1

DOXA

Nr. 26 oktober 8. Årgang

Afdelingsblad for FilosofiInstitut for Filosofi og Idehistorie

Aarhus Universitet

�Stå ikke der - gå med her!�

eller læs om:Demonstrationen - Lotte Heise & Zombier - KortK. Kortsen Cup - Studiereform - Skak -Undervisernes Børn - og Jons Sommerferie...

2

KolofonRedaktionen

Jon Rostgaard Boiesen

Jes Harfeld

Rasmus Hougaard

Kim Lützhøft Jensen

Jacob Lautrup Kristensen

Johannes Busted Larsen

Marie Larsen

Sanne Lodahl

Ansvarshavende redaktørPeter Lind

Redacteur emeritusCarsten Fogh Nielsen

Layout og illustrationerJohannes Busted Larsen

Foto og illustrationerSanne Lodahl

2

DOXA Onlinehttp://www.hum.au.dk/filosofi/doxa

DOXAs mailadressedoxa@email.com

ForsidebilledeDemonstrationen d. 5.10.04

Næste deadlineMandag d. 22.11.04

ForbeholdIndlæg i DOXA repræsenterer ikkeInstituttets eller redaktionens officielleholdning, med mindre dette er specifiktangivet.

3

Indhold4 Leder

af Peter Lind

7 Latrinært, min kære Lotteaf Sanne Lodahl

10 [Hørt i 3.A.�s religiontime]af Kim Lützhøft Jensen

16 Kort K. Kortsen Cupaf Marie Larsenog Jes Harfeld

22 Demonstrationaf Sanne Lodahlog Peter Lind

24 Studiereform 2005af Jacob Lautrup Kristensen

28 Virkeligheden til trodsaf Thomas Schwarz Wentzerog Jakob Hohwy

31 SemesterStartsDagaf Sanne Lodahl

34 I fartaf Sanne Lodahl

37 Anmeldelse af �Det gode liv� mere end dig selv�af Peter Lind

40 Filosofi i sommerlandetaf Jon Rostgaard Boiesen

52 Guld fra gemmerneved Jon Rostgaard Boiesen

63 Bagsidens bagsideaf Jan Alexis Nielsen

3

4

Leder

Igen. Eller: endnu engang. Et systemskifte,slutningen på en æra, historiens gang. Er detdemokratiets snarlige kommen i Kina, der herforudses? Nej. I Irak da? Heller ikke. Bush�sundergang og afsløringen af hans perver-terede omgang med gule regnfrakker? ... Nej.Der er tale om redaktørskifte i DOXA.Ansvarshavende Marie Larsen gavposten videre til Deres under-tegnede, Peter Lind.

Og hvad så? spørger denintelligente læser måske. Hvadskal det nu gøre godt for? Gikdet måske ikke godt nok,hva? Det gjorde det skam.DOXA er stort ogtykt, bugnende afinteressante ogrelevante artikler,layoutet superfedt... hvad mere kanman ønske sig?Hvad mere er derat arbejde for?Tjah, lad mig nuse. Jeg har en drøm om fred i verden, tyranner,der bliver styrtet, små børn, der ikke sulter,krigsforbrydere, der bryder sammen forantribunalet og erkender hver enkelt forbrydelse,de har begået, curling som nationalsport, DavidFavrholdt, der endelig fatter, at hans anekdoter

ikke hører hjemme i forelæsninger omepistemologi, Zulu og DR2 til masserne, etligeværdigt, globalt samfund, Fogh og restenaf regeringen dømt for deres forbrydelser,legalisering af cannabis, markedet for hårdestoffer kontrolleret af staten, så narko-kriminaliteten mindskes, samt at folk indser det

rigtige i at være vegetar.For mit indre blik ser jeg

styret i Kina endeligforstå et vift med en

vognstang, udskrivevalg, og demo-kratiet være etfaktum. Jeg serPræstestyret iIran falde, og enmoderne ver-sion af Islam

eksistere side omside med en sekulær

regering. Jeg ser Bush dyrke omgangmed sine gule regnfrakker, men det er noknærmere et mareridt. Jeg ser Europa hjælpeAfrika med dets enorme økonomiske oghumanitære problemer. Og alt dette (de positivedele, ikke mareridtet) kan tilskrives DOXA. Nåjo, så ser jeg også mig selv skrive etmotherfucker speciale.

Det burde ikke komme som nogenoverraskelse, at det er på dette tidspunkt,

Af Peter Lind

5

drømmen begyn-der at antage form af utopi.Selvom jeg skulle vise mig ivirkeligheden at væreSuperman i forklædning(brillerne kunne måske tyde på det), så erdet nok lidt mere, end jeg kan nå. Specielt tageti betragtning, at jeg har en del flere poster rundtomkring på afdelingen. Der synes derfor atvære et mindre problem omkring rea-liseringen af mine drømme. Personligt ser jegto muligheder: 1) nyt blod må hjælpe til, eller2), jeg indser, at DOXA næppe har denfornødne gennemslagskraft til at realisere dissedrømme.

Hvad angår punkt #1, så kan jeg med glædei ærmet meddele, at DOXA har fået to nyemedlemmer, Kim og Søren. Jeg har personligtstor tiltro til, at de vil hjælpe mig med atrevolutionere verden. Måske bare den del afplanen, der omhandler Kina. Ihvertfald væremed til at skabe et godt blad. Skulle andre havelyst til at melde sig under fanerne, så er derstadig mulighed for at være med. DOXAmodtager også meget gerne indlæg fra folket,så hvis det redaktionelle arbejde måske er lidtfor meget for dig, kan du også bare aflevereden artikel, du sidder inde med.

Hvad angår punkt #2,så må jeg jo nok indse, at

DOXA ikke kan reformereverden � og det er sgu nok

meget godt det samme. Skulle etafdelingsblad fra filosofi på AarhusUniversitet kunne rokke verden i

dens grundvold, hvad ville Ekstrabladet så ikkevære i stand til? Alene tanken giver migmareridt. Til gengæld er der meget andet, vikan. Såsom at bringe interessante og relevanteartikler for filosoffer (og muligvis også foridehistorikere � jeg har set dem studere vortblad i smug op til flere gange). Tag nu bladether: Fyldt med artikler om konferencer,studiereform, Kort K. Kortsen Cup og stedetssmå særheder, anmeldelser samt et interview,plus humoristiske indslag. En kalender er derogså plads til.

Så i virkeligheden vil jeg nok begrænse migtil at forsøge at føre bladet videre. Stilen var fin,indholdet godt, layoutet lækkert, groupiernemange (okay, så der var ikke nogen groupier.A guy can dream, right?). Hvis det lykkes mig,kan vi altid snakke om Kina, Iran, og guleregnfrakker.

6

Hjerner i kar......nok verdens bedste fredagsbar (red.)

Filosofisk og Idehistorisk fredagsbar �HIK�

Byder på:Belgiske øl, Whisky, billige øl, super god stemning og masser af rare mennesker

Alt sammen af høj standard og klasse

Så kom forbi lok. 329, byg. 412, mellem kl. 14 og 19og nyd en fyraftensøl eller sodavand i det gode selskab

7

Lige lidt til den søde tand � ser I, jeg synes su-pervenience er en rigtig lækker ting. Specieltfordi det giver det store �N� i Filosofi-Nørd. Deter en saftig teori blandet med hippe ord som�super� og glaseret med dejlige hjerneædendefilmoriginaler (dog ikke nødvendigvis såhjerneædende i denne forstand).1 Så lad migdele ud af goderne, og måske hooke nogleflere på dette mundvandssamlende begreb.

Total supervenience!

Nu er det jo ikke enhver slags super-venience, der falder i min smag � her er jegmest til den bevidstheds-teoretiserende slags. Og lados springe ud i det medlidt begrebsdefinering...

Jaegwon Kim, somudover at være ensærdeles skarp kniv,også er én af defilosoffer, hvis navn manaltid bruger i denneshelhed �Jaegwon Kim�simpelthen fordi det etherrefedt fornavn. Lad os idenne sammenhæng blotkalde ham Jaegwon.Jaegwon skrev engangen bog2 - og før denne en masse artikler -hvori han inkluderede supervenience i

forskellige former. Superveniencetesenudspringer af en gammel filosofisk trang3 til atfinde det mentales tilhørsforhold til det fysiskeog omvendt. Uden at komme ind i endiskussion om, hvorvidt vi overhovedet kansige, at det fysiske kan siges at eksistere, sålad os her antage, at der er fysiske entiteter, ogat disse ligger som base for den mentale sfære(ikke i Descartes forstand). Således springerJaegwon og superveniencetesen ud afskabet4:

Necessarily, for any object x and an propertyF in A, if x has F, then there exists a

property G in B such that x has G,and necessarily if any y has G, it

has F.5

Det ser jo vældigt fint ud � vihar her et forhold mellem noget

fysisk og noget mentalt. Alle-tiders!6 Hvad kan vi så bruge det

til? Tja, Jaegwons i g e r

Latrinært, min kære LotteEn skrupelløs gengivelse af superveniencetesen i udvalgteudgaver. Indeholder alt, hvad en fængende artikel børogskal have: Logisk nødvendighed, zombier og Lotte Heise.

Af Sanne Lodahl

8

ikke lige så meget i sin bog om, hvordan vinødvendigvis kan binde den mentale sfære tilden fysiske7- men fortvivl ikke � ind træder voresven Davey8. Davey har nemlig en distinktionmellem nødvendigheder i supervenience, derrigtigt får vores tænder til at løbe i vand: logisk-vs. nomisk nødvendighed.

Logisk nødvendighed og Lotte HeiseHer er det vores ven Davey og � ikke altid

vores ven - Gud, som hjælper os lidt med atforstå logisk nødven-dighed. Så kører dendrenge:

God could not have created a world with malevixens, but he could have created a world withflying telephones. In determining whether it islogically possible that some statement is true,the constraints are largely conceptual. The

notion of a male vixen iscontradictory, so a male

vixen is logicallyimpossible; the notion

of a flying telephoneis conceptuallycoherent, if a little

out of the ordinary,so a flying

telephone isl o g i c a l l y

possible.9

Så er den vist på plads.Så er der jo altså den nomiske slags

nødevendighed, som går ud fra � utroligt, mensandt � naturlove. Som enhver anden godteoridiskussion, skal der her tilføjes et rigtigt godttankeeksperiment (Gedanken-Experiment �

som vores engelsktalende venner ville sige) Ogher kom jeg altså til at tænke på Lotte Heise.10

Lotte Heise sagde nemlig engang �blandtmange andre ting hun engang har sagt- nogeti retning af det her: �Når man nu går rundt ogtænker lidt lissom, og man lissom bliver enigmed sig selv om- at man sgu ikke er lige så go�som alle andre. Det kan man sgu godt kommetil, når man ser hvor pissedygtige alle andre ertil alting. Men så er det man jo bare skal huskepå, og vide lissom, at hende dér blondinen,som at der altså er pisseflot og pissegod tilalting, og som har 4 børn og en skidefantastiskmand men sgu stadig har tid og penge til atkøbe alt det fede tøj, selv hende her går sguogså ud på toilettet og prutter en gangimellem.�11

Applikerer man nomisk nødvendighed pådette tankeeksperiement kan man altså regnemed, at ens medmennesker, alt andet lige, engang imellem går ud og prutter på toilettet.Empirisk set kan man nok roligt sige, at derendnu ikke er observeret, at det ikke har værettilfældet. Blondinen må altså med nomisknødvendighed gå på toilettet en gang imellem.Men men men, så er der vores logiske joker.Hvis det Lotte Heise taler om, er ment som enlogisk nødvendighed, så er der noget helt galt.Vi kan nemlig godt forestille os en mulig verdenhvor blondinen ikke går på toilettet.12 I sammegrad kan vi sige, at bruger vi en stærksuperveniencetese med indbygget logisknødvendighed så kan vi forestille os � en muligverden selvfølgelig - med endnu en LotteHeise. Men denne Lotte er en zombie13, idethun ligner vores Lotte på en prik � blot har hunikke qualia14. Hvis, fx der var en Lotte-klon heri denne verden (nu må I ikke blive bange, deter stadig blot et tankeeksperiment) så villedenne Lotte-klon højst sandsynligt15 havefænomenale oplevelser16 ; pga. naturlovene �get it?

9

Jeg ved ikke med jer, men nu bliver detaltså et tak for lækkert for mig. Nu har I joogså set, hvor absolut uimodståelig super-veniencetesen er� så håber jeg bare atdenne lille appetizer giver jeg lyst til at læsemere Jaegwon og Davey, og lytte medfornyet indsigt til Lotte Heises enetaler.

Noter:1 Hvis I nogensinde har lagt åsyn på Chalmers, så

ved I hvor nørdet man ser ud, når man beskæftigersig med mind/body-supervenience

2 Jeg må hellere lige nævne her, at der her tænkespå Mind in a Physcial World fra 1998

3 eller var det en filosofisk trang hos gamle...

4 Her er det Jaegwons stærke supervenience-tese

5 Jaegwon, ��Strong� and �global� superveniencerevisited�, [original kursiv] Philosophy andPhenomenological Research, vol. 48, No.2

6 Her kan der selvfølgelig også diskutere forskellemellem svag, stærk og global supervenience � mendet gad jeg ikke. Basta!

7 Faktisk skriver han, at det kan variere � wow, ogjeg troede han var analytisk: �We should keep in mindthat the modal force of superveniene may vary fordifferent groups of mental properties; for example, itis possible for intentional properties to supervene withlogical/conceptual necessity, while phenomenalproperties supervene only with nomologicalnecessity�, Jaegwon, 1998, p. 10, ll. 26-31

8 David Chalmers selvfølgelig

9 Davey, The Conscious Mind, 1996

10 Ingen kommentarer

11 Jeg kan ikke præcist sige, hvor det er Lotte harsagt det her � men tro mig, hun HAR sagt det. Spørghende selv.

12 Sorry Lotte

13 Det Davey ville kalde phenomenal zombies

14 Lad os for lethedens skyld her definere dettesom fænomenale oplevelser.

15 Ja, man vil jo nødig lægge sig fast på noget.

16 Her forudsættes det selvfølgelig at den rigtigeLotte Heise har fænomenale oplevelser, men det eren helt anden diskussion.

10

[Hørt i 3.A.�s religionstime]Af Kim Lützhøft Jensen

Med lærere som hendekunne jeg sgu godt forstå, atselvmordsraten blandt unge var stigende!

Jeg traskede ked af livet ned til klasselokaletog satte mig tavst på min triste pind. Jegkiggede rundt omkring mig og så den sammemodløshed malet i mine klassekammeratersansigter, som jeg gættede prægede mit. Sukog lydløs jamren hørte til dagens menu. Og såvar der eksamen om et par måneder. Ville eneller anden venligst skyde mig, lige her og nu!Hvis resten af mit liv skulle blive lige såindholdsløst og stressende, så kunne jeg sguda lige så godt hoppe ud fra en klippe og fådet overstået med det samme, derved sparemig selv for de næste mange års pinsler. Jeghavde sgu ikke engang læst til i dag!

Der gik 5-10 minutter � kunne hun monstrovære syg?! Så trådte en anden lærer ind addøren. Med sig havde han en over-headprojektor, eller hvad sådan en endhedder.

�Jeres religionslærer kommer desværre ikke iskole i dag eller de næste par uger for densags skyld, hvilket I jo helt klart er dybtulykkelige over. Men frygt ej, thi jeg har væretdum nok til at tilbyde at overtage under-visningen for jer! Jeg havde alligevel ikke nogetmere interessant at give mig til.� Han smiledeskævt og kiggede ud over hele klassen. �Jeger altså hermed jeres konstituerede reli-gionslærer.�

Jeg gad ikke engang at fundere over, hvorfor

vores rigtige lærer var væk. Hun var sikkert nåetfrem til den erkendelse, at vi alligevel ikke lærtenoget og havde tænkt, at hun derfor lige så godtkunne blive væk.

