nyhedsbrev april 2020 - grobund · 2020. 5. 6. · nyhedsbrev april 2020 velkommen til grobunds...
Post on 15-Mar-2021
4 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Nyhedsbrev april 2020
Velkommen til Grobunds nyhedsbrev april 2020.
Vi håber, at vi snart kan åbne op for rundvisninger og ses til
fællesspisninger igen, men indtil videre ved vi ikke, hvornår det
kan ske.
Der sker dog stadig ting og sager her på Grobund, så hold dig
opdateret via nyhedsbrevet og på bloggen på www.grobund.org.
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om:
• Invitation til at dyrke jorden
• Invitation til at arbejde med kommissorium for Jordbrugs-
jorden
• Grobund Byggefestival afvikles 12.-17. juli 2020!!
• Vær med i gruppen Grobund BØRN
• Derfor valgte vi Grobund – et speciale om at trække stikket
• Se Marie og Peter bygge et hus på Grobund
• Invitation: Lær at fortælle bæredygtige historier
Deadline for næste nyhedsbrev er onsdag 20. maj. Send tekst og
meget gerne billeder til red@grobund.org – og det er samme
mailadresse, du skal sende til, hvis du vil have noget på bloggen.
Kom og dyrk jorden
Af Jordcirklen og Jordrådet
Kære alle i Foreningen Grobund Jord
Så er det muligt at komme ud og dyrke jorden!
Der er nu blevet lavet en midlertidig plan for vores nyerhvervede
jord. Det betyder, at alle, der har doneret penge til køb af jord
kan komme og dyrke køkkenhaver og eventuelt have dyrehold.
Folk uden jordbevis må meget gerne hjælpe til med dyrkning.
Tegningen herunder er vejledende og dækker over det cirka 2 hektar
jordstykke, som ligger umiddelbart øst for og nærmest færgegården.
Den nordligste del af jorden - med blå og lyserød - arbejder vi på
kan blive til midlertidig opmagasinering af flytbare off grid
huse, samt et sommer telt- og camping område. Den sydligste del,
med mørkegrønt, er til køkkenhaver.
Da der endnu ikke er en overordnet plan for jorden er alle
aktiviteter af midlertidig karakter. Dyrkningssæsonen er fra 1.
april til d. 31. oktober 2020 og er primært tænkt til etårige
planter.
Der kan kun arbejdes med flerårige planter, hvis du er indstillet
på at skulle flytte dem.
Vi hjælper hinanden
Det må forventes, at vi hjælpes ad med at vedligeholde
fællesarealer, gangstier og markveje, så der ikke kommer en
uhensigtsmæssig ukrudtsvækst.
Søen på tegningen eksisterer ikke endnu, men er ønsketænkning for
et område af jorden, som alligevel er meget fugtig store dele af
året.
De øvrige cirka 8 hektar jord (som ikke er med på tegningen)
braklægges og vedligeholdes ved, som et minimum, at blive slået én
gang.
En anden måde at vedligeholde braklægningsjord på er at få det
afgræsset.
Vil du holde dyr?
I den forbindelse vil vi gerne høre, om der er nogen, som vil have
dyrehold ud på jorden i år? En eventuel indhegning kan ikke
forventes at kunne blive stående på længere sigt.
Der er nogle stykker, som prøver at få gang i en
grøntsagsproduktion, der kan levere til fællesspisninger.
Der er allerede noget i jorden, og der er masser af udplantnings
planter, som skal i jorden på et tidspunkt. Og så skal det
selvfølgelig passes med lugning og jorddække over sommeren.
Kom og lad os hjælpe hinanden
Det, vi kan få op at stå, er kun begrænset af hænder. Så kom og
vær med, så laver vi noget sammen i små grupper og passende
afstande.
Det er gratis at få brugsret til køkkenhaver og dyrehold, men der
bliver en betaling for eventuel brug af el og vand.
Kom og vær med – vejret er
fantastisk og en del
grobønder er allerede godt
i gang.
Der bygges blandt andet
drivhus og sås ærter.
Kontakt Steen Stender, hvis
du gerne vil dyrke din egen
køkkenhave, hjælpe andre
eller have et dyrehold ude
på jorden.
Hans mailadresse er
steen.stender@gmail.com.
Med venlig hilsen
Jordcirklen og Jordrådet
Invitation til at arbejde med kommissorium for Jordbrugs-
jorden - også kaldet Jord-cirklen
Af Jord-cirklen og Jordrådet
Nu er tiden kommet til, at
vi skal have udarbejdet et
langsigtet kommissorium for
jord-cirklen.
Vi inviterer alle med
brugerbevis til at deltage
i arbejdet.
Det være sig folk med
interesse i jordbrug,
permakultur, dyrehold,
fælles eller individuelle
projekter på jorden og
sociokratisk organisering
mm.
Kommissoriet skal gælde den
del af Færgegården, som er
landbrugsjord.
Det vil sige den del, der
IKKE er bygninger og IKKE
er jorden umiddelbart rundt
om bygningerne.
Online workshop
Der er efterhånden en del erfaring med at holde online workshops,
så det bliver også arbejdsformen her, i første omgang. Meld
tilbage om du vil være med, så finder vi sammen ud af hvilke
datoer, der kan passe.
