artiklen - ting som lister kan
TRANSCRIPT
Ting som lister kan Af Andreas Østergaard og Peter Bye Andersen Norsk prolog: Den følgende chat er fra et debatforum på den norske avis VG’s hjemmeside. VG Nett Debatt > Helse, sex og livsstil > Samliv generelt1 Jenter og hangen til å skrive lister 01.05.07 16:12 Brukernavn: gourmande
-‐ Hva er det med oss jenter som elsker å skrive lister? Av alle uviktige fenomen, er dette viktig for meg å få klarhet i.
01.05.07 16:27 Brukernavn: Gaddget
-‐ Enkelte ting skal være uforståelig… Vi elsker lister, fordi vi ikke vil dø Hvordan ville du beskrive en tiger? lyder udfordringen i Umbertos bog, som vi sidder og læser. Umberto Eco er en berømt italiensk tidligere professor med forstand på filosofi, litteratur2 og kommunikation, og bogen hedder The Infinity of Lists. En videnskabsmand ville nok beskrive tigeren sådan her – med en definition: Tigeren er et rovdyr, der hører til slægten panthera i kattefamilien. Men hvordan ville du beskrive en tiger? For et barn for eksempel. Så den kan genkendes på en gåtur i junglen. Det ville du gøre med en liste over kendetegn, skriver Umberto. En tiger:
-‐ Er orange med sorte striber -‐ Har store poter med skarpe klør -‐ Har spidse tænder -‐ Spiser kød (i visse tilfælde mennesker) -‐ Har knurhår -‐ Har en hale -‐ Ligner en forvokset kat
1 Citaterne er uddrag og stammer fra følgende debatforum: http://vgd.no/helse-sex-og-livsstil/samliv-generelt/tema/1214316/tittel/jenter-og-hangen-til-aa-skrive-lister#header 2 Umberto Eco siger selv, at han har omkring 50.000 bøger, skriver Der Spiegel.
Mennesket bruger listen til at gøre det uforståelige forståeligt – til at overskue ting. Listen afspejler altså en uvidenhed hos os og barnet, som videnskabsmanden har studeret sig væk fra. På samme måde var næbdyret i 80 år bare en liste over kendetegn i videnskabsmændenes bøger, før de fandt ud af at definere det som et kloakdyr. Indtil videnskabsmændene havde studeret sig frem til en definition, brugte de listen til at forstå næbdyret: Et dyr med små øjne og poter med fire klør og svømmehud, der BÅDE lægger æg og ammer, skrev de. Det er ikke kun i videnskaben, man har brugt listen til at forklare ting, der ligger uden for vores fatteevne. Da den græske forfatter Homer skrev Iliaden, greb han også til listen. Det skete, da han skulle give læseren et indtryk af grækernes imponerende hær foran byen Troja. Homer kæmpede for at finde den rette metafor, men det lykkedes ham ikke, og han endte med at tigge muserne om hjælp. Da fik han idéen til bare at lave en liste. I de efterfølgende 350 vers nævner han en masse navne på de græske skibe og kaptajner. Listen blev Homers redning, da han blev overvældet. Listen hjælper os til at forstå det uoverskuelige, og derfor er listen potentielt uendelig, skriver Umberto. For hvordan kan vi vide, at der ikke mangler et punkt på listen, når vi ikke kan overskue det, vi oplister? Og det er her, vi når frem til den formentlig dybeste forklaring på, hvorfor vi elsker lister, siger vores italienske eksprofessor. Vi elsker lister, fordi vi ikke vil dø. Døden er en nedslående slutning, vi ikke kan flygte fra, og derfor elsker vi ting, der ikke ser ud til at have nogen ende. Det er en måde at flygte fra tankerne om døden, siger Umberto. Umberto Ecos skriverier om døden fik os til at tabe kæben, og hans bog har sendt os ud på en opdagelsesrejse i listernes verden, hvor vi har prøvet at finde ud af, hvad de kan. Efterhånden som vi har undersøgt emnet, er vi blevet overbeviste om, at listerne kan gøre os rige og berømte, men hvis vi ikke passer på, kan de også bedrage os grusomt, har vi fundet ud af. Mennesket elsker lister. Det er et faktum, vi ikke har tænkt os at sætte spørgsmålstegn ved eller undersøge nærmere. Umberto har skrevet en 408 sider lang bog mættet med læssevis af eksempler på lister i litteraturen og kunsten,3 som blev til en udstilling på Louvre. Homer skrev lister, den amerikanske revolutionsleder Benjamin Franklin skrev lister,4 og en af vores yndlingsbøger Naiv.Super af den norske forfatter Erlend Loe er så fuld af lister, at anmelderne lavede sjov med den ved at sige, ”skriv denne bog på indkøbslisten”. Vi lavede hver især et opslag på Facebook, hvor vi bad folk om at fortælle om deres lister. De blev de mest kommenterede opslag, vi nogensinde har lavet – +40 kommentarer. En af verdens mest 3 Umberto Eco skriver, at hans bog The Infinity of Lists ville være på mere end 1.000 sider, hvis han havde inkluderet alle eksempler, som han er stødt på. Og tænk så bare på, at han jo ikke engang kender al litteratur, som han siger. 4 Benjamin Franklin skrev blandt andet en liste over 13 dyder, som han tilstræbte at leve sit liv efter. Som supplement lavede han et skema over ugedagene, hvor han for hver dag indskrev sine brud mod dyderne. ’Orden’ var den mest udfordrende dyd for ham. Kilde: Part Two i Autobiography of Benjamin Franklin af Benjamin Franklin.
populære nyhedssider på internettet BuzzFeed flyder over med historier, der er skrevet som lister, og det samme gør markedet for applikationer til vores smartphones, der tilbyder at effektivisere vores hverdag med smarte huskelister. De fleste af os benytter hver dag nogle af verdens længste lister: Listerne over links, der kommer frem, hver gang vi søger hjælp på Google.5 Mulighederne med lister er uoverskuelige -‐ uendelige. Listen er stadig et ukendt dyr for os, som vi ikke kan sætte i nogen bås. Derfor har vi sat os for at skrive en liste. En liste over ting, som lister kan. Vi har vedlagt et blankt ark og vil opfordre dig, læseren, til at lege med. Lav en liste med overskriften ”Ting som lister kan” og skriv et punkt ned, for hver gang du støder på en ny ting her i artiklen eller din hukommelse, som lister kan. Vi har tre pointer med legen, som vi nok skal fortælle dig i løbet af artiklen. Listerne er overalt, og derfor er det vigtigt at blive klogere på dem, så vi kan få det bedste ud af dem. Husk at stå op og drikke vand, Inge Vi elsker lister, fordi vi ikke vil dø. Umberto Ecos snak om lister og døden er fængslende, men også en smule akademisk, tænkte vi. Fortænkt, måske, tænkte vi. Findes den sammenhæng i den virkelige verden? Det gør den, har vi fundet ud af. Inge Jørgensen fra den vestsjællandske by Store Merløse ville være død, hvis hun ikke havde skrevet lister. En af listerne kan få hende til at græde, når hun kigger på den i dag. Listen har været mere detaljeret (med klokkeslæt endda), men sådan her ser den udgave ud, som Inge har gemt og på dårlige dage stadig bruger. Hun er 28 år og begyndte at skrive lister for fem år siden, da hun blev deprimeret. Det startede, da 5 Og det er ikke så lidt information, Google skal sortere, når søgemaskinen laver sine lister til os. I dag tager det verdens befolkning intet mindre end 15 minutter at producere en mængde digital information, der svarer til de 29 millioner bøger og 105 millioner genstande, som verdens største bibliotek, Library of Congress i Washington D.C., besidder og var to årtier om at indsamle. Derudover kan det tilføjes, at verdens datacentre, som opbevarer data online for virksomheder og private, bruger mere energi om året end hele Sverige. Datacentrenes energiforbrug blev fordoblet mellem 2000 og 2005 og svarer til godt to procent af verdens elektricitet. Kilde: Manual of Architectural Possibilities 003 Archive af David Garcia.
