adra / et liv nr 07 / forÅr 2015 / rwanda

Vi æ

ndre

r ver

den

- et l

iv a

d ga

ngen

FORÅR 2015

NR. 07

FORÅRÅR R 2015R 2015R

Vi æ

ndV

i ænd

Vre

r ver

den

- et l

iv a

d ga

ngen

FORÅRÅR R 2015R 2015R

NR. 07

ISSN 1904-8513

DYK NED I 35 GYMNASIEELEVERS

BEDSTE OPLEVELSER

DYK NED I 35 GYMNASIEELEVERS

RwandaRwandavilde dage i8

bAtTleFORDOM ELLER

SANDHED? Shema og Frederikke

udfordrer hinanden på viden

fAcTsUDVIKLING

OG HVA' SÅ?

Sådan rykker vores hjælp ved verden

iNtErView“NU HJÆLPER JEG ANDRE

UNGE”Mød Jean-Batiste fra ADRA-projekt

Lokal musik, mad og medier

Samfund og politik

Kampen mod hiv/aids

Børnene i Rwanda

Rubrikder handler om noget

Har du ikke helt styr på, hvad der egentlig sker dernede i Afrika? Og tror du, det er mere fattigdom end udvikling? Så læs med her, og test dine fordomme. Måske bliver du en lille smule klogere ...

Hvad overraskede dig mest i Rwanda?

Udvikling i øjenhøjdeI aviser, på de sociale medier og til de store familiemiddage møder jeg ofte

et syn på organisationer som ADRA Danmark, der ikke stemmer overens med mit eget. Mange har desværre et indtryk af, at vi er grådige organisa-tioner, der konstant svinger raslebøssen for at fylde den med penge, som nok ikke gør nogen gavn alligevel … eller som bliver brugt på administra-

tion. Det er naturligvis trist, fordi det ikke er sandt, men måske alligevel ikke helt uforståeligt. Det er i hvert fald noget, som vi må tage til efterretning. Jeg tror måske ikke, vi har været gode nok til at fortælle om vores arbejde på en måde, der er relevant for andre end os, der arbejder med udvikling hver dag. Og vi har tydeligvis ikke været gode nok til at fortælle om alle de gode resultater, der kommer ud af udviklingssamarbejdet og ud af de penge, vi får i raslebøsserne. Jeg lover derfor, at vi i dette blad ikke på noget tidspunkt vil bede dig om at tage pungen frem. I stedet vil vi give dig et nuanceret billede af Rwanda og ADRA Danmarks arbejde i Rwanda, som det bliver set og oplevet gennem 35 gymnasie-elevers øjne.God fornøjelse!

Jacob Nue SønderstrupKOMMUNIKATIONSKOORDINATOR I ADRA DANMARK

vElKoMmen

KolofonUdgivet af ADRA DanmarkSkribenter: Kasper Struksnes, Rasmus Skov-Hansen, Andreas Canvin, Frederikke Bakke Han-sen, Christel Nutzhorn, Rebecca Blomstedt, ADRA Danmark, Aller Client PublishingFoto (hvor intet andet er anført): ADRA, Daniel Urhøj, All Over Press, istockphoto, Pernille KledingLayout: Aller Client PublishingOplag: 30.000 styk

At landet kun er fattigt rent materielt. Landets befolkning besidder en bombastisk mængde af livsglæde, rytmesans og intensitet. Dette fænomen er, hvad jeg vil huske Rwanda for.

Andreas

“Det, der overraskede mig mest, var, at alle var så fantastisk glade hele tiden. Vi blev mødt med smil fra mennesker i alle aldre. Det varmede.

Christel

“

Den enorme glæde og taknemmelighed, vi mødte rundtomkring, på trods af befolkningens meget begrænsede materielle goder.

Kasper

“ Den enorme livsglæde, som befolkningen og især børnene udstrålede trods deres levevilkår.

Rebecca

“

Den store forskel, der var på levevilkårene, når man gik fra landet til hovedstaden.

Frederikke

“Alle de mennesker, som næsten ingenting havde, og som alligevel havde et fantastisk positivt livssyn.

Rasmus

“

Det, der overraskede mig mest, var, at alle var så fantastisk glade hele tiden. Vi blev mødt med smil fra mennesker i alle aldre. Det varmede.

Christel

“

Rebecca

I oktober 2014 tog to 2. g-klasser fra Vejlefjordskolen med ADRA Danmark til Rwanda for at lære om landet og sprede deres viden til andre skoler. Projektet blev døbt ‘Same-Same but diff erent’. Læs mere på samesame.dk

SAME-SAME but different2

iNdHold

Vidste du, at …

ADRA Danmark hjælper mennesker i nød – uanset race, køn, seksualitet, po-litisk eller religiøs overbevisning. Ud fra en tro på at alle har ret til indfl ydelse på deres eget liv, arbej-der vi for at skabe en bæredygtig udvikling for fattige og udsatte mennesker i hele verden.

ADRA Danmark støtter mennesker til at få en stemme– så de kan blive hørt og få ind-fl ydelse på deres eget liv. Vi giver dem værktøjer til at skabe deres egen fremtid.

ADRA Danmark styrker udsatte befolkningsgrupper – dér, hvor de er, så de bliver deres egne forandringsagenter. Udvikling er et samarbejde, hvor vi møder de mennesker, vi hjælper. Vi lytter til deres problemer og forslag til mulige løsninger, og vi støtter dem i den proces, de ofte allerede selv er i gang med. I mange tilfælde fl ytter vores lokale medarbejdere også ud i de samfund, hvor de mennesker, vi støtter, bor. På den måde får vi den bedste forståelse for de proble-mer, vi skal hjælpe med at løse.

