvilfylde
megetiopgaven.
3.3.1 Definition af confessional journalism
Menhvadbetyderdetegentligt,confessionaljournalism?Cowardtalerom
confessionaljournalism,nårfølgendekriteriergørsiggældende:Confessional
journalismskrivesmedjeg-fortæller,mendeter,forCoward,ligegyldigtomder
ertaleomenjournalistellerenprivatpersonibylinen.Stemningenerpersonlig-
ofteenddaintim.Fortællerensstemmeertilståendeinogletilfælde,betroendei
andre,ogindholdeterkoncentreretomfølelserogreaktionerpåhændelsereller
situationeriprivatsfæren.Josværeresituationer,deradresseres,jomereegner
emnernesigtilgenren.“Extremeisinterestingbutextremesufferingisbetter”,
skriverCowardogtilføjer,atemnernetilmedofteerskamfuldeogprovokerende,
hvilkettitfårlæsernetilatdukkeopiaviserneskommentarfelt(Coward,2013,
pp.93-94).SamRiley,professorikommunikationfraVirginiaTech,beskriver
ogsådeamerikanskeklummeskribentermedselvbiografisketræk,såsom
“selvudslettende”(RileysomgengivetiCoward,2013,p.102).
BegrebetskerneskalifølgeCowardfindesibetydningenafordet
“confessional”,derharmangebetydninger;attilstånogetkriminelt,ellerden
religiøsehandling“toconfess”,hvormanbekendersinesynder,ellerbetrorsig
nogetpersonligttilenfortrolig.Idetskernehandlerdetomatafleverenoget
personligtogsårbarttilenudefrakommende.Ogdeterogsådet,somstilarten
kanijournalistiskesammenhænge.Journalistenaflevererenpersonlig,sårbar
fortællingtilenfremmedlæser.Journalistentilstår,betrorsigogbekendersine
følelserogreaktionertildenfremmedelæser.Denneumiddelbaredelingafdybt
privatindholdmedfremmedeledertankernehenpådenlignendeudveksling,der
foregårmellempatientogterapeut(Coward,2013,p.94).Confessional
journalismvirkerterapeutiskforjournalisten,derformidler,menogsåfor
16
læseren,sommåskegenkendersigselvidetvirkelige,universellelivsmange
facetterogproblematikker.
17
4.0 Teori Iindeværendekapitlerfølgerenredegørelseafdeprimæreteorier,jegbenytter,
ligesomjegogsåløbendeargumentererforbrugenafnetopdisse.Teoriernefungerer
somanalyseværktøjer,somjegvilundersøgedeudvalgtetekstermed.
4.1 Narrative varianter og diskursfællesskaber
Foratkunneundersøgeconfessionaljournalismerdetessentieltførstatfåen
overordnetforståelseaf,hvadviharmedatgøre.Erdetengenre?Erdetenskrivestil?
Erdetensærligform?Dissespørgsmålviljegsøgeatbesvareiindeværendeafsnit.
Afsnittetvilogsåafdækkebegrebetdiskursfællesskaber,someressentieltiforståelsenaf
relationenmellemlæserogindhold.Teorieneraltsåvigtigsomafsættilanalysen,fordi
deterstyrendefor,hvordananalysenudformes,menjegvilprimærttrækkepåteorieni
diskussionsafsnittet.
EbbeGrunwald,forskerijournalistik,hariGenrerpåkrydsogtværsafKatja
Teilmann(2004),forsøgtatskabeetomridsafdenklassiskeavis’forskelligegenrer.
HangørbrugafHenrikRahmsbegrebdiskursfællesskab(2002)samtJohnM.Swales
definitioneriGenreAnalysisfra1990somafsættilbeskrivedetsystem,hvormedet
medieproducererenavismedetbestemtpublikumforøje.Tidligere,medpartipressen,
vardettepublikumformidletmedetbestemtpolitiskståstedinmente,mennuarbejder
avisernemedetpublikum,somknyttessammenafnogetandet.Dette‘andet’kalder
Grunwaldfor“funktions-oglivsstilsprægedefællesskaber”,ogdeteraltsåtildelsdisse,
der,ifølgeGrunwaldudgørdiskursfællesskabet(2004,p.167).Meddiskursfællesskabet
talesderometfællesskabmellemproducenterneafavisen,selveavisenoglæserneaf
denne.DettefællesskabharifølgeSwalenoglegrundlæggendekaraktertræktilfælles,
såsom“enrækkemål,somfællesskabetsindividererenigeomdækkerderesalmene
behov”(Grunwald,2004,p.166).Determeddettefællesskabinmente,atavisens
genrerprioriteres.Heltkonkretbyggerdiskursfællesskabernepåvariablersom“[...]
stil,smag,vaneogmåskeviden,erhvervsbaggrundoguddannelse”ogkanidentificeres
vedatundersøgeavisensformidlingsmæssigemål(ibid.,p.169).Dissemåldisponeres
påbaggrundafstrategiskeovervejelserbaseretpåundersøgelserafavisenslæsere
(ibid.,p.164).
18
Diskursfællesskaberneervigtigeforenavis,idetlæserensgradafidentifikation
medenavis’værdierafgørresponsen;enstørreidentifikationvilbetydeenmere
positivrespons.Grunwaldgørmegetudafatpointere,atavisenikkekuntilhører
producenterneafdenmeniligesåhøjgradlæserneafden.Detbetyder,atderi
fællesskabetmellemproducent,avisoglæserogsåerpladstilrespons.Hvislæsere
reagerernegativtpåindhold,genrerellernyetiltag,såerdetvigtigt,atavisentager
responsenalvorligt.Detkanbetydeetfrafaldaflæsere,hvisavisenladerståtil
(Grunwald,2004,p.170).Omvendterdetogsåvigtigt,atavisenpåforhånd
imødekommerlæsernemednyetiltag,ogpådenmådefølgermedudviklingen.
EksempelvisreferererGrunwaldtilnyeretiltag,hvoraviserneskaberspaltepladstil
læserneselv.Detbetyderblandtandet,atlæserneafavisenkanlæsehistorierom
virkeligemenneskerskrevetafvirkeligemennesker.Formåleter,atlæserneselvkan
væremedatsættetingpådenoffentligedagsorden,hvilketunderstregerdetfællesskab,
dereksisterermellemavisoglæsere(ibid.,p.171).
4.1.1 Diskursfællesskaberne er styrende for de narrative varianter
Grunwaldharudarbejdetensystematik,derkortlæggersamspilletmellemgenrer,
undergenrerognarrativevarianter.Dissegenrererikkealtideksplicitte,mende
fungerersomnormerfor,hvordandeenkelteartiklerogdissessprogfungerer.Deer
ikkealtidentydigefraavistilavis,ligesomdehellerikkeerkonstantekomponenter,
menderimoddynamiskeformer,derforandrersigheletiden.Grunwaldargumenterer
for,atdeihøjeregradendnogensindeførersærligtflydende.Detteskyldesdetfaktum,
atdagbladenebefindersigienomvæltendeoplagskrise,hvordekæmperenvigtig
kampforlæsernesloyalitetogopmærksomhed.Genrerneblandes,fornyesogtestesfor
atfindenetopkombination,dervilfremkaldeenpositivrespons/reaktionfralæserne
(Grunwald,2004,pp.161-162).Dennesystematikernyttigiforholdtilatforstå,hvor
confessionaljournalismharsinpladsidetjournalistiskeøkosystem,samthvordan
dennetalertiletbestemtdiskursfællesskab.Grunwaldtaleromtregrundlæggende
komponenterienavisproduktion:Genrer,undergenrerogdennarrativevariation.
Genrerneeroverordnedeavisgenrer,eksempelvis“nyhedsjournalistisk”og
“meningsjournalistik”,derprioriterespåbaggrundafdiskursfællesskabetsbehovog
interesser.Disseudformesvedhjælpafundergenrerognarrativevarianter,der
19
ligeledesvægtesefterdiskursfællesskabet.Undergenrerneerentypeformkategorier,
somhverisærliggerindemedetsætrutinerindenforform,omfang,research,narrativ
ogsprog.Detkaneksempelvisvære“leder”,“reportage”eller“klumme”.Detfører
videretildetsidsteniveau,somGrunwaldkalderdennarrativevariation,altsåden
mådeenartikelfortællespå(Grunwald,2004,p.166).Deterherconfessional
journalismkommerindibilledet.Dennarrativevariationbestemmesafgenrer,
undergenrer,stofområdeogjournalistenspræferencer-menogsåafhvormeget
journalistenselvinvestererihistorien:“Detnarrativespejlerjournalistenspersonlige
engagementihistorien”(ibid.,p.166).Confessionaljournalismeraltsåikkeengenrei
sigselv,menennarrativvariationellerstilart,somstyresafjournalistenspræferencer
oginvolveringogimplicitogsåafdiskursfællesskabetssprogogsmag.
4.2 Horton & Wohl: Massekommunikation og parasocial
interaktion
I1956udgavDonaldHortonogRichardWohlenartikeliJournalofPsychiatry,
hvorideundersøgte,hvilkeneffektkendteværtspersonlighederidenye
massemedier(TVogfilm)havdepåpublikum.Denneartikelblevoversattil
danskogudgivetiMediekulturnr.26i1997,hvorforjegreferertildenneversion.
HortonogWohlmente,atdergennemmassemedierneblevskabten
illusionometnærtpersonligtforholdmellemværtenogseerenderhjemme-på
trodsaf,atdennerelationnetopikkekunneværegensidig.Detteskyldes
værtspersonenssærligtsocialemådeatagerepå,ogforstærkesafdenmåde
publikummodtagersammeoptræden.Relationenkalderdeforparasocial
relationogværtspersonlighedenforpersona(Horton&Wohl,1997,p.27).
HortonogWohltagerprimærtudgangspunktifjernsynsmediet,oghvad
dekalderfor”show-businesss”-verdenen”(ibid.,p.28).
TeorienerudarbejdetmedafsætiTV-mediet,ogdajegbeskæftigermigmed
tekstligtindhold,erdernoglevisuelleelementer,dergårtabt,somforeksempel
nårHortonogWohltalerom,atseerogpersonaer“ansigt-til-ansigt”(ibid.,p.30).
Omvendtbenytterdeogsåeksemplerfraradiomediet,somteorienogsåer
tiltænkt,hvorderhelleringenvisueldimensioner.Detteunderstregeryderligere
20
minpåstandom,atmankanoverføreteorientilandremedier.Alligevelerdeten
vigtigovervejelse,atteorienertiltænktovennævntemedier,hvorforjeg
undervejsidenfølgenderedegørelsevilargumenterefor,atdenneteorimed
rettekanoverførestilconfessionaljournalism.
4.2.1 Persona, parasocial relation og relevans for confessional
journalism
OverordnettalerHorton&Wohlom,atdermellempersonaogpublikumskabes
enrelation,derkanlignedenfortrolighedogloyalitet,mankanopleveiet
venskab.Dennerelationlignerden,medieforskerCarstenStagebeskriverisin
teoriomblogs.Iartiklen“Bloggensomsocialtmedie-deltagelse,diskursog
affekt”(2015)skriverhansåledes:“Blogservigtigeinspirationskilderfor
(for)brugere,fordideofteerbaseretpåoplevelsenafentætogtillidsfuld
interaktion”(Stage,2015,p.268,kursiveringtilføjet).Inærværendeopgaveer
deneneafanalyseobjekterneenblogogdenandenenklumme.Betydningenaf
detteforholderjegmigtiliafsnit5.2,mendetrelevanteherer,hvordanbloggen
ogklummenkanskaberammernefordenparasocialerelation.Stagereferertil
AnneScottSørensenogomtalerbloggensom“[...]dagbogsagtig[...]”ogbloggeren
som“[...]hverdagsskriveren[...]”(ScottSørensensomgengivetiStage,2015,p.
268).Hantalerom,atderpåbloggenbliverskabtet“hjemligtrum”med
“hverddagsmønstre”(Stage,2015,p.268,originalenskursivering).Ogsåklummen
kanskabedisserammer:Cowardtaleromklummeskribentensevnetilatskabe
en“connection”mellemsigselvogsinlæserskare(Coward,2013,p.48),ligesom
ogsåRusselFrank,talerom,hvordanidentifikationogpersonligefortællinger
skaberetgrundlagfor,atlæserenkanlæreklummeskribentenatkende(Frank
somgengivetafCoward,2013,p.102).Dereraltsågrobundforatundersøge,
hvordanLegarthogHøjlundskaberenrelationmellemsigselvoglæseren,
hvorforjegønskeratbenytteHorton&Wohlsteoriianalysen.
HortonogWohltalerommassekommunikation,hvorværtspersoneneri
centrumsomafsender,oghvormodtagerneermange.Detaleromen
envejskommunikation,somfremstårsometdialektiskforholdmellemseerog
vært.Mendenparasocialerelationerenillusion,derkuneksisterer,hvis
21
personaenspillersinekortrigtigt.Personaenskalfremståsomenfortrolig,som
seernekenderligesågodtsomennærven(Horton&Wohl,1997,pp.27-28).Til
sammenligningerdenslagsconfessionaljournalism,somundersøgesi
indeværendeopgave,skrevneartikler,derindgårietmassemedie.Denenkelte
artikelsafsendererjournalisten,menmodtagerneermange.Dereraltsåogsåher
taleomenenvejskommunikation,hvorjournalistenbetrorsigtillæsernemed
personligeogprivateemner(Coward,2013,p.93).Emnermankunne
kategoriseresomnogle,mannormaltvillebetroennærven,hvorforogsådenne
relationkanvirkegensidig.
HortonogWohltaleromdenparasocialerelation,somnogetregelmæssigt
ogpålideligt:“Førstogfremmesttilbyderpersonaenetvedvarendeforhold”
(Horton&Wohl,1997,p.28).Dennepålidelighedskyldestildelstv-værtens
tilbagevendendeoptrædensamtillusionenom,atseernefårlovtilatfølgemedi
personaensprofessionellelivogfratidtilandenogsåidetprivate(ibid.,p.28).
Dettefokuspåillusionenbliversærligtrelevantinærværendeopgave,fordider
hellerikkeianalyseobjekterneermulighedforkontaktfralæsernesside.Dereri
skrivendestundikkeetaktivtkommentarfeltiartiklernehoshverkenLegarth
ellerHøjlund,dereksempelvisellerskunnetilladedennekontakt.Deter
imidlertidsværtatetableremedabsolutsikkerhed,omderharværetdetteeller
ej,dainternettettilladerkonstanteændringer.Imidlertidændrerdetteforhold
ikkepå,atdennemulighedalligevelikkevilletilladedensammekontakt,somen
face-to-facekommunikationirealtidville,hvorformanhellerikkekantaleom
reeltdialektiskforhold.Detteforstærkerpointenom,atdernetopertaleomen
illusionafetgensidigtforhold.
Foratskabeomtalteillusionbenytterpersonaen,ifølgeHortonogWohl,
noglestrategiertilatopbyggetroværdighed.Noglesærligtkendetegnendetræk
veddissestrategiererpersonaensimiteringafdenslagssamtalestilogstemning,
somalmindeligvisopstårietuformeltpersonligtmødemellemtovenner.
