1

Nr. 31 · november · 2008

Møllemarkedet byder på nye oplevelserSide 26

Mogens og MettePortræt side 2.

GL. RYE

DanBolig i RyErhvervsportræt side 6.

Frugt i skolenSide 34

Vi har været på besøg hos Rye KraftvarmeværkSide 8

2 3

Af Karen Thomsen

Mette og Mogens som mødte hinanden som 13 årige i et kirkekor i Nykøbing Mors – hvor de blev gode venner og kæ-rester og havde det sjovt med en masse jævnaldrene.

Det er interessant hvad det er der gør det muligt for to mennesker at følges ad fra 13 årsalderen til nu, hvor de er i 60´erne, og spørger man naivt om det er fordi, de jævnt hen er enige om ting og sager, svarer Mogens et højt og fyndigt NEJ, og Mette ler højt – det er forskellene imel-lem os, der holder liv i os, siger Mogens

Der har været udfordringer i ægteska-bet. Som et billede på, hvordan M&M så klarer den slags, kan nævnes at Mette er samler. Hun samler på æggebægre, elefanter og engle og ville gerne fylde huset med det hele. Mogens derimod holder af frie fl ader og stilren enkelhed – og for ham bliver elefanterne og eng-lene og æggebægrene hurtigt for meget - det kommer til at minde om Pallis Tivoli siger han – og så må hele molevitten op på loftet - i en periode - indtil Mette hen-ter dem ned igen…

Mogens kom i tømrerlærer i Nykøbing og Mette blev sendt på husholdnings-skole i Struer. Så var det vel vanskeligt at holde kontakten før e-mail og sms´er? Nej, siger Mogens – man kunne få bragt post ud tre gange om dagen – også om søndagen, og de to unge skrev breve til hinanden - 5 – 10 sider – håndskrevet – hver eneste dag – i fi re år – også lørdag og søndag.

Da Mogens var 20 og Mette 21 år blev de gift – Mogens med kongebrev. Det første halve år boede de på et ungpigeværelse på 6 m2. For at klæde sig af måtte man åbne døren til garderobeskabet – bakke ind og udnytte de få ekstra m2.

En lejlighed i Brabrand blev det næste hjem – men det rigtige hjem i de næ-ste 24 år blev en nedlagt landejendom i Hadbjerg. Mette var blevet uddannet til sygeplejerske og arbejdede i Århus og blev senere hjemmesygeplejerske. Mo-gens læste på arkitektskolen i Århus og var derefter ansat på to projekter. Hver anden uge arbejdede han med at tegne Storebæltsbroen og hver anden uge på at udvikle en ny elektrisk kørestol på B&W i København. 2 børn var kommet til, og der var æsel, får og fjerkræ, og Mogens og Mette skiftedes til at være hjemme

hver anden uge. I 1979 kom familiens 3 barn. Mogens blev ansat på en tegnestue i Randers og siden blev han opfordret til at søge en 6.årig stilling som landsdels-

sekretær i FDF og arbejdede her fra 1983 til 89. Senere kom han til at arbejde på Kirkens Korshær Herberg i Randers. Mogens var som meget ung begyndt at lave grafi k og tegne. I 1966 lod han nogle ting bedømme på kunstnernes på-skeudstilling i Århus og blev godkendt i censuren. I årene derefter begyndte Sta-tens Kunstfond at købe hans billeder, der var stor interesse omkring ham i aviser og tidsskrifter og han kom til at udstille en lang række steder også i udlandet. Mogens havde talent og solgte mange billeder og fi k stor omtale i de år. M&M overvejede, om det var meningen, at Mo-gens skulle gå den vej for alvor, men Mo-gens besluttede at stoppe den offentlige virksomhed med billeder i 1979 efter ca. 13 år som anerkendt kunstner. Der skulle også være tid til Mette og børnene og ombygningen, dyrene, FDF, menigheds-rådet og arbejdet i København, så det var nødvendigt at prioritere. Mogens var blevet udnævnt til Årets kunstner i Århus Amt – og med det fulgte forpligtelsen til at udstille. Det blev til 8 separate udstil-linger på et år, og det var for meget. Det var spændende og fantastiske år, og Mo-gens modtager stadig breve fra Statens Kunstfond med oplysninger om, hvor hans billeder nu hænger. Mogens bruger nu sit talent for billeder til at tage nogle fremragende digitale fotos – noget der er blevet hans store interesse.

I 1993 blev Mogens opfordret til at søge stillingen som leder af friluftscenteret på Sletten og han og Mette fl yttede til Gl.Rye, ca. samtidig med at de 3 unge var fl yttet hjemmefra. Efter 24 år i Had-bjerg, var det en meget stor beslutning at fl ytte til Gl.Rye. Hele deres netværk var i Hadbjerg, og her havde de bl.a. startet en FDF-kreds. Mette, som ellers ikke havde nogen baggrund i FDF eller i

spejderarbejde avancerede lynhurtigt til kredsleder, da Mogens blev landsdelsse-kretær, og som hun siger: ”Når man er interesseret i noget – kan man avancere ret hurtigt” Mogens derimod fortæller at han er født i FDF, og man ser ham for sig i en lille bitte blå forbundsskorte – 5 uger gammel var han på sin første week-endlejr.

Mogens og Mette fl yttede altså til Gl.Rye – uden hjemmeboende børn og uden at kende nogen. De indfødte på Lille Vangs Vej viste sig til M&M´s store glæde at være venligsindede og inviterede på kaffe, så de hurtigt kom til at føle sig me-get velkomne. Alligevel blev det en ud-fordring at komme til en ny by uden at have børnene med som kontaktskabere – bl.a. til skolen og til alle de relationer, som naturligt opstår her. Som Mette si-ger: ”Uden børn eller hund – så er det ikke let at komme ind i det ”

M&M fi k nu en ny interesse sammen nem-lig havearbejde – de har ikke forstand på det, siger Mogens, men som besøgende vil man alligevel se en gennemført smuk have, hvor der er ofret stor opmærksom-hed på detaljerne og hvor skønhedssan-sen er tydelig. Hosta er favoritplanten og M&M har næsten 30 forskellige arter.

Det var en stor overraskelse for Mogens at opdage, hvordan folk i Gl.Rye så på Sletten. Der var meget ringe viden om centret og hvor mange tusinde men-nesker, der hvert år besøger stedet. Der er knap 50.000 overnattende om året, og det betyder også, at Sletten, Gl.Rye og kirken er kendt over hele Danmark i en grad som man slet ikke forestiller sig. Mange lokale oplevede Sletten som ”lukket land” og Mogens har gennem årene arbejdet meget for at åbne stedet og invitere de lokale til at benytte sig af de mange gode tilbud. Sletten er et fan-tastisk sted og det er meget andet end de landslejre som afholdes hvert 5. år. I det daglige lejer en lang række børne-haver, skoler, efterskoler, højskoler, FD-Fere og spejdere sig ind. En del af det at åbne Sletten er at etablere afmærkede

vandreruter og aktivitscentre eller na-turbaser som kan bruges af alle besø-gende. Her kan man afprøve naturlove, gætte træer eller prøve sig selv af som insekt. Geocatching er også en af de nye aktivitesmuligheder. Ved indgangen til Friluftscentret er der opstillet store kort, som viser hvor mulighederne fi ndes. Slet-ten er på mange måder hele tiden i ud-vikling – lige nu er der gang i bygning af nye overnatningsmuligheder og ikke mindst nye toiletbygninger der afl øser de tidligere tørklosetter – til nutidens lidt mere sarte lejere.

Mogens er af helbredsmæssige årsager gået på fl ex-job – 12 timer om ugen – og er vældig glad og taknemmelig for den ordning. Han har fået konstateret par-kinsons syge – men har det det meste af tiden godt. Det er super, siger han stadig at kunne arbejde - og samtidig have sine kræfter i behold, og han sætter stor pris på samarbejdet med den nye leder.

Mette er hjemmesygeplejerske og det er en gerning som har passet hende godt. Hun har et stort hjerte, som sidder på rette sted og hun holder af at yde en gedigen omsorg for sine medmennesker.

Mette er ikke stolt af mange af de ten-denser, som hun ser i vores sundheds-væsen, hvor nedskæringer ofte gør det umuligt at stå inde for fagligheden. Met-te har arbejdet meget som nattevagt, og her har hun fundet den niche, hvor hun kunne være sygeplejerske på den måde, som hun helst ville, hvor fagligheden var i orden og hvor der var tid til en god kol-legial udveksling. Mette har fl ere gange sagt sin stilling op i protest mod de for-hold der var i hendes fag – ”Når jeg ikke kan gå med til det fagligt, så protester jeg” siger hun, og søger i andre retnin-ger. Nu hvor Mette er gået på efterløn nyder de nærmeste godt af hendes om-sorgsgen og også af hendes fremragende evne som organisator. For nylig har hun oprettes ”Mettes venne-rejsebureau” og den første gruppe har været på en herlig weekendrejse til Læsø med Mette som kompetent og omsorgsfuld rejseguide. Kl. 6 om morgenen var der afgang fra Kroen – og knapt var bussen ude af byen før Mette greb mikrofonen og sagde ”God morgen alle sammen – det er dej-ligt at se jer og hvis I får noget at klage over på turen – så må I fi nde nogen at klage til – jeg vil ikke høre det” Så var succes´en i hus !!

M&M er glade for at rejse og gør det nu, mens det stadig er muligt. De forbe-reder sig meget inden, og Mette skriver en grundig dagbog undervejs og foto-graferer meget. Fordi de har købt en campingvogn er det muligt for Mogens at gennemføre rejserne på trods af de helbredsmæssige udfordringer. Denne sommer gik turen til Nordkap. Mogens kan hvile i vognen midt på dagen – og turen kan gå videre, det er fantastisk, si-ger han.

Et portræt af Mette og Mogens Egholm

Gl. Rye portræt

Nyt fra FDF ....................... side 12Borgerforeningen ........... side 16Sognemenigheden .......... side 24Bison ................................. side 32Gl. Rye Skole .................... side 34Dalbogård ........................ side 38Nyt fra GRIF ..................... side 39

ProduktionLayout: pt·grafi sk.dkOplag: 1.000 stk.

Redaktion

Ansvarshavende redaktør: Henrik Lund Sognepræst

Tine Lindberg GRIF

Stig Autzen Borgerforeningen

Lars Bitsch FDF

Karen Thomsen Skribent

Bjarne Jensen Skribent

Martin Skaar Jacobsen Skribent John Jensen Kasserer

Peer Thøgersen pt grafi sk.dk pt@ptgrafi sk.dk

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye

udkommer ultimo februar 2009.

Deadline søndag den 1. februar

(skal overholdes)

Indlevering af materiale til

Henrik Lund, Præstegårdsvej 1 8689 8037

Mail: hlu@km.dk eller pt@ptgrafi sk.dk

I GL. RYE

2

Linoliumssnit af Mogens Egholm

Foto fra Mette og Mogens dejlige have

3

4 5

Ole JuhlGerstedvej 9

Hvor kører du hen? Jeg – eller rettere min køre-klub – kører til Skejby nord for Århus. Jeg er så heldig, at

tre kolleger bor i Gl. Rye, og vi følges så vidt muligt ad. Så på trods af, at min arbejds-plads ligger udenfor busser-nes rækkevidde, kan min bil nøjes med to køreture om ugen i stedet for fem. Vi spa-rer både benzin og har bedre CO2 samvittighed. Og så hyg-ger vi os. Andre kalder os mor-genpimperne, fordi vi har en regel om, at når bilen er fuld, holder vi ind ved Knudhule og får en lille opstrammer.

Hvad laver du? Husets børn vil sige, at jeg spiller lemmings hele dagen.

Men den går ikke hele tiden. Der bliver også tid til udvik-ling af diverse EDB software, som landmænd og deres kon-sulenter benytter til at styre dagligdagen med.

Hvad er det bedste ved dit arbejde? Kakao automaten vil husets børn igen mene. Men for mig er det bedste, når der kom-mer mail fra en glad kunde. Eller måske nærmere, når ingen ringer og brokker sig over vores umulige program-mer.

Hvad er det værste? Det værste er kontorfi msen. Når det er varmt og solen ba-ger på vinduerne, var det alt-så rart om man kunne komme ud og røre kroppen, i stedet for at glo på skærmen. Men så lokker cykelturen hjem, som det bliver til på gode dage.

Hvad ville du hellere lave? Tjah. Jeg er født bonde, så en tur med ploven vil altid kunne lokke. Særligt her i efteråret, når man kan lugte mulden.

HVOR KØRER DU HEN?

5

Lars RisagerHedevej 13

Hvor kører du hen? Jeg er ansat i udviklingsafde-lingen hos Vestas. Udviklings-centeret er for kort tid siden fl yttet til Århus (Skejby) efter i en del år at have ligget i Randers.

Hvad laver du? Jeg er uddannet civilingeniør og arbejder med udvikling af vindmøller. Mere specifi kt ar-bejder jeg med simulering af vindmøllers dynamik og tek-nologiudvikling i forbindelse med dette. Simuleringerne anvendes til mange ting - blandt andet til at optimere vingernes længde, form, vinkel og omdrejningstal og møllens effekt samt til at be-stemme ekstrem- og udmat-telsesbelastning på forskelli-ge komponenter i møllen som fundament, tårn, krøjesystem, nacelle (”møllehuset”), gear-kasse, nav (der hvor vingerne sættes fast), pitchsystem (det system som drejer vingerne) og vinger. Desuden anvendes simuleringerne til at sørge for

at møllerne er stabile i alle tænkelige vind- og driftsfor-hold. Det hele går ud på at minimere kostprisen for den elektricitet møllerne produ-cerer - samt at sikre møllernes pålidelighed.

Hvad er det bedste ved dit arbejde? Det at udvikle vindmøller involverer en stor del af alle ingeniørdiscipliner så rent fagligt er udviklingsmulighe-derne uudtømmelige. Det er også meget spændende at der er så meget vækst i bran-chen - det er forfriskende med mange nye både danske og udenlandske kolleger. Da jeg startede for 11 år siden hos det daværende NEG Micon var vi 35 personer i udviklings-

afdelingen og nu nærmer vi os 1000 - og antallet vokser stadig voldsomt. Derudover giver det god samvittighed at bruge sin arbejdstid på at gøre noget godt for miljøet.

Hvad er det værste? Så godt som alt det arbejde jeg laver foregår indendørs. Nogen gange kan jeg godt være lidt misundelig på f.eks. gymnastiklærere som i løbet af arbejdsdagen har mulig-hed for at komme ud og få lidt motion og frisk luft.

Hvad ville du hellere lave? Jeg er ”bidt af” vindmøller og har som det ser ud nu ikke noget jeg hellere vil.

Tove Høgh OlsenGerstedvej 5

Hvor kører du hen? Jeg kører hen, hvor dagens opgaver kræver det; nogle dage cykler jeg hjem, når ungerne er afl everet, nogle dage cykler jeg til en af mine kunder i Gl. Rye (f. eks. Ejsing Have og Anlæg, Renomme, som har kontor i tårnet på Rye Nørskov eller Skowolter),

og andre dage kører jeg ud af byen.

Hvad laver du? Jeg arbejder freelance som bogholder, økonomi-med-arbejder eller kontorhjælp. Nogle af opgaverne løser jeg hos kunden på deres eget økonomisystem, mens andre opgaver kan løses hjemmefra på diverse internetbaserede økonomisystemer.Mine opgaver rækker vidt fra simpel bogføring og alminde-lige administrative opgaver over mellemstore boghol-derier af lidt mere kompleks karakter til specialopgaver i større virksomheder.

Hvad er det bedste ved dit arbejde? Friheden og fl eksibiliteten var de vigtigste faktorer, da jeg valgte at blive selvstæn-

dig for halvandet år siden. Det er dejligt at kunne plan-lægge efter, hvordan bør-nenes behov er – dog uden at det altid kan lykkes at få tingene til at nå sammen. Især på de dage, hvor der er gymnastik og svømning og lignende, er det rart at kunne være i stand til at bringe og hente. Ved sygdom og frida-ge er det også rart, at det ikke altid er nødvendigt at trække på bedsteforældrene.Selvfølgelig er der også store glæder af arbejdsmæssig ka-rakter. Som freelancer får jeg mulighed for at arbejde i mange forskellige brancher, forskellige virksomhedstyper og med forskellige opgaver, som det ikke altid er muligt i en fast stilling.

Hvad er det værste? Det værste er vel nok savnet

af at have faste kolleger med de sociale muligheder, det gi-ver. Nok kommer jeg på man-ge ”arbejdspladser”, men jeg er jo lidt løsere tilknyttet, så det er ikke altid, at kollega-sammenholdet bliver så tæt, som det kunne ønskes.Der er jo også den usikker-hed, der følger med, når man ikke kender sin ”ordrebog” ret langt frem i tiden. Indtil nu har der ikke været proble-mer med at holde timer nok i bogen, men hvem ved frem-over?

Hvad ville du hellere lave? Lige nu er der nok ikke noget, jeg hellere vil, men når bør-nene bliver større, kan det da godt være, at jeg kunne fi nde på at søge tilbage mod en le-derstilling i en større økomo-miafdeling.

M&M var meget glade da Valgmenighe-den startede, for det var med til at for-stærke følelsen af at høre til i byen. For dem er det vigtigste det at være kirke og det at være en del af kirken. Hvad kirken er, det skifter over tid, det skifter med, hvem der er ansat, og med hvem, der bor i sognet. For M&M er det vig-tigt, at der sker noget, at der er et me-nighedens fællesskab, at menighedens liv er mere end gudstjenesten. M&M fremhæver Aage Augustinus´ engage-ment i Valgmenigheden, og deres ople-velse af at blive inddraget og forpligtet på arbejdet i menigheden, hvor de op-levede, at der var plads til alle og ægte rummelighed. Mette udnævnte sig selv til formand for ”Bager-jomfru-lauget” i Valgmenigheden og giver udtryk for, at det var godt, at der var plads til initiativ og ideer. Kirkeligt arbejde og fællesskab må ikke komme til at gå op i paragraffer, regler og bestemmelser. Det er godt nok, at der er nogle der tager sig af de ting, men det vigtige er menighedens liv og vækst – det er det, det hele går ud på. Den følelse af fællesskab, som inkluderer hele mennesket og alle mennesker – det kærlige fælleskab, det er ægte menig-hedsliv. Den største gave man kan give et menneske, siger Mogens, er at ringe til hende og sige: ”Kan jeg ikke få dig til at gøre det eller det – vil du hjælpe mig?” Det er vigtigt at menigheden ikke føler sig som forbrugere eller tilskuere, men som værdsatte ansvarlige medlemmer af fælleskabet. Det meste af det – f.eks. ansættelser kunne man få nogle profes-sionelle til at ordne et andet sted. ”Det er dumt at alle landets menighedsråd skal være ansættelsesmyndighed og arbejdsgiver og bruge kræfter på at sætte sig ind i alle mu-lige regler og bestemmelser for de ansætte – det kunne snildt klares fra et perso-nalekontor i stiftet. Lige-sådan så burde man have nogle bygningskyndige der kunne stå for drift og vedligeholdelse af kirkens bygninger og så lade menighedsrå-dene tage sig af menig-

hedens liv og vækst. Men igheds rådene og menighederne skal mere på banen.” M&M mener det er et godt forslag der for tiden drøftes rundt omkring i folkekirken, at menighedsrådsval-gene blev afl øst af en slags årlig gene-ralforsamling ligesom man kender det i for-eningerne, med valg af bestyrelse (menig-hedsråd), regnskab, budget, drøftelse af aktiviteter osv.

Folkekirken som vi kender den i dag er i for høj grad en automatikkirke, hvor forestillingen kører uanset om menighe-den er der eller ej, og det så de meget gerne var anderledes.

M&M er to mennesker, som er meget

engagerede i tilværelsen og i deres med-mennesker, både i de nære relationer og f.eks. i FDF- og menighedsarbejde. De ejer begge en meget høj grad af uselvisk-hed i deres engagement og de har klare holdninger til mange ting og står ved de-res uenighed. Måske er uenigheden på paradoksal måde en del af deres styrke. Er det det, der er hemmeligheden ved at følges ad i så mange år? Nej siger Mo-gens og ler ”Det er fordi jeg er tømrer og har samme fag som Vorherre” – og så fortæller han at Mette også tit siger: ”Ih hvor du lugter dejligt af træ, når du har været ude og arbejde”.. Pjat – siger Mogens – det der er vigtigt er, at vi har givet hinanden plads og mulighed for at have hver vores interesser – vi giver hin-anden frihed og vi respekterer hinanden – meget. Det er godt, vi ikke er enige om det hele, det er godt og vigtigt at menin-ger kan brydes – det bliver ligegyldigt, hvis man ingenting siger til hinanden. I sommer var M&M langt oppe i Lapland. Da de skulle fi nde et passende sted at spise frokost, kunne de ikke blive enige om, hvor det skulle være, så de kørte og

kørte – forbi det ene sted efter det andet. Til sidst blev der højrøstet i

bilen for sulten gnavede og ir-ritationen voksede, men selv

da, kunne de se på hinan-den og være enige om at

det var godt de var så uenige, for så fi k de da

snakket om tingene.

