Årsrappoert zealanddenmark eu office

Årsrapport 2012Sjælland EU Nyt

Producenten Westrup i Slagelse får 5,5 millioner kroner fra EU’s forskningsprogram. Det er første virksomhed, der får EU-støtte som led i Region Sjællands TIPS-projekt. Det skal sikre flere EU-midler til forskning og innovation. Indtil nu har virksomheder i Region Sjælland blot stået for fire procent af de EU-forskningsmidler, som danske virksomheder har hentet hjem. Side 4-5.

2012 / 2013Læs vores afrapportering for 2012 og handlingsplan for 2013.

Side 19-20.

Lær at scoreÅrsrapporten som livsstilsmagasin lokker med guides og kærlighed.

Side 22-23.

EU-formandskabSjællandske politikere er tilfredse med de grønne resultater for Dan-marks EU-formandskab. Danske EU-repræsentationer brugte des-uden formandskabet til at sætte fokus på danske mærkesager ved seminarrækken Presidency Dia-logues.

Side 6-7.

EU er i gang med at vedtage en ny budgetramme for 2014-2020. Det betyder, at EU’s støttepro-grammer ændrer sig. Der kom-mer færre penge til regionalstøt-ten, men flere penge til forskning og infrastruktur. Få overblikket over de nye muligheder i pro-gramoversigten på side 12-13, og hæng den bagefter op på kon-toret. Få også RUC’s reaktion på budgetforhandlingerne på side 15.

Riv ud og hæng op

Abonner på nyhedsbrevet Sjælland EU Nytpå ZealandDenmark.eu og få

info om EU-politik og støtte.

Grøn vækstRegion Sjælland skal være Europas grønne region i 2020. Det hjælper EU-projekter med at sikre. Læs om de nye projekter i blandt andet Kalundborg og Næstved.

Side 8-9.

Sund vækstRegion Sjælland er gået med i et nyt EU-projekt, der udbreder velfærdsteknologi i Europa. Læs også om Det Europæiske Innovationspartner-skab for Sund og Aktiv Aldring.

Side 10-11.

Klog vækstEU hjælper uddannelser med at give deres elever og studerende inter-nationale kompetencer. Læs også om RUC, der nye mulgheder i nyt forskningsprogram.

Side 14-15.

Handlingsplan 2013

EU styrker virksomheders innovation

Politikere fra Region Sjælland vil sætte fingeraftryk på EU-budget

Side 17.

Hvad er dette?

Vi har sat QR-koder ind i vores årsrap-port, så du med din smartphone nemt kan gå på nettet og læse de artikler, vi henvis-er til. Du kan eksempelvis bruge de gratis apps “Barcode Scanner” (til Android) el-ler “QR Reader for iPhone”.

Kom til zealanddenmark.eu via denne

2 Sjælland EU Nyt 2012

Kommuner og regioner har mange og store udfordringer i disse år. Det er krisetider, og der er pres på budgetterne, samtidig med at forventningerne til service og professionalisme er høje. ZealandDenmark EU Office får hver uge henvendelser fra sagsbehandlere og fagchefer, der har behov for hjælp til projekter inden for ældreområdet, undervisning, digitalisering, turisme, transportinfrastruktur, klimastrategi, medarbejderudvikling med mere. Vi får mange forespørgsler om muligheder for EU-støtte til alle de problemstillinger, det offentlige Danmark står overfor i dag. Inden for alle områderne er der muligheder for EU-samarbejde, for udfordringerne er nemlig de samme i de andre EU-lande. Danmark er ikke alene om problemerne, og der arbejdes hårdt i regioner og kommuner i alle de andre lande også.

EU-projekter er et middel til samarbejde, også internt mellem kommuner og mellem samarbejdspartnere i Danmark.

Det er ikke gratis. EU-projekter stiller krav, der er deadlines ,og opgaven skal beskrives detaljeret. Men indsatsen er ikke forgæves. Vi oplever, at EU-kravene accelererer samarbejdet og skaber god fremdrift i problemløsningen. Vi oplever også at modtage næsten identiske forespørgsler om hjælp til understøttelse af problemstillinger fra de forskellige kommuner og Regionen hjemme. Derfor vil ZealandDenmark i 2013 arbejde mere systematisk med EU-projekter i klynger af faglige samarbejder mellem kommunerne. Der er mange velfungerende samarbejdsstrukturer, og vi vil få brug for hjælp til at identificere de særligt samarbejdsrelevante problemstillinger, og sætte dem i spil i forhold til de finansieringsmuligheder EU-projekterne tilbyder. Vi ser frem til et godt samarbejde i den forbindelse.

I 2012 har ZealandDenmark bygget videre på de gode resultater med EU-projekter indenfor energi- og klimaområdet fra 2011, og er nu med i EU-projekter på andre fagområder også. Vi er kommet med i et videndelingsprojekt om sund og aktiv aldring og har også fået ny projektmedarbejder, Martin Eklund, til at varetage projektudvikling af dette område. Vi er også kommet godt i gang med at generere projekter i erhvervsvirksomheder under vores TIPS-projekt, og vi har arbejdet med en ny struktur omkring udvikling af skoleprojekter med bedre forankring hjemme.

Vi er fortsat længst med klima og energi, hvor vi har ansat Liselotte Jensen som klima-og miljø-projektudvikler. Men de andre områder er nu også kommet med, efterhånden som vi får opbygget den nødvendige stabilitet i samarbejdsrelationerne.

I første halvdel af 2013 vil vi arbejde med at komme med i projekter under de sidste indkaldelser, og i efteråret vil vi arbejde med at samle klynger og positionere os i forhold til den nye programperiode, der varer fra 2014-20.

ZealandDenmark har mange kontakter og samarbejdsflader i de 17 kommuner og i regionen omkring EU-projekter eller studieture til Bruxelles. Vi møder mange politikere og mange embedsmænd, både når vi er i Danmark, og når I kommer til Bruxelles. I første halvdel af 2012 havde vi særligt mange besøg under det danske EU-formandskab.

Tak for de mange besøg i Bruxelles, det er altid en berigende fornøjelse.

Vi har igen i år valgt at lave vores årsrapport i avisform. Formidling af EU-stof er en af kontorets mærkesager, og vi skriver dagligt til 1500 abonnenter på vores nyhedstjenste. Derfor skal vores årsrapport, selvfølgelig også være et godt eksempel på, at det er spændende at lære mere om EU-samarbejdet, fordi det spiller en stor rolle lokalt. God læselyst.

Stærke klynger på Sjælland

ZealandDenmark EU OfficeAvenue Palmerston 26, B-1000 BruxellesBelgienTel.: +32 2 235 66 56Mail: [email protected]

Esther Davidsen, kontorchefTlf.: +32 2 235 66 51Mobil: +32 475 554 937Mail: [email protected]

Filip Schwartz Kirkegaard, redaktørTlf.: +32 2 235 66 53Mobil: +32 473 403 932Mail: [email protected]

Liselotte Jensen, projektudviklerTlf.: +32 2 235 66 55Mobil: +32 471 565 716Mail: [email protected]

Martin Eklund, projektudviklerTlf.: +32 2 235 66 54Mobil: +32 475 593 337Mail: [email protected]

Dorthe S. Hommel, projektassistentTlf.: +32 2 235 66 54Mail: [email protected]

Praktikanter forår 2012:Marie Ernould-Kirk (forår)Lasse Skou Andersen (forår)Juliane Dreyer (efterår)Kimberly Fray (efterår)Patrick Møller Thorkildsen (kontorelev, Næstved Kom-mune) (efterår)

Praktikanter forår 2013:Michelle FærchVibeke Myrtue JensenPernille Thorsteen Madsen

Årsrapport

Redaktion og ideudvikling:Filip Schwartz Kirkegaard og Juliane Dreyer, med bidrag fra det øvrige kontor.

Layout og redigering:Michelle Færch, Filip Schwartz Kirkegaard

Tryk: Glumsø BogtrykkeriØstergade 17BPostboks 594171 GlumsøTelefon: 57646085, Telefax: 57647080Mail: [email protected]

Papir: Cyclus Offset 70 g.

Af Esther Davidsen, kontorchef

Leder


Regionsrådsmedlem Ole Drost giver sit syn på, hvordan Region Sjælland kan lære af andre regioners sund-hedsinnovation over for Sjælland EU Nyt efter formandskabsarrange-mentet Presidency Dialogues.

Ringsted Kommunes økonomiudvalg på besøg i Bruxelles i november for at få inspiration. Her er de på vej ind i EU-Parlamentet.

Stig Vestergaard, managing director for STRING, holdt oplæg om, hvordan Femern Bælt-korridoren skal blive en grøn vækstkor-ridor, ved et møde for Informal Baltic Sea Group (iBSG) i Bruxelles 30. maj. På mødet fortalte andre Østersøregioner om deres arbejde for at kombinere grøn transport og vækst.

ZealandDenmark lagde lokaler til, da CORAL-netværket arbejdede på en ansøgning om EU-midler. Det førte til ENGAGED-projektet. Til venstre ses praktikant Marie Ernould-Kirk, der arbejdede med sundhed.

Marie Ernould-Kirk og Lasse Skou Andersen fik lejlighed til at se træerne foran kontoret springe ud som praktikanter i forårsemestret.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sidder som EU-formand side om side med Martin Schultz, formand for EU-Parlamentet og Jose Manuel Bar-roso, formand for EU-Kommissionen.

Mads Kragh, direk-tør for Væksthus Sjælland, bliver her interviewet af en journalist i forbindelse med sit besøg i Bruxelles i marts.

Vækstforum Sjælland fik oplæg af tidl. Næstved-borgmester Henning Jensen (yderst tv.) om regionernes plads i Europa under besøget i Regionsudvalget under en studietur i Bruxelles i april.Køge Kommunes arbejdsmarked-

sudvalg fik indblik i EU-dagsor-denerne på deres område, da de besøgte byen i april. I bag-grunden ses Berlaymont-bygnin-gen, hvor EU-Kommissionen bor.

Vækstforum Sjællands konference i maj havde EU som tema. Politikere og andre deltagere fra det offentlige kunne vinde euro-chokolademønter ved at prøve Zea-landDenmarks EU tip-en-13’er og høre om EU-støtte til forskning og innovation i virksomheder.

Her har direktøren for transportin-novationsvirk-somheden Wuxus netop været til møde hos Zealand-Denmark og er på vej til EU-Kom-missionen sam-men med Søren H. Larsen fra Nordic Logistics Associa-tion.

At tage til Sustainable Energy Week er også en netværksmu-lighed. Her er Anders Eldrup, formand for Copenhagen Cleantech, faldet i snak med Jens Christian Kaas, energi-medarbejder ved Køge Kommune.

Praktikant Juliane Dreyer, projekudvikler Liselotte Jensen, praktikant Kimberly Fray og kontorassistent Patrick Møller Thorkild-sen begyndte på kontoret i september.

Regionsrådsmedlemmerne Kirsten Rask, Peter Madsen og Doris Kimer efter Open Days-festiva-len i oktober.

Året i billeder

Stig Rømer Win-ther, direktør ved Femern Belt De-velopment, holder oplæg ved Open Days-festivalen i Bruxelles i oktober 2012 om for-søget på at skaffe lærlingepladser i Tyskland for sjæl-landske lærlinge.


Slagelse-virksomhed får 5,5 millioner til innovation

Sådan gik TIPS i 2012Liste med næsten 250 virk-somhederMed hjælp fra Væksthus Sjæl-land, lokale erhvervsråd og kommunerne lavede bureauet Innovayt en liste med næsten 250 emner, som passede på profilen for en virksomhed, der med positivt resultat kan søge EU-funding fra FP7.

Kontakt til 70 virksomhederFra januar til november tog Innovayt - i samarbejde med ZealandDenmark og Væks-thus Sjælland - kontakt til 70 virksomheder med opfølgning. Der blev afholdt 49 møder.

ProjektmodningFra april til december var In-novayt og de øvrige partnere involveret i modningen af virksomhedernes projekter, heriblandt søgning efter inter-nationale partnere. Der blev indsendt fem ansøgninger til forprojektstøtte, hvoraf to blev godkendt, hvorimod der ikke var penge i puljen til de øvrige tre.

ResultatMålet var at finde 10-12 virk-somheder, der var villige til at søge EU-støtte til innovation og forskning samt minimum tre godkendte projekter med samlede budgetter på 15-30 millioner kroner. Indtil videre er

syv ansøgninger om EU-støtte til Sjælland indsendt, hvoraf de fire var til FP7-underpro-grammet ”Forskning for SMV” i november. To mindre forpro-jektansøgninger er godkendt, mens en ansøgning til en IAPP ph.d.-ordning er godkendt. Flere ansøgninger er i pipeline til ansøgningsfrister efter jul. TIPS fortsætter i 2013.

ZealandDenmark EU Office er ansvarlig for TIPS, men samarbejder med Væksthus Sjælland, CAT Link, lokale er-hvervsråd og kommunerne.

Når kornproducenter og andre firmaer inden for agrosektoren i dag betjener sorterings-maskiner fra Westrup, så skal de i dag selv manuelt indstille dem. Fremover skal det foregå automatisk.

Med en støtte på 5,5 millioner kroner fra EU’s forskningsprogram er Slagelse-produ-centens vision rykket nærmere. Støtten skal gå til udvikling af Westrups maskiner, så de automatisk kan indstille sig efter produktet, de skal rense; eksempelvis frasortering af små frø, der ofte ikke er spiredygtige.

Flere arbejdspladser?”Projektet skal bidrage til vores position som en af de førende leverandører inden for den industrielle agrosektor - og gerne skabe flere arbejdspladser,” siger Peter Thorn, adm.

direktør for Westrup.”Når vi gør en maskine, der i dag bliver

manuelt betjent, automatisk, så gør det tingene meget lettere for de brugere, der anvender den. Dermed kan vi sælge flere maskiner og udvide produktionen,” siger Peter Thorn.

I dag går de fleste af forskningsmidlerne fra EU, der bliver hentet hjem til Danmark, til virksomheder i København. Kun fire procent går til Region Sjælland, viser den seneste opgørelse fra Styrelsen for Forskning og In-novation.

En mere innovativ fremtid Westrup er den første virksomhed, der får EU-støtte via TIPS-projektet, som Region Sjælland sidste år afsatte 0,5 millioner kroner til. Pengene går til i samarbejde med bureauet Innovayt at søge efter virksomheder, der har potentiale for med succes at søge EU’s forskn-ings- og innovationsmidler, og give dem den indledende rådgivning.

”Det er afgørende for Region Sjælland, at vi hjælper virksomhederne til at blive mere innovative. Vi er målbevidste om, at vi i Regionen skal hente en større del af EU’s forskningsmidler hjem, så de kan hjælpe virksomhederne med de store, strategiske

satsninger, der gør, at de er på forkant med konkurrenterne,” siger Peter Madsen (S), formand for udvalget for Internationale Rela-tioner i Region Sjælland.

I Slagelse arbejder kommunen meget mål-rettet med erhvervsudvikling og har tilpasset deres erhvervsservice efter virksomhedernes behov, siger borgmester Lis Tribler.

”Westrup er en stor og markant virksom-hed i Slagelse, og vi er stolte af, at Westrup har fået EU-midler til at udvikle produktpro-grammet. Det sætter et eksempel for andre, og viser at virksomheder i Slagelse og på Sjælland også kan tiltrække EU-støtte,” siger Lis Tribler.

Håndsrækning til EU-støtte Peter Madsen vil gerne hjælpe de mange små og mellemstore virksomheder, som Region Sjælland har mange af, med at få øjnene op for deres muligheder i EU-systemet.

”Det kan godt være svært at komme igen-nem bureaukratiet. I mange virksomheder, især de mindre, er det svært i den travle hver-dag at afsætte medarbejdere til at undersøge, hvordan de kan søge EU-midler. Min erfaring siger mig, at hvis de først får søgt en gang, så har de lettere ved det anden gang,” siger regionsrådsmedlem Peter Madsen.

Slagelse Kommunes EU-konsulenter er blevet klædt på til at understøtte lokale virksomheder, så de kan søge den type støtte, som Westrup har fået. Lis Tribler håber, at flere vil følge Westrups eksempel og tro på mulighederne.

”Jeg vil gerne opfordre virksomheder til at benytte de muligheder, både Regionen og vi som kommune, stiller til rådighed for at få hjælp til at søge EU-støtte til at udvikle deres virksomheder,” siger Lis Tribler.

”Jeg synes det er meget positivt, at vi kan samarbejde om at understøtte virksom-hedernes muligheder for at få EU-støtte. Det bliver spændende at se, hvilke resultater TIPS-projektet kan skabe,” siger borgmes-teren.

Peter Thorn er glad for, at Region Sjælland og Slagelse Kommune er opmærksomme på at sikre virksomhederne gode vilkår.”Vi har selv brugt mange kræfter og penge på at få det til at lykkes, men vi var ikke kom-met igennem med det, hvis politikerne ikke havde hjulpet os ved at gøre opmærksom på muligheden,” vurderer Peter Thorn.Han tilføjer, at som en virksomhed, hvor 95 procent af produktionen er eksport, er Westrup også med til at sikre vækst for hele Danmark og penge til statskassen.

Westrup er den første virk-somhed, der får EU-støtte som et led TIPS-projektet. Penge som Westrup skal bruge til at automatisere deres maskiner.

FAKTA om Westrup A/S og SAGT-projektet

Westrup er blandt verdens førende producenter af sorterings-maskiner til industrielt brug indenfor agrosektoren. Virksom-heden er indisk ejet, men har stadig sin produktion i Slagelse, hvor virksomheden blev grundlagt i 1958. Der er pt. omkring 110 ansatte i Slagelse.

SAGT står for Self Adjustable Gravity Table og er navnet på EU-projektet, som får 5,5 millioner kroner i støtte fra EU. Det er EU’s forskningsprogram FP7’s ph.d.-ordning IAAP, der bidrag-er med 5,5 millioner kroner.

Pengene går til, at Westrup kan tilknytte svenske eksperter i flowmekanik fra Chalmers Universitet ved Göteborg og op-tiske eksperter fra IT-virksomheden Videometer fra Hørsholm. Projektet skal sikre, at videoudstyr automatisk kan beregne størrelsen på korn og andre produkter, således at sorter-ingsmaskinerne hurtigt kan indstilles, hvilket vil være tids- og omkostningsbesparende for det firma, der udfører sortering-sarbejdet.

Tekst og foto: Filip Schwartz Kirkegaard

Direktøren for Westrup, Peter Thorn, viser rundt i produktionshallerne i Slagelse. Virksomhedens medarbejdere sørger for at tilpasse maskinerne til kundernes specifikke behov.

TIPS-projektet


Kilde: Kortlægning af danske virksomheders deltagelse i FP7, September 2012, Eurocenter, Styrelsen for Forskning og Innovation.

“Det må antages, at en større andel af de FoU-aktive virksom-

heder har potentiale til at deltage i internationalt samarbejde i

FP7 og i det kommende rammeprogram, Horizon 2020.”

“Med den store koncentration af SMV’er og store virksomheder klarer

Region Hovedstaden sig, som man kan forvente, godt i FP7-sammen-

hæng. Således tilfalder klart de fleste FP7-midler Region Hovedstaden

efterfulgt af Region Syddanmark. Det er bemærkelsesværdigt, at de

øvrige danske regioner hjemtager markant færre midler fra FP7.Det

peger på, at der er et uudnyttet potentiale for at deltage i EU’s ramme-

program blandt virksomheder fra disse regioner.”

Potentiale for mere EU-støtte til innovation i virksomhederEurocenter under Forsknings- og Innovationsstyrelsen lavede i septemer 2012 en kortlægning, der viste, at Region Sjælland ligger lavt i statistikken, når det kommer til at udnytte muligheden for EU-støtte til forskning og innovation fra forskningsram-meprogrammet FP7. Her er nogle af konklusionerne og tallene fra kortlægningen.

Når du stikker en pille i munden, så er det takket være folk som kemiingeniør Michael Egede Petersen fra Kirke Hyllinge, at du kan have tillid til, at den er ren og

fri for affaldsstoffer.Hans lille virksomhed

Purgatio, der i år står til at få en omsætning på seks mil-lioner kroner, sælger det ud-styr, der sikrer, at Novo Nord-isk, LeoPharma og forskellige andre farmaceutiske produ-center har rene fremstillingstanke.

Men han vil gerne videre-udvikle sit produkt for at gøre det stærkere over for sine konkurrenter. Derfor er han en af de mange sjællandske virksomhedsledere, der har fået gratis rådgivning om at

søge EU-støtte til at betale for forskerhjælp.

