Årskalender 2008

Redaktion

Bitten Lau

Michael Thagaard

Foto

Fotograf Steffen Stamp

Elever og medarbejdere på

Faaborgegnens Efterskole.

Design

Berens Bureau

Tak

Tak til alle skribenterne

for lysten til at bidrage.

Livsglædelovsangssyngende efterskolemennesker?

Af Niels Brunse og Michael Thagaard, forstandere for Faaborgegnens Efterskole.

Det er meget moderne at sætte værdier på dagsordenen, således også på Faaborgegnens Efterskole. Vi har dem endda hængende på væggen, så

hver gang vi løfter blikket, sænker ordene sig ind i bevidstheden, således at vi kan recitere dem i søvne. Sikkert med både førsteskolelærerdegnelighed,

moraliseren, selvhøjtidelighed, frelsthed og åh så rigtige og helt danske livsglædelovsangssyngende efterskolemennesker?

I et stadig mere globaliseret samfund, er der også brug for, at vi er klare og velformulerede omkring vores bærende værdier. Vi er som samfund

blevet lavmælte omkring vores bærende værdier, og vi har måske taget dem for givet for længe. Kommunikationsdirektøren for det Kongelige

Teater, Kresten Schulz-Jørgensen, mener endog, at ”vi er blevet grænseløse mennesker, som år for år sænker ambitionen for, hvad vi vil med hinanden.”

Derfor har vi i Årskalender 2008 valgt at tage udgangspunkt i Faaborgegnens Efterskoles bærende værdier: Fællesskab, ansvarlighed, udvikling,

anerkendelse, mangfoldighed og samtalen/mødet. Og så har vi bedt forskellige mennesker forholde sig til værdierne derfra, hvor de sidder. Det synes

vi selv, at der er kommet noget spændende og givende ud af.

Forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning beskriver unges værdier som meget konkrete. Det er at have mange venner, få

mange SMS’er og at kunne hænge ud med dem, der er som en selv. Unge er kollektive individualister, som gerne vil indgå i fællesskaber og drage

omsorg for andre, men et af hovedformålene er, at de selv skal lykkes.

Det er interessant, at vi i Danmark gerne vil give vores børn den bedst mulige opvækst, men samtidig er det tankevækkende, at jo mere man har med

børn og unge at gøre i sit arbejde, jo dårligere er man lønnet. Som skole er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at vi skal kunne mestre at uddanne

eleverne til en virkelighed, som er i meget hastig forandring. Så hastig, at kun de færreste af os kan give et nogenlunde klart bud på, hvordan vores

elever skal være klædt på om fem år. Hvis unge er kollektive individualister, skal vi også være en holdningsskole, men uden at det forveksles med

den førsteskolelærerdegneligheds frelsthed, der kan ligge i begrebet. En skole der tør stå ved de bærende værdier og bruge samtalen som det

møde, hvor meningen skabes i fællesskab.

Afsluttende kan man – i selvhøjtidelighedens hellige navn - bruge forfatteren Henrik Pontoppidans ord, når han lader den aldrende Lykke-Per tale om,

at ”den, der ikke af erfaring kendte den lykke, som det var, når en hidtil uoplukket afkrog af tankens eller virkelighedens verden oplodes for en, vidste

overhovedet ikke, hvad det var at leve.” I 2008 skal vi uddanne den enkelte elev til selv at kunne navigere og knytte an til det, der måtte komme. Lad os

oplukke afkrogene af både tanken og virkeligheden, og lad os så have et højt ambitionsniveau for, hvad vi vil med hinanden, og ikke forfalde til

at mene, at løsningen på alle de problemer og udfordringer, der må være, er at forsøge at komprimere alle udfoldelsesmuligheder til at skulle

foregå i et bestemt defi neret rum.

Vi ønsker alle et udfordrende 2008, hvor værdierne til stadighed er i spil.

”Der fi ndes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om

ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel.”

Albert Einstein

”De tidlige konger var perfekte i deres vurderinger, fordi de tog udgangspunkt i

moralske principper i alle deres forehavender og gjorde dem til grundlag for alt,

hvad der var godt. Men dette princip er noget, som personer med et middelmådigt

intellekt aldrig fatter. Når de ikke fatter det mangler de bevidsthed og ved at

mangle bevidsthed efterstræber de profi t. Men mens de efterstræber profi t, er

det aldeles umuligt for dem at vide, om de opnår den.”

Lü Bu-Wei, kinesisk statsminister under kejser Ying Zheng (246 f. Kr.)

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30 31

Nytår

Endelig er den her: Religionen du selv kan designe efter din helt egen smag! Og i

introduktionsperioden til en yderst favorabel pris!

Ryd bagsiden. Verdens hurtigst voksende religion er ikke længere islam, og om kort tid vil

kristendommen være overhalet som verdens største trosretning. Thi natten mellem onsdag og

torsdag blev en ny religion født, og den voksede allerede dagen efter til uendelig mange gange sin

egen størrelse, da den gik fra absolut ingen til 1 troende. Nemlig mig. Og hvis De - og kun lige præcis

Dem og ingen anden end Dem - er vundet for sagen efter læsning af denne bagside, da vil den nye

religion have fordoblet sin størrelse i løbet af de seneste 24 timer. Og hvis det fortsætter i dén

hast, vil vi være 256 troende om en uge. Og hele 32.768 ugen efter. Og så går det stærkt. Vi når den

første million troende allerede onsdag den 23. januar, og om præcis en måned – den 7. februar – vil

vi have 4.294.967.296 troende. Det er over fi re milliarder mennesker, og det betyder, at hele Jordens

befolkning vil være under vore vinger et par timer efter morgengifl en lørdag den 8. februar 2008.

Rimelig godt gået af en nybegynder-religion. Som ikke engang er blevet ordentlig præsenteret

endnu. Men lad det ske: Duggerej er noget helt nyt indenfor trosretninger. Hvor de fl este gammel-

religioner arbejder med lange jeremiader i tykke bøger om dette og hint, skærer duggerej til benet

og koncentrerer sig om de tre væsentlige spørgsmål:

1. Hvor kommer vi fra?

2. Hvad er meningen med det hele?

3. Hvor skal vi hen bagefter?

Her adskiller duggerej sig næppe fra de gamle religioner og trosretninger. Bortset selvfølgelig

fra Jehovas Vidner der opererer med endnu et spørgsmål:

4. Må vi komme indenfor et øjeblik?

Men hvor alle gammel-religionerne bruger enorme ressourcer på at fi nde de tre eneste rigtige svar

på de tre væsentlige spørgsmål, så gør duggerej noget langt mere moderne. Multiple Choice! Jeps.

De læste rigtigt. Med duggerej er den eksistensielle undren omsider bragt ind i det 21. århundrede,

for i duggerej mener vi ikke, at der kun er ét svar på ét spørgsmål. Et moderne menneske i en

individuel tidsalder kræver naturligvis individuelle svar på de store spørgsmål i livet. Eller sagt på

en anden måde: Når Deres frisure må være individuel, hvorfor skal Deres tro så være en metervare?

Nej, vel? Og i virkeligheden er det indlysende, når først gardinet er trukket fra: Der er fl ere svar på

disse tre væsentlige spørgsmål, og det svar, der er det rette for mig, er næppe det rette for Dem

eller Deres nabo.

Jeg tror for eksempel, at vi allesammen kommer fra en lade ude i Avedøre. Jeg tror, at meningen

med det hele har noget at gøre med modeljernbaner. Jeg tror i hvert fald, verden ville være et

dejligere sted, hvis der var fl ere modeljernbaner og mindre krig. Og jeg tror, vi skal tilbage til laden i

Avedøre, når det hele en dag er forbi. Eller også i en lade i Hvidovre. Hvis man ikke har kørt nok med

sin modeljernbane.

Men det er jo bare mig. Det fi ffi ge med duggerej er netop, at De selv fi nder Deres egne svar! Det er

ligesom en vidunderlig fusion af Jeopardy! Og køkkener fra Unoform: Vi stiller spørgsmålene – og

derefter overlader vi Dem selve designet af Deres egen trosretning ud fra en så godt som uendelig

mængde muligheder.

