Årskalender 2009

36
FAABORGEGNENS EFTERSKOLE 2009 NUTIDENS UNGE

Upload: faaborgegnens-efterskole

Post on 27-Mar-2016

231 views

Category:

Documents


8 download

DESCRIPTION

På Faaborgegnens Efter udgiver vi hvert år en kalender. Kalenderen må gerne ville noget - turde noget - og have en holdning til livet og det at være menneske. I år handler kalenderen om ungdommen anno 2009.

TRANSCRIPT

Page 1: Årskalender 2009

FAABORGEGNENS EFTERSKOLE

2009

NUTIDENS UNGE

Page 2: Årskalender 2009

Redaktion

Mikael Wortmann

Bitten Lau

Michael Thagaard

Foto

Fotograf Mette Johnsen

Elever og medarbejdere på

Faaborgegnens Efterskole.

Grafi sk Design

Berens Bureau

Tak

Tak til alle skribenterne

for lysten til at bidrage.

“…D

et

er

sgu

´svæ

rt a

t g

øre

op

rør

mo

d e

n f

ar

de

r h

ar

en

fed

ere

tte

trø

je e

nd

én

se

lv…

Cen

ter

for

Un

gd

om

sstu

die

r o

g R

elig

ion

spæ

da

go

gik

(C

UR

)

Page 3: Årskalender 2009

Nutidens unge?

Vi er midt imellem og midt i det hele

vi former vores liv og vælger til og fra

vi er forventningsfulde og tvivlende,

frigjorte, ensomme og vi har ingen knuste drømme

vi er sammen med mange og sårbare overfor svigt

vi møder mennesker og skaber forbindelser

vi har mange muligheder og det er forvirrende

vi har mange venner og for lidt tid til dem

vi har ingen penge og på venteliste til en bolig

vi tænker på kærlighed og ved at kæresten ikke er for livet

vi skifter mening og gør mærkelige ting

vi vil respekteres for vores alder og vi vil undskylde os med den

vi har travlt og får ikke tid til det hele

vi mærker presset og synes at livet er uforpligtende.

Page 4: Årskalender 2009
Page 5: Årskalender 2009

Vi er hinandens verden og skæbne

Af Niels Brunse og Michael Thagaard, forstandere for Faaborgegnens Efterskole.

hajr ungdom. laver i? ligr & prøvr på a vågne?

nu skal i ikke begynde a gmd, gmf, gmh, eller gxmh. r nogen der r mgt bekymrede for a i r fubar hvorn ka d lade sig gøre at bruge mob, være

på 24-7 og sende 500 sms om dag1 med ipod i ørene udn a blir overfl adisk. har et prop. tiden går fra fordybelsen og d vigtige i livt. d hele

handlr ik om hygz, kramzer, €, asl og lmao med vennerne =:)

Kan drømme fotograferes? Høje tanker? Luftkasteller? Liv? En generation? Nutidens unge er som sure rønnebær, sagde ræven, han kunne

ikke nå dem! Således synger TV-2 i en sang i et andet årtusinde. I Årskalender 2009 strækker vi os lidt højere og forsøger at gribe ud efter

rønnebærene i tekst og billeder. Således vil vi forsøge at fortælle historien om et fællesskab med billeder af en fl ok individualister, der lever i

en verden af SMS, MySpace, Facebook, iPod, hvor en digital overfl od stjæler de unges tid, så der måske ikke bliver plads til fordybelse.

Sammen med en stribe gode mennesker, der gerne har villet beskrive de unge ud fra deres synsvinkel, forsøger vi at lægge en mosaik, der

tilsammen danner et billede af nutidens unge.

Allerede 400 år fvt. beklagede Sokrates sig over både ungdommens dårlige manerer og manglen på respekt for ældre mennesker. Siden da, er

nyheden blevet gentaget fra enhver ældre generation om den yngre generation.

Og så alligevel; presset på nutidens unge er meget voldsommere i dag end tidligere. De er bevidste om, at de skal formes på en bestemt måde

for at få succes, og der er meget få steder, hvor de kan trække vejret. Fokuseringen på individet handler om kroppen og den ydre succes, men

sjælen kan ikke altid følge med. De unges tid går med at fi nde ud af, om de er gode nok, så de har ikke meget plads til at fi nde ud af, hvem de

selv er. Men det spørgsmål bliver jo alligevel ved med at være det vigtigste.

Med til beskrivelsen af nutidens unge (og ældre) hører også de internetbaserede fællesskaber som Facebook og MySpace. Det er en verden,

hvor alt går hurtigt og hvor alting ændrer sig hele tiden. Sociale relationer, parforhold og andre fællesskaber kan hurtigt opløses med et enkelt

klik med en mus, og ens profi l kan slettes, eller man kan på et øjeblik bytte den ud med en mere acceptabel profi l, hvis man ikke er tilfreds.

Forskere mener, at mennesker der er vant til den hastighed, hvormed man kan etablere sociale relationer på nettet, ligefrem kan ende med at

fi nde virkeligheden kedsommelig og understimulerende.

Astrid Lindgren har lettere omskrevet sagt, at man ikke kan ikke prygle noget ind i unge, men man kan klappe meget ud af dem. Derfor er det

vigtigt at tilbyde andre nære sociale fællesskaber - forpligtende fællesskaber, hvor alle giver og får noget tilbage. Vi skal med overbevisning,

varme og glød berette om, at et fællesskab tager tid, og at man ikke med et enkelt klik med musen kan bytte andre eller sig selv ud! De unge

skal vide, at det med garanti også er besværligt en gang imellem, men det er vigtigt igen og igen at fastholde, at det er det hele værd.

behøvr ik a skænz. sir bare a i sq læse ngl bøger en gang i mellem og sluk for mob. i kan gøre dt smn.

sføli r d ik enten elr, mn man ka ik leve livet på nettet.

Lad alle generationer huske hinanden på, at vi er hinandens verden og skæbne, fordi vores liv er indviklet i og gensidigt afhængige af

hinanden. “Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”, så enkelt kan det siges, og

så enkelt sagde den danske fi losof K.E.Løgstrup det. Det er så smukt og så enkelt – vi er afhængige af hinanden – også på en efterskole.

e ngl bøger en gang i mellem og sluk for mob. i kan gøre dt smn.

sføli r d ik enten elr, mn man ka ik leve livet på nettet.

og skæbne, fordi vores liv er indviklet i og gensidigt afhængige af

an holder noget af dets liv i sin hånd”, så enkelt kan det siges, og

så enkelt – vi er afhængige af hinanden – også på en efterskole.

Page 6: Årskalender 2009

Inte

rne

tte

t g

ive

r le

t a

dg

an

g t

il s

pil

, og

fl e

re o

g fl

ere

ud

vik

ler

lud

om

an

i, m

en

da

nsk

e u

ng

e h

ar

nu

vis

t si

g a

t væ

re m

ere

mo

dst

an

dsd

ygti

ge

en

d a

nd

re u

ng

e i

No

rde

n. M

an

ge

sve

nsk

e o

g

no

rske

un

ge

ho

lde

r a

f a

t sp

ille

ha

sard

præ

cis

lig

eso

m m

an

ge

da

nsk

e u

ng

e. F

ors

kell

en

er

ba

re, a

t fl

ere

no

rske

og

sve

nsk

e u

ng

e

op

leve

r a

fhæ

ng

igh

ed

, me

ns

de

da

nsk

e u

ng

e b

lot

mo

rer

sig

me

d

po

ker,

ve

st o

g r

ou

lett

e.

Vid

ensk

ab

.dk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4

5 6 7 8 9 10 11

12 13 14 15 16 17 18

19 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30 31

Som barn er enhver kunstner. Vanskeligheden ligger i at forblive det som voksen.

Picasso

Page 7: Årskalender 2009

Til alle tider har unge mennesker oplevet den nødvendige pubertet. Det kan vi læse i gamle tekster helt fra Cæsars gamle Romerrige. Puberteten handler i bund og grund om en sortering af den opdragelse/de dannelsesindtryk den unge har modtaget i familie og omgivelser fra dag et og frem til sorterings og løsrivelsesmekanismen sætter ind i puberteten. Måske var denne sortering og løsrivelse lettere på Cæsars tid. Leveregler og valg var mere enkle. Måske tog de blot afsæt i de 10 bud fra Biblen:Du må ikke have andre guderDu må ikke misbruge din Guds navnDu skal holde hviledagen helligDu skal ære din fader og moderDu må ikke slå ihjelDu må ikke bryde ægteskabetDu må ikke stjæleDu må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næsteDu må ikke begære din næstes husDu må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til

Helt op til nittenhundredetresserne blev danske børn dannet ud fra grundreglerne i Gud, Konge og Fædreland, kæft, trit og retning, ro, renlighed og regelmæssighed, høj disciplin, men stadig med afsæt i et sæt fælles og mere enkle samfundsregler.

I tresserne kom ungdomsoprøret, kvindefrigørelsen, eksperter der begyndte at forske i barndommen, børn skulle tages alvorligt, og den rigtige metode til at tilgodese dette, har udløst skiftende holdninger fra skiftende eksperter fra dengang og til nu til stor forvirring for forældrerollen. Velstanden steg, grænserne mellem landene blev mere åbne, globaliseringen voksede, folks mulighed for at rejse til de mindste afkroge længst væk blev mulig for de fl este. Nyhedsmedierne kan bringe øjebliksaktuelle billeder fra fjerne egne ind på nethinden umiddelbart efter det skete etc. etc.

