December 200517. ÅRGANG

ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB

I GLADSAXE BOLIGBLADET

Kaninbjerget - en naturlegepladsi KongshvileparkenLæs side 16

Boligbladet ønsker alle en rigtig god jul og godt nytår.Vi læses ved i 2006

Kort og godt om din råderetLæs side 9

2

Alt udlejet i SøborgparkenSøborgparken – det blev blev navnet for Arbejdernes Boligselskabs nyeste byggeri. Samtidig fikSøborgparken afdelingsnummer 46. Indflytningen er begyndt, og alt er udlejet fra første dag.

Populært byggeri

Foto

: Kaj

Bon

ne M

orte

nsen

Projektet, der har beskæftiget selskabet imere end 10 år under betegnelsen SøborgHovedgade/Erik Bøghs Alle, er nu så langtfremme, at indflytning i byggeriets førsteafsnit fandt sted 1. december 2005. Og al-le 36 nye boliger var allerede fra start udle-jet. De hårde hvidevarer installeres vedindflytning.

Bebyggelsen består af en etagebebyg-gelse i 31/2 etage, med butikker i stueeta-gen og boliger på 1,, 2. og 3. sal, som er entilbagetrukket penthouse etage. Alle alme-ne 2- og 3-rums boliger har altan mod bu-tikstorvet eller Søborg Hovedgade og ind-gang fra altangang fra ”bagsiden” af huset.Altanerne på 1. og 2. sal mod butikstorvetog Søborg Hovedgade er lukkede glassky-departier. Afdelingen består af i alt 63 bo-liger, heraf er ni 3-rum, 44 er 2-rums boli-ger samt 10 ungdomsboliger. Byggeriet op-føres i to afsnit.

Opføres i to afsnitFørste afsnit, der ligger på Erik Bøghs Alle3, indeholder 3 stk. 3-rums boliger, 27 . 2-rums boliger og 6 stk. ungdomsboliger.

Andet afsnit, der ligger på Erik BøghsAlle 4, indeholder 6 stk. 3-rums boliger, 17stk. 2-rums boliger samt 4 stk. ungdoms-boliger. Ungdomsboligerne har ligeledesaltan. Til hvert af boligafsnittene er knyt-tet en terasse i ”stueplan” placeret ovenpåde to store butiksenheders tage.

Facaderne fremstår som murede fladerpåført et lag lys tyndpuds, så murværks-strukturen bevares. Tagfladen er svagthældende med fald til byggeriets bagside.

Butikker som ejerlejlighederButikkerne i Søborgparken er udskilt somselvstændige ejerlejligheder, der er fra-solgt, og derfor ikke indgår i boligafdelin-gens drift. Umiddelbart i forlængelse af af-slutningen af byggeriets første afsnit, dersamtidig indebærer, at Irma flytter fra dengamle biografbygning på det andet hjørnetil butikken i stueplan i første afsnit, påbe-gyndes andet afsnit med nedrivning af bio-grafbygningen samt den lyse bygning udimod Søborg Hovedgade.

Byggeledelsen regner med, at det tageret år at opføre andet afsnit, og her forven-ter man, at indflytning kan finde sted 1.december 2006.

Opgiver overtagelse af Jernbanehaven Arbejdernes Boligselskab har i en længere periode arbejdet med mulighederne forovertagelse af 40 ældreboliger, som ligger på adressen Ved Jernbanen – kaldetJernbanehaven – i Bagsværd.

Ejendommen ejes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond – LD – og udlejes via GladsaxeKommune, der rettede henvendelse om boligselskabets eventuelle overtagelse afejendommen med henblik på fortsat drift som udlejningsejendom for ældre.

Arbejdernes Boligselskab var positiv overfor en overtagelse, men den overta-gelsessum LD som udgangspunkt forlangte muliggjorde en økonomi, der ville giveen husleje, som vi ikke betragtede som acceptabel.

Og de videre forhandlinger med LD, der betingede sig en salgs-/overdragelses-pris baseret på en konkret vurdering foretaget af mægler og som var væsentlighøjere, gav en husleje langt ud over det niveau, som selskabet anså for rimeligt.

Overtagelsen af ejendommen Ved Jernbanen anses på den baggrund umuligt.

3

Ombygning skaber seniorboligerBoligbladet har tidligere omtalt Arbejdernes Boligselskabs planer om ombygningaf de tidligere administrationslokaler på 9. sal i Punkthuset i Høje Gladsaxe. Mod-ningsprocessen i projektet har været lang og sej på grund af de mange specielleforhold, der spiller ind, når man ændrer noget i et eksisterende byggeri fra erhvervs-formål til boligformål.

Nu ser det ud til, at de fysiske tiltag omkring byggeriets start står lige for døren.Gladsaxe Kommune har givet tilsagn om støtte, og når disse linier læses, skullegodkendelse af de resterende forhold omkring projektet være på trapperne.

Hvis forventningerne indfries kan håndværkerne rykke ind sidst i januar 2006,og ombygningen vil være afsluttet omkring 1. juli 2006.

Projektet indebærer, at der efter ombygningen er etableret et seniorboligfæl-lesskab bestående af 5 almene familieboliger samt et fællesrum.

Der bliver tale om 4 stk. 2-rums boliger samt 1 stk. 3-rums bolig. Alle boligeretableres med en indeliggende altan, der giver mulighed for at nyde de flotte om-givelser omkring Høje Gladsaxe og Utterslev Mose.

Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne og indholdet af se-niorboligfællesskabet, er du velkommen til at rette henvendelse til Arbejder-nes Boligselskabs administration i Høje Gladsaxe, Punkthuset 2. sal. Du kan også ringe på telefon 3969 2544.

På bare otte dage først i november 2005skrev 2.035 ud af Arbejdernes Boligsel-skabs cirka 4.500 hustande under på enprotest i forbindelse med regeringens for-handlinger om Finansloven for 2006. Ogdet er stadig muligt at aflevere sin protestpå ejendomskontoret.

I forhandlingerne indgik vidtrækkendeplaner om inddragelse af de almene bolig-

4

Beboerprotest2.035 husstande i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har ind-til nu fulgt opfordringen fra boligselskabets bestyrelse til at pro-testere over for regeringen, som vil inddrage beboernes penge i Landsbyggefonden og i boligselskabernes dispositionsfonde.

Ryno Scheil er formand for Arbejdernes Bolig-selskab.

Opfordring

organisationers dispositionsfondsmidler.Også i en stor annonce i Gladsaxe Bladetprotesterede boligselskabet over for ind-grebet.

Aktivt beboerdemokrati”At Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe haret aktivt beboerdemokrati, har vi altidværet klare over, men at over 2.035 ud afselskabets ca. 4.500 husstande på kun ot-te dage underskrev og afleverede protest-skrivelsen, finder vi utroligt glædeligt ogflot. Det viser, at beboerdemokratiet trodsmange forlydender om at mødedeltagelsenpå afdelingsmøder gennem de senere år harværet vigende – er fuldt intakt, og træder ikarakter, når andre træder beboernes ret-tigheder for nær”, konstaterer Ryno Scheil,der er beboervalgt formand for ArbejdernesBoligselskab i Gladsaxe

Forkert linieRyno Scheil peger samtidig på, at de indtilnu indkomne 2.035 protester fra husstan-dene i Arbejdernes Boligselskab bekræfter– sammen med de mange øvrige protester,der har været fremført – at regeringenslinie ikke er den rigtige.

”At opføre boliger er en samfundssag ogikke alene en sag, for dem der bor i det al-mene byggeri. Det er de almene beboeresklare opfattelse, at dispositionsfondensmidler tilhører selskaberne og den almenesektor. Der vil i de kommende år blive rige-ligt brug for disse midler til renoverings- ogforbedringsopgaver”, siger Ryno Scheil.