90%af Rwandas befolkning arbejder i landbruget. Da landet samtidig er et af Afrikas tættest befolkede, gør det, at al mulig landbrugsjord er udnyttet. Grundet de mange bakker i Rwanda og perioder med meget lidt vand ser man ofte, at markerne ligger i terrasser, så vandet ikke bare render igennem og går til spilde.

I VÆKSTRWANDA HAR EN ØKONOMISK VÆKSTRATE PÅ OTTE PROCENT (2001-2012), HVILKET PRIMÆRT SKYLDES EKSPORT AF KAFFE OG TE SAMT DEN VOKSENDE TURISME.

ADRA all over the worldADRA Danmark er blandt de største humani-tære organisationer i Danmark. Internationalt har vi mere end 6.000 medarbejdere fordelt på

kontorer i 120 lande.

Ud af Vestens kløerBåde Tyskland og Belgien har haft Rwanda som koloni. Siden 1962 har Rwanda været en selvstændig republik. Præsidenten hedder Paul Kagame.

oPdAteRiNg

OpdateringFå styr på ADRAs arbejde i Rwanda og landets nutid, fortid og fremtid

InterviewAndreas har mødt Jean-Batiste, hvis liv tog en drej-ning, da han joinede ADRA-projekt Youth for Unity

SamfundPræsidenten i Rwanda, Paul Kagame, står bag fl ere nye love og tiltag, som skal sikre fred og fremgang

Familie & skoleDe er søde og glade – og så er der mange af dem! Christel fortæller om børnene i Rwanda

ReportageDyk ned i Kaspers ord og billeder fra en uforglem-melig uge i hjertet af Afrika

KontrastFrederikke udfordrer Shema til en battle på for-domme og sandheder

InterviewI Birambo er de blevet pænere af kurvefl et, og så danser de aids væk. Læs, hvad det går nu ud på

KulturTag pulsen på musikken, medierne og maden i Rwanda

På besøgFrederikke besøgte en familie i deres lerhytte på landet. Hør om familiens dagligdag og drømme

3

5

6

7

8

10

12

14

15

Forsidefoto: Daniel UrhøjBilledbehandling: Aller Client Publishing

SAME-SAME but different 3

Folkemordet i Rwanda – en tidslinje1916RWANDA BLIVER EN BELGISK KOLONIFørhen var Rwanda en tysk koloni, men da de tabte 1. Verdenskrig, overgik kolonien til Belgien.

1932BELGIERNE LAVER IDKORTBelgien laver en op-deling mellem hutuer og tutsier. Enhver, der havde over 10 køer på det givne tidspunkt, var tutsi. Havde man mindre, var man hutu.

1959-1973OVER 700.000 TUTSIER BLEV SENDT UD AF LANDETGrundet den etniske opdeling, som belgierne havde lavet, var befolk-ningen splittet. Mange tutsier blev sendt ud af landet og forhindret i at vende tilbage.

19901. oktoberBORGERKRIGMange af de tutsier, som var blevet sendt ud af landet, gik ind i RPF (Rwandan Patriotic Front). De invaderede Rwanda for at få noget af deres land tilbage.

1993FREDSFORHANDLINGERGrundet pres fra nabolandene gik de to befolkningsgrupper i gang med at forhandle. Den 4. august 1993 blev fredsaftalen under-skrevet.

Dyre vaner?Man kan hurtigt få et femcifret beløb på sin restaurantreg-ning, men da 1.000 rwanda-franc svarer til cirka 8,50 kroner, går man rundt med store summer på lommen.

Do you speak english?Rwanda har tre offi cielle sprog: kin-yarwanda, fransk og engelsk. Engelsk blev indført som et offi cielt sprog efter Folkemordet, fordi man ville starte på en frisk. 20 år senere er det dog fortsat begrænset, hvor mange der kan engelsk. Blandt den yngre generation er niveauet dog højere, da der undervises på engelsk i alle skoler.

44 procent af Rwandas befolkning lever under fattigdomsgrænsen og lever for under to US-dollar om dagen. Det positive er dog, at omkring en million rwandere gennem de seneste fem år er kommet ud af deres fattigdom.

Kilde: http://borgenproject.org/10-things-you-didnt-know-about-poverty-in-rwanda/

oPdAteRiNg

2 $om dAgEn

5 områder, hvor ADRA Danmark gør en forskel

Uddannelse – Det gør vi: Udvikler lærebøger og børnevenlig pædagogik, træner lærere, skoleledere og skolebestyrelser. Vi un-derviser også voksne i sund-hed og hygiejne, hiv/aids, havedyrkning, opsparing og lånemuligheder plus opstart af små virksomheder, som kan forbedre familiens økonomi.

Sundhed – Det gør vi: Sikrer sårbare gruppers rettigheder og forebygger sygdomme og ungdoms-graviditeter. For eksempel gennem oplysnings-kampagner, uddannelse af sundhedspersonale, udstyr til hospitaler, opret-telse af klinikker og vac-cination af børn.

Fødevaresikkerhed – Det gør vi: Arbejder for at sikre, at alle har adgang til mad. Vi hjælper med bedre dyrkningsmetoder af jorden, udvikling af produkter, træplant-ning og miljøbevaring, og så underviser vi i ernæring og økonomi, så udsatte mennesker kan blive selvkørende og forsørge sig selv og deres familier.