�Vi skal spille skak,� sagde han blot med etselvsikkert smil på læben.

Uden at ænse klassens forvirrede blikke gikhan straks i gang med at stille dette over-headprojektormonstrum op, så den kastede sitlys mod en lille hvid skilletavle, man kunne flytterundt på. Han satte en improviseret skakplade,der var tegnet på et gennemsigtigt ark A4 påtransparentet, så den blev kastet op påskilletavlen. De sorte felter på brættet varskraveret, så man kunne kende forskel på demog de hvide. Hen ad siderne havde han meden rød tuschpen skrevet numrene 1-8 ogbogstaverne A-H ligesom på et rigtigt skakbræt.Så placerede han udskårne skakbrikker, dersymboliserede alt lige fra bonde til konge, somde ifølge spillets regler specifikt skulle sættes -selvfølgelig i hvid og sort. De hvide brikker varplaceret nederst på pladen.

�Okay, vi er hvid,� sagde han så.

�Hvem er så sort?� var der en, der ville vide.

�En helvedes masse afrikanere, vil jeg tro,�svarede han med et glimt i øjet.

�Jamen hvem spiller vi mod?� var der enanden, der sagde.

�Det skal I slet ikke bekymre jer om. I er hvide.

11

�Bonde A-2til A-3.�

�Godt træk�

Hvad gør vi?� En afbrydelse blev afbrudt.

Efter en kort pause var der endelig en, derforeslog at rykke hvid bonde B-2 til B-4. Det varda en start. Læreren flyttede den pågældendebrik. Så tog han hele skakbrættet på over-headprojektoren og vendte det om, så densorte side nu var placeret nederst påskillevæggen. Han passede meget på ikke atkomme til at rykke med brikkerne.

�Okay,� sagde han så, �glem altom de hvide. I er sort, tænk sort!�Han bankede et par gange medsin højre pegefinger mod sintinding. �Hvad skal vi gøre for atvinde over hvid?�

�Skal vi nu spille mod os selv,� spurgtes derforvirret.

�Nej, I skal spille mod hvid!� Han klappede sinehænder fladt sammen og trykkede dem blødtmod sine læber. �Befri jeres tanker fra de hvidebrikker, fuldstændigt. Hvilken træk skal virykke?�

Larmende stilhed.

�Og så bagefter vender du såpladen om, så vi igen er hvid?�

Læreren svarede kun med etnæsten ubemærket glimt.

For at spare tid rakte jeg fingeren i vejret ogbad om at få rykket springer B-8 til C-6.

�Okay,� sagde han så og vendte atterskakbrættet, så den hvide side var nederst påskillevæggen. �I er hvid, glem sort. Tænk! Hvadskal vi gøre for at komme sejren over sortnærmere?�

�Det her er jo idiotisk!� var der en, derbemærkede. Folk kiggede på hverandre medblikke, der meget klart betvivlede vores vikarssunde fornuft eller hvert fald sidstnævnte.

�Kom nu hvid!� Han kløede sig let på sinubarberede hage med tommel- og pege-fingeren. Hans læber var trukket sammen omet undertrykt smil. �Hvordan får vi sortskakmat?�

Igen markerede jeg. �Bonde A-2 til A-3.�

�Godt træk,� sagde han ogvendte skakpladen. �Sort.�

�Skal vi have en hel time til atgå med det her?� blev der målløst spurgt. �HestC-6 til B-4!� sagde en anden så. �Det hedderspringer.�

Læreren foretog trækket, og en hvid bonde varvæk. Jeg rakte hurtigt fingeren i vejret. �Bonde3-A til 4-B!�

Den sorte springer blev fjernet fra spillepladen.

�Okay, I er sort. Befri jeres tankerfra hvid. Jeg mener det!� Hansyntes at kigge særlig strengt påmig.

�Bonde E-7 til E-5.� �Hvid tårn A-1 til A-4.� �BondeB-7 til B-5.� �Tårn A-4 til A-3.� �Sort løber F-8 tilB-4.� En hvid brik blev slået væk. Nu stod dethvide tårn A-3 i alvorlig fare for at blive taget afsort løber B-4. Men det hvide tårn stod godtbeskyttet af både løber C-1 og springer B-1.Spørgsmålet var bare, om sort ville ofre sin løberpå at tage mit tårn? Jeg tog chancen. �BondeE-2 til E-4.�

12

�At det er ubehageligtat spille mod sig selv?�

�Tænk jer nu godt om. Hvad skalvi gøre for at sort vinder?� sagde han. Kiggedehan nu på mig igen?

�Springer G-8 til 6-F.� Nu havde jeg chancen.�Løber F-1 til B-5!� Bare de nu ikke� �BondeC-7 til C-8.� �Løber B-5 tilE-2.� �Bonde A-7 til A-5.�Vi kom jo ingen vegne.Atter rakte jeg fingeren ivejret. �Løber E-2 til H-5.��Springer G-8 til F-6.�Fuck!

Endelig var der en, derbrød ind. �Hvad handlerdette her egentlig om?� En anden medgav. �Ja,kom nu til sagen. Hvad får vi ud af det her?�

Han kiggede endnu en gang med et glimt i øjetpå os. �Hvad har I fået ud af det?�

Klassen sitrede af forvirring og målløshed. �Deter det, vi spørger dig om, mand!�

�Er det muligt at vinde et spil skak, hvormodstanderen er én selv?� Han lagde hovedet

let på skrå.

Det var en kort pause. �Ikke hvis man brugerstrategier. Hvis man spiller det rigtigt, kan detvel kun vindes ved tilfældigheder.�

�Jep! Men hør så her, hvis vi nu spillede i megetlang tid, hvad så? Ville den ene af sidernemon ende med at vinde?� Spillede hansøjne?

�Hmm, i teorien nej,� sagde en pige �men pået eller andet tidspunkt ville en af siderne jo

nok ende med at vinde alligevel. Medundtagelse af, hvis alle brikker

undtagen kongerne står tilbagepå brættet.��Jeg tror faktisk, duhar ret.� Han kiggede kort på

spillepladen, der endnu lod sigkaste på skilletavlen af overhead-projektoren. �I teorien burde det ikke lade siggøre, men på et eller andet tidspunkt vil den

ene side jo nok vinde.Det kan selvfølgelig,som du dér før nævnte,dreje sig om tilfæl-digheder, men lad os foren kort bemærkninglade som, at det ikkeforholdt sig sådan. Hvadkan grunden ellergrundene så være til den

enes eller den andens triumf, så at sige?�

Der forekom en ganske kort pause. �Måskemister man tålmodigheden. Man gider vel tilsidst ikke at spille med sig selv mere.�

�Jeg tror, du godt kan have ret. Engagementeter jo nok ikke det helt store, når modstanderener dig selv. Bare se hvor hurtigt I mistedeinteressen. Men hvad vil det så øjensynligtresultere i?�

13

�Det har vel isidste ende at gøremed erkendelse,

ikke sandt?�

En næsten uigennemtrængelig larm af stilhedfulgte straks i kølvandet på den forespørgsel.�At det er ubehageligt at spille mod sig selv?�

�Sagde vor alle sammens fremtidigepsykolog!� Han smilte. �Jeg tror ikke, du har såmegen ret. Måske en lille smule, hvem ved?Ellers nogen forslag? De behøver ikkeengang være gode��

�Det er der vist heller ingen fare for!� Klassensummede af overdreven fnis.

Nu var det min tur til at markeremig. �Fordi det er umuligt ikkeat komme til at holde med denene side.�

�Tja� I-og-med at I danner jeret begreb, danner I jersamtidig en holdning ellerstilling til det, der gør, at I kan

distinktere det fra altandet. To ting kan

aldrig have samme værdi.Derfor måtte I holde med det

ene eller det andet!�

Igen forekom der en ganske kortpause.

�Hvorfor mon? Var der nogen af jer, der varpartiske med hensyn til spillet?�

Ingen svarede i første omgang. �Sagde du ikkelige før, at det var en umulighed ikke at væredet på et eller andet niveau?�

�Nej, jeg sagde, I tog stilling. Jeg sagde ikkenoget om, at det var umuligt ikke at værepartisk. Det kaldes ord, prøv at lytte til dem!�Han smilede triumferende.

Flere skulle lige til at brokke sig, men blevbehændigt afbrudt. �Jeg kunne da let mærke,at du holdt med sort� sagde han og pegedepå en, �og du helt klart med hvid� pegendedenne gang på fyren lige bag mig. �Og du,�sagde han og pegede på en tredje, �fulgte sletikke med i spillet.� Han grinede. �Det gør velnok dig til den herinde, der var mest upartisk!�

Han fik et mere alvorligt ansigtsudtryk. �Jegsagde til jer gang på gang, at I skulle holdemed den farve, der skulle rykke, at I skulleglemme den anden! Men gjorde I det? � Nej!�

Han lod sine øjne strengt strejfehen over vores hoveder. �I varpartiske. Jeg kunne simpelthenikke trænge ind til jer gennemjeres tykke hoveder! Hvorforforblev I ikke upartiske, når detvar det, jeg bad jer om?�

Ingen turde svare. Ingen vidste,hvad de skulle svare, hvis dehavde modet.

�Sagde jeg det ikke højt nok? Havde I sværtved at forstå det? Var ordene utydelige, ellerer I bare ganske almindeligt dumme?�

Endnu ingen svarede.

�I må gerne sige noget.�

Jeg besluttede mig for at rækkefingeren i vejret.

�Ja?� sagde han.

�Det har vel i sidste ende at gøre mederkendelse, ikke sandt?� startede jeg ud med.

�Fortsæt.�

14

�Jo, du kunne have sagt det hundrede gange,og alligevel ville vi jo nok have holdt med denene side, og det ikke engang ubevidst.�

Hans øjne virkede interesserede. �Kunne I sletikke have erkendt det?� spurgte han mig.

�Ved det ikke. Jo, vi kunne jo nok have erkendtdet, men ikke ved at du blev ved med at sigedet. Erkendelse er ikke lige noget, der baresådan lige kommer��

�Hvad fabler du om?� blevjeg afbrudt af en af minetungere klassekamme-rater.

Inden jeg nåede at svare,kom han mig i forkøbet.�Erkendelsen af, at I ikkemåtte holde med den eneeller den anden side. Hvad jegsagde til jer. Hvad I ikke lyttede efter.� Hanblinkede til mig.

�Men hvad er bevist?� spurgte min forvirredeklassekammerat.

�Intet er sgu bevist. That�s the whole point. Jegkan ikke tvinge jer til at blive overbevist,ligesom jeg ikke kunne få ind i jeres hoveder,at I skulle forblive upartiske med hensyn tilspillet.� Han rømmede sig kort. �Der sker et ellerandet inde i hovedet på en person, når hanerkender. Et eller andet uforklarligt. I kan kaldedet en aha-oplevelse, hvis I har lyst. I kenderdet selv.� Folk nikkede halvt bekræftende. �Detkan være svært at opnå erkendelse,� fortsattehan. �Det er en slags mental forandring, imangel på bedre ord, der kan være sat i værkaf nye opdagelse, omstændigheder, ople-velser, alt simpelthen. But the point is, man kanvel ikke overbevise nogen, der i sidste ende

ikke vil overbevises. Jeg kunne simpelthenikke trænge igennem til jer, få jer til at spillespillet en side ad gangen, lige meget hvormange gange, jeg gentog mig; men det er ikkejeres skyld, eller er det?�

Ingen svarede. Var det ikke også et retoriskspørgsmål?

�I princippet er vi selv de klogeste personer ihele Verden, så det er altid

alle de andre, der har uret.Men pointen er� (endelig

sagde han det på dansk!)�at selv en glødende racist

kan få en ahaoplevelse � imangel på et bedre udtryk! - og

BANG!� Han gjorde et udfald medbegge arme � jeg fór spontant

sammen, �er man glødendeantiracist, og det den samme person!

Men hvordan? Hvor er den præciseskillelinje mellem Alle perkere skal bare

sendes hjem, hvor de kommer fra!�, lærerenholdte en kort kunstnerpause, �og Hvor var jegdog blind!? Kan I sige mig det?�

En enlig solstråle brød igennem det fedtedeovenlys og kærtegnede nogle få sekunderkanten af kateteret, inden en sky atter udviskededens gyldne dans.

Læreren kneb øjnene sammen og sagde medhalvtunge ord, �Forandring, er det ikke det alerkendelse handler om? � Om det så er atkøre på rulleskøjter eller læse Kant? Nu vedjeg! implicerer at sindet forandres. Kan Ikomme med et eksempel på en enesteerfaring, I ville have undværet, hvis I havdechancen? Nej, for det er en selvmodsigelse.Hvis den erfaring skulle blive slettet, ville jeressind, og dermed jer, være et andet.� Han såikke på os mere. �Eller hvad?�

15

Deadline i DOXA mandag, d.21-11-04. Indlæg er somaltid yderst velkomne, og kan sendes tildoxa@@@@@email.com. Så har du en artikel liggende, der vilpasse perfekt i DOXA, en relevant mening at give tilkende, eller vil du informere om et filosofisk arrange-ment, så send det fluks. Fra redaktionens side ser vihelst, at formatet er enten word, pdf eller oldschoolascii. Anonyme indlæg trykkes ikke.

Deadline!

16

�Leviathan� � Rasmus, Andreas, Bo,Søren, Kasper.

Reporter: Marie LarsenReporter og foto: Jes Harfeld

Årets Kort K. Kortsen Cup blev igen en både stor sportslig og social succes. For femte år itræk og i en højspændt atmosfære af filosofisk humor og action blev filosofis fodboldturneringafholdt her i foråret. DOXA�s udsendte reporterer her fra de nervepirrende kampe i denhumanistiske sportskulturs højborg.

�UnbeKant� � Michael, Kristian, Rasmus,Fritjof.

�De Sprælske Idealister� � Thomas,Frederik, Anders, Mads, Peter.

�Wentzer Dream Team� TSW, Carsten,Jan, Ejvind, Jes, Morten.

Drama og jubel vedårets Kort K. Kortsen Cup

17

�Autotelos� � Casper, Henning, Lasse,Yuri, Kristian, Ask Johan. �Din Mor� � Dennis & Co.

Lasse fra Autotelos lader højrebenetbrage fra distancen i kampen modUnbeKant.

Heavydrengenes forsvar hårdt trængt afden tyske stürmer.

Autotelos� træner/manager Yuri �Jeg-Har-En-Plan� Wackerhausen giver de sidsteinstrukser med på vejen inden endnu enbrandkamp.

De Sprælske Idealister lægger med tætkombinationsspil pres på UnbeKant. Lægmærke til den jiu-jitsu-agtige forsvarsstiludført af UnbeKants centerforsvar.

18

Schwartz lægger med nærmest Beckhamsk elegance bolden ind i feltet.

Efter et møde med Din Mors udgave af Stig Tøfting må WentzerDream Teams mest rutinerede spiller hjælpes fra banen.Schwartz kommenterede situationen på stedet: �Scheiße,Scheiße, Scheiße!!�

19

De Sprælske Idealister i euforisk jubel over den hårdt tilkæmpede sejr i dette års Kort K.Kortsen Cup. De tog stolte den genindstiftede og sagnomspundne vandrepokal, Kort K. KortsenKop med hjem.

Der blev også tid til enenkel hyggeøl i forårs-solen. Læg mærke til atSchwartz til trods forstærke smerter i detellers så legendariskeben (chancerne for denforventede transfer tilBayern München er nokminimale nu), ikke stårtilbage for lidt fodbold-hygge.

