1

”Har du sovet godt”? Afprøvning af app til kortlægning af patienters mulighed for hvile under indlæggelse

Projektrapport udarbejdet juni 2018

2

Indhold Resumé ...................................................................................................................................................................4

Kapitel 1 – Intro til projektet .............................................................................................................................5

Baggrund for projektet .......................................................................................................................................5

Projektets deltagere ............................................................................................................................................5

Projektets formål ................................................................................................................................................6

Dataindsamling og metoder ...............................................................................................................................6

Kapitel 2 – Resultater fra de 4 sengeafdelinger..............................................................................................7

SoundLoggerens målinger .................................................................................................................................7

Sjællands Universitetshospital, Køge - Intensiv Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling ........................................7

Sjællands Universitetshospital, Køge - Sengeafsnit H1 og H3, Ortopædkirurgisk Afdeling ...................... 14

Sjællands Universitetshospital Roskilde - Sengeafsnit B72, Medicinsk Afdeling ....................................... 20

Holbæk Sygehus - Geriatrisk Afdeling ............................................................................................................ 25

Indsigter fra patienter og personale ............................................................................................................... 31

Patienternes oplevelser af støj er forskellige ............................................................................................ 31

Enighed om udfordringerne ........................................................................................................................ 32

Lyd på stue og gang ...................................................................................................................................... 33

Sygehusets lydmæssige dilemmaer og patienternes forventninger ........................................................ 34

Spilleregler for besøg og mobilbrug ........................................................................................................... 35

Støjreduktion - hvad kan der gøres? .............................................................................................................. 36

Kapitel 3 – Afprøvningen af SoundLogger .................................................................................................... 38

SoundLogger – en kort præsentation ............................................................................................................. 38

Afdelingernes erfaringer med SoundLogger ................................................................................................. 39

SoundLogger som redskab til kortlægning af støj ..................................................................................... 40

SoundLogger som adfærdsregulerende værktøj ....................................................................................... 41

SoundLoggerens brugerflade og funktionalitet ......................................................................................... 41

Sengeafdelinger er lydmæssigt forskellige ................................................................................................ 42

SoundLoggerens hardware ......................................................................................................................... 43

Opsamling af afdelingernes anbefalinger til videreudvikling af SoundLogger .......................................... 44

Bilag 1 – Interviewguide til patienter ............................................................................................................ 46

Bilag 2 – Lyddagbog ........................................................................................................................................... 48

Bilag 3 – Spørgeskema til patienter ............................................................................................................... 53

3

Rapporten er udarbejdet af Lene Rye Hansen og Jesper Lakman, Produktion, Forskning & Innovation (PFI). Derudover er der modtaget bidrag fra Michaela Lehmann og Tina Riekehr Bjerre (SUH Roskilde), Camilla Bekker (SUH Køge), Jannie Sauer (SUH Køge), Solvejg Gram Henneberg Pedersen (Holbæk Sygehus), Kim Rishøj og Stefan Kalmar (AudioCura)

Dataindsamlingen er foretaget i tæt samarbejde med AudioCura og projektdeltagerne fra de fire sengeafdelinger. En stor tak til patienter og personalet, der har deltaget og givet værdifulde bidrag til projektet.

4

Resumé

Region Sjællands Styregruppe for Innovation bevilligede i sommeren 2017 midler til projektet ”Har du sovet godt”?

I projektet ønskede 4 af Region Sjællands sengeafdelinger, at sætte fokus på patienternes udsættelse for - og oplevelser af - støj under indlæggelse og dets konsekvenser for patienternes muligheder for at sove og hvile. Konkret ønskede afdelingerne at afprøve appen SoundLogger, som er udviklet af virksomheden, AudioCura Aps. SoundLogger kan kortlægge, hvornår der er støj på en sengestue og oversætte kompleksiteten i støjen til konsekvenser for patientens evne til at kunne sove og give de kliniske medarbejdere et overblik over patienternes mulige hvileperioder og oplevede forstyrrelser.

Udover data fra SoundLogger appen ville de 4 afdelinger, via kvalitative metoder, inddrage udsagn fra patienter og pårørende om deres oplevelser af støj og hvile, samt foretage en række observationer af lydmiljøet på de deltagende afdelinger.

Projektet har vist, at lydmiljøet på et sygehus er utroligt komplekst og at patienternes ønsker til -

og oplevelser af lydmiljøet under indlæggelse kan være meget forskellige. Lyde, som for nogen er

generende, er for andre beroligende og der kan derfor være store individuelle forskelle på, hvad

der er uønsket støj. Men det har også vist, at lydmiljøet og muligheden for at kunne sove og hvile

er væsentlig for patienterne og at der er en række indsatsområder, som både patienter og

personale er enige om, der kan skabes fokus og forbedringer på.

For personalet har projektet bidraget med en kortlægning af lydmiljøet på deres afdelinger.

Ligesom det har været til at sætte støj på dagsordenen og givet anledning til refleksioner om,

hvordan man kan arbejde med støjreduktion i det daglige, så det fører til konkrete forbedringer

på de deltagende afdelinger. De kvantitative data fra SoundLogger appen har vist, at der på flere

af afdelingerne er ganske store forskelle mellem sengestuerne, set i forhold til hvileperiodernes

længde. Projektet peger på, at de forskelle måske kan forklares med stuernes placering i forhold

til de forskellige arbejdsfunktioner på afdelingerne.

Rapporten er bygget op i 3 kapitler. Kapitel 1 giver en kort intro til projektet. I kapitel 2 kan du

læse om resultaterne af lydkortlægningen på de fire afdelinger og i kapitel 3 formidles

afdelingernes erfaringer med - og anbefalinger til videreudviklingen af - SoundLogger appen.

5

Kapitel 1 – Intro til projektet Når patienter er indlagt, spiller søvn og hvile en afgørende rolle for patientens bedring. Alligevel oplever mange patienter forstyrrelser, som påvirker både længden og kvaliteten af den søvn, de får. En del af de patientoplevede forstyrrelser skyldes støj. Undersøgelser peger på, at støj på sygehuse er et stigende problem1. Udover et stigende antal maskiner og tekniske hjælpemidler, som genererer baggrundsstøj, er støjniveauet fra personale, patienter og pårørende også en stigende udfordring2. Den problemstilling var udgangspunktet for, at Region Sjælland igangsatte projektet ”Har du sovet godt”?

Baggrund for projektet Region Sjælland Styregruppe for Innovation (SGI) bevilligede i sommeren 2017 midler til projektet ”Har du sovet godt”?

I projektet ønskede fire af regionens sengeafdelinger, at sætte fokus på patienternes udsættelse for - og oplevelser af - støj under indlæggelse og dets konsekvenser for patienternes muligheder for søvn og hvile. Konkret ønskede afdelingerne at afprøve appen SoundLogger, som er udviklet af virksomheden, AudioCura.

SoundLogger består af en mikrofon, en ledning og en app, som tilgås via en iPad. SoundLogger kan kortlægge, hvornår der er støj på en sengestue og give de kliniske medarbejdere et overblik over patienternes mulige hvileperioder og oplevede forstyrrelser. Udover data fra SoundLogger appen ville de fire afdelinger via kvalitative metoder inddrage udsagn fra patienter og pårørende om deres oplevelser af støj og hvile, samt foretage en række observationer af lydmiljøet på de deltagende afdelinger.

Projektet er gennemført i perioden august 2017 til maj 2018.

Projektets deltagere Projektet er et offentligt privat innovationssamarbejde (OPI), med deltagelse fra den private

virksomhed AudioCura Aps, PFI (Produktion, Forskning og Innovation) fra Region Sjælland, samt

fire af Region Sjællands sengeafdelinger, nemlig:

1 Støjniveauet har kun været stigende i sundhedsvæsenet igennem de sidste 50 år. En gennemgang af de undersøgelser, der er

lavet på forskellige afdelinger rundt omkring i verden, viser en stigning i det gennemsnitlige støjniveau. Stigningen er sket stabilt

med cirka 4 dB for hvert tiende år. Kilde: http://www.indeklimaportalen.dk/indeklima/stoej_og_akustik/stoej-paa-

hospitaler/viden-om-stoej-paa-hospitaler.

2 www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24813132

6

Sjællands Universitetshospital Køge - Intensiv afsnit, Anæstesiologisk Afdeling Sjællands Universitetshospital, Køge - Sengeafsnit H1 og H3, Ortopædkirurgisk Afdeling

Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Sengeafsnit B72, Medicinsk Afdeling

Holbæk Sygehus - Geriatrisk Afdeling

Projektets formål Afdelingernes mål med projektet har været at få kortlagt deres støjniveau på sengeafsnittene,

samt få indsigt i, hvordan de kan forbedre lydmiljøet, og dermed skabe bedre rammer for

patienternes mulighed for søvn og hvile. Ligeledes ønskede afdelingerne at bruge

kortlægningerne aktivt i deres daglige prioriteringer og planlægning til at understøtte, at de mest

sårbare patienter bliver anbragt på de stuer, hvor der er mest ro.

