lørn Korzen

Nummer 61 Juni 1979

Substantiv+ Substantiv-sammensætninger på moderne Italiensk, I. del

Aflednings- og verbalsammensætninger

Romansk Institut Københavns Universitet

Njalsgade 78-80 2300 Kbh. S Gebyr 5 ,00 kr.

Indholdsfortegnelse:

INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

AFLEDNINGSSAMMENSÆTNINGER ...... .. ..... .. side 9

a) Præpositiver ... .. ... ...... .... .... side 12 b) Postpositiver .. .. .. .. ...... .... .. . side 19

VERBALSAMMENSÆTNINGER .... ... ... ...... ... side 26

a) Subst antiv + [verbal + objekt ] .... side 27 b) Verbalsubstantiv + objekt ... .... .. side 29 c) Verbalsubstantiv + subjekt .... .. .. side 31 d) Substantiv + [præfix + rod] ...... . side 33

NOTER .. . .. . ... . . ..... ... . . ... . . . . .. ..... side 42

EKSEMPELBIBLIOGRAFI OG FORKORTELSER ..... side 47

5

INDLEDNING.

Inden fo r de sammensatte substantiver på moderne italiensk synes især sammensæt ninger af typen substantiv + substantiv at befinde sig i en vigtig udvikling, ikke mindst under påvirkning f ra de ger­manske sprog og fransk . Til trods herfor er en undersøgelse , der tager behørigt højde for de seneste typer af nydannelser, hidtil stort set ikke- eksisterende i den italienske lingvistik, og visse af de grupper af substantiv + substantiv-sammensætninger, jeg skal definere , er omtrent uudforskede .

For at nærme mig stoffet har jeg derfor fundet det nødvendigt på basis af et tilstrækkeligt stort og aktuelt eksempelmateriale (et korpus bestående af ca . 1200 eksempler fra aviser, ugeblade , fag-og skønlitteratur - stort set f ra efter 194 5: de enkelte undtagel­ser herfra vil blive fremhævet) at foretage en foreløbig inddeling og grov gruppering . - Med undtagelse af "afledningssammensætninger­ne" har jeg inden for de enkelte grupper foretaget en generativ­transformationel anal yse (1) for at fastslå det italienske sprogs "competence", hvorefter der følger en mere deskriptivt anlagt un­dersøgelse for nærmere at præcisere sprogets faktiske "performance". - Ud over en ganske kort teoretisk oversigt vil jeg kun i forbin­delse med enkelte eksempler inddrage det diakrone aspekt , idet jeg mener det af plads- og omfangshen syn bør henlægges til et særskilt

arbejde (2).

Resumerende kan man dog sige , at der m.h.t. de nydannelser, jeg skal koncentrere mig om, er tale om et fænomen, der har fået et væsentligt opsving og først vundet endelig indpas i italiensk efter 1945, ved et sammenstød mellem et meget traditionsrigt og litterært præget sprog og nye tendenser i især angelsaksisk sprogbrug - af og til formidlet fra fransk , der muligvis ofte har ligget under for den samme påvirkning og t endens. Der er således tale om et fæ­nomen, der for mange af typernes vedkommende stadig opfattes "frem­med" for italiensk , og det er tydeligt, at visse stilarter er stær­kere påvirkede end andre : således f . eks . journalistikken og den hø­jere fagli t terære stil , hvorimod f . eks . skønlitteraturen som helhed er mindre påvirket (dog skal bemær kes , at mange skønlitterære ita­lienske forfattere samtidig er eller har været journalister , hvil­ket tydeligvis præger deres skønlitterære arbejder) . Jeg henviser

6

til eksempelkilderne, angivet eft er hvert eksempel . Talesproget udviser generelt få eksempler på substantiv + substantiv- sammen­sætninger, dog med undtagelse af visse "afledningssammensætninger" (gruppe B) , og tilsvarende følgelig litteratur , der ønsker at gen­give talesprog . _ En nærmere stilistisk redegørelse og systemati­

sering vil imidlertid føre for vidt på dette sted , og konkluderende skal siges , at dette arbejde tager sigte på at undersøge sprogets generelle muligheder , der ikke alle udnyttes med samme frekvens

eller lige hyppigt i de forskellige stillag .

Ved en substantiv + substantiv- sammensætning vil jeg i det føl­gende forstå en fusion af to i forvejen uafhængigt eksisterende substantiver uden brug af side- eller unde rordnende elementer , hvor­ved der opnås en syntaktisk og semantisk enhed (3) . - At der er tale om i forhold til konteksten syntaktiske enheder , betyder bl . a., at evt. attributive størrelser lægger sig til hele udtrykket , f . eks .:

1 . servendosi in tale caso di studenti- cavia stranieri. (Pasin . 143) ,

hvor •stranieri' lægger sig til hele udtrykket •studenti-cavia ', og + 'studenti stranieri cavia ' er ikke mulig . Ligeledes får ' stu­denti- cavia e stranieri ' en anden betydning ( ' stranieri ' substan­tiv) , hvilket viser dels, at •cavia ' ikke står sidestillet med et attributivt adjektiv, dels at sammensætningen •studenti- cavia ' er udelelig; endelig er +' cavia- studenti ' ikke mulig, idet ordenen i

disse nydannelser fast er determinatum + determinans .

Enheden betyder også obligatorisk gentagelse af et evt . fælles­

led:

2 . e la ricerca delle ~arole-chiave e frasi- chiave , e dei loro contesti (Pasin. ~5),

hvorimod "la ricerca delle parole e frasi- chiave" ville få en an­

den betydning (4) .

En grov inddeling af det samlede materiale kunne se således ud :

A: Egentlige sammensætninger : nye leksemer indgået i sproget med en fast semantisk betydning, eks . ' porcospino ', ' cavolfiore '

B: Afledningssammensætninger: sammensætninger med visse gennemgå­ende substantiver som første- led ( "præfix- tenderende" ) og andet­led ( "suffix-tenderende " ) , eks . ' tipo esame ', •parola- chiave '

c: Verbalsammensætninger : bl . a . sammensætninger hvis andet-led i sig selv er en sammensætning eller afledning , enten verbal+ob-

7

jekt eller præfix+rod , som kan karakteriseres ved et semantisk verbalt indhold , eks . ' giubbotto salvagente ' , ' impianti anti­

furto '

D: Lejlighedsvise "ad-hoc" sammensætninger , som generelt dækker de sammensætninger der ikke omfattes af gruppe A- C.

Ud over af mit eget eksempelmateriale har jeg til denne inddeling ladet mig inspirere bl.a . af Jean Dubois ' skelnen mellem "le mot compose propr ement dit" (her gruppe A) og sammensætninger med ' cle ' , ' pilote • , •modele ' som andet- led på fransk (her gruppe B) (5) og Mario Medici ' s betegnelse "i prepositivi" af første led i typen ' formato cartolina ', ' stile impero ' etc . (6), siden videre­ført af Tullio De Mauro , som sammenligner med typen ' problema base' og ' parola chiave ' (7). Dubois ' skelnen er fulgt op af bl . a. Flo­r~ca Dimitrescu (8) og Anca Giurescu (9), som begge desuden bygger på Iorgu Iordan (10). - Andre Martinet definerer endvidere et "syntem" (her svarende til "egentlige sammensætninger", gruppe A) som "des complexes qui se comportent , en ce qui concerne leur com­binabilite syntaxique, en tous points comme des monemes uniques, c' est- a - dire qu ' i ·ls entrent dans les roernes combinaisons que les monemes d'une classe donnee et qu ' aucun des elements qui les com­posent n ' est susceptible de recevoir une determination particu­liere " (11), hvorimod Knud Togeby finder det vanskeligt at skelne klart mellem et ord , sammensat af leksemer fra samme "niveau",og en ord- gruppe (12) . Endelig skelner Martinet (13) mellem "endo­centriske" afledninger og sammensætninger (som ikke medfører æn­dringer i det semantiske eller syntaktiske forhold til konteksten , eks . 'casa '-' casetta •, •strada- autostrada ' ) og "exocentriske" af­ledninger og sammensætninger (hvor dette forhold ændres, eks . ' lava' -' lavatura ', ' borsa ' - ' tagliaborsa • ) .

Ingen af de nævnte lingvister - eller i øvrigt andre , jeg har kunnet undersøge - skelner dog explicit i substantiv + substantiv­sammensætningerne mellem gruppe A, C og D, til trods for at de er uhyre forskellige såvel i deres syntaktiske muligheder som i deres basisstrukturer og t ransformationelle dannelser .

Generelt kan sammensætninger i deres opbygning (dvs. indadtil) opdeles i "syntaktiske enheder" (når sammensætningen sker ved ge­nerelt gældende syntaktiske regle r på sproget, f . eks . ' pomodoro'< ' porno di oro ' ) og "asyntaktiske enheder" (i modsat tilfælde, f.eks .

8

'cavolfiore'< ' cavolo ' + 'fiore ' ). Da sammenstilling af to sub­stantiver uden forbinderled er unormal for italiensk syntaktisk

tradition, vil det i denne fremstilling dreje sig om asyntaktiske

sammensætninger (med undtagelse af sammensætningerne i gruppe C

bestående af substantiv+verbal+objekt ~> subjekt+verbal+objekt),

og der vil ikke vise sig problemer m. h . t . at skelne fra en syntak­

tisk ordgruppe .

Diakronisk er der i reglen tale om, at en sammensætning opstår

i sproget som en lejlighedsvis "ad-hoc" sammensætning (gruppe D) (evt. verbalsammensætning, gruppe C), som derefter kan ses at be­fæste sin position som egentlig sammensætning (A) og opfattes som

et almindeligt leksem; i de tilfælde, sammensætningens første­eller andet- led er et af de af gruppe B omfattede, vil man kunne

tale om en afledning/afledningssammensætning . I visse tilfælde

kan udviklingen dog springe et eller flere led over' bl.a. hv0r der er tale om påvirkning fra andre sprog, cfr. f . eks. ' porta­

finestra' af fransk ' porte- fenetre ' :

3. I banditi hanno rotto il vetro di una porta- finestra (Stampa sera, 16.4.73).

Den sædvanlige diakrone udvikling kan skildres således (N

substantiv):

nomen,

I gruppe D står substantiverne med eller uqen tankestreg, men er stort set aldrig skrevet sammen i et ord (14); i gruppe C er sub­

stantiverne sjældent skrevet sammen overhovedet, i gruppe B (inden for "postpositiverne") er langt det hyppigste sammenskrivning med tankesteg, hvorimod de to substant iver i gruppe A oftest skrives

i et ord. Dette er dog ikke noget sikkert kriterium (15).

Da jeg har ønsket at undersøge de seneste nydannelser i itali­ensk, vil jeg i det følgende se helt bort fra den i leksika " op­

slagbare" gruppe A, som også af andre lingvister er ganske godt undersøgt (16) , og helt hellige mig grupperne B, C og D. Visse

andre faste sammensætninger er ligeledes på nuværende tidspunkt

9

ret godt behandlet , f.eks . sammensætninger med •capo', såvel

' capo ' + N2 (typen 'capocuoco ' , 'capocuoca' , ' capicuochi '/'capo­

cuochi ' ) som N1 +'capo' (typen 'il commisario capo' (Gadda 106), "l ' ispettrice capo della polizia femminile" (Oggi 5.7 . 76,66),

' i bidelli capi' (Fochi 156)), hvorfor de ikke vil blive behandlet nærmere her .

Af praktiske og omfangsmæssige årsager vil det samlede materiale blive opdelt , således at de følgende sider vil koncentrere sig om grupperne B og C, hvorimod "ad-hoc"-sammensætningerne vil blive

emnet for en selvstændig artikel, der vil følge i den nærmeste fremtid .

GRUPPE B. AFLEDNINGSSAMMENSÆTNINGER .

Denne gruppe opdeles i to typer: a) sammensætninger, hvor første­le~det er et fast tilbagevendende substantiv (f . eks. •tipo esame', 'tipo rudere ' ) ; ?) sammensætninger, hvor andet- leddet er et fast

tilbagevendende substantiv (f . eks. ' parola-chiave ' , ' frase- chiave') . Lingvister har ofte diskuteret terminologien omkring disse faste

leksemer, idet det er tydeligt at sammensætningerne er af en sær­lig karakter . Sml .:

4. la parola- rima diventa parola-immagine (Garz.stor . II,42) 5 . La parola- chiave di que i suoi sproloqui notturni rimane

"corragio" (Pasin .115) .

Hvor begge sammensætningernes andet-led i eks . 4 ( ' rima' og ' im­magine ' ) har bevaret deres fulde semantiske værdi (her understre­

get af at de anvendes modsætningsvist), er dette ikke tilfældet

med 'chiave ' i eks. 5 . Denne forskel ytrer sig også morfologisk i sammensætningernes pluralisformer:

6. spesso sono spreguidicatamente parole-rime (Binni , i ntr . CXVII) 7; Borbottava frasi con parole-chiave come Aziendale , Fattuario

(Pas in. 20).

Fælles for de to typer (a og b) er, at der fast indgår et mindre

antal leksemer som henh . første - og andet-led , at disse leksemer

i større eller mindre grad har mistet deres oprindelige betydning (eller den semantiske svækkelse er i hvert fald betragtelig), samt at de i sammensætninger altid anvendes i singularis . Det synes

mest opportunt at behandle de to grupper parallelt m. h . t. termino-

10

logi og analyse, og i modsætning til f.eks. France Fochi (17), som i typen ' tipo studie' taler om en "preposizionazione " af • tipo ', hvorimod 'tipo' i ' parola tipo' (parallelt med 'parola- chiave ' ) skulle være "aggettivato " (hvilket jeg dog ikke er uenig i), vil jeg selv foreslå flg. metode for fælles analyse og sammenligning (18):

Et ord opdeles normalt (hvor det ikke drejer sig om en ubøjelig partikel) i stamme + flexiv, F, hvor stammen kan være en usammensat rod, R, en sammensat red, R+R, eller en rod afledt med derivativ eller affix, A: R+A . I sidste tilfælde er resultatet (R+A)F . Traditionelt opdeles affixerne i præfixer , P, og suffixer , s, så­ledes at vi får enten (P+R)F, eks. (pre- + esam- )e - > ' preesame', eller (R+S)F , eks. (parol- + -acci)a - > ' parolaccia '. Til de traditionelle præfixer hører a- , bi- , con-, in-, per-, pre- , ri­etc .etc . og til de traditionelle suffixer -ett-, - ell-, -as~r-, - on-, -in-, - abil-, - ol-, -os-, - enz- atc .etc., alle af latinsk oprindelse . På moderne italiensk er disse affixer - dels p.g . a. en teknologisk udvikling , dels ved påvirkning fra andre sprog _ blevet tilføjet andre, af præfixer bl.a. aero-, auto-, cine(ma)-, elettro-, fono- , moto- og radio-, og af suffixer bl.a. -col-, - cratic-, - die-, - fer- , -fic-, -fil- , - genic-, -grafic-, -logic-og - tecnic-. Da disse morfologisk og syntaktisk til fulde opfører sig som de :førstnævnte "traditionelle " typer, kan det ikke synes uberettiget også at benævne dem "præ-" og 11 suffixer", men Bruno Migliorini - og siden andre med hsm - har her vaJ.gt betegnelserne henh . "præfixoid " og "suffixoid" (19) .

