barnets reform
DESCRIPTION
Barnets reform . Og konsekvenser for forskellig faggrupper . Indhold. De vigtigste pointer i barnets reform Hvad ved vi lige nu om de udsatte børn Refleksioner over konsekvenser. Hvem taler vi om. Primær forebyggelse. Sekundær forebyggelse. Tertiær forebyggelse. Ca. 1% anbragt. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
![Page 1: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/1.jpg)
OG KONSEKVENSER FOR FORSKELLIG
FAGGRUPPER
Barnets reform
Karin Kildedal Aalborg Universitet
![Page 2: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/2.jpg)
Indhold
De vigtigste pointer i barnets reformHvad ved vi lige nu om de udsatte
børnRefleksioner over konsekvenser
![Page 3: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/3.jpg)
PrimærForebyggelse
Almindelige børn i trivsel
ca. 80 – 85 %
Børn og unge med
særlige behov
Ca. 5 %
Truede børn og unge
Ca. 5 %
Børn med behov for ”social” hjælpeCa. 5 %
Jordemoder/læge– sundhedsplejerske – forebyggende helbredsundersøgelser i skolen – tandlæge - vaccinationer
Hvem taler vi om
Ca. 1%anbragt
Konflikt-felt
Schultz Jørgensen 2006Karin Kildedal Aalborg Universitet
Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tertiær
forebyggelse
Myndig-hed
![Page 4: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/4.jpg)
Hvad ved vi lige nu
Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2010
Ottesen et al
SFI.dk
![Page 5: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/5.jpg)
Bygger på otte velfærdsområder
Materiel velfærd Boligforhold mv. Helbred og sikkerhed Dagpasning og uddannelse Sociale relationerAdfærd og livsstilFritid og medborgerskabSubjektiv trivsel
![Page 6: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/6.jpg)
Hvor mange er ekskluderet
Definition af eksklusion: Hvis børnene er marginaliserede på tre eller flere af de i alt otte velfærdsdomæner
Gennemsnit: 9 pct. kan karakteriseres som ekskluderede.
1 pct. af de 3-årige 3 pct. af de 7-årige 5 pct. af de 11-årige
16 pct. af de 15-årige 21 pct. af de 19-årige
![Page 7: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/7.jpg)
Der bliver passet på de små
Det starter godt for de allerfleste børn. I de første år har de fleste børn et godt helbred, de trives i daginstitution, de har gode kost- og motionsvaner.
Ved skolestart er de glade for at gå i skole og synes selv, at de klarer sig godt. De 11-årige er generelt glade ved livet.
![Page 8: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/8.jpg)
Portræt af de unge
Sårbare piger og vilde drengeI teenagealderen bliver livet mere risikabelt.
Et påfaldende fund• Pigerne har indadvendte og depressive
symptomer. (21 procent af de 19-årige piger svarer, at de har haft en psykisk lidelse)
• Drengene ryger og drikker mere end de jævnaldrende piger, spiser usundere og er mere udsatte i nattelivet.
![Page 9: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/9.jpg)
Et andet væsentligt resultat
• Opvækst i forskellige familietyper stiller børn og navnlig unge uensartet i forhold til at møde det risikable liv.:
En ubekvemt resultat• Børn og unge, der vokser op i kernefamilier,
er hyppigere end andre beskyttede i forhold til forskellige former for udsathed.
![Page 10: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/10.jpg)
Hvad belaster
Belastninger enten i form af pludseligt opståede traumatiske begivenheder eller længerevarende psykosociale belastninger.
Børn og unges oplevelse af at stå overfor et uløseligt problem kan udløse selvmordsadfærd.
![Page 11: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/11.jpg)
Udløsende faktorer ved selvmordsforsøg
Konflikter med andre, først og fremmest forældre, venner og kærester (omkring 75 % af de kendte faktorer)
Andre mindre udløsende faktorer er skoleproblemer, afvisninger fra andre, stof eller alkohol og tab i forbindelse med dødsfald.
![Page 12: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/12.jpg)
Problemerne i det tværsektorielle samarbejde
Der mangler helhedssyn og langsigtet tænkning Indsatserne samordnes ikke tilstrækkeligt
Ingen af aktørerne ser helheden – alle ser bare egen del
Børns liv stykkes op i alders-segmenter med forskellige aktører i hver fase - Følgen er at de bliver udsat for mekanismer, der bidrager til marginalisering
Altså• Brist i samarbejde mellem de forskellige aktører• For kortsigtede beslutninger• Klienter bliver for ofte betragtet som ofre• Stigmatisering
• Nilsson og Wadeskog 2008
Karin Kildedal Aalborg Universitet
![Page 13: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/13.jpg)
Helhedsorientering Kræver Kvalificeret Socialt arbejde
’”Praktisk socialt arbejde er en proces, hvor man beslutter, hvilke handlinger, man vil vælge blandt en række alternativer” Payne 2005:17
Derfor må vi arbejde med hvordan vi træffer vores praksisbeslutninger….
Karin Kildedal Aalborg Universitet
![Page 14: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/14.jpg)
Kræver fælles referenceramme
Kravet er kundskabsbaseret socialt arbejde
Derfor er der behov for - fælles tilgang – fælles model f.eks. til afvejning af problemernes karakter -
Karin Kildedal Aalborg Universitet
![Page 15: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/15.jpg)
Modeller frem for metoder
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Metode: ”Systematisk måde at gøre noget på
Først …. næst….. og så…. Slutteligt
Model
En teoretisk funderer tankeramme – hvor der kan hentes inspiration og hjælp Kræver refleksion og valg
![Page 16: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/16.jpg)
Faglig udøvelse
Karin Kildedal Aalborg Universitet
”at omsætte viden til konkret handling under hensyn til det enkelte fags etiske grundlag, lovgivningens intentioner og den enkelte organisations mål – i størst muligt samspil med den/de, som indsatsen er rettet mod.”
(Kildedal 2010)
![Page 17: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/17.jpg)
Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010Karin Kildedal 2005
Vidensform Skabt gennem:Evident viden - sammenfattende effektstudierVidenskabeligeteorier
- videnskabelige metoder
Empiriskeundersøgelser
- undersøgelse af dele af virkeligheden baseret på kvantitative og/eller kvalitative metoder
Praksiserfaring – den individuelle -
- den enkeltes faglige praksis
Praksisfællesskabetsviden
- praksisfællesskabets begrebsliggjorte erfaringer
Interpersonelt skabtviden
- samtaler mellem socialarbejder og det menneske den vedrører
Organisatorisk viden - cirkulation af individuel og kollektiv viden – samt viden om rammerne og mulighederne
Vidensformer i socialt arbejde
![Page 18: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/18.jpg)
Systemisk: interaktionen vigtig
Et samspilsperspektiv, hvor barnet påvirkes af og selv påvirker forskellige miljøforhold gennem dybtgående processer
Barnet indgår i et aktivt samspil med sine omgivelser: det nære med familien det daglige liv i skolen med lærere og kammerater – ligesom det også påvirkes af de fjernere omgivelser
Karin Kildedal Aalborg Universitet
![Page 19: Barnets reform](https://reader035.vdocuments.net/reader035/viewer/2022062521/568167bb550346895ddd09dd/html5/thumbnails/19.jpg)
Karin Kildedal Aalborg Universitet 2010Karin Kildedal 2005
Det handler om fælles vidensreservoir
Karin Kildedal Aalborg Universitet
Kollektiv Viden
Kollektiv Videns
reservoir
Personlig viden
Mere eller mindre
”kvalificeret”
Personlig Viden - bygger på den fælles viden
Tilgængelig viden -
Tilgængelig viden