BAT and Cleaner Technology in Environmental Permits Part 3: Fish Processing Industry PlanMiljø AS

TemaNord 2009:586

BAT and Cleaner Technology in Environmental Permits Part 3: Fish Processing Industry TemaNord 2009:586 © Nordic Council of Ministers, Copenhagen 2009

ISBN 978-92-893-1985-0

Print: Kailow Express ApS Cover: Printed on environmentally friendly paper This publication can be ordered on www.norden.org/order. Other Nordic publications are available at www.norden.org/publications Printed in Denmark

Nordic Council of Ministers Nordic Council Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 Copenhagen K DK-1255 Copenhagen K Phone (+45) 3396 0200 Phone (+45) 3396 0400 Fax (+45) 3396 0202 Fax (+45) 3311 1870 www.norden.org

Nordic co-operation

Nordic cooperation is one of the world’s most extensive forms of regional collaboration, involving Denmark, Finland, Iceland, Norway, Sweden, and three autonomous areas: the Faroe Islands, Green-land, and Åland.

Nordic cooperation has firm traditions in politics, the economy, and culture. It plays an important rolein European and international collaboration, and aims at creating a strong Nordic community in a strong Europe.

Nordic cooperation seeks to safeguard Nordic and regional interests and principles in the global community. Common Nordic values help the region solidify its position as one of the world’s most innovative and competitive.

Content

1. Introduction .................................................................................................................... 7

1.1 Scope...................................................................................................................... 7 1.2 Main Environmental Impacts ................................................................................. 9

2. Existing BAT/Cleaner Technology Material ................................................................ 11 3. Data Sheet (Easy-to-use Tool)...................................................................................... 19 Appendix 1: ...................................................................................................................... 47 Appendix 2: ...................................................................................................................... 49

1. Introduction

1.1 Scope

The working committee Product/Waste (The P/A group) under the Nordic Council has asked PlanMiljø to be responsible for carrying out the project of preparing an easy to use tool for identifying what environmental terms, BAT and Cleaner Technology (CT) that are used by the environmental authorities in the Nordic countries within the fish processing industry and the metal processing industry.

This document report on the result related to the fish processing industry. The involved countries are Denmark, Iceland, Faroe Islands, Norway and Sweden. Finland has decided not to participate as the scope was not con-sidered relevant for them.

1.1.1 Target group

The specific target groups for the report are: • Primarily employees in the public administrations that approve

industrial activities with environmental impact in the Fish processing industry.

• Employees working with the environmental issues in Small and Medi-um sized Enterprises (SME) that operates within the fish processing industry.

• In environmental administrations, having just a few fishing industries within the jurisdiction, the municipal employees do not necessarily have contemporary experience in working with environmental applications and environmental permits. Hence, they need information they can lean on when making the environmental permits and when communicating terms, BAT and CT with the industry. In this context, the quite complex BREF documents (Best Available Techniques reference) are not always of much help. (Although a short executive summary in all membership country languages are available for all BREF documents).

Also, companies working in the fish processing industry can hopefully find inspiration in this document when considering BAT/CT. The reason that the focus is on SME in this project is that the larger companies in general have the competences to work with the more complex BREF documents.

8 Part 3: Fish Processing Industry

1.1.2 Aim

The overall aim of the project is to ensure that the Nordic industry is pro-ducing according to technologies and methods that lead to the lowest possible impact to the environment. This overall aim should be achieved through formulation of conditions in environmental permits and licenses which are as uniform as possible1 within the different industrial sectors.

The immediate aim is to elaborate an easy-to-use tool for Nordic envi-ronmental authorities providing them with guidance, and get:

• an overview of practices used by Nordic colleagues • an overview of the Nordic experience concerning terms, BAT and CT.

More specifically, what terms can be used when formulating conditions in the permit and licensing process. The tool can also be seen as a guide to industries applying for permits etc.

It is important to be aware of the fact that the environmental permit is just the end-result of the licensing process that is often carried out in close dialog between the environmental authorities and the industries. The terms and condition stated in an environmental permit can therefore not necessarily be taken out of the context in which it was defined.

