bachelorprojekter ergoterapeutuddannelsen i aarhus · anne bitten tiedemann christensen mads bache...
TRANSCRIPT
Bachelorprojekter
Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Sundhedsfaglig Højskole
Juni 2013
Bachelorprojekter juni 2013 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
VIA University College, Sundhedsfaglig Højskole Et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi og træder nu ind i en profession med lange og stolte traditioner. Med denne udgivelse fortsætter vi endnu en tradition! Vi har nemlig igen valgt at udgive bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. De stude-rendes afsluttende produkt rummer så meget viden med relevans for ergoterapi, og dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojek-ter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser – for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kal-der det bare på faglig drøftelse...... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres re-sultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst!
Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder
Bachelorprojekt VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner
- en ergoterapeutisk indsats til førskolebarnet med motoriske vanskeligheder
Forfattere:
Anne Bitten Tiedemann Christensen
Mads Bache Madsen
Malene Feldt Rasmussen
Afleveringsdato: 13.06.2013
Anslag: 74.924
Metodevejleder:
Bodil Kathrine Lodahl Madsen
Ergoterapeut, Adjunkt, MLP
Faglig konsulent:
Mette Krogh Balslev
Ergoterapeut
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af
studerende ved VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led i et
uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten
foreligger ukommenteret fra uddannelsens
side, og er således et udtryk for forfatternes
egne synspunkter.
Denne opgave eller dette projekt – eller dele
heraf – må kun offentliggøres med
forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af
16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om
ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé
Titel: Aktivitetsdeltagelse og inklusion i daginstitutioner – en ergoterapeutisk indsats til
førskolebarnet med motoriske vanskeligheder
Problembaggrund:
Motoriske vanskeligheder kan påvirke barnets fysiske, kognitive og sociale udvikling,
hvilket kan have indflydelse på barnets deltagelse i aktiviteter. Ifølge en dansk
undersøgelse i ni kommuner har 8,1% af børn ved indskoling tre eller flere
bemærkninger i forhold til motorik. De motoriske vanskeligheder kan problematisere
den ønskede inklusion af barnet i almene institutioner. Traditionelt set er
førskoleområdet et pædagogisk felt, og ergoterapeuter er ikke stærkt repræsenterede
inden for området på trods af faglig relevans.
Formål:
Formålet med projektet er at undersøge, hvorledes ergoterapeuter kan være med til at
fremme inklusion af børn med motoriske vanskeligheder og muliggøre
aktivitetsdeltagelse i daginstitutionsregi. Projektet kan være med til at belyse nye mulige
arbejdsområder for ergoterapeuter.
Problemstilling:
Hvorledes kan en ergoterapeutisk indsats sikre inklusion og muliggørelse af
aktivitetsdeltagelse via tidlig opsporing af førskolebørn med motoriske vanskeligheder i
daginstitutionerne?
Design, materiale og metode:
Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Empirien er indhentet gennem fire
semistrukturerede interview af ergoterapeuter, der har arbejdet med førskolebørn med
motoriske vanskeligheder. De empiriske resultater er analyseret ud fra Kvale og
Brinkmanns syv faser af interviewundersøgelse.
Resultater:
Resultaterne viste, at tidlig opsporing var vigtig for at fremme førskolebarnets
forudsætninger og udvikling. Det kom til udtryk, at tværfagligt samarbejde var væsentligt
for at kunne give førskolebarnet den bedste indsats og muliggøre aktiviteter, og at
ergoterapeuter skal spille en rolle her. Aktivitetsproblematikkerne, der udspringer af de
motoriske vanskeligheder, påvirker førskolebarnets deltagelse og identitet. Informanterne
fortalte, at den ergoterapeutiske viden om aktivitet, deltagelse, aktivitetsanalyse,
opsporing, sundhedsvidenskab og omgivelser muliggør barnets aktivitetsdeltagelse. Det
kom til udtryk, at inklusion ikke er et definitivt mål, men at eksklusion kan være med til
at sikre inklusion. Informanterne udtrykte, at der er behov for øget ergoterapi for
førskolebarnet med motoriske vanskeligheder i daginstitutionsregi.
Konklusion:
Ergoterapeuter kan muliggøre aktivitetsdeltagelse for førskolebarnet med motoriske
vanskeligheder ved hjælp af tidlig opsporing, gennem det tværfaglige arbejde og via sine
monofaglige kompetencer. Inklusion skal ikke være et definitivt mål for førskolebarnet
med motoriske vanskeligheder, og eksklusion kan være gavnligt for barnet.
Nøgleord: Motoriske vanskeligheder, inklusion, ergoterapeutisk indsats,
aktivitetsdeltagelse.
Antal ord: 351
Klinisk ræsonnering – Kugledyne og børn med ADHD
Bachelorprojekt
Denne opgave – eller dele heraf – må kun
offentliggøres med de studerendes
tilladelse jf. lov nr.158 om ophavsret af
31.05.1961
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af
studerende ved VIA UniversityCollege,
Ergoterapeutuddannelsen som led i et
uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten
foreligger ukommenteret fra uddannelsens side,
og er således et udtryk for forfatternes egne
synspunkter.
Forfattere: Helle Brix Sørensen, Ebru Tuba Karakan, Anne‐Sofie Bolther Pedersen
VIA University college, Århus
Ergoterapeutuddannelsen modul 14
Vejleder: Kirsten schultz petersen
Anslag: 69.983 Afleveret: Juni, 2013
Resúme
TitelKlinisk ræssonering – kugledyne og børn med ADHD
ProblembaggrundHjælpemiddelformidling er en kompleks proces hvor formålet er, at finde det bedst egnede
hjælpemiddel. Dog findes der meget lidt dokumenteret viden om effekten af hjælpemidler. Det
betyder, at de beslutninger ergoterapeuten træffer, hviler på praksiserfaringer. Ergoterapeuter støtter
sig til deres faglige dømmekraft og terapeutiske erfaringer, og det er derfor ergoterapeutens
vurdering af, hvordan behandlingen skal forløbe, samt deres kliniske ræsonnering, som danner
baggrund for vurderingen. Kugledynen er et effektivt hjælpemiddel til at forkorte
indsovningsperioden hos børn med ADHD. Der er i det sidste årti, sket en kraftig stigning på 1125
% af personer i behandling for ADHD. Kugledynen anvendes som en del af
sanseintegrationsbehandling, hvor intentionerne er at dæmpe barnets uro.
FormålFormålet med dette bachelorprojekt er at afdække hvilke faktorer der har indflydelse på valg eller
fravalg af kugledyne, som intervention til børn med ADHD, og herved opnå en forståelse af
ergoterapeuters kliniske ræssonering.
ProblemstillingHvilke faktorer har indflydelse på ergoterapeuters arbejdsproces i et beslutningstagende om
bevilling af en kugledyne til et barn med ADHD?
Og hvilken indflydelse har disse faktorer på ergoterapeutens klinisk ræsonneren?
Design,materialeogmetodeVi har lavet et kvalitativt semistruktureret individuelt interview med en behandlende ergoterapeut,
samt et fokusgruppe interview med tre sagsbehandlende ergoterapeuter. Ud fra teori, opstillede vi
forskningsspørgsmål og udarbejdede tematiserede statement, som vi benyttede under interviewene.
