afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme · 2014-12-15 · side 4 af 79 forord...

[Skriv tekst] Side 0

Afgiftssystemets indvirkning på

genvinding af overskudsvarme

Bachelorprojekt, 2014

Mads Balsgaard Nielsen

Peter Nielsen

Side 1 af 79

Titelblad

Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole

Semester: 9. semester

Projekttype: Bachelor

Fagområde: Termiske maskinanlæg

Vejleder: Esben Sørensen

Titel: Afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme

Afleveringsdato: 15. december 2014

Antal normalsider: 34,7 sider (83.372 tegn)

Antal bilag: 15

Forfattere:

Mads Balsgaard Nielsen Peter Nielsen

Studienummer: M12260 Studienummer: A11583

Side 2 af 79

Abstract

In the world of politics, there is a rising focus to reduce the emission of carbon dioxide. This

focus is reflected in the new environmental regulations stated by the EU. Since Denmark is a

part of the EU, they have to comply with these regulations.

One of the possibilities to reduce the emission of carbon dioxide could be recycling excess

heat from process systems. There are many ways to make use of the excess heat one of them

is by using heating pumps, which this report will mainly focus on. When recycling process heat

for comfort heating, companies have to pay excise duties to the government. These excise

duties have led to the following problem statement:

“Which consequences do excise duties have for Danish companies, when excess

heat is recycled for internal use, and do these excise duties comply with the new

environmental regulations stated by EU?”

This report is divided into three different sections to answer the problem statement written

above. The first section explains the history of the excise system, based on official

consolidation acts. Furthermore, the former and the current regulations of the excise duty

system are illustrated graphically.

The second section explains the companies` opinions and understandings regarding the excise

system. The opinions and understandings are substantiated by quotes from personal

interviews. All the people interviewed often work with the excise duties on a daily basis.

The third section is made as a case study, where excess heat from a process is to be recycled

by a heating pump. The case study is meant to illustrate the payback time of the different

regulations imposed by the government. This illustration demonstrates which regulations have

had the greatest impact on the payback time, and whether it is economically justifiable to

invest.

The report concludes that companies often have a preconceived negative opinion regarding

excess duties, because of its complexity. Companies are furthermore unwilling to invest in

installations for recycling of excess heat, because the excise duties are changing too often.

Side 3 af 79

The case study concludes that the payback time has been reduced every time a new

regulation has been imposed, which over time has resulted in improved economically

justifiable investments.

The current excise duty level has the consequence that it is economically justified to invest in

excess heat, and therefore it complies with the EU´s goal regarding the reduction of carbon

dioxide emission. However, recycling of excess heat alone, cannot reach the environmental

regulations stated by the EU, but it is a step in the right direction.

Side 4 af 79

Forord

Dette bachelorprojekt har til formål at belyse, hvilke afgiftsforhold og dertilhørende

konsekvenser, som gør sig gældende med hensyn til genvinding af overskudsvarme til intern

forbrug i erhvervslivet.

Bachelorprojektet er skrevet som den afsluttende del af maskinmesteruddannelsen på Aarhus

maskinmesterskole, og er skrevet i perioden 20/10-2014 til 15/12-2014.

I forbindelse med udarbejdelsen af dette bachelorprojekt, skal der rettes stor tak til følgende

personer:

Michael Thyrri Ammitzbøll – Maskinmester, Aarhus Universitet

Karsten Pedersen – Teknisk chef, Cronborg

Gert Schultz – Senior Manager, Deloitte

Thomas Busk Rhode – Energirådgiver, EnergiMidt

Side 5 af 79

Indholdsfortegnelse

1 - Læsevejledning og definitioner ........................................................................................................... 7

1.1 - Forkortelser ................................................................................................................................... 7

1.2 - USB-nøgle ...................................................................................................................................... 7

1.3 - Lovbekendtgørelser og love.......................................................................................................... 7

1.4 - Termer for ventilation ................................................................................................................... 8

1.5 - Godtgørelse ................................................................................................................................... 8

1.6 - Rumopvarmning ............................................................................................................................ 8

2 - Indledning ............................................................................................................................................. 9

2.1 - Formål ............................................................................................................................................ 9

2.2 - Problemstilling ............................................................................................................................... 9

2.3 - Problemformulering .................................................................................................................... 11

2.4 - Afgrænsning ................................................................................................................................. 11

2.5 - Rapportens opbygning ................................................................................................................ 12

3 - Metodevalg ......................................................................................................................................... 14

3.1 - Metodevalg til 1. del ................................................................................................................... 14

3.2 - Metodevalg til 2. del. .................................................................................................................. 14

3.3 - Metodevalg til 3. del. .................................................................................................................. 14

3.4 - Metodekritik ................................................................................................................................ 15

4 - Interview ............................................................................................................................................. 16

4.1 - Indledende kontakt ..................................................................................................................... 16

4.2 - Udførsel af interview ................................................................................................................... 16

4.3 - Databehandling ........................................................................................................................... 16

4.4 - Interviewpersoner ....................................................................................................................... 17

4.5 - Anvendelse af citater .................................................................................................................. 18

4.6 - Metodekritik ................................................................................................................................ 19

5 - Sekundære data ................................................................................................................................. 20

6 - Afgiftssystemet ................................................................................................................................... 21

6.1 - Afgiftshistorie .............................................................................................................................. 21

6.2 - Overskudsvarme .......................................................................................................................... 23

6.3 - Overskudsvarmeafgift ................................................................................................................. 24

6.4 - Varmepumper ............................................................................................................................. 26

6.5 - Sommerhalvårslempelse ............................................................................................................. 28

6.6 - Delvis godtgørelse af elafgift anvendt til rumopvarmning ........................................................ 28

6.7 - Særlige forhold ............................................................................................................................ 30

Side 6 af 79

6.8 - Opsummering .............................................................................................................................. 31

7 - Holdning og forhold vedrørende afgiftssystemet ............................................................................ 33

7.1 - Virksomhedernes holdning og opfattelse af afgiftssystemet. .................................................. 33

7.2 - Økonomiske forhold .................................................................................................................... 35

7.3 - Politiske forhold ........................................................................................................................... 36

7.4 - Ændringsforslag ........................................................................................................................... 38

8 - Case ..................................................................................................................................................... 40

8.1 - Nuværende anlægsopbygning .................................................................................................... 41

8.2 - Anlæggets opbygning og funktion ved optimering ................................................................... 43

8.3 - Økonomiske konsekvenser ved installation af køleflade .......................................................... 45

8.4 - Målinger ....................................................................................................................................... 46

8.5 - Trappeopgang - direkte anvendelse af overskudsvarme .......................................................... 48

8.6 - Afsætningsmuligheden på AU .................................................................................................... 49

8.7 - Valg af varmepumpe og køleflade .............................................................................................. 51

8.8 - Afgiftssystemets økonomiske konsekvenser ............................................................................. 52

8.9 - Konklusion over case ................................................................................................................... 56

8.10 - Metodekritik til case ................................................................................................................. 57

9 - Konklusion .......................................................................................................................................... 58

11 - Kilder ................................................................................................................................................. 61

12 - Bilagsoversigt .................................................................................................................................... 63

Side 7 af 79

1 - Læsevejledning og definitioner

1.1 - Forkortelser

I denne rapport anvendes forkortelser, hvor det er hensigtsmæssigt. Dette skyldes at ordet

eller betegnelsen ofte går igen, eller forkortelsen i det daglige er den mest anvendte form.

Herunder er forkortelserne, som anvendes i rapporten oplistet med tilhørende forklaring.

AU Aarhus Universitet

ST Science and Technology

AVA AffaldVarme Aarhus

COP Coefficient of performance

LBK Lovbekendtgørelse

LOV Love

1.2 - USB-nøgle

Til denne rapport vedlægges en USB-nøgle, som indeholder informationer der pga. deres

størrelse ikke har været mulig at vedlægge som bilag. Rapporten kan dog stadig læses uden

brug af USB-nøglen.

De vedlagte informationer på USB-nøglen omfatter blandt andet lydoptagelser fra interviews

samt transskriberingen af disse, desuden indeholder den alle lovtekster, sekundære data, samt

beregninger foretaget i MS-Excel.

1.3 - Lovbekendtgørelser og love

I denne rapport henvises til LBK, samt LOV. LBK er den gældende lovgivning, hvor LOV er

senere tilføjelser til LBK. For at lette forståelsen når der i rapporten henvises til LBK eller LOV,

vil der kort beskrives, hvordan disse henvisninger findes. Disse retningslinjer er også gældende

i den offentlige sektor.

I rapporten henvises f.eks. på følgende måde: (LBK nr 310 af 01/04/2011, §11, stk. 9, 8. pkt.).

Lovteksten kan enten findes i kildelisten eller på den vedlagte USB-nøgle. Herefter findes

paragraf 11, hvorunder stykke 9 forefindes. 8 pkt. betyder at den henviste sætning kan findes

mellem 7. og 8. punktum.

Side 8 af 79

1.4 - Termer for ventilation

I erhvervslivet anvendes forskellige termer for ventilation, som dækker over samme

betydning. Dette kunne f.eks. være luften, der tilføres et rum, hvor nogle kalder det

indblæsningsluft mens andre kalder det tilluft. I denne rapport anvendes de korrekte

fagtermer, som er hentet i Dansk Standard 447: Norm for mekanisk ventilation (Dansk

standard, 2005). Herunder er fagtermer, som anvendes i rapporten oplistet med tilhørende

forklaring.

Fraluft: Luft, der fjernes fra et rum gennem udsugningen.

Tilluft: Luft, der tilgår et rum.

Udeluft: Luft, der mekanisk indsuges fra det fri.

Afkastluft: Luft, der mekanisk afleveres til det fri.

Omluft: Luft, der genanvendes inden afkast. Luften dirigeres til indløbet på

ventilationsmotor for tilluft.

1.5 - Godtgørelse

Igennem rapporten anvendes udtrykket godtgørelse flere gange, derfor er det nærliggende at

forklare betydningen af dette ord. Godtgørelse er en refusion, hvilket betyder, at danske

momsregistrerede virksomheder betaler et beløb for en given vare inklusiv afgifter, hvorefter

dele af afgifterne tilbagebetales af staten igennem momsregnskabet.

Når der i den resterende del af rapporten skrives virksomheder, menes der danske

momsregistrerede virksomheder.

1.6 - Rumopvarmning

Når der i rapporten skrives at overskudsvarme anvendes til rumopvarmning, menes der

rumopvarmning anvendt til komfortmæssige hensyn, hvilket betyder, at der skal betales

overskudsvarmeafgift.

Side 9 af 79

2 - Indledning

2.1 - Formål

Dette bachelorprojekt har til formål at belyse, hvilke afgiftsforhold og dertilhørende

konsekvenser, som gør sig gældende med henblik på genvinding af overskudsvarme til intern

forbrug i erhvervslivet.

Projektet har desuden til formål at opfylde ”undervisningsplan modul 31, bachelorprojekt”

(AAMS, 2014), der fastsætter rammerne for dette projekt.

Ved at læse dette projekt kan der opnås indsigt, med særlig henblik på varmepumper, i

gældende lovgivning angående afgiftsforhold, når overskudsvarme genvindes. Projektet

henvender sig primært til personer i virksomheder, der overvejer at genvinde overskudsvarme

fra en proces. Virksomheder, der allerede udnytter overskudsvarme, kan også drage nytte af

dette projekt, da projektet overskueliggør afgiftssystemet, hvorved eventuelle oversete

besparelser kan opnås.

2.2 - Problemstilling

I den politiske verden fokuseres der i dag på at reducere udledningen af drivhusgasser, for at

minimere den globale opvarmning. Dette afspejler sig i EU´s nye klimaaftale, hvor

medlemslandende i fællesskab har indgået tre målsætninger:

1. Den samlede udledning af CO2 i 2030 skal reduceres med 40 % i forhold til niveauet i

1990.

2. I 2030 skal minimum 27 % af EU’s energiforbrug være dækket af vedvarende energi.

3. I 2030 skal energieffektiviteten være øget med 27 %.

(European Commission, 2014)

Side 10 af 79

Da Danmark er en del af EU, er disse målsætninger derfor også gældende her i landet.

Danmark gør en stor indsats for at opnå disse målsætninger, dette kommer f.eks. til udtryk

ved omlæggelsen til CO2 neutrale brændsler og indførsel af vindenergi. Ifølge Rasmus Helveg

Petersen, som er nuværende klima-, energi- og bygningsminister er der dog lang vej endnu.

Han udtaler følgende i forhold til klimamålene.

(Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2014) - ”Vores mål er at være

fuldstændig uafhængige af fossile brændsler i 2050. Samtidig skal vi det år have

nedbragt vores udledning af drivhusgasser med 80-95 % sammenlignet med

1990. Så vi har stadig en stor og vigtig opgave foran os. 40 %-målet er en vigtig

trædesten, men vejen er endnu ikke bygget færdig”

For at færdigbygge vejen, skal der anvendes endnu mere vedvarende energi. Ifølge

Energistyrelsen og EU er varmepumpen defineret som en vedvarende energikilde, og kan

derved medvirke til at opnå EU´s tre målsætninger. Ved installation af varmepumper, som

udnytter overskudsvarme til rumopvarmning, øges energieffektiviteten. Dette skyldes, at der

bruges mindre energi i forhold til opvarmning med fossile brændsler. Samtidig kan

udledningen af CO2 reduceres, hvis den besparede energi erstatter forbruget af fossile

brændsler.

Ved nye og eksisterende varmepumpeanlæg fremkommer forhold, som skal medgå i

overvejelserne, når sådanne anlæg skal etableres eller anvendes. Et af forholdene er

afgiftssystemet, som kan virke meget uoverskueligt ved første øjekast. Dette kan være en

barriere, som forhindrer at et varmepumpeprojekt gennemføres, selvom projektet i sidste

ende er økonomisk rentabelt.

På grund af uoverskueligheden er det ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, derfor

nærliggende at undersøge afgifterne vedrørende genvinding af overskudsvarme, når en

varmepumpe anvendes. Ved at klarlægge afgiftssystemet illustrativt, kan overskueligheden

øges for virksomhederne, hvilket medfører at virksomhederne kan gennemskue om et

eventuelt varmepumpeprojekt bør gennemføres. Dermed kan virksomhederne være med til at

opfylde de tre målsætninger fra EU.

Side 11 af 79

2.3 - Problemformulering

Ovenstående problemstilling har ført til følgende problemformulering, som vil danne ramme

om dette bachelorprojekt.

Hvilken indvirkning har afgifterne for danske virksomheder, når overskudsvarme

genvindes til internt forbrug, og stemmer afgifterne overens med EU’s nye

klimamål?

2.4 - Afgrænsning

Dette projekt har visse afgrænsninger, som herunder beskrives. Grunden til dette skyldes den

afsatte tid til projektet.

Virksomheder kan opnå fuld- samt delvis godtgørelse af elafgiften, så længe de er

momsregistreret (LBK nr. 310 af 01/04/2011, §11, stk 1, 1. pkt.). Derfor henvender dette

projekt sig kun til danske momsregistrerede virksomheder.

Virksomheden må ikke være omfattet af bilag 1 fra ”Bekendtgørelse af lov om afgift af

elektricitet” (LBK nr. 310 af 01/04/2011). Bilag 1 omfatter bl.a. advokater, revisorer, arkitekter,

forlystelser og bureauer. Hvis virksomheden er omfattet af bilag 1, kan godtgørelse af

elafgiften ikke opnås.

Afgiftsforholdende vil udelukkende blive beskrevet for anlæg, hvor overskudsvarme genvindes

til interne formål. Hermed menes, at den afsatte energi ikke sælges eller på anden måde

distribueres til andre virksomheder.

Denne rapport behandler tidligere og gældende LBK og LOV, derved tages der ikke højde for

kommende ændringer i disse.

Alle beregninger i denne rapport, foretages på baggrund af afgiftssatser og energipriser fra

2015.

Selvom disse afgrænsninger er tilføjet, vurderes det dog stadigt, at projektet kan anvendes

som et hjælpeværktøj, når genvindingsløsninger overvejes.

Side 12 af 79

2.5 - Rapportens opbygning

Denne rapport er opbygget af tre overordnede dele, som fører til en konklusion af

problemformuleringen:

1. del Afgiftshistorien for overskudsvarme redegøres kort, med henblik på at forklare,

hvilke lempelser og tiltag, som er blevet indført gennem tiden. Efterfølgende

uddybes disse lempelser i kronologisk rækkefølge, for at give en forståelse af,

hver deres betydning for genvinding af overskudsvarme.

2. del Herefter bliver virksomhedernes forståelse og holdninger til afgiftssystemet

klarlagt, ved at anvende citater fra fire personer med erhvervserfaring. Disse fire

personer har alle særlig indsigt eller berøres direkte af afgiftssystemet.