hendes psykolog var ved at løbe tør for idéer til behandlingen. Psykologen skrev en liste på sin tavle, tog et polaroidbillede af den og bad Inge om at tage det med hjem. I en periode brændte Inge listerne, men hun endte med at elske dem så meget, at hendes mand måtte sige stop, selvom han ellers havde opfordret hende til at bruge lister. Der sad femten gule post it-‐sedler på spisebordet, ti på køleskabet, seks stykker på køkkenbordet, ti hang på spejlet i badeværelset, nogle hang på natbordet, post it-‐sedlerne lå med deres små lister i lommer, poser, punge og tasker, Inge klistrede dem fast på computerskærmen, som blev ødelagt, og når hun åbnede fryseren, sad der også et par stykker der. Der stod de samme ting på mange af listerne. Ti af de femten på spisebordet kunne være ens. Hun kunne ikke huske, hvad hun havde skrevet ned og fik aldrig tjekket listerne, efter at hun havde skrevet dem, og hvis hun fik tjekket listerne på sedlerne, kunne hun ikke huske, hvorfor hun skulle huske det, der stod. Fire lister er meget bedre end ingen lister, men halvtreds lister er ikke bedre end fire. Inge og hendes mand smed de gule post it-‐sedler ud og fik skrevet fire. Hun kunne mærke, at listerne virkede, ved at de blev mere overflødige. Hun behøvede ikke længere at kigge på dem hele tiden. Hun gjorde tingene af sig selv. Hvor der før stod: Børst tænder Sæt tandbørsten på plads Kunne der senere nøjes med at stå: Børst tænder Efterhånden som Inge fik det bedre, blev hun rastløs. Hun var parat til en ny form for lister. Lister der ikke bare hjalp hende med at overleve, men også gav hende indhold i livet – fornøjelse. Hun havde brug for lister, der hjalp hende til at se, at livet handler om andet end bare at eksistere. Onsdag!
1. Rosmarinen i vinduet gror 2. Der kom tre breve fra pennevenner 3. Fik et kram af naboens datter
Inge begyndte at skrive en liste for hver dag med tre ting, som havde gjort hende glad. Hun udbyggede den ved også at tage billeder af tingene, og hun endte med at udstille billederne: En bil der holdt på en sjov måde, en blomst, der sprang ud, en installation med en kaffekop, som hun limede nogle kaffebønner ovenpå. Inge er stadig deprimeret, men ikke længere på en måde, hvor hun tænker selvmord, og hendes mand helst ikke lader hende være alene hjemme. Listerne har 40 procent af æren, skønner hun.
”Listerne viser mig noget hele tiden. Samtaler har det med at forsvinde ud i det blå.” Vi har som sagt tre pointer med den liste, som vi og du selv sidder og skriver lige nu (Ting som lister kan), og på sin vis foregriber Inges historie alle tre. -‐ Hun oplevede listernes bedrageriske side, da de hang som gule post it-‐sedler på computerskærmen og inde i fryseren. -‐ Hun oplevede listernes poetiske side, da hun skrev de gode ting i sit liv ned. -‐ Og hun oplevede listernes praktiske side, da hun stod op og drak vand. Og det at undgå selvmord og ikke at dø, må vel siges at være det første skridt på vejen til at blive rig og berømt… Få det gjort En der har taget den hele vejen – som er rig6 og berømt -‐ er amerikaneren, David Allen. Det blev han, da hans bog Getting Things Done ramte boghandlerne i 2001 og gav ham rollen som en af verdens førende produktivitetsguruer. Bogen er fyldt med lister og tips til, hvordan vi kan blive mere produktive mennesker uden stress. David vil have os til at tømme vores hoveder for tanker og opgaver. Nogle opgaver skal på en liste over ting, der skal gøres engang ude i fremtiden. Andre skal vi dele yderligere op og organisere i lister, som vi eller andre kan gøre noget ved i den nærmeste fremtid. Det handler om at brække de store mål ned til små, overskuelige opgaver. Sådan skal vi gøre hver dag, hvis det står til David. Det lyder banalt, men det er dét, der er hemmeligheden. Det er faktisk kun opgaver, der kan løses på to minutter, vi skal gøre noget ved her og nu uden at putte dem på en liste. Den tankegang tog Michael Sliwinski fra Polen til sig med det samme, da han læste bogen. Han havde dog svært ved at leve op til bogens budskaber ved at bruge spartanske papirlister, og derfor skabte han huskeliste-‐applikationen Nozbe. Mere end 200.000 mennesker verden over har i dag installeret applikationen på deres smartphones. Og Nozbe er bare er én ud af mange huskeliste-‐apps, der er skyllet ind over os siden 00’erne. Der er over 350 forskellige af slagsen på iTunes, tæller vi os frem til. Michael vil -‐ ligesom David -‐ have os til at ”tømme hovedet” for opgaver. De skal ned i Nozbes lister. Her kan man ved få klik organisere og prioritere dem. Man kan også få telefonen til at ”råbe op”, når en opgave skal udføres. Det gør den med en ringetone. Det er også muligt at dele huskelister med andre -‐ eksempelvis dele indkøbslisten med konen -‐ så man kan nå at få det sidste med, inden hun er færdig. Når en opgave er udført, kan man få lov til at markere det ved at sætte et flueben, og opgaven ryger nederst på listen. Michael tror, at der kommer flere og mere avancerede huskelister i fremtiden. Han arbejder i hvert fald på en ny udgave, der selv kan komme med forslag til, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det. Der er en stigende efterspørgsel på huskelister, oplever han.