The tool should therefore not be used to define the exact terms and conditions in an environmental permit without considering the specific context, nor as a substitute for dialog. It is meant as an inspiration for the environmental authorities and enterprises.

The tool can relatively easy be elaborated into an internet based data-sheet.

1.1.3 Processes included

The fish processing industry covers a huge variety of different produc-tions technologies and products. A list of the most common processing techniques applied in the fish processing industry is illustrated in appen-dix 1. As it is too comprehensive to focus on all processes in this project, processes with special relation to SME’s have been in focus. Fishmeal factories are in general not included as these are regulated by the IPPC directive and thereby covered by existing BREF. However, those envi-ronmental permits received for fishmeal factories have been incorporated in the Data-sheet.

1 Variations will always occur considering localisation etc.

BAT and Cleaner Technology in Environmental Permits 9

1.2 Main Environmental Impacts

The following is a list of the main environmental problems and impacts:

• Water consumption – the fish sector uses high quantities of water, mainly consumed for cleaning operations and washing, cooling and transportation of fish. But also fish canning and fish filleting consume large quantities of water.

• Waste waster – most of the water consumed during fish processing becomes waste water in the different processing steps (thawing, wash-ing, head cutting, filleting, skinning, trimming, canning and fish-food processing, and in cleaning the equipment and the installation). The wastewater consists of high levels of organic substances, phosphor, ni-trogen and remains from cleaning substances. It can lead to distortion in the sewer net (problems from accumulation of fat and damage from low levels of pH and developing of hydrogen sulphide, H2S). And to pro-blems in the sewage disposal plant caused by high BOD load, variations in flow, depositing of fat, changing in pH and salt balances. H2S is toxic and the sulphur in the water can distort the biological cleaning. In the recipient it can lead to eutrophication and acidification.

• Waste, solid output – The waste consists of remain from fish cleaning, fat, sludge from sewage treatment plant and other solid waste. Other waste is packaging, wrapping etc. Hazardous waste can also be found. In addition bi-products for utilization must be mentioned.

• Energy consumption – The consumption of energy depends widely on the installation, the equipment and the fish manufacturing processes that take place. Processes like canning, that involve heating, cooling, production of ice, dying, evaporation and oil production consume more energy than those that do not (filleting etc.)

• Noise – Noise can be a problem in some installations and arises mostly from cooling systems, transportation and ventilation.

• Air-emission • Odour: Problems with odour comes from bad handling and storage of

waste and by-products and from smoke processing. • Emissions to the air arise from local energy plants and from leakage in

the cooling system.

2. Existing Material on BAT and Cleaner Technology

All though the aim of this project is to explore and refer to the terms that specifically have been used in the Nordic environmental administrations, there is a lot of existing related material that could be of interest to the reader. This chapter looks into such material.

One BREF is dealing with the fish processing industry in some way and could as such be relevant for the reader:

• BREF on the Food, Drink and Milk Industries, January 2006

Other documents that could be relevant for the target group:

• BAT-tjekliste, Fisk og skaldyr, Miljøstyrelsen 2008 (can be found

here: http://www.key2green.dk/page534.aspx) • Best available Technology in the Fishing Industry, 1997. Nordic

Council of Ministers, TemaNord 1997:95. • Cleaner Production Assessment in Fish Processing, 1998. Prepared by

COWI Consulting Engineers and Planners AS, Denmark for United Nations Environment Programme, Division of Technology, Industry and Economics and the Danish Environmental Protection Agency

• Branschfakta, Naturvårdsverket, fisk og Skjaldjyrsindistri, Sverige, marts 1997

• Resume af BREF on food, drink and milk, Miljøstyrelsen, december 2005 • Lca screening fiskeindustri, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, Nr. 18, 2000 • Oversigt over RT i fiskeindustrien, Miljøprojekt 317, Miljøstyrelsen, 1996 • BAT for fiskeoppdrett i Norden, Akvaplan-niva, i samarbeid med

Niva og IceTec 2002–2004.

These documents are of a more general form and do not refer to or pre-sent material from specific environmental permits as is the idea behind this project.

2.1 BAT BREF solutions

The BREF documents are normally quite complex and intended to be used by larger industries. However, there is a short executive summary for the BREF documents that is not very complex and give a good overview.