”Når projektet er færdigt, så har jeg lagt en del tid i det, men til gengæld står jeg med et patent på en metode til at måle hvert sekund, hvor rene dine tanke er,” siger Mi-chael Egede Petersen, der vurderer, at der er poten-tiale til at udvide virksom-heden med 20-25 ansatte. Rengøring af tanke Rengøringen foregår ved, at Purgatios anlæg først sender en baseblanding igennem

tankene. Bagefter sendes en syreblanding igennem. Til sidst sender Purgatios system rent vand igennem. Som det fungerer i dag skal produk-tionspersonalet manuelt måle det rene vand for at sikre, at det er fri for reststoffer. Det kan tage et par dage, og det skal i stedet foregå automa-tisk, er Michael Egede Peders-ens vision.

Purgatio har tidligere modtaget EU-støtte, men håber på atter at få støtte fra forskningsprogrammet FP7.

Virkomsomheden Purgatio håber at kunne udvide med 20-25 mand takket være EU-støtte til innovation af deres målemetoder.Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard

Purgatio håber på ekstra arbejds-pladser med innovativt produkt

EU-tilskud til danske SMV’er fordelt på regioner

SMV’ers EU-tilskud fra FP7 fordelt på brancher (10-standardgrupperinger) med over 1% ad FP7- midlerne til dan-ske SMV’er

EU-tilskud fra Eurostars til danske virksomheder fordelt på regioner

EU-tilskud til danske virksomheder fordelt på regioner

Danske SMV’ers EU-tilskud (mio. euro) fordelt på regioner og prioriteringsområder

TIPS-projektet

Michael Egede Petersen, direktør for Purgatio.


Det danske EU-formandskab har skabt grønne resultater.Det mener to sjællandske politikere, der arbejder på den internationale scene.

”Det var en vanskelig op-gave, som regeringen har løst professionelt og målbevidst med et dygtigt embedsværk. Regeringen nåede så langt, som den kunne,” siger Pe-ter Madsen (S), formand for

Eksterne Relationer i Region Sjælland. Henning Jensen, tidligere Næstvedborgmester og nu medlem af EU’s Re-gionsudvalget, peger på to vigtige sager.

” M i l j ø p r o g r a m m e t betyder bedre vandløb, naturbeskyttelse og biodiver-sitet. Vi er ofte uenige med landbruget om miljøpolitik, men nu bliver det klargjort, at EU mener det alvorligt,” siger han.

Det lykkedes også regerin-

gen at få vedtaget direktivet om energieffektivitet, der sikrer 17 procents energibes-parelser i EU frem mod 2020.

Færre midler til regionenBegge politikere er dog skuffede over, at Danmark ar-bejder på at få en milliardrab-at på EU-budgettet.

”Det betyder, at Sjælland mister millioner af kroner i strukturfondsstøtte, fordi EU-landene i så fald vil mål-rette støtten endnu mere til

Europas fattigste regioner,” siger Henning Jensen.

”Det er trist med færre midler, for det går blandt an-det ud over universiteterne og deres samspil med erhvervs-livet og udviklingsprojekter på Sjælland,” mener han.

To sjællandske politikere roser det danske formandskab, men er bekymret over udsigten til færre støttekroner målrettet Region Sjælland.

Tekst: Anders Højberg KampFoto: Filip Schwartz Kirkegaard

Sjællandsk ros til grønt EU-formandskab

I løbet af tre tre debatmøder under navnet Presidency Dialogues satte danske EU-repræsentationer fokus på forskning, sundhedsteknologi og grøn vækst.

”Vi kunne på grund af Dacob-samarbejdet og EU-formandskabet lave arrange-menter på et højere niveau og derfor samle et ønskepanel af oplægsholdere, som vi ellers ville have meget svært ved at tiltrække,” siger Esther Da-vidsen, kontorchef for Zea-landDenmark.

Centrale medlemmer af EU-Parlamentet og ledere i EU-Kommissionen var med til arrangementerne. Som ek-sempel på andre vigtige delt-agere nævner Esther David-sen også sundhedsnetværket CORAL, som ZealandDen-mark er medlem af og laver EU-projekter sammen med.

”Så kunne vi endelig give noget til et netværk af meget dygtige mennesker, som vi el-lers mest har taget fra indtil nu,” siger Esther Davidsen.

Esther Davidsen mener, at det har haft stor betydning for regionalkontorerne i Brux-elles, at Danmark har haft EU-formandskabet.

”Det har betydet meget, atvi har haft opmærksomheden, akkurat ligesom at EU-poli-tikere har brugt anledningen til at besøge Region Sjælland, når de har været til møder i København,” siger hun.

Medlemmerne af Dacob tæller Central Denmark EU Office, South Denmark Euro-pean Office, North Denmark EU Office, Capital Region Denmark EU Office (cre-oDK), Zealand Denmark EU Office samt Aalborg Univer-sitet. Derudover var Kalund-borg Kommunes EU-kontor medarrangør af Presidency Dialogues. Arrangementerne foregik på Danmarks EU-repræsentation under for-mandskabets paraply.

ZealandDenmark EU Office gik sammen med de øvrige, danske regionale repræsentationer i Dacob-samarbejdet for at sætte fokus på forskning, velfærdsteknologi og smart cities.Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard

ZealandDenmark satte spot på danske mærkesager under

EU-formandskabet

Scan koden for at besøge dacob.eu

Peter Madsen (tv) og Henning Jensen (th) er glade for det danske EU-formandskabs fokus på grønne resultater.

EU-formandskabet

Øverst: Mikkel Hemmingsen, direktør for Region Syddanmark, holder oplæg om arbejdet med udvikling af velfærdsteknolo-gi. Nederst til venstre: Esther Davidsen, kontorchef for ZealandDenmark, snakker med EU-parlamentariker Britta Thomsen (S), mens hun hjælper paneldeltagerne på plads. Nederst til højre: Regionsrådsmedlem Ole Drost, Region Sjælland, i snak med sidemanden under Presidency Dialogues.

Europas regioner og kom-muner har en fælles bekym-ring: At der bliver færre til at pleje det voksende antal ældre.

”Jeg har lagt mærke til, at man på tværs af Europas grænser har en fælles bekym-ring i forhold til det her,” siger regionsrådsmedlem Ole Drost efter at have deltaget i Presidency Dialogue om velfærdsteknologi i maj.

Som formand for det tværgående udvalg for for-skning, innovation og uddan-nelse i Region Sjælland og by-rådspolitiker i Slagelse er han stærkt optaget af borgernes sundhed.

Standardproblematik

Selv om bekymringerne er ens i hele Europa, så er det vigtigste, at det fungerer loka-lt, lyder det fra en deltager fra Holbæk.

”Jeg tror, at vi skal fokusere meget på, hvad der lokalt kan lade sig gøre,” siger Kenn Thomsen, direktør for voksne, ældre og sundhed i Holbæk Kommune.

”Samtidig skal vi selvfølgelig også arbejde på at få nogle standarder. Og det er jo her, at EU-systemet er

brugbart. Så det er en form for dialektisk proces,” siger han.

Vigtigt at rykke hurtigt Deltagerne på Presidency Di-alogue diskuterede, hvad der skal komme først: De lokale løsninger eller de fælles standarder? Ved at vente på fælles europæiske standarder, riskikerer myndighederne, at måtte vente med at få de lokale løsninger implemen-teret, lød en indvending.

”Jeg mener, at vi skal kunne rykke hurtigt lokalt, men vi skal også have en el-ler anden form for fælles plat-form,” siger Ole Drost.

”Hvis vi skal vente på, at alle lande skal have en fælles platform, så tror jeg, at det har lang vej. Men vi kender også problematikken, hvis vi har en masse forskellige sys-temer, der ikke kan snakke sammen. Det må kunne lade sig gøre at skabe en form for fælles standarder,” siger han. Kopiering med EU-støtte En mulighed er at kopiere de mest succesfulde løsninger fra andre lande. Kenn Thom-sen lyttede til en paneldelt-ager, Rostislava Dimitrova fra EU-Kommissionens Gen-eraldirektorat for Sundhed,

som anbefalede ikke at kigge mod Bruxelles – men mod andre regioner og kommun-er, der har succes med deres løsninger. Hendes pointe er, at EU-Kommissionen via in-novationspartnerskabet EIP AHA forsøger at gøre det nemmere at kopiere andres løsninger. Så selv om at EU-systemet kan give EU-støtte til nye projekter, så er det måske bedst at kopiere andre løsninger.

”Noget kan vi jo selvfølgelig kopiere. Vi kan se det, der kører andre steder og blive inspireret af det. Men det handler også om, om vi kan få skaffet ressourcer. Det kan både være økonomiske og vidensmæssige ressourcer, som vi lokalt skal udnytte,” siger Kenn Thomsen.

Potentiale for virksomhederOle Drost mener også, at der er potentiale for, at sjælland-ske virksomheder kan skabe sig nye markeder, hvis de bliv-er dygtige til at skabe et mere effektivt velfærdssystem.

”Det her er en dagsorden, vi skal sælge i Danmark, så virksomhederne kan gå ud på det kæmpestore marked. Det er jo ikke bare marked-erne herhjemme, men også i BRIC-landene, eksempelvis i

Kina, der har ét-barns-prob-lematikken og en stor genera-tion af ældre,” siger Ole Drost.

Også samarbejde mel-lem kommuner og regioner er vigtigt, mener kommunal- og regionalpolitikeren Ole Drost.

”Vi er meget udfordret af, at vi har denne krigsgenera-tion, der er kæmpestor, der vil efterspørge en optimal sygehusoplevelse, der er opti-mal. Vi snakker meget om, at vi skal samarbejde med kom-munerne. Det er eksempelvis brugen af telemedicin, der er i stand til at tage over i plejen af patienter med kroniske lidel-ser,” siger han.

Sydlandsk sammenholdOle Drost mener også, at det danske velfærdssamfund kan lære noget af, hvordan de sydlandske familier har et nært sammenhold.

”I Danmark har vi en risiko i, at det at mange lever alene, at det er en udfordring. Det er nærmest omvendt i Sydeuropa, hvor mange flere bor sammen. Vi skal blive bedre til at dyrke det nære na-boskab. For vi kan ikke lade sygehusene være de steder, hvor folk får tryghed og nær-hed. Det vil vi andre kunne skaffe økonomi til,” siger Ole Drost.

Selv om Ole Drost måtte stå op klokken fem om mor-

genen for at flyve til Bruxelles for at deltage til mødet og flyve hjem samme dag, så var det turen værd, siger han.

”Vi er så afhængige af, hvad der sker af international udvikling. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi som lokalpolitikere på Sjælland kommer ud og får luft un-der vingerne og får nogle synspunkter præsenteret. Meget kan vi håndtere lokalt, men det er fantastisk vigtigt for mig, når jeg sidder i et lokalt forum, at have en overbyggende viden og for-ståelse,” siger Ole Drost.

Region Sjælland og kommunerne kan selv udvikle velfærdsteknologi. Men ofte vil de med bedre succes kunne kop-iere andre regioners successer, lød en konklusion efter formandskabsarrangement.Tekst og foto: Filip Scwartz Kirkegaard

Hvorfor skabe, når man kan kopiere?

Verden uden for Region Sjælland kan også byde på interessante løsninger. Her er region-srådsmedlem Ole Drost faldet i snak med i snak med Anne Britt Larson fra Aalborgs EU-kontor.

Klimaet forandrer sig, og menneskets udledning af drivhusgasser bærer en del af skylden. Det har forsk-ningen så godt som slået fast.

Nu bør forskerne mere intensivt undersøge og komme med forslag til, hvordan klimaforandring-erne kan modvirkes gen-nem forandret adfærd, systemer og teknologi. Og hvordan mennesket

tilpasser sig de forandring-er, som allerede er i gang.

Den form for forsk-ning, hvor forskerne kom-binerer grundforskning med anvendt forskning, der foregår i et samspil med samfundet – er på vej til at blive mere central i EU’s kommende forskningspro-gram, Horizon 2020.

Det indtryk står insti-tutleder på RUC, Jørgen Ole Bærenholdt, tilbage med, efter han onsdag del-tog i arrangementet Presi-dency Dialogues om det

600 milliarder kroner store forskningprogram (2014-2020).

Jørgen Ole Bærenholdt, der blev ansat som leder af Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring i eft-eråret 2010, ser fordele for RUC i EU’s nye forskning-sprogram.

”Det mest interessante var at høre om den måde at tænke på, der ligger i Hor i z on - pro g r am me t , hvor forskningen allerede fra starten er tænkt til at være i dialog med samfun-det og involverere parter i samfundet. Og derved overkomme skellet mellem grundforskning og anvendt forskning. Det var et meget centralt budskab på mø-det,” siger Jørgen Ole Bær-enholdt.

Forskning i samspil med borgerne og samfundetPointen er, at forskerne skal ud af deres bobbel på uni-versitetet og indgå i et sam-spil med samfundet, dets borgere og aktører for at nå frem til en forskning, der kan anvendes i samfundet. Klimaforandringerne er

blot ét område. Sundhed-sområdet og energiforsk-ningen er to andre oplagte eksempler.

”Det er en tankegang, jeg genkender fra RUC,” siger institutlederen.

Også Britta Thomsen, socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentets indus-triudvalg (ITRE), ser sa-marbejde mellem det offen-tlige og private firmaer som vigtige.

”Jeg tror, at offentligt-pr iv ate - p ar t ne rsk ab e r bliver fremtidens nøgle-ord,” sagde Britta Thom-sen, da hun sad i diskus-sionspanelet. Hun udtrykte glæde over, at mange poli-tikere i EU-Parlamentet og medlemslandene holder hænderne under forskn-ingsområdet i tider, hvor alle andre må spare.

”Der vil komme ned-skæringer overalt. Undta-gen på forskningsområdet,” forudsiger hun.

Forskningen rykker tættere på RUC

Der er masser af måder, Eu-ropas byer kan blive mere bæredygtige på. De skal bare i gang. Det sagde Connie Hede-gaard, EU’s klimakommissær, da hun den 31. maj talte ved Dacobs Presidency Dialogue om Smart Cities.

“Det er nu, at EU skal finde ud af, hvad de vil,” sagde Con-nie Hedegaard.

En af hendes pointer var, at Europa netop nu er i en krise, men at landene kan bruge den som løftestang for den grønne udvikling og en bæredygtig vækst. Hun opridsede alle de områder, hvor EU skal gøre en indsats for at skabe Smart Cit-ies i Europa.

Marie Donnelly, som er leder for Energieffektivitet, Vedvarende energi og Innova-tion ved EU-Kommissionens Generaldirektorat for Energi, lagde vægt på, at udviklingen inden for IT er nødvendig for at sikre vedvarende energi og energibesparelser. Det faldt i tråd med budskabet fra Dansk Energi, hvis medlemmer også skyder penge i udrulningen af fibernet.

“Der er ingen undskyldning for ikke at være en smart city,” sagde Graham Watson, britisk medlem af EU-Parlamentet og den liberale ALDE-gruppe.

Connie kræver handling

Salen var fyldt op med omtrent 60 deltagere, da Connie Hedegaard talte ved formandskabsarrange-mentet.

Martin Andersen (tv), leder af Kalundborgs EU-kontor, præsenterede hovedtalerne, hvor Anders Stouge, Vice President ved Dansk Energi var én af dem.

Fremtidens forskningsprogram, Horizon 2020, får et større fokus på forskning, som borgere kan bruge. Det gavner RUC.

EU-parlamentarikeren Britta Thomsen (S), der førte valgkamp på Sjæl-land under EU-valget i 2009, er glad for den politiske opbakning til

”Jeg tror, at offentligt-private-partnerskaber bliver fremtidens nøgleord.”

- Britta Thomsen

2012 Sjælland EU Nyt 7EU-formandskabet

Testanlægget E4Water, der med al-ger skal rense spildevand fra nogle af Europas største industrier som Novo-zymes, har fået millionstøtte fra EU. Af projektets samlede budget på 127 mil-lioner kroner kommer cirka 83 million-er fra EU’s forskningsrammeprogram FP7 (NMP PPP-programmet).

Byens borgmester er glad for pro-jektet, der er blevet i stand i samarbejde med Kalundborgs EU-kontor.

”Jeg glæder mig meget over, dels at EU har placeret et af sine kæmpe projekter i Kalundborg, og dels over at vi bliver testcenter for et af de mest lovende forskningsområder inden for nye ressource- og energikilder,” siger

borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune.

Anlægget er en udbygning af det 50 år gamle ”Symbiosen” i Kalundborg, hvor virksomheder udnytter hinandens restprodukter. Betingelserne spiller en vigtig rolle, lyder det fra partneren i pro-

jektet, klyngeinitiativet Cluster Biofuels Denmark.

”Derfor placeres netop dette testan-læg også i Kalundborg, da man her har vurderet de bedste betingelser for forsøg med forskellige typer af spildevand,” siger projektkoordinator Per Møller, Cluster Biofuels Denmark.

Allerede fra første dag har algean-lægget tiltrukket opmærksomhed hos forskere fra bl.a. Danmarks Tekniske Universitet, som er interesserede i at følge processen. DTU og Kalundborg Kommune har valgt at samfinansiere en ph.d. i spildevandsrensning med mikroalger.


Projektudvikler vil være

bindeled mellem EU og det lokale

Hvis du skal beskrive dit job med et ord, hvad er det så?Bindeled.

Kan du uddybe det?Jeg skal have indblik i de lokale ud-fordringer og kende de muligheder, der er i EU-systemet. Derfor er jeg bindeled.

Hvilke udfordringer kigger du på i Region Sjælland?En af udfordringerne er, at den ældre bygningsmasse og infrastruktur, som vi allerede har, er ineffektiv. Men oftest er det ikke løsningen at rive det hele ned. Det kræver, at vi udvikler og anvender ny teknologi til grøn omstilling, så vi udvikler det eksisterende i en grøn retning. Det er også dét, som Regionen og kommunerne arbejder med i REEEZ-projektet. Samtidig har flere gennem de seneste fem år – godt hjulpet af den økonomiske krise – fået øjnene op for, at den grønne udvikling også kan skabe vækst. Flere fokuserer nu på udviklingen af den grønne teknologi og arbejdet med klimaudfordringen som jobskabelse. Det har givet flere synergier. Et eksempel er, at EU kigger på at støtte uddannelsen af arbejdsløse, så de kan hjælpe den grønne omstilling. Sådan smelter felterne sammen, og det giver flere muligheder.

Ses det også i Region Sjælland?Ja, bestemt. Eksempler er Kalundborgs fokus på at eksportere symbioseløsninger eller projektet Klar Til Nye Muligheders kurser om energirenovering. Der er mange flere.

Hvad bliver dine udfordringer for det næste år?Inden for det næste halve år er mit fokus på den sidste indkaldelse i Intel-ligent Energy Europe-programmet, hvor det bliver en udfordring at finde de rigtige partnere og at skaffe opbakning hjemme. IEE-projekter er meget inter-nationale, og en opgave bliver derfor at kommunikere, hvad sjællandske part-nere kan få ud af udlandet. Efter IEE bliver den vigtigste rolle at ana-lysere de kommende EU-programmer fra 2014-2020, som har fokus på energi, klima og miljø. Det er for at sikre, at vi som region er med fra starten. Der kommer en stor omvæltning, fordi CIP-programmet bliver lagt ind under det kommende forskningsrammeprogram. Det nuværende, FP7, har en anden op-bygning end de øvrige programmer.

Hvorfor bliver det en udfordring for dig?Vi har ikke fra EU-kontorets side arbejdet meget med FP7. I EU-Kom-missionen er det primært forskere, der sidder med programmet. Derfor bliver det interessant at se, om de lytter til os, der har haft mest fokus på innovation i praksis og ikke grundforskning. Samti-

dig skal man forholde sig til nye krav.I 2020-visionen for Regionen står der, at Region Sjælland om syv år skal være kendt som Europas grønne region. Hvordan påvirker det dit arbejde?Det er en god vision, og Regionen har kompetencemæssigt gode forudsætnin-ger for at indfri den. Men det vil kræve, at man ser bredere ud i EU i forhold til implementering af projekter og dermed også, at der kommer flere initiativer og henvendelser omkring de grønne projekter og kompetenceud-vikling til EU-kontoret. Hvis man vil være kendt i EU, så hjælper det bestemt at lave EU-projekter. I forvejen har Region Sjælland et godt, grønt image, men i Europa breder det grønne sig, så vi kan hurtigt blive overhalet.For at understøtte visionen vil jeg desuden se nærmere på, hvad syner-gierne er i kommunernes klima- og energistrategier for at se, hvordan fælles EU-projekter kan understøtte deres målsætninger samtidig med, at det gen-nem samarbejde kræver færre ressourcer per kommune.

Er der noget, du gerne vil nævne til sidst?Jeg synes, at det er væsentligt, at vi som EU-kontor er gået ind i arbejdet med implementeringen af Borgmester-pagten. Både i forhold til at hjælpe EU-Kommissionen, men også for at hjælpe kommunerne og Regionen som koordi-nator med at indfri deres forpligtelser.

