ALT for verden af Camilla Marienhof Productions

UNDERVISNINGSMATERIALE

� af �1 14

Indhold

1) Om “ALT for verden” 2) At gå i teatret

1) Reflektion over oplevelsen 2) Forestillingsanalyse

3) Et mix af teaterformer 4) Teknik: Devising

1) Øvelse: Afprøv devising 5) Karakteren: Femma vil redde verden

1) Femma-citater 6) Tematikker: Kriser

1) Øvelse: Nutidens kriser 2) Øvelse: Fortidens kriser

7) Tematikker: Idealer og dårlig samvittighed 8) Om forestillingen

� af �2 14

1. Om ALT FOR VERDEN

Kærlighed og næstekærlighed, er underliggende budskaber i et show med skuespil, akrobatik, magi, filosofi, poesi, sang, dans, bøn, strip, trusler, detox, rengøring, prædiken, politiske budskaber, pole dance og potentielt bare bryster.

Kom og vær med til at gøre rent. Det er de store nullermænd vi er efter. I samfundet, under gulvtæpperne og inde i os selv. En forhåbentlig tåkrummende pinlig, sjælerensende healende, meningsflyttende, få-lyst-til-at-kramme-din-sidemand forrygende forestilling!Hvordan forholder vi os til magtesløsheden over verdenssituationen i dag? Vi opdaterer os i stride strømme. Vores tanker eksploderer og vores hjerter brister, fordi vi ikke kan tage mere ind. Vi bliver dagligt konfronteret med flygtningekriser, klimakriser, økonomiske kriser, genmodificererede grøntsager, køer der prutter og storkapitalens skatteflugt, sidestillet med den absurde situation, at de fleste af os aldrig har mødt en flygtning og vores egen lille verden ikke har forandret sig spor, når man kigger ud af vinduet.

Vi bliver konstant tudet ørerne fulde med, at vi skal gøre noget. Den dårlige samvittighed nager: Kom nu op af sofaen og gør noget! Samtidigt får vi at vide, at vi skal ned i sofaen. Slappe af. Ikke stresse. Hvad nytter det alligevel? Har vi da ikke også ret til at nyde livet? Sætter vi os dybere i sofaen, og synger mens skibet går ned, eller springer vi op og griber til handling.

Hvor langt går man for den gode sag og hvad er den gode sag egentlig?

Ønsket om at træde i karakter og gøre noget for nogen. Men hvad mere kan man gøre, efter at have skrevet en vred opdatering på Facebook, taget til demonstration og gået i fakkeloptog, været nede med flasker, sorteret sit affald og doneret til Røde Kors? Magtesløshed fra sofaens bløde dyb. Ønsket om at handle.

”Jeg vil bare gerne kunne slappe af med god samvittighed. Smække benene op, nyde livet uden at være nervøs for terrorister og mit forbrug. Have rent mel i min indkøbspose, kunne rejse trygt til Paris, og spise en bøf med god samvittighed. Der sker jo åbenbart ikke noget hvis ikke man selv gør noget!! Alle taler bare om at gøre noget!! Nu tager jeg sagen i egen hånd og GØR NOGET!!!”

� af �3 14

2. At gå i teatret

Refleksion over oplevelsen

Oplevelser er individuelle selvom vi har været i samme rum. Alle publikummer har haft forskellige oplevelser af forestillingen og der vil være forskellige dele, der har gjort indtryk. Dette er en række spørgsmål og opgaver som kan bruges til først at tænke over de indtryk du selv har oplevet og derefter som udgangspunkt for samtale om oplevelsen og forestillingens tematikker.

Spørgsmål:- Hvad forventede inden forestillingen? - Hvad husker du tydeligst? - Hvad overraskede dig?

- Hvad var bedst? - Hvad var værst? - Hvad synes du om karaktererne? - Hvad mindede forestillingen dig om?

Forestillingsanalyse

En teaterforestilling er sammensat af mange forskellige elementer, der i samspil skabet et samlet udtryk. Dette afsnit lægger op til analyse og refleksion over forestillingens bestanddele og deres betydning.

Virkemidler:- Skuespillere - Kostume og sminke - Scenografi (scenens udseende) - Rekvisitter - Lys (inkl. farver, skift, effekter) - Lyd / Musik / Sang - Replikker og levering

Effekten af virkemidler:- Hvilken stemning oplevede du? - Troede du på fiktionen? - Skabte virkemidlerne en samlet helhed? - Var der noget der ikke passede ind? - Hvad var mest dominerende? - Hvilke tematikker var i spil?

