JEPPE HE.f BQtl,a-

4-74{ 'i

€P---=;---q{:,4F-.:==i-=\s \

:;f==-.=-=$!\r*-:

D=$ol

7i4'--a_;.-.84

ttr' / h/r.,^ ///a

(

JEPPE HEJBØL

ANSAGER SOGNS

HISTORIE

ANSAGERUDVALGET FOR UDGIVELSE ÅF ÅNSÅGER SOGNS HISTORIE

MCMXL

Shovtunå sogræorhv

68æ ansogcr

OPlag:1oo0 EAvnPlaffi

N O RD HJ E M S B OCTRY KKERI, VARD E

.-;,

-Å nsrgef Kirlie

K I RKEN

el Sreni'irkc cllrr 1L rrerr/rlnstllcr F.lr!ie er ell A.lrllnl(aJ ,qntk;ri.e. rlrr 'lcrr Srcnrrr. J.r cr I'rntrcr. rr en

fast og sammenholdenrle Jernabl, som sikkert er hentet frlselve Omegnen. De enesre Kirker iRibe Ant, som er op-

ført af dette Materiale, er Hodde og Ansager Kirker.Ahlen er sandsynli.qvis grar.et ud af lrve og side Jorder.

maaske langs En-qdrlgene i de (o Sogoe. Den er antagelig

hugget eller savet i firkantede Blokke, og Matetialet svnes

at have være! holdbart, idet det ikke ses, at hverken Frost

eller Regn har haft nævneværdig Indiiydelse paa det i TidensLø b.

Taarnet, der dog sikkert er en senerc Tiibygnrng, er

opfort af Teglsten (Munkesten). Paa Sydsiclen af Taernet

ses Tallet 17t0 samt Bogstaverne C. T. (Amtmand Chri-

IJ0

stian Tejlmann). Taaroets Sydside er sandsynligvis da blevet

,,skalmuret" og hat faaet nye Ankre indlagt. Paa et Par afTaarntagets Blyplader staar indridset Aarstallet 1771 ogBogstaverne A. C. T. (Andreas Charles Tejlmann). Det nu-værende Tag er formeodig ved denne Lejlighed lagt paa

samtidig med, at Spiret er blevet forsynet med StamhusetsMærke, en Traoe. Taarnet er nu det eneste af Kirken, derhat Blvtag.

Amtrnand Christian Tejlmann var 1742 blever gift medEnken Marie Ehrenfeldts, der ejede Nørholm, Lunderup ogAgerkrog samt 7 Kirker. Desuden ejede hun Endrupholm,hvor hun boede. Sønneo Andreas Charles Tejlmano udkøbtede anlre Arvinger og overtog Kirkerne samt Godserne Nør-holm, Lunderup og Agerkrog, hvoraf han oprettede et Stam-hus. Faderen og Stedmoderen forblev boende paa Endtup-hoim.

Kirken bestaar af Skibet og Koret samt Taarnet. Tid-ligere har den haft et Vaabenhus, der blev fjernet, da Side-

døjene i 1890 blev opførce. Apsis til Aiteret 6ndes ikke.Saavel Kor som Skib hviler paa en Granitkvadersokkel udenudhugget Frise, og de har begge Bjælkeloft ligesom de

tilbyggede FJøje. Taarnet har Pyramidetag med Spir. DetsMurhojde er ca. 13,50 m og Pyramidetaget ca.7 m, ialt20,50 m forudeo Spiret. De øvrige Mute er ca. 5 m højeog Skibets Højde fra Loftet 4,85 m, Fløjenes og KorersTagrejsning lidt mindre. Skibets Længde er 14,t0 m ogBredde 9,30 m. Korer er 7,20 X 7,70 m og Fløjene7,80 ,< 6,30 n.

AJterbilleCet er Fra 1839, udført af Frk. Prestzmann, ogforestiller Lazarus' Opvækkelse. I Forgrunden ses Jesus ogdeo linomsvøbre Lazarus samr Martha og Marie. Prædike-stolen er forsynet med smukke Træskærerarbejder i Renæs-

sancestil. Dea et fra 16O9 og er opstillet, medens Hr. Bertelvar Sognepræst i Ansager. Saavel Alterravle som Prædikestoler for faa Aar siden blevet smukt prydet af Kunsrmaler

81

Lauritsen-Thomseo, Ansager. Døbefonten er af Granit, og

den er nu stillet frit midt for Hovedgangen under Korbuen.

I det gamle Skibs søndre Væg er indmutet en Miodetavle

for afdøde Sognepræst G. A. Fabricius og Hustru samt en

Søn af dem. De ligger begravede i et tilmuret Gravkapelved Kirkegaardens vestre Side. I det nuværende Vaabenhus

er ophængt en anden Mindetavle for Sognepræst Hans Knud-seo Helsing og Hustru.

Ved Kirkens Restautering i Forbindelse med de to Side-

fløjes Opførelse og Vaabeohusets Fjeroelse i 1890 blev en

storSten, der sikkert tidligere hat været Alterplade, indmuret

der, hvor før Indgangsdøren fra Vaabenhuset havde været.

Stenen har en firkantet Fordybning til en eller anden Reliqvie.

Oven over denne er saa igen indmuret den Sten, der har

ligget over Døraabningen. Paa KirLeos Loft findes 3 gamle

Helgenbilleder, Træskærerarbejder. Det ene forestiller JomfruMarie med Jesusbaroet. Det andet forestiller ogsaa en Kvinie,men her mangler den ene Arm. Maaske har hun ogsaa haft

et Barn paa Armen, og i saa Fald er det jo muligt, at det

har skullet forestille Elisabeth med sit Barn, Johaones Dø-

beren. Det tredie Billede er en kroneprydet Mand, antagelig

Skt. Knud. Der kunde do;1 maaske ogsaa væle tænkt paa

Josef, Maries Mand.Kirkens Orgel er skænket til Kirken 1868 af tidligere

Kroejer Mads Bettelsen. I Begyndelsen spillede han selv,

der ogsaa var Musiker. Den syvarmede Lysestage Paa Alteret

er skænket til Kirken af den nuværeode Sognepræst, Pastor

Albrechtsen og Hustru, og Vandkanden ved Døbefonten er

skænket af Blikkenslager Bruun, Ølgod.Ved Opførelsen af Kirkeos to Sidefløje blev Blytaget fjer-

net af Skib og Kor, som altsammeo i Stedet blev dækket

med Skifertag. Ved denne Lejlighed 6k Kirken sin første

Kakkelovn, en stor Kappeovn. Efter Kirkens Overgang tilSelvele er et større Varmeapparat anskaffet og installeret

under Kirkeos Gulv, og Stengulvene blev erstattet af Brædde-

gulve, under hvilke ou Vatmekanalerne, der fører Varmeorundt i Kirken, 6odes.

Hvor gammei Kirken er, vides ikke, merl den er velnok omkring 700 Aar. Heller ikke vides, hvornaar den komi privat Eje. Omkring 1650 ejedes den af Bendix Nordbytil Urup, Lunderup og Donslund. Foruden Ansager Kirkeejede han ogsaa Griodsted og Vorbasse Kirker. Lunderup-gaatd havde han faaer med sin Hustru og vistnok ligeledesAnsager Kirke. Det var derfor ikke saa underligt, at hanlod en Søn, Kristian Nordby, overtage begge Dele. UnderSvenskekrigen 1618-t9 afbrændte Hannoveraneroe Urup-gaatd, og Bendix Nordby llygrede til sin Søn paa LunCerup.Han har formentlig ikke villet 6nde sig i Soldareroes Plyn-dringer, hvad der har gjort dem rasende. Nordby har vistværet en stridbar Herre. Faderen, Peder Nordby, blev 1595halshug6let for et Mord, og Bendix maarre 1642 reise tilUdlandet som landflygtig, efier hvad der fortælles i Trap.Da han var Ejer af Lunderup (beiiggende i Varde Landsogn),gjorde han Fordring paa, ar deo øversre Kirkestol i VardeKirke skulde staa til hans Raadighed, naar han uoder sineOphold paa Luoderup fik i Sinde at besøge den. DenoeRet tilkom før Befalingsmanden paa Vardehus. (Ifølge Prc-sten Jørgen Pallesen).

Kristian Nordby d.øde 1667, ogdeo 16. April 1689 til-skodedes Ansager Kirke Hr. Iver Kragh, Nørholm. SelveLunderup solgte Enken 1679 ril P. Nielseo, der ater 1718overdrog den til sin Brodersøn Stefan Nielseo Ehreofeldtspae Nørholm. Dermed var baade Gaard og Kirke kommetunder Nørholm, og herunder hørte Kirken, iodril den i 1916overgik ril Selveje.

I ,let srore og hele maa det siges, at Kirkeo blev velholdt under Stamhusets Eje.

Da Kirken paa Grund af Indbyggerantallets stærke Stig-ning, saavel som af den af de aandelige Vækkelser fremkaldtestorre Horelyst blandt Befolkningen, blev fot lille til det

8l

store Kirkebesøg, hvad der blev godtgjort ved foretagne

Optællinger ved Kirkens Indgang llere Søndage i Rad, blevder rettet Henvendelse til Stamhuset om at udvide Kirken.

Godsforvaltereo, Hr. Johansen, senere Sparekassedirektør

i Varde, gjorde herover for gældende, at Kirketiendeejerenok havde Piigt til at vedligeholde de alt værende Kirke-bygninger, men Loven indeholdt intet, der gjorde det tilPligt for dem at udvide dem.

Stamhusbesidderinden, Frk. Ingeborg Rosenørn Tejlmann,tLrrde dog ikke fæste Lid hertil. Et Tilbud fra Stamhuset tilAosager Sogns Beboere orn at overdrage dem Ansager Kitkepaa billige Viikaar, var under Overvejelse blandt disse. Mandrøfcede saaledes at nedrive den gamle Kitke i Ansager og

i Stedet for bygge to, f. Eks. ved Lauborg og ved Molby.Paa dette Tidspunkt, da der endnu ikke fandtes nogen By-

bebyggelse i Ansager, kunde en saadan Plan nok have været

gennemfødig, men man frygtede dog, at det vilde blive For

bekosteligt.Stamhuset byggede derpaa de to Sidefløje.

l',logle faa Aar efter viste en Højesteretsdom i en lig-nende Sag, at Godsforvalteren havde haft Ret i sin Opfat-

telse, at Kirketiendeejere ikke havde Pligt til at udvideKirkeroe.

Kirkens Overgang til Selveje foregik paa følgende Maade:

Ifølge Tiendealløsningsloven var der af Staten udvalgt et

Nævn, der var bemyndiget til at lade Kirkerne overgaa tilSelveje, d. v. s. i Menighedens Eje, oaar Kirketiendeejeren

ønskede det, dog at der fulgte saa stort et Beløb med Kirken,ar Renrerne af Beløbet var tilstrækkelige til at dække de

aarlige Vedligeholdelsesudgifter efter Gennemsnittet af de

sidste 20 Aars Regnskaber, samt at Midler for soigt Jorde-gods, der havde tilhørt Kirken, alle skulde meCfølge Kirken.Stambuset ønskede nu at afhænde Kirken. Kirkens Kapitalvar paa lidt over 19000 Kr., der henstod i Stiftsmidlerne.

Denne Sum mente Stamhuset var tilstrækkelig til fremtidige

81

Stenderup Kirke.

VedligeiroldelsesudgiFrer. Ca. 4000 Lroner skulde da hen-sætres ril størle paakomrnende Reparationer, medens Ren_terne af de 15000 Kr., 600 Kroncr aaflig, meores iigeligenok tii de almiodelige Vedligeholdelser, efrersom de sidste20 Aars Regnskab visre, ar gennemsnitlig 300 Kroner aadigthavde værer tilstrækkeligt. Hele Tiendeafløsningssummen,ca. 20,000 Kr., mente Sramhuset sig saaledes berettiget tilat beholde for egen Regning. Meoighedsraadet protesrerede,idet det henviste til, at netop i de 20 Aar havde Vedlige-holdelsen vætet let, som Følge af Resraureringen i 1g89,men Srarsnævner erklærede sig rilfreds med Stamhusets Til_bud, og hele Tiendealløsniogssummen rilfaldr Stamhuset,hviiket hos mange af Beboerne fremkaldte Utilfredshed. Herbør det dog til Gengæld erindres, at Stamhuset ikke havdeværet forpligtet til ar bestride Kirke€øjenes Opførelse.

De første Par Aar efter Kirkens Overgang til Selvejegik det godt nok med Udgifternes Dækning gennem Ren-terne. Udgifterne r:dgjorde i det første Aar 3gg Kr. 72 Ørcog i det andet Aar 636 Kr. 22 Ørc, meo i de efterfølgende

8t

Aar med de stærke Prisstigninger, baade paa Arbejdslon ogMaterialer, har de 600 Kroner langtfra været tilstrækkelige.Nu maa der hvert Aar paalignes Beboerne et storre Bellbtil Bestridelse af Udgifterne. Der er dog ogsaa foretaget enDel ekstra Arbejder, som nye Gulve og Installering afVarmeapparatet, ligesom der er bygget et smukt Ligkapel,hvortil der var stærk Traog, navnlig efter at Ansager Byvar vokset saa stærkt frem.

Efter Aarhuodredskift"t .Jj,t". Krav om nye Kirker illere midtjyske Sogne, hvor srore Hedesrrækninger var op_dyrkede, og hvor derfor nye Byer og Bydele var fremstaoede.Beboerne i Skovlund og i Stenderup slLrttede sig derril. IStenderup havde Pastor Madseo begyndt at holde Guds_t;enester i Skoleo, og de efterfølgende præster havde gjortdet samme.

Biskop Koch, Ribe, der interesserede sig stærkt for Sagen,6k Tilsagn fra Kirkeministerier og Finansudvalget om Til_skud til (r nye Kirker, een Kirke aarligt, og heraf blev rle2 bygget i Ansager Sogn, den ene i Stendemp, den andeu

Skovlund Kirke.

r

i Skovlund. Paa sidste Sted blev desudeo bygget Bolig foren Kapellao, som rillige er Sognepræstens Medhjælper i deøvrige Dele af Sognet. De to Præster prædiker skiftevis ide 3 Kirker i Sognet. Skovlund regnes dog fortrinvis forKapellanens Distrikt, idet han fører dette Distrikts Kirkebog.

Natitter oedrørende Kiråeø.

Pastor Ramsing notefer eo Fortegnelse fra 1839 over deAnsager Kirke rilhøreode fasre Ejendomme og deres paahvi-leode Hartkorn:

:'I':*': )'f1'j-":F; -i-- < F å;- eEn Boel fæstes af Ånsager Møller . j L 1 t 1

En Gaard i Steoderup (Niels Hansen) 2 1 2 1'!! 2 j 2 rtl,(Nielsens rnke) 2 ! 2 ]!:? 2 t 21!

Et srk. Eng fra Ånsager By fæstet I 1 6 5 1 ltl'

ril Iver Slot, Hoddeskov .... ... | 2 1r/,Et Srk. [ng fra Kvie til Hovedg. .. 2 3 1 2 2Et Stk. Eng fra Kvie, tilh. Ansager

og Tistrup Kirker. ,....... ..... 6 2 a a 1tl;1211 r r Zt,l

Samme Præst skriver: Ved det nye Alterbilledes Ind-iæggeise maatte der fjernes er Lag Sten af Alterbordet. Derfandtes da en lille Reliqvieæske af Bly. I Æsken fandtesen lille Splint af et Ben, omviklet med et lille StykkeLinned. Det fundne blev iodsendt til ,,Oldoordisk Museum".Nationalmuseet meddeler, at detre Fund fra Ansager Kirkeer opbevaret i Museets II. Afdeliog og er indført i Protokol-len under Inventar-Nr. 71.O9. Paa Æskens udvendige Bunder indridset Bogsraverne ]-V+I IB+V{. Nogen sikkerTydning af disse Bogstaver kan dog ikke gives.

En Forespørgsel, om Museer eventuelt vilde levere Fundettilbage til Ansaget Kirke, besvaredes beoægtende, da detmentes, at det bedst kunde opbevares paa Museet.

a7

Kiriehlahlernet Åfuering tndff Frcdetit L

Om dette Emne har Arki'tar Htidtfeldt skrever en Af-handling i Vejle Amts Aarbog 19)9, hvori bao omtalerAfleveringeo fra Kirkerne i Øster og Nørre Horne Herreder,der da hørte ind under Koldinghr:s Len.

Paa Hertedagen 1526 vedroges der, at alle Kirker, derhavde mer end een Kirkeklokke, skulde aflevere den eller destørste Klokker, son skulde sendes tii KBbenhavn, idet manmanglede Kanonmetal. Alt skulde semles paa,,Koldinghus"fra Skodborg, Kolding og Høneborg Len samt fra Norvang,Øster og Nørre Horne Herreder. Fra Øster Herreds 6 Kirkerafleveredes 7 Kirkeklokker, een fra hver af de 5 Kirker og2 fra Ansager Kirke, der altsaa maa have haft I Kirke-klokker. Disse 7 Klokker vejede tilsammen 4400 Pund,heri dog vist medtegnet Jernhænget. Fra Nørre Horne Her-reds 9 Sogne afleveredes 10 Klokker, som kun vejede 2118Pund. Ligeledes nævnes, ar Vorbasse Kirke, som deogaoghorte til et andet Herred, afieverede en Klokke, der vejede208 Pund. Ialt blev afleveret 44 Kirkeklokker paa ,,Kol-dinghus".

Det er interessant ar se, at Ans4Iler Kirke i Slutningen afKatolicismens Tid har været den bedst udstyrede af HerredetsKirker, i hvert Fald med Klokker, samr ar Klokkerne fraØster Herred har været saa meget større eod Kirkeklokkernefra Nørre Herred <-rg Vorbasse. Muligvis har de der narrerOpsynet og beholdt de srørste. Der skulde ellers medfølgeen Udsending fra Biskoppen, som sammen med den kongeligeEmbedsmand skulde give Beboerne Paa)æg om KlokkernesNedtagelse og Allevering.

- Pastor Jetsen fottæller om Døbefonren, at den efterSigende tidligere havde været forsynet med TtæIaag, og atVandet da i Fonten kunde holde sig rent og klart fia Aartil andet. Siden blev anskaffet et Døbebækken af Messing,og selve Fonren har nu i Mands Minde været uden Vand.Han skriver ogsaa, ar en smuk, stor Kalk af Sølv, indvendig

88

forgilCt, med tilhørende Disk, halvt forgyldt, er anskaffet

i Aaret t 801.Ligeledes fortæller han, at i 1771 havde Stamhusbesidder

A. C. Tejlmann skænket et rødt Fløjls Alterklæde, som i1818 rrængte tii Fornyelse, idet det var meget affalmet,

medens Messeklæderne fra 1,765 var velbevarede og smukke.

Han nævner ogsaa de svære Malm-Alterlysestager.

Pastor Jensen ligger begravet foran Alteret sammen med

sine to Hustruer.Pastor Helsing ligger begravet i Kirken. En Mindetavle

for ham hæoger under Taarnet i det nuvætende Vaabenhus.

Ved Kirkegaardens Regulering blev Pastor Fabricius'

Gravhvælving afdækket. Skumlere vil fortælle, at da den

bler. aabnet, låndtes der en Ring paa Fruens Finger, men

siden manglede den.

Da den sydlige Kirkelløj opføttes, maatte nogle Grav-

steder llyttes. Det foregik paa den Maade, at der gtavedes

Kanaler ud, uden for Byggepladsen, hvorfra Brædder blev

skubbet ind under Kisteo, som derefter blev skubbet ud.

Blandt andet blev Kisten med Gebhard Johan Heidenreich

Kramons Lig flyttet ud i Øst. Hans Enke .- Samle Else

Kirstine .- var til Stede; men Laager gik itu, og Enken

gensaa sin Mand, efter at han havde været beglavet i 18

Aar.

Prøter i Ansøger efter Reformøtioxut.

L Ca. t 190- l6l 4. B.t tel

I hans Tid blev Prædikestolen indsat 1609. Han lod

ogsaa bygge en Mølle.

2. 1614-L64o. F. S. HønJ Beftehen.

Søn af ovennævnte Hr, Bertel. Han skal have ladet Bjæl-

ker indlægge i Kirken*), og i hans Tid var Starup Ånnex til

*) Det et tvivlsomt, om det er riStigt, jfr. hvad hao selv sktiver

om Kirkebjælkerne i Indledoingen S lJ Det synes at fremgaa

heraf, at disse Bjælker er af ældre Dato.

89

Aosager. En Beretoing om ilere Retssager, hvori han erindblaodet, 6ndes i ,,Saml. t. jysk Historie og Topografi",3. Rk., IV. Bind.

1621 beskyldes han for at have gravet efter Guld i enHøj, som kaides Gaardhøj, nævnt i den Indberetning omGravhøje i Sognet, som 6ndes i Iodl. Side 1t, og som neropstammel fra hans Haand. Hr. Hans indstævner Rygtesmedenefor Viborg Landsting, men her kan han ikke engang selvbenægte det, Sagen angaar, og Dommen gaar ham imod.

Sagen fotekommer os dunkel. Er det af arkæologiskInteresse, Præsten har ladet grave, eller er han simpelthenSkattegraver og Gravskænder ?

For det sidste kunde den næsre Sag tale. Den er dogendnu mele fantastisk end den forste. En Tyveknægt, An,ders Christensen Beerdag, bliver i 1638 sammen med en

Kammerat grebet af Øvrigheden og bekender ved Retten iLøgumkloster bl. a. sin Deltagelse i Falskmøntneri. Heromfottæller han bl. a., ,,at en Præst ved Navn Hr. Hans Ber-

telsen, Sognepræst i Andtzager imellem Ribe og Varde (!),haver møntet adskillige mange Penge, baade for GundeRostrup paa Krabbeshoim i Judland, og for Fru Karen paa

Fruergaard*). Samme Præst lod hvert Aar fra Liubech (Ly-

bæk) fra sin Faktor en ny Stempel at stemple Dalere medhjen-rheote, og haver Kejsereos @verste, som lza paa Riber-hus i Krigstiden med sine Soldater (!), skikket Bud eftersamme Præst, fordi han var kommen i Forfaring, at han

kunde slaa Penge, at hao for hanoem nogen skulde for-færdige. Og der han med sit Redskab til hannem kom, oghanoem saa mange han begærede forfærdiger, haver Ø\,ersrensagt til hannem, han skulde igen hjemdrage og mønre saa

længe han vilde, dermed ar haos Soldater kunde bekommePenge. Og den Tid han Ånders Christensen tii forbemeldte

') Fruergaard i Sønder Felding Sogn tiihørte paa den Tid FamilienSkram. En Daner af Jacob Skram til Fruergaard var gift medovennævnte Gunde Rostrup.

9o

Præst var kommen, havde han vist hannem i eo sønderligeKammer norden ved Stuen ved hans Urtehave adskilligeDaler, som han selv havde slagen, saavel og sit Redskab,som han dertil brugte.

Nok bekender han, at forskrevne Hr. Hans Bertelsensin Broder, en Guldsmed samme Steds ved haonem boeodesved Navn Peder Bertelsen, i lige Maader saavel som sinBroder møotede og slog Penge.

Nok bekender han, at Jørgeo Krudkræmmer i Husum,

Iørgen Jensen i Billuod m. fl, haver hentet og bekommeradskillige af saadanne falske Penge fra forskrevne Hr. HaosBertelsen".

Anders Christensen blev den 14. Januar 1619 hængtved Hvolbøl i Lejrskov Sogn, men med Døden for Øjeafsvor han, hvad han bavde sagt, med følgende Ord:

,,O, I ærlige, nærværende fromme Dannemænd og Godt,folk! Nu ser jeg min Endeligt og visse Død for mig; thibeder jeg eder for Guds Skyld, at I beder med mig tilHerren allesammen, det han naadelig vilde forlade mig,hvis (:hvad) jeg haver sagt om den Dannemand Hr. HansBertelsen i Ansager; thi jeg ved hanoem aldeles intet andetat beskl,lde end alt Ære og godr, og ej heller jeg haverkendt hannem eller r'æret i hans Hus, ikke beller haft nogeoOmgængelse med hannem i alle mine Dage, saa sandeligGud skal være nrio Sjæl naadig, naar jeg nu skifter denneVerdeo og a-gter at blive en salig Guds Barn*)".

Lensmanden paa Lundenæs, lver Viod til Nørhoim, skaffersig imidlertid Anders Christensens Bekendelse, for saa vjdcden vedkom Præsten i Aosager, og haos Fuldmægtig mødreoed den paa Landstinget og ,,formente, samme Bekeodelseburde ved Magt at blive". Hans Bertelsen bliver dog fri-funden, men alene fordi ,,forskrevne Anders Myndter harværet en Misdæder, som for sine udædiske Gerninger er

.) Viborg landstings Dombog C, 1639.

