alle aspekter rock & jazz

3. Musikteori 1 af 5

Nodelære

H. W. Gade

En musiklærebog til selvstudium og undervisningsbrug

Fjerde reviderede udgave

Forlaget NORDISC Music & Text

Kapitel 1, nodelære, Generel introduktion

Alle aspekter af ROCK & JAZZ /1 Musikteori 2



"Du kan rejse, hvor du vil og der er altid en dør, hvor du kan gå ud."

(Claude Debussy)

Lyt til noderne

cadence.mid



Nodelære

Indholdsfortegnelse

GENEREL INTRODUKTION ......................................................................... 8

LÆR AT BRUGE ET NODEPROGRAM ........................................................................................................ 8 Generelt om A-Play programmet ..................................................................................... 8 Installation ................................................................................................................ 9

NODETEGNENE ......................................................................................... 10

TONERNE PÅ KLAVERET .......................................................................................................................... 10 NODER OG PAUSER .................................................................................................................................. 10

Punkterede noder ..................................................................................................... 11 FANER OG BJÆLKER ................................................................................................................................ 11

Hjælpenoder ........................................................................................................... 12 BUER ........................................................................................................................................................... 12

Vokalbuer ............................................................................................................... 13 Legatobuer ............................................................................................................. 13 Frasebuer ............................................................................................................... 13 Polyrytmiske “buer” ................................................................................................... 13

FORTEGN .................................................................................................................................................... 14

TONEHØJDE .............................................................................................. 15

NODELINIER OG NØGLER ........................................................................................................................ 15 Oktaver ................................................................................................................. 15 Absolut tonehøjde ..................................................................................................... 16 Hjælpelinier ............................................................................................................. 16

NØGLER ...................................................................................................................................................... 17 Standard og oktaverede nøgler ..................................................................................... 17 Diskantnøgle ........................................................................................................... 17 Basnøgle ............................................................................................................... 17 Alt-nøgle ................................................................................................................ 17 Tenor-Nøgle ............................................................................................................ 17 Trommenøgle .......................................................................................................... 17 TAB Nøgle .............................................................................................................. 17

OKTAVTEGN ............................................................................................................................................... 18 DET TEMPEREREDE SYSTEM .................................................................................................................. 19 NODERNES NAVNE ................................................................................................................................... 19

Enharmoniske noder .................................................................................................. 20 H eller B? ............................................................................................................... 20

TAKTER ...................................................................................................... 21

TAKSTREGER ............................................................................................................................................. 21 Partiturstreger .......................................................................................................... 22 Finalestreg ............................................................................................................. 22

TAKTER ....................................................................................................................................................... 22



Alternative taktarter ................................................................................................... 23 Skiftende taktarter ..................................................................................................... 23

TONEARTER ............................................................................................................................................... 23 Skala .................................................................................................................... 23 Toneart .................................................................................................................. 23

NY TONEART ELLER NØGLE .................................................................................................................... 24 Ny toneart .............................................................................................................. 24 Ny nøgle ................................................................................................................ 24

GENTAGELSESTEGN ................................................................................................................................ 24 Gentagelsesstreger ................................................................................................... 24 Standard gentagelsestegn ........................................................................................... 25 Gentagelsestegn for takter (becifring) ............................................................................. 25 Guitar gentagelsestegn (becifring) ................................................................................. 26 Andre gentagelsestegn ............................................................................................... 26

SANGTEKSTER OG ANDRE TEKSTER .................................................................................................... 27 Klaver og vokal, standard ............................................................................................ 27 Mere end et vers ...................................................................................................... 27 Opera- og musicaltekster med rollenavne ........................................................................ 28 Tekstmarkering ........................................................................................................ 28 Markup Tekst (LilyPond) ............................................................................................. 28

SYSTEMER ................................................................................................. 29

KLAMMER ................................................................................................................................................... 29 ALTERNATIVE NODESYSTEMER ............................................................................................................. 30

Guitartabulatur ......................................................................................................... 30 Bas tabulatur ........................................................................................................... 30

TROMMENODER ........................................................................................................................................ 31 Notation af trommer og bækkener .................................................................................. 31

RYTMENODER ............................................................................................................................................ 32 Musiklærerens redskaber ............................................................................................ 32

TROMME TABULATUR ............................................................................................................................... 32 MIDDELALDERNODER............................................................................................................................... 35

Gregorianske noder ................................................................................................... 35 Mensural nodeskrift ................................................................................................... 35

ANGIVELSER ............................................................................................. 36

METRONOMEN ........................................................................................................................................... 36 Metronomangivelse ................................................................................................... 36 Ændringer .............................................................................................................. 37 Karakter ................................................................................................................. 38

DYNAMISKE TEGN ..................................................................................................................................... 39 Piano .................................................................................................................... 39 Forte ..................................................................................................................... 40 Pludselige ændringer ................................................................................................. 40 Gradvise ændringer ................................................................................................... 41

EFFEKTER .................................................................................................. 42

TRILLER ...................................................................................................................................................... 42 ACCENTER ................................................................................................................................................. 43 GUITAR OG BASS EFFECTER .................................................................................................................. 44 STRYGEREFFEKTER ................................................................................................................................. 45 TROMMEEFFEKTER .................................................................................................................................. 46 KLAVEREFFEKTER .................................................................................................................................... 46



VOKALEFFEKTER ...................................................................................................................................... 47 FLAGEOLET ................................................................................................................................................ 47 FINGERSÆTNING ...................................................................................................................................... 48 MIKROTONER ............................................................................................................................................. 48 TRILLER ...................................................................................................................................................... 49 BECIFRING .................................................................................................................................................. 50

Guitarbokse (diagrammer) ........................................................................................... 51

PARTITUR .................................................................................................. 52

PARTITUR KLAMMER ................................................................................................................................ 52 PARTITURLAYOUT ..................................................................................................................................... 53 ROCKBAND ................................................................................................................................................. 53 JAZZBAND ................................................................................................................................................... 54 SYMFONIORKESTER ................................................................................................................................. 56 INSTRUMENTGRUPPER ............................................................................................................................ 56

MUSIKSOFTWARE ..................................................................................... 57

NODEPROGRAMMER ................................................................................................................................ 57 Gratis eller billige nodeprogrammer ................................................................................ 57 Professionelle nodeprogrammer .................................................................................... 57 Fil-formater ............................................................................................................. 58

STUDIESOFTWARE .................................................................................................................................... 58

MIDI ............................................................................................................. 60

GRUNDLÆGGENDE MIDI PRINCIPPER ................................................................................................... 60 Om MIDI ................................................................................................................ 60 MIDI til nodeskrivning ................................................................................................. 60 Konklusion på fagre nye verden .................................................................................... 61

TEKNISKE FAKTA OM MIDI ....................................................................................................................... 62 Puls ...................................................................................................................... 62 Noder .................................................................................................................... 62 Lyd ....................................................................................................................... 63 Kanaler .................................................................................................................. 63 Transponering via MIDI .............................................................................................. 63 Akkorder i en 1-dimensionel verden ................................................................................ 63 Kvantisering ............................................................................................................ 63

HÅNDSKREVNE NODER ........................................................................... 64

HÅNDSKREVNE NODER ............................................................................................................................ 64 Nodepen og papir ..................................................................................................... 65

ORDLISTE .................................................................................................. 66

OM FORFATTEREN ................................................................................... 81

STIKORDSREGISTER NODESKRIVNING ................................................. 82



Alle Aspekter af ROCK & JAZZ Volumen 1 – musikteori 1 af 5 dokumenter ISBN 9788791995071 5

th Edition, 1

st Issue

Autumn 2010 Produced in Denmark

Digital Books™ is a trademark of NORDISC Music & Text, Ryparken 6, 1. th., Copenhagen 2100 Kbh. Ø

www.nordisc-music.com

Text, notes, musical examples, Illustrations, layout and concept © Copyright H.W. Gade 1984-2008

http://www.nordisc-music.com/



Generel introduktion

Nodeskrivning er ligeså gammel som alfabetet. De gamle grækere brugte accenter og specielle musiksymboler over teksten, så sangerne (og komponisten) kunne huske melodien. Men i de kaotiske århundreder efter romerrigets fald, gik al viden om nodeskrivning tabt.

Sidst i 800-tallet genopfandt Kirken nodeskrivningen. De første noder var accenter, der viste hvornår melodien gik op eller ned, ligesom de gamle græske noder. Men i 1300-tallet blev nodelinierne (systemet) og rytmeværdierne tilføjet, og i 1400-tallet lignede noderne næsten dem, vi har i dag.

LÆR AT BRUGE ET NODEPROGRAM

I dag er computeren det vigtigste nodeskrivningsværktøj. Du skal derfor lære at kopiere/renskrive alle nodeeksemplerne i denne bog i et nodeprogram og du

starter nu og her. Skriv eksemplerne ind i nodeprogrammet straks efter, at du har læst teksten og prøv så at spille eksemplet på klaveret. Jo mere du skriver

og spiller noder, jo hurtigere lærer du det.

Du skal have et professionelt nodeprogram. Men desværre er det absolut

bedste program Sibelius chokerende dyrt. Heldigvis er der en række billigere alternativer (se afsnittet om nodeprogrammer).

Hvis du er en fattig musikstuderende – hvad du sikkert er – med en oldnordisk

computer og ingen penge, anbefaler vi, at du bruger det gratis, men

professionelle nodeprogram www.a-play.dk, der er en del af musikteoribogen.

Generelt om A-Play programmet

A-Play er en kombination af det berømte gratis musikprogrammeringssprog LilyPond og en omfattende samling af færdige templates fra Alle aspekter

serien. Menuerne i A-Play følger kapitlerne i musikteoribogen. Templates fra A-Play bruges som eksempler gennem hele bogen.

A-Play programmet hjælper dig med at skrive professionelle LilyPond noder. Og du skal ikke få akut hjertestop ved tanken om at skulle

programmere. De mange færdige templates er meget nemme at bruge, og resultatet bliver de flotteste computernoder i verden (det var derfor de

hollandske skabere af programmet oprindeligt lavede det og tak for det, LilyPond ). Musikken bliver automatisk gemt i MIDI og PDF format.

http://www.a-play.dk/



Installation

1. Åben musikteori CD’en og klik på A-Play.

2. Åben manualen. Gå til installationsvejledningen og download de

nødvendige gratis programmer.

3. Læs A-Play manualen omhyggeligt, Kig på alle menuerne og leg med de

mange templates. Efter et par dage, er du klar til lidt hardcore musikteori.

Kapitel 1, nodelære, Nodetegnene


Nodetegnene

Bogstaverne i det musikalske alfabet kaldes noder, pauser og tegn. i de følgende afsnit gennemgår vi samtlige noder og tegn i den vestlige musik, og viser hvordan de forandrer sig i forhold den musikalske sammenhæng.

TONERNE PÅ KLAVERET

Her er klaviaturet og tangenternes toner. Nodenavnene, skalaer og andre nye

emner bliver beskrevet senere i dette kapitel. Sorte tangenter C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# C# D# F# G# A# Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B Db Eb Gb Ab B

C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H C D E F G A H Hvide tangenter

NODER OG PAUSER

Rytmeværdi De to vigtigste nodetegn er noden og pausen. En node viser på

same tid tonehøjden og rytmeværdien, dvs. hvor længe noden klinger.

Pausen har en rytmeværdi som noden, men har ingen klingende tone, da den ”holder pause” indtil den næste klingende node starter.

Node Pause Rytmeværdi Brøk

1/1 node 1/1

1/2 node 1/2

1/4 node 1/4

1/8 node 1/8



Node Pause Rytmeværdi Brøk

1/16 node 1/16

1/32 node 1/32

Pausers placering Pauser placeres normalt indenfor nodesystemet, men ved

flerstemmige melodier kan pauserne også placeres under og over systemet. Her er standardplaceringen:

Punkterede noder

Punkterede noder bruges på flere forskellige måder. Ved at placere en

eller flere punkteringer efter hinanden, forlænges noden som følger:

Skrevet 1 punktering

Rytmeværdi Tilføj 1/2 af

rytmeværdien

Skrevet 2 punkteringer

Rytmeværdi Tilføj 1/2 + 1/4 af

rytmeværdien

= + = + +

= + = + +

FANER OG BJÆLKER

Faner rytmeværdier mindre end 1/4 skrives med faner.

Bjælker Grupper af rytmeværdier under 1/4 skal normalt forbindes med

bjælker.

Nodehalse Nodehalsens retning (op/ned) afhænger af placeringen i sys-temet (stemmen eller instrumentet) Nodehalsen vender på et drejepunkt

på den midterste linie i nodesystemet. Enkeltnoder og akkorder har

forskellige regler for, hvor de vender.



1. Nodehalsen skifter retning og spejlvender nodehovedet efter vendepunk-

tet .

2. Ved akkorder afhænger vendepunktet af den laveste node i akkorden.

3. Særlige tilfælde som fx:

Hjælpenoder

Sommetider har man brug for at vise små “hjælpenoder”, fx som et sekundært motiv i et klaverpartitur eller en effekt på en basguitar placeret i

det øverste register. Noder vises som regel i 1/2 størrelse. Noder, pauser og fortegn placeres altid over eller under systemet afhængigt af nodens

position i forhold til halsens retning.

BUER

Buen er et af de mest tvetydige nodesymboler overhovedet. Som man kan

se på de følgende sider, kan en bue betyde næsten hvad som helst. I mange tilfælde kan en bue forstås på mere end en måde. Og for at gøre

det hele mere rodet, er buer under buer almindelige, hvor hver bue har sin egen betydning.

Bindebuer En bindebue binder mindre rytmeværdier sammen til én stor,

eller to noder i hver sin takt bindes sammen.

Forbinder to eller flere rytmeværdier.

Forbinder to noder på tværs af to takter.



Vokalbuer

Ved nedskrivning af vokalstemmer bruges en særlig bue, der kaldes en vokalbue. Den ligner en bindebue, men bruges ofte i vokalmusik til at vise,

hvor rytmen i verset ændres til to toner, det er ofte 1/4 + 1/4, der tilsammen er 1/2 tone, men kan ændre sig. Let at forstå , ikke sandt ?

Melisme Når en stavelse strækker sig over mere end én node, placeres en

bue mellem noderne.

Legatobuer

En legatobue bruges til at markere musikalske fraser. En af de mange muligheder med legatobuer er at den markerede passage spilles legato,

dvs. fylder noderne helt ud (i modsætning til standardlængden af et anslag, der normalt er ca. 2/3 af den fulde længde). Hvordan kender man i øvrigt

forskel på legatobue og en frasebue? Som det ofte er tilfældet med musik, er det rent gætteri, hvad der er hvad!

Frasebuer

En frasebue vises en sammenhængende musikalsk frase. Frasebuen kan

ofte binde over en eller flere legatobuer.

Polyrytmiske “buer”

Polyrytmiske figur (se Rytme) blev tidligere skrevet med buer, men i

moderne notation (efter 1960-erne) anvende klammer i stedet.



FORTEGN

Gennem århundrederne har man udviklet et system til at hæve og sænke

noderne med 1/2 til 1/1 tone. Eller at opløse et foregående fortegn (med et opløsningstegn).

Symbol Funktion Navn

# Hæver tonen 1/2 tone Kryds

X Hæver tonen med 2 x 1/2 tone Dobbeltkryds

Sænker tonen med 1/2 tone b

Sænker tonen ,med 2 x 1/2 tone Dobbelt b

Opløser et foregående fortegn (i takten/-erne) eller i de faste fortegn.

Opløsningstegn

Hvor længe er et fortegn gyldigt?

Faste fortegn er gyldige indtil tonearten ændres.

Individuelle fortegn er kun gyldige indenfor den takt, de står i.

Sikkerhedsfortegn Skal opløses i den næste takt (gælder ikke ved faste fortegn).

Parentes om fortegn () bruges fx, hvis musikken har skiftet toneart siden

den forrige takt. Disse tilsyneladende unødvendige fortegn er primært for at sikre sig, at man husker fortegnet.

Sikkerhedsfortegn Alle de ovenstående fortegn kaldes sikkerhedsfortegn,

da de minder dig om en allerede hævet eller sænket node.

Kapitel 1, nodelære, Tonehøjde


Tonehøjde

Udover varighed har hver node en tonehøjde, dvs. en individuel frekvens (en frekvens er det tekniske ord for en lydbølge). Lyden af en node indeholder en masse overtoner, men øret opfanger kun de mange toner som absolut tonehøjde med sekundære overtoner. Det er disse overtoner, der giver noden sin timbre eller farve; fx et klaver eller en klarinet.

I den vestlige musik er der ca. 128 noder (se tabellen med tonehøjder på næste side). De er opdelt i 8 oktaver hver med 12 enkelttoner. Tonerne er tempererede (se senere i dette kapitel), hvilket betyder, at de ikke er rene i forhold til naturtonerne som fx et gammeldags valdhorn eller en antik græsk klarinet (en aulos). De fleste ikke-vestlige musikere bruger stadig naturtoner.

Tonehøjden vises ved at placere noden i et system af 5 nodelinier (alternative notationssystemer bruger flere eller færre linier. Systemet har nøgler for høj (G-nøgle), middel (C-nøgle) og bas (F-nøgle).

NODELINIER OG NØGLER

Basnøgle Diskantnøgle hjælpelinier

C2 C3 C4 C5 C6

Oktaver

Tonerne er opdelt i oktaver fra den dybeste basoktav til den højeste

diskantoktav. På tegningen ses fem af oktaverne (C2 til C6). Der er i alt 8 oktaver (se absolut tonehøjde på næste side). Systemet hedder videnskabelig tonehøjde, og er en konkurrent til den klassiske musiks Helmholtz tonehøjde. Der er pt. krig imellem mindst 3 forskellige

oktavsystemer. Vi har valgt det simpleste system, synes vi selv .



Absolut tonehøjde

Alle de 8 oktaver i det videnskabelige tonehøjde system.

Hjælpelinier

De 5 nodelinier i et system har kun plads til 11 noder. For at vise noder, der bevæger sig over eller under systemet bruges et system af små

hjælpelinier. Hjælpelinierne skal altid være på en præcis vertikal position

svarende til tonens plads i et usynligt net af hjælpelinier. Det gør det meget nemmer for andre musikere at læse dine håndtegnede noder fra bladet

(inkl. dig selv!). Hjælpelinier og nodernes position er særlig vigtigt ved hurtige passager.

Over

Under

Hjælpelinier

Systemets 5 linier

Hjælpelinier



NØGLER

Standard og oktaverede nøgler

Standard nøglerne klinger som de er noteret.

Dyb oktavering klinger 1 oktav dybere end noteret.

Høj oktavering klinger højere end noteret.

Standard

Diskantnøgle

Basnøgle

Alt-nøgle

Tenor-Nøgle

Dyb Oktav

8

8

8

8

Høj Oktav

8

8

8

8

Alternative Nøgler

Trommenøgle

TAB Nøgle

SAMTLIGE ALMINDELIGE NØGLER

Diskant-, bas- og tenor-nøgler (c-nøgler) hænger sammen som det ses nedenfor. Hver nøgle har tre varianter; en standard version, en dyb oktav

version og en dyb version. For at anskueliggøre, hvor noderne reagerer på nøglen. har jeg brugt det klassiske ”nøgle” C (navnet stammer fra dengang

klaver havde et låg, der kunne låses, nøglen sad lige ud for det centrale C.)



OKTAVTEGN

Oktavtegnene bruges til at hæve eller sænke tonehøjden med en oktav op eller ned. Du kan også bruge en oktav-nøgle ligesom på forrige side.

Eksempel Forklaring

Standard oktav Hæver alle noder i systemet 1 oktav. 1 = 8va (1 oktav op) -1 = 8va bassa (1 oktav oktav ned) 2 = 15ma (2 oktaver op)

8va bassa Nyttigt ved guitarnoder og alle instrumenter, der skrives 1 oktav højere end de klinger..

15ma Sjældent brugt i rock og jazz. Klinger 2 oktaver højere end de klinger..

loco

Loco-tegn Opløser det forrige oktavtegn på samme måde som opløsningstegn, der opløser et fortegn, der ikke længere gælder.



DET TEMPEREREDE SYSTEM

Det tempererede system ændrer et instruments stemning, fx på et klaver, så hver af de 8 oktaver (C,,, til C’’’’) bliver sat til samme frekvensafstand imellem

oktavens noder. Dette trick, der stammer fra slutning af 1700-tallet, gør at vi med vores ”moderne ører” synes at klaveret stemmer. Men det er løgn, hvis

man sammenligner med de naturlige frekvenser (naturtonerne), der er det matematiske grundlag for musik. Det vil med andre ord (toner!) sige, at et

klaver der stemmes med en digital tuner altid vil være falsk, indtil tonerne er stemt om, så de passer til publikums erhvervede ”falske gehør”. På blot et par

hundrede år har vi faktisk ændret vores opfattelse af stemt/ustemt. I de arabiske lande, Indien og mange andre steder bruger man stadig

naturtonerne.

Enharmoniske noder

# C C# D D# E F F# G G# A A# H E# = F H# = C

B C H B A Ab G Gb F E Eb D Db Cb = H Fb = E

NODERNES NAVNE

Det tempererede system består af 12 x 1/2 tonale skalatrin der tilsammen udgør en oktav. Denne oktav gentages nu indenfor de 7-8 normalt

anvendte oktaver.

De 7 ”hvide tangenter” har bogstaverne A til G ligesom i de antikke græske

skalaer og den katolske kirkes musik i den tidlige middelalder, hvor det moderne notationssystem blev udviklet. De 5 ”sorte tangenter” har en

anden slags navne, end en hævet (#) eller sænket (b) afhængigt af om musikken har faste fortegn eller løse.

Nodenavnene imellem skalatonerne er meget forvirrende for nye musikstuderende, og det er vigtigt at lære navnene på samtlige 12 noder

udenad, inklusive dem med –is og –es bagefter. Før du mestrer alle disse 17 navne, kan du ikke lære at spille flydende.

C-dur skalaen og dens placering bruges traditionelt som det pædagogiske

fundament for det tonale system. Den følgende tabel viser navnene på tonerne i C-dur skalaen.



(Nodernes navne)

Skalatrin C-dur skala

Hævet (# = -is)

Sænket (b = -es)

Enharmonisk

1 C H# (his)

2 C# (cis) Db (des)

3 D

4 D# (dis) Eb

5 E Fb (fes)

6 F E# (eis)

7 F# (fis) Gb

8 G

9 G# (gis) Ab

10 A

11 A# (ais) B

12 H Cb (ces)

Enharmoniske noder

Tonerne E/F og H/C adskilles af halvtone skridt. Hæves et E 1/2 tone burde

det blive til et F; men det er ikke desto mindre muligt at hæve E til E# (eis), det kan sommetider være nødvendigt for at overholde tonearten.

H eller B?

Tonen H er den særlige afart af det internationale B, der gælder for alle

andre lande end Tyskland og Norden. H er faktisk en skrivefejl for B, der pga. århundreders uvidende notetegnere blev til H. Da de fleste becifringer

bruger det internationale B, er musikelever i Danske skoler ofte helt rundt på gulvet. Det er i øvrigt ikke den eneste skrivefejl i musikhistorien.

*

Kapitel 1, nodelære, Takter


Takter

Rytmiske enheder er næsten altid delt op i takter, hvis længde bestemmes af taktarten (se kapitlet Rytme). For at vise taktarten tegner man en brøkstreg med tæller (antal grundslag og nævner (længden af slagene, 1/2, 1/1). Takten afsluttes af en taktstreg. Takten en den mindste ”celle” i den musikalske strøm af gentagne takter.

TAKSTREGER

Eksempel Forklaring

Enkeltstreg

En standardtakt afsluttes med en enkel streg.

Dobbeltstreg

Dobbeltstreger viser tydeligt vigtige ændringer i musikken eller at musikken slutter.

Eksempel

Punkteret taktstreg

Hvis du ønsker tydeligt at vise en bestemt accent i musikken, der adskiller sig fra taktartens normale accenter, kan du bruge en punkteret taktstreg til at vise den nye accent (se Rytme)

Kraftig dobbeltstreg (begynd)

Bruges i første takt af musikken..

Kraftig dobbeltstreg (slut)

Bruges i sidste takt af musikken..

Dobbelt kraftig streg

Bruges som en særdeles tydelig markering i partituret.



Partiturstreger

Placer en fælles takstreg over alle systemer.

Finalestreg

Fine “This is the end, my friend” (Jim Morrison in memoriam)

Fade Musikken dæmpes langsomt og stopper (rockmusik).

TAKTER

Rytme-elementerne grupperes i “takter” i forhold til taktarten. Takten er den mindste bestanddel af nodesystemet. Taktarten (antallet af grundslag

og rytmeværdien af hvert grundslag) skrives i starten af den første takt.

X 4 3 Y 4 eller 4

Eksempel:



Alternative taktarter

Skiftende taktarter

I tilfælde af skiftende taktarter skal den nye taktart placeres i den første

takt med den nye taktart. Du skal helst også vise den nye taktart i den første takt på den næste systemlinie for at vise, at taktarten har ændret

sig. En del nodeprogrammer indsætter ikke denne ”sikkerheds taktart” automatisk (A-Play understøtter denne funktion, men det er lidt tricky).

TONEARTER

Ligesom taktarten definerer antallet af slag i takten, således definerer

modaliteten eller tonearten skalaen. Men før vi fortsætter, er vi nød til at definere de ordene skala og toneart. Dette er sandsynligvis nyt selv for erfarne

musikelever.

Skala

En (diatonisk) skala er et antal noder med et prædefineret system af faste intervaller mellem noterne. En skala er ikke en toneart, da en skala ingen

absolut begyndelsestone har. Det har en toneart derimod.

Toneart

Tonearten er det absolutte begyndelsestone for en skala. Der er 12 mulige

tonearter for alle vestlige skalaer. Det tempererede system dikterer, at alle nodetrin i en oktav er de samme (diatoniske). Det er ikke sandt, men praktisk. Så vi har 12 tonearter og en masse forskellige skalaer i hver af de

12 tonearter.

Eksempel; C-moll skala



NY TONEART ELLER NØGLE

Procedure for at skifte til taktart gælder også for toneart og nøgle.

Ny toneart

Husk: Indsæt altid opløsningstegn ved nye fortegn og/eller nøgle.

Ny nøgle

GENTAGELSESTEGN

Dovne musikere og nodeskrivere (dovenskab er en dyd i musik!) har opfundet et væld af smarte metoder til at undgå at skrive den samme

passage igen og igen. Igennem århundreder er der blevet gjort en massiv indsats for at opfinde værktøjer til at spare tid:

Gentagelsesstreger

Start gentagelsesstreg.

Slut gentagelsesstreg.

Dobbelt gentagelsesstreg.



Standard gentagelsestegn

De mest almindelige gentagelsestegn er ||: tegnene.

Gentag 2 gange

Gentag 3 gange eller

mere

1. volte og 2. volte

(forskellige slutninger)

3 . volte eller flere

slutninger

Eksempel: Næsten samtlige gentagelsestegn!

Gentagelsestegn for takter (becifring)

Her er det mest udbredte system til at gentage takter. Det er udviklet til guitar og klaver,

Gentagelsesteg Forklaring



Gentag sidste takt.

Gentag de sidste to takter.

Pause i 10 takter.

Guitar gentagelsestegn (becifring)

Gentagelse af enkelte slag:

4/4 AM / / /

5/8 AM ´ ´ / ´

6/8 Am / eller 12/8 Am / / /

Andre gentagelsestegn

De følgende gentagelsestegn bruges til at gentage hele figurer eller passager:

Gentagelsestegn Forklaring

D. C. eller Dacapo

Gentag til segno eller

D. C. al segno eller D.C. al .

Al CODA.

Fra til KODA (sidste del efter )

Gentagelsestegnene er en stor fordel for musikerne, der sparer kostbar tid i

vores daglige arbejde. En fornuftig brug af gentagelsestegn gør det meget nemmere at læse og overskue noderne.



Husk: Dovenskab er en dyd i musik!

SANGTEKSTER OG ANDRE TEKSTER

Udover noderne og specialtegnene, har vi også brug for sangtekster og tekster til at angive tempo, dynamik og andre musikalske elementer.

Klaver og vokal, standard

Almindelig tekst placeres altid under noderne, en stavelse ad gangen – husk streg mellem dele af et ord.

Mere end et vers

Nummererede vers Ved mere end 2 til 4 vers, kan du stable versene over

hinanden. Det forudsætter naturligvis at vi taler et simpelt klaver- eller

guitarakkompagnement



Opera- og musicaltekster med rollenavne

Rollenavne angiv navnet på sangerens rolle.

Tekstmarkering

Lange tekstmarkering er et særligt problem indenfor nodeskrivning (husk

linealen!). I A-Play kan du kopiere og indsætte LilyPond koderne for tekstmarkering med stiplede linier. Se A-Play, Menu, tekst.

Markup Tekst (LilyPond)

LilyPond har lavet en meget fleksibel måde at placere tekster over, under

og i systemet. Det kan være becifringsakkorder (over) og sangtekst (under). De fleste moderne nodeprogrammer kan også ændre skrifttype og

størrelse helt ned til de enkelte bogstaver. Se flere eksempler i A-Play, Nodemenu, Tekst. Se også Dynamik.

Over systemet

Eksempel: Stor skrifttype i kursiv.

Under systemet

Eksempel: Lille skrift.

Stil Standard Arial i 14punkt.

Bruges til markering overskrifter etc.

Kapitel 1, nodelære, Systemer


Systemer

Hvert instrument har sit eget system med 5 nodelinier. Nogle instrumenter, fx klaver eller orgel, har 2 eller flere sammenhængende systemer. Systemet udvides med hjælpelinier, oktav-nøgler og oktavtegn. Hvert system eller spor, som det hedder i pladestudiet, kan indeholde polyfone stemmer med speciel lyd og timbre. Når et antal systemer sættes sammen, har vi et par-titur.

KLAMMER

En instrumentgruppe kan bindes sammen med en klamme. Klaveret har sin egen klamme.

Alle nøgler, tonearter og instrumentnavne gentages system efter system, side

efter side. Hamrende irriterende, men nødvendigt for at musikerne ikke spiller forkert.



ALTERNATIVE NODESYSTEMER

Guitarister og trommeslagere foretrækker ofte tabulatur frem for traditionelle

noder, da tabulatur er bedre til at gengive de notorisk vanskelige guitar-, stryger- og perkussionsinstrumenter.

Guitartabulatur

Guitartabulatur blev opfundet i 1500-tallet, og blev brugt til den store lut familie og senere den moderne guitar. ”Nodelinierne” er faktisk strenge og

ikke linier. Den højeste streng er E og dernæst H, G, D, A og det dybe E (6-

strengede guitarer). Numrene er de bånd, hvor fingrene skal sættes over, fx høj E-streng med 4. bånd = G# på den høje E-streng. Nogen tabulatur

systemer bruger også nodehoveder med varighed.

Bas tabulatur

Bastabulatur er forholdsvis ny. Det fungerer som guitartabulatur, men med 4-6 strenge. Den er dog ikke så populær som guitar tabulatur, fordi en

bassist sjældent spiller på mere end en streng ad gangen, så det er næsten nemmere at læse det i almindelige noder.



TROMMENODER

Alle bandmedlemmer bør kunne læse trommenoder. Det gælder særligt

bassister, guitarister og pianister. Der er ikke hel enighed om, hvordan trommer skal noteres. Trommenoder blev før i tiden skrevet i basnøgle,

men i de senere år har nodeprogrammerne benyttet rytmenøglen i stedet.

Jeg finder personligt at rytmenøglen er nemmere at læse, når man har vænnet sig til alle de mystiske symboler for hi-hat og bækkener!

Notation af trommer og bækkener

Rytme-nøglen er anderledes end de normale nøgler, da den ikke har nogen

tonalitet. Hver tromme og bækken har sin egen linie i, under eller over systemet:

Stortromme Lilletromme Høj tam Mellem tam Lav tam Crash / ride bækken Hi-hat

Rytmeværdi og symboler er de samme som i traditionel notation.

Eksempel:

Rockpartitur med guitar tabulatur og trommer i trommenøgle.



RYTMENODER

Rytmenoder benyttes både til egentlig trommeundervisning, men også som et

godt redskab til at lære børn rytmer uden at forvirre dem med nodelinier.

Musiklærerens redskaber

A-Play har en række redskaber, der kan lære børnene noder på en sjov

måde ved brug af farver, noder med tonehøjde i nodehovedet og meget mere. Se Redskaber, Lærere i A-Play.

TROMME TABULATUR

I modsætning til rytme-nøgle systemet har tromme tabulatur ingen varighed, hvilket gør den vanskeligt at læse. Varigheden læses i forhold til taktarten. Her er et eksempel på en simpel rockrytme i henholdsvis rytme-

nøgle og tromme tabulatur.

Noteret i rytme-nøgle

Noteret i tromme tabulatur

C |----------------|----------------|----------------|----------------|

H |x---x---x---x---|x---x---x---x---|x---x---x---x---|x---x---x---x---|

S |--------o-------|--------o-------|--------o-------|-------o--------|

B |o---------------|o---o-----------|o-----------o---|----o-----------|

|1 + 2 + 3 + 4 + |1 + 2 + 3 + 4 + |1 + 2 + 3 + 4 + |1 + 2 + 3 + 4 + |



Noderne er x’er (bækkener) og o’er (trommer). Der er specielle symboler

for åben hi-hat, crash bækken etc. Tabulatur skrives altid i skrifttypen Courier New, for at nodelinier og symboler flugter med hinanden.

Trommer og bækkener

C |-Bækken----------|

H |-Hi hat----------|

Rd|-Ride-bækken-----|

t |-Lille tam-------|

T |-Medium-Tam------|

S |-Lille tromme----|

F |-Gulv tam--------|

F2|-2. gulv tam-----|

B |-Stortromme------|

Hf|-Hi hat-m/ fod---|

Bækkenteknik

|-x-| Bækken eller hi-hat

|-X-| Løs hi-hat, Crash

|-o-| Åben Hi-hat

|-#-| Dæmp bækken

|-s-| Splash bækken

|-c-| China bækken

|-b-| Ride bækken top

|-x-| Hi hat med pedal

Dynamik og diverse

|-o-| Slag

|-O-| Accent

|-g-| Spøgelsesslag

|-f-| Flam

|-d-| Drag

|-b-| Blød hvirvel

|-B-| Accentueret hvirvel

|-@-| Kant lilletromme

Varighed i forhold til taktart

4/4, i 1/4-dele

C |--------| |

H |--------| |

S |--------| |

B |--------| |

|1 2 3 4 | |

4/4, i 1/8-dele

C |---------------|

H |---------------|

S |---------------|

B |---------------|

|1 a 2 a 3 a 4 a|

4/4, i 1/16-dele

C |----------------|

H |----------------|

S |----------------|

B |----------------|

|1e+a2e+a3e+a4e+a|

Trioler

C |---------------|

H |---------------|

S |---------------|

B |---------------|

|1ae 2ae 3ae 4ae|



Gentagelsestegn

|--------------gentag 3x------------|

H |-----------------|-----------------|

S |-----------------|-----------------|

B |-----------------|-----------------|

| 1 a 2 a 3 a 4 a | 1 a 2 a 3 a 4 a |



MIDDELALDERNODER

De sidste 20 år har en hær af fritidsriddere og jomfruer levet i en middelalderdrøm. I deres ferie har de taget den 800 til 1.000 år gamle kultur til sig inkl. maden, turneringerne og musikken. Et stigende antal unge arbejder med gregoriansk musik, og klassiske ensembler bruger kopier af de originale instrumenter fra den tidlige vesterlandske musik. Læs mere om middelaldernoder på LilyPonds website http://lilypond.org.

Gregorianske noder

Middelaldernoder i en digital tid.

Mensural nodeskrift

Forgængeren til moderne noder i 1300-tallet.

http://lilypond.org/

Kapitel 1, nodelære, Angivelser


Angivelser

Italiensk har været det førende musiksprog siden middelalderen; det er stort set kun Tyskland og Frankrig, der har brugt nationale angivelser. Mange musikere har dog naturligvis brugt deres eget sprog til tempo etc., men selv da er sproget altid blandet med italiensk.

METRONOMEN

En kort bemærkning om metronomen. Dette praktiske værktøj er nødvendigt under indlæringsprocessen, hvor man skal øve sig i at holde en

fast rytme. Metronomen blev almindelig i starten af 1800-tallet, og

Beethoven var blandt de første til at bruge den til tempoangivelser. Desværre kunne metronomen ikke leve op til den virkelige musik.

Koncertopførelser og de fleste pladeoptagelser dør rytmisk, hvis en metronom bestemmer tempoet. Rytmens inderste natur kræver en

spændstighed, en organisk afvigelse. Den bemærkelsesværdige forskel på fortolkningen af metronom angivelserne hos orkesterledere og dirigenter

har været årsag til, at et stigende antal komponister og arrangører i dag kun bruger metronomen som et undervisningsværktøj.

Metronomangivelse

De italienske navne for metronomen angivelserne står altid trykt på metronomens sider. Moderne digital metronom (Korg).

Italiensk Engelsk Metronom

Grundtempi

Langsomt Largo Bredt, langsomt

40-60

Lento lentamente

Meget langsomt

60-66

Adagio Langsomt 66-75

Moderat Andante Slentrende 76-108

Moderato Moderat 108-120



Italiensk Engelsk Metronom

Hutigt Allegro Hurtigt 120-168

Presto Meget hurtigt 168-200

Ændring i tempo

Formindsket Meno Mindre

-ino (extension) Mindre

-etto (extension) Mindre

(Ma) non troppo Ikke alt for

Øget Un poco Nogen/noget

-issimo/ior (extension) Endnu mere

Molto Meget

Ændringer

De følgende ændringer bruges til at angive ændringer i tempo eller udtryk i musikken.

Italiensk Dansk

Accelerando Accelererende

Allargando Bredere

A tempo Tilbage til det originale tempo

Calando Sænk tempo og styrke

Colla voce Vokal/frit

Divisi Separate stemmer

Meno mosso Mindre hurtigt

Morendo Hæv tempo + styrke/hendøende

Più mosso Hurtigere

Poco a poco Gradvist

Rallentando Tilbageholdt

Ritardando Døende

Ritenuto Hold straks tilbage

Rubato Frit

Smorzando Hendøende styrke+ tempo

Stringendo Stigende tempo

Subito Pludseligt

Tempo primo A tempo

Volti Subito Vend blad hurtigt



Karakter

Foruden toneart. tempo og lyd har al musik en ”karakter”, dvs. en generel

følelse. Hvis du skal angive en særlig karakter i musikken, findes der en lang række traditionelle italienske navne. Rockmusikere vil nok foretrække

dansk eller engelsk.

Italiensk Dansk

Ad libitum Som det behager

Affettuoso Bevægende

Agitato Eksalteret

Amabile Elskeligt

Animato Livligt

Appassionato Passioneret

Cantabile Syngende

Con anima Ophidset

Con fuoco Ophidsende

Con moto Bevæget

Con brio Kraftfuldt

Dolce Blødt/sødt

Dolente Smerteligt

Espressivo Ekspressivt

Giocoso Vittigt

Grazioso Graciøst

Leggiero Let

Lusingando Søvnigt

Maestoso Majestætisk

Marziale Krigerisk

Mesto Sørgeligt

Misterioso Mystisk

Piacévole Behageligt

Risoluto Resolut

Scherzando Legende

Semplice Simpel

Sostenuto Forlænget

Teneramente Delikat

Tenuto Hold tilbage



DYNAMISKE TEGN

I modsætning til rock- og jazzmusik anvender klassiske partiturer et antal ”dynamiske tegn”. Disse tegn viser, hvornår man skal spille musikken kraftigt

eller blødt, og hvornår volumen / kraften (dynamikken) skal stige eller falde. Da rockmusikere meget sjældent har dynamiske effekter færdige med i

studiet, bruges disse symboler aldrig i et rockarrangement. Det samme gælder jazz, selvom de dynamiske tegn ofte bruges af bigband scores.

Grad Symbol Navn Funktion

Svagt PPP Piano pianissimo Meget, meget svagt

PP Pianissimo Meget svagt

P Piano Svagt

MP Mezzo-piano Moderat svagt

Sænk Decres. Dim. >

Decrescendo Diminuendo

Stigende styrke

Hæv Cres. <

Crescendo Stærk styrke

Kraftfuld MF Mezzo-forte Moderat kraftigt.

F Forte Kraftigt.

FF Fortissimo Meget kraftigt

FFF Forte fortissimo Meget, meget kraftigt.

Piano

Eksempel Forklaring

PPP Piano pianissimo (ekstremt lavt).

PP Pianissimo (meget lavt).

P Piano (lavt).

MP Mezzo piano (moderat lavt).



Forte

Eksempel Forklaring

MF Mezzo forte (moderat højt).

F Forte (højt).

FF Fortissimo (meget højt).

FFF Forte fortissimo (ekstremt højt).

Pludselige ændringer

Eksempel Forklaring

FP Sforzando er en stærk accent, der

straks følges af P (piano).

SP er det samme som FP.

SPP Sforzando er en stærk accent, der

straks følges af PP (pianissimo).

SF Sforzando i er en stærk accent, der

straks følges af F (forte).

SFZ er det samme som SF.

SFF Sforzando er en stærk accent,

der straks følges af FF (fortissimo).



Eksempel Forklaring

RFZ Rinforzando er adskillige

fremhævede noder eller en kort frase.

Gradvise ændringer

Eksempel Forklaring

crescendo Gradvist højere.

Forkortet cresc.

diminuendo Gravist svagere.

Forkortet decres. or dim.

> Cresc. < pil

Start cresc, Slut cresc eller slut med en dynamisk angivelse

< dim > pil

Start dim. Slut dim eller slut med dynamisk angivelse

Kapitel 1, nodelære, Effekter


Effekter

TRILLER

Tegn Forklaring

Forsiring: (appoggiatura): Forsiringsnoden varer 1/2 eller 1/4 af hovednodens værdi.

Hurtig forsiring: (acciaccatura): Forsiringsnoden spilles meget hurtigt inden hovednoden.

Et avanceret eksempel med hele 3 slags forsiringer:

Triller, der spænder over flere takter

Dobbeltslag: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller.

Omvendt dobbeltslag: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller.

Trille: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller.

Mordent: Se venligst under afsnittet Udførelse af triller.

Mordent op: Variant af mordent.



Tegn Forklaring

Mordent ned: Variant af mordent.

Pralmordent: Variant af Mordent.

Praltrille.

Praltrille op.

Pral trille ned.

ACCENTER

Tegn Forklaring

Accent: Fremhæver tonen

Portato: Lidt kortere tone, men ikke staccato.

Staccato: Kortvarig tone.

Staccatissimo: Så kort tone som muligt.

Tenuto: Hold tonen hele vej, dvs. uden et “hul” mellem denne tone og den næste. Bemærk: Nutidens komponister burger ogsaa tenuto som en let accentueret tone.

Espressivo: Følsomt.



Tegn Forklaring

Marcato: Markeret, kraftfuldt.

Fermat: Musikken stopper, men klinger lidt længere end nodens værdi.

Tacet: Pause.

GUITAR OG BAS EFFEKTER

Tegn Forklaring

Hammer On (slå an): Hæver tonen fra en lav til en højere tone.

Pull Off (træk ned): Sænker tonen fra en høj til en lavere tone.

Slide (også kaldet glide): Spil en node ved at holde venstre finger og slå strengen an med højre hånd. Bevæg samtidigt venstre hånd op eller ned af båndene. Klassisk blues guitarteknik.

Vibrato: Lad strengen vibrere hurtigt eller langsomt.

Bend (bøj): Når du bøjer strengen med venstrehåndsfinger, kan du hæve tonehøjden over et interval af mikrotoner eller halvnoder.

Unison Bend (dobbelt vrid): Slå to strenge an samtidigt og bøj den tykkeste streng op til samme tone som den tyndeste streng. Klassisk Jimmy Hendrix.

Spil plektret opad.

Spil plektret nedad.



STRYGEREFFEKTER

Tegn Forklaring

Tremolo Gentag to eller flere noder efter hinanden langsomt eller hurtigt. Ligner vibrato, men bruges til mere end én tone. Noderne har ekstra streger 8 (/), 16 (//) eller 32 (///), der viser tremolo tempoet og antallet af slag.

Pizzicato Slå strengene an med fingrene.

Bartok pizzicato Slå an med tommelfingeren.

Bue op

Bue ned

Åndemærke Strengene løfter buen og starter den næste tone med et nedstrøg.

Løs streng

Venstrehånd pizzicato Strengen slås med venstre hånd.

Arpeggio eller tremolo

Glissando Venstrehånds finger/finger glider ned eller op til den næste tone.

Den første glissando er en lige linie, hvorimod den næste glissando er en zigzag linie.



TROMMEEFFEKTER

Tegn Forklaring

Hvirvel Antallet af tværstreger viser, hvor mange hvirvler du skal slå pr. node.

Venstre/højre angivelse Angiver hvilken hånd, du skal bruge på fx lilletrommen: L (eller V) er venstre hånd og R (eller H) er højre hånd.

KLAVEREFFEKTER

Tegn Forklaring

Sostenuto pedal Tryk sostenuto pedalen ned.

Sostenuto pedal Løft foden fra sostenuto pedalen.

Sostenuto Pedal

Klaverstemme skifter mellem to systemer

Linen viser, at en stemme i G-nøglen skal bevæge sig ned i F-nøglen.



VOKALEFFEKTER

Tegn Forklaring

Shout en blanding mellem sang og tale. Noteres som regel med et kryds (X) i stedet for et nodehoved.

FLAGEOLET

Tegn Forklaring

Naturlige flageoletter Overtoner spilles ved at lade en finger hvile på en streng, fx terts, kvart, kvint eller oktav og derefter slå tonen an med et plekter eller en bue.

Kunstige flageoletter (A-Play/LillyPond) Den første tone består i en “kunstig” løs streng (svarer til en capodastro på en guitar) og en flageolet (firkantet nodehoved), fx en kvart flageolet. Den kunstige flageolet frembringes næsten altid med et dobbeltgreb.

Traditionel flageolet-notation med antal oktaver angivet med en klamme, der viser den noterede node og dens faktiske overtoneoktav.

Eksempler:

Naturlige flageoletter

Terts flageoletter

Kvart flageoletter

Kvint flageoletter

HARM_NAT.MID

HARMA_3.MID

HARMA_4.MID

HARMA_5.MID



FINGERSÆTNING

Tegn Forklaring

Fingersætning Til fx guitar eller klaver fingersætning.

MIKROTONER

Tegn Forklaring Navn

Arabisk tone udenfor det tempererede system. Tonen er identisk med den

vestlige blues terts.

Arabisk notation Et b med en tværstreg bruges til alle mikrotoner i arabisk musik, inklusiv den reducerede durterts og den reducerede molterts (se nedenfor). Eksempel 2 er LilyPonds fortegn for reduceret durterts.

Reduceret durterts (blues terts)*

Den unikke reducerede molterts i arabisk musik er hemmeligheden bag musikkens helt specielle lyd. Eksempel 2 er LilyPonds fortegn for reduceret molterts.

Her er en spændende webside med arabiske skalaer med prøver på live musik:

http://www.maqamworld.com

Reduceret molterts*

Husk: I Sibelius, A-Play og andre avancerede nodeprogrammer kan du skrive arabiske og blues mikrotoner og gemme dem som MIDI.

Mikrotoner / Blues Det "gamle" tempererede system er kun et af adskillige

mulige tonale systemer. Det arabiske tonale system har op til 24 underinddelinger af skalaen, herunder 12 mikrotoner. Den amerikanske

blues skala er et andet system, der bruger mikrotoner. Det har i løbet af kun 100 år erobret hele planeten via jazz, rock, soul og funk. De specielle

blues toner (terts, kvart og septim, se Skalaer) er i virkeligheden ca. 30% lavere end en halvtone. Som alle mikrotoner kan de ikke spilles på et

“gammeldags" keyboard. Guitaren og de fleste blæserinstrumenter kan

også frembringe mikrotoner. Via et pitch bend hjul kan man også (manuelt) frembringe mere eller mindre ufrivilligt reducerede toner.

http://www.maqamworld.com/



Blues notation Microtonerne i bluesskalaen angives normalt med et

almindeligt fortegn som b eller et opløsningstegn (reduceret durterts). Det er meget praktisk for pianisten.