ResultaterInformanterne anvender primært praksiserfaringer, men inddrager også teori
(sanseintegrationsteorien) i deres beslutninger. Informanterne laver en individuel vurdering af
barnets samlede funktionsniveau og symptomer. Informanterne anvender ikke en bestemt
arbejdsprocesmodel, men har fokus på familien som helhed, sociale kår og barnets funktionsevne.
Informanterne ræsonnerer i tråd med Mattingly og Flemings teori om, at definering af klientens
aktivitetsproblemer finder sted ved proceduretænkning. Teoretisk set benytter informanterne sig af
betingelsestænkning som beskrevet. Informanterne bruger interaktionstænkning anderledes end
teorien hævder.
KonklusionErgoterapeuterne vægter deres praksiserfaringer højere end teori og evidens. De arbejder
systematisk, men ikke ud fra en bestemt referenceramme. Alle informanter er enige om, at
sagsbehandling for bevilling af kugledyne skal foretages af behandlende ergoterapeuter. Familien
og barnets sociale kår har indflydelse på ergoterapeutens håndtering af sagen. Når ergoterapeuterne
vurderer barnets funktionsniveau, anvender de proceduresporet. Ergoterapeuterne anvender ikke
interaktionssporet som beskrevet i teorien.
SøgeordErgoterapi, klinisk ræssonering, kugledyne, ADHD og sanseintegration
ALS – At Leve Socialt
!
"#$$#!%&'(#)*+,+*-#.$!#+!/0&+%#-0#$!&1!2$/0#+#30#!4#0!567!8394#+29$:!;*))#<#=!>+<*$#+&,#/$/00&33#)2#3=!2*?!)#0!9!#$!/00&33#)2#21*+)@%A!B&,,*+$#3!1*+#)9<<#+!/.*??#3$#+#$!1+&!/00&33#)2#32!290#=!*<!#+!2C)#0#2!#$!/0$+:.!1*+!1*+1&$$#+#3#2!#<3#!2:32,/3.$#+A!!
"#$$#!,+*-#.$!D!#))#+!0#)#!(#+&1!D!?C!./3!*11#3$)9<<@+#2!?#0!1*+1&$$#+3#2!$9))&0#)2#=!-E431@+!'9+./)E+#!&1!FGA!-/)9!!FHIJ!*<!%#.#30$<@+#)2#!&1!)*4!*?!*,(&42+#$!&1!FFA!?&+$2!FHHIA!
!"#$%$!&$"'('$#)*+,-&$$.,*/'-)010)2'3&4$256+$789:$;<!$=6+('0>+&?$@)--'A'$$=B,0C'2B'&$,DE$"+6'$F55>$G'B'0>'6$H',6'&&'$I0,A'-56B$J0+6'$K+L$$$M'&)B'('2-'B'0E$")5+>'$MN-B051$O+'->'6$P0A)&'0,1'5&$$$Q,A-+A'$('2-'B'0'E$F,66,$.5>&$P0A)&'0,1'5&$$O,R+&,$!0C,C+$P0A)&'0,1'5&$ $$$!6>-,AE$SSTUU:$$$Q)0>+B'D)&)E$Q56B'&$1V$WWWT>1+>'-+(TB3$)A$WWWT3CTB3$$
!"#$%$!&$"'('$#)*+,-&$$
!"#$%&'
()*"+,$!"#$.$!&$"'('$#)*+,-&$
-./0+"%0122.$34,$!&$/0+/'$)1$23+44'$5,62-'3$+44'$476$)8$'3693+61:$8'6$)1/;$)8$,&$
<,/&5)-2':$'&,=-'3'$)1$72(+4-'$/)*+,-$4)6&,4&>$?@/<,1+$'3$'&$<A-1'/@80&)8$&+-$2'6$
03)13'2+'3'62'$6'73)87/47-93'$/@12)8:$,8@)&3)<+/4$-,&'3,-$/4-'3)/':$5(+-4'&$0;(+34'3$
2'$/)*+,-'$6)38'3$+$<)3=+62'-/'$8'2$8;-&+2'&>$$
5/.%6+,$!&$762'3/A1'$5()3$='&@26+61/<7-2$,4&+(+&'&'6$,&$/0+/'$)1$23+44'$'3$<)3$8'66'/4'3$
8'2$2@/<,1+$)1$!"#:$/,8&$)8$2'$2'-&,1'3$+$,33,61'8'6&'3$/)8$&+2-+1'3'>$?'372)('3$'3$
<)38;-'&$,&$762'3/A1'$5()32,6$2'$8'/&3'$03)=-'8,&+44'36'$<)3=762'&$8'2$,4&+(+&'&'6>$
-./0+"%#*)++)32,$B(+-4'6$='&@26+61$5,3$2'&:$,&$2'-&,1'$+$,4&+(+&'&'6$,&$/0+/'$)1$23+44':$,&$
-'('$8'2$2@/<,1+$<)3;3/,1'&$,<$!"#>$B()32,6$8'/&3'3$!"#$3,8&'$2'6$6@)0/&;'2'$/+&7,&+)6>$
7"#)238'%1*".)1+"'/2'%"*/4",$C62'3/A1'-/'6$'3$=,/'3'&$0;$'&$4(,-+&,&+(&$
<)3/46+61/2'/+16:$8'2$'6$<96)8'6)-)1+/4.5'38'6'7&+/4$&+-1,61>$?,&,$=-'($+625'6&'&$
1'66'8$<+3'$/'8+/&374&73'3'2'$+6&'3(+'D:$/)8$&)1$721,61/0764&$+$'6$+6&'3(+'D17+2'>$
E,&'3+,-'&$=-'($&3,6//43+='3'&:$)1$=',3='F2'&$'<&'3$2,&,/&@3'&$,6,-@/'8'&)2':$)1$2'3'<&'3$
8'6+61/4)62'6/'3'&>$$
!"#$+*1*".,$ G6<)38,6&'36'$<)3&,-&'$,&$2'$/&,2+1$2'-&)1$+$/)*+,-'$,33,61'8'6&'3:$8'6$+44'$
/)8$<A3$2'$<+4$2+,16)/'6>$G6<)38,6&'36'$)0-'('2'$<-'3'$03)=-'8,&+44'3$+$<)3=+62'-/'$8'2$
,4&+(+&'&'6$/0+/'$)1$23+44'>$?'&&'$(,3$=->,>$,&$2'&$&)1$-961'3'$&+2:$,&$2'&$(,3$/(93&$,&$5)-2'$
8762(,62$ )1$ 8,23'/&'3$ +$ 8762'6:$ ,&$ ,623'$ 4+11'2'$ 0;$ 2'8$ )1$ ,&$ 2'&$ (,3$ /(93&$ ,&$
4)8876+4'3'>$?'&&'$5;62&'3'2'$2'$(5,>$'6$/'3(+'&$)1$('2$,&$=371'$&+2'6$0;$6)1'&$,62'&$
8'6/$2'$/0+/&'>$?'$1,($72&3@4$<)3$,&$03)=-'8,&+44'36'$(,3$&39&&'62'$)1$+33+&'3'62':$)1$,&$
&,-'6$ (,3$ '&$ /&A33'$ 03)=-'8$'62$ /0+/'(,6/4'-+15'2'36':$8'6$ ,&$ /@12)88'6$ +44'$ /47--'$
/&)00'$2'8$<3,$,&$2'-&,1'$+$/)*+,-'$,33,61'8'6&'3>$$
9/3:+$#)/3,$G6<)38,6&'36'$2'-&)1$/&,2+1$+$,4&+(+&'&'3$/)8$2'$<,62&$='&@26+61/<7-2':$8'6$
2'&$(,3$+62+(+27'-&$)8$,4&+(+&'&'6$/0+/'$)1$23+44'$(,3$'6$='&@26+61/<7-2$,4&+(+&'&:$2)1$
<)3=,62&$,--'$2'6$8'2$6)1'&$/)*+,-&>$G6<)38,6&'36'/$2'-&,1'-/'$(,3$0;(+34'&$01,>$
!"#$%$!&$"'('$#)*+,-&$$
03)=-'8,&+44'36':$2'3$8'2<A3&'$/4+<&$,<$3)--'3$)1$(,6'3>$G6<)38,6&'36'$,6('62&'$
8'/&3+61//&3,&'1+'3$<)3$,&$+8A2'1;$03)=-'8,&+44'36'>$$$$'
;<2"/.4,$!8@)&3)<+/4$-,&'3,-$/4-'3)/':$2@/<,1+:$/0+/'$)1$23+44':$,4&+(+&'&/2'-&,1'-/':$
8'/&3+61//&3,&'1+'3>$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
$
!
Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt 2013
”Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord” -‐ En kvalitativ undersøgelse om indsattes aktivitetsidentitet under fængsling
Udarbejdet af Bachelorgruppe 12 d. 13.06.2013
Hold EA10V Forfattere:
Ditte Charlotte Hald Sarah Haurvig Monsrud
Annebelle Plesner Schlachter Charlotte Frimand Christensen
Metodevejleder: Bente Würtz Jochumsen
Anslag: 73.130
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.
Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel: ”Man kan gå så meget i stå, at man kan glemme ord” - en kvalitativ undersøgelse af
indsattes aktivitetsidentitet under fængsling.
Problembaggrund: Undersøgelser viser, at de kontrollerende omgivelser, indsatte møder i
et fængsel, medvirker til, at indsatte oplever manglende meningsfulde aktiviteter. De
indsatte bliver derfor begrænset i udvikling af færdigheder, hvilket resulterer i ændring af
roller og identitet.
Formål: Formålet med projektet er at undersøge, hvordan fængsling påvirker den indsattes
aktivitetsidentitet. Projektet kan anvendes til at sætte fokus på vigtigheden af deltagelse i
meningsfulde aktiviteter for de indsatte under fængsling.
Problemstilling: Hvordan påvirkes de fængselsindsattes aktivitetsidentitet under
fængsling?
Design, materiale og metode: Der anvendes en kvalitativ forskningsmetode med
semistruktureret forskningsinterview af tre indsatte, der sidder i et lukket fængsel. Vi
anvender en fænomenologisk forskningstilgang med en hermeneutisk fortolkning. Data er
bearbejdet med inspiration i Malteruds analysemetode.
Resultater: Informanterne oplever en ændring i sociale relationer, samt en begrænsning af
deres adgang til meningsfulde aktiviteter i fængslet. Endvidere oplever de en begrænset
mulighed for at benytte deres evner i fængslet og en ændring af adfærd. To af
informanterne har oplevet ikke at få den fornødne hjælp ved reintegration.
Konklusion: Informanternes aktivitetsidentitet kan påvirkes både i negativ og positiv
retning under fængsling. Informanternes aktivitetsidentitet ændrer sig pga. manglende
mulighed for at kunne deltage i de aktiviteter, som gav mening og udfordrede dem inden
fængsling. Endvidere sker der en ændring af deres roller. I fængslet har de mulighed for
deltagelse i forskellige aktiviteter, og der er opstillet krav om deltagelse i dagligt arbejde,
således, at informanterne får en rutine. Til trods for fængslets udbud af aktiviteter, savner
informanterne stadig de aktiviteter, som de plejede at udføre, hvilket peger i retning af
occupational deprivation.
Søgeord: Prison, Inmates, Occupational deprivation, Activity Ord: 285
Erhvervet hjerneskade
- hvor der er vilje
er der vej
En kvalitativ undersøgelse af hvilke faktorer, der har betydning for unge med erhvervet
hjerneskade i alderen 18-30 år i forbindelse med tilbagevenden til en videregående uddannelse
Bachelorprojekt
VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Juni 2013
Udarbejdet af:
Charlotte Husted
Henriette Koc
Sarah Mikkelsen
Mette Ehlers Brix Westergaard
Metodevejleder:
Lektor Marianne Høllund, Ergoterapeut, MSI
Faglig ekstern konsulent:
Helle Nybo Mørn, Ergoterapeut
Anslag inklusiv tabeller:
70.017
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.
Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé
Titel:
Erhvervet hjerneskade - Hvor der er vilje, er der vej.
Problembaggrund:
Ifølge Landspatientregistret (LPR) var der i 2009 17.524 nyopståede tilfælde af erhvervet
hjerneskade, hvoraf 1088 tilhørte aldersgruppen 18-34 år. De kognitive følger efter en
hjerneskade kan være nedsat koncentrationsevne, manglende overblik, planlægningsevner og
initiativtagning samt udtrætning.
Unge der erhverver en hjerneskade må ofte opgive at få en uddannelse, som for de fleste er
adgangsbilletten til det danske arbejdsmarked. Dette er problematisk i disse år, hvor andelen af
ufaglærte jobs er faldende, samt at den nye pensionslov som udgangspunkt ikke tillader, at
personer under 40 år kan få tilkendt førtidspension. Det er derfor vigtigt, at den unge får det rette
rehabiliteringsforløb. Derfor er det relevant at vide hvilke faktorer, der har betydning i forbindelse
med tilbagevenden til en videregående uddannelse.
Formål:
I denne rapport vil vi sætte fokus på gruppen af unge med erhvervet hjerneskade, og undersøge,
hvilke faktorer, der har betydning for tilbagevenden til en videregående uddannelse. Derudover
ønsker vi at belyse den unges oplevelser med tilbagevenden til en videregående uddannelse, da
der mangler viden på dette område.
Problemstilling:
Hvilke faktorer har betydning for unge med erhvervet hjerneskade i alderen 18-30 år, i forbindelse
med tilbagevenden til en videregående uddannelse?
Design, materiale og metode:
Undersøgelsen var baseret på fire kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews med unge,
der var vendt tilbage til en videregående uddannelse efter at have erhvervet en hjerneskade.
Projektet tog afsæt i en fænomenologisk tilgang. Databearbejdningen blev udarbejdet med
udgangspunkt i Malteruds systematiske tekstkondensering og blev suppleret med Kvale og
Brinkmanns meningskondensering.
Resultater:
Hovedresultater viste, at støtte fra familie og fagpersoner havde stor betydning for den unges
tilbagevenden til uddannelse. Derudover havde den unges motivation og vilje stor betydning for
tilbagevenden til en, for dem, meningsfuld tilværelse. Endvidere havde de behov for omlægning af
studievaner for at skabe struktur og overblik. Brug af kompenserende foranstaltninger, såsom
elektroniske hjælpemidler, økonomisk bistand og ekstra tid til eksamen var desuden en vigtig
faktor for et succesfuldt studieforløb.