Personaenforsøgeratsløredenmur,derherskermellemhendeogseernefor
dervedatskabeenrelationtilseerne(ibid.,p.29).Påsammemådetilbyderogså
confessionaljournalismetprivatforhold,derligeledesbliverregelmæssigt,hvis
journalistikkenpubliceresietklummeformat.Iafsnit2.1afgrænsedejeg
undersøgelsesfeltettilkunatinkluderevedvarendeformater,hvorfordettebliver
22
relevant.Iconfessionaljournalismerderdogikketaleom,atlæserenprimærtfår
adgangtildetprofessionelleliv,menderimodprimærtdetprivateliv.Detteer
altsåenmærkbarforskelfratalkshow-formatet,menpointen,omatlæsereneller
seerenfårlovtilatfølgemedipersonaensliv,erkunmereaktueliconfessional
journalism.Cowardtalerogsåomensærligstemning,hvorteksternefremgårien
“[...]intimate,confidingandself-exposingvoice”(Coward,2013,p.93).
Dererdogogsåsteder,hvorconfessionaljournalismadskillersigfraden
massekommunikation,somHortonogWohlbeskriver.Personaener,ifølge
HortonogWohl,udtænktafenTV-produktion(Horton&Wohl,1997,p.28),
mensjournalisten,ifølgeCoward,netoperansatforsinalleredeeksisterende
personlighedogkarisma(Coward,2013,p.49).Personaenitalkshowsbeskrives
somforudsigelig,idethunaldrigharnogleudfordringer(Horton&Wohl,1997,p.
28),hvorjournalistens‘skrevne’livhosCowardoftebeskrivessomværende
“misery”og“suffering”(Coward,2013,p.93).Jeganserikkedenneforskel
mellemdetodefinitionersomproblematisk,dajournalistenblotfremstårmed
mereautenticitet,idetpersonlighedennetopikkeerfabrikeret.
JegønskeratanskuedeudvalgteanalyseobjektergennemHortonog
Wohlsperspektivpåparasocialerelationer,dajegmener,deteretnyttigt
analyseværktøjtilatundersøge,præcishvordanconfessionaljournalismskaber
indlevelseogidentifikationhoslæseren.Confessionaljournalismercentreretom
journalistenogdennesliv,stemningenerfortroligogpersonlig,ogderforvirker
detpassendeatanskuedennejournalistsomenpersonaogatundersøge
relationen,derskabesmellemlæserogjournalist,somdenrefererestili
teksterne.
4.3 Narrativ journalistik IlitteraturgennemgangenredegjordejegforNewJournalism,litterærjournalistik
oggonze-journalistikken,fordidisseerstilistiskeforgængereforconfessional
journalism.Detteergjortietforsøgpåundersøge,hvilkestilistiskeelementerder
errelevanteianalysen.Deovennævntegenrerlånerihøjgradfralitteraturens
narrativegrebogconfessionaljournalismkanogsåværenarrativjournalistik,
idetjournalisternebetrorsigtillæsernemedhændelserellerhandlingsforløb.
23
Disseersåledesfortællingerellernarrativer.Derforerdetinteressantianalysen
ogsåatundersøgehvilkenarrativegreb,derbrugesiartiklerne,samthvilke
effekterdetteharitilblivelsenafidentifikationogindlevelsehoslæseren.
4.3.1 Den narrative journalistiks værktøjskasse
Jørgensendefinerernarrationsomhændelser,derudfoldersigifaser:““Først”,
“så”,“sidst””(Jørgensen,2007,p.69).Enfortællingharaltsåenstart,midteog
slutning.Narrativjournalistikeraltsåbyggetopsomenfortælling,medsamme
trefaser.Detståriskarpkontrasttildet,sommanofteregnerforværendeden
traditionellenyhedsjournalistikskomposition,hvorformåleterblotatmeddele
ogikkeatfortælleenhistorie(Grunwald,2004,p.183).Inarrativjournalistik
benytterjournalistensigafenrækkefortælletekniskegrebtil“[...]opbygningaf
handlingogspænding”(Jørgensen,2007,p.69).Dennespændingskaberifølge
Jørgensenennarrativforventninghoslæseren,hvilketbetyder,atlæserenvindes
overaffortællingenogstillersigselvspørgsmålet“hvadskerdermonnu?”(ibid.,
p.69).Inarrativjournalistikindfinderdenneeffektsighoslæserensærligt,hvis
journalistenformårathemmeligholdedeleafhandlingen.Herkanjournalisten
lånefradramaetsværktøjskasseogbenyttesigafset-upogpay-off,sombetyder,
atjournalistenplanteretsporpåettidspunktihandlingen.Dettesporskalskabe
nysgerrighed,ogformåleterattrækkelæsernelængereindifortællingenog
fastholdedemher,indtilspændingenendeligindfries(ibid.,p.69).
Etandetfortælletekniskværktøj,derersærligtrelevantidenforestående
undersøgelseafudvalgteanalyseobjekter,erdetafidentifikation.Jørgensen
definererbegrebetsåledes:
Læserenansporestilatlevesigindienperson,somerplaceret
centraltidenhandlingellerkonflikt,somfremstillesiteksten.(ibid.,p.
70)
Dettegrebidennarrativejournalistikadskillersigikkefradentraditionelle
journalistik,hvorderogsåofteskabesidentifikationvedbrugafcase-
personer.Forskellenliggeri,hvorman,somlæser,inviteresind.I
24
fortællendejournalistik,somNewJournalismoglitterærjournalistik,bydes
læserenvelkommenicase-personenssind,hvorfølelserogtankerer
tilgængelige(ibid.,p.70).Imegetnarrativjournalistikskabesdetteved,at
journalistenforetageretinterview,somudgørbaggrundenforatkunne
beskrivedennecase-personsfølelserogtanker.Iconfessionaljournalismer
detstraksenandensag,dahovedpersonenerjournalisten,hvorfor
journalistenslipperforatresearchesigfremtildissesubjektivetankerog
følelser.Fraartiklensstartfårlæserengennemførstepersonfortælleren
adgangtiljournalistensbevidsthed,somkanskabeensærliggradaf
identifikation.
4.3.2 Wolfe og de fire devices
Somjegredegjordeforilitteraturgennemgangen,beskæftigededen
amerikanskeTomWolfesigmeddenarrativetræk,somNewJournalism
låntefralitteraturen.Hererdertaleomdefiresærligekarakteristika,som
Wolfedefineredesomkarakteriskeforstilarten,nemlig
scenekonstruktioner,direktedialog,entredjepersonssynspunktoget
fokuspåhverdagensindhold(afsnit3.2.1)Dissefireegenskabererogså
interessanteatundersøgeidenforeståendeanalyse,fordibrugenafdem
sigernogetomtekstensforsøgpåatskabeengagementhoslæseren.Wolfe
skriver,atstilartensformåler“toexcitethereaderbothintellectuallyand
emotionally”(WolfesomgengivetafJørgensen2007,p.70).Detformål
erklærerJørgensensigenigiogtilføjer,atderhererenstorforskelpåden
klassiskenyhedsjournalistikogdenfortællendejournalistik.Denklassiske
nyhedsjournalistikvilmeddelesåeffektivtsommuligt.Denfortællende
journalistikvil“fastholdelæserneforderigennembedreatkunnepåvirke
dem,ikkemindstemotionelt”(Jørgensen,2007,p.70).Forskellenligger
altsåiformålet,dersatpåspidsenerhenholdsvisinformerendeog
emotioneltaktiverendefordetojournalistiskegenrer.
25
4.3.3 Narrative modeller
Udoverdennarrativeforventningogidentifikationerdetogsånærliggende
atredegørefordefortællemodeller,deroftelånesfradramaturgieniden
narrativejournalistik.Jørgensenhenvisertilaktantmodellenog
berettermodellen,dertilkendegiverhenholdsvishvilkeaktører,derindgåri
handlingen,oghvordanfortællingenudviklersig.Aktantmodelleneren
beskrivelseaf,hvordanbestemteaktørerhandlerudfraderesfunktion,alt
efteromdereksempelvisertaleomhjælperellermodstander(Jørgensen,
2007,p.71).Medberettermodellenerfortællingeninddeltifaser:Anslag,
præsentation,uddybning,pointofnoreturn,konfliktoptrapning,klimaksog
udtoning.Hvorformodellenerrelevantathavemedher,besvarer
Jørgensenmedsætningen:“Mereendnogenandenjournalistiskstilretning
arbejderdenfortællendejournalistikbevidstogsystematiskmed
kompositionsmodeller”(Jørgensen,2007,p.71).Hantilføjerdog,atdeter
sjældent,atberettermodellenbruges,dadenerkompleks,ogatjournalister
ofteistedetgørbrugafensimpleremodel,somtrækkerpådetoførnævnte
modeller.Dennemodelkanværedensåkaldtestorymodel,hvoriderkuner
trefaser,nemlig“enkomplikationsscene(personiklemme),en
udviklingsscene(personenkæmpermedproblemet)ogenløsningsscene
(personenkommerudafklemmen)”(ibid.,p.71).
Fortællingermedpersoner,dererinvolveretienkonflikt,haraltså
oftestogsåenløsning,ogmeddennefølgerofteenmoraleelleretsærligt
budskab(ibid.,p.71).Dettebudskab,somjournalistenarbejdermedi
teksten,erogsåinteressantatundersøge,hvorforjegogsåvilbeskæftige
migmeddetteianalysen.JørgensenogWolfeistemmerbegge,atden
narrativestilartskabermereengagementhoslæseren,hvorforengiven
moraleellerbudskabifortællendejournalistikvilfåmere
gennemtrængskraft.
26
5.0 Epistemologi og metode
Iindeværendekapitelviljegredegøreogargumentererformiterkendelsesteoretiskeståsted,metode,samtmuligefejlkilder.Slutteligtviljegforholdemigtilbetydningenaf,ogmuligeproblematikkeriforbindelsemed,mitvalgafatanalyseretoartiklerafforskelligeformater–hendholdsvisklummeartiklenogblogindlægget.
5.1 Receptionsteori
Ibrugenaftekstanalysesomvidenskabeligmetodeerdetvigtigtatforholde
sigtil,præcishvadtekstanalysenkanogikkekanbidragemedien
undersøgelse.Jegbasereriindeværendeopgaveminerkendelsesteoretiske
positionpådenreceptionsteoretiskeretning,somWolfgangIseri1974har
beskrevetiteksten“Tekstensappelstruktur”.Iserundersøger,hvordanman
kansigenogetomlæsningsprocessenudenatskulleundersøgeenreel
læserspsykologi-altsådetvinormaltkaldermediereceptionsanalyse.Han
fastslår,atderudspillersigmeremellemtekstoglæserendblotendirekte
læsningaftekstensbudskab,somentenførertilen“ja/nej-afgørelse”(Iser,
1996,p.103).Iserspørgerderfor,ommanoverhovedetkansigenogetom
samspilletmellemlæserogtekstudenatspekulere?IfølgeIserbliveren
tekstførstaktualiseretvedlæsningenafden,menhanargumenterer
alligevelfor,atdennetekstalleredeindendafremstillernoget,som
eksistereruafhængigtaflæserenslæsning(ibid.,p.103).
DettenogetliggerifølgeIseriappelstrukturen.Iforståelsenafdenne
trækkerIserpåbegrebetskematiserendebilleder,deroprindeligtstammer
fraInggarden(1960).Entekstbestårafenrækkeskematiseredebilleder,og
mellemdissebillederkanderopståtommepladser,hvorilæseren,
underbevidst,entenudfylderhullernemedsineegneerfaringerellerafviser
dem(InggardenifølgeIser,p.110).Læserenstolkningerdogikkevilkårlig,
menderimodbestemtaftekstensappelstruktur(Iser,1995,pp.110-112).
Strukturenbestårafdeskematiserendebilleder,menogsåaf
forfatterkommentarer,dererforfatterenseksplicittevurderingeraf
27
begivenhedernesgangiteksten,somlæserenentenkanværeenigeller
uenigmed(ibid.,p.115).Iserskriveromdennestruktur:
Såledesbevirkerdennestrukturpådeneneside,atlæsereninddrages
ivurderingen,menpådenandensideogså,atdereaktioner,som
vurderingenudspringeraf,kankontrolleres.(Iser,1996,p.117)
Altsåfungererappelstrukturensomenslagslæserstyring,hvorforvisom
tekstanalytikererentfaktiskkansigenogetomtolkningenafentekstudfra
voresegentolkning.Vikanimidlertidikkegennemtekstanalysesigenoget
definitivtom,hvordanenempirisklæservillæseanalyseobjekterne,da
voresegenlæsningbloterénudafenrækkeforskelligelæsningerpåvirket
afvoreserfaringerogoverbevisninger.Menvikanalligeveltolkeentekst,
ogdermedundersøge,hvaddennesappelstrukturlæggeroptil,hvorfor
dennetolkningaltsåalligevelikkefremstårarbitrær.
5.2 Metode
Iindeværendeopgavearbejderjegudelukkendeudfraenkvalitativmetode,nemlig
receptionsteorien.Detteskyldes,atopgavensøgeratundersøgeconfessionaljournalism
gennementekstanalyseaftospecifikkeanalyseobjekter.Dadetteerendybere
undersøgelseafetkommunikativtfænomen,erdenkvalitativemetodeetstærkerevalg
enddenkvantitative.Denkvalitativemetodeernemligrettetmodanalysenaf“[...]
kommunikativefænomeneridybden,ibestemtesituationelleogsocialekontekster”
(Schrøder,2013,Kvalitativeogkvantitativemetoder).
Somhovedregelgårkvalitativemetoderinduktivttilværks.Detbetyder,atman
undersøgerfleredelemeddetformålatkunnesigenogetomhelhedenbagefter(ibid.).I
denneopgaveharjegudvalgttoanalyseobjekter,someksemplerpåconfessional
journalism,meddetformålatundersøge,hvordandisseteksterlæggeroptilensærlig
indlevelsesamt(ietstørreperspektiv),hvilkenbetydningdetteharforetjournalistisk
ideal.Denkvalitativetekstanalytiskemetodearbejderaltsåudfraenepistemologisk
28
position,hvormangennemtekstanalyseskaberskabersituationeltforankretviden
(ibid.).
Ulempernevedudelukkendeatbenyttedennemetodeliggersærligtiordet
situationelt,idetjegnetopikkekankonkluderenogetibredden-menkunidybden.Den
kvalitativemetodearbejderikkemedetrepræsentativtperspektiv,ogderforvil
indeværendeanalyseikkekunnegeneralisere.Udfraundersøgelsensresultaterviljeg
kunnesigenogetomdeudvalgtetekster,hvorfraendiskussionietstørreperspektiv
kantageafsæt,menjegvilikkekunnekonkluderenogleabsolutter.Hererdetogså
vigtigtatpointere,atderianalysenikkearbejdesmedenempirisklæser,da
undersøgelsennetopikkeerenmediereceptionsanalyse,hvorlæsernerentfaktisk
bliverspurgttilderesreellefortolkninger.Analyseogfortolkningerudelukkende
baseretpåteoriogudvalgteanalyseobjekter.Tilvidereforskningkunnedetdogvære
interessantatforetageenanalyseafbådekvantitativogkvalitativkarakter,hvorman
undersøgerconfessionaljournalismskvantitativeudbredelseidedanskemediersamt
foretagerenreceptionsanalyseaflæsernesreelleerfaringermeddenrelativtnyestilart.
