analysemodeller - danski10klasse.skoleblogs.dk · et muggent brød = forgængelighed, død, kritik...

1

AnalysemodelleR

Kompendium

analysemodeller

UCV - NB

2

Indhold

Generelle betragtninger 3

Analysemodel – digte 6

Analysemodel – sagprosa 9

Analysemodel – billeder 11

Analysemodel – reklame 13

Analysemodel – film 15

Analysemodel – eventyr 17

Analysemodel kortfilm 19

De syv parametre 22

Berettermodellen 24

Aktantmodellen 25

3

Generelle betragtninger

1. Få et overblik: Hav altid et godt overblik over teksten.

Læs flere gange

Slå ord op

Studielæsning – læs og tag notater

2. Tag notater til teksten Skriv gerne notater i teksten eller på et separat papir. Understreg eller overstreg vigtige

steder i teksten.

3. De tre niveauer Overblik

- her skal du vise, at du har et godt overblik over teksten indhold

Analyse

- her skal du gå i dybden med forskellige elementer fra teksten

Fortolkning

- her skal du ud fra din analyse give et bud på, hvad teksten egentlig betyder og

vil fortælle.

4. Vær tekstnær Du skal bruge teksten til at begrunde dine påstande. Snak ikke ”henover” teksten – men

brug den, dyk ned i den.

4

Analysemodel – novelle, roman

Episke tekster

Overblik

1. Handlingen Giv et resumé

2. Komposition

Hvordan er handlingen opbygget?

Kronologisk, springende, episodisk

Fortalte tid

Spændingskurve, Berettermodel

(Hollywoodmodellen)

Se bagerst i kompendiet

3. Miljø Hvor foregår handlingen

Tid

Sted(er)

Karakterstik af miljø(erne)

Analyse

4. Synsvinkel Hvordan fortælles handlingen

Alvidende fortæller

Jeg-fortæller

3. person-fortæller

Skiftende fortæller

5. Personer Hvilke vigtige personer er med i handlingen

Ydre: Alder, udseende, egenskaber

Indre: Væremåde, værdier, holdninger

Forandring: Gennemgår personen en udvikling

6. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er vigtigst.

7. Sprog og stil Ordvalg – positive, negative, neutrale

Klicheer, slang, høj stil

Billedsprog: metaforer, sammenligninger, besjælinger, symboler

5

Fortolkning

8. Værdier og konflikter

Hvilke værdier (positive og negative) kommer frem

Hvilke konflikter kommer frem – og hvordan løses de/hvorfor løses de ikke

9. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det for handlingen/personen

Er der intertekstualitet (referencer til andre tekster eller film)

10. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med at fortælle historien, behandle temaerne?

11. Vurdering Hvad synes DU om teksten

12. Perspektivering Sammenlign tekstens indhold og tema med andre tekster, film og eget og andres liv

6

Analysemodel – digte

lyriske tekster

Overblik

1. Associationer Hvilke tanker sættes i gang

2. Indhold

Gengiv digtets indhold

3. Genre Hvilke slags digt er det?

Episk

Dramatisk

Lyrisk

Knækprosa

4. Miljø Hvor er vi? Tid

Sted(er)


5. Komposition Strofer

Vers

Kronologi

Fortalt tid

Analyse



Jeg-fortæller



7. Personer Hvilke vigtige personer



7



Billedsprog:

- metaforer

- sammenligninger

- besjælinger

- symboler

- rim: enderim, bogstavsrim, m.m.

9. Tema(er) Hvilke tema(er) kommer frem. Hvilke er de vigtigste

8

Fortolkning




11. Symboler og intertekstualitet Hvilke symboler kommer frem og hvilke betydning har det


12. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med digtet, hensigten med at behandle temaerne?



9

Analysemodel – sagprosa

faktiske tekster

Overblik

1. Medium Hvilke medie har teksten være bragt i

2. Indhold

Gengiv tekstens indhold i store træk

3. Genre Artikel, Interview, Læserbrev, essay, andet…

4. Grafiks komposition Overskrift

Underoverskrift

Manchet

By-line

Brødtekst

Mellemrubrikker

Billede(er)

Faktaboks

Fremhævet citat, m.m.

