til tro # 1 2013 - social ansvarlighed
Post on 04-Mar-2016
218 Views
Preview:
DESCRIPTION
TRANSCRIPT
20 13 Kristeligt Forbund for Studerende
Tema: Social Ansvarlighed
IFES’ generalsekretærteam på LTC » 5
Odense planlægger Missionweek » 6
Bliv medlem i KFS » 7
PL13: Gud – Hvilken Gud » 8
12IFES’ generalsekretær-
team på LTC
20
6herstår
du
Generalens
Bøger
30
4
Stor opstandelse
Gerningernes paradoks
Kold Kærlighed
Den simple vej
CREDO Bestsellers
2012KFS’eren
31
Bøn
17
Tema:Social
ansvarlighed
Bliv medlem af KFS
Gud og Danmark – bevares!
26 28
PL13
Social ansvarlighed gror i korsets skygge
Det var ikke kun temperaturen udenfor som i december måned fik
mig til at fryse. For det var i den måned vi typisk fejrer som hjerter-
nes fest, vi i forskellige dagblade kunne læse om små aborterede fo-
stres forgæves kamp for livet. Hvilket fik læger til at tale om behovet
for at kunne bruge kaliumsprøjter, så man undgik disse traumatiske
oplevelser. Det er for mig uforståeligt, hvordan sådan et emne kan
komme op og fylde i nyhedsstrømmen, uden at det sætter sig større
spor i debatterne efterfølgende. En del af svaret, tror jeg, skal findes
i det faktum, at vi kollektivt har fortrængt, hvad abort i virkeligheden
er. At det er liv, som afsluttes. Derfor har vi brug for kristne, som
vedvarende vil påtage sig den utaknemlige opgave, som det er at
fortælle offentligheden den fortrængte sandhed: At abort er drab
på et ufødt menneske. Den kendte norske abortmodstander Børre
Knudsen taler med rette om, at abort er et angreb på Gud selv. For
er Gud først ude af ligningen, så synes alt at være tilladt. Resultatet
bliver det, som Jesus kalder for kold kærlighed. Barnet dør, hvor det
burde være mest sikkert, nemlig hos sin mor.
I KFS har vi den mission, at vi gerne vil se studerende forvandlet
af evangeliet, så de blandt andet engagerer sig i samfundet til Kristi
ære. Et sådan engagement må også indebære kampen for retten til
liv. Så vi fastholder både overfor samfundet og os selv, at vi som
menneske er skabt i Guds billede. Det er ikke en kamp, vi vil komme
til at vinde stor og udødelig hæder for. Det er heller ikke sikkert, vi i
vores tid kommer til at opleve en ændring af abortlovgivningen. Men
det må ikke være, fordi vi ikke prøver, uanset hvor håbløs kampen
for nærværende ser ud. Som Kaj Munk formulerede det, spørg aldrig
om det nytter, kun om det er sandt. Og kampen for livet vil altid
være sand og derfor værd at kæmpe. Det vil sikkert ikke være en
kamp uden personlige omkostninger, men det var det sjældent for
de folk, som bragte Guds ord gennem hele skriften. Den Gud som
gav dem kraften til det er den samme som i dag også vil være med
os i kampen for livet.
UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954
AbonnementDet er gratis at modtage Til Tro, men du er velkommen til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivilligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pen-gene ind på reg. 9544, kontonr. 0004054954
RedaktionenGymnasiesekretær Kathrine Kofod-Frederiksen(ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.hum.inf Mathilde Due ØrskovStud.ling Vera Sønderby JensenStud.scient Simon StarkPædagogmedhjælper Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol. Nicolai Woller JensenStud.theol. Filip Friis Jakobsen
LayoutPernille Leth Petersen
TrykKolofon
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk
Kold kærlighed
Leder
Af KFS-formand Peter Rask,
peter.rask@pc.dk
4 TIL TRO · # 1 · 2013 · nyheder
Åbent Bibelstudium”Den kristne tro handler om Jesus – og
Bibelen giver os et billede af, hvem han er.
Derfor er det oplagt at gå til Bibelen, når vi
gerne vil vise vores venner hen til Jesus. Det
kan vi gøre gennem åbent bibelstudium. I
åbent bibelstudium læser du en tekst fra
et af evangelierne sammen med en eller
flere af dine venner og lader teksten være
formidler af budskabet om Jesus. Det er en
enkel måde at skabe rammer for, at både du
og dine venner kan møde Jesus i Bibelen.”
Hanne Terp Legarth, LTC-lærer
apologetikKristendommens sandhedspostulat
fremprovokerer ganske forståeligt mange
indvendinger og spørgsmål. Disse kan vi
ikke bare overhøre! Vi kunne gemme os
for spørgsmålene, hvis vi gravede os ned i
huler eller levede i sekteriske grupperinger
uden berøring med andre end dem, der
mener det samme som os, og så blive ved
med at gentage overfor hinanden: ”sådan
er det bare!” ”sådan er det bare!” Men i det
øjeblik vi stikker hovedet frem og møder
nogen, der påstår, at vi tager fejl, opstår et
behov for forsvar og påvisning af påstan-
dens sandhed. Vi drømmer om i KFS at se
kristne studerende, som er dybt engagere-
de i studieverdenen, og som i kraft af dette
engagement tager spørgsmålene og indven-
dingerne mod kristendommen seriøst.
Daniel Hougaard, sekretær i Aarhusområdet
KulturmødeNogle mennesker er eventyrlystne og nys-
gerrige efter at lære mennesker, tankemå-
der og kulturer at kende, som umiddelbart
er fremmede. Måske fordi deres mad sma-
ger godt, musikken er eksotisk, og gæstfri-
heden overvældende. Eller simpelthen fordi
man ikke forstår prioriteringer, påklædning
og familiemønstre. Begge dele er fair nok!
Men vi må turde at blive udfordrede af, at
Gud elsker på tværs af hudfarver, religiøs
overbevisning og kulturelle kodeks. Og hvis
vi skal være hænder og fødder for hans
kærlighed til hverdag på studiestedet, så
kan vi ikke kun orientere os efter dem, der
ligner os selv.
Kathrine Kofod-Frederiksen, gymnasiese-
kretær øst for Storebælt
Læs mere på kfs.dk/iværksætter
KFS’ vision fra 2012-2015 handler om at se studerede blive grebet af Bibelen og derigen-nem blive opmuntret til at engagere sig i studieverdenen. Målet er at udruste 200 KFS-iværksættere. KFS udruster blandt andet til tre konkrete indsatsområder. Du kan her læse, hvad tre KFS-medarbejdere skriver om områderne.
Tre indsatsområder
Opdateret forbøns- og nyhedsmailEfter en dvaleperiode er KFS’ forbøns- og nyhedsmail tilbage med fornyet kraft og i et nyt design.
KFS har længe haft en forbøns- og ny-
hedsmail, hvor alle interesserede kunne få
opdateringer fra KFS og få forslag til bede-
emner for studenterarbejdet. Den knyttede
sig til KFS’ sidste målsætningsperiode om
at nå alle studiesteder i løbet af en treårig
periode. Da KFS fik ny grafisk identitet
med blandt andet logo og hjemmeside, og
målsætningsperioden sluttede i juni sidste
år, blev mailen sat i bero, indtil den var
blevet tilpasset det nye layout og den nye
målsætning.
Nu starter mailen op igen. Det er nu
muligt at tilmelde sig direkte via kfs.dk’s
forside, og layoutet kommer til at hænge
sammen med den nye hjemmeside.
KFS’ forbøns- og nyhedsmail vil udkom-
me seks gange årligt og indeholde nyheder
fra KFS med et særligt fokus på den nuvæ-
rende målsætning om at udruste 200 KFS-
iværksættere inden juni 2015. Herudover vil
mailen også give konkrete bedeemner for
arbejdet med målsætningen.
Forbøn er uvurderligt for KFS i arbejdet,
og dette er en oplagt mulighed for folk, der
støtter KFS, til også at gøre det gennem
konkret forbøn.
Mailen er for alle, der er interesseret
i KFS’ arbejde, så hvis du er en af dem,
kan du gå ind på kfs.dk og tilmelde dig via
formularen i højre side.
KFS – PLADS TIL MENING.Vises mailen ikke korrekt? Klik her!
PÅSKELEJR i Skanderborg31. MARTS – 4. APRIL 2012
KFS byder velkommen til fem skønne dage med fokus på Gud og fællesskabet omkring ham. Temaet for lejren er: Virkelig nær, virkelig her.
Gud elsker alle studerende – og det vil vi gerne fortælle til så mange som muligt. Derfor begyndte KFS fra august 2009 og de næste tre år at være særligt opsøgende på landets studiesteder, for eksempel med besøg af vores højskoleelever, sekretærer eller frivillige eller ved ophængning af plakater.
Det er de studiesteder med over 100 studerende, der er med i KFS' målsætning. Er der studerende på mindre studiesteder, der ønsker at have kontakt til KFS, står KFS også til rådighed for det.
www.paaskelejr.dk
TILMELD!
LÆS MERE!
PÅSKELEJR i Skanderborg31. MARTS – 4. APRIL 2012
KFS byder velkommen til fem skønne dage med fokus på Gud og fællesskabet omkring ham. Temaet for lejren er: Virkelig nær, virkelig her.
Gud elsker alle studerende – og det vil vi gerne fortælle til så mange som muligt. Derfor begyndte KFS fra august 2009 og de næste tre år at være særligt opsøgende på landets studiesteder, for eksempel med besøg af vores højskoleelever, sekretærer eller frivillige eller ved ophængning af plakater.
Det er de studiesteder med over 100 studerende, der er med i KFS' målsætning. Er der studerende på mindre studiesteder, der ønsker at have kontakt til KFS, står KFS også til rådighed for det.
www.paaskelejr.dk
Kender du nogen som kunne være interesseret i denne nyhedsmail?Videresend denne mail til en ven.
Ønsker du ikke længere at modtage nyhedsmails fra KFS? Afmeld dig her.
TILMELD!
LÆS MERE!
Videresend denne mail til en ven.Vil du ikke længere modtage dette nyhedsbrev? Afmeld
Copyright © KFS
VIDERESEND!
AFMELD!
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2013 · # 1 · TIL TRO 5
IFES’ generalsekretær-team på LTCDaniel Bourdanné, generalsekretær i det internationale studenterarbejde IFES, holdt møde med sit supportteam fra hele verden på LTC i starten af december.
Den lille by Ødsted uden for Vejle, hvor LTC
og KFS’ sekretariat ligger, har nok sjældent
haft repræsenteret så mange nationaliteter
på en gang, som det var tilfældet i starten
af december sidste år. KFS-centret var nem-
lig værter for et møde som IFES’ general-
sekretær, Daniel Bourdanné, havde med sit
supportteam. Daniel selv er fra Chad, men
bor i Oxford, hvor IFES har sit hovedkon-
tor. Derudover var Kina, Nigeria, Caribien,
Ukraine og Storbritannien repræsenteret.
Det var en unik mulighed for KFS’ med-
arbejdere at møde ledelsen af IFES, som
har over 160 lokale studenterbevægelser på
verdensplan, herunder KFS. I den sammen-
hæng forklarede generalsekretæren lidt om,
hvor studenterarbejdet står på verdensplan.
En af de største opmuntringer for ham er
den vækst, der har været i studenterarbej-
det, og som stadig er.
”Det er spændende at se på væksten af
nationale bevægelser i hele verden, hvordan
Gud har åbnet nogle døre. Og der er stadig
gang i mange ting. Der forekommer endda
pionerinitiativer i udfordrende lande, hvor
det er meget svært at få adgang. Jeg vil
derfor ikke nævne disse lande af sikker-
hedshensyn, men det, der sker der, er rigtig
interessant. For bare et par dage siden, var
der nogle fra vores stab, der besøgte et af
disse steder og brugte tid med de stude-
rende der. Det er spændende!”
Samtidigt er en af de største udfordrin-
ger at starte studenterarbejde i lande, hvor
det er meget svært eller endda ulovligt at
organisere sig som kristne studerende.
”Vi har omkring 20 lande med univer-
siteter, hvor der ikke er studenterarbejde.
I andre lande oplever vi en enorm grad af
forfølgelse. I et land, som jeg igen ikke vil
nævne navnet på, er der studerende, som
er blevet arresteret af myndighederne og
puttet i fængsel, fordi myndighederne ikke
accepterer, at de udtrykker deres tro. Så det
er svært at være troende de steder, men på
samme tid stopper det ikke de studerendes
arbejde. Faktisk er det nogle gange over-
raskende at samtidigt med, at man forsøger
at undertrykke, får man vækst i antallet
af studerende, der kommer til tro, og som
deltager i IFES-arbejdet de steder,” forklarer
Daniel og fortsætter med at nævne en
anden udfordring,
”En anden udfordring er, at vi nu har en
ny generation af studerende, som ikke på
samme måde som tidligere generationer
er forbundet med Skriften. De har ikke tid
til at læse Bibelen, de har meget travlt. Og
samtidigt er der et krav om succes - det er
en meget konkurrencepræget verden. Så
det bliver mere og mere udfordrende for
studerende mange steder at tage sig tid til
at læse i Bibelen og bede.”
I Europa har der de seneste år været
en særlig vægtlægning på evangelisation
i studenterarbejdet. Det begynder ifølge
generalsekretæren at kunne ses.
”Vi begynder igen at se flere og flere,
der bliver omvendt i lande, som Storbritan-
nien, Frankrig og Italien. Så at se at stude-
rende komme til tro, som ikke kommer fra
en kristen baggrund, er virkelig fantastisk.
Vi ser endnu ikke tusindvis af nyomvendte
studerende, men vi har set nogle genuine
tegn.”
Ud over møderne nåede teamet også at
deltage i et møde i StorKFS i Aarhus.