6 David Allen har solgt 1,6 millioner eksemplarer af sin bog Getting Things Done, skriver Forbes Magazine.
”Det går op for folk, at de har brug for listerne med alle de ting, der hele tiden kommer imod os: Facebook, Instagram og lignende.” En af Nozbes brugere sidder på et kontor på Københavns Universitets Institut for Psykologi. Søren Kyllingsbæk er professor og forsker i opmærksomhed og intentioner -‐ hvordan vi lægger en plan og fører den ud i livet. ”Listerne er helt klart et favorabelt redskab for mig. Der har været en del snak om, hvad man bruger mest tid på: At skrive lister eller løse opgaver? Jeg vinder mere tid med listerne, end jeg bruger på at skrive dem. De giver mig ro, fordi jeg er sikker på ikke at glemme noget, og jeg har fået nemmere ved at tilsidesætte små opgaver som at svare på e-‐mails.” Vi er undervejs i researchen til vores artikel stødt på venner og bekendte, som har bandlyst listerne. De er simpelthen bange for, at deres hjerner kommer ud af træning. De er bange for at blive fedladne bilister i kognitiv forstand.7 Det er det, vi gerne vil spørge Søren om: Bliver hjernen dårligere til at huske, hvis man bruger huskelister? ”Det er rigtig nok, at hjernen bliver lidt dårligere til at huske praktiske ting. Til gengæld får hjernen tid til at træne sin kreativitet og evne til at lægge mærke til små ting i omgivelserne. Hjernen tilpasser sig.” Søren skriver som sagt selv alle sine opgaver ned i sin Nozbe-‐app på mobilen. Herefter fordeler han dem ud i ting, han kan gøre derhjemme, og ting, han kan gøre på arbejdet og videre ud i forskellige forskningsprojekter. Til sidst prioriterer han opgaverne. ”Hvis du bruger al din tid på selv at huske huskelister, så har du jo ikke den tankekraft til at træne hjernen i andre ting. Det er ikke så entydigt, at det er godt bare at kunne alle de traditionelle ting som at huske telefonnumre. De gamle sure mænd med en stor trivialviden kan for eksempel sikkert ikke finde ud af at bruge Google effektivt.” Menneskets hjerne kan ifølge Søren kun rumme omkring to intentioner ad gangen. Listen er altså nødvendig, hvis vi ønsker at have gang i flere projekter. Med listen kan man udnytte, at man allerede har tænkt en tanke én gang. ”Det er op til en selv, om listen bliver et hamsterhjul af gøremål eller en dør ud af rummet med praktiske tanker.”
1. pointe Listen kan hjælpe dig med at nå mere i livet. Vi er nødt til at huske ting for at få dem gjort, men mens vi husker, begrænser vi vores hjernes evne til at opdage nye ting, der også er værd at huske. Det er her, listen kommer ind i billedet.
7 Også den græske filosof Sokrates frygtede dette. Han kaldte arkivering for et system til glemsomhed, da han ikke kunne se nogen grund til at huske ting, som var skrevet ned. Kilde: Manual of Architectural Possibilities 003 Archive af David Garcia.
Den forhindrer os i at glemme ting. Vi håber, at du ved at skrive din liste ”Ting som lister kan” ikke glemmer alle vores kloge ord, som du allerede har læst, og samtidig får overskud til at suge alle de kloge ord til dig, som du skal til at læse. Se, der står Tarm Flora!
hvor er Paris lille
hvor er Stade de France stort
den grønne paraply er størst
Vi er til digtoplæsning på Aarhus Universitet.
dé fire piger er præcis lige høje
blåt blæk på venstre hånd
ham dér er sortere end sin t-shirt
det har regnet i nat, se tagene
en velklædt toårig
hvad er det nu det instrument hedder?
Digteren Mads Mygind læser op.
en skoleklasse sender lammere ned gennem rækkerne, send den videre
en trombone, det er det den hedder!
et lidt for stort barn i en barnevogn
en dames hofte knirker mens vi venter på grønt
Digtet hedder Jeg skriver det her på en KLM-brækpose og er en lind strøm af sanseindtryk og tanker fra en rejse til Paris.8 Det minder om en liste… ”Er der nogen af jer, der skriver lister?” spørger vi aftenens digtere, som sidder klar på scenen til spørgsmål fra salen efter oplæsningen. Den første digter, der svarer, er Søren Ulrik Thomsen. ”Min digtsamling Det værste og det bedste er ikke andet end én lang liste.”
8 Digtet er et work in progress, der endnu ikke er udgivet. Det, du kan læse her, er et uddrag.
Mikrofonen går videre til Mads Mygind. ”Jeg skriver virkelig mange lister. På telefonen, på papirlapper, på hånden. For det meste er det for at tømme mit hoved, så jeg kan få overskud til andre ting, men nogle gange siver det ind i poesien, ligesom i det digt, jeg læste op lige før” siger han. Mads bruger først og fremmest listerne til at frigive plads i hjernen ligesom professor Søren Kyllingsbæk fra Københavns Universitet. ”Hvis jeg ikke skriver tingene ned, begynder jeg at lave remser, når jeg går igennem byen.” Tomater Rødløg Pasta Øl Tomater Rødløg Pasta Øl Tomater, rødløg, pasta, øl… ”Det stresser mig, og jeg vil hellere gå og tænke på en sætning til et digt og bemærke mærkelige ting rundt omkring mig. Wow, himlen ser sindssyg ud nu. Hvordan kunne man beskrive det der træ? Hey, der står et sjovt skilt! I går var jeg for eksempel i Tarm for at læse op. Den lokale blomsterhandler har et skilt, hvor der står: Tarm Flora.” Det er her – i dette øjeblik foran blomsterbutikkens skilt – at én liste føder en ny. Den praktiske liste har så at sige givet næring til den poetiske. Mads’ huskelister giver ham plads i hjernen til at lægge mærke til Tarm Flora-‐skiltet, og nu ryger Tarm Flora-‐skiltet ned på en ny liste over idéer til digte. Det er her, hvor listerne sniger sig ind i poesien, som Mads sagde til digtoplæsningen. Over sit skrivebord har han flere af den slags lister med idéer og fremtidsdrømme hængende. Fodbolddigte Det punkt hang et års tid, før han fik skrevet det første digt og sendte det til fodboldklubben AGF. Andre ting fødes og dør på samme liste. Genlæs Henrik Bjelkes ”Saturn” (til min syrede, splintrede, ukronologiske og lyriske roman) ”Den tænder jeg sgu’ ikke på længere. Det er jeg vokset fra, tænker jeg, og så kan det være helt forløsende at krølle papiret sammen og smide det ud.”