That´s love.

Et portræt af Mette og Mogens Egholm - fortsat

Et af Mogens fl otte fotos

4

6 7

Af Martin Skaar Jacobsen

Den lokale DanBolig har på kun halvan-det år bidt sig fast i postnummer 8680. På trods af et trængt boligmarked væk-ster Ry-mægleren på både antal solgte boliger og omsætning. Resultatet er nået med vedholdenhed og modet til at sige nej. Her på siderne kan du også møde sælger og køber til samme frem-trædende og unikke bolig i Ry.

Brian Petersen er indehaver af DanBo-lig Ry. Han er ikke den type ejendoms-mægler, der snakker folk efter munden. Tværtimod har han sine meningers mod og er ærlig og pålidelig. ”Det man ser, er det man får” er Brian Petersens motto. Brian Petersen styrer efter de samme principper, som dengang for 10 år siden, da han blev ejendomsmægler. ”De har virket alle de andre steder, jeg har fået lov at bestemme, og de virker også her i Ry”, fortæller Brian Petersen med et fast blik i øjnene. I nær fremtid overtager Brian Petersen også styringen af DanBolig Skanderborg, så ejendomsmæglerens principper må også være opdaget af andre end ham selv. Men hvad er så opskriften på suc-

ces for en ejendomsmægler? ”Først og fremmest er det ærlighed og åbenhed. Dernæst er det vedholdende og elemen-tært salgsarbejde. For det tredje er det modet til ikke at sige ja til alt”, lyder det overbevisende fra Brian Petersen.

Det sidste punkt handler om prissætnin-gen af en ejendom. Hos DanBolig Ry tør man godt sige nej tak til en ejendom, som skal sælges. ”Prisen, som sælger ønsker, kan være for høj, og vi ønsker ikke at få et dårligt ry, hvor vi prissætter højt, men ikke får ejendommen solgt”, fortæller Brian Petersen. ”Faktisk har vi haft boliger til salg, som vi i første om-gang har måttet sige nej til fordi, vi syn-

tes, prisen var for høj. Sælger har så for-søgt ejendommen solgt andetsteds, men til sidst ryger tålmodigheden, og sælger kommer ind til os igen. Vi fi nder en tåle-lig pris, og så ser vi ret hurtigt efter et til-fredsstillende salg”, fortsætter 39-årige Brian Petersen. Når man spørger Brian Petersen, hvad der er den rigtige pris, får man svaret, at det er markedets højeste pris på det givne tidspunkt.

Elementært salgsarbejdeLige så enkelt er det, når Brian Petersen taler om det salgsarbejde, som skal til for at få solgt en bolig i dag. ”Det gæl-der om altid at holde øjne og ører åbne. Den kunde, du ikke kunne hjælpe i går, kan du hjælpe i morgen. Vi holder fast i de kontakter og ønsker for drømme-boligen, vi får ind. Lige pludselig falder brikkerne på plads, og der er en handel”, fortæller Brian Petersen levende. ”Og så behandler vi altid vores kunder individu-elt. Vi putter ikke folk i kasser og bokse”, fortsætter han.

Altså intet trylleri hos DanBolig Ry, men ren og skær kompetent rådgivning og en fair behandling. ”F.eks. er provenuet af-gørende og ikke den salgspris, som sæl-ger opnår på papiret. Vi gør sælger op-mærksom på kursudviklingen og skærer prisen så præcist, at boligen bliver solgt bedst muligt på det givne tidspunkt”, si-ger Brian Petersen.

En ting er den fi nansielle rådgivning. En anden er håndgribelige ting, som er med til at få boligen solgt. ”Vi er altid ærlige med folk om, hvad der sælger en be-stemt bolig. Og vi tager gerne dialogen omkring, hvad der kan ændres af større eller mindre ting”, siger Brian Petersen. DanBolig og alle sælgerne er ikke mindst godt hjulpet af Danmarks bedste bo-

ligsite på www.danbolig.dk. Men også af den professionelle fotograf, som hos DanBolig altid sættes på en salgsopgave. ”Vi bruger mange ressourcer på foto-materialet, for det er det, som sælger. Billederne er det vigtigste”, konstaterer Brian Petersen.

Erhvervsportræt

”Det man ser, er det man får”

6 7

Danbolig Ry har for nyligt solgt en af byens mest markante og histori-ske boliger. ”Det har været en af de lidt mere specielle sager at få ind, og det er bestemt en spændende ejen-dom”, fortæller ejendomsmægleras-sistent Michael Myrtue, DanBolig Ry. Her kan du læse, hvordan villaens sælger og køber oplevede mødet med DanBolig Ry.

Det handler om Skanderborgvej 39 – den palæ-lignende pragtvilla i Ry næsten overfor Mølleskolen. Lidt tilbagetruk-ket fra vejen og med en stor grund. En markant ejendom, som næsten er iden-tisk med præsteboligen i Ry, og som tid-ligere blev beboet af overlæge Isaksen, der til dagligt havde sin færden på gigt-sanatoriet i Ry. Rygterne siger, at lægen studerede knogler i kælderen på Skan-derborgvej 39 for at kunne hjælpe sine patienter.

Sælger: ”Aftalerne er holdt til punkt og prikke” Heldigvis knapt så makabert foregik Jør-gen og Annette Jørgensens møde med

DanBolig Ry, da de en dag besluttede sig for at sælge deres fl otte, gule villa. ”Grunden til, at vi overhovedet valgte DanBolig, var ejendomsmæglerkædens seriøse boligsite på Internettet. Danbo-ligs web-præsentation er absolut den bedste”, fortæller Jørgen Jørgensen. Når Jørgen og Annette Jørgensen ellers fortæller om deres erfaringer med Dan-Bolig Ry, er det ord som seriøsitet, hur-tig reaktion og åbenhed, som går igen. ”Aftalerne er holdt til punkt og prikke med efterfølgende prompte tilbagemel-ding efter hver fremvisning”, fortæl-ler ægteparret tilfredst. Også overdra-gelsen foregik perfekt og respektfuldt ifølge sælgerne, som generelt føler sig godt behandlet af DanBolig Ry. ”Begge parter har været åbne og været hinan-dens sparringspartner, og det har båret frugt”, slutter Jørgen Jørgensen.

Køber: ”Min forhandlings-situation var transparent”En ejendomsmægler er jo altid pr. defi ni-tion sælgers mand. Men som ejendoms-mægler Brian Petersen fra DanBolig Ry siger: ”Det vigtigste er tilfredse sælgere,

men vi skal behandle køber ordentligt”. Spørger man køberen til Skanderborg-vej 39, er han blevet behandlet særdeles ordentligt af DanBolig Ry. Kim Brings-jord er nu den glade ejer af den store ejendom. Også han er inde på ord som åbenhed, reel ejendomsmægler og over-holdte aftaler, når man spørger ham om oplevelsen af DanBolig Ry. ”Der har væ-ret en god og åben dialog mellem mæg-leren og mig selv. Personalet har været åbent og imødekommende. Jeg tror, vi fi k en god forståelse af hinanden”, for-tæller Kim Bringsjord. Selve forhandlingsdelen gik ifølge Kim Bringsjord smertefrit, og han blev in-formeret hurtigt hver gang, der var nyt. ”Min forhandlingssituation var transpa-rent, og jeg mener, at DanBolig i den forbindelse har behandlet mig meget reelt”, konstaterer Kim Bringsjord. ”Det bedste ved handlen er, at huset mere end lever op til mine forventnin-ger. Det er et hus med meget sjæl – både indvendigt og udvendigt – og jeg har følt mig hjemme lige fra dag 1”, slutter den tilfredse køber.

DanBoligS A M A R B E J D E R M E D N O R D E A

DanBolig RyV/BRIAN PETERSENSKANDERBORGVEJ 118680 RYRY@DANBOLIG.DKRING: 46980790

Den gule lægebolig midt i Ry

Indehaver og Statsaut. Ejendomsmægler, MDE Brian Petersen i lokalerne i Ry.

Kig ind på www.danbolig.dkog de de mange spændende boliger.

Fotos Peer Thøgersen

8 98

Af Martin Skaar Jacobsen

Det er ingen hemmelighed, at vi her i byen har en relativ høj fjernvar-mepris. Nogen vil måske endda sige tårnhøj, men faktisk er der landsby-er i Danmark, som er værre ramt på prisen end Gl. Rye. Efter 3 år uden stigninger er prisen for indeværen-de varmeår som bekendt steget 25 pct. Aktuelt satte sig for at fortælle historien og forsøger med dette in-terview at give nye som ”gamle” borgere en forståelse af - og for - prisniveauet.De interviewede fra Rye Kraftvar-meværk er formand Søren Frandsen (SF), sekretær Ove Krogsøe (OK) og driftsleder Henning Lewandowski (HL).

Hvorfor er fjernvarmen væsentligt dy-rere her end hos vores naboer i fx Ry og Skanderborg?

SF: Først vil jeg sige, at vi ikke er de dyreste af de små fjernvarmeværker i Danmark. Vi ligger på niveau med den gennemsnitlige pris hos de godt 80 små fjernvarmeværker (eller barmarksvær-ker) som blev bygget i 90’erne. Når var-men trods alt er så dyr i Gl. Rye hænger det sammen med, at vi betaler afgifter på naturgassen. Naturgassen, som jo er steget næsten til det dobbelte på 2 år. I eksempelvis Ry, hvor der fyres med bl.a. træfl is og træpiller, betales ingen afgif-ter, og deres brændselstyper følger ikke prisstigningen på de fossile brændstof-fer, som naturgas jo er. Desuden er de større værker oftest ældre – og dermed gældfri – og der er fl ere af-tagere til at betale de faste udgifter. Rye Kraftvarmeværk har stadig et realkre-ditlån at betale af på og har jo forholds-mæssigt kun få husstande tilmeldt.

En anden årsag er ledningstabet eller varmetabet. De tilmeldte husstande lig-ger mere spredt i vores by end eksempel-vis i Ry. Så vi har et større ledningstab, som også er afgiftsbelagt.

OK: Vi har kæmpet med at blive fritaget for afgifter på ledningstabet, men Ener-gistyrelsen er imod, da de mener, at det

vil fjerne incitamentet hos de små vær-ker til at forsøge at nedbringe lednings-tabet.

Blev Rye Kraftvarmeværk overhove-det bygget på et økonomisk forsvarligt grundlag?

OK: Beregningerne og forudsætningerne fra Energistyrelsen så jo dengang fornuf-tige ud. Dengang for 13 år siden var det en god ide både samfundsøkonomisk og miljømæssigt at bygge de små kraftvar-meværker. Men forudsætningerne holdt ikke. Vi har siden sloges meget med Energistyrelsen om, hvad den dengang satte i udsigt. Men det vægter de ikke så højt mere…

HL: Fx blev vi lovet et ledningstab på 22 pct., men har et på 32 pct. i stedet for. Der har ingeniørerne været for optimi-stiske.

SF: Historisk set gik det jo galt, da vi havde kørt ca. tre år. Så begyndte ener-gipriserne at stige meget. Grundlaget for de små værker smuldrede, og regeringen ville ikke vedkende sig dens ansvar. En af forudsætningerne var en afgiftslettelse, hvis der kom stigninger, men den er vi blevet snydt for. Der kom dog en hjæl-pepakke på i alt 500 mio. kr. til de små værker, men den var til nedbringelse af gæld. Rye Kraftvarmeværk fi k 5 mio. kr.

Kunne Gl. Rye ikke i stedet for kobles på Ry-værket?

SF: Problemet er, at man skal over eller under åen. Rent teknisk var den største udfordring højdeforskellen. Gl. Rye lig-ger over 80 meter højere end Ry. Det kan dog lade sig gøre, og jeg vil da ikke afvise, at vi kan tage det op igen på et senere tidspunkt.

Kan Rye Kraftvarmeværk ændres til at fyre med ikke-afgiftsbelagt brændsel?

SF: Det må vi ikke. Det er en af de ting, vi arbejder for i de to brancheforeninger, vi er medlem af. Vi ønsker frit brændsels-valg, men må også erkende, at et fl isan-læg er temmelig dyrt.

HL: På et tidspunkt fi k vi en overkomme-lig pris på ændring af reservekedlen, så den kunne fyre med træpiller. Men Ener-gistyrelsen meldte ud, at hvis det greb om sig, ville de sætte en stopper for det.

Staten kunne pga. skattestoppet sim-pelthen ikke undvære de afgiftsindtæg-ter fra naturgassen, som de jo får. Ret hurtigt efter den samtale modtog vi et cirkulære, hvor muligheden blev lukket.

En af indtægterne er fra værkets el-pro-duktion. Hvad betyder den for fjernvar-meprisen?

OK: El-salget er omkring 40 pct. af vores totalindtægter. Så varmekunderne beta-ler kun 60 pct. af vores omkostninger.

SF: Vi har for nylig tegnet kontrakt på det fri el-marked for indeværende var-meår, men hvad der sker næste gang, der skal laves kontrakt, kan vi ikke vide. P.t. giver det en større indtjening end den tidligere tarif, vi kørte med. Men vi er i den heldige situation, at vi som kraftvarmeværk kan lagre energi. Så hvis nogen pludseligt står og skal bruge strøm, kan vi sælge til en højere pris end normalprisen. Vi har tilmeldt os en ordning, hvor vi skal stå til rådighed med strøm inden for 15 min. Og det får vi penge for.Afhængig af, hvordan vindenergien ud-vikler sig, overvejer vi på sigt at bruge el til fjernvarme-produktionen. Men et an-læg til det koster altså fra 1 mio. kr. og opefter.

HL: De beregninger, som vores samar-bejdspartner på el-salget har stillet os i udsigt, viser, at vi kan komme ud med en merindtægt på mellem 500.000 kr. og 1 mio. kr. for et enkelt varmeår. Også set i lyset af de nye motorer. Hvis det kommer til at holde vand, vil vi nok sætte fjern-varmeprisen ned.

SF: Vi vil nok allerede vurdere el-produk-tionen til årsskiftet og på det tidspunkt melde ud, om der kommer prisnedsæt-telser. Vi har jo netop tegnet kontrakt på el-produktionen for indeværende var-meår, så vi skal lige over en indkørings-periode før, vi kan vi sige, hvor vi lander.

Er oliefyrsejerne i Gl. Rye prismæssigt bedre stillet i dag end fjernvarmekun-derne?

HL: 1. juli 2008, hvor fjernvarmeprisen for indeværende varmeår blev fastlagt, var olien så dyr, at det var 2000 kr. dy-rere om året at varme op med olie end fjernvarme i Gl. Rye. Beregningen viste

vi i sidste udgave af Aktuelt, og som det fremgår der, er den med afsæt i et så-kaldt olie-referencehus som Energisty-relsen har udregnet. Vi sammenligner hele tiden vores fjernvarmepriser ud fra forbruget og faste omkostninger i det olie-referencehus. Men som olieprisen svinger op og ned, er det ikke altid, at vi ligger lavere end et olieopvarmet hus. Problemet er, at vi ikke hele tiden kan følge olieprisen op og ned. Vi skal melde en tarif og et budget ind til Energitilsy-net en gang om året, og det er den, vi kører med, ind til vi kan se, at vi kan gøre noget andet – og det er det, vi måske kan, da el-salget ser lovende ud.

SF: Man skal også være opmærksom på, at der i beregningerne for Energistyrel-sens olie-referencehus ikke er inkluderet afskrivninger på oliefyret. Får man fjern-varme ind, har man jo stort set ingen ud-gifter, men har man et oliefyr, skal man regne med investering i nyt oliefyr og olietank, som tiden går. Opsparing til det

nye oliefyr er altså ikke inkluderet i Ener-gistyrelsens omkostningsberegninger for et olieopvarmet hus.

Skal husejere i Gl. Rye nu frygte for ejen-domspriserne, hvis de går i salgstanker?

SF: Hvis man kigger på prisudviklingen på fjernvarme og olie over en længere periode, har vi betalt det samme i varme. Hvis folk havde beholdt deres oliefyr, havde de betalt det samme i varme som fjernvarmekunderne. Nogen gange lig-ger vi lidt over, og nogen gange ligger vi lidt under olieprisen. Det har ingen rele-vans i forhold til ejendomspriserne.

Der er 7 år tilbage af realkreditlånet på fjernvarmeværket. Burde lånet ikke for-længes, så fl ere kommer til at bidrage til afdrag og renter?

OK: Der var opbakning på generalfor-samlingen i år til at lånefi nansiere af-dragene 1 år ad gangen, så gennem-

snitshuset kommer til at betale 2000 kr. mindre pr. år. Dermed strækker vi også lånetiden.

SF: Beslutningen på generalforsamlingen var jo, at man fra år til år kunne vurdere, om vi skal lånefi nansiere afdragene og dermed strække lånet over fl ere år. Men hvis oliepriserne falder og bliver ved med at falde, er der måske ingen grund til at gøre det igen til næste varmeår. Hvis olieprisen er høj, kan man gøre det. Det er problematisk at køre lånet over mange fl ere år, da der jo også sker vis nedslidning af værket. Vi har ingen store investeringer i udsigt lige nu, men hvis man om 15-20 år både skal investere i ny teknologi og samtidig stadig afdrage på gælden, vil det se problematisk ud.

Fortsættes næste side

Nærm dig forståelsen for fjernvarmenNærm dig forståelsen for fjernvarmen

Søren Frandsen, Ove Krogsø og Henning Lewandowski på varmeværket.

9

Foto Peer Thøgersen

10 11

Burde politikkerne ikke beslutte kun-stigt at udjævne fjernvarmepriserne for samtlige fjernvarmeaftagere i Dan-mark? Det var jo netop politikkerne, der skød os naturgassen i skoene.

SF: Det er jo det, vi har snakket med Energistyrelsen om de sidste 10 år. Det har været oppe at vende den ene gang efter den anden. Jeg har været i Folke-tinget 3 gange og har haft foretræde for det Energipolitiske Udvalg 2 gange, hvor jeg har fremlagt det synspunkt. Socialdemokratiet havde for 7-8 år si-den forslaget oppe, men det var der ikke politisk tilslutning til. Problemet for os er, at der i Danmark er ca. 1,6 mio. forbrugere af fjernvar-me – 60 pct. af de danske husstande og erhvervsejendomme er opvarmet med fjernvarme. De ca. 80 små værker, som vi er et af, tæller dog kun i alt 20.000 forbrugere, og de ligger typisk i Jylland og i randområderne. Havde der i stedet været 200.000 forbrugere koblet på de små værker, havde der været stemmer i det for politikkerne. Det paradoksale er, at de store – og bil-lige – fjernvarmeværker og deres kun-der overhovedet ikke ville kunne mær-ke en udjævning af priserne. 20.000 forbrugere kontra 1,6 mio. forbrugere er så lidt, at det overhovedet ikke ville være en økonomisk belastning for de andre værker.

Hvad gør bestyrelsen politisk og på længere sigt for at få varmeprisen ned?

SF: Vi er medlem af både Dansk Fjern-varme og Foreningen af Danske Kraftvarmeværker. Den store - Dansk Fjernvarme - er en magtfaktor, som regeringen lytter til. Foreningen af Danske Kraftvarmeværker er mere en lobbyist, som taler de små værkers sag. Begge gør et kæmpe stykke arbejde for os, men de skal naturligvis også vare-tage de store centralværkers interesser. Støttepakken er da helt klart et resultat

af de to foreningers arbejde. Branche-foreningerne og os selv arbejder fortsat på at få frit brændselsvalg og få afgifts-nedsættelse på ledningstabet.Jeg sidder selv i Kraftvarmegruppen under Dansk Fjernvarme. Vi mødes 2 gange årligt, hvor vi planlægger møde-aktiviteter og foredrag for alle værker. Senest har det været omkring det frie el-marked. Nogen værker fortæller om deres erfaringer, og eksperter fortæl-ler om området. Når jeg sidder i den gruppe, er det bl.a. for at få så megen information som overhovedet muligt.

OK: Vi har deltaget i alt, hvad der har været af mødeaktiviteter omkring, hvad man kunne gøre for at ændre tingenes tilstand. Den 26. august 2008 deltog vi i et møde med 30 andre små værker, der udmøntede sig i fremsen-delse af en resolution til Folketingets Energipolitiske Udvalg med opfordring til at foretage politiske tiltag, som kan forbedre driften på værkerne.

SF: Vi forsøger som bestyrelse, i sam-arbejde med Henning som driftsleder, hele tiden at optimere kraftvarmevær-ket og følger udviklingen i energisekto-ren. Vi undersøger jævnligt alternative muligheder for billigere varmeproduk-tion inden for lovens rammer.

Hvilke myter kæmper I med?

HL: Fx at Rye Kraftvarmeværk ikke er stort nok. Det kunne ikke bære fl ere forbrugere. Men rent faktisk kan vær-ket trække en by, som er dobbelt så stor som Gl. Rye, hvis det skulle være. Vi har jo en reservekedel, som slet ikke bliver brugt endnu. Den er kun reserve, hvis det andet skulle bryde sammen. Det er ikke varme, vi kommer til at mangle, så de sidste 120 husstande i Gl. Rye, som ikke er tilsluttet fjernvarme, skal være velkomne til at hoppe på med det sam-me.