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 1 · 2013 · nyheder
Odense planlægger missionweekEn komité er godt i gang med planlægningen af en missionweek i Odense, som skal gennemføres i midten af april.Den nye KFS-sekretær i Syddanmark, Stefan
Schmidt Christensen, er i gang med arbej-
det, og en af de første store opgaver, han
overtager fra sin forgænger, er at arrangere
en missionweek i Odense i uge 16 i samar-
bejde med en komite.
En missionweek består af en række ar-
rangementer, hvor studerende får mulig-
heden for at høre mere om den kristne tros
sandhed og relevans. Det drejer sig blandt
andet om ”Lunchbars”, hvor studerende i
deres frokostpause kan møde op til et kort
oplæg om en af indvendingerne mod den
kristne tro med efterfølgende debat. Alle
fremmødte bliver tilbudt en sandwich, deraf
navnet lunchbar.
I Odense vil man afholde lunchbars på
tre studiesteder fire dage i træk. Her vil man
så invitere til aftenarrangementer, som præ-
senterer Jesus. Disse kommer til at foregå
på Kulturmaskinen mandag, tirsdag og
torsdag i ugen. Onsdag vil der i stedet for
et aftenmøde være ”Message and Muffin”.
Konceptet går ud på, at man kan sende en
SMS med et spørgsmål om kristendommen.
Så kommer der en kristen ud med en muffin
og svarer på spørgsmålet.
Ligesom i november, da der var en
missionweek i København, deltager briten
Michael Ots. der blandt andet arbejder med
missionweek i Storbritannien, hvor koncep-
tet kommer fra.
Missionweeken bliver til i et samarbejde
mellem forskellige kirkelige foreninger i
Odense.
Bedeemner•For komiteens arbejde
•For mennesker i Odense, som kommer i
kontakt med kristne i ugen.
•Villighed til at give plads til KFS.
•For forkynderne.
Projektansat fundraiserAnna-Kathrine Thunbo Pedersen er fra den 3. december til 14. april ansat som fundraiser i KFS.
Der sidder for tiden en ekstra person på
KFS-centret. Det er Anna-Kathrine Thunbo
Pedersen, der har indtaget en plads i fæl-
leskontoret. Hun er ansat i lidt over fire
måneder og skal arbejde med givertjeneste
i KFS. Lige før ansættelsen deltog hun i
et kursus i fundraising, som har forberedt
hende til jobbet.
”Jeg ser det som en god mulighed for at
omsætte alle de gode redskaber, jeg fik på
kurset, i en konkret situation. Jeg ser frem
til at støtte de gode ting, der allerede er i
gang,” siger Anna-Kathrine om sin projekt-
ansættelse.
Mere konkret skal Anna-Kathrine blandt
andet arbejde med at rejse penge til den
nyoprettede stilling som universitetsevan-
gelist, der har ansøgningsfrist den 19.
februar og bliver besat fra 1. august.
Herudover er KFS efterhånden ved at
have så mange år på bagen, at det er på
tide at gennemtænke hele fundraising- og
givertjenestetænkningen og strategien i
KFS. Bevægelsen har siden begyndelsen
fået dækket sine økonomiske udgifter af ga-
ver fra gavmilde studerende og ikke mindst
tidligere studerende. For at sikre KFS også
i fremtiden kan arbejde i studieverdenen
med at kende Jesus og gøre Jesus, er det
nødvendigt at blive ved med at tænke nyt
om givertjenesten generelt. Det er en anden
af Anna-Kathrines opgaver.
Anna-Kathrine, der er uddannet teolog,
bor i Kolding med sin mand Per og sammen
har de fire børn på mellem 10-23 år. Hun har
tidligere været ansat i blandt andet Dansk
Ethioper Mission, DEM.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7
Bliv medlem af KFSSom noget nyt er det muligt at blive medlem af KFS. Det giver medlemmerne fordele i form af lejrrabatter og bedre kommunikation.
Nu er det muligt at blive medlem af KFS.
Det kan KFS’ bestyrelse nemlig se flere
fordele i. For KFS er en af fordelene bedre
indsigt i, hvem der er tilknyttet KFS. Det gør
det muligt at give bedre og mere relevant
information til KFS’erne. Sekundært vil det
give en fordel i forhold til den økonomiske
støtte, KFS kan få igennem tipsmidlerne.
KFS’ere drager også mange fordele af
medlemsskab. For det første betyder det,
at den enkelte KFS’er kan få mere direkte
demokratisk indflydelse på KFS og det lo-
kale arbejde, så det ikke kun er KFS-repræ-
sentanter, der har stemmeret og kan stille
op til bestyrelsen. Dernæst får medlemmer
rabat på KFS’ store lejre, nemlig Påskelejr,
Discipeltræf og NOSA-konferencen. For det
tredje bliver det muligt at få særtilbud på
blandt andet bøger og andre konferencer.
Kort sagt kan KFS som medlemsorgani-
sation være et endnu bedre KFS.
De lokale KFS-foreninger, som storKFS
i Aalborg, Aarhus og København bliver en
del af KFS på landsplan og bliver nu også
formelt betragtet, som en del af KFS’ lokale
arbejde. Er man medlem af disse foreninger,
er man fremover automatisk medlem af den
landsdækkende organisation.
Hvis man ikke er medlem af en lokal-
forening, kan man naturligvis stadig blive
medlem. Det koster 100 kroner årligt. Man
kan fremover melde sig til via hjemmesiden
eller i forbindelse med lejr-tilmelding og
dermed få rabatten med det samme.
Medlemskab er ikke en forudsætning
for at deltage i lejre eller at være en del
af KFS’ øvrige arbejde – eksempelvis som
KFS-iværksætter. Det er således ikke kun
medlemmer, der kan kalde sig KFS’ere. Det
er dog ikke muligt at stemme til besty-
relsesvalg eller at stille op til bestyrelsen,
hvis man ikke er medlem, og så får man
naturligvis heller ikke adgang til de andre
medlemsfordele.
KFS oversætter UncoverDet populære materiale fra Storbritannien, Uncover, bliver oversat til dansk og udgivet af KFS.I opfølgningen på den missionweek, der
i november sidste år blev gennemført i
København, bliver det engelsksprogede
materiale Uncover brugt. Det er et studie-
materiale, hvor kristne studerende kan un-
dersøge, hvem Jesus var, sammen med sine
medstuderende ud fra Lukasevangeliet. Det
er altså et studiemateriale, som er udviklet
til at dykke ned i teksten, for folk, der ikke
nødvendigvis er vant til at læse i Bibelen.
KFS arbejder på en oversættelse, da det
kan benyttes i målsætningsarbejdet med
at udruste 200 KFS-iværksættere. Mate-
rialet benyttes til åbent bibelstudium, og
det ligger dermed i forlængelse af det ene
af de tre indsatsområder i målsætningen,
åbent bibelstudium. De to andre områder er
apologetik og kulturmøde.
Uncover tager fat i seks beretninger fra
Lukasevangeliet, som siger noget om, hvem
Jesus virkelig var og er. Det er lavet som en
efterforskning, hvor målet er at afdække,
hvem Jesus egentlig var med udgangspunkt
i Bibelen. Briterne opfordrer i en præsen-
tationsvideo af materialet til at brænde sin
”plastic-Jesus” og opdage, at Jesus var en
virkelig person.
Materialet, som også er blevet oversat
til norsk, forventes klar inden Påskelejr i
slutningen af marts.
nyheder · 2013 · # 1 · TIL TRO 7
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 1 · 2013 · nyheder
Bed for studenterarbejdet i verden- Bed for TCS Thailand og deres lejr den
23.-25. februar, der henvender sig til
studerende, der færdiggør studierne. ”Vi
ønsker at fokusere på mere dimittend-
arbejde i dette år”, siger generalsekretær
Ong Padipat, ”og holde kontakten til unge
færdiguddannede, rekuttere volontører og
bygge en mere bæredygtig lokal støtte op.
Bed for dette retningsskifte”.
- Bed for Josué Olmedo og for hans ind-
træden i sin nye rolle som generalsekretær
i CECE Ecuador. Bed også for studerende,
som tager til et træningsevent den 2.-3.
marts, om at de må vokse i deres forstå-
else af Bibelen og evangelisation.
- Bed for IFES-staben i Mellemøsten, når
de mødes den 12.-19. marts til refleksion,
planlægning og opmuntring. Må Gud
fastholde og udruste hans medarbejdere
i nåde og visdom til at leve liv i lydighed i
et område, der kæmper med konflikter og
spændinger.
- BCSU (det bulgarske KFS) forbereder sig
til et tre dages evangelisationsfremstød
på Veliko Tarnoyo-universitetet, som løber
af stablen i slutningen af marts. Bed om
at de må få meningsfulde samtaler med
studerende, og at mange må komme til tro.
Gud – hvilken Gud
Den 23. marts skydes påskelejr i gang under
temaet ”Gud - hvilken Gud”. Der er både
mulighed for at sætte et spørgsmålstegn og
et udråbstegn i enden af temaet. Det giver
to forskellige betydninger, og begge disse
perspektiver kommer i spil på lejren.
Dels kan deltagerne forvente at finde
nogle af svarene på spørgsmålet: ”hvilken
Gud?” Altså en fokusering ind på det helt
centrale i den kristne tro, nemlig spørgsmå-
let om, hvem Gud egentlig er? Dels er der
også påskeperspektivet, at Gud selv døde
og opstod for vores skyld – hvilken Gud!
Temaet skal Michael Ramsden, lektor
i apologetik i Oxford, udfolde i bibeltimer
for de videregående studerende samt til
et aftenmøde. Carsten ”Sprint” Korsholm
Poulsen, teolog og undervisningskonsulent,
skal undervise studerende på ungdomsud-
dannelserne.
Becky Pippert vil også være med og skal
holde to fælles møder. Becky Pippert har
været en af hovedkræfterne bag materialet
Uncover, men er i Danmark muligvis bedre
kendt som forfatteren til den populære bog
Ud af Saltbøssen. Herudover skal hun holde
et seminar over to dage, som omhandler
Uncover, som KFS oversætter og udgiver
inden lejren.
Peter Søes, som er sognepræst i Skel-
gårdskirken på Amager vil medvirke til
gudstjenesten søndag, samt til to fælles-
møder. KFS’ generalsekretær, Robert Bladt,
holder afslutningsmødet onsdag.
Netop undervisningen er noget som lejr-
chef og sekretariatsleder, Lars Bjerregaard,
fremhæver som særlig ved denne påskelejr.
”Man vil kunne genkende påskelejr, med
cafémiljøer, mange seminarer og lovsang,
men der har virkelig været meget fokus på
undervisningen i komiteen, så jeg tror folk
vil mærke, at der lagt rigtig mange kræfter i
den del,” forklarer han.
Læs mere og tilmeld dig på www.
paaskelejr.dk.
Årets tema for påskelejren er dobbelttydigt. Det handler både om en undersøgelse af og forundringen over, hvilken Gud vi tror på. Der er blandt andet to engelske gæster på talerlisten.
Påskelejr 2013:
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2013 · # 1 · TIL TRO 9
CREDO Bestsellers 2012I 2012 var Timothy Keller en populær herre, når det gjaldt salget af CREDO-bøger. Se hvilke 10 bøger, der er solgt flest af i 2012, og hvad du muligvis er gået glip af.
FællessangFællessang
2010
Ikke alt der glimrer er GudKeller, Timothy
2012
miniguide til BibelenSejergaard, Jørgen (red.)
2010
Gud for skeptikereKeller, Timothy
2011
De fortabte sønners GudKeller, Timothy
2011
Forsvarlig gudstro?Olsen, Jakob V.
2012
Kan Gud virkelig tilgive alt?Bladt, Robert og Vigilius, Manuel (red)
2012
Gud er ... Find din plads i Guds historieCarson. D.A.
2012
Studieguide til Bibelen I-IIIStibbs, Alan M. (red.)
2004
Ovenlys på mørke dageJensen, Torben (red.)
2012
10
KFS’eren
TIL TRO · # 1 · 2013 · KFS’eren
Et liv på De Sorte BjergeMontenegro eller Crna Gora, som det hedder på deres eget sprog, betyder Sort Bjerg. KFS har udsendt Randi Fuglsang Pedersen, som volontør til landet, og hun skriver her lidt om, hvordan livet er på de sorte bjerge.
Forestil dig Sjælland, bare sat sammen med andre lande, overhove-
det ikke fladt, 15 grader varmere om sommeren og halvt så mange
mennesker; så har du cirka Montenegro. Det er her, jeg bor. Jeg bor i
den anden største by Nikšić, som cirka har 70.000 indbyggere med
omkringliggende landsbyer/forstader/huse. Det vil sige, at jeg kan
gå rundt til alting – men jeg er jo udlænding, så jeg tager en cykel i
stedet. Men kan Montenegro virkelig være så anderledes end Dan-
mark? Ja og nej. I Montenegro går man også på arbejde, handler
ind, besøger sine bedsteforældre, shopper og kalder sig kristen, men
der er en lidt anden mentalitet. Hvis jeg skal prøve at fokusere på
de unge og generalisere, så har de fleste unge boet på værelse med
deres søskende eller forældre det meste af deres liv. Hvis man så
studerer i en anden by, bor man enten på kollegium eller i lejlighed.
Forskellen fra Danmark er bare, at der cirka er halvt så meget plads,
man laver ikke selv mad, og på kollegiet bor man med 1-2 andre.
Fritiden for de unge går med at gå på café med venner, studere,
besøge familie og gå ture. Især café besøg og gåture er noget, man
gør meget. Jeg har aldrig været så meget på café, som jeg har været
her, men en kaffe koster også kun 7 kr. At få aftaler med folk om så
at gå på café er noget for sig. Planlægning er ikke folks stærke side –
man kan faktisk slet ikke købe en kalender ved en boghandler. Så når
en dansker kan planlægge en uge frem, så kan jeg planlægge næste
dag. Hvis det ikke lige ændrer sig.
men hvad laver sådan en KFS-voluntør egentlig i et land som montenegro?Det, det mest handler om, er at være der, hvor jeg er, og være kri-
sten der, hvor jeg er. Alt er relationer, så hele mit arbejde handler
om relationer. Vi går på café, vi går ture i parken, vi spiller spil, og vi
kommer forhåbentligt til at læse i Bibelen og bede sammen. Jeg har
ikke nogen normale dage udover søndag, som har et fast program.