Analyse

5.Komposition - indhold Nyhedstrekant-model

Timeglas-model

Kommode-modellen

Omvendt nyhedstrekant

De 5 nyhedskriterier:

Aktualitet

Væsentlighed

Identifikation

Sensation

Konflikt

10

6. Kommunikation Afsender – sagforhold – modtager

Åben eller lukket kommunikation

Muligheder for feedback

Effekt

7. Kilder Hvor mange kilder bliver brugt – hvem er de og hvad står de for

8. Argumentation Hvilke argumentationskneb bliver brugt:

Trusselsargument

Mængdeargument

Generalisering

Idol/karakterkneb

Fornuftskneb

Autoritetskneb

Historiekneb,




10. Holdning(er) Hvilke holdninger kommer frem.

11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med digtet, hensigten med at behandle temaerne?



11

Analysemodel – billeder

Kunstbilleder og fotos

Overblik


2. Indhold

Gengiv biledets indhold i store træk

3. Genre Maleri, collage, tegning, grafik, foto, andet

Analyse


5. Komposition For-mellem- og baggrund

Perspektiv

Synsvinkel

Linier

Det Gyldne Snit (grundlinie : 1.6 = Gyldne Snit)

6. Stilart (’isme) Realisme, Socialrealisme, ekspressionisme,

impressionisme, kubisme, konstruktivisme o.s.v.

7. Farver Hvilke farver

Farvernes symbolværdier

Kolde og varme farver

Kontraster – lys og mørke

Farve-ekkoer (farver som går igen flere steder)

Komplementær farver (modsatliggende i farvecirklen)

8. Symboler Hvilke genstande og handlinger er symbolske – og hvad betyder de

Ikonografiske koder (kultur- og tidsbestemte symbolværdier

Eks: Det nedslåede blik = ydmyghed, indadvendthed, renhed, jomfruelighed

Et muggent brød = forgængelighed, død, kritik af kirken

9. Denotationer og konnotationer Denotationer (det konkrete der kan ses)

Konnotationer (medbetydniger)

12

10. Tema(er) og holdning(er) Hvilke temaer og holdninger kommer frem.

11. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med billedet

12. Vurdering Hvad synes DU om billedet


13

Analysemodel – reklame

Trykte reklamer

Overblik


2. Indhold

Gengiv reklamens indhold i store træk

3. Medium Hvor har reklamen været bragt

4. Tekst Hvordan bruges teksten – overskrift - slogan – ordspil - rim

Analyse


Sagforhold

Målgruppe

Social placering

Reklametype

Livsstilsanalyse

6. Komposition For-mellem- og baggrund

Perspektiv

Synsvinkel

Linier

Det Gyldne Snit (grundlinie : 1.6 = Gyldne Snit)

7. Holdninger Kønsmæssige holdninger, politiske, seksuelle, værdier,

etiske og moralske

9. Farver Hvilke farver – og farvernes symbolværdier

Kontraster

Komplementær farver (modsatliggende i farvecirklen)

Fortolkning

10. Symboler Hvilke genstande og handlinger er symbolske – og hvad betyder de

Ikonografiske koder (kultur- og tidsbestemte symbolværdier

Eks: Det nedslåede blik = ydmyghed, indadvendthed, renhed, jomfruelighed

Et muggent brød = forgængelighed, død, kritik af kirken

11. Denotationer og konnotationer Denotationer (det konkrete der kan ses)

Konnotationer (medbetydniger)

14

12. Tema(er) og holdning(er) Hvilke temaer og holdninger kommer frem.

13. Hensigt - budskab Hvad er hensigten med reklamen

14. Vurdering Hvad synes DU om reklamen


15

Analysemodel – film

Levende billeder

Overblik


2. Komposition



Fortalte tid


(Hollywoodmodellen)



Tid

Sted(er)


Analyse

4. Filmiske virkemidler Billedudsnit - Super total …. Close up

Billedperspektiv – fugl. Normal, frø

Klipning – kotinuitetsklip, episodisk, krydsklip o.s.v.

Kamera bevægelse – travelleing – panorering – tiltning – zoom o.s.v.