Så godt som. For der er nødvendigvis enkelte regler indenfor duggerej. Vi er nødt til at adskille os fra

det rene anarki, og så er branding i øvrigt et major buzzword indefor moderne masseforførelse. Og

vi duggerejer har tre ufravigelige regler:

1. Du må ikke eje noget, der begynder med bogstavet “U”. En “undulat” for eksempel,

eller en “ugle” eller en “uzi”.

2. Du må ikke fremstille billeder af laden i Avedøre.

3. Du må ikke køre mod trafi kken på motorvejen.

Og det er dét. Resten er op til Dem. Og jeg kan allerede mærke, at De ikke tøver længe.

Velkommen indenfor i duggerej. I næste uge bliver her trængsel.

Duggerej – en ny form for fællesskab?

Af Anders Lund Madsen, radiovært m.v.

JANUAR JANUAR

”Et folk der sætter sine privilegier højere end sine principper,

mister hurtigt begge dele.”

Dwight David Eisenhower, amerikansk præsident

”For den ikke uddannede er et A bare 3 streger.”

Peter Plys

Grundtvig udfoldede ofte sine tanker om folkelivet i poesi, og i denne knyttede han så en forbindelse tillige med den danske natur.

Således også i sangen, ”Jeg gik mig ud en sommerdag at høre”! Her videregiver han, hvorledes han har hørt en fugl synge om alt det,

”hjertet kunne røre”. Hvilket vil sige om alt det, der er af væsentlighed, alt det, som det kommer an på mellem mennesker.

Grundtvig tænkte både i sammenhænge og modsætninger. Også i denne sang. Her er det sammenhængen, der skal interessere os.

Hvis livet mellem mennesker skal ”oplyses”, så kræves der både skole og kirke. Både den kundskab og viden, som vi har brug for, når

vi skal begå os i tilværelsen, når vi skal blive dygtige til at udvikle os selv og samfundet. Men kirken skal også være der, for at give

den erhvervede kundskab dybde og perspektiv. For blandt andet at fortælle os, hvad vor kundskab skal gøre godt for. At den ikke skal

tjene vore egoistiske karrieredrømme, men fællesskabet.

Endelig skal der ”dans” til. Grundtvig bruger udtrykket som et billede på, at mennesker kan have med hinanden at gøre i det nære

samfund. Det er ikke nok i al abstrakthed at tilhøre det samme folk. Vi skal også erfare det i dagligdagen. Når vi mødes med andre

forældre på den lokale skole for at tale om vore børn. Når vi netop taler med mennesker, som vi i forvejen har med at gøre i det lokale

samfund. Vi ved det alle, så oplever vi også glæden og fornøjelsen, netop fordi vi kender hinanden og har med hinanden at gøre i

mange forskellige sammenhænge.

O, fl yv fra Øresund til Dannevirke,

Syng til dans, til skole og kirke.

Det er årsagen til, at vi skal værne om den lokale sammenhæng. Det er vigtigt at bevare den lokale folkelige solidaritet, både når

det gælder den lokale idrætsforening, den lokale kirke, og den lokale skole. Spredes de nævnte institutioner for alle vinde, så ingen

af dem er ramme om den samme lokalbefolkning, går det ud over sammenhæng, men dermed også ud over kvaliteten. Og ikke

mindst ud over det folkelige engagement. Det er logik, at en fjernere kirke eller skole, eller forening slet ikke kalder på det samme

engagement, når det er helt forskellige mennesker, der mødes.

Jo, men f.eks. Grundtvig hørte jo en helt anden tid til! Vist så – meget har forandret sig siden. Men han havde altså en evne, den

gamle, til at se længere ud end sin egen tid. Han havde netop sans for, at noget kan gå tabt, hvis ikke man værner om de lokale

sammenhænge. Dans, skole, kirke! Bliver en af delene taget væk, så mister vi en livsdimension i det lokale.

Man skal ville forandring. Men ikke for forandringens egen skyld. Og ikke hvis vi mister noget dyrebart,

fordi nogle påstår, at det ”kan betale sig.”


1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29

Fastelavn

Den vigtige sammenhængAf Biskop Kjeld Holm, Århus.

MARTS MARTS

”Man ved aldrig hvad der er nok, før man ved,

hvad der er mere end nok.”

William Blake

AnsvarAf Marianne Femerling Andersen, elev på Faaborgegnens Efterskole 07/08.

Jeg beundrer efteråret igennem de kolde ruder og minder mig selv om, at jeg er blevet ældre. Som bladene falder til jorden, minder

det mig om dengang jeg var lille, da glæden var så umiddelbar, og hvor man med åbent sind, uspoleret opfattelse og egen forståelse

dannede hvert et indtryk med lyttende hjerte og åbne øjne.

Det var dengang, hvor alt var nyt, hvor man taknemmeligt tog imod fra sine omgivelser, og nysgerrigt lyttede til de nye toner og

komponerede sine egne melodier i takt til hjertets indre rytmer.

Pludselig fra at have været lille og uskyldig, kommer med viden en forventning til mig som menneske. Forventninger der forholder

sig til min handling i mine omgivelser og tager stilling til de værdier, som jeg udtrykker. Jeg har ansvaret for mig selv, så vidt mine

evner og min forstand rækker.

Jeg er nu i dette spirende livs undertoner af vinter kommet til en vejspaltning, hvor det nu er op til mig at vælge min destination og

tage ansvar for mine handlinger på egen hånd. Med valg af veje følger erfaring, der til tider kan være trodsige modstridende vinde,

når de store stammers rødder med ét stjæler det fodfæste, der ellers syntes så solidt plantet i jorden.

Man kan nå et punkt, hvor horisonten synes mørk, og man ville ønske sig en stok i det blinde, så man med lukkede øjne kunne

lade sig føre igennem og blot håbe på det bedre, fl ygte igennem mørket, frem for at vende tilbage dertil, hvor man startede. Herfra

kan man erkende sit blinde jeg, for så atter med opspærrede, erfarne øjne at se sine fejltrin og vælge en ny destination. Men vejen

tilbage kan virke mere kompliceret, end den man famler efter i mørket.

Ved enhver krise må man tage stilling til, hvorvidt man ønsker at se dette som en udfordring med mulighed for udvikling, eller et

nederlag hvor man fralægger sig ansvaret. Begge dele har konsekvenser, tager man udfordringen op, er der mulighed for at vokse.

Det kan ske, at man føler, man har lyst til at stikke af fra sig selv, at man vil væk fra alting, og man ønsker, man kunne spole tiden

tilbage og agere anderledes. Man har så ondt af at sidde magtesløs midt i ens ugerning og være som en sten, når det man ønsker

allermest er at rykke sig. Man vil væk fra denne ubegribelige situation, man frygter at gå i møde.

Tilbage er kun det ypperste ønske om at kunne være fi re år igen, fralægge sig det ansvar, der nu vejer tungt på ens skuldre og

fl ygte ind i uvisheden. Men tilbage er dilemmaet.

Jeg husker ønsket om at kunne være lille igen og svæve frit i luften, for til sidst at ramme jorden; heri ligger også ønsket om at

kunne fralægge sig skylden, ansvaret. Dette sker i situationer, hvor man har svært ved at tage vare på de konsekvenser, der følger

med et problematisk valg, eller hvor et ansvars byrder bliver for tunge at bære. Her må man erkende den nøgne sandhed og se

virkeligheden i øjnene. Når vi en dag ser muligheden, er det vores opgave at træde i karakter og fi nde os selv, tage os selv i hånden

og værne om os selv.

Jeg har ofte hørt følgende sætning:

”Man kan ikke redde verden, før man har ’reddet’ sig selv”.

”Af Jordens 5,8 milliarder mennesker er størstedelen med sikkerhed ikke

troende buddhister. Vi kan ikke diskutere med dem, fortælle dem, at de burde

være troende. Nej, umuligt! Og i virkeligheden betyder det ikke noget, at

størstedelen af menneskeheden er ikke-troende. Det er ikke noget problem!

Problemet er, at fl ertallet har mistet eller ikke forstår de dybere menneskelige

værdier – medfølelse, en følelse af ansvarlighed. Det er vores store bekymring.”

