anatomi & fysiologi, ”bevægeapparatet”
DESCRIPTION
Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”. Side 317-323 + 377-390 (skimme 324-376). Bevægeapparatet. Knoglerne afstiver vores krop og sørger for at vi holder os oprejst – sammen med skeletmusklerne. Skeletmusklerne er hæftet til knoglerne via sener. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
![Page 1: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/1.jpg)
Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”
Side 317-323 + 377-390
(skimme 324-376)
![Page 2: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/2.jpg)
Bevægeapparatet
• Knoglerne afstiver vores krop og sørger for at vi holder os oprejst – sammen med skeletmusklerne.
• Skeletmusklerne er hæftet til knoglerne via sener.
• En bevægelse opstår når musklerne trækker sig sammen og derved får knoglerne til at flytte sig! Men kan kun ske i ledene.
![Page 3: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/3.jpg)
Bevægeapparatet
• Bevægelighed afgøres af hvor mange led der er involveret i bevægelsen og hvilken type led der er tale om;
• F.eks.: Fingerled/ skulderled!
![Page 4: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/4.jpg)
Skelet
Knogler: 206 stk.
Hoved, hals & krop: 80
Overekstremiteter(skulderbælte, arm, hånd): 64
Underekstremiteter (bækken, ben, fod): 62
![Page 5: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/5.jpg)
Inddeling af knogler
![Page 6: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/6.jpg)
Skelettets og musklernes hovedfunktioner:
Afstiver og sørger for at vi holder os oprejst
Sørger for at vi kan bevæge os.Beskytter de indre organer.
Desuden er knoglerne:Depot for Calcium og fosfat.Dannelsessted for blodets celler (i rød
knoglemarv).
![Page 7: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/7.jpg)
Led - generelt
• Et led:
• Forbindelsesstedet mellem to eller flere stive knogler – nødvendige for at vi kan bevæge os!
![Page 8: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/8.jpg)
Inddeling af led:
1. Uægte led
2. Ægte led
![Page 9: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/9.jpg)
Forskelle på uægte og ægte led
Ægte led Uægte led
Stor bevægelighed Lille -
Ledkapsel Mangler -
Ledhule Mangler -
Ledvæske Mangler -
Ledbånd/ ligamenter Mangler -
Hyalin brusk Fibrøst brusk, bindevæv
![Page 10: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/10.jpg)
Ægte led• Karakteristika:
Leddet er omgivet af en ledkapsel
Smal spalte mellem ledfladerne - ledhule – der indeholder ledvæske
Ledfladerne er beklædt med ledbrusk
![Page 11: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/11.jpg)
Ægte led
![Page 12: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/12.jpg)
Ægte ledLedkapslen: Yderst sejt, fibrøst bindevæv ~ fibrøs ledkapsel.Nedenunder ligger en tynd bindevævshinde –
membrana synovialis.
Ledbånd (ligamenter):Kan forstærke ledkapslen – ligge uden for kapslen,
ligge indvævet i den eller være decideret inde i leddet (knæled, hofteled)
• Sener fra de omkringliggende muskler kan også
forstærke leddet.
![Page 13: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/13.jpg)
Ægte led• Membrana synovialis
(synovialmembranen)
• Beklæder indersiden af den fibrøse ledkapsel og fortsætter over på ledknoglernes overflade → omslagsfold, jo større omslagsfold jo løsere er selve ledkapslen →↑ bevægelighed i leddet.
![Page 14: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/14.jpg)
Ægte led
• Ledvæsken (synovia):
• Dannes ud fra synovialmembranen, der er fyldt med nerver og kar.
• Fjernes via lymfen.
• Funktioner• Ernærer ledbrusken.• Nedsætter gnidningsmodstanden ved at holde
ledfladerne fugtige.
![Page 15: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/15.jpg)
Ægte led
• Ledfladerne: • Ledhoved & ledskål beklædt med glat ledbrusk –
hyalin brusk → nedsætter gnidningsmodstanden.
• Ledbrusk:• Kun et par mm tykt men meget elastisk og
eftergiveligt → sørger for at ledfladerne passer sammen.
• Har ingen kar og nerver• Ernæres derfor via diffusion fra ledvæsken
![Page 16: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/16.jpg)
Ægte led• Fibrøs bruskskive (discus). • Evt. indskudt mellem to ledflader: • → stabiliserer leddet
• Som hel skive (kæbeleddet).