20

Humboldt-bevægelsenManifest af d. 27/9 2004

UNIVERSITETETS FREMTID ER PÅ SPIL

Der er i øjeblikket en kamp om værdier på universitetsområdet. Det handler om, hvilken visionman har for universitetet og akademikernes rolle i samfundet. Universitetsreformen og denmedfølgende politiske retorik over for universiteterne anvender rent samfundsøkonomiskekategorier i forståelsen af disses værdi. En sådan ideologi fremelsker en ensretning af samfundet,hvor universitetet bliver det private � og i mindre grad det offentlige � erhvervs �tjenestepige�: etredskab til udklækning af fremtidige medarbejdere som kan bidrage til større markedsandeleog profit til danske virksomheder.

Det reelle problem med arbejdsløse akademikere, og humanister i særdeleshed, skal ikkeløses ved kun at fokusere på, hvad universitetet skal gøre anderledes. Snarere er der brug foren mere overordnet debat om, hvilken rolle universitetet kan og skal spille i samfundet. Dennedebat udeblev i den brede befolkning, da regeringen sammen med socialdemokraternegennemførte sine reformer på området sidste år. Med den nye universitetslov er kontrollen meduniversitetets virke ikke længere i dets egne hænder. Som undervisere, forskere og studerendepå universitetet er vi nu udsat for et stærkt politisk pres til at indordne os under de gældendepolitiske forestillinger om, hvad der er uddannelsen og forskningens formål, uden at vi selv harreel mulighed for at påvirke retningen.

Universitetets autonomi er reelt afskaffetTidligere varetoges universitetets ledelse af konsistorium. Dette styrende organ bestod

overvejende af demokratisk valgte ansatte og studerende. I stedet er universitetets øverste ledelsenu overladt til en bestyrelse med eksternt flertal. Det betyder reelt, at universitetet ikke længerehar det selvstyre, som sikrede dets autonome status, hvilket var kendetegnende ved det at væreet universitet. Hvor konsistorium tidligere sikrede, at universitetets ledelse varetoges primært afansatte og studerende ved universitetet selv, gør indførelsen af en egentlig bestyrelse universitetetsformål og planlægning afhængig af det eksterne flertals interesser.

Universitetsloven indførte et autoritærtkommandosystem

Universitetet er ikke længere en demokratisk struktur, ej heller en selvstyrende institution. Medden nye universitetslov fasttømres en autoritær ledelsesstruktur med forbillede i det privateerhvervsliv. Det betyder reel og formel topstyring. Resultatet er et uigennemsigtigt system, somkun kontrolleres oppefra. Initiativet er fjernet fra de studerende og de ansatte.

21

Forskningsfriheden undermineres af stigendeerhvervsretning

Loven fastholder, at universitetet har forskningsfrihed og skal være en central viden- ogkulturbærende institution, men indskærper tillige, at det skal bidrage til �at fremme vækst, velfærdog udvikling i samfundet�. I praksis fortolkes dette i stigende grad som en øget erhvervsretning afuddannelser såvel som forskning, hvilket underminerer universitetets mulighed for selvstændigtat udfylde sin funktion som viden- og kulturbærer i samfundet. Vi vil insistere på, at universitetetsfornemste opgave også fremover skal være søgen efter viden og ikke kortsigtet forøgelse aføkonomisk vækst.

Ingen brugerbetaling på universiteterneDet ideologiske korstog imod universitetets selvstændighed gør sig udslag i en stigende tendens

til kommercialisering, som vi kender det fra USA. Tendensen følges i England og senest Tysklandmed etableringen af et eliteuniversitet med brugerbetaling. Konsekvensen er eliteuddannelsefor de få og bedst bemidlede og discountuddannelse for de traditionelle universiteters studerende.Herhjemme vil Dansk Folkeparti ved folketingets åbning foreslå brugerbetaling på danskeuniversiteter. Dette vil underminere hele modellen med fri og lige adgang for alle til envideregående uddannelse ved et universitet af højeste internationale standard.

Afskaf taxameterordningenDen nuværende finansiering, populært kaldet taxameterordningen, bevilger penge til

uddannelserne i forhold til antallet af beståede eksaminer. Resultatet er, at institutterne tvinges tilat fokusere på produktion af årsværk, ved at sluse så mange studerende som muligt igennemsystemet, uanset hvorvidt uddannelsen i øvrigt opfylder sin funktion som bredt dannende indenfor fagområdet. Taxameterordningen tvinger institutter og universiteter ind i en decideretunderbudspolitik, hvor målet er at �stjæle� studerende fra hinanden, snarere end at varetage enafrundet og dannende undervisning.

Ensretning er en svaghedUddannelsernes mangfoldighed er truet af underprioriteringen af humaniora. Man ønsker

med den nye universitetslov at sikre en akademisk arbejdsstyrke, der er så fleksibel som muligt.Samtidig afkræves det af samtlige uddannelser, at de tilpasser sig erhvervslivets umiddelbarebehov. Ensretning er en svaghed. En svaghed som man til fulde omfavner med underkendelsenaf anden værdi end den, der bestemmes af samtidens erhvervsliv. Dette ses konkret inedskæringer på humanistiske uddannelser. Vi mener, at alle universitære uddannelser besidderderes værdi i sig selv. En fleksibel arbejdsstyrke sikres ved at de enkelte fags egenart opprioriteres,ikke ved at deres forskelle udviskes.

22

DEMONSTRATION

Tirsdag d.05-11-04 var der demonstrationerover hele landet i protest mod forringelsernepå uddannelsesområdet. På AarhusUniversitet havde Humboldt-Bevægelsenarrangeret et kort møde med tale af SteenBusck kl.10.30 ved amfiteatret. Efter talen gikforsamlingen mod Rådhuspladsen for atdeltage i Stop Nu demonstrationen der.

Tekst af Peter LindFotos af Sanne Lodahl

23

26.11.04 BOGLISTER afleveres i ETIK.03.12.04 Alle andre BOGLISTER afleveres.

Afleveres på sekretariatet.Husk at angive PRÆCISE kildeopgivelser, og anføre hvilken eksamen den angår.Boglisten skal godkendes af din vejleder.

06.12.04 Udlevering af opgaveformulering i ETIK.13.12.04 Opgaven i ETIK indleveres på sekretariatet.

Uge 51+52 Eksamen i LOGIK.Uge 52 Eksamen i ETIK.

13.12.04- Eksamensperiode.31.01.05

Se eksamensplan på opslagstavlen i uge 48 og på afdelingens hjemmeside:www.hum.au.dk/filosofi/

Uge 1 Udlevering af opgaveformulering i Disciplinprøve.Skal afhentes fra sekretariatet.

Uge 4 Indlevering af opgave i Disciplinprøve.Skal indleveres på sekretariatet.

Uge 4 Du har mulighed for at aftale træffetid med eksaminator vedrørendetilbagemelding for skriftlige opgaver.

Nøgledatoer for studerende ved filosofi

Sekretariatet informerer

24

Den første februar 2005 skal studienævnetsforslag til studiereformen på afdelingenforeligge til godkendelse. Processen medrevisionen af studieordningerne har væretundervejs i adskillige år men er blevet udskudti flere tilfælde, senest pga. den nyeuniversitetslov og den heraf følgende nyebekendtgørelse, som trådte i kraft den førsteseptember i år. I forbindelse med reformensindhold har en række faktorer været afgørendefor den model, studienævnet samt div. udvalgnetop nu er i færd med at give det sidste indhold.

Først og fremmest har der foreligget nogleformelle bestemmelser, som studieordningeni sin nuværende form ikke kan leve op til.Heriblandt er de vigtigste vel bestemmelsen om,at enhver bacheloruddannelse skal væretofaglig, og at BA-projektet altid skal ligge påtredje år af uddannelsen. Dette betyder, atsidefagsstuderende i fremtiden skal færdiggørederes projekt inden for grundfaget på femtesemester, altimens de læser deres sidefag.Tager man en suppleringsuddannelse på sittredje år, skal man imidlertid skrive sit projektpå sjette semester på suppleringsfaget, menmed udgangspunkt i grundfaget.

På filosofi bliver magisteruddannelsenafskaffet, og der indføres en struktur iundervisningen, som bedre kan imødekomme

kravet om progression i uddannelsen. Voreseminarer skal i fremtiden i højere grad værerettet imod bestemte eksaminer; hhv. disciplin-og dybdeprøver, samt filosofisk tekstanalyse.De nærmere eksamensbestemmelser harfortrinsvist udspring i problematikken om dethøje frafald og de generelt dårlige STÅ-tal.

STÅ står for studenterårsværk og refererer tilantal beståede eksaminer pr anno. Siden 1994har universitetets samt de underliggendefakulteter og institutters finanser været underlagtden såkaldte taxameterordning, i kraft af hvilkenpengene følger de beståede eksaminer.

På filosofi har vi hidtil haft en af de mest liberalestudieordninger på universitetet, hvilket der ermange gode grunde til. Først og fremmest erdet ikke primært fagets sigte at skole detsstuderende i alment accepterede positioner,men i højere grad at udvikle deres kritiske ogargumentative færdigheder. Kort sagt hardannelse en større plads på filosofi, end det ertilfældet med de fleste andre fag.

For det andet kan den frie eksamens- ogstudieform sikre en større mangfoldighed iemner og filosoffer, der behandles påafdelingen, hvilket modvirker dogmatiskskoledannelse.

Studiereform 2005Uformel information og opinion om instituttet oguniversitetets fremtid

Af Jacob Lautrup Kristensen(Medlem af Studienævnet for Filosofi -og del af Humboldt-bevægelsen)

25

Desværre synes den liberale linie ikke at virketilstrækkeligt motiverende på de studerende iforhold til at aflægge eksaminer, hvorfor denmodel, studienævnet nu arbejder udfra,indeholder en del tiltag, som skal modvirke defaldende STÅ-tal, - omend dette dog ikke er deneneste motivation bag modellen.

Der vil i langt højere grad end tidligere blivelagt vægt på, at den studerende er aktivigennem hele semesteret frem for blot ieksamenperioden. Som noget nyt er detplanlagt, at diverseafløsningsordninger iform af oplæg, skrive-øvelser eller såkaldtetutorials, skal gøres til enintegreret del af aflæggelsen afeksamen. Den allerede indførtementor-ordning vil blive suppleretmed diverse bestemmelser, derskal sikre et tættere forløb imellemvejleder og eksaminant, som detkendes fra andre universiteter.Dog ønsker man så vidt muligtat bibeholde den frie hjemme-opgave og individuelle bog-lister, som grundstenene i eksamensformen.Der er altså tale om, at det kommende studieskal være bedre til at holde folk på studiet, udenderved at underminere den studerendesmulighed for individuelt at præge sinuddannelses indhold.

Universitet og samfund

Studiereformen er blevet nødvendiggjort påbaggrund af udefra kommende krav; - primærtBologna bestemmelsen fra 1995, men mestmarkant den nye universitetslov, der blevvedtaget i folketinget i juli 2003.

Universitetet, som vi kender det, er en unik

konstruktion i kraft af den integration afundervisning og forskning, der er en central delaf dets formål og idégrundlag.

Den betænkning fra forskningskommisionen,der dannede baggrund for universitets-reformen, var baseret på en overbevisning om,at fremtidens forskning ikke længere klart vilkunne opdeles i grundforskning og anvendtforskning. Som det står, ligner dette et rentbeskrivende udsagn, men det var norm-sættende for regeringen og dens støttepartierspolitik, såvel i forbindelse med universitets-

reformen som med den følgende pulje-fordeling af midler, som i overvejende

grad er gået til felter og fag påuniversitetet, som var villige til at

indgå samarbejde med det privateerhvervsliv. Måske var detligeledes forsknings-kommissionens mening,at skellet imellem nor-mative og deskriptivedomme ikke i fremtiden vilvære af synderlig vigtig-

hed?

Om ikke andet så er skellet mere eller mindreudvisket i praksis, især i den ideologi-fjendsketidsalder i politik. At kalde tiden for ideologi-fjendsk er dog ikke helt dækkende, men ikkedesto mindre er tiden karakteriseret ved, atpolitikere ikke er sene til at revse modstanderefor at være ideologiske, imens man selvhævder, at have saglighed og objektivitet påsin side. Skal man ud over ideologi, er der jokun fakta at appellere til.

Imidlertid er ikke alle fakta renenaturnødvendigheder (så er man vist dækketind ift. såvel de fleste socialkonstruktivister somvid. realister). Den mest eklatante form forideologi er den form, som insisterer på netop

26

ikke at være ideologisk. Således forholder detsig med den forestilling, at skellet imellemgrundforskning og anvendt forskning vilforsvinde i fremtiden, thi hvis denne udviklingvil ske under alle omstændigheder, kan manjo lige så godt indrette sig efter den. Dettilsyneladende blot beskrivende udsagn blivernetop dét, som realiserer hvad, det forudsagde.Således er bevillingerne til erhvervs-ph.d.projekter og til trendy områder som nano-teknologi og informationsteknologi betydeligtøget i de sidste par år � mest markant gennemhøjteknologifonden � medens humaniora, somformodentlig ikke i samme grad anses for�anvendelig� forskning, har oplevet storebeskæringer i bevillingerne.

Sammen med en forholdsvis optimistiskhåndtering af økonomien fra fakultetets side hardette bevirket, at humaniora på AU netop numå afskedige 25 faste medarbejdere for atkunne få godkendt sit budget.Tendensen er ganskeklar; - hvis

man ikke kan brand�e og tilpasse studiet ogforskningen erhvervslivets og samfundets krav,er der kontant afregning. Skellet imellemgrundforskning og anvendt forskning kannaturligvis kun bibeholdes, hvis man fra politiskside ønsker det. Det samme gælder i øvrigtuniversitetets generelle uafhængighed ogforskningsfrihed. I øjeblikket arbejder instituttetmed at udforme nye suppleringsuddannelser,som målrettet skal henvende sig til andre fagsstuderende, og som er indrettet i forhold til atgive anvendelige kompetencer. Vi taler herselvfølgelig ikke længere blot om de almeneargumentative og kritiske færdigheder, for deter svært at brand�e sådan nogen abstraktestørrelser.

Regeringenssatsning påforskning

e rhelt eksplicit

begrundet med landetskonkurrencedygtighed; erhvervs-

livets mulighed for at profilere sig og vindenye markedsandele på den ekspanderende

globale handelsscene. Derfor har manbesluttet at kanalisere midlerne over i statsligefonde og puljer, hvor man politisk kankontrollere, om pengene nu også bliver brugttil forskningsmæssige investeringer, der vilkomme landet til gode i sidste ende. Samtidigtyder man førnævnte tilskud til, at forskningen istadig højere grad skal ske i samarbejde medprivate virksomheder.

Man kan nu dårligt forestille sig en decideretDandy-sag på Institut for Filosofi & Idéhistorie,men det gør ikke det politiske og offentlige presmindre. Også internt blandt de studerende er

27

den herskende retorik efterhånden rodfæstet.Senest kan man i oktobers udgave af Delfinenlæse Dina Bloch og Kasper Rasmussenforsvare de studerende, - ikke ved at betvivleerhvervslivets og statens større og størreindflydelse � men ved at angribe universitetetfor ikke i tilstrækkelig grad at efterfølgeerhvervslivets krav:

�Problemet er ikke, at destuderende erfor dumme

o guengage rede .

Problemet er snarere, atundervisningen på universitetet

ikke giver os alle de nødvendige kompe-tencer, som erhvervslivet efterspørger. Af dengrund bør der derfor tænkes i nye under-visnings- og eksamensformer, herundermuligheder for praktik og projektorienteretundervisning, som kan give os alle de vigtigeredskaber� [Delfinen okt. 2004, s31.]

Man diskuterer ikke længere, om universitetetskal erhvervsrettes, men hvordan og hvornår.

Det er på den baggrund, at studiereformenforegår. Alle incitamenter er til stede for helt atfjerne universitetets uafhængighed ibestemmelsen af uddannelsen og forsk-ningens indhold, så tilbage er der kunundervisere og studerendes faglige stolthed tilat sikre de klassiske akademiske dydersfortsatte beståen.