Dalai Lama, fra Time, december 1997


1 2

3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16

17 18 19 20 21 22 23

24 25 26 27 28 29 30

31

Skærtorsdag

”Jeg siger bare, at man skal være glad for vejret,

så længe man kan trække det.”

Storm P

Palmesøndag

Langfredag Påskedag

2. Påskedag

Af og til kan man støde på opfordringen: ”Bliv den bedste udgave

af dig selv”. En opfordring der umiddebart kan lyde tillokkende

- men ved nærmere overvejelse er frastødende. Som om der

fi ndes fl ere udgaver af dig! Som om et menneske udgives i en slags

bogform med dig som redaktør, og hvor du selv bestemmer, hvad

der skal med i udgivelsen. Nej, du skriver ikke din egen historie. I

stedet lever du din historie, ja, du er den med hvert eneste afsnit.

Selv om du kunne have nok så meget lyst til at redigere i den,

lader det sig ikke gøre. For du bliver ikke bedst dig selv i din egen

enmands redaktionsgruppe, hvor du alene bestemmer, hvad der

skal med i udgivelsen. Du fi nder ikke dig selv ved at trække dig

tilbage og spørge dit indre jeg, hvem du er.

Men måske forsøger vi at blive den bedste udgave af os selv, fordi

vi er bange for, at det der kommer udefra forstyrrer, og det, der er

anderledes, frakender os retten til at være os. Vi kan tro, at vi bliver

bragt ud af fatning, når fremmede mennesker eller det fremmede

banker på vores dør og vil have del i os. Nogen vil mene, at vi skal

svare enhver sit og ikke skylde nogen noget. Men selvfølgelig skal

vi skylde, for når det handler om fællesskabet skal vi skylde og

låne, for uden gæld til hinanden, er der intet liv. På samme måde

som gæld og liv hænger sammen, gør indsigt og udsyn. Udsyn giver

os en indsigt ikke bare i det, der er anderledes, men også i os selv.

Det udvikler og stiller os til ansvar over for alt det vi er fælles om.

Når jeg ser tilbage på mit liv, så er det tydeligt, at der hvor jeg lærte

mest om mig selv, var der, hvor jeg lærte mest om de andre. Det

var der hvor udsyn og indsigt for alvor hang sammen og det var der,

hvor jeg for alvor turde låne og skylde. For år tilbage boede min

mand, mine to børn og jeg i USA. Vi rejste ud og hele verden kom

til os. Vores nabo var ægypter, tandlægen fra Taiwan, havemanden

fra Mexico, lægen fra Bulgarien, kiropraktikeren fra Palæstina.

Børnenes venner havde rod i arabisk, hollandsk, dansk og asiatisk

kultur – alt sammen forenet i det, der er den amerikanske kultur.

Ja, hele verden var repræsenteret i én stor mangfoldighed. Vi

var optaget af det, vi var fælles om – f.eks. om skolen og den

amerikanske udenrigspolitik - samt det, vi hver især skulle bidrage

med i fodboldklubben, til skolens dagligdag, ja, til samfundet

generelt. Og vi betvivlede ikke hinandens berettigelse, men levede

i accept og anerkendelse. Vi var afhængige af hinanden, og vidste

at vi hver især var en lille brik i det store hele. I skolen blev vores

datter en dag af en lærer spurgt, hvor hendes forældre kom fra.

Ikke hvor hun var fra, for hun var amerikansk – fl ydende i sproget

og ligesom de andre børn, opvokset i familier med forskellig

baggrund. Og vi voksne blev mødt med stor åbenhed og med

”tak fordi vi var kommet til landet for at berige det med vores

arbejdskraft”, som en amerikaner en dag sagde til os.

Tænk hvis vi tænkte det, når de fremmede og det fremmede

kommer til os og til vores land: Tak fordi du kom med alt det,

der er dig: Din krop og dine tanker, din nationalitet, dit handicap,

din politiske indstilling, som giver mig udsyn og dermed indsigt i

menneskelivets forunderlighed. Tak fordi jeg gennem dig ser, hvor

stor og fantastisk verden er.

Det er kort fortalt det, der er på spil, når vi med udsyn og indsigt

skal fi nde os selv: at være os selv og acceptere og anerkende de

andre. At udvikle os i selskab med en mangfoldighed på kryds

og tværs. ”Man må låne og skylde til hjertet har fået nok”. Sådan

hedder det i tv-2 sangen ”Grib mig”. Hvis vi ikke låner til hinanden,

og hvis vi aldrig skylder hinanden noget, ender vi med at køre

rastløst rundt i vores egen verden uden forbindelser. Så lån dig selv

ud og lån af andre. Dermed bliver du ikke den bedste udgave af dig

selv, men simpelthen dig.

”Det er nu eller altid.”

Benny Andersen

”Man bør vare sig for at prædike succes i almindelig forstand for unge mennesker

som det vigtigste mål i livet. Den vigtigste motivation for arbejdet i skolen og i

livet er glæden ved arbejdet, glæden ved resultatet, og ens viden om resultatets

værdi for fællesskabet.”

Albert Einstein, fysiker


1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30

Man må låne og skylde til hjertet har fået nokAf Marianne Larsen, leder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense

APRILAPRIL

Bededag

Frame08

Besøgsdag, nye elever

”Nu rolig; Livet er blot et eksperiment.

Man har før hørt om mislykkede eksperimenter.”

Dan Turell

FællesskabAf Torsten Johannesen, skoleleder ved Odense Friskole.

Vi kommer der med al vores forskellighed. Det gælder evner, anlæg, opdragelse, erfaringer, holdninger, smag, meninger,

udseende. Først er vi usikre, lidt følsomme og spørger os selv: Hvordan skal det gå? Vil jeg blive accepteret af de andre?

Vil de andre vise hensyn? Vil jeg blive set? Kan jeg leve op til forventningerne? Vi kender det alle sammen.

Ingen af os har godt af at være alene. Vi har alle brug for at mødes med andre mennesker, hvis vi skal udvikle os. Derfor

søger vi sammen med andre, i grupper, i fællesskaber. Nogle fællesskaber bygger på fælles interesser. Det kan være sport

eller musik, andre opstår, fordi man skal noget sammen. Sådan er det på en skole eller på en arbejdsplads. Familien er

også et fællesskab. Nogle fællesskaber har vi altså valgt og andre er vi født ind i eller mere eller mindre pålagt at være en

del af. Fællesskaber er med til at danne os. De er med til at udvikle vores personlighed.

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

Det kan være meget lidt – en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker;

en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte,

om den andens liv lykkes eller ej.”

Nogle fællesskaber er bedre end andre. Der er desværre fællesskaber, der bygger på at andre skal trynes, nedværdiges,

undertrykkes eller holdes ude.

De gode fællesskaber bygger på lige-værdighed. Vi deltager med al vores forskellighed, vi har måske også forskellige

opgaver i fællesskabet, ja, nogle har måske pligt til at træffe beslutninger, der har betydning for andre. Det gælder

forholdet børn og voksne, træner og spiller, læreren og eleven. Men lige-værdige fællesskaber bygger på, at alle har lige ret

til at være tilstede og gøre sin mening gældende. Alle skal respekteres som de personligheder, de er. Det lykkes ikke altid,

hvorfor vi må lære at tilgive.

De gode fællesskaber giver frihed til at udtrykke personlige meninger, frihed til at gøre, hvad man fi nder rigtigt. Men

friheden har sine grænser. Lige-værdigheden forsvinder nemlig, hvis vi bruger friheden til at tale ned til andre, tale

negativt om andre eller gøre andre bevidst ondt.

De gode fællesskaber er forpligtende. Det vil sige, at hver og en må gøre sig umage, for at de andre i fællesskabet føler sig

trygge, har frihed til at gøre deres mening gældende, har mulighed for at udvikle sig. Man kan ikke overlade ansvaret for

det gode fællesskab til de andre. Alle har et personligt ansvar.

De gode fællesskaber er skabende Vi glemmer os selv. Livet, de andre kommer os i møde udefra.

Vi har en opgave, en udfordring og noget nyt opstår.