Civilsamfundet – Det gør vi: Arbejder for at give stemme til befolkningen og holde regeringen ansvarlig for de pro-blemstillinger, der er i de lokalsamfund, vi er i. Blandt andet ved at støtte foreninger, borgergrup-per og interesseorga-nisationer og hjælpe dem med at etablere og organisere sig.

Ejerskab og personlig værdighed – Det gør vi: Styrker de udsatte befolkningsgrupper dér, hvor de er, og hjælper dem til at tage ejerskab for egen udvikling og fremtid.

Tjek på 2015-målene

I 2000 skrev verden under på otte mål for 2015, som skal give mennesker i udviklingslande bedre liv og muligheder. Tjek dem ud her, og fi nd ud af, hvordan det egentlig går:

1. Halvere fattigdom og sult i verdenMålet er nået. Andelen af verdens fattige er mere end halveret.

2. Opnå grundskole til alleVi er tæt på. 9 ud af 10 børn i ulandene kommer nu i skole

3. Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettighederVigtig fremgang – lige mange piger og drenge starter nu i skole

4. Reducere børnedødeligheden med to tredjedeleDesværre er vi ikke helt i mål, men tallene er bedre nu end dengang. I dag dør 17.000 færre børn per dag

5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinderVi er halvt på vej. Dødeligheden blandt gravide og fødende er nemlig halveret

6. Bekæmpe udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdommeFlotte resultater. Både aids-epidemien og malaria er bremset, og færre smittes hvert år

7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udviklingHer er resultaterne også rigtig fl otte. 2,3 milliarder mennesker har nu adgang til rent drikkevand

8. Opbygge et globalt partnerskab for udviklingDette mål har ingen deadline, så det gode partner-skab skal blot fortsætte

Kilde: verdensbedstenyheder.dk


Tekst: Rasmus Skov-Hansen

PROPAGANDA Befolkningen var ikke tilfreds. Derfor blev der spredt en masse propaganda, som skulle få hutuerne til at hade tutsierne.

19946. aprilFLYET MED RWANDAS OG BURUNDIS PRÆSIDENTER BLIVER SKUDT NEDPå vej til Kigali klokken 20.23 bliver fl yet med Rwandas og Burundis præsident skudt ned. Allerede klokken 21.15 er der vejspærringer, og en time efter begynder skyderierne.

1994FOLKEMORDETFolkemordet skete meget pludseligt. Hutuer identifi ce-rede og dræbte tutsier ved vejspærringer, og folk gik fra hus til hus for at slå tutsier ihjel. Kvinder blev voldtaget, og børnene så deres forældre blive dræbt. Naboer og venner begyndte at slå hinanden ihjel.

DE ANDRE LANDE KIGGEDE PÅDet var estimeret, at 5.000 tropper med en form for autoritet kunne have stoppet Folkemordet, men der blev dog ikke gjort noget. I stedet måtte RPF ind og påvirke regeringshæren til at få kontrol over situationen.

KONSEKVENSERNE Mange kvinder var blevet smittet med aids/hiv, da de blev voldtaget. Mange mennesker led under alvorlige traumer efter de grusomme handlinger. Massegrave mange steder. Folk ville gerne have, at deres afdøde venner og familiemed-lemmer fi k en ærefuld begra-velse. I Kigali er der i dag et mindested, hvor cirka 250.000 mennesker fra folkedrabet ligger begravet.

S tort set alle i Rwanda blev berørt af Folkemordet i 1994, og især i landets sydlige provins gik det voldsomt for sig mellem

hutuer og tutsier. Naboer og venner blev pludselig hinandens fjender. Familiemedlemmer blev på blodigste vis myrdet. Og da Folkemordet efter tre måneder endelig sluttede, havde det krævet næsten en million ofre.

Det siger sig selv, at tiden efter Folke-mordet var svær for de overlevende. Ikke alene var der sorgen, savnet, frustrationen og en mistet tro på frem-tiden, men mange har også skullet lære at acceptere at bo og leve side om side med fjenden.

For at hjælpe de unge mennesker i Rwandas sydlige provins til fred og forsoning har ADRA startet projektet Youth for Unity, som er støttet af Danida. Her lærer de unge fra lokalsam-fundet at samarbejde med hinanden, genvinde tilliden og ikke mindst genfi n-de troen på fremtiden. Samtidig lærer de om bæredygtig dyrkning af jord og afgrøder, økonomi, sundhed m.m.

Fra projekt til lokalsamfundEn af de unge mænd på projektet er Jean-Batiste. Han er en høj, slank, rolig og velovervejet mand, som har deltaget på projektet i et par år. Her har han lært om landbrug, men nu arbejder han også med de andre unge i projektet.

“Jeg står for forskellige øvelser, som træner de unge i at arbejde sammen,” fortæller han og forklarer præmissen bag nogle af de øvelser,

han laver med de unge:“De skal lære at kommunikere og

samarbejde med hinanden. Når de har lært det, kan de gå hjem til deres lokal-samfund og hjælpe befolkningen der.”

Jean-Batiste fortæller, at han er meget dedikeret til projektet, da han er meget opsat på at hjælpe andre i sit lokalsamfund. Det ville ikke have været muligt uden ADRA.

“Vi er meget glade for den støtte, vi

har fået fra ADRA og andre menne-sker,” siger han.

Det vigtige samarbejdeSamarbejde og teambuildingøvelser er centralt i Youth for Unity-projektet, fordi det er medvirkende til, at de unge får en følelse af fællesskab. Ifølge Jean-Batiste er dette et af de klare mål med projektet, som også gerne skulle resultere i, at de unge i projektet en

dag selv kan tage ud til andre lokal-samfund og hjælpe andre mennesker. Allerede i dag tager de unge i projektet sammen ud en gang om ugen og taler med andre unge, som også er berørt af Folkemordet. Dette har hjulpet de unge meget; at møde andre, som har det ligesom dem.