For AudioCura har projektet og afprøvningen på de fire sengeafsnit i Region Sjælland skulle

bidrage med viden og erfaringer til den videre produktudvikling og markedsmodning af appen.

Virksomheden har især været interesseret i at få indsigt i, hvordan produktet fungerede på andre

afdelinger end intensiv afsnit, hvor appen tidligere er afprøvet i Region Midt.

Dataindsamling og metoder Projektet har anvendt en mix methods tilgang i kortlægningen af afdelingernes lydmiljø.

Kvantitative data er opsamlet via AudioCuras SoundLogger, som har foretaget dB(A) målinger af

lydniveauer og hvileperioder på udvalgte stuer i projektperioden.

Sideløbende med de kvantitative målinger, er der foretaget en kvalitativ dataindsamling med

inddragelse af patienter og personale på afdelingerne for at få indsigt i, hvordan de oplever

lydmiljøet på sengeafsnittene. Den kvalitative dataindsamling har bestået af interviews med

indlagte patienter og lydobservationer af lydmiljøet på patientstuerne. Derudover har en enkelt

afdeling suppleret med skriftlig feedback fra patienterne på små spørgeskemaer.

Dataindsamlingen er foretaget i et tæt samarbejde mellem deltagerne i projektgruppen.

AudioCura har stået for indsamling og analyse af de kvantitative målinger fra SoundLogger, mens

de kvalitative data er indsamlet af afdelingernes personale med understøttelse af PFI, som har

udviklet interviewguides, lyddagbøger og små spørgeskemaer. Disse er vedlagt som bilag til

rapporten.

7

Kapitel 2 – Resultater fra de 4 sengeafdelinger

I dette kapitel vil vi præsentere resultaterne af den lydkortlægning, der er udført på hver af de fire

afdelinger. Vi vil både se på de konkrete lydmålinger fra SoundLoggerne og på, hvordan patienter

og personale har været inddraget i projektet. Temaerne fra patienter og personales oplevelser af

lydmiljø, vil dog blive præsenteret samlet til sidst i kapitlet, fordi mange af de emner, som patienter

og personale italesætter, går igen og på tværs af afdelingerne. Endelig vil vi afslutningsvis forsøge at

komme tættere på de enkelte støjkilder på afdelingerne, for på den måde at lave et afsæt til mulige

forbedringer af afdelingernes lydmiljø.

SoundLogger målinger

Udover at måle dB(A) niveauet på stuen, måler SoundLoggeren også, hvor mange afbrydelser

patienten udsættes for, samt på patientens hvilemuligheder og hvileperioder på stuen. En

afbrydelse registreres, når der opstår lyde, som adskiller sig med mere end 17,5 dB(A) i forhold

til baggrundsniveauet. En hvileperiode registreres efter 5 minutter uden afbrydelser. Disse

målinger vises i en række nøgletal, som kan aflæses på SoundLogger appen.

SoundLogger måler bl.a., hvor mange hvileperioder patienten har haft på en given dag - (fra kl. 7-

15), aften- (fra kl. 15-23) eller nattevagt (fra kl. 23-07), samt hvor mange afbrydelser de har

været udsat for. Den måler også varigheden af den længste hvileperiode i vagten, samt den total

hviletid i vagten.

I den følgende gennemgang af de fire afdelinger, har vi valgt at sætte fokus på 3 af disse nøgletal,

nemlig: antallet af afbrydelser per vagt, varigheden af den længste hvileperiode i en vagt og den

totale hviletid per vagt. Disse 3 nøgletal vises i tabeller for hver af de fire afdelinger. Tabellerne

viser de summerede resultater for hele testperioden.

Sjællands Universitetshospital, Køge - Intensiv Afsnit, Anæstesiologisk Afdeling

Kort om afdelingen

Patienter indlagt på Intensiv Afsnit er akut kritisk syge. Patienterne kræver intensiv behandling

og tæt observation døgnets 24 timer. Afsnittet varetager pleje og behandling af kritiske syge

patienter, som enten indlægges via stamafdelingerne på SUH, eller via akutmodtagelse eller

visiteres til SUH, Køge pga. speciale. Afsnittet yder pt. ikke pleje og behandling til børn.

8

Intensiv Afsnit på Sjællands Universitetshospital i Køge er normeret til 8 patienter.

Sengepladserne er fordelt på 6 patientstuer: 2 enestuer og 3 tosengsstuer, hvoraf den ene kan

laves til en tresengsstue, hvis der er behov for det.

Hvor er der målt og hvorfor?

Der er foretaget målinger med SoundLogger på to

af afdelingens tosengsstuer, nemlig stue 3 og stue

6. De to stuer ligner som udgangspunkt hinanden i

patientsammensætning og behandlingstilbud, men

de er lokaliseret forskelligt på afsnittet.

Stue 6 er placeret tæt på indgangen til afdelingen

og i umiddelbar nærhed af personalekontorer til

bl.a. sygeplejersker, sekretærer og læger. Stue 3

derimod ligger i den ”bagerste” ende af afdelingen

overfor bl.a. medicinrum og ledelsens kontor.

Stuernes placering er vist på tegning 1 nedenfor.

Tegningen er en skitse over afdelingen og er

således hverken målfast eller komplet med alle

rum og funktioner, men den giver et visuelt

overblik over de væsentligste elementer i

indretningen af afdelingen.

Afsnittet har i projektet haft særligt fokus på at

foretage en sammenligning af lydmiljøet på de to stuer, fordi de havde en fornemmelse af, at der

var et højere aktivitet- og lydniveau ved stue 6 end ved stue 3, og den fornemmelse ville de gerne

have undersøgt nærmere.

Billede: SoundLoggeren ved stue 6 tæt på indgang

9

Tegning 1 - skitse over intensivt afsnit

Inddragelse af patienter og personale

Udover de kvantitative målinger fra SoundLogger har de på Intensivt Afsnit, i den kvalitative

dataindsamling, arbejdet med observation af lydmiljøet via lyddagbøgerne og interviews med

patienter. Det sidste har dog været udfordrende, fordi patienterne på intensiv typisk er kritisk

syge under deres indlæggelse, og derfor for de flestes vedkommende ikke har mulighed for eller

overskud til at deltage i interviews.

I alt er der på afsnittet foretaget 6 lydobservationer: tre på stue 3 og tre på stue 6, samt to

patientinterviews.

10

Resultater fra SoundLogger målingerne

Kigger man på resultaterne fra SoundLogger målingerne bekræfter de, de fornemmelser

afdelingen havde ved projektets start, nemlig at der lydmæssigt er en markant forskel på stue 6

og stue 3.

På både antal afbrydelser per vagt og total hviletid per vagt, er der, som det fremgår af de tre

tabeller nedenunder, betydelig forskel på stuerne. Stue 6 har langt flere afbrydelser og en kortere

total hviletid end stue 3. Også målinger på varigheden af den længste hvileperiode viser en

forskel mellem de to stuer, med længere hvileperioder på stue 3 end 6. Dog er der her lidt forskel

på målingerne i hverdage og weekend, hvor længste hvileperiode i dag- og aftenvagter i

weekenden ser ud til at være en smule længere på stue 6 end på stue 3.

SoundLoggerens måling giver som udgangspunkt ikke nogle forklaringer på forskellen mellem de

2 stuer, men hvis vi kobler målinger med de observationer og refleksioner personalet på

afdelingen har haft i projektperioden, peger de på at mulige forklaringer på forskellen i

målingerne, bl.a. kan findes i, hvor tæt stuerne ligger på hovedindgangen. Døren ved

hovedindgangen larmer nemlig en hel del, når den går op og i. Derudover ligger stue 6 også tæt

på personalets kontorer, hvilket gør, at der ofte er personale og pårørende, der opholder sig - og

samtaler udenfor stue 6. Endelig er de i afdelingen blevet opmærksom på, at de har en række

maskiner i afdelingen, som har temmelig høje dB (A) niveauer. Det gælder bl.a. afdelingens

pappresser, som også er placeret ved indgangen og bækkenkogeren, som står i afdelingens

skyllerum ved siden af personalerummet (se skitse).

11

Tabel Køge intensiv 1 - gennemsnitlige antal afbrydelser pr. vagt i perioden 25.8.17-10.1.18

12

Tabel Køge intensiv 2 - gennemsnitlige længste hvileperiode pr. vagt i perioden 25.8.17-10.1.18

13

Tabel Køge intensiv 3 - gennemsnitlige total hviletid pr. vagt i perioden 25.8.17-10.1.18

14

Sjællands Universitetshospital, Køge - Sengeafsnit H1 og H3, Ortopædkirurgisk

Afdeling

Kort om afdelingen

Afdelingen er normeret til 70 patienter og har i alt 30 sengestuer, fordelt på henholdsvis

enestuer, tomands- og firmandsstuer. Afdelingen består af to sengeafsnit, nemlig H1 og H3.

Afdelingen har specialer i alt indenfor knogler. Aldersmæssigt har afdelingen et stort spænd i

deres patienter, idet de har patienter i alle aldre - også børn, men afdelingen har dog en tyngde

blandt de ældre patienter.

