anne birgitte andersen

Eksempler – grafisk layout og design – Anne Birgitte Andersen

Patientinformation

Det første besøg i afdelingen......

Mens Mikkel og Line sidder og venter på at komme til samtale med en læge og en sygeplejerske, leger de med tin-gene i børneventeværelset.

Mikkel skal have behandling med strå-ler på sin mave, og Line skal have be-handling med stråler på sit hoved.

Når du kommer

Når Mikkel og Line kommer til afdelin-gen, skal de først henvende sig i recep-tionen og fortælle, de er kommet.

Det skal du også gøre, når du kommer. Her får du at vide, hvor du kan være, mens du venter.

Mens du venter

Hvad kan du bedst lide at lege med?

4

Det første besøg i afdelingenDen første gang, du kommer til afdelingen, skal du snakke med en læge og en syge-plejerske.

De vil fortælle dig om din behandling og hvordan det er at få behandling med stråler. De vil også fortælle, hvordan du måske får det, mens du får stråler. I denne bog kan du læse mere om nogle af de ting, som de vil snakke med dig om.

Mange nye ord at læreNår du har været inde hos lægen, er der mulighed for at komme hen og se lokalet, hvor der skal laves en form af dig, som du skal ligge i, mens du får din behandling. Vi kalder formen for en skal og lokalet hedder Mould. I Mould viser vi dig de ting, vi skal bruge og du får lov til at mærke på tingene. Hvis du skal have stråler på dit hoved, kan du få lov til at prøve med et stykke plastik på en hånd eller en arm, så du kan mærke, hvordan det føles, når vi former plastikken. Plastikken bruger vi til at lave en form af dit hoved. Formen af dit hoved kalder vi en maske.Du kan se på de næste sider, hvordan en maske og en skal ser ud.

En CT-scanner – hvad er det?Vi viser dig også, hvordan vores CT-scanner ser ud. Selvom du måske har prøvet at ligge i sådan en før, så ser de lidt forskellige ud. En CT-scanning er en serie af røntgenbilleder, der bliver taget mens lejet, som du ligger på, bevæger sig langsomt gennem hullet i scanneren. Du kan se, hvordan vores scanner ser ud på en af de næste sider.

Hvis du skal bedøvesHvis du har brug for at blive bedøvet, så du kan sove og ligge stille, mens du får behand-lingen, møder du også en narkoselæge til den første samtale hos os. Narkoselægen vil snakke med dig om bedøvelsen. Narkoselægen vil også være med, når du får fremstillet din skal, når du får din CT-scanning og ved alle dine behandlinger.Din mor og far kan være sammen med dig, lige indtil du falder i søvn. Når vi er færdige med at behandle dig, så henter vi din mor og far igen. Mens du sover, bliver du kørt op på en opvågningsstue, hvor din mor og far kan være sammen med dig, mens du vågner af narkosen.

Hvor skal du have stråler?

5

Til dig og dine forældre

Aarhus UniversitetshospitalOnkologisk Afdeling D

Stråleterapien

En bog for børn om at få stråle-behandling

Mikkel og Line får stråler

Patientinformation til Stråleterpien


NORDISK PLASTIKKIRURGISK FORENINGS XXXII KONGRES

12.-14. juni

Århus Teater

Den Gamle

By

Aarhus

Uni

vers

itet

Kunstmus

eet A

RoS

IV NORDISKE KONGRES FOR PLASTIKKIRURGISKE SYGEPLEJERSKER

www.npfkaarhus2008.dk

Forskning og kongres

NORDISK PLASTIKKIRURGISK FORENINGS XXXII KONGRES

IV NORDISKE KONGRES FOR PLASTIKKIRURGISKE SYGEPLEJERSKER

12.-14. juni

Layo

ut: K

omm

unik

atio

nsaf

delin

gen,

Årh

us S

ygeh

us, Å

rhus

Uni

vers

itets

hosp

ital,

2006

, ABA

• F

otos

: Vis

itAar

hus

• Fo

rsid

e: M

aler

i af H

ans

Krul

l

Varna

Palæ

et

Va

deste

det

NO

RD

ISK

PLA

STI

KK

IRU

RG

ISK

FO

REN

ING

S X

XX

II K

ON

GR

ES

www.npfkaarhus2008.dkwww.npfkaarhus2008.dk

IV N

OR

DIS

KE

KO

NG

RES

FO

R P

LAS

TIK

KIR

UR

GIS

KE

SYG

EPLE

JER

SK

ER

Kuns

tmus

eet A

RoS

Kongresmateriale for Plastikkirgisk Afdeling Z


FORSKNINGENS DAGForskningsstøtteenheden

Århus Universitetshospital, Århus SygehusPeter Sabroes Gade 12

Bygning 14A, stuen tlf. 8949 4591

[email protected]

