”når det bliver en kamp at få hverdagen til at hænge sammen” · hukommelsesproblemer og...
TRANSCRIPT
1
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning – bachelorprojekt 2009
”Når det bliver en kamp at få hverdagen til
at hænge sammen...”
- En kvalitativ undersøgelse af tidligere danske soldaters oplevede
aktivitetsproblematikker som følge af Posttraumatic Stress Disorder.
Udarbejdet af bachelorgruppe 6, Hold 2006B, d. 21.12.2009
Maria Wennervaldt Gross Jørgensen
Nadia Blankenstejner Jakobsen
Martin Heimann Jensen
Anette Maj Lauridsen
Metodevejleder: Bodil Winther Hansen
Faglig vejleder: Anne-Le Morville
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen i København, Professionshøjskolen Metropol. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således udtryk for de studerendes egne synspunkter
Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.
2
Abstract
Title: ”When everyday life turns into a battle…”- a qualitative study on former
Danish soldiers’ experience of occupational performance issues caused by
Posttraumatic Stress Disorder.
Studies of soldiers with Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) show that these soldiers
experience occupational performance issues in their everyday life. The purpose of this
project was to examine any occupational performance issues that Danish soldiers with
PTSD experience, and create new knowledge in this field.
The problem statement was as follows:
Which occupational performance issues do soldiers with PTSD experience in their
everyday life?
In this project, we used a qualitative method with a phenomenological approach and
hermeneutic interpretation. A focus group interview, which involved participants with
PTSD as a result of international military service, was conducted.
The interview described how soldiers with PTSD experience occupational performance
issues in relation to 1) the importance of the environment, 2) the structure in everyday life,
and 3) performance in everyday life.
The soldiers experienced that planning activities and having a job gave them a beneficial
structure in their occupational performance. Furthermore, the soldiers experienced that
their social and institutional environment showed little understanding of their PTSD,
causing the soldiers to cut off relations and activities in their social environment. This
made it difficult for the soldiers to participate in social activities. Finally, symptoms of
PTSD (insomnia, amnesia, and lack of energy) limited the soldiers’ occupational
performance and minimized their opportunities of participating in activities of daily living.
Keywords: everyday life, environment, structure, occupational performance, participation.
Characters: 1556
3
Resumé
Titel: ”Når det bliver en kamp at få hverdagen til at hænge sammen...” - En kvalitativ
undersøgelse af tidligere danske soldaters oplevede aktivitetsproblematikker som
følge af Posttraumatic Stress Disorder.
Undersøgelser viser, at soldater med Posttraumatic Stress Disorder (PTSD) oplever
aktivitetsproblematikker i deres hverdagsliv. Formålet med dette projekt var at undersøge,
hvilke aktivitetsproblematikker danske soldater oplever samt at skabe ny viden om dette
felt. På baggrund af dette kom vi frem til følgende problemstilling:
Hvilke aktivitetsproblematikker oplever soldater med PTSD i hverdagslivet?
I projektet blev der anvendt en kvalitativ metode med en fænomenologisk forsknings-
tilgang samt hermeneutisk fortolkning. Der blev afholdt et fokusgruppeinterview med
deltagere diagnosticeret med PTSD som følge af udsendelse i international militærtjeneste.
I fokusgruppen blev det beskrevet, hvordan soldaterne med PTSD oplever deres
aktivitetsproblematikker i forhold til omgivelsernes betydning, struktur i hverdagen og
deltagelse i hverdagslivet.
Soldaterne oplevede, at skemalægning af aktiviteter og arbejde gav dem en struktur i
hverdagen, som var gavnlig for deres udførelse af aktiviteter. Yderligere oplevede
soldaterne, at deres sociale og institutionelle omgivelser manglede forståelse for deres
sygdom, hvilket bevirkede at de fravalgte aktiviteter og mennesker i deres sociale
omgivelser. Dette medvirkede til, at det var svært for dem at deltage i sociale aktiviteter.
Endvidere blev det fundet, at soldaterne blev begrænset i deres aktivitetsudførelse på grund
af symptomer såsom søvn- og hukommelsesproblemer samt nedsat energi, hvilket gjorde
det svært for dem at deltage i hverdagslivet.
Søgeord: hverdagsliv, omgivelser, struktur, deltagelse, aktivitetsudførelse.
Tegn: 1566
4
Indholdsfortegnelse
1.0 Problembaggrund _____________________________________________________ 6
2.0 Problemstilling ________________________________________________________ 8
2.1 Begrebsafklaring __________________________________________________________ 8
3.0 Forforståelse _________________________________________________________ 9
4.0 Metode _____________________________________________________________ 10
4.1 Undersøgelsesmetode og forskningstype _____________________________________ 10
4.2 Videnskabsteoretisk tilgang ________________________________________________ 10
4.3 Interviewmetode _________________________________________________________ 11
4.4 Udvælgelse af informanter _________________________________________________ 11
4.5 Udarbejdelse af interviewguide _____________________________________________ 13
4.6 Interviewsituationen ______________________________________________________ 15
4.7 Etiske overvejelser i forbindelse med interviewet ______________________________ 16
4.8 Databearbejdning ________________________________________________________ 16 4.8.1 Transskribering ________________________________________________________________ 16 4.8.2 Analyse ______________________________________________________________________ 17 4.8.3 Dannelse af helhedsindtryk ______________________________________________________ 18 4.8.4 Identificering af meningsbærende enheder _________________________________________ 18 4.8.5 Matricer ______________________________________________________________________ 18 4.8.6 Kondensering _________________________________________________________________ 19
4.9 Præsentation af informanter _______________________________________________ 20
5.0 Resultater ___________________________________________________________ 21
5.1 Omgivelsernes betydning __________________________________________________ 21 5.1.1 Soldaternes oplevelse af manglende forståelse og dennes betydning for deltagelse i sociale aktiviteter _________________________________________________________________________ 21 5.1.2 De sociale og institutionelle rammers betydning for deltagelse i hverdagen _______________ 22
5.2 Struktur i hverdagen ______________________________________________________ 24 5.2.1 Vigtigheden af struktur i hverdagen ________________________________________________ 24 5.2.2 PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret ____________________________________________ 26
5.3 Deltagelse i hverdagslivet __________________________________________________ 27 5.3.1 Evnen til at deltage i hverdagslivet ________________________________________________ 27 5.3.2 Oplevelse af deltagelse i hverdagslivet _____________________________________________ 30
5.4 Opsummering af resultater_________________________________________________ 32 5.4.1 Omgivelsernes betydning ________________________________________________________ 32 5.4.2 Struktur i hverdagen ____________________________________________________________ 32 5.4.3 Deltagelse i hverdagslivet ________________________________________________________ 32
6.0 Diskussion af resultater ________________________________________________ 34
6.1 Præsentation af anvendte teorier og litteratur _________________________________ 34 6.1.1 Model of Human Occupation _____________________________________________________ 34 6.1.2 Voksenlivet ___________________________________________________________________ 35 6.1.3 Hverdagslivet__________________________________________________________________ 35
6.2 Omgivelsernes betydning __________________________________________________ 36
5
6.3 Struktur i hverdagen ______________________________________________________ 39
6.4 Deltagelse i hverdagslivet __________________________________________________ 40
7.0 Diskussion af metode __________________________________________________ 46
7.1 Interviewmetode _________________________________________________________ 46
7.2 Udførelse af interview ____________________________________________________ 46
7.3 Transskribering __________________________________________________________ 47
7.4 Analyse og matricer ______________________________________________________ 47
7.5 Kritik af anvendt teori _____________________________________________________ 48
8.0 Konklusion __________________________________________________________ 49
9.0 Perspektivering ______________________________________________________ 50
10.0 Formidlingsovervejelser _______________________________________________ 51
11.0 Referenceliste _______________________________________________________ 52
11.1 Internetsider ___________________________________________________________ 55
11.2 Søgejournal ____________________________________________________________ 56
12.0 Bilag ______________________________________________________________ 59
Bilag 1 - Forforståelse ________________________________________________________ 59
Bilag 2 - Interviewguide ______________________________________________________ 61
Bilag 3 - Samtykkeerklæring ___________________________________________________ 65
Bilag 4 - Transskriberingsregler ________________________________________________ 66
Bilag 5 - Matricer ____________________________________________________________ 67
6
1.0 Problembaggrund
Danmark har siden 1990’erne haft en øget militær indsats i internationale missionsområder
som fx Balkan, Irak og Afghanistan. Danmark udsender hvert halve år ca. 750 soldater til
international tjeneste i Afghanistan (www.forsvaret.dk).
I de danske medier har der de seneste år været øget fokus på tidligere udsendte soldaters
psykiske efterreaktioner. Det øgede fokus er blandt andet opstået efter at en tidligere
soldat, på trods af henvendelse til psykiatrien, ikke kom i behandling. Dette resulterede i, at
han i psykotisk tilstand, angreb to betjente, som i nødværge skød og dræbte ham (Ditzel,
2009). Eksemplet hører til et af de mere ekstreme tilfælde, men det er ikke ualmindeligt, at
soldater udvikler psykiske problemer efter en udsendelse. En omfattende amerikansk
undersøgelse fra år 2004 viser, at 9,8% af 222.620 udsendte soldater fra Irak og 4,7% af
16.318 udsendte soldater fra Afghanistan blev screenet positive for PTSD (Hoge,
Auchterlonie, & Milliken, 2006). I Danmark findes der ikke tal på, hvor mange danske
soldater der har udviklet PTSD eller som vil udvikle PTSD med tiden på baggrund af
international tjeneste. Men hvis det antages, at den førnævnte opgørelse gør sig gældende
for danske soldaters udvikling af PTSD, vil 4,7% dvs. ca. 70 danske soldater på årsbasis
vende tilbage fra Afghanistan med PTSD.
PTSD er en langvarig psykiatrisk tilstand opstået på baggrund af en traumatisk oplevelse af
særlig truende karakter. Et af symptomerne på PTSD er genoplevelse af den traumatiske
oplevelse, som kan ske ved flashbacks, påtrængende erindringer eller mareridt. Et andet
symptom er en undgåelse af stimuli, der minder om traumet. Derudover kan der ses en
psykisk overfølsomhed, der kommer til udtryk ved stressreaktioner såsom søvnproblemer
og vredesudbrud (WHO ICD-10, 2007) (Hemmingsen, Parnas, Gjerris, Reisby & Kragh-
Sørensen, 2006).
I amerikanske artikler er det beskrevet, hvordan PTSD påvirker soldaternes deltagelse i
deres arbejds- og familieliv. For eksempel kan soldater med PTSD være påvirket af
søvnforstyrrelser, nedsat koncentrationsevne, humørsvingninger, vredesudbrud,
hukommelsesproblemer og stress. Dette kan fx gøre det svært for soldaterne at møde til
tiden, overskue for meget af gangen og organisere opgaver (Paton, 2009). Friedman (2006)
beskriver yderligere, hvordan familielivet bliver påvirket, eksempelvis kan soldaterne være
overbeskyttende over for deres familie eller være følelsesmæssige kolde og ude af stand til
7
at gengælde kærlighed til deres familie og venner. Dette kan gøre det svært at opretholde et
længerevarende forhold til en kæreste (Nilsson, 2007). Yderligere kan soldater med PTSD
opleve at føle sig som en gæst i deres eget hjem samt være usikre på deres rolle i familien.
Endvidere kan de opleve, at deres børn eller partner er bange for dem. Dette kan medføre
problemer i forhold til reintegrationen i familien (Sayers, Farrow, Ross & Oslin, 2009).
Paton (2009) beskriver, at hjemvendte soldater har svært ved at være sammen med andre
mennesker og isolerer sig fra omverdenen. Derudover har de svært ved at udføre
hverdagsaktiviteter og varetage et arbejde, da de ofte er optagede af deres egne tanker og
får flashbacks fra deres tid i krigszonen (Paton, 2009). Dette medfører, at deres udførelse
af aktiviteter reduceres.
I USA indgår ergoterapeuter i behandlingen af ovenstående problemer hos soldater med
PTSD både under deres udsendelse og når de kommer hjem (Montz, Gonzales, Bash &
Carney, 2007), (Short-DeGraff & Engelmann, 1992). En opgørelse over ergoterapeuters
hovedarbejdsområder i Danmark viser, at der ikke findes ergoterapeuter, der behandler
soldater med PTSD (www.etf.dk). Det kan dog formodes, at der findes ergoterapeuter i
psykiatrien, som behandler soldater med PTSD, da psykiatrien er et af flere steder, hvor
soldater med PTSD kan henvende sig. Det er yderligere ikke muligt at finde opgørelser
over psykiatriske ergoterapeuters behandlingsfokus eller behandlingsindhold for soldater
med PTSD. Ud over psykiatrien kan det formodes, at soldater med PTSD henvender sig
ved Institut for Militærpsykologi (IMP), da der her ydes psykologisk støtte til soldater
(www.fmn.dk).
Yvonne Tønnesen, konsulent i Hærens Konstabel og Korporal Forening (HKKF), arbejder
til daglig med soldater med PTSD. Hun fortæller, at hun oplever, at danske soldater med
PTSD ofte går ubehandlet i flere år og isolerer sig i hjemmet. Som regel ser hun først
soldaterne, når de er handlingslammede og ikke længere har en hverdag, som hænger
sammen. Hun fortæller yderligere, at soldater med PTSD ofte har problematikker
forbundet med hverdagsaktiviteter, herunder rengøring, indkøb og styring af økonomi.
Alt dette tyder på, at soldater med PTSD oplever problemer forbundet med deres
aktiviteter i hverdagen.
Med henblik på at sætte fokus på en eventuel ergoterapeutisk deltagelse i behandlingen af
soldater med PTSD, finder vi det, fra en ergoterapeutisk synsvinkel, interessant at
undersøge, hvilke aktivitetsproblematikker danske soldater med PTSD oplever i deres
8
hverdag. Dette udmunder i følgende problemstilling.
2.0 Problemstilling
Hvilke aktivitetsproblematikker oplever soldater med PTSD i hverdagslivet?
2.1 Begrebsafklaring
Aktivitetsproblematikker
Problemer i forhold til hverdagslivets aktiviteter og deltagelse i samfundslivet (Fortmeier
& Thanning 2003). Her menes soldaternes oplevede problemer i forhold til egenomsorg,
arbejde og fritid.
Oplever
Den enkelte soldats subjektive oplevelse.
Soldater
En netværksgruppe bestående af fire tidligere udsendte danske soldater med diagnosen
PTSD.
PTSD
PTSD er en langvarig psykiatrisk tilstand, der kan opstå som reaktion på en traumatisk
oplevelse af særlig truende karakter. Diagnosen stilles ud fra The World Health
Organization’s (WHO) ICD-10 kriterier (WHO, 2006)
Hverdagslivet
Hverdagslivet er det liv, vi lever hver dag. Hverdagslivet frembringes og formes af de
daglige aktiviteter og sociale relationer, som soldaterne indgår i (Bech-Jørgensen, 1999).
9
3.0 Forforståelse
En forforståelse består af erfaringer, hypoteser, det faglige perspektiv og den teoretiske
referenceramme. Forforståelsen kan være nyttig for forskningsprocessen, men den kan
også begrænse forskerens horisont i projektet og dermed risikere at overskygge den viden,
som det empiriske data kunne have leveret (Malterud, 1993).
Forforståelsen i dette projekt er udarbejdet som hypoteser (bilag 1, s. 59). Vores
forforståelse er, at soldater med PTSD kun har få meningsfulde aktiviteter og desuden
oplever aktivitetsproblematikker inden for områderne arbejde, fritid og egenomsorg, da de
i deres hverdag er voldsomt prægede af deres symptomer. Formodentlig forårsages
aktivitetsproblematikkerne af, at de mangler fysisk og psykisk energi. Soldaterne har
ændret vaner og roller samt isoleret sig fra samfundet og dermed mistet deres sociale
netværk, efter at de har fået PTSD. Derudover er det svært for dem at omgås andre
mennesker, hvilket gør det svært for dem at søge hjælp.
10
4.0 Metode
I det følgende afsnit præsenteres og begrundes valg af undersøgelsesmetode. Efterfølgende
redegøres for projektets videnskabsteoretiske referenceramme samt processen for
indsamling og bearbejdning af det empiriske materiale.
4.1 Undersøgelsesmetode og forskningstype
For at belyse problemstillingen benyttes den kvalitative forskningsmetode, da den søger at
afdække menneskers livsverden (Kvale & Brinkmann, 2009). Metoden har fokus på
menneskers erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger (Malterud,
1996). Den er velegnet til at indbringe viden om betydningen af menneskers adfærd og
derigennem skabe øget forståelse for intentionerne bag menneskers handlinger (Launsø &
Rieper, 2005).
På baggrund af ovenstående findes den kvalitative metode relevant til at indhente empirisk
datamateriale, mhp. at få indsigt i informanternes oplevelse af aktivitetsproblematikker i
hverdagslivet som følge af PTSD.
4.2 Videnskabsteoretisk tilgang
I undersøgelsen er der valgt en kombination af de teoretiske tilgange fænomenologi og
hermeneutik. Fænomenologi og hermeneutik hører tæt sammen i kvalitative undersøgelser,
hvorfor de ofte bliver kombineret (Hall, 1996). Valget af kombinationen begrundes med, at
hermeneutisk fænomenologi forener det beskrivende med det fortolkende (Hall, 1996, s.
191).
Den fænomenologiske tilgang benyttes til at få forståelse for informanternes oplevelser af
givne fænomener samt beskrive og afdække deres oplevelser og erfaringer i dagliglivet
(Nielsen & Lunde, 1996).
Efterfølgende benyttes hermeneutikken til fortolkning i forhold til de belyste fænomener,
for at tilvejebringe en indsigtsfuld og sammenhængende forståelse af informanternes
situation (Nielsen & Lunde, 1996).
Som forsker skal man være opmærksom på, at man, i kraft af fagtilknytning og som del af
en given kultur (Nielsen & Lunde, 1996, s. 87), altid til en vis grad vil være bundet af sin
egen forforståelse af problemstillingen (Nielsen & Lunde, 1996). Undervejs er
11
forforståelsen forsøgt lagt i baggrunden, for ikke at lade den styre projektet.
4.3 Interviewmetode
Det kvalitative forskningsinterview er et middel til erfaringsdannelse og giver mulighed for
at komme i dybden med et emne (Launsø & Rieper, 2005). Det kvalitative
forskningsinterview minder om en hverdagssamtale og er et samspil mellem intervieweren
og den interviewede (Kvale & Brinkmann, 2009).
Der blev gennemført et fokusgruppeinterview, der beskrives som en forskningsmetode,
hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har bestemt
(Halkier, 2006, s. 11). Hensigten med fokusgruppeinterviewet er at tilvejebringe mange
forskellige synspunkter vedrørende det emne, der er i fokus (Kvale & Brinkmann, 2009).
Deltagerne i interviewet udveksler beretninger om handlinger og forståelser med
udgangspunkt i interviewerens spørgsmål (Halkier, 2006). Deltagerne skal derfor opleve,
at de har noget at sige til hinanden og samtidig er trygge ved at sige det (Halkier, 2006).
Deltagerne kan have svært ved at kommunikere med hinanden, hvis der er store forskelle i
deres erfaringsgrundlag (Halkier, 2006). Da det empiriske data skabes på baggrund af den
sociale interaktion i gruppen, er det vigtigt at vælge, om fokusgruppen skal sammensættes
af mennesker, som kender hinanden eller er fremmede for hinanden (Halkier, 2006). Det
blev besluttet at lave et fokusgruppeinterview med en i forvejen eksisterende
netværksgruppe. Da interviewet omhandlede et følsomt emne, blev det set som en fordel,
at personerne kendte hinanden. Ifølge Halkier (2006) skaber det tryghed for deltagerne at
kende de øvrige mennesker, der deltager i fokusgruppeinterviewet. Den eksisterende
dynamik i gruppen, kunne der drages nytte af i forhold til at skabe en livlig diskussion.
