Årsberetning for rådsåret 2008-2009
DESCRIPTION
Årsberetning for rådsåret 2008-2009TRANSCRIPT
Beretning
Beretningen tager naturligvis udgangspunkt i den af Fællesrådet
vedtagne arbejdsplan for rådsåret 2008-09. Af arbejdsplanen
fremgår det dog at der tages højde for ændrede omstændigheder,
uforudsete muligheder eller problemer. Derfor har styrelsen i løbet
af året omprioriteret i arbejdsplanens punkter, ligesom nye punkter
er opstået undervejs i året. Vi ser frem til den kritiske revision og
fællesrådets feedback, på vores samlede indsats i rådsåret.
Mange tak for samarbejdet.
På vegne af styrelsen.
Mikael Bomholt Nielsen
Formand.
Styrelsens organisering og struktur
Styrelsen har i år arbejdet med en flad struktur, som beskrevet i
arbejdsplanen. Hensigten var en øget specialisering, og mulighed
for at kunne give en samlet koncentreret indsats fra hele styrelsen,
når dette var nødvendigt. Førstnævnte mål er indfriet. Således har
flere styrelsesmedlemmer i løbet af året opnået særlige
kompetencer indenfor fx studiemiljø, kvalitetssikring og SU.
Ressourcer der er kommet styrelsens samlede indsats til gode. Dog
har det været mere problematisk i fht. at koncentrere hele styrelsen
om større opgaver, fx i fh.t. studiemessen og omkring SU
kampagnen.
Studenterrådets økonomi
Studenterrådets økonomi ser overordnet godt ud. Men faktum er,
at den stadig hviler på de midler, der udløses som følge af valget.
Det er ikke en holdbar situation. Styrelsen har derfor aktivt arbejdet
på at få afkoblet støtten fra valget, og i stedet indgå en
samarbejdsaftale omkring en række opgaver SR skal løse.
Der er opnået større og større lydhørhed og tilslutning til dette i
rektoratet. Den eneste grund til at aftalen ikke er forhandlet på
plads, er den hidsige debat der har været på KU omkring SR/KU’s
samarbejdsaftale. Den ville man fra rektoratets side gerne undgå at
få her.
Men forhandlingerne er genoptaget. Således har rektoratet fremlagt
et forslag for de partipolitiske organisationer, hvor der ikke var
større modstand end forventet. Det må derfor kunne forventes at
SR kan indgå en samarbejdsaftale inden sommer 2009.
Vedtægter
Året skulle have været afsluttet med vedtægtsændringer. Dette
er ikke sket. Der er udarbejdet et foreløbigt udkast, som er forelagt
dirigentinstitutionen, men der mangler stadig meget arbejde.
Spørgsmålet er, hvor ambitiøs man vil være i fh.t.
vedtægtsændringer.
Bestyrelsesarbejdet
Der har i løbet af året været bedre samarbejde mellem
bestyrelsesmedlemmerne og styrelsen, navnlig formanden.
Eksempelvis var der glimrende samarbejde omkring
studiemiljørapporten og vedtagelsen af AU’s strategi. Men der er
stadig rum for at det kan blive meget bedre.
Oplysningskampagne
Der blev ikke udarbejdet en decideret oplysningskampagne, men
i stedet blev det generelle oplysningsniveau i forbindelse med
kampagner, sager og arrangementer intensiveret.
Mediearbejde
Studenterrådet har i år været det klart mest citerede
studenterråd i Danmark (jf. Troels’ statistik fra september). Vi har
været offensive, strategiske og dygtige i pressen. Pressearbejdet er
faldet som en naturlig del af det daglige arbejde i styrelsen.
Ombudsmand
Vores forslag om en studenterombudsmand er kommet langt.
Efter vi lancerede det i foråret, har vi sendt et fælles ”Århus-brev”
til Helge Sander, med borgmesteren, rektor og SR-formanden, som
afsendere. Dette førte til en del medieopmærksomhed omkring
emnet. Senere er det lykkedes at få Kirsten Brosbøl, som er
forskningsordfører fra socialdemokraterne, til at arbejde for
forslaget i Folketinget.
Studiekalender
Misæren om studiekalenderen bliver formentlig løst til sommer.