12 Part 3: Fish Processing Industry

Below a number of possible BAT solutions are listed. The list is not complete, as the purpose mainly is to give an overview of the content and configuration of the BREFs. To get more specific knowledge, please refer to the BREF document.

A list of examples on BAT that are common for all the sub-sectors is found under Section 2.1.2. Subsequently, BAT specific for each of the sub-sectors are described in Section 2.1.3.

2.1.1 General BAT

Examples below are copied from “BREF on the Food, Drink and Milk Industries”. The BAT’s described are only examples from the total list and by no means exhaustive.

The following are considered BAT in all food, drink and milk industries:

• Ensure the employees awareness of environmental aspects of the company’s activities

• Design/select equipment which optimise consumption and emission levels

• Control noise emissions at source • Operate regular maintenance programs • Apply and maintain a methodology for preventing and minimising the

consumption of water and energy and the production of waste • Implement a system for monitoring and reviewing consumption and

emission levels for both individual production processes and at site level

• Maintain an accurate inventory of inputs and outputs at all stages of the production process

• Minimise storage time • Segregate outputs • Apply good housekeeping • Use automated water start/stop controls • Implement and adhere an environmental management system • Seek collaboration with upstream and downstream partners to create a

chain of environmental responsibility.

BAT and Cleaner Technology in Environmental Permits 13

2.1.2 General levels, in fish industry

Descriptions of achievable levels for consumption and emission are lim-ited. In both BREF and other literature on cleaner technologies the possi-ble environmental benefits are mostly described as potential reduction percentages compared to the general level in the sector.

In the table below (Table 2.1) the possible reduction percentages are indicated. In the next section 2.1.2 the achievable consumption and/or emission levels are stated wherever available.

The following are BAT specific for the fish processing industry. For each BAT the possible environmental benefits are listed.

Table 2.1 Achievable consumption and emission levels through BAT/CT

Environmental benefit BAT

Reduced waste generation

Reduced water consump-tion

Reduced waste water generation

Reduced odour

Reduced energy consump-tion

Minimise loss of raw materials

Optimise quality of final product

Minimize storage time of fresh raw materials

X X X X X

Use only high quality fish though collaboration with upstream suppliers

X X

Operate regular maintenance programs

X X X X X

Thaw mackerel in containers with water mixed by bobbling air

X X

Thaw whitefish in containers with water mixed by bobbling air

X X

Thaw scrims and prawns in con-tainers with filtered peeling water

X X

Avoid scaling of fish if subse-quently skinned

10–15 m3/t

X

When scaling, use filtered recircu-lated scaling water for prelimi-nary fish rinsing

Up to 70% reduction can be obtained

Remove and transport skin and fat from the skinner drum by vacuum suction

95–98% reduction can be obtained

COD load can be re-duced by 95–98%

14 Part 3: Fish Processing Industry

Environmental benefit BAT

Reduced waste generation

Reduced water consump-tion

Reduced waste water generation

Reduced odour

Reduced energy consump-tion

Minimise loss of raw materials

Optimise quality of final product

Remove and transport fat and viscera from mackerel by vacuum suction

E.g. by-products for fish-meal production

X 30–50% reduction can be obtained

Use fine mesh conveyor belts to transport solid products, by-products and waste to enable their

E.g. by-products can be sold for fish-meal production

X Pollution load can be redu-ced by 29–52%

For filleting:

Remove frames from fish fillets mechanically

Where possible replace nozzles with mechanical devises

Reduce number and size of spray nozzles

Where water nozzles or spray cleaning are required install presence-activated sensors

50–90% reduction in can be obtained depending on the type of fish processed and which BAT are applied

X

Apply dry collec-tion of all solid waste

X Amount of organic substan-ces in the wastewa-ter is reduced

Apply dry cleaning of equipment

BOD5 level can be redu-ced up to 35% for shellfish

1–12 derive from section 5.5.2 of the BREF with supplementing information from section 4.7.2.

13–14 derive from section 4.7.2 of the BRE

2.1.3 BAT specific for the fish processing industry

In the table in Section 2.1.1 above the possible reduction percentages are indicated. In the tables below in (Table 2.2–2.12) achievable consump-tion and/or emission levels are stated wherever available.