• eller som to hesteskoformede skiver- menisci (knæleddet).
![Page 17: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/17.jpg)
Slidgigt (Osteoartrose, Artrose):
• Ledbrusken tyndslides eller forsvinder helt → ledfladerne kører på hinanden!
• Typisk aldersbetinget men observeres også hos yngre mennesker pga over- eller fejlbelastning af leddene (overvægt), (tidligere ledskader, arvelighed).
• Hofteled, knæled, albueled, håndled, fingerled.
![Page 18: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/18.jpg)
Ledegigt (Leddegigt, Reumatoid arthritis):
• Kronisk fremadskridende ledsygdom, der kan være totalt invaliderende pga deformering af de angrebne led – kan skyldes en autoimmun reaktion?!Betændelsestilstand i synovialmembranen, som er den hinde, der beklæder indersiden af alle vores led → ledbrusken nedbrydes - Sener og ligamenter (ledbånd), der støtter og holder leddet i sin korrekte stilling, kan også blive beskadigetAngriber typisk fingerled, håndled, tå- og knæled
![Page 19: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/19.jpg)
Ledegigt som følge af tarminfektion
• 10–25 pct af de patienter, som har haft en gastroenterit med Yersinia, Salmonellla eller Campylobacter, får reaktiv artritis inden for seks måneder efter infektionen.
![Page 20: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/20.jpg)
Ægte led
Bevægeligheden af et ægte led afhænger af:
• Ledfladernes form (retninger)
samt
• Om ledkapslen er stram eller løs (udsvingene)
![Page 21: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/21.jpg)
Ledtyper
1. Glideled– ryghvirvlernes
hvirvelbuer, – nøgleben/
skulderblad, – håndrods- og
fodrodsknogler
2. Hængselled– Albue,
– knæ, – fingre
![Page 22: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/22.jpg)
Ledtyper
3. Drejeled– albueben/
spoleben,– Atlas/ axis
4. Saddelled– Tommelens
rodled
![Page 23: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/23.jpg)
Ledtyper
5. Kugleled– Hofte– Skulder
![Page 24: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/24.jpg)
Skulderled
Her er så efterfølgende en god led-quiz:http://commons.bcit.ca/biology/articulations/review1.html
![Page 25: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/25.jpg)
Hypermobilitet
• Hos de fleste mennesker er leddene stabiliserede af ledbånd, sener og muskler.
• Hos nogle er ledbånd og sener meget eftergivelige - gør leddene hypermobile ("løse") og overbøjelige.
• Ofte arvelig, og langt flere kvinder end mænd!
![Page 26: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/26.jpg)
Hypermobilitet
• 1/2 af hypermobile danskere får gener
• Hypermobilitet øger risikoen for:• Forstuvninger - især i finger-, hånd- og fodled • Løfteskader • Skulder "af led" • Bækkenproblemer • Gener i forbindelse med graviditet • Nedsynkning af fodbuerne (platfod) • Slidgigt i 30-40 års alderen
![Page 27: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/27.jpg)
Hypermobilitet test!Hvis du får fire point eller mere i denne test, er du hypermobil
1) Lillefingeren kan overstrækkes mere end 90 grader (ét point for hver finger).
2) Tommelfingeren kan føres ind til underarmen (ét point for hver finger).
3) Albueled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hver arm).
![Page 28: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/28.jpg)
Hypermobilitet test!
• 4) Knæled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hvert knæ).
• 5) Du kan med strakte knæ føre håndfladerne i gulvet (ét point)
![Page 29: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/29.jpg)
Uægte led• Karakteristika:
Uægte led sikrer lette glidebevægelser og let fjedrende bevægelser
Uægte led har ingen ledkapsel, ledhule eller ledvæske – knoglerne holdes sammen af fibrøs brusk eller af bindevæv
![Page 30: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/30.jpg)
Uægte led
Leddene mellem rygsøjlens hvirvellegemer, hvor der er indskudt bruskskiver i mellem (disci intervertebralis).
Symfysen – sammenvoksningen mellem bækkenets to skamben, hvor der er indskudt en kraftig
bruskskive.
![Page 31: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/31.jpg)
Uægte led
1.Fibrøst bruskSymfyser.