Listeskrivning kan være en måde at være redaktør for ens tanker. En måde at udplukke det, som man gerne vil gøre til en del af ens identitet. ”Det er som om, det findes, når jeg skriver det ned, selvom det slet ikke findes, og stadig bare er en idé i mit hoved, som jeg ikke er begyndt på. Det er som om, jeg taler til mig selv, når jeg skriver en liste. Så står det på et stykke papir, som jeg kan tage på og sige: Ja. Oppe i mit hoved har jeg jo også alle mulige andre platte tanker. Der er nogle tanker, man bare gerne vil glemme. Det er rart at få det adskilt.” Listen er en identitetsskaber, mener Mads. Vi kommer til at tænke på vores ven Rasmus Hasager. Engang sendte han to lister til Andreas på vej hjem fra en bytur.
Vi kommer også til at tænke på nogle af de lister, vi har fået tilsendt af venner og bekendte gennem vores forespørgsel på Facebook. For eksempel laver Rasmus Elmelund altid en rangordnet liste over de koncerter, han gerne vil se på Roskilde Festival. I år har han lavet en top 30, men som han siger: ”Jeg plejer ikke at nå at se specielt mange koncerter.” Hans top 30 er altså ikke kun en praktisk liste! Listen siger noget om mennesket Rasmus kun for at sige noget om mennesket Rasmus, da han på forhånd ved, at han aldrig når rundt til alle 30 koncerter. Den siger noget om hans musiksmag, men måske sender den også nogle signaler om, hvilket tøj han går i, og hvilke bøger og film han ser og læser. Den er poetisk og potentielt uendelig.
”Lister styrer verden,” skriver Rasmus Elmelund lidt længere nede i kommentarsporet, og vi bliver igen helt urolige efter omsider at have slugt og fordøjet Umberto og hans snak om døden. Hvorfor har du lavet en liste over flinke fyre? Helle Breth Klausen kan godt lide at fortælle sin verden gennem lister. Det har hun gjort siden teenageårene. Her skrev hun hvert år ved nytår en liste, over hvordan året var gået, og hvad hun havde opnået. I dag er det hverdagsting, hun skriver ned. Hun får lyst til at putte livet på lister – omkring fem lister om ugen. Nogle af de andre studerende fra universitetet kalder hende for ”hende med listerne”. Fælles for listerne er, at de skal være sjove eller åndssvage, så livet ikke bliver tungt. Listerne kommer til hende ud af det blå. For eksempel når hun vandrer rundt mellem hylderne i Netto og venter på, at køen til kassen bliver mindre. Det her gør mig sgu glad-listen 1. Kalk-fjerner, der dufter af Jenka-tyggegummi (og som kun koster 13 kr. i Netto) 2. At man stadig kan købe Jenka-tyggegummi (dog ikke i Netto - men til mindre end 13 kr.) 3. At Netto har de der hylder, hvor man kan finde en grim pynteplastikkanin til haven og den store pakke med Neophos-tabletter (på tilbud!) lige ved siden af hinanden 4. Når man har klikket på "afmeld" til et nyhedsbrev i sin e-mail-indbakke - og virksomheden bag faktisk respekterer det 5. En iskold, læskende sirupcola 6. Når jeg kan hele teksten på en sang i radioen 7. Når jeg er nået igennem en kæmpemæssig liste med praktiske to-do-sies, som jeg ikke troede, jeg havde selvdisciplin til at komme igennem Listen hjælper Helle til at genkende det, der gør hende glad – lidt ligesom listerne hjalp videnskabsmændene til at forstå næbdyret, som Umberto fortalte om i starten. Helle bestemmer på forhånd, hvor mange punkter der skal være på de lister, hun skriver. Listerne kan ligge i et par dage som ufærdige digte, der venter på næste strofe, indtil hun når det rigtige antal punkter. ”Nogle gange går det op i en højere enhed. Hvis man når en balance mellem noget, der er tilpas seriøst og tilpas humoristisk, bliver man underholdt, samtidig med at man reflekterer lidt over, hvad det egentlig er, man har skrevet. Jeg kan godt gå og føle mig lidt genial nogle gange.” Det hænder, at andre også får lov til at grine over Helles lister, hvis det alligevel passer ind i en samtale, hun har. Tre grunde til at Alfons Åbergs far er en god revisor. Det får hende til at tænke, at hun måske kan et eller andet med lister. ”Nogle gange synes jeg faktisk, at de er ret gode, og det er næsten ærgerligt, at jeg ikke skal dele dem med nogen. Jeg tænker, at der er andre, der har det sådan her. Det kunne være sjovt at finde ud af.”
Vi foreslår Helle at oprette en profil på www.list.ly. Her er der lige nu flere end 125.000 mennesker over hele verden, der lærer hinanden at kende gennem lister. List.ly kan beskrives som listernes svar på Instagram. Det er et socialt medie på nettet, hvor man deler lister i stedet for billeder. Hvis man synes en anden persons liste er mangelfuld, kan man foreslå nye punkter til listens forfatter, som så kan godkende dem. Det kunne være, at Gladiator mangler på ”List of Mind Blowing Movies”. Det er svært at forestille brugerne på Instagram redigere i hinandens billeder, men i listernes verden giver det god mening. Der er altid noget at tale om, når det kommer til lister, fordi de er uendelige. De har ikke en afrundet form. De kan altid blive udvidet og fornyet, siger en af skaberne bag List.ly Nick Kellet. Han lyder som et ekko af Umberto. ”Listen er en samtale, der bare venter på at komme i gang. Vi begynder vores liv, når vores navn bliver valgt fra en navneliste. Når vi dør, så er der en liste tilbage over alle de ting, vi ikke nåede at gøre. Alt derimellem er lister.” Det bedste man kan gøre, hvis man gerne vil have folk til at engagere sig i ens liste, er ikke at skrive en perfekt liste. Listen skal være mangelfuld. ”Lad være med at skrive en udtømmende liste. Hvis du gør det, så prøver du bare at vise mig, hvor smart du er uden at efterlade plads til, at jeg kan bidrage. Vi er sociale individer, og det handler om at finde alle de mennesker, der elsker det, du elsker.” Der er kommet en kommentar mere inde på vores Facebook-‐opslag. Den er fra Johannes Tvilling. Han har en flink fyr-liste. ”Den er umiddelbart ikke i rangorden, men min onkel, Jan, er dog nummer 1. Han er flink! Alle efter ham ligger på en delt anden plads. Indtil videre er �René, Peder (min brors ven), en præst ved navn Mark og min kærestes onkel, Allan, på listen.” ”Og hvad kan du så bruge sådan en liste til, Johannes?” ”Mest af alt bliver den et samtaleemne, når jeg fortæller om den til folk, jeg møder.”
