pure.au.dkpure.au.dk/.../files/74814581/afhandling_f_rdig_opgave.docx · web viewias 16 kræver,...
Post on 08-Sep-2018
214 Views
Preview:
TRANSCRIPT
Betydningen af regnskabsmæssige skøn i krisetider
med fokus på anlægsaktiver
Opgavetype: Afhandling, HD 2. del
Fag: Eksternt regnskab og strategisk ledelse
Udarbejdet af: Christina Dam Pedersen
Vejleder: Niels Stensgaard Christensen
Dato: 24. april 2014
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Indhold1. Indledning................................................................................................................................4
2. Executive summary..................................................................................................................5
3. Problembeskrivelse..................................................................................................................9
3.1. Problemformulering........................................................................................................11
3.2. Metodevalg og undersøgelsesdesign..............................................................................11
3.2.1. Formål og ressourcer................................................................................................13
3.2.2. Datagrundlag og kildeanalyse...................................................................................13
3.3. Afgrænsning....................................................................................................................15
3.4. Begrebsforklaring............................................................................................................17
4. SAS – En kort virksomhedsintroduktion.................................................................................18
5. Strategisk analyse af SAS........................................................................................................21
5.1. Ekstern analyse................................................................................................................21
5.1.1. Samfundsanalyse......................................................................................................21
5.1.2. PESTEL......................................................................................................................28
5.1.3. Porters 5-forces........................................................................................................30
5.2. Intern analyse..................................................................................................................33
5.2.1 Værdikæde................................................................................................................33
5.2.2 Ressourcer og kompetencer......................................................................................34
5.2.3. VRIN..........................................................................................................................35
5.3. SWOT-analyse.................................................................................................................37
6. Materielle anlægsaktiver........................................................................................................39
6.1. Definition af et aktiv........................................................................................................39
6.2. Definition af anlægsaktiver..............................................................................................39
6.3. Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver.............................................40
6.3.1. Indregning................................................................................................................40
6.3.2 Måling........................................................................................................................41
6.3.3 Efterfølgende måling.................................................................................................42
6.3.4. Oplysninger i regnskabet..........................................................................................43
7. Ændring af regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn......................................................45
7.1 Delkonklusion på materielle anlægsaktiver og regnskabsmæssige skøn......................48
8. Analyse af regnskabsmæssige skøn og deres påvirkning på SAS regnskab.............................49
8.1. Udgangspunktet for analysen..........................................................................................49
2/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
8.2. Analyse ved ændring af den gennemsnitlige levetid på ”aircraft”...................................51
8.2.1 Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2009.................................................................52
8.2.2. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2009........................................63
8.2.3. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2011................................................................66
8.2.4. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2011........................................75
8.2.5. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2013................................................................78
8.2.6. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2013........................................85
8.2.7. Afslutning på analyse................................................................................................86
9. Konklusion..............................................................................................................................87
10. Perspektivering.....................................................................................................................91
11. Kildeangivelse.......................................................................................................................93
11.1. Primære kilder...............................................................................................................93
11.2. Sekundære kilder..........................................................................................................94
3/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
1. Indledning
Materielle anlægsaktiver er af central betydning i de fleste aflagte regnskaber. Dette
skyldes, at en vilkårlig virksomhed altid vil have brug for en form for anlægsaktiv for at
kunne opretholde og fuldføre den daglige drift. Dette gælder alt fra bygninger til
produktionsapparater og software m.v. Uanset om der er tale om en produktions-
handels- eller servicevirksomhed, vil der således være brug for den ene eller anden form
for anlægsaktiver.
Anlægsaktiver omfatter ofte de dyreste, og dermed de mest værdifulde aktiver for
virksomheder, og det er derfor vigtigt, hvordan disse behandles regnskabsmæssigt.
Dette gælder både i forhold til indregning og måling samt hvilke oplysningskrav, der er
i forbindelse hermed. I de internationale regnskabsstandarder har anlægsaktiver sin egen
standard, IAS 16, hvilket også bevidner om områdets vigtighed rent regnskabsmæssig,
da det har sin egen standard.
At det er et emne som vil være relevant også i fremtiden, er jeg ikke i tvivl om. Til trods
for at verden bliver mere og mere digitaliseret, og mange virksomheder i den vestlige
verden i højere og højere grad satser på forskning og udvikling, vil der altid være brug
for anlægsaktiver, og der vil altid være virksomheder, hvor anlægsaktiver vil være de
mest fremtrædende aktiver. Dette gælder eksempelvis indenfor transportsektoren, som
der er brug for i hele verden. Her er det nødvendigt med massive investeringer i de
respektive transportmidler for overhovedet at kunne have en drift, og anlægsaktiver er
her af alt afgørende betydning.
Min personlige baggrund for valg er emne er, at jeg er ansat hos et revisionsfirma og
derigennem har siddet og arbejdet med utallige virksomheder med anlægsaktiver. Jeg
har været med til at lave anlægskartoteker og beregne afskrivningsprofiler, og det er
således et emne, som jeg i forvejen har beskæftiget mig en del med, og som jeg samtidig
mener, at jeg vil kunne drage fordel af at vide mere om. Selvom jeg til dagligt
udelukkende beskæftiger mig med årsregnskabsloven, vil opgaven tage udgangspunkt i
de internationale regnskabsstandarder, og på den måde er opgaven med til at udvide min
viden.
4/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2. Executive summary
The assignment is based on the Airline SAS. SAS holds an impressive 33 % of the total
market, which make it the largest Airline in Scandinavia.
The set of problems in the assignment covers the possibilities that the Airline
management has and how they can influence how the Investors apprehend the
accountancy by changing an accounting estimate of a maingroup within the company’s
fixed assets during times of crisis.
The assignment is based on the accountancy from SAS from 2009 to 2013 along with
the international accounting standards attaching the greatest importance to IAS 16.
The assignment is created through a combination of being both descriptive and
explanatory. Containing a theoretical work through, the descriptive part explains the
accounting treatment of fixed assets based on IAS 16, along with a theoretical work
through of the rules regarding changes of the accounting estimates. Containing a
strategic analysis, the explanatory part of the assignment shows the internal and external
situation of SAS. The strategic analysis is brought to an end in a SWOT analysis, which
contains a conclusion. Looking further into, how the changes in the accounting estimate
affects the result and the central key figures like rate of return on investment, ebita
margen and return on shareholders equity, the explanatory part of the assignment
continues with a more financial technical clarifying view through the accounts of SAS.
Looking into the strategic analysis, it clearly shows, that SAS currently find themselves
in an internal as well as an external crisis. During the last decade the management of
SAS has been looking for ways to create a more stable income. Over and over again, the
management had to realize that the result of the economy saving plan so far, haven’t had
the effect they needed. Within the 4 year period this assignment analyses upon, 2013 is
the first time that we see a positive result, however there still seems to be a mismatch in
what SAS offers and what the market requests. The price has since the financial crisis
been the only parameter the companies compete upon. Because of this, the whole
business has come to the point, where the sole purpose is to sell tickets online at the
lowest cost. By using different websites, customers can compare prices, which mean
5/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
that they don’t see the full extent of the product. A seat on the plane that gets them from
A to B, is what the customers want.
Trying to solve this problem, SAS has introduced SAS Go and SAS Plus. SAS Go is the
discount version, where the paying customer gets a seat and luggage. SAS Plus,
however, contains a series of possibilities like extra luggage, access to lounges etc. The
external surroundings have affected the customers, which mean that they, at the
moment, aren’t willing to pay the extra amount that the SAS Puls requires. The
financial crisis means that people tend to increase their savings and lower the
consumption, which means the price gains even more importance. The strategic analysis
shows that the company SAS, has an internal crisis, while they have to act within a very
tough environment.
Concluding on the strategic analysis the management of SAS could have the incentive
to affect the accountancy in a positive way, because of the hard circumstances in the
market and the fact that SAS are dealing with internal issues. This leads on to the
account analysis.
Looking on the options to change the accounting estimate on a fixed asset, theoretically
there were several options. If the changed part didnt concern the attributes value, nor
accounting policies or last years figures was affected the the accounting estimate, would
only have an influence on the income statement within the year, which it concerns.
Conserning this matter the changes are scrap value, depreciation and the material life
cycle.
Based on the theory of fixed assets the accountancy of SAS was looked through in the
period 2009 to 2013. The approach was the accounting estimate age for the post
”Aircraft” was changed. Presumably it was set to 30 years but was changed to 40. To
illustrate the importance of this these results of the key figures for rate of return on
investment, ebita margen and return on shareholders equity shown for 2009, 2011 and
2013. For the years 2009 and 2011 we had the luxury of already having the figures that
followed and therefore had a chance to show the consequences of the actions. This is a
luxury that an investor doesn’t have and therefore have to act on the figures show in the
accountancy 2013.
6/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
The situation where the accounting estimate was changed back in 2009 affected the
return on investment in a positive way. The return on investment improved from 3 % to
64 % during the period from 2009 to 2013. Even though the trend was the same the
level was improved properly. But the changed accounting estimate wasn´t enough to
make SAS reach a positive return on their assets and only in two out of five accounting
years (2011 and 2013) where they able to make a positive return on investment. The
ebita-margin showed almost the same tendencies. It improved from 3 % to 63 % during
this period. In the years 2009, 2010 and 2012 SAS even lost money every time they sold
a passenger seat on a plane. And when your turnover is about 40 mil. sek. then we are
talking about a big loose. Even though the accounting estimate was changed SAS still
had a negative ebita-margin in the years 2009, 2010 and 2012.
At last, the return on shareholders equity was analyzed. This key-figure is very
important to investors because it shows what the exactly return on the investment is.
When the accounting estimate was changed in 2009 the return on shareholders equity
was improved as well. If you only focus on the tendency of the shareholders equity this
is positive during the whole period. It is also the key-figure witch shows the largest
improvement. In 2013 it’s almost 6,5 % when the accounting estimate was changed
back in 2009.
The conclusion was that the change in accounting estimate back in 2009 had an
influence on the whole period and did affect the key-figures in a very positive way.
The same assumptions were made when the accounting estimate was changed in 2011
and 2013. It was clear that the changes have lager effect when they are made later on.
This is logic in a mathematic way. The later the change in accounting estimate was
made the more depreciation should be reversed. In 2013 depreciation of 1.028 mio. sek.
was reversed, which meant a large improvement on both result and key-figures.
When the accounting estimate was changed in 2011 the years turnover was improved
together with the key-figures. The result in 2009 and 2010 was identical with the
original account and the result in 2012 and 2013 was identical with the result of the
changed accounting estimate in 2009. The situation was then that there only were three
results to compare: The results from the original account, the result from the changed
7/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
accounting estimate in 2009 and 2011 and the result of the changed accounting estimate
in 2013.
In 2013 the return on investment was improved over 72 % in relation to the original
account and with 44 % in relation to the changed accounting estimate in 2009 and 2011.
The ebita-margin showed the same tendency. It was improved nearly 75 % in relation to
the original account and almost 31 % in relation to the changed accounting estimate in
2009 and 2011. SAS has a target for the ebita-margin of 8 %. When the accounting
estimate was changed in 2013 SAS was “only” 40 % from reaching this target, but
when compared to earlier years this was the best result ever.
The key figure that showed the most positive development when the accounting
estimate was changed in 2013 was the return on shareholders investment. This key
figure was improved by 225 % in relation to the original account and 67 % in relation to
the situation where the accounting estimate was changed in 2009 and 2011.
It was now proved that the management could affect the investors point of view on the
account by chancing an accounting estimate. The management still has to follow the
international accounting standards and the assets must not be overvalued in relation to
the market value. It is relative easy to find the marked value for SAS planes because
there is a market for used airplanes. For investors this is a safety to have. It means that it
is difficult for the management to overvalue the asset “aircraft” because it is easy to
control what the correct value is. If any given company has a very special machine that
is used for production it’s easy for the management to overvalue it, because no one
knows the exact value.
The managements reason for changing an accounting estimate is to affect the result and
key figures in a positive way. When a company faces an economic crisis the
management will tend to be more inclined to change an accounting estimate to improve
the result of the company. In a situation like the one SAS faces, where crisis is both in
the company and in the environment surrounding it, the management might need a
break and have a need of having some positive results. As it was shown, the result and
key figures was improved a lot when the accounting estimate was changed in 2013.
SAS could use this opportunity to show the investors that the new strategy finally gave
8/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
some positive results and that it is a good investment to put capital in SAS. The only
way the investor can see how the improvements have been made is by comparing the
costs on year on year basis.
The final conclusion is that the management in SAS has the opportunity to influence on
investors view on the account by changing only one accounting estimate on a important
group of assets.
At last it was concluded that the results of the analysis could be used in other companies
than SAS. Fixed assets are in almost every company and the results could be forwarded
to a long row of companies irrespective of their size.
3. Problembeskrivelse
Som det kan læses af ovenstående indledning, er det vigtigt for både danske og
internationale virksomheder at have fokus på den regnskabsmæssige behandling af
anlægsaktiver. Det er vigtigt at have styr på først, hvad der må indregnes, til hvilken
værdi det må indregnes og hvilken afskrivningsprofil, der skal vælges for aktivet.
Afskrivninger er særdeles vigtige i forhold til anlægsaktiver, da de står for
omkostningsførelsen i resultatopgørelsen. Når afskrivningsprofilen vælges, er det
således vigtigt, at denne afspejler ressourceforbruget af anlægsaktivet i perioden.
Forekommer der en fejlvurdering skal denne tilrettes, så snart det opdages. Dette
skyldes kravet om det retvisende billede, således at regnskabets læsere får de mest
relevante og brugbare informationer, som de kan træffe deres beslutninger på baggrund
af.
I forhold til afskrivninger er det nødvendigt at ledelsen tilrettelægger en afskrivnings
profil og aktivets levetid. Dette kræver anvendelse af regnskabsmæssige skøn, bl.a.
omkring levetid, scrapværdi og afskrivningsmetode. Da ledelsen ikke kender fremtiden,
er der altid en vis usikkerhed forbundet med de regnskabsmæssige skøn. I og med det er
afskrivningerne, som udgiftsfører fra aktivet, har afskrivningerne stor betydning for,
hvordan regnskabet ser ud, og hvordan nogle af de centrale nøgletal udarter sig.
9/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
På denne baggrund vil det være interessant at se på betydningen af de
regnskabsmæssige skøn, og hvorledes ændringen af disse, kan forskyde dels resultatet
og dels nogle af de centrale nøgletal. Det kunne ligeledes være relevant at se på
ledelsens incitament til at ændre et regnskabsmæssigt skøn, og hvordan investors syn på
virksomheden vil kunne påvirkes heraf.
10/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
3.1. Problemformulering
På baggrund af indledning og problembeskrivelse kan følgende hovedproblemområde
opstilles:
”Vil det i en krisetid være muligt for ledelsen i SAS at påvirke investors syn på
regnskabet ved at ændre ét regnskabsmæssigt skøn på én af selskabets hovedgrupper af
anlægsaktiver?”
Med udgangspunkt i IFRS og SAS regnskaber for de seneste fem regnskabsår (2008-
2013) vil følgende underspørgsmål besvares for samlet at kunne foretage en konklusion
på hovedproblemområdet.
1. Under hvilke markedsforhold operer SAS?
a. Hvilke styrker og svagheder har SAS som virksomhed, og hvilke
muligheder og trusler ligger der i omgivelserne?
b. Er der tale om en krisetid (både internt og eksternt)?
2. Hvordan behandles de materielle anlægsaktiver regnskabsmæssigt efter IFRS?
3. Hvilke regnskabsmæssige skøn skal ledelsen foretage og hvad er
konsekvenserne, rent regnskabsmæssigt, ved at ændre disse?
4. Hvordan vil et ændret skøn om alder på SAS regnskabspost ”aircraft” påvirke
det samlede resultat samt de centrale nøgletal afkastningsgrad, overskudsgrad og
overskudsgrad?
a. Vil det have betydning hvornår skønnet ændres?
5. Vil det ændrede skøn påvirke investors syn på regnskabet?
6. Vil ledelsen have større incitament til at ændre et regnskabsmæssigt skøn i
krisetider?
3.2. Metodevalg og undersøgelsesdesign
Nu hvor hovedproblemområdet er defineret og underbygget af undersøgelsesspørgsmål,
vil næste step være at beskrive og kommentere på de metodemæssige valg, som jeg har
foretaget for at kunne besvare hovedproblemområdet. Nedenfor er opstillet en tabel som
11/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
viser hvordan opgaven er opbygget samt fordelingen af de enkelte hovedoverskrifter.
Hvor de enkelte underspørgsmål besvares er indikeres med U og så deres respektive
nummer.
Del Indhold Type Ca. Vægt
Indledende del o Indledning
o Problembeskrivelse
o Problemformulering
o Metode 6 %
Hoveddel
Besvarelse af
problemformulering
o Strategisk analyse af
SAS (U1 a+b)
o Materielle
anlægsaktiver (U2)
o Ændring af
regnskabspraksis og
regnskabsmæssige skøn
(U3)
o Analyse af ændring af
regnskabsmæssige skøn
(U4+4a+5+6)
Beskrivende/
Analyserende
Beskrivende
Beskrivende
Analyserende/
Vurderende
23 %
8 %
5 %
49 %
Afsluttende del o Konklusion
o Perspektivering 9 %
Tabel: Egen tilvækst
Som det fremgår, er opgaven opdelt i tre dele. En indledende del, en hoveddel og en
afsluttende del. Hovedproblemområdet besvares i hoveddelen, hvor der også refereres
til underspørgsmålene. Da det er den analyserende del, der skal besvare
hovedproblemområdet i forhold til om ledelsen i SAS har mulighed for at påvirke
investors syn på regnskabet ved at ændre et regnskabsmæssigt skøn, fylder den naturligt
mest. Denne suppleres af den strategiske analyse hvis formål er at vise om SAS befinder
sig i en krisetid og om denne både er intern og ekstern. Denne vægter således de 23 %
af opgaven. Den beskrivende del er skåret ned til et minimum og udgør således kun 13
%.
12/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
3.2.1. Formål og ressourcer
Det er nu vist hvorledes opgaven ønskes disponeret, og det er nu tid til at se på det rent
metodemæssige formål med opgaven. Da der er tale om et stof, der rent fagligt i
forvejen er kendt kombineret med det opstillede hovedproblemområde, vurderes det, at
det metodemæssige hovedsageligt vil være forklarende. Dette skyldes, at opgavens
formål er at vise og forklare, hvorledes ledelsens ændring af et regnskabsmæssigt skøn
kan påvirke investors syn på regnskabet. Herudover forklarer den strategiske analyse
dels de eksterne forhold som SAS må tilpasse sig og dels de interne forhold som SAS
selv er herre over, og opsummere den samlede situation.
For at få de mest centrale definitioner på plads i forhold til det rent lovmæssige omkring
anlægsaktiver og regnskabsmæssige skøn, vil dele af opgaven have beskrivende
karakter. Det beskrivende formål skal udelukkende ses som støtte til det forklarende
formål og udgør en mindre del af opgaven.
Udover formålet med opgaven skal det fastlægges, hvilke ressourcer der er til rådighed.
Den primære ressource i forhold til udarbejdelse af opgaven er min egen tid,
arbejdsindsats og faglige viden. Den tidsmæssige begrænsning indkredser sig fra medio
januar til 24. april hvor opgaven skal afleveres. Da jeg har været på barsel med mit
andet barn, som i dag er 7 mdr. og herudover har en dreng på 2,5 år har min
tidsmæssige udfordring primært været syge børn og daglige pligter, samt det aldrig at
kunne planlægge en dag i forvejen. Jeg har derfor valgt ikke at udarbejde et GANTT-
skema, da dette i mit tilfælde ikke vil være brugbart. Jeg valgte at disponere tiden på en
anden måde ved at udvælge og udarbejde de centrale områder og lave dem først, for så
at måtte gå på kompromis med de mindre vigtige dele af opgaven.
3.2.2. Datagrundlag og kildeanalyse
Dernæst har jeg gjort klar, hvilket datagrundlag jeg ønsker at anvende. Opgaven er
udelukkende udarbejdet på baggrund af sekundære data. Baggrunden herfor er, at
13/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
problemstillingen ikke kræver indsamling af primære data. Ved at supplere de
sekundære data med en række antagelser i selve analysen, kan hovedproblemområdet
løses. Besvarelsen er meget teoretisk, og kræver derfor ikke støtte af primære data.
Herudover vurderes det, at det ville have været en forkert fordeling af de tilgængelige
ressourcer at indsamle primære data.
Nedenor er opstillet en tabel der viser hvilke data der er anvendt:
Sekundære data
Kvalitative data IFRS, ÅRL, lærebøger fra eksternt
regnskab, strategisk ledelse og
økonomistyring.
Dansk statistik
Kvantitative data SAS årsrapporter fra 2009 til 2013.
Artikler fra større aviser, SAS
hjemmeside, Trafikstyrelsen og Dansk
Erhverv
Tabel: Egen tilvækst.
Som det fremgår ovenfor, ses det, at jeg ønsker at anvende både kvalitative data og
kvantitative data. I og med at jeg kun gør brug af sekundære data, betyder det, at alt er
udarbejdet af andre kilder, og det er således vigtigt at være opmærksom på, at det i
nogen grad kan være påvirket af både det medie, som har bragt det, eller kilden som har
udarbejdet det.
De kvalitative data vil hovedsageligt bestå af IFRS, ÅRL samt lærerbøger anvendt på
HD 2. del i fagene ekstern regnskab, strategisk ledelse og økonomistyring. Herudover
anvendes data hentet fra Dansk statistik. Validiteten vurderes derfor at være god. Dette
skyldes at både ÅRL og IFRS er offentliggjorte lovskrifter, som skal følges af alle, og
der kan derfor ikke stilles spørgsmålstegn ved disse. I kontrast hertil er de anvendte
lærerbøger, hvor de fortolkninger, der er alt andet lige vil være påvirket af forfatteren,
men også i den måde materialet er præsenteret for os på forelæsninger. De konklusioner
jeg drager i forhold til det anvendte materiale fra lærerbøger, er en kombination af det
læste, og den viden jeg har tilegnet mig ved forelæsninger.
14/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Dansk statstik må antages at være så valid, som noget kan være. Dansk statistik
indsamler og bearbejder data, og når der i nyheder offentliggøres tal for eks. bnp,
ledighed o.l., er kilden som oftest Dansk statisk. Det er derfor data, man kan have stor
tillid til.
