båndgrundling ( pseudorasbora parva )
DESCRIPTION
Båndgrundling ( pseudorasbora parva ). Foto: Henrik Carl, SNM. Baggrund. Stammer oprindeligt fra Asien Introduceret til europa via dambrug og havedamme Bliver op til 12 cm lang Kan yngle mange gange på en sæson Klassisk r-strateg Står på naturstyrelsens sortliste over invasive arter. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Båndgrundling (pseudorasbora parva)
Foto: Henrik Carl, SNM
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Baggrund
• Stammer oprindeligt fra Asien• Introduceret til europa via dambrug og
havedamme• Bliver op til 12 cm lang• Kan yngle mange gange på en sæson• Klassisk r-strateg• Står på naturstyrelsens sortliste over
invasive arter
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Potentielle negative effekter
• Fødekonkurrent til hjemmehørende arter.• Konsumerer zooplankton med deraf
følgende opblomstringer af phytoplankton.• Konsumering af de hjemmehørende arters
fiskeyngel.• Bærer af forskellige sygdomme, virus og
parasitter, herunder ålens svømmeblæreorm.
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Tidligere registreringer
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Fund i Aarhus
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Fund i Aarhus
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Undersøgelse
• Elfiskeri i formodet ”donorsø” samt i Voldbækken og Aarhus Å
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Resultater
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Resultater
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Resultater
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Resultater
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Status
• Båndgrundlingen har etableret bestande i fem søer med forbindelse til vandløbet.
• Bestandens størrelse i Voldbækken er ukendt, men vurderes at være lille.
• Ingen dokumentation for spredning til Aarhus Å og de store søer, men det er sikkert at den har haft muligheden for det.
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Handlingsmuligheder
• Bekæmpelse med rotenon?
• Importforbud af båndgrundling?
• Holdningsændring hos borgerne i forhold til udsætning af ikke-hjemmehørende arter?
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Handlingsmuligheder
• Følge udviklingen i bestanden, herunder om den spreder sig til Aarhus Å?
• Indlede samarbejde med f.eks. Aarhus Universitet vedr. bestandens udvikling og evne til at sprede sig?
NATUR OG MILJØTeknik og MiljøAarhus Kommune
Jeres holdning/forslag
• Hvad KAN og hvad SKAL man gøre i en situation som denne?