NatioNalmuseets arbejdsmark 2011

indhold

7 Forord Per kristian madsen

8 Flirt, faktion og Facebook – da 1700-tallet blev levende på de sociale medier ida Lund-andersen, mette Boritz, CharLotte s. h. Jensen og mia r amsing Jensen

20 arkæolog for en dag – arkæolariet, et formidlingslaboratorium marLene reinhoLdt kr amm, marianne BLank og andrea marie k ærn

32 Huldremosekvinden – nyt liv i gamle klæder uLLa mannering, karin margarita Frei, anne LisBeth sChmidt og irene skaLs

46 Bebyggelse og politik i Danmarks vikingetid – udgravningerne i Vorbasse steen hvass

60 Kongens gård i Jelling? – et nyt anlæg fra Harald Blåtands tid mads d. Jessen, steen W. andersen, mads k. hoLst, Peter Jensen og anne Pedersen

74 Fra bispeborg til kongeborg – udgravningen ved Bisgård på samsø vivian etting, niLs engBerg, Jørgen Fr andsen, Lis nymark og hans skov

88 tidens tand og Helvedes pine– de fordømte kalkmalerier i sanderum Kirke isaBeLLe Br aJer og Lise thiLLemann

102 Hvad klostret gemte – farveundersøgelser i odense adelige Jomfrukloster Line Bregnhøi

114 Poul Gernes’ tapeter viBeke andersson møLLer

126 Pæleorm æder Østersøens undersøiske Kulturarv david gregory, Christin aPPeLqvist, Jørgen denCker, CharLotte gJeLstruP BJördaL, zyad aL-hamdani og martiJn manders

136 Jagten på verdens første bønder – Hans Helbæk og agerbrugets oprindelse i den Nære orient mette marie haLd

146 På sporet af Pagtens ark? – de danske udgravninger af Bibelens shilo rikke Lund Pedersen

158 Generalkonsul Gösta enboms Fond 25 år – manden, tiden og fonden stig Biga ard, søren dietz og otto Christian sChePeLern

170 Bank, bomber og beredskab – hemmelige danske nødpengesedler fra den kolde krig miChaeL märCher

182 Frilandsmuseet rydder op – om udskillelse fra Nationalmuseets samlinger rikke Bengtha ruhe

194 Når kulturarven vender hjem – tilbagelevering af museumssamlinger i en globaliseret verden miLLe gaBrieL

Arkæolog for en dag– Arkæolariet, et formidlingslaboratoriumAf MArlene reinholdt Kr AMM, MAriAnne BlAnK og AndreA MArie K ærn

fig.1 hen over podiet blev der afspillet lyde fra naturen for at give en stemning af feltarbejde, samtidig med at belysningen understregede det højtidelige ved gravpladsen. Across the platform, sounds of nature were played to create an atmosphere of fieldwork, while at the same time the lighting emphasized the solemn aspect of the burial site. foto: Arnold Mikkelsen 2011

nAtionAlMuseets ArBejdsMArK 201122

I Arkæolariet fik Nationalmuseets

gæster mulighed for at blive arkæologer

for en dag. Ganske vist indebar ople-

velsen ikke mudrede gummistøvler og

klapsammenmadder i skurvognen, men

krævede derimod gode observations-

evner og analytisk sans. Arkæolariet

handlede både om de mennesker, som

graver historien frem, og de mennesker,

der blev begravet af historien.

Arkæolariet var et nyt udstillingskon- cept med fokus på undervisning og akti-viteter, som opstod sideløbende med op-bygningen af særudstillingen Dronning Margrethe og Arkæologien i National-museets Egmonthal. Det var Moesgaard Museum, der udarbejdede udstillingen Dronning Margrethe og Arkæologien, som først blev vist på Moesgaard og der-efter på Nationalmuseet sammen med Arkæolariet i perioden oktober 2010 til februar 2011. Udstillingen blev til inden for rammerne af en ny projektstruktur på Nationalmuseet, som sikrede, at alle

involverede medlemmer i projektgruppen blev inddraget fra starten af, hvad enten de kom fra markedsføring, undervisning, aktiviteter, tegnestue eller den indholdsfaglige afdeling. Det fik stor betydning for det resultat, arbejdet ud-møntede sig i.