Konklusion:
De faktorer, der havde betydning for den unges tilbagevenden var: støtte fra betydningsfulde
personer, motivation, copingstrategier, omlægning af studievaner og kompenserende
foranstaltninger, såsom: elektroniske hjælpemidler, mentorordning, økonomisk bistand og ekstra
tid til eksamen.
Søgeord:
Ergoterapi, erhvervet hjerneskade, unge, tilbagevenden, videregående uddannelse
Antal ord: 357
SENSORY PROFILE
- I ET TVÆRPROFESSIONELT FÆLLESSKAB
Bachelorprojekt forår 2013
VIA University College
Tilskuer Søger
Sensor Fravælger
Sensory Profile – I et tværprofessionelt fællesskab
Gruppemedlemmer:
Annette West Rønne
Bettina Steen Schöer
Camilla Flyvholm Olesen
Heidi Elleskov
Tanja C. Thomsen
Metode vejleder:
Jeanette Lindholm
Ergoterapeut
Cand. pæd. pæd.
Faglig vejleder:
Ulla Sparholt
Specialeergoterapeut
Pd i psykologi
Anslag:
74.940
Dato for aflevering:
D. 13. juni 2013
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af
studerende ved VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led i et
uddannelsesforløb. Opgaven eller
rapporten foreligger ukommenteret fra
uddannelsens side, og er således et
udtryk for forfatternes egne
synspunkter
Denne opgave eller dette projekt –
eller heraf – må kun offentliggøres
med forfatternes tilladelse, jf. cirkulær
af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af
lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé
Titel: Sensory Profile – I et tværprofessionelt fællesskab
Problembaggrund: Sensoriske modulationsforstyrrelser kan påvirke et barn i dets
hverdagsaktiviteter. Dette kan have stor indflydelse på barnets udvikling. Børn, der har svært ved at
bearbejde sanseindtryk, kan derfor have vanskeligt ved at blive inkluderet i samfundet. I Danmark
er det oftest ergoterapeuter og fysioterapeuter, der varetager træningen af disse børn. De to
professioner bliver ofte sidestillet i deres arbejde som børneterapeuter og i arbejdet med redskabet
Sensory Profile (SP). Dette bevirker, at nogle børn med sensoriske modulationsforstyrrelser bliver
tilset af enten en børnefysioterapeut eller en børneergoterapeut, hvorimod andre børn tilses af begge
professioner. Dette kan muligvis resultere i, at barnet ikke får en fyldestgørende udredning.
Formål: Dette projekts formål er at belyse, hvordan SP anvendes af børneergoterapeuter og
børnefysioterapeuter, samt hvordan dette redskab påvirker terapeuternes arbejdsproces med barnet.
Et yderligere formål er at belyse forskelle og ligheder i professionernes måde at arbejde som
børneterapeuter på.
Problemstilling: Hvordan oplever danske børneergoterapeuter og børnefysioterapeuter
anvendelsen af SP? Hvordan påvirker deres oplevelse arbejdsprocessen i praksis, og er der forskel
på denne?
Design, materiale og metode: Projektet blev baseret på et kvalitativt forskningsdesign. Data blev
indhentet via fire semistrukturerede interviews. Som fænomenologisk analysemetode anvendte vi
Malteruds systematiske tekstkondensering. Yderligere anvendte vi hermeneutisk
meningsfortolkning vha. Kvale & Brinkmanns tre niveauer af fortolkningskontekst.
Resultater: I fagligheden hos børneergoterapeuterne og børnefysioterapeuterne ses små forskelle.
Et flertal af informanterne lægger vægt på, at det handler mere om personlighed end profession. I
det teoretiske perspektiv for ergoterapi og fysioterapi ses grundlæggende forskelle på de to
professioner. Børneergoterapeuterne har begrebsmodeller, som giver en mere helhedsorienteret
tilgang. Børnefysioterapeuterne læner sig op ad ICF-CY, hvor barnets subjektive oplevelse ikke
indgår. Oplevelsen af anvendelsen af SP som redskab er, at den er nem at anvende, men svær at
fortolke. Der ses ikke forskelle i professionerne i dataindsamlingsmetode. Det udbytte, terapeuterne
får til det videre arbejde med børnene, er et godt redskab til vejledning og rådgivning.
Konklusion: Terapeuterne oplever SP som et godt redskab, der er meget anvendeligt i deres
afdækningsarbejde af barnet. Vi kan konkludere, at børneergoterapeuterne fokuserer på en holistisk
tilgang til barnet og familien. Børnefysioterapeuterne har ikke den samme holistiske tilgang, men
har mere bevægelsespotentialet for øje, og ser derfor mere dybdegående på det motoriske hos
barnet, end børneergoterapeuterne gør.
Søgeord: Sensory Profile, børn, ergoterapi, fysioterapi, tværfaglig
Antal ord: 383
ADFÆRDSÆNDRING HOS KONTORARBEJDERE – FRA VIDEN TIL HANDLING
Adfærdsændring hos kontorarbejdere -‐ fra viden til handling
Antal anslag:
70.240
Forfattere:
Tine H. Christensen & Nicoline Schjøtz
Uddannelsessted:
VIA University College Ergoterapeutuddannelsen Aarhus
Modul:
14. modul – Bachelorprojekt
Metodevejleder:
Stina Bjørnskov Ergoterapeut, cand.scient.san
Ekstern faglig konsulent:
Pia Jakobsen Stud.cand.pæd.pæd, Ergoterapeut PD
Dato:
13.06.2013
Resumé
Titel: Adfærdsændring hos kontorarbejdere – fra viden til handling
Problembaggrund: I regeringens folkesundhedsrapport fremgår det, at en forudsætning for at forblive på arbejdsmarkedet er, at sygefravær undgås. I 2007 anmeldte 2.779 erhvervsaktive erhvervsskade i nakke og skulder heraf er kontorarbejdere den jobgruppe der oplever flest smerter i nakke/skuldre. Forebyggelse af dette er derfor relevant, da det kan føre til aktivitetsproblematikker i arbejdet og hæmme deltagelse i arbejde på kontor. Det sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende tiltag, der benyttes hos kontorarbejdere, er ergonomi hvor man arbejder ud fra et dynamisk samspil mellem mennesket, arbejde og arbejdspladsen. Ergonomiske tiltag bør derfor bidrage til en bibeholdelse af udøvelseskapaciteten samt den betydningsfulde aktivitet: At arbejde.
Formål: Formålet var at undersøge i hvilken udstrækning, kontorarbejdere tilegner sig ny viden og adfærdsændringer ift. deres fysiske arbejdsmiljø, efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning. Samtidig undersøges hvorvidt der er en sammenhæng mellem oplevet ny viden og adfærdsændring samt om nakke/skulder besvær kan medføre større adfærdsændring.
Problemstilling: I hvilket omfang oplever kontorarbejdere at have tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø efter modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning, og er der en sammenhæng mellem henholdsvis oplevet ny viden og adfærdsændring samt nakke/skulder besvær og oplevet adfærdsændring?