Evaluering- Synes du det var en god forestilling? - Hvad ville du have ændret, hvis du

kunne?

- Hvad fik forestillingen dig til at tænke på? - Hvad tror du den vil sige?

� af �4 14

3. Et mix af teaterformer

Camilla Marienhof arbejder med et scenisk udtryk, der blandet stilarter og låner fra forskellige

genrer med meget teatralitet. Hun skriver om sin metode:

Skuespil, dans, artisteri og sang i en ramme, der minder om kabareten i sin form. Jeg blander stilarter og arbejder med en blanding af realisme, surrealisme, drøm og virkelighed. Arbejdsmetoden er devising, dvs. jeg arbejder ikke ud fra en bestående tekst, men har skabt materialet ved improvisation.

https://camillamarienhofproductions.com/2015/05/11/tiden-doden-andre-smating/

Teatret arbejder med en særlig kommunikation, hvor en aktør indtager en rolle foran

publikum. Der er gennem historien udviklet et væld af genrer, der gør brug af forskellige

virkemidler og som kommunikerer forskelligt til publikum. Men hvad er en genre?

Opslag i Gyldendals Teaterleksikon:

Genre, (…) et forsøg på at kategorisere og klassificere enten mellem kunstformer: lyrik, epik, dramatik, eller forskellige typer af teater, fx komedie, tragedie, melodrama, farce, tragikomedie. Det konkrete indhold af en genre forandrer sig historisk med de kriterier, man bruger til at klassificere med. (…) Når man skal skelne mellem forskellige teaterformer, kan man betragte den måde, hvorpå en teaterforestilling appellerer til tilskueren (er det til tårer eller latter?), og kombinere med, hvilken type mennesker der fremstilles. (…) I moderne tid har man med betegnelsen det postdramatiske teater forsøgt at bestemme en teatergenre, der ikke længere har teksten som startpunkt og slutreference, men som tænker i visualitet og simultan dramaturgi.

http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Genrer/genre

Genrer repræsenterer altså forskellige stilarter og former for fortællinger og udtryk alt efter de

værdier, der ligger bag. Skal publikum blive rørt? Skal de forstå karaktererne fuldt ud? Skal de

have noget at tænke over? Skal de overraskes? Skal de betages?

Som sagt arbejder Camilla Marienhof med forskellige genrer. Ovenfor nævnte hun kabaret,

realisme og surrealisme:

� af �5 14

Opslag i Gyldendals Teaterleksikon:

Kabaret, en genre, der opstod i 1880'ernes Paris (…) De udsprang af et behov blandt en ny generation af kunstnere, forfattere og optrædende for at afprøve deres idéer, samtidig med at de med humor og satire langede ud efter de herskende kunstneriske udtryk, som de fandt håbløst utidssvarende. På skift blev der præsenteret underholdende og samfundskritiske sange, reciteret digte og spillet musik fra de små interimistiske scener. (…) Ved løbende at forholde sig til både den kunstneriske og den politiske udvikling stillede en række kabaret sig i opposition til den herskende klasse og lagde op til debat.

http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Genrer/kabaret Se et klip fra den klassiske film “Cabaret”

Surrealismen var en bevægelse inden for litteratur, billedkunst, film og teater, der med udgangspunkt i Paris fik international udbredelse i 1920'erne og 1930'erne mellem de to verdenskrige. Surrealisterne ønskede at forene drøm og virkelighed i en ny overvirkelighed, inspireret af bl.a. Sigmund Freuds teorier om drømmens og det underbevidstes betydning. (…) anvendte tilfældighedsmetoder som skabende princip. Barndommen blev den foretrukne livsalder, ligesom poesien og det irrationelle, fantasien, begæret og galskaben var centrale begreber.

http://denstoredanske.dk/Om_sitet/Temaer/Surrealisme

Realisme, en skildring af virkeligheden uden besmykkelse, en tilstræbt afbildning af kendsgerninger. (…) Realisme slog i stigende grad igennem som et krav til teatret om at forholde sig til sin tids virkelighed inden for dekoration, emne og spillestil, så forestillingerne virkede troværdige på publikum.

http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Genrer/realisme

Efter forestillingen: - Kunne du genkende træk fra kabaret? - Hvad var surrealistisk? - Hvad var realistisk? - Hvad gør det ved oplevelsen, at man blander former? - Hvordan vil du beskrive genren i “Alt for verden”?