TRILLER

På Bachs tid og før var triller og anden musikalsk ornamentering et vigtigt

udtryksmiddel. Det er sjældent tilfældet i dag, da timbre (instrumentets lyd) og den tekniske udvikling indenfor instrumentindustrien sammen har befriet

lytterne for den dårlige lyd, der var så typisk for den tidlige ”klassiske” periode. En kedelig, tør lyd kan i dag forbedres ved brug at hurtige

ornamentale noder (arpeggio, tremolo, ”cembalostil” etc.) og triller. Den gode lyd, som (nogen af os) har i dag burde gøre triller overflødige, men de bliver

stadig brugt i specialeffektafdelingen. Her er nogle få eksempler:

Noteres Spilles

Trille

Trille, defineret

Vending

Appoggiatura

Mordent

TRILL.MID

DTRILL.MID

TURN.MID

APPOGIA.MID

MORDENT.MID



Omvendt mordent

BECIFRING

Becifringer er en meget gammel ide, og renæssancekomponisterne brugte

symboler for akkorder og basgange. Både rock og jazz har becifringer, men de

to stilarter, bruger forskellige becifringstegn. Se også den omfattende beskrivelse af becifringer og akkordbokse / diagrammer i kapitlet Harmonilære.

Eksemplerne ovenfor er jazzbecifring. Se kapitlet Harmonilære, hvor de forskellige becifringssystemer omtales.

RMORDENT.MID



Guitarbokse (diagrammer)

Kun et eksempel. Se resten af akkordboksene i kapitlet Harmoni!

Kapitel 1, nodelære, Partitur


Partitur

Når man kombinerer alle instrumentsystemerne og forbinder dem med fælles taktstreger og klammer, får man et partitur. Selvom de fleste rockmusikere hellere ville dø end at lære at læse partiturer, har flere og flere rockmusikere – og næsten alle jazzmusikere – lært at bruge partiturer. Her er en kort introduktion til partiturer. Se Partitur layout og kapitlet Harmoni for yderligere oplysninger om dette vigtige værktøj for alle musikere.

PARTITUR KLAMMER

Eksempel Forklaring

Standard linie

Linier mellem systemerne, men uden klammer.

Klammegrupper

Linier og klammer mellem systemerne.

Korklammer

Med klammer, men systemerne er ikke forbundet med linier.



PARTITURLAYOUT

Noderne i partituret skal flugte med hinanden, så fx 1/4-noderne flugter med tilsvarende 1/8-noder i samme takt

ROCKBAND



JAZZBAND



SYMFONIORKESTER

Se gennemgangen af orkesterpartituret i kapitlet Harmonilære.

INSTRUMENTGRUPPER

Instrumenterne grupperes normalt i træblæsere, messing, slagtøj, strygere, klaver og vokal. Se kapitlet Harmoni for flere detaljer.

Kapitel 1, nodelære, Musiksoftware


Musiksoftware

Musiksoftware er kommet langt siden den primitive begyndelse i starten af 1980-erne. Pga. MIDI og PDF formaterne er det blevet meget nemmere og billigere at lave professionelle partiturer. De unge har alle optagelses- og redigeringssoftware, der kan fås gratis på nettet. Her er en kort introduktion til den kaotiske verden af musiksoftware.

NODEPROGRAMMER

Et nodeprogram bruges til at skrive / spille noder ind og senere redigere

musikken. Moderne nodeprogrammer er forholdsvis nemme at bruge og billige og enkelte er helt gratis.

Gratis eller billige nodeprogrammer

Gratis nodeprogrammer findes, men de er sjældne. Men der er en række udmærkede programme til omkring et par tusinde kroner.

A-Play

Et gratis nodeprogram for Windows, Linux og Mac m.fl., der er baseret på musiksproget LilyPond med utallige skabeloner og eksempler, der kan

bruges direkte. A-Play kan bruges online på www.a-play.dk.

Canorus

Et gratis nodeprogram for Windows, Linux og Mac. Det er stadig under

udvikling. Canorus har mange meget professionelle features. Download en beta version på http://canorus.org.

NoteWorthy

Et billigt nodeprogram til ca. 40$. Programmet er fremragende til MIDI og har et OK udvalg af funktioner. Demo og køb www.noteworthy.com.

Professionelle nodeprogrammer

I nodeprogrammernes verden er der kun plads til én diktator (ups, leder). I 1990-erne var det Finale og i det nye århundrede er det Sibelius. Her er

nogle af de kendteste nodeprogrammer:

Sibelius

Et overvældende udbud af node funktioner lige fra trykte noder skannet

direkte ind i computeren til partiturer med intelligent ”stavekontrol”. Sibelius er et overlegent produkt. Hvis du har pengene, bør du straks købe

programmet, det er det værd..


http://canorus.org/

http://www.noteworthy.com/



Finale

Finale er også et imponerende program, men tiden har ikke været nådig for

den tidligere konge indenfor nodeprogrammer. Feature listen er lang, men programmets struktur er forældet. og Finale er langsomt og sikkert ved at

miste alle deres kunder til Sibelius.

Encore

Var store i de tidlige 1990-ere. Stadig i live, men ikke mere en seriøs

konkurrent til Sibelius eller Finale.

Fil-formater

MIDI

Næsten alle nodeprogrammer kan importere og eksportere i MIDI format.

Der er flere detaljer i kapitlet MIDI. A-Play kan i princippet importere MIDI, men er i praksis ikke så god til det (der arbejdes på sagen hos LilyPond

programmørerne.

LilyPond

Det vigtigste musikformat siden MIDI. Skaberne af LilyPond har

sensationelt skabt det ultimative nodeprogrammeringssprog. Både Canorus og A-Play bruger LilyPond sproget.

Egne formater

Sibelius og Finale har deres egne formater, men kan konverteres og importeres til diverse andre musikformater. Canorus bruger sit eget XML

baserede format. A-Play importerer Finale filer næsten perfekt.

Musik XML

Musikprogrammering via XML er hot blandt nodeprogramudviklere. Der er

nu mange varianter, så ingen ved, hvilken af dem, der vinder kampen.

STUDIESOFTWARE

Alle moderne pladestudier har et omfattende udvalg af primært to fabrikater

(diktatorer er altid populære fra Moskva til Sydamerika). Til de

mindrebemidlede er der billige eller endog gratis mikserprogrammer og lydredigeringsværktøjer på nettet, og små systemer til bærbare er almindelige.

Men hvis du vil optage musikken på den professionelle måde, er du nød til at bruge Protools og/eller Cubase.

Protools

Protools er kongen. Deres karakteristiske racks med 2-3 ultrastore harddiske kan ses i næsten alle studier verden over. Prisen er ikke

studenteregnet, så hold Jer til de gratis miksere på nettet.



Cubase

Et urgammelt indspilningssystem fra midten af 1980-erne. Cubase er stadig

meget populært og et godt bud på din første store musiksoftware investering i hjemmestudiet.

Kapitel 1, nodelære, MIDI


MIDI Et år efter det første bind i serien Alle aspekter af ROCK & JAZZ i 1985 indtraf der en teknisk revolution indenfor musik – MIDI. I næsten 25 år har MIDI vendt op og ned på de fleste traditionelle musikalske arbejdsgange, særligt i pladestudierne og i de kostbare præproduktioner til partiturer. Endeligt er de nye metoder blevet testet, certificeret og accepteret som de nye standarder i digitale musikproduktioner. Vi er kommet langt.

GRUNDLÆGGENDE MIDI PRINCIPPER

MIDI (Musical Instrument Digital Interface) er en industristandard for

realtime forbindelser mellem instrumenter og computere. Det var – og er –

et ekstremt succesrigt forsøg på at integrere alle elektriske instrumenter fra synthesizers til digitale harmonikaer og guitarer. MIDI gør det muligt at

udveksle toner og melodier og at gemme færdige melodier i det særlige MIDI filformat for senere redigering og behandling af musikken.

Om MIDI

Alle moderne keyboards fra digitale pianoer til akustiske salonflygler er

udstyret med MIDI forbindelser og software- MIDI standarden tillader

instrumenterne at udveksle data og kontrollere/dele MIDI indholdet. Alle moderne computere har MIDI forbindelse og/eller lydkort med et separat

MIDI interface. For nyligt er USB og FireWire også blevet en del af MIDI verdenen.

MIDI systemet som sådan er helt neutralt og har ingen indbyggede lyde.

MIDI data er ikke audio filer men kontrolsekvenser til brug for de synthesizers og computere, der producerer den endelige lyd.

Kontrolelementerne kan være tempo, node, rytmeværdi, intensitet, skift af instrument og mange andre musikalske parametre.

MIDI formatet er den officielle standard for MIDI filer. Endvidere findes det uautoriserede .KAR format for Karaoke og det nyeste format XMF for

instrument data. Microsoft har selvfølgelig også deres eget format .RMI. Der findes også andre mindre kendte MIDI filformater. Ringetoner til

mobiltelefonen er normalt i MIDI format.

MIDI til nodeskrivning

MIDI systemet gør det let at optage og opbevare MIDI signaler, der senere

kan redigeres og konverteres til traditionelle noder. Noderne kan så redigeres eller printes, gemmes og igen konverteres tilbage til MIDI

signaler.



Vores musikforlag NORDISC var en af pionererne i MIDI revolutionen i

1980-erne, og vi udvikler stadig nodesoftware med brug af LilyPond musikalske programmeringssprog og vores eget webbaserede interface.

Vores software produkter er under GNU licens og gratis. Besøg vores særlige musikside for musiklærebøger og nodeskrivningsressourcer på www.a-play.dk.

Direkte indspilning af noder I MIDIs første år troede vi alle, at det

møjsommelige arbejde med at skrive noder ned på papir var slut. Vi havde fuldstændig ret, noderne kom strømmende gennem MIDI kablerne, gennem

softwaren og op på skærmen. Men i al vores MIDI begejstring havde vi ikke taget forbehold for menneskelige småfejl og musikere, der svinger lidt i

tempoet. Skærmen var fyldt med 16- og 32-deles noder og pauser overalt.

Det lød godt, men noderne var rent ud sagt ulæselige. Ikke desto mindre modtager man ofte ”levende MIDI filer”, når man beder om et partitur (dog

ikke i jazzverdenen – de kan stadig skrive noder pænt ud i hånden og på computeren).

Plus: Lyder rigtig, da musikeren har fortolket musikken. Minus: Det er

uspilleligt.

Indtastning af noder i et nodeprogram I dag bruger de fleste seriøse

komponister og arrangører nodeprogrammer. Det tager lidt tid at lave læselige noder, og et pænt layout, der ikke roder. Men den tid, det tager at

rette ulæselige ”live noder” kan nemt tage 5-10 timer mere pr. arrangement.

Plus: Læselige, professionelle partiturer. Minus: Lyder stift og virker dårligt

som baggrundsmusik i pladestudiet, da musikken er rytmisk kedelig og død.

Dommen: Brug software til professionelle partiturer og manuel ind-spilning til MIDI musik, der skal bruges live eller på en plade. Den

manuelle indspilning lyder menneskelig, mens det menneskelige øje hellere vil se på de pæne ”trykte” partitur. OK?

Konklusion på fagre nye verden

Jeg tror, at musikere og komponister i de kommende generationer vil få meget nemmere adgang til at skrive ny musik eller skanne eksisterende

trykte noder, end nogen generation i de sidste 500 år efter de nuværende noders opfindelse. Det uendelige arbejde med at skrive og redigere noder i

hånden medførte uvægerligt forsinkelser og ikke sjældent aflysning af koncerten eller operaen. Sådan var livet for komponister og arrangører i

gamle dage (før 1986).

Vi kan nu bruge vores tid på at være kreative. Vi er frie.




TEKNISKE FAKTA OM MIDI

De basale MIDI principper er forholdsvis enkle. MIDI er en

kommunikationsprotokol, dvs. et elektronisk system, der sender signaler mellem to enheder, i vores tilfælde to elektroniske instrumenter. MIDI

protokollen definerer formatet og dets parametre.

Puls

MIDI clock signalet afgør om den faktiske nodeværdi skal defineres som en

1/4 eller 1/16 etc.

Noder

Gennem at anvende en simpel række af numre fra 0 til 127 kan alle de

almindeligste noder blive optaget eller afspillet.



Lyd

MIDI systemet har ingen indbyggede lyde. Men systemet er designet til at

styre enhver form for lyd i instrumenter eller computere med MIDI. Det forbløffende udvalg af lyde inkluderer mikrotoner, rumklang, forvrængning

etc.

Kanaler

En kanal er næsten som en stemme i et partitur, men da en MIDI

”stemme” er polyfonisk, kan en enkelt MIDI kanal teoretisk indeholde hele orkestret.

Transponering via MIDI

Det er lynende hurtigt at transponere fx klarinet eller en korstemme, da det

blot er at flytte på nogle nuller og ettaller. De forskellige nodeprogrammer

har hver deres måde at gøre det på, men det er langt nemmere end i gamle dage før 1986.

Akkorder i en 1-dimensionel verden

Skønt MIDI signaler principielt er 1-dimensionelle, er systemet alligevel i stand til at optage og afspille akkorder. Det foregår – ligesom i

filmverdenen – ved at snyde sanserne. MIDI systemet skanner hele tiden MIDI instrumenterne for ind- og udgående data ved omkring 1.000

skanninger pr. sekund. Ligesom filmens 24 billeder pr. sekund får tilskueren til at tro, at det er kontinuerlige bevægelser, får MIDI

skanningerne akkorder skabt af fx 1. tone + 2. tone + 3. tone til at lyde som om alle toner i akkorden var slået an samtidigt.

Kvantisering

Hvis du ikke ønsker at en MIDI liveoptagelse skal tage samtlige de bittesmå (eller meget store) rytmiske afvigelser som alle musikere laver, når de

spiller live, kan MIDI systemet afrunde rytmeværdierne til fx de nærmeste 1/16 eller 1/8 via kvantisering. Værdier i 1/32 og mindre er svære at

håndtere for filtret.

Kapitel 1, nodelære, Håndskrevne noder


Håndskrevne noder

Da vi udgav den første version af denne musikteoribog tilbage i 1984, fandtes der ingen computere, ingen MIDI og ingen nem og billig måde at fremstille professionelle noder. Tværtimod var nodesats (og blysats til bøger) så dyrt, at det kunne udgøre op til 90% af udgivelsernes pris. Det var derfor tvingende nødvendigt for komponisterne og arrangørerne at kunne skrive smukke, læselige noder. I 1986 blev MIDI formatet offentliggjort, og de første nodeskrivningsprogrammer til Atari, Commodore og Amiga computerne så dagens lys. Nodesats industrien kollapsede stort set øjeblikkelig (synd for dem), da PostScript formatet (stamfaderen til PDF) samme år offentliggjorde computer fonte, der tillod musikere (og forfattere) at fremstille professionelle noder via MIDI og PostScript.

HÅNDSKREVNE NODER

Selvom du formentlig vil bruge nodeprogrammet til at skrive de endelige noder til dine værker, vil du meget ofte have brug for at noterede hurtige udkast på

papir. Det er ret vigtigt, at dine kolleger kan læse dine musikalsk kragetæer. Håndskrevne noder ser lidt anderledes ud end computernoder :

Når man skriver noder i hånden, skrives 1/1 og 1/2 som regel som 1/1, da varigheden af pausen som regel er indlysende for musikeren via den

omgivende musik.

Kapitel 1, nodelære, Håndskrevne noder


Nodepen og papir

Nodepenne Man kan købe særlige nodepenne i de fleste

musikforretninger. Hvis du er interesseret i brugen af en ”rigtig” nodepen, så køb bogen ”Writing Down Notes” (se bibliografien i kapitel Stillære.

Bogen gennemgår samtlige kendte aspekter af nodeskrivning med pen.

Færdigt nodepapir i flere forskellige formater kan gratis kopieres fra Alle

aspekter seriens web side www.a-play.dk.


Kapitel 1, nodelære, Ordliste


Ordliste

En ordliste er en liste over tekniske termer, i vores tilfælde, musikalske termer. Vi har ikke samtlige musikudtryk i denne ordliste, men kommer ikke desto mindre langt omkring både indenfor akkord- og skalateori og en del generelle musikemner. Vi har oven i købet lagt op til nogle små polemiske diskussioner, som læserne kan more sig med at modbevise – eller acceptere. Tjek ordlisten og få sat ord på musikkens begreber.

Term Illustration Forklaring

A Accent Accenter er tegn. der anbringes over eller ved noderne for at

angive, fx Staccato = „ eller Legato = –

Accentueret Et slag placeret på et uregelmæssigt sted i en takt, fx 1 2 3 4 i stedet for 1 2 3 4. Se også offbeats.

Fortegn # X

=opløsningstegn

Særlige tegn, der bruges til at ændre tonehøjden på en node: #=1/2 trin op X=1/1 trin op b=1/2 trin ned b b=1/1 trin ned Se også opløsningstegn.

Add C(add9) En ekstra tone, der ikke er en del af selve becifringen.

Ad libitum ”Som det behager”. Spil hvad du har lyst til. Frikvarter.

Æolisk Modal skala: Placeret på det sjette skalatrin i den vestlige molskala. Identisk med den naturlige mol skala: A H C D E F G

Agogisk accent

En node accentueres, når den spilles legato, dvs. at den klinger længere end en ordinær node, der klinger omtrent 1/3 kortere end en node, der spilles legato.

Princippet er en parallel til de græsk/romerske måde at skandere digte i de antikke versemål. I modsætning til nutidens digte, der bliver oplæst med en betoning af rytme og moderne accenter, brugte de antikke digtere accentuering via lange og korte stavelser. Husk at poesi og musik er fælles om den metriske form, der er kun tonerne til forskel!

Akkord

3 eller flere tertsstabler, som regel i dur- eller mol-tertser. En akkord kan bestå af 6 eller flere lag af tertser.

C-dur = C E G C-mol = C Eb G. C9 = C E G Bb D

Der er også akkorder, der er bygget af clusters (“klynger”), normalt kvarter og kvinter. Disse akkorder bruges i jazz. Moderne klassiske musikere bruger også en lang række specielle akkorder.




Allegro Medium tempo (100 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde)

Alternere Skifte mellem to stemmer, et højt og et lavt instrument etc.

Alterneret Akkorder eller melodier med en eller flere toner hævet eller sænket.

Andante Langsomt tempo (80 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde)

Apollo Den græske gud for harpespil og intellekt.

Appoggiatura En kort, ornamental node, der leder til hovednoden.

Arpeggio

Akkorder brudt ned i enkeltnoder placeret en efter en, og senere repeteret i højere eller lavere oktaver.

B Bevægelse En (lang) sekvens i et stykke klassisk musik.

Bladlæsning At læse og spille fra bladet uden at have øvet sig i forvejen. Kaldes også prima vista.

Bluesskalaer Pentatone skalaer hvor det tredje og syvende skalatrin er sænket med en mikrotone (bluestonen), der ikke kan udføres på et klaver.

Boogie woogie En efterkommer af den franske marchmusik, der blev spillet af de sorte musikere i New Orleans sidst i 1800-tallet. Udviklede sig til den moderne Boogie Woogie i 1930-erne.

Bossa nova En vigtig brasiliansk rytme opfundet af Tom Jobim, komponisten til “The Girl from Ipanima”.

BPM Beats Per Minute. Tempomålestok, der bl.a. bruges i MIDI baseret musikredigering og til metronomen.

b-toneart

En skala med b-er som faste fortegn.

C Cantabile Musikken udføres “som en sang” eller blødt, organisk.

Coda Coda Repetitionstegn.

Combo Et lille rock- eller jazzband normalt bestående af klaver, guitar, bas og trommer.

Comping Slang for at “akkompagnere”. Udtrykket bruges kun indenfor jazz. Brug det ikke i rocksammenhænge.

Cool Når du spiller noget musik, du ville ønske, du selv havde fundet på. Eller spiller en vanskelig passage af en obskur pianist, som du er sikker på, kun du kender. Du er nødt til at imponere rosset for at være cool.

Copyright © E symbol på beskyttet musik og tekster. Se venligst stikordet ”Kopi”.




Crescendo Crescendo > Dynamik for orkestre: Højere og mere intenst.

D Dæmper Trods navnet bruges dæmperpedalen til at spille højere på klaveret ved at fjerne dæmperens filt fra strengene, så tonen klinger længere og højere.

Decrescendo < Decrescendo Dynamik for orkestre: svagere og mindre intenst.

Diatonisk Skalaer der bevæger sig i varianter af hele og halve tonetrin i modsætning til kromatiske, heltoneskalaer eller clusters (se stikordet cluster), der alle tre bevæger sig det samme interval hele tiden.

Diminuendo < Diminuendo Dynamik for orkestre: Svagere og mindre intens end decrescendo.

Dissonant Dissonans er ikke en størrelse, der kan måles; den afhænger af tiden og publikums smag. Lige fra dengang i 1800-tallet, hvor datidens komponister chokerede med deres sekstakkorder (C6) til Schönbergs atonale 12-tonemusik og den frie jazz i 1960‟erne.

Dobbelt altererede

Jazzmusikere burger dobbelt-altererede akkorder, der er dominant akkorder med altererede kvinter (5) og noner (9).

Dominant. D Funktionsharmonik: Den dominerende (ledende) akkord, der leder til tonika (T eller Tm).

Dorisk Modal skala: Placeret på den andet skalatrin i den vestlige durskala: D E F G A H C. H er den eksotiske tone.

Duol Polyrytmik i en taktart: 2 mod 3.

Dur Vestlig skala: Var den dominerende skala i klassisk musik. Er en af de oprindelige græske skalaer, ionisk: C D E F G A H.

Hver durskala har en parallel skala i mol. I rock og jazz, har modale skalaer og blues stort set fortrængt den klassiske durskala.

Dynamik Dynamik er et meget vigtigt element i klassisk musik, der ofte bevæger sig fra 98% fuldkommen stilhed i PPP passager til drønende klimakser i FFF . Rock og jazz bruger ikke

dynamiske angivelser ret meget.

E Effekter

Musikere har altid brugt effekter som triller og andre specielle lydvarianter. I gamle dage, da instrumenter ikke kunne spille så kraftigt, som vore dages instrumenter, måtte komponisterne kompensere for de svagelige småtoner med triller og mange andre mageløse effekter (læs romanen Det forsømte forårs skildring af musiklærerens mageløse triller – du må for resten gerne læse hele bogen. Det er sundt, også for skolelærere!).




Enharmonisk E# = F Fb = E

To enharmoniske toner har samme tonehøjde, men forskellige navne. Et typisk eksempel er E# og F. Hvis E hæves til E# (udtales ”eis”), har tonen den samme tonehøjde som F. De enharmoniske toner er kun ens på klaver og andre tempererede instrumenter. Tonerne er forskellige hos strygere og blæsere, og spiller en lille smule ”falsk”, dvs. naturtoner i modsætning til klaverets kunstige ensartede 12 halvtoner.

F Feedback Feedback blev oprindeligt betragtet som en alvorlig produktionsfejl i en forstærker, men er nu en elsket guitareffekt, der ofte associeres med guitargeniet Jimmi Hendrix.

Fill En lille improviseret figur på klaver, guitar, sax eller hi-hat, der bruges til at udfylde pausen mellem to vers eller over en (kedelig) lang akkordsekvens.

Fingersætning Den ergonomisk korrekte måde at burger hænderne, når du spiller klaver, guitar eller bas.

Formindsket Altererede akkorder med en sænket kvint.

Forte-piano Et klaviatur instrument, der kan spille bade højt og stille takket være en kompliceret mekanik med et hammer/dæmper system, der blev opfundet i 1700.

Fortissimo Dynamik for orkestre: Meget kraftigt.

Fortolkning Analyse af musik, hvor man prøver at forstå og fortolke strukturen og indholdet.

Frase En meget kort musikalsk sekvens ofte spillet på guitar eller klaver i en pause efter en solo eller et vers. I blues kaldes en frase normal et ”lick” eller en ”fill”.

Frasebue En frasebue er en bue, der samler en frase (et kort musikalsk forløb). Buer har mange former, en frasebue er en af dem.

Frygisk Modal skala: placeret på det tredje skalatrin i den vestlige durskala: E F G A H C D Tonerne F og C er de eksotiske toner..

Funktionsharmonik

De gensidige relationer mellem akkorderne på en spændingskurve med op- / afspændinger og hvilepunkter.

G Gentaget Se “Ostinato”.

Glissando Gliss. For båndløse strengeinstrumenter og trombone. En bevægelse fra en node til en anden uden at løfte venstre hånd fra strengene eller flytte trombonen i mikrotrin. Ekstremt almindeligt blandt sangere, men ikke altid med vilje (av! la‟ vær‟ med at slå mig!)

H Hævet En hævet tone, fx en C akkord, hvor kvinten (g) er hævet til et g# og derved bliver til en C+ akkord.

Hals

Noden har et hoved og derfor naturligvis også en hals!




Halvtoner

Den mindste afstand mellem to toner i den vestlige musik. Bemærk: I arabisk musik og andre ikke-vestlige skalasystemer bruger man mange underinddelinger af en tone.

Hammer Hammeren er lavet af hårdt træ og dækket med filt. Den aktiveres, når pianisten spiller en tone. Hver streng har sin egen hammer.

Harmoni To eller flere noder spillet på en gang. Den populære betydning af ordet er fred og forståelse, hvilket dog er irrelevant for den musikalske forståelse af ordet. Men naturligvis elsker vi den harmoniske lyd af Beatles eller Beach Boys, der synger flerstemmigt kor. Stravinsky lavede også harmonier, men de var ikke altid harmoniske i den populære betydning af ordet.

Harmonisere 1) Tilføj anden, tredje eller fjerde stemmer til kor (ikke unisont). Flerstemmige kor var meget populære indenfor jazz og senere i rock fra 1930-1970.

2) Arrangere akkorder til en melodistemme.

Hjælpelinier

Når en tone kommer højere eller dybere end det 5-liniede system, forsynes noderne med små hjælpenoder, der viser det usynlige gitter af hjælpelinier der ”ligger” under og over systemet. Jo flere hjælpelinier, jo mere ulæselige bliver noderne. Brug i stedet oktavtegn (8va, 15va) eller en ny nøgle.

I, i I II II III

III III etc. Funktionelle akkorder i det amerikanske system af ”hurtigt

læste” nummererede akkorder. Bruges ikke meget i Europa.

Ikke-funktionelle akkorder

En eller flere akkorder, der indsættes i en musikalsk sammenhæng. hvor akkorderne ikke ”hører hjemme”. Eksempel: C Dm G Em F#m7 C#7 C.

Imitation I klassisk musik bruges imitation ofte som en effekt, der udvider og udfordrer de polyfoniske bevægelser. Blues musik bruger sommetider ”spørgsmål og svar” eller en lille rask krig mellem guitar og bas – eller klaver og bas, som oftest ved at efterligne (imitere) hinandens figurer hurtigere og hurtigere, lige til den ene part giver op.

Improvisation Ny musik skabt i et inspireret øjeblik. Jazz er overvejende improviseret i modsætning til klassisk og til en vis grad rock musik. Klassiske musikere kan ofte slet ikke improvisere, da de aldrig har lært det.

Interval Afstanden mellem to noder. Intervaller er ikke tilfældige, men følger nogle fundamentale naturlove, der først blev opdaget af den græske filosof Pythagoras omkring 550 før vor tid.

Ionisk Modal skala: Identisk med den nuværende durskala

C D E F G A H.




J Jam En improvisation mellem to eller flere musikere. Et jam skal være improviseret hele tiden og starter ofte spontant ved at et af bandmedlemmerne stemmer sit instrument, mens de andre leger med på deres instrumenter. Meget vigtig måde at lære at improvisere på. Jo flere musikere, jo bedre.

K Kadence T – D – T (eksempel)

En funktionel harmonisk slutning på et stykke musik. Hvis en kadence bliver gentaget, kaldes det en rundgang.

Keyboard Et instrument, hvor tangenterne (der automatisk returnerer) slås an for at frembringe en tone. Et keyboard kan være akustisk eller elektronisk. Det kan endda være et computerprogram, hvor musikeren bruger en mus i stedet for hans/hendes hænder.

Kirketoneart Et andet navn for en modal skala.

Komponist Et vidunderligt, begavet menneske med et langt livs erfaring, men ludfattig og ukendt. Arbejder som regel som musiklærer, hvilket er et dejligt job. Men at ingen spiller hans/hendes vidunderlige musik er knapt så dejligt. Dette er naturligvis sagt for sjov, da enhver jo ved, at alle sangskrivere er millionærer.

Koncert Grunden til at vi er musikere.

Kontrapunkt Et klassisk system af forbudte noder, Jeg elsker personligt forbudte (u)noder. Bach brød sig bestemt ikke om forbudte noder, så systemet har været brugt som tortur overfor unge musikere i over 300 år.

Koordination At spille med to hænder inklusiv et antal fingre samtidigt. Når du har fået dit store kørekort som pianist, bedes du venligst fortsætte med orgel, hvor dine fødder skal lære at spille bas.

Kopi Tyveri af musik produceret af andre musikere. Eller bevidst tyveri af melodier, hvilket desværre sker alt for ofte.

Kopier ikke numre fra dine musikkolleger. Køb musikken legalt og hjælp musikerne med at overleve.

Kromatisk 1) En skala bestående af alle 1/2-tonerne i en oktav. Bruges i 12-tone musik af Schönberg og i andre kunstige skalasystemer, fx Messiaen.

2) Alternerende noder, der bevæger sig gennem et forløb af skalatrin (1/1 og 1/2 blandet). Kromatiske melodier er typiske for den italienske sangstil i 1800-tallet.

Kryds (#)

En toneart med krydser som fortegn, dvs. noder der hæves med krydser.

Kunstige flageoletter

Overtoner, der dannes på strengeinstrumenter ved at placere en venstrefinger som grundnode og en anden finger, der ganske let rører strengen en terts, en kvart eller en kvint over grundnoden, mens højrehånden slår en tone an. Linien på tegningen peger på det rombeformede hule ekstra hoved, der angiver den faktiske overtone og dens oktav.




Kvart Kvartinterval: Tre skalatrin fra primen, fx i E-dur: (e) f# G# A.

Kvartol ”Triol”: 4 mod 3.

Kvint Kvintinterval: Fire skalatrin fra primen, fx i E-dur: (e) f# G# A H.

Kvintcirklen En praktisk made at lære eleverne de faste fortegn. # og b tonearterne vises på hver sin side af cirklen. #-tonearterne springer i kvinter med uret, mens b-tonearterne springer i kvarter mod uret,

Kvintol “Triol”: 5 mod 4

L Legato

En node bliver accentueret (se accent), hvis den spilles legato, hvilket vil sige, at musikeren holder tonen længere end en regulær node, der normalt kun klinger 2/3 af nodens længe.

Lentamente Langsomt tempo, udefineret (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde).

Lento Meget langsomt tempo (40 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde)

Loco

Opløser en foregående oktavering.

Lokrisk Modal skala: placeret på det syvende trin af den vestlige durskala: H C D E F G A. Noderne C og F er meget eksotiske

noder.

Lokrisk er den eneste skala, hvor tonika T er en dim akkord (!). Nogle musikforskere hævder, at skalaen aldrig har været brugt i antikkens Grækenland (de modale skalaer er de originale græske skalaer).

Lydisk Modal skala: placeret på det fjerde skalatrin i den vestlige durskala: F G A H C D E. Tonen H er den eksotiske node.

M Mekanik Akustiske klaverer

Mekanikken overfører kraften fra tasten, der nedtrykkes til lydgiveren, fx en klaverhammer, der slår an mod en streng.




Mellemspil Et kort mellemspil i en sang. Udløser spændingen mellem de første 2-3 gentagne vers. Var meget almindeligt i den tidlige rockmusik, men bruges i dag næsten udelukkende i meget konservativ popmusik.

Melodi Hovedstemmen i et stykke musik. I klassisk musik er den ideale melodi ”melodisk”, dvs. bløde kurver med få større intervaller. I rock og jazz kan en melodi bestå af ganske få toner (Fx i blues: C, Eb, F) eller man spiller den samme tone hele tiden. Eller hyppige “grimme” intervaller leder lytterne ind i nye fremmedartede områder (jazz),

Melodisk Et koncept fra den klassiske musik. Melodien betragtes som det vigtigste og mest “værdige” element i musikken. I tiden før opfindelsen af akkorderne (før 1300), fandtes der kun melodisk musik. Ren nostalgi.

I vor tid betyder melodisk en smuk, ofte varieret melodi med bløde intervaller brudt af lejlighedsvise store intervaller, kvart, kvint etc.

Meno “Mindre”

Metrisk En fastlagt metrisk form poesi og musik, for eksempel det berømte romerske heksameter: -uu –uu -uu –uu -uu – –

Metronom Et apparat til at vise tempoet. Oprindeligt et mekaniske apparat, en slags ur, men nu mest som et digitalt, programmerbart instrument.

Mezzo-forte MF Dynamik for orkestre: Moderat kraftigt

Mezzo-piano MP Dynamik for orkestre: Moderat svagt

MF Dynamik for orkestre: Se mezzo-forte

Mikrotoner Tonespring mindre end de 1/2 toner i de vestlige dur / mol skalaer. I blues og de arabiske skalaer bruges mikrotoner hele tiden. De originale græske skalaer før de modale skalaer brugte også mikrotoner.

Mixolydisk Modal skala: placeret på det femte skalatrin i den vestlige durskala: G A H C D E F. Tonen F er den eksotiske tone.

Modale skalaer “Modale skalaer” er det fælles navn for de syv skalaer, der bygger på C-dur skalaen. Hver skala starter på et skalatrin i C:

1) Ionisk C D E F G A B

2) Dorisk D E F G A B C

3) Frygisk E F G A B C D

4) Lydisk F G A B C D E

5) Mixolydisk G A B C D E F

6) Æolisk A B C D E F G

7) Lokrisk B C D E F G A




Moderat Lidt langsommere end allegro (95 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde)

Modulation Et skift fra den oprindelige toneart til en ny. Meget almindelig i moderne musik. Modulationer til skalaer 1/2 til 1/1 tone over eller under er de mest brugte, mens store spring som fx C- til F#-dur kun findes i avanceret musik.

Mol Vestlig skala: Den næstvigtigste skala i klassisk musik. Det er igen en af de originale græske skalaer, æolisk: A H C D E F G.

Hver molskala har en parallelskala i dur. I klassisk musik er der følgende varianter af mol:

Naturlig A B C D E F G

harmonisk A B C D E F G#

Melodisk A B C D E F# G#

Rock og jazz bruger også harmonisk og melodisk mol, men blander dem oftest med andre skalatyper.

Molto “Meget”

Mordent

En slags trille.

Musikalsk kontur

En grafisk kurve, der viser tonernes bevægelse i en given

melodi.

N Neapolitansk akkord

En subdominant (SD) i en dur-skala, der ændres til en mol akkord (SDm). Denne akkord var meget almindelig i den såkaldte Tin pan Alley periode i 1930-erne, men anvendtes også af Beatles i deres tidlige sange.

Nodeskrivning I gamle dage før 1986 blev noder enten graveret i kobberplader, hvilket var ekstremt langsomt og kostbart eller lavet med noder i overføringsark, der var grimme og tit forkerte. Efter opfindelse af MIDI i 1986 kunne man skrive noderne på computer og nodeskrivning blev dermed ”gratis” ligesom, bogsats blev det samme år.

Nøgle

1 2

3

Nøglerne er de gamle tegn for tonehøjden af nodesystemet. Diskantnøglen (1) også kaldet G-nøglen er den ”normale” nøgle. Basnøglen (2) også kaldet F-nøglen er – du har sikkert gættet det – basnoderne på fx et klaver. Tenor- eller altnøglen (3) bruges til korstemmer og bestemte instrumenter som fx celloen. der hele tiden bevæger sig i et område mellem bas- og diskantnøglerne.

non troppo “Ikke for meget” på italiensk.




O Offbeat Et slag, der slås an lidt før grundslaget (tidligt slag) eller efter (sent slag). Varigheden af et offbeat definerer delvist stilen: Rock 1/8 offbeats R&B 1/6 offbeats Funk 1/32 offbeats.

Oktav 12 x 1/2-tonetrin udgør en oktav ofte med første tone af den følgende oktav, dvs. 13 toner. Omfanget af et instrument regnes i oktaver.

Omvending

Ændring af akkordtonernes placering i en akkord. Nødvendigt for at skifte mellem akkorder på en smidig og behagelig måde.

Opløse At lave en letforståelig analyse af en kompliceret akkord eller et stykke musik.

Opløsnings-tegn

Opløser et tidligere fortegn, # eller b, inklusive de faste fortegn .

Opretstående klaver

Et opretstående klaver med strengene placeret lodret i rammen for at spare plads i lejligheden.

Orkester Duo, trio, kvartet, kvintet, bigband eller symfoniorkester. Rock og jazz spilles normalt i mindre grupper.

Ornamenter Forskellige former for triller, appoggiatura og andre udsmykninger af melodien.

Ostinato En gentagen frase, fx en enkelt tone, en særlig melodi eller en speciel rytme – alt hvad der gentages tilstrækkelig mange gange til at det fanger lytternes opmærksomhed. En historisk bevist sikker måde at lave hits på (”Barbie Girl” fx).

Overtoner De toner man hører, når en tangent er blevet slået an, er den laveste tone, som frembringes af klaverhammeren på strengen. Men ovenover ”hovedlyden”, klinger en række andre toner, der kan høres ganske svagt. Kvaliteten af instrumentets klang afhænger af overtonerne, og derfor bruger man altid samplede instrumenter til MIDI stemmerne.

P Parallelle skalaer (dur/mol)

I det vestlige skalasystem har enhver durskala en parallel molskala og omvendt.

Pentatonisk blues skala

Bluesskala: Den oprindelige bluesskala har kun 5 noder (penta betyder 5 på græsk): C Eb F G Bb

Pianissimo Dynamik for orkestre: Spil meget, meget blødt.

Poco “En smule”, “lidt” på italiensk.

Poly-akkorder Avanceret: Stablede akkorder, fx C + D7 eller C#m +

D#maj7.

Polyfonisk Avanceret: Musik, der består af adskilte stemmer, der spilles/synges samtidigt, ofte kontrapunkt reglerne.




Polyrhythmic Avanceret: Forskellige rytmer spillet samtidigt. Det kunne fx være trioler over 1/8-dele eller 5 mod 3.

PP Dynamik for orkestre: Spil meget blødt.

PPP Dynamik for orkestre:: Spil meget, meget blødt.

Presto Hurtigt tempo (140 BMP) (de traditionelle tempi er svære at fange og fastholde)

Prime Første node (trin) i en skala.

Puls Det basale rytmiske element, fx 1/4 eller 1/2. En puls er ikke en takt eller taktart, men en diffus række af slag, der ofte kan inddeles i takter, men ikke nødvendigvis altid. I indisk musik kan en takt bestå af hundredvis af noder, der for en vesterlænding lyder som en diffus puls.

Punkteret node En node med en, to eller tre punkteringer, der forlænger nodens værdi som følger:

. = 1/4+1/8 . . = 1/4+1/8+1/16 . . . = 1/2+1/4+1/8

R Rudimentær Simple elementer, fx at spille 1/4 i et stykke tid. Bruges også som den traditionelle betegnelse for den kanoniserede trommehvirvelskole ”The rudiments”. se evt. Alle aspekter af ROCK & JAZZ/4, Trommer (udkommer på dansk i 2009).

Rundgang En række akkorder, der leder fra en tonika (T) over diverse mellemakkorder tilbage til tonika igen. Kaldes også en Vamp.

Rytmeværdi Varigheden af en node målt i millisekunder om muligt, da menneskets rytme er svær at fange nøjagtigt. Gudskelov.

S Sammensat taktart

Takter der ikke går i de sædvanlige taktarter 4/4, 3/4 eller 6/8. De mest populære sammensatte taktarter er 5/4, 7/4 og 7/8. Jazz- og folkemusik bruger masser af sammensatte taktarter også kaldet skæve taktarter (og nej – det er ikke gamle hippier som forfatteren, der har fundet på det navn). De sammensatte taktarter er ikke svære at lære- Du skal

bare omstrukturere din hjerne .

Sampling Analog indspilning af lyde til brug i en synthesizer, en computer eller en MIDI lydfont.

Sang Et digt sat i musik af en komponist eller af digteren selv.

Sangskriver En komponist, der specialiserer sig i sange i modsætning til symfonier eller operaer.

SD SD Funktionsharmonik: Subdominant akkorden (SD) leder til dominant akkorden (D).

SD(m) SD(m) Funktionsharmonik: En mol subdominant i en durskala. Fungerer som en dominant akkord.

Segno “Tegn” bruges til repetitioner og coda.

Sekst En sekst akkord, fx C6 eller E6.




Sekstende

1/16-dels node..

Sekstol “Triol: 6 mod 4.

Sekund Det andet skaltrin i en durskala.

Sempre ”Altid”, ”fortsæt” på italiensk.

Septim Det syvende skalatrin (septim) er enten en stor septim (maj7) eller en lille (7).

Simile Gentag den foregående takt eller den ovenstående stemme

Skandere Slå takten i et digt eller rytmen i musikken.

Skæve taktarter

Et andet navn for sammensatte taktarter. Se “sammensatte taktarter”.

Skole En gammel betegnelse på en musiklærebog, fx en violinskole.

Slag Et slag, der tæller de regulære grundslag i taktarten. Normalt skanderer musikeren med tavse bevægelser med sin fod.

Sostenuto Tonen “tøver”, dvs. spiller i legato (se legato), og forsinkes en smule.

Spejlet I nogle musikalske stilarter er spejlingseffekter meget populære. Et tema, der kan spilles forfra og bagfra. Spejlingen kan også være en spejling af et tema eller en passage og kan placere den spejlede musik i nye musikalske omgivelser.

Statisk Det modsatte af statisk. Passager med få eller ingen bevægelse i stemmerne.

Stemme De individuelle stemmetyper og instrumenter kaldes nogen gange blot stemmer.

Suspended Sus Suspendede (afventende) akkorder består af en prim og en kvint samt enten en sus4 eller sus2: Csus4 C F G Csus2 C D G

Synkope, Synkoperet

. .

Den berømte tyske musikforsker Curt Sachs beskriver en synkope som en ”rytmisk dissonans”. Synkopering er en vigtig del af Ragtime musik. De øverste noder i eksemplet er synkoperede, mens de nederste noder spiller regulære taktslag.

T T T Tm Funktionsharmonik: Tonika akkorderne, dur C eller mol A, er basis akkorder, når man anvender harmoniske spændinger som en udtryksform. T er dur tonika og Tm mol

tonika.

Tabulatur

En alternativ nodeskrift, der særligt bruges til guitar, bas og trommer.




Takt

Den mindste enhed i et moderne partitur. Indeholder et antal slag indenfor taktarten, fx 3/4 hvor takten har en varighed af 3 x 1/4 tone.

Taktart En måde at tælle slagene i en takt. Før år 1300 var der ingen takter, kun pulsen af 1/4 eller 1/8-dele, men i dag bruger vi takterne til at inddele rytmen i små, metriske frimærker.

Almindelige taktarter: 4/4 = 4 x 1/4 3/4 = 3 x 1/4 2/2 = 2 x 1/2

Taktstreg (se ovenfor) En streg, der adskiller takterne fra hinanden. De middelalderlige noder havde hverken taktstreger eller taktarter.

Tegn Accenter, repetitionstegn og andre slags musikalske udtryk og former skrives med specielle tegn (Segne og Coda tegn for eksempel).

Tema, motiv Et instrumentalt forløb, der ender med at være musikkens højdepunkt. I en opera kan temaet være et symbol for en person i operaen eller en abstrakt idé, fred fx

Tempereret stemning

Den almindeligt accepterede stemning siden slutningen af 1700-tallet. Den tempererede stemning har ensartede intervaller imellem noderne i modsætning til det gamle stemningssystem, hvor man ikke kunne spille i flere oktaver uden at spille falsk. Musik udenfor den vestlige verden benytter sig dog ofte af andre former for stemning.

Tempo / tempi = 110 Tempo (tempi i flertal) måles i BMP (Beats Per Minute). Tempoet skal altid angives i den første takt, og når tempoet ændres.

Tight (tæt) At spille så tæt til hinandens puls, at bandet lyder som en person, der spiller mange instrumenter samtidigt. Dette er idealet for ethvert band eller stort orkester.

Timbre Den unikke lyd af et instrument; Timbre.

Tinnitus En kronisk sygdom, der skyldes at patienten har været udsat for høje elektriske guitarer eller violiner i lang tid. Patienten hører skarpe lyde i ørerne og i hovedet flere gange om ugen/måneden. Sygdommen kan være invaliderende.

Tonal, Tonalitet

Tonal musik har en eller flere tonale skalaer som grundlag. Med tonal menes en diatonisk skala. fx mol eller dur, modale skalaer og/eller blues. Kromatiske skalaer, heltoner (Debussy) og jazz, der spiller clusters er på vej ud af det tonale. Det sidste argument kan og vil blive diskuteret. Gør endelig noget ved det! Sådan en diskussion er god til at udvide ens musikalske horisont.




Toneart Et andet ord for en skala. Toneart bruges også som betegnelsen for de faste fortegn i en skala samt for placeringen af denne (fx C#-dur eller G-mol). Det er svært for studenterne at skelne skala fra toneart, og der burde findes et bedre udtryk. De andre lande har samme problem som danskerne. Hvem kommer med et forslag?

Tonehøjde (frekvens)

Den tonale frekvens af en tone. Den såkaldte kammertone har en frekvens på 440hz. I MIDI er der 127 tonehøjder, der dækker de fleste typer (vestlig) musik. Se også tempereret.

Tonekøn I klassisk musik er tonekønnet forskellen mellem dur og mol. Dette giver ikke altid mening i rock og blues.

Tonika Se (T) til Tonika.

Transitiv Transitiv harmonik er en udvidelse til funktionsharmonikken. Metoden har været brugt i over 50 år, men min lille musikalske opfindelse (fra 1983) prøver at dække et område, hvor den funktionelle harmonik ikke slår til. 1) Et transitivt harmonisk spring bevæger sig via et ikke-funktionelt skift fra en toneart til en anden. 2) Springet finder sted, når en funktionel akkord opfattes som et funktionelt skift til en ny toneart, og på den måde glider melodien umærkeligt gledet over til den nye toneart. 3) Der skal være mindst to eller flere ikke-funktionelle skift i musikken for at musikken kan betegnes som transitiv.

4) Eksempel: C / / F | G / / Gm | Eb / Fm7 / | Abmaj7 / Db / | C7 / / / | Fmaj7 || C dur skift F mol skift F dur

Diskant De lyse (høje) noder fra C og opefter.

Treklang En akkord med tre diatoniske noder, der ikke er højere end en forhøjet kvint.

Tremolo Vibrerende effekt på et strengeinstrument eller to tangenter, der spilles hurtigt efter hinanden på et klaver.

Trille

Eksempel: Den lave node G er hovednoden. Den høje node D# er en trille. De to noder bevæger sig op og ned: 1/4 = 8 x 1/16. Hvis der ikke angives en rytmeværdi, ville 1/16 eller 1/32 normalt blive brugt.

Trio I rockmusik er en trio normalt guitar, bas og trommer. I klassisk musik kan det være klaver, violin og cello.

Triol “Triol: 3 mod 4.




U Undecim (11-akkorder)

En 11-akkord har en 11-er som den 6. terts. Eller rettere sagt en undecim (latin for ”elve”). På dansk bruger vi nemlig latin om intervallerne. C-dur: prim (c) sekund (d) terts (e) kvart (f) kvint (g) sekst (a) septim (h) oktav (c) none (d‟) decim (e‟) og undecim (f‟‟).