Hvorfor er det væsentligt?Nu har mere end 4000 byer skrevet un-der på Borgmesterpagten og erklæret, at de vil gå længere end EU’s officielle kli-mamål i 2020. I vores region har 14 ud af 17 kommuner skrevet under, hvilket er mange. Men det er vanskeligt at sikre implementering og dokumentationen til borgmesterpagtskontoret. Det skal vi blive bedre til. Hvis vi skal være kendt som Europas grønne region i 2020, så er det vigtigt, at vi når målene.

Liselotte Jensen blev ansat som projektudvikler med ansvar for klima, miljø og energi i septem-ber. Sjælland EU Nyt spurgte ind til hendes målsætninger for 2013.

En ny plan fortæller, hvordan unionen vil sikre et bedre miljø frem mod 2020.

EU-Kommmissionen står bag handlingsplanen, som siden skal vedtages af EU-Parlamentet og EU-landene.

”Vi kan ikke vente med at tackle ressource-, miljø- og kli-maproblemerne, til den økonomiske krise er overstået,” siger klimakommissær Connie Hedegaard.Handlingsplanen med titlen ”Et godt liv i en ressourcebe-grænset verden,” får også betydning for Region Sjælland og de 17 kommuner.

Eksempelvis udstikker den retningslinjerne for, hvordan EU vil uddele støtte i de mange nye programmer, der træder i kraft i 2014. Det er eksempelvis miljøprogrammet LIFE+ og forskningsprogrammet Horizon 2020 – samt de underpro-grammer, der hjælper virksomheder og kommunerne med at blive bæredygtige.

Den nye handlingsplan bliver langt mere omfattende end forgængeren, blandt andet ved at sprede miljøindsatsen til flere politikområder.”Vi skal sætte ind på alle områder,” siger den danske komis-sær.

EU får ny miljøplan til 2020

En tankvogn fyldt med fyringsolie er et genkendeligt syn på landet ved Næstved. Men måske behøver det ikke være sådan? Måske kan det lige så godt flyve i luften med halm efter en ladvogn fyldt med halmballer?

Det er et af de spørgsmål, som unge fra Næstved vil blive stillet over for, når de i det næste år eller to vil tage til udlandet til workshops om klima og bæredygtig energi.

”Det er et meget nærværende emne for alle. Afhængighed af olie er en stor økonomisk byrde,” siger Jette Johnsen, pro-jektleder i Næstved Kommune.

Kommunen har netop fået 150.000 euro – svarende til 1,1 million kroner - fra EU-programmet ”Europa for Borgerne”. Pengene går ikke alene til kommunen, men til et projekt i netværket ”Charter of European Rural Communities”, som landdistrikter i Næstved har været med i siden 1989.

Klima for unge i Næstved

Projekt, der skal hjælpe kommuner i Region Sjælland med at købe energirigtigt ind, står på venteliste til at få EU-støtte.Kommunerne køber hvert år ind for millioner af kroner. Jo grønnere og mere energieffektive, indkøbene er, jo gladere bliver både miljøet og kommunens budgetchef.

Sådan er tankegangen bag et EU-projekt, som Holbæk Kommune og Energiklyngecenter Sjælland håber at få EU-støtte til.

”Vi vil hjælpe kommuners indkøbsafdelinger med at omstille deres indkøbsprocedurer fra ‘business as usual’ til nye procedurer, hvor der fokuseres langt mere på energieffektiv-itet,” forklarer klyngekonsulent Flemming Goldberg-Larsen fra Energiklyngecenter Sjælland.

Mange kommuner ønsker at opnå store økonomiske og miljømæssige gevinster ved at ændre deres indkøbspolitikker, men i praksis har deres indkøbspersonale så travlt, at det er vanskeligt at finde tiden til at gennemføre de nødvendige – og relativt omfattende – ændringer. Årsagen er, at det kræver stor teknisk og juridisk viden at ændre arbejdsgangene.

Udbudspersonalet hos Holbæk Kommune, der er pro-jektets leadpartner, skal afprøve effekten af de nye former for ekspertbistand, der på Sjælland bliver leveret af Energiklyn-gecentret og Energy Consulting Network. Det bliver ud fra en model, som de laver sammen med de udenlandske partnere, heriblandt ICLEI. Det er en af Europas førende energirådg-ivningsvirksomheder og rådgiver blandt andet EU-Kommis-sionen.

”Projektet giver kommunerne mulighed for at inddrage specialiserede energieksperter i det daglige arbejde,” siger Jørgen Grubbe, specialkonsulent hos Holbæk Kommune.Når konceptet er finjusteret, er planen, at Energiklyngecen-teret breder det ud til først fem andre kommuner i projektpe-rioden og til sidst alle de øvrige kommuner i Region Sjælland. ”Den helt store gevinst er, at kommunerne sparer meget tid, når de skal omstille sig,” siger Flemming Goldberg-Larsen.

Energipenge på vej til Sjælland

Det er muligt for EU at hjælpe med at sætte gang i klimain-vesteringer på lokalt niveau. Det var hovedbudskabet fra Esther Davidsen, kontorchef hos ZealandDenmark EU Office, der i juni var bedt om at holde oplæg og deltage i en debat under Sustainable Energy Week. Det skete under overskriften ”Innovative [and practical] approaches on how to make the Covenant of Mayors (Borgmesterpagten, red.) a success” og med omtrent 100 deltagere fra hele Europa.

Sjælland deler erfaring

Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard

Kalundborg fik millioner til algeanlæg

Kalundborgs borgmester, Martin Damm, tager det første spadestik til testanlægget E4Water.

Grøn vækst

For knap 30 år siden var Jens Christian Kaas som nyud-dannet ingeniør med til at tjekke, at arbejdsmændene førte gasledningerne korrekt fra Hovedstaden ned mod Køge.

Det var dengang”Vi har haft en politik om, at gas var en god energikilde. Nu har kommunen besluttet at udskifte det fossile brænd-stof til CO2-neutral en-ergi,” forklarer han, nu som klima-projektleder i Køge Kommune, der i 2012 skrev under på EU’s klimainitiativ Borgmesterpagten.

I juni var han sammen med hundredvis af andre energifolk til Bæredygtig Energi-uge i Bruxelles. Målet er at få nye idéer og viden

til kommunens energi- og varmeplan.

Vandkraft og solvarmePå et tidspunkt, under et seminar om solvarme, nik-ker Jens Christian Kaas og brummer samtykkende, knap

hørbart.”Mmmm…”

Her er noget viden, han kan kradse ned på sin blok og bruge i kommunen. Under et andet foredrag står en mand begejstret og fortæller om små vandkraftværker, der skal afløse de gamle vand-møller. Den ide vælter ham til gengæld ikke omkuld. Det er kun ved monsterregn, det ville skabe nok energi i Køge.

Det kommer der forhåben-tlig ikke meget af, som han bagefter joker.

Borgerinddragelse er vigtigDet vigtigste, som Jens Chris-tian Kaas tager med sig hjem, er overvejelser om at ind-

drage borgerne i energipro-jekterne. Han møder også en svensk kommune, der er interesseret i samarbejde.

Borgernes opbakning er især vigtig, når fjernvarme skal erstatte gasopvarmn-ing, mener projektlederen. Fjernvarmen giver mening, eftersom overskudsvarmen fra Køge Kraftværk ellers bare bliver hældt ud i Køge Bugt, hvor det endda laver rav i naturbalancen.

Men det koster en del penge at føre rør ud til boliger og virksomheder i byen. Jens Christian Kaas håber at kunne få så mange borgere til at tilslutte sig fjernvar-menettet som muligt. Det er nemlig billigere at lægge rør i jorden til en hel vej end til en enkelt ejendom.

”Jeg tror, at oplysning og inddragelse af borgerne vil få flere til at tilslutte sig,” siger Jens Christian Kaas.

Det skal kunne betale sig”Brugerøkonomien er jo vigtig. At folk kan se på deres egen pengepung, at dette kan godt betale sig,” siger han.Også hvis kommunen skal sætte fire vindmøller op på havnen, er borgernes opbakning vigtig, mener Jens Christian Kaas.

Kan solvarme erstatte ol-iekedler?Et af de helt varme emner på Bæredygtig Energi-ugen var fjernvarme med energi fra solen. Inde i Køge by har kraftværket masser af billig energi i form af overskuds-varme. Men uden for byen, i mindre byer og lidt større landsbyer, kommer varmen ofte fra olie og gas, og her er solenergi en fornuftig løsn-ing, vurderer Jens Christian Kaas.”Det tror jeg faktisk godt kan betale sig,” siger Jens Chris-tian Kaas.

Det er vigtigt at få borgerne med i kommunens energiprojekter, siger Køge-projektleder efter at have været til Bæredygtig Energi-uge i Bruxelles.Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard, artiklen blev også bragt i Køge Dagblad i længere udgave.

Projektleder fik inspiration til et mere bæredygtigt Køge

I Bruxelles kan man også møde spændende danskere. Øverst er Jens Christian Kaas faldet i snak med drift-sleder Leo Holm fra Marstal Fjernvarme, der har et stort solvarmeanlæg. Jens Christian Kaas fik set på et energivenligt hus (tv) og taget noter til seminarer.

Ligesom borgerne i disse år lystigt sætter solceller op på tagene, så har også kommun-er og regioner set fidusen i både at være energieffektive og gode ved miljøet.

I Region Sjælland gik REEEZ i gang i 2012. Det er et projekt, der sikrer ekspertise og rådgivning til Regionen og 12 kommuner, så de kan sætte investeringer i gang for i alt 465 millioner kroner frem mod slutningen af februar 2015.

”Det går godt med at nå målet,” siger Flemming Jør-gensen, der er programchef for REEEZ.

De 18,6 millioner kroner, som kommer fra EU’s ELE-

NA-program, betaler hans og to medarbejderes løn, ligesom de betaler 90 procent af udgifterne til eksterne konsulenter. I årets første levetid har de sat invester-inger i gang for 100 millioner kroner.

Det er, en god måned før årets 1. års fødselsdag, cirka 30 millioner kroner under målet på 130 millioner kro-ner investeret første år.

“Det er muligt, at vi ikke helt når målet for det første år, men der er så meget gang i kommunerne, så jeg er meget fortrøstningsfuld. Der er i hvert fald flere kom-muner, der snakker om at investere mere, end de har lovet. Som ethvert andet EU-projekt, så har der været en

opstartsperiode, hvor vi har brugt tid på at finde rådgi-vere og lignende, så vi skal nok nå det,” siger Flemming Jørgensen.

Solceller indkøbtUnder REEEZ har Roskilde, Holbæk og Region Sjælland indkøbt solceller, og flere kommuner er i gang.

Selv om Folketinget netop har gennemført regler, der gør solceller mindre attrak-tive, så vurderer Flemming Jørgensen, at myndighederne stadig kan spare penge på lang sigt med solceller.

Ringsted, Odsherred, Køge, Næstved, Slagelse og Greve har hos Støttefunk-tionen bedt om teknisk bi-stand til en varmecentral, en

kraft/varmeforsyning, placer-ing og planlægning af solcel-ler, energigennemgang af bygninger og kvalitetssikring af energiprojekter.

EU’s motivation for at støtte REEEZ-projektet har været at sikre flere energi-investeringer ved at samle udbud og øge kvaliteten.

”Hvis ikke ELENA-støt-ten var kommet, så var inves-teringen blevet langt mindre,” siger Flemming Jørgensen.Et typisk problem er, at de enkelte kommuner med deres lille størrelse ikke har ekspertisen eller kræfter til at gennemføre specialiserede udbud om solcelleanlæg, jordvarme, varmepumper og lignende.

”Man kan jo ikke være

ekspert i alt. REEEZ-pro-jektet sikrer kommunerne ressourcer, der gør, at de kan gennemføre flere investering-er,” forklarer projektchefen.

Netværk er populærtUdover de to specialister, der sidder i Regionshuset i Sorø, hjælper eksterne rådgivere kommunerne. Derudover arrangerer REEEZ-støtte-funktionen temadage, hvor de kommunale medarbejdere får opdateret viden om ener-gioptimering.

”Den vidensdeling og netværksopbygning, som er en del af REEEZ, virker til at være noget, som kom-munerne er rigtig glade for,” siger Flemming Jørgensen.

REEEZ-projektets resul-

tater bliver også lagt ud på hjemmesiden reeez.dk, så myndigheder i hele landet kan bruge dem. Det er ek-sempelvis udbudsmateriale, altså vejledninger, faktaark og juridisk korrekt formulerede udbudstekster, til køb af solceller.

”Det er jo også i EU’s ånd, at man udbreder resultaterne fra EU-projekter,” siger Flem-ming Jørgensen.

Stort EU-projekt sikrer ekspertise til grønne investeringerREEEZ-projektet, der har fået 18,6 millioner kroner fra EU, når målet om at sikre Region Sjælland og 12 kommuner energiinvesteringer for i alt 465 millioner kroner frem mod 2015, vurderer projektchef.Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard

FAKTA om energi i Køge

86 procent af energien i Køge Kommune kom-mer fra fossilt brænd-stof. Kommunens plan er, at udbygningen af fjernvarmenettet, der starter i år og afsluttes i år 2023, skal erstatte en del af CO2-udledningen fra gasopvarmning. Fire vindmøller, der overvejes sat op på havnen, skal fjerne C02-udledning, der svarer til det samme som halvdelen af strømmen til kommun-ens husholdninger. På transportfronten skal bedre togforbindelse til København få flere til at droppe bilen.

”Jeg tror, at oplysning og inddragelse af borgerne vil få flere til at tilslutte sig.” - Jens Kristian Kaas

2012 Sjælland EU Nyt 9Grøn vækst


I årene fremover kommer der flere ældre og færre unge til at tage sig af dem, der har behov for hjælp.

Derfor er Region Sjælland og 14 europæiske partnere gået med i EU-projektet EN-GAGED, der skal hjælpe med at sprede velfærdsteknologi, som kan bruges på sygehuse og i kommunerne. Projektet har fået 7,3 millioner kroner fra EU-programmet CIP ICT-PSP.

”Vores region er nødt

til at dygtiggøre os og yde smarte behandlinger uden at udbygge sygehusvæsenet for meget og uden brug af flere midler,” forklarer Kirsten Rask, regionsmedlem for Socialdemokraterne, der til daglig arbejder som sygeple-jerske på Slagelse Sygehus.

Projektet har en tidshori-sont på to år og er fuldt ud finansieret af EU. I praksis vil projektet blive udført ved hjælp af fem arbejdspakker, hvor hver partner har særlige arbejdsopgaver, de skal varetage

Region Sjælland skal

afholde en workshop for de andre partnere om fore-byggelse og være med til at skabe en fælles portal, hvor personale i sundhedssys-temet og borgerne nemt og overskueligt kan få adgang til de bedste telemedicinske løsninger i Europa. Det kan være ny elektronik, der gør det nemmere at få adgang til

læge og lignende. Af de 7,3 millioner kroner går 309.000 direkte til Region Sjælland. Det dækker tidsforbrug og rejseudgifter.

Fokus på forebyggelseRegion Sjælland har som særlig prioritet i disse år at undgå, at ældre bliver genindlagt efter at være ble-vet udskrevet fra hospitalet. Det koster mange penge for sundhedssystemet og skaber gener for de ældre, der bliver syge igen efter at have været raskmeldte.

Det er et led i en overord-net plan om at øge de ældres livskvalitet, så de kan klare

sig bedre på jobbet, i samfun-det og nyde alderdommen.

”Vi skal ikke blot lægge år til alder, men fokusere på at lægge raske år til alder,” forklarer Kirsten Rask

Gør udkant til centrumKirsten Rask mener, at ENGAGED- projektet er positivt, fordi det falder godt

sammen med Region Sjæl-lands interesser. Hun under-streger, at det er nødvendigt at vidensdele og udvikle it-værktøjer for at højne niveauet. Men projektet skal også knytte Sjælland tættere til omverdenen.

”Region Sjælland skal være en central del af Eu-ropa. Vi skal øge borgernes selvforståelse og selvværd. Det er vigtigt, at borgerne bliver involveret i deres egen behandling, og at de der kan og vil, tager mere ansvar for egen sundhed og for eget liv,” mener Kirsten Rask og hen-viser til 2010-undersøgelsen af borgernes sundhedsprofil.

Undersøgelsen, der blev udført blandt borgere i hele Danmark for to år siden, viste blandt andet, at mange borgere, især i de sydlige og vestlige dele af Region Sjæl-land, har en livsstilssygdom som følge af for meget ryg-ning, alkohol, overvægt og manglende fysisk udfoldelse.

ForventningerEt andet fokus, som Kirsten Rask mener, er interessant, er den positive effekt EN-GAGED- projektet kan have på regionens medarbejdere.

”At arbejde internation-alt giver medarbejderne en større forståelse for EU og vil styrke og oparbejde interes-sen for hvad, vi kan bruge hinanden til. Det handler om at udføre dette projekt i samarbejde med medar-bejderne og at gøre dette projekt så borgernært som muligt,” fortæller hun.

Projektet forventes at blive lanceret ved udgangen af 2012 og vare frem til slut-ningen af 2014.

FAKTA om ENGAGED ENGAGED (European Network Group for Age-ing Well and its Deploy-ment) er et samarbe-jdsprojekt mellem 15 europæiske partnere: Sundhedsudbydere repræsenteret af Euro-pean Health Managers Association (EHMA), teknologiudbydere repræsenteret gennem European Telematics Association (ETHEL), Den europæiske par-aplyorganisation for æl-dre (AGE), Analyseinsti-tuttet Frauenhofer samt den europæiske par-aplyorganisation AER og seks europæiske regioner.

Formålet med EN-GAGED er at eta-blere en portal, hvor medlemslandene nemt og overskueligt kan få adgang til de bedste telemedicinske løs-ninger i hele Europa.

Hvis du skal beskrive dit job med et ord, hvad er det så?

Bindeled.

Det er præcis samme svar, som din kollega, Liselotte Jensen, gav. Kan du nævne andre ord, der pas-

ser på dit job?”Informator.”

Hvad betyder det?Jeg in-formerer om muligheder for at få tilskud til Regionens projekter. Men så arbejder jeg også som en form for iværksætter, der forsøger at føre Regionen ind i EU’s kanaler. Det kræver også, at jeg blander mig med gode idéer; så meget som det nu er muligt. Jeg er også en ”dør-indsparker”, hvor jeg forsøger at sparke døren ind til EU.

Hvad er det for en type projekter, du forsøger at skaffe tilskud til?

Det er sundhedsfremme og velfærdsteknologi, jeg mest arbejder med. Et eksem-

pel på en målsætning, som Regionen har, er at skaffe lighed i sundhed, eksempel-vis i udkantsområder.

Hvad er det lighed i sund-hed betyder?

At alle uanset alder, køn og geo-grafi har adgang til

sundhedsydelser af høj kvalitet og er informere-

de om deres muligheder og også efterspørger dem. Hvis du ikke ved, hvad du har mulighed for, så efter-spørger du det heller ikke.

Der er meget snak om, at sundhed er på fremmarch i EU-systemet. Hvad skyldes det?

Det er især problema-tikken med den aldrende befolkning. Mange ældre får kroniske sygdomme og

stiller samtidig høje krav til kvaliteten i sundhedsydel-serne. Derfor bliver myn-dighederne nødt til at udvikle deres løsninger, så de kan håndtere det øgede pres.

Hvad har EU med det at gøre?Det er rigtigt, at sund-

hedsområdet normalt er et nationalt anliggende, men i erkendelse af at landene i EU står med de samme udfordringer, så har EU valgt

at engagere sig og sætte udviklingen i gang på området. Alt

dette med udvikling af velfærdsinnovation

er jo også en måde at skabe vækst og en mu-lighed for at skabe

nye virksomheder.

Hvad er udfordringen i forhold til at få Region Sjæl-land med i EU-projekterne?

Som en lille Region i et velstående land skal man gøre opmærksom på sig selv og forklare, at man trods et

velfungerende sundhedssys-tem har udfordringer, som med fordel kan klares i EU-regi. Man skal også tro på, at man som lille region i Europa alligevel har en masse at byde ind med. Det gælder om at være proaktiv og søge mulighederne.

Hvad kommer du til at have mest fokus på det næste år?

Det er helt klart Folkesundhedsprogram-met, der har ansøgnings-frist i marts. Det er et stort program, og Regionen har projekter i gang, som med fordel kan passe ind under programmet. Der er også programmet med den ikke helt mundrette forkortelse CIP-ICT-PSP med frist i maj, som jeg får fokus på. Det er de to store programmer. Der-

udover er der også Ambient Assisted Living-programm

et, der har frist i april.

I år har det mest fokus på teknologier, der hjælper ældre i arbejde.

Hvad skal du lave resten af året?

Så skal vi forhåbentlig gerne være med i nogle nye ansøgninger og projekter, som jeg skal bidrage til. Region Sjælland er også med i ENGAGED-projektet, som vi skal hjælpe med bliver en succes. Derefter skal jeg sørge for, at Region Sjælland er klar til 2014, hvor der starter helt nye EU-programmer på området. Der kommer et nyt program, ”Sundhed for Vækst”, som med al sandsyn-lighed også vil rumme muligheder for os.