“Også for mig selv har projektet gjort en stor forskel. Det har ændret mit liv,” slutter Jean-Batiste.

“My name is Jean-Batiste” Når man har oplevet Folkemordet på tæt hold og måske

mistet op til fl ere familiemedlemmer, kan det være svært at tro på fremtiden eller have tillid til andre mennesker.

Derfor iværksatte ADRA for et par år siden projektetYouth for Unity, som arbejder med fred og forsoning blandt

landets unge. En af deltagerne fortæller om projektet.

Tekst

Andreas Canvin

Youth for Unity fokuserer på team-building, hvilket blev tydeliggjort igennem de forskellige samarbejds-øvelser, vi deltog i sammen med de unge rwandere. ANDREAS

ADRA-projekt Youth for Unity ligger afsides på en bjerg-top, isoleret fra storbyen. Solens intense stråler bager ned på Andreas’ nakke, mens han interviewer Jean-Batiste.

“


Frygten for nyt folkemordStørstedelen af de personer, jeg snakkede politik med, mente, at Kagame personligt er ansvarlig for, at der ikke er opstået mærkbart had mellem etniske grupper eller andre befolk-ningsgrupper i Rwanda. En af de første dage i Rwanda afl agde vi visit på et gymnasium i hovedstaden Kigali. Her fortalte ele-verne mig, at de frygter et nyt massemord, fordi Paul Kagame har deklareret, at han ikke har intentioner om at stille op til det kommende præsidentvalg.

sAmFundFra parlament og præsident til hverdag

Rwanda er blandt de lande i Afrika, der rykker mest. Det skyldes ikke mindst de politiske love og udviklingsinitiativer,

præsident Paul Kagame har gennemført. Andreas fortæller ...

Tekst

Andreas Canvin

Populær præsidentPræsidenten Paul Kagame er enormt respekteret og vellidt blandt Rwandas befolkning. Overalt ser man plakater og billeder af ham. Ikke bare i byerne, men også i folks private hjem.

Korrupt valgPaul Kagame vandt præ-sidentvalget i Rwanda i 2007 med en jord-skredssejr. Dog anser blandt andet Amnesty International præsi-dentvalget og den ge-nerelle politiske proces i Rwanda som værende præget af invaliditet og korruption.

To markante loveSiden Folkemordet i 1994 har præsidenten Paul Kagame ved-taget love, der blandt andet bety-der, at det er ulovligt at benægte Folkemordet, og at raceideolo-giske ytringer er forbudt. Blandt andet må man ikke omtale sig selv eller andre som henholdsvis hutu eller tutsi. Disse love har i høj grad været medvirkende til Paul Kagames anseelige popularitet blandt befolkningen. Min egen oplevelse var – med emnets gru-somhed in mente – at Rwandas befolkning var utrolig åbne og afklarede, når jeg spurgte ind til deres relation og holdning til Fol-kemordet.

Det drømmer jeg om …

Jeg vil meget gerne læse til læge på et universitet i USA og derefter bosætte mig i udlandet.

ANASTASE, 17 ÅR

“ Min drøm er at få en god tilværelse og et godt arbejde, så jeg kan tage mig af min familie.

DOMINIQUE, 15 ÅR

“ Jeg vil gerne opleve andre lande end Rwanda. Min drøm er at blive ingeniør og rejse rundt i verden med mit arbejde.

JEAN-PAUL, 16 ÅR

“

Kønsroller i politik – og praksisNår man befi nder sig blandt Rwandas lokalbefolkning, får man hurtigt indtrykket af, at kønsrollerne i Rwanda er infl ueret af konservatisme, og at der er langt til ligestilling mellem køn-nene. På trods af dette er Rwanda den eneste nation i verden, hvor majoriteten af medlemmerne i det nationale parlament udgøres af kvinder!


fAmIlie & sKoLe

Tekst

ChristelNutzhorn

E n af de oplevelser, jeg husker bedst, er fra en dag med rigtig dårligt vejr. Vi havde kørt længe gennem Rwandas smukke landskab og set alverdens mennesker i færd med dagligdagens gøremål. Det havde styrtregnet et godt stykke tid, og himlen blev gang på gang oplyst af store røde lyn efterfulgt af torden. Da bussen stoppede, besluttede vi os for at vente

med at gå ud, til uvejret var stilnet af. Det viste sig dog, at vi var stoppet lige uden for en lille landsbyskole med en masse børn. De søgte ly under et halvtag, og lidt efter løb fl ere af os ud af bussen og over til børnene. Vi stod som sild i en tønde under det lille halvtag, og vi blev kigget på med stor undren og interesse fra alle sider. Ingen af børnene var særlig gode til engelsk, men de var vældig glade og imødekommende. Et par af pigerne fra klassen begyndte at danse ude i regnen, og et par modige sjæle gik ud til dem for at være med. Humøret var højt, og alle havde det helt fantastisk, selv om tøjet og håret var drivvådt.

Børnenei Rwanda

Alle, der besøger Rwanda, rejser hjem med etuforglemmeligt minde om alle de glade og

nysgerrige børn. Det skete også for Christel, somher fortæller om en helt særlig oplevelse.

børn i Rwanda har ret til 12 års gratis skolegang? Det er dog ikke alle familier, der sender deres børn i skole. I de små landsbysamfund er der stadig nogle, der holder børnene hjemme, fordi der er brug for dem i huset eller marken.