”Vi er ikke bange for at betro det amerikanske folk ubehagelige

sandheder, fremmede ideer, fremmedartede fi losofi er og

konkurrerende værdier. For en nation, der er bange for at lade sit folk

drømme om, hvad der er sandt og falsk på det åbne marked, er en

nation, der er bange for sit folk.”

John F. Kennedy, amerikansk præsident


1 2 3 4

5 6 7 8 9 10 11

12 13 14 15 16 17 18

19 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30 31

Pinsedag

Kristi himmelfart

MAJ MAJ

2. Pinsedag

Have a nice life baby!Af Franz Beckerlee, musiker og kunstner

Der er sikkert fl ere, der har fortalt dig, at du netop nu står over for nogle svære beslutninger i dit liv. Vanskelige valg,

hvad angår din fremtidige levevej, uddannelse, job, karriere.

Vores politikere og medier gør det med uddannelse så vigtigt, at man skræmmes til at tro, at man ska’ være cand.

mag i økonomi, for at blive kassedame i Netto.

Pressen gør, hvad den kan for at male fanden på væggen, så jeg forstår godt, hvis du synes, at det er svært at vælge.

Men dit valg er ikke så svært, som de bilder dig ind. Du skal simpelthen bare gøre det, du har allermest lyst til! Det er

nu, du skal gå efter dine drømme og ikke når du engang bli’r pensioneret.

Vær ikke den, der ligger 2 timer, før du dør og tænker: ”Bare jeg havde gjort…. eller tænk nu, hvis jeg i stedet

havde….”.

Dine forældre har sat dig i verden, men det er dit eget liv, som kun du kan leve! Derfor er det vigtigt, at du er villig

til at lade din intuition vejlede dig og så ha’ mod og fantasi til at følge denne vejledning, direkte og uden frygt. Hvis

ikke her, hvor så? Hvis ikke nu, hvornår så?

Der skal nok være nogen, der påstår, at din drøm er umulig, men ”umulig” er bare et stort ord, der bli’r brugt af små

mennesker, som fi nder det nemmere at leve i den verden, de har fået, end at udforske den kraft de har til at forandre

den. ”Umulig” er ikke et faktum. Det er en udfordring. ”Umulig” er midlertidig. ”Umulig” fi ndes ikke.

Jeg ved, det ikke er let, men der er heller ikke nogen, der har lovet os noget. Hvis man vil fi nde kilden, må man gå

mod strømmen. Og det er her, på vej mod drømmens opfyldelse, de store værdier fi ndes. Værdier ingen bankkonto

kan måle sig med. Værdier som gør livet værd at leve.

Have a nice life baby!


1

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28 29

30

”Der er ingen værdi ved livet udover den værdi du vælger at

lægge i det, og ingen lykke noget steds ud over, hvad du selv

bringer med dig.”

Henry Thoreau, digter og fi losof

Skt. Hans dag

Grundlovsdag

JUNI JUNI

Længste dag

Skoleafslutning

”Skal man være udhvilet, når man dør?”

Allan Olsen

“En spillestil så lusket og fej” af Pernille Bøggild

jeg ku’ gør’ som jeg plejer jeg ku’ bli’ bag mit skjold

og la’ dem uden sko forsøge at spille bold

og vende ryggen til havnen når nogen falder i

jeg hører ingen pladask - jeg kan ingenting se

men jeg har trådt de hér gader inden vejen blev lagt

kysset bagerens jomfru inden kagen var bagt

jeg har sovet i timen som så mange med mig

men aldrig set et benspænd

så lusket og fejt

skatten er høstet kontingentet er sendt

banen er kridtet og selvom kampen den er vendt

er det forstemmende at se hvordan det førende hold

tromler frem over banen med bulldozerbold

der tackles igennem mod de svageste led

der spilles konsekvent på dem der ligger ned

den taktik var til grin på min barndomsvej

den form for fodbold ka’ jeg huske vi kaldte for

lusket og fej

der råbes på forbinding fra reservernes bænk

fra oldboys og lilleputter sparet i sænk

men I har planer med behandling og med gazebind

jeres anfører vrisser - hvad bilder I jer ind

jo for han ved godt der venter ham en spillerunde mer’

hvor han rundhåndet gir’ et stykke plaster til hver

set fra sidelinien undrer det mig

hvor langt man kan nå med en spillestil

så lusket og fej

nogen er til roser nogen violer blå

jeg vander min forglemmigej

for jeg håber I blir husket

næste gang der vælges hold

for jeres oplagte klamren til bolden

så lusket og fej

vi noterer os din styrke pokalen er din

men medgang forpligter så før du går i selvsving

så sig hvad du har tænkt dig hvad har du for en plan

når nogen har smidt en lort i patientens seng

hvad gemmer du dér bag ryggen lad os få det at se

er det små notitser med en skjult strategi

månen bag gardinet skinner fattet men bleg

den skinner på et sammenrend

så lusket og fejt

jeg ku gøre som jeg plejer jeg ku blive bag mit skjold

jeg er så heldig jeg ka’ nøjes med lidt bordfodbold

massakren på banen skal virkelig være slem

før en halvgammel kyniker som mig træder frem

men jeg har trådt de her gader inden vejen blev lagt

kysset bagerens jomfru inden kagen var bagt

sku’ man gemme sig i busken - nej gu’ skal man ej

man må græmmes ved et game

så lusket og fejt

nogen er til roser nogen violer blå

men jeg gemmer min forglemmigej

for jeg håber I blir husket

når der snart skal vælges hold

for jeres hån mod de svageste ben – og en spillestil

så lusket og fej

Roser og violer blåAf Allan Olsen, sanger

Årsplakaten 2008 er fremstillet i et begrænset oplag - kan købes til en pris á 100 kr. ved henvendelse til [email protected]

”Der er selvfølgelig masser af ting, man ikke kan tro på.

Men man må da tro på livet. For satan da. Det bliver man da nødt til.”

Søren Gericke

”Venskab er unødvendigt ligesom fi losofi og kunst. Det har ingen værdi

for overlevelsen; det er snarere en af de ting, der giver overlevelsen værdi.”

C.S. Lewis, forfatter


1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30 31

JULIJULI

Christian Stadil er uden tvivl en af Danmarks mest markante

og karismatiske erhvervsledere. Historien om Christian Stadil

er også historien om en karriere, der startede med jura, men nu

handler om internationalt modetøj i Hummel. Om humlebien, der

pludselig ændrer kurs og ser, hvad livet bringer på den nye rute.

Værdier i forretningen Hummel.

”I Hummel har vi 4 grundlæggende værdier, som jeg fi nder vigtige.

Den første er danskheden. Det er vigtigt for mig, og vi er det eneste

100 % dansk ejede sportstøjsfi rma, og på trods af Muhammed

tegningerne er dansk design stadigvæk et godt brand i udlandet.

Der skal være karakter i det vi laver. Det må gerne have ”edge”

og kant; vi må gerne gøre tingene anderledes. Derfor synes jeg

også, at det er vigtigt at fi nde den enkelte medarbejders specielle

karaktertræk og troen på, at den enkeltes karakter er med til at

skabe karakteren i vores tøj. Historien er vigtig. Hummel startede

tilbage i 1923, og det historiske er for mig en vigtig del af et fi rmas

værdi.

Endelig tror jeg på, at det er vigtigt at opføre sig ordentligt. Vores

company karma bygger på, at forretninger også skal laves i troen

på en holistisk tankegang. Jeg ser forretning som en win-win

situation; jeg, medarbejderne, forbrugerne og samfundet skal

have noget ud af en forretning. For mig er company karma en

helhedsmåde at betragte forretning på; det handler ikke om dig

og mig, men om os. Verden bliver mindre, og vi er forbundet med

hinanden, og netop derfor skal værdier i business og samarbejde

bygge på troen på, at begge parter skal have noget ud af

samarbejdet”.

Personlige værdier.