Det karakteristiske ved såvel affixer som "affixoider" er , at de knytter sig til i forvejen uafhængigt eksist erende rødder, at de i sig selv er uforanderlige (ubøjelige L at de ikke selv kan forekomme isoleret (med u.,dtagelse af visse præfixoider, der i

denne forkortede form forekommer substantivisk på moderne itali­ensk, eks . 'auto', ' moto • , ' radio ' ) , at der således er tale om et underordningsforhold: A underordnet R, samt at de tillader de sæd­vanlige flexiv- og bøjningsmønstre efter formlen (R+A)F (20). se­mantisk kan siges , at visse af affixoiderne har et stærkere betyd­ningsindhold end affixerne og kan som følge deraf være mindre "frie" i deres anvendelsesmuligheder.

Affiniteten med sammensætningerne i gruppe B er evident . Også

her er der tale om en rod , R, + endnu en størrelse - lad mig kalde

11

den et "appositiv" (21) - læggende sig hertil, samt et flexiv: (R+A)F . Det vil som før være nødvendigt at opdele appositiverne i foranstillede, "præposi ti ver", Pr: (Pr+R)F , eks. ( tipo + esam- )e - > ' tipo esame •, og efterstillede, "postpositiver" , Po: (R+Po)F , eks. (parcl- + chiave)a - > ' parola-chiave • . (Det ses at sammen­sætninger med postpositiver realiseres (R+F )+Po, men det er næppe særlig væsentligt i denne forbindelse - eller for teoriens og sam­menligningens berettigelse) .

Som for affixernes og affixoidernes vedkommende gælder , at appo­sitiverne knytter sig til i forvejen uafhængigt eksisterende rødder, at de i sig selv er uforanderlige (ubøjelige) , at de ikke eksiste­rer isoleret i samme anvendelse distributionelt eller semantisk (idet de har mistet deres substantiviske karakter, og der er sket en semantisk svækkelse (22)), at der er tale om et underordnings­forhold : A underordnet R, samt at de tillader de sædvanlige flexiv­og bøjningsmønstre efter formlen (R+A )F . Semantisk kunne man til­føje, at appositiverne ofte er stærkere betydningsbærende enheder end affixerne og affixoiderne (omend visse af præpositiverne er ganske betydningstomme, se nedenfor), således at der generelt er tale om en stigende betydningsfuldhed blandt de tre grupper: af­fixer - affixoider - appositiver.

Semantisk betragtet er hver af de tre grupper i sig selv meget heterogen, og det kan f.eks. være vanskeligt og kunstigt at opstil­le en fælles generativ- transformationel analyse af præpositiver henholdsvis postpositiver, såvel som en sådan analyse næppe vil kunne få en så stor distinktiv værdi som i grupperne C og D. Gan­ske kort vil man kunne sige, at der ved præpositiverne ofte er tale om et semantisk verbalt indhold at sammenligne med præfixerne, cfr . f.eks . "un interrogatorio tipo esame" (= "un interrogatorio che sembra un esame") og "un interrogatorio preesame " (= "un inter­rogatorio che precede un esame"), - og ved postpositiverne ofte et adjektivisk indhold at sammenligne med suffixerne, cfr . f . eks . "una parola-chiave " (= "una parola essenziale" ) og "una parolaccia" (= "una parola brutta" ) (23) .

Præ- og postpositivkonstruktioner kan endvidere ses kombineret:

8. solo per avere l ' occasione per partire in uno dei suoi discorei- fiume tipo congresso di sezione . (Rocco 32) ,

med betydningen : "un discors o lunghissimo che sembra (adatto per) un congresso di sezione" .

'-

12

a) Præpositiver .

Som det vil fremgå nedenfor anvendes præpositiv-sammensætninger ofte i syntaktiske funktioner , hvor brug af determinativ generelt

er udelukket eller fakultativ, og almindeligvis er det kun i en­

kelte præpositivers tilfælde muligt at knytte determinativ til helheden. Heri (ud over generelle distributionelle forskelle) ad­skiller gruppen sig fra gruppen præfix/præfixoid + rod, der kræver determinativ efter de sædvanlige regler og tendenser for substan­tiver, idet der sædvanligvis gælder, at et determinativ til en substantiv + substantiv- sammensætning lægger sig til førsteleddet (determinatum), hvorimod præpositiverne som nævnt har mistet deres substantiviske karakter og ikke kan tage artikel/determinativ. _ Determinativpladsen ved præpositiv-roden er ligeledes blokeret (+Pr-Det-R), hvilket er en af de væsentligste forskelle fra præpo­

sitionssyntagmets muligheder (cfr . note 18) .

Flg. leksemer benyttes som præpositiver: ' formato ', ' genere ',

•marca ', 'misura', •stile ', 'tipo ' , ' uso ', 'via ' samt synonymer (24). M.h . t. roden er der ikke andre begrænsninger end logisk se­mantiske: det kan dreje sig om animeret, ikke-animeret, abstrakte og konkrete rødder samt proprier. Cfr. følgende eksempler :

9 . due pezzi uno dei quali pero formato lenzuolo (Gold . 163)

10. 11.

12. 13. 14 . 15.

16 .

produzioni cinematografiche genere teatre

prodotto marca Cirio (Medici) un paio di scarpe misura elefante (hørt) un albergo stile rifugio (Medici)

(Medici)

la struttura tipo rudere del caseggiato (Levi, delitto 81) l ' acqua .•. viene fuori completamente fredda , poi improvvisa­mente rovente e a singhiozzi uso caffe espresso (Pasin.19) rimangono le visioni lanciate via etere dalle emittenti che • •• (Corr . 20.2.78 ,8) .

Det ses , at det semantiske slægtskab er stærkt, og syntaktisk er der ofte for præpositiv + rod- sammensætningen tale om en attribu­tivisk eller prædikativisk (appositionel) funktion til et substan­tivisk led (man kan her sammenligne med præpositionens underordnen­de funktion, eks . "produzioni di teatro", sml. eks. 10) eller en verbaladverbial funktion . Cfr . flg . eksempler på synonymer :

17 . Lui entra: barba lunga ... , camicia modello ghigliottina 1974 (Rocco 73 )

18. vedo giacche di tweed e panciotti taglio Fitzgerald . (Gold. 156)

13

19 . i versamenti effettuati dagli abbonati a mezzo conto corrente postale . (Dom . Corr . 16 . 2 . 78,4)

(konstruktionen 'a mezzo' + substantiv tilhører specielt det kom­mercielle sproglag). I mere talesprogspræget stil kan man som rod endvidere se adjektiver (samt ord fra andre ordklasser eller hele syntagmer (25)) :

20 . Lui mi diede un'occhiata tipo pensosa: "Forse non l ' hai visto" disse tipo casuale . (Gasp. 34)

21. ostacoli il gatto, mia madre e tre tappeti tipo persiano (Rocco 91) ,

men i disse tilfælde er der formodentlig tale om en underforstået gentagelse af et overordnet (eller andet) substantiv ("mi diede un ' occhiata tipo occhiata pensosa", "tre tappeti tipo tappeto persiano" etc.), hvilket forklarer adjektivets bøjningsform .

P . g . a. præpositivets generelt svage betydningsindhold kan man i visse tilfælde se det udeladt , sml.

22. la TV via cavo (Moraro 44) 23. e arrivata la TV- cavo (Moraro 41) ,

og på samme måde, når roden er et proprium, sml .:

24. gli ombrelloni di paglia tipo Caraibi (Gold . 58) 25 . le mattonelle celesti e l ' ombrellone Caraibi (Gold . 60),

cfr. gruppe D, "ad-hoc"- sammensætninger; i andre eksempler kan der være underforstået et "stile":

26 . prima della prima guerra, senza bisogno di passaporto e con bei trenoni liberty (Pasin . 145) .

Det er vigtigt at bemærke, at præpositivet i overensstemmelse med sin karakter er uden determinativ . I det tilfælde, et af de nævnte !eksemer forekommer med artikel (som ikke lægger sig til hele sam­mensætningen), vil der formodentlig altid være tale om en "ad-hoc" sammensætning, f . eks .:

27. Vorrei un tipetto piccante, falsa magra{ preferibilmente , un tipo Sofia Loren. (Buzzati, siamo 36J

28 . Se e proprio un tipo finedelmondo, ammette una biondina, puo andare anche l ' autopresentazione . (Gold . 44-45),

hvor ' tipo ' har fuld semantisk betydning som "type", "fyr " (cfr . "un tipo alla • •• "). Sml. også eks . 28 med :

29 . il semplice fatte di essere italiano-fine-del-mondo non funziona piu. (Gold . 76),

-

12

a) Præposit iver .

Som det vil fremgå nedenfor anvendes præpositiv- sammensætn inger ofte i syntaktiske funktioner, hvor brug af determinativ generelt

er udelukket eller fakultativ, og almindeligvis er det kim i en­kelte præpositivers tilfælde muligt at knytte determinativ til helheden . Heri (ud over generelle distributionelle forskelle) ad­skiller gruppen sig fra gruppen præfix/præfixoid + r od, der kræver determinativ efter de sædvanlige regler og tendenser for subst an­tiver, idet der sædvanligvis gælder, at et determinativ til en substantiv + substantiv- sammensætning lægger sig til førsteleddet (determinatum), hvorimod præpositiverne som nævnt har mistet deres substantiviske karakter og ikke kan tage art ikel/ determi na t iv . _ Determinativpladsen ved præpositiv- roden er ligeledes bloker et (+Pr - Det-R ) , hvilket er en af de væsentligste forskelle fra præpo­

sitionssyntagmets muligheder (cfr . note 18).

Flg. leksemer benyttes som præpositiver: ' formato ', ' gene r e ' ,

•marca ', 'misura ', •stile ', •tipo ', ' uso ', ' via ' samt synonymer (24) . M.h.t . roden er der ikke andre begrænsninger end logisk se­mantiske: det kan dreje sig om animeret, ikke- animeret, abstrakte og konkrete rødder samt proprier. Cfr . følgende eksempler:

9 . due pezzi uno dei quali pero formato lenzuolo (Gold. 163)

10 . produzioni cinematografiche genere teatre (Medici)

11. prodotto marca Cirio (Medici) 12 . un paio di scarpe misura elefante (hørt) 13. un albergo stile rifugio (Medici) 14 . la struttura tipo rudere del caseggiato (Levi , delitto 81) 15 . l ' acqua . •. viene fuori completamente fredda, poi impr?vvisa­

mente rovente e a singhiozzi uso caffe espresso (Pasin . 19)

16. rimangono le visioni lanciate via etere dalle emittenti che .•• (Corr. 20 . 2.78 , 8) .

Det ses, at det semantiske slægtskab er stærkt , og syntaktisk er der ofte for præpositiv + rod- sammensætningen tale om en attribu­tivisk eller prædikativisk (appositionel) funktion til et substan­tivisk led (man kan her sammenligne med præpositionens underordnen­de funktion, eks. "produzioni di teatre" , sml. eks . 10) eller en verbaladverbial funktion . Cfr . flg . eksempler på synonymer:

17 .

18 .

Lui entra : barba lunga ... , camicia modello ghigliottina 1974 (Rocco 73) vedo giacche di tweed e panciotti taglio Fitzgerald. (Gold . 156)

13

19 . i versamenti effettuati dagli abbonati a mezzo conto corrente postale . (Dom . Corr . 16 . 2 . 78 , 4)

(konstruktionen ' a mezzo ' + substantiv tilhør er specielt det kom­mercielle sproglag) . I mere talesprogspræget stil kan man som rod endvidere se adjektiver (samt ord fra andre ordklasser eller hele syntagmer (25)) :

20 . Lui mi diede un'occhiata tipo pensosa: "Forse non l ' hai viste" disse tipo casuale . (Gasp . 34)

21 . ostacoli il gat to, mia madre e tre tappeti tipo persiano (Rocco 91) ,

men i disse tilfælde er der formodentlig tale om en underforstået gentagelse af et overordnet (eller andet) substantiv ( "mi diede un •occhiata tipo occhiata pensosa", " tre tappeti tipo tappeto persiano" etc . ) , hvilket forklarer adjektivets bøjningsform.

P . g . a . præpositivets generelt svage betydningsindhold kan man i visse tilfælde se det udeladt, sml .

22 . la TV via cavo (Moraro 44) 23 . e arrivata la TV-cavo (Moraro 41) ,

og på samme måde , når roden er et proprium, sml. :

24 . gli ombrelloni di paglia tipo Caraibi (Gold. 58) 25 . le mattonelle celesti e l ' ombrellone Caraibi (Gold. 60),

cfr . gruppe D, "ad- hoc"-sammensætninger; i andre eksempler kan der være underforstået et "stile" :

26 . prima della prima guerra, senza bisogno di passaporto e con bei trenoni liber ty (Pasin . 145) .

Det er vigtigt at bemærke , at præpositivet i overensstemmelse med sin karakter er uden determinativ. I det tilfælde, et af de nævnte leksemer forekommer med artikel (som ikke lægger sig til hele sam­mensætningen) , vil der formodentlig altid være tale om en "ad- hoc" sammensætning , f . eks .:

27 . Vorrei un tipetto piccante , falsa magra~ preferibilmente , un tipo Sofia Loren. (Buzzati, siamo 36J

28 . Se e proprio un tipo finedelmondo , ammette una biondina , pub andare anche l ' autopresentazione . (Gold . 44- 45) ,

hvor 1 tipo ' har ful d semantisk betydning som "type", "fyr" (cfr . "un tipo alla ... 11 ) . Sml . også eks . 28 med :

29 . il semplice fatto di essere italiano- fine- del- mondo non funziona piu . (Gold . 76) ,

14

som er parallelt med sammensætningen i eks. 28 og understreger

'tipo ' s betydning her. Derimod er der i et eksempel som

30. Solo lui non piange : tipo Bogart stringe i pugni (Rocco 14)

i modsætning til eks. 27 (og 28) tale om det svækkede præpositiv ,

' tipo'. - Når de nævnte leksemer har fuld værdi som substantiv kan der være tendens til at undgå sammensætning med et andet sub­

stantiv:

31. una trasformazione del tipo di lotta tecnico- politica (Corr . 24 . 3.77,17)

i modsætning til f.eks. "una trasformazione tipo lotta tecnico­

politica" (26).

Jeg mener , det vil være naturligt endvidere at tale om følgende

fire præpositiver på moderne italiensk: •casa ' , 'colore' , ' meta' og 'fine', der stort set opfører sig ganske som de ovennævnte . -

M.h.t. ' casa' bør specielt bemærkes, at den præpositionelle brug

af udtrykkene "a casa", "in casa", "di casa" og "da casa" på ældre

italiensk var meget almindelig (27):

32. a casa le buone femine (Decameron II,5, cit. Rohlfs § 819)

33. in casa un buffone (Sacchetti, cit. ivi)

34. da casa i Tornaquinci (ibid . , ivi),

hvor man bl . a. bemærker sig muligheden for determinativ ved sty­

relsen (præp . -Det-styrelse). På moderne italiensk er denne brug indskrænket til ' casa' som præpositiv uden denne mulighed (cfr.