Regnskabsåret 2007 - 2008

Indledning:Rye Kraftvarmeværk fi k for 2 år siden udskiftet værkets gamle motorer med to nye, og vi har i det forgangne år haft en forøget indtægt på el-salget som følge af motorernes højere el-virk-ningsgrad, og på trods af problemer med de nye motorer.

Vi har også i år en forøgelse af tilslut-tede forbrugere – pr. 1. juli 2008 har vi 350 tilslutninger.

I varmeåret 2007-08 er vi kommet ud med et tilfredsstillende regnskab på trods af en mild vinter med et lavt var-meforbrug og på trods af at el-afreg-ningsprisen på 3-ledstariffen ikke er steget som energipriser generelt er, så el-salget ikke har kompenseret de kraf-tige stigninger på naturgas.

MotorudskiftningVi fi k forrige år udskiftet værkets mo-torer og SRO anlæg (styrings- og over-vågning). Der har været problemer med de nye motorer, der ikke har over-holdt den lovede produktion af el.

Begge motorer har været en tur tilba-ge på fabrikken i Østrig, er blevet æn-dret/opgraderet og er nu idriftsat med tilfredsstillende ydelser.

Driften af kraftvarmeværket:Problemer med indkøringen af de nye motorer er afhjulpet under garantien og det økonomiske tab på driften af-

klares i forhold til den indgåede aftale med leverandøren.Driftsforstyrrelser på kraftvarmeværket har i den forbindelse ikke været næv-neværdige og har ikke påvirket forbru-gerne. Der har dog på det seneste været en varslet afbrydelse i forbindelse med montering af produktionsmåler på ke-delanlægget, samt opgradering af kraft-varmeværkets trykholdesystem.

Der er igangsat en udskiftning af de æld-ste fjernvarmemålere (1995-1998) til en ny type med radioafl æsning. Dette er sket på baggrund af en økonomisk af-vejning af de udgifter, vi skulle afholde ved udskiftning af batterier i de gamle målere og gennemførelse af lovpligtig kontrol af disse målere.

De nyere typer af oprindeligt installe-rede fjernvarmemålere (1998-2006) får monteret radiosender i forbindelse med batteriskift, så de kan afl æses på lige fod med de helt nye målere.

De nye målere vil, når vi har udskiftet et tilstrækkeligt antal og sammen med de opdaterede nyere målere, give mulighed for indsamling af data til optimering af driften, mulighed for jævnlig afl æsning og afl æsning ved problemer på fjernvar-menettet (f.eks. store vandtab).

Igangværende tiltag:Vi overgår af pr. 1. oktober til salg af elektricitet på det fri el-marked, der for tiden giver en større indtjening på elsalg, end den traditionelle 3-leds tarif.

Der er indgået en fastpriskontrakt med el-handelsselskabet Energi Danmark på salg af el og en kontrakt med fi nansiel sikring af vores gaspris.

Vi forventer at dette medfører et forbed-ret driftsresultat på mindst 500.000 kr. på årsbasis.

Samtidig tilmelder vi værket til reserve-kraft, hvor vi får betaling for at stå til rå-dighed med motorerne, når vi har ledig kapacitet d.v.s. plads i akkumulerings-tanken.

Værket skal i den forbindelse kunne op-starte motorerne på under 15 min. hvis der f.eks. opstår nedbrud på el-nettet el-ler el-værker. Et krav vores nye motorer med tilhørende SRO anlæg er forberedt til at opfylde.

Afregningen af elsalg på reservekraft er til en højere pris.

Vi har fået installeret produktionsmåler på vores kedelanlæg, således at vi kan køre ren kedeldrift i perioder med for lav elpris. Værkets kedel er oprindelig installeret som reserve ved nedbrud på motorer, og monteringen af måler var nødvendig i forbindelse med en nylig indført afgiftsrefusion fra Told og Skat.

Varmepris:Rye Kraftvarmeværk fi k ultimo 2007 god-kendt regnskabet for 2006/07 og budget og tariffer for regnskabsåret 2007/08 af Skanderborg Kommune.

Den udmeldte varmepris er på baggrund af det budget, vi udarbejdede før som-merferien, hvor råolieprisen havde været oppe at runde 145 $ pr. tønde.

Med en nyligt forhandlet el- og gaskon-trakt og overgang til det fri el-marked og reservekraft, forventer vi efter en indkøringsperiode at kunne sænke var-meprisen i løbet af regnskabsåret.

Tariffer se i boksen nederst på siden

Bestyrelsens bemærkninger:Der har de seneste måneder igen været uro omkring de små kraftvarmeværker efter den kraftige stigning på energipri-serne.

Vi deltog den 26. August i et møde med 30 andre små værker, der udmøntede sig i fremsendelse af en resolution til Folke-tingets Energipolitiske Udvalg med op-fordring til at foretage politiske tiltag, som kan forbedre driften på værkerne.

Det eneste resultat af henvendelsen, er en redegørelse fra Klima- og Energimi-nisteren med opfordring til værkerne om at undersøge en række forhold nær-mere, for at sikre at driften er så optimal som muligt.

Vi forsøger som bestyrelse, i samarbejde med driftsleder, hele tiden at optimere kraftvarmeværket og følger udviklingen i energisektoren. Endvidere undersøger vi jævnligt alternative muligheder for billigere varmeproduktion / -levering in-den for de stramme lovgivningsmæssige rammer, der er pålagt os.

Det har været vanskeligt at agere i et energimarked hvor råolieprisen indenfor godt et år har varieret med over 100% fra ca.70 $ i juni -07 til ca. 145 $ i juli -08, og hvor eksperter på TV udtalte, at man kunne forvente en råoliepris på 200 $ in-den årets udgang.

Som bestyrelse arbejder vi fortsat på at få forbedret vilkårene for de små vær-ker, bl.a. via vores organisationer Dansk Fjernvarme og Kraftvarmeforeningen, herunder at få frit brændselsvalg og af-giftsfritagelse på ledningstabet.

Til sidst vil jeg som formand rette en tak til værkets bestyrelse, suppleanter, drifts-leder og afl øsere, der alle igen i år har ydet en stor indsats for at få tingene til at fungere.

Bestyrelsen for Rye Kraftvarmeværk A.m.b.a. Gl. Rye d. 21-09-2008

Bestyrelsens beretning til Rye Kraftvarmeværks generalforsamling

Tariffer pr. 1. Juli 2008 incl. moms:Abonnementsbidrag: 4.500,00 kr. i fast bidrag pr. måler installation

Forbrugsbidrag: 820,00 kr. pr. MWh

Kapacitets/effektbidrag: 45,88 kr. pr. m2 boligareal op til 200 m2

22,94 kr. pr. m2 boligareal over 200 m2

22,94 kr. pr. m2 erhvervsareal

36,70 kr. pr. m2 institutionsareal

Lavenergihus klasse 1: 50 % rabat på kapacitetsbidrag

Lavenergihus klasse 2: 25 % rabat på kapacitetsbidrag

Afkølingsbidrag 2 % af forbrugsbetaling per manglende grad i at opnå en afkøling på 22 grader.

10 11

12 13

FDF

13

Peter JeppesenCenterleder

FDF Friluftscenter Sletten er et stort friluftscenter ejet af FDF. FDF plejer gerne at bryste sig med, at de 222 tdr. land er Danmarks smukkeste lejrområde og det er nok ikke helt forkert. Prøv at gå en tur på området – døm selv…

Hvis man gerne vil være lejer på FDF Friluftscenter Sletten kan man læse mere på: www.FDF.dk/Sletten.

For lokalbefolkning og turister er Sletten et stort aktiv! Ikke man-ge privatejede skovområder tager så åbent imod folk, som gerne vil ud at gå tur, hygge sig med familien på skovtur eller på anden måde nyde den smukke natur på området. På Sletten er der nem-lig lempet på adgangsforholdene i forhold til de fl este private skove. På Sletten må man faktisk bevæge sig rundt udenfor veje og befæstede stier blot man viser respekt for de udlejningsfacili-teter, som er på området.

Hvert 5 år i juli (normalt i årstal der slutter på 1 og 6) arrangerer FDF sine landslejre på området. De går under navnet; Julsølejr. Her fl ytter 10.-15.000 FDFere ind på Sletten i 10 dage og der byg-ges i ugerne op til landslejren et helt lille selvstændigt samfund op, hvor deltagerne kan more sig i fællesskab og i øvrigt ikke bekymre sig ret meget om den omkringliggende verden.

Generelle regler for brug af området

● Hjælp os med at holde pænt og behandl naturen med respekt

● Hunde SKAL føres i snor

● Biler, andre motoriserede køretøjer og mountainebikes må kun køre på grusvejene og skal vise hensyn til, at der ofte er mange gående på vejene – HUSK lav fart!

Gælder private-besøgende

● Gælder enkeltpersoner, små familieforsamlinger og andre små forsamlinger (max 15 personer)

● Som hovedregel gælder de samme regler som i danske stats skove

● Overnatning og lejrslagning er IKKE tilladt. Der henvises til lokale campingpladser.

● Ophold nær bygninger er IKKE tilladt (grænsen er 150 m).

● Kan frit gå ture i hele området

● Kan frit holde skovtur på de oprettede skovtursbaser

● Kan frit høste bær og andet spiseligt i naturen til EGET forbrug

Vi byder Gl. Ryes befolkning og andre interesserede velkommen på Sletten.

Velkommen til FDF Friluftscenter Sletten

- et stort privatejet lejrområde, som primært lejes ud til foreninger, skoler og institutioner

Fotos Mogens Egholm

14 15

Kredsleder:

Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Tumlinge: Lars Skifter Bitsch Horsensvej 30 Gl. Rye 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

1. pilte Jesper Madsen Vesterled 16 , Glarbo, 8689 8964 / 2040 5218 gartner@madsen.mail.dk

1. væbnere: Sissel Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513

2. væbnere + 1. seniorvæbnere: Ann Kathrine B. Pedersen Lindholmvej 41 8689 8513 annkathrinebreth@yahoo.dk

2. seniorvæbnere:: Per Rasmussen Rimmersvej 27 8689 8676 langkjaer-rasmussen @mail.tele.dk

2. seniorvæbnere + seniorer Kjeld Christensen Ryesgade 39 8689 8231

Kontakt til efterskoleelever: Solveig Lohmann, Gerstedvej 2 2140 0907

Bestyrelsesforkvinde Susanne Kann Ryesgade 62 86 8983 04

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 8689 8540

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Horsensvej 30, 8689 8936 skifterbitsch@privat.dk

Kræshuset Horsensvej 33, 8689 8246

Brandtomten bag kraftvarmeværket

Mogens Egholm, FDF Friluftscenter Sletten

Det er en skam og det skæmmer områ-det, at der stadig står en brandtomt på Hedelundvej.Det er snart to år siden, bygningen blev udsat for en påsat brand. FDF Frilufts-center Sletten opførte lagerhallen 1996. Indtil branden 2. januar 2007 blev den blandt andet brugt til opbevaring af ud-styr til brug for FDFs landslejre, der hvert femte år afholdes på Slettens område ved Julsø.

Da Ry kommune ændrede lokalplanen for arealet bag kraftvarmeværket, så det

ikke længere skulle anvendes til små in-dustri, men til parcelhus byggeri, blev det samtidig bestemt, at der på FDFs grund skulle være plads for offentlig instituti-ons byggeri. Som følge heraf skal kom-munen, nu Skanderborg kommune, købe grund og brandtomt, og FDF skal bygge en ny lagerhal et andet sted.

Desværre trækker det ud med kommu-nens køb af stedet. Samtidig har FDF fået besked på, at man ikke må reparere den skadede bygning, men skal afvente kom-munens behandling af sagen. Derfor det fortsat sørgelige syn med brandtomten på Hedelundvej.

Liv i kirkenSøndag d. 26. oktober var der BUSK-gudstjeneste i Sct. Sørens Kirke. BUSK står for børn, unge, sogn og kirke. BUSK er indført af folkekirkelige børne- og ungdomsorga-nisationer for at sætte fokus på børn og unge i kirken. Børn og unge var også mødt talstærkt op, og kirken summede af liv fra start til slut. Gudstjenesten var blevet til i et samarbejde mellem præsten og FDF Gl. Rye. Temaet for gudstjenesten var: Forbilleder – idoler.Tumlingene havde bagt nadverbrød som de var med til at dele ud. Piltene havde pro-duceret plakater med deres idoler som stod og pyntede rundt omkring i kirken, og de største FDFere læste bibelske og hjemmelavede tekster op. Præsten kædede det hele sammen med udgangspunkt i teksten om den fattige enke som ofrer alt hvad hun ejer. Jesus fremhæver nemlig denne enke som forbillede. En fattig og ringe klædt kvinde uden succes. Enkens handling er imidlertid så forbilledlig, at hun langt overskygger selv Vanessa Hudgens fra High School Musical! Enken har ganske enkelt mere ”star quality”. Alt i alt en god gudstjeneste som gav stof til eftertanke – hvis man er til sådan noget.

Fredag den 16. januar kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Livsglæder og stjernestunder

Foredrag ved Thyra Frank, leder af plejehjemmet Lotte, Frederiksberg.Thyra Frank er en mønster-bryder i dansk socialpolitik. Som leder af plemehjemmet Lotte viser hun nye veje for socialomsorg, ledelse og men-neskesyn i praksis. Hør en historie om, hvordan vi kan forandre og udvikle hverdagen i Danmark.

Mandag den 23. februar kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Hvor kommer sangene fra ? ... i Lars Lilholts univers

Foredrag ved Jakob Wolf lektor, Det Teologiske Fa-kultet, Københavns Universitet

Se side 28 for yderligere præsentation.Arr. med menighedsrådet

Onsdag den 25. marts 2009 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

En aften med lyrikeren Søren Ulrik Thomsen

Se side 28 for yderligere præsentation.

Arr. med menighedsrådet

Onsdag den 30. september kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus

Liv og død i menneskets hænder

Foredrag ved Ole Hartling, overlæge og fhv. formand for Etisk råd

Se side 28 for yderligere præsentation.

Arr. med menighedsrådet

Foredragsforening en realitet

Så er Gl. Rye blevet beriget med endnu en forening: ”Him-melbjergegnens foredrags- og debat forening”. Forenin-gen tager afsæt i folkehøjskoletraditionen, og ideen er at skabe et åbent og vedkommende samtaleforum, hvor der er plads til debat om nutidens værdier og aktuelle emner. Vi forventer at tilbyde 6-8 arrangementer pr. sæ-son. Forslag til interessante personer/foredragsholdere er meget velkomne – Vi opfordrer til, at du mailer eller ringer til et medlem af foreningens bestyrelse, hvis du har et godt forslag til foredragsholdere.Når sæsonens program er lagt fast, annonceres det med opslag blandt andet på bibliotekerne i Ry og Gl. Rye samt via en husstandsomdelt folder, som omdeles først i det nye år.

Medlemskab og tilmelding Vi vil gerne kunne tilbyde interessante og aktuelle foredrags-holdere. For at kunne søge midler og fonde er det nødvendigt at være en forening. Som forening ønsker vi at samarbejde med byens øvrige foreninger, skolen, biblioteket og menig-hedsrådet – både for at løfte i fl ok, men også fordi vi vil prøve at koordinere arrangementerne i byen, så de ikke falder oven i hinanden.

På nuværende tidspunkt har allerede 40 personer tilkendegivet interesse for medlemskab, men vi vil gerne være en stor for-

ening med mange fl ere medlemmer, så vi kan tiltrække interes-sante foredragsholdere.

Det koster 200 kr/år pr person eller 300 kr/år for en husstand.Arrangementerne er åbne for alle. Som hovedregel er arran-gementer gratis for medlemmer. Øvrige betaler entre på ca. 75 til 100 kr.Hvis det er noget for dig eller hele din husstand, så send os en mail med navn adresse samt mailadresse. Husk at skrive om det er et personligt eller et husstandsmedlemskab.Mailen sendes til: lotte@skovsbjergvej.dk. Hvis man ikke har mail, kan man ringe til formanden. Girokort udsendes i januar.

BestyrelsenStiftende generalforsamling blev afholdt den 22. oktober og der er nedsat en bestyrelse:

Formand: Henrik Lund, 86898037, mail hlu@km.dk

Kasserer: Liselotte Johansson, 87883006, lotte@skovsbjergvej.dk

Sekretær: Hanne Hald, 2449 3403

Medlemmer: Inge Jørgensen, 8689 8982 Hanne Lauritsen, 8689 8032 Bent Rud Olesen, 868 9840 Kirsten Holm Madsen, 8689 8996

15

16 17

Af Hellen Grubbe

Så vovede vi os igen i år i kast med en sensommer-brunch, hvor det er vores mål at få skabt sociale kon-takter kombineret med information fra de mange lo-kale foreninger.Tilslutningen gik lidt træg i starten, og der dukkede da tanker op om, at nu må det vist være sidste gang vi stabler arrangementet på benene. Men det viste sig imidlertid, at der blev ganske god tilslutning – vi fyldte godt op i skolens klublokaler.

Der kom repræsentanter fra GRIF, Sognemenigheden, Gl.Rye Mølle, Gl.Rye Bådelaug, Gl.Rye Kajakklub og naturligvis fra Borgerforeningen. Alle gav en beskri-velse af deres forskellige aktiviteter og medlemsbetin-gelser, og der var lejlighed til at stille spørgsmål.

Borgerforeningen havde kokkereret en alsidig brunch, hovedsagelig af økologiske råvarer. Der blev spist godt af både røræg, leverpostej, bønnesalat, frikadeller, hu-mus og alskens tilbehør med godt hjemmebagt brød til – og så kunne vi slutte af med kaffe og superkage.

Det var en rigtig hyggelig formiddag, hvor fl ere delta-gere kom med spændende forslag til fremtidige akti-viteter til fælles bedste for Gl. Rye borgere.

Vi vil gerne takke for den positive respons på vores sensommer-brunch.

Af Stig Autzen

I juni mødtes et par repræsentanter fra Borgerforeningen og Gl. Rye Sko-le med Skanderborg Kommune.

Formålet var at få en snak om kommu-nens plan med trafi ksaneringen af Gl. Rye. Vi gik ind til mødet med en for-ventning, der kunne ligge på et meget lille sted. Skanderborg Kommune har ikke de planer, Ry Kommune havde for Gl. Rye, med på budgettet. Desuden har der været et noget uventet merforbrug på rundkørslerne i Ry. Alt i alt var vores forventninger, at der var nul kroner til Gl. Rye.

Skanderborg Kommunes forslagDer er ikke ret mange pen-ge at gøre med... der skal dog lægges et asfaltslid-lag på hele Ryesgade, for at bevare asfaltens styrke – helst i 2008. Dermed er der åbnet for en lille pose penge til Ryesgade. Det kunne være en mulighed, at få etableret bump i Gl. Rye i samme omgang. Det ville så være af en ny og

ret billig type fra 3M. Der er allerede et bump af den type i Voerladegård. Det var også en mulighed at etablere en støt-tehelle hvor skolebørnene krydser Ryes-gade. Samtidig blev der åbnet op for, at asfalten mellem de evt. bump kunne laves med rød farve, som på den hævede fl ade på Horsensvej. Vi gik derfra noget overraskede over den positive indstilling fra kommunen, men stadig med en lille følelse af skepsis.

Det var nemmere på papiretDer er nu gået fl ere måneder, og oplys-ningerne om hvordan det går, skal træk-kes ud af kommunen. Der er pt. kommet

gang i sagen og nyeste melding er, at hel-leanlægget er droppet, da det ikke kan udføres forsvarligt under hensyn til både busser og bløde trafi kanter. Der er sim-pelthen ikke plads mellem bygningerne på hver side af Ryesgade. Samtidig ligger der tilsyneladende et par store tanke un-der torvet foran skolen og kroen, som vil gøre en ændring i det område besværlig og dyr. Bumpene fra 3M har vist sig ikke at være så gode alligevel. Blandt andet var støjen årsag til, at bumpet i Voerla-degård nu er fjernet igen.

Realistiske forslagSkanderborg Kommune har set på man-ge forskellige løsninger, men har ikke fundet en rigtig velegnet. I øjeblikket arbejdes der videre med, at genetablere de bump, der var i Gl. Rye før ledningsre-noveringen, som i sin tid var skyld i, at de gamle blev fjernet. Foran skolen kan der muligvis være tale om en hævet fl ade i stedet for bump. Endnu er intet fastlagt, ud over, at vi er fremme ved budget 2009. Så må vi krydse fi ngre, og rykke ofte, så Gl. Rye kommer med dér.

Får vi bump i Gl. Rye igen?