”Jeg har i mange år haft en særlig interesse for buddhismen. For

mig er buddhismen ikke så meget en religion, som det er en måde

at leve på; en sindsvidenskab. Det handler om at interessere sig

for, hvad der fører os videre i livet, og det handler i høj grad om at

være til stede. Troen på at alting er foranderligt er en god og vigtig

erkendelse, der kan få os til at forstå, at vi skal være åbne overfor

nye og anderledes valg i livet. Du skal være som en bold i en

brusende fl od, undersøge livet og være nysgerrig. Du skal kort og

godt lade være med at downloade forestillinger; lade være at holde

fast på holdninger; lade være at se tingene fra én side, for hvis du

gør det, så kan du næsten kun blive skuffet.

Derfor handler arbejde – og livet - om følgende; når du går, så gå

frem i stedet for at vakle; når du skriver på din computer, så lad

være med at tænke på, hvem du skal tale i telefon med lige om

lidt, og vær således til stede i det du laver”.

Værdier i livet.

”Hvis jeg skal give mine bud på vigtige værdier for mig, må det

derfor være: Vigtigheden i at give. Du skal være bevidst om det

positive i at give, og således opnå en erkendelse af, at når man

giver, får man også tilbage. Du skal turde åbne op for kærligheden

og endelig; vigtigheden af at turde give slip og tro på, at du ikke

falder igennem.

Mærk efter inden i dig selv, for der ligger svaret. Hver gang du

tæller 1000 mennesker, tæller du også 1000 veje at gå.

Mit råd er derfor: Brug din intuition og dine erfaringer”.

Company Karma – et værdiladet interview med Christian Stadil. Af Marianne Femerling Andersen og Cecilie T. Krogh,

elever på Faaborgegnens Efterskole 07/08.

Overskriften refererer til en fortælling, som på en sjov måde sætter fokus på

samtalen og mødet mellem mennesker. Historien handler om en døv mand, der

sidder i et træ og saver en gren af. Han ser nu, at to fremmede mænd nærmer sig

hans hus, og han prøver at gætte på, hvad de to fremmede mon ville spørge om, når

de når frem. Manden vil nemlig ikke give indtryk af, at han er døv, og derfor forestiller

han sig, hvad de nok ville spørge om, og forbereder et svar på netop de spørgsmål.

Det kom der en noget spøjs samtale ud af. Gæsterne sagde f.eks., da de nåede frem:

”Goddag mand!” - og manden svarede, som om gæsterne faktisk havde spurgt,

hvad han skulle bruge grenen til, nemlig: ”Økseskaft!”. Og sådan fortsatte det. På

en måde en lille sjov og uskyldig historie - men også et billede på megen sproglig

kommunikation i mødet mellem mennesker.

Ligesom den døve mand vil vi ofte ikke være ved, at vi er dem, vi er - med de mangler

vi har - og gennem sproget forsøger vi at fremstille et anderledes og måske bedre

billede af, hvem vi er. På den måde kan vi så at sige skabe verden gennem det sprog,

vi bruger. Og ligesom den døve mand gør vi os ofte - længe inden de andre har sagt

noget - vældige forestillinger om, hvem de andre er, og hvad de nok mener og vil sige.

Vi dømmer på forhånd og svarer de andre ud fra vores allerede antagne opfattelse.

Fordomme hedder det også. Men de allerfl este af os er jo ikke døve som manden i

historien. Vi har mulighed for at lytte og vente med at dømme og svare, til de andre

har fremført deres ærinde. Som nogle siger: Gud har udstyret os med to ører men kun

med én mund, det er vel et kraftigt hint om, at vi må lytte dobbelt så meget, som vi

taler. At lytte og holde mund er en afgørende del af en god samtale, og et værdigt

møde mellem mig og en anden fordrer en åbenhed hos mig, der giver rum for den

andens mulighed. Men det er svært, for der er meget på spil i en samtale!

For fi losoffen og digteren N.F.S. Grundtvig var ord ikke bare en uskyldig samling af

bogstaver. Med vores ord giver vi verden navn, og vi skaber gennem navngivningen

en forestilling i vores bevidsthed om, hvordan verden ser ud. Og det er på baggrund

af denne forestilling vi handler. ”Ordet skaber, hvad det nævner”, sagde Grundtvig,

og han brugte udtrykket det levende ord. Ordet og sproget kan altså skabe, men det

kan skabe både godt og ondt. Det ved vi godt. Et bestemt ord til opmuntring fra en

anden kan betyde forskellen på en god dag og en møgdag – og et enkelt forkert ord

fra et andet menneske kan fylde vores tanker i mange dage. Grundtvig gik så langt i

sin vurdering af ordet og sproget, at han anså netop menneskets evne til at tale i ord

som det, der adskiller os afgørende fra alle andre levende væsener på jorden. Ja for

Grundtvig er det netop menneskets mulighed for samtale, der gør os til mennesker.

Han ser det faktisk som menneskets sammenligne-lighed med Gud. Gennem brugen

af sproget bliver vi skabende ligesom Vorherre.

Men uanset man nu tror på en skabende gud eller ej, så er det først og fremmest

gennem sproget og samtalen, vi skaber vores forestillinger om verden - og ikke

mindst om os selv. Derfor er samtalen afgørende i menneskers omgang med

hinanden. Et lille barn får gennem samtalen med de voksne – først og fremmest

moderen – et billede af, hvem det er. Den voksne navngiver verden for barnet – og

også barnet selv. ”Du er en sød pige” – eller ”du er en skidt tøs” er betegnelser, den

voksne hæfter på bestemte handlinger fra barnets side – og disse betegnelser afl ejrer

sig i barnets bevidsthed som sandheder om verdenen, og sandheder der vel at mærke

kan være vanskelige at ændre. Det kommer til at ligge dybt i én – formidlet via

sproget - hvad der er rigtigt og forkert. Børn, der ikke få nedlagt sådanne indbyggede

”sandheder” i sig, vil ofte senere i livet få det meget svært og komme til at svæve i

et moralsk tomrum. Men ”sandhederne” kan også være så fastgroede og snærende,

at det kræver meget – og måske endda ligefrem terapi og psykologhjælp – at få dem

ændret. Hvis man altid har fået at vide, at man ikke duer, eller at det, man gør, er

forkert, skal der et stort arbejde til at frigøre sig fra den navngivning – og dermed

selvopfattelse.

Det er fordi vores samtale med hinanden er så afgørende for vores identitet og

verdensforståelse, at vi skal gøre os umage med ordene. Vi skal bruge ordene

– samtalen – til at forhandle os frem til en tolkning af verden og til en forståelse af

og en åbenhed for vores forskellige tolkninger af verden. Og vi skal bruge samtalen til

at få opbygget den selvforståelse, vi ønsker. Samtalen skal bruges som spejl. Jeg skal

fortælle dig med ord, hvordan jeg opfatter det, du siger og gør. Jeg skal stille mig til

rådighed for dig gennem samtalen. Og du skal være villig til at lade dig spejle i mine

ord. Du skal gå fordomsfrit og åbent ind i samtalen. Og omvendt skal du stille dig til

rådighed, og jeg skal tage imod. Kun ved denne gensidige brug af samtalen undgår vi,

at den bliver ”Goddag mand! Økseskaft!”, og at øksen (samtalen) bruges til enten at

hugge den gren over, jeg selv sidder på, eller til at hugge de andre ned med.

”Cheshire mis,” spurgte Alice. ”Vil du være sød

at fortælle mig, hvilken vej jeg skal gå herfra?”

”Det kommer i høj grad an på, hvor du gerne vil

hen”, sagde katten. ”Jeg er egentligt ligeglad

med hvorhen”, sagde Alice. ”Jamen, så er det

ligegyldigt, hvilken vej du går”, sagde katten.

Charles Dodgson, fra Alice i eventyrland


1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29 30 31

Goddag mand! - Økseskaft! - om samtalens betydning

i mødet mellem mennesker

Af Thorstein Balle,

forstander for Den Frie Lærerskole i Ollerup

AUGUST

Skolestart,

årgang 08/09”At leve er ikke nok. Solskin, frihed

og en lille blomst må man have.”

H.C. Andersen

”Behag alle og du behager ingen”.

Æsop

En aktuel muslimsk digterAf Christian Braad Thomsen, fi lminstruktør og forfatter

Noget af det sørgeligste ved vor tid er den tiltagende angst for alt, hvad der er fremmed, for angst etablerer kunstige

grænser. Omvendt er det kunstens funktion at nedbryde grænser. Derfor lever vi i en tid, hvor også kunsten i

stigende grad lægges for had som noget, der er fremmed for samfundet.