Så fik du også et gratis latinkursus. Læs mere om Lektor Blomme i Det forsømte forår for yderligere lektioner.

Unison I et kor, der synger unisont , synger sangerne de samme toner, modsat i harmoni. hvor melodien er harmoniseret.

V Vamp Et ostinato eller en kadence. Se under disse søgeord.

Variation Variationer i temaerne er som regel anbefalelsesværdigt, medmindre du spiller hardcore heavy rock og punk.

Venue Pub eller lille spillested med ambitioner.

Vibrato Vib. Strenge- og blæseinstrumenter har altid et stærkt eller diskret vibrato. Klaveret har ikke noget vibrato.

Volumenknap Den knap på forstærkeren, der sørger for, at du ikke får Tinnitus.

Kapitel 1, nodelære, Om forfatteren


Om forfatteren

Henrik W. Gade er født 1953 i København. Henrik er

sangskriver, klassisk komponist og forfatter med en omfattende produktion af plader, sangbøger, lærebøger og

musikdramatik. Blandt Gades mest populære værker er Alle aspekter serien, rockmusicalen Det forsømte forår, bandet

Shepherd Moons. og serien om handicappede børn. Henrik er far til Lukas, der er psykisk handicappet, men meget

musikalsk.

Forfatterens epilog til nodeskrivning Et par trøstende ord her i slutningen af

første kapitel. Nu er der ikke mere om nodeskrivning. Naturligvis behøver du

ikke at lære alle disse sære symboler og tegn lige nu og her. Men du kommer til at lære dem alle sammen i løbet af de næste par år, så du undgår ikke din

skæbne. Noder skal læres i små, daglige doser. Øv, øv og atter øv (kan både være positivt eller bare generelt øv), lige til du opfatter noderne som en del af

din krop og dine ubevidste sanser. Noder er som bogstaver; hvis du ikke læser/skriver hele tiden, lærer du det ikke ordentligt.

De fleste af de noder og symboler, du har fået præsenteret i dette kapitel, bliver brugt mange steder i resten af bogen. Hvis du er i tvivl eller ser et tegn,

du ikke kan huske, hvad betyder, så brug nodeskrivningskapitlet som en næsten komplet mini-ordbog over langt de fleste almindelige noder og

symboler. Du skal ikke være bange for at indrømme, at du ikke ved alt; tricket er ikke at kunne alting udenad, men at vide, hvor man skal slå op. Og husk at

Google som regel også har svaret på dansk.

Og nu til musikken!

http://www.nordisc-music.com/hwgade.htm

Kapitel 1, nodelære, Stikordsregister nodeskrivning


Stikordsregister

nodeskrivning

Brug stikordsregistret! Ved at slå op i stikordsregistret, finder du meget mere, end det, du lige prøvede at finde! Følg stikordsregistrets sære afveje og mærkelige ord. Lær ved tilfældige opslag. Vær nysgerrig!

8

800-tallet, 7

A

ad libitum, 36

al segno, 25 alfabet, 9

allegro, 34 andante, 34, 63

arpeggio, 63

B

bevægelse, 66, 70, 73

bindebue, 12 blues, 64, 69

blues, generel, 47 bue, 65

C

colla voce, 35 crescendo, 37

D

D.C., 25 decrescendo, 37

diffus, 72 dim, 37

diminuendo, 37 diskant, 14, 70

divisi, 35 dominant, 64, 72

dovenskab, 23

dur, 64, 75

dur/mol, 71 durskala, 72

dyd, 23, 25

E

Europa, 66

F

faner, 11

fast fortegn, 71 faste fortegn, 13, 63,

74

FF, 37 FFF, 37

fill, 65 fortegn, 13, 67, 68,

71 fortissimo, 37

forvirrende, 18 frase, 65, 71

frasebue, 65

G

glissando, 65

guitar, 24, 74

H

halvtoner, 65

harmoni, 75 harmonisk, 67, 75

hjælpelinier, 14, 15, 66

hvide tangenter, 9

J

jazz, 64, 66

K

kadence, 67, 75 KODA, 25

kontur, 70 kor, 66, 75

kvart, 67, 69, 75 kvint, 67, 69, 73, 75

kvintinterval, 68

L

lære, 67

langsomt, 34, 68 ledende akkord, 64

lentamente, 34

lento, 34, 68 loco, 17, 68

lyd, 66

M

melodi, 69, 70, 71 meno, 35

Metronom, 34

mezzo-forte, 37 mezzo-piano, 37

MF, 37 MIDI, 63, 70

MIDI, 57 mikrotoner, 69

Kapitel 1, nodelære, Stikordsregister nodeskrivning


mikrotoner, 47

mod uret, 68 modal, 67

moderato, 34 mol, 64, 70, 75

mol subdominant, 72 molto, 35

N

nodehals, 65 nøgle, 66, 70

ny nøgle, 23 ny toneart, 23

O

oktav, 14, 18, 67, 71, 75

opløsningstegn, 13, 62

P

parallel, 64 pause, 10, 65

pianissimo, 37 poco, 35

PP, 37

PPP, 37

presto, 34 prim, 73, 75

R

ritardando, 35

rock, 64

rubato, 35

S

sænket, 62, 63 sænket kvint, 65

sammenhæng, 9, 66

sammensat taktart, 72

sang, 63, 69 SD, 70, 72

segno, 25 sekst, 72, 75

sekund, 75 septim, 73, 75

springer i kvarter, 68 statisk, 73

subdominant, 70

T

takt, 13, 21, 24, 74 taktart, 64

tangenter, 9 tegn, 62

tempereret stemning, 74

tempi, 34, 62, 63, 68 tempo, 35, 62, 63, 68

tempo primo, 35 terts, 67

timbre, 74 tonal, 74

toneart, 67, 75

tonehøjde, 10, 14, 65 tonika, 64, 68, 72, 73

triller, 64, 71 trin, 62

troppo, 35, 70

U

unisont, 75

V

varighed, 73

verden, 74

Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister nodeskrivning



Skalalære

H. W. Gade


Fjerde reviderede udgave Forlaget NORDISC Music & Text



Skalalære

Indholdsfortegnelse

GENEREL INTRODUKTION ....................................................................... 90

TONALE SKALAER .................................................................................... 91

DUR- / MOLSKALAER ................................................................................................................................. 92 KVINTCIRKLEN ........................................................................................................................................... 94

MODALE SKALAER ................................................................................... 96

DE MODALE SKALAER .............................................................................................................................. 96 Faste modale fortegn ................................................................................................. 96 Midlertidige modale fortegn .......................................................................................... 96

MODALE SKALAER I C ............................................................................................................................... 97 Modale skalaer med faste fortegn .................................................................................. 97

BLUES SKALAER ...................................................................................... 99

BLUESENS RØDDER ................................................................................................................................. 99 Blues skalaerne ...................................................................................................... 101

NEUTRALE SKALAER ............................................................................. 102

DEN KROMATISKE SKALA ...................................................................................................................... 102 HELTONESKALAEN .................................................................................................................................. 102 DE PENTATONE SKALAER ..................................................................................................................... 103

ANDRE SKALAER .................................................................................... 104

ARABISKE SKALAER ................................................................................................................................ 104 Rast i C ................................................................................................................ 104 Nahawand (mol) i C .................................................................................................. 104 Bayyâtî (mol med reduceret sekund) i D ......................................................................... 105 Hijâz (Dur med reduceret sekund og septim) i D ................................................................ 105 Sabâ (den klassiske arabiske skala) i D .......................................................................... 105

ROMA MOL ................................................................................................................................................ 105

KUNSTIGE SKALAER .............................................................................. 106

STRAVINSKYS SKALAER ........................................................................................................................ 106 Oktatone skalaer ..................................................................................................... 106

MESSIAENS SKALAER............................................................................................................................. 107 Begrænset transponering ........................................................................................... 107

FORMINDSKEDE JAZZSKALAER ............................................................................................................ 108 SKALASPEJLING ...................................................................................................................................... 109

FRI TONALITET ........................................................................................ 110



12-TONEMUSIK (DODEKAFONI) ............................................................................................................. 110 FRI TONALITET ......................................................................................................................................... 110 EKSPERIMENTAL MUSIK......................................................................................................................... 110

MELODISK BEVÆGELSE ........................................................................ 111

MELODISK KONTUR ................................................................................................................................ 111 Fast og diffus bevægelse ........................................................................................... 112

MELODISK FRASERING........................................................................................................................... 112 Repetition / Variation ................................................................................................ 112 Melodisk kadence .................................................................................................... 112 Inddeling via transitiv modulation .................................................................................. 113 Karakteristiske idéer / "karakter" ................................................................................... 113 Varieret rytme ......................................................................................................... 113 Varieret kontur ........................................................................................................ 113 Gentagne toner (ostinato) ........................................................................................... 113

PERIODEINDDELING ............................................................................... 115

SYMMETRISKE FRASER ......................................................................................................................... 115 Symmetrisk frasering (eksempel: AABA formen) ............................................................... 115

PERIODER ................................................................................................................................................ 115 TONALE VALG .......................................................................................................................................... 116

Tonale bevægelser indenfor fraser ................................................................................ 116 1. Mellemtoner ........................................................................................................ 116 2. Nabotoner / hjælpenoder ........................................................................................ 117 3. Offbeat / synkope ................................................................................................. 117 4. Tidligt slag .......................................................................................................... 117

INTERVALLER ........................................................................................................................................... 117 Intervaller i ældre klassisk musik og rytmisk musik ............................................................. 118

MELODISK FORDOBLING ........................................................................................................................ 118 IMITATION (MODERNE KONTRAPUNKT) ............................................................................................... 119

BRUG AF SKALAER ................................................................................ 120

SKALAER INDENFOR FUNKTIONELLE AKKORDER ............................................................................. 120 SKALAER BRUGT TRANSITIVT ............................................................................................................... 121

Hovedtyper indenfor transitive modulation ....................................................................... 121 FRI TONAL BRUG AF SKALAER .............................................................................................................. 121 KROMATISK BRUG AF SKALAER ........................................................................................................... 121 HELNODESKALAER I VIRKELIGHEDENS VERDEN .............................................................................. 122

SKALAER OG AKKORDER ..................................................................... 123

SKALA C .................................................................................................................................................... 124 Almindelige akkorder i C ............................................................................................ 124 Klavertabulatur........................................................................................................ 125 Skalaer i C ............................................................................................................. 126

SKALA C# OG DB ..................................................................................................................................... 129 Almindelige akkorder i C# og Db .................................................................................. 129 C# ....................................................................................................................... 130 Klavertabulatur........................................................................................................ 131 Skalaer i C# og Db ................................................................................................... 132

SKALA D .................................................................................................................................................... 135 Almindelige akkorder i D ............................................................................................ 135 D ........................................................................................................................ 135 Klavertabulatur........................................................................................................ 136



Skalaer i D ............................................................................................................. 137 SKALA EB OG D# ...................................................................................................................................... 140

Almindelige akkorder i Eb og D# ................................................................................... 140 Eb ....................................................................................................................... 141 Klavertabulatur........................................................................................................ 142 Skalaer i Eb og D# ................................................................................................... 143

SKALA E .................................................................................................................................................... 146 Almindelige akkorder i E ............................................................................................ 146 E ........................................................................................................................ 146 Klavertabulatur........................................................................................................ 147 Skalaer i E ............................................................................................................. 148

SKALA F .................................................................................................................................................... 151 Almindelige akkorder i F ............................................................................................ 151 F......................................................................................................................... 151 Klavertabulatur........................................................................................................ 152 Skalaer i F ............................................................................................................. 153

SKALA F# OG GB ...................................................................................................................................... 156 Almindelige akkorder i F# og Gb................................................................................... 156 F# ....................................................................................................................... 157 Klavertabulatur........................................................................................................ 158 Skalaer i F# ........................................................................................................... 159

SKALA G .................................................................................................................................................... 162 Almindelige akkorder i G ............................................................................................ 162 G ........................................................................................................................ 162 Klavertabulatur........................................................................................................ 163 Skalaer i G ............................................................................................................ 164

SKALA AB OG G# ..................................................................................................................................... 167 Almindelige akkorder i Ab og G# .................................................................................. 167 Ab ....................................................................................................................... 168 Klavertabulatur........................................................................................................ 169 Skalaer i Ab ........................................................................................................... 170

SKALA A .................................................................................................................................................... 173 Almindelige akkorder i A ............................................................................................ 173 A ........................................................................................................................ 173 Klavertabulatur........................................................................................................ 174 Skalaer i A ............................................................................................................. 175

SKALA B OG A# ........................................................................................................................................ 178 Almindelige akkorder i B og A# .................................................................................... 178 B ........................................................................................................................ 179 Klavertabulatur........................................................................................................ 180 Skalaer i B ............................................................................................................. 181

SKALA H (B PÅ ENGELSK) ...................................................................................................................... 184 Almindelige akkorder i H ............................................................................................ 184 H ........................................................................................................................ 184 Klavertabulatur........................................................................................................ 185 Skalaer i H ............................................................................................................. 186

AVANCEREDE JAZZSKALAER ............................................................... 189

MODALE SKALAER I ALLE TONEARTER ............................................................................................... 189 KUNSTIGE MODALE SKALAER ............................................................................................................... 190

STIKORDSREGISTER SKALALÆRE ...................................................... 192



Alle aspekter af ROCK & JAZZ Volumen 1 – Musikteori 3 of 5 documents ISBN 9788791995071 5

th Edition, 1

st Issue


Digital Books™ is a trademark of NORDISC Music & Text, Ryparken 6, 1. th., Copenhagen 2100 Kbh. Ø

www.nordisc-music.com

Text, notes, musical examples, illustrations, layout and concept © Copyright H.W. Gade 1984-2007


Kapitel 3, skalalære, Generel introduktion


Absolutte skalaer

Generel introduktion Da menneskene udviklede en "rigtig" melodi fra de oprindelige 2-toners melodier, skabtes den første skala. De første skalaer var korte; en kvart, en kvint, men senere voksede skalaerne og nåede til sidst oktaven. Der er faktisk også skalaer, der går højere end oktaven. En skala er en prædefineret række af toner placer trinvist

over eller under hinanden. Dette "tonale mønster" kaldes en dia-tonisk skala, og dette mønster bestemmer, hvordan melodier opfører sig i denne skala, melodiens toner og nogen gange også det relative forhold mellem tonerne.

Der findes tusinder af skalaer. Nogen bruges stadig og nogle har kun historisk interesse. Måden man inddeler skalaen i er meget forskellig fra skala til skala. I den vestlige musik har vi vænnet os til, at det mindste interval er en "1/2 tone" (se Harmonilære). Men i mange andre dele af verden bruges endnu mindre værdier som fx 1/4-dels noder eller 30% af en 1/2 node. Med bluesskalaerne i

starten af sidste århundrede vendte mikrotonerne tilbage efter mere end 3.000 års fravær. Før indførelsen af de modale skalaer, brugte grækerne – som Araberne stadig gør – mikrotoner. De modale skalaer fik næsten udryddet mikrotonerne, men hvis man lytter omhyggeligt til sangere fra fx Serbien eller Grækenland, så er stemmen en lille smule ”falsk”. Det er den tusindårige vokale tradition, der har beholdt de urgamle mikrotoner, selvom dentilsyneladende følger den ”vestlige” tradition i noderne.

Skalaerne i Skalalære er de mest almindelige indenfor rock, jazz og moderne klassisk musik. Den sidste del viser forskellige alternative skalasystemer. De underlige skalaer som fx kunstige modale

skalaer er meget brugte indenfor jazzmusik, så hvis du vil være den nye Miles Davis, er det klogt også at forberede sig på de underlige skalaer.

Kapitel 3, skalalære, Tonale skalaer


Tonale skalaer Standardskalaerne i den vestlige musik er dur og mol. Disse "normale" skalaer udviklede sig fra de modale skalaer i kirkemusikken i 1500-tallet. Det karakteristiske ved dur / mol er de to tonekøn. Kønnet bestemmes af tertsintervallet (se Harmonilære), som er den vigtigste forskel mellem de to ”køn”. Tertsen kan være enten en lille molterts (4 x 1/2-halvtoner) eller en stor durterts (5 x 1/2 toner). Harmonier er altid baseret på de karakteristiske tonekøn, mol eller dur. Dette gælder dog ikke blues, der har sine helt egne regler, der bryder radikalt med dur/mol

systemet. Mere om det senere.

Dur og mol skalaer har en anden egenskab, der er meget vigtig for den

såkaldte "funktionsharmonik" (se Harmonilære): De to skalaer optræder altid som par, og kaldes derfor også paralleltonearter. I starten af Skalalære skelner

jeg mellem dur og mol. Men i resten af bogen, betragtes de to skalaer som én skala med to forskellige førstetoner for henholdsvis mol og dur. Denne måde at

betragte dur og mol på, anerkendes absolut ikke af klassisk musikteori, men idéen har en dramatisk effekt på harmonisering, da man derved kan se dur og

mol som to lyd dimensioner, ”to farver på den samme palet (skala)”, men i øvrigt med identisk funktionalitet: Det lyder meget indviklet, men når du i

praksis begynder at arbejde med dur og mol, vil du opdage, at det bliver

meget lettere at lave akkorder, hvis der ikke er vandtætte skodder mellem dur og mol, som de klassiske musiklærere forlanger det.

Dur og mol har tonalitet til fælles. Det betyder at de er hierarkisk opbygget

med én tone som start og alle andre toner, som mere eller mindre ledende toner. Den vestlige musik er baseret på en bevægelse fra en "prim"

(hviletone) (se Harmonilære, intervaller) og tilbage igen (se "Tonal kadence" i Relative skalaer). Denne slags tonalitet findes kun i Vesteuropa, de

traditionelle kinesiske pentatone skalaer er er typisk eksempel på en ”endeløs” skala, der bevæger sig, men ikke har en ledetoner eller faste hvilepunkter.

Durskalaen viser i C-dur, så du kan spille alle tonerne udelukkende ved hjælp af de hvide tangenter, molskalaen er parallelmolskalaen til C-major, A-mol.



DUR- / MOLSKALAER

C-DUR

1 2 3 durterts 4 5 6 7 8 oktav

Navne og numre for skalatrinnene. Nogle af trinnene kan forhøjes eller formindskes – se Harmonilære. Det syvende trin er som regel stor septim i dur og

lille septim i mol (e Harmonilære)

A-MOL (naturlig mol)

1 2 3 molterts 4 5 6 7 8 oktav

I traditionel vestlig musik er der 3 forskellige slags mol. Men under stærk

indflydelse fra de nye modale og blues skalaer er den traditionelle mol næsten forsvundet. Som følge af denne de facto tilstand, foreslår jeg, at den naturlige

molskala beholdes, mens de to ældre mol varianter "melodisk" og "harmonisk" skal se ud som følger og kaldes “Melodisk mol”:

Melodisk mol

OP NED

En skala i det vestlige tonale system kan starte i 12 forskellige tonale grundpositioner også kaldet tonearter. Noderne i dur- / molskalaerne er dia-

toniske, dvs. at de har faste afstande mellem de 8 trin. C-dur og A-mol er de eneste skalaer, der kun bruger de hvide tangenter på klaveret. I alle andre skalaer bruges en eller flere af de sorte tangenter, der enten er # eller b. Det

er de faste fortegn. De hvide tangenter, der skal hæves eller sænkes markeres med en eller flere fortegn forrest i hvert nodesystem.

Fortegnene til hver toneart vises traditionelt i den såkaldte kvintcirkel.

Fortegnene vises for 2 x 8 tonearter, hvilket kombineret med overlap af dobbeltkrydser og b-er dækker alle 12 trin i systemet. Tonearterne ”hopper” i

kvintspring fra toneart til toneart (se Harmonilære) som følger:

1 Med uret = #-tonearter

2 Mod uret = b-tonearter

På højre side af kvintcirklen ser man #-tonearterne. På venstre side af cirklen ses b-tonearterne. B-tonearterne kalde også de ”bløde” tonearter (timbre eller

"lydkvalitet"). Øverst i kvintcirklen ligger C-dur / A-mol uden fortegn (se

Harmonilære)



KVINTCIRKLEN

Kvintcirklen er et traditionelt værktøj, der viser alle de almindelige dur/mol skalaer og deres fortegn. Fortegnene viser #-tonearterne med uret og b-

tonearterne mod uret. Nederst i cirklen mødes og overlapper 3- og b-tonearterne. #-tonearterne springer en kvint med uret (5 skalatrin) hver

gang, der tilføjes et fortegn, heraf navnet: ”kvintcirklen”.



Tonearter med mere end 8 fortegn er mulige i teorien. Men disse sjældne

fortegn er næsten umulige at spille efter, så de viste skalaer er dem, man normalt bruger.

Kapitel 3, skalalære, Modale skalaer


Modale skalaer Durskalaens diatoniske trin er grundlaget for et fundamentalt anderledes skalasystem. Dette er de såkaldte kirketonearter, der blev brugt i den katolske kirke fra ca. år 800, også kaldet de mo-dale skalaer. De modale skalaer stammer direkte fra de gamle græske skalaer fra år 600 før vor tidsregning, højdepunktet af den klassiske græske kultur. Gregoriansk musik, det meste af den verdslige middelaldermusik og næsten al folkemusik bruger disse skalaer. To af skalaerne er identisk med dur og mol med udgangspunkt i første skalatrin (C-dur) og sjette skalatrin (A-mol) i

durskalaen.

Moderne jazz- og rockmusik bruger næsten udelukkende disse modale skalaer, særligt dorisk, mixolydisk og nogen gange Lydisk. Hver af disse skalaer har deres helt egen farve (og harmonisering – se Harmonilære). Brugen af modale skalaer i den moderne klassiske musik fra Wagner, Debussy og Ravel har bidraget kraftigt til at bryde dur/mol systemets monopol; et brud, der blev helt tydeligt ved 1900-talles begyndelse. Det er derfor 200% vigtigt at lære alle detaljer om disse vidt udbredte skalaer.

DE MODALE SKALAER

De mest anvendte modale skalaer er den doriske og den mixolydiske. Den frygiske skala er meget brugt i Østeuropa og Grækenland.

Faste modale fortegn

Skønt faste modale fortegn normalt ikke bruges i ældre klassisk musik, bruger man ofte faste fortegn i moderne musik ikke mindst i jazz, der

bruger mange modale skalaer inklusive nye ”kunstige” skalaer (se eksemplerne senere i dette kapitel). A-Play, Sibelius og andre avancerede

nodeprogrammer bruger faste modale fortegn.

Midlertidige modale fortegn

En ”snydemetode” til at sætte modale fortegn er at indsætte såkaldte mo-

dale fortegn. Det er simpelthen løse fortegn, der kun gælder for en takt.

Metoden er ikke optimal, men kan til nød bruges ved dur/mol prægede

melodier, der anvender korte passager med modale skalaer.



Modalt fortegn

MODALE SKALAER I C

Fortegn Skala

Modale skalaer med faste fortegn

1 2 3 4 5 6 7

Identisk med den moderne durskala: ionisk skala.

1 2 3 4 5 6 7

Molskala på 9. trin af en durskala. Sænket sekund og hævet kvint: lokrisk skala.

1 2 3 4 5 6 7

Identisk med den moderne molskala: æolisk skala.

1 2 3 4 5 6 7

Durskala på den 5. trin af en durskala. Lille septim: mixolydisk skala.

1 2 3 4 5 6 7

Durskala på det 4. trin af en durskala. Hævet kvart: lydisk skala.

A1FI112E.MID

A1FI112F.MID

A1FI112G.MID

A1FI112A.MID

A1FI112B.MID



Fortegn Skala

1 2 3 4 5 6 7

Molskala på 3. trin af en durskala. Sænket sekund: frygisk skala.

1 2 3 4 5 6 7

Molskala på 2. trin i en durskala. Hævet sekst: dorisk skala.

A1FI112C.MID

A1FI112D.MID

Kapitel 3, skalalære, Blues skalaer


Blues skalaer Med bluesens opfindelse går vi 3.000 tilbage i tiden og forlader dermed de wienerklassiske tonearter dur og mol. Blues opstod langsomt blandt de sorte amerikanske slaver over en periode på ca. 150 år. Skalaerne opstod i et samspil mellem forskellige vestlige og afrikanske skalaer. Man ved endnu ikke præcist, hvordan bluesen blev til, men et kvalificeret gæt er følgende: De slaver, der blev købt af skotter, walisere eller irere, hørte de folkemelodier, som emigranterne havde taget med fra deres gamle hjemlande. Disse melodier var baseret på de gæliske nationale skalaer, primært

pentatone skalaer (se Neutrale skalaer). Disse pentatone skalaer er de dominerende skalaer i gælisk musik. Men de gæliske traditioner gemte på en ganske særlig skala med rødder i en glemt mange tusind år gammel skala. De gamle grækere forlod mikrotonerne omkring 600 år før vor tidsregning, da de modale skalaer blev opfundet. Den ukendte græske musik fra før år 600 fvt.. havde mikrotoner og har muligvis sine rødder helt tilbage til den sidste istid.

Den ”mystiske” gæliske skala havde 2 eller flere mikrotoner. Og den er sammen med de modale skalaer begyndelsen til både blues og arabisk musik.

BLUESENS RØDDER

Blues 7 (neutral) 1 Blues 3 mikrotone 1

Denne oprindelige blues har været brugt helt op til 1950-erne, hvor den ellers vestligt orienterede sangskriver Chuck Berry brugte meget simple melodier

med kun 3-4 toner. Den bluesorienterede gruppe Creedence Clearwater Revival brugte også melodier med kun 3 toner.

Det næste skridt i bluesens historie var at indføre mellemtoner i form af



sekunder og sekster. Dette er, hvad jeg kalder durblues. I de 20 første år af

jazzens historie, der også den gang var meget inspireret af blues, indførtes der kromatiske mellemtoner. Og til sidst under Bebop perioden, hvor mange af

jazzens mest avancerede musikalske elementer kom til, blev kvinten sænket, hvilket giver hele tre bluestoner; tertsen, kvinten og septimen.

Bluesskalaerne har altid været en del af jazz og rock, nu og da i forgrunden,

nu og da lidt mere diskret i baggrunden. Men hver gang en stilart ældes og dør, er det altid bluesen, der skaber den næste stilart. Blues er den primære

kraft bag al moderne musik.



Blues skalaerne

Kombinationer af skalatyper er ikke ualmindelige.

Original blues

Durblues

Kromatisk blues

Sænket kvart (b5)

Kapitel 3, skalalære, Neutrale skalaer


Neutrale skalaer Neutrale skalaer har ikke en prim som udgangspunkt for skalaen. De følgende skalaer kan begynde og slutte hvor som helst (pas på!). En anden fælde er dem vigtige forskel mellem den neutrale pentatone skala og den tonale blues skala. Mange musikere forveksler de to skalaer. Den pentatone skala har ingen prim, hvorimod blues skalaen har en prim, som melodien vender tilbage til hele tiden, den er altså 100% tonal.

DEN KROMATISKE SKALA

Den kromatiske skala indeholder samtlige 12 toner i det vestlige tonesystem

(se afsnittet om Fri tonalitet).

Opad Nedad

HELTONESKALAEN

Heltoneskalaen er en kunstig skala opfundet først og fremmest af den geniale franske komponist Claude Debussy, selvom den ungarske komponist og

klavervirtuos Franz Liszt og hans svigersøn Wagner også legede med idéen i

samme periode. Skalaen er så intimt knyttet til den skaber, at den ofte kaldes "Debussy-skalaen". Heltoneskalaen består udelukkende af heltoner. Der er kun

to forskellige tonearter. Heltoneskalaen har haft en betydelig indflydelse på filmmusikken; spil en heltoneskala, og tilhøreren begynder straks at fornemme

naturfilm eller tågede landskaber ved solopgang. Også jazz og avanceret rockmusik gør brug af den neutrale heltoneskala (et berømt eksempel er Duke

Ellingtons kendingsmelodi "Take the A-train", der begynder med en ren heltoneskala.

Heltoneskala 1 (C til A#) Heltoneskala 2 (G til F)

Husk: Der er kun to tonearter - se også afsnittet Kunstige skalaer.

Kapitel 3, skalalære, Neutrale skalaer


DE PENTATONE SKALAER

Den oldgamle pentatone skala, der bl.a. bruges i kinesisk musik, bliver ofte forvekslet med bluesskalaen. I europæisk sammenhæng bruges skalaen ofte i

folkesange, der kombinerer pentatone og modale skalaer.

Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 (etc.)

OBS: Pentatone skalaer er neutrale og har ikke en prim.

Kapitel 3, skalalære, Andre skalaer


Andre skalaer Der findes utallige skalaer udenfor den vestlige musiksfære. Selvom dur/mol, blues, modale og neutrale skalaer er de mest brugte skalaer i jazz og rock, bør du også prøve nogle af de andre skalaer, bl.a. fra vores nydanske musikere med tyrkisk eller arabisk baggrund. De følgende skalaer er ”eksotiske” og bruges sjældent i rock. De bruges til gengæld flittigt indenfor moderne jazz.

ARABISKE SKALAER

De arabiske skalaer er en fantastisk inspiration for en guitarist eller saxofonist. Jeg har selv ofte brugt arabiske rytmer, men for nylig (2007)

eksperimenterede jeg med en blanding af arabiske skalaer og rytmer (se det tilsvarende afsnit i Rytmelære). Spansk musik, roma musik og avantgarde jazz

er meget inspireret af arabisk musik. Bare tanken om at have op til 24 mikrotoner i tolv tonearter; sikke en udfordring! Besøg www.maqamworld.com

og se de mange fantastiske skalaer (husk at der bruges særlige tegn for

mikrotoner – se Nodelære kapitlet). Der er også originale indspilninger, så det er lettere at lære at bruge de små mikrotoner. Det kan faktisk læres ret hurtigt

– tænk på, at du jo sikkert spiller blues på guitar uden problemer – og det er også mikrotoner (blues terts og blues septim).

Rast i C

1 2 Reduceret 3 4 5 6 Reduceret 7 8 lille 7 6 5 4 3 2 1

Nahawand (mol) i C

1 2 mol 3 4 5 sænket 6 stor 7 8 lille 7 sænket 6 5 4 mol 3 2 1

http://www.maqamworld.com/

Kapitel 3, skalalære, Andre skalaer


(Arabiske skalaer, fortsat)

Bayyâtî (mol med reduceret sekund) i D

1 reduceret 2 mol 3 5 6 Reduceret 7 8 9 8 lille 7 6 5 4 reduceret 2 1

Hijâz (Dur med reduceret sekund og septim) i D

1 reduceret 2 dur 3 4 5 Reduceret 6 lille 7 8 lille 7 lille 6 5 4 stor 3 reduceret 2 1

Er du stadig med???? Nu kommer den mest berømte arabiske skala Sabâ!

Sabâ (den klassiske arabiske skala) i D

1 reduceret 2 mol 3 sænket 4 5 sænket 6 lille 7 reduc. 8 lille 7 sænket 6 5 sænket 4 mol 3 red. 2 1

Sikken en omgang – men det er sjovt at prøve kræfter med noget helt nyt.

ROMA MOL

Den geniale Roma (”sigøjner”) jazzguitarist Django Reinhardt brugte denne

ældgamle skala.

1 2 mol 3 hævet 4 5 mol 6 stor 7 8

Molskala i A med hævet kvart og septim Lyder som en blanding af mol og

lydisk.

Kapitel 3, skalalære, Kunstige skalaer


Kunstige skalaer Fuldstændigt ligesom de kunstige rytmesystemer findes der en række ”kunstige” skalaer særlig brugt i moderne klassisk musik og i avantgarde jazz. Her er fire af de mest brugte kunstige skalaer (se også Fri tonalitet).

STRAVINSKYS SKALAER

Den såkaldte oktatone skala består af 2 rækker af 4 moltertser divideret med 1/2 tone mellem de 2 rækker, i alt 8 toner. Skalaen er en slags dim akkord (se

Harmonilære) med en spændende og anderledes blues tone. Jeg har selv brugt

den nogle gange i funksammenhænge, hvor den fungerede godt sammen med bluesskalaen. Der er – ligesom ved heltoneskalaen – et begrænset antal

tonearter, nemlig 3.

Oktatone skalaer

Oktaton skala 1 (C + Db)

Oktaton skala 2 (C# + D)

Oktaton skala 3 (D + Eb)

Igor Stravinsky



MESSIAENS SKALAER

Messiaen har skabt en lang række betydelige værker med kunstnerisk og teknisk dybt interessante teknikker. Det gælder særligt for hans kunstige

rytmer, men også for de tilsvarende kunstige skalaer.

Begrænset transponering

Messiaen kalder sin metode begrænset transponering. Systemet består af 7

forskellige skalaer, hver med den begrænsning, at skalaen kun kan transponeres et bestemt antal gange, før den er tilbage til den oprindelige

toneart. Denne teknik kendes fra heltoneskalaen (2 tonearter) og Stravinskys oktatone skala (3 tonearter). Disse to skalaer er naturligvis

skala 1 og 2 i Messiaens skalasystem. De andre skalaer er temmelig komplekse og let teoretiske. Det er nok begrænset, hvor mange

komponister udover den serielle gruppe i Darmstadt skolen, der har brugt dem flittigt. Men det er spændende nytænkning, og du har her atter en

lejlighed til at sætte din evt. vanetænkning på en prøve.

1. Heltoneskalaen i C = 1 transponering.

2. Den oktatone skala i C = 2 transponeringer.

3. Kunstig skala af Messiaen i C = 3 transponeringer.







Læs mere i Messiaens bog "The Technique of my Musical Language" fra 1944

(fås hos www.Amazone.com). Nodeeksemplerne på Messiaens skalaer er fra WikiPedia.

FORMINDSKEDE JAZZSKALAER

Jazzmusikere bruger ofte en formindsket skala, der kan se ud på to forskellige måder.

Skala 1 Skala 2

De 2 skalaer består af 3 x 3 toner:

Skala 1 Prim sekund molterts

Kvart sænket kvint sænket sekst

Sekst stor septim oktav

Skala 2 Prim sænket sekund molterts

Durterts sænket kvint

Sekst lille septim oktav

http://www.amazone.com/



OBS! Skalaen er fremragende, hvis man improviserer over DIM akkorder (se

Harmonilære).

Béla Bartók

SKALASPEJLING

Det sidste eksempel på en kunstig skala ligner lidt de symmetriske rytmer hos Messiaen (se Rytmelære), men i dette tilfælde er det den ungarske komponist

og folkemusikforsker Béla Bartók der er opfinderen. Teknikken er rørende simpel: Lad den ene skala bevæge sig opad i en forudbestemt række

intervaller. Lav samtidigt en anden skala, der bevæger sig nedad i den samme række af intervaller.

Opadgående skala

Nedadgående skala

Kapitel 3, skalalære, Fri tonalitet


Fri tonalitet I starten af 1900-tallet blev den traditionelle klassiske musik – ligesom billedkunsten med Picasso og Kandinskys abstrakte værker – udfordret af radikale eksperimenter med kunstige skalaer og fri tonalitet. Bagmændene var Bartók, Ravel, Stravinsky, Schönberg og Debussy for blot at nævne de kendteste navne. Det er primært fra denne ”skole” af komponister, at moderne jazz and rock har arvet deres "modernistiske” træk.

12-TONEMUSIK (DODEKAFONI)

Arnold Schönberg opfandt i 1920-erne en ”styret” fri tonalitet 12-tonemusik.

Det er et kunstigt ”skalasystem”, der imidlertid ikke er en skala, men samtlige

12 halvtoner i en oktav, placeret i en rækkefølge, der er bestemt af komponisten. De valgte 12 halvtoner spilles en efter en, indtil alle 12 halvtoner

er blevet spillet. Der anvendes nogenlunde de samme teknikker som i Messiaens skalaer. 12-tonemusikken er traditionelle klassisk musikelskeres

hademusik helt frem til i dag. Det lyder heller ikke ”kønt”, men det var et egentlig spændende eksperiment med fri musik i stramme tøjler.

12-tonemusikken kan også harmoniseres! Det foregår efter et sindrigt

system og lyder faktisk meget interessant (Schönberg var før han begyndte at

skrive 12-tonemusik er romantisk komponist stærkt påvirket af Wagner!).

FRI TONALITET

Særligt Bartók og Prokofiev brugte frie ”skalaer”. De var ikke underlagt de

”rigoristiske” regler som hos Schönberg, og begge de to komponister brugte da også tit tonale passager. Jazzmusikerne benyttede sig fra starten af 1960-erne

af fri tonalitet og frie rytmer, hvilket isolerede denne form for jazz fra den traditionelle jazz. Det blev til en langvarig krise i jazzen, der dog heldigvis er

overstået i dag, hvor eksperimenter er om ikke elskede, så dog tålt.

EKSPERIMENTAL MUSIK

Fri tonalitet findes også i visse former for rock. Det kan være tilfældigt placerede toner, brugt som små øer af fri tonalitet i et ellers traditionelt tonalt

landskab. Særligt hiphopmusikken har benyttet sig af fri tonalitet i form af tilfældige toner / akkorder på synthesizerne (se Stillære, "I smeltediglen").

Kapitel 3, skalalære, Melodisk bevægelse


Relative skalaer

Melodisk bevægelse At lave en melodi kræver ikke guddommelige evner eller et geni som Mozart. En melodi opfører sig efter nogle meget simple regler. En melodi er en mere eller mindre sammenhængende række af toner, der tilsammen udgør en enhed. Der er mange måder at forme en melodisk enhed, selv for ganske få toner, så vi må først lære om en melodis natur.

MELODISK KONTUR

Melodisk kontur er bevægelse og form i en melodi. Melodier består af 2

eller flere toner, der bevæger sig i kurver (skiftende tonelejer). Tonerne bevæger sig enten op eller ned, dvs. stiger eller falder. Eller tonerne

gentages. Hvis der er mange noder, kan følge en bro eller en dal, der stiger

opad til max. højde, tilbage til grundlinie eller falder til min. niveau og tilbage til grundlinie.

Hæver sig

Falder

Bakke

Dal



Fast og diffus bevægelse

En anden vigtig faktor i melodisk kontur er afstanden mellem tonerne.

1800-talles ideal var tætte rækker af små intervaller, men i dag har melodierne en tendens til at bruge større intervaller som kvarter og

kvinter.

Fast bevægelse

Diffuse bevægelser

MELODISK FRASERING

Melodisk frasering er kunsten at samle tonerne til en melodisk enhed. Der er

mange forskellige slags fraseringer, men de kan fordeles i følgende basale typer:

Repetition / Variation

Den første betingelse for at lave en god melodi er at den skal være

genkendelig. En stensikker metode for en sangskriver er repetitionen; at gentage et sammenhængende melodisk fragment eller frase. Næste gang

du hører frasen, lægger du mærke til den. Tredje gang begynder du

ubevidst at rocke med. Men 10. gang bliver du måske lidt træt. En simpel mekanisk repetition 2 eller 3 gange er dog en sjældenhed, da fraserne

normalt altid varieres en lille smule fra gang til gang; i sig selv en værdifuld egenskab – gentagelse parret med variation.

Melodisk kadence

Et gentaget tema eller en frase er selvfølgelig "lukket", da det gentager sig

selv ("start – stop"), men ofte bruges samtidigt – eller udelukkende – en

kadence (se "Harmonilære, kadencer") til at slutte en melodisk frase. En kadence er et forløb, der ender i en tonal ligevægt, dvs. primen i melodiens

skala.

Repetition / Variation Melodisk kadence



Inddeling via transitiv modulation

En melodi behøver ikke nødvendigvis kun at have en toneart, tværtimod. I

vore dage har vi en stor frihed indenfor skalaerne i en melodi. Det er muligt at bevæge sig gennem 3, 4 eller flere tonearter uden at slutte i den

oprindelige toneart. Hele spørgsmålet om modulationer hører til transitiv harmonik (se Harmonilære), men fænomenet spiller en vigtig rolle i

melodier, der bevæger sig over faste akkorder, der er det mest almindelige princip i rock og jazz.

Karakteristiske idéer / "karakter"

Her kommer vi til det centrale spørgsmål indenfor skabende kunst. Du kan ikke lære børn eller voksne at få gode idéer eller at blive ramt af lynet. Du

kan kun hjælpe med værktøjer og inspiration. Der kan ikke laves generelle regler for de karakteristiske idéer eller nye måder at tænke på, der ofte er

grundlaget for de virkelig gode melodier. I disse tilfælde må vi overgive os til det individuelle talent. Lyt fx til det karakteristiske sekund interval med

den irrationelle rytme i Beatles sangen "Yesterday", selve idéen i den udødelige klassiker af Sir Paul.

Varieret rytme

Ved at undgå at følge metrikken alt for stift bliver melodien en lille smule mere interessant. Hvis du skærper de rytmiske spændinger mellem toner

og taktart, bliver melodien endnu distinkt og speciel, om ikke for andet så pga. rytmerne. Men pas på; hvis du frigør melodien fuldstændigt fra den

basale puls forsvinder genkendelsen og melodien dør. Så varier rytmen, men ikke for meget.

Varieret kontur

En blød kurve i den melodiske kontur virker beroligende på lytteren. Men somme tider kan den bløde kontur være søvndyssende, hvis den er for

blød. Omvendt er en abrupt og ujævn kontur stressende og ødelægger fornemmelsen af en helhed. Du bør derfor forsøge at veksle mellem

bløde og abrupte konturer. Ved forsigtigt at variere melodien inklusive velvalgte højdepunkter og bløde kurver som kontrast, får du en

sammenhængende og ”naturlig” melodi. Men at skabe en ”naturlig” melodi kræver en højt begavet kunstner med både talent og teknik på et meget

højt niveau. Det sværeste er at lave simple melodier.

Gentagne toner (ostinato)

Et højt elsket melodisk trick er melodier, der kun består af 1 eller 2 toner.

Nogen gange kan det være et lille tema, der gentages igen og igen (ostinato). Det er kun rytmerne, der forandrer sig (ikke altid …) og mens



akkorderne og akkompagnementet bevæger sig under der gentagne toner

eller ostinato. Andre kælenavne er "drone", "orgelpunkt" etc. Man kan anvende gentagne toner i alle stemmer, tenor eller bas. Bastoner er meget

velegnede til gentagne stemmer, og de bruges meget ofte i fx latinamerikansk musik eller reggae. Gentagne toner og basostinater er

typiske elementer i soul og funk musik fra 1970-erne og hiphop fra 1990-erne.

Kapitel 3, skalalære, Periodeinddeling


Periodeinddeling En sammenhængende melodisk frase skal både hænge sammen med den foregående og den efterfølgende frase. Der er 2 almindelige inddelinger, der bruges i næsten alle typer af periodeinddeling. Metoderne er symmetriske fraser (harmonisk spænding) og egentlige perioder (rytmegrupper).

SYMMETRISKE FRASER

I klassisk musik bindes 2 fraser tit sammen ved at lade den første frase ende på et spændt interval (kvint, kvart, terts etc.) for at skabe et behov for

afspænding. Derfor ender den anden frase altid på primen, hviletonen. Rigtig mange ældre sange bygger på dette princip med melodisk spænding /

afspænding (et typisk eksempel er den ældgamle form AABA, hvor spændingen øges og sænkes som det typiske ”Lille Peter edderkop” eksempel

(se også Stillære).

Symmetrisk frasering (eksempel: AABA formen)

Langtfra alle moderne melodier følger disse regler; rock- og jazzmelodier ender ofte på andre toner end primen eller bruger meget tid på at komme ned på

den engang altdominerende primtone. I jazz vil det typisk være en none – Billie Holiday endte altid med en none, der glider ned på primen. Eller på en

undecim (”11-er”) eller en sænket kvint etc. Der er i dag en generel uvilje mod at stoppe en melodi – den skal bare blive ved (se Stillære, Gentagelse indenfor

jazz og rock).

PERIODER

En ”melodi” har altid mere end 4 fraser. Men hvis melodien overskrider 4-5 fraser kommer en hel række andre faktorer i spil. Melodien og harmonierne

påvirker rytmerne, men rytmerne påvirker i høj grad også melodien. En sangs struktur stammer fra de melodiske fraser (og harmonier) og hænger sammen i



større enheder, der bliver til en ”makrorytme. Men det er ikke kun kadencer og

lukkede symmetriske fraser, der danner store lange perioder. Også en melodisk "bevægelse" gennem flere forskellige tonearter (transitiv harmonik),

teksten eller instrumentale idéer kan skabe en perioder.

Når vi nærmer os den personlige, skabende proces, bliver en musikteoribog pludselig utilstrækkelig. Der kan ikke sættes grænser for kunstnerisk arbejde,

da man ikke kan lave regler, uden at gøre reglerne til kunst i sig selv. Og reglerne ville hurtigt blive en ubærlig begrænsning i musikerens kunstneriske

udvikling.

Periodeinddeling

Frase 1 Frase 2 Frase 3 Frase 4 Frase 5

Periode 1 Periode 2

VERS

Det er en god idé at placere spændingskurven i perioder og mellem perioder

på samme måde som indenfor de individuelle melodiske fraser. Dette svare igen til rytmer; de mindste elementer af en melodi/rytme påvirker også de

største elementer helt op til makroelementer som det af lave et repertoire.

TONALE VALG

Når man skriver musik har man en lang række musikalske redskaber, der

bruges til at styre og forfine de interne bevægelser på flere niveauer. Indenfor en melodisk frase bevæger tonerne sig på forskellige måder både tonalt og

rytmisk.

Tonale bevægelser indenfor fraser

TONAL 1 Mellemtoner RYTMISK 3 Offbeat/synkope

2 Nabotoner / hjælpenoder 4 Tidligt slag

Offbeat Tidligt slag Synkope

1. Mellemtoner

Mellemtoner bevæger sig indeni de større intervaller terts, kvart, kvint og oktav (se Harmonilære). En mellemtone bruges ofte til at bevæge

melodien fra et betonet sted / interval i en frase til den næste frase.



2. Nabotoner / hjælpenoder

Delvist mellemtoner, delvist en farvetone, da en mellemtone ofte klinger lidt længere end den betonede node, før den når et ”stabilt” interval. Ved at

betone visse nabotoner farves melodien harmonisk (se Harmonilære, lydaspekt).

En hjælpenode er en ”ledetone”, der fører melodien til et stabilt interval, fx gennem brug af et skalafremmed fortegn, typisk et # eller et

opløsningstegn.

3. Offbeat / synkope

De rytmiske redskaber offbeat og synkope spiller vigtige roller i dannelsen

af "varierede rytmer". ”Interessante” melodier har næsten altid en eller anden form for rytmisk effekt, måske blot en velvalgt synkope eller et

offbeat.

4. Tidligt slag

Et tidligt slag er en slags offbeat, men med en rationel, længere nodeværdi

(1/4 og større), en effekt, der er meget almindelig i klassisk musik.

INTERVALLER

Måden man anvender intervaller afhænger helt af musikalske stil. Små intervaller med hvilepunkter på terts og kvint var standard i ældre klassisk

musik. Men i moderne klassisk musik bruger man store, ”skæve” intervaller som stor septim, none (9), undecim (11) etc. Denne ændring i brugen af

intervaller blev musikhistorisk til via Debussy og Ravel til Jazz og derfra til rock og funk.



Intervaller i ældre klassisk musik og rytmisk musik

Intervaller i ældre

klassisk musik

Tonerne deles i primære toner (1) og sekundære toner (2).

Intervaller i rytmisk musik

Alle toner er (delvist) lige. Se også Kammerat Napoleon af Georges Orwell.

Man kan ikke skelne de ”mærkelige” moderne intervaller fra lyden og de harmoniske traditioner i en individuel stil. I næsten alle former for moderne

musik er der en klar tendens til at bruge både dissonante og konsonante intervaller i melodierne (se Hørelære). Men indenfor blues og rock anvendes

gentagne toner på samme node og melodier 2-3 toner. Så vi har her atter et eksempel på forskelligheden mellem de musikalske elements i vor tid. ("store

forvirring" er måske et mere rammende udtryk).