Desuden ville informanterne, pga. delte erfaringer og oplevelser, kunne uddybe hinandens
perspektiver (Halkier, 2006). Undervejs i interviewet skulle der være opmærksomhed på,
at der var risiko for, at informanterne kunne opføre sig efter etablerede dominansrelationer
og falde ind i kendte roller (Halkier, 2006).
4.4 Udvælgelse af informanter
Udvælgelsen af de informanter der skal deltage i et kvalitativt forskningsinterview, skal
ske på grundlag af problemstillingen (Launsø & Rieper, 2005). Det vil sige, at man skal
sørge for, at informanterne repræsenterer vigtige karakteristika for problemstillingen for
12
derved at belyse denne bedst muligt (Halkier, 2006). Det siges også, at inden for kvalitative
designs er udvalg så små, at de ikke kan basere sig på en tilfældig udvælgelse. Snarere
skal udvælgelsen være analytisk selektiv (Halkier, 2006 s. 30).
Man kan ifølge professorerne Launsø og Rieper (2005) anvende forskellige
udvælgelsesstrategier. Der blev arbejdet ud fra den forstående forskningstype og strategien
informationsorienteret udvælgelse blev brugt. Informanterne blev udvalgt på baggrund af
den allerede eksisterende viden om aktivitetsproblematikker hos soldater med PTSD samt
forventningerne til den information undersøgelsen ville indbringe (Launsø & Rieper,
2005).
Med henblik på at kunne svare på problemstillingen var kriterier til informanterne at:
- De skulle have diagnosen PTSD
- De skulle have været udsendt som soldater i international tjeneste
- De skulle have lyst til at deltage i projektet
- De skulle være selvreflekterende og villige til at snakke om, hvordan de oplever at
leve med deres sygdom.
En fokusgruppe kan variere mellem tre til tolv deltagere afhængigt af, hvad der er passende
i forhold til emne, formål og deltagere (Halkier, 2006). Der blev stræbt efter at afholde et
fokusgruppeinterview med mindst fire deltagere. Da der i projektet arbejdes med
kvalitetskriterier som indsigtsfuldhed, dybere forståelse og forståelse af konteksters
betydning for meninger, opfattelser, perspektiver etc. (Launsø & Rieper, 2005, s. 103), er
det ikke antallet af enheder, der er afgørende, men derimod de kvaliteter de besidder samt
relevante kontekster (Launsø & Rieper, 2005).
Der var ikke yderligere specifikke krav til informanterne, da det fx var irrelevant, hvorvidt
de havde været udsendt til fx Irak eller Afghanistan. Ligeledes var deres respektive aldre
og baggrunde ikke afgørende i forhold til at belyse problemstillingen, der drejer sig om
generelle aktivitetsproblematikker hos soldater med PTSD.
Der blev taget kontakt til Yvonne Tønnesen, som i sit arbejde har fokus på soldaternes
psykiske efterreaktioner samt dannelse af netværksgrupper (www.hkkf.dk). I hver
netværksgruppe er der fire soldater med PTSD. Grupperne er sammensat således, at de
13
består af soldater med forskellige personlige ressourcer og erfaringer. Grupperne mødes
indimellem med det formål at udveksle erfaringer og støtte hinanden.
Yvonne Tønnesen blev brugt som mellemled til soldaterne, hvorved der blev skabt kontakt
til soldater med PTSD, der havde været udsendt og havde overskud og tillid til at blive
interviewet samt til at åbne op og fortælle om, hvilke problematikker de oplevede i
hverdagen.
Det endte med, at der skulle afholdes fokusgruppeinterview med fire soldater
diagnosticeret med PTSD. Udover de tidligere beskrevne kriterier havde de følgende
karakteristika:
- var i forskellige stadier af PTSD
- havde forskellige ressourcer
- kendte hinanden – men var ikke nære venner
- var mænd i 30-50 års alderen
Fokusgruppen kan betegnes som værende homogen, da alle informanterne har samme
erfaringsgrundlag. Hermed menes, at de alle har været udsendt som soldater og har PTSD.
Når gruppen er homogen, er der ifølge Halkier (2006) risiko for, at der ikke er nok social
udveksling. Men da projektet handler om soldaternes subjektive erfaringer og da soldaterne
er på forskellige stadier af deres sygdomsforløb og i forskellige livssituationer, kan de alle
bidrage med forskellige vinkler og erfaringer.
4.5 Udarbejdelse af interviewguide
Før interviewet blev der udarbejdet en interviewguide (bilag 2, s. 61), der beskrives som
værende (...) et script, der strukturerer interviewforløbet mere eller mindre stramt (Kvale
& Brinkmann, 2009, s. 151). Interviewet blev struktureret efter tragtmodellen, hvilket vil
sige, at det er en blanding af en løs og en stram model. Ved at bruge tragtmodellen sikredes
det, at der både var plads til informanternes perspektiver og til at få belyst projektets
problemstilling (Halkier, 2006).
Med udgangspunkt i projektets problemstilling samt forforståelsen blev interviewguiden
bygget op omkring en række temaer, afspejlende den teoretiske referenceramme – the
Model of Human Occupation (MoHO). Der var opmærksomhed på ikke at lade
forforståelsen og den teoretiske referenceramme styre projektet for at give plads til
14
eventuelle nye vinkler.
Der blev planlagt en introduktionsrunde, hvor informanterne blev stillet nogle
startspørgsmål, hvor de skulle fortælle om sig selv samt redegøre for deres baggrund for at
være med i netværksgruppen. Herefter var der planlagt en øvelse, hvor informanterne
skulle nedskrive og fortælle om en typisk hverdag. Både startspørgsmålene og øvelsen
havde til formål at bryde isen og give alle informanter en mulighed for at deltage aktivt i
interviewet (Halkier, 2006). På denne måde blev det også muligt, at danne et billede af
hvem soldaterne var.
Temaerne og tilhørende stikord blev skrevet på papkort, hvilket var tiltænkt at være en
form for øvelse, i interviewguiden kaldet ”kreative metoder”. Papkortene skulle vises for
informanterne og havde til hensigt at inspirere dem til at fortælle ud fra deres erfaringer
inden for det pågældende tema; (...) øvelser kan først og fremmest ses dels som måder at
fremme diskussion på, dels som måder at fokusere diskussioner på (Halkier, 2006, s. 48).
Undervejs i interviewet var der planlagt nogle åbne spørgsmål, som skulle gøre
diskussionen spontan og få deltagerne i gang. For at sikre at temaerne blev afdækket, var
der lavet specifikke og opfølgende underspørgsmål (i interviewguiden kaldet supplerende
spørgsmål) – primært strukturelle spørgsmål og teoretisk inspirerede spørgsmål (Halkier,
2006). Spørgsmålene havde både en tematisk dimension og en dynamisk dimension (Kvale
& Brinkmann, 2009). Tematisk var spørgsmålene relateret til interviewets ”hvad”,
dækkede emnefeltet og søgte at bidrage til produktion af viden mhp. at afdække
problemstillingen. Den dynamiske dimension af spørgsmålene havde til formål at fremme
et positivt samspil og holde samtalen i gang og var relateret til interviewets ”hvordan”
(Kvale & Brinkmann, 2009, s.151-152). Spørgsmålene var formuleret, så de var
letforståelige, korte og fri for akademisk sprog (Kvale & Brinkmann, 2009, s.152).
Eksempelvis blev MoHO-begrebet ”følelse af handleevne” omformuleret til
dagligdagsordet ”selvtillid”.
Inden der blev afholdt fokusgruppeinterview med de udvalgte informanter, blev
interviewguiden afprøvet og efterfølgende redigeret. Efter pilotinterviewet blev det
besluttet at inddrage flere øvelser for at skabe mere klarhed og fokus på – samt skærpe
forståelsen for de forskellige temaer. Derudover opstod der opmærksomhed omkring, at
nogle af begreberne kunne være betydningsmæssigt uklare, herunder ”værdier”, hvorfor
disse blev fjernet og i stedet brugt implicit i spørgsmålene.
15
4.6 Interviewsituationen
Fokusgruppeinterviewet blev efter aftale med Yvonne Tønnesen afholdt i et sommerhus i
Middelfart. Da lokaliseringen af interviewet kan have indflydelse på niveauet af deltagelse
og dermed produktionen af empirisk materiale (Halkier, 2006), blev det fundet belejligt, at
interviewet foregik i neutrale rammer. Til interviewet var der valgt en moderator, en
suppleant og to observatører. Moderatoren skulle sætte gang i samtalen og sørge for, at alle
informanterne kom til orde. Suppleanten skulle være opmærksom på underspørgsmålene
og bidrage med uddybende spørgsmål, hvis der var behov for det. Observatørerne skulle
være tidsholdere og skrive noter.
Der blev afsat to timer til interviewet med indlagt pause efter en time. Inden interviewet
blev der sørget for drikkevarer og kage, hvilket bl.a. var med til at skabe en social,
hverdagslig genkendelig kontekst (Halkier, 2006, s. 12). Der blev udleveret en
samtykkeerklæring (bilag 3, s. 65) til hver af informanterne og yderligere informeret
mundtligt om anonymisering og brugen af diktafon. Interviewet startede med en briefing,
hvor moderatoren fortalte om interviewmetoden, formålet med interviewet og
præsenterede os for informanterne. Ifølge Kvale (2009, s. 148) vil interviewpersonerne
gerne have en klar opfattelse af intervieweren, før de begynder at tale frit og lægge deres
oplevelser og følelser frem for en fremmed.
Informanterne var meget åbne omkring deres situation. De var opmærksomme på hinanden
og kunne både supplere og bekræfte hinanden i deres erfaringer.
Interviewet blev afrundet med en debriefing, hvor moderatoren spurgte ind til
informanternes oplevelse af interviewet.
Da interviewet blev foretaget, var der flere mennesker tilstede end forventet, bl.a. var der
to børn, en kontaktperson for netværksgruppen og en feltpræst. Børnenes tilstedeværelse
havde dog ringe betydning for interviewet, da de opholdte sig afsides og forholdte sig
stille. Kontaktpersonen og feltpræsten sad dog med ved interviewet og uddybede til tider
soldaternes beskrivelser. Interviewet forløb hovedsageligt som planlagt. Det var dog
sjældent, at informanterne fik en diskussion i gang, hvorfor det blev nødvendigt med en høj
grad af moderatorinvolvering.
16
4.7 Etiske overvejelser i forbindelse med interviewet
I det følgende afsnit beskrives de etiske overvejelser og refleksioner, der er foretaget i
forbindelse med i undersøgelsen. En interviewundersøgelse er et moralsk foretagende
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 80) og man bør tage hensyn til mulige etiske problemer
(Kvale & Brinkmann, 2009, s. 81).
Inden interviewet blev informanterne oplyst om formålet med undersøgelsen, hvorefter de
underskrev en samtykkeerklæring, hvor de bl.a. blev informeret om anonymisering. I
undersøgelsen anonymiseres informanterne samt omtalte personer, steder og grupper.
Der var bevidsthed om, at spørgsmålene omhandlede følsomme emner, hvorfor der
undervejs i interviewet var opmærksomhed på informanternes reaktioner på spørgsmålene
og forståelse for, hvis informanterne forsøgte at undgå at svare på stillede spørgsmål.
Ifølge Kvale (2009) bliver informanterne påvirket af det menneskelige samspil i
interviewet og kan føle en tomhed efter at have givet personlige oplysninger om deres liv.
Det blev derfor set som vigtigt at snakke med informanterne om deres oplevelse af
interviewet. Informanterne gav udtryk for, at det havde været godt at deltage i interviewet
og følte, at det var rart at få snakket i dybden. Desuden værdsatte de, at der blev sat mere
fokus på soldater med PTSD.
4.8 Databearbejdning
I dette afsnit redegøres for, hvordan det empiriske grundmateriale - selve lydoptagelsen af
interviewet, blev bearbejdet. Der blev transskriberet og derefter, på baggrund af
problemstillingen og den teoretiske referenceramme, temainddelt, kodet og udarbejdet
matricer for fokusgruppeinterviewet. Hensigten med at systematisere den indhentede data
var, at få overblik over og blive fortrolige med det materiale, der senere skulle etablere
grundlaget for - og anvendes i diskussionen og overordnet besvare problemstillingen.
4.8.1 Transskribering
Når man transskriberer, skifter man fra én form til en anden. Transskriptioner er
konstruktioner fra en mundtlig samtale til en skreven tekst (Kvale & Brinkmann, 2009, s.
206).
Kvale og Brinkmann (2009) anbefaler, at man, hvis man er flere om at transskribere, bør
bruge de samme skriveprocedurer. Der blev udarbejdet nogle fælles retningslinjer, mhp. at
17
gøre transskriberingerne sprogligt sammenlignelige og derved lette den videre
bearbejdning af materialet (bilag 4, s. 66). Retningslinjerne var bl.a. at nedskrive alle
informanternes udsagn, for at det skriftlige materiale så vidt muligt skulle gengive det
mundtlige materiale. Teksten skulle være loyal over for det oprindelige materiale, og
afspejle den måde informanternes erfaringer og meninger blev udtrykt under interviewet
(Malterud, 1996).
Lydoptagelserne blev delt op i to dele. Fremgangsmåden var, at to fra gruppen
transskriberede hver sin del af interviewet. Derefter overtog de to andre fra gruppen det
transskriberede datamateriale, som de læste mens de gennemlyttede lydoptagelsen. Dette
blev gjort for, at alle kunne genopfriske interviewet samt for at sikre validitet og bedst
mulig forståelse.
4.8.2 Analyse
I analyseprocessen er der fundet inspiration i professor Giorgis fænomenologiske analyse
beskrevet i Malterud (1999). Analysen gennemføres i fire trin: dannelse af helhedsindtryk,
identificering af meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning.
Analyseprocessen har til formål at organisere, systematisere, fortolke og sammenfatte det
indhentede datamateriale (Malterud, 1999).
Analyse af kvalitativt data bygger ofte på principperne dekontekstualisering og
rekontekstualisering. Ved dekontekstualisering kan dele af materialet udplukkes og
sammenfattes med andre dele, som fortæller noget om det samme emne. I
rekontekstualiseringen bliver de udplukkede dele valideret op mod helheden. Der sørges
for, at de svar som er læst ud af det dekontekstualiserede materiale, fortsat stemmer
overens med den sammenhæng de er taget ud fra (Malterud, 1999). Analysen følger ikke
Malteruds trin til punkt og prikke. Den analytiske proces bliver beskrevet i det følgende
afsnit.
Den analytiske proces er gennemført to gange, hvor der i første omgang var valgt en
teoristyret tilgang med baggrund i MoHO. Der blev dog fundet frem til, at temaerne og
koderne pga. den teoristyrede tilgang begrænsede anvendeligheden af vores datamateriale,
da den teoretiske referenceramme overskyggede selve det empiriske data. Derfor blev det
besluttet at ændre tilgangen til datamaterialet og lave temaer ud fra de informationer den
18
empiriske data indeholdte i stedet for at kategorisere det efter MoHO.
I det følgende afsnit præsenteres fremgangsmåden for den endelige proces.
4.8.3 Dannelse af helhedsindtryk
Datamaterialet gennemlæses for at danne et helhedsbillede, hvorefter der findes temaer,
som repræsenterer problemstillingen (Malterud, 1999). Datamaterialet må dog ikke være
for omfattende, hvis dette arbejde skal kunne gennemføres og være meningsfuldt
(Malterud, 1999). Alle i gruppen gennemlæste som førnævnt det transskriberede interview
for at få et samlet overblik over de empiriske data. Efterfølgende blev der i fællesskab
fundet frem til de temaer, som var relevante i forhold til problemstillingen – omgivelsernes
betydning, struktur i hverdagen og deltagelse i hverdagslivet.
4.8.4 Identificering af meningsbærende enheder
Ved en systematisk gennemgang af materialet, linje for linje, identificeres de
meningsbærende enheder i datamaterialet (Malterud, 1999). Malterud (1999) anser ikke
som Giorgi hele teksten som meningsbærende enheder, hvorfor kun de dele af teksten som
giver viden om temaerne vælges ud.
På baggrund af gennemlæsningerne havde alle et overblik over, hvilke meningsbærende
enheder der var i datamaterialet og disse kunne derfor kodes. De meningsbærende enheder
blev delt ind under koderne;
- Fremmende elementer for struktur og Hæmmende elementer for struktur
- Forståelse og Rammer for deltagelse
- Kapacitet, Forpligtigelser og Konsekvenser
4.8.5 Matricer
For at organisere datamaterialet, blev informanternes udsagn systematiseret i matricer
(bilag 5, s. 67). Dette skulle skabe overblik over, hvilke informanter der sagde hvad i
forhold til de forskellige temaer og koder. Denne klargørelse af materialet gjorde det
overskueligt til senere anvendelse i projektets resultat- og diskussionsafsnit.
Skriftliggørelsen af det mundtlige interview har til formål at opfange samtalen, så den
bedst muligt repræsenterer det, informanten havde til hensigt at sige. De anvendte udsagn
fra transskriberingen blev omformuleret til skriftsprog for ikke at ”latterliggøre”
19
informanternes udtalelser og for at gøre udsagnenes budskab klare og tydelige. I det
skriftlige sprog kan talesprog virke ufuldstændigt og miste meget af dets mening
(Malterud, 1996), hvorfor de dele af citaterne, der ikke var meningsbærende, blev fjernet.
4.8.6 Kondensering
Matricerne med de meningsbærende enheder blev gennemgået og koderne justeret for at
øge deres relevans i det videre forløb mhp. at belyse problemstillingen (Malterud, 1999).
Efter en fælles diskussion blev der fundet frem til følgende subgrupper:
Tema Omgivelsernes betydning Struktur i hverdagen Deltagelse i hverdagslivet
Subgrupper - Soldaternes oplevelse
af manglende
forståelse, og dennes
betydning for
deltagelse i sociale
aktiviteter
- De sociale og
institutionelle rammers
betydning for
deltagelse i hverdagen
- Vigtigheden af
struktur i hverdagen
- PTSD’s påvirkning af
aktivitetsmønstret
- Evnen til at deltage i
hverdagslivet
- Oplevelse af deltagelse i
hverdagslivet
20
4.9 Præsentation af informanter
Nedenstående præsenteres informanterne, for at give et billede af dem inden der redegøres
for undersøgelsens resultater.
Hans
Hans er ansat på flextid i HKKF som støtteperson i netværksgruppen. Han bor sammen
med sin kæreste og sine to børn på en gård, hvor han passer sine dyr og landområder. Hans
var udsendt i 1993 sammen med Sven.
Sven
Sven er førtidspensioneret, da han er blevet erklæret uarbejdsdygtig pga. PTSD. Sven
fortæller dog, at han hjælper til ved et bygningsprojekt, som han har i samarbejde med
Hans. Her består hans arbejde i forskellige praktiske, håndværksmæssige opgaver. Sven
har hverken kæreste eller børn. Sven var udsendt i 1993 sammen med Hans.
Rune
Rune arbejder som tømrer og hans arbejde består i at rette fejl på nye typehuse og foretage
praktiske løsninger på håndværksmæssige problemer. Rune har indflydelse på sine
arbejdstider og arbejder ofte meget. Rune har været udsendt tre gange senest til Irak i 2004
med Bo. Rune har hverken kæreste eller børn.
Bo
Bo arbejder som blikkenslager og siger, at arbejdet fylder meget i hans hverdag, bl.a.
arbejder han også hver anden weekend. Bo har været udsendt fire gange senest til Irak i
2004 med Rune. Bo har ingen samlever, men han har to børn sammen med sin ekskone.
Han ser børnene hver anden weekend.
21
5.0 Resultater
I det følgende afsnit redegøres for informanternes oplevede aktivitetsproblematikker og de
dertil relaterede faktorer og sammenhænge, på baggrund af temaerne omgivelsernes
betydning, struktur i hverdagen og deltagelse i hverdagslivet.
5.1 Omgivelsernes betydning
Informanterne beskriver flere forskellige faktorer i deres omgivelser, som har betydning
for deres udførelse af aktiviteter i hverdagen. Disse gennemgås i følgende afsnit:
soldaternes oplevelse af manglende forståelse og dennes betydning for deltagelse i sociale
aktiviteter samt de sociale og institutionelle rammers betydning for deltagelse i hverdagen.