Så det er meget underligt at være væk fra det strukturerede danske
system, hvor man kan regne med, at man kan lave en aftale en uge
frem. Hele studenterarbejdet også er præget meget af det. Du ved,
at der er en lejr en måned før, men du ved ikke, hvem der kommer
med, før dagen inden. Du ved, at der er bibelstudie om aftenen, men
du ved ikke, hvem der kommer, før en halv time efter det aftalte
tidspunkt. Noget af det svære er ikke at blive frustreret, men i stedet
lade Gud bruge det. Det er faktisk lettere at invitere nogen med til
bibelstudie, når man ved, at de ikke har tusind andre planer. Det er
også lettere bare at skrive og spørge om, man skal hænge ud eller
tage på café, eller faktisk bare tage over til personens familie og
drikke saftevand eller kaffe.
Alt i alt, er Montenegro faktisk et dejligt land, og Gud finder på
finurlig vis vej til folks hjerter. Det er vildt, at Gud er over det hele,
og det er vildt, at jeg har måttet være en del af det hernede.
Randi (t.v.) med montenegrinske studerende
I forbindelse med den store Lausanne-kon-
ference i Cape Town i 2010 var der stort fo-
kus på kirkens sociale ansvar i verden. Det
er ikke første gang, der bliver sat fokus på,
at kirken skal gøre noget for de svage i sam-
fundet og ikke blot tage ansvaret for egen
tro og læring. Men der er stadig en spæn-
ding mellem, hvad kirken skal gøre, og hvad
Gud skal gøre.
Læs dette nummer om temaet Social An-
svarlighed og bliv udfordret til, bekræftet i
og/eller klogere på, hvad de kristne gør, bør
gøre og kan gøre for at leve op til sit sociale
ansvar.
Tema:Social Ansvarlighed
12 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel
Af Morten Hørning Jensen, lektor på Menighedsfakultetet og hjælpepræst i Aarhus Valgmenighed, mh@teologi.dk
Kristendommens gode budskab handler ikke blot om ord. Der er en tæt og uad-skillelig sammenhæng mellem evangeliet og det deraf følgende ansvarlig for at tage sig af vores medmenneskers dybe nød.
Fattigdom stinkerVidste du, at fattigdom stinker? Seriøst! Så
ækelt og vammelt af urin og bræk, at det
næsten kan trække luften ud af én.
Jeg fandt først ud af det for cirka to år
siden, da jeg under en konference i Sydafri-
ka stod ansigt til ansigt med den håbløse og
livslange fattigdom i en slumby i Cape Town.
Selvfølgelig kendte jeg til fattigdom før, men
åbenbart altid med én sans’ afstand: lugte-
sansen.
Bagefter slog det mig: Hvordan er det
overhovedet muligt at blive 38 år i en ver-
den, hvor halvdelen af jordens børn trues af
fattigdom, før man for første gang lugter fat-
tigdom? Svaret på det spørgsmål er samtidig
problemet for denne artikel: Social ansvar-
lighed var forsvundet ud af min kristne ra-
dar, fordi jeg voksede op i et beskyttet dansk
middelklassehjem og en kirkelig tradition,
der stort set ikke satte verdens nød på dags-
ordenen.
et farligt evangeliumJeg var i Cape Town for at deltage i Lausan-
ne-bevægelsens tredje verdenskonference
om kirkens største udfordringer ved at være
et vidne for verden om Jesus. Kirkeledere fra
hele kloden stod frem og fortalte om deres
situation, og et par dage inde i konferencen
fik jeg pludselig en stærk erfaring af, hvor-
dan min opvækst havde skabt en voldsom
blind vinkel i min forståelse af evangeliet og
efterfølgelsen.
Her mødte jeg kristne, der til dagligt står
til halsen i fattigdom, børneslaveri, etnisk
had og konflikter. Deres samlede vidnesbyrd
var enkelt: Hvis vi blot forkynder evangeliet
om syndernes forladelse uden samtidig at
være i dyb berøring med verdens nød, så bli-
ver vi selv den største hindring for, at men-
nesker møder Jesus. Vores ellers sande ord
bliver kolde og kyniske.
Et evangelium, der ikke forholder sig til
virkeligheden omkring os, er i virkeligheden
et farligt evangelium. Det bliver som sød
glasur, der smøres ud over vores gamle liv,
og ikke som saltet, der trænger ned og for-
vandler. Med enorme konsekvenser til følge.
Sorte svin og kristne kniveÉt eksempel: Rwanda 1994. Landet er et
foregangsland i Afrika, men pludselig giver
dets ene store etniske stamme, hutuerne,
efter for et indestængt had mod den anden
stamme, tutsierne, og i en blodrus nedslag-
ter de ”manuelt” med lange knive 800.000
tutsier på 100 dage. Den virkelige historie
lige under overfladen er, at begge stammer
er kristne stammer. Landet er gennemevan-
geliseret af vestlige missionærer, der i lands-
Hvis vi blot forkynder evangeliet om syndernes forladelse uden samtidig at være i dyb berøring
med verdens nød, så bliver vi selv den største hin-dring for, at mennesker møder Jesus. Vores ellers
sande ord bliver kolde og kyniske.
Social ansvarlighed gror i korsets skygge
artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO 13
by efter landsby har forkyndt syndernes for-
ladelse uden at adressere det dybe racehad.
Ét eksempel mere: USA i 1960erne. I ly af
mørket jages der lørdag aften svin i skovene,
”sorte svin”. Hvide folk, nogle unge, andre
ældre, er på ”jagt”. De fanger et sort svin,
der ryster af skræk og er våd af urin. De gri-
ner, tæver løs og hygger sig. Bagefter klyn-
ger de ham op i et træ. Han dingler, mens
folk fra byen samler sig for at se synet. Så
går de hjem. De skal jo i kirke søndag for-
middag.
Faktisk er dette eksempel så rystende, at
flere hvide amerikanske præster på det se-
neste offentligt har aflagt syndsbekendelse
på vegne af deres kirker, der ikke aktivt stod
op imod racehadet.
Fællesnæveren er den samme: Evange-
liet om Jesus og kirkens mission var blevet
reduceret til forkyndelse af syndstilgivelse
alene. Som en tanke for hovedet uden dyb
forvandling af hjertet og handling med hæn-
derne. ”Glasur-evangeliet”, der ikke så nø-
den i øjnene og kaldte til evangeliets liv og
forvandling. Et farligt evangelium.
Historien om osHvad med os? Vi kan umiddelbart melde hus
forbi med hensyn til sorte svin og kristne
knive, men hvordan ser det ellers ud for os i
balancen mellem hoved, hjerte og hænder?
Jeg tror, vi i nyere tid har en større blind
vinkel, end vi måske er klar over. Både hvis
vi sammenligner os bagud med fx missi-
onsvækkelserne, hvor omsorgsprogrammer
fulgte lige i kølvandet på forkyndelsen, og
hvis vi sammenligner os med evangelikale
kirker verden over, hvor kirkeligt socialt ar-
bejde fylder, så det kan ses på budgetterne.
Jeg tror ”ubalancen” hos os skyldes tre
storme, der de sidste cirka 50 år har samlet
kræfter til en superorkan og skabt en unik
negativ situation hos os. Den ene storm var
den danske velfærdsmodel, der så godt som
udryddede synlig fattigdom. Stanken for-
svandt og – i det store hele – benyttede den
konservative del af kirken lejligheden til at
nedtone det sociale arbejde i Danmark (på
missionsmarken er historien en anden).
Den anden storm var ”isme-stormen”. Jeg
blev for alvor opmærksom på det gennem
Jens Ole Christensens skarpe analyse af KFS’
historie i 50-årsfestskriftet fra 2006, ”Med
en elastiks afstand til trenden”. Med ufor-
færdet selverkendelse viser han, hvordan
trends i vores forkyndelse i virkeligheden
nøje har fulgt tidsånden, blot med en arms-
længdes afstand. Fx blev KFS til som bevæ-
gelse i efterkrigstidens ”isme-tid”. Det trak
forkyndelsen i retning af den skarpe tanke,
da den skulle modgå de andre ”ismer” som
marxismen, modernismen og nihilismen. Fo-
kus flyttede sig fra hjertet og hænderne til
hovedet.
Den tredje storm var den modreaktion,
som vores del af kirken satte i over for den
politiske optagethed, der indtog dagsordnen
i den brede del af kirken i 1950’erne frem
mod alle tiders højdepunkt i 68-hippietiden.
Kristendom blev nærmest defineret som op-
gør mod social undertrykkelse i fx Sydame-
rika og fattigdomsbekæmpelse. Det specifikt
kristne budskab om Jesu død og opstandelse
blev udvekslet med humanisme og politiske
teorier om ’peace, love and harmony’, og
vores del af kirken havde brug for at skille
sig ud fra dette over-fokus på social ansvar-
lighed.
Derfor kunne jeg vokse op med evange-
liet uden at lugte fattigdom! Social ansvar-
lighed var ikke alene strøget af dagsorde-
nen; det blev ubevidst eller bevidst anset for
et farligt emne, der fjernede fokus fra det
egentlige: Hvad Jesus betyder – for mig!
Brændende vision for en ny genera-tionI øjeblikket er dette ved at ændre sig. En
”bølge” af iver for social retfærdighed er
over os. Mødet i Cape Town var ét eksempel;
dette nummer af Til Tro et andet. Vi er ved
en krydsvej, og viljen til en bedre balance
mellem hoved, hjerte og hænder vokser nu
frem som en brændende vision for en ny ge-
neration!
Det rejser spørgsmålet: Hvordan finder vi
en måde at navigere på mellem Guds ger-
ning for os og vores efterfølgelse og omsorg,
14 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel
så bølgen ikke blot bliver en ny ubalance?
Her er et bud: Vi kan bruge korsets lod-
rette og vandrette bjælke som et billede.
Forholdet mellem Guds forsoning med os og
vores forsoning med hinanden er som kor-
sets to bjælker: Den lodrette er den længste
og den, der står grundfast i klippen. Den
vandrette hænger på den lodrette og gør så
at sige korset ”effektivt” som instrument.
Som korset er vores tro lodret funderet og
vandret appliceret.
”Lodret” har vi brug for, ikke mindre end
før, at forkynde evangeliet om, hvad Gud har
gjort for os klart og enkelt. Jesus er død i vo-
res sted for vores skyld. Det er et budskab,
der skal modtages og tros, uforskyldt.
”Vandret” har vi brug for, mere end før, at
forkynde evangeliets konsekvenser og ring-
virkninger. Det er ’evangeliets liv’, hvor der
skal handles til gavn for næsten og verden.
Hvad sker der, hvis vi underbetoner en
af siderne? Uden evangeliets lodrette funda-
ment i tilgivelsen og Guds gerning for os, så
bliver vores tro blot en aktivitet. Det bliver
et ”vandret” program. En kirkelig klub til for-
bedring af verden. Og modsat, uden evange-
liets vandrette konsekvens, bliver vores tro
en abstraktion. En ”lodret” teori eller filosofi.
Et tankeeksperiment. En kirkelig klub for de
frelste.
Vi har brug for at holde disse to sider tæt,
og rigtigt, sammen.
Som synden, så frelsenDet er faktisk ikke raketvidenskab, det her.
Evangeliets lodrette og vandrette side svarer
præcis til syndens natur. Syndefaldet havde
sit centrum og udgangspunkt i menneskets
oprør mod Gud. Det var personligt rettet
mod ham, og derfor er genoprettelsens før-
ste og grundlæggende side også nødt til at
være personlig. Den handler om vores for-
hold til Gud.
Men straks derfra spredte syndefaldet
sig ud i alle retninger og påvirkede enhver
dimension af menneskelivet. Adam og Eva
blev fremmede for hinanden og jorden blev
underlagt forbandelse. Derfor må evange-
liets vandrette forsoning også rumme en
genoprettelse af det ødelagte forhold mel-
lem mennesker og i verden. En beskrivelse
af Guds forsonende kærlighed, der ikke om-
fatter den vandrette betydning for forsoning
mellem mennesker tager ganske enkelt ikke
synden alvorligt nok!
Vi er nødt til at forstå Guds frelse og for-
soning præcis så robust og helende, som
syndefaldet var omfattende og ødelæggen-
de.
en rød tråd i BibelenDisse to sider er som en rød tråd hele vejen
gennem Bibelen. I GT følger folkets efter-
givelse af hinandens gæld i jubelåret efter
Guds tilgivelse af folkets synder på den store
forsoningsdag. Hvad Gud gør mod folket
(det lodrette), skal de efterfølgende spejle
på hinanden (det vandrette). Igen og igen
kræver Gud beskyttelse af den svage, enken,
den faderløse og fremmede.
Centralt i Jesu budskab står ”det dobbelte
kærlighedsbud” om, at vi skal elske Gud (det
lodrette) og vores næste som os selv (det
vandrette). I Fadervor lærer han os at bede
Gud om at forlade os vor skyld, ”som vi for-
lader vore skyldnere”. Det lodrette er model
for det vandrette.
Paulus skriver det samme. Igen og igen
udstrækker han nådens betydning fra, hvad
Gud har gjort for os til, hvad vi skal gøre med
hinanden. Tilgivelse, omsorg og etnisk forso-
ning er alt sammen direkte konsekvenser af
evangeliet om Jesus’ omfattende betydning
og genoprettelse.
Eller prøv engang at læse Første Johan-
nesbrev. Læg mærke til, hvor direkte og ube-
sværet Johannes klart og stærkt beskriver
Jesu død som et sonoffer for vores synder og
straks efter applicerer det på kærligheden
mellem os. ”Den, der har jordisk gods og ser
sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for
ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive
i ham?”.