5.2.1 Metodiske fejlkilder
Iafsnit6.1redegjordejegforbetydningenaflæserensegneerfaringerog
oplevelserforlæsningenogfortolkningenafengiventekst.Dettebetyder
nødvendigvis,atogsåminpositionsomlæserogfortolkervilværefarvetaf
mineerfaringer.Dettebøransessomenbetydningsfuldfejlkilde,der
potentieltkanudmøntesigi,atjegharenanderledestolkningenden
vilkårligandenperson.Alligevelviljegargumenterefor,atresultaterne
bliverbrugbare.Jegeropmærksompåfejlkildenogforsøgersåvidtmuligt
atforholdemigtilstræbtobjektivtilminlæsningafanalyseobjekterne.Det
erdogenformildendeomstændighed,atjegbenyttermigafteoretiske
metoder,derfungerersomværdinetiralefiltre,jegserteksternegennem.
Dissemetodererudvalgtpåbaggrundafproblemformuleringen,ogjeg
anserdemforatværenyttigeinetopdethenseendeatbesvaredenne.
29
5.3 Klumme og blog - to forskellige, men sammenlignelige,
formater
Iindeværendeopgaveharjegvalgtatsammenlignetoartiklerafforskellige
formater.Deneneenblog,denandenenklumme.Jegmenerdog,dereret
substantieltsammenligningsgrundlagforatgøredette,ogdenberettigelseligger
delvistidenustrækning,detoformaterlignerhinanden,ogdelsiderespektive
platformeforudgivelse.Derforfølgerherendefinitionafhverafdetoformater
samtenuddybetbegrundelsefordennesammenligning.
Enklumme,ifølgeChristopherSilvester,somstårbagbogenThePenguin
BookofColumnists(1997)“[...]appearsinthesamepublicationonaregularbasis,
usuallyinthesamepositionandwiththesameheading,aby-lineandan
approximatelypredictablelength”(SilvestersomgengivetafCoward,2013,p.
39).Hantilføjerdesuden,atklummenofteansesforatværepersonlig
journalistik,fordidennetopharklummeskribentensomdetkonstante
omdrejningspunkt,hvorfordenneskribentspersonbliveressentielforindholdet
(SilvestersomgengivetafCoward,2013,p.39)
EnblogdefineresafJillRettberg,derstårbagbogenBlogging(2008),som
ethyppigtopdateretwebsitebeståendeaf“dateredebidrag”,somhunkalder
indlæg.Disseindlæger“hyppige”,“relativtkorte”ogskrevetafetindivid,der
løbendeigennemindlæggenepræsenterersinsubjektivefremstillingaflivet,
nettetelleretbestemtemne(Rettberg,2008,pp.19-21).KaplanogHaenlein
opfatterogsåbloggensombeståendeafdateredeindlæg,mennoterer,atdekan
seudogfungerepåetutalafmåder.Derkanværetaleompersonligedagbøger
omhandlendeforfatterensegetlivelleremnespecifikkeblogs,derkunopererer
indenforetbestemttema.IfølgeKaplanogHaenleinerdenormaltstyretafén
afsender,mentilladerinteraktionmedandregennemetkommentarfelt(Kaplan
ogHaenlein,2010,p.63).
Derertydeligesammenligningspunkteridetoformater:Deerbegge
styretafénforfatter,udkommerjævnligtogfremstårsomdaterettekstindhold.
Hosbådeklummenogbloggengælderdetligeledes,atforfatterenercentralfor
indholdet,entenfordidenneudtrykkersitsynpåetgiventemne,ellerfordi
denneskriveromsitegetliv.Deeraltsåbeggestærktsubjektiveformater.Nogle
30
afdestoreforskelleliggerdogimulighedenforinteraktionsamt
selvstændighedenipublikationen.Klummenerganskevistskrevetafénperson,
mendeterenessentielpointe,atenklummeindgårienavis’diskursfællesskab
ogderforogsåliggerunderforenredaktionelstyring-nogetsomenselvstændig
blog,styretafbloténafsender,ikkeer.Iindeværendeopgavebliverdettedog
ikkeenproblematikisammenligningenmellemdetoanalyseobjekter,dabegge
formatererudgivetilandsdækkendeaviser,nemligBerlingskeogPolitiken.Når
detderforikkebliveretproblem,atLegarthsartikeleretledienblog,skyldes
detblandtandet,atmanmåformode,atdenneblogogsåliggerunderforen
redaktionelstyringafenslags.Detsammegælderinteraktionen,hvordet
umiddelbartvilleværeenafgørendeforskeliundersøgelsenafdeninteraktion,
derkanskabesmellemlæserogafsender,atbloggentilladerkommentareri
forlængelseafindholdet.Imidlertiderdettehellerikkeetproblem,fordiLegarths
blogfremstårudenkommentarspor.
Afovenståendegrundemenerjeg,derertilstrækkeligt
sammenligningsgrundlagtilatforetageenkomparativanalyseafhenholdsvis
LegarthsblogindlægogHøjlundsartikel.
31
6.0 Analyse
Iindeværendekapitelviljegforetageentekstanalyseafdeudvalgte
analyseobjekter.Jeganalysererførstdetoartiklerisoleret,herefter
sammenholderjegdemforatundersøgelighederogforskelle,ogslutteligtvilder
følgeendelkonklusionpåanalysensfund.
6.1 Resume af “Bødlen ventede på mig i en kælder under
København”
Artiklen““BødlenventedepåmigienkælderunderKøbenhavn”erudgivetpå
Politikensblogside,hvorAndersLegarthfra2015til2016stodbagenblogi
serien“JEGLØBER”,dertagerafsætiLegarthstabafdatterenEllentilleukæmi.
Denudvalgteartikelerudgivetden3.oktober2015oghandlerometmødemed
Legarthsven,Bødlen,somkonfrontererhammedhansekstremebehovforat
løbeogdømmerdetusundt.Legarthfortæller,atbehoveteropståetpåbaggrund
afdatterensdødiseptember2013.HaneruenigiBødlensmoralskedom,føler
sigikkeforstået,ogforladerkælderen,hvordetovennermødtes.
HerefterreflektererLegarthoversitbehovforatløbe,oghvordet
stammerfra.HantænkerpådatterenEllen,påhendesdød,ogpåhvordanhan
føler,hanharskuffethendesomfar,idethanikkekunnereddehendefra
sygdommen.Hanforklarer,athanaldrigkanslippefordenskyld,hanføler,ogat
utalligebesøghosdiverseterapeuter,ikkeharhjulpethamikampenomat
kommetilbagetillivet.Detenestederkanlindredettotaletabafkontrol,i
forbindelsemedatmisteetbarn,erløb,foriløbetkontrollererLegarthdethele.
Tid,muskler,ben,tempo.
EftermødetmodtagerLegarthendnuenbekymretbeskedfraBødlen.
Legarthfortællerham,atBødlenikkeanernogetomhansliv,ogathanhardet
bedre,endharhaftdetlænge.Underforståetatløblindrer.Tilsidstiartiklen
skriverLegarth,athanikkevedhvemafdem,derharret,menathanharopgivet
atfindeenmeningmedsitliv.Detenestederer,erdet,hangør.
32
6.1.1 Parasocial relation bygget på fortrolighed mellem en Legarth og
læser
ArtiklenerdettiendeblogindlægfraLegarthienlangserieomhansdattersdød
oghansderaffølgendeintensiveløbeproces.Denerskrevetiførstepersonental,
ogLegarthberørerdybtprivateemnerogsituationerudigennemhelebloggens
levetid,hvorforjegmener,dentilhørerdennarrativevariant,confessional
journalism(jf.definitioniafsnit3.3.1).Cowardlæggerstorvægtpå,atdet,der
formidles,erdenvirkelige,personligeerfaring,hvorfordenintimeogpersonlige
stemmeihendesdefinitionafbegrebetogsåeressentiel(Coward,2013,pp.93-
94).Ogdeterdet,Legarthgør:Hanbetrorsinpersonligeerfaringmedden
tragedie,deteratatmisteetbarn,tillæserneafbloggen.
Derudkommerenartikelomugen,ogderetableresderigennemen
løbendekontakttillæserne.Deternetopdennevedvarendekontakt,somHorton
ogWohltaleromsomgrundlæggendefordenparasocialerelation.
Pålidelighedenopstårved,atlæsernekanforventeenartikelomugen,og
fortrolighedeniatlæsernemodtagerenhøjgradafpersonlighedogprivatliv.
Båndet,derskabesgennemdennerelation,understregesalleredeilinje2,med
sætningen“PludseligstodBødlenforanmig”(Legarth,2018,p.49).Forenny
læservildettekaldenavnskabestorundrenoguforståelighed,menfordenvante
læserafJEGLØBER,virkerdetumærkeligt.Legarthskriverofteomdeløbere,han
følgesmedpådelangeruter,menhangiverdemaltidanonymekælenavne,
såsom“præsidenten”eller“fantomet”(ibid.,p.9,p.25).Iintroduktionenafdem
skriverhanoftestnavneneikursiv.Ligesomdenindforståedebenævnelseaf
løberneerogsåbehandlingenafdatterenssygdomogdødmærketafen
længerevarenderelation.Iindlæggetnævnesdetikke,atdatterenerdødafkræft
forårtilbage,ogdenførstegang,hunnævnes,erisætningenpåside1,linje9:“Så
forduftersorgenovermindattersdød”(ibid.,p.47).Deterikkeenstorafsløring,
ogderforklaresikkenærmere,forlæserneafbloggenforventesalleredeatkende
præmissenforartiklerne.Førstpåside3,linje12nævnerLegarth,atdatteren
dødesomfølgeafensygdom,ogdetikkespecificeresfortsatikke,atdervartale
omkræft-deterikkenødvendigt,forlæserenkenderalleredehistorien.Den
vedvarendekontaktsamtindforståethedenmellemlæserogLegarthermedtilat
33
skabedetsærligebånd,somercentraltforHortonogWohlsteori:“[båndet]
symboliseresvedhentydninger,somikkegivermeningfordenligegyldigeseerog
virkerindforståedefordenudenforstående”(Horton&Wohl,1997,p.28).Hvis
manerfastlæserafbloggen,kanmanmeddissehentydningerkommetilatføle,
atman,somindforstået,kenderLegarthpersonligt.Disseelementerbliver
såledesnogleafgrundsteneneidenparasocialerelationmellemLegarthog
læserne.
Ogsågradenafpersonlighediartiklenunderstregerdennerelation.Man
kanargumenterefor,atemnet,Legarthbehandleriartiklen,alleredeer
tilstrækkeligtprivattil,atmankantaleomensærligfortrolighedirelationen-
menogsåmåden,detteformidles,understregerforholdet:
“Igjordealt,hvadIkunne,forathjælpehende.”Detsigerfolkforat
trøste.Ellerforatfjernedenskyld,dertrykkedeskuldrenenedog
bukkedeknæeneafledefterEllensdød.Densidderderstadig.Skylden.
(Legarth,2018,p.48)
Skylderunægteligtetmegetprivatemne,ogskyldefteretbarnsdødkan
ligefremvirkeintimtatbehandleisåoffentligtetforum.Påden
efterfølgendesidehuskerLegarthtilbagepå,athansovietandetrum,da
datterenvarpåsitdødslejeogfortælleromskylden,hanfølerveddenne
beslutning:“Jegkiggedepåuretogdrømtemigudpågaden,selvomhunvar
døende”(ibid.,p.49).Dennerefleksionvirkernæstenterapeutisk,hvilket
ogsåerDNA’etiCowardsdefinitionafconfessionaljournalism(kap3.3.1).
Detteledertankernehenpådenfortrolighed,somHortonogWohltalerom
somenstordelafpersonaenseksistensgrundlagikonteksten:“Atsigehan
ervelkendtogenfortroligeretblegtogsvagtordvalg,somikkedækker
hanstilstedeværelsesudbredthedogtæthed,sådansommasserneopfatter
den”(Horton&Wohl,1997,p.28).Legarthsartikelblivermereogmere
privat,somdenskriderfrem-tildelsfordihanhalvvejsindeiteksten
pludseligskrivertilsindatteristedetforomhende:“Jegkunneikkerumme
hendetilsidst.Hvorforlåjegikkeidinsengdensidstenat,nårjegvidste,at
duskulledø?”(Legarth,2018,p.49).Førkunnemansige,atLegarth
34
implicittaltetillæserne,jævnførdepersonligeindlægsoffentligekarakter,
meniovenståendesætningerdettydeligt,atderskeretskifte,hvorhan
medéttalertilsindødedatter.Jegvildogargumenterefor,atmanstadig
kantaleomLegarthsomenpersona,netopfordilæsernefåradgangtilet
rum,hvorprivatetankerogfølelserregelmæssigtflyderfraLegarthtil
læseren.Detterum,somiandresammenhængemåskemestertiltænkt
vennerognærefortrolige,erenbærendegrundtil,atjegmener,mankan
taleomLegarthsompersonaogomrelationenmellemlæserogLegarth
somparasocial.Dererikketaleomendialektiskogligeværdigsocial
relationmellemlæserogLegarth,menomenillusionderkanskabeen
følelseaf,atmansomlæserkenderLegarth.Indforståethederne,dedybt
privatetanker,derdeles,ogderegelmæssigeopdateringerfrahanslivkan
skabeillusionenomenreelrelation.
6.1.2 Narrativ analyse
Iafsnit4.3.1behandledejegnarrativjournalistikudfradefinitionenafnarrativet
medstarten,midtenogslutningen.Foratkunneretfærdiggørefølgendeanalyse
afdenarrativeelementeriLegarthsartikelviljegstartemedatdefinereartiklen
somnarrativjournalistikvedhjælpafJørgensensdefinitionafnarrativet.Artiklen
indledermedatbydelæserenindenforifortællingensførstescene:"Detbegyndte
ienkælderetstediKøbenhavn[...]”(Legarth,2018,p.47).Scenenslutterpå
sammesideogefterfølgesafnoglekorterefleksionerommødetsuenigheder.