I denne jungle af valgmuligheder og overinformation skal unge årgang 2009 fi nde sig selv sig, fi nde egen identitet, selvværd, dannelse, ståsted, valg af livsgrundlag, valg af uddannelse, valg for livet. De skal sortere i de indtryk fra barndommen, som er rigtig mange, men måske også en barndom som foregik med fraværende forældre, der havde travlt med karriereræs og egen søgen efter det bedst mulige livsgrundlag, da de er den første forældregeneration efter friheden fra de gamle tunge samfundsværdier fra før tresserne. Forældre i dag søger selv efter et dannelses- og livsgrundlag, ligesom de samtidig forsøger at opnå den evige ungdom. Det er ikke let at løsrive sig fra en far, der går med hættetrøje og kasket og en mor, der forsøger at ligne en teenager, samt fornægter ethvert alderstegn. Ethvert problem, enhver personlig tvivl eller krise hos forældrene udløser desuden forventning om hjælp udefra, opgaverne udliciteres, måske med behov for en psykolog, for det forventes at være hver mands ret i dag at have den mulighed. Enhver fysisk lidelse forventes repareret med det samme i sundhedsvæsenet, livet må ikke gøre ondt. Enhver rynke efter bekymring bliver rettet op hos en plastikkirurg. Det er blevet en trend for voksne pt. at hyre en coach til at hjælpe med at træffe de rigtige valg i livet. Blot det at være gravid, er nok til at udløse behov for fødsels, barsels og babycoach…

Samfundet har sikkert indset, at det er nødvendigt med et eller andet fælles ståsted for at få fællesskabet til at fungere, ja simpelthen få det tilbage i stedet for den egoisme, der pt. er ved at tage over. Samfundets bekymring fornemmes ved de mange test, kvalitetsmålinger, reformer og kanon, der pt. ser dagens lys efter måneders udvalgsarbejde nedsat af forskellige ministre. Googler man ordet kanon på internettet fremkommer beskrivelse af litteraturkanon, kulturkanon, demokratikanon, historiens kanon, fælles kanon for gymnasiet og folkeskolen, en naturvidenskabelig kanon er på vej, en madkanon og computerspilkanon foreslås etc.

Mens forældre og samfund fi nder sig selv igen, skal unge årgang 2009 selv klare den nødvendige pubertetsløsrivelse uden at have nogle voksne at spille ping pong bolde med. De skal fi nde sig selv i en hverdag, der handler om fravalg i stedet for tilvalg. Rigtig mange unge fornemmer, at muligheden for dette øges ved at træffe valget om at tage et år på efterskole, som dog er et ekstra tilvalg, men et stort fravalg i forhold til lokalområdet. Det er et år, hvor der sker en masse spændende ting, men især sker der det, at den personlige dannelse får fred til at fi nde sin form, fi nde vejen til de indre værdier, og dermed vejen til nemmere socialt samvær med andre. En betragtning af unge før og efter et år på efterskole har tydeligvis øget værdierne:Evnen til at tilgiveEvnen til at vise empatiEvnen til at kode og læse andre menneskers sociale tilstandEvnen at vise hensyn til andreEvnen til at magte skuffelseEvnen til at kunne udsætte sine behovEvnen til at være mod andre som man ønsker de skal være mod en selvEvnen til at vente på turEvnen til at ytre sig på en respektfuld måde – at tale så andre bevarer lysten til at lytteEvnen til at lytte til andre (tale er sølv men tavshed er guld)Evnen til at give et nap til det sociale fællesskab uden forventning om at få noget igenEvnen til at tage ansvar for egen oprydningEvnen til at passe på andres ting… fortsæt selv listen

Helt imod den politiske ånd, vælger mange unge oveni efterskoleåret også et sabbatår før eller under den efterfølgende ungdomsuddannelse, igen et tilvalg, men et fravalg fra det store pres og de mange krav, der stilles til nutidens unge, som de kan have svært ved at honorere, hvis de ikke først får fred til at fi nde sig selv. Måske bruger de sabbatåret til at tjene penge, eller de tager et år afsted til fjerne egne med bagagen på ryggen, eller de melder sig som frivillig arbejdskraft i humanitære hjælpeorganisationer i fattige lande. Alt sammen vil bidrage til en uvurderlig positiv dannelse. Lad os ønske dem god dannelsesrejse på efterskolen og i sabbatåret sammen med Kim Larsens sang

Åh de smukke unge mennesker pludselig er de stukket afsom legesyge sommerfugleden allerførste sommerdaghvad det er de vil med livetdet kan kun de selv forstååh de smukke unge mennesker gid de længe leve må

En dannelsesrejse, hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være?Af Lola Jensen, familievejleder, forfatter, TV og radiovært mm.

Page 8: Årskalender 2009

Dette lille skriv er et sammendrag af en række synspunkter og teoretiske betragtninger fra en

lang række foredrag og kurser afholdt i efterskoleverdenen igennem de seneste år. En fælles

optagethed som en rød tråd igennem dem alle har været:

”Hvilke vilkår har modernitetens unge for dannelse, og hvilke udfordringer rejser dette ind i

fremtidens efterskole? ”

Børns vilkår for dannelse og socialisering på vej mod efterskolen

Ser man på de unges vej frem mod efterskolen, vil det være relevant at betragte den moderne

gennemsnitsfamilie, som et vigtigt grundlag for de unges dannelse og socialisering. Men

spørgsmålet er, om denne betragtning af familien som primærsocialiseringsarena stadig er

relevant i det hyperkomplekse samfund vi har? Samtidig rejser dette et klassisk spørgsmål: Er

det forældrenes eller skolens ansvar at opdrage de unge?

I en modernitet, hvor en gennemsnitsfamilie i løbet af et almindeligt arbejdsdøgn ofte vil

have under 3 timers samværsmulighed til rådighed, virker dette spørgsmål ikke længere

relevant. Børn og unges dannelse og socialisering i et moderne samfund som det danske, er et

fælles anliggende og ansvar, mellem samfund, familie og skole.

Ser man de mange dannelsesarenaer et barn og en ung i skolealderen skifter imellem i

løbet af en dag: Hjem, skole, fritidsaktiviteter, arbejde, internettet, Arto, facebook , medier,

jævnaldergrupper, SMS m.fl ., forstår man, hvilke store krav der stilles til de unge i forhold

til at navigere og fi nde mening og retning for dem selv. Samtidig er de voksnes daglige

funktioner og bekymringer ofte skjult for børnene, idet voksenlivets ”produktion” qua

service- og industrisamfund er meget adskilt fra børnenes verden. På denne måde bliver livets

”konsekvens” ofte utydelig og skjult og dernæst, i underholdningsmedierne, ligefrem tilsløret

i succes og vinderprogrammers evige fokusering på ”peak performance”. Sat på spidsen fodres

vi af medier med ideen om, at livet handler om succes og eksponering i denne, hvorimod vejen

til succesen ligger uden for mediernes glamourøse søgelys.

En oplevelse mange efterskoler står tilbage med er, at de unge, der kommer til efterskolen

nogle gange chokeres, når de oplever at undervisning og fritidsliv kommer til at hænge

sammen, og at det, der sker det ene sted, kan have betydning for det, der sker det andet.

Dette er for de unge den helt store mulighed, og samtidig den helt store udfordring.

Efterskolen som unik dannelsesarena

De, der har mødt mig i kursussammenhænge og til konferencer, vil vide, at jeg er optaget og

meget positivt stemt over for efterskolen som dannelsesarena for unge i nutidens samfund.

Dette skyldes at efterskolen med sin unikke struktur som bo-, undervisnings- og fritidssted

for mange unge, er den første mulighed for en ”monoarena”. Det vil sige, at unge for et år eller

to får mulighed for at opleve ét sammenhængende miljø, hvor de kan opleve sig selv som

betydende og påvirkende, af det der sker, og herigennem erfarer sig som et samlet menneske.

Ligeledes vil der i efterskolen være voksne, som sammen med dem kan erfare dem Ð også i

skiftene mellem de forskellige arenaer. Således får de voksne, der er sammen med de unge

i denne sammenhæng, mulighed for at se og støtte de unges udvikling, på en måde der ikke

lader sig gøre for forældre og andre voksne omkring børn og unge uden for efterskolen.

Efterskolen er samtidig et sted, hvor konfl ikt og modstand næsten per defi nition er bygget

ind, idet man ikke bare kan ”skifte væk”, men må blive i situationen og arbejde med de

udfordringer den rejser. Således kan skoleformen og dens unikke struktur være det sted, hvor

unge lærer at ”stå igennem”, løse konfl ikter og ”lære at leve med”, hvis de støttes af både

forældre og ansatte til at holde fast. Lykkes dette, ses resultatet på de mange hjemmesider,

hvor de unge skriver til hinanden efter endt ophold, sætninger under temaet, ”tak fordi I holdt

fast, da det var svært Ð det har været det bedste år i mit liv”, er der mange af. På denne måde

kan efterskolen blive et vigtigt skridt på vejen ”dertil”, som har givet den unge oplevelsen af

udfordringer, som er blevet overvundet.

Skoleprojektets udfordring

Der er mange og meget komplekse faktorer i spil, når et efterskoleår skal lykkes. Dog synes

det tydeligt, at forældre og elev skal være meget klare over, hvad forventningerne er til

efterskoleåret. Samtidig er det også vigtigt, at skolerne er meget tydelige omkring deres krav

til elever og forældre, således at forventningerne på begge sider kan drøftes inden starten på

skoleåret.

På nogle skoler har man været på forkant og lavet aftaler med både forældre og elever om,

hvordan man skal tackle evt. svære perioder. Et aktivt samarbejde omkring det fælles projekt,

nemlig at skabe det ”hidtil” bedste år i et ungt menneskes liv, og en fælles viden om, at der

også kan komme svære tider, og hvordan de gribes an træder frem som en stærk erfaring i

arbejdet med ”det gode efterskoleophold”.

Efterskolen som de unges første monokulturAf Lars Hugo Sørensen, autoriseret psykolog

Page 9: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28

Unge skruer ned for

ambitionerne. Blot en

tredjedel af unge i alderen

16-19 år har i dag ambitioner om

at få et job med en højere løn og

social prestige end deres forældre.