Balance-tjekDer er en bølge over os i øjeblikket, og det
er tid til et balance-tjek. Lever og forkynder
vi et evangelium, der er robust nok lodret
og vandret? Bibelens hele evangelium – det,
der rummer, proklamerer, lytter, redder,
frelser, helbreder, tilgiver, lindrer, trøster og
forsvarer? Eller har vi blot valgt vores eget
”lodrette” udsnit af evangeliet?
Social ansvarlighed er ganske enkelt ikke
en option eller særlig arbejdsgren i kirken.
Det er med Timothy Kellers ord et ”uafven-
deligt tegn på sand, ægte kristendom” (Ge-
nerous Justice, s. 189). Det er at træde ind i
Guds mission for verden, der har sit centrum
og lodrette fixpunkt i Guds forudgående til-
givende gerning, hvorudfra hans genopret-
telse af al syndens ødelæggelse spreder sig.
Social ansvarlighed gror altså i korsets
skygge. Dér, hvor hjertet rammes af en dyb
glæde af evangeliets nerve – at ”han elskede
os først” – så vi efterfølgende ikke blot el-
sker ”med ord eller tunge, men i gerning og
sandhed”.
Cape Town-erklæringenEfter Lausanne-bevægelsens møde i Cape
Town blev der udsendt en erklæring til ver-
dens kirker om kaldet til at være i mission
i dag. Det rummer en stærk udfordring til
at tænke kirkens sociale ansvarlighed igen-
nem. Læs mere om mødet i Cape Town og
hent erklæringen i PDF eller mp3 her: http://
lausanne2010.eftertanke.dk/om/.
Social ansvarlighed er ganske enkelt ikke en op-tion eller særlig arbejdsgren i kirken. Det er med
Timothy Kellers ord et ”uafvendeligt tegn på sand, ægte kristendom”.
15artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO
Af lektor i Det Nye Testamente ved Dansk Bibel-Institut, Torben Kjær, tk@dbi.edu
Bibelen fortæller, at den, der tror, skal frelses. Samtidig taler Bibelen om, at vi skal gengældes efter vores gerninger. Det er en udfordring at forene bibelens tale om tro og gerninger, men det lader sig gøre, når vi ser nærmere efter.
I dette nummer af Til Tro er der sat fokus på
relationen mellem mennesker: Om vort an-
svar, praksis og livsstil. Dette samler vi ofte
under rubrikken: gerninger. I denne artikel
skal vi også fokusere på gerninger, men vi
skal se på dem i forhold til Gud og i forhold
til vores frelse. Hvor er det, at gerningerne
kommer ind, når det gælder det frelsende
forhold til Gud? Og er det ikke sådan, at Pau-
lus og Jakob er uenige, hvad dette angår?
af nåde og ved troBibelen lærer os, at vi bliver frelst af nåde
og det vil sige af ufortjent kærlighed. Vi for-
tjener ikke at blive frelst. Vi kan hverken er-
hverve frelse ved noget, vi gør, eller optjene
til vores frelse ved noget, vi gør. Frelsen er
ufortjent. Det sker på grund af Guds kærlig-
hed, og det er en kærlighed, vi ikke kan gøre
krav på. I Efeserbrevet kapitel 2, vers 8-9 står
der:
For af den nåde er I frelst ved tro. Det skyl-
des ikke jer selv, gaven er Guds.
Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal
have noget at være stolt af.
Frelsen er en gave. Den formidles til os ved
tro, idet troen er den tillid, der modtager
evangeliet, der bringer Guds frelse. Troen er
som den tomme hånd, som Gud lægger sin
gave i. Når Paulus præciserer, hvad det er for
en tro, der modtager frelsen, betoner han
stærkt, at det er troen alene, der modtager
frelsen. Det er en tro uden gerninger. Paulus
adskiller tro og gerninger og betoner genta-
gende gange, at vi ikke erklæres retfærdige
på grund af lovgerninger, men ved tro på
Jesus Kristus. Eksempelvis i Galaterbrevet
kapitel 2, vers 16:
Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres
retfærdigt af lovgerninger,
men kun ved tro på Jesus Kristus, har også
vi sat vores lid til Kristus Jesus
for at gøres retfærdige af tro på Kristus og
ikke af lovgerninger.
For af lovgerninger vil intet menneske blive
retfærdigt.
Jeg ville foretrække at oversætte ”gøres ret-
færdige” med ”erklæres retfærdige”, fordi
det da bliver klart, at Gud erklærer os ret-
færdige.
RetfærdiggørelseGuds frelse beskriver vi ofte som retfærdig-
gørelse, og med dette mener vi, at Gud erklæ-
rer os retfærdige. Denne retfærdighed har
som sit grundlag Jesu liv og Jesu død i stedet
for os. Retfærdigheden er opfyldelse af Guds
bud, og Jesus er den eneste, der har opfyldt
Guds bud (Romerbrevet kapitel 5, vers 18-19
og Galaterbrevet kapitel 4, vers 4-5). Han har
i vort sted levet det fuldkomne og retfærdige
liv. Hans retfærdighed overføres til os. Jesus
har også i vort sted sonet verdens synd, så at
synden og skylden er udslettet (Romerbre-
vet kapitel 3, vers 24-25). Derfor kan retfær-
dighed skænkes til os. Vores retfærdighed er
Gerningernes paradoks
16 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel
en fremmed retfærdighed, for den er Kristi
retfærdighed, og retfærdigheden kommer til
os i evangeliet (Romerbrevet kapitel 1, vers
16-17). Vi modtager den i tro, og når det gæl-
der modtagelsen, spiller gerningerne ingen
rolle. Vi erklæres retfærdige ved troen alene
og uden gerninger (Galaterbrevet kapitel 2,
vers 16 og Efeserbrevet kapitel 2, vers 8-9).
DomRetfærdiggørelse betyder, at vi i troens øje-
blik erklæres retfærdige og modtager Kristi
retfærdighed. Det sker ved troen alene. Men
når vi vender opmærksomheden mod Guds
dom ved genkomsten, så ser billedet helt an-
derledes ud. Vi hører om en dom, der er efter
gerninger. Jesus siger i Matthæusevangeliet
kapitel 16, vers 27:
For Menneskesønnen skal komme i sin fa-
ders herlighed sammen med sine engle,
og da vil han gengælde enhver efter hans
gerninger.
Det handler om den endelige dom. Den er
universel og vil ramme enhver, og den har
form som en gengæld. Dommen er efter
gerninger. I beskrivelsen af den store dom i
Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 31-46
hører vi samme. Jesus beskriver den ende-
lige dom ved sin genkomst, og den består i
en adskillelse af menneskeheden i to grup-
per. Dommen er efter gerninger, og folkene
dømmes ud fra, hvad de har gjort for disse
mine mindste brødre (vers 40), og det er
mod nødlidende kristne. Hvad de har gjort
mod de kristne, har de gjort mod Jesus (vers
40). Paulus skriver om det samme i Romer-
brevet kapitel 2, vers 6:
Han vil gengælde enhver efter hans gernin-
ger.
Det handler om den endelige dom. Den er
universel, og den er efter gerninger. Dette
udfolder Paulus så i vers 7-11. Dette er kun
et udpluk af skriftsteder fra Det Nye Testa-
mente, der beskriver en dom efter gerninger.
Gerningernes funktion i dommenVi har set, at vi erklæres retfærdige af nåde
og ved tro alene, og at den endelige dom
er i overensstemmelse med vore gerninger.
Spørgsmålet er nu, hvordan vi skal forene
disse to tankerækker. Det gør vi bedst ved
at se på gerningernes funktion i dommen. I
Det Nye Testamente har gerninger ofte den
funktion, at de er ydre og synlige kendetegn
(fx Matthæusevangeliet kapitel 7, vers 16-
20). Det gælder også i denne sammenhæng.
Gerninger er troens ydre og synlige kende-
tegn. De er vidnesbyrd om, at troen til stede.
De manglende gerninger eller syndige ger-
ninger er et vidnesbyrd om, at vantroen er til
stede. Den endelige dom er en åbenbaring,
og derfor trækkes gerningerne frem som
domskriteriet, for de åbenbarer, om troen
eller vantroen findes i et menneske. At dom-
men er efter gerninger betyder da, at ger-
ningerne bevidner, at den tro findes, der har
modtaget frelsen af Guds hånd som en gave
og af nåde. Når vi forstår, at gerninger er
troens kendetegn, kan vi forene de to tanke-
rækker, og da er der ikke nogen modsigelse.
Det måske mest kendte eksempel på en
sådan dom efter gerninger er nok Jakobsbre-
vet kapitel 2, vers 14-26. Her skriver Jakob
tilsyneladende det stik modsatte af Paulus.
Jakob konkluderer i vers 24:
I ser altså, at mennesket bliver gjort retfær-
dig af gerninger, og ikke af tro alene.
Men også i denne sammenhæng er gernin-
gerne kendetegn. Det ser vi tydeligt i vers 18,
hvor Jakob siger udfordrende:
Vis mig da din tro uden gerninger, så skal
jeg med mine gerninger vise sig min tro.
Jakob bruger altså helt bevidst gerninger
som troens ydre og synlige kendetegn, og
det er i den betydning, at han kan skrive, at
et menneske erklæres retfærdig af gernin-
ger, nemlig i den forstand at retfærdigheden
modtages i troen (se vers 23), og at gernin-
ger bevidner troens eksistens. Dette bekræf-
tes også i kapitel 2, vers 23, hvor han citerer
fra Første Mosebog kapitel 15, vers 6:
Abraham troede Gud, og det blev regnet
ham til retfærdighed.
Også hos Jakob bliver vi erklæret retfærdige
ved tro.
Noget nyt og noget gammeltVi modtager retfærdighed af nåde og ved tro
gennem hele livet, og denne retfærdighed
er en hel retfærdighed. Gud erklærer os helt
og fuldkomment retfærdige, og den gælder
i forhold til Gud. Men ser vi på os selv som
kristne, er vi en blanding af noget gammelt
og nyt. Gud har skabt noget nyt og fuldkom-
ment i os. Vi har fået en ny og hellig natur,
men samtidig rummer vi stadig synd i os,
som præger følelser, tanker og handlinger.
Derfor oplever vi i vores liv, at det nye sæt-
ter sig igennem i os, og at vi har kærlighed,
og at vi bærer troens frugt, samtidig med
at vi også viser vores medfødte egoisme og
bærer syndens frugt. Som kristne er vi et
blandingsprodukt. Men når det gælder den
fortsatte egoisme og den fortsatte synd i vo-
res liv, så fordømmer den os ikke. For vi er
i Kristus, og når vi er i troens forening med
ham, så rammer fordømmelsen os ikke. Ro-
merbrevet kapitel 8, vers 1:
Så er der da nu ingen fordømmelse for dem,
som er i Kristus Jesus.
Vi kan hverken erhverve frelse ved noget, vi gør, eller optjene til vores frelse ved noget,
vi gør. Frelsen er ufortjent. Det sker på grund af Guds kærlighed, og det er en kærlighed,
vi ikke kan gøre krav på.
Gerninger er troens ydre og synlige kendetegn. De er vidnesbyrd om, at troen til stede. De mang-
lende gerninger eller syndige gerninger er et vidnesbyrd om, at vantroen er til stede.
17interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO
Gud og Danmark – bevares!
Kristendommens rolle i samfundet er omdiskuteret. ”Mindst muligt” er svaret, hvis du spørger de mange, med henvisning til århundreders religionshistorie. Erik Bjerager hører dog til dem, der med dronningen stadig ønsker ’Gud bevare Danmark’. Til tro spørger hvorfor.
Af Stefan Østergård Jensen
I vores bugtede bakker og dale tillægges reli-
gionen sjældent en positiv betydning for kul-
tur og samfundsudvikling. Korstoge, inkvisi-
tioner og hekseprocesser kan fremhæves
som dårlige eksempler på sammenblanding
af kristendom og magt. De færreste kan hu-
ske, hvad den der kristne kulturarv egentlig
skulle dække over. Det er straks noget lettere
at sige, hvad den i hvert fald ikke omfatter,
såsom hovedtørklæder. Til gengæld meget
gerne flæskekød.
VærdileverandørErik Bjerager holder dog gerne fanen højt
for kristendommens positive betydning for
historien og den fortsatte udvikling af vo-
res kultur og menneskesyn. ”Vi bliver nødt
til at forstå, hvor stor en betydning, kristen-
dommen har. Den skal anerkendes som en
meget vigtig værdileverandør til det danske
samfund”, siger han til mig en eftermiddag,
hvor jeg fik lejlighed til at tale med ham. En
pointe, han gerne står på mål for blandt an-
det gennem sit arbejde som ansvarshavende
chefredaktør og administrerende direktør
for Kristeligt Dagblad.
”Især efter 11. september har der været
en tendens til, at man fokuserer på religion
som konfliktskaber. Og så siger man, at løs-
ningen er, at man neutraliserer samfundene
for religionen, så vi alle kan leve i et stort
hvidskuret og religionsrent samfund. Og så
i øvrigt hver især dyrke den religion og den
gud, som vi mener at have lyst til. Det er i
mine øjne en fuldstændig urealistisk måde
at tænke på, men ikke desto mindre meget
fremherskende blandt politikere.”
I bogen ”Gud bevare Danmark” (2006)
beskriver Erik Bjerager sekulariseringen og
gør op med, hvad han opfatter som misfor-
ståede opfattelser af religionens betydning
for Danmark. ”Religion er ikke bare noget,
der foregår inde i ens hoved, bag hjemmets
fire vægge eller i en kirke. Det vedrører også
vores værdier, vores måder at agere på og i
sidste ende vores måde at indrette samfund
på.”