5.1.1 Soldaternes oplevelse af manglende forståelse og dennes betydning
for deltagelse i sociale aktiviteter
Informanterne taler meget om forståelse i forhold til, at de har brug for, at deres omgivelser
forstår deres sygdom og dens følger. I netværksgruppen oplever de at blive mødt med
forståelse, hvilket betyder meget for dem. Informanterne taler om forståelse som viden og
accept eller empati.
Alle informanterne har oplevet en manglende forståelse i forhold til deres sygdom fra
mennesker i deres omgangskreds. Informanterne fortæller, at de oplever, at den manglende
forståelse ofte stammer fra uvidenhed om symptomerne ved deres sygdom. Eksempelvis
siger Bo: (…) min ekskone, hun kan stadig ikke forstå, hvorfor jeg husker så dårligt og det
pisser hende stadig af rent ud sagt den dag i dag, selvom vi ikke er sammen.
Informanterne er enige om, at det er vigtigt for dem, at deres omgivelser forstår dem og det
har stor betydning at have omgivelsernes forståelse og opbakning. Eksempelvis siger Sven:
(…) mine forældre og min kæreste kom ind til et lille foredrag hos Yvonne. Der gik et lys
op for dem, nu fattede de lige pludselig, hvorfor jeg gik rundt i årevis og havde gjort som
jeg gjorde og det har været rart (…).
Informanterne fortæller, at hvis de ikke bliver mødt med forståelse fra andre i forhold til
deres sygdom, kan det betyde, at de ikke kan have et forhold til dem. Her beskriver de
forståelse som en form for empati eller accept af deres sygdom og ikke som manglende
viden.
22
Hans fortæller, at han har frasorteret mennesker, som ikke har forståelse for ham og hans
sygdom: (…) Men det vil jeg så sige, de mennesker der kommer med den slags ting og de
mennesker der har den indstilling til tingene, har jeg helt valgt fra. Det gjorde jeg egentlig
på et tidligt plan og det tror jeg egentlig hjalp mig rigtig meget (…).
Fravalget af mennesker betyder, for informanterne, færre muligheder for at deltage i
sociale aktiviteter. Sven fortæller, hvordan hans vennekreds er blevet mindre: (…) har haft
mange venner, som stille og roligt bare er røget fra, bl.a. fordi de ikke forstår, hvad der
foregår oven i hovedet på én.
Informanterne beskriver yderlige forståelse som en form for empati eller accept, da de taler
om netværksgruppens betydning for dem. Sven beskriver det således:
(…) det er enormt befriende, at være sammen med nogen der ikke stiller spørgsmålstegn
ved, at man har nogle særheder eller bare lige pludselig går (…).
(…) Der er forståelse for, hvorfor at jeg lige gør, som jeg gør. Det er svært at finde ude i
det virkelige liv (…).
Informanterne fremhæver, at forståelsen i netværksgruppen betyder, at de indbyrdes ikke
behøver at forklare de andre i gruppen, hvorfor de har en dårlig dag. For informanterne er
netværksgruppen også vigtig, da den forståelse, de oplever her, er bygget på et fælles
erfaringsgrundlag og ikke kun på viden om sygdommen. Sven siger, at (…) det er rart bare
at kunne snakke med andre, der forstår det (…).
5.1.2 De sociale og institutionelle rammers betydning for deltagelse i
hverdagen
De sociale og institutionelle omgivelser danner rammen om ens udførelse af aktiviteter,
dvs. den kontekst hvori man handler og foretager sig ting i hverdagen.
Informanterne giver flere gange udtryk for, at rammerne i deres sociale omgivelser kan
være hæmmende eller fremmende for deres deltagelse i aktiviteter. De beskriver fx, at de
kan være nødt til at gå tidligt fra en fest eller anden social begivenhed, hvis de bliver trætte
eller oplever ubehag. De beskriver yderligere, at de sociale omgivelser har svært ved at
forstå, når de har behov for at gå tidligt. Hans fortæller, at han oplever denne manglende
accept fra fx familien som et nederlag: (…) Det er jo et af de nederlag, der er nemt at
vælge fra, hvis man vælger at lade være med at gå med til en julefrokost, så er man sikker
på, at man ikke får en bebrejdelse fra tante Gerda om, at ”går du allerede hjem nu?”.
23
Sven uddyber, at han i forbindelse med sociale sammenkomster og de krav han oplever her
kan få en følelse af nederlag: (…) ting jeg skal tage stilling til, som jeg sagde tidligere, det
stresser, det hober sig op. Og så det der med lige pludselig at rejse sig og ville hjem. Det
tager jeg også som et nederlag. Så vil jeg lade være med at være sammen med nogen. Så
får jeg ikke det nederlag.
Yderligere beskriver nogle af informanterne, at de isolerer sig fra deres omgivelser og at de
ikke søger social kontakt, men helst undgår den. Sven beskriver, at han fravælger socialt
samvær: jeg har nok mest tendens til at være mest mig selv (…), så skal jeg ikke tage
stilling til så meget. Han uddyber efterfølgende: (…) når man sidder i en forsamling, hvor
der bliver sagt nogle ting, der kommer nogle input, der skal tages stilling til (…) så kører
den bare deroppe. Det slipper jeg for, når jeg sidder alene. Så er der bare ro.
Herved beskriver han også, at der i de sociale omgivelser er en uforudsigelighed, som kan
virke stressende og uoverskuelig.
Som konsekvens af at der i de sociale rammer er krav til informanterne, som de ikke kan
honorere, deltager de ikke i sociale aktiviteter, som de ellers ville have deltaget i. Dette kan
fx være familiefester, fritidsaktiviteter og fødselsdage.
Nogle af informanterne beskriver, at de pga. dette har en mindre omgangskreds og få
mennesker, som er dem nære.
Det er dog ikke alle informanterne, som ser deres sociale rammer på denne måde. I
kontrast til de andre informanters udsagn siger Bo, (…) jeg hader at være alene. Jeg kan
simpelthen ikke klare at være alene. Hvis jeg kunne være blandt folk 24 timer i døgnet,
hvor der var os eller flere, så ville det være perfekt. Jeg elsker selskab. Jeg hader at være
alene.
Bo har dog nogle forbehold i forhold til at kunne deltage i sociale begivenheder. Det er
vigtigt for ham, at han kender de mennesker, som han er sammen med. Han fortæller
imidlertid, at han ved sociale begivenheder også kan opleve et behov for at trække sig
tilbage: (…) på et tidspunkt får jeg sgu også nok og så trækker jeg mig lidt tilbage.
Informanterne beskriver også, hvordan de institutionelle og arbejdsrelaterede rammer kan
være hæmmende eller fremmende for deres deltagelse i aktiviteter. Sven beskriver,
hvordan rammerne bl.a. kan være hæmmende i forhold til arbejdsprøvning. De
arbejdsprøvninger han har været igennem har været for svære for ham. Derfor har han ikke
kunne gennemføre disse. Sven fortæller: Jeg vil meget gerne have et arbejde, men... jeg
har prøvet indtil flere jobtræninger og det er bare nederlag på nederlag på nederlag. Så
24
nu er min førtidspension (…) ved at gå igennem og det glæder mig meget. Så der er lige ro
på.
Nogle af informanterne fortæller, at det er vigtigt, at der i deres arbejde ikke er for faste
rammer men mulighed for fleksibilitet. Bo siger bl.a.: (…) der har jeg en meget large
arbejdsgiver. Han kender mine problemer. Hvis jeg føler, at jeg skal holde fri eller noget,
så skal jeg bare sige det, så får jeg fri.
Rune supplerer med, at han ligeledes har en fleksibel arbejdsgiver, hvilket gør, at han kan
varetage sit arbejde. Han beskriver det således: (…) nu var jeg på arbejde i 14 timer i
torsdags (…), så kan jeg køre tidligt hjem en anden dag. Det styrer jeg selv.
Hans uddyber, at det er vigtigt, at der i arbejdet er faste rammer, som skaber tryghed.
Derudover siger Hans, at det også er vigtigt med forudsigelighed: Det hele handler om at
have nogle trygge rammer, hvor der ikke (…) kommer en eller anden (…) og klapper en på
skulderen eller smider en palle på gulvet eller at man bliver sat under pres hele tiden (…).
5.2 Struktur i hverdagen
I dette afsnit gennemgås, hvilken betydning det at have struktur i hverdagen har for
informanternes udførelse af aktiviteter. Med struktur menes der organisering og
planlægning af aktiviteter i tid og rum. Afsnittet opdeles i vigtigheden af struktur i
hverdagen og PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret.
I vigtigheden af struktur i hverdagen gennemgås informanternes erfaringer med - og
betydningen af struktur i hverdagen. I PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret gennemgås
informanternes oplevede problemer i hverdagen som følge af deres PTSD samt hvordan
dette påvirker deres aktivitetsmønster.
5.2.1 Vigtigheden af struktur i hverdagen
I menneskers hverdag er dagligdagsaktiviteter og arbejde med til at skabe struktur.
Informanterne er alle i forskellige livssituationer, bl.a. er det ikke alle informanterne, der
har et fuldtidsarbejde. Rune og Bo fortæller, at de arbejder fuldtid og bruger meget af deres
energi på arbejdet. De er enige om, at arbejdet er meget vigtigt for dem, bl.a. siger Bo, at
arbejdet giver ham noget at stå op til. Hvis de ikke havde arbejdet i hverdagen, er de enige
om, at de ikke ville vide, hvad de skulle lave i deres hverdag.
25
Om det at ikke at have et arbejde, siger Bo: så tror jeg simpelthen ikke, at jeg ville ane,
hvad jeg skulle. Så ville jeg simpelthen grave mig ned, tror jeg.
Rune giver Bo ret: jeg kan ikke undvære mit arbejde. Hvis jeg skulle gå derhjemme, ville
jeg køre fuldstændig ind i mig selv.
Arbejdet er med til at give dem struktur i hverdagen og hvis de ikke havde arbejdet, ville
det være svært for dem at planlægge og udføre andre aktiviteter i løbet af dagen.
Yderligere ved de, hvad de skal lave, når de er på arbejde, da der her er faste opgaver og
velkendte måder at løse dem på. Man har en anden struktur i tankerne i hvert fald. Man
har nogle opgaver, hvor man ved nogenlunde, hvad man skal rette sig efter og holde sig til.
Hans mener, at planlægning er en nødvendighed for at kunne have en normal hverdag, når
man er syg. Hans, som tidligere har været meget syg, har igennem årene fundet frem til, at
han bliver nødt til at skemalægge sin dag for at kunne udføre aktiviteter i hverdagen. (…)
det har taget mig mange år at lære det, men det går faktisk sådan rimeligt nu. Så godt at
jeg fungerer på lige fod med mange i hvert fald.
Sven mangler den faste struktur i hverdagen, som et arbejde og skemalægning kan give
ham. Dette kan bl.a. ses ved, at han er vågen om natten, sover længe og kun udfører få
aktiviteter i løbet af dagen. De få aktiviteter, som han udfører, er nogle han ikke selv tager
initiativ til. De bliver planlagt af Hans og foregår i samarbejde med ham. Sven fortæller, at
det er Hans, som sørger for at købe ind og lave mad. Derudover inddrager han Sven i et
bygningsprojekt og sørger derved for, at Sven har noget at lave i hverdagen. Dette er med
til at skabe lidt struktur i Svens hverdag, hvilket han ellers selv har svært ved at skabe.
Sven oplever at få en følelse af nederlag, hvis han planlægger aktiviteter i løbet af dagen
og ikke får disse udført. Han siger bl.a.: det er et nederlag at lave et skema for mig i hvert
fald. Jeg ville ikke kunne følge det.
Hvis Sven, under udførelsen af en aktivitet, får en følelse af nederlag, går han ind og
lægger sig til at sove. Han bryder dermed strukturen, hvilket også er medvirkende til, at
han kun får udført få aktiviteter i løbet af dagen.
Nogle af informanterne oplever, at det er nødvendigt at have en struktur i hverdagen, også
selvom det kun er en enkelt aktivitet, man har planlagt. Uden skemalægning ville Hans
ikke kunne udføre sit arbejde for HKKF eller på sin gård. Hans siger fx: min dag skal i
perioder være skemalagt, simpelthen for at jeg kan overskue det.
26
Hans lægger også vægt på, at det er vigtigt, at der i planlægningen af dagen er indlagt
pauser. Gennem denne planlægning får han skabt en struktur, der gør, at han kan udføre
aktiviteter i hverdagen.
5.2.2 PTSD’s påvirkning af aktivitetsmønstret
En af de mest indgribende faktorer i forhold til informanternes aktivitetsmønster i
hverdagen er søvnproblemer. Informanterne fortæller en del om deres søvnproblemer og
hvordan det påvirker deres aktiviteter i hverdagen.
Rune har svært ved at falde i søvn om aftenen og søvnproblemerne ødelægger ofte hans
struktur om morgenen og påvirker hans energi til at udføre aktiviteter resten af dagen. Jeg
kommer tit for sent op på grund af søvnmangel. Dagen starter tit lidt dårligt for mig, og
jeg spiser ikke morgenmad. Så stresser jeg meget i løbet af dagen.
Hans fortæller, at hans dag starter forskelligt alt efter, hvordan han har sovet. Det er
nødvendigt for ham, at han tager det stille og roligt om morgenen for at få dagen til at
fungere. Jamen min dag den starter med ro. Det er lidt en nødvendighed for, at jeg
overhovedet kan komme ud af sengen. Jeg skal bare have ro på alt afhængigt af, hvordan
natten har været.
Derudover organiserer informanterne deres hverdag anderledes alt efter, hvor meget
overskud de har, fx pga. søvnproblemer, hvilket påvirker deres aktivitetsmønster. Det kan
bl.a. ses ved, at de foretager andre valg på en dårlig dag end på en god dag. For eksempel
vælger Sven ofte ikke at soignere sig, hvis han ikke har overskud til det. Herudover vælger
informanterne ofte ikke at lave mad. Informanterne kan have en dårlig dag eller periode,
når de er mere påvirkede af PTSD. I dårlige perioder har de svært ved at udføre aktiviteter
og ligger bare i sengen. Rune oplevede, at de aktiviteter han udførte tog meget længere tid
at udføre end normalt: Jeg kender det fra en periode, hvor jeg ligesom ramte bunden. Der
kunne jeg næsten bruge en time på at få et bad, en time på at spise et stykke mad, fordi jeg
drejede rundt om mig selv otte gange. Hvor man virkelig føler, at man står med hovedet
under armen.
Informanternes valg af aktiviteter og et længere tidsforbrug på udførelsen af aktiviteter
påvirker deres struktur og har dermed indflydelse på, i hvilket omfang de får udført
aktiviteter i løbet af dagen.
27
5.3 Deltagelse i hverdagslivet
I afsnittet evnen til at deltage i hverdagslivet gennemgås informanternes deltagelse i
hverdagslivet, som er præget af deres nedsatte kapacitet. Dette betyder, at de har svært ved,
på nogle områder, at fungere i hverdagslivet. I det efterfølgende afsnit oplevelse af
deltagelse i hverdagslivet beskrives, hvordan informanterne oplever at have forpligtigelser,
som er svære at imødekomme, men dog får dem til at deltage i hverdagslivet.
5.3.1 Evnen til at deltage i hverdagslivet
Hans fortæller, (…) at alle der har PTSD har et fuldtidsarbejde 24 timer i døgnet med at
holde sig selv ud og holde sig selv i gang. Dette påvirker både det mentale og fysiske
overskud til at udføre aktiviteter i hverdagen. Det er et gennemgående træk, at
informanterne tilsidesætter deres egne behov og ikke bekymrer sig synderligt om deres
eget velbefindende, hvilket henholdsvis Sven og Bo oplever. Sven siger: jeg er ikke god til
at passe på mig selv. Bo uddyber med: jeg er sådan set ligeglad med, om jeg selv har det
af helvede til. Dette er med til at påvirke deres udførelse af egenomsorg. Flere af
informanterne giver udtryk for, at det kan være uoverskueligt at soignere sig, herunder at
tage bad og barbere sig. Hans fortæller, at (...) det er for mange et problem bare det at få
taget et bad og blive barberet (...). Andre af informanterne deler samme erfaring, bl.a.
siger Rune: (...) jeg kender det fra en periode, hvor jeg ramte bunden. Der kunne jeg
næsten bruge en time på at få et bad (…), fordi jeg drejede rundt om mig selv otte gange.
Jamen altså hvor man virkelig føler, at man står med hovedet under armen. Sven oplever
også, at det kan være svært at få barberet sig og at han derfor kan se utrolig usoigneret ud.
Flere af informanterne har problemer i forhold til at købe ind, lave mad og få spist i løbet
af dagen, hvilket Rune bl.a. fortæller om: (...) hvis jeg får købt ind, er det ikke sikkert, at
jeg får taget mig sammen til at lave mad. Nogle gange får jeg næsten ikke noget at spise
om aftenen. Bo uddyber, at det godt kan knibe med at få spist hver dag og begrunder det
med: (...) jeg gider faktisk ikke rigtig at lave noget til mig selv. Sven siger endvidere: jeg er
simpelthen ikke sulten, men hvis der bliver sat noget mad foran mig, så kører det ind. Dette
kan tyde på, at han ikke er opmærksom på, at han er sulten, hvilket kan udspringe af hans
generelle negligering af sine behov.
Som beskrevet ovenstående nævner informanterne forskellige årsager til, at det kan være
svært at få tilstrækkeligt at spise. Grunden hertil kan være, at det er uoverskueligt for dem
28
at købe ind og lave mad. Der kan være mange faktorer, der spiller ind på dette. Det kan
bl.a. være svært at komme af sted for at handle ind. For eksempel siger Sven, at der kan
være langt fra tanke til handling, når han skal ud ad døren og der er mange ting, som han
skal tage stilling til: (...) hvor er det nu, at mine støvler står? Skal jeg ikke tage
halstørklæde på?(...) Der kan gå meget lang tid, hvor det kan ende i kaos.
Desuden kræver det at købe ind, at man kan forholde sig til mange mennesker og indtryk
på én gang, hvilket nogle af informanterne kan opleve som værende svært. Blandt andet
siger Rune om det at være i selskab med mange mennesker: hvis det er en stor forsamling
(…) med alt for mange mennesker, så er det ikke rart. At købe ind kræver ligeledes, at man
har overblik over og kan huske, hvad man skal købe. Flere af informanterne oplever at
have hukommelsesproblemer: (...) vores hukommelse er et af de svage punkter. Vi husker
ikke særlig godt. Bo uddyber: min hukommelse er simpelthen som en si (...).
Hukommelsesproblemerne påvirker yderligere informanternes arbejdsliv. Eksempelvis
siger Bo, at han i forbindelse med sit arbejde kan have svært ved at huske, hvilke
arbejdsopgaver han har haft dagen før. Dette er et irritationsmoment for ham. Hans og
Sven har betydeligt nedsat erhvervsevne pga. PTSD. Hans har mistet 2/3 af sin
erhvervsevne og arbejder på flextid. Sven, der er førtidspensioneret, fortæller, at han har
svært ved at gennemføre en arbejdsdag på blot et par timer: Jeg kan ikke passe et arbejde.
Jeg skal være glad, hvis jeg kan få udført noget, der kan kaldes et arbejde i løbet af dagen.
Hans har normalt svært ved, at tingene er uforudsigelige, men han oplever, at det ikke
generer ham i hans arbejde for HKKF. Det kan hænge sammen med, at han arbejder i
velkendte og trygge rammer, da han har været tilknyttet foreningen i lang tid.
Det er ikke kun inden for erhvervsarbejde, at informanterne oplever begrænsninger i
aktivitetsudførelsen. Det gælder også i forbindelse med fx rengøring, hvor Rune fortæller,
at han har svært ved at tage sig sammen til at støvsuge. Sven uddyber: det er simpelthen for
uoverskueligt at skulle støvsuge. Jeg har også fået hund, så det kan være et mindre
gulvtæppe efterhånden. Sven har lettere ved at få vasket tøj, (...) men det beskidte ligger i
en bunke og det rene ligger i en anden bunke. Det når aldrig ind i skabe og kommoder.