Layout og illustration: Kommunikationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, 2010, ABA

Hør foredrag om:

”Center for Akutforskning – et nyt forskningsinitiativ fra Århus Sygehus”Forskningsleder Troels Krarup Hansen, Center for Akutforskning, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

”Nye muligheder for tidlig diagnostik i ambulancerne”Læge Carsten Steengaard, Medicinsk Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

”DANARREST – hvordan går det ved hjertestop på hospitalerne i Århus?”Læge Niels Henrik Krarup og læge Bo Løfgren, Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby og Center for Akutforskning, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

”Er der styr på akutkasserne til inter-hospital transport?”Læge Anders Møllekær, Center for Akutforskning, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

”Traumatologisk Forskningsenhed og Traumedatabasen på Århus Sygehus”Læge Ole Brink, Ortopædkirurgisk Afdeling E, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

”Den nye AMK-Central”Læge Mikkel Andersen, Akut Medicinsk Koordinering (AMK), Præhospitalet, Region Midtjylland

”De første erfaringer fra en fælles akutmodtagelse”Ledende overlæge Hanne Blæhr Jønsboe, Akutafdelingen, Nykøbing Falster Sygehus

TemaFælles akutmodtagelse

– nye muligheder for akutforskning

– Kom og få gode råd i ”Inspirationsstanden”

Går du med en forsker i maven?

flyer10.indd 2 13/10/10 09.49

AS-intra ¢ Klinik ¢ Forskningens Dag

FORSKNINGENS DAG

Fremtidens behandling starter i telefonen, i ambulancen eller på vej til vagtlægen. Lægen eller sygeplejersken rådgiver i te-lefonen, blodprøver og hjertekardiogram tages i ambulancen, og inden patienten er nået frem til sygehuset, er diagnosen stillet. Sådan kan scenariet se ud i et langt rullende hospital, der åbner dørene i samme øjeblik skaden sker, eller sygdommen opstår. Denne fremtid med fælles akutmodtagelse og nye muligheder for forskning vil forskningsleder Troels Krarup Hansen sam-men med en række andre foredragsholdere fortælle om, når Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, indbyder til Forsk-ningens Dag den 29. oktober.Kom og hør om blandt andet traumedatabasen, tidlig diagno-stik i ambulancerne og det nye Center for Akutforskning.

Vagtlæge

DET LANGE HOSPITAL

Forskningens Dag er med til at synliggøre forskningsaktiviteterne på Århus Sygehus. Der vil udover foredrag indenfor årets tema være mulighed for at høre forskere fra Århus Sygehus fortælle om deres aktuelle forskning eller se deres posters. Alle medar-bejdere på hospitalet er velkomne til at deltage i hele eller dele af arrangementet. Læs mere på:

TemaFælles akutmodtagelse

– nye muligheder for akutforskning

Fredag den 29. oktober 2010, kl. 10-16Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade

Dansk Neuroforskningscenter, DNCKantinen og auditoriet, indgang 10

flyer10.indd 1 13/10/10 09.49

FORSKNINGENS DAG

Onsdag den 30. september 2009, kl. 10-16Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade

Dansk Neuroforskningscenter, DNC

Kantinen og auditoriet, Indgang 10

Patologen og onkologen går hånd i hånd i frem-

tidens kræftbehandling. Tidligere sad patologen

bag mikroskopet og kiggede på præparater. I dag

vejleder han onkologen om, hvordan kræftpatienter

helst skal behandles – eller helst ikke skal behand-

les. Dette og meget andet vil professor Stephen

Hamilton-Dutoit fra Patologisk Institut fortælle

om, når Århus Universitetshospital, Århus Sygehus,

holder Forsk ningens Dag 30. september. Temaet i år

er kræft, og det er der god grund til, for kræftforsk-

ningen har taget et kvantespring fremad de seneste

år. Kom og hør internationalt anerkendte forskere

fortælle om, hvor langt vi er kommet.