Alt i alt vurderes de kvalitative data at være af høj validitet, selvom det er nødvendigt at
forholde sig kritisk til de data, som er udarbejdet af andre.
Af figuren fremgår det ligeledes, at der vil blive anvendt kvantitative data, som primært
vil være i form af SAS årsrapporter for årene 2009 til 2013. Disse er udarbejdet af et
revisionsfirma og deres tilgangsmåde til revision, vil afspejles i regnskaberne. Det kan
være holdninger til hvordan man revidere enkelte områder samt fremgangsmåden,
hvorpå dette gøres. Der vil i opgaven blive foretaget en dybdegående analyse af den
anlægsaktivpost, der udvælges til analyse, for at eliminere mest muligt af usikkerheden
af de kvantitative data. Regnskaberne suppleres med artikler fra bl.a. Børsen og
Politiken, samt viden hentet på SAS hjemmeside, trafikstyrelsens hjemmeside samt
Dansk Erhverv. I forbindelse med disse artikler er det nødvendigt at være kildekritisk.
Alle nævnte medier, med undtagelse af SAS’ hjemme side lever af at sælge deres
publikationer, og de er derfor skrevet i salgsøjemed. Det vurderes dog, at de anvendte
medier er kendt for stor troværdighed, men tilgangen til dem skal alligevel være kritisk.
SAS hjemmeside er udelukkende anvendt i forbindelse med beskrivelsen af
virksomheden, hvorfor det ikke anses som et problem.
Begrundelsen for at jeg har valgt en konkret virksomhed og dermed konkrete
årsrapporter er, at det på den måde bliver lettere at illustrere, hvor stor betydning
ændring af det regnskabsmæssige skøn har. Opgaven bliver mere nærværende, og læser
vil kunne forholde sig konkret til de fundne resultater og vurdere om vedkommende
selv ville have fanget, hvorledes ændringen var opstået, eller om den blot ville være
”druknet” i den enorme mængde information, der findes i en årsrapport i dag. Det
vurderes derfor, at læser lettere vil kunne forholde sig til de fundne informationer og
resultater, når stoffet præsenteres på denne måde.
3.3. Afgrænsning
15/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
For at holde fokus på det opstillede hovedproblemområde, er det nødvendigt at foretage
en række afgrænsninger, som ikke vurderes relevant i denne sammenhæng
Udgangspunktet er de internationale regnskabsstandarder, IFRS, og der afgrænses
derfor fra ÅRL. Enkelte gange er der dog kort nævnt, hvis der er væsentlig forskelle i,
hvor restriktive de to love er i forhold til hinanden.
Fokus på opgaven er anlægsaktiver og ændringen af skøn på disse. Udgangspunktet er
således IAS 16, hvorfor det udelukkende er denne, opgaven tager udgangspunkt i. Der
afgrænses fra IAS 5 (opdeling af anlægsaktiver i forhold til om de er disponible for
salg) og IAS 23 (indregning af renter ved lån til egen opført anlægsaktiv). Disse
vurderes ikke at være relevant i forhold til hovedproblemområdet, selvom de er relevant
i forhold til anlægsaktiver generelt.
Der afgrænses yderligere i forhold til begrebet anlægsaktiver, da beskrivelsen dækker
over en lang række af forskellige typer af aktiver, så som grunde, bygninger,
produktionsanlæg, maskiner og investeringsejendomme. Investeringsejendomme har
ligeledes deres egen standard (IAS 41), og der afgrænses ligeledes fra denne. Da
opgaven tager udgangspunkt i en konkret gruppe af anlægsaktiver, posten ”aircraft” i
SAS regnskab, hvorfor der også afgrænses fra specielle regler om grunde og bygninger.
Posten ”aircraft” kan sidestilles med produktionsanlæg.
Af samme årsag afgrænses der også fra anlægsaktiver under udførelse, da det vil give en
unødig lang beskrivelse af specifikke regler. Udover det teoretiske omkring op- og
nedskrivninger vil disse ikke blive behandlet yderligere. Det samme gælder det årlige
krav om nedskrivningstest ifølge IFRS.
Da fokus på opgaven er de regnskabsmæssige skøn, vil det være det fokus, jeg har på
SAS regnskaber. Jeg ønsker dermed at afgrænse mig fra yderligere regnskabsanalyse
samt analyse af anvendt regnskabspraksis. Jeg vil udvælge de poster, der er relevant for
analysen, og resten vil blot blive stående i den nuværende form.
I forhold til beregning af nøgletal er der udvalgt tre: afkastningsgrad, overskudsgrad og
egenkapitalens forrentning. Der afgrænses således fra beregning af yderligere nøgletal.
16/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Der er indlagt en simplificeret skatteberegning, men da jeg ikke har et indgående
kendskab til de svenske skatteregler afgrænses ligeledes fra dette.
I forhold til den strategiske analyse er der udvalgt to analyser PESTEL og Porters 5-
forces til den eksterne analyse og tre til den interne i form af værdikæde,
ressourcer/kompetencer skema og VRIN-analyse. Der afgrænses fra øvrige modeller, da
de ovennævnte vurderes at være tilstrækkelige for at kunne samle SAS samlede interne
og eksterne situation i en samlet SWOT.
Til slut afgrænses fra det faktum, at regnskabsåret 2012 kun strækker sig over 10
måneder, da SAS vælger at ændre regnskabsår i 2012 til 1/11-31/10. SAS regnskabsår
for 2012 behandles på lige fod med de øvrige regnskabsår.
3.4. Begrebsforklaring
I forhold til anvendte begreber er der få forkortelser, som vil blive anvendt i opgaven,
og disse præsenteres derfor nedenfor for at undgå fremtidige misforståelser:
IFRS: Refererer til alle regnskabsstandarderne udarbejdet af IASB . IASB er det
organ i de internationale regnskabs standarder som udarbejder og ændrer
standarderne løbende. Ved anvendelse af specifik lovgivning anvendes
altid kilder, som viser hvornår den anvendte standard er fra.
ÅRL: Referer til den gældende danske Årsregnskabslov fra 2011 (LBK nr. 323
af 11/04-2011.
17/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
4. SAS – En kort virksomhedsintroduktion
SAS er Skandinaviens største flyselskab med en markedsandel på omkring 1/3 af det
totale skandinaviske marked.1 Ses der alene på indenrigsflyvninger i Sverige, Norge og
Danmark har SAS alene en markedsandel på hele 45 %.2 SAS betegner selv sin
målgruppe som værende personer, der rejser ofte (defineret som personer der foretager
mere end fem returrejser på et år) uanset om det er arbejdsrelateret eller privat. I
Skandinavien udgør denne gruppe 70 % af det totale rejsemarked.3
SAS blev grundlagt tilbage i 1946, som et samarbejde mellem de tre nationale
flyselskaber i Danmark, Norge og Sverige. Det oprindelige formål var at blive i stand til
at foretage langdistanceflyvninger fra Skandinavien. Den første rute som blev grundlagt
gik således fra Stockholm til New York.4 Allerede i 1948 udvidede SAS, så de også fløj
internt i Europa og i 1954 blev SAS de første til at flyve over Nordpolen, da man
startede ruten København-Los Angeles5. SAS var blandt de førende luftfartselskaber og
i 1965 introducerer SAS som de første et elektronisk reservertionssystem.6
SAS vokser sig større og større og blev mere og mere etableret og udvider hvert år med
nye afgange og destinationer. I 1997 er SAS med til at stifte et internationalt netværk af
flyselskaber kaldet Star Alliance, og rutenetværket udvides yderligere.7
I 2001 omdannes SAS til et aktieselskab og bliver noteret på både børsen i Stockholm,
København og Oslo. Ejerskabet er fordelt med 50 % til den danske, norske og svenske
stat, mens de sidste 50 % af aktierne udbydes til eksterne aktionærer8.
Men allerede i 2002 begynder det at gå ned af bakke for SAS. Konkurrencen
intensiveres, og der kommer flere og flere lavprisselskaber til, som tvinger SAS ud i en
hård priskrig. I 2002 indledes den første sparerunde, med det formål at reducere 1 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 42 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 43 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 54 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 5 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 6 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 7 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/ 8 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/
18/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
omkostningerne med 14 mia. svenske kr.. Dette ender med at koste 6.000 medarbejdere
jobbet. Dette er ikke nok, og allerede i 2007 må en ny spareplan lanceres, denne gang
med det formål at spare 2,8 mia. svenske kr.. Pengene skulle denne gang komme fra
frasalg af datterselskaber, som SAS i løbet af årene havde købt, bl.a. Spain Air. Igen
viste det sig dog langt fra tiltrækkeligt til at få SAS på ret køl igen og allerede i 2008
måtte man fremlægge endnu en spareplan kaldet ”Core SAS”. Formålet var at komme
tilbage til SAS oprindelige koncept, hvor service og punktlighed var i højsæde. 4 mia.
svenske kr. skulle spares, og 3000 ansatte mistede i første omgang deres job, men da
finanskrisen for alvor begyndte at vise tænder måtte yderligere 1500 ansatte fyres for at
spare yderligere tre mia. svenske kr., og de tilbageværende måtte acceptere lønnedgange
på mellem 10 og 20 %9
Men de økonomiske problemer vil ingen ende tage, og i 2011 må en ny spareplanerne
kaldet 4 excellence lanceres. Formålet hermed er at skære mellem tre og fem af procent
af SAS’ produktionsomkostninger hvert år. Planen indeholder effektiviseringer for fem
milliarder svenske kroner ved udgangen af 201310. I November 2012 lanceres den
nyeste spareplan, hvor formålet denne gang var at spare 5,2 mia. svenske kroner.. De
2,6 mia. svenske kroner skulle findes ved frasalg. Denne gang var det det norske
flyselskab Widerøe, som SAS skilte sig af med. Herudover valgte man at indlede
forhandlinger om frasalg ad SAS Ground Handling, som står for de rent praktiske
aktiviteter på jorden11. Dvs. alt fra indtjekning til diverse serviceopgaver, som skal
varetages inden de rejsende stiger ombord i flyet.
Trods et forbedret regnskab i året 2012/2013 er SAS stadig i økonomiske
vanskeligheder. I 2013 udfasede man de gamle ”klasser” på flyene, som blev erstattet af
koncepterne ”SAS Go” og ”SAS Plus”. SAS GO indeholder det mest nødvendige til en
konkurrencedygtig pris, mens ”SAS Plus” har en lang række fordele, så som lounges,
ekstra bagage med videre. SAS Plus minder meget om det tidligere Business Class.
Business Class findes dog stadig på de interkontinentale flyvninger12. Herudover 9 http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html 10 Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html 11 Kilde: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-65-%C3%A5r.html 12 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 13
19/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
forsøger SAS at udvide deres loyalitetsklub Eurobonus, hvor man tidligere kun har
kunnet samle point på flyrejser til også at omfatte hoteller, biludlejning, forsikringer,
shopping m.v. I 2013 nåede SAS op på 3,2 millioner medlemmer13.
SAS har således gang i en lang række initiativer, hvis formål dels er at forbedre
økonomien, dels at skabe et net af loyale kunder. Produkterne forsøges at gøres
gennemskuelige, og groft sagt er de opdelt med fokus på pris og fokus på kvalitet i
forhold til indholdet i ”SAS Go” og ”SAS Plus”. Om det lykkes at fastholde
fremgangen fra 2013 videre i 2014 kan kun tiden vise.
13 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 15
20/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
5. Strategisk analyse af SAS
Den strategiske analyse har til formål at give et samlet billede af SAS’ interne styrker
og svagheder samt de muligheder og trusler, der findes i de eksterne omgivelser. Det er
nødvendigt at kende til de markedsforhold, SAS møder, for senere at kunne forstå
ledelsens incitament til at ændre på de regnskabsmæssige skøn. Udgangspunktet er
årene 2009 til 2013, så der er konsistens mellem den strategiske analyse og de
regnskaber, der er anvendt til analysen af ændringen af et regnskabsmæssigt skøn.
Analysen vil starte med en generel beskrivelse af den danske økonomi. Herefter vil de
vigtigste punkter blive samlet i en PESTEL-analyse. For at forstå hvilke
markedsforhold SAS befinder sig under, vil den eksterne analyse blive suppleret af en
”Poters five forces”. Når den eksterne del er gennemgået, vil der blive foretaget en
intern analyse. Her vil udgangspunktet være en værdikædeanalyse, som vil blive
suppeleret af et skema med ressourcer og kompetencer. Til sidst vil det konkluderes via
en VRIN-analyse, om SAS har basis for en vedvarende konkurrencemæssig fordel.
Slutteligt vil resultatet af alle analyserne samles i en SWOT for at kunne foretage en
samlet konklusion.
5.1. Ekstern analyse
Den eksterne analyse tager udgangspunkt i de markedsforhold, SAS må tilpasse sig, og
som de ikke har mulighed for at få indflydelse på. SAS må således opbygge deres
forretningsmodel med udgangspunkt i de eksterne forhold for så at forsøge at få de
interne forhold tilpasset, så de kan stå stærkere på markedet end deres nærmeste
konkurrenter.
5.1.1. Samfundsanalyse
Den finanskrise, der for alvor tog fart i 2008, spredte sig hurtigt til hele verden. Mange
virksomheder måtte bukke under, og de der ikke bukkede under oplevede betydelig
21/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
tilbagegang i omsætningen. SAS var ingen undtagelse. Omsætningen faldt fra 52.87014
mio. sek. i 2008 til 44.91815 mio. sek. i 2009. Dette er et fald på 15,04 %. I 2010 nåede
omsætningen et foreløbigt lavpunkt på 41.070 mio. sek., svarende til et samlet fald fra
2008 til 2010 på 22,32 %.
SAS hører med til kategorien af virksomheder, der er konjunkturfølsomme, dvs. de let
påvirkes af den generelle samfundsøkonomiske udvikling. Nedenstående tabel16 viser
antal rejsende passagerer i de danske lufthave angivet i mio., og fordelt på hhv.
indenrigs og udenrigs flyvninger.
Tabellen viser et kraftigt fald fra 2008 til 2009, hvor SAS også oplevede det kraftigste
tilbagefald i omsætningen. Generelt gælder det for tabellen, at ca. 20 % af de rejsende
passagerer i de danske lufthavne er gennemrejsende, hvilket skyldes Københavns
lufthavns rolle som stort samlingspunkt i Norden. Det er især rejsende fra Oslo (735.000
passagerer i 2012) og Stockholm (645.000 passagerer i 2012), som udgør en stor den af
de gennemrejsende. Der kan derfor argumenteres for, at tabellen kan bruges som et
validt samlet målegrundlag for antal mulige passagerer for SAS, som har sine
hovedsæder i netop Oslo, Stockholm og København.
14 Kilde: SAS Group Annual Report & sustainability report 2009 s.5415 Kilde: SAS Group Annual Report & sustainability report 2009 s.5416 Kilde: www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Civil-luftfart/2013/02/Ny-rekord-i-antal-flyrejsende-i-2012.aspx
22/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Af tabellen ses det, at antallet af passagerer i 2011 og 2012 er markant højere end i
2008. Til trods herfor er SAS’ omsætning stadig i 2012 langt fra niveauet i 2008.
Grunden hertil skal således findes i andre forhold end antal rejsende passagerer. Denne
problemstilling vil blive behandlet i den efterfølgende strategiske analyse.
Men først vil den generelle samfundsøkonomske udvikling i Danmark blive
gennemgået. Baggrunden herfor er, at opgavens kerneproblemstilling er betydningen af
regnskabsmæssige skøn i en krisetid. Det er dermed nødvendigt at gennemgå de
faktorer, der påvirker samfundet og indikerer, at vi befinder os i en krisetid. Der tages
udgangspunkt i den danske økonomi, som vil kunne bruges som et generelt billede for
den økonomiske udvikling i Skandinavien, hvor SAS har sine hovedsæder.
Samfundsøkonomisk udvikling i Danmark i perioden 2008-2013
Der findes mange indikationsfaktorer for den samfundsøkonomiske udvikling. Set i
forhold til opgaven og dens fokus på SAS, har jeg udvalgt tre faktorer til at beskrive den
samfundsøkonomiske udvikling i Danmark i perioden 2008 til 2013. Disse faktorer er
udviklingen i BNP, ledighed og privatforbrug.
Når man taler udvikling i samfundsøkonomi er det mest anvendte mål i verden væksten
i BNP, hvorfor vi ikke kan komme uden om dette. Kort beskrevet er BNP, som er en
forkortelse for bruttonationalprodukt, værdien af et lands samlede produktion af varer
og tjenesteydelser både i den private og den offentlige sektor. BNP vil stige, når et lands
samlede produktion øges, og falde, når den samlede produktionen reduceres. Den
økonomiske vækst, også kaldet vækst i BNP, beregnes som en procentsats. Hvis den
økonomiske vækst et år er 3 %, betyder det, at BNP er steget med 3 %. Landets samlede
produktion er således steget med 3 %. Normalt beregnes BNP i forhold til et basisår,
således at tallene er renset for inflation. Dette betegnes som BNP i faste priser.
Vækst i BNP målt i faste priser i Danmark, Sverige og Norge fra 2008-2013.17
Land/År 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Danmark - 0,8 % - 5,7 % 1,6 % 1,1 % 0,6 % 1,6 %
Sverige -0,6 % -5,0 % 6,6 % 3,7 % 1,1 % 1,9 %
Norge 0,1 % - 1,6 % 0,5 % 1,2 % 3,1 % 2,5 %
17 Kilde: www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst
23/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Af tabellen fremgår det, at konjunkturerne følger hinanden i de tre Skandinaviske lande,
hvor SAS har hovedsæder. Dette underbygger argumentet for, at en analyse af den
danske økonomi kan stå som indikation for den samlede udvikling i Danmark, Norge og
Sverige. Det fremgår ligeledes, at Danmark er markant dårligst af de tre, når det gælder
væksten i BNP. Tallene fra Sverige og Norge vil ikke blive analyseret yderligere, de er
blot opstillet til sammenligning.
Den økonomiske vækst i Danmark er allerede negativ i 2008, hvor finanskrisen gør sit
globale indtog. I 2009 opleves et voldsomt fald i BNP, som falder med 5,7 %. Fra og
med 2010 stiger BNP svagt hvert år. Rent teoretisk gælder det, at en vækst på over 2,5
% betegnes som højkonjunktur, mens en vækst på 1,5 % og derunder kaldes
lavkonjunktur. Bliver væksten decideret negativ, som det er tilfældet i 2009, taler man
om økonomisk krise18. Af BNP kan det således ses, at Danmark i 2008 går direkte fra
højkonjunktur til lavkonjunktur, som i 2009 udvikler sig til en decideret økonomisk
krise. I årene 2010-2013 retter økonomien sig, men man kan med rette sige at Danmark
i perioden befinder sig i en massiv lavkonjunktur.
Udviklingen afspejler sig også i tallene for ledighed. Generelt gælder, at tallene for
ledighed er ”bagud” i forhold til udviklingen i BNP. Dette skyldes de, for
arbejdstageren, gunstige ansættelsesforhold i Danmark, hvor opsigelsesvarslet for
fastansatte varierer alt efter anciennitet. Dette betyder, at du som funktionær kan have et
opsigelsesvarsel på 6 mdr. ved ansættelse over 9 år. Dette gør, at arbejdsmarkedet får en
vis reaktionstid i forhold til konjunkturudviklingen. Det betyder ligeledes, at
arbejdsgivere ofte er mere forsigtige med ansættelser i kølvandet på en lavkonjunktur,
da det kan være en dyr investering at ansætte en medarbejder, der alligevel ikke er brug
for.
Nedenfor er der opstillet en tabel over den samlede ledighed som procent af
arbejdsstyrken19.
18 Kilde: www.systime.dk – ”den globale økonomi svinger” 19 Kilde: www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx
24/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2008 2009 2010 2011 2012
Ledighed 1,9 % 3,6 % 4,3 % 4,1 % 4,5 %
Note til tabel: Der er endnu ikke på dansk statistik opgjort den samlede ledighed for
2013, hvorfor tabellen stopper ved 2012.
Det er lykkedes at finde en graf over udviklingen i ledighed, som er vist nedenfor.20 Den
blå linje viser den sæsonkorrigerede bruttoledighed i antal ledige. Denne underbygger
de fundne data fra dansk statistik og viser, at ledigheden bliver stabil på et højt niveau
fra og med 1. kvartal 2010.
Både tabel og graf underbygger påstanden om, at arbejdsmarkedet er ”bagud” i forhold
til målet af BNP. I 2008 registrerede man den laveste ledighed siden midt
halvfjerdserne, hvor blot 1,9 % af arbejdsstyrken stod udenfor arbejdsmarkedet. Man
talte ligefrem om flaskehals problemer i flere brancher, hvor der simpelthen ikke var
arbejdskraft nok i forhold til det efterspurgte. Af tabellen fremgår det, at ledigheden når
sit absolutte lavpunkt i juli kvartal 2008, for så at stige proportionalt helt frem til første
20 Kilde: www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DanskErhverv.OekonomiskPrognose-marts.2013.pdf
25/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
kvartal 2010. I 2008 var Danmarks BNP allerede negativ, og der er således ikke
konsistens mellem udviklingen i BNP og den registrerede ledighed, da de reelt viser to
modsatrettede tendenser. Grafen er derfor med til at underbygge, at tendensen er den
samme, da ledigheden reelt starter med at stige i juli kvartal 2008, men grundet den
langsomme reaktion nås den foreløbige bund i 2010, og ikke i 2009 som BNP.
Årene 2010 til 2012, og som grafen viser også 1. kvartal 2013, stabiliserer
arbejdsløsheden sig omkring 4-4,5 %. Der er derfor mange, som i disse år står uønsket
uden for arbejdsmarkedet. Der er flere probleer i kølvandet på dette. Dels at
arbejdsgivere nu hellere vil overbelaste nuværende arbejdskraft end at ansætte flere af
frygt for endnu en tilbagegang, og dels at de på arbejdsmarkedet er mere forsigtige i
samtlige af deres økonomiske dispositioner. Dette betyder bl.a., at der spares mere op,
og forbruget mindskes. Når et samfund oplever en sådan tendens betyder det, at det er
svært for økonomien at nå et højere niveau. Den eneste måde at øge BNP, og dermed
den samlede produktion, er ved et øget forbrug. Hvis befolkningen anlægger en
forsigtighed i forhold til forbrug, vil det alt andet lige betyde, at det ikke er nødvendigt
at øge produktionen, og dermed bliver der ikke skabt flere arbejdspladser. Det er således
en ond cirkel, som Danmark stadig befinder sig i ved periodens afslutning.