Dette kan tyde på, at det er mere overskueligt for ham at vaske tøjet end at skulle lægge det
på plads.
29
Generelt oplever informanterne, at de har svært ved at få udført deres fritidsinteresser. Bo
er ærgerlig over, at han ikke får trænet så meget, som han gerne vil. Sven får ikke udført
sin interesse i linedance, bl.a. fordi han ikke kan huske dansene. Hans interesser bliver
også påvirket af hans forringede evne til at planlægge og realisere sine ønsker for
aktivitetsdeltagelse: jeg vil smadder gerne gå til pistolskydning. Jeg får fundet et sted, jeg
kan gå og så sker der ikke mere, fordi... jeg skal ned og melde mig ind og hvad koster det?
Har jeg råd til det? Sven har forsøgt at kompensere for den manglende evne til at deltage i
fritidsaktiviteter ved at anskaffe sig en hund, men har måttet erfare, at han ikke har været
god til det. Dette kan være fordi, han i forvejen har svært ved at passe på sig selv og har
svært ved at være der for andre mennesker. Han siger, jeg er nødt til kun at interessere mig
for mig selv (…), så det er mig selv først.
Informanterne fortæller, at det kan være en udfordring at tage del i familielivet. Det kan
især være belastende for informanterne at være sammen med børn. Bo siger: nogle gange
kunne jeg godt undvære, det lyder hårdt, mine børn. Det er fordi, de nu en gang er børn og
de kan godt lide at larme og vælte rundt. Sven oplever også, at det kan være svært at være
sammen med børn pga. høje lyde. For Sven kan det yderligere være vanskeligt at yde
omsorg over for en kæreste og siger, nu er det mig, der kræver omsorg.
Rune oplever, at han har isoleret sig mere efter udsendelsen til Irak og derfor ikke kommer
nær så meget ud som tidligere, selvom han prøver: Det er tit, at jeg tænker; skulle jeg ringe
til dem og sige hej, men så vælger jeg at lade være. Ovenstående viser, at informanterne
oplever det som værende svært at forholde sig til samværet med andre mennesker.
Sven er afhængig af sine forældres støtte i hverdagen og udtrykker: jeg er stadig mors
dreng. Jeg er 45 og vi har ikke givet slip endnu – jeg kan ikke. Inderst inde vil jeg egentlig
gerne prøve at være selvstændig og selv tage ansvar. Dette kan være med til at hæmme
ham i at være selvstændig og tage vare på sig selv og sin aktivitetsdeltagelse.
30
5.3.2 Oplevelse af deltagelse i hverdagslivet
Informanterne oplever, at deltagelse i hverdagslivet er forbundet med både forpligtigelser
og belastninger. De oplever, i større eller mindre grad, at være forpligtigede over for
mennesker i deres netværk eller i forbindelse med deres arbejde. Det kan være en
udfordring at leve op til de forpligtigelser og forventninger, de møder fra omverdenen. De
oplever, at belastninger i hverdagen er stærkt relateret til symptomerne ved PTSD.
Hans fortæller, at han hjælper til med madlavning og rengøring, for, som han siger, (...) at
vise min kæreste, at jeg selvfølgelig også tager min del af slæbet. Ligeledes tager han med
sin kæreste på gågaden en gang imellem, selvom han ikke bryder sig om det og ikke kunne
finde på at gøre det på egen hånd. Hvis jeg bliver bedt om at tage nogle steder hen, så gør
jeg det (...), det er et helvede, men jeg gør det, fordi hun gerne vil ud og handle ind (...).
Bo beskriver, at det er vigtigt for ham, at hans børn ikke lider under, at han har nedsat
fysisk og mentalt energi. Han vil ikke gå på kompromis med de forhold, der er hjemme hos
ham, når børnene er på besøg. Eksempelvis understreger han: jeg skal handle ind, når jeg
passer mine børn. De skal have noget at spise. Han siger endvidere, da han bliver spurgt
ind til hans udførelse af rengøring i hjemmet - det bliver jeg nødt til (...). Der skal ikke
være beskidt, når de er der i hvert fald.
For Runes vedkommende er det at være en pålidelig og loyal arbejdstager særdeles vigtigt:
hvis jeg melder mig syg... så er der ikke nogen til at springe ind på min plads. Jeg tager det
meget personligt det ansvar. Så selvom jeg har det dårligt, så er det bare ud i bilen og af
sted.
Det at informanterne har forskellige forpligtelser de stræber efter at leve op til, kan både
virke positivt og negativt på dem. For Bo kan det være trættende at forholde sig til sine
børn og tage sig af dem; samtidig med at det for alle informanterne kan udgøre en
ressource at have noget, der fastholder dem og ”tvinger” dem til at deltage i hverdagslivet.
Informanterne oplever, at PTSD påvirker deres deltagelse i hverdagslivet negativt. Rune
fortæller, at hans dag tit starter lidt dårligt, fordi han, pga. søvnmangel, tit kommer for sent
op og derfor får stresset meget i løbet af dagen. Hvis Sven oplever, at han ikke får udført
de aktiviteter, han har planlagt eller der er noget som mislykkes, har han svært ved at
håndtere det og bebrejder sig selv og giver op: (...) nu nåede jeg ikke det, jeg skulle (...)
31
eller det der blev en smule for skævt (...) så kan jeg lige så godt lade være med at lave
resten. Hans fortæller: hver gang jeg skal i gang med noget nyt, så belaster det mig. I
forhold til familielivet oplever Bo, at samværet med hans børn belaster ham: når jeg har
dem (...) en weekend, er jeg færdig lørdag og søndag. Som konsekvens af at Bo bruger
meget energi på børnene, mister han overskud til andre aktiviteter såsom at træne.
For nogle af informanterne fylder arbejdet meget i deres liv. Blandt andet fortæller Rune:
jeg kan ikke undvære mit arbejde. Hvis jeg skulle gå derhjemme, ville jeg køre fuldstændig
ind i mig selv. Dette tyder på, at Rune gennem sit arbejde bedre kan håndtere at have
PTSD, da han kan sætte den i baggrunden. Der er dog en ulempe ved, at Rune lader
arbejdet fylde så meget i sin hverdag: Jeg bruger rigtig meget krudt på arbejdet. Dette
betyder, at han ikke har overskud til andre aktiviteter, herunder såvel interesser som socialt
samvær. Bo føler ligeledes, at arbejdet betyder meget for ham, men oplever dog samtidig,
at det tager hårdt på ham: det er stressende, hele tiden at rende rundt med en vagttelefon og
skulle vente på, at den ringer (...) klokken elleve om aften, klokken et om natten og så skal
jeg af sted. Jeg kan ikke rigtig tage nogen steder. I kraft af at Bo lader arbejdet fylde så
meget i hans hverdag, går det ud over hans øvrige aktiviteter. For eksempel siger han: jeg
vil gerne spille fodbold igen, men tiden (...) det harmonerer ikke rigtig, desværre.
Informanternes hukommelsesproblemer påvirker generelt alle områder af deres hverdags-
liv, da de har svært ved at huske både personlige samt arbejdsrelaterede ting. Bo fortæller,
at han kan have problemer med at huske en dag eller en uge tilbage og at han derfor
oplever, at have svært ved at huske datoer i forbindelse med aftaler med sin ekskone samt
udførte arbejdsopgaver. Rune bidrager: jeg var inviteret i biografen og Bo glemte
billetterne. Sven oplever ligeledes, at hukommelsesproblemerne indvirker på hans
hverdag: jeg havde glemt at komme druesukker i min lomme, så jeg kører ind på en
tankstation (...). Jeg får tanket og jeg får sågar købt cigaretter. Jeg går ud i bilen og kører
videre og hvad glemte jeg - jeg glemte at købe druesukker.
32
5.4 Opsummering af resultater
I det følgende afsnit opsummeres og fremhæves de vigtigste resultater for at skabe overblik
over disse.
5.4.1 Omgivelsernes betydning
Informanterne oplever, at:
- det er vigtigt at blive forstået af deres sociale netværk, hvor forståelse for dem
betyder accept og viden om sygdommen
- en manglende forståelse fra deres sociale omgivelser gør, at de trækker sig fra
sociale aktiviteter og dermed isolerer sig
- det kan være nødvendigt at gå fra sociale aktiviteter, pga. PTSD
- det er et nederlag ikke at kunne leve op til kravene fra de sociale omgivelser,
hvilket betyder, at de fravælger sociale aktiviteter
- det kan være hårdt at deltage i sociale aktiviteter, da de skal forholde sig til mange
input, hvilket virker stressende på dem
- fleksibilitet på arbejdspladsen gør det muligt for dem at varetage et arbejde
- det er vigtigt med forudsigelighed og trygge rammer på arbejdet
5.4.2 Struktur i hverdagen
Informanterne oplever, at:
- det er vigtigt at skemalægge dagen for at udføre aktiviteter
- det er vigtigt at have et arbejde at stå op til for at have indhold i hverdagen
- det er vigtigt, at de i deres planlægning af dagen indlægger ro og pauser for at have
overskud til at udføre aktiviteter
- skemalægning kan føre til en følelse af nederlag, hvis de ikke får udført de
planlagte aktiviteter
- søvnproblemer påvirker deres valg af aktiviteter og deres aktivitetsmønster
- de i perioder er mere påvirket af deres PTSD, hvilket gør, at udførelsen af
aktiviteter er mere tidskrævende
5.4.3 Deltagelse i hverdagslivet
Informanterne oplever, at:
- det kan være uoverskueligt at udføre aktiviteter i forbindelse med egenomsorg
- hukommelsesproblemer besværliggør deres udførelse af aktiviteter i forbindelse
33
med egenomsorg, fritid og arbejde
- det er svært at finde energi og tage initiativ til at udføre aktiviteter i forbindelse
med husholdning
- de ikke får udført de fritidsaktiviteter, de gerne vil pga. manglende overskud, tid og
initiativ
- det kan være svært at deltage i familielivet, da bl.a. samværet med børn kan være
belastende
- forpligtigelser i forhold til familien får dem til at udføre aktiviteter inden for
områderne egenomsorg og husholdning
- arbejde er den vigtigste aktivitet i deres hverdag
34
6.0 Diskussion af resultater
I dette afsnit diskuteres resultaterne fra denne undersøgelse med inddragelse af udvalgte
teorier. Undervejs inddrages yderligere undersøgelser samt anden relevant litteratur mhp.
at underbygge diskussionen af resultaterne.
6.1 Præsentation af anvendte teorier og litteratur
Indledningsvis præsenteres de udvalgte teorier samt litteratur - Model of Human
Occupation, voksenlivet og Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet.
6.1.1 Model of Human Occupation
Gary Kielhofners Model of Human Occupation (MoHO) anvendes for at forstå de
bagvedliggende årsager til informanternes valg af aktiviteter og problemer i udførelsen af
aktiviteter.
MoHO er en begrebsmæssig praksismodel, som fokuserer på menneskelig aktivitet samt de
ydre og indre omstændigheder, som påvirker menneskelig aktivitet. Aktivitet kan inddeles
i tre hovedområder, 1) dagligdagsaktiviteter, herunder personlig pleje, 2) leg såsom
fritidsinteresser, 3) arbejde, både lønnet og ulønnet.
Fra MoHO inddrages følgende udvalgte elementer: værdier, følelse af handleevne,
vanedannelse og sociale omgivelser, som har betydning for menneskers valg og udøvelse
af aktiviteter.
Værdier er det mennesker finder vigtigt og meningsfuldt at foretage sig. Det der opleves
som værende vigtigt er bestemt af personlighed og kultur. Kulturen fastsætter, hvad der er
vigtigt at foretage sig i livet samt bestemte anskuelser og forpligtigelser (Kielhofner,
2006).
Følelse af handleevne er et menneskes følelse af kompetence og effektivitet. Ens følelse af
handleevne består af en følelse af personlig kapacitet – egen vurdering af fysiske,
intellektuelle og sociale evner. Følelse af handleevne omfatter yderligere oplevelse af egen
virkekraft, der omhandler, det mennesker føler og tænker om den effektivitet og dermed de
evner de har til at opnå mål (Kielhofner, 2006).
Vanedannelse er et gennemgribende element i alle menneskers dagligdag. Vanedannelse er
de aktiviteter, man fortager hver dag og som dermed er en del af faste rutiner eller mønstre.
35
Vanedannelsen påvirker ens adfærd i forhold til, hvordan man reagerer i forskellige
omgivelser og situationer. Ens adfærd er bestemt af, de roller man har og de vaner man har
tillært sig (Kielhofner, 2006).
De sociale omgivelser defineres som de særlige sociale træk i den specifikke
sammenhæng, hvor man foretager noget. Sociale omgivelser kan betegnes som værende
forskellige grupper af folk, der mødes med forskellige formelle og uformelle mål, som
påvirker, hvad vi fortager os (Kielhofner, 2006).
For at rette fokus mod den periode af livet, som informanterne befinder sig i, inddrages
Kielhofners betragtning af voksenlivet. Dette har til formål at sætte informanternes
hverdagsliv i relief. I det følgende beskrives de omstændigheder, man typisk forbinder med
voksenlivet
6.1.2 Voksenlivet
I alle livsaldre er nogle aktiviteter vigtigere for menneskers udvikling og eksistens end
andre (Jacobsen, Kristensen, Legarth & Schrøder, 2007). I voksenlivet, i den
erhvervsaktive alder, er det arbejdet, der fylder meget og udgør et væsentligt og værdifuldt
element. Professor Kielhofner (2006) beskriver, at voksenlivet er tæt forbundet med ens
arbejdsliv. Voksenlivet starter med overtagelsen af et mere eller mindre permanent
fuldtidsjob eller en anden produktiv aktivitet og slutter med pensioneringen. Nødvendige
og fastlagte aktiviteter af arbejdslignende karakter ses gennem hele livet. I voksenlivet kan
mange aktiviteter kategoriseres som arbejde. Arbejde kan bl.a. være lønnet, frivilligt, at
yde omsorg for andre (fx børn eller samlever), husholdning samt at tage en uddannelse.
Det er dog forskelligt, hvilke aktiviteter der for den enkelte opleves som værende arbejde
(Yuill & McMillan,1998).
I voksenlivet, der er den længste periode af livet, undergår man mange forandringer. Disse
kan forekomme, når man oplever kriser eller overgange såsom at indgå ægteskab, at stifte
familie og at skifte job (Kielhofner, 2006).
6.1.3 Hverdagslivet
Kultursociolog Birte Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet inddrages, for at gå i dybden
med de betingelser informanterne oplever i deres hverdagsliv og hvorledes de håndterer
disse. Hverdagslivet er et processuelt begreb, da det frembringes, opretholdes og fornyes
36
gennem en vekselvirkning mellem dets betingelser og de måder disse håndteres på (Bech-
Jørgensen, 1999, s. 32). Hverdagslivet frembringes af de daglige aktiviteter samt de
mellemmenneskelige relationer og giver mulighed for at forstå forskelle mellem eget og
andres liv. Mennesker har forskellige livsbetingelser og håndterer dem ligeledes forskelligt
(Bech-Jørgensen, 1999). Den grundlæggende betingelse for hverdagslivet er
”selvfølgelighedernes symbolske orden”, som betyder at store dele af vores hverdag og
omverden tages for givet (Bech-Jørgensen, 1994). Selvfølgelighederne gentages og
genskabes hver dag gennem rutiner, traditioner og ritualer, hvilket skaber regelmæssighed
og overskuelighed. De selvfølgelige aktiviteter signalerer normer og værdier (Bech-
Jørgensen, 1994). Normer vejleder samt sætter grænser. Når de følges ved mennesker
nogenlunde, hvor de har hinanden, hvilket betyder, at de stiltiende forstår hinanden og kan
sætte sig ind i hinandens situation (Bech-Jørgensen, 1999). Blandt andet er normer og
værdier med til at holde krav om normalitet ved lige. Normalitet kan beskrives som alt det,
de fleste definerer som normalt (Bech-Jørgensen, 1999, s. 18) og er en betingelse for
flertallets måde at leve på (Bech-Jørgensen, 1999). Normalitet væves sammen af et utal af
daglige handlinger, tanker og følelser (Bech-Jørgensen, 1999, s. 14). For at beskrive de
daglige mønstre af handlinger, tanker og følelser må de betingelser, som aktiviteterne retter
sig mod og forholder sig til, først beskrives (Bech-Jørgensen, 1999).
6.2 Omgivelsernes betydning
Omgivelserne har betydning for, det man foretager sig samt hvor og hvordan (Kielhofner
2006). Det vil sige, at informanternes valg samt udførelse af aktiviteter påvirkes af
omgivelserne. For nogle af informanterne indbyder omgivelserne til deltagelse i aktiviteter,
for andre hæmmer omgivelserne deltagelse (Kielhofner, 2006).
Der findes samfundsskabte betingelser i hverdagen, som bl.a. drejer sig om
arbejdsmarkedet (Bech-Jørgensen, 1999). Informanterne har forskellige betingelser i
forhold til arbejde. Bo og Rune har fuldtidsarbejde, hvilket betyder, at de opfylder
normalitetsbilledet omkring at tage del i arbejdsmarkedet og have et lønnet arbejde (Bech-
Jørgensen, 1999). Hans arbejder på flextid og opfylder derfor til dels normalitetsbilledet.
Sven derimod er førtidspensioneret, hvilket, pga. arbejdsnormen, anses for at være ikke-
normalt (Bech-Jørgensen, 1999).
Arbejdsrolle og social status er vigtige aspekter af arbejdet og har stor betydning for en
37
persons oplevelse af selvværd og identitet (Yuill & McMillan, 1998). Hvis ikke man har et
arbejde, bliver man ofte set på som værende doven og kan fra samfundets side blive
stigmatiseret (Yuill & McMillan, 1998).
Sven fortæller, at han ikke kan varetage et arbejde. Dette kan skyldes at arbejdsmarkedet
pga. forstærket konkurrence om arbejdspladser, ikke levner meget plads til psykisk sarte
mennesker (Bech-Jørgensen, 1999). Derudover stilles der på en moderne arbejdsplads bl.a.
store krav om produktivitet (Yuill & McMillan, 1998). Hvis arbejdsmarkedet stiller for
store krav og har svært ved at tage hånd om psykisk sarte menneskers behov på
arbejdspladsen, kan dette være en af årsagerne til, at Sven ikke længere kan være på
arbejdsmarkedet. Sven har været igennem flere arbejdsprøvninger og har flere gange
oplevet, at han havde svært ved at leve op til de krav, der blev stillet til ham.
Nutidens arbejdsmarked betegnes som fleksibelt og der er fokus på medarbejdernes
engagement og de individuelle præstationer. Dette arbejdsmarked medfører bl.a. risiko for
uforudsigelighed. Alle kan undværes og ingen kan derfor vide sig sikre på
arbejdsmarkedet. Hvis man ikke er fleksibel, er man i risikozonen for at blive udstødt fra
eller marginaliseret på arbejdsmarkedet (Jacobsen et al., 2007). Sven har givet udtryk for,
at han i andre sammenhænge har behov for, at tingene er overskuelige og at det modsatte
virker stressende på ham. Dette kunne tænkes også at være gældende under arbejdsforhold.
På grund af dette er Sven formentlig ikke i stand til at håndtere et arbejdsmarkeds
uforudsigelighed og tilpasse sig rammerne herunder, hvorfor det har været med til, at han
er blevet udstødt fra arbejdsmarkedet.