Protesterne sendt videreDe mange beboerprotester fra ArbejdernesBoligselskab er allerede sendt videre til Bo-ligselskabernes Landsforening og Lands-byggefonden, så de kan indgå i den alme-ne boligsektors protest mod indgrebet.

”Selvom der er indgået forlig omkringFinansloven for 2006, og indgrebet ikkeblev så slemt som man kunne frygte, så erresultatet ikke godt nok. De mange prote-ster må over for regeringen og de forskel-lige forhandlingsparter indgå i de kom-mende års videre drøftelser omkring den al-mene sektor, således at sporet kan drejesvæk fra den vej, der ikke mindst for 2006har været afstukket fra regeringens side”,siger Ryno Scheil.

Årtiers vigtigste boligforhandlinger ernetop mundet ud i en aftale mellem re-geringen, Dansk Folkeparti og de Radi-kale. Og selv om resultatet grund-læggende ikke er godt nok, erkenderformanden for BoligselskabernesLandsforening, (BL) Henning Kirk Chri-stensen, at der er sket betydelige for-bedringer i forhold til det oprindeligeudspil fra regeringen.

Endnu et udvalg”Det er tydeligt, at regeringen har væretpåvirket af det betydelige pres, som viog vores beboere og medlemmer harværet med til at lægge for at få ændretdet oprindelige udspil. Det vigtigste er,at regeringen foreløbig har opgivet denlangsigtede løsning, der ville ødelæggeden almene boligsektor”, siger HenningKirk Christensen.

Han hæfter sig bl.a. ved, at det be-løb, som regeringen vil snuppe fra be-boernes indbetalinger til Landsbygge-fonden er skrumpet ind til 2,1 mia. kr.frem til udgangen af 2006. Herefter skalet udvalgsarbejde føre frem til et oplægom den almene sektors fremtid.

Ligeledes hilser han med tilfredshed,at der afsættes yderligere 625 mio. kr. til

renoveringer og kvalitetsløft i 2006. Ogsåindsatsen mod ghettoisering skærpes. Op-rindeligt havde regeringen ingen konkreteplaner på dette område - men nu afsættes600 mio. kr. for 2006. Heraf kan de 200 mio.kr. bruges til nedsættelse af huslejerne.

”Men det skal ikke skjules, at vi er util-fredse med, at man stadig vil snuppe godtto mia. kr. af beboernes penge til aflast-ning af statskassen – mens folk, der ejerderes egen bolig, går fri og i stedet kan ny-de deres voksende friværdier. Det er uret-færdigt og skaber større social ulighed”,siger BL-formanden.

Ingen garantiHan påpeger, at der ikke er givet nogen ga-ranti for, at regeringen ikke senere vil hen-te flere penge i Landsbyggefonden. Iværste fald er pinen kun udskudt et år.

”Men jeg håber, at regeringen og Folke-tinget vil være så fornuftige, at de vil ind-gå i en åben og fordomsfri dialog, når detnye udvalg skal trække de lange streger forden almene sektors fremtid – både hvadangår frihed, forenkling, finansiering,ghettoindsatsen og boligsociale opgaver.Og det er selvfølgelig en opgave, BL megetgerne går ind i”, siger Henning Kirk Chri-stensen.

5

Bedre end frygtet – men langt fra godt nokMassivt pres fra beboere og boligorganisationer fikregeringen til at tænke sig om en ekstra gang, inden densnuppede 4,4 mia. kr. af de almene beboeres indbetalinger til Landsbyggefonden

FONDE HAR HELT AFGØRENDE BETYDNINGHvis Landsbyggefonden og Dispositionsfonden ikke kunne støtte f.eks. en renove-ringssag, ville det få meget mærkbare og synlige konsekvenser i form af, at renove-ringsudgifterne skulle finansieres med ustøttede – d.v.s. almindelige – realkreditlån istedet for med støttede lån, ligesom tilskud fra selskabets Dispositionsfond heller ikkeville være muligt.

Et eksempel vil bedst kunne illustrere dette: Selskabets afdeling Lyngparken 2 harnetop afsluttet den samlede renoveringssag på i alt 14,9 mio. kr. Den samlede husle-jepåvirkning heraf har været ca. 87 kr. pr. etage m2 ved finansiering med støttede lånog efter tilskud fra Dispositionsfonden. Såfremt den samlede renoveringsudgift skul-le have været finansieret med almindelige - ustøttede realkreditlån, ville husleje-påvirkningen heraf have været ca. 199 kr. pr. etage m2 – altså en merudgift på ca. 112kr. pr. etage m2 i forhold til den nugældende leje (der er på ca. 700 kr. pr. etage m2).Stigninger på ca. 112 kr. pr. etage m2 ville aktuelt for en 2-rums bolig på 52 m2 haveværet på ca. 485 kr. md. og en 3-rums bolig på 91 m2 have været på ca. 849 kr. md. Alti alt meget store stignin-ger, hvilket bekræfter vore protester imod regeringens tiltag.

6

Kvarterløfter en gave til byens udeliv

Oaser til udeliv er et hit hos byens borgere. Det viser en undersøgelse, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) har lavet af samtlige friarealprojekter, der blev planlagtog gennemført i de såkaldte kvarterløftområder i perioden 1997-2003. Her fremgår det, at næsten en fjerdedel af de samlede kvarterløftmidler blev brugt til projekter i byens uderum.

Ny undersøgelse

I forlængelse af den offentlige indsats i kvarterløftene har nogle boligselskaber selv finansieret renovering af bolignære friarealer.For eksempel i Avedøre Stationsby, hvor tidligere anonyme friarealer nu er omdannet til blomstrende haveområder. Foto: Karen Attwell.

Kvarterløft er den del af byfornyelsen, hvordet ud over den egentlige fornyelse af bo-liger og bygninger også er muligt at priori-tere udemiljøet. Det kan fx være i form afnye vejtræer eller nye anlæg og renoveringaf pladser, parker, stier og legepladser. Detkan også være forbedring af friarealer vedboligbebyggelser. Og den mulighed er i rigtmål blevet udnyttet i de syv første kvarter-løft.

“De mange projekter har tilsammen ud-gjort den største samlede renovering og for-nyelse af byens grønne og urbane friarealer,der hidtil er set. Og det er imponerende,hvad der er opnået i de enkelte kvarterløftset i forhold til de midler, der var til rådig-hed”, siger cand.hort. Karen Attwell, der harværet projektleder på undersøgelsen.

Kvarterløft et godt redskabKvarterløftkonceptet et godt redskab til atsikre en fornyelse af byens udemiljø. En afforklaringerne er, at i kvarterløft skal bor-gerne, hovedsageligt beboere, men ogsåinstitutioner, organisationer og erhvervs-liv, inddrages i beslutningerne om valg afprojekter og om projekternes indhold. Påden måde er der kommet en stor bredde iresultaterne af kvarterløftindsatsen meden god balance mellem større byprojekter,som har betydning for hele området, ogsmå beboerprojekter med betydning for delokale beboeres daglige færden og udeliv.

Succesen skyldes også de særlige kvar-terløftsekretariater, der er knyttet til deenkelte kvarterløftområder. Sekretariater-ne har sammen med andre tovholdere løf-tet de grønne opgaver med en stor, enga-geret arbejdsindsats.

Ingen penge til grønvedligeholdelseI alle kvarterløftene har fornyelsen omfat-tet nye anlæg eller renovering af parker.

“Det bekræfter en kendt, men ikke altidpolitisk anerkendt, viden om, at adgang tilgrønne oaser har meget høj prioritet hos defleste. Derfor er det meget vigtigt, at de

gennemførte grønne projekter vedligehol-des, så effekten af de gode resultater op-retholdes og forstærkes i takt med, at detgrønne udvikler sig”, forklarer Karen Att-well.

Men undersøgelsen viser imidlertid, atkommunernes driftsbudgetter ikke er for-højet i takt med de nye anlæg og faciliteter.