Selv blandt børn af ufaglærte

arbejdere er viljen til social

opdrift lille.

Ugebrevet A4

Følg dem, der søger sandheden, men fl ygt fra dem, der har fundet den.

Vaclav Havel

Page 10: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28 29

30 31

No

ge

t lå

nt,

no

ge

t n

yt. N

år

de

un

ge

i d

ag

sk

al d

efi

ne

re d

ere

s

tro

, bli

ver

de

insp

ire

red

e f

ra u

tall

ige

fo

rske

llig

e b

eg

reb

er

og

reli

gio

ne

r. 7

8 %

af

de

un

ge

sig

er,

de

er

kri

stn

e. M

en

de

er

ikke

en

ige

om

, hva

d G

ud

er

for

en

stø

rre

lse

.

Fo

lkek

irke

n.d

k

Man siger visdommen kommer med alderen – men sommetider kommer alderen alene.

Johannes Møllehave

Page 11: Årskalender 2009

Handlingsorienterede individualister. Det er den grundlæggende identitet, der bedst kendetegner de unge i dag. Det er vigtigt for dem, at de

kan se en mulighed for selv at agere, i det de foretager sig. I politik, i økonomi, på nettet, på gaden og hvor de nu bevæger sig rundt. I disse

bevægelser kaster de sig især ud i mangfoldige netværk. De er altså ikke alene. De laver derimod masser af projekter sammen med andre. I

kortere eller længere tid.

Når det drejer sig om demokrati, er de logisk nok med til at give det demokratiske engagement og fællesskab et mere individualistisk,

handlingsorienteret perspektiv, som for mange gør det lettere at engagere sig i politik, i kortere eller længere perioder. Man engagerer sig der

hvor der er muligheder, og det er så det. Det behøver man ikke at gøre et større nummer ud af. Man har stor respekt for politikerne og deres

indsats, og der er langt til den politiske kynisme. Formodentlig fordi forventningerne til bestemte former for adfærd og holdninger er meget

begrænsede.

De unge er også med til at ændre betydningen af det at være højre- og venstreorienteret. Det individualistiske, handlingsorienterede perspektiv

åbner således op for en grundlæggende pragmatisme, der er vanskelig at forene med de gængse forestillinger om det at være højre- og

venstreorienteret. Man laver sin egen lille pragmatiske målestok for de ting der er oppe i tiden, og her kan både det ene og det andet sådan

set være godt nok. Og så er det ellers om at lade sig overbevise om et eller andet, og så komme videre. Så må vi se en anden gang. I den

sammenhæng er det der vurderes positivt, noget der kan åbne for den enkeltes handlingsmuligheder.

Denne tilgang til det politiske gør det let for politikere og politiske partier at mobilisere de unge til givne holdninger og dermed også til at støtte

et givet parti eller dets leder. Man skal bare fremlægge tingene på en sådan måde, at man spiller op til den individuelle handlingsorienterede

tilgang, hvad enten det er i perspektiv eller løsning. Men det er ikke en stabil støtte. Den kan sagtens skifte igen ved et nyt valg. Først og

fremmest fordi den ikke er forankret i grundlæggende interesser eller forestillinger. Man har selvtilliden i orden, også selv om man ikke

ved helt så meget om tingene. Man er pragmatisk og skal hele tiden videre. Til nye spændende gøremål og tanker.

Handlingsorienterede individualister og politik Af Johannes Andersen, samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

Page 12: Årskalender 2009

Hvornår passer vi til generaliseringen af nutidens unge – hvornår er vi der? Når vi har fremskønnet en

vaccine mod kræft, eller har prøvet de første ti slags stoffer med klingende fantasifulde navne? Er vi det

når vores forældre, venner eller politikere er stolte, eller blot når vi føler os i et med det samfund der er

bygget op uden om os? Hvornår er jeg menneskelig nok til at repræsentere en hel ungdom? Aldrig! For

vi har strammet os selv ind med alt for skærende snore. Snore der går gennem huden og graver i vores

selvtillid og syn på det perfekte. Den perfekte krop, den perfekte hverdag, det perfekte liv! En lyd der ikke

er realistisk. En klang af uvirkelighed i øregangen bag huden, og melodien der stiller spørgsmålet. Hvad

med mig? Hvor er jeg lige nu? Alligevel er væsentligheden, om jeg virkelig er så uheldig, bare fordi jeg er

her. Lige her. Her i nutiden.

Kærligheden er den ikke stadig lige så perfekt som altid? Og er mors og fars kys ikke på linje med dem for

tyve år siden?

Nutidens unge danser med livet i en rus af forvirring, om hvordan man hurtigst muligt vokser op. Den

uskyldige ungdom savner vi først når den er lukket inde bag glas og ramme sammen med minderne

om datidens somres varme kys. Tilfældighed? Er det en tilfældighed at vi skubber snavset ind under

tæppet, og venter på at det forsvinder af sig selv? Og stadigvæk vikler mennesker ind i løgnen om at vi

er selvstændige nok, til at tage vore egne beslutninger. Nej! For vi vil også gerne selv tro det, i en tid hvor

vi føler os dumpet i sundheden, idealet og intelligensen, og kun består i at bruge fars og mors tegnebog.

Nutidens unge har idéerne, men har i lige så høj grad mistet troen på at fuldføre dem. Og vi tænker over

hvor vores stemmer er henne, i en nation hvor alle stædige ord holder vores håndled, ankler og hals

fordomsfuldt tilbage. De unge skal stå på kanten for at bliver anerkendt som både barn og voksen, med

risiko for at mærke det iskolde sus fra den iskolde realitet. Nutidens unge har mulighederne. Fra krogede

højtudviklede fremtidssikrende mennesker, til de snorlige betonarbejdere. Intet er utilnærmeligt, fordi vi

er potentialernes generation. Men står lysten og selvtilliden stadig tilbage, efter mørket har pakket vores

ellers blændende ansigter ind? De bare sandheder, komiske udtryk og kunsten i det at være fri. De ting

der gør, at man ikke ender med knækkede knogler hårdt og alene på asfalten, med smag af jern og jord i

munden. Her i nutiden. Alene! Uden andet end sammenkogte fortrydelser i en verden af sammenkogte

besværligheder! Og en rotation fra grin til gråd på to sekunder. Unge med magten i hænderne, men uden

viden om hvordan den bruges, og hvad den bruges til.

Kan verden ikke se at vi drukner? Her i nutiden hvor der trædes og bankes. Indtil det inderste af os ikke

engang selv kan bunde. Lad os overleve og bestemme og lege med den glæde vi ellers først ser, når vi for

længst er gledet forbi den.

Her i nutiden ...Af Clara Holm Andersen, elev på Faaborgegnens Efterskole 08/09

Page 13: Årskalender 2009

Ud

ford

rin

ge

r o

g p

rest

ige

, me

n o

gså

sto

lth

ed

og

drø

mm

e.

Da

nsk

e s

tud

ere

nd

e e

r ik

ke a

ltid

ra

tio

ne

lle

, nå

r d

e u

dp

eg

er

drø

mm

evi

rkso

mh

ed

en

. De

vil

ge

rne

re e

n f

ors

kel o

g f

orb

ind

er

ka

rrie

rem

uli

gh

ed

er

me

d v

irk

som

he

de

ns

ry o

g r

ygte

.

Erh

verv

sbla

det

.dk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5

6 7 8 9 10 11 12

13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26

27 28 29 30

Der fi ndes en visdommens vej, som er den, som bør være let at erindre: dum dig,

og dum dig igen, og dum dig igen, men mindre og mindre og mindre.

Piet Hein

Page 14: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29 30 31

rre

un

ge

un

de

r 3

0 å

r e

r i d

ag

kri

tisk

e o

verf

or

fag

fore

nin

ge

r

en

d f

or

fem

år

sid

en

. En

ny

un

de

rsø

ge

lse

bla

nd

t 5

.00

0 u

ng

e

FT

F’e

re v

ise

r, a

t o

tte

ud

af

ti m

en

er,

at

fag

fore

nin

ge

n e

r

dve

nd

ig f

or

at

vare

tag

e d

ere

s in

tere

sse

r p

å a

rbe

jdsm

ark

ed

et.

De

t e

r e

n s

tig

nin

g p

å 1

5 p

roce

nt

i fo

rho

ld t

il f

or

fem

år

sid

en

.

FT

F.d

k

Man kan ikke prygle noget ind i børn, men man kan klappe meget ud af dem.

Astrid Lindgren

Page 15: Årskalender 2009

De fl este af jer er gamle nok til at dyrke sex og blive sat i fængsel.

Nogle af jer er gamle nok til at købe alkohol eller køre på knallert. Men

der er ingen af jer, som er gamle nok til at stemme, når der er valg.

Den ret får man først, når man bliver 18. Sådan har det været i 30 år,

og det er på tide at gøre noget ved.

Mange tror, at politik handler om gamle mænd i jakkesæt, der taler et

sprog, som er svært at forstå. At politik kun er for nørder, og at man

skal vide en helt masse, før man kan stemme. Men i virkeligheden

handler politik bare om at have holdninger.

Holdninger til, om man går ind for gruppeeksamen. Holdninger til,

hvad man synes om nedslidte skoler og ældgamle verdenskort.

Holdninger til, om man betaler for meget i arbejdsmarkedsbidrag.

Tilføj selv fl ere eksempler. Pointen er, at selv om I ikke er 18, så har I

masser af holdninger.

Og når man forlader grundskolen, så har man også et grundlag at

have sine holdninger på. I ni år er man blevet undervist i demokrati

og samfundsforhold. Faktisk er 16 år gennemsnitsalderen på

dem, der går ud af 9. klasse. Det er derfor, vi synes det er logisk, at

valgretsalderen sættes ned til 16 år.