2. pointe Listen kan skabe bånd mellem mennesker. Listen fortæller noget mere om verden, livet og det menneske, der har skrevet den, end det der lige umiddelbart står på den (heraf uendeligheden). Den kan både bruges introvert til at finde ind til kernen af din egen personlighed og ekstrovert til at fortælle andre, hvem du er. Listen er et socialt redskab. Et samtaleemne, som Johannes og Nick siger. Engang skrev Andreas sågar en liste over samtaleemner, som han kunne bruge til at genoptage kontakten til en sød pige, lige efter han havde mødt hende. Peter bruger listen mere retrospektivt til at skrive navnene på de kvinder, han har knaldet med. En af Peters veninder har lige lavet to lister under overskriften ”Marie In Melbourne Models”, som reddede fremtiden for hende og hendes australske kærestes forhold. Kan du se det? Vi prøver at få dig til at engagere dig i vores artikel ved at sætte dig til at
skrive en liste over ting, som lister kan. Du læser videre. Får måske også sat lidt tanker i gang om dit eget livs lister. Vi har en samtale i gang. Hvad kan lister? Det bliver spændende at se, om vi er enige.
15 gode citater fra debatfora om lister på internettet9 1) Jeg tror jeg lider af ”liste-‐mani”!!! I min kalender skriver jeg lister over mange ting -‐ f.eks. hvilke ting jeg har vundet og øøøh... hvilke MAC-‐produkter jeg har… Lyder det ikke lidt skørt?! 2) Du er ikke spor skør! Eller ok – måske lidt – men det er jeg nu også :D I øjeblikket, hvor jeg skriver listen, hygger jeg mig bare med det… bagefter smider jeg sgu bare listen ud! Anyway -‐ det er da ikke den værste vane, man kan ha... Vel? 3) det var nærmest så voldsomt at der i kalenderen stod når jeg skulle på toilettet :-‐) jeg har nu 'evnen' til at gå ned og handle ind uden en indkøbsseddel… Fx glemmer jeg aldrig at købe toiletpapir :-‐) 4) Man kan også blive en kontrol-‐freak jo 5) Hov, hov, hov, hr. Nielsen! Jeg er skam ikke kontrol-‐freak! Jeg skriver bare lister.....fordi....ja, FORDI! 6) Det sælger simpelthen, da en liste ofte er synonym med “få opfyldt din drøm på kun 2 minutter”. 7) Jeg tror ikke at lister bliver umoderne før Internettet gør det. 8) Er der så nogen der -‐ ligsom mig -‐ også skriver ting, der allerede er gjort på To-‐do listen, bare for at få et kryds?? Eller starter en stresset dag med at skrive "bad" på listen....fordi det ved jeg at jeg når....?? 9) Min kæreste laver ikke lister overhovedet… Han bliver sjældent stresset over det, men det kan jeg så blive på hans vegne....virkelig dumt!!! 10) nu hvor jeg har gået til psykolog i et stykke tid, så er jeg blevet et rodehoved igen.. 11) Jeg synes vores verden i høj grad er præget af deadlines (husk at afmelde dit og tilmelde dat og gøre det før den og den dato) 12) ARG -‐ det var godt du nævnte det!! Jeg skal huske at kontakte lægen!!! 13) Du ender som din mor -‐ med lister over listerne. 14) Lister over listerne og lister over de lister, jeg mangler at lave lister over… 15) AAAARG... Du må ikke skrive en liste over rengøringen, Maria! I 32-‐årige Maria Christensens hus hang der en trætavle. Det var familiens kalender og huskeliste, der skulle sørge for længe tiltrængt orden i hjemmet. Her var alt planlagt ned til mindste detalje og klokkeslæt: Hvornår de skulle stå op, hvornår tvillingerne skulle have tøj på, hvornår de skulle i børnehaven, hvornår Maria skulle rydde op i køkkenet og gangen, der flød med en halv knallert, sko og tøj, og hvornår aftensmaden skulle være færdig. ”Det kan ikke gå galt”, tænkte hun. ”Nu kommer der orden i mit liv.”
9 Citaterne er uddrag og stammer fra følgende to debatfora: 1) http://dindebat.dk/topic/29746-lister-lister-lister/ 2) http://www.concept-i.dk/blog/million-gode-raad.html
Men trætavlen hjalp ikke. Den gjorde det værre. Trætavlen hang på væggen i 14 dage, inden det gik galt. Så faldt alt sammen igen. Maria elsker at lave lister, men hun er dårlig til at overholde dem. En af grundene er, at Maria er maniodepressiv. I perioder bliver hun fyldt med stor energi og føler sig uovervindelig. Det er på dét tidspunkt, at hun skriver lister. Mange og lange lister for familiens hverdag og fremtid. ”Vi kan det dobbelte på ingen tid!” siger hun entusiastisk til sin mand, når hun fremlægger planerne for ham. Når hun har skrevet listerne, bliver hun på et tidspunkt ramt af en depressiv periode. Hun står ikke op af sengen, tvillingerne bliver afleveret for sent, rodet vokser, og den står på pizza tre dage i træk. Hun føler sig uduelig som mor og menneske, når hun kigger på listen. Listerne forstærker hendes dystre sind og bliver et vidnesbyrd om alt det, hun ikke kan. Man skal være varsom med lister, mener psykoterapeut og stresskonsulent Cleo Thomsen fra Horsens. Vi har opsøgt hende for at høre mere om, hvornår listen går fra at være en hjælp til en byrde. Cleo mener, at alle mennesker grundigt skal overveje, om de bør lave lister. De kan hjælpe nogle mennesker, men skade andre. Nogle skal virkelig passe på. Perfektionister fraråder hun helt at lave lister. De vil have alt med på deres lister og mister fokus på det væsentligste. Og så ender de med aldrig at komme i mål. Lister stresser perfektionisten, der kan ende i et listehelvede med lister over lister over lister over lister. ”Listen er pludselig ikke kun en mulighed. Den bliver noget, der skal gøres. Ligegyldigt, hvad der sker.” Problemet med Marias lister var, at de var for deltaljerede, vurderer Cleo. Blandt andet skrev Maria det ned på en liste, når hun skulle huske at sove længe.