� af �6 14

4. Teknik: Devising

Som citatet i forrige afsnit sagde, arbejder Camilla Marienhof med devising. Hun bekriver det

således: “jeg arbejder ikke ud fra en bestående tekst, men har skabt materialet ved

improvisation”. Devising er en teknik, som ofte bruges i grupper, der i fællesskab vil skabe et

materiale udfra et tema eller råmateriale. Gydendals teaterleksikon definerer det således:

Opslag i Gyldendals Teaterleksikon:

Devising, eng. ‘at skabe ting’, eller devised theatre er en betegnelse for forskellige teknikker til at skabe teaterforestillinger. (…) Devising er ikke en iscenesættelse af færdige tekstmanuskripter, men opstiller fra produktion til produktion en række regler for, hvilke materialer der kan indgå, og hvorledes det kan bearbejdes til komplicerede montager af krop, stemme, lys, lyd, medier, objekter etc. Alt kan i princippet være udgangspunkt for og indgå på lige fod i en devising som sideløbende eller kontrapunktiske fortællespor i improviserede eller langsomt fastlagte forløb.

http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Begreber/devising

Ofte finder devising sted i tre faser: Generering, selektering og finpudsning. Processen er

vigtig og faserne holdes derfor ofte adskilt. I genreringen skabes en masse materiale gennem

leg og improvisationer. Intet skal udvælges, gennemøves eller vurderes i sammenhæng med

resten. Pointen er at finde frem til noget, som man ikke havde tænkt på forhånd. Derefter (i

selekteringsfasen) udvælges de dele, der har potientiale og disse afprøves igen på forskellige

måder. Først tilsidst (i finpudsningsfasen) udvælges de dele, der skal med og der tages

endelige beslutninger om udtryk og sammenhæng i forestillingens forløb. Derfor samles

manuskriptet meget sent i disse forløb og forestillingerne er ofte ret fragmenterede.

� af �7 14

Øvelse: Afprøv devising

“Alt for verden” handler om at leve i en verden, hvor vi konstant skal passe på os selv og

naturen og mennesker omkring os. Det handler meget om vores samvittighed. Derfor bruges

dette som tema til at I selv kan afprøve devising. Først kan I forholde jer til en række

spørgsmål, hvor I gerne må tilføje flere.

Hvad er samvittigheden?

Hvordan føles dårlig samvittighed?

Hvordan følges god samvittighed?

Hvor længe varer en god samvittighed?

Hænger den dårlige og gode samvittighed sammen? Er de i krig? Er de i balance?

Hvad får man dårlig samvittighed over?

Hvorfor?

- Kan I vise jeres svar med kroppen? - Kan I spille en samvittighed? - Sæt et ur på 3 minutter og skriv en tekst om samvittighed. Læs op for hinanden. - Afprøv teksten på forskellige måder: Med krop til. Råb. Hvisk. Læs op oveni hinanden. - Se på teksten nedenfor. Kan den give inspiration til at lave en scene?

Opslag om begrebet ‘samvittighed’

Samvittighed er en intuitiv fornemmelse eller intellektuel vurdering, som adskiller rigtigt og forkert i egne tanker og handlinger – dvs. en moralsk selvvurdering. Vurderingen kan være baseret på værdier eller normer (principper og regler).Rent psykologisk beskrives samvittighed ofte som noget, der leder til følelse af anger, når en person foretager sig noget, som strider imod hans/hendes moralske værdier, og til en følelse af retskaffenhed eller integritet, når handlingen er i overensstemmelse med disse. En persons normer og værdier er bl.a. præget af hans/hendes forældre, venner (omgangskreds), sociale og religiøse tilhørsforhold og det samfund vedkommende befinder sig i. Visse grundlæggende værdier (f.eks. at man skal beskytte sine børn – jf. yngelplejeinstinktet) synes at have evolutionær basis. Skyldfølelse og skamfølelse er to centrale begreber i et psykologisk perspektiv på samvittighed.

https://da.wikipedia.org/wiki/Samvittighed

- Afprøv flere versioner af alt hvad I finder på. - Vælg et par dele / scener ud og finpuds. - Vis det for hinanden.

� af �8 14

5. Karakteren: Femma vil redde verden

Efter forstillingen: Arbejde med karakteren Femma.

Personkarakteristik- Udarbejd i fællesskab en ydre og indre personkarakteristik af Femma - Hvor kommer hun fra? - Hvorfor tror I det? - Kan I genkende træk i hendes personlighed fra jer selv? - Hvordan møder hun andre mennesker? - Hvad betyder det for de mennesker hun møder? - Hvorfor vil Femma redde verden? - Hvor henter Femma inspiration fra?   

Øvelse: Mindmap om Femma Find et A3 og lav et mindmap i grupper - Hvad er det Femma ønsker at redde?

