danske unge i en international sammenhæng - hans hummelgaard
Post on 15-Feb-2017
24 Views
Preview:
TRANSCRIPT
PISA 2015Danske unge i en international
sammenligning
Gå-hjem-møde
Oversigt over resultaterne i PISA 2015
Ved Hans Hummelgaard,
formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Formålet med PISA
• Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges i forhold til fremtidens udfordringer.
• Hvordan danske elever klarer sig i forhold til specifikke fagområder?
• Hvordan kompetencerne udvikler sig over tid?
• Sammenligne Danmark med 71 andre lande og regioner.
• Forhold af betydning for kompetencerne: Socioøkonomi, motivation, ønsker for fremtiden mv.)
• 2 timers test– Læsning, matematik, naturfag og nyt i 2015:
problemløsning i samarbejde med andre
• 40-50 minutters spørgeskema til eleverne og ca. 45 minutters skema til skolelederne
Danmarks resultater fordelt på domæner
450
460
470
480
490
500
510
520
2000 2003 2006 2009 2012 2015
Naturfag Læsning Matematik
Matematikscore fordelt på lande
FxCanadaFinlandTyskland
FxSingaporeSchweizEstland
17 over i 129 over i 15
12 OECD gns.
Matematikscoren fordelt på præstationsniveauer (%)
13,6
16,8
17,1
13,6
15,4
74,7
73,2
71,3
72,7
68,7
11,7
10
11,6
13,7
15,9
2015
2012
2009
2006
2003
Under niveau 2 Niveau 2-4 Niveau 5-6
OECD=10,7, Singapore=34,8 (2015 tal)
Matematikscoren fordelt på præstationsniveauer (%)
13,6
16,8
17,1
13,6
15,4
74,7
73,2
71,3
72,7
68,7
11,7
10
11,6
13,7
15,9
2015
2012
2009
2006
2003
Under niveau 2 Niveau 2-4 Niveau 5-6
Under niveau 2: OECD=23 (2015 tal)
Matematikscoren for drenge og piger
Drenge PigerForskel
drenge-piger
2003 523 506 17
2006 518 508 10
2009 511 495 16
2012 507 493 14
2015 516 506 9
OECD 2015 494 486 8
28 lande: Drenge scorer højest9 lande: Piger scorer højest
Læsescore fordelt på lande
FxHollandFrankrigStorbritannien
FxCanadaFinlandTyskland
21 over i 1212 over i 15
18OECD gns.
Læsescoren fordelt på præstationsniveauer (%)
15
14,6
15,2
78,5
79,9
80,1
6,5
5,5
4,7
2015
2012
2009
Under niveau 2 Niveau 2-4 Over niveau 4
OECD= 8,3, Singapore=18,4, Canada, Finland og New Zealand=14 (2015 tal)
Læsescoren fordelt på præstationsniveauer (%)
15
14,6
15,2
78,5
79,9
80,1
6,5
5,5
4,7
2015
2012
2009
Under niveau 2 Niveau 2-4 Over niveau 4
Under niveau 2: OECD=20, Finland=11,1 (2015 tal)
Læsescoren for drenge og piger
Drenge PigerForskel
drenge-piger
2009 480 509 -29
2012 481 512 -31
2015 489 511 -22
OECD 2015 479 506 -27
32 lande og regioner: Forskellen er blevet mindre29 lande og regioner: Forskellen er uændret
Naturfagsscore fordelt på lande
FxBelgienNorgeUSA
FxFinlandCanadaAustralien
24 over i 1217 over i 15
21OECD gns.
• 2 timers test
– Læsning, matematik, naturfag og nyt i 2015: problemløsning i samarbejde med andre
– Eleverne får forskellige kombinationer af opgaver. Det samlede testmateriale svarer nemlig til 7 timer
• 40-50 minutters spørgeskema til eleverne og ca. 45 minutters skema til skolelederne
Andel af elever, der har pjækket mindst 1 dag inden for 2 uger, %
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
70,0
Monte
negro
Italien
Uru
guay
Slo
vakie
t
Bra
silie
n
Tyrk
iet
Bulg
arien
Colo
mbia
Qata
r
Peru
Costa
Ric
a
USA
Fin
land
Isra
el
Thailand
Tunesie
n
Austr
alien
Mexic
o
Sto
rbrita
nnie
n
New
Zeala
nd
Letland
Spanie
n
Irla
nd
Rusla
nd
Estland
Litauen
Ara
bis
ke E
mir
ate
r
Port
ugal
Pole
n
OECD
gennem
snit
Græ
kenla
nd
Canada
Danm
ark
Sin
gapore
Norg
e
Slo
venie
n
Kro
atien
Luxem
borg
Østr
ig
Fra
nkri
g
Schw
eitz
Chile
Sverige
Tyskla
nd
Ungarn
Tje
kkie
t
Belg
ien
Macao (
Chin
a)
Holland
Isla
nd
Hong K
ong
Taip
ei (K
ina)
Kore
a
Japan
OECD
Eleverne oplever i naturfag, at i hver eller de fleste timer…(%)
Dan-mark
Sverige Norge Fin-land
OECD
..hører eleverne ikke efter, hvad læreren sige
33 30 20 32 32
..er der støj og uro 34 31 25 38 33
..må læreren vente lang tid, før eleverne falder til ro
22 28 22 29 29
..kan eleverne ikke arbejde ordentligt
19 21 18 19 22
..kan eleverne først begynde arbejdet længe efter timens start
22 25 22 28 26
Andel af beslutninger, der sker på skoleniveau iflg. skoleledernes svar
Dan-Mark
Sverige Norge Fin-Land
OECD Singa-pore
Skolens ressourceanvendelse
72 80 57 50 54 48
Undervisningens indhold, bøger og fagudbud
86 77 75 82 73 81
Ordensregler 100 99 79 91 91 94
Retningslinjer for elevbedømmelser
76 85 62 79 79 90
Elevoptagelse 92 67 55 73 79 73
Re
ssou
rcea
nvend
els
e
Indho
ld,
bø
ge
r og f
agu
dbu
d
Ord
en
sre
gle
r
Re
tnin
gslin
jer
be
dø
mm
els
er
Ele
vop
tag
els
e
Re
ssou
rcea
nvend
els
e
Indho
ld,
bø
ge
r og f
agu
dbu
d
Ord
en
sre
gle
r
Re
tnin
gslin
jer
be
dø
mm
els
er
Ele
vop
tag
els
e
Re
ssou
rcea
nvend
els
e
Indho
ld,
bø
ge
r og f
agu
dbu
d
Ord
en
sre
gle
r
Re
tnin
gslin
jer
be
dø
mm
els
er
Ele
vop
tag
els
e
Re
ssou
rcea
nvend
els
e
Indho
ld,
bø
ge
r og f
agu
dbu
d
Ord
en
sre
gle
r
Re
tnin
gslin
jer
be
dø
mm
els
er
Ele
vop
tag
els
e
Re
ssou
rcea
nvend
els
e
Indho
ld,
bø
ge
r og f
agu
dbu
d
Ord
en
sre
gle
r
Re
tnin
gslin
jer
be
dø
mm
els
er
Ele
vop
tag
els
e
-0,8
-0,6
-0,4
-0,2
0,0
0,2
0,4
0,6
Statistisk korrelation mellem, hvor
beslutningerne tages, og scoren i naturfag
Lavere
score
Højere
score
Skolelederen Lærerne Skolebestyrelsen
Kommunalt eller
regionalt Nationalt
Kilde:OECD
top related