Hvis man har valgret, bliver det også sjovere at følge med i for

eksempel en valgkamp. Hvorfor skal man interessere sig for, hvad

partierne mener – hvorfor skal man følge med i debatudsendelser,

hvis man alligevel ikke kan gøre en forskel, når krydset skal sættes.

Og når samfundet alligevel synes, at man er ansvarlig nok til at få

børn, drikke sig fuld, køre rundt i trafi kken og endda blive straffet for

ens handlinger, hvorfor er man så ikke gammel nok til at være med til

at vælge, hvilke holdninger der skal tælle i politik?

Det hænger ikke sammen, og det er foreløbig gået op for udlandet.

I Østrig er valgretsalderen 16 år. Det betyder for eksempel, at 16-

og 17-årigere østrigere er gamle nok til at stemme til det samme

Europaparlamentsvalg, som danske 16- og 17-årige ikke må stemme

til. I Norge kan kommunerne give 16- og 17-årige valgret. Det må

de danske kommuner ikke. Og så er der Schweiz, Tjekkiet, Finland,

England – alle lande diskuterer det. Eller Tyskland, hvor ni delstater

også har 16-års valgret.

Da danske unge på 18 år fi k valgret, var de nogle af de sidste i Europa.

Det er 30 år siden. Nu ruller valgretsbølgen igen. Vær med - kræv

valgret – I fortjener det!

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er en service- og interesseorganisation for landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer i Danmark. Vi arbejder for at udvikle og forbedre rammerne for det frivillige foreningsliv og for at sætte børn og unges vilkår på den politiske dagsorden både nationalt og internationalt. www.duf.dk.

Kræv jeres valgret!Af Martin Justesen, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Page 16: Årskalender 2009

Jeg sidder og kigger på kommentarerne fra de forskellige klasser, der har været på Filmlejrskole hos os på

Station Next sidste år. Mange elever skriver, at det har været hårdt at skyde en fi lm, men de kommentarer,

der handler om samarbejdet er der fl est af. Her er et pluk:

Det har været sindssygt hårdt at arbejde sammen, men vi har fået nye tættere venskaber og nogle rigtigt

gode oplevelser – og en god fi lm.

Sammenholdet har været det bedste og derfor blev vores fi lm så fed.

Det var svært ikke at blande sig hele tiden, men samarbejdet med de andre gik rigtigt godt.

Jeg lærte at tage et ansvar og det var sjovt at være med til at få fi lmen så god.

Hele klassen blev rigtigt god til at samarbejde – det kunne man også se ved premieren.

Og mens jeg læser videre, dukker et ord op: Synergisus!

Vores fi lmhold er helt enkelt blevet høje på samarbejde – de har ikke kun fået lavet en fed fi lm, men også

oplevet at man får noget forærende, når man er en gruppe, der arbejder sammen.

Det er selvfølgelig ikke kun, når man laver fi lm at man får sådan en oplevelse. På efterskole er der rigtigt gode

muligheder for at opleve synergisuset. Så: go for it!

Også når du er færdig på efterskolen er der masser af muligheder for at få fl ere energisus, og har du lyst til at

lave fi lm sammen med andre, er der mange gode steder at gå hen. Prøv for eksempel www.dvoted.net . Her

kan du komme i kontakt med andre fi lmentusiaster og fi nde steder, hvor du kan lave fi lm med andre.

God fornøjelse og husk: Det kan så let gå godt!

Synergi: samvirket mellem to eller fl ere tiltag/kræfter, som giver en større effekt end blot summen af de

enkelte tiltag/kræfter giver hver for sig.

SynergisusAf Susanne Wad, fi lmpædagogisk leder – Station Next, Filmbyen

Page 17: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6 7

8 9 10 11 12 13 14

15 16 17 18 19 20 21

22 23 24 25 26 27 28

29 30

Se

lv om

fl ere

un

ge

i da

g ve

nte

r et å

r elle

r to m

ed

at fl ytte

hje

mm

efra

, er d

e ik

ke b

an

ge

for a

t rykke

ind

i en

bo

lig, d

er

ku

n e

r mid

lertid

ig. D

et vig

tigste

for d

em

er a

t bo

så tæ

t på

bye

ns p

uls so

m m

ulig

t, me

ns b

olig

en

s stan

da

rd b

etyd

er

min

dre

. De

ska

l allig

eve

l hu

rtigt vid

ere

.

Velfæ

rdsm

inisteriet, 2

00

8

Da jeg var 14 år, var jeg forbavset over, hvor uintelligent min far var – da jeg blev

21 år, var jeg overrasket over, hvor meget han havde lært de sidste 7 år.

Mark Twain

Page 18: Årskalender 2009
Page 19: Årskalender 2009

Home Sweet HomeUddrag fra forskellige undersøgelser om hjemmets betydning – også for nutidens unge.

Hjemmet er omdrejningspunktet for det moderne menneske, for det er her, at vi skriver vores biografi . Et hjem har aura

og er forbundet til bestemte personer. Det er ligesom med et skrivebord, hvor man lægger sine personlige papirer og

sætter billeder. Man gør det til sit territorium. Det moderne menneske hænger ufravigeligt sammen med hjemmet, og

det understøtter derfor også vores identitet.

Mark Vacher er tilknyttet Center for Bolig og Velfærd ved Københavns Universitet og i gang med en længerevarende

undersøgelse, der skal afdække hjemmets betydning for danskerne. Han har konstateret, af familien favoriserer

børnene, og at der på deres - store - værelser er både computer og TV. Køkkenerne er også store, og de er den akse,

hvorom de forskellige rum drejer sig, og her regerer kvinden. Ikke som en gammeldags husmor, men fordi hjemmet er

kvindens domæne. Derfor er det heller ikke påfaldende, mener Mark Vacher, at hun ikke har sit eget værelse, for hun har

lov til at være alle vegne. Manden derimod, han må typisk nøjes med et værelse, der er halvvejs et pulterrum, eller han

er henvist til garagen eller skuret udenfor. Her kan han stå og sysle med de småting, som er blevet tilbage. Mark Vacher

synes, at det er interessant, at Silvan-kulturen blomstrer samtidig med, at hjemmet bliver mere og mere højteknologisk.

Manden kan ikke længere skifte en pakning eller reparere den intelligente gulvvarme, men han kan stadigvæk skrue

skruer i og bygge en carport, så det gør han, siger antropologen, som i øvrigt mener, at arkitekterne ikke kan bygge

parcelhuse i dag uden at konferere med en antropolog eller livsstilsforsker.

Vaner og omgangsformer i familien er afgørende for, hvordan børnene klarer sig i uddannelsessystemet. En ny

undersøgelse viser da også, at familiekulturen er afgørende for de unges resultater i uddannelsessystemet. Det er

vigtigt, om familien som regel spiser sammen og diskuterer tv-programmer eller samfundsforhold. Det har også

betydning, om man tager på museer, og om der er bøger og litteratur i hjemmet. Børn fra en aktiv familiekultur klarer sig

bedre i skolen og falder i mindre grad fra på ungdomsuddannelserne.

Det er altså også i hjemmet, at starten på de unges biografi skrives. Chris Minh Dokys melodi

”Home Sweet Home“ har derfor været udgangspunktet for Årsplakat 2009. Hvad enten

hjem defi neres som bopælen eller som Danmark har det en betydning, som griber ind i den

enkeltes liv og hele identitet.

Besøg hjemmesiden www.faae.dk/kalender09 og hør musikken af Chris Minh Doky, se det

fl otte maleri og glæd dig over udvalgte citater og andet godt. Hjemmesiden er fremstillet

af én af skolens IT & medie elever i 2008/09, Oliver C. Møller. Surf, lyt og nyd!

Årsplakaten kan til gengæld købes for kr. 50 ved henvendelse til [email protected]

Tak til Cecilie Scoppa for det fl otte maleri, tak til Chris Minh Doky for musikken og hjælpsomheden

og endelig tak til Warner Chappell for venligheden og lån af noderne og til EMI for brug af musikken.

Page 20: Årskalender 2009

”Lærerne vil gerne, at vi fejler. Jeg er virkelig dårlig til det, men det er sådan, at vi skal gøre det. At fi nde en løsning efter det også … det er det hele skolen handler om.” Citatet er fra et ud af mange interview med unge, der deltager i undervisningen på ’Akademiet For Utæmmet Kreativitet’. AFUK er en produktions- og daghøjskole, som følger usædvanlige veje i deres indsats for og med en blanding af socialt belastede unge, unge med psykiske problemer, unge, der har så dårlige skoleerfaringer, at en blyant får dem til at svede i hænderne, og unge, der vil noget andet, end det ’normalsystemerne’ kan tilbyde. ’Vrede unge’, eller unge, der har besluttet sig for at søge alternative livsbaner som nycirkus artist, designer eller bildende kunstner. Fælles for dem er, at de på den ene eller anden måde er ’outsidere’ i forhold til det normale ungdomsliv og det ordinære uddannelsessystem, og AFUKs undervisningsmiljø med ’utæmmet’ kreativitet, projektpædagogik, kunstneriske værktøjer og socialt engagement fungerer særdeles fi nt trods den særegne blanding af ’uoplagte’ og ’veloplagte’ unge.