€)t

heden rettet, hvis Ord og Mundheld efter Recessen ikke

staar til ffoende"Det var den sædvanlige Udgang af den Slags Sager og

behover derfor ikke at være grundet i noget særligt Fjend-

skab fra Hr. Iver Vinds Side over for Hr' Haos lmidlertid

tvder det, som senere skete, paa, at han gerne havde set

Præsten bliue afskediget 1639 for Falskmøntneri Han havde

da ikke belovet selv at trænge ham ud af Embedet Aaret

efter. Det gjorde ham oemliS, og ifølge Hans Bertelsens

Opfattelse skyldtes det, at Ivet Viod vilde have sine Børos

Skolemester og sin fordums Pige forsørgede i alsaqlt

Præstekald, hvorfor Lensmanden benyttede en usaodfærdig

Beskyldning af eo Kvinde, Maren Christensdatter' imod

h"rn og fik bam dømt fra Kaldet. Om denoe Affære frem-

I"gd" iuns Bertelsen eo skriftlig Beretniog paa Landstinget

27. Sept. 1641.

lu.. Vi.tds Bemærkninger hertil kendes ikke' om han

overhovedet har svaret herpaa Men at der har været noget

om Sagen, derpaa tydet den følgende Præst Anders Laurttsen

w"deli opt"jn"lser' som e! aftrykt i ,Jydske Samlinget"'

1. Rk., Bj. t. Det hedder heri: ,,Anno 1611' eftet at jeg

havde studeret det (i København) i z Aar' haver ærlig og

velb. Mand Iver Wind til Nørholm begæret' jeg vilde in-

formete hans Børn og væte deres Skolemester' og haver

derfore tjent hans Velbyrdighed, ikke aleneste hans egoe Børn

at undervise og oPtugte' men ogsaa andre adelige Børn'

Hans VelbyrditheJ tog til sig og satte under min Haand

og Disciplin i-4|l2 At .- Aono 1640' der Hr' Hans Ber-

,jr"n i ind,rugg"t, den l Martii, selwillig afstod Andtz-

agger Sogo og Kald, er jeg efter Guds vise Raad og For-

,fi lo.,rtig tota", til SoSoePræst i forskrevne Andtzagger Sogn'

og blev -straks

derefter, den 10' Aprilis' ordineret til-det h'

Plrt.e-bede af højlærd Mand Doctor Johan Borchersen'

da Biskop udi Ribe, og det hæderlige Ministerio ibid (samme-

steds). Siden den 13. April er jeg af Guds Forsyn med for-

92

nemme gode Venners Raad trolovet af hæderlig Hr. EnevoldGregersen i Dejbjerg til ærlig og gudfrygtig pige MergretheKnudsdatter, rjenendes velb. Fru Helvig Skinkel Iver Vinds.Samme Aar den 23. Tr., som indfaldt den 8. Novembris,gjorde velb. Iver Wind og hans Frue vort Bryllup i Ring-kobing".

Det har altsaa haft sin Rigtighed baade med BørneoesSkolemester og den fordums pige. Spørgsmaalet er saa bare.hvotledes det har forholdt sig med Hans Bertelsens ,,selv_villige" Afgang fra Kaldet. Netop det, at ,,Selvvilligheden,,udtrykkelig skal betones, kunde jo tyde paa, at der harværer ooget muggent ved det.

Sagen mellem Præsten og Lensmanden, der var en Injurie_sag, rejst af Lensmandeo mod præstel, afgjordes ved enLandsrersdom af 2j. November 1641, som imidletid ikkehelt renser Iver Vind for Præstens Beskyldninger, idet denslutrer med, ,,at Dommeroe dog ikke kao kende Sagensaaledes, ar Hr. Haos derfor bør at iide paa sin Ære,,.

Meget m. H. t. Haos Bertelsens Karakter og Skæbnestaar saaledes hen i det uvisse. ,,Var han eo sindsyg per_

son med Bekendtskaber i tvivlsomme Kredse? Eller varhan en med Urette forfulgt Mand, hvem nogle Besynder_iigheder maaske havde gjort til Genstaod for AlmuensMistro, og hvis Embede en selvraadig Herremaod havdeBrug for?" (Dr. Vill. Christensen). Vi ved det ikke. Menmange interessante Indblik i den Tids Forhold giver det,som foreligger. Hr. Hars' Dødsaar er ubekendt.

3. 1640-I6i6. Atde$ Larrixen Vedel.Født i Vejle 21. Maj 161,j. Fader: L. Lauritsen, Ride_

foged over Iver Vinds gejstlige Gods og Kannikedom iRibe. Moder: Kareo Gregersdatter. Srud. fra Ribe 1633,Cand. 1615, gift rned Mergrethe Knudsdatter, Datter afK. Olufseo og Kirsten Henningsdatrer. Han døde 2. Sep-tember 1656 og :tterlod sig Enke og 7 Bølr;^, Z Sønner

9J

og t Døre. Eoken blev sideo gift med Forgængeren. (Sei øvrigt under Forgængerens Beskrivelse).

4. 1656-167j. Morten Cbri$entex (Toft e/. VarclQ.Havde værer residerende Kapellan i Varde. Dertil ordi-

nerer den 8. Mai 1651. Gift med Forgængerens Enke. Døde2. Marts 1673. Enken døde 1676.

5. 1673-liOt. Jetts Xlogexun Gtøredlnd.

. .Født 1637, gift med Forgængerens Steddatter, Kirsten

Andersdatter Vedel, t 6.Juli t64r. Død i Kolding. Havde2 Sønner og 2 Døtre. Den ene Søo blev Sogiepræst iÆtøskøbing,,vir vere religosus, sed suspectr_rs u.ti, -rgi.",,.Hans Ægreskab var et Kors, han havde Sorg af sine BÅ ogFonrædeligheder i alje Maader. Han var yderst fattig, havd'een forvirret og misnøjet Alderdom, 6k proces ..1 ff,"r_manden om Møllen, hvilkeo denne vandt 1714.6. 2:r,:t t7or-tt)ii fi20. pbilip HenriÅrn Friecllieb

af Ærcskøbiog. Gift med Christiane Elisaberh Sørens-datter Boroemano af Lønborg_Eevad. Hun døde 1769 oghao 1750 som Sognepræst i Mariager. Sorn o,renfo. nr"univandt han en Proces ned sin Forgænger angaaeode Fæste-afgiften af Møllen.7. tt)1,1720-1745, Hau Kwt*ex Heltittg.

Fødr 29. Decembef 1687, Studenr fra Slagelse 170r,Cand. 20. Nov. 1711, havde været Uøter. Olt zS. V.ai1720 med Søster Anna Gløe, der død,e tj12 oden Bø.rr.Han døde 30.Ma11746. Vistnok en Brodersøn af ham, HansLambert Helsing, synes at have været Farbroderens Hjælpe_præst fe 1738-44. Han kaldedes til Vinding-Bryrup_Vra'ds.Her omtales han saaledes: ,,Hans Levnet lig hans Formands,..Oenol

111ales saaledes: ,,Expedit og veltalende, men lidedig

ogdrikfældig, en vidtløftig Herre ril stor Sorg for sin Familiir Klim var hans Levned saaledes, at det var bedst ,t tiederom. Ved sin Kaldelse hertil maatte han ved AarhusLaodemode 19. Maj 1739 underskrive en streng Forpligtelse.91

sideo var hans Levcmaade ikke saa forargelig, dog var hanikke saadan, som han havde lovet at være."

Sandsynligvis har den uoge Pastor Helsing vist Aolægi samme Retning allerede som Medhjælper, og Kirkepatronenhar saa ikke villet indstille ham som Farbroderens Eftermand.Han har søgt ander Embede, og Farbroderen har taget sinAfsked.

8. 17 45 -l'7 69, Jenr Sø/enen Je$e ,

Født i Hjerring. Fader: Skipper S. Jessen. Moder: KarenAbrahamsdatter Brokmand. Student fra Ribe 1719, Cand.1742. Gi,ft m. Maren Bjøro Pedersdatter Friede af Lejrskov.

Hao var ivrig for Skolevæsenets Ordning. Stuehuset tilPræstegaarden blev i hans Tid opført af saa godt som nytMateriale. Han døde 2t.Febt. t'769. Hans Enke nød i flereAar Pension. Han ligget begravet forao Alteret.

9. "i,r 1769-r,,1,. 1773. Hant Jøryen Chiniøn Høgh.

Født i Horsens 10. April 1738. Fader: Jøtgen Høgh,Købmand, siden Bedemand. Moder: Helena Dorthea Oves-datter Guldberg (Præsten var aitsaa Broder til StatsministerOve Høgh Guldberg). Srud. fra Horsens 17i6, Cand,. t'760.Pers. Kapellao Skorup 3. Sept. 1764. Gifr 1s. Okt. 1769med Dorthea Catrine Nyland, født i Horsens deo 1. De-cember 17.{1, død 1807. Havde 1 Søn og 2 Dotre. Forflyr-tedes til Gentofte. Han døde den 10. December 180i.Sønnen blev der hans Efterfølger.

10. eii$ 1771-t804. Georg Axdreat Fabriilt.Fød,t i 1-740, Student fra Frederiksborg l,j62, Ca ,.

1765. Gift med Else Ølgaa:d. 1774. Han døde 1814 ogligger begravet i en muret Gravhvæl.ting paa Kirkegaarden.

11. 1804-1820. F. S. Vilhehn Fabricitu.Fødr 7. April 1777, Stud. 1791, Cand. 1798. cifr med

Ingeborg Margrethe Ølgaard, født paa Sneumgaard ljj4.Fader: Propritær Niels Rasmussen Ølgaard. Moder: Mar-grethe Hedvig Fabricius af Varde

95

En Søn, Niels G. Fabricius, blev Præst i Højrup iSønderjylland og døde lSti.Vilhelm Fabricius søgte AfskeC22. November 1820 og døde som Ejer af Brammiogegaardderl 9. December 1824.

12. 1821-1a25. Oltf CbrLtiøx Halt Cartie .

Født 26. Augusr 1772. Fad,et. Sixtus Nielsen. Moder:Aona Hedvig Højer. Stud. 1791, Cand. 1801. Havde værcrPræst i Henne-Lønne fra 6. Maj 1811. Gift med MerteKirstine Bering afSkjern. Hun døde t81g. 2 Sønrter og 4Døtre. Han forllyttedes fra Ansager til Saltum-Hume. Dode26. November 1846.

Hans Kone var meget svagelig, og de var yderst fat-tige. Han var ueni,g med Beboerne om Sommerskolegangen,som bao gerne vilde have indført. Hans Forgænger havCealt gjort et Tillob dertil, idet han havde faaet indføtt Søn-dagsundervisoing om Sommeren. Pastor Cortsen 6k 182.iTilladelse til at nedrive 6 Fag af Sruebuser til Brug vedReparation af de øvrige Bygninger. - 182t truedes han afFallit, men blev da forflyttet 14. Se)rember s. A.

1). 1825-1834. Chrir*x TotAiltøt.Født 17. December 1794. F^det.. Torkil Christensen,

Hvejsel ved Vejle. Moder: Kirsten Christensdatter. Studentfra Horsens 1816, Cand. 15.Jan. 1,A2J. Gift m. Oline PetrineBeyerholm, 25. Marts 1796, d.2.Jui 1864. Fader: OleBeyerholm, Lærer ved Søetatens Divisionsskole. Moder: Ma-rie Sophie Fredericia Henz. t Sønner, 6 Døtre. En Datter,Charlotte, blev gift med Pastor Jes Mygdal, Nr. Snede.

Deo 8. Jan. 1834 Folllytredes Pastor Torkilsen til Sørby-magle paa Sjællaod.

Skolestridighederne fra Forgængereos Tid bilagdes i hansEmbedsperiode. Et Skolebus blev bygget i Steoderup. Etgammelt Skoleforslag, der var indsendt til Skoleaucoriterernestraks efter 1814, men havde henligget siden, blev endelieapproberet 21. Seprbr. 1810, om end i ændret Form.

96

14. 1834-1847. Vtrner Juler Andreat Ransiitg.Fodt i Ribe 10. Decbr. 1801. Fader: Peder Rarnsing,

Hospitalsfor stander og Borgerlojtnant. Moder: Marie Su-

sanne Ussing. Stud. fra Ribe 1821, Cafld. 1828, Kapellan iAndst I329. Forllyttedes rii Da{um,-Bramminge 1847 og tilVester Skjerninge i860. Gift n. Anna Margtethe Borgen, f.

paa Lindbjerggaard 5. Nov. 1801. Fader: Major Chr. ErhardtBorgen af Lyneaa Sogn. Moder: Anna Margrethe Birgitte.

En Skole blev i hans Embedstid bygeet paa Mølby-gaards Mark. Sl<olestuen i Ansager blev forsynet med In-ventxr og Skolebøger. Lærernes I-ønninger forhøjedes i H.r. Resolurion ^{ 2'/. Mtj 1841. Det første Sogneforstaoder-

skab valgtes i8.12, og Pastor Ramsing blev i den sidste

Del af sin Embedstid dcts Formand; selvskrevet Medlemhavde han værec fra SogneForstanderskabets Oprettelse.

1i. 1847-1a7o. Hau Jorgen Rhod.

F. 30. Marts l7)7 i Langaa, Stul. I Vi-borg 1814, CanC. 29. Okr. 1828, ordi-nerer Degn paa Romø 11. Maj 1837,Farfaderen var Præst i Langaa og hed

Haos Anderscn Rhod. Faderen, Søren

Kjrl lsen Rhod, blev ligeledes Præst i

Langaa. Cift med Elisabeth BirgitteEsnrark. Foruden Sgnnen, HansJørgeo

Rhod, var det en Datter, der blev giftmed L.rurids Ditlev l\fonrad, Præ"r i

Ø. og Y. Alling. Søren Kjelcisen

Rircd var meget afholdt. - Llans Jorgen Rhod var Præst

iÅnsrger i c^.2) Aar og dorle 23. April 1870, ca. 79 Aar.IJan havde 3 Børn. En Datter døde faa Dage efter sio

Konfir:ration. En Son, Georg, blev Købmand i Ansager.

En anCen gpn. Hans, var Landmand, forst i Ansa.eer ogsenere i Tistrup; ban var bl. a. Hetredsvurderiogsruand forVesr- og sønderjydsk Kredirforening i Ringkobing.

91

16. !r',, 1870-:' ,, 1817. vilhehn saahnøp stilling.Født i Tovstrup Mølle, Dollerup Sogn, den 12. Malts

1810. Srud. 1850, Cand. 1856, blev 1858 pers. Kapellao forTodbjerg og Mejlby, Randers Amt, i 1861 Kapellan pro loco

for Hvelsted og Tulstrup, Aarhus Amt. Efter at Ansager Præ-

stekald først var blevet besat med Pastor Kjær fra Gtønland,som dog trak sig tilbage ifølge Menighedens Anmodning,da han var overmaade runghør, blev Stilling kaldet den 23.

September 1870.

Præstegaardsmarken blev i hans Tid merglet, og Vaa-

ningshuset betydelig forbedret, ,,saa dct nu er stærkt, mendog lader meger tilbage ac onske".

Den 5. November 1877 forflyttedes han til Vøjerslev,AjCs og Thorso Menigheder i Aarhus Stift.

17. ?,/1 1878,- rtr.r.r 1aa6. Herih Mnhk Hof.

Født i Sorbymagle veC Slagelse

17. Juli 18'1P. Son af Skolelærer r

Sorbymagle GerharJ Tecens Hoff ogHr.rstru Gertrud Kirstine Vium. Cand-

27 . Jr,ni 1814, Huslærer hos Vilh. Beck

i Ørclev la11-76, personel Kapellani Ørsted ved Randers fra 11. August1876. Kaldet til Ansager 7. Januar1878. Kaldct til Sognepræst i Val-lensbæk ved Kobeohavo 16. Marrs1886. Gift 26. September 1876 med

Henriette Hansine Tetens. De havde ) Børn, hvoraf 3 døde

sonl smaa r Ansager.

En Søn, Ejnar Hoff, blev Missionær i Indien, en Datterblev gift med en Præst i Danmark.

Skolevæsenet blev i hans Embedstid forbedret. SkovlundSkole blev gjort til er fast Embede. En Vinterlærer blev ansat

for Ansaget og Stenderup, saa der nu biev Hverdagsundervis-ning for alie slore Bofn otrr Viotefeo.

98

Kirkegaarden ble'r udvidet, planeret og beplanrer 1984.Aosager MølJe overgik til Selveje for 4400 Kr., en Ladeblev bygget 1882. En Sygekasse blev stiftet 1980, menophævedes 1885. Deos Ejendom, 300 Kr., heosartes ril ensenere opreftet Syeekasse. En Hjælpekasse stiftedes 1884-8itil Støtte for Smaafolk.

,,Guds Ordet har vundet en forundedig velsignet Indgangi Menigheden og givet sig tilkende baade i Bekendeise, iKirkebesøg, Salmesang og Aflæggelse af megen Raahedsamt megen Offervillighed over for mange gode Foretagender,som Hungersnøden i Santalistao, Missioneo, BørneoesJuletræ,og i de sidste Aar i en kristeiig Ynglinge- og pigeforening

Paa tilsammen 80 d 90 Medlemm"t ,rr,", Liberdarrcus).

18. !i,, 1886-'rr,'61890. MatL Chritiau Aladsex.

,Jeg er født i Asperup ved Middel-fart som Søn c.f afdøde Cancelliraad,Branddirektør Madsen og efterlevendeHustru Mariane Sørine Madsen. Stud.1866. Studerede 2-3 Aar Jura, menopgav af forskellige Grunde dette Stu-dium. Blev Laodbrugskandidat 187 2,Soldar i 187i, Avlsforvalrer paa Mio-nesberg i Sydsverrig, siden paa Ellinge-gaarden i Odsherred paa Lolland,

I Foraarer 187i kobre jeg Svin-ningc Xloile veJ Nykobing paa Sjællaod og indgik sammeArr .tEgteskab med Thora Emilie Åbben fra Hillerød. Vihar haft 6 Br,rrn, hvoraf 5 lever. I 1882 bonforpagtede jegmin Garrd og drog ril København ar forberede mig tiltheologisl< Enbedseksamen, som jeg bestoC i.Januar 1886,os blev derefter kalder til Sognepræst for Aosager Meoighedden 27. Maj samme Åar, blev ordineret i Ribe Domkirkeden -1. Ålrgusr og holdt Tiltrædelsespræ<liken den 1t. sammetr,Iea ned.

1 Th*Iu

{

99

Den 16. August 1890 blev jeg kaldet til Sognepræst forHundborg'Jannerup Menigheder i Aalborg Stift og holdtmin Afskedsprædiken i Atrsager Kirke den 12. Oktober.

Mit Arbejde har Herren velsignet. Den under min For-

mand begyndte Bevægelse blandr de Unge gav sig Udslagi Sriftelsen af en Ynglinge- og Pigeforening i Januar 1887,

der indmeldtes som Led i de samvirkende Ynglinge- ogPigeforeninger i Danmark og ved min Afrejse talte godt200 Medlemmef. - Fra Fastelavn til Paaske 1888 gik eo

meget stærk Vækkelse hen over Sognet. En synlig Frugt afdenoe Bevægelse gav sig tilkende i det smukke Missionshus

,,Thabor", der kostede ca. 6000 Kroner og indviedes den

15. Novembef 1888 af Pastor Vilh. Beck. Kirken, som

længe havde været for lille til Kirkebesøget, 6k tilføjet 2

Korsarme og taget i Brug første Gang Jr.rledag 1889. I 1890

stiftedes en Kviodeforening i Forbindelse med en Sygepleje-

forening, der har sendt en Datter af Niels Pedersen, Lun.lMark, til København for at uddannes til Sygeplejerske under

,,Røde Kors".Den Velsignelse, der i de fodøbne Aar er udøst over

Menigheden, et jeg fuldrud blevet delagtiggjort i, og nred

ioderlig Tak i mit Hjerte forlader jeg dette for mig dyre-

bare Sted.",- - Saavidt Pastoi Madsens egne Optegnelser. Han

forllyttedes til Næsbjerg 1897, søgte sin Afsked r. April1919 og Ryttede til Skovlund. Haos Hustru døde 22. Fe-

b\rer 1.922, og han døde den J0. Decembet 1929. I{tnhavde følgende Børo: Vilhelm, Forfatter og Censor, dode

2J. Decembet 1938. Geotg døde som ganske ung. Johaonesvar Forvalter og Bestyrer paa store Gaarde, men bor nu iKøbenhavn. Kristian var Apotlreker, ban døde den 12. Ju)i1937. Eo Datter, Ellen Emilie, bor i Skovlund.

19. ""1,0 1890-:r)in 1896. At|du! Je|ret/.Fodt 9.Jan. 1854 i Strandkær i Tyrsted Sogn ved Horsens-

100

I

,,Gik i Horsens lærde Skole 1866-70, men opgav der-efter Læsningeo og lærte prakrisk Landbrug paa flere størreGaarde og var ogsaa i flere Aar Avlsforvalter paa srøfreGaarde, indtil jeg i Sommeren 1877 købte en Bondegaard

i Voel ved Silkeborg. Samme Efteraar

ægcede jeg Larsine Oline Larsen fraLejerupgarrJ iVaabensted ved Sax-

købing. I Efieraarer l88J optog jeg

Læsningen igen og tog 4de Klasses

Hovedeksamen, Sommeren 1886 Sru-

dentereksameo, og endelig SommerenI 8o0 theologisk Embedseksamen. -UnCer li). Okrober I890 biev jeg

kaldet til Sognepræst for Ansager ogholdt Tiltrædelsesprædiken t. Søndag

i Advenr. 20. Juni 1896 blev jeg kalder til Sognepræst forDarun og Bramminge, og holdt Afskedsprædiken i Ansagerden 9. August samme Aar.

I aandelig Henseende har de forløbne 6 Aar været gode.Den under de to foregaaeode Præster fremkomne Livs-bevægelse er bevaret i en rolig Udvikliog. Der samles altidmange Folk, naar Guds Ord lyder, baade i Kirken ogMissionshuset og ved Bibellæsninger. De sekteriske Rgsterhar aldrig kuonet linde Indgang her. Bibellæsning om Vin-teren har været holdt 4 Steder i Sognet og Fasteprædikeni Kirken med god Tilslutning. Der har været holdt Efrer-middagsgudstjeneste i Stenderup hveranden Søndag og iKvie Skole sidste Aar efter Opforddng hver 4de Søndag.

En rig Velsignelse er bleven mig til Del i de 6 Aat, ogjeg vil aldrig glemme Begyndelsesstedet for min præsteligeVirksomhed, og hvad jeg lærte og modtog her."

(Efter Liberdaricus).

20. 1896-1907. Søren MiÅkelrcn Nielsen.

- Født den 23. Febrr-rar 1869 paa,,Sølvsten" i SkjødSogn som Søn af Gaardejer Niels Timriog Matiesen og

-."t/

101

Hustru Mette Marie Sørensen. Han døde som Sogoepræsti Hvidbjerg den 15. Seprember 1922.

Han blev dimitteret fra Ranum Seminarium og var Lærer

ved Hjerm S. Skole i ca.5 Aar, blev Candidat ca. 1895 ogvar Kapellrn i Ebelrofr re. I Aar.inden han blev Sogocpræ.r i An:rycr.Han blev gift den 30. Juli 1897 i

Jacobskirken i Kobenhavn ned Dor-thex Thykier, der vat født den 12.

Septenber 1876 i Randers, død iHvidbjerg den 3 I . Mnrrs t9 31. -Hr.rn var Datter af Soren Asch BangThykier og Husrru Bolette ManeSchou. Hun blev gift anden Gangden 20. Nov. t925 med Crardeier

Eokemand Laurids Lausten,,,Stenhøjgaard", Hvidbjerg.Om deres 7 Born kan oplyses folgende: Niels Aage

Nielsen, født 14. April 1898, nu Overlæge iKoldin.g. Å4arie

Nielsen, født 25. Aug. 1899, død i Hvidbjerg 29. Juli 191o.Gudrtrn Nielsen, født 14. Oktober 19{)1, gif( med DyrlæeeSteffensen, Hvidbjerg. Ejnar Thykier Nielsen, født 28. Fe,

bruar 1903, Læge i Lemvig. Ellen Nielscn, fodt 13. ALrg.

1905, gift med Læge Sørenseo, Løgsrør. Anna TbykierNielsen, født 21. Januar 1911, Sygeplejeassistent, Kolding.Kirstine Schou Nielsen, fodt 28. Oktober i913, gifr mcdCand. theol. Kirk-Thomsen, Løgstør.

21. tit\ 1907.-ttt 7921. Nieh Peder Nie/vu.

- Fød. i Lemming ved Silkeborg den 28. Oktober1865 som Son af Gaardejer Christen Nielsen og HustruAndersine Jenseo. Theologisk Candidat i Sommeren 1895.Hjælpepræst hos Pastor Christensen, S. Felding-Assing, oghos Pascor Læssoe i Calren og Vissing og derefter Vikarfor Pastor Olsen paa Anholt under dennes Sygdon.i ogBortrejse. Fra 1. Januar 1899 til 1. November 1907 Kalds-

r02

kapellao i Øigod-Streilev. 1. November i907 ril 1. No-vember 1921 Sognepræst i Ansager. Fra 1. November 1921til 1. November 1929 Præst ved Zionskirkeo i Esbjerg -først residerende Kapellan, senere Sognepræst. 1. Novenber

1929 tog han sin Afsked paa Grundaf Sygdom og flyttede tii København.Efter til Dels at have genvundet sitHeibred har han der hjulpet llerePræster under Sygdorn og Ferie.

12. December 1897 blev han giFt

i Trinitatis Kirke i København medMaria Andrea Hansine Nielsen, fodt31. August 1868 i København, Datreraf Købmand Niels Andreas Nielsen

V og Husrru Hansine Marine Jorgensen.Hun døde i Esbjerg den 21. December 1927.

Børn: Martha Hansine Anna Margrethe Nielsen, fodt2. November 1898, Kunstmalerinde i København. JohannesKristen Andreas Nieisen, født 11. Februar 1901, Over-rngenjør paa Aarhus Oliefabrik. Jakob Kleisdorff (Nielsenudeladt ifølge Bevilling), fødr 10. Juni 1903, Assurandor iKøbenhavn. Aona Signe Karen Nielseo, født z1- Januar19O5, Læge ved Rigshospitalet i Købeohavn. Filip MartiousBlom Nielsen, født 27. Mc.j 19oa, paa Maskinfabrik i Ko-benhavn.

22. "'i" 1922. Sin\n t\Iaxint Albtechtseø.

Fødr 14. Augusr 1880 i Nees Sogn,Søn af Husmand Jens Albrechtsen ogHustru Stine, f. Jakobsen.

Pastor Albrechtsen var først Land-maod, søgte derefter Uddannelse tilMissionær i D. M. S., tog Eksamenved Universiteret i 1908 og blev ordi-neret 1909. Missionær i Indien fra v

I 0l

Hustru Mette N{arie Sorensen. Han dode son Sogoepræst

i Hvidbjerg den 15. September 1922.