Vidstedu, at

…

Uddannelse er vejen frem

Velfungerende skoler sikrer, at børn ikke bliver voksne analfa-beter med få ressourcer. Ud-dannelse ruster mennesker til at kunne deltage i demokrati, forlange god regeringsførelse, tage del i udviklingsprocesser og bekæmpe fattigdom både lokalt, nationalt og globalt. Derfor er fri adgang til uddan-nelse et gennemgående tema i ADRA Danmarks arbejde i udsatte områder.

Family planning – or not

Rwanda er et af Afrikas tættest befolkede lande. Det skaber udfordringer i forhold til at kunne sikre undervisning og lægehjælp til alle. Derfor har landets regering i mange år arbej-det med såkaldt “family planning” i et forsøg på at begrænse antallet af fødsler. Det er dog endnu ikke lykkedes. Rwanda er stadig blandt de lande i verden, hvor der fødes fl est

børn per kvinde – helt præcist 4,62 barn per kvinde i 2014.

Et af problemerne er gamle traditioner i de

små landsby-samfund, hvor

mange børn er et symbol

på velstand. Et andet problem er præ-ventions-midlerne.

For den fattigste del

af befolknin-gen er det ikke

så nemt at få fat i præventionsmidler.

Samtidig har de ofte så mange negative bivirkninger, at

kvinderne fravælger dem.

Sang på bordeneEfter lidt tid bevægede vi os ind i et af skolens klasseværelser, hvor der var helt mørkt. Her stod børnene og sang for os. Der var ingen lærer, der havde bedt dem om det, de gjorde det helt frivilligt. Efterhånden som fl ere og fl ere søgte ly i klasseværelset, blev sangen højere og højere. Til sidst måtte børnene stå på bordene for at kunne være der.

Der var også nogle meget små børn, som ikke har været mere end tre til fi re år gamle. Jeg kan huske en lille dreng, som stod et lille stykke bag mig, med en alt for stor og drivvåd hættetrøje på. Man kunne se, at han gerne ville være med, men turde ikke rigtig bevæge sig hen til den større fl ok. Jeg gik hen og satte mig på hug for at hilse på ham. Han kunne ikke engelsk, så der var ikke rigtig nogen samtale, men jeg tog hans hånd og gik med ham over til de andre. Det var så vildt at stå der mellem alle børnene, der sang for os. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.

Kilde: CIA Factbook


På en enkelt uge fi k vi gymnasieelever bunkevis af fantastiske oplevelser hjem i rygsækken. Oplevelserne spændte vidt: fra at snakke med lokalbefolkningen, både i små, primitive landsbyer og i den moderne hovedstad,til imponerende naturoplevelser og vilde dyr.

rEpOrTage

Tekst& foto

Kasper Falk Struksnes

En uforglemmeliguge i hjertet af Afrika

Der blev taget godt hånd om os – særligt de lyshårede piger, som her får skygge for solen.

Her har en gruppe elever netop besteget et lille bjerg på øen Napoleon Island i Rwandas største sø, Kivusøen. Naturen omkring søen er fanta-stisk smuk, og en sejltur på søen var en umådelig fl ot naturoplevelse.

Da vi første gang drejede ind på en grusvej, tænkte jeg ved mig selv: Nu er vi nok snart fremme. Det var dog langtfra tilfældet. Vi brugte timevis på hullede grusveje, men vi blev altid mødt af glade og vinkende folk overalt, som var henrykte over at se hvide mennesker.


Velkomstdans ved et ADRA-projekt. Ved alle de projekter, vi besøgte, blev vi mødt af sang og dans af forskellig art. Folk var tydeligvis glade for at se os, og man kunne ikke brokke sig over ikke at blive budt varmt velkommen nogen steder.

En lille flok drenge spiller på et hjemmela-vet musikinstrument for at få nogle penge. Der kom dog ikke vitterlig meget lyd ud af det, men sjovt havde de det bestemt.

Udsigten kunne vel være værre! Her ses et eksempel på den måde, jorden ofte bliver dyrket på i Rwanda. På grund af det meget bakkede terræn inddeler de ofte markerne i terrasser, så vandet bli-ver liggende og ikke bare løber nedad.

Denne flodhest følte lige, at den skulle vise, hvem der bestemmer. Den nærmede os og viste tænder, men lagde sig derefter tilbage og tog endnu en slapper.

Trods begrænsede økonomiske midler viste børnene altid en enorm glæde, som ikke kunne andet end at varme ens eget hjerte.

Vil du læse mere om Vejlefjordskolens tur til Rwanda, så tjek sitet same-same.dk. Her ligger der masser af billeder, blogindlæg, video, lydoptagelser og meget mere, som eleverne fra to 2. g-klasser har produceret både før, under og efter turen.

Rejsen var en del af elevernes AT-projekt, og deres oplevelser skal indgå i deres opgaver i Danmark. Eleverne skal også ud på andre skoler og gymnasier og holde foredrag om Rwanda.

Formålet med turen er også at skabe et større kendskab til Rwanda herhjemme i Danmark. Det sker i tæt samarbejde med ADRA Danmark.


Fordom eller sandhed?kOnTrast

Fordomme er åbenbart ikke kun noget, der opstår i voreslille, snæversynede kartoff elland. Faktisk er fordomme et mindst

lige så velkendt begreb i et land så eksotisk som Rwanda.