ZealandDenmarks nye sundhedsudvikler Martin Eklund startede i no-vember som ZealandDen-mark EU Offices projektudvikler med ansvar for sundhedsområ-det. Stillingen er nyoprettet under Kvalitet og Ud-vikling i Region Sjælland i samar-bejde med kom-munerne og Zea-landDenmark EU Office.Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard

sparkedøren ind

tilEU

vil

Med i STORTinnovationsprojekt om velfærdsteknologiSom led i en styrket indsats på sundhedsområdet er Region Sjælland er netop gået med i ENGAGED, et nyt videndelingsprojekt finansieret af EU.Tekst: Kimberly FrayFoto; Colourbox

“Region Sjælland skal være en central del af Europa” - Kirsten Rask

Sund vækst


I takt med at befolkningen bliver ældre, vil forekomsten af kroniske sygdomme blandt personer over 65 år fortsætte med at stige.

Derfor er Region Sjæl-land og 48 partnere gået med i aktionsgruppen B3, som hører under Det Europæiske Innovationspartnerskab på området for Aktiv og Sund Aldring (EIP-AHA).

Region Sjælland er gået med for at dele erfaringerne, som Regionen lige nu gør sig i forbindelse med et projekt, hvor læger og sundhedsper-

sonale besøger nyudskrevne patienter for at forhindre genindlæggelser.

I EU’s vækststrategi ”Europa 2020” er Sund og Aktiv Aldring en særlig prioritet. EU’s mål er at få de europæiske sundheds-myndigheder til at lære af hinandens erfaringer og få de fordele, som større sundhed-sløsninger giver.

For at nå målsætningerne er sektorens stakeholders, det vil sige myndigheder, sund-hedsorganisationer og virk-somheder, gået med i seks aktionsgrupper. Her skal de samarbejde for seks forskel-lige udfordringerne inden for sundheds- og plejesektoren.

Region Sjælland i EIP-AHAEIP-AHA aktionsgruppen B3 omhandler integreret pleje af kroniske sygdomme blandt ældre, herunder fjerno-vervågning på regionalt plan. B3 har fået 59 commitments og er den største aktions-gruppe under EIP-AHA.

Aktionsgruppen har til formål at tilpasse e-sund-hedsløsninger til borgernes behov og reducere unødv-

endige indlæggelser af ældre med kroniske lidelser, hvilket stemmer overens med Region Sjællands særlige fokus på forebyggelse blandt andet via opfølgende hjemmebesøg.

Aktionsgruppen skal forbedre integrationen mel-lem sundhedssystemerne i Europa, motivere regionerne til at videreudvikle effek-tive teknologiske værktøjer, styrke sundhedspersonalets kompetencer og tilpasse e-sundhedsløsninger til borgernes behov.

Integrede plejesyste-mer er, når sundhedsmyn-dighederne arbejder sam-men på tværs af forskellige aktører. Det kan eksempelvis være en lungepatient, der både har kontakt til hospital-et, den praktiserende læge og hjemmeplejen - og hvor de forskellige myndigheder taler og arbejder sammen.

Mere viden er vigtigDe vigtigste målsætninger for aktionsgruppen B3 er at gøre det lettere for sundhed-spersonale at få adgang til programmer, som er mål-rettet kroniske sygdomme.

Ideen bag denne målsætning er at mindske sundhedsper-sonalernes administrative arbejdsopgaver og samtidig optimere borgernes livs-kvalitet.

Ydermere sigter ak-tionsgruppen mod at lette sagsbehandlingen, blandt andet ved at implementere fjernadministration og fjern-overvågning.

Partnerne i B3 forventer at betjene ældre i mindst 50 regioner i Europa. I aktions-gruppens handlingsplan nævner partnerne, at ”sund-hedstjenesterne skal være tilgængelige for mindst 10% af patienterne med kroniske sygdomme i de involverede regioner inden 2015”.

Derudover forventer aktionsgruppen, at opgra-dere og fremme integrerede plejeprogrammer ved hjælp af innovative værktøjer og tjenester i mindst 20 regioner i 15 medlemslande. Dette vil blive gjort i perioden 2015-2020, og programmer vil være baseret på godkendtecasestudier.

Region Sjælland gør sig erfaringer om, hvordan patienterne kan undgå at havne på hospitalet igen og igen. Nu vil regionen dele erfaringerne med resten af Europa i et nyt partner-skab, EIP AHA.

Region Sjælland deler erfaringer om opfølgende hjemmebesøg

FAKTA om EIP-AHA

I EU’s vækststrategi Europa 2020 er Sund og Aktiv Aldring en særlig prioritet. EU’s målsætning er at understøtte et Europæisk Innovationspartnerskab (EIP) på området (EIP-AHA). EU ønsker en koordineret indsats på europæisk plan, så de europæiske sund-hedsaktører lærer af hinandens erfaringer og får fordelene ved større løsninger.Støtten kan enten gå til udvikling af helt nye tjenester, som bygger på allerede eksister-ende viden og produkter, eller til implemen-teringen af allerede eksisterende løsninger i større skala samt standardiseringsarbejde. Derudover kan midlerne kan også gå til net-værksdannelse og vidensdelingsprojekter.

Der er seks aktionsgrupper, som samler de europæiske myndigheder, organisationer og firmaer, der ønsker at bidrage til udviklingen inden for feltet.

Aktionsgruppe A1: Recepter og overholdelse af den medicinske indsats på regionalt plan.A1 skal sikre bedre overholdelse af medicinsk behandling og fremme forebyggende initia-tiver, som vil forbedre livskvaliteten for pa-tienter og bidrage til at støtte bæredygtighed i sundhedssystemerne.

Aktionsgruppe A2: Forebyggelse af fald blandt ældre.A2 skal forebygge fald blandt ældre ved hjælp af fjernovervågning. Ideen bag dette er at fremme forskning og innovation på området og fremme vidensdeling i medlemslandene.

Aktionsgruppe A3: Forebyggelse af funktionel tilbagegang og skrøbelighed.A3 skal forebygge fejlernæring, funktionel tilbagegang og skrøbelighed. Den første prioritet i arbejdsgruppen fokuser på under-ernæring blandt ældre mennesker. Der vil blive brugt værktøjer og informationssyste-mer for nå en målgruppe på mindst 1000 patienter i EU i 2015.

Aktionsgruppe B3: Integreret pleje af koniske sygdomme.B3 skal reducere unødvendige indlæggel-ser af ældre med kroniske lidelser. Dette vil blandt andet blive gjort ved at tilpasse e-sundhedsløsninger til borgernes behov og ved at implementere integrerede pleje-programmer og modeller for forebyggelse af kroniske sygdomme.

Aktionsgruppe C2: Udvikling af interoperable, selvstændige løsninger. C2 skal fremme et nyt og sammenhængende marked for omkostningseffektive, åbne og in-dividualiserede sundhedsløsninger, som gør det lettere for ældre at leve en aktiv og selvs-tændig tilværelse. Disse løsninger skal under-støttes af globale, anerkendte standarder og casestudier. Derudover skal aktionsgruppen styrke forskning og innovation.

Aktionsgruppe D4: Ældrevenlige bygninger, byer og miljøerD4 skal skabe ældrevenlige miljøer i medlemslandene inden 2020 ved at fremme større deltagelse og samarbejde vedrørende ældrevenlig innovation.

Sjælland EU Nyt bad deltagere på AAL Forum i Eind-hoven i september fortælle, hvordan de mener, at de udstillede teknologier kan gavne patienterne i praksis. Se resten af videoerne på youtube.com/ZealandDK

Tekst: Kimberly Fray

Sund vækst

Udstyr måler gangvaner for at hindre faldulykkerSensorer måler impulser i menneskemængder

Dispenser får styr på medicinforbruget Robotter er rullende hjælpere

Gamle EU-programmer 2007-2013

Livslang læringLivslang Læring-Programmet, LLP, består af en række EU-programmer for undervisning og uddan-nelse til alle dele af undervisningssektoren. Projekter søges hos Styrelsen for Universiteter og Internation-alisering eller hos EU-Kommissionen. Støtten går til elevudveksling, efter- og videreuddannelse, assistent-ophold, workshops, partnerskabsprojekter, innova-tion oa. Søsterprogrammet Erasmus Mundus støtter uddannelsers samarbejde med institutioner uden for Europa.Frister: Primært januar-februar. Nyt program fra 2014: Erasmus for alle.

Aktive UngeAktive Unge er rettet mod ungdomsaktiviteter for unge mellem 15 og 28 år, både lokalt og i samarbejde med andre lande. Det skal fremme aktivt medborger-skab i Europa og giver mulighed for samarbejde med lande uden for EU. Der er også rent nationale midler.Frist: Feb., maj, okt., juni, sept.Nyt program: Erasmus for alle.

Europa for borgerneEU støtter venskabsby- og borgersamarbejde, ek-sempelvis kulturel udveksling mellem EU-borgere, organisationer på europæisk plan, der arbejder med EU, samt støtte til mindesmærker og arkiver for ofrene for nazismen og stalinismen.Frister: Primært februar, juni, september. Nyt program: Europa for borgerne.

FP7: ForskningStøtteprogrammet FP7 støtter forskning og udvikling af ny teknologi. Støtten går til forskningsinstitutioner, virksomheder og andre, der vil udvikle ny viden.Frist: Mange frister. Flest ligger primo 2013.Nyt program: Horizon 2020.

CIP: Konkurrenceevne Rammeprogrammet for konkurrenceevne og in-novation, CIP, skal stimulere vækst og beskæftigelse. CIP har tre delprogrammer: Entrepreneurship and Innovation Partnership (EIP), herunder EIP Eco-Innovation, ICT-PSP samt Intelligent Energy Europe (IEE). Frister: ICT-PSP 15. maj, IEE 8. maj, EIP Eco-inno-vation forventet september.Nyt program: Primært under Horizon 2020. EIP under COSME.

FolkesundhedsprogrammetProgrammet skal fremme sundheden for EU-borgere, bl.a. ved at forbedre borgernes sundhedssik-kerhed, informere om sundhed og mindske sund-hedsuligheder i medlemslandene. Der ydes tilskud til medfinansiering af projekter, innovation, udbud, driftstilskud for internationale organisationer, kon-ferencer oa.Frist: 22. martsNyt program: Sundhed for Vækst-programmet

AAL: VelfærdsteknologiAmbient Assisted Living-programmet har støttet innovation inden for telemedicin, social interaktion, pleje i eget hjem, mobilitet, plejesektoren og arbejde blandt ældre. Har særlig status som medfinansieret af landene og EU. Frist: April, fokus på ældre og arbejdeNyt program: Ikke afgjort.

MedieprogrammetMedia2007 støtter europæisk film og tv. Det går til dannelsesinstitutioner, udvikling og distribution af film, tv-programmer og multimedier, pilotprojekter, internationale filmsamarbejdsprojekter, udveksling af audiovisuelle produkter samt film- og tv-analyse, -pædagogik og -forståelse.Søsterprogrammet Media Mundus støtter samarbe-jde med udlandet.Frister: Marts, april, maj og juni.Nyt program: Et Kreativt Europa-programmet.

KulturprogrammetProgrammet støtter projekter, organisationer, kul-turelle aktiviteter samt forskning inden for alle om-råder af kultur og kan søges af private og offentlige kulturelle aktører, som f.eks. teatre, museer, orkestre, gallerier, biblioteker, foreninger og organisationer.Nyt program: Et Kreativt Europa-programmet.

FiskerifondenFonden (EFF) yder tilskud til udvikling inden for fiskeri- og akvakultursektoren, bla. til udtagning af både. Administreres i Danmark af NaturErhvervs-styrelsen.Nyt program: Den Europæiske Hav og Fiskerifond.

RegionalstøtteI år modtager Region Sjælland årligt 72 millioner kroner, der fordeles i samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet i Vækstforum Sjælland. Pengene kommer fra to fonde. Regionalfonden (ERDF) støtter eksempelvis opbygning af forskningsinfrastruktur, innovation, avancerede virksomheder og lignende. Socialfonden støtter uddannelse. De to fonde stiller ikke krav om udenlandske partnere.Tidsfrister: Løbende.Nyt program fra 2014: Ventes at fortsætte.

Interreg: GrænsenærtInterreg 4 støtter, når organisationer, myndigheder eller virksomheder på Sjælland vil samarbejde med en partner i Lübeck eller et andet grænsenært om-råde. Der findes flere relevante programmer, men der er kun mindre ansøgningsrunder tilbage i 2013. Se oversigt næste side.

Urbact: ByudviklingUrbact2 giver offentlige organisationer på lokalt, regionalt og nationalt niveau mulighed for at søge støtte til bæredygtige byudviklingsprojekter- og netværk. Privatejede virksomheder kan også deltage i projekter, såfremt de selv står for finansieringen.Nyt program: Fortsætter.

Landbrug og landdistrikterDen direkte landbrugsstøtte (søjle 1) går direkte til landbrug. Landdistriktsstøtten (søjle 2) uddeles af Fødevareministeriet med miljømål for øje samt af Lokale Aktionsgrupper til udvikling i landdistrik-terne.Nyt program: Fortsætter.

Progress: Social udviklingProgrammet støtter projekter, der udvikler beskæft-igelsen, social inklusion, arbejdsmiljø, antidiskrimi-nation og ligestilling.Næste frist: Politikudvikling 15. feb., Energirenover-ingskvalifikationer i udd. 1. martsNyt program: PSCI-programmet.

TEN-T og TEN-ETEN-T støtter transportinfrastruktur, især jernbane, havne og grænseoverskridende infrastruktur med bæredygtighed for øje. TEN-E støtter bedre energi-distribution på tværs af Europa.Frist: 28. februar.Nyt program: Connecting Europe Facility.

LIFE: Natur og miljøLIFE+ støtter natur og biodiversitet, miljøpolitik og -forvaltning samt information og kommunikation, eksempelvis kampagner og kompetenceudvikling. LIFE+ støtter også klimatilpasning såsom fore-byggelse af konsekvenserne for naturen som følge af mere ekstremt vejr.Frist: Ansøgere skal senest 25. juni sende ansøgning til Miljøstyrelsen.Nyt program: LIFE.

Klima: NER300Indtægterne fra salget af 300 CO2-kvoter går til en pulje, der skal finansiere store, strategiske CO2-sats-ninger. Der er otte prioriteter inden for vedvarende energi: Bioenergi, koncentreret solenergi, solceller, jordenergi, vind, hav, hydro og smart grid-løsninger. Kun store, innovative satsninger på kommercielt basis støttes.Næste frist: Midt 2013Nyt program: Pt. intet.

Retspolitik og socialpolitikRammeprogramet for Grundlæggende Rettigheder og Retfærdighed har flere underprogrammer og er især relevant for myndigheder og sociale organi-sationer. På grund af retsforbeholdet kan danske organisationer ikke få støtte fra flere programmer på dette område.Danmark er med i programmer for Grundlæggende Rettigheder og Borgerskab, Daphne (forebyggelse af vold mod udsatte grupper), Forebyggelse af Narkoti-kamisbrug og Information af Offentligheden, Straffe-ret, Sikkerhed og Beskyttelse af Frihedsrettigheder, Forebyggelse og Bekæmpelse af Krimininalitet samt Forebyggelse, Beredskab og Konsekvensstyring i forbindelse med Terrorisme.Nye programmer: Retsprogrammet og Programmet for Rettigheder og Unionsborgerskab.

De nuværende EU-programmer udløber i år. Se ansøgningsfrist under de enkelte programmer.

Nye EU-programmer 2014-2020

Erasmus for alleErasmus for Alle er EU-Kommissionens forslag til et nyt uddannelsesprogram. Navnet kan dog æn-dres, eftersom en del EU-parlamentarikere ønsker at ændre navnet til YES – Youth, Education and Sport. Programmet integrerer LLP, støtteprogram-met Aktive Unge og fem internationale programmer, herunder Erasmus Mundus. Fremover skal partnere lave projekter inden for strukturerede partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, så de opbygger længerevarende relationer. Støtten går til udveksling, partnerskaber, innovation, oa.

Europa for borgerneDet nye program fortsætter stort set uændret med to primære mål: Hukommelse af overgreb under sta-linismen og nazismen og europæisk medborgerskab samt demokratisk involvering og civil deltagelse.

Horizon 2020: ForskningDet kommende forskningsprogram får navnet Horizon 2020 og skal erstatte de tre eksisterende pro-grammer: CIP, FP7 og programmerne under Euro-pean Institute of Technology (EIT). Horizon 2020 vil i højere grad end FP7 fokusere på at omsætte viden-skabelige gennembrud til innovative produkter og tjenesteydelser, der giver nye forretningsmuligheder.Programmet får tre støtteområder: Industrielt led-erskab (24 pct), Samfundsmæssige udfordringer (43 pct. af det samlede budget), Videnskab i topklasse (33 pct. af det samlede budget).Administrationen i forskningprogrammet bliver gjort mere simpelt; der bliver for eksempel indført enklere regnskabsregler, som mindsker dokumentationsk-rav for støttemodtagere. Antallet af revisionsbesøg reduceres.

COSME: KonkurrenceevneCOSME står for Competitiveness of Enterprises and SMEs. Foreslået budget på 19 milliarder kroner.COSME skal videreføre det nuværende CIP-EIP, herunder Enterprise Europe Network. Programmet skal hjælpe især SMV’er med finansiering, bære-dygtige produkter og produktion, skabe iværksæt-terkultur i Europa og gøre det lettere for SMV’er at etablere sig i udlandet og eksportere til nye markeder.

Sundhed for VækstEU ventes at vedtage et nyt sundhedsprogram med navnet “Sundhed for Vækst”. Sundhedsprogrammet vil støtte udvikling af innovative og bæredygtige sundhedssystemer, forbedring af adgangen til bedre og sikrere sundhedsydelser for EU’s borgere, sund-hedsfremme og sygdomsforebyggelse samt beskyt-telse af borgerne mod grænseoverskridende sund-hedstrusler. Programmet vil dermed blive relevant for både Region Sjælland og kommunerne.

ForbrugerprogrammetForbrugerprogrammet er et nyt koncept, der skal hjælpe med at øge produktsikkerheden via en effektiv markedsovervågning, at øge forbrugernes adgang til oplysninger og uddannelse og deres kendskab til deres rettigheder, at konsolidere forbrugerret-tighederne og fremme adgangen til klagemuligheder, herunder alternativ konfliktløsning samt at fremme håndhævelsen af forbrugerrettigheder på tværs af grænserne.

Et Kreativt EuropaProgrammet Et Kreativt Europa viderefører det gamle kulturprogram, men får i stigende grad fokus på iværksætteri og forretningsdelen af kulturlivet, blandt andet ved at sikre lån til kulturiværksættere, der ifølge EU har sværere ved at opnå finansiering af forretningsideer.Film- og TV-branchen, der også fremover får støtte fra programmet, får øget støtte til salgsagenter, in-novative distributionsplatforme, samt uddannelse, distribution og markedsføring på internationalt plan.

Hav og Fiskeri¬fondDen Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) skal gøre det muligt at nå målene for reformen af den fælles fiskeripoli¬tik, hjælpe fiskerne med at gå over til bæredygtigt fiskeri og hjælpe kystsamfundene med at diversificere deres økonomiske aktiviteter.

RegionalstøtteDe mest udviklede regioner frygtede at miste mu-ligheden for regionalstøtte. Sådan går det ikke. Regionalfonden og Socialfonden vil fortsat have penge til Region Sjælland, dog bliver beløbet mindre end 72 millioner kroner årligt. Til gengæld ventes forenklinger, der gør det nemmere at gennemføre projekter. Et nyt regionalstøtteprogram for Danmark bliver i løbet af 2013 forhandlet på plads med EU-Kommis-sionen – med inddragelse af det lokale niveau.Region Sjælland ventes pt. at høre under en ny kategori af mellemindkomstregioner, hvilket blandt andet gør EU-krav til medfinansiering mindre.Det bliver muligt at kombinere strukturfondsmidler fra forskellige fonde, eksempelvis Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og Fiskerifonden.

Interreg 5De grænsenære programmer ventes alle at fortsætte, men med nye prioriteter, som bliver fastsat i løbet af 2013. Der er tre slags Interreg-programmer: A (for helt nære regioner), Interreg B (for de lidt større re-gionale områder) samt Interreg C (for hele Europa).

A: Øresundsprogrammet fortsætter uændret.A: Femernbæltprogrammet lægges sammen med Syddanmark-Slesvig-KERN.A: Sydlige Østersø-program fortsætter.B: Østersøprogrammet fortsætter.B: Nordsøprogrammet fortsætter. C: Interreg C, uafklaret.

Urbact 3Urbact forsætter i den kommende budgetperiode, sandsynligvis under navnet URBACT III. Der ventes krav om en geografisk afbalanceret deltagelse af byer og et øget fokus på vidensdeling samt en forenkling af programmet.