Forskningens Dag er med til at synliggøre forskningsaktiviteterne på Århus Sygehus. Der vil udover foredrag indenfor årets tema „kræft“ være mulighed for at høre forskere fra Århus Sygehus fortælle om deres aktuelle forskning eller se deres posters. Alle med-arbejdere på hospitalet er velkomne til at deltage i hele eller dele af arrangementet. Læs mere på:

Tema:KRÆFT

At behandle eller ikke behandle…

AS-intra ¢ Klinik ¢ Forskningens Dag

Intern kommunikation – Forskningens Dag 2009 og 2010

Eksempler på Forskningens Dag – afholdes én gang årligt


AimThe aim of the study was to develop a

theoretical understanding of self-care as a

health-resource of elders in everyday life.

IntroductionSelf-care as a health-related concept used in

caring and health studies has the potential

for enhancing and mobilising health-re-

sources of elders. Though there are a wide

range of studies on self-care, there is lack

of clarity about the meaning of the concept

as a health-resource in everyday life. Until

1989 the studies dealt more with deficit

self-care than with the individuals’ health

needs, and self-care has primarily been

regarded as a supplementary approach to

health care, and not as the scope of health

promotion.

MethodThe study was designed as an integrative

review and took place in 2005. Studies pub-

lished in nursing and health care journals

between 1989 and 2005 were identified,

and the selected studies consisted of

qualitative or concept development studies.

Data were extracted from primary sources

including definition of self-care, critical

attitudes, antecedents, goals and outcomes.

Data display matrices were used and were

interactively compared to derive self-care as

a health-resource.

Self-Care as a Health-Resource

of EldersSummary StatementWhat is already known about this topic?

• Self-care within elders is conceptualised as a lay approach and a professional

approach

• Self-care generally has a variety of conceptualisations

• Conceptualisation of self-care has emphasised health as absence of disease

– a “deficit approach”

What this paper adds

• A conceptualisation of self-care as health-resources of elders in everyday life

• A theoretical framework of self-care for health promotion

• Increased understanding of the relationship between self-care and positive

health

An Integrative Review

Model of self-care as a health-resource in daily life encompassing salutogenic capabilities at four levels and three salutogenic processes.

Result Twenty four studies were integrated into

a theoretical understanding of self-care as

a health-resource. It was suggested that

self-care is constituted in a notion of health

as salutogenic capabilities and processes

reflecting the health-promoting potentials.

Four capability levels of action reflected the

overall ability towards health, and three

salutogenic processes approaches reflected

the ability to develop self-care potentials.

Bente Høy, RN, MPH, PhD fellowInstitute of Public Health Department of Nursing Science Aarhus University Aarhus

DENMARK

Lis Wagner, RN, Dr.PH, ProfessorNursing Research Unit Institute of Clinical ResearchUniversity of Southern Denmark Odense

Elisabeth O.C. Hall, RN, MScN, Ph.D.Associate ProfessorInstitute of Public Health Department of Nursing ScienceAarhus University Aarhus

Conclusions Self-care as a health-resource provided self-care as a ba-

lancing act and an action ability of elders in the direction of

health in daily life. The conceptualisation might be useful in

clinical practice and policy making in nursing and health care.

This study was founded by: Department of Health SciencesUniversity of AarhusNovoNordisk FoundationVelux Foundation

Layo

ut an

d illu

strat

ion: A

nne B

irgitt

e And

ersen

, Kom

munik

ation

safde

linge

n, År

hus s

ygeh

us, A

arhu

s Univ

ersity

Hos

pital,

Den

mark,

2006

Eksempler på postersSygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.

Dette venteværelse er for besøgende fra tre forskellige afdelinger.

Du kan derfor ikke regne med at blive kaldt ind i den rækkefølge, du kommer.

•Hvis du har brug for en ny tid efter besøget, får du den i dét sekretariat, du hører til.

•Hvis du har brug for hjælp til bestilling af (bevilget) transport/taxi, kan du henvende dig i receptionen.