BAT and Cleaner Technology in Environmental Permits 15

Table 2.2: Water consumption after introducing BAT. From BREF, section 4.2.2

BAT: Thawing of fish and shellfish

Fish type BAT details Water consumption

Whitefish scrimps and prawns Thawing in containers with warm water (30–35 °C). Air bubbled in at the bottom.

1.8–2.2 m3/t of raw fish

Mackerel Recirculation of thawing water. Stirring by air

≤ 2 m3/t of raw fish

Scrimps and prawns Recirculation of peeling water. Stirring by air

≤ 2 m3/t of raw fish

Table 2.3: Case study results. From BREF, section 4.2.2.

Case study results after introduction of various BAT

Production type Water consumption COD load

Herring production in Den-mark

1.3–3.1 m3/t raw material 10–24 kg/t raw material

Production of various frozen and chilled fish products in the UK

Reduction by 58%/t of product -

Filleting of herring

Table 2.4: Total water consumption and COD outlet before introduction of CT.

Examples of levels before introduction of BAT/CT

Water consumptionm3/t raw material

CODKg/t raw material

Iceland 4–8 Norway 4–10 Sweden 4–6 Approx. 50 Denmark 3.3 95 Awareness of water consumption1) 1.55 15–30

1) is from a factory where awareness of water consumption was high, but no technical BAT/CT was introduced

Table 2.5: Discharge data before and after introduction of the BAT

BAT/CT introduced: Dry transport of fat, viscera, skin and fillets with mesh conveyors

Parameter Wet transport(kg/t raw herring)

Dry transport (kg/t raw herring)

Reduction in %

Total N 1.4 0.99 30 Total P 0.17 0.12 29 COD 26.3 15.0 43 Dry material 17.8 10.9 39 Oil 7.3 3.5 52

This BAT can also be applied in the whitefish processing industry

16 Part 3: Fish Processing Industry

Table 2.6: Possible reductions for single processes

Herring filleting Possible average reductions for single processes

Potential reduction in % Process Water consumption before CT/BAT

m3/raw material

CT/BAT introduced

Water COD

Washing and sorting

0.35 Improved/reduced nozzles

50–65 -

Rectification 0.2 - - -

Head cutting, removal of viscera an tail

0.25 Dry removal and dry transport of viscera

4–6 40–45

Improved/reduced nozzles and introduction of drain belts

60–75 - Filleting incl. remo-val and transport of frames and belly strips

0.3

Dry transport of frames and belly strips

12 30–50

Skinning etc. 0.2 Skinning incl. dry transport of skin and fat

95 95

The total COD load before CT/BAT was 15–30 kg/ton of raw material

Mackerel

Table 2.7: Possible reductions for single processes Mackerel processing

Possible average reductions for single processes

Potential reduction in % Process CT/BAT introduced

Water COD

Sorting Replace nozzles with smaller nozzles 50 -

Removal of head and viscera

Replace nobbing by head cutting and vacuum removal of viscera

Data not available*

Data not available*

Thawing Replace running water by thawing in vessels with recirculation and air stirring

60 -

Skim oil off continuously from the lye vessel Centrifuge fluid before discharge

- Data not available*

Skinning

Filtrate and reuse water form washing of fish after neutralising in acid bath

Data not available*

30–50

Boiling Replace steam with micro waves. Data not available*

Data not available*

Autoclaving Insulate the autoclave equipment Data not available*

-

Reuse heating and cooling water from the autoclave in other processes (cleaning, preheating of feeding water and heating of bath water)

Data not available*

-

Waste handling Apply dry removal or wet suction of production waste from production areas and equipment. Drain and collect oil from the waste before further treatment.

* Data are not available but the potential is assumed to be high

BAT and Cleaner Technology in Environmental Permits 17

Whitefish

Table 2.8: Typical water consumption and COD outlet in whitefish Whitefish processing

Water consumption and COD levels before introduction of CT/BAT

Process Water consumption M3/ton raw material COD

Thawing 5 Wash and de-icing Not available

1.2–8.4

Head cutting 1 Filleting 1.5 Skinning 1 Trimming Not available Interval cleaning 0.2

4.0–15.8

Processing before introduction of CT/BAT b)

Table 2.9: Possible reductions for single processes in the whitefish industry Data are no available, but there is a potential

Whitefish processing Possible average reductions for single processes

Potential reduction

Water consumption

Process CT/BAT introduced

m3/t raw mat. %

COD in %

Thawing in warm water in con-tainers. Circulation by air bobbled in at the bottom.