På det politiske plan er der imidlertid tagetpositive initiativer på Humaniora, såvel af detraditionelle parlamentariske kanaler som på

græsrodsplan via Humboldt bevægelsen (sebevægelsens manifest andensteds i bladet). IHUM-rådet er der blevet lagt en mediestrategifor at sikre, at taxametersystemet og detsklare svagheder bliver et tema ien kommendevalgkamp.

M a nkunne have

ønsket, at vi i højeregrad havde været i stand til også

i halvfemsernes opgangstider at sættesystemets inhærente problemer til debat, mennu nedskæringerne står for døren, er det mereaktuelt end nogen sinde at sikre en debat omuniversitetets og studiets retning; både interntpå IFI (hvor First Class konferencen udgør detoplagte medium for diskussion) og i den bredeoffentlighed.

28

I virkeligheden er det slet ikke så nemt at fåopbygget en sans for netop virkeligheden. Vianser os alle � eller måske de fleste af os � forat være i stand til at kunne finde rundt imodaliteternes univers. Vi overvurdereralligevel alt for ofte vore evner, når det kommertil stykket. Vi bruger flere penge end vi har, vidrikker mere end vi kan tåle, og hvorfor erViagra (som vi har ladet os fortælle) egentligså stor en salgssucces? � Vi kunne sparesfor en del, hvis vi havde forholdet mellemmulighed og virkeligheden i orden. Menhvordan får vi det? � De følgende overvejelserog eksempler er tilfældigt valgt og har ingenbaggrund i konkrete personer.

De fødte terrorister

Små børn i treårs-alderen gennemgår enfase, man i folkemunde omtaler som�trodsalder�. Rasmus Modsat står der som navnpå halvdelen af de verbale tilkendegivelser, delykkelige forældre må lægge ører og nerver til.En typisk dialog mellem den snart treårige Noraog hendes far foregår sådan her: �Mig havesaftevand.� Du kan få mælk. � Mig vil saftevand.� Vi har desværre ikke mere saftevand. � Migvil saftevand! � Der er ingen saftevandi huset. Vil du hellere have kakao? �VIL saftevand! � Jeg har ingensaftevand, Nora! Du må venteindtil� � SAFTEVAND��hvorefter tårene triller frem, ledsaget

af højt skrigeri. Som vi alleved ville det pædagogiskset være fuldstændigtforkert, hvis faren nu gikned i kiosken for atkøbe en flaske saftevand. Han er jo ikke dum.Det drejer sig om at barnet skal erfare grænser,og hvilken erfaring hun snydes for, hvis dissegrænser hele tiden flyttes eller nedrives efterbarnets vilje. Nej, nej; den her gang må dervises, at de voksne bestemmer. Ellersopdrages der en lille egocentrisk terrorist, dersenest i skolealderen kommer til at styre familiensom en anden Arafat.

Far som alt-mulig-mand

Men � på den anden side har hun ikke fåetsaftevand i to dage, og det er lørdag, hun skalikke savne sin vuggestue. Og har hun ikkeogså lov til en portion fluidt hyggemateriale,ligesom far tillader sig selv sådan noget medsin fyraftensøl? �� I fuld bevidsthed om sin egenlatterlighed går han ned ad trappen og køberden flaske. Den stærkere vilje vinder.

En lille trøst ved den slagspædagogiske forlis består i den

omstændighed, at også notorisketabere som denne far ikke altid kangive efter. Ikke fordi der alligevel errester af en patriark af lommeformat

Virkeligheden tiltrods

Af Thomas Schwarz Wentzer og Jakob Hohwy

29

med tilsvarenderudimenter af rygrad

gemt i ham. Simpelthenfordi barnets vilje bog-

staveligt talt er umættelig ogretter sig mod genstande og

begivenheder, som selv denpersonlige alt-mulig-mand ikke kan ordne forhende. En dialog identisk til den ovenforangivne kan således tage sit udgangspunkt iNoras oprigtige ønske om at køre bilen igaragen eller i hendes vitterlige vilje om at nuskal det være sommer, verdensrummet til trods.Om hun vil eller ej, uanset hvor meget hendeskooperationsvillige far end prøver at trylle, lærerhun at justere sin vilje i forhold til den omgivnevirkelighed og dens kendsgerninger, og hunkommer også til at beherske et tilsvarendespektrum af emotionelle reaktioner. Man kanblive andet end vred.

Den rene vilje

For en uvildig iagttager giver en episode somde omtalte altid et fascinerende skuespil. Manmøder i barnets umiddelbarhed en person, dertotalt er overgivet til den rene vilje. Vi andre harfor længst lært at tilpasse vores vilje tilvirkelighedens objektive restriktioner. Hertænker jeg ikke på at man som voksen ikkelængere drømmer om den røde Ferrari, ellerat man har aflært at tænke optimistisk. Men viudfører tusindvis af gerninger i løbet af en dag,uden at vores vilje er involveret. Vi klarer detmed rutine og en mere eller mindre perfekttilpasning til den daglige trummerum. Viljenderimod fungerer som individets sidste bastion,hvor det viser sig, hvem vi egentlig er, og hvadvi egentlig står for, når vi således virkelig tagerstilling og ytrer vores egne interesser. Så må vibekende kulør, uanset hvad konsekvenserne

måtte være. Men hvornår skerdet? Det kan lyde kedeligt,men for den gennemsnitligevoksne er den rene vilje enundtagelsest i lstand,som Nietzsche ganskerigtigt karakteriserede med henvisning til dendionysiske rus. Dermed understreges etmoment af barnets selvforglem-melse i viljen.De færreste voksne tror imidlertid, at de kanpåvirke virkeligheden alene gennem deresvilje. Men det gør lille Nora. Hun råder over etbogstaveligt talt guddommeligt begreb omviljen. Al hendes energi sublimeres i viljen i etdesperat forsøg på at flytte bjergene ellerbesejre søvnhormonerne, som om denmentale kraft alene var tilstrækkelig for, athendes vilje gik i opfyldelse. Der er nogetguddommeligt over sådan en vilje.

Den kristne tanke om en almægtig gud erinfantil i mere end én forstand, for så vidt atdenne tanke opererer med en vilje, der netopikke er begrænset af det umulige, af det ikke-længere-mulige, kort sagt af virkeligheden. Denalmægtige gud kan alt det, Nora også gerneville, men som hendes far netop ikke kan � ogderfor også for længst har opgivet at ville.Hvorfor spilde tid og kræfter på det umulige? Ivirkeligheden vil Nora endog mere end gudkan. Hun vil også lave cirkler firkantede � ogdet kan gud trods alt ikke. Gud er begrænsetaf logikkens love, mens det Nora vil ingenmodale grænser har.

Virkelig umulig

Trodsalderen er således en erfaring om ogmed virkeligheden. Det er selvfølgelig alleerfaringer i en vis grad. Men her, i takt med denspirende sproglige udvikling, lærer barnet at

30

sortere de for-skellige ønskede

genstande og begi-venheder efter deres

�modale� status. Hunlærer om det mulige,det virkelige, det snart

eller ikke længere mulige, det umulige, detnødvendige, det for hende umulige etc. Dermedbegynder hun at oprette et bevidst forhold tilvirkeligheden. Denne virkelighed er ikkelængere et reservoir for den umiddelbaretilfredsstillelse af hendes elementære behov,som det var tilfældet, da hun vær spæd.Relationen mellem spædbarnet og moren ellerfaren kan siges at være karakteriseret på dennemåde, hvor verden mødes i en allerede fordøjetog mundret tilstand. I trodsalderen derimodopdager og artikulerer barnet (som regelhøjlydt), at der kan være forskel mellem hendesforestilling om verden og selve denne verden.Forskellen altså mellem verden som vilje ogforestilling (dog ikke helt som hosSchopenhauer). Og i løbet af denne proceskan hun få et helt register af forskelligereaktionsmønstre og følelser, når hendes viljeopfyldes eller skuffes. I starten er der kun énreaktion, når verden ikke vil tilpasse sig tilhendes vilje, nemlig hidsig vrede. Foriagttageren kan det enten virke bizart ellerkomisk, at barnet kan vise akkurat den sammeemotionelle reaktion på en usynlig fuldmåne,der er skjult bag skygger, men som hun partoutvil se, og farens afslag på barnets bestilling afslik. I trodsalderen begynder barnet at lære, atman kan reagere forskelligt, når man ikke kanfå det sådan, som man helst vil have det. Viføler skuffelse, sorg, forbitrelse eller vrede, altafhængigt af, hvad vi egentlig vil. Lille Nora er iførste omgang vred. Stiktosset, for at sige detsom det er.

Neuronalemodaldialektik

At opbygge et forhold tilvirkeligheden er såledesvanskelligere end somså. For mennesket ervirkeligheden mere og andet end bare det derer. Det er et mulighedsrum, indenfor hvilket vifår lov til at afprøve vores frihed. For at kunnegribe en chance, skal man først kunne se den.Omvendt spilder men energi, hvis man vil detumulige. Modale forvirringer, altså en kontingentforveksling af det mulige og det umulige, af detman bør og det man bestemt ikke må gøre,udgør siden den græske tragedie stoffet forverdenslitteraturen. Her går moderne kognitivneurovidenskab Aischylos i bedene, for megenaf den mest spændende forskning kigger nupå netop sammenhængen mellem vilje,forestilling, repræsentation og læring. Et godtbud er, at vores bevidste repræsentationerdrives af vores evne til at forudsige hvilkesanseindtryk vi vil få, at disse forudsigelser kanmoduleres af viljen, at vi får et greb omvirkeligheden, når forudsigelserne rammer plet,og at vi lærer når der er diskrepans mellemdet forudsagte og det, der faktisk sker. Endeligter der sammenfald mellem de områder ihjernen, der er aktive, når man forestiller sig etansigt, for eksempel, og når man ser et rigtigtansigt. Et sådant forudsigelsessystem ville ikkegive mening i en verden, der føjede vores vilje.Det er betagende, at vi filosoffer oghjerneforskerne begynder at forstå os pådenne kompleksitet i vores virkeligheds-opfattelse. Og endnu mere fascinerende er atdet er noget, man egentlig ikke behøver atspekulere over. Det klarer lille Nora og hendeshjerne helt af sig selv, bare hun og hendesforældre kommer igennem trodsalderen �med eller uden saftevand.

31

Her er et par stemningsbilleder fra semesterstartsdagen onsdag d. 1. september 2004.Jeg kan med glæde meddele, at al mad blev spist � al vin og sodavand drukket og athyggebarometeret var i top fra både studerende og ansatte på afdelingen.

Vi ses til næste semester. Kig efter opslag på instituttet

Venlig hilsen Sanne Lodahl

SemesterStartsDag

32

Institut for Filosofi og Idehistorie vil gerne invitere dig til at deltage i efterårets specialeseminar II

Specialeseminar II: �Specialeworkshop�Tirsdag den 9. november 2004Kl. 9.00-12.00Preben Hornung Stuen, Studenternes Hus

Seminaret har til formål at sætte fokus på såvel instituttets specialestuderende som de af jer, derer på vej imod at blive det.

Studievejlederne ved Institut for Filosofiog Idehistorie Informerer:

Specialeseminarer

33

Seminar IIPå seminar II vil vi lave ca. 10 workshops, det vil sige, at du både kan være oplægsholder iworkshoppen eller bare deltager. Er du i den indledende fase, eller er du ved at være færdig, vildu have mulighed for at holde et oplæg om dit speciale, om de faglige, metodiske eller andreudfordringer du er stødt på, om op- og nedture, komme med gode råd, eller få lidt hjælp hvis duer gået i stå. Dit oplæg skal vare ca. 15 minutter, og du skal til oplægget stille 3 spørgsmål tildeltagerne i din workshop. De tre spørgsmål vil være udgangspunktet for diskussionen iworkshoppen. Der vil være to runder med workshops, så man som deltager får mulighed for athøre og diskutere forskellige specialeprojekter.

Tilmelding skal ske senest 01. november på en af følgende mailadresser. Her bedes destuderende, der ønsker at holde oplæg, også sende specialetitel og navnet på vejlederen.

Studievejleder.idehistorie@hum.au.dkStudievejleder.filosofi@hum.au.dk

Det er vores erfaring, at disse seminarer er særdeles udbytterige for deltagerne, f.eks. ved at:

Give et lærerigt indblik i andres specialer og problemer, der er forbundet dermedFungere som inspirationskilde for alle andre studerendeSætte en god, foreløbig deadline i skriveprocessenAfprøve specialernes teser og afhjælpe deres kriserPræsenterer et bredt spektrum af, hvordan idehistorie og filosofi kan bedrivesAfhjælpe følelsen af at være alene i verden.

Vi vil derfor opfordre dig til at deltage i seminaret, med eller uden oplæg, ved at tilmelde dig pr.mail. Nærmere information om program mm. følger efter tilmelding.

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

Helle Skovbjerg Karoff (Idehistorie), Maj Dandanell Andersen(Filosofi) og Marie Larsen(Filosofi)

34

Jeg har tænkt længe ognøje over det. Hvorfor?Hvorfor er det, det er såsvært for den virkeligeverden at accepterehumanister - og i højeregrad � hvorfor er det såsvært for humanister attilpasse sig den virkeligeverden? For vi har davirkelig svært ved det. Tagbare filosoffer. Er det nogenoveraskelse, at den virke-lige verden har svært vedat skulle arbejde side omside med originaler somos? Som det står til undervores studietid, så tænker folk � altså bådesådan nogle andre studerende, men denslags med stensikker arbejdsmulighed medtårnhøje lønninger i sigte, smukke kærester,blødt hår, perfekt tarmfunktion � og med storeejerlejligheder med rigtigt stukloft (en lejlighedderes oldemor tilfældigvis lod dem arve, og hunkøbte den for 1 krone engang, og nu er den ihvert fald mindst 3 millioner værd), men ogsåsådan nogle hårdt arbejdende, ikke-studerende folk, -ja de tænker allesammen, atfilosoffer, det er da sådan no�en underlige no�en.

En gang imellem er der en eller andenunisprøjte, der beslutter sig for at anmeldefredagsbarer over hele universitetet. Sådan: �

Har baren billige øl? Hvorhyggeligt er det i baren?Har baren stukloft? -samtandre spørgsmål, vifilosoffer straks vilgenkende som pseudo-spørgsmål, slet ikke atmåle sig med de spørgs-mål, vi beskæftiger osmed. Men altså, de heranmeldere, de kommer såogså til HIK. Så kan manmåske sige, at de i detmindste besøger os � menve, ved I, hvad de skriverom filosofferne? (ogidéhistorikerne for så vidt,

men lad det nu ligge) De skriver: �Ja, det varsåmænd billige øl � men folkene i baren, devar no�en underlige no�en.� Novra, den sved!

Åbenbart - i den virkelige verden - der gårman altså ikke med islændersweatere, ellermed sorte, franske alpehuer � og man snakkerslet ikke om Sartre eller tyske idealister. Så erdet, vi filosoffer, vi bliver bange. Så har vi sletikke lyst til at komme ud i den virkelige verden.Det er jo ikke fedt hele tiden at værelyseslukkeren med alpehuen - �nej, sorry, mendet du spørger om dér, det er slet ikke det rigtigespørgsmål. Faktisk har du helt misforstået, hvaddet vil sige at være bevidst� � og så kan det da

I FARTAf Sanne Lodahl

35

godt være, du har ret. Men du har ogsåalpehue på. Og ham med det forkertespørgsmål har lige fået en ny nøglepung fraBurburry, London, og han kan IKKE lidealpehuer � og nu kan han heller ikke lidefilosoffer.