Sensommer Brunch

Borgerforeningen

Af Rikke Østergaard

Der var stor deltagelse da Ratatas in-viterede til interaktiv børneteater i Gl. Rye den 25. oktober. De helt små hjalp med at vække Mester Jakob med klokker og sang. Så lavede de havregrød og dejlige rytmer og larm med grydeskeer og spande. Lille Peter Edder-kop kom også forbi, ligesom grisen, fåret og kradsedyret, for at lege med Mester Jakob og børnene. Der var mødt 25-30 af de mindste børn op sammen med deres forældre.

Anden forestilling handlede om Prinsesse Mira, der havde mistet sin guldkrone.Hun tog børnene med på en spændende og lidt farlig rejse gennem luften, under vandet og over land til de nåede bjerget hvor dragen boede. Prinsesse Mira og børnene blev gode venner med den farlige drage og prinses-sen fi k sin guldkrone tilbage. Til denne forestilling var der ca. 50 børn og deres forældre. Til fælles for de to forestillinger ”Mester Jakob” og ”Dragen i bjerget” var at børn som voksne følte sig godt underholdt, og

at tiden gik alt for hurtigt. Heldigvis måtte man efter begge fore-stillinger lege og røre ved alle rekvisitter, mens far og mor drak kaffe. Børneteatret Ratatas var så venlige at forære Borgerforeningen en CD, fra hver forestilling, med alt den gode musik og sang. Vi blev i fællesskab enige om, at vi-deregive de to CD’er til biblioteket i Gl. Rye, så vi alle sammen kan låne dem. Læs mere om Ratatas på www.ratatas.dk

Børneteatret Ratatas tryllebandt!

Der blev lavet havregrød, dejlige rytmer og larm med grydeskeer da Ratatas børneteater gæstede Gl. Rye

17

18 19

Af Marianne Glasius og Carsten R. Kjaer (Redigeret på baggrund af artikel bragt i Aktuel Naturvidenskab nr 6, 2007)

Brændeovne er populære spredere af varme og hygge i de kol-de måneder, selv i områder med fjernvarme. Ikke mindst i de senere år er der blevet opsat og udskiftet mange brændeovne i hele Danmark. På landsplan er der i følge Energistyrelsen ca. 500.000 brændeovne og ca. 50.000 brændefyr i Danmark, og der kommer omkring 40.000 nye ovne eller fyr til hvert år.

Når røgen lugter Specielt på aftener med koldt og vindstille vejr kan man på en tur rundt i mange boligområder lugte røgen fra brændeovne-ne. Om man bryder sig om lugten af brænderøg er en smags-sag, men de fl este har nok oplevet, at røgen fra brændeovne i nogle tilfælde kan være temmelig krads. I en ideel forbrænding omsættes det organiske materiale fuldstændig til kuldioxid og vand, og hvis der i alle brændeovne foregik en sådan fuldstæn-dig forbrænding, ville der ingen lugtgener være. Lugten af brænderøg skyldes således delvist uforbrændte organiske stof-fer i røgen, der fi ndes både som gasser og partikler (støv). Det er partiklerne, specielt sodpartiklerne, som farver røgen mørk. Udslippet af gasser og partikler afhænger i meget høj grad af hvor god forbrændingen er. En mindre del af de danske bræn-deovne og –fyr står for en uforholdsmæssig stor del af udslip-pet, fordi forbrændingen er meget dårlig i disse. Det kan skyl-des dårligt design af brændeovnen/fyret, dårligt (ofte vådt) brænde eller at brugeren anvender ovnen forkert (typisk ved at skrue for meget ned for tilførsel af luft).Gennemsnitligt udsender en brændeovn i dag ca. 200 gange så stor en mængde partikler som et oliefyr der afgiver samme varme (ifølge Danmarks Miljøundersøgelser, DMU).Det er efterhånden fl ere år siden, at DMU fremlagde de første resultater, som viste, at brændeovne kan give luftforurening med partikler i boligområder, og at dette bidrag selvfølgelig afhænger af hvor tæt disse brændeovne står. Målingerne viste også særligt høje niveauer af fi ne partikler på dage med koldt og vindstille vejr, hvor opblandingen og fortyndingen af røgen var lille.

Brændeovne og affaldAndre undersøgelser har vist at en ældre ovn godt kan for-urene forholdsvis lidt, hvis der er en god forbrænding i ovnen. Samtidigt kunne man se, at selvom man har en ny, god ovn kan det godt lade sig gøre at få den til at forurene meget – man skal bare fylde den med affaldstræ såsom paller og malede brædder! Det er forbudt at fyre med alle former for affald, men det sker alligevel ofte i en del brændeovne og –fyr rundt omkring i Dan-mark. Problemet er at forbrænding af f.eks. affaldstræ, i stedet for godt brænde, giver et meget større udslip af partikler og ofte også miljøskadelige stoffer såsom tjærestoffer og dioxiner. Dioxiner dannes i brændeovnen under selve forbrændingen, og maling kan øge denne dannelse betydeligt. Desuden kan

maling indeholde brandhæmmende forbindelser, der også, meget uheldigt, vil modvirke en effektiv forbrænding i ovnen. Ofte kan man selvfølgelig se om træ er malet, men visse ty-per træbeskyttelse er ikke farvet, så det er umuligt at vide om paller eller træ fra nedbrydning tidligere har været behandlet. Derfor bør man aldrig brænde affaldstræ af hjemme, men af-levere det til et affaldsforbrændingsanlæg, hvor de høje tem-peraturer sørger for optimal forbrænding, og røgen desuden passerer et særligt dioxinfi lter inden den udledes.

Sundhed og brændeovne Det store spørgsmål er så: Er det farligt? Har partiklerne en ska-delig virkning på beboernes og naboernes helbred? Svaret er at det ved man ikke helt, og der er brug for mere viden på områ-det. Partikler fra brændeovne har nemlig en del af de samme kendetegn som partikler fra trafi k og rygning, der er blevet kædet sammen med forøget risiko for bl.a. luftvejslidelser og hjertekar-sygdomme. Men der er også forskelle, bl.a. mellem størrelsen af partikler fra brændeovne og trafi k.Der er altid partikler i luften og generelt bidrager træfyring kun lidt til baggrundsforureningen med fi ne partikler. Denne stammer hovedsageligt fra luftforurening i andre lande som føres hertil med vinden. Dette er selvfølgelig vigtigt at inddra-ge i en sundhedsvurdering af brænderøgspartikler. Hvad kan man som brændovnsejer gøre for at mindske forure-ningen?Hvis man er i tvivl om, hvor god forbrændingen er i ens bræn-deovn, kan man gå udenfor og tjekke, at røgen er næsten usynlig. Hvis den er sort, osende eller sur, er der noget galt med forbrændingen. Dette kan skyldes dårligt (ofte vådt) brænde, forkert fyring eller en dårlig ovn.Der er 1. juni 2008 kommet krav til at nye brændeovne ikke må udlede mere end 10 g partikler for hvert kilo træ, der bliver brændt af. Dette skal være testet i et laboratorium og doku-menteret med en prøvningsattest. Man skal derfor være op-mærksom på, at det nu er ulovligt at installere en brændeovn, ny eller brugt, som ikke opfylder dette krav og ikke har en prøvningsattest. Og det kan ikke betale sig at prøve alligevel, for skorstensfejeren vil ikke godkende installationen!Men selv med disse skærpede krav til udledning, vil en bræn-deovn stadig udsende omkring 100 gange så stor en mængde partikler (pr. energienhed) som et gennemsnitligt oliefyr – hvis man altså vel at mærke bruger brændeovnen helt efter bo-gen.Den oprindelige artikel kan ses på www.aktuelnat.au.dk

Yderligere information om brændeovne:Se pjece og hjemmesiden www.fyrfornuftigt.dk

Brændeovne og luftforurening

Miljøstyrelsen har udarbejdet disse råd om rigtig brug af brændeovne: Grønne tips om fyring i brændeovne

✔ Fyr kun med rent og tørt træ i din brændeovn. Tænd op med kvas eller pindebrænde og brug så lidt avispapir som muligt. ✔ Mælkekartoner, malet og imprægneret træ, tryksager og plast hører ikke hjemme i brændeovnen! ✔ Så længe der er gule fl ammer, skal du ikke skrue ned for lufttilførslen. En god forbrænding af røggasser kræver en høj tempe ratur og tilstrækkelig luft. Skruer man for hurtigt ned, går de ubrændte gasser og sod op gennem skorstenen. Det giver en dårlig fyringsøkonomi og ildelugtende røg. 19

Søndag d. 30. november

Juletræstænding på torvet – julemanden besøger Gl. Rye.Kl. 14:30: Nisse-fi nde-O-løb for børn og voksne rundt i Gl. Rye. Fine præmier til vinderne!!Kl. 15:00: Gløgg og æbleskiver i skolegården.Kl. 16:00: Julemanden på besøg i Gl. Rye. Kl. 16:30: Juletræet tændes med sang og musik.

Arrangør: Borgerforeningen i Gl. RyeEl-installation er også i år udført af Ry El v/ Jesper Poulsen

Kom til Juletræstænding og Kom til Juletræstænding og juletræ(f) på torvetjuletræ(f) på torvet

20 21

Af Annette Rask Krogsøe – BestigBjerge.dk sekretariatet

Mange, der har vandret i bjergområder, har sikkert studeret de gigantiske tinder og med ærefrygt dagdrømt om at stå på en af disse og opleve den storslåede udsigt, som normalt er forbeholdt gar-vede bjergbestigere. Hvis du har mod på at opleve den tynde luft og se ned i de svimlende dybder - men samtidigt har et ønske om at være rolig og fattet - så er bjergbestigning i det fascinerende midt-jyske Søhøjland nok lige noget for dig.

Projektet BestigBjerge.dk blev for et par år siden nedsat som en arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra Ejer Baunehøjs Venner, Søhøjlandets Øko-museum og Søhøjlandets Turistforening. Gruppen har etableret spændende og smukke vandreruter på 15 af bjergtop-pene i Søhøjlandet. Midlerne hertil er givet fra Friluftsrådet, de gamle kom-muner Ry, Brædstrup og Them, og nu de nye kommuner Skanderborg, Horsens og Silkeborg samt Østjyllands Turistudvik-lingsfond (nu Midtjysk Turisme) via Sø-højlandsprojektet.

Projektets vision er at udbrede bjergbe-stigning som et unikt fritidstilbud i Sø-højlandet. Bjergbestigning skal – ligesom manden i projektets logo viser - forstås

med ”et glimt i øjet”. Vel har vi ikke høje bjerge i Danmark, men mange af vore toppe kan nu godt bringe sveden frem på panden og belønne den udholdende med en storslået udsigt.

Der er mange måder at lege med på bjergbestigningslegen – man kan gå ru-terne blot for motionens og den smukke udsigts skyld, eller man kan lege med på udfordringen om at fi nde og registre de koder, som fi ndes på små skilte på ruter-ne. Det er muligt at lege med via GPS, da skiltenes positioner netop kan fi ndes via oplyste geokoordinater. Nogle vælger at

vandre i små grupper eller hele familien, andre løber eller tager turen på cykel. Til sidst i denne tekst er der nævnt nogle af de seje præstationer, der er udført, og man kan fi nde fl ere historier på hjem-mesiden.

Frisk luft, motion, socialt samvær og lidt viden med i købet – og det hele på tids-punkter som den enkelte selv vælger – er hvad projektet byder på. På den måde bestemmer brugerne selv farten, og vi har erfaret, at aktiviteten appellerer til nye målgrupper. Naturen holder altid åbent, og hjemmesidens vejledninger er også tilgængelige hele tiden – det er bare med at få snøret støvlerne og kom-mer derud.

BestigBjerge.dk rummer også mulighed for årligt tilbagevendende fokus på top-pene – med afvikling af specielle events, guidede vandringer og kulturelle indslag på de enkelte lokaliteter. Et eksempel på det er bjerg-motionsløb for de tre kom-muners skoler på skolernes motionsdag 2007 og 2008.

I efteråret 2007 bidrog Skanderborg, Silkeborg og Horsens Kommuner med sundhedskroner, så det blev muligt at koble skolemotion med sundhed og bestigbjerge.dk. Indenrigsministeriet doblede kommunernes bidrag op med

midler fra puljen ”Gang i Dan-mark”, og en lang række pri-vate fi rmaer, institutioner og foreninger bidrog på forskellig vis med kroner, arbejdskraft eller præmier. Hovedsponsor blandt de private fi rmaer var rejsebureauet Topas.

Igen i 2008 bidrog de nævnte kommuner med sundhedskro-ner, og som hovedsponsor ind-trådte Ortopædisk Hospital i Århus. Projektets ophavsmænd og -kvinder er meget glade for den støtte, som har muliggjort fremstillingen af bestigbjerge.dk. Selvom der er tale om en ”skæv” idé, så er der nemlig alvor bag.

Hvordan kommer jeg i gang?Gå ind på www.bestigbjerge.dk hvis du vil læse om, hvordan du kommer i gang, og hvad det er for nogle koder, du skal fi nde ved bjergets fod og på toppen, hvis du senere vil kunne bevise bestigningen af dit udvalgte bjerg.

Find en passende udfordring under bjergbeskrivelserne, print beskrivelsen og tag afsted mod bjerget. Du skal fi nde to koder - en ved den be-skrevne p-plads og en på bjergtoppen. Koderne er 3-cifrede tal, som du fi nder på grønne skilte, hvor også projektets logo er påsat. Når du har fundet ko-derne, kan du f.eks. skrive dem i de på printet angivne felter - så du husker at få dem med hjem. Lad være med at afsløre koderne for andre - så går legen nemlig lidt i stykker!

Har du GPS, er det nok lidt lettere at fi n-de koderne ved hjælp af de koordinater, som du fi nder på bjergbeskrivelsen.Når du er hjemme igen efter første be-stigning med de to 3-cifrede koder i be-

hold, kan du oprette dig som bjergbesti-ger. Hjemmesiden holder derpå styr på dine resultater, når du efterfølgende be-stiger den ene top efter den anden. Du skal blot benytte et bjergbestiger-navn og indtaste din e-mailadresse!

Navnet Sukkertoppen kommer af, at sandet i undergrunden er lyst. I gamle dage, når kreaturer og får græssede om-rådet tæt, var det sparsomt med bevoks-ning, så sandet på toppen lyste op, hvis solen skinnede. Derfor mindede bakke-toppen om en gammeldags sukkertop på købmandens disk. På ældre kort hedder Sukkertoppen ”Den Tippede Kol” - må-ske fordi en sænkning på den sydligste del af bakkens top får det til at virke, som om bakketoppen er ved at tippe.Allerede i vikingetiden betragtede man i særlig grad omegnen fra Sukkertoppen. Horsens Museum har dateret trækul i sænkningen på den sydligste pynt af Suk-kertoppen, og måske var her en jordvold og træværk omkring en udsigtspost i Harald Blåtands regeringstid. Måske pas-sede man godt på en gård, som tilhørte Harald Blåtands hustru, Tove, der næv-nes på en runesten i Sdr. Vissing Kirke.Nord for Sukkertoppen lå munkeklostret Voer Kloster med vandmøllen Kloster-mølle. Syd for lå Vissing Kloster, som var et nonnekloster. Der fi ndes masser af op-lysninger om klostrene og andre histori-ske perioder på Klostermølle Naturcen-ter. Her kan man også fi nde inspiration til andre ture i landskabet, hvor man kan nyde naturen eller de mange spor efter vore forgængeres aktiviteter.Sukkertoppen er fredet, og området plejes normalt med fåregræsning. Det er målet med fredningen, at den enestå-ende udsigt fra toppen bevares.

Himmelbjerget blev frem til midten af 1800-tallet opfattet som Danmarks hø-

jeste punkt - engang var stedets højde endda angivet til at være højere end Mont Blanc. Men da højdemålingen med tiden blev mere præcis, måtte Himmel-bjerget fi nde sin plads lidt lavere i hie-rakiet af danske højdepunkter. Med sine 147 meter over havet er Himmelbjerget bestemt også en kæmpe - især fordi Julsøs vandoverfl ade mod nord i ca. 21 meter over havets overfl ade kun fornem-mes at ligge et stenkast fra Himmelbjer-gets lyngklædte top.Selve navnet Himmelbjerget optræder på skrift i 1700-tallets begyndelse, hvor der blev afholdt en dramatisk ulvejagt på bjergets sider. Det er altså et gam-melt lokalt stednavn og ikke en roman-tisk betegnelse indført af de første turi-ster. Toppen blev for alvor udfl ugtssted fra 1800-tallets midte, da digterpræsten Steen Steensen Blicher fra 1839 afholdt folkemøder på toppen. Landskabsma-lerne udbredte kendskabet til stedets herligheder gennem deres skildringer af bakker, skove og udsigter. Siden kom ølboder, pavilonner, hotel, iskiosker og souvenirbutikker - og biler ikke at for-glemme.

Himmelbjerget er i dag en af de mest besøgte lokaliteter i det danske land-skab. Flere hundrede tusinder kommer hvert år kørende, sejlende, cyklende el-ler vandrende til. Bjergbestigere kan ud-mærket ”falde i” med de øvrige gæster på toppen, men også skille sig ud ved at udfordre de mange fantastiske vand-restier, som snor sig op og ned af nabo-bakkerne og på bjergets skråninger. Den ene udsigt efter den anden er med til at skabe indsigt! Man kan også på Himmelbjerget få ind-sigt i, hvordan det danske folkestyre her mindes gennem de opsatte monumenter for grundlovens tilblivelse, forsvaret for den og de efterfølgende ændringer.

Nyeste begivenheder og seje præstationer:

Succes på Skolernes Motionsdag 10. oktober 2008På Skolernes Motionsdag fi k elever fra 13 skoler en anderledes udfordrende naturoplevelse i Horsens, Silkeborg og Skanderborg Kommune. Som et nyt til-tag i 2008 var konceptet videreudviklet med et SMS-baseret orienteringsløb på 9 toppe i Søhøjlandet. Målgruppen var børn fra 0. – 9. klasse.

Skovrider Niels Juhl Bundgaard (Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet) erklærede sin skov ved Storeknøs for åben. Han overrakte en skovhuggerøkse til for-mand for Handicap- og Sunhedsudvalget Søren Erik Pedersen (Skanderborg Kom-mune), der huggede startsnoren for iv-rige elever fra Mølleskolen.

Lærerne på tilmeldte skoler havde valgt, om eleverne enten gik/løb et distanceløb eller SMS-løb på én af de 9 toppe. Hvis eleverne var til SMS, fi k de gruppevis et holdnavn, som blev indtastet sammen med oplysning om skole og klasse. Deref-ter fi k gruppen en række spørgsmål, som skulle besvares ét efter ét. Konkurrencen gik ud på at svare korrekt på så mange spørgsmål som muligt og så hurtigst mu-ligt.

Storeknøs fi k 10. oktober 2008 eksklusivt besøg af Everest2009:Store elever fra Herskindskolen, Mølle-skolen og Gyvelhøjskolen fi k på Storek-nøs en helt usædvanlig oplevelse. Bjerg-bestigerekspeditionen Everest2009 slog nemlig et slag omkring Storeknøs, hvor man kunne se og røre rigtigt udstyr, som er nødvendigt for at bestige verdens hø-jeste bjerg.

Bestig bjerge Læs her om de 2 bjerge som ligger tættest på Gl. Rye:Bjergbeskrivelse » SukkertoppenRundtur på 3,70 km Bredde/længdegrader UTM32 KOTE Alfa Beta N E M

Start på P-plads ved Klostermøllevej 56 02 19.128 9 41 26.401 6210596 543032 27Nyd udsigten fra toppen 56 02 19.595 9 40 37.122 6210602 542179 108Laveste punkt på ruten, Stien langs Den Tvungne Å 56 02 23.745 9 41 33.648 6210740 543156 25Nettostigning på rundturen *83

* Antal meter som tæller med i resultater for registrerede bjergbestigere

Bjergbeskrivelse » HimmelbjergetRundtur på 2,5 km Bredde/længdegrader UTM32 KOTE Alfa Beta N E MStart på P-plads ved Julsøvej ovenfor Hotel Julsø 56 06 32.031 9 40 59.669 6218410 542492 50Nyd udsigten fra toppen 56 06 17.983 9 41 07.176 6217977 542626 147Laveste punkt på ruten, Slugten ved Julsøvej 56 06 32.051 9 40 38.425 6218407 542125 42Nettostigning på rundturen *105

* Antal meter som tæller med i resultater for registrerede bjergbestigere

22 23

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand Lyngdal 15 8689 8301 ove.krogsoe@glrye.dk

Leif Østergaard Næstformand Nyvej 12 8624 4910 leif.oestergaard@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 liselotte.johansson@glrye.dk

Torben Sørensen Hjælperkorps Rimmersvej 44 8610 7922 torben.soerensen@glrye.dk

Helen Grubbe Jægergårdsvej 14 8687 1767 helen.grubbe@glrye.dk

Rikke Østergaard Hedelundvej 15 2329 6113 rikke.oestergaard@glrye.dk

Mie Holmgaard Fyrreskrænten 3 5072 1866 mie.holmgaard@glrye.dk

Lene Schultz Nyvej 13 3511 6817 lene.schultz@glrye.dk

Stig Autzen Redaktion AKTUELT Stejlehøjvej 2 8613 1220 stig.autzen@glrye.dk

Suppleanter Line Streit Andersen 8689 0046Kenneth Krogh 8689 0046Johannes Haugbjerg 8689 8720Henning Lewandowski 8689 8671

PortalbestyrerMartin Bernt Rud 2062 1888martin.rudn@glrye.dk

Lee Jensen og Christian Als, som er ini-tiativtagere til Everest2009, hev eleverne igennem en såkaldt Boot-Camp, inden bestigningen startede – en slags opvarm-ningsdisciplin brugt af det amerikanske militær sammen med bjergbestigninger.