3. del Et konkret eksempel fra en case foretaget på AU anvendes. Her implementeres

et varmepumpeanlæg, som skal udnytte overskudsvarme til rumopvarmning. I

denne case forklares der med udgangspunkt i første del, afgiftssystemets

indvirkning på tilbagebetalingstiden, hvis de forskellige lempelser ikke var blevet

indført.

Rapporten består herfra af følgende kapitler:

I kapitel 3 ”Metodevalg” fastlægges og argumenteres for den fastlagte metode i rapporten.

I kapitel 4 ”Interview” forklares, hvordan interviewprocessen er håndteret, derudover

forefindes en beskrivelse af interviewpersonernes baggrund.

I kapitel 5 ”Sekundære data” beskrives de dokumenter, som er udarbejdet af andre forfattere,

samt grunden til at de anvendes.

I kapitel 6 ”Afgifter” redegøres kort for afgiftshistorien vedrørende genvinding af

overskudsvarme. Endvidere gives en detaljeret beskrivelse samt illustrativ forklaring på

lempelserne, som er vedtaget gennem tiden.

I kapitel 7 ”Holdning og forhold vedrørende afgiftssystemet” anvendes citater fra interviews til

at underbygge holdninger eller forhold, der gør sig gældende når overskudsvarme skal

genvindes.

Side 13 af 79

I kapitel 8 ”Case” vil en case fra AU blive anvendt, for at vise konkrete eksempler på

afgiftssystemets indvirkning på tilbagebetalingstiden.

I kapitel 9 ”Konklusion” vil der på baggrund af de tidligere kapitler udarbejdes en konklusion,

der har til formål at besvare problemformuleringen.

Bemærk at kapitlerne kan overlappe hinanden, derfor kan der henvises til kapitler eller afsnit,

som endnu ikke er læst.

De kapitler eller afsnit, hvor det findes relevant afsluttes med et metodekritisk afsnit.

Side 14 af 79

3 - Metodevalg

Dette kapitel har til formål at belyse, hvilken metodemæssig tilgang, som anvendes i

rapporten. Dette skyldes, at læseren af denne rapport skal opnå kendskab til, hvordan

interviews, data og andre informationer er tilgået, behandlet og inddraget i rapporten. Dette

kapitel er inddelt i tre metodeafsnit, som beskriver den metodemæssige tilgang til de

overordnede dele i rapporten beskrevet i afsnit 2.5. Dette kapitel afsluttes desuden med et

metodekritisk afsnit.

3.1 - Metodevalg til 1. del

Som metodevalg til kapitel 6 omhandlende afgiftshistorien, anvendes kombinationer af både

kvantitative og kvalitative data. Grunden til dette er, at den historiske gennemgang, samt den

detaljerede forklaring af afgiftssystemet opbygges ud fra LBK, LOV samt historik fra SKAT, som

underbygges med citater fra de interviewede personer.

Under den detaljerede forklaring anvendes illustrationer, samt beskrivende eksempler, som

visuelt eller forklarende fremviser afgiftssystemet på en overskuelig og håndgribelig måde.

3.2 - Metodevalg til 2. del.

Som metodevalg til kapitel 7 anvendes primære data i form af citater, som er indsamlet via

kvalitative interviews fra fire personer, som alle har særlig indsigt, eller direkte berøres af

afgiftssystemet. Dette gøres, for at redegøre virksomhedernes holdning og forståelse af

afgiftssystemet, når overskudsvarme genvindes. Det vurderes, at der kan opnås tilstrækkelig

indsigt i virksomhedernes holdning og forståelse, da de fire personer repræsenterer forskellige

brancher, som hver har tilknytning til afgiftssystemet.

3.3 - Metodevalg til 3. del.

Som metodevalg til kapitel 8 anvendes hovedsageligt kvantitative data, der er tilgået ved hjælp

af målinger eller energiopsamlinger. Dataene er efterfølgende blevet databehandlet og

videregivet til varmepumpeleverandør, med henblik på at opnå en dimensioneret

varmepumpeløsning, der kan anvendes som beregningsgrundlag til casen.

Casen anvendes, ved hjælp af økonomiske kalkuler, til at eksemplificere, hvilken indvirkning

afgiftssystemets lempelser har haft, på et givent projekt, før og efter de er blevet indført.

Side 15 af 79

3.4 - Metodekritik

Ved at anvende LBK og LOV, som er juridiske tekster, kan fortolkningsproblemer opstå. Derfor

er risikoen for fejlfortolkninger i denne rapport tilstede, dog underbygges kapitel 6 med citater

fra sekundære data samt interviews, hvilket mindsker risikoen for fortolkningsfejl.

Illustrationerne er medtaget, for at lette forståelsen af afgiftssystemet, men kan dog have den

modsatte effekt, hvis de ikke udføres med omtanke. Derfor underbygges illustrationerne med

fiktive eksempler, for at modvirke dette.

Ved udelukkende at anvende fire personer til at repræsentere alle danske virksomheder, er

der risiko for, at en stærk generalisering kan forekomme. De interviewede har dog stor

erfaring inden for deres arbejdsområde, og validiteten af deres udtalelser kan derfor

argumenteres at være tilstrækkelig høj. Da personerne ikke har samme tilgangsvinkel til

afgiftssystemet, har de nødvendigvis ikke samme holdning, hvilket medfører nuancerede svar.

Derved vurderes det, at et korrekt billede af virksomhedernes holdninger og forståelse kan

opnås. Derfor kan det argumenteres, at udtalelserne kan anvendes som data, i form af citater,

i denne rapport. Et mere retvisende billede kunne opnås, ved at opsøge flere virksomheder,

hvilket ville resultere i et mere nuanceret billede. Dette ville dog være utroligt tidskrævende,

og derfor er det vurderet, at de fire interviewpersoner med deres udtalelser kan repræsentere

samtlige virksomheder.

Ved anvendelse af målinger er der altid en risiko for fejl. Under udarbejdelsen af casen, blev

temperaturmålinger foretaget på ventilationsanlæggene samt energimålinger på

varmeforbruget. Målingerne er dog blevet vurderet, og fundet tilstrækkelig valide, da

reliabiliteten ikke er en forudsætning for opgavens betydning. Dette skyldes, at målingerne

ikke er indvirkende for afgifterne på et givent varmepumpeanlæg.

Ved at eksemplificere afgiftsreglerne på en case, skabes et øjebliksbillede, derved kan det

argumenteres for, hvorvidt udregningerne har relevans i fremtiden, hvis afgiftssystemet

ændres. Det vurderes dog at have en nutidsværdi, som kan skabe overblik og forståelse for

interessenter.

Side 16 af 79

4 - Interview

Dette kapitel har til formål at forklare, hvordan empiriske data er fremkommet ved hjælp af

interviews, og hvordan disse er anvendt i rapporten. Desuden vil der i dette kaptitel, være en

kort præsentation af de personer, som er blevet interviewet. Kapitlet afsluttes med et

metodekritisk afsnit, som har til hensigt at belyse problemerne, der er fremkommet ved

anvendelsen af interviews.

4.1 - Indledende kontakt

Kontakten til interviewpersonen opstod indledningsvis med en personlig mail, se bilag 1. Dette

er gjort ud fra (Andersen, 2006, p. 12), for at skabe en kontakt og tiltro mellem interviewerne

og den interviewede. Efter accept fra den ønskede interviewperson, blev der senest en dag før

interviewet skulle foregå, fremsendt en interviewguide, se bilag 2. Denne guide havde til

formål, kort at informere om problemstillingen, hvordan interviewet skulle foregå samt oplyse

de spørgsmål, som interviewet skulle omhandle.

4.2 - Udførsel af interview

Interviewene er foregået personligt, dvs. ansigt til ansigt, dog med undtagelse af interviewet

med Karsten Pedersen, som foregik over Skype1. Alle interviewene blev optaget på lydbånd,

selvom dette frarådes på grund af den lange databehandlingstid, som dette medfører

(Andersen, 2006, p. 17). Det er blevet vurderet, at der ved optagelse af interviewene ville

skabes en mere dynamisk og flydende dialog, idet der ikke skulle tages notater. Samtidig giver

lydbånd mulighed for at finde tilbage til den eksakte udtalelse, derved kan der altid citeres

korrekt. Ved i stedet at have anvendt notater, som det tilrådes (Andersen, 2006, p. 17), er der

risiko for fejlciteringer, hvilket resulterer i mindre valide data. De fremsendte spørgsmål blev

primært stillet som åbne spørgsmål (Andersen, 2005, p. 167), hvor der ikke umiddelbart kan

svares ja eller nej. Dette blev gjort for at opnå en besvarelse, der resulterede i brugbare

empiriske data.

4.3 - Databehandling

De indsamlede rådata fra interviewene blev efterfølgende databehandlet. Databehandlingen

bestod i fire interviewtransskriberinger, hvor store dele af interviewene blev nedskrevet.

Databehandlingen medførte empiriske data, som anvendes i denne rapport.

1 Skype er et program, der kan bruges til opkald, med mulighed for videokonference.

Side 17 af 79

4.4 - Interviewpersoner

I det følgende beskrives baggrunden for hver af de fire interviewede personer, samt

begrundelsen for valget af disse.

4.4.1 – Karsten Pedersen, Cronborg

Karsten Pedersen er teknisk chef og maskinmester, samt medejer af Cronborg. Cronborg

leverer genvindingsløsninger med varmepumper, hvilket de har gjort siden deres opstart i

2008. Cronborg har solgt mere end 100 varmepumpeløsninger, som spænder fra 10 kW til 1,2

MW. De er efter Karsten Pedersens eget udsagn det firma, der har solgt suverænt flest

varmegenvindingsløsninger.

(Pedersen, 2014) - ”Vi er dem i Danmark der har solgt suverænt flest [løsninger],

med varmegenvinding via varmepumper, der vil jeg tro at nr. to, kommer måske

og har solgt 10 anlæg”

Karsten Pedersen er valgt til dette projekt, fordi det vurderes, at han har særlig indsigt i

virksomhedernes holdning til overskudsvarme samt udnyttelsen af denne. Ligeledes har

Karsten Pedersen indsigt i, om afgiftssystemet har en indvirkning på virksomheder, når

genvindingsløsninger skal vælges.

4.4.2 - Thomas Busk Rhode, EnergiMidt

Thomas Busk Rhode er energirådgiver og maskinmester hos EnergiMidt. EnergiMidt er et

forsyningsselskab, der varetager energiforsyning i store dele af Midtjylland, og samtidig

leverer energirådgivning i hele Danmark. Thomas Rhode har været energirådgiver hos

EnergiMidt i 7 år, og har derigennem leveret rådgivning til virksomheder med henblik på

energiafgifter og overskudsvarmeafgifter. Thomas Rhode er valgt til dette projekt, da det

vurderes, at han har indblik i større virksomheders tilgang til afgiftssystemet samt deres

holdninger. Ligeledes er Thomas Rhode upartisk i forhold til Cronborg, da han ikke skal sælge

et fysisk produkt.

Side 18 af 79

4.4.3 - Gert Schultz, Deloitte

Gert Schultz er Senior Manager hos Deloitte, som er et konsulentfirma, der tilbyder rådgivning

inden for revision, skat og finansielle ydelser. Gert Schultz har 42 års erfaring, ligeligt fordelt

mellem Deloitte og SKAT, inden for moms og energiafgifter.

Gert Schultz er valgt til dette projekt, da han har stor indsigt i afgiftssystemets opbygning samt

kendskab til historien og bevæggrundene for ændringerne i systemet. Desuden har Gert

Schultz indsigt i, hvilke økonomiske overvejelser, der gør sig gældende, når danske

virksomheder ønsker at investere i genvinding af overskudsvarme.

4.4.4 - Michael Thyrri Ammitzbøll, AU

Michael Thyrri Ammitzbøll er maskinmester og ansat ved AU, hvor han i dagligdagen varetager

energiforbedringer og driftsoptimeringer. Han har tidligere været ansat hos Nilan1, hvor han

bl.a. har arbejdet med varmepumper og genvinding fra ventilationsanlæg. Michael Ammitzbøll

er valgt til dette projekt, for at repræsentere den enkelte virksomheds holdning og forståelse

af afgiftssystemet. Grundlaget for dette valg er, at han på baggrund af sin nuværende stilling

har arbejdsopgaver, hvor det skal vurderes om det er økonomisk rentabelt at genvinde

overskudsvarme fra diverse procesanlæg.

4.5 - Anvendelse af citater

Citaterne anvendes i rapporten til at underbygge eller forklare afgiftssystemets love, samtidig

redegør citaterne for holdninger og forhold, der skyldes afgiftssystemet.

Alle personer er inden interviewet blevet informeret om, at deres udtalelser kunne blive

anvendt i denne rapport. Citaterne er redigeret, hvor det har været nødvendigt, her menes at

bandeord er blevet fjernet, og forkerte ordstillinger er ændret for forståelsens skyld.

Interviewpersonens holdninger og meninger er dog stadig bibeholdt, det vurderes derfor, at

validiteten stadig er intakt.

I nogle af citaterne, fremgår det ikke, hvem eller hvad, der implicit henvises til, derfor er det

blevet bestemt at tilføje tekst, der hjælper på forståelsen. Denne tekst er markeret med

følgende dobbelt klammer [ ]. De anvendte citater vil indledningsvis starte med den

interviewedes efternavn. På denne måde skabes der klarhed om, hvem der citeres inden

citatet læses.

Alle lydoptagelser samt interviewtransskriberinger kan findes på USB-nøglen. 1 Nilan udvikler og producerer ventilations- og varmepumpeløsninger

Side 19 af 79

4.6 - Metodekritik

Når lydoptagelser anvendes, og efterfølgende skal databehandles, er det vigtigt at være

opmærksom på den lange databehandlingstid, som det også fremgår af følgende citat:

(Andersen, 2006) - ”Den samlede arbejdstid med et 1-times interview kan let løbe

op i 15-20 arbejdstimer”

Trods den lange databehandlingstid vurderes det, at resultatet opvejer de mange

arbejdstimer. Desuden opstod en flydende dialog som konsekvens af, at der ikke skulle tages

notater under interviewet.

Det er dog blevet vurderet, at selve lydoptageren kan have en mindre afskrækkende effekt på

interviewpersonen. Dette kunne fornemmes i måden personen svarede på, da svarene ofte

var meget velovervejede. Det kan dog ikke konkluderes med sikkerhed, om denne vurdering er

korrekt, da det ikke vides, om svarene ville ændre sig uden lydoptager.

Side 20 af 79

5 - Sekundære data

I denne rapport anvendes sekundære kilder. Dette betyder, der anvendes data, som er

udarbejdet af andre, men har relevans for dette projekt. Følgende sekundære data anvendes:

Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien – denne

rapport er udarbejdet af Viegand Maagøe1 i august 2013 for Energistyrelsen, og skal vurdere,

hvordan eksisterende og kommende rammevilkår for udnyttelse af overskudsvarme eventuelt

kan justeres. Rapporten fra Viegand Maagøe vurderes derfor at have så stor validitet, at den

kan indgå som sekundært data til denne rapport.

Høringssvar på spørgsmål 8 angående overskudsvarme - Peter Christensen, forhenværende

skatteminister, svarer på et spørgsmål fra skatteudvalget. De stiller spørgsmål, om

afgiftssatserne udgør en barriere for udnyttelse af overskudsvarme i industrien. Svaret

inddrages i denne rapport, da dette er et udtryk for den politiske handlingsplan, der skal

medvirke til, at virksomhederne udnytter og producerer den rette mængde overskudsvarme.

Høringssvar til Dansk Energi - Holger K. Nielsen, forhenværende skatteminister, svarer på et

spørgsmål fra Dansk Energi, angående afgiftslettelse på elforbrug til rumopvarmning. Svaret er

inddraget i denne rapport, da det er et udtryk for den energianvendelse politikerne ønsker

samfundet skal anvende.

1 Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder.

Side 21 af 79

6 - Afgiftssystemet

Dette kapitel klarlægger først afgiftssystemets historie, hvorefter de gældende

afgiftslempelser på overskudsvarme beskrives i kronologisk rækkefølge. Der vil dog særligt

blive lagt vægt på afgiftslempelserne omhandlende varmepumper, i forhold til andre

varmegenvindingsaggregater.

6.1 - Afgiftshistorie

Dette afsnit vil kort redegøre for de væsentligste love og ændringer gennem tiden, som

berører virksomheder, der internt genvinder overskudsvarme fra procesanlæg.

6.1.1 - Indførelse af elafgift

Den 9. marts 1977 blev der indført en afgift på elektricitet, svarende til 2 øre/kWh, dog var det

stadig muligt at få godtgørelse på den del af elafgiften, som oversteg 100.000 kr. pr. år. (SKAT

1, 2014).