Han blev dimitteret fra Ranum Seminarium og var Lærer

ved Hjerm S. Skole i ca. ) Aar, blev Candidat (a. 1895 ouvar Kapellen i Ebcltofr c;. I Arr.inden han hlev Sognbpræsr i Anseqer.

Han blev gifr den 30. Juli 1897 i

Jacobskirken i Klrbenhavn nled Dor-thea Thy'kier, der var fodt den 12.

Septembcr 1876 i Randets, dod iHviJbjer-q den jl. M.rrrs I9rl. -Hun var Datter af Soren Asch Bang

Thykier og Husrru BoJctrc MaricSchou. Hun blev gift anden Gang

den 20. Nov. 1925 mcd Caardejer.

Enkemand Laurids Lausten,,,Stenhøjgaard", Hvidbjerg.Om deres 7 Born kan oplyses folgenCe: Niels Arrge

Nielsen, født f .i. April 1898, nu Overlæge i Koldinr. l{arieNielsen, fodt 2i. Aug. 1899, dod i Hvidbjerg 29.J'rli i910.Gudrun Nielsen, fodt 14. Oktober 1901, gift med Dyrlæge

Sieffensen, Hvidbjerg. Ejnar Thykier Nielsen, fodt 28. Fe,

brrar 1903, Læge i Lenlvig. Ellcn Nielsen, fodt 13. ALrg.

1905, gift med Læge Sørensen, Løgstor. Anna ThykierNielsen, født 21. Januar 1911, Sygeplejeassistent, Kolding.I{irstine Schou Nielsen, fodt 28. Oktober 1911, gifr mEd

Cand. theol. Kiik-Thomsen, Løgstør.

21. I A 19Oj -1 t 1921. Nirlt Peder Nie/.te t.

- Født i LernminS; ved Silkeborg den 28. Oktober1865 som Son af Gaardejer Christen Nielseo og HustruAndersioe Jensen. Tbeologisk Candidat i Somnreren 1895.

Hjæipepræst hos Pastor Christenseo, S. Feldiog-Assing, oghos Pastor Læssoe i Calren og Vissing og derefrer Vikrrfor Pastor Olseo paa Aoholt r.rnder dennes Sygdon.i ogBortrejse. Fra 1. Januaf 1899 til 1. November 1907 Kalds-

102

I9o9 ri| 192I, men maatte da rejse hjem p-rr Grund rfsin Hustrus svage Helbred. Han blev Stft I912 mccl Inger

M. Klausen.

Lirlt aJ Kø/d:Aøpellø ict Hi,t0ie.

Efter Opførelsen af de to FilialLirker i StenderuP 19c9

og i Skovluod 1910 oprettedes ved kgl. Resolution af z,i.

Jaouar I91l et Kaldskapeliani for Ansager Sogn med Boligi Skovlund. Under 1 Juni 1911 aileveredes den nyopforte

Kapellaoholig i Skovlund (opfr.rrc efter Tegning af ArkitektLonborg Jensen 1910,-11). Have 5 Skp. Land, Byggegrund

iberegnet.

Regulativ for Embedsforretningemes Fordeling appro-

beredes af Kirke- og Undervisningsmioisteriet deo 7. SeP-

temDer lvrr.13. Jult 1912 bifaider Kirkeministeriet, at det fra 1 Jan

1922 indføres selvstændige Kirkebøger for Steoderup og

Skovlund. 13.Juni 193t fastsættes ved Ministeriets Skrivelse

Grænserne mellen Skovlund, Ansager og Stende'up Kirkedistrikter. r2. September 1935 bestemtes ved Ministeriets

Skrivelse, at der vil være at foretage Fællesligning til Ans-

ager Sogns tre Kirker.

KÅPEI,LAN E R VED KÅLDSKÅPELLANIET

1. "1r 1911-1916. Peter Latteuiu Miller Hørm.

Født i Brundby den 1p. Juni 1878. Forældre: LudvigBirkedal Husurn og Hustru Frederikke Henriette Amaiie.

Candidat 1903. Der 29. Februat 1916 kaldedes hao tilSognepræst for Sdr. og Nr. Bork Menigheder. 1926 forflyttettil Vammen-Liodum-Bigum i Viborg Stift, hvorfra han ent-

ledigedes 1932. Død 24. Febtrør 193t.

2. ti rc 1916-1919. FrederiA Reinbold Niel:eu.

Født i Ægsted, Præstø Amt, den 12. Januat 1852. For-

ældre: Lærer Rasmus Nielsen og Hustru Sofia Juliane Bjørn-

son i Næstved. Kapellan i Starup og Nebel 1877, Sogne-

104

præsr i Kollerup 18 79, i Fausing og Auning 1890, AsminderuP

1899. Entledigedes derfra 1914, konstitueredes elier Menig-

hedsraadets Andragende i Embedet het deo 15, Oktober

1,9 r6.

a. 1.919-1922. lotgen Bacherald.

Fodt i Brandstrup. Fotældre: SogoePræst Christian JuliusAlexander Bachevold og Hustru Mathilde SoEa Bøss. Kaldet

herril 21. Maj 191.9. 20. Februal 1922 kaldedes han til Sogoe-

præst for Assing Menighed. Entledigedes 18. Maj 1936 og

dode 20. Februar 1917.

4. 1922-1935. Høttt P. Nielsex L1åhe

Født i Blidstrup. Forældte: Jens P. Nielsen Lykke og

Hustru Ane Kirstine. Candidat 1915. 10 APril 1916 Sofine-

præst For Salling og Oudrup ved Løgstør. Tog Åfsked derfra

den 1. Oktober 1918, kaldedes hertil T SePtember 1922

og til Fodby ved Næstved 10. Decembe! 191t.

j. tt' ,, 19)6. Pot,l oltr Øttergøard'Patlrcn.

Født den 23. Aug. 1910 i Aalborg. Forældre: Kommune-

læter P. Qstetgaard-Povlsen og Hustru Anna, født Nielsen.

Studeot fra Aalborg 1929, theol. Candidat Januar 1916-

Kaldedes hertil 2)- Juti 1936, ordineredes i Ansager Kirke

deo 7. Jr:li s. Å. af Biskop S M. Vestergaard og indsat

samme Dag af Provst K. V. Tetens.

Gift 17. Oktober 1939 med exam. Faglærerinde Gudrun

Lauritsen, Datter af Overdyrlæge L. J. Lauritsen og Hustru

Ivlarie, f. Nielsen; født i Vejle deo 2. Juli 1911.

10t

SKOLEVÆSENETFøR SKOLELOVEN AF 1814

t almindeligt Undervisningsvæsen for alle Børn, saavel

fattige som de beCrestillede, har vi ikke haft i mere

end to Huodrede Aar.

I den katolske Tid var det særlig Munkene, de( gav

sig af med boglige Sysler. Efter Bogtrykkerkuostens Op-6ndelse, Reformationens Irrdførelse og Bibeleos Oversættelse

tii Nfodersmaalet, var der en Del, særlig i Byerne, der lagde

sig efter at lære Læsekunsten. Derom vidoer bl. a. de for-skellige Andagtsbøger og religiøse Flyveskrifter, der efter-

haanden spredtes ud over Lanclet. Men paa Landet vedblevdet at se sørgeligt Lrd i saa Henseende. Undervisning varen Privatsag, som kun dc mere velhavende og lærelystne

lod deres Børo faa Del i. Ilere af Folkets ledende Mænd

sogte nu og da at sprede Interesse for en almen Under-visning, men stadig uden synligt Resultat. Frederik IV Ioddog bygge 240 Skoler, men det var paa Ryttergodserne, ogdet biev derfor væsentligst kun Øerne, der 6k Glæde. afdisse. Til Jylland blev der meget faa .- til disse Egoe siet

in-qen.

Som et 200 Aars Minde Frr Reformationen i 1516

indførte Christian VI i 1716 Kon6rmationeo. Den skulde

omfatte aile Bø:r, i 14 Åars Alderen hele Landet over.

Det blev en goC Drivfjeder paa Skolevæseoets Omraade.

P!æsterne hævdede nemlig, at de ikke kuode konlirmerealle disse Børn, da mange af dem end ikke kendte Bog-

106

sraverne, endsige kunde læse. De kuode derfor ikke bi-brin6le saadanne Børn selv de alleisimpleste Kristendoms-

kundskaber.

- Den 23. Jaaoar 17)9 udkom da en kongeiig For-

ordning, hvorefter der indførtes obligatorisk Skolegang foralle Børn i hvert eneste Sogn. Udgifteme hened skulde

fordeles paa Hartkornet i Sognet eller, om dette biev delti llere Skoledistrikrer, paa hvert enkelt Distrikt for sig. -..Ålmisseborn" skulde dog informeres gr.rris.

Aaret efter, d 29. April 1740, udkom en ny Forord-ning, der gjorde det til en Pligt for Sogoets største Harr-kornsejer (Hetremanden) at tage Sageo i sin Haand sam-

men med Sognepræsten.

- Man havde jo nok hidtil haft Degne, i hvert Fald

ved Hovedkirkerne, meo sjældnere ved Annekskirkerne, idetDegnen fra Horedsognet fuJgte me.l Præsten tii Anneks-kirkeo for at lede Sangeo. Degnen skulde endvidere eo

Time for eller efter Gudstjenesten samle Børnefle og mundr-lig lære dem ,,Faden'or" og ,,Budeoe" m. m. Som Veder,lag berfor var efter Reformationen af Kirkernes og Dom-kapitiernes N{idler tillagt Degnene de seakaldte ,,Lysepenge",i RigsCaier 2 Mark. af hver Kirke. Dette var maaske og-

sla den enesle Form, hvoruoder man ude paa Landet komtil at nyde godt af Domkapitleroes Midler, skønt det el-

lers saa betænksomt iyder i Recessen af t516:

,,Efiersom disse Biskopper sig saa gruelig haver for-syndet, og eftersom Vi ikke vil have saadaone Biskop-per merer saa inddtages deres Slotte og Gaarde og an'det Gols, at den fattige Almue ikke saa haardelig skalbeskattes."

Sognepræsten i Ansager hed paa dette Tidspuokt Hel-sing og Degnen Jes Nybro. Denne blev saaledes Sognets

første Skoleholder.

,,Nørholm" havde mest Hartkorn i Sognet, om end

,,Lindbjerggaard " ejede næsten iige saa meget. Det blev

107

derfor Ejerinden af Norholm - Enke efter Stefan Nielsen

Ehrenfeldts - Marie Ehrenfeldts, som for ovrigt boede paa

Endrupholn, der kom tii, sammen med Pastor Helsing o61

bistaaet af Herrenanden paa Lindbjergqaard, at forestaa

Udarbejdelseo af en Skolefundats og at so€ie at føre den

ud i Livet.Navnlig det sidste viste sig at være i høj Grad be'

sværligr.

I det folgende geogives i Afskrift nogle Papirer fra

Godset Norholms Arkiv, som jeg ved Hr. Godsinspektor

t\Ingels Yelvilje har haft Adgang til:

FORSLAG TIL SKOLEHOLDERI

di Aauagger Sagn.

Herudi allerunderdanigst folger Deres Kongelige Majestæts al

lernaadigste udgangne Forordninger De Dato 2t. J^o. 1119 og 29.

Aprii 1740 Skolevæsenet paa Lander i Danmark vedkommende, saa

og til a( fyldesrgore dem udi Herredet fra Amtmanden, Højædie og

Velbyrdige Hr. Justits Raad Tejlmann og Herteds Provsten Velær-

værdige og Hojtærd3 Hr. Laurids Lund Deres respektive Cirku-lærebref af 29. tr{åftz sidst, fotsaavidt dene Skole Holderi vedkom'mer, hvori underskrefne Marie H. Ehrenfeldts er Patron til Kirken.Og saa vir jeg maa formene tillige skal være siørste Lods Ejer tilsammes Forordningers allerr.rnderdanigste Efterlevelse.

Saaledes foranstaltet :

1. Udi ^ansagaer

Sogn og By er eo gamel Degne Bolig, hvor altdet ungefæhr eragtes kand være midt udi Sognet. Same Degne

Bolig kaod paa samtlige Lods Ejende Bonders Bekostning rned

nogle Fags Tilbygning udvides saaledes, at den til Skoleholdkand vorde bekvem. Denne Skole kand hele Sognets Ungdomuden nogen for stor Besvædighed søge, og tilkornmer det da

Degnen ifølge Hans Kongelige Majestæts derom gjorde allernaa-

digste Anordninger at holde Skole saavel om Vintereo, udi de

4 eller 5 Maaneder Bønderne deres Børn fra fornødent Arbejdeog aodet nødvendig Gj'erning kao undvære, som om Sommelen,om nog€n enten formaar at holde deres Børn der, eller dem ikkehjemme behover.

2. For same Skolehold, hvortil eftet gjort Ovetslag kan søge henved

ungefæhr 40 Børn, bør Degnen nyde af hvert Barn som læser i108

Breve, regner cller skriver, ugenrlig , Sk, og af de som alene

læser i Bogg3r 2 Sk. om Ugen, foruden at hand til Ind'

gangi Penge af hver bekomner 4 Sk, dog er fatrige Ålmisse

born ikke hetunder begreben' som ej alene i Sholen antages' men

og tilborligen informeres uden nogen Betaling-

Til Ildebrand bor Degnen som Skoleholder nyde ')g bekomme

uiO læs Tør!, hvilke hannum aarligen af Sogne Mændene efter

Ligning og Anvisning kan vorde leverer' Og som ingen Auflirg

6ndes tiL denne Degne Bolig og det for en Degn og Skolehol-

der vii biive hojst nodlendig at kunne have et Par Køer elle! i

der ringeste 1 Ko eller nogle Faar, hvortil band da baade be-

hover Foder og Græsning' saa forundes bannem vel Sommer

Græsning af Aansagger Beboere irnod billig Betåling, som Skole

Cassen vil tilkomme at betale, og vil der foruden ved ogsaa af

dito Casse forundes og tillægges ham til at kobe Hor for 2 Rdr'

4 I{k. Saa kand det ikke heller blive Beboerne til nogen svnder-

iig Tyngsel, at de af hele Sognet svater Degnen aarlig af bver

Tønde Hartkorn 1 lfd. Halm, som leveres aarlig til hvet Mar-

rini, hatv Rug- og halv Byghalm Og skulde Skole Cassen med

Ticlen blire sga formuende, at den fotuden ovenstaaende og de

fornodne Udgifter til behovende Skole Bøggers ltemskaffelse,

maatte belindes at have nogen Beholdning' saa kunde Degnen

for sin Skolehold maaske tillægges roget m€ie af denne Casse

3. Hvad Skole Bygningen angaar, da i hvot vel jeg nu desværre er

bleven Bnke, og saa gjærne udbad mig fra denne Bygnings Be-

sværlighed forskaanet, saa er og bliver vel ikke andet for, end

åt jeg som støtsle Lodseier vii tilkome at lade denne Ting be_

sorge, som jeg og (Gud for atting!) det forderligst mulig blive

kand, skal faa anfaoget og forfærdiget imod billig Refution pro

cvota af de orrige Lods Eiere efter deres Hartkorn

4. I Aniedning at'Forordningen tilkomer det ogsaa lnig som stor-

ste Lods Ejer at være Directeur for Skole Cassen og lade dens

Jndtægt og fornodent Udgift besørge. af same Casse betales og

forskaffes dc fornodne Bogger, og de, som dc fartige Born ei

self formaar ar tilveiebringe med videre, Skole Inventario' som

rraane behøves.

Og som dette lotslag til Sko)ehold udi Årnsagger Sogn i allei-

under<lanigst ifoige Hans Kongelige Nfajesfæts udgangne Forordnin

ger agtes paa saadan foreskrefne Maade billigst og bekvemmest for

saavel Skoleholcler som Jorde Godsets Ejere og Beboere efter mine

109

enfoldige Tanke! at være indrerrede, saa venter og haaber jeg og-såa, at det af vedkommende vorder approberet.

Datum: Norholm, den 21. April Anno 17,11.

Ilarie H. Ehrenfeldx.

Dene saavidt Skoleholderiet udi Andsager Sogn betræffende, daeragtes Velædle og Velbyrdige Frues M. H. EhrenfelJts Forslag proprimo godt nok, helsr at de allernaadigst udgangne Forordningerforreligst maatte blive efterlevet, hvilket til allerførste Anfang ogopbyggelig Fremgang Guds Naade og Bistand ønskes.

Åndsager Præstegaard, den 2. Maj 1741.

Allerydmygst af Velædle og Velbyrdige Frues

samr alle vedkommendes Tjener

Haxs Kaad:en He!:ing.

Læst og modraget ved Samlingen om Skole Væsenet udi lyne.

Jobannet Hjart.

I Forhaabning at Hs. Kongl. Majestæts allernaadigste Villie ogIntention herudi aller underdanigst er fuldbyrder bliv€r Skole Fun-datzen hermed approberet.

C. C. nn Cdbel. H. A. Bro an.

,_ Saaledes kom altsaa den første Skoleplan eiler, som

den benævnLes, ,,Skolefundatz" til at se ud, og Myndig-hederne bar jo nok ment, at ou gik Sagen af sig selv;men God Morgenl Den vestjydske Bondebefolkning var

sejg og ikke saa let at faa sat i Gang. Sagen trak ud isamfulde 16 Aat, uden at det kao skofloes, at der er ud,rettet ooget videre i Sagen. Maaske har man forsøgt i et

lejet Hus, meo det er nok igen helt gaaet i Staa, skontMarie H. Ehrenfeldts som største Lodsejer lover, og Sogne-

præsteo saa stærkt onsker, at det skal ske saa ,,forderlig"som nuligt. Beboerne i Stenderup saavel som Beboerne

lia Sognets nordljge Byer vilde ikke lade deres Born gaa

helt til Ansager. Beboerne i Ansager og Kvie har vel hellerikire haft synderlig Interesse, men de havde jo ikke særlig

Grirnd til Klage. SandsynJigvis har de misforoojede hortsig for i Nabosognene, hvorledes de der ordoede Sagen,

I lo

og da man der begyndte med Omgangsskoler, ønskede mao

her at gøre ligesaa. I Øse I Eks,, hvor Forholdene laa

noget ligneode som i Ansager, tilbyggede man en Skolestue

til Degneboligen, og saa dannedes der to Omgangsskoler,

en i Østersognet og en i Vestersogoet, og her delte man

straks de fta Kirkemidlerne kommende Lysepenge saaledes,

at Degnen beholdt det halve, oemlig 10 Mark, og hver af

Omgangsskoleroe 6k t Mark. I Fr.rndatsen for Ånsager næv-

nes disse Lysepeoge slet ikke, meo da der ikke var Tale om

mere eod een Skole, har man vel regnet det for en Selv-

følge, at dem skulde Degnen beholde.

Sognepræsten, der nu var blevet en andeo, nemlig JesSørensel Jessen, synes at have været ivrig for Sageo. Maaske

han har foranlediget Myndighederoe til at forlange, at nu

skulde der gøres ooget. I hvert Fald bliver der lavet

en oy Skolefundats, der nærmest maa betegoes som et

Kompromis. Den gengives her:

Fortige Sognepræst til Ansager Hr. Helsings Paategning paa den

udi Årfet 1741 opprobereie Skolefundatz visce, at han da ikke tænk:e,

og som velbekendt med Sognet jkke troede, at den Fundarz der

kunde blive evig staaende;thi udtaler han sig derfor med de mætke'

lige Ord ,,p.o primo". Sandelig, naar man b:tragtet Sognets vitløftige Situation med de derudi behndende Aaer, saa viser Naturenog Omstændighcderne selv, at det vat kun pto primo, og at Foran-

dringer er højlig nødvendige.Vi haver efter Deres Højvelbaarenbed I-{r. Kamrnerherre og St;fts'

befalingsmand von Holsteins og Deres Ho,ærværdighed Hr. Biskop

Brorsons Forlangendc udi hojstærede af z5de Oktober onr vo.es

Berænkning ikkc kundet udfore srmme, førend vi ved og nedVrnskelighed, Rejse og Møje bar taget Situationen i Øjesyn rilligened dcr derværende Llle og forfaldne Skolehus, og hat vi e{aretLodsejernc Hr. Etatsraad Lichtcnberg tii Lindbierggaard ved sin Fuld-

mægtig Nlonsieur Haos Niclsen og l{r' Andreas Charles TejlDan'rtil Norholm d€res Formeningef ar værc grundede, Skolevæsenets

Forandringer der at være nodvendigc uagtet cle forrige Indretninger,

sosr maaskc den Tid lran have passet sig bedre end nu ved da-

v;erendc mindre T:l af Ungdoir. Ve1 er cier nTrliteret for, at den

gamle Skolefund*rz som een Gang approbcret skuide blive uryggelig

111

sraaende, men sligt er ikke vor Sag at besrare, vi siget alrsaa eiicrbefundne Omstændigheder, at ligesom Foranddng er højlig nodig,saå skønnes ikke, at der efter Det Høj Kongelige Øjemed skal sigtes

til privat, men til publice Gavn, i hvilken Ånledning vi have cragtet

fornøden at oprette følgende

FUNDATZ:1. Ånsager nuvætende og rilkomnende Degne bJiler Hovc.l

Skoleholdete for hele Sognet, som efter eget Godtbelindende og

Lejligheder did kan sende deres Born, alt f<r den Betaling, som

Fundatzen nærmere stipulerer'2. Til den Ende sættes Ilovedskolcn i Ånsager By i god og for-

svarlig Stand ned Udvidelse af Degneboligen sanr forsynes med

Borde, Bænke og Jern Bilægger Kakkelovn, hvilket stolste Lods-

ejet srraks efter denne Fundatz' Åpprobrtion forderligst besorger

med Repartirion paa hcie Sognets Hartkorn, som forderligst paa

Anfordring skal betale de derpaa anvendte Bekostnioger ah und€r

Ixecutionstvang.3. Eragtes tjenligst og gavnligst for det ør'rige, at Sognet i sit Sl'ole-

væsen deles i I Distrikter, og bliver da:

a) Ansager By, Qvie, lldde, Tiphede og Nlolgaard Degnens Di'strikt, som elier den Generale Skoles Istandsættelse holdes

vedlige.b) Stenderup By et Distrikt, og

c) Aalling, lund, Gejl, Lærkeholt, Krolgaard, Skovlund og h{olby-gaard der ldie Dis.rikt-

4. ligesom Degnen, som Sognets Generale Skolebolder, bliver især

rllige Skoleholder for det udi det i 3die Post Punkt 1 nævnte

Distrikt, såa bliver de 2 specificerede Distrikter betjent af om-

gaaende Skoleholdere, som Distrikrerne selv antager, koster oglonner samt ska6cr bekvenme Skolestuer, drr Sogneptæsten '.,ed

sliges Antrgelse lenper sig efter Beboeroes Omsteodigheder'

5. Skoletiden regnes fra ,,lller Helgcns Dag" til ,,Peders llag". VilForældrene lade Børnene længere soge Skoleo, vedbliver Skoie-

holderici.6. Degnen for Urnage med sit Distrikt såmt fot Tiisyn \'eri og mcd

de omgaaende Skoleholdere nyder Lysepengenc 3 Rdl. 2 N{k.

samt ugenilig af cle Born, som lærer at læse 2 Sk., af dem som

tillige skrivet 3 Sk. og nf dern, som regner, I Sk.

Saa nyder han og af sit Distrikt 20 forslarlige læs Tor\,,hvert Læs til 6 Snese, som leveres naar forlanges;item nyder og

Degnen til Hjælp Halvparten af de Penge, som han ved Bryliuper

112

oe Barsl€r selv indsamler i Bøssen, og gør SognePræsten Ud'

,åtAg.n, au det ovrige Halve bruges til Skolebøgets fotnødne

Indkøb.7. Naar stipulert€ 3 Skoledisrrikters Born bliver indtegnede til Kon-

6.mation, bliuer det Degnens Sag alene at undervise dem' hvorfor

de og i den Tid alle bør sø8e Hovedskolen i Ånsager By og

betale hver for sig ugentlig 2 Sk'

SlumstruPgaard, den t Mai 17t7'ton Albertir. U& Høaht

Foranstaaende Skolefundatz for Ånsager Sogn bliver hened afos

approberet.

Ribe, den 30. Juni 17t7.

Gearg Frederil tufl Habteitt' Hau: Ada{ Btot:an.