1.8–2.2 60 Data not available*

Thawing

Use warm humid air. Might cause problems on the quality of the finished product.

0 100 -

Head cutting Tilt the slides for transport of heads to eliminate water usage

0 100% -

Removal of entrails

Remove entrails by suction (for redfish only)

Data not available Data not available*

- Filleting Improved/reduced nozzles, and dispensing intermittently

0.13–0.2 90

-

Replace tubes by spay nozzles and use intermittent dosing

< 0.4 - - Skinning

Remove skin by vacuum together with the above

0.3 - 5–10

Dry collection by filter conveyer - - 15–25 Waste

Dry collection by vacuum suction - - 65–70

Total, for frozen raw material

- 3.9 - -

Total, for fresh raw material

- 1.9 - -

18 Part 3: Fish Processing Industry

Table 2.10: Possible achievable levels when introducing a combination spray noz-zles/intermitting dosing and dry collection from filleting by vacuum

CT/BAT introduced: Combination of spray nozzles/intermitting dosing

and dry collection by vacuum

Amount in kg/t of raw mat. Before After

COD 12.3 4.1 Total-N 0.98 0.38 Total-P 0.189 0.062 Dry matter 12 3.6 Water consumption 2.2 0.73

The scrimp industry

Table 2.11: Typical water consumption and COD outlet in shrimp processing before introduction of CT/BAT

Shrimp processing Water consumption and COD levels before introduction of CT/BAT

Process Water consumptionm3/ton raw material

CODkg/ton of raw material

Thawing 0.4 1 De-icer and feed system 1.8 6 Boiler and feed tank 2.4 13 Peeling machine incl. cleaner and flow separator 18–27 80–110 Total 23–32 100–130

Table 2.12: Possible reductions for single processes in the whitefish industry

Whitefish processing Possible average reductions for single processes

Potential reduction in % Process CT/BAT introduced

Water consumption COD

Thawing Reuse peeling water for thawing 2 0–1

De-icer Reuse peeling water for thawing Re-circulate de-icer water

7

5

0–5

Feed tank and boiler*

Eliminate leading condensate from steam boiler into the feed tank. Use filtered peeling water for cooling if needed.

7 -

Reuse peeling water in the peeling machines 67 -

Collection of scrimps entrails before peeling - 16–31

Peeling

Collection of scrimps entrails and heads before peeling

- 26–51

* The reduction is connected to the feed tank only. Changing the boiling method as described in can result in energy savings on 50–60%.

3. Data Sheet (Easy-to-use Tool)

In the following tables specific terms made by authorities in the environ-mental permits are presented. Moreover BAT/CT described by the indus-tries in their environmental application is mentioned if they are consid-ered to be of interest to the target group.

Specific emission values and terms for the described processes have only been found on a very limited basis. In general, limits and terms in the environmental permits refer to the legislation. It has not been the pur-pose of this document to refer to common legal terms but to focus on more special terms and values. Hence, if in an environmental permit it is mentioned that the limit value must be within the legislation, the value is not included in the table below. Instead we refer to the appropriate na-tional authorities.

It is again important to state that the aim of this project is to give exam-ples of what have been written and approved in environmental permits in the Nordic country, to serve as inspiration on how terms can actually be formulated in environmental permits. Only hands-on examples are in-cluded, and the description is kept as true to the original text as possible.

Since legislation can vary across time and national borders, the stated terms should not be used or copied without ensuring they correspond with the valid national legislation.

The first table (table 3.1) refers to general processes, while the second table (table 3.2) is referring to specific processes.