Vores overordnede formål med etableringen af Arkæolariet var at øge inte-ressen for arkæologien i forbindelse med særudstillingen Dronning Margrethe og arkæologien. I særudstillingen var det Dronningen selv, der fortalte om sin fascination af lille a Arkæologien, men vi ønskede også at give gæster, der kom i forbindelse med undervisning og publikumsaktiviteter, en oplevelse af, hvad arkæologien kan.

Rundtomkring i landet dukker årligt nye fund og fortidsminder op ved anlæg af veje, plantning af skove og opførelse af huse, ligesom detektorarkæo-logerne finder hidtil ukendte bopladser fra jernalderen og vikingetiden. Sam-tidig giver nye arkæologiske og naturvidenskabelige metoder mulighed for at se på gamle fund med nye øjne. Nye arkæologer og nye hypoteser bliver født, og samtidig med at der findes svar på gamle spørgsmål, dukker nye spørgsmål op. Arkæologien er baggrund for mange af vores historier om de tidligste tider, hvor skriftlige kilder var fåtallige eller helt fraværende. Og så giver arkæologien os mulighed for at komme helt tæt på fortidens mennesker.

En ny måde at tænke aktiviteter og undervisning på

»Fortæl mig noget, og jeg glemmer det,Vis mig noget, og jeg husker det.Involver mig og jeg forstår det.Træd tilbage og jeg vil selv gøre det.«

Sådan blev det udtrykt allerede af den kinesiske vismand Kung-Fu-Tse (551–479 f.Kr.), og omsat til moderne pædagogisk sprogbrug lyder det: »Den af-gørende handling, at konstruere mening, er mental: det sker i sindet. Fysiske handlinger, hands-on oplevelser kan være nødvendige for at lære, specielt for børn, men det er ikke tilstrækkeligt; vi er nødt til at tilbyde aktiviteter som både involverer sindet og hænderne.« Sådan skriver prof. George E. Hein, der har arbejdet mange år med museer som læringsrum. I Arkæolariet skulle bru-gerne derfor inddrages fysisk, reflektere over opgaverne og blive nysgerrige

23

på arkæologien. Det betød også, at et besøg i Arkæolariet krævede noget af den besøgende. For at få en god oplevelse krævede det tid og fordybelse (fig.2).

Brugerne blev overordnet inddelt i tre kategorier. Grundskolens 4.–6. klasser i tilrettelagte undervisningsforløb, familier ved søndags- eller ferieworkshops, og gæster der kom på egen hånd. Det var målet, at Arkæolariet skulle kunne tilbyde alle tre grupper et spændende og lærerigt besøg. Af økonomiske grunde skulle rummet kunne fungere med og uden tilstedeværelsen af en instruktør. Arkæolariet blev til en ny måde at tænke aktiviteter og undervisning til en

særudstilling på. De skulle sammentænkes i et fælles un-dervisnings- og aktivitetsrum, hvilket dermed også kom til at fremstå som en aktivitetsudstilling ved siden af selve sær-udstillingen. Den viden, man kunne tage med hjem efter et besøg i Arkæolariet, var primært metodekendskab, og ikke faktuel viden om bestemte udgravninger eller genstande. Det er en viden, man kan bruge i mødet med kulturhistori-en i bred forstand, da den giver indsigt i, hvordan historien bliver konstrueret.