Den 29. juni 1979 blev det vedtaget, at virksomheder kunne få godtgørelse på hele deres

elforbrug, hvis denne blev anvendt til procesformål (SKAT 1, 2014).

Denne lov blev indført, for at beskytte den internationale konkurrenceevne (Skatteministeriet

og Energistyrelsen, 2006, p. 3).

Sidenhen er afgifterne med tiden blevet ændret og tilpasset fra politikernes side.

(Schultz, 2014) - ”Energiafgifterne, det var først noget der kom engang i 1978

[1977], hvor man så småt begyndte at ligge afgifter på energi, men det var

småbeløb dengang, og efterhånden så er det blevet accelereret kan man sige. Så

når riget fattiges penge så hæver man afgifterne”

6.1.2 - Energipakken

I 1995 indføres energipakken (LOV nr. 418 af 14/06/1995), som sidestiller virksomhederne

med privatpersoner. Dette betød, at virksomhederne ikke længere kunne få godtgørelse på

den energi, som blev anvendt til rumopvarmning. Dette var ellers muligt før energipakken

blev indført, hvor virksomhederne kunne få godtgørelse på alt forbrugt energi uanset

formålet. Baggrunden for denne lovændring var, at virksomhederne skulle have samme

incitament til energibesparelser som privatpersoner, når det gjaldt husholdningslignende

forbrug.

Side 22 af 79

6.1.3 - Overskudsvarmeafgift

På baggrund af energipakken blev det vedtaget, at der skulle betales overskudsvarmeafgift af

den overskudsvarme, som blev genvundet fra processer, når energien blev anvendt til

rumopvarmning. Dette skyldes, at der ikke skulle være et incitament for virksomhederne, til at

øge overskudsvarme fra processer, for derefter at udnytte denne, og derved spare afgifterne

på energien til rumopvarmning.

6.1.4 - Varmepumpelempelse

I forbindelse med indførelsen af overskudsvarmeafgiften blev det senere vedtaget, at hvis

overskudsvarme blev genvundet med en varmepumpe, skulle der ikke betales

overskudsvarmeafgift for den del, der svarer til tre gange elforbruget til varmepumpen (LOV

nr. 1102 af 20/12/1995).

Godtgørelsens størrelse blev bestemt ud fra varmepumpens virkningsgrad, som dengang lå

omkring 200-300 pct. (Skatteministeriet og Energistyrelsen, 2006, p. 7).

6.1.5 - Sommerhalvårslempelse

I 1997 blev yderligere en lempelse vedtaget, denne foreskrev at der ikke skulle betales

overskudsvarmeafgift af overskudsvarme, som blev nyttiggjort i sommerhalvåret. Med

sommerhalvåret menes perioden 1. april – 30. september (LOV nr. 444 af 10/06/1997).

6.1.6 - Delvis godtgørelse af elafgift

I 2011 blev endnu en lempelse vedtaget, hvor det nu var muligt at få delvis godtgjort elafgiften

til rumopvarmning. Denne lov trådte i kraft d. 1/1-2012 (LOV nr. 625 af 14/06/2011).

Godtgørelsen svarede til 12,5 øre/kWh, men er sidenhen blevet reguleret til 49,8 øre/kWh.

Ændringerne, som er beskrevet i afsnittene 6.1.3 – 6.1.6, er nærmere uddybet og illustreret i

de efterfølgende afsnit.

Side 23 af 79

6.2 - Overskudsvarme

Definitionen på overskudsvarme er ifølge Viegand Maagøe og Energistyrelsen følgene:

(Viegand Maagøe, 2013, p. 7) - ”Overskudsvarme er, energimæssigt set, den

varme, som ikke kan anvendes yderligere i produktionsprocesserne, når en

virksomhed har gjort alt for at energieffektivisere sine processer”

Typisk har overskudsvarme så lav en temperatur, at den ikke længere kan anvendes til

produktionsformål. Overskudsvarme ledes derfor ud i det fri, hvis der ikke er lavet særlige

installationer til at udnytte denne.

Ifølge Viegand Maagøe er det blevet vurderet, at den danske industri har 5 PJ/år1 i

overskudsvarme, som kan anvendes internt i virksomhederne til rumopvarmning (Viegand

Maagøe, 2013, p. 4). Der ligger derfor et stort energipotentiale i virksomhederne, til at

udnytte deres overskudsvarme. Den miljømæssige gevinst ved at spare 5 PJ/år, svarer ifølge

Energistyrelsens tal for samfundsøkonomisk beregning, til en CO2 reduktion på 224.000 tons,

hvis den erstattede varmeforsyning kommer fra fjernvarme, se bilag 3. I forhold til 1990, hvor

Danmark udledte 61,3 mil. tons CO2 (Energistyrelsen, 2014, p. 40), svarer reduktionen til en

procentvis besparelse på:

𝐵𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑖 % = 100 ∙224.000 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2

61.300.000 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2= 0,37 %

Rapporten fastslår også, at størstedelen af overskudsvarmen skal udnyttes ved hjælp af

varmepumper. Dette skyldes, at energien i overskudsvarme som tidligere nævnt, er af en

sådan karakter, at temperaturen skal hæves, inden den kan anvendes.

1 En PJ svarer til 10

15 J, hvilket svarer til 277.778 MWh, se bilag 3.

Side 24 af 79

6.3 - Overskudsvarmeafgift

Ved indgangen til 2014 skete der en stærk forenkling af elafgifterne, dette blev gjort for at lave

systemet mere overskueligt over for virksomhederne. Før 2014 var der flere forskellige afgifter

på elektricitet som f.eks. eldistributionsbidrag og energispareafgift. Disse og mange andre blev

samlet under én afgift betegnet elafgift (SKAT 2, 2014). I 2015 udgør elafgiften 89,8 øre pr.

kWh, hvoraf virksomhederne kan få godtgjort hele beløbet, dog med undtagelse af 0,4 øre pr.

kWh (LOV nr. 1174 af 05/11/2014, §3 stk. 3). Herfra betegnes godtgørelsen som ”fuld

godtgørelse” trods de 0,4 øre pr. kWh. Der gives dog kun fuld godtgørelse af elafgiften, så

længe elektriciteten anvendes til proces. Virksomhedernes produktion inddeles heller ikke

længere i tung eller let proces (SKAT 2, 2014), hvor godtgørelsessatsen på elafgiften tidligere

var forskellig. Ved denne ændring sidestilles alle virksomheder, og de kan derved opnå samme

godtgørelsessats.

På grund af at det er muligt, at få fuld godtgørelse på elforbrug til proces, anvendes

overskudsvarmeafgiften, når der genvindes energi fra en proces til rumopvarmning. Afgiften

skal sikre, at virksomhederne ikke opnår en fordel, ved at udnytte elektricitet til en afgiftspris

på 0,4 øre/kWh til rumopvarmning.

Overskudsvarmeafgiften er derfor politisk bestemt, og skal hindre virksomheder i at spekulere

på overproduktion af overskudsvarme, for derefter at genvinde den til rumopvarmning. Dette

udsagn bekræftes af forhenværende skatteminister Peter Christensen:

(Christensen, 2011) - ”Hvis man tænker sig, at overskudsvarmeafgiften afskaffes

eller nedsættes, vil der være fare for, at virksomhederne udviser mindre iver efter

at reducere varmespild fra processer, hvoraf en del efterfølgende genindvindes

og udnyttes som rumvarme”

Overskudsvarmeafgiften kan dog fastsættes så højt, at virksomheder ikke ser en økonomisk

fordel i at anvende deres overskudsvarme til rumopvarmning, i forhold til deres eksisterende

varmeforsyning. Denne balancegang er ligeledes noget, der skal håndteres fra politisk side.

(Schultz, 2014) - ”Så på den måde er man jo bevidst på politisk side, at der skal

nogle subsidier1 til, som gør, at man kan udnytte alt den her overskudsvarme,

1 Økonomisk tilskud, som gives af det offentlige.

Side 25 af 79

uden at skal have en afgiftsbelastning på det, men det er jo en balancegang, for

hver gang man lemper afgiftsreglerne så fattiges riget penge, og så skal man ind

og hente pengene et andet sted”

I 2015 er overskudsvarmeafgiften fastsat til 50 kr. pr. GJ (LOV nr. 1174 af 05/11/2014, §3 stk.

7), hvilket svarer til 18 øre pr. kWh. Dette beløb pålægges den energi, der kan tilskrives

rumopvarmningen. Selve afgiftsstrømmen kan illustreres på følgende måde:

Når virksomhederne køber elektricitet, betales der altid elafgift, men det er forskelligt, hvor

meget af denne, der kan godtgøres. Når der købes elektricitet til en proces, betales reelt 0,4

øre/kWh for den del der ikke genvindes. Hvis en del af overskudsvarmen udnyttes, skal

virksomheden betale 18,4 øre/kWh for den energi, som genvindes fra overskudsvarmen, se

bilag 4 for eksempel.

Illustration 1: Energistrøm, elafgift samt godtgørelse af elafgiften, eget arkiv.

Elektrisk energitil en proces

89,8 øre/kWh

Varmegenvinding

Overskudsvarme

Rumopvarmning

Energi

Betaling af afgift

Godtgørelse af afgift

Godtgørelse af elafgiftfor den del, der genvindes

71,4 øre/kWh

Proces

Overskudsvarme til det fri

Elafgift

89,4 øre/kWh

Reel betaling 0,4 øre/kWh

Overskudsvarmeafgift50 kr./GJ (18 øre/kWh)


Fuld godtgørelse af elafgift foroverskudsvarme, der udledes til det fri

Side 26 af 79

6.4 - Varmepumper

Varmepumper er som tidligere nævnt af Viegand Maagøe den tekniske metode, der primært

skal anvendes, hvis overskudsvarme skal genvindes fra virksomhederne. Når virksomhederne

anvender varmepumper, skal der installeres energimåler på dennes elektriske tilslutning,

derudover skal den overførte energi fra varmepumpen også måles. Når der stilles krav til

målingerne, sikres det, at der kan opkræves den rette overskudsvarmeafgift, som staten har

krav på.

Varmepumper har dog en særlig lempelse, når overskudsvarme skal genvindes til

rumopvarmning. Denne lempelse består i, at virksomhederne ikke skal betale

overskudsvarmeafgift, af det der svarer til 3 gange elforbruget til varmepumpen som nævnt i

kapitel 6.1.4.

Årsagen til denne lempelse skyldes, at den elektriske energi, der tilføres varmepumpen, bliver

en del af den nyttiggjorte varme, som anvendes til rumopvarmning. Hvis lempelsen ikke var

vedtaget, skulle der betales afgift på den elektriske energi, som tilføres varmepumpen to

gange, da denne ikke længere er fuld godtgørelsesberettiget. Dette illustreres nedenunder.

Ifølge Cronborg er dette en meget positiv regel, der øger fokus på de anlæg der har en mindre

virkningsgrad:

Illustration 2: Energistrømme i en varmepumpe, samt betaling af afgifter, eget arkiv .

Varmepumpe

Elektrisk energitil varmepumpe Overskudsvarme

Rumopvarmning

Varme fra denelektriske energi

Overskudsvarme

Elafgift + overskudsvarmeafgift Overskudsvarmeafgift

Side 27 af 79

(Pedersen, 2014) - ”Jeg synes egentlig det er en positiv regel, de har fået sneget

ind, at vi har det fradrag. Det gør jo at selv de anlæg med lidt lavere

virkningsgrader kan komme i drift, fordi der var lidt meget fokus på, at alt skulle

have en enorm virkningsgrad, og alt det der havde en simplere virkningsgrad

døde, og det har den her rettet op på”

I det tilfælde, at en virksomhed i en driftssituation har en varmepumpe med en COPvarme på 4,

har lempelsen den betydning, at virksomheden kun skal betale overskudsvarmeafgift for den

varmeenergi, der ligger over en COPvarme på 3. Besparelsen pr. kWhvarme, bliver dermed

reduceret, når der skal betales overskudsvarmeafgift, se figur 1 side 31, med tilhørende

forklaring. Afgiftsstrømmen kan illustreres på følgene måde.

Illustration 3 er en videreudvikling af illustration 2, og har til formål at overskueliggøre

afgiftssystemet, når der anvendes en varmepumpe. I illustration 3 skal det bemærkes, at der

betales fuld elafgift til varmepumpen.

Illustration 3: Energistrøm, indførelse af COP 3 lempelse, eget arkiv.

Varmepumpe

Elektrisk energitil varmepumpe

Godtgørelse af elafgift for andelaf varme, hvor COPvarme > 3


Elafgift89,8 øre/kWh



Fuld godtgørelse af elafgiftfor overskudsvarme,der udledes til det fri89,4 øre/kWh


Overskudsvarme50 kr./GJ (18 øre/kWh)

71,4 øre/kWh

Reel betaling 0,4 - 18,4 øre/kWh

ProcesOverskudsvarme til det fri

Rumopvarmning

89,4 øre/kWh

Fuld godtgørelse af elafgift for andelaf varme, hvor COPvarme 3

Overskudsvarmeafgift for andelaf varme, hvor COPvarme > 3

Side 28 af 79

6.5 - Sommerhalvårslempelse

For yderligere at øge incitamentet for virksomhederne, er det fra politisk side blevet bestemt,

at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift i sommerhalvåret (LBK nr 310 af 01/04/2011,

§11 stk. 9, 4 pkt.).

(Schultz, 2014) - ”Miljøet med videre led skade på den måde, at det ikke blev

udnyttet [overskudsvarmen], så på den måde har man efterfølgende i et vist

omfang været inde og lempe på regelsættet, således at virksomhederne blandt

andet ikke længere skal betale overskudsvarmeafgift til rumopvarmning i

sommerhalvåret, det er kun i vinterhalvåret”

Selvom denne lempelse gælder for halvdelen af året, er det ikke ensbetydende med at

varmeregningen halveres. I sommerhalvåret er det sparsomt, hvor meget energi

virksomhederne forbruger til opvarmning af deres lokaler, da udetemperaturen er højere end i

vinterhalvåret. Lempelsen giver dog stadig en større besparelse pr. kWhvarme i forhold til

fjernvarmen, se figur 1 side 31, med tilhørende forklaring.

6.6 - Delvis godtgørelse af elafgift anvendt til rumopvarmning

Fra den 1/1 - 2012 har virksomheder haft mulighed for at få delvis godtgørelse på deres

elforbrug anvendt til rumopvarmning, satsen var dengang 12,5 øre/kWh. Formålet med

godtgørelsen var at sidestille elektricitet med andre opvarmningsformer. Efterfølgende er

satsen reguleret til 49,8 øre/kWh i 2015 (LOV nr. 1174 af 05/11/2014, §3, stk. 6). Denne

ændring på næsten 400 % blev vedtaget, for at få virksomheder og private husholdninger til at

anvende elektricitet til rumopvarmning, dette er konklusionen fra daværende skatteminister

Holger K. Nielsen:

(Nielsen, 2012) - ”Med de gældende afgiftssatser er afgiften på elvarme

væsentlig højere end afgifterne på brændsler som fx olie og naturgas. Der

anvendes mere og mere vedvarende energi til fremstilling af el. Et større forbrug

af el til varme vil være til gavn for indpasningen af el fra vindmøller i

energiforsyningen”

Med denne lov har politikerne yderligere øget incitamentet for virksomhederne, til at

genvinde overskudsvarme ved hjælp af varmepumper. Dette skyldes, at elforbruget anvendt til

Side 29 af 79

varmepumpens kompressor, anses at blive overført til kondensatoren, som derefter medgår til

rumopvarmning.

(Rohde, 2014) - ”Energien bliver billigere så ud fra en økonomisk betragtning

isoleret set før og efter, så giver denne et større incitament”

Loven har også været med til at øge konkurrenceevnen for varmepumpeanlæg med lavere

virkningsgrader, som nu kan konkurrere med de normale energikilder som fjernvarme, olie

eller gas.

(Pedersen, 2014) - ”Den har helt klar en virkning, fordi vi begynder og har en […]

varmepris der er billigere end gas og olie, til rumopvarmning”

Dermed har politikerne øget det økonomiske incitament, for at genvinde overskudsvarme med

lavere temperatur ved hjælp af varmepumper. Den delvise godtgørelse illustreres

nedenunder, hvor illustrationen er en videreudvikling af illustration 3. I bilag 5 er der lavet et

beregningseksempel, som kan give en bedre forståelse af illustrationen.