+Pr- Det-R), men til gengæld med mulighed for artikel knyttet t il helheden ((Det)-Pr-R); •casa' som præpositiv har kun mulighed for

proprium-rod :

35. Il Foletti era un uomo sui quarant ' anni, fedeliss imo alla casa Esengrini . (Chiara 48)

36 . ha vista arrivare i n casa Lettstrom alcune delle sue ex­ragazze. (Oggi 5 . 7 . 76,26)(28 )

Som visse af de andre præpositiver, ses 1 colore 1 i denne funktion

hyppigt udeladt . Det kan medtages , hvor der er tale om fare for

misforståelse eller uforståelighed:

37. Il tutto infarcito d'acqua, di fango e di muffa color caffe . (Chiara 90)

38. renna color sabbia (Corr. 1 . 4.76 , 9) ;

men hvor denne fare ikke er til stede, kan det være udeladt:

39. Era piccola , ben piantata, con occhi nocciola intenti . (Pasin. 46)

40. Ma lei diceva che le scarpe bordeaux erana una futilita (Gente 29 . 3.76,33 - 'bordeaux' kursiveret)

15

41 . con la moquette pastello, le pareti pastello in due toni diversi (Pasin . 31),

og i sådanne tilfælde kan roden ses substantiveret alene:

42 . come base il nero o il marrone c i occolata (Corr. 1.4 . 76 , 9) .

' Colore ' har formodentlig kun mulighed for konkret rod. Som de øvrige leksemer, kan 'colore ' dog også have sin fulde semantiske

og syntaktiske værdi, og et evt. farveudtryk vil være underordnet

med præposition:

43 . E ' forte il colore del mi ele. (hørt) .

Som præpositiv har •meta ' de to betydninger , "halvvejs" og "halv­

del". I første tilfælde har roden især te'mporal eller geografisk betydning, således at det er logisk at tale om en deling:

44. Possibilita di nervosismo a meta periodo (Paese sera 15 . 12 . 77,12)

45. ti avvicinasti al capezzale ... ; ti eri seduto su una sedia a meta letto (Pratol . 109- 110) ,

cfr. også bl.m.a . !'a meta anno" (Gold.191), "a meta giornata"

(Paese sera 15 . 7 .77 ,10), "per meta novembre" (Corr . 19.10.77,6), "a meta collina" (Calv. ,ult . 81) , "a meta scala" (Pasin.60), "a meta strada" (Pasin.215) og "a meta stanza" (Pasin. 95) . Som det ses af disse eksempler træffer man hyppigt ' meta' +rod (som angi­

velse af et tids- eller geografisk punkt) som styrelse i et præ­posi tionssyntagme, oftest med ' a'. Det samme gælder, hvor roden

i overført forstand har tids- eller stedsbetydning:

46 . A meta seduta l'indice Dow Jones dei valori industriali segnava un leggero rialzo a 993 , 78 . (Corr. 1 .4.76, 21)

47 . deve mettere quel tanto che eviti a lla sigaretta di aprirsi a meta fumata (Gold . 157)

48 . Quando ho fin ito di mangiare e sarei pronto per caffe , digestivo e conto con l 'IVA, lui e ancora a meta f iorentina (Gold. 159) .

I samme betydning kan man dog også forestille sig en anvendelse

uden for præpositionssyntagmet:

49. Figuriamoci : meta aprile e ancora c ' e la neve (cfr . eks. 67).

I betydningen "halvdel" er der i kke semantisk længere tale om et punkt, og præpositi vsyntagmet har flere syntaktiske mul igheder .

16

I disse tilfælde kan man synonymisere med adjektivet "mezzo" (29): 50. Col fegato spappolato vivra con meta organo (Corr. 15.10.

77,9) 51 . una maschera • • . gli nascondeva meta faccia (Buzzati , uccisione

181) 52. mi hanno fatto sentire meta corpo indolenzita (Oggi 9 .4.77,

54) (30).

Som generelt for præpositiverne sker der - i og med deres seman­tiske svækkelse - en relativ fremhævelse af roden, i dette tilfælde

af helheden , i modsætning til punktet henholdsvis halvdelen af

denne. Ønskes den modsatte virkning , undgås blot denne syntaktiske og semantiske reduktion: ' meta' bevarer sin substantiviske karakter (med eller uden determinativ), og det flg . substantiv underordnes

ved præpositionen ' di'. Man kan f . eks. ønske at fremhæve punktet

når der er tale om en (evt. overført) bevægelse :

53 , Il tondo del cortile era diviso in due dal viale che prove­niva dal cancello e arrivava fino a meta del parco (Chiara 71)'

(overført) bevægelse, punktet fremhævet og understreget af "fino

a"; muligt ville have været "fino al]-2. meta del parco", •meta' har

fuld værdi som substantiv i modsætning til:

54 . Aveva visto 1 1 ombra . La segui mentre appariva e spariva nelle zone di luce , finche scomparve del tutto nel folto, a meta parco. (Chiara 68) ,

ikke bevægelse , her +alla meta parco , og 'meta ' er præpositiv . I tilfælde, hvor ' meta ' kan optræde både som substantiv og som præ­

positiv, vil der i det første tilfælde være tale om en relativt

præcisere angivelse af punktet , f.eks.

55. Eravamo alla meta di settembre (Levi , Cristo 95 ) ,

svarende til den 14 . -15. september, i modsætning til det vagere

"a meta settembre", svarende til den 10.-20. september ; sml. lige­

ledes:

56. (lessemi) fortunati gia da meta Ottocento (De Mauro 255) 57. circa il 30 o/o dei vocaboli apparsi nella plurisecolare

storia dell ' italiano sono a meta del Novecento relitti ar­cheologici (De Mauro 170) .

I andre tilfælde modvirker andre faktorer på forhånd en reduktion af ' meta ' til præpositiv, bl.a. hvis roden kræver artikel (idet

+Pr-Det- R) f.eks. p.g.a . tilhørende attributive led, der kræver

"anticiperende " determinativ (31):

58. A meta della calle affollatissima percepi i improvvise zaffate di odore di grappa (Pasin. 343)

59. rimarra in Francia fino alla meta degli anni trenta poi si trasferira negli U.S . (Pasin. 15) . '

17

I eks. 59 kan ogsa "fino a" spille en fremhævende rolle . - Lige­ledes når den attributive størrelse er et proprium, f . eks. ved

gadenavne, hvor man ikke nødvendigvis får den anticiperende ar­

t ikel, er der tendens til at undgå sammensætning og reduktion af ' meta':

60 . l a piazzetta a meta di via del Corso. (Pratol . 76) .

Rodens determinativ kan også være tilbagevisende :

61 . Il numero 15 era a meta della via : una costruzione a cinque piani (Chiara 40),

eller nødvendig af andre årsager, f .eks . for at angive klasse

eller art, eller den kan have en for betydningen nødvendig sub­stantiverende funktion:

62 . sono padrona a meta di t utto quello che e di Antonio anche di meta de lla 127. (Gold . 21) . '

Brugen af ' fine' ·som præpositiv er helt at sammenligne med 'meta' i tidsforbindelser. Der er også her semantisk tale om en punkt­angivelse (slutningen af en periode), hvorfor ' fine ' + rod også hyppigt indgår som styrelse i præpositionssyntagmer:

63. Il pianto di f ine giornata (Parca 148) 64 . un accordo di fine legislatura (Oggi 5.7 . 76 ,16),

cfr . også bl . m.a .: "a fine estate" (Corr. 24.3.77 ,11), "di fine stagione" (butikskilt) "di fine anno" (Oggi 14.1 .78,15) og "i tre­

ni d i fine- vacanza" (Corr. 29 .8 .77). Som før kan roden også have

tidsbetydning i overført forstand :

65 . "Tu che ne pensi?" chiese Patrizia cautamente a fine cena (Levi, delitto 26)

66 . lo sciopero •. . nei cinematografi italiani - soprattutto di prima visione, e di "fine prima" (Corr . 24 . 3. 76 ,15),

og man kan også træffe eksempler uden for præpositionssyntagmet:

67. Pensiamo : fine aprile, maggio, due cascinali perduti nella risaia (Sold . 29).

Præpositivenheder med 'fine' kan endvidere (som ' casa ' +rod) have foranstillet determinativ (altid maskulinum,cfr . note 30) og -

som den eneste præpositivenhed - pluralisbøjes (morfologisk er

18

pluralisformerne dog magen til singularisformerne) :

68. Lord Snowdon passa i fine settimana organizzando festini (Gente 29 . 3. 76,36)

69 . Con la benzina che costa come il vino , i prossimi fine set­timana saranno di magra, e meglio non illudersi (Corr . 2o . 3 . 76,7)

70. Ha dei "fine mese" difficili (Simenon 42).

Som ved •meta • er reduktion til præpositiv ved ' fine ' ikke obliga­torisk . Der indgår de samme syntaktiske og semantiske faktorer, der kan modvir·ke en enhedsdannelse, og "a fine maggio" er mere vagt {svarende til ca. den 20. - 31. maj) end "alla fine di maggio " (sva­rende til den 30.-31 . maj); cfr. :

71 . Aggiunge che a fine maggio partecipera alla Milano-Roma (Gold. 199)

72. Che questa indifferenza non sia pienamente giustificata e dimostrato dalla caduta , alla fine di gennaio, del satellite ad energia nucleare (Epoca 8.2.78,23).

Man kunne i samme forbindelse mindes synonymet "termine" i udtryk som f.eks. "termine autostrada" {vejskilt) samt det modsatte , 'inizio', i f.eks . "inizio film" (biografannoncer) og "inizio zona" (vejskilt) , men eksempler af denne type er efter min mening at hen­føre til gruppen af verbalsammensætninger, gruppe C (c); se neden­for.

Gruppen af præpositiver bør ikke forveksles med en gruppe sub­stantiver , der fast optræder som første- led i forskellige "ad-hoc"­sammensætninger (gruppe D (d)). Det drejer sig om 'buono ', 'cassa•, ' effetto •, ' fondo ', ' forza ', 'monte ', ' operazione •, •parco ', 'posto ', 1punto •, ' scuola ' samt enkelte andre, der i sammensætningerne (stort set) bevarer deres fulde semantiske værdi, og som en struk­turalistisk metode vil analysere som overordnede led i sammensæt­ninger, hvori andet- leddet lægger sig som en attributiv underord­ning. Endvidere afviger de fra præpositiverne ved i sammensætnin­gerne at plurali sbøjes og have åben determinativplads, elementer typiske for gruppe D, og endelig er disse sammensætninger anskuet transformationelt væsentlig forskellige i deres basisstrukturer og transformationer . De vil blive behandlet i den følgende arti­kel.

19 b) Postpositiver.

På moderne italiensk kan flg . leksemer have funktion som postpo­sitiv: 'ambiente•, 'base ', ' bomba ', ' campione', ' cavia ', ' chiave•, ' choc •, ' enigma •, ' fantasma ', ' fenomeno • , 1 fiurne •, •guida ', 'lam­po•, 'limite ', 'mito ', 'modello ' , ' oggetto •, •ombra •, 'pi l ota •, ' pirata ', 'ponte •, 'premio ', ' principe ', 'prodigio' , •quadro•, 'record ', •regalo ', 'regina ', ' simbolo', ' spia ', •standard', •te­ma', 'tipo ' samt synonymer. (Som præpositiverne anvendes de altid i singularis) . Af de 33 leksemer er kun 3 i sig selv al t id anime­rede som substantiver: 'principe ', ' regina ' og 'pilota', hvorimod 4 andre: ' guida ', 'spia', ' pirata ' og •campione' kan være anim. og ikke-anim . De øvrige er ikke-anim. De to førstnævnte , 'prin­cipe' og •regina ' (og visse af de øvrige) , er karakteristiske ved meget sjældent som postpositiver at kunne forbindes med anim. rod; i det tilfælde vil der formodentlig oftest blive tale om en "ad­hoc"- sammensætning , gruppe D; sml.:

73. Ecco la regina e il marito- principe (hørt),

en "ad- hoc"-sammensætning , ' principe ' har fuld semantisk værdi "prins", og en pluralisform vil være ' i mariti-principi' (jfr . gruppe D (a))- i modsætning til:

74 . Questo non puo essere i l motivo principe (jvf . eks . 90),

'principe' postpositiv med svækket betydning = "vigtig", "essen­tiel", en pluralis- form vil være 'i motivi principe' (32). 'Guida ' og ' pilota • (samt muligvis 'spia' og ' pirata ', men jeg savner ek­sempler) kan derimod som postpositiver ses kombineret med animeret rod, omend det (specielt for •guida ' ) statistisk sker sjældent :

75 . gli uomini-guida del partito (Stampa 10. 6. 73 - cit. SB 28) 76 . Gli scienziati-pilota (hørt),

men det er i disse tilfælde tydeligt (og det fremgår af konteksten), at der er tale om ' guida' og 'pilota ' med overført betydning = "ledelse " og "anførende" etc . Hvor de to leksemer indgår i sam­mensætninger med konkret , animeret betydning vil der formodentlig altid være tale om "ad- hoc"sammensætninger, f.eks .:

77 . disco orario incor~orato nell'aletta parasole lato guida (Stampa 22 . 2 . 78,19) ,

' lato guida ' = "førerens side" ( 1 bil), 1 guida ' underordnet med fuld og konkret betydning. - Denne tendens til at den semantiske

20

svækkelse medfører, at postpositiverne stort set altid optræder ikke- anim., dækker også 'campione', som i betydningen "vinder" kan være anim . og ikke-anim . , og i betydningen "prøve", "eksempel" er ikke-anim. Som postpositiv kan ' campione ' formodentlig kun fo­rekomme med sidstnævnte betydning (se eks . nedenfor).

For de øvrige 26 (ikke-anim. ) leksemer kan den semantiske svæk­kelse medføre en abstrakt eller overført betydning. Generelt er det karakteristisk , at samtlige postpositiver kan konstrueres med ikke-anim . rod, sandsynligvis dog med undtagelse af ' oggetto ' (33) og ' prodigio ' (34), og også konkret rod, hvorimod ikke alle kan konstrueres med abstrakt rod (se nedenfor) . I de (uhyre få) til­fælde hvor roden er et proprium, ses postpositivet at få et mere konkret, semantisk indhold, og det er spørgsmålet om sammensætnin­

gen da ikke overgår til gruppe D:

78. Come al solito vedendo Ruggero-guida sempre perfettamente a proprio agio con tutti e dovungue, mi sentivo diviso fra irritazione e orgoglio paterno . (Pasin. 266)

79 . Beatrice simbolo si e disciolta dalla sua funzione emble­matica (Lect.Purg. 1191)

hvilket også understøttes af den tydeligt løsere sammensætning i

eks . 79, sml. :

80. la sua scoperta spirituale di Beatrice realta e simbolo (Lect.Purg. 1193),

hvor der nærmest er tale om et appositionelt forhold (tohed) mel­lem ' Beatrice' og •realta e simbolo'. I det tilfælde et af de nævnte leksemer optræder med f . eks. attributiv udvidelse, kan der ikke længere være tale om et postpositiv (der har mistet sine sub­stantiviske muligheder), og i forbindelse med et overordnet sub­stantiv kan der enten være tale om et attributivt eller appositio­

nelt forhold:

81 . Si tratta di un forno ultimo modello (hørt)

(i modsætning til f.eks . : "un servizio televisivo di quell ' epoca su una citta- modello italiana con il suo sindaco rosso : Bologna!" (Lotta 31 .7.77 ,9) , hvor ' modello ' er et semantisk og syntaktisk svækket postpositiv , og evt . attributive led - her ' italiana ' -lægger sig til hele sammensætningen) - eller f.eks . en underord­

ning med præposition:

82. Trasformazioni su doppia base (Costabile 83)

21

(+trasformazioni-doppia base) i modsætning til f . eks. "le due pro­porzioni base" (Costabile 85) . Ligeledes må man i de tilfælde man

ønsker at knytte et ad- led til roden alene i reglen opgive sammen­sætning med postpositiv:

83. La proposizione semplice di base (Costabile 9) .

I ganske enkelte tilfælde kan man dog se et adjektiv indskudt mel­lem rod og postpositiv, og sidstnævnte vil da knytte sig til hel­heden rod + adjektiv:

84 .

