arkæologisk forum - faf...området omkring thomas b. thriges gade i odense centrum (lauridsen...

Ark

æo

log

isk

Fo

rum

Nr. 34 2016

Særtryk

Indhold

Maj 2016 | Arkæologisk Forum nr. 34

Lisbeth Imer og Henriette Lyngstrøm

Protest mod nedlæggelsen af den marinarkæologiske masteruddannelse under

Syddansk Universitet

3

Jannie Amsgaard Ebsen

Arkæologiske profilaftræk

4

Mette Svart, Annemette Kjærgaard og Anders Hartvig*

Objekttilpasningsparathed, tak!

Forundersøgelser af landbebyggelse fra middelalder og nyere tid

11

Tema: Statsbegreber

Redaktionen

Temaintro: Statsbegreber

17

Rubina Raja*

Den romerske stat i den historiske klassiske arkæologi

‒ eksemplet Gerasa i Jordan

18

Nils Hybel*

Begrebet stat i historisk belysning

22

Ole Thyssen*

Statens diagram ‒ en filosofisk analyse

25

Morten Ravn

Sammenfatning og refleksion over temaet om statsbegreber

29

Mette Løvschal*

Vidensopdagelse i store datasæt

Udfordringer og perspektiver for dansk arkæologi

34

Courtney Nimura*

Ships at the shore

‒ A Scandinavian-wide review of prehistoric rock art

40

Thomas Grane

Limeskongressen 2015

Øl, pølser og romertidsarkæologi

46

*Fagfællebedømt artikel

af Jannie Amsgaard Ebsen, konservator (cand. scient. cons.) Bevaring & Kulturarv, Odense Bys Museer

4 | Arkæologisk Forum nr.34 | Maj 2016

Fig. 1. Profilaftræk fra vikingetidslokaliteten Baggård,

Bornholm maj 2012.

Arkæologiske profilaftræk

Denne artikel omhandler en række forskellige aspekter omkring arkæologiske profilaftræk, som er en felt-

konserveringsmetode, hvor en udvalgt sektion af en arkæologisk profil kan trækkes af i felten, så sedimentlagenes

informationer kan bevares for eftertiden. Desuden reflekteres der over arkæologiske profilaftræks dokumentations-

og formidlingspotentiale, samt den såkaldte PU-lims metodes konserveringstekniske muligheder. Dette sker blandt

andet med udgangspunkt i det praktiske arbejde med et profilaftræk fra middelalderlokaliteten I. Vilhelm Werners

Plads i Odense midtby.

I forbindelse med arkæologiske undersøgelser kan der

fremkomme profiler af særlig interesse og kultur-

historisk værdi. I en sådan situation vil en mulighed

være at få fremstillet et eller flere profilaftræk af de

arkæologiske lag. Profilaftrækket kan siden bruges i

forskellige formidlingssituationer eller fungere som

supplerende dokumentation af de originale lags

stratigrafi og lagenes individuelle mikromorfologiske

karakteristika.

Grundprincippet bag et arkæologisk profilaftræk er, at

den pågældende jordprofil påføres et bindingsmiddel

med god affinitet til de tilstedeværende sediment-

typer. Herefter påsættes profilen et lag af fleksibelt

støttemateriale, såsom ubleget lagenlærred af bomuld

eller Gardisette®, mens der påføres yderligere bindings-

middel. Jordpartiklerne, bindingsmidlet og støtte-

materialet bindes således sammen i takt med, at det

anvendte middel hærder. Efter fuldstændig af-

hærdning trækkes støttematerialet forsigtigt af, fra

profilens øverste kant og nedefter. På den måde fås

der et aftræk af de originale sedimentlag af nogle

millimeters tykkelse på støttematerialets overflade

(Korthauer & Madsen 2003:3ff) (fig. 1).

Efterfølgende kan hele profilaftrækket eventuelt for-

stærkes yderligere ved, at det monteres og fikseres på

en form for afstivende ramme. Desuden kan der også

være behov for at stabilisere profilaftrækkets over-

flade og dets jordpartikler. Det kan gøres ved at

behandle overfladen med et kemisk konsoliderings-

middel, som tilfører tilstrækkelig strukturel kohæsion

mellem jordpartiklerne, så profilaftrækket ikke drysser.

Arkæologiske profilaftræk kan rent praktisk fremstilles

i varierende størrelser afhængigt af det ønskede

formål, fra én enkelt smallere bane til flere baner af

knapt én meters bredde, som ved meget brede

profiler siden kan sættes sammen i forlængelse af

hinanden (Madsen 1994:71f, Korthauer & Madsen

2003:3ff, Pedelí & Pulga 2013:82).