Illustration 4: Energistrøm, indførelse af COP 3 lempelse, samt delvis godtgørelse på elforbruget til varmepumpen, eget arkiv

Varmepumpe

Elektrisk energitil varmepumpe

Delvis godtgørelseaf elafgift49,8 øre/kWh

Godtgørelse af elafgift for andelaf varme, hvor COPvarme > 3

Reel betaling 40 øre/kWh




Fuld godtgørelse af elafgiftfor overskudsvarme,der udledes til det fri89,4 øre/kWh


Overskudsvarme50 kr./GJ (18 øre/kWh)

71,4 øre/kWh

Reel betaling 0,4 - 18,4 øre/kWh

ProcesOverskudsvarme til det fri

Rumopvarmning

89,4 øre/kWh

Fuld godtgørelse af elafgift for andelaf varme, hvor COPvarme 3

Overskudsvarmeafgift for andelaf varme, hvor COPvarme > 3

Side 30 af 79

6.7 - Særlige forhold

Hvis der laves ændringer i et procesanlæg, med det formål at udnytte overskudsvarme, og

denne ændring medfører et større energiforbrug til processen, kan der ikke opnås godtgørelse

af dette merforbrug (LBK nr 310 af 01/04/2011, §11 stk. 9, 8 pkt.).

Side 31 af 79

6.8 - Opsummering

Når en varmepumpe udnytter energien i en virksomheds overskudsvarme, har afgifterne

indflydelse på varmeprisen. For at vise forskellen mellem varmepumpens og fjernvarmens

enhedspriser pr. kWh varme, er der herunder opstillet en grafisk kurve, som viser denne

forskel. Varmepumpens COPvarme - værdi resulterer i forskellige varmepriser, som det fremgår

af kurven. Priserne er fremkommet, ved at anvende energipriser oplyst af AU og AVA, se bilag

7. Datagrundlaget for figur 1 er vedlagt på bilag 6.

I figur 1 fremgår det, at op til en COPvarme - værdi på 2,2 er varmepumpens enhedspris højere

end fjernvarmens. Er varmepumpens COPvarme - værdi derimod over 2,2, ændrer dette

scenarie sig. Når varmepumpens COPvarme – værdi er større end 3 opdeles grafen, hvor den blå

kurve repræsenterer prisen i vinterhalvåret, mens den røde kurve repræsenterer prisen i

sommerhalvåret. Grunden til forskellen er, at der i vinterhalvåret skal betales

overskudsvarmeafgift. Den lilla kurve repræsenterer prisen for den del af varmen, der

overstiger en COPvarme - værdi på 3, hvilket betyder at den reelle pris, der skal betales i

vinterhalvåret, er en kombination af den røde og lilla kurve. Her vises formlen ved en COPvarme

- værdi på 4:

𝐵𝑙å 𝑘𝑢𝑟𝑣𝑒 =(3 ∙ 𝑟ø𝑑 𝑘𝑢𝑟𝑣𝑒) + (1 ∙ 𝑙𝑖𝑙𝑙𝑎 𝑘𝑢𝑟𝑣𝑒)

4

Se bilag 5, tabel 2 eller bilag 6, kolonne 4 for beregningseksempel.

kr.0,20

kr.0,30

kr.0,40

kr.0,50

kr.0,60

kr.0,70

kr.0,80

1,5 2,0 2,5 3,0 - ˃ 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5

kr/kWh

COP varme

Fjernvarme

COP over 3

Sommerhalvåretsamt vinterhalvåret

Vinterhalvåret(overskudsvarmeafgiftsbelagt)Sommerhalvåret

Figur 1: Grafisk kurve af enhedspris pr. kWh varme, for både fjernvarme og varmepumpe, eget arkiv.

Side 32 af 79

Anlægsudgifterne til varmepumpen og diverse komponenter, som indgår i

genvindingsløsningen, kan eventuelt finansieres af enhedsbesparelsen mellem den

nuværende varmeforsyning og varmepumpen. Enhedsbesparelsen er en væsentlig faktor for

tilbagebetalingstiden, ved en større enhedsbesparelse opnås en hurtigere tilbagebetalingstid.

Enhedsbesparelsen er repræsenteret i figur 1 side 31, som den vertikale afstand mellem

driftspunktet for virksomhedens varmepumpe og den erstattede varmeforsyning.

Side 33 af 79

7 - Holdning og forhold vedrørende afgiftssystemet

Dette kapitel vil på baggrund af interviewene fremvise holdninger samt forhold, når

overskudsvarme skal genvindes i virksomhederne. Desuden vil der sidst i dette kapitel,

præsenteres ændringsforslag, der kan være medvirkende til at fremme udnyttelsen af

overskudsvarme.

7.1 - Virksomhedernes holdning og opfattelse af afgiftssystemet.

I Danmark er der virksomheder af forskellig størrelse, lige fra det lille smedeværksted til store

multinationale selskaber. Hver virksomhed har deres holdning til energiudnyttelse, herunder

afgiftssystemet, hvor nogle virksomheders kendskab til regelsættet er større end andres.

Dette skyldes, at større virksomheder ofte har ansat personale til udelukkende at finde

løsninger, der kan energioptimere virksomheden. Mindre virksomheder har formentlig ikke de

fornødne ressourcer til dette.

(Schultz, 2014) - ”Mindre virksomheder de har ikke så meget fokus på det, fordi

de har typisk heller ikke så stort et energiforbrug […], de har heller ikke typisk

ansat energifolk. De store virksomheder, de har direkte ansat folk […], som er

dybt involveret i udnyttelsen af energien på mest optimal måde, og herunder

også kendskab til energiafgifterne”

Den generelle holdning i virksomhederne er, at de allerede betaler for meget til energiafgifter.

Derfor er holdningen når overskudsvarme skal genvindes, at virksomhederne ikke ønsker sig

endnu flere energiafgifter pålagt.

(Rohde, 2014) - ”Virksomhedernes synspunkt på det [afgifterne], er jo helt klart,

at enhver omkostning er for meget. Så det er lige meget, om det er for meget

eller for lidt, så synes jeg, at virksomhederne har det synspunkt, de betaler for

meget i afgift”

Hvis virksomhederne pålægger sig flere afgifter, kan dette have en afskrækkende effekt, som

kan resultere i, at genvindingsløsninger ikke bliver etableret. Virksomhederne har dog den

forkerte opfattelse af overskudsvarmeafgiften, da de antager, at denne er en direkte udgift.

(Ammitzbøll, 2014) - ”Jeg tror, at mange bare hopper fra og så tænker, skal vi

betale for noget vi har købt i forvejen”

Side 34 af 79

Virksomhederne ser ikke altid afgifterne i det store perspektiv, da overskudsvarme helt eller

delvist kan erstatte den eksisterende varmeforsyning.

(Pedersen, 2014) - ”Alle betragter det [overskudsvarmeafgiften] som noget, der

kommer ovenpå, men det er det jo ikke”

Figur 1 side 31, samt eksemplerne i bilag 4 og 5, fremviser besparelsen, ved at erstatte

fjernvarme med overskudsvarme, henholdsvis med eller uden varmepumpe. Besparelsen for

vinterhalvåret, hvor der betales overskudsvarmeafgift bliver stadig større, derved forsvinder

en af virksomhedernes argumenter for ikke at genvinde overskudsvarme.

Denne opfattelse af afgiftssystemet, hvor virksomhederne ikke kan se potentialet ved at

udnytte overskudsvarme pga. afgifterne, kan skyldes tidligere erfaringer med

genvindingsprojekter, som har resulteret i, at afgiftssystemet har fået et dårligt ry.

(Ammitzbøll, 2014) - ”Hvis man først løber ind i den mur, så glemmer man den

ikke […], man ved jo bare ikke, om det er det samme system for to forskellige

projekter. Det er jo ikke sikkert at det er de samme regler der gælder […], man

kan bare huske det første”

Ligeledes kan faren for det ukendte, være årsagen til at overskudsvarme ikke udnyttes, derfor

vælges den varmeforsyning, som er bekendt eller, som allerede er etableret.

(Ammitzbøll, 2014) - ”Jeg vil nok trække på fjernvarmen som det primære, fordi

det er ukendt område [afgifterne], man kender ikke konsekvenserne af de her

forskellige afgifter, tilbagebetalinger og refunderinger, og hvad det ellers hedder”

Derfor kan nye projekter blive ødelagt af dårlige erfaringer eller holdninger.

(Pedersen, 2014) - ”De kender den der gamle skrøne, om at det var dog helt

forfærdeligt, ja næsten ulovligt at genbruge [overskudsvarme], det er meget

forkert”

Som beskrevet kan dårlige erfaringer og faren for det ukendte, danne grundlag for

forudindtagede holdninger, som kan resultere i mindre udnyttelse af overskudsvarme.

Side 35 af 79

7.2 - Økonomiske forhold

Der kan være flere grunde til, at danske virksomheder vil investere i genvindingsanlæg.

Virksomhederne vil måske gerne opnå en grønnere profil, samt nedbringe udgifterne til

rumopvarmning. Under de fire interviews har der dog dannet sig et klart billede af

virksomhedernes prioriteringer. Hvis det ikke kan svare sig økonomisk, investeres der ikke i

genvindingsløsninger.

(Schultz, 2014) - ”Hvis virksomheden skal investere i overskudsvarme, så laver de

en kold beregning på det, kan det betale sig eller ikke betale sig. Jeg tror ikke at

de spekulerer i, om det gavner miljøet med videre. Det kan godt være at man

udad set vil sige det, men de har været inde og regne på det, det er der ingen tvivl

om”

Derfor spiller afgifterne en central rolle, når virksomhederne skal tage stilling til, om de vil

investere eller ej. Hvis afgifterne er for høje, ødelægges investeringslysten, hvorimod lavere

afgifter kan føre til energispild i form af overproduktion af overskudsvarme. Derved kan der

argumenteres for, at afgiftssystemet skal fastsættes på et niveau, så der ikke skabes

unødvendige miljøpåvirkninger. Samtidig skal niveauet ikke være så højt, at det ikke kan svare

sig at investere i genvinding af overskudsvarme.

(Pedersen, 2014) - ”Mit vigtigste argument, for at beholde de afgiftsregler vi har,

det er netop at vi ikke kommer i de situationer, hvor der er nogen der faktisk

begynder at lave noget der ikke er meningen”

En gennemgang af ændringsforslag til afgiftssystemet kan læses på side 38, i afsnittet:

”Ændringsforslag”.

Side 36 af 79

7.3 - Politiske forhold

Energiafgifterne styres af de danske politikere, og er en regulering af både statens indtægter,

men samtidig en måde, hvorpå landets energiforbrug kan styres. Derfor er det nærliggende at

undersøge, hvor stor indflydelse politikerne har på udnyttelsen af overskudsvarme fra de

danske virksomheder. De forhenværende skatteministre har med deres udtalelser forholdt sig

til afgiftssystemet, som forevist tidligere i denne rapport på side 24 og 28.

Holdningen i interviewene har i stor grad båret præg af, at politikerne for ofte regulerer i

afgiftssystemet eller satserne. Derved skabes usikkerhed i danske virksomheder, når disse

ændres.

(Pedersen, 2014) - ”De [politikerne] ændrer så meget på det [afgifterne] […], det

er også derfor at folks reaktion udebliver, fordi de tænker: ja ja den er god med

dig, og i overmorgen så kommer der bare en ny afgift der er dobbelt så stor”

Når politikerne ændrer på afgiftssystemet, bliver de økonomiske kalkuler, som

virksomhederne udregner også ændret. Derved skabes usikkerhed om resultatet, når der skal

investeres i genvindingsløsninger. Når sikkerheden mindskes, øges jagten på den hurtige

tilbagebetalingstid, som derved kan resultere i, at projekter ikke realiseres.

(Ammitzbøll, 2014) - ”Hvis man ved at tingene ikke ændrer sig fra det punkt man

er i, hvor man investerer […] tror jeg det vil give incitament til investeringerne,

stabilitet er altid godt for virksomheder”

Selvom der ofte reguleres i satserne for afgifterne, er den politiske vilje tilstede for at bringe

Danmark mod en grønnere miljøpolitik. Dette kommer til udtryk ved den delvise godtgørelse

på elafgifterne anvendt til rumopvarmning, som blev indført i 2012, hvor det var målet, at der

skulle anvendes mere vindmøllestrøm til rumopvarmning. Under nogle af interviewene er der

dog givet udtryk for, at politikerne skal lave flere tiltag, for at fordelagtiggøre udnyttelsen af

overskudsvarme.

Side 37 af 79

(Rohde, 2014) – ”Der er et konstant pres for at få etableret mere elforbrug, for at

kunne gøre større gavn af vores vindmøllestrøm osv., hvis man gør nogle

incitamenter til at fremme denne proces, må det have nogle omkostninger […].

Der må man simpelthen tage nogle politiske bestemmelser, om at sige, så skal

man finde den indtægt der er [fra afgifterne] […] et andet sted”

Cronborg har samme holdning, der skal ske tilpasninger i afgiftssystemet, for at udbrede

udnyttelsen af overskudsvarme ved hjælp af varmepumper.

(Pedersen, 2014) - ”Hvis der ikke bliver solgt flere varmepumpe end dem jeg kan

sælge, så tror jeg der bliver ændret i reglerne. Jeg tror, man vil have det til at

virke, så jeg tror, man vil se en tilpasning”

Det kan dog være for tidligt at ønske sig flere tiltag, da den delvise godtgørelse endnu ikke har

vist sin fulde effekt, da denne lempelse er forholdsvis ny inden for energiafgifter.

(Schultz, 2014) - ”Det er nok for tidligt at sige[om der skal laves ændringer], for

projekterne er først i gang i øjeblikket, det er en langvarig proces, og det er ikke

noget der sker fra den ene dag til den anden”

Hvis der laves for mange lempelser for hurtigt, kan der opstå situationer som i

solcellebranchen, hvor politikerne lavede fordelagtige tiltag, inden de så konsekvenserne

heraf, derfor er det nødvendigt, at politikerne finder den rette balancegang.

Side 38 af 79

7.4 - Ændringsforslag

Under interviewene fremkom to idéer til ændringer, som kunne fremme udnyttelsen af

overskudsvarme. Ændringsforslagene er kommet, på baggrund af de erfaringer

interviewpersonerne har gjort sig. Forslagene opstilles herunder.

7.4.1 - Ændre ordet overskudsvarmeafgift

Ordet overskudsvarmeafgift er ifølge Karsten Pedersen et meget negativt ladet ord og har en

afskrækkende effekt på virksomheder, hvilket er misvisende. Han mener, at ordet

overskudsvarmeafgift burde associeres med noget positiv frem for noget negativt.

(Pedersen, 2014) - ”Det at der er en afgift, og den hedder overskudsvarmeafgift,

[…] det er ret negativt ladet […] kald det en afgiftsreduktion, for det er jo egentlig

det det er”

Hvis en simpel ændring af ordet kan have indflydelse på opfattelsen af

overskudsvarmeafgiften, må dette betegnes som et relativt simpelt indgreb fra politisk side.

En ændring af ordet vil desuden ikke have nogen økonomisk omkostning for staten, men

derimod give miljømæssige forbedringer, da virksomhederne muligvis ændrer deres opfattelse

af afgiftssystemet, og derfor begynder at udnytte deres overskudsvarme.

7.4.2 - Fastlægge afgifterne for en årrække

Hvis politikerne kan blive enige om en energipolitik, der fastholder energiafgifterne i en

årrække inden for aftalte rammer, vil investeringslysten øges hos virksomhederne. Dette

skyldes, at de økonomiske kalkuler bliver mere valide, og kan derfor anvendes for en længere

investeringsperiode. Til spørgsmålet omhandlende, hvilken betydning en fastlæggelse af

afgifterne i f.eks. 10 år, vil have for investeringslysten udtaler Karsten Pedersen følgende:

(Pedersen, 2014) – ”Så vil investeringerne begynde at komme, for så kan man

begå et lån, og regne med at det bliver betalt tilbage på baggrund af en business

case. Det kan man ikke [nu], og de gør det ikke [virksomhederne], så længe der

ikke er sikkerhed, for at forrentningen den holder”

Side 39 af 79

Ved at fastlægge afgifterne for en årrække, kan virksomhederne opnå sikkerhed i de

økonomiske kalkuler, der har en lang tilbagebetalingstid. Dette kan resultere i, at flere

projekter bliver økonomisk rentable i forhold til andre investeringsmuligheder.

Politisk er det dog svært at give nogen garantier for en længere årrække, og selvom en garanti

bliver givet, vil den ikke have den store gennemslagskraft i virksomhederne.

(Schultz, 2014) - ”Det er klart, at hvis man [politikerne] meldte ud, at nu ligger

det fast i 10 år [så øges investeringslysten], men det er der ikke nogen politiker

der kan love, for der kommer jo en ny regering næste gang”

Side 40 af 79

8 - Case

Dette kapitel vil anvende afgiftssystemet, som beskrevet i kapitel 6, på en specifik

genvindingsløsning på AU. Grunden til at der anvendes en case i denne rapport er for at gøre

afgiftssystemet virkelighedsnært, og konkretisere, hvor stor indvirkning afgiftssystemet har på

et givent projekt. Casen opbygges på følgende måde:

Nuværende anlægsopbygning og beskrivelse af overskudsvarmeproducenten på AU

Nødvendig anlægsændring for at udnytte overskudsvarmen

Den økonomiske konsekvens ved ændringen

Målinger og den tilrådelige energi i overskudsvarmen

Afgiftsforhold når overskudsvarme genvindes direkte

Analyse af afsætningsforholdene på AU samt valg af varmepumpe

Afgiftsforhold når overskudsvarme genvindes ved en varmepumpe

Under afgiftsforholdene med varmepumpen beregnes, hvor stor indflydelse de forskellige

afgiftslempelser har haft for tilbagebetalingstiden.