•Du er altid velkommen til at henvende dig i receptionen om yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsenSkadeambulatorietMedicinsk Hepato-Gastroenterologisk AmbulatoriumPlastikkirurgisk Ambulatorium

Mens du venter.......

Dette venteværelse er for besøgende fra tre forskellige afdelinger.

Du kan derfor ikke regne med at blive kaldt ind i den rækkefølge, du kommer.

•Hvis du har brug for en ny tid efter besøget, får du den i dét sekretariat, du hører til.

•Hvis du har brug for hjælp til bestilling af (bevilget) transport/taxi, kan du henvende dig i receptionen.

•Du er altid velkommen til at henvende dig i receptionen om yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsenSkadeambulatorietMedicinsk Hepato-Gastroenterologisk AmbulatoriumPlastikkirurgisk Ambulatorium

Mens du venter.......Plakat til venteværelse


poster1-06.indd 1 09/01/06 11:54:38

Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet.


Foto: Jesper Elgaard Photography

Graphic designDepartment of Communication Aarhus University Hospital

Photos Michael Harder Department of Communication Aarhus University Hospital(Cover: model photo)

Page 21Helene Bagger

2011

The Danish National Center

for Particle Radiotherapy

This document describes the proposal of a National Center for Particle Radiotherapy to be built at the new University Hospital in Aarhus, Denmark. The center will integrate state-of the-art proton beam radiotherapy for Danish cancer patients and a comprehensive inter-national research centre founded on the wealth of expertise at Aarhus University Hospital and Aarhus University.

We believe that Aarhus is the location of choice for a particle radiotherapy center in Den-mark for four main reasons:

• Aarhus University Hospital is host to the largest radiation oncology research depart-ment in Scandinavia, well integrated with a comprehensive cancer care program

• Aarhus University is the sole location for accelerator expertise in Denmark and has specific expertise in particle therapy

• A building plot is immediately available beside the Cancer Center at the new Aarhus University Hospital with space for future expansion

• The close collaboration between the Health Sciences and Science and Technology faculties at Aarhus University will secure interdisciplinary research synergy vital for the development of this new form of cancer treatment

The longer term vision of the proposed National Center for Particle Radiotherapy is to be-come a world leader in research and treatment of cancer with particle based radiotherapy.

The commitment of Aarhus University Hospital and Aarhus University to the project is very firm indeed. The institutions together have agreed to contribute initially with 50 mil. DKK to the project, in addition to the value of the building plot.

Preface

Michael ChristiansenChairmanThe Aarhus University Board

Bent Hansen, PresidentCentral Denmark Region

3

Contents

The Danish National Center

for Particle Radiotherapy

PR og forskning – Partikelansøgning

Aarhus Universitetshospitals og Aarhus Universitets ansøgning omkring placering af dette nationale center i Skejby.


En fortælling omMidtLab 1

En fortælling om

Ap

pe

nd

ix

MidtLabMidtlabs opgaver

En fortælling om

Bila

gMidtLab

Evaluering af Midtlabs virke

og effekt

En fortælling om

2007–2011

MidtLab

Indledning oglæsevejledning

I forbindelse med vedtagelse af omstilling til fremtidens sundhedsvæsen vedtog regionsrådet bl.a., at innovationsindsatsen og MidtLabs betydning skulle evalueres omkring årsskiftet 2011/2012.

Ifølge omstillingsplanen er MidtLab Region Midtjyllands enhed for innovation. MidtLab er med til at udvikle den offentlige sektor gennem anvendelse af nye løsninger, gennem innovation på proces- og ledelsesniveau, ny viden og nye metoder.

Direktionen har ønsket, at denne evaluering forelå til årsskiftet og derfor i alt væsentligt blev gen-nemført som en selvevaluering, suppleret med vurderinger af samarbejdet fra relevante partnere gennem kvalitative interviews foretaget af en tredje part.

I vores øjne er det blevet til Fortællingen om MidtLab, hvor indholdet er disponeret sådan, at du idettedokumentfinderensammenhængendefortælling.Herfinderduogsåappetitvækkerepåudvalgte opgaver. I vedlagte Appendix: MidtLabs opgaverfinderdulangtfyldigerebeskrivelserafsamme opgaver. Endelig er der undervejs i fortællingen henvisninger til centrale dokumenter og uddybendebilag.DissefinderduivedlagteBilagssamling.