Gennem de seneste tre år har jeg sammen med to kolleger haft muligheden for at følge AFUK meget tæt i et forskningsprojekt, og da den unge i interviewet nævnte ’plads til at fejle’, hæftede jeg mig ikke særligt herved. Nåh ja, noget med at lære af sine fejl og sådan lidt trial and error, men undervejs og efter mange fl ere interviews med andre unge tegnede der sig billedet af, at netop dette opleves som et særligt positivt kendetegn ved undervisningen på AFUK sammenlignet med de skoler, de tidligere har gået på, eller de ungdomsuddannelser, de har afbrudt. Det gav noget at tænke over, for hvorfor nu dette budskab fra så mange unge med begejstring for at være elever på AFUK? Svaret er muligvis lige til, nemlig at rum til at fejle er en side af vores skole og uddannelseskultur, som er ved at være ’forbudt’. Fejl betragtes ikke som lærerige, men som det, der skal undgås. Der indføres standarder, fælles mål og obligatoriske test, og den nye 12-karakterskala bygger grundlæggende på, at man ikke skal vurdere, hvor dygtig en elev er, men hvor mange fejl, hun laver. Der startes med 12-tallet, og så trækkes der fra for hver fejl, indtil en tilpas karakter er fundet. Også uden for skolens verden mærkes tendensen. Selv små børn oplever at skulle være perfekte (perfektionskultur), og tiden kalder på præstation og resultatoptimering uden spild og sløseri (præstationskultur) i en sådan grad, at antallet af børn og unge (og voksne), der får stress eller bliver deprimerede over egen ’uformåen’, er stærkt stigende i antal.

Der savnes plads til og rum for at kunne gøre sig erfaringer og eksperimentere med handlinger uden korrekte løsninger eller spørgsmål uden entydige svar, og her kommer et undervisningsmiljø med vægt på kreativitet, det musisk-æstetiske ind i billedet (og det fi losofi ske kan – sammen med madlavning - tilføjes). Der drages lærerige erfaringer, når noget bliver anderledes end forventet og måske lovlig kikset eller uventet godt. Læreprocesser inden for fagområder hvor der ikke er fastlagte standarder for rigtigt/forkert og heller ingen manualer for korrekte løsninger, men hvor der alligevel indlysende er noget, der er bedre end

andet, og hvor inertien ligger i at fi nde de bedst mulige originale og kreative løsninger på det, man er i gang med. En dynamik, der kendes fra andre pædagogiske projektorienterede miljøer, men en læringsforståelse, der er ved at være en saga blot i skolen og de ordinære ungdomsuddannelser. Det kan være en forklaring på, at fl ere og fl ere unge ser sig om efter en kortere eller længere ’helle’ i forhold til perfektions- og præstationspresset og tager 10. klasse med, vælger et år på efterskole, søger ind på produktionsskoler eller overvejer et højskoleophold, hvor der mange steder er mere plads til andet end den effektive præstation og den standardiserede måling. Men det er også undervisningsaktiviteter, der fra undervisningsministerielt hold betragtes som ’spildtid’ og registreres som sådant ud fra at det erklærede uddannelsespolitiske mål er, at alle skal gå den lige vej fra skole over uddannelse til arbejde uden svinkeærinder.

’Plads til at fejle’ kan sikkert for nogle give associationer til ’rundkredspædagogik’, og et ”herregud, så er det vel bare et sted, hvor tingene ikke tages så alvorligt, og hvor de unge ikke skal belemres med al for megen kritik”. Intet kunne være mere forkert, og det er en anden side af AFUKs samlede pædagogik; at der er tidspunkter, hvor der ikke må fejles. Blandt de mange aktiviteter lægges stor vægt på akrobatiktræning og nycirkus som performance, og oppe i tovene, tyve meter over gulvplan, er der ikke plads til at fejle. Det ligger i luften, så denne facet er vigtig i det lille indblik i et undervisningsmiljø som AFUK. En af de øvrige karakteristikker af stedet i vores undersøgelse er sammenfattet som ’Seriøsitet i omgangen med opgaverne og hinanden’, og det udtrykker en anden AFUK-elev således: ”Det lyder måske lidt forkert, men det er ligesom at stemningen bare gør, at det er naturligt at sådan er det: At man gør sit bedste.”

(Citaterne er fra: Søren Langager, Annemarie Højmark og Spæt Henriksen (2007).På Livet Løs. Akademiet for utæmmet kreativitet – et læringsmiljø for outsiderunge. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole)

Plads til at fejleAf Søren Langager, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

kreativitet, det musisk æstetiske ind i billedett (og det adlavning - tilføjes). Der drages lærerige erfarinnger, når noget g måske lovlig kikset eller uventet godt. Lærepprocesser e er fastlagte standarder for rigtigt/forkert og heller ingen

men hvor der alligevel indlysende er noget, der er bedre end

Page 21: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5

6 7 8 9 10 11 12

13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26

27 28 29 30 31

Danske unge vinder internationale priser i

naturfag og innovation som aldrig før.

UVM.dk

Det havde været meget lettere at blive voksen, hvis vores forældre ikke havde

begået så mange fejl, som de nu vil skåne os for.

Charles M. Schulz

Page 22: Årskalender 2009

Dette handler ikke om nutidens unge. Nutidens unge er bedre til at beskrive nutidens unge end jeg. Dette er mine håb til nutidens unge.

I skal tage ansvaret. I skal tage ansvaret for vores verden. I skal tage ansvaret for vores land. I skal tage ansvaret for mig, når jeg bliver gammel og affældig og får brug for jeres omsorg. I skal tage ansvaret for jeres børn og opdrage dem i kærlighed og frihed. I skal tage ansvar for jeres eget liv. Og dette ansvar håber jeg, at I vil løfte sammen.

Et godt eksempel er klimaet på vores klode. Jeg kan gøre noget hjemme, hvor jeg bor. Måske kan jeg få min arbejdsplads til at sætte sparepærer i lamperne, slukke for pc’erne, når de ikke bruges, isolere væggene bedre og bruge vedvarende energi. Men der er også en fjern og mere abstrakt opgave: At ændre måden varme og elektricitet bliver lavet på, så vi ikke spilder så ekstremt meget energi. Og at forpligte alle verdens lande til at være med til at handle klima-klogt.

Jeg håber, at I har forventninger til mig og til andre, der ikke er unge.

Jeg håber,

- at I forventer, at vi ønsker jeres deltagelse i vores samfund og demokrati.

- at I forventer, at vi gør vores yderste for at give verden videre i en bedre tilstand end vi overtog den.

- at I forventer, at vi ikke bruger penge, ressourcer og tid, der tilhører jer.

- at I forventer, at vi tager os af de gamle mennesker, der har brug for vores omsorg.

Jeg har kun et liv. Det bliver hverken værre eller bedre end jeg lever det. Der kommer ikke mere ind i det, end jeg selv oplever og erkender. Det gælder os alle sammen. Og muligheden er netop, at vi kan leve vores liv sammen. Så kan vi indfri forventningerne til hinanden sammen og løfte ansvaret sammen. For at forsætte eksemplet med energi og klima: Vi kan hver for sig gøre noget derhjemme - sparepærer, cykle, kortere bade og koldere vaske. Men det er kun, når vi gør noget sammen for klimaet, at det for alvor gør en forskel. Sammen kan vi investere i ny teknologi. Sammen kan vi bruge eksisterende teknologi. Sammen kan vi ændre hele den måde vi transporterer os på, fx med roadpricing og langt bedre og mere behagelig kollektiv trafi k.

Jeg håber, at I oplever, at jeg og min generation har taget ansvar. At I er vokset og dannet i kærlighed, frihed og voksnes ansvar. At I vil opleve, at vi - der ikke er nutidens unge - har talt med jer og tænkt på jer, når vi har truffet beslutninger.

AnsvarAf Margrethe Vestager, gruppeformand for Det radikale Venstre

Page 23: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2

3 4 5 6 7 8 9

10 11 12 13 14 15 16

17 18 19 20 21 22 23

24 25 26 27 28 29 30

31

Da

nske

un

ge

er ik

ke te

kn

olo

gi-fre

ak

s. Tek

no

log

ien

be

tyde

r ikke

, at d

an

ske u

ng

e a

dsk

iller sig

ma

rka

nt fra

tidlig

ere

ge

ne

ratio

ne

r. Mo

bilte

lefo

ne

n o

g in

tern

ette

t

bru

ge

s til at styrke

ven

ska

be

r.

Mo

bil.n

u

Selv den længste rejse begynder med et skridt.

Dalai Lama

Page 24: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30

Ud

lan

de

t tr

æk

ker

i de

da

nsk

e u

ng

e, v

ise

r e

n G

all

up

-

un

de

rsø

ge

lse

fo

reta

ge

t fo

r B

erl

ing

ske

Tid

en

de

. 72

pro

cen

t

af

da

nsk

e u

ng

e m

ell

em

15

-20

år

sva

rer,

at

de

er

pa

rate

til a

t fl

ytte

til

ud

lan

de

t fo

r a

t le

ve o

g a

rbe

jde

. 65

pro

cen

t

af

de

ove

r 1.

50

0 a

dsp

urg

te u

ng

e s

ige

r, a

t d

e in

de

n f

or

de

kom

me

nd

e 2

0 å

r sa

gte

ns

ka

n s

e s

ig s

elv

bo

og

arb

ejd

e

me

re e

nd

to

år

i ud

lan

de

t.

Ber

lin

gsk

e T

iden

de

Hvad er ungdom? En drøm. Hvad er kærligheden? Drømmens indhold.

Søren Kierkegaard

Page 25: Årskalender 2009

Da jeg var ung, påstod mine lærere altid, at de sagtens kunne huske, hvordan det

var at være ung. Vi hoppede ikke på den, for vi vidste da godt, at de voksede op,

mens man talte som i de gamle Lille Per fi lm og verden var i sort/hvid.

Når jeg møder unge som gadepræst i Århus, påstår jeg altid, at jeg sagtens kan

huske, hvordan det var at være ung. De hopper ikke på den, for de ved da godt, at

da jeg var ung hørte vi musik på en kassettebåndoptager og mobilen var endnu

ikke opfundet. Jeg er faktisk så gammel, at jeg fi k min første mobil, da jeg begyndt

at læse på universitetet.

Alder. Det er en underlig størrelse, og i dag bliver de unge ældre. Hvem har patent

på at være ung?