Globalt set er intentionen om at margina-
lisere al religion i samfundslivet da også kun
en regional tendens, påpeger han. ”Vi lever
på en måde i en værdilomme her i Europa,
18 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · interview
og i særdeleshed i Skandinavien. Men uden
for Europas grænser – overalt i verden spiller
religion en stor rolle. Under præsidentvalget
i USA kan ingen af de to kandidater tænkes
at blive valgt, hvis ikke de sagde, de troede
på Gud. Kristendommen – og islam – vinder
frem i Afrika og i Asien. Hele konflikten i
Mellemøsten kredser sig jo på mange måder
om det religiøse.”
Kristendommens bidrag?Hvad er det så konkret ved kristendommen, der
har været så vigtigt for udviklingen af vores
kultur og samfundsform?
”Jeg tror blandt andet, det er det, at vi i
kristendommen er lige for Gud. Den ligheds-
forståelse fører til, at vi også er lige for lo-
ven, og at vi hver har en stemme, som tæller
lige meget. Det har ført til en opfattelse af,
at vi alle skal deltage i at bestemme i det her
samfund. Kristendommen spiller i mine øjne
en særlig rolle for, at vi har fået de liberale
demokratier.”
Men vores demokratiske værdier, kan de
ikke lige så meget skyldes bidrag fra mere
verdslige strømninger i filosofien?
”Jo, det mener jeg også er rigtigt. Jeg tror,
at oplysningstiden har spillet en utrolig stor
rolle i vores samfundsskabelse. Jeg tror bare
ikke, at oplysningstiden i 1700-tallet kunne
have fundet sted uden reformationen i Euro-
pa i 1500-tallet”, siger Erik Bjerager, men
understreger dog, at man ikke bare kan lave
slutningen, at demokratiet skyldes kristen-
dommen. ”Den katolske kirke og andre dele
af kirken var modstandere af demokratiet.
Også Grundtvig var dybt skeptisk over for
demokratiet, lige indtil han blev demokrati-
ets forkæmper.”
en kreativ kulturHan uddyber kristendommens betydning
for udviklingen af vores frie samfund, ved
at sammenligne med islam. ”Jeg mener, kri-
stendommen er en langt mere dynamisk reli-
gion end islam. Vi har ikke bare én beretning
om Jesus; vi har fire forskellige beretninger.
Og den beretning skal ydermere udlægges af
et uendeligt antal præster hver eneste søn-
dag. Og så opfordres enhver kristen til at gå
ind i sin egen søgen efter en forståelse af,
hvad Guds åbenbaring betyder – man opfor-
dres ikke blot til ’underkastelse’, som ordet
islam jo betyder. I den dynamik opstår der
en kultur, en kreativitet, som har betydet, at
alle kristne forskere op igennem historien
havde en forestilling om, at de skulle ud-
forske skaberværket for at åbenbare Guds
herlighed. Denne dynamik opleves ikke i den
muslimske verden. Der har man teksten gi-
vet, man skal lære den udenad, og man skal
Religion er ikke bare noget, der foregår inde i ens hoved, bag hjemmets fire vægge eller i en kirke. Det vedrører også vores værdier, vores
måder at agere på og i sidste ende vores måde at indrette samfund på.
19interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO
underkaste sig Gud og gøre tingene på nogle
helt bestemte måder.”
Det er dog ikke blot religionens opgave
som sådan at være kulturskabende, påpeger
Erik Bjerager. ”Det er ikke kristendommens,
eller religionens, rolle, at forme værdierne i
et samfund. Men jeg konstaterer, at den gør
det. Den har først og fremmest det person-
lige aspekt – det som man i nogle kirkelige
kredse kalder frelsesperspektivet – og det at
man som enkeltmenneske finder en livsme-
ning. Samtidig er der så troens afsmittende
betydning på de bærende værdier i samfun-
det – det at kristendommen er og har været
værdileverandør til samfundet.”
Kristendommens mentalhygiejniske betydningNuvel, kristendommen har medvirket til
vort lands demokratiske udvikling. Men i
dag tager samfundet sig af de svage, de fær-
reste identificerer sig med kristendommen
og troen handler jo først og fremmest om
den enkeltes forhold til Gud, hvilket gør det
vanskeligt at argumentere for kirken og kri-
stendommens særstatus i dag. Erik Bjerager
mener dog, at den kristne inspiration fortsat
er afgørende for vores samfund.
”I de gudløse samfund – samfund, som
ikke anerkender en instans over en selv – er
der en tendens til, at man ophøjer noget an-
det til det guddommelige. Det politiske får
en næsten sakrosankt betydning, og bliver
i sin værste form nærmest fundamentali-
stisk.”
”Jeg er en stor tilhænger af menneske-
rettigheder, som jeg går ud fra, de fleste
forstandige mennesker er”, fortsætter han.
”Men svagheden ved rettighedstækningen
er, når den udvikler sådan en rettighedskul-
tur, hvor rettighederne antager en næsten
religiøs rolle. Jeg tror, at kristendommen har
en mentalhygiejnisk betydning for et sam-
fund. Det er rigtig godt at have en syndsbe-
vidsthed i et samfund; at man hele tiden ved
sig mindre end det, der er større end en. At
vide sig mindre end Gud. Det kan forhindre,
at man vokser ovenud af sig selv. Det er en
farlig tendens, hvis vi fuldstændig kapper
forbindelsen til rødderne, til den kilde som
nærede vores samfund.”
For sent?Spørgsmålet er så, om ikke sekulariseringen
allerede er nået så vidt, at kristendommens
betydning udviskes. Jeg spørger derfor til,
hvordan Erik Bjerager ser udviklingen siden
2006, hvor han skitserede sekulariserings-
tendensen i sin bog.
”Hm, jeg ser desværre min bog som tæt
på at være profetisk. Jeg synes på mange
måder kun, det er blevet værre. Jeg vil næ-
sten sige, at jeg som kristen på nogle områ-
der føler mig som tilhørende en minoritet.”
Men kan og skal vi gøre noget ved det? Skal
vi med vold og magt forcere den fortsatte ind-
flydelse for de kristne værdier igennem?
”Nej vi skal jo under ingen omstændighe-
der gøre det med vold og magt, i hvert fald.
Vi må gå ind på de vilkår, der er i det danske
samfund. Og her taler vi os til rette og ar-
gumenterer, og så må de bedste argumenter
vinde.”
Kirke og statI ”Gud bevare Danmark” argumenterer Erik
Bjerager for en skarpere adskillelse mellem
kirke og stat, bl.a. ved at give kirken sin egen
forfatning og ledelse, så det ikke længere er
Folketinget, der skal lovgive om kirkens for-
hold. Siden er han dog blevet mere tøvende
i det spørgsmål.
”Jeg er modstander af, at man adskil-
ler stat og kirke. Jeg er helt med på, at man
med en teologisk funderet holdning kan ar-
gumentere for en adskillelse af stat og kirke,
men jeg tror, at adskiller man stat og kirke, så
sætter man turbo på sekulariseringen i sam-
fundet. Så får man privatiseret kristendom-
men på en måde, som jeg vil anse for at være
meget uheldig. Man vil få en kirkeledelse,
som begynder at udtale sig på kirkens vegne,
og en masse mennesker vil være uenige og i
stigende grad ikke føle sig hjemme.”
”Det har altid været en del af kirkens
natur at være dybt engageret i samfundet i
forsvaret for de mennesker, som Jesus næv-
ner i bjergprædikenen – alle de der ikke har,
alle de der er udstødte og fattige. Og jeg sy-
nes faktisk, det er en pligt for kirken at være
særligt engageret i at hjælpe dem. Men jeg
tror ikke på en politiserende kirke. Kirkens
samfundsengagement skal mere ligge på det
etiske område, altså i spørgsmålet om hvad
der er rigtigt og forkert.”
Omvendt mener Erik Bjerager dog heller
ikke, at den nuværende kirkeordning er hold-
bar. ”Vi har lige været igennem en fase, hvor
vi har haft en kirkeminister, der ikke har re-
spekteret den traditionelle, fine balance, der
ellers har hersket mellem stat og kirke”, siger
han med henvisning til de såkaldte homovi-
elser i folkekirken. En beslutning, der blev
påduttet kirken ovenfra, hvorved man brød
traditionen for, at regeringen og Folketinget
blander sig mindst muligt i folkekirkens teo-
logiske anliggender. ”Og hvad gør man, hvis
politikerne i stigende grad begynder at op-
fatte folkekirken som en partipolitisk kamp-
plads, som der har været flere eksempler på
de senere år? Altså kan folkekirken holde til
det? Det mener jeg ikke, den kan.”
Nej, så er vi jo sådan set tilbage ved kors-
togene og de andre gode eksempler på, at
magthavere spænder kristendommen for
egne politiske stridsvogne. Fristelsen er vel
den samme for fremtrædende personer til
alle tider: At bruge Guds, eller et andet su-
verænt, navn til at velsigne og forbande for
egen vindings skyld – og Gud bevare os fra
det.
Det har altid været en del af kirkens natur at være dybt engageret i samfundet i forsvaret for de men-nesker som Jesus nævner i bjergprædikenen - alle
de der ikke har, alle de der er udstødte og fattige.
20 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · artikel
Hvordan forholder man sig til en tigger i et
velfærdssamfund? Staten tager sig af hans
basale økonomiske behov. Behøver jeg så
forholde mig til dem?
Det kræver et omhyggeligt oversættel-
sesarbejde at anvende Jesu ord om barm-
hjertighed til vore dages samfundsforhold.
Vi lever i et samfund med et vidt forgrenet
velfærdssystem; hans ord er talt ind i et sam-
fund med en organiseret almisseordning,
hvor den fattige var afhængig af spontane
gaver og personlig godgørenhed. Jesu etik
rækker ud over begge forsøg på at institutio-
nalisere barmhjertigheden.
almissesystemetDer var to slags almisser på Jesu tid: ”Kistens
gaver” var den almisse, der blev lagt i syna-
gogens offerkiste for byens fattige; ”skålens
gaver” var det, der blev lagt i tiggernes skåle
rundt omkring i byen. Hver by havde offi-
cielle almisseuddelere, som havde til opgave
at sørge for, at de indsamlede midler blev
fordelt til dem, der havde behov for dem.
Mosebøgerne foreskriver forskellige måder,
hvorpå de fattiges behov skal imødekom-
mes af de mere velstillede. En del af tienden
skulle fx tilfalde de fremmede, faderløse og
enkerne (Femte Mosebog kapitel 14, vers
28-29). Det var altså ikke bare spontan god-
gørenhed, som skulle sikre at de fattige fik
mad og tøj på kroppen. Men private, spon-
tane gaver var tænkt med som en væsentlig
del af fattigdom. Der var med andre ord et
almissesystem, som skulle sikre, at de fattige
fik til livets opretholdelse.
Når Jesus spørger den blinde ved Jeriko
eller den lamme ved Bethesdas Dam, om de
vil være raske, så er det ikke indlysende, at
de ville være interesserede i helbredelsen,
da det meget vil kunne afskære dem for ret-
ten til at tigge og modtage almisser.
VelfærdssystemetDer er naturligvis stor forskel på at være
et udsat menneske i et samfund, hvor man
er afhængig af andres godgørenhed, og et
samfund, hvor staten varetager borgeren
grundlæggende materielle behov. Gennem
velfærdsstatens skattesystemet sker der
en omfordeling af goderne, så borgeren
Barmhjertigheden lader sig ikke institutionalisere
Det er en del af barmhjertighedens væsen, at den udfordrer de grænser, samfundet sætter mellem dem, man er forpligtet på, og dem, som står uden-
for fællesskabet.
Af præst i Apostelkirken Niels Nymann Eriksen, nielsnymann@yahoo.com
Jesus viste om nogen barmhjertighed over for de mennesker, han mødte, og hans kærlighed bestod ikke kun af ord, men også i aktiv handlen. Det danske vel-færdssamfund tager sig i høj grad af nutidens fattige, men systemet har sine be-grænsninger. Dermed er barmhjertighedens udfordring også aktuel anno 2013.
21artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO 21
kommer til at ”yde efter evne og nyde ef-
ter behov.” Principielt skulle det ikke være
nødvendigt for nogen at stå med hatten i
hånden. Set fra en samfundsmæssig betragt-
ning er det et fremskridt, som giver grund til
både taknemmelighed og undren.
Jesu etikMen set i lyset af Jesu gudsrige-etik er det
langt fra tilfældet, at velfærdsmodellen lø-
ser den opgave, vi står over for i mødet med
mennesker, hvis liv eller identitet er truet.
For det første er der spørgsmålet om alle
dem, som befinder sig uden for velfærds-
staten, fordi de lever i mindre privilegerede
dele af verden, eller fordi de befinder sig i
landet, men uden lovligt ophold. Velfærds-
staten kan kun opretholde sin høje standard
ved at skabe en veldefineret grænse mellem
dem, der er indenfor, og dem, der er udenfor.
For det andet er spørgsmålet, om den man-
gel på relationer, der kan følge med ydelser
fra en upersonlig stat, ikke fratager modta-
geren en anledning til taknemmelighed.
Tag fx lignelsen om den barmhjertige
samaritaner (Lukasevangeliet kapitel 10,
vers 25-37), som har til formål at besvare
spørgsmålet om, hvem min næste er. En af
pointerne i svaret er, at begrebet ’næste’
ikke er bundet op på etnicitet eller kulturel
samhørighed. Samaritaneren stod uden for
det fællesskab, der forstod sig selv ud fra
templet i Jerusalem som centrum. Han var,
set med gældende standarder, ikke en næ-
ste, men en fremmed der ganske vist skulle
behandles ordentligt, men som man ikke var
forpligtet på at vise samme omsorg som sin
landsmand. Denne pointe bliver så meget
mere pointeret ved, at det er samaritaneren,
som udøver den næstekærlige gerning. Det
er en del af barmhjertighedens væsen, at
den udfordrer de grænser samfundet sætter
mellem dem, man er forpligtet på, og dem,
som står uden for fællesskabet.