- Lav overskrifter til de forskellige kategorier - Hvorfor har Emma valgt at redde netop de ting?

- Tal sammen og skriv stikord på mindmappet - Hvilke metoder har Femma valgt?

- Tal sammen og tegn eller skriv det på mindmappen - Hvad får hun ud af det?

- Tal sammen og skriv stikord på mindmap    

Øvelse: Mindmap om jer Find et A3 og lav et mindmap i grupper - Hvad ville I redde hvis I havde mulighed for det?  - Hvordan?

- Tal sammen og tegn eller skriv på mindmap - Hvad tror I at I ville få ud af det?

- Tal sammen og skriv stikord på mindmap - Hvad ville I redde først?

- Lav en prioriteringsliste

 Afslut med, at de enkelte grupper beskriver, forklarer og argumentere for deres plancher.De andre elever stiller kritiske spørgsmålLæreren samler op: Hvad betyder Femma for den måde vi møder verden med nu?

� af �9 14

Femma-citater

Herunder er et par citater fra FemmaForstår du hendes synspunkter? Er du enig? Diskurter i grupper og plenum.

’’Den eneste måde at komme frem med et budskab i dag, er enten at springe noget i luften eller tage tøjet af.’’

’’Medierne er terrorens scene, og vi køber dagligt billetter og er med til at opretholde vanviddet’’

“Jeg holder mig opdateret og velfriseretEngageret, glatbarberet men stadigt deprimeretVi skal være bange siger de kloge, folk synger

fædrelandssangeMen mine babser bliver langsomt virkeligt lange

Nu har jeg fået nok. Jeg hiver op i min sok”

� af �10 14

6. Tematikker: Kriser

Der har altid været kriser, krige og nød i verden. Men der er stor forskel på, hvordan

disse påvirker det enkelte menneske.

Øvelse: Nutidens kriser

Opdel klassen i tre grupper, der undersøger flygtningekrisen, klimakrisen og finanskrisen fra de sidste 20 år med fokus på følgende spørgsmål.

Der fremlægges for klassen. - Hvad er krisens kerne i hovedtræk?

- Find evt. statistikker, billeder og fakta. - Hvordan påvirkes verden/kloden? - Hvordan påvirkes Danmark? - Hvordan påvirkes den enkelte dansker? - Hvilke dilemmaer knytter sig til krisen? - Hvilke følelser forbinder du med krisen?

Øvelsen kan tage så lang tid som man ønsker, alt efter hvor grundigt man øsnker, at elevernes arbejde skal være.

Perspektiverende øvelse: Fortidens kriser

Dyk ned i historien og undersøg kriser og krige fra 1900-tallet og sammenlign med

dem, som vi oplever i dag. Uddel emner til forskellige grupper: - 1. Verdenskrig - Depressionen i 1930’erne - 2. Verdenskrig - Den Kolde Krig

Denne øvelse er ikke direkte forbundet til forestillingen, men er perspektiverende.

� af �11 14

7. Tematikker: Idealer og dårlig samvittighed

Femma vil redde verden og rammes af dårlig samvittighed når det ikke lykkes. I stedet har hun lyst til at være ligeglad med det hele og bare kunne slappe helt af. Herunder er en kommentar bragt i Berlingske Tidende i april 2017, som I kan læse og diskutere bagefter. Nedenfor er der spørgsmål til at sætte snakken igang.

Kommentar: Unge nages altid af dårlig samvittighed Jeg er af den overbevisning, at ungdommen aldrig har været så uselvstændig, som den er i dag.

Af Ida Cecilie Kehler LØRDAG D. 1. APRIL 2017 KL. 13:00

Da TV-serien »Skam« skulle navngives, var det ikke forudbestemt, at serien skulle hedde »Skam«. Navnet blev til i en afstemning blandt skuespillerne i seriens sidste auditionsrunde. Serienavnet understreger en vigtig og uundgåelig tendens i samfundet, som vi unge møder hver eneste dag.

For selve begrebet skam er utvivlsomt forbundet med en anden tendens i vores samfund. En tendens, der klæber sig fast til os unge, hvor end vi går. Det er den dårlige samvittighed.Jeg tror, at enhver ung ville erklære sig enig i, at vi befinder os i en konstant, nagende samvittighedsdøs over alle de mål, der endnu ikke er realiseret. Vi er magtesløse, når den dårlige samvittighed kommer snigende for at gå til angreb. Afmægtigheden har taget over.