MELODISK FORDOBLING

De følgende emner hører til egentlig harmonilære, men jeg vil alligevel bruge

lidt tid på to melodiske systemer indenfor moderne musik, der normalt

optræder som enkeltstemmer. Traditionel tostemmige bevægelser i terts, hvor begge stemmer følger skalaen er stadig langt det mest almindelige

harmoniseringsmetode, selv i rimelig avanceret musik. Men nogen gange kan sekunder, kvarter, kvinter bruges som melodisk fordobling på tværs af skalaen.

Sekund Durterts Kvart kvint sænket kvint Sekst Lille septim Oktav

Eksempel i A-dur: Melodisk fordobling i kvinter. Læg mærke til de mange afvigelser fra skalaens trin.

Alle intervaller

Eksempel i A-dur

Lyden af disse melodiske fordoblinger er "eksotisk" eller "folkemusikagtig".

klangen er en arv fra de løse basstrenge på en lut eller dronetonen på en

AFI130A.MID

AFI130B.MID



sækkepibe, der spiller i hule kvarter / kvinter (se "Harmonilære, parallelisme").

IMITATION (MODERNE KONTRAPUNKT)

Dette er ikke en lærebog i kontrapunkt. Heldigvis var de utallige regler indenfor kontrapunkt blevet fordrevet til musikhistoriske bøger i starten af

1900-tallet. Det skete via de romantiske komponister og senere Wagner. Denne golde akademiske disciplin indeholdt dog et vigtig, oldgammel element, faktisk den oprindelige idé med kontrapunkt; imitation! Et ekko eller en kanon

er et tema, der gentages af en eller flere andre stemmer. På denne måde former temaerne nye harmonier og rytme. Det var sådan akkorderne blev

opfundet i middelalderen. Op til 3-4 ”ekkoer” kan tilføjes indtil den rytmiske puls kollapser under de mange frit strømmende stemmer. Så simpel er

kontrapunkt. Der er ingen regler og alt er tilladt. Men intet er mere kompliceret end frihed.

Kapitel 3, skalalære, Brug af skalaer


Brug af skalaer På trods af min frihedsdeklaration på forrige side, foreslår jeg nogle praktiske tommelfingerregler, når skalateorierne skal udføres i praksis, specielt i rockmusik. Dette er nødvendigt for at markere rock- og jazzmusikkens mange stilarter. Selv fri musik kan ikke leve uden regler. Men det skal ikke være teoretisk men praktisk bygget på den pågældende stils historiske og traditionelle regler. Her følger et par regler for brug af skalaer indenfor funktionsharmonik (se Harmonilære).

SKALAER INDENFOR FUNKTIONELLE AKKORDER

En stor del af arbejdet med skalaer indenfor akkorder består i at vælge toner,

der fungerer indenfor funktionelle akkorder. Her er grundreglerne:

A Skalatrinnene skal overholdes.

B Tonerne i skalaen må ikke være disharmoniske i forhold til den underliggende akkord. Hvis der opstår

dissonanser, skal tonen hæves eller sænkes.

C Skarpt dissonante toner er normalt ikke acceptable i funktionel harmonik, med mindre becifringssymbolet

siger noget andet. Se kromatisk brug af skalaer.

D Blues skalaer ændrer sig ikke.

Et hjertesuk Indenfor jazz er det almindeligt at skifte toneart fra akkord til akkord, dvs. uden at overholde den ”officielle” skala og toneart. Det er

naturligvis lettere, men det er ikke befordrende en musikalsk helhedsforståelse ikke mindst i avancerede skalaer, som er meget almindelige i moderne jazz.



SKALAER BRUGT TRANSITIVT

Transitiv brug af skalaer (og akkorder) er en flydende, hele tiden vekslende melodisk og harmonisk bevægelse gennem et antal tonearter og skalaer, der

ikke nødvendigvis ender i den originale toneart eller på en prim (se Harmonilære, transitiv harmonik).

En melodi bliver transitiv, når den via en modulation skifter toneart og/eller

skalatype tre eller flere gange. Modulationen finder ofte sted i en overgang på en eller flere takter i den gamle toneart/skalatype. Man modulerer som regel

via den korteste bevægelse fra den ene toneart/skalatype til den næste.

Hovedtyper indenfor transitive modulation

Modulation via en fælles tone

Brug en eller flere ledetoner fra toneart 1 til toneart 2.

Modulation via kromatiske mellemtoner

Eksempel:

Overordnet tonalitet

En toneart dominerer hele melodien mere eller mindre tilpasset de varierende tonearter og skalatyper. Det vil ofte medføre en hel skov af

skiftende fortegn.

Ændring af skalatype

Anvendes særligt i blues, hvor dur, mol og kromatiske figurer vil være

nødvendige ved vidtgående modulationer (se Harmonilære og Transitive harmonik).

FRI TONAL BRUG AF SKALAER

Pas på! Fri tonale passager skal bruges med stor forsigtighed i områder med

tonale skalaer. Bruges i små doser og altid med becifringstegnet N.C (No Chords) ved fri tonale passager (se Harmonilære, becifringer).

KROMATISK BRUG AF SKALAER

Der er ingen eksakte regler. Kromatiske toner kan placeres overalt. Du skal



imidlertid være forsigtig, da overdreven brug af kromatiske toner kan føre til

at melodien opløses.

HELNODESKALAER I VIRKELIGHEDENS VERDEN

Heltoneskalaer er neutrale ligesom kromatiske skaler og kan placeres hvor

som helst. Du skal være meget opmærksom på dur/mol ledetoner, hvis akkorderne er funktionelle. Dette gælder dog ikke, hvis akkorden er en

farveakkord (se Harmonilære).

Kapitel 3, skalalære, Skalaer og akkorder


Skalaer og akkorder

Indrømmet; vi har teoretisk set ikke lært noget om akkorder endnu. Men som du sikkert allerede har opdaget i de foregående afsnit om skalaer, er der en intim forbindelse mellem skalaer og akkorder. Hvis du ikke har prøvet at spille akkorder – hvad du formentlig har – kan du bruge skalaerne til at øve finger- og klaverteknik for ”begyndere”, for så er du klar til det vigtige kapitel Harmonilære.

I dette afsnit har vi en gennemgang af de mest anvendte skalaer i rock og jazz, dur, mol, dorisk, mixolydisk og blues. For hver af de 12 tonearter vises en omfattende liste af akkorder og

fingersætning både med traditionelle noder og vores populære klavertabulatur. Hvis en toneart kan have to former, fx Db-dur og C#-dur, vises begge former.

Brug kapitlet Skalaer og akkorder som et meget, meget nyttigt referencekapitel, når du farer vild i en Db-mol skala med 4 akkorder i hver takt. De fleste af den slags akkorder findes i dette kapitel.



SKALA C

Almindelige akkorder i C



Klavertabulatur

C

Cm

Cm7

C7

C9

Cmaj7

C+

Csus4

Cdim



Skalaer i C

C-dur

C D E F G A H C

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

C-parallelmol

A H C D E F G A

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2



C-dorisk

C D Eb F G A B C

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2

C-miksolydisk

C D E F G A B C

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



C-blues

C Eb F G B C

Højre hånd 1 2 3 1 2 3

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3



SKALA C# OG Db

Almindelige akkorder i C# og Db



C#

dur mol dorisk mixolydisk

Blues



Klavertabulatur

C#

C#m

C#m7

C#7

C#9

C#maj7

C#+

C#sus4

C#dim



Skalaer i C# og Db

C#-dur

C# D# E# F# G# A# H# C#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

C#-parallelmol

A# H# C# D# E F# G# A#

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2



C# dorisk

C# D# E F# G# A# H C#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

C#-miksolydisk

C# D# E# F# G# A# H C#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



C#-blues

C# E F# G# A# H C#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 1



SKALA D

Almindelige akkorder i D

D


Blues



Klavertabulatur

D

Dm

Dm7

D7

D9

Dmaj7

D+

Dsus4

Ddim



Skalaer i D

D-dur

D E F# G A H C# D

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

D-parallelmol

H C# D E F# G A H

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



D-dorisk

D E F G A H C D

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

D-miksolydisk

D E F# G A H C D

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2



D-blues

D F G A C D





SKALA Eb OG D#

Almindelige akkorder i Eb og D#



Eb


Blues



Klavertabulatur

Eb

Ebm

Ebm7

Eb7

Eb9

Ebmaj7

Eb+

Ebsus4

Ebdim



Skalaer i Eb og D#

Eb-dur

Eb F G Ab B C D Eb

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

Eb-parallelmol

C D Eb F G Ab B C

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



Eb-dorisk

Eb F Gb Ab B C Db Eb

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2

Eb-miksolydisk

Eb F G Ab B C Db Eb

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



Eb-blues

Eb Gb Ab B Db Eb





SKALA E

Almindelige akkorder i E

E


Blues



Klavertabulatur

E

Em

Em7

E7

E9

Emaj7

E+

Esus4

Edim



Skalaer i E

E-dur

E F# G# A H C# D# E

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

E-parallelmol

C# D# E F# G# A H C#

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2



E-dorisk

E F# G A H C# D E

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

E-miksolydisk

E F# G# A H C# D E

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



E-blues

E G A H D E





SKALA F

Almindelige akkorder i F

F


Blues



Klavertabulatur

F

Fm

Fm7

F7

F9

Fmaj7

F+

Fsus4

Fdim



Skalaer i F

F-dur

F G A B C D E F

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2

F-parallelmol

D E F G A B C D

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2



F-dorisk

F G Ab B C D E F

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2

F-miksolydisk

F G A B C D Eb F

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



F-blues

F Ab B C Eb F





SKALA F# OG Gb

Almindelige akkorder i F# og Gb



F#


Blues



Klavertabulatur

F#

F#m

F#m7

F#7

F#9

F#maj7

F#+

F#sus4

F#dim



Skalaer i F#

F#-dur

F# G# A# H C# D# E# F#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

F#-parallelmol

D# E# F# G# A# H C# D#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



F#-dorisk

F# G# A H C# D# E F#

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2

F#-miksolydisk

F# G# A# H C# D# E F#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



F#-blues

F# A H C# E F#





SKALA G

Almindelige akkorder i G

G


Blues



Klavertabulatur

G

Gm

Gm7

G7

G9

Gmaj7

G+

Gsus4

Gdim



Skalaer i G

G-dur

G A H C D E F# G

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

G-parallelmol

G A B C D Eb F G

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2



G-dorisk

G A B C D E F G

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2

G-miksolydisk

G A H C D E F G

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



G-blues

G B C D F# G





SKALA Ab OG G#

Almindelige akkorder i Ab og G#



Ab


Blues



Klavertabulatur

Ab

Abm

Abm7

Ab7

Ab9

Abmaj7

Ab+

Absus4

Abdim



Skalaer i Ab

Ab-dur

Ab B C Db Eb F G Ab

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

Ab-parallelmol

F G Ab B C Db Eb F

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



Ab-dorisk

Ab B H Db Eb F Gb Ab

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2

Ab-miksolydisk

Ab B C Db Eb F Gb Ab

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



Ab-blues

Ab H Db Eb Gb Ab





SKALA A

Almindelige akkorder i A

A


Blues



Klavertabulatur

A

Am

Am7

A7

A9

Amaj7

A+

Asus4

Adim



Skalaer i A

A-dur

A H C# D E F# G# A

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

A-parallelmol

F# G# A H C# D E F#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



A-dorisk

A H C D E F# G A

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

A-miksolydisk

A H C# D E F# G A

Højre hånd 1 2 3 4 1 2 3 4

Venstre hånd 5 4 3 2 5 4 3 2



A-blues

A C D E G A





SKALA B OG A#

Almindelige akkorder i B og A#



B


Blues



Klavertabulatur

B

Bm

Bm7

B7

B9

Bmaj7

B+

Bsus4

Bdim



Skalaer i B

B-dur

B C Db Eb F G A B

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

B-parallelmol

G A B C D Eb F G

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



B-dorisk

B C Db Eb F G Ab B

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

B-miksolydisk

B C D Eb F G Ab B

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



B-blues

B Db Eb F Ab B





SKALA H (B PÅ ENGELSK)

Almindelige akkorder i H

H


Blues



Klavertabulatur

H

Hm

Hm7

H7

H9

Hmaj7

H+

Hsus4

Hdim



Skalaer i H

H-dur

H C# D# E F# G# A# H

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

H-parallelmol

G# A# H C# D# E F# G#

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



H-dorisk

H C# D E F# G# A H

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1

H-miksolydisk

H C# D# E F# G# A H

Højre hånd 1 2 3 1 2 3 4 5

Venstre hånd 5 4 3 5 4 3 2 1



H-blues

H D E F# A H



Kapitel 3, skalalære, Avancerede jazzskalaer


Avancerede jazzskalaer

Her er et par eksempler på jazzskalaer. De er komplekse, men lyder helt rigtigt i jazz. Husk at spille alle skalaerne på klaver; på forhånd tak!

MODALE SKALAER I ALLE TONEARTER

De modale skalaer består af en basis toneart (dur) og 7 skalaer placeret på

skalatrinnene . Tabellen viser, hvordan man finder alle modale tonearter i 12 dur tonearter.

Toneart Ionisk Dorisk Frygisk Lydisk Mixolydisk Æolsk Lokrisk

Base DUR MODAL MOL MODAL

C C Dm Em F G Am Bdim

Db Db Ebm Fm Gb Ab Bbm Cdim

D D Em F#m G A Bm C#dim

Eb Eb Fm Gm Ab B Cm Ddim

E E F#m G#m A H C#m D#dim

F F Gm Am B C Dm Edim

F# F# G#m A#m H C# D#m E#dim

G G Am Bm C D Em F#dim

Ab Ab Bbm Cm Db Eb Fm Gdim

A A Bm C#m D E F#m G#dim

B B Cm Dm Eb F Gm Adim

H H C#m D#m E F# G#m A#dim

BEMÆRK De modale skalaer er rubriceret med en ”pseudo” toneart i “dur”, “mol” eller “formindsket”. Navnene er kun vejledende, da fx D mol dorisk ikke er en normal mol, men en kirketoneart, der tilfældigvis ligner en molskala en lille smule.



KUNSTIGE MODALE SKALAER

Skønt disse kunstige skalaer ikke er autentiske modale skalaer, har de opfindsomme jazzmusikere eksperimentet kunstige skalaer baseret på fx en

melodisk molskala. Her er en tabel med kunstige modale skalaer.

Toneart Æolisk Lokrisk #2

Ionisk Dorisk Lorkrisk Super

Lydisk Aug.

Lokrisk, Super

Base MOL MODAL DUR MODAL

Cm Cm Ddim Eb Fm Gdim A Bdim

C#m C#m D#dim E F#m G#dim A# Cdim

Dm Dm Edim F Gm Adim H C#dim

Ebm Ebm Fdim Gb Abm Bbdim H# Ddim

Em Em F#dim G Am Bdim C# D#dim

Fm Fm Gdim Ab Bbm Cdim D Edim

F#m F#m G#dim A Bm C#dim D# E#dim

Gm Gm Adim B Cm Ddim E F#dim

G#m G#m A#dim H C#m D#dim E# Gdim

Am Am Bdim C Dm Edim F# G#dim

Bbm Bbm Cdim Db Ebm Fdim G Adim

Bm Bm C#dim D Em F#dim G# A#dim

Forfatterens epilog til skalalære Den "relative" afsnit af Skalalæren har været

fyldt med harmoniske emner som interval, lydaspekt, funktionel harmoni etc., etc. Men de fleste musiklærebøger har skalaer og harmonier i det samme

kapitel. Af musikideologiske årsager har jeg valgt at understrege den skarpe adskillelse mellem akkorder og tonalitet i vor tid ved at skille harmonilæren i en skalalære og en harmonilære.

Den polyfone musiks æra rinder ud. Rock og jazz har nu leget med akkorder i

over 100 år, inspireret af komponister som Ravel, Stravinsky og mange andre. Akkorderne lever deres eget liv, frigjort fra de individuelle noder, der engang

formede dem.

For kun 500 år siden, fandtes akkorder ikke!

Men skalaerne forsvinder ikke, selvom akkorderne tilsyneladende har sejret

stort. Det er stadig nødvendigt at kende en masse forskellige skalaer, både dur/mol, blues og modale skalaer for at forstå de funktionelle harmoniske

principper og ikke mindst at forstå hvordan man spiller i og udenfor akkorderne, hvilket er et meget stort problem for selvlærte musikere.

Kendskab til skalaer er altså stadig et meget vigtigt redskab.



Og du må aldrig glemme, at akkorderne er alfa og omega i moderne musik, og

uden en dyb forståelse af akkorderne og deres natur, og hvordan akkorderne hænger sammen, kommer du aldrig til at lære, hvordan man spiller rock, jazz

eller funk!

Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister skalalære


Stikordsregister skalalære

Brug stikordsregistret! Ved at slå op i stikordsregistret, finder du meget mere, end det, du lige

prøvede at finde! Følg stikordsregistrets sære afveje og mærkelige ord. Lær ved tilfældige opslag. Vær nysgerrig!

A A#, 49, 50, 51, 76,

77, 95, 103, 106, 107

A#dim, 106, 107

A#m, 106

A+, 91

A7, 91

A9, 91

Ab, 60, 61, 62, 71,

72, 84, 85, 86, 87,

88, 89, 99, 100, 106, 107

Ab+, 86

Ab7, 86

Ab9, 86

Abdim, 86

Abm, 86, 107

Abm7, 86

Abmaj7, 86

Absus4, 86

Adim, 91, 106, 107

Am, 91, 106, 107

Am7, 91

Amaj7, 91

Asus4, 91

B b, 11

B, 43, 49, 50, 51, 54,

55, 65, 66, 67, 71, 76, 77, 78, 81, 82,

88, 89, 92, 93, 101,

102, 103, 104, 105, 106, 107

B+, 102

B7, 102

B9, 102

Bartok, Bela, 26, 27

Bb, 44, 45, 60, 61,

62, 70, 71, 72, 81,

82, 83, 87, 88, 95, 96, 97, 98, 99, 100,

106, 107

Bb+, 97

Bb7, 97

Bb9, 97

Bbdim, 97, 107

Bbm, 97, 106, 107

Bbm7, 97

Bbmaj7, 97

Bbsus4, 97

Bdim, 102, 106, 107

Berry, Chuck, 16

Blues, 16 Blues, general, 17

Bm, 102, 106, 107

Bm7, 102

Bmaj7, 102

Bsus4, 102

C C, 42, 43, 44, 45, 46,

47, 48, 49, 50, 51,

54, 55, 56, 60, 61, 65, 66, 70, 71, 72,

76, 77, 78, 81, 82, 83, 87, 88, 92, 93,

94, 98, 99, 103, 104, 106, 107

C#, 46, 47, 48, 49,

50, 51, 54, 65, 66,

76, 77, 78, 92, 93, 103, 104, 106, 107

C#+, 48

C#7, 48

C#9, 48

C#dim, 48, 106, 107

C#m, 48, 106, 107

C#m7, 48

C#maj7, 48

C#sus4, 48

C+, 42

C7, 42

C9, 42

Cdim, 42, 106, 107

Cm, 42, 106, 107

Cm7, 42

D

D, 43, 44, 49, 50, 52,

53, 54, 55, 56, 57, 60, 65, 66, 67, 70,

71, 76, 77, 81, 82, 83, 92, 93, 94, 98,

99, 103, 104, 105, 106, 107

D#, 49, 50, 57, 60,

65, 76, 77, 103,

104, 106, 107

D#dim, 106, 107

D#m, 76, 106

D+, 53

D7, 53



D9, 53

Db, 46, 49, 61, 62,

87, 88, 89, 98, 99,

100, 106, 107

Ddim, 53, 106, 107

Debussy, 34 Debussy, Claude, 13,

19, 27 diffuse bevægelser,

29

Dm, 53, 106, 107

Dm7, 53

Dmaj7, 53

Dorian, 47, 52, 58,

63, 68, 74, 79, 85, 90, 96, 101

Dsus4, 53

dur, 11

dur/mol, 11

E

E, 43, 44, 49, 50, 51,

54, 55, 63, 64, 65, 66, 67, 70, 71, 76,

77, 78, 81, 82, 92, 93, 94, 103, 104,

105, 106, 107

E#, 49, 50, 76, 106,

107

E#dim, 106, 107

E+, 64

E7, 64

E9, 64

Eb, 44, 45, 57, 58,

59, 60, 61, 62, 71,

72, 81, 87, 88, 89, 98, 99, 100, 106,

107

Eb+, 59

Eb7, 59

Eb9, 59

Ebdim, 59

Ebm, 59, 106, 107

Ebm7, 59

Ebmaj7, 59

Ebsus4, 59

Edim, 64, 106, 107

Ellington, Duke, 19

Em, 64, 106, 107

Em7, 64

Emaj7, 64

Esus4, 64

F

F, 43, 44, 45, 49, 50,

51, 54, 55, 56, 60,

61, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74,

75, 76, 77, 78, 81, 82, 83, 87, 88, 92,

93, 98, 99, 100, 103, 104, 105, 106,

107

F#, 49, 50, 51, 54,

55, 65, 66, 73, 74,

75, 76, 77, 78, 81, 92, 93, 103, 104,

105, 106, 107

F#+, 75

F#7, 75

F#9, 75

F#dim, 75, 106, 107

F#m, 75, 106, 107

F#m7, 75

F#maj7, 75

F#sus4, 75

F+, 69

F7, 69

F9, 69

Fdim, 69, 107

Fm, 69, 106, 107

Fm7, 69

Fmaj7, 69

fortegn, 11

G

G, 43, 44, 45, 49, 50,

51, 54, 55, 56, 60,

61, 65, 66, 67, 70, 71, 76, 77, 79, 80,

81, 82, 83, 84, 87, 88, 92, 93, 94, 98,

99, 103, 104, 106, 107

G#, 49, 50, 51, 65,

66, 76, 77, 84, 92,

103, 104, 106, 107

G#dim, 106, 107

G#m, 106, 107

G+, 80

G7, 80

G9, 80

Gb, 61, 62, 73, 89,

106, 107

Gdim, 80, 106, 107

Gm, 80, 106, 107

Gm7, 80

Gmaj7, 80

K kvint, 11

kvintcirklen, 11 Kvintcirklen, 11

L Liszt, 19

Locrian, 107

M Mixolydian, 47, 52,

58, 63, 68, 74, 79,

85, 90, 96, 101 mod uret, 11

P Parallelisme, 36



R Reinhardt, Django, 22

S Stravinsky, 23, 27,

107

sus4, 48, 75

T Transitive harmonik,

38

W Wagner, Richard, 13,

19

Å AABA form, 32


196


Harmonilære

H. W. Gade




Kapitel 4, harmonilære, Stikordsregister skalalære


Harmonilære

Indholdsfortegnelse

INTERVALLER ......................................................................................... 203

HORISONTAL OG VERTIKAL MUSIK ............................................................................................................ 203 INTERVALLER (LYDASPEKTER) ................................................................................................................... 204

Naturlige intervaller ...................................................................................................... 205 Lydaspekt indenfor intervaller .......................................................................................... 205

Neutral ............................................................................................ 205

Konsonant ........................................................................................ 205 Dissonant ......................................................................................... 205

Neutrale Intervaller ....................................................................................................... 205 Neutral ............................................................................................ 206

Konsonant ........................................................................................ 206

Dissonant ......................................................................................... 206

SIMPEL HARMONISERING ...................................................................... 206

FORSLAG TIL BEVÆGELSER ....................................................................................................................... 206 HARMONISERING .......................................................................................................................................... 207

Tilføj 2-stemme ........................................................................................................... 207 Tilføj 3-stemme ........................................................................................................... 207 Tilføj 4-stemme ........................................................................................................... 207 Omvendinger .............................................................................................................. 207

OVERTONERNE ............................................................................................................................................. 207 Det tempererede system ................................................................................................ 209 Overtonerne og dur-treklangen ........................................................................................ 209

AKKORDER .............................................................................................. 209

TREKLANGE ................................................................................................................................................... 210 AKKORDERNES GRUNDLOV ........................................................................................................................ 211

Paragraf 1 ................................................................................................................. 211 Paragraf 2 ................................................................................................................. 211 Paragraf 3 ................................................................................................................. 211 Paragraf 4 ................................................................................................................. 211 Paragraf 5 ................................................................................................................. 211 Paragraf 6 ................................................................................................................. 211 Paragraf 7 ................................................................................................................. 211

OMVENDINGER OG ARPEGGIO ................................................................................................................... 212 Identifikation af en akkord med mange toner ........................................................................ 213

MODALE ASPEKTER ...................................................................................................................................... 213 Modale aspekter af de 6 basis treklange ............................................................................. 213


198

LYDASPEKT .................................................................................................................................................... 214 Lydaspekter ved akkorder .............................................................................................. 214

Konsonant ........................................................................................ 214 Neutral ............................................................................................ 214

Dissonant ......................................................................................... 214 AKKORDBESKRIVELSER .............................................................................................................................. 215

3-klange .................................................................................................................... 215 4-klange .................................................................................................................... 215 5-klange .................................................................................................................... 216 6-klange .................................................................................................................... 216 7-klange .................................................................................................................... 217

AKKORDTABEL ............................................................................................................................................... 218 Klaverbecifringer (forsimplet) ........................................................................................... 219 Andre becifringssystemer ............................................................................................... 220

De franske nodenavne ......................................................................... 221 JAZZ BECIFRINGER ....................................................................................................................................... 221

Særlige problemer med akkordnotation .............................................................................. 222 Detaljer i akkorden ....................................................................................................... 223

Tilføjede toner ................................................................................... 223

Fortegn ........................................................................................... 223 Kompakte becifringer ........................................................................... 223

N.C. Midlertidig pause i becifringerne ................................................................................. 223 Bitonale akkorder ......................................................................................................... 223 Udvalgte besynderligheder ............................................................................................. 223

AKKORDBOKSE ...................................................................................... 225

DUR AKKORDBOKSE ..................................................................................................................................... 225 MOL AKKORDBOKSE ..................................................................................................................................... 229 BEVÆGELIGE AKKORDER, AVANCERET JAZZ .......................................................................................... 234

ANDRE AKKORDFORMER ...................................................................... 235

KLYNGE-AKKORDER ..................................................................................................................................... 235 ALTERNATIVE AKKORDER ........................................................................................................................... 236

Kvartstablinger ............................................................................................................ 236 “Spontan kvartstabling ......................................................................... 236

Kvintstablinger ............................................................................................................ 236

FUNKTIONSHARMONIK .......................................................................... 238

DE BASALE PRINCIPPER FOR FUNKTIONSHARMONIK ............................................................................ 239 FUNKTIONSHARMONIKKENS GRUNDLOV.................................................................................................. 239

Paragraf 1 ................................................................................................................. 239 Paragraf 2 ................................................................................................................. 239 Paragraf 3 ................................................................................................................. 239

DOMINANT ...................................................................................................................................................... 240 SUBDOMINANT ............................................................................................................................................... 240 VEKSELDOMINANT / SUBDOMINANT .......................................................................................................... 241

Harmoniske vekselfunktioner ........................................................................................... 241



PARALLELLE DUR / MOLFUNKTIONER ....................................................................................................... 241 BLUESFUNKTIONER ...................................................................................................................................... 242

Harmoniske bluesfunktioner ............................................................................................ 242 NEAPOLITANSKE AKKORDER ...................................................................................................................... 242

Den neapolitanske akkordfamilie ...................................................................................... 242 HARMONISKE FUNKTIONER I EN TONEART .............................................................................................. 244

Funktionsoversigt ........................................................................................................ 244 Akkordfunktioner som forkortelser ............................................................ 245

TABEL OVER DE MODALE ASPEKTER ........................................................................................................ 245 Modale aspekter i funktionsharmonik ................................................................................. 245 Modale eksempler på funktionsharmonik ............................................................................ 246

BESKRIVELSE AF AKKORDERNES KARAKTER ......................................................................................... 246 TONIKA .................................................................................................................... 246 DOMINANT ............................................................................................................... 246 SUBDOMINANT .......................................................................................................... 246 Dobbeltfunktioner ........................................................................................................ 246 Dim funktioner ............................................................................................................ 247 Blues Funktioner ......................................................................................................... 247 Funktionsharmonik for modale skalaer ............................................................................... 248 Det alternative cirkus .................................................................................................... 248 Nummersystemet ........................................................................................................ 249 Det klassiske system .................................................................................................... 249 Mit forslag ................................................................................................................. 249

HARMONISKE KADENCER ..................................................................... 250

FUNKTIONSHARMONIKKENS SPÆNDINGSNIVEAUER ............................................................................. 250 STANDARDKADENCER ................................................................................................................................. 251 KADENCEOSTINATER ................................................................................................................................... 252

"Simpelt 5-leds kadenceostinat " ...................................................................................... 252 ANDRE KADENCER ........................................................................................................................................ 253

Fade ........................................................................................................................ 253 Rytmiske kadencer ....................................................................................................... 253

Andre rytmiske kadencer ...................................................................... 254 Lineær kadence .......................................................................................................... 254

AVANCEREDE AKKORDER .................................................................... 256

ROCK OG JAZZ TERMINOLOGI .................................................................................................................... 256 FUNKTIONSHARMONIK / DIATONISKE TREKLANGE ................................................................................. 256 7-AKKORDER (4-KLANGE) ............................................................................................................................ 258 6-AKKORDER (4-KLANGE / 5-KLANGE) ........................................................................................................ 259 SUSAKKORDER .............................................................................................................................................. 259 AKKORDER MED TILFØJEDE TONER .......................................................................................................... 259 UDVIDEDE AKKORDER ................................................................................................................................. 260 9-AKKORDER (5-KLANGE) ............................................................................................................................ 260 DOBBELT ALTERNEREDE AKKORDER ....................................................................................................... 261 11- AKKORDER (6.KLANG) ............................................................................................................................ 262 13-AKKORDER (7-KLANGE) .......................................................................................................................... 262 MULTI-AKKORDER ......................................................................................................................................... 262


200

EN OVERGANG ........................................................................................ 264

TRANSITIV HARMONIK (MODULATION) ................................................ 265

MULIGE MODULATIONER MELLEM 2 TONEARTER ................................................................................... 266 Funktionsskift ............................................................................................................. 266 Ikke-funktionelle trin...................................................................................................... 266 Dur til Mol .................................................................................................................. 266

DE TRANSITIVE PRINCIPPER ....................................................................................................................... 266 Funktionsskift ............................................................................................................. 267

FUNKTIONSSKIFT (TRANSITIVE HARMONI) ............................................................................................... 267 IKKE-FUNKTIONELLE TRIN ........................................................................................................................... 270

Sænke eller hæve ........................................................................................................ 270 Brug af funktionsskift .................................................................................................... 270

Find den første toneart… ...................................................................... 270

Sammenlign intervallerne i toneart I og II… ................................................ 270 Find funktionsskiftet… .......................................................................... 270

Søg både forlæns og baglæns i melodien… ............................................... 270 Bluesakkorder ............................................................................................................ 271 Ravel springet "# Mol 3" ................................................................................................. 271

EPILOG TIL TRANSITIV HARMONIK ............................................................................................................. 272

ORKESTERARRANGEMENTER .............................................................. 273

SYMFONIORKESTERPARTITUR ................................................................................................................... 274 Et meget simpelt partiturlayout ......................................................................................... 275

SYMFONIORKESTRET INSTRUMENTER ..................................................................................................... 276 Træblæsere ............................................................................................................... 277

Tværfløjte ......................................................................................... 277 Piccolofløjte ...................................................................................... 278

Obo ................................................................................................ 278

Engelskhorn ...................................................................................... 279 Klarinet ............................................................................................ 280

Basklarinet ....................................................................................... 281

Fagot .............................................................................................. 282

Saxofon ........................................................................................... 283 Messingblæsere .......................................................................................................... 284

Valdhorn .......................................................................................... 284

Trompet ........................................................................................... 285 Trombone ........................................................................................ 286

Tuba ............................................................................................... 287 Slagtøj ...................................................................................................................... 288 Andet ....................................................................................................................... 289

Harpe.............................................................................................. 289 Klaver ............................................................................................. 290

Strygere .................................................................................................................... 291 Violin .............................................................................................. 291



Bratch ............................................................................................. 292

Cello ............................................................................................... 293

Kontrabas ........................................................................................ 294 GODE RÅD OM ARRANGEMENT FOR STORT ORKESTER ....................................................................... 295

Antal af medlemmer i hver instrumentgruppe ....................................................................... 295 Træblæsere ...................................................................................... 295 Messingblæsere ................................................................................. 295

Slagtøj ............................................................................................ 295

Strygere ........................................................................................... 295 Strygere og Træblæsere ................................................................................................ 296 Strygerakkorder .......................................................................................................... 305 Arpeggio i strygerne ..................................................................................................... 306 Træblæsere og Messingblæsere ...................................................................................... 306 Fed og tynd tekstur ...................................................................................................... 312 Tutti ......................................................................................................................... 315 Et “flydende” partitur uden en puls .................................................................................... 322

ANDRE HARMONISKE SYSTEMER ........................................................ 327

PARALLELLISME ............................................................................................................................................ 327 Parallelisme - ikke-funktionelle akkordbevægelser ................................................................. 327

Hovedregel ....................................................................................... 327 POLYHARMONISK / BITONALITET ............................................................................................................... 328

Polyharmonier (bitonale akkordrelationer) ........................................................................... 328 Bitonalitet - eksempel........................................................................... 329

AKKORDRÆKKER .......................................................................................................................................... 330 Kvartrækker ............................................................................................................... 330 Kvintrækker ............................................................................................................... 330

IKKE-FUNKTIONEL HARMONIK / FARVEAKKORDER ................................................................................. 330

STIKORDSREGISTER STILLÆRE ........................................................... 332


202

Alle aspekter af ROCK & JAZZ Volumen 1 – musikteori 4 of 5 documents ISBN 9788791995071 5

th Edition, 1

st Issue


Digital Books™ is a trademark of NORDISC Musik & Text, Ryparken 6, 1. th., Copenhagen 2100 Kbh. Ø

www.nordisc-musik.com

Text, notes, musical examples Illustrations, layout og concept © Copyright H.W. Gade 1984-2008


Kapitel 4, harmonilære, Intervaller


Absolut Harmoni

Intervaller HORISONTAL OG VERTIKAL MUSIK

Indtil nu har vi kun talt om musik, der bevæger sig lineært, dvs. på et

horisontalt niveau. Men flere melodier, der bevæger sig på hvert sit tonale niveau, skaber en lineær bevægelse og en lyd, dvs. en horisontal og en vertikal lyd. Vi skelner mellem to slags klassisk musik: polyfonisk

(flerstemmig) og homofonisk (enkeltstemmer). Bachs fugaer er polyfonisk musik, hvor samspillet imellem de individuelle stemmer er den musikalske ”motor”. Homofonisk musik derimod består af en hovedmelodi med harmonier. De sidste over hundrede års musik har mer eller mindre været rent homofonisk. Vi lever i akkordernes tidsalder.

For at forstå hvad en vertikal lyd, en akkord er, må du vide, hvad et interval er.

Hvis du har studeret klassisk musikteori, kommer du nok til at genoverveje hele

konsonans/dissonans problematik. Klassisk musiks æstetik er nemlig håbløst

bagud, hvis man sammenligner den gamle musik med virkelighedens levende musik.

Interval Et interval er den givne afstand mellem 2 toner enten

spillet samtidigt eller efter hinanden.

De følgende eksempler viser alle de almindelige intervaller. Eksemplerne er delt i 3 niveauer: neutral, konsonant og dissonant. Disse lydaspekter vil blive forklaret

alle detaljer i de følgende afsnit. Intervaller, der er markeret med rød er

”naturlige” (se Overtoner).

Kapitel 3, skalalære, Intervaller

204

INTERVALLER (LYDASPEKTER)

prim Sekund b2 2 terts mol 3 dur 3 kvart 4 kvint b5 #4

(kvint) 5 #5 Sekst 6 Septim 7 lille stor Oktav None b9 9

Decim b10 10 Undecim 11 #11 Terts-decim 13

Konsonant

Konsonant

Konsonant

Kapitel 4, harmonilære, Intervaller


Naturlige intervaller

De naturlige intervaller er kvint (5) og kvart (4). Det er også de spændingstrin,

hvor de funktionelle akkorder dominant (5) og subdominant (4) ligger (se

funktionsharmonik. Disse to intervaller er de oprindelige ”moderintervaller”,

der er grundlaget for al vestlig musik.

Lydaspekt indenfor intervaller

Et meget vigtigt element hos et interval er dets lyd (farve). Der er tre

lydaspekter:

Neutral

Enharmoniske: toner (H / C og E# / F)

Basale intervaller: prim og oktav

Naturlige intervaller: kvart og kvint samt undecim.

Sekund intervaller: sekund, lille septim, none*) kvint, naturlig, sænket og

hævet *)

Konsonant

Terts intervaller: Terts, alle former dur, mol, sekst, decim, terts-decim.

Dissonant

Sekund intervaller: Sekund formindsket, stor septim, formindsket none.

*) Hørte i 1800-tallet til de dissonante lydaspekter.

Neutrale Intervaller

Jeg har placeret sekundintervallet og den hævede eller sænkede kvint under neutrale intervaller. Den musikhistoriske udvikling siden Richard Wagner har

ændret opfattelsen af konsonans og dissonans hos tilhørerne. Det er en meget lang udvikling siden middelalderen, hvor kun kvint og kvart var konsonante

(!), og tertsen blev betragtet som ækel dissonans (!!!). Den neutrale sænkede kvint, der er vidt udbredt i moderne musik uanset stilarten, blev betragtet

som så farlig, at de middelalderlige musikteoretikere kaldt intervallet for "den

diabolske tritonus".

Langsomt, langsomt ændrede smagen sig. Tertsen blev en konsonant. Ved slutningen af 1800-taller fik seksten, septimen og nonen ret til at være

neutrale, "autoriserede" intervaller. De øvrige intervaller fulgte hurtigt efter. Så i dag kan du inddele intervallerne i:

Kapitel 3, skalalære, Simpel harmonisering

206

Neutral

Enharmonisk, naturlig eller intervaller, der indgår i en heltoneskala.

Konsonant

Tertsintervaller: Intervaller, der bestemmer tonekønnet.

Dissonant

Halvtone intervaller, der trods deres ”dissonante” lyd bruges flittigt i al

moderne musik.

Simpel harmonisering

Det klassiske kontrapunktsystem bruges ikke i moderne musik (og tak for det!). I dag er alle intervaller tilladt, selvom man i praksis foretrækker små bevægelser mellem intervallerne for ikke at gøre harmoniseringen svær at spille.

FORSLAG TIL BEVÆGELSER

1 Kortest mulige bevægelser.

2 Hvis melodien skal hvile, skal 2-stemmen være et konsonant interval.

3 Indenfor heltoneskalaer med overvejende parallelle tertser, sænkede kvinter,

(rene) sekunder, kvarter eller små septimer, skal alle intervaller være neutrale eller konsonante (se afsnittet Parallelisme og afsnittet om "Melodisk

fordobling" i kapitlet Skalalære).

4 I kromatiske, fritonale eller blandede blues/modale skalaer afhænger de 2-

stemmige harmonier af den dominerende tonalitet.

5 Hovedreglen for al moderne harmonisering: alle intervaller og harmonier er til-

ladt. Slangen i paradis er dog stadig de tonale omgivelser og stilarten. Men

ellers er der frit valg på alle hylder.

Kapitel 4, harmonilære, Simpel harmonisering


HARMONISERING

Tilføj 2-stemme

Når man harmoniserer 2-stemmer, bruger man som regel tertser. Her er en lille melodi med en nydelig 2-stemme.

Tilføj 3-stemme

Og her kommer en 3-stemme, der komplicerer sagen en smule.

Tilføj 4-stemme

Stemmerne ser nu lidt rodet ud, men det lyder ok!

Omvendinger

Omvendinger er et oktavspring ned eller op, der ændrer rækkefølgen i

akkorden toner.

Grundakkord 1. omvending 2. omvending

OVERTONERNE

En ”enkelt” tone er ikke en, men mange toner. Den græske filosof Pythagoras, er

Kapitel 3, skalalære, Simpel harmonisering

208

historiens første musikvidenskabsmand (og matematiker). Han levede i midten af

600-tallet før vor tidsregning og opdagede som den første tonerne og intervallerne. Når man slår en tone an på et instrument, bliver tonen ledsaget af

et helt spektrum af overtoner, der diskret følger hovedtonen, svagt med altid til stede. Overtonerne giver et instrument dets karakteristiske klang (timbre eller

farve). Tallene er overtonerne i Hz.

C i første takt er sænket 2 oktaver (15va) for at gøre de høje toner lettere at

læse og vises i en blå firkant. Noder markeret med en rød firkant er “falske”

sammenlignet med det tempererede system (se næste side).

Kapitel 4, harmonilære, Akkorder


Det tempererede system

De overtonerne, der er markeret med rødt i noderne på forrige side er falske,

hvis man sammenligner dem med et klaver. Men faktisk er det klaveret, der ikke stemmer, hvis man sammenligner klaveret med naturtonerne.

Af praktiske grunder er klaveret og mange andre instrumenter delt i 12 lige store 1/2-toner, i modsætning til naturtonerne, der har ”uregelmæssige”

tonetrin. Dette medfører bl.a. at de såkaldte enharmoniske toner lyder forskelligt på et klaver og på en violin (se Skalalære). Violiner,

blæseinstrumenter og guitarer m.fl. kan nemlig spille mikrotoner, og det kan klaveret ikke. Forskellen mellem de forskellige tonehøjder vises ikke i

noderne. Det tempererede systems regelmæssige 1/2-toner var med til at

skabe den Wienerklassiske stil med dens illusion om, at de pæne, ens tonetrin var det eneste naturlige. Men da bluesen med dens mikrotoner og modale

skalaer langsomt fortrængte dur/mol, ændrede smagen sig, og i dag er det sjældent at høre musik i ”dur”, der ikke indeholder mikrotoner eller modale

forandringer i den såkaldte durskala.

Overtonerne og dur-treklangen

Overtonerne indeholder en mængde forskellige toner. Og blandt disse overtoner er der en DUR TREKLANG! Det er ret tydeligt, at dur treklangen må

være det naturlige og biologiske baggrund for vore forfædres musik længe før

noderne og iPod’en. Dur treklangen er stadig det mest brugte tonale system,

selv om der eksisterer alternativer (se senere i dette afsnit). Overtonerne en lille og stor septim, en none, en sekst, en sænket kvint og andre kvinter,

tertser og oktaver placeret forskellige i oktaver og i vekslende grader ”falske toner” alias naturtoner.

Akkorder Akkordsystemet er en vestlig opfindelse. Det blev opfundet i 1400-tallet som resultat af de mere og mere indviklede stemmer i kirkemusikken, der endte med at stemmerne blev 2-stemmige og til sidst til intervaller og egentlige akkorder. Det er den største musikalske revolution i historisk tid, og akkorderne kan sammenlignes med opfindelsen af hjulet. Pludseligt kunne komponisterne bygge

Kapitel 3, skalalære, Akkorder

210

harmonier med mere end en stemme. Harpespillerne og senere pianisterne kunne spille bas og akkorder samtidigt og resultatet blev en fyldig og varieret lyd. Men det allervigtigste var, at den dynamiske brug af akkorderne skabte opspænding og nedspænding og derved indførte et naturlig forløb, hvor enhver akkord har sin egen funktion på vej til og fra Tonika, der svarer til de tonale skalaers prim.

TREKLANGE

Treklange er fundamentet for den moderne vestlige harmonik. Først var der til

tertser, en lille og en stor terts, eller en lille og en stor terts. Senere kom flere tertser til. Og de byggede lag på lag ovenpå de oprindelige intervaller, altid i dur

og mol tertser.

Bemærk: Akkorderne er navngivet efter den første tone i akkorden, primen.

Treklangene er byggestenene til becifringenssystemet. De basale terts, kvart,

kvint, sekst og septimakkorder er også det værktøj, der har muliggjort at unge

musikere, der ikke kan læse noder, alligevel kan spille avanceret musik fra bladet.



AKKORDERNES GRUNDLOV

Her er de vigtigste regler for becifringssystemet:

Paragraf 1

En akkord består af mindst 3 forskellige toner .

Paragraf 2

Det største interval i treklangen må højst være en hævet kvint eller mindst en

sænket kvint.

Paragraf 3

Det mindste interval i en treklang er max en kvart og minimum en molterts.

Paragraf 4

De 6 treklange der opfylder de ovennævnte krav, kaldes de basale treklange.

Paragraf 5

Alle treklange, der ikke opfylder disse betingelser, er rudimentære

(ufuldstændige) 4-delte, 5-delte eller højere .

Paragraf 6

Alle akkorder højere end de 6 basale treklange består af en af de 6

grundtreklange med en eller flere tertser og/eller dissonante toner til akkorden.

Paragraf 7

Systemet kaldes også becifringerssystemet.


212

Har du besluttet dig til at snyde ved ikke at læse resten af denne musikteoribog? Så nøjes med at lære de 7 regler på forrige side.

DISSE REGLER ER DE VIGTIGSTE REGLER I HELE DENNE BOG

Når du har lært principperne bag becifringssystemet, kan du i princippet konstruere enhver tænkelig eller utænkelig akkord. Dette er måden at gøre det på. Akkorder er sjove!

OMVENDINGER OG ARPEGGIO

Akkorder kan også spilles som arpeggio med eller uden omvendinger. De følgende

akkorder har alle sammen det samme becifringstegn "C". Arpeggio figurerne kan

selvfølgelig spilles på mange andre måder; dette er kun et eksempel.

OMVENDING ARPEGGIO

Omvendingerne bruges til at bevæge sig fra en akkord til den næste med så få bevægelser som muligt, ligesom du læste om ved harmonisering med 2 stemmer.

Arpeggio bruges bl.a. til ballader eller langsomme numre, hvor akkorden skal være bred eller flydende/statisk.



Identifikation af en akkord med mange toner

Til akkorder er identiske, når den tætteste position af dens intervaller

(basisposition) er ens og positionen indenfor oktaven er den samme. Identiske, stablede akkorder ændrer ikke ved becifringsnavnet.

MODALE ASPEKTER

De modale aspekter er tæt knyttet til funktionsharmonikken, da de modale aspekter og lydaspektet har det tilfælles, at de kan give karakter og farve til de

individuelle akkorder (se Funktionsharmonik). Det modale aspekt er først og fremmest et spørgsmål om dur eller mol tertser i basistreklangen. Modale

aspekter har også at gøre med skalaen og de harmoniske funktioner. Dette vil blive tydeligt senere i Harmonilæren. Man kan inddele de modale aspekter af de 6

basistreklange på følgende måde:

Modale aspekter af de 6 basis treklange

C og de alternerede (ændrede) varianter C(b5) og C+ er durakkorder pga.

durtertsen. Cdim er hverken dur eller mol, da den nemt kan opløses i en dur eller moltreklang. Csus er også tvetydig, uden et synlig tonekøn.

Dur Mol Tvetydig

C C(b5)

C+

Cm Cdim Csus

Du må ikke forveksle modale aspekter med lydaspekter. Melodier med mange parallelle dur og mol akkorder har en tendens til at blive ”farvede”. Dur forveksles med en mol grundtone (sekst i C6) og dur med en stor septim (Cmaj7) forveksles med en Am9. Eller dur 6 og mol 7 (typisk jazz).

Kun funktionelle akkorder har modale aspekter, da de ifølge deres natur, altid vil fungere på det valgte skalasystems præmisser (modal, dur eller mol).


214

Intervaller kan ikke have modale aspekter, da et interval er neutralt og kun

kan antage modal karakter, hvis 3 eller flere toner tilsammen danner en funktionel akkord.

LYDASPEKT

Modsat de modale aspekter, opstår lydaspekter både ved intervaller og akkorder.

Lydaspekter ved akkorder

Konsonant

Dette aspekt inkluderer kun de 6 basistreklange.

Neutral

4-klange dur med sekst, lille septim eller none (9), mol sekst (6), lille septim

eller undecim (11)

5-klange dur med septim + none (7+9) eller sekst + none (6+9) akkorder,

hvor de tilføjede toner er helt neutrale i forhold til de andre toner i akkorden.