Landbrug og landdistrikterDen direkte landbrugsstøtte (søjle 1), der går direkte til landbrug, ventes delvist beskåret fra 2014 til 2020. En tredjedel af støtten ventes givet på betingelse af grønne tiltag hos landmanden. Det er endnu uklart, hvor stor en landdistriktsstøtte Danmark kan få til andre miljøtiltag i landdistrikter og til uddeling via Lokale Aktionsgrupper.

PSCI: Social udvikling og InnovationProgrammet for Social Udvikling og Innovation (PSCI) samler det tidligere Progress, EURES, der sikrer formidling af jobmuligheder på tværs af EU samt EPMF, der er mikrolånsdelen under Progress.Progress-programmet vil få et særskilt budget til social innovation og eksperimenter.

Connecting Europe FacilityCEF støtter ligesom TEN transport- og energiin-frastruktur, men får også et IKT-underprogram. Femern-korridoren er udpeget som en del af Europas kernenetværk, hvilket giver gode støttemuligheder. Også strækningen mod Aarhus Havn er en del af kernenetværket. Derudover er havnene i Kalund-borg, Sjællands Odde, Rødby, Gedser og Spodsbjerg nævnt som en del af det udvidede transportnetværk.

LIFEMiljø- og naturprogrammet ventes at fortsætte som et nyt LIFE, dog er navnet ikke på plads. Som den væsentligste ændring får det nye LIFE et delprogram for klimatiltag. Målet er at dæmme op for klimaæn-dringernes negative påvirkning af biodiversitet ol.

Rettigheder og UnionsborgerskabProgrammet for Rettigheder og Unionsborgerskab skal hjælpe myndigheder og organisationer med at sikre, at EU-rettighederne gælder for alle europæere uanset alder, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering.

RetsprogrammetPå grund af retsforbeholdet er Danmark udelukket fra deltagelse i Retsprogrammet, der skal støtte im-plementering af EU-lovgivning på området.

EU er i gang med at vedtage nye støtteprogrammer. De store linjer ligger allerede fast.

14 Sjælland EU Nyt

Jo større navn, jo flere gange har uddannelsesinstitutionen lavet projekter m

ed støtte fra EU’s Livslang Læring Program

.

”Ik heet Tanya”.Sådan siger man ”jeg hed-

der Tanya” på flamsk. Den sætning sad Tanya Seeger og øvede sig på hjemme i Ringsted, inden hun skulle af sted til Belgien i begyndelsen af i år.

At google sig frem til et par gloser var hendes første skridt i forberedelsen til sine fem uger i praktik. Men hun fik langt mere end den flamske udtale med sig fra sit ophold i Belgien - hun lærte også af sine europæiske kol-legers omsorgsfulde kontakt med de ældre.

International profilTanya Seeger, der nu er fær-digudlært, har været elev på social- og sundhedsassisten-tuddannelsen i Ringsted, som er en af de erhvervsskoler i Region Sjælland, der har skabt sig en international profil.

Sidste skoleår sendte SOSU Sjælland 40-50 elever

og 44 praktikansvarlige på udveksling i udlandet. Partnerlandene omfatter Tyskland, Holland, Letland, Polen, Grækenland, Spanien, Sverige, Finland og Belgien.

Globale kompetencer På den måde lever SOSU Sjælland op til Kompeten-ceparat 2020, som er Region Sjælland og kommunernes satsning på uddannelsesom-rådet.

Et af målene er, at hele uddannelsessektoren skal in-ternationaliseres, så eleverne udvikler de kompetencer, der er nødvendige i en globalis-eret verden, og udlandsprak-tikken er meget populær hos de sjællandske sosu-elever.

På venteliste”Flere elever ringer allerede inden, de påbegynder ud-dannelsen for at spørge til muligheden for at komme i praktik i udlandet,” siger Annette Kay, som er inter-national konsulent på SOSU Sjælland.

Skolen har sågar elever

på venteliste, fortæller hun. Tanya Seeger var blandt de heldige.

En februardag i år tog hun af sted til plejehjemmet Dunecluze, som ligger i Bel-giens nordvestlige hjørne.

Tættere på de ældre På de fem uger i Dunecluze fik Tanya Seeger øjnene op for, hvor forskelligt den belgiske og danske ældrepleje egentlig er.

Hvor der på uddannelsen herhjemme er stort fokus på at undgå arbejdsskader, foregik flytninger af de ældre i sengen med armkraft på det nye praktiksted.

En anden stor forskel var, at belgierne havde stor res-pekt for de ældre, men ikke

samme grænse for intimitet. For eksempel kunne hele personalet samtidig gå ind på en stue for at se, lytte og mærke, hvis noget ikke var,

som det skulle være.

Andre krav til hygiejneEndelig var kravene til hygie-jne også en anden.

”Når jeg skulle ind på stuerne, så tog jeg én

vaskeklud, én handske og vand og sæbe. Så vaskede man den ældre fra top til tå med samme klud i det samme vand. En stor bak-

teriebombe!,” uddyber Tanya Seeger.

Som en del af sit prak-tikophold skulle hun stå for en social aktivitet. Her plan-

lagde hun et infomøde, hvor hun fortalte, hvordan man gør tingene i Danmark.

Tanyas belgiske kolleger var chokerede. De syntes, at danskerne var hysteriske med hygiejne, men var misun-delige på måden, de greb flytninger af ældre an på.

Tog kindkys med hjemAt eleverne får udviklet deres

faglige og interkulturelle kompetencer står øverst på Annette Kays ønskeseddel, når hun sender sine studer-ende ud i Europa.

For Tanya Seeger var det særligt belgiernes meget familiære kontakt med de ældre, der var lærerig.

”Det jeg primært tog med hjem var alt det, de lægger i arbejdet rent følelsesmæssigt. Der var det mere med kys på kinden og kram. Det var så dejligt at se,” siger hun.

Sosu-elev oplevede kys og kram til de ældre i Belgien

Tekst: Juliane DreyerFoto: Privat

På Lolland-Falster ligger en produktionsskole med et internationalt udsyn, der slår samtlige andre uddan-nelsessteder i Region Sjæl-land.

På Multicenter Syd har de nemlig lavet syv internation-ale projekter over de sidste fem år. Det er – set i forhold til den lille størrelse med blot 100 normerede elever – top-placeringen i regionen, viser Sjælland EU Nyts opgørelse.

”Vi har en 15 år lang tra-dition for at være offensive,” forklarer den assisterende skoleleder, Leif Jeppesen.

Det er ønsket om også at give svagere unge mu-ligheden for at løfte øjnene over horisonten, der driver skolens ledelse, siger Leif Jeppesen. Han fortæller om elever, som lægger deres sygesikringsbevis på bordet for at skrive af fra det, når de skal skrive under.

”Når de oplever, at de kan klare at tage i praktik i

Estland, ændrer det deres opfattelse af dem selv. De begynder at se sig selv som en indtægt for samfundet frem for en udgift,” uddyber Leif Jeppesen.

Mere attraktiv uddannelseGuldborgsunds borgmester John Brædder er imponeret over Multicenter Syds mange tværnationale projekter.

”Det internationale er med til at være en drivkraft for, at man kommer i gang med en uddannelse. Ved at give den et internationalt is-læt kan det blive endnu mere spændende, end det er i for-vejen,” siger borgmesteren.

Han mener, at det specielt er marginaliserede unge, der har gavn af udenlandske samarbejder, fordi de ikke nødvendigvis selv har et internationalt udsyn.

Multicenters Syd en-gagement i internationale projekter begyndte allerede for 27 år siden, i 1985, da den fik EU-tilskud til at indføre EDB, der var datidens hot-teste teknologi. Lige siden har medarbejderne haft det europæiske samarbejde som en bevidst strategi, hvor eleverne også senere fik

mulighed for at komme til udlandet.

I dag deltager skolen i mange udvekslingsprojekter og er også en del af ProNet, et fast samarbejde mellem produktionsskoler i Danmark og Tyskland - finansieret af EU-midler.

Vej til ungdomsuddannelseRegion Sjælland har sammen med de 17 kommuner i Re-gionen vedtaget en strategi, Kompetenceparat 2020, hvor et mål er at få flere til at tage en ungdomsuddannelse.

Ifølge Leif Jeppesen kan det være første skridt på vejen til at tage en

ungdomsuddannelse at deltage i det internationale projekt.

Op mod en tredjedel af de unge på Lolland-Falster afviser at tage en uddannelse, hvis det indebærer, at de skal flytte, forklarer han.

Når eleverne først har været i praktik i udlandet og oplevet, at det ikke var farligt, er de ifølge Leif Jeppesen mere tilbøjelige til at ud-danne sig på en af regionens erhvervsskoler.

Tysk samarbejde gavner Projekterne med tyske samarbejdspartnere har en særlig betydning for Multi-center Syd, eftersom skolen ligger tæt på den kommende Femern-forbindelse.

Det skyldes at man på Lolland-Falster, hvor mange borgere mangler en ud-dannelse eller står uden for arbejdsmarkedet, har store forhåbninger til den kom-mende tunnel, som forventes at skabe arbejdspladser og vækst.

”Hvis først de unge har været i praktik i Tyskland, bliver det nemmere for dem at få del i den udvikling”, vurderer Leif Jeppesen.

Også borgmester John Brædder fremhæver interna-tionaliseringen som en fordel for Femern-byggeriet.

Ifølge borgmesteren er det vigtigt, at eleverne allere-de under deres uddannelse lærer at samarbejde med andre nationaliteter, for det vil de komme til, hvis de er med til at bygge fremtidens Femern-tunnel.

”Mange af dem, der går der, er elever, som på den ene eller anden måde er faldet ned mellem to stole, men som har utrolig mange kom-petencer. Man skal bare lige finde ud af, hvad det er for nogle, de skal udøve resten af deres liv,” siger borgmesteren.

Multicenter Syd er Sjællands mestinternationale uddannelsessted

Tanya Seeger tog belgiernes omsorgsfulde tilgang til ældrepleje med sig hjem efter sit fem ugers praktikophold i Belgien. Opholdet var et led i hendes social- og sundhedsassistentuddannelse i Ringsted og er meget eftertraget blandt eleverne.

”Det jeg primært tog med hjem var alt det, de lægger i arbejdet rent følelsesmæssigt.”

- Tanya Seeger

Produktionsskole på Lolland-Falster topper listen over internationalt aktive uddannelsesinstitu-tioner i Region Sjælland.

Af Juliane Dreyer og Filip Schwartz Kirkegaard

2012

Tanya Seeger, siddende bagerst, fik lært at vise omsorg for de ældre i Belgien

”Når de oplever, at de kan klare at tage i praktik iEstland, ændrer det deresopfattelse af dem selv.” - Leif Jeppesen, assisterende skoleleder

FAKTA om Region Sjællands mest internationale uddannelsessteder (LLP- og Interreg-projekter) fra 2008-2011

Muliticenter Syd: 100 elever, 7 internationale projek-ter, 14 elever per projekt EUC Nrdvestsjælland: 1.840 elever, 9 internationale projekter, 204 elever per projekt CELF: 2.328 elever, 8 internationale projekter, 291 elever per projektSedandia: 2.412 elever, 7 internationale projekter, 345 elever per projektEUCSjælland: 2.412 elever, 7 internationale projekter, 345 elever per projekt SOSUSjælland: 3.080 elever, 6 internationale projek-ter, 513 elever per projekt ZEC: 2.041 elever, 3 internationale projekter, 680 elever per projekt Roskilde Tekniske Skole: 3.679 elever, 4 internation-ale projekter, 920 elever per projekt UCSJ: 11.000 elever, 9 internationale projekter, 1.222 elever per projekt

Klog vækst

Sjælland EU Nyt 15

Inden 15-årige Rebecca Schreiner i 2012 tog til Palermo med tre skolekammerater og to af sine lærere var hun spændt.

”For det første elsker jeg at rejse, og så var det rigtigt spændende, at vi skulle bo hos en anden familie,” siger Rebecca Schreiner.

Og så lurede en engelskprøve. Rebecca Schreiner følte sig ikke så god til engelsk, hvor hun fik et syvtal i årskarakter. Det ville hun gerne gøre bedre.

Tjørnegårdsskolen, der ligger i Roskilde, har lavet fire projekter de sidste fem år. Det seneste er et Comenius Skolepartnerskab med navnet “Reduce-reuse-recycle”. Skolen med i stort projekt”Jeg kendte nogen, der kendte nogen, der gerne ville i kontakt med nogen for at lave et skolepartnerskab om genbrug,” forklarer ini-tiativtageren på skolen, lærer Halime Yilmaz.

Hele syv andre skoler sprang på. Det førte til planer om skolebesøg i England, Italien, Spanien og Tyrkiet og projekter med

kalendere med natur fra de forskellige lande, en fælles sang og spørgeskemaer om deres miljøbevidsthed.

”Jeg tror, at det giver skolen meget udadtil, at man er med i internationale projekter. Og så er det stort for eleverne at komme af sted,” siger Halime Yilmaz. Kunne kun italienskRebecca Schreiner blev i lufthavnen hentet af sin italienske værtsfamilie. Børnene talte engelsk, men ikke forældrene.

”Når de talte italiensk, så kunne jeg jo ikke forstå noget. Faren prøvede også rigtig meget at snakke engelsk. Hvis der var noget, han ikke kunne sige på engelsk, så prøvede han at oversætte til dansk med Google Oversæt,” forklarer hun.

Som hun siger i dag, så tror hun bare, at hun lige skulle vænne sig til det, og hun fik hurtigt mulighed for at møde børn fra de

andre skoler i partnerskabet på den italien-ske skole, hvor de legede, sang på forskellige sprog og så en koncert, som de italienske børn havde lært. Hun lærte meget ved at se den italienske skole og have timer sammen med eleverne dér.

Læreren brugte klubmodelHalime Yilmaz har også lært af at deltage i projektet. Hun importerede en ide om en klub, hvor eleverne mødes hver 14. dag, hvor

de forbereder rejserne og de forskellige pro-jekter. Bagefter bliver eksempelvis kalendere, t-shirts med logoer og andre ting fra projektet hængt op i skolens bibliotek.

”Jo flere aktiviteter, du kan lave for elev-erne, jo bedre. Så bliver de meget mere bevidste om, hvad projektet handler om; miljø og genbrug,” siger hun.

Rejsen giver noget helt andet til eleverne end en almindelig ferietur, mener Halime Yilmaz.

”Det giver dem en oplevelse for livet,” siger hun. Karakteren fik et nøk opadPersonligt har Rebecca Schreiner fået meget ud af turen.

”Jeg synes, at man lærer rigtig meget af at stå på egne ben og klare sig uden sine foræl-dre,” siger hun.

Oplevelsen endte så godt, at hun nu selv drømmer om senere at tage et år til udlandet.

Engelsk-karakteren, den hoppede fra et syvtal i årskarakter til et 10 tal til afgangsek-samen.

ZealandDenmark hjælper uddannelserne i Region SjællandFra 2014 starter EU’s nye uddannelsespro-gram, Erasmus For All. Det betyder, at ansøgningsrunden med frister fra januar til marts, bliver den sidste for Livslang Læring-programmet.

For at hjælpe uddannelserne på Region Sjælland med at skabe internationale pro-jekter, har Region Sjælland fra november til februar 2012 aktivt hjulpet uddannelserne med at søge EU-midler.

Og for at sikre en kompetent rådgivning har ZealandDenmark tilknyttet Jørgen Grub-be, der til daglig arbejder som specialkonsu-lent for Holbæk Kommune. Jørgen Grubbe har gennemført flere uddannelsesprojekter

med støtte fra EU, ligesom han har fungeret som ekspert, når han på vegne af EU-Kom-missionen som tilknyttet ekspert har evalu-eret andres ansøgninger om EU-støtte.

Rådgivningen fra ZealandDenmark og Jørgen Grubbe har bestået af hjælp til at undersøge, hvordan institutionens udvikling-splaner har kunnet understøttets af Livslang Læring-programmet, analyse af hvordan EU kan understøtte Region Sjælland og kom-munernes uddannelsesstrategi Kompeten-ceparat 2020, hjælp til at finde og vurdere potentielle europæiske partnere samt hjælp til at vurdere kvaliteten af ansøgningerne for at højne sandsynligheden for, at de bliver

godkendt.Målet var at hjælpe minimum 10 projekter

hele vejen igennem fra projekidé til færdig ansøgning.Livslang Læring Programmet.

Vurderingen i januar 2012 er, at dette mål nås. I starten af januar havde Zealand-Denmark givet rådgivning og projektstøtte i forbindelse med 23 projektideer og lignende.

Roskilde er Sjællands mest internationale uddannelseskommune

Roskilde Kommune topper listen over de mest aktive kommuner, når det kommer til internationale projekter for folkeskolerne og ungdomsuddannel-serne.

Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard og Juliane DreyerFoto: Privat

Palermo-tur scorede skoleelev topkarakter i engelsk

Tjørnegårdsskolen er en af de skoler i Roskilde, der har gjort at kommunen ligger nummer ét i Region Sjælland, når det kommer til antal internationale skoleprojekter.

Under Kompetenceparat 2020’s Resultatdag i Vordingborg i november 2012 rådgav Jørgen Grubbe (tv.) om, hvordan EU-midler kan understøtte uddannelsernes strategier for at gøre dem bedre.

”Jeg synes, at man lærer rigtig meget af at stå på egne ben og klare sig uden sine forældre.” - Rebecca Schreiner

2012

“Det er jeg rigtig glad for!”Sådan er reaktionen fra Joy Mogensen,

borgmester i Roskilde Kommune over, at kommunen topper listen over de fem mest aktive kommuner i Region Sjælland.

”Både fra politisk side og fra borgernes side er vi meget opmærksomme på, at det er vigtigt, at vi klæder børn og unge i alle aldre - men især i Folkeskolen - på til en mere inter-national hverdag. Det gælder både i forhold til arbejdslivet og det kulturelle,” siger hun.

”Hvis de allerede tidligt i livet har fået international erfaring, så kan det måske give dem et rygstød, så de senere i livet lettere søger inspiration ude i verden,” siger hun.

”Derudover tror jeg, at der i højere grad vil blive stillet krav på arbejdspladser, om at de ansatte kan begå sig i teams, hvor de kan samarbejde med andre udenlandske ansatte i firmaerne,” uddyber hun.

Top 5 over internationale folkeskole- og gymnasieprojekter ift. elevantal pr. kommune i Region Sjælland:

Roskilde: 15 projekter, 949 elever per projektFaxe: 4 projekter, 1.369 elever per projektSorø: 3 projekter, 1.521 elever per projekt, Kalundborg: 4 projekter, 1.903 elever per projektSolrød: 2 projekter, 1.987 elever per projekt

Fire PAF’ere skal hjælpe RUC med at styrke den internationale forskning

Forskere ved RUC skal blive bedre til at søge midler til inter-national forskning – og det skal RUC’s administration hjælpe med. Det er et af målene for RUC’s 2015-strategi, og til det formål har RUC etableret en ny enhed, Ph.d.-administration og Forskningsservice (PAF).

”Jeg tror, at vi får skabt et værktøj, som vi profiterer på ved at få flere og bedre ansøgninger,” siger Ib Poulsen, rektor for RUC.

Enhedens fire medarbejdere har som hovedopgave at støtte forskerne i forbindelse med ansøgninger, både nationalt og internationalt, heriblandt EU’s forskningsprogrammer.

De skal hjælpe med viden om programmer, gode kontak-ter, de administrative procedurer i forhold til ansøgningen og ligeledes være behjælpelige undervejs og efter projekterne i forhold til afrapporteringer. Den centrale enhed skal også

hjælpe de administrative enheder på universitetets institutter.”Der går altid noget tid, før vi kan måle på sådan noget,

men jeg vil stærkt forvente, at vi kan se resultaterne om et års tid,” vurderer rektoren.

I 2012 har EU behandlet reformen af EU’s budgetramme for 2014-2020, som ventes vedtaget i februar 2013. Ib Poulsen er glad for, at Horizon 2020 – afløseren for forskningspro-grammet FP7 – ventes at få flere midler.

”Vi er rigtig glade for, at der bliver puttet flere midler i det nye program, og så er vi glade for, at det tværvidenskabelige får en tydeligere markering i udformningen, eftersom det er et område, hvor RUC har nogle styrker,” siger Ib Poulsen.

Horizon 2020 er opbygget på en ny måde, hvor en stor del af midlerne deles ud til en tværfaglig løsning af række sam-fundsudfordringer.

”Det er vi meget tilfredse med. For at beskrive det i RUC-termer, så er det at være problemorienteret,” siger han.

Et eksempel på en udfordring, der skal løses tværfagligt, er klimaforandringerne, siger rektoren. Egentlig kan de anskues rent naturvidenskabeligt, siger han. Men de får de også sam-fundsmæssige, politiske og kulturelle ændringer, fordi vand eksempelvis er en vigtig ressource.