In the environmental permits studied, there are several terms, condi-tions and requirements made. Since it is not relevant to include all terms there has been a selection process. The following criteria have been used in the selection:

• Terms that have interest for authorities working with SME has been

prioritised • Terms of a soft formulated nature have normally been excluded • Terms that referred to national legislation has mostly not been inclu-

ded (as these can be found by referring to the relevant authorities) • Terms referring to noise have been included for the fish industry • Processes related to the general heating of the premises have not been

included as these are not very industry specific • Similar terms have generally not been repeated when found in

different permits. All in all 35 environmental permits have been received from municipali-ties hereof 18 from Sweden, 8 from Norway, 2 from Island, 3 from Faroe

20 Part 3: Fish Processing Industry

Islands and 4 from Denmark. Please refer to Appendix 2 to find a list of environmental permits and licenses used – company name, year of li-cence, type of production, size, country and id.

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

21

Tabl

e 3.

1: V

ilkår

, Bat

and

RT

for g

ener

elle

pro

cess

er

Milj

ø B

AT/

Ren

ere

tekn

olog

i/pro

cedu

re

Effe

kt/R

esul

tat

Forh

old/

Vilk

år

Ref

eren

ce

Luft

P

roce

sluf

t M

indr

e lu

gtge

ner

Virk

som

hede

ns p

roce

sluf

t ska

l tilf

øres

til o

g af

bræ

ndes

i vi

rkso

mhe

dens

kra

ftvar

mes

yste

m

før l

ufte

n ud

kast

es ti

l det

fri,

alte

rnat

ivt v

irkso

mhe

dens

nor

mal

e ke

dels

yste

m s

åled

es, a

t de

r sik

res

en d

estru

ktio

n af

afk

astlu

ftens

lugt

stof

fer.

Fisk

emel

sfab

rik p

å ha

vnen

i S

kage

n –

dk03

S

pild

olie

Fæ

rre

PA

H’e

r, tu

ngm

etal

ler

Der

må

ikke

anv

ende

s sp

ildol

ie I

fyrin

gsan

læg,

med

min

dre

ande

t er s

ærs

kilt

godk

endt

. M

iljøgo

dken

dels

e sæ

by

fiske

indu

stri

– dk

01

D

iffus

em

issi

on

Min

dre

lugt

gene

r D

iffus

e ki

lder

må

ikke

kun

ne g

ive

anle

dnin

g til

væ

sent

lige

lugt

gene

r ude

n fo

r virk

som

he-

dens

om

råde

. Virk

som

hede

n sk

al i

tilre

ttelæ

ggel

sen

og v

ed u

dfør

sele

n af

den

dag

lige

drift

be

græ

nse

lugt

gene

r fra

diff

use

kild

er m

est m

ulig

t.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

fiske

indu

stri

– dk

01

D

iffus

em

issi

on

Min

dre

lugt

gene

r H

vis

tilsy

nsm

yndi

ghed

en v

urde

rer,

at d

en d

iffus

e em

issi

on e

r væ

sent

lig o

g ka

n gi

ve

anle

dnin

g til

lugt

gene

r ude

nfor

virk

som

hede

n, k

an ti

lsyn

smyn

digh

eden

forla

nge

bety

dnin

-ge

n af

den

diff

use

emis

sion

und

ersø

gt o

g be

græ

nset

.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

fiske

indu

stri

– dk

01

Lu

gtgr

æns

e S

ikrin

g af

lugt

græ

nse

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

fiske

indu

stri

– dk

01

To b

e co

ntin

ued

22

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

H

andl

epla

n fo

r lug

t M

indr

e lu

gtge

ner

Virk

som

hede

n sk

al i

løbe

t af 1

2 m

åned

er fr

a go

dken

dels

esda

toen

hav

e ud

arbe

jdet

en

hand

lings

plan

for n

edbr

inge

lse

af lu

gtge

nern

e i o

mgi

vels

erne

. Han

dlin

gspl

anen

ska

l in

deho

lde

en b

eskr

ivel

se a

f mul

ige

lugt

kild

er o

g m

ulig

hede

rne

for a

t ned

brin

ge lu

gtud

slip

, he

rund

er b

rug

af re

nere

tekn

olog

i. H

andl

ings

plan

en s

kal o

gså

inde

hold

e en

tids

plan

for

fuld

føre

lse

af d

e be

stem

te fo

rans

taltn

inge

r, til

med

en

besk

rivel

se a

f, hv

orle

des

det k

an

doku

men

tere

s at

lugt

gene

rne

nedb

ringe

s.