Shema PrinceGymnasieelev fra Rwanda

Facebook er deres identitet

De har alle Pitbull som deres yndlingsmusiker

Alle europæere er racister inderst inde

De har mange fl ere penge end nødvendigt

Alle europæere drikker alkohol og går på klubber hver weekend

“Shemas gyldne fordomme om en “mzungu” (hvid)

Få sandheden her ...Faktisk viste det sig, at Shema var meget mere medieopdateret end jeg selv. Og det overraskede mig virkelig, da han grinede af mine ironifyldte jokes. Han talte endda bedre engelsk end nogen af dem fra min egen årgang. Fordomme kommer man åbenbart ikke særlig langt med – selv ikke når det handler om noget, der ligger så langt fra Danmark.

Tekst

Frederikke Bakke Hansen


Frederikke Bakke HansenGymnasieelev fra Danmark

De har alle et had til hvide

De bor alle i lerhytter uden nogen kontakt til omverdenen

De kender intet til medier

Alle i Rwanda sulter

Deres humor er meget langt fra vores

“Frederikkes uvidende fordomme om en rwander

different Rwandas areal er 26.338

km2, mens Danmarks areal er på 43.094 km2. Rwanda er altså omkring samme størrelse som Jylland.

different Rwanda har 11,78 mil-

lioner indbyggere, hvor Danmark har 5,614 millio-ner. Så selv om Rwandas areal er næsten halvt så

stort som Danmarks, har landet alligevel en dob-belt så stor befolkning.

different I Rwanda går eleverne

i skoleuniformer, så man ikke kan se forskel på rige og fattige.

same I Rwanda er undervis-

ningen på folkeskolerne gratis.

different I Rwanda har man en

præsident.

same Hos bageren i Rwanda

kan man købe rugbrød (… og faktisk blev vi alle enige om, at deres var meget bedre end vores).

different På det kostgymnasium,

vi besøgte, stod eleverne

op klokken fem om mor-genen på alle hverdage – blandt andet for at nå deres morgenandagt, som varede en hel time.

same / different Næsten alle biler, vi så

i Rwanda, var af mærket Toyota.

different Eleverne på det kost-

gymnasium, vi besøgte,

må ikke have kærester eller besøge bygningen, hvor det modsatte køn bor.

same Deres humor var

sprængfyldt af ironi, selv om vi danskere prøver at bilde os selv ind, at det kun er os, der gør brug af det.

different I Rwanda er pla-

stikposer forbudt, da befolkningen er meget miljøbevidste.

different På næsten hvert

gadehjørne i hovedsta-den Kigali står der en militærmand med en AK74, hvilket befolknin-gen mener har en betryg-gende eff ekt.

SAME-SAME ... OR DIFFERENT?


Vi kan selv!Kernen i ADRAs udviklingshjælp går ud på at hjælpe

befolkningen til i fremtiden at kunne hjælpe sig selv.Og det virker. Det forandrer liv. Et projekt i

den vestlige provins er i dag hundrede procentselvforsynende og har samtidig kastet en række sidegevinster

af sig for lokalsamfundet og dets befolkning.

Tekst& foto


iNtErView


M ange har måske den forestilling, at udvik-lingshjælp ikke nytter. At afrikanerne passivt står med armene over kors og venter på, at vi giver dem penge. At vores penge til Afrika udmønter sig i vandfl asker, som bliver kastet

ned fra et fl y, eller at pengene simpelthen ikke når frem. Men sådan foregår det ikke.

Vi besøgte et af ADRAs ASC-projekter, hvor kvinderne i en landsby har lært at fl ette kurve af bananpalmeblade. Det har forandret deres liv. Og mere til. Lederen af kooperativet fortæller, at hendes liv er blevet ændret på tre punkter:

“For det første er vi en fast gruppe, der mødes, lærer hinan-den at kende og oparbejder et fællesskab. Det har været vigtigt for mig,” siger hun.

Dette fællesskab og sammenhold går igen ved mange af ADRAs projekter og er en værdi, man ikke bør undervurdere. Især ikke set i lyset af Folkemordet i 1994, som splittede befolk-ningen og såede had.

“Den anden ting handler om hygiejne. Når vi mødes et of-fentligt sted, bliver vi nødt til at komme rene og se pæne ud, og det har mange af os ikke været vant til fra før,” fortsætter hun.

Egentlig er hygiejne ikke et særligt fokusområde fra ADRAs side, men er blevet en lidt uventet sidegevinst. Ikke desto mindre er hygiejnen et problem i mange landsbyer; dog ikke længere i denne.

“Sidst men ikke mindst kan vi nu i kooperativet få opfyldt alle vores basale behov. Vi kan købe sæbe, og vi kan købe de mest nødvendige madvarer grundet de indtægter, vi får ved salget af de kurve, vi fl etter,” slutter lederen af kooperativet.

Selvstændig succesADRAs ASC-projekt begyndte med, at organisationen gav lokalbefolkningen mulighed for selv at vælge det, som ADRA skulle hjælpe dem i gang med. Resultatet blev, at en gruppe på 28 kvinder lærte at fl ette blandt andet kurve og tæpper af bananpalmens blade. ADRA stod bag kurset, og ud over at lære fl ette- og produktionsteknikken fi k deltagerne også et diplom, som gav dem tilladelse til at sælge deres produkter lovligt.

ADRA giver i dag ikke længere økonomisk støtte til projek-tet. På grund af de indtægter, kvinderne får ved at sælge deres produkter på det lokale marked, er projektet nu hundrede procent selvforsynende.