Jeg kan godt lide alpehuer, specielt hvis desidder lidt skævt. Men ved I hvorfor - og det er ivirkeligheden (!) det rigtig vigtige her - hvorforkan jeg lide alpehuer? Jeg skal sige jerhvorfor. Det er fordi vi filosoffer i ca. 5 år - plusde ekstra par år, hvor vi går og er bange for atkomme ud i den virkelige verden � i alle de år,der går vi på universitetet og bliver underlige.Hvad er det så, vi bliver underlige af? -kunneman så spørge sig selv, hvis man ikke som jegvirkeligt har tænkt længe og nøje over det.

Er der nogle af jer, der kan huskeSkærsilden? Sådan et skørt hus med underligegange og spejle, der får dig til at ligne AminJensen? Hvis man går der i et stykke tid, såbegynder man altså at kunne lide alpehuer �tænk så, hvad der sker, hvis du går der i 7 år(måske kan man så pludselig lide tyskeidealister!). - Hvem var i den sammenhæng den

arkitektlærling, der klokkede i det, den dag hantegnede trappen mellem bygning 328 ogbygning 419? Jeg mener, hvis en eller andenhavde opdaget i tide, at han altså lige havdeglemt, at der ikke er flere etager underkælderen, så var vi nok en del, der kunne klareos i virkeligheden. I stedet går vi rundt og tror,at også i den virkelige verden er der halveetager uden nogen som helst grund. Og hergår vi rundt og tror at vi finder de rigtige grundetil alt.

Jeg ved ikke, om det er et eller andethalvmuntert forsøg på at vise, at vi i dybet findergrund (universitetets motto, hint hint) � men jegkan bare sige det her: Når jeg ser på den halveetage, så får jeg en ubændig trang til at fyldeden med sødmælk. Helt op til det nederstetrappetrin, så man slet ikke kan se gulvet. Også vil jeg gemme mig bag ved nærmeste gulemurstensvæg og fnise i min alpehue, når eneller anden rus slår alarm, fordi han tror etagenunder kælderen er fyldt med mælk.

Så tror da pokker, de ikke vil have humanisterude i den virkelige verden.

36

Torsdag den 07. oktober viser vi Spielbergs “Duel“

Filmklubben giver dig her mulligheden for at se Spielbergs instruktørdeut på det store lærred. Filmen er blandt Spielbergs allerbedste film, måske den bedste.Spielberg har som flere andre instruktører, før penge fik overtaget for deres filmkunst, lavet fremragende film. Duel er Spielbergs oversete mesterværk,upåvirket strikker han, med Richard Mathesons velskrevne manuskript i hånden, en medrivende thriller sammen. Handlingen er enkel, vi følger David Mann(Dennis Weaver) en rejsende sælgers kamp for overlevelse mod en kæmpe 40-tons truck der af uforklarlige årsager forfølger ham. Vi får ingen forklaringereller årsager til denne adfærd. Måske er det bare den gamle kamp mellem den skinnende ridder og den ildspydende drage. Kom i filmklubben og se en af deuspolerede film fra før en dygtig instruktør faldt for Hollywoods pengemaskine, kvalmende sødme og leflen for sit publikum.

Torsdag den 28. oktober viser vi Dreyers ”Jean D’Arc”.

I filmklubben har vi efterhånden vist mange anderledes og svært tilgængelige film, dette har været uden at vise den største danske filmskaber i filmhistorien.Dreyer lavede lang tid før von Trier og de andre dogme bødre masser af store og velrespekterede film. Dreyer har lavet næsten 50 film og er den bedst kendtedanske instruktør i filmverdenen. De mest kendte film er “La Passion de Jeanne d’Arc (1928)“, “Vampyr - Der Traum des Allan Grey (1932)“, “Vredens Dag(1945)“ og “Ordet (1955)“. Vi starter som I kan se med hans version af Jean d’Arc og vi vil uden tvivl vise flere film fra denne store dansker.Films handling kender de fleste. Dreyer retter i sin version blikket mod de sidste kapitler af Jeans liv. Dette gør han med intens og visuelt gribende overblik. Viser mest closeups af alle de elementer der er med til at skabe scenen omkring Jeans sidste timer; reb, hænder, kors, metal stænger og mest af alt ansigter. Vi fårvirkelig en fornemmelse af Jeans smerte og fysiske udmattelse. Dette er en af filmhistoriens helt store, kom og oplev den i filmklubben.

Torsdag den 18. november viser vi Roy Anderssons ”Sange fra anden sal”.

Roy Andersson har tilsyneladende fundet det passende at tage temperaturen på samfundet her ved årtusindskiftet, det har resulteret i en fortælling omfremmedgørelse, desperation og stagnation. At filmen kan karakteriseres som en komedie er blot et af de paradokser vi bliver udsat for i Sange fra anden sal.Et andet paradoks er, at selvom kameraet kun bevæger sig en eneste gang i løbet af de i alt 46 scener, er filmen fuld af liv og en fryd for øjet. Alle scener erspillet på omhyggeligt konstruerede kulisser, hvilket virkelig giver en medrivende struktur. Sjældent har en så god film forladt den svenske land. Har du alleredeset denne smukke film, så er her muligheden for at gense den på det store lærred sammen med de andre filminteresserede fra filmklubben.

Torsdag den 25. november viser vi Italiensk Horror med Dario Argentos ”Suspiria”.

En ny genre rammer filmklubben, italiensk horrer, som har sin helt egen plads i filmhistorien. Vi har endnu ikke fået set filmen, men det lyder meget lovende.Når vi kommer tættere på fremvisningsdatoen vil der følge en nærmere beskrivelse af filmen. Men herfra kan da siges at vi glæder os virkelig meget til atindføre denne genre i filmklubbens historie.

Torsdag den 09. december viser vi Ulrich Seidls “Hundstage“.

Hundstage er en af de hårdste film vi i filmklubben har set. Vi følger en række, uafhængigt af hinanden, forskellige menneskeskæbner og deres elendighed. Deter i sig selv slemt nok, men det værste er at filmen ikke giver karaktererne nogen form for udvikling, det er som om de kommer ikke ud af denne miserabletilstand. Seidl tegner dette billede med hård kynisme, og det er netop hvad der gør denne film så fremragende. Mennesket bliver præsenteret fra den værsttænkelige side. Den er ikke for sarte sjæle, men er man derimod klar på at hvordan filmmediet kan være med til at karikere en anden end den pæne patriotiskeog smukke side af mennesket som vi så oftest får præsenteret fra Hollywoods side, så giver filmklubben her den ultimative mulighed.

Alle forvisninger foregår i Økonomisk Auditorium 025 (byg 324, lok 025). For 20 kroner serveres der kaffe og te. Alle på institut for filosofi og idéhistorieer velkomne.

Venlig hilsenELITEN, filosofisk filmklub, film skal ses i filmklubben.

Filmprogram for efterårssemesteret 2004

36

37

Anmeldelse af

�Det gode liv- mere end dig selv�

Af Peter Lind

Det gode liv � mere end dig selv er en nyantologi udgivet af Philosophia. Den erredigeret af folk her fra afdelingen ogindeholder også et par bidrag herfra. Såledesfinder man blandt forfatterne Anne MariePahuus og Anders Moe Rasmussen. De andrebidragsydere har daglig gænge på bl.a.Aalborg Universitet og Syddansk Universitetsamt RUC og har baggrunde, der spænder frafilosofi over økonomi, naturforvaltning ogteknologiudvikling, til klinisk psykologi. Enspændende gruppe, der gerne skulle havenoget meningsfyldt og relevant at sige om detgode liv.

Det samlende begreb forantologien er selvfølgelig detgode liv. Dette giver et udmærketpeg om indholdet, men er retuspecificeret. Allerede under-titlen, �mere end dig selv� giverdog et tip om bogens indhold,nemlig en bevægelse væk fraindividualismen. På bogensbagsiden bliver dette uddybetmere: �Vi fokuserer på forholdet mellemindividers søgen efter et godt liv og størrekategorier end individet selv.� Man kan muligvisher fornemme en linie fra Philosophias tidligereudgivelse, Charles Taylors ModernitetensUbehag - Autenticitetens Etik, der ogsåforholder sig kritisk til individualiseringen af

samfundet og den destruktion af idealer, derhænger sammen med dette. Det kan derforheller ikke nogen stor overraskelse, at man ifire ud af de elleve bidrag finder referencer tilTaylor (hos Bouchet, Jørgensen, Kim ogWiberg).

Bogen er delt i fire: Tre hovedsektioner ogen indledning af de fem redaktører. Den førsteaf de tre sektioner har som overskrift �Det godeliv og samtidsdiagnose� og indeholder treartikler. Budskabet i disse tre er klart nok:Samfundet af i dag er blevet meget

individualistisk, og dette giveranledning til visse problemer.Artiklerne har hver forskelligeindgangsvinkler, og de frem-hæver således forskelligeproblematiske aspekter af indi-vidualiseringen. De to førsteartikler er de klareste og mestinteressante.

Carsten René Jørgensenbehandler primært livsfilosofien

og den kliniske psykologi ud fra denbaggrundsopfattelse, at individer ikke kanforstås som atomer. Der vil altid være envekselvirkning mellem individet og samfundet,og individets værdier og forståelse af det godeliv vil derfor også være under indflydelse frasamfundets side. Her ser Jørgensen netop

38

livsfilosofien og den kliniske psykologi som deleaf individualiseringen, idet de begge sætterindividet som den primære faktor i spørgsmåletom det gode liv. Carl-Göran Heidegrens artikelom oplevelsessamfundet er dog også ganskegod, om end noget forvirrende.

Johannes Andersen tager fat på det politiskei sin diagnose af samtiden. Hansindgangsvinkel er, hvad han benævner �denpolitiske fortælling� � en vision om det gode livsamt en beskrivelse af, hvordan denne visionopnås. Andersen modstiller i sin artikel �detgode liv� med �mit gode liv� � pointen er nu, atindividualiseringen af samfundet betyder enmanglende opslutning bag den politiskefortælling, og at det dermed ikke længere blivermuligt at snakke om det gode liv som nogetfælles. Andersen bruger dette til at påpege etskift i demokratiet, der ikke længere er baseretpå fælles sager, men på individers interesser.

De tre artikler er alle udmærkede og giverlyst til at læse videre. Specielt Jørgensensbidrag fordrer diskussion, mens Andersensikke tager stilling i samme omfang. Heidegrensbidrag er noget mere kontinentalt end deandre. Til gengæld er det mere positivt end deandre og peger på en vej ud af oplevelses-samfundet: En bevægelse fra et �kunnen�-paradigme, til et �væren�-paradigme, der skalforstås som �forskellige� opholdsprojekter i et

mulighedsrum, der i det mindste indtil viderebetragtes som givet�� (Det gode liv, s.58).

Anden sektion har som titel �Det gode liv ifilosofisk perspektiv�. I denne sektion behandlerChung Kim, Anne Marie Pahuus, Anders MoeRasmussen og Rasmus Willig bogens emnemere abstrakt. Af disse er Kims, Pahuus� ogWilligs de mest interessante. Kim behandler isin artikel muligheden for at besvarespørgsmålet om det gode liv. Selve begrebetdet gode liv er ifølge Kim aporetisk: Det harbåde betydningen �tilfredsstillende/lykkeligt� ogbetydningen �prisværdige/moralsk gode�.Hvordan kan denne og andre modsætninger ibegrebet ophæves, så et svar bliver muligt? ForKim må en løsning på dette problem havemetafysisk karakter, og han ser på, hvorledesdette gør sig gældende hos fra Aristoteles overHegel til Taylor og Honneth.

Anne Marie Pahuus� projekt er knap såomfattende som Chung Kims. Hun fokuserer istedet på indholdet af det lykkelige liv og søgerat vise, at skønhed er en del af et lykkeligt liv.Hun tager fat i den tyske tænker Martin Seelstanker om det gode livs indhold, nærmerebestemt delene �leg� og �betragtning�. Medtanker fra Kant og Ludvig Feilberg viser hun,hvorledes leg og betragtning har karakter afvekselvirkning med verden, udvidelse aføjeblikket og en intensitet i oplevelsen og

Redigeret af: N.J. Harbo, C.F. Nielsen, et al.Udgivet på: PhilosophiaPris: 149 kr.251 sider

Det gode liv - mere end dig selv

39

således kan opfattessom en æstetisktilgang til verden. MedMilan Kundera ogKierkegaard proble-matiserer hun derefterdet æstetiske liv, ogslutter med at konklu-dere, at det æstetiskeliv både kan blive til detoverfladiske, tomme liv,men også til det legen-de med sans for detsmukke.

Den sidste artikel idenne sektion erforfattet af RasmusWillig. Han fokuserer på betingelserne for atbedrive �gyldig kritisk sociologisksamtidsdiagnose� (Det gode liv, s.135).Indgangsvinklen er en kritik af samfunds-kritikken fra Zygmunt Baumans side. Dennekritik går ud på, at samfundskritikken er blevetudvandet og derfor ikke kan angribesamfundets grundlæggende strukturer. Overfordenne kritik stiller Willig Axel Honnethsbehandling af Hegels retsfilosofi for at vise, atBaumans kritik faktisk kan imødekommes. Tilslut drager Willig nogle konsekvenser ombehovet for metodologiske konstruktioner iudøvelsen af samtidskritik.

Af de fire artikler erden mest interessanteChung Kims �Detgode liv�. Den vil mestog formår mest. Willigsartikel giver interessefor emnet og en vistrang til at læse videre,men stopper før detbliver rigtig interessant.Pahuus� er næsten atligne med en lunsommerdag: Den ergod og interessant,men næsten for let.Moe Rasmussens ersært uvedkommende,muligvis fordi den ikke

relaterer så meget til emnet �det gode liv�. Alleartiklerne er velskrevne og flyder godt.

Den sidste sektion i bogen fokuserer påpraksis. De områder, der behandles, erhenholdsvis familien, opdragelse, erhvervslivetog naturen. Temaet er, hvilken rolle idealet omdet gode liv spiller i forhold til de behandledeområder.

Det første bidrag stammer fra DominiqueBouchet og omhandler familien. Bouchet sersom andre af forfatterne på den individu-alisering, der har fundet sted i samfundet, men

Det gode liv - mere end dig selv

40

hans fokus er specifikt på familien. Hvor detgode liv tidligere var knyttet til den rolle, manindtog i familien, så mener Bouchet, at individeti vore dage har forrang for familien, dvs.forholdet mere ellermindre er vendt påhovedet. I artiklen ser hanpå hvad konsekvensenaf dette er for det gode liv,og individets mulighedfor at opnå dette.

Antologiens sidsteartikel er forfattet af JensChristensen. Den hand-ler om menneskets for-hold til naturen, ogudgangs-punktet erogså her individua-liseringen som proble-matisk. Christensensbegreb om det gode liv indeholder primærtbegreberne frihed og samhørighed, og hansøger i artiklen at vise, hvorledes dissebegreber også kan anvendes på forholdetmellem menneske og natur. Historisk set hardet dog sjældent været tilfældet, at et sådantforhold har eksisteret mellem de to, hvorforChristensens artikel søger at påvisemuligheden af dette samt det positive resultatfor begge parter, som det vil medføre.

Det gode liv

- mere end dig selv

Bouchets og Christensens bidrag er de mestinteressante af disse fire artikler. Specielt erChristensens vinkel på det gode liv og naturenforfriskende. Merete Wibergs bidrag er for så

vidt også udmærket menlettere overfladisk, ogmangler noget diskussioni forhold til Kant. JacobDahl Rendtorffs giver enudmærket introduktion tilerhvervsetikken og dengammelkendte diskus-sion mellem profit ogmoral, men er desværrefor refererende.