Det tredje og sidste mål der belyses er privatforbrug, da det er særdeles relevant i
forhold til netop flybranchen, da ferierejser udgør en stadig større og større del af
omsætningen for SAS.
Nedenfor er en graf, som viser danskernes privatforbrug i perioden 2007-2012.21
21 www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DanskErhverv.OekonomiskPrognose-marts.2013.pdf
26/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Note til tabel: Af dansk statistik fremgår det at det foreløbig opgjorte privatforbrug for
2013 er stagnerende i forhold til 2012
Ser vi på udviklingen af privatforbrug målt i kr. ses det, at danskerne straks reagerer på
den opståede finanskrise og privatforbruget falder således allerede drastisk i 2008 og når
sit lavpunkt i 1. kvartal 2009. Set i forhold til 4. kvartal 2007, hvor det foreløbige
højdepunkt blev nået, brugte danskerne i 1. kvartal 2009 mere end 10.000 kr. mindre i
privatforbrug. Dette tal er pr. person og skal således ganges op på antal borgere i
Danmark, og på den måde er det mange mia. kr., der forbruges mindre i 2009 end i både
2007 og 2008. Der er mindre udsving i årene 2010 til 2012, men det generelle niveau er
stabilt mellem 225.000 og 230.000. I krisetider handler forbrugerne mere rationelt end i
højkonjunkturer. Det er således luksusvarer, der fjernes fra budgettet, og salg af biler,
køkkener og rejser er blandt de første, der bliver berørt.
Det er således en klar udfordring for SAS, at danskerne generelt har nedjusteret deres
privatforbrug og skåret meget luksus væk. Mange borgere tør ikke foretage store
investeringer eller købe rejser, som først skal afvikles et halvt år frem, af frygt for, at de
i den mellemliggende periode mister deres job, og således hænger på en udgift, de
pludselig ikke har penge til at betale. Den samlede udvikling i privatforbruget hos
danskerne er således også negativ for den samlede samfundsøkonomi, idet et
stagnerende privatforbrug i høj grad er med til at bremse den samlede udvikling for
økonomien.
27/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Der findes flere andre og relevante mål for den samfundsøkonomiske udvikling, bl.a.
renteniveau, inflation, offentlige investeringer og betalingsbalance, men set i forhold til
opgaven og dens fokus, er det vurderet, at ovenstående tre faktorer danner et stærkt nok
grundlag til at kunne foretage en konklusion i forhold til, om SAS i perioden 2009 til
2013 befinder sig i en samfundsøkonomisk krise.
Delkonklusion
Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at Danmark er inde i en længerevarende
lavkonjunktur, som umiddelbart ikke ser ud til at ende foreløbig. Allerede i 2008
registreres en negativ udvikling i BNP og i årets sidste kvartaler falder privatforbruget
drastisk. Selvom ledigheden i 2008 er rekordlav, reagerer danskerne på de usikre
forhold i verden, og sænker deres forbrug i takt med den øgede usikkerhed. Dette viser
sig i 2009 at være klogt, da lavkonjunkturen bliver til en økonomisk krise med kraftigt
stigende ledighed og yderligere fald i privatforbrug. Udover ledigheden, som først når
sit lavpunkt i 2010, stabiliseres både BNP og privatforbrug fra udgangen af 2009 og
ligger i årene 2010-2013 på et stabilt men lavt niveau. Problemet er, at væksten skal
komme fra et øget privatforbrug, men grundet forsigtighed sparer danskerne op i stedet
for at anvende penge til forbrug. Dette er selvforstærkende i negativ retning. Når
privatforbruget sænkes, sker der ingen vækst i produktionen (og dermed BNP), og
samtidig er der ikke brug for flere ansatte i virksomheden, da den nuværende kapacitet
matcher efterspørgslen.
Som virksomhed betyder det for SAS, at der er givet nogle meget svære eksterne
markedsvilkår. Et stigende antal af de rejser, der sælges, er ferie og afslapning og
dermed i kategorien luksusvarer, som er de første der spares væk, når danskerne
nedsætter deres privatforbrug. De svære markedsforhold gør, at det kan være
nødvendigt at konkurrere på nogle parametre, som man som virksomhed ikke er gearet
til. Alt i alt kan det konkluderes i forhold til SAS, at de befinder sig i en meget svær
position i forhold til udviklingen i samfundsøkonomien, som de ingen indflydelse har
på, men blot må tilpasse sig.
5.1.2. PESTEL
28/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
En PESTEL analyse er en analyse af de eksterne faktorer, der har betydning for
virksomhedens strategiudvikling.
Når PESTEL anvendes, er det vigtigt at definere den industri, som analysen laves for. I
SAS’ tilfælde defineres industrien som luftfartsindustrien med afgange fra Danmark,
Norge og Sverige.
Nedenfor listes de relevante forhold, som for industrien er: økonomisk, teknologisk og
sociokulturel
Økonomiske forhold(fra samfundsanalysen)
Finanskrise siden 2008 – Økonomisk krise og langvarig lavkonjunktur
Fremtidig indtjening afhængig af samfundskonjunkturer
Stor opsparingslyst i privatsektoren (problem i forhold til det stigende antal af
privatkøbte rejser udgør en stadig større og større del af omsætningen)
Teknologiske forhold
Kraftigt fald i forretningsrejser grundet mere kontakt over nettet fremfor
personlige møder22
Mange hjemmesider hvis eneste formål er at finde den billigste rejse23.
Sociokulturel
Flere passagerer rejser fra København samlet set 24
Faldende tilknytning til flyselskaber generelt – illoyalitet,– gå efter det billigste
fremfor kvalitet25.
Konklusion på samfundsøkonomien og PESTEL
22 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 23 www.momndo.dk + www.travel.dk m.v. 24 www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Civil-luftfart/2013/02/Ny-rekord-i-antal-flyrejsende-i-2012.aspx 25 Kilde: http://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/ECE1121298/guide-saadan-faar-du-de-billigste-flybilletter/
29/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Udviklingstendensen for luftfartsbranchen med afgange fra Danmark, Norge og Sverige
er særdeles påvirket af den finansielle krise, som har hersket siden 2008. Den fremtidige
indtjening er afhængig af, at konjunkturerne forbedres, og det igen bliver muligt at
konkurrere på andet end prisen. Krisen har givet en stor opsparingslyst, og kombineret
med den usikkerhed mange oplever på arbejdsmarkedet, er det ugunstige forhold at
sælge andet end nødvendighedsvarer på. Det er således primært de økonomiske forhold,
der er i fokus. Afledt heraf kommer de ugunstige forhold i form af den mere
digitaliserede verden som gør, at antallet af forretningsrejser er kraftigt faldende. Dog
kan det konstateres, at det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn samlet set
er steget, hvilket er en gunstig udvikling. Hvad der er knap så gunstigt er, at
forbrugernes loyalitet er særdeles lav. Der er oprettet utallige hjemmesider både
nationalt og internationalt, hvis eneste formål er at finde den billigste rejse til
forbrugerne. I kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende lavkonjunktur er det pris
fremfor kvalitet, som forbrugeren vægter og er villig til at gå på kompromis med, så
længe prisen er attraktiv.
5.1.3. Porters 5-forces
Porters 5-forces er en ekstern analyse med vægt på den industri, virksomheden befinder
sig i. Analysen kan hjælpe med at bestemme industriens attraktivitet.
Med udgangspunkt i SAS defineres industrien som luftfartsindustrien med afgange fra
Danmark, Norge og Sverige.
Elementerne i Porters 5-forces gennemgås nedenfor:
Rivalisering mellem eksisterende udbydere (HØJ)
Hård konkurrence (både blandt store og små udbydere – stor mobilitet blandt
kunder).
Flere fusioner og opkøb ventes26
Pressede markedsforhold øger konkurrencen yderligere. (Udbud større end
efterspørgsel)
26 Set i forhold til de mange opkøb og frasalg SAS alene har foretaget – Eks. SAS frasalg af Spain Air i 2002 samt Widerøe i 2013 plus dannelsen af diverse alliancer.
30/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Nye udbydere (MIDDEL/HØJ)
Udenlandske discount luftfartselskaber forsøger i stigende grad at kapre kunder
på det danske marked (RyanAir, Easy Jet m.v.)
Lave adgangsbarrierer (kræver fly samt tilladelse fra lufthavnen til at lette/lande)
Købernes forhandlingsstyrke (HØJ)
Køberne efterspørger pris fremfor kvalitet. Via diverse hjemmesider kan der ved
en simpel indtastning findes det billigste alternativ. Priserne er på denne måde
direkte sammenlignelige for kunderne.
Kundernes selektivitet samt et generelt højere udbud end efterspørgsel giver
kunderne stor forhandlingsstyrke.
Substituerende produkter (LAV)
Det er reelt kun i Danmark, at tog og bus er et alternativ til indenrigsflyvninger
og korte kontinentale flyvninger (eks. til Hamborg, Berlin, Paris m.v.)
Både Norge og Sverige opererer med store afstande også indenrigs og en langt
mindre udviklet infrastruktur især i nord.
Interkontinentalt er der reelt ikke andre alternativer. En kunde overvejer ikke at
tage med færge til Amerika. Tidsperspektivet er en vigtig faktor i dag.
Leverandører (LAV)
Reelt to alternativer (Boing og Airbus)
Luftfartsindustrien og produktion af flyvere er komplementære industrier, dvs.
en krise i luftfartsindustrien vil alt andet lige også smitte af på producenterne af
fly. Det antages derfor, at forhandlingsstyrken her er lav, da Boing og Airbus
bliver nødt til at samarbejde med luftfartsindustrien og være kompromisvillige i
forhold til at få solgt deres produkter.
31/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Konklusion på Porters 5 forces
Luftfartsindustrien med afgange fra Danmark, Norge og Sverige må betegnes som en
ikke attraktiv industri med de nuværende markedsforhold. Krisen har gjort, at
konkurrencen luftfartselskaberne i mellem er blevet hårdere og rivaliseringen stigende.
Der konkurreres kun på et enkelt parameter, nemlig pris. Generelt gælder, at udbuddet
er større end efterspørgslen, og det må ventes, at der i fremtiden vil komme flere
opkøb/fusioner i industrien, da mange udbydere alt andet lige må være økonomisk
trængte.
Industriens adgangsbarrierer er relativt overkommelige. Det kræver blot en flåde samt
tilladelse til at lette og lande i de pågældende lufthavne. De udenlandske
discountselskaber vinder betydelige markedsandele i Skandinavien, da de udelukkende
har bygget deres selskab op omkring lav pris, og alt udover et sæde er tilkøb.
Kunderne er illoyale, og deres forhandlingsstyrke er relativ stor i og med, at de så
målrettet går efter det billigste alternativ. Kundernes selektivitet er så fremtrædende, at
de alene har formået at skabe en ny branche, nemlig branchen for hjemmesider, hvis
eneste formål er at finde den billigste rejse. Disse sider er blomstret op de seneste år.
Kombinationen af, at pris er det eneste reelle parameter, der kan konkurreres på, og at
der generelt er en overkapacitet, gør, at kunderne får uhensigtsmæssigt meget magt.
Dog skal det nævnes at der stadig findes destinationer, hvor konkurrencen er
monopollignende, men der er kun få tilbage.
Truslen fra udbud af substituerende produkter er relativt lav. Som beskrevet er
indenrigstransport i Danmark reelt det eneste, hvor substituerende produkter som tog,
bus og færge er et reelt alternativ. Dog vil man også kunne argumentere for, at de på
korte kontinentale rejser vil kunne være et alternativ, men generelt må det konkluderes,
at med den verden vi lever i i dag, er der på de fleste afgange ikke trusler fra
substituerende produkter. Tiden er vigtig for kunderne, og flytransport har ingen
konkurrenter, når det gælder om at nå fra et sted til et andet på kortest tid.
Leverandørerne til flybranchen har relativ lille forhandlingsstyrke. Det må antages, at
der er en form for samarbejde, da leverandørerne ikke har andre at levere til end
luftfartsselskaberne. Det må derfor antages at truslen herfra er lav.
32/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Samlet set vurderes det, at luftfartsindustrien med afgange fra Danmark, Norge og
Sverige er en ikke attraktiv industri, fordi konkurrencen er så intens, og der reelt kun
kan konkurreres på en parameter – nemlig pris. Der er relativt få steder i verden, hvor
der kun er en udbyder, og uanset hvilken destination forbrugeren skal til, vil der være
flere alternativer, og via diverse hjemmesider lavet specielt til formålet, kan forbrugeren
sammenligne priser på alternativer. Det er således en svær industri at hive en attraktiv
indtjening ud af.
33/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
5.2. Intern analyse
Den interne analyse tager udgangspunkt i SAS som virksomhed. Den siger noget om de
styrker og svagheder SAS har som virksomhed. Den siger således ikke noget om
markedet, men om SAS’ interne organisation.
5.2.1 Værdikæde
Ser vi internt i SAS kan Porters værdikæde hjælpe med at vise hvilke aktiviteter, der
skaber mest værdi. Ud fra modellen af Poters værdikæde kan det konkluderes, at SAS er
en virksomhed med særlig fokus på de primære aktiviteter salg og service samt
støtteaktiviteterne produktudvikling og teknologisk udvikling.
SAS er en servicevirksomhed, hvis kerneydelse er salg af produkter i form af flysæder
til diverse destinationer i hele verden. Derudover yder de service i form af personale i
lufthavnen, diverse tillægsydelser såsom lounges i en lang række afgangshaller, samt en
lang række fordele i forbindelse med loyalitetsprogrammet eurobonus, som løbende
udvides.
I den nye strategiplan, som blev lanceret i november 2012, lægges der op til en
simplificering af produktet (flysæde til udvalgt destination). SAS arbejder nu med to
koncepter – SAS Go og SAS Plus, som blev beskrevet i virksomhedsintroduktionen.
Kort opridset er SAS Go et produkt, hvor prisen er i højsæde, mens SAS plus giver en
lang række tillægsydelser. Business Class findes nu kun på interkontinentale ruter27.
Af sekundære aktiviteter er produktudvikling og teknologi i fokus. Som det fremgår
ovenfor, skal produkterne fremover være mere simplificerede og let gennemskuelige for
kunden. Der arbejdes løbende med nye produkter og koncepter, som tilpasses
markedsforholdende, og samtidig har til formål at differentiere SAS væk fra
discountflyselskaberne. Teknologisk udvikling af IT-værktøjer er i stærkt fokus. Bl.a.
kan kunderne nu selv tjekke ind i de fleste lufthavne, og blot aflevere deres bagage ved
27 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 13
34/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
skranken.28 Herudover investeres massivt i nye fly, som skal sikre de rejsende bedre
komfort og samtidig spare penge i form af et lavere brændstofforbrug. 29
5.2.2 Ressourcer og kompetencer
Ses der på SAS ressourcer og kompetencer kan følgende skema opstilles:
Ressourcer KompetencerDårligere end konkurrenterne
Utilstrækkelig Egenkapital forrentning30
Massive spareplaner siden 2002 og stadig kriseramt. 31
Dårlig udnyttelse af markedsposition (1/3 af det Skandinaviske marked)32.
Usikkerhed blandt personale, mange fyringer og lønnedgange 33
Som konkurrenterne
TærskelProduktportefølje Omstillingsparat
Bedre end konkurrenterne
Unikke/kerne Massive investeringer i nye fly.34
Velvillige aktionærer
Synlig og stærk ledelse i forbindelse med ny strategiplan i november 2012 med positive resultater i 2013. 35
Produktudvikling/Innovation- Først med nye koncepter – eks. SAS Go og SAS Plus.36
Som det fremgår af skemaet har SAS både ressourcer og kompetencer, som er hhv.
dårligere og bedre end konkurrenternes. Selve kerneproduktet – altså et flysæde –
vurderes at være som konkurrenterne. Formålet for kunden er at komme fra en
destination til en anden, og det kræver som udgangspunkt blot et flysæde. Der hvor SAS
28 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 1629 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 1930 Kilde:Analyse af egenkapitalens forretning (Negativ frem til 2012 og svagt positiv i 2013)31 Kilde: http://www.sas.dk/om-sas/historie/32 SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 433 http://www.sas.dk/om-sas/historie/34 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 1935 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 201336 SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 13
35/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
så adskiller sig er ved deres koncepter, SAS Go og SAS Plus, som er et unikt
produktkoncept.
I forhold til ledelsens synlighed må det konstateres, at efter lanceringen af den seneste
strategiplan har Rickard Gustafson (CEO for SAS) stillet op til utallige interviews i
diverse medier og utallige gange stået forrest og taget mod den kritik, der er kommet.
Han kæmper om nogen for sin virksomhed, og har vist sig som en stærk leder, og med
de resultater han har opnået i form af positivt resultat i 2013 og vækst i centrale
nøgletal, er det bestemt en kompetence, som er bedre end de fleste konkurrenters.
I forhold til de punkter, hvor SAS står dårligere end konkurrenterne, er det alle punkter,
som kan forbedres. SAS kommer forhåbentligvis ind i en årrække med mere stabil
indtjening, således at de ikke konstant skal rammes af nye spareplaner og dermed også
skabe en større følelse af sikkerhed hos de ansatte. Med en højere indtjening vil det også
blive muligt at øge forrentningen af egenkapitalen, og med øget indtjening burde det
også blive muligt at udnytte markedssituationen bedre i form af nye initiativer. Alt andet
lige har SAS nogle velvillige aktionærer, der gang på gang har postet penge i
virksomheden trods uendelig modgang, ligesom den danske, norske og svenske stat har
støttet den forsatte drift. Med de nye produkter og den massive investering i nye fly ser
fremtiden spændende ud.
5.2.3. VRIN
VRIN laves for at fastslå, om SAS har en vedvarende konkurrencemæssige fordel. En
vedvarende konkurrencemæssig fordel har betydning for, hvor stærkt virksomheden står
på markedet i forhold til sine konkurrenter.
V (Værdi): Ses der på kerneproduktet, salg af flysæde, har SAS en markedsandel på
1/3 i Skandinavien og hele 45 % på indenrigsflyvninger i Danmark, Norge og Sverige37.
Alt andet lige skaber det værdi og giver dem en gunstig markedsposition. Herudover er
der en vis nationalfølelse forbundet med SAS i og med de delvis ejes af den danske,
norske og svenske stat. En værdi ingen andre flyselskaber har.
37 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013 side 4
36/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
R (Sjældenhed): Produkterne og ydelserne er relativt standardiserede. Helt basalt drejer
det sig om et flysæde med mulighed for at komme fra en destination til en anden. Det er
let for kunderne at skifte til et andet flyselskab, og det er ligeledes let for andre
flyselskaber at kopiere de koncepter, SAS introducerer. Der findes en række andre
loyalitetsklubber (eks.”Miles and more” udbudt af Lufthansa), og kunden kan uden
problemer være medlem af flere loyalitetsprogrammer, hvorfor selve loyaliteten kan
diskuteres.
I (Uforlignelig): Den nye strategi ligger i stigende grad op til en mere simpel
produktstrategi med to kerneprodukter – SAS Go og SAS Plus. I og med der i SAS plus
ligger en række af de gamle fordele forbundet med det gamle Business Class, så som
lounges, kan den være svær for nogle selskaber at efterligne, da den også kræver nogle
aktiviteter og personale på jorden. Dette har lavprisselskaber normalt ikke. Herudover er
investeringsstrategien i de nye fly meget intensiv og kapitalkrævende, og kan være svær
for andre at kopiere, uden det bliver en del af deres langsigtede strategiplan.
N (Ikke substituerbart): SAS’ produkt (flysæde) vil altid kunne erstattes af et
konkurrerende selskabs flysæde til samme destination. SAS skal satse på, at kunden
vægter kvalitet fremfor pris, da deres koncept bygger på kvalitet i form af SAS Plus.
Samlet set kan konkluderes, at SAS ikke kan opnå en vedvarende konkurrencemæssig
fordel.
37/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
5.3. SWOT-analyse
Opsamles ovenstående analyser, kan SAS’ strategiske position beskrives i denne
SWOT-analyse:
Stærke sider (S)
Produktudvikling/ Innovation
Synlig og stærk ledelse i
forbindelse med den nye strategi
lanceret i november 2012
Massiv investering i nye fly
Velvillige aktionærer
Unikt koncept med SAS Go og
SAS Plus
Loyalitetsklub (eurobonus) med
voksende antal medlemmer og
fordele.
Svage sider (W)
Ingen vedvarende
konkurrencemæssig fordel.
Dårlig udnyttelse af positionen
som markedsleder.
Usikkerhed blandt de ansatte (har
oplevet utallige fyrringsrunder og
lønnedgange)
Lav egenkapitalforrentning
Svært at differentiere
kerneproduktet (flysæde til valgt
destination)
Muligheder (O)
Positiv udvikling i konjunkturen
(den økonomiske krise er slut og
økonomien forbedres gradvist)
Stigende forbrugslyst (øget
privatforbrug)
Mobilt marked (kunderne er
illoyale)
Teknologisk udvikling (mere
digitalisering og nye og mere
økonomiske fly)
Få substituerende produkter.
Stigende antal passagerer i
Københavns lufthavn.
Trusler (T)
Økonomiske krise
Stor opsparingslyst
Faldende kundeloyalitet
Kunder der udelukkende
efterspørger pris.
Utallige hjemmesider som er
specialiseret i at finde de billigste
billetter (let for kunden at
sammenligne)
Fusioner, salg og opkøb overalt i
branchen (nye konkurrenter har
nem adgang til markedet)
38/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Den samlede konklusion på den strategiske analyse bliver, at SAS befinder sig på
særdeles ugunstigt marked med enormt svære markedsforhold. Dels grundet den
samfundsøkonomiske udvikling og dels grundet det faktum, at kunderne kun går efter
én ting når de køber et flysæde – nemlig laveste pris. Kunderne er illoyale og skifter
trods diverse loyalitetsprogrammer fra et selskab til et andet. Trods en markedsandel på
1/3 af det skandinaviske marked formår SAS ikke at få det optimale ud af deres
markedsposition. Der ligger alt andet lige muligheder i at passagerantallet er steget over
de sidste år i Københavns lufthavn – noget som SAS skal blive bedre til at udnytte.