Design, materiale og metode: Der blev fortaget en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor empiri blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 41 kontorarbejdere der havde modtaget ergonomiundervisning med opfølgende individuel rådgivning deltog i undersøgelsen (deltagelsesprocent 97,56%).
Resultater: Resultaterne viste at 98% af respondenterne havde tilegnet sig ny viden i højere eller lavere grad efter modtaget ergonomiundervisning. Det samme gjorde sig gældende ift. oplevelsen af adfærdsændring, her var der dog 100% af respondenterne som oplevede adfærdsændring. Der var en relativ stærk korrelation mellem oplevelsen af ny viden og adfærdsændring. Samtidig viste resultaterne at <50% af kontorarbejderne havde tilegnet sig ny viden og adfærdsændring ift. deres fysiske arbejdsmiljø. Desuden viste resultaterne ingen statistisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevelse af adfærdsændring.
Konklusion: Vi kan konkludere, at resultaterne tyder på, at det ergonomiske tiltag har øget kontorarbejdernes viden og påvirket deres adfærd. Ligeledes er der en samvariation mellem ny viden fra ergonomiundervisningen og den oplevede adfærdsændring. Sidst kan vi konkludere at der var en klinisk signifikant forskel på de to grupper med henholdsvis høj og lav grad af nakke/skulder besvær og deres oplevede adfærdsændring, dog var der ingen statistisk forskel herpå.
Søgeord: Ergonomi, evidens, ergonomiundervisning, kontorarbejde
Ord: 387
f
Side 1 af 83
Resumé
Udarbejdet af:
Steen Gottlieb, Louise Torp Jensen, Kristina Pedersen
Gruppe 4, Hold EA10V
Uddannelsessted:
VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Modul 14:
Bachelorprojekt
Anslag:
73.675
Metodevejleder:
Hanne Grethe Nielsen
Afleveringsdato:
13. juni 2013
Resumé
Dette projekt er udarbejdet af
studerende ved VIA University
College, Ergoterapeutuddannelsen
som led i et udannelsesforløb.
Opgaven foreligger ukommenteret
fra uddannelsens side, og er
således et udtryk for forfatternes
egne synspunkter
SiSidede 11 afaf 8383
Denne opgave – eller dele heraf –
må kun offentliggøres med
forfatternes tilladelse, jf. cirkulær
af 16. juli 1973 og bekendtgørelse
af lov om ophavsret af 11. marts
1997.
Side 2 af 83
Resumé
Titel:
Kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med genoptræningsplaner - et kvalitativt
studie
Problembaggrund:
Strukturreformen i 2007 pålagde kommunerne at varetage al ambulant genoptræning.
Når en patient udskrives fra sygehus med et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning, udarbejdes en genoptræningsplan. Denne genoptræningsplan overdrages til
borgerens hjemkommune, hvor den kommunalt ansatte ergoterapeut anvender denne i
rehabiliteringsindsatsen. Vi har fundet en undersøgelse som viser, at 45 % anser
genoptræningsplanen som værende stærkt mangelfuld, og kun 7 % finder den anvendelig. I
funden litteratur fremhæves dokumentationen som værende et vigtigt redskab for
ergoterapeuten i overgangen mellem sygehus og kommune.
Formål:
Dette projekt undersøger kommunalt ansatte ergoterapeuters oplevelser med
genoptræningsplaner, samt hvilken betydning disse har for deres intervention med borgere.
Problemstilling:
Hvordan oplever kommunalt ansatte ergoterapeuter anvendeligheden af
genoptræningsplaner, og hvilken betydning har informationerne i disse for deres
ergoterapeutiske indsats i rehabiliteringsforløb med borgere?
Design, materiale, metode:
Vi har benyttet den kvalitative forskningsmetode, med henblik på at få indblik i
informanternes subjektive oplevelser. Der blev gjort brug af semistrukturerede interviews
med tre informanter, som arbejder med genoptræningsplaner i kommunalt regi. Vi
anvendte både meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning jf. Kvale og
Brinkmann.
Resultater:
Vi har fundet, at informanterne anvender genoptræningsplanerne til at få et overblik over
borgere, og at genoptræningsplanen lægges til side under samarbejdet med borgeren.
Informanterne tager samtidig udgangspunkt i borgerens fortælling i tilrettelæggelsen af den
Side 3 af 83
ergoterapeutiske intervention.
Omgivelserne har en betydning, når informationerne i genoptræningsplanen skal
udarbejdes, da det typisk er PADL- aktiviteter som undersøges og vurderes på sygehuset,
og at det er IADL- aktiviteter, der typisk fokuseres på i kommunen. Informanterne
efterlyser især bedre beskrivelser af det kognitive funktionsniveau.
Vores resultater viser endvidere, at ergoterapeuterne anvender deres videns - og
erfaringsmæssige grundlag til at kompensere for eventuelle manglende informationer i
genoptræningsplanerne.
Konklusion:
De medvirkende informanter oplever genoptræningsplanen som anvendelig, hvad angår
behovet for at få et udgangspunkt for den efterfølgende kommunale ergoterapeutiske
indsats i rehabiliteringsforløbet. De oplever alle mangler ved genoptræningsplanerne. Dog
tillægger de ikke dette en større betydning, da de alligevel anvender relevante
undersøgelsesredskaber, viden og erfaring til at kompensere for manglerne.
Søgeord:
Genoptræningsplan, rehabilitering, kommunale ergoterapeuter, sektorovergang,
dokumentation.
Ord: 347
KULTURKLEMMEN
-Mellemøstlige drenge og
tilpasningsproblemer i det danske samfund
Preben Elvers Pedersen
Gry Andersen Larsen
Christina Sofie Hyldig Jørgensen
Johanne Hjort Kjeldstrøm
KULTURKLEMMEN - Mellemøstlige drenge og
tilpasningsproblemer i det danske samfund
Et kvalitativt studie om aktivitetsdeltagelsen hos drenge med mellemøstlig
baggrund.
Metodevejleder: Pia Even Hansen
Faglig konsulent: Kirsten Schultz Petersen
Ergoterapeutuddannelsen i Århus, VIA University College
Bachelorprojekt, juni 2013
Dette skriftlige produkt er
udarbejdet af studerende ved VIA
University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led
i et uddannelsesforløb. Opgaven
foreligger ukommenteret fra
uddannelsens side, og er således
et udtryk for forfatterens egne
synspunkter.
Denne opgave – eller dele heraf –
må kun offentliggøres med
forfatterens tilladelse, jævnfør
cirkulære af 16. juli 1973 og
bekendtgørelse af lov om
ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé
Titel
KULTURKLEMMEN - mellemøstlige drenge og tilpasningsproblemer i det danske samfund
Problembaggrund
Mål gruppen oplever vanskeligheder ved at indgå i faglige og sociale kontekster. Dette kan skyldes
deres socialisering, der er foregået i en anden kulturel kontekst. Drengene oplever mange
konflikter med ordensmagt og andre myndigheder i det danske samfund og især i skolerne har de
problemer med at deltage i undervisningen. Forældrene er ikke i stand til at støtte og vejlede de
unge drenge, da de ikke selv forstår systemet og derfor ikke ved, hvad der forventes. Drengene
kompenserer ved at blive medlemmer i de såkaldte ”drengegrupper”, hvor de anvender en
uhensigtsmæssig adfærd i jagten på anerkendelse.