Dissonant

Mild 4-klangs dissonans med tilføjet stor septim (maj7) enten i dur- eller

molakkorder, der indeholder molterts + sekund (fx m9, 6+7, dim(Maj7).

Skarp dur dissonans med undecim (11) og sænket decim (-10) (dur/mol

sammenstød), lille none (-9) (sænket sekund), sænket sekst (flere 1/2-toner sammen)*).

*) Tre 1/2-toner ved siden af hinanden bør undgås, fx C7(add Maj7).



AKKORDBESKRIVELSER

De mest almindelige akkorder og deres karakter beskrives i denne tabel. Alle eksempler er i C-mol eller C-dur.

3-klange

De 6 basis akkorder

C Lidt fersk, hård lyd. Klar profil.

Cm Blød lyd, men stadig solid profil.

Csus Blød lyd, uklar profil.

C+ Åben lyd, men med en klar fornemmelse af dur.

C(b5) Durakkord, men med en uklar profil.

Cdim Blød, flydende lyd, ingen profil.

4-klange

Dur C6 Frisk, neutral.

C7 Neutral, men lidt metallisk tone.

Cmaj7 Blød og skarp (lyder lidt som en Em7).

Mol Cm6 Blød og rå.

Cm7 Ekstremt blød og neutral.

Cm(maj7) Blød med en skarp dissonans.

Cm9 Blød med en behagelig dissonans.

Sus Csus7 Neutral.

Csus(maj7) Ekstremt skarp dissonans!

+ C+7 Neutral.

C+maj7 Meget skarp dissonans!

C+9 Neutral.

(b5) C(b5)7 Blød og ”venlig” dissonans.

C(b5)maj7 Blød, men lidt skarpere dissonans.

(dim) Cdim Altid en 4-klang


216

5-klange

Dur C6+7 Rå med en let dissonant lyd.

C6+maj7 Mild dissonans og neutral.

C9 "Neutral" og blød.

Cmaj7+9 Som C9, men lidt mere dissonant.

C-9 Neutral, men dissonant.

C-10 "Neutral", men skarpt dissonant, bred.

C-10(maj7) Blød, men skarp dissonans.

Mol Cm6+maj7 Blød, men skarp dissonans.

Cm6+maj7 Blød, men skarp dissonans.

Cm7+9 Blød, bred "behagelig" dissonans.

Cm(maj7)+9 Neutral, bred.

Sus Csus7+9 Neutral, bred.

Csus-9 Neutral med en mild dissonans.

+ C+7(+9) Neutral, bred.

C+maj7(+9) Neutral, bred.

C+(-9) Neutral, bred.

C+(-10) Neutral, bred.

(b5) C(b5)7+9 Blød og bred.

C(b5)maj7+9 Ret dissonant.

C(b5)-9 Ret dissonant.

C(b5)-10 Ret dissonant.

(dim) Cdim9 Blød, "behagelig" dissonans.

Cdim(maj7) Blød, "behagelig" dissonans.

6-klange

Dur C11 Delvist neutral, delvist skarp dissonans.

C11(maj7) Skarp dissonans.

C11(#4) Neutral, "behagelig" dissonans.

Mol Cm11 Blød og neutral.

Cm11(maj7) Blød og dissonant.

+ C+11 Kraftig dissonans.



6-klange

C+11(maj7) Ekstremt dissonant.

(dim) Cdim(maj7+9) Temmelig dissonant.

7-klange

Dur C13 Meget dissonant, næsten bitonal*)

C13(maj7) Ekstremt dissonant!

Mol Cm13 Delvist "behagelig" dissonans.

Cm13(maj7) Meget dissonant.

*) Pga. 6+7 tonerne i akkorden, spilles den ofte som en 6+7 akkord (snyde 13-akkord).

De nævnte akkordtyper i tabellen er størstedelen af de akkorder, der normalt bruges i becifringssystemet. Skønt de teoretiske muligheder er ubegrænsede, er

7-klange meget sjældne i det virkelige liv. De store akkorder bruges mest i rudimenteret form (en almindelig guitar har fx kun 6 strenge). Men 6-klange

bruges ofte, afhængig af stilen og musikerens tekniske niveau. Jazz har nogle imponerende akkorder, der lægger lag på lag af støvede farver, skiftende fra dur

til dim varianter og molparallel akkor+der og mange andre finesser. Gå på jagt i jazzens skatkammer af spændende akkorder!


218

AKKORDTABEL

Her er en simpel udgave af akkordtabellen i C-dur: Øverst dur og nederst mol.



Klaverbecifringer (forsimplet)

C

Cm

Cm7

C7

C9

Cmaj7

C+

Csus4

Cdim

Hvordan man faktisk konstruerer akkorderne er meget spændende, men alt for

omfattende til denne bog. Der er skrevet tusinder af fine håndbøger med akkorder for guitar og klaver. Gå straks til den nærmeste musikforretning og se,

hvad de har (husk en stor tegnebog, da de kan være meget dyre).


220

Andre becifringssystemer

Becifringssystemerne i denne bog er desværre langt fra at være standard. Jeg

er selv opdraget med britisk becifringsdesign. Men selvom jeg synes, at alle i hele verden skulle bruge de smukke, klassiske becifringer fra England, hersker

der kaos på markedet. Der burde faktisk laves en nodeskrivnings DIN-norm –

en oplagt sag for en begavet standardiseringsekspert.

Men så længe, der ikke findes en DIN norm, må vi se nærmere på de konkurrerende systemer. Mange af systemerne er ulogiske og tvetydige. Det

er ikke usædvanligt at se den samme arrangør bruge 2 eller flere forskellige akkord systemer på det samme nodeark. Vi skal helt tilbage til barokken, hvor

digterne stavede efter eget forgodtbefindende eller efter de bogstaver, der var i typografens sættekasse.

Dansk navn Fransk navn Andre navn

C Do C5

Cm Do mol Cmi eller C-

Csus Do sus C4 eller Csus4

C+ Do aug C(#5) eller Caug

C(b5) Do dim Cb5 eller C Ø (samme type)

Cdim Do dim C o eller C Ø (igen den samme type!)

Cmaj7 Do maj7 C ma C C7m

C(b5)7 Do dim C o (det samme symbol igen for tredje gang!)

Cmaj7+9 Do maj7+9 Cmaj9

C-9 C(b9)

C-10 C(#9) eller C9+

C(b5)-9 C(b5)b9

C(b5)-10 C(b5)#9

C11(#4) C11+

*Franskmændene bruger de latinske nodenavne i deres becifringer:



De franske nodenavne

Dansk Fransk

C Do

D Re

E Mi

F Fa

G Sol

A La

H Si

JAZZ BECIFRINGER

Dette er jazzakkorder lavet i A-Play. De er ganske anderledes end rockbecifringer

med lange tekster, som man ikke kan nå at læse fra bladet.


222

Særlige problemer med akkordnotation

Treklange er logiske og ligetil, det kan næppe være til diskussion. Men

virkeligheden har det med at gå sine egne, sære veje, logisk eller ej. 90 års notationsmæssig praksis har skabt en lang række ændringer i det oprindelige

koncept.

Becifringssystemet består af løbende tilføjelser og reduktioner af tertsstablinger. I teorien skulle en C9 altid bestå af 5 toner (prim, terts, kvint,

lille septim og none). Men i praksis er det kun dur (C9), der bruger alle 5

toner. I alle andre former (m9, (b5)9, +9 etc.) er den lille septim aldrig med, og akkorderne må altså regnes 4-klange.

dim akkorden var oprindeligt en 3-klang, men har i becifringssystemet altid

været spillet som en 4-klang. Ikke desto mindre, er den klassificeret som en

basis treklang.



Detaljer i akkorden

Man udvider ofte standardbecifringerne med nye oplysninger om fx

omvendinger eller bastoner.

C-dur akkord med G i bassen

C g

C / G (håndskrevet)

Tilføjede toner

Hvis en eller flere ekstra tone skal tilføjes, skrives disse i parentes med ordet add C(add F#).

Fortegn

Bruges til at hæve/sænke tonerne:

C(b5) (sænket kvint)

C11(#4) (Hævet kvart)

Kompakte becifringer

Erstat # med + (plus) eller b med – (minus). Det er lettere at læse.

Eksempel: Eb-9 er nemmere at læse end denne notation: Eb(b9))

En parentes ( ) bruges til at skelne identiske bogstaver / tegn fra hinanden: (Cm (maj7)) og + (plus) kan også bruges som ved tilføjede farvetoner (C6+7)).

N.C. Midlertidig pause i becifringerne

N.C. (ingen akkorder) indikerer fri tonalitet uden akkorder eller

uakkompagneret a cappella sang / solo.

Bitonale akkorder

Cm + D7 eller cm/D7 er 2 forskellige akkorder spillet samtidigt (se Poly

harmoni).

Udvalgte besynderligheder

Et hidtil ukendt becifringstegnene C5 (hul kvint) og C4 (hul kvart) er blevet

mere og mere populært de sidste 5 år. Det betyder en C kvint eller kvart uden en terts. Det er særlig rockguitaristerne, der er begyndt at bruge C5/C4 for at


224

spille de karakteristiske hule kvinter og kvarter i rock’n’roll.

Men tvetydige symboler er desværre almindelige i den musikalske verden. Hvis du ønsker at vise en C13 akkord uden undecimen (11), ville den korrekte becifring være C9(add 13) og ikke C13(-11).

Den spøjse tradition for at spille en 6+7 akkord i stedet for en 13 akkord er

nævnt før.

sus4 / sus2 og dim akkorderne stammer fra becifringssystemernes tidlige barndom. Sus står for "suspension". I de første år var en susakkord en

uopløst durakkord, men i dag bruges akkorden som en slags farvet dur akkord. Der er flere af den slags uregelmæssigheder senere i afsnittet om

funktionsharmonik.

Kapitel 4, harmonilære, Akkordbokse


Akkordbokse Akkordbokse – også kaldet akkorddiagrammer – er et effektivt alternativ til becifringer for guitarister. Udover becifringen viser akkordboksen et forslag til fingersætning og placering af akkorden. I A-Play kan du vælge mellem de følgende standard akkordbokse, men du kan også selv lave dine egne akkordbokse. Det er ikke helt nemt, men det kan lade sig gøre. Brug evt. vores kode som udgangspunkt (se ”Noder og akkorder” i A-Play).

DUR AKKORDBOKSE

C

Dur

7

Maj7

9

sus4

C#/Db

Dur

7

Maj7

9

sus4

Kapitel 3, skalalære, Akkordbokse

226

DUR AKKORDBOKSE

D

Dur

7

Maj7

9

sus4

D#/Eb

Dur

7

Maj7

9

sus4

E

Dur

7

Maj7

9

sus4



DUR AKKORDBOKSE

F

Dur

7

Maj7

9

sus4

F#/Gb

Dur

7

Maj7

9

sus4

G

Dur

7

Maj7

9

sus4


228

DUR AKKORDBOKSE

G#/Ab

Dur

7

Maj7

9

sus4

A

Dur

7

Maj7

9

sus4

A# / Bb

Dur

7

Maj7

9

sus4



DUR AKKORDBOKSE

B

Dur

7

Maj7

9

sus4

MOL AKKORDBOKSE

C

Mol

m7

+

dim

(b5)

C#/Db

Mol

m7

+

dim

(b5)


230

MOL AKKORDBOKSE

D

Mol

m7

+

dim

(b5)

D#/Eb

Mol

m7

+

dim

(b5)

E

Mol

m7

+

dim

(b5)

F

Mol



MOL AKKORDBOKSE

m7

+

dim

(b5)

F#/Gb

Mol

m7

+

dim

(b5)

G

Mol

m7

+

dim

(b5)

G# / Ab

Mol

m7


232

MOL AKKORDBOKSE

+

dim

(b5)

A

Mol

m7

+

dim

(b5)

A# / Bb

Mol

m7

+

dim

(b5)

B

Mol

m7

+



MOL AKKORDBOKSE

dim

(b5)


234

BEVÆGELIGE AKKORDER, AVANCERET JAZZ

1

7(#5/b9)

2

7(#5/#9)

3

7(b5/b9)

4

7(b5/#9)

5

maj7(#11)

6

13

7

13

8

13(#11)

9

m13

Kapitel 4, harmonilære, Andre akkordformer


Andre akkordformer Tertsstablinger er ikke den eneste måde at lave akkorder på. Bartok, Stravinsky og mange andre har eksperimenteret med alternative stablinger og ”klynger”. Selvom stablinger af horn er populært indenfor avanceret jazz, så har disse voldsomme kunstige akkorder aldrig været populære i rockverdenen.

Ligesom de kunstige rytmer og skalaer kan de alternative akkorder

være til inspiration og måske hjælpe med til at nedbryde fordomme og vanetænkning hos de forstokkede rockmusikere, der er langt mere konservative, end de selv tror. Der er 4 forskellige alternative akkordsystemer. De anvendes ofte i moderne klassisk musik og må siges at være lidt af en udfordring for rock- og jazzmusikerne.

KLYNGE-AKKORDER

Klynge-akkorder er et snart klassisk princip i moderne klassisk musik, hvor en

pianist slår så mange toner an så tæt som muligt. Det larmer, men er ikke helt atonalt. Klyngeakkorder er en af Bartóks yndlingseffekter, men Debussy

benyttede sig også af klynger i sine sidste år.

Klynger, standard Henry Cowell: nemmere at læse

Hvis utallige noder skal slås an i en klynge, har man et noteringsproblem. Der er en løsning, nemlig Selvom det ikke er muligt at slå massevis af tangenter an på

en nydelig, velordnet måde opfandt de serielle komponister i 1950-60-erne en grafisk / symbolsk notation, hvor området, der skal ”spilles! markeres som en

slags landkort for pianisten. Sådan så et typisk nodeeksempel fra 1960-erne ud:

Kapitel 3, skalalære, Andre akkordformer

236

Der har været udgivet mange store, flotte værker om disse nye noder. Prøv at gå

på biblioteket, hvor de stadig har disse flotte grafiske bøger (se også Bibliografien).

ALTERNATIVE AKKORDER

Kvartstablinger

Kvart og kvintstablinger bruges ofte i moderne jazz, oftest spillet af horn

sektionen. Det er et fremragende redskab, hvis man vil opnå en tyk, rå lyd. Her er et eksempel på kvartstablinger:

Kvartstablinger er tæt beslægtet med sus akkorder og opstår faktisk som en

sideeffekt, når man kombinerer sus akkorder. Kvartstablinger er en forfriskende måde at lave heavy akkorder, ikke bare i jazz, men også i blues

og rock (blues bruger ofte kvart intervaller).

“Spontan kvartstabling

Kvintstablinger

Kvarter, kvinter og teoretisk set alle slags intervaller kan stables. Kvint- og

kvartstablinger optræder ofte sammen, mest i musik der bruger neutrale skalaer som fx impressionistisk musik.

Jo højere kvintstablinger når op, jo højere og skingrere bliver noderne. Så meget mere end 4 stabler er nok ikke tilrådeligt:

Kapitel 4, harmonilære, Andre akkordformer


Kapitel 3, skalalære, Funktionsharmonik

238

Relativ harmoni

Funktionsharmonik I dag er det ikke de individuelle noder, men akkorderne, der afgør udviklingen af melodien. Akkorderne i det tonale system er indbyrdes forbundet. De er placeret på en spændingskurve med opspænding,

afspænding og hvilepunkter. Nogle akkorder er stabile og definitive. Andre akkorder fungerer som midlertidige modulationer på vej til og fra tonika.

Klassisk funktionsharmonik handler om akkorder i een toneart. Men i denne bog, har jeg udvidet og revideret hele funktionskonceptet. En musiker, der har lært teori i den gamle klassiske tradition, vil helt sikkert blive overrasket over en del nye detaljer i min musikteori. Det vigtigste ”nye” (1984) koncept er transitiv harmonik, der er funktionsharmonik for melodier i mere end 3 tonearter; en slags modulation der blev meget populært i 1960-erne og stadig bruges

specielt i de nyere powerrock bands. De klassiske funktionsharmoniske principper i en toneart er også blevet kraftigt udvidet og inkluderer nu blues og modale funktioner.

Kapitel 4, harmonilære, Funktionsharmonik


DE BASALE PRINCIPPER FOR FUNKTIONSHARMONIK

På hvert et trin i en dur-/molskala kan man indsætte en funktionel akkord. Ved

siden af de traditionelle akkorder, er der også blues og modal musik med hver

deres egne akkordformer. Antallet af akkordfunktioner i én toneart er steget

massivt siden Mozarts tid.

En akkord i en given toneart er funktionel. Det betyder, at akkorden har forskellige relationer til andre akkorder med hver deres spændingsniveau.

Funktionelle akkorder er et hierarkisk system med tonika akkorden (tonika er en slags prim indenfor akkorderne). Opspændingen imellem akkorderne er

graduerede og vil blive beskrevet i detaljer under "Kadencer". Men lad os først kaste et blik på funktionsharmonikkens grundlov.

FUNKTIONSHARMONIKKENS GRUNDLOV

Paragraf 1

Tonika akkorden er det absolutte hvilepunkt i tonearten.

Paragraf 2

Bortset fra tonika er alle andre akkorder en del af en kadence på vej til tonika.

Paragraf 3

En dur akkord kan til enhver tid blive erstattet af en molparallel og omvendt

(gælder dog ikke for af dobbelt subdominant og blues akkordfunktionerne).


240

DOMINANT

For at forstå funktionsharmonikken skal man forstå relationerne mellem ledetoner og akkorder. Ledetonerne er en eller flere toner et trin op eller ned til primen,

normalt 1/2 trin. Men i vore dage har blues septimen også en ledetone funktion ligesom blues tertsen til en vis grænse har. Akkorder, der indeholder en ledetone

har således en ”ledende funktion. Den vigtigste af disse ledetone funktioner er DOMINANT akkorden.

Ledetone Dominanttype

DOMINANT (D)

Dominant akkorden på kvinten af skalaen indeholder ledetonen til primen dvs. tonika.

Maj7 (dur) DOMINANT (dur)

DIM DOMINANT

7 (mol) MOL DOMINANT

Blues 7

Maj7 (tilpasset) MOL DOMINANT (i dur tonearter)

b2 Maurisk DOMINANT*)

"RAGTIME" DOMINANT akkorden spiller en vigtig rolle i moderne populærmusik. Se også "Neapolitanske akkorder"

SUBDOMINANT

Akkorden på kvarten har en "sekundær" ledetone, dvs. en svagere opspænding end dominant akkorden. Derfor kaldes den SUBDOMINANT.

Subdominanttyper

SUBDOMINANT (SD)

En subdominant akkord er en akkord på kvarten i skalaen.

SUBDOMINANT (dur eller mol)

NEAPOLITANSK SUBDOMINANT

MOL SUBDOMINANT (mol eller dur)



VEKSELDOMINANT / SUBDOMINANT

Vekseldominanten (også kaldet bidominant) Et ekstra spændingsniveau leder til

tonika via en sekundær dominant til den primære dominant. Denne funktion kaldes en vekseldominant, der svarer til bluesmusikken vekselsubdominant. Den

klassiske musik anerkender ikke denne betegnelse, men det er deres problem.

Harmoniske vekselfunktioner

Vekseldominant / Vekselsubdominant

VEKSELDOMINANT (VD) VEKSELSUBDOMINANT (VSD)

En dominant eller en subdominant akkord har sine egne VEKSELDOMINANT eller VEKSELSUBDOMINANT akkorder.

En VEKSELDOMINANT indeholder ledetonen til den (primære) dominant. En VEKSELDOMINANT (men ikke en VEKSELSUBDOMINANT) har også en yderligere dominant, DOBBELT VEKSELDOMINANT.

En VEKSELSUBDOMINANT er placeret som en subdominant funktion til den primære subdominant (på blues septim ledetonen (i C-dur tonen Bb). Denne vekselakkord er meget udbredt i rockmusik.

PARALLELLE DUR / MOLFUNKTIONER

Det er særdeles vigtigt for funktionsharmonikken, at enhver tone har sin

parallelle dur eller mol. Paragraf 3 i "Funktionsharmonikkens grundlov", gør det meget lettere at gennemskue akkordernes spændingsniveauer. I det

funktionsharmoniske system har man en akkord på hvert skalatrin i dur og et tilsvarende antal akkorder i mol (se Andre funktionsharmoniske systemer).

Dette medfører en lang række funktioner, der for manges vedkommende blot er

hinandens dur / mol parallelakkorder. Derfor bruger jeg reglen om fri udveksling af dur og mol akkorder. En lidt sær konsekvens af dette, er at akkorder, der

tilsyneladende er ikke-kompatible som fx C (dur) og F#m, viser sig være funktionelle akkorder i C dur skalaen (C er tonika, mens F#m er en dobbelt

vekseldominant i parallelmol).


242

BLUESFUNKTIONER

Udover de traditionelle harmoniske funktioner, har jeg tilføjet nye funktioner til blues akkorder på de (tempererede) bluestrin bluesterts og bluesseptim.

Harmoniske bluesfunktioner

Bluesfunktioner

BLUES 7 Dominant funktion. Er formelt identisk med en VEKSELSUBDOMINANT, men med dominant funktion.

BLUES 3 Tvetydig ”subdominant”. Den er neutral, og "leder" til både tonika og subdominant.

NEAPOLITANSKE AKKORDER

Før jeg beskriver de harmoniske funktioner i en samlet tabel, vil jeg prøve at forklare det specielle fænomen neapolitanske akkorder lidt nærmere. Det er en

speciel akkord, der ifølge navnet stammer fra Napoli. Akkorden er meget populær i den romantiske musik fra 1800-tallet. Min oldefar, komponisten Niels W. Gade

(1817-1890), og mange andre komponister i hans generation brugte den neapolitanske subdominant igen og igen, ligesom Beatles gjorde det, særligt på

de tidlige indspilninger. Akkorden blev stadig brugt i populærmusik helt op til 1960-erne.

Den neapolitanske akkord har nogle mærkelige egenskaber. Den er basalt set en

dur subdominant i mol. Men den leder til tonika på et spændingsniveau, der

svarer til en dominant. Så den er delvist en dominantakkord uden at indeholde en ledetone. Dette har at gøre med to andre akkorder, der er varianter af den neapolitanske subdominantakkord, Ragtime dominant og Maurisk dominant.

Den neapolitanske akkordfamilie

Subdominant Ragtime dominant Maurisk dominant maurisk dominant med stor septim

Neapolitanske akkorder



NEAPOLITANSK SUBDOMINANT OG RAGTIME DOMINANT

Nodeeksemplerne viser hvor de fælles toner er i Fm og Ab. Fm er en subdominant (basistonen er 4. tone i C dur), mens Ab er en (dur) dominant pga. basistonen (1/2 tone over dur kvinten), men uden ledetone.

NEAPOLITANSK SUBDOMINANT OG MAURISK DOMINANT

Ab og Fm er også parallelle. Db akkorden indeholder den "Mauriske" ledetone 1/2 tone over primen.

NEAPOLITANSK SUBDOMINANT OG RAGTIME DOMINANT (MAJ7 VARIANT)

Dbmaj7 indeholder både Fm og Db akkorder i en akkord, men fungerer som en dominant akkord pga. basistonen.

I musikteoretiske kredse har der i mange år været åben krig omkring den neapolitanske akkord. Det hævdes blandt andet, at akkorden er en tonika (!). Læs mere om akkorden på linket her:

Wikipedia om den kontroversielle akkord

http://en.wikipedia.org/wiki/Neapolitan_chord


244

HARMONISKE FUNKTIONER I EN TONEART

Funktionsoversigt

De følgende eksempler viser alle akkordfunktioner i C-dur. Funktionerne er delt i hovedgrupperne TONIKA, DOMINANT, SUBDOMINANT og DOBBELT

FUNKTIONER. Blues og dim funktions er to andre hovedgrupper. En nærmere

gennemgang af hver funktions karakter, stilarten indflydelse på funktionen etc. følger senere i dette afsnit, inklusive historien bag "ragtime" dominant

etc. Dim akkorderne og deres natur vil også blive gennemgået.

+ og (b5) akkorder er funktionelt identiske med durakkorder. Sus akkorder er

tvekønnede ligesom dim akkorder (se også tabellen over modale aspekter).



Akkordfunktioner som forkortelser

M under becifringen betyder, at en funktionel dur akkord spilles i mol.

T TONIKA

D DOMINANT

VD VEKSELDOMINANT

DVD DOBBELT VEKSELDOMINANT

D RAG

SD SUBDOMINANT

DSD VEKSELSUBDOMINANT

VD VEKSELDOMINANT

TABEL OVER DE MODALE ASPEKTER

Den følgende tabel viser de modale relationer indenfor funktionelle akkorder.

Ligesom intervaller har også akkorder forskellige lydaspekter. Separate akkorder

og funktionelle akkorder har forskellige lydaspekter.

Modale aspekter i funktionsharmonik

Modalt aspekt

Funktion

DUR T D SD DD TD D-Rag D Maurisk

DSD

MOL T M

D M

SD M

DD M

TD M

MODAL D SD M i dur

SD M i dur

SD Neap

Tvekønnet T dim

D dim

SD dim

BLUES 7

BLUES 3

BLUES b5

De modale aspekter afhænger af skalaen.

Akkorden F7 er fx en subdominant i en dorisk C skala ("C mol"), da trin 6 i denne modale skala er stort i stedet for durskalaen F-mol. Se også Funktioner i rene modale skaler.


246

Modale eksempler på funktionsharmonik

T SD M

SD T

T DD SD T

T SD

T SD Neap.

Forskellen mellem subdominant i mol og vekseldominant er det tonale køn. Som en konsekvens har vekseldominanten et skarpere lydaspekt.

vekseldominant har ingen ledetone – på trods af sit navn – da funktionen ikke leder til den primære dominant, men fungerer som en modal alteration.

Det 3. eksempel er hentet fra Beatles sangen "8 Days A Week", der er

indspillet i en periode, hvor Beatles ofte brugte modale skalaer (ligesom gruppens amerikanske helte, The Miracles).

Det 4 eksempel: Et rent modalt skift mellem SD og SD neap (dur til mol)

BESKRIVELSE AF AKKORDERNES KARAKTER

TONIKA

Både T (dur) og T mol er statiske hvilepositioner.

DOMINANT

D er den klassiske "anden" akkord. D rag hører til ragtime, jazz og pop. D maur er meget avanceret og bruges ofte i arabisk musik. D mol og D mol i dur

er entydige klassiske dominantakkorder.

SUBDOMINANT

SD (dur) og SD mol er "tredje" akkorder. SD neap er beskrevet på de forrige

sider. SD mol i dur er meget almindelig i rock og blues med dorisk tendens (mol med dur sekst).

Dobbeltfunktioner

DD og TD er rene dur varianter, skarp og "tonal" i den vestlige betydning af ordene. DD mol og TD mol er mere "jazzede" og ikke så almindelig i klassisk

musik. DSD har en distinkt blues karakter høres aldrig i klassisk musik.



Dim funktioner

En dim akkords funktion findes – til almindelig forbløffelse for mine elever –

ved at placere basistonen 1/2 tone over den tilsvarende basistone i dur eller mol. Da dim akkorder er svære at identificere, har jeg lavet et skema, der kan

hjælpe dig ud af hovedpinen.

Akkord Funktion

Ex.:

C#dim F#dim G#dim

T dim

Hævet prim

C#dim (= A#dim) indeholder #1 både i dur og mol.

SD dim

Hævet kvart

F#dim (= D#dim) indeholder #4 både i dur og mol

D dim

Hævet kvint

G#dim (= Fdim) indeholder #5 både i dur og mol

Blues Funktioner

Rene blues funktionerne på BLUES 7 og BLUES 3 benyttes i klassisk blues og heavy rock.


248

Funktionsharmonik for modale skalaer

Modale skalaer har deres egen funktionsharmonik, der er meget populær

indenfor avanceret jazz.

Akkorder mærket med rød afviger fra de “normale” dur- og molskala. OBS:

Jonisk og æolisk er identisk med mol og dur.

Modalt trin

Dorisk Frygisk Lydisk Mixolydisk Lokrisk

1 mol mol dur dur dim(!!)

2 mol dur dur mol dur

3 dur dur mol dim mol

4 dur mol dim dur mol

5 mol dim dur mol dur

6 dim dur mol mol dur

7 dur mol mol dur mol

Det alternative cirkus

Musikverdenen er håbløs, når det kommer til en ensartet terminologi. Kun

termerne tonika, dominant og subdominant er fælles. Her er denne bogs termer sammenlignet med to populære termer i USA.

Akkord Mit forslag Nummersystemet

Klassisk (US)

Symbol Alle aspekter C-dur A-mol USA standard

C T Tonika I III Tonika

Dm SD M

Molsubdominant II IV Supertonika

Em D M

Moldominant III V Median

F SD Subdominant IV VI Subdominant

G D Dominant V VII Dominant

Am T M

Moltonika VI I Median

G#dim D dim

Formindsket dominant VII II Subtonik



Nummersystemet

Det amerikanske nummersystem har tilsyneladende en række fordele, og det

ser ud til at være nemt og ligetil. Men nummersystemet er faktisk et

skræmmebillede på, hvor galt det kan gå, når man ikke tænker sig om. Hvis man kigger på numrene på forrige side, kan man se, at de ”nemme” tal bliver

helt forvirrende, hvis man blander dur og mol. Idéen med nummersystemet er at kunne råbe ”I”, og så spiller guitaristen en C-dur akkord. Hvis man råber

”III” spiller man en A-mol akkord. Men hvis man vil spille i A-mol, hvad så? Så er alle de nemme akkorder ikke så nemme mere: Når man i dur bruger I V I

for C G C, man må i mol sige I V I. Og nu aner man ikke om V er en Em eller E7 akkord. Så nummersystemet fungerer altså kun til musik med et

begrænset udvalg af akkorder. Som typisk er country.

Det klassiske system

Fra et lettere fjollet system, kommer vi nu til det rene vanvid. Supertonika er

slet ikke i familie med Tonika, da det sidstnævnte er en basisakkord, og supertonika er en mol subdominant akkord. Termen Median dækker både over

Am og Em – vælg selv . Hvis man skal bruge en subtonika er det vel en G-

dur akkord? Snydt, det er en G#dim!

Et eksempel mere; Hvad er tonika - supertonika - dominant - tonika er?

Øøøh… (Svar: C Dm G C)

Mit forslag

Hvis man kombinerer dur og mol i et samlet funktionelt system, hvor man

tænker i parallelle dur/ mol akkorder, så har man pludseligt et system, der rummer begge tonekøn. Og ved at bruge hele becifringstegnet, som man gør i

Europa, har man også samtlige detaljer med none og septimer de rigtige steder. C6+9!!!

Kapitel 3, skalalære, Harmoniske kadencer

250

Harmoniske kadencer Hele funktionsharmonikken stræber mod opspænding og afspænding mellem akkorder i én toneart; hvor melodien til sidst når til den stabile slutakkord tonika. Man kan sige, at alle andre akkorder end T eller T mol er del af en "kadence", dvs. en bevægelse i retning af tonika eller en slutning. Akkorderne er placeret på en spændingskurve i et hierarkisk system af spændingsniveauer.

FUNKTIONSHARMONIKKENS SPÆNDINGSNIVEAUER

OBS: Blues spændingsniveauerne er meget komplicerede!

De harmoniske kadencer kan deles op i 2 hovedgrupper: Den neutrale standard-

kadence og kadenceostinatet eller "vampen".

Kapitel 4, harmonilære, Harmoniske kadencer


STANDARDKADENCER

1 En standardkadence har mindst 3 og højest 6 led.

2 Enhver akkord kan erstattes af dens parallelmol/dur (undtagen

vekselsubdominanten og blues funktionerne).

3 En standardkadence starter og slutter med en tonika.

DOMINANT rækker

Simpel T D T

Vekseldominant T VD D T

Dobbelt vekseldominant T DVD VD D T

SUBDOMINANT rækker

Simpel T SD T

Vekselsubdominant T VSD SD T

Simple rækker

Simpel 4-delt kadence

Dominanttype T SD D T

Subdominanttype T D SD T

Simpel 5-delt kadence

Dominanttype T D SD D T

Subdominanttype T SD D SD T

VEKSELDOMINANT og SUBDOMINANT

Dominanttype T D VD D T

T SD VD D T

Subdominanttype T D VSD SD T

T VD SD T

T D VSD SD T

Blandet VD/VSD type T VSD DD D T

T VD D VSD SD T

T VSD SD VD D T


252

(Standardkadencer)

BLUES rækker

Simpel blueskadence

Dominanttype T Blues 7 T

T Blues 3 Blues 7 T

Subdominanttype T Blues 3 T

Blandede blues- og standardkadencer

Dominanttype T D Blues 7 T

Subdominanttype T Blues 7 D T

KADENCEOSTINATER

Et kadenceostinat er et gentaget mønster af akkorder i form af kadencer. Standardkadencer er i sig selv en slags kadenceostinat, hvis de gentages som

“fyld” i en passage, hvor hovedmelodien holder pause. Det gentagne ”tomme” ostinat kan i sig selv oparbejde en stærk spænding, jo længere den varer. Et

gentaget kadenceostinat kaldes også en "vamp".

Et kadenceostinat består normalt af de karakteristiske elementer, der hører med til den musikalske stil. Disse stilkadencer hører til Stillære, og der finder du også

et afsnit med typiske eksempler.

De fleste melodier er bygget op omkring nogle få kadencer. De kan være lange

med mange akkorder, men hvis du analyser kadencen grundigt, vil du ofte opdage, at faktisk er en standardkadence med molparalleller, dim akkorder,

omvendinger af akkorder, rudimentære akkorder etc. Derfor er det klogt at lære

at gennemskue disse "mærkelige" dele af kadencen, i stedet for at stirre sig blind på molparallelakkorderne.

"Simpelt 5-leds kadenceostinat "

Cm Eb Edim Fm7 Adim Abm9 G Bb9 Fm7 Ab9 Abm Eb6+9

T M

T

T dim

SD M

SD dim

SD neap.

D M nat

D

SD M

SD

SD neap.

T

TONIKA SUBDOMINANT DOMINANT SUBDOMINANT TONIKA



Dette indviklede standardostinat er faktisk en lang række standardkadence

elementer!

ANDRE KADENCER

Du kan slutte en melodi på utallige måder, og den klassiske kadence er kun en af

dem. Nedenfor kan du finde en række alternative kadencer. Læg mærke til, at du

undervejs kommer til at lære nogle nyttige teknikker, der vil forberede dig på den transitive harmonik. Funktionsskift, der er fundamentet for transitiv harmonik, er

baseret på kadencer. Mere om dette emne senere i dette kapitel.

Fade

Langt fra alle melodier ender med en kadence og tonika, særligt på pladeindspilninger,. Det er typisk for visse perioder af rockens historie, at

næsten alle numre fades ud, dvs. at musikken fortsætter ad libitum (se

afsnittet Ordliste i Nodelære), mens studieteknikeren langsomt skruer ned for volumen, indtil lyden er helt borte (se "Generelt, kadencer"). Der er et

nodeeksempel på Fade i Nodelæren.

Det er muligt at fade live på scenen, og det kan være en stærk effekt, måske suppleret med at et af instrumenterne ikke fader, og de andre dør bort. Det

skal dog gøres samtidigt og meget tight.

Rytmiske kadencer

En rytmisk kadence er at afslutte en melodi ikke med akkorder, men med

rytmer. Hvis den rytmiske struktur lægger op til en naturlig afslutning af nummeret kan en ”rytmisk” kadence sommetider være mere effektiv end en

harmonisk kadence. En gang i mellem kan en rytmisk kadence opstå på tværs af en harmonis kadence (se Rytmens indre struktur samt Stillære).

Rytmen stopper nummeret, men rent harmonisk er det en uforløst dominant!

På trods af den uortodokse dominantakkord, føles kadence rigtig og naturlig.


254

Andre rytmiske kadencer

At sænke tempo, frasering, frie rytmer og dynamisk hendøen (ritardando) kan alle skabe en rytmisk kadence.

1 Rytmeperioder med en indbygget ”nu-er-det-slut” fornemmelse.

2 Rytmisk frasering - ofte på tværs af en sammenhængende gruppe af takter.

3 Decrescendo (dør ud dynamisk).

4 Sænk tempoet.

Rytmiske kadencer er almindelige i musik, hvor tonaliteten er flydende eller ikke-eksisterende, fx hiphop eller fri jazz. Når melodien er væk, er en rytmisk kadence

ofte nødvendig. I fri jazz sænker man tempoet, rasler lidt med et bækken og så er det nummer slut.

Lineær kadence

I unisone passager kan intervallerne kvint til prim eller de generelle ledetoner stor septim og blues 7 være et naturligt substitut for en harmonisk kadence.

Sommetider kan ledetonen ligge i sangen, som så senere bliver til gentagne harmonier og til sidst en almindelig harmonisk kadence. Det kan være en

spændende leg at gætte akkorderne under en sofistikeret stemme. Og så blive overrasket, når harmonierne pludselig dukker op og afslører deres sande

natur! Mange jazzversioner af kendte standardsange er baseret på avancerede stemmer over ligeså avancerede harmoniske variationer over de originale

harmonier.

1 Brug af ledetone (stor septim, blues 7 eller sænket sekund).

2 Brug af kvint eller kvart til prim.

3 Farvede toner kan kombineres med en rytmisk kadence.



Den lineære kadence er et levn fra en fjern tid, hvor akkorderne ikke var

opfundet. Det er sjældent at høre lineære kadencer uden akkorder i dag. En markant undtagelse er dog Latin, hvor man ofte bruger denne gamle

kadenceform ved uakkompagneret solosang evt. med perkussion. Roma musikerne (sigøjnere) bruger også lineære kadencer i deres musik.

Kapitel 3, skalalære, Avancerede akkorder

256

Avancerede akkorder Den vigtigste akkordform er treklangen. Den består af tre toner spillet samtidigt. Udvidede akkorder er en treklang med en eller flere tilføjede “farve” toner. Når du øver akkorderne på klaveret, skal du lære at genkende akkordens lyd (lydaspekt) og dens “mekaniske” struktur, dvs. de typiske farvetoner og intervalstrukturen for hver akkord. Det samme gælder, hvis du øver på guitar. Denne viden er alfa og omega for at blive i stand til at genkende akkorder blot ved at lytte til dem og til at konstruere et stærk, men glasklart arrangement med alle

former for akkorder inklusiv dem med undecimer og terts-decimer (hadeakkorder eller har du set lyset ).

ROCK OG JAZZ TERMINOLOGI

Brugen af terminologi indenfor akkorder og funktionsharmonik er vidt forskellig i rock og jazz. I lærebøger skrevet af jazzmusikere bruges nummersystemet til

Akkordfunktioner (US tradition). I rockmusik bruger man i lærebøger og undervisning funktionssymboler (D (m) = dominant SD(m) = subdominant DD =

vekseldominant m = Parallelmol). Den grønne farve bruges også til at afmærke

særlige akkordsymboler brugt i rock.

FUNKTIONSHARMONIK / DIATONISKE TREKLANGE

Diatoniske treklange i D-dur

Mol Mol Mol Dim

Nummer- Rock-

Systemet systemet I dur T (Tonika) II mol SDm (Subdominant parallelmol) III mol Dm (Dominant parallelmol) IV dur SD (subdominant) V dur D (dominant) VI mol Tm (Tonika parallelmol) VII formindsket -

Kapitel 4, harmonilære, Avancerede akkorder


Diatoniske treklange i D-mol

Dim Dur Dur Dur

Nummer- Rock- system System I mol Tm (Tonika parallelmol) II formindsket - III dur T (Tonika) IV mol SDm (Subdominant parallelmol) V mol Dm (Dominant parallelmol) VI dur Sd (Subdominant) VII dur D (Dominant)


258

7-AKKORDER (4-KLANGE)

7-akkorder i D-dur

Septimakkord typer Dur 7, mol 7, dominant 7 og mol 7 (b5) (m(b5)7).

Funktionsnavne septimakkorder Imaj7 (T maj7), IImi7 (SDm 7), IIImi7 (Dm 7),

IVmaj7 (SD maj7), V7 (D 7), VImi7 (Tm 7), VIImi7(b5).

Jazz De ti septimakkord hovedtyper

Dur 7 (maj7) Prim, durterts, kvint, dur septim.

Mol 7 (m7) Prim, molterts, kvint, mol septim.

Dominant 7 (7) Prim, durterts, kvint, mol septim.

Formindsket 7 (dim) Prim, molterts, formindsket kvint, formindsket septim.

Mol/dur 7 (m(maj7)) Prim, molterts, kvint, dur septim.

Dur 7 (#5) (+(maj7)) Prim, durterts, hævet kvint, dur septim.

Dur 7 (b5) ((b5)maj7) Prim, durterts, formindsket kvint, dur septim.

Dominant 7 (#5) (+7) Prim, durterts, hævet kvint, mol septim.

Dominant 7 (b5) ((b5)7) Prim, durterts, formindsket kvint, mol septim.

Mol 7 (b5) (dim) (eller halvt formindsket akkord) prim, molterts, formindsket kvint, mol septim.

De ti septimakkorder

OBS! Den anden line med becifringer følger rocktraditionen.



6-AKKORDER (4-KLANGE / 5-KLANGE)

Sekstakkorden er den mest almindelige farvede akkord, næstefter

septimakkorderne. Det var også den første udvidede akkord i 1800-tallet, der i begyndelsen blev betragtet som skarpt dissonant. Seksten er den samme i både

dur- og mol akkorderne skønt den ifølge molskalaen burde være en sænket sekst.

molsekst akkorden kaldes og Neapolitansk (se tidligere i dette kapitel) Sekstakkorder er stadig meget populære særligt i sydamerikansk musik. Også

meget brugt i Beatles tidlige periode.

6-akkorder

SUSAKKORDER

Suspenderede akkorder (sus) er neutrale og fungerer fint i både dur eller mol.

Traditionelt bruges sus akkorder i kadencer til at opløses til en durakkord (den suspenderede tone sænkes normalt fra kvart til en durterts). I moderne

rockmusik bliver susakkorder ofte brugt som baggrundsakkorder sommetider blandet med undecim akkorder. På denne måde bliver skalaens tonekøn

udvandet, hvilket åbner for andre skalaer som fx blues eller modale skalaer. Nirvana var et typisk band fra 1990-erne, der brugte rigtig mange susakkorder. I rock kaldes suspenderede akkorder simpelthen sus, men i jazz er der to type

suspension, sus4 og sus2. De to typer kan ogsaa ses som to forskellige akkorder

afhængigt af den musikalsk kontekst enten med primen i bunden eller i kvinten.

AKKORDER MED TILFØJEDE TONER

Hvis du vil tilføje en specifik farve til en akkord fx en none, men uden den

normale septim, skriver du (add 9). Du kunne selvfølgelig også bruge (add #11) eller (add 13), men af historiske grunde bruger man normalt (add 9). Det er i


260

øvrigt den mest populære tilføjede tone. Du kan også tilføje dissonante farver, fx

C (add G#) eller E (add F). Se også kommentarerne under Mol 9 akkorder.

(add 9) akkord

UDVIDEDE AKKORDER

Udvidede akkorder er meget almindelige i moderne musik: rock, jazz, pop, soul

etc. Før 1970 blev de udvidede akkorder mest brugt af avancerede jazzmusikere, men fusionen mellem rock og jazz i 1970-tallet blev et gennembrud for de

”svære” akkorder i rock, og i dag kan man høre de mest syrede akkorder også i almindelig popmusik.

En udvidet akkord er en treklang med en eller flere ekstra farvede toner. Da

treklangen bruger prim, terts og kvint, er de udvidede toner højere end kvinten. Tonenavnene følger tertsstablingsprincippet, prim, terts, kvint, septim, none,

undecim, terts-undecim. I praksis bruges akkorderne meget frit og opfindsomt særligt indenfor jazzen. De udvidede akkorder hedder:

9 dur (9), mol (b9) ((-9))eller hævet (#9) ((-10)).

11 kvint (11) eller hævet kvart (#11).

13 dur (13) eller mol (b13).


9-akkorder er det første skridt ind i jazzens univers, selvom akkorden også

bruges meget i rock og pop.

9-akkorder



M9 akkord

OBS! Ifølge rocktraditionen har m9 akkorden ikke en septim. Den spilles som en mol med en tilføjet none. Akkorden med none og lille septim skrives m7+9 i rock.

9-akkorder med lille septim


DOBBELT ALTERNEREDE AKKORDER

Jazz Dobbelt alternerede akkorder er dominantakkorder med alternerede kvinter og noner. Disse stærk og nærmest pikante dominantakkord er typiske for

moderne jazz.

Dobbelt alterneret akkord (m9(5) (m(b5)7+9))



262

11- AKKORDER (6.KLANG)

11-akkorder er typiske jazzakkorder og bruges normalt ikke i rock (undtagen den

berømte 11-akkord, der indleder Beatles filmen “A Hard day’s Night” ).

11-akkorder


11- akkorder og højere er så komplekse, at de har en tendens til at blive

”mudrede” og dissonante. For at gøre akkorderne mindre massive, udelader musikerne tit en eller flere toner i akkorden og fokuserer i stedet på akkorden

særlige kendetegn, som fx undecimens skarpt dissonans sammenstød med den fredelige durterts.


13-akkorden spilles normalt som en reduceret akkord. Der er en lang tradition for

at bruge en falsk 13-akkord med en sekst og lille septim. Det er snyd, men det virker. Så kan man også bruge den på den 6-strengede guitar!

13-aAkkorder

MULTI-AKKORDER

JAZZ Multi-akkorder er en, to eller flere treklange spillet samtidigt. Af indlysende grunde, er det meget nemmere at spille disse multi-akkorder på klaver.

Bm C eller

Bm/C



Typisk jazz multi-akkord: C / D Em / Am Cm7 / Bb C7 / D C7 / F# C7 / A

Kapitel 3, skalalære, En overgang

264

En overgang Det brændende spørgsmål er: behøver vi overhovedet stoppe musikken? Rock og jazz har en tendens til at fortsætte uden grænser eller lukkede, stramt definerede former. En gentaget rytme eller et harmonisk motiv. Et kadenceostinat igen og igen som i dansen. En insisterende rytme forklædt som et evigt repeterende tema. Er der faktisk nogen grund til at stoppe?

Jeg husker tydeligt mine forældres plader; den følelse af såret

stolthed der gennemstrømmer mange af the 1930-ernes swing plader, når bandet skal til at slutte. Lyt til saxofonisten Lester Young og hans orkester, der slutter på et ultrakort, fornærmet staccato. "Det er virkelig en skam, at vi skal slutte nu – bare 2-3 indspilninger mere!" Det må også have været frustrerende med kort 78-pladers få minutter i forhold til vore dages DVD eller MP3-afspillere med 1.000-er af numre.

Dette interessante punkt bliver uddybet i sidste kapitel, Stillære.

Kapitel 4, harmonilære, Transitiv harmonik (modulation)


Transitiv harmonik

(modulation) Funktionsharmonikkens principper og de harmoniske kadencetyper er grundlaget for at harmonisere i alle former for tonal musik i en toneart. Men hvad med musik i 2 eller flere tonearter? Som udgør 40% af alle moderne melodier uanset stilen. Hvis du har 2 tonearter, og du har tænkt dig at bruge dem i den samme melodi, skal du først finde ud af, hvordan du får dem fra første toneart til den næste. Det latinske verbum "Transeo" betyder at gå over (i). I sprogvidenskaben betyder transitiv at et verbum kan forbinde med et andet verbum (meget overfladisk set). Derfor har jeg valgt termen TRANSITIV for harmonier med 2 eller flere tonearter.

Jeg har været meget i tvivl, hvorvidt jeg skulle begrænse den transitive harmonik til at være mindst 3 tonearter. Mange ellers funktionelle melodier kan nogen gange afvige med et "ikke-funktionelt" trin på 1/2 eller 1/1 tone udenfor skalaen. Så man kunne med en vis ret hævde, at det kun var en simpel transponering

(ændring af toneart) og ikke en sammenhængende indre egenskab ved musikken. På den anden side har mange "ægte" transitive melodier også denne form for ”ikke-funktionelle modulationer. Hvor trækker man stregen? Indtil bedre idéer skulle dukke op, foreslår jeg, at alle melodier med mere end en toneart er "transitive". Hverken mere eller mindre.

