bruk og utnytting av husdyrgjødsel produksjon av biogass
Post on 24-Feb-2016
67 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
Bruk og utnytting av husdyrgjødsel Produksjon av
biogass
Lars NesheimBioforsk Midt-Norge Kvithamar
Fagmøte Brønnøysund 28.4.2011
DisposisjonHusdyrgjødsel og klimagassar• Mengd husdyrgjødsel, dyreslag, regionar• Gjødselvareforskrifta – viktige moment• Spreiemetodar i Norge og i nabolanda• Faktorar som påverkar utslepp av ammoniakk,
metan og lystgass, og avrenning av fosfor og nitrogen
• Ymse tiltak og konklusjonar/tilrådingar Biogass frå husdyrgjødsel• Potensiale, biorest, klimaeffektar, kostnader,
tilrådingar
Mengd husdyrgjødsel: Totalt 12 000 000 tonn
tilsvarar ca 1,4 t/daa fulldyrka jordbruksareal
Fordeling mellom dyreslag, i prosentFylke Storfe Svin Sau/geit Andre
Østfold 27 56 <1 17Rogaland 49 40 6 5Nord-Trøndelag
54 40 2 4
Nordland 67 21 10 2Heile landet 56 31 7 6
Nitrogen frå husdyrgjødsel (tot.-N)
og mineralgjødselFylke Kg N/daa
Husdyrgjødsel
Kg N/daaMineralgjød
sel
Kg N/daaTotalt
Østfold 3,0 12,2 15,2Rogaland 12,3 8,9 21,2Nord-Trøndelag 7,7 12,1 19,8Nordland 7,2 9,2 16,5Heile landet 6,3 10,2 16,5
Gjødselvareforskrifta viktige moment 1
• 1 gjødseldyreining (GDE) (14 kg fosfor) = 1 mjølkeku
• Krav til spreieareal, 4 daa fulldyrka/GDE• Næringsbalanserekneskap kan gi lågare krav
til spreieareal• Ikkje krav til hygienisering, stabilisering ved
bruk av husdyrgjødsel på eige eller leigd areal!
Mattilsynet arbeider med revidering av Gjødselvare-forskrifta. Ny forskrift tidlegast 1.1.2012
Gjødselvareforskriftaviktige moment 2
• Krav til lagring: minimum kapasitet for 8 månader
• Spreieperiode: 15. februar til 1. november (ikkje på frosen/snødekt jord)
• Spreiing utan nedfelling/nedmolding, så tidleg at gjenvekst kan haustast/beitast, seinast 1. september (Kommunen kan bestemme anna dato, til 1. oktober)
• Kommunen kan forby spreiing frå 1. september til 1. november
Bruk av husdyrgjødsel (Statistisk Sentralbyrå 2000)
• 75 % av husdyrgjødsla vart lagra som blautgjødsel
• Det vart tilsett vatn til 75 % av gjødsla spreidd til eng og beite
• Det vart spreidd husdyrgjødsel minst ei gong på 47 % av jordbruksarealet på husdyrbruk
• På eng og beite var middels mengd 2,8 m3/daa om våren
• 30 % av P i husdyrgjødsla spreidd på åker, 70 % av P spreidd på grasmark
Spreiemetodar for husdyrgjødsel
I 2000 vart 93 % av husdyrgjødsla til grasmark spreidd med breispreiar. I åker var tilsvarande tal 95 %.
Situasjon no?Stripespreiar med og utan vogn
Spreiemetodar for husdyrgjødsel
Nedfelling med DGI. Gjødselrestar på overflata?