Sagen er den, at vi i SR, med Fællesrådets godkendelse, valgte at
gå selv og forsøge at lave en kalender i 2009, der i betydelig grad
mindsker vores tab for det mislykkede projekt. Alternativet havde
været at vi sammen med studenterhuset og SL, skulle have gået
efter vores annoncesælger. Status fra annoncesælgeren er at målet
om en væsentlig omkostningsminimering for 2009 opnås, og at der
er grundlag for profit i 2010.
Jobportal
Der skete desværre at kommunen kom os i forkøbet med en
jobportal, hvilket vi har kritiseret idet kommunen ikke havde
informeret os, eller taget os med på råd i et konstruktivt
samarbejde. Resultatet er en jobportal, der endnu ikke virker
optimalt. Det ærgerlige for SR er at vi mistede muligheden for at
lave en god service for studerende og samtidig få en ny
indtægtskilde.
Lokalpolitisk:
Vi har skabt et godt samarbejde og en god dialog med
kommunen, hvor vi er fast samarbejdspartner i alle relevante fora, som fx dialogforum omkring uddannelse i Århus og kommunens
tænketank for Århus’ fremtid.
Studieøkonomi
Mod forventning kom SU med i debatten omkring
skattereformen. SR arbejdede stærkt og intenst med området. Vi
var således klar da skattekommissionens udspil kom, og reagerede
hurtigt med at få sat SU på dagsordenen, via massivt medie- og
kampagnearbejde. Det lykkedes.
Bolig
Vi lancerede en stor boligkampagne i forbindelse med studiestart
2008. Kampagnen havde et både et lokalpolitisk og et landspolitisk
præg. SR var således primus motor i den DSF kampagne der kørte
samtidigt. Kampagnen opnåede stor opmærksomhed og tilslutning i
medierne. Desværre kom der ikke forbedringer af området. Dette
var dog heller ikke målet. Målet var at forhindre en ret realistisk
nedsættelse af kvoten for ungdomsboliger i Århus. Kvoten forblev
uændret. Men der er stadig et boligproblem, som bliver større i
fremtiden.
Rabatordning
Vi er kommet ret langt med vores rabatordning. Eller i hvert fald
forberedelserne til den. Der har været afholdt flere møder, hvor
konceptet er blevet udviklet og der har været studietur til Aalborg,
hvor de har en velfungerende ordning. Det grundlæggende arbejde
er således gjort. Men der mangler stadig konkret handling.
Studienævnsweekend
Den 7.-8. februar 2009 afholdt Studenterrådet et weekendseminar
for alle studenterrepræsentanter og suppleanter i studienævnene på
AU. Weekenden var et samarbejde mellem SR og rektoratet – et
samarbejde vi håber fortsætter fremover – og kunne derfor afvikles
på i flotte omgivelser på Sandbjerg Gods.
Formålet med weekenden var at opkvalificere
studenterrepræsentanterne så de er bedst muligt klædt på til at
repræsentere de studerende i studienævnene.
Weekenden havde 30 tilmeldte, fra mange forskellige fag på AU –
fra DPU til HIH, fra ASB til Æstetik.
Weekenden blev evalueret med deltagerne som var meget positive
– dog blev et mere fyldigt program efterspurgt.
De første spadestik er taget til:
SR – organisations udvikling
Organisations udviklingen er en proces, der i høj grad kommer til
forløbe i det kommende år. I løbet af de sidste par måneder er de
første skridt taget. Der har været afholdt seminar for styrelsen, der
har resulteret i, at en tidsplan for processen blev vedtaget FR-
mødet i februar.
Formålet er at få SR op i gear, hvad er vi for en organisation og
hvordan får vi forventningerne til SR til at stemme overens med det
arbejde der laves.
Integration
Integration er et indsatsområde for universitetet i dette år, ligeledes
bliver det det formentligt for SR. Den seneste tid er blevet brugt på
at opbygge viden i styrelsen om emnet.
Målet er, at SR bliver en del af universitetets samlede tiltag og
samtidigt selv byder ind med projekter og lign.