AIDS ER EN UDBREDT SYGDOM I FLERE AFRIKANSKE LANDE, OGSÅ I RWANDA. Derfor er det vigtigt, at befolk-ningen ved, hvordan de forebygger aids, og hvordan de hånd-terer det, når der er en, som er hiv-smittet. Dette hjælper den lokale afdeling af ADRA lokalbefolkningen med. Måden, de gør det på, er hovedsageligt igennem skuespil, digte og sange, som alle har en pointe, befolkningen kan bruge i det virkelige liv. Det smitter – på den gode mådeVi fi k lov at besøge ADRAs projekt og se, hvordan det foregik. Og sjældent har jeg set så mange glade mennesker på ét sted. Alle – både børn og voksne – var helt enormt engagerede og optaget af det, som foregik, og det virkede, som om de virke-lig lærte noget. I stedet for at skulle terpe læren om aids fi k de visualiseret den, så selv de mindste kunne være med. Selv kunne man ikke undgå at blive glad, når man var i forsamlin-gen, fordi man blev revet med af stemningen og grinene. Men selvfølgelig også fordi alle børnene syntes, at det var vildt spæn-dende med “mzungu” (hvide mennesker). De ville alle sammen have taget et billede af dem selv og bagefter se det på kameraet. Det var storartet at se, hvordan de kunne blive helt vilde over noget, som vi ville kalde “småting”.

Foto


Tekst

Rasmus Skov-Hansen

Fra banan til bordskåner

Aids danser man da vækI den lille bjerglandsby Birambo i det vestlige Rwanda bruger man skuespil, poesi og dans til at lære befolkningen om hiv/aids. Og det ser ud til at fungere …

ASC-projektet er en smart måde at udnytte de tilgængelige ressourcer på. Kurvene laves nemlig af blade fra bananpalmer. Bladene bliver splittet til små fibre og bliver derefter vævet til kurve, bordskånere, øreringe, eller hvad det nu kunne være. Tænk, at bananblade på den måde kan gøre en gruppe men-nesker selvforsynende. Det er da genialt!

ADRAsprogram mod

hiv/aids

Hiv/aids-programmet med dans og skuespil hører un-der ADRAs ASC-program

ASC står for Action for Social Change

ADRA Danmark har i mange år drevet projekter, der sæt-ter fokus på hiv/aids

Antallet af hiv-smittede i Rwanda er faldet, men syg-dommen er stadig tabu


MMad

“Den vestlige kultur i form af musikstykker var bestemt ikke kun forbeholdt den

visuelt æstetiske café, Lucas og jeg havde placeret os på. Der var utallige steder, hvor vestlig musik og kultur i øvrigt var til stede. For eksempel havde også kostscenen i Rwanda hentet sin inspiration fra den vestlige del af kloden. Ved de talrige restaurantbesøg, vi foretog, oplevede vi med meget få undtagelser, at det altid var muligt at bestille pizza, pastaretter og andre vestligt inspirerede retter. Der var endda en del restauranter, hvor det slet ikke var muligt at få en lokal ret ...”

MMusik

“Min sangvinske kammerat Lucas og jeg havde slået os ned på en café i den centrale del af Kigali. Caféen var befolket med lokale, som så ud til at nyde de farverigt indrettede vægge.

Vi satte os til rette og fi k bestilt mad og drikke. Lucas og jeg havde ikke spenderet mange minut-

ter på den alt andet end spartansk indrettede café, før Rihannas sang ‘Diamonds’ og den dertil-hørende musikvideo blev vist på tv-skærmene på væggen. Efter den vestlige musik havde gjort sin indtræden, fortsatte adskillige musikvideoer med at afbilde rytmiske kvinder iført et fåtal af beklæd-ningsgenstande.”

MMedier

“Jeg fi k afkræftet et omfangsrigt an-tal kulturelle fordomme under vores besøg på et af de mere velstillede gymnasier i Rwanda. Min årgang og jeg fi k på dette gymnasium mulighed

for at snakke med nogle af de mange gymnasie-elever. Min samtale med de unge gymnasieelever kom hurtigt til at omhandle kultur, i dette tilfælde tv og musik. Før min samtale med gymnasieeleverne havde ordene “ung afrikaner” altid frembragt billeder i mit hoved af nogle kulturelt isolerede og upåvirkede mennesker. Den formodning skulle

senere vise sig at være dybt illusorisk. De unge gym-nasieelever fortalte mig energisk, hvor “awesome” de mente, at ‘Vampire Diaries’ og Chris Brown var. De fulgte med i fl ere amerikanske tv-serier, og det var kun et fåtal af de unge, hvis musikalske præfe-rencer kunne relateres til Rwanda. Som om disse overraskelser ikke var fyldestgørende med hensyn til at destruere mine fordomsfulde antagelser, så fi k jeg også at vide, at jeg var kedelig, da jeg fortalte, at min primære interesse ligger inden for studier af marxisme og antiracisme. What? Mig + kedelig? Hvad man da også skal lægge øre til nu om dage.”

Afrika rykker mod vestAndreas har taget pulsen på Rwandas musik, mad og mediekultur.

Tekst

Andreas Canvin

kUlTur Altid på menuen

i Rwanda går man kun én gang til buffeten? Til gengæld laver de lokale et bjerg af mad på deres tallerkener. Skulle man alligevel forvilde sig til buffeten flere gange, risikerer man at få at vide, at man spiser som en mzungu – altså som en hvid!

Vidstedu,at…

Når der står lokal mad på menuen, kan man næsten altid være sikker på, at den også står på buff et. Og stort set med de samme retter hver gang.