Formål
Undersøgelse af arbejdet med drenge med en mellemøstlig baggrund. Hovedfokus i nærværende
projekt vil være på det uddannelsesmæssige aspekt med inddragelse af relevante kriminelle
elementer. Emnet synes yderst relevant, da det både omfatter det aktivitetsbaserede perspektiv
og sociokulturelle problemstillinger.
Problemstilling
Aktivitetsidentitet og aktivitetsdeltagelse hos 12 til 18-årige drenge med mellemøstlig baggrund:
Hvilke arbejdstilgange anvender de fagprofessionelle, og hvad kan ergoterapi bidrage med i dette
arbejde?
Design, materiale og metode
Nærværende projekt er et kvalitativt studie. Dette gav os mulighed for at få et subjektivt billede af
målgruppen. Det empiriske grundlag er tematiseret og kondenseret i henhold ti Kvale og
Brinkmanns retningslinjer. Efterfølgende er resultaterne holdt op imod ergoterapeutiske
principper, som de står beskrevet i ”Model Of Human Occupation”.
Der er anvendt kæde -, hånd - og elektronisk litteratursøgning, hvorigennem der er fundet fag –
og forskningsbaseret litteratur i form af artikler, rapporter og bøger. Desuden har
bachelorgruppen deltaget i et temamøde om Mistrivsel ved Psykiatrifonden.
Vores litteratur bærer præg af, at emnet er sparsomt belyst fra et ergoterapeutisk perspektiv.
Hvilket kan have konsekvenser for projektets validitet, reliabilitet og evidensniveau.
Resultater
Andre faggrupper arbejder med tilgange, der minder meget om de ergoterapeutiske. Vores
forforståelse af drengenes fejlagtige opfattelse af samfundet strukturer, familiens betydning og
deres relation til samfundet, blev understøttet af vores resultater. Disse viste desuden, at de
faggrupper, der allerede arbejder med målgruppen, anvender tilgange og metoder, der i høj grad
har et ergoterapeutisk grundlag. Desuden fandt vi, at ikke mange ergoterapeuter beskæftiger sig
med dette arbejdsområde, hvorfor andre faggrupper synes at være tvivlsomme overfor, hvordan
vi kan bidrage i arbejdet.
Konklusion
Vores forforståelse med hensyn til målgruppens problematikker, er I høj grad blevet bekræftet af
vores resultater: De unge keder sig, og har vanskeligt ved at se meningen med at tage en
uddannelse. Drengen har problemer med at afkode, hvilke normer der gør sig gældende i
samfundet og hvordan de skal imødekomme disse. De kommer ofte fra familier, hvor der ikke
gives den nødvendige opbakning til unge i forhold til uddannelse.
Skønt det skal undersøges nærmere, præcis hvori det ergoterapeutiske bidrag til dette
arbejdsområde kan ligge, kan vi fra vores resultater udlede, at det vil være oplagt at inddrage
ergoterapeuter i arbejdet med målgruppen, hvorved de kan bidrage med deres specifikke
fagkompetencer.
Søgeord
Ungdom, Identitet, Ergoterapi, Efterkommere, Adfærd
gDa
”For mig var det jo en tryghed, at jeg kunne sige det”
- en kvalitativ undersøgelse af fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelse og tilbagevenden til arbejde efter sygemelding med depression.
VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, Campus Aarhus N Juni 2013
Udarbejdet af:
Lasse Holst Schmidt Louise Valeur Axelsen Mette Stenholt Poulsen
Metodevejleder: Jytte Jensen. Ergoterapilærer, MLP.
Metodevejleder: Tove Lise Nielsen. Lektor, ergoterapeut, cand. scient. san. Ekstern konsulent: Merete Labriola. Ergoterapeut, seniorforsker ved NFA.
Anslag: 74.986 (inkl. Figurer og tabeller)
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgøres af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Side 1
Resumé Titel
”For mig var det jo en tryghed, at jeg kunne sige det” - en kvalitativ undersøgelse af
fremmende faktorer for aktivitetsdeltagelse og tilbagevenden til arbejde efter
depression.
Problembaggrund
Sygefravær koster årligt det danske samfund 39 mia. kr. til forsørgelse under sygdom,
hvorfor regeringen i 2008 iværksatte en handlingsplan, der havde til formål at nedbringe
sygefraværet. Ét af initiativerne i handlingsplanen var et Tilbage-Til-Arbejde(TTA)-
projekt, hvoraf det af evalueringen fremgik, at tidlige, tværfaglige indsatser førte til
hurtigere og mere varig TTA for sygemeldte med fysiske og psykiske
helbredsproblemer. Kommuner og sygemeldte borgere var uforstående og usikre på,
hvad ergoterapeuter kunne bidrage med i interventioner rettet mod sygemeldte med
mentale helbredsproblemer.
Formål
Formålet med dette projekt er at producere viden om, hvilke faktorer, der fremmer
succesfuld TTA efter sygemelding med depression. Det er ønskeligt, at denne viden kan
bidrage til en afklaring af, hvilke indsatser, der kan nedbringe sygefravær og reducere
sygemeldingsvarigheden, således sygemeldte borgere kan komme hurtigere og mere
varigt tilbage til arbejde. Formålet er hermed, at der på sigt kunne ses meningsfuld
tilknytning til arbejdsmarkedet for borgerne, samt økonomiske besparelser for
samfundet og virksomhederne.
Problemstilling
Hvilke personlige, omgivelsesmæssige og aktivitetsbaserede faktorer oplever kvinder i
alderen 40-49 år, fremmer succesfuld tilbagevenden til arbejde under og efter
sygemelding med depression?
Design, materiale og metode
Projektet er baseret på kvalitativ forskningsmetode. Dataindsamlingsmetoden var
semistrukturerede interviews med kvinder i alderen 40-49 år, der var vendt tilbage til
arbejdsmarkedet efter sygemelding med depression. Analysemetoden byggede på Kvale
og Brinkmanns syv faser.
Side 2
Resultater
Resultaterne viser, at informanterne værdsatte anerkendende kontakt fra gode relationer
under sygemelding, uanset om kontakten var i form af opkald, besøg eller mails. Det
havde betydning, at den depressive borger fik anerkendende kontakt fra en person, som
de havde tillid og en god relation til, og den anerkendende kontakt medførte, at
informanterne følte sig værdsatte, hvilket styrkede deres vilje for tilbagevenden til
arbejdsrollen. Efter TTA anerkendte ledelse og kolleger informanternes behov ved at
vise hensyn med modificerede arbejdsopgaver og social reintegration. Informanternes
åbenhed var afgørende for, at TTA kunne muliggøres.
Konklusion
Ud fra resultaterne kan der konkluderes, at anerkendende kontakt fra gode relationer
under og efter sygemelding, hensyn i form af modificerede arbejdsopgaver, åbenhed
omkring sygdomsforløbet samt aktivitetsdeltagelse før borgeren er symptomfri, er
fremmende faktorer for TTA, så depressive kvinder i alderen 40-49 år kan opnå
aktivitetsdeltagelse i arbejdslivet.