Copiens Rigtighed og Conformite. med Originålen åttestetes

ude HaahL Svndotnniry'

Ånno 1760 den 26. November have vi underskrevn€ eftet Fot-

laogende beset Ånsaget opbygte ny Skolehus og befunden at være

i..'nur, ,o. cr tilbygget Degnens Hus ved østre Ende Al Und€r-

,"-,r,J op.", af nv Egetræ og Teglværk i Væggene af brændre ny

i,r"."r.. i"f,, oo.., vi,'ao.., Bjælker, Spænder' Lægter' Hanebaand'

ahsammen nyt og forsvarligt, ligesar tilhugget og opsat' som det

bør ar være, uden allene Skorstenen, hvilken ej kan eragtes som

ulastelig formealelst efl Bugt under Taget ned til Loftet' som Mur-

-..t"r."n ".t' tilstod under Løfte at vilde paa egen Bekostning til

Foraaret mure dcn om fra Loftet, hvor Fejlen begynder' I Skolestuen

i*a,., I S-a., de 2 fr^ forrigc Tid i god Stand' det 3die af cv

med 4 Ben, som ikke er fuldkommen fast' men af Tommermændene

belo!et at blive fastgjort tillige med Sættebænkene; thi de andre

Bænke omkring V€ggene ere gode saa fandtes ogsaa en Jern Bi-

i*gg* r"tt.rå"', hvilken blev beretret at være kommen fra Lind'

S;ii-g "uf;g, men Sognemændene mente' at den var for lille; rilde

llrfår 1,"a1 om een i vinter til Laans og indcn Vinter igen forskaffe

Saalecles forretter i Overværelse af 2 Mrod fra hvert Distrikt i

Sognet, som var tilfreds med Haandværksfolkenes Lofre åt forftcrdige

dei liden l.langet til Foraarer, men for ovrigt er Skolebvgningen

"r.* f.. f"fa iyn og fors'T rlig i rile Maader' bevidnes med Under-

shrivelse afPul:t Torlrtnt! A1alt Ktog

N4.urermeste! Tomnermand-

,J

- Saa fik man da bygget en Skolestue til Degneboligen

i Ansager, og det ser ud til, at naar det endelig skulde

være, skulde det være flot efter Datidens Forhold. Der tales

om nyt Egetræ som Undertømmer og brændte, ny Teglsten

i Væggene samt en Jern Bilægger Kakkelovn. Maaske det

skyldes, at Lindbjerggaard nu var naaet frem til at have

det meste Hartkorn i Sognet, og at det var Ejereo, Etats-

raad Lichtenberg, cler ved sin Fuldmægtig, Hans Nielsen,

kom til at gøre Udlægget. Man ser jo, at hans Navnnu lævnes før Nørholmmaodens. Hao nævnes ogsaa som

den, der har sendt Kakkelovnen, og senere omtales, at det

ogsaa var ham, der havde sgrget for Egeuodetømmeret.

| Øse var mao 10 Aar tidligere gaaet til at bygge tilDegneboligen under Ledelse af Andreas Charles Teglmann,

Nørholm, men her tales om,,letklinede Vægge". De maatte

da ogsaa til at bygge igen i Løbet af to Azu, da Huset

var blevet saa daarligt, at det ikke kunde repareres. Huset

i Aosager kom vistnok til at gøre Tjeneste i ca. 9tt A^t.Da Jens Holt Hansen bosatte sig paa Kvie Hede ca. 1850,

kobte han oogle Fag til Nedbrydning af Ansager Skole,

sorn da ombyggedes, og dette Materiale llyttede han saa

ud paa Heden og opførte deraf Beboeiseshus med Ege-

undertømmer og det hele, og her stod det da i ca. 60 Aar,

indtil Svigersønnen Lau.ge Lauridsen i 1910 lod det nedrir,e

og byggede et nyt Stuehus. Da maa disse Egestolper ogdet ovrige Tømmerværk have været ca. 150 Aar ga[rle. En

Sten eller Tavle, der er indmuret i Ansaget nye Skole, og

som skal have siddet over Døren i en tidligere Skolebyg-

niog, angiver, at Huset er bygget af Andreas Charles Tegl-

mann 1788. Man troede derfor tidligere, at det første Skole-

hus var bygget paa dette Tidspunkt. Det kan jo ikke passe,

men det er muligt, at DegneboJigen dengang er ombygget,

og at Stenen har siddet over Dølen dertil. Degneboligennævnes allerede i 1757 som ,,liden og forfalden". Man vilogsaa lægge lr{ærke til, at denne Skolefundats ikke er ud-

114

arbejdet af Herremanden eller af Sognepræstefi, men af Amt-manden over Lundenæs Amt, hvortil Sognet dengang hørte,

samt af Provsten efter Opfordring af Stiftsbefalingsmandenog Biskoppeo.

Men selv om def nu var bygget en Skolestue i Ånsager,

og Beboeroe i Stenderup og i Nordsognet havde faaet Lov

at danoe hver sin Omgangsskole, blev der alligevel ikkeRo. Navnlig uar lman paa disse Steder utilfredse med, at

Børnene det sidste Aar skulde søge Ansager Skole, naar

de dog alligevel selv skulde koste og lønne en Skoleholder.I Nordsognet havde Byerne desuden oodt ved at enes omdeo ene Omgangsskole. Beboerne fra Aalling vilde ikkelade Børncne gaa til Lærkeholt, og Lærkeholt-Beboernevilde ikke lade Børnene gaa til Aaliing. Følgen blev, at

mange Børn kun mødte nu og da,

En andeo Ting, man ogsaa var utilfreds med i disse

Omgangsskolekredse var. af Degnen ifølge den vedtagne

Fundatz skulde behoide alle ,,Lysepengene" fra Kirkeo.Navnlig synes Reboerne i Steoderup at have været ivrigetil at fremføre Klage herover. I Øse, hvor man straks dan-

nede to Omgangsskolekredse foruden Degnens Skole, havde

disse faaet Lov at dele deo ene Halvpart, medens Degnen

oppebar den anden. Det havde de utilfredse vel børt. For

at faa Ende paa Utilfredsheden forsogtc man endnu engang

en Forandring. Ogsaa denne Gang maa selve Fundatseq

være udarbejdet af Skoleautoriteterne, mens Hetremæodene

og Sognepræsten kun gav den deres respektive Paategoinger.

FUNDATZENS I"O(NT.EISÅ OG FORBEDRINC

lot Skotuærcret i A ldget Saglt.

I'aa dct at al Klagc i dc omgaacndc Skoleholdsdistrikter iSognct derovcr, at dercs Ungdom skulde have alt for lang ogtrang en Vcj til Hovcdskolen hos Dcgncn for dcn Tid, Ung,dommcn af sammc Distrikter præp:rrercs til Konfirmåtion, måat,

te ophore, og p.ra dct at den mirrdrc Ungdorn ovcr hclc Sognet

115

betidelig maa kunne have bekvemmeste LejliShed til at bliveholdt til Skole, og at baade den storre og mindre Ungdom endog

saaledes kan soge sit eget Distrikts Skole med forhaabentligFrugt og Nytte, da er dcrtil truffen en nødvendig Fornyelse og

Forbedring aI Skolefundatzen saalcdes som folger:

Forbliver det derved, at de aF Nødvendighed paa SognclsRetning gjorte Omkostningcr ved det af ny opførte lire Fags

Skolehus ved Degneboligen i Ansager By (til hvilket Hus fordcn forrige Ringheds Skyld nyt Egetømmer a{ hans Vclbaaren,hed Hr. Etatsraad de Lichtenberg, da største Lodsejer i Sognet,cr skænket) betales af samtlige Sognets Beboere pro qvota,

men for Fremtiden samme Degnens Skole af hans SkoledistriktsBeboere at holdes vedlige, ligesom dct allerede ved Fundåtzen

bemeldte Skol€hus angaaende er fastsat. Og bliver saa trendeSkoler i Sognet paa elterskrevne Maade at holdes:

A. Degnens Skole i Ansaget By,hvortil Børnene af Ansager og Qvie Byer og Gaarden Uddesamt Boelsstcdet Tiphede og cneste Sted Mollgaard skal sogc-

Distriktet holder, som meldt er, samme Skolehus vedlige i alleMaader baade inden og uden, og skal.hver Mand, soln i Di,striktct holder Heste og Vogn, aarlig yde ct godt Læs Torvder til Skolcn; og det i rette Torvcbjergningstid og paa ccnDag, naar de derorn paa Kirkesfævne tilsigcs, Læsset til 6 Sncse

i det mindste. Boels og Husfolk i Disirikict moclcr at larle ogaflukke samnc Brændsel. Saa nydcr og Degnen som Skolc,holdcr aI hvert Barn forstc Gang dct sættes i Skolc { Sk. ogsiden ugenilig for hver af de Born, sorn lærcr at læse,2 Sk., atdcm sorn tilligc skriver i Sk. og af dem sorn tcgncr 4 Sk., og

endclig {or sig allcnc beholder Lyscpcngcnc af Kirken aatligI Rdl.2 Mk. anset dcn Afgång for ham, at han forhcn har væ,

rct Skoleholder for hclc Sognet, og bcholdcr hcr elter ikkunmentioncrcde Distrikt deraf, og Dcgnckaldcts Indkomsrer kunsringc ot ingen Avling cr iil Dcgncboligen, hannum cndog vcdForandring i Skolcvæsenets Indrctning cr fragaaet I Lsp. Flalmpr. Td. Hartkorn over hclc Sognct.

B. En Skole i Stende(up By,hvortil Borncnc af Stendcrup By, der cr cn stor By, saa og a[Gaardcnc Krogager, itcDr det dcr hos liggcndc, skal sogc. Di-siriktet ånskaffer i Folge Fundatzcn og vedbliver at vedligeholdc

116

f

en bckvcm Skolestue cnten paa Stenderup Bygade cllcr andetvist Sied i Bycn, og forsyner denne Skolestue med Borde ogBænkc samt fornodent Varme i Skoletiden, da Børnene i Di,striktei skal altid dcr samles og nyde Undcrvisning og ikkegaa omkring lra Sted til Sted cftcr Skoleholderen; dog bliverdet Distriktet fremdclcs tilstaaet selv at åntåge, kostc og lønneSkoleholdcrcn, ligcsom de derom rned hannem bedst enes kan,men Skoleholderen skal værc cn saadan Person, som Præsten

findcr sig fornøjct mcd, og eragtes af den Åldcr, Bckvemhed ogForhold, at Skoleholderiet hannem kan anlortroesithi maå ingentil Skolcholder åntagcs, som cj har været til Confirmation.

C. In Skole i Lrnd By,hvorfil Bornene af dissc 4 Byer Aalling, Lund, Lærkcholt ogSkovlund saa og af de eneste Gaarde og Stcdcr: Molleby, Kron-gaard og Ccjl kaldet, skal sogc. Distriktct, ligcson onl næst-fo;rigc cr mcldt, anskaflcr ifolgc Fundatzen og vedligcholdcr enSkolcstuc cnt,:n paa I-und Bygade cllcr et andct vist Sted iByen, som den By dcr liggcr midt i dcttc af Hartkorn det siorsieDistrikt i Sognct, og med samme Skolestues Indrettelsc, for,nodent Varme i Skoletidcn; dct ganske Distrikts Ungdoms Sog,ning dertil, samt Skolcholder at antatc, koste og lonnc Iorholdcspaa ligc Maadc, og hvad især Skolcholdercns Beskaf(enhed an,gaar påa sammc Vilkaar og Condition, som forhen vcd Stcn,derup Skoledistrikt meldt er.

II,Enhvcr af bemeldtc trende Distrikters Beboerc skal hver i

sit Distrikt bære Byrdcrnc mcd hvcrandrc og raadc {or sig ialt, hvad Ioran skrcvcn staar, uanset cen eller andcn nogenSinde fandt for godt at sættc noget Barn andensteds i Skoleenicn i et andet Distrikt i Sognct ellcr udcn lor Sognct, og dcr,om rncC vedkommendc Skoleholder kunde forenes.

II I.Skolegangsiiden regncs lra ,,Allc I{elgens" til ,,St. Peders

Dag" aarlig, og {attigc Born nyde i hvert Distrikt fri Under,visning.

IIII,Foi dcnnc Vinter skal Lund Distrikt leje en Stue hos en

lland i Lund, og skal ligeledes Stenderup Distrikt leje en Stuehos cn Mand i Stenderup til al holde Skole udi for disse tvendeDistriktcrs Børn; vidcrc skaffer og Degnens Distrikt hans Skole

117

straks i brugelig Stand til at holde Skole udi. Mci til Foraaretbliver under siorstc Lodsejers Inspekiion og Foianstaltning be,kvemme Skolestuer, saaledes som mcldt er, i bcgge ByerneLund og Stenderup af hvcrt Distrik'ts Beboere at anskaffc. Saa

sættes og Dcgncns Skole af hans Distrikt i vedbørlig og (or,svarlig Stand. Og saafiemt nogcn aI Distriktcrne skulde cntenherudi tage Forsommelse ellcr og lor Eftertidcn findes i andenMaade eftcrladcn og vægerlig i at c{tcrkomnc, hvad denncmelter foranforte Poster tilkommcr at præste.e, da melder Præ,

sten, saa snart han sligt bcfindc:, saadan ltangel til Sotnetsstorste Lodsejer, som dcrpaa lader det marglendc istandsættcog besorgc paa hvert Distrikts egcn Rcgning og hos AmtetsØvrighed nyder Assistance til Re{usion lor Forskud at erholc]evcd Udpantningsivang hos dc modvilligc og cfterladnc.

Dcttc Forslag til en fornyei Skolefundatz i Ansagei Sogn

befinder jcg for min Del, som storstc Lodscjcr' for Tiden' bc,

kvem til at sættc Skolcvæsenct i Skik sammestcds, soln i rnallgiAar har værct forsomt. Sidstc Skolcbygning, cftet at dcn rncd

hclc Sogncts Bifald vai fLrldført, foranlcdigedc dog ny Forsom,

rnelser vcd Stcndcrup Bycs ubcsindigc Kiagcmaal, som cndnuikkc cr afgjort. Det samme kan være at bclrygie igen, om deiskulde bygges nv Skolestuer for de 2 udliggcnde Distrikter, hvil,ket vil falde saa mcgct kosil-e|cre sorr l)istriktcrnc cr mildrc;mcncr dcrfol bcdst at lade L)istrikternc ligcsom hidtil holdc

Omgangsskole og fri Villic at bygge selv cllcr- at lcjc lrckvem

Skoleplads ligesom dc bcdst kan alstedkomme Forovrrgt vcdjcg ikkc nogct at crindrc til Forbcdring, men onsker, at Skolc,væscnct rnåatte komme i rolig Drift her som i andrc Sogne.

I-indbjerggaard, d. 17. Novcrnber 1762.

P. S:xescn.

I'ol rnin Dcl intct mod lorcskrcvnc.

Norhoirn, d. 29de Novcmber 1762.

A. C. Tcglrnanir.

Saafremt Skolcvæsenct skal skaffe dcnnc sin rette Nyitc, at

Bornene ovcralt i hvert Disirikt kan kor,rme til Skolc i Skolc,holdstidcn og nyde -vedborlig Undcrvisning, da er dct uom,gængelig {ornodcnt, ?t der m:r:} værc Skolcs:ue i LuDd og ligc'saa Skolestuc i Stenderup for bcgge dissc Distriktcrs Born at

samlcs til; og vel under jcg gærDe Distriktcrnc med lcttestc Om7

118

kostninger samme Stuer at ånskaffe og vcdligeholde, men naarDistrikterne ladcs fri Villie at bygge selv eller leje bekvemSkoleplads, ligesom dc bedst kan afstedkomme. saa bliver Slut,ningcn tilvisse: ingen Stuc kan faaes at leje, og ingen Stue for,maaes at bygge, og det bliver med Skolehold i Distrikterne lige,som hidtil. En Skoleholdcr skal gaa lra Hus til Hus og Børncneeftcr ham;og saa kommcr det aldrig i Stand med Skolehold tilnoten rcisknffen cntcn Nyttc cllcr Bestandighed. Da Lund Di,strikt især er saa vidtloftig, at Bornene kan ikke over al DistriktIolge omkring e{ter cn Skoleholder, foruden det. at ikke i hverGaardmands FIus i l)istriktcrne kan værc bckvem Lejlighed tilSkolehold, cftcrsom cn Siue til dct Brug allcne udfordres forRolighcds Skyld at lrandlc med Bornenc; haaber dcrfor, at Di,strikternc tilholdcs hvcr lor sig i Lund og Stcnderup cnten paaBvgaden cllcr andct vist Sted i Bycrne Skolestucr at anskaflecfter Fundatzen og at vedligeholdc s.1mme lil Brug bestandig,og paa Disiriktcrnc, af hvilkc dct cnc har 28 Bcbocrc oe detandct I5 Bcboerc, kan Bcko"rningcn blivc raalclig. naar Slole,stuernc eftcr Distrikterncs Storrelse, som Bondebygningcr i Al,mindelighcd faldcr og bekostcs, cntcn saå Distrikternc byggeraf ny eller maaske kan tilforhandle sig en 1 Fags Husning hoscn M.rnd i l-und og hos cn Mand i Stenderup, og indretie ogvedligcholdc samme I{usning til Skolebrug og til dette Brugalcnc; i hvilkcn Post ikkc er at tvivle paa, at jo Distriktcrnevider at rammc dcrcs cgcn bcdstc Lcjlighcd. Og udcn saa er,at slitc Skolestuer i Distrikternc blivcr anskaffede og holdne,har dcn langc Forfarcnhcd lært. at Skolcvæsenet bliver i For,r.ilring og kan ikkc kommc i nogen rct Stil og Rolighcd.

Ansrqcr Pr'æstegaard, d. 29dc Nolcmber 1762.

I. S. Jessen.

Foranstaacnde Fundatz saa og hvad FIr. Jes Jesscn i Ansagcrunder 29de November sidst sammc angaacnde har funden sigbcfojet med yderligerc åt forestille, bliver hcrvcd af os i allcllaadcr apploberct i den Iaste Formodning, at samtligc Vedkom,mcnde mcd dobbclt lvcr scr del efterlcvct, og den hidindtiltatnc de Unges ubodelige Forsornmclse ved Ilcrrcns naadigeBisrånd i Fremlidcn Iorckornmet-

Kjobcnhavn og Ribe, d.2lde December 1762.

Fl. Schccl. H. A. Brorson.

t19

- Saaledes kom altsaa den fornyede og og forbeCrede

Skolefundats til at se ud. Den giver for det første Omgangs-

skolerne Ret til ogsaa i Koofirmationsaaret at lade Børnene

søBe deres egen Skole, saa Fotældrene ikke havde nødigtat sende dem til Aosager Skole. Disse Skoler stilles derved

paa lige Fod med Hovedskoler. Men derfor skærpes ogsaa

de Krav, der skulde stilles til Omgaogslærernes Kvalifika-tioner. De skal være ,,konfirmerede". Der nævnes vei ikke,at Dienge under Kon6rmationsalderen har væfet ansatte,

skønt det ikke er udelukket, at en fremmelig Dreng kan

have fungeret; men rnao rfiaa ogsa huske paa, at det kunvar 26 Aar siden Konfirmationen var indfort, saa Folk ovet40 Aar vel slet ikke var konfrmerede. Og for at informeretil Konirmation maatte Skoleholderen dog selv være koo-6rmeret, selv om han ellers var tilstrækkelig oppe i Alderen.

Hvad Fundatsen fordrede og navolig Sognepræsten saa

stærkt understtegede, at Omgangsskolevæseoet skulde holdeop, synes dog ikke at være sket. Her har man fulgt Cancelli'raad Saxeseos Raad og givet Beboerne frit Valg, som de

fandt det billirst og nemmest.

Omgaogsskolerne vedblev at gaa, vist endog en Snes

Aar efter Skoleloven af 1814. Der er dog sket det, at Aallinghar skilt sig ud og dannet sin egeo Omgangsskoie. Derhar nemlig været eo Skole, som kaldtes Aalling Skole, ogsom nedlagdes, da der endelig byggedes et Skolehus paa

Mølbygaards Mark ca. 1810.

P. Saxesen, Lindbjerggaard, vedblev kun i faa Aar atvæle største Lodsejer i Sognet, thi den 27. Mafis 1765tilskøder han A. C. Teglmano, Nørholm, alt sit Fæstegods

ikke alene i Ansager, men i Tistrup, Horoe og Thorstrup,og dermed var hans Saga ude, hvad Ansager Sogns Skole-væsen anSaar.

Den ny Fundats naaede ikke at skaffe Ro over Gemyt-terne. Navnlig klagede Stenderupboerne over, at de havde

skullet betale til Hovedskolens Bygning, men ikke kunde

120

{aa HjæIp til deres egeo Skole. Dette gav sig særlig Udslag

i Anledoing af tidligere omtalte ,,Jern Bilægger-Kakkelovn"'

Det blev derfor ikke helt let at faa Sagen sat i Gang' skønt

Pastor Jessen var ihætdig Man lægger Mærke til, at hele

hans lange IndJæ5; angaaeode Fundatsen er skrevet og undet-

skrevet samme Dag, som A. C. Teglmann har Paategnet

Fuodatsen paa Nørbolm. Og da den var approberet, søgte

han at fremskynde Sagen, at der dog i det mindste kuode

blive holdt Skole 1 Nlaaned samme Vioter. Man kan deraf

skønne, at det hele maa !ærc g:aaet i Staa Ligeledes er han

paa Tæerne riæste Aar med at faa Brændsel til Skoletne

i betimelig Tid, at Skoleholderiet kunde gaa uforstyrret den

følgeode Vioter. Det var lange Omveje, der maatte gaas' og

dybt maatte der bøjes for Herremand og andre Autoriteter,

men han synes at have haft god Øvelse heri

Het henvises til følgeode Skrivelse:

Vclædle og Vclbr. Hr. Cancclliraad.Allcfhojstærcd. VclYndcr I

Indesluttedc kon, rnig til Ilændc i Aftes pr. Couvcrt undcr

Flans Hojglcvclige Exellences Hr' Stiftåmtmandens Segl; lige'

som jcg og ihkc kan undlade samme herudi Deres Velbyrdighedat tilstillc. jcg har deraf tåget en Genpart, som jeg engang ved

Lejlighcd vil bcdc mig af Dercs Velbyrdighcd verificeret Hvadjeg nu {or det forstc har at udbede, er Assistance til at der

endnu i Dcgncns Skolc, som ståar ganskc lcdig, kunde blivc

holdt Skole paa en Maancds Tid for dcnnc Vintcr' Rcsten skik'kcr sig vcl saa eltcr Haandcn. Llerrcn givc at det begyndtc nye

Aar mcd mangc i Følge maa værc i Velsignclsc og al onskelig

Velgaaende for Deres Velbyrdighed mcd elskclige Frue og Børn'

Jeg lever mcd megen HojagtclseDcres Velbyrdighed

min allerhoistærede VelYnder

ærbodigstc og tjenstydmyge Tjener

J. S. Jessen.

Ansager Præstegaard, d.20. Jan. 1761.

121

Vclædle og Velbr. Hr. Cancelliraad

Hr. P. Saxesen til Lindbjerg

Hojstærede VelYnderl

For Tiden at vindc til at se Skolevæsenct i Stil og Stand her

i Sogn"i "rr.tr'rnd"r,de

Vinter ifølge den fornyedc apProbcredc

F.rnd"att, maa ieg endnu atter herved ydrnygsi bcdc' at Deres

V"ifrvtaigft"a soÅ største Lodseier bchage at assisfcrc med For'

^rr.t"itrrlig saavel til Vedbjærgning og Torveleverance ved.Sko'

i.n t", i"nvcrt, som og til Skolestuers Anrcttelse og vcdhorig

Brændsel i dc andre tvende Distrikter cngang med det forste;

ftr"."* *tt ogsaa udbedes ct Par Linier Gensvar til min Eftcr'

retning.'-"Ni.t "tt"rtrlodigste

Taksigelse for sidste Lenlever med bed'

ste Complimens for Dercs Velbyrdighed og ganskc Flrrs'

Ansager Præsteg.rard, d. 25dc Aug 1765

Dcrcs VclbYrdighedmin hojsiæredc VclYndcr

I)ercstjenstydmyge Tjcner

J. S. Jcsscn'

Bil.r:g<cr Kakkclovns Antkr[lclsc trlBctræffcnde cn JernAnsagcr Skole.

Ilojædlc og Vclbaarnc

tilligc rnccl ovrigc Lodscjeic udi l'und og Stcndciup

Skolcdistriktcr her i Ansager Sogn'

'\/cd approbcrcclc Skolcfundat: af 5tc Maj 17'll og 30te luni

1757 her år Ansagcr Sogn cr foranstaltct' ai Dctncns Skolc

hcl i Ansagcr By paa samtlig Sogncts iJckostning skulde isiand'

.*i,". rn"i'Bygning, Bordc og Bænke sant cn Jern"Bilægger'

Iiakkelovn; og-Dcgnens Skolcdistrikt dercfter a't holdc sammc

Sl.f" ""afig. "t"a iiderc, hvilken Foranstaltning atter ved Fun'

i"t=,'. foåy"tr" og Forbcdring af 21dc Dccbr. 1762 af Stiftets

i"i" -L*f,t 'og gcl'ttlg Øvriehcd cr rilstanL'lcn og lcd 14 rgt

i,"ra,' "f"l^, da".,tdnu manglc' i bcmeldre Dcqncrrs skolr cn

Jcrn,Bilægger,Kakkelovn, som undcrtegncde paa egcn og samt'

ii" O.*ti"n. SI:olcdistril(ts Vcgnc hcrv'd nr'1å 8øru ErirrdrirrE

"i'. ioå,"'"na". åt r'lmmc [or Sogncts Rcgrring hliver at heko'rt

oe ind.*tt" efter Funclrtzcn. 'aa anmeldcs dcrre lor Hojædlc '-rg

v.fi'^.*.".t såmtliSe Lodscjerc i dc andre tvcnde Skolcdsrrik

1.22

ter i Sotnet med ydmygst Begæring om PaategniDg til Tilstaåelseat komme os udi Detnens Skoledistrikt til Hjælp med at ladcdcrcs Hartkorn forderligsi contribuere tillige med vor Distriktstil den manglende Jern,Bilæggcr,Kakkelovns Anska{felse, da deter os i vort Distrikt alt for bekosteligt ene at bestride denneUdgift, og Sognet overalt, som med Hjælp af Distriktet nye Ege,tommer har bekostet Bygningen og endnu haver at besorgeKakkelovnen, beholder Frihed åt sætte deres Born, naar forgodt findcs, her til Skolen.

I Besynderlighed bcde vi paa det ydmygstc, at Hojædle ogVelbaarne Hr. Andreas Charles von Teglmann som storsteLodscjcr hjælper os herudi efter Fundåtzen til Rette, saasomSkoieholderiet i vor Skole ikke kan blive begvndt, forend vifaar cn Kakkelovn herudc-

Ansager og Qvie, d. l9de Novbr. 1765.

I hvis lrorventning hcnlcverHojædle og Velbaarnc

og samtlige ovrige Lodscjeresundcrdanigstc og allciydmygste Tjcnere.

' Paa esne og samtlige Beboeres Vcgne uciiAnsagcr Skolcdistrikt.

Jcns Jcnscn og Nicls Sorrenscn af Ansager.