Der er tilsvarende en stor variation i varigheden af patienternes indlæggelser, idet

indlæggelserne varierer fra korte planlagte operationer til traumepatienter fra eksempelvis

færdselsuheld, som kan have meget lange indlæggelser.

Hvor er der målt og hvorfor?

På Ortopædkirurgisk Afdeling er der i projektet målt med SoundLogger på i alt 4 firsengsstuer på

afdelingen. To på sengeafsnit H1, nemlig stue 5 og 12 og to sengestuer på H3, nemlig stue 19 og

26. Afdelingen var fra starten af projektet interesseret i sengestuerne med 4 patienter. Her

oplevede personalet, at et stort flow af patienter på sengestuerne, gav mere støj og uro. Stuernes

placeringer er angivet i skitsen nedenunder. Tegningen er hverken målfast eller komplet med alle

rum og funktioner, da det på grund af afdelingens størrelse ikke har været muligt at indtegne alle

afdelingens rum eller funktioner i skitsen.

Inddragelse af patienter og personale

Udover de kvantitative målinger af lydmiljøet, har de på ortopædkirurgisk afdelingen især

anvendt lyddagbøgerne i den kvalitative dataindsamling. De har lavet i alt 18 lydobservationer

primært på de patientstuer, hvor SoundLogger har været monteret. Derudover har de i

afdelingen lavet tre patientinterview og også anvendt de små spørgeskemaer, hvor patienterne

havde mulighed for at give skriftlig feedback på to små udsagn omkring deres oplevelser af

lydmiljøet.

15

Tegning 2 - skitse over ortopædkirurgisk afdeling

Resultater fra SoundLogger målingerne

Generelt viser målingerne fra Ortopædkirurgisk Afdeling, at der ikke er de store forskelle mellem

firsengsstuerne, dog med enkelte undtagelser for stue 26, som ser ud til at være den mest urolige

af de fire stuer. Eksempelvis har stue 26 markant flere afbrydelser per vagt end de andre stuer.

Stue 26 er placeret i umiddelbar nærhed af et skyllerum og et affaldsrum på H3, men om det kan

forklare forskellen i antal afbrydelser, er vanskeligt at sige. Sikkert er det dog imidlertid at netop

16

støj fra personalets arbejdsrum (som skyllerum, affaldsrum og køkkener) er noget af det som

påpeges af patienterne i interviews.

Billede: Affaldsrummet ved stue 26

Stue 19 ser ud til at være den roligste stue af de fire målte, og er eksempelvis den stue med

færrest afbrydelser. Stue 19 ligger også i umiddelbar nærhed af et skyllerum, og overfor et stort

personalekontor. Det er derfor lidt vanskeligt at pege på, hvor stor en betydning stuernes

placering har for målingerne.

17

Tabel Køge ortopædkirurgisk 1 - gennemsnitlige antal afbrydelser pr. vagt i perioden 25.8.17-10.1.18

18

Tabel Køge ortopædkirurgisk 2 - gennemsnitlige længste hvileperiode pr. vagt i perioden 25.8.17-10.1.18

19

Tabel Køge ortopædkirurgisk 3 - gennemsnitlige totale hviletid pr. vagt i perioden 25.8.17-10.1.18

20

Sjællands Universitetshospital Roskilde - Sengeafsnit B72, Medicinsk Afdeling

Kort om afdelingen

Afdelingen er normeret til 19 patienter og har i alt 13 sengestuer, fordelt på henholdsvis

enestuer, tomands- og firmandsstuer. Afdelingen modtager primært nefrologiske (nyrer) og

dermatologiske (hud) patienter. Aldersmæssigt tager afdelingen imod voksne i alle aldre, men

afdelingen har særligt en tyngde i de ældre patienter.

Hvor er der målt og hvorfor?

I projektet har afdelingen valgt at foretage målinger med SoundLogger på i alt seks patientstuer,

nemlig stuerne 3, 4, 5, 6, 11 og 13.

Stue 3 og 4 er firsengstuer, mens stue 5, 6, 11 og 13 alle er enestuer. Stue 13 er placeret tæt på

indgangen til afdelingen, mens 11 ligger ”bagerst i afdelingen”. Stue 5 og 6 ligger placeret ca. midt

i afdelingen tæt på bl.a. sygeplejerskernes kontor og afdelingens modtagelse, personalerum og

skyllerum. Afdelingen er skitseret i tegning nedenunder. Tegning er ikke målfast, ligesom den

ikke indeholder alle afdelingens rum og funktioner. Den er tænkt til at give et visuelt overblik

over afdelingen.

Tegning 3 - skitse over B72

21

Afdelingen var fra starten af projektet særligt interesseret i at se, om der var forskel på

enestuernes lydmiljø alt efter, hvor på afdelingen, de var placeret. De havde eksempelvis en tese

om at stue 11, som ligger ”bagerst” i afsnittet, var mere rolig end eksempelvis stue 13, som ligger

tæt ved indgangen til afdelingen. I forhold til de to firsengsstuer, stue 3 og 4, ligger de begge i

umiddelbar nærhed af hinanden, men stue 4 bruges, i modsætning til stue 3, som modtagestue.

Dvs. når nye patienter kommer ind til indlæggelse på afdelingen, kommer de typisk på stue 4 til

de indledende undersøgelser. Herfra fordeles de så ud på andre sengestuer. De havde derfor på

afdelingen en forventning om, at der på stue 4 var mere aktivitet og dermed muligvis også flere

forstyrrelser end på stue 3.

Inddragelse af patienter og personale

På B72 har de arbejdet med patientinterviews i den kvalitative dataindsamling. I alt 5 patienter

er interviewet. Derudover har afdelingen foretaget en række lydobservationer på stuerne, som

dog ikke indgår i denne rapport.

Resultater fra SoundLogger målingerne

Målingerne fra SoundLogger målingerne bekræfter afdelingens fornemmelser omkring

modtagerstuen, stue 4. Stue 4 er både set i forhold til afbrydelser, længste hviletid og total

hviletid per vagt afdelingens mest urolige, og der er en markant forskel mellem stue 4 og stue 3,

som begge er firsengsstuer.

Faktisk ser stuerne 3, 11 og 13 i målingerne ud til at være de roligste sengestuer på

sengeafsnittet.

Ser vi udelukkende på enestuerne, er der også en stor spredning, hvor stue 5 og 6, som begge

ligger tæt på personalerum, depot og kontorer for sygeplejersker, sekretærer og læger, er mere

urolige end stuerne 11 og 13, som ligger henholdsvis ”bagerst” og ”forrest” i afsnittet.

22

Tabel B72 1 - gennemsnitlige antal afbrydelser pr. vagt i perioden 25.8.17-15.12.17

23

Tabel B72 2 gennemsnitlige længste hvileperiode pr. vagt i perioden 25.8.17-15.12.17

24

Tabel B72 3 - gennemsnitlige totale hviletid pr. vagt i perioden 25.8.17-15.12.17

25

Holbæk Sygehus - Geriatrisk Afdeling

Kort om afdelingen

Afdelingen har frem til 1.2.2018 været normeret til 20 patienter og har i alt 12 sengestuer, fordelt

hovedsageligt på ene- og tomandsstuer, hvoraf en enkelt stue kan udvides til en tremandsstue3.

Afdelingen har speciale i ældre patienter. Patienterne kan have en bred vifte af sygdomme og

symptomer. Afdelingen har set hen over året haft en belægningsprocent på 115%, hvilket

betyder, at de i perioder med overbelægning har haft sengeliggende patienter på gangene.

Hvor er der målt og hvorfor?

På geriatrisk afdeling har SoundLoggeren målt på i alt fire patientstuer, nemlig stuerne 1, 4, 7 og

10. Stue 1 og 4 er begge enestuer. Stue 7 og 10 derimod er begge tosengsstuer. På de to enestuer

1 og 4, ønskede afdelingen med projektet at få undersøgt, om der var forskelle i de to stuers

lydmiljø, ligesom de var nysgerrige på om stuernes placering på afdelingen, havde betydning for

lydmiljøet på stuerne. Stue 1, er som det fremgår af skitsen over afdelingen nedenunder, placeret

tæt på både køkkenet og indgangen til afdelingen, mens stue 4 ligger lige overfor receptionen og

afdelingens åbne sekretariat og med afdelingens madvogn placeret udenfor stuen.

Stue 7 er en tosengsstue, som kan laves om til en tresengsstue og her har de på afdelingen været

nysgerrige på, om det lydmæssigt havde en betydning, om der var 2 eller 3 patienter indlagte.

Dette har dog ikke været muligt at måle på, idet der ikke har været 3 patienter på stuen under

afprøvningen af SoundLogger. Stue 10 blev udvalgt, fordi afdelingen her havde en tese om, at det

var én af de mest rolige stuer på afdelingen. Derfor benyttes stuen typisk som skærm for særligt

sårbare patienter, og her ville de derfor gerne vide om målingerne også viste en stue med et

roligt lydmiljø.