Ydermere kan det tænkes, at der i arbejdsprøvningerne ikke har været taget hensyn til
Svens behov og niveau, hvilket har betydet, at kravene under arbejdsprøvningerne ikke har
ligget inden for Svens nærmeste udviklingszone (NUZO), som er området mellem det, som
man aktuelt kan – det aktuelle udviklingsniveau – og niveauet for potentiel udvikling
(Fortmeier & Thanning, 2003, s. 195). Derfor har udfordringerne i forhold til
arbejdsprøvningerne været for store for Sven. Når man udsættes for krav, som man ikke
kan leve op til, mister man let modet og derfor også motivationen, for det man er i gang
med (Fortmeier & Thanning, 2003). Sven fortæller, at han egentlig gerne vil have et
arbejde, men at det er et nederlag for ham, hver gang han er i arbejdsprøvning. Dette kan
betyde, at Sven, på baggrund af gentagne nederlag, har mistet lysten til at forsøge at blive
på arbejdsmarkedet.
Bo og Rune bruger meget tid på at arbejde og giver udtryk for, at det er vigtigt for dem.
38
Mange mennesker oplever en betydelig forpligtigelse i forhold til arbejde samt lægger stor
vægt på at være gode til deres arbejde (Kielhofner, 2006). Det at have et arbejde betyder
desuden, at man kan forsørge sig selv og sin familie samt opnå anerkendelse fra familie,
venner og samfundet (Jacobsen et al., 2007).
For at kunne varetage et arbejde har Rune og Bo dog behov for fleksibilitet, således at de
selv kan planlægge deres arbejdsdag, i overensstemmelse med det de kan overkomme den
pågældende dag. Bo og Rune har været heldige at blive mødt med forståelse fra deres
arbejdsgiver, hvorfor dette har kunnet lade sig gøre for dem begge. Denne forståelse har
derfor muliggjort, at Bo og Rune kan varetage et arbejde. Viden om symptomerne ved
PTSD og dermed forståelsen fra arbejdsgiveren er ikke nødvendigvis en selvfølge. Paton
(2009) beskriver, hvordan arbejdsgivere ofte fejlfortolker symptomer hos ansatte
ekssoldater med PTSD. Dette skyldes, at arbejdsgiverne vurderer sygdommens symptomer
såsom koncentrationsbesvær og nedsat energi, som manglende engagement i arbejdet, da
dette kan være almindelige problematikker, de oplever hos ansatte (Paton, 2009).
Alle informanterne fremhævede vigtigheden af at blive mødt med forståelse fra deres
omgivelser. Hvis de oplevede det modsatte, havde det stor betydning for deres sociale
relationer, idet de fravalgte dem. Det var uventet, at informanterne selv fravalgte sociale
relationer, som var uforstående over for deres situation. Dette kan skyldes, at disse sociale
relationer var for belastende for informanterne. Sociale relationer er en nødvendighed for,
at mennesker trives og har et godt helbred. Hvis mennesker bliver mødt med belastninger
fra relationerne, kan det dog medføre det modsatte (Iversen, Kristensen, Holstein & Due,
2004). Informanterne oplever ligeledes, at det er svært for dem at deltage i sociale
arrangementer. Eksempelvis har de svært ved at deltage i familiesammenkomster pga.
deres sygdomsproblematikker, da disse betyder, at de kan blive nødt til at gå undervejs,
hvilket der ofte ikke er forståelse for. Sven og Hans fortæller, at det giver en følelse af
nederlag at være nødt til at gå. Informanterne bryder normaliteten og handler imod
normerne (Bech-Jørgensen, 1999), når de forlader et arrangement midtvejs. De handler
imod værdierne og får dermed en følelse af nederlag. Denne følelse af nederlag gør, at de
helt vælger de sociale arrangementer fra (Kielhofner, 2006). Yderligere handler de imod
egne og andres forventninger til deres roller og den medfølgende adfærd til rollerne
(Kielhofner, 2006). De forventninger de møder fra de sociale relationer, kan dog tænkes at
være for store, i forhold til det de kan leve op til. Alt dette bevirker, at de fravælger at
deltage i sociale aktiviteter.
39
6.3 Struktur i hverdagen
Den måde hvorpå informanterne strukturerer deres hverdag og hermed deres aktiviteter
påvirkes af årsager, de ikke selv kan forudse og styre. Omgivelserne, og dermed
betingelserne for udførelse af aktiviteter, kan forandre sig, og påvirker aktivitetsmønsteret i
hverdagen (Kielhofner, 2006). Yderligere kan informanternes aktivitetsmønstre være
forstyrret af symptomerne ved PTSD, hvilket kan betyde, at de rutineprægede aktiviteter
mister deres effektivitet og virkekraft (Kielhofner, 2006). Informanterne oplever, at deres
søvnproblemer generelt påvirker dem i deres hverdag, fx fortæller Rune, at en dårlig
nattesøvn påvirker hans aktiviteter om morgenen, samt gør ham stresset resten af dagen. I
perioder hvor Rune er mere påvirket af sin PTSD, oplever han, at det bliver sværere for
ham at udføre aktiviteter og at det samtidig er mere tidskrævende for ham. Det vil sige, at
der, de dage eller perioder hvor informanterne er mere påvirkede af deres symptomer, sker
et nedbrud af deres vaner. Vaner har betydning for, hvor effektivt og struktureret man
udfører aktiviteter i hverdagen (Kielhofner, 2006). En nedbrydning af informanternes
vaner får dermed betydning for deres aktivitetsudøvelse, hvilket yderligere fører til
aktivitetsproblematikker.
Omgivelserne kan dog også fremme strukturen i hverdagen, fx gennem arbejde. Arbejde
beskrives som værende med til at definere en tidsmæssig opdeling af dagen og give den
enkelte et formål med at stå op om morgenen. I voksenlivet bruger man normalt en stor del
af tiden på arbejde. Øvrige aktiviteter, fx fritidsinteresser og socialt samvær, organiseres i
den tid, der ikke er tilegnet arbejdet (Yuill & McMillan, 1998). I det ”normale voksenliv”
fylder arbejde meget – både personligt, tidsmæssigt og i forhold til aktivitetsidentitet, som
er en følelse af, hvem man er og ønsker at være i forhold til deltagelse i aktiviteter
(Kielhofner, 2006). For Bo og Rune er arbejdet en vigtig og stor del af deres
aktivitetsidentitet. De kan ikke undvære deres arbejde, som de oplever, fylder deres dag ud
og giver dem en struktur i hverdagen. Dette betyder, at det at varetage et arbejde er en
værdi for dem. Arbejdet er vigtigt og meningsfuldt for dem, hvorfor de udfører det, selvom
det tager meget af deres energi. Yuill og McMillan (1998) bekræfter, at arbejdet er vigtigt i
forhold til, at påvirke hvem vi er og tilfører mening til vores liv. Hvis man ikke har et
arbejde, mister man den struktur det giver og man kan have svært ved at engagere sig i nye
aktiviteter, der kan kompensere for det manglende arbejde. Det tomrum der kommer, kan
føre til depression. Yderligere mister man den identitet og selvtillid, man før havde i kraft
40
af arbejdet, hvilket især ses hos mænd (Yuill & McMillan, 1998).
I voksenlivet ønsker man i højere grad at udrette noget og være selvstændig, hvilket for de
flestes vedkommende medfører en forøget følelse af virkekraft, der ofte domineres af
arbejde (Kielhofner, 2006). Dette ses ved det ansvar og den energi, Rune og Bo tillægger
arbejdet. De lader arbejdet fylde så meget, at øvrige aktiviteter, herunder meningsfulde
aktiviteter, nedprioriteres. Blandt andet har det at lave og spise mad ikke høj prioritet for
dem. Det kan også være svært for dem at udføre helt almindelige hverdagsaktiviteter som
fx at gøre rent. Flere af informanterne har svært ved at tage initiativ og planlægge
aktiviteter. Dette går bl.a. ud over deres evne til at klare husholdningen. De kan yderligere
have svært ved at varetage egne behov som fx at få mad.
Det er muligt, at informanterne ikke får udført aktiviteter i forbindelse med egenomsorg og
husholdning, da de bor alene og kun har sig selv at skulle tage sig af. Det kan tænkes, at de
derfor ikke har lyst til at lave mad til sig selv. Derudover kan det være, at de ikke
prioriterer rengøring særlig højt og derfor ikke får gjort rent så tit.
Hvorvidt nogle af deres problematikker i forhold til egenomsorg og husholdning er
normale for enlige voksne mænd i Danmark, eller om det er forårsaget af deres PTSD, kan
ikke med sikkerhed fastslås.
6.4 Deltagelse i hverdagslivet
For de fleste voksne er voksenlivet den tid, hvor man virkelig begynder at leve sit eget liv.
Eksempelvis fremkalder, det at tage sig af husholdning og opdrage sine børn følelser
omkring ens effektivitet (Kielhofner, 2006). Informanternes hverdag repræsenterer, groft
sagt, ikke et typisk billede af det at være voksen og de aktiviteter, der kendetegner denne
livsalder; voksenlivet er den fase i livet, hvor man opbygger et selvstændigt og uafhængigt
liv og etablerer sig med partner, børn, bolig og arbejde (Jacobsen et al., 2007, s. 105).
I forhold til familielivet har informanterne forskellige betingelser – Bo og Hans har begge
børn og Hans har yderligere en kæreste, mens Rune og Sven hverken har børn eller
samlever. Dette betyder, at Bo og Hans i deres hverdag møder andre betingelser end Rune
og Sven, da de pga. familien har flere forpligtigelser: de skal leve op til normalitetsbilledet
omkring familienormen, hvor de skal varetage familiens behov og sørge for intimitet og
kærlighed (Bech-Jørgensen, 1999).
41
Da de normer og værdier der eksisterer om arbejdsliv og familieliv er forskellige, kan der
for alle mennesker være uoverensstemmelser i forbindelse med at få normalitetsbillederne
for disse til at hænge sammen (Bech-Jørgensen, 1999). Dette kan gøre sig gældende i
forhold til Bos hverdagsliv, da det tyder på, at han har svært ved at kombinere arbejdslivet
med familielivet og det derfor bliver krævende for ham at følge normalitetsbilledet. For
eksempel fortæller han, at det kan være trættende for ham at tage sig af sine børn, hvilket
kan skyldes, at han i forvejen får brugt al sin energi på arbejdet.
Følelser af forpligtigelse stammer fra menneskers værdier, som dikterer, hvad der er det
rigtige at gøre. Hvis ikke man følger forpligtigelserne, kan man få en følelse af skyld og
skam samt miste følelsen af tilhørsforhold med samfundet (Kielhofner, 2006). Bo siger, at
det er vigtigt for ham, at der er ordentligt i hjemmet, når han passer børnene hver anden
weekend. Dette betyder, at han får handlet ind, lavet mad samt gjort rent, selvom det er
hårdt for ham. At han har forpligtigelserne i forhold til sine børn betyder, at han, på trods
af den energimæssige belastning, får deltaget i hverdagslivet. Det vil sige, at hans rolle
som far er givende i forhold til hans aktivitetsudførelse og aktivitetsidentitet (Kielhofner,
2006).
Hans har ligeledes en række forpligtigelser over for sin kæreste, der gør, at han udfører
aktiviteter i hverdagen, herunder madlavning og rengøring. Desuden tager han, selvom han
ikke bryder sig om det, med hende på gågaden, fordi han gerne vil gøre noget for hende. I
kraft af hans rolle i familielivet, bliver han forsynet med opgaver og ansvar (Kielhofner,
2006), hvorfor han deltager i visse områder af hverdagslivet.
Både Bo og Hans giver udtryk for, at det til tider er svært for dem at varetage deres roller i
forhold til familielivet. Dette bekræftes i en undersøgelse foretaget af Sayers, Farrow, Ross
& Oslin (2007), der omhandler nyligt tilbagevendte soldaters reintegration i familien. Det
blev undersøgt, hvorvidt psykiatriske symptomer kunne relateres til problemer i
familielivet. Det blev rapporteret, at 37,2% af deltagerne oplevede at være usikre på deres
rolle i familien. Den undersøgte population indeholdt flere forskellige grupper af
psykiatriske diagnoser ud over PTSD, men der kan dog drages paralleller, da de kan have
de samme symptomer.
Sven og Rune har hverken roller i forhold til samlever eller børn og skal derfor ”kun” stå
til ansvar for dem selv. At Sven ikke har en kæreste, kan skyldes, at han kan have svært
ved at yde omsorg over for andre. Han udtrykker, at det er ham, der har behov for omsorg.
42
Dette kan tyde på, at det for Sven vil være vanskeligt at opfylde andres behov og at han
derfor vil have svært ved at imødekomme de forpligtigelser, han vil blive stillet over for i
et forhold. Idet Sven og Rune ikke har roller i forhold til familien, kan det betyde, at de har
et mindre ansvar og derfor ikke får udført lige så mange aktiviteter, som Bo og Hans, i
løbet af deres hverdag.
I voksenlivet er der en række socialt foreskrevne og individuelt valgte roller, der er med til
at strukturere hverdagslivet samt give aktivitetsidentitet (Kielhofner, 2006). Det er generelt
for informanterne, at de udøver færre roller på grund af PTSD, hvilket betyder, at de ikke
længere opnår den anerkendelse, som en rolle kan give. Da kombinationen af flere roller
giver en øget følelse af velbefindende, betyder det muligvis, at informanterne ikke opnår
dette. Informanterne oplever, at de ofte mangler energi til at udføre aktiviteter, hvorfor de
mister roller. Dette kan have betydelige omkostninger for deres aktivitetsidentitet og
dermed deres følelse af handleevne (Kielhofner, 2006).
Informanternes følelse af handleevne og dermed deres oplevelse af kompetence og
effektivitet har indflydelse på deres valg og udførelse af aktiviteter. Informanterne oplever,
at det kan være problematisk at udføre aktiviteter, hvilket er udtryk for en mindsket følelse
af personlig kapacitet. Følelse af personlig kapacitet er en selvvurdering af ens evner til at
udføre aktiviteter (Kielhofner, 2006). Informanterne oplever bl.a. i forhold til deres fritid,
at det kan være svært at tage initiativ til aktiviteter. For eksempel fortæller Sven, at han
gerne vil gå til pistolskydning, men at han efter at have fundet et sted, hvor pistolskydning
tilbydes, ikke tager derhen alligevel. Dette tyder på, at Sven har en følelse af manglende
kapacitet, hvilket påvirker ham i en sådan grad, at han opgiver at forfølge sin interesse.
Yderligere fortæller Bo, at han kun får trænet lidt og ikke får dyrket sport. Bo forklarer, at
hans fysiske evner er forværrede, hvilket viser, at han har en følelse af manglende kapacitet
i forhold til sin udførelse af fysiske aktiviteter.
Ud over at have svært ved aktiviteter i deres fritid, kan informanterne have svært ved at
deltage i sociale aktiviteter. Dette oplever bl.a. Rune, da han ikke kommer ud i hverdagen.
For eksempel får han ikke besøgt andre mennesker eller ringet til venner. Dette tyder på, at
han har en følelse af manglende kapacitet i forhold til sine sociale evner, hvilket betyder, at
han ikke får deltaget i sociale aktiviteter. Dette kan yderligere medvirke til, at han kan
være ensom. Ensomhed handler om mere end isolering fra omverdenen, da det sociale
optræder som en mangel eller et fravær. Ensomhed er en subjektiv følelse af et fravær af
meningsfuldt samvær (Bech-Jørgensen, 1999, s. 54). Ensomheden kan dermed have
43
betydning for Runes velbefindende og hans følelse af handleevne i forhold til at udføre
aktiviteter.
At informanterne ikke får udført fritidsaktiviteter og har begrænset socialt samvær kan dog
være et udtryk for manglende tid og energi. Hvis man har et fuldtidsarbejde, fylder det
meget i ens hverdag. Bo har et fuldtidsarbejde, herunder tilkaldevagt hver anden weekend,
hvilket betyder, at han ikke har særlig meget fritid og overskud til aktiviteter i hverdagen.
At Bo ikke får udført sine fritidsaktiviteter, kan derfor skyldes, at han ikke har nok tid til
rådighed og at han mangler energi til at udføre dem. Rune har ligeledes et fuldtidsarbejde
og oplever ligesom Bo, at han mangler energi og tid til at udføre de sociale aktiviteter.
Hverdagslivet er forbundet med et væld af daglige aktiviteter, tanker og følelser (Bech-
Jørgensen, 1999). Ens tanker og følelser omkring udførelsen af aktiviteter har stor
betydning for, om man bibeholder og udfører dem. Især Sven gik i dybden med, hvad han
føler og tænker om sin udførelse af aktiviteter. Han fortæller, at han er meget selvkritisk,
når han arbejder på lejligheden hos Hans. Han oplever ofte at få en følelse af nederlag, når
han udfører arbejdet. Grunden hertil kan være konfrontationen med, at han ikke har de
samme evner, som han havde tidligere, hvilket påvirker ham følelsesmæssigt. På grund af
dette kan Sven stoppe midt i udførelsen af en aktivitet eller undgå den, hvis det giver ham
en følelse af nederlag. Sven undgår yderligere sociale aktiviteter, hvilket kan skyldes, at
han vil undgå at blive bedømt af andre mennesker i hans udførelse af aktiviteter. Samtidig
undgår han at blive konfronteret med, at han ikke har de samme evner som andre
mennesker (Kielhofner, 2006).
I modsætning til Sven går de øvrige informanter ikke i dybden med de bagvedliggende
grunde til deres aktivitetsproblematikker. Dette kan enten skyldes, at de ikke har indblik i
deres følelse af handleevne eller at de ikke har tænkt yderligere over deres
aktivitetsproblematikker. Det kan dog også skyldes, at de har svært ved at tale om deres
tanker og følelser, da det er et følsomt område for dem. Vi kan derfor ikke med sikkerhed
fastslå, om det er en nedsat følelse af handleevne, som er en af årsagerne til deres
aktivitetsproblematikker.
Som nævnt i ovenstående er hverdagen præget af tanker og følelser. Det er vigtigt med
selv-kontrol over tanker, følelser og handlinger, for at man kan bruge sin kapacitet til at
udføre aktiviteter. Hvis man ikke har selv-kontrol, bliver ens følelse af effektivitet
44
formindsket (Kielhofner, 2006).
I en undersøgelse foretaget af Novaco og Chemtob (2002), vises en sammenhæng mellem
vrede og PTSD. I bearbejdningen af resultaterne i dette projekt blev det ikke tydeligt, om
informanterne oplever mangel på selv-kontrol fx vrede i forhold til deltagelse i aktiviteter
eller i socialt samvær. I Novacos og Chemtobs (2002) undersøgelse blev forholdet mellem
vrede og tidligere udsendte soldater, som har udviklet PTSD, afklaret. Undersøgelsens
resultater peger på, at vrede er en primær bestanddel hos soldater med PTSD. Soldater med
PTSD kan have svært ved at kontrollere deres vrede, hvilket kan have indflydelse på
familien, arbejdet og omgivelserne (Novaco & Chemtob, 2002).
De resultater som blev fundet i ovennævnte undersøgelse, fandt vi ikke i vores
undersøgelse. Dette kan skyldes, at soldaterne oplever det som et tabuemne at tale om
vrede og de medfølgende problematikker til aggressiv adfærd.
I en undersøgelse foretaget af Calhoun, Beckham, Feldman, Barefoot, Haney og Bosworth
(2002), undersøgte man, hvordan soldater med PTSD betragter deres vredesproblematikker
sammenlignet med, hvordan deres samlevere betragter dem. I undersøgelsen fandt man, at
soldater med PTSD svarede anderledes på et af undersøgelsens spørgsmål vedrørende
vredesudbrud (Calhoun et al., 2002). Dette kan være et udtryk for, at soldaterne ikke selv
er bevidste om deres vredesudbrud eller at de skjuler forholdene omkring disse, da det er
tabubelagt at have en aggressiv adfærd. Dette kan forklare, hvorfor vi ikke har fundet
resultater, som tyder på aggressiv adfærd og de medfølgende problematikker. Det skal dog
også medtages, at der ikke blev spurgt ind til dette og at der kan forekomme en kulturel
forskel mellem informanterne i dette projekt og i de amerikanske undersøgelser.
Det eneste resultat, vi har fundet i forhold til manglende selv-kontrol, er vedrørende
manglende kontrol af tanker og handlinger i forhold til udførelse af aktiviteter. Rune
fortæller bl.a., at han i en periode var mere påvirket af sin sygdom. I denne periode tog det
ham meget længere tid at udføre dagligdagsaktiviteter, såsom at tage et bad og spise mad.