Menneskerettighederne bæres op på Mount Everest Marianne Knudsen, Lee Jensen, Christian Als og Lars Nissen vil sætte fokus på men-neskerettigheder ved som de første no-gensinde at bringe FN’s Verdens-erklæ-ring om Menneskerettighederne med til toppen af Mount Everest i foråret 2009.I mange år har deres største drøm væ-ret at nå toppen af Mount Everest, mens lysten til at kæmpe for menneske-rettig-heder blev vækket hos dem på verdens sjette højeste bjerg Cho Oyu i 2006. Midt i Himalayas storslåede natur blev deres værdier rystet, da de pludselig blev vidne til en brutal nedskydning af en gruppe pilgrimme. Magtesløsheden fyldte dem alle, efter de overværede det ultimative overgreb på et menneskes ret – retten til at leve. En ret, som man alt for ofte tager for givet i Danmark.Disse fi re mennesker har derfor besluttet sig for at gøre en forskel og sætte fokus på FNs Verdenserklæring om Menneske-rettighederne, der fylder 60 år den 10. december 2008. Det markerer de for at støtte op om menneskerettighederne.

Alle femten på 14_ time på racercy-kelPå racercykel og løbesko blev alle 15 toppe indtaget i ét hug 9. juli 2008. Det blev til 3.500 højdemeter fordelt på 205 km på 14_ time. Og havde det ikke været for 10 punkteringer, ville målet forment-lig været nået en time tidligere. De su-perseje var: Rasmus Simonsen, Jens Øyås, Casper Mortensen, Casper Borch og ført an af Sune Kjær fra Silkeborg. Læs deres farverige beretning om turen på www.bestigbjerge.dk.

Femten toppe på to weekender!Tove Farsø og Michael Bradford, nr. 2 i ”Hall of Fame”: ”Som store naturelskere blev vi grebet af overskriften i Horsens Folkeblad den 19.10.06 ”Danmarks Bjer-ge venter på dig”. Af artiklen fremgik det, at man kunne bestige 10 bjerge og herefter blive optaget i ”Hall of Fame”. Det var vi meget sikre på, at det var no-get, som vi absolut måtte prøve. Vores ide var at nå alle 10 bjergtoppe i løbet af lørdag og søndag i én weekend…” Tove og Michael fuldførte idéen, og tog siden udfordringen op med de sidste 5 toppe, som projektet blev udvidet med i efter-året 2007.

Otte toppe på halvandet døgn og 40 km vandring!Anton Christensen: ”Der er ingen tvivl om at bjergene har bidt sig fast i mig - men man behøves ikke at rejse verden rundt for at fi nde stejle udfordringer. Da jeg i foråret første gang hørte om dette, tænkte jeg straks på, at det ville jeg prø-ve, men det skulle ikke gøres normalt. Min første tanke var at cykle mellem toppene og bestige dem alle på en dag...men det var der allerede nogen, der hav-de gjort. Så kom tanken om at vandre rundt på en weekend! Ganske kort efter vi havde truffet beslutningen, gik der hul på skyerne og regnen væltede ned...” I alt blev det til 8 toppe på 1_ døgn og omkring 40 km vandring - ganske godt gået alligevel.

Cyklede 1530 højdemeter på 7_ timeFire seje gutter har sat en dansk rekord: På mountainbike cyklede de ti toppe på bare 7_ time – og forlod kun cyklen un-der et par ufrivillige styrt. Fra de sprang på cyklen i Silkeborg ét minut over halv ni 4. maj 2007 lagde de 1530 højdeme-ter fordelt på 127 km bag sig, inden de trætte nåede i mål præcis 15:58:57. Alt blev registreret på GPS.

NaTURTURinspiration - efterårAf Leif Schmidt

Alle der bor i Gl. Rye ved, at naturen omkring os er noget helt særligt. Hvor i Danmark fi nder man så mange skove, så mange rene søer, så fl otte højdedrag og så smukke enge, - lige uden for dø-ren? Som de fl este ved, kom Ida og jeg fra København, og det var bestemt ikke en tilfældighed at vi valgte Gl. Rye, da vi ønskede at fl ytte fra ”Staden”. Vi tog landkortet frem, og fandt så det bedste, sted, - nemlig Gl. Rye. Vi havde aldrig været her før, så vi tog på 1 uges som-merferie, hvor vi og ungerne boede på Holmens Camping. Vi faldt pladask for Gl. Rye og omegn, ikke mindst fordi vi var så heldige, at komme med ornitolog Jens Kirkeby på en fugletur. Det var som-meren i 1988. Interessen for fugle har jeg haft lige siden.

Enhver årstid har sin charme, men efter-året er noget helt særligt. Den er vemo-dig, da sommeren er gået på hæld og ualmindelig smuk, når skovene falmer og stråler i alverdens smukke gulbrune røde og grønne farver, og med spindelvæv som perler af dug. Og her kommer så de store fugletræk. I hundrede tusindvis kommer fuglene ned fra Skandinavien, Island og Sibirien på gennemrejse eller som vintergæster. Nogen bliver en stund eller vinteren over, mens andre sammen med nogle af Danmarks trækfugle fl yver videre sydpå. Få mennesker ved, at en fugl som havternen trækker helt ned til Antarktis? En tur på adskillige tusinder af kilometer. Jeg vil her prøve at skrive lidt om er fug-lene i Gl. Rye området. Området er et sandt paradis for fugle og natur elskere. Nogle fugle er yderst sjældne. Af vore gode fuglesteder vil jeg først fremhæve Klosterkær/ Klostermølle. Jeg kan for-tælle, at jeg har 89 forskellige fuglear-ter i min Access database - alene herfra. Den mest sjældne trækfugl er uden tvivl vandstæren, der kommer nordfra, og

for øvrigt er Norges nationalfugl. Den kan man være heldig at se fra sidst i ok-tober, til midten af april. Hvis du går fra Klosterkær, - på højre side af Gudenåen, (Klosterkanalen) mod Voervadsbro, kan den ses ved det lille stryg ved Højlund, som løber fra lige efter ”cementoverlø-bet”. Den er så sjælden, at det anslås, at der er under 10 ynglepar i Danmark. Det er langtfra hver gang, at jeg er heldig at se den, men det bliver som regel til 2 til 3 gange hver vinter, hvis jeg kommer tit nok. Den er let at kende fordi, den som regel sidder ved vandløbet på en sten og tager ”knæbøjninger”. Den dykker efter smådyr og insekter, og den kan gå på bunden af vandløbet. - Af andre

sjældne fugle jeg har set ved Klosterkær / Klostermølle området kan nævnes is-fugl, havørn, fi skeørn, sortspætte, mud-derklire, sorthalset lappedykker, rørhøg, bjergvipstjert, stor tornskade, rødrygget tornskade, ravn og en masse svømme og dykænder. – Isfuglen er en oplevelse for sig selv. Det er vel Danmarks smukkeste fugl. Den kommer fl yvende op ad Gu-denåen med høj hastighed, og kan ses hele året. Prøv at gå op i fugletårnet og giv dig god tid med en kop kaffe eller madpakken, og vent så på, at den skal komme.

Et andet interessant fugleområde er Lindholm Hoved, hvorfra jeg har hele 80 arter i min fugledatabase, som bl. a. tæller fi ske-ørn, lille korsnæb, børr ingevåge , sangsvane, sil-kehejre, rød glente, nat-

tergal og halemejse. Ved en enkelt lej-lighed har jeg hørt rørdrum. Jeg troede ikke mine egne ører, men fi k senere op-levelsen delvis bekræftet fra en ornito-log? Andre gode fugleområder ved Gl. Ry er Flyvepladsen, nordsiden af Salten Langsø, Mossø og langs med Gudenåen. Havørnen ses mere og mere i vort områ-de, så måske har vi snart et ynglepar. Jeg har observeret dem fl ere gange, - første gang sammen med ornitologer fra DOF. Den betragtes bedst ved ”vadestedet” på nordsiden af Salten Langsø (det smal-leste sted). Der angives at der er i alt 15 ynglepar i Danmark. Havørnen er en or-dentlig krabat og er Nordeuropas største rovfugl, - blandt ornitologer kaldet ”den fl yvende dør”. Den har et vingefang på op til 2,40 m. En stor oplevelse, som også kan ses ved bl. a. Gudensø og Mossø i heldige stunder. Og lige her til sidst. Da det jo snart er jul, vil det være den helt rigtige julegave, at ønske sig en fuglebog. Der er mange for-skellige på markedet, men jeg vil frem-hæve ”Fugle i Felten” skrevet af Killian Mullarney, Lars Svensson og Dan Zetter-strom. Som fuglekikker har du en inte-resse for livet. Du får både motion, frisk luft, og gode naturoplevelser på dine traveture, og tillige en interesse så stor, at du aldrig bliver færdig med den. Man kan jo begynde med at betragte fuglene på fuglebrættet. Det er lige tiden nu til at begynde at fodre dem. Skriv det hele ned på din PC eller i en bog - og lav din egen fugledatabase. Det bliver nærmest ”vanedannende”. Vidste du for øvrigt, at en hættemåge kan blive 31 år og en strandskade 43 år gammel? Ja der er nok af spændende ting at gå i gang med.

23

Vandstær

Isfugl

22

Julestue på Gl. Rye Mølle

Søndag d. 7. december kl. 10-16

Julegavemarked med fi ne håndlavede ting som legetøj i

træ, glas, smykker, strik, dukker, nisser, honning fra

Gl. Rye, krydderdram, Egnsarkivets nye kalender m.m.

Hele dagen:● FDF i Gl. Rye sælger juletræer

● Der bages julekager i museets udendørs ovn

● Træskomageren laver julemandens træsko

● Spillemanden underholder

● Tombola med mange gevinster

● Der serveres æbleskiver, varm gløgg og kaffe

● Gratis adgang

Arrangør: Borgerforeningen i Gl. Rye, FDF i Gl. Rye og

Museet på Gl. Rye Mølle

24 25

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester i Sct. Sørens KirkeNovemberDen 23. Sidste søndag i kirkeåret kl. 11Den 30. 1. søndag i advent (nyt kirkeår) kl. 11* Kaffe

DecemberDen 7. 2. søndag i advent kl. 11Den 14. 3. søndag i advent kl. 9.30 Jesper Hanneslund Den 21. 4. søndag i advent kl. 16 Vi synger julen indDen 24. Juleaften kl. 13Den 24. Juleaften kl. 14.30 Den 24. Juleaften kl. 16Den 25. Juledag kl. 11Den 26. 2. juledag Ingen (Dover kirke kl. 10.30)Den 28. Julesøndag kl. 11

JanuarDen 1. Nytårsdag kl. 11* KaffeDen 4. Hellig 3 kongers søndag kl. 11Den 11. 1. søndag efter hellig 3 konger kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 18. 2. søndag efter hellig 3 konger kl. 9.30 Jesper HanneslundDen 25. 3. søndag efter hellig 3 konger kl. 11

FebruarDen 1. Sidste søndag efter hellig 3 konger kl. 11 KaffeDen 8. Septuagesima kl. 11Den 15. Seksagesima kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 22. Fastelavn kl. 11*

MartsDen 1. 1. søndag i fasten kl. 11 KaffeDen 8. 2. søndag i fasten kl. 9.30 Erik Bredmose SimonsenDen 15. 3. søndag i fasten kl. 11*Den 22. Midfaste kl. 11Den 29. Mariæ bebudelse kl. 11

Kaffe i våbenhuset den første søndag i måneden*Sct. Sørens Kor medvirker

Henrik Lund

Julen er af papDer var en præst, som juleaften ville tale særligt til alle børnene i kirken. Derfor lavede han en julekrybbe og satte den op i kirken ligesom vi har gjort. Her kunne man se hele julens begivenhed sat op i børnehøjde: Hyrderne, stalden, de vise mænd, får og lam sammen med andre dyr i stalden, Betlehemsstjernen, Josef og Maria – og i midten det lille Je-susbarn i krybben. Og præsten talte nu til børnene: Kan I få øje på hyrderne, børn? Se, hvor rolige og betaget de er af den mærkelige nat. Læg lige mærke til de små lam, der har hovedet på skrå. De løber ikke omkring og leger med hin-anden i kådhed, som de ellers plejer at gøre. Tværtimod står de helt stille slået til ro af en dyb beundring. Og kig også på de tre vise mænd fra Østerland. De knæler og tilbeder det lille Jesusbarn. Og har I fået øje på Maria og Josef, - be-mærk deres ærbødighed og værdighed, deres glæde og taknemlighed, - se på de to mennesker, der lige er blevet mor og far. Deres omsorg og ømhed for det lille barn fylder hele scenen. Jeg håber, at I kan fornemme hvilken himmelsk fred, som råder over alle i stalden julenat? Og hvorfor børn, - hvorfor tror I, at det er sådan, spurgte præsten og så forvent-ningsfuld ud på alle børnene? Hvorfor den særlige fred og glæde, hvorfor er alting så fortryllet julenat? En dreng der sad på første række rakte hånden op og svarede: ”Det er fordi, det hele er lavet af pap!”

Jesus som papsøn?Drengen stiller et vigtigt spørgsmål til os alle denne aften. Findes julenats fred og glæde kun, når vi laver os en virkelighed af pap? Er Jesusbarnet en papsøn, som Shubidua foreslår i deres julesang, hvor Jesus bliver født på 2. sal i Magasin du Nord, og smiler, hvis man trykker på en fodpedal? Når man tænker på alt det pap og papir, vi fylder i sorte sække ef-ter juleaftens gaveorgie, er vores Messias måske mest en papbegivenhed, og så må vi give drengen i kirken ret: Julen fortryl-ler os, fordi den er lavet af pap.

Når jeg ser ind i julekrybben og hører ju-leevangeliet, ser jeg heller ikke en pap-begivenhed. Det er ligeså levende, som vi er. Et barn bliver til, og barnet er Gud. Helt ubeskyttet kommer Gud til verden, sårbar og skrøbelig, uden prestige og

uden himmelske legioner af engle og trompetfanfarer. Det er ikke i storhed, Gud kommer. Han bliver ikke født på et slot i verdens mægtigste by – Rom, Lon-don, Paris, New York eller som en Dis-ney-fi gur i Hollywood. Vi ser ham første gang i en lille stald langt ude på landet, en beskeden fl ække. Der er en fantastisk enkelhed over fødslen. Den enkelhed bliver ved med at følge barnet gennem dets opvækst og videre liv. Jesus bliver født blottet for prestige, og sådan fort-sætter hans liv. Det er ikke drømmen om storhed, der driver ham. Og mange vil sikkert også indvende, at der aldrig bli-ver det store sus over manden fra Betle-hemsstalden. Han afstår fra at få succes, at glimte i anerkendelsens lys. Faktisk bliver han bare mindre og mindre, indtil han i påsken gøres til ingenting og dør på korset. Og man kan spørge, hvorfor vi mødes juleaften for at fejre denne mær-kelige mand. Hvorfor kan verden ikke glemme ham?

Et endimensionelt menneskeDet gribende ved Jesus er kærlighedens ensidighed. Han lever og opfatter kær-ligheden, som det eneste der har betyd-ning, og så må alt andet komme i anden række, eller det må få betydning og ind-hold alene efter, om det står under kær-lighedens vinger. Det er ensidigheden, der gør, at Jesus af sine omgivelser bliver

regnet for gal og af myndighederne til sidst dømt til døden. Men det er også hans ensidighed, der gør, at han lever. Hans liv, ord, og alt hvad der udgår fra ham, har stadig magt over mennesker, - en sådan magt, at mange millioner over hele verden bekender sig til ham som li-vets centrum. Vi kan ikke glemme hans ensidighed. Den hollandske maler van Gogh har engang sagt, at det dragende ved Jesus er, at han elsker menneskene og verden mere end det er fornuftigt.

Mere end rimeligt Et endimensionelt menneske som elsker mere end det er fornuftigt. Det er sta-digvæk for vildt for os. Også vi korsfæ-ster hver dag Guds ideal for tilværelsen, selvom vi i 2000 år har kendt budskabet. Vi vil hellere være fornuftige end elske. Selv kærligheden til konen holder vi helst indenfor rimelighedens grænser, - og det er der da også vældige gode grunde ind under jul med de fl agrende og løstsid-dende dankort. De nærmeste elsker vi mest, så det er ret og rimeligt, så det er noget for noget. Vi kan ikke lade være, for sådan har vi skruet tilværelsen sam-men. Kærlighedens ensidighed er for meget for os. Alligevel ved vi godt, at det er det største et menneske kan: Elske mere end det er rimeligt. Præcis det er julens budskab. Gud elsker os mere end det er fornuftigt. Han kommer til jorden i stedet for at blive i sin himmel. Her har vi Gud, et nyfødt lille menneske, som kun lever for at holde af. Se hvordan han vokser op, omgås andre, hvad han siger og gør. For det er sådan, Gud elsker hver eneste af os. I det lys håber han, at vi vil leve med hinanden, ikke bare indenfor hjemmets fi re vægge, blandt familien og vennerne, men også med den frem-med og de ukendte. Og kærlighedens ensidighed rækker videre ud mod os. I påsken vælger Gud at lade kærligheden blive knust, at lide og dø, fordi han godt ved, at livet kan gå i stykker for os. Vo-res kærlighed knuses, og det ikke er et spørgsmål om, at det sker, men hvornår kærligheden knuses, hvornår vi mister og taber. Og det vildeste i kristendommen er det, som nu sker med kærligheden: Den knuste kærlighed bliver i påsken sej-rende. Det kan godt være, at Jesus mister alt, venner, anseelse og fremtid, men han mister aldrig sin kærlighed: ”Fader tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør”, siger han på korset. Far, se, de er så fornuftige, at de helt har mistet den kritiske sans. De er blevet bange for at elske, de tør ikke slippe kærligheden løs. Giv dem alle del i min ensidighed: Lad dem elske mere end det er ret og rimeligt.

Fortsættes næste side

Pap og ensidighed

Pit StopBørnegudstjeneste med fællesspisning

Pit Stop er fyraftenssamvær:

- 20. minutters gudstjeneste i børnehøjde- fællesspisning i sognehuset- sange, salmer og leg, samtale, nærvær, hygge og fællesskab.

Næste gang:Onsdag den 7. januar kl. 17.30Søndag den 4. marts kl. 17.30

Tilmelding til Grete Christensen (HAN-SOGGRETE@PRIVAT.DK / 86 89 88 00) eller Henrik Lund (hlu@km.dk / 86 89 80 37). Man er meget velkommen til at hjælpe med maden en af aftenerne. Pris er 75 kr. for en familie og 50 kr. for en-kelt personer.

Arne Haugen SørensenNadver på højkant. 1998

26 27

Konfi rmanderFor konfi rmanderne afholder Skander-borg provsti en ungdomsaften i Hørning hallen torsdag den 20. november kl. 18-21. Konfi rmanderne bliver hentet i bus fra kirken kl. 17.00, samler kammera-terne i Ry op, og så går turen ellers til en aften, de vil få svært ved at glemme. De skal holde rock-freestyle-rap-gudstje-neste sammen med 600 andre unge fra provstiet. Når de kommer ind i Hørning hallen, møder de en række boder og stande, hvor alle ungdomsorganisatio-ner fra kirken er til stede. Et professio-nelt band spiller.Kl. 19 begynder gudstjenesten, som er en blanding af rock, rap og freestyle. Der er dialogprædiken og rapperen Per Vers

deltager med eget band, som giver kon-cert efter gudstjenesten. Temaet er identitet. Konfi rmanderne skal op til den 20. november arbejde med Matt. 16, hvor Jesus spørger: Hvem siger folk, at jeg er? Hvem mener I, at jeg er? Hvem er jeg? Det forsøger vi i fælles-skab at give svar på, bl.a. ved at se fi lmen The Mighty. Konfi rmander er hjemme i Gl. Rye igen ved 22-tiden.

Fredag den 23. januar 2009 kl. 19.30 hol-der vi fi lmaften i Sct. Sørens Hus. Yderli-gere information om aftenen følger.

Minikonfirmander Minikonfi rmanderne er meget produk-tive i år. Det skyldes Michele Nielsen, som arbejder med symboler og billeder sam-men med dem. Så vi laver engle, bibler af tændstikæsker, kors af grene fra haven med mere. Naturligvis lærer minikonfi r-manderne også kirken at kende, hører fortællinger fra Bibelen og synger sal-mer. De har besøgt Virklund kirke, som er en helt ny kirke, der er meget anderle-des end vores gamle Sct. Sørens kirke. Vi holder afslutning for minikonfi rman-derne søndag den 7. december kl. 11, som bliver en familiegudstjeneste med krybbespil. Efter gudstjenesten er der lidt adventshygge i sognehuset.