Samvittigheden kan komme angribende når som helst: Køber vi frugt, der ikke er økologisk, overvældes vi med tanken om det manglende økologiske valg, som vi ikke foretog. Og hvis vi glemmer at løbe en tur i Fælledparken, og i stedet bliver overtalt af en veninde til spise fastelavnsboller på det nyåbnede, økologiske bageri på Nørrebro, får vi dårlig samvittighed over vores måde at behandle vores egen krop på.Resultatet er, at vi nu er i minus på den konto. Løbeturen udskydes, men glemmes aldrig. Den presses ind på et senere tidspunkt i den elektroniske Mac-kalender, der næsten ikke ligner en kalender længere, fordi den er overdynget med huskesedler i forskellige farver.Nu skammer vi os først over vores motionsforsømmelse, og mens vi spiser, ædes vi selv op af dårlig samvittighed over, at det opsatte mål, vi bestræbte os på at udføre, ikke blev til noget.Men havde vi valgt løbeturen, ville vi få en tilsvarende samvittighedsfølelse. For det ville betyde, at vi prioriterede egen kropsdyrkelse over venskabeligt samvær. Og det ville selvsagt også have været et egoistisk og forkert valg.

Selvforsømmelse Egentlig bunder det hele nok i en – paradoksalt nok – enorm selvforsømmelse. For grunden til, at vi dømmer os selv, når vi træffer de forkerte valg, skyldes måske allermest, at vi ikke tør træffe valg, der gør, at vi skiller os ud. Vores generation tør ikke være alene. Eller mere præcist: at blive set alene.

� af �12 14

I det sekund, man risikerer at blive set alene for at vente på bussen, når man ikke engang at reflektere over handlingen, før man overgiver sig til trangen: Hænderne dykker ned i lommen efter iPhonen. Resultatet bliver, at vi forsømmer os selv – vores værd og vores egen identitet – når vi ikke længere tør skille os ud.Det er få unge, jeg kender, som træffer selvstændige valg ud fra egne følelser og fornuft. For det nemmeste er jo at foretage de valg, som alle andre foretager. Se bare på trangen efter at få et studierelevant job.Jeg har endnu ikke mødt nogen, som gennemærligt ønsker et studierelevant arbejde med det formål at anvende de studiemæssige kompetencer i en praktisk henseende. Det handler om noget helt andet. Om at være ligeså succesfuld udadtil som de andre på studiet.

Uselvstændig Jeg er af den overbevisning, at ungdommen aldrig har været så uselvstændig, som den er i dag. Det hele handler grundlæggende om at følge med. At det hele fucking lykkes for én. Når man får et 4-tal på universitetet flere eksamener i streg, overvældes sindet øjeblikkelig af en kolossal, selvskabt karrierelussing i hovedet, der fortæller én, at man ikke er tilstrækkelig.

Jeg kan ikke komme i tanke om et bedre illustrativt eksempel på ungdommens utilstrækkelighed end det, jeg mødte forleden i et fitnesscenter på Nørrebro: En desperat mor, der lå på en blå yogamåtte og lavede plankeøvelsen flere gange i streg, alt imens hendes lille fireårige datter spænede rundt i lokalet for at finde noget at lege med.Situationen illustrerer essensen af mange ungdomssind i dag. Der findes ganske enkelt ingen tilstrækkelighed. Det er ikke nok at være et omsorgsfuldt og kærligt medmenneske for sit barn, sin familie, sine venner – for tænk nu, hvis det nye, økologiske bageri på hjørnet pludselig har fået nye croissainter, der medfører, at en buksestørrelse 36 en dag er udelukket?

Jeg ønsker sådan, at min generation og jeg selv ville blive bedre til at stille færre krav og skamme os mindre. Realistiske krav med tanken om, at det at forsøge at navigere i det at være ung i vores tid med et kolossalt samfundspres i ryggen er mere end tilstrækkeligt. Tilstrækkelighed er ikke hele livet.

https://www.b.dk/kommentarer/unge-nages-altid-af-daarlig-samvittighed

Spørgsmål til grupper og i plenum - Har forfatteren ret? - Kan I genkende det i jer selv? - Hvordan er ungdommen i dag uselvstændig? - Hvordan kan du føle dig utilstrækkelig? - Er vi et offer for kulturen eller for vores egne valg? - Hvad kan man gøre ved det? (både i samfundet og som individer?)

� af �13 14

8. Om forestillingen

Skabt og spillet af Camilla Marienhof

Varighed ca. 60 minutter

Linkshttps://camillamarienhofproductions.com

https://www.facebook.com/camillamarienhofproductions/?ref=ts&fref=ts

http://katapult.dk/forestilling/alt-for-verden/

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af dramaturg Kirstine Lilleøre Christensen v. Teater Katapult

� af �14 14