Fremtiden vil vise, om de nye produkter SAS Go og SAS Plus vinder markedsandele for
SAS, men alt andet lige er koncepterne nye og innovative, og med de massive
investeringer i fly over den næste periode forsøger SAS at gå fremtiden i møde med de
udfordringer, den måtte bringe. Men set udefra bliver det svært. SAS er økonomisk
svækket efter en årrække med negative resultater, og trods forbedringer i regnskabsåret
2012/2013 skal det nye niveau stabiliseres og produkterne vinde indpas hos kunderne,
som man skal forsøge at gøre mere loyale overfor SAS.
Der er således rigeligt med udfordringer for SAS og dens ledelse den kommende
periode, men første primære mål bliver at stabilisere den nuværende indtjening så SAS
er rustet til de trusler, som ligger i de eksterne omgivelser. Når først der er et stabilt
økonomisk grundlag, er det nemmere at udnytte de muligheder, der også ligger i
markedet. Ofte kræver det at kunne udnytte mulighederne i investeringer, og dem skal
der være penge til. Forhåbentligvis for SAS kan SAS Go og SAS Plus skabe overskud
og samtidig differentiere SAS fra nogle af de nærmeste konkurrenter – og hvem ved –
måske skabe nogle loyale kunder.
39/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
6. Materielle anlægsaktiver
For at kunne besvare opgavens hovedproblemstilling er det nødvendigt at få de
grundlæggende begreber og definitioner på plads. I det følgende vil der derfor foreligge
en gennemgang af definitionen på anlægsaktiver og dernæst deres regnskabsmæssige
behandling efter IFRS.
6.1. Definition af et aktiv
De grundlæggende forhold omkring aktiver findes i IFRS’ begrebsramme, hvor disse
opridses i punkt 53-5938. Overordnet set kan den samme definition anvendes, som findes
i ÅRL bilag 1C, selvom denne ikke direkte fremgår af IFRS’ begrebsramme. ÅRL’s
bilag 1 C definerer aktiver som ”ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et
resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes
at tilflyde virksomheden”39.
I denne definition ligger altså flere elementer, som er afgørende for, om et aktiv kan
indregnes i balancen. Dels skal virksomheden kontrollere aktivet (bemærk at der ikke er
krav om ejerskab, blot kontrol, hvilket åbner op for indregning af leasing), dels skal der
være tale om, at aktivet skal stamme fra en begivenhed, der er sket tidligere, dvs. før
balancedagen, og dels skal det være sandsynligt, at der medgår en fremtidig indtjening
fra aktivet. Er dette ikke tilfældet, er der ikke tale om et aktiv men en omkostning, som
skal føres direkte i resultatopgørelsen.
6.2. Definition af anlægsaktiver
IAS 1 definerer aktiver ud fra en kort/langfristet sondring. Det, vi kender som
anlægsaktiver, kaldes langfristede aktiver, og omsætningsaktiver kaldes kortfristede
aktiver. Modsat ÅRL tager IAS 1 udgangspunkt i de kortfristede aktiver
(omsætningsaktiver) og definerer langfristede aktiver (anlægsaktiver) som alt, der ikke
er omsætningsaktiver.
Et aktiv klassificeres som kortfristet jf. IAS når følgende betingelser er opfyldt40:
38 Kilde: ”Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber” – Eksternt regnskab39 Kilde: Årsregnskabsloven LBK nr. 323 af 11-04-201140 Kilde: www.ifrs.org – IAS 1 (2013)
40/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Aktivet forventes realiseret, solgt eller forbrugt i virksomhedens normale
forretningscyklus.
Aktivet besiddes primært med henblik på omsætning.
Aktivet forventes afhændet indenfor 12 måneder efter regnskabsårets udløb.
Aktivet er likvider jf. IAS 7, medmindre aktivet er underlagt restriktioner eller
øremærket til at indfri en bestemt forpligtelse.
Alle andre aktiver er langfristede.
Det, der kan udledes af ovenstående, er, at de langfristede aktiver er bestemt til at være
til vedvarende eje og brug for virksomheder. Dermed inkluderes grunde, bygninger,
inventar samt driftsaktiver, som er nødvendige for at skabe og vedligeholde
virksomhedens indtjening.
6.3. Regnskabsmæssig behandling af materielle anlægsaktiver
Da definitionerne på hhv. et aktiv og et anlægsaktiv er på plads, er tiden nu inde til at se
på, hvordan anlægsaktiverne indregnes i balancen og til hvilken værdi. Udgangspunktet
er lovgrundlaget i IAS 16, som er IFRS standard for anlægsaktiver.
6.3.1. Indregning
Når definitionen på først et aktiv og dernæst et anlægsaktiv (langfristet aktiv) er opfyldt,
er det tid til at se på reglerne for indregning. Den altovervejende hovedregel er, at et
aktiv indregnes, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele, der knytter sig
til aktivet, vil tilgå virksomheden, og at aktivets kostpris kan opgøres pålideligt.41
Det tidspunkt, hvor indregningskriteriet skal vurderes, er det tidspunkt, hvor
virksomheden afholder omkostningerne. Dette gælder uanset om omkostningerne er
afholdt i forbindelse med køb af et aktiv, om der er tale om egen opførsel af et materielt
anlægsaktiv eller om der er tale om omkostninger til at udbygge, vedligeholde eller
udskifte et eksisterende aktiv.42
Omkostninger til reparation og vedligeholdelse skal som altovervejende hovedregel
omkostningsføres i det regnskabsår, de vedrører. IAS 16 er her mere lempelig end ÅRL.
IAS 16 kræver, ligesom ÅRL, at de generelle kriterier for indregning anvendes, når
41 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)42 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)
41/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
efterfølgende omkostninger vedrørende et materielt anlægsaktiv skal indregnes.
Omkostninger skal ifølge IAS 16 aktiveres, hvis de medfører øgede fremtidige
økonomiske fordele for virksomheden, set i forhold til, hvornår omkostningerne blev
afholdt. Ifølge ÅRL er kravet for at kunne aktivere efterfølgende omkostninger, at disse
medfører øgede fremtidige økonomiske fordele set i forhold til de oprindelige
skønnede43.
Der skal således mindre til for, at omkostninger må aktiveres, når IAS 16 anvendes, end
når ÅRL anvendes, da omkostninger ved IAS 16 skal forbedre aktivet set i forhold til
inden afholdelsen af omkostningerne, mens ÅRL stiller krav om at forbedre aktivet set i
forhold til dets oprindelige stand.
6.3.2 Måling
Måling ved første indregning: Når aktiver indregnes første gang sker det jf. IAS 16 til
kostpris. I kostprisen er indeholdt købsprisen samt omkostninger, der er direkte knyttet
til at gøre aktivet klar til anvendelse.44 Generelt gælder, at administrationsomkostninger
og indirekte produktionsomkostninger ikke kan medregnes i aktivets kostpris. Hvis der
ved anskaffelsen af et aktiv, som bruges til andet end produktion af varebeholdninger,
bliver pålagt at afholde omkostninger til nedtagelse, bortskaffelse eller lignende, skal de
skønnede omkostninger hertil indregnes i henhold til IAS 37 som en hensat forpligtelse
og medtages i kostprisen for aktivet.45 Er der tale om en produktionsmaskine, som
producerer varebeholdninger, skal omkostninger til nedtagelse, bortskaffelse eller
lignende periodiseres ud på de enkelte regnskabsår og indregnes som en del af
kostprisen på de producerede varer.
Sammenholder vi IAS 16 med årsregnskabsloven, er IAS 16 mere restriktiv. ÅRL
tillader indregning af indirekte produktionsomkostninger for egenproducerede
materielle anlægsaktiver. Her kræver IAS 16, at kun de direkte henførbare
omkostninger indregnes som en del af kostprisen. Til gengæld åbner IAS 16 op for
muligheden for at indregne finansieringsomkostninger i kostprisen, såfremt disse er en
direkte konsekvens af fremstillingen af aktivet. Dette har sin egen standard – nemlig
IAS 23.
43 Kilde: Årsregnskabsloven 201144 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)45 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16 (2013)
42/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
6.3.3 Efterfølgende måling
Når kostprisen på det materielle anlægsaktiv er opgjort, omkostningsføres denne ved
hjælp af systematiske afskrivninger over aktivets forventede brugstid. Afskrivningerne
føres som en akkumuleret post i resultatopgørelsen, men med mulighed for at se
specifikation i regnskabets noter.
Det er tilladt at opskrive et aktiv til dagsværdi, såfremt denne overstiger kostprisen
fratrukket afskrivninger. Det er dog en forudsætning af at dette gøres systematisk for
alle aktiver i samme kategori, og at dagsværdien opgøres pålideligt.46 Måden at
opskrivninger på anlægsaktiver reguleres er under ”øvrig totalindkomst” med medpost i
egenkapitalen under ”reserve for opskrivning”. Opskrivning foregår således udenom
resultatopgørelsen. Når et aktiv er opskrevet, skal dets afskrivninger reguleres, så de
bliver tilpasset aktivets nye værdi.
Modsat ÅRL tillader IAS 16 at reserven for opskrivninger løbende gøres til en fri
reserve i takt med, at aktivet afskrives. På den måde er det muligt at udlodde dele af
opskrivningen som udbytte, selvom virksomheden stadig ejer aktivet. ÅRL tillader
omvendt kun, at reserven frigives, når aktivet er solgt og opskrivningen dermed
realiseret.
I forhold til de systematiske afskrivninger kræver IAS 16, at der skal foretages separate
afskrivninger på hver del af et aktiv, hvis kostpris er væsentlig i forhold til den samlede
kostpris. Det er således ikke tilladt at akkumulere kostprisen ud fra de enkelte dele for
så herefter at foretage samlede afskrivninger.
Den afskrivningsmetode, som vælges, skal sikre, at aktivet omkostningsføres, så det
afspejler virksomhedens forbrug af aktivet i dets levetid. Er der eksempelvis størst
belastning på aktivet i dets første leveår, vil det være oplagt at anvende saldometoden,
hvor der afskrives med en fast procentsats i aktivets levetid. Hvis der modsat er et mere
konstant forbrug, vil være oplagt at anvende den lineære metode, hvor
afskrivningsbeløbet er ens over aktivets levetid.
46 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16
43/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Grundlaget, som afskrivningerne foretages på baggrund af, er anskaffelsesprisen
reduceret med aktivets restværdi. Er aktivet nedskrevet, skal nedskrivningen ligeledes
fratrækkes restværdien. Nedskrivninger føres direkte over resultatopgørelsen og
omkostningsføres på denne måde, og derfor skal disse ikke indregnes i afskrivningerne.
Definitionen på restværdi er det beløb, som aktivet ville kunne sælges til på
balancedagen fratrukket afhændelsesomkostninger, hvis aktivet havde den alder og den
stand, som aktivet forventes at have, ved brugstidens udløb.47
Generelt gælder, at et anlægsaktiv skal nedskrives, såfremt genindvindingsværdien, som
er den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien, er lavere end den
regnskabsmæssige værdi.48
Det er først tilladt at afskrive på aktivet, når det er disponibelt til det formål, det er
købt/fremstillet til. Dette skyldes, at der ikke skal kunne opnås en fradragsret på et
aktiv, der endnu ikke er klar til at blive taget i brug, og dermed ikke bidrager til, at
virksomheden opnår fremtidige økonomiske fordele.
IAS 16 kræver, at afskrivningsmetode, brugstid og restværdi som minimum revurderes
en gang hvert år for at sikre, at de afspejler det egentlige forbrug, og at aktivet ikke
slides hurtige end forventet eller har en lavere værdi end forventet. Meget kan ændre
sig, når et aktiv først tages i brug, og det er derfor vigtigt, at de oprindelige skøn
løbende revurderes, når der opnås en viden, som gør, at afskrivninger kan opgøres mere
pålideligt.
En ændring i enten afskrivningsmetoden, brugstid eller restværdi er en ændring af
regnskabsmæssige skøn, som bl.a. betyder, at tidligere førte afskrivninger ikke skal
ændres. Der vil i næste afsnit blive gennemgået, hvorledes ændringer i
regnskabsmæssige skøn behandles.
6.3.4. Oplysninger i regnskabet
Det er et krav jf. IAS 16, at det for hver kategori af materielle anlægsaktiver oplyses,
hvilken metode der er anvendt til at opgøre aktivets værdi. Denne skal opdeles i
47 Kilde: IFRS - introduktion til de internationale regnskabsstandarder I IAS 16 (Deloitte)48 Kilde: www.ifrs.org – IAS 16
44/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
kostpris, opskrivninger, afskrivningsgrundlag og afskrivningsmetode. Herudover skal
den fastsatte brugstid eller afskrivningssatserne fremgå.
For hver kategori af anlægsaktiver skal der ligeledes laves en anlægsnote, som viser den
regnskabsmæssige værdi primo og ultimo samt sammenhængen herimellem. Dette
gøres ved at starte med primo saldoen for så her at vise bevægelser i form af
afskrivninger, evt. op- og nedskrivninger, for så på denne måde at komme frem til
ultimo saldoen.
Regnskabslæseren har på denne måde mulighed for at se, hvorledes årets bevægelser på
anlægsaktiverne har været. De kan på denne måde også se, om en stigning heri skyldes
nye indkøb eller opskrivninger af eksisterende aktiver. Ligeledes vil det fremgå, om et
aktivs værdi er blevet lav pga. nedskrivninger. IFRS stiller krav om sammenligningstal
også for anlægsnoter modsat ÅRL. På den måde kan regnskabslæser direkte
sammenligne med forrige regnskabsår og se, hvilke poster der afviger væsentligt. Dog
skal man som regnskabslæser være opmærksom på, at der kun er krav om, at den
akkumulerede note for hver regnskabskategori vises. Udviklingen på et særskilt aktiv
kan således ikke ses, selvom det i nogle tilfælde kunne være relevant for
regnskabslæseren.
Da det ikke er muligt for regnskabslæseren at se den specifikke udvikling for hver
enkelt anlægsaktiv, kan der forekomme ændringer, eksempelvis i flere
regnskabsmæssige skøn tilknyttet flere anlægsaktiver, som drukner i den akkumulerede
saldo for kategorien af anlægsaktiver.
Ovenstående er relevant senere i opgaven, hvor fokus bliver lagt på de forskydninger,
ændringer i regnskabsmæssige skøn, kan føre med sig. Disse kan få stor betydning for
regnskabslæserens opfattelse af værdien af virksomheden og dens anlægsaktiver.
I næste afsnit vil det teoretiske omkring regnskabsmæssige skøn blive gennemgået.
45/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
7. Ændring af regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn
Der kan være flere årsager til, at det er nødvendigt at foretage ændringer i et regnskab.
Den regnskabsmæssige behandling af en opstået ændring afhænger af, hvilken type af
ændring, der er tale om.
I både ÅRL og IAS opererer man med tre typer af ændringer:
Ændring i indregningsmetode
Ændring i regnskabsmæssige skøn
Fundamentale fejl
Ændring i indregningsmetode samt ændring i skøn er begge nogle, ledelsen i et vist
omfang kan have indflydelse på. Fundamentale fejl er regnskabsmæssige fejl, der
opdages efter regnskabets afslutning, og som lovmæssigt kræves rettet, hvorfor ledelsen
ingen indflydelse har på disse. For at forstå, hvorfor ledelsen må formodes at have
incitament til at ændre de regnskabsmæssige skøn fremfor at ændre indregningsmetode,
er det nødvendigt at kende til de bagvedliggende regler for indregning af de forskellige
typer af ændringer.
Definitionen af, hvorledes de forskellige ændringer skal behandles regnskabsmæssigt
findes i IAS 8 og lyder49:
Effekten af ændring i metoder for indregning indregnes direkte på egenkapitalen
primo, som en ændring af anvendt regnskabspraksis med fuld tilpasning af
sammenligningstal.
Effekten af ændringer i regnskabsmæssige skøn indregnes i resultatopgørelsen og
sammenligningstallene er uændrede.
ÅRL er mere restriktiv end IAS i forhold til ændring af regnskabsmæssige skøn. ÅRL
kræver i § 54, at effekten af de ændrede skøn samt beløbsmæssig indvirkning på
årsregnskabet, skal beskrives50. Dette har IAS ikke krav om.
49 Kilde: www.ifrs.org – IAS 8 (2012)50 Kilde: Årsregnskabsloven 2011
46/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Effekten af fundamentale fejl indregnes direkte på egenkapitalen primo, og dermed
efter samme fremgangsmåde som ved ændring af metode for indregning. Udover, at de
direkte sammenligningstal skal tilrettes, skal samtlige tal anvendt i årsrapporten
ligeledes rettes. Dvs. er der beregnet nøgletal for de seneste 5 år, skal disse korrigeres
for den fundamentale fejl, såfremt denne ville have haft effekt på disse regnskabsår.
Når man taler om ændring i metoder for indregning, vil disse vise sig ved en ændret
regnskabspraksis. Når man taler ændring af i metoder for indregninger, snakker man
derfor indirekte om at ændre regnskabspraksis. Nedenfor er listet eksempler på sådanne
ændringer:
Ændring i regnskabsmæssig behandling af goodwill fra indregning i balancen og
afskrivning over resultatopgørelsen til indregning i balance uden afskrivninger
men alene udførelse af årlige nedskrivningstests.
Ændring i regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme fra kostpris
med fradrag af afskrivninger til dagsværdi.
Ændring i regnskabsmæssig behandling af kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder fra indre værdi til kostpris.
Ændring i måling af varebeholdninger fra kun at omfatte direkte
produktionsomkostninger til også at omfatte indirekte produktionsomkostninger.
I forhold til ændring af regnskabsmæssige skøn er der mange regnskabsposter, som
direkte og indirekte påvirkes heraf. Sammenfaldende for disse poster er, at den endelige
værdi er afhængig af fremtidige begivenheder, som ingen kan forudse på
balancetidspunktet. Derfor kan nogle regnskabsmæssige skøn, der ligger til grund for en
årsrapport, blive ændret i efterfølgende regnskabsår.
Eksempler på regnskabsmæssige skøn
Forventede tab på debitorer
Ukurante varebeholdninger
Dagsværdi af finansielle instrumenter
Brugstiden eller forventet brugsmønster for fremtidige økonomiske fordele
tilknyttet et afskrivningsberettiget aktiv, herunder også størrelsen af
scrapværdien.
47/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Garantiforpligtelser
I kategorien fundamentale fejl indgår fejl vedrørende tidligere år, og disse vil ofte kunne
henføres til forkert anvendelse af anvendt regnskabspraksis, regnefejl eller
forglemmelser. Fejlen påvirker tidligere aflagte årsrapporter, men ofte vil det retvisende
billede ikke være væsentligt påvirket heraf.
I enkelte tilfælde kan det dog forekomme, at årsrapporten bliver så påvirket, at den ikke
længere giver et retvisende billede. Dette er tilfældet, hvis en regnskabsbruger ville have
ageret anderledes i forhold til virksomheden, hvis vedkommende havde kendt til den
fundamentale fejl på et tidligere tidspunkt.
Eksempler på fundamentale fejl kan være:
Over- eller undervurdering af regnskabsposter, eksempelvis nettoomsætning,
som følge af fejl i virksomhedens edb-systemer eller som følge af besvigelser.
Afskrivning på materielle anlægsaktiver med en væsentlig forkert
afskrivningsprocent i forhold til den rigtige procentsats i henhold til det fastlagte
skøn over brugstiden.
Manglende indregning af en værdipapirbeholdning som følge af en
forglemmelse.
Ovenfor er gennemgået de tre typer ændringer, der kan forekomme til et regnskab. Da
opgaven omhandler ændring af regnskabsmæssige skøn, er det disse, der fremadrettet
vil være i fokus, men for at kunne bestemme, om det er tale om en ændring af et skøn,
er det nødvendigt at kende til alle tre typer af ændringer. Forskellen på, om vi ændrer
indregningsmetode, altså den anvendte regnskabspraksis, eller et regnskabsmæssigt
skøn er, om vi ændrer måleatributten (eks. ændring af kostpris til dagsværdi). Ved
ændring af indregningsmetode ændres måleatributten, mens denne fastholdes ved de
regnskabsmæssige skøn. Ved regnskabsmæssige skøn er der alene tale om en
værdiændring, som kommer til udtryk ved ændret levetid, ændret scrapværdi eller
lignende.
48/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
7.1 Delkonklusion på materielle anlægsaktiver og regnskabsmæssige skøn
Ses der på definitionen af anlægsaktiver i IFRS er denne noget vag, da der blot skrives,
at det er ”ikke omsætningsaktiver”. Men udover den vage definition er der klare regler
for både indregning og måling. Aktivet indregnes, når det forventes at generere
fremtidige økonomiske fordele for virksomheden, og at dets kostpris kan opgøres
pålideligt. Det sås, at IAS 16 var mere lempelig end ÅRL i forhold til indregning af
efterfølgende omkostninger, hvor disse blot skulle øge værdien i forhold til tidspunktet
før investeringen, hvor ÅRL kræver en forbedring i forhold til den originale stand. I
forhold til måling skal første måling ske til kostpris, mens den efterfølgende måling er
mere kompleks. Der er fra IAS 16’s side krav om nedskrivning, mens opskrivninger er
frivillige og altid foregår udenom resultatopgørelse. Dog tillader IAS 16 modsat ÅRL
en løbende frigørelse af opskrivningsværdien således, at denne løbende kan udloddes
som udbytte. Den løbende udgiftsførelse sker ved hjælp af afskrivninger. Disse er
fastsat ud fra et skøn over aktivets levetid, det løbende forbrug fraregnet en eventuel
scrapværdi. Rent oplysningsmæssigt stilles der krav om noteoplysninger for hver
kategori af aktiver. Det er således ikke muligt at se en specifikation for hver enkelt
aktiv, da denne information drukner i gruppens samlede opgørelse.
Disse skøn kan ændre sig i løbet af aktivets levetid. Hvis dette sker, skal der foretages
en tilretning i det regnskabsår, hvor det konstateres, at der er sket en ændring i forhold
til aktivets afskrivningssats. Det sås, at en ændring i skøn alene har betydning for det
pågældende regnskabsår og regnskabsårene fremadrettet. Der skal ikke foretages
ændringer i de tidligere regnskabsår, og der skal blot ændres i teksten, og noten skal
tilpasses.