Tegningen er en skitse over afdelingen og er således hverken målfast eller komplet med alle

afdelingens rum og funktioner, men den giver et visuelt overblik over de væsentligste elementer i

indretningen af afdelingen.

3 1.2.2018 blev afdelingens normering udvidet med yderligere 2 sengepladser, men det har umiddelbart ikke betydning for de kvantitative målingerne, da data fra SoundLogger på afdelingen i Holbæk er indsamlet i efteråret 2017.

26

Tegning 4 - skitse over geriatrisk afdeling

Inddragelse af patienter og personale

På grund af et stort arbejdspres i afdelingen igennem projektperioden, har det været vanskeligt

for afdelingen at arbejde systematisk med den kvalitative dataindsamling. Alligevel har projektet

givet en øget opmærksomhed på støj og lydmiljø i afdelingen. Personalet er bl.a. blevet

opmærksom på, at der på afdelingen er forskel på akustikken på patientstuerne. Nogle af

afdelingen sengestuer har en meget høj loftshøjde, mens andre har sænkede lofter, som giver en

mere behagelig akustik på sengestuerne.

Derudover har projektet givet opmærksomhed på en række af de aktiviteter, som foregår på

gangarealerne udenfor sengestuerne. Det gælder bl.a.:

Køkkenaktiviteter, eksempelvis mad, service etc. som transporteres mellem køkkenet

ved indgangen til afdelingen og madvognen på gangen

Gulvvaskemaskinen som rengører gangarealerne

Kioskvognen, som kommer rundt på afdelingen med salg til patienterne

Fysisk træning på gangarealerne

27

Selvom de fleste af disse aktiviteter foregår i dagstiden, har de haft fokus på dem, bl.a. fordi

middagshvilet er af særlig stor betydning for de geriatriske patienter. Derudover har også

afdelingen i Holbæk haft refleksioner om den åbne besøgstid.

Resultater fra SoundLogger målingerne

Den kvantitative dataindsamling i Holbæk har været ramt af, at der været udfordringer med både

opladning af – og mikrofonindstillinger på SoundLoggerne. I sin nuværende form lader

SoundLogger via et strømstik, som forbindes til en stikkontakt. På stue 7 og 10 har det i

afprøvningsperioden været en udfordring at sikre stabil opladning, fordi strømstikkene er blevet

hevet ud af patienter og personale, som har haft brug for at anvende stikkontakterne til anden

brug. Ipads er derfor flere gange løbet tør for strøm og har derfor ikke logget mikrofonernes

målinger. Det betyder, at der ikke er valide data fra SoundLogger på disse to stuer.

På de øvrige stuer har SoundLogger, i en del af testperioden, optaget via Ipadens indbyggede

mikrofon og ikke via den eksterne mikrofon, som er monteret i loftet på sengestuerne. Det har

givet tvivl om validiteten af de målte data. Derfor er nøgletallene fra Holbæk for stue 1 og stue 4

kun summeret for perioden fra d. 18.8.2017 til d. 18.9.2017. Da mikrofonerne har været indstillet

rigtigt i denne periode.

Geriatrisk Afdeling har derfor et betydeligt mindre datasæt fra SoundLogger end de andre

afdelinger. Det har derfor heller ikke været muligt at belyse alle de teser, afdelingen gerne ville

have undersøgt. Alligevel tegner der sig et billede af, at der faktisk er en forskel på de to enestuer,

stue 1 og 4.

Sammenligner man stue 1 og stue 4 er der, som man kan se i tabellerne nedenunder, forskel på

de to stuer på såvel det gennemsnitlige antal afbrydelser per vagt, som på varigheden af den

længste hvileperiode og den totale hviletid per vagt. Stue 4, som er placeret overfor receptionen

og det åbne sekretariat, ser ud til at være roligere end stue 1, som er placeret tæt ved afdelingens

indgangen og køkken. Og netop støj fra køkkenet er noget af det, de i afdelingen er blevet

opmærksom på undervejs i projektet.

28

Tabel geriatrisk afdeling 1 - gennemsnitlige antal afbrydelser pr. vagt i perioden 18.8.17 - 18.9.17

29

Tabel geriatrisk afdeling 2 - gennemsnitlige længste hvileperiode pr. vagt i perioden 18.8.17 - 18.9.17

30

Tabel geriatrisk afdeling 3 - gennemsnitlige totale hviletid pr. vagt i perioden 18.8.17 - 18.9.17

31

Indsigter fra patienter og personale

I de følgende afsnit vi vil præsentere en række af de temaer, som er kommet frem i udsagn og

observationer fra patienter og personale. Vi har valgt at lave en samlet præsentation for de fire

afdelinger, fordi en række af de ting, patienter og personale oplever, går på tværs af afdelingerne.

Temaerne er skrevet frem på baggrund af de kvalitative data, som er indsamlet i projektet. I alt er

der tale om:

10 patientinterviews 24 lydobservationer udført med lyddagbøgerne 2 spørgeskemabesvarelser

Patienternes oplevelser af støj er forskellige

En af de væsentligste bidrag fra de i alt 10 patientinterviews, som er lavet i projektet er, at

oplevelserne af hvornår og hvad der er støj, kan være forskellig fra patient til patient.

Ligeledes har patienterne meget forskellige oplevelser af, hvor meget støj og lyd, man må

forventes at blive udsat for under indlæggelse, samt forskelligheder i hvor meget støj og uro

påvirker deres muligheder for søvn og hvile sig under indlæggelse.

Eksempelvis beskriver de 5 patienter, som blev interviewet på B72 i Roskilde, lydmiljøet på den

samme afdeling forskelligt. Her er et par eksempler:

”Jamen, jeg synes, der er meget stille og roligt her – og på alle tider af døgnet”

– Mand, 75 år

”En støjvæg. En væg af støj, som man skal forholde sig til oveni, at man er…. At man har det dårligt

som patient og er svagelig, og måske ikke rigtig kan værge for sig. ”

– Mand, 54 år

De samme forskelle i beskrivelsen gør sig gældende på Intensivt Afsnit i Køge, hvor de to

interviewede mandlige patienter også beskriver lydmiljøet som henholdsvis ”stille og roligt” og

”støjende”.

En mulig forklaring på forskellene er selvfølgelig, at patienterne har ligget på forskellige stuer, på

forskellige tidspunkter, men interviewene peger på, at der i forhold til støj og oplevelser af støj er

stor variation i patienternes præferencer. Det nogen oplever som generende støj, f.eks. personale

der griner eller samtaler på gangen om aftenen, kan andre opleve som hyggeligt og måske endda

tryghedsskabende, fordi man så kan mærke, at der er mennesker omkring én. Den indsigt har

været spændende for personalet at få. Én af sygeplejerskerne på B72 siger:

32

”Noget af det, som er gået op for mig efter at have læst interviewene og som også gik op for nogle af

dem, der lavede interviewene, det var jo egentlig, at det var meget forskelligt, hvordan patienterne

opfatter det at være indlagt og hvor stille her egentlig skal være.

(…) Der er jo nogle patienter, der synes, det er meget givende, altså… de kan godt lide, der er liv og

at de kan høre personalet og at vi er glade og griner, og så er der nogle, der synes, der skal være ro,

altså helt ro!

(…) Men det var ligesom, man kunne mærke, at der var to grupper af patienter, som havde meget

modsatstridende ønsker til indlæggelse”.

Netop forskellighederne i patienternes ønsker, har givet personalet på flere af afdelingerne en

opmærksomhed på muligheden for i højere grad at differentiere mellem patienterne og overveje,

hvordan patienterne sammensættes på stuerne. Det bakkes op af patienterne, som dog også godt

er klar over, at netop det kan være en stor udfordring for personalet i hverdagen.

Enighed om udfordringerne

Men på trods af forskellighederne i forventningerne til lydmiljøet og sensibiliteten i hvor

påvirket, man er af lydmiljøet, er det dog i høj grad de samme temaer, der går igen, når patienter

og personale skal beskrive udfordringerne i lydmiljøet. Overordnet set falder deres beskrivelser

og oplevelser af generende støj ind under følgende punkter:

• Døre (der smækker, knirker eller åbnes og lukkes hyppigt.)

• Mobiltelefoner (primært fra medpatienter og pårørende, der får opkald, sms etc.)

• Fjernsyn (medpatienter, der ser TV. Det er især generende, hvis det er på høj styrke eller når

man selv ønsker ro)

• Møbler og inventar (f.eks. stole der trækkes over gulvet, depotskabe der smækker, ure der

tikker, skraldespandslåg der larmer etc.)

• Alarmer fra behandlingsudstyr (det er særligt udtalt i fb. m. overvågningsudstyr på

intensiv ex. respiratorer, ernæringssonder etc.)

• Udstyr brugt til pleje og behandling på stuerne (madrasser der pumpes op, respirator,

loftlifte, ”BOS tårnet” som bruges til måling af vitale parametre, scannere etc.)