HerefterfølgermidtenafnarrativetmedrefleksioneromLegarthsløb,omhans
livogflashbackstildatterenssygdomsforløbogdødsleje.Slutningenindtræffer
medsætningen:“ForledenhørtejegfraBødlenigen.”(ibid.,p.51).Slutningen
relaterersigtilstarten,idetvivendertilbagetiluenighedenmedvennenmeden
nyscene,hvordetoskriversammen.EftersamtalenreflektererLegarthoversit
løbogdetliv,derertilbageefterEllensdød,ogartiklenslutterher.Deterogsåi
starten,atdennarrativeforventning(afsnit4.3.1)skabes.Derbeskrivesen
konfliktoptrapning,ogsætningen“Detbegyndteienkælderetstedunder
København[...]”(Legarth,2018,p.47)skaberenforventningometspændende
handlingsforløb,somlæserenbydesvelkommentil.Set-uppet(afsnit4.3.1)
35
skabesalleredeidenførstesætning“Måskeharhanret”(Legarth,2018,p.47),
somrejserspørgsmålsom:Hvemer“han”?Hvadharhanreti?Hvader
uenigheden?Detteskabernarrativetsfremdrift,idetlæserevilsøgesvarene
længerefremmeiartiklen.Endelafpay-off(afsnit4.3.1)bliveralleredeskænketi
starten,daLegarthhurtigtforklareruenighedeniførstescene.MenhererBødlen
ogLegarthstadiguenige,ogistartenfiklæserenatvide,atLegarthfaktiskvar
tilbøjeligtilatgiveBødlenret.Somlæservedmanaltså,atdervilfølge
refleksioneromkringløbetsindflydelsepåLegarthsliv,ogdadisseovervejelser
ertilknyttetstærkefølelseromdatterensdød,trækkeslæserenfremiteksten.
ÅrsagentildetteskalblandtandetfindesiidentifikationenmedLegarth,somdels
erskabtveddenparasocialerelation(afsnit6.1.1)ogikkemindstdetfaktum,at
derskrivesiførstepersonental.Legartherdencentralepersonihandlingen,og
læserenharadgangtilalletankerogfølelser,hvilketkanskabestormedfølelseog
identifikation.
Enandeninteressantpointeer,atartiklennæstenopfylderWolfes
definitionpåNewJournalismogdermedKramersdefinitionpålitterær
journalistik(afsnit3.2.1,3.2.2).DefiredevicessomWolfeogKramerbrugertilat
karakteriseredennarrativejournalistikbefindersignæstenallesammeni
Legarthsartikelfra2015.Legartharbejderførstogfremmestmed
scenekonstruktioner.HanstarterscenenienkælderiKøbenhavn,hvorvennenog
løberen,Bødlen,stårforanham:“Bødleneren,dertalermeget,menligeher
lytterhan.Jegkansepåham,athanerrystetover,atdeterkommetdertilmed
mig”(Legarth,2018,p.47).Hanskriverinutid,hvilketbevirker,athandlingeni
højeregradudspillersigforøjneneaflæserne.Hanfortsætterogarbejdersigind
iendirektedialog:“”Detlyderikkegodt,Anders.Jegkenderengodterapeut,og
duskaltalemedhende,”sigerhan”(ibid.,p.47).Scenenudspillersigsomenfilm
medreplikker-mendetervirkelighed,ogdetgørdetendnustærkere.Historien
fortællesikkefraencasepersonsperspektiv,altsådentredjepersonssynspunkt,
somWolfetalerom,men(ogmåskeendnustærkere)fraførsteperson.
HandlingentagerudgangspunktiLegarthshverdag,somdenudspillersigi
kølvandetpådentragedie,dererhansdattersdød.Oghvaderpointensåmed,at
Legarthsartikelliggerindenfordettestilfelt?Denliggernetopideterklærede
formålmeddennestilart(afsnit4.3.2).Effektenafdennemådeatkonstruereen
36
tekstpåkanværehøjidentifikationogenstærkindlevelsefralæserensside.
Detteskabermulighedenfor,atjournalistennetopkan“fastholdelæsernefor
derigennembedreatkunnepåvirkedem[...](Jørgensen,2007,p.70).
Menhvadskaldennelæsersåpåvirkesaf?Svaretpådettekanmåskefindeshos
Jørgensenogikompositionsmodellenstorymodel(afsnit4.3.3).
Komplikationsscenenfindesidet,jeghardefineretsomstartenaffortællingen,
hvorlæserenlærer,atdererenkonfliktmellemBødlenogLegarth.
Udviklingsscenenfoldersigudimidten,hvordetvisersig,atkonfliktenogså
eksistererselvstændigtiLegarth,hvilketsærligtkommertiludtrykimidtens
førstelinjemedsætningen“Måskeerdetbekymrendeogfarligtatlevesitlivpå
dennemåde?”(Legarth,2018,p.48).Løsningsscenenekspliciteresislutningen
efterscenen,hvorBødlen(ogLegarthselv)accepterer,atLegarthikkekan
eksistereisinsorgpåandremåder.Ogsombelystiafsnit4.3.3medførerdenne
konfliktogløsningetbudskabellerenslagsmorale.Deterderforikke
overraskende,atdeterdelvistheriløsningsscenen,viskalfindefortællingens
budskabellermorale.Legarthskriver,atdernetopingenmeningmedhansliver,
derhvordeternu,dereksistererkundeting,hangør:
Jegelsker.Jegsover.Jegspiser.Jegskriver.Jeggræder.Jegkysser.Jeg
nusser.Jegcykler.Jegtaler.Jegsavner.Jegskriger.Jegglemmer.Jeg
løber.(ibid.,p.51)
Determuligvisikkeensilverlining,fordeterbarskt,detmeningsløseliv.Men
pointener,atdetforLegarthikkeerenløsningatgåtilpar-ellergruppeterapi
ellergruppeterapi.Dereringenløsning,derkanfåhamhelet-mendererløbet,
ogdeterhansoverlevelse.KonfliktenmellemBødlenogLegarthkanillustrereet
samfund,derkæmpermedsorgbehandling.Deterdetnaturligsteiverdenfor
Bødlen(somkanværebilledetpådetomkringliggendesamfund),atterapier
løsningenellermedicinen,derskaltil,nåretmenneskekæmpermedlivet.Deter
uacceptabelt,atLegarthsåatsigeselvmedicinerersigigennemdennekrise.På
denmådekanmananskueenekstremtsubjektivfortællingietstørreperspektiv
-ogpådenmådesomenslagssamfundskommentar.Legarthmaler,tilsigteteller
utilsigtet,etbilledeafetsamfund,hvorderfindesenkonkretoglavpraktisk
37
løsningpådetatmisteetbarn.Hererdetmåskeinteressantathuskepå,at
Legarthiflereår,indendatterenssygdom,harskrevetompsykiatriogsundhed
forPolitiken-deteraltsåetemne,manmåformode,hanervelbevandreti.
Cowardadressererogsådennepointeisinbehandlingafdenpersonlige
journalistik,nårhunmedhenvisningtilHunterThompsonskriver:“Hemayhave
beentherealstoryofallhisjournalism,butthestoryhewaswritingwasthe
storyofthetimes[...]”(Coward,2013,p.62).Hunfremhæverdenpersonlige
journalistiksforce,atjournalisten,vedatgørefortællingensåidentificerbar,
letterekantrækkelæserneindidetpersonligeunivers,ogatdetteuniverskan
væreligesåsamfundsrelevantsomalandenjournalistik.Dennepointevirker
særligtnærværendeidettetiendeblogindlægfraLegarth.
6.2 Berlingskes Gertrud Højlund
Artiklen“GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversion
afmigatse””afGertrudHøjlundhandlerom,hvordanhenholdsvishunoghendes
kærestehåndtererdet,atdenandenpartersyg.Ibegyndelsenafartiklenskriver
hun,athunersygiskrivendestund.Hun“[...]harfeberogondtogfryserog
hoster[...]”(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfå
enheltnyversionafmigatse”).Situationenhargivetanledningtilrefleksion.
Hunfortæller,hvordanhunopførersigdårligt,nårandreersyge.Hunundgiksin
gamleroomieunderhendessygedage,ogbeskriver,atdahendeskærestevarsyg
fornylig,undgikhunogsåham.Hunbadhamtagehjemtilsigselv,såhunkunne
slippeforsmittenogbesøgtehamikkemedomsorgogsuppe.Nuerhunselvsyg,
oghendeskærestepasserhendedagudogdagind.Påtrodsafjamrenogfeber.
Hunfølersighykleriskogbesluttersig,islutningenafartiklen,foratændrepåsin
adfærd.Hunvilpassepåsinkærestefranuaf-ogsåimodgang.
38
6.2.1 Confessional persona
Alleredeiartiklensførstesætning,indikeresdet,atviharmedconfessional
journalismatgøre:“Jegersyg”(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næstegang
hanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”)skriverHøjlundiførste
personental,somerdetmåskevigtigstekriterieiCowardsdefinitionafbegrebet
(afsnit3.3.1).Højlundfortsætterafsnittetmedatudleveresin“hykleriske”
adfærdomkringsygdom.Hunskriver,hvadhunselvkalderen“[...]
selvudskammendeklumme”,såledesatandreogsåkan“[...]spejlesigidether
æklespejl”(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfå
enheltnyversionafmigatse”).HerharvietandetkendetegnfraCowards
confessionaljournalism,nemligatderertaleomenpersonlighistoriemed
skamfuldeelementer,hvorskribententilstårellerbetrorsigtillæsernemed
privatefortællinger(afsnit3.3.1)
DennepersonligestemningerogsåmedtilatskabeHøjlundspersona.
Højlundimitererdensocialesamtalebådeiformogindholdogfremstårderfor
somenven.Iformensesdeteksempelvisidenandensætningiførstelinje:
“Faktiskharjegafbrudt[...]48timerssøvn,forbareatskrivedenneklumme”
(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltny
versionafmigatse”)ogdeniførstelinjeiandetafsnit:“Måskeskaljegi
virkelighedenstartemed[...]”(ibid.).Detvigtigeliggerimeta-ordet“måske”,som
illustrerereneksplicitovervejelseafdetfølgendeindholdog“faktisk”,der
demonstrererenrefleksionoverproduktionenafklummen.Hunskriverikke
blot,dethunskriver,hunovervejerdetogkommentererpådet.Ligesomi
talesprog,hvormanløbendeafbryder,stopperopogkommentererpåsigselv.
Dettesesogsåiindholdetafandretalesprogsimiterendesætninger,såsomda
Højlundskriver:“Ohshame!”,dahunkommentererpåsindårligeadfærdoverfor
sinkæreste,ellernårhunskriver“Jegerenrøv,nårandremenneskerersyge”
(ibid.).Dennepersonligesamtalestileressentielidestrategier,sompersonaen
ifølgeHortonogWohlbrugertilatetableresigselvogdenparasocialerelation
(afsnit4.2.1)
39
Deterogsåinteressant,atdenpersona,somHøjlundetablereriartiklen,
harenmegetselvkritiskselvfremstilling.Somtidligereciteretkalderhunsigselv
foren“røv”,oghelepræmissenforartiklenerhendesegethykleri.Denne
selvfremstillinggårigeniandreafhendesbidrag,somforeksempeliartiklen
“GertrudHøjlund:“Dahanrefereredetilenandenkvinde,indskødjegetspontant
“harduknaldetmedhende?””(2018b).HerskriverGertrudom,hvordanhun
opførersigdårligereoverforsinkæresteendoverforsinevenner.Elleriartiklen
“GertrudHøjlund:“Tilkampfordetuambitiøseliv””(2018c),hvoriHøjlund
argumentererfordetathavelaveforventningertillivet,oghvordanhunhar
besluttetsigforatværeuambitiøs.Dennepersonaledertankernehenpåden
typiskeskribentbagconfessionaljournalism-klummer,somCowardogRiley
beskriversomværendeutilstrækkeligogmereellermindreselvudslettende
(Coward,2013,p.102).Detteskyldes,ifølgeFrank,atlæserenkanhavestørre
tendenstilatfølesigmodarbejdetellerfremmedgjort,hvisskribentenfremstiller
sitlivsomforsuccesfuldt(FranksomgengivetafCoward,2013,p.101).Detkan
pegepå,atdeterlettereforlæserenatrelateretilenmeremiddelmådigeller
besværligeksistensendtiletglansbillede.Mulighedenfor,atlæserenkan
relateretilHøjlundseksistens,eraltsåstørreikraftafdennepointe.
Samtalestilen,derminderomdenmellemvenner,støttesopafden
kontinuerligerelation,Højlundskaberisinklumme.Højlundsklumme
udkommercirkahveruge,hvilkettilføjerenforudsigelighedogvelkendthedtil
hendespersona.HortonogWohltalerom“detvedvarendeforhold”,som
værendealtafgørendeforlæserensforståelseafskribentensomenpersona,der
reelteksistererilæserenssocialeliv,somdengørdetidenparasocialerelation.
DenmådehvorpåHøjlundløbendeforholdersigrefleksivttilsine
handlingersomkæreste,samtdenmådehunpåetmetaniveauforholdersigtilde
ting,hunskriver,lederogsåtankernehenpåCowardsbeskrivelseafconfessional
journalism,somnogetdertildelskanmindeomterapi.Igennemartiklenvender
ogdrejerHøjlundsinværemådeoverforkærestenogfortælleromskønhedeniat
blivepassetpå,nårmanersygogfølersiglille.Tilsidstkommerhunfremtil,at
deterpåtide,athunændrerpåsigselv,ogathunfremadrettetviltagesigafde
sygepersoner,hunkerersigom.ProcessenmedatskriveartiklenharforHøjlund
ledttilenadfærdsændring.Detkanmindeomdenterapeutiskeproces,mankan
40
gåigennementenvedsamtalemedennærvenellerpsykolog,somførertil
erkendelseaf,atmanmåændresigselv.
Menhvordankanmansåbeskrivedennepersona,somHøjlundhar
opbygget?Idenneartikelfremstårhunsomfuldafselvindsigtogmoral,idethun
tilstårsindårligeopførselogsætterspotlysetpåsinegenhykleriskebehandling
afsinsygekæreste.Huneruperfekt,ogdetkanmåskegørehendeletterefor
læserenatidentificeresigselvmed.Cowardtaleromconfessionaljournalism-
skribentensomen,derbetrorsinedårligdommetillæserne.Godtnokerderikke
taleomendødssyndelleretekstremttilfældeaflidelse,mendetervigtigtat
pointere,atCowardbeskriverskribentenslivsomoftefyldtmed“misery”og
“suffering”(afsnit3.3.1).Hunskriveraltsåikke,atderskalværetaleomekstrem
lidelse,foratdetkanopfyldefænomenetskriterier.
Denhøjegradaffortrolighed,illusionenafvenskabgennemdenpersonlige
samtalestil,etableringenafHøjlundspersonasamtdetvedvarendeogpålidelige
forholderaltsammenmedtilatskabeenparasocialrelationmellemHøjlundog
læser.
6.2.2 Hverdagens fortælling
IHøjlundsartikelerderikketaleomenkronologiskhandlingsforløb,menistedet
springerhunfremogtilbagemellemnutidogdatidmedbrugafflashbacks.Derer
dogalligeveltaleometnarrativstart,midteogslutning.Startenafartiklenbestår
idetskrivendenu:Højlundersygogharindset,athunerhyklerisk.Læseren
bydesindifortællingen,introduceresforpræmissenogernuklartilatfortsætte
nedimaterien.Midtenbestårafetflashbacktilfortællingenomdengang,hvor
Højlundsvenindevarsyg,ogomdenganghendeskærestevarsyg.Beggegange
laderhundeminødenogforsøgeratundgåsmitte.Hereftervenderhuntilbagetil
nuet,forselvomhunikkepassedepåsinkæreste,dahanvarsyg,såpasserhan
hende,nårhunerdet.Hanviserhendeomsorg,ogderforgårdetopforhende,at
hunerhyklerisk.Islutningenbeslutterhun,athunfremovervilvisehamden
sammeomsorg-ogsånårdetikkeersolskinsdage(Højlund,2018a,Gertrud
Højlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”).Der
41
eraltsåtaleometnarrativiHøjlundsartikel,hvorforfølgendenarrativeanalyse
afelementerogkompositionkanretfærdiggøres.