Overordnet set erantologien rigtig god, ogden spændvidde, derligger i udvalget af artikler,er yderst positiv. End-

videre er det ganske interessant at se andreend fagfilosoffer behandle emnet �det gode liv�.Næsten alle artiklerne er rigtig gode. Nogle erdog mindre relevante end andre, men generelter snittet fint. Bogens struktur fremmer densmuligheder som appetitvækker, hvilket hellerikke taler mod den.

Generelt en anbefalelsesværdig bog.

41

Hvad har du lavet i din sommerferie? Såledeslyder som bekendt det klassiske spørgsmål tilen fristil, og det er også temaet for denne. Oghvad laver man egentlig i sin sommerferie somfilosofistuderende? Man har jo nogle forbandetlange nogle af slagsen.

Denne skribents sommerferier har, i de femjeg har haft, mens jeg har gået på uni, budt påså forskellige ting som Interrail med kæresten(ligesom bare ikke en mulighed længere!),kedsomhed grænsende til det suicidale, ogarbejde som telefoninterviewer i et alt for varmtlokale med alt for mange fempunktsskalaer.Men så er der jo også muligheden for at lavenoget filosofi i løbet af sommeren! Og det ernetop hvad jeg har gjort denne sommer.Således deltog jeg i sommerens løb i �Truth andRealism�-konferencen i St. Andrews, Skotlandi juni, Nordisk Sommeruniversitet i Laugarvatnpå Island (!) i juli, og �The Austrian LudwigWittgenstein Society�s 27. InternationalWittgenstein Symposium� i Kirchberg amWeschel i Østrig i august.

Jeg har således haft en sommerferie fuld affilosofi i den ene eller anden form, som jegderfor finder det relevant at indvie DOXAslæsere i. Men for at undgå den evige frygt for atblive kaldt for filosofi-nørdet, er det dog værd atfremhæve, at en vigtig del af konferencelivetbestår i at drikke en forbandet masse bajere,samt charme de unge piger (jaja, de charmededa også mig! Dog skete der desværre ikkenoget en gentleman i en anden mulig verdenikke ville have fortalt om. Men søde, intelligente,kønne mv. var de! Hvorfor er I ikke bare sådan,kære Århus-piger?!).

Yderligere giver beretningen om minsommerferie mig muligheden for tildels atudleve min altid uopfyldelige drøm om at bliveP1-medarbejder anno 1985 (jep! Jeg erallerede blevet så gammel, at jeg beklager migover at P1 ikke længere er som dengang P1var P1!) � og lave et rejsebrev1. Således vil vi idette samt de to følgende numre af DOXA følgemine personligt farvede, gonzo-journalistiskeberetninger fra de tre konferencer.

Filosofi i sommerlandetAf Jon Rostgaard Boiesen

42

St. Andrews! Navnet har en nærmest mystiskklang. Et sted man ikke er sikker på virkeligteksisterer, eller om det blot er navnet på envariabel i en logisk funktion � man huskergamle Quines ord: �To be is to be a variable inan existential formula.� Eller for at udtrykke detpå de lokales sprog: $x (St.Ax & �y (St.Ay <=> x= y)). Men efter at have været der, og, for atbruge Russells gamle distinktion, således athave fået knowledge by acquaintance og ikkeblot knowledge by description af stedet, må jegkonstatere: Ja, St. Andrews findes faktisk! Ellerfor måske at udtrykke det lidt mere filosofisk �og i tråd med grunden til at jeg var der � �St.Andrews� har reference. Eller måske: Der eren sandhedsmager, der gør sætningen: �St.Andrews findes� sand.

Hvordan er der så? Byen er en hel delmindre, end jeg havde forventet. Nok havde jegregnet med at den var lille, men så lille� Derer tre gader: South Street, North Street ogMarked Street � ikke så meget at gå fejl af dér.Til gengæld er der utroligt flot! Byen ligger midti hvad der svarer til enhver forestilling om skotskhøjland, man nogensinde kunne have haft. Derer naturoplevelser af helt kantiansk sublimkvalitet at hente ved at gå ud og se udover havetog bjergene. Det gør det ikke dårligere at byener fyldt med ruiner, der vistnok for fleresvedkommende går tilbage til byensgrundlæggelse i den tidlige middelalder � hvorogså universitetet blev oprettet.

Af de mere kuriøse detaljer må Teddybjørne-butikken på Marked Street nævnes � kun medbamsebjørne! � for ikke at forglemme TheChristmas Shop! Således kunne man ettidspunkt på året, der ligger cirka så lang fraHjerternes Fest man kan komme, blive forsynetmed alt hvad man kan drømme om afjulehjerter, plastikjuletræer og lametta.

Ankomst, syng-med-de-kendte ogkvindemænd

Turen derop var et helvede! Hvilket vi dogdelvist selv var skyld i, da vi havde valgt denabsolut billigste måde at komme dertil på.2 Detbetød det sene fly til London Stansted,overnatning på et liggeunderlag midt iterminalen, og videre med det tidligeremorgenfly � hvilket alt i alt betød en sparetovernatning samt de billigst mulige flybilletter.Til gengæld har jeg svært ved at forestille mig,at der findes noget sted mere larmende omnatten end London Stansted! De storelarmende maskiner der vasker gulvet, samtnogle der laver ting jeg slet ikke fatter, kan jegforstå og respektere, men hvorfor der skalspilles musik, gående fra hede latinorytmer tilopera, natten lang, er mig en gåde. Om jegoverhovedet sov, er et åbent spørgsmål.

Vi var således et par godt stegte drenge, derankom først til Glasgow Prestwick � der til minstore barnlige fornøjelse bærer forkortelsen PIK(således fik jeg et eksemplar af PIK News medmig hjem, indeholdende blandt andet PIKSports og PIK Shopping3) � siden brugte en 6timer i tog gennem Skotland for at ankomme tilprækonferencens første foredrag kl. 13.30.Effekten udeblev da heller ikke, da der ogsåvar tale om et usædvanligt kedeligt ogintetsigende foredrag. Tror dog trods alt ikkenogen af os sov � og snorkede vist i hvert faldikke � men det holdt hårdt!

Til andet foredrag fik jeg dog min værdighedat tænke på. John McDowell var i mellemtidenankommet, og havde sat sig på den rækkehvor jeg sad, således at jeg blev nødt til at bedeham om at flytte sig så jeg kunne komme fordi.Han kigger på mig og udbryder et �I know you!�Hold da op! Syng med de kendte!4 Kom ikkeog sig man ikke får noget ud af at skrive forDOXA! Jeg kunne jo fortælle ham at jeg havdeinterviewet ham i Århus (se DOXA nr. 24).

Tru

th a

nd R

ealis

m,

St. A

ndre

ws

15.-

20

. jun

i 20

04

43

I det hele taget virker manden utroligt venligog imødekommende � hilste også, når manstødte på ham i byen � så det er måske ikkeså underligt at han kan huske mig. Men at værevenlig og imødekommende er absolut ikke enselvfølge blandt filosoffer � noget jeg vendertilbage til i en senere artikel.5

Først det næste foredrag fik mig dog tilrigtigt at vågne, da jeg havde glædet mig til athøre � og ikke mindst se � manden der bærerdet fantastiske navn James Ladyman. Minespekulationer var mange: Skal det forstås somi damernes ven, eller ville han være en voksenversion af de nok så bekendte thailandskedrenge? Efter at have set ham kan jeg kun sige:Jeg ved det ikke! En beskrivelse er på sinplads: Manden er nærmest to meter høj og ibesiddelse af det mest imponerende rastahårjeg nogensinde har set på en voksen mand.Herligt at tage på filosofikonferencer � velnæppe noget man ser på så mange andrefags konferencer.

Selve foredraget var også ganske glimrende,endskønt han brugte alt for lang tid på atfremlægge van Fraassens håbløse position,der, selvom det var en forkonference, vel burdevære de fleste bekendt. Det var således førstpå mit spørgsmål om hans egen position, hanbegyndte at folde den ud. Og pointen er god:Selvom anti-realismer som van Fraassens erhåbløse, er løsningen ikke at kaste sig over enhård banke-hårdt-i-bordet-Realisme.6 Tværtombør vi være realister om videnskaben � mennetop videnskaben, sådan som den rentfaktisk praktiseres, og ikke den sædvanligefilosof-forestilling om små bitte partikler. Der harnu engang længe været noget der hedderkvantemekanik! Endnu værre end anti-realistervar ifølge Ladyman metafysikere, der tror mankan lave videnskabelig metafysik � fysikalisme� uden at være inde i den faktiske videnskab.

Det var forresten under en diskussion af

dette, på spørgsmålet om hvad metafysikereså skulle lave, følgende smukke stykkefilosofiske selverkendelse faldt: �Who am I totell other philosophers what to do? Aphilosopher telling other philosophers that whatthey�re doing is pointless!� fulgt af enhovedrysten.

Vin og missing personsAftenen bød på den første af to

konferencereceptioner (en til forkonferencenog en til hovedkonferencen), men da Jeppeog jeg som skrevet var et par temmeligt stegtedrenge, tørnende vi tidligt ind. Jeg overnattedepå et ganske glimrende vandrehjem, der oveni købet havde et supermarked der var åbent tilmidnat lige ved siden af � hvilket var ganskepraktisk da jeg havde glemt at få min tandbørstemed. Derudover lå der en café i nærheden,hvor internetadgangen var gratis blot mankøbte noget at drikke, hvilke gjorde det dejligtnemt at holde kontakt med folk derhjemme �samt følge med i Peter Heine Nielsens meriteri skak-VM (røg desværre ud allerede i andenrunde). Ved godt at der var en fodboldturneringfolk gik meget op i samtidig � men vi er nogleder foretrækker at følge med i de vigtigesportsbegivenheder!

Dagen efter var det tid til konferencens førstehøjdepunkt, McDowells første foredrag, dertilmed handlede om en af mine helt store helte,Hilary Putnam. Putnam var for resten, sammenmed Michael Dummett, den vigtigste missingperson på konferencen � forstået på denmåde, at de to nok var konferencens mestnævnte personer, og man må sige, at de tostilstedeværelse ville have været en af de fåmulige forbedringer i konferencens impo-nerende persongalleri. Og underligt at Putnamikke deltog. Ugen efter blev han nemlig �sammen med Bob Dylan(!) � udnævnt tilæresdoktor på St. Andrews, og deltog ved den

44

lejlighed i en ceremoni på stedet. Man burdevel have kunnet fået ham til at komme lidt før,om ikke andet bare for at deltage idiskussionerne.

Nå, men tilbage til den fortidige, aktuelleverden. McDowells foredrag tog udgangspunkti Putnams opfattelse af hvad han betegner somnaturlig (natural) realisme. Dette er en svagereposition end metafysisk realisme. Pointen erpå én gang at søge at give mening til vorerealistiske intuitioner, men samtidig at undgåden filosofiske konstruktion der ligger i denmetafysiske realisme. Ifølge Putnams diagnoseblev den naturlige realisme glemt som enmulighed, idet perception er blevet set somindirekte, som foregående via senseimpressions. Ifølge Putnam var dette endiagnose han har fra McDowell, men McDowellville ikke vedkende sig faderskabet. IfølgeMcDowell var problemet ikke blot the receivedview om perception � som Putnam mener �men den scientistiske naturopfattelse, der ikkelevner rum for et begreb om begrebsligtansvarlige subjekter. Med andre ord:McDowells sædvanlige svar! � hvilket dogheller ikke denne gang gjorde at det lykkedesmig at blive klogere på hvordan sådan enalternativ naturopfattelse nærmere bestemt skalse ud.

Efter en kaffepause var det tid til det første afto foredrag den dag af David Velleman.Foredraget havde den for dette blad fine titel,�Doxastic Deliberation�, og handlede omhvorledes man skulle beslutte sig for hvilkeoverbevisninger (beliefs) man skal acceptere� idet det jo ligger i begrebet belief at man anseren sådan for sand. Men denne sandhed kanman på den anden side ikke benytte somargument for at acceptere overbevisninger, dadette jo i den grad ville være cirkulært. Detteviste ifølge Velleman nødvendigheden afmetodologi, og nødvendigheden af at have

metoder vi anser for truth-conductive.Velleman kom dog ikke nærmere ind påhvordan sådanne metoder nærmere bestemtville skulle se ud.

Sven Rosenkranz� efterfølgende foredrag harikke efterladt sig nogen varige spor i mig, sådet vil jeg undlade at referere. Merespændende var Vellemans andet foredrag.Foredraget var udenfor konferencen,arrangeret af The Departmental PhilosophyClub, og dets tema faldt da også udenforkonferencens, hvilket satte sit spor påfremmødet. Til gengæld dukkede andre op,blandt andet en tidligere gæst på instituttet, denforfinende moralfilosof Jens Timmermann (seDOXA nr. 14, maj 2001, s. 13-19). Foredragetbar titlen �The Centered Self� og omhandledehvad det vil sige at være et centreret selv, oghvordan det at være et sådant gør én troværdig.For at besvare dette spørgsmål tog Vellemanudgangspunkt i �Fangernes dilemma�.Spørgsmålet er: Hvorfor skal man tro på at denanden ikke angiver en? Vellemans svar var, atvi ikke kun handler ud fra vore lyster men ogsåud fra en idé om, hvordan vi gerne vil være.Grunden til vi har grund til at tro på at andremennesker handler som det vil være til fordelfor os, er, at vi kan forvente at de ikke kunhandler ud fra deres egen umiddelbare fordel,men også ud fra at de gerne vil være nogleman kan stole på. Og således mente Vellemanat have løst problemet om hvorfor vi ikke blothandler selvisk.

Den lange dag sluttede, så det det var til atforstå � med Michael Devitt og hans forsvar forrealisme. For Devitt betød det en doktrin derforsvarer at de fleste dagligdags ogvidenskabelige objekter eksisterer bevidst-hedsuafhængigt. Hvorfor det lige stoppede der,hvorfor vi for eksempel ikke skulle være realisterom moral eller matematik, var der � som såmeget andet i Devitts foredrag � ikke rigtigt

Tru

th a

nd R

ealis

m,

St. A

ndre

ws

15.-

20

. jun

i 20

04

45

noget svar på. Som �A Non-Philosopher�sGuide to Philosophical Terms�7 vil vide, så eren realist: �someone who believes in theexistence of trees; usually hard-headed, but ifyou mean �realist about everything�, decidedlysoft-headed�. Devitt er ikke blødhovedet8.Tværtimod. Han er en mand, der ikke giderhøre mere crap, så imod Kant, Dummett,Goodman, Putnam, Kuhn, strukturalister, anti-realister, og hvad alle de trælse typer ellershedder, er der kun tilbage at banke hårdt ibordet og sige REAL!!! Som Devitt under-stregede er realismen en metafysisk doktrin,ikke en semantisk eller epistemologisk.Problemet med hele den moderne filosofi,startende med cartesiansk skepticisme,gående over Kant til vore dages sissys, er, atman har sat epistemologien først, i stedet formetafysikken. Med Devitts ord, har man hermedsat den semantiske og epistemologiske vognforan den metafysiske hest. Løsningen ernaturligvis at sætte den naturalistisk-metafysiske hest tilbage foran. Med alt såledespå plads, falder alt således på plads.Semantikken og epistemologien naturaliseresnemt, og alt er i den skønneste orden. Hvordanvidenskaben får denne magiske evne til atafsløre verden som den er i sig selv, kan, såvidt jeg kan se, ikke andet end forblive dybtmytisk og kun besvares med at banke endnuhårdere i bordet. Et forsøg på at opklare detmed et spørgsmål, førte ikke til andet end svaret,

at han ikke kunne se hvor vi var uenige.9

Endnu værre gik det dog den ungetysker, der med udgangspunkt i Heideggersskel mellem Vorhandenheit og Zuhandenheitstillede spørgsmålet om vores almindeligecommon sense-attitude nu også ervidenskabelig realisme. �Wait, you have to askme again! This Heidegger-stuff got me allconfused!� Den unge tysker prøver igen: Hanmente ikke at hans bedstemor betragtedeverden som bestående af videnskabeligeobjekter. �Oh! Has she been readingHeidegger too?!� Derefter kom den unge tyskerikke så meget videre med sit spørgsmål�

Repræsentationer, The Blob og negationDen solide realisme fortsatte på tredjedagen

med Frank Jackson og hvad han selv kaldte�an informal powerpoint presentation�, hvori hansøgte at vise �how an easy going notion ofrepresentation delivers an account of truth forsentences, beliefs, desires, etc.�. En sådan�easy going notion� bestod i at en fysisk tilstand� en rum-tidslig organisering af materie � stodfor en anden, eksemplificeret ved det, at nålensplacering i en benzinmåler repræsenterermængden af benzin i tanken. �The same waywe � as good materialists � say that onephysical state, which is me, represent another.�Hvad det nærmere bestemt vil sige at der ersådanne fysiske �states of affairs� blev ikke

46

nærmere bestemt. Endnu mere mærkeligt vardet, at Jackson mente at perceptioner ogdesires kunne være sande � for de førstevedkommende i fald de repræsenteredekorrekt, de sidste i fald de blev opfyldt. Mereom repræsentationer senere.