Det samme har Maria fået at vide af sin familiekonsulent. Maria må gerne lave små huskelister, men ikke over ting, der skal gøres igen og igen hver dag – som at sove for eksempel. Det skal være noget, der bare bliver gjort, i stedet for en byrde på et stykke papir. ”Det er noget jeg arbejder med. Jeg har det ligesom en alkoholiker, der går ned for at købe en kasse øl, men ikke behøver at drikke den.” En af Marias største udfordringer er at gøre rent. Det er familiekonsulenten ved at lære hende. ’Rygraden’ er nøgleordet, som familiekonsulenten prøver at erstatte ’lister’ med. Maria skal ikke lære at gøre rent ved at bryde rengøringen op i punkter på en liste. Hun skal have det til at sidde på rygraden. Det skal blive en rutine. ”Det er grænseoverskridende. Jeg føler, at jeg mister kontrol, men det er faktisk nemmere for mig uden en liste over rengøringen. Det er nyt og overraskende. Jeg har aldrig lært at have de her almindelige hverdagsting på rygraden, så jeg gør dem af mig selv. Jeg har nok kompenseret ved at lave en masse lister, men de er blevet alt for detaljerede. Køkkenet skal hænge sammen med spisebordet, som skal hænge sammen med gulvet.” 1 grund til at du skal læse artiklen færdig, selvom du ikke selv skriver lister Uanset om du laver lister eller ej, kommer du til at støde på dem og forholde dig til dem. Se selv efter næste gang, du står i din opgang, på gaden, kigger på magasiner i kiosken, surfer på nettet eller slår op i en bog. De er der. Og de har altid været der. I hvert fald siden år 5. før vores tidsregning, da antikkens grækere lavede lister over de bedste kunstmalere og tragediedigtere. Den tyske teolog Martin Luther startede reformationen af Europa ved at hænge en liste med 95 punkter på en kirkedør i 1517, og forhenværende Konservative kulturminister Brian Mikkelsen samlede én fælles indgang til den danske kultur i 2006, da han præsenterede Kulturkanonen. Lige nu er det på nettet, vi i høj grad støder på lister. På nyhedssider og sociale medier. Vi læser listehistorier på amerikanske underholdnings-‐ og nyhedssider som Buzzfeed.com10 (17 people who are way too obsessed with mayonnaise) og Upworthy.com (6 magical things that will happen if we invest more money in girls and women). Et medie som Listverse.com har specialiseret sig i kun at lave historier som top 10-‐lister (10 mind-melting paradoxes). Listeverse bliver ifølge dets egne tal læst af otte millioner mennesker og udlover dusører på 100 dollars til folk med gode lister. Vi læser også lister hos journalistikkens gamle travere: New York Times (46 places to go in 2013) og vores eget DR, der er hoppet med på vognen (Topscorerne: Her er Danmarks syv største skatteydere). ”Listehistorier er et decideret fænomen nu!” Det her er Nils Ulrik Pedersen. Vi kender ham som konsulenten, der lærer medier som DR at lave bedre nyheder på nettet – blandt andet ved at bruge lister. Vi har selv hørt ham tale varmt for listen foran et hold DR-‐journalister, der skulle lære om fremtidens net-‐journalistik.
10 20 ud af de 50 nyeste historier på Buzzfeed.com var liste-historier tirsdag den 6. maj 2014 kl.17:40.
”Listerne er populære, fordi de har en fast form. Der er en benhård struktur. Der er fem, syv eller ni punkter i en rækkefølge. Det kan man som bruger lynhurtigt forholde sig til,” siger Nils Ulrik. Gennem sit arbejde i DR har han oplevet, at listerne trækker læsere til. Da dr.dk i december 2013 lavede en række historier om selskabsskat, var det to listehistorier – altså artikler med lister i – som læserne klikkede mest på. De fik næsten fire gange så mange besøg, som de historier, der normalt er populære. Hvis det stod til Nils Ulrik, skal listehistorier fylde endnu mere på nettet i fremtiden. Vi gider ikke læse lange artikler, som han siger. Nils Ulrik ved det fra eye track-‐undersøgelser, hvor han har aflæst vores læsemønstre. De fleste af os læser artikler ud fra et bestemt mønster. Det ligner et ’F’. Som i Finn. Vi starter oppefra, går mod højre og så ned. Mere gider vi ikke. Det er her, listen står stærkt, mener han. For modsat artiklen kan listen med sin form nå at kaste et par væsentlige pointer af sig, inden vi stempler ud igen. Langt de fleste lister tilstræber 10 punkter, hvis man ser på tal fra den uhyre velbesøgte side BuzzFeed.
BuzzFeeds redaktør Jack Shepard mener dog ikke, at listens succes afhænger af dens længde, siger han til niemanlab.org. 10 punkter kan være lige så godt som 88 punkter. Det afhænger heller ikke af, om listen har et lige eller et ulige antal punkter. Det er listens emne, der får folk
til at klikke, og om listens overskrift ser definitiv ud i sin form, mener Jack. Det gør listen ”The 50 Cutest Things That Ever Happened” med sit stærkt afgrænsende ”That EVER Happened”. Listen fik 316.000 likes, da den blev delt på Facebook. Hvis du ikke selv skriver lister, så er der nogle andre, der skriver en til dig. Journalisterne ser ud til at have godt fat i listen, og listen ser bestemt ud til at have godt fat i læserne – lidt for godt nogle gange. Mere om det i næste kapitel… Er en regnorm en fugl, og hvad har fugle tilfælles med blæksprutter? Birgitte vil gerne ud at spise brunch i byen, den dag vi skal mødes med hende, siger hun. ”Hvad har I lyst til?” Birgitte hedder Krogsbøll til efternavn og fik for et par dage siden 75.000 kroner af Statens Kunstfond, fordi den synes, at hendes seneste digtsamling er en af de fem bedste bøger fra efteråret 2013. Digtsamlingen hedder dyr med næb ordnet efter antal vinger:. Den er en 73 sider lang samling af forskellige lister. tre fine, vilde dyr på tre bogstaver med u i, ordnet efter antal vinger, stigende orden: sekundært ordnet efter antal ben, faldende orden: 1) ulk 2) ulv 3) due En pris fra Statens Kunstfond. Ja, vi har allerede sagt det. Man kan blive rig og berømt på at skrive lister. Prøv også at tænk på F. Scott Fitzgeralds roman ”The Great Gatsby”. Hvordan har hovedpersonen opnået al den rigdom, tænker man? Det hele startede i Gatsbys drengeår med en liste over daglige gøremål og leveregler! I bogens slutning viser Gatsbys far os listen. Den er udførlig med klokkeslæt. 17.00 – 18.00 Øvelser i veltalenhed, selvsikkerhed og hvordan man opnår det. Listen spiller ikke helt samme rolle på Birgittes vej mod berømthed og rigdom. Birgitte skriver (næsten11) ikke lister udover dem, hun har skrevet til sin digtsamling.12 Birgitte roder, og listerne repræsenterer meget af det, hun er imod. På hendes sofa står der bøger stablet tilfældigt rundt på armlæn og ryglæn.13 Der ligger opdagelser i rodet, og hendes digtsamling med lister er et slag mod listerne. Hendes formål er at udstille deres utilregnelighed og bedrageriske sind. Vores og tingenes plads på samfundets lister og i dets sorte og hvide kasser afhænger af, hvem der laver spillereglerne. Se bare her. 11 Birgittes første liste: Birgitte Krogsbøll - 3. A -‐ Borgerdigeskolen -‐ Herlev -‐ Sjælland – Danmark -‐ Jorden - Universet 12 Birgittes interesse for lister blev for alvor vakt, da hun startede på en uddannelse for EDB-programmører. Efter uddannelsen fik hun job i et forsikringsselskab, men måtte stoppe, fordi hun var ”usandsynligt dårlig” til at programmere. Hun ”ville hellere lege på græsplænen”. 13 En af vores gode venner, Per, nægter at sætte sine CD’er i alfabetisk orden. Han opdager gamle, glemte albums, når han er tvunget til at stå og lede i reolen, siger han.