I et land, der er så lukket som Danmark, vil det komme som en overraskelse, at to af vor tids betydeligste sangere er

pakistaneren Nusrat Fateh Ali Khan og iraneren Mohammed Reza Shajarian. De er ukendte i Danmark, fordi deres

sangkunst regnes for ”fremmed”. Det var via deres sange, at jeg lærte den muslimske digter Mevlana Rumi at kende.

Rumi fødtes for 800 år siden i Balkh, Afghanistan, som dengang hørte til det persiske storrige. Men ingen digter er

mere aktuel end han. I Balkh levede islam dengang fredeligt side om side med kristendommen, jødedommen og

buddhismen, og denne sameksistens prægede Rumi for livet. Han var en from muslim med rødder i sufi smen, som

han i et digt defi nerer som bl.a evnen til at føle glæde ved alt, selv ved en pludselig skuffelse. Rumis åbne og ikke-

diskriminerende holdning til andre trosretninger gør ham særligt aktuel i tider, hvor religiøs fanatisme atter vinder

frem.

Da Rumi var en halv snes år, fl ygtede hans familie fra Djenghis Khans mongolske tatarer og slog sig ned i Konya,

Tyrkiet. Mongolernes hærgen i den muslimske verden er måske den største katastrofe, der nogensinde er overgået

menneskeheden. Overalt nedbrændte de byer og slagtede den forsvarsløse befolkning i rene lystorgier, og foruden

de ufattelige menneskelige tragedier led den muslimske kultur et uerstatteligt tab ved, at generationer af lærde

og biblioteker med tusinder af bøger blev destrueret. I et digt funderer han over dette paradoks: ”Folk fl ygter fra

tatarerne,/vi priser tatarernes skaber.”

Heller ikke europæerne havde Rumi noget tilovers for. Dem kendte han primært som brutale korsfarere, hvis

vanvittige massakrer ikke stod tilbage for tatarernes. Dette aspekt ved kristendommen er i dag fortrængt, skønt

det dikteres af Jesus. Han var skizofren i sine modsætninger og prædikede ikke blot kærlighed, men også had.

Den kristne kirke har derfor været nødt til at give ham det hvide snit og gøre ham til et glansbillede, mens hans

voldelige tendenser er fortrængt. Volden er imidlertid en uadskillelig del af Jesus’ forkyndelse. Han kendte ikke til

barmhjertighed mod dem, der ikke troede på ham. Med en fundamentalistisk vrede, som vi i dag gerne vil projicere

over på muslimerne, sagde han: ”Mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned

for mine øjne.” Et af de mest skræmmende steder er, hvor Jesus konstaterer, at de i hans hjemby Kapernaum er lidt

modvillige til at omvende sig. Da lover han byen en værre skæbne end

Sodoma, der som bekendt gik op i fl ammer. (Lukas 19/27 og 10/15)

Det var ved en sådan lejlighed, at besindige jøder mente, at

Jesus måtte være besat af en ond ånd. I dag ville man

kalde ham psykotisk.

Over for denne forfærdende mangel på tolerance kender

jeg ikke vigtigere ord end disse strofer af Rumi: ”Ikke

kristen eller jøde eller muslim/Ikke hindu, buddhist,

sufi eller zen./ Ingen religion. Først og sidst, af ydre og

indre,/ kun dette åndedrag, der ånder mennesket.


1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30

”Alle kloge tanker har allerede været tænkt i tusindvis af gange, men

for at gøre dem til vor virkelige ejendom må vi nøje tænke dem igen,

til de slår faste rødder i vor egen erfaring.”

J.W. von Goethe, forfatter og videnskabsmand

SEPTEMBER SEPTEMBER

Efterskolernes dag

”Hvad hvis alt er en illusion og intet eksisterer?

Så har jeg afgjort betalt for meget for mit nye gulvtæppe.”

Woody Allen

At blive anerkendt er et grundlæggende behov, uanset om vi taler ud

fra kontek sten ”arbejde”, ”fritid”, eller vi taler ud fra ”rollen” som elev,

medar bejder, leder eller privat person. Aner kendelse er ”psykologisk ilt”,

som vi mennesker vanskeligt kan leve foruden.

Efterskolen har rol len som omsorgsgiver og identi tetsdanner, og langsomt

overtager de anerkendelsesprocessen fra fa milien.

Vi må ikke glem me, at der er tale om et asymmetrisk forhold mellem

lærer/elev samt leder/medarbejder, og at der i ethvert samspil er problemer,

som skal løses for at føre til videre udvikling.

Som lærer og leder besidder man uomtvisteligt en ”defi nitionsmagt”, der

gør, at eleven under dække af anerkendelsens tilsyneladende ligeværdige

relation nemt kan blive et manipulerbart objekt.

Anerkendelse skal ses som et gensidigt forhold, der ikke alene kræver

anerkendende medspil - men så sandelig også respekt fuld kvalifi ceret og

kritisk modspil.

Ifølge Honneth udgør den sociale anerkendelse grundlaget for

menneskehedens identitetsudvikling. Udebliver den sociale anerkendelse,

medfører det en følelse af foragt, der kan føre til en oplevelse af truende

personlighedstab.

Den menneskelige identitetsudvikling fuldbyrdes gennem de sociale

kommunikationsformer, under opvæksten. Her udvikler den enkelte social

identitet og lærer at forstå sig selv som ligeberettiget og egenartet medlem

af kulturen.

Honneth skelner mellem tre anerken delsesformer:

Den første anerkendelsesform er kærlighed og venskab, der udgør den

emotionelle anerkendelse, der sætter personen i stand til at udtrykke

sig selv og agte sig selv som én, der kan indgå i nære fællesskaber og

samfundsmæssige forhold. En anerkendelsesform der er en forudsætning for

at indtræde i et relationsforhold. Denne posi tive følelsesmæssige kontakt

fører til selvtillid.

Den anden anerkendelsesform er den rets lige eller samfundsborgerlige,

der giver selvagtelse. Retfærdigheden i de processer og resultater, som

personen er en del af, skaber muligheden for at udvikle og have selvrespekt.

Retfærdighed skaber de rettigheder, der sikrer personens grundlæggende

muligheder for at realisere sin autonomi.

Den positive retslige anerkendelse fører til selvagtelse. En negativ retslig

anerkendelse fører til en følelse af retsløshed el ler lovløshed.

Den tredje anerkendelsesform er knyttet til deltagelse i sociale og

kulturelle fællesskaber, der giver selvværd, da man her anerkendes for

det særlige, man kan bidrage med til det almene. Der er altså tale om

en betinget anerkendelse. Anerkendelsen sker igennem relationer til

gruppen, fællesskabet og samfundet, hvor individets deltagelse og positive

engagement bliver anerkendt. Lykkes det, vil personen anerkende sig selv

som medlem af et solidarisk fællesskab. Den posi tive solidaritet fører til

selvværd.

De tre aner kendelsesformer er forudsætninger for et godt liv.

Også i skolesammenhæng fi nder vi aktuelt anerkendelsesbegrebet

anvendt. Lærerens anerken delse af eleverne er en betingelse for at kunne

inkludere alle elever i efterskolen. Derfor skal læreren være i besiddelse

af en pædagogisk relationskompetence, hvorigen nem han eller hun får en

evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser.

Læreren skal kunne afstemme sin egen adfærd, være autentisk i

relationen til eleven uden at fralægge sig ledelsesan svaret samt have

evne til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. Læreren

skal have evne til at anerkende alle sine elever. Lærer og elev er ligeværdige

og har lige ret til at blive hørt; det gælder også i ledelsesforhold, hvor

både ledelse og medarbejdere skal høres. Det betyder dog ikke, at

eleven eller medarbejderen har ret eller får ret. I forhold til de såkaldt

adfærdsvanskelige elever er det i første omgang lærerens opgave at

anerkende eleven på dennes egne præmisser og dernæst at være en

tydelig rammesætter. Elevens selvfølelse skal derimod styrkes gennem

den personlige anerkendelse.