“Og det kan ikke kaldes en troværdig sik-ring af indsatsen”, slutter Karen Attwell.

Hun mener, at driftsopgaven skal lægges ibetydeligt strammere rammer i de fremtidi-ge kvarterløft.

De syv første kvarterløft blev gennem-ført i Avedøre Stationsby, Femkanten,Holmbladsgadekvarteret og Kongens Eng-havekvarteret i København, Tøjhushave-kvarteret i Randers, Sydvest Kvarteret i Kolding og Aalborg Øst i Aalborg. Under-søgelsen er finansieret af Socialministeriet.

7

Tøjhushaven i Randers har gennem kvarterløftindsatsen ændret sig til en moderne bypark medmange opholds- og aktivitetsmuligheder. Foto: Karen Attwell.

8

Det fremgår af Nordisk Ministerråds nyerapport ‘Implementering af bypolitik iNorden’. Rapporten er skrevet af forsk-ningschef Thorkild Ærø, Statens Bygge-forskningsinstitut (SBi) og forskningschefGertrud Jørgensen fra Center for Skov,Landskab og Planlægning, KVL.

Den traditionelle nordiske velfærdsmo-del, baseret på ’alles lige ret til støtte og -lige udvikling overalt’, har præget byplan-lægningen og den regionale udvikling i denordiske lande i mange år.

Men med udviklingen af en sammenfat-tende bypolitik har de nordiske lande imid-lertid ladet sig inspirere af andre euro-pæiske landes måde at drive bypolitik på.Her gælder det om at kvalificere byer og by-områder til en stadigt stigende konkurren-ce om vækst og velfærd.

Brud med lighedstanken“Med den nye bypolitik accepterer man ihøjere grad en differentieret udvikling i by-erne, som er afhængig af byer og områdersindbyrdes konkurrenceforhold. Det er enmodsætning til den tidligere udvikling,hvor alle byer og byområder var underlagt

et ens støtteordningssystem. På den mådeer den nye bypolitik et brud med tidligeretiders lighedstanke”, siger Gertrud Jør-gensen.

“Elementerne i den europæiske bypoli-tik er blevet en del af den nordiske bypoli-tik, men samtidig er det sociale element bi-beholdt. F.eks. betragter man i de nordiskelandes bypolitik de svage byområder og re-gioner som et potentiale, der skal udviklesfor at fremme vækst, velfærd og integra-tion, frem for kun at være et problem”,tilføjer Thorkild Ærø.

Bypolitik Fænomenet bypolitik opstod ikke i Norden,men i lande som bl.a. Tyskland og Holland,hvor byer og regioners særlige problemerblev løst gennem geografisk målrettedeindsatser.

I de nordiske lande dækker begrebet by-politik over et skift i opfattelsen af byernesrolle. Fra at betragte de voksende byer somet problem og en trussel, der skulle be-grænses i vækst, begyndte man i midten af1980’erne gradvist at få øje på byerne sompotentielle motorer for vækst og udvikling.

Bypolitik udfordrer dennordiske velfærdsmodel

De nordiske lande har fået nye redskaber og nye syns-vinkler på, hvordan byernes sociale og miljømæssige

problemer kan løses, men de udfordrer den nordiskevelfærdsmodel, som bygger på lige ret til udvikling for alle.

Det var de mærkbare sociale problemer,miljøproblemer samt tomme og nedslidteindustriområder, der gav stødet til den ef-terfølgende nordiske udgave af bypolitik.

HelhedsorienteringSom svar på problemerne lægger de nordi-ske lande nu vægt på en mere helhedsori-enteret løsningsmodel. Det betyder, atproblemerne i by- og boligområder ikke kanløses alene ved generelle initiativer, menovervejende skal løses lokalt på stedetssærlige præmisser.

Den nye bypolitik er allerede brugt i dendanske regionalpolitik. Det er sket i rege-ringens regionale vækststrategi, hvor enrække yderområder, f.eks. Lolland, Falster,Vendsyssel og Sydfyn er udpeget som sær-lige indsatssteder for vækst og bosætning.

Råderetten giver dig nu som beboer i Arbejdernes Boligselskab iGladsaxe større frihed til selv at bestemme over din bolig. Du fårflere muligheder for at præge din bolig efter dine egen ønsker ogbehov. Kort er princippet i råderetten, at du skal bestemme, hvadder skal ændres, og du skal selv sørge for, at arbejdet udføres ogbliver finansieret.

ARBEJDER INDE I BOLIGENFra 1. juli 2005 fik du som beboer i Arbejdernes Boligselskab iGladsaxe og i landets øvrige almene boliger ret til at udføre man-ge former for forbedringer i din bolig og få en økonomisk godt-gørelse, når du flytter. Men der skal være tale om, at det arbejde,som du vil lade udføre, er en forbedring, d.v.s. er med til at øge bo-ligens værdi.

Forbedringer inde i boligen gælder indretning i bad, køkken,entré, stue og værelser. Det kan også være, at du vælger et andetog bedre materiale end det oprindelige. Det kan være, at du ind-retter flere skabe, sætter fliser op eller indsætter et helt nyt badeller køkken. Mulighederne er mange. Her i ”Kort om råderetten”kan du se flere eksempler.

Der er forskel på forbedring og forandringDer er forskel på forbedring og forandring. Forbedringsarbejde for-øger værdien af din bolig. Det kan give ret til økonomisk godt-gørelse, når du flytter. Boligselskabet kan ikke kræve, at du førerboligen tilbage til det oprindelige, når du flytter.

Forandringsarbejder forbedrer ikke din boligs værdi. Derfor giver det ikke ret til økonomisk godtgørelse, når du flytter. Foran-dringsarbejder kan være permanente eller arbejder, som boligsel-skabet kan kræve ført tilbage til det oprindelige, når du flytter.

Det er boligselskabet, som vurderer om forandringerne kun harinteresse for dig og derfor kan boligselskabet kræve boligen re-tableret. Hvis boligselskabet kræver at en forandring skal fjernes,når du flytter, skal du betale et depositum som sikkerhed for ud-gifterne ved retableringen. For både forbedringsarbejde og foran-dringsarbejde gælder det, at de skal være rimelige og hensigts-mæssige. De må heller ikke ændres boligens karakter af almen bo-lig eller handicapegnet bolig, hvis der er tale om sådan en bolig.

Forandringer skal du selv aftaleHvis du ønsker at udføre arbejder inde i boligen, som ikke forøgerboligens værdi, kan disse arbejder aftales direkte mellem dig sombeboer og boligselskabet. Der kan her være tale om ændring afgulvbelægning, sænkning af loft eller opsætning af tapet. Du kanfinde flere eksempler her i ”Kort om råderetten”.

Flytte rundt på vægge - men kommunen skal spørgesDu har som beboer, som udgangspunkt, ret til at flytte, fjerne el-ler sætte nye skillevægge op i boligen, hvis du ønsker at ændreinddelingen af rum. Men denne ret gælder ikke, hvis væggene erbærende. Denne form for ændringer giver ikke ret til økonomiskgodtgørelse, når du flytter. Men sker ændringen af ruminddelin-gen i boligen som følge af forbedringsarbejde - det kan være etnyt køkken - så vil udgiften indgå i den totale forbedringsudgift,

og dermed giver den også ret til økonomisk godtgørelse. Når duflytter skal væggene ikke flyttes tilbage. Imidlertid har kommu-nen ret til at modsætte sig (permanente) ændringer vedrørendevægge, hvis ændringen kan betragtes som en væsentlig foran-dring. Derfor skal kommunen forespørges.