”Det er sjældent, at en fagdisciplin i sig selv isoleret kan løse et problem,” siger Ib Poulsen.

I det første udspil til Horizon 2020 var humaniora integr-eret i de øvrige forskningsprioriteter. Ib Poulsen er glad for, at humaniora og samfundsvidenskab, som følge af EU-forhan-dlingerne, får et selvstændigt budget ligesom det naturviden-skabelige område. Men han er omvendt bekymret for, hvor mange penge EU afsætter til feltet.

“Vi kunne godt tænke os, at det samfundsvidenskabelige og humanistiske bliver prioriteret bedre,” siger Ib Poulsen.

Tekst: Filip Schwartz Kirkegaard

Klog vækst

16 Sjælland EU Nyt

DK-Nyt: Schaldemose slås for højere tærskelværdi 14/03

P4 Sjælland: Sjællandske socialrådgivere får brug for svensk 12/3

P4 Sjælland: Køge Havn risikerer at miste EU-penge 26/3

DK-Nyt: Sådan mener 11 EU-parlamentarikere om region-alstøtten 27/04 Inbion.dk: Her har grønne Sjælland potentiale for mere EU-støtte 4/9

Lørdags Avisen, Køge: Ingen EU-støtte til Køge Havn 11/9

Radio24syv - Datolinjen: Filip Schwartz Kirkegaard inter-viewet om EU-budgetrammen 24/9

DK-Nyt: Bred enighed om mindre EU-støtte til regionerne 25/9

Altinget.dk: Teknologi skal få det grå guld i arbejde 1/10

P4 Sjælland: EU kan tage halvdelen af støtten 22/11Berlingske.dk: Femern-mål: Kbh-Hamborg på 2,5 time 4/10

DK-Nyt: Lokalpolitikere går imod besparelser på EU-budgettet 12/10 Esther Davidsen citeret hos Altinget.dk: Krise får kom-muner til at søge penge i EU 24/10

DK-Nyt: Disse nye EU-forslag påvirker regioner og kom-muner 26/10

Denoffentligesektor.dk: EU-kommissær vil bevare EU-støtte til rige regioner 8/11

DK-Nyt: Interaktivt kort giver viden om europæiske re-gioner 29/10

Radio24syv Datolinjen: Interview med Filip Schwartz Kirkegaard om sammenbrud i EU’s budgetforhandlinger 9/11 og 13/11

TV2 Øst: 7000 år gammel boplads i Skælskør Fjord (om EU-projekt) 21/11

Læserne af Sjælland EU Nyt har forskellige interesser. Det har vi i 2012 taget konsekvensen af og opdelt vores abonnements-form i flere undergrupper. Tidligere kunne man modtage daglige emails inden for fem underkategorier:

Borger & KulturErhverv og ArbejdeSundhed og VelfærdTrafik, Energi, MiljøUddannelse, Forskning, Innovation

Nu kan du som abonnent fravælge at modtage nyheder med partnersøgninger. Det har mellem 50 og 100 gjort inden for hver kategori.

Derudover kan du nu modtage en ugentlig opsamling, så man kan få alle nyhederne fra Sjælland EU Nyt - også inden for kategorier, man ikke abonnerer på de daglige nyheder fra - i en samlet email. I dag har 204 valgt at modtage den ugentligt opsamling. Dette antal forventes at stige.

Vores ønske har været at sikre, at alle vores nyheder har relevans. Det tillader os også at være mere nørdede og speci-fikke inden for de forskellige underkategorier. Vi håber, du kan lide ugeopsamlingen.

Optælling af antal abonnenter og brugere på hjemmesiden.Antallet af abonnenter er steget fra 1400 til 1564 abon-nenter. Det er en stigning på omtrent en tiendedel og svarer til foregående års stigninger. Det reelle antal af abonnenter ventes at være mindre, hvis man renser for døde emailadress-er.

Besøg: 42,138 (17 procents stigning)Unikke besøgende: 23,021 (22 procent flere end i 2011)

Danmark 84.47%Belgien 8.80%Sverige: 1.49%

Abonner på Sjælland EU Nyt

Udpluk af historier, hvor andre medier citerer Sjælland EU Nyt

PPP: Læserne vil have Penge, Projekter og Politik, viser de 10 mest populære historier på Sjælland EU Nyt i 2012.

1. Unge kan få 51.000 kroner til projekterLæst 1249 gangeProgrammet Aktive Unge blev pludselig en populær måde at sætte gang i ungdomsprojekter. Tidligere år har der været 3-4 projekter. Sidste år – måske på grund af den populære artikel fra januar – gik 10 projekter til Region Sjælland. Der er i øvrigt ansøgningsfrist til ungdomsinitiativer 1. februar, 1. maj og 1. oktober.

2. Virksomheder skal få op mod 30 millioner ekstra i EU-støtteLæst 671 gangeMålet med TIPS-projektet er at få flere sjællandske virksom-heder til at lave innovation med støtte fra EU. Det er vist et populært ønske, hvis man måler på antallet af læsere.

3. Vi vandt Energi- og Miljøprisen!Læst 599 gangeReeez-projektet sætter gang i investeringer for knap en halv milliard kroner. Det vandt Region Sjælland og de 12 delta-gende kommuner en fornem pris for. De kan vist godt klappe sig selv på skulderen og her er et fint soundtrack til det.

4. Kommuners udbudshåb fældet af ny handelsaftaleLæst 453 gangeUdbud kan være en kompliceret affære. Alligevel er de vigtige, for en stor del af samfundsøkonomien er kontrolleret af udbudscheferne. Derfor er det fint, at læserne også går op i forhandlingerne om det nye udbudsdirektiv.

5. EU giver 100 millioner kroner til folkesundhed og forebyggelse af fedmeLæst 418 gangeHelbreddet er det vigtigste, vi har. Det er derfor ikke så mærkeligt, at det også er vigtigt for vores læsere. Mange i kommunerne og regionerne har jo netop som fornemmeste opgave at sikre borgernes ve og vel. Her er det Folkesundhed-sprogrammet. Næste års indkaldelse er blevet vedtaget, men mangler stadig at blive lagt online af EU-Kommissionen.

6. Her er 5 råd til at søge EU-støtteLæst 392 gangeMan kan vel kun applaudere, at vores læsere gerne vil blive lidt dygtigere.

7. Solrød forhandler med EU om millionstøtte til biogasanlægLæst 392 gangeNår en af vores kommuner hiver en fisk i land, så klikker læ-serne. Eller, det er nu tang fra Øresund, Solrød Kommune skal bruge i deres kommende biogasanlæg. Men EU støtter ikke desto mindre. Der er i øvrigt nu igen åbent for ansøgninger til IEE-programmet, der er den glade giver.

8. EU-pulje har 9,7 millioner tilbage til projekterLæst 345 gangeDe grænseoverskridende Interreg-programmer er populære. Derfor er det godt, at de faktisk ser ud til at bevare støt-teniveauet, mens regionalstøtten fra EU ser ud til at blive mindre fra 2014-2020.

9. EU giver 500 millioner kroner til energiprojekter i årLæst 327 gangeRegion Sjælland vil gerne være Europas grønne region i 2020. Derfor er det ikke så mærkeligt, at IEE-programmet, der støt-tede Solrød Kommunes biogasanlæg, er populært. Her er den nye IEE-indkaldelse med frist i maj.

10. Gratis EU-konference i København om fremtidens byudviklingLæst 323 gangeNår noget er gratis, så strømmer fluerne… Ej, der er faktisk en god grund til, at Urbact-programmet bør være populært blandt kommunerne i Region Sjælland. Mange af dem står desværre med et problem, som Urbact-programmet vil rette op på: Affolkning. Urbact forventes også at fortsætte fra næste støtteperiode fra 2014 til 2020.

TOP 10

36

2339

44

14

31

31

72

33

63

17

45

35

17 16

25

32

Abonnenter ansat i kommunerne og Regionen

Du vælger selv dine nyheder

2012

Regionen: 131

Gå til ZealandDenmark.eu og tilmeld dig vores nyhedsbrev med enten daglige nyheder eller en ugentlig opsamling. Det er gratis.

Statistik for 2012

Formidling

Redaktør Filip Schwartz Kirkegaard.

Sjælland EU Nyt 17

”Det er transport, der burde siges igen og igen. Vi skal have transportinvesteringer. Vi skal have bundet Europa bedre sammen.”

EU-parlamentariker og budgetbisse Anne E. Jensen (V) er klar i mælet, da hun 14. november har besøg i Bruxelles af repræsentanter fra Femern Bælt Komiteen.

Da Femern-politikerne besøger EU-hovedkvarteret ser transportbudskabet ud til at have fået mere øren-lyd i EU-systemet, hvor der aftenen forinden er kommet et nyt udspil fra EU-formand Herman von Rompuy om EU’s budgetramme for 2014-2020.

Til gengæld ser det ud til, at de rige regioner vil blive udsat for besparelser, siger Venstre-parlamentarikeren.Forslaget kommer forud for næste uges EU-topmøde, hvor landenes stats- og regeringschefer skal vedtage en ny budgetramme for 2014-2020.

Ikke så tossetI udkastet foreslår EU-for-manden færre besparelser på infrastrukturpuljen Connect-ing Europe Facility

(CEF), end det cypriotiske EU-formandskab havde lagt op til et par uger forinden. CEF støtter energi-, tele- og transportforbedringer på tværs af Europa.

De nye toner vakte onsdag glæde hos Region Sjællands formand, Steen Bach Nielsen (S), der mødte parlamentarikeren sammen med Svend Erik Hovmand,formand for Femern Belt Development.

”Det ser ikke så tosset ud,” siger Steen Bach Nielsen med cyprioternes større bes-parelser i baghovedet.

EU-Kommissionen har foreslået at afsætte 320 mil-liarder kroner til CEF for 2014-2020. Det beløb havde det cypriotiske EU-formand-skab foreslået at sænke med en tredjedel til 220 milliarder kroner. Nu har EU-for-manden sat stregen midt imellem – ved 271 milliarder kroner.

Derudover er regional-fondsmidler til Østeuropa øremærket til transport-puljen. Til gengæld foreslår EU-formanden at spare ekstra på landbrugsstøtten og regionalstøtten.

Alt i alt vil det betyde, at den EU-pulje, der skal skyde penge ind i anlægget af

Femern-forbindelsen, står til at blive relativt velpolstret i forhold til EU’s forrige budg-etrammer. Det giver dermed også regeringen bedre kortpå hånden i forhold til at få en større støtteprocent.

Alt kan ændre sig næste ugeI sidste ende er det dog EU-landene, der skal forhandle budgetrammen for 2014-2020 på plads. Planen er, atdet skal ske sidst i næste uge på et topmøde, der ventes at blive dramatisk og kan ende uden slutresultat.

”Men sagen er: Kommer det igennem?,” spørger Anne E. Jensen retorisk.

Hun pointerer, at der er to grupper af lande i forhan-dlingerne. Den ene gruppe støtter regionalstøtten til de fattigste lande, mens den anden gruppe støtter nedskæringer. Derudover har Frankrig sat sig fast på, at EU skal bevare en stærk land-brugsstøtte.

Samtidig er lande som Danmark og Storbritannien, der ellers kæmper for mod-erniseringer af budgettet, opsatte på at få rabatter og nedskæringer. Dermed man-gler der stærke forhandling-spartnere, der holder fast i større støtte til infrastruktur og flere penge til forskning.

EU-Parlamentet, der har

vetoret på budgetrammen, har dog lagt stor vægt på en stærk transportstøtte og støtte til innovation og forskning.

Færre penge til de rige EU-formand Rompuy læg-ger ligesom det cypriotiske EU-formandskab op til at skære på regionalstøtten til de rigeste regioner i Europa.Det bliver også enderesultatet i forhandlingerne, mener Anne E. Jensen.

”Resultatet bliver, at man forbeholder de fattige regioner. Det er dem, der får, og de andre, der får mindre,” siger Anne E. Jensen.

Det vækker ikke begejstring hos Steen Bach Nielsen. Han frygter, at der bliver færre penge til ud-vikling i regionen.

”Hvis vi skal trække noget i gang, så skal skal man passe på, at vi ikke mister det inci-tament, der ligger i struktur-fondsmidlerne,” siger han.

En af hans pointer er, at de rige regioner kan trække de fattigere regioner op, hvis de får lov til at væk-ste. Derfor skal der fortsat udviklingsstøtte til de rigeste regioner.

Samtidig har de fattige re-gioner haft svært ved at bruge hele deres regionalstøtte, mens strukturfondsstøtten i de veludviklede regioner har

haft større succes.Strukturfondsstøtten til projekter på tværs af regioner (Interreg) ser dog ud til at gå relativt fri af besparelsesfor-slagene.

Risiko for halv støtteI dag får Region Sjælland 72 millioner kroner om året fra Regionaludviklingsfonden og Socialfonden. De støtter en vifte af uddannelses- og ud-viklingsprojekter i regionen. Men det beløb kan skrumpe – og det kan resultere i færre projekter eller mindre andel af EU-støtte i de enkelte projekter.

Det er stadig uvist, hvor store nedskæringer, de dan-ske regioner vil blive udsat for. Støtteniveauet er i cyp-rioternes og Van Romouys udspil på samme niveau.

Men i det nye udkast fra Herman van Rompuy er der et sikkerhedsnet på 57 procent i forhold til tidligere støtteniveau (2007-2013). Det ville altså sikre Region Sjælland mindst 41 millioner kroner om året. Det er dog et mindre sikkerhedsnet, end cyprioterne havde foreslået.

De foreslog for to uger siden et sikkerhedsnet på 63 procent, der ville sikre mindst 63 procent af det for-rige niveau. Det er dog uvist, om de danske regioner vil ramme dette bundniveau.

De grænseoverskridende EU-programmer Interreg Fehmarnbelt og Interreg Syddanmark-Schleswig-KERN bliver slået sammen fra 2014-2020.Her er nogle udtalelser fra deltagere på konferencen i Kolding d. 12. december om det kommende, fusionerede Interreg-program.

”Vi satser på at udvide vores nuværende netværk omkring Lübeck, Osthol-stein og Plön til samarbejde også i Nordfriesland, Schleswig, Flensburg og Kiel. Vores særlige bidrag til regionen er at sikre, at alle unge bliver en aktiv del af samfundet, og får de nødvendige kompetenc-er, fremtiden kræver.”

- Gert Møller, forstander for Korsør Produktionsskole, som har været med i det Interreg-støttede ProNet, der er et projektsamarbejde mel-lem seks produktionsskoler.

“Programmet er vigtigt, fordi vi satser på sa-marbejder på tværs af regioner inden for det vi-denskabelige, og så er det vigtigt at kunne samar-bejde med universiteter og Fachhochschulen, men også med for eksem-pel med museerne.”

- Dirk Keil, ph.d.-studerende ved RUC og har blandt andet med støtte fra Interreg-programmet, forsket i regional kultur og identitet – og har arbejdet i museumsverdenen.

“Det åbner for større strategiske projekter, hvor RUC kan samar-bejde med partnere i Region Syddanmark og Schleswig-Kern.”

- Steffen Haurum, AC-fuldmægtig hos Roskilde Universitet. Er tilknyttet pro-jektet BeltScience, der skaber samarbejde mellem RUC og Fachhochschule Lübeck.

”Jeg håber på, at vi kan deltage i område fem, der omhandler arbejds-marked- og kompeten-ceudvikling, sammen med andre erhversskoler i Tyskland og Danmark. Vi fik kontakt med flere nordtyske skoler og Handwerkskammen.”

- Helge Hansen, afde-lingsleder ved EUC Sjælland, som har været involveret i det Interreg-støttede projekt Preventing Dropouts.

Femern-støtte afhængig af reformJo større EU-støtte til infrastruktur i Europa, desto mere støtte til Femern-forbindelsen. Delegation fra Region Sjælland var i Bruxelles for at lobbyere for mere EU-støtte.

På fotoet øverst til højre ses fra venstre: Per Bennetsen, koncerndirektør for regional ud-vikling i Region Sjælland, Stig Rømer Winther, direktør for Femern Belt Development, Svend Erik Hovmand, formand for Femern Belt Development og Steen Bach Nielsen, formand for Region Sjælland. På fotoet nederst til venstre mødes de med Anne E. Jensen, medlem af EU-Parlametent for Venstre.

2012

Bang, bang! Samtidig med Femern-delegationens besøg i Bruxelles var der EU-topmøde om budgetrammen for 2014-2020. Derfor var der fælleseuropæisk demonstration mod offentlige nedskæringer. Man kunne høre enkelte kanon-skrald fra demonstrationen.

Tekst og foto: Filip Schwartz Kirkegaard

Femern

Nye muligheder


Kære jer, der betaler vores løn,

Nedenfor kan I læse, hvad I har fået ud af vores indsats i 2012.

Fokus på danske mærkesager under EU-formandskabetSammen med de øvrige danske regioners EU-repræsentationer i Dacob-samarbejdet afholdt kontoret tre EU-formandskabsarrangementer, kaldet ”Presidency Dialogues”. De

havde fokus på hhv. Smart Cities, velfærdsteknologi og det kommende forskningsrammeprogram Horizon 2020. Arrangementerne har skabt et tættere samarbejde mellem DAcoB

og Danmarks Faste Repræsentation ved EU. ZealandDenmark har stået for hjemmesiden Dacob.eu samt presse, webstreaming af arrangementer samt lignende informationsindsat-

ser.

Mere innovation i virksomhederne med TIPS-projektetEU’s forskningsstøtte støtter innovation i virksomhederne. ZealandDenmark har haft ansvaret for at gennemføre projektet TIPS, ”Tiltrække Innovative Projekter til Sjælland” i sa-

marbejde med Væksthus Sjælland, Vækstforum, CAT-Link, Entreprise Europe Network med mere. Projektet er finansieret af Region Sjælland med 0,5 millioner kroner. Undervejs

er 250 virksomheder blevet screenet og 70 kontaktet med 49 møder. Syv ansøgninger er indsendt, hvoraf de én er til FP7-underprogrammet ”Forskning for SMV” i november. To

forprojektansøgninger er godkendt, mens en IAPP (ph.d.-ordning) ansøgning er godkendt. Flere ansøgninger er i pipeline til ansøgningsfrister efter jul. TIPS fortsætter i 2013.

Grøn Vækst: Grønt udbudsprojekt får EU-støtteKontoret har opnået de største resultater inden for grøn vækst. I 2012 havde ZealandDenmark fra december til maj en intensiv projektudvikling sammen med Energiklyngecenter

Sjælland og diverse kommuner, ligesom vi haft en del studiebesøg i Bruxelles med fokus på grøn vækst. Under ledelse af Holbæk Kommune er der afsendt ansøgning om EU-støtte

til samarbejdsstruktur for grønne udbud (PRIMES) med deltagelse af Energiklyngecenteret, Ringsted Kommune med mere. Projektet er godkendt under programmet Intelligent

Energy Europe, men står på venteliste til finansiering. Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune gik med i en ansøgning sammen med European Wind Energy Associa-

tion, men blev ikke godkendt under Intelligent Energy Europe. Med ansættelsen af Liselotte Jensen som projektudvikler med fokus på klima-, miljø- og energiprojekter forstærker

ZealandDenmark sit fokus på grønne vækstprojekter. Vi har haft fokus på at implementere kommunernes klimahandlingsplaner og strategisk energiplanlægning via EU-projekter.

Vi har optrappet vores støtte til koordinatorrollen, som Regionen varetager i forbindelse med EU’s Borgmesterpagt, som 14 kommuner har underskrevet. Vi har i samarbejde

med Roskilde Universitet givet borgmesterpagtskontoret feedback på ordningen og mulige tilpasninger. Også det EU-støttede REEEZ-projekt, hvor Regionen og 12 kommuner

investerer for 465 millioner kroner i 2012-2014, følges af kontoret, der blandt andet holder oplæg om projektet for andre europæiske regioner og EU-systemet. Vi bistår også Re-

gion Hovedstaden med hjælp i forhold til ELENA-programmet, der bidrog med 18,6 millioner kroner til REEEZ-projektet. Kontoret arbejder også med forskellige scenarier for et

muligt ELENA2-projekt.

Sund Vækst: Regionen gik med i netværk og innovativt sundhedsprojektRegion Sjælland er gået med i EU-Kommissionens nye, store Europæiske Innovationspartnerskab om Sund og Aktiv Aldring (EIP AHA), hvor sundhedsaktører fra Europa skal til

at dele innovativ viden og koordinere de fremadrettede EU-indsatser- og projekter. Der er seks grupper under EIP AHA, og Regionen indmeldte i maj et ”commitment” til arbejds-

gruppen om ”integrated care”, hvor Regionen nu samarbejder med 60 andre foregangsregioner i Europa om innovation på området. Regionens eksempel er arbejdet med ”opføl-

gende hjemmebesøg”. ZealandDenmark projektudvikler gennem Bruxelles-netværket CORAL, der består af foregangsregioner med fokus på velfærdsteknologi og telemedicin.