Jeg kan se på min dåbsattest, at den næste store, runde fødselsdag er 40, om

end der endnu er mange år til. Jeg synes selv, at jeg er ung. Jeg er voksen, men en

meget ung en af slagsen. Hvad er det, der gør, at jeg ikke har lyst til at blive set på

som det modsatte af ung; nemlig gammel?

At blive gammel er for mange, det samme som at gå i stå. Mangle udvikling.

Dagene bliver én lang række af grå, ensformige hverdage, kun afbrudt af højtider,

hvor gentagelsen af tidligere års traditioner bliver forfriskende. Når man bliver

gammel stagnerer holdninger og meninger, og erfaringer bliver målestokken for

livet. Det vil vi ikke - vi vil ikke være gamle. Vi vil blive ved med at være friske,

refl ekterede og få fantastiske oplevelser. Vi vil være unge. Visdom er ikke længere

forbeholdt alderdommen, men er noget vi googler os til. At være ung er et ”state

of mind” og ikke et tal. At være ung et valg for, hvordan vi vil leve vores liv.

Men det paradoksale er at i forsøget på at fastholde os selv som unge, så forsøger

vi også at fastholde alder. Det kendte slogan ”Lev stærkt - dø ung” kunne i stedet

for hedde ”Lev stærkt - lev længe”. Vi vil leve længe, men ikke som gamle. Vi

vil leve længe som unge. Der er aldrig solgt mere antirynke creme end i disse år.

Alderdom er ikke et idealet, men det at se ung i en høj alder er.

Min dejlige mormor sagde altid, da hun levede, at hun var glad for at blive

gammel, for det betød, hun fi k mere ud af livet. Hendes hud lignede en rosin,

og hun var gammel i al den tid, jeg kendte hende. Men på mange måder var hun

ung. Hun havde et sind, der var ungt. Hun ville lære nye mennesker at kende, og

valgte at leve sit liv åbent og nysgerrigt. Hun levede for at være noget for andre

mennesker. Hun var ung og gammel på samme tid.

Jeg påstår stadigvæk, at jeg kan huske, hvordan det er at være ung. Det virker som

kort tid siden, jeg endnu var teenager. Tiden ændrer sig med alderen. En måde

at illustrerer det på, som jeg først forstod, da jeg blev ældre, lyder sådan her: ”Jo

ældre man bliver, des kortere tid siden er det, at 2. Verdenskrig sluttede.” Der er

fordele ved at blive ældre, for selvom min hud har rosintendenser og jeg voksede

op i en tid, hvor internettet ikke fandtes og der kun var én tv kanal, så handler

alder om, hvordan man vælger at leve sit liv. Det handler om at nyde det liv man

har, og nyde udviklingen, mens man bliver ældre.

Forandring fryder - også alder.

Tanker om alder og min mormorAf Anni L. Albæk, gadepræst for unge i Århus

Page 26: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4

5 6 7 8 9 10 11

12 13 14 15 16 17 18

19 20 21 22 23 24 25

26 27 28 29 30 31

Un

ge

øn

ske

r e

t h

an

dle

kra

ftig

t E

U, n

år

de

t fo

r e

kse

mp

el g

æld

er

mil

jø, i

nd

van

dre

rpo

liti

k o

g t

err

orb

ek

æm

pe

lse

. Sa

mti

dig

t

føle

r m

an

ge

un

ge

sig

i la

ng

t h

øje

re g

rad

so

m e

uro

ere

en

d

rest

en

af

be

folk

nin

ge

n o

g d

e fl

est

e e

r p

ara

te t

il a

t a

rbe

jde

i

et

an

de

t E

U la

nd

. All

ige

vel h

old

er

om

kri

ng

hve

r tr

ed

je f

ast

i

fors

vars

forb

eh

old

et

og

ste

n h

alv

de

len

af

all

e u

ng

e e

r im

od

at

ind

føre

Eu

roe

n.

Ga

llu

p

Der fi ndes ikke seje børn. Hvis man koger dem i syv timer først, vil de altid

blive møre.

W.C. Fields

Page 27: Årskalender 2009

Pigen Mannes starter sin dag, før solen står op med at hente vand. Hendes hår er

kort og fl ettet tæt langs hovedet og hendes kjole er farvestrålende og hullet. Hun

tænder bålet, fejer den tørre plads foran huset og laver morgenmad. Når solens

stråler varmen jorden op, går hun ud for at sælge bønner. Hun har sin lillebror

på ryggen og synger stille for ham, mens hun på bare fødder bevæger sig mod

markedet. Måske sælger hun noget, måske gør hun ikke, men når dagen er forbi,

går hun turen hjem igen. Her laver hun mad og går i seng. På trods af det lukker

Mannes øjnene med et smil på læberne, for i morgen skal hun i skole.

Grunden til at jeg fortæller om Mannes er ikke af medlidenhed, det ville hun ikke

have det godt med, nej, det er for at fortælle om hendes glæde og tro på fremtiden.

Hun ved, at hun er Malawis fremtid og er taknemmelig og stolt af at kunne gøre

noget for sit folk og sig selv.

I mit eget liv har jeg derimod uanede mængder af valg, og jeg taknemmelig for,

at jeg igennem disse valg har haft muligheden for at lære Mannes at kende. Jeg

føler mig, som størstedelen af Danmarks unge, som et privilegeret og lykkeligt

menneske. Jeg glæder mig over, at min plads i velfærdssamfundet har givet

overskud til, at jeg kunne pakke min taske og rejse ud i verden for at give min

livsglæde og arbejdskraft. Jeg har givet mit venskab, overskud og min opmærk-

somhed til nogle af verdens fattigste mennesker og fået det dobbelte tilbage.

Jeg oplevede i Malawi at forskellene ikke er så store, som man kunne tro. Selvom

de fysiske rammer for Mannes og mit liv næsten udelukkende er kontraster, har vi

som unge og mennesker sammen så meget tilfælles. De tanker man gør sig om at

forme sit liv, tanker og sågar meningen med det hele, er slet ikke så forskellig om

man er ung i Afrika eller i Danmark.

Nutidens unge i Danmark er en udskældt gruppe ifølge medierne; vi tænker for

meget på os selv, laver ballade og brokker os imens. Når jeg herhjemme har fortalt

de endnu yngre unge, konfi rmander, efterskoler og fritidsklubber om verdens

fattigste og deres virkelighed, er det de positive overskudsunge jeg ser. Langt

de fl este jeg har mødt er glade, ansvarlige unge mennesker, som har en kæmpe

forståelse og empati overfor andre mennesker med færre muligheder.

Jeg er blevet bedt om at skrive om nutidens unge, og jeg føler mig tryg ved og stolt

over, at fremtiden skal tilhøre netop disse unge. Jeg tror på, at Danmarks lykkelige

unge har, hvad der skal til for at løfte i fl ok sammen med nutidens unge i resten af

verden.

Pigen der henter vand.Af Sidse Høst Pahus, ulands volontør og frivillig for Folkekirkens Nødhjælp

Page 28: Årskalender 2009

Filosoffen Nietzsche er nok mest kendt for at proklamere at Gud er død. Men han har også sagt følgende: ”He who has a why

to live, can bear with almost any how” –Altså oversat: ”Hvis du er skarp på dit ”hvorfor”, så er ”hvordan” mindre vigtigt. Victor

Frankl, en kendt psykoanalytiker, fi k mulighed for at teste Nietzsches tese på den ufede måde: Han var Jøde, og tilbragte tre år i

de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Det han opdagede var, at dem, som ikke rigtig kunne fi nde noget at leve

for, var de første som bukkede under. Victor overlevede, bland andet fordi han brændte så meget for at komme ud og få skrevet

sine observationer ned. Han blev efterfølgende en total Guru inden for psykoterapien, og man kalder hans teorier for ”den tredje

Wiener skole” (de to andre er Freud og Jung). Grunden til, at jeg fortæller alt dette er, at han brugte et genialt begreb, som jeg

ofte oplever blandt de mennesker jeg arbejder med. Begrebet er ”Eksistentielt vakuum” Altså, når mennesker har et gabende

tomrum, der hvor meningen med tilværelsen skulle være. Mit daglige job er at være sådan en slags ”erhvervslivets mentaltræner”.

Ligesom eliteatleter, har erhvervslivets top-performere også nogle gange brug for hjælp til at præstere optimalt. Jeg arbejder

ud fra en fi losofi om, at hovedingrediensen i bæredygtige toppræstationer er engagement. Og at en af forudsætningerne for

engagement er mening. Men ofte møder jeg mennesker, som har tilbragt de sidste 10 år af deres liv med at køre karriere, afbetale

huslån og slås om ventelistepladser til vuggestuer. Det hele er gået op i deadlines, kvartalsafslutninger og to-do lister, og de har

helt glemt at lægge mærke til, om det giver mening for dem. Langsomt begynder det æde deres engagement op, og de bliver

suget ind i det eksistentielle vakuum! Det er selvfølgelig noget af en tilsnigelse at sammenligne det pulserende karriere-liv med

en koncentrationslejr. Men tro mig, for rigtig mange er der fl ere lighedspunkter end der burde være: De sover for lidt, de spiser for

dårligt, arbejdets krav er en kamp for overlevelse, og de kan ikke se nogen ende på det!

Prisen man betaler, når man mister sit engagement er livsgnisten, og uden den er man ikke meget værd. Så den udfordring de står

overfor, er at genfi nde meningen med det rod, der er gået hen og blevet deres liv.

Og hvad har det så lige med ”nutidens unge” at gøre? Jo, I morges fandt jeg en grå krølle i min afro, og derfor føler jeg mig nu

berettiget til uddele gode råd til ”nutidens unge” (Siden det ikke længere er mig. Ha!). Er I klar? -Her kommer det: Det er aldrig

for tidligt at begynde at gruble over sin eksistens. Træn den eksistentielle muskel, som skulle I til OL i ”mening”. Stil hinanden

de svære spørgsmål som f.eks.: Hvad brænder du for? Hvad tror du på? Hvordan mener du, man skal behandle andre mennesker?