RummetIdéen tog form ved at inddele rummet i tre områder. Først et indgangsparti, som skulle sætte scenen for publikum ved at give eksempler på nogle af de store arkæologiske

spørgsmål, der blev projiceret på en væg. Herefter blev man mødt af fem store montrer, der viste fem af Nationalmuseets arkæologer og deres udgravninger i fem forskellige lande. De fem montrer stod som en indgang til gravpladsen og laboratoriet, der var tredje og sidste område af Arkæolariet. I centrum af rummet lå jernaldergravpladsen, et 40 m² stort podium i spånplader. De syv grave var trykt på podiet og fremstod som sorte huller med hvide skeletter

fig.2 Vi ville bygge en udstilling, som aktiverede brugerne fysisk og mentalt. Vi ville skabe et rum, som både kunne aktivere skoler, familier og voksne. We wanted to build an exhibition that activated the users physically and mentally. We wished to create a space that could activate schools, families and adults. foto: john lee 2010

ArK æolog for en dAg

nAtionAlMuseets ArBejdsMArK 201124

og grønne gravgaver. Kvinder, mænd og et enkelt barn var begravet med fine bronzer, kamme, smykker og våben, men også plantedele og knogler fra både mennesker og dyr var med til at fortælle de afdødes historie (fig.1). Rundt om gravpladsen var laboratoriet sat op, og her kunne man analysere sine fund. Syv metodestationer udgjorde det laboratorium, som gav brugerne mulighed for at skabe en historie om de gravlagte. Ved hver station gav en planche med infor-mation og illustrationer opgaver til gravene og redskaberne til at løse dem. På endevæggen stod der et stativ med kitler, som kunne bruges i undervisningen og ved workshops for at give brugerne en større grad af indlevelse. I den bager-ste del af Arkæolariet stod en kurv med kopier af jernaldertøj, som man kunne prøve, samt tre giner, der viste eksempler på jernalderens mode. Samtidig kørte et diasshow med billeder fra jernalderlandsbyen i Sagnlandet Lejre, som var med til at skabe et levende billede hos de besøgende af de gravlagte mennesker.

fig.3a og 3b inge schjellerup fandt et inkaanlæg i Perus tågeregnskov, og det blev blandt andet illustreret med en solcel-ledreven computer, gummistøvler og et hjembragt tæppe. inge schjellerup found an inca complex in the cloud forest of Peru, and this was illustrated by among other things a solar-powered computer, wellington boots and a blanket brought back from the site. foto: Arnold Mikkelsen 2011 og Victor Quipuscoa 2009

25

De fem arkæologerArkæologer er skattejægere og actionhelte, som kæmper for det gode i verden. Indiana Jones og Lara Croft er et udtryk for en af myterne om arkæologen i vores samfund, hvor den gådefulde historie er i centrum. Arkæologerne Ansgar og Loke læser fagbladet Kedelig Jord og repræsenterer myten om den pensel-børstende-fjällrävs-bærende, nørdede arkæolog, der ikke har øje for den gode historie. Karaktererne Ansgar og Loke er kendt fra Wulffmorgenthalers satire på DR2. Det var på tide at sætte et ansigt på de rigtige arkæologer og vise, hvad der driver dem, og hvad deres formål er.

Det var også værd at se på, hvorfor arkæologer påtager sig de værste stra-badser i de fjerneste hjørner af verden samt at give museets besøgende en for-nemmelse af arkæologiens metoder og redskaber. Det var nogle af de spørgs-mål, vi forsøgte at besvare i Arkæolariet. Fem af Nationalmuseets arkæologer fortalte hver deres historie, og det blev til en rejse fra havets bund i Grækenland til Perus tågeregnskove. Der blev hentet souvenirs, arbejdstøj, billeder, film og gode historier frem om udgravningerne i ind- og udland (fig.3a og 3b).

»Jeg synes, montrerne var spændende. Jeg synes generelt, det er interessant, hvordan arkæologer arbejder.« Således lød det fra en mand på godt halvtreds år efter besøg i Arkæolariet.