”Livet har en mening, og en enestående mening; det går fremad,

uden at nogen skubber på, ingen træk kan gentages, og som regel

kan de ikke korrigeres. Derfor må man tænke over, hvad man vil og

lægge mærke til, hvad man gør.”

Fernando Savater, forfatter

OKTOBER OKTOBER

AnerkendelseAf Per Bøjlund, konsulent


1 2 3 4 5

6 7 8 9 10 11 12

13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26

27 28 29 30 31

Gensynsdag, tidligere elever

Sommertid ender

”Det er bedre at tænde den mindste

lampe end beklage sig over mørke.”

ConfuciusI samfundets døgntætte kværnen og brummen efter materiel

vækst og udvikling jokkes der i spinaten…………..Alt for ofte

overses skyggen: tomheden.

Ikke sjældent klemmes og mases det enkelte menneske af

skyggen, der umærkeligt udspyr tomhedsgas, som doper til en

fortsat ukontrollabel higen efter mere jordisk gods. Hvis denne

gennemreklamerede jagt ikke sker i en intens, fortløbende

og livslang refl eksion om bæredygtige livsværdier på et etisk

medmenneskeligt plan, er risikoen for at snuble i livets manege

overrumplende stor.

Dét kan give alvorlige knubs og brud på livslysten, så vi bliver

krøblinge, der angste kryber sammen ved manegekanten og dens

savsmuldsdufte, mens vi længselsfuldt ser ind mod det dragende

fællesskab af artister i livets muntre og alvorlige leg.

Her kommer jeg til at tænke på et citat fra ”min” højskoles

årsberetning 1979:

”Det er vigtigt for os, at vi har gjort op med os selv, hvilke værdier

det er, vi vil lægge vægt på, så benene ikke så let kan blive slået

væk under os. Dette er en gruppe elevers konklusion på fl ere ugers

arbejde med emnet ”livskvalitet”. ”

Dén proces er forhåbentlig livslang, da perspektiverne og

proportionerne umærkeligt ændrer sig i forhold til den livsfase, vi

netop nu befi nder os i.

Processen er helt åben, - nærmest anarkistisk. Voldsomst i den

biologiske pubertet, hvor der danses can-can med den mentale

pubertet. Men processen bør holdes varm og fyrig, således at

vi altid er i god dialog med dens dampe og em, således at vi får

oplysende proportioner på den tid og det samfund, der strømmer

os i møde.

Derfor er værdiafklaringen så basal i al dens vakkelvorne

nødvendighed. Det er som at samle sin egen værktøjskasse, som

kan bruges til at skrue, banke, save og slibe i livets uforudsigelige

og forunderlige opgaver og udfordringer.

Her byder efterskolen ind som en vægtig aktør til at skabe kosmos

i ungdommens kaos.

Gennem dette ti måneder lange midlertidige fællesskab kan

ansvarligheden for det nære udvikles og livets mangfoldighed

opleves gennem den fordomsfrie sam-men-tale, der er livets

mørtel, og medføre en udvikling, der forhåbentlig fører til en større

og større fuldbyrdelse som medmenneske.

Design din personlige værdi-GPS med robust software, så du får

et afklarende og agerende målestoksforhold til livet, så det både

inkluderer det omgivende samfund og alle dets medmennesker og

din egen ballast og historie.

Jeg vil slutte med et Suzanne Brøgger-citat:

”Livet er en lang premiere – uden generalprøve. Der er ingen

steder, vi kan øve os på livet – udenfor livet”

Derfor er værdivalget så eksistentielt.

Kram værdierne og nyd livet!

”Vend dit blik indad! I dit indre fi ndes det godes

kilde, som aldrig vil ophøre at sprudle, når blot du

aldrig ophører at grave.”

Marcus Aurelius, romersk kejser


1 2

3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16

17 18 19 20 21 22 23

24 25 26 27 28 29 30

31

Livsværdier kan ikke købes på tube!Af Jørgen Hauge Jensen, far til Malte, årgang 07/08.

NOVEMBERNOVEMBER

”Det eneste der kræves for at blive

gammel er, at man lever længe nok.”

Groucho Marx

Udvikling?Af Jens Galschiøt, kunstner

Vi ved ...

Vi ved at vi sidder overskrævs på kloden

Vi ved at den er ved at kollapse under vores vægt

Vi ved at vores opførsel udløser en miljømæssig katastrofe

Vi ved at en fortsat forøgelse af CO2 udslip vil øge drivhuseffekten og give en yderligere stigning af temperaturen.

Vi ved at en forhøjelse af temperaturen vil smelte permafrosten og udløse en uoprettelig proces, der vil skabe mere metangas med en endnu højere temperatur til følge.

Vi ved at en forhøjelse af temperaturen med bare få grader vil sætte gang i et miljømæssigt kaos med tørke, orkaner og vende op og ned på havets havstrømme.

Vi ved at polerne kan smelte og give en stigning af vandstanden, der vil oversvømme store områder, således at milliarder af mennesker og dyr bliver dræbt.

Vi ved at det er faktisk umuligt at bevare den menneskelige civilisation i et klimatisk mareridt.

Vi ved hvordan vi skal undgå katastrofen. Til trods for dette afviser vi at ændre vores opførsel og handlemåde.

Vi ved praktisk taget alt. Selvom vi er de mest intelligente væsener nogen sinde på jorden, opfører vi os som stupide lemminger på vejen til vores egen tilintetgørelse.

Det må være et af de mest bevidste selvmord i universets historie.


1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30 31

”Hvis man vil leve det bedste liv, som er til ens rådighed, må man

lære at stille sig kritisk til mange af vor slægts vaner og anskuelser,

som almindeligvis godtages af andre.”

Bertrand Russel, matematiker og fi losof

Juledag

DECEMBER DECEMBER

2. Juledag

Korteste dag

Anne Mette V. RasmussenMajken FredriksenLisa LarsenJulie SturessonMarie OttemoMartin Romme HenriksenMikkel ChristensenOliver Fogh SøndergaardFrederik S. MøllerMalene Rønne OlsenCecilie Scoppa MouritsenNikoline HovmandRasmus LumbyeNicholai M. DahlerupAndreas Rexbye HansenThor RasmussenKasper GrøftehaugeAnna LarsenAnne Dorthe FeldtLine S. JohansenMaria D. GalsgaardIben Juul HansenNicolaj RasmussenMorten JustesenPatrick I. MøllerSimon DongRune T. KristensenLasse ThalundMark TholanderKamilla NødvigAnita HansenIda Ærboe AndersenMaria F. JørgensenLaura Skov Line ClemmensenAnna Havskov JensenPernille LarsenAnnette HansenLouise JensenLea Stigel NielsenMorten DonsJens Hjort SchweeChristian Bekker AndersenThorbjørn ChakravartyKristian OlsenPatrick JensenDiana PedersenMie HansenAstrid DyrehaveBitten FynskKathrine KristensenRandi Sjælland Jensen

Mette HansenAnne-Sofi e HansenMads Blach MadsenMagnus LyngMaria IbsenJoachim K. NielsenZila PossoMia Lærke PetersenLucas ReinhardtMathilde Sander SørensenSofi e KraghLouise GalsgaardHelle PoulsenBjørn Riber JensenRasmus Olsen Mads Falch HansenBjarke Ramsgaard JensenMark EriksenSebastian Lawaetz Sara LybechMaiken Bjerg Madsen Katrine E. Damgaard Sarah Michelle JensenBjarke Sloth TønnesenMads Blach MadsenNick K. PoulsenHenriette BangLonnie MortensenMalene JensenTrine M. MøllerSteffen RasmussenSilas Poffl erAsk BetakAnders GierløffEmil SylvestAlexander BirkeChristina Krusborg AndersenSøs Jensen Maja GørschelNanna BergholdtAnders P. DreyerNikolaj DueSebastian Berg SchmidtKasper Baagø JensenChristian Vienberg-LarsenNicolaj SædderAnnemette HemmingsenPernille Møller JensenSigne Skovhøi HansenMalene HansenSigurd SteffensenMikkel Svanborg