samme tre fine, vilde dyr på tre bogstaver med u i, nu to af dem med bogstaverne ombyttet, så det giver en lurvet, direkte tarvelig ordre til 1) og 3) om, hvad de skal gøre mod 2): 1) luk 2) ulv 3) ude Man kan få listen til at vise det, man vil. Bag det æstetiske, ordnede og autoritære ydre kan man gemme alverdens hensigter. ”Vi har det med at kategorisere og rangordne alting, men det kan være meget farligt. Især når det handler om mennesker – sorte og hvide, indvandrere, religiøse, homoseksuelle, rige og fattige. Det er det, jeg prøver at ironisere over ved hele tiden at hakke en hæl og skære en tå for at få tingene til at passe ind i digtsamlingens lister.” Det ovenstående eksempel med ulven, der bliver mobbeoffer, er et af de mest groteske i digtsamlingen, men der er også andre mere subtile bedrag. For eksempel skriver Birgitte gulDspurv i stedet for gulspurv for at få fuglen til at passe ind i en liste over dyr med metaller i navnene. ”Man skal passe på med at forveksle lister med videnskab. De skal ikke have så meget respekt. Listen præsenterer tre eller ti punkter, og så glemmer man at tænke over, om det nu også kan være rigtigt.” Birgittes skepsis over for lister møder vi også hos lektor i retorik på Københavns Universitet Christine Isager. Hun undgår at bruge lister og opsummerende punkter i sine power point-‐shows, når hun underviser. ”Problemet er, at listerne er tryghedsskabende. Modtageren tænker: Nu er tingene sat på formel, og på den her måde kan det forstås. Der er en tendens til, at power point-‐shows skal lægges ud, og til sidst behøver eleverne ikke at komme til undervisningen, for de har jo listen med alle de vigtige punkter, og så slipper de for al snakken. Men essensen, som listen tilbyder, er hjælpeløs uden en kontekst. Man skal forstå og undersøge, hvorfor listen er kommet til at se ud, som den gør. Den er et fint supplement til at overskue og huske ting, men har tendens til at få høj status, og det fortjener den ikke. Listen er en billig autoritet.” Det er altså listens gode sider, der giver spillerum for bedrageriet. Vi accepterer, at listen ikke argumenterer for sine påstande eller uddyber deres relevans og sammenhængen mellem dem, fordi dens formål er at være enkel og overskuelig. Listen skal være enkel, og så er der ikke plads til alt det andet. Listen er undskyldt. Selv Birgitte er blevet snydt af listen. Endda i sin egen digtsamling, som forsøger at kompromittere listen. Hun er blevet snydt af listen i sin egen satire over listen. Det kan næsten ikke blive mere ydmygende. Da bogen var færdig, læste tre mennesker den igennem for fejl -‐ flere gange. Birgitte selv, hendes redaktør og en EDB-‐programmør. De blev alle sammen snydt af listen på side 49. fugle med vejr i navnet, ordnet efter vejrets popularitet, stigende orden:
1) stormskade 2) regnorm 3) sneugle 4) solsort Kan du finde fejlen? En regnorm er ikke en fugl. De havde alle sammen overset det – forførte af listens smukke og tryghedsskabende hvisken: Det hele er OK her. Jeg har ordnet det for dig. Birgitte har som sagt ”listet” flere bevidste stavefejl og drillerier ind i bogens lister, men ikke af denne slags. Det her er en logisk kortslutning. Hun blev overrasket og ønskede at få det rettet til det næste oplag. Men så ombestemte hun sig. ”Fejlen understreger jo bogens pointe!” Et af de steder, hvor lektor Christine Isager senest har set listen udfolde sine retoriske kræfter, er i bogen Kernesund familie – sådan!. En af hendes studerende på Københavns Universitet, Emma Nathalie Lydolph-‐Nielsen, har analyseret bogen. Kernesund familie – sådan! lover sin læser et nyt og sundere liv. Forfatteren er journalist og har ikke nogen sundhedsfaglig uddannelse. Alligevel formåede bogen fra 2007 at sælge enormt godt14 og sætte spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens anbefalinger og ikke mindst noget så helligt som lighedstegnet mellem mælk og glade børn. Emma Nathalie er kommet frem til, at listerne spiller en betydelig rolle i forhold til at overbevise læseren om forfatterens troværdighed. ”I starten beskriver forfatteren, Ninka-‐Bernadette Mauritson, sin families gamle, usunde liv. Det gør hun med almindelig sammenhængende tekst, der virker rodet og indeholder en masse gentagelser. Til sidst i kapitlet skildrer hun så det nye liv under overskriften Sådan har vi det uden sukker, gluten og mælk. Her forsvinder al prosa. Hele afsnittet er rene og skære lister.” Vi ved ikke, om det kan kaldes et bedrag, men bogen og dens lister formåede i hvert fald at få mange mennesker til at betale for nogle råd, som modsagde myndighedernes videnskabsmænd.15 ”Jeg var faktisk ret langt i min opgave, før jeg lagde mærke til, hvad det var, der virkede så overbevisende ved bogen. Jeg havde læst introduktionskapitlet igennem masser af gange uden at opdage listerne. Pludselig slog det mig, at det var dem, der fik det til at virke rigtigt,” siger Emma Nathalie.
14 140.000 eksemplarer ifølge forfatterens hjemmeside. 15 Sundheds- og Fødevarestyrelsen advarer danskerne mod Kernesund familie – sådan! på deres hjemmesider.
På caféen sidder vi og bladrer i Birgitte Krogsbølls bog mellem juice og boller med ost. På side ti finder vi endnu en fejl, tror vi. dyr med næb ordnet efter antal vinger, faldende orden: 1) fugle 2) blæksprutte Birgitte afviser os. ”Den er god nok. Blæksprutter har en lille kalkspids i munden, som man kalder et næb. Og visse blæksprutter har nogle flapper, de bruger til at svømme med, som kaldes vinger.” Hvem havde troet, at fugle og blæksprutter havde så meget til fælles? Kan det virkelig passe, at de hører til på samme liste? Er der ikke andre dyr med næb og vinger? Er fuglen bedre end blæksprutten? Vi læser Statens Kunstfonds begrundelse for præmieringen af Birgitte og tænker, at det også kan være lige meget. Hele vores måde at tænke på forudsætter, at vi konstant klassificerer ting. Med Birgitte Krogsbølls fine, lille bog har poesien nu givet os sine egne klassifikationssystemer; systemer, der bringer uorden i virkeligheden, så vi måske netop kan tie om den. Og bare læse. Og fnise…
3. pointe Listen kan bedrage dig. Listen er en ulv forklædt i fåreklæder. Den går i det samme tøj som matematikeren, som kun kender ét rigtigt svar på sin ligning, men dens hjerte banker i takt med digterens. Listen er resultatet af et menneske, der udvælger nogle få punkter ud af et uendeligt antal. Og hvis listen i sjældne tilfælde er udtømmende, så er dens punkter ordnet efter en overskrift, som kunne have set ud på mange måder alt efter behov og behag.16 Hvis du har brug for et eksempel, så sammenlign din liste ”Ting som lister kan” med vores. Vores liste er nok anderledes end din. Ting som lister kan - Hjælpe dig med at genkende dyr - Hjælpe dig med at beskrive en stor græsk hær - Forhindre dig i at begå selvmord - Få dig til at lægge mærke til sjove butiksskilte så som ”Tarm Flora” - Hjælpe dig med at se det gode i Netto, selv når du er ved at gå ud af dit gode skind på grund af lange køer - Give dig noget at tale om med nye mennesker - Give din familiekonsulent noget at arbejde med 16 Ifølge fagkundskaben er der fem kriterier at sortere ting på en liste efter: 1. Tid, 2. Geografi, 3. Alfabetet, 4. Kategoriseringer så som kontorbygninger, tårne og parcelhuse, 5. Hierarkier så som fra hurtigst til langsomt eller fra billigste til dyreste. Kilde: Five hat racks fra Information Anxiety af Richard Saul Wurman.