Universitets evalueringen
VTU og Folketinget har bestemt, at det er på tide at evaluere
universitetsloven fra 2003. Den seneste tid er blevet brugt på at
opbygge viden i styrelsen om emnet. SR indgår i en samlede
evaluering fra AU, men laver også sin egen, ligesom der i høj grad
samarbejdes med DSF.
Kvalitetssikring
Studenterrådet har igennem det sidste år været med til at præge
kvalitetssikringsarbejdet. Udvalget blev nedsat for at udvikle og
implementere en kvalitetssikringspolitik. Det er sket sammen med
VIP’er og TAP’er fra de forskellige hovedområder og Studenterrådet
har haft en repræsentant til møderne. Set fra de studerendes
synspunkt handler det om, at de studerendes rolle også skal være
synlig i politikken og at de studerende lige såvel som andre grupper
på universitetet adspørges undervejs i processen.
Kvalitetssikringspolitikken blev debatteret til en konference d. 21.
august, hvor Studenterrådet også var repræsenteret.
Politikken blev endeligt godkendt af Aarhus Universitets bestyrelse
d. 18. dec.
Fortsat kommer arbejdet i udvalget til at beskæftige sig med
resultaterne af en spørgerunde på hovedområderne og en udvikling
af et kvalitetssikringssystem, hvor Studenterrådet skal være meget
opmærksom på, hvor de studerende kan inddrages i den komplekse
proces.
En del af gruppens arbejde har også været at forholde sig til de
kommentarer og resultater, der er kommet ud af akkrediteringerne
fra ACE-Denmark. I den forbindelse har kvalitetssikringsgruppen
været et godt forum til at holde sig opdateret med udviklingen og
status på universitetets akkrediteringer.
Valg
Valget 2008 resulterede endnu engang med en valgsejr til
Studenterrådet og to pladser i bestyrelsen. Ud fra det kriterium var
valget en succes, men der er flere ting at tage op til overvejelse til
næste år.
Planlægning overordnet
I år blev der til fællesrådsmødet i september nedsat en gruppe med
repræsentanter fra forskellige områder. Formålet med gruppen var
at fordele arbejdet på flere hænder samtidig med at det skulle give
en bedre fornemmelse af aktiviteten på hovedområderne.
Ideen var meget god, men fungerede ikke overbevisende i praksis.
Konkret mistede vi kontakten til nat og dermed også muligheden for
at få underskrevet opstillingslister i god tid.
Opstillingslister
Studenterrådet var i år opstillet på 13 lister. Den første liste var en
spidskandidatliste med 4 spidskandidater valgt af Fællesrådet.
Under spidskandidaterne var deres umiddelbare bagland og dertil
kom flere ’uafhængige’ lister fra andre fag, der indgik i listeforbund.
Overordnet var ideen med fire spidskandidater, der blev indvalgt på
personligt stemmetal rigtig god. Problemet med den model var, at
der ikke var en logisk sammenhæng mellem spidskandidat og
baglandet i forhold til stemmer. Stemmerne fra idéhistories liste gik
ikke til Maja og stemmerne fra ASBs liste gik ikke til Christian. På
den måde blev det meget forvirrende.
Praktisk var det et problem, at det igen i år blev rigtig sent med
indsamling af lister. De sidste var først på plads på dagen for
aflevering. Det er svært at komme i gang tidligere. I år startede vi
med første møde d. 29. september og rendte så ind i
eksamensperiode på NAT og efterårsferie. Men man kunne ønske
sig mere effektivitet ud udførelsen af opgaver.
Plakater og merchandise
I år indkøbte vi 1000 highlightere og 50 kg. Bolcher fra STEKA. De
havde trykket i forvejen, og det gik let med at bestille og
leverancen kom til tiden i starten af november. Det skal man i gang
med at bestille i starten af oktober.
Plakaterne blev trykt hos Zeutner i samarbejde med Thomas
Illemann, der trådte til i sidste øjeblik og layoutede alle plakaterne,
da vores grafiker blev sygemeldt.
Det fungerede godt, at layoutet på alle plakaterne var ens og det lå
ligeledes i tråd med layoutet på studenterhåndbogen og
kursusfolderen.