2. BindevævSuturer.
![Page 32: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/32.jpg)
Uægte led
• Suturer: Kraniekassens knogler holdes sammen af bindevæv.
![Page 33: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/33.jpg)
Uægte led
![Page 34: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/34.jpg)
Knoglernes væv
• Støttevæv: Knoglevæv, bruskvæv & bindevæv → celler der ligger spredt i en intercellulærsubstans lavet af cellerne selv.
• Intercellulærsubstans: Glykoprotein (grundsubstans) + proteinfibre (kollagene og elastiske fibre).
• Knoglevæv skal både være fast, hårdt & elastisk → intercellulærsubstansen.
![Page 35: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/35.jpg)
Knoglernes væv
• Osteoblaster: Knogledannede celler = dem der danner intercellulærsubstansen.
• Intercellulærsubstansen består i knogler af• Masser af kollagene fibre → elastisk & • uorganiske salte – krystaller af calciumsalte
(kalk) → fast og hårdt!
![Page 36: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/36.jpg)
Knoglernes væv
• Knoglevævet nedbrydes og opbygges gennem hele livet.
• Længdevækst frem til 16 (piger)/ 18(drenge) års alder (epifyseskiven forbenes).
• Knoglevækst: Indtil ca. 25 år er opbygningen størst.
• Med alderen mister man knoglevæv. • Kan modvirkes af fysisk aktivitet.• Fysisk inaktivitet fremmer tab af knoglevæv.
![Page 37: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/37.jpg)
Knoglernes opbygning
• Knoglernes overflade er dækket af en tynd bindevævshinde - periost (benhinde) – der er fæstnet til knoglerne via kollagene fibre. Benhinden er fyldt med kar og nerver samt osteoblaster - unge knogledannende celler.
• Osteoblaster → breddevækst ved at lægge lag af intercellulærsubstans uden på knoglerne. Foregår via enzymer der sørger for krystaliseringen af calciumsaltene.
![Page 38: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/38.jpg)
Knoglernes opbygning• Lameller: Tynde blade af kollagene fibre i
knoglevævet.
• Knoglevæv:
Spongiøst knoglevæv - centralt placeret i knoglerne.
Kompakt knoglevæv – skal udenom det spongiøse knoglevæv.
![Page 39: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/39.jpg)
Kompakt knoglevæv
• Kompakt knoglevæv: Knoglelamellernes kollagene fibre ligger i spiraler 5 – 10 lameller uden om hinanden → små rør, Haverske lamelsystemer, i knoglernes længderetning.
• Osteocytter: Modne knogleceller → udskiller enzymer – calcium frigives til blodet fra knoglevævet.
• Osteoklaster: Knoglenedbrydende celler.
![Page 40: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/40.jpg)
Knoglernes opbygning
![Page 41: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/41.jpg)
Spongiøst knoglevæv• Lamellerne i det spongiøse knoglevæv
danner fine knoglebjælker (trabekler) → svampelignende netværk.
• Cellerne i knoglebjælkerne ernæres som regel via diffusion fra den røde knoglemarv.
![Page 42: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/42.jpg)
Knoglernes opbygning
• Osteoporose (knogleskørhed):
• Det spongiøse knoglevæv nedbrydes → brud!
• Den røde knoglemarv er en væske som udfylder hulrummene mellem knoglebjælkerne – den aktive knoglemarv da blodets celler dannes her.
![Page 43: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/43.jpg)
Knoglernes opbygning
• Rørknoglernes længdevækst foregår via epifyseskiven – bruskskive indskudt mellem rørknoglernes skaft (diafysen) og endeudvidelser (epifyserne).
• Bruskcellerne i epifyseskiven deler sig og de gamle celler dør og erstattes af knoglevæv.
• Længdevæksten stopper i 16/18-års alderen pga. epifyseskiven forbenes.
![Page 44: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/44.jpg)
Opbygning af rørknogle
![Page 45: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/45.jpg)
Bruskvæv
Grundsubstans af kondroitinsulfat.
Ingen nerver og blodkar.
Hvordan inddeles brusk?
![Page 46: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/46.jpg)
Bruskvæv
1. Hyalin brusk
2. Fibrøst brusk
3. Elastisk brusk
![Page 47: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/47.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet
• Knoglerne er depot for calcium (99%) og fosfat (88%), der begge er essentielle for kroppens funktion
• → aktivering af koagulationsfaktorer, overførsel af nerveimpulser og muskelkontraktion.