I forhold til SAS og ledelsens incitament til at ændre de regnskabsmæssige skøn, kan
det konkluderes, ud fra den foreløbige teori, at det kunne være en attraktiv måde at
regulere selskabets udgifter. En ændring i skøn på en gruppe anlægsaktiver vil kun
påvirke det nuværende og de fremtidige regnskabsår, og der stilles ikke krav om, at
sammenligningstal skal rettes, og der stilles heller ikke krav om øgede noteoplysninger i
forbindelse hermed. Det skal dog siges, at det grundlæggende krav om et retvisende
billede stadig skal gælde, men muligheden for at påvirke et års resultat foreligger.
49/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
8. Analyse af regnskabsmæssige skøn og deres påvirkning på SAS regnskab
Det er nu påvist, at ledelsen inden for lovens rammer, relativt enkelt kan ændre på de
regnskabsmæssige skøn, der er anlagt på virksomhedens anlægsaktiver. Ændringen sker
i nuværende og fremadrettede regnskabsår, og kan være svær for regnskabslæser at
opfange, da der ikke stilles yderligere oplysningskrav end de i forvejen krævede noter
for gruppen af anlægsaktiver. Afskrivninger skal afspejle forbruget af aktiver, og
skønnes aktivet hurtigere forbrugt end først antaget, kan skønnet omkring aktivet frit
ændres uden egentlige udfordringer.
For at vise hvor stor påvirkning det kan have, hvis ledelsen ændrer på de
regnskabsmæssige skøn, vil der nedenfor blive analyseret en række eksempler, hvor de
regnskabsmæssige skøn for posten ”aircraft” i SAS ændres, og dermed vil de
afskrivninger, der er forbundet med denne gruppe af anlægsaktiver også ændres, hvilket
vil afspejle sig direkte i årets resultat.
8.1. Udgangspunktet for analysenUdgangspunktet for analysen er posten ”aircraft” i SAS regnskab for årene 2009-2013. I
denne post ligger værdien af den samlede flåde, og dermed SAS’ indtjeningsgrundlag.
Nedenfor er opstillet en tabel, der viser, hvor stor en del af SAS’ aktiver der er placeret i
flåden51. Dette er fundet ved at dividere summen af ”aircraft” med den samlede
balancesum.
Alle tal er angivet i mio./Sek.
2009 2010 2011 2012 2013Aircraft 13.087 12.652 11.866 11.220 8.795Samlet balancesum 42.495 41.825 39.185 36.754 35.628Andel af balancesum 30,80 % 30,25 % 30,28 % 30,53 % 24,68 %
51 Kilde: Tabel er igen tilvækst. Data indhentet fra SAS Group Annual Report with sustainability overview (regnskabsår 2009-2012/13)
50/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Af tabellen ses det, at ”aircraft” er en aktivkonto, der, med undtagelse af regnskabsåret
2013, udgør godt 30 % af de samlede aktiver, og dermed værdier i virksomheden. De
regnskabsmæssige skøn, der ligger til grund for saldoen af denne konto, er derfor
særdeles relevant, da denne vil påvirke knap en tredjedel af den samlede aktivsum.
Kontoen består både af fly som ejes og leasede fly. I regnskabsåret 2013 var den
samlede flåde på 139 fly, hvoraf de 95 var leasede52. Dette svarer til 70,37 % af den
samlede flåde. Sammenlignes dette med 2009 var den samlede flåde 240 fly, hvoraf de
127 var leasede. Det svarer til 52,92 %.53 Over de fem regnskabsår er der således sket en
klar forskydning. Flåden er 101 fly mindre, og af de tilbageværende 139 fly er en langt
større del leaset – over 70 % mod godt 50 %.
Det, der er sket henover de fem år, er, at SAS har udfaset en lang række af de mindre og
ældre fly. Alene i regnskabsåret 2012/2013 blev 48 fly udfaset, og yderligere tre fly er
blevet udfaset efter regnskabsårets afslutning i november og december 201354. Dette er
en del af en langsigtet strategi, hvor der i årene 2014-2021 investeres massivt i i alt 51
nye fly, hvor kun de 9 er leasede55. Ordren omfatter fem af de store Airbus A330/A340,
4 køb og 1 leaset. Herudover er der bestilt 8 Airbus A350, som alle skal ejes af SAS.
Den største ordre omfatter 30 stk. Airbus A321/A320/A319/A320neo, hvoraf kun ét
skal leases. Disse store investeringer betyder alt andet lige, at aircraft-kontoen må
forventes at stige over de næste år, og dermed udgøre en større andel af de samlede
aktiver og dermed få endnu større betydning for det samlede regnskab. Det er derfor
ikke en vedvarende tendens, når aircraft-kontoen falder fra 2011 til 2012/2013, dette er
blot første led i en storstilet investering. Den foretagne analyse må derfor vurderes at
blive om muligt mere relevant i de kommende regnskabsår, hvor en stigning i
beholdningen på aircraft-kontoen vil betyde øget betydning af afskrivninger og dermed
et øget incitament for ledelsen til løbende at ændre de regnskabsmæssige skøn.
Nedenfor er indsat en tabel kopieret fra SAS’ regnskab, som viser flåden, som den så ud
ved regnskabsårets afslutning for 2012/2013.
52 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10
53 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2009 s. 3054 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10-1155 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10-11
51/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
SAS’ flåde består ved regnskabsåret 2012/2013 afslutning af følgende fly56:
Flytype Alder Ejet Leaset I altAirbus A330/A340
11,4 år 5 stk. 6 stk. 11 stk.AirbusA321/A320/A319/A320 neo 8,8 år 6 stk. 18 stk. 24 stk.Boing 737NG/Classic 12,0 år 17 stk. 66 stk. 83 stk.Boing 717/Bombardier CRJ900 8,2 år 16 stk. 5 stk. 21 stk.Total 44 stk. 95 stk. 139 stk.
For ikke at gøre de fremtidige beregninger for komplekse, og for at sikre, at de
ændringer, der foretages i de nuværende skøn, ikke drukner i tidligere års køb og salg,
vil de fremtidige beregninger udelukkende tage udgangspunkt i ændringer i de skøn på
de flytyper, der foreligger pr. regnskabsåret 2012/2013 afslutning (svarende til
ovenstående tabel). Da alle fly har en minimumsalder på 8 år, må disse fly antages at
have været en del af SAS’ balance i hele perioden fra 2009-2013. Således vil ændringer
i disse skøn kunne føres tilbage til tidligere regnskabsår, og betydningen af ændringen
vil kunne vises.
Som det ses, er flytyperne grupperede i kategorier, og alderen er således en
gennemsnitsbetragtning for hver gruppe. Der findes ikke en specifikation, som angiver
den specifikke flåde i form af alder og værdi, så for at kunne gennemføre analysen vil
det løbende blive nødvendigt at gøre sig nogle antagelser, dels omkring fordelingen af
aktivsummen på de forskellige flytyper og dels omkring levetiden på flyene. Det vil
klart fremgå, når der er foretaget antagelser.
8.2. Analyse ved ændring af den gennemsnitlige levetid på ”aircraft”
Ifølge Moderniseringsstyrelsen er den gennemsnitlige levetid for flyvere den samme
som for skibe, nemlig mellem 30 og 40 år57, et relativt stort spænd. For 8-12 år siden var
der langt mere gang i SAS’ forretning end der er i dag, og vi antager derfor, at de
dengang fastlagde en levetid for flåden på 30 år. I mellemtiden er det kun gået en vej
56 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013 s. 10-1157 Kilde: www.modst.dk – Generelle bogføringsbestemmelser - Levetider
52/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
med passagerantallet – nemlig nedad. Antallet af forretningsrejser er stærkt reduceret
grundet udviklingen i de digitale medier, og antallet af fornøjelsesrejser vinder kun
langsomt frem grundet forsigtighed hos forbrugerne. Det betyder, at SAS nu på denne
baggrund antager, at levetiden forlænges til 40 år, da flyene ballastes langt mindre end
forventet ved købene for 8-12 år siden. Det betyder, at flyenes levetid forlænges med
1/3 eller 33 %.
Normalt vil et skøn kun skulle ændres i det år, hvor beslutningen tages, og fremadrettet,
men da det ikke muligt at lave fiktive regnskaber fremadrettet, bruges de regnskabsår,
der er valgt til opgaven, nemlig årene 2009-2013. Nedenfor vil blive vist hvilken
betydning, det ville have haft, hvis skønnet var ændret tilbage i 2009, altså ved
periodens start, i 2011, dvs. midt i perioden, og i 2012/2013, dvs. slutningen af
perioden. Udover, at resultaterne vil blive sammenlignet, vil nøgletallene
afkastningsgrad, overskudsgrad, og egenkapitalens forrentning blive beregnet med og
uden ændringer, da disse nøgletal er vigtige for investor i forhold til vurdering af
virksomheden.
Formålet er dels at vurdere ledelsens incitament for at foretage de ændrede skøn, og dels
hvorledes investors syn på virksomheden vil påvirkes af disse ændringer.
8.2.1 Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2009
Uden nogen form for ændringer er der nedenfor opstillet en tabel, som viser værdien af
posten ”aircraft”, samt de årlige afskrivninger, som er resultatført for ”aircraft” i
m/sek.58
2009 2010 2011 2012 2013
”Aircraft”
(aktivkonto) 13.087 12.652 11.866 11.220 8.795
Afskivninge
r
1.429 1.509 1.986 1.108 1.377
Da der ikke foreligger information om fordelingen af aktivsummen på de forskellige
flytyper, og denne vil være for svær at beregne uden gennemgående kendskab til
58 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013 – note 5
53/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
flybranchen, antages nu, at de forskellige flytypers levetid kan lægges sammen og
divideres med de 4 grupper, for at få en samlet gennemsnitlig levetid for posten
”aircraft” med udgangspunkt i tallene for 2012/2013 regnskabet.
Dette gøres ved følgende beregning: (11,4 + 8,8 + 12 + 8,2) / 4 = 10,1 år. Der er altså i
regnskabsåret 2012/2013 afskrevet 1/3 af den samlede sum, hvis vi antager, at levetiden
er sat til 30 år. Nu, hvor levetiden er ændret 40 år, er der således afskrevet 25 % for
meget.
Da udgangspunktet for analysen er flåden for 2012/2013, og det samtidig er set, at
flåden over perioden 2009-2013 er blevet reduceret med hele 101 fly og det er derfor
ikke realistisk blot at antage, at afskrivningerne ville have været 25 % mindre hvert år,
da der i posten ligger afskrivninger på andre fly end de nuværende. Dette løses ved at
fastfryse samme procentdel af afskrivningerne, som flåden er større i de respektive
regnskabsår.
2009 2010 2011 2012 2013
Flåde i stk.59 240 215 198 187 139
% i forhold
til 2012/13 72,66 54,68 42,44 34,53 15,00*
Tabel: Egen tilvækst.
* I 2012/2013 fastfryses 15,00 % af afskrivningerne. Dette skyldes, at der sælges 48
ældre fly. Der er ikke oplyst gevinst på disse, hvorfor vi må antage, at de er korrekt
afskrevet, og derfor lader vi 15 % af afskrivningerne stå, og antager dermed, de vedrører
de solgte fly. Da vi ligeledes ikke kender tidligere års regnskaber og afskrivninger,
tilbagefører vi ikke afskrivninger, der ligger før 2009, og ser dermed bort fra disse.
Dette leder til næste tabel, som viser de korrigerede afskrivninger for regnskabsårene,
forudsat at ændringen i skøn for levetid sker allerede i 2009.
Alle beløb i tabellen er angivet i mio/sek.
59 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013
54/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2009 2010 2011 2012 2013
*
Afskrivning
regnskab60 1.429 1.509 1.986 1.108 1.377
Fastlåste
afskrivninger
0,7266*
1.429
1.038
0,5468*
1.509
825
0,4244*
1.986
843
0,3453*
1.108
383 207
+
Korrigerede
afskrivninger
(1.429-
1.038)
* 0,75
293
(1.509-825)
* 0,75
513
(1.986-843)
* 0,75
857
(1.108-383)
* 0,75
544 878
Afskrivning
i alt 1.331 1.338 1.700 927 1.085
Forskel i
mio/sek.
(1.429-
1.331)
- 98
(1.509-
1.338)
-171
(1.986-
1.700)
-286
(1.108-927)
-181 -292
Forskel i %
-6,86 -11,33 -14,40 -16,34
-
21,20
Tabel: Egen tilvækst (* der er ikke skrevet udregninger for 2013, men metoden er den
samme som for de øvrige år)
Af tabellen fremgår det klart, at en relativ lille ændring i et skøn som alder, har stor
betydning for det samlede resultat. I den sammenhæng er det vigtigt at holde for øje, at
resultaterne står i mio. sek. Dvs. betydningen af ændringen spænder fra 98 mio. sek. i
2009 til 292 mio. sek. i 2013. At der står minus foran betyder, at omkostningen
reduceres, og resultatet dermed forbedres tilsvarende.
Udover, at resultatet forbedres med et sted mellem 98 og 292 mio. sek., vil flådens
værdi også stige tilsvarende i balancen, og dermed vil den samlede aktivsum øges. Alt
ovenstående har betydning for de centrale nøgletal, som investor lægger vægt på, når
vedkommende vurderer en virksomhed og dens indtjeningspotentiale. For at belyse
60 SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013 – note 5
55/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
dette vil næste step være at se på de to mest centrale nøgletal vedr. virksomhedens
rentabilitet og indtjeningsevne, nemlig afkastningsgrad og overskudsgrad.
Afkastningsgraden viser virksomhedens samlede evne til at forrente den samlede
investerede kapital, dvs. både den fremmedfinansierede og egenkapitalen. Den viser
således afkastet på aktiverne, uanset hvordan de er finansieret. På den måde kan det ses,
om en virksomheds aktiver giver et overskud61.
Der findes flere måder at beregne afkastningsgraden på, men den mest anvendte er:
62Afkastningsgrad = Resultat før finansielle poster Gns. aktiver*
* Gns aktiver findes fremadrettet ved at tage gennemsnittet mellem primo og ultimo
Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at skabe et overskud. Den viser med
andre ord hvor stor en del af omsætningen, der ender med at blive til et overskud.
Overskudsgraden beregnes ud fra følgende formel
63Overskudsgrad = Resultat før finansielle poster Omsætning
For at være sikker på, at udregningerne foretages på samme måde, udregnes først
nøgletallene på SAS’ nuværende regnskaber uden de beregnede ændringer, og herefter
beregnes nøgletallene med ændringerne. Formålet med sammenligningen mellem de
nuværende og de ændrede nøgletal er at se, hvor stor betydning de ændrede
afskrivninger har i forhold til investors vurdering af SAS’ samlede indtjeningsevne.
Tabellen viser de data, der vil blive brugt til at beregne de nuværende nøgletal fra
eksisterende regnskaber. Alle tal er skrevet i mio. sek.64:
2008 2009 2010 2011 2012 2013
61 Kilde: Management and cost accounting af Drury (eighth edition)62 Kilde: Management and cost accounting af Drury (eighth edition)63 Kilde: Management and cost accounting af Drury (eighth edition)64 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013
56/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Omsætning IR 44.918 41.070 41.412 35.986 42.182
Res. før
finansiel poster IR
-3.082 -1.939 646 -286 1.381
Aktiver 43.364 42.495 41.825 39.185 36.754 35.628
Gns. aktiver IR 42.930 42.160 40.505 37.969 36.191
Tabel: Egen tilvækst
På baggrund af ovenstående data kan nøgletallene afkastningsgrad og overskudsgrad nu
beregnes. Udregningerne er skrevet op for 2009 og herefter vil det blot være
resultaterne, der fremgår, da metoden er identisk.
2009 2010 2011 2012 2013
Afkastningsgrad (-3.082/
42.930)*100
-7,18 % -4,60 % 1,59 % -0,75 % 3,82 %
Overskudsgrad (-3.082/
44.918)*100
-6,86 % -4,72 % 1,55 % -0,79 % 3,27 %
Ovenstående viser, hvordan de faktiske nøgletal ser ud for SAS i perioden 2009-2013.
Det kan konkluderes, at hverken rentabilitet eller indtjeningsevnen er tilfredsstillende i
analyseperioden. I 2009 og 2010 opnås et decideret negativt afkast på SAS’ aktiver,
hvilket viser, at i stedet for at have været med til at genere et overskud, har aktiverne
hos SAS sat penge til. Situationen forbedres marginalt i 2011, hvor der for første gang i
analyseperioden sker en positiv forrentning af aktiverne. I 2012 bliver denne dog igen
negativ, for så at nå analyseperiodens suverænt bedste år i 2013 med en forrentning på
3.82 %. Afkastningsgraden bruges normalt til at sammenligne med andre i branchen,
men selvom der ikke foreligger branchetal, kan det konkluderes, at en negativ og kun
svagt positiv afkastningsgrad hverken er tilfredsstillende for virksomhed eller investor.
Det mest positive, der kan skrives, er, at 2013, og dermed det seneste, udviser den
højeste afkastningsgrad i perioden, og man kan således håbe, at den negative stime er
vendt, og de fremadrettede resultater vil forblive positive.
57/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Ser vi på overskudsgraden er tendensen den sammen som for afkastningsgraden. I 2009
og 2010 er overskudsgraden negativ, hvilket vil sige, at der for hver omsat kr. (her sek.)
opnås et underskud på hhv. 6,86 øre og 4,72 øre. Dette er ikke tilfredsstillende for
nogen virksomhed, da underskuddet vokser proportionalt med omsætningen.
Situationen forbedres i 2011 for så igen at forværres i 2012. I 2013 opnås periodens
bedste resultat, og der tjenes således i 2013 3,27 øre for hver omsat kr. (sek.).
Skal man som investor forholde sig til et sådan billede af en virksomheds
indtjeningsevne, vil man være noget forbeholden. Selvom tendensen over perioden er
positiv, arbejder man med to år i analyseperiodens start, som udviser negative tal.
Aktiverne genererer ikke et overskud, og der tabes penge for hver krone, der omsættes. I
2011 sker en forbedring, og begge nøgletal bliver positive, for så igen at blive negative i
2012. I 2013 sker så en markant forbedring i begge nøgletal, og de når et mere
acceptabelt niveau. For investor gælder dog, at vedkommende ikke har et billede af en
virksomhed i klar forbedring. Der har ikke været to år med positive nøgletal i træk, og
man må med rette kunne forvente en afventende holdning fra investor, der som
minimum vil forvente at se, at den gunstige udvikling, der er lagt til grund fra 2012 til
2013, forsætter i 2014.
SAS er dog heller ikke selv tilfreds med virksomhedens indtjening. De har gennem hele
analyseperioden haft en ambition om, at overskudsgraden skal op på 8 %65. Det kræver
en forbedring i forhold til 2013 på knap 145 %, og spørgsmålet er, om investor vil se
dette mål som realistisk ud fra de præsterede resultater.
For at se hvilken betydning ændringen af skønnet for flådens levetid vil have på de
centrale nøgletal for indtjeningen, vil disse nu blive beregnet for samme periode, men
med de ændrede afskrivninger.
Nedenfor er opstillet en tabel over de data, der er anvendt til udregningen, i mio. sek..
∆ 2008 2009 2010 2011 2012 2013
65 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2012/2013
58/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Afskrivning IR - 98 -171 -286 -181 -292
Omsætning IR 44.918 41.070 41.412 35.986 42.182
Res. før
finansiel
poster
IR
-3.082+98
-2.984
-1.939 +
171
-1.786
646+286
932
-286+
181
-105
1.381+292
1.673
Aktiver
43.364
42.495+98
42.593
41.825+171
41.996
39.185+286
39.471
36.754+
181
36.935
35.628+292
35.920
Gns. aktiver IR 42.979 42.247 40.734 38.203 36.428
Tabel: Egen tilvækst. Data hentet fra tidligere tabeller.
Nedenfor er opstillet en tabel, der viser nøgletallene for indtjening i perioden 2009 til
2013, korrigeret for ændringen i det regnskabsmæssige skøn vedrørende aktivets
levetid. Formlerne, som er anvendt, er de samme som tidligere beskrevet. Der skrives
udregninger for 2009, men alle data trækkes fra ovenstående tabel, hvorfor det ikke
findes nødvendigt at skrive samtlige udregninger op.
2009 2010 2011 2012 2013
Afkastningsgra
d
(-2.984/
42.979)*100
-6,94 % -4,22 % 2,28 % -0,27 % 4,59 %
Overskudsgrad (-2.984/
44.918)*100
-6,64 % -4,35 % 2,25 % -0,29 % 3,96 %
Tabel: Egen tilvækst
Som det ses af tabellen er tendensen den samme, nemlig negative tal de to første år, så
positivt i 2011, for så igen at blive negativ i 2012, og afslutte med det bedste år i 2013.
For at lave en reel sammenligning udregnes den procentvise ændring fra
udgangspunktet og til de nye nøgletal ved ændring af flådens levetid.
∆ 2009 2010 2011 2012 2013
Afkastningsgra -6,94- -7,18 -4,22- -4,60 2,28 -1,59 -0,27- -0,75 4,59-3,82
59/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
d -7,18= 3,34 %
4,60= 8,26 %
1,59= 43,39 %
0,75= 64,00 %
3,82= 20,16 %
Overskudsgrad -6,64- -6,86-6,86
= 3,21 %
-4,35- -4,72-4,72
= 7,84 %
2,25 -1,551,55
=45,16 %
-0,29 - 0,79- 0,79
= 63,29 %
3,96 -3,273,27
= 21,10 %
Af ovenstående tabel fremgår det klart, at der er tale om væsentlige forbedringer i
forhold til de oprindelige nøgletal. Så selvom tendensen for investor stadig langt fra
udviser den stabilitet i indtjening som ønskes, er der alligevel sket en klar forbedring af
de to nøgletal, som måler indtjeningen. I 2009 og 2010 er stigningen af mindre
betydning, da størstedelen af de oprindelige afskrivninger her er låst fast jf. tidligere
beregning. Men herefter ses det tydeligt, at fra 2011 og frem, hvor over halvdelen af
afskrivninger reduceres, hvor stor betydning ændringen i det regnskabsmæssige skøn
vedrørende aktivernes alder har. For at nå målsætningen om en overskudsgrad på 8 %
mangler SAS kun ved det ændrede skøn en forbedring på 102 % i forhold til 145 % ved
udregningen på de nuværende data.