I klassisk musik moduleres der hele tiden med tonearterne. Men det var ikke før

Wagner, at modulationerne spredte sig til de mindre melodi- / akkordniveauer. Mozart modulerede fra en stor sektion til den næste store sektion, omhyggeligt

planlagt over utallige tidligere takter i partituret. Disse modulationer følger delvist de transitive regler og funktionelle skift. Men modulationerne bliver aldrig fuldt

integrerede elementer i melodiens indre harmoniske struktur, før Wagner skrev Tristan og Isolde (1865). I dag er den transitive tendens så veletableret, at

næsten al ny klassisk musik er 100% transitiv, både harmonisk og melodisk. I

rock er der 40-70% transitive sange, afhængig af stilarten. Jazzmusikerne er sjovt nok mere tilbageholdende, da mange toneartskift gør flydende

improvisationer vanskelige. Men de transitive harmonier var hjertet i den såkaldte

Kapitel 3, skalalære, Transitiv harmonik (modulation)

266

symfoniske rock fra 1970-ernes rockstil, der for en kort tid lignede en fusion

mellem rock og klassisk musik.

Hele konceptet omkring transitiv harmonik er et barn af sidste århundredes

musikalske nysgerrighed og musikernes flabede brug af de ”hellige” akkorder uden hæmninger overfor forbudte intervaller eller hævdvunde 1700-

talsprincipper. Disse ”ubrydelige” regler blev selv skabt ved et opgør mod den ældre generations musikalske regler. Men selv den mest utæmmelige frihed har

sine regler. Der er faktisk masser af regler. Men alle disse regler kan koges ned til nogle få overordnede tips.

MULIGE MODULATIONER MELLEM 2 TONEARTER

Funktionsskift

1 En funktion i toneart I skifter til en ny funktion, der tilhører toneart II.

2 Dette funktionsskift kan forberedes gennem et skift i tonearten, før den nye

akkord skifter, men det er ikke absolut nødvendigt.

Ikke-funktionelle trin

Alle modulationer som 1/2 - 1 - 1.1/2 (molterts) tone op eller ned og sænket

kvint op eller ned er ikke-funktionelle da funktionsskift er unødvendige i så

korte og tætte trin*).

Dur til Mol

Dur til mol og vise versa er er et ikke-funktionelt trin (fx C til C mol lig med til C til Eb, lig med et 1.1/2 tone trin, der i henhold til. pkt. 2 er et ikke-

funktionel trin).

*) Bemærk der overraskende sammenfald mellem en tonika (b5) akkord og tonika (b5) på tonearten på trin b5 over primen (fx C(b5) – F#(b5), C-dur til F#-dur – de er næsten identiske.

DE TRANSITIVE PRINCIPPER

En toneart modulerer til en anden toneart på 2 forskellige måder. Jeg skelner

indenfor transitiv harmonik mellem funktionsskift og ikke-funktionelle trin. Akkurat ligesom de 2 aspekter lyd og modal har 2 forskellige betydninger

indenfor akkorder og intervaller, på samme måde adskiller den transitive funktionsharmonik sig lidt fra den traditionelle funktionsharmonik. Ikke-

funktionelle ændringer betyder blot at melodien bevæger sig i ikke-funktionelle trin uden brug af det meget vigtige transitive redskab, funktionsskift.



Funktionsskift

Det mest almindelige transitive princip er at lade en funktion i toneart I

"skifte" til en ny funktion toneart II. Der er en begrænset mængde muligheder for at skifte funktioner imellem 2 tonearter. De følgende tabeller er bygget op

strengt ”matematisk” grundlag, og det er den vanskelligste af alle tabeller i hele bogen. Jeg har derfor udeladt alle funktionsskift, der indeholder et

”skjult” ikke-funktionelt trin.

FUNKTIONSSKIFT (TRANSITIVE HARMONI)

Eksemplerne er som (næsten) altid C-dur. Tonearterne er alle i dur. I denne

forbindelse tæller (b5), +, sus og dim akkorder som "dur".

FUNKTIONSSKIFT

Akkord Toneart I Original Funktion

Ny Funktion

Toneart II Afstand til ny toneart i skalatrin

C C (dur) T D F 4

SD G 5

D rag E dur3

D M nat Ab dur3

G D T G 5

VD F 4

VD M nat Ab #5

blues 3 E dur3

F SD T F 4

D maur E dur3

TD Ab #5

VSD G 5

Fm SD neap T mol Ab #5

Ab D rag T Ab #5

D maur G 5

blues 3 F 4

Db D maur SD Ab #5

D rag F 4


268

FUNKTIONSSKIFT


Ny Funktion


TD E dur3

TD M nat G 5

D VD D G 5

TD F 4

VSD E dur3

TD M nat Ab #5

A C (dur) TD SD E dur3

D maur Ab #5

VD G 5

Bb VSD SD F 4

D Ab #5

SD M nat Ab #5

Blues 3 G 5

E D M nat T E dur3

D rag Ab #5

TD G 5

B DD M nat D E dur3

D M nat G 5

blues 3 Ab #5

F# TD M nat D maur F 4

VD E dur3

VSD Ab #5

VD M nat G 5

Am T mol SD neap E dur3

D mol F 4

SD mol G 5

VD mol Bb #7

Em D mol T mol G 5

SD mol D 2

VD mol F 4



FUNKTIONSSKIFT


Ny Funktion


TD mol Bb #7

Dm SD mol SD neap Bb #7

T mol F 4

D mol Bb #7

TD mol Ab #5

Bm DD mol SD neap F# b5

D mol G 5

SD mol A 6

TD mol F 4

F#m TD mol SD neap E dur3

T mol A 6

SD mol E dur3

VD mol G 5

Eb Blues 3 D Ab #5

D rag G 5

DSD F 4

D M nat B maj7

Gm*) DSD mol SD neap D 2

T mol Bb #7

SD mol F 4

VD mol Ab #5

TD mol Db b2

*) Meget sjælden!

Pga. deres specielle skala/tonale karakter (mol) er funktionerne markeret med blå

og inkluderer modulationer til molskalaer. Spring til paralleldur (toneart II) er

derimod et ikke-funktionelt trin.


270

IKKE-FUNKTIONELLE TRIN

Sænke eller hæve

1/2 tone

1 tone

1-1/2 tone (mol 3 skridtet)

b5 (sænket kvint)

I alle disse 4 eksempler kan du springe fra:

Dur til dur

Mol til mol

Dur til mol

Mol til dur

Brug af funktionsskift

Den midterste del af tabellen er den centrale del. Eksemplerne i C-dur er kun for at visualisere princippet. Tabellen er ekstremt nyttig som et værktøj, når

du ønsker at vide, hvor præcis en melodi via et funktionsskift modulerer fra en toneart til en anden. Du gør sådan:

Find den første toneart…

og følg akkorderne indtil du med sikkerhed ved, at du er inde i en ny, stabil toneart.

Sammenlign intervallerne i toneart I og II…

fx C-dur til G-dur = 1 – 5 i C-durskalaen og find "nummeret" i toneart II. Dette nummer findes et par kolonner til højre ("Afstand til ny toneart i

skalatrin"). Hvis nummeret er b2, 2, mol 3, b5, 6, lille 7 eller maj7, er det ikke et ikke-funktionelt trin, du søger.

Find funktionsskiftet…

Når du har fundet nummeret, kan du finde funktionsskiftet til højre for de 2 funktioner. Der er 15 mulige funktionsskift med numrene 1 = toneart I / 5 =

toneart II).

Søg både forlæns og baglæns i melodien…

Nu kommer det svære! Du kan søge både forlæns og baglæns i melodien. Og



efter en hård jagt finder du – forhåbentligt –et af de mulige funktionsskift. Og

hvis melodien skifter toneart på entydig måde (hvilket funktionsskift sjældent gør!), er det her, du skal skifte toneart på dit instrument!

Denne metode er en stor hjælp, når man skal analysere meget komplekse

transitive modulationer. Men udover det kan tabellen bruges som inspiration,

hvis komponerer og du ønsker at prøve at arbejde med mere end en toneart.

Tabellen virker lidt rodet, men det afspejler kun kompleksiteten i transitiv

harmonik. Som jeg nævnte under Skalalære, transitiv brug, kan melodien under særlige omstændigheder fortsætte som om intet var hændt, selv om tonearten

skifter i kort stykke tid. Men uanset hvad, er du på første skridt af en lang vej, der vil føre dig dybt ind i akkordernes vidunderlige verden og til en gryende

forståelse af melodiernes rejse fra én toneart til en anden. Her følger nogle yderlige tricks:

Bluesakkorder

Bluesakkorder er funktionelle i en toneart. Men mange musikere tror fejlagtigt, at C-dur modulerer til Eb, når den funktionelle Blues 3 (= Eb) viser sig. Løsningen er simpel. Spil bare videre i C blues,

Ravel springet "# Mol 3"

Dette stærke harmoniske trick er ”opfundet” af den franske komponist Ravel

Det er en ekstremt effektiv måde at transponere på:. Opskriften er nøjagtig, hvad overskriften siger:

1 Tag en mol akkord.

2 Forestil dig en anden molterts (kun inde i hovedet!) og hæv hele akkorden 1/2

tone til en durterts.

3 Placer en ny molakkord/toneart på den imaginære toneart på den imaginære

durterts ("# minor3"). Og så modulerer du:

Eksempel: Cm til Em eller Am til C#m)

Ravel bruger dette "# mol 3" spring i fx "Daphne og Cloe" med en næsten

ikke-funktionel effekt.


272

EPILOG TIL TRANSITIV HARMONIK

Transitive tendenser kommer og går. De følger stilarterne og deres evige vekslen mellem patos og etos (se Stillære). Over en 15-årig blød kurve ændrer stilen sig fra fx patos (følelsesladet) med avanceret musik, komplekse rytmer og masser af

transitive harmonier. Så følger etos (moralsk og regelbaseret) og kolde storme

blæser højre om, og akkorder udover tonika, dominant og subdominant (i dur,

tak!) bliver de eneste lovlige akkorder. Rytmerne vender tilbage til 2/2, tilpasset 4/4 eller valse. Så er de to modsætninger og de 15 år overstået og en ny 15-års

periode kan begynde. Dette er den tyske musikforsker Curt Sachs tese, og hvis man går tilbage i tiden før 1944, viser det sig, at han har ret. Det gælder også

også i de 60 år, der er gået efter hans død.

Transitiv harmonik er et progressivt stiltræk. Det gælder også for skæve rytmer.

Men det er vigtigt at understrege at transitive træk kan optræde selv i “traditionelle” stilarter (se Stillære, generel introduktion). Men de transitive

tendenser har været overvældende stærke i sidste århundrede og der er ikke lige nu tegn på, at vi skal tilbage til et toneartsmonopol. Transitiv harmonik er

kommet for at blive.

Kapitel 4, harmonilære, Orkesterarrangementer


Orkesterarrangementer Dette var engang det ultimative mareridt for en rockmusiker, et par-titur. Skønt jazzmusikerne lærte sig at læse noder for over hundrede år siden, har rockmusikerne ignoreret nodelæsningen siden rock’n’roll i starten af 1950-erne og indtil midten af 1990-erne (kun 45 år, drenge!), da de moderne musikskoler gav nodelæsning og –skrivning en renæssance; det blev cool at kunne læse noder. Nu vil jeg sammen med dig tage det første skridt ind i den færdig musikproduktion – arrangement af rock / jazz musik med klassiske instrumenter. I det nye århundrede bruger de fleste bands klassiske instrumenter i studiet, minimum strygere og messingblæsere, dog ikke nødvendigvis spillet på fysiske instrumenter, men ofte via MIDI og samplede lyde. Dette afsnit fører os ind i løvens hule, det klassiske

symfoniorkester. Men vær ikke bange for det finkulturelle ydre; klassiske musikere er mindst lige så gode til håndbajere som rockmusikere!

Denne guide til orkesterarrangementer er en basisintroduktion til arrangement af et standard symfoniorkester. Da symfoniorkestret indeholder næsten alle jazzens instrumenter undtagen trommer, vil

det være relativt nemt at skifte partiturlayoutet ud med et bigband partitur. Du lærer om et partiturs layout, får en introduktion til hvert af orkestrets instrumenter inklusiv omfang, tekniske detaljer og praktiske råd. Til sidst er der eksempler på virkelige arrangementer og en analyse med mange gode råd til den vordende arrangør

Kapitel 3, skalalære, Orkesterarrangementer

274

SYMFONIORKESTERPARTITUR

Et partitur laves i dag på et nodeprogram. Du kan bruge A-plays symfoniorkester template, så du kan lege med, når vi kigger på instrumenterne og gennemgår

orkesterarrangementer. Et partitur har et antal instrumenter, der sættes op ca. som vist her:

1 Træblæsere

Tværfløjte

Piccolo

Obo

Engelskhorn

Klarinet

Basklarinet

Fagot

Kontrafagot

2 Messingblæsere

Valdhorn

Trompet

Trombone

Tuba

3 Slagtøj

Timpani

Bækkener

etc.

4 Harpe / klaver

Harpe

Piano

5 Strygere

Violin

Viola

Cello

Kontrabas

6 Kor

Solo

Kor

Eksempel: Fuldt partitur



Et meget simpelt partiturlayout

TIP Bemærk at tubaen og violinen støder sammen. Det er et typisk eksempel på, hvordan stemmerne tit kommer i vejen for hinanden, når man skriver dybe stemmer lige over et instrument med høje stemmer. Hvordan undgår man det? Brug en midlertidig basnøgle med 8va for at løfte tubaen op i systemet. Bagefter opløser du den midlertidige 8va nøgle.


276

SYMFONIORKESTRET INSTRUMENTER

Hver instrument beskrives i detaljer, bl.a. transponering, omfang, teknik og

særlige krav til at spille på instrumentet. Alle illustrationer af tonale omfang er fra

Wikipedias public domain kollektion.

Indholdsfortegnelse for instrumenter Træblæsere

Tværfløjte

Piccolofløjte

Obo

Engelskhorn

Klarinet

Basklarinet

Saxofon

Fagot

Messingblæsere

Valdhorn

Trombone

Trompet

Tuba

Slagtøj

Trommer og slagtøj

Harpe og klaver

Harpe

Klaver

Strygere

Violin

Viola

Cello

Kontrabas



Træblæsere

Tværfløjte

Tværfløjten og celloen er de varme, romantiske stemmer i orkestret.

Tværfløjten bruges ofte til at kaste et strejf af lys indover strygerne eller de lyse træblæsere. En dyb fløjtesolo giver en mystisk meditativ lyd.

Transponering Den almindelige tværfløjte er ikke transponeret, hvorimod de

mindre kendte fløjter ofte transponeres.

Omfang

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Tværfløjten er svær at høre, når tonerne er lavere end G

over middel C, så dæmp de andre instrumenter til tværfløjten er kommet over G’et igen. Brug ikke de højeste toner, der kan være skrigende og lidt falske.

Hvis strygerne spiller meget højt, skal du undlade at tværfløjten, der vil gør ondt værre.

Særligt E stærkt soloinstrument, der er perfekt sammen med obo og klarinet.

NFLUTE.mid


278

Piccolofløjte

Den lille piccolofløjte er med sin metalliske ly en fjern slægtning til de tidligste fløjter skåret ud af dyreben. Piccolofløjten er den romantiske tværfløjtes

modsætning; den bruges til at give træblæserne en dramatisk og krigerisk lyd (fløjter og trommer var en del af hæren i gamle dage).

Transponering Klinger 1 oktav højere end noteret.

Omfang

MIDI eksempel

Obo

Oboen er et lyrisk instrument. Oboens lyse tone giver træblæserne en ekstra

dimension. Oboen er et fremragende soloinstrument. Den er klarinettens fødte søster. Obo og klarinet i par er typisk for klassisk symfoniorkester.

Transponering Klinger som den noteres.

Omfang

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Går ikke ligeså hurtigt ud af stemning som klarinetten.

Særligt Solo og sammen med klarinetten.

NPICCO.mid

NOBOE.mid



Engelskhorn

Engelskhornet er beslægtet med oboen, men klinger dybere; lidt ligesom en

viola sammenlignet med en violin.

Transponering Klinger 5 toner lavere end noteret.

Omfang

MIDI eksempel

Nehorn.mid


280

Klarinet

Ligesom fløjten er klarinetten en efterkommer af de tidligste instrumenter for måske 30.000 år siden. De indoeuropæiske folkeslag, der invaderede

Grækenland år 3.000 før Kristus, spillede på tidlige klarinetter. Lyden af en klarinet er stærkt nasal og instrumentet har en tendens til at gå ud af

stemning. Klarinetten, oboen og fagotten er træblæsernes vigtigste instrumenter.

Transponering Der er adskillige klarinetvarianter. De følgende er de mest

almindelige klarinetter:

A klarinet (sopran) klinger 3 toner dybere end noteret.

Bb klarinet (sopran) klinger 3 toner højere end noteret.

Eb klarinet (alt) klinger 3 toner højere end noteret.

G klarinet (sopran) klinger 5 toner dybere end noteret.

Omfang

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Træblæsere er baseret på klarinetter og oboer i par med

valdhornet og fagotten som basinstrumenter. Hvis du har en basklarinet i

orkestret (se næste side), så sæt basklarinetten ind som makker til fagotten.

NCLARIN.mid



Basklarinet

Den alsidige basklarinet har en unik lyd med 4 oktaver ligesom fagotten.

Transponering: Klinger 1 oktav dybere end noteret,

Omfang

MIDI eksempel

Noteret

Klinger

NBCLARIN.mid


282

Fagot

Den store fagot har en lys, nasal lyd på trods af den imponerende størrelse. Instrumentet har en sørgmodig tone, der vokser ud af orkestret med sin helt

særlige klang.

Transponering: Klinger som den noteres.

Omfang Fagot

MIDI eksempel

Særligt Solo og dybe basser passer godt sammen med valdhorn og trombone.

../Graphics%20and%20MIDI%20files%20etc/MIDI/NFAGOT.mid



Saxofon

Saxofon – også forkortet sax – er et af de mest populære instrumenter i

verden kun overgået af guitaren. Den bruges i klassisk musik, men bedst kendt fra bigbands og jazzgrupper. Sax familien har mange medlemmer, men

tenor, alt og sopran er de mest almindelige varianter.

Tenor Alt Sopran

Transponering

Bb Tenor sax: Klinger 2 toner dybere end noteret.

Eb alt: Klinger 9 toner dybere end noteret.

Eb Sopran: Klinger 2 toner dybere end noteret.

Eb Bariton: Klinger 9 toner dybere end noteret.

Omfang

De fire saxofoner noteres som anført ovenover.

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Brug de tre saxtyper som trio for at forstærke lyden og

dynamikken. Skriv ikke for dybt til sopran saxen.

Nsax.mid


284

Messingblæsere

Valdhorn

Valdhornet er afløseren for det urgamle naturhorn i starten af 1800-tallet. Naturhornet var ”falsk”, da det brugte naturtoner, så det var svært at spille

rent, og der manglende en del toner. Valdhornet er i stand til at spille rent i alle tonearter. Men fornemmelsen af de dybe skove klinger stadig i den

mørke, hule tone. I modsætning til resten af træblæserne kan valdhornet spille i dybe kvinter og kvarter lidt under eller over middel C.


Omfang

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Brug altid valdhornet i det begrænsede område E under

middel C og A over middel C. Valdhorn og trombone er meget effektive

sammen som par.

NFHORN.mid



Trompet

man kan ikke tale om en trompet uden at høre Louis “dipper mouth”

Armstrong og Dizzy Gillespie for sig. Trompet er kongen af jazz og mexicansk musik.

Transponering Der er adskillige trompetmodeller. De mest almindelige er:

A trompeten klinger 3 toner dybere end noteret.

Bb trompeten klinger 2 toner dybere end noteret.

D trompeten klinger som den noteres.

Omfang

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Et kraftigt og smukt instrument, hvis musikeren er dygtig.

Hvis musikeren er dårlig, så brug hellere sax og trombone. Trioer med

trompet, sax og trombone er typisk for jazz.

Særligt Trompeten kan dæmpes med en hånd for at give den særlige growl

effekt.

NTRUMPET.mid


286

Trombone

Trombonen er et specielt instrument, hvor tonerne produceres ved at trække sliden frem og tilbage. Det er det mest fleksible af messingblæserne og kan

lave forbløffende glissandi og blues toner. I det klassiske orkester, er trombonen et effektivt baseinstrument.


Omfang

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Husk at udnytte trombonens glissando!

NTROMB.mid



Tuba

Tubaen er meget mere end “umpa umpa” og lederhosen. Tubaen er en meget

vigtig del af symfoniorkestret og lægger en solid bas under resten af instrumenterne. Det forstærker også den generelle tone i orkestret. Tubaen

kan også bruges som soloinstrument.

Transponering. Klinger som den noteres.

Omfang

MIDI eksempel

ntuba.mid


288

Slagtøj

Slagtøjsgruppen i et symfoniorkester består normalt af to musikere, hvor de

spiller timpani og er en slags altmuligmænd m/k med bækkener, rørklokker og andet fra special effects afdelingen. Timpani er stemt og bruges næsten

som et melodisk instrument.

Et 4-sæts timpanitrommer

Omfang Afhænger af type og antal af timpani.

MIDI eksempel

Teknisk beskrivelse Læs volumen 4 i Alle aspekter af ROCK & JAZZ / Trommer,

hvor du kan finde mange flere slagtøjsinstrumenter og, hvordan man spiller på dem.

../Graphics%20and%20MIDI%20files%20etc/MIDI/NTIMPAN.mid



Andet

Harpe

Harpen er ikke altid en del af “standard” orkestret. Instrument har en høj og klar tone, men det skal placeres i en passende musikalsk sammenhæng. Brug

harpen til solo akkompagnement eller til at lade dens fyldige, smukke tone gå sammen med lyse træblæsere eller dybe strygere.


Omfang

MIDI eksempel

../Graphics%20and%20MIDI%20files%20etc/MIDI/NHARPE.mid


290

Klaver

Klaverkoncerten er en klassisk form, men pas på! Det er meget besværligt at skrive for klaver, da det let bliver en krig mellem orkestret og det arrogante

klaver. Hvis du bruger klaveret hele tiden, kan de andre musikere ikke høre sig selv, og koncerten vil ende i kaos. Brug derfor kun klaver i kortere

passager.

Transponering Klinger som den noteres

Omfang 7-8 oktaver.



Strygere

Violin

Violinen er strygernes dronning. Hvis du kun skal bruge et enkelt klassisk instrument, så vælg violinen. Rockmusik med strygere giver dig mulighed for

at skabe et dynamisk tæppe af hurtige violiner. Jazzmusik bliver også flot med strygerne bag messingblæserne og klaveret.


Omfang

Det mærkelige firkantede nodehoved er en overtone.

MIDI eksempel

nviolin.mid


292

Bratch

Bratchen er som violinen, men er dybere med en nasal, bred tone.

Transponering Klinger som den noteres. Noteres i C-nøglen

Omfang


MIDI eksempel

nviola.mid



Cello

Den romantiske cello er et allround baseinstrument. Udover at spille smukke

soloer i flere oktaver, samarbejder celloen med kontrabassen, nogle gange unisont og nogen gange flerstemmigt.


Omfang


MIDI eksempel

ncello.mid


294

Kontrabas

Kontrabassen er basguitarens mor (forfatteren er bassist). I bassens teamwork med orkestret, spiller kontrabassen, celloen, tubaen og trombonen

en vigtig rolle for dynamik og lyd.

Transponering Klinger 1 oktav lavere end noteret.

Omfang


MIDI eksempel

../Graphics%20and%20MIDI%20files%20etc/MIDI/NBASS.mid



GODE RÅD OM ARRANGEMENT FOR STORT ORKESTER

At lære at arrangere for et symfoniorkester er ikke nogen let opgave. I modsætning til rock og jazz med en tight rytmegruppe med trommer og bas, så

får det klassiske orkester sin fremdrift ved at bruge en bred vifte af individuelle stemmer til at skabe puls, lyd og dynamik. Det store orkester arbejder godt

sammen med et rockband eller en jazzgruppe. Men arrangementerne skal fungere uden trommer, saxofoner og guitarer.

Læreperioden er ofte 20 år eller mere. Du kan starte her, men dette er kun et fragment af det store bæst, symfoniorkestret. Tjek bibliografien bagest i bogen

i Stillære og læs den bedste bog, der nogensinde er skrevet om orkestrering skrevet af den russiske komponist og musiklærer Rimsky Korsakov. Linket er

meget omfattende og gratis.

Antal af medlemmer i hver instrumentgruppe

Densiteten af orkestret (soliditet / bredde) skabes ved at kombinere små eller

store grupper af musikere, der spiller de samme noder. De følgende anbefalinger er resultatet af 700 hundrede års orkestererfaringer.

Træblæsere

Dobbelt blæsere: 2 tværfløjter, 2 oboer, 2 klarinetter, 2 fagotter

Tredobbelt blæsere: 2 tværfløjter og 1 piccolofløjte, 2 oboer og 1 Engelskhorn, 2 klarinetter og 1 basklarinet, 2 fagotter og 1 kontrafagot.

Messingblæsere

4 horn, 3 trompeter, 3 tromboner og 1 tuba.

Slagtøj

2-4 timpani.

Strygere

16 førstevioliner, 14 anden violiner Violins, 12 violaer, 10 Celloer og 8 kontrabasser.


296

Strygere og Træblæsere

Strygere og træblæsere er de vigtigste instrumenter i det klassiske orkester.

Messingblæserne, klaveret, harpen og slagtøjet er ”den flotte indpakning”, men strygere og træblæsere definer og skaber orkestret. Uden disse to

grupper, ville der ikke være noget symfoniorkester.

Her er et eksempel på et rockband akkompagneret af strygere og træblæsere.

Bemærk udvekslingen mellem de to og hvordan grupperne ”lysnes” og ”fortættes” hele tiden. “Den første sne” Musik og tekst af H.W. Gade ©

1973/2007.

Takt 101-108 Fagotten høres over mørke strygere


298

Takt 109-116 Strygerne tager over og bygger et klimaks op i takt 114 høje

akkordstabling



Takt 117-124 Et massivt pres er bygget op før koret, hvor strengene er

dæmpet


300

Takt 125-132 Koret er næste færdig og strygerne begynder at rykke



Takt 133-140 Fagotten vender tilbage


302

Takt 141-148 Et klassisk par, tværfløjter og obo, løfter dynamikken



Takt 149-156 Triller fylder partituret med sitrende energi. Strygerne spiller

staccato.


304

Takt 157-164 Lyse fløjter og oboer og lange toner på fagotten. Strygerne

stopper.



Strygerakkorder

En violinist kan spille på to strenge ad gangen, men dette er normalt kun i

soloer. For at lave ”akkorder” deler man i stedet akkorden i enkeltstemmer, der tilsammen danner ”strygerakkorder”. Her er nogle eksempler på

harmonisering af strygere.

Opbygning af en E-mol akkord Basserne spiller primen på det dybe E. Celloerne

spiller et E højt oppe og violinerne spiller en kraftigt spredt akkord med G + G + E (dobbelt oktav er forbudt i klassisk musik, men det var i gamle dage).

Bevægelige akkorder Bassen og celloerne spiller unisont/2-stemmigt. Den

spredte akkord i strygerne er nu mere kompakt og bevæger sig i synkoper. I

sidste takt spreder alle strygerne sig igen i en spredt akkord.


306

Arpeggio i strygerne

Strygerne er bestemt ikke begrænset til akkorder. Strygerakkorder kan

fordeles som arpeggio ligesom på klaver eller harpe. “Morungen Lieder” Musik af H.W. Gade © 1989/2002. Tekst af Heinrich von Morungen ca. år 1200.

Træblæsere og Messingblæsere

Ved at kombinere de rå messingblæsere med de bløde træblæsere, skaber

man dybden og varmen i symfoniorkestret. Her er et eksempel der viser hvordan statiske toner og bevægelige melodier og baslinier skaber maksimal

effekt af det store symfoniorkester.

Takt 89-92 Messingblæsere og træblæsere spiller den samme figur. Så spiller oboen solo.


308

Takt 93-100 Nu bliver det kompliceret. Fløjten, oboen og klarinetten danner

en trio med polyfone stemmer i klarinetten. Fagotten spiller nu i meget dybe toner, hvilken fagotten er rigtig god til.



Takt 101-108. Fløjten holder pause og oboen og klarinetten bevæger sig i

parløb. Valdhornet og fagotten er aktive i bassen. I den sidste takt bevæger fagotten sig op i det høje register.


310

Takt 109-116 Fløjte og klarinet spiller en dynamisk melodi (pausen i hver takt

skaber en nervøs energi). I de sidste takter sætter messingblæserne ind og angriber.



Takt 117-120 Træblæserne og messingblæserne ender i en fælles akkord.

Fløjten slutter med en lille solo.


312

Fed og tynd tekstur

Ved at øge antallet af toner og ved at tilføje basser, strygere og træblæsere, skaber du en fed tekstur, dvs. en ”wall of sound” som Phil Spector lavede den i

1960-ernes popsange.

Først træblæsere og messingblæsere:



Så strygere, harpe og kor:


314

Ved at fjerne det meste af bassen, reducere strygerne og kun bruge ganske få træblæsere og messingblæsere, skaber du en tynd tekstur, der er nødvendig til

akkompagnement af bløde korpartier eller under talt dialog i en musical.



Tutti

Tutti i et partitur er mildt sagt en udfordring at skrive, og det tager år at lære.

Og selv som ”udlært” er det meget, meget svært at holde styr på alle de instrumenter, der spiller hver sin stemme og kommer og går på en

uforudsigelig måde. Man skal faktisk passe på ikke at strukturere et tutti for stramt, da kaos er selvskrabende og er sommetider en bedre arrangør end dig

. Eksemplet er fra den kaotiske finale til Morungen Lieder.

Takt 1-4 Alle styrter rundt undtagen messingblæserne.


316

Takt 5-8 Myldrer stadig.


318

Takt 9-12 Aktiviteter overalt. Se hvordan harpens arpeggioer giver energi til

musikken.



Takt 13-16 Træblæserne fases ud og harpen stopper.


320

Takt 17-20 Obo og klarinet spiller triller, og strygerne spiller i tremolo og

solostemmer.



Takt 21-24 Tutti delen slutter, og en meget stille passage følger.


322

Et “flydende” partitur uden en puls

Moderne partiturer kan nogen gange være meget komplekse med rytmer og

toner, der flytter sig langt væk fra grundpulsen. Det følgende eksempler er fra mit 1970-er band Nekropolis. “Tordenvejr” tekst og musik af H.W. Gade ©

1974/2005. Bemærk det næsten totale fravær af en puls i musikken.

Takt 1-4 Celloen starter temaet. Valdhorn begynder at bevæge sig.



Takt 5-8 De andre instrumenter ankommer.


324



Takt 9-12 Træblæserne begynder at spille hurtigere og hurtigere.


326

Takt 13-16 Orkestret afslutter med en musikalsk vision af en våd

sommermorgen. Bandet starter.

Kapitel 4, harmonilære, Andre harmoniske systemer


Andre harmoniske systemer

Jeg afslutter Harmonilæren som jeg afsluttede Rytmelære og Skalalære, nemlig med nogle interessante eksempler på alternativ musik. Og med dette afsnit slutter vi også den musikteoretiske del af bogen. Det sidste kapitel Stillære handler om musik set i relation til stilarterne og deres relation til samfundet og de sociale klasser.

PARALLELLISME

Dette er en almindelig form for alternative akkorder, der udelukkende består af

ikke-funktionelle akkordbevægelser, enten i dur eller mol, men aldrig begge tonekøn sammen. Nogle musikteoretikere hævder at blues 3 og blues 7

akkordfunktionerne er parallelakkordbevægelser. Tilsyneladende holder påstanden, da blues akkorderne faktisk bevæger sig parallelt. Men blues 3 og

blues 7 er fuldt funktionelle på trods af de tilsyneladende parallelle bevægelser. Man kan nemlig sagtens spille blues 3 og 7 over en durskala, hvor

bluesakkorderne stadig har subdominant og dominantfunktionalitet,

Ikke desto mindre er ikke-funktionelle parallelle akkordbevægelser almindelige i

rock.

Parallelisme - ikke-funktionelle akkordbevægelser

Eksempel: Molparallelakkord trin på en C-molskala.

Hovedregel

1 Akkorder uden funktionalitet i skalaen.

2 Kun durakkorder eller molakkorder. tonekønnet må ikke blandes.

3 Akkorderne kan bevæge sig i standard skalatrin, kromatisk, med heltone trin

eller blandede former.

Mange nybegyndere er fristede til at bruge parallelle akkorder. Så slipper man nemlig for den irriterende funktionsharmonik. Men så skal man til gengæld skifte

toneart fra akkord til akkord eller transponere helt vildt indenfor ”skalaen” ". Og

Kapitel 3, skalalære, Andre harmoniske systemer

328

det er faktisk endnu mere irriterende end funktionsharmonik! Parallelle akkorder

har også været brugt i moderne klassisk musik, men det det er ikke populært mere, hverken i klassisk musik eller rockmusik. De harmoniske muligheder var

lidt for begrænsede.

POLYHARMONISK / BITONALITET

Der er mange muligheder i polyharmoni også kaldet bitonalitet. Polyharmoni er

brugen af akkorder med forskellige basistoner, spillet samtidigt. Da man i praksis

næsten altid holder sig til to akkorder, kaldes systemet også bitonalitet [dobbelt tonalitet]. Der er ingen faste regler. Den eneste regel, du måske skal overveje, er

en slags spændingskurve, hvor akkorderne relaterer sig til hinanden som intervaller i mere eller mindre dissonante farver. OBS! Denne regel gælder også

bitonale 2-stemmig melodier.

Polyharmonier (bitonale akkordrelationer)

DURAKKORDER

Skarp dissonans Mild dissonans Neutral

C + Db (b2) C + E (dur3) C + G# (#5) C + B (maj7)

C + F# (#4)

= C11(#4)

C + D (2) C + Eb (minor3) C + F (4) C + G (5) C + A (6) C + Bb (7)

= D11 = C-10 = Fmaj7+9 = Cmaj7+9 = A-10 = C11

MOLAKKORDER


Cm + Dbm (b2) Cm + Em (dur3) Cm + Gbm (b5) Cm + G#m (#5) Cm + Am (6) Cm + Bbm (7) Cm + Bm (maj7)

Cm + Dm (2) Cm + Ebm (minor3)

Cm + Fm (4) Cm + Gm (5)

= Fm7+9 = Cm7+9

MOL- OG DURAKKORDER


Cm + Db (b2) Cm + E (dur 3) Cm + Gb (b5) Cm + A (6) Cm + B (maj7)

Cm + D (2) Cm + Eb (min3) Cm + F (4) Cm + G (5) Cm + Ab (#5) Cm + Bb (7)

Cm7 F9 Cm(maj7)+9 Abmaj7 Cm11



(Polyharmoni (bitonale akkordrelationer) fortsat)

DUR- og MOLAKKORDER


C + Dbm (b2) C + Ebm (mol 3) C + Fm (4) C + G#m (#5) C + Gbm (b5) C + Bbm (7) C + Bm (maj7)

C + Dm (2) C + Em (maj3)

(C6+9+11) Cmaj7

C + Gm (5) C + Am (5)

C9 C6 eller Am7

Tabellerne viser de forskellige grader af dissonans mellem dur- og molbaserede treklange. Andre treklange som fx dur med sænket eller hævet kvint kan også

bruges, så mulighederne for at lege med ”lego” akkorder er næste ubegrænsede.

Et eksempel på bitonalitet fra nærværende forfatter. Jeg har ofte brugt bitonalitet

i mine operaer og musicals, fx i operaen Det brændende land from 1993 og Istiden fra 1995. Eksemplet er fra min 1970-er produktion.

Bitonalitet - eksempel

("Død" tekst Nis Petersen musik H.W. Gade copyright © 1979)

Kapitel 3, skalalære, Andre harmoniske systemer

330

AKKORDRÆKKER

En slags uendelig kadence opstår, hvis man lader akkorderne fortsætte uendeligt på et enkelt interval fx kvart eller kvint. Det er en arketypisk jazzidé. På kort tid

bruger akkordrækken samtlige kromatiske toner i det temporerede system!

Kvartrækker

Akkorderne bevæger sig opad i kvartspring, men ender i en dominant akkord

(kvint).

C F Bb Eb Ab Db Gb B E A D G

T4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 D

Kvintrækker

Akkorderne bevæger sig nedad i kvinter, men ender i en subdominant akkord

(kvart).

C G D A E B Gb Db Ab Eb Bb F

T5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 SD

Bemærk: Basistonerne i kvart- og kvintrækker er selv en kvartstabling, respektiv en kvintstabling.

På denne snedige måde kan man opløse enhver funktionel bevægelse.

Akkordrækker er et fantastisk redskab til jazzimprovisation (C - G = C dur, D - A = D dur etc.). Af samme grund er akkordrækker langt mere populære i jazz end

transitiv harmonik, der er lidt (meget) vanskeligere at improvisere i.

IKKE-FUNKTIONEL HARMONIK / FARVEAKKORDER

Selvom både parallelisme, polyharmonier og akkordrækker er ikke-funktionelle, har vi stadig ikke nået de ydre grænser for harmonik, farveakkorden, en akkord

hvis hele eksistens er ren skulpturel, ren lyd. De funktionelle akkorder lever et dobbeltliv. De bevæger sig horisontalt til og fra et tonalt center. Og de bliver til

vertikal lyde og farver, dissonant eller konsonant. Men en akkord kan sagtens stå

alene som en farve, der er en lyd i sig selv. Du har sikkert hørt den ensomme lyd af et tågehorn over et mørkt hav eller den diffuse lyd af mange

menneskestemmer, hvor de kaotiske relative bevægelser bliver til statisk lyd. På denne måde skaber tonerne en lydlig struktur, der kun er sig selv

Alle akkorder kan naturligvis isoleres som statisk lyd/tekstur. Men ofte er det

en eller flere akkorder, der ind i mellem de funktionelle bevægelser pludselig



optræder som ren farve, ren lyd.

(Ikke-funktionel harmonik / farveakkorder, fortsat)

Definition: Ren vertikal lyd uden funktion, nogen gange omgivet af funktionelle akkorder. Eksempel fra rockoperaen "Golgatha" Copyright © H.W. Gade 1974.

Farveakkord

Særligt Debussy og Ravel, men også Messiaen og andre moderne komponister

har brugt farveakkorder som effektive lydlag uden melodisk funktion.

Og med den rene farveakkords sejr over melodien slutter mit kapitel om stillære.

Kapitel 3, skalalære, Stikordsregister stillære

332

Stikordsregister stillære



A Arpeggio, 17

B BARTOK, BELA, 40 Beatles, 67

Beatles, The, 47, 51

Bitonalitet, 133

D

D, 62

Debussy, Claude, 40,

136 Decrescendo, 59

Dominant, 45

F Fade, 58

farve, 61 frasering, 59 funktionsharmonik, 10

G Gade, Niels W., 47

I Intervaller, 8

K KadenceOSRINATER,

57

kvint (5), 10 kvintrækker, 135

M Melodisk fordobling, 11 Minor, 62

Modalt aspekt, 50 multi-akkorder, 67

N N.C. / No Chord, 28

Neapolitansk akkord,

47

O oktavskift, 8va, 15va,

13

P Parallelism, 11 Parallelisme, 132

Polyharmonisk, 133

R Ragtime, description,

47

S

SD, 61

sekund (2), 10 standardkadence, 55

Stravinsky, 40

subdominant, 45, 61 Subdominant, 61

Sus, 64

sus2., 64 sus4, 64

T terts (3), 10

tertsstabler (treklang), 16

tonekøn, 11

transitiv harmonik, 58


70


Stillære

H. W. Gade




Kapitel 5, stillære, Stikordsregister stillære

Alle aspekter af ROCK & JAZZ/1 Musikteori 334

Stillære

Indholdsfortegnelse

GENEREL INTRODUKTION ..................................................................... 338

EN KORT INTRODUKTION TIL STILARTERNE ...................................... 339

STILARTERNE 1850-2007 ........................................................................................................................ 339 1850 .................................................................................................................... 339 1900 .................................................................................................................... 340 1910 .................................................................................................................... 340 1920 .................................................................................................................... 342 1930 .................................................................................................................... 343 1940 .................................................................................................................... 344 1950 .................................................................................................................... 345 1960 .................................................................................................................... 345 1970 .................................................................................................................... 346 All That Jazz? ......................................................................................................... 346 1980 .................................................................................................................... 347 1990 .................................................................................................................... 348 2000 .................................................................................................................... 349

FORMELEMENTER .................................................................................. 353

INDRE STRUKTUR ................................................................................................................................... 353 REPETITIV ELLER LUKKET? ................................................................................................................... 353 FORMGRUPPER ....................................................................................................................................... 354

Blues ................................................................................................................... 354 Temaer ................................................................................................................. 355 Riff og kor .............................................................................................................. 355 Kadenceostinat (rundgang) ......................................................................................... 355 Vers..................................................................................................................... 355 Omkvæd ............................................................................................................... 356 Et problem: omkvæd i blues? ...................................................................................... 356 Mellemspil, forspil og indsatte instrumentale passager ........................................................ 356 Kadencer og slutninger .............................................................................................. 357

FORMENHEDER....................................................................................... 358

VERS OG OMKVÆD ................................................................................................................................. 358 Vers alene ............................................................................................................. 358 AABA ................................................................................................................... 358

FRIE FORMER .......................................................................................................................................... 360 Versbaseret ........................................................................................................... 360 Periodedeling med gentagelse ..................................................................................... 360 Fri periodeinddeling .................................................................................................. 360 Flydende ............................................................................................................... 360



Udifferentieret ......................................................................................................... 360 MUSIKDRAMATIK ..................................................................................................................................... 360

Filmmusik .............................................................................................................. 360 Opera og oratorier.................................................................................................... 362 Operette og musical ................................................................................................. 363

INSTRUMENTALMUSIK ............................................................................................................................ 363 Jazz..................................................................................................................... 363 Klassiske former ...................................................................................................... 364

ANALYSEMETODER ................................................................................ 366

ANALYSESKEMA ...................................................................................................................................... 366

STILARTERNE ......................................................................................... 368

DE VIGTIGSTE STILARTER ..................................................................................................................... 368 Klassisk ................................................................................................................ 368 Jazz..................................................................................................................... 368 Rock .................................................................................................................... 368 Folkemusik ............................................................................................................ 368 Debussystil ............................................................................................................ 369 Modernisme ........................................................................................................... 369 Ragtime ................................................................................................................ 370 New Orleans .......................................................................................................... 370 Swing ................................................................................................................... 371 Bebop .................................................................................................................. 372 Cool Jazz .............................................................................................................. 372 Avantgarde / free form jazz ......................................................................................... 373 Jazzrock ............................................................................................................... 373 Blues / R & B .......................................................................................................... 374 Soul / Funk ............................................................................................................ 374 Rock'n'roll .............................................................................................................. 375 Moderne standardrock .............................................................................................. 375 Symfonisk rock ....................................................................................................... 376 Techno ................................................................................................................. 376 Rap / Hip Hop / House .............................................................................................. 377 Folkemusik ............................................................................................................ 378

FORMER OG SOCIALE RELATIONER MELLEM STILARTERNE .......................................................... 379 ANALYSE STATISTIK ............................................................................................................................... 381

STILOSTINATER ...................................................................................... 383

KADENCEOSTINATERNES NATUR ........................................................................................................ 383 KADENCEOSTINATER OG STILARTER .................................................................................................. 383

Blues ................................................................................................................... 383 Jazz..................................................................................................................... 384 Rock .................................................................................................................... 384 Omkvæd ............................................................................................................... 386

AFSLUTTENDE OVERVEJELSER ........................................................... 387

ETOS OG PATOS ...................................................................................................................................... 387

BIBLIOGRAFI OG LINKS ......................................................................... 391

GENEREL LITTERATUR ........................................................................................................................... 391



Musikteori .............................................................................................................. 391 Generelle bøger ...................................................................................................... 392 Klaver .................................................................................................................. 392 Orkestrering ........................................................................................................... 392

RYTME ....................................................................................................................................................... 393 SKALAER ................................................................................................................................................... 393 HARMONI .................................................................................................................................................. 393 STIL ............................................................................................................................................................ 393

EPILOG ..................................................................................................... 394

FORHISTORIEN ........................................................................................................................................ 394 EFTERSKRIFT ........................................................................................................................................... 395

STIKORDSREGISTER STILLÆRE ........................................................... 396



Alle Aspekter af ROCK & JAZZ Volumen 1 – Musikteori 5 of 5 documents ISBN 9788791995071 5

th Edition, 1

st Issue


Digital Bøger™ is a trademark of NORDISC Musik & Tekst, Ryparken 6, 1. th., Copenhagen 2100 Kbh. Ø

www.nordisc-musik.com

Text, notes, musical examples, Illustrations, layout and concept © Copyright H.W. Gade 1984-2007


Kapitel 5, stillære, Generel introduktion


Generel introduktion I samtlige de forudgående kapitler i denne bog, har jeg konsekvent behandlet de mange forskellige musikalske metoder og stilarter som ligeværdige. Som var de musikalske midler neutrale værktøjer, der blot skildrer de menneskelige følelser så sandt som muligt. Intet kunne være mere forkert. Musikkens elementer og teknikker er i den grad værdiladede. Stilarterne deler befolkningen: avantgarde musik er venstreorienteret, wienerklassicismen er overklassemusik, punkmusikken er terrorisme og rockmusikken er

misforstået nostalgi.

Den sørgelige sandhed er, at for de fleste mennesker er musik slet ikke musik men klassemarkører; den sociale klasse bestemmer hvilken musik, du lærer at

kunne lide. Intet menneske er født udenfor en klasse. Og hver klasse har sin egen musik. De sociale klasser er i krig, og de bruger musikken som et af

deres våben.

Musik samler ikke folk – den deler dem.

Et tidligt Jazzorkester

Kapitel 5, stillære, En kort introduktion til stilarterne


En kort introduktion til

stilarterne

STILARTERNE 1850-2007

Efter den generelt deprimerende indledning vil jeg nu begynde at afdække de

største og vigtigste stilarter i de sidste ca. 150 år. Afsnittet handler primært om udviklingen af stilarterne og sammenhængen mellem klasserne i

samfundet. De tekniske detaljer vil blive gennemgået senere i dette kapitel.

1850

Det startede samtidigt to steder meget langt fra hinanden. I Europa startede den venstreorienterede komponist Richard Wagner en musikalsk

revolution mod den udvandede klassiske musik. Næsten på samme tid opstod der i USA en ny skalatype blues, som i starten af 1900-tallet vil

forandre den vestlige musik til uigenkendelighed. De to revolutioner er første skridt imod vores nuværende stilarter, rock, funk, hip hop, jazz og

modernisme. Men det tog 100 år at komme så vidt.

Jeg har allerede nævnt bluesskalaen og den historiske baggrund for swing rytmer (se Skalalære og Rytmelære). Men jeg har indtil nu ikke omtalt den

sociale baggrund for jazz og rock.

Jazz blev opfundet af de sorte slaver, der var blevet bortført fra deres hjem

i Afrika og solgt til engelske, skotske og franske emigranter. Nu videreudviklede de sorte deres hvide herres gæliske eller franske musik, og

blandede deres egen afrikanske musik med den pentatone gæliske folkemusik. Efter den amerikanske borgerkrig i 1864 begyndte de sorte at

danne små grupper, der i perioden op til år 1900 blev til rigtige marchorkestre med messingblæsere og trommer. Der blev spillet franske

marcher i et heftigt og medrivende tempo inspireret af den samtidige Rag-time musik. Det var de fattiges musik, de udstødte, drukkenboltede og de

hjemløse mødre med deres små børn. Læs Louis Armstrongs bevægende selvbiografi om jazzens barndom og glæden over New Orleans og mors

røde bønner med ris: "Mit liv i New Orleans". Den kan lånes på de fleste

biblioteker eller købes på Amazon.com. Den er obligatorisk læsning for købere/lånere af min musikteori . Når du har læst bogen, vil du se, hvor

livsbekræftende denne musiker – trods en murstenskastende kæreste, 1. verdenskrig, sult og racisme – så verden som et lyst og varmt sted fyldt

med håb, drevet af en stærk og potent musik, der snart skulle ændre musikhistorien.