Tilbagemelding senest onsdag d. 29. maj til:
mettewindramsgaard@gmail.com
Grobund Byggefestival afvikles 12.-17. juli 2020!! (Start
søndag, slutter lørdag i uge 29)
Af Tore Muurholm Dahl
Vi har i ventet i spænding på, at regeringen skulle definere, hvad
”en stor forsamling” er, og nu ved vi, at man ikke må samles mere
end 500 personer frem til september.
Det vil sige, at vi godt kan afvikle dette års byggefestival med
et begrænset antal billetter til salg. Hvis du vil med på
festival, så køb gerne din billet meget snart, der er pt. Ca. 300
billetter til salg.
Billet 👉 https://www.go-syddjurs.dk/arrangementer/3413/grobund-
byggefestival-2020/
Facebook begivenhed 👉
https://www.facebook.com/events/2100951143543934/
Info 👉 www.Byggefest.dk
Bevillinger
Samlet set er der nu bevilliget 170.000 kr. til dette års festival
- festivalen er støttet af Syddjurs Kommune, Tuborg Fonden, Stark
Fonden og Merkur Fonden.
“Open call” til de kreative
Vi laver et “Open call” til alle festivaldeltagere med
skabertrang. Man kan søge om op til 5.000 kr. til et projekt, man
gerne vil bygge under festivalen. De nærmere detaljer omkring,
hvordan man søger, meldes ud på Facebook og hjemmesiden en af de
næste par dage.
Frivillige
Igen i år samarbejder vi med Mellemfolkeligt Samvirke, som
faciliterer, at 15 internationale frivillige kommer og hjælper med
opbygning/klargøring, afvikling og efterfølgende oprydning. De er
på Grobund fra d. 1. juli til d. 22. juli. Har du lyst til også at
være med nogle dage, så skriv til os på festival@byggefest.dk.
Efterlysning: “alt træ”
Vi efterlyser også enhver, som gerne vil donere træ til dette års
festival. Grundet aflysningen af Northside Festival skal vi i år
finde genbrugsmaterialer fra andre steder. Håber nogen kender
nogen, som vil donere træ, det meste kan bruges, og vi afhenter
meget gerne!
Holdet glæder sig
Vi glæder os helt vildt
til endnu en fantastisk
byggefestival sammen!
Nick er igen klar med
lyd og svedige bands,
Solveigs “Sunshine
kitchen” åbner igen og
serverer 18 lækre
plantemads-måltider i
løbet af ugen (skal
købes på forhånd), og
Severins lys og teknik
skal sikre en hyggelig
atmosfære også om
aftenen.
Vi glæder os helt vildt
og håber at se dig klar
til at bygge på Grobund
Byggefestival
2020.04.21
De bedste sommerhilsner
fra festivalarrangører
Noa & Tore.
Vær med i gruppen Grobund BØRN
Af Kamlamarie Bluhm
Tiden er kommet til at prioritere vores børn på Grobund.
Fælleshusgruppen har i første omgang etableret et midlertidigt
opholdssted til børnene v. generalforsamlingerne d. 22/3-2020, men
vores børn fortjener et sted på Grobund, som er deres.
I to år har børnene ventet på at få et sikkert sted, de kan
opholde sig – og børnefamilier har ventet på faciliteter, der
muliggør at de bedre kan komme på fabrikken.
Der er brug for en gruppe, som står for indhold og aktiviteter for
børn samt fastlægger pædagogiske rammer og praktiske regler i
forbindelse med børn på fabrikken, som eksempelvis hvor og hvordan
børn kan færdes på fabrikken, p-pladser, udeområder og ved vejen,
oprettelse af en rullende forældrevagtplan ved møder og
arrangementer.
Du kan læse resten af indlægget på bloggen, hvor også to Grobund-
børn giver deres syn på, hvad de gerne vil her på Grobund.
Find alle blogindlæg her https://grobund.org/alle-blogs/
Derfor valgte vi Grobund – et speciale om at trække
stikket
“”At trække stikket” – en sociologisk undersøgelse af motiverne
for at bo off-grid i lokalsamfundet Grobund”.
Det er titlen på et 78 sider langt speciale, som Pernille Davidsen
fra Aalborg Universitet har lavet som studerende på Institut for
Sociologi og Socialt arbejde.
Her har hun bl.a. interviewet 7 grobønder om, hvorfor de har søgt
mod Grobund. Du kan læse hele specialet her
https://drive.google.com/file/d/18Zg_r5sn0AS3Wu44lNEsymJM3ZRqQ5rR/
view
Se Marie og Peter bygge et hus på Grobund
I det seneste afsnit af tv-programmet ”Vores første hus”, kan du
opleve Marie og Peter, der vil bygge et hus på kun 19 kvadratmeter
af bæredygtige materialer.
Det gør de her på Grobund, hvor de får hjælp af både værten på
programmet og flere af de firmaer, der er her på Grobund, for de
har aldrig bygget noget før.
Du kan se programmet her https://www.dr.dk/drtv/episode/vores-
foerste-hus_-droemmen-om-at-leve-smaat_181479
Invitation: Lær at fortælle bæredygtige historier
top related