Lys

Lyd/musik

Andre effekter






16

Fortolkning









17

Analysemodel – eventyr

Episke tekster - eventyr

Overblik


2. Komposition



Fortalte tid


(Hollywoodmodellen)


Aktantmodellen



Tid

Sted(er)


Analyse



Jeg-fortæller










8. Eventyrtræk

Hvilke typiske eventyrtræk findes: 3, 7, 13, hekse, dyr kan tale o.s.v.

18

Fortolkning









19

Analysemodel kortfilm

Introduktion til kortfilm

Giv en kort beskrivelse af instruktøren.

Redegør for, hvornår kortfilmen er lavet.

Redegør for kortfilmens målgruppe.

Skriv dine associationer ned til kortfilmens titel.

Giv gerne et kort resume af kortfilmen.

Genrebestem din kortfilm, det kan fx være en gyser, krimi,

socialrealistisk, dokumentar eller tegnefilm.

Undersøg, om kortfilmen opfylder Raskins syv parametre for kortfilm*?

Kortfilmens komposition

Hvordan er kortfilmens komposition? Følger den fx en bestemt analysemodel,

såsom berettermodellen, kontraktmodellen elleraktantmodellen? Hvilken betydning

har det i så fald for kortfilmen?

Hvordan starter kortfilmen? Starter den fx i in medias res?

Inddel kortfilmen i afsnit ud fra kortfilmens komposition ogscener. Giv gerne afsnittene en

overskrift, og skriv et parstikord til hvert afsnit.

Hvordan er scenerne opbygget, og hvor lange er scenerne?

De filmiske virkemidler

Hvordan er filmens billedkomposition? Se fx på det gyldne snit i de forskellige frames og

brugen af fugle-, normal- og frøperspektivet.

Hvordan er farverne anvendt, og hvilken virkning har det?

Hvordan er lyset?

Hvordan er billedbeskæringen? Hvornår bruges fx supertotal, halvnær eller ultranær.

Hvordan er lyden, og hvilken virkning har den? Er der fx musik,dialog, voice-over?

Konflikten i kortfilmen

Hvilke konflikter præsenteres i kortfilmen?

Hvornår i kortfilmen opstår point of no return?

Hvordan løses kortfilmens konflikter, hvis de overhovedet løses?

Hvilke konsekvenser har konflikterne?

20

Hvem er årsag til de opståede konflikter?

Hvilken betydning har konflikterne for personerne i kortfilmen?

Fortælleren, synsvinklen og fortællerteknikken

Hvem er fortælleren?

Hvilken fortællerform anvendes? Alvidende eller personale?

Hvordan er fortælletempoet i kortfilmen? Er det langsomt eller hurtigt? Er der meget

dialog, eller springes der hurtigt videre i handlingen?

Personkarakteristik

Hvem er hovedpersonen, og hvem er bipersonerne?

Hvad får vi at vide om hovedpersonens ydre, fx i forhold til tøj, kropssprog og stemme?

Hvad får vi at vide om hovedpersonens indre, fx i forhold til følelser, karaktertræk og

tanker?

Hvad får vi direkte og indirekte at vide om hovedpersonen?

Fra hvilket point of view, altså vinkel, ser vi hovedpersonen fra?

Hvordan er personernes indbyrdes forhold?

Hvordan udvikler personerne sig?

Tid, sted og miljø

Hvilken historisk tid foregår kortfilmen i?

Hvor lang tid foregår handlingen over?

Hvor foregår handlingen?

Hvilket miljø foregår handlingen i?

Sproget

Hvor meget dialog er der?

Hvordan er sproget i kortfilmen? Bruges der fx slang,fremmedord, udenlandske ord,

bandeord eller fagsprog?

Hvilken betydning har sproget og dialogerne for filmens handling?

Hvad siger sproget om kortfilmens målgruppe?

Hvorfor har instruktøren valgt den sproglige stil?

Tema, budskab og fortolkning

21

Hvad er kortfilmens vigtigste tema og hvorfor?

Hvilke andre temaer er der i kortfilmen?

Hvad er kortfilmens budskab, og hvordan kommer det frem?

Hvad er din fortolkning af kortfilmen?

Perspektivering

Hvilke andre film har du set med samme tema, genre eller budskab?