Denne case skal ikke anskues som et teknisk projekt, da dette ikke er formålet. Casen er udført

i samarbejde med Michael Ammitzbøll, som længe har haft et ønske om at udnytte

overskudsvarmen fra et serverrum. Cronborg er derfor blevet kontaktet for at levere et

konkret tilbud på en varmepumpeløsning. De tilbud og oplysninger Cronborg har leveret anses

at være valide, da de efter eget udsagn er den største leverandør af varmepumper til

industrielle formål. Derfor vil tilbuddet anvendes som beregningsgrundlag for

varmebesparelse og tilbagebetalingstid. Hele tilbuddet forefindes på den vedlagte USB-nøgle.

Det er blevet oplyst, at AU er en selvejende institution med offentlig støtte, derfor opfattes de

i denne case som en momsregistreret virksomhed. Da AU opfattes som en momsregistreret

virksomhed, kan de opnå fuld godtgørelse af deres elafgifter anvendt til proces. Derfor kan

andre momsregistrerede virksomheder anvende denne case, da de er omfattet af samme

regelsæt, der anvendes i dette kapitel.

Alle merudgifterne, som beregnes i casen er udført med den antagelse, at

ventilationsanlægget konstant ventilerer med 50.000 m3/h.

Side 41 af 79

Serverrum

køle

flad

e

M

16 C 32 C

Afk

astl

uft

til

det

fri

Ud

elu

ft t

il se

rver

rum

Tillu

ft t

il se

rver

rum

Fral

uft

fra

ser

verr

um

Kølekreds

M

50.000 og 30.000 m /h3

Overskudsvarme tiltrappeopgangkun fra 50.000 m /h anlæg3

Omluft

1.200 m /h 3

2 stk. 2 stk.

8.1 - Nuværende anlægsopbygning

I kælderen på AU under matematisk afdeling er der placeret et serverrum, hvor der

produceres en stor mængde varme. Denne varme skal bortledes fra serverrummet, for at

undgå overophedning af serverne. For at bortlede varmen er der installeret to

ventilationsanlæg, der tilsammen holder temperaturen på et ønsket niveau. De to anlæg har

forskellige dimensioner, hvor det ene har en kapacitet på 50.000 m3/h og det andet en

kapacitet på 30.000 m3/h. Disse værdier oplyses på indreguleringsrapporter foretaget på

anlæggene. Indreguleringsrapporterne kan findes på den vedlagte USB-nøgle.

Ventilationsanlæggene er i drift hele året, da serverne konstant udfører beregninger.

Anlæggene er dog opbygget på samme måde, derfor bliver funktionen af det ene anlæg kun

beskrevet.

8.1.1 - Anlæggets nuværende opbygning og funktion

Illustrationen 5 viser anlæggets nuværende opbygning.

Ventilationsanlægget styres af et CTS-anlæg1, hvorved det kan overvåges, logges og styres

decentral.

1 CTS står for Central Tilstandskontrol og Styring.

Illustration 5: Anlægsopbygning for nuværende ventilationssystem på AU, eget arkiv.

Side 42 af 79

Temperaturerne på tilluften og fraluften som anvendes i dette afsnit er taget fra afsnittet 8.4

omhandlende målinger på anlægget.

Udeluften tilføres ventilationsanlægget ved hjælp af to ventilationsmotorer, hvorefter det

passerer en køleflade, inden det tilføres serverrummet. Når luften er blevet opvarmet i

serverrummet, bliver den bortledt ved hjælp af to andre ventilationsmotorer. Luften bliver

herefter enten recirkuleret ved hjælp af et blandespjæld eller ført ud i det fri. En nærmere

forklaring følger.

Setpunktet på tilluften umiddelbart efter kølefladen er indstillet til 14 °C, hvilket kan opnås på

forskellige måder alt afhængig af temperaturen på udeluften. Der sker dog en opvarmning af

luften igennem ventilationskanalerne, så den reelle temperatur på tilluften til serverrummet

er 16 °C.

Hvis temperaturen på udeluften er over 14 °C aktiveres kølefladen, som er placeret

umiddelbart efter ventilationsmotorerne. Kølefladen nedkøler luften til den indstillede værdi.

Ved dette scenarie er blandespjældet mellem tilluften og fraluften lukket. Årsagen til dette

skyldes, at temperaturen på fraluften er omkring 32 °C, derfor kan det bedre svare sig at

anvende udeluft for at undgå unødvendig køling.

Hvis temperaturen på udeluften er under 14 °C, deaktiveres kølefladen og blandespjældet

åbnes i stedet, derved bliver udeluften opblandet med fraluften. Blandespjældet kan åbnes

trinvist, så det er muligt at hæve temperaturen på tilluften til den indstillede værdi.

Som det fremgår af funktionsbeskrivelsen, bliver alt fraluften ført ud i det fri, når

temperaturen på udeluften er over 14 °C. Dette er ikke helt korrekt, idet der via en

aftrækskanal på ventilationsanlægget med en kapacitet på 50.000 m3/h tilføres varmt fraluft til

opvarmning af en trappeopgang placeret uden for serverrummet. Denne del udgør 1.200 m3/h

og er derfor kun en mindre del i forhold til den samlede mængde fraluft.

Ved den nuværende anlægsopbygning bliver der altså ført store mængder varmt fraluft ud i

det fri, uden at drage nytte af energien som den indeholder. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og

derfor er det oplagt at optimere anlægget, så denne energi kan udnyttes.

Side 43 af 79

Serv

erru

m

køleflade

M

14

C3

2 C

Afkastluft til det fri

Udeluft til serverrum

Tilluft til serverrum

Fraluft fra serverrum

Kø

lekr

eds

M

50

.00

0 o

g 3

0.0

00

m /

h3

køleflade

24

C

19

C

55

C

Var

mep

um

pe Fj

ern

varm

e re

tur

fra

anlæ

g

Fjer

nva

rme

frem

til a

nlæ

g2

5 C

Fjer

nva

rme

fra

AV

A

Ret

url

edn

ing

til A

VA

55

C

30

C3

0 C

70

C5

5 -

70

C

55

C5

5 C

Ove

rsku

dsv

arm

e ti

ltr

app

eop

gan

gku

n f

ra 5

0.0

00

m /

h a

nlæ

g3

1.2

00

m /

h

3

2 s

tk.

2 s

tk.

8.2 - Anlæggets opbygning og funktion ved optimering

Illustrationen 6 viser anlæggets opbygning ved en optimering.

Illustration 6: Anlægsopbygning for optimeret ventilationssystem på AU, eget arkiv.

Side 44 af 79

Temperaturen på fraluften som anvendes i dette afsnit er hentet fra afsnittet 8.4

omhandlende målinger på anlægget. Fraluftens temperatur efter kølefladen samt

brinekredsens temperaturer før varmepumpen er hentet fra tilbuddet udregnet af Cronborg,

hvor en køleflade dimensioneres, se bilag 8. Temperaturen på brinekredsen efter

varmepumpen er taget fra varmepumpeløsningen udregnet af Cronborg, se bilag 9.

Fjernvarmen har en fremløbstemperatur på maksimal 70 °C, og temperaturen på fraluften er

som tidligere nævnt omkring 32 °C. Før fraluften kan bruges som supplering, skal

temperaturen på denne derfor hæves, hvilket kan lade sig gøre med en varmepumpe.

Optimeringen af anlægget kræver derfor følgende ændringer, som også fremgår af illustration

6.

I ventilationskanalen tilhørende fraluften fra serverrummet installeres en køleflade, som har til

formål at udnytte energien i fraluften. Kølefladen består af en brinekreds med en

fremløbstemperatur på 19 °C, som opvarmes af fraluften når denne passerer, derved afkøles

fraluften til en temperatur på 25 °C. Brinen opvarmes til 24 °C gennem kølefladen og føres til

varmepumpens fordamper, hvori energien afsættes til kølemidlet. Varmepumpen hæver

derefter temperaturen på kølemidlet til 55 °C, hvorefter dette føres til kondensatoren, som

afsætter energien til endnu en brinekreds. Brinekredsen kobles til en varmeveksler, som er

placeret mellem fremløbs- og returstikledningen på fjernvarmen, hvorved det er muligt at

overføre energien til fjernvarmen. Flowet af fjernvarme gennem varmeveksleren styres af to

trevejsventiler, dette gøres for at opretholde den nødvendige temperatur på suppleringen til

fjernvarmevandet.

På grund af de fysiske rammer på anlæggene er det ikke muligt at installere kølefladen på

anlægget med en kapacitet på 30.000 m3/h, derfor er det fra start blevet valgt, at

optimeringen skal foregå på anlægget med en kapacitet på 50.000 m3/h. Dette betyder, at der

ikke er foretaget beregninger på det lille anlæg.

Side 45 af 79

8.3 - Økonomiske konsekvenser ved installation af køleflade

Ved at installere en køleflade i ventilationskanalen for at genvinde overskudsvarme vil der

opstå et trykfald over denne, hvilket resulterer i en ekstra omkostning. Dette skyldes, at

ventilationsmotorernes energiforbrug øges, hvis der stadig skal opretholdes et flow på 50.000

m3/h.

Trykfaldet over kølefladen øger den årlige optagne effekt i ventilationsmotorerne med:

𝑃𝑒𝑘𝑠𝑡𝑟𝑎 =

𝑚3

𝑠∙ Δ𝑝𝑘ø𝑙𝑒𝑓𝑙𝑎𝑑𝑒

𝜂𝑚𝑜𝑡𝑜𝑟 ∙ 𝜂𝑟𝑜𝑡𝑜𝑟∙ ℎå𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡

𝑃𝑒𝑘𝑠𝑡𝑟𝑎 =50.000

𝑚3

ℎ∙ 153

𝑁𝑚2

3.600𝑠ℎ

∙ 0,85 ∙ 0,71∙ 8.760

ℎ

å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡= 30.844

𝑘𝑊ℎ

å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡

Trykfaldet er fundet i bilag 8, og virkningsgraderne er hentet i datablad over

ventilationsanlægget, se evt. USB-nøgle for datablad.

Den årlige optagne effekt på 30.844 kWh/år giver følgende økonomiske merudgifter:

𝑀𝑒𝑟𝑢𝑑𝑔𝑖𝑓𝑡 = 𝑃𝑒𝑘𝑠𝑡𝑟𝑎 ∙ 𝑒𝑙𝑝𝑟𝑖𝑠

𝑀𝑒𝑟𝑢𝑑𝑔𝑖𝑓𝑡 = 30.844𝑘𝑊ℎ

å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡∙ 1,617

𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ= 49.860,5

𝑘𝑟.


Elprisen er fundet i bilag 7, og som nævnt under særlige forhold i kapitel 6.7, kan der ikke

opnås godtgørelse af dette merforbrug, derfor skal der betales fuld elpris.

Idet temperaturen på fraluften sænkes til 25 °C efter kølefladen, øges muligheden for at luften

kan anvendes som omluft. Det vurderes, at de antal timer om året, hvor udeluften er højere

end 25 °C er meget få, og ændringen vil derfor ikke give nogen større kølebesparelse. Derfor

vil der ikke blive foretaget beregninger på denne besparelse.

Side 46 af 79

8.4 - Målinger

Overskudsvarmen der kommer fra serverne er genereret af elektricitet, derfor undersøges

energimængden i denne overskudsvarme. Samtidig kontrolleres det, at kølefladen ikke har for

stor kapacitet, hvilket kan medføre lavere afgangstemperatur efter kølefladen end setpunktet

på tilluften til serverrummet. Dette kan resultere i, at der på dage med lave udetemperaturer,

ikke er mulighed for at anvende omluften som opvarmningskilde.

For at validere målingerne, logges temperaturerne ved hjælp af CTS-

systemet, samtidig anvendes Tinytag1 målere. Derved kan

temperaturerne sammenlignes for at kontrollere validiteten af de

udførte målinger. Målingerne er foretaget over samme tidsperiode,

hvor Tinytag har haft samme placering som CTS følerne, se bilag 10.

Som det fremgår af illustration 7, harmonerer målingerne, da

forskellen er ikke stor mellem resultaterne fra CTS- og Tinytag-

målingerne. Derfor fastsættes en middelværdi på tilluften til 16 °C, mens fraluftens

middelværdi fastsættes til 32 °C. Datagrundlaget for illustration 7 er vedlagt på USB-nøglen.

1 Tinytag kan indsættes i systemer, hvor der ønskes en logning af temperaturer, over en given periode.

Billede 1: Tinytag, eget arkiv.

15,00

17,00

19,00

21,00

23,00

25,00

27,00

29,00

31,00

33,00

35,00

06/1

0 k

l 16

07/1

0 k

l 24

08/1

0 k

l 24

09/1

0 k

l 24

10/1

0 k

l 24

11/1

0 k

l 24

12/1

0 k

l 24

13/1

0 k

l 24

Temperatur

Dato CTS: Fraluft

Tinytag: Fraluft

CTS: Tilluft

Tinytag: TilluftIllustration 7: Serverrummets til- og fralufts temperatur, CTS og Tinytag, eget arkiv.

Side 47 af 79

Ved at anvende de fastsatte temperaturer og luftflowet kan energitilvæksten fra serverne

findes:

𝑃𝑠𝑒𝑟𝑣𝑒𝑟𝑟𝑢𝑚 = �̇�𝑙𝑢𝑓𝑡 ∙ 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ∙ Δ𝑡𝑠𝑒𝑟𝑣𝑒𝑟𝑟𝑢𝑚

𝑃𝑠𝑒𝑟𝑣𝑒𝑟𝑟𝑢𝑚 = (50.000

𝑚3

ℎ

3.600𝑠ℎ

∙ 1𝑘𝑔

𝑚3) ∙ 1

𝑘𝐽

𝑘𝑔 ∙ ℃∙ (32 − 16)℃ = 222,2 𝑘𝑊

Densiteten og den specifikke varmekapacitet på luften fastsættes til henholdsvis 1 kg/m3 og 1

kJ/(kg ·°C). Disse værdier ændrer sig alt efter tryk og temperatur, men i disse beregninger

holdes værdierne konstante.

AU har derved 222,2 kW overskudsvarme til rådighed i dette ventilationsanlæg, som kan

anvendes til interne opvarmningsformål.

Side 48 af 79

8.5 - Trappeopgang - direkte anvendelse af overskudsvarme

Som det fremgår af illustration 5 og 6, genvinder AU overskudsvarme direkte fra

serverrummet og ud i en nærliggende trappeopgang. Det er oplyst af AU, at denne

luftmængde er indreguleret til 1.200 m3/h. Denne luftmængde skal der betales

overskudsvarmeafgift af, dog skal der kun betales overskudsvarmeafgift af den varme luft, som

er opvarmet med elektricitet (LBK nr. 310 af 01/04/2011, § 11, stk. 11, 1. pkt.). Dette

medfører, at AU årligt skal betale følgende i afgift:

𝑃𝑜𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 = �̇�𝑙𝑢𝑓𝑡 ∙ 𝑐𝑙𝑢𝑓𝑡 ∙ Δ𝑡𝑠𝑒𝑟𝑣𝑒𝑟𝑟𝑢𝑚

𝑃𝑜𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 = (1.200

𝑚3

ℎ

3.600𝑠ℎ

∙ 1𝑘𝑔

𝑚3) ∙ 1

𝑘𝐽

𝑘𝑔 ∙ ℃∙ (32 − 16)℃ = 5,33 𝑘𝑊

Den årlige afgiftspris:

𝑃𝑟𝑖𝑠å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 = 𝑃𝑜𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 ∙ ℎå𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 ∙ 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑎𝑓𝑔𝑖𝑓𝑡

𝑃𝑟𝑖𝑠å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡 = 5,33 𝑘𝑊 ∙ 8.760ℎ

å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡∙ 0,18

𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ= 8.409

𝑘𝑟.


Ved at installere en køleflade ændres fralufttemperaturen, som oplyst, til 25 °C, derved

ændres temperaturen på luften, som tilføres trappeopgangen. Denne ændring resulterer i, at

der i stedet skal betales 4.683 kr. årligt på overskudsvarmen til trappeopgangen. Den

tilsyneladende besparelse, der opstår ved denne ændring anvendes ikke i denne rapport.

Grunden til at besparelsen ikke anvendes skyldes, at de besparede afgifter i stedet pålægges

overskudsvarmen fra varmepumpen.

