elever med særlige forudsætninger emsf v/jan andreasen

Elever med Elever med Særlige Særlige

ForudsætningerForudsætningerEMSFEMSF

v/Jan Andreasen

201020101

Hvad er EMSF?Hvad er EMSF?

Erfaringer fra Danmark og Erfaringer fra Danmark og andre lande bl.a. England, andre lande bl.a. England,

viser at men kan finde helt op viser at men kan finde helt op til 15-20% med særlige og til 15-20% med særlige og

exceptionelle forudsætninger exceptionelle forudsætninger i varierende grad.i varierende grad.

2

3

Hvorfor er det vigtigt for os?

At fokusere på denne elevgruppe, er vigtig fordi, hvert barn har en kvalitet, der udviklet og modnet, først og fremmest er et aktiv for barnet selv, men også som opfyldt potentiale er et væsentligt bidrag til samfundet.

4

5

Hvem er de og hvordan finder vi dem?

Csikzentmihalyi: Det er i høj grad omgivelserne,

om afgør om noget er kreativt.

6

Din kreativitet er knyttet til din personlighed og har derfor det udtryk den har. Du kan

kvalificere, forbedre og udvikle den, men den er et

spejlbillede af din personlighed.

7

8

EMSF og skolestart

Mange forældre fortæller, at når deres børn begynder i skolen, keder de sig,

og der opstår problemer omkring opførsel.

De bliver urolige og forstyrrende eller de bliver stille, indadvendte og

ulykkelige.At have særlige forudsætninger kan

være både positivt og negativt. 9

10

Positiv Negativ Har let ved at læse.

Spørger, udvikler kritisk sans. Formulerer unikke ideer.

Udviklet sans for humor.

God hukommelse, ivrig, højt energi niveau.

Modtagelig og følsom.

Bliver ligeglad, modtager ikke vejledning.

Utålmodig, kritisk over for andre, elitær. Keder sig. Virkelighedsfjern.

Sarkasme og grusom.

Stædig, interesseret i et enkelt snævert emne.

Ekstrem følsom overfor kritik. Mister interesse.

11

Tegn på underydelse.

Vygotsky:Kreativitetsteori; Først internaliserer vi kulturen

og siden eksternaliserer vi vores indtryk i egne

handlinger.12

Stor forskel på mundtlig og skriftlig kapacitet.

Undgår nye aktiviteter, selvkritisk, bange for nederlag, perfektionisme, stor generel viden.

Dårlige arbejdsvaner, bliver ikke færdig, fastlåst tankegang,

Tilbagetrukken i klasse sammenhæng. Dårligt gruppearbejde. Mister interessen hurtigt.

Ingen ambitioner. Få interesser, eller interesseret i mange

(ikke intellektuelle) ting 13

Forskellen mellem særlige forudsætninger og

velbegavet

Den kreative periode består, ikke kun af aktivitet, men også af stille perioder uden nogen synlig beskæftigelse med emnet.

Vi er forskellige og har derfor forskellige veje til kreativitet.

14

Velbegavede elever EMSF Kender svarene,

interesseret, gode ideer.

Arbejder hårdt, svarer på spørgsmål, i toppen af klassen. Lærer let.

Status hos kammerater.

Er tilfreds. Kopierer nøjagtigt, modtagelig.

Er tilfreds med egen læring

Stiller spørgsmålene, ekstremt nysgerrig.

Vilde skøre ideer, diskuterer om detaljer. Ved det allerede.

Foretrækker voksne.

Opfinder, gætter godt. Skaber nyt komplekst.

Er meget selvkritisk.

15

Hvad vil det sige at have særlige forudsætninger?

Særlige forudsætninger kan have mange udtryk.

16

Elever med stort intellektuel potentiale, udmærker sig ved, at være nuanceret, abstrakt.

Elever med kreative evner har stor intuition og åbenhed .

Elever med leder egenskaber. Viser autoritet og forståelse for kammeraters situation.