Pomfritter. En fast ingrediens i buff eten sammen med ris og pasta.

Madbananer. De kommer enten i brun sovs, som stegte eller tørrede.

Bønner. De dyrkes overalt i Rwanda og er noget af det, der bliver spist allermest af – også af lokalbefolkningen.

Spinat. Sådan lidt stuvet-agtigt. Smager faktisk ret godt.

Kylling. Gerne i en rødbrun sovs. Kyllingen er tit meget mager i forhold til de kyllinger, vi spiser i Danmark. Meget ofte serveres der også oksekød, som smager godt, men er en smule sejt.

Kassavas, som er en hvid rod, man lægger til tørre i solen. Kassavas tilberedes enten som kartofl er eller laves til en sej mos, som mest af alt minder om dej, og som man dypper i sovs

Salat med avocado Små søde bananer eller ananas til dessert Fanta eller Coca-Cola


F redag den 3. oktober tog min klasse og jeg ud til landsbyen, hvor vi blev inddelt i hold, som besøgte hver vores familie. Alle familierne bor i små lerhyt-ter, som er omgivet af landbrug, hvilket de fl este har som erhverv. Familien, min gruppe og jeg be-

søgte, bestod af et ægtepar og deres femårige søn. De fortalte lidt om deres dagligdag.

“Min kone, Angelic, går hjemme, mens jeg selv arbejder hver dag fra klokken seks om morgenen til seks om aftenen. Min eneste fridag er søndag, som jeg bruger på at gå i kirke og bede til Gud,” siger manden Nanifaris og fortsætter:

“Mit job er at arbejde ude ved vores dyr og dyrke afgrøder. Den ene halvdel af min høst går til at brødføde min familie, og den anden halvdel sælger jeg på markedet.”

Nanifaris fortalte også, at han sætter indtjeningen ind på en konto, hvor han sparer op til sin drøm om at kunne starte sin egen butik.

Drømme i udvik-ling

I 2002 startede ADRA ‘Ipfondu ry’lterambere Youth Group’, som er et projekt, hvor en landsby på over 1.000 indbyggere

har lånt penge af ADRA for at starte deres egen økonomiog udvikling. Frederikke har besøgt en familie i landsbyen

Tekst Foto

Frederikke Bakke Hansen


PÅ besØg

Det spreder sigUnder vores besøg i den lille landsby fortalte indbyggerne også, hvordan de før gik rundt og bad om penge. Nu er de selv nogle af dem, der hjælper andre i nød. ADRAs projekt har på den måde ikke blot resulteret i en landsbys start på udvikling, men også i noget, der viser sig at brede sig ud til befolkningen omkring landsbyen. Familierne opnår altså ikke bare at realisere deres egne drømme, hvilket virker inspirerende for andre, men også at sætte en udvikling i gang i landsbyen, som kan vare ved i fl ere generationer.


TLF. 45587700 / WWW.ADRA.DK / [email protected]

Det, der hænger mest fast, er dyrene i Rwanda, især i nationalparken. Jeg har selv planer om at arbejde med dyr engang, så det var det bedste ved turen. Det, der gjorde størst indtryk på mig, var, da vi besøgte en stamme ude på landet. Det var virkelig autentisk, og det var godt, at vi fik set den store forskel på Danmark og Rwanda. I Danmark værdsætter vi virkelig ikke det, vi har. I Rwanda er der for eksempel nogle, der kun får ét måltid om dagen. Hygiejnen var bestemt også noget, man lagde mærke til.

Emma

Selv om Rwanda ikke er som Danmark, så er Rwandas befolkning ikke underernæret, og de har næsten alle sammen fodtøj på. Det, der gjorde størst indtryk på mig, er, at befolkningen er meget gæstfri, hjælpsom og smilende over for turister. Jeg er taknemmelig for, at det herhjemme er muligt at drikke frisk og velsmagende vand fra hanen uden at skulle drikke klorvand på flaske.

Lucas

Det, der gjorde størst indtryk dernede, og som også hænger mest fast bagefter, er børnene. Alle de gange, hvor de små børn omringede enten bussen eller os og var virkelig glade, selv om det ikke var alle, der havde det lige godt dernede. I det hele taget virker de fleste i Rwanda meget gladere, end vi gør herhjemme, som om de har meget mere livsglæde på trods af vilkårene. Derudover var maden ret anderledes, end den er her ...

Maria

Det mest uhyggelige var egentlig at komme hjem igen og pludselig skulle forholde sig til kontrasterne. I Rwanda kunne et otteårigt barn i

tøj, der næsten var slidt væk, bryde ud i glædessang over modtagelsen af en enkelt mariekiks, mens jeg tilbage i Danmark støder på min lillesøster på samme alder, der skråler klagesange over uretfærdigheden

ved, at min far er for egoistisk til at forære hende en splinterny iPad.

Frederikke

Før jeg tog til Rwanda, troede jeg nærmest, at nødhjælpsarbejde var hvide mennesker, som i et Herkules-fly flyver ind over Afrika og kaster paller med vand ned til fattige sorte mennesker. Nu ved jeg, at nødhjælpsarbejde er både langsigtede og kortsigtede projekter, der ved hjælp af ildsjæle redder adskillige menneskers liv og giver dem en værdig tilværelse.

Andreas

“

“

““

“

I oktober 2014 tog to 2. g-klasser fra Vejlefjordskolen med ADRA Danmark til Rwanda for at lære om landet og sprede deres viden til andre skoler.Læs mere på samesame.dk

adra / et liv nr 07 / forÅr 2015 / rwanda

Documents