Side 49 af 79

8.6 - Afsætningsmuligheden på AU

Energien, der genvindes i overskudsvarmen skal afsættes til fjernvarmen. For at kølefladen

samt varmepumpen kan dimensioneres, skal afsætningsmuligheden analyseres. I dette afsnit

refereres der til forskellige bygninger, disse har af AU fået tildelt et firecifret nummer. For at

lette forståelsen af bygningsplaceringerne kan bilag 11 anvendes.

8.6.1 - Serverbygning 1541

Serverrummet ligger i bygning 1541. I denne bygning er de to ventilationsanlæg ligeledes

placeret.

8.6.2 - Bygningsbeskrivelse

Bygningernes fysiske placering sætter begrænsninger for, hvor langt energien fra

overskudsvarmen kan transporteres. Det er i samarbejde med AU´s maskinmester Michael

Ammitzbøll blevet vurderet, at energien fra overskudsvarmen ikke kan tranporteres længere

end bygning 1530. Derved rummer dette projekt afsætningsforhold til følgende fire

bygningsgrupper:

1. 1530, hvorfra 1532 og 1534 forsynes

2. 1535, hvorfra 1536 forsynes

3. 1540, hvorfra 1541 forsynes

4. 1550

Alle bygningerne er blevet vurderet til at have samme forbrugsmønster, dvs. at lokalerne i

bygningerne anvendes til undervisning, forskning samt administrative kontorer.

8.6.3 - Opvarmningsforhold

Alle bygninger opvarmes i dag med fjernvarme leveret fra AVA. Temperaturen på

fjernvarmevandet er blevet målt til 30 °C, inden det returneres til AVA. Dette blev målt ud fra

aflæsninger på temperaturmålere. Fremløbstemperaturen på AU afhænger af

udetemperaturen, og ændrer sig alt efter vejrforhold, i denne case fastsættes den til

maksimalt 70 °C.

Side 50 af 79

8.6.4 - Dataindsamling

Under gennemgangen af AU blev der lokaliseret

energimålere på fjernvarmestikkene til bygningsgruppe

3 og 4. Disse energimålere kan aflæses via. AU´s

energiregistreringssystem EnergyKey, hvor forbruget fra

uge 42 – 2013 og frem til uge 42 – 2014 er blevet

registreret. Derved skabes et overblik over forbruget af

fjernvarme til bygningsgruppe 3 og 4 over en periode på et år. Der er ingen oplysninger på

forbruget til bygningsgruppe 1 og 2, derfor antages det, at disse bygningsgrupper har samme

opvarmningsbehov som bygningsgruppe 3. Varmebehovet for bygningsgruppe 3 er derfor

blevet multipliceret med tre og derefter sammenlagt med bygningsgruppe 4.

Derved er der et samlet varmebehov for bygningsgruppe 1, 2, 3 og 4 på 968,81 MWh om året,

se bilag 12.

Den samlede omkostning for denne varmemængde udgør 499.905,96 kr. årligt (2015 niveau),

se bilag 12 for beregning. Denne omkostning kan dermed reduceres eller helt undgås, hvis den

erstattes med overskudsvarme fra serverrummet.

8.6.5 – Metodekritik til afsnit 8.5

Bygningernes varmebehov er fastsat ud fra en given periode, derved antages det, at

varmebehovet fremover svarer til denne periode, hvilket sandsynligvis er forkert.

Vejrforholdene ændrer sig år for år, derfor vil behovet for varme også ændres. Dog er der

registreret et forbrug over et helt år, hvilket giver et mere retvisende billede, end hvis der var

anvendt et forbrug over f.eks. en uge eller måned. Ved at anvende et helt år øges validiteten

af dataene.

Antagelsen, at bygningsgruppe 1 og 2 har samme opvarmningsbehov som bygningsgruppe 3

er sket ud fra en personlig vurdering, og kan derved ikke valideres, dog har Michael

Ammitzbøll godkendt måden afsætningsanalysen er lavet på.

Billede 2: Fjernvarmemåler på AU, eget arkiv.

Side 51 af 79

8.7 - Valg af varmepumpe og køleflade

Ud fra beregningerne på ventilationsanlægget samt afsætningsforholdene på AU har Cronborg

fremsendt en genvindingsløsning med en varmepumpe og køleflade, som udnytter

overskudsvarmen fra serverummet. Tilbuddet omfatter en varmepumpe (WWH - 110), som

kan levere 143 kW varme, og har en optagen el-effekt på 29,3 kW, se bilag 13. Ligeledes

indeholder tilbuddet en køleflade med en kapacitet på 120 kW. I kolde perioder kan

varmepumpen ikke producere den nødvendige varme til bygningsgrupperne, derfor skal der

suppleres op med fjernvarme fra AVA. Som det fremgår af tilbuddet, forventes en

varmeafsætning på 919,858 MWh årligt fra varmepumpen, derved skal der suppleres med

48,952 MWh fjernvarme.

En besparelse på 919,858 MWh kan reducere udgifterne til fjernvarme med 474.646,73 kr., se

bilag 12. For at besparelsen kan opnås, skal der foretages en engangsinvestering, som ifølge

Cronborg er på 586.308 kr., se bilag 14. Derudover kommer de årlige afgiftsuafhængige

udgifter, som består af merudgiften til at drive luften igennem kølefladen samt et lovpligtigt

eftersyn af varmepumpen, denne pris er oplyst af Cronborg til 4.390 kr.

8.7.1 - Energisparetilskud

I tilbuddet fremgår det at projektet får et tilskud på 259.092 kr., se bilag 14. Tilskuddet gives til

projekter, som er med til at nedbringe CO2 udledningen, men skal dog søges inden projektet

påbegyndes. Tilskuddet skal søges ved net- og distributionsselskaberne, for AU´s

vedkommende er dette hos AVA. Tilskudsprisen udregnes på baggrund af den besparede

energimængde i kWh.

8.7.2 – CO2 nedbringelse

Ved at investere i denne genvindingsløsning er AU med til at nedbringe CO2 udledningen.

CO2 reduktionen skabes af besparelsen på fjernvarmen, men modregnes både af merforbruget

til ventilationsmotorerne og elforbruget til varmepumpen. AU kan ifølge beregninger foretaget

i bilag 15 opnå en reduktion på deres CO2 udledning med 73,12 tons CO2, hvilket svarer til en

procentvisbesparelse på 56,1 %.

Side 52 af 79

8.8 - Afgiftssystemets økonomiske konsekvenser

Dette afsnit vil på baggrund af tilbuddet fra Cronborg, de økonomiske beregninger foretaget i

dette kapitel samt bilag 7 opstille betydningerne af lempelserne i afgiftssystemet, når en

varmepumpe vælges. Opstillingen gøres ved at vise, hvilken betydning de forskellige lempelser

har haft på tilbagebetalingstiden.

8.8.1 - Ingen lempelser – fuld overskudsvarmeafgift

Hvis AU havde investeret i varmepumpen og ikke kunne opnå lempelser på afgiften, dvs.

betale fuld pris for elforbruget til varmepumpen og fuld overskudsvarmeafgift af den

producerede varme fra varmepumpen, ville projektets økonomiske kalkule være følgende.

De årlige udgifter og besparelser som tidligere er beregnet i denne rapport er indsat i tabel 1.

Udgifterne er herefter sammenlagt og fratrukket den årlige besparelse på

fjernvarmeregningen. Derved kan tilbagebetalingstiden findes ved at sætte den samlede årlige

besparelse i forhold til den forventede anlægsomkostning. Tilbagebetalingstiden fremstår i

tabel 1 til at være uendelig, grunden til dette er at den samlede årlige besparelse er negativ.

Derved vil dette projekt ikke være rentabelt, hvis der ikke indføres lempelser.

Tabel 1: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, uden lempelser, eget arkiv.

Årlige udgifter Årligt energiforbrug

[kWh]

Overskudsvarme

[kWh]

Pris pr. enhed

[kr./kWh] kr.

Lovpligtig eftersyn af varmepumpe 4.390,00kr.

Merudgift køleflade 49.860,50kr.

Drift af varmepumpe 188.954 1,617 305.538,62kr.

Overskudsvarmeafgift 919.858 0,18 165.574,44kr.

I alt 525.363,56kr.

Årlig besparelse i fjernvarme 474.646,73kr.

Samlet årlig besparelse -50.716,83kr.

Anlægsomkostninger

Anlægsomkostninger inden tilskud 845.400,00kr.

Forventet tilskud 259.092,00kr.

Forventet anlægsomkostning 586.308,00kr.

Tilbagebetalingstid ∞ År

Side 53 af 79

8.8.2 – Varmepumpelempelsen

Som beskrevet i afsnit 6.4 skal AU ikke betale overskudsvarmeafgift af det, der svarer til 3

gange elforbruget til varmepumpen. I tilbuddet fra Cronborg fremgår det, at varmepumpen

har et årligt elforbrug på 188.954 kWh, derfor skal der kun betales overskudsvarmeafgift af

følgende varmemængde.

𝑉𝑎𝑟𝑚𝑒 𝑓𝑟𝑎 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑝𝑢𝑚𝑝𝑒 − (3 ∙ 𝑒𝑙𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 𝑡𝑖𝑙 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑝𝑢𝑚𝑝𝑒)

919.858 𝑘𝑊ℎ − (3 ∙ 188.954 𝑘𝑊ℎ) = 352.996 𝑘𝑊ℎ

Denne overskudsvarme indsættes i tabel 2.

Som det fremgår af tabel 2, er den samlede årlige besparelse blevet positiv, dette betyder at

projektet nu kan tilbagebetales på grund af denne lempelse. Tilbagebetalingstiden er dog

11,42 år og vil formentlig stadig ikke blive gennemført på AU.

(Ammitzbøll, 2014) - Jeg mener, at hvis det er under 10 år [tilbagebetalingstiden]

så er der potentiale i det for virksomheden […], men mange af de ting jeg griber

fat i, de ligger der omkring 5 år eller under”

Selvom tilbagebetalingstiden er høj, er besparelsen i udgifterne reduceret med 102.035,16 kr.,

hvilket svarer til en procentvis nedgang på 19,4 %.

Tabel 2: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, med varmepumpelempelsen, eget arkiv.


[kWh]

Overskudsvarme

[kWh]

Pris pr. enhed

[kr./kWh] kr.





I alt 423.328,40kr.


Samlet årlig besparelse 51.318,33kr.

Anlægsomkostninger




Tilbagebetalingstid 11,42 År

Side 54 af 79

8.8.3 - Sommerhalvårslempelsen

Som beskrevet i afsnit 6.5 skal der ikke betales overskudsvarmeafgift i sommerhalvåret,

derved mindskes AU´s udgifter til afgifterne. Ud fra bilag 12 er sommerhalvåret illustreret med

grønne tal, mens vinterhalvåret er rødt. Derved kan det beregnes, at sommerhalvåret udgør

ca. 20 % af den samlede varmeregning. Dette betyder, at der skal betales

overskudsvarmeafgift af følgende varmemængde.

352.996 ∙ 0,8 = 282.397 𝑘𝑊ℎ

Denne overskudsvarme indsættes i tabel 3.

Sommerhalvårslempelsen skaber en nedgang i udgifterne på 12.707,82 kr. årligt, hvilket svarer

til 3 % i forhold til tabel 2´s udgifter. Selvom denne lempelse gælder halvdelen af året, halverer

den ikke udgifterne til overskudsvarmeafgiften. Dog er tilbagebetalingstiden faldet med over

to år, og derfor kan projektet, ifølge citatet fra tidligere afsnit, nu have potentiale for

virksomheder.

Tabel 3: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, med varmepumpelempelsen, samt sommerhalvårslempelsen, eget arkiv.


[kWh]

Overskudsvarme

[kWh]

Pris pr. enhed

[kr./kWh] kr.





I alt 410.620,58kr.



Anlægsomkostninger





Side 55 af 79

8.8.4 - Delvis godtgørelse – Nuværende afgiftssystem

De afgiftsforhold AU kan opnå i dag, er sket med den sidste ændring i afgiftssystemet, som er

nævnt i afsnit 6.6. Nu kan der opnås en delvis godtgørelse på elafgiften til varmepumpen,

dette betyder at AU før denne lempelse betalte 1,617 kr./kWh, hvor de nu skal betale 1,12

kr./kWh på elforbruget til varmepumpen.

Denne pris indsættes i tabel 4.

Den delvise godtgørelse har bevirket, at tilbagebetalingstiden er mindsket med 5,45 år i

forhold til tabel 3 og er nu inden for den tidsramme, hvor AU vil investere i

genvindingsløsningen. Samtidig betyder denne lempelse, at de årlige udgifter er faldet med

93.910,14 kr., hvilket svarer til 22,9 % i forhold til tabel 3.

Tabel 4: Økonomien i varmepumpeløsningen på AU, med varmepumpelempelsen, sommerhalvårslempelsen samt delvis godtgørelse af elforbruget til varmepumpen, eget arkiv.

Årlige udgifterÅrligt energiforbrug

[kWh]

Overskudsvarme

[kWh]

Pris pr. enhed

[kr./kWh] kr.





I alt 316.710,44kr.



Anlægsomkostninger





Side 56 af 79

8.9 - Konklusion over case

For overskuelighedens skyld laves herunder en graf for den samlede årlige besparelse, dette

gøres for at illustrere, hvilken lempelse der haft den største indvirkning.

Som det fremgår, er det indførelsen af COP 3 lempelsen samt den delvise godtgørelse, der har

haft størst betydning for AU. Lempelserne har været medvirkende til, at det nu kan svare sig

for AU at genvinde deres overskudsvarme. Samtidig nedbringer AU deres udledning af CO2

med 73,12 tons, hvilket er mere end en halvering i forhold til fjernvarme. Derved kan AU være

medvirkende til at omstille Danmarks energiforbrug til at blive mere bæredygtig og

energiansvarlig.

kr.(100.000,00)

kr.(50.000,00)

kr.-

kr.50.000,00

kr.100.000,00

kr.150.000,00

kr.200.000,00

Ingen le

mp

els

er

Indfø

rsel af C

OP

3

Indfø

rsel af

som

merh

alv

åre

t

Delv

is g

odtg

øre

lse

Sam

lede å

rlig

e b

espare

lse

Lempelse

Illustration 8: Årlig besparelse ved indførelse af lempelserne på overskudsvarme, når der anvendes en varmepumpe, eget arkiv.

Side 57 af 79

8.10 - Metodekritik til case

Ved at anvende udregninger og besparelser leveret af Cronborg, der må betegnes som en

sælger, opstår risikoen for at besparelsen er urealistisk høj og ikke kan opnås. De opnåede

besparelser afstedkommer desuden fra forudsætninger og vurderinger, der er tilgået

Cronborg. Disse forudsætninger kan ligeledes være fejlbehæftede, hvilket kan resultere i

forkerte beregninger.

Alle økonomiske konsekvenser er beregnet ud fra den betragtning, at afgiftssatserne og

energipriserne holdes konstante for hele den beregnede tilbagebetalingstid. Dog ændrer

afgiftssatserne sig jævnligt, og dermed kan tilbagebetalingstiderne være misvisende.

Det vurderes dog, at casen giver et retvisende billede for afgiftssystemets betydning for et

givent projekt.

Side 58 af 79

9 - Konklusion

Herunder opstilles problemformuleringen, som rapporten ønsker at besvare.

Hvilken indvirkning har afgifterne for danske virksomheder, når overskudsvarme

genvindes til internt forbrug, og stemmer afgifterne overens med EU’s nye

klimamål?

Rapporten viser, at afgiftssystemet har følgende indvirkninger på danske virksomheder.

Hvis virksomheder vil genvinde overskudsvarme fra deres processer, har de svært ved at

overskue afgiftssystemet og dens kompleksitet, dette medfører mange negative

forudindtagede holdninger. Hvilket betyder, at virksomheder ofte ser bort fra genvinding af

overskudsvarme. Desuden fastslås det, at når virksomheder skal investere i

genvindingsløsninger, er tilbagebetalingstiden den altoverskuende faktor. Da afgiftssystemet

ofte ændres, kan det være svært at lave en korrekt økonomisk kalkule, når

tilbagebetalingstiden er for lang. Det viser sig, at dette problem eventuelt kan afhjælpes ved at

fastlægge afgiftssystemet for en årrække, hvilket medfører, at virksomhederne får økonomisk

sikkerhed angående deres kalkuler.

Når virksomheder erfarer, at deres overskudsvarme bliver afgiftsbelagt, tror de ofte, at

investeringerne ikke kan svare sig. Denne holdning afhænger dog af størrelsen på de

virksomheder, hvor der skal investeres, da større virksomheder ofte har ansat personale til at

håndtere energioptimeringer og derved har større indsigt i afgiftssystemet. Det viser sig, at

holdningen muligvis kan ændres, hvis negativiteten i ordet ”overskudsvarmeafgift” ændres.