Rune beskriver det som, ”at han drejede rundt” om sig selv. Rune kunne ikke udøve
kontrol over sine handlinger. Sven oplevede også en mangel på selv-kontrol. Sven gav bl.a.
et eksempel i forhold til, hvis han skal ud og gå tur. Her oplever han at få et mylder af
tanker vedrørende aktiviteten, som til sidst gør, at han vælger ikke at udføre den. Sven kan
ikke kontrollere de mange tanker og får ikke udført aktiviteter, hvilket mindsker hans
følelse af effektivitet.
45
I ovenstående blev informanternes aktivitetsproblematikker samt årsagerne til disse
diskuteret. Dette har frembragt et billede af deres aktivitetsmønster i hverdagen. I
voksenlivet søger man at finde sig selv, udforske værdien og meningen med sit liv og
forsøger at kontrollere omstændighederne i sit liv. For informanterne medfører det på
nogle punkter, især i forbindelse med arbejde, en øget følelse af velbefindende men også
frustration, mens det i forhold til andre aspekter af tilværelsen er svært at skabe en
tilfredsstillende og meningsfuld hverdag. Dette resulterer i, at informanterne lever et liv,
der kendetegnes af kompromis og konflikt (Kielhofner, 2006).
46
7.0 Diskussion af metode
De kritiske overvejelser vedrørende valg af og fremgangsmåde for metode gennemgås i
følgende afsnit.
7.1 Interviewmetode
I undersøgelsen blev der afholdt et fokusgruppeinterview. Der kunne dog have været valgt
andre interviewmetoder, hvorved vi kunne have opnået andre resultater. Der kunne
eksempelvis være blevet afholdt individuelle interviews. Fordelene ved at udføre
individuelle interviews kunne være muligheden for et mere dybdegående perspektiv på
informantens subjektive oplevelse af aktivitetsproblematikkerne. Den enkelte deltager i
fokusgruppen får sagt meget mindre end den enkelte deltager i et individuelt interview
(Halkier, 2006). I fokusgruppen kunne det dog udnyttes, at informanterne kunne uddybe
hinandens udtalelser og svar på spørgsmål, hvorved der opnås en god dynamik og flere
perspektiver på spørgsmålene.
7.2 Udførelse af interview
Ved at anvende et fokusgruppeinterview kan man få informanterne til at diskutere
spørgsmålene imellem sig samt dele erfaringer og oplevelser (Halkier, 2006).
Diskussionen mellem informanterne var præget af, at de så moderator som værende en
styrende interviewholder, hvorfor de ofte henvendte sig til moderator i stedet for til
hinanden. Dette havde betydning for dynamikken i diskussionerne, da disse automatisk
blev mere strukturerede, fordi det blev nødvendigt at stille flere spørgsmål end planlagt.
Derudover manglede moderator og suppleant erfaring med at interviewe grupper af
mennesker, hvilket kan have været en medvirkende faktor til dette.
I diskussionen var informanterne yderligere mere erfaringsdelende, hvorfor de sjældent var
uenige med hinanden, hvilket ydermere ikke fremmede diskussionen.
Under interviewet blev de supplerende spørgsmål stillet for lukkede og inddrog ofte kun en
enkelt informant af gangen.
Det viste sig undervejs i interviewet, at der var tidsnød. Dette kan skyldes, at der var
planlagt for mange emner og spørgsmål, hvilket gjorde, at der ikke var mulighed for at
47
stille uddybende spørgsmål til alle emnerne, hvorfor nogle områder ikke blev belyst
tilstrækkeligt. Yderligere blev der ikke stillet uddybende spørgsmål til områder vedrørende
symptomer af frygt for, at fokus ville forsvinde fra aktivitetsproblematikkerne. Dette betød,
at der ikke blev opnået dybdegående viden om informanternes symptomer, ud over det de
selv bragte på banen.
7.3 Transskribering
Professor Malterud påpeger at, teksten er imidlertid bare en tekst, og ikke virkeligheten
selv. Hun siger endvidere, at selvom en transskription er en tro kopi af det mundtlige
interview, vil der altid gå noget af meningen tabt (Malterud, 1996). Vores observationer,
og dermed en vigtig del af interviewet, er naturligvis gået tabt som følge af, at vi kun har
optaget lyd. Allerede ved lydoptagelsen mister man kropssproget og ved transskriptionen
går stemmeleje, intonationer og åndedræt tabt (Kvale & Brinkmann, 2009).
Transskriptioner er kort sagt forarmede dekontekstualiserede gengivelser af direkte
interviewsamtaler (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 200). På baggrund af dette er der en
risiko for, at informanternes udtalelser er blevet misforstået eller at nuancerne i deres
udtalelser er forvanskede.
7.4 Analyse og matricer
I analysen fremgik det, at den teoristyrede tilgang begrænsede udbyttet af datamaterialet,
hvorfor tilgangen blev ændret. Vi mener, at det lykkedes os at gennemføre processen igen
uden at have teorien i baghovedet, hvilket samtidigt åbnede op for materialet. Da analysen
var en dynamisk proces, var det svært at følge Malteruds trin slavisk. Der blev diskuteret
og foretaget ændringer undervejs i analyseprocessen, hvorfor der er risiko for, at
meningsbærende enheder i datamaterialet er blevet overset eller udeladt. Materialet blev
organiseret i matricer. Det var dog til tider svært at passe de meningsbærende enheder ind
under de forskellige temaer, da meningen af citater til tider overlapper hinanden.
48
7.5 Kritik af anvendt teori
I diskussionen blev MoHO anvendt for at få et aktivitetsmæssigt perspektiv på
informanternes oplevede aktivitetsproblematikker. MoHO blev fundet anvendelig i forhold
til værdier, følelse af handleevne samt vanedannelse, da disse gav et perspektiv på de
bagvedliggende grunde til valg og udførelse af aktiviteter. Dog blev de sociale omgivelser,
som er beskrevet i MoHO, ikke fundet fyldestgørende i forhold til at belyse informanternes
sociale relationer samt de samfundsmæssige faktorer, som har indflydelse på disse. Derfor
blev Bech-Jørgensens teori om hverdagslivet inddraget for at give et nuanceret billede af
de betingelser, som informanterne oplever i deres omgivelser. Det blev fundet, at Bech-
Jørgensens teori om hverdagslivet har bidraget med et bredere perspektiv på de
samfundsskabte betingelser.
I diskussionen blev der valgt en ergoterapeutisk og sociologisk tilgang til at belyse
problemstillingen. Den sociologiske tilgang blev brugt til at perspektivere de
omstændigheder i samfundet, som påvirker informanterne i deres udførelse af aktiviteter.
En psykologisk tilgang blev bevidst fravalgt for at mindske risikoen for, at fokus ville
komme til at ligge på selve symptomerne og ikke de oplevede aktivitetsproblematikker i
forbindelse med disse. Senere blev det dog tydeligt, at fx Leontjevs teori om virksomheder
med fordel kunne være blevet anvendt til at analysere aktiviteters mening og dermed
betydningen af disse. Yderligere kunne Antonovskys beskrivelse af oplevelse af
sammenhæng være benyttet til at gå i dybden med informanternes evne til at mestre livets
udfordringer og deres følelser omkring dette.
49
8.0 Konklusion
I dette projekt er det blevet undersøgt, hvilke aktivitetsproblematikker soldater med PTSD
oplever i deres hverdag.
Det blev fundet, at informanterne oplever, at det er vigtigt at blive forstået af deres sociale
omgivelser. For informanterne betyder forståelse accept og viden om PTSD. En manglende
forståelse fra deres sociale omgivelser gør, at de trækker sig fra sociale aktiviteter og
dermed isolerer sig. Det kan, for informanterne, være nødvendigt at gå fra sociale
aktiviteter pga. PTSD, hvorved de oplever en følelse af nederlag, fordi de ikke kan leve op
til kravene fra de sociale omgivelser. Dette betyder yderligere, at de fravælger sociale
aktiviteter. Ligeledes har samfundsskabte betingelser og normer en stor indflydelse på
informanternes hverdagsliv, herunder på deres valg af aktiviteter og udførelse af
aktiviteter, da informanterne har en følelse af forpligtigelse i forhold til arbejde og
familieliv.
Det blev, på baggrund af teoretisk ræsonnement, fundet, at det er vigtigt for informanterne
at deltage i sociale aktiviteter. Der er yderligere teoretisk belæg for, at omgivelserne har en
anselig betydning for informanternes deltagelse i sociale aktiviteter og arbejde.
Det blev endvidere fundet, at arbejde er den vigtigste aktivitet for informanterne i deres
hverdag, hvilket stemmer overens med Kielhofners beskrivelse af voksenlivet (Kielhofner,
2006). Ydermere blev det fundet, at informanterne mente at fleksibilitet, forudsigelighed
og trygge rammer på arbejdspladsen kunne muliggøre varetagelse af et arbejde.
Det fremgik dog, at informanterne, i større eller mindre grad, oplevede problemer i forhold
til at varetage et arbejde, da førnævnte forhold for varetagelsen af et arbejde ikke altid var
til stede: Dette betyder, at de har svært ved at opfylde normalitetsbilledet (Bech-Jørgensen,
1999).
I udførelsen af dagligdagsaktiviteter oplever informanterne, at deres aktivitetsudførelse og
aktivitetsmønster generelt bliver påvirket af deres PTSD.
Dette projekt skal betragtes som en pilotundersøgelse, der kan lede til en dyberegående
undersøgelse af sammenhængen mellem aktivitetsproblematikker og deltagelse i
hverdagslivet i forhold til soldater med PTSD.
50
9.0 Perspektivering
Med dette projekt er der sat fokus på, at tidligere udsendte danske soldater med PTSD har
aktivitetsproblematikker, der påvirker flere aspekter af deres hverdagsliv. Forhåbningen er,
at der i fremtiden vil være mere opmærksomhed på denne målgruppe samt dennes
behandlingsbehov. Forsvaret tilbyder psykologhjælp til tidligere udsendte danske soldater
mhp. at forebygge og afhjælpe psykiske efterreaktioner (www.forsvaret.dk).
Yvonne Tønnesen fra HKKF ser et behov for, at en faggruppe med en ikke-psykologisk
tilgang tager del i behandlingen af soldater med PTSD. Soldaterne har brug for støtte til at
få hverdagen til at hænge sammen, hvilket hun forestiller sig, at ergoterapeuter, på
baggrund af vores fokus på aktivitet og deltagelse, vil kunne bidrage med.
Vi mener ligeledes, at dette kan være et muligt interventionsområde for ergoterapeuter, da
vores kerneområde netop er at muliggøre menneskers aktivitet og deltagelse i
hverdagslivet (Borg, Runge, Tjørnov, Brandt & Madsen, 2007).
Det findes relevant, at der foretages undersøgelser, der er mere dybdegående og grundige,
samt søger at redegøre for tidligere udsendte soldaters aktivitetsproblematikker mhp. at
sætte fokus på deres behandlingsbehov.
Undersøgelserne kunne bl.a. fokusere på elementer, som denne undersøgelse ikke belyste
fyldestgørende; herunder hvorvidt problematikker inden for egenomsorg og fritid er
relateret til PTSD eller om de er almindelige for enlige, voksne mænds livsførelse.
Derudover kan man søge at afdække, hvorvidt soldaterne oplever problemer i forhold til
aggressiv adfærd, som andre undersøgelser har påvist.
Et fremtidigt projekt kan afdække, hvordan ergoterapeuter vil kunne indgå i
rehabiliteringen af soldater med PTSD. En mulig tilgang til behandling kunne være at
adaptere principperne fra Lifestyle Redesign. En intervention med udgangspunkt i
Lifestyle Redesign sigter mod at øge den enkeltes viden om sine aktiviteter og den
betydning de har for hverdagen. Denne viden gør den enkelte i stand til at vælge, ændre og
tilføje positive aktiviteter (Andreasen & Lund, 2006) med det formål at forandre
aktivitetsmønstret og derved fremme sundhed og livskvalitet (Clark, Jackson, Mandel &
Zemke, 2001).
51
10.0 Formidlingsovervejelser
I forbindelse med dette projekt blev det erfaret, at der er behov for et øget fokus på de
svære problematikker tidligere udsendte soldater med PTSD oplever. Problematikkerne er
omsiggribende og berører, udover soldaterne selv og deres evne til at deltage i
hverdagslivet, i høj grad også samspillet med samfundet og det sociale netværk.
Informanterne oplyste bl.a., at de oplevede, at der er for lidt viden om og forståelse for
deres problematikker. Yvonne Tønnesen bekræftede dem i dette, og gav yderligere udtryk
for, at hun ser en mulighed for at ergoterapeuter, med afsæt i vores blødere og bredere
vinkel sammenlignet med fx psykologer, kan bidrage i behandlingen af soldater med
PTSD.
Vi vurderer, at det er relevant at formidle vores fund til de mennesker, der er involverede i
de tidligere udsendte soldaters hverdag. Herunder tænker vi, at vores resultater kunne
publiceres i en artikel i ”Fagligt Forsvar”, der er HKKF’s fagblad til professionelle soldater
samt værnepligtige i hæren. Dette mhp. at udbrede viden om soldaternes
aktivitetsproblematikker og for at skabe opmærksomhed på de aktivitetsproblematikker, de
selv eller deres kollegaer kan opleve.
Vi ønsker i den sammenhæng yderligere, primært over for HKKF, at tydeliggøre, at der er
behov for at få sat mere fokus på behandling og forståelse fra samfundets side.
Fagforeningen vil måske kunne kæmpe for disse sager i soldaternes interesse.
Den manglende forståelse fra omgivelserne er en gennemgribende problematik. Derfor
finder vi det vigtigt, evt. via en avisartikel, at formidle viden til bl.a. pårørende og
arbejdsgivere mhp. at de bedre kan håndtere fx deres fars eller en ansats
sygdomssymptomer og de medfølgende aktivitetsproblematikker.
Slutteligt vurderer vi, at det er yderst relevant at formidle vores resultater til fagbladet
”Ergoterapeuten”. Dette med sigte på at åbne op for en interesse i at ergoterapeuter kunne
indgå i behandlingen af tidligere udsendte soldater. I forhold til vores fund finder vi belæg
for dette, da ergoterapi drejer sig om at få hverdagen til at fungere og at muliggøre
udøvelsen af meningsfulde aktiviteter.
Antal tegn uden mellemrum: 83.416
52
11.0 Referenceliste
Andreasen, I & Lund, S. (2006). Livsgnisten – Lifestyle Redesign Program.
Ergoterapeuten, september 2006, (nr. 9), 26-29.
Bech-Jørgensen, B. (1994). Når hver dag bliver hverdag. Akademisk Forlag A/S.
Bech-Jørgensen, B. (1999). Normalitetsbilleder. Aalborg Universitetsforlag.
Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J, Brandt, Å. & Madsen, A. J. (2007) Basisbog i ergoterapi
– aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2. udg., 1. oplag) København: Munksgaard
Danmark.
Calhoun, P. S., Beckham, J. C., Feldman, M. E., Barefoot, J. C., Haney, T. & Bosworth, H.
B. (2002). Partner´s Ratings of Combat Veterans’ Anger. Journal of Traumatic Stress,
April 2002, (nr. 2), 133-136.
Clark, F. A., Jackson, J., Mandel, D. R. & Zemke, R. (2001). Promoting Quality of Life in
Elders: An Occupation-Based Occupational Therapy Program. World Federation of
Occupational Therapy Bulletin, maj 2001, (nr. 43), 5-12.
Ditzel, E. E. (2009) Gade kræver bedre behandling af ekssoldater. Berlingske Tidende.
Lokaliseret den 20.10.09
http://www.berlingske.dk/de-faldne/gade-kraever-bedre-behandling-af-ekssoldater
Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne. Ergoterapi og
rehabilitering som patientens egen virksomhed. (2. udgave). FADL's Forlag.
Friedman, M. J. (2006). Posttraumatic Stress Disorder Among Military Returnees From
Afghanistan and Iraq. The American Journal of Psychiatry, april 2006, (nr. 4) vol. 163,
586-593.
53
Halkier, B. (2006). Fokusgrupper. (1. udg., 4. oplag). Forlaget Samfundslitteratur &
Roskilde Universitetsforlag.
Hall, E. (1996) ”Relationen mellem interviewer og informant I det kvalitative
forskningsinterview” i Lunde, I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk forskning inden for
sundhedsvidenskab – kvalitative metoder. Akademisk Forlag.
Hemmingsen, R., Parnas, J., Gjerris, A., Reisby, N. & Kragh-Sørensen, P. (2006).
Klinisk Psykiatri. (2. udg.). København: Munksgaard.
Hoge C. W., Auchterlonie, J. L., & Milliken, C. S. (2006). Mental health problems, use of
mental health services, and attrition from military service after returning from deployment
to Iraq or Afghanistan. Journal of the American Medical Association, March 2006, (Nr. 9),
1023–1032.
Jacobsen, A., Kristensen, A., Legarth, K. H. & Schrøder, I. (2007): ”Aktivitet og deltagelse
i forskellige livsaldre” I Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J, Brandt, Å. & Madsen, A.J. (red)
Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2. udg., 1. oplag)
København: Munksgaard Danmark.
Jensen, L., Møller, K., Johansen, J. S. & Rahbek, J. (2004). Hvidbog om
rehabiliteringsbegrebet – rehabilitering i Danmark. MarselisborgCentret.
Kielhofner, G. (2006). MOHO – modellen for menneskelig aktivitet. FADL’s Forlag A/S.
Kvale, N. (2008). Soldater ender på førtidspension” DR Nyheder. Lokaliseret 22.06.2009
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/06/03/121846.htm
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView. Introduktion til et håndværk. (2. udgave, 1.
oplag). Hans Reitzels Forlag.
Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker. Forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning. (5. udgave). Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
A/S.
54
Lindahl, M. & Juhl, C. (2007). Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og
værktøjskasse. (1. udgave, 1. oplag) FADL's Forlag.
Lunde, I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab –
kvalitative metoder. Akademisk Forlag.
Malterud, K. (1996). Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring.. Tano
Aschehoug.
Montz, R., Gonzales, F., Bash, D. S. & Carney, A. (2008). Occupational Therapy Role on
the Battlefield: An Overview of Combat and Operational Stress and Upper Extremity
Rehabilitation. Journal of Hand Therapy, april-juni 2008, (nr. 2) vol. 21, 130-136.
Nielsen, K. B. & Lunde, I. M. (1996) ”Teoriers betydning i forskningsprocessen” i Lunde,
I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab –
kvalitative metoder. Akademisk Forlag.
Nilsson, C .F. (2007). Kammeratskab og adrenalin – når krig er bedre end hjemme. Center
for Journalistik – Syddansk Universitet. Lokaliseret 06.10.2009.
http://www.tryktenyheder.dk/DK/dkikrig1/red7/789/
Nilsson, C. F. (2007). Christian savner suset. Center for Journalistik – Syddansk
Universitet. Lokaliseret 06.10.2009. http://www.tryktenyheder.dk/DK/dkikrig1/red7/787/
Novaco, R. W. & Chemtob, C. M. (2002). Anger and Combat-Related Posttraumatic Stress
Disorder. Journal of Traumatic Stress, April 2002, (nr. 2), 123-132.
Paton, N. (2009). It’s not over ’till it’s over. Occupational Health, Maj 2009, (nr. 5) vol.
61, 18, 20-1.
Sayers, S.L, Farrow, V.A., Ross, J. & Oslin, D.W., (2009). Family Problems Among
Recently Returned Military Veterans Referred for a Mental Health Evaluation. The Journal
of Clinical Psychiatry, februar 2009, (nr. 2) vol. 70, 163-170.
55
Short-DeGraff, M. A. & Engelmann, T. (1992). Activities for the Treatment of Combat-
Related Post-Traumatic Stress Disorder. Occupational Therapy in Health Care (nr. 2-3),
27-47.