Eller tag lignelsen og den rige mand og
Lazarus (Lukasevangeliet kapitel 16, vers 19-
31). Der står, at Lazarus lå ved den riges port
fuld af sår. Vi må forestille os et hus, som er
omgivet af en mur, og at porten altså er gen-
nemgangstedet fra den rige mands private
bolig til byen. I anden del af lignelsen får vi
et negativ af dette billede: Lazarus ligger i
Abrahams skød, mens den rige mand pines
i dødsriget. Og når den rige beder Lazarus
komme over og læske hans læber svarer
Abraham, at ”der er lagt en dyb kløft mellem
os”, så ingen kan passere fra det ene sted til
det andet. Der er en symmetri mellem de to
dele af lignelsen: Den mur, som den rige har
bygget for at holde de fattige ude, svarer til
den afgrund, der i evigheden skal holde ham
selv ude fra livet. Med andre ord: De mure, vi
bygger op for at sikre vores velfærd og lykke
mod dem udenfor, vil før eller siden vise sig
at være fængselsmure, der holder os ude fra
det virkelige liv. Det er murens indre logik.
Med disse to billeder står det klart, at
Jesu etik ikke bare forudsætter almissesyste-
met, men også udfordrer og overskrider det.
Selv om Jesus levede i en tid, hvor almisser
var måden at forholde sig ansvarsfuldt til
andres fattigdom, sigter hans etik mod en
retfærdighed, som i sidste ende vil gøre et
sådant system overflødigt. Det centrale tema
i begge lignelser er, at barmhjertigheden vi-
ser sit værd i mødet med mennesker, der be-
finder sig på grænsen af fællesskabet.
Oversat til vor tids vilkår er udfordringen
at være opmærksom på dem, der ikke har
krav på vores opmærksomhed. At lade os
forsinke af det menneske, vi møder på vo-
res vej. For ved at vise opmærksomhed og
ved lade os forsinke, anerkender vi det andet
menneskes tilstedeværelse og giver det den
plads, det skal have.
Kan kirkens institutionaliseres?Tidligt i velfærdsstatens historie var kirken
på vagt over for alle de nye områder, hvor
staten gik ind og overtog funktioner, som
kirken tidligere havde varetaget. Senere gik
det sådan, at kirkens diakonale talsmænd
kritiserede staten, hvis den ikke levede op
til sin forpligtelse over for særlige udsatte
grupper. Måske opgaven for os som kirken i
dag er at gå ind i den opgave, som ikke kan
institutionaliseres, og som staten derfor i sa-
gens natur ikke kan varetage, nemlig at være
et tilstedeværende menneske.
En af de største menneskelige udfordrin-
ger i vores samfund i dag er ensomhed. En
stor del af de bisættelser, jeg får som præst
på Vesterbro, er kommunale bisættelser,
hvor der ikke har været nogen efterladte,
som ville eller kunne stå for det. Det er ikke,
fordi de ikke har fået tilbudt hjælp fra sam-
fundet både i form af økonomisk bistand og
omsorgsarbejde. Deres fattigdom ligger i
manglen på relationer. Der er noget ved en-
somheden, som ikke tillader en organiseret
samfundsmæssig løsning. Det gør en meget
stor forskel, om de mennesker, der kommer
og besøger en, er betalt for at gøre det, eller
om der er nogen, som kommer på eget ini-
tiativ. Vi skal bestemt ikke undervurdere det
omsorgsarbejde, som udføres gennem sta-
ten, eller de mennesker som udfører dette
arbejde i vores samfund. Men det er min for-
nemmelse, at der er en form for fattigdom i
relationer, der er immun over for den slags
ydelser.
Opgaven er for mig at se ikke først og
fremmest at organisere besøgstjenester, selv
om organisering ofte kan være en hjælp.
Men opgaven er på en gang mere udfordren-
de og mere elementær end det: Det handler
om at være opmærksomme på de menne-
sker, vi møder på vores vej, og være villige til
at lade os forsinke af dem. I dette perspektiv
er det ikke mødet med tiggeren på gaden,
som er den afgørende situation, men de flyg-
tige berøringer med de stille eksistenser, der
gemmer sig i lejlighederne eller korte møder
med de evigt travle, som ikke finder ro til at
bygge relationer.
Måske opgaven for os som kirke i dag er at gå ind i den opgave, som ikke kan institutionaliseres, og
som staten derfor i sagens natur ikke kan varetage, nemlig at være et tilstedeværende menneske.
22 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · interview
Den simple vej
Af forstander på LTC, Nic Skjøtt, nic@kfs.dk
I sommers havde jeg fornøjelsen af at møde
Shane Claiborne og tage en snak med ham
om det fællesskab, han er den del af, og den
måde, han lever på. Som optakt til mødet
med Shane havde jeg læst hans bog, ’Den
uimodståelige revolution’, og både læsnin-
gen af den og mødet med ham var meget in-
spirerende og udfordrerne. Shane Claiborne
bor i den nordlige del af Philadelphia, USA,
i Kensington, som er et af de fattigste områ-
der af byen, hvor han er en del af et fælles-
skab, der kalder sig The Simple Way. Shane
har selv været med til at starte fællesskabet
i 1998 sammen med seks andre studerende,
og siden hen er det vokset, så der nu er flere
hundrede mennesker, som er en del af det
eller i daglig kontakt med The Simple Way.
Jeg stillede Shane en række spørgsmål
for bedre at forstå ham og det fællesskab,
han har været med til at starte op.
Hvordan vil du beskrive det fælles-skab du lever i? ”The Simple Way er en non-profit bevægelse,
som holder til i et tidligere industri område,
der nu er meget fattigt, da mange af virk-
somhederne har flyttet deres fabrikker til
udlandet eller har måttet lukke på grund af
krisen. Området er kendetegnet ved mange
forladte bygninger, stor kriminalitet og men-
nesker, som lever på bunden af samfundet.
Vi bor tæt sammen i nogle små huse, som vi
har sat i gang og lever af det, vi selv kan pro-
ducere, og det, som folk vælger at give os.
En del af visionen for vores fællesskab er
at være med til at bringe liv og håb ind i det,
der er dødt. Det handler både om det rent
fysiske, om selve nabolaget, men det hand-
ler også om menneskers liv, og meget af det
sker gennem det, at vi er til stede i nuet. Det,
at vi bor sammen og lever sammen, skaber
rum for, at det kan ske. Vi begynder hver dag
med en bøn, der siger, ’Gud, helbred alt der
er ødelagt i vores liv, i vores gader, i vores
verden.’ og så tror vi på, at vi alle har en rolle
at spille i det.
Det er meget forskellige mennesker, som
er en del af The Simple Way. Nogle har boet
i nabolaget hele deres liv, andre er flyttet til
for at være en del af fællesskabet. Vi ejer
efterhånden cirka 12 huse i området, som vi
har sat i stand, og som bliver brugt til for-
skellige formål. Vi har egentlig ikke et ønske
om at eje en masse, men forsøger at give
det, vi har, tilbage til dem i samfundet, som
har mest brug for det. Vi laver forskellige ak-
tiviteter for dem, der bor i nabolaget som fx
lektieværksted, sunde fritidsaktiviteter for
børnene, bygger haver og parker i området
og holder aftenmøder, hvor vi diskuterer de
ting, der rører sig i nabolaget.
På en typisk uge vil jeg være med til at
samle mad ind til fattige og videregive det
til dem, hjælpe unge, der kommer i vores
hjem med lektier eller andet, arbejde i en af
vores haver eller med noget andet, som er
med til at forny nabolaget. Og så vil jeg tage
mig af de behov, som opstår. For mig fore-
går livet ofte ikke i det planlagte, men i det
der opstår mellem det, vi har planlagt, eller
det, som afbryder det, vi har planlagt. Det
er når der midt i noget andet bliver banket
på døren, og der udenfor står et menneske,
som har virkelig brug for hjælp. Jeg forsøger
at efterlade tidsrum i min dag og min uge,
hvor der ikke er program på, så jeg har tid til
at være der for de mennesker, som pludselig
har brug for hjælp.”
Fællesskabet er et af flere lignende krist-
ne fællesskaber, der er blevet startet i stor-
byer i USA, som en reaktion mod den sociale
ulighed, som mange oplever i det amerikan-
ske samfund og mod kirkens manglede evne
Social ansvarlighed kan praktiseres på mange forskellige måder. Shane Claiborne fortæller i dette interview om, hvordan han praktiserer det at elske sin næste som sig selv, og om hvilke konsekvenser det har for hans måde at leve livet på.
Vi har egentlig ikke et ønske om at eje en masse, men forsøger at give det, vi har, tilbage til dem i
samfundet, som har mest brug for det. Vi laver for-skellige aktiviteter for dem, der bor i nabolaget
som fx lektieværksted, sunde fritidsaktiviteter for børnene, bygger haver og parker i området.
23interview · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO
eller villighed til at gøre noget ved det. De
fleste af dem er startet af unge i 20’erne
og henter meget af deres inspiration fra de
gamle klosterbevægelser. De har derfor også
fået navnet the New Monasticism.
Har det været svært at ændre dit liv så radikalt, og give afkald på så me-get?”Jeg synes, det er svært, når andre betegner
mit liv som radikalt, for jeg ser det ikke som
værende radikalt. Jeg forsøger bare at finde
ud af, hvad det vil sige at elske min næste
som mig selv, og handle på det. Jeg tror, at
noget af det, der gør, at mange ser det som
radikalt, er, at mange i denne verden lever så
langt fra den måde Gud har tænkt, at vores
måde at være fællesskab på synes radikal.
Jeg føler ikke, jeg har måttet give afkald
på en masse for at leve det her liv. Det er
nærmere det modsatte, hvor jeg føler, jeg
har fået så meget ved at leve på den her
måde. Den historie, som Jesus fortæller om
Gudsriget som en perle, kan jeg virkelig godt
genkende, og jeg vil ikke bytte det liv, jeg
har, for et andet. Faktisk føler jeg mig ofte
lidt selvvisk, når jeg vågner om morgenen
for det gør mig så glad at leve på denne
måde. Jeg er bare spændt på, hvad næste
dag bringer.”
er det aldrig svært at leve som du gør?
”Jeg oplever jævnligt at se det uperfekte,
det brudte og manglerne i det, vi laver i The
Simple Way. Jeg synes, livet er svært, når vi
skal håndtere ting, som ikke på samme måde
var en del af den verden Jesus levede i. Når vi
møder ting som livsstilsygdomme og heroin.
Når jeg møder en lille pige, der lugter for-
færdeligt, fordi der ikke er nogen, der vasker
hendes tøj, og hun bor sammen med fire
hunde, eller når jeg ser et barn, hvis tænder
er så ødelagt, at en tandlæge aldrig vil kunne
gøre noget ved det, så synes jeg det er hårdt
at være vidne til, fordi det føles som om, der
er flere spørgsmål end svar.
Her trøster jeg mig ved, at Jesus forstår
vores smerte gennem det, der skete på kor-
set. En gang i mellem kommer der også en
sprække af håb mellem alt skyderiet, stof-
ferne og fattigdommen, hvor det gode bry-
der igennem. En af mine venner har sagt, at
troen er at tro noget på trods af kendsger-
ningerne og så se til mens kendsgerningerne
ændrer sig. Gud mestrer det umulige, og
nogle gange får vi lov at træde ud i det umu-
lige og se ham virke der. Det er for eksempel,
når vi oplever børn fra vores nabolag, der får
håb og et liv med glæde på trods af deres
omstændigheder og forudsætninger.”
er din måde at leve på noget alle burde gøre, eller er det et personligt kald?
”Jeg tror ikke, alle skal gøre, som jeg
gør, eller som andre i The Simple Way gør.
Jeg tror, der er nogle mønstre i evangeliet,
som vi alle bliver inviteret til at være en del
af og nogle spørgsmål, som vi alle må svare
på. Hvad betyder det at elske min næste som
mig selv? Hvad betyder det ikke at bekymre
sig om i morgen og leve i den frihed, som
evangeliet giver? Når vi møder Jesus og re-
sponderer på hans kærlighed til os, så ser
vores respons forskellig ud, men vi må alle
svare på de spørgsmål, vi bliver stillet.
Hvis nogen spørger, om vi alle skal tage
os af de fattige, vil jeg sige, at vi alle får mu-
lighed for at tage os af mennesker, som har
brug for det, men vi skal ikke være motiveret
af en dårlig samvittighed. En dårlig samvit-
tighed er en god indikator på, at noget i mit
liv skal være anderledes, men det er en elen-
dig motivator. Jesus kom ikke for at give os
dårlig samvittighed i overflod, men liv i over-
flod. Det er hans kærlighed, der har kraften
til at bevæge og forandre os.
Min bøn er, at vi må leve som Jesu hæn-
der og fødder og være med til at give evan-
geliet krop, som Jesus selv gjorde.”
Shane er selv 37 år gammel nu og blev
gift sidste år med Katie, som også er en del
af The Simple Way. Han bruger cirka halv-
delen af sin tid på at rejse rundt og holde
foredrag.
Se mere på http://www.thesimpleway.org/
Jeg forsøger bare at finde ud af, hvad det vil sige at elske min næste som mig selv, og handle på det. Jeg
tror, at noget af det, der gør, at mange ser det som radikalt, er, at mange i denne verden lever så langt fra den måde Gud har tænkt, at vores måde at være
fællesskab på synes radikal.
24 TIL TRO · # 1 · 2013 · Social Ansvarlighed · bøn
Almægtige skaber.
Alt har du skabt,
du regerer over alt.
Tak, at jeg er en del af dit fantastiske værk.
Sandhedens Ånd,
du ved, at jeg lukker øjnene.
At jeg ikke vil se nøden ved min dør.
Tak, at du ikke lukker dine øjne over for mig.
Retfærdige konge,
du hader uretfærdighed.
Men mit land og hele kloden er viklet ind i
uretfærdighedens spin.