50 års konfi rmations-jubilæumVed en af gudstjenesterne i oktober kom nogle af sognets tidligere konfi rmander i kirke. De havde valgt at markere deres 50 års konfi rmationsdag, og de kom fra nær og fjern. Dagen begyndte med fest-lig gensynsglæde i sognehuset, hvor der blev udvekslet minder om tiden på Rye Centralskole samt Mellem- og Realskolen i Ry. Herefter var der gudstjeneste og senere frokost i anledning af 50 årsdagen for konfi rmationen den 5. oktober 1958.

Advent og nyt kirkeårFørste søndag i advent begynder et nyt kirke-år. Vi skal sige farvel til det menighedsråd, som har siddet de foregående 4 år og goddag til et nyt menighedsråd. Det gør vi i forbindelse med gudstjenesten søndag den 30. november kl. 11. Koret hjælper os med at synge adventssalmer.

Vi synger julen ind Søndag den 21. december kl. 16 synger vi julen ind i Gl. Rye. Vi skal synge en række dejlige jule-salmer, sange og engelske christmas carols, som kan få os i den rigtige julestemning. Vi håber, at mange vil komme og lade deres stemme klinge. Når stemmen trænger til et hvil, kan vi lytte til musikalske indslag fra trompetist Taus Houmøl-ler og sopran Hanne Hohvü fra den jyske ope-ra.

Alle er velkommen. Hold adventshygge med fa-milien og børnene, drik et glas gløgg, en kop kakao og spis en klejne, før julen synges i kir-ken. Kirken vil være fuld af levende lys, for vi tænder juletræerne for første gang.

JuleafslutningerTorsdag den 18. december kl. 10:

Juleafslutning for børnehaven Bison og alle dagplejere. Alle er velkommen. Esben Nyholm opfører et nyt stykke om engle. Vi får besøg af ”Fredriks fl yverdragt”

Fredag den 19. december kl. 8.30:

Juleafslutning for Gl. Rye skole.

Julens gudstjenesterJuleaftensdag holdes der i år tre gudstjenester:

Kl. 13.00

Kl. 14.30

Kl. 16.00

Juledag kl. 11

2. juledag henvises der til Dover kirke kl. 10.30, mens vi julesøndag kl. 11 kan forvente at få be-søg fra Dover, Alling og Tulstrup sogne.

NytårNytårsdag fortsætter vi festen fra aftenen før med fællessang, ord og tale. Det sker torsdag den 1. januar 2009 kl. 11. Det bliver en boblen-de gudstjeneste, hvor vi slutter af med at ønske hinanden godt nytår i våbenhuset.

Fortsat fra side 25

Det mange-dimensionelle menneske: Vær ensidigTiden kræver af os, at vi skal multi-taske, holde mange bolde i luften på én gang, at vi skal kunne leve hurtigt, mobilt, ef-fektivt, kontrolleret, være omstillingspa-rate, innovative og have globalt udsyn; - at vi skal være et mange-dimensionelt menneske. Juleaften siger Gud noget helt andet: Vær ensidig, gå ud i livet og mød alle med min søns ensidighed. Vær ensidig i kærlighed. Hold dig til stalden i Betlehem.

Glædelig jul Den sidste nadver. Thorbjørn Olsen 1996

Advent og nyt kirkeår Julens gudstjenester

Julen 2008

27

28 29

Sct. Sørens Kirkewww.glryekirke.dk

Sognepræst: Henrik Lund Præstegårdsvej 1, tlf. 86 89 80 37 hlu@km.dk

Organist:

Katrine Bruno Hansen, Gerstedvej 9, 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade 18 Tlf. 86 89 88 22

Graver:

Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf. 86 89 87 12 graver@glryekirke.dk

Menighedsrådet:Formand: Peter Jøhnk Rodelundvej 33, Gl. Rye Tlf. 8689 8068 ebjoehnk@ofi r.dk

Næstformand: Jytte Siggaard Galgebakken 1, 8680 Ry 8689 8527

Kirkeværge: Søren Frandsen Præstegårdsvej 10 Gl. Rye 8689 8096 soeren.krarup.frandsen@mail.dk

Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej 58, Gl. Rye, Tlf. 8689 8800 hansoggrete@privat.dk

Sekretær: Benedicte Thorseth Gerstedvej 2F, Gl. Rye Tlf. 8689 1090 benedicte@gefi berpost.dk

Kontaktperson: Marianne Glasius Hedevej 1, Gl. Rye Tlf. 2127 5261

Hjemmesidewww.glryekirke.dk

Fra sorg til glæde – optakt til adventMandag d. 24. november kl. 20 er der adventskoncert i Gl. Rye Kirke med Vokalgruppen Concert Clemens.

Ved koncerten ”Fra Sorg til Glæde” i Gl. Rye synger Vokalgrup-pen 2 værker fra 1936. Først Herbert Howells ”Requiem”, som komponisten skrev i dyb sorg over sin 9-årige søns pludselige dødsfald.Værket er skrevet for 4-8 korstemmer og solister, i et meget inderligt tonesprog. Herefter opføres Hugo Distlers ”Juleora-torium” fra samme år. Hugo Distler ville i år være blevet 100 år, men døde alt for ung i 1942. Distler var systemkritisk komponist under det nazistiske re-gime, og hans kunst blev af den grund erklæret ”Entartet” (degenereret/dekadent), hvilket, når man hører den smukke musik, kan være vanskeligt at forstå. Værket bygger på julesalmen ”En rose så jeg skyde”, som løber igennem hele oratoriet som en rød tråd. Det nazistiske systems pres på den unge komponist blev i 1942 så massivt, at han ikke så anden udvej end at tage sit eget liv.

Vokalgruppen Concert Clemens består af 13-16 sangere, og blev stiftet i 1997 af en række af Århus´ rutinerede kor- og en-semblesangere.Gruppen har lige siden givet en lang række koncerter med

musik fra især 16/1700-tallet og det 20. århundrede. Concert Clemens dirigeres af Carsten Seyer-Hansen, som også er dom-kantor ved Århus Domkirke og adjunkt i klassisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium i Århus.

Alle er meget velkomne til koncerten.

Foredrag

Nyt menighedsråd - fredsvalg i Gl. Rye Sogn

Eva Jensen, formand for menighedsrådet

Tirsdag den 9. september var der ori-enteringsmøde omkring det forestå-ende menighedsrådsvalg i Gl. Rye sogn. Mødet fandt sted i Sct. Sørens Hus.

Der blev budt velkommen til aftenen. Menighedsrådet havde valgt Annette Haagerup som aftenens ordstyrer.Formand for valgbestyrelsen, Peter Jøhnk, gennemgik proceduren for valg til menighedsråd.Formand Eva Jensen fortalte om de for-løbne 4 års arbejde i rådet, som har væ-ret særdeles travle på grund af arbejdet med at bygge sognehuset, Sct. Sørens Hus. Her har menighedsrådet brugt mange timer og møder. Det har været en stor glæde for hele rådet at få taget Sct. Sørens Hus i brug og se, hvor mange der benytter huset. Yderligere har rådet i den forløbne periode ansat ny præst, Henrik Lund, som nu har været i Gl. Rye i 2 1/2 år. Endvidere fortalte Eva Jensen om de nye medlemmer af menighedsrå-det, som kom til i løbet af perioden. Kasserer Grete Christensen orienterede om økonomien, ikke mindst om alt det ekstra der skal til i en byggefase. Grete fortalte også om at være kontaktperson for kirkens ansatte.Kirkeværge Søren Frandsen berettede om hvervet som kirkeværge, om nød-vendigheden af at passe godt på kirken, kirkegården og kirkens omgivelser. Derefter blev der fra menighedsrådets side lagt op til, at man i fællesskab skulle lave en liste til det kommende menig-hedsråd.Der skulle vælges 6 medlemmer til det nye råd mod 7 i det gamle på grund af nye bestemmelser udregnet efter antal-let af sognebørn.

4 medlemmer af det gamle råd ønskede at stoppe: Eva Jensen, Erna Jøhnk, An-ders Bendsen og Annette Haagerup. 3 ønskede at fortsætte: Grete Christensen, Søren Frandsen og Peter Jøhnk. 5 helt nye navne kom på tavlen foruden de tre, der ønskede at fortsætte. Valgsedler blev uddelt. Man måtte skrive 6 navne på sed-len. Der blev ligeledes valgt tre personer til at tælle stemmer.

Valget gav følgende kandidatliste:

Grete Christensen

Søren Frandsen

Peter Jøhnk

Marianne Glasius

Jytte Siggaard

Benedicte Thorseth

Hanne Lauritsen

Peder Sørensen

Da der kun blev indleveret denne ene li-ste, udgør de første 6 på listen det nye menighedsråd i Gl. Rye sogn, mens de sidste to er suppleanter til rådet. Det nye menighedsråd har holdt konstituerende møde i november - se resultatet i kolofo-nen til højre. 1. søndag i advent, når det nye kirkeår og den kommende 4 årige periode for menighedsrådsarbejde begynder, vil der være mulighed for at hilse på de nye rådsmedlemmer samt takke de 4, som forlader rådet, nogle efter mange års fri-villig tjeneste.

Hvor kommer sangene fra ? ... i Lars Lilholts universForedrag ved lektor Jakob Wolf, Det Teologiske Fakultet, Københavns UniversitetMandag den 23. februar kl. 19.30i Sct. Sørens Hus ”Efter at have hørt på Lars Lilholts sange i 15 år spurgte jeg mig selv: Gad vide, hvad de sange egentlig handler om? Jeg fi k da den mærkelige idé, at de handler om, at musikken bor i alle ting. Jeg satte mig for at undersøge, om det virkelig kunne være rigtigt. Og bingo, jo, det var rigtigt. Det vil jeg gerne prøve at bevise i mit foredrag med nogle eksempler. Mu-sikken bor i alle ting og forener alle ting med hinanden, så de ikke går til i ensom-hed. Det er en smuk tanke, og hvis den er sand, så er det da ikke så slemt at være menneske”(Jakob Wolf, bl.a. forfatter til bogen: Hvor kommer sangene fra? – i Lars Lilholts univers, 2005).

En aften med lyrikeren Søren Ulrik ThomsenOnsdag den 25. marts 2009 kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus Vi mennesker har brug for ord. Den danske lyriker Søren Ulrik Thomsen er en af de digtere, som vedkommende og realistisk sætter ord på tilværelsen. Han har en udgivet en række bemærkelses-værdige digtsamlinger: City Slang 1981, Ukendt under samme måne 1982, Nye digte 1987, Hjemfalden 1991 og Det skabtes vaklen fra 1996 samt essaybø-gerne Mit lys brænder 1985 og En dans på gloser 1996. Seneste udgivelser er Det værste og det bedste fra 2002 og de-batbogen Kritik af den negative opbyg-gelighed skrevet sammen med Frederik Stjernfeldt fra 2005. Søren Ulrik Thomsen har modtaget en lang række legater og priser for sin digt-ning, bl.a. Statens Kunstfonds 3-årige Stipendium, Bakkehusets legatbolig og

Statens livsvarige ydelse. Han er medlem af Det Danske Akademi og regnes for at være en af Nordens mest fremtrædende digter.

Når Søren Ulrik Thomsen onsdag den 25. marts kommer til Gl. Rye, er der mu-lighed for en anderledes aften, som når sind og liv på en ganske særlig måde. Aftenen arrangeres i samarbejde med Himmelbjergegnens foredrags- og de-batforening.

Planlagte foredrag til efteråret:

Onsdag den 30. september kl. 19.30 i Sct. Sørens Hus:”Liv og død – i menneskets hænder” ved Ole Hartling overlæge ved Vejle sygehus og fhv. formand for Etisk Råd. Arrange-res sammen med Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening.

Sø

ren

Ulr

ik T

ho

mse

n

Ole

H

art

lin

g

Fors

idefo

to ”

Hvo

r ko

mm

er

san

gen

e f

ra”

NY FOREDRAGSFORENING

SE SIDE 15

29

30 31

Wittenberg rådhus

Onsdag den 29. april til søndag den 3. maj 2009

Foråret 2009 byder på en 5- dages sognerejse, der fører os til Luthers fødeby Eisleben, videre til den smukke gamle by Eise-nach, hvor Luther gik i skole og hvor en af Tysklands bedst be-varede middelalderborge (Wartburg) ligger.

Det var i Wartburg, at kurfyrsten en periode holdt Luther skjult, da paven havde lyst ham i band, og det var ligeledes her, at Lu-ther oversatte Det Nye Testamente fra græsk til modersmål, så folk frit kunne læse og tolke ordene i stedet for udelukkende at være henvist til pavens udlægning af skriften. Turen byder også på et besøg i den ældste by i Thüringen, Erfurt, der med sit gamle universitet var et af hovedsæderne for humanismen i Tyskland. Det var på universitetet i Erfurt, at Luther fi k sin ud-dannelse.

I Erfurt besøger vi yderligere Augustinerklosteret, som fi k en afgørende betydning for Luther. Erfurt ligger ved Gera-fl oden, og den er også i dag en stor og smuk by med kønne bygninger. Fra Erfurt fortsætter rejsen mod Wittenberg. Her satte Luther den 31. oktober 1517 de 95 teser mod den katolskes afl ads-praksis op på slotskirkens dør, her brændte Luther pavens bulle, her levede, prædikede og arbejdede han som professor på uni-versitetet. Vi ser og hører historien om alle disse meget besøgte steder i Wittenberg, f.eks. Augustinerklosteret der husede Lu-ther fra 1511 til hans død i 1546 og dannede rammen om et far-verigt og banebrydende ægteskab mellem nonnen Kätharina von Bora og munken Luther. Hjemturen bliver via Berlin.

Sognerejsen arrangeres i samarbejde med Unitas Rejser, Silke-borg. Udførligt program med praktiske oplysninger fi ndes fra sidst august i våbenhuset, sognehuset eller det kan fås ved hen-vendelse til sognepræst Henrik Lund, tlf. 86 89 80 37 / hlu@km.dk., alternativt hos Unitas Rejser, tlf. 87 23 12 40. Tilmeldingsfrist er den 1. december.

Studiekredsen om Luther med fi lm og foredrag

5 dages sognerejse til Eisleben, Eisenach, Erfurt og Wittenberg

Gl. Rye BranddaskerlaugGeneralforsamling 2008

Sæt allerede nu X i kalenderen ved lørdag den 28. marts 2009.

Venlig hilsen Bestyrelsen

Flere har henvendt sig for at få en over-sigtsartikel om sagen vedrørende den påtænkte grusgrav på Rodelundvej.

Redaktionen har ikke haft mulighed for at skrive artiklen. Vi henviser i ste-det for til den blog om sagen, som Bjar-ne Jensen har oprettet:

nejtilgrusgrav.blogspot.com

Hvis du ikke modtager AKTUELTi postkassen... - er du velkommen til at tage et eksemplar i Brugsen eller på Biblioteket.

Skriv dit navn på listen i Brugsen, så modtager du det næste gang - i postkassen...

I studiekredsen er vi godt i gang med Jan Lindhardts biografi om Martin Luther Mellem Gud og djævel (Gads forlag, 2006). Ud over grundbogen krydrer vi læsningen med enkel-te tekster af Luther selv, kigger nærmere på Luthers tanker om at være menneske, deres virkningshistorie og deres relevans i dag. Studiekredsen byder i januar på en fi lm, nem-lig den engelsk-canadiske instruktør Eric Tills fi lm ”Luther” fra 2003, som er en internatio-nal produktion med skuespillere som Joseph Fiennes, Peter Ustinov, Bruno Ganz m.fl .

Studiekredsen mødes den første mandag i måneden:

2008: Den1. september, den 6. oktober, den 3. november, den 1. december.

2009: Den 5. januar, den 2. februar, den 2. marts, den 6. april.

Nye deltagere er velkommen i studiekredsen. I forbindelse med studiekredsen tilbydes en sognerejse til Luther-byerne.

Grusgrav på Rodelundvej?

32 33

Børnegården Bison

Den første fredag i oktober kunne der allerede om formid-dagen høres andre lyde fra børnehaven end den daglige sum-men…Der var lagt op til STOR-arbejdsdag i Bison, hvor både perso-nale, børn og forældre deltog. Humøret var højt, vejret var godt, og alle, store som små, var klar til at give den trængende børnehave en kærlig hånd.

Der var lyde fra både motorsave og hækkeklippere, banken og saven. Der blev luget bede, en masse pilebuske blev beskå-ret, der blev fejet, repareret stole, malet borde og bænke og vægge, mooncar-garagen blev ”restaureret”, stier blev vedli-geholdt, og en masse andre gode ting blev gjort!Imens blev der brygget kaffe og spist småkager – uden mad og drikke duer helten som sagt ikke!

Især drengene var travlt beskæftiget omkring Ejsings gummi-ged, herfra blev skovlet nyt stenmel i huller, så kørerbanen igen blev sikker. Dagen sluttede med fælles spisning, her havde et godt mad-team sørget for en dejlig middag.

En sådan arbejdsdag er guld værd for alle der har sin daglige gang i Bison. Nogle ting i dagligdagen bliver lettere for perso-nalet, børnene får øjnene op for, hvor vigtigt det er at passe godt på tingene, og forældrene lærer hinanden bedre at ken-de.Vi skulle egentlig holde fl ere arbejdsdage om året - tak for en rigtig god dag!

Mandag den 18. august startede de olympiske lege i Bison. Alle børn var med til den store indmarch, hvor Bisons ”na-tional” sang, Mariehønen evigglad, blev sunget, efterfølgende startede de for-skellige discipliner.

Hele ugen var Bison fuld af sportsklare børn, der ydede deres ypperste, på nær onsdag, hvor det var hviledag. Dog var der nogle af børnene der brugte den-ne dag på at øve sig til de kommende dage.

Hvis man gjorde sig umage og ydede sit bedste i en af disciplinerne var der selv-følgelig mulighed for at score en GULD-MEDALJE.

Naturligvis var alle Bisonbørn sportsstjer-ner, og de kunne fredag drage hjem med hver deres velfortjente medalje.

Længe efter det offi cielle OL var afslut-tet, summede Bison stadig af de forskel-lige discipliner, og børnene blev ved med at dygtiggøre sig inden for de forskellige discipliner.

Vi har spurgt nogle af børnene, om de stadig kan huske OL, selvom der er gået over 2 måneder. Alle børnene kunne sva-re Ja til dette. Ligeledes kunne alle svare klart ja til, at de var rigtig seje og gode som OL-deltager.

Vi spurgte, hvad det sjoveste havde væ-ret og vi fi k mange forskellige svar, her er et uddrag af, hvad børnene sagde:

● ”Det var sjovt at kaste meega langt med de der bolde” ( Dreng 5 år)

● Jeg synes at alt var det sjoveste (Dreng 4 år)

● ”At man måtte kaste med støvler” (Dreng 5 år)

● ”Pudekampe” (Pige 4 år)

● ”Der er 2 ting jeg syntes der var sjo- vest, at kaste med bolde og gå på line, det var 2 ting!” (Pige 5 år)

● ”At kaste med bolde, støvler og heste kamp” (Pige 4 år)

● ”Brydning (Pige 4 år)

Vi spurgte også børnene hvad det er vi laver, når vi holder OL i Bison.

● ”Det er hvis man kaster æbler på hin anden det er ikke sjovt, men det er sjovt hvis det er puder, det lærte vi til OL” (Pige 4 år)

● ”Vi kastede med bolde og gik på line… Det er jo altså lidt svært at huske…. Nu kan jeg huske lidt mere. Det er der, hvor vi skulle løbe og hop pe over, løbe og hoppe over… Men det sværeste var at gå på line” ( Pige 5 år)

● ”Det er noget, der kun er for børn.” (Pige 4 år)

● ”Man måtte bryde og kaste med støv ler og så hoppede vi.” (Dreng 5 År)

Alt i alt en dejlig OL-uge i Bison, hvor vejret også viste sig fra sin venlige side, således at alle discipliner kunne foregå udenfor.

Personalet i Bison.

Af Marianne Fjerbæk, formand i forældre-bestyrelsen 2007-2008.

På vores første bestyrelsesmøde havde vi en runde hvor alle bestyrelsesmedlem-mer fortalte om hvorfor vi ville være med i bestyrelsen og hvad vi ville foku-sere på i bestyrelsesarbejdet. Et gennemgående træk var at man gerne ville gøre et stykke arbejde for at Bison forbliver en dynamisk institution. Det blev derfor aftalt at dynamik og personalepleje var punkter der løbende skulle arbejdes med på alle bestyrelses-møderne. Specifi kke ønsker til punkter på bestyrel-sesmøderne var budget, sikkerhed, kom-munikation, kost, læreplaner, arrange-menter i børnehaven.