Townsend, E. A. & Polatajko, H. J. (2008). Menneskelig aktivitet II. (1 udg., 1 oplag)
Munksgaard Danmark, København.
WHO ICD-10 (2006). Psykiatriske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser -
klassifikation og diagnostiske kriterier. 1 udg. 12 rev. Oplag: Munksgaard Danmark,
København.
Yuill, C. & McMillan, I. (1998): “Work” I Jones, D., Blair, S.E.E, Hartery, T. & Jones,
R.K. (red) Sociology & occupational therapy – an integrated approach. Churchill
Livingstone
11.1 Internetsider
www.forsvaret.dk
http://forsvaret.dk/paarorendeportalen/faktaom/Pages/Psykologiskstoette.aspx
Lokaliseret 04.10.2009
http://forsvaret.dk/HOK/International%20Info/ISAF/Pages/default.aspx
Lokaliseret 05.10.2009
http://forsvaret.dk/fak/fakulteter%20og%20centre/fmlp/institut%20for%20milit%C3%A6r
psykologi/Pages/default.aspx
Lokaliseret 05.10.2009
www.hkkf.dk
http://www.hkkf.dk/hkkf/index2.php
Lokaliseret 06.10.2009
56
11.2 Søgejournal
Søgning foretaget d. 15 Juni 2009 Søge ord Database
Occupational AND balance Cinahl
Occupational AND balance and occupation* Cinahl
Occupational AND balance and occupational AND therapy Cinahl
Occupational AND balance and occupational AND therapy
not mental AND health
Cinahl
Occupational therapy Pubmed
Returning veterans Pubmed
Afghanistan Pubmed
Rehabilitation and Pubmed
Soldiers Pubmed
Rehabilitation Pubmed
War Pubmed
Battle fatigue Pubmed
Combat stress Pubmed
Military personnel Pubmed
Stress Pubmed
Military veterans Pubmed
Veteran* Pubmed
Soldier Pubmed
Living Pubmed
Activities of Daily Pubmed
Occupational roles Pubmed
Activity Pubmed
Occupational balance Pubmed
Performance Pubmed
Occupational Pubmed
Occupation* Pubmed
Occupational therap* Pubmed
Occupational therapy AND Returning veterans Pubmed
Occupational therapy AND soldiers Pubmed
Occupational therapy AND battle fatigue Pubmed
Occupational therapy AND combat stress Pubmed
Occupational therapy AND military personnel Pubmed
Occupational therapy AND war Pubmed
Occupational therapy AND stress Pubmed
Occupational therapy AND military veterans Pubmed
Occupational therapy AND veterans Pubmed
Occupational therapy AND living Pubmed
Occupational therapy AND Returning veterans AND
activities
Pubmed
Occupational therapy AND Returning veterans AND stress Pubmed
Occupational therapy AND Returning veterans AND
combat related stress
Pubmed
57
Occupational therapy AND Returning veterans AND daily
activities
Pubmed
Occupational therapy AND Returning veterans AND living Pubmed
Occupational therapy AND soldiers AND stress Pubmed
Occupational therapy AND soldiers AND combat related
stress
Pubmed
Occupational therapy AND soldiers AND daily activities Pubmed
Occupational therapy AND soldiers AND living Pubmed
Occupational therapy AND soldiers AND activities Pubmed
Occupational therapy AND battle fatigue AND activities Pubmed
Occupational therapy AND battle fatigue AND daily
activities
Pubmed
Occupational therapy AND battle fatigue AND living Pubmed
Occupational therapy AND military personnel AND
activities
Pubmed
Occupational therapy AND military personnel AND daily
activities
Pubmed
Occupational therapy AND military personnel AND living Pubmed
Occupational therapy AND military personnel AND stress Pubmed
Occupational therapy AND military personnel AND roles Pubmed
Occupational therapy AND veterans AND roles Pubmed
Occupational therapy AND soldiers AND roles Pubmed
Søgning foretaget d.29 September 2009 Post traumatic stress disorder AND roles Pubmed
Post traumatic stress disorder AND activities Pubmed
Post traumatic stress disorder AND activities of daily living Pubmed
Post traumatic stress disorder AND daily activities Pubmed
Post traumatic stress disorder AND family Pubmed
Post traumatic stress disorder AND occupational therapy Pubmed
Post traumatic stress disorder AND rehabilitation Pubmed
Post traumatic stress disorder AND occupational balance Pubmed
Post traumatic stress disorder AND occupational
performance
Pubmed
Post traumatic stress disorder AND structure Pubmed
Post traumatic stress disorder AND patterns Pubmed
Post traumatic stress disorder AND habits Pubmed
Post traumatic stress disorder AND habituation Pubmed
MeSH term for Military personnel AND Mesh term for veterans blev yderligere brugt ved
følgende søgninger:
Post traumatic stress disorder AND roles Pubmed
Post traumatic stress disorder AND activities Pubmed
Post traumatic stress disorder AND activities of daily living Pubmed
Post traumatic stress disorder AND daily activities Pubmed
Post traumatic stress disorder AND family Pubmed
Post traumatic stress disorder AND occupational therapy Pubmed
Post traumatic stress disorder AND rehabilitation Pubmed
Post traumatic stress disorder AND occupational balance Pubmed
58
Post traumatic stress disorder AND occupational
performance
Pubmed
Post traumatic stress disorder AND structure Pubmed
Post traumatic stress disorder AND patterns Pubmed
Post traumatic stress disorder AND habits Pubmed
Post traumatic stress disorder AND habituation Pubmed
59
12.0 Bilag
Bilag 1 - Forforståelse
Vi har opstillet følgende hypoteser omkring vores forforståelse om tidligere udsendte
soldater:
Soldater med PTSD isolerer sig fra samfundet, da de har svært ved at omgås andre
mennesker.
Soldater med PTSD henvender sig sjældent til sundhedssystemet for at få hjælp, fordi
de ikke anerkender sig sygdommen (symptomerne) og ikke ved, hvor de kan
henvende sig.
Soldater med PTSD har få meningsfulde aktiviteter, samt har fået ændret deres roller
og vaner efter, at de har fået sygdommen, da de både mangler fysisk og psykisk
energi til at klare dagligdagsaktiviteter.
Soldater med PTSD forlader forsvaret, samt mister deres sociale netværk, fordi de fra
omverdenen møder manglende forståelse for deres situation.
Soldater med PTSD kan have PTSD i mange år, uden at det bliver opdaget og deres
aktivitetsproblematikker bliver værre med årene, indtil de ikke bevæger sig udenfor
hjemmet og deres hverdag er gået i stå.
Soldater med PTSD kan ikke selv gøre noget ved deres sygdom og det kræver at
omverdenen gør noget. Men da de selv skal henvende sig til psykiatrien eller til
forsvarets psykologer, modtager de ingen hjælp.
PTSD opleves forskelligt fra person til person og kan give forskellige
aktivitetsproblemer, samt kan virke invaliderende i forskellig grad. Dette afhænger
både af karakteren af personens traumatiserende oplevelser og deres evne til at mestre
disse oplevelser.
60
Soldater med PTSD oplever aktivitetsproblematikker inden for egenomsorg,
fritidsaktiviteter og arbejde, fordi de er voldsomt præget af symptomer så som
flashbacks og genoplevelse af traumatiske oplevelser og er i en tilstand af stress.
Den forlængede stresstilstand mennesker med PTSD befinder sig i gør, at de har
kognitive problematikker såsom koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse og nedsat
energi.
I netværksgrupperne kan soldaterne med PTSD få et netværk, møde ligesindede samt
modtage og give støtte til hinanden.
Soldater med PTSD bryder sig ikke om at være i kontakt med psykologer og
psykiatere samt andet fagpersonale, da de er bange for at blive konfronteret med deres
problematikker samt er bange for at åbne op og fortælle om de traumatiserende
oplevelser.
61
Bilag 2 - Interviewguide
Introduktion
• Introducere interviewmetoden
• Fortrolighed
• Vores roller
• Vores formål – Vi er interesserede i, hvordan PTSD påvirker jeres hverdagsliv,
hvad I foretager jer i hverdagen og hvad I oplever (giver jer problemer i hverdagen)
som værende svært.
• Samtykkeerklæring
• Hvis der er noget, som de ikke vil svare på, er det helt i orden
• Vi er fire med, fordi det vil være lettere for os i den videre databearbejdning...
Åbningsspørgsmål
Fortæl lidt om jer selv. Hvorfor er I med i netværksgruppen?
• Fornavn
• Alder
• Civilstand
• Børn
• Uddannelse
• Arbejde
• Hvor har du været udsendt til?
• Hvornår har du været udsendt?
• Hvor længe?
• Hvor mange gange?
• Hvor længe siden sidste udsendelse?
Aktiviteter
Kreativ metode
Opgave: beskriv en typisk dag – I får 3 min. til at skrive ned på et stykke papir
Hvordan ser en typisk dag ud for jer? (vælg en dag i denne uge)
62
Åbne spørgsmål
Hvordan så en typisk dag ud før udsendelsen i forhold til nu?
Når I hører hvad de andre fortæller, får det så jer til at tænke på noget?
Supplerende spørgsmål
- Giv nogle eksempler på, hvad I laver derhjemme?
- Hvad plejer du at gøre? (vaner)
- Er I tilfredse med hvordan jeres hverdag ser ud lige nu?
- Hvilke vaner har ændret sig?
- Meningsfulde aktiviteter og problemer
Kreativ metode
Intro: Vi har læst nogle artikler der siger, at det fx kan være svært at komme ud, være
sammen med andre og have et arbejde, når man har PTSD. Vi vil gerne vide noget om
jeres oplevelser med PTSD og hvordan det påvirker hverdagen.
Fortæl hvilke aktiviteter I har inden for emnerne på kortene samt hvorfor disse aktiviteter
er betydningsfulde for jer. Fortæl yderligere de andre, hvad du oplever som svært og hvad
det er, som er svært inden for disse områder?
• Aktiviteter
• Betydning
• Problemer
Eksempler på aktiviteter
Daglige gøremål
Indkøb, hente børn, gå i butikker, økonomi
Husarbejde
Rengøring, lave mad, havearbejde
Egenomsorg
Gå i bad, spise, soignering (barbering osv.)
Arbejde
Uddannelse, frivilligt eller lønnet arbejde
Fritidsinteresser
Sport, hobbies, rejser, klubber eller interesser
63
Socialt liv
Familie, fester, venner, højtider, få gæster
Supplerende spørgsmål
- Hvilken betydning har det for jer at udføre den aktivitet?
- Hvad ville det betyde for jer, hvis I ikke havde de aktiviteter?
- Er der noget I ikke kan udføre tilfredsstillende? Hvorfor ikke?
- Hvorfor er det svært? Hvilke krav stiller de aktiviteter, I har svært ved?
- Hvordan påvirker det jer, at der er noget I ikke kan eller har svært ved?
- Har I fundet erstatninger for disse aktiviteter?
Identitet
Diskutér hvordan jeres liv har ændret sig efter udsendelsen i forhold til de kort, som I får
præsenteret.
Roller
Far, kæreste, ven, arbejdstager, soldat
Værdier
Antagelser, personlige overbevisninger, syn på verdenen, livssyn.
Socialt liv
Familie, fester, venner, højtider, få gæster
Interesser
Personlig kapacitet
Selvtillid
Helbred
Supplerende spørgsmål
Roller
- Hvordan har jeres rolle ændret sig? – ift. venner, familie, arbejde?
- Har i fået nye roller?
- Har i mistet roller?
Værdier
- Ser I anderledes på livet efter udsendelsen?
- Har I fået nye værdier?
- Har dine personlige overbevisninger ændret sig?
- Er der andet, der er vigtigt for jer nu?
64
- Har I som person ændret jer?
Socialt liv
- Er der noget, der har ændret sig i jeres sociale liv efter udsendelsen?
- Hvordan er jeres samliv med kæreste/ægtefælle?
- Føler I, at jeres familie eller venner ser anderledes på jer efter udsendelsen?
- Hvilke forventninger føler I, at der er fra omgivelserne til jer?
- Føler I, at I kan leve op til forventningerne fra omgivelserne - familien og
samfundet?
- Hvad ville det betyde for jer, hvis I ikke havde socialt samvær?
- Hvordan oplever I, at det er at være sammen med andre mennesker? Er der noget,
der er svært?
- Hvad betyder samvær med andre mennesker for jer?
Interesser
- Har I fået nye interesser efter udsendelsen?
- Hvorfor har I fået disse nye interesser?
- Har I mistet nogen interesser? Har I fået nogle i stedet for tidligere interesser?
Selvtillid/selvværd
- Lad dem snakke ud fra kortet
Helbred
- Hvordan er jeres almene helbred?
- Og hvordan følte I, at det var før udsendelsen?
Behandling
Diskutér hvad I havde brug for i hverdagen, da I kom hjem lige efter udsendelsen?
Hvad har I brug for nu i jeres hverdag?
Har I modtaget støtte efter udsendelsen? Hvilken? (arbejde, noget meningsfuldt at tage sig
til, terapi, grupper)
Har den støtte hjulpet jer i jeres hverdag?
Med de erfaringer I har nu, er der noget der kunne have været godt at vide?
65
Bilag 3 - Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring
Vedr. deltagelse som informant i et bachelorprojekt omhandlende, hvilke
aktivitetsproblematikker tidligere udsendte soldater oplever i hverdagen.
Jeg har modtaget mundtlig information om ovennævnte projekt og bekræfter hermed, at
jeg ønsker at deltage i et interview af ca. 2 timers varighed.
Jeg giver tilladelse til, at mine udsagn må anvendes i de ergoterapeutstuderendes
bachelorprojekt, at der må citeres direkte, samt at resultaterne må blive offentliggjort.
Jeg er informeret om, at interviewet vil blive optaget på bånd og at alle personlige data og
oplysninger vil blive anonymiseret, behandlet fortroligt og destrueret efter brug.
Jeg er bekendt med, at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen, samt at jeg når som helst
kan trække mig ud af undersøgelsen.
Dato:
Underskrift:______________________________________________
66
Bilag 4 - Transskriberingsregler
Transskriberingsregler
Vi har med inspiration fra Halkier (2006) lavet følgende fælles retningslinjer for
transskriptionen.
[Latter] - når en eller flere personer griner
( ) - uforståelig tale eller mumlen er angivet af en tom parentes
... - pauser i tale
[ ] - overlap i tale eller når informanterne taler i munden på hinanden
__ - understregning når informanten lægger tryk på et ord
” ” - når en informant reciterer noget en anden person har sagt
Alle forkortede talesprogsord skrives fuldt ud. For eksempel sårn = ”sådan” og ik’
skrives som ”ikke”
Informanternes navne anonymiseres med opdigtede navne
Øvrige navne og stednavne vil blive anonymiseres i teksten
Taleformer som ”øh” og ”mmm” er taget ud af teksten
Alle udsagn blev nedskrevet
67
Bilag 5 - Matricer
Omgivelsernes
betydning
Hans Sven Rune Bo
• Soldaternes
oplevelse af
manglende
forståelse, og
dennes
betydning for
deltagelse i
sociale
aktiviteter
Om
mennesker
der ikke har
forståelse for
PTSD.
”Men det vil
jeg så sige, de
mennesker,
der kommer
med den slags
ting, og de
mennesker
der har den
indstilling til
tingene, har
jeg helt valgt
fra. Det
gjorde jeg
egentlig på et
tidligt plan og
det tror jeg
egentlig hjalp
mig rigtig
meget
Men det har
man altså
brug for i det
forum, hvor vi
skal ud i, der
har man brug
for at kunne
rejse sig og gå
hjem, hvor
folk bare siger
”Jamen hej.
Hyggeligt at
se dig den tid
du var her”.
Det er rart bare at kunne
snakke med andre der
forstår det.
Om livline gruppen
Der er forståelse for
hvorfor at jeg lige gør
som jeg gør. Det er svært
at finde ude i det
virkelige liv, så det er
enormt befriende.
Har haft mange venner
som stille og roligt bare
er røget fra blandt andet
fordi de ikke forstår hvad
der foregår oven i
hovedet på en.
Ja altså det er enormt
befriende at være
sammen med nogen der
ikke stiller
spørgsmålstegn ved at
man har nogle særheder
eller bare lige pludselig
går.
Jeg tror nok jeg før var,
var meget beskyttende,
omsorgsfuld i den dur,
over for kærester, det er
jeg stadigvæk, på et
meget lille blus, nu er det
mig der kræver omsorg.
Så her behøver jeg heller
ikke, hvis vi skal bruge
ordet roller, at spille et
rollespil for at please
andre, jeg kan være den
jeg er, jeg kan udtrykke
Men sådan er
det jo igen det
der med at
indse at der er
noget galt
med en, det
kan være
svært, det er
det største
skridt måske,
eller i hvert
faldt det
første.
Jeg ved godt
størstedelen af
dem godt kan
mærke på mig,
at nu har jeg
fået nok. Men
de siger ikke
noget til hvis jeg
lige triller lidt i
baggrunden.
Der har jeg en
meget large
arbejdsgiver.
Han kender
mine problemer.
Hvis jeg føler at
jeg skal holde
fri eller noget,
så skal jeg bare
sige det så får
jeg fri. Han
hjælper mig
rigtig, rigtig
meget.
Ja ligesom min
ekskone, hun
kan stadig ikke
forstå hvorfor
jeg husker så
dårligt, og det
pisser hende
stadig af rent ud
sagt den dag i
dag selvom vi
ikke er sammen.
Om andres
forståelse.
Det er nok også
fordi det er et
68
det jeg vil udtrykke, det
er rart.
Ved spørgsmålet hvad
føler I, at I kan bidrage
med til livslinje gruppen.
Accept
Om andres forståelse.
Det nok også fordi det er
et emne som ikke, der er
kommet lidt i avisen og
lidt i tv-avisen, og der er
blevet snakket meget lidt
men det er alt for lidt.
Jeg syntes ordet er
forståelse, for forståelsen
er et meget vigtig led i at
vi får det bedre, så kan vi
begynde at arbejde selv
med det, mener jeg.
emne som ikke,
der er kommet
lidt i avisen og
lidt i tv-avisen,
og der er blevet
snakket meget
lidt men det er
alt for lidt.
Om sin
forståelse af sin
PTSD.
Ja det sku jeg,
jeg skulle selv
acceptere at der
var noget galt.
• De sociale og
institutionelle
rammers
betydning for
deltagelse i
hverdagen
Og gør da
også rent i
perioder for
ligesom at
vise min
kæreste at jeg
selvfølgelig
også tager
min del af
slæbet
Det er jo et af
de nederlag,
det er nemt at
vælge fra,
fordi hvis man
vælger at lade
være med at
gå med til en
julefrokost, så
er man sikker
på, at man
ikke får en
bebrejdelse
fra tante
Gerda om at
”går du
allerede hjem
Jeg arbejdede jo meget.
Nu kan jeg stort set ikke
gennemføre en
arbejdsprøvning hvor jeg
bare skal være et par
timer på en arbejdsplads
hver dag.
Når man sidder i en
forsamling. Hvor der
bliver sagt nogle ting, der
kommer nogle input, der
skal tages stilling til.
Stress, stress, stress, Så
kører den bare deroppe.
Det slipper jeg for når jeg
sidder alene. Så er der
bare ro.
Ting jeg skal tage stilling
til, som jeg sagde
tidligere, det stresser, det
hober sig op. Og så det
der med lige pludselig at
rejse sig og ville hjem.
Det tager jeg også som et
nederlag. Så vil jeg lade
være med at være
Hvis det er en
stor
forsamling vil
jeg sige, med
alt for mange
mennesker, er
det ikke rart.
Ja men han
får også noget
retur altså i nu
var jeg på
arbejde i 14
timer i
torsdags ikke.
Og som jeg
siger, jeg får
ikke ekstra
løn for det. Så
kan jeg så
køre tidligt
hjem en anden
dag. Det
styrer jeg
selv.
På et tidspunkt
får jeg sgu også
nok. Og så
trækker jeg mig
lidt tilbage. I
starten var det
sådan noget
med at ”hvad er
der galt med
ham Bo?
