Økonomisk værdisætning af de samfundsøkonomiske effekter ... file3 metode ifm. ’gevinster ved...

1

Økonomisk værdisætning af desamfundsøkonomiske effekter ved

affaldsbehandling

- oplæg på Natur- og Miljøforskningskonference 22. august 2002

Arr.: Amterne og Danmarks Miljøundersøgelser

Cand.oecon Niels DengsøeAfdeling for Systemanalyse, DMU

2

Baggrund

Projekter gennemført for:

• Miljøstyrelsen (Evalueringer afaffaldsafgiften, gevinster vedgenanvendelse)

• Nordisk Ministerråd (De nordiskeslutbehandlingsafgifter på affald, dioxin)

3

Metode ifm. ’Gevinster vedgenanvendelse’

• et litteraturstudie af internationaleundersøgelser af de samfundsøkonomiskeeffekter ved genanvendelse af affald

• et litteraturstudie af internationaleundersøgelser af de samfundsøkonomiskeeffekter ved affaldsbehandling

4

Formål

• metodeudvikling• ’state of the art’ på området• danske beregningspriser for genanvendelse?

• Vurdering af målsætninger (affalds-behandlingshierarkiet) og virkemidler(affaldsafgiften, emballageafgiften)

5

Effekter

• Effekter på miljø og sundhed vedgenanvendelse/affaldsbehandling

• Undersøgelsen omfatter ikke desamfundsøkonomiske effekter ved valg afaffaldsbehandling på f.eks. beskæftigelsen

6

Litteraturstudiet

• De fleste undersøgelser har hidtil omhandletforbrænding eller deponering af affald

• I undersøgelserne er effekterne vedaffaldsbehandling opgjort i fysiske enheder,der ikke umiddelbart er sammenlignelige

• Der er identificeret få undersøgelser, hvorder er gennemført en økonomisk værdi-sætning af effekterne ved genanvendelse afaffald

7

Metodeudvikling: ‘The MultiplePathway Method’ (MPM)

• MPM = LCA + EVA• LCA = Livscyklusundersøgelse• EVA = Økonomisk værdisætning

• MPM-metodologien stammer EU-kommissionensomfattende forskningsprojekt ExternE(’Externalities of energy’)

• Fordel ved EVA: Sammenlignelige effekter

8

Fordelene ved en livscyklusundersøgelseaf affaldsbehandling

• Sikrer en fyldestgørende og systematiskopgørelse af de mange forskelligeudledninger og restprodukter

• Inkluderer indvindingen af jomfrueligematerialer i forbindelse med genanvendelseaf affald (ofte helt afgørende for resultaterneaf undersøgelsen, da genanvendelsemedfører store energibesparelser ift.indvinding af jomfruelige materialer)

9

Væsentligste elementer i enmiljøkonsekvensvurdering af genanvendelse

• Medgåede omkostninger ved genanvendelseaf affald

• Undgåede skadesomkostninger vedproduktion af nye råvarer

• Undgåede skadesomkostninger vedalternativ behandling af affald

10

Amerikansk litteraturstudie afundersøgelser af de miljømæssige

effekter ved affaldsbehandling“The review finds that all of the studies support thefollowing conclusions: Systems based on recycledproduction plus recycling offer substantial system-wide or“”life-cycle” environmental advantages over systems basedon virgin production plus either incineration or landfilling,across all four parameters examined. Only when thematerial recovery or waste management are analyzed inisolation – which does not account for the system-wideconsequences of choosing one system option over another– do the virgin material-based system appear to offeradvantages over recycled production plus recycling”(Denison, 1996: 191).

11

Økonomisk værdisætning

• Betalingsvillighedsundersøgelser(’Willingness-to-pay’ (WTP))

• Beregningspriser for skadesomkostningerneved udledningen af skadelige stoffer fraaffaldsbehandling

12

MPM (fors.)

• Første MPM-undersøgelse af genanvendelsei Craighill og Powell (1996) (CSERGE)

• Konsensus om anvendelsen af MPM i desenere års cost-benefit analyser af desamfundsøkonomiske effekter vedaffaldsbehandling

13

Samfundsøkonomiske omkostninger vedgenanvendelse (Craighill og Powell, 1996)

÷4127PVC÷72114PET÷3129HDPE23832269Stål22674300Papir18867255Glas

1.7691111.880Aluminium

Netto-gevinst

Genanvend.Deponering£ pr. tonaffald

14

’Benefit transfer’ (BT)• BT = Overførsel af eksisterende

beregningspriser

• BT er uundgåelig ifm. samfunds-økonomiske analyser

• Simple benefit transfer• Benefit function transfer

15

Problemer afdækket i forbindelsemed litteraturstudiet

• Undersøgelserne bygger på de samme, forældededatasæt for affald

• Undersøgelserne bygger på de sammeberegningspriser (f.eks. Fankhauser (1994)(CSERGE))

• Fankhausers beregningspriser for skades-omkostningerne ved udledningen af drivhusgasserer beregnet i en stokastisk drivhusgasmodel

16

Eksternaliteter ved forbrænding af blandethusholdningsaffald (ECON, 2000)

1001.049Sum

88930,5Kemikalier

879,5Andre gassermv.

439Drivhusgasser

ProcentNOK pr. tonaffald forbrændt

Skadeligestoffer

17

Eksternaliteter ved forbrændingaf blandet husholdningsaffald

3241.049Sum

176,5930,5Kemikalier

108,479,5Andre gassermv.

3939Drivhusgasser

ECON (2001)(NOK pr. tonaffald forb.)

ECON (2000)(NOK pr. tonaffald forb.)

Skadeligestoffer

18

Hvor stammer de anvendteberegningspriser fra?

Dose respons, LCA-indeks (bly = ref.stof)

Kemikalier

Dose-respons skades-funktion, VSL

Partikler

Satsen for den norskesvovlafgift på mineralolie

SO2

21 x beregningsprisen forCO2 (≈’GWP’)

Metan (CH4)

Den forventedeinternationale kvotepris

CO2

MetodeSkadelige stoffer

19

Konklusion• Ikke muligt at generere et sæt af danske

beregningspriser for genanvendelse af forskelligeaffaldsfraktioner på baggrund af de identificeredeudenlandske undersøgelser

• Miljøkonsekvensvurderinger af udledninger afskadelige stoffer fra affaldsbehandling bør omfattedrivhusgasser, andre gasser og miljø- ogsundhedsfarlige kemikalier (85-95 pct. afskadesomkostningerne i ECON (2000))

20

Konklusion (fors.)• Vanskeligt at vurdere effekterne af

langtidseksponering af lavdosis-udledninger aff.eks. dioxiner

• Værdien af statistisk liv (VSL) er afgørende for deberegnede skadesomkostninger på sundhed

• Valg af perspektiv er vigtigt: Affaldsbehandlingvs. systemanalyse (LCA)

21

Anbefaling

• At der gennemføres danske livscyklus-undersøgelser af effekterne ved affalds-behandling

• At der udvikles et sæt af konsistente danskeberegningspriser til brug for samfunds-økonomiske analyser på miljøområdet