Søgeord
Depression, tilbage til arbejde, fremmende faktorer, ergoterapi.
395 ord.
Seksualitet – et ergoterapeutisk fokus i rehabiliteringen af patienter med erhvervet hjerneskade
En kvantitativ tværsnitsundersøgelse
Seksualitet – et ergoterapeutisk fokus i rehabiliteringen af patienter med erhvervet hjerneskade
Forfattere
Malene Meienburg Rasmussen
Tina Selmer Jensen
Kathrine Hvam Vibe
Helle Storgaard
Uddannelsessted
VIA University College
Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Modul
14 Modul - Bachelorprojekt
Metodevejleder
Louise Møldrup Nielsen
Ekstern faglig konsulent
Gerda Videbech
Anslag
72.871
Dato
13.06.2013
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, ergoterapeutuddannelsen som et led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsen side og, er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter
Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. Cirkulære af 16. Juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. Marts 1997
Resume
Titel
Seksualitet – et ergoterapeutisk fokus i rehabiliteringen af patienter med erhvervet hjerneskade.
En kvantitativ tværsnitsundersøgelse.
Baggrund
Gennem vores uddannelse og i den ergoterapeutiske praksis, er patienters seksualitet et overset
emne, og vi mangler som ergoterapeuter redskaber og vejledning til håndtering af dette.
Udenlandske studier indikerer at seksualitet er et vigtigt område for ergoterapeuter, men at det
sjældent bliver inddraget i den ergoterapeutiske intervention.
Formål
Formålet med dette studie var at undersøge, om ergoterapeuter ser seksualitet, som en
betydningsfuld aktivitet hos voksne med erhvervet hjerneskade på de regionale
genoptræningscentre. Desuden ville vi undersøge om ergoterapeuter inddrager det i interventionen.
Problemstilling
I hvilken grad ser ergoterapeuter, der arbejder med voksne med erhvervet hjerneskade, disse
patienters seksualitet som en betydningsfuld aktivitet og inddrager ergoterapeuter patienternes
seksualitet i interventionen?
Materiale og metode
Der blev fortaget en kvantitativ tværsnitsundersøgelse ved udsendelse af et spørgeskema til 16
regionale hospitaler i Danmark. I studiet deltog 83 ergoterapeuter, som arbejdede med patienter
med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringens 2. og 3. fase.
Resultater
Resultaterne viste 66 % af respondenterne så i lav grad patienters seksualitet som værende en
betydningsfuld aktivitet, og 81 % af respondenterne angav, at deres arbejdsplads i lav grad så
patienters seksualitet som en betydningsfuld aktivitet.
36 % af respondenterne drøftede aldrig problematikker indenfor seksualitet med deres patienter,
mens 61 % drøftede det nogen gange. 72 % af respondenterne følte sig ikke rustet til at drøfte
seksualitet, og ud af disse 72 % var der 83 % af respondenterne der ikke havde haft undervisning i
seksualitet. Resultater viste samtidig, at 93 % af respondenterne ikke drøftede seksualitet i det sidste
patientforløb de havde afsluttet.
Konklusion
Studiet viste, at ergoterapeuter der arbejder med patienter med erhvervet hjerneskade, ikke så
patienternes seksualitet, som en betydningsfuld aktivitet. Studiet viste ligeledes, at seksualitet ikke
blev inddraget i interventionen grundet manglende faglige kompetencer, manglende undervisning
og oplevede en berøringsangst overfor emnet.
Søgeord
ergoterapi, betydningsfuld aktivitet, seksualitet, erhvervet hjerneskade, voksne
Ord: 319
Av, mit liv gør ondt En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af
aktivitetsproblematikker hos patienter med kroniske smerter
VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
juni 2013
“Av, mit liv gør ondt”
En kvantitativ tværsnitsundersøgelse
Bachelorprojektet er udarbejdet af:
Sarah T. Mc Creesh
Kirstine H. Rosenfeldt
Camilla L. Grauengaard
Line N. Remmen
Metodevejleder:
Tove-Lise Nielsen
Ergoterapeut, Lektor, cand.scient.san
Ekstern faglig konsulent:
Merete Bennedsen
Ergoterapeut
Antal anslag:
74.874
(Inklusiv figurer og tabeller)
Dette bachelorprojekt er udarbejdet
af studerende ved VIA University
College Ergoterapeutuddannelsen
som led i et uddannelsesforløb.
Rapporten foreligger
ukommenteret fra uddannelsens
side, og er således et udtryk for
forfatterens egne synspunkter.
Denne opgave eller dette projekt -
eller dele heraf - må kun
offentliggøres med forfatterens
tilladelse, jævnfør cirkulære af 16.
juli 1973 og bekendtgøres af lov
om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé
Titel
”Av, mit liv gør ondt”
Baggrund
16-20% af den danske befolkning lider af non-maligne kroniske smerter, hvilket ikke blot
har stor betydning for det enkelte menneske, men også for de socioøkonomiske
omkostninger i samfundet. En samlet viden om kroniske smerter og disses indflydelse på
dagligdagen findes relevant, da smerte i sig selv, uafhængig af diagnose, kan give
problemer i dagligdagen.
Formål
Formålet er at finde frem til fællestræk der var repræsentative for patienter med kroniske
smerter. Dette kunne medvirke til at belyse en mulig association mellem kroniske smerter,
aktivitetsproblematikker samt roller og livskvalitet.
Problemstilling
Hvilke aktivitetsproblematikker har patienter med kroniske smerter i deres dagligdag, og
hvilken indflydelse har smerterne på deres roller og livskvalitet?
Design, materiale og metode
Projektet var en kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Projektet blev udarbejdet ud fra Gary
Kielhofners Model of Human Occupation (MOHO). I projektet deltog 321 patienter med
kroniske non-maligne smerter.
Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik.
Resultater
Projektet var repræsentativt for danske kvinder i alderen 41-50 år med høj grad af kroniske
smerter hovedsageligt i bevægeapparatet, hvis årsag primært skyldes gigtsygdomme,
fibromyalgi eller piskesmæld.
Patienterne havde aktivitetsproblemer inden for områderne: dagligdags aktiviteter, leg og
produktivitet. Inden for dagligdags aktiviteter var det hvile/søvn, der gav flest problemer,
inden for leg var det vedligeholdelse af bil og bolig og i produktivitet var det rengøring.
Herudover angav over halvdelen af patienterne, at 17 ud af de 30 opstillede aktiviteter var
problematiske. Udover de ovennævnte aktivitetsproblematikker sås der problemer i blandt
andet lønnet arbejde, havearbejde, dyrke sport/motion, indkøb, gå i byen og sexliv. Ved
alle aktiviteter angav over halvdelen af patienterne aktiviteterne, som værende meget
meningsfulde. I projektet sås yderligere, at smerter havde indflydelse på patienternes
roller.
Der sås en lav, men statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af
aktivitetsproblematikker og den angivne smerteintensitet i aktivitet. Antallet af
aktivitetsproblematikker var altså uafhængig af smerteintensitet. Ydermere sås en
ubetydelig, men statistisk signifikant sammenhæng mellem antallet af
aktivitetsproblematikker og den angivne livskvalitet. Altså kunne aktivitetsproblematikker,
uanset antal, have indflydelse på livskvalitet. Patienterne angav dog, at smerterne havde
stor indflydelse på livskvaliteten.