Selve valget
Selve valget løb over fire dage i november og bar præg af fire
forskellige valgkampagner fra de fire spidskandidater. Metoderne
var meget forskellige og der var mangel på central styring,
mestendels pga. det ansvarlige styrelsesmedlems tab af kræfter
sidst i perioden. Næste år er det vigtigt at fokusere på en central
styring og hvad man kan gøre for at øge stemmeprocenten.
I år var der opsat computere i forskellige kantiner udlånt af HP. Det
var en god idé med computere rundt omkring, men det var
problematisk, at det kom til at virke som en del af Studenterrådets
kampagne fordi målene blev blandet sammen.
Målet for næste år må igen være at hæve stemmeprocenten og
undersøge, hvilke hovedområder, der stemmer og hvilke der ikke
gør.
Studiemiljø
Udgivelsen af Studiemiljørapporterne har givet anledning til at tage
forskellige ting op. Blandt andet studerendes vilkår for vejledning og
feedback samt timeantal.
Det har givet anledning til mange diskussioner i især
Studieudvalget, hvor Studenterrådet har tre pladser.
Resultaterne har givet anledning til evaluering af studiemiljøet på
de forskellige hovedområder og Nina Smith har for nyligt udtrykt
ønske om, at der laves en ny frafaldsundersøgelse.
Studienævnsnetværk
I efteråret afholdte Studenterrådet det første netværksmøde for
studienævnsmedlemmer på AU. Det var en vanskelig proces at
komme i kontakt med medlemmerne, da man ikke kan få
mailadresser oplyst fra central hånd.
Til første møde var vi ca. 25 og der var en oplæg omkring de
juridiske ting ved studienævnsarbejde. Derefter var der debat i
mindre gruppe og til sidst en snak om, hvad man kan bruge
netværket til. Det blev besluttet at fortsætte arbejdet og at næste
møde skulle være i februar/marts, hvor psykologi skulle stå for
dagsordenen
Studienævnsweekend
Studienævnsweekenden blev afholdt på Sandbjerg gods d. 7.-8.
februar, hvor temaet var interaktion på tværs af studier,
erfaringsudveksling og opkvalificering af medlemmer. Weekenden
var en succes med ca. 25 deltagere og en program bestående af et
oplæg om det juridiske og gruppearbejde om cases. Pga. et afbud
fra en oplægsholder fra Københavns Universitet blev programmet
dog lidt tyndt, hvilket også blev udtrykt ved evalueringen. Men
generelt var der stor tilfredshed med weekenden og vi mener også,
at det er noget man skal gentage næste år. Der evalueres med AU
omkring samarbejdet, hvor man godt kunne ønske sig lidt klarere
retningslinjer fremover.
Sagsbehandling – hotline for studerende
I arbejdsplanen fra sidste år skrev vi, at vi ville arbejde med
sagsbehandling for de studerende. Der er ikke lavet et konkret
tiltag på dette område, men det medtages alligevel, da der har
været enkelte henvendelser og forslag fra Nina Smith om at oprette
en hotline for de studerende.
I årets løb har der være en lille håndfuld henvendelser om alt fra
ekstra eksamensforsøg til fejlindskrivning på studieordninger og
eksamensklager. De er alle blevet besvaret efter bedste evne og
overbevisning.
Nina Smith har ved et morgenmøde med styrelsen foreslået, at AU
opretter en hotline, hvor de studerende kan bede om hjælp, hvis de
er kommet i klemme i systemet. Forslaget blev diskuteret til
Fællesrådsmøde 11. februar og et enigt og skeptisk Fællesråd bad
styrelsen arbejde videre med forslaget for at komme frem til en
løsning, hvor universitetet ikke kan sylte de studerendes sager.
Aarhus Universitet under finansieringspres
I de sidste ni år har politikerne skåret i universiteternes
basisbevillinger. Det har været et led i en generel
effektiviseringsplan, som har resulteret i rammenedskæringer på en
række områder, herunder Århus Universitet.
Der er ingen tvivl om at det er relevant at få effektiviseret netop
uddannelserne, da de er et af Danmarks eneste råstoffer og et aktiv
på det internationale marked, men man kan ikke effektivisere og
optimere uddannelserne ved at fjerne penge.