85.

A_q:ies~o scoi:io esiste una speciale "sala prove climatiche limite (Oggi 9 .4. 77,126 - speciel telegramstil) i manual~ di pronunzia fiorentina standard (Mulj . 66 _ lit­terær stil) .

Generelt kan endelig siges, at sammensætninger med postpositiv er et hyppigere fænomen i skriftsprog end i talesprog (i modsætning til sammensætninger med visse præpositiver), og således kan man se det undgået i f . eks. gengivet dialog :

86. "Ti dico la verita Ruggero , una ragione di base per cui io non andrei via di qui, e perche qui c ' e Kuntz ." (Pasin. 71) .

Ofte gælder det , at de statistisk hyppigst anvendte postpositiver er de leksemer , der i højeste grad er blevet semantisk reduceret. De 33 leksemer kan (stort set efter semantiske kriterier) inddeles i 7 grupper :

a) 'base', ' chiave ', ' principe ', ' regina ' (semantisk: betydning, vigtighed), Heraf kan ' chiave ' have såvel anim. som ikke- anim. rod, hvorimod 'base' og ' principe ' overordentlig sjældent fore­kommer med anim . rod - 'regina' formodentlig slet ikke (jvf . ovenfor); alle 4 postpositiver kan have såvel abstrakt som kon­kret rod ( 35) :

87. uno dei motivi-base nel proemio del canzoniere (Bosco 99) 88. Intorz:o.all~ sua sconcertante vicenda ruotano alcuni inter­

rogat2v2-chiave sui fatti di marzo (Resto 10. 8 .77,1) (bemærk her synonymerne :

89 . E ' _semp~e bravo nel puntare il flash di luce sulla frase­chiave in un dato testo . La frase superchiave la frase ­consomme l ' ha estratta questa volta da un test~ oratorio (Pasin . 272))

90 . abbiam? dei forti.dubbi _che s~a ~tato il nostro presunto api:io~gio.alle BR il motivo principe se non unico della nostra criminalizzazione (Lotta 31 . 7. 77,6)

22

91. madre e sovrana e la Parola : •.. non hanno, o non dovrebb~ro avere altre c bmpito che questo , di illustrare e potenziare la Pa~ola r egina . (d ' Amico 9) .

(Man bemærker den løsere sammensætning i eks . 90 , hvor ' principe '

står sidest illet med et attributivt adjektiv, 1unico 1). Under

henvisning til reglen om , at postpositiverne kun optræder i sin­gularis- formen, virker det besynderligt, når Albert Junker (36) i forbindelse med tydelige eksempler på ' chiave ' som postposi­tiv, bl . a . udtrykket "posto- chiave" (sammen med andre postposi­t iv- forbindelser) , nævner pluralisformen "postichiavi" og "posti­chiavi". Jeg mener man kan udelukke betydningen "posti essenzia­

li , importanti '' i dette tilfælde, som - hvis det er autentisk (der er ingen kildeangi.velse) - formodentlig må betyde "i posti per le chiavi" ( ' chiavi ' konkret= "nøgler" ), parallelt med ud­tryk som 11posti- letto", "posti barca" (se i forbindelse med

•poste-' , gruppe D (d)).

b) •ambiente ', 'fiume ', ' limite', •record ' , •standard ' (størrelse , omfang) . Heraf har •ambiente ', ' fiume ' og •record' kun mulig­hed for ikke- anim . og konkret rod, hvorimod ' limite ' og 'stan­dard' ses med såvel anim . som ikke- anim . og såvel abstrakt som

konkret rod :

92. Precisamente per temperature ambiente superiori a 25° C (katalog Ariston- køleskab)

93 . Edi qui, la previsione e.la des~rizio~e ~ · ~future estre­mamente fosco : riunioni- fiume dei consigli di classe (Espresso 2.10. 77,23)

(og et synonym : 94. l'inventario di una carriera sotto forma di sp~ttacolo-mara­

tona in sette giorni quasi ininterrotti di recite (Stampa

95 .

96.

18 . 5 . 77 , 7) )

con progressiva separazione dal proprio oggetto sino agli approdi-limite (Marabini 197) A quote record l ' importazione di alimentari (Sicilia 10.12 . 76, 11)(37)

(og et synonym:

97 . La puntata del 26 maggio ... ha avuto 26 milioni e 700 mila telespettatori , un ascolto-primato . (Corr. 10. 6 . 77 , 19))

98 . a me risulta che una donna intelligente "vive " di ben altre che di complimenti standard . (Annabella 29 . 3. 75 , 11) .

23

c) 'fenomeno', ' guida ', ' mi to', ' modello ' , 'pilota •, ' prodigio', ' simbolo ', ' tema ', 'tipo ' (=særlig karakter) . Heraf er ' prodigio ' (som nævnt) specielt , idet det (formodentlig) ikke kombineres med ikke- anim . rod , ligesom •tema ' nok ikke ses med anim . rod . ' Guida ', ' mito ', ' pilota ' og 1 tipo ' har alle rod­muligheder, mens ' fenomeno ', ' modello ' (?) og ' simbolo' ikke ses med abstrakt men både anim . og ikke- anim . rod :

99 . Certo Lupo Rosso e un ragazzo fenomeno che puo fare tutte le cose immaginabili (Calv . ,sent.,79)

100. Fr~ qu~sti.estrem~, il "v~rtice" di ieri ha tratteggiato criteri~guida : l ' informazione, l 'approfondimento, la col­laborazione . . . (Corr . 15 . 10. 77,1)

101. l ' impianto pilota (Zing. 1279)(jvf. også eks . 76) 102 . L' immagine simboleggia il vuoto esistenziale che grava

s~lle spalle di questa donna, vissuta per 34 anni all'ombra di un uomo- mito (om Charlie Chaplins enke, Oggi 14 .1 . 78 67)(38) '

103 . quando si e impiegati modello (Land . ,labr . 57) 104 . Giovanni Pavone , padre della ex adolescente- prodigio Rita

(Gent e 29 . 3 . 76,22)

(og et semantisk beslægtet udtryk :

105 . Ehi! hai viste l ' uomo-meraviglia? ! (Lotta 30.7.77,5))

106 . un momento di riconosci mento di se negli altri (nei per­sonaggi- simbolo, in questo caso) (Rocco 196)

(og et beslægtet udtryk : 107 . un certo pubblico segue . .. le vicende di questi personaggi­

immagine che ritrova di sera in sera, come uno sceneggiato a serie . (Cor r . 10 . 6. 77,3)(39))

108 . sciogliere in piu persuasivi e collegati sviluppi il piano­tema della commedia (Lauretta 99n)

(og et beslægtet udtryk : 109 . Anche qui insistente e r ilevato , il termine-motivo di

"ragione" . (Fubini 267))

110. Su Topolino 1061 leggerete le risposte- tipo ai quesiti proposti (Topol .1057 , 34)(40)

(og et beslægtet udtryk : 111 . il "vuoto della coscienza e il difetto di senso morale",

motivo-schema troppo caro al De Sanctis (Russo 317)) .

d) ' enigma ', ' fantasma • , ' ombra ' (=gådefuld , ikke- eksisterende) . Gruppen er karakteristisk ved ikke at have mulighed for ab­strakt rod, hvorimod den kan kombineres med anim., ikke-anim . og konkret rod :

24

112. Stasera a Monaco di Baviera, in un clima polare : Germania­Inghilterra, partita- enigma. (Stampa 22 . 2 .78,16)

113. la miniera abbandonata di Laverton , una delle citta- fantasma che i cercatori d ' oro hanno lasciato da anni . (Epoca 8.2 . 78 , 33)

114. le segrete ossessioni che non riescono piu a nascondere ne le abilita letterarie ne le finzioni dei personaggi-ombra (Squarotti 60)

e) 'bomba', ' choc', ' lampe ' (=hurtig , overraskende). Denne gruppe kan ikke kombineres med anim . rod, men til gengæld med såvel abstrakt som konkret ikke- anim . rod :

115. Infine l ' articolo cinque, che e l ' articolo bomba , limita la funzione del medico (Corr. 1.4.76,2)(41)

116 .

117.

Infatti, dopo la rievocazione-choc dell'amplesso mancato (Gente 29 . 3.76 ,84 - ' choc ' kursiveret) Saper guardare : e tutte il segreto dell ' invenzione scienti­fica, della diagnosi- lampo dei grandi clinici (Schuhl 220)

(og to synonymer, henh . det engelske ' flash' og det tyske ' Blitz ', som i udtrykket 11 Blitz-Krieg " - der kalkeredes :;.. det italienske "guerra-lampo" - formodentlig anslog starten på an-vendelsen af ' lampe' som postpositiv: 118 .•.. con informazioni flash (Corr. 21.3 .76 ,13) 119. Corinne Clery e una specialista di matrimoni- blitz

(Oggi 9 .4.77,88)) .

f) ' ponte •, 1 quadro 1 (=midlertidig, ramme- ). Disse kan (formodent­lig) ikke kombineres med abstrakt rod, og •quadro ' heller ikke med anim . rod . Ved anim . rod + ' ponte ' får ' ponte' betydningen "trami te" (42):

120. Provvedimento-ponte in attesa delle tabelle . (Paese sera 29 . 7 . 77,4)

121. Gli Stati Uniti proposero un taglio netto nel numero mas­simo di vettori strategici consentiti dall ' accordo- guadro di Vladivostok del novembre 1974. (Stampa 18.5 . 77,1).

g) De sidste syv postpositiver er alle leksemer med en forholdsvis entydig betydning, som de stort set har bevaret i sammensætnin­gerne. Der er dog tale om hyppige og regelmæssige forekomster og om syntaktiske konstruktioner magen til de ovenfor nævnte, og jeg mener de bør nævnes i samme forbindelse. Det drejer sig om :

' premio ', •regale '; ' campione ', ' cavia ', ' oggetto •; 'pirata ', ' spia '. Heraf kan kun 'regale' forekomme med alle rodmulig-

25

heder, som den eneste i gruppen med en (dog sjælden) mulighed for abstrakt rod; ingen af de øvrige kombineres med abstrakt rod, hvorimod de andre muligheder er til stede . Dog kan •og­getto • som nævnt nok kun have anim . rod, hvorimod anim . rod +

'premio' og 'regale' formodentlig er begrænset til en spøge­fuld kontekst , og jeg har ikke set eksempler herpå:

122. come vacanza- premio per aver superato gli esami di matu­rita (Corr . 21.3 . 76,20)

123. Pare che il suo bambino abbia ricevuto degli articoli­regalo modernissimi (Calv. , Marc . 147)(43)

(og et synonym:

124. dava oro alla patria, cancellate per i cannoni , lenzuola per gli ospedaletti della Croce Rossa , pacchi dono alle guardie municipali (Brancati 261)) .

Som postpositiv har ' campione ' som nævnt formodentlig altid be­tydningen "prøve ", "eksempel" (rod anim . eller ikke- anim.):

125 . raccolti mediante diapositive inserite negli stessi video delle famiglie- campione (familier som "prøvekaniner" ved en TV-undersøgelse i USA)(Corr. 10.6 . 77,3)

126. Qui all'Institute si sta discutendo da molto tempo sul problema delle lingue- cavia . (Pasin . 143)(44)

127. Le femministe piu esasperate ci chiedevano di pubblicare uomini-oggetto, come vendetta contro la donna oggetto. (Europeo 22 .7.77,4 2)

128 . molte emittenti mettono in onda film-pirata, che arrivano per vie misteriosissime. (Albo-TV, 3. 11.77,84)

129. Quanto all ' acciecamento dei satelliti- spia i sovietici userebbero come arma ... (Stampa 25 . 5 . 77,21~ .

(Det skal bemærkes, at jeg i manglen på faglitteratur om emnet generelt (og dvs . også i karakteristikken af de enkelte grupper) alene bygger på mit eksempelmateriale og på diskussioner om den aktuelle sprogbrug med italienere. Således bør man opfatte infor­mationerne som stærke tendenser, der dog nok ikke udelukker en­kelte undtagelser) .

En lille gruppe ord der fast optræder som andet- led i sammensæt­ninger kan siges at "ligge på vippen" mellem gruppe B (som post­positiver) og gruppe D ( "ad-hoc"- sammensætninger), idet det enten drejer sig om statistisk sjældne forekomster eller om leksemer, der i sammensætningerne har bevaret en stærk semantisk værdi. Mu­ligvis kan der være tale om en begyndende udvikling, der senere

26

vil lette et "katalogiseringsspørgsmål". Til den første gruppe kan bl . a. nævnes 'cliche' og 'partner' i eksempler som

130. Tutti sappiamo che esiste una immagine-cliche dei congressi secondo la quale questi sarebbero ..• (Pasin . 271)

131 . la notizia partner (Moraro 44),

og til den sidstnævnte gruppe f.eks. 'incubo', ' ricordo ' , ' tra­bocchetto' og 1 truffa 1 :

132. 133.

discorsi monchi e stravolti da kamiri-incubo (Pasin . 233) Un fotografo autorizzato ~ira nudo col flash a tracolla, inquadra gruppi ricordo . (Gold . 143)

134. scruto il giovane per qualche momento in silenzio come se gia da tempo tenesse in serbo varie domande- trabocchetto da porgli . (Pasin . 102)

(og et synonym: 135 . Tragica telefonata- trappola . (Stampa 25 . 5.77,9))

136. Il che vorrebbe mostrare che tutti i cecoslovacchi sono contenti della loro situazione . .. Per smentire questa opinione-truffa basterebbe chiedere .. • (Oggi 5 . 7 . 76,21).

GRUPPE C. VERBALSAMMENSÆTNINGER .

Der er i denne gruppe tale om sammensætninger af en relativt lø­sere karakter end i gruppe B, med andetled, der med fuldt seman­tisk indhold er underordnet førsteleddet . Gruppen kan inddeles i sammensætninger af fire typer:

a) Substantiv+ [verbal+objekt ] , eks. ' pistola lanciarazzi' (Lotta 30.12 . 77,3)

b) Verbalsubstantiv + substantiv, hvor andetleddet fungerer som objekt for verbalet, eks . 'controllo passaporti'

c) Verbalsubstantiv + substantiv, hvor andetleddet fungerer som subjekt for verbalet, eks . •uscita autobus '

d) Substantiv+ [præfix+rod ] , eks . ' corsetti antiproiettile ' (Corr. 10. 6.77,14) .