Istartenaftekstenliggerførstedelafdennarrativeforventningi
sætningen:
Detervirkeligenjammer,ogsomomdetikkevarnok,givermin
jammeranledningtiletubehageligtrealitetstjek,somikkefalderudtil
minfordel.(ibid.)
HerlokkerHøjlundlæserenvidereitekstenogfårmåskelæserentilatspørgesig
selv:“Hvilketrealitetstjek?Oghvorforfalderdetikkeudtilhendesfordel?”.Men
mankanogsåtaleom,atdennarrativeforventningalleredeliggerititlenpå
artiklen,derrejserspørgsmålsom:“Hvorfor?Oghvilkenversion?”.Dette
virkemiddelkankategoriseressometset-up,hvisformåleratplanteenfremdrift
iteksten.Sætningenkanpirrelæserenmedenuvished,somførstbliverforløst
vedpay-off.Hererdertaleomentodeltpay-off.Denførsterammerved
sætningen:“Jegerenrøv,nårandremenneskerersyge”(Højlund,2018a,Gertrud
Højlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”),hvor
læserenendeligfåratvide,hvaddetsurerealitetstjeker.Mendennæstedel
rammerførstislutningenafteksten,hvorlæserenlærer,hvilkennyversion
Højlundvilvære,nemlig:“En,derpuslerkærligtomkringhamogikkeladersig
skræmmevækafsålidt”(ibid.).Dissenarrativegrebsformåleratskabe
spændingforlæseren,såledesatlæserenfølerenhangtilatlæsevidere.
Enandetaspekt,somkanhavestorbetydningforlæserensindlevelsei
Højlundsartikel,erdetfaktum,atartiklensindholdkanvirkegenkendeligt.Der
erihøjgradtaleomenfortællinghentetfradenheltalmindeligehverdag.Deter
ikkeentragedie,dererpåspil,ogdererikkestoreretoriskespørgsmålomlivog
død,menderertaleomenfortællingfraHøjlundsvirkeligelivmedovervejelser
ogselvindsigt,sommangemåskekankendefrasigselv.Denneomsorgfor
hverdagenrelaterersigtilWolfesfiredevicesogNewJournalism.New
Journalism-bevægelsenkomihøjgradtilathandleomhverdagenstankerog
scener,ogligesomNewJournalism-bevægelsengjordebrugafmangeaf
litteraturensgreb,sågørHøjlunddetogså.VihørerhistorienfraHøjlunds
42
synspunkt,ogdenneførstepersonfortællerskaberstorindlevelseogenhøjgrad
afidentifikation.Læserenfårlovtilatsættesigindietandetmenneske,ogopleve
dennesvirkelighed.Hunskaberscener,somforeksempeldenhvorihendes
kæresteviserhendeomsorg:
Hanaermigogkysserogkrammerutrætteligt,selvomjegbareføler
migklamogslapogubrugelig,såkiggerhansåkærligtpåmigogholder
mitansigtmellemsinehænderogkyssermigforsigtigt–“Åh,duerhelt
varm,sødeGertrud”–såmithjertesmelter.(ibid.)
Ellernårhunbeskriverenscene,hvorihunundgårsinsygeroomieogveninde
Jane,ogkunmegetmodvilligttalertilhendegennemensprækkeafdøren.Begge
scenergørbrugafdirektedialog,somstyrkerillusionenom,atmansomlæserer
medpåsidelinjen.Iscenersomdisseudspillerhverdagenssigforlæserensøjne,
oglæserenkanderigennemblivevidnetiletandetliv.Dennerollesomvidne
understøtteridéenomlæserensomfortroligogskaberogsåstoridentifikation.
Dennarrativejournalistiksformål,somjeggennemgikiafsnit4.3.3erat
hivelæserenlængereinditeksten,ogmeddetpersonligenarrativ,somHøjlund
skabervedatbrugesinegenfortælling,bliverlæserenihøjgradtrukketmedind.
Dettesesblandtandetogsåikonfliktenskompositionidenstorymodel,som
Jørgensenofteserinarrativjournalistik(afsnit4.3.3).Ogligesomdererstart,
midteogslutning,erderogsåkonfliktogudfordringatfindeiHøjlunds
fortælling.Istartenafnarrativetfindermankomplikationsscenen,hvorlæseren
lærer,atHøjlunderienknibe.Hunersygogharikraftafsitparforhold,samtidig
indset,athunerhykleriskiforholdtilsygdom.Itekstensmidtekæmperhunmed
problemerne,dahunopleversinkæresteværekærligoverforhende,hvilket
åbnerhendesøjneforproblematikken.Detteerudviklingscenen,hvorHøjlund
detaljeretbeskriver,hvordanhendeskæresternusseromhende,oghvordan
skammenderforsættersigihende.Dererikketaleomenløsningsscenesom
sådan,daløsningenihøjeregradfremgårihendesefterfølgenderefleksionerog
fremtidigeplanerforsinadfærd:
43
Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse.En,
derpuslerkærligtomkringhamogikkeladersigskræmmevækafså
lidt.Detloverjeg.(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghan
ersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse”)
Konfliktenerafsluttet,ogHøjlundserfremad.Ogdetervedatundersøgedenne
komposition,atmanerklædtpåtilatundersøge,hvadnarrativetsegentlige
budskaber.KonfliktenerHøjlundshykleri,ogløsningener,athunskalblive
bedretilattagesigafsineomgangskreds.Meddenneløsningfølgerogså
budskabet,somfremstårmegeteksplicit:
[...]deteretstærktbudskabatkommemed:Selvnårduersygoglille
oglidtulækker,såpasserjegpådigalligevelogsågiverjegdig
kærlighedalligevel.Hvorjegnokharværetbedstpåsolskinsdagene.
(Højlund,2018a,GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfå
enheltnyversionafmigatse”)
Budskabetermegetsituationsbestemt,nemligatmanskaltagesigafsine
nærmeste,nårdeersygeogharbrugforomsorg.Mentankerneledesogså
henpådetgamle“imodgangogmedgang”-løfte,manafgivertilsinelskedei
vielsen.Måskekanmantaleom,atHøjlundmed“solskinsdagene”mener
dageneimedgang,ogathunharindsetvigtighedenafatpassepåsin
kæresteimodgang.
6.3 Legarth, Højlund og de andre svaler
Iforegåendeafsnitharjegforetagetenanalyseafhenholdsvis“Bødlenventedepå
migienkælderunderKøbenhavn”afAndersLegarthog“GertrudHøjlund:
“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse””afGertrud
Højlund.Iindeværendeafsnitviljegsammenlignedetoeksemplerpå
confessionaljournalismforatundersøge,hvordandehverisærskaberindlevelse
ogidentifikationhosdenimplicittelæser.Løbendeviljeginddrageandre
44
eksemplerpåconfessionaljournalism,somliggerudoveranalyseobjekterne,for
atvisespændetiindholdindenforstilarten.Medinddragelsenafdeøvrige
eksemplerviserjegbåde,atderikkeertaleomenligesvaler,menderimoden
reelsubjektivstilart,ogatderermangeforskelligemåderatgribefænomenetan
på.
6.3.1 Graden af narrativernes intimitet
Overordnetsetkanmankonkludere,atdererstørstlighederpåartiklernes
formsideogomvendtstørstforskellepåindholdssiden.Enafdestørsteligheder
liggeridetfaktum,atderibeggeartiklerskrivesiførstepersonental,ogat
artiklernetagerudgangspunktikonflikter,derudspringerafjournalisternesliv-
hvilketogsåernogleessentiellekriterierfor,ommankantaleomartiklernesom
confessionaljournalism.Beggeartiklererudplukfralængevarendeformater,
henholdsvisklummenogbloggen,hvorformanogsåkantaleomatbegge
journalisteretablererenvedvarendekontaktmeddereslæsere.Gennem
analysenerdettydeliggjort,atdertilbydesenparasocialrelationmellemlæser
ogjournalist,samtatjournalisternegennemderesartiklerskaberenpersonafor
demselv.
Artiklerneerforskelligeidetaspekt,atderiLegarthsartikelerfleretegn
påindforståethedendhosHøjlund.Dererdogogsåeksemplerpå,atHøjlundi
andreartiklerfraklummenarbejdermedreferencertilsinegenklumme.Et
eksempelerfrahendesartikel“GertrudHøjlund:Detingkvindergør”(2017).Her
starterhunartiklenmedordene:
Isidsteugefortaltejegomdengang,jegmedkvindelistogfalsk
imødekommenhedfiktaltmigudafnoget,somjegellerstrorvar
blevetenvoldtægt.Ogjeglovedeatskriveomdet,kvindergøraf
frygtformænd,derhaderkvinder.(Højlund,d.8maj2017,Gertrud
Højlund:Detingkvindergør)
Hunrefererertilsinforegåendeklumme,menhunforklareralligevel
grundigtpræcishvad,dervarpåspil.DererikkehosHøjlundsammegrad
45
afindforståethedsomhosLegarth,hvilketunderstøttesafhendes
behandlingafforskelligeemnerfremetlangtnarrativ.Dettebetyder,at
LegarthsblogihøjeregradendHøjlundsklumme,kræveraflæserne,atde
følgermed.LæserenfølgermediLegarthssorg-ogløbeproces,nemligden
centreretomhansdatter,mensderhosHøjlundikketilbydessamme
kronologi.Læserentilbydes,atfølgemediHøjlundsliv,mendererikketale
ometsammenhængendenarrativ.Dennepointeunderstregesogsåafdeto
artiklersformater-nemligklummenogbloggen.Hvorbloggeneren
særskiltstørrelsepåpol.dk,derafbildessomentidslinie,derafspejler
Legarthsliv(sebillede1),såerderhosHøjlundtaleometmere
fragmenteretnarrativ.
Billede 1: Screenshot fra https://politiken.dk/tag/main/Jeg_Løber
Højlundsklummeharikkepåsammemådeetdigitalt“hjem”,somLegarthsblog
hardet.Hendesartiklerliggerikkeunderendigital“klumme-sektion”menspredt
under“Kultur”-sektionenpåb.dk,altefterhvornårdisseerudgivet.Hvor
Legarthsbloghedder“JEGLØBER”,erHøjlundsmarkeretmedordet“Klumme”,
ligesomallehendesartiklerstartermedhendesnavn,eks:“GertrudHøjlund:“De
tingkvindergør”.Legarthsformatliggerikraftaftidslinje,detlangenarrativog
denhøjegradafindforståethedihøjeregradoptilatblivebingetendHøjlunds
gør.Højlundsklummersskiftendeemnerharihøjgradhendeselvsom
omdrejningspunkt,idetdeterhende,dererfællesforallehendesklummer-hvor
Legarthsomdrejningspunkterførnævnteproces.Resultatetafdisseelementerer,
atderkrævesmereafLegarthslæser,somogsåihøjeregradopfordrestilatfølge
religiøstmedendhosHøjlund.
46
Mankanogsåtaleom,atbeggeartiklersomdrejningspunkteretnarrativhentet
fraderesegneverdener.Somgennemgåetianalysenerdetogsåtydeligt,atbegge
artiklererbyggetopomkringenstorymodel,hvordenpersonligekonflikts
funktionerfremdrifts-ogidentifikationsskabende.Dererdogstorforskelpåde
tokonflikter,sombeggeerprivate,menmegetforskelligartedeideresnatur.
Legarthskonflikterforbundetmedenfamilietragedie,mensHøjlunds
problematiktilsammenligningfremstårsomenbagatel.Ogherliggermåskeden
størsteforskelpådetoartikler:Gradenafintimitet.HosLegarthfårlæserenlov
tilatværemed,derhvoreksistensengørmestondt,menslæserenhosHøjlund
fårlovtilatspejlesigietletoghumoristiskhverdagsdrama.
Detbetyderdogikke,atmanikkekantaleombeggeartiklersom
confessionaljournalism.Dererflereeksemplerpåartikler,somhørerunderden
narrativevariant,mensomogsåliggeribeggeenderafintimitetsspektret.Hos
VicefindesartiklersomdenafElizabethBrico:“Etåbentbrevtilmineforældre
somikkehåndteredemitstofmisbrugsærliggodt”(2018).Artikleneroprindeligt
australsk,meneroversattildanskogindgårderforiendanskmediekontekst,
hvorfordenmedtagesher.Bricosartikelgennemgårdefrygteligsteogmest
privatescenerfrahendesungdom,hvorhunkæmpedemedetstofmisbrug.
Artiklensformeretbrevtilhendesforældre,skrevetiførstepersonental,og
scenerneertagetfraBricosegetliv.Hunbeskriver,hvordanogsåhendeforældre
børtageendelafskyldenforhendesafhængighed.Hunbeskriverhendeslivsom
misbruger,menogsåhvordanhendeskærestesloghende,ellerdahunvarudsat
foretvoldtægtsforsøg,ogathendesforældresreaktionvarskældudfremfor
omsorg.Indholdeterråtforusødetog,ikraftafbrevformen,megetintimt.
OmvendtfindesderogsåeksemplersomklummeskribentforBTKasper
Risgaardsartikel:“Kaspervarendovenstuderende:Jegsiddermedsvedige
håndfladerogendårligfornemmelseimaven”(2018),somhandleromRisgaards
dårligeindsatssomstuderende.Hanlæsteikkeoptileksaminerogfandtudaf,at
hankunnesnyltepågruppeeksamensystemet.Artiklenerogsåskrevetiførste
personental,ogtagerligeledesudgangspunktietprivatemne-nemligRisgaards
dovenskabpåskolebænken.Hanbeskriveretpinligteksamensforløb,men
selvomindholdeterprivat,erdetikkeligefremintimt,somhosLegartheller
Brico.Spektret,forhvadmantilstårellerbetrortillæserne,kanaltsåspænde
47
vidt,mensomdetblevvistianalysen,kandetatdeleprivatindholdlæggeoptil
storindlevelseforlæserne.
6.3.2 Den parasociale relation og diskursfællesskabet
Ianalysenvistejeg,hvordanbeggeartiklerlæggeroptilenparasocialrelation
mellemjournalistoglæser.Menhvilkenbetydninghardennerelation?Ifølge
HortonogWohl,skabesdermedpersonaensoptrædenogdenparasociale
relationenforventningom,atpublikumvil“[...]bidragetilillusionenvedattropå
den,ogvedatbelønnepersonaens“oprigtighed”med“loyalitet””(Horton&Wohl,
1997,p.31).PublikumforventesifølgeHortonogWohl,at“[...]påtagesigen
følelseafpersonligforpligtelseoverforpersonaen”(ibid.,p.31).Iafsnit4.1og
4.1.1redegjordejegforlæsernesbetydningforavisensdiskursfællesskab.