Fremstilling af arkæologiske profilaftræk

med PU-lim Fremstilling af arkæologiske profilaftræk hører til ét af

konservatorens specialeområder inden for arkæologisk

Maj 2016 | Arkæologisk Forum nr.34 | 5

feltkonservering. Der har igennem tiden været benyttet

en række forskellige metoder og produkter til frem-

stilling af profilaftræk, heriblandt forskellige former for

cellulosebaserede lakker og polymerer, som polyvinyl-

acetat (PVAC), fortyndet med organiske opløsnings-

midler (Madsen 1994:71ff, Korthauer & Madsen 2003:3f).

Disse produkter har dog til tider vist sig at have sine

praktiske udfordringer, hvis profilens sedimenter er for

fugtige (Korthauer & Madsen 2003:3f, Pe-delí & Pulga

2013:82). I nyere tid er der derimod blevet arbejdet

med at udnytte polyuretans (PU) gode kemiske egen-

skaber til at binde sig til fugtige porøse overflader.

Kommercielle PU-baserede trælimsprodukter til uden-

dørs brug, som for eksempel Cascol 1809, har i den

forbindelse vist sig at være yderst velegnede til frem-

stilling af arkæologiske profilaftræk på danske ud-

gravninger (Kort-hauer & Madsen 2003:3ff). PU-lim

indeholder de såkaldte isocyanatforbindelser, som

hærder ved optag af vanddamp. Når isocyanterne

reagerer med vanddampen under hærdningen sker

der en let opskumning af PU, da der dannes kuldioxid

(CO2). Dette gør, at der dannes et fint hvidt PU-

skumlag, som binder sedimentpartiklerne fra profilens

overflade og støttematerialet sammen (Korthauer &

Madsen 2003:5ff).

Jordtypers karakteristika og arkæologiske

profilaftræks ”udfordringer” For at kunne tilrettelægge fremstillingen af et

arkæologisk profilaftræk mest hensigtsmæssigt er det

nødvendigt at foretage en umiddelbar vurdering af

jordlagene. Her kan der kigges nærmere på fore-

komsten af forskellige jordtyper, deres porøsitet og

kompakteringsgrad, samt eventuelt indhold af andre

materialer, som sten-, knogle- og teglstykker med

mere (Wesley 2010:13ff, Pedelí & Pulga 2013:82). De

faste partikler udgør ofte ca. 40-60 vol. % af en jord-

type, mens resten af volumen hovedsageligt udgøres

af vand og luft. Hvis der er tale om meget kompakte

jordlag kan luft dog udgøre en relativ lille volumen-

andel, helt ned til ca. 5 % af den totale volumen (Eller

& Denoth 1996:137, Wesley 2010:13). I arkæologiske

sammenhænge kan meget kompakte jordlag fore-

komme i form af meget komprimerede affaldslag eller

gulvlag af ler. Som udgangspunkt kan der fremstilles

arkæologiske profilaftræk med PU-lim af langt de

fleste jordtyper. Der kan dog være udfordringer for-

bundet med meget våde lerede sedimenter og meget

porøse grovkornede/grusede sedimenter, samt mere

blandede lag med indhold af større sten og teglstykker

med mere. De finsandede og grusede sedimenter kan

have svært ved at opretholde deres strukturelle

jordskelet i takt med, at vandindholdet reduceres og

hulrummene bliver mere og mere luftfyldte. Dette kan

dog relativt let afhjælpes ved eventuelt at stabilisere

overfladen af profilaftrækket med et konsoliderings-

middel på konserveringsværkstedet. Der kan ligeledes

være behov for at udfylde og retouchere eventuelt

mindre manglende partier med jord indsamlet fra det

pågældende originale lag under feltkonserverings-

arbejde. For eksempel, hvis profilen indeholder meget

lerede sedimenter, som efter tørring vil have tendens

til at svinde og krakelere.