I gruppe b) og c) ses det at være førsteled af en bestemt art, der muliggør sammensætningen, hvorimod det i a) og d) drejer sig om andetled af faste typer . Til trods herfor er hverken lingvis­ter eller ordbøger enige eller konsekvente m. h . t . terminologi og

27

analyse; i ordbøger kan man således se gruppe a) og d) ' s andetled benævnt "adjektiver" (45), "substantiver , der også kan have adjek­tivisk funktion" (46) eller blot "substantiver" uden at denne funk­tio, omtales (47). Der er i alle tilfælde tale om ubøjelige andet­led (48) .

a) Substantiv + [verbal+objekt}.

Som nævnt ovenfor (side s) er der for denne gruppes vedkommende tale om de formodentlig eneste suhstantiv + substantiv- sammensæt­ninger af syntaktisk art: 'pistola lanciarazzi ' < "la pistola lan­cia (i) razzi ". Denne gruppes andetled (verbal+objekt) har i mange år været genstand for lingvisters undersøgelser og debatter , uden man er nået til enighed i opfattelserne. Semantisk udtr ykker sub­stantiverne enten en agens ( ' il tagliapietre ' = "la persona che taglia le pietre" ) eller et instrument ( ' il tagliasigari ' = "lo strumento che taglia i sigari " ), og diskussionerne står mellem op­fattelsen af verbalet som imperativ, som præsens indikativ eller blot som et verbalmærke. Det ligger uden for dette arbejdes ram­mer at gå i dybden i denne diskussion (4 9 ), men dels efter morfo­logiske kriterier'. dels efter sammensætningernes semantik - og ikke mindst deres syntak~iske evne til at indgå som andetled i sammensætninger med andre substantiver - finder jeg selv Miglio­r inis konklusion mest rammende :

"Formalmente, si tratta d ' imperativi; concettualmente , se in ~ran parte degli esemplari piu antichi il carattere d ' imperativo e piu sensibile, e vi sono numerosi indizi che provano che la forma fu sentita come tale, oggi questo carattere e molto meno avvertito . Potremo dire percio che in questi nomi si ha un "imperativo narrativo"; e potremo anche dire un tema verbale, se intendessimo questo termine non come un •astrazione grammati­cale, bensl come il popolo lo concepisce, permeato d ' affetti­vita . li (50)

Andre lingvister peger ligeledes på nødvendigheden af at skelne mellem det synkrone-semantiske og det diakrone-etymologiske aspekt, idet disse sammensætninger oprindelig dannedes som imperativ + objekt, men stort set idag har mistet dette semantiske træk (51) .

Anskuet transformationelt er substantiv + [verbal+objekt]- sammen­sætningerne forholdsvis enkle at fortolke. F.eks. er udtrykket

137 . Questo e un film scacciapensieri (Unita 24 . 12 . 77 ,15)

at henholde til basisstrukturerne og transformationerne:

28

(i) Questo e un film . Il film scaccia i pensieri . (basis)~>

(ii) Questo e un film che scaccia i pensieri . (relativisering)~>

(iii) Questo e un film scacciapensieri . (nominalisering):

(i) P1 + P2 = (FN1 +EF+ esse- + FN2 ) + (FN2 +EF + VT + FN3 ), FN

3 (Det) + N3 ~>

(ii) FN1 + EF + esse- + FN2 + rel + EF + VT + (Det) + N3 (T-rel)~>

(iii) FN1 + EF + esse- + FN2 + (imp + VT + (Def) + N3) (T-nom) (52)-

eller sammensætningen ( ' film scacciapensieri ' ) betragtet generelt i sig selv:

FNX +EF+ VT + (Det) +Ny ~> FNx + (imp + VT + (Def) +Ny)'

idet "(Det)" betegner fakultativt determinativ ved y- substantivet, og "(Def)" angiver muligheden for bestemt artikel til objektet i sammensætningens andetled (typen 1 tira1oro 1 ). Statistisk er denne dog hyppigst· udeladt. - Morfofonematiske regler er afgørende for , at andetleddets sammensætning - (imp+VT) +((Def)+N) - skrives sam­men (i sjældne tilfælde med bindestreg eller evt . adskilt med mellemrum), mens første- og andetleddet langt hyppigst er adskilt med mellemrum.

I andetleddets sammensætning kan man i stedet for ((Def)+N) se et pronomen:

138. Il maschio spaccatutto e ampiamente accettato ... ; la femmina spaccatutto non lo e affatto (Belotti 47)

139 . la libr eria portatutto (Epoca 8 .2. 78,84).

Blandt de verber, der hyppigst indgår som VT i de citerede trans­formationer kan nævnes ' portare ' , 'mangiare', ficcare ', ' salvare ', ' fermare •, ' pesare ' , •posare ', •raccogliere ' , ' liberare ', ' reggere ', ' fissare ', •coprire', 'lanciare ' , 1 rompere• , ' guardare ', 1 spaccare', 1 tagliare ' etc ., oftest med konkret ikke-anim . objekt, f . eks .:

140 . la sua macchinetta tagliaerba (Scarry 61),

statistisk sjældnere med animeret objekt:

141. bilancia pesapersone (Zing . 199).

Førsteleddet kan være konkret (statistisk hyppigst) eller abstrakt, animeret (cfr.eks. 138) eller ikke- animeret, i sjældne til fælde et proprium:

142. San Carlo mangiasoldi . (Panorama 17.1.78 ,61 - om et teater dyrt i drift) .

29

Cfr. også et eks . på en "ad-hoc "-sammensætning som førsteled :

143 . Per chi ha la barca, fischio- sirena rompitimpani, a 13 . 000 (lire)(Dom.Corr . 16 . 2. 78,67)

Der er i disse sammensætninger tale om udelelige helheder , og evt. attributive led knytter sig til hele helheden:

144 . una bella compagnia mangiasoldi (Unita 14.8 . 77 , 6) 145. la bustina portacartine di pelle (Gold. 157) 146. Hanno centrali operative da fantascienza , si appoggiano a

tutti i r i trovati piu moderni come circuiti televisivi, moto- staffette Suzuki 750 , mezzi portavalori a prova di proiettile (Europeo 13 .1 . 78,35)

c+ una compagnia bella mangiasoldi , +1a bustina di pelle porta­cartine - etc . ), ligesom man normalt ikke ser andre attributive led sidestillet med sammensætningen [verbal+ objekt] : +una com­pagnia mangiasoldi e bella, +una compagnia bella e mangiasoldi (53) .

Som inden for gruppe B- sarnmensætningerne skal man være opmærksom på ikke at forveksle disse verbalsammensætninger med "ad- hoc" ­sammensætninger , der ligeledes består af substantiv + [ verbal+ objekt], hvor der dog ikke er tale om en udadrettet verbalfunktion (dvs . ud over den interne funktion inden for andet- leddet), som f.eks .:

147. si vedeva uno specchio-attaccapanni (Pratol . 17) 148. questo ragazzo nuovo era divenuto tutto d'un colpo per­

sonaggio-portavoce della casa. (Pasin . 214) 149 . Il solo che me ne aveva detto qualcosa era il barbiere­

cavadenti (Levi, Cristo 110) 150. Tariffa portabagagli (togbrochure) ,

hvor der ikke er tale om "uno specchio che attacca i panni " etc ., men derimod i eks . 147- 149 om en sidestilling: "uno specchio e attaccapanni" (eller "uno specchio che era anche un attaccapanni") etc . , hvor de to led er sidestillede, og i eks . 150 en underord­ning med udeladt præposition . Man bemærker også sammenskrivningen med tankestreg (i eks. 147-149) , omend dette ikke er et sikkert kriterium.

b) Verbalsubstantiv + objekt .

Der er i denne gruppe tale om sammensætninger stærkt præget af telegramstil, idet man her kan erstatte andetleddet med et (i overensstemmelse med italiensk syntax) attributivt underordnet

30

præpositionssyntagme med 'di ' + andetleddet som styrelse. Ofte er der dog tale om en sammensætningstype , der er ved at grundfæstes i sproget (dvs. som man ser anvendt i praksis også uden for tele­

gramstilens sædvanlige "områder"), og den bør nævnes her, da der samtidig er tale om en syntaktisk og transformationelt speciel sam­mensætning. Således er f.eks. udtrykket "ritiro bagagli" dannet

på basis af:

(i) X ritira i bagagli (hvor X er symbol på en FN (54))-> (ii) ritiro bagagli (nominalisering af verbet og udeladelse af

artiklen)

ved disse transformationer:

(i) FN + FV = FN1 + EF + VT + FN2 (basis)- >

(ii) NomVT + N2 (T- nom),

FN1 + EF + VT + (Det) + N2

idet "Nomvr" står for nominalisering af VT, og FN1 - > ø og (Det)

- > Ø. Sml.:

151.

152.

analizzando ... la pos1z1one della leva del cambio{ l'in­gombro-volante , e tutte le altre cose (Gold. 147; La mogliettina sbriga l'antipatico "lavaggio piatti" (Annabella 29.3.75 ,11).

Morfologisk har NomVT forskelligt udseende for hvert enkelt VT; blandt de vigtigste nominaliserende suffixer bør nævnes '-zione ' og '-mento '. I det tilfælde der er knyttet et attributivisk ad­jektivisk led, FA, til N2 (transformationelt som resultatet af: FN2 + EF + esse- + FA-> FN2 + rel + EF + esse- + FA(T- rel) -> FN2 +FA (T-rel-omis)) vil dette blive videreført i sammensætningen, idet FN1 +EF+ VT + (Det) + N2 +FA-> NomVT + N2 +FA (T- nom), f.eks.:

153. Applicazione lenti corneali (butikskilt) 154. lavorazione carne suina (vejskilt) 155. 300 lire in francobolli per rimborso spese postali e di

segreteria (Topol., 97)

af henh. "X applica le len ti" + "le len ti sono corneali" , "X la­vora la carne" + "la carne e suina " og "X rimborsa le spese" + "le spese sono postali" +"le spese sono di segreteria" (55) . Endvidere kan N2 bestå af præfix(oid) + rod, N2 = (P+R)F:

156. Revisione autoveicoli (gadeskilt).

I sjældnere tilfælde kan førsteleddet bestå af subst . +attributiv,

f . eks . adjektiv:

157. Trasformazione interrogativa frase preposizionale (Costabile 49)

31

af "X trasforma interrogativamente la frase " + "la frase e pre­

posizionale" - således:

(i) FN + FV = FN1 +EF + VT + FN2 +Avl, FN2 (FA) (56) - >

(ii) NomVT + FAAvl + N2 + (FA),

(Det) + N2 +

idet der sker en adjektiviserjng (Avl - > FAAvl) parallelt med

nominaliseringen (VT - > NomVT).

Ud over de allerede citerede verbalsubstantiver (resultater af nominaliseringer), der ofte ses kombineret med substantiv som objekt, kan bl.m.a. nævnes: 'pesa', ' deposito ', 'pagamento', 'trasporto', 'vendita', 'divieto ', 'scarico', 'riparazione' , ' prenotazione ', 'nolo' og 'uso'; i visse tilfælde er der tale om afledningsformer i femininum af perfektum participium, f.eks. ' vista ' og 'imposta•. - De kan ses kombineret:

158. Divieto scarico frutti (vejskilt),

baseret på de to strukturer: "X vieta lo scarico frutti " + "Y

scarica i frutti" :

(i) FN1 + EF + VT1 + Det Det + N4 - > NomVT +

(il.)N N N 2 omVT + omVT + 4 '

1 2

ligesom sammensætningen NomVT + N (N attributivled selv:

objekt for VT) kan stå som

159 . Scomparto produzione ghiaccio (køleskabskatalog).

c) Verbalsubstantiv + subjekt.

Der er også i denne gruppe tale om stærkt telegramstil-prægede sammensætninger , N1 + N2 , stort set begrænset til vejskilte o.l., idet man ligeledes skulle forvente konstruktionen N1 + 'di ' +

(Det) + N2 . - Som basisstrukturer for

160. Uscita autobus (vejskilt) 161. Caduta massi (vejskilt)

fungerer henholdsvis "l'autobus esce" og "i massi cadono", og transformationerne er:

32

(i) FN + FV (Det) + N + EF + VI (basis) ->

(ii) NomVI + N (T-nom),

idet (Det) -> ø. Forskellene i transformationerne fra gruppe b)

skyldes især, at verbet der indgår i FV her er intransitivt (VI),

og N er subjekt. - Som før har NomVI forskelligt udseende fra VI

til VI, og ligeledes kan der her til andetleddet (subjekt) være

knyttet et attributivled, der da videreføres:

162. Uscita automezzi militari (vejskilt)

af basisstrukturerne "Gli automezzi escono" + "Gli automezzi sono

militari":

(i) FN + FA + EF + VI (idet FN + EF + esse- + FA - > FN + FA,

som før), FN = (Det) + N -> (ii) NomVI + N +FA (T-nom).

Som i gruppe b) kan førsteleddet evt. bestå af substantiv + attri­

butivled:

163. Fermata obbligatoria autobus (vejskilt)

af "l 'autobus ferma obbligatoriamente", og da får transformatio­

nerne flg. udseende:

(i) FN + FV = Det + N + (FA) + VI + Avl (basis) - > (ii) NomVI + FAAvl + N + (FA) (T-nom),

idet der igen parallelt med nominaliseringen sker en adjektivise­

ring, Avl-> FAAvl" Som før betegner 11 (FA)" de efter de ovenfor cit. transformationer mulige attributivled.

Ud over de citerede verbalsubstantiver (alle af bevægelsesver­

ber), bør også nævnes f.eks. 'inizio' (cfr. "inizio film") og 1 apertura', og man kan i typen

164. Apertura bar (hotelskilt)

diskutere, hvorvidt der er tale om grundstrukturen "il bar apre"

(analogt med de ovenfor behandlede) eller "il bar si apre " (pas­

sivisk - i sig selv baseret på "qualcuno apre il bar" ), men det får ikke større konsekvenser for den videre fortolkning, idet der

også ved "il bar si apre " er tale om en intransitiv konstruktion, og såvel •aprire' som 1aprirsi 1 nominaliseres til 'apertura' .

Jvf. ligeledes:

165. Movimento truppe italiane (fra TV-film: "Diario di un maestro")

33

af "le truppe s i muovono", refleksiv k•)nstruktion . Her er der

således ikke tal e om en NomVI' men om en NomVT-si "

d) Substantiv+ [ præfix +rod], N + P+R,

(nedenfor vil jeg ved "R" udelukkende forstå substantivisk rod ) . Sammensætninger i denne gruppe er af en relativt løsere karakter

end i de tre foregående grupper, idet de tillader flere kombina­tionsmuligheder, og generelt opfattes de P+R-afledninger, der skal

behandles i det flg., of te spontant som mulige adled. P har her en syntaktisk funktion som forbinder af to substantiver at sam­

menligne med præpositivets eller præpositionens f unktion (sml . syntaktisk "il virus anti- influenza" - "il virus tipo influenza" -

"il virus contro l'influenza"), og i visse t i lfælde vil P+R-afl ed­ningen formodentlig først og fremmest være karakteristisk ved s i n adjektiviske funktion - med den derefter altid mulige substantive­ring (cfr . note 3).