Jens Hansen og Pcder Sorensen af Qvic.

Sidcn hclc Sognct har coniriblierci til Skolcns Opbvggelse iADsager. ligesom ogsaa har Rct iil at sætte dercs Born dcr iSkolc og til I-ære, naar Iorgodt befindcr, saa scr vi ej hellerrcttcre, cnd dci jo cr billigt, at hele Soguct coniribuercr til en

Jcrn,Kakkelovns Anskaffelse.Dcsformedclst skal og dertil af mit Cods i Sognet blivc sva,

ret lor saa vidt samme Andcl kan tilkommc. l-igcsom jcg oggcrne skal bcsorge Sognct Kakkelovnen indkobt og opsat omkrrlanges.

Norholm, d. I9de Nolcmb.r l7os.A. C. Tcglm.rnn.

Ligesom de foransattc bctålcs ogsaa åf

Jorgen Molby og a{ Pedcr llanscn, Skovlund.

Saasom dct er os ganske vidt fraliggende, at vi ikkc kanbeDytte os a{ dennc Skole, saa kan vi ikke heller finde os i at

r23

gøre Bekostning paå Kakkclovnen. Og eltersom vi ikke nydervores Lysepenge til volt Skoledistrikt i Stenderup, da vil viikke betale til Kakkelovnen.

Hojædle og Velbaarne Hr. Etatsråad ogAmtmand von Albertin.Hojbydende HerrclAf foranstaaende maatte det behage Deres Velbaarcnhcd at

erfåre, et her i Ansager Skole mangler en Jern'Bilægger,Kak,kclovn, og at samtlige Lodscjcre i Sognct om dennes Anska{felseog Bekostning tilborligen ere bievne ansøgte efter Fundåtzen.Allcncstc nogle Bebocre i Stcnderup By have cxcipcret, somovenstaaende deres Paategning dog uden deres llændcrs Paa,skrift ellcr Undcrskrilt, udviser, og hvilke erc af SelvejergodtKnud Pcdcrscn, Nicls Pcdersen og Jcns Jenscn for dcm paa,boende og dem desuden tilhorendc andet Hartkorn der i Byen.(Der er desuden nok en Selvejer navnlig Peder Mortensen, somhar lovet åt svarc pro qvoio). Nørholrn er i sammc By, somoverålt i Sotnet, storste Lodsejer. Frostrup har et eneste Sted isammc By, og ventes ikke Exccption dcrfra; og lorrcstcn erbaade for Norholms og å1 anden Gods i Sognct en villig Til,staaelsc til Bekostningerne. Altsaa indstilles herved, at der un,derdanigst til deres Velbaarenheds Kendelse og Rcsolution, omikkc lorstnævntc Bcbocrc i Stcndcrup for deres ejendc og til,horendc Hartkorn bor conkurrerc med Sognet til ermeldte Kak-kclovns Anskaf{else her i Ansager Skole under Tvang af Exc,cuiion. Hvad Lysepcngcne hcr af Kirkcn ångaar, da tilkommerde Degnen e{ter Fundatzen ot er de andre tvende Distrikter iSognct uvedkommcnde. I underdanigst Ervartning af Dcrcs Vcl,baarenheds retsindede Resolution herpaa henlever

Ansager og Qvie, den 22. November 1765.

Hojædle og Vclbaarnchojbydende Helre

Deresunderdanigste og allerydrnygstc

Tjenere.Paa egne og samtlige Beboeres Vegne

i Ansagcr SkoledistrikirRasmus SøIrensen. Jens Hansen-Lambert Jensen. Jens Nielsen-

124

Rcsolution.Sienderup Byes paåtegnede Genstridighed har ingen Steds

hjemme i den approberede Skolefundatz. Da hele Sognet harcontribueret til Skolens Opbyggelse, saa bør ot hele Sognetcontribuere til den manglende Kakkelovns Anskaffelse. Sligtmaa paa Kirkestævne bekendtgøres lor alle Vedkommende, omnogen skulde mod Erstatning vilde paatage sig Anskaffelsen.Skuldc da ingen værc, saa er efter Hr. von Teglmanns gjorteTilbud strax en Jern,Bilægger,Kakkelovn at anskalle. Da Sogne,præsten antegner paa FundatzeD, om manglende villig Betalingskal vordc ved Execution inddreven, naa. det tillige med denneResolution mig vorder anvist 08 anmeldt.

Slunstrup, d. Jdie Marts 1766.

C. von Albertin.

Foranstaaendc Hojrcspcktive Resolution lra I-lojædle ogVelbaarne Hr. Etatsraad og Amtmand von Albertin er straxenvcd Kirkestævne bleven Sognemændene forelæst og blevengjort med Erindring, at de inden en 14 Dage mellem d€m selvvilde besøige en lern,Kakkelovns Anskalfclsc, cler ellcrs fra be,irorit Sted kundc vcntes for deres Regning; men da Sognemæn,dene ikke engang hidtil har derom forenet sig og føjet Ånstalt,saa åflevercs nu Resolution.n til Højædlc og Vclbaarne Hr.Andreas Charlcs von Tcglmann som storste Lodsejer i Sognettil vidcrc Foranstaltning og denne Posts endelige Afgorclse.

Ansager Præstcgaard, d. 4de Juli 1766.

J. S. Jcsscn.

Forhaabentlig er der efter dette Skriveri faldet Ro overGemycteroe, og Skoierne kommen i virkelig Gænge; mennogen nævneværdig Forandring i Skolevæsenet har der sik-kert ikke været før adskillige Aar efter Skoleloven af 1814.Saavel Stenderup som Nordsogner fortsatte med Omgangs-skoler, i sidste Distrikt maaske 2 saadaone. Sommerskolehar der vistnok siet ikke \,ærer Tale om for senereheo, da

den afsredkom en endog bitter Strid mellem Præst ogBeboere.

1760 ya'r dcr tilbygget Degneboligen i Ansaget en 4Firss Skolestue, oII 1788 er vel saa Degneboligen ombygget,

125

og den omtalte Tavle indmuret over denoes Dør. Dennævoer Hr. Andreas Coarles Teglmann som den, der har

ladet Huset bygge, vel ook for Sognets Penge, men hao

har dog faaet Lejlighed til at forherlige sit Navn. Maaske

det ogsaa er ham, der har foranstaltet, at Degneembedet

bar faaet tillagt Jord Øst for Byen. Det var til en Begyodelse

Fæstesods til Nørholm.

Ansage! Skole

SKOLEV,€SENET EFTBR 1814

Skoleloven af 1814 bestemte, at alle Skoleudgifter skuide

være f-æiles inden for scmme Sogn eller Kommune og ikkesom hidtil fordeles inden for samme Skoledistrikt. Det varjo navnlig dette sidste, der havde fotvoldt Uenigheden omAnsager Sogns Skolevæsen. Straks efter Loverrs Udgivelseforanstaltede Sognepræsten, Pastor Vilhelm Fabricius, at et

Forslag til eo Skolefundats blev afattet og indsendt, men

det blev iiggende hos Cancelliet i rnange Aar. Fndelig blev

clet i noget ændret Form approberet og tilbagesendt den

2i. September 183 0.

Pastor Fabricius forsøgte at faa indfort Sornmerskolegang,

126

men da det mødte stor Nlodstand, 6k hao iodført nogen

frivillig Søndagsuodervisning om Sommeren. Pastor Cortsen

kæmpede ogsaa for Indførelse af Sommerundervisning, men

forgæves. Pastor Torkilsen naaede endelig at faa denne

Udvidelse udført. Et Skolehus blev i hans Tid bygget iStenderup, og i Pastor Ramsings Tid blev der ogsaa bygget

et Skolehus paa Mølbygaards Mark, saa nu med Sommer-

undervisoiogens Indførelse kom der Plan i Sagerne. Lærernes

Lsnninger blev forhøjet efter Resolution af 27.Maj 1841.

kgns,ab far A rager Sognt S€|leralen 1852:Kirkesanger Christensen:

23 Td. t Skp. Byg (Kapitelst.: 4 Dal. 1 M.) 98 DåI. 4 M. 10 Sk-

For KirkesangKostpengeTil Landgilde og Skatrer

Nordre Skole: 24 'ld. BygStenderup ,, 2l ,,

Reparation ved Skolerne

3t2 Dal.4 Nt. 6 Sk.

VLiatt.Åår lstl, Cen 1 December visiterede jeg Sognets Skoler.

I. Ansager Skoles øverstc Klassc 19 Born. Saog: g. læsning:2 mg, 1l g,6 tg. I ReliAion vare fæsebøgerne godt læste, ogflere gav gode Fotstandssvar. Skrivning: g. I Regning var Frem-gangen jævngod, men Hovedrcgning synes ikke meget øvet;med Geograhen vare de meget bekendtc, og Retskrivning øvet.Åf nederste Klasse mødte 12 Børn, der alle læste ret godr iBog, med Lrerebogen godc, med Skrivning og Regning nogen-iunde begyrrdr.

lI. Stenderup Skoles øverste Klasse 21 Børn. 1 Dreng sang godt,de andre Børn nogenledes. Læsning: t rng, 14 g, 6 tg, men detbemærkes, at læsn;ngen vir noget usikker og uden Færdighed.Religionsbogerne vare godt lærtc, men ikkun faa Forstandssvarvare at erholde. Sktiften var jævngod, og i Tavleregning varFremgångeo upaaklagelig, men Hovedregning bør mere øves.

Åf nederste Klnsse modte kun 7 Børn, der læste taaleligt, men

h:rr forovrigt kun lært lider.

to - ,,- ,, -5 - 3- 1-

11 - I l1 -12t Dal.3 M. 8 Sk.

IOO-,,-.-ac 1-la- a-t+ -

t27

lIL Nordre Skoles overste Klasse 29 Børn Sang: gX. Læsning:"l rng, 76 g,6 tg. Religionsbøgerne vare af de €este godt lærte

og Sere gave gode og forstandige Svar- Skrivoiog g)(' i Reg-

ning var Tavleregning nogenledes, men i Hovedregning staar

de rilbage som i de andre Skoler. I Geogtali vare de godt un'derviste og Rerskrivnirg noget øvet.

N€derste Klasses 1l Børn læste:efter detes Ålder nogenledes og

halde lært nogle af de førsre KaPitler i Lærebogen, men i Reg'

ning og Skrilning var Fremgangen ubetydeligØ. L. Tohieten

LIDT ON{ DE ENKETTE SKOLER OG L,€RERE

I. Anlager Skok.

Skolens første Skoleholder blev den Degn, der fungerede

i 1741, hans Navn var Jes Nybro. Af Degne i nu for-

garigne Aarhulldrede omtales en Mand ved Navn Ktistensen.

Hans Efterkommere bor eodrtu her i Ansager, f. Eks. Hans

Knudsen, Ansager, (hvis Moder var en Datter af Lærer Kii-stensen) og hans Søn, Sognefoged Koud Laurids Knudsen i

Kvie. Kristensens Efterfølger vat Lærer Husted, der senere

boede i Hodde. Omkring 1880 afløstes hao af Lærer Jensen,der døde 1891. Hans Hustru blev boende her i Ansager.

De havde ingen Born.

Efter lram kom Læret C. Petersen, det var ansat indtil' 191r'. d.r han sogle sirr Afsked pra

Gtuod af Svaghed. I hans Tid (rlol)blev Skolen flyttet om til sin nu-

værende Plads Qst for Byen. Han

vat gift to Gange. Med sin første

Hustru havde han 4 Sønner. De to

er Lætere paa Sjælland, den ttedie er

Købmand, ogsaa paa Sjælland. Den

yngste blev Styrmand; han forliste.

Lærer Petersen med sin anden Hustru

bor i Holsted. - Nuværende Forste-

lærer og Kirkesange! er J. V. Jensen, fodt 12. Juii 1S89 i

Kerteminde, dim. fra Skaarup 1910, ansat 1 Novbr. 1916.

128

Fra 1. November 1886 holdtes en Vinterlærer til at

undervise yngste Klasse i Ansager og Stenderup 3 Dager-rgentlig paa hvert Sted. Af disse Vinterlærere kan nævnes

Thomas N. Thomsen, Kr. Fris, P. Johnsen, Kt. F. Kristensen,

Jens Lauritsen Thomsen (nu Kunstmaler i Ansager), H. Tran-

berg, Kristen Nissen, Ravn og Kr. H. Kristensen.Efter Skoleloveo af 1899 xnsaffes fra 1. November 1901

eo Aodenlærer i Ansager. Forst Andreasen, derefter Berg,

Pedersen, Povlsen Vad (nu i tund), A. Povlsen, nu Slebs-

ager Skole, Faaborg, Erik P. Larsen, nu Opsund, Edvard

Hansen, Karl Latsen, nu Middelfart, Hakon Laurberg, ou

Taastrup, samt Vad Jensen.

1916 ansattes Lærerinde Frk. Krogh og i 1937 Frk.

Jørgeosen, som begge er i Embedet. Desuden har i mange

Aar Frk. Stenoa Hansen været ansat som Vioterlærerindeved Skolen og Organist ved Atsager Kirke. Der er saaledes

nu 2 Lærere og 3 Lærerinder ved Skolen. En Sidelloj ved

Skolen blev opfot i Aaret 1935 og bar Lokale for Skole-

kokken og Sløjd foruden et Par Klasseyærelser samt Boiigfor en Lærerinde.

Stenderup Skole

r29

II. Ste, e|4 Skok.

Det første Skolehus i Stenderup blev bygget ret hurtigtefter Skoleplanens Approbatioo i 1830, i hveft Fald endnu

mens Pastor Torkilsen var Præst (182t -34). Degneo iAnsager underviste om Sommeren baade i Ansager, Stenderup

og Nordsognet, men om Vinteten ansaties en Vinterlærer,der underviste alle Børn samiede alle Søgnedage.

Af Omgangsskolehoidere og Vinterlærere kan nævnes

Niels Hansen (Folkerællingen af raor) og Frederik Karlsen(Folketælliogen af 18i4), Jeppe Jensen, senere Bank' ogBranddirektør i Lifstrup, Jens Thomsen, Graulund,1865,-76,H. P. Nielsen, Karl Mariager, Søren Nielsen,Jacob Lauridsen,

Kristian Madsen, senere Gaardejer i Hodde, Kristen Kri-stensen, Outrup, Niels Skovbjerg Sylvestersen, senere Første-

lærer i Grimstrup, Jens Jensen, Outrup, senere Lærer i Larn-

borg, J. Mikkelsen og Smidt Hansen, der senere blev ansat

som fast Lærer.

Vinterlærere fot yngste Klasse An sager-Stenderup : Tho-mas N. Thomsen. Lauborg (udvandrer). Kr. Fris fra Aarhus.

egnen blev Journalist, P. Johnsen, senere Gaardejer i Nollund,Lauritsen-Thomsen, Kunstmaler, Ansager, Lærer Kruchow,

Agerbæk, Marie Nielsen, Sørine Hansen.

Lærerinder i Stenderup seks Dage ugentlig: Fru Kri-stensen, Frk. Martha Kristensen, Frk. Pagaard, Frk. Nissen,Frk. Katrine Poulseo, Frk. Esther Nielsen, Frk. Marie Thom-seo og Frk. Agnethe Bøss.

Endelig i 1893 blev Stenderup gjort til selvstændig Skole,

dog kun med en ugift Lærer. Smidt Hansen af Hjordkær,Grimstrup Sogn, kaldedes til Lærer. Han blev der dog

selvsagt ikke længe, da der kuo var Bolig for en ugiftLærer. Han flyttede til Hejnsvig og seoere til Sdr. Feldiog.

Hans Efterfølger blev J. Kristeosen, en Husmandssønfra Sjælland. Ntr blev der tilbygget Skolen Beboelseslejlighed,

som almindeiig for Eoe- og Førstelærere paa Landet. Han

sogte sin Åfsked i 1921, mer blev boende i Stenderup ril

rt0

sin Død. Hans Hustru var i llere Aar Vinterlærerinde ved

Skolen og afløstes som saadan af en

Datter, Martha, der fortsatte i flere

Aar. En Søn er Lærer paa Sjælland

og eo Datter Lærerinde i Køben-havn. Hos heode bor Moderen rru,

efter at Lærer Kristenseo er død.

Nummer tre i Rækken af låstansatte Læfere blev P. A. Poulseo,

en Gaardmandssøn fra Dejbjerg; hans

Hustru er fra samme Egn. Han har

nu Vikar i Embedet, da han er ind-valgt i Landstinget. Han er desuden Formand for Esbjerg-

kredsen af K. F. U. M. og K. og indvalgt i Hovedbesty-relsen for K. F. U. M. og K. i Danmark.

III. Møl/''t (Shotl nd) og Lul S€oler.

I Ansager Degneembedes Embedsbog hedder det:Der findes i Sogoet følgende Skoler: Hovedskolen i Ansager,

Biskolen i Scenderup, Biskolen i Åalling (Omaangsskole), Bi-skolen i nordre Distrikt (Omgangsskole). Der foreslaas efterPlanen, som er approberet: 1) Hovedskoie i Ansager, 2) Biskolei Srenderup, l) Biskole i nordre Disrrikt. Til dene sidsre læg-

ges: Åålling By, Tiphede, Skovlund, Krongaard, Lærkeholt, LundBy, Gejl, N{olbvgaard. - Hartkorn:3t Td.2 Skp. - 30 Få-

milier m€d 4.{ Børn.Hjælpe- eller lliskolelæreren i nordre Distrikt for at holde

Skole daglig efter Anordningen fra 1. Novbr. til 1 Maj: 8Td.Byg samt Kost og Logi i Nærheden af Skolehuset, som forsy-n€s med 16 Læs Torv.

Skoledirektionen for Øster Horne m. B. Herreder,den 6 ]uni 1841

Da//ga.itd.

Dermed var Omgangsskolevæsenet i Sognet altsaa forbi.Fra 1. November 1841 lejedes en Skolestue i Lund og i1844 byggedes Nordsognets første Skolehus (paa I Fag)

paa Molby Mark, 1872 flyttedes det til et Vejkryds ved

1.11

jlllJlj;"li'å.,,lloskoren her reiste sig efterhaanden

Vinterlærere i deone period

F:T Ti,'" JlltåIl :iln +,:::il[ låffi : :i]:Lærer i Varde. hvorfra han o*rlon.r.d.r. -r

J:;:ar"J"";l.:-r"l

O" Hejnsvig. Ejer af Rorvrggaard, i862_67 Hans\-nr. Jessen. sideo Gaardejer i Orten. lg67_71 Seminerist

| ^li:l'Or- fra Sønderjyltand, der derefter O,* ,"r"r'ir-rr,

;,^:,:. "g srqen.r Sønderho paa Fanø. 1877_78 poulDJerge, senere Højskolelærer paa Askov. 187s_jq c K;--

Sogneraaders Forhandiingsprorokol r"dd"l.. nrl,Lønnen_for det nyoprettede Embede ved Skovlund Skole an-

fjå ffi'"r.".", ',:,'.:':#:",;:,:':0.",. ., "'*.. ii u'i.Forløt rorhøjes ;;';#*,.'T"t' hvilken Løn erier 2 Aårs

f."1":T*";.*+;å.å'^å#.,'1,,,.å1":::.li:å;.1ft #,T:fi.j: for de første 3 Aar i0 Kr. ;.;;..;"*;';.

Åns"ger Sogner-aud, den 6. Okrober ,"|n

_, *r_,132

Til dette Embede kaldedes 1. Novbr. 1879 SeminaristJens Kdstensen fra Ådsbøl i Strellev, _ af1aaet med pen_

sion den 31. December 1919. Læret

J. Kristensen blev i 1880 gift medMøller Morten Hansens Dater Han_sine af Ansager. Dette ungb, vest_jydske Lærerpar voksede meget hur-trgt sammen med Befolkningeo.

Kristensen var al sin Tid en afEgnens dygtigste Lærere. Han var afNaturen en Førerskikkelse, og da hantillige var af den Soliditet, man rygrkan størte sig til, blev han selvsagr

Sjælen i Nordsognets offentlige Anliggender. Va, pørit_haanden til Tider lidt vel haard, havde Sine den tilsvarendebløde rede til Lægedom.

Nuv. Lærer er Kl. Vilh. Sørensen, f. 9. Mart! 1g90 iVorbasse, dim, fra Haslev 1914 og kalder til Skovlund i

Børn fta Skovlund Skole 1877.

,:t.,'.l!tf.ål

.. ...rrr.airr

1920. Han er gift med Folfatteriode Marie Kristine Hav.[ 10. Sepr. lS92 i Marsral.

Hvad Skolens ydre Rammer angaar, blev der i 1879tilbygger 2 Fag og i 1881 endnu 2 Fag. 1882 blev der tillastJordlod og bygger Udhus samt ved Vekance i Ansaqer riJlalLEmbedet Offer og Accidenser.

Fra 1. November l8B1 blev Skolen delt i ro Klasser,saa ældste Klasse iik Hverdags-skolegang i Vinterhalvaaret.Yngste Klasse blev delt i to Afdelinger, een ved SkovluldSkole og een paa Lund Mark i lejet Stue hos Niels Guld_ager. Saaledes gik det, til der i 18g6 blev bygget et j FagsSkolehus i Lund paa Henrik Hermanseos Mark. Hveraoden-dags Skolegangen for Skovluod-Lund yngste Klasse fortsattestil 1902. Afvinrerlærere har der i denne periode været føls.:l88t-sJ Jakob Lauridseo Vig, Vallund. Ølgod, r88j_;4Kristen Kristensen, Skyhede, Ourup, 1884-86 Jens peder

Jensen. Faaborg, t886-88 Mads K. Vestergaurd. Anr"g...1888,-90 Kirsten Kristensen, Skovlund, 1g90_91 KfistenBertelsen, Aalling, Lagt-92 Marie Gejl, Skovlu nd,1a92 _93Signe Pedersen, Jerne, ft93-94 Ane Iversen, Holmsland.1891-9, Katrine Krisrensen, Herning, t895-93 Seminarisrr34

Lund Skole.

Marie Gejl, senere Beonebo, Sjæll^nd, 189!t-99 Marie Gøds-

vang, nu Pensionist i Ansager, 1899,-1900 Niels Nielsen,

senere Friskolelærer, 1900-02 l\4agda Kristensen, Datter af

Lærer Kristensen. I 1902 oprettedes en 'lde Klasse ved

Skovlund Skole, hvor Magda Kristensen endnu virker.

I1891 oprettedes Mellemklassen, hvis Børo fik Hver-

dagsskoie for Vinterhah'aaret. Som Lærere har her virket:Is91,-92 Ktisten Berthelsen, siden Lærer i Hauge og

Skero. 1892-93 Beonet Kristeosen, cier blev Lærer i Rind.

1897-94 Gdr. Rs. Jensen, Lund.r. Januar 1895 6k Jes Peder Hansen, Hjortkær, fast

Ansættelse i Embedet og virkede her til han 31. Okt. 1910

sogce sin Afsked. Han etterfulgtes af M. P. Sørensen fra

Hejnsvig, som 1935 forflyttedes til Ødis Sogn. Hans Efter-

folger blev E. Bork. Nuværende Andenlærer hedder Nielsen.

IV Kl;e skah (Kar/,ah)

Paa Kvie Hede begyndtes der med Skolevæsen 1868,

idet Sogneraadet til Skolebrug for Vintermaaoederne lejede

en Stue hos Peder Sørensen, medeos Børnene fortsat om

Sommeren gik til Skolen i Ansager.

Første Aars Vinterlærer var Kristen Krogsgaard, seoere

Gaardejer i Kvie.Blandt de senere Vinterlærere kan nævnes Søren Niel-

seo, Laust Kristensen fra Aalling, M. Povlsen, Kristen Kri-steosen, Rasmus Jensen, siden Gaardejer i Aalling, J. Kri-stensen, Hans Hansen, Ølgod, Mads Tarp, Ølgod, Søren

Søndergaard og Nis Nissen, Holtgaard.

1887 byggedes det første Skolehus, og til Undervisnin-

gen her har følgende været knyttede: Hans Hansen Lauge-

sen, senere Grd. i Glejbjerg, Jeppe HejbøI, Søren HolmIensen (Broder til Lærer Jensen, Ansager), Kathrine Thom-sen og Niels Jensen, der seoere blev Lærer i Flyndet.

Ved Skoleloveo af 1900 blev Skolens Personale udvi-

det til eo fast ansat Lærer foruden en Vinterlærer eller Vinter-

135

a

lærerinde til den yngste Klasse, for sidstnævntes Vedkom_mende dog indtil videre kun med 3 Undervisoingsdage omUgen og derfbr fælles med en anden af Sognets Skoler. Denfaslrosarce færer skulde undervise begge KJasser i Sommer_

f"r_li-.,: ældste Klasse eo Dag og yngste 6re Dage ugeotligt.I Vinterbalvaaret underviser han ældste Klasse hver Dae.

Den forste fasransarre Lærer var p. pedersen. Søn affhv. Vinrerlærer. Sogneraadsformand Kr. pedersen, Dons_Iund.

.Lærer P. Pedersen var gift med Kirstine Jensen fra

Gildb.ierg og virkede i Kærbæk fta t9O3 tit t9io, da hanforflyttedes til Dejret, Knebel Sogn paa Mols. Senere blevhan Forstelærer og Org.rnisr ; Uelnsrig. men saavel hrnsom hans Hr_rstru er nu dode.

1910 ansatres Lærer K. pedersen fra Greoe, qift medMary Rasksen fra Alslev pr. Varde. f9l6 forffyaedes de rilden nybyggede Hestkær Skole ved Krogager St., hvor Læ_rer Pedersen stadig er ansat. Hans Hustru, der har væretLærerinde for yngste Klasse, har for et par Aar siden af_givet Undervisningen til eri fast aosat færerinde.ra6

K.erbek Skole.