Hvad er vigtigst i dit liv?

Førhen var ”meningen med det hele” i høj grad defi neret på forhånd. Af kirken, af ens forældre og af det sociale miljø man

var lænket til af sin arv. I dag er verden og mulighederne uendeligt meget større – heldigvis! Men det er vidunderligt og

krævende på samme tid. I har ikke længere den luksus, at få meningen tygget for jer, og serveret i mundrette bidder.

Pludselig en dag stiller livet Jer de svære spørgsmål, og hvis I ikke er i form til at svare, vil nogen svare for Jer.

I risikerer at komme til at leve i Dr. Frankls Eksistentielle Vakuum, og ende som en biperson i Jeres egen

historie. Husk, det er Jer der er heltene og heltinderne i den historie. Så skriv den med omhu og omtanke.

Skriv en historie I vil være stolte af at læse højt for dem, der bliver ”nutidens unge” efter Jer…

Nutidens unge…Af Rikke Rønholt, foredragsholder, atlet, konsulent m.v.

Page 29: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28 29

30

Un

g k

ærlig

he

d va

rer ve

d o

g ve

d, o

g d

et e

r ikke

usæ

dva

nlig

t,

at se

lv he

lt un

ge

i 7.-8. k

lasse

er k

ære

ster i å

revis. D

er e

r

statu

s i at h

ave

en

reste

, og

sam

tidig

r de

un

ge

op

me

d

foræ

ldre

ne

s he

ktiske

skilsm

isseliv. D

e fa

ste fo

rho

ld g

iver

trygh

ed

i en

zap

pe

tid m

ed

tusin

dvis a

f valg

mu

ligh

ed

er.

BU

PL

.dk

Jeg er ikke mere så ung, at jeg ved alting.

Oscar Wilde

Page 30: Årskalender 2009

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

1 2 3 4 5 6

7 8 9 10 11 12 13

14 15 16 17 18 19 20

21 22 23 24 25 26 27

28 29 30 31

Bander unge mere end andre generationer? Unge bander ikke mere end andre

generationer. Men der er forskel på hvilke bandeord de unge bruger i forhold til

de andre generationer.

Sproget.dk

ander unge mere end andre generationere generatione

enerationer. Men der er forrskel på hvilke

e andre generationer.

prog

ndre generationer.

get.dk

”Sund fornuft er samlingen af fordomme erhvervet som attenårig.”

Albert Einstein

Page 31: Årskalender 2009

Jeg ville have en dreng op i en rigtig F-16. Det var ret vigtigt. Jeg var ved at lave min første spillefi lm ”Anton”, om en dreng, der byggede sin egen fl yver, og Anton var ”kommet til” at love hele sin klasse, at han sagtens kunne skaffe en rigtig en F-16.Så jeg var i samme båd som min hovedperson, jeg havde ingen fi lm uden en rigtig F-16! Så vi kontaktede fl yvevåbnet, der sådan set var ganske venlige, men insisterede selvfølgelig på at gennemgå fi lmens manuskript, inden de besluttede sig.

En måneds tid efter blev vi kaldt til møde på Flyvestation Skrydstrup, hvor de danske F-16 fl y bor. En presseoffi cer sagde ligeud, at han syntes, at det var en åndssvag historie. Det var jeg jo bestemt ikke enig med ham i, men jeg ville da gerne vide, hvad der i hans øjne gjorde den så ringe? Fejlene!, skreg han, manuskriptet er fuld af fejl! Da jeg spurgte hvilke, sukkede han og bladrede op på side 67 i manuskriptet i lige præcis den scene, hvor det faktisk er lykkedes drengen at kravle op i en F-16, og så læste majoren højt: ”Anton trykker på en stor rød knap – en lem åbner sig under fl yet og en bombe hejses ud af fl yets mave!”. Offi ceren sukkede igen højlydt, og så på mig som om jeg var verdens dummeste elev og sagde: ”Enhver ved sgu da at bomberne på en F16 sidder på vingerne! De kommer ikke ud af maven!”. Jeg smilede drilsk og svarede, at det vidste jeg udmærket godt, men inde i en drengs hoved kommer bomber altså ud af maven på et krigsfl y! Et kort øjeblik havde jeg krammet på offi ceren, et kort øjeblik havde drengen inde i maven på ham stukket sit hoved frem og givet mig ret. Han havde glemt at indregne fantasiens og barndommens slagkraft. Men kun et øjeblik, så tog han magten igen og sagde: Okay, du får lov til at låne en F-16 af os, du får også lov til at sætte jeres fi lmdreng op i cockpittet, men vores bomber får du ikke en eneste af!

Vi gav hinanden hånden, begge med æren i behold, og vi blev inviteret med over i hangaren for at kigge nærmere på ”fuglen”. Jeg havde min scenograf Erik Peitersen med, og vi sendte hinanden et par indforståede øjekast. F-16´en var imponerende;

på een gang skræmmende og smuk, en sand drengedrøm, det vildeste legetøj. Jeg spurgte ivrigt og oprigtigt offi ceren ud om fuglen, imens Erik luskede lidt rundt for sig selv.

Da vi et par timer senere forlod basen og stak bilsnuden hjem mod Århus, var jeg både høj og bekymret. Vi havde fået lov at låne en F-16, og nu kunne fi lmen med sikkerhed laves, men hvad gjorde vi med den bombe? Jeg ville have min drengebombe i maven! Jeg kiggede på Erik, der så lidt for glad ud. Så trak han en tændstik æske op af jakkelommen. Den indeholdt nogle grå fl ager der lignende cement eller metal. Jeg var et stort spørgsmåls tegn indtil Erik sagde: Farveprøve fra gulvet i hangaren og lidt af fl yet også – så bygger vi bare selv fl yets mave i træ og laver selv nogle bomber i papmaché!

Og sådan blev det; med godt håndværk, tunge metal lydeffekter og godt klippearbejde fi k vi en bombe til at komme ud af maven på en rigtig F-16! Og hvad er pointen så med denne anekdote? At barndommen og ungdommen må forstås og respekteres på sine helt egne præmisser! Og at drengen og pigen indeni kan ingen lukke munden på.

DRENG I FLYVER Af Aage Rais-Nordentoft, fi lminstruktør og forfatter

Page 32: Årskalender 2009
Page 33: Årskalender 2009
Page 34: Årskalender 2009

Lemone MeyerAnne Kirstine NielsenIda Blomstrøm NielsenLisbeth F. BønløkkeSabrina RygaardKasper Weber-HansenChristian HolmLeo O. BjerregaardMarie L. RasmussenIda F. AndersenFrederikke KeferJosefi ne HertzLine KrabekMaria Thorborg HansenJens Frøslev ChristensenKim I. OlsenNiels LyngsøCarsten RasmussenNajaaraq PetersenMartine MøllerStine D. AndreasenPeter JacobsenJim L. Larsen Morten Gestelev

Niklas MollerupHeidi JunglandLine NielsenCarina HindkærDitte L. HansenKenni TufvessonJonas G. ThomsenSteffen PedersenLykke SørensenLouise Poffl er HansenLea KristensenThomas Berg PetersenAnker HenriksenSøren Juhl NielsenHeidi H. SkrøderNina PetersenLine A. HansenEsben DalagerTroels ChristensenKlaus SimonsenRasmus K. LaursenJeanette VibækTina K. JensenNatascha SørensenRune HansenRene Roos PetersenThomas ChristensenAnders JensenSigne AkinTrine JørgensenNaya JuelPeter SyrikMikkel RugeHenrik HindkærRene J. PedersenRasmus Dam SørensenPernille FrederiksenStephanie JørgensenRose LaursenDaniel H. SørensenMetin ClausenFrederik K. NielsenEmil MomsenDaniel BagterpCliff KristensenSarah B. HansenSabine B. RasmussenMaria SørensenAnders B. DavidsenMorten Grue SørensenBrian E. PedersenAsbjørn Sloth TønnesenBelinda BruunDavid IsagerAnne Blomgren JepsenPernille LjørringAnnemarie FredriksenMartin GuldhammerPeter CallesenTroels ChristensenMartin HansenSandie Kiss Larsen

Trine H. JakobsenSidsel WestergaardKit MadsenKenneth KlintøTobias KraghChristian Vienberg-LarsenBjørn Riber JensenMartin HedegaardJohannes BuusJarle Vølund ListAndreas KjerulffKim LaybournMathias PerssonJonas ThomsenTobias Bonde JensenAndreas F. JohansenCicilie DamNanna JelleAnne Mette V. RasmussenMajken FredriksenLisa LarsenJulie SturessonMarie OttemoMartin Romme HenriksenMikkel ChristensenOliver Fogh SøndergaardFrederik S. MøllerMalene Rønne OlsenCecilie Scoppa MouritsenNikoline HovmandRasmus LumbyeNicholai M. DahlerupAndreas Rexbye HansenThor RasmussenKasper GrøftehaugeAnna LarsenAnne Dorthe FeldtLine S. JohansenMaria D. GalsgaardIben Juul HansenNicolaj RasmussenMorten JustesenPatrick I. MøllerSimon DongRune T. KristensenLasse ThalundMark TholanderKamilla NødvigAnita HansenIda Ærboe AndersenMaria F. JørgensenLaura Skov Line ClemmensenAnna Havskov JensenPernille LarsenAnnette HansenLouise JensenLea Stigel NielsenMorten DonsJens Hjort SchweeChristian Bekker AndersenThorbjørn Chakravarty