GravpladsenEfter mødet med de fem arkæologer skulle gæsterne selv trække i arbejdstøjet og begynde undersøgelserne på gravpladsen. Gravene var konstrueret ud fra vores viden om romersk jernalder i Danmark, det vil sige perioden fra ca. år 0 og til 375 efter Kristi fødsel. Besøger man udstillingen Danmarks Oldtid, vil man finde to kvindegrave fra netop denne periode, der i stil og inventar minder meget om Arkæolariets fiktive gravplads.

Mange af de genstande, som er blevet fremstillet i kopiform til Arkæo-lariet, kan man ligeledes finde i den permanente udstilling. Vi tilstræbte såle-des ægtheden, men valgte alligevel at konstruere gravene. Gravpladsen blev en blanding af fakta og fiktion. Alle syv grave på gravpladsen skulle gerne belyse alle syv metoder, som Arkæolariet gav mulighed for at arbejde med. Det er imidlertid umuligt at finde syv grave fra perioden, som indeholder alle de gen-stande, der er nødvendige til dette forehavende. For eksempel er større plante-dele kun sjældent bevaret, og de færreste grave er undersøgt for tilstedeværelsen af pollen.

Det var desuden vigtigt, at alle syv grave havde en god historie. Derfor blev høvdingen, bonden, krigeren og den kloge kone skabt som et patchwork af arkæologiske fund og fakta. De syv metoder, der blev udvalgt til at indgå i Arkæolariet, repræsenterede både den klassiske og den moderne arkæologi. Fokus blev sat på registrering, analyse og fortolkning.

1) Registrering. Her var det publikums opgave at måle, tegne og beskrive graven.

2) Typologi. Her kunne man finde ud af, hvilke genstande den døde var blevet begravet med, og hvad det blandt andet kunne fortælle om den gravlagtes køn og status.

3) Kronologi. Her kunne man ved hjælp af et lerkar finde frem til tidsrummet for begravelsen.

ArK æolog for en dAg

nAtionAlMuseets ArBejdsMArK 201126

4) Zooarkæologi. Her kunne man undersøge, hvilket dyr den døde blev begravet med, hvad enten det var som kæledyr eller fødevarer.

5) Antropologi. Ved at undersøge skelet og knogledele kunne man blandt andet regne sig frem til højde og identificere køn.

6) Pollen. Ved at sammenholde pollenprøven fra graven med tegninger af kendte pollen, kunne man finde frem til, hvad der voksede i nærheden af gravpladsen i jernalderen, eller hvilken mad og drikke man havde givet den døde med i graven.

7) Makrofossiler. Ved at sammenligne forkullede makrofossiler fra graven med kendte plantedele kunne man finde frem til,

hvad menuen i jernalderen bestod af (fig.4).

Det, at komme helt tæt på historien og de mennesker, der skabte den, var vig-tigt. Derfor skulle analysearbejdet også resultere i noget, der kunne sætte tan-kerne i gang hos brugerne. Et pollenkorn skulle ikke bare være udtryk for en given plantes tilstedeværelse, men kunne fortælle historien om en honningsødet drik eller måske en eng, som for længst er forsvundet.

»Det er rigtig sjovt. Man forestiller sig, hvordan manden i graven var, og hvordan han levede. Det var rigtig spændende, at han var høvding.« — Pige, 11 år

Fra grav til montre. Undervisning i ArkæolarietHvem tør at se døden i øjnene? Det var indgangen til arbejdet med Arkæolariet for de skoleklasser, der besøgte udstillingen. En modig elev fulgte underviseren ind i Arkæolariets højtidelige mørke og lagde sig til rette i en tom grav. Heref-ter blev klassekammeraterne inviteret indenfor til begravelsen. Underviseren havde moderne genstande parat, som eleven kunne få med i graven. Nu skulle eleverne indgå i et tankeeksperiment, hvori de skulle forestille sig, hvad der var tilbage af gravlagte og gravgaver efter 2.000 år. Knogler fra stegte kyllingevin-ger, sten fra oliven, glasset fra en colaflaske og metal- samt plasticfragmenter fra mobiltelefonen var nogle af de ting, eleverne kunne forestille sig. Her havde vi spejlet, som åbnede Arkæolariet for eleverne, og som gjorde jernaldergravene forståelige og relevante (fig.6).