Lærer P. H. H. Nørholm har sideo 1916 værer Sko-lens Førstelærer. Hans Fader var Skibskaptajn paa Eanø,06l han har selv i sine unge Aar været Sømand. Haos Hu-stru er fra København. Deres Søn er fulgt i Fædreoes Fod-spor og er blevet Sømand.

1901 byggedes ny Skole med ro Klasseværelser samrLejlighed til Førstelæreren. 1909 opfønes en Gymoastiksal08 1928 en ny Lærerbolig, idet den hidtilværende blev stil-let til Læreriodens Raadighed.

Som Vinterlærere og Lærerinder har virket følgende: Kri-sten Nissen,,,Holtgaard", Kristen Kristensen,,,Lilleholt",Vinstrup, Fru Krisrensen, Stenderup (hver med kun 3 DagesLrgentlig Undervisoing), Frk. Marie Breum Jakobsen, Skov-iund, Jeppe HejbøI, Frk. Karen Christensen, Kærbæk, Frk.Negendahl og Frk. Lydia Hejberl

V. Hettker Skale.

Hestkær Skole paa Stendcrup Nørremark er Sognetsyngste Skole. Den er bygget 1916 samtidig med denny Skolebygniog i Lund. Børoene fra de nordiigste Ejen-

Hestkær Skole.

1)7

domme paa Stenderup Mark havde i flere Aar søgt Mors-

bøl Skole, medens til Gengæi1 nogle Børn fra Morsbøl

Vestermark havde søgt Kvie Skole. 1911 androg Beboerne

om en Skole med en Lærerinde for yogste Klasse, hvor-

efter man saa vilde lade de større Børn søge til Stenderup

Skole. Sogneraadet fraraadede med Erfaringeroe fra Lund

for Øje en saadan Skoleordning og stillede i Stedet i Ud-

sigt, at man vilde opføre en Skole med to Klasser for en

Lærer og en Vinterlærerinde, saa snart Børneantallet skøn-

nedes tilstrækkelig stort. Dette Løfte indfriede Sogneraadet

i 1916, hvor der ogsaa som nævnt blev bygget ny Skole iLund. Skolen opførtes med saavel Gymnastiksal som Leilig-heder til Førstelæreren og til Vinterlærerindeo.

Lærer Knud Pedersen, Kærbæk, har siden været Sko-

iens Lærer; hans Hustru dens Vintetlærerinde iodtil for et

Par Aar siden, hvor Embedet blev til et Helaarsembede og

Frk. Jensen kaldet til dette.

Nogh Blgge:tnuner fra Shahblggøiet i Ka1111 tflen.

1872 Flyrning af Molby Skole til Skovlund (t Fag)Arbejdet udlicireret til. . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . 443 DalerBorde, Bænke m. m. ........,............ 72 -

515 Dal€r

1873 Stenderup Skole tilbygget et Fåg ........... 152 Daler

1886 Opforelse af Lund Skole (5 Fag). . . . . . . . . . . . 1040 KronerBorde 135 Kr., andet Årbejd€ 16 Kr, . ..'... 151 -

-trqr

rro.r.i

1887 Opførelse af Kvie Skole (5 Fag) , . . . . . . . . . . . 1225 KtonerGrunden 75, Planering 20, Borde 90 Kr. ..:. 1 2._::

1410 Kroner1909 Ansager og Skovlund Skolet samt Gymnastik-

skole ved Stendetup og Kvie Skoler m. Fradragaf Salgssummerne for begge gamle Skoler medJordlodder . , . . . . . . . .., ca. 56,000 Kr'

1916 lund og Hestkær Skoler ........,.,,.. ... ca. 40,000 Kr.

1911 Stend€rup Skole . . . . . . , . , . . ca.35,000 Kr.

1935 Ny Fløj ved Ånsager Skole ............. . ca. 23,000 Kr'

138

r

GILDER I ÆLDRE TI D ER.

Br),/14.F-a ^ ,,

I =r

br) llun virrede som ReFel i 2 .r J Dage rned 2 Nærrerslj Dans og rnden Lysrighed. Paa selve Bryllupsdagen blevGæsterne ved Ankomsten budt velkommen af en eller llereMusikanter, idet de paa Klarinet (enkelte paa Horn) ,,blæsteGæsterne et Stykke". Straks i Døren blev Gæsterne trakteredemed et Stykke ,,Fintbrød" og er Glas Vin eiler Mjød tilKvinderoe og Brændevin til Mændene. Derpaa spistes derFrokost, som Regel koldt Bord med Paalægsmad og Snapseog bagefter Kaffe. Til Kirken kørte man i samlet Skare,Vogn efter Vogo, men forud red i skarpr Trav eller maaskei Galop to eller iire Ryttere. De skulde som Æresvagt under-søge Veien, at der ikke lurede en eller anden Fare forBrudefolkene, f. Eks. i Form af en forsmaaet Frier. NaarForriderne naaede Kirken, vendte de om og mødte Brude-toget, 08 med Hatten i Haandeo skulde de saa gøre om-kriog og atter ride fotan tii Kirken. Jo flere saadanne TureForriderne kunde præstere, des bedre, og des mere Lykkevarslede det for Brudeparet.

Paa en af de forreste Vogoe nær Brudefolkeoe tronedeMusikanterne, som blæsre, det bedste de kuode.

Ankommen ril Kirken blev Brudesvende og Brudepigerstillet forrest i Toger, derefrer Brudeparret efterfulgt af For-ældrene, og saa fr-rlgre alle Gæsteroe, efter som de var nær-mere eller fjernere beslægtede med Brudeparret.

Før Brudevielsen satte Bruden sig paa den forreste Bænkhos sin Moder og Brudgommen overfor hos sin Fader paa

1.39

r

Mandssiden; men efter Vielsen satte Brudgommen sig hossin Brud efter Ordet: ,,Manden skal forlade sin Fader ogModer og holde sig til sin Hustru".

Hjemturen fra Kirken til Brudens Hjem foregik somTuren til Kirken. Her i Bryllupsgaarden blev atter budt paa

Kage og en Snaps, hvorefter man af Skafferen blev budttil Bords. Nu gjaldt det for denoe at være paapassende, athver af Gæsterne 6k den Plads, der tilkom ham efter Slægts-graden og efter sin Alder. Enkelte vilde gerne putte sig, forat Skafferen kunde komme ril ar gaa rundt og lede eftervedkommende. Til Middagen serveredes der almindeligvisSuppe med Kødboiler, Kod med Sovs til Brød, og somEfterret Sødsuppe. Mens der spistes, gav Musikaoterne Kon-cert. Ved Bordet gik en Tallerken rundt, hvori Mændenelagde en Skilling til Spillemændene, nogle Steder ogsaa tilKogekonen. Det hed sig ofre, at hun havde revet sit Skiøn,saa huo manglede et nyt.

Naar Bordet blev hævet, begyndte Dansen. Forst dansede

Bruden enten med sio Fader eller første Brudesvend, dersaa med Ansraod gav hende ril Brudgommeo, og førstderefter blev Dansen fri for alle, og den fortsatte saa medsmaa Afbrydelser til langt ud paa Natten.

Slægtnioge længere borte fra blev indkvarterede paaNabogaarde for Natteo. Næste Dag samledes man igen iBryllupsgaarclen til Andendagsbryllup, meo da drog de til-rejsende tidligr af Sted. Det var dog almindeligt, ar de

nærmeste Naboet samledes endnu en Gaog, for .- som dethed sig * at spise ,,Slatterne".

Et saadant Bryllup slugte jo store Mængder af Mad,derfor bragte Naboeroe t Dagene føt Bryllupet hver en Sen-ding (Send ellet Fan) i Form af Æg, Smør eller en Høneeller to. De Piger, som kom med disse Sendinger, blev da

særskilt beværtede. Da disse Sendegaver oph6rte, aflgstesde af Gavet til Bruden - de nu brugelige Brudegaver.

140

r

Begratelser.

Ved Begravelser samledesden b en sovede n""d;- ;;";.

" åi:,::'.;,.::,ilT;,iJ;:baade med Mad og Drikke. Derefter blev,l"" drd",,;;;;.;'d". Var Degnen kommen ril Sre,le. var n""-;;;r;;;.";:ellers den. man menre bedsr kLrnde. Efrer ar de ";:;Slægtninge havde sagt Farvel til den døde, blev Kistenlr.rkket til. Kisren var altid sortmalet, og p^u L^ogr, ,:*som oftest fæstet et Mindevers om den

"fd"aa "lt"r"onruoen Beretniog om hans eller hendes mange Dyd.r. DJ;;;:om ofrest Degnens Besrr.lling at skrive disse Vers ellerDeretnrnger. og jo kønnere Vendinger. der var brugr. jo llereSkiilinger gav dr:t til Degnen. Med e._r,"n, Ugp"r_åit"n..havde det sig som ofrest paa samme Maade.

Llgtoger, der ofte besrod af indtil en Snes Vogne, kørte

I^":::^ lils:"rn: og her i sogner var det armindeligr. arvoqntoger srandsede. for man skulde orer deo sidsre Daleiler Eog, og Mændede blottede Hovedet. ,*." ",a".,hvorfor man gjorde saaledes, meo det var ." ";""g ;;;;og Brug. Opriodelig har man vel ,,læst "t F",leiuoi, fo,at skræmme de onde Aander. Efter at Bæreroe h*d. f";;,

.1:l:l l:t:l ,'f lo*:"n og baarer hen og sænker i Graven,

:o^rj'Flf H:j'.ideliCheden. og rii SIur skuffede Bærerne Jordenneo over Krslen og dannede Graven pænc til.

" . Saa drog

Tin iryn rilbage ril Begravelsesgaarden tilJPlsnrng, men hjemad kørte man hurtigere.

, I Halvfjerdserne begyndre man at føre" Liger ind i Kirken,hvor Præsren da holdt sin Tale over den døde eller,il ;rig*.Selvmordere kom ikke i Ki

regerrer Gravsted. ;;" ;;"; o"r',j:"'i',:5,jå: ;i*i:å"]:u",o,"l 1."n

5tags Skammekrog. Dodfodre Børn kom somr\eger heller rkke i Kirken.

141

a

VETERANERNE

l!)trnat Ansager Sogns Vereraner fra Krigene I8.18-s0L2 og i tu6.i kan nævnes følgende fra Srenderup:

1. Hans Nielsen (Smed), Stenderup, født d. 15. April1824. Deltog i Kampene ved Slesvig, Dybbøl o. fl. Steder.Dode paa ,,Kirkegaard" 12. Juli 1884.

2. Thomas Nielsen, Broder ril H. N. Deltog i flereSlag under Treaarskrigen, blev saaret i højre Haand. Dødei Vrerderup 1907.

3. Niels Johnseo, I zo. Septbr. 1826, deltog ligeledesi flere Slag. Døde paa ,,Højengaard" 26. April rc92.

4. Peder Kristian Kristensen fra Lundhede. Veteran fraTreaarskrigen. Hans Hustru, Else Kathrine, var fra Grene.De boede paa Stenderup Nørremark. Børn: Kristen peder-

sen, Ane Mafie, Hans, Karl Tranberg og Jens Eggert.L Kristen Madsen, f. 1839, deltog som Sygepasser i

64. Boede siden i Øse. Eo Søn, Smidt Madsen. bor iAnsager.

6. Jens Kristensen, Bemsig, f, 29. Mafis 1840, delrogbl. a. i Kampene ved Dannevirke og DybbøI. Boede sidenpaa ,,Lille Bemsig".

7. Søren Mikkelsen. 120. Maj 1832 i Egtved Sogn.Tilhørte Forsrærkoingen, tren deltog i det store Slag vedDybbol ; han slap usaaret hjem.

8. Hans Ktistian Laugesen, f. 28. Marrs 1832 paa Aal-iing Brogaard. lndkaidt til Forstærkningeo, saaret ved Dyb-bol deo 17. Marts, døde paa Lazarcfter i Borup og liggert12

r

begravet paa Varnæs Kirkegaard. Han efterlod sig Enke ogto Sonner, Laurids og Søren. Den sidste overtog Fødegaar_den, ,,Lille Krogager", da han blev nyndig.

9. Niels Peder Johnsen, Broder til Niels Johnsen, født12. Febr. 183.i, tilhørte ligeledes Forstærkningen og blevsaaret ved DybbøI. Han døde paa Lazaretter i Asseos den.1. April s. A. og begravedes paa Kirkegaardeo der.

10. Thomas Kristen Vahd deltog ogsaa i Kttgeo i 64.Han var født i Stenderup og boede vistnok der hele sitLiv. Han var en kendt Mand ud over hele Sognet.

* Fra Nordsognet kan nævnes følgende Veteraner:1. Krisren Rasmussen, fødr i Havlund, Ølgod Sogn.

Han boede en Aarrække paa Skovlund Hede og var denene af de tre Brødre, som bosatte sig der som Nybyggere.Senere flyttede han til Vester Ansager, hvor han døde i enhøj Alder. Han var Dragon og deltog i Slaget ved Isted,hvor hao var med i den Afdeling, der gik til Angreb forat drive Tyskerne ud af Isted By, som disse havde besat.Det fortælles, at da Angrebet var heldigt geonemført, ogdet danske Infanteri havde besat Isted, modte han sin Bro-der, Niels Kristian, mellem Besættelsesafdeliogens Soldater,men Broderen kunde knapc genkeode ham, idet han varsort i Aosigtet af Krudtrogen fra den haarde Dyst.

2. Niels Madsen Nielsen, Lærkeholt, f. i Snorup, Ti_strup Sogn, indkaldt til Infanteriet. Hao deltog i Udfaldetfra Fredericia den 6. Juli og var senere udtaget til Afde-Iingen, der begravede de ca. 500 faldne Soldater i deo storeFællesgrav paa Fredericia Kirkegaatd. Han har fortalt, athan ved denne Lejlighed fik lært at bruge Skraatobak somStimulans ved dette ubehagelige Arbejde. Hao levede ogblev eo gammel Mand. Døde i Lærkeholt.

3. Stefan Marius Kristianseo, Skovlund, f. i Gjellerup,Varde Landsogn. Rekrut i 48 ved Dragonregimenret i Ran-ders. Deltog ikke i nogen egentlig Fægrning. Senere Kuskpaa ,,Norhoim" og overtog derfra en af Skovlund Fæste-

113

Saarde, som han senere købte fri, og her døde han i en

forholdsvis høj Alder.4. Hans Kr. Pedersen, en Søn af Peder Hansen, der

beboede en Gaard i Lund, det nuværende ,,Bondebo", som

Peder Haosen ved Sønnens Giftermaal overdrog til denne,

medens han selv flyttede ind i et Aftægtshus. H. Kr. P.

blev indkaldt ved Krigens Udbrud i 48 og faldt i en elleranden Træfning, man v6d ikke hvilken. Han efterlod sig

forudeo Enken eo lille Pige. Enken blev senere gifr med

Andreas Madsen, HejbøI, der saaledes kom til at overtage

denne Fæstegaard, som hao senere købte fri til Selveje.

De flyttede imidlertid nogen Tid efter til Agersnap i Øl-god Sogo, hvor de levede i mange Aar.

De efterfølgende var alle Deltagere i den sidste Krig:1. Hans Kristiansen (kaldet Hans Marius), Skovlund,

Broder til føroævnte Stefan Marius og som denne født iGjellerup, Varde Landsogo. Indkaldt ved Infaoteriet og var

med ved Tilbagetoget fra Daonevirkesrillingen. Han fortalteom den haarde Marschtur i det glatte Føre, Dybbøls Fald

og Overgangeo til Als. Under denneføltehan paa etvistTids-puokt et Slag eller Stød, som han imidlertid tilskrev Side-

karnmeraten. Men da Afdelingeo vat kommen i Ro, saa

han, der var gaaet eo Kugle gennem Kolben paa Geværet,

som han havde baaret i Haanden. Han blev en af Pionererne

paa Skovlund Hede.

2. Ole Kristeosen, Skovlund, f. i Harkes, Ølgod Sogn.

Tilhørtå Randers Dragonregiment. Blev ogsaa en af Ny-byggerne paa Skovlund Hede. Flyttede senere til Esbjerg,

hvor han boede til sio Død.

3. Jens Rasmussen, Broder til føtnævnte Kriscen Ras-

mussen og ligesom denne født i Havlund, Ølgod Sogn.

Han var Artillerist og stod i Skanse 2 paa Dybbøl underLøjtnant Anker. Han blev taget til Fange og med en Fange-

transport ført til en mindre By nær deo østrigske Grænse,

hvor Forplejningen for øvrigt var elendig. - Hao kom

144

hjem i August Maaned og blev ogsaa en af Pionererne paa

Skovlund Hede. Her døde han en halv Snes Aar efter.

4. Andreas Kristiansen, Søn af Kristian Povl Hanseo,

Lund. Gjorde Tjeneste ved Infanteriet. Efter Dybbøls Fald,

da Hæren blev indkvarteret paa Fyn, var han ved Forplejnings-korpset. Han døde paa sin Gaard i Lund.

5. Mads Kristen Jepsen, født i Egknud, Ølgod Sogn.

Under Rømningen fra Daonevirke tilhørte han Dæknings-troppelne og kom saaledes til at deltage i de heltemodigeTræfninger ved Oversø og Sankelmark, der sikrede Hærens

Tilbagetog. Han var ogsaa med i Forsvaret af Dybbølstil-lingeo. Efter sit Giftermaal nedsatte han sig sorn Nybyggerpaa Skovlund Hede, og her døde han efter at have afstaaet

Gaarden tii en Søn.

6. Peder Kristensen (Hammelsvang), født t Ftøsig, Øl-god Sogn. Gjorde vistook Tjeneste ved samme Afdelingsom defl foregaaende. Eftet sit Giftermaal oveftog han eo

Gaard i Lærkeholt, hvor han ogsaa vedblev at have sit Op-bold, efter at have solgt Gaarden, saa længe han levede.

7. Peder Voldsgaard Kristensen, født i Husted ved Her-ning. Var med ved Oversø og Sankelmark samt i Forsva-

ret af Dybbøl. Boede siden i Brande og Riod ved Herning,men levede sine sidste 15 Aar hos Sønnen, Hans Madsen,

Aalliog.8. Jeos Bertelseo Strebøi, født i Strebøl ved Tistrup.

Hørte til de saakaldte ,,Frispillere", blev dog alligevel ind-kaldt til Krigstjeneste, mer naaede ikke at komme med ioogen egentlig Træfniog. Hao blev en gammel Mand, ioden

han døde paa Gaarden i Lund.

9. Hans Knudsen. Lærkeholr, født i Sdr. Omme 1838.

Var ligeledes ,,Frispiller" og naaede heller ikke at blivefærdig med Rekrutcjeoesten, før Freden var sluttet. Han le-

vede som Gaardrnand i Lærkeholt i mange Aar og havde

for sin Død afstaaet Gaarden til Søoneo, Martin Knudseo.10. Peder Jørgenseo, Broder til Niels Dam Jørgensen,

r45

født i Lærkeholt. Blev nogen Tid efter sin Deltagelse i Kti-

een gifr og bosatte sig i Aadum Sogn'" iL. Ni"tt Hansen (Lundsby)' født i Lundsby i Aadum

Soqn. Boede i en lang Aarrække i Lund og blev Hede-

opåy,k.. i stor Stil. Han gjorde hele Felttoget med uden

oi bliu" ,uur",. Da Ejendommeo i Lund vat opdyrLet' ind-

kobte o€J opdyrkede han et oyt Hedeareal' Efter at have

"f*"u.. å"urd"n til sin ældste Datter og hendes Mand' Ras-

mus Jensen, købte hao en Hedelod i Lærkeholt' som han

ogsaa til Dels naaede at faa opdyrket, inden hao afstod Ejen-

dåmmen til sio anden Datter og heodes Mand' Kristen

Gylling. Her endte Niels Lundsby sit lange og virksomme

Liv.12. Kristen Knudseo Kristensen, Aalling' f i Tistrup'

Deitog i Forsvaret afDybbøI, hvor eo Kugle strejfede hans

To..ryir"r, mens han laa i Dækstilling Han boede i en lang

Au..åkk" i Aalling, afstod derpaa Gaarden til Sønnen' Kri-

sten Kristenseo, giftede sig anden Gang og flyttede til Ans-

ager, hvor han boede til sin Død'"

13. Jørgen Ktistianseo, en Søn af Kristen Povl Hansen'

Lon,l, og Broder til Andreas Kristiaosen Var som Infan-

terist med i Ktigen og maatte bl a under et Tilbagetog

fru .n forporrttgtning i flere Timer dække sig i et Vand-

hul; han havde iu""t d"t halve af den ene Tommelfinger

skudt bort Han boede pae Fødegaarden i Luod og døde

her som en aldrende Mand'

14. Jens Oleseo, Lund, gift med en Søster til deo fore-

g"u".rd.l D" købte Ejendoo.r ud fra Jorg K s Gaard' Jeos

?ud, nu.rr"r.nd" Ejendom Han faldt i Krigen Enken blev

senere gift med hans Broder, men blev ret hurtigt Enke

fo, u,tdJ. Gang. Hun giltede sig tredie Gan51 med Aoders

Olesen, HejbøI, og de levede sammen i mange Aar'

.- Fra Ansager kan nævnes følgende fra 1848-t0:

1. Kristen Kristensen, f i Alslev Bosatte sig først i

r16

Stenderup, meo flyttede derpaa til Ansager. Nærmere Enkelt-heder om hans Deltagelse i Treaarskrigen kendes ikke.

2. Jens Hansen Holt. Han var gift med en Datter afLauge Anderseo (Skolemester), Aalling. De boede først paa

hendes Fødegaard, men fæstede senere et Stykke Hede ud

fra Peder Kræmmers Gaard i Lauborg (ind til Morsbøl Skel).

Her boede de i mange Aar og døde som gamle Folk.

3. Laust Johnsen, kaldet Laust Møllesvend (han var imange Aar Svend i Ansager Mølle). Boede først, hvor nu

Jordemoderboligen ligger, senere lidt længere mod Nord.4. Haos Peder Jespersen (Due). Boede ved Tiphede-

rejen, hvor nu Ejnar Nielsen bor.

Fta den sidste Krig kan nævnes følgende:1. Ole Iversen, Broder til Morten Iversen. Sønner af

Iver Ivetsen, Ansager. Faldt ved DybbøI. Hao var giftmed Gertrud Pedersen, Søster til Hans Kristian Pedersen,

Lund, der faldt i ,i8. De boede indtil Krigen paa Hesselho

Nlark, men dereftet solgte Enken Ejendommen, flyttede med

sine 2 Børn hjem til Faderen, Pedet Haosen i Lund, og be-

sryrede Fluset for ham. Den ældste af Børnene, Kristine,blev gift med Hans Kr. Leth fra Lærkeholt, og de bosatte

sig paa Kvie Hede. Moderen levede sine sidste Aar hos

dem. Sonnen lver blev Lærer i Korsør.

2. Kristian Kristensen, ,,Lilleholt", født i Guoderup,

Hotne Sogn, Son af Kristen Kristenseo og Hustru, Ellen.Efter sit Giftetmaal med Mette Madsen købte han ,,Lille-holc" af den daværende Ejer, Mikkel Post. Han var ,,Fri-spiller", blev indkaldt ved Ktigens Udbrud, men naaede

ikke Rekrutskolen igennem for Fredsslutningen.

i. Lars Pederseo, Lauborg, I i Ølgod By, Søn af Peder

Nicolaj Nielsen og Hustru, Ane Kirstine Knudsdatter. In-fanterist ved 12. Bataillon, var med ved Dybbøls Forsvar

heie Tiden, dog ikke ved Stillingens Fald. 12. Batailloo

havde den mest udsatte Post under Overgangen fra Dybbøltil Als. Efter sit Giftermaal med Ane Margrethe Larsen købte

147

han et Stykke Hedejord paa Grøde Mark' Hodde Sogn'

hvor de boede indtil 1882, da de flyttede til Lauborpi' og

her boede de til 1911, da de afstod Gaarden til Sønnen'

Laurids, og byggede en Villa i Ansager' Syd for Grøde-

vejen, hvor de 6k et smukt Hjem'

4. Frands Kristeosen, seoere Sognefoged i Kvie' født i

Ansager Kro, Søn af Kroejer Kristen Frandsen og Hustru'

Ku..i. Du hans Moder i 1839 var blevet Enke' Ftaods var

dengang '1 Aar, solgte hun Kroen og flyttede til Lærke-

holt- irund. gjorde Tjeneste som Dragon og giftede sig

efter Militærtjenesten med Kirsten Thomsen' Datter af Gdr'

Thomas Jepsen og Hustrr.r, Ane Kirstine Sørensdatter' og

ou.r,og i"nd.. Fødegaard i Kvie, der var Fæstegaard un-

der Nørholm. Ftands Kristensen købte den dog straks ef-

ter Ovetagelseo i 1862 fui til Selveje Et Aars Tid efter

kom Krigen, og han blev kaldt under Fanerne Et Brev'

han henimod Krigens Slutning skrev bjem til sin Kone'

gengives her, fordi det giver et Indblik i Datidens Van'

.t "Ugtt"d"t

.- og deri genkender vi vor egen Tid:

Rudkobing paa langeiand' 19 Juli 1864'

Min iflderlig elskede Kone I

Jeg vil i Dag tage Pennen for at Iade dig vide' hvorledes jcg

t.u".." ro. det iørst" hut jeg, Gud være lovet' Helsen og Sundhed'

iultL., aog er det vigtigst€ Gode her i Livet' ihvad Stilling rnan si-

d.n .. i, og Gr-rd give, at jeg snatt igen kurde spørge det samme

Gode fra Eler alle, at I ogsaa er friske og raske Det vilCe være

en sand Glæde for mig at høre denne store Godhed fra Eder' mine

bedste Venner her paa deone Jord Jeg bar skrevet 4 Brele' som

jeg ifltet Svar bar faaet paa Jeg skrev eet i Klarup' eet i Tisted

oi.a i s*by; meo ieg har den Tro' at disse Br€ve slet ikke er

klmmet hjem til Eder. I Forgaars skrev j€g et' som jeg sendte ad

Hamborg; nu mcner jeg' at dette her saa først kan komme biem;

og 1.g kon nok tænke, at du' min kære Kone' længes eftel at sPørge

i,'" -it, l"i. du ikke har faaet nogle af de andre Breve' og da der

nu er "Vaabenhvile,

saa kan Brevet vistnok komme hjem til dig'

Vi faar nu Vaabenhvile tit denne Maaneds Udgang' og saa bli-

ver der sikkert nok slunet Fred euer Vaabenstilstand til loraaret

r4A

igen, og derfor er jeg vis paa, at jeg snart kommer hjem til Edei,og saa mener jeg ikke at komme j Kfigstjeneste mer. Du kao rro,kæte Kone, at jeg længes meget efter at spørge fra dig, rnen endnumere efter at komme hjem til dig, og med Guds Hiælp haaber jeg,

at den Tid snart skulde komme, som saa mange længes efter. Doglad os nu oppebie Tiden med Taalmodighed i det Haab, at hvad

der sker er Guds Villie. Lad os bede til ham. at han vil gøre Endepaa denne Krig, saa man atter ka'r leve i Rolighed og Fred, og detvar jo rigtigt ar ønske, at der ikke skulde blive flere besværet afdenne os overlegne Fjendc; rhi der er jo mange Krøblinger og mange,

som lider uhyre Smerter af dem, der har mistet Årme og Ben. Ak,hvor er det sørgeligt for paarørende Slægt og Venner, og det er en

tung llyrde fot dem selv hele deres Levetid, og mange vil savnes

af deres kære, naar Krigen faar Ende; thi der er mang€, som har

maartet sukke og lukke deres Øjne; m:n Gud være dem naadig, som

saa tappert har stridt for deres Fædreland.