Forudsætninger for fremstilling af

arkæologiske profilaftræk Afrensede todimensionelle profiler med fugtige

sedimenter er som udgangspunkt mest velegnede til

profilaftræk med PU-lim. Manglende fugt kan dog

relativt let afhjælpes ved at forstøve vand på profilen

inden processen igangsættes. Profilen må desuden

gerne have en let skrående udadgående hældning fra

top mod bund. Det praktiske arbejde med at fremstille

profilaftrækkene foretages af feltkonservatoren i tæt

dialog med udgravningens arkæologer. De benyttede

PU-basererede trælime og det fortyndende opløsnings-

middel (acetone) er faremærkede kemikalier, så

konservatoren sørger forinden for at udarbejde en

såkaldt arbejdspladsbrugsanvisning (APB) på de anvendte

kemikalier. I Danmark er der lovkrav til, at der skal ud-

arbejdes en APB, når faremærkede kemikalier benyttes i

erhvervsmæssige sammenhænge. En APB indeholder

diverse relevante oplysninger om kemikaliet og angiver

for eksempel korrekte personlige værnemidler. I for-

hold til profilaftræk med PU-lim drejer det sig om

tætsluttende åndedrætsværn med kemikaliefiltre,

sikkerhedsbriller, dækkende arbejdstøj og tætte gummi-

handsker. Konservatoren foretager desuden den

eventuelle tidligere omtalte konsolidering af porøse

sedimenter på konserveringsværkstedet, samt montering

af afstivende ramme eller anden understøtning.

En arkæologisk profil fra Odenses

middelalder I foråret 2014 blev der lavet et mindre projekt med

PU-limbaserede profilaftræk på middelalderlokaliteten

I. Vilhelm Werners Plads1. Lokaliteten er en del af de


Fig. 2: Profil fra I. Vilhelm Werners Plads med brostens-

belægning fra 1300-tallet og funderingslag af fint sand.

Fig. 3: Velbevaret tøndebrønd fra I. Vilhelm Werners

Plads. Konstruktionen er dendrodateret til 1300-tallets

første halvdel og knyttes til Odenses (og Danmarks)

formodentlige ældste bryggeri.

omfattende arkæologiske undersøgelser, der i disse år

foretages af arkæologer fra Odense Bys Museer i

området omkring Thomas B. Thriges gade i Odense

centrum (Lauridsen 2014:20ff, Lauridsen, Haase &

Runge 2014:3ff). Undersøgelserne er en følge af

byomdannelsesprojektet ”Fra Gade til By”, som frem

til omkring 2020 arbejder med at skabe et nyt og bilfrit

byrum i Odense midtby. Projektet med profilaftræk

blev udført for at afprøve den føromtalte PU-lim

metode til arkæologiske profilaftræk i en middelalder-

lig byudgravning. I middelalderlige profiler forekommer

der ofte meget blandede lagmatrixer med indhold af

sten, tegl, keramik og knogler, som bidrager til en

mere kompleks materialesammensætning og en delvis

tredimensionel profiloverflade. Desuden var hensigten

også at vurdere profilaftrækkenes formidlingspotentiale

i forhold til udgravningens tilknyttede formidlings-

aktiviteter, samt eventuelt kommende udstillinger i

det offentlige byrum og på Odense Bys Museer. En af

de valgte profilsekvenser var af særlig interesse både

rent arkæologisk og konserveringsmæssigt (fig. 2).

Arkæologisk set er der tale om en profil, som blandt

andet indeholder en brostensbelægning fra et gårds-

rum fra 1300-tallet. Gårdsrummet kan knyttes til et

yderst usædvanligt fund af en meget velbevaret ca. 3,5

m dyb brøndkonstruktion, som bestod af to-tre tønder

med stave af egetræ og bånd af hassel, som var sat

oven på hinanden. I brøndens bund var der udlagt et

stenlag og adskillige teglstensrør, der i middelalderen

sørgede for at føre vand til brønden fra omgivelserne

(fig. 3). Brønden lå i sin brugsperiode lige ved siden af

en ganske særlig bindingsværkbygning, som i dag

tolkes som værende Odenses og formodentlige også

Danmarks ældst kendte bryggeri. Rent konserverings-

mæssigt var der tale om en profil med tredimensionelle

udfordringer i form af kantede brosten med en

omtrentlig diameter på 15-20 cm. Stenene lå funderet

i et finkornet sandlag, som ville miste sin kohæsions-

evne efter udtørring. Derfor var det rent metode-

teknisk interessant at undersøge om de relativt store

og tunge brosten kunne understøttes og fastgøres


tilstrækkeligt til støttematerialet, så de kunne trækkes

med ud af profilen ved et aftræk med PU-lim.