• Klokken på gangen (ved medpatienters kald af personale)

• Tale fra gangen (det oplever patienterne især generende på tidspunkter, hvor patienterne

har lyst til at sove eller hvile)

33

• Besøg fra pårørende til medpatienter (gæster på stuen, når man ikke ønsker el. orker

det)

• Behandling og pleje af medpatienter (her er det særligt aften og nat der udfordrer, når

man selv gerne vil sove)

• Gang og færdsel på gangen (ex. fodtrin, transport af service, mad, affald, hjul der piber på

ting, der køres rundt på afdelingen)

• Personalets arbejdsstationer som affaldsrum, skyllerum og køkken (ex. høje el.

metalliske lyde fra opvask, service, affald der håndteres m.m.)

• Maskiner fra arbejdsstationerne (papkassepresser, bækkenkoger, gulvvaskemaskine etc.)

Lyd på stue og gang

Som det fremgår af listen, er det altså ikke kun lyde, som opstår på patientens sengestue, som kan

opleves som forstyrrende for patienterne. Det er i ligeså høj grad lyde fra gangen og fra de

forskellige personalerum og arbejdsstationer personalet benytter, som præger og påvirker

lydbilledet.

En af de antagelser, der ligger i SoundLoggerens målinger er ellers, at patienter under deres

indlæggelse forstyrres og generes af lyde, fra og på patienternes sengestuer, men projektet har

vist, at det i ligeså høj grad er lyde udenfor patientstuen, som er generende for patienterne og

deres muligheder for hvile.

Det hænger fint i tråd med målingerne fra SoundLogger, som også viser tendenser til, at de stuer,

som er tættest placeret på centrale funktioner i afdelingerne ofte, set fra målingerne, ser mere

urolige ud end dem, som ligger i mere stille zoner.

Netop fordi det ofte er lyde udenfor stuen, som påvirker patienterne, er der også en del af

patienterne, som opfordrede til, at dørene til patientstuerne holdes mere lukkede. Én af

patienterne udtrykker det sådan her:

”Så ved jeg, at de der døre, de er ... de har sådan en lydisolering indeni og de er så lydtætte, de døre

der… men de mangler bare, at blive lukket (patienten griner) ”.

-Mand, 54 år

Men ønsket om de lukkede døre deles dog ikke af alle, også her er der forskel i patienternes

præferencer. Både personale og patienter peger nemlig også på, at nogle patienter gerne vil have

døren åben, fordi det giver dem en tryghed.

34

Ligeledes peger personalet på, at det indimellem kan være et behov fra personalets side at have

en dør åben, så man kan holde øje med patienten, når man færdes på gangen.

En af sygeplejerskerne fra Ortopædkirurgisk Afdeling peger på, at det i hendes erfaringer især er

en gruppe af ældre patienter, der måske ikke har så stort et netværk i hverdagen, som godt kan

lide at have døren til stuen åben og høre personalet:

”Måske er der også nogle af de ældre, som gerne vil have det, fordi de almindeligvis er meget alene

derhjemme og nu sker der lidt mere. Man kan følge lidt med i, hvad der foregår (…) så er det

hyggeligt”.

Sygehusets lydmæssige dilemmaer og patienternes forventninger

Som nævnt tidligere, har patienterne i deres udsagn meget forskellige forventninger til, hvad man

som patient kan forvente under sin indlæggelse i forhold til lyd og støj. Nogle ser støj som en

naturlig del af at være indlagt.

De lægger vægt på, at sygehuset er en arbejdsplads for personalet, hvorfor støj for dem opleves

som uundgåelig og nærmest naturlig. Eksempelvis siger én af patienterne fra B72, sådan her, da

han bliver spurgt, om han har tror, man kan forbedre lydmiljøet på afdelingen:

”Jeg tror, det vil blive meget svært, for personalet skal jo fungere og det hele skal jo være her. (..) Det

er jo dem, der passer på os jo”.

- Mand, 75 år

Andre patienter har derimod en forventning, at sygehuset skal kunne tilbyde patienten et roligt

rum til restitution.

Interviewene peger også på, at der indimellem kan være en forskel i patienternes og personalets

ønsker til døgnrytmen på afdelingen. Flere af patienterne giver udtryk for, at de oplever, der kan

være en høj aktivitet hos personalet på tidspunkter af døgnet, hvor patienterne gerne vil sove

eller hvile sig. Det kan f.eks. være om aftenen eller tidligt på morgenen. Én af patienterne skriver

sådan her:

35

Også her efterlyser patienten altså de lukkede døre.

Flere af patienterne nævner også tale fra gangen, som en udfordring i forhold til at kunne sove og

hvile og igen italesætte det her primært som et problem på de tidspunkter af døgnet, hvor

patienten gerne vil finde ro, eksempelvis sen aften, nat eller tidlig morgen. De ved godt, at

personalet skal pleje og behandle dem og deres medpatienter hele døgnet, alligevel er der hos en

gruppe af patienterne et ønske om lidt mere hensyntagen fra personalet f.eks. i forhold til at tale

mere dæmpet på gangen om aftenen:

”Hvis man går forbi herude klokken 23 om aftenen, behøver man ikke gå at grine højt og snakke

højt. Altså hvis man går igennem, man kan jo nemt, som vi to nu sidder og snakker her, det behøver

jo ikke at være så højt og så noget, vel”

- Kvinde, 75 år

Spilleregler for besøg og mobilbrug

En anden væsentlig del af den støj, patienterne oplever og beskriver, kommer ikke fra personalet

og sygehusets aktiviteter, men derimod fra deres medpatienter, som kan have brug for

behandling eller pleje på tidspunkter, man selv gerne ville sove. Ligeledes kan medpatienter også

snorke, have smerter eller andet, som påvirker patienternes søvn. Der er dog særligt to områder,

36

som fylder i patienternes beskrivelser og observationer og det er medpatienters besøg, samt

medpatienters og pårørendes brug af mobiltelefoner.

De fleste sengeafdelinger har ophævet besøgstider for pårørende. Det betyder, at der som

udgangspunkt ikke er regler for, hvornår medpatienter kan modtage besøg. Patienterne synes på

den ene side, at der er et gode, at der er fleksibilitet og adgang til besøg, når man kan have brug

for det, men for en række af patienterne er det også en udfordring, i forhold til at finde ro, fordi

man med de åbne besøgstider kan opleve at medpatienter får besøg på tidspunkter, hvor man

ikke selv har lyst til besøg. Flere af patienterne kommenterer på de åbne besøgstider i

interviewene:

”Folk skal jo have lov at komme, som de vil jo, men der var jo engang, at der måtte man jo ikke

komme mellem visse tider. (..) Det skulle overholdes de der hvile halløjsa. Det gør man jo ikke mere

sådan noget. Det hele det kører bare. (..) Altså det er jo ikke fordi, jeg er ikke sensible, det er ikke det,

men jeg synes, altså især Køge, da jeg lå dernede, folk de myldrede jo bare ud og ind. De respekterer

ikke, at man måske godt lige vil have lov at slappe lidt af”.

-Mand, 73 år

Tilsvarende er medpatienter og pårørendes brug af mobiltelefoner et centralt tema for

patienterne og her er der flere af patienterne, som efterlyser regler eller vejledninger for brug af

mobiltelefoner under indlæggelsen. Én af patienterne fra B72 har ført en lille støjdagbog, og her har

han noteret følgende:

”Skrækepisode: Jeg ligger med højt blodtryk og mange smerter, men min medpatient har lagt sin

mobiltelefon på natbordet og er taget til hjertescanning.

Jeg ligger for lukket dør (jeg selv har lukket) og prøver at slappe af. Så ringer hans mobil på højeste

styrke som et hornorkester. Den springer rundt på bordet. Hvis man havde lagt den på en serviet,

havde det taget noget af de vibrationer og støj.

Da han så kommer tilbage, spørger jeg ham stille og roligt, om han vil sætte den på lydløs. Han

svarer nej. Jeg spørger ham igen. Jeg vil gerne hjælpe dig med at sætte den på lydløs. Han svarer nej.

Så siger jeg til ham: er det muligt, at din ven kan hjælpe dig med at sætte den på lydløs? Han svarer

igen, nej. Så tænker jeg bare, hvad er det for en form for tyranni, der må være nogle regler på det

område. Og ligesådan pårørendes mobil. Og så det her med f.eks. når man går ind i en biograf, så

slukker vi jo alle sammen vores mobiler. Det gør man ikke på et hospital, hvor der skal være ro. Der

må være nogle regler på området”.

Støjreduktion - hvad kan der gøres? Samlet set har projektet vist, at lydmiljøet på et sygehus er utroligt komplekst. Både fordi der er

så mange mennesker samlet, som har forskellige personlige præferencer, men også fordi

37

sygehuset på én og samme tid skal tilgodese personalet på en arbejdsplads, hvor der stilles store

krav til tempo og produktion, men samtidig også skal tilbyde patienten et rum til restitution og

helbredelse.

Kompleksiteten i lydbilledet betyder også, at det ikke er muligt at lave et ”quick fix”, når man skal

arbejde med støjreduktion på et sygehus, omvendt er det heller ikke umuligt, at lave

forbedringer, hvis man har fokus på de konkrete støjkilder.