Hvilke andre film har du set af samme instruktør?

Kan du sætte kortfilmens tema eller konflikt i forhold til tiden i dag?

Hvad synes du om kortfilmen, og kender du til lignende konflikter og problemstillinger som

i kortfilmen?

22

De syv parametre

person-fokus ‹ › personinteraktion

Der er kun én hovedperson, og det er denne persons historie, filmen handler om.

Der må meget gerne være interaktion mellem andre personer i historien, som er

med til at udbygge den personhistorie, som er omdrejningspunktet, men seeren må

aldrig blive i tvivl om, hvem og hvad filmen egentlig handler om.

kausalitet ‹ › valg

Den gode kortfilm er dramatisk, fordi hovedpersonen gøres levende ved at blive

fremstillet i situationer, der kræver, at han/hun tager et valg. Dette siger meget om

personen og giver seerne gode muligheder for indlevelse, fordi det at træffe valg er

noget, alle mennesker kender til.

konsekvens ‹ › overraskelse

Fordi kortfilmen er så kort, er det vigtigt at få et klart billede af filmens personer ret

hurtigt. Den letteste måde at gøre dette er at lade personerne vise deres

personlighed gennem handling og ikke gennem replik. Når seerne har et tydeligt

indtryk af personerne, er det vigtigt, at de bliver ved med at være troværdige i

rollerne, men omvendt er det også kedeligt at se på, hvis personernes handlinger

bliver forudsigelige. Det er derfor udfordringen at lade personerne handle

overraskende men forblive tro imod deres rolle.

billede ‹ › lyd

Richard Raskin skriver i hæftet ”Fortællekunst i kortfilm”: "Filmens handling bør

være lige så spændende for hørelsen som for synet. Personerne bør handle på en

måde, som producerer lyd, og de bør være opmærksomme på de lyde, der

høres[2]."

person ‹ › ting

En måde at lade filmens personer være konkrete og virkelighedstro på er at

http://www.blogger.com/post-edit.g?blogID=5010370404994948209&postID=2405777544739703300#_ftn2

23

forbinde dem til en fysisk genstand, som har betydning for personen samt for

filmens fortællemæssige udvikling.

enkelthed ‹ › dybde

Kortfilmen arbejder med tomme pladser, der involverer seeren og gør denne aktivt

deltagende og ikke kun tilskuende. Derfor er det vigtigt at fremstille fortællingen

enkelt og med mulighed for, at seeren kan drage sine egne konklusioner.

økonomi ‹ › helhed

”Kill your darlings”. Det er vigtigt, at kortfilmen er støvsuget for alt, der kunne være

overflødigt. Hver enkelt detalje, hvert billede, hver scene skal have betydning for

fortællingen og ikke kun være med, fordi det er godt i sig selv. Derfor skal

instruktøren være hård og kunne sortere fra - også de elementer, som han/hun selv

finder gode.

Det er vigtigt, at slutningen efterlader seeren med en følelse af tilfredsstillelse, evt.

ved at vende tilbage til filmens udgangspunkt eller på anden måde ”gå op i en

højere enhed”; "Når din film slutter, skal seeren helst finde det lige så

tilfredsstillende at forlade historiens behagelige rum, som det før var at dvæle i

det."

24

Berettermodellen

Berettermodellen er udviklet af den svenske medieforsker Ola Olsson til kortlægning af plottet i

spændingsromaner. Den er en videreudvikling af den dramaturgiske model kendt fra film og

skuespil.

Anslag: Fortællingens begyndelse. Her skal konflikten lanceres på en interessant måde så læserens

interesse vækkes. I krimier vil det første mord typisk ske her.

Præsentation: Fortællingens hovedpersoner og deres forudsætninger introduceres. Her vil

detektiven typisk dukke op i en krimi.

Uddybning: I uddybning tages der fat på konflikten. Her skildres bevæggrunde og motiver for den

videre handling.

Point of no return: Læserens opmærksom der blev vakt i anslaget, skal fastholdes . Her sker der

noget som betyder at der er ingen vej tilbage for hovedpersonerne i teksten. I en krimi det andet

mord typisk indtræffe her.