OGSÅ MULIGHED FOR ARBEJDER UDEN FOR BOLIGENSammen med de øvrige beboere i din afdeling kan I på et afde-lingsmøde beslutte, at forbedringsarbejder og forandringsarbej-der også kan udføres uden for selve boligen, Der kan være tale omudestuer, drivhuse, garage eller et nyt indgangsparti. Der er ar-bejder, som vil være til gavn og glæde for dig, men nødvendigvisikke for alle de andre beboere i afdelingen. For at alle lejere harmulighed for at se, hvilke arbejder afdelingsmødet har besluttetat tillade som enten forbedringsarbejder eller forandringsarbej-der, skal afdelingen udarbejde et katalog over tilladte arbejder.

Det er kun de arbejder, som afdelingsmødet har besluttet ogsom fremgår af kataloget, du har lov til at udføre. Afdelingsmødetkan altid ændre i kataloget, som altid skal udleveres til nye lejereved indflytningen. Afdelingsmødets beslutninger om foran-dringsarbejder og forbedringsarbejder skal godkendes af boligsel-skabets bestyrelse. Det er bestyrelsen opgave at sikre, at beslut-ningerne på afdelingsmødet, er holdt inden for lovens rammer.

Har afdelingsmødet endnu ikke besluttet, hvilke arbejder deter tilladt at udføre uden for boligen, kan du indgå en aftale medboligselskabet om at udføre sådanne arbejder.

ARBEJDERNE SKAL ANMELDES TIL KOMMUNENDer er ingen vej uden om. Du skal altid anmelde forbedringer in-de i din bolig til boligselskabet, før du går i gang med arbejdet.Det samme gælder ved udvendige arbejder, som afdelingsmødethar besluttet kan udføres. Hvad det er, kan du se i afdelingens ka-talog over mulige forbedringsarbejder og forandringsarbejder.

Hvis der er tale om forandringsarbejder inde i boligen eller ar-bejde uden for, som afdelingsmødet ikke har taget stilling til, skaldu lave en individuel aftale med boligselskabet, inden du går i gang.

Husk det skal være skriftligtInden du går i gang med at forbedre eller forandre din bolig, skaldu have fat i papir og blyant, fordi alle arbejder i denne forbin-delse skal meddeles skriftligt til boligselskabet. Du skal i medde-lelsen til boligselskabet oplyse:- Navn, adresse, afdelingsnummer og bolignummer.- Beskrivelse af forbedringen eller forandringen.- Hvornår det bliver udført- Liste over de materiale og det inventar, som skal bruges. Model,type, fabrikat etc.

- Eventuelle tegninger- Prisoverslag. Husk det skal være dokumenterede udgifter tilmomsregistrerede firmaer.

Man får ikke noget for eget arbejde. Herefter skal boligselskabetsvare dig skriftligt inden otte uger. I denne frist ses der bort frahele juli måned.

Kort og godt om din råderetHvordan boligen kan indrettes er et emne, som optager mange danskere. Idéerne og mulighederne for at ændre boligen er nærmest uendelige. Råderetten giver dig som beboer i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe mulighed for at ændre ellerforbedre din bolig. Om det er store ændringer eller blot små justeringer, der skal til, bestemmer du selv.

9

TAG UD OG GEM

Kommunen skal give byggetilladelseNogle af de arbejder, som du kan udføre efter råderetten kræveren byggetilladelse eller en anmeldelse til kommunen. Disse ar-bejder må du ikke sætte i gang før kommunen har givet en byg-getilladelse eller på anden måde har accepteret arbejdet.

Du kan spørge i boligselskabet, som ved, hvilke arbejder derkræver tilladelse. Det er boligselskabet, som indhenter tilladelsefra kommunen, men det er dig, som skal betale for kommunens be-handling af ansøgningen.

VEDLIGEHOLDELSE AF RÅDERETSARBEJDER Hvis de ændringer, du udfører under råderetten, giver særlige ud-gifter til vedligeholdelse, skal du selv betale denne udgift. Det be-tyder i praksis, at udgifterne vurderes og udregnes af boligselska-bet og bliver lagt på din månedlige husleje, således at de andre le-jere ikke belastes økonomisk.

Du kan i nogle tilfælde indgå en aftale med boligselskabet omselv at vedligeholde visse af råderetsarbejderne uden for boliger.Det kan for eksempel være maling af garage, cykelskur og udestue.

Kig i vedligeholdelsesreglementetMen inden du går i gang med at forandre eller forbedre din boligbåde inde og ude, så er det en god ide at kigge i din afdelings rå-deretskatalog eller vedligeholdelsesreglement.

Her kan du finde oplysninger om, hvilke arbejder du kan ladeudføre inden for råderetten. Der kan også i reglementet væresærlige krav til udformning, materiale m.v.

DU KAN FÅ PENGE TILBAGE NÅR DU FLYTTERHar du udført forbedringer af din bolig under råderetten, så har duret til at få en økonomisk godtgørelse, når du flytter. Størrelsen afgodtgørelsen afhænger af hvor meget af forbedringerne der er af-skrevet når du flytter. Godtgørelsen udbetales af boligselskabet.

Men det er en god ide at beregne godtgørelsen så snart arbej-det er færdigt, så hverken du eller boligselskabet er i tvivl om be-løbet eller beregningen, der ligger til grund for en godtgørelse.

Sådan stilles regnestykket opGodtgørelsen beregnes på grundlag af afholdte og dokumentere-de udgifter, når arbejdet er udført. Boligselskabet skal besigtigeog godkende arbejdet.

Der er en øvre grænse for, hvor meget du kan få i godtgørelse.Maksimum er for 2005 fastsat til 100.000 kroner, men beløbet re-guleres en gang om året. Fra 1. april 2006 er beløbet 101.900 kr.Du kan finde de aktuelle satser på Arbejdernes Boligselskab iGladsaxe’s hjemmeside på internettet www.abg.dk

Når godtgørelsen er fastsat, afskrives den over en periode, somsvarer til den forventede holdbarhed (levetid) af forbedringen.

I Arbejdernes Boligselskab har man indenfor råderetsregler-nes rammer vedtaget at fastsætte ensartede levetider (afskriv-ningsperioder) for såvel forbedringer udført under råderetten,som kollektive forbedringer eller kollektiv råderet, således ek-sempelvis:

Badeværelser 20 årKøkkener 15 år

Såfremt det i forbindelse med råderetsarbejdets godkendelse(syn) vurderes, at levetiden for pågældende forbedring vil væremindre end foranstående, kan denne nedsættes, dog ikke under10 år. Der kan også aftales en hurtigere nedskrivning med bolig-selskabet alt efter arbejdets karakter.

I takt med at godtgørelsen nedskrives, kan du gennemføre nyeforbedringer under råderetten med mulighed for godtgørelse. Men

du skal være opmærksom på, at den samlede godtgørelse skal hol-des inden for de nævnte grænser.

Nærmere oplysninger herom kan du få ved at rette henvendel-se til boligselskabet.

Mindre eller begrænset godtgørelseBoligselskabet kan dog reducere i godtgørelse med værdien af ek-sisterende installationer og bygningsdele. Boligselskabet kan og-så reducere i godtgørelsen, hvis udgifterne til håndværkere ellermaterialer skønnes at være for høje sammenlignet med de sæd-vanlige udgifter til den type arbejder.

Du skal være opmærksom på, at der ikke ydes godtgørelse forarbejder udført uden moms samt særlig energiforbrugende arbej-der. Du kan godt selv udføre arbejdet, men der gives ikke godt-gørelse for værdien af eget arbejde.

Eksempel på beregning af godtgørelse

Forbedring af badeværelseAfholdte og dokumenterede udgifter (inkl. moms) 65.000 kr.Reduktion:Værdien af eksisterende badeværelse –5.000 kr.Særligt engeriforbrugende installation (spa-bad) –6.500 kr.For høje udgifter til håndværker –3.000 kr.Godtgørelse i alt 50.500 kr.Kilde: Boligselskabernes Landsforening

Eksempel på nedskrivning af godtgørelseVed fraflytning seks år efter arbejdet er udført med en fastsat af-skrivning på 20 år.