Undervejs i projektet er der i observationer og interviews med patienter og personale således

identificeret mange forskellige lydkilder, som i de fleste tilfælde er mulige at forandre eller

forbedre.

Patienter og personale har også i projektet selv haft en række konkrete idéer til, hvad der kunne

forbedre lydmiljøet på afdelingerne. Nogle af idéerne er meget lavpraktiske og nemme at

implementere, andre kræver en større indsats organisatorisk, og enkelte af dem handler også om

hvilken kultur, man ønsker på et sygehus eller en afdeling mere generelt.

Patienter og personales foreslår bl.a.:

Sætte dupper på stole, skabslåger etc.

Skifte hjul på apparatur og inventar, som transporteres mellem stuer og på gangene (ex

rulleborde, affaldsspande etc.)

Lyddæmpe døre (ex. ved at smøre, sætte dørstopper på etc.)

Udskifte tikkende ure

Bruge hovedtelefoner til TV

Lukke døre til patienternes stuer, så støj fra gangen holdes ude

Lukke døre til støjende arbejdsstationer, når der arbejdes (f.eks. skyllerum, køkkener etc.)

Justere lydstyrker på alarmer, bip og kald (hvis muligt og forsvarligt)

Fokus på støj og dB(A) niveauer ved indkøb af nye maskiner og nyt udstyr

Mere opmærksomhed på høj tale og ro i afdelingen i aften- og nattetimerne

Regler eller politik for brug af mobiltelefoner

Regler eller politik for besøg (med øget fokus på hviletid)

Matche patienter med samme ønsker til - og behov for ro og hvile

38

Kapitel 3 – Afprøvningen af SoundLogger

I dette kapitel kan du læse om de fire sengeafdelingers erfaringer med appen, og få indblik i deres

anbefalinger til appens videre produktudvikling. Afdelingernes bidrag er opsamlet via interviews

med det kliniske personale fra projektgruppen og via erfaringslog fra gruppens projektmøder.

SoundLogger – en kort præsentation SoundLogger består af en mikrofon, en ledning og en app, som tilgås via en iPad. Mikrofonen

monteres i loftet på de sengestuer, hvor støjen ønskes målt og forbindes via ledningen til en iPad,

som i dette projekt har været monteret udenfor døren til patientstuerne. De målinger, som

mikrofonen opsamler, kan så aflæses som data i form af nutidsværdier, grafer og nøgletal via

SoundLogger appen på iPaden

Appens brugerflade indeholder overordnet set tre

forskellige typer data, som visuelt udgør hver sin 1/3 del af

iPadens skærm, når appen åbnes:

Øverst på skærmen: Øjebliksbillede af stuens lydmiljø i

form af nutids dB(A) måling og feedback på patientens

muligheder for at finde hvile. Det sidste vises ved hjælp

af en smiley, som efter 5 minutter uden afbrydelser på

stuen indikerer med en smiley, at nu er der en

hvileperiode i gang. Jo længere hvileperioden varer, jo

gladere bliver smileyen.

Midterst på skærmen: Bagudrettede overblik over dB

(A) målingerne på stuen. Det overblik illustreres med

grafer.

Nederst på skærmen: Nøgletal over antallet af

afbrydelser og hvileperioder, længste hvileperiode,

total hviletid.

Endelig har appen også en indstillingsside, hvor brugerne kan tilpasse diverse opsætninger, bl.a.

vælge hvilke grafer, der skal vises i appen, opsætte mikrofonen m.m.

Billede 1 _ SoundLogger appens brugerflade

39

For virksomheden AudioCura har hensigten bag udviklingen af SoundLogger været at skabe et

værktøj, som både er adfærdsregulerende og kortlæggende. Brugerflade er derfor bygget sådan

op, at data på øjebliksbillede, altså den øverste 1/3 af appens skærm, er tænkt at have en

adfærdsregulerende funktion, idet smileyen bl.a. giver information til personalet, inden de går

ind på en stue, mens den midterste og nederste del af appen er historiske data, som kan bruges til

kortlægning og analyse af stuens lydmiljø.

Da projektet startede, var SoundLogger ikke udviklet til at optage lyd, men derimod kun opsamle

dB(A) målinger. AudioCura har dog i projektperioden udviklet en funktion i SoundLogger, som

gør den i stand til at optage peaklyde i forbindelse med afbrydelser, således at det

sundhedsfaglige personale har mulighed for at gennemlytte peaklyde og afbrydelser. Formålet

med optagelserne er, at give personalet mulighed for at kunne identificere, hvad det er der

forårsager afbrydelserne. Af de fire afdelinger, der har været med i projektet, har kun to af dem

dog testet denne optagefunktion.

Virksomheden AudioCura har tidligere samarbejdet med intensivafdelinger i Region Midt

omkring udviklingen af SoundLogger appen. Virksomheden ønskede dog med projektet i Region

Sjælland, at afprøve appen på andre typer sengeafdelinger end intensiv. Ligesom de gerne ville

have feedback på appen fra afdelinger uden forhåndskendskab til produktet. Målet med

afprøvningen har for virksomheden været at få input og viden til markedsmodning af

SoundLoggeren.

Afdelingernes erfaringer med SoundLogger I de følgende afsnit vil de erfaringer afdelingernes personale har gjort sig med SoundLogger

under afprøvningen blive gennemgået. Indledningsvist er det dog vigtigt at nævne, at

afdelingernes primære motivation for at deltage i projektet, var at få et øget fokus på og indsigt i

deres lydmiljø, så de kunne arbejde med forbedringer til gavn for patienterne. De havde derfor

særligt et ønske om, at de gennem afprøvningen af appen kunne få kortlagt deres lydmiljø. De

havde inden afprøvningen alle en række teser om, hvordan støjbelastningen var på deres

respektive afdelinger. Eksempelvis havde flere af dem en forventning om at kunne finde stor

variation mellem stuerne i det lydmiljø, patienterne var udsat for alt efter stuens placeringen i

afdeling. Disse teser ønskede de at få be-eller afkræftet. En sygeplejerske fra B72 siger således:

”Netop det der med at få afdækket, er det overhovedet et problem, det, vi tror, er et problem. Det var

vel i bund og grund, det der var den store overskrift, da vi gik i gang”.

Ønsket om en kortlægning spiller derfor en stor rolle i afdelingernes vurderingen af SoundLoggeren, idet tilgængelige og valide data er af afgørende betydning for deres oplevelse af produktet.

40

SoundLogger som redskab til kortlægning af støj Overordnet set oplever afdelingerne, at SoundLogger appen har bidraget positivt med en

kortlægning af deres lydmiljø, som har givet dem en indsigt i, hvordan afdelingernes lydmiljøer

er. Især er de på flere af afdelingerne blevet bekræftet i, at der lydmæssigt kan være markant

forskel på deres patientstuer, alt efter hvor de er placeret på afdelingen og det synes, de har

været væsentligt at få indblik i. Udviklingssygeplejersken på intensiv afsnittet i Køge siger:

”I starten, da jeg sad og kiggede på de der data, der kunne jeg jo se at nede... Den (stue), der var

længst væk fra vores hoveddør, de havde ofte en hviletid i dagstid på omkring 40-45 minutter og vi

har sådan sat 1½ time af, ikke. Hvor hernede i den anden ende, der var det jo bare 20 minutter. Så

der var en markant forskel på de to, bare med hviletiden og det, synes jeg, var enormt interessant, at

jeg kunne få de tunge data ud fra det”.

Alligevel har de på afdelingerne haft en del frustrationer netop i forhold til at kunne hente data

ud af SoundLoggeren. I testperioden var der oprindeligt fra AudioCuras side lagt op til, at

personalet manuelt skulle aflæse deres nøgletal fra iPaden og derefter selv overføre tallene til

eksempelvis et excel ark. Det blev dog hurtigt klart i testperioden, at den manuelle dataoverførsel

var alt for tidskrævende i presset hverdag. Derfor tilbød AudioCura at komme rundt på

afdelingerne og aflæse data og derefter sende data i form af nøgletal til afdelingerne. Men da

aflæsningen kun kan ske fysisk gennem dataoverførsel direkte fra iPaden har det betydet, at

afdelingerne har skulle afvente AudioCuras besøg, aflæsninger og efterfølgende analyser.

Afdelingerne har derfor en oplevelse af, at den besværlige dataoverførsel har betydet, at de ikke

har fået udnyttet SoundLoggerens fulde potentiale som analyseværktøj. En sygeplejerske siger:

”Jeg har ikke de her data. (…) jeg kan ikke bare sætte et stik i her og et stik i til min computer og så

kører den det selv over. Jeg skal simpelthen sidde manuelt og skrive af”.