Efter begravelsen forklarede underviseren eleverne, hvad de syv metode-stationer gik ud på. Eleverne skulle løse opgaverne i firemandsgrupper, og hver gruppe fik tildelt en grav, som de skulle udforske. Alle elever fik udleveret en feltbog (fig.5), og hver gruppe fik en transportkasse og en tommestok. Når ele-verne kom ind i Arkæolariet, lå genstandene på deres pladser i gravene, så ele-verne måtte først indsamle alle genstande i deres transportkasse. Genstandene kunne nu fragtes rundt til de forskellige metodestationer, hvor de kunne gen-nemgå en nærmere analyse. Sammenlagt tog et undervisningsforløb to timer, og det var to timer, der forløb i intens fordybelse og hektisk aktivitet. Sjældent nåede eleverne til bunds i alle opgaverne, men nåede dog at skabe sig et billede af såvel metoderne som af de gravlagte.

De elever, der blev særligt optagede af gravpladsen, valgte at komme tilbage i weekenden med hele familien, så en ny grav kunne tages under lup. Når gravgaver og skelet var blevet undersøgt, skulle genstandene udstilles i syv montrer, en for hver grav. Grupperne skulle også forberede en mundtlig præsentation af deres undersøgelse, og det viste sig, at materialet kunne andet og mere end det, vi i projektgruppen havde forestillet os. For eksempel kunne

27

nogle årvågne grupper fortælle om hyrden i grav syv, hvilket kom bag på os. Grav syv rummede et skelet af et niårigt barn, som blandt andet var blevet begravet med en fløjte, en lårknogle fra et får og vejbredpollen, som kunne tyde på, at der havde ligget en eng i nærheden. Denne utilsigtede historie var naturligvis lige så relevant og interessant som historien om krigeren i grav to, der var nøje planlagt af pro-jektgruppen. Rollespillet var en vigtig motivationsfaktor for eleverne. Arkæolog for en dag, som undervisningstilbuddet hed, gav eleverne mulighed for at gå ind i et undersøgende univers med en helt ny identitet og blive medskabere af hi-storien.

»Jeg synes, det er herrespændende at finde ud af, hvordan man gør, når man er arkæolog.«

— Pige, 4. KlAsse

»Det er rigtig spændende. Vi har om det i historie lige nu. Det er meget sjovere at lære, når man selv fårlov at prøve. Nu giver det meget mere mening.«

— Pige, 6. KlAsse

Fremlæggelsen spillede en vigtig rolle i forhold til den læ-ring, vi gerne ville opnå, da det krævede, at grupperne sam-lede deres analyser af de enkelte fund i en helhedstolkning af graven.

»Jeg er meget positivt overrasket. Børnene er usæd-vanligt engagerede og optagede. Der er ellers store problemer med uro i klassen.« — l ærer

fig.4 Med luppen for øjet og feltbogen i hånden blev de forkullede makro- fossiler undersøgt ved den ene metodestation. With magnifying glass and a field book in hand, the charred macro- fossils were investigated at one of the method stations. foto: john lee 2010

fig.5 feltbogen blev det arbejdsredskab, brugerne i Arkæolariet kunne ar- bejde ud fra, og hvor de gemte deres oplevelser. hjemme på skolen eller hos familien var feltbogen tænkt som en knagerække for hukommelsen. the field book became the tool that the users of the Archaeolarium could work from, and where they recorded their experiences. Back at the school or with the family the field book was intended as a »prod« to the memory. grafikken blev lavet af Anna falcon, foto: john lee 2010