Oprindelig godtgørelse 50.500 kr.Nedskrevet godtgørelse 35.350 kr.(50.500 kr./20 år) x 14 årKilde: Boligselskabernes Landsforening

Ny lejer betaler godtgørelsenDet er afdelingen som i første omgang dækker udgiften til dengodtgørelse, du får, når du flytter. Men det er den nye beboer, somi en bolig med forbedringer udført efter råderetsreglerne, der skalbetale det resterende beløb. Den nye beboer kan vælge at betaleudgiften kontant eller via en huslejeforhøjelse.

Lejeforhøjelsen svarer til godtgørelsen inklusive renter. Tilba-gebetalingen følger perioden for afskrivning af forbedringerne. I eksemplet er valgt en restperiode på 14 år.

Boligorganisationen skal sikre, at afdelingens udgifter til godt-gørelsen finansieres så billigt som muligt. Bruges boligselskabetseller afdelingens midler beregnes en rente, som svarer til normal-bankrente for tilsvarende lån. Forrentningen skal indgå i lejefor-højelsen.

Eksempel på beregning for ny lejerDen nye lejer vil betale godtgørelsen via en lejeforhøjelse.Godtgørelse i alt 35.350 kr.Resterende afskrivningsperiode 14 årRentesats (eksempel) 7 %Lejeforhøjelse per år 4.042 kr.Lejeforhøjelse per måned 337 kr.

Renteudgiften opkræves som en del af lejeforhøjelsen. Lejerenkan ikke trække renten fra i sin skatteopgørelse.Kilde: Boligselskabernes Landsforening

10

ALTERNATIVE MULIGHEDER

Andre eller flere hårde hvidevarer Retten til forbedringer gælder ikke installationen af hårde hvide-varer. Hvis du ønsker at forsyne din bolig med nye eller andre hår-de hvidevarer, kan det ske ved hjælp af den såkaldte installati-onsret.

Installationsretten betyder, at du har ret til at lave sædvanligeinstallationer i boligen. Dette kan være installation af vaskema-skine, tørretumbler, opvaskemaskine, køleskab m.v., men du kangodt få et nej, hvis boligselskabet vurderer, at ejendommens elek-tricitetsforsyning eller afløbskapacitet ikke kan klare installatio-nen. Du skal som beboer fortælle boligselskabet om installatio-nen, inden arbejdet finder sted.

De hårde hvidevarer, som du selv sætter ind i boligen, er dinejendom. Det betyder samtidig ,at du selv skal betale alle udgif-ter til vedligeholdelse og eventuelle reparationer. Sker der skadersom er forårsaget af installationen, har du erstatningspligt.

Kollektive forbedringer og kollektiv råderet finansieret af afdelingenDer er også den mulighed, at det besluttes i afdelingen at udførevisse forbedringer og få disse forbedringer finansieret af afdelin-

gen - normalt ved optagelse af realkreditlån. Godkendelse af dis-se arbejder, der ligger udenfor den enkelte beboeres råde- og in-stallationsret, skal ske på et afdelingsmøde.

Det betyder, at afdelingsmødet kan tage stilling til om afdelin-gernes boliger skal forbedres kollektivt eller individuelt.

Afdelingsmødet kan beslutte, at forbedringerne skal gennem-føres i alle boliger. Det kaldes for kollektive forbedringer. Afde-lingsmødet kan også beslutte, at gennemføre bestemte forbed-ringer efter den enkelte beboers ønske og eventuelt af ledige bo-liger. Det kaldes for kollektiv råderet.

At afdelingsmødet kan beslutte, at gennemføre ”bestemte for-bedringer” betyder, at afdelingsmødet skal tage stilling til, hvilkearbejdere du som beboer kan kræve udført som kollektiv råderet.

Der skal derfor udarbejdes en oversigt over de arbejder, som af-delingsmødet har vedtaget under den kollektive råderet.

Afdelingsmødet kan også fastsætte rammer for den kollektiveråderet. Det kan ske ved at beslutte et maksimumsbeløb for, hvadden enkelte forbedring må koste.

Afdelingsmødet kan regulere om du som beboer frit kan be-stemme den præcise udformning af forbedringen eller om du i ste-det må vælge mellem et antal modeller. Afdelingsmødet kan des-uden beslutte, at arbejderne kun udføres et bestemt antal gangeom året.

Før Nu (efter 1. juli 2005)

Hvad må jeg lave om inde i min bolig? Nærmere fastsatte forbedringer Alle forbedringer, som ikke(positiv-listen) forhindrer, at boligen kan

genudlejes som almen boligYderligere forbedringer og eller er umulige af bygnings-boligændringer vedtaget af mæssige eller praktiske årsagerboligafdelingen

Opsætte og nedtage ikke-bærende skillevægge, dog efter forudgående god-kendelse af kommunen

Andre boligændringer ved-taget af boligafdelingen

Hvad må jeg lave om udenfor min bolig? Forbedringer og bolig- Forbedringer og bolig-ændringer vedtaget af bolig- ændringer vedtaget af bolig-afdelingen afdelingen

Omfatter råderetten hvidevarer? Ja Nej, hvidevarer er nu omfattet af installationsretten

Tilladelse til arbejdet,før jeg går i gang? Inspektøren i boligselskabet Inspektøren i boligselskabet

Godkendelse af det færdige arbejde? Inspektøren i boligselskabet Inspektøren i boligselskabet

Maksimal godtgørelse 44.564 kr. (reguleres) 100.000 kr. (reguleres)

Minimumsgodtgørelse 2.545 kr. 0 kr.

Bundfradrag 6.367 kr. 0 kr.

Nedskrivningsperiode 10 år (forbedringens 10-20 år efter vurdering af værdi falder med 10% om året) forbedringens levetid

Her en kort skematisk oversigt over de nye forhold

11

Finansiering og lejestigningNår afdelingsmødet beslutter at udføre kollektive forbedringer ellerkollektive råderetsarbejder, er der tale om forbedring, som afdelin-gen finansierer ved at optage lån. Ved kollektive forbedringer stårafdelingen for arbejdernes gennemførelse, hvorimod du selv står forarbejdernes gennemførelse ved kollektive råderetsarbejder. Dissetype af forbedringer adskiller sig fra den individuelle råderet, hvordu selv skal sørge for at arbejdet bliver udført og finansieret. Din af-deling kan optage lån til finansiering af de kollektive forbedringerog kollektive råderet. Lånet skal inklusive omkostninger forrentesog afdrages over huslejen i lånets løbetid.Løbetiden på lån til kol-lektiv råderet er fastsat til højest 20 år, men der kan godt optageslån med kortere løbetid. Det kan ske i de tilfælde, hvor forbedrings-arbejderne forældes efter en kortere årrække. Det er selskabets be-styrelse, der træffer beslutning herom.

Udføres der kollektive forbedring vil du og alle de øvrige bebo-ere få en lejeforhøjelse, mens det ved den kollektive råderet kuner lejere i de boliger, som bliver forbedret, der får lejeforhøjelsen.

Der er almindeligt, at lejeforhøjelsen falder væk, når lånetsløbetid er udløbet. Men det er også lovligt at fastsætte lejefor-højelsen under sædvanlig hensyn til afdelingens økonomi og bo-ligernes indbyrdes værdi.

Nødvendige godkendelserDet er afgørende, at boligerne stadig kan udlejes som almene boli-ger. Boligselskabet skal godkende afdelingsmødets beslutning omat åbne for denne type forbedringer. Boligselskabet kan nægte atgodkende beslutninger, hvis boligselskabet vurderer, at husleje-stigningerne fremover gør det vanskeligt at udleje ledige boliger.