Spreiemetodar for husdyrgjødsel
Nedfelling med Agromiljø-nedfellar, med skiver (radavstand 15 cm)
Tilskot til miljøvennleg spreiing av husdyrgjødsel
Pilotordning i utvalde distrikt i Buskerud, Hedmark, Rogaland, Sogn og Fjordane og Nord-
TrøndelagTilskot kan gjevast ved spreiing av husdyrgjødsel
ved:
• Nedfelling kr 130/daa• Nedlegging i veksande grøde kr 90/daa• Nedfelling i open åker og stubb kr 50/daa• Nedlegging i åker + nedmold. 2t. kr 50/daa• Spreiing med nedmolding e. 2 t. kr 50/daa
• Ekstra for slangetilføring kr 35/daa
Spreiemetodar for husdyrgjødsel
Sverige:Ikkje generelt forbod mot breispreiing av husdyrgjødsel2009: 50 % av blautgjødsel spreidd med breispreiar, 46 % med stripespreiar, 3 % med nedfellar
Danmark:Ikkje tillete med breispreiing2004: Eng, 30 % felt ned, 70 % stripespreidd
Åker, 60 % i veksande grøde (stripespr.), 40 % i open åker (nedfelling + stripespreiing)Nedfelling: m/skiver i eng (arb. breidd 8 m), m/tindar i åker (6-7 m)
Frå 1.1.2011 må all husdyrgjødsel til åker og grasmark fellast ned! Stripespreiing berre tillete i veksande grøder, som haustkveite og vinterbygg
Husdyrgjødsel i NederlandOpptatt av å redusere tilføring av fosfor
Utslepp av ammoniakk ved spreiingKva faktorar verkar inn?
• Gjødsel– Tørrstoff, dyreslag, pH (tilsetjing av
svovelsyre)• Spreieteknikk
– Spreiemetode, innblanding i jorda, nedmolding
• Vêr– Temperatur/sol, vind, regn
God utnytting av nitrogenet i husdyrgjødsla vil gi mindre behov for mineralgjødsel mindre lystgass
Døme på tiltak som kan redusere utslepp av lystgass
• Mindre N-overskott, betre N-effektivitet• God drenering og mindre jordpakking• Unngå mykje lettløyseleg N i jorda• God handtering av husdyrgjødsla
– Behandling (biogass, separering, vasstilsetjing o.l.
• Spreiing til rett tid (lagerkapasitet)• Spreiemetode
– Stripespreiing (ved betre N-utnytting– Nedfelling (betre N-utnytting, men større
risiko)• Auka engalder – redusert jordarbeiding
Metodikk for gassmålingEksempel på utstyr, bilete frå Tyskland
UMB og Bioforsk har i 2009 sett i gang målingar av lystgasstap, m.a. på Vestlandet (Sissel
Hansen)
Tap av nitrogen og fosfor ved avrenning
Viktige moment• Spreiing om hausten eller i periodar med myke
nedbør og våt jord aukar tapet• Spreiing av større mengder enn det plantane
kan utnytte (minst muleg mengd – størst muleg areal)
• Mykje lettløyseleg fosfor og nitrogen i jorda aukar risiko for tap
• Overflatespreiing på eng, hallande terreng, gjødsla renn av
• Nedfelling i opne spor i hallande terreng kan auke avrenninga av gjødsel (DGI meir lukka system)
Miljøvennleg spreieutstyr – tap/økonomi
Nokre føresetnader for kalkylar (Øygarden m. fl. 2009)
• Totale kostnader stripespreiar: kr 320.000• Totale kostnader nedfellarutstyr: kr 845.000• Investering auka lagerkapasitet: kr 170.000
(340 m3)• Tilsetjing av vatn i 1:1 fører til auka verknad av
NH4-N frå 40 % til 60 %• Har inkludert verdi av sparte kostnader til kjøp
av mineralgjødsel
Verknad av ymse tiltak på tap av lystgass
Stripespreiing eller nedfelling av husdyrgjødsel på 15 eller 50 % av
engarealet (auke frå 7 %)Tiltak Red. tap
CO2-ekv. t
Årleg kostn.mill. kr
Kostn./ t CO2-ekv.
krStripespreing, 15 % av areal
2.600 2,2 830
Stripespreing, 50 % av areal
15.000 12,3 830
Nedfelling, 15 % av areal
3.600 9,8 2.700
Nedfelling, 50 % av areal
20.000 54,1 2.700
Verknad av ymse tiltak på tap av lystgass
Auke i lagerkapasitet eller tilsetjing av vatn til husdyrgjødsla anten om våren eller
sommarenTiltak Red. tap
CO2-ekv. t
Årleg kostn.mill. kr
Kostn./ t CO2-ekv.