MidtLab har som sagt skrevet den største del af rapporten. Vi har desuden bedt Annemette Dig-mann, afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland, om at bidrage med sit syn på vores udvikling. Endelig har vi lagt interviews af vores kunders og partneres oplevelse af samar-bejdet med MidtLab, effekten af og forventninger til det fremtidige samarbejde i hænderne på Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK). CFK har desuden varetaget afsnittet: ”Stemmer udefra”, hvor vi har bedt repræsentanter for toneangivende organisationer indenfor offentlig innovation om at give deres bud på, hvor de centrale udfordringer på området er i dag.

Det betyder, at mange stemmer kommer til orde. Derfor vil du, når du læser rapporten, opleve forskellige sprogtoner og abstraktionsniveauer – fra det konkrete og praktiske til det strategiske og visionære.

PåMidtLabshjemmesidekandufindemegetmereinformationomvoresvirkefelt,metoder,opga-ver, artikler og andet.

God læselyst.

En fortælling om 6MidtLab

1MidtLabshistorie

I afsnit 1a får du overblikket over MidtLabs organisatoriske udvikling. Undervejs i denne rapport vendervifleregangetilbagetildissespring,derharskabtudviklingenogsamtidiggivetkontinui-tet i indsatsen.

Annemette Digmann, afdelingschef for Innovation og Forskning, har været en central spiller i MidtLabs virke. Du kan læse hendes fortælling om MidtLab og om den dagsordensættende indsats i afsnit 1b og 1c.

[1a] MidtLabs udvikling – et overblik

Hvis man ser kronologisk på MidtLabs udviklingshistorie, kan den opdeles i tre faser (se bilagssam-ling, bilag 1).

Ambitionsfasen, 2007 - marts 2008

Den uformelle fase, hvor MidtLabs idéudvikling og aktiviteter tager deres begyndelse. Det er sam-tidig en overgangsfase, hvor idéer fra Århus Amts uddannelsesafdeling bliver prøvet af og fortsat udviklet i regi af Region Midtjylland. MidtLabs navn begynder at blive kendt i regionale, statslige ogkommunaleinstitutioner.Bogudgivelsereretaffleresamlingspunkter.

Eksperimentfasen, marts 2008 - juli 2009 Med ansættelse af personale i MidtLabs navn opstår en ny fase. MidtLab får samtidig et organisato-risk tilhørsforhold til Koncern HR og en underskudsgaranti. Den første indstationering af en re-gional medarbejder, omsætning af innovationsprincipperne til praksis og begyndende samarbejde med andre innovationsenheder indenfor og udenfor Region Midtjylland er vigtige aktiviteter.

Enhedsfasen, juli 2009 - i dag

Fasens start bliver markeret med ansættelse af en laboratorieleder, og MidtLab bliver i første om-gang tilknyttet Regional Udvikling for senere at vende tilbage som en del af Koncern HR. MidtLab får en differentieret forretningsplan (se bilagssamling, bilag 1a) med skelnen mellem strategiske ydelser (ikke-fakturerbare) og ydelser til regionale, kommunale og andre offentlige institutioner (fakturerbare).

Flere indstationeringer kommer til. En enkelt er p.t. afsluttet, og nye er undervejs. MidtLab har nu også ansatte, der har andre arbejdssteder for bedre at kunne udnytte ekspertviden på fondsansøg-ninger og på området for offentlig-privat innovationssamarbejde.

Men MidtLabs udviklingshistorie giver bedst mening, hvis man opgiver den kronologiske forståelses-ramme og i stedet ser faserne som koncentriske cirkler.

En fortælling om 7MidtLab

Andet – Midtlab, RegionMidtjylland

Skulle fungere både til print og til iPads


Patientapp– downloades i Appstore.

Ikoner til den store flytning af Aarhus Universtetshospital

?


Intern kommunikation

Intern kommunikation – Personalemagasinet Pulsen


Opslag Personalemagasinet Pulsenv


Opslag Personalemagasinet Pulsen Opslag Forskningemagasinet Udforsk

Opslag Forskningemagasinet Udforsk


Illustration og idé – Godmorgen- og godnatsange


Foto – eksempler


Foto – portrætter

anne birgitte andersen

Design