Imens uddøde den gamle klassiske musik i Europa. Gustav Mahler og

Richard Strauss skrev smukke senromantiske værker. Men en ny musik var allerede begyndt at overtage publikummet. Og det var et bredere publikum

end adelen og det højere borgerskab, der nu ikke længere havde monopol på de "store komponister". Dansk musik: Niels W. Gade1 og Hartmann.

1900

I Frankrig opfandt Claude Debussy en helt ny slags musik, den impressionistiske stil. Liszt og Wagner havde eksperimenteret med

heltoneskalaer, men det var Debussy, der brugte dem som en helt ny skala, en ny ikke-tonal musik. Musikken var foruden den nye heltoneskala

præget af meget komplekse rytmer, der peger direkte hen til Stravinskys rytmiske revolution 8 år senere. Opløste melodier og flydende, rastløs

orkestrering. Disse stiltræk blev efterhånden accepteret af det almindelige

publikum, da de første tonefilm med den nye musik kom i starten af 1930-erne. Dansk musik: Carl Nielsen og Rued Langgaaard.

1910

Samtidigt med gennembruddet af det abstrakte maleri omkrig 1910 blev

den traditionelle klassiske musik angrebet af en gruppe unge, radikale komponister: Bartok, Stravinsky og Prokofiev m.fl. alle fra øst- eller

Centraleuropa samt franske Maurice Ravel, en elev af Debussy. Disse

komponister og en række andre frygtløse musikere og ballet-/teatermennesker opfandt en ny musik med rødder i folkemusik, modale

skalaer og ældgamle danserytmer (ofte i skæve taktarter).

I Amerika opfandt Thomas Edison grammofonen. Denne opfindelse vendte op og ned på musikverdenen. Før havde det kun været en meget

begrænset gruppe af finkulturelle, der havde mulighed for at høre ”professionel” musik. For almindelige mennesker var musik en skolelærer

1 Ja, det er min oldefar.



med sin violin eller organisten i den lokale kirke. Nu blev musik til et

masseproduceret produkt, som alle havde råd til at købe. Dette fandt sted i en tid, hvor industrialismen lige var kommet til magten. Markedet for

grammofonplader voksede eksplosivt, og musik gik fra et rent "etnisk" eller "finkulturelt" publikum til enhver, der havde råd til at købe en grammofon

og en radio, og det havde de fleste ikke blot i Europa, men over hele verden. Med grammofonpladerne og radioen havde alle mulighed for at

høre kvalitetsmusik døgnet rundt. Det var et mirakel, der dog havde den kedelige bivirkning, at salget af klaverer faldt drastisk, da man jo bare

kunne tænde for radioen.

Men hvordan kunne et utrænet øre kende forskel på "god" eller "dårlig"

musik i denne forvirrede nye tid? Det kunne det utrænede øre heller ikke! I stedet overførte de sociale grupper simpelthen den musiksmag, som

herskede i deres klasse – eller den klasse, de gerne ville være en del af. Så var det meget nemmere at skelne mellem god og latterlig musik. Den

sociale stigmatisering levede videre. De adelige og de meget rige hørte klassisk musik. Den blev dyrket af alle, der havde magt og penge og gerne

ville vise deres gode smag. Operahusene og koncertsalene blev en erstatning for de kongeliges eksklusive koncerter og teater. "Dirigenten"

blev en mytisk person og orkestermusikerne blev en slags arbejdsmænd.

Komponisterne blev inddelt i "store" komponister som Beethoven og Mozart og "mindre" komponister som Liszt og Tjaikovsky.

Det småborgerlige, danseglade publikum lyttede til operetter og

sentimentale popsange. Vaudeville teatrene var højeste mode på den tid og de første rigtige "hits" kommer til Amerika i 1880-erne, ikke mindst "An

der schönen blauen Donau" af ”valsekongen” Johan Strauss den yngre.

Men jazzen erobrede nu de små danserestauranter, knejperne, bordellerne

og de store parader i New Orleans og derefter kom jazzbølgen sammen med ragtime og blues til alle de store byer i USA.. Og det var det sorte

folks egen musik. Scott Joplin og Pete Johnson var to af de første sorte komponister, der skrev i en stil, der var meget tæt på egentlig jazz – Rag-

time. Scott Joplin, der døde ung, nåede aldrig at høre den nye jazzmusik,

men Pete Johnson gik over til jazz og nåede gennem sit kæmpehit

“Charlston”, og som pianist for Betty Smith og Billie Holiday at påvirke jazzens udvikling. Det var den "rytmiske" musik, der endelig brød igennem,

først som ragtime og nu som rigtig jazz. Jordskælvet mærkes stadigt selv i vore dage.



Den fransk-amerikanske charleston og jazz sangerinde Josephine Baker,

et symbol på frihed og ligeret her iført sit berømte banankostume i 1927

1920

At jazz var de fattiges musik stod lysende klart for de musikkyndige blandt

de borgerlige. Og de anede den store fare, som den vitale og inspirerede nye stil udgjorde. De samme mennesker, der et par år tidligere havde kaldt

de abstrakte kunstnere for klinisk sindssyge, blev nu endnu grovere i deres angreb. Udtryk som "abemusik" røbede de konservatives racistiske

holdninger overfor de sorte og deres musik. Selv tilsyneladende neutrale

beskrivelser af jazzens instrumenter røbede de borgerliges intense had til den nye musik. De borgerlige journalister skrev om "skrigende" trompeter

og udtryk som "hulkende" saxofoner var faste udtryk i 1930-ernes beskrivelser af den nye tids musik. Da rocken slog igennem i 1960-erne,

gentog man mistænkeliggørelsen af musikken med udtryk som "hvinende" guitar.

Men jazzen overlevede, fordi de unge fra næsten alle sociale klasser

elskede den. Og med jazzen modtog en hel generation en stærk påvirkning af jazz og Charleston, boogie og swing. Og de unge mennesker fra 1920-

erne blev forældre, midaldrende og gamle, men de beholdt altid den nye

musik i deres hjerter. Og de gav deres kærlighed til jazz videre til deres børn.

I 1920-erne drog en hel generation af amerikanske komponister til Paris for

at studere musik. De kom hjem som fanatiske Debussy/Ravel tilhængere. I Hollywood ventede tonefilmen lige om hjørnet, og da de første moderne

film kom, stod en hel række af Debussy inspirerede komponister klar. I



stumfilmens tid havde der altid været en ”damporganist”, der spillede

underlægningsmusikken ”live”, men de brugte som regel popmusik, ragtime eller Chopin. Men nu erobrede Debussys stil de store lærreder og

lærte millioner af biografgængere at elske den nye klassiske musik. Det er grunden til at man i dag kan bruge heltoneskalaen og mange andre

modernistiske træk i filmens verden. Da vi alle er blevet påvirket af de store filmoplevelser, der tit har impressionistisk musik som underlægning,

reagerer vi følelsesmæssigt via utallige associationer til den smukke musik, som vi nok ellers ville have syntes var grim. Det er folkelig

musikundervisning. når den er bedst. I dag er Debussy, Ravel, Stravinsky og mange andre blevet en del af den vestlige musikalske tradition.

Også jazzmusikerne havde opdaget Debussy. Duke Ellington var en glødende fan og svælger i impressionistiske harmonier. Al jazz har siden

været kraftigt inspireret af de herrer Debussy og Ravel.

Prokofiev og Bartok komponerede til et bredt publikum. Prokofiev skrev filmmusik og Bartok skrev populære musikstykker for klaver (mikrokosmos

serien), der gjorde at deres "modernistiske" stil blev vidt udbredt.

1930

I 1930-erne udviklede jazzen sig langsomt fra New Orleans stilen til den

klassiske swing stil, der af mange stadig betragtes som den rigtige jazz. Overalt i Europa og i Danmark vrimlede det med hvide jazz bands. De

spillede dog ikke altid rigtig jazz, men de var sultne efter den nye, spændende musik, selvom de var nød til – ind i mellem swing og boogie –

at spille landlige hits som ”Hen til kommoden og tilbavs igen” for at favne

alle sociale lag.

I 1920-erne var der en ung digter og socialist, Bertold Brecht. Med komponisten Kurt Weill og senere ditto Hans Eissler, skabte han et

moderne musikteater, der reagerede voldsomt imod det klassiske



musikdrama både i musikken og i teaterformen. Jazz og modernistisk

musik smeltede sammen. Da Hitler kvalte det tyske demokrati, flygtede de fleste tyske kunstnere til Amerika og andre ”sikre” lande. Kurt Weill fik en

strålende karriere i Amerika og var med til at skabe den moderne amerikanske jazz musical. Den smukke ”September Song” er et godt

eksempel.

Jazzmusikerne arbejdede kollektivt. Der var stjerner, men generelt blev musikken altid skabt i teams. Uden et tæt samarbejde i bandsene var de

mange forskellige stilarter i jazz aldrig blevet udviklet. Stjernedyrkelsen af fx Louis Armstrong var et kommercielt fænomen, der ikke havde noget at

gøre med jazzens natur. Det er sigende, at middelklassen foretrak

Armstrong som en ”harmløs” sanger frem for som den geniale trompetist og eminente tekniker, han primært var. Igen et eksempel på socialt

betinget musiksmag. Sang – også ”Satchmos” hæse stemme – er altid mere populært end instrumentalmusik (for intellektuelt – folk vil hellere

have stjernesangere).

1940

I 1940-erne blev swingmusikken mere og mere udvandet, og en ny

generation af unge sorte swingmusikere begyndte at se sig om efter en radialt anderledes jazzmusik. Svaret var Charlie Parker. Åndeløse tempi

og ubegribelige skalaer spillet over uhørte nye akkorder, der slet ikke lignede den nu 15 år gamle traditionelle stil. Bebop var efterkrigstidens

musik i slutningen af 1940-erne. Det var en aggressiv blues-inspireret jazzmusik i dobbelt tempo (8/8). Den nye stil erobrede straks det unge

jazzpublikum, og den nye stil var en meget vigtig forudsætning for udviklingen af rock'n'roll og rock. Det er faktisk svært at skelne mellem

Charlie Parkers sene indspilninger fra 1940-erne (fx den berømte "Flat Foot Floogie") og den boogieinspirerede Rhythm’n’Blues, der blev til i den

samme periode. Dansk musik: Superpianisten Leo Matthiesen, der var enevældig konge af dansk jazz i 1940-erne.



1950

Countrymusikken, cowboysangene og popballaderne var favoritter blandt den amerikanske middelklasse i de første år af 1950-erne. Men en dag kom

en herre ved navn Bill Haley med spytkrølle og halvakustisk guitar og startede ene mand en musikalsk revolution. Bill Haley lavede

coverversioner af sorte bluesmusikere og i Bill Hayleys specielle miks af R&B, boogie og country blev rock'n'roll født.

Under og efter 2. verdenskrig kom den måske største årgang i verdenshistorien, det såkaldte ”baby boom”. I midten af 1950-erne blev de

små babyer til besværlige pubertetsbørn, der ikke gad jazz, og disse ufattelig mange unge var grundlaget for moderne rock. Lieber og Stoller

var to hvide sangskrivere, der havde haft en pæn succes med at skrive bluessange til det sorte marked (!). Med Elvis Presley blev de to herrer og

den legendariske Elvis verdensstjerner. Læs den klassiske bog om emnet "Rock sociologi" af Simon Frith (se bibliografien bagerst i dette kapitel).

Rock'n'roll vandt 1-0 over jazz, som derefter måtte finde sig i at være i baggrunden i det "finkulturelle" bagland i næsten 20 år. Det har

jazzmusikerne aldrig rigtigt tilgivet rockmusikerne!

Bluesformen dominerede de første 8-10 år af rock'n'roll. Komponister og sangere som Chuck Berry, Little Richard, Carl Perkins og Jerry Lee Lewis

var de store mestre. Det er i denne periode mange af de formler, vi nu forbinder med rock, blev skabt.

1960

De første tre år af 1960-erne sket der intet. Det var politisk en uhyggelig tid med atomtruslen fra Sovjetunionen og mordet på præsident Kennedy,

og det har nok været medvirkende til stagnationen. Den efterhånden forstenede 12-taktersblues og boogie var ikke så populære mere. Men R&B,

den musik som rock'n'roll og til en vis grænse bebop engang udsprang af, havde også udviklet sig gennem 1950-erne. I de tidlige 1960-ere blev den

gamle R&B til soulmusik. Centret for den nye musik var Tamla Motown, hvor soulpladerne udkom i et hidtil uhørt tempo. Stevie Wonder fik sin

debut som børnestjerne. Vokalgrupper som the Miracles, der var Beatles

store forbilleder, var provokerende, men med fantastiske flerstemmige harmonier. Det var i disse kreative år i midten af 1960-erne, at guitaren,

bassen og trommerne udviklede sig fra grå arbejdsmænd til nutidens energiske supermusikere.



The Beatles indspillede deres første hitsingler. Og rock blev begavet med vor tids Mozart og Beethoven, Paul McCartney og John Lennon. Beatles

verdensberømmelse var ekstremt vigtig for udbredelsen af rockmusik. Den blomstrende, amerikansk inspirerede musikscene i London og Liverpool i

årene 1962-68 var grundlaget for den stil, vi nu kalder moderne rock. Det er denne stil, der med sine mange inspirationer fra moderne klassisk musik

og jazz, er baggrund for denne bog. Grupper som The Kinks, The Doors,

Cream og The Who indspillede udødelige mesterværker i 1960-erne på niveau med de klassiske helte Beethoven og Mozart. En ny musikalsk

guldalder fødtes og døde. Dansk musik: Savage Rose og Steppeulvene – inspirationen for al senere dansk rockmusik, dengang kaldet “beat”.

1970

I slutningen af 1960-erne vågnede vi alle op til en ny musikalsk

virkelighed. På trods af alle de gode hensigter og nyskabende eksperimenter var det lykkedes rockgrupperne i de sidste år af 1960-erne

at splitte teenagerpublikummet i to grupper: "Teeny-bopperne" og "de

progressive". Elton John kom frem i de tidlige 1970-re. Han repræsenterede middelklassemusikken med et overfladisk touch af rock og

for resten af pengene pæn pop. Elton Johns pæne musik blev enormt populær sammen med Stevie Wonder og Paul McCartney (før han

overvandt sine poptendenser i 1980-erne). Popballader og banal musik overtog markedet og avanceret musik blev igen betragtet med fjendtlighed.

Dansk musik: Gnags, Bifrost og C.V. Jørgensen. Mit band Nekropolis var også en del af miljøet.

All That Jazz?

Men hvad blev der af jazzen? Som næsten altid blev reaktionen på en vild periode (Bebop i 1940-erne) at Cool jazz erstattede bebop i midten af

1950-erne. Cool jazz var langsomme rytmer med relativt ”milde” jazzakkorder (se Bibliografi, Curt Sachs "The Commonwealth of Art" om

den evige skiften mellem "vilde" og "kølige" stilarter). 1950-erne var også det store gennembrud for den brasilianske Bossa nova og dens skaber Tom

Jobim. Sangen "The Girl from Ipanima" var med til at inspirere jazzmusikerne til at genoplive den sydamerikanske musik. Igen? Yes! Fra



1920-erne og frem til i dag har mange jazzbands været inspireret af Sy-

damerikansk musik. Men det ser ud til at interessen for denne latinamerikanske kommer i bølger som i 1950-erne eller i midten af 1970-

erne.

Jazzen ændrede sig radikalt med freeform jazzen i 1960-erne. Musikerne gik planken ud og afskaffede både tonalitet og rytme (men ikke swing!). De

afskaffede ved samme lejlighed størstedelen af deres publikum, og der skulle 10 år og en blodtransfusion fra rocken, før jazzen igen blev i stand til

at kommunikere med publikum igen.

I starten af 1970-erne opstod en mængde crossover stilarter. Country, jazz

og klassisk musik blev blandet med rock og dannet en række nye, uafhængige stilarter. Jazzrock blev en meget vigtig del af denne proces.

Rockrytmerne havde for længst overhalet den nu forstenede swingrytme, og jazzens harmonier og skalaer erstattede rockens stive brug af akkorder.

Desværre tog virtuoseriet overhånd i jazzrocken,og snart var vi tilbage i det musikalske popsupermarked.

Punk og new wave, der var en opgør med den såkaldte “dinosaur” rock brød igennem i den sidste halvdel af 1970-erne og fornyede den ”rene”

rock. De nye bands var ikke ”fornyere” af rocken, men de var unge, vilde og følelsesmæssigt overbevisende. Endelig havde vi nogle musikere, der

ville udtrykke noget med deres musik. Og sikke nogle ustyrlige tempi (hvad er tempi, mand??? No future!!!). Stilen var en blanding af tidligere stilarter.

Men enhver stilart må nødvendigvis være en blanding af tidligere stilarter i en levende verden. Sex Pistols og The Jam stod for henholdsvis punk og

new wave. Det var energien, der bandt de to bevægelser sammen, og berørte alle os dinosaurer dengang. Men en bevægelse bygget på 2-

akkordmusik (gabba gabba hey!) har desværre en begrænset holdbarhed. Hvem var for resten the Ramones??? Tjek dem på nettet .

1980

Tidlige i 1980-erne opstod en ny slags musik, techno. De nye synthesizere

og senere opfindelsen af MIDI systemet vendte igen op og ned på de vedtagne normer. Musikken var i begyndelsen robotagtig og stiv. Men det

var netop idealet på den tid; at være grim. Lidt som i det abstrakte maleris barndom. Faktisk er der mange lighedspunkter mellem techno og punk.



Don McLean Georges Brassens

I midten af 1980-erne bredte en syndflod af pæne, ukontroversielle pop-sangere sig med deres reggaerytmer og bløde rock. Den store årgang fra

1950-55 var målgruppen og designer popmelodier fortrængte de gamle stilarter rock og blues. Køberne var en hær af stolte nybagte forældre og

salgskonsulenter, dem der engang var hippier og revolutionære. I denne periode skete der også en dramatisk stigning i salget af dansksproget rock,

der endte med, at det var pinligt at sælge under 300.000 plader. Det var et salgsboom, der heldigvis også gavnede de progressive bands som TV2,

Gnags og Anne Linet. Det var vildt, og det endte galt; sidst i 1980-erne faldt pladesalget pludseligt og helt uventet. En ny generation af unge var

blevet pladekøbere, og de ville have engelske sange, ligesom på MTV. Disse unge hadede den flade pop, som deres storebrødre og forældre havde

elsket, så de holdt op med at købe danske plader! I 1989 kollapsede

plademarkedet i Danmark, og de gamle bands, der havde solgt hundredetusinder af plader i midtfirserne blev upopulære. Den eneste, der

havde succes var Hanne Boel, der havde et kortvarig hit med en – engelsksproget – plade i 1990. Alle os, der var i branchen dengang, var

dybt deprimerede og skuffede – hvad sker der?

1990

I de første år af 1990-erne blev den ”kolde” techno erstattet af en neo-

1960-er bølge, der sværgede til "naturlige" instrumenter, primært guitarer. Den nye 1960-er revival, som dominerede musikken 1990/91, var en

mærkelig oplevelse for mig. På værtshusene spillede man tredjerangs popmelodier fra 1960-erne og tåbelig teeny-bopper musik fra 1970-erne fx

Sweet, som jeg havde håbet for længst var glemt. De glemte popmusikere fik et comeback. Det var en hån mod de progressive rockmusikere fra dengang, som ikke fik et comeback, fx 10 Years after eller Love? Der var

dog en fortjent renæssance for Hendrix, Cream og the Doors. Men resultatet var at alle i musikbranchen, unge som gamle, promoverede en

musik, der havde været død i mere end 20 år!



I 1992 blev rocken på mirakuløs vis genskabt, da Nirvana med guitaristen

Kurt Cobain i spidsen vækkede den slumrende pladeindustri og begejstrede det unge publikum. Den nye hårde rockstil grungerock fra Seattle i USA

var ikke endnu en halvhjertet revival af den mellemhårde 1960-er rock. I grunge blev den gamle rockstil blandet med punk, og de guitarbaserede

bands brugte heavyakkorderne og punkattituden på en ny og intelligent måde, der kunstnerisk set var lysår bedre end 2-akkordsbandsene fra

1970-erne. Ulykkeligvis døde grungebevægelsen med Nirvanas geniale, men selvdestruktive leder Kurt Cobain, der efter en ekstremt succesrig,

men kort karriere endte med at tage sit eget liv. Alle unge over hele verden sørgede over Cobain. Det samtidige store band R.E.M. var ikke

grungerockere som Nirvana, men et intellektuelt crossoverband, der kunne gå fra mandolier og country over i fræsende vild rock. Deres konstant

skiftende stilarter og de surrealistiske tekster gjorde et stort indtryk og

deres største hits som fx Loosing my Religion er i dag klassiske sange på højde med Beatles. Og R.E.M. fortjeneste var ikke ”kun” at lave nogle hits;

bandet blev også et forbillede for en ny generation af unge, der senere blev til bl.a. lo-fi bevægelsen med bands som fx kanadiske Arcade Fire.

Jazzen genopstod i midten af 1990-erne med en meget interessant

blanding af rap, pop og funk kaldet Acid jazz. Den fantastiske islandske sanger Björks musik, er et godt eksempel på den nye fussionsjazz stil.

2000

Napster filerne Sidst i 1990-erne blev Internettet den førende leverandør af

gratis musik. Den berygtede Napster webside gjorde muligt for millioner af

brugere at udveksle musikfiler. Men de glemte at betale kunstnerne

(undskyld: pladeselskaberne, glem kunsterne!). Efter flere års ophedede debatter og sagsanlæg vandt musikindustrien stort. De havde tjent enorme

summer i de tidlige 1990-ere, da alle de gamle LP-er blev udskiftet med CD-er, men i slutningen af 1990-erne havde alle CD-er med Beatles etc., så

hvad med de nye nutidige bands? Men nej; pladeselskaberne ønskede ikke at investere nye talenter. Det lykkedes kun ganske få nye bands at slå

igennem, de fleste fra England og USA. Den lokalproducerede musik i Europa har det ikke godt i det nye århundrede. Dansk rockmusik blomstrer



godt nok op herhjemme, men det er kun Mew og Tim Christensen, der er

blevet rigtig kendt internationalt.

I 2007 (bedre sent end aldrig) gav musikindustrien op og begyndte at sælge deres musik over nettet, denne gang helt lovligt. 12 års uvidenhed

og arrogance var slut. Mange tak.

I starten af det nye århundrede blev den hvide musikafspiller iPod til et

symbol på en ny generation. Den blev den gamle Walkmans efterfølger. Nu har alle mobiltelefoner musikafspillere og på nettet vrimler det med unge

talenter. Måske er der endelig en reel chance for de unge, ukendte bands på www.myspace.com og andre populære sociale websider?

Disse linier er skrevet i september 2007. Årtiet er ikke slut, så hvem ved;

måske er ukendte, nye musikformer allerede på vej. Lad os til sidst kigge lidt på de nye, unge musikere:

Kate Bush Michael Stipe, R.E.M. Oasis Grandmaster Flash

Trip-hop Massive Attack og Portishead var nogle af stjernerne i den nu

afdøde stil trip-hop. Musikken blev spillet af synthesizere og computere med lejlighedsvis brug af guitar og bas. Det var meget lovende, men efter

2000 fik den gamle rock et massivt comeback.

Rock 2010 De nye bands er intelligente og politiske (!). De kan spille og

skriver iørefaldende sange med en rå tone. Navnene er: Gorillaz, Tori Amos, fantastisk sanger og producer, Radiohead, genfødt rock, Green Day,

aktivistrockere, Primal Scream, politiske prædikanter, Arctic Monkeys, the Who kloner. Nye stjerner i det musikalske univers. Dansk musik: Lise

Westzyntius og Nikolaj Nørlund, der har været “godfather” for en ny generation af unge talenter.

Lo Fi og andre gråzoner Andre former for ny musik, der ikke er mainstream rock er en række meget talentfulde sangere og sangskrivere

som White Stripes, lo-fi neo rock’n’roll, Rufus Waiwright, flot stemme, storslåede sange, og kongen af lo-fi: Beck. På niveau med Joni Mitchell:

Dave Matthews, ballader og funk. Og endelig Mew, et dansk verdensnavn, der spiller symfonisk rock, som vi alle troede afgik ved døden, da Peter

Gabriel forlod Genesis.

http://www.myspace.com/



Men selvom det går nogenlunde musikalsk i 2000-tallet, er der stadig en

kold krig mellem en rytmisk, progressiv side (venstreorienteret højere middelklasse) og en overklasse, der dyrker den gamle klassiske musik

(højreorienteret). Og mellem disse to musikalske fjender, står den gennemsnitlige lytter og prøver fortvivlet på at finde ud af, hvad der er god

og dårlig musik.

Stakkels musik! Hvordan skal det gå dig, hvis du stadig er splittet i god og dårlig smag? Vi ønsker den store sammensmeltning: Et publikum og en musik! En musik for alle!

Kapitel 5, stillære, Formelementer


Formelementer Før du kan begynde at analysere de karakteristiske formelementer i forskellige stilarter, må vi først se nøjere på de største elementer i musikken, de såkaldte "større formelle elementer”. Dette er det sidste analyseværktøj, du mangler: Den indre og ydre musikstruktur både i dur- og molformer.

INDRE STRUKTUR

Både indenfor rytmer og melodier er der en indre struktur, som sammen med de andre musikalske elementer skaber den helhed, der kaldes de større for-

melle strukturer. Rytmiske og melodiske strukturer har regler; Vi har de komplekse regler omkrig store enheder, musikkens fundament. I de følgende

afsnit vil jeg gennemgå de generelle principper, og senere beskriver jeg et lille, men væsentligt uddrag af de mest brugte musikalske formprincipper.

REPETITIV ELLER LUKKET?

En af de store forskelle mellem rock/jazz/moderne klassisk musik på den ene

side og den højklassiske musik er spørgsmålet om relativ varighed. Er musikken en lukket form med en begyndelse og en definitiv slutning? Eller er

musik et kontinuerligt forløb, hvor man efter behov kan ”zoome” ind og ud uden en formel afgrænsning? Jeg tror, at rock, jazz, blues og det meste af fx

Debussy's musik består af mere eller mindre kompakte, rytmiske/harmoniske enheder gentaget et antal gange, bevidst eller tilfældigt valgt. I skarp kontrast

til de "lukkede" strukturer i højklassisk musik (se Debussy citatet forrest på titelbladet til denne bog.)

Dette faktum er tæt knyttet til moderne musiks meget tætte relationer til

tekst. Ord spiller en stor rolle i vore dages musik. Næsten alle stilarter bruger

ord, direkte eller indirekte. Selv instrumental jazz er normalt baseret på popmelodier med tekst. Og indholdet og følelsen af de imaginære ord er den

usynlige motivation til arrangementet og improvisationerne! Efter Wagner er det snarere poetiske stemning end traditionelle formelle regler, der bestemmer

strukturen af en melodi. Både rytmikken, akkordernes stemningsskabende evner (farve/tonalt køn) og melodiens kontur afhænger af budskabet / følelsen

ligesom det er tilfældet med tempo, instrumentering og medier (CD, film, opera etc.).



Betydningen af tekster til musik kan ikke overvurderes. Den udskældte

”programmusik” fra 1800-tallet (fx ”Moldau”, der skildrer flodens vej fra en lille kilde til den brusende flod2) forstås stadig i dag 100 år efter trods adskillige

dødsdomme fra bl.a. Carl Nielsen. Og de mest elskede værker af de gamle ”mestre” er uden tvivl dem med tekst. Tag fx Bachs oratorier eller Mozarts

operaer.

Hele den store diskussion om ord og musik falder udenfor denne bogs rammer.

Men læseren bør være opmærksom på disse subtile nuancer og sammenhængen mellem ord og musik, når vi nu går ind i musikkens

formgrupper og starter med at forbinde form, stil og liv.

FORMGRUPPER

De mindste elementer i større formelle strukturer er perioder, fx lukkede

harmoniske/rytmisk enheder. Disse enheder kan klassificeres på utallige måder, men jeg har valgt kun at beskrive de mest almindelige elementer i rock

og jazz i denne bog. Se også Alle aspekter af ROCK & JAZZ 5/brugsklaver, 3/guitar og 4/basguitar for flere hundrede andre øvelser i mange stilarter,

afhængigt af om du spiller guitar/basguitar og/eller klaver. Hvis du spiller

trommer, kan du også bruge 4/Trommer, hvor der er mange basale rytmeøvelser.

Blues

En standard blues er et kadenceostinat. Det er en lukket cirkel af

akkorder bestående af: funktionerne T SD T D (SD) T, men spillet med forskellige antal takter og funktionelle variationer over grundformen. Det

var den tekniske beskrivelse. Blues ostinato er et af de vigtigste formelle

principper i jazz og (til dels) i rock. Variationer over dette traditionelle kadenceostinat er kendt fra melodier fra begyndelsen af det sidste

århundrede og helt op til nutidens rock og funk. Bluesformen har været

2 Køb en CD med værket, som er et glimrende eksempel på god programmusik. Min gamle

musiklærer sagde, at Moldau er som “en slåskamp”. Jeg er dybt uening. Lyt selv og dan din

egen mening…



grundlaget for revolutionære stilarter som New Orleans, Bebop og

rock'n'roll. Og selv i popmusik og avantgarde jazz, kan man spore indflydelsen fra blues. Formen kan, som du vil opdage, har mange former. I

afsnittet om ostiatoer senere i dette kapitel er der en praktisk tabel om de måder, man kan variere standardblues.

Temaer

Et tema kan være kernen i en melodi. Heavyrock bruger en teknik med

enstemmige temaer repeteret mange gange. Det er næsten umuligt at sige

noget fornuftigt om temaers kontur. De kan være korte melodilinjer (i funk og reggae) eller hele melodier med intensivering i den rytmiske og

harmoniske struktur (Tjek det melodiske tema i Maurice Ravels "Bolero").

Riff og kor

Riffs eller kor er en jazz specialitet. Et riff er identisk med et tema, men det er næsten aldrig enstemmigt. Et kor kan være en hel harmonisk sekvens

plus melodi.

Kadenceostinat (rundgang)

Et kadenceostinat er en harmonisk rundgang, der gennem en række

funktionsharmoniske op- og afspændinger leder fra første tonika til sidste tonika. Der må kun være 2 tonikaer i et kadenceostinat. En blues rundgang

er det klassiske eksempel på et kadenceostinat, men der eksisterer

tusinder af andre kadenceostinater.

Vers

Rock er næsten 100% sangbaseret. I jazz spiller gentagne harmoniske, melodiske eller rytmiske rundgange i form af vers (normalt 8-12 takter) en

meget vigtig rolle. Hvordan definerer vi så et vers? I popmusikkens

barndom i 1920-erne og 1930-erne var verset meget længere end i dag. Det var det "kedelige" forspil til det vigtigste, nemlig omkvædet. Det var

faktisk normalt, at verset kun blev spillet en gang. I den ældre europæisk sangtradition var verset meget vigtigere og bar den poetiske / episke tekst

gennem hele sangen med et gentaget omkvæd.

I 1940-erne tog verset delvist magten fra omkvædet, og i slutningen af

1960-erne forsvandt omkvædet næsten helt i den progressive rock (parallel med forholdet mellem vers og mellemspil). Det er derfor svært at definere

termen "et vers". Generelt set er et vers efterfulgt af et omkvæd mindre karakteristisk og mere episk (fortællende) end omkvædet. Men dette er

ikke altid tilfældet, og når verset står alene, er definitionen simpelthen; et vers er en længere gentagen tekst, der er længere end 2-3



kadenceostinater.

Omkvæd

Mange mennesker opfatter omkvædet som melodiens højdepunkt. Dette er

ofte sandt, men musikhistorien har en række underholdende undtagelser, hvor komponisten formentlig har planlagt det anderledes, men er endt med

et vers eller et mellemspil (eller tema?), der totalt stjæler opmærksomheden fra omkvædet. Omkvædet er litterært set defineret som

et tekstenhed, generelt med iørefaldende tekst gentaget efter hvert vers

(selv dette minimumskrav er ikke altid tilfældet). Men sommetider kan melodien være mere interessant end versets tekst, eller akkorder og

rytmer skaber en dybereliggende puls, som lytteren ubevidst fokuserer på. Et oldgammelt trick er at placere den første akkord af omkvædet på

subdominanten (SD) eller dominanten (D). Brugen af prim og kvart i renæssancens musik var meget almindeligt og har sat sig dybe spor i både

klassisk og rytmisk musik.

Et problem: omkvæd i blues?

De første rock'n'roll komponister havde et stort formmæssigt problem, hvis

de ville kombinere standardblues akkorder med et traditionelt vers-omkvæd. Problem er primært, at standardblues er ekstremt uegnet som

vers til et omkvæd, da omkvædet som formenhed bryder med den urgamle standardblues. Chuck Berry og mange andre klassiske rock’n’roll

sangskrivere fra 1950-erne har lavet mange interessante (og ofte desperate) forsøg på at forene ild og vand; blues og pop.

Omkvæd i bluesostinater (nogle af Chuck Berrys løsninger)

1 Første vers med varierende tekster i standardblues, derefter et omkvæd

med fast tekst, også i standardblues, fx “Johnny B. Goode”.

2 Talking blues, fx en 16-takters blues (se "Kadence ostinater"), hvor verset

består af 8 takter i tonika akkorden og et omkvæd bestående af resten af

bluesrundgangen, fx Chuck Berrys første hit “Mabelien”.

3 Vers i T -SD - T i en 12-takters blues. Omkvæd i D - SD – T, fx “Roll over

Beethoven” og “Rock'n'roll Musik”.

4 Vers i 12-takt blues med breaks og omkvæd i 12-takters blues uden break,

fx “Around & Around”.

Mellemspil, forspil og indsatte instrumentale passager

Ved siden af vers og omkvæd er der forskellige mindre tekstelementer,

afhængigt af stilen.



Mellemspil

Et Mellemspil er en slags "alternativt vers", der bruges til at forsyne AABA

formen med et vendepunkt (B, mellemspil, se "Formenheder"). Mellem bruges sjældent i rock, da AABA formen er blevet synonym med lettere

komisk pop fra 1960-erne.

Forspil

Et Forspil kan være ultrakort, et slag på en tromme, en løs guitarakkord

(fx den berømte A11 akkord i “A Hard Day's Night” med the Beatles). Eller meget lang som en operaouverture, der nogen gange opføres som et

selvstændigt værk. I en opera / operette er der tradition for, at forspillet er

et potpourri af de mest populære melodier i operaen. Forspillet til en sang kan være et tema, melodistemmen spillet instrumentalt eller et separat

tema. Eller blot nogle akkorder (almindeligt i rock). På en måde kan man sige, at jazz bruger popsange som en slags "forspil". Sangen præsenteres i

delvis genkendelig form, og så begynder musikerne at improvisere over akkorderne / rytmefigurerne, hvilket netop er hovedformålet med denne

levende og dynamiske musikform.

Indsatte instrumentale passager

Indsatte instrumental passager i rockmusik er mest improviserede soli

for guitar, klaver, basguitar, trommer eller andre instrumenter. Men det kan også være mindre komponerede stykker eller lange ditto (fx Yes,

Genesis eller Living Colour), der danner en stærk kontrast til resten af sangen og næsten deler den i alternative "bevægelser". Hos den

modernistisk orienterede Keith Emerson (Emerson, Lake & Palmer) splittes sangen op med forskellige titler (ses også hos Pink Floyd eller Moody Blues,

der begge er symfoniske rockgrupper).

Kadencer og slutninger

I starten af "Formgrupper" henviste jeg til rock- og jazzmusikernes modvilje mod lukkede former, hvilket dog ikke betyder, at rytmisk musik

aldrig har slutninger. Nogle bands har ligefrem gjort slutningen til en kunst i sig selv. Beatles er den store mester på området med sange som “Hey

Jude”, "Magical Mystery Tour", "Glass Onion" eller "All You Need is Love".

Kapitel 5, stillære, Formenheder


Andre bands slutter bare med en simpel kadence. Nogen gange har

slutningen karakter af en musikalsk eller poetisk epilog. En tradition, der stammer fra de franske troubadourer i 1100-tallet, er at ende med en envoi

(hilsen). Det bruges bl.a. af Beatles og The Who.

Formenheder Hvor formgrupperne er sangens / værkets elementer, er formenheder strukturen af værket som en helhed; en enhed. Jeg har inddelt formenhederne i 3 hovedgrupper: sange, musikdramatik og

instrumentale stykker. Årsagen til denne klassifikation er teksten. Det følgende er en kort beskrivelse af hovedtyperne indenfor de 3 formenheder.

VERS OG OMKVÆD

En klassisk sang består af et antal vers plus et omkvæd. Rækkefølgen og antallet af vers og omkvæd kan varieres på utallige måder. Et par eksempler

på vers og omkvæd:

1 Vers-omkvæd x 3 eller 4

2 Forspil: Vers-omkvæd x 3 eller 4 – slutning

3 Omkvæd: Vers-omkvæd x 3 eller 4 – slutning

4 Vers: - omkvæd x 3 eller 4 – omkvæd dacapo

5 1 x vers Omkvæd x 3 eller 4 (kun i ældre jazz)

Vers alene

Det er ikke ualmindeligt at udelade omkvædet, specielt indenfor folkemusik

og ballader. Rene vers uden omkvæd er passer fint til episk musik, der "fortæller en historie" eller lyriske tekster i et relativt afslappet tempo. Det

rene vers kan også være sidste skridt på vejen til helt frie former. I dette tilfælde er verset ofte meget langt og måske kun gentaget en gang.

AABA

Den mest almindelig form for vers / mellemspil indenfor jazz i snart 50 år

er AABA formen, vers 1, vers 2, mellemspil og et let alterneret vers 3.

Formskemaet bruges også indenfor verset til at underopdele melodien. AABA formen var den fastlåste ”hellige form blandt de amerikanske Tin Pan

Alley komponister, der sad i de store kommercielle forlag og skrev sange



døgnet rundt. De mange sange med denne form har haft en stor indflydelse

på den tidlige rock i årene 1960-65. Misbruget af den ”tvungne” sangform har givet AABA er meget dårligt ry, så den bruges ikke mere, selv ikke i

USA, der ellers har faste, rigide regler bl.a. indenfor filmverdenen og countrymusikken. Der er naturligvis sangskriverkurser, hvor man lærer de

”rigtige” akkorder. Det gør vi ikke i Europa.



FRIE FORMER

Der er ingen gentagne vers eller omkvæd, formen er "fri". Hovedtyper indenfor

frie former:

Versbaseret

Klart adskilte musik / tekst perioder (A B C D E F etc.). Må ikke forveksles

med "vers alene".

Periodedeling med gentagelse

Som ovenfor, men med lejlighedsvis gentagelse af passager (ex. A B C A D

A E F A).

Fri periodeinddeling

Perioder af varierende længde og type. Et eksempel:

A B Tema I C Tema II D Slutning

4 takter 18 takter 20 takter 102 takter 4 takter

Flydende

En "endeløs" strøm af skiftende formgrupper uden klar opdeling i separate grupper. Bruges i free form jazz og i mange andre slags moderne jazz.

Udifferentieret

Rytmebaseret musik bygget over et lille tema og 1 eller 2 akkorder, der

hele tiden gentages, uden klar gruppering (fx soul og funk samt i moderne afrikansk musik). Må ikke forveksles med "flydende".

MUSIKDRAMATIK

Sangen har været kernen i al musik siden tidernes begyndelse. Alle store

former er opstået gennem den tusindårige udvikling af sangen. Dette gælder særligt den ultimative blanding af musik og ord / handling; musikdramatikken.

Filmmusik

Der gælder helt særlige regler, når musikken skal være ”underlægningsmusik” og "forstørre" plottet, budskaber, stemninger og

følelser. Filmmusik er en hel videnskab og er altfor omfattende emne til denne bog. Optagelse og synkronisering alene ville fylde adskillige kapitler.

Så vi nøjes med fokusere på en enkelt side af filmmusik ”stemningsmusik”:



Ren stemning

Fx natur (impressionistisk musik) sorg (mol) eller kærlighed, frygt etc.



Aktion

Fremhæver en aktionscene, fx en flugt eller en komisk scene.

Temaer

Hovedtema, kærlighedstema, spændingstema (fx det berømte James Bond tema). Temaer er også en meget vigtig del af Wagners operaer, hvor de

kaldes "ledemotiver".

Titelmelodi

Fremhæver filmens åbningsscene eller slutning, så vi er sikre på, at alle

forstod det hele. I dag kan et hit filmhit være vigtigere end filmen selv! Et godt eksempel: Hvem husker stadig filmen bag verdenshittet "The lady in

Red"?

Opera og oratorier

I den klassiske periode skelnede man mellem seriøs og komisk opera

(opera seria og opera buffa). Denne sondring er delvist opløst i dag. "Seriøse" komponister som Richard Strauss (ikke i familie med

operettefamilien Strauss) har skrevet ("Rosenkavaleren"), og den arketypiske operettekomponist Franz Lehar skrev også "seriøse" operaer.

Jeg har dog valgt at beholde de to separate kategorier, men ikke som et værdiladet ord. En opera er ikke "bedre" musik end en operette; ligesom

en detektivhistorie af Conan Doyle er ikke dårligere litteratur en "seriøse" romaner af James Joyce.

En opera er total teater. Historie, kostumer, scenografi, tekst og musik er

alle dele af den formelle enhed. Komponisten Richard Wagner opfandt i

1840-erne konceptet "Gesamtkunst" (”forenede kunstarter”). Opera er en kompliceret blanding af handlinger, følelser, symboler, bevægelse og poesi,

udtrykt musikalsk gennem en dramatisk, handlingsmættet, gestikulerende musik. Operamusik er ofte gennemkomponeret, hvilket betyder, at hver

eneste passage, stemme eller rolle har sin egen individuelle form, næsten uden gentagelser eller vers.

I modsætning til Puccini operastil, har vi den sangbaserede opera, der

forbinder talt handling med et antal af sange (fx “Tommy” af the Who). Et

oratorium består af et plot eller religiøse/lyriske tekster udtrykt i ord og



musik, men uden handling. Operaer opføres nogen gange som koncert eller

oratorium. Normalt er oratorier med religiøse tekster eller til særligt højtidelige emner.

Operette og musical

En opera er normalt seriøs. En operette derimod er satirisk og

underholdende (skrækkeligt ord!). Musicalen er Amerikas svar på operetten, men uden dennes gennemkomponerede form. Musicalen har

enkeltsange og talte dialoger. Operetteformen blev skabt i 1700-tallet som

et satirisk svar på datidens lattervækkende helteoperaer (fx de "mytologiske" operaer af Händel). Senere udviklede operetten sig fra at

gøre at gøre grin med borgerskabet til en selvstændig dramatisk form med egne regler og traditioner. Opera buffa var en forløber for operetten.

Musicalformen med tale og sange er den mest almindelige skabelon

indenfor rockmusikken. Dette er lidt irriterende, da jeg føler, at en gennemkomponeret rockopera er meget bedre egnet til at skabe en

flydende blanding af handling og sang – helt uden tale3. Jeg tror, at dagens musicals er en form, der vil ændre sig i de næste 10-år, når dramatikerne

vænner sig til at tænke dramatisk og ikke i søde drømme om det store hits.

Den begavede komponist Andrew Lloyd Webber (Evita, Cats og mange andre fine musicals) mestrede i starten at blande drama med både original

rockmusik og moderne klassiske musikelementer. Men de progressive træk i Webbers musik forsvandt stille og roligt, og nye konkurrenter med

musikalsk reaktionære fik enorm succes med musicals som “Les Miserables” og “Miss Saigon” og erobrede musicalscenerne i de tidlige

1990-ere. Vi venter stadig på den nye, progressive musical– hvor er deus ex Machina?). Danske musikdramatikere: Sebastian.

INSTRUMENTALMUSIK

Jazz

Jazz er baseret på sange, også når de bliver spiller instrumentalt; helst

evergreens, der tillader musikerne at omprovisere over de traditionelle sange med nye rytmiske fraseringer og soloer. Hver udgave er unik og

anderledes. Bluesformen er anden almindelig form. Sidst i 1950-erne opstod en radikalt anderledes jazz, fritonal og ikke-rytmisk; free form jazz.

Jazzkomponister som Duke Ellington eller Carla Bley bruger den “symfoniske” form. I denne jazzform bruges de klassiske former

fuldstændig som i avanceret rockmusik. På en måde kan man sige, at jazz

og avanceret rockmusik er blevet en slags naturlige efterfølgere til

3 Den overkloge forfatter af nærværende bog er pt. (2008) i gang med sin 9. musical, hvor

man taler i lange baner og så lige snupper en sang eller to .



progressive klassiske musik.

Klassiske former

En kort oversigt over de vigtigste højklassiske formenheder:

Arie

En solosang. Primært i opera eller operette bestående af tekst i 8 linier: A1 4 første linier B 4 sidste linier A2 4 første linier dacapo.

OBS: Bluestekster gentager også tekst i A1, B og A2. Det er formentlig

former, som de sorte har hørt fra deres franske og engelske slaveejere.

Fuga

Dette er en ond persons onde opfindelse kontrapunkt. En kommentar fra en bidsk engelsk forfatter: "Stemmerne kommer en efter en, ligesom

publikum går en efter en". Spøg til side, Bach skrev meget smuk musik, men fugaens yderst komplekse og diktatoriske regler er ikke specielt

relevant for en rock- eller jazzmusiker.

Rondo

Klassisk sangstruktur. En slags vers – omkvæd: A B A C A eller A B A B A.

Recitativ

I modsætning til arien er recitativet en episk sangform og udføres rubato (dvs. med irrationelle rytmer), enten secco (kun akkompagneret af klaver,

cembalo eller orgel) eller accompagnato (med fuldt orkester).

Menuet

En dans. Er forfaderen til både sonaten og senere symfonien: A aba B (trio)

cbc A aba.

Scherzo

En udvidet menuet: A B A B – A.

Sonate

En om muligt endnu mere kompliceret form med faste ændringer i toneart

og melodiføring:

1. eksposion

HOVEDTEMA + variationer

SIDETEMA KODA

12 takter

Hovedtoneart

13 takter

Dominant til hovedtoneart I

3 takter

Dominant til hovedtoneart I



2. udvikling af ekspositionens motiver

13 takter i skiftende tonearter

3. repetition

HOVEDTEMA + variationer

SIDETEMA KODA

16 takter Subdominant

til hovedtoneart

13 takter Dominant

til hovedtoneart

3 takter Dominant

til hovedtoneart

Symfoni

Flere satser, normalt 4, med varierede formgrupper og tempi.

1. sats Allegro (sonate).

2. sats Andante eller adagio (sangform eller sonate).

3. sats Menuet eller scherzo.

4. sats Allegro eller presto (rondo eller sonate).

Den symfoniske form er reguleret af forholdet mellem tonearterne,

melodiske bevægelser og rytmer.

Solokoncert

Som symfoni eller sonate, men med et instrumentalt soloinstrument.

Der er mange andre former, både i rock, jazz og moderne klassisk musik.

Eksemplerne er en kort introduktion til formanalyse af formelle strukturer. Det er lidt kompliceret. Undskyld.

Kapitel 5, stillære, Analysemetoder


Analysemetoder

Det sidste skridt mod en faktisk stilanalyse er at lave et analyses-kema. Det skal indeholde alle relevante aspekter af den musikalske stil; kort sagt alle de aspekter vi har gennemgået i detaljer de sidste mange kapitler. Da jeg skrev den første udgave af musikteoribogen tilbage i 1983, lavede jeg et analyseskema, hvor jeg analyserede over 300 rock- og jazzsange. Skemaet viste sig at være meget effektivt værktøj, og det kan også bruges i mange

andre situationer, fx til at analysere en melodis struktur eller til at forstå de indre rytmeniveauer i en passage.