Konklusion
Patienter med kroniske smerter havde aktivitetsproblematikker inden for alle tre områder
af dagligdagen: dagligdags aktiviteter, leg og produktivitet. Ved alle de angivne aktiviteter
vurderede over halvdelen af patienterne, at disse var meget meningsfulde. Smerte havde,
uanset intensiteten, indflydelse på både patienternes roller og livskvalitet.
Søgeord
Kroniske smerter, aktivitetsproblematikker, roller, livskvalitet, MOHO
Antal ord: 395
Titel på opgave: Børneergoterapeuters anvendelse af tablets i intervention med børn med autismespektrumforstyrrelse. - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Forfatternavn(e): Jónína Helgadóttir Mette Vinther Kristensen Nicolai Rask Feddersen Rebekka Steens Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Fag og semester / modul: Modul 14, 8 semester. Metodevejleder: Bodil Madsen, adjunkt, ergoterapeut, MLP. Dato for aflevering: 13. juni 2013 kl. 12.00 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter.
Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997.
Resumé Titel Børneergoterapeuters anvendelse af tablets i intervention med børn med autismespektrumforstyrrelse. - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse. Formål Formålet med projektet var at undersøge, hvorvidt børneergoterapeuter i Danmark anvender tablets i deres praksis til børn med autismespektrumforstyrrelse (ASF). Desuden ville vi undersøge om tablets havde en effekt i forhold til at muliggøre aktivitetsudøvelse og deltagelse hos børn med ASF, når tablets blev anvendt i et ergoterapeutisk interventionsforløb. Design, materiale og metode Projektet var baseret på en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indhentet ved hjælp af et spørgeskema. 36 børneergoterapeuter, der arbejdede med børn med ASF i Danmark, deltog i undersøgelsen (deltagelsesprocent: 71 %). Desuden indeholdt spørgeskemaet to åbne spørgsmål, der blev behandlet ud fra en kvalitativ tilgang. Resultater Undersøgelsen viste, at 45 % af respondenterne anvendte tablets i træning til børn med ASF. Respondenterne angav hver især en eller flere sammenhænge, hvori de anvendte tablet, blandt andet til at træne kommunikation og sprog (n=5), finmotorik (n=7), og kognitive færdigheder (n=11). Ved vurdering af fremskridt i forhold til kommunikation og sprog ved anvendelsen af tablet, vurderede respondenterne i gennemsnit fremskidtet til 5,2 på en skala fra 0-10, fremskridt ved finmotorik blev i gennemsnit vurderet til 4,6 og kognitive færdigheder blev i gennemsnit vurderet til 5. Ud fra et af de åbne spørgsmål, angav respondenterne som fordele, at børn med ASF fik øget motivation gennem anvendelse af tablets, at tablets er nemme at betjene, og at tablets er velegnede til at træne forskellige færdigheder hos børn med ASF. Konklusion Af projektets resultater kan det konkluderes, at tablets anvendtes af næsten halvdelen af de adspurgte børneergoterapeuter, samt at tablets blev anvendt til at træne flere forskellige færdigheder hos børn med ASF. Flere respondenter angav, at tablets er motiverende for børnene at anvende. Søgeord: Autismespektrumforstyrrelse, ASF, børnergoterapeuter, tablet Antal ord: 293
Bachelorprojekt
Enkvalitativundersøgelseafdensubjektive
oplevelseaf,hvilkefaktorerderpåvirkerunge
voksnepersonermedenpsykisklidelse,i
forbindelsemedarbejde.
Forfatter(e): Mia Malene Lundgaard og Vibeke Louise Findal Jensen Hold: EA10V, Modul 14
Vejleder(e): Kirsten Schultz Petersen Dato: 13.06.13 kl. 12.00
Denne opgave eller dette projekt
– eller dele heraf – må kun
offentliggøres med forfatterens
tilladelse, jævnfør cirkulære af
16. juli 1973 og bekendtgørelse
af lov om ophavsret af 11. marts
1997.
Dette skriftlige produkt er udarbejdet af
studerende ved VIA University College,
Ergoterapeutuddannelsen som led i et
uddannelsesforløb. Opgaven eller
rapporten foreligger ukommenteret fra
uddannelsens side, og er således et
udtryk for forfatternes egne
synspunkter.
Side 1 af 2
1.0 Resumé/Abstract
1.1 Resumé
1.1.1Titel
En kvalitativ undersøgelse af den subjektive oplevelse af, hvilke faktorer der påvirker unge
voksne personer med en psykisk lidelse, i forbindelse med arbejde.
1.1.2Problembaggrund
Ifølge den nye reform om pension(2013), skal det være, sværere at blive berettiget til
førtidspension. Statistikker viser, et flertal inden for personer med psykisk lidelse der søger
eller modtager førtidspension. Inden for ergoterapeutisk regi, er der anvendt teori der
begrunder, hvorfor det er vigtigt for mennesker at have en aktivitet at beskæftige sig med
1.1.3Formål
At undersøge unge voksne personer med psykisk lidelses subjektive oplevelse af, hvilke
faktorer de oplever som fremmende for deres motivation og engagement for at kunne
deltage i arbejde samt hvilke begrænsninger de ser som hæmmende for at de kan have et
arbejde.
1.1.4Problemstilling
Hvilke faktorer oplever unge voksne med psykisk lidelse, som hhv. fremmende og
hæmmende for deres aktivitetsdeltagelse i arbejdet i et beskæftigelsestilbud?
1.1.5Design,materialeogmetode
Undersøgelsen er foretaget på baggrund af et kvalitativt design. Der blev udført 3
individuelle interviews med unge voksne med psykisk lidelse. Den teoretiske
referenceramme tager udgangspunkt i aktivitetsdeltagelse ud fra MOHO og recovery
orienteret rehabilitering.
1.1.6Resultater
Ud fra resultaterne viste det sig, at unge voksne med psykisk lidelse har begrænsninger i
forhold til samfundets opfattelse af dem, når de har en psykisk lidelse. Resultaterne viste
også, at brugerne oplever behov for at have noget at stå op til, der kan give en struktur på
hverdagen. Den struktur skulle endvidere understøttes af de tillærte vaner og rutiner, de
havde behov for at skulle udvikle i beskæftigelsestilbuddene. Resultaterne viste endvidere,
Side 2 af 2
at brugerne opnår autonomi i forhold til selvstændigt, at mestre ansvar og opgavernes
omfang.
1.1.7Konklusion
Det kan konkluderes, at unge voksne med psykisk lidelse, har brug for fællesskab med
andre brugere og en faglig dygtig leder. Brugerne oplever ligeledes et behov for mere tid til
at indlære nye vaner og færdigheder. Samtidig med mentale dysfunktioner, oplever
brugerne stigmatisering fra samfundet og dertil en selvstigmatisering på grund af deres
psykiske lidelse. Begrænsninger i stigmatisering, ses minimeret i beskæftigelsestilbuddene
ved, at brugerne oplever accept og respekt, fra fællesskaber med andre brugere med
psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, samt andre støttende fællesskaber.
1.1.8Søgeord
Unge voksne, psykisk lidelse, arbejde
