motivation af offentlige ansatte - med særligt henblik på sygeplejersker 29. september 2014

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

1

MOTIVATION AF OFFENTLIGE ANSATTE

- MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ SYGEPLEJERSKER29. SEPTEMBER 2014

Lotte Bøgh AndersenAarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

2

Disposition

› Intro: Styringsmodeller ift. ansattes motivation og brugernes handlingskapacitet

› Motivation og styring: Af sygeplejersker – og andre offentligt ansatte

› Motivation og ledelse: Hvilke ledelsesstrategier giver ekstra motivation?

› Motivation og patientopfattelse: Kobling til patienterne og deres handlingskapacitet

› Afslutning

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Styringsformer, motivation og handlingskapacitet

Lav brugerkapacitet

Høj brugerkapacitet

Choice

Trust

Voice

Mistrust

Offentligt ansatte der

arbejder alene for egen

skyld

Offentligt ansatte

der arbejder for

samfundets skyld

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

4

Hvorfra ved vi, hvad vi ved? (listen ikke komplet)› Kvalitative interviews med sygeplejersker og SOSU’er i privat og offentligt regi (Anne Mette

Kjeldsen)› Ca. 6000 ansatte i regionerne inkl. registerdata for deres løn og arbejdstid (24 forskellige

faggrupper)› Ca. 1000 brugere af forskellige velfærdsydelser (herunder hospitaler)› 3200 tilfældigt udvalgte lønmodtagere (offentlig og private)› 6000 off. og private fysioterapeuter målt tre gange (inkl. leverede ydelser jf.

sygesikringsregister)› Ca. 3200 lærere og ca. 600 skoleledere (inkl. karakterer mv. for deres elever)› Ca. 1000 medlemmer af FOA (inkl. sygefravær jf. register)› Alle danske forskningsinstitutioner (inkl. produktivitet jf. publikationsdatabaser)› Ca. 120 individuelle forskere målt flere gange (ISI databasen)› Samme socialrådgiverstuderende målt under uddannelse og lige efter (ca. 300)› 177 danske soldater (heraf 71 både før og efter udsendelse)› Undervisere på universiteter (og lister over deres karaktergivning over 10 år)› Ca. 600 off. ledere på de to masteruddannelser i off. ledelse (inkl. sammenligning m. Kina,

Taiwan, USA) › Praktiserende læger (inkl. registre over medicin og ydelsesforbrug)› Ca. 4000 off. ansatte i 12 lande (for at sikre international sammenlignelighed af målinger)

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

MOTIVATION OG STYRING AF SYGEPLEJERSKER OG ANDRE OFFENTLIGT ANSATTE

5

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Motivation som begreb

› Motivation som den potentielle energi, en person er villig til at lægge bag

opnåelsen af et givent mål.

› Hvad er målet:

› At gavne sig selv (incitamenter) eller undgå straf (regulering): Ekstrinsisk motivation

› At nyde opgaven i selv: Intrinsic task motivation/indre opgavemotivation

› At gøre godt for andre eller samfundet: Public service motivation

6

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Hvad påvirker ellers offentligt ansattes motivation?

7

Sektor (off/privat)

Professionalisme

Køn

Alder

Public

service

motivationIntrinsic

opgave-

motivation

Voldsomme begi-

venheder (fx krig)

Uddannelse

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

8

Valg ml. offentlig og privat sektor

Sygefravær

Elevers læring

Org.-person fit

vedr. PSM

Public

service

motivationIntrinsic

opgave-

motivation

Hvad har motivation betydning for?Jobtilfredshed

Arbejdstid

Antibiotikaordinati

onPrioritering ml. patientgrupper

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Eksempel: Folkeskoleområdet

Public service

motivation

Afgangsprøvekaraktere

r

Kvindelig lærer

Linjefag

Eleven er en pige

Læreruddannet

Erfaring (mere end fire år)

N=24.360

+

+++

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Hovedresultat: Hvis elevplanerne opfattes som mere kontrollerende, har lærerne mindre motivation på alle de målte motivationsdimensioner.

Kvindelige lærere højere intrinsisk motivaiton og compassion (og opfatter elevplaner som mindre kontrollerende), mens mænd har mere attraction to policy making og self-sacrifice

Ældre lærere har højere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making

10

Opfattelse af

elevplaner

Motivation:

Indre arbejdsmotivation

PSM (alle fire

dimensioner)

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Hvorfor opfatter nogle lærere elevplanerne (og anden styring) som kontrollerende, mens andre opfatter det som understøttende?

Motivation

Ledels

e

Kontrollerend

e opfattelse

af elevplaner

÷

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Bagom den kontrolende opfattelse af styring

Self-determination theory› Behov for at føle sig autonom› Behov for at føle sig kompetent› Behov for at føle tilknytning til andre

12

Kilde:

Jacobsen,

Hvitved &

Andersen

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Opfattelsen af incitamenter og regulering› Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter

og disses betydning› Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter:

› Understøttende ved at belønne indsats› Kontrollerende fra ledelsens side

› Hvis understøttende større indsats: crowding in› Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out

› Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel

13

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

14

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær

› FOA medlemmer (medlemspanel)› Sygefravær (registeroplysninger)› Indre opgavemotivation målt (spørgeskema)› Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er

(spørgeskema)

15

Opfattelse af

dokumentationskra

v

som kontrollerende

Mindre indre

opgavemotivatio

n

Større

sygefravær

FTF undersøgelse

Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?

TotalInddraget i

alleInddraget i

de flesteInddraget i

de færresteIkke inddraget

overhovedetVed ikke

I hvilken grad oplever du, at dokumentationsarbejdet på dit arbejdsområde er med til at udvikle dit fagområde?