På SAS’ nøgletal kan det således konkluderes, at der opnås en stor og målbar effekt ved
at ændre det regnskabsmæssige skøn omkring alderen på aktiverne i posten ”aircraft”. I
dette tilfælde har vi ”kun” justeret på et skøn omkring en enkel post, som udgør 1/3 af
de samlede aktiver, samtidig med vi har holdt en procentdel af de nuværende
afskrivninger fast hvert år, således at ændringen maksimalt kommer til at påvirke 85 %
af de nuværende afskrivninger. Dette underbygger om noget hvor stor betydning et
ændret skøn kan have. Havde det været muligt at få et dybere indblik i posten, kunne det
være, at en langt mindre del af de nuværende afskrivninger skulle have været låst fast,
og dermed at ændringen tidligere skulle have påvirket en større del af de samlede
afskrivninger og dermed også værdi på aktiverne.
Fra investors syn er det afgørende, at ændringen af det regnskabsmæssige skøn sker på
et validt grundlag. Det er klart, at investors syn på SAS’ indtjening i høj grad bliver
påvirket i positiv retning af det ændrede skøn, ligesom rentabiliteten, i form af
afkastningsgraden, i høj grad forbedres. Da informationen om det ændrede skøn ikke
umiddelbart fremgår for investor, vil vedkommende blot antage, at indtjeningen og
rentabiliteten forbedres i perioden, men for at finde baggrunden er det nødvendigt med
60/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
eksempelvis en indeksering af resultatopgørelsesposterne, da det er den eneste måde, at
faldet i afskrivningerne vil fremkomme på.
De to mest centrale nøgletal til mål for rentabilitet og indtjening påvirkes således i
særdeles gunstig retning af det ændrede skøn. Som nævnt i analysens start vil vi nu se
på påvirkningen af nøgletallet egenkapitalens forrentning. Dette nøgletal er ligeledes
særdeles relevant for investor, da det siger noget om afkastet på vedkommendes
investering.
Egenkapitalens forrentning siger noget om evnen til at forrente den investerede kapital.
Nøgletallet er relevant for investor, fordi det gør det muligt at sammenligne
investeringen med alternative investeringer. Herudover vil investor med rette kunne
forvente et risikotillæg i form af en øget forrentning, da det alt andet lige er mere
risikabelt at investere i en virksomhed end at sætte pengene i banken.
Egenkapitalens forretning = Resultat efter finansielle poster *100
Gns. egenkapital
Der benyttes samme fremgangsmåde som ved analysen af afkastningsgraden og
overskudsgraden, hvor nøgletallene først udregnes, som de ser ud i dag, for så derefter
at foretage ændringerne for at kunne sammenligne.
2008 2009 2010 2011 2012 2013
Res. efter
finansielle
poster
IR -3.423 -3.069 -1.687 -1.245 433
Egenkapital 7.312 11.389 12.433 14.438 11.156 11.103
Gns.
egenkapital IR 9.351 11.911 13.436 12.797 11.130
Tabel – Egen tilvækst66
Ved at anvende formlen ovenfor kan egenkapitalens forrentning nu beregnes.
2009 2010 2011 2012 2013EKF -3.423 * 100 -3.069*100 -1.687*100 -1.245*100 433*100
66 Kilde: Data hentet fra SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009-2013
61/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
9.351= -36,61 %
11.911=-25,77 %
13.436= -12,56 %
12.797= -9,73 %
11.130= 3,89 %
Tabel – Egen tilvækst – Data hentet fra ovenstående tabel.
Som det fremgår er niveauet for egenkapitalens forrentning for regnskabsperioden
2009-2013 med de nuværende regnskabstal særdeles ugunstigt. I årene 2009 til 2012 er
forrentningen decideret negativ, og investor vil skulle påregne at miste store dele af sin
indskudte kapital. I 2013 er forretningen for første gang i perioden positiv og nærmer
sig 4 %. Dog skal man være opmærksom på tendensen i forrentningen. Den bevæger sig
i hele perioden i en gunstig retning, og set fra investors synspunkt kunne den positive
forrentning i 2013 give anledning til, at investor ville finde det, om end noget
risikofyldt, så attraktivt, at sætte penge i SAS, da forrentningen i perioden har udviklet
sig meget gunstigt til trods for niveauet.
Nu, hvor vi har set på den nuværende udvikling i egenkapitalens forrentning, er næste
step at se på udviklingen, når ændringerne fra det regnskabsmæssige skøn indregnes.
Måden dette gøres på er, at forbedringen i afskrivninger tillægges resultatet efter
finansielle poster. Da resultatet efter finansielle poster kommer inden der beregnes skat,
vil det ikke være realistisk, at det samlede resultat vil stige med hele ændringen i det
regnskabsmæssige skøn. SAS har hovedsæde i Stockholm og betaler således svensk
skat. I årene 2009-2012 lå denne på 26,3 % og blev i 2013 nedsat til 22 % 67.
Egenkapitalen påvirkes således med den reciprokke værdi af selskabsskatten, som i
2009-2012 udgør 73,7 % og 78 % i 2013.
For at opsummere og overskueliggøre ovenstående er der nedenfor opstillet en tabel
over de data, der vil blive anvendt til at beregne egenkapitalens forrentning med de
tilpasninger, som ændringen i det regnskabsmæssige skøn medfører.
2008 2009 2010 2011 2012 2013
∆
67Kilde www.borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/240984/sverige_overrasker_med_selskabsskat_paa_22_pct.html
62/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Afskrivninger IR - 98 -171 -286 -181 -292
Res. efter
finansielle
poster
IR
(-3.423+ 98)
= - 3.325
(-3.069+
171)
=- 2.898
(-1.687+
286)
= -1.401
(-1.245+
181)
=-1.064
(433+292)
= 725
∆
Skat
IR 0,263*98
= 26
0,263*171
= 45
0,263*286
= 75
0,263*181
= 48
0,22*292
= 64
∆
Egenkapital
7.312
(98-26+
11.389)
= 11.461
(171-45 +
12.433)
=12.559
(286-75 +
14.438)
= 14.649
(181-48+
11.156)
= 11.289
(292-64+
11.103)
= 11.331
Gns.
egenkapital IR 9.387 12.010 13.604 12.969 11.310
Tabel: Egen tilvækst.
Nu, hvor resultatet efter finansielle poster og den gennemsnitlige egenkapital er tilpasset
ændringerne i de regnskabsmæssige skøn, kan egenkapitalens forretning nu beregnes på
ny.
2009 2010 2011 2012 2013
EKF -3.325 * 1009.387
= -35,42 %
-2.898*10012.010
=-24,13 %
-1.401*10013.604
= -10,30 %
-1.064*10012.969
= -8,20 %
725*10011.310
= 6,41 %Tabel: Egen tilvækst
Som det fremgår af tabellen er egenkapitalen efter ændring af det regnskabsmæssige
skøn stadig negativ i årene 2009-2012, men i 2013 når den et niveau på 6,41 %. Selvom
dette ikke er prægende, er det alligevel en væsentlig forbedring. Skal investor
sammenholde investeringen med et sikkert indskud på en indlånskonto i en bank, hvor
renten næppe er over 1,25 %, er det lige før der kan argumenteres for, at det er en god
investering, da der opnås et risikotillæg på over 5 %. Det må dog antages, at investor
stadig må betegne investeringen som risikofyldt, da 2013 stadig er det eneste år, hvor
der opleves en positiv forrentning af egenkapitalen i den 5-årige periode, analysen
beskæftiger sig med.
63/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
For at gøre det nemmere at sammenligne hvor stor betydning ændringen på det
regnskabsmæssige skøn har på egenkapitalens forrentning, udregnes nedenfor den
procentvise ændring i forhold til det oprindelige udgangspunkt.
∆ 2009 2010 2011 2012 2013
Egenkapita
l
forrentning
35,42-36,6136,61
= 3,25 %
24,13- 25,7725,77
= 6,36 %
10,30 -12,5612,56
= 17,99 %
8,20- 9,739,73
= 15,72 %
6,41-3,893,89
= 64,78 %
Tabel: Egen tilvækst
Som det fremgår, er det nogle væsentlige forbedringer, som egenkapitalens forrentning
udsættes for, når ændringen af det regnskabsmæssige skøn indregnes. I 2013 forbedres
forrentningen af egenkapitalen med hele 64,78 %.
8.2.2. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2009
På de foregående sider er det nu vist, hvorledes en ændring i et regnskabsmæssigt skøn
vedr. SAS’ flåde tilbage i 2009 har stor betydning for både resultat og centrale nøgletal i
hele analyseperioden frem til 2013.
Det er oplagt, at ledelsen kan have incitament til at foretage en sådan ændring i et
regnskabsmæssigt skøn for at få virksomheden til at se bedre ud, både når det gælder
rentabilitet og indtjening. I SAS’ tilfælde, hvor mange eksterne faktorer påvirker
negativt, som ledelsen ingen indflydelse har på, kan det måske synes ekstra fristende.
For investor er det vigtigste, at det regnskabsmæssige skøn er ændret på en valid
baggrund, og at kravet om et retvisende billede stadig kan efterleves. På graferne
nedenfor vises udviklingen i de centrale nøgletal afkastningsgrad, overskudsgrad og
egenkapitalens forrentning, som er blevet gennemgået ovenfor. Fælles for dem alle er,
at det regnskabsmæssige skøn har forbedret niveauet, men ikke ændret tendensen i
forhold til de oprindelige nøgletal.
I forhold til afkastningsgraden så vi, at det ændrede regnskabsmæssige skøn betød
forbedringer fra godt 3 % til hele 64 %. Så selvom tendensen er den samme, er niveauet
i nogen grad forbedret. Det ændrede dog ikke på den kendsgerning, at SAS kun opnåede
64/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
positivt afkast på deres aktiver i to ud af fem regnskabs år, nemlig 2011 og 2013.
Forløbet for afkastningsgraden er afbilledet nedenfor og viser tydeligt, hvorledes de to
grafer følges i udvikling, og hvordan den røde graf konstant er et niveau over den blå.
2009 2010 2011 2012 2013
-8.00%
-6.00%
-4.00%
-2.00%
0.00%
2.00%
4.00%
6.00%
Afkastningsgrad - orig-inalAfkastningsgrad - ændret skøn 2009
Graf: Egen tilvækst med data fra analysen
Overskudsgraden viste lignende tendenser. Både i 2009, 2010 og 2012 blev der tabt
penge på driften, hvilket er ugunstigt, uanset hvilken virksomhed man er. Enhver
ledelse vil have interesse i at forbedre denne tilstand, og er det ikke muligt at gøre her
og nu, fordi det er en langsigtet proces at ændre selve driften, er det en mulighed at
ændre et eller flere regnskabsmæssige skøn vedr. virksomhedens anlægsaktiver. I SAS’
tilfælde sås det, at overskudsgraden blev forbedret mellem 3 og 63 %. Det sås, hvordan
SAS kunne komme et skridt nærmere at realisere en overskudsgrad på 8 %, da der ved
det ændrede regnskabsmæssige skøn blev opnået en overskudsgrad i 2013 på næsten 4
%.
Set fra investors syn vil investeringen stadig være usikker, da der ikke er en klar tendens
i perioden, da kurven knækker i 2012, men med det ændrede skøn er niveauet alt andet
lige bedre end udgangspunktet. Igen er det centrale for investor at ændringen af skønnet
er validt og ikke blot en måde for ledelsen at forbedre et i forvejen ringe resultat.
65/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2009 2010 2011 2012 2013
-8.00%
-6.00%
-4.00%
-2.00%
0.00%
2.00%
4.00%
6.00%
Overskudsgrad - originalOverskudsgrad - ændret skøn 2009
Kilde: Graf: egen tilvækst
Til sidst sås der på udviklingen i egenkapitalens forrentning, et nøgletal, der er i høj
grad er i investors interesse, da det viser det hidtidige afkast på investeringen. SAS har
naturligvis også stor interesse i, at den investerede kapital forrentes gunstigt i forhold til
markedets alternativer, så flere investorer har interesse i at investere penge i
virksomheden.
De ændrede nøgletal viste, hvorledes også egenkapitalens forrentning blev forbedret og
endte med at se ud som en fornuftig investering i 2013 med et niveau på knap 6,5 %.
Forbedringen i egenkapitalens forrentning må betegnes som den mest gunstige, fordi
den som den eneste når et niveau, der for investor vil være acceptabelt.
Grafen nedenfor viser udviklingen i egenkapitalens forrentning, og det ses at nøgletallet,
som det eneste, udvikler sig med samme positive tendens over hele perioden.
66/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2009 2010 2011 2012 2013
-40.00%
-35.00%
-30.00%
-25.00%
-20.00%
-15.00%
-10.00%
-5.00%
0.00%
5.00%
10.00%
Egenkapitalens for-rentning - originalEgenkapitalens forrent-ning - ændret skøn 2009
Kilde: Graf egen tilvækst.
Alt i alt sås det at det ændrede regnskabsmæssige skøn tilbage i 2009 fik betydning for
hele perioden i en særdeles positiv retning.
8.2.3. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2011
Nu har vi set, hvordan det regnskabsmæssige skøn i 2009 ændrede og forbedrede
resultat og nøgletal over alle fem regnskabsår. Den næste situation, der vil blive
behandlet, er situationen hvor SAS først beslutter sig for at ændre det regnskabsmæssige
skøn omkring flådens alder i 2011. Grunden hertil kan være, at man først i 2011 ser
konsekvensen af den økonomiske krise, og først her indser, at lavkonjunkturen har bidt
sig fast.
At SAS først vælger at ændre skønnet omkring flådens levetid i 2011 får den
konsekvens, at der er afskrevet mere end i eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009. I
situationen, hvor skønnet først ændres i 2011, har SAS afskrevet fuldt ud i både 2009 og
2010, og de afskrivninger skal naturligvis tilbageføres. Modellen er den samme som er
anvendt i tidligere eksempel for at kunne sammenligne. Forskellen bliver, at der i 2011
tilbageføres afskrivninger fra både 2009 og 2010 samtidig med, at afskrivninger fra
2011 reguleres. Afskrivningerne i 2012 og 2013 bliver ligeledes reduceret i lighed med
det tidligere eksempel. Dvs. samme andel af afskrivningerne fastlåses.
67/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Da der i den foregående analyse er opstillet tabeller, som viser de oprindelige tal fra
regnskabet, vil der denne gang blive gået direkte til analysen. Første step er at beregne
de nye afskrivninger. Tidligere fandt vi, at flådens gennemsnitlige alder var ca. 10 år
ved udgangen af 2013, og vi kan således konkludere, at den gennemsnitlige alder ved
udgangen af 2011 var 8 år. Da den nuværende afskrivningsprofil er 30 år, vil der i 2011
være afskrevet 8/30 eller 26,67 % af den samlede afskrivningssum. Da det
regnskabsmæssige skøn nu ændres til 40 år, skulle der i 2011 kun være afskrevet 8/40
eller 20 %. Da ændring af et regnskabsmæssigt skøn kun påvirker nuværende og
fremadrettede regnskabsår, forbliver afskrivningerne i 2009 og 2010 som de er, mens de
fra 2011 og frem ændres.
2009 2010 2011 2012 2013*
Afskrivninge
r
regnskab68
1.429 1.509 1.986 1.108 1.377
Fastlåste
afskrivninger
1,00*1.429
1.429
1,00*1.509
1.509
0,4244*1.986
843
0,3453*1.10
8
383
0,15*1.377
207
-
Korrigerede
afskrivninger
2009+2010*
(98+171)
-269
+
Korrigerede
afskrivninger 0 0
(1.986-843)
* 0,75
857
(1.108-383)
* 0,75
544
(1.377-207)
* 0,75
878
Afskrivninge
r i alt 1.429 1.509 1.431 927 1.085
Forskel i
m/sek. 0 0
(1.986-1.431)
-555
(1.108-927)
-181 -292
Forskel i % 0 0 -27,95 -16,34 -21,20
Tabel: Egen tilvækst
68 SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013 – note 5
68/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
* De korrigerede afskrivninger vedr. 2009 og 2010 blev udregnet i analysen vedr.
ændret regnskabsmæssigt skøn i 2009. De samme forudsætninger er fastholdt og disse
kan således direkte overføres. Da der nu er afskrevet fuldt ud i både 2009 og 2010,
korrigeres disse afskrivninger først i 2011, hvor det regnskabsmæssige skøn ændres. Det
betyder, at afskrivningerne mindskes betydeligt i 2011, da der er afskrevet for
progressivt i 2009 og 2010. Disse fratrækkes således de samlede afskrivninger i 2011.
Ses der kort på afskrivningernes påvirkning af resultater, er det klart, at der ikke sker
noget i 2009 og 2010, hvor de nuværende forudsætninger fastholdes. I 2011 derimod
mindskes afskrivningerne med næsten 30 % svarende til 555 mio. sek. De 555 mio. sek.
vil kunne aflæses som en direkte forbedring i både resultat før – og efter finansielle
poster. Der vil dog skulle korrigeres for skat, inden det kommer til at påvirke
egenkapitalen. 555 mio. sek. er en betydelig sum. Resultatet før skat udgør i 2011
-1.687 mio. sek.69, og forbedres således med hele 33 %. Dette er bestemt værd at bide
mærke i, da det alt andet lige vil have betydning for investors syn på virksomheden, at
resultatet forbedres med hele 33 % til trods for, at det stadig er negativt. I 2012 og 2013
er afskrivningerne korrigeret i forhold til forrige eksempel. Samme andel er fastlåst, og
den ikke fastlåste del korrigeres med 25 %, da der er afskrevet ud fra en levetid på 30 år
og ikke 40.
For at se, hvordan det ændrer på virksomhedens nøgletal i forhold til rentabilitet og
indtjening, vil vi nu se på de sammen nøgletal som i eksemplet ovenfor. Udover 2011 er
alle nøgletal udregnet tidligere i analysen. I 2009 og 2010 bruges tallene fra det
originale regnskab. I 2011 skal de korrigerede afskrivninger indregnes på ny, og 2012
vil påvirkes af, at aktiverne for 2011 stiger med 555 mio. sek. og de gennemsnitlige
aktiver vil således stige. 2013 vil være identisk med udregningen for 2009, hvor
afskrivningerne er korrigerede. Først ser vi på den nye udvikling for afkastningsgraden
og dermed SAS’ evne til at få aktiverne til at skabe overskud.
2009 2010 2011 2012 2013
Afkastningsgra
d
(-3.082/
42.930)
-7,18 %
(-1.939/
42.247)
-4,60 %
(646+555)/
40.993)
2,93 %
(-105/
38.203
-0,27 %
1.673/
36.428*
4,59 %
69 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2011 – s. 52 (Income statement)
69/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Tabel: Egen tilvækst
Måden, tabellen hænger sammen på nu, er, at de to første år er identiske med det
originale regnskab. 2011 afviger markant fra det originale regnskab og resultatet fra
ændret skøn 2009. Resultaterne fra 2012 og 2013 er identisk med resultaterne for
ændring af skøn i 2009.
Nedenfor er udregnet ændringen i afkastningsgraden i 2011 i forhold til
originalregnskabet og i forhold til eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009. Tallene
fra 2012 og 2013 afviger med samme procentdel fra originalregnskabet som i
eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009. Det skyldes, at forudsætningerne er de
samme, og når skønnet bliver tilpasset i 2011, vil afskrivningsprofilen være ens for
2012 og 2013.
Ændringen i afkastningsgraden er i de to første kolonner udregnet med udgangspunkt i
originalregnskabet, hvor afkastningsgraden blev beregnet til 1,59 %. Den sidste kolonne
beregner forskellen i forhold til, om skønnet ændres i 2009 eller i 2011.
Skøn ændret i 2009 Skøn ændret i 2011
Forskel ved ændret
skøn i 2009 ift.
2011
∆
Afkastningsgrad
2,28 -1,591,59
= 43,39 %
2,93 -1,591,59
= 84,27 %
2,93 -2,282,28
= 28,51 %
Tabel: Egen tilvækst
Af beregningerne fremfår det, at der sker en væsentlig forbedring i afkastningsgraden i
2011, hvor skønnet ændres. I forhold til originalregnskaber forbedres afkastningsgraden
næsten 85 %, og i forhold til situationen, hvor skønnet ændres i 2009, forbedres
afkastningsgraden næsten 30 %. For investor giver ændringen af skønnet i 2011 investor
et billede af, at SAS i løbet af 2011 er blevet 30 % bedre til at få deres aktiver til at
generere overskud og dermed værdi til virksomheden. Da dette sker på baggrund af et
ændret skøn for dele af flådens levealder, er dette ikke retvisende. Investor er nødt til at
udregne indeksering eller nærlæse noter, hvis vedkommende skal fange hvori
forbedringen er opstået.
70/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Nedenfor er afbilledet en graf, som viser de tre eksempler af afkastningsgrader, som
indtil videre er blevet behandlet.
2009 2010 2011 2012 2013
-8.00%
-6.00%
-4.00%
-2.00%
0.00%
2.00%
4.00%
6.00%
Afkastningsgrad - originalAfkastningsgrad - ændret skøn 2009Afkastningsgrad - ændret skøn 2011
Graf: Egen tilvækst med data fra analysen
På grafen ses det tydeligt, hvorledes det ændrede skøn i 2011 får afkastningsgraden til at
peake, for så herefter at falde sammen med afkastningsgraden for det ændrede skøn i
2009. Ved at ændre skønnet i 2011 i forhold til 2009 fås en afkastningsgrad, der i 2009
og 2010 ligger under niveauet for afkastningsgraden ved ændret skøn i 2009, men som
så til gengæld topper 30 % højere i 2011, for så at blive identisk med 2009-skønnet i
2012 og 2013.
Det næste, vi skal se på, er overskudsgradens udvikling, hvis det regnskabsmæssige
skøn først ændres i 2011. Ligesom ved afkastningsgraden er alle nøgletal på nær 2011
udregnet tidligere i analysen. 2009 og 2010 fremkommer i beregningen af det originale
regnskabsår, og 2012 og 2013 fremkommer ved beregningen vedr. ændring af
regnskabsmæssigt skøn i 2009.
71/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Overskudsgraden er opstillet i nedenstående tabel:
2009 2010 2011 2012 2013
Overskudsgrad (-3.082/
44.918)
-6,86 %
(-1.939/
41.070)
-4,72 %
(646+555/
41.412)
2,90 %
(-105/
35.986)
-0,29 %
(1.673/
42.182)
3,96 %
Tabel: Egen tilvækst
Ligesom ved afkastningsgraden er tendensen den samme, selvom det regnskabsmæssige
skøn først ændres i 2011. 2009 og 2010 er identiske med det originale regnskab, 2011
forbedres markant, mens 2012 og 2013 er identisk med resultatet i analysen, hvor de
regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009.