Konklusionenvar,atdiskursfællesskabetbliverudtryktiavisens
formidlingsmæssigemål,samtatdissemålblivertilpåbaggrundafenstrategisk
analyseaf,hvemavisenslæsereer.Disselæserebliversåledesstyrendefor
avisensudformning,herundergenrer,undergenrerognarrativevarianter-ogen
vigtigpointeer,atavisensformaterogelementeraltidertilgenforhandling.Hvis
læserneikkebrydersigomavisensindhold,erdetifølgeGrunwaldurealistiskat
forestillesig,atavisenalligevelbeholderdetteindhold.
Dadenneopgaveerbaseretpåenmedietekstanalyseogikke
receptionsforskning,erdetimidlertidsværtatsvarepå,omlæserneaccepterer
analyseobjekterne.Mankandogpåbaggrundafanalysentaleom,atden
fortrolighedogidentifikation,derskabesikraftafførstepersonfortælleren,
narrativet,denvedvarendekommunikationogdetsærligeindblikihverdagen,er
medtilattilbydelæserenenstærkindlevelse.Ogdaderibeggeanalyseobjekters
tilfældeertaleomlængerevarendeformater-henholdsvisenklummeogenblog,
kandetmåskepegepå,atlæserneikkeharafskrevetartiklernementværtimod
accepteretdem(jf.afsnit4.1)
Påbaggrundafanalysen,kanjegkonkludere,atdertilbydesenhøjgradaf
identifikationogindlevelsegennemnarrativegrebsamtenparasocialrelationi
detoeksemplerpåconfessionaljournalism.Givetatlæserneafartiklernegår
48
helhjertetindidenparasocialerelation,somdetilbydesidetoartikler,erder
sandsynlighedfor,atdisseviludtrykkeenformforloyalitetoverforformatet.
6.4 Delkonklusion
Analysenviste,atdetoanalyseobjektervarmegetensiform,menikkeiindhold.
Førstogfremmesterbeggeartiklereksemplerpåconfessionaljournalism,idetde
erskrevetiførstepersonental,dehandleromskribenternesegneliv,ogder
herskerenpersonligstemningiartiklerne,somledertankernehenpåhandlingen
at“betro”eller“tilstå”noget.Påformsidenarbejderbeggeartiklermed
vedvarendeformater,hvornarrativeelementerskaberkonflikterogspændingog
dermedmulighedforstorindlevelse.
Ligeledestilbyderbeggeartikler,ikraftafdennarrativevariantsamtdet
kontinuerligeformat,enparasocialrelationogenpersona,derdelerprivate
tankeroghandlingsforløbfraderesrespektivehverdage.Beggepersonaerskaber
enstormulighedforidentifikation.HvorLegarthsblogihøjeregradlæggeroptil,
atlæserenfølgermed,sommangørdetienserie,erkronologieniHøjlunds
artiklerikkevigtigforlæseren.Legarthsblogharetkontinuerligtemne,hvor
Højlundspringerlidtrundtiforskelligesituationer.
Detbringerostætterepådenstoreforskel,derliggeridetindhold,der
delesidetoformater.Legarthsfortællingbunderidentragedie,athans6-årige
dattererdødafkræft.Meddenhændelseharderfulgtsærligttoting:Enformfor
eksistentielkriseogenafhængighedafløb.Tematikkerneeraltsådød,familie,
meningenmedlivet,løb,helse,psykiskogfysisksundhed.Tungeemner,som
repræsenteresinæstenallehansindlæg.HosHøjlunderderenanderledes
hverdagsagtigtilgangtilskriveriet.Idenudvalgteartikeleromdrejningspunktet
godtnokenkonflikt,menenderkanplaceresidenmindredramatiskeendeaf
skalaen.Minperspektiveringtilandreartiklerunderstøtter,atspektretpå
indholdssidenforconfessionaljournalismspændervidt.
49
7.0 Diskussion
Påbaggrundafdelkonklusioneniafsnit6.4kanjegkonkludere,atderoverordnet
erlighederiformogforskelleiindholdidetoanalyseobjekter.Formenerpræget
afenførstepersonfortæller,enmegetpersonligstemningsamtenrække
gennemgåendenarrativeelementer.Beggeartiklererstærktsubjektive,
forskellenliggerprimærtiindholdet,oghvadmankankaldegradenafalvoreller
tyngdeidetoartikler.
Påbaggrundafovenståendetagerførstedelafdiskussionenudgangspunkt
itospørgsmål:Hvordanforholderconfessionaljournalismsigtildetraditionelle
journalistiskeidealer?Slutteligtønskerjegatsætteconfessionaljournalismindi
etstørrejournalistisksamtidsperspektiv,medspørgsmålet:Hvordan
imødekommerconfessionaljournalismproblematikkenomdentabte
forbindelse?Dettesidstespørgsmål,viltageudgangspunktiJørgensenog
WestergårdsbogDenjournalistiskeforbindelse(2018).
7.1 Lever confessional journalism op til de journalistiske
idealer?
Foratkunnediskutereconfessioneljournalismudfraenrækkejournalistiske
idealer,viljeginddrageMarkDeuzetekst“WhatisJournalism?”(2008),som
beskæftigersigmedjournalistiksomideologi.
Deuzearbejdermedjournalistikkensomenideologifremforenprofession
elleretkomplekssocialtsystem.Detbetyder,atDeuzeisinundersøgelseaf
journalistikkenharlagtvægtpå,hvordanjournalistergivermeningtilderes
arbejde,oghvilkeidealerdissejournalisterharitankerneideresproduktionaf
journalistik(Deuze,2005,p.444).Deuzearbejderietinternationaltperspektiv
ognoterer,atselvomnogleafdeværdier,derlæggesvægtpåidetjournalistiske
arbejde,forvaltesogvægtesforskelligt,såerderivalgfriedemokratierkonsensus
omenrækkekarakteristika,dererfællesforallemedier,formateroggenrerpå
tværsafnationerogkulturer(ibid.,p.445).Dejournalistiskeværdier,somDeuze
50
arbejderudfra,erderforogsårelevanteiendanskkontekst,somindeværende
opgaveerplacereti.
DeuzetrækkerpåkollegaersomGoldingogElliot,MerittogKovachog
Rosenstielisinudpegningafværdiernesomværendefølgende:Publicservice,
objektivitet,autonomi,aktualitetogetik.IfølgeDeuzeerdisseideologiske
værdiernogetafdet,dergiverjournalistersarbejdevaliditetoglegitimitet
(Deuze,2005,p.446).Ifølgendediskussionerdetdogikkealleidealerne,jeg
ønskeratdiskutereiforholdtilconfessionaljournalism.Detteskyldes,atdeikke
alleerrelevantefornærværendeopgave.Autonomihandleromihvilkengrad
denpågældendejournalistbliverstyretiensærligretningafomkringliggende
aktørersåsomredaktører,medejereellerannoncører,ogliggersåledesudenfor
indeværendeopgavesfelt,somerfæstnetienmedietekstanalyse.Detvillevære
nogetnærenumulighedatdiskutereHøjlundogLegarthsautonomiudenat
foretageetinterview.
Aktualitethandleromatviderebringenyhederombegivenhedermens,
ellerumiddelbartefter,defindersted,mendaconfessionaljournalismikkeer
styretafydremenindrefaktorer,erdetligeledesirrelevantfordenneopgave.
Etik-idealetkunneværeinteressantatundersøgeiforholdtildeudenforstående
personer,derindgåriartiklerne,hvisprivatlivogsåberøresiconfessional
journalism.EksempelvisLegarthsdatter,HøjlundskæresteellerElizabethBricos
forældre,derbeskyldesforatværemedskyldigeihendesstofmisbrug.Ensådan
diskussionliggerdogogsåudenforindeværendeopgavesundersøgelsesfelt.Af
dissegrunde,vildenforeståendediskussionfokuserepåidealerneomobjektivitet
ogpublicservice.
Publicservice-idealethandlerforDeuzeom,atjournalisterharen
fornemmelseaf,atderesarbejdeskaltjenebefolkningen.Journalisterseren
vigtighediatvære“watch-dog”(ibid.,p.447).Dennerollehandlerom,at
informerebefolkningenomstatusquo,såledesatdenneergodtklædtpåtilat
træffevalgidetomkringliggendesamfund.Detteformållegitimererensærlig
aggressivitetogfortolkningsfrihedforjournalisterne(ibid.,p.447).
Atjournalisterskalværeobjektiveogneutrale,fordermedatvære
troværdigeerenafnøgleelementerneidetatværejournalist.Selvomobjektivitet
desenereårerblevetdømttilatværemereellermindreumuligtafbåde
51
akademikereogjournalister,brugerjournalisterstadigordsom‘[...]“fairness’,
‘professionaldistance’,‘detachment’or‘impartiality’[...]”,somerklæredeidealer.
Disseidealerskalsikre,atjournalistensarbejdebunderi,ogskaber,sandhedog
troværdighed(ibid.,p.448).
Confessionaljournalismbryderisinkernemedobjektivitetsidealet,idet
derikkeertaleomenprofessioneldistancetilemnetellerkilder,somibegge
tilfældeerjournalistenslivogjournalistenselv,hvilketafspejlesifortælleformen.
Dettelederosvideretilpublic-service-idealet,hvoriconfessionaljournalism
befindersigiengråzone,forhvaderegentligtvigtigtforborgerneatvide?Dette
viljegifølgendeafsnitdiskutere.
7.1.1 CJ og objektivitet
Journalistikkenharsiden1800-talletgennemgåetstoreforandringer.Fra
partipressentil1900-talletsproffessionaliseringafdetjournalistiskefag,hvorfra
idealetomobjektivitetogneutralitetudsprang.Herefterharforanderlige
journalistiskestilarterløbendebrudtmedidealernefordenne
professionalisering.Dennefortællendejournalistikharogsågennemgåetstore
forandringer.FørstvardetNewJournalism,derspredtevandene,ogsidenhen
ledsagetafdenlitterærejournalistikoggonzo-journalistikken(afsnit3.3.1og
3.3.2).Alligevelhar1900-talletsprofessionaliseringogidealomobjektivitetholdt
vedogvægtesdendagidaghøjtiuddannelsenafnyejournalister.
Iindeværendeopgaveharjegundersøgtfænomenetconfessional
journalism.Enstærktsubjektivnarrativvariant,hvorikkebareformenmenogså
indholdeterprægetafjournalistenssubjektivitet,idetjournalistensegen
fortællingerselveeksistensgrundlaget.Menhvisjournalistensegetprivateliver
omdrejningspunktet,erdeterklæredeidealomobjektivitetsåheltogaldeles
uopnåeligt?Ogeftersomobjektivitetenermedtilatsikrevaliditet(afsnit7.1),så
erdettevelproblematisk?
Umiddelbartersvaretpåbeggespørgsmålja.Deterenstærksubjektiv
stilart,ogsomlæsererdeteksempelvissværtatvide,omdetnuenganggiktil,
somLegarthsiger,detgiktilnedeidenkælderunderKøbenhavnsammenmed
Bødlen.Dereringenandre,mankantagekontakttilforatverificeredefølelser,
52
oplevelserogtanker,derbliverlagtfremiLegarthsblog.Ligeledeserdetsværtat
forestillesig,atLegarthselvskulleforsøgeatbevise,athansnedskrevne
reaktionerervalide.Athanskulleinkluderecase-personerellervidnerisine
artikler,sombakkedeopomhansreaktioner.Denneerkendelseerogsåtilstede
hosCoward,somskriver:“Howcanweknowtheseself-revelationsaretrue?The
answeris:Wecan’t”(Coward,2013,p.94).IDeuzesdefinitionaf
objektivitetsidealetkanviikketaleom,atconfessionaljournalismerobjektiv
journalistik.Mendetermåskeihøjeregradinteressantatspørge,hvorfor
objektiviteteneretideal.Deterden,fordijournalistikskalværetroværdig:
“objective,fairand(thus)credible”(Deuze,2005,p.448).Broersma(2010)taler
omjournalistikkens(økonomiske)begrænsningerienmoderneverden,ogat
ressourcerneikkealtiderdertilatsikredennetroværdighed.Alligevelbeskriver
handetjournalistiskeidealomsandhedsomværenderelevant:
Journalism’sclaimtotruthisthemainfeatureofthejournalism
discourse[...]Forthecommongood,itdistinguishesfactsfromfiction,
liesandbiasedcomments.Assuch,thispromiseoftruthfulnessisthe
basisforthesocialcodesharedbyjournalistsandtheirreading
audience.(Broersma,2010,p.25)
Stræbenefterobjektivitethandlergrundlæggendeomvigtighedenaf,atlæserne
rentfaktiskfårsandhedenserveretijournalistikken.Objektivitetenskalsikre
troværdighedeni,atdeternetopsandheden,læserenfår.Betyderdetså,athvis
confessionaljournalismperdefinitionikkearbejderudfraetidealom
objektivitet,såkanderhellerikkeværetaleomsandhed?Hvismansom
journalistnetoplæggerkortenepåbordetmedenslagsvaredeklaration,der
siger:Dethererminsandhed,erdetsåstadigugyldigt,blotfordideter
subjektivt?Ellererdetetværdifuldtogsandtindblikindietandetmenneskesliv,
somnetopblivervalidtaf,atjournalistenssubjektivitetertransparent?