Regionen kom i maj med i EU-vidensdelingsprojektet ENGAGED, der blev godkendt under Rammeprogrammet for Konkurrenceevne og Innovation (CIP) i august. Regionen skal

i 2013 blandt andet bidrage med en workshop om forebyggelse samt deltage i opbygningen af en vidensdelingportal under dette projekt. Regionen præsenterede i oktober ”hel-

bredsprofilen” til et seminar i Europaparlamentet med henblik på at finde partnere til udvikling af denne onlinesundhedsservice. Der er også stor interesse for EU’s arbejde med

sundhedsinnovation under de mange studieture som ZealandDenmark arrangerer. Regionen ansatte i november 2013 Martin Eklund i en delt stilling mellem ZelandDenmark og

Region Sjælland, finansieret af kommunesamarbejdet til at arbejde med EIP AHA, for at udvikle sundhedsprojekter for Regionen og kommunerne.

Klog Vækst: ZealandDenmark understøtter uddannelsesstrategiRegionens og Kommunernes ”Kompetenceparat 2020”-strategi har som delprioritetet at sætte ”internationaliseringen løs” – det vil sige at højne internationale kompetencer hos

elever, studerende og institutioner. Internationale projekter kan også understøtte andre prioriteter, eksempelvis mindske frafald og praksisnær uddannelse. Der er pt. én ansøgning-

srunde tilbage til uddannelsesprojekter under Livslang Læring Programmet (LLP) med ansøgningsfrister i januar og februar 2013. ZealandDenmark har en aftale med projektkon-

sulent Jørgen Grubbe fra Holbæk Kommune om at hjælpe med at udvikle internationale uddannelsesprojekter i hele Region Sjælland og de øvrige kommuner. Sjælland EU Nyt har

i efteråret 2012 haft et særligt fokus på mulighederne for EU-støtte fra LLP og blandt andet opregnet hvilke skoler, der deltager i internationale projekter, hvilke kommuner der er

særligt aktive mm. RUC er inde i en spændende proces, hvor de øger fokus på forskningsmidler fra EU. ZealandDenmark afholdt i samarbejde med Eurocenter under Forsknings-

og Innovationsstyrelsen i marts seminar på RUC om sidste ansøgningsrunde til FP7. ZealandDenmark har haft en særlig god kontakt til Institut for Miljø, Samfund og Rumlig

Forandring (ENSPAC), hvis institutleder, Jørgen Ole Bærenholdt, var til Presidency Dialogues i Bruxelles i maj. Rektor Ib Poulsen var på besøg med Vækstforum og Regionsrådet i

Bruxelles i april. Der skal i 2013 arbejdes med en strategi for RUCs arbejde med EU’s ny rammeprogram, Horizon 2020.

Regional udvikling og Femern BæltZealandDenmark har via netværket i Bruxelles overvåget diskussionerne om EU’s kommende budget med særlig opmærksomhed på diskussionerne om det kommende Mål 2,

Regionalfonden, Socialfonden og de grænseoverskridende Interreg-programmer. Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen har sammen med Region Syd og Slesvig-Holsten i marts

været på lobbybesøg i Bruxelles om en sammenlægning om Interreg Fehmarn og det jysk-tyske søsterprogram. Steen Bach Nielsen, formand for Femern Belt Development, Svend

Erik Hovmand, FBD-direktør Stig Rømer, samt koncerndirektør for regional udvikling, Per Bennetsen, var på lobbybesøg i Bruxelles om Femern Bælt-korridoren i november med

møder hos EU-Kommissionen og EU-Parlamentet. ZealandDenmark har fortsat fulgt arbejdet med Østersøstrategien i Bruxelles, blandt andet ved at Femern Belt Development

til Open Days 2012 præsenterede projektet ”Fra Reserve til Ressource”. Seminaret var samarrangeret med de andre Østersøkontorer i Bruxelles i oktober. Managing director ved

STRING, Jacob Vestergaard, talte til Informal Baltic Sea Group-møde om transport i maj.

ZealandDenmark målretter informationsindsatsZealandDenmark og Sjælland EU Nyt har til opgave at sikre, at kommunerne og Regionen har den nødvendige viden om EU-politikker og støttemuligheder, der gør, at de kan

agere internationalt. Sjælland EU Nyt har fået nye, mere fleksible abonnentsformer, der sikrer, at abonnenterne får den specifikke information, de har brug for. Man kan nu fra- og

tilmelde partnersøgninger – samt få en ugentlig oversigt med alle vores artikler. Antallet af abonnenter er steget med omtrent en tiendedel til 1564 abonnenter ved udgangen af

2012. Der har været et godt optryk og citathistorier i øvrige medier, såsom TV2 Øst’s hjemmeside, Køge Dagblad, Slagelse Dagblad, Ringsted Dagblad, lokale ugeaviser, DKnyt,

Altinget, kl.dk oa. ZealandDenmarks journalist, Filip Schwartz Kirkegaard, har været benyttet af den nationale Radio 24syv som kommentator under et EU-topmøde og andre EU-

forhandlinger. Kontoret har skaffet ekstern funding til at få lokaljournalister fra Region Sjælland (P4, Folketidende, Nordvestnyt, Fehmarnbelt Weekly) til Bruxelles med henblik

på at øge deres kendskab til EU’s betydning for Regionen. Sidste årsrapport har fået stor, positiv respons, og vi har sågar måttet rationalisere uddelingen ved besøg af studiegrupper

og lignende. Netværket med de internationale koordinatorer, hvor de fire årlige møder er sat op om specifikke fagområder, kører godt. Seks kommuner har nu internationale koor-

dinatorer på fuld tid. Der er stadig stor forskel på tilgang i kommunerne. ZealandDenmark har også arrangeret studieture til Bruxelles for politikere fra kommuner og Regionen:

Regionsråd/Vækstforum i april, Køge Kommune Arbejdsmarkedsudvalg april, Klima og Energikoordinatorer i juni, Copenhagen Cleantech Cluster i juni, Guldborgsund Økono-

miudvalg i september, Femern-formand og næstformand i novemberRingsted Kommunes Økonomiudvalg i november.

Netværk gavner Region Sjællands mulighederI 2012 har ZealandDenmark øget samarbejdet i ERRIN-netværket. Det står for “European Regions Research and Innovation Network” og har særligt fokus på vidensregioner.

ZealandDenmark bruger netværket til at følge med i EU-politik og til at arbejde med projekter med fokus på forskning og innovation, heriblandt projekter om grøn energi, sund-

hedsinnovation og transport. Region Sjælland har i 2012 meldt sig ud af PURPLE . Navnet står for ”Peri-urban regions platform Europe” og udmelding skete på bag-

grund af et ønske om at fokusere ressourcerne, hvor de gør størst gavn. En af ZealandDenmarks opgaver er at være kommunernes forlængede arm i Europa. En del af det er at

rådgive kommunerne direkte. Omtrent 120 gange har ZealandDenmark betjent kommunerne enkeltvist med konkret rådgivning, eksempelvis i forbindelse med overvejelser

om specifikke EU-projekter, partnersøgninger fra andre EU-lande og strategiske overvejelser. Derudover har ZealandDenmark cirka 50 gange rådgivet og hjulpet øvrige aktører,

eksempelvis firmaer, foreninger, ol, om deres muligheder for EU-støtte. Et eksempel er, at ZealandDenmark via informationsdeling via Sjælland EU Nyt har været første skridt, der

har foranlediget, at der er indsendt ansøgninger om EU-støtte til arbejde omkring Naturpark Maribosøerne til hhv. CIP og FP7.

De kærligste hilsner Esther Davidsen og resten af ZealandDenmark

Afrapportering

19Sjælland EU Nyt2012

SUND vækst indsats 2013 Der er stor og stigende fokus på sundhedsinnovation i EU. Det anses som et af de næste nye store vækstområder, og der arbejdes i EU med sundhedsaktiviteter inden for forskning, demonstration, teknik, IT, uddannelse, region-aludvikling m.m. under strategien ”European Innovation Partnerships for Active and Healthy Aging” (EIP AHA).

Region Sjælland/ZealandDenmark kom i 2012 med i EU projektet ENGAGED. Det er et EU-finansieret videndelingsnetværk, hvor europæiske sundhedsorgani-sationer, teknologileverandører, forskningsinstitutioner, samt seks europæiske regioner skal tilgængeliggøre viden om gode it-løsninger indenfor sundhed.

ZealandDenmark skal i 2013 arbejde med at ana-lysere arbejdet i de seks arbejdsgrupper under EIP AHA, og skabe en struktur, der sikrer involvering og projek-tdeltagelse af partnere i Danmark, hvor det er relevant. Der vil også blive arbejdet med at involvere regionens politikere mere i arbejdet med EIP AHA.ZealandDenmark vil arbejde for at regionshuset og udviklingsplatforme såsom SundhedsInnovation Sjælland (SIS), Velfærdsinnovation SJælland (VIS), CAT Link samt kommunerne tilbydes EU-projektmuligheder og gerne i klynger.

Kontoret er også opmærksom på projektet ”Broen til Bedre Sundhed” og vil arbejde for, at det indgår i projek-tansøgninger.

Indsatsområder og udfordringer:Indsatsområder og udfordringer i EU’s vækststrategi Europa 2020 er i store træk sammenfaldende med Region Sjælland og de 17 kommuners temaer og målsætninger. På det grundlag er det ZealandDen-marks opgave at:

1) Formidle viden om hvordan EU arbejder med de emner, der optager aktører i Region Sjælland og de 17 kommuner

2) Tilgængeliggøre EU-projektmuligheder der un-derstøtter de regionale og kommunale dagsordener. Facilitere deltagelse i EU projekter

3) Understøtte regionens og kommunernes politiske interessevaretagelse i Bruxelles gennem tidlig information om emner af særlig betydning for kommende eksisterende og kommende rammebet-ingelser

Mission for ZealandDenmark EU Office

2013:

• Styrke regionens og kommunernes

handleevne i Europa.

• Fremme specialiserede klynger mel-

lem kommunerne for bedre at kunne

håndtere EU-projektdeltagelse.

ZealandDenmark EU Office har som

formål at skabe synergi, vidensoverfør-

sel og samspil mellem EU’s aktiviteter,

på den ene side, og de regionale og

kommunale opgaver på den anden.

Kerneområder Med udgangspunkt i de regionale vækst-strategier og EU’s prioriteter vil EU kontoret i 2013 uddybe og fortsætte sin indsats for at generere EU-projekter inden for klima/energi/miljø (Grøn vækst), sundhedsinnovation/aktiv og sund aldring (Sund vækst), forskning/uddannelse og kompetenceudvikling (Klog vækst), samt i SMVer.

EU-kontoret vil ligeledes fortsat arbe-jde for at synliggøre FEMERN-korridoren og STRING-samarbejdet over for EU-Kommissionen og politikerne i Europa-Parlamentet.

Mere specialiseret personale ZealandDenmark er i november 2012 blevet udvidet fra tre til fire faste me-darbejdere og kan derfor arbejde mere fokuseret inden for fagområderne og opgradere sin indsats med at facilitere kommunernes og regionens deltagelse i EU-finansierede projekter, samtidig med at kontoret kan fortsætte og ud-vikle sin formidlingsindsats.

Kontoret vil også fortsat arbejde med at interessevaretage og lobbyere på udvalgte områder, arrangere studi-eture samt fastholde sit princip om at være en synlig partner i Danmark ved at fortsætte kadencen med at besøge eller have besøg af alle kommuner og samarbejdspartnere i regionen mindst én gang årligt.

GRØN vækst indsats 2013ZealandDenmark har de sidste år opbygget gode kom-petencer og et godt samarbejdsnetværk, der genererer EU-projekter inden for klima- og energiområdet. Bruxelles-kontoret vil bidrage til at knytte de grønne sa-marbejdsbånd i EU og sikre, at regionen bliver markeds-ført som en grøn region.

Overskrifter for 2013 er: Vindkraft, transport, bioenergi, lokale kraftvarmeplaner, ressourceeffektivitet, affaldshåndtering, grønne indkøb og el/hydrogen i trans-port.Et andet særligt interesseområde i 2013 er strategisk energiplanlægning, hvor EU-kontoret samarbejder tæt med Energiklyngecenteret og en række kommuner om at afsøge, hvorledes EU’s programmer kan understøtte vid-endeling, bredere brug af teknologier, bedre planlægning og sammenhæng med arbejdet under Borgmesterpagten.

ZealandDenmark vil fortsat følge implementeringen af regionens store REEEZ-projekt og profilere region-ens klimaindsats internationalt. ZealandDenmark vil understøtte kommunernes og regionens arbejde med Borgmesterpagten og arbejdet med de kommunale strat-egiske handlingsplaner.

ZealandDenmark vil også understøtte regionens ar-bejde med den grønne satsning, grøn vækstkorridor, grøn komité m.m. ved at synliggøre EU-vinkler og projektmu-ligheder på disse satsninger i tæt samarbejde med Ener-giklyngecenteret, Cat Link, regionen og kommunerne.

Særlige opgaver i 20132013 er et overgangsår mellem to syvårige budgetperioder i EU, og det vil komme til at dominere EU-kontorets arbejde i 2013.

EU opererer med syvårige budgetter, og det nuværende budget afsluttres med udgangen af 2013. Det betyder, at alle fonde og støtteprogrammer også skal afsluttes i 2013, inden en række nye startes op i 2014.

For ZealandDenmark EU Office betyder det, at 2013 bliver et år, hvor vi har fokus på at få genereret EU-ansøg-ninger til de sidste ansøgningsfrister, samtidig med at vi skal sætte os ind i de nye programmer og sikre, at vi har partnerskaber klar til at byde ind, når de nye ansøgnings-frister bliver offentliggjort.

Vi vil arbejde særligt målrettet med at skabe konsortier mellem kommuner, der har fælles udfordringer, eller fælles styrkeområder, således at de kan samarbejde om at byde ind på EU-projekter.

EU-kontoret vil vurdere, hvordan Sjælland EU Nyt og hjemmesiden Zealanddenmark.eu kan opdateres, så den giver både konkret og brugbar information målrettet projektudviklere samtidig med at fortælle om tendenser og politiske initiativer fra Bruxelles med konsekvenser for

KLOG vækst indsats 2013 ZealandDenmark vil evaluere forløbet med en ekstern konsulent til at understøtte ansøgninger under den sidste ansøgning-srunde i EU’s Livslang Læring Program. I

samarbejde med regionen skal der besluttes en ny strategi for facilitering af EU-samar-bejde og -projekter på Kompetenceparat 2020 under den ny budgetperiode 2014-20.ZealandDenmark vil i 2013 fortsat arbe-

jde med at etablere en samarbejdsstruktur med RUC omkring EU’s ny forskningspro-gram, Horizon 2020.

Femern Belt/STRING/Erhverv /Regional udvikling i 2013I 2013 vil ZealandDenmark indgå i struk-turerede samarbejder med Bruxelles–kon-torer, der tilhører STRING-geografien og Øresundsregionen, med henblik på at gennemføre fælles aktiviteter i Bruxelles.Vi vil i den sammenhæng være særligt opmærksomme på Europa-Kommissionens arbejde med implementering af Østersøstrat-egien, kravene i de ny strukturfonde om Smart Specialisation samt mulighederne i EU’s nye transportfond: Connecting Europe Facility (CEF). Samarbejdet med Femern Belt Development udbygges.Kontoret vil analysere og markedsføre de nye, finansielle instrumenter initieret af Den Europæiske Investeringsbank.

Handlingsplan

2012Sjælland EU Nyt20

Årstal 2005 2009 2010 2011

Region Sjælland: Andel af befolkningen mellem 20-64 år, som er beskæftiget (%). 68 69 68,6 68,6

Danmark: Andel af befolkningen mellem 20-64 år, som er beskæftiget (%). 78 77,5 75,8 75,7

Region Sjælland og EU’s 2020-mål

EU-mål: 75 procent i den erhvervsaktive alder beskæftigetEt mål er at øge antallet af andelen af beskæftigede mellem 20-64 år til 75 procent i 2020. For at opnå dette mål skal unge mennesker, ældre arbejdere og lavtuddannede arbejdere have en større deltagelse i arbejdslivet.

EU-Kommissionen har fremsat fem mål, som skal sørge for, at EU’s økonomi bliver vidensbaseret, altså at den bliver baseret på viden og erfaringer inden for økonomi, at den bliver bæredygtig, dvs. at økonomien er miljøvenlig, og at den inkluderer og ligestiller alle borgere i det europæiske samfund. Her kan du se, hvordan det går i Region Sjælland - sat op mod de europæiske mål.

Statistik: Kimberly Fray oa.Forklarende tekst: Asta Vithus Fjeldhagen, erhvervspraktikant.

Årstal 2005 2009 2010 2011Region Sjælland: Brutto og nationaludgifter til forskning og udvikling (% af BNP). 1,83 2,01 2 -Danmark: Brutto og nationaludgifter til forskning og udvikling (% af BNP). 2,46 3,16 3,07 3,09

EU-mål: Forskningen op på 3 procent af samfundsøkonomienTre procent af EU’s samlede BNP skal investeres i forskning og udvikling i 2020. Målet er at få flere private (f.eks. virksomheder) og offentlige aktører (f.eks. universiteter) til at investere i forskn-ing.

EU-mål: Et 20-20-20 mere bæredygtigt EuropaUdledningen af drivhusgasser (CO2 oa.) skal mindskes med 20 procent sammenlignet med 1990-niveauet, EU’s samlede energiforbrug skal bestå af 20 procent vedvarende energikilder og ener-gieffektiviteten for det samlede energiforbrug skal stige med 20 procent. De første to mål er vedtaget som bindende mål ved EU’s klimatopmøde i 2008.

Årstal 2005 2009 2010 2011Region Sjælland: Udledning af drivhusgasser (indeks 1990=100, målet er at nå 80). 92 83 85 -Danmark: Udledning af drivhusgasser (indeks 1990=100, målet er at nå 80). 93 93 88 89

Årstal 2005 2009 2010 2011Region Sjælland: Andel af vedvarende energi i bruttoenergiforbrug (%). 8,5 11,7 12,5 -Danmark: Andel af vedvarende energi i bruttoenergiforbrug (%). 16,2 20,2 22,2 -

EU-mål: Flere skal have en uddannelseUddannelsesniveauet skal forbedres, eksempelvis ved at skolefrafaldet reduceres til 10 procent, og at mindst 40 procent af de 30-34-årige har gennemført en videregående - eller tilsvarende ud-dannelse.

Årstal 2005 2009 2010 2011Region Sjælland: Procentdel af befolkningen mellem 30 til 34 år, som har en videregående uddannelse. 28 32,2 33,5 34,6Danmark: Procentdel af befolkningen mellem 30 til 34 år, som har en videregående uddannelse. 43,1 40,7 41,2 41,2

Årstal 2005 2009 2010 2011Region Sjælland: Procentdel af befolkningen mellem 18 til 24 år, der har afbrudt en ungdomsuddannelse. 15,8 14,4 14,1 13,5Danmark: Procentdel af befolkningen mellem 18 til 24 år der har afbrudt en ungdomsuddannelse. 8,7 11,3 11 9,6

EU-mål: 20 millioner færre fattigeMindst 20 millioner borgere skal bringes uden for fattigdomsrisikoen ved at inkludere dem socialt på arbejdsmarkedet. Der er ingen delmål, men man kan udregne fattigdom og social inklusion ved forskellige indikatorer, eksempelvis risiko for fattigdom og inddragelse på arbejdsmarkedet.

Årstal 2005 2009 2010 2011Region Sjælland: Procentdel af befolkningen med lav arbejdsintensitet (mindre end 25 procent af alm. arbejde). - 7,4 8,5 10,3

Årstal 2005 2009 2010 2011Region Sjælland: Procentdel af befolkningen med risiko for fattigdom eller social udstødelse. 13,4 16 17,5 -

Kilder:Beskæftigelse, 20-64 årige: Eurostat. Forskning og udvikling: Eurostat (Total intramural R&D expenditure (GERD) by sectors of performance and NUTS 2 regions.). Klima og energi, Andel af vedvarende energi i bruttoenergiforbruget (GJ), Region Sjællands bruttoenergiforbrug, andelen af Regions Sjællands forbrug af vedvarende energi, udledning af drivhusgasser: Region Syddanmarks statistikbank samt Danmarks Statistik. Uddannelse: Danmarks Statistik samt Ministeriet for Børn og Undervisning (assistance fra Lotte Sivertsen fra Region Sjælland). Fattigdom/Social udstødelse: Eurostat samt Danmarks Statistik.