Jeg kan ikke lade være med på en elleranden måde at holde af Terence Horgan forhans konsekvens. Målet med hans foredragvar en seriøs (austere) metafysik, hvilket iHorgans definition vil sige at alt overflødigt skalskælles væk � at finde ud af hvad der er �reallyreal�, hvad der er en del af �the inventory of theworld�. Selvbiografisk fortalte Horgan, at hanhavde startet med at være helt almindeligfysikalist. Men: Fysikkens begreber viste sig athave de samme problemer som dem ved voredagligdags begreber, der havde fået ham til atblive fysikalist i første omgang. Problemet varnemlig vaghed. Alle vore dagligdags begreberer vage, men � ifølge et argument, jeg ikke ersikker på jeg forstår, og ret sikker på jeg ikkeer enig i10 � kan der ikke være vaghed i verden,kun i sproget. Horgan håbede så i førsteomgang at man kunne finde ikke-vagebegreber i fysikken, men der har man desamme problemer: Det er vagt hvornår nogeter et atom, en quark, mv. Løsningen er ifølgeHorgan at gå hele vejen, til hvad han selvbetegner som sit �crazy view�, nemlig at bliveblobjectivist. Og hvad er så det? �The blob� erdet ene store objekt der udgøres af heleuniverset. �The crazy view� er altså at der kuner ét stort objekt, der er hele universet. Det erdog åbenbart mere nuanceret end som så: Påmit spørgsmål om det så betød at jeg kunneundlade at betale for min deltagelse ikonferencen med den begrundelse at penge,universiteter og konferencer ikke er virkelige,svarede Horgan, at disse selvfølgeligteksisterer, �but they�re not really REAL.� Det erher, jeg har lyst til at tilslutte mig en bemærkningaf Michael Williams, der faldt senere på

konferencen: �Austere ontology is like austerenonsense!� Jeg vender tilbage til Horgan i ensenere artikel.

Hovedkonferencen startede om efter-middagen med hvad jeg havde set frem til somendnu et af højdepunkterne, nemlig RobertBrandom. Men lad det være sagt med detsamme: Jeg fattede ikke en lyd! Foredraget varifølge Brandom selv et forsøg på at formalisereHegels Wissenschaft der Logik(!). Titlen påforedraget: �A Semantics without Truth�foreklares således med, at hvad Brandom villebenytte hos Hegel, var det at lave en semantik,hvor negation, og ikke sandhed, var primær.Så langt, så godt, for herefter gik det derudafmed logiske formler i polsk notation, hvorefterjeg ret hurtigt stod af. Tror folk at det var et sværtforedrag, han holdt i Århus, kan jeg bare sige:Det var det ikke! Det i St. Andrews var megetsværere! Det, der imponerede mig meget atse, var den skov af hænder der var oppe straksefter foredraget var slut. Så muligvis var det baremig der var dum! Et rygte vil vide, at han skulletilpasse sine foredrag efter hvor han er, såledesat vi århusianske humanister fik noget omanerkendelse, mens de hardcore skotter fiknoget benhård logik.

Eftermiddagen sluttede ganske fredeligt medat Devitt endnu engang prædikede sin religionfor os. Det var muligvis her, hans virkelige credokom. Der blev spurgt til hvorfor det overhovedetgav mening at forsvare videnskabelig realisme� hvem mener ikke at det videnskaben talerom findes? Devitt svarede at det gav meningså længe der var nogle antirealister, men mankunne håbe på der ville komme en dag hvordet ikke længere var nødvendigt: �Whenscientific realism has become the onlyintellectually acceptable position � like it is todaywith atheism!� Selv i St. Andrews udløste denspredt latter. Således kan enhver være salig isin tro. Amen!

Tru

th a

nd R

ealis

m,

St. A

ndre

ws

15.-

20

. jun

i 20

04

47

Der var dog et temmelig interessant responspå hans foredrag ved den for mig ukendteChristopher Gauker. Det handlede om en reallife diskussion om videnskabelig realisme,nemlig diskussion om eksistensen af atomer,som den foregik omkring forrigeårhundredeskifte. Dengang var det en seriøsdiskussion om der virkelig fandtes sådanne,og det var absolut intellektuelt respektabelt atbenægte eksistensen af dem. Striden blev løstda Jean Perrin fandt en metode til at vejeatomer, hvorefter man skulle være hardcore forat benægte eksistensen af de små. Såledeskan man altså også bedrive videnskabsfilosofi!Se på videnskaben som den faktisk udfoldersig, og ikke blot på filosoffernes konstruktioner.

Hvad der heller ikke var en filosofiskkonstruktion, var den hovedkonference-reception, der lå efter Devitt. Denne gang varden endda blevet udvidet med whisky, somyour humble narrator desværre ikke nåede atsmage meget af inden den var væk.

Seriøs realisme, terapi og fodboldFredag var det igen tid at bite the bullet med

Terrence Horgan og blive blobjectivists. Ikkemeget nyt dér i forhold til torsdagen.11

Eftermiddagen bød på masser af terapi. FørstPaul Horwich. �A World without Isms� var titlen.Pointen var negativ. Foredraget indledtes: �Weare most comfortable with fairly obvious statesof medium-sized objects. To the extent that factsare dissimilar to these � e.g. in ethics, arithmetic,and theoretical physics � they can seem moreor less weird and in need of some sort ofdemystifying account.� Horwich gik herefter igang med 9 af sådanne �demystifying accounts�� ismer � som alle blev afvist af forskelle grunde.Da disse efter denne gode analytiske strategialle var afvist, stod én position � Horwich�s egen,naturligvis � tilbage, nemlig såkaldt �Bloodless

Quetism� (én isme er åbenbar lige hvad derkan accepteres): Ikke at komme med nogen�demystefying account�, men blot at accepteredisse �weird� fakta som fakta.

Dette terapeutiske forslag � terapeutisk i denforstand at det ikke tilbyder en filosofisk teori tilat løse problemet, men i stedet søger at befrios fra den tanke at en sådan teori overhovedetskulle være nødvendig � startede forudsigeligtnok en del debat; en debat der fortsattekonferencen igennem, og som jeg vil vendetilbage til i forbindelse med konferencensafsluttende paneldebat.

Eftermiddagen bød på endnu en gangMcDowell, men denne gang var jeg en hel delmindre med. Foredraget handlede om MichaelDummett, og det var nok netop mit megetbegrænsede kendskab til denne filosof dergjorde at jeg hurtigt faldt fra. Til gengæld kunnejeg glæde mig over at være noget merenørdesej end et par af de andre danskere12

der valgte at skippe foredraget til fordel for atfinde en pub der viste Danmark-Bulgarien påstorskærm. Sløv attitude!

Intuitioner, neo-cartesianere og rabarberMåske var det til gengæld mig der var sløv

dagen efter. I hvert fald skete det der vel på eteller andet tidspunkt måtte ske: Jeg sov overmig! Det var således først et godt stykke inde iErnest Sosas foredrag om intuitioner jegankom � men jeg havde alligevel en klarfornemmelse af at når jeg nu skulle sove overmig, så var det ikke den værste dag at gøredet. Pointen i foredraget var, at vi måtte havenoget sådant som intellektuelle intuitioner, dadet kunne forklare hvordan vi er i stand til atforstå matematik og logik. Hvor de skullekomme fra, og hvorfor de ikke faldt for Ockham�sRazor, forstod jeg ikke. Så vidt jeg kunnegennemskue det, var Sosas svar blot at

48

gentage, at vi måtte have sådanne, da dekunne forklare hvordan vi er i stand til at forståmatematik og logik.

Michael Williams søgte i sit foredrag atforsvare en form for neo-pragmatisme imod denneo-cartesianisme, der ifølge ham ermainstream i dag. Denne påstand kræverselvfølgelig nogen præcisering, for Williams�påstand var selvfølgelig ikke at dualisme ogontologiske gudsbeviser er højeste mode idagens filosofi. Med neo-cartesianisme menteWilliams først og fremmest, at repræsentationerbliver set som en central, filosofisk kategori, ogat det centrale filosofiske problem følgelig bliver,hvordan disse repræsentationer svarer tilverden. Det centrale problem bliver med andreord at overkomme den cartesianske skep-ticisme.

Overfor dette satte Williams sin neo-pragmatisme, for hvilken skepticisme ikke erdet centrale problem. Man skulle i stedet startemed menneskelige praksisser, og have et svagt� deflationistisk � sandhedsbegreb. Williamsville dog ikke gå så langt som en andentilstedeværende neo-pragmatist, nemligRichard Rorty13, og helt afvise repræsen-tationer. Rortys fjendtlighed overfor repræsen-tationer var ifølge Williams unødvendig, da vihar et udmærket dagligdags og � ikke mindst� uteoretisk begreb om repræsentationer.

Med Williams� foredrag tegnede sig mere og

mere det skel, der prægede konferencen � ogmed den forsamling der var i St. Andrews kanman vel tillade sig at sige: Den analytiske filosofii dag � nemlig skellet mellem terapeutisk ogkonstruktiv filosofi. Repræsentanterne forsidstnævnte kan siges at være de traditionelle,mainstream analytiske filosoffer, mens de, somgår ind for førstnævnte, søger helt at opløse deproblemer konstruktivisterne anser for deafgørende. At der også bedrives filosofi udenforde analytiske cirkler, hvor man søger at gå heltandre veje end disse to, vil jeg i denneforbindelse lade være usagt.14 Jeg vendertilbage til denne diskussion i forbindelse medpaneldebatten.

Dagens sidste foredrag var med CrispinWright, som jeg egentlig havde glædet mig tilat høre. Desværre var foredraget muligvis detkedeligste filosofiforedrag, jeg nogensinde harværet til (og jeg har immervæk efterhåndenværet til en del!). Foredraget handlede omstuvet rabarber � hvad jeg dog ikke viste mensdet stod på; �rhubarb� var ikke lige en del af mitengelske vokabular før dette foredrag. TimothyWilliamson skulle ifølge Wright være vild medstuvet rabarber, mens Wright mente det varnoget af det mest afskyelige (sjovt nok var ordethan brugte, �rebarbative�). Spørgsmålet er så:Hvem har ret? Eller rettere: Hvilket udsagn ersandt: �Stewed rhubarb is delicious� eller�Stewed rhubard is rebarbative�? Hvorfor dethan kaldte den relativistiske mulighed, altså

Tru

th a

nd R

ealis

m,

St. A

ndre

ws

15.-

20

. jun

i 20

04

49

den, at Williamson og Wright begge har ret frahver deres synspunkt,15 ikke var en mulighed,fattede jeg aldrig, så den vil jeg holde mig til.�Om smag kan man ikke diskutere�, som detgamle ordsprog vil vide.

Terapi eller teori?Det var blevet sidste dag, og programmet var

i den anledning lidt specielt. Der indledtes medfire �Conference commentators�, hvorefter dervar paneldiskussion med dem og talerne �desværre kun i en time, for det var afgjort et afde tidspunkter hvor konferencen var helt oppeat ringe.

Dagen indledtes med gode, gamle Rorty, derunder hele konferencen på intet tidspunkthavde blandet sig men blot havde siddet oggryntet lidt. Til gengæld havde han vadet fremog tilbage ud og ind af konferencesalen. Varhan træt af at høre på folk? Min forklaring er enanden: Manden er efterhånden gammel, ogsessionerne varede to timer, så det kan velvære svært for en ældre herre� Denneforklaring passer godt med den historie jeg,sammen med den om McDowell, skal fortællemine børnebørn, nemlig at Rorty har sagt�Sorry!� til mig efter han var ved at smække entoiletdør i hovedet på mig16. Nu skulle han såfolde sig ud, og vi fans fik da også alt hvad vihavde kunnet håbe på: Al filosofi siden � holdfast! � Parmenides var forfejlet, så det vi skullevar selvfølgelig at stoppe med at filosofere � ihvert fald på den måde som det altid er blevetgjort. Som sædvanlig med Rorty: Skarp ogunderholdende i kritikken, ikke videre fantastiski egne, positive forslag til hvad vi så skal lavenår vi er færdige med at filosofere.

Paul Boghossian mente, ligeså forventeligt,at der var masser af filosofiske problemer ogmasser af teoretiske løsninger for filosofien attage fat på. Det samme mente Timothy

Williamson, der indledte sit oplæg med at prøveat forestille sig, hvordan det ville have været tilen lignende konference i det antikkeGrækenland: Der ville være nogen der menteat alt var vand; andre at alt var ild, osv. Når noglesagde til dem der gik ind for at alt var vand, atdet da ikke kunne passe, for denne fore-dragspult var da i hvert fald ikke lavet af vand,ville de svare: Det er præcist sådan noget ender er lavet af vand vil sige! Dette viste ifølgeWilliamson behovet for metoder i filosofien. �Ifwe work very hard, we can improve ourmethods, and thereby get better results.� Dissemetoder skulle have klare succeskriterier,sådan at vi ville være i stand til at bedømmeom vi havde gjort fremskridt eller ej. Williamsonhavde dog en pæn portion selverkendelse iden forbindelse: �I know I sound like aschoolmaster at the end of a terriblesemester��

Simon Blackburn kunne ikke forstå hvorforvidenskabelig realisme skulle være en doktrin:�Should philosophers write in an openingchapter in every science book: Everything inthis book is true?� Blackburn citereredeWittgenstein for udsagnet: �A philosophicalproblem has the form: I don�t know my wayabout.�17 I den forstand mente Blackburn at dervar mange filosofiske problemer at tage fat på,blandt andet spørgsmålet om hvordan der kanvære noget sådant som mening i en fysiskverden, og han undrede sig i den forbindelseover at ordet supervenience på intet tidspunktvar blevet nævnt på konferencen. I dette begreblå, måtte man vel forstå, ifølge Blackburn en stordel af løsningen.

I pausen fik jeg lejlighed til at overhøre Rortykomme med en indrømmelse af de store:Nogle studerende spurgte ham om det hansagde ikke bare var det samme som hanhavde sagt i Philosophy and the Mirror ofNature, der er tilbage fra 1979. �Well, yeah.