Forhvadersubjektivitetegentligijournalistikken?Détspørgsmålstiller
Steensenikapitlet“SubjectivityasaJournalisticIdeal”fraPuttingaFaceonIt:
IndividualExposureandSubjectivityinJournalism(2017).Svaretforsøgerhanat
findehosLisbetVanZoonen,somheltenkeltdefinerersubjektivitetsomdet
53
modsatteafobjektivitet.Oghvisobjektivitetbetyder‘fairogpræcis’i
journalistikken,såersubjektivitetligmed‘unfairogsløset’(VanZoonensom
gengivetafSteensen,2017,p.26).Hvismanfølgerdenlogik,giverdet
umiddelbartmening,atobjektiviteteretidealijournalistikken,ogat
subjektivitetdermedikkeerdet.MenSteensenargumentererfor,atgængse
dikotomiersåsomsubjektivitet/objektivitetogunderholdning/informationide
senesteårerblevetnedbrudt.Grænserneerudviskede,ogderforerdetsærligt
relevantattageetskridtnærmeresubjektivitetenogdennesegentligebetydning,
nårviharmedjournalistikkenatgøre(Steensen,2017,p.2).Steensenskelner
mellembylinesubjectivityogsourcesubjectivityisinbehandlingafsubjektiviteti
journalistikken.Bylinesubjectivitygælder,nårdeterforfatterenssubjektivitet,
dermærkertekstensindholdogbudskab(ibid.,p.5).Sourcesubjectivityerifølge
Steensenbredereaccepteretidentraditionellejournalistik,oggørsiggældende
nårman,somjournalist,eksempelvisbrugerencase-persontilateksemplificere
enstørresag.Hererdetaltsåeneksternpersonssubjektivitet,derfårlovtilat
haveindflydelsepåetjournalistiskproduktmedensubjektiverfaringeller
holdning.Steensentilføjer:“Casesneedtobeexemplifiedandpersonified”(ibid.,
p.6).Spørgsmåleteraltsåikke,hvorvidtderskalværeetelementaf
personificeringijournalistikken,mennærmerehvemdennesubjektivitetfalder
tilbagepå.Herkanmanargumenterefor,atdeoplevelserogtanker,journalisten
selvoplever,ermerenærværendeogmeresandeenddenforståelse,somen
journalistkunkanforsøgeatopnågenneminterviewafencaseperson.Iafsnit
4.5.1redegjordejegforkritikkenafNewJournalism,somblandtandetbundedei
problematikkeni,omjournalisternekunneinterviewesiggrundigtnokindien
kildestankerogfølelserforderefteratindtagedennetredjepersonsfortællerien
artikel.Kritikernementeikke,dethørtehjemmeijournalistikken,fordidetgroft
sagtvilleblivegætterierogdermedikkesandt.Menmåskekanmanmed
confessionaljournalismargumentere,atsandheden,omhvordandetfølesat
misteet6-årigtbarn,somLegarthgjordedet,erlettereatopnå,nårmansom
privatpersonkenderoplevelsenindogud,endhvisenudenforståendejournalist
skulleforsøgeatsættesigindiselvsammeoplevelse?Ogatenoplevelseafat
værehykleriskoguretfærdigoverforenkæreste,somHøjlundoplevededet,er
meresand,endhviseninterviewerskalforsøgeatforstådilemmaet?Hvis
54
formåleteratfortælleomenpersonligoplevelse,kanmanargumenterefor,at
bylinesubjectivityihøjeregradendsourcesubjectivitygiveradgangtildenrene
oplevelse?Måskeerdetikkeenfuldstændigretvisendeudlægningafsituationens
hændelser,menderforkandetstadigværeenheltogaldelessandfærdig
fortællingafhændelserne,sådansomdeeroplevetafetmenneske.Ogherbliver
Deuzeskortlægningafdejournalistiskedyderessentiel.Forhvisprofessionelle
journalisterarbejdermedobjektivitetogsandhedsomideal,såerkombinationen
afdetteidealogdenrene,personligeoplevelseikkeudenværdi.Idetperspektiv
kanconfessionaljournalismanskuessometværdifuldtbidragtiljournalistikken
påtrodsaf,atdennarrativevariantikkeerobjektivisinbehandlingafetgivent
emne.
7.1.2 Navlepilleri eller public-service?
Idenforegåendeanalysevistejegeksemplerpå,atconfessionaljournalismkan
beskæftigesigmedmangeforskelligeemnerligefrahverdagsskærmydsleri
parforholdet,alvorligtstofmisbrug,dovnestuderendeogtiletbarnsdødsfald.
Emnerneermange,ogspændetstortmellemdesmåogstoretematikker.Men
kanmankaldeetskriveri,derhandleromjournalistensegensnueforpublic
service?Ogerdetnødvendigvispublicserviceatskriveometdødsfald,blotfordi
detertragisk?Hvornårbliverconfessionaljournalismfornavlepillendetilat
væresamfundsrelevant?
IfølgeDeuzeerdetetaltafgørendeidealblandtjournalister,atdetde
levererer“public-service”,ogatjournalistenopretholdersinrollesom“watch-
dog”eller“newshound”(Deuze,2005,p.447).Deteraltsåetanerkendtideal
indenforprofessionen,atjournalistikkenskalservicereethøjereformålend
oplagstal-nemligborgerne.Umiddelbarterdetidetteperspektivsværtatse,at
LegarthellerHøjlundopererermedpublicserviceideanalyseredetekster.Deto
journalisterforholdersigikkekritisktildetomkringliggendesamfundog
undersøgerhellerikkestatusquoiDanmark.IbogenTakingJournalismSeriously
(2004)undersøgerogsåPh.D.BarbieZelizerjournalistikkeniforskellige
perspektiver,ogiundersøgelsenafhvordanjournalisteranskuerjournalistik,går
“service”-begrebetigen.Hanskriverblandtandet:“Referringtojournalismasa
55
servicepositionsjournalisminthepublicinterestandinconjunctionwiththe
needsofcitizenship”(Zelizer,2004,p.32).Hererderikkelagtvægtpå“watch-
dog”-perspektivet,menihøjeregraddetfaktum,atjournalistikkenskaltjene
borgerne.Menmankandogogsåanskuepublic-service-begrebetietandet
perspektivenddetklassiskesamfundsrevsendenyhedsperspektiv.ILarsBergs
bog,Dengodejournalist(2009),forholderBergsigpraktisktil,hvordanen
journalistagererogbøragere,oghvordanjournalistikserogbørseud.Hantaler
ikkedirekteompublicservice,menhanspointerhæftersigidengradved,at
journalistikbørværeenserviceforbefolkningen.Iindeværendeopgaveer
særligttoafhanspointer,interessanteatdiskutereconfessionaljournalismud
fra.Bergtalerom,atjournalistikoverordnetharétmål:“Atgørefolkklogere”
(Berg,2009,p.31).ForBerghandlerdetomattilbydelæserneinformation,som
giverdemetretvisendeverdensbillede,somdekanhandleogtænkeudfra.Dette
handlerikkekunom,hvilkepolitiskepartierdergørhvad,meniligesåhøjgrad
omattilbydeetindblikindienandenverden,sommansomprivatpersonmåske
ikkeharadgangtil-dettekannemligværenyttigtforlæserensforståelseafsig
selvogandre(ibid.,p.32).Ogdeterjonetophvadconfessionaljournalismisin
renesteformgør:Tilbyderetindblikiandremenneskersliv.Ogianalysenblev
dettydeligt,atbådeLegarthogHøjlundtilbydernetopetsådantindblik.Begge
artiklererudformetmedenpersonligestemme,hvorijournalisterneforholder
sigtildereslæseremedensærligfortrolighed,somkommertiludtrykideres
delingafprivateogpersonligetanker,følelser,reaktioneroghændelsesforløb
meddereslæsere(kapitel6).Omvendtkanmanalligevelspørgesigselv,omet
hvilketsomhelstdagbogsindlægsåvilleudgøreetjournalistiskbidrag,blotfordi
dettetilbyderetindblikindietandetmenneskeshverdag?Erdetnok,atHøjlund
foreksempeltilbyderetindblikindienmegethverdagsagtigsituation?Herkan
manigentrækkepåBerg.Hantalernemligogsåomvæsentlighed,somforham
betyder,atjournalistenskalskelnemellemhvad,derervæsentligtforen
befolkning,oghvaddereruvæsentligt:“Problemet[...]skalhavenogettyngde,
detskalværevigtigt,oftestibetydningenhavestorindflydelsepå(helst)mange
menneskersliv”(Berg,2009,p.42).Detertydeligt,atdeterenvurderingssag,
præcishvadderer“vigtigt”,ogatmanikkekanforholdesigkategorisktildette
spørgsmål.Alligevelerdetinteressantatforholdesigtil,omhenholdsvisHøjlund
56
ogLegarthsartiklerervæsentligeforbefolkningen.Ingenafdetojournalisters
konflikterhardirektebetydningformangemenneskersliv,menmankanmåske
taleom,atartiklernealligevelkanhavedet.Spørgsmåletomvæsentlighedbliver
derforendnumerepresserende.Erdetvæsentligtforlæserenatvide,atHøjlund
harværetramtafinfluenzaognødgodtafsinkærestesomsorgpåtrodsaf,athun
ikkeydedehamdensammeservice?Gørdetlæserenklogerepåsigselvog
andre?Pådenenesidekanmansige,atlæserenmåskevilovervejesinegen
opførselisitparforhold,ogpådenmådekandetmåskegøredennelæserklogere
påsinegenogandresopførsel.Pådenandensidekanmanargumenterefor,at
problemeterforgenkendeligtogtrivielttilreeltatgørelæserenklogere,ligesom
manogsåkansættespørgsmålstegnved,omHøjlundsproblemhardentyngde,
somBergtalerom.Deterihvertfaldsværtatargumenterefor,atdenverden
Højlundformidlerersåforskelligfradenalmindeligedanskers,atartiklenbliver
etværdifuldtindblikindenverden,læserenellersikkevillehaveadgangtil.
HosLegartherderdogstorsandsynlighedfor,atlæserenrentfaktisk
bliverklogere,fordeter(heldigvis)ensjældenhed,atetbarndørienalderaf6
år.Læserenkanbliveklogerepå,hvilkenomfattendebetydningdetkanhavefor
etmenneskeatskullelevevideremedtabetafetbarn.Deterogsåinteressant,og
særdelessamfundsrelevant,atLegarthmereellermindreimplicitbelyser
psykiatriensbegrænsningeriforholdtilbehandlingenafforældre,derharmistet
etbarn.Iafsnit6.1.2vistejeg,hvordanmankunneanskueartiklensomen
kommentartilsamfundetssynpåpsykiskeproblemerogtragedier.Selvomdeter
envurderingssag,kanmanaltsåargumenterefor,artiklensomdrejningspunkt
harentyngde,someksempelvisikkeeratfindehoshverkenHøjlundeller
tidligerenævnteRisgaardsartikelomdovenskabpåstudiet(afsnit6.3.1).
Nårdetgælderpublicservice-idealet,erdetsværtattaleomabsolutterog
dermedkategoriskatafgøre,hvaddererifolketstjenesteatvide,oghvadderer
overflødigt.Deteraltandetendligeenfortolkningssag.Alligevelkanmankomme
svaretnærmerevednetopatforholdesigtilbegrebersomvæsentlighed,tyngde
ogpublicservice.
57
7.2 Hvordan imødekommer confessional journalism
journalistikkens udfordringer?
Ideforegåendekapitlerharjegundersøgteksemplerpåconfessionaljournalisms
medietekstligeelementersamtdiskuteret,hvordandisseforholdersigtil,og
engangimellembrydermed,dejournalistiskeidealer.Menetandetinteressant
perspektivatdiskutereer,omvioverhovedetharbrugforconfessional
journalism?Medafsætidenneundren,viljegderforidetteafsluttende
diskussionsafsnithæveblikketenanelseoganskueconfessionaljournalismiet
størreperspektiv:Hvordanimødekommerconfessionaljournalism
journalistikkensnuværendeudfordringer?
Ibogen“Denjournalistiskeforbindelse”(2018)afSørenSchultzJørgensen
ogPerWestergårdarbejderdetojournalisterogforfattereudfrapræmissenom,
atjournalistikkenharfåetsværerevedatnåborgerne.Problemetbeståri,at
nutidensborgerebrugermindretidpåTV,radioogaviserognæreren
grundlæggendemistillidtiljournalistik.JørgensenogWestergårdmenerikke,
svaretkunskalfindesinyeteknologierogandreforretningsmodellermenien
fornyelseafjournalistikken,sådenigenfremstår“[...]nyttig,relevant,troværdig
ogtidssvarende”(Jørgensen&Westergård,2018,pp.10-11).Dennefornyelse
skalskabeenrelationmellemlæserogjournalistik,sådanatlæserneigenkan
identificeresigmedogfølesigforbundettiljournalistikken.IfølgeJørgensenog
Westergårderenafdestoresyndere,ikløftenmellemjournalistikkenog
borgeren,denuddateredeinsisterenpåneutralitetogobjektivitet.(ibid.,pp.95-
96).DetobesøgeribogenScottLewis,chefredaktørpåVoiceofSanDiego,som
formulererdetsåledes:“Imangeårharjournalisterskrevetienformel,
institutioneltone-enslagsGudsstemmemedenautoritet,derforegiver,atvi
skriverobjektivt”(ScottLewissomgengivetafJørgensen&Westergård,2018,p.
96).Dennestemmekommertilatvirkeutroværdigoghverkenrelevanteller
tidssvarende.HvisJørgensenogWestergårdharret,ogenafdestore
problematikkererdenikke-eksisterendeforbindelsemellemalmindeligt
menneskeogjournalistikken,såkanennarrativvariantsomconfessional
journalismmåskeværeendelafløsningen?Idetoanalyserafeksemplerpå
58
confessionaljournalismvistejeg,hvordanderespektiveartiklerkunneskabestor
gradafidentifikationogindlevelsesamtenparasocialrelation.Herskriver
LegarthogHøjlundhverkenobjektivtellerautoritativt.Istedetskriverdesom
mennesker,derdelerpersonligt,ognoglegangedybtprivat,indholdfraderes
egneliv.Højlundskrivermedenhøjgradafselvironi,ogLegartherkendernoget
afdetallermestskyldigeogskamfulde,nemligathanikkevarhossindatteri
hendessidstenat.Dennetilgangtilatundersøgedetmestuniversellevedlivet,
nemligatviallefejler,sørgerogskammeros,kanvirkegenkendeligtog
relaterbartformangemennesker.Kandennenarrativevariantværemedtilat
skabedentroværdighed,somjournalistikkenmanglerifølgeWestergårdog
Jørgensen?Hvislæserenidentificerersigmeddefortroligeemner,stilartenkan
tilbyde,såkanconfessionaljournalismvirkemegetærligtogmåskeendda
nyttigt.
Pådenandenside,kanmanspørgesigselv,hvaddetnytter,atborgerne
rentfaktisklæserjournalistikken,hvisdenivirkelighedenblotgørdem
dummere?Deternemligdenpåstand,somflereteoretikereifeltetstøtteropomi
forholdtildennyemedievirkelighed.Franklin(1997)mener,atderersketet
forfaldindenforjournalistikkenidet“[...]humaninteresthassupplantedthe
publicinterest;measuredjudgementhassuccumbedtosensationalism[...]”
(FranklinsomgengivetafTemple,2006,p.259).Franklinargumentererfor,at
mediernesfokuspåmenneskeligehistorierførertilenkollektiv“dumbingdown”
afborgerne(ibid.,p.259).Mendennepåstand,omatlæserneafeksempelvisen
confessionaljournalism-artikelskulleblivedummere,holderkun,hvismangår
medpåenpræmisom,atdisselæserekunlæserartikler,somFranklinvillekalde
fordummendeideresfokuspåfølelser,enkeltpersonerogoftenegative
hændelser.Iafsnit4.1.1redegjordejegforGrunwaldsperspektivpå
diskursfællesskabernesbetydningforenavis’genrer,undergenrerognarrative
varianter.Avisernetilpasserløbendegenrernealtefterhvad,derfangerlæsernei
diskursfællesskabet.Mendét,atnogleaflæsernemåskefindersubjektivtindhold
interessant,betyderikke,atavisensåkunskulleproducerejournalistikafden
narrativevariant.IfølgeGrunwaldindrettesavisgenrerneefteratskulleopfylde
flereforskelligebehov,altefterhvorsammensatetdiskursfællesskab,den
gældendeavishar.Detbetydertypisk,atogsåandregenrersomnyheds-og
59
baggrundsstofprioriteres(Grunwald,2004,pp.167-168).Pointener,ataviserne,
somfølgeafdiskursfællesskaberne,ermegetsammensattestørrelser,hvorderer
pladstilmangegenrer.Detbetyderikke,atdetdybtpersonligeindholderstatter
tilstræbtobjektivepolitiskeanalyser.Mensideomsidekandemåskeværemed
tilatskabeenidentitetforetmedie.