I denne gruppe er det f.eks . muligt at udvide andetleddet ( P+R­afledningen) med andre attributive led, som kan indskydes mellem første- og andetleddet eller placeres e f ter andetleddet:

166. Viene coltivato nelle uova di gallina il v i rus piu effi cace anti-influenza (Corr. 21.10. 77 , 9 ),

mul i gt vil le også have være t "il v i rus anti-influenza piu efficace" samt - med en l idt ændret semantik - "il virus piu efficace e anti ­

influenza " og " i l virus anti-influenza e piu efficace" . - Endvider e kan andetleddet ses adverbielt udvidet:

167 . i gruppi tradizional mente antiaborto (hør t).

Ofte kan der være konkurrence med morfologisk adjekti viske a f led­n i nger ( 57), sml. eks . 166 med:

168. farmaco antinfluenzale (Zing . 94),

hvilket også hyppigt observeres, hvor R er et proprium, sml . eks. 169- 70 med 171-72 :

169 . l ' influenza di Ram e risultata tale da permettere ai candi-dati anti - Gandhi di conquistare ... (Corr . 24 . 3 . 77 , 5)

170. Vittoria del le forze pro-Makarios (Unita 7 . 9 . 76,1)(58) 171. le sue obiezioni anti-hobbesiane (Casini 51) 172 . la polemica antistaeliana (Puppe 145 ) .

Her kan der i vi sse tilfælde (f.eks. typen 1 antinfluenzale 1 ) være tale om adjektiviske afledninger dannet af præfix + adjekt ivisk

34

rod ('anti' + 'influenzale'), hvorimod der i andre tilfælde er tale om afledninger af en allerede dannet konstruktion P + (sub­stantivisk) R, sml. f.eks.:

173.

174.

stavolta a far scattare l'offensiva antiaborto che ha portato all'arresto di Canciani ••• (Espresso 19.9 .76, 18) Ragazze mascherate picchiano una studentessa anti-abortista (Stampa 18.5.77,5)

hvor •anti-abortista' nok skal opfattes som ('anti'+'aborto•)­'-ista' (og ikke •anti' + +,abortista') dannet ved analogi med andre 'ista'-afledninger. Som sådanne kan også 'anti-abortista'

anvendes såvel adjektivisk som substantivisk:

175 .••. fra gli applausi degli anti-abortisti. (Stampa 22.2 .78, 18).

(Ordklasseafgørelsen i eks. 174 kan være vanskelig; formodentlig er der dog tale om et substantiv, og sammensætningen •studentessa anti-abortista' er at henføre til gruppe D: der er tale om "una studentessa !:.. anti-abortista" ("una studentessa che e anche anti­abortista") og ikke "una studentessa che e contro l'abortista", i modsætning til typen ' l ' offensiva anti-aborto' = "l'offensiva che e contro l 'aborto", som skal behandles i gruppe C (se neden­

for)).

Som det fremgår af eks. 166 og 168 kan der i visse af de mest almindelige P+R-afledninger være ortografisk vaklen, sml. også:

176. Nel 1 78 avremo anche noi gli aerei anti-incendio (Paese sera 15.7.77,11)

177 .••. usare le manichette antincendio (Gold. 62).

De præfixer, der er produktive i deres funktion som "forbinder" af to substantiver, er 1anti-', 'contro- 1 , •para- 1 , 'pro-';

•post-', 'pre-', •ante- '; 'extra -', 'inter-', 'mono-', 'bi -', 'pluri-', •multi- ' samt synonymer. Mit kriterium for udvælgelse af disse præfixer er deres produktivitet i disse konstruktioner på moderne italiensk. For visse andre præfixers vedkommende har mit eksempelmateriale ikke kunnet overbevise mig om en lignende produktivitet og følgelig berettigelsen af en tilsvarende analyse, uden at jeg dog skal kunne afvise det . Det gælder f.eks. præfixet

' in-':

178. una conclusione indolore (Corr. 1.4.76,11) 179. Una lettera e un mezzo di comunicazione troppo incolore

(Gold. 146)

35

etc., hvor der er tale om faste P+R-afledninger, der stammer fra latin og traditionelt opfattes som adjektiver.

For de øvrige sammensætninger N + P+R gælder, at P ofte har en verbal semantik, og ligeledes er konstruktionen transformationelt hyppigt at henføre til basisstrukturer , hvori et verbum udtrykker det forhold mellem N og R, som præfixet udtrykker i overfladestruk­turen. Jeg har derfor valgt at behandle typerne i gruppe C (59) .

'Anti-' er uden t vivl det af de nævnte præfixer, der statistisk hyppigst ses anvendt med denne funkt ion . Det overordnede substan­tiv , N, kan være &nim. (eks. 169) og i kke-anim., abstrakt (eks. 171, 173) eller konkret (eks. 166 , 167), eller et proprium

180. La Toscana anti-compromesso (hørt),

og R har de samme muligheder. Transformati onel t skal f.eks. "l'offensiva anti-aborto" henføres til basisstrukturen "l'offensiva e contro l ' aborto" med flg. transformationer

(i) FN + FV = FN + EF + esse- + 1 contro' + (Det) + R (R = substantiv) - >

(ii) FN + rel + EF + esse - + 'contro ' + (Det) + R (T-rel) - > (iii) FN + ' contro ' + (Det) + R (T- rel- omis) - >

(iv) FN+ 1 anti-' + R (T-Pqual),

idet (Det)-> ø. - Synonymt med ' anti-' er •contro-' som præfix , der i øvrigt (ud over betydningerne "som er imod", "som er mod-· stander af" ) i modsætning til •anti-' kan have den konkrete betyd­ning "som er i modsat retning af" ved bevægelse:

181. radet eVi con movimenti rapidi contro-pelo (katalog, bar-bermaskine) .

Statistisk er •contro-' dog ikke nær så hyppig som ' anti-' i denne type sammensætninger, og i visse tilfælde, hvor der eksister er en almindeligt anvendt sammensætning med ' contro-', kan 'anti-' ses at vinde indpas:

182. Nella sua borsa sono stati trovati fiammiferi antivento ( Lotta 15.12.77,3).

Formodentlig er ' contro-' udelukket i konstruktionen N + P+proprium .

Semantisk beslægtet er præfixet 'para-' i betydningen "beskyt­telse mod", men som ' contro-' har det en forholdsvis begrænset ud­bredelse i konstruktionen N + P+R:

183. Tendina parasole (Scarry 13)

36

er at henføre til basisstr ukturen "la tendina para il sole " med

flg . transformationer

(i) FN + FV =FN +EF + ' para-' + (Det) + R - > ( ii) FN + rel + EF + ' para-' + (Det) + R (T- rel) - >

(iii) FN + ' para- 1 + R,

hvor der i (i) og (ii) er tale om former af verbet 1 parare ' og i

(iii) præfixet •para- 1 •

En semantisk modsætning til •anti-' er præfixet ' pro-', der -

omend statistisk sjældnere end ' anti- ' - t r æffes med samme funk­tion . Ofte er Ret proprium (sted- eller personnavn), jvf. eks .

170 og

184 . Fondi pro- Friuli raccolti al "Colombo " (Roma 22.5 . 76,9);

185. corteo proguerra (Junker 119).

Basisstruktur og t ransformationer er her:

(i) FN + FV =FN+ EF +esse- + 'a favore di' + (Det) + R - >

(ii) FN+ rel + EF+ esse-+ ' a favore di' + (Det) + R (T-rel)~>

(iii) FN + ' a f avore di' + (Det) + R (T- rel- omis) - > (iv) FN + ' pro-' + R (T- Pqual).

Med hensyn til præfixerne 'fuori- ' og ' extra- 1 i konstruktioner

som

186 . Anche il Papa si adegua e benedice da una Jeep fuoristrada ( Gold . 85)

187. Stefano inoltre aveva, soggiunsero, un •ottima testa per gli affari e vivi interessi ex tra-lavor o. (Pasin . 302)

er der formodentlig tale om en syntaktisk forskel parallelt med

forskellen mellem 1 dopo-' og ' post ' + R (se nedenfor), idet afled­ninger med ' fuori - '+R (hvoraf der eksisterer et mindre antal faste og hyppigt anvendte eksempler) ·opfattes og optræder som substanti­

ver i sig selv (som ' dopo-' +R) , hvorimod afledninger med ' extra- ' +R optræder adjektivisk (som ' post-' +R) . Dette understøttes også af , at grundfæstede afledninger med ' fuori- 1 som præfix er substanti­

ver , hvorimod leksikaopgivne afledninger med 'extra-' (med ganske

enkelte undtagelser især i teknisk sprog) er adjektiver , - der som

alle adjektiver naturligvis har mulighed for substantivering . Så­

ledes mener jeg , at der i N + ' f uori- ' +R- konstruktioner er tale om

"ad- hoc"-sammensætninger; f . eks. er "una Jeep fuoristrada" = "una Jeep~ fuoristrada" ("una Jeep che e anche un fuoristrada " ) og ikke "una Jeep che e al di fuori della strada", hvorimod sammen-

37

sætninger N + ' extra-' +R er af samme type som N + 'anti-' +R:

"interessi extra~lavoro" = "inter essi che sono al di fuori del

lavoro" (60) . Endvidere er det typisk , at også nydannelser med

'fuori-' +R er substantiver, f.eks . "il fuori giri" (Corr . 24 . 3 . 77,24) , 11 il fuori- pasto" (hørt). Generelt er der derfor ikke

tale om , at ' fuori- ' som præfix specielt forbinder N og R, men derimod om at (i forvejen uafhængigt eksisterende) substantiver

med ' fuori-'+R - såvel som andre substantiver - kan indgå i

( "ad- hoc " )sammensætninger . - I et eksempel som

188. i pochi crist.i.ani che gli sembrano gente "f uori strada e pericolosa" (Dom . Corr . 16 . 2.78,44)

er der snarere - i ' gente fuori strada' - tale om et substantiv med attributivt præpositionssyntagme (der i øvrigt er sidestillet

et attributivt adjektiv). Eksempler af denne type falder derfor helt uden for dette arbejdes rammer, da der ikke er tale om en substantiv + substantiv- sammensætning . Visse substantiver med

' fuori- ' +R ses særlig hyppjgt at indgå som andetled i "ad- hoc" ­sammensætninger, f. eks. 'fuorilegge ', der knytter sig til såvel anim. som ikke- anim. førsteled :

189. Il poliziotto fuorilegge (film- titel)

190. Brillano le cariche di esplosivo e il palazzo fuorilegge frana . (Corr. 23 . 5 . 76,7 )(61) .

I modsætning hertil er f.eks. 'extra- lavoro' (eks . 187) en til

denne kontext dannet P+R- afledning, og som ved 'anti -' +R er det 'extra- ', der umiddelbart muliggør forbindelsen af ' interessi' og 'lavoro' .

Semantisk er der også en forskel, idet 'fuori- ' +R har betydnin­gen "che si trova al di fuori di " med konkret (evt . overført) lo­

kativisk indhold (62) , hvorimod •extra- ' +R har den (hyppigst ab­

strakte) betydning: "che e al di fuori di e in piu a". F . eks . er "un dolce fuoripasto" (= "un dolce che e anche un fuoripasto" ) en kage at spise uden for/mellem måltiderne , mens "un dolce extra­pasto" går ud over/tilføjes et måltid :

(i) FN+ FV FN+ EF+ esse- + 'al di fuori di e in piu a' +

(Det) + R -> (ii) FN+ rel +EF +esse- + ' al di fuori di e in piu a ' + (Det)

+ R (T- rel) -> (iii) FN + ' al di fuori di e in piu a ' + (Det) + R (T- rel- omi s)- >

(iv) FN + 1 extra-' + R (T-Pluogo) .

38

Præfixet •extra- 1 med denne konstruktionsmulighed er ikke at for­veksle med adjektivet •extra ' med betydningen "af højere kvalitet" , synonymt med •super ' og ' ultra ' : "un prodotto extra" (Zing . 632), eller "uden for det sædvanlige": "un beneficio extra" (Fochi 59) . Dette 1 extra' kan endvidere (som •super ' og 1 ultra ' ) lægge sig adjektiv- adverbialt med superlativ bet ydning: "col bucato extra forte " (Fochi ivi), og ligeledes kan konstruktioner med ' extra ' (adjektiv) + substantiv (især i kommerciel sprogbrug) ses at lægge sig attributivt til et andet substantiv: "confezioni extra lus so" (Fochi ivi) i betydningen "confezioni del massimo lusso". Men så­vel syntaktisk som semantisk er denne konstruktion væsentlig for­skellig fra konstruktionen N + ' extra- '+R ( 1 extra- 1 præfix), be­

handlet ovenfor.

Et andet præfix med (evt . overført) lokativisk betydning er ' oltre-', og det kan ligeledes ses i konstruktionen N + P+R:

191. a tutti i nostri uomini oltremare (Pasin. 14 9) .

Transformationelt:

(i) FN+ FV = FN+ EF+ esse- + 'al di la di ' + (Det) + R - > (ii) FN+ rel +EF+ esse- + ' al di la di' +(Det) + R (T- rel)- >

(iii) FN+ ' al di la di ' + (Det) + R (T- rel- omis) - >

(iv) FN+ ' oltre- ' + R (T-Pluogo).

Præfixerne 1pre-'/'ante- ' og 'post-' med temporalbetydning "som kommer før " henh . "efter" har - inden for de logisk semant iske grænser - alle rodmuligheder. Der er tale om flg . basisstrukturer

og transformationer:

(i) FN + FV = FN + EF + 1precede- ' + (Det) + R - > (ii) FN + rel + EF + ' precede- 1 + (Det) + R (T-rel) - >

(iii) FN+ ' pre- 1 / ' ante-' + R (T- P ) temp

(i) FN + FV =FN +EF + ' segui-' + (Det) + R - > (ii) FN + rel +EF + ' segui-' + (Det) + R (T- rel) - >

(iii) FN + ' post-' + R (T- Ptemp):

192 . un paio di sedute pre- Symposiurn (Pasin. 233) 193. La dinastia coreana ante occupazione (Giornale d ' Italia

19 . 6.54 , cit . Junker 118) 194 . Il servizio pre- ruolo (Fochi 43) 195. piu di una volta ho osato definire queste mie ultime setti­

mane come un periodo post- crisi. (Pasin. 248)

39

196. Soccorsi post- UNRRA (L'Arena 3 ,7,53 - cit . Junker 119)

'Pre- 1 kan ofte ud over det temporale have en lille semantisk nu­ance af "forberedelse til (noget man kan opnå, se hen til) ", hvor­imod det (statistisk sjældnere) •ante-' benyttes rent temporalt. Cfr . også:

197 . abito pre- maman (Zing . 1330) 198. Vacanza pre-papa per il conte ergastolano (Gente 29 . 3, 76,3) .

Som antydet ovenfor kan afledninger med ' dopo-' +R (i sig selv sy­nonymt med 1 post 1 +R) formodentlig ikke forekomme som andetled i denne type sammensætninger; der er (som ved ' fuori -'+R) tale om en lille fast gruppe (substantiviske) afledninger (63) . F . eks . er typen "pantaloni doposci " (Zing . 559) en "ad- hoc "-sammensætning med betydningen "pantaloni ~ (anche) doposci 11 • Ter1densen til den­ne distributionelle fordeling af ' post- ' og ' dopo-'+R kan illu­streres således:

i problemi post- elezioni +i problemi dopo- elezioni

men +i problemi del post- elezioni men i problemi del dopo- elezioni

'post-' +R med adjektivisk funktion (64) og ' dopo- ' +R med substan­tivisk funktion ; cfr .