Hvis I ikke kan blive enige Hvis du og boligselskabet ikke kan blive enige om et råderetsar-bejde kan startes, så kan uenigheden behandles af Beboerklage-nævnet, som kan behandle alle sager om råderet. Beboerklage-nævnet kan behandle alle råderetssager, både forbedrings- ogforandringsarbejde inde i boligen og de beslutninger, afdelings-mødet træffer om arbejder uden for boligen, og som fremgår af rå-deretskataloget. Opstår der uenighed mellem boligorganisatio-nen og afdelingsmødet om den kollektive råderet, skal boligorga-nisationen indbringe spørgsmålet for Byrådet.

HVAD ER EN FORBEDRING, OG HVAD ER EN FORANDRING?Her er en række eksempler på arbejder som kan udføres under rå-deretten. Listen er ikke udtømmende, men du kan bruge den sominspiration. Det er værd at bemærke, at forbedringer forøger bo-ligens brugsværdi. Er det ikke tilfældet, er er tale om forandringer,som ikke giver ret til godtgørelse.

FORBEDRINGERArbejder som sparer på energi og ressourcerne- Vandbesparende toilet- Vandbesparende blandingsbatterier- Indvendig efterisolering- Termostatventiler- Forsatsvinduer

Tekniske installationer- Ventilationsanlæg- Bredbåndstilslutning (ADSL)- Telefonstik- Lampeudtag- Lysdæmpere- Afbrydere- Stikkontakter

Køkken- Bordplade- Skabe/inventar- Vandafvisende vægbeklædning- Køkkenvask- Afløb

Bad- Fliser- Vandafvisende vægbeklædning- Toilet- Håndvask- Bruser

Øvrige rum- Radiator- Vindueskarme- Loftsbeklædning (brædder/gips)- Gulvbelægning- Brændeovn

Uden for boligen- Altanlukning- Altanafskærmning- Terrasseoverdækning- Fliser i haven- Udestue- Drivhus- Carport- Cykelskur

FORANDRINGERInde i boligen- Skillevægge (fjerne, flytte, opsætte)- Blænde dør- Åbne til dør- Tapet på malet væg- Maling på væg i stedet for tapet- Anden vægbeklædning- Anden overfladebehandling af trægulve (lak, lud, olie)

Uden for boligen- Male anden farve på altan- Andre fliser i haven- Andre planter i haven

Boligselskabets bestyrelse har vedtaget følgende beløbsgrænserog levetider (maksimumløbetider for lån) i forbindelse med ud-førelse af kollektive forbedrings- og råderetsarbejder:

Maks. grænse Maks. løbetidBadeværelser 80.000 kr. 20 årUdestuer 80.000 kr. 15 årKøkkener 60.000 kr. 15 årCarporte samt carporte m. skur 25.000 kr. 15 årOverdækkede terrasser 20.000 kr. 15 årAltanudbygning 40.000 kr. 15 årAltanlukninger 20.000 kr. 15 år

Loven: Denne orientering er skrevet på grundlag af Lov nr. 106 af 21/02/2005: Lov om almene boli-ger samt støttede private andelsboliger m.v. (§37) med lovændringer gældende fra 01/07/2005. Lovnr. 921 af 10/09/2004: Lov om leje af almene bolig (kapitel 8) med lovændringer gældende fra01/07/2005. Bekendtgørelse nr. 627 af 23/06/2005: Bekendtgørelse om drift af almene boligerm.v. (kapitel 8). Råderetten - og andre muligheder for forbedringer af boligen. Udgivet af Boligsel-skabernes Landsforening september 2005.

12

13

Nye satser fra 1. april 2006Råderetsreglerne er ændret fra 7. juli 2005. Det kan du læse om her i Boligbladet, men for de forbedringer, som er udført efterde gamle bestemmelser gælder, at minimumsgodtgørelsen – den såkaldte bagatelgrænse er forhøjet til 2.594 kr. fra 1. april2006. Efter de nye regler om råderet og godtgørelse for individuelle forbedringer, som findes i kapitel 18, §§ 82-95 i drifts-bekendtgørelse nr. 627 af 23. juni 2005, vil godtgørelsen højest kunne udgøre 101.900 kroner, hvilket også gælder fra 1. april2006.

Påkravsgebyret, efter lov om leje af almene boliger, der skyldes for sen betaling af leje og anden pligtig pengeydelse i leje-forholdet er i 2006 forhøjet med tre kroner til 119 kroner plus to procent af det skyldige beløb ud over 1.000 kroner.

Beboerklagenævnsgebyr for indgivelse af sager for beboerklagenævnet forhøjes i 2006 med tre kroner til 119 kroner.

Succes med jobskabelse70 procent af de kontanthjælpsmodtagere, det alternative jobskabelsescenter Kongens Enghave Matchning sender gennem etopkvalificeringskursus, får arbejde.

Det fremgår af en artikel i bladet Boligen, der udgives af Boligselskabernes Landsforening.Filosofien bag succesen er skræddersyet opkvalificering, der passer til den enkelte arbejdssøgende, og at gøre de ledige klart,

at de må tage de jobs, de kan få og ikke de jobs, de håber at få men aldrig får.70 procent af de ledige, som har været gennem opkvalificeringen, er i faste jobs i dag. Af dem er 60 procent af anden etnisk

oprindelse end dansk.Matchningen mellem de ledige og virksomheden er organiseret på den måde, at Kongens Enghave Matchning kontakter virk-

somheder, der mangler arbejdskraft til kortuddannede eller ufaglærte job. De skal så lægge 10 job af samme type ind i en mat-chning-aftale og stille med jobgaranti.

Til gengæld skal de ledige være over 18 år, have ren straffeattest, de skal på hygiejne-kursus, beherske dansk på et rimeligtniveau, gennemgå jobkvalificeringen, acceptere arbejdsopgaver, arbejdssted og lønnen.

Blandt andet Taxa Motor og Netto har taget imod mange fra den succesfulde arbejdsformidling.

Parkeringsfolder med nyttig videnSådan ser den ud den nye Parkeringsfolder til brug for af-delingerne i Arbejdernes Boligselskab. Den indeholder envejledning om de gældende regler for parkering og af-mærkning og om mulighederne for at håndhæve parke-ringsreglerne.

Folderen er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfir-ma Cowi A/S, og er udleveret til boligselskabets afde-lingsbestyrelser, ansatte ejendomsfunktionærer og in-spektører m.fl.

Det er Arbejdernes Boligselskab, der har betalt for ud-arbejdelse af folderen. Folderen er tænkt som et arbejds-redskab til brug i det daglige i afdelingerne i forbindelsemed administration af P-regler samt drøftelser omkringhusordensregler m.v.

14

Kaninbjerget - en naturlegeplads i Kongshvileparken

Naturlegepladsen for alle i Kongshvileparken er nu helt færdig. Indviet på en solfyldt søndag i oktober 2005. Den har været fem år undervejs, skriver Ivan Klitte, formand forafdelingsbestyrelsen i Kongshvileparken

I naturen

15

Søndag 30. oktober 2005 var en stor dag,dels skinnede solen over Kongshvilepar-ken, dels blev sidste del af naturlegeplad-sen indviet i overværelse af mange beboe-re - voksne som børn.

Det betyder, at bebyggelsen kan brystesig af at have fået et unikt samlet lege-pladsområde for børn og voksne.

Konkurrence om navnetFor det stigende antal af de yngre genera-tioner er der hermed skabt sunde rammerfor fantastiske fælles lege og kreative op-levelser.

For de voksne, bedsteforældre mm. erder skabt et fælles mødested, hvor man kannyde hinandens samvær og opleve unger-nes leg på en helt ny måde.

Naturlegepladsen fik ved samme lejlig-hed navnet Kaninbjerget efter en navne-konkurrence, hvor Ida var så heldig, at hen-des forslag blev foretrukket og belønnetmed for 100 kr. is fra Hjem-Is bilen.