ArK æolog for en dAg

nAtionAlMuseets ArBejdsMArK 201128

Publikumsworkshop og besøg på egen håndNår publikum trådte ind i Arkæolariet på de søndage og i de ferier, hvor der var mulighed for at få hele workshopoplevelsen, blev de mødt af to instruktø-rer. Instruktørerne gav en kort introduktion til Arkæolariet og de syv metode-øer, før de fandt en grav frem til familien. Selvom vi med Arkæolariet ønskede at tilbyde både familier og voksne uden børn en aktivitet, så viste det sig at være svært at få voksne uden børn til at opsøge gravpladsen. En kvinde 50+

blev spurgt, om hun kunne forestille sig at tage del i akti-viteterne i Arkæolariet. Svaret var: »Det er vi for gamle til. Måske hvis vores børnebørn var med.«

»Jeg kan godt lide, at man er begyndt at aktivere børnene i højere grad. Før i tiden gik man bare og gloede ind i en montre.« — fAr

Ifølge de adspurgte forældre var Arkæolariet en god måde at lære og lege samtidig, og for forældrene var det en god måde at være sammen med deres børn på. Forældrene frem- hævede det også som noget positivt, at museet forsøgte sig med mere interaktive tiltag. For børnene var det spænden-de at se, hvordan man levede i »gamle dage«, og det var sjovt at løse opgaver, at prøve at være arkæolog og at gøre det sammen med familien (fig.7). De forskellige informati-

onslag i Arkæolariet lod sig afkode af forskellige brugere, alt efter deres bag-grund og alder. Det viste sig, at både den 9-årige skoleelev og den universitets-studerende følte, at de lærte noget af besøget.

fig.6 »Begravelsen var meget vigtig for oplevelsen. det får børnene til at kunne relatere det til i dag.«

— l ærer

det var særligt populært at få lov til at spille død. »the burial was very important to the experience. it enabled the children to relate it to the present day.« — teAcher

Being allowed to play dead was particularly popular. foto: john lee 2010

29

»Vi har besøgt udstillingen ›Arkæolariet‹ som underholdende supplement til vores undervisning i forhistorisk arkæologi på KU. Vi fandt udstillingen meget underholdende og lærerig selv for folk uden vores baggrund, men fandt at vi stadig kunne lære af det. Vi har tænkt os at komme igen, da vi under-vurderede tiden, man kan bruge ved den enkelte grav.« — KoMMentAr fr A nAtionAlMuseets gæsteBog, 21. jAnuAr 2011

Det mest vanskelige ved Arkæolariet var at sikre en god oplevelse også for de gæster, der kom, uden at der var en instruktør til stede. Der var flere problemer. For det første måtte vi af sikringshensyn låse de fleste af kopigenstan-dene inde, for det andet var Arkæolariet en ret kompleks størrelse at skabe sig et overblik over. Gæsternes normale museumsadfærd var ligeledes en forhindring i forhold til publikum, der kom på egen hånd. Vi har lært, at vi ikke må røre, at vi skal gå andægtige rundt, lytte, se og høre. I Ar-kæolariet skulle man selv være aktiv, klatre op på et podie, ligge på knæ og måle skeletter og løse opgaver.

fig.7 det var vigtigt for både børn og voksne, at opgaverne skulle løses i fællesskab. it was important for both children and adults to perform the tasks collectively. foto: john lee 2010

ArK æolog for en dAg

nAtionAlMuseets ArBejdsMArK 201130

PerspektivI forbindelse med evalueringen af Arkæolariet fik vi gennem-ført en brugerundersøgelse ved analysefirmaet The Nielsen Company i slutningen af 2010. Herfra stammer citaterne i denne artikel også. Undersøgelsen skal sammen med vore egne observationer være med til at gøre os bedre til at til-rettelægge og designe udstillinger med fokus på aktiv in-volvering i fremtiden. Den generelle tilbagemelding fra de