Data skal overføres automatisk og være tilgængelig med det samme Afdelingernes anbefaling til produktmodningen af appen er derfor på datasiden, at al dataoverførsel skal ske automatisk. De peger på, at data skal være tilgængelig elektronisk og med det samme, gerne via en hjemmeside, som personale med særlige interesse i støj (udviklingssygeplejersker, ledelse etc.) kan logge ind på og trække data ud fra. Det gælder både statistik og dataoverblik over dB(A) målinger og nøgletal, men også de lydbider og labels, man genererer i sin aflytning og analyse heraf. Tilsvarende er det vigtigt, at man ikke kun får adgang til - og statistik på - summerede data (gennemsnit over en periode). Hvis personalet skal arbejde med SoundLoggeren i deres kvalitetsarbejde, har de nemlig brug for at kunne kigge på de enkelte målinger, f.eks. en vagt, et døgn eller en uge, så man kan komme tæt på de konkrete målinger, på konkrete tidspunkter. Sygeplejersken på B72 siger:

41

”Hvis man er i gang med et projekt, kunne det jo også være interessant måske bare at se på 3 dage,

altså og så sige, nå hvad fik jeg af idéer i de tre dage, hvad giver det mig af retning, at arbejde videre

i? vores fremdrift bliver meget begrænset i, at vi ikke har adgang, synes jeg”.

De konkrete målinger, på de konkrete tidspunkter er også vigtige for afdelinger i forhold til validering af data. De har brug for at kunne holde målingerne op imod den kliniske kontekst, de er indsamlet i, hvis de skal kunne tolke på data. F.eks. betyder belægningsprocenten på flersengsstuerne meget for, om personalet ”tror” på målingerne. Som eksempel kan en stue måske have få afbrydelse og se mere rolig ud, men hvis det skyldes, at stuen har stået tom eller ikke haft fuld belægning, er det vigtig viden i tolkningen. Èn af udviklingssygeplejerskerne formulerer det således: ”Vi mangler lidt nogle data i forhold til, hvem har ligget og hvor mange har ligget på stuerne. Netop fordi vi havde de der perioder, hvor der var tomt. Fordi der var nogle stuer, hvor der bare ikke var ret mange afbrydelser, hvor jeg havde det sådan, er det fordi der ikke ligger nogle derinde”?

SoundLogger som adfærdsregulerende værktøj Afdelingerne oplever overordnet set, at de ved deltagelse i projektet, har fået et fokus på støj og

lydmiljø, men de er delte i forhold til i hvor høj grad den opmærksomhed alene kan tilskrives

SoundLogger, eller om den mere skyldes projektet som helhed.

På ortopædkirurgisk afdeling i Køge er der en oplevelse af, at SoundLoggeren har givet en øget

opmærksomhed for plejepersonalet. Udviklingssygeplejersken siger:

”Jeg har set og bemærket i hvert fald, at de stuer, hvor SoundLogger er på, der er man opmærksom,

når man går ind. Fordi den hænger synligt og gør en opmærksom på, at man taler på en anden

måde. - Altså stille og roligt, ikke”.

Mens der på et par af de andre afdelinger er mere bekymring for at personalet i det lange løb,

mister fokus på appen. Fra B72 lyder det således:

”Den er blevet en del af inventaret, hvis man kan sige det sådan. (…..) Så det der med om den

regulerer din adfærd? Måske. Måske ikke”.

Afdelingerne er altså også delt i forhold til den langvarige effekt af SoundLogger som et

adfærdsregulerende værktøj. De mener, der skal arbejdes med den adfærdsregulerende del, hvis

opmærksomheden skal fastholdes over tid.

SoundLoggerens brugerflade og funktionalitet I interviewene giver afdelingerne udtryk for, at de synes SoundLoggerens brugerflade

grundlæggende er intuitiv og nem at manøvrere i. Personalet er fortrolig med at arbejde på IPads

og har derfor ikke haft udfordringer med at finde rundt i appen.

42

De har dog enkelte kommentarer til brugerfladens terminologi, hvor de efterlyser, at centrale

begreber defineres. Hvad er en hvileperiode eksempelvis? Tilsvarende skaber sproget enkelte

steder lidt forvirring, hvor begreber som hvileperiode og hviletid, kan være sværere at kende

forskel på.

Der er stor variation i de fire afdelinger i forhold til hvor meget og hvor ofte, de har arbejdet med

SoundLoggeren undervejs i afprøvningen, ligesom der er stor forskel på, hvor mange af

funktionaliteterne, de har afprøvet.

Samlet set er afdelingerne dog enige om, at for personalet som en helhed, er den del af appen, de

har brugt mest, øjebliksmålingerne i den adfærdsregulerende del, altså den øverste 1/3 del af

appen, hvor man kan se nutids dB(A) målinger, om der er en påbegyndt hvileperiode, hvor længe

den har varet og smileyen, som skifter mellem rød, gul og grøn.

Appens grafer i midten er der kun en enkelt projektdeltager, som har anvendt regelmæssigt,

mens nøgletallene i bunden af appen omkring længste hvileperiode, antal afbrydelser etc. er

brugt af lidt flere, men især har været interessant for projektgruppens deltagere, mere end

personalegruppen i sin helhed.

Den adfærdsregulerende del af appen bør styrkes

Afdelingerne er derfor også enige om at anbefale, at den adfærdsregulerende del af appen, er den

som bør styrkes, da det er den deres kollegaer orienterer sig mest imod. De foreslår, at den mere

datatunge del af appen, med grafer og nøgletal, i stedet kan tilgås via en hjemmeside af personale,

som har en særlig interesse i at fordybe sig i tallene f.eks. i forbindelse med kvalitetsarbejde på

støjområdet. Én af sygeplejerskerne udtrykker det således:

”Det ville også være min anbefaling til dem, det er, at det skal være meget mere adfærdsregulerende,

fordi de grafer, dem ser... det er mig, der kigger på dem og synes, det er interessant, ikke”.

Den anbefaling stemmer fint overens med AudioCuras egne ønsker til en videreudvikling af

appen, hvor de netop vil arbejde med en forenklet app, som indsamler data, der kan tilgås via en

hjemmeside. AudioCura forklarer det således:

”Det vigtigste i brugssituationen, det er jo denne her feedback smiley. Så kan man så sige samtidig,

så samler den noget op, som man kan bruge til månedsrapporten eller ambitionsniveauet over en

given tidsperiode for ligesom at sammenligne”.

Sengeafdelinger er lydmæssigt forskellige På de to afdelinger, der har arbejdet med den opdaterede udgave af appen med mulighed for

aflytning af lydoptagelser i forbindelse med afbrydelser, modtages den mulighed positivt.

43

Afdelingerne synes, det har været interessant at kunne lytte til de konkrete afbrydelser og få

indblik i, hvad det er for forstyrrelser, der er på stuen.

Det har bidraget til at få identificeret mulige støjkilder, omend der kan være en bekymring for,

om man igennem aflytningerne kan komme til at fokusere på et øjebliksbillede mere end

lydbilledet i sin helhed. Tilsvarende har afdelingerne også et stort ønske om at kategorisering af

lydene i højere grad sker automatisk i form af lydgenkendelse, så appen selv kan kende stemmer,

alarmer m.m. da det vil lette analysearbejdet meget.

Gennemlytningerne har dog også indimellem udfordret nogle af de antagelser, der er i

SoundLoggeren. Eksempelvis er de på afsnit B72 i Roskilde blevet opmærksomme på, at en del af

de lydbider, som er optaget som peaklyde/forstyrrelser, er lyde, der er frembragt af patienten

selv. Det kan være host, snorken, bestik der skramler i spisesituationer eller lign. På

flermandsstuer kan disse lyde sagtens opleves som forstyrrelser af patientens medpatienter, men

på en enestue udfordrede de idéen om en forstyrrelse. Sygeplejersken siger:

”Det, at den også registrerer host som en afbrydelse og i den sæson, vi er i lige nu, der er mange host.

Så det er også derfor jeg siger, at der kan godt være rigtig mange afbrydelser, men nogle af dem er

ret nemt: host, host, host – at lable (…)

Så nogle steder, hvor det ser rigtig slemt ud, hvor man tænker – okay, her er 400 afbrydelser, hvad

er der dog sket? Så er det simpelthen patienten selv, der formår at ligge og lave de her lyde. Altså

hostelyde, rømmelyde. (..) Så man skal nok, hvis man ikke havde muligheden for det, så ville det jo

netop være en fare ved, at man gik ind og tænkte waow - her er mange afbrydelser, det må vi

forandre på”.

I det hele taget har afprøvningen vist, at sengeafsnit kan være meget forskellige og at størrelsen,

specialet og de patientgrupper, der er indlagt, kan have betydning lydmiljøet og for de

opmærksomhedspunkter, der er i forhold til støj.

SoundLoggeren er oprindeligt udviklet til intensivafdelinger. Afprøvningen i Region Sjælland er

dog sket på tre andre typer sengeafsnit og her er nogle de antagelser, der ligger i SoundLoggeren

blevet udfordret af, at patienterne ikke er svært syge i samme grad som på intensiv. Projektet har

vist, at støj på de tre øvrige afdelinger langt fra kun genereres af maskiner og personale, men

også af patienten selv, deres pårørende og deres medpatienter. Det har betydning for muligheden

for at adfærdsregulere. På samme måde har projektet også tydeliggjort, at støj er ikke kun en

udfordring, når den opstår på stuen, men også, når den kommer fra aktivitet på gangen.