Navnet Kaninbjerget kommer fra en ro-man af Richard Adams. En børnebog somogså kan give læseoplevelser til voksne.Den lægger op til mange spændende ople-velser og man stifter bl.a. bekendtskabmed general Galtetand, den magtfuldeførerkanin i et andet bo. Og der er mågenKehaar, pigen Lucy og forskellige kaniner,rotter, mus, fugle og katte.

Jo, navnet passer perfekt til Kongshvi-leparkens nye naturlegeplads, hvor ople-velserne er i centrum.

Fem år undervejsMiljø- og legepladsudvalget repræsenteretved Alice Christiansen og Anne Knudsen frabestyrelsen, og Susanne Debell har væretde primære drivkræfter bag projektet ogdet flotte resultat. Udvalget lagde ud helttilbage i år 2000 med at diskutere renove-ring af legepladser og boldbanen i Kongs-hvileparken. Det begyndte med arbejds-weekender med beboerne og endte medfremlæggelse af et forslag på et beboermø-

de i maj 2003 til etablering af tre forskel-lige naturlegepladser placeret rundt om-kring i bebyggelsen.

Den første naturlegeplads ved boldba-nen blev indviet maj 2004, men udviklin-gen ville det anderledes.

Afdelingsbestyrelsen og miljø- og lege-pladsudvalget gennemgik efterfølgendesamtlige oprindelige legepladser for at seom de sikkerhedsmæssige forhold var i or-den. Det var de ikke det blev efterfølgendebesluttet at nedlægge alle oprindelige le-gepladser.

Også for de mindste børnUdvalget fremlagde derfor et nyt forslag tiludvidelse af den eksisterende naturlege-plads på boldbanen. Et forslag som betødat den eksisterende legeplads blev udvidetmed legeredskaber, så den også gav lege-muligheder for de mindste børn i bebyg-

gelsen. Samtidigt betyder det, at arealetved boldbanen bliver det fællesareal, hvoralle beboere i Kongshvileparken kan søgehen og nyde hinandens selskab og selvføl-gelig børnenes.

Forslaget blev vedtaget og indvielsen afnaturlegepladsen skete som sagt den 30.oktober, hvor repræsentanterne fra de yng-ste og ældste, henholdsvis Ida som fandtpå navnet og Frans Hansen, stod for ud-formningen af navneskiltet, som marke-ring af indgangen til dette spændende om-råde.

De voksne vil forhåbentligt lade sig re-præsentere i et kommende naturlegeplads-udvalg. Det skal sikre at legepladsen altider i den bedste orden og opfylder alle sik-kerhedsmæssige krav.

Er der interesse for at se verdens flotte-ste naturlegeplads så kontakt afdelingsbe-styrelsen eller bare kig forbi.

16

Det bliver der nu rådet bod på. En ny un-dersøgelse gør det muligt at sammenlignesit forbrug med andres, for at få vished omman ligger i den pæne eller mindre pæneende af forbrugsskalaen. Dermed får manogså at vide, hvor meget man burde kunnespare.

Det er seniorforsker Kirsten Gram-Hans-sen (SBi), der har lavet en analyse af hus-holdningers elforbrug for at kortlægge po-tentialet for el-besparelser.

Analysen viser, at nogle husstande bru-ger to-tre gange så meget el som andre til-svarende husstande. 30-40 procent af hus-holdningers elforbrug kan forklares ud fraoplysninger om beboerne og deres bolig.F.eks. boligens størrelse, antallet af perso-ner i boligen, deres alder og herunder isærom der er teenagere i familien.

Stadig mulighed for besparelserDe resterende 60 - 70 procent af elforbru-get må imidlertid forklares med familiensadfærd og holdninger. Blandt andet omman sætter familiens el-apparater påstandby, i stedet for at slukke på kontaktenefter endt brug.

Nogle familier bruger op til 15 - 20 pro-cent af deres samlede elforbrug til standby.

“Der er ingen tvivl om, at der trods fleresparekampagner, stadig ligger et stort po-tentiale for at få familierne til at begrænsederes elforbrug. Livsstil og holdninger spil-ler en væsentlig rolle for forbruget, og deter her, man kan påvirke til en anden ad-færd”, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Hun tilføjer, at i analysen kan man sehvilke typer af husholdninger, der har hvil-ke størrelser af elforbrug, og hvad hus-holdningerne bruger el til. Særligt i børne-familier bruges der meget el til tøjvask og

tørring, og el til computeren ser ud til atfylde stadigt mere i alle typer af familier.

Analysen peger også på, hvilke argu-menter forskellige typer af forbrugere kanvære modtagelige overfor. Denne viden kanbruges til en mere målrettet indsats, bådeover for de bevidste energisparere – for atfastholde dem – og for de motiverede, derbare skal have et skub for at komme i gang.

Viden bag el-sparekampagnerDer ligger et meget omfattende materialetil grund for forskningsresultaterne. Analy-sen har blandt andet omfattet data om50.000 husstandes elforbrug kombineretmed oplysninger om beboerne og deres bo-lig.

Desuden er der foretaget målinger på al-le apparater og lyskilder i 100 husstande(hvert 10. minut), og 10 familier er blevetinterviewet for at afdække vaner og hold-ningers betydning for elforbruget.

Analysen viser, at det sagtens kan lade

sig gøre at leve et moderne hverdagslivmed et væsentligt lavere elforbrug endgennemsnittet.

Besparelse på 20 procentHvis den viden, der ligger i analysen, ud-nyttes målrettet gennem fremtidige kam-pagner, anslår Kirsten Gram-Hanssen, atfamilierne med de største elforbrug kanspare 10-20 procent, og dermed kan deropnås en årlig besparelse på 500-1000GWh i Danmarks samlede elforbrug, sva-rende til 2 - 3 procent

I løbet af efteråret blev det muligt forforbrugerne at foretage sammenligningeraf elforbruget elektronisk, når Elsparefon-den opdaterer deres selvtjek-hjemmesidemed analysens resultater.

Analysen, der er samlet i SBi-rapporten:’Husholdningers elforbrug – hvem brugerhvor meget, til hvad og hvorfor?’ er finan-sieret af Elfor.

17

Tjek dit elforbrugDe fleste af os tror, at vores elforbrug i husholdningen ligger på et ’normalt’ niveau. Men ved vi, hvad naboen bruger? Næppe.

Lys i lampen

Næsten alle moderne el-forbrugende installationer har deres eget ur, som viser, at selve elektro-nikken står stand-by.

Arbejdernes Boligselskab har fået udarbej-det en parkeringsfolder, der blev udleveretpå mødet. Der udleveres en til varmeme-strene og en til afdelingsbestyrelserne.Tanken med parkeringsfolderen er, at afde-lingsbestyrelserne og varmemestrene nuhar et arbejdsredskab, når det gælder reg-ler, love og bestemmelser i forbindelse medparkering, blev det oplyst på Kredsudval-gets møde 13. september 2005, hvor HansJørgen Jørgensen blev valgt til sekretær.Mødet blev holdt i Kildeparkens selskabslo-kaler.

Der har været ekstraordinært valgmødei BL 9. kreds med nyvalg af formand ognæstformand. Allan Nielsen blev valgt tilny formand, og Per Larsen blev valgt til nynæstformand. Edith Kristensen indtrædersom 1. suppleant og som afløser for PerLarsen i repræsentantskabet.

Debat om det delte DanmarkOm BL-Informerer nr. 23 Tryghed i bolig-området – Handlingsplan Det delte Dan-mark, havde kredsudvalget en god debat.BL holder et møde omkring det delte Dan-mark. Kredsudvalget ville afvente mødet,inden der blev taget kontakt til GladsaxeKommune. Problemet er dog ikke så stort iGladsaxe Kommunen, hvor der er en goddebat med kommunen.