Konfliktoptrapning: Nu intensiveres spændingerne og der optræder stadig hyppigere sammenstød

mellem aktørerne.

Klimaks: Her finder konfliktløsningen sted. I en thriller vil helt og skurk mødes i det endelige

opgør.

Udtoning: Udgør en krølle på historien. Helten eller heltinden vender tilbage til hverdagen

25

Aktantmodellen

Modellen skal læses på denne måde:

1) I enhver fortælling er der en person (et subjekt), der forsøger at gennemføre et projekt. Han

ønsker (eller bliver sat til) at nå et særligt mål (et objekt).

I et eventyr kan subjektet være prinsen og det objekt, han er opsat på at erobre, kan være prinsessen.

Subjektet er ofte hovedpersonen, men andre centrale personer i en fortælling kan også optræde som

subjekter, der har nogle projekter, de gerne vil gennemføre.

Subjektet er udstyret med forskellige ressourcer, der (måske) gør det muligt at gennemføre

projektet. Det kan være hans stærke vilje (villen), vigtige informationer (viden) og nogle særlige

evner eller på anden måde en særlig magt (kunnen). Omvendt kan manglende 'villen', 'viden' og

'kunnen' besværliggøre gennemførelse af hans forehavende.

Objektet kan være en opgave eller en konflikt, der skal løses. Det kan også være et ønske om at

opnå en ny viden, et rigere liv, at finde en kæreste, at blive rig osv.

Objektet kan således både være en konkret person eller genstand og noget mere abstrakt.

Forbindelsen mellem subjektet og objektet kaldes projektaksen, fordi subjektet har det særlige

projekt - at løse en bestemt opgave, at (op)nå et eller andet.

2) Ofte er det faktisk sådan, at det ikke er helt nemt for subjektet at gennemføre sit projekt. Selve

fortællingen går jo ud på at fortælle om, hvorledes han når sit mål. Jo længere tid han er om at nå

det, jo flere strabadser han skal igennem, des længere er historien.

En af de betingelser, der skal være til stede, for at det overhovedet er muligt for subjektet at nå sit

mål er, at han skal have adgang til objektet. I et traditionelt eventyr regnes fx kongen for den, der

giver prinsen (subjektet) tilladelse til objektet, den skønne prinsesse. Kongen bliver i denne

sammenhæng en slags afsender (giver), der giver et objekt (prinsessen) til en modtager (prinsen).

Derfor kalder vi denne akse for kommunikationsakse.

Giveren kan altså være en konkret person, der gør det realistisk muligt for subjektet at nå sit mål.

Men giveren kan også være mere abstrakte størrelser, fx samfundet, skæbnen, normer, Gud, eller

lignende.

26

Giveren kan i nogle tilfælde være med til at bane vejen for, at subjektet gennemfører projektet og i

andre tilfælde kan giveren besværliggøre denne proces.

Modtageren kan være den samme person som subjektet. Sådan er det i de tilfælde, hvor subjektet

søger at nå et bestemt mål for egen vindings skyld. Men modtageren behøver ikke være subjektet

alene. I tilfældet, hvor prins og prinsesse får hinanden i enden, kan også prinsessen siges at være

modtager. Hun får jo også del i den gevinst, der opnås, når prinsen gennemfører sit projekt.

Modtageren kan endda være nogle helt andre end subjektet. Fx kan kriminalromanens helt, der

forsøger at opklare en række seriemord som regel ikke siges at være modtageren. Det vil være mere

rigtigt at sige, at modtageren i et sådant tilfælde fx er den bys befolkning, der er blevet befriet for

seriemorderen eller måske "samfundet" som helhed.

3) Subjektet støder ofte ind i forskellige former for konflikter på sin vej mod målet. Hjælperen har

den funktion at lette subjektets vej til målet, hvorimod modstanderen omvendt besværliggør

subjektets gennemførelse af projektet. I eventyret kan hjælperen fx være den gode fe og

modstanderen den onde heks.

Vi kalder denne relation, mellem på den ene side hjælper og subjekt og på den anden subjekt og

modstander, for konfliktaksen.

analysemodeller - danski10klasse.skoleblogs.dk · et muggent brød = forgængelighed, død, kritik...

Documents