Europa 2020 og Region Sjælland

Sjælland EU Nyt 21

”Tak for et rigtig fint arrangement i Bruxelles. Vi har fået lagt nogle hovedspor for vores EU/internationale arbejde fremadrettet – det er rigtig godt. Maria og jeg er kontaktpersoner for jer indtil videre, så vi hører gerne, hvis der er noget på bedding. Endnu engang tak for det fine visit!” - Mail fra Mads Stougård Kristiansen d. 20. november efter Ringsted Kommunes økonomiudvalgs besøg i Bruxelles. Sekretariatschef i Ringsted Kommunes Erhvervs- og Kommunikationssekretari-atet.

Tak for rosNår vi har haft gæster på besøg fra Danmark – eller samarbejdet om et projekt – bliver vi glade for både ros og gode råd til, hvordan vi kan gøre vores arbejde bedre. Her er et lille udpluk af ros, vi har fået tilsendt i årets løb.

”Mine kolleger havde jeres årsrapport-avis med fra arrange-mentet på RUC - især min kollega Elsebeth var imponeret. Årsrapporten pryder nu vores mødelokale og langbord her på kontoret! Jeg synes også, den ser lækker ud. Jeg ville bare lige give dig ‘heads up’ for det gode arbejde.” - Mail fra Ulrik Kjølsen Olsen 19. marts,Fuldmægtig hos Eurocenter, Styrelsen for Forskning og Innovation, samt NCP for Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi (KBBE) og ERC, Programkomité for KBBE.

”Jeg har været enorm glad for vores samarbejde, Esther, og jeg synes, at vi er

godt på vej til at få sat udviklingsprojekter til gavn for regionen lidt i system, så vi

kan booste nogle flere projekter – tak for samarbejdet.”

- Mail fra Helle Voss Marker 13. august. Daværende centerchef, Energiklyngecenter Sjæl-land.

”Vel hjemvendt og fyldt op med indtryk vil jeg gerne sige tak for en fantastisk spændende dag/dage. Jeg fik mange

nye oplysninger, jeg kan bruge i min dagligdag. Men da jeg læste jeres avis på vej hjem, var der også ting der over-

raskede mig. Jeg vidste ikke at Odsherreds kommune/ min kommune havde haft møde med jer om undervisning, men

det lyder da både godt og udviklende. Hils dine dygtige medarbejdere.”

- Mail fra Grethe Funch Pedersen efter Vækstforum Sjællands besøg i Bruxelles i april 2012.Formand for Odsherreds Lærerkreds, Danmarks Lærerforening, Medlem af Vækstforum Sjælland som observatør for RBR udpeget af FTF.

”Tak for samarbejdet – du gør det rigtig godt på et om-råde, som til tider kan være svært at få hold på.”

- Mail fra Thomas Nymann Nielsen 19. September.Thomas Nymann Nielsen er tidligere chefkonsulent i kommunesa-marbejdet KKR Sjælland og nu vicekontorchef i KL med ansvar for de fem KKR-enheder.

“Jeg vil blot takke for et meget udbytter-igt møde. Det er afgjort en vigtig hjælp, at Region Sjælland gør et stort stykke ar-bejde ud af, at hjælpe små virksomheder igennem EU’s støtte-jungle! Vi glæder os til et tættere samarbejde.”- Mail fra Karsten Kjær 6. juni.Direktør for IT-virksomheden Wuxus, der opti-merer vognmandsbranchen i en grøn retning.

ENERGIKLYNGECENTER

S J Æ L L A N DK L I M A S M A R T H A N D L I N G

ENERGIKLYNGECENTER SJÆLLANDK L I M A S M A R T H A N D L I N G

KIDNAKKEN 12 4930 MARIbo www.ENERGIKLYNGECENTER.DK

Lo K A L G R ø N v Æ K S TC o R E D u KT I o N E R o G E N E R G I b E S pA R E L S E Rv I D E N S - o G E R fA R I N G S u D v E K S L I N G

2

2012

dacobDanish Local, Regional and Research Co-Op Brussels

ZealandDenmarks samarbejdspartnere

”Kære Esther. Her blot lige en lille hilsen med tak for sidst. Jeg synes, det var et rigtig spændende møde på ambassaden med mange gode forskellige

input. Det var også rigtig fint, at vi kunne være med til din præsentation om morgen

–den gav et fint overblik. Så ros herfra og fra Ole Drost, som også var meget tilfreds med

dagen.”

- Mail fra Ricco Dyhr, chefkonsulent hos Region Sjælland. 21. maj efter Presidency Dialogue om Velfærdsinnovation.

Tak

22 Hvis årsrapporten var et livsstilsmagasin... 2012

EUman//EUwomanDe kendte taler ud i ærligt interview:

Sådan mødte jeg min partnerEsther Davidsen er sammen med sine 14 partnere i CORAL, et netværk af proaktive sundhedsregioner i Europa, gået i gang med EU-projektet ENGAGED, hvor de udbreder velfærdste-knologi.

Hvordan mødte du din partner første gang?”Egentlig var det min daværende kollega, der intro-ducerede os. Hun havde mødt dem tilfældigt til en reception og straks tænkt, at vi ville være ’The Per-fect Match’. Set i bakspejlet er jeg meget glad for, at hun lige besluttede sig for at lege Kirsten Giftekniv den dag.”

Var det kærlighed ved første blik?”Ja, det var det faktisk! Første gang, vi mødtes, havde jeg en god følelse af at føle mig hjemme. Så vi havde en god kemi lige fra begyndelsen.”

Hvad faldt du for ved din partner?”Vi havde meget de samme interesser – vi går alle meget op i den nyeste teknologi og sund livsstil. Og så er jeg fascineret af, at de er så fagligt dygtige og spændende at være sammen med. De forstår virke-

lig at supplere mig, så vi komplementerer hinanden rigtig godt.”

Hvordan gik jeres første date?”Det hele var vist lidt formelt og stift, så vidt jeg husker. Jeg tror, at vi alle lige skulle se hinanden an. I starten sad jeg egentlig mest og lyttede fascineret til de andre, men efter isen blev brudt, begyndte jeg at åbne op og fortælle mere om mig selv. Nu kan vi slet ikke undvære hinanden.

Man siger, at lige børn leger bedst. Nu har du jo fundet udenlandske partnere – har kulturforskellene skabt nogle problemer? ”Nej, det har de overraskende nok ikke. Vi er meget ens, så det har været dejligt nemt.”

Fælles ven var Kirsten Giftekniv

Jørgen Grubbe lever som specialkonsulent for Holbæk Kom-mune et moderne liv med flere partnere, blandt andet står kom-munen lige nu på venteliste til at få EU-støtte til energiprojektet PRIMES.

- Hvordan mødte du din partner første gang? ”Nu har jeg jo altså haft en del partnere. Sådan er det jo i dag. Man kan have en god tid sammen, men så slutter det jo pludselig. Og så skal man jo på jagt efter nye partnere. I gamle dage foretrak jeg at mødes fysisk, men jeg må sige at netdating og brugen af kontaktannoncer er blevet så effektiv, at det nu er min foretrukne måde. Lidt besværligt er det ganske vist, for man skal jo alligevel se de potentielle partnere an. Og der er desværre nogle partnere, der surfer rundt og bare laver kontakter til så mange partnere som muligt. Dem er jeg ikke så vild med - medmindre det er meget presserende.” - Var det kærlighed ved første blik?”Det har absolut ikke været kærlighed ved første blik. Eller hvordan skal man nu sige det. Det har måske været kærlighed ved første blik, men når vi så er gået lidt dybere, kan det godt falme lidt. Her mener jeg, det er vigtigt at være hård. Det kan ikke betale sig at bruge megen tid på nogen, hvor der ikke er fornuftig dialog fra start.” - Hvad faldt du for ved din partner?”Jamen, det er vigtigt, at vi har fælles interesser. Vi skal have noget at være sammen og fælles om. Så det drejer sig altid om at finde noget, vi begge godt kan lide og er interesserede i. Men det er også vigtigt, at vi passer sammen sådan rent fysisk. Vi skal komplimentere og supplere hinanden. Og så er jeg også så praktisk, at jeg også lægger vægt på geo-grafien i forhold til, hvor vi bor, og hvad vi har af omgangskreds. Men man skal jo være opmærksom på, at man er, som man er, og det gælder jo også en eventuel kommende partner. Som partner skal man være klar over, at der skal slibes lidt kanter, ønsker og behov skal afstemmes, de gensidige bidrag skal afstemmes osv., osv.”

- Hvordan var jeres første date?”Det har sådan set vekslet lidt. Jeg har deltaget i sådan nogle dating-parties, hvor vi har talt sam-men, spist, festet og hvad der nu ellers er sket. Det har været meget hyggeligt, og det er faktisk en god

Vi mødtes først over nettet

måde at mødes på. Så kan man også tale lidt om, hvordan fremtiden kan se ud - sådan face-to-face. Men i flere tilfælde er alle aftaler foregået i dialog, og så er vi så at sige, gået direkte til den, og har aftalt at danne par, uden vi overhovedet har mødt hinanden før. Frisk, ikke? Men overraskende nok er det faktisk gået godt rigtig mange gange.”

- Man siger at “lige børn leger bedst” - har du og din partner oplevet nogle kulturforskelle? ”Det kan jeg love dig, jeg har. Der er virkelig meget,

man skal vænne sig til. Men sådan er det jo. Der har været stor forskel på mine partnere. Nogle har haft svært ved at holde aftaler, andre har svært ved at ændre holdninger, nogen kan ikke tilpasse sig og gør, hvad der passer dem. De irriterende af dem har været perfektionister, regelryttere eller per-nittengrynere. Men jeg ved jo, at det er dem, der har været noget galt med. Og så er det jo i et par-forhold, at man skal være tålmodig og tolerant, så går det som regel.”

-->

Sjælland EU Nyt


Tekst: Liselotte Jensen, projektudvikler for energi, klima og miljø

Man kan holde varmen på forskellige måder, men i Danmark har vi tradition for gode sup-per og sammenkogte retter. Læs hvordan et EU-energiprojekt bør koges.

Tilberedningstid: 3-12 mdr

IngredienserFælles udfordringerForskellige kompetencer5-12 håndplukkede partnere (fra hele EU)Heraf; 1 koordinator og min. 1 kommunikator/disseminatorBehov for udvikling gennem vidensdelingInteresse i samarbejde1 økonomimedarbejderDet helt rigtige støtteprogramProsa, tal og bilag

TilberedningFor at få den helt rigtige konsistens og sikre smagen i forhold til udvælgelse af støtte-program er det vigtigt, at man starter med at identificere, hvilke udfordringer der skal håndteres. Her skal man kigge i egen eng og udvælge med omhu, hvad man føler, vil mætte sulten bedst. Inden for energi er det på tide med handling for at nå 2020-målene, så derfor anbefaler vi at fokusere på udfordringer, der kræver handling og implementering af løsninger. Dette vil gøre det nemmere at finde ’det helt rigtige støtteprogram’, eftersom Kommissionen også vil fokusere på handling.

Derefter er det på tide at finde partnere, som kan komplementere smagen med de forskel-lige kompetencer, som kræves for at få den helt rigtige grad af vidensdeling og samarbejde.Man skal huske aldrig at starte med støtteprogrammet, eftersom det kan give en udvandet smag, hvis du tilpasser udfordringer og partnere til programkravene. Det gælder også, når du plukker partnere. Vær parat til at gå til marked flere gange for at finde de helt rigtige partnere. Dit lokale EU-kontor kender de bedste markeder og forhandlere.

Nu er det på tide, at man har styr på sit støtteprogram. Passer retten bedre med et andet program, end det man først forestillede sig, kan man skifte. Det er dog vigtigt at sikre, at du er opmærksom på, at der er sæson for støtteprogrammerne.Til sidst sørger du for en korrekt sammensætning af prosa, tal og bilag, der tilsammen skaber en flot anretning. Denne anretning betyder måske ikke meget for mæthedsfølelsen bagefter, men uden den kommer retten aldrig på bordet. Man bør derfor starte tidligt. Husk, det kan kræve adskillige udkast, før man har den helt rigtige sammenhæng mellem prosa, tal og bilag.

Det hele sættes sammen og koger typisk 3-6 mdr. Når det lykkedes, har du en nærende energisuppe.

Vi kender det alle. Vi ser den perfekte partner, som vi har lyst til at fuldbyrde EU-projektet sammen med. Men du tænker nej, jeg får aldrig fat i så fuldendt en partner. Min organisation er for slap, slet ikke klar til projektsæsonen. På denne side får du tips til at gøre dig attraktiv som partner. Følg de simple scoretricks og opbyg din organisation med de nærende opskrifter. Så skal du nok score drømmepartneren.

Tekst: Esther Davidsen, kontorchef

Jeg har fundet en opskrift, der dækker ret bredt. Den kan passe godt til projekter som i sam-mensætning og tilberedning er egnede til at blive produceret i kommuner f.eks. socialfor-valtning, miljøforvaltning eller uddannelsesforvaltningen. Vejledende portionsstørrelse: 4-7 partnere. Budget 1-2 mio euro. Ingredienser85 g god ide200 ml stædighed60 g hjælp fra Bruxelles-kontor40 g udenlandske partnere150 g ledelsesopbakning160 g politisk støtte30 g ekstra ressourcer til ansøgningsskrivning20 g solidt arbejde6 g møder0,2 g held

TilberedningIdeen beskrives på én side og ledelsesopbakning sikres. Derefter kan ideen sendes til pro-grammyndighederne i EU og checkes for kompabilitiet med EU-prioriteter. På baggrund af kommentarer kan ideen tilpasses og rettes til. Derefter går du i gang med at søge partnere via søgningsfaciliteter, hjemmesider og netværk, eksempelvis via dit Bruxelles-kontor. An-søgningsskrivning påbegyndes i god tid – med inddragelse af økonomikontor. Under skrive-processen er det vigtigt at inddrage partnere. Det er også vigtigt, at ansøgningen sendes ind inden deadline, og her kan der eventuelt tænkes presseomtale ind. Ved afslag fra EU kan man genoverveje tilpasning og genindsendelse på baggrund af kommentarer fra EU. Ved godkend-else indbydes fra EU-Kommissionen til budgetforhandlinger og senere kontraktunderskrivelse. Derefter skal indtænkes presseomtale og projektstart. Så står du klar med et projekt, der er klar til at blive spist.

ServeringstipsProjektet skal være realistisk og passe godt ind i organisationens strategier. Der skal være tale om et udviklings/samarbejdsprojekt med andre partnere fra EU. EU giver ikke penge til mursten eller drift. Konsumeres med god pressedækning og inddragelse af politikere.

Kom i form til projektsæsonenStore guides:

Kog en sund energisuppe

Et nærende hverdagsprojekt

Glemt alt om, at “det er det indre, der tæller.” Når du kontakter din udkårne, så vær sikker på, at du viser alle dine fortrin frem. Brug et høfligt sprog.

Gør det klart, at din organisa-tion har masser

af komptencer og erfaring at byde

ind med.

Vær hurtig og præcis i din kommunikation. Svar med det samme. Vent ikke fem døgn. Forestil dig, at du sad i den anden ende og ledte et projekt med måske fem partnere. Hvis alle nøler eller sender mangelfulde svar, går det hele i vasken. Du bliver kun valgt, hvis din udkårne kan fores-tille dig som et pålidelig partner.

Vær charmerendeVis muskler

Skab tryghed

De simple scoretricks

Hvis årsrapporten var et livsstilsmagasin...


Projekt- og Lobbyspillet

3. Du finder ud af, at du kan bruge regionale EU-midler til at oprette

algebassiner ved Onsevig Havn på Nordlolland. Ryk

to felter frem.

4.Ved Vord-ingborg smuldrer

Storstrømsbroen. Du lægger vægt på, hvor

vigtig den er for Europa og påpeger over for

Folketinget, at en ny bro kan få EU-støtte. Ryk et

skridt frem.

5. I Næstved får du midler fra EU-programmet Europa for Borgerne til at engagere kommunens unge i klimakampen, så kommunen får plejet det interna-tionale netværk, de unge får internationalt udsyn og

klimaet kan få det lidt bedre. Ryk tre felter frem.

2. I Lolland beder borgmesteren om at sikre, at EU bevarer

regionalstøtten i næste budgetramme 2014-2020,

fordi den er vigtig for udvikling i kommunen. Du må tage til Bruxelles.

Vent en omgang. 1. Med Rødby-Putt-garden tager du til Lübeck,

hvor du finder tyske firmaer, der har brug for danske lær-

linge. Ryk tre felter frem.

6. I Ringsted får du med regionale

EU-midler etableret en vækstfabrik, der hjælper byens iværksættere. Ryk

tre felter frem.

7. I Sorø får Uni-versity College Sjælland

EU-støtte til at sikre, at deres internationale strategi kan føres ud i livet. Ryk et felt frem.

9. I Slagelse hentes EU-midler hjem til ud-

viklingen af nye indkøbs-former, når et nyt psykiatri-

center skal bygges. Ryk et felt frem.

10. I Kalundborg får du EU-støtte til ver-densførende forskning i symbioseproduktion,

hvor virksomheder bruger hinandens rest-produkter og tiltræk-

ker dermed forskere og virksomheder. Ryk to

felter frem.

12. I Odsherred skal du sætte solceller op. Du laver

en aftale med det EU-støttede REEEZ-projekt om teknisk rådg-ivning og sikrer billige kvalitet-

sindkøb. Ryk et felt frem.

11. I Holbæk har de ældre borgere brug for bedre pleje,

og du beslutter at lave et regionalt kom-

munesamarbejde om innovation for at sikre

kvaliteten. Ryk tre felter frem.

12. I Lejre får en lokal virksomhed EU-støtte til innovation, så

virksomheden kan sælge mere attraktive produkter og udvide produktionen.

Ryk to felter frem.

I Roskilde ser du, at eleverne kan blive rustet til en international ver-

den og sætter gang i flere EU-projekter på skolerne.

Ryk et felt frem.

13. Du tager et smut forbi Hovedstaden og Malmø for at lave et samarbejde, der sikrer partnere med kompe-tencer i verdensklasse til et EU-projekt. Men du tager bilen i stedet for toget og

sidder fast i timevis i bilkøen. Vent en omgang.

16. I Køge bliver transportcentret sat

på kortet, som en vigtig del af den eu-

ropæisk infrastruktur. Ryk et felt frem.

MÅ

L

STAR

T

18. I Faxe invi-terer du EU-gæster på besøg for at dele

erfaringer om integra-tion af flygtninge. Ryk

to felter frem.

17. I Stevns får du blik for turismepo-tentialet i Stevns Klint og anmoder om, at det

bliver en del af FN’s Verdenskulturarv for at

sætte internationalt fokus på den unikke natur. Ryk

et felt frem.

14. I Greve får en virksomhed EU-støtte

til grøn innovation. Ryk tre felter frem.

19. Du vil starte et samar-bejde med en tysk virksomhed,

men fornærmer din partner, da du glemmer i den første hø-flighedsmail at bruge titlen Dr.

om din potentielle partner. Vent en omgang.

12. Du vil sætte et fingeraftryk på EU’s strategier for vedvarende energi. Du arrangerer, at du kan fortælle om dine idéer og erfaringer ved

et arrangement, hvor EU-politikere også deltager. Ryk et felt frem.

20. Ved et udbud find-er du ud af, at EU-reglerne

er tunge. Du forsøger derfor gennem din paraplyorganisa-tion at ændre reglerne. Vent

en omgang.

8. EU-politikerne ønsker at sætte regler for, hvor mange energireno-veringer I skal gennem-

føre. I ønsker selv at bestemme, hvordan det skal foregå og får via de europæiske organisa-

tioner afværget reglerne. Ryk et felt frem.

21. Guldborgsund satser på at få EU-poli-tikere til at bruge deres grønne indsats som en casefortælling på den grønne omstilling og

ringer til ZealandDen-mark for at få tips. Ryk et

felt frem.

11. I Nord- og Vestsjælland

er der brug for en bedre forbindelse til

Aarhus. Du finder ud af, at en ny jern-

banelinje til Aarhus Havn vil gavne EU-transportnettet og få EU-støtte og bruger det som argument

over for Folketinget. Ryk et felt frem.

15. I Solrød får du EU-støtte til et bi-

ogasanlæg, der som det første i EU bruger tang.

Ryk et felt frem.

REGLER: I spillet er du en person, der bevæger dig rundt i Region Sjælland for at hjælpe projekter i gang og lobbyerer for, at Region Sjælland får synspunkter frem ført i Europa. I tager hver en spiller (et viskelæder, en legofigur, etc) og slår med en terning for at rykke frem. Du begynder ved START og vinder, når du rykker forbi MÅL. De forskellige felter er inspireret af virkeligheden, hvor de repræsen terer forskellige typer EU-samarbejde. Byvåbene er placeret ved kommunernes rådhuse. Meget ulig virkeligheden vinder du udelukkende dette spil, hvis du er den heldigste på pladen.

2

1

3

56

4

7

8

9

10

11

12

11

1211

12

13

14

15

16

17

18

19

20

Bagsiden

21

Årsrappoert zealanddenmark eu office

Documents