Elever med særlige evner indenfor idræt, viser store forudsætninger indenfor sport, men har ofte intellektuel kapacitet som gennemsnittet. 17

For at andre kan forstå, det du/eleven laver, for at de kan anerkende det, som kreativt,

er det nødvendigt, at du præsenterer dine ting i forhold

til hvilken kontekst de skal forstås i og hvori det nye

ligger.18

19

Kvantitative forskelle

Større kapacitet for at tilegne sig viden og ved mere.

De opfatter hurtigere.De erindre hurtigere.De gemmer hurtigere ting i

hukommelsen.Bearbejder informationer

hurtigere.20

Kvalitative forskelleViden mere omfattende og raffineret.Deres viden er organiseret med henblik

på effektiv erindring. Generalisere deres viden.

Skifter oftere og lettere strategier. Er intense.

Vil vide anderledes og særprægede ting.Tænker, lærer og løser problemer

anderledes.Styrer deres tænkning, læring og

problemløsning effektivt.

21

Forældrene Som forældre ønsker du ikke at gøre

dit barn anderledes. Du forsøger at lytte ekstra efter, om legekammeraterne også spørger i en uendelighed.

Vi følte os meget alene, da der ikke rigtig var nogen vi kunne dele vores bekymring, undren og forvirring med, over hvordan vi skulle takle situationen.

22

ForældreneForældrene

23

24

Som forældre ønsker du ikke at gøre dit

barn anderledes. Du forsøger at lytte ekstra efter, om legekammeraterne også spørger i en uendelighed.

Vi følte os meget alene, da der ikke rigtig var nogen vi kunne dele vores bekymring, undren og forvirring med, over hvordan vi skulle takle situationen.

10000 Timer

Malcolm Gladwell: Ideen om at man for at mestre en kompleks opgave er nødt til at nå et kritisk minimum-niveau af øvelser dukke op i flere og flere undersøgelser af ekspertise. Faktisk er forskere blevet enige om ekspertisens magiske tal: titusinde timer!

Det kræver titusinde timers øvelse for at

blive ”ekspert” i verdensklasse på sit felt. Ligegyldigt hvad det, skriver neurolog Daniel Levitin 26

Hvornår er man intelligent nok?

27

Hvad vi som lærere, pædagoger og ledere kan

gøre?

28

Vygotsky ”Enhver funktion i barnets kulturelle

udvikling optræder to gange, eller på to planer: først på det sociale plan, derefter på det individuelle plan.

Først mellem mennesker (interpsykologisk) så i barnet (intrapsykologisk). Dette gælder tilsvarende for den viljestyrede opmærksomhed, hukommelse og begrebsdannelse. Alle de højere funktioner opstår gennem relationer mellem individer. 29

Vygotsky: det sociale plan indeholder efterligning som grundlæggende

princip for indlæring. Mundtligheden /dialogen som den naturlige og

nødvendige form for samvær-og det at lære nyt.

Nærmeste udviklingszonePotentiale

30

31

Evalueringserfaringer Udvikle kommunalt samlede udviklingsplaner. Den enkelte skoleleder indgår som

dialogpartner både i idéfasen og ved omsætning til aktiviteter på klasse og elevplan.

Involvere større grupper af lærere på den enkelte skole. Løbende udvikling af læringsværktøjer.

Etablere teamdannelse i forhold til enkelte klasse (evt. flere klasser)

Iværksætte faglige lærerfora, hvor der vidensdeles.

32

MeningDen enkeltes samlede

oplevelse af:Sammenhængen mellem: - hvad det konkret er, jeg/vi skal

gøre? - hvad de andre skal gøre? - hvorfor skal vi gøre sådan?Begrundelsernes gyldighedOm jeg/vi er i stand til at klare detOm jeg/vi vil få gavn af projektet

33

Hvordan gør vi noget andet, end det vi plejer?

Hvordan sikre vi, at projektet har ledelsens, lærernes og forældrenes opbakning?

Vi/jeg skal tro på, at det er til gavn for en selv.

Jeg/vi skal tro på, at jeg/vi kan løse opgaven.

34

35

Og lige til sidst!

Forsøget i sig selv er godt.

At vi forsøger, at give et bidrag er godt.

Vi vil alle have tvivl og mister af og til selvtilliden.

36

Slut

Jan.Andreasen8@Skolekom.dk

37