Skriv mig til, naar du har faaet detce Brev, og fortæl mig, hvor-ledes at Tiog gaar, og bvorledes Kornet ser ud par Markerne, ogom l kan faa Hoet bierget; thi d€t ef ikke saa let en Sag, det vedjeg godt; men nu tror jeg sikkert, at jeg kommer hjem til Høsttid.

Jeg kan ikke vide, om lille Stine kan kende mig, naar jeg kom'mer hjem. Hun kan vel snart sige alting /

Nu vil jeg slutte min simple Skrivelse for deone Gang med en

flirtig Hilsen til Eder alle, men først og sidst til dig og lille Stine,

og onske nder alle Guds Fred og Lykke i Fremtiden

Lev vel, til vi ses igen, det ønskes af mig, din til Doden troven og kærlige Ægtemåge

Frands Kristeosen.

Hits Niels og baos Kone og dem i Lærkeholt Skriv kun som

sædvanlig til mig. (Ådressen).

5. Hans Pedersen, Kvie Hede, født den 7. Juli 1840,

Søn af Husmand Peder Nielsen og Hustru, Johanne Marie

Lambertsen, Krog, Grindsted Sogn. Hao korn tidiigt ud at

tjene og tjente ved sio Konlirmation hos Sognefoged JensAndersen i MorsbøI. Sin Værnepligt aftiente han som Mili-rærarbejder (Trænkusk). Ved Indkaldelsen til Kligstjeresteovar han i Tjeneste hos en anden Gaardejer i MorsbøI. Efter

Krigen arbejdede han ved forskellige Kanalanlæg og Eng-

arbejder omkring Grindsted. 1879 blev han gift med Enken

r49

efter HusmanC Niels Madsen, Kvie Hede. Han var stedse

en trofast Arbejder, altid ved frisk Mod, og var vellidt af

alle. I Ægteskabet var der tre Drenge: Peder' Johanoes og

Hans Christian. De to første har hver en Gaard paa Kvie

Hede (Kærbæk). Den yngste tofl Læfereksamen, men Pxx

Grund af Svagelighed har hcn maattet oPgive Lærergernio-

gen. Hans Pedersen henlevede sine sidste Leveaar hos sln

ældsre Søn Peder Pederseo.

6. Hans Koch, Født lS Marts 1832 i SortruP Lærte

Smedehaandværket i Frørup og virkede som Smedesvend i

Ødis, Hjarup og paa ,,Østerbygaard" ved vamdrup l86lblev han gift med Eskild Chr. Larsens Enke, Karen Ivers-

datter, Ansager. Han blev saaret ved Dybbøl d lE Marts'

En Kugle gik skraat gennem Aosigtet og beskadigede Syns-

nerven til det ene Øje, saaledes at dette tabte Synsevnen'

Han blev efter Krigen en dygtig Landmand, men fortsatte

tillige Smedehaandværket. Hrn afstod Gaarden til sin Sted-

datters Søn Hans Chr' Eskildsen og ilyttede tii Ansager

By. Han døde 1913, samme Aar som hans Hustru'

7. Søreo Andersen, Husmand og Skrædder, Kvie Han

var vistnok fra Ølgod Sogn og døde lige eftet Aarhundred-

skiftet. Hans Hustru, Ane Marie, boede i flere Aar i Ans-

a8er.

8. Husmaod Peder Sørensen, Lauborg.

9. Chr. Johnsen, Ansager' (Oplysninger mangler)

Niels P. Bettelsen, Ansager Nørremark, var ikke Vete-

ran i bogstavelig Forstand, da han ikke bar været Soldat, men

bør alligevel omtales i denne Forbindelse. Han vat født i

Høgsbro 1822. Da Krigsrygterne i Foraaret 4s bredte sig,

dannedes der llere Steder i Sønderjylland frivillige Korps'

som skulde søge at standse Oprørernes Fremtrængen I et

saadant Korps var Niels P. Bertelsen med. Bevæbnede med

1t0

Leer, Forke og andre tilsvarende Redskaber stillede Korp-set op ved Brøns. Men over for Fjendernes overlegne Ud-rustning maatte de hurtigt give tabt oE{ tage Flugten. NielsP. Bertelsen blev saaret i Baghovedet og faldt besvimet om.Kammerateroe antog ham for at være død og løb fra ham.Da han vaagnede op, var han dog i Stand til ved egenHjæip at naa frem til det nærmesre Hus. Et dybr Mærkefra Saaret beholdt han Resten af Livet som et Minde omBegivenheden.

Paa Stedet, hvor dette Sammenstød fandt Sted, et rejsten Mindesten med Indskrift :

Ei Minde om en Glimredag,men om.et uofast Hjerrelag.

Senere rejste Niels P. Bertelsen til Australien, hvor han

bl. a. forsøgte sig som Guldgraver ved Melbourne. Eftersin Hjemkomst var han en Tid Værtshusholder i Ribe.

Han og hans Hustru kom til Åosager 1877. En Dafterblev gift med Jens P. Pedersen, der overto€t Ejendommen.To Sønner blev Købmænd: H. P. Bertelsen i Brammingeog B. Bertelsen i OxbøI.

1t1

PENGE, HANDEL OG VAREOMSÆTNINGPellSeu ttttttter'

fl ældre Tid brugres kun faa Peoge, da Omsætningen rar

l-l yde.sr iille. Fik den enkelte Penge tilovers. gemres de

hen til kommende Tider, nogle Steder i hemmelige Ruo.r i

Chatoller, aodre mere primitivt hengemt i gamle Strømpe-

skafter paa Bunden af Sengehalmen. De, som vilde laane

Penge, maatte derfor undethaanden forhøre sig hos dem,

der formentes at ligge inde med Pengemidier'

Efterhaandeo stiftedes der ikke alene i Byeroe men ogsaa

i Landsognene Spare- og Laanekasser, der modtog Penge til

Forrentning og igen udlaante disse Pengemidler og altsaa

blev et Biodeled melleol Sparere og Laansøgere. En saadan

Spare- og Laanekasse blev stiftet for Ansaget Sogn den 28'

Januar 1885. Lærer A. P. Jensen, Ansager, blev den første

Bestyrer, og til Bestyrelse valgtes følgetde: Gdr. Andreas

Kristeosen, Kvie, Gdr. Peder Traoberg, Stenderup, Gdr' Kr'

Thue Elbæk, Ansager, Gdr' Søren P. Jenseo, Aalling, og

Kroejer Laust Johansen Bihl, Mølhy Kassens første Revi-

sorer var: Læler J. Kristensen, Skovlund, og Gdr' Niels

Jepsen, Uddegaard.

I 1888 blev Niels Jepsen, Uddegaard, Bestyrer, og i1897 valgtes Gdr. Bertel Jepseo, Kvie, som Bestyrer' Bertel

Jepsen fortsatte som Bestyrer og Bogholder i 40 Aar indtil

19)7. I de Ileste af disse Aar fungerede som Medbestyrere

Gaardejerne Jens Kristensen, Ktongaard, og Søren Laugesen,

Krogager.

S2.rrekassens nuværende Bestyrelse et: Gdr. Marius Jep,sen, Kvie, Bestyrer og Bogholder, Gdr. Kr. J. Kristensen,lirongaarC, og Rentier Lars P. Kristensen, Steoderup, Med-bestyrere.

Bestyrelsen udgores af et Tilsynsraad bestaaende af:Nfurer Hans Kr. Hansen, Ansager, Formand, fhv. Gdr.Peder Kruse, Lærkeholt, Gdr. P. Tranberg, Stenderup, Gdr.Henrik Kristensen, Kvie, Gdr. Peder Jepsen, SkovL.rnd,

Rentier Søren Laugesen, Krogager, Gdr. N. K. Kristiansen,Lauborg, og Husejet N. P. Jeosen, Ansager De nuværende

Revisorer er: Gdr. Jeppe Laugesen Jepsen, Skovluod, ogGdr. Peder Jokumsen, Stenderup.

- Sparekassens Status for 1939--40 balancerede med

827,595 Kr. 14 Ørc. Den havde udestaaeode 162 Laanmod Kaution og 28 Laao mod Pant i faste Ejendomme.

Sparekassen har tilhuse i Ansager By og har Kontordageo Gang i hver Uge.

SLovlund Andelskasse sriftedes den 25. Februar 1916med 31 Medlemmer, alle fra Skovlund Mejerikreds. Densforste Bestyrelse var: Gdr. Bertel StrebøI, Lund, Formand,Gdr. Niels P. Nielsen, Aalling, og Gdr. Bertel Mølby,Molby. Revisorer var: Laurids Lauridsen og Jens Vad, Aal-liog. Den har Kontor i Forsamliogshuser.

Omsætningeo i 19 16 vat ca. tLi, Million Kroner. I1921 indmeldtes Foreningen i ,,De daoske Andelskasser",dels af Hensyn til Revisionen og dels for ikke at kommeiod under Bankloven.

Den 20. September 1924 fr^t^^d,te Bertel Srrebøl somFormand, og i Stedet valgtes Jens Mølby. De ro andre Besty-relsesmedlemmer blev Anker Jakobsen og N. P. Nielsen.Omsætningen var 1926 6,7 56,133 Kr., i t9l6 6,037 ,'162Kt. og t 1939 8,14I,o28 Kr. Foreningens Konti for Ind-og Udlaan udgør nu 579 med en Balance paa 46),243 Kt.

rrl

90 Øre. Dens Reservefond v{ pr. 31. December 19j934,798 Kr. 28 Øre og Anrallet af aktive }fedlemmer 116.

Andelskassen har nu Kontorlokaler i Brugsforeoingensnye Bygning. Dens Bankforbindelse var først ,,Andelsbanken",eftellennes Standsning Handelsbanken i Esbjerg og nu

,,Den ny Andelsbank".

Efter Henveodelse fra næringsdrivende i Ansager tiiDirektionen for AIS Varde Bank oprettedes den 15. August1919 Bankkontof i Ansager under Firma AktieselskabetVarde Bank, Ansager Kontoret.

Der srartedes under beskedne Forhold med Konror paaAnsa.ger Hotel med en ugendig Kontordag. Som Tillids-mand ved l(ontoret blev udnævnt Købmand H. P. Nissen,Ansager. Efter hans Død blev Købmaod H. Th. Nissen,Ansager, og Gaardejer Johan Nielsen, Kærbæk, udoævnttil Tillidsmænd ved Kontoret.

I 1929 ilyffede Kontoret til eger Lokale i KøbmandH. P. Nissens Ejendom ved Starionen. Den 20. Maj 1927udvidede Banken ril ro ugenrlige Kontotdage. Baoken hari Aarenes Forløb haft en stedse vokseode Omsætning.

H.in.lel ag Vaftonrætnitlg.

Før Grundlovens Indføreise i t849 vat al Handel tiaButik forbeholdt Købstæderne, og ude i Landsognene varslig Handel derfot ulovlig. Derimod Lunde der faas Til-ladelse til at gaa rundt og forhandle visse Varer, naar dissevar købt i oærmeste Købsrai. Det skulde være en SlagsKommissionsforretning for en af Byens handlende. Paa denMaade opstod en Del omvandreode Haodelsmænd, de saa.

kaldte ,,Kræmmere". Paabudet om kuo at forhandle Varerfra Byens handlende blev dog som Regel ikke taget alt forbogstaveligt. Det var f. Eks. billigere at købe Varerne iHertugdømmerne og srnugle dem over Kongeaaen. Kræm-

r54

mernes vætste Flender var derfor ,, Kontrollørerne ". DisseKtæmnere vedblev at fortsætte deres Vandringer ogsaa

længe efter Grundlovens Givelse, ja, Haodelen fortsætresvel egentlig eodnu, selv om det nu kun maa omfatte Hus-llidsvarer, især fra Heroingegnen. - Ved Folketællingen i

Stenderup i Aaret 183.{ nævnes saaledes to Brødre fra Kol-skevad, der gik under Navnet ,,Vadkræmmerne", Laust og

Jeos Ch.. Pedersen. Der fortaltes om dem, at de aldrigfulgtes ad fra Hjemmet, selv om de vilde rii samme Side,

den ene gik er Sr)'kke i Forvejen, og stadig tog de hversin Vej efter eo i Forvejen aftalt Plan. Paa den Maadekr:nde de undgaa samtidig at falde i Kløerne paa de for-hadte Forfølgere. De samlede sig ved deres Haodel en

betydelig Formue og var for øvrigt Farbrodre til forhen-værende Sogneraadsmedlem Thomas Christenseo (Vadh). Defleste af de gamle, der saaledes benævntes med Tilrravner

,,Kræmmer", havde vel nok enten selv været omvandrendeHandelsmænd, eller ogsaa har en af deres Forfædre været det.Den senere Købmand Hans Olesen i Ansager, senete iStenderup, gik ogsaa i sine uoge Dag;e med ,,Kræmmer-

Posen".Efter at Købstæderne i 1849 fik deres Eneret til Handel

indskrænket til en Radius ^f 2 Mil, begyndte der at opstaasmaa Købmandsforretnin{ler ude i Landsognene. Omkring1850 begyndte Mads Krarup paa ,,Lille Krogager" en lilleI(øbmandsmandsforretning eller, som de ofre blev kaldt,

,, Høkerforretning". Anledningen var maaske nok den, at

han havde bygget en Kartoffelmølle, og naar han f. Eks.var kørende til Vejle med et Læs Kartoffelmel, fandr han

det mest praktisk at tage er Læs Varer med hjem. Paa

denoe Maade kom hao sikkert ind paa ,,Høkertanken".Noget senere begyndte ogsaa Kristian Pedersen (Østergaard)i Kvie. Han kørte rundt i Nabosogneoe og opkøbte Smør,

Uld og Huder m. m., som han ligeledes kørte til Vejlefor at sælge. Ogsaa han kom ind paa at faa Vognen fyldt

15'

med Kolonialvarer hjem, som han saa solgte til Byens

Beboere.

I Ansaget blev den første Begyndelse til Købmands-haodel vist gjort afJeos Jespersen i den gamle ,,Kræmmer-gaard", der har ligget, hvor nu Manufakturhandler Nikolaj-sen bor. Georg Rohd, en Søn af Sogoepræsteo i Ansager,

der havde lært Handel, lik bygget sig et Hus i Aosager

By, hvori han startede en Købmandsforretning, som han

drev til iod i dette Aarhundrede.

I Ansager Kro blev ogsaa dtevet Købmandsforretoing,bl. a. af Hans Olesen, der senete llyttede Forretningen tilStenderup i Matr. Nr.6 og senere til Møllen Nord for,

hvor Forretningeo fortsattes i llere Aar.

I 1889 overtoq H. P. Nissen .Han-delen i Ansager Kro, som han seoere

købte. Denne Fortetning fortsættes ou

af hans Søn H. Th. Nissen, men i et

dertii særskiit bygget Hus. Forretoingen

omfattet tillige en scor Afdeling forlsenkram.

En Tømmerhandei, der i sin Tidblev startet af H. P. Nissen, er nu

omdannet til et Aktieselskab, der har

opført store, ddsvarende Bygninger ud

mod Varde Griodsted Banen. - Denne

Tømmerhandel bestyres af Chr. Fog-

struP.

- I den nordre Del af Sognet begyndtes den første

Købmandsforretning vistook i Mølby Kro. Selve Kroen blev

bygget ca. 1868 efter Varde-Vejle Landevejeos Gennem-

førelse, og Handelen begyndtes af J. Hvid, først som Be-

styrcr for et Firma i Vejle, senere for egen Regning. Efter

at hao havde bortbyttet Kroen for en Gaard i Blaksmark,

og Laust J. Bihl var blevet Kroeos Ejer, startede J. Povlsen

(Vad) Forretoing i Mølby Kro. 1884 købre han imidlertid

156

f,t:,:t,,...........

Gaarden Matr. Nr.3 i Skovlund, flyttede Forretningen derrilog drev den i oogie Aar. Senere dtev Laust Johansen Bihlselv Forretning for egeo Regning i Kroen ved en lejetBestyrer, men da Indkøbsforeningen i Skovlund blev startet,

iukkede han Forretningen.

I Midten af so"rn" .rpr,Jd Taoken om ar danne Fore-

ninger til Fællesiodkøb af Va.tet. I Ringkøbing Amt var

dannet en saadan Forening, og den 6k ogsaa Tilknytningfia Ribe Amt. Eo Kreds blev dannet i Skovlund i 1887,men da den havde enkelte Medlemmer i den øvrige Del afSognet, kom den til at hedde Ansager Vareindkøbsforening.Dette Navn beholdt den indtil 1895, da der blev dannet

en særskilt Kreds for Ansager.

Den første Bestyrelse bestod af følgende: Lærer J. Kri-stensen, Formaad, Gdr. Jørgen Uhd, Ulknudgaard, Gdr. JensKristeosen, Krongaard, Gdr. Hans Knudsen, Lærkeholt, ogGdr. Niels Guldager, Skovlund Mark.

Som Uddelere har fungeret: 1888-99 Bertel Mølby,1890-1906 Rasmus Jensen og fta 1906 Niels Kristensen.Fra 1906 til 1918 var Bertel Mølby Regnskabsfører.

Bestyrelsen i 1918 var følgende: Oluf Nielsen, Udde-gaard, Formand, Niels Jensen, Aalling, K. J. Kristenseo, Kron-grard, Kr. Kr. Thomseo, Skovlund, og Aothon Skov, Lund.

De første Regnskabsbøger e! brændt, og derfor kendes

de første Aars Omsætning ikke, men i 1890 var Omsæt-

ningen 27,000 Kr., i 189t 35,000 Kr. og | 1904 44,OOO

Kr., fra 1906 til 1918 har deo samlede Omsætning været

ca.8,000,000 Kr., deraf 2,2Oo,OoO Kr. for Kunstgødning.To Aar efter Oprettelseo af Indkøbsforeningen i Skov-

lund blev en lignende daonet i Stenderup. Den Ejendom,hvori Hans Olesen hidtil havde drevet Købmandsforretoingblev købt, og Hans Olesen flyttede sin Forretning op tilMølleo.

L51

Indkøbsforeningens førsre Bestyrelse var: Gdr. NielsHermaosen, Formand, Gdt. Niels Hansen, Gdt. Lars Kr.Nielsen, Gdr. Th. Christensen Vad og Gdr. Niels Jensen,Brunkbjerg.

Uddelere bar værer følgende: Majbom, pedersen, Hen_riksen og Andersen.

J 1898 blev Foreningen opløsr. Dens opsparede Midler,ca. 1000 Kr., blev senere skænket til et Ofgel til StenderupKirke- Foreningens Ejendom solgtes til Mejerist Jens Han-sen, der derefter drev Købmandsforretning til 1909, da L.P. Thomsen, Ansager, blev Forretningens Indehavet.

Den 4. Mats 1909 afholdres stiftende Generalforsamlingtil en ny Indkøbsforening.

Til Bestyrelse valgtes: Gdr. Anders Mikkelsen, Formand,Gdr. John H. Johnsen og Gdr. Hans p. Hanse!.

Til Uddeler aotoges Chr. Larseo, Tisrrup. Senere Ud-delere C. j\1. Bihjidr r9t4-24, Laurids Brix 1924_29,Viggo Ravokær 1929-33, Kr. Lund 1931. Senere For-mænd: Mads Sta?l 1914-33, L. p. Krisreosen 19 j3.

I 1g96 stifredes .n tndkøjrfor"ning i Aosager. Fra 191,har deo vætet Brugsforening.

Dens førsre Bestyrelse var: Bertel Jepseo, Formand, NielsDuus, Eskild Torp, Nis Kr. Nielseo, Laurids Jeosen, peder

Jørgen Knudsen og Søren Lauridsen.Første Uddeler var Kr. Thue EIbæk. Det første Aars

Omsætning var 13,5'16 Kr.4j Øre.Senere Formænd: Søren Sørensen 189g_1920, Niels

Kammesgaard 1920-26, Marius Kronborg 1926. SenereUddelere: Jolrannes Kristenseo, Niels Nissen og Fr. Nielseo.

Sidste Aars Omsætnirg var paa 190,000 Kr.Den nuværende Bestyrelse bestaar af: Marius Kronboig,

Formand, Niels Vedsteseo, Holtgaard, pe.ler Hansen, Ans_158

ager, Rasmus Aodersen, Ansager, Johs. Pedersen, Kærbæk.

Revisorer: H. P. Rasmussen og Mejeribestyrer Dons Langer.

Foruden disse tndkøbrfoL.riog", eller Brugsforeninger

6ndes der i alle tre Byer Foreninger for Fællesindkøb af

saavel Gødniog som Foderstoffer.

Til Trods for, at disse Foreninger for Fællesindkøb afMedlemmernes Fornødenheder har fundet saa stor Tilslutniogrundt i Sognet, findes det store Købmandsforretninger lige-ledes i alle tre Byer, og saa 6ndes der endda en ikke

ubetydelig Købmandsforretning i den i de senere Aar opvok-

sende Kærbæk By.

Alt dette viser, at Omsætringen i de sidste 50 Aar er

vokset enofmt.

FORSKELLIGE FORENINGERLa rlbofotenntget'

nsager Sogn har været noget daarliSt stillet med Heo-

syn til Landboforenioger eller, om man vil, næsten

altfor heldigt stillet, idet hele tre Laodboforeoinger staar ci1

Sogoebeboerne. Disposirion. nemlig Oster Herreds' Anqrger-

Øse og Slaugs Herreds Landboforening

Ribe Amts notdre Landboforening naaede aldrig at faa

videre Tilslutning i Sognet. Da Foreningen deltes og Øster

Herreds Landboforening stiftedes, sluttede eo Del Skovlund-

boere sig til denne, men kun ganske enkelte i Midtsognet'

Saa kom Slaugs Herreds Landboforening, og hertil slr'rttede

Stenderupboerne sig. Daværende Gaardejer i Stendetr'rp, Niels

Hermansen. og Lærer Kristenseo, Steoderup, blev fast knyttet

til denne Foreniog. Senere startedes saa Ansager-Øse Fore-

oingen, som har faaet Tilslutning fra Midtsogoet og til Dels

fra Skovlund, og der er nu tre Foreninger. - Da alle tre

Foreninger imidlertid foruden at afholde Dyrskuer ogsaa

lader afholde oplysende Foredrag, Kursus af forskeliig Art

samt Markvandrioger, hvor Konsulentet viser Plantesygdomme

og deres Bekæmpelse m m., og paa lignenrle Vis i Staldene

giver Undervisning i Dyrenes rette Fodriog samt i det hele

staar til Tjeneste tii Oplæring baade for ældre og yogre,

saa kommer med den lette Adgang, her gives, store Dele

af Befolkningen med til at faa Del i disse Goder.

Det er da ogsaa en Kendsgerning, at disse Foreninger

har været et Redskab til at udbrede Forstaaelsen af, hvor

oødvendigt det er i en Nutids-Bedrift at følge med i Ud-

160

r

viklingen og ar dygriggøre sig baade reoretisk og prakrisk.Naar Landbruget i den sidste Menneskeaider er gaaer saa

stærkt frem, tilkommer der disse Forenioger eo stor Del afÆren herfor.

Foreningerne er som nævnt delt under tre Styrelser, ogda de alle kun delvis har hjemme her i Sognet, undlades

her Meddelelser om deres Styrelse og forskellige Udvalg.

H h, 'n

a n.l,lu"D i 't Aer.

En Sammenslutning med lignende Formaal som Landbo-

foreoingerne opstod oogle Aar senere, men tagende Sigte

paa at fremhjælpe de miodre Landbrugere, Daglejere ogHerregaardenes Lejehr:smænd. Af disse sidste fandtes der

ingen i Aosager Sogn, men detimod mange af de første,

Folk med eo lille Landejendom, som maatte søge deres

væsentligste Forcjeneste ved Arbejde omkring hos Gaard-mændene. En Del af disse sir:rtede sig sammen og dannede

en Landboforening fot mindre Jordbrugere under Navn afHusmandsforeoing.

Ansager Husnlandsforening blev vistook sriftet i 1903,og dens første'Formand var Nieis Duus, Ansager. Foreningen

6k hurtig stor Tilslutning, idet Medlemsantailet naaede oppaa 110. Efter at Stenderup og Skovhurd hver havde dannet

særskifte Foreninger, gik Medlemstallet noget ned, meo har

dog stadig holdt .:ig over 50 og er nu paa 60 Medlemmer.De senere Forrncnd har været: Gartner Jensen, Anker

Jensen og Hans Rahbæk.