Identiteternogetafdet,somJørgensenogWestergårdlæggerstorvægt
påidereskortlægningafhvilketiltag,derkanstyrkeforbindelsenmellemavisog
læser:
Medieforskningenviserendda,atetmediesoverordnedeidentiteter
vigtigerefordenenkeltelæserendmedietsfaktiskeindholdogform.
Borgerenavigerereftermedieidentiteter,dekanforholdesigtil.
(Jørgensen&Westergård,2018,p.97)
DetteunderbyggesyderligereafGrunwaldsdiskursfællesskab,somjegiafsnit4.1
redegjordefor.Grunwaldbeskæftigersignemligmeddiskursfællesskabet,som
pejlingsmærketforlæsere.Læserenskalkunneidentificeresigmeddeværdier,
somaviserneudtrykkermedemner,narrativevarianterogholdninger.Herer
Cowardsbeskrivelseafklummeskribentensompromoveringsærligtrelevant.
Hunargumenterernetopfor,atklummeskribentenbliverenformforreklamefor
avisensidentitet.Enafkonklusionerneiminanalysevar,atdetoanalyseobjekter,
gennemderesnarrativevariantogpersonligeindhold,læggeroptilenhøjgradaf
identifikationogindlevelse.Detkanpegepå,atavisersåsomPolitikenog
Berlingskebenytterdenpersonligejournalistiksomenstrategitilatskabeen
identifikationogrelationtildereslæsere.Uansetomdetteerformåletellerej,
kandetteværeennyttigstrategitilatnådelæsere,somavisernenetopkæmper
forioplagskrisen.
UnderJørgensenogWestergårdsbesøghosScottLewisfortæller
redaktøren,hvordanhanopfordrersinejournalisterhosVoiceofSanDiegotilat
skriveienkonverserendetone,hvorlæsernefårlovtilatkendeafsenderenaf
dentekst,deerdykketnedi.Denrelation,derkanskabesmellemlæserog
journalister,ifølgeLewis,megetmagtfuldogbetydningsfuldfor,omenlæser
huskerdenjournalistik,hunharlæst(ibid.,p.98).Dennerelation,Jørgensenog
60
Westergårdogsåadvokererfor,ledertankernehenpådenparasocialerelation,
somjegiafsnit6.3viste,atanalyseobjekternetilbød.Acceptererlæserne
personaen,ogindgårde,somfølgeafdette,idenparasocialerelation,erderen
sandsynlighedfor,atdisselæserevilbelønnesammepersonamedloyalitet.Den
fortrolighed,derpotentieltskabesmellemlæserogjournalist,kanbetyde,at
læserenvilvendetilbagetilformatet,journalistenellermåskemediet,ogpå
dennemådekandenstærktpersonligejournalistikværeenafløsningernepåden
tabteforbindelse.Oghvislæsernelokkesindidetføromtaltediskursfællesskabaf
enparasocialrelationellerdenindlevelseogidentifikation,somconfessional
journalismkanskabe,såkandetværedebliverhængendetilnogetafdettungere
stofsåsomnyhederogbaggrundsartikler.Detkandermedbliveetargumentfor,
atdenpersonligejournalistikkanhaveenheltmodsateffektendden,som
Franklinkalderforfordummende,ligesomdetkanhaveenpositiveffektpåden
tabteforbindelse,somJørgensenogWestergårdadresserer.
61
8.0 Konklusion
Iindeværendeopgaveharjegundersøgttoanalyseobjekter,“Bødlenventedepå
migienkælderunderKøbenhavn”afAndersLegarthog“GertrudHøjlund:
“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltnyversionafmigatse””afGertrud
Højlund.Analyseobjekterneerudvalgtpåenkvalitativbaggrundafhensyntil
indholdsmæssigforskellighedforsåledesatvise,atspektretforconfessional
journalismerbredtmenogsåpåbaggrundafenafgrænsningiformat,der
betyder,atbeggeartiklertilhørerlængerevarendeserieformater.
I1900-talletvoksedederlangsomtenjournalistiskprofessionalismefrem,
sombetød,atavisernebegyndteatarbejdemedenadskillelsemellem
holdningsstofoginformation.Detvigtigste,dervoksedeudafdetteskifte,vardog
enkonsekventstilenefterobjektivitet.Dennenormerstadigaktuelidag,ogdet
ersåledesstadigendydindenforjournalistikkenatarbejdeudfraetobjektivt
standpunkt.StilartersomNewJournalism,litterærjournalistikogikkemindst
gonzo-journalistikharderforfåetkritikerneopafstolene,idetdissestilarteri
deresDNAerprægetafblandtandetsubjektivenarrativerogeksperimenterende
synspunkter.Dissestilartereretledienudvikling,somidagbyderpådenstærkt
subjektivenarrativevariantconfessionaljournalism.
Påbaggrundafentekstanalyse,hvorjeghargjortbrugafværktøjersom
narrativanalyseogbegrebersompersonaogparasocialrelation(Hortonog
Wohl),harjegidentificeretenrækketekstligeelementer,derskaberhøjgradaf
identifikationogindlevelse.Jegharidentificeretconfessionaljournalismsom
styrendestilartforbeggeafdeudvalgteartiklerfrahenholdsvisBerlingskeog
Politiken.Detteskyldes,atbeggeartiklererskrevetiførstepersonentalog
omhandlerskribentensegneprivateogtiltiderintimeerfaringer.
Ibeggeartiklerbliverder,gennemnarrativegrebsomnarrativ
forventning,set-upogpay-offogkompositionsmodellen,storymodel,skabt
spændingforlæseren.Analysenviserogså,hvordanartiklernedeler
karaktertrækmedNewJournalism-stilarten,idetdeopfylderdennestilarts
karakteristika:Scenekonstruktioner,direktedialog,synspunktogetfokuspå
hverdagen.Dissenarrativetræk,låntfralitteraturen,trækkerlæserenlængere
indifortællingenogskaberhøjgradafbådeidentifikationogindlevelse.Højlund
62
gørikkebrugafscenekonstruktioneriligesåhøjgradsomLegarth,hvorforhans
narrativstårstærkereendhendes.Dererdogstadigtaleomenkonfliktfuld
fortællingiHøjlundsklummeartikel,hvorforeffektenafdenneogsåergældende;
Læserneafbeggeartiklerbliverinviteretindibeggeskribenterspersonlige
univers.
MedafsætiHortonogWohlsbegreberompersonaogparasocialrelation
visteanalysentilmed,atder,viadenregelmæssigeudgivelseafbloggen,den
personligestemning,indforståethedogfortrolighed,bliverskabtenillusionaf,at
læserenkenderLegarth.Detteforstærkesafbloggensvisuellekarakter,somi
højeregradendHøjlundslæggeroptilbinging.Dertilbydesogsågennem
personligtindhold,førstepersonfortællerogklummensregelmæssigheden
parasocialrelationiHøjlundsartikel,ogdenneforstærkessærligtafden
sympatiskeogselvironiskepersona,hunetablerer.
Denstørsteforskelpådetoartiklerliggeriindholdet.Legarthbeskæftiger
sigmeddentragiskeogubærligesorg,somprægerhanslivhverdag.Tabetaf
hans6-årigedatter.Højlundbeskæftigersigtilsammenligningmeden
forbipasserendehverdagssituation,somharsitudgangspunktieninfluenza.
Diskussionenviser,hvordanconfessionaljournalism,medudgangspunkti
deanalyseredetekster,brydermednormenomobjektivitet,menbelyserogså,
hvordandetteikkenødvendigvisbehøveratbetydeetreeltbrudmedsandheden.
Iforholdtilpublicservice-idealetkandetværesværtatsigenogetkategoriskom
denmegetpersonligestilart.Deterenvurderingssag,hvornårnogetervæsentligt
forbefolkningenatbliveindførti,mendetkanværenyttigtidenjournalistiske
praksisatforholdesigtil,ommansomjournalistreeltgørnogleklogere-selvnår
derertaleomsubjektivtjournalistik,hvisformåldelvisteratinviterelæserenind
ienukendtverden.
Slutteligtklarlæggeropgaven,hvordanconfessionaljournalismkan
anskuessometredskab,hvorigennemdentabteforbindelsemellem
journalistikkenogborgernekangenetableres.Stilartensiboendeevnetilatskabe
identifikation,indlevelseogenrelationmellemlæserogskribentkantilføre
identitettiletmedie,ligesomstilartensbrudmedobjektivitetennetopkanvære
medtilattiltrækkelæsere.
Litteraturliste Andersen,L.(2018,1.februar)PetraNagelitårertilZULUAwards[Onlineartikel].
Hentetden20.maj2018fra:https://realityportalen.dk/rcarticle/petra-nagel-
taarer-zulu-awards/
Andreassen,A.M.(2016)Se,høroglæsdeindstilledetilCavling-prisen[Onlineartikel].
Hentetden15.februar2018fra:https://journalisten.dk/se-hoer-og-laes-de-
indstillede-til-cavling-prisen
Berg,L.(2009).Dengodejournalist-Etik,værdierogkvalitetijournalistik.ÅrhusN:
ForlagetAjour.
Blach-ØrstenM.ogWillig,I.(2016).Detdanskemediesystem.InT.Olesen(Ed),Medier,
politikogsamfund.København:HansReitzelsForlag
Brico,E.(2018).Etåbentbrevtilmineforældresomikkehåndteredemitstofmisbrug
særliggodt[Onlineartikel].Hentetd.27.februar2018fra:
https://www.vice.com/da/article/ev5amw/et-aabent-brev-til-mine-foraeldre-
som-ikke-haandterede-mit-stofmisbrug-saerlig-godt
Broersma,M.(2010).TheUnbearableLimitationsofJournalism.TheInternational
CommunicationGazette(72,1),21-33.
Chalaby,J.(1998).TheinventionofJournalism.Basingstoke:PalgraveMacmillan.
Coward,R.(2013).SpeakingPersonally-TheRiseofSubjectiveandConfessional
journalism.Basingstoke:PalgraveMacmillan
Deuze,M.(2005).Whatisjournalism?Professionalidentityandideologyofjournalists
reconsidered.Journalism(6,4),442-464
Grunwald,E.(2004).Dejournalistiskeavisgenrer.InK.Teilmann(Ed.),Genrerpåkryds
ogtværs.(pp.161-185)OdenseM:SyddanskeUniversitetsforlag
Hermida,A.(2012).SocialJournalism:ExploringHowSocialMediaisShaping
Journalism.InE.Siapera&A.Veglis(Eds.),TheHandbookofGlobalOnline
Journalism(pp.309–328).Oxford:JohnWiley&Sons.
Horton,D.&Wohl,R.R.(1997)[1956].Massekommunikationogparasocialinteraktion:
Etindlægomintimitetpaafstand.MedieKultur(26),27-39.
Højlund,G.(2018a).GertrudHøjlund:“Næsteganghanersyg,skalhanfåenheltny
versionafmigatse”[Onlineartikel].Hentetd.25april2018fra:
https://www.b.dk/kultur/gertrud-hoejlund-naeste-gang-han-er-syg-skal-han-
faa-en-helt-ny-version-af-mig-at-se
Højlund,G.(2018b).GertrudHøjlund:“Dahanrefereredetilenandenkvinde,indskød
jegetspontant“harduknaldetmedhende?[Onlineartikel]Hentetd.3maj2018
fra:https://www.b.dk/kultur/gertrud-hoejlund-da-han-refererede-til-en-anden-
kvinde-indskoed-jeg-et-spontant-har
Højlund,G.(2018c).GertrudHøjlund:“Tilkampfordetuambitiøseliv”[Onlineartikel]
Hentetd.3maj2018fra:https://www.b.dk/kultur/gertrud-hoejlund-til-kamp-
for-det-uambitioese-liv
Højlund,G.(2017).GertrudHøjlund:Detingkvindergør[Onlineartikel].Hentetd.4
maj2018:https://www.b.dk/kultur-110
Iser,W.(1996).Tekstensappelstruktur.InM.OlsenogG.Kelstrup(Eds.),Værkoglæser:
Enantologiomreceptionsforskning.København:Borgen
Jørgensen,J.C.(2007).Journalistikmedstil–fraklassiskenyhedertilfortælling.Ajour:
AarhusC.
Jørgensen,S.S.&Westergård,P.(2018).Denjournalistiskeforbindelse–sådan
genopfindernyhedsmedietsinrelationtilborgerne-ogsinrelevansfor
demokratiet.KøbenhavnK:Gyldendal
Kaplan,A.,Haenlein,M.(2010).Usersoftheworld,unite!Thechallengesand
opportunitiesofSocialMedia.BusinessHorizons(53),59-86.
Legarth,A.S.(2018).JEGLØBER.København:Politikensforlag
Legarth,A.S.(ukendt)AndersLegarthSchmidt[Onlineartikel].Hentetd.5.april2018
fra:https://politiken.dk/person/2806_Anders_Legarth%20Schmidt
Mahmoud,A.A.(vært)(2018,22.april).DR2.HelvedesHomo.[Tv-udsendelse].
København:DanmarksRadio
Rettberg,J.(2008).Blogging.Cambridge:PolityPress
Risgaard,K.(2018).Kaspervarendovenstuderende:“Jegsiddermedsvedigehåndflader
ogendårligfornemmelseimaven”[Onlineartikel].Hentetd.28.april2018fra:
https://www.bt.dk/blogs/kasper-var-en-doven-studerende-jeg-sidder-med-
svedige-haandflader-og-en-daarlig
Schrøder,K.(2013).Kvalitativeogkvantitativemetoder[Onlineartikel].Hentetd.15
april2018fra:http://medieogkommunikationsleksikon.dk/kvalitative-og-
kvantitative-metoder/
Schudson,M.(2001)TheobjectivitynorminAmericanjournalism*.Journalism(2,2),
149-170.
Stage,C.(2015).Bloggensomsomsocialtmedie-deltagelse,diskursogaffekt.InP.S.
LauridsenogE.Svendsen(Eds),Medieanalyse(pp.266-283).Frederiksberg:
Samfundslitteratur
Steensen,S.(2017).SubjectivityasaJournalisticIdeal.InB.K.Fonn,H.Hornmoen,N.
Hyde-Clarke,Y.B.Hågvar(Eds.),PuttingaFaceonIt:IndividualExposureand
SubjectivityinJournalism[Onlineadgang].CappelenDammAkademisk:
http://www.academia.edu/35485582/Putting_A_Face_on_It_Individual_Exposur
e_and_Subjectivity_in_Journalism
Temple,M.(2006).DumbingDownisGoodforYou.BritishPolitics(1),257-273
Wahl-Jorgensen,K.(2008).Op-edpages.InB.Franklin(Ed),PullingNewspapersApart
(pp.67-74).London:Routledge.
Zelizer,B.(2004).TakingJournalismSeriously.UnitedStatesofAmerica:SAGE
Publications,Inc