Det praktiske arbejde

– fra arkæologisk profil til profilaftræk Det praktiske arbejde med fremstilling af profilaftrækket

på I. Vilhelm Werners Plads foregik over to dage. På den

første dag blev profilen afrenset og det relevante

område blev afmærket med bambuspinde (fig. 4). Bag-

efter blev området opfugtet med vand med forstøver-

flaske og herefter blev der påført ca. 20 % (v/v) af den

kommercielle PU-lim ”Cascol 1809” i acetone indtil

profilen ikke kunne suge mere (fig. 5). Herefter tørrede

profilvæggen op, indtil den var næsten klæbefri.

Derefter blev der penslet et tyndt lag af en ca. 50 %

(v/v) opløsning af PU-lim og acetone. Dernæst blev en

ca. 60 cm bred og ca. 120 cm høj bane af ubleget

lagenlærred monteret på fronten af profilen med

bambuspinde, hvorefter der blev penslet yderligere lag

af limopløsningen på lærredet, indtil det var helt

gennemvædet (fig. 6). For at understøtte brostenene

yderligere blev der påsat mindre strimler af både lagen-

Fig. 4

Fig. 5

Fig. 6


lærred og Gardisette®, som omhyggeligt blev ”pakket”

omkring de enkelte sten og gennemvædet med lim-

opløsningen. Efter ca. ét døgns ophærdning blev selve

aftrækket udført ved først at løsne stoffet ved at

Fig. 7 Fig. 8

Fig. 9 Fig. 10


skære ind langs kanten og så blev profilen forsigtigt

trukket af fra top til bund (fig. 7). Det færdige aftræk

blev anbragt på en understøttende træplade til hjem-

transport til Odense Bys Museers konserverings-

værksted (fig. 8). På konserveringsværkstedet blev

profilaftrækkets overflade behandlet med konsoliderings-

midlet ”Tetraethylorthosilikat” (TEOS), som har vist sig

at være velegnet til stabilisering af porøse arkæologiske

sedimenter (Ebsen & Hadsund 2008:309ff, Ebsen

2009:1ff) (fig. 9). Efterfølgende blev profilaftrækket

monteret og ”indrammet” i en transportabel trækasse,

da det som det første skulle bruges til arkæologiske

formidlingsaktiviteter i forbindelse med den årlige

Havnekulturfestival på Odense Havn.

Arkæologiske profilaftræk og deres

potentiale og økonomi Arkæologiske profilaftræk har umiddelbart et stort

potentiale, både med henblik på arkæologisk

informationsbevaring og formidling. Et arkæologisk

profilaftræk kan udover at dokumentere lagenes

stratigrafi og udstrækning, også betragtes som en form

for materialeprøve af de originale sedimenter. En

materialeprøve, hvori der blandt andet bevares

informationer om lagenes sedimenttyper og deres

materielle sammensætning, samt deres mikro-

morfologiske karakteristika, så som tekstur, porøsitet

og farvesammensætning. Med hensyn til arkæologiske

profilaftræks formidlingspotentiale, så er et profil-

aftræk en meget konkret genstand, som samtidigt er

et illustrativt og virkefuldt vidnesbyrd om fortidens

menneskelige aktiviteter. Dette skaber et godt grund-

lag for håndgribelig og pædagogisk formidling af

arkæologi og jordlagenes informationer til ikke-fagfolk.

Dette hvad enten profilaftrækket bruges mere

”lavpraktisk” til formidlingsaktiviteter i felten eller som

et integreret element i en mere permanent kultur-

historisk udstilling. Med hensyn til selve fremstillings-

metoden af profilaftræk med PU-lim, så er det en

relativ hurtig og effektiv arbejdsproces og de grund-

læggende materialer (PU-lim, lærred, acetone og

sprayflasker) er ikke særlig bekostelige.

Profilaftræk kan i princippet implementeres som en

del af såvel mindre som større udgravningsprojekter.

Tidsmæssigt arbejdes der dog altid over to dage på

grund af PU-limens hærdetid, så det praktiske arbejde

skal koordineres i henhold til den overordnede tids-

plan for udgravningen. Ved mindre profilaftræk, som

det her beskrevne fra I. Vilhelm Verners Plads er der

dog ikke tale om to fulde arbejdsdage i felten for

konservatoren, men sammenlagt omtrentligt én halv

arbejdsdag. Konservatorens endelige materiale- og tids-

forbrug, og dermed også profilaftrækkets økonomi,

afhænger dog naturligvis af det ønskede profilaftræks

størrelse, kompleksitet og niveau af efterbehandling.

Elementer, som imidlertid kan gradueres i forhold til profil-

aftrækkets endelige formål, samt den afsatte felttime-

sum for den specifikke arkæologiske undersøgelse.