Page 35: Årskalender 2009

Kristian OlsenPatrick JensenDiana PedersenMie HansenAstrid DyrehaveBitten FynskKathrine KristensenRandi Sjælland JensenMette HansenAnne-Sofi e HansenMads Blach MadsenMagnus LyngMaria IbsenJoachim K. NielsenZila PossoMia Lærke PetersenLucas ReinhardtMathilde Sander SørensenSofi e KraghLouise GalsgaardHelle PoulsenBjørn Riber JensenRasmus Olsen Mads Falch HansenBjarke Ramsgaard JensenMark EriksenSebastian Lawaetz Sara LybechMaiken Bjerg Madsen Katrine E. Damgaard Sarah Michelle JensenBjarke Sloth TønnesenMads Blach MadsenNick K. PoulsenHenriette BangLonnie MortensenMalene JensenTrine M. MøllerSteffen RasmussenSilas Poffl erAsk BetakAnders GierløffEmil SylvestAlexander BirkeChristina Krusborg AndersenSøs Jensen Maja GørschelNanna BergholdtAnders P. DreyerNikolaj DueSebastian Berg SchmidtKasper Baagø JensenChristian Vienberg-LarsenNicolaj SædderAnnemette HemmingsenPernille Møller JensenSigne Skovhøi HansenMalene HansenSigurd SteffensenMikkel SvanborgAlexander Gam ØstergaardNiels Riborg Kobberrød

Nina EgCharlotte Klæsøe JørgensenJarle Vølund ListEmil NissenTobias KraghNikolaj Due Bendtsen Inge SkovKamilla H. PriisBelinda JørgensenSarah K. LarsenLasse NørgaardNikolaj Brandt JensenRichard NissenAnders Gehring HansenRasmus Rhode HansenCasper WeileMarie Israelsson Kristine L. JensenMarie KrogNatasja FrederiksenCasper RasmussenHenrik JørgensenMartin MadsenMikkel RudRosa BangDaniella JensenIda Benkjer-OlsenSigne von der Maase Theresia TorenholtKatrine Bremer LaursenSøren Junker MøllerMikkel Kofod ChristensenThomas Krogh OrmstrupNicolas Lerche VindingKatrine Bo LundtofteAnn Sofi e Lindebjerg LarsenBelind Adler DonnerupLine Dam SøndergaardNathalie DolmerSarah Bonde JensenMads Q. GrothBrian FrændeMaria TerkildsenAstrid MalmbergSigrid NettebergNana Bendix HansenFrederik Stahlfest MøllerSøren StandbyBenjamin Bech AndersenMads IpsenSabrina SchmidtJessica BoviénStine GalsgaardLisbeth Skovgaard SimonsenRosa BangMarta KnudsenPia M. PetersenSara Kristensen Asbjørn Bjerre Tim HeuschelRasmus SindbergSebastian Borup Kristiansen

Axel LorenzenJulius Winckelmann JensenCecilie Pihl Andersen Emilie LemcheKristina PorsDorthe T. A. FriisBetina Creutz SørensenChristina H. MadsenAstrid Tønning KampFreia Hvidkær TankCamilla M. RothmannHenriette BangMarianne PristedNanna PedersenLotte Ruegaard PetersenThomas S. NielsenHarry Motor Jr.Mads MathiasenDaniel JørgensenJakob Møllenberg Jensen Stine Schmidt NielsenTrine Søsborg MikkelsenEmilie StærkærHelena Munk-AndersenFreja PedersenKatrine Bjerg TerkildsenAnna Liv RasmussenKathrine Marie TøftingSigne DonsTrine LarsenHenriette Bang NissenDitte ThomsenMaria JørstadEmilie M. LorentzenKathrine BargholtMaria Dam HedegaardJulie DanielsenMathilde NederlundFrida C. JensenStine HøffnerAnna Catharina K. LarsenCindie RygaardLine M. Christiansen Martin Jørgensen Nicki ØrnebjergMarc Holst HansenZakaria NaserBjørn Christian Skov JensenChris Ø. Nielsen Mikkel IsaksenNicolai ClemmensenMorten Cajus NielsenAsger ThomsenMads RosborgDaniel Toftegaard KristensenNicolai SædderSteffen Storm JørgensenMark WarrenTobias Bang BendixAndreas BarlingVictor Tønder MoltrupAnders Gehring Hansen

Søren S. MøllerhøjChristian DerlienOliver NissenMads Br. Lund HansenChris S. NielsenLasse Brix LindqvistMark Saxdorf LarsenRasmus HarmsenMorten Ærboe AndersenDaniel Wie KrogJonas PallisborgLærke YssingZenia LarsenBolette Lund IversenHeidi Kyhn NielsenLise E. BerendtAnja FrederiksenLina S. NielsenLennart Grønnegaard BankeAlexander ChristensenNiklas KochDaniel TingleffNikolai Røjsmose HansenKristian RasmussenFrederik MotorAnne Møllegård RasmussenSarah LysterKatrine Vendelboe JensenKatrine HesseldahlIna MogensenLeah MartinLine P. GrønKatrine Rahn Freja PedersenKristine Dupont KlintCecilie Tornhøj KroghMickey Bagenkop JensenNiklas VindelevSigurd Myrthu AndersenMalte Hauge JensenMathias Chris PetersenMartin GrothMarianne Fermerling AndersenCaroline MejlbjergLærke AndersenElise PedersenMia Cecilie MøllerMaja D. HansenIda ChristensenSabine M. NielsenSidsel E. EskesenLasse R. BruntseSander S. GlahnJakob Buus FrantzenAnders Lefevre NielsenJonas GrøftehaugeDaniel Vognstrup KroghAmalie G. HenningsenLouise SvendsenStefanie NielsenMette Due

Lena AnkersøSally SørensenCamilla W. BirketoftMelanie SieburgJulie HvidtAgnes DolmerMie Prip HenriksenSofi e Kirk Henriksen Lea MunckDorthe Tønder FriisHeidi Kyhn NielsenTherese Buhl HansenFreia H. TankMatilde Lund SøbrinkAnna Olivia PedersenLea BechJosephine Lindblad RolfSigne D. JensenSarah M. OlsenLiv Ø. NielsenNicolai Lau HaldCharlie HindsgavlFrederik MotorNicolai H. KristiansenSune DamsgaardTimur S. Allisstone Nikolaj Moll LundSimon Hye OlsenPeter Wind JensenTim Pedersen Victor Tønder MoltrupMads EgNiels Sæderup HalagerZakaria NaserJonathan Lyng K. PetersenNikolaj JørgensenMads Saaby JørgensenIda L. ToghøjCamilla TønningSissel HøffnerTina Egebjerg FogLine Lolk FrændeJonas Barsballe PetersenJannik W. GotthardsenJonas Legaard AndersenMikkel KoldAndreas Damsgaard-SørensenJonathan Bech SanderhoffMikkel HertzNicolaj Guldhammer SørensenJohannes AndersenTanya RingbergMette SchwartzKirsten H. HyrlovFanny A. DegneJosefi ne PallisborgBrian JørgensenKasper Lerche VindingLaurits SøndergaardEmil Holm MadsenJohan ThyboNicolai Tornhøj Pedersen

Baldrian HamelleNiels Petter ThomsenAsbjørn RasmussenMikkel Søder JørgensenAnders Lyø PedersenPeter LorenzenMattias JørgensenJacob Beyer MadsenSandra SørensenMia Honoré PedersenLine DanielsenEllen Marie Rørbæk KruseMie HenriksenBirgitte Watson HansenMathias Vienberg-LarsenMartin EibyeRasmus RasmussenChristian JensenMikkel Feldt PoulsenMartin H. SteffensenPernille Nyrnberg DinesenSabine Rasmussen Cecilie Ewald JørgensenJulie Marie HansenMarie Tscherning JacobsenMarlene NielsenRegitze ZeuchCamilla Elkjær NielsenMathias BøgedalSimon B. MoshavKian Berg Hansen Christopher Allard MøllerLotte HansenLouise Bruun PlougmandLise Kilde NielsenAnna HeselSigne Møllenberg JensenDitte Marie L. H. Lynge Tanya RingbergMargit Leth PetersenSille Sund Thilde Kraft AndersenKatrine Abild LindholmMette Munch JakobsenAnna Rønberg Schmidt-NielsenSigne RønfeldtClara Holm AndersenKristoffer OlesenChristian Admiraal HansenThomas SkjoldborgPeter BirkelundEmil Eide HansenNanna Vinther KureMaria Braad FrederiksenMatilde Lund SøbrinkAnna HolmFrancisca RudeSusan ErbenLene Riborg KobberødLisa Ruegaard Petersen Karina Hansen

Sara MadsenSissel JelstrupIda ChristensenTrine FromMathilde Rav DegenkolvRonja MelanderNatashia VollbrechtMathilde Hammerum KraghKarina-Amanda BjerreMichael SkovgaardSimon Boye ChristiansenRasmus LykkeKasper BuhlChristian AstnerJonas LarsenRune GalsgaardChristian Grodon ThomsenJohan HoulbergVictor Bliksted Roug PedersenSigurd Bollerup WindChristian Asker NielsenJohan NissenMorten KroghNiels Hjorth JensenKasper Sand OlsenGustav Kallan LauritsenAsta KongsgaardRachel Qvist-RichardsTanja Trier SørensenJulie E. KristensenKristian Falslund HansenCasper ChristensenMichael ChristiansenBastian BergholdtMathias TøftingAske Vejstrup MadsenElias KamppMartin MosumgaardLone DamsboDina FiskerFreja VermehrenHeidi Matzen BergBenedikte C.H. HansenMartin BelkovLaurits SøndergaardOliver Carlsen MøllerThomas Bo HvidtAlbert HunsdahlJakob Hjorth PiilMartin Krusborg AndersenAlfred Ask OlsenAnders LeiBastian Hinnerup KristiansenJonathan Bech SanderhoffJoar NielsenOle SegnerJonas StormLaust MikkelsenMads Vinther

Fortsættes ...

Page 36: Årskalender 2009

Faaborgegnens Efterskole | Kirkevej 13 | 5600 Faaborg | Tlf. 62 61 26 62 | Fax 62 61 26 64 | www.faae.dk