Her kunne ordet ”afgiftsreduktion” i stedet anvendes, hvorved en simpel ændring, kunne give

miljømæssige forbedringer, da flere genvindingsanlæg ville etableres.

Historisk set er der fra politisk side sket mange lempelser på afgiftssystemet, for at fremme

brugen af virksomhedernes overskudsvarme. Det fremgår af rapporten, at der er større

besparelse ved at genvinde overskudsvarme direkte til rumopvarmning frem for

varmepumper. Ifølge rapporten skal varmepumper dog primært anvendes grundet

overskudsvarmens ringe kvalitet. Selvom der anvendes varmepumper, er besparelsen dog

stadig større i forhold til rumopvarmning med fjernvarme.

Side 59 af 79

I rapporten anvendes en case fra AU, hvor et varmepumpeanlæg dimensioneres. Casen

eksemplificerer de forskellige afgiftslempelser, som er blevet vedtaget siden 1995, hvor

overskudsvarmeafgiften blev indført. Desuden opstilles tilbagebetalingstiden på baggrund af

disse forskellige afgiftslempelser, og her fremgår det, at uden lempelser havde investeringen

været økonomisk urentabel. Med de nuværende afgiftssatser og lempelser kan AU opnå en

tilbagebetalingstid på 3,71 år, hvilket betyder at det bliver økonomisk rentabelt at investere i

det konkrete anlæg. Som casen illustrerer, er incitamentet til at udnytte overskudsvarme øget

på grund af de indførte lempelser i afgiftssystemet.

For at besvare om afgiftssystemet stemmer overens med EU´s nye klimamål, kan følgende

konkluderes ud fra rapporten.

Udledningen af CO2 kan reduceres, hvis alt tilrådelig overskudsvarme genvindes som

rumopvarmning i danske virksomheder. Det fastslås, at en reduktion på 224.000 tons CO2 kan

opnås, hvilket svarer til en samlet reduktion på 0,34 % i forhold til 1990. Derved kan det

konkluderes, at genvinding af overskudsvarme er et skridt i den rigtige retning med henblik på

EU´s klimamål, men kan ikke alene opnå målsætningen.

Hvis casen sammenholdes med potentialet for reduktionen af CO2 udledningen, viser der sig

et klart billede af indvirkningen af det nuværende afgiftssystem i forhold til EU´s klimamål.

Afgiftssystemet harmonerer med EU´s klimamålsætning, da det i dag er blevet økonomisk

rentabelt for virksomhederne at genvinde deres overskudsvarme.

Side 60 af 79

10 - Perspektivering

Under udarbejdelse af denne rapport har arbejdet med afgiftssystemet givet stor forståelse

for vigtigheden af at have et godt kendskab til afgiftssystemet, når et projekt skal

gennemføres. Vi har lagt meget arbejde i at forstå lovgivningen og dens kompleksitet og har

forståelse for de virksomheder og personer, der opgiver, når afgiftssystemet beskues første

gang.

Havde der været mere tid til dette projekt, ville det være interessant at kontakte flere

virksomheder. Virksomheder, der både har potentiale til at genvinde overskudsvarme, men

også virksomheder, som allerede genvinder overskudsvarme. Her kunne der indhentes flere

data omkring deres opfattelse angående afgiftssystemet. Dette ville resultere i mere

nuancerede svar, hvorfra der kunne skabes flere tilkendegivelser.

Hvis virksomheder overvejer at afsætte deres overskudsvarme, gælder andre afgiftsregler. Det

kunne være interessant at undersøge, om disse regler også er fordelagtige og stemmer

overens med klimamålene. Tidsrammen for dette projekt har dog begrænset muligheden for

at undersøge disse vilkår.

Vi har erfaret at for at lave et ordentlig og korrekt interview, som giver brugbare data, kræves

et stort kendskab til det at udføre et interview. Denne erfaring havde vi ikke, som

interviewguiden også bærer præg af, idet problemformuleringen efter at være tilsendt

interviewpersonerne er blevet omformuleret. Vi har lært meget af hele projektforløbet, og

hvis forløbet skulle gentages med den viden, som dette projekt har givet, ville interviewdelen

være grebet anderledes an. Spørgsmålene skulle formuleres mere åbne og ikke spørge ind til

bestemte lovændringer, samtidig skulle spørgsmålene stilles til en testperson med teknisk

baggrund, hvorfra det kunne vurderes, om spørgsmålene gav svar på det ønskede. Derved

kunne der formuleres præcise og strukturerede spørgsmål, som kunne besvare

problemformuleringen.

I kapitel 7.3 ”Politiske forhold” er det forsøgt at hente meninger og kommentarer fra politisk

side. Vi har fået svar fra socialdemokratiet vedrørende deres holdning til overskudsvarme og

afgiften på denne, dog er svaret kommet på et så sent tidspunkt, at det ikke har været muligt

at indarbejde kommentarerne i denne rapport.

Side 61 af 79

11 - Kilder

Interviewpersoner Ammitzbøll, M. T., 2014. Maskinmester, Aarhus Universitet [Interview] (14 11 2014).

Pedersen, K., 2014. Teknisk Chef, Cronborg [Interview] (12 11 2014).

Rohde, T. B., 2014. Energirådgiver, EnergiMidt [Interview] (10 11 2014).

Schultz, G., 2014. Senior Manager, moms og afgifter, Deloitte [Interview] (14 11 2014).

Litteratur Andersen, I., 2005. Den skinbarlige virkelighed. 3. red. Frederiksberg C: Forlaget samfundslitteratur.

Andersen, I., 2006. Dataindsamling og spørgeteknikker. 1. red. Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur.

Sekundære data Christensen, P., 2011. Svar på høringsspørgsmål nr. 8. [Online] Available at: http://www.ft.dk/samling/20101/lovforslag/l195a/spm/8/svar/805304/996186.pdf [Senest hentet eller vist den 19 November 2014].

Nielsen, H. K., 2012. Høringsskema vedrørende forslag L 82. [Online] Available at: http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l82/bilag/6/1183942.pdf [Senest hentet eller vist den 20 November 2014].

Viegand Maagøe, 2013. Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien, København K: Viegand Maagøe.

LBK og LOV LBK nr. 310 af 01/04/2011, 2011. Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133843 [Senest hentet eller vist den 26 November 2014].

LOV nr. 1102 af 20/12/1995, 1995. Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Afgiftstekniske ændringer m.v.). [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63755 [Senest hentet eller vist den 05 December 2014].

LOV nr. 1174 af 05/11/2014 , 2014. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165520 [Senest hentet eller vist den 19 November 2014].

LOV nr. 418 af 14/06/1995, 1995. Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=63544 [Senest hentet eller vist den 05 December 2014].

Side 62 af 79

LOV nr. 444 af 10/06/1997, 1997. Lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Justering af rumvarmeafgiften m.v.). [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=84976 [Senest hentet eller vist den 05 December 2014].

LOV nr. 625 af 14/06/2011, 2011. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. [Online] Available at: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137499 [Senest hentet eller vist den 05 Dacember 2014].

Diverse henvisninger Energistyrelsen, 2014. Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. [Online] Available at: http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analyser-modeller/samfundsokonomiske-beregnings-forudsaetninger [Senest hentet eller vist den 15 Oktober 2014].

Energistyrelsen, 2014. Energistatistik 2012. [Online] Available at: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2012.pdf [Senest hentet eller vist den 06 December 2014].

European Commission, 2014. Energy and climate goals for 2030. [Online] Available at: http://ec.europa.eu/energy/2030_en.htm [Senest hentet eller vist den 05 11 2014].

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, 2014. Helveg om ny klimafremskrivning: ”Nu ved vi, at politiske mål virker”. [Online] Available at: http://www.kebmin.dk/nyheder/helveg-ny-klimafremskrivning-ved-politiske-maal-virker [Senest hentet eller vist den 05 11 2014].

SKAT 1, 2014. Historik: Indførelse af elafgift. [Online] Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061602&chk=209795 [Senest hentet eller vist den 26 November 2014].

SKAT 2, 2014. Historik: Afskaffelse af energispareafgiften efter CO2-afgiftsloven på elektricitet. Available at: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061602&chk=209795 [Senest hentet eller vist den 11 November 2014].

Skatteministeriet og Energistyrelsen, 2006. Skatteministeriets og Energistyrelsens undersøgelse af barrierer for udnyttelse af industriel overskudsvarme, s.l.: Skatteministeriet og Energistyrelsen.

Dansk standard, 2005. Norm for mekaniske ventilationsanlæg, København: Dansk standard.

AAMS, 2014. Undervisningsplan modul 31, Bachelorprojekt. [Online] Available at: https://drive.google.com/a/campus.aams.dk/folderview?id=0B_FYzZNQPBT2aTVsbkczUlNFY0U&usp=sharing#list [Senest hentet eller vist den 09 December 2014].

Side 63 af 79

12 - Bilagsoversigt

Bilag 1: Eksempel på henvendelse til virksomheder

Bilag 2: Eksempel på tilsendte spørgsmål inden interview

Bilag 3: Beregning af CO2 reduktion

Bilag 4: Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift uden varmepumpe

Bilag 5: Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift med en varmepumpe

Bilag 6: Data til figur 1

Bilag 7: Priser for diverse energiformer

Bilag 8: Driftsinformationer for køleflade

Bilag 9: Diverse driftsinformationer for varmepumpen

Bilag 10: Oversigt over følerplacering

Bilag 11: Bygninger på AU, hvor overskudsvarmen kan genvindes

Bilag 12: Varmebehov for matematisk afdeling på AU

Bilag 13: Data for varmepumpe

Bilag 14: Tilbud på varmepumpe, samt køleflade, med tilhørende komponenter

Bilag 15: CO2 nedbringelse samt procentvise besparelse for AU

Side 64 af 79

Bilag 1 - Eksempel på henvendelse til virksomheder

Hej Gert Schultz

Vi er to studerende fra Aarhus maskinmesterskole, som er ved at skrive vores afsluttende

bachelorprojekt.

Projektet har til hensigt at overskueliggøre, hvornår der skal betales afgift og hvornår det kan

undgås, når overskudsvarme fra varmt procesluft genvindes.

Projektet vil endvidere tage udgangspunkt i en case fra Aarhus Universitet, hvor

overskudsvarmen fra et serverrum tiltænkes at skulle genvindes, ved hjælp af en

varmepumpe.

Casen har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser som afgifterne har, når

overskudsvarmen genvindes.

Vi har i en publikation fra Deloitte ”Godtgørelse af energiafgift, Hvad er jeres muligheder?”

læst at, I tilbyder et uforpligtende møde angående energiafgifterne. Derfor vil vi gerne forhøre

os om dette tilbud stadig gælder?

Vi er interesseret i energiafgifterne på overskudsvarme fra procesanlæg. Vi er specielt

interesseret i reglerne vedrørende varmepumper, og de særlige lempelser der her er

tilknyttet.

Under mødet vil vi gerne, hvis muligt, lave et interview med dig.

Besvarelserne vil vi gerne anvende i vores projekt.

Interviewet vil foregå personligt, og vil maksimalt tage en time. Vi vil i forvejen tilsende dig

skriftlige spørgsmål, så du har tid til at forberede dig på det personlige interview.

Vi ser frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål til projektet eller andet, er du meget

velkommen til at kontakte os på tlf. 26 22 03 78

Med venlig hilsen

Peter Nielsen

Mads Nielsen

Side 65 af 79

Bilag 2 - Eksempel på tilsendte spørgsmål inden interview

Rammer for interviewet

Tak fordi du vil deltage i dette interview.

Dine besvarelser kan blive anvendt i vores bachelorprojekt på Aarhus Maskinmesterskole, som

skal afklare følgende problemstilling

”Hvilken konsekvens har afgifterne på genvinding af overskudsvarme for danske

virksomheder, og stemmer afgifterne overens med EU’s klimamål?

Hvis du giver din tilladelse, vil vi gerne lydoptage interviewet. Dette skyldes at vi gerne vil opnå

en dialog i interviewet, og derved ikke være hindret af notater. Interviewet vil have en

varighed af ca. 45-60 min.

Vi fremsender herved spørgsmålene, derved har du eventuel tid til forberedelse inden

interviewet.

Spørgsmål

Hvem er du? (Navn, stilling samt funktion i Deloitte)

Hvad er dit kendskab til afgifterne angående overskudsvarmeafgifterne?

Hvad er din holdning til afgiftssystemet?

Er der forskel på virksomhedernes kendskab til afgiftssystemet?

Har virksomheder en forudindtaget holdning til afgiftssystemet?

Er det psykologi frem for økonomi, der holder virksomhederne tilbage, når der

skal investeres i genvinding af overskudsvarme?

Har du en formodning om, at reglerne angående overskudsvarme bliver ændret?

Vurderer du at virksomheder, vil lave flere investeringer, i genvinding af overskudsvarme, hvis

afgiftssystemet blev fastholdt i en periode på f.eks. 10 år?

Fokuserer virksomhederne meget på tilbagebetalingstid?

Vil det være mere fornuftigt at se på intern rente?

Side 66 af 79

I forhold til loven om, at man i dag kan få delvis godtgørelse af elafgiften anvendt til

rumopvarmning? (ELAL § 11 stk.3, 7 pkt.)

Denne lov giver virksomheder et øget incitament til at genvinde deres

overskudsvarme, mener du at niveauet er passende?

I forhold til loven om, at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift, af det der svarer til 3

gange elforbruget forbrugt i varmepumpen (ELAL § 11 stk.9)

Mener du da, at denne lov giver et yderligere incitament for virksomheder, til at

implementere varmepumper i forhold til andre genvindingsaggregater?

Hvordan var afgiftssystemet, inden denne lov blev indført?

Er afgifterne et politisk tiltag for at fremme vedvarende energi?

Side 67 af 79

Bilag 3 – Beregning af CO2 reduktion

1 𝑃𝐽 = 1015𝐽 = 1.000.000 𝐺𝐽

1.000.000 𝐺𝐽

3,6𝐺𝐽

𝑀𝑊ℎ

= 277.778 𝑀𝑊ℎ

Årlig CO2 reduktion, ved en energibesparelse på 5 PJ/år, hvis den erstattede energikilde er

fjernvarme (2015 niveau).

5𝑃𝐽

å𝑟= 5.000.000

𝐺𝐽

å𝑟

𝐶𝑂2 𝑟𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 =(5.000.000

𝐺𝐽å𝑟

∙ 44,8𝑘𝑔𝐺𝐽)

1000= 224.000 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2

Fjern-

varme

kg/GJ

Produktion Forbrug Forbrug

2012 343 369 50,9

2013 318 341 45,3

2014 256 276 45,1

2015 242 260 44,8

2016 250 269 44,8

2017 244 262 43,7

2018 216 233 43,1

2019 198 213 42,1

2020 187 202 42,3

2021 167 179 42,0

2022 172 184 41,8

2023 176 189 41,0

2024 144 155 39,1

2025 146 157 39,3

2026 142 153 37,0

2027 143 154 36,6

2028 142 153 36,0

2029 145 156 35,9

2030 150 161 36,4

2031 147 158 37,7

2032 152 163 37,1

2033 148 159 37,1

2034 148 159 38,1

2035 147 158 38,2

CO2

kg/MWh

El *

Tabel 5: Energistyrelsens tal for samfundsøkonomisk beregning, (Energistyrelsen, 2014).

Side 68 af 79

Bilag 4 - Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift uden varmepumpe

Virksomheden GenVind, har en produktionsproces, der optager 100 kW pr. time. Denne

produktionsenhed afgiver overskudsvarme i form af varm luft, som ledes ud i det fri. Det bliver

besluttet at genvinde noget af varmen til opvarmning af virksomhedens kontorlokaler.

Varmeforbruget for kontorlokalerne fastsættes konstant til 40 kW pr. time. GenVind ønsker at

vide, hvor meget der skal betales i elafgifter i timen, når der skal betales overskudsvarmeafgift

for den genvundne energi fra produktionsprocessen. Det antages, at GenVind betaler de

samme priser som AU, se bilag 7.

Derved er afgifterne steget med 7,20 kr. pr. time pga. overskudsvarmeafgiften. Dette beløb

inkluderer også opvarmningen af GenVind´s kontorlokaler, som derved kan modregnes

udgiften til fjernvarmen. Derfor vil GenVind gerne vide, hvad besparelsen på varmeregningen

bliver, når fjernvarmen erstattes med overskudsvarme.

Selvom GenVind betaler overskudsvarmeafgift, har virksomheden stadig opnået en besparelse

på deres varmeregning. Derfor er GenVind nu klar over, at afgiften kan give besparelser.

100 1,617kr. 0,894kr. 0,72kr. 72,30kr. 0,004kr. -kr. 0,40kr.