199. Dibattito a cinque sul dopo-elezioni . (Oggi 5. 7.76,15) .

De "kvantitative" præfixer, Pquant: •mono-' , ' bi- ' , pluri-' og •multi-' , muliggør ligeledes konstruktionen N + P+R . Her er ba­sisstrukturen en lidt anden:

(i) FN + FV FN +EF + ave- + FR = FN +EF + ave- + Quant + R- > (ii) FN + EF+ esse- + ' di ' + Quant + R (T-pos)- >

( ii1')FN+ 1 re +EF+ esse- + ' di' + Quant + R (T- rel) - > (iv) FN+ ' di ' + Quant + R (T-rel- omis)- >

(v) FN + pquant- + R (T- Pquant) ,

idet 'di' + Quant - > P - ("Quant " quant kvantitativ) . Der er her

tale om

Quant: Pquant:

uno - > mono-due -> bi-piu di uno - > pluri-diversi - > multi-

Cfr . note 66 .

40

(semantisk ligger der i 1 diversi ' / ' multi-' også antydningen af et kvalitativ , idet det kan have betydningen "mange (og forskellig-

artede)"):

200 . Motore e cambio monoblocco in lega leggera (Dom .Corr . 16 . 2. 78,18)

201. I l 24 agosto di quell ' anno , al Pramand vide scritte e di­segni di carattere nazista .•• svastiche e ascia bipenne . (Corr . 1.4.76,9)

202. le scuole pluriclasse (Fochi 51) 203 . un mare di corone multicolori (St ampa 22 . 2. 78 , 4).

Endvidere kan de ses kombineret i en form for "ad- hoc"sammensætning :

204 . propone appartamenti mono-plur ilocali (Corr . 24 .3, 77,16)

med betydningen "appartamenti monolocali e appartamenti plurilo­

cali 11.

Ved N + ' inter-'+R kan der være vaklen mellem singularis- og

pluralisformen af R:

205. i convegni interzona (Fochi 48) 206. collegamenti interzone (Zing . 890).

Her er der tale om transformationerne :

(i) FN + FV =FN +EF + 1 riguarda- ' + FR = FN + EF + ' riguarda-'

+ ' piu ' + R- > (ii) FN + rel + EF + 'riguarda-' + 'piu' + R (T- rel)- >

(iii) FN + ' inter-' + R.

Transformationelt kan man for gruppe C(d) ' s vedkommende resume­

rende tale om tre typer (65): ·[FN + EF + esse- + FP, FP = prep/av+leg + FR ,

l) T-Pqual/luogo ' FR ~ (Det) + R->

FN+ pqual/luogo- + R

(idet P l/l = •anti- ' , ' cont ro-' , ' pro-', •extra- ' , 1oltre- ' ), qua uogo

{

FN + EF + VT + FR, FR = (Det)/Quant + R- > 2) T- Ptemp:

FN + ptemp- + R

(idet Ptemp = ' pre-', ' ante- 1 , ' post-', samt 1 para- 1,

1 inter- 1)

(idet pquant

{FN + EF + ave- + FR , FR = Quant +

FN+ pquant- + R

' mono-' , ' bi- 1 , ' pluri- 1, 'multi- ' ).

R->

(66)

41

For at fuldende oversigten over substantiv + substantiv- sammen­sætningerne på, moderne italiensk kan man ikke undgå omtale af de (statistisk overordentlig hyppige) "ad- hoc"sammensætninger, der som nævnt stort set dækker de sammensætninger , der ikke omfattes af gruppe A, B og C. - Et forslag til gruppering og analyse af disse sammensætninger vil inden længe foreligge i artiklen: 11sub­stantiv + substantiv- sammensætninger på moderne italiensk, II . "Ad-hoc"-sammensætninger" .

42

NOTER f ·t · r på Noam Chomsky: Aspects

1 . Jeg støtter migfiSdi~!~ (M!~~ac~~~etts 1965) og for den ~tali-of the The~ry o .. yn tabile : Le strutture della 11ngua enske term(1nolog1.1N906rm7)a0Cgo~ario Saltarelli: La grammatica ge-i taliana Bologna . ) nerativa trasformazionale _(Firenze 1970 •

· ·1 An Giurescu: Les Mots composes dans 2 . Man kan her henvise t(P1 . c~975) PP 39- 40 hvor der gives en

les langues romanes ar1s • ' kort oversigt over det diakrone aspekt .

· · t fl i enkelte tilfælde omgås denne 3. Det bemærkes, at Jeg 7dd~ d g(f eks ved substantiv+ præfix

definition en smule, 1 e er sætnin.er med visse andetled, + rod) kan væ~e taleto~P~!~~ adjek~ivisk (se nedenfor, grup­dercfø(~s)t) ogve~e~~~nitionen frasorteres i øvrigt ~1.a . s~~:n-pe • - . t. onel art jvf : "La s1gnora -sætninger af næ~mest.apposi 1 . 0 candidato.alle elezioni per son ha messe ne1 guai ~u~ (~r~X 189 ) hvor der såvel semantisk un collatntkt~ak5(dJ·~}la~~t føl~ende præpositionssyntagme) ikke er som syn a is • . , tale om en enhed •marito cand1dato · .

d · visse typer sammensætninger se 4 . I sjældne tilfælde kan ma~ ~g let attributivt adjektiv kan stå

et fællesled udeladt,bo~ t~v~ · "le partenze dei treni dalle ~t~~~;~~=~!p~~1n:! ~ui~t!~m~die ." (Corr. 9 .11 . 77,1) . ttude sur la derivation suffixale en Fran9ais moderne et con-

5· temporain (Paris 1962), P· 71.

6. Lingua nostra, 14 (1953) 1, P· 82 . . 963) 175

7 . storia linguistica dell 1 Italia unita (Bar1 1 • .P · •

1 ffixoldes dans le roumain littera1re actuel -8 • ~~~e~e~~ r~~!~ne de linguistique, 14 (1969) 1, P· .3. ..

· værk · Les Mots cit . , P· 40 , idet hun 1· 9

· g~~t;~~~~i1~~e~o~(;n;~:d~;n~~~~i~~sX!ni~~iu~~~l~~!: ~~11~965) lingua ital1ana in . e 4 , pp . 395- 400) ikke skelner . Bl . a . Limba rominå actualå (Iasi 1943) .

10. M t et syntheme (in: Lingua, 21 (1968 ) , PP · 294 ff), P· 299 . 11. o · ' " siger

li 'te d roerne niveau .. . ou les 1 mots- rac1nes 12. Vedr . une un1 d ~d'fficulte surgit quand ces mots forment des

Toge by: "La gran e i . . 'insofar ' danois 'også '• fran-mots composes ens~mbl:i ang~~1~•a pas de ~ritere fonctionnel 9ais •puisque ' , e c . o~~ . a un mot compose ou a un groupe pour decider si l ' on a ~ air~? in ' Travaux du Cercle Lin-de mots. " (Qu ' est-ce qu un mo. - . ) guistique de Copenhague , V (1949) , P · 111 • Elementi di linguistica generale (Bari 1967) , P • 129 . . 1 3· 1 ·t· · poetisoldat1" Cfr dog: "ispirati da discorsi di po 7 i~1 e åvirket

14 . (Pa~in. 136) , hvor sammensætningen muligv is ka~d~æ(eolitici) e af kontekstei: )for a~kunk drs~~egT,d~a(~~~~~~~~n e poetl) ( soldati)". (poetisoldat1 " og i e . e •

. f k "cavoli fiori" fra æl-15 . Således ~an en(sammenks~;~1i:gt~~sk;~f~~t "Biblioteca italiana",

dre i tal1ensk overs ri 1 . i . d f dentlig da op­juli 1816) illustrere udvikl1ngent , . 1det(D)e~g ~~~~n er overgået fattedes som en "ad-hoc"sammensæ n1i:g ." som et "syntem" (grup~e A): 11 cavolfior1 •

43

16. En af de største og grundigste afhandlinger er uden tvivl Federico Tollemache : Le parole composte nella lingua italiana (Roma 1945), der dog stort set begrænser sig til "le composi­zioni propriamente dette" og undgår omtale af nydannelser. Det samme gælder S.Ambroso: I nomi composti in i taliano: Basi sin­tattiche (in : La grammatica , la lessicologia. Atti del I e del II convegno di studi . SLI (Roma 1969) , pp . 97- 98) , som giver en samlet transformationel oversigt over "le compozioni pro­priamente dette" .

17. Lingua in rivoluz ione (Milano 1966) , p . 213. 18. Endelig er betegnelsen "preposizionazione " måske uheldig p.g.a.

visse væsentlige forskelle mellem typen præposition + styrelse og typen ' tipo esame ' , den vigtigste muligvis, at hvor styrel­sen har flere syntaktiske mt<ligheder bl.a . m.h . t . determinativ­brug, er determinativets plads blokeret ved N2 i sammensætnin­ger af typen 'tipo esame' .

19 . Saggi sulla lingua del Novecento (Firenze 19633 ) pp . 9ff . og pp. 160ff . Cfr . også Dimitrescu (art . cit . 2) som tilføjer yder­ligere (rumænske) suffixoider, idet der bl.a . også benyttes be­tegnelsen "pseudosuffixer".

20. Den sædvanlige skelnen mellem homogene (ordklassebevarende) ~g heterogene (ordklasseændrende) afledninger er ikke relevant i denne forbindelse, der kun har henblik på en undersøgelse af substantivinventaret .

21 . Jeg anvender her denne term uden forbindelse med det italienske "appositivo" , der ofte anvendes om det leksem , der i en given syntaktisk forbindelse udfylder en appositionel plads .

22. "Dans ces mots composes , le deuxieme element joue le roerne role qu •un suffixe: dans des unites significatives comme 'position­cle', 'mot- cle ' ' ' industrie-cle ' etc., le seconu element a per­du sa signification primitive; on peut roerne dire qu'il s'agit d'un nouveau signe " . (Dubois : ttude cit . 71 - Cfr. også Dubots: La derivation en linguistique descriptive et en linguistique transformationelle - in : Travaux de linguistique et de littera­ture, VL (1968) 1 , p . 31) .

23. Cfr. Dubois, Derivation cit . 36- 37, samt J!:tude cit. 71: "Si l ' on consldere en effet sa valeur d ' emploi , on s •aper9oit que , parti d ' un terme comme 'position- cle ' ... le terme ' cle ' joue le role d 'un superlatif : le ' mot- cle ' est le mot le plus impor­tant, le terme central ou principal d 1 une epoque, d ' un texte, etc . ". Cfr. også De Mauro, op.cit.257 note 70 .

24 . Lek semerne benyttes som nævnt altid i deres singularisform. Medici (art . cit . ) nævner 'tramite ' som eks . på præpositiv, men jeg mener dog ikke det bør medtages som sådant ,idet det stort set opfører sig ganske som en præposition, bl.a . m.h . t. arti­kelbrug ved en substantivisk styrelse. Endvidere kan beretti­gelsen af ' via' som præpositiv nok diskuteres, idet det - ikke mindst i et diakronisk lys - af mange vil blive opfattet som en ~ræposition . I et arbejde som dette (af rent synkronisk art) har jeg dog fundet det rigtigst a t medtage ' via ' , især p . g . a. de slående ligheder og helt parallelle konstruktionsmulig­heder med de øvrige præpositiver.

25 . F.eks. "Togli il tipo agressivo, modello "vieni qua piccolo che te lo stacco con un mozzico" (Rocco 2l)(her benyttes 'modello' formodentlig for at undgå gentagelse af 'ti po 1 ) samt " largo sorriso formato nove milioni di voti" (Rocco 17). Disse typer

44

26.

27 .

28.

29 .

30.

31.

32.

33 .

34.

35 .

falder dog uden for nærværende arbejdes rammer. Vedr. Pr + (subst .+adj.) cfr. også eks. 15. Et eks . fra ældre italiensk : " asp~razione perpe~ua all<;t vir tu, - umilta senza bassezza, - dignita senza orgoglio , - tipo , un uomo-Dio ! Che di piu filosofico e di pil.i grande?" (Pellico,68) . Man bemærker dog kommatering og determinativbrug ved roden . Cfr. Gerhard Rohlfs : Grammatica storica della lingua italiana e dei suoi dialetti (Torino 1969) , § 819. Visse andre leksemer af samme semantiske "famil~e'.' som '?~sa' kan ses anvendt på samme måde : "L' avvocato Berrii:i era gia sta-to nello studie Esengrini" (Chiara 123), "tutte il parco Sor­mani " (ibid .132), "verso la villa Sormani" (ivi). Dette kan også - omend sjældnere - ses i den førnævnte bet~d­ning, cfr.: "gli altri erano a J?rua o a mezza barca, col vise rivolto ve r so il tramonto." (Chiara 55) . Bemærk her det attributive adjektivs kongruens med. •meta ' i overensstemmelse med reglen om at N1 +N,-sammensætningen gene­relt bevarer N

11 s genus. (En undtagelse: ' fine ' +N2) .

Vedr. termen "anticiperende" , cfr .: Jørgen Schmitt-Jensen: Subjonctif et hypotaxe en italien (Odense 1970) , pp.283-284 . En undtagelse fra denne tendens: "a parte il te<?rico ~outerwek, autore-principe di Berchet e da lui illustrato in v~r~e pun-tate •.. " (LIL 40, 167): anim . rod+ ' principe ' postpositiv. I "Ci insegnano che la madre e l 1 inconciliabile rovescio della medaglia della donna sesso-oggetto" (Paese sera 13.7.77,2) er der formodentlig tale om "La donna oggetto sessuale" (Parca.121 (apposition, tohed) : ' sesso-oggetto ' som "ad- hoc"sammensætning dannet ved 'la donna sesso' + 'la donna oggetto' . Endvidere op­fatter jeg ligeledes typen 'complemento oggetto' som en '.'ad-hocP sammensætning, idet 'oggetto' har fuld og konkret betydning " (grammatisk) objekt". Dette være sagt med en vis usikkerhed, baseret på et lidt spin­kelt eksempelmateriale . Man må nok sige, at 1 regina ' s funktion som postpositiv over~o­vedet kan være tvivlsom. Dels optræder det generelt uhyre sJæl-dent som sådant dels vil en pluralisform (der dog af seman­tiske årsager vil være endnu sjældnere) formodentlig trodse den sædvanlige regel, idet i:n sandsynlig. plur . forI? af f. eks·. "la lingua regina" (hørt) vil være "le lingue regine ', men Jeg sav­ner eksempler fra skriftsproget . Ligeledes kan der være v~klen ved •principe' , idet f . eks. "i motivi principi" formodentlig ikke kan udelukkes.

36. Wachstum und Wandlungen im neuesten italienischen Wortschatz (in: Erlanger Forschungen, Reihe A, vol. 2, Erlangen 1955), p . 106.

37 .

38.

Cfr. også "il film risata-record" (Stampa 18. 3 . 76, 7), hvor N1+ ' record ' står attributivt . I de (statistisk sjældnere) tilfælde, hvor ' mito ' er foranstil­let, er der tale om en 11 ad-hoc"sammensætning : "il recupero maz­ziniano, che servira da veicolo tra il mi to-Foscolo e la: lette-ratura risorgimentale" (LIL 40, 162).