Alexander Gam ØstergaardNiels Riborg KobberrødNina EgCharlotte Klæsøe JørgensenJarle Vølund ListEmil NissenTobias KraghNikolaj Due Bendtsen Inge SkovKamilla H. PriisBelinda JørgensenSarah K. LarsenLasse NørgaardNikolaj Brandt JensenRichard NissenAnders Gehring HansenRasmus Rhode HansenCasper WeileMarie Israelsson Kristine L. JensenMarie KrogNatasja FrederiksenCasper RasmussenHenrik JørgensenMartin MadsenMikkel RudRosa BangDaniella JensenIda Benkjer-OlsenSigne von der Maase Theresia TorenholtKatrine Bremer LaursenSøren Junker MøllerMikkel Kofod ChristensenThomas Krogh OrmstrupNicolas Lerche VindingKatrine Bo LundtofteAnn Sofi e Lindebjerg LarsenBelind Adler DonnerupLine Dam SøndergaardNathalie DolmerSarah Bonde JensenMads Q. GrothBrian FrændeMaria TerkildsenAstrid MalmbergSigrid NettebergNana Bendix HansenFrederik Stahlfest MøllerSøren StandbyBenjamin Bech AndersenMads Ipsen

Sabrina SchmidtJessica BoviénStine GalsgaardLisbeth Skovgaard SimonsenRosa BangMarta KnudsenPia M. PetersenSara Kristensen Asbjørn Bjerre Tim HeuschelRasmus SindbergSebastian Borup KristiansenAxel LorenzenJulius Winckelmann JensenCecilie Pihl Andersen Emilie LemcheKristina PorsDorthe T. A. FriisBetina Creutz SørensenChristina H. MadsenAstrid Tønning KampFreia Hvidkær TankCamilla M. RothmannHenriette BangMarianne PristedNanna PedersenLotte Ruegaard PetersenThomas S. NielsenHarry Motor Jr.Mads MathiasenDaniel JørgensenJakob Møllenberg Jensen Stine Schmidt NielsenTrine Søsborg MikkelsenEmilie StærkærHelena Munk-AndersenFreja PedersenKatrine Bjerg TerkildsenAnna Liv RasmussenKathrine Marie TøftingSigne DonsTrine LarsenHenriette Bang NissenDitte ThomsenMaria JørstadEmilie M. LorentzenKathrine BargholtMaria Dam HedegaardJulie DanielsenMathilde NederlundFrida C. JensenStine Høffner

Anna Catharina K. LarsenCindie RygaardLine M. Christiansen Martin Jørgensen Nicki ØrnebjergMarc Holst HansenZakaria NaserBjørn Christian Skov JensenChris Ø. Nielsen Mikkel IsaksenNicolai ClemmensenMorten Cajus NielsenAsger ThomsenMads RosborgDaniel Toftegaard KristensenNicolai SædderSteffen Storm JørgensenMark WarrenTobias Bang BendixAndreas BarlingVictor Tønder MoltrupAnders Gehring HansenSøren S. MøllerhøjChristian DerlienOliver NissenMads Br. Lund HansenChris S. NielsenLasse Brix LindqvistMark Saxdorf LarsenRasmus HarmsenMorten Ærboe AndersenDaniel Wie KrogJonas PallisborgLærke YssingZenia LarsenBolette Lund IversenHeidi Kyhn NielsenLise E. BerendtAnja FrederiksenLina S. NielsenLennart Grønnegaard BankeAlexander ChristensenNiklas KochDaniel TingleffNikolai Røjsmose HansenKristian RasmussenFrederik MotorAnne Møllegård RasmussenSarah LysterKatrine Vendelboe JensenKatrine HesseldahlIna Mogensen

Leah MartinLine P. GrønKatrine Rahn Freja PedersenKristine Dupont KlintCecilie Tornhøj KroghMickey Bagenkop JensenNiklas VindelevSigurd Myrthu AndersenMalte Hauge JensenMathias Chris PetersenMartin GrothMarianne Fermerling AndersenCaroline MejlbjergLærke AndersenElise PedersenMia Cecilie MøllerMaja D. HansenIda ChristensenSabine M. NielsenSidsel E. EskesenLasse R. BruntseSander S. GlahnJakob Buus FrantzenAnders Lefevre NielsenJonas GrøftehaugeDaniel Vognstrup KroghAmalie G. HenningsenLouise SvendsenStefanie NielsenMette DueLena AnkersøSally SørensenCamilla W. BirketoftMelanie SieburgJulie HvidtAgnes DolmerMie Prip HenriksenSofi e Kirk Henriksen Lea MunckDorthe Tønder FriisHeidi Kyhn NielsenTherese Buhl HansenFreia H. TankMatilde Lund SøbrinkAnna Olivia PedersenLea BechJosephine Lindblad RolfSigne D. JensenSarah M. OlsenLiv Ø. Nielsen

Lemone MeyerAnne Kirstine NielsenIda Blomstrøm NielsenLisbeth F. BønløkkeSabrina RygaardKasper Weber-HansenChristian HolmLeo O. BjerregaardMarie L. RasmussenIda F. AndersenFrederikke KeferJosefi ne HertzLine KrabekMaria Thorborg HansenJens Frøslev ChristensenKim I. OlsenNiels LyngsøCarsten RasmussenNajaaraq PetersenMartine MøllerStine D. AndreasenPeter JacobsenJim L. Larsen Morten GestelevNiklas MollerupHeidi JunglandLine NielsenCarina HindkærDitte L. HansenKenni TufvessonJonas G. ThomsenSteffen PedersenLykke SørensenLouise Poffl er HansenLea KristensenThomas Berg PetersenAnker HenriksenSøren Juhl NielsenHeidi H. SkrøderNina PetersenLine A. HansenEsben DalagerTroels ChristensenKlaus SimonsenRasmus K. LaursenJeanette VibækTina K. JensenNatascha SørensenRune HansenRene Roos PetersenThomas ChristensenAnders Jensen

Signe AkinTrine JørgensenNaya JuelPeter SyrikMikkel RugeHenrik HindkærRene J. PedersenRasmus Dam SørensenPernille FrederiksenStephanie JørgensenRose LaursenDaniel H. SørensenMetin ClausenFrederik K. NielsenEmil MomsenDaniel BagterpCliff KristensenSarah B. HansenSabine B. RasmussenMaria SørensenAnders B. DavidsenMorten Grue SørensenBrian E. PedersenAsbjørn Sloth TønnesenBelinda BruunDavid IsagerAnne Blomgren JepsenPernille LjørringAnnemarie FredriksenMartin GuldhammerPeter CallesenTroels ChristensenMartin HansenSandie Kiss LarsenTrine H. JakobsenSidsel WestergaardKit MadsenKenneth KlintøTobias KraghChristian Vienberg-LarsenBjørn Riber JensenMartin HedegaardJohannes BuusJarle Vølund ListAndreas KjerulffKim LaybournMathias PerssonJonas ThomsenTobias Bonde JensenAndreas F. JohansenCicilie DamNanna Jelle Fortsættes ...

Nicolai Lau HaldCharlie HindsgavlFrederik MotorNicolai H. KristiansenSune DamsgaardTimur S. Allisstone Nikolaj Moll LundSimon Hye OlsenPeter Wind JensenTim Pedersen Victor Tønder MoltrupMads EgNiels Sæderup HalagerZakaria NaserJonathan Lyng K. PetersenNikolaj JørgensenMads Saaby JørgensenIda L. ToghøjCamilla TønningSissel HøffnerTina Egebjerg FogLine Lolk FrændeJonas Barsballe PetersenJannik W. GotthardsenJonas Legaard AndersenMikkel KoldAndreas Damsgaard-SørensenJonathan Bech SanderhoffMikkel HertzNicolaj Guldhammer SørensenJohannes AndersenTanya RingbergMette SchwartzKirsten H. HyrlovFanny A. DegneJosefi ne PallisborgBrian JørgensenKasper Lerche VindingLaurits SøndergaardEmil Holm MadsenJohan ThyboNicolai Tornhøj Pedersen Baldrian HamelleNiels Petter ThomsenAsbjørn RasmussenMikkel Søder JørgensenAnders Lyø PedersenPeter LorenzenMattias JørgensenJacob Beyer Madsen

Årskalender 2008

Documents