Sikkerhed: Der er strammet op om nogle procedure omkring afhentning og afl evering. Det er meget ofte i hente bringe situationer-ne at sikkerhedsproblemer ved hegnet ud mod Ryesgade opstår med risiko for ”løse” børn på parkeringspladsen. Vi har som forældre et ansvar for at ind-skærpe over for børnene at lågerne kun må åbnes sammen med en voksen og at børnene aldrig må gå ud på parkerings-pladsen uden en voksen. I foråret var det fl ere episoder hvor en-kelte børn gik fra Bison og blandt andet er det derfor vedtaget at indhegningen ud mod Ryesgade skal gøres mere sik-ker. Der har været legepladsinspektion og den gav anledning til ros fra legeplads-inspektøren og der var kun brug for små korrektioner.

Kommunikation: Et bestyrelsesmedlem havde tidligere stiftet bekendtskab med et internetba-seret kommunikationssystem udviklet til børnehaver - E-kids.Det er besluttet at indføre det i Bison. Det er et system hvor kommunikation med forældrene kommer til at foregå på nettet, så alle nyhedsbreve, referater fra bestyrelsesmøder, opdatering af adres-selister, ajourføring af børnenes hente-tilladelser, billeder fra udfl ugter etc. kan ordnes/hentes via E.kids. Noget lignende intranettet på skolen.

Turbulens i Bison. Det har været endnu et turbulent år med meget personaleudskiftning – der har været mange opsigelser og 3 på barsel. Det sidste år er der fastansat 10 nye pæ-

Uddrag fra formandsberetningen ved forældremøde d. 25/9-2008. dagoger/pædagogmedhjælpere og ind-til fl ere vikarer. Vi har fra bestyrelsen deltaget i alle ansættelsessamtalerne og synes vi har fået ansat nogle gode folk. Ingen tvivl om at det har medført en del uro i børnehaven og det har også fyldt på bestyrelsesmøderne. Der har i bestyrelse været bekymring for arbejdsmiljøet og bekymring for børne-nes trivsel i det turbulente hus. Ingen tvivl om at det også har taget hårdt på personalegruppen. Vi er blevet forsikret om at der tages individuelle hensyn til ønsker fra personale og at man gør alt for at tilrettelægge arbejdet så der ikke sker fl ere udskiftninger af voksne på grupperne end nødvendigt . Bisonbanden nødvendiggør en vis perso-nalerotation – og fl ytning at de små til det store hus medføre også udskiftning af perosnale.

Vi har også brugt tid på at diskutere om vi kunne gøre noget for at ”støtte” per-sonalet .Personalerepræsentanterne har informe-ret os om at det vigtigste for dem er at de mærker opbakning fra os forældre– og det synes de bla. de får når vi som forældre bakker op om arrangementer som arbejdsdag, pædagogisk dag, og via støtteforeningen hjælper til ved diverse arrangementer i børnehaven.

Siden sidst.Et fast punkt på dagsordenen ved besty-relsesmøder er ”Siden sidst”. Årets gang i børnehaven er præget af mange dejlige arrangemeneter og faste traditioner. For børnene er der Høgdal, og skovbør-nehave forår og efterår, Lucia optog og teater på skolen, julefrokost, fastelavn,

bedsteforældredage, og sidste nye til-tage – høstfest. Ture og arrangementer børnene går meget op i og fortæller me-get om. Og med deltagelse af forældrene er der julehygge, fællesspisning, grillfest, forældremøde med foredragsholder, tøjbytte dag, arbejdsdag etc. Altid stor opbakning fra forældrenes side og det er dejligt at se.

Ny bestyrelse. Der blev ikke kampvalg til den nye besty-relse, som består af : Rikke Pilgaard , Camilla Lang, Rikke Østergaard, Lise Christiansen, Henrik Ol-sen, Gitte Schmidt og Mette Ketley Personalerepræsentanter: Julie og Else.

Arbejdsdag i Børnehaven Bison

Da de olympiske lege kom til Bison

34 35

Gl. Rye Skole

3534

rugt hver dag

Af Torben Steen

Sidst i oktober og ind i november gen-nemføres der i stor stil skole/hjem sam-taler på Gl. Rye Skole. Da jeg for mange år siden gik i skole, var det absolut ikke en begivenhed, jeg så frem til. Jeg syntes min mor og far så lidt nervøst på hinan-den, og også lidt på mig. Så tog de op på skolen mens jeg gik derhjemme og bed mine negle alt for korte. Egentlig var det noget pjat, for min mor og far havde meget svært ved at blive rigtig vrede, og faktisk var det, jeg præsterede i skolen heller ikke noget at skamme sig over, men jeg brød mig ikke om, at de skulle snakke om mig, når jeg ikke var til stede. Faktisk synes jeg nogle gange, at mine lærere misforstod og overså mig lidt, og derfor var jeg ikke tryg ved, hvad de ville fortælle. Jeg havde en klar følelse af, at

mine forældre ville få et bedre og mere præcist indtryk af mit skoleliv, hvis blot jeg selv kunne være tilstede ved samta-len.

Når min mor og far så kom hjem, så de som regel meget lettede ud. Jeg har si-den tænkt på, om de mon har følt, at de var til en slags eksamen. De havde nok fået at vide, at det havde de gjort meget godt, og at der sikkert nok skulle komme noget fornuftigt ud af deres søn. Tænk engang at mine forældre og min lærer i fællesskab kunne sidde der og rose hinanden for et stykke arbejde, som jeg faktisk havde lavet. Jeg tror aldrig i mit snart lange liv, at jeg har lært noget uden først selv at have besluttet, at jeg ville lære det.

På Gl. Rye Skole har vi bestemt, at bør-nene som en selvfølge deltager i vores skole/hjem samtaler.Vi skal tage vores børn alvorligt, og vi

skal hjælpe dem på alle mulig måder og støtte dem i den læring, de har valgt. Vi skal selvfølgelig også motivere og skabe interesse for de faglige områder, der må-ske ikke er et naturligt førstevalg. Bør-nene skal glædes over det de lærer, og de skal have lov og plads til at fortælle om det der lykkes, for vi lykkes alle med noget.

Samtalerne med vores børn skal være en god oplevelse og tage udgangspunkt i succeserne. Børnene skal glæde sig til at få mor og far med i skole, så de kan vise dem lidt af alt det, de har lært. De skal opleve at mor og far - lærer og pædagog er klar til at hjælpe med at nå nye mål, samtidig med at vi sikrer, at børnene får mulighed for at opleve, at de selv er det allervigtigste omdrejningspunkt i den proces, der fører til læring og udvikling.

Kort før sommerferien søgte vi midler fra en pulje under Fø-devareministeriet, der skulle give skoler mulighed for at kom-me godt i gang med ”Frugtordninger”. Vi har været så heldige at få del i disse midler, hvilket betyder, at vi her efter efterårs-ferien og frem til Jul gratis kan uddele frugt til alle elever hver dag. Det er en fantastisk mulighed for at gøre noget godt for vores børn. Skolens sundhedsprofi l lægger jo netop op til, at vi dagligt medtænker kost og bevægelse i vores aktiviteter, og frugt er et dejligt sundt supplement til madpakken.Frugten bliver leveret hver morgen, og der er lagt op til, at der

er nye ”frugtoplevelser” hver dag, altså helst fem forskellige slags frugt i løbet af ugen.

Børnene har taget rigtig godt imod tilbudet, og der er en dejlig forventning og spænding i forhold til, hvilken slags frugt der mon bliver budt på i morgen. I Skolebestyrelsen vil vi drøfte mulighederne for at fortsætte med en forældrebetalt frugt-ordning efter Jul.

Skole/hjem samtaler på Gl. Rye Skole

Kort før somm

F

Skolens motionsdag Af Torben Steen

Traditionen tro stod sidste dag før efterårsferien i motionens tegn. Skolernes motionsdag har i gennem rigtig mange år været en fast tradition i de danske folkeskoler. I Gl. Rye har vi igennem en årrække benyttet de smukke omgivelser i Rye Nørskov som kulisse for vores motionsdag, og i år var ingen undtagelse.

I skoven var der markeret tre løberuter, en på 1km, en på 2km og en på 3km. Alle ruter havde samme udgangspunkt, så man frit kunne væl-ge, hvilken rute man havde mod på nu, når man netop havde afsluttet en runde.

På startpladsen var der også opstillet borde, hvor man kunne fi nde en kartoffel med sit navn på, her skulle man med tændstikker markere, hvor mange runder man havde nået.

Det blev igen i år en utrolig hyggelig dag, hvor vi oplevede at gøre noget sammen, såvel store som små. Idet at ruterne havde fælles udgangs-punkt, oplevede vi gang på gang at møde ven-ner, der kunne udfordre en til endnu en tur.

Og vi løb rigtig langt. Tilsammen løb vi 2408km, eller lige så langt som fra Gl. Rye til Napoli i Ita-lien. Børnene i 6.klasse løb i gennemsnit 17km. og i 0.klasse blev det til et gennemsnit på 9,6km. I forhold til sidste år nåede vi sammenlagt 251 km. længere. Super fl ot løbet!

En dejlig dag med masser af fællesskab, frisk luft og røde kinder.

– fra Gl. Rye til Napoli

I begyndelsen af dette skoleår var det præcis 25 år siden, at Gert Lorensen for første gang mødte på arbejde på skolen i Gl. Rye.

Gert var allerede fra starten afholdt og respekteret blandt sine kollegaer, der hurtigt valgte ham som formand for lærerrådet. Senere påtog Gert sig opga-ven som lærernes tillidsmand, indtil der i 1993 blev kaldt på ham i jobbet som souschef på skolen, og i 1994 påtog Gert sig rollen som konstitueret skoleleder, da Verner i en periode fungerede som kon-stitueret leder på Mølleskolen. I 1996 var Gl. Rye Skole vokset til en størrelse, der gjorde det muligt at oprette en stilling som viceskoleinspektør. Det naturlige og indlysende valg var Gert, der siden har været et fast og solidt holdepunkt i sko-lens ledelsesteam.Udover ledelsesopgaverne ved skolen

har Gert aldrig sluppet undervisningssi-tuationen, hvor det tætte samvær med eleverne om den faglige udfordring har været en daglig inspiration. Især omkring fagene sløjd og idræt har Gert været en faglig inspiration for såvel børn som kol-legaer.

Som ny skoleleder har det været en gave at komme til en skole, hvor Gert som viceinspektør fra allerførste dag udstrå-lede indsigt, forståelse og omsorg for alle forhold omkring Gl. Rye Skole. Gert er et helt uvurderligt omdrejningspunkt i skolens ledelse, hvor han med sin store indsigt i skolens historie og virkelighed ser på udfordringer og fornyelser i et fremadrettet perspektiv.

Kollegaer, elever og forældre siger tak – og tillykke med de første 25 år ved Gl. Rye Skole.

25 år på Gl. Rye Skole

36 37

Sværdkampe / Rollespil i fritidsdelen på Gl. Rye skole

Annette B. Graavett.

Vi har i fritidsdelen ved Gl. Rye skole haft en lang tradi-tion for at lave sværdkampe. I sværdkampe er der helt særlige regler for hvordan man kæmper imod hinanden, og efter alder tildeles man for-skellige handicap, som gør det muligt at mødes på tværs af aldre fra 0. klasse og helt op til 6. klasse. I sværdkampe møder kampfolket op i fi ne kapper, skjolde og diverse våben for at kæmpe i skoven eller andre arenaer.

De seneste 2 år har vores sværdkampe udviklet sig til rol-lespil.Rollespil er et liveteater, hvor der er mange aspekter, som børnene kan udforske. Der er en overordnet historie med mange forskellige roller, der skal spilles. Man kan være Orkere, Elvere, Healere og meget mere. I hver rolle lig-ger der en beskrivelse, som man skal leve op til, og nogle bestemte egenskaber og intelligenser som man skal gøre brug af i spillet. Spiller man eksempelvis en Ork skal man prøve at udtrykke de følelser og handlinger, som er hæf-tet op på denne rolle. Man bliver en del af den fælles historie – og bliver en del af et fælles ansvar for at det liveteaterstykke, som er sat op også lykkedes. Målet er at alle kommer fra rollespil med en rigtig god oplevelse.

Vi tilbyder rollespil for alle vores børn i fritidsdelen fra 0. – 6. klasse. Dog er det kun børnene i klubben som delta-ger i de store arrangementer uden for Gl. Rye.Her deltager vi i ”Store rollespilsdage” to gange om året, hvor klubbørn fra hele Skanderborg kommune mødes og spiller rollespil. Så er børnene klædt ud i hjemmesyede dragter og malet efter roller. Vi har lige været af sted til endnu et rigtig godt arran-gement med masser af gejst, godt humør og gode ople-velser.

37

Mette Mølbach

4.a har i et forløb sammen med tre læ-rerstuderende fra Silkeborg Seminarium udarbejdet skolematerialer til Møllen, så andre børn kan besøge Gl. Rye Mølle og få nye og anderledes museumsoplevel-ser.

Selv at skabe historie.Et er, at vi har en historie med os, og at det er spændende at få styr på sine rød-der, hvor kommer jeg egentlig fra og hvem er mine forfædre? Noget andet er at være med til at skabe noget, der bli-ver til historie. Det var et af målene for arbejdet med et længere historieforløb i 4.a. Børnene skulle være innovative, skulle være ”små opfi ndere”, der med fantasi, kreativitet og samarbejde for øje skulle producere skolematerialer til Møllen til glæde for andre børn og sko-leklasser.

OpfindsomhedFotoskattejagt, gørequiz, rollespil, møl-lestokke og skattequiz. Det lyder måske ikke så meget af aktiviteter på et mu-seum, men det er overskrifterne på de aktivitetsmuligheder, man kan vælge imellem, hvis man vil besøge Møllen sammen med 4.a. og afprøve deres fl ot-te og spændende materialer. Tankevæk-kende er det, hvad det er børn får øje

på og bliver optaget af ved et museums besøg, det er ikke altid det sammen som læreren !

Overdragelsesreception.Efter en del hårdt arbejde fra børnene i 4.a, og en stor samarbejdsvillighed fra Møllens side, ja faktisk så stor at Møllen

ekstraordinært blev lukket op for et kort besøg, fordi vi manglede nogle billeder til fotoskattejagten, blev materialerne færdige og skulle overdrages ved en re-ception i 4.a klasselokale til Henrik Bred-mose Simonsen fra Møllen.Hold da op sagde Henrik fl ere gange i løbet af receptionen, sådan havde vi nok ikke lige valgt at gøre det, men sikke en god ide. Receptionen blev en rigtig god oplevelse for børnene, hvor de erfarede at et stykke arbejde, de havde lagt meget energi og tid i, kunne bruges til noget og en erfaren og dygtig museumsformidler

syntes det så godt ud og var meget glad for materialerne.

Til 1. maj når museet lukker op igen har vi en aftale om, at 4.a skal afprøve ma-terialerne sammen med forskellige sko-leklasser, så alle kan få en erfaring med hvilke materialer, der er velegnet til fast at kunne være på Møllen til fri afbenyt-telse.

Kom bare an”Skulle du mangle fl ere skolematerialer til Møllen eller til andre museer, kan du bare sige til, så er vi klar” sådan sagde Sofi e da hun og Anders takkede af ved receptionen og sådan havde klassen det efter dette stykke arbejde. Så udover at have produceret et godt materiale har forløbet også været med til at give troen på, at vi kan altså ret meget, når bare vi samarbejder og tror på det.

øllemuseet i børnehøjde...M

38 39

DalbogaardAktiviteter i november Mandag d. 3.11. kl. 14.00. Banko. Arr. Aktivitetsrådet

Tirsdag d. 4.11. kl. 14.00. Gudstjeneste ved Henrik Lund

Fredag d. 7.11. kl. 14.00. Ragnhild Jeppesen fra Gl.Rye fortæller om barndommen og årene frem.

Mandag d. 17.11. kl. 14.00. Generalforsamling i Pensionistforenin-gen med efterfølgende banko

Fredag d. 21.11. kl. 13.30. Bodil Juhl Henriksen fra Gl.Rye fortæller ”Godt liv trods handicap”

Fredag d. 28.11. Cafe´afl yst p.g.a julemarkedet Lørdag d. 29.11. kl. 13.00-16.00Julemarkedet på Dalbogård.Salg af kreative ting gløgg æble-skiver m.m. Alle er meget velkommen.

Aktiviteter i december

Tirsdag d. 2.12. kl. 14.00. Gudstjeneste ved Henrik Lund Fredag d. 5.12. kl. 14.00. Seniorkoret ved Lisbet Singall

Onsdag d.10.12. kl. 12.00. Julefrokost med underholdning.Pris 100,00 kr. Drikkevarer kan købes. Seneste tilmelding d. 3.12.08 på tlf.nr 86898570 eller 86898054Arr. Aktivitetsrådet

Vi holder lukket d. 30.12.08 , 31.12.08 og d. 2.1.09.

Aktiviteter hver uge:

Mandag kl. 10.00: Erindringsgruppekl. 13.00: Strikke og bagegruppe

Tirsdag kl. 10.00: Gymnastikkl. 14.00: Film/Oplæsning

Onsdag kl. 10.00: Formiddagshygge/ oplæsning/spilkl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil

Torsdag kl. 13.00: Kreativ aktiviteter/kortspil

Fredag kl. 10.00: Madgruppe for mændkl. 14.00: Cafe´ I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.

Mange julehilsner og på gensyn i det nye år. Bodil og Dorte

Loppemarked på dalbogård Loppemarkedet var velbesøgt,og der var livlig handel omkring bordene med de mange fi ne loppeting.Det var dejligt at så mange havde været i gemmerne og rydde ud i de ting de ikke mere brugte. Ligeledes var der trængsel omkring kaffeborde-ne i de 3 timer der var åbent.

Overskuddet blev på 4100,00 kr, som dækker udgifterne til en liftbus, så alle beboerne kan komme på en tur med kaffe un-dervejs.En god dag på Dalbogaåd.

På vegne af bruger-pårørenderådet og aktivitetspersonalet

Tove Kristensenformand

Julemarked den 29. nov.”Kom til Julemarkedet på Dalbogård lørdag d. 29.11.08 kl. 13.00-16.00.Vi har salg af kreative ting, gløgg, æbleskiver m.m. Alle er meget velkommen.

Hilsen Dorte

Mandag til onsdag i efterårsferien, ar-rangerede GRIF, i samarbejde med DGI og Skanderborg kommune, badminton-skole for børn og unge. 15 Børn mellem 8 og 13 år deltog, og der var både deltagere fra Gl. Rye og fra andre byer. DGI stillede to trænere til rådighed, som sørgede for at der var til-pas udfordringer for alle, da der var stor

alders spredning, og der både var nybe-gyndere og øvede spillere med.

Hver dag startede kl. 9.00 med opvarm-ning, efterfulgt af forskellig former for øvelser, kampe, lege mm. Kl. 12 blev den medbragte mad spist, og der blev spillet videre til kl. 14,00, hvor der blev serveret frugt og saft for børnene, så de var klar

til sidste runde, til kl. 15.00 .

Alle dage fi k børnene sved på panden, og der blev grinet og knyttet nye venska-ber. Alle deltagere fi k en drikkedunk, en trøje, og et diplom med hjem til minde om en sjov og udfordrende badminton-skole.

Badmintonskole i GRIF

GRIF

40 4141

Der var 14 deltagere fra Gl. Rye IF, nu som en del af Jyllands største bordtennisklub Søhøjlandet BTK, med ved det første af DGI-Midtjyllands 5 Talentstævner søndag d. 26 oktober. Stævnet blev afholdt under perfekte rammer i Buskelundhallen ved Silkeborg.

14 deltagere fra Gl. Rye ved årets første Talentstævne er det højeste tal i fl ere år og lover godt for den kommende sæson. Træneren, der har lovet at give sodavand til hele bordtennisafdelingen hvis over halvdelen af deltagerne får medalje, måt-te også konstatere, at dagen blev ret dyr. Det blev til ikke mindre end 9 medaljer til Gl. Rye spillerne, hvoraf guldmedaljevin-derne Rasmus Due Hornshøj, Peter Augu-stinus og Jakob Aagaard, og sølvmedalje-vinderne Jonas Sjöquist og Morten Nielsen rykker en række op til næste stævne, hvorved det så bliver meget sværere at få medalje næste gang. Bronzemedaljevinderne Lasse Due Horns-høj, Toke Lindhard, Sune Lindhard og Jør-gen Axelsen kan forblive i samme række til næste stævne.

Her ses de to batmænd Rasmus og Lasse

Efter 7 år som formand for GRIF, har Anders Pilgaard valgt at lade en ny komme til formandsposten ved den kommende generalforsamling i fe-bruar 2009…

I den forbindelse har hovedbestyrelsen talt om GRIF´s fremtid som idrætsfor-ening.GRIF er veldrevet og har ikke som en del andre foreninger svært ved at få økono-mien til at løbe rundt. ”Det er positivt og dejligt, men kan også betyde at vi skal være særligt opmærksomme og synlige når evt. midler bliver fordelt og der bli-ver prioriteret nye anlæg rundt i den nye storkommune” – siger Anders Pilgaard.”Ligeledes bliver det en udfordring for GRIF, og især den nye formand at udvikle de eksisterende idræts grene og tænke nye utraditionelle veje. Vi skal have et bredt og tidssvarende udbud til Gl. Rye borgerne – så hallen og klubhuset for-bliver et vigtigt omdrejnings punkt for mange idrætsglade børn/unge og voksne i Gl. Rye”.