SoundLoggerens hardware De fire afdelinger, som har deltaget i afprøvningen, har også gjort sig en række erfaringer med

SoundLoggerens hardware og har også et par anbefalinger til bl.a. montering, opladning og

mikrofoner.

44

Montering og placering:

I testperioden har SoundLoggernes iPad været monteret udenfor de sengestuer, der er målt på og

forbundet med en mikrofon på sengestuen via ledninger. Men her efterspørger afdelingerne mere

fleksibilitet i form af en trådløs og enkel montering, der gør det muligt at flytte SoundLoggeren

rundt på afsnittet, som man måtte ønske det.

Personalet peger på, at det både vil gøre appen nemmere at anvende forskellige steder, hvor man

kunne ønske at arbejde med kortlægning og forbedringer af lydmiljøet, men også reducere

udgifter til ophængning og nedtagning af produktet. En projektdeltager fra Roskilde siger:

”Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at der var noget trådløst i fh.t. at du kunne sætte mikrofonen op og så lige meget, hvor den egentlig var, så skulle du bare gå ind og indstille den, så de to (IPad og mikrofon) snakkede sammen med noget bluetooth eller hvad ved jeg (…) Det ville jeg synes var smartere end alt det der. Både at det er dyrt, at få det sat op, men også bliver

dyrt at få det ned igen og man netop ikke bare kan flytte det rundt”.

Opladning:

Opladning har vist sig at være i en udfordring de steder, hvor SoundLoggeren, som på Holbæk,

har været monteret i stikkontakter ved indgangen til stuen, idet disse også benyttes af personale

og patienter til opladning af andet udstyr. Derfor er stikkene flere gange hevet ud og det har

medført perioder uden registrerede målinger.

Mikrofoner:

I sin nuværende form er SoundLoggeren forbundet med en ekstern mikrofon, som er monteret

på sengestue og forbundet med iPaden via en ledning. For at få målingerne fra den eksterne

mikrofon, skal man i indstillingerne for appen, vælge målinger fra ekstern mikrofon. Men

afprøvningen har vist, at der kan være en udfordring, fordi den opsætning på enkelte af stuerne

er sket via iPadens egen interne mikrofon. Det har betydet, at data for de pågældende

SoundLogger ikke er brugbare.

Opsamling af afdelingernes anbefalinger til videreudvikling af SoundLogger

Samlet set peger afdelingerne altså på, at AudioCura i produktudviklingen kan arbejde med at:

Styrke den adfærdsregulerende del af appen, som er den hovedparten af brugerne orienterer

sig mod

45

Sikre at data til kortlægning og analyse overføres automatisk og er tilgængelige med det

samme, gerne via hjemmesideløsning for brugere med særlig interesse - eller ansvar- for støj

og støjreduktion

Gøre montering og installation af Soundlogger mere fleksibel og flytbar

Ryd ud i muligheder for fejl i forbindelse med opladning og opsætning af mikrofon

46

Bilag 1 – Interviewguide til patienter

Præsentation af intervieweren

Introduktion

OM PROJEKTET: Her på afdelingen deltager vi i øjeblikket i et projekt, der hedder ”Har du sovet godt”? Projektet har fokus på at nedbringe støj på afdelingen og forbedre patienters mulighed for at hvile og sove under indlæggelse.

I projektet tester vi en app, der kan måle støj og hvileperioder på nogle af sengestuerne her på afdeling.

I forbindelse med projektet vil vi gerne høre fra jer patienter, hvordan I oplever både vores lydmiljø på afdelingen og jeres muligheder for at sove og hvile jer under jeres indlæggelsen. Jeg vil derfor høre, om jeg må stille dig et par spørgsmål. Det tager ca. 5-10 minutter.

Jeg gerne have lov til at optage vores snak. Er det i orden?

Dine svar bliver tilgængelige for projektgruppen og vil blive brugt i forbindelse med afrapporteringen af projektet, men i en anonymiseret form, så du ikke kan genkendes.

Hvis du fortryder undervejs, kan du altid afbryde vores interview

Spørgsmål

Intro og kort om patienten:

Køn og alder? (Noter gerne) Hvor længe har du været indlagt? Har du ligget på ene- eller flermandstue? Hvilken? (Noter stuenummeret el. nævn i lydfil)

Afdelingens lydmiljø:

Hvordan oplever du vores lydmiljø/støjniveau her på afdelingen? Hvis du skulle beskrive afdelingens lydmiljø, hvad er så det første, der falder dig ind (roligt,

uroligt, støjende etc.)? Har du oplevet, at du har følt dig generet af støj eller forstyrrelser under din indlæggelse?

o Hvis ja, hvilke lyde, har du oplevet som generende, forstyrrende eller ubehagelige? o Hvor kommer lydene fra? (Ex. personale, medpatienter, maskiner, gangen, alarmer

etc.) o Har det været lyde inde fra stuen eller uden for stuen, du har været påvirket af?

Har du følt dig generet af støj fra maskiner, alarmer eller inventar?

47

Har du følt dig generet af støj fra personale? Har du følt dig generet af støj fra andre patienter eller pårørende? Er der lyde, du synes er beroligende eller afslappende? Er der tidspunkter på døgnet, hvor der er mere ro eller uro på afdelingen end andre?

Muligheder for søvn og hvile:

Oplever du, at der er tilstrækkelig med ro på afdelingen til, at du kan sove og hvile dig4? Har du haft vanskeligere ved at sove under din indlæggelse, end du plejer?

o Hvis ja, hvorfor? o Hvis ja, hvordan? (Sovet kortere, mere uroligt, haft svært ved at falde i søvn? etc.)

Oplever du, at der er ro til hvile og søvn om natten og i eftermiddagshvilet? Er der lyde, du synes er særligt generende eller forstyrrende i forhold til at kunne hvile og

sove? o Hvis ja, hvilke lyde? o Hvor kommer lydene fra? (Ex. personale, medpatienter, maskiner, gangen, alarmer

etc.)

Forbedringsforslag:

Har du forslag til ændringer eller forbedringer, der kunne skabe et mere roligt lydmiljø på afdelingen, som vil gøre det nemmere for dig at sove og hvile dig under din indlæggelse?

Afrunding

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, inden vi runder af?

TAK FOR DIN HJÆLP

4 Dette er en genganger fra LUP undersøgelsen, hvor én af spørgsmålene lyder: ”Var der tilstrækkelig med ro til hvile

og søvn”?

48

Bilag 2 – Lyddagbog

Lyddagbog - Observationsskema

Introduktion

Med inspiration fra ”Skyggemetoden”5 foreslås det, at der på de medvirkende afdelinger

foretages observationer af lydmiljøet i afdelingen.

Formålet er at få et indblik i det lydmiljø, patienterne oplever under indlæggelse på afdelingen.

Fokus er derfor på de områder i afdelingen, hvor patienterne opholder sig (sengestuer,

opholdsstuer etc.).

Tanken er, at personalet/observatøren sætter sig f.eks. på stuen og sanser/observerer, hvordan

miljøet er og på den måde følger miljøet set fra patientens perspektiv.

Observationerne noteres i nedstående skema

Prøv i den første del af observationen, at være så åbne som muligt, bare skriv hvad I oplever og

bare fokuser på det, I observerer - ikke på forklaringer eller løsninger. Først bagefter, sætter I

fokus på løsninger og forbedringsforslag.

1. Hvor er observationen foretaget? (Noter stuenummer el. placering)

5 http://patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/dokumenter/metode/skyggemetoden_til_web_print.pdf

49

2. Hvornår er observation foretaget? (Noter tidsrum og varighed)

3. Hvor mange patienter er indlagt på den pågældende stue?

4. Har der været tilfælde af delir hos patienterne på stuen?

5. Var der aktivitet(er) på stuen under observationen? (Ex. behandling, stuegang etc. I så

fald noter gerne hvilken aktivitet, og evt. dens varighed)

50

6. Hvilke lyde lægger du mærke til? (Noter gerne alle de lyde, du bemærker og noter gerne,

hvor lyden stammer fra og om den kommer fra stuen/rummet du observerer i eller

omgivelserne omkring stuen)

51

7. Er der lyder, du oplever som særlig generende eller forstyrrende?

8. Er der pludselige eller høje lyde? (Hvis ja, noter hvilke)

9. Har du fået input fra patienter eller pårørende under din observation til, hvordan de

oplever miljøet?

52

10. Har din lytning givet idéer til ting, som kunne ændres/forbedres?

11. Egne refleksioner og/eller supplerende observationer af miljøet

53

Bilag 3 – Spørgeskema til patienter

Hvordan oplever du lydmiljøet på afdelingen? Er der f.eks. ro til søvn og hvile om natten og i eftermiddagshvilet?

Har du forslag til forbedringer, der kunne skabe et bedre miljø på afdelingen, som vil gør det nemmere at sove og hvile under indlæggelse?