ANALYSESKEMA

Eksempel: Beatles:” I Saw Her Standig There”.

Type Indhold Detaljer

1. Generel 1) Titel

2) Band

3) Besætning

I Saw Her Standig There

Beatles

Tidlig kvartet

2. Teknisk 4) bas

5) Guitar

-

Typisk Rieckenbacker

3. Stil 6) Stil

7) Form

Rock'n'roll

AABA

4. Harmoni 8) Vers

9) Omkvæd 1+ Mellemspil, solo etc. 11) Detaljeret analyse

C/// ./. F7/// ./.C/// ./.G/// ./.

C/// C7/// F/// Fm/// C/// G /// C/// ./. F/// ./. ./. ./. F/// ./. G/// F/// Vers T SD T D, 16-takter blues Omkvæd: T SD D T Mellemspil: SD D SD

5. Skala 12) Tonalitet

13) Specielle intervaller

14) Temaer

15) Akkordostinater

Dur blues

1 - b6 - 1 - blues 3 – 1

Rock'n'roll figur

-

6. Rytme 16) Rytmetype

17) Tempo

18) taktart

19) Rytmeostinat

Rock'n'roll

Allegro molto

-

-

7. Noder 20) Specielle nodetegn Opløsningstegn for blues b

Kapitel 5, stillære, Analysemetoder


De individuelle felter i analyseskemaet skulle være selvindlysende, specielt

hvis du lytter til Beatles, mens du kigger i de originale noder til sangen.. Hvis du bruger tabellen til at sammenligne stilarter, finder du sikkert de særeste

tilfældigheder og forskelle. Og nye synsvinkler, som du måske ellers aldrig ville have opdaget.

Det næste kapitel indeholder korte beskrivelser af de vigtigste stilarter, deres

tekniske karakteristika og de sociale sammenhænge, hvor de indgår.

Kapitel 5, stillære, Stilarterne


Stilarterne Hver stil bliver defineret udfra tekniske og sociale detaljer. De følgende sider indeholder beskrivelser af 16 typiske stilarter med et kort eksempel med klaver, bas og trommer. Sidste del af dette kapitel indeholder en samlet oversigtstabel over de tekniske og social relationer.

DE VIGTIGSTE STILARTER

Klassisk

Debussy stil

Modernisme

Jazz

Ragtime

New Orleans

Swing

Bebop

Cool Jazz

Avangarde / Free Form Jazz

Jazz Rock

Rock

Blues / Rhythm’n’Blues (R & B)

Soul / Funk

Rock'n'roll

Moderne Standard Rock

Symfonisk rock

Techno

Rap / Hip hop / House

Folkemusik

Country

TIP Alle aspekter af ROCK & JAZZ / 5 brugsklaver indeholder flere hundrede

eksempler på rock, jazz, funk og mange andre slags rytmisk musik i alle stilarter. Der er både klavernoder og orkesterarrangementer.



Klassisk Debussystil

Den mest populære klassiske stil i vor tid er den impressionistiske. Den er generelt accepteret af "høj og lav". Stilen taler til følelserne og er meget

velegnet til naturmotiver, da impressionismen både var en musikstil og en malestil.

Type Forklaring

Form Næsten altid frie former.

Instrumenter Mest stort orkester eller klaver.

Harmoni Stærkt transitiv og ikke-funktionel med +, (b5), 9 og susakkorder. Parallelisme, kvartstablinger og helnode klynger.

Skalaer Helnode skalaer, pentatoniske skalaer og modale skalaer.

Rytme Flydende, meget kompliceret. Polyrytmer.

Modernisme

I følge denne forfatters definition af "modernisme" Stravinsky, Bartok,

Prokovief og Sjostakovits mfl. Stilen er i høj grad intellektuel og kan være

lettere provokerende for både rockfans og dogmatiske Bach tilhængere.

Type Forklaring

Form Ofte i traditionelle højklassiske former (symfonier) eller frie former.

Instrumenter Også klassisk, men benytter sig af meget avancerede instrumentteknikker (flageoletter, pizzicato, "grim lyd", vokaleffekter, etc.)

Harmoni/ Skalaer

Pseudo dur/mol klassisk, transitiv, kromatisk, helnode, modale skalaer, kunstige skalaer, ikke-funktionelle akkorder, (b5), vildt dissonante akkorder, bitonal og polyrytmiske strukturer, kvart- og kvintstablinger, 1/2 og 1/1 node klynger.

Rytme Næsten altid skæve takter, ofte polyrytmiske (ægte polyrytmer). Kunstige rytmer.



Jazz

Ragtime

Det kan diskuteres, om ragtime er jazz eller ej. Ragtime mangler fuldstændigt en af de vigtigste principper i jazz: swing. Men ragtime er

historisk en af hovedkilderne til jazzen . Stilarten lever og er stadig meget

populært. Ragtime var oprindeligt et rent sort fænomen.

Type Forklaring

Form Sange, ofte AABA, primært instrumentale.

Instrumenter Klaver (forstemt), blæsere, guitar, kontrabas, lille trommesæt.

Harmoni Funktionelle, mildt dissonante akkorder 6, 9, 7, Dim og + akkorder. Naturligvis masser af ragtime dominanter.

Skalaer Dur med meget lidt blues (og derfor mere acceptabelt for de hvide lyttere i 1910-erne).

Rytme 2/2 i "rytmisk", stærkt synkoperet form. En lille tendens til offbeat. Kraftig betoning af 2 x 1/2.

New Orleans

New Orleans er den første rigtige jazz. Den tidlige New Orleans stil er på mange måder lidt primitiv, men den har "swing" og den bruger de klassiske

jazzformer og teknikker. New Orleans jazz hedder også "Happy jazz", og er socialt accepteret af den ældre del af befolkningen.

Type Forklaring

Form Instrumentale versioner af sange, mest 1920-erne popsange.

Instrumenter Klaver, blæseinstrumenter, banjo, bas, trommer.

Harmoni Treklange, 7, 6, Dim, +. Flere akkordskift end i ragtime, men sjældent mere end en akkord pr. takt.

Skalaer Blues, durblues, dur.

Rytme 4/4-swing (det er den første stil i straight 4/4) store offbeats (1/1 1/8).



Swing

Swing er den stil, som de fleste opfatter som jazz. Den straighte rytme

med dens sofistikerede brug af akkorder og mange blæserinstrumenter har deres egne fanatiske tilhængere. Det var den første stil, der have ægte

"fans ", med musikken som en del af livsstilen. (Måske skal vi også tage Wagner og Strauss fans i 1870-80 med?). Swing er for "farvet" for den

hvide middelklasse, og betragtes som "popmusik" af de højere klasser. Swing er basis for de sorte og hvide intellektuelle. Det er karakteristisk at

de fleste "revival" jazzbands med middelklasse hvide musikere spiller ragtime og New Orleans, ikke swing!

Type Forklaring

Form Instrumental sange og egne kompositioner i "suiteform" (frit opdelt i vers?) som fx Duke Ellington.

Instrumenter Store orkestre med mange blæseinstrumenter, klaver, bas og guitar (ikke banjo), ofte med vokalgrupper der synger i tætte harmonier. Også trioer og kvartetter (både bigbands og trioer).

Harmoni Meget sofistikerede. Et kæmpeudvalg af variationer over funktionelle harmoniske ændringer (vekseldominant rækker er et typisk træk i jazz, men ikke i rockmusik, hvor subdominantrækker dominerer). Mange 11, 13 og (b5) akkorder.

Skalaer Dur/blues/helnode/meget kromatisk.

Rytme Avancerede swing / riffs og breaks, komplekse synkoper og mikrorytmer på 1/32 og 1/64-dele.



Bebop

I sin udvikling var jazzen både tæt på sine rødder i blues, men også tæt på

den europæiske modernisme. Bebop skræmmer mange "almindelige" lyttere væk pga. af dens åndeløse tempi og rastløse akkordvariationer, der

næsten skjuler de altid funktionelle strukturer. En revolutionær men ikke udpræget populær stil. I de senere år (2007) har stilen været cool blandt

de yngre højt uddannede jazzmusikere. De vil sandsynligvis blive nød til også at uddanne deres publikum, er jeg bange for!

Type Forklaring

Form Instrumentale sange, melodier bygget på temaer (fx Salt Peanuts med Charlie Parker).

Instrumenter Små bands, blæseinstrumenter, klaver, bas, trommer.

Harmoni Som swing, men tæt på en opløsning af den "forståelige" harmonik.

Skalaer Blues, dur. Kraftigt transitiv i brugen af skalaer (en akkord, en skala!) "formindskede" skalaer, kunstige skalaer, helnodeskalaer (næsten ingen kromatiske skalaer), modale skalaer.

Rytme Meget hurtigt tempo i 8/8-dele, ofte tæt på boogie. Ekstremt hurtige soli med 1/32-deles noder.

Cool Jazz

Det "kolde" svar på den vulkanske bebopstil kom et par år senere. Lange

udtrukne akkorder, bløde harmonier med svagt dissonante farver som 6, 9 eller maj7, langsomt balladetempo, bevidste og sparsomme melodiske

figurer. Cool jazz var elegant musik, der tiltrak det hvide middelklasse publikum. Det var svært at blive forarget over denne søvnige og milde stil.

Type Forklaring

Form Instrumentale versioner af sange.

Instrumenter Trioer med klaver, bas og trommer eller "små" bigbands.

Harmoni En smule fersk, brede akkorder 6, 9, 11, maj7. Fuldt funktionelle.

Skalaer Dur/helnode/formindskede, delvis transitiv brug af skalaer svarende til bebop og modale skalaer.

Rytme Tilbage til 2/2 ballader, løst swing.



Avantgarde / free form jazz

Free form jazz opløser alle kendte musikalske elementer og spiller

improviseret, fri musik lidt à la den tonale "tilfældighedsmusik" indenfor den modernistiske klassiske musik i 1950-erne og 1960-erne.

Jazzmusikeren og komponisten Ornette Coleman prøvede at lave et kunstigt harmonisk system, i stil med Arnold Schönberg og Messians

kunstige systemer. Swingrytmen var den sidste rest af jazz i avantgarden. Men da også rytmen forsvandt i 1960-erne, begyndte publikum at se sig

om efter andre former for rytmisk musik.

Type Forklaring

Form Mest frie former – temmelig flydende.

Instrumenter Små bands med blæseinstrumenter, klaver, bas og trommer.

Harmoni Mest fraværende.

Skalaer Tilfældige.

Rytme Oprindeligt swing, siden diffuse polyrytmer og irrationelle rytmer uden taktart eller puls.

Jazzrock

Jazz blev genoplivet i starten af 1970-erne med rytmisk førstehjælp fra

rocken samt et delvist brug af swingakkorder og skalaer. Med fusionsjazzrocken strømmede de unge studerende til koncertsalene for at

høre deres nye helte (rocken havde i mellemtiden overtaget de gamle jazzklubber). I nogle få år så det ud til at jazz (rock) pludseligt havde

erobret musikscenen igen. Men virtuositeten blev lidt efter lidt det eneste "budskab" i musikken, og det unge publikum forlod igen jazzrocken. Kun

den hårde kerne af fans blev ved med at beundre de teknisk suveræne musikere med guitar og saxofon. Og det "almindelige" unge publikum blev

atter et let bytte for popindustrien, der straks begyndte at lægge et touch af a mild "jazzrock" farve på poppladerne for at være med på beatet. Det

var både ærgerligt og godt, for det betød, at rockmusikken begyndte at bruge jazzakkorder!

Type Forklaring

Form Egne kompositioner – frie / diffuse former.

Instrumenter Rockkvartet plus klaver, blæseinstrumenter og diverse synthesizers.

Harmoni Tilpassede swingakkorder.

Skalaer En bredt udvalg af skalaer, næsten alle skalaer i denne bog.

Rytme Straight rock/skæve taktarter i hurtige tempi / ofte rytmeostinater. Mange rock off-beats.



Rock / R&B

Blues / R & B

Bluesformen har været en inspiration for mange af stilarterne i dette

kapitel, men det er svært at finde en ”ren” bluesstil. Blues har altid antaget den ydre musikalske form, der var på mode i tiden, og brugt den udvendige

stil til at udtrykke bluesens eget formsprog forklædt som jazz eller R&B. Disse stilarter er en hybrid mellem gammel swing og ny R&B. Publikum var

oprindeligt afroamerikansk, men blev hurtigt kopieret af de hvide.

Type Forklaring

Form Sange i mange forskellige former.

Instrumenter Klaver, guitar, bas, trommer og blæseinstrumenter.

Harmoni Standardblues eller simple varianter.

Skalaer Blues, durblues

Rytme Boogie og straight 4/4. Moderat tempo.

Soul / Funk

I midten af 1960-erne kom en ny bluesvariant soul, der var en sexet ny

stil. Rytmerne var kraftigt accentueret straight 4/4, og de hyppige ostinatfigurer og åbenlyst ”uartige” tekster var en hidtil uhørt kropslighed i

populærmusikken. Det var og er dansemusik. Mange unge hvide fra

middelklassen tog soul til sig som et diskret oprør mod deres forældres hykleriske moral, hvor man i USA prædikede afholdenhed og i smug gjorde

det modsatte. Men soul er også den første ægte nye sorte musik. Senere musikalske bevægelser som Mods (The Who), New wave (The Jam,

Clash) og Hip hop har været dybt inspireret af den originale 1960-er soul, specielt brugen af basostinater.

Type Forklaring

Form Simple sange. Frie former med ostinattemaer og -figurer.

Instrumenter Rockband plus blæseinstrumenter og pige kor. Fremtrædende, avanceret bas (skøn stil for en bassist!)

Harmoni Bluesinflueret med simple akkorder. Normalt en eller max. to kadenceostinater per sang.

Skalaer Mest blues. Nogen gange traditionel dur eller dur blues.

Rytme Straight 4/4. Langsom 12/8 i ballader eller 4/4 andante. Moderat tempo.



Rock'n'roll

I 1960-erne lyttede de unge til rock'n'roll. Det var en proletarisk musik, og

det skræmte de pæne middelklassebørn. I dag bruges rock'n'roll i mange popsammenhænge. Stil er gradvist blevet accepteret af næsten alle

(undtagen – naturligvis – det forstokkede højklassiske miljø, der hader al musik senere end Brahms (god komponist, men vi skal altså videre efter

1870). Det er en hurtig og glad musik med et drive, der gør den lige effektiv som dansemusik eller til politiske tekster/satire. I dag er rock’n’roll

en elsket underafdeling af moderne rock, og har i de sidste 20 år bredt sig til countrymusikken, der i dag næsten er identisk med rock’n’roll.

Type Forklaring

Form Sange, mange former.

Instrumenter Guitar(er), klaver, bas, trommer (nogen gange saxofon).

Harmoni Standardblues eller variationer.

Skalaer Ren blues eller durblues.

Rytme Straight 4/4, boogie eller 12/8.

Moderne standardrock

Da rock'n'roll gik af mode i midten af 1960-erne, blandede en række begavede unge musikere rock'n'rollrytmerne med synkoper, delvist lånt fra

jazz og akkorder fra popmusik, Latin og Bossanova. Blues havde også en altafgørende indflydelse på den nu klassiske rockstil, der endte med at blive

en verdensomspænde stil fra USA, England og resten af vore blå planet. Det er den kunstnerisk og kommercielt mest succesrige stil i både det

forrige og nuværende århundrede.

Type Forklaring

Form Sange i talløse former.

Instrumenter Guitar, bas, trommer, klaver og keyboards, blæserinstrumenter, symfoniorkester, naturlig lyde, skrig, sær lyd...

Harmoni Funktionelle, transitive, ikke-funktionelle.

Skalaer Dur, mol, durblues, modale.

Rytme Straight 4/4, skæve taktarter, boogie.



Symfonisk rock

Den "store stil " skabtes af de centrale bands Genesis, Pink Floyd, Emerson, Lake & Palmer, Moody Blues og Procul Harum. Sangene er lange og ofte

inddelt i "satser" med hver deres tekster og melodier. Det er kompleks

eksperimentalmusik, men højt elsket af middelklassens intellektuelle. Stilen har en tradition for smukke melodier og interessante tekster (det sidste

gælder desværre ikke alle symfoniske bands, og der er mere end et

underholdende eksempel på det modsatte!). Stilen var på sit højeste i perioden 1968-1974. Det danske band Mew har i 2006-2007 fået

international succes med en højtbegavet, smuk symfonisk lyd. Der er ikke et musikalsk eksempel, da det er umuligt at finde en musikalsk

fællesnævner for disse eksperimenterende bands.

Type Forklaring

Form Pseudoklassiske former, sange delt i satser som i klassisk musik.

Instrumenter Klassisk rock kvintet plus keyboards. Symfoniorkester og orgel er standardtilbehør.

Harmoni Meget avanceret, primært transitiv.

Skalaer Dur, helnode, modale skalaer, durblues.

Rytme Kraftigt betonet 2/2, skiftende taktarter.

Techno

Et klassisk eksempel på en stil, der er det direkte resultat af en ny type instrumenter, synthesiszerne. Et andet eksempel er rock, der er baseret på

den elektriske guitar. Ved at bruge trommemaskiner og keyboards, opnås en perfekt, klinisk rytme og lyd. De kolde, maskinelle lyde er skrevet af en

række begavede sangskrivere. Tyske Kraftwerk og engelske Pet Shop Boys

er gode eksempler på klassisk techno, ofte med tekster om depressioner, selvmord og i den gladere del af spektret homoseksuel kærlighed og

samfundets mere absurde sider. Techno er i dag ikke længere mainstream, men har stadig et stort, loyalt publikum, særligt til partymusik, “raves” og

andre happenings. Det musikalske eksempel er en skamløs popversion af den oprindelige synthesizerstil, og et eksempel på den grundlæggende

rytmiske følelse i Techno. Det lyder lidt som visse 1980-er popbands, men det viser kun, hvordan hardcore stilarter som Techno overskrider de

musikalsk grænser i 1980-erne og 1990-erne.

Type Forklaring

Form Sange, ofte meget korte.

Instrumenter Ren synth plus vokal. En sjælden gang guitar.

Harmoni Simple, funktionelle. Parallelisme er almindelig (se Akkordlære).



Type Forklaring

Skalaer Mest mol (sort musik, sorte tanker og sort tøj).

Rytme 1/8-dele hurtige staccato rytmer. Discorytmer fra 1970-erne i en computerversion.

Rap / Hip Hop / House

Midt i 1980-erne gjorde de revolutionerende MIDI instrumenter studieindspilninger næsten gratis. Trommer, bas og keyboards indspilles

digitalt med simple rytmeostinater, som regel med kun én akkord. Over de gentagne heavy og "funky" temaer, synger eller rapper en (som regel) sort

sanger en politisk tekst, sædvanligvis ekstrem (cool man!) og provokerende (minimum). Musikken bruger de samme modernistiske

lydeksperimenter som Stockhausen og hans legekammerater i starten af

1950-erne (han var en meget tidlig computerfreak!). Stilen var i en meget lang periode præget af sexistiske tekster. Vi venter stadig på talentfulde

kvindelige rappere.

Type Forklaring

Form "Det endeløse ostinat".

Instrumenter Bas, trommer, guitar, keyboards, håndspillede eller MIDI.

Harmoni Ingen.

Skalaer Vildt eksperimenterende, men med rødder i ren blues.

Rytme Funk/soul med stærk accentuering og jazz-lignende offbeats og 1/16-dele.



Folkemusik

Folkemusik

Den traditionelle folkemusik har altid haft et konservativt præg, både

musikalsk og politisk (”Stand by your man” for at tage et grelt eksempel), men stilen har også været brugt til venstreorienterede synspunkter, fx Pete

Seeger. Stilen er populær hos den lavere middelstand og arbejdere, og er derfor blevet brugt og misbrugt til diverse politiske formål. I 1960-erne var

folkemusikken primært socialistisk med Pete Seeger, Simon & Garfungel og Bob Dylan. Moderne folkemusik i 1990-erne har skiftet stil til den

rock'n'roll, der oprindeligt kom fra folkemusikken! Så hjulet drejer igen. Det musikalske eksempel er et ekstremt simpelt eksempel på en klassisk 2/2

ballade!

Type Forklaring

Form Sange, vers og vers-omkvæd.

Instrumenter Guitar, mundharmonika / trækharmonika eller violin, bas, trommer.

Harmoni T - SD - D - T, blues-inspirede akkorder.

Skalaer Dur/modale skalaer og durblues.

Rytme 2/2 og vals.



FORMER OG SOCIALE RELATIONER MELLEM STILARTERNE

Stil/ Periode

Social Klasse

Harmoni Rytme Skala Form

KLASSISK Debussy

1800-i dag

Intellektuelle Middelklasse Overklasse

Transitiv Ny harmonik

Skæve rytmer Modale skalaer Andre

Frie former

Modernisme

1910-i dag

Intellektuelle Overklasse


Skæve rytmer Modale skalaer Andre

Frie Former Klassisk

JAZZ Ragtime

1900-1925

Middelklasse Overklasse

Funktionelle

2/2 Dur/mol Durblues

Sange Blues

New Orleans

1915-1930

Arbejderklasse Middelklasse

Funktionelle Swing Boogie

Durblues Blues

Sange Blues

Swing

1930-1945


Funktionelle Swing Boogie

Dur/mol Durblues Blues Modale skalaer

Sange Blues Klassisk

Bebop

1945-1955

Intellektuelle Funktionelle Ny harmonik

Straight Boogie

Durblues Modale skalaer Andre

Sange Frie Former Blues

Cool jazz

1953-1958


Funktionelle Transitiv

Straight 2/2 og vals

Dur/mol Durblues Modale skalaer Andre

Sange Frie former

Frie former

1958-1970

Intellektuelle Ny harmoni Straight Swing Skæve rytmer

Modale skalaer Andre

Frie Former Blues

Jazz rock

1970-1985

Intellektuelle Middelklasse


Straight Skæve rytmer

Durblues Modale skalaer Andre

Frie former klassisk

ROCK R & B

1940-1965


Funktionelle Straight Boogie

Durblues Blues

Sange Blues

Soul

1960-i dag



Straight Boogie


Sange Frie former Blues

Rock'n'roll

1954-i dag



Dur/mol Durblues Blues

Sange Blues



Stil/

Periode Social Klasse

Harmoni Rytme Skala Form

(Rock, fortsat)

Moderne Rock

1963-i dag

Intellektuelle Arbejderklasse Middelklasse Overklasse

Funktionelle Transitiv Ny harmonik

Straight 2/2 og vals Skæve rytmer Boogie

Dur/mol Durblues Blues Modale skalaer Andre


Symfonisk rock

1968-1974

Intellektuelle Arbejderklasse Middelklasse


Straight 2/2 og vals Skæve rytmer Boogie

Dur/mol Durblues Modale skalaer

Sange Frie former Klassisk

Techno

1983-i dag

Intellektuelle Arbejderklasse

Funktionelle Straight Dur/mol Durblues Modale skalaer

Sange Frie former

Rap/Hip hop

1980-i dag

Intellektuelle Arbejderklasse


Blues Modale skalaer Andre


FOLKE-MUSIK

Ballader

Altid?


Funktionelle Transitiv Ny harmonik

Straight 2/2 og vals

Dur/mol Durblues Modale skalaer

Sange klassisk

Country

1940-i dag

Arbejderklasse Funktionelle Straight Swing 2/2 og vals Boogie


Sange Blues



ANALYSE STATISTIK

Efter at have analyseret 300 melodier fra 1950-erne til 1981 i alle stilarter,

endte jeg med nogle ret interessante tal. Jeg skal forskåne læseren for

detaljerne i den meget omfattende analyse, men jeg vil i det mindste vise dig en kort, statistisk overblik. Måske også for at overbevise den (u)kritiske læser,

der efter at have læst de 4 forudgående kapitler i denne bog efterhånden har fået indtrykket af, at forfatteren er gal. "Begreber som transitiv harmonik og

skæve taktarter er kun for de få, småskøre musikteoretikere!"

NIX! Både transitiv harmonik og skæve taktarter er meget almindelige,

indenfor stilarterne de sidste 40 år, end man normalt har antaget blandt musikere! Se tallene og åben øjnene!

Forfatteren på arbejde, 1981



Resultatet af en analyse af 300 sange fra rock og folk 1955-81 udført af

forfatteren:

HARMONI


Melodier med over 4 akkorder

67% 33% 33%

RYTME

Straight Boogie

2/2 eller 3/4 Skæve taktarter

42% 10% 25% 23%

SKALAER

Dur/mol Durblues

Blues Modale skalaer/andre

50% 31% 10% 9%

FORM

Sange Blues

Frie former*)

76% (ordets magt!) 13% 11%

*) 39% frie former i symfonisk rock

Jeg må dog korrigere tallene i forhold til nutidens musik (2007). De transitive tendenser er der stadig, men skæve taktarter optræder ikke så hyppigt i rock

som de plejede at gøre. Tiden vil vise om fremtidens unge musikere vil opdage, at der findes andre rytmer end 4/4? Måske du, kære lærer vil prøve? Det er ikke svært – tæl med mig: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7....!

Kapitel 5, stillære, Stilostinater


Stilostinater

Dette afsnit viser et uddrag af de utallige traditionelle kadenceostinater, der bruges i diverse stilarter. Hver af kadenceostinaterne er så karakteristiske for stilen, at akkorderne i sig selv er nok til at genkende musikkens stil. Før vi kaster os ud i kadanceostinaterne, skal vi nok lige gentage, hvad et kadenceostinat er:

KADENCEOSTINATERNES NATUR

1. Et kadenceostinat er et lukket "kredsløb" af akkorder, der indeholder en kadence.

2. Et kadenceostinat er en repeteret akkordrundgang ofte repeteret mange

gange i træk.

3. Et kadenceostinat er ikke en musikalsk komposition i sig selv (selvom der

er visse undtagelser), men en fælles form i en musical stil.

KADENCEOSTINATER OG STILARTER

Blues

12-takters blues

T x 4

SD x 2

T x 2

D x 2

T x 2

Original form

T x 4

SD x 2

T x 2

D SD T x 2

Standard

T x 4

SD x 2

T x 2

D SD T D 50-ervariant

T SD T x 2

SD x 2

T x 2

D SD T D Avanceret

16-takters blues

T x 8 (!)

SD x 2

T x 2

D SD T x 2

Talkin‟ blues

Diverse standard bluesostinater

T D SD x 2

T D SD T D “Key to the Highway”

T Blues 3

SD T “I‟m a man” (B.B. Kig)

T Blues 3

VD D Maurr

T “I‟m so glad” (Cream)



(Kadenceostinater og stil, fortsat)

Jazz

Ragtime

T T(7) SD Rag

D T

New Orleans

T M

SD M

SD Neap.

T

T T (7) SD Neap.

DD T

T T (7) SD Neap.

SD T D T

T T (7) SD Neap.

SD T TD DD D T

Rock

Rock’n’roll

T T M

SD D T “Blue Moon” *)

T SD T D T “Peggy Sue”

T DD SD T “Eight Days a Week”

Ballader

T SD M

D M

SD T

T D +

SD M

D T

Cream / Hendrix Stil (60’ie)

T Blues 7

SD D Rag

T

T M

T SD D Rag

Blues 7 T

Berømte ostinater

T M

D SD D M nat.

(T) “Hit the Road Jack”

T M

T DD SD T M

D M nat.

T M

“House of the Risig Sun”

*) “Blue Moon” ostinatet er også almindeligt i jazz, men med meget mere avancerede varianter.



(Kadence ostinater i stil, fortsat)

Omkvæd

De to mest almindelige Omkvædsformer

(T) SD T D T Subdominant omkvæd

(T) D T SD T D T Dominant omkvæd

Kadenceostinater i dette afsnit er kun et lillebitte uddrag af de mange

eksisterende standard ostinater. Men rigtig mange af de ”andre” ostinater er faktisk variationer over de klassiske ostinater, vi lige har gennemgået.

Kapitel 5, stillære, Afsluttende overvejelser


Afsluttende overvejelser

De sidste 150 års musik har været en konstant kamp eller vekslen mellem komplicerede tekniske former og meget simpel musik. Det er helt sikkert det første indtryk man får, hvis man sammenligner "Le sacre du printemps" af Stravinsky med den samtidige "Alexander's Ragtime Band" af Irving Berlin. Eller Charlie Parkers saxofon soloer med de samtidige guitarsoloer i de tidlige R&B bands. Eller måske den fri tonale/ikke-rytmiske jazz i skarp

kontrast til den banale pop, der ellers dominerede det musikalske ørkenlandskab i årene 1959-1962.

Ved en direkte og ukritisk sammenligning ser det ret kaotisk ud. Men musik styres af det kreative udviklingsarbejde, hvor kurverne ikke nødvendigvis bevæger sig jævnt op eller ned. En stil "topper" kunstnerisk og teknisk, når den bliver populær. Men imens går udviklingsarbejdet langsomt i stå. For nu begynder den nyskabende undergrund, der skabte stilen, at kede sig. Musikerne forbereder sig ubevidst på den næste stil. Og så begynder det hele forfra.

ETOS OG PATOS

Den tysk-amerikanske musikantropolog og filosof Curt Sachs har skabt 2

begreber, der erstatter "klassisk" og "romantisk". Sachs mener, at de to begreber giver et falsk billede af den kunst, de prøver at beskrive. Sachs

bruger etos ("klassisk") og patos ("romantisk") i stedet. Disse stilistiske modpoler dækker over to ekstremer: en stram og moralsk kunst med værdige,

afmålte teknikker og klare grænser (etos). Og modsat den ligeså ekstreme frihedsdyrkende, anarkistiske kunst med højspændte udtryk, ofte tilsat

revolutionære / seksuelle / okkulte budskaber og nogle yderligtgående tekniske og følelsesmæssige eksperimenter (patos).

De to begreber etos og patos præger alle stilarter – både indenfor mode, arkitektur, måden vi taler (!), vores redskabers form – og naturligvis denne

bogs, emne musik og sangtekster. Curt Sachs bog om emnet er desværre for omfattende til at kunne beskrives i få ord. Men hans "The commonwealth of

art" kan varmt anbefales som inspiration og til at blive klogere af (se Bibliografi, bogen kan købes på amazon.com).

Etos perioder er fx cool jazz i 1950-erne eller jazzrock i begyndelse af 1970-erne, begge følelsesmæssigt afdæmpede og teknisk dogmatiske perioder. Pa-

tos perioder er typisk Wagners sene værker og Debussys tidlige ditto, hippie



eksplosionen i 1968 og den anarkistiske punks følelsesmæssige og kluntede

tekniske oprør mod ”rockdinosaurerne”.

I 1980-erne bevægede vi os klart i retning af etos i musikken. En vis konservatisme prægede stilarterne. Og den politiske højrebevægelse, der

havde styret Europa i hele årtiet opmuntrede ikke ligefrem til ny eksperimenterende kunst. Det var typisk for den tid, at rock og jazz var helt

nedprioriteret i medierne ("upassende emne"), mens interessen for Bach var i kraftig stigning.

Patos vendte tilsyneladende tilbage i 1991, hvor en 1960-er revival sendte alle de pensionerede hippiemusikere ud på arbejdsmarkedet igen. Den kunstigt

genoplivede interesse for en svunden tid varede nogle år og forandrede sig i midten af 1990-erne til de berygtede ”kopibands”, der stadig i 2007 har

kronede dage. I 1997 var markedet splittet mellem klam pop og cool acid jazz, der var på vej til en ny etos periode. Men rolig nu, alle romantikere (ups,

patetikere) – Jeres tid kommer igen, så vær tålmodige! Og ganske rigtigt kom patos tilbage i stor stil i 2001. Så i 2007 hersker patos med symfonisk rock,

blød popjazz og lo-fi. Og vi har en revival af de gamle rockguder the Who med deres intelligente musik og tekster.

De stærke understrømme af etos eller patos bestemmer, stilistisk og politisk, hvad der er musikalsk acceptabelt, og hvad der er moderne eller "gammelt

bras". Musikkøbmændene, pladeselskaberne, radio og fjernsyn, disc jockeyer og musikbladene deler kynisk musikken i salgbar og ikke-salgbar. I perioder,

er eksperimenter "moderne", 5 år senere er de "gammeldags". Visse elementer i selve stilen, specielt det rytmiske, bliver med jævne mellemrum erstattet

med deres modsætninger alt efter tidens mode. Funkrytmer i 1970-erne og deres erstatning 8/8-deles staccatorytmer i 80-erne er typiske eksempler. Etos

og patos bestemmer hvordan og hvad musikere skal spille for et kunne leve af det.

Men hele denne skelnen mellem god og dårlig er i sig selv en enorm hæmsko for sand kreativitet og musikalsk fællesskab. Musikken går sine egne veje. I

praksis påvirkes musikken gennem den tekniske udvikling af musikernes instrumenter, fordi de via de nye muligheder begynder at eksperimentere med

det musikalske udtryk. Fx var det udviklingen af den elektriske guitar og forstærkerne i midten af 1960-erne, der var den direkte årsag til den moderne

rocks opståen og dens unikke plads i den vestlige musik. Rap, Hip Hop og House står alle i gæld til MIDI instrumenterne i de sene 1980-ere. Dette

samspil mellem musikere og instrumenter gør musikken uforudsigelig på den gode måde. Musikeren er en person, der besidder en naturlig trang til at

forholde sig til traditionen og de sociale omgivelser, men er ofte nysgerrig og legesyg. Det er musikeren, der skaber den nye musik, mens han/hun

instinktivt søger sig frem i det tilsyneladende dybfrosne musikalske landskab.



Musikken indebærer et paradoksalt krav om at fastholde traditionen og

forståeligheden, og på samme tid at eksperimentere, for at musikken ikke skal stivne og budskabet forsvinde i tomme floskler.

Selvom musikken inddeler os i sociale klasser, er det ikke et argument i sig

selv for at oprette fjendtlige stilarter – eller separate klasser som sådan! Musikkens fornemste opgave må være at skabe en hel musik, en musik for

alle, der ikke adskiller, men forener mennesker. I denne instinktive søgen efter ny musik og i musikkens inderste væsen af fællesskab ligger det egentlige håb

for fremtiden.



I smeltedigelen

Prince og Public Enemy

Jeg sad i en bil i Finland ved juletid i 1990 og fik en vision. På stereoradioen i bilen hørte jeg rapgruppen Public Enemy. Deres

politiske musik var rytmisk tale, funkrytmer med bas og trommer. Men hvor var tonaliteten? Det var som alle skalaer og al harmoni var opløst og forvrænget, døde i et kaos af støj og scratch. En tidevandsbølge af forvirrende lyde skabte et kogende urhav. Og fra dette urhav steg et forunderligt nyt væsen, en ny musikalsk tonalitet, der chokerer og frastøder alle, der var vant til skalaerne og harmonierne i det 20th århundrede. Det var lyden af det nye århundredes musik.

Kaos skaber en de nye musikalske former. Og bluesen var deres mor.

Kapitel 5, stillære, Bibliografi og links


Bibliografi og links

GENEREL LITTERATUR

Musikteori

Writing down Music: Alan Boustead (Oxford University Press). En

interessant og omfattende bog om noder og hvordan man skriver dem (i håndskrift). Besøg forlaget.

Twentieth Century Composition: Leon Dalli (Wm. C. Brown Comp. Publishers) Dette er den definitive bibel for alle moderne musikere.

Beskrivelser af næsten alle modernistiske "tricks" inklusiv et fremragende afsnit om skæve rytmer og transitiv harmoni. Besøg forlaget

Introduction to Music Theory Allen Wiold a.o. (Prentice Hall) En grundig

gennemgang af de basale musikelementer, som fra et klassisk synspunkt. Besøg forlaget.

Introducing Music Ottó Karóli (Pelican Books). Interessant introduktion til

tonernes fysiske natur og nøglerne. Besøg forlaget.

The Technique of my Musical Language: Olivier Messiaen (Alphonse Leduc

& Cie, Paris). Principperne bag de "kunstige" systemer skabt af den store franske komponist Olivier Messiaen. Besøg forlaget.

http://www.columbia.edu/~ariel/test/oup/order.html

http://www.tc.umn.edu/nlhome/m420/tuttl002/demo/portfolio/wcbrown/index.html

http://www.prenhall.com/

http://www.whirlwind.co.uk/pen.htm

http://www.maxopus.com/publish/boosey.htm



Generelle bøger

A-play.dk, musikwebside; hjemmeside for serien Alle aspekter af ROCK &

JAZZ. Gratis nodesoftware, templates, musikfonte og tabulatur for guitar, bas, trommer og klaver. www.a-play.dk

Nodepapir i mange stilarter. www.blanksheetmusic.net.

Flashcards inklusiv musik. www.flashcardexchange.com

Forlaget NORDISC, der står bag serien Alle aspekter af ROCK & JAZZ. www.nordisc-musik.com

Klaver

Alle aspekter af ROCK & JAZZ/5 brugsklaver. Den store klaverlærebog for

rock og jazz. Er den ultimative klaverlærebog sammen med musikteoribogen. Masser af øvelser og stilarter. Bestil brugsklaver

Exploring Jazz Piano Vol. 1: En fremragende jazzøvelser . 240 pages. Tim

Richards (Schott Educational Publications) Bestil på www.amazon.co.uk

Improvising Blues Piano: Fantastisk introduktion til improviseret

bluesklaver. Tim Richards (Schott Educational Publications). Bestil på www.amazon.co.uk

Jazz Piano – Improvisation : Avanceret jazz improvisation. Dominic Alldis

(Music Sale) Bestil fra Music Sales

Jazz-rock Keyboard: Øvehæfte. T. Lavtz (Hal Leonard Musik Corporation) Bestil på www.amazon.co.uk

Orkestrering

Den berømte orkestreringslære af den russiske mesterarrangør Rimsky-

Korsakov. www.garritan.com/Rimsky-Korsakov.html

En virkelig god orkesterwebside med de originale lyde af alle symfoniorkestrets instrumenter. mti.dmu.ac.uk/~ahugill/manual/itro.html


http://www.blanksheetmusic.net/

http://www.flashcardexchange.com/


http://www.shepherdmoons.com/digital_books_catalog.htm/

http://www.amazon.co.uk/Exploring-Jazz-Piano-Vol-1/dp/190245524X/sr=1-1/qid=1166276605/ref=sr_1_1/026-7839325-6317222?ie=UTF8&s=books

http://www.amazon.co.uk/Improvising-Blues-Schott-Educational-Publications/dp/0946535973/sr=1-2/qid=1166276605/ref=sr_1_2/026-7839325-6317222?ie=UTF8&s=books

http://www.musicroom.com/se/ID_No/057615/details.html

http://www.amazon.co.uk/Jazz-rock-Keyboard-Complete-Guide-Cd/dp/0634034286/sr=1-243/qid=1166275170/ref=sr_1_243/026-7839325-6317222?ie=UTF8&s=books

http://www.garritan.com/Rimsky-Korsakov.html

http://www.mti.dmu.ac.uk/~ahugill/manual/intro.html



RYTME

Gardner Read (Indiana University Press, London) En meget spændende bog

om moderne rytmer; skæve rytmer og polyrytmer og hvordan de noteres.

For den avancerede musiker. Besøg forlaget.

Jazz Rhythmic: Joe Viera (Reihe Jazz, No 1 Universal Edt.) Nyttig lille bog

med en omfattende tabel med swing rytmer principperne bag swing.

SKALAER

The Manual of Scales, Broken Thirds and Arpeggios: Avancerede arpeggioer og skalaer. Bestil fra Music Sales

Skytopia – Scales: En dedikeret skalawebside. Mange overraskende skalaer

og nye måder at se på skalaer. www.skytopia.com/project/skala.html

Die Teori des Blues im modernem Jazz C.G. Mecklenburg (Reihe Jazz No 1,

Universal Edt.). En spændende (tysk) bog om oprindelsen af bluesskalaerne.

HARMONI

Grundlagen der Jazzharmonik: Joe Viera (Reihe Jazz No 2, Universal Edt.).

På tysk.

Rockmaster System: Relating Ongoing Chords to the Keyboard :En nyttig

lille bog om, hvordan man skifter fra den ene akkord til den anden på den ”rigtige” måde. Wiston Harrison (Dellwi Publishing Companyc) Bestil på www.amazon.co.uk

STIL

Den klassiske bog om rock kultur og dens sociale relationer. Interessant

læsning for alle rockmusiker. Simon Frith (Cambridge University Press). Rock Sociology Besøg forlaget

The Commonwealth af Art: Curt Sachs. Den store musikinstrumentforsker

og antropologs definitive teori om musik, poesi, maleri, mode og kunsthåndværk som en kollektivt kunst- og kulturteori. En af de vigtigste

bøger om kultur overhovedet. Besøg forlaget

http://www.indiana.edu/

http://www.musicroom.com/se/ID_No/018550/details.html

http://www.skytopia.com/project/scale.html

http://www.amazon.co.uk/Rockmaster-System-Relating-Ongoing-Keyboard/dp/0976526700/sr=1-109/qid=1166265904/ref=sr_1_109/026-7839325-6317222?ie=UTF8&s=books

http://uk.cambridge.org/music/

http://uk.cambridge.org/music/

Kapitel 5, stillære, Epilog


Epilog

FORHISTORIEN

I oktober 1973 blev en 19-årig rockmusiker ansvarlig for en af de første professionelle udstillinger nogensinde af rockinstrumenter. Den fandt sted på musikhistorisk museum i København. Oplægget til udstillingens åbningsreception var et

provokerende foredrag om rockmusik fremsat af den unge ”kurator” H. W. Gade alias denne bogs forfatter. I forbindelse med den hektiske opsætning af udstillingen var jeg nød til at ”opfinde” en eller anden slags forklaring, der

kunne beskrive forskellene mellem rock/jazz og klassisk musik. Jeg forsøgte mig med nogle påstande om, at harmonier og akkorder var de vigtigste elementer i rock, i modsætning til de polyfone stemmer i klassisk musik. En lærer fra konservatoriet, der hørte mit foredrag var absolut ikke enig og et ophidset skænderi fulgte. Vi afsluttede mit oplæg med en koncert med vores band. Dette

skænderi blev ved med at irritere mig, indtil jeg i 1981 besluttede mig for at skrive en musikteoribog for rock og jazz, baseret på min praktiske viden om rock og mine år som sangskriver, bassist og pladeproducer.

Det tog over tre år at skrive denne bog med intense studier af musikeksempler, der kunne bevise mine harmoniske og rytmiske teorier. I

1984 udkom bogen, og året efter udkom den næste bog i serien Alle aspekter af ROCK & JAZZ 2/ basguitar. De to bøger blev en kæmpesucces og er i dag

standardlærebøger, der bruges på universiteter og konservatorier. Guitarbogen udkom i 2000, trommebogen i 2004 og brugsklaver i 2007. Den sidste bog i

serien er planlagt til 2010.

Forfatteren i Humlebæk nord for københavn i 1973. Flippet billede, men det var også i hippietidens sidste dage inden oliekrisen.

Kapitel 5, stillære, Epilog


EFTERSKRIFT

Ser tilbage på en sommerdag i 1973 i København; det var den dag, jeg

besluttede mig til at skrive den komplette musikteoribog, der skulle gøre op

med alle de platte ”musiklærebøger”, der udkom i 1960-erne. Bogen skulle indeholde alt, hvad jeg havde lært gennem selvstudier og i hundreder af timer

i øvelokalet, gennem tusinder af fejl og dumme spørgsmål. Nodeskrivningen, rytmer, skalaer, akkorder. Kort sagt alle de svære spørgsmål, som vi, de første

seriøse rockmusikere, måtte lære os selv, da konservatorierne afskyede og bekrigede os. Tiderne har ændret sig radikalt siden 1973. Der er nu rock- og

jazzkonservatorier i alle de europæiske lande. Alle tager rock meget alvorligt, og jeg burde være taknemmelig. Men er jeg det? Ja, på en måde. Men der er

alt for få pladser på de rytmiske konservatorier, og det er kun eliten, der kommer ind (de rige/kendte familier). Men hvad med de tusinder af unge

musikere, der gerne vil lære faget, men ikke kan få lov til det?

Det er Jer, som jeg har skrevet denne bog til.

København 30. maj 2008

Henrik W. Gade



Stikordsregister stillære



A Armstrong, Louis, 7,

12

B Bach, J.S., 21, 34, 52

Bartok, Bela, 8, 11, 34

Beatles, The, 14, 24, 31, 32

Bebop, 21, 37

Bebop, description, 33, 44

Beethoven, L. van, 9 Berlin, Irvin, 51

Berry, Chuck, 13, 23 Bley, Carla, 28

blues, 56 Blues, 33, 39, 47, 54,

57 Blues, 12-takts, 48

Blues, general, 29, 44, 45

Boogie, 44, 45, 47 Brecht, Bertold, 11

C Chopin, 11 Chorus, 23

Cobain, Kurt, 16 Cool jazz, 14

Cool jazz, description, 44

Country, 15

Country, 45

Country, description,

33 Cream, 14, 48, 49

D Debussy style,

description, 33 Debussy, Claude, 8,

10, 11, 20, 33, 44,

51 Dominant, 50

Doors, The, 14 Doyle, Conan, 27

E Edison, Thomas, 8

Eissler, Hans, 11

Ellington, Duke, 11, 28, 36

Emmerson, Lake & Palmer, 24

Ethos, 51, 52

F Forspil, 25

Free form jazz, 38 Frith, Simon, 13

Funk, 33

G Genesis, 24, 41

Gesamtkunst, 27 Grunge, 16

H Haley, Bill, 13

Heltoneskala, 34, 41 Hip hop, 33, 39

Hip hop, description, 45

House, description, 33, 52

I improvisation, 56

J Jam, The, 15, 39

jazz, 56 Jazz rock, description,

44 Jazzrock, 56

Jobim, Tom, 14 John, Elton, 14

Joplin, Scott, 9

K Kadence, 23

Kadenceostinat, 23, 48

KadenceR, 48 Kinks, The, 14

L Lehar, Franz, 27 Lennon og McCartney,

14



Lewis, Jerry Lee, 13

Lieber og Stoller, 13 Liszt, 9

Little Richard, 13

M Mahler, Gustav, 8 McCartney, Paul, 14

Messiaen, Olivier, 55

MIDI, 15, 33, 42 Modale skalaer, 47

Modernism, description, 33, 44

Moody Blues, 24, 41

N Nirvana, 16

Nodepapir, 56

O Off-beat, 38 Omkvæd, 23, 25, 50

P Parallelism, 41 Parallelisme, 34

Parker, Charlie, 12, 37, 51

Pathos, 51, 52 Perkins, Carl, 13

Pink Floyd, 24, 41

Presley, Elvis, 13

Procul Harum, 41

Public Enemy, 54

R Ragtime, 35, 49, 51 Ragtime, description,

9, 33, 44 Rap, 33

Rap, description, 52

Ravel, Maurice, 8 rock, 57

Rock, 13

S Sachs, Curt, 14, 51,

57

Scala, pentaton, 34

Schönberg, Arnold, 38 Sjostakovits, 34

Sociologi, 57 software,, 56

Soul, 33 Soul, description, 44

Stil, sociale relationer, 33, 44

Stilanalyseskema, 31 Stile, sociale

relationer, 57 Stockhausen, 42

Straight, 38, 44, 45, 47

Strauss, Richard, 8,

27

Stravinsky, 8, 34, 51

Subdominant, 50 Swing, 36

Swing, description, 33, 44

T Tjaikovsky, 9

tonalt køn, 20

V vers, 23

Verse, 25


20, 27, 36, 51 Webber, Andrew

Lloyd, 28 Weill, Kurt, 11

Who, The, 14, 24, 27, 39

Wonder, Stevie, 13,

14

Y Yes, 14, 24

Å AABA form, 23, 25, 35

alle aspekter rock & jazz

Documents