I forbindelse med Høje Gladsaxe blevdet oplyst, at der var nogle problemer, menogså her er der en god debat mellem kom-munen og de fem boligselskaber i HøjeGladsaxe. Man prøver at løse det ad frede-lig vej, som blandt andet kan være en merefleksibel udlejning i Høje Gladsaxe.

Direktør Svend Aage Hansen fra Arbej-dernes Boligselskab, kunne fortælle, at de

fem forretningsførere mødes med GladsaxeKommune og forhandler med på baggrundaf et mandat fra afdelingsbestyrelserne.

Regeringen vil tømmeLandsbyggefondenRegeringens planer om at tømme Lands-byggefonden var et varmt emne på Kreds-udvalgets møde. Som Benny Jørgensenkonstaterede, at der foregår en klassekampimellem ejere og lejere, således at den al-mene sektor lægges for had.

Regeringen har pålagt Landsbyggefon-den at indbetale 5,7 mia. kr. til statskas-sen. Landsbyggefonden skal finansiere sta-tens merudgift i forbindelse med opførelseaf nye almene boliger ved at sænke grund-kapitalen fra 14 procent til syv procent.Med forslaget til finanslov for 2006 over-fører regeringen 4,4 mia. kr. fra Landsbyg-gefonden.

Siden 2001 har regeringen inddragetikke mindre end 10 mia. kr. af midlerne iLandsbyggefonden. Der er ingen formue iLandsbyggefonden, så regningen på de ialt 10 mia. kr. skal familierne i de almeneboliger afdrage i de kommende år. Det sva-rer til en huslejeindbetaling til staten på i gennemsnit over 18.000 kr. pr. husstandi de almene boliger. BoligselskabernesLandsforening kalder det rendyrket om-vendt Robin Hood politik.

Om tre år er det glemt, sagde Ryno Scheili debatten, men han understregede, at dethar vi ikke. Disse penge skulle bruges til atholde huslejen nede. Det er rent tyveri.

Svært at komme til ordeDet er svært at komme igennem til dags-pressen med indlæg, men vores lokalaviser

tager gerne indlæg. Dette var en opfor-dring til Kredsudvalgets medlemmer om atskrive en artikel.

Per Madsen foreslog om man ikke kunnelave en avis i lighed med den som SF ud-sendte i forbindelse med debatten om salgaf almene boliger. Det var måske en idé forandre politiske organisationer.

Benny Jørgensen kunne konstatere, atdistriktsaviserne gerne optager indlæg,hvorimod det er sjældent at dagspressenoptager indlæggene. Han håbede på, at detendte med noget helt andet, end regerin-gen regner med.

Salg af almene boliger har betydet, atAAB har indledt en retssag. Dette kunnepressen godt bruge, så de kunne skrive ne-gativt om os. Retssagen bliver spændendeat følge, men der vil nok gå op til halvan-det år, inden sagen kan få en afslutning.

Det årlige møde med Gladsaxe Kommu-ne blev holdt mandag 31. oktober 2005. I mødet kan en repræsentant fra hver afde-ling deltage sammen med to fra selskabetsbestyrelse.

Næste møde i Kredsudvalget holdes 13.december 2005.

18

Nyt fra Kredsudvalget

Tekst: Johnny Lilja Frederiksen, formand for Kredsudvalget

Kredsudvalget kom vidt omkring i debatten om den almeneboligsektors situation. Lige fra det mere jordnære omkringparkering i afdelingerne til statens inddragelse af Landsbygge-fondens midler. I alt 10 milliarder kroner.

19

Torsdag den 15. december 2005Møde i selskabets bestyrelse.Kontoret er lukket mellem jul og nytår.

Tirsdag den 5. januar 2006 kl. 16.30Mulighed for at mødes med repræsen-tanter fra bestyrelsen. Aftale træffesmed administrationen

Torsdag den 26. januar 2006Møde i selskabets bestyrelse.

Torsdag den 2. februar 2006 kl. 16.30Mulighed for at mødes med repræsentan-ter for bestyrelsen. Aftale træffes med ad-ministrationen.

Mandag den 20. februar 2006Sidste frist for indlæg til Boligbladet, somudkommer 14. marts 2006.

Torsdag den 23. februar 2006Møde i selskabets bestyrelse.

BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44 · Fax 39 69 24 55abg@abg.dk - www.abg.dk

REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Mogens Lundsberg, Skoleparken 2. Birthe Bagger, Pileparken 4. Per Helligkilde,Lyngparken 1. Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)

Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabetsmening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts,juni, september og december. Næste nummer udkommer 14. marts 2006. Indlæg og annoncer til marts-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 20. februar 2006. Forsidefoto: Kaninbjerget er den nye naturlegeplads i Kongshvileparken.Design og tryk: Hafnia Grafisk, Albertslund.

HVEM VIL BYTTE?Boligbladet har denne rubrik, hvor du gra-tis kan annoncere, at du er på udkig efteren anden bolig. Bemærk at tilbudet kungælder for boliger inden for ArbejdernesBoligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal ind-sendes igen. Annoncer under billetmær-ke optages ikke. Ønsker du at få din an-nonce med, skal du sende den til:

Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg

HavesGod og rummelig tre-værelses lejlighedpå cirka 74 m2 med aflukket altan i Pile-parken 2.ØnskesMinimum fire-værelses rækkehus medudgang til egen have grundet familiefor-øgelse. Henvendelse på telefon aften 44 41 60 06, mobiltelefon 30 24 66 23 eller e-mail karinaludwig@webspeed.dk

HavesTo-plans rækkehus i Lyngparken på 88 m2

fordelt på et værelse, to kamre, spisestue,entré, køkken og bad. Månedlig huslejeincl. antennebidrag samt áconto varme4.800 kr.ØnskesEt-plans rækkehus – måske med kælder –tæt på station eller i samme område. Hen-vendelse på mobiltelefon 23 49 75 44.

Torsdag den 2. marts 2006 kl. 16.30Mulighed for at mødes med repræsen-tanter for bestyrelsen. Aftale træffesmed administrationen.

Torsdag den 14. marts 2006Boligbladet udkommer.

Tirsdag den 21. marts 2006Repræsetantskabsmøde.

AB-kalender

DEN RIGTIGE ”HEKS” BOR I KONGSHVILEPARKENI Boligbladets oktoberudgave omtalte vi Sankthansaften arrangementet i Kongshvileparken. Der var også en række billeder, som skulle illustrere

stemningen og aktiviteterne – Sankt Hans med bål, heks og hvad dertil hører af samvær beboerne imellem i festligt lag.

Men – ”Sætterheksen” havde desværre været på spil. Det var ikke de rigtige billeder, der blev bragt sammen med teksten –

de var, på nær ét, fra Høje Gladsaxe.Bladets læsere skal da ikke snydes for den rigtige heks, så her er hun –

fra Kongshvileparken. Flot er hun da – og med fut i.

Redaktionen undskylder!

Busserne kører fra kl. 16.15 til 17.00

Dørene åbnes kl. 17.30

Og hele herligheden starter kl. 18.00

Pris pr. person kr. 75,-

Adgangskort og busplan vil blive fremsendt først i februar 2006

AB Fest lørdag 4. marts 2006Festen holdes i Høje Gladsaxe Skole

Sendes til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe torv 2 B, 2., 2860 Søborg.Mrk.: “AB Festen 2006” sammen med kvittering på indbetalingen.

Navn: Adresse:Postnr.: By:

Indbetalt på Giro nr. 01 12 81 08. Man er ikke registreret før indbetalingenHusk tydelig afsender på giro. har fundet sted

Telefon: Afdeling:

Antal: Max 2 personer pr. lejemål Buskørsel: Ja Nej

" " " " " " " " " " " " " " " " "

Tilmelding senest 1. februar 2006 til Fritidsudvalget.Husk først til mølle, kommer først med, max. antal 400 personer.

CUlaterspiller til AB Festen lørdag 4. marts 2006

Fritidsudvalget