gæster, der besøgte Arkæolariet som led i undervisning og familieworkshops, har været meget positiv. Fordi Arkæolariet skulle kunne fungere i forhold til tre forskellige brugergrupper med og uden instruktør, krævede det en del kom-promiser. De gæster, der ikke fik en introduktion til rummet af en instruktør, fik generelt ikke så meget ud af det som de øvrige gæster. Måske skyldes det, at begrebet aktiverende udstilling stadig er relativt nyt for os som museum, mens vi har mange års erfaring med både undervisning og aktiviteter. Med forsøg som Arkæolariet håber vi at indsamle erfaring, der kan gøre os bedre til at in-tegrere interaktive elementer i udstillinger fremover, da det også var vores klare opfattelse, at der var et ønske om denne udvikling.

Hvis du ikke nåede at besøge Arkæolariet, så kan du stadig nå at blive arkæolog for en dag på Internettet. I læringsspillet fortidenunderlup.natmus.dk har du mulighed for at udgrave en boplads fra jernalderen, og prøve nogle af de samme metoder, som man kunne prøve i Arkæolariet (fig.8).

fig.8 indenfor i laboratoriet i spillet fortiden under lup. inside the laboratory in the game the Past under the Magnifying glass.

31

litter Atur hein, georg e.: Constructivist Learning Theory. The Museum and the Needs of People. cecA conference, jerusalem israel, 15–22 october 1991.

Kramm, Marlene r. (red.): Fortiden under lup på http://fortidenunderlup.natmus.dk/, 2008.

forfAtteroPlysninger MArlene r. Kr AMM undervisnings- og udviklingsansvarlig, cand.mag., skoletjenesten, center for formidling, nationalmuseet MAriAnne BlAnK projektleder/grafisk designer, center for formidling, nationalmuseet AndreA MArie K ærn arkitekt MAA, cand.arch., center for formidling, nationalmuseet

ArK æolog for en dAg

english suMMAry

Archaeologist for a day

The Archaeolab was an exhibition concept that arose in conjunction with the mounting of the temporary exhibition Queen Margrethe and Archae-ology in the National Museum’s Egmont Hall. It was shown from October 2010 until February 2011. The Archaeolab was meant to increase interest in archaeology and to activate schools, families and adults. The Archaeolab became a new way of thinking about activities and educational elements in a temporary exhibition. They were to be integrated in a common teaching and activity room, which thus also came to be an activity exhibition alongside the actual exhibition.

In the Archaeolab one could follow the story of five of the National Museum’s archaeologists and make an in-depth study of the mysteries of the burial site. Around the burial site stood the laboratory, which offered visi-tors the opportunity to investigate the graves using seven different archaeo-logical methods.

9 788776 021788

Nationalmuseets arbejdsmark 2011

redaktion: Per kristian madsen og ingrid Wass © nationalmuseet og forfatterne alle manuskripter underkastes anonym fagfællebedømmelse.all papers are subject to anonymous peer refereeing. isBn: 978-87-7602-178-8issn: 0084-9308Printed in denmark 2011 grafisk design: designbolaget

illustrationer: designbolaget/Jonathan Faust

Billedbehandling og tryk: datagraf engelsk oversættelse af billedtekster og resumeer: James manley korrektur: Jørgen Lethan udgivet af: nationalmuseetFrederiksholms kanal 121220 københavn k salg til boghandlere: nationalmuseets butik

omslag: På Facebook lægger man billeder ud af sig selv, sin familie og sine venner. ida Charlotte (født 1753 i aalborg) skulle selvfølgelig ikke være anderledes end sine venner på Facebook. Foto: John Lee

Cover: on Facebook you post pictures of yourself, your family and your friends. of course ida Charlotte (born in aalborg in 1753) was to be no different from her friends on Facebook.

titelopslag: sanderum kirke, kalkmaleri med alle helvedes pinsler. Foto: roberto Fortuna, 2010

title page: sanderum kirke, wall painting showing all the torments of hell.