For bedre at kunne forholde sig til ændringen opstilles der nedenfor en tabel, ligesom
ved afkastningsgraden, som viser den procentvise ændring, både i forhold til original
regnskabet, og i forhold til de udregnede nøgletal, hvis skønnet blev ændret i 2009.
Skøn ændret i 2009 Skøn ændret i 2011
Forskel ved ændret
skøn i 2009 ift.
2011
∆
Overskudsgrad
2,25 -1,551,55
= 45,16 %
2,90 -1,551,55
= 87,10 %
2,90 -2,252,25
= 28,89 %
Tabel: Egen tilvækst
Ses der på udviklingen i overskudsgraden forbedres denne også væsentlig, hvis skønnet
først ændret i 2011. I forhold til originalregnskabet vil den være næsten dobbelt så stor,
og 30 % større i forhold til hvis det regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009. Der er
således tale om en væsentlig forbedring. I denne sammenhæng er det vigtigt at huske på,
at det regnskabsmæssige skøn kun påvirker nuværende og fremtidige regnskabsår. Så
når det regnskabsmæssige skøn ændres i 2011, vil investor se en virksomhed, der
formår at få vendt flere års negativ indtjening til pludselig at generere et overskud, og i
den sammenhæng er det relevant, om overskuddet er 1,55 % eller 2,90 % af
omsætningen. I dette eksempel ser vi også på udviklingen og konsekvensen af
72/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
ændringen af det regnskabsmæssige skøn i årene efter, men den mulighed er ikke
tilgængelig for investor. Han skal forholde sig til det billede, årets regnskab tegner, og
derudfra lave sin vurdering af virksomhedens indtjening og rentabilitet. Ledelsens
incitament kunne således være øget i 2011 for at vise, at SAS var kommet over krisen,
og nu var en attraktiv virksomhed at investere i, hvilket det ændrede skøn danner
grobund for, da det forbedrer de to centrale nøgletal væsentligt i forhold til
udgangspunktet.
Rent grafisk ser udviklingen i overskudsgraden således ud:
2009 2010 2011 2012 2013
-8.00%
-6.00%
-4.00%
-2.00%
0.00%
2.00%
4.00%
6.00%
Overskudsgrad - originalOverskudsgrad - ændret skøn 2009Overskudsgrad - ændret skøn 2011
Graf: Egen tilvækst med data fra analysen.
Af grafen fremgår det også klart, hvordan det ændrede skøn i 2011 får overskudsgraden
til at peake langt højere i 2011 end det originale regnskab og ved et ændret skøn i 2009.
Både for investor og ledelse er det attraktivt at se en så positiv udvikling i
overskudsgraden fra 2010 til 2011, men ledelsen ved, modsat investor, at det er skabt på
et kunstigt grundlag, som ikke vil være et fundament for en fremtidig øget indtjening.
At afskrivningerne i en periode har været for store er en fejlallokering af omkostninger,
da afskrivninger, jf. IAS 16, skal fordeles således, at de afspejler ressourcetrækket og
dermed forbruget og slitagen af det indkøbte anlægsaktiv, i dette tilfælde fly. I året, hvor
en sådan fejl rettes, som tilfældet er i 2011, tilbageføres afskrivninger fra tidligere år, og
dette er således udtryk for en fejlallokering af tidligere års omkostninger snarere end en
73/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
forbedring af forholdet mellem de driftsmæssige indtægter og omkostninger. Den reelle
forbedring i 2011 knytter sig udelukkende til årets regulering og ikke de tidligere år, og
resultatet bliver derfor kunstigt højt i 2011.
Det sidste nøgletal, der beregnes, er egenkapitalens forrentning, som viser afkastet på
investors investering. Forudsætningerne er de samme som ved de tidligere nøgletal, og
2011 er således det eneste nye beregnede nøgletal, da 2009 og 2010 hentes fra det
originale regnskab, mens 2012 og 2013 hentes fra udregningen ved det ændrede skøn i
2009.
Data, der skal bruges til udregning, er sammenfattet i nedenstående tabel70:
2008 2009 2010 2011 2012 2013
∆
Afskrivninger IR 0 0
-98+-171
+-286=
-555 -181 -292
Res. efter
finansielle
poster
IR
(-3.423+ 0)
= - 3.423
(-3.069+
0)
=- 3.069
(-1.687+
555)
= -1.132
(-1.245+
181)
=-1.064
(433+292)
= 725
∆
Skat
IR 0,263*0
= 0
0,263*0
= 0
0,263*555
= 146
0,263*181
= 48
0,22*292
= 64
∆
Egenkapital
7.312 11.389 12.433
555-146 +
14.438
14.847
(181-48+
11.156)
11.289
(292-64+
11.103)
11.331
Gns.
egenkapital IR 9.351 11.911 13.640 13.068 11.331
Tabel: Egen tilvækst
Tabellen er en kombination af original regnskaber (2009+2010), nye data ved ændret
skøn i 2011 og resultater fra ændrede skøn i 2009 (beregnet tidligere) i 2012 og 2013,
dog korrigeret for ændring i gennemsnitlig egenkapital i 2012.
70 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview 2009-2012/13 + tidligere analyse
74/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Dette leder til følgende udvikling i egenkapitalens forrentning:
2009 2010 2011 2012 2013
EKF -3.423 * 1009.351
= -35,61 %
-3.069*10011.911
=-25,77 %
-1.132*10013.640
= -8,30 %
-1.064*10013.068
= -8,14 %
725*10011.310
= 6,41 % Tabel: Egen tilvækst.
I lighed med de to tidligere nøgletal laves nedenfor en tabel, der illustrerer den
procentuelle ændring i egenkapitalens forrentning, både i forhold til originalregnskabet
og i forhold til situationen, hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009.
Skøn ændret i 2009 Skøn ændret i 2011
Forskel ved ændret
skøn i 2009 ift.
2011
∆
Egenkapitalens
forrentning
10,30 -12,5612,56
= 17,99 %
-8,30 -12,5612,56
= 33,91 %
8,30 -10,30-8,30
= 24,10 %
Tabel: Egen tilvækst
Som det fremgår forbedres egenkapitalens forrentning med knap 34 % i forhold til
udgangspunktet i original regnskabet og knap 25 % i forhold til, hvis ændringen fandt
sted i 2009. Også her er der altså tale om markante forbedringer for regnskabsåret, hvor
skønnet ændres.
At egenkapitalens forrentning i 2011 stiger med 1/3 i forhold til udgangspunktet er
positiv læsning for både ledelse og investor. Som det fremgår af grafen neden for, er
egenkapitalen over hele perioden i en gunstig udvikling, og i og med der sker en
markant forbedring fra 2010 til 2011, kunne det tænkes, at flere investorer ville ane
muligheden for en fremtidig gevinst. Igen sidder ledelsen med den information, som
ville være gavnlig for investor, nemlig at de 1/3 kommer fra tilbageførsel af tidligere års
afskrivninger.
75/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2009 2010 2011 2012 2013
-40.00%
-35.00%
-30.00%
-25.00%
-20.00%
-15.00%
-10.00%
-5.00%
0.00%
5.00%
10.00%
Egenkapitalens forrentning - originalEgenkapitalens forrentning - ændret skøn 2009Egenkapitalens forrentning - ændret skøn 2011
Graf: Egen tilvækst
Grafen viser tydeligt, hvordan egenkapitalens forrentning forbedres i 2011, og peaker
langt over det originale niveau, angivet ved den blå kurve. Dog resulterer peaket i 2011
i en stagnering mellem 2011 og 2012, og dermed flader kurven noget mere ud, end
tilfældet er ved både det originale regnskab og ved det ændrede skøn i 2009. Men over
hele perioden er der en positiv udvikling, som angiver for investor, at forrentningen af
kapitalen kun går en vej – og det er i en gunstig retning. Investor kan godt leve med en
negativ forrentning i en kort periode, hvis afkastet på sigt bliver gunstigt i forhold til
den gennemsnitlige markedsforrentning.
Alt andet lige kan det konstateres, at udviklingen i egenkapitalens forrentning de seneste
fem år er gået fra en negativ forrentning på omkring 30 % til at blive positiv med 5 %. I
og med udviklingen er konstant positiv, kan investeringen for investor synes attraktiv,
for hvis udviklingen holder, når forrentningen først er blevet positiv, som er tilfældet i
2013, kan forrentningen i løbet af få år nå et meget attraktivt niveau.
8.2.4. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2011
Ved først at ændre det regnskabsmæssige skøn i 2011 sås, hvordan resultatet blev
markant forbedret og både afkastningsgrad, overskudsgrad og egenkapitalens
76/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
forrentning peakede langt over niveauet for både det originale regnskab og det tidligere
eksempel, hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009
Afkastningsgraden stiger hele 84,27 % i 2011, hvor det regnskabsmæssige skøn ændres.
Der er således en klar forbedring i rentabiliteten, som også får afkastningsgraden til at
nå knap 3 %, og dermed bliver den positiv for første gang i analyseperioden.
Sammenholdes ændringen med situationen, hvor det regnskabsmæssige skøn blev
ændret i 2009, udgør forbedringen 28,89 %, og altså er der også her tale om en
betydelig forbedring. Forskellen bliver udlignet i 2012, og fra 2013 var der ikke forskel
på, om skønnet blev ændret i 2009 eller 2011.
Overskudsgraden forbedres også markant i forhold til originalregnskabet, og er således
hele 87,10 % højere i 2011 ved det ændrede regnskabsmæssige skøn end ved
udgangspunktet i originalregnskabet. Overskudsgraden er i 2011 positiv for første gang
i analyseperioden og udgør 2,90 %, og SAS vil således for hver omsat sek. kr. tjene 2,90
øre. I forhold til situationen i 2009, hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret,
forbedres overskudsgraden 28,89 %. Helt konkret betyder det, at i forhold til
situationen, hvor skønnet blev ændret i 2009, vil SAS tjene 65 øre mere pr. omsat
sek.kr. i 2011. Når omsætningen er over 40 mio. sek. er det resultatmæssigt en meget
stor forskel.
Egenkapitalens forrentning påvirkes også positivt, om end knap så meget, som de to
øvrige nøgletal. I forhold til originalregnskabet forbedres egenkapitalens forrentning
33,91 %. I sammenligning med de to øvrige nøgletal lyder det ikke overvældende, men
det er trods alt 1/3 bedre end udgangspunktet. I forhold til det ændrede skøn 2009 udgør
forbedringen 24,1 %. Niveauet er dog stadig ugunstigt, da egenkapitalens forrentning,
som det eneste af de analyserede nøgletal, stadig er negativt i 2011. Det vigtige er dog at
se på tendensen i udviklingen på egenkapitalens forrentning som særdeles gunstig.
Egenkapitalens forrentning er også det nøgletal, som stiger mest af de tre nøgletal, målt
over hele perioden.
Det kan således konkluderes, at der opnås en stor regnskabsmæssig effekt ved at ændre
skønnet for flådens samlede levetid i 2001 fra 30 til 40 år. Resultatet før finansielle
77/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
poster blev forbedret med hele 555 mio. sek., et beløb der for de fleste virksomheder vil
have betydning.
For investor betyder det ændrede skøn, at vedkommende i 2011 ser SAS som en mere
rentabel og indtjeningsstærk virksomhed end det ellers ville have været tilfældet. I dette
eksempel ser vi også på betydningen af ændringen i årene efter ændringen er sket, men
denne mulighed har investor under normale omstændigheder ikke. Investor skal
forholde sig til den information, vedkommende får her og nu, og de nøgletal,
vedkommende får i 2011, skal vedkommende selv analysere på og vurdere, om
investeringen kan forventes yderligere forbedret de kommende regnskabsår. I det
udregnede eksempel bliver det vist, hvorledes alle tre nøgletal bliver negative igen i
2012 for så at rejse sig til et positivt niveau i 2013. Denne information har investor ikke,
og ydermere er vedkommende nødt til selv at analysere sig frem til ændringen i de
forbedrede nøgletal, hvis vedkommende ønsker at finde baggrunden hertil. Skal dette
være muligt, vil en indeksering af indtægter og omkostninger være nødvendig, da
ændringen i afskrivningerne ellers ikke vil fremkomme.
Det står også klart, at ledelsen klart kan have incitament til at ændre det
regnskabsmæssige skøn i 2011 for at påvirke resultatet og de centrale nøgletal i positiv
retning. Det kunne tænkes, at der sad nogen i ledelsen og kunne ane en mulighed for at
lave et regnskab som udviste gunstige nøgletal, da årene op til mere eller mindre var
katastrofale. Igen er scenariet at SAS befinder sig på et usikkert og ustabilt marked, som
påvirkes af mange eksterne faktorer, som ledelsen ikke kan gøre andet end tilpasse sig,
og så længe regnskabet stadig givet et retvisende billede, kan ledelsen give ”en
hjælpende hånd” til nogle af de mest centrale nøgletal.
Både investor og ledelse vil, set i forhold til udgangspunktet, være tilfredse med
regnskabet for 2011, men på hver deres baggrund. Investor fordi der udvises en klar
positiv tendens i rentabilitet og indtjening, og ledelse fordi der kan vises starten på et
stabilt fundament, som kan give investor og markedet et billede af en klar fremgang.
78/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
8.2.5. Regnskabsmæssige skøn – Ændret i 2013
Den sidste situation, som vil blive belyst, er, hvor skønnet vedrørende flådens levetid
først ændres i 2013. SAS søsatte i efteråret 2012 en langsigtet spareplan, som skulle
sikre koncernens overlevelse, og i den forbindelse var alle dele af selskabet under lup.
Det blev besluttet at sælge ud af de ældre fly, og der blev lagt en langsigtet
investeringsplan i nye og større fly, som skulle sikre SAS fremtidige eksistens. Man
kunne i den forbindelse forestille sig, at også afskrivningsprofilen for den resterende
flåde på kontoen ”aircraft” ville blive revurderet. Igen med begrundelse i de lavere
passagertal og færre afgange end forventet i forhold til situationen ved anskaffelsen af
de nuværende fly, kunne der argumenteres for, at deres levetid kunne øges betydeligt.
Udgangspunktet vil være det samme som de tidligere analyser. I og med at vi nu ændrer
det sidst kendte regnskabs, vil de oprindelige regnskabstal blive brugt frem til og med
2012, og 2013 vil således være det eneste, der vil blive korrigeret. Da vi ikke kender de
fremtidige regnskaber, vil det billede, vi ser, være det samme, som det investor skal
forholde sig til og danne sin mening ud fra omkring SAS’ fremtidige evne til
forrentning og indtjeningsmuligheder.
Da afskrivningsprofilen først rettes i 2013 vil det betyde, at dele af afskrivningerne fra
og med 2009 til og med 2012 skal tilbageføres. Beløbsmæssigt er disse udregnet
tidligere i analysen, så det eneste, der skal foretages, er en sammenlægning og
tilbageførsel af disse afskrivninger i 2013. Flådens gennemsnitlige alder var 10,1 år ved
udgangen af 2013. Med den nuværende afskrivningsprofil er der således afskrevet 10/30
eller 33 %, men i og med levetiden skal forlænges til 40 år, skulle der kun være
afskrevet 10/40 eller 25 %. I 2013 er der således afskrevet 32 % for meget.
Nedenfor er gengivet den tabel, som viser hvorledes de afskrivninger, som skal
tilbageføres fra de enkelte år, er beregnet. Den sidste kolonne sammenlægger
afskrivningerne fra 2009 til og med 2012, således at disse kan videreføres i et beløb.
Beregningerne er identisk med dem, der er brugt ved ændret skøn for 2009, og det er
således kun ”total” kolonnen som er ny.
Alle beløb er angivet i mio. sek. kr.
79/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2009 2010 2011 2012 Total
Afskrivninge
r
regnskab71
1.429 1.509 1.986 1.108 6.032
Fastlåste
afskrivninger
0,7266*1.429
1.038
0,5468*1.509
825
0,4244*1.986
843
0,3453*1.108
383 3.089
+
Korrigerede
afskrivninger
(1.429-1.038)
* 0,75
293
(1.509-825)
* 0,75
513
(1.986-843)
* 0,75
857
(1.108-383)
* 0,75
544 2.207
Afskrivninge
r i alt 1.331 1.338 1.700 927 5.296
Forskel i
m/sek.
(1.429-1.331)
- 98
(1.509-1.338)
-171
(1.986-1.700)
-286
(1.108-927)
-181 -736
Tabel: Egen tilvækst med data fra tidligere analyse for ændring af skøn i 2009
Som det fremgår af tabellen skal der i 2013 korrigeres for 736 mio. sek. afskrivninger.
Herudover skal korrektionen for 2013 ligeledes indregnes.
Afskrivninge
r
regnskab
Fastlåste
afskrivninger
Korrigerede
afskrivninger
Afskrivninger
i alt
Forskel i
m/sek.
2013
1.377
(0,15*1.377)
207
(1.377-207)
*0,75
878
(207+878)
1.085
1.085-1377
- 292
Tabel: Egen tilvækst med data fra tidligere analyse for ændring af skøn i 2009.
I alt skal der således tilbageføres 1.028 mio. sek. af de oprindelige 1.377 mio. sek.
afskrivninger fra regnskabet. Det svarer til 74,65 % (1.028/1.377) af afskrivningerne
(afrundet 75%). Resultatet før skat udgør i 2011 433 mio. sek., og da reduktionen i
afskrivninger kan føres direkte ned til dette resultat betyder det, at dette ved de nye
afskrivninger vil udgøre 1.461 mio. sek., og således blive mere end 3 gange så højt.
Dette er bestemt af betydning for investors syn på regnskabet, da der pludselig opnås et
resultat før skat, der er mere end tre gange så højt.
71 SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2009 til 2012/2013 – note 5
80/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
For at se effekten på nøgletallene starter vi med at se på afkastningsgraden. Udviklingen
for afkastningsgraden vil være identisk med originalregnskabet for årene 2009 til 2012.
Den eneste afkastningsgrad, der mangler at blive beregnet, er den for 2013, som vil
blive beregnet nedenfor72:
Resultat før
finansielle
poster
Aktiver Gns. aktiver Afkastningsgrad
2013 (1.381+1.028)
2.409
(35.628+1.028)
36.656
(36.754+36.656)
36.705
(2.409*100)
36.705
6,56%
Tabel: Egen tilvækst.
Afkastningsgraden vil med det ændrede regnskabsmæssige skøn nå et niveau på over
6,5 %, hvilket alt andet lige vil være tilfredsstillende, da SAS’ aktiver nu er med til at
generere overskud.
For at illustrere den forbedring, afkastningsgraden gennemgår, er der nedenfor indsat en
graf, som viser, hvilket spring afkastningsgraden tager i 2013. Forløbet er til og med
2012 identisk med den originale afkastningsgrad (blå).
2009 2010 2011 2012 2013
-8.00%
-6.00%
-4.00%
-2.00%
0.00%
2.00%
4.00%
6.00%
8.00%
Afkastningsgrad - originalAfkastningsgrad - ændret skøn 2009Afkastningsgrad - ændret skøn 2011Afkastningsgrad - ændret skøn 2013
72 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2012 og 2012/2013 samt tidligere analyser.
81/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Af grafen fremgår det tydeligt, hvordan afkastningsgraden i 2013 når nye højder, når
der reguleres for det regnskabsmæssige skøn. For at vise hvor stor forskellen er
procentuelt i 2013 i forhold til scenariet, hvor skønnet blev ændret i hhv. 2009 og 2011
samt det originale regnskab, er der nedenfor opstillet en tabel til sammenligning:
Originalregnskab Skøn ændret i
2009 + 2011
∆
Afkastningsgrad
6,59-3,823,82
= 72,51 %
6,59-4,591,59
= 43,57 %
Tabel: Egen tilvækst – Data hentet fra tabeller tidligere i analysen.
Som det fremgår forbedres afkastningsgraden i 2013 hele 72,51 % i forhold til
originalregnskabet, og 43,47 % i forhold til eksemplet, hvor skønnet blev ændret i 2009
og 2011. Forbedringen i afkastningsgraden er således let at få øje på.
Ser vi videre på overskudsgraden og dermed SAS’ evne til at skabe et overskud af
omsætningen, er der også klare forbedringer. Da forløbet i lighed med
afkastningsgraden er identisk med originalregnskabet frem til og med 2012, vil der kun
blive vist og foretaget beregning af 201373.
Resultat før
finansielle poster Omsætning Overskudsgrad
2013
(1.381+1.028)
2.409 42.182
(2.409*100)
42.182
5,71 %
Tabel: Egen tilvækst
Som det fremgår stiger overskudsgraden til 5,71 % og i forhold til målsætningen fra
SAS’ side om en overskudsgrad på 8 % synes dette nu pludselig realistisk. For at dette
kan opnås kræves kun en forbedring på godt 40 %.
73 Kilde: Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2012 og 2012/2013 samt tidligere analyser.
82/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Til sammenligning er nedenfor opstillet en tabel der viser udviklingen i
overskudsgraden for 2013 i forhold til originalregnskabet og i forhold til hvor det
regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009 og 2011.
Originalregnskab Skøn ændret i
2009 + 2011
∆
Overskudsgrad
5,71-3,273,82
= 74,61 %
5,71-3,965,71
= 30,65 %
Tabel: Egen tilvækst med data fra analysen
Af tabellen fremgår det tydeligt at SAS oplever en mærkbar forbedring i
overskudsgraden, da denne forbedres næsten 75 % i forhold til originalregnskabet. En
forbedring der både for ledelse og investor er til at føle på. I forhold til situationen hvor
det regnskabsmæssige skøn ændres i hhv. 2009 og 2011 er forbedringen ”kun” 30 %,
men må alligevel betegnes som betydelig.
Nedenfor er indsat en graf der viser det spring overskudsgraden tager i 2013 efter
ændringen af det regnskabsmæssige skøn:
2009 2010 2011 2012 2013
-8.00%
-6.00%
-4.00%
-2.00%
0.00%
2.00%
4.00%
6.00%
8.00%
Overskudsgrad - originalOverskudsgrad - ændret skøn 2009Overskudsgrad - ændret skøn 2011Overskudsgrad - ændret skøn 2013
Graf egen tilvækst med data fra analysen
83/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Da afkastningsgrad og overskudsgrad nu er gennemgået mangler kun det sidste nøgletal
i form af egenkapitalens forrentning. Som ved de to foregående nøgletal er det kun
tallene for 2013 som skal korrigeres, da de øvrige vil være identisk med
originalregnskaberne for 2009-2012.