60 1,617kr. 0,894kr. 0,72kr. 43,40kr. 0,004kr. -kr. 0,24kr.

40 1,617kr. 0,714kr. 0,90kr. 36,12kr. 0,004kr. 0,180kr. 7,36kr.

100 79,52kr. 7,60kr.

7,20kr.

Produktionsprocessen efter genvinding

Pris og afgiftspris for den del, der ikke genvindes

Pris og afgiftspris for den del, der genvindes

Total pris og afgiftspris

Samlet

afgiftspris

pr. timeProduktionsprocessen før genvinding

Pris og afgiftspris før der genvindes

Tabel 1 - beskrivelsekWh

Elpris efter

godtgørelse

kr./kWh

Samlet pris

pr. time

Minimum

afgiftspris

kr./kWh

Elpris

kr./kWh

Godtgørelses

sats

kr./kWh

Overskudsvarme

afgift

kr./kWh

Afgiftsforskel pr. time efter genvinding 7,60 - 0,40

40 0,516kr. 20,64kr.

13,44kr.

Time

pris

Besparelse i varmeudgift pr. time

Pris for 40 kWh fjernvarme

kWhVarmepris

kr/kWh

20,64 - 7,20

Tabel 2 - Beskrivelse

Side 69 af 79

Bilag 5 - Beregningseksempel for overskudsvarmeafgift med varmepumpe

GenVind, som omtales i bilag 4, opdager nu, at overskudsvarmen ikke kan genvindes direkte,

derfor investeres der i en varmepumpe med en kompressoreffekt på 10 kW. De 10 kW

overføres til kondensatoren. Dette betyder, at der nu genvindes 30 kW i timen fra

produktionsprocessen, mens de resterende 10 kW kommer fra varmepumpen. Derved kan der

stadig leveres 40 kW i timen til rumopvarmning i kontorerne.

COPvarme-værdien for varmepumpen fastsættes derfor til 4, og der opstilles et regnskab for

produktionsprocessen ud fra illustration 4 side 29. Det antages, at GenVind betaler de samme

priser som AU, se bilag 7. Det skal bemærkes, at elforbruget til varmepumpen ikke er

medtaget i beregningerne herunder, da beregningerne tager udgangspunkt i procesenergien.

Ligeledes kan der opstilles et regnskab for prisen på varmen, som varmepumpen leverer til

kontorlokalerne, i disse beregninger er elforbruget til varmepumpen medregnet. I opstillingen

vises forskellen for både vinter- og sommerhalvåret, samt besparelsen pr. time i forhold til

fjernvarmen. Priserne kan aflæses i figur 1 side 31, eller på bilag 6.

Som det fremgår af beregningerne ovenover, er der besparelser at hente på varmeregningen

for GenVind. Besparelsen er mindre når der anvendes en varmepumpe i forhold til situationen

i bilag 4, dette skyldes elforbruget til varmepumpen. I langt de fleste genvindingsløsninger er

virksomheder dog nødsaget til at anvende varmepumper pga. den lave temperatur på

overskudsvarmen, som tidligere nævnt i afsnit 6.2.

100 1,617kr. 0,894kr. 0,72kr. 72,30kr. 0,004kr. -kr. 0,40kr.

Produktionsprocessen efter genvinding med varmepumpe

70 1,617kr. 0,894kr. 0,72kr. 50,61kr. 0,004kr. -kr. 0,28kr.

20 1,617kr. 0,894kr. 0,72kr. 14,46kr. 0,004kr. -kr. 0,08kr.

10 1,617kr. 0,714kr. 0,90kr. 9,03kr. 0,004kr. 0,180kr. 1,840kr.

100 74,10kr. 2,20kr.

1,80kr.

Samlet

afgiftspris

pr. time

Tabel 1 - beskrivelse

Andel af den genvundne overskudsvarme, der er ikke

er afgiftsbelagt (COP ≤ 3)

Andel af den genvundne overskudsvarme, der er

afgiftsbelagt (COP ˃ 3)

Godtgørelses

sats

kr/kWh

Afgiftsforskel pr. time efter genvinding 2,20 - 0,40

Overskudsvarme

afgift

kr./kWh

Total pris og afgiftspris

Produktionsprocessen før genvindingkWh

Pris og afgiftspris før der genvindes

Elpris

kr/kWh

Minimum

afgiftspris

kr./kWh

Elpris efter

godtgørelse

kr./kWh

Samlet pris

pr. time

Andel af overskudsvarmen der ikke genvindes

30 0,280kr. 8,40kr. Rød kurve

10 0,460kr. 4,60kr. Lilla kurve

40 0,325kr. 13,00kr. Blå kurve

Andel af overskudsvarmen der genvindes 40 0,280kr. 11,19kr.

40 0,516kr. 20,64kr.

7,64kr.

9,45kr.

Ikke overskudsvarmeafgiftsbelagt

Overskudsvarmeafgiftsbelagt Henvisning

til figur 1

Varmepumpen - vinterhalvåret

kWhVarmepris

kr/kWh

Time

pris

Tabel 2 - Beskrivelse

Varmepumpen - sommerhalvåret

Varme i alt til rumopvarmning

20,64-13,00

20,64-11,19

kr

Sommerhalvåret

Fjernvarme

Pris for 40 kWh

Besparelse i forhold til fjernvarme

Vinterhalvåret

Side 70 af 79

Bilag 6 - Data til figur 1

Herunder er fremvist, hvordan værdierne for COPvarme på 2,5 og 4 er udregnet. Dette er gjort

ud fra de oplyste energipriser på bilag 7. De resterende enhedspriser regnes ligeledes efter

samme fremgangsmåde, som vist herunder.

COPvarme på 2,5

kolonne 1:

𝐶𝑂𝑃 ≤ 3 = (𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑟. 𝑘𝑊ℎ − 𝑑𝑒𝑙𝑣𝑖𝑠 𝑔𝑜𝑑𝑡𝑔ø𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒

𝐶𝑂𝑃𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒) =

1,617𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ− 0,498

𝑘𝑟.𝑘𝑊ℎ

2,5= 0,45

𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ

COPvarme på 4

Kolonne 2:

𝐶𝑂𝑃 > 3 = (𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑟. 𝑘𝑊ℎ − 𝑑𝑒𝑙𝑣𝑖𝑠 𝑔𝑜𝑑𝑡𝑔ø𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒

𝐶𝑂𝑃𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒

) + 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑠𝑘𝑢𝑑𝑠𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑎𝑓𝑔𝑖𝑓𝑡 =1,617


− 0,498𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ4

+ 0,18𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ= 0,46

𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ

Kolonne 3:

𝑆𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟ℎ𝑎𝑙𝑣å𝑟𝑒𝑡 = (𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑝𝑟. 𝑘𝑊ℎ − 𝑑𝑒𝑙𝑣𝑖𝑠 𝑔𝑜𝑑𝑡𝑔ø𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒

𝐶𝑂𝑃𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒) =

1,617𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ− 0,498


4= 0,28

𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ

Kolonne 4:

𝑉𝑖𝑛𝑡𝑒𝑟ℎ𝑎𝑙𝑣å𝑟𝑒𝑡 =((𝐶𝑂𝑃 > 3) ∙ 1 + (𝑠𝑜𝑚𝑚𝑒𝑟ℎ𝑎𝑙𝑣å𝑟𝑒𝑡) ∙ 3)

𝐶𝑂𝑃𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒

=(0,46


) ∙ 1 + (0,28𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ) ∙ 3

4= 0,325

𝑘𝑟.

𝑘𝑊ℎ

1 2 3 4

COPvarme

Enhedspris for varme fra

varmepumpe ved COP

under eller lig 3

Enhedspris for varme

fra varmepumpe ved

COP over 3

Sommerhalvåret

(Ingen overskuds

varmeafgift)

Vinterhalvåret

(Overskudsvarme

afgiftsbelagt)

kr./kWh kr./kWh kr./kWh kr./kWh

1,5 0,746

2,0 0,560

2,5 0,448

3,0 - ˃ 3,0 0,373 0,553 0,370 0,373

3,5 0,500 0,320 0,346

4,0 0,460 0,280 0,325

4,5 0,429 0,249 0,309

5,0 0,404 0,224 0,296

5,5 0,384 0,204 0,285

Side 71 af 79

Bilag 7 - Priser for diverse energiformer

Elprisen er opgivet af AU, som forsynes af NRGI1.

Fjernvarmepriserne er opgivet på AVA´s hjemmeside:

http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Takstarkiv/2015-

Varme/2015-Fjernvarmetakster.pdf

Overskudsvarmeafgiften er fundet på retsinformation (Engelbrecht, 2014, §3, stk. 7)

1 NRGI er et stort dansk energiselskab.

EL pris fra NRGI

Spot pris på el 0,378kr. kr./kWh

NRGI + Energinet 0,341kr. kr./kWh

Elafgift 0,898kr. kr./kWh

Pris pr. kWh 1,617kr. kr./kWh

Godtgørelse af elafgift for proces (2015 niveau) 0,894kr. kr./kWh

Delvis godtgørelse af elafgiften (2015 niveau) 0,498kr. kr./kWh

Pris pr. kWh ved fuld godtgørelse 0,72kr. kr./kWh

Pris pr. kWh ved delvis godtgørelse 1,12kr. kr./kWh

Fjernvarmepris fra AVA (2015 niveau)

Pris pr. MWh 516,00kr. kr./kWh

Pris pr. kWh 0,516kr. kr./kWh

Overskudsvarmeafgift (2015 niveau)

Overskudsvarmeafgift 50,00kr. kr./GJ

Overskudsvarmeafgift 0,18kr. kr./kWh

http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Takstarkiv/2015-Varme/2015-Fjernvarmetakster.pdf

http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/AVA/Om-AVA/Bibliotek/Takstarkiv/2015-Varme/2015-Fjernvarmetakster.pdf

Side 72 af 79

Bilag 8 - Driftsinformationer for køleflade

Side 73 af 79

Bilag 9 - Diverse driftsinformationer for varmepumpen

Side 74 af 79

Bilag 10 - Oversigt over følerplacering

Serverrum

køle

flad

e

M14 C

32 C

Afk

astl

uft

til

det

fri

Ud

elu

ft t

il se

rver

rum

Tillu

ft t

il se

rver

rum

Fral

uft

fra

ser

verr

um

M

50.000 m /h3

Tinytag

16 C

CTS temperaturføler

Billede 3: Tilluft til serverrum, eget arkiv. Billede 4: Fraluft fra serverrum, eget arkiv.

Side 75 af 79

Bilag 11 - Bygninger på AU, hvor overskudsvarmen kan genvindes

Billede 3 – Oversigtskort over matematisk afdeling på AU, kilde: google maps.

1533 1531

1535

Side 76 af 79

Bilag 12 - Varmebehov for matematisk afdeling på AU

Å𝑟𝑙𝑖𝑔 𝑝𝑟𝑖𝑠 𝑓𝑜𝑟 𝑓𝑗𝑒𝑟𝑛𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 = 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔 ∙ 𝑓𝑗𝑒𝑟𝑛𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑝𝑟𝑖𝑠 = 968,81𝑀𝑊ℎ

å𝑟∙ 516

𝑘𝑟.

𝑀𝑊ℎ= 499.905,96 𝑘𝑟.

𝐵𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 𝑝å 𝑓𝑗𝑒𝑟𝑛𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑛 = 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒 𝑓𝑟𝑎 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑝𝑢𝑚𝑝𝑒𝑛 ∙ 𝑓𝑗𝑒𝑟𝑛𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑝𝑟𝑖𝑠 = 919,858𝑀𝑊ℎ

å𝑟∙ 516

𝑘𝑟.

𝑀𝑊ℎ= 474.646,73 𝑘𝑟.

Prisen for fjernvarme er hentet fra bilag 7.

Ugenummer MWh KW

2014 - 41 11,63 69,23

40 4,86 28,93

39 5,03 29,94

38 3,59 21,37

37 4,07 24,23

36 3,55 21,13

35 4,5 26,79

34 5,01 29,82

33 3,53 21,01

32 2,69 16,01

31 2,53 15,06

30 2,47 14,70

29 2,81 16,73

28 2,73 16,25

27 3,73 22,20

26 4,28 25,48

25 3,97 23,63

24 3,1 18,45

23 3,76 22,38

22 4,58 27,26

21 4,34 25,83

20 9,93 59,11

19 14,8 88,10

18 11,19 66,61

17 13,11 78,04

16 19,6 116,67

15 21,14 125,83

14 25,75 153,27

13 26,75 159,23

12 24,54 146,07

11 24,15 143,75

10 31,96 190,24

9 30,33 180,54

8 33,01 196,49

7 36,43 216,85

6 39,62 235,83

5 55,94 332,98

4 50,16 298,57

3 41,21 245,30

2 31,46 187,26

2014 - 1 35,3 210,12

2013 - 52 34,14 203,21

51 32,6 194,05

50 32,08 190,95

49 36,92 219,76

48 33,79 201,13

47 33,07 196,85

46 27,58 164,17

45 26,58 158,21

44 19,06 113,45

43 13,24 78,81

2013 - 42 16,61 98,87

Total 968,81 5.766,73

Samlede forbrug for

bygningsgruppe 1+2+3 og 1550

- 50

,00

10

0,0

0

15

0,0

0

20

0,0

0

25

0,0

0

30

0,0

0

350,0

0

2014 - 41

40

39

38

37

36

35

34

33

32

31

30

29

28

27

26

25

24

23

22

21

20

19

18

17

16

15

14

13

12

11

10

9

8

7

6

5

4

3

2

2014 - 1

2013 - 52

51

50

49

48

47

46

45

44

43

2013 - 42

KW

Ug

en

um

mer

Sam

led

e b

yg

nin

gsfo

rbru

g i k

W f

or

byg

nin

gsg

rup

pe 1

+ 2

+ 3

+ 1

550

Side 77 af 79

Bilag 13 - Data for varmepumpe

Side 78 af 79

Bilag 14 - Tilbud på varmepumpe, samt køleflade, med tilhørende komponenter

Side 79 af 79

Bilag 15 - CO2 nedbringelse samt procentvise besparelse for AU

Udregningerne er foretaget ud fra oplysningerne i bilag 3: Energistyrelsens tal for

samfundsøkonomisk beregning, 2015 niveau (Energistyrelsen, 2014).

Årlig CO2 reduktion ved at erstatte 919,858 MWh fjernvarme med overskudsvarme:

𝐶𝑂2 𝑟𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 = 𝐹𝑗𝑒𝑟𝑛𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑟𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑖 𝐺𝐽 ∙ 𝑓𝑗𝑒𝑟𝑛𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑏𝑒𝑙𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 = (919,858 𝑀𝑊ℎ ∙ 3,16𝐺𝐽

𝑀𝑊ℎ) ∙ 44,8

𝑘𝑔 𝐶𝑂2

𝐺𝐽

= 130,22 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2

Fjernvarmereduktionen er hentet i tilbuddet fra Cronborg, se USB-nøgle.

Årlig CO2 udledning ved merforbrug i ventilation og varmepumpe:

𝐶𝑂2 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔 = (𝑣𝑒𝑛𝑡𝑖𝑙𝑎𝑡𝑖𝑜𝑛 + 𝑣𝑎𝑟𝑚𝑒𝑝𝑢𝑚𝑝𝑒) ∙ 𝑒𝑙𝑏𝑒𝑙𝑎𝑠𝑡𝑛𝑖𝑛𝑔 = (30,844𝑀𝑊ℎ

å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡+ 188,954

𝑀𝑊ℎ

å𝑟𝑙𝑖𝑔𝑡) ∙ 260

𝑘𝑔 𝐶𝑂2

𝑀𝑊ℎ

= 57,1 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2

Merudgiften til ventilation, er beregnet i kapitel 8.3, mens elforbruget til varmepumpen er

hentet i tilbuddet fra Cronborg.

Årlig CO2 reduktion ved at genvinde overskudsvarmen:

𝑅𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑖 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔 = 𝐶𝑂2 𝑟𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑛 − 𝐶𝑂2 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔 = 130,22 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2 − 57,1 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2 = 73,12 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2

Den årlige procentvise besparelse i CO2 udledningen, ved at investere i genvindingsløsningen:

𝑃𝑟𝑜𝑐𝑒𝑛𝑡𝑣𝑖𝑠𝑒 𝑏𝑒𝑠𝑝𝑎𝑟𝑒𝑙𝑠𝑒 = 100 ∙ (𝑅𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛 𝑖 𝑢𝑑𝑙𝑒𝑑𝑛𝑖𝑛𝑔

𝐶𝑂2 𝑟𝑒𝑑𝑢𝑘𝑡𝑖𝑜𝑛) = 100 ∙ (

73,12 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2

130,22 𝑡𝑜𝑛𝑠 𝐶𝑂2) = 56,1 %

afgiftssystemets indvirkning på genvinding af overskudsvarme · 2014-12-15 · side 4 af 79 forord...

Documents