39 . Sml. med : "Il passo avanti consiste nel cri:ari: e amrninistrare di sana pianta, copione e tutte, servendosi di persone-irnmagini

45

audiovisivamente aåatte ••. "(samme artikel) , hvor der formodent­lig er tale om en "ad- hoc"sidestilling med ' irnmagini ' med fuld semantik.

40. Ligesom 'tipo' som præpositiv kan spores i ældre italiensk, findes også ' tipo' som postpositiv her: "egli condanna ... il Berni e tutti i berneschi partendo da una sua idea-tipo del ridicolo" (Borgese 141) .

41. Når "bornba" har konkret betydning, er sammensætningen formo­dentlig at henføre til gruppe D: "Auto-bomba davanti al "Cor­riere" " (Mess . 22 .10. 76) ; "i fedayn avevano scatenato una '' guerra postale" inviando centinaia di lettere- bcmba in tutte il mondo. 11 (Dom.Corr . 16.2.78,14) .

42 . Sml. flg . eks., hvor 1 ponte ' har konkret betydning = "bro" i en "ad- hoc"sammensætning : "Papa ponte ... Philippe Leroy fa da ponte per la famiglia " (Oggi 5.7 . 76,38)(billedtekst: skuespil­leren ligger på maven med sine børn siddende overskrævs på ryggen).

43. Sml. med eks . af typen "alle shop-regali" (Stampa 18. 12 . 76 , 14) , hvor konstruktionen tydeligvis er en anden (cfr. gruppe D).

44 . Eksemplet "Siamo parecchi, i candidati-cavie" (Buzzati, siamo 176) må betragtes som en "ad-hoc"sarnmensætning: 1candidati e ca vie 1 (her omtrent synonymer) . -

45. F . eks . "antincendio" (Zing . 93) og 11 mozzafiato" (ibid. 1098) . 46. F . eks . '!antifurto " (Zing . 93) og "portafiaschi " (ibid . 1311).

47 . F.eks. "salvagente" \Zing . 1539) trods for f.eks. clen uhyre al­mindelige sammensætning: "giubotto salvagente" .

48. Dette dog med enkelte undtagelser , hvor fornemmelsen af en sam­mensætning efterhånden er forsvundet, f .eks. 1 ficcanaso' ( "Ho trovato un pesciolino ficcanaso " (TV- film 14 . 8 . 77), ironisk om en kvindelig svømmedykker-detektiv) . Zing . (663) opgiver formen 'ficcanasi' (pl . m.) men ' ficcanaso ' (pl . f . ) . Derimod angiver Migliorini (I nomi maschili in -A - in: Saggi linguistici (Fi­renze 1957), p . 82) konstruktionen "le donnette ficcanase" .

49. Der kan bl.a. henvises til Anca Giurescu : I composti italiani del tipo verbo·-nome, ri sul tati di una trasformazione di frase - in: Revue roumaine de linguistigue, XIII (1968) 5 , pp . 421- 26, hvor der i en grundig bibliografi nævnes de forskellige lin­vister , der har il!lderstøttet hver af de tre teser .

50. I nomi maschili cit . p. 82 . 51. F.eks. Gianfranco Folena i en anmeldelse i Lingua nostra, XIX

(1958) 3, p. 104. 52. Jeg benytter i de transformationelle afsnit Costabile's symbo­

ler (op.cit) : P = proposizione (di base); FN = frase nominale ; FV = frase verbale ; EF = elementi formativi (verbali); V = verbo; VT = verbo transitive; FA = frase aggettivale ; rel = relative . Cfr . også Carl Vikner: Indføring i transformations­grammatik for franskstuderende (Romansk Institut 1976), p . 16 . Uden at det bør opfattes som en stillingtagen i den føromtalte diskussion angiver jeg "gli elementi formativi verbali" i den verbalenhed, der indgår i det sammensatte N , med "imp" (= im­perative), idet den så godt som altid er id&ntisk med imperativ­formen (2 . pers .sing.). Dog er der enkelte undtagelser, f.eks . sammensætninger med verbet 'spartire ' (typen 1 spartineve '), hvor 1 sparti 1 må anses for betydelig sjældnere end ' spartisci'.

46

53 . En interessant undtagelse fra denne tendens er flg . eks .: "Oggi gli automi porta- torcia e coppieri giuocano un ruolo predominante nella magia de ' La Belle et la Bete ' di Cocteau" (Schuhl 59 ), hvor et andet attributivt substantiv er sidestil­let sammensætningen verbal+objekt : "gli automi porta- torcia e gli automi coppieri " ( jvf. artikelbrugen) .

54. Cfr. Anca Giurescu: Les mots cit . 132 . 55. "Le spese sono di segreteria" er dog ikke basisstruktur en,

men en overfladestruktur at henføre til "La segreteria spende" som basis .

56 . Idet "Avl" = avverbiale, og " (FA) " betyder , at der fakultativt kan være tilknyttet N, et attributivt (adjektivisk) led efter den ovenfor citerede ~ransformation ; i eks . 157 adjektivet ' preposizionale'.

57 . France Fochi diskuterer (Lingua cit . 48) med Migliorini dette valg i visse sammensætninger med ' inter- 1 •

58 . Denne type sammensætninger observeres også i ældre italiensk: "quella replica pro-Schiller" (Mazzucchetti 1~8).

59. P+R- afledninger kan naturligvis også ses at indgå i "ad- hoc" sammensætninger (gru:ppe D) : " il mestiere d ' attore- controfigura" (Dom.Corr . 12.1 . 78,13) ; "si passava per l ' ufficio- anticamera 11

(Pasin . 31) . 60. Interessant er det ligeledes at bemærke, at det i begge til­

fælde ( ' fuori ' / ' extra ' - ' dopo ' /'post ' ) er afledninger med det præfix, der samtidig fungerer som italiensk præposition, der har substantivisk karakter og funktion, og derimod afledninger med den uændrede latinske præposition, der fungerer med adjek­tivisk f unktion.

61. I et eks. som "Le organizzazioni anti-apartheid fuorilegge vogliono riorganizzarsi " (Corr . 21 . 10. 77 , 7) er der formodent­lig snarere tale om et appositionelt forhold mellem 'organiz­zazioni ' og ' fuorilegge ' end en egentlig "ad-hoc" sammensætning.

62 . Med visse nuancer: f.eks . er "un fuoristrada" "un autoveicolo che pub viaggiare al di fuori della strada".

63 .

64 .

65 .

66 .

Parallelt med forholdet 1 extra- 1/

1 fuori-' gælder det , at grund­fæstede og leksikaopgivne afledninger med ' post- ' stort set er adjektiver (som f . eks . typen ' postdentale ' , 1 postdiluviale ' ) , hvorimod afledninger med ' dopo ' er substantiver ; ligeledes bli­ver nydannelser med ' dopo- 1 substantiviske, f.eks . "il dopo­Moro". Da med mulighed for substantivering . I et eks . som "Era un attimo. Il post coitum se lo giocava di nuovo sul lugubre ." (Rocco 142) er der tale om en substantivering af et samlet latinsk udtryk , ·og eksemplet falder derfor uden for det netop sagte . FP = frase preposizionale ; prep = preposizione ; av = avverbia­le ; leg= legamento ; " / " = " oppure".

For komplethedens skyld bør man også nævne P uant = ' tri-', •quadri- 1 , 1penta- ', 'esa-' etc .etc . svarend~ til Quant = •tre ' , •quattro ', ' cinque ', 1 sei ' etc.etc. , men rent statistisk forekommer de sjældnere end de ovenfor nævnte .

EKSEMPELBIBLIOGRAFI OG FORKORTELSER. Citerede aviser , tidsskrifter etc .: Al bo- TV Annabella Corr. : Corriere della sera Dom . Corr.: Domenica del Corriere Espresso Epoca Europeo Gen te

LIL: Letteratura Italiana Laterza (Roma- Bari) Lotta: Lotta continua Mess.: Il Messaggero Oggi Paese sera Panorama

Resto : Il Resto del Carlina

Roma

Sicilia: La SiciJia Stampa Stampa sera

47

Topol .: Topolino (uden nr.-angivelse: 16 . 5 . 76 ; nr . 1057 : 29 . 2.76) Unita

Citerede enkelt- og flerbindsværker : Belotti: Belotti, Elena Giannini : Dalla parte delle barnbine .

(Milano 1977)

Binni, intr .: Binni, Walter: Introduzione a : Leopardi : Tutte le opere (Firenze 1969)

Borgese : Borgese, G. A. : Storia åella critica romantica in Italia (Napoli 1905)

Bosco: Bosco , Urnberto : Francesco Petrarca (Bari 1973) Brancati: Brancati , Vitaliano: Il bell ' Antonio (Milano 1965) Buzzati, siamo : Buzzati , Dino : Siamo spiacenti di (Verona 1975) Buzzati, uccisione : Buzzati, D.: L' uccisione del drago (Verona 1969)

Calv . , Marc .: Calvino, Italo: Marcovaldo (Torino 1966)

Calv . , sent .: Calvino , Italo : Il sentiero dei nidi di ragno (Torino 1974) ·

Calv., ult . : Calvino, Italo : Ultimo vieni il corvo (Torino 1976) Casini : Casini, Paolo: Introduzione a Rousseau (Bari 1974) Chiara: Chiara, Piero : I giovedl della signora Giulia (Milano 1976) Costabile : Costabile, Norma : Le strutture della lingua italiana

(Bologna 1967)

48

d'Amico: d 'Amico, Silvio: Storia del teatro, vol. 1 (Milano 1974) De Mauro: De Mauro, Tullio: Storia linguistica dell'Italia unita

(Bari 1963) Fochi: Fochi, Franco: Lingua in rivoluzione (Milano 1966)

Fubini: Fubini, Mario: Romanticismo italiano (Bari 1973) Gadda: Gadda, Carlo Emilio: Quer pasticciaccio brutto di via Meru­

lana (Milano 1973) Garz.stor.: Storia della letteratura italiana (Garzanti)(Milano

1965-69) Gasp.: Gasparini, Brunella: A scuola si muore (Milano 1975)

Gold.: Goldoni, Luca: Di ' che ti mando io (Milano 1977) Junker: Junker, Albert: Wachstum und Wandlungen .• : cfr. note 36

Land. , labr.: Landolfi, Tommaso: Le labrene (Milano 1974) Lauretta: Pirandello, L.: Questa sera si recita a soggetto, a cura

di E.Lauretta (Milano 1972) Lect.Purg.: Lectura Dantis Scaligera. Purgatorio (Firenze 1967) Levi, Cristo: Levi, Carlo: Cristo si e fermato a Eboli (Verona 1959)

Levi, delitto: Levi, Paolo: Delitto in piazza (Milano 1976)

Marabini: Marabini, Claudio: Gli Anni Sessanta - narrativa e storia (Milano 1969)

Mazzucchetti: Mazzucchetti, Lavinia: Schiller in Italia (Milanol91~ Medici: Medici, Mario: I prepositivi - in: Lingua nostra XIV (1953)

1, p. 82 Moraro: Moraro, Mario: Kultural (Rimini 1973) Mulj.: Muljacic, Zarko: Fonologia della lingua italiana (Bologna

1972) Parca: Parca, Gabriella: L'albero della solitudine (Sugar ed.1974)

Pasin.: Pasinetti, P.M.: Il ponte dell'accademia (Milano 1968)

Pellico: Pellico, Silvio: Le mie prigioni (Milano 1897 ) Pratol . : Pratolini, Vasco: Cronaca familiare (Vicenza 197~) Puppo: Puppo, Mario: Studi sul Romanticismo (Firenze 1969) Rocco: Rocco e Antonia : Porci con le ali (Roma 1976) Russo: Russo, Luigi: Letture critiche del Decameron (Bari 1970) SB: Bach, Svend: Italiensk grammatik, I. Substantiverne (Kbhvn.,

1973)(stencilat) Scarry: Scarry, Richard: Tutti a scuola (Milano 1975) Schuhl: Schuhl, P.M.: L1 immaginazione e il meraviglioso (Roma 1974)

Simenon: Simenon, Georges: Un'ombra su Maigret (Milano 1966)

Sold.: Soldati, Mario : Il vero Silvestri (Verona 1971) Squarotti: Squarotti, Giorgia Barberi: La narrati va italiana del

Dopoguerra (Bologna 1968) Zing .: Zingarelli, N.: Vocabolario della lingua ital. (Bologna 1970) "hørt" betegner, at jeg citerer et hørt eksempel eller.et privat

brev fra en italiener; i alle disse tilfælde har Jeg fået sprogbrugen bekræftet ved senere diskussioner med italienere.

De seneste numre af RIDS

4I. Michele Simonsen : Analyse textuelle d'un poeme du seizieme siecle: un sonnet d 1 Etienne Jodelle.

42 . Alain Hen~y et Hilde.Olr ik : Le double jeu du recit .Analyse de deux figures du metalangage balzacien. (udsolgt)

43 . Maryse Laffitte : Le surreali sme d'Andre Breton: Undepasse­ment du politique.

44 . Hans Pe~er Lund: L'Art et la folie chez Nodier et Nerval. 45 . Jose Ma.Alegre Peyron: Iglesia y Estado frente a frente :

sociologia de una crisis medieval .

-·6. Hanne Kor zen : Noget om POURQUOI

47. Ginette Kryssing-Berg: Robbe-Grillet , La maison de rendez­vous .

48 . Hanne Korzen: Angående en regel f or inversion i delspørs­mål. (udsolgt)

49 . Hanne Korzen: Snak om sætningsknuder .(udsolgt) 50. I - Eva Dam Jensen: Kommunikation i fremmedsprogsundervisnin­

gen . (udsolgt) II- -------------: Alle tu I - 4 . Appendix til Kommunikation i fremmedsprogsundervisningen .

51 . Aase Lagoni Danstrup : Fantastisk litteraturs dialektiske forhold til samfundet: DINO BUZZATI.

52 . Karen Landschultz.og Lilian Stage :Tøvemekanismer i fransk. 53. Alain Henry o~ Hilde Olrik : Le texte alternatif . Les antago ­

ni smes du recit dans l'Histoire des Treize de Balzac. 54. Michele Simonsen: Eros et Thanatos.Une lecture de la Venus

d' Ille. 55. Hans Bell - Johansen: Skyldig? Ikke- Skyldig? Om Camus•: La

Chute.

56 . Ghani Merad: Traduction du passif danois en fran9ais 57. Henning Nølke: Problemer ved opstilling af en typologi for

de franske adverbialled .

58 . Daniela Quarta: Gramsci e il futurisme. 59. Ole Hjordt-Vetlesen : Romanske ethnica : Derivation og diss i ­

milation .I del, I talien.

60 . Brynja Svane : Politisk engagement og ideologi i Eugene Sue: Les Mysteres de Paris ( I842- 43)

6I. Iørn K?rze~: Substantiv+ substantivsammensætninger på mo­derne italiensk . I : Aflednings- og verbalsammensætninger.

Næste nummer : Jo se ~a . Ale~re Peyron : Semblanza de Carlomagno en la Vita Karol i Magni Imperatoris del cronista Eginardo .