Deo nur'ætende Bestyrelse bestaar af: Emil Tonnesen,

Formand, Knud lt{arcussen, Villiam Pedersen, Peder J. Pe-

dersen og Karl Eskildsen.

- Stenderup Husmandsforeniog blev stiftet 1908. Deoførste Bestyrelse bestod af følgende: Kr. Jensen Bæk, For-

mend, Lærer Kristensen, Søren Karsten Hansen, Nic. Larsen,

Kvie, og Laurids Jensen, Kvie.Senere Formæod: Th. Tbomsen, Laurids Jensen, H. K.

II 161

M. Kristensen, Hans Kristiansen, Gartner Sorensen o5; JensLinding Hansen.

Foreningen tæller nu 96 Medlemmer, og dens nuværende

Bestyrelse bestaar af: Joho H. Larsen, Formand, Evald Henoe-

lund, Kristen Elbæk, Jørgen Dahlmand, Søren Mikkelsen og

Aodreas Ktistenseo.,- Skovlund Husmandsforening er stiftet den 19. Febr.

1909 med t8 Medlemmer. Den første Bestyrelse bestod af

folgende: Haos Bojsen Kristenseo, Fotmand, Herman Her-

mansen, Lund, Kr. Jørgeosen, Lærkeholt, Niels Larsen, Skov-

lund, og Hans P. Madseo, Lærkeholt.

De senere Formænd h.rr været: Niels Larsen, Laurids

Holt, Hans P. Madsen, Anton Skov og K K. Thomsen.

Foreningen havde sidste Aar 29 Medlemmer. Den nu-

værende Bestyrelse er: Kr. Jørgensen, Lærk::holt, Formand,

Niels Ingvardt Jørgensen, Lund, Aksel Larsen, Skovlund,

Kr. Laugesen Jepsen, Skovlund, og Kr. Pedersen, Skovlund.

Endvidere har forskellige Husflidsforeninger virket for

at hjælpe de unge Karle til at benytte Friiiden til noget

mere nyttigt eod Tobaksrygning og KortsPil, og saavel gifte

som ugifte Kvinder har dannet Sammensh-rtoinger for der-

igenoem at dygtiggøres i forskellige Former for Haaodarbejde,

i huslige Sysler samt i Sygepleje m. m.

Barseflft i i,lsu 08 Haan drcrterfareni nger.

Borgerforeningen i Ansager er stiftel den 2 December

1908 med et Medlemsantal ^f 28, og dens første Bestyrelse

bestod af følgende: Kunstmaler J. Lauritsen-Thomseo, For-

mand, Dyrlæge V. Larsen, Læge Mygiod, Købmand P. I.Nissen og Cyklehandler Chr. Rønberg.

Formaalet er at vatetage Byens Tarv og Ioteressei Paa

alle Maader. Foreningen har blandt andet arbejdet for at faa

Telefon til Byen, for Forskønnelse af Trekanten og Opstilling

r62

i-

af Dalgas-Statuen, for Forbedring af Postvæsenet for hele

Soglnet, for Oprettelse af Sygeplejeforeniog for Ansager Sogns

ostre Del, for Kirkegaardsdigets Regulering samt forAnlæggetved Plaotagen m. m.

Den 27. November 1918 indviedes Foreningens smukkeFane. Foreningens første Formand varJ. Lauridsen-Thomsen.Nuværende Formand er l(øbmand P. I. Nissen. Foreninsenhar nu ca. 100 Medlemmef.

Ansager HaandværL"rfor"iing blev stifrer den 26. No-vember 1913 med ca.30 Medlemmer. Dette Medlemsantall:ar holdt sig omtrent konstant siden. Foreninglens Formaal

er at valetage og ftemme Haandværkerst:rndens Interesselog Tarv og saaledes styrke Sammenholdet og Fællesskabet

blandt Medlemmetne.Den første Bestyrelse bestod af følgende: Cyklehandler

Kr. Rønberg, Træskomager H. M. Mikkelseo, KunstmalerLauritsen-Thomsen, Snedkermester J. Braodt og TømrermesterP. Jakobseo, Formaod. Denne Post havde P. Jakobsen i 1,Aar. De øvrige Formænd har været: Træskomager H. M. Mik-kelsen, Smedemester Ric. Madseo og Snedkermester BotillesSørensen.

Foreoingen oprettede straks en Sygekasse, som Medlem-merne skal staa i, medmindre de er kronisk syge. Den yderHjælp i Form af Dagpenge i Sygdomstilfælde og har der-ved været til Gavn for maoge af Medlemmerne, idet det

er ret betydelige Summer, der i Åarenes Løb er udbetalt.Foreningen har afholdt en Del Udstillinger for der-

igennem at være i Kontakt med sin Kundekreds. Den harendvidere været med til at foraoledige, at ,,Anlægget" blevaolagt, idet P. Jakobsen fremsatre Forslager derom paa

Generalforsamlingen den 21. December 1929, ligesom Fore-

ningen har ydet et Tilskud paa 100 K.. tii Planens Gennem-forelse. Der hat i Aarenes Løb været mange Opgaver, baade

16)

srørre og mindle, som Foreningen har taget sig af, eoten

alene eller sammen med Borgerforeoingen, som den altid

har arbejdet godt sammen med.

En vigtig Begivenhed var det, da Teknisk Skole i 193t

blev oprettet. Det 6k den Betydning, at nu kunde Lær-

lingene aflægge Svendeprøve her i Byeo, og allerede Aaret

efter indstilledes og bestod 2 Lærlinge Prøven, nemlig Tømrer

Sigurd Hansen og Snedker Arne Mølgaard Kristensen. Siden

har adskillige aflagt Prøve og alle bestaaet. Skolen blev

anerkeodt af Statens Tilsyn i 1934'

Foreningeo hat afholdt en Dei Foredrag og Udflugter

samt Julettæ fot Medlemmernes Børn. 2t Aars Jr.rbilæet blev

marketet ved en Fest. To af Medlemmerne har nydt den

Ære at blive udnævot til Æresmedlemmet, nemlig Tømrer-

mester P. Takobsen og Snedkermester Johanoes Jensen.

I Aarene Før og ,rnd". vJd"nrt*rigen voksede Skovluod

By ret stærkt, og efterhaanden savnedes en Forening tilVaretagelse af Byens og Borgernes Interesser. Nogle Mænd

indbød da Borgerne i Skoviund til et Møde den 29. Januar

1917, som resulterede i Stiftelsen af,,Skovlund Haandværket-

og Borgerforening", hvis Formaalsparagraf lyder saaledes:

,,at virke for, hvad der kan være til Gavn for Byens Op-

komst, ,- at oprerholde og fremme Skovlund Bys Udvikling,

- at fremme Oplysoingen blandt Haandværkere og Borgere

i Skovlund - samt at varetage og ftemo]e disses Tarv".

Den nye Forening blev modtaget med Velvilie og 1ik

straks go1 Tilslutning. ,- Deo første Bestyrelse bestod af

følgende: Skræddermester P. E. Madsen, Formand, Chr. H.

Chrisreosen (Gejl), Kasserer, Murer H. G. Poulsen, Sned-

ker C. M, Nielsen og Købmand Johs. Nielseo

Vistnok samme Aar opstillede Foreningeo sin Formand

som Kandidat ved Sogneraadsvalget, hvilket dog ikke af

t64

alle blev opfattet paa den rigtige Maade, og Byen 6k ingenRepræsentant i Sogneraadet den Gang.

I Vinteren 1918 var der Bestræbelser t Gang fot at faa

oprettet et Elektricitetsværk. Den fotnødne Tilslutning vartegoet, og man var enig med Mølleren Knud Johnsen omBetingelsetne for Ftemstilling af Strøm. Der var kun tilbageat faa slurtet Akkord med en Elektriker om Installationen.Åf .llere Grunde blev Sagen imidlertid udsat og er ikkesenere taget op. Et Aars Tid senere tegoede Byens Borgere

sig som Andelshavere i,,Skovlund Transformatorforening",der som Aftager fra Kraftstationen i Karlsgaarde begyndte

Levering af Strøm i 1920.

Da Elektriciteten føtst var kommen til Byen, opstod

Ønskec om Gadebelysning. Transformatorforeningen opstil-Iede Master og installerede Lamperne, medens Borgerfore-ningen betaler Strøm og bolder Iostallationen vedlige. -Automaten til Tænding og SluLoing betales af Borgerfore-

ningen.For at skaffe Dækning for Udgifteroe ved Gadebelys-

ningen foretoges en Tegning blandt Byens Borgere. I hvilketForhold Underskriverne garanterede for Betalingen, kan ikkeses, metr senere blev det nødvendigt at foretage en oy Garanti-tegning, og denne Gang var Garantier 45 Ørc pr. installeretLampested. Deone Ordning et man imidlettid gaaet ft^, ogi Øjeblikket betaler alle lige meget til Gadebelysningen.

Der har dog været Tale om at ligne i Forhold til Eiendoms-

skyldeo.

Hvilket højtideligt Øjeblik det har været for Byen, da

Gadebelysningen første Gang blev tændt, fremgaat af føI-gende Sætning i Forhand Jingsprotokollen : ,,Den elektriskeGadebelysning tændtes l-ørste Gang Torsdag den 22. Sep-

rember 1921 Kl. 7,10".

- Fra Foreningens Stiftelse og til Dato har der hvertAar været afholdt Juletræ for Medlemmer med Husstand,

ligesom der har været arrangeret udmærkede Sommerudfiugter.

r6,

I

1921 stifiedes paa Gartnel Thestrups Foranledning en

Studiekreds, som arbejdede i llere Vintre. Denne Studiekreds

rog seoere Initiativet til Oprettelse af Bibiiotheket. I For-

biodelse med Bibliotheket indtettedes en Læsestue, som

Borgerforeniogen et Par Gange har bevilget Tilskud til.Læsestuen blev dog senere nedlagt.

I Marts 192J dannede Haaodvætkerne en selvstændig

Foreoing for bedre at kunne vatetage de specielle Haand-

værkerinteresser, meo alle blev staaende som Medlemmer

af Borgerforeningen. Foreoingens Midler blev ved denne

Lejlighed delt.Deo 8. Februar 1924 er Spørgsmaalet om et Vaodværk

for første Gang blevet drøftet, og et Udvalg valgtes til at

undersøge Muligheden for i Forening med Mejeriet at bygge

et Vandværk. Undersøgelserne førte dog ikke til noget

Resultat, og Sageo blev stillet i Bero.

Det besluttedes endvidere at rette Henvendelse til Sund-

hedskommissionen om Indførelse af Kødkontrol. Om det

skyldes denne Henvendelse, at Kontrollen indførtes, vides

dog ikke. Endelig skulde Bestyrelsen fotirandle med Mejeriets

Bestyrelse om at faa Mælk leveret fra dyrlægekontrollerede

Besærninger. Samme Aar er der rettet Henvendelse til Sogne-

raadet om at faa Vejen gennetn Byen grundforbedret. Detlykkedes ikke den Gang.

- Ved Sogneraadsvalget i Foraatet 1925 1ik Byen forførste Gaog en Rep!æsentant i Sogneraadet, nemlig Køb-mand Johs. Nielsen, der i 2 Perioder repræsenterede Byeo.

Da han nægtede at modtage Valg tredie Gang, valgtes JensMølby, der ligeledes nu i to Perioder har vætet Byens

Repræsentant.

I 1926 sendtes et AndraS;ende til Postmesteten i Varde

om at faa Aftenombæring af Posten. Dette Andragende blev

hurtigt bevilget, og mao har i mange Aar haft Udbringningaf Post to Gange daglig. Samme Aar blev det paalagt Be-

styrelsen at forsøLe at faa opføtt et Ligkapel ved Kirken i766

Skovlund. Dette Kapel blev bygget i 1929, men det blevikke Borgerforeningen men Haandværkerforeningen, der 6kPlanen bragt til Udførelse. Pengene til Opførelsen blevfremskaffet ved frivillig Tegning i Byen og Oplandet.

En af de Opgaver, som det tog længsr Tid at løse, varFremskafelse af.ford til en Sportsplads. Af Forhandliogs-protokollen ses, at Spørgsmaalet har været drøftet paa etMøde i. l.)26. Men forst i t9l5 kunde et Udvalg indkaldetil stiftende Generalforsamling i,,Interessentskabet Skov-lund Idrætspark".

I 1931 opiettedes Vandværket, idet Entreprenøren skaf-fede fornøden Tilslutning.

Ved Brugsforeningens Ombygning ansøgte Borgetfore-ningen om at faa anb:øgt eo Helle i Vejkrydset til Regu-lering af Færdselen, men Politimesteren afslog Andragendet,fordi der var for lidt Plads.

Foreningeo har saaledes i de forløbne Aar arbejdet medmange Sager. Ikke alle er afgjort i Overenssremmelse medBorgernes ØnsLer, men i det store og hele kan det vistsiges, at Foreningens Virksomhed har været til Gavn forByen og dens Borgere.

Foreningen har haft følgende 6 Formænd: Skrædder P.

E. Madsen (død t)t9), Murer H. G. Poulsen, Skrædder Chr.Hermansen, Mejeribestyrer O. Olesen, Skomager J. K. Mad-sen 08 Bager H. Sørensen.

Efter at Haandværker- og Borgerforeningen i l.)2t tarenedes om at dele sig i to Forenioger, dannedes der en

selvstændig Forening for Haandværkere. Den nye ForeningsFormaal var at Iade afholde Foredrag om belærende Emnerog at lade afholde Udstillinger med Tombola af Haand-værks- og Industriprodukter. Det vedtoges at iodmelde den

ny Forening i Fællesrepræsentationen for Industri og Haand-værk. - Inden for Foreoingen er der dannet en Syge- og

167

Hjælpekasse, ligesom Foreningen yder Begravelseshjælp ved

ethvert Medlems Død.Foreningen har afholdt en Del Udstillinger med Tom-

bola og derved indtjent en mindre Kapital, som ef heosar

som Garantifond for føroævnte Syge- og Hjælpekasse.

Foreningen har ou 24 aktive og 2 passive Medlemmer,og den virker i alt væsentligt efter sit Formaal. Deos For-

mand er Murermester H. Gøbel Paulsen.

Stenderup Borg.rfor"ning,'d"r er {ælles for Stenderup ogKrogager Byer, er stiftet i 1936. Dens Formaal er ligesomForeningerne i Sognets andre Byer at varetage Medlem-mernes Tarv og Interesser.

Dens Bestyrelse er: Købmand Jørgeo Hansen, Formand,

John H. Johnseo, Karl Fr. Jeosen, Peder Jensen Nygaardog Mads Kristeosen. Foreningen tæller 65 Medlemmer.

F.l 4rt 't' ' 'r')r:r.\'..I 1907 l<abte Beboerne i Aosager Møllen og omdao-

nede deo til Elektricitetsværk, og derved blev Ansager By

og dens alleroærmeste Omgivelser forsynet med det hvideLys. Dette bevirkede imidlertid snart, at mange omkrinq iSognet ønskede at biive delagtiggjort i de(e Gode. Værket

i Aosaget kunde dog ikke levere tilstrækkelig Strrrm tilSognets Forsyning, og der spekuleredes paa forskellige Planer,

som dog alle viste sig uigennemførlige. Desuden var dec

kun et Faatal, der virkelig var interesserede for Sagen.

For rigtig at vække Ioteressen fordredes for der første,at de gamle Forhold blev gjort utaalelige, samr ar den

rette Mand kom til at særte Klæfrelne i Gang. Dette ind-traf under Verdenskrigen 1914-L8. Landets Tilførsel afPetroleum blev i det væsebtlige standset, og Følgen blev,at Folk maatte sidde i Mørke. Man forsøgte ar hjælpe sigmed Sprit og Karbid, men Ersrarningen var kuo kummerlig.

168

t-

D: semme Vanskeligheder var til Stede rundt om i Sognene,og dette gav Srødet til, at der blev gjort et Arbejde forat rejse et srot Værk, der kunde forsyne hele Sydvestjyllaodmed eiektrisk Lys og Krafr. Da Kul til at drive et Damp-anlæq var vanskelige for ikke at sige umulige at skaffe,vendte Tanken sig ganske natutligt tiJ Vandkrafteos Udnyt-telse, og man -samlede sig om er Proiekt om Opstemningaf Holme eller Øse Aas Vand ien Dalsænkning vei Karls-gaarde og Opførelse af en Kraftstation. Agitationen i deforskellige Sogoe blev sar i Gan-q, Transformatorforeningerblev dannet rundt om, og paa Baggrund af Tidens Vanskelig-heder viste Planen sig gennemførlig,

- Den Mand, der vel nok ner encl no.gcn anden varSjælen i dette Arbejde, var Gaardejer Rasmus Rasmussen,Skovlund. Han blev da ogsaa valgr ikke alene til Formandfor Skovlund Transformarorforenings, men hele Vlerkers Be-styrelse.

Værkets Navn blev,,Sydvesrjyllands Andels Elekrficiters-forsyning" (S. A. E. F.). To Dage før Jul 1920 kunde derudsendes den forste Strøm i Skovlund, og Aaret efter tændresdet bvide Lys baade i Midrsognet og i Stenderup.

Der var i Sognet daonet tre Transformatorforeninger, enfor Skovlund og Omegn, en for Kvie-Lauborg og Kærbæko.q en for Stenderup.

For Skovlund blev Rasmus Rasmussen Formaod, senere

Gaatdejer Hans Kruse. For Kvie-Lauborg-Kærbæk blev Gdr.N. C. Pagaard, Lauborg, Formand, senere Niels Vedstesen,Ny Holtgaard. I Stenderup var den første Formand Gdr.Emil Nielsen (senere Tømmerhaodler i Varde). Gdr. rens

P. Hermansen er Foreningeos nuvætende Formand.

Ved r:n Generalforsamliog i Ansager Elektricitetsselskabden 6. Maj 1907 vedroges det at afslutte en Haodel medMøller Jensen (som allerede var ordner med Forbehold den3. NIaj) om Køb af Ansager Møile og Sruehus samt Jord-

r69

tilliggende, betegnet i opretter Købekootrakt for en Pris af11000 Kr.

Ved samme Generalforsamling valgtes folgende Besty-

relse: Husejer Hans Andreas Mikkelsen, Smed P. Th.Jensen,Tømrer Jes Jensen, Cyklehandler Kr. Ronberg Pederseo samt

Købmand og Kroejer H. P. Nissen. Bestyrelsen blev be-

myndiget til at afholde de løbende Udgifter samt at stifteLaan til Betaling af Mollen. Derefier vedtoges Love ogVedtægtet, som blev uriderskrevne af Medlemmerne. Deførste Revisorer var S. Kristensen og Bager Haosen.

Møilehuset blev omby5lget, Maskiner til Elektricitets-tilvirkning installeret, og senere blev ogsaa Stuehuset om-bygget. Gennem Aarene er Værket llere Gange blevet uCvidet.

Dels vat i Begyndelsen ikke alle Byens Beboere tilsluttetVærket, og dels er Byen i Aarenes Løb vokset stærkt. Hertilkommer, at flere af Byeos nærmeste Landboere hat sluttetsig til Værket, saa Forbruget e! slorre, ikke aleoe til Lys,

men ogsaa til Kraft. Man hat derfor været nødsaget til at

forøge Drivkraften ved Installering af Motorer. Alligevelhar Værket den Fordel, at det ikke helt er afhængig afBtændselstilførsler, men bar stadig Vandkraften i Reserve.

Fra Værket har Byeos Borgere faaet Gadebelysniogen, dirhar forskønnet Byen meget og lettet Færdselen. Endnu skai

bemærkes, at Elekrricitersværket stadig har ydet gratis Lys

til Kirken ved Aftengudstjenesterne, hvad de øvrige Sogne-

beboete skylder Aosagerboerne Tak for.Sidste Aars Omsætning balancerede med 3t,896 K!.Den nuværeode Bestyrelse er: P. Jakobsen, Formaod,

J. Dahlmaon, Kasserer, E. Henneluncl, M. K. Thomsen ogS. Larsen, Toftgaard. Revisorerne er: Lærer J. V. Jenseo ogKøbmand H. Th. Nissen.

Lage og Slgehatte.

I Aaret 1904 fik Sognet sin første Læge, og samme

Aar dannedes Sognets Sygekasse, hvilken dog først naaede

170

Anerkendelse fra 1. Februar 1905, Allerede llere Aar tilbage

var Taoken om at faa en Læge til Sognet Mand og Maod

imellem, men det blev daværende Mølleejer Chr. Jensen,Ansager Mølle, der først tog et Arbejde op for Sagen.

Han indsendte en Ansøgning tii ,,Dansk Lægeforening"

desangaaeode, men opnaaede kun, at Lægeforeningen lovede

at tage Sagen under Overvejelse. En Annonce, ban lod ind-

rykke i et Ugeskrift for Læger om, at man øoskede en

praktiserende Læge til Aosager, bragte heller intet Resultat.

Jeppe HejbøI, Kærbæk, skrev da til en studerende Medi-ciner, han kendte, Johs. Mygind, eo Søn af Sognepræst

Mygind, Fraugde, og tilskyodede denne til at nedsætte sig

i Ansager efter endt Uddannelse. Dette gik i Orden, og iDecember 190.i begyndce Læge Mygind sin Gerning her iSognet, en Gerning han nu har røgtet gennem alle disse

maoge Aar. Hao kom altsal til at be.qynde sin Gerning

samtidig med, at Sogoets almindelige Sygekasse traadte iVirksomhed, - og hao og Sygekasseo har vel gensidi5;

haFr Srørre af dette Samarbejde. Dr. Mygind 6k sig hur-

tigr en stor Lægepraksis, og Sygekassens Medlemsantal har

stadig været jævnt stigende.

- Den 25. November 1904 afholdtes konstituerende

Generalforsamling i Ansager Skole for Den almindelige

Sygekasse for Ansaget Sogn. Et Udkast til Love, skrevne

af Jeppe HejbøI, Kvie Skole, forelagdes og vedtoges. TilBestyrelse valgtes Købmand H. P. Nissen, Ansaget, og

Gaardejer Jørgen Jepsen, Uddegaard, der begge var ind-

tegoede som bidragydende Medlemmer. Endvidere valgtes

Maler N. K. Frandsen, Ansager, Lærer J. Kristensen, Sten-

derup, Lærer J. P. Hansen, Skovlund, samt JePPe Hejbøl

og Jeos Holt Madsen, Kvie.Købmand H. P. Nissen valgtes til Formaod. Til Revi-

sorer valgtes Gdr. Jens Kristensen, Krongaard, og Lærer J.Kristeosen, Skovlund. Ved et Bestytelsesmøde den 25. Marts

1905 vedtoges det at indmelde sig i Vejle og Ribe Amts

Ceotralforening af Sygekasser. Allerede oæste Aar øoskede

H. P. Nissen sig fritaget for sit Hverv, og i hans Sted

valgtes Kunstmaler J. Lauritsen-Thomsen. Han fungerede

til 1914, da Cyklehandler Kr. Rønberg valgtes som For-

mand. Disse tre Formænd var tillige Kasserere. I 1934 del-

tes disse to Stillinger. Ronberg fortsatte som Kasserer og

Bogholder, medens Uhrmager P. S. Lindholt valStes tilFormand. I 1917 fiyttede P. S. Lindholt bort fra Ansager,

og i hans Sted valgtes da Martin P. Marcussen til Formand

Kassereren Kr. Rønberg er nu død.

Den nuværende Bestyrelse bestaar af: Husejer Martin P

Marcussen, Formaod, T. H. Terkildsen, Aosager, Thomas

Nielsen, Ansager, Aksei Søndergaard, Kvie, Kr. P. Elbæk,

Kærbæk, H. Kr. Jensen, Kærbæk, V. Ravnkær, Krogager,

Smedemester M. Hurderup, Stenderup, Maler P. Terkildsen,

Skovh-rnd, Thomas Kristensen, Skovluod, og Marcus Mar-

cussen, Lund.Sygekassen tæller nu 2069 nydende Medlemmer og 119

bidra.eydende Medlemmer, ialt 2 208. - Ved sidste Folke-

ræl)ing talte Sognet tilsammen i!06 Indbyggere.

r

112

Overgang ril Selveje.......Mejerier og Slagtetier. ..

iNDHOLDSFORTEGNELSE

Beliggenhed og Natur. . -.Landbrugers (tdviklinc..

Bierhverv ......Sog[ets Styrelse

Kirken. . .

Præster efrer Reformationen

Skolevæsenet før Loven rf 1814 . . .. . .

- efrer Loven af 1814

Gilder i ældre Tid .. ...Veteranern€

Peng<. Handel og Vareomsætning

Forskellige Foreninge( og Insrirurioner

Midrsogner: Ånsager 8y.......Matrikulskort Fra 1819.,. ...... indheftet

Kvie-LauborgHedens Pionerer

Opregnede Minder. . .......... .......Gamle Papirer

Stenderup Distrikt: Stenderup ..Trafikforholdene Banen...... . . .

Optegnelser af Læret J. Kristensen

og Gaardeter Niels Hansen ..,.Lokal Hjemmeindus(ri m. m. ... ..Enkelte Gaarde

Nordsogner

Hedeopdyrkningen . . ,

Varde-Griodsted Jernbåne..... ..... ..Smaatræk af H. P. Rasmussen

Nogle gamle Dokumenter . . .

Enkelte Gaarde i Nordsognets Byer .. . '

9

20

2a

40

46

66

80

89

106

126

1t9142

152

r60

r73

r7'7

201

226

217

245

2ta

257

260

262

271

244

245

247

291

30r

32r

.j

Elwtrrnå sognearhiv

6823 li\nscger

NORDHJEMS BOGTRYKKERIVABDE,