- Få folk til at læse nyheder - Vinde en præmiering fra Statens Kunstfond på 75.000 kroner til dig - Snyde dig til at tro, at en regnorm er en fugl - Skabe tvivl om, hvorvidt en blæksprutte kan flyve - Gøre din selvhjælpsbog til en bestseller - Være selvreflekterende Hvordan ville videnskabsmanden sige det? Vi har beskrevet listen, som det umiddelbart er faldet os ind: Med en liste. Men hvordan ville videnskabsmanden beskrive listen? Hvordan ville en definition lyde? Måske sådan her: Listen er livet i en nøddeskal. Vi sagde i starten af artiklen, at vi var overbeviste om, at listen kan gøre os rige og berømte og i værste fald også bedrage os. Og vores liste over ting, som lister kan, har bestyrket os i troen. Rig fordi den praktiske liste kan hjælpe os med at nå mere – undgå at glemme, stresse og blive overvældede. Berømt fordi den poetiske liste kan skabe bånd mellem mennesker. Den praktiske liste rækker ikke til at gøre os berømte. Det kræver mere end effektivitet og produktivitet. Det kræver, at vi fortæller en historie om os selv og verden, som andre kan leve sig ind i, blive draget af og digte videre på. Bedrage fordi listen er potentielt uendelig i enten antallet af punkter eller måder at rangere punkterne på, og samtidig foregiver at have fundet en endelig formel. Vi kan for eksempel rangere ugedagene efter deres rækkefølge, efter hvor godt vi kan lide dem, og du kan selv prøve at tænke videre. Igennem hele artiklen har vi arbejdet med disse tre pointer. Og ifølge lektor i retorik Christine Isager, er det lige netop tallet tre, der skal til for at overbevise en modtager.17 Der skal tre belæg til en påstand, og det kunne lyde sådan her: Listen er livet i en nøddeskal, fordi vi er født med en nedslående slutning, vi ikke kan flygte fra: Døden. Et begrænset antal år hvor vi har et uendeligt antal ting, vi kan gøre og sige.18 Målt på langs er livet kort, men lodret målt uendeligt, skriver digteren Benny Andersen.19 Her kan den praktiske liste hjælpe. Af og til tager vi fejl og snubler over en bedragerisk liste på vejen i kapløbet, og nogle gange stopper vi op af egen vilje, fordi vi har fundet et menneske, som elsker det, som vi elsker – måske på List.ly?
17 ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede,” sagde Ceasar, og ifølge Christine Isager er det en retorisk naturlov, at mundtlige taler igennem historien har listet tre pointer eller argumenter. En tradition som uddannelsessystemet i USA bygger videre på i dets skabelon for essays. Her er det et princip, at man skal kunne præsentere tre belæg for sin påstand, før ens arbejde kan accepteres. Den ”retoriske naturlov” stemmer ifølge professor i psykologi Søren Kyllingsbæk overens med hjernens evne til højst at kunne fokusere på tre visuelle ting ad gangen. 18 I 1600-tallet forsøgte en mand ved navn Marin Mersenne at udregne, hvor mange melodier med 22 toner, man kan komponere. Han kom frem til, at melodierne vil fylde mange flere papirark, end der kan stå stablet på jorden op til stjernerne. Kilde: The Infinity of Lists af Umberto Eco, side 366. 19 Fra digtet Livet er smalt og højt i digtsamlingen Personlige papirer. Vi anbefaler dig også at læse Bennys liste-digt Dosmerseddel fra samme digtsamling.
Eller formuleret på vores ven Rasmus Elmelunds mere hårdtslående måde: Lister styrer verden. Hvis du slår ’liste’ op i en ordbog står der bare: Samling navne, ord el.lign. nedskrevet eller trykt i en bestemt rækkefølge. Vores liste over ting, som lister kan, har ført os et nyt sted hen – til en ny definition. I den forstand karakteriserer listen ikke kun det umodne samfund, der endnu ikke ved, at næbdyret er et kloakdyr. Listen karakteriserer også det modne samfund og kan bruges til at sætte spørgsmålstegn ved den etablerede viden, skriver Umberto Eco. Det ser ud som om, at et nyt punkt til listen over ting, som lister kan, allerede at på vej. What I mean to say, in other words… skriver Umberto Eco i forordet til sin bog The Infinity of Lists, som vi her til slut vil citere. …is that this book cannot but end with an etcetera. Norsk Epilog: Den følgende chat er fra et debatforum på den norske avis VG’s hjemmeside. VG Nett Debatt > Helse, sex og livsstil > Samliv generelt Jenter og hangen til å skrive lister 01.05.07 16:44 Brukernavn: AlexanderK
-‐ Jenter klarer ikke å organisere livet sitt i hjernen, så de må få det ned på papir for å klare å få system i sakene. Det er ikke verre enn det. Et dame-eksempel: Kløtsje og gire samtidig.. Pleier ikke å skje, for å si det sånn
02.05.07 16:44 Brukernavn: gourmande
-‐ Det er bra, AlexanderK, som alltid klarer å flette inn nedsettende bemerkninger om jenter i alle innlegg du har, hva de enn måtte handle om.
03.05.07 16:26 Brukernavn: Impetus
-‐ Lister er gøy. Spesielt over penis-størrelser. Så kom med det AlexanderK, så jeg kan føre deg opp på Vestfold-lista.20
20 Vestfold er en norsk region i den sydvestlige del af landet, som dækker over 14 kommuner.
03.05.07 16:47 Brukernavn: AlexanderK
-‐ Den er ikke lang, men den er veldig tykk. Ligner på en hockeypuck, egentlig. Antal anslag (inklusiv fodnoter): 49.401