50

Basically I have been saying the same for 25years.�

Ved paneldebatten fik man lejlighed til atopleve noget så sjældent som at McDowell togordet! Dog ikke for at blande sig i debatten, menfor at rette hvad han anså for de andresmisforståelser af ham. Ellers kom diskussionenprimært til at stå mellem Michael Williams ogalle de andre. Ingen ville vedkende sig at væreneo-cartesianer. Brandom ville til gengældvedkendte sig at være neo-pragmatist men ikkeat lave terapeutisk filosofi, da han � som sandter � insisterede på at han lavede systemer.Nogle beskyldte neo-pragmatismen for at væreen for nem måde at komme udenom filosofiskeproblemer på i stedet for at løse dem, hvortilWilliams med en nærmest desperat fremtoningsvarede: �It is not at all easy! We are some whowork VERY HARD to dissolve these problems.�

Og så var det hele pludseligt slut. Vi var noglestykker der gik over og spiste frokost på en café,hvor det skulle vise sig at en stor del af de storeogså havde sat sig. Havde terroristerneinteresseret sig for filosoffer, havde de med ethurtigt angreb kunne øve stor skade på voredages analytiske filosofi.18

PostkonferenceSå havde jeg en halv dag tilovers. Hvad skal

man lave i St. Andrews når det regner? Tja,fjernsynet på mit hostel havde over hundredekanaler gående fra en 5-6 musikkanaler,nyhedhedskanaler, inklusive det berygtedeFox News, 5-6 madprogrammer, inklusivedejlige, storbarmede Nigella, samt, ikke mindst,en tre-fire kanaler med sindssyge amerikanskeprædikanter, der skriger det glade budskab omat Jesus elsker os.19 Så kan man læse lidt i sinnyindkøbte Dummett-bog, der ikke handler omlogik og sprogfilosofi, men om flygtninge ogindvandrere. Heraf fremgår den fantastiske

oplysning, at Dummett gennem mange år varham man ringede op på et hvilket som helsttidspunkt af døgnet, hvis der kom en uledsagetflygtning til Heathrow. Ifølge engelsk lov havdeen sådan kun krav på sagsbehandling hvisvedkommende havde en værge, og det var sådet Dummett gik ind og var. En dejlig bog athave, levende i det land man gør, på dettidspunkt man gør det.

Heldigvis blev vejret dog bedre, så det blevmuligt at gå den store tur der ikke havde værettid til resten af ugen. Så jeg fik lejlighed til at gåpå stranden, have kantianske naturoplevelserog filosofere.

Aftenen bød på en fodboldkamp, hvor et holdvandt over et andet, og så var det ellers slutmed St. Andrews.

Jonas og jeg havde endnu en dag indenvore fly gik, så den tilbragte vi i Edinburgh. Flotgammel by � men 10£ for at se slottet betalte vialtså ikke! Til gengæld var det lidt af enoplevelse at blive slæbt med i noget for mig såfremmed som en tegneseriebutik. Udovertegneserier solgte de dukker af alle muligeslags. Dukkerne fra tegneserier og film varselvfølgeligt til at forstå, det samme gælder tilen vis grad dukkerne med forskelligemusikere, endskønt en komplet udgave afMetallica undrer mig mindre end at se SidVicious som plastikdukke � men selvfølgeligt:Det er absolut muligt at Malcom McLaren harret når han hævder at Sex Pistols blot var etkommercielt stunt han opfandt. Men apropossex, så var de dukker der undrede mig mestdem der forestillede pornostjerner(!). Påstørrelse med min barndoms Star Wars-dukkersom de var, må deres brugsværdi være lille. Atpornostjerner for en stor del består af plastikved enhver, men her havde man altsågennemført det, og dermed vel nærmest lavetden ultimative vare: Ingen brugsværdi what soever. Eneste pointe med disse dukker er � så

Tru

th a

nd R

ealis

m,

St. A

ndre

ws

15.-

20

. jun

i 20

04

51

vidt jeg kan se i hvert fald � at eje dem.Fly og endnu en nat i Stansted, hvor jeg dog

denne gang gik ud som et lys, og vågnedemed et sæt uden Jonas, der skulle med ettidligere fly. Hjemme i Danmark tidsnok til at seDanmark spille en aftalt kamp med/modSverige, samt fejre midsommeren dagen efter.Hvad der videre skete i min ferie er en andenhistorie � som kommer i de næste numre afDOXA!

Tak til Det Humanistiske Fakultet, uden hvisstøtte denne artikel ikke havde været mulig.

noter:1 Det skal dog retfærdigvis siges, at også 1990�erne

bød på store navne indenfor genren. Den største, KlavsBondebjerg, døde tragisk i den unge alder af 50 år,mens jeg var i Skotland. Denne artikel er tilegnetMesteren. Bondebjerg var også digter. Nye læserekan begynde med Et hjørne af selskab fra 1995. Dyrkf.eks. følgende linjer: �enhver der har kysset eller taltuden lyst / ved hvor i vejen tungen kan være.�

2 �Vi� betyder i dette tilfælde mig og Jeppe Ø.Hansen. Udover os deltog Jonas Christensen fraÅrhus samt Jakob Lindgaard, tidligere Århus, i dagph.d. i Warwick, mv.. Derudover var den ligeledestidligere århusianer, nu St. Andrews, Eline Busck,blandt arrangørerne, hvilket også Nikolaj JangPetersen, tidligere København, nu også ph.d. i St. A.,var. Samme kombination gælder Sune Holm, der ogsådeltog. Og så har det nationale vist fået, hvad det skalhave i denne omgang!

3 Har næppe moret mig så godt siden jeg på nettetfandt (jeg siger ikke hvordan!) The Finnish Society forthe Study of English, der dog siden har skiftetforkortelse til FINSSE.)

4 Udtrykket stammer fra en serie syng-med-programmer, der kørte på DR1 sidst i 90�erne. Sidenhar det været et fast udtryk i mit og nogle af minevenners ordforråd.

5 Så fik jeg også lige indlagt en teaser, til at få jer tilat læse senere artikler!

6 Jeg vender tilbage til denne senere i denne artikel.7 http://www.uibk.ac.at/c/c6/c601/edv/huetter/humor/

download/source05.html8 Det er her værd at huske på den danske filosof

der for nylig om kvindelige humanistiske forskereudtalte, at de med de bløde ting de beskæftiger sigmed må være bløde i bolden.

9 Har kun oplevet noget mere uhyggeligt, da HelgeAdam Møller erklærede sig næsten enig med mig,da jeg påpegede hans mangel på forståelse for, hvadytringsfrihed vil sige i hans udtalelser om, atamerikanerne burde have beholdt den danskeGuantanamo-fange efter dennes udtalelser om, atstatsministeren er et legitimt angrebsmål. Møllers svarlød: �Vi skal være gode, men ikke tossegode.� Merepræcist kunne han vel have skrevet: Vi skal haveytringsfrihed, men ikke for tosser. Og her troede man,at ytringsfrihed var noget af det mest centrale i whatwe are fighting for

10 Jeg vender tilbage til dette i en senere artikel.11 Jeg vender som skrevet tilbage til Horgan i en

senere artikel.12 Jeg nævner ingen navne!13 Jeg vender tilbage til Rorty sidst i artiklen.14 Endskønt jeg dog her i en fodnote midt i denne

analytiske artikel, vil udtrykke min sorg over JacquesDerridas død (se bagsiden).

15 Selv har jeg aldrig smagt det, så jeg har ingenmening.

16 Den stikkes dog af den unavngivne dansker derprøvede det varme toiletsæde efter Brandom.

17 Philosophical Investigations §123.18 Men gør de det? Er vi en del af de værdier vi

kæmper for? Filosofien er selvfølgelig primært vestlig,men omvendt har ikke særligt mange filosoffer harhaft særligt meget med olie at gøre.

19 Hvilket vel trods alt er et mere positivt budskabend Devitts.

52

Guld fra gemmerne- Carsten Classic II

Pinevinden vender tilbage...Pinevinden vender tilbage...Pinevinden vender tilbage...Pinevinden vender tilbage...Pinevinden vender tilbage...Ved Jon Rostgaard Boiesen

I anledning af serieredaktørens travlhed ogmanglende fantasi � og i anledning af atCarsten nu har forladt os og er taget i frivilligteksil i Oxford (se interviewet med Carsten isidste nummer af DOXA, nr. 25) er Guld fragemmerne også denne gang blevet til CarstenClassic. Udfra en kvantitativ betragtning synesdet dog også kun at være rimeligt, da Carsten� måske overgået af serieredaktøren, menhans (falske?) beskedenhed forbyder ham atbringe egne artikler � er den suverænt størstebidragyder til vort lille blad.

Carsten har som skrevet forladt os, og nårvore åndelige vejledere forsvinder, står vi allerådvilde tilbage. Vi ved nu hvordan den førstegeneration af Sovjetledere må have følt det efterLenins død! Sagt på en anden måde: Vi ermange der savner dig, Carsten!

For på god Bent Jensensk vis at demonstrereLenins menneskeforagt, bringer vi to indlæghvori Carsten demonstrerer en suverænmisantropi. �Stop!!!� taler vist for sig selv. Enkonsekvent opfølgen af en sådan tankegangkan vist kun blive Gulag.

I �Om at hade verden, glæde sig ved��andres ulykke, og ændre holdning efter

(en, red.) varm kop kaffe. En småborgerligkonformists bekendelser! � � som vi altsåvælger at bringe i dette nummer (se DOXA, nr.25, s. 54) � ser vi dog en udvikling, vi aldrig såmed Lenin, men som nok havde skånetadskillige millioner, hvis den var sket: Carstener simpelthen blevet småborgerlig! Hvilketnaturligvis har ført til en forsoning med verden.Som det hedder: �Jeg har givet afkald på minweltschmertz, min afsky for verden, for et parhåndværkere og en kop kaffes skyld! Jeg harofret min sjæl på konformitetens alter, solgtmine principper til de multinationale selskaberog den galoperende kapitalisme.� Enindrømmelse Lenin som bekendt aldrig lavede,og vi i dag alle jo kender konsekvenserne af �selvom ingen, mindst af alt i Danmarks Radio,ville indrømme det i �70�erne, og heller ikke idag vil give dem ret der havde ret, dengangdet kostede at sige fra, idet det at have ret nårman har ret jo som bekendt er den værsteforbrydelse af dem alle. En dansk selvgodhygge, der jo blandt andet viser sig titlen på dendanske film �Lenin, din gavtyv!� fra 1972.Beskrivelsen på www.danskefilm.dk lyder:�Lenins rejse i 1917 med plomberet tog fraZürich til Sankt Petersborg, serveret som crazy-komedie. Den store revolutionsteoretiker måigennem talrige skøre forviklinger, inden han

53

kan nå hjem og starte sin Oktoberrevolution.�Dansk hygge, ikk� oss�?! Ret langt fra voredages diskussioner og statuer og arbej-dermuseer. Der er ligesom et stykke vej fragavtyv til massemorder. Peter Steen har rollensom Lenin, en præstation der vel kansammenlignes med Bruno Ganz� aktuelle somHitler i Das Untergang.

Som Lenin selv påpegede ville revolutionsidst af alle steder bryde ud i Danmark, dertilregner det for meget og måltiderne er for lange.Men som Ulrik Høy for ikke så længe sidenpåpegede i Weekendavisen, så har danskhygge oversete revolutionære muligheder: VedMuren fald var Lars Larsen ikke sen til at rykkeind i Østtyskland med sit Jysk Sengetøjslager,og Høys forslag var at tæppebombe Irak medsengetæpper. Så rolig, Carsten, der er håb fordig! Måske vil du endda kunne blive frikendt,når Historiens Domstol skal dømme dig � det

sker som bekendt om 20 år i WeekendavisensBogsektion.

5454

5555

5656

5757

5858

5959

6060

6161

62

’A Religious Point of View’ Ludwig Wittgenstein, religion og religiøs erfaring

I disse år oplever religiøsiteten en renæssance, og religiøse spørgsmål spiller en stadig støre rolle i flere og flere sammenhænge. Men hvad er religion? Og hvad vil religiøs erfaring egentlig sige? Parallelt med udviklingen af sin sprogfilosofi gjorde Wittgenstein sig også mange overvejelser om Gud, tro og religiøs praksis – overvejelser som på mange punkter kan være oplysende for det post-postmoderne menneskes forståelse af det religiøse. Program, fredag den 29.oktober:

13.15-13.30 Velkomst ved Anne-Marie Christensen, ph.d. stipendiat, filosofi, AU.

13.30-14.45 Peter Westergaard, lektor, religionshistorie, KU: ”Som insektet svirrer omkring lyset”

14.45-15.15 Kaffepause

15.15-16.30 Hans-Jørgen Schanz, professor, idéhistorie, AU: ”Religiøsitet uden religion - om

Wittgenstein og det religiøse”

16.45-18.00 Lars Albinus, adjunkt, religionsvidenskab, AU: ”Respekt for Gud – en linje fra den

tidlige til den sene Wittgenstein”

19.00-?? Seminarmiddag på restaurant Amir.

Lørdag den 30.oktober:

10.15-11.30 Lars Hertzberg, professor, filosofi, Åbo Akademi: ”Are We Predestined for Perdition?

Wittgenstein on Divine Grace”

11.45-13.00 Jens Glebe-Møller, professor emeritus, teologi, KU: ”Hvorledes et ord forstås, det

siger ord alene ikke. (Teologi.)”

13.00-14.00 Frokost

14.00-15.15 Steen Brock, lektor, filosofi, AU: ”Troen som givet ved at være udenfor den troendes

grammatik. Wittgensteins opfattelse af religiøsitetens sprogbetingede sprogløshed”

15.30-16.45 Klaus Gjørup, ph.d. stipendiat, idéhistorie, AU: ”Guddommelighedserfaring hos

Martin Heidegger”

Forskningsseminaret afholdes fredag den 29. og lørdag den 30. oktober i mødelokale 1, Studenternes hus, Aarhus Universitet. Priser: Deltagelse 75,-; Frokost 75,-. Derudover er der

mulighed for at deltage i seminarmiddagen fredag aften, tilmelding påkrævet. Tilmelding sker elektronisk på www.wittgenstein-network.dk. Betaling ved registrering om fredagen.

Sidste tilmeldingsfrist: fredag den 22. oktober.

Arrangør: Wittgenstein Netværket Yderligere information på www.wittgenstein-network.dk

62

63

TIDLIGERE VÆGT-ENHED

FODBOLD KLUB

POST-SCRIPTUM UDBRUD

STATENS ARKIV LAG

DISTRI-BUERE NAVN

ENG. RETNING TON

1

STOD PÅ DEN UBEKENDTE

SPISE SYRE

KØNSLIV

FOSFOR BAKKE 4

ENG. MÅL INDBYGGER 7 JOULE

GL. MØNT HUL

GRUND-STOF NETOP BAR

9

FRED 2 8

MÅL

6 NUMMER 5

GENRE

3 PLANEN

BY VÆGT-ENHED

KRAFT SRI LANKA

EMNE ITALIEN SVENSK HJEM?

LEGETØJET

SPANIEN

STEDORD

MOMOS FAR? BEVIS

GRUND-STOF

BRAVE

ENG. BIL ENS

OMKRING SLÆGT LANGSOM

SVAR

SKUER - KINO

TITEL INDFØLINGS-EVNE

LEM MEDIE SYMBOL

SPANIEN ENG. GAS MAD

STILHED RÆKKE OMRÅDE

1: Dette kan Lincoln bryste sig af at være.

2: Man kan sige, at denne filosof gik ind for en form for minimalisme.

3: Denne filosof anses som skaberen af den Pyrrhoniske skepticisme.

4: Dette fornavn bæres både af en kendt filosof, der besøger Århus dette semester, og en kendt måge.

5: Dette hedder ét af forskningsprojekterne under Afdeling for Filosofi i Århus.

6: Der findes mange forsøg på et ontologisk Gudsbevis, men denne filosof forsøgte med et pragmatisk Gudsbevis.

7: Nylig udkommet bestseller, der er populær blandt mange anarkister.

8: Disse kropsdele finder man hos de fleste filosofistuderende i Århus.

9: Dette kaldes en retning indenfor teologien. Navnet antyder at der arbejdes med en bestemt apostel. 63

Af Jan Alexis Nielsen

Bagsidensbagside

64

DOXAhylder

Jacques Derrida

1930 - 2004

�Cogito de l�adieu, ce salut sans retour.