![Page 48: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/48.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet
• D-vitamin er nødvendigt for at optagelsen af calcium og fosfat fra tarmen kan foregå
• → kosten (fede fisk, smør, ost) eller danne det selv ud fra kolesterol og solens ultraviolette stråler.
![Page 49: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/49.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet
• Konc. Af calcium i blodet:
• Normalt 2,5 mmol/l
• For lav konc. af calcium i blodet → kramper (tetanus).
• For høj konc. af calcium i blodet → nyresten og evt. hjertestop.
![Page 50: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/50.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
• Calcium- og fosfatstofskiftet reguleres hormonelt primært via parathyroideahormon (PTH) & calcitonin.
• PTH dannes i glandula parathyroidea, biskjoldbruskkirtlerne
• induceres af lavt indhold af calciumi blodet
![Page 51: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/51.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
• PTH: Øger blodets indhold af Ca
Ved atFremmer optagelsen af
Ca fra tarmenFremmer afgivelsen af
Ca og fosfat fra knoglerne
Stimulerer nyrerne til at tilbageholde Ca og udskille fosfat
![Page 52: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/52.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
Samt PTH:
Fremmer omdannelsen af inaktive vitamin D forstadier til aktivt vitamin D i nyrerne.
![Page 53: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/53.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH
• Negativ + positiv feedback:
• Høj konc. af Ca i blodet:
• hæmmer dannelsen og udskillelsen af PTH (negativ feedback)
• & • fremmer dannelsen og udskillelsen af calcitonin
(positiv feedback)
![Page 54: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/54.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, PTHNedsættelse af blodets calciumindhold• Er Ca i blodet for højt:• Nedsættes PTH:
Medfører:
•Optagelse fra tarmen nedsættes
•Osteocytter og osteoklaster nedsætter deres calciumfrigørende funktioner
•Nyrerne tilbageholder ikke Ca, som derfor udskilles med urinen. Desuden fremmes udskillelsen af Calcitonin (som øger aflejring af Calcium og Fosfat i knoglerne)
![Page 55: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/55.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, calcitonin
• Dannes i glandula thyroidea (skjoldbruskkirtlen).
![Page 56: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/56.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, calcitonin
• Calcitonin fremmer knogledannelsen ved at øge osteoblasternes aktivitet → ↓ konc. af Ca og fosfat i blodet = modsat virkning af PTH!
• Calcitonin beskytter altså knoglerne mod tab af Ca → knogleafkalkning - osteoporose.
![Page 57: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/57.jpg)
Ældning af knoglevæv
![Page 58: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/58.jpg)
Calcium- og fosfatstofskiftet, knogleafkalkning
• Årsager:Manglende belastning af bevægeapparatet
→ opregulering af det knoglenedbrydende hormon PTH.
Behandling med binyrebarkhormonet kortisol → hæmmer optagelsen af Ca fra tarmen.
Manglende kønshormoner – menopause (overgangsalderen), gælder også for mænd!
![Page 59: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/59.jpg)
Osteoporose
•Det spongiøse knoglevæv nedbrydes → brud!
![Page 60: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/60.jpg)
Ventrale skeletmuskulatur
•Skelet-muskulatur/ Tværstribet muskulatur
•~ ½ af vores kropsvægt!
![Page 61: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/61.jpg)
Skeletmuskler
• Funktioner?
![Page 62: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/62.jpg)
Skeletmuskler• Funktioner:
Bevægelse og balanceDel af venepumpenTransport af lymfeRespirationen – øger rumfanget i brystkassen Indgår i bugpressen – øger trykket i bughulenBeskytter organerDanner bækkenbunden - holder bugorganerne oppeLukkemuskler – øjne, mund, urinveje, endetarmFikserer knogler – fodens bueVarmeproduktionBeskytter skelettetAnsigtsmimik
![Page 63: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/63.jpg)
Skeletmuskler
• Muskelceller/ muskelfibre – lange og tynde
• Omgivet af bindevæv• Muskelfibrene holdes af bindevæv
sammen i små bundter• De små bundter holdes af bindevæv
sammen i større bundter.• Yderst er muskelen omgivet af en
bindevævshinde en fascie
![Page 64: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/64.jpg)
Skeletmuskler
![Page 65: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/65.jpg)
Skeletmuskler• Tværstribede muskelceller = muskelfibre
• Cellemembranen: Sarkolemma.