Tallene til udregningen af nøgletallet for egenkapitalens forrentning fremgår af
nedenstående tabel74
∆
Afskrivninger
Res. efter
finansielle
foster
∆
Skat
∆
Egenkapital
Gns.
egenkapital
2013
1.028
(433+1.028)
1.461
(0,22*1.028)
226
(11.103+
1.028-226)
11.905
(11.156+11.905)
2
11.531
Tabel: Egen tilvækst
Ovenstående data kan bruges til beregningen af egenkapitalens forrentning
Udregning 2013
Egenkapitalens forrentning
1.461*100
11.531 12,67 %
Tabel: Egen tilvækst
Ved ændring af afskrivningerne i 2013 stiger egenkapitalens forretning til 12,67 %, som
er et godt stykke over markedsrenten, og endda med et acceptabelt risikotillæg til
investor. Forretningen må således betegnes som gunstig under de nuværende
markedsforhold, og investeringen vil se attraktiv ud for investor for første gang i
analyseperioden. I 2013 vil de fleste være tilfredse med en forrentning af deres kapital
på 12,67 %, og både niveau og udvikling er således gunstigt for investor.
Sammenholdes ændringen i 2013 med originalregnskabet og ændringen i 2009 og 2011
er der også her klare forbedringer. Nedenfor er der opstillet en tabel der viser hvor
74 Kilde: SAS Group Annual Report with sustainability overview for årene 2012 og 2012/2013 samt tidligere analyser.
84/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
meget forrentningen i egenkapitalen stiger når det regnskabsmæssige skøn først ændres
i 2013.
Originalregnskab Skøn ændret i
2009 + 2011
∆
Egenkapitalens
forrentning
12,67-3,893,89= 225,70 %
12,67-6,416,41
= 67,66 %
Tabel: Egen tilvækst
Som det ses er stigningerne i egenkapitalens forrentning markant højere end i
afkastningsgrad og overskudsgrad, og her kan det virkelig ses hvor meget ændring af et
skøn kan forskyde et resultat.
Nedenfor er stigningen afbilledet grafisk
2009 2010 2011 2012 2013
-40.00%
-30.00%
-20.00%
-10.00%
0.00%
10.00%
20.00%
Egenkapitalens forrentning - originalEgenkapitalens forrentning - ændret skøn 2009Egenkapitalens forrentning - ændret skøn 2011Egenkapitalens forrentning - ændret skøn 2013
Graf: Egen tilvækst
På grafen ses tydeligt, hvordan stigningen fra 2012 til 2013 nærmest er lodret i og med
der gås fra en negativ forrentning på knap 10 % til en positiv forrentning på over 12 %.
En stigning på 22 procentpoint svarende til flere hundrede procent. Det er klart at
investor vil overveje om dette nu også er realistisk, og om det høje realiserede niveau
kan fastholdes, eller om det er en konsekvens af de mange engangsbegivenheder, som
85/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
har fundet sted i regnskabsåret 2013 i forbindelse med den store spareplan. Umiddelbart
vil tankerne ikke henledes på mindskede afskrivninger og som tidligere nævnt vil disse
kun fremgå ved en indeksering af tidligere år. I forhold til 2012 er afskrivningerne ved
ændret skøn i 2013 reduceret med hele 68,50 %.
8.2.6. Konklusion på ændring af regnskabsmæssigt skøn i 2013
Som det kunne ses skete der virkelig noget med nøgletallenes udvikling i gunstig
retning ved ændring af de regnskabsmæssige skøn for flådens alder i 2013. Alle nøgletal
opnåede gunstige niveauer, og overskudsgraden nærmede sig for første gang de 8 %,
som SAS har sat som mål. Afkastningsgraden blev 6,56 % og viser investor at det nu er
lykkedes at få aktiverne til at generere overskud til virksomheden. I forhold til
originalregnskabet var der tale om en forbedring på over 70 %. Overskudsgraden steg
også voldsomt i forhold til originalregnskabet, hele 75 %, og endte på 5,71 %, som
”kun” er 40 % fra målet om en overskudsgrad på 8 %. Den kraftigste stigning blev dog
oplevet på egenkapitalens forrentning, som steg til hele 12,67 % fra et negativt niveau i
2012 på knap – 10 %. I forhold til originalregnskabet udgjorde denne stigning hele 225
%, og for investor betyder det, at nøgletallet ligefrem angiver at placering af kapital i
SAS forrentes yderst gunstigt sammenholdt med mere sikre markedsalternativer.
I forhold til situationen hvor skønnet blev ændret i 2009 og 2011 var der også klare
forbedringer at spore. Da tallene for 2013 var ens for 2009 og 2011 var den procentvise
forskel også ens. Afkastningsgraden blev forbedret 40 % mens overskudsgraden blev
forbedret godt 30 %. Egenkapitalens forrentning toppede igen med en forbedring på
over 70 %.
Set i forhold til introduktionen af den omfattende spareplan i november 2012 kunne
ledelsens incitament i nogen grad være øget for at forbedre resultat og centrale nøgletal i
2013 for at vise, at deres dispositioner har været virkningsfulde og har ledt SAS tilbage
på sporet som en både rentabel og indtjeningsstærk virksomhed.
Medmindre investor indekserer resultatopgørelsen vil det ikke fremgå at stigningen i
nøgletallene i høj grad er båret af tidligere års tilbageførte afskrivninger. Det er dog
klart at dele af fremgangen skyldes spareplanen og de initiativer der er gennemført, og
86/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
2013 er også det første år hvor nøgletallene alle når et positivt niveau i hele
analyseperioden. Det er nu op til investor, om han har tiltro til at spareplanen forsat vil
genere fremgang eller om ikke andet stabilisere SAS på det nuværende niveau, som må
anses som tilfredsstillende.
8.2.7. Afslutning på analyse
Det er nu vist hvordan en relativ lille ændring i et skøn på en post som ”aircraft” i SAS
regnskab kan forskyde virksomhedens nøgletal og dermed forbedre investors syn på
virksomheden. Det er klart at retningslinjerne fra IFRS skal overholdes og kravet om et
retvisende billede skal opfyldes, men herudover er der ikke krav om hverken tilretning
af sammenligningstal eller yderligere oplysningskrav i forbindelse med ændringen af
regnskabsmæssige skøn.
I og med der findes et reguleret marked for køb og salg af brugte fly er det en post, hvor
det er relativt enkelt at finde en markedsværdi, modsat situationen hvor der er tale om et
meget specialiseret aktiv til fremstilling af produkter. Det kan derfor være svære at
blæse en post som ”aircraft” kunstigt op, fordi det er relativt enkelt at finde en
markedspris for fly, hvilket er godt for investor og baggrunden for vedkommendes
beslutningstagning.
Men alt andet lige er det bevist at et regnskabsmæssigt skøn kan ændre en lang række
centrale nøgletal væsentligt, og det kan således ikke afvises at en virksomheds ledelse
vil bruge netop denne metode hvis den et år stod og havde brug at forbedre driften.
Afskrivninger er den eneste omkostningspost hvor der ikke er fysiske penge involveret
og derfor også den eneste omkostningspost der kan reguleres på. Det betyder samtidig at
resultatet som fås ikke er det resultat som videreføres til virksomhedens
pengestrømsopgørelse. Pengestrømsopgørelsen vil således afsløre den reelle indtjening
fordelt på drift- investering- og finansiering. Men skal investor fange hvor forbedringen
kommer fra i resultatopgørelsen og nøgletal er vedkommende nødt til at foretage en
indeksering af omkostningerne, hvor det klart vil fremgå at afskrivningsposten falder
betydeligt.
87/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
9. Konklusion
Opgavens hovedproblemområde var som følger:
”Vil det i en krisetid være muligt for ledelsen i SAS at påvirke investors syn på
regnskabet ved at ændre ét regnskabsmæssigt skøn på én af selskabets hovedgrupper af
anlægsaktiver?”
I opgaven blev det bekræftet, at ledelsen i SAS i krisetid har mulighed for at påvirke
investors syn på regnskabet ved at ændre ét regnskabsmæssigt skøn på én hovedgruppe
af aktiver.
Først blev det i den strategiske analyse påvist, at SAS befinder sig både i intern og
ekstern krise. Den interne krise skyldes, at det, trods uendelig mange spareplaner, ikke
er lykkedes at gøre SAS til en rentabel forretning. SAS har ingen konkurrencemæssig
fordel og til trods for en stor markedsandel i Skandinavien på 1/3 af det totale marked,
har SAS svært ved at skabe det fornødne overskud. Der hersker stor usikkerhed blandt
det tilbageværende personale, som de seneste år har oplevet flere tusinde kollegaer
miste deres job, og samtidig selv er gået mellem 10 og 20 % ned i løn. Problemet SAS
står overfor er, at de konstant forsøger at differentiere deres kerneprodukt (et flysæde til
en valgt destination), men kunderne efterspørger kun prisen som parameter, og på den
måde opstår en mismatch mellem det SAS udbyder, og det kunderne efterspørger. SAS’
stærke side er netop innovation og nytænkning – senest med SAS Go og SAS Plus, som
skal gøre det nemmere for kunderne at vælge mellem den skrabede udgave i SAS Go og
luksus udgaven SAS Plus. Til trods for et stigende antal medlemmer af
loyalitetsklubben Eurobonus kombineret med et stigende antal passagerer i Københavns
lufthavn er SAS stadig langt fra det indtjeningsniveau, som SAS ledelse ønsker.
Eksternt bliver SAS også mødt af en lang række udfordringer. Den økonomiske krise,
som for alvor satte sine spor i 2009, præger stadig måden, vi bruger vores penge på.
Frygt for ledighed gør, at vi sænker vores privatforbrug og pris bliver en stadig vigtigere
faktor, når vi handler. Luksusvarer som flyrejser er skåret ned til et minimum, og når de
endelig købes er det prisen, der er alt afgørende. Ydermere hjælper det ikke, at der er
88/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
oprettet diverse hjemmesider, hvis eneste formål er at finde de billigste flybilletter til en
valgt destination. På den måde bliver selskaberne sammenlignet direkte på pris, og
SAS’ fordele når aldrig ud til kunderne. De eksterne forhold kan SAS ikke gøre noget
ved, men må forsøge at tilpasse sig og udnytte de muligheder, der trods alt også er. Som
analysen også viser, er økonomien trods det forsat lave niveau, forbedret i forhold til
udgangspunktet i 2009, og tendensen i udviklingen har de seneste år været positiv. SAS
kan således håbe, at kunderne med tiden værdsætter andre parametre end pris. En stadig
større og større del af de rejsende, rejser for fornøjelsens skyld, da forretningsrejser i høj
grad er afløst møder over de digitale medier. Det er således den gruppe SAS bør
målrette sine aktiviteter mod.
Den strategiske analyse viser at SAS står over for en lang række interne og eksterne
udfordringer, som umiddelbart kan være svære at løse. Ledelsen konkluderes derfor at
have et øget incitament til at foretage resultatforbedringer f.eks. i form af ændret
regnskabsmæssigt skøn.
Sås der på mulighederne for at ændre et regnskabsmæssigt skøn på et anlægsaktiv, var
der flere at vælge imellem. Så længe det, der blev ændret, ikke vedrørte måleattributten
blev hverken anvendt regnskabspraksis eller sammenligningstal berørt. Et ændret
regnskabsmæssigt skøn ville således alene påvirke resultatopgørelsen i det år hvor
ændringen blev foretaget. De ændringer, der kunne være tale om, var ændringer i
scapværdi, afskrivningsmetode og levetid.
Med udgangspunkt i teorien blev der set på SAS regnskab for perioden 2009 til 2013.
Der anlagdes den tilgang, at det var det regnskabsmæssige skøn alder for posten
”aircraft”, som blev ændret. Det blev antaget, at den var sat til 30 år, og nu blev ændret
til 40 år. For at vise hvor afgørende det var, hvilket år skønnet blev ændret, blev
konsekvenserne for resultat og nøgletallene afkastningsgrad, overskudsgrad og
egenkapitalens forretning vist i hhv. 2009, 2011 og 2013. I 2009 og 2011 havde var der
den luksus, at man kendte de fremtidige regnskaber, og dermed kunne vise
konsekvenserne for disse også. Denne luksus har investor normalt ikke og må tage sine
beslutninger på baggrund af det præsenterede regnskab, som situationen er i 2013.
89/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Situationen hvor det regnskabsmæssige skøn blev ændret tilbage i 2009 betød i forhold
til afkastningsgraden forbedringer fra godt 3 % til hele 64 %. Så selvom tendensen var
den samme, var niveauet i nogen grad forbedret. Det ændrede dog ikke på den
kendsgerning, at SAS kun opnåede positivt afkast på deres aktiver i to ud af fem
regnskabsår, nemlig 2011 og 2013. Overskudsgraden viste lignende tendenser og
udviste stigninger på mellem 3 % og 63 %. I årene 2009, 2010 og 2012 blev der tabt
penge på driften til trods for det ændrede skøn. Både afkastningsgrad og overskudsgrad
foretog en knæk i negativ retning i 2012, og tendensen var derfor ikke ens for hele
analyseperioden, hvilket gjorde det svært for investor at vurdere virksomheden. Men alt
andet lige var niveauet hele perioden for lavt og tendensen svingende.
Til sidst sås der på udviklingen i egenkapitalens forrentning. Et nøgletal der er i høj
grad er i investors interesse, da det viser det hidtidige afkast på investeringen. Ved at
ændre det regnskabsmæssige skøn blev forrentningen af egenkapitalen ligeledes
forbedret over hele perioden og rent udviklingsmæssigt var forløbet meget gunstigt, og
det var også dét nøgletal, der i perioden oplever den største forbedring. I 2013 endte den
på knap 6,5 % ved at ændre det regnskabsmæssige skøn tilbage i 2009.
Alt i alt sås det, at det ændrede regnskabsmæssige skøn tilbage i 2009 fik betydning for
hele perioden i en særdeles positiv retning.
Samme antagelser blev lagt til grund for at ændre skøn i 2011 og 2013. Det kunne her
ses, at jo længere tid der gik, før man ændrede det regnskabsmæssige skøn, jo større
påvirkning fik det. Rent matematisk var det oplagt, at det var sådan, da jo længere man
venter med at tilbageføre afskrivningerne, jo flere skal der tilbageføres. I 2013
tilbageføres 1.028 mio. svenske kroner i afskrivninger, hvilket alt andet lige fik stor
betydning for både resultat og nøgletal.
Det sås, at det ændrede skøn i 2011 forbedrede resultatet væsentlig det pågældende år,
for så at få en profil magen til det ændrede skøn i 2009 for årene 2012 og 2013. Det
gjorde at der i 2013 reelt kun var tre tal at sammenligne, nemlig originalregnskabet,
situationen hvor skønnet blev ændret i 2009 og 2011 samt situationen, hvor det
regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2013.
90/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Afkastningsgraden blev ved ændret skøn i 2013 forbedret med over 72 % i forhold til
originalregnskabet og med knap 44 % i forhold til situationen, hvor det
regnskabsmæssige skøn blev ændret i 2009 eller 2011. Lignende udvikling sås for
overskudsgraden. Denne blev forbedret næsten 75 % i forhold til originalregnskabet og
knap 31 % i forhold til det ændrede skøn i 2009 og 2011. I forhold til SAS målsætning
om en overskudsgrad på 8 % betød ændringen i det regnskabsmæssige skøn i 2013 at
målet var tættere på end nogensinde. Det krævede ”kun” en yderligere forbedring på 40
%.
Det nøgletal der oplevede den mest gunstige udvikling ved at ændre det
regnskabsmæssige skøn i 2013 var egenkapitalens forrentning. Denne blev forbedret
med hele 225 % i forhold til originalregnskabet og godt 67 % i forhold til det ændrede
skøn i 2009 og 2011. Niveauet nåede op på hele 12,67 % i 2013, og for investor betød
det, at investering i SAS ligefrem var attraktiv sammenlignet selv med mere sikre
alternativer til placering af kapital.
Med de udregnede og præsenterede data, er der ingen tvivl om, at ledelsen ved at ændre
et regnskabsmæssigt skøn, kan påvirke investors syn på regnskabet. Det gælder
selvfølgelig, at regnskabet skal være retvisende, og at aktivets værdi skal være
konsistent med markedsværdien. For de typer fly SAS har, er det relativt enkelt at finde
en markedsværdi, da brugte fly relativt ofte sælges og købes, og på den måde er det
vanskeligere at blæse en post som aircraft kunstigt op, end det er med en post for en
specialmaskine, som reelt ingen specifik markedsværdi har.
Ledelsens incitament til at ændre et regnskabsmæssigt skøn, og dermed påvirke
resultatet i positiv retning, vil alt andet lige være større i krisetider end i gunstige tider. I
den situation som SAS er i, hvor der både er krisetendenser eksternt og internt, kan
ledelsen have brug for et pusterum i forhold til omgivelserne, og som det blev beskrevet
i opgaven kunne de i 2013 have et ekstra stærkt incitament for at forbedre resultatet, så
man for første gang kunne præsentere et stabilt positivt resultat af en spareplan. For at
fastholde og motivere sine investorer, er det således en mulighed at ændre et
regnskabsmæssigt skøn for at forbedre resultat og nøgletal. Investors eneste mulighed
for at fange, hvor forbedringen kommer fra er ved indeksering af omkostninger.
91/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Den afsluttende samlede konklusion bliver således, at ledelsen i SAS har mulighed for
at påvirke investors syn på regnskabet, ved blot at ændre et enkelt regnskabsmæssigt
skøn på en betydningsfuld post under anlægsaktiver.
10. Perspektivering
SAS er udvalgt til formålet med denne opgave, men det betyder ikke at konklusionen
ikke kan videreføres til andre virksomheder.
Udover at være ansvarlig for driften har ledelsen ikke umiddelbart en direkte mulighed
for at påvirke resultatet, når det først er fremkommet. Ved at vise hvordan ledelsen,
inden for lovens rammer, kan påvirke resultatet ved at ændre et regnskabsmæssigt skøn
for anlægsaktiver er det påvist, at ledelsen kan være mere indflydelsesrig på resultatet
end først antaget.
SAS er langt fra den eneste virksomhed, der har mærket den økonomiske krise og langt
fra den eneste virksomhed, der forsat møder vanskelige markedsvilkår. Der er derfor en
lang række lignende virksomheder – også børsnoterede, der vil kunne forbedre deres
resultat og centrale nøgletal overfor investor ved at ændre på et eller flere
regnskabsmæssige skøn.
Som beskrevet er der et reguleret marked for køb og salg af fly, og dermed er deres
værdi relativ enkel at fastsætte. Men virksomheder som eksempelvis Novo Nordisk som
har enormt store og specifikke produktionsapparater kan nemmere argumentere for
forkert afskrivningsprofil, og dermed at der skal tilbageføres afskrivninger, uden det på
nogen mulig måde er muligt for udefrakommende at gennemskue, om det er rigtigt.
Mindre virksomheder vil også kunne buge konklusionen. Det kan eksempelvis være en
mindre virksomhed som har foretaget en større investering, hvor ledelsen i første
omgang ikke ønsker at belaste resultatopgørelsen unødigt, og måske gør levetiden
længere eller vælger en scrapværdi i den høje ende. Det kan få virksomheden til at se
sundere ud også i bankens øjne, som ofte er dem, som små virksomheder skal stå til
regnskab for.
92/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
Udover at analysen kan bruges til forbedring af resultat i krisetider, kan den også bruges
modsat, dvs. til at forringe resultatet i gunstige tider for på den måde at udskyde en
skattebetaling. Her vil scenariet være præcis det modsatte. Altså vil ledelsen øge
afskrivningerne ved at forkorte levetiden på aktivet, ændre afskrivningsprofilen til noget
mere progressivt eller sænke scrapværdien. På denne måde kan analysen altså også
bruges.
For revisor er det et svært område at revidere, da det for mange virksomheder kan være
svært at finde et reguleret marked for det pågældende aktiv, og dermed læner man sig
meget op af ledelsens skøn. Det revisor skal sikre er, at det retvisende billede
overholdes, og dermed stille spørgsmålstegn ved ledelsens ændrede skøn.
Resultatet er således særdeles brugbart, og kan uden videre videreføres til en lang række
virksomheder og også gøre investor opmærksom på måder, hvorpå ledelsen kan påvirke
regnskabet.
93/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
11. Kildeangivelse
11.1. Primære kilder
Regnskaber
SAS Group Annual Report 2009
SAS Group Annual Report 2010
SAS Group Annual Report 2011
SAS Group Annual Report with sustainability overview, January 2012-October 2012
SAS Group Annual Report with sustainability overview, November 2012-October 2013
Alle årsrapporter er tilgængelige på nedenstående link: www.sasgroup.net/SASGROUP_IR/CMSContent/Annual%20reports%20history.htm
Loveskrifter og fortolkninger
Årsregnskabsloven LBK nr. 323 af 11-04-2011
De internationale regnskabsstandarder ( www.ifrs.org )
IAS 1 (2013)
IAS 8 (2012)
IAS 16 (2013)
”Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber” – Kompendium fra eksternt regnskab
IFRS - introduktion til de internationale regnskabsstandarder - IAS 16 (Deloitte)
Hjemmesider
www.borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/240984/sverige_overrasker_med_selskabsskat_paa_22_pct.html
www.danskerhverv.dk/Nyheder/Documents/DanskErhverv.OekonomiskPrognose-marts.2013.pdf
94/94
Afhandling 2014 Christina Dam Pedersen 20072713
www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx
www.eu-oplysningen.dk/fakta/tal/BNP_vaekst
www.momndo.dk
www.nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60321719:her-er-sas-historie-gennem-mere-end-
65-%C3%A5r.html
http://politiken.dk/rejser/nyheder/flyoglufthavne/ECE1121298/guide-saadan-faar-du-de-
billigste-flybilletter/
www.sas.dk/om-sas/historie/
www.systime.dk – ”den globale økonomi svinger”
www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Civil-luftfart/2013/02/Ny-rekord-i-antal-flyrejsende-i-2012.aspx
11.2. Sekundære kilder
Bøger
Den skinbarlige virkelig Ib Andersen
Management and cost accounting Drury
Exploring Strategy Gerry Johnson m.f.
Financial Accounting – An international introduction David Alexander & Christoffer Nobes
95/94
top related