Tak, at du ønsker forandring.
Omsorgsfulde fader,
du ser, at mennesker trænger.
Trænger til mad, vand, frihed og kærlighed.
Tak, at jeg må være en del af løsningen!
Stærke kriger,
Du kæmper mod det onde,
Giv mig frimodighed til at kæmpe med dig
og ændre min indstilling til min tid og penge!
Tak, at jeg i gavmildhed og frimodighed må
kæmpe med!
Gode frelser,
Frels mig fra min selviskhed,
frels verden fra materialismens løgn.
Tak, at du har magten til at frelse!
af arabisk- og islamstuderende Dinna Bjerrum Swartz,
dbjerrum@gmail.com
Bøn
25artikel · Social Ansvarlighed · 2013 · # 1 · TIL TRO
Tag socialt ansvar
København:
Café RetroEn non-profit cafe, hvor de fleste arbej-
der frivilligt. Overskuddet går til forskel-
lige støtteprojekter, som kan findes på
hjemmesiden. Du kan hjælpe på flere
områder.
www.cafe-retro.dk
exitHjælp til indsatte og ex-indsatte. Det kan
være alt fra at drikke en kop kaffe på en
café, deltage i sportsklubbens arrange-
menter eller være bisidder ved møder i
kommunen eller banken.
www.exit-danmark.dk
Reden internationalArbejder for at hjælpe kvinder, der er
udsat for kvindehandel. Her kan man
arbejde både back-office og front-office.
Back-office arbejder med kampagner i
form af markedsføring, branding og akti-
viteter. Front-office arbejder direkte med
kvinderne.
http://redeninternational.dk
Social ansvarlighed er ikke en teoretisk ting. Der er mange muligheder for at tage socialt ansvar på frivillig basis i Danmark. Herunder har vi samlet nogle af de utal-lige steder, du kan engagere dig i København og Aarhus. Vi har også samlet nogle steder, du kan starte og danne dig et overblik over steder, hvor du kan hjælpe frivilligt.
aarhus:
Den sociale retshjælpDen sociale retshjælp arbejder med so-
cialt udsatte og deres juridiske og økono-
miske problematikker, hvor studerende
bruger deres egen faglighed. Frivillige og
praktikanter omfatter i øjeblikket blandt
andet følgende studieretninger og er-
hverv:
Jura, statskundskab, socialrådgivning,
økonomi, sociologi, HR og kommunika-
tion, finansbachelor, finansøkonomi, an-
tropologi, journalistik, HA Jura, webkom-
munikation med flere.
www.socialeretshjaelp.dk
Lektiehjælp på bibliotekerDe kommunale biblioteker i Aarhus tilby-
der lektiehjælp i samarbejde med Dansk
Flygtningehjælp, Red Barnet Ungdom,
Ungdommens Røde Kors
http://www.aakb.dk/bliv-lektiehjaelper
Internationalt Kristent Center - aarhus IKC er et kristent arbejde blandt flygt-
ninge og indvandrere under Indre Mis-
sion, som blandt andet arbejder i Aarhus.
Det frivillige arbejde kan ske gennem
danskundervisning, rådgivning/lektie-
hjælp samt kvindegruppe i Kalmargade.
Hele Danmark:Hvis du har langt til København eller Aar-
hus, kan du starte her:
http://frivilligjob.dk/
http://www.frivillignet.dk/
http://www.danmission.dk/
http://www.rodekors.dk/
ht tp ://www.b laakors .dk/Defau l t .
aspx?ID=5329
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26
Af stud.teol. Filip Friis, filipfriis_87@hotmail.com
Jeg må indrømme, at det var med en hvis
interesse, jeg åbnede denne bog. Missional
kirke er i dansk sammenhæng et relativ nyt
fænomen, og der er ikke udgivet meget på
dansk om det. Jeg har stødt på begrebet
et par gange efterhånden, men ligesom
mange andre har jeg nok haft svært ved
helt at forstå, hvilken størrelse det egentlig
er. Bogen består af 11 essays skrevet af
teologer, der har beskæftiget sig med den
missionale teologi.
I udgangspunktet tænkte jeg, at selvføl-
gelig hører mission og kirke sammen. Det
er kirkens opgave at proklamere det kristne
budskab for alle. På trods af det er langt de
fleste missionsselskaber- og organisationer
stiftet og drevet uafhængigt af kirken. Der
har været en naturlig opdeling mellem den
lokale menighed og så den mission, der før
i tiden foregik ude omkring i verden.
Bogens første del omhandler den mis-
sionale teologi i en historisk kontekst, hvor
der redegøres for, at det først er op i det 20.
århundrede, at den missionale teologi blev
udviklet. En teologi hvor det betones, at det
er kirkens grundvilkår at være i mission.
Det er ikke en bare en arbejdsgren, men
noget helt grundlæggende. Det er blevet
glemt i det, der i bogen bliver kaldt den
konstantinske syntese. Begrebet dækker
over den periode i kristenheden, hvor sta-
ten og kristendommen bliver knyttet sam-
men, og lande bliver betegnet som kristne.
Kristendommen bliver institualiseret, og
man antager, at alle bekender sig til den
kristne tro. Med den antagelse er mission
ikke nødvendig, da alle jo er medlemmer
af kirken. Missiologen Wilbert R. Schenk
bliver i bogen citeret for: ”Christendom is
Christianity without mission” (s. 114). På
dansk oversættes det nok bedst med, at
kristenheden er kristendom uden mission,
og kendetegner den udvikling, som skete
fra romerrigets kristning henover middelal-
deren til vores tid.
Det 20. århundrede bliver enden på den
konstantinske periode, og vi er ifølge flere
af bogens forfattere trådt ind i den post-
konstantinske periode. Dette har medført,
at kristendommen ikke bliver taget for
givet, selvom et land officielt er kristent.
Det er denne bevægelse, der har medført,
at den missionale teologi kommer på dags-
ordenen i den vestlige verden. Den har kun-
net lade sig inspirere af kirken i den tredje
verden, der har mission som en del af deres
kirkers DNA. Nu handler det ikke kun om
at sende missionærer ud, men det bliver
ligeså meget et spørgsmål om at være i
mission i de lokale kirker. Det er altså ikke
bare menighedens medlemmer, der skal
være missionerende, men selve kirken der
skal tænke sig som i mission.
Dette medfører nogle komplikationer,
som behandles i bogens anden del om
den missionale teologi i en folkekirkelig
kontekst. Der argumenteres både for og
imod folkekirken som værende en missio-
BØGER
26
nal kirke. Det er en debat, som helt sikkert
vil udspille sig over de kommende år her i
Danmark.
Der sluttes af med den missionale teo-
logi set i et luthersk perspektiv. I den lu-
therske ortodoksi har der været en tendens
til, at mission blevet kraftigt nedprioriteret,
og efterdønningerne af det kan stadig anes.
Pietismen bragte dog en missionsvirksom-
hed med sig, som gjorde at mission igen
indtog en rolle i den lutherske kirke.
Det er absolut en bog, der er anbe-
falelsesværdig, hvis man har lyst til at
udforske tankerne omkring den missionale
teologi. Essayene er skrevet af teologer, og
mange af dem tidligere udgivet i teologi-
ske tidsskrifter, hvilket har medført mange
fagteologiske udtryk, både danske og
latinske. Den er ikke let tilgængelig, og det
kræves, at man har mod på at sætte sig ind
i nye begreber, men tager man sig tiden til
det, får man en inspirerende og oplysende
oplevelse.
Missional kirke – en introduktion
Redigeret af Jeppe Bach Nikolajsen210 sider199,95 kr.Kolon 2012
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27
To om tro – Modsætninger mødes
af Benedicte Hammer Præstholm og Jens Ole Christensen192 sider249,95 kr.Bibelselskabet 2012
Der findes forskellige litterære kunstgreb,
når et givent emne skal behandles. Et rela-
tivt nyt fænomen er de såkaldte samtale-
bøger, hvor to eller flere personers samtale
bliver nedfældet på skrift. Det er en slags
reality-tv på skreven form, hvor vi som læ-
sere får lov at komme med ind under huden
på forfatterne.
To om tro er ikke en klassisk samtale-
bog, hvor vi får lov at møde en uredigeret
virkelighed. Det er i stedet en bog, hvor to
begavede, men langtfra enige teologer, får
lov at udfordre hinanden på helt centrale
spørgsmål omkring den kristne tro. På
bogens bagside bliver de præsenteret som
”to mennesker, der står i hver sit modsatte
hjørne i folkekirken”. Modsætningen bliver
malet op. Som to boksere i hver deres
ringhjørne. Nu skal vi høre to uenige og
stædige teologer gå i flæsket på hinanden.
Benedicte Hammer Præstholm, præst i
en grundtvigsk valgmenighed, og Jens Ole
Christensen, generalsekretær for Luthersk
Mission, er de to modsætninger, der har
brugt et år på at tale og skrive sammen om
centrale spørgsmål. Bogen er bygget med
tolv kapitler, hvor den ene part har fået til
opgave at skrive et essay om et udvalgt
emne, som den modsatte part så respon-
derer på. Og sådan fortsætter det frem og
tilbage et par gange. Det giver ikke den
samme spontanitet og rå udtryk som en
samtalebog, men det fungerer godt nok.
Der er dog den ulempe ved det, at kanterne
er blevet pudset af i skrivefasen. Uenighe-
der bliver let pakket ind i høflige vendinger,
så det næsten kan være svært at se uenig-
heden. Selvfølgelig er de langt fra enige på
alle punkter, og specielt i et kapitel som det
om ægteskabet afsløres flere uenigheder.
På den anden side kommer det ikke som
nogen overraskelse, og det er ikke meget
nyt, der bliver tilført den debat. I mange af
bogens andre kapitler er de to i store træk
enige, og de små forskelle bliver pakket
ind i høflighedsfraser. I stedet for at se en
betydende boksekamp, ser vi i stedet to
sparringspartnere.
Jeg var godt klar over, at jeg ikke ville
komme til at se en indædt verbal kamp
med beskidte slag og deslige. Heldigvis.
Det ville ikke være en køn forestilling, men
jeg kunne godt have tænkt mig noget mere
snert. De prikker lidt til hinanden, men det
er for sjældent. Uenighed er ikke nødven-
digvis en dårlig ting, og jeg er overbevist
om, at begge forfattere ville kunne håndte-
re det på et spændende og samtidig sobert
niveau, hvis de var gået lidt mere til den.
Der skal være plads til uenighed i fol-
kekirken. Der er helt sikkert også uenig-
hed internt på folkekirkens ”fløje”. Det
er vigtigt, at disse ting bliver talt om og
diskuteret, også på tværs af kirkens ”fløje”.
Grundlæggende er der dog en enighed
langt hen ad vejen om mange ting, så når
bogen i sin titel lover, at modsætninger
mødes skal det tages med et gran salt. Der
bøger · 2013 · # 1 · TIL TRO 27
bliver simpelthen lovet for meget. Benedicte
siger det fint i et interview i forbindelse
med bogens udgivelse på bibelselskabets
hjemmeside: ”Vi er nok mere vant til at tale
mere om hinanden end med hinanden”.
Stridspunkter bliver meget naturligt kørt op
i den offentlige debat, og derfor opdages
det ikke, at der trods uenigheder er et stort
fælles fodslag.
Selvom bogen mangler noget snert, er
der masser godt at hente i den. Det er to
intelligente og kompetente teologer, der er
blevet sat i stævne, og alene det gør bogen
læseværdig. Bogen er meget let tilgængelig,
og den er skrevet i et sprog, der gør det mu-
ligt for alle at følge med. Den kan samtidig
være med til at bryde nogle fordomme ned,
som trives på begge sider af det kirkelige
landskab.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
Tomhed er ligesom en sulten maverumlen.
Det rumler i os, og vi længes efter at føle os
fyldte. Denne eksistentielle rumlen driver
os til at gå på jagt efter noget, som kan
mætte os, fylde os. Vi kigger os omkring og
sluger det første det bedste. Vi æder rela-
tioner, biler og Facebook. Vi fortærer porno,
smart tøj og politisk korrekthed. Men vi
oplever gang på gang, at det bare var fast
food, som kun mættede et kort øjeblik, og
ikke for alvor gjorde noget ved vores rum-
len i hjertet. Til sidst kan vi blive modløse
og kyniske. Vi opgiver at blive virkeligt
mætte, fordi der tilsyneladende ikke findes
noget, som virker i længden.
TomhedI bund og grund er følelsen af tomhed for
mig en slags erkendelse af den afskårethed,
som også vores syndserkendelse kan pege
på: at vi er afskåret fra og ikke længere er
tæt forbundne med Gud, med skabervær-
ket og med hinanden. Vi vakler længere og
længere bort fra Edens have og jo større
afstanden bliver til det, som virkelig kan
mætte os, jo større bliver den eksistentielle
rumlen. Når Gud kalder på os og vender
os om, så begynder Helligånden ganske
langsomt at fylde os, forbinde os med Gud,
lede os mod Edens have og skabe sine gode
frugter i os: kærlighed, glæde, fred, tål-
modighed, venlighed, godhed, trofasthed,
mildhed og selvbeherskelse. Men selv med
disse frugter liggende i maven vil tom-
hedens sult stadig indimellem ramme os.
Først på den nye jord vil vi blive helt mætte
og fyldte og forbundne med Gud igen.
Fyldende GudNår Gud skaber fylde i et menneske, så
forudsætter det, at han kommer tæt på, at
han selv fylder os. Det er ikke noget, han
kan gøre på afstand. I vores teologiske tra-
dition har vi tit beskrevet vores gudsforhold
meget i juridiske termer: stedfortrædende
straf, retfærdiggørelse, skyld og tilgivelse.