I høj grad 35,6% 17,6% 6,7% 4,6% 3,0% 9,2%I nogen grad 42,5% 49,3% 37,0% 22,4% 34,8% 34,6%I mindre grad 20,5% 28,3% 46,0% 47,9% 36,4% 41,5%Slet ikke / Nej 1,4% 3,7% 9,5% 22,3% 4,5% 12,5%Ved ikke 1,2% ,8% 2,9% 21,2% 2,2%

Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%N 73 601 870 938 66 2.548

Har du været inddraget i at vælge de former for dokumentation, der anvendes på dit arbejdsområde?

TotalInddraget i

alleInddraget i

de flesteInddraget i

de færresteIkke inddraget

overhovedet Ved ikkeI hvilken grad oplever du, at resultatet af dit arbejde med dokumentationsopgaverne står mål med de ressourcer du anvender på dokumentationsopgaverne?

I høj grad 19,2% 7,6% 4,3% 1,4% 3,1% 4,4%I nogen grad 49,3% 47,9% 29,2% 19,0% 23,1% 30,3%I mindre grad 20,5% 34,7% 52,8% 52,9% 36,9% 47,2%Slet ikke / Nej 4,1% 6,0% 11,6% 21,0% 6,2% 13,4%Ved ikke 6,8% 3,8% 2,2% 5,8% 30,8% 4,7%

Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%N 73 603 870 938 65 2.549

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Opsamling: Motivation og styring

Styringstiltag

Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende

Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger

Indre motivation

Den lokale leders implementering af styringstiltaget

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

18

MOTIVATION OG LEDELSE: EKSISTERENDE RESULTATER OG NYT PROJEKT

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Resultater på gymnasieområdet

› Lederens transformationsledelse (brug af vision) hænger positivt sammen med høje faglige resultater på gymnasiet

› Lederens prioritering af fagligt niveau hænger positiv sammen med opnåelsen af denne målsætning

› Lederens brug af betinget belønning hænger positivt sammen med gymnasieelevernes gennemførelse

› Lederens prioritering af gennemførelse hænger positivt sammen med opnåelsen af dette mål

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Undersøgelse af transformationsledelse på professionshøj- skolerne (Krogsgaard, Thomsen og mig selv)842 ansatte på CVU’erne

20

Figur 4.1 Illustration af forudsagt sammenhæng mellem transformationsledelse hos den nærmeste leder og undervisernes PSM for udvalgte niveauer af generel værdikonflikt.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 10040

50

60

70

80

90

100

Opfattet transformationsledelse, nærmeste leder

Public S

erv

ice M

oti

vati

on

Blå: Høj værdikonflikt

Lilla: Middel

værdikonflikt

Rød: Lav værdikonflikt

LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCELEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE

Ledelsesadfærd og performanceHvordan påvirker ledelsesundervisning ledelsesstrategierne, og hvordan påvirker de i næste omgang organisatorisk performance?

www.leap-projekt.dk

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Betydningen af ledelse for performance

Performance som opnåelse af organisationens mål

Hvad betyder ledelse for performance i offentlige og private organisationer?

Undersøgelse via eksperimentel ledelsestræning (klarer organisationer, hvor lederen får træning, sig bedre end organisationer, der indgår i kontrolgruppen?)

22

Performance

Ledelsesstrategi

Ledelsestræning

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Hvordan undersøger vi det?

› 720 ledere (med ca. 23.000 medarbejdere) fordeles tilfældigt på hhv. forsøgsgrupper (der får forskellige typer ledelsestræning) og en kontrolgruppe

› Fælles for ledelsestræningen: › Rettet mod at understøtte lederen i at opnå organisationen mål

› Alle typer ledelsestræning forventes at have positiv effekt. Spørgsmålet er hvor meget i dansk kontekst og i de fem sektorer

› Gennemføres lokalt og på tværs af de fem sektorer

› Bygge på eksisterende masteruddannelsesmoduler

› Fire hele dages undervisning samt intensiv sparring imellem undervisningsgangen

› Undersøgte organisationer: Gymnasier+professionshøjskoler, bankfilialer, grundskoler, daginstitutioner og skatteorganisationer

› Før- og eftermålinger: Bl.a. organisatorisk performance, sygefravær, motivation, ledelsesafstand og såvel medarbejder- som lederopfattelse af ledelsesstrategier

23

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

24

MOTIVATION OG PATIENTERNES HANDLINGSKAPACITET

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Fra punkt 1: Styringsformer, motivation og handlingskapacitet

Lav brugerkapacitet

Høj brugerkapacitet

Choice

Trust

Voice

Mistrust

Offentligt ansatte der

arbejder alene for egen

skyld

Offentligt ansatte

der arbejder for

samfundets skyld

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Den anden akse: Brugerne

› Normativt og/eller faktisk spørgsmål?

› Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre?

› Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser

› Uddannelse!

› Erfaring med området (jf. næste slide)

26

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

27

Handlingskapacitet på hospitalsområdet

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Grundskoler

Hospitaler

Dagpasning

Videregående uddannelsesinst.

Relativ høj public service motivation

Relativ lav handlingskapacitet

Relativ høj handlingskapacitet

Relativ lav public service motivation

Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public

service motivation og handlingskapacitet

Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i politica nr. 1 2012

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

29

Kobling af patienter og sygeplejersker

› Brugerne som medproducent› Er de ansatte en barriere? › Sygeplejersker og fysioterapeuter i de kommunale sundhedsforvaltninger

› Paternalisme hos sygeplejerskerne

› Brugerresponsivitet: Under hvilke betingelser?

› Potentielle konsekvenser for ligheden

AARHUSUNIVERSITETINSTITUT FOR STATSKUNDSKAB

Det Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og Forskning

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!

Kommentarer er altid velkomne på lotte@ps.au.dk

30