Dette pres har skabt en række sager for Studenterrådet
1) Nedskæringer på psykologi
Psykologisk Institut har i en årrække ført en økonomisk ansvarlig
politik, som har bevirket at instituttets udgifter er faldet støt. Ikke
desto mindre befandt instituttet sig i en situation, hvor dets midler
blev begrænset yderligere. Derfor måtte det lokale fagråd arbejde
hårdt for at begrænse en uundgåelig forringelse af dette
psykologistudie. Denne uhensigtsmæssige situation skyldes
primært, men ikke alene, regeringens omlægning af STÅ-taksterne.
Studenterrådets ledelse forsøgte at opstarte en kampagne med
psykologisk fagråd og HUM rådet. Det resulterede i tryk af
materialer som HUM rådet distribuerede på fakultetet.
2) Brugerbataling og Erasmus Mondus
I løbet af styrelsesåret kom det frem at Aarhus Universitet har
opkrævet ulovlig brugerbetaling på de såkaldte Erasmus Mondus
uddannelser. Vi har igennem Dansk Magisterforening og Danske
Studerendes Fællesråd før en klagesag for 7 af de danske
studerende på uddannelserne.
Sagen kører stadig, både juridisk og i pressen, og vil derfor også
præge arbejde i det kommende styrelsesår. Status er at 4 af de 7
studerende har fået godtgjort deres ulovligt opkrævede
brugerbetaling.
3) Studerendes korte arbejdsuge
Aarhus Universitets nyligt overståede studiemiljøundersøgelse,
afslørede at den gennemsnitlige studerende kun har studiet på
deltid. Dette skyldes at der ikke er midler, til at tilbyde den
gennemsnitlige studerende aktiviteter nok til at udfylde en hel
arbejdsuge.
Vi har, ligesom Dansk Industri og DJØF, været aktive i pressen,
omkring at markere sammenhængen imellem det lave taxameter og
den lave arbejdsindsats for den gennemsnitlige studerende.
Håndskrevne eksamener
Studenterrådet havde i månederne april/maj lavet en kampagne
med pressearbejde, underskriftsindsamler mm. omkring eksamner
skrevet i hånden. På flere fag eksamener uden hjælpemidler også
hvor det ikke som med fag, hvor der skal tegnes grafer eller
nervebaner er en fordel. Kampagnen var til for at give de
studerende ’ret til computer’, ikke et krav om computer. Tanken er
ikke, at alle skal tvinges til at anvende PC, men tanken er, at alle
der med fordel kunne anvende computer, skal have retten til det.
På statskundskab lykkedes det allerede før ferien at få afskaffet den
håndskrevne eksamen i idehistorie. Resten af universitetet fulgte
trop og igangsatte en proces for at gøre det muligt at vælge at
bruge en computer i stedet for kuglepen. De første prøve eksamner,
men et ny udviklet IT system begynder til eksamen i sommeren 09.
Det betyder at studenterrådet igennem hård arbejde og ved at ligge
pres på universitetet, har fået gennemført sine krav om
tidssvarende eksamensformer.
Studenterrådets kampagne om håndskrevne eksamener førte til at
Studieudvalget nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle udvikle et
koncept for elektronisk afvikling og aflevering. Arbejdsgruppen har
arbejdet fra august til 2008 til januar 2009 og fremlagde på
Studieudvalgsmødet 17. februar resultaterne og anbefalinger for
fremtidige tiltag i forhold til dette. Studenterrådet skal i den
forbindelse også være med til at præge programmet for den
temadag, der skal afholdes d. 14. april, hvor studienævn,
institutledere og andre inviteres til debat og tidssvarende
prøveformer.
Fagrådsarbejde
Vi har i styrelsen diskuteret fagrådenes status og situation omkring
på Århus Universitet. Vi ser det som et problem at der mange steder på universitetet er fagråd der reelt set ikke eksisterer, eller
som kører uden nogen form for aktivitet. Derfor har vi diskuteret meget hvad vi fra centralt plan kunne gøre for at forbedre
forholdende for de studerende ude på de lokale fag og derved også styrke Studenterrådets styrke og legitimitet.
Vi har arbejdet på en manual til fagråd, der primært skal fokusere
opstartende fagråd, så de kan få så nem og glidende en opstart
som overhovedet muligt.