”Som formand for GRIF er du én af 4 personer der er direkte valgt til hovedbe-styrelsen. De øvrige er næstformanden,

hovedkasseren samt en sekretær. Øvrige medlemmer er udvalgs formænd for de forskellige idrætsgrene – gymnastik, håndbold, fodbold, badminton, bordten-nis og motionister.

Udvalgsformændene tager sig af de spe-cifi kke opgaver indenfor deres idræts-gren, mens formandens og de øvrige hovedbestyrelses medlemmers opgave er at varetage de tværgående opgaver - så som kontakt til kommunens forskellige instanser, samt forpligtelser i forhold til myndigheder generelt.

GRIF håber at der i Gl. Rye og omegn fi ndes en visionær, idrætsglad og ny-tænkende mand/kvinde, med lysten til at overtage formandsposten fra februar 2009, og dermed få fornøjelsen af at ar-bejde sammen med et hold meget enga-gerede mennesker i hovedbestyrelsen. Er du blevet nysgerrig eller har specifi kke spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte hovedbesty-relsen.

Hovedbestyrelsen GRIF

GRIF skal have ny formand/kvinde

GRIF hovedbestyrelseFormand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 fam.pilgaard@mail.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 noah@chipeta.dk

Kasserer: Henrik Christensen Møllestien 7 87 88 06 10 HRC@BDO.dk

Sekretær: Tine Lindberg Lyngdal 19 86 57 95 55 tinelindberg@gefi berpost.dk

Formand Gymnastik:

Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 birgitte@gefi bernet.dk

Formand badminton:

Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 bop@gefi ber.dk

Formand bordtennis:

Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 jaa@dmu.dk

Formand Håndbold: Dorthe Mortensen Skovstedvej 11 86 89 85 86 dotmor@mail.dk

Formand motionister:

Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fi scherweb.dk

Fodbold kontaktperson: Ungdom: Erik Nørgårds tlf. 87883100Senior: Keld Pedersen Tlf: 86898234

Bordtennis - årets første Talentstævne

Den tredje uge af september er tra-ditionen tro der, hvor gymnastikken starter i Gl. Rye. Vi er nu i fuld gang og holdene er godt besat. Hvilket jo er rigtig dejligt. Vi har i år hold på 15 og helt op til 40 på det bl. springhold for drenge og piger fra 2 kl.

Der er gang i hallen og redskaber slæ-bes ud og ind af børn med lyserøde skør-ter og forældre der giver en hjælpende hånd til. ( og det er vi rigtig glade for). En del af instruktørerne er gamle ken-dinge, men nye er heldigvis også kom-met til. Som gymnastikinstruktør kan man komme på masser af kurser. Og igen i år har en del af instruktørerne været af sted. Lige fra kurser omkring modtagning, højt aktivitetsniveau, mo-torik, funk, springindlæring gennem leg, rytmiske serier til småpiger osv.

I år har vi måttet ændre konceptet ved et enkelt hold på grund af manglende instruktører. Det gælder gymnastikken for drenge og piger fra 0-1 kl. Vi valgte at lave et blandet hold frem for afl ysning af et af holdene. Og det er en fryd at se drenge og pigerne sammen her. Ligele-des har voksenmotion fået ændret tiden fra om tirsdagen til om onsdagen. Vi har i år hold på 15 og helt op til 40 på det Bl. Springhold for drenge og piger fra 2 kl.Et nyt tiltag er ligeledes Idræt på tværs for familier med børn imellem 4 -12 år. Tilbuddet er organiseret i gymnastikaf-delingen, men ideen er at der på dette fredagshold fra 18.00-20.00 skal være mulighed for at prøve forskellige idræts-

grene af i samvær med mor og far. Så her bliver der fundet badminton ketcher, fodbolde, håndbolde, hockeystave og gymnastikredskaber frem lidt på skift. Og altid blandet med lidt leg, stafet, fan-ge osv. Fra 19.00-20.00 er der Disney for de mindste børn med frugt. Forældre og de ældste børn kan så få lidt ekstra sved på panden imens Disney kører.

Den første fællesspisning er afviklet med 35 deltagere og der kommer yderligere 3 fællesspisninger gennem sæsonen. Idræt på tværs foregår på udvalgte fredage og er blevet et gratis tilbud. Ved fællesspis-ningerne er der deltagerbetaling. Vi har i år haft rigtig svært ved at få til-meldingerne ind og sidder du og tænker ”åh ja” jeg har vist glemt at lave en til-melding så mail til kasserer Tove Olsen grifgym@gmail.com. Husk navn, adresse, holdnavn og fødselsdato.

Af investeringer i år har vi valgt at købe en ny børnetrampolin, nye måtter til pilates og sorte spande……ja det er de mærkeligste ting instruktørerne får af ideer fra kurser.

Har du en ledig fredag, så er der Idræt på tværs følgende dage:

Fredag d. 7 nov.08 Fredag d. 21 nov. 08 Med fællesspisning. Fredag d. 5 dec. 08 Fredag d. 16 jan. 09 Fredag d. 30 jan. 09 Med fællesspisning.Fredag d. 20 feb. 09 Fredag d. 6 marts. 09 Med fællesspisning.Fredag d. 20 marts. 09

Fællesspisning foregår ca. 19.15-19.30. Tilmelding til fællesspisning er onsdagen før pr. mail til (Kim.kroeyer.rundell@sko-lekom.dk ) eller Birgitte ( Birgitte@gefi -bermail.dk) .

GRIF Gymnastik.

Gymnastiksæsonen er i fuld gang

41

42 43

Igen i år – blev der afviklet et brag af en sportsfest d. 15. – 16. August, med en del nye indslag. Det lokale børneteater ”Frederiks fl yverdragt” med Esben Nyholm, tiltrak en hel del yngre medlemmers opmærksomhed i hallen fredag aften. Samtidig var der gang i Oldboys dysten på fodboldbanerne – som tra-ditionen tro sluttede af med smørrebrød og hygge i klubhuset.

De lokale ”Optimister” spillede Lørdag mor-gen op til hygge ved klubhuset. Der var stort fremmøde blandt byens borgere – til fælles morgenbord, samtidig med at dagens første sportslige aktivitet lagde hårdt ud med løbe-ruter rundt i området.

Boder blev opstillet, af håbefulde købmænd – og en del gode handler blev indgået på kryds og tværs.

Op gennem hele dagen, var der mange sjove aktiviteter for alle aldre: Hoppeborg, Sumu-bryder dragter, Micro fodbold, holddyster for store og små, senior fodbold og sidst men ikke mindst Workshop med ”African footprints”. Hofterne rullede og danse glade Gl. Rye bor-gere fi k et indblik i afrikansk trommedans og livsglæde gennem musik og dans. Fællesspis-ningen var et tilløbsstykke, med kød fra grill og lækre salater.”African footprint” sluttede aftenen af med et brag af en opvisning i hallen.

Tak for opbakningen. GRIF.

Børneteater med Esben Nyholm

Sumubryder i aktion

Danse workshop

Mikro fodbold

Holddyst for store og små

Hvepse der stak og sværmede

Hallen der kogte med ”The African Footprint”

Årets sportsfest 2008

44 45

GL. RYE ANTIKEmborgvej 4 · Gl. Rye, 8680 Ry

Tlf. 8689 8070www.glryeantik.dk · gl.ryeantik@mail.dk

KØB / SALG / BYTTE

Åbent alle ugens 7 dage fra kl. 10.00 - 17.00

Uve LundgaardTØMRER & SNEDKERFIRMA ApS

Horsensvej 15a, Gl. Rye, 8680 Ry

4019 8832 - 8689 8832

Skanderborgvej 36, 8680 Ry · tlf. 7026 3211

Jesper PoulsenMobil 3094 3801jp@ryelogvvs.dk

Horsensvej 32A, Gl. Rye, 8680 Ry – Tlf. 8689 8333 – www.ryel.dk

Privat eller erhverv - kontakt...

Ved Freddy Hansen

8689 8533Horsensvej 46 · Gl Rye · www.sydbyensauto.dk

Salg · Service · Reparation · Alle bilmærker

www.nettorvet.dk

Tlf. 8689 8011 · Åbent 9-19 hver dag

Industrivej 6, Ry, 8788 2905

www.holstpelspleje.dk

”Tænk globalt - Handl lokalt”

Klostervej 6 • 8680 Ry • Tlf. 86 89 20 27

”Blomster til fest og farver…”

Lise-Lotte StrømRyesgade 12, Gl. Rye - 8680 RyTlf. 2741 6769blomsterstroemmen@gefiberpost.dkwww.blomsterstrømmen.dk

Blomsterstrømmen

Dansk design • Dansk kvalitet • Dansk produktion

www.davidsuper l ight .dk

Hvis du vil have et godt salg, så ring til Danbolig Ry. Vi sætter den rigtige pris.

DanBoligS A M A R B E J D E R M E D N O R D E A

DanBolig RyV/BRIAN PETERSENSKANDERBORGVEJ 118680 RYRY@DANBOLIG.DKRING: 46980790

Ry Cykel & Knallert ServiceParallelvej 9 B · 8680 Ry · tlf. 8689 1491

www.rycykler.dk

Vi forhandler Cykler - Scootere Motorsave - Plæneklippere/Traktorer

- kom og få et godt tilbud

Ry og OmegnsBegravelsesforretningBegravelser og ligbrændingJ.P. Kristiansen

Tlf. 8689 2969Kornblomstvej 2, Ry

Klosterej 6D · 8680 RyBøger, blade Kontorartikler.Tips og Lotto

8689 1064e-mail: 7333@bogpost.dk

46 47

midtjydskmaskinudlejning

Industrivej 11 • 8680 RyTlf. 8788 0744 • Fax 8788 0745

• teleskoplæsser, • trailerlifte,

• gravemaskine, • dumpere,

• pladevibrator, • havefræser, trailer og

skurvogne • telte, borde og stole

• hoppeborge Se mere på www.lejher.dk

UDLEJNING AF ALT TIL BYGGE OG ANLÆG

ddddddddddddddddddddddddddtttttttttttttttttttttttttttttttjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjjyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyy ssssssssssssssssssssssssssskkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkknnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuddddddddddddddddddddddddddddddddllllllllllllll nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnngggggggggggggggggggggggggggggggggg

InInnnnnInnnnnnnnnnnnnndududdudududuuddddudududududdddduddddddd ••••••••••• 8 8888888888888888888888888686868686868686868686868686868686868686868686868666868688686800 0000000000000000000 RRRRRRTlf. 8788 0744 • FFFFFFax 87888

pppppppppppppppppppppppppplælælælælælælælælælæææææææææææææææææsssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssserererereererererererererrererereereerereereer,, eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee, ,sssssssssssssssssssssssskikikkikikikiikikikikkkkkkkkkkk nenenenenennenneneneneneneneneeeneenneeneenneeee, ,,

toottoootoootoooooooooor,r,rr,rrr,rrr,r,r,rr,rrrrr,,,trtttrtrtrtrtrrrrrrrrrrrtrrrtrraiaiaiaiaiaiaiaaaaiaaaaaaaaaaaaaaaa leleleleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeer rrrrrrrr r rrrrrrr rr ogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogogggg

gg g g gggggg ggggggggg ggggggg stststststststsstssstssstststtstststsss ololollolooooooooooooooooooooooooo eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee

åååååååååååååååååååååååå wwwwwwwwwwwwwww.l.lll.l.l.lejejejejejejejejejejejeejeejeeejeeeeejhehehehehehehehehehehehehehehheheheheheeheeeeeh r.r.rrr.rr.rrrrrrr.r..dddddddddddddddddddddddddkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk

UDUUDUDDDUDUDUDDDD TTTTTTTITTITITITITTTTTIT ÆÆGÆGÆGÆGGGGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGÆGGÆGGGÆÆGÆÆÆÆÆÆ

yyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyyddddddddddddddddddddddsssssssssssssssssssssssdllllllllllllllllllllllllleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeejjjjjjjjjjjjjjjjjjnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn

RyRyRRRRyRyRyRyRyRyRyRyRyRyRyRyRRyRyRyRyR8 8 88 88 88888888 0745

mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmiiiiiiiiiiiiiiiiiiidddddddddddddddddddddddttmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaassssssssssssssssssssssskkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinnnnnnnnnnnnnnnnnn

uuuuuuuuuuuuuuuuststststststststststtststststsststsss ririrririrririrrirrirriiveveveveveveveveveveveeveveeveveveveej jj jjj jjj j jj jjjjj 11111111111111111111111 •••••••••888 8 0744 • FFFFF

••• •• • •• ••••• •• • •• tetetetettetetteeeteteeteteeeeeeleleeleleleeeeleeeleeeleeeeeeesksksksksksksksksksksksskskskkskskskskskopoooooooooooooooo••• •• •• ••• • ••• trtrtrtrtrtrttrtrtrtrrttrrraiaiaiaaaaaaiaaaaaaaaaaa leleleeleleleleeeeeeeeeeeerlrlrlrrrrrrrrrrrr ififfifififififfiffffiiffffftettttttteetet

• •• ••••••• grgrggrggrgrgrgrgrggrggrgrgrggrgrravavavaavavavaavavavavavavavvavaaaavemememememememememememememmememeememmasasaaasasasasasaaasasaaasaasaasas•• •••••••••• dududududdududdudduddudddududdd mpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmpmppmmpmpppererererererererererererererereerre e,eeeeeeeeeee,eeeeee

• •••••••• •••• •••• plplplplplpppppppplppppp adadadadadadadadadadadadadadadadadada eveveveveveveveveveveveveevevvvvvve ibibbibbibbbibbbibbbbbbbrararararaararararararaararararaaarattttttttt• • •• • •••••• ••• hahahahahahahahahahahaahaahaahahaaaavevevevevevevevevevevevevevevevevevefrfrfrfrfrfrffrfrfrfrfrfrfrfrfrfrff æsæsæsæsææsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsæsææsæ ererereererererereerererererreer, ,,,,,,, ssssssssssssssssssskukkukkukukukukukukukukukukukukukkukukurvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvrvvvogogogogoogogogogogogogogogogoggogogoggggnenenenenenenenenenennenenenenenenenen

• ••••••••••• teteteteteteteteteteteeeeeeetetelttttttttttttee,e,e,e,e,eeeee,ee,e,e,e,eee,,ee bb bbbbb b bbbbbbbb borororoorororororororoooororroroo dededededededeededdededededededeededd oo oo o o ooo oo o o o o oo ooo ooggggggg• •••••••••••• hohohohohohohohohohohohohhohohohooohohohooppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppppebebebebebebebebebebebebebebbebebebebebebeebororororoororooorororororororororoorororo gegegegeggegeegegegegegegegegegegegegegegege

SeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSeSe m m mm m m mm mm mm mmmmm mererererererererererereerereereeeee e eee e e e eeee e e e ee eeee påpåpåpåpåpåpåpåpåpååpåpåpåpåpåpåpåpåååå wwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww

DDDDDDDDDDDDDLLELLLELLEEELLELELELLLLELLEL JNJNJNJNJNJNJNJNJNNNJNNNNNNINININININNINININNNNNNNNNNNNG GGGGGGGG GGGG G GG GGGGGG AFAFAAFAAFAAFAAFAFAAAFAAAAFF A AAAA AAAAAAAAA AAAALTLTLTLLLLTLLTTTTIIIIILLL LLL BYBYBYBYBYBYBYBYYYYBYBYBYYBYYYGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGGG E EEE EEEEE OGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOGOO AAA AA AAA A AAAAA AAAAAANLNNNLNNNNNLNLNLNNNNNN ÆÆÆÆÆÆ Kreative reklamer

- produceret lokalt

pt@ptgrafi sk.dk · www.ptgrafi sk.dk

86 89 89 72Ryesgade 25 · Gl. Rye

Rimmersvej 10 · 8680 Gl. Rye · Telefon 86 89 86 74Mobil 23 61 04 74 · klbygglrye@pc.dk

NÅR GODT NOK IKKE ER NOK

Klostervej 6 F, 8680 Ry

8689 1166- det professionelle valg, siden 1968

GARANTI PÅ KVALITET

A / S

Gl. Rye HvidvareserviceKarsten Dreier

Nyvej 12c. Gl. Rye · 8689 8348 - du er velkommen til at kontakte mig om aftenen

Reparation og salg af hvidevarer i alle mærker.

Få et godt tilbud- OGSÅ PÅ INSTALLATION AF FIBERNET

MURERFIRMAET

MADS JENSEN ApS

RY TLF. 86 89 28 89BIL 40 17 28 89

Registrerede Revisorer FRRJan FogtNiels Jørn JeppesenHans Friborg Christensen

HFC REVISIONJyske Erhvervs Revisorer

Brunhøjvej 5 · 8680 Ry · Tlf. 86 89 22 44

ved Henrik Pedersen

Horsensvej 48, Gl. Rye

8680 Ry

8689 8400

Dyrefoder til hobbydyrv. Lene og Lars. Horsensvej 30Tlf. 2720 8936. Tlf. 4017 8936

Åbent lørdag 9.00 – 12.00 - eller efter aftale

Siggaard BilerGalgebakken 3 · Gl. Rye · 2028 1614.

www.siggaard-biler.dk · salg@siggaard-biler.dk

Reparation og salg af biler

LYNG DAL

Ryesgade 33, Gl. Rye Tlf. 86 89 82 69 www.lyngdal-hotel.dk lyngdal@lyngdal-hotel.dk

A la carte · Selskaber · Dinér Transportable · Værelser · Kurser

Tlf. 9725 2044 Fax 9725 2054

Statsaut. ejendomsmæglerKennith Broberg

Kyhnsvej 7 · 8680 Ry Tlf. 8689 1466email: 868@edc.dk

VI HAR LIDT MERE AT BYDE PÅ

Gl. Rye Kro

Ryesgade 8 8680 RyTlf.: 8689 8042 aa@glryekro.dk wwwglryekro.dk

Vi har det store, spændende udvalgKreative blomsterdekorationerHaverådgivning - haveplaner

- Altid et besøg værd!

Hjarsbækvej 21 · Gl. Rye · 8680 Rytlf. 86 89 82 00 · www.nylund.dk · mail@nylund.dk

Åbningstider:Mandag-onsdag 9.00-17.00Torsdag-fredag 9.00-19.00Lørdag-søndag 9.00-17.00

BRUNHØJVEJ 3 - 8680 RYTLF. 8689 2333 - FAX 8689 0193www.rytb.dk

Gode tilbud pålækkert tøj.

Køb online hosbutiksanne.dk

Skanderborgvej 268680 Ry8689 3672

48

Aktivitetskalender for Gl. RyeDato Aktivitet Sted Arrangør November

24. Koncert Vokalgruppen Concert Clemens kl. 20 Sct. Sørens kirke Menighedsrådet

29. Julemarked kl. 13-16 Dalbogård Dalbogård

30. Juletræstænding på torvet kl. 14.30-16.30 Torvet Borgerforeningen

December

2. Gudstjeneste Dalbogård kl. 14 Dalbogård Dalbogård

5. Seniorkoret ved Lisbeth Sangild kl. 14 Dalbogård Dalbogård

7. Julestue på Møllen kl. 10-16 Møllen Borgerforeningen FDF Museet Gl. Rye Mølle

10. Julefrokost Dalbogård kl. 12 Dalbogård Dalbogård

18. Juleafslutning Bison og dagplejere kl. 10 Sct. Sørens kirke Bison

19. Juleafslutning Gl. Rye skole kl. 8.30 Sct. Sørens kirke Skolen

21. Vi synger julen ind kl. 16 Sct. Sørens kirke Menighedsrådet

24. Julegudstjeneste Dalbogård kl. 10.30 Dalbogård Dalbogård

Januar

7. Pit Stop – børnegudstjeneste med fællesspisning kl. 17.30 Sct. Sørens kirke og Hus Menighedsrådet

14. Valg til aktivitetsrådet og banko kl. 14 Dalbogård Aktivitetsrådet

16. Livsglæde og stjernestunder. Foredrag ved Thyra Frank kl. 19.30 Sct. Sørens Hus Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening

19. Bankospil kl. 14 Dalbogård Pensionistforeningen

Februar

17. Gudstjeneste Dalbogård kl. 14 Dalbogård Dalbogård

22. Fastelavnsfest Hallen Borgerforeningen

23. Foredrag Jakob Wolf om Lars Lilholts univers kl. 19.30 Sct. Sørens Hus Menighedsrådet Himmelbjergegnens foredrags- og debatforeningMarts

3. Gudstjeneste Dalbogård kl. 14 Dalbogård

4. Pit stop – børnegudstjeneste med fællesspisning Kl. 17.30 Sct. Sørens kirke Menighedsrådet

25. Lyrikaften med digteren Søren Ulrik Thomsen Kl. 19.30 Sct. Sørens Hus Menighedsrådet Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening

I GL. RYE