Det er der noget sandt i, det er en del af
billedet. Men det kan måske have den side-
effekt, at vi let – fejlagtigt - kan tænke, at
Gud kun er en dommer langt borte. Derfor
har vi brug for at tale om tomhed og fylde,
også i vores forhold til Gud. Ordet fylde
smager af noget nærværende, udbredende
og dynamisk, og det er også en af Guds
smage. Hans rige er nærværende, udbre-
dende og dynamisk og i stadig gang med at
fylde denne verdens tomhed og dig og mig.
Guds Ånd svæver over min tomhed,
over mit kaos,
og skaber ud af det,
navngiver,
og sætter sol og måne
og stjerner og regnbuer, som tegn over mig.
Han laver sæsoner og tider i mig
til at minde mig om sin godhed.
Han skaber veje og stier i mit kaoshav,
så jeg kan gå tørskoet
og finde rundt i mig.
Det trækker og er koldt.
Tomheden i mig gør mig så letvæltelig,
og så letfryselig,
Jeg bygger mure omkring mig,
jeg lægger tæpper omkring mig.
Men murene spærrer mig inde,
og tæpperne giver mig støv i halsen.
Og de giver slet slet ikke fylde og varme
indeni.
Jesus, døb og drukn mig,
døb og drukn mig i dit nådeshav.
Hold endelig ikke dit hellige vand tilbage,
lad det fylde mig op
og give mig liv på ny og ny og ny.
Tak at din Ånd ikke bare svæver over mig,
men har taget bolig i mig
og dagligt prøver at fortælle,
at du har velbehag i mig.
Af stud.teol. Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com
Tomhed og fylde
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
Sætningen er Søren Kirkegaards, parente-
sen er min. Lad os starte lidt jordnært:
På gymnasie-musikholdet er vi for tiden
igang med soulgenren. Vi har snakket lidt
om den gennemarrangerede og -produce-
rede Motown-soul fra Detroit med artister
som The Supremes, Marvin Gaye og The
Temptations i front over for den mere rå og
upolerede sydstatssoul med Otis Redding,
Aretha Franklin og James Brown som cen-
trale personligheder. Som jeg også havde
gættet på, viste det sig at være nemmest
for eleverne at tage sydstatslyden til sig.
For en overfladisk betragtning virker det
måske også logisk, at James Browns “I Feel
Good”-brøl vinder større genklang i en ung
“hvornår er der Roskilde igen?”-generation,
end når Marvin Gaye elegant crooner sig
igennem “What’s Going on?”. Men jeg kom
til at tænke over, om ikke der ligger et
dybere lag i deres klare præference for de
uslebne soulkunstnere fra Memphis og om-
egn. Nemlig en forkærlighed for det mere
spontane, ærlige og autentiske udtryk over
for en musik, der er mere båret af komposi-
torisk tæft og arrangementsmæssig snilde.
For kan der tænkes noget større end den
frie kunstner, der uden filter udtrykker sin
sjæls rørelser i musik?
Tjaeh...måske...
Kan det tænkes, at der findes kunst, der er
større end kunstneren? Ord der er større
end ham, der siger dem? Toner der er
smukkere end hende, der spiller dem? Kan
det tænkes, at der findes elementer i mu-
sik, der er lige så vigtige som det subjektive
udtryk?
Før det moderne gennembrud ville filosof-
fer og æstetikere have råbt “ja, for søren!”
i kor, men i en senmoderne kontekst er det
en næsten kættersk tanke, at der skulle
være noget større end den individuelle
horisont og skabertrang. Men inspireret
af min soul-oplevelse er jeg kommet til at
tænke på, at der findes områder, hvor der
ligger et stort potentiale i, at kunsten og
musikken ligger udenfor, hvad man som et
ungt menneske, der forsøger at være på
højde med sin tid, kunne finde på at udtryk-
ke i ord eller toner. Et eksempel:
Jeg holder meget af nyskrevne lovsange,
som har et umiddelbart og mundret sprog,
som ikke ligger fjernt fra mit eget, og som
således lægger sig i forlængelse af min
daglige bøn til Gud. Men en del salmer fra
fx salmebogen kan gøre noget ved mig, de
fleste nyskrevne sange ikke kan i samme
grad. De kan på en særlig måde udvide min
verden. Minde mig om, at virkeligheden er
større end min oplevelse af den. Minde mig
om, at Guds virkelighed er fuldt til stede,
også når jeg kun kan sanse min egen grå
virkelighed. Ved at rumme ord, sproglige
billeder og toner som overskrider mine
egne, kan en salme som fx “Tunge, mørke
natteskyer” med sin enkle og mesterligt
udførte lys/mørke-metaforik hæve mit blik
fra mørket omkring mig til at se, hvordan
Guds lys bryder ind i verden.
Nogle gange er det bare helt rigtigt at blive
ramt lige i maven af James Brown eller an-
dre soul brothers, der udtrykker og matcher
øjeblikkets sindsstemning. Andre gange
er det helt rigtigt at sætte noget ind på at
tilegne sig og erobre det, som ligger uden
for min egen smags- og erfaringshorisont.
Der kan der nemlig ultimativt ske det, at vi
forandres i mødet med noget, der er større
end os selv. Det var vist også det Kierkega-
ard oprindeligt mente...
anbefalinger: Den Danske Salmebog nr. 785
James Brown: I Got You (I Feel Good) fra
albummet af samme navn fra 1966
Af cand.mag. i musikvidenskab og film, Lasse Kobbersmed, lassekobbersmed@gmail.com
Sandheden ligger (ikke kun) i subjektiviteten
Tomhed og fylde
29
online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343
er første hæfte i en studie-serie for alle, der ønsker en dybere forståelse af Bibelen og det kristne liv.
Lukas fremstiller ikke blot Jesus som manden, der ændrede verdens gang, men også som Gud, der blev menneske, og som kalder på efterfølgelse, tilbedelse og lovsang.
Tankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lov-prisning, personlig til egnelse og baggrundsviden er ingredienserne i studieserien Ny Testamente for alle.
Bibelstudie – velegnet til grupperStudiegruppepris: 10 stk 500,-
152 sider · 79,95 / stk.
ISB
N 9
788
770
68
06
15
er første hæfte i en studie-er første hæfte i en studie-
Lukas for alleLukas for alleLukas for alle
Avisen Tro&Mission, den 25. juni 200410
dag
SMF’s årsmøde 2004Sundhedspersonalets Missionsfællesskab, SMF holder årsmøde på Nyborg Strand i dagene 13.-15.august 2004.Til årsmødet er inviteret en række hjemmeværendemissionærer, som vil fortælle om deres arbejde i detfremmede.»Hvordan bliver man en god evangelist« ved pastorMassoud Fouroozandeh.Missionsforedrag »Guds trofasthed gennem 40 år imission« ved Annelise og Peter Madsen.Bibeltime ved Annelise og Peter Madsen.Gudstjeneste ved pastor Nete Ertner Rasmussen.Henvendelse om program og tilmelding til Hans ChrKallesø, Tlf. 75 24 62 56.
ng Efterskoleforstander /anderparnderpar pr. 1. januar
medarbejdereissionsforening
ciliteter
ker at være en kristen
ndlag og holdningerefterskolelivministrationuddelegere opgaver og
nhold til aftale mellemnterval (pt) mellemkr.
skolens formand, Hanss forstander Ebbe Kaas,
fremme senest den 29.Klausen, Skelvej 3, 6870
Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf: 48 26 56 00apoteker Troels Hansen
www.frederiksborg.netapotek.dk___________________________________
Apoteket har døgnvagt
Da vores ene musiksekretær er blevet ansat i enydremissions-opgave, er stillingen som musiksekre-tær ledig.
Vi søger en person, som• brænder for det kristne sang- og musikområde
blandt børn og unge• kan give inspiration til eksisterende korarbejde• kan være igangsætter for nye kor rundt omkring i
landet.
Musiksekretariatet udgiver noder 2-3 gange årligt, ermed til at planlægge landsmusiklejr, korstævne forefterskoleelever og medvirker ved relevante stævnersamt er igangsættende for udgivelse af cd’er.
Stillingen kan besættes på fuld tid eller deltid
Ledig stilling sommusiksekretær i LM
Eventuelt
10.p65 16-06-2004, 15:581
Apostelkirken i København Lørdag d. 2. marts kl. 19:30
Nigeria - Hold On To Jesus Bedestationer, lovsang, film, café...
Nørrelandskirken i Holstebro Lørdag d. 2. marts kl. 19:30Århus Valgmenighed Søndag d. 3. marts kl. 19:30
WWW.ÅBNEDØRESUNGE.DK/ SW2012
INFO
FIND OS PÅ FACEBOOK
HVOR & HVORNÅR:
TEMA:
1.-3. MARTS 2013
Untitled-1 1 21-12-2012 17:41:19
Efterårsholdet begynder 6. august 2013
Studietur til Israel
Tag på Bibelskole”Børkop Højskolewww.imb.dk
SSSSSSSSSS”
Udtrykket missional kirke har i flere år været på manges læber. Jeppe Bach Nikolajsen har sam-let en række artikler om emnet med bidragsydere fra både ind- og udland.
Bogen lægger op til en drøftelse af, hvilken rolle kirken bør spille i det danske samfund i dag.
Blandt bidragsyderne er Steen Skovsgaard (forord), Jeppe Bach Nikolajsen, Michael W. Goheen og Asger Chr. Højlund.
kolon
jeppe bach nikolajsen (red.)
Missional kirke - en introduktion
210 sider199,95 kr.
»Bogen kan bidrage til at forny og inspirere enkeltmennesker og menigheder til mission i vor tid. Den anbefales på det varmeste!«Tormod Engelsviken, professor i missionsvidenskab, Det teologiske Menighetsfakultet, Oslo
KolonTlf. 75 93 44 55 www.lohse.dk
KFS SØGER FIRE NYE MEDARBEJDEREFORSTANDER TIL LTCBrænder du for at varetage det ledelses-mæssige, teo-logiske og pædagogiske ansvar for KFS’ Ledertrænings-center? Kan du skabe plads til at unge kan udvikle sig som mennesker, som kristne og som ledere? Fra 15.6.2013 søger KFS en forstander for LTC med bopælspligt i Ødsted.
Ansøgningsfrist: 19.2.2013.
UNIVERSITETSEVANGELISTBrænder du for at bringe evangeliet i spil blandt andre livssyn på videre-gående studiesteder? Kan du udruste studerende til at engagere sig i dialogen med deres med-studerende om den kristne tro? Fra 1.8.2013 søger KFS en universitets-evangelist til en nyoprettet stilling med bopæl i København eller Århus.
Ansøgningsfrist: 19.2.2013.
SEKRETÆRER TIL NORD OG ØSTLænges du efter at se studerende, som er grebet af Bibelen og engageret i studie-verdenen? Vil du være med til at udruste kristne studerende som KFS-iværksættere? Fra 1.8.2013 søger KFS en gymnasie- og studentersekretær med bopæl i Aalborg, og en gymnasiesekretær med bopæl i København.
Begge stillinger har ansøgningsfrist: 26.2.2013. LÆS MERE PÅ www.kfs.dk/stillinger
HURTIG, EFFEKTIVOG KONKURRENCEDYGTIG
BOT TR U P T R AN S P O R T-
& K U R E R S E RV I CE
Bottrupvej 40, 8723 Løsning
Tlf. 20 64 69 96
Tlf./Fax: 75 65 23 21 - Mobil: 20 64 69 96 / 22 79 37 69Mail: bottruptransport@gmail.com
Web: bottrup-transport.dk
VI KENDER VEJEN
Din annonce
her? Ring til os på tlf. 35 43 82 82
eller skriv til kfs@kfs.dk
TT#1 2013
GirokortFrivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
CSR
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
Enhver større virksomhed med respekt for sig selv har
en strageti for ”corporate social responsibility”, CSR.
En plan for, hvordan den kan tage ansvar for den på-
virkning virksomheden har på mennesker, miljø og
samfund. I grunden er det vældig sympatisk. En slags
samvittighed for virksomheder. Heldigvis må virksom-
heder af i dag tage den slags alvorligt.
Det er som om flere og flere kirker også vågner
op til dåd, når det gælder den sociale ansvarlighed.
Mange kirker begynder at stille spørgsmål som: Hvad
ville folk i vores lokalsamfund mangle, hvis kirken ikke
var her? Hvordan kan vi som kirke være med til at af-
hjælpe den nød, der er her hos os? Hvordan påvirker
det kristne at være en del af denne menighed?
Man kunne kalde det ”Christian social responsibi-
lity”. Dette ønske om at tage ansvar for, hvordan kir-
ken påvirker sine omgivelser, kan naturligvis have en
usund, beregnende karakter. (Hvordan kan vi få folk
til at synes godt om vores kirke? Lad os koge suppe til
de hjemløse!) Men den kan også springe ud af evan-
geliet selv.
Den ultimative CSR-strategi må være ”Christ’s so-
cial responsibility”. Kristus tog ikke ansvar for sin egen
påvirkning af mennesker, miljø og samfund. Han tog
ansvar for den påvirkning, vi menneskers oprør mod
Gud har, når det gælder mennesker, miljø og samfund.
Intet i vores verden er uberørt af syndefaldet. Natu-
ren, relationerne, det enkelte menneske. Men Kristus
påtog sig et ansvar for på vores vegne at genoprette
alt det ødelagte, forsone de brudte relationer, hele det
ødelagte og rense det forurenede.
Enhver ægte ”Christian social responsibility”
springer ud af denne “Christ’s social responsibility”.
Fordi han tager ansvar for mennesker, miljø og sam-
fund, må vi også gøre det. Ja, som dem, der bærer
hans navn, kan vi ikke lade være. Vi er ved nåden
blevet helet og genrejst og har fået et ultimativt håb.
Derfor spørger vi: ”Hvad ville folk i vores lokalsam-
fund mangle, hvis kirken ikke var her? Hvordan kan
vi som kirke være med til at afhjælpe den nød, der er
hos os? Hvordan påvirker det kristne at være en del af
denne menighed?
Af generalsekretær
Robert Bladt,
robert@kfs.dk
top related