• Fra sarkolemma udgår der tværgående rør, T-rør, ind i cellen, der forbinder sarkolemma med det sarkoplasmatiske reticulum (~ER), dvs et transportnetværk.
![Page 66: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/66.jpg)
Skeletmuskler
![Page 67: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/67.jpg)
Skeletmuskler• Cellerne er fyldt med
trådformede proteinmolekyler – myofibriller – der ligger parallelt på langs af muskelcellen i hele cellens længde → tværstribede muskelceller deres kontraktile evne.
![Page 68: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/68.jpg)
Skeletmuskler
• Myofibrillerne er opbygget af to typer proteintråde/ proteinfilamenter - actinfilamenter og myosinfilamenter, der ligger skiftevis i fibrillernes længderetning og overlapper hinanden.
![Page 69: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/69.jpg)
![Page 70: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/70.jpg)
Skeletmuskler• Actinfilamenterne hæfter til et bånd der går på tværs af
cellen – Z-linie.• Området mellem to Z-linier: Sarkomer = Cellens
kontraktile enhed.
![Page 71: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/71.jpg)
Skeletmuskler• Muskelkontraktion: • Aktinfilamenterne forskydes/glider ind mellem
myosinfilamenterne → overlapninger bliver større!
• Muskelafslapningen: • Cellen strækkes og aktinfilamenterne
trækkes/glider tilbage → overlapninger bliver mindre!
![Page 72: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/72.jpg)
Skeletmuskler
![Page 73: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/73.jpg)
Skeletmuskler
![Page 74: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/74.jpg)
Skeletmuskler
![Page 75: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/75.jpg)
Skeletmuskler
• Skeletmusklerne er forsynet med både sensoriske og motoriske nerveforbindelser.
![Page 76: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/76.jpg)
Skeletmuskler
• Sensoriske nerveforbindelser sender beskeder/impulser omkring skeletmusklernes kontraktionsgrad til CNS via receptorer – muskeltene.
• Motoriske nerveforbindelser (viljestyrede/somatiske) styrer skeletmusklernes kontraktionsgrad – tonus.
![Page 77: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/77.jpg)
Skeletmuskler
Impuls sendes via pyramidebanerne i den motoriske bark i storhjernen → forlængede rygmarv, skifter side → rygmarven (motorisk forhornscelle) → somatisk nerve (aksoner) til den aktuelle skeletmuskel.
![Page 78: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/78.jpg)
Skeletmuskler
• Den motorisk enhed: En motorisk forhornscelle i rygmarven og de muskelfibre den påvirker/innerverer via et motorisk akson og dets forgreninger – synapseknopper.
![Page 79: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/79.jpg)
Skeletmuskler
• Den motoriske endeplade: Overførsel af impuls fra nervecelle til muskelcelle – neuromuskulær synapse!
• Impulsoverførelsen spredes via T-rørene til det sarkoplasmatiske reticulum → frigiver Ca → aktivering af et enzym, der er nødvendigt for at muskelfibrene kan kontraheres.
![Page 80: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/80.jpg)
Skeletmuskler
![Page 81: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/81.jpg)
Skeletmuskler•Den motoriske endeplade
•Overførsel af aktionspotentiale fra motorisk neuron til muskelfiberen.
![Page 82: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/82.jpg)
Muskelkontraktion1. Nerveimpuls 2. synapsen (motorisk
endeplade) 3. sarkolemma (cellemembran) 4. T-rør 5. Ca++ frigørelse fra det sarkoplasmatiske reticulum 6. proteinerne aktin og myosin bevæger sig.
![Page 83: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/83.jpg)
Energi til muskelarbejde
Energi skaffes ved nedbrydning af ATP-molekyler:ATP ADP + P + energi
Gendannelse af ATP:1. Kreatinfosfat: CrP + ADP Cr + ATP2. Glykolyse (anaerob): Glukose + ADP + P laktat +
ATP3. Aerob forbrænding:
Glukose/fedtsyre/keton + ADP + P CO2 + H2O + ATP
![Page 84: Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”](https://reader031.vdocuments.net/reader031/viewer/2022013122/56814c88550346895db9a4d4/html5/thumbnails/84.jpg)
Spørgsmål
• Nævn forskellene på et ægte og et uægte led!