Hvorfor fanden
er han nu sådan
Jeg skal handle
ind når jeg
passer mine
børn. De skal
have noget at
spise. Og når
jeg har dem
sådan en
weekend som
denne her
weekend er jeg
færdig lørdag og
søndag.
Jamen jeg elsker
69
nu?”
Men det har
man altså
brug for i det
forum, hvor vi
skal ud i, der
har man brug
for at kunne
rejse sig og gå
hjem, hvor
folk bare siger
”Jamen hej.
Hyggeligt at
se dig den tid
du var her.
Kæresten hun
kan sådan en
gang om året
slæbe mig på
gågaden for at
handle ind og
det er et
helvede, men
jeg gør det
fordi, hun
gerne vil ud
og handle ind
og det er jo så
hyggeligt.
Jeg har mistet
2/3 af min
erhvervsevne
altså på grund
af PTSD. Det
er i hvert fald
det de har
skudt sig frem
til at det var
cirka 65% jeg
har mistet. Så
det er på
flekstid jeg
arbejder.
Det hele
handler om at
have nogle
sammen med nogen. Så
får jeg ikke det nederlag.
Jeg vil meget gerne have
et arbejde, men... jeg har
prøvet indtil flere
jobtræninger og det er
bare nederlag på nederlag
på nederlag. Så nu er min
førtidspension ved at gå
igennem og det glæder
mig meget. Så der er lige
ro på
Altså jeg har haft en stor
interesse i at danse
linedance og jeg har det
så også med at rode mig
ind i bestyrelser og
foreninger, men mit store
problem er, at jeg ikke
kan huske dansene. Jeg
skal være virkelig
koncentreret hele tiden
for og kunne følge med.
Så jeg dropper ud igen
efter nogle måneder.
at løbe, men
hvis jeg skal
træne, så skal
jeg træne alene.
Jeg vil gerne
spille fodbold
igen, men tiden
og... ja det
harmonerer ikke
rigtigt,
desværre.
Der har jeg en
meget large
arbejdsgiver.
Han kender
mine problemer.
Hvis jeg føler at
jeg skal holde
fri eller noget,
så skal jeg bare
sige det så får
jeg fri. Han
hjælper mig
rigtig, rigtig
meget.
70
trygge
rammer, hvor
der ikke sker
nogle ting og
ikke kommer
en eller anden
idiot og
klapper en på
skulderen
eller smider
en palle på
gulvet eller at
man bliver sat
under pres
hele tiden.
Struktur i
hverdagen
Hans Sven Rune Bo
• Vigtigheden af
struktur i
hverdagen
Jeg har en
gård, jeg skal
passe. Men
det er mest
områderne
udenfor, jeg
tager mig af,
men jeg kan
dog godt
svinge en
grydeske i ny
og næ.
Jamen min
dag den
starter med ro.
Det er lidt en
nødvendighed
for, at jeg
overhovedet
kan komme
ud af sengen.
Jeg skal bare
have ro på alt
afhængigt af,
hvordan
natten har
været
Min dag skal i
perioder være
skemalagt
simpelthen for
Det kunne være fedt, hvis
jeg kunne passe et
arbejde. Det ville fylde
meget af dagen. Sådan
tankespindsmæssigt.
Det er en tilfredsstillelse,
at jeg kan gå og lave
sådan et projekt som den
lejlighed. Så har jeg lidt
glæde i hverdagen.
Jeg sætter
arbejdet
meget før alt
det andet, kan
man sige.
Bruger rigtig
meget krudtet
på arbejdet.
Når man så
kommer hjem,
så er det jo
kun mig selv,
jeg skal passe.
Ligesom Bo
vil jeg også
sige at
arbejdet
kommer til at
fylde meget af
ens liv, fordi
man også
bruger meget
af krudtet på
det.
Jeg har det
ligesom Bo.
Jeg kan ikke
undvære mit
arbejde. Hvis
jeg skulle gå
derhjemme,
ville jeg køre
Det er faktisk
næsten hele mit
liv, kan man
sige.
(hvis han ikke
havde arbejdet)
Så tror jeg
simpelthen ikke,
jeg ville ane,
hvad jeg skulle.
Så ville jeg
simpelthen
grave mig ned,
tror jeg.
Så har man
noget at stå op
til.
71
at jeg kan
overskue det.
Som Sven
siger med
planer, altså
det kan blive
et nederlag.
Man må bare
lave de
mindre planer
og så have
nogle små
sejre.
Har man en
dagsplan, som
man kan følge
om det så kun
er to ting, der
står på den.
Det er stadig
bedre end
bare at sidde
og kigge ud i
luften.
Jeg tror i
hvert fald, at
når man har
været tilpas
syg, så er det
nødvendigt.
På et
tidspunkt lave
en plan, fordi
alle de
uforudsete
ting og sager,
der stresser
en, gør at man
ikke har styr
på det.
Det skal bare
være lagt i
nogle rammer
hele tiden,
hvor der ikke
fuldstændig
ind i mig selv.
Det er meget
vigtigt for
mig. Jeg tror,
jeg ville køre
ned i en
spiral, hvis
ikke jeg havde
det.
Man har en
anden struktur
i tankerne i
hvert fald.
Man har nogle
opgaver, hvor
man ved
nogenlunde,
hvad man skal
rette sig efter
og holde sig
til.
Jeg har mange
udfordringer
også i mit
arbejde, nu
skal man
finde på en
eller anden
Storm P
løsning her og
udbedre et
eller andet.
72
kommer en
hel masse
uventet og
altså det skal
være nogle
trygge
rammer.
Noget af det
vi er
allerbedst til
at passe er
kaffepauserne
. De er en
forholdsvis
stor del af
arbejdstiden.
Det handler
om at have
nogle trygge
rammer, hvor
der ikke sker
nogle ting og
ikke kommer
en eller anden
idiot og
klapper en på
skulderen
eller smider
en palle på
gulvet.
• PTSD’s
påvirkning af
aktivitetsmøn-
stret
Ved 11-tiden står jeg op
(om skemalægning)
Det er et nederlag at lave
et skema for mig i hvert
fald. Jeg ville ikke kunne
følge det.
Min dag er at sove længe,
og så forsøger jeg at lave
lidt arbejde. Vi har et
projekt med at lave en
lille lejlighed ovre i
stalden hos Hans.
Så har jeg skrevet
morfar. Det er meget
vigtigt for mig, at jeg får
Jeg kommer
tit for sent op
på grund af
søvnmangel.
Dagen starter
tit lidt dårligt
for mig, og
jeg spiser ikke
morgenmad.
Så stresser jeg
meget i løbet
af dagen.
Nogen gange
får jeg næsten
ikke noget at
spise om
aftenen. Og
(om
skemalægning)
Det kommer
aldrig til at
kunne passe
alligevel.
Jeg står tidligt
op, jeg er vågen
alligevel. Sover
en 3-4 timer om
natten. Har jeg
gjort de sidste 5
år.
Kører på
arbejde som
blikkenslager.
73
en morfar i løbet af
eftermiddagen, ellers kan
jeg slet ikke hænge
sammen. Jeg forsøger at
deltage i familien.
Og så har jeg skrevet
falde i søvn
spørgsmålstegn. Fordi
det godt kan være svært
at falde i søvn, så det kan
godt gå hen og blive sent
før jeg sover. Jeg vil helst
være vågen om natten og
sove om dagen.
Det er det, vi snakkede
om før med, at være en
time om at komme i
gang.
Hans er meget sød til, at
spørge mig hver morgen
eller formiddag, når jeg
står op: ”Skal du ikke
have noget at spise
Sven?”.
Jeg er barberet i dag,
fordi at vi skulle være
sammen Yvonne. Ellers
er det heller ikke noget
jeg gider gøre så tit. Så
jeg kan godt se utroligt
usoigneret ud. Det er lidt
den der ”det gror jo ud
alligevel igen, hvorfor
fjerne det?”.
Men jeg er så også god til
at dunke mig selv i
hovedet over, at jeg ikke
nåede det, jeg skulle nå i
dag eller det der blev en
lille smule for skævt...
”shit mand, så kan jeg
lige så godt lade være
med at lave resten. Øv
jeg går ind og tager en
morfar.”
hvis man så
får købt ind så
er det ikke
sikkert at jeg
lige får taget
mig sammen
til at lave det
mad.
jeg kommer
sjældent ud i
hverdagene
Ja og så er det
tit noget med
at falde i søvn
på sofaen ved
nitiden
Jeg ramte
ligesom
bunden. Der
kunne jeg
næsten bruge
en time på at
få et bad, en
time på at
spise et stykke
mad, fordi jeg
drejede rundt
om mig selv
otte gange.
Hvor man
virkelig føler,
man står med
hovedet under
armen
Det er faktisk
næsten hele mit
liv, kan man
sige.
Jeg skal handle
ind, når jeg
passer mine
børn. De skal
have noget at
spise. Og når
jeg har dem
sådan en
weekend som
denne her
weekend, er jeg
færdig lørdag og
søndag.
74
Deltagelse i
hverdagslivet
Hans Sven Rune Bo
• Evnen til at
deltage i
hverdagslivet
vores
hukommelse
er ikke som…
det er en af de
svage
punkter. Vi
husker ikke
særlig godt.
når jeg er i
min rolle som
livline for
Foreningen,
så er det noget
andet, så er
jeg på, på en
anden måde
og jeg ved
ikke hvorfor
jeg er det,
men det
generer det
mig ikke på
samme måde
at tingene er
uforudsigelige
.
For mange er
det et problem
bare det at få
taget et bad
og blive
barberet. For
mange er det
et
fuldtidsarbejd
e at
sørge for at
holde sig
soigneret og
sørge for at
lejligheden er
i orden og få
købt ind.
Jeg tager ikke
ud selv. Det
Det kan godt være svært
for mig at arbejde. Det
har noget med selvtillid
og sådan noget at gøre.
Jeg forsøger at deltage i
familien. Hans har to
knægte i deres
allerbedste livlige alder
og det med lidt høje lyde
og alt det der er lidt
svært indimellem
Det kan godt være svært
at falde i søvn, så det kan
godt gå hen og blive sent
før jeg sover.
Nu kan jeg stort set ikke
gennemføre en arbejds-
prøvning hvor jeg bare
skalvære et par timer på
en arbejdsplads hver dag.
Det ville være dejligt at
gå en tur, men hvor skal
jeg egentlig nu lige gå
hen, kunne godt derhen
men kan også gå derhen,
men så er jeg jo nok nødt
til at have mine støvler
på, hvor er det nu mine
støvler står, skal jeg
ikke tage halstørklæde
på? Så nu kører den bare
og så til sidst bliver
hovedet så træt at nu
gider jeg sgu ikke gå den
tur alligevel. Det er
alt for besværligt.
Der kan gå meget lang
tid hvor det kan ende i
kaos.
det er simpelthen for
uoverskueligt at skulle
Jeg er dårlig
til at få købt
ordentligt ind
hvis man så
får købt ind så
er det ikke
sikkert at jeg
lige får taget
mig sammen
til at lave det
mad
Jeg vil sige
jeg kommer
ikke
overhovedet
nær så meget
ud efter Irak
som jeg
gjorde før og
jeg har
isoleret mig
meget mere.
Hvis det er en
stor
forsamling vil
jeg sige med
alt for mange
mennesker det
er ikke rart.
jeg kender da
fra en periode
hvor jeg
ligesom ramte
bunden at der
kunne jeg
næsten bruge
en time på at
få et bad, en
time på at
spise et stykke
mad næsten
fordi
at så drejede
Nu kan jeg
måske slæbe
mig op på i Sats
og træne engang
imellem.
Desværre.
Det med at spise
hver dag, den
kan godt halte
lidt.
Jeg har da
appetitten, men
jeg gider faktisk
ikke rigtig at
lave noget til
mig selv.
Jeg ved, at jeg
måske modsiger
lidt mig selv,
når jeg godt kan
lide mange
mennesker. Men
på et tidspunkt
får jeg sgu også
nok og så
trækker jeg mig
lidt tilbage.
Nogle gange
kunne jeg godt
undvære, det
lyder hårdt,
mine børn. Det
er fordi de nu
en gang er børn
og de kan godt
lide at larme og
vælte
rundt
(spørgsmål om
selvtillid)
Nogen gange
har man næsten
75
gør jeg ikke.
Jeg kunne
aldrig
drømme om
det.
Jeg skal lige
sige med det
samme at alle
der har PTSD
har et
fuldtidsarbejd
e 24 timer i
døgnet med at
holde sig selv
ud og holde
sig selv
i gang.
Jeg har mistet
2/3 af min
erhvervsevne
gennem altså
på grund af
PTSD. Det er
i hvert fald
det de har
skudt sig frem
til at det var
cirka 65% jeg
har mistet. Så
det er på
flextid jeg
arbejder
støvsuge. Jeg har også
fået hund, så det kan
være et mindre
gulvtæppe efterhånden.
Det eneste jeg egentlig er
ret god til det er at få
vasket tøj. Men det
beskidte ligger i en bunke
og det rene ligger i en
anden bunke. Det når
aldrig ind i skabe og
kommoder
Jeg er simpelthen ikke
sulten, men hvis der
bliver sat noget mad
foran mig så kører det
ind.
Jeg er ikke god til at
passe på mig selv
Jeg er barberet i dag,
fordi vi skulle være
sammen med mor som vi
kalder Yvonne. Ellers er
det ikke noget jeg gider
at gøre så tit. Så kan jeg
godt se utrolig usoigneret
ud
Jeg kan ikke passe et
arbejde. Jeg skal være
glad, hvis jeg kan få
udført noget der kan
kaldes et arbejde i
løbet af dagen.
Så nu er min
førtidspension ved at gå
igennem og det glæder
mig meget.
Jeg er god nok til at sige
til mig selv ”jeg er ikke
dum, og jeg kan altså
noget med mine hænder.”
jeg rundt om
mig selv otte
gange. Jamen
altså hvor
man virkelig
føler man står
med hovedet
under armen.
jeg er for
dårlig til det
nogen gange
og jeg kan
godt have
lidt for meget
hundehår på
gulvet inden
støvsugeren
bliver startet.
så kommer
jeg ikke så
meget ud
mere. Men...
jeg prøver
så at komme
lidt ud i
weekenderne.
Det er tit at
jeg tænker;
skulle jeg
ringe til dem
og sige hej,
men så vælger
jeg at lade
være.
jeg har masser
af interesser
men det er
igen med at få
gjort noget
ved det
Jeg får ikke
gjort ret
meget ved de
mange
interesser jeg
ikke noget,
andre gange er
man næsten
ikke til at skyde
igennem.
jeg går ud og
hjælper andre
folk så de har
det godt, så jeg
sådan set
ligeglad med
om jeg selv har
det ad helvede
til
min
hukommelse er
simpelthen som
en si, nogen
gange kan jeg
ikke huske
hvad jeg lavede
dagen før, andre
gange ikke hvad
jeg lavede for en
uge siden
(spørgsmål om
hukommelsen i
hverdagen)
Det er sådan lidt
stort ikke, også
arbejdsmæssigt.
skriver et eller
andet stikord, på
en bagseddel, så
kan der godt gå
en dag eller to
måske nogen
gange …
hvad lavede du
… øhh …jeg
tror nok jeg var
ude hos
fru Hansen og
lave et eller
andet lige
nøjagtigt
76
jeg har haft en stor
interesse i at danse
linedance, men mit store
problem er, at jeg ikke
kan huske dansene. Jeg
skal være virkelig
koncentreret hele tiden
for at kunne følge med.
Så jeg dropper ud af det
igen efter nogle måneder.
Jeg vil smadder gerne gå
til pistolskydning. Jeg får
fundet et sted jeg kan gå
og så sker der ikke mere,
fordi... jeg skal ned og
melde mig ind
Så fik jeg en hund. Så
kunne det blive min
fritidsinteresse at komme
ud og gå med den. Det
har jeg ikke været god til.
Jeg tror at jeg før var
meget beskyttende og
omsorgsfuld, over for
kærester, det er jeg
stadigvæk, men på et
meget lille blus. Nu er
det mig der kræver
omsorg.
jeg er stadig mors dreng.
Jeg er 45 og vi har ikke
givet slip endnu - jeg kan
ikke. Inderst inde vil jeg
egentlig gerne prøve at
være selvstændig og selv
tage ansvar.
Jeg er nødt til kun at
interessere mig for mig
selv. men hvis jeg ikke
gør det, kan jeg ikke give
noget ud til andre. Det er
jo vigtigt, ellers er jeg jo
virkelig den følelseskolde
skid som ingen gider
være sammen med, så det
har hvad,… det kan
jeg sku ikke...
77
er mig selv først. Jeg
interesserer mig for mig
selv.
• Oplevelse af
deltagelse i
hverdagslivet
Jeg kan dog
godt svinge en
grydeske i ny
og næ og gør
da også rent i
perioder for at
vise min
kæreste at jeg
selvfølgelig
også tager
min del af
slæbet.
Hvis jeg
bliver bedt om
at tage nogle
steder hen, så
gør
jeg det, men
det er aldrig
noget jeg gør
på egen hånd.
Min kæreste
kan sådan en
gang om året
slæbe mig på
gågaden for at
handle ind og
det er et
helvede, men
jeg gør det
fordi hun
gerne vil ud
og handle ind
og det er jo så
hyggeligt.
hver gang jeg
skal i gang
med noget nyt
så belaster det
mig.
Jeg forsøger at deltage i
familien. H har to knægte
i deres allerbedste livlige
alder og det med lidt høje
lyde og alt det der er lidt
svært indimellem
Jeg er god til at dunke
mig selv i at ”nu nåede
jeg ikke det jeg skulle nå
i dag eller det der blev en
lille smule for skævt..”
”shit mand, så kan jeg
lige så godt lade være
med at lave resten.
jeg ved ikke hvor mange
gange jeg har kørt rigtig
langt og måtte vende
rundt og køre hjem igen
og hente tasken
Jeg havde glemt at
komme druesukker i min
lomme.. så jeg kører ind
på en tankstation, så kan
jeg tanke og købe noget
druesukker. Jeg får tanket
og jeg får sågar købt
cigaretter. Jeg går ud i
bilen og kører videre, og
hvad glemte jeg, jeg
glemte at købe
druesukker.
hvis jeg
melder mig
syg.. så er der
ikke nogen til
at springe ind
på min plads.
Jeg tager det
meget
personligt det
ansvar. Så
selvom jeg
har det
dårligt, så er
det bare ud i
bilen og af
sted
Jeg kommer
tit for sent op
på grund af
søvnmangel.
Dagen starter
tit lidt dårligt
for mig. Så
stresser jeg
meget i løbet
af dagen
Jeg sætter
arbejdet
meget før alt
det andet. Jeg
bruger
rigtig meget
krudt på
arbejde
Jeg kan ikke
undvære mit
arbejde. Hvis
jeg skulle gå
derhjemme,
jeg ville køre
fuldstændig
ind i mig selv
Jeg var
Jeg skal handle
ind når jeg
passer mine
børn. De skal
have noget at
spise
(spørgsmål om
rengøring)
Ja jeg har. Det
bliver jeg nødt
til. Der skal ikke
være beskidt når
de er der i hvert
fald.
jamen jeg har
haft det skidt i
mange år. Blev
skilt for 2 år
siden på grund
af det tror jeg
når jeg har dem
sådan en
weekend som
denne her
weekend er jeg
færdig lørdag og
søndag
Jeg kan godt
mærke, når jeg
har vagt hver
anden weekend.
Det er
stressende, hele
tiden at rende
rundt med
en vagttelefon
og skulle vente
på at den ringer
Jeg vil gerne
spille fodbold
igen, men tiden
og... ja det
78
inviteret i
biografen, og
han (Bo)
glemte
billetterne.
harmonerer ikke
rigtigt, desværre
Min
hukommelse er
simpelthen som
en si, nogen
gange kan jeg
ikke huske hvad
jeg lavede
dagen før, andre
gange ikke hvad
jeg lavede for en
uge siden
min ekskone,
hun kan stadig
ikke forstå
hvorfor jeg
husker så dårligt