krLager, endra tidspunkt eng
6.600 67,2 10.200
Lager, endra tidspunkt åker
6.500 50,3 7.700
Tilsetjing av vatn om våren
6.900 23,6 3.400
Tilsetjing av vatn sommaren
8.900 29,8 3.400
Biogass i Norge i dag og målsetjing
ca 30 biogassanlegg totalt– ca 25 anlegg basert på avløpsslam– ca 5 anlegg basert på matavfall– ca 5 anlegg basert på husdyrgjødsel
”Mange” anlegg under planleggingFøremål: ENERGI REDUKSJON KLIMAGASS
BIOGJØDSEL
LMD Klimamelding: Biogassanlegg skal stå for 45 % av total reduksjon i klimagassar i landbruket til 2020.Bioforsk (Briseid m. fl. 2010): Scenarie for behandling av 20, 30, 40 og 60 % av husdyrgjødsla i biogassanlegg
Potensialstudie for biogass i Norge
(UMB, Østfoldforskning og Enova 2008)Produksjon av energi på biogassanlegg 2008: 180 GWhTeoretisk potensiale: 6 TWh/år
Substrat (i prosent)Husdyrgjødsel 42Industri 23Hushaldningar, inkl. storhushald
15Halm 10Avløpsslam 4Anna 6
Konklusjonar frå Briseid m. fl. 2010
30 % av husdyrgjødsel i biogassanlegg– Kostnadene estimert til 620 mill./år– Reduksjon på 332.000 tonn CO2–ekv. – Kostnad per tonn CO2–ekv. 1.870 kr
Ved inkludering av 200.000 tonn matavfall:– Verdien av gassen vil auke– Kostnadene estimert til 220 mill./år– Kostnad per tonn CO2–ekv. 660 kr
Biorest/biogjødselBehandling i biogassanlegg vil:
– Påverke innhaldet av organisk materiale• Danske forsøk: Blanding av storfegjødsel med 6 %
ts og svinegjødsel med 4 % ts gav biorest med 3,8 % ts
– Gjødsla vert meir lettflytande, meir eigna til spreiing i slangar
– Innhald av andre næringsstoff enn N lite påverka
– Meir lettilgjengeleg N, del NH4-N aukar (frå t.d. 50-70 % til 80 %)
– Konsekvens av mindre tilføring av organisk matr.?
Biorest kan gi betre N-utnytting, men risiko for N-tap kan auke p.g.a. meir NH4-N
Husdyrgjødsel og klimagassarSentrale dokument/publikasjonar
• Spredeteknologi for bløtgjødsel (Morken 2007)• Klimagasser fra landbruket. Utslippsreduksjoner,
forslag til mål, tiltak og virkemidler (Briseid m. fl. 2008)
• Klimatiltak i jordbruket – mindre lystgassutslipp gjennom mindre N-tilførsel til jordbruksareal og optimalisering av dyrkingsforhold (Øygarden m. fl. 2009)
• Reduserte nitrogenutslipp gjennom bedre spredningsrutiner for husdyrgjødsel (Hansen m. fl. 2009)
• Husdyrgjødsel og jordarbeiding – verknad på klimagassar (Nesheim m. fl. 2010)
• Ymse danske og svenske publikasjonar om nedfelling, stripespreiing og slangetilføring av gjødsla
• Evaluering av pilotordning for miljøvennlig spredning av husdyrgjødsel (Skøien m. fl. 2011)
Biogass frå husdyrgjødselSentrale
dokument/publikasjonar• Biogassproduksjon av organisk restprodukt i landbruket. Holm gård i Re. Teknologivalg og kostnadsberegninger. (Sørby m. fl. 2007)
• Potensialstudie for biogass i Norge (Lerche Raadal m. fl. 2008)
• Biogass. Miljøvennlig. Sikker. Lønnsom (Lilleengen 2009)
• Klimatiltak i jordbruket. Behandling av husdyrgjødsel og våtorganisk avfall med mer i biogassanlegg (Briseid m. fl. 2010)
• Biogass. Kunnskapsstatus og forskningsbehov (Sørheim m. fl. 2010)
top related