Noter

1. Profilaftrækkene blev lavet af konservator Jens

Gregers Aagaard, Odense Bys Museer og artiklens

forfatter. Projektet blev etableret i tæt samarbejde

med arkæolog og daglig udgravningsleder Kirstine

Haase, Odense Bys Museer, arkæolog og formidlings-

ansvarlig Maria Elisabeth Lauridsen, Odense Bys

Museer og kommunikationsansvarlig Ann-Britt

Nørgaard, ”Fra gade til by”. Museumssnedker

Kasper Jensen, Odense Bys Museer stod for

fremstilling af den mobile træramme til profil-

aftrækket.

Litteratur

Ebsen, J. A. & Hadsund, P.T. 2008

Conservation of a Viking-Age turf ruin in Reykjavík,

Iceland.

In Rodrigues, J. D. & Mimoso, J. M. (eds.) 2008

Proceedings of the International Symposium – Stone

con-solidation in cultural heritage - Research and

Practice.

Lissabon 2008, s. 309-318.

Ebsen, J. A. 2009

Stabilisering af profilvæg OBM/8212 - A Hereford

Beefstouw, Odense. Konserveringsrapport for

konserveringsarbejde maj-september 2009.

Odense Bys Museer, 2009.

Eller, H. & Denoth, A. 1996

A capacitive soil moisture sensor.

Journal of hydrology no. 185, 1996, s. 137-146.

Korthauer, C. & Madsen, H. B. 2003

Transfer and Preservation of Stratigraphic Sections in

Danish Archaeology.

Meddelelser om Konservering, no. 1, 2003.

Nordisk Konservatorforbund, s. 3-12.

Madsen, H. B. 1994

Handbook of Field Conservation.

Det kongelige Danske Kunstakademi,

Konservatorskolen, København s. 994.

Lauridsen, M. E. 2014

Stinkende og berømte fynske latriner.

Fynboer og Arkæologi no. 2, 2014, s. 20-23.

Lauridsen, M. E., Haase K. & Runge, M. 2014

Duftarkæologi.

Skalk no. 6, 2014, s. 3-7.

Pedelí, C. & Pulga, S. 2013

Conservation Practices on Archaeological Excavations.

Principles and Methods.

Getty Publications, J. Paul Getty Trust, Los Angeles

2013, 159 s.

Wesley, L. D. 2010

Fundamentals of Soil Mechanics for Sedimentary and

Residual Soils.

John Wiley and Sons 2010, Hobroken, New Jersey, 431 s.

Arkæologisk Forum nr. 34| Maj 2016

Arkæologisk Forum er et fagligt tidsskrift der

søger at sætte det arkæologiske fag ind i en

større sammenhæng – både videnskabeligt og

samfundsmæssigt. Her kan både arkæologisk

faglige og fagpolitiske emner behandles og

debatteres.

Skriv til Arkæologisk Forum:

Arkæologisk Forum modtager gerne bidrag.

Kontakt redaktionen, og få råd og vink om

indhold, læsere, formaliteter, deadlines m.v.

Fagfællebedømmelse:

Generelt bliver tekster i Arkæologisk Forum

fagfællebedømt. Fagfællebedømte artikler er

markeret med en stjerne (*) ved forfatternavnet.

Kontakt:

[email protected]

www.archaeology.dk

© Forfatterne og Arkæologisk Forum.

Artikler, indlæg og billeder må ikke mangfoldig-

gøres i nogen form uden skriftlig tilladelse fra

redaktionen.

Redaktion:

Mette Palm (ansv. redaktør)

Jette Rostock

Bo Jensen

Anna Beck

Ole Thirup Kastholm

Signe Lützau Pedersen

Sara Gjerlevsen

Morten Ravn

Udgiver:

Foreningen af Fagarkæologer – FaF

Forsidebillede:

Helleristningsfelt i Tanum, Sverige.

Foto: Mette Palm ©

Tryk og oplag:

Museum Vestsjælland trykker 250 stk.

Arkæologisk Forum udkommer:

maj og november

Abonnement og løssalg private:

165,- kr. årligt (2 numre)

82,50 kr. pr. nummer

ISSN 1399-5545

Nr. 34 2016

Foreningen af Fagarkæologer [email protected] www.archaeology.dk

Arkæ

olo

gisk Foru

m

arkæologisk forum - faf...området omkring thomas b. thriges gade i odense centrum (lauridsen...

Documents