Hav

sbrú

n –

F01

H

andl

epla

n fo

r lug

t S

ikrin

g af

lugt

græ

nse

Han

dlin

gspl

anen

ska

l hav

e so

m m

ål, a

t lug

tnive

auet

kom

mer

ned

på

15 L

E/m

3 i b

olig

områ

der.

Hav

sbrú

n –

F01

Lu

gtgr

æns

e S

ikrin

g af

lugt

græ

nse

Virk

som

hede

n sk

al o

verh

olde

dis

se g

ræns

evæ

rdie

r for

lugt

imm

issi

on:

– 5

LE i

en a

fsta

nd p

å m

ere

end

50 m

fra

virk

som

hede

ns o

mrå

de

– 10

LE

i en

afs

tand

på

min

dre

end

50 m

fra

virk

som

hede

ns o

mrå

de

Ved

kla

ger o

m lu

gt, o

g hv

is m

iljøm

yndi

ghed

en v

urde

rer d

et n

ødve

ndig

t – d

og h

øjes

t en

gang

årli

gt –

ska

l firm

aet b

evis

e at

ove

nstå

ende

vilk

år o

m lu

gt e

r ove

rhol

dt. B

evis

et s

kal

fore

ligge

som

akk

redi

tere

t prø

veta

gnin

g og

lugt

anal

yse

på e

t lab

orat

oriu

m s

om e

r god

-ke

ndt a

f miljø

myn

digh

eden

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

Fu

elol

ie

Beg

ræns

ning

af s

vovl

D

er m

å m

aksi

mal

t væ

re e

t svo

vlin

dhol

d i f

uelo

lien

på 1

%. S

vovl

indh

olde

t ska

l kun

ne

doku

men

tere

s.

Hav

sbrú

n –

F01

R

øg, l

ugt,

støv

Be

græ

nsni

ng a

f røg

, lug

t, st

øv

Al a

ktiv

itet s

kal f

oreg

å, s

åled

es a

t der

ikke

ops

tår r

øg-,

lugt

- elle

r stø

vgen

er

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

U

dslip

sret

ning

S

tørr

e sp

redn

ing

A

lle u

dslip

til l

uft s

kal f

øres

opa

d Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

lu

gt, s

tøv

mm

. Be

græ

nsni

ng a

f lugt

, stø

v m

m.

Hvis

der

ops

tår g

ener

af l

ugt,

støv

elle

r and

et, s

kal r

educ

eren

de ti

ltag

iværk

sætte

s Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

O

pbev

arin

g og

tran

spor

t M

indr

e lu

gtge

ner

Opb

evar

ing

og tr

ansp

ort a

f affa

ld, b

ipro

dukt

er, e

nsila

ge, t

ilber

edni

ng, s

pulin

g, re

ngør

ing,

sa

mt a

ndre

akt

ivite

ter v

ed a

nlæ

gget

ska

l for

egå

på e

n så

dan

måd

e at

det

ikke

føre

r til

lugt

ulem

per a

f bet

ydni

ng fo

r nab

oer e

ller a

ndre

. I p

raks

is b

etyd

er d

ette

ofte

at:

– B

ipro

dukt

er s

kal k

værn

es o

g en

sile

res

umid

delb

art (

evt.

nedf

rysn

ing)

. –

Opb

evar

ing

og tr

ansp

ort a

f bip

rodu

kter

, ens

ilage

elle

r lig

nend

e sk

al fo

regå

i lu

kked

e (v

æsk

etæ

tte) t

anke

r elle

r lig

nend

e.

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

– N

o01

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

23

Con

tinue

d

O

pbev

arin

g af

fisk

eaffa

ld

Min

dre

lugt

gene

r Fi

skea

ffald

ska

l opb

evar

es s

åled

es a

t gen

eren

de lu

gt ik

ke o

pstå

r. H

vis

der o

pstå

r gen

e-re

nde

lugt

fra

den

øvrig

e vi

rkso

mhe

d sk

al d

er i

sam

råd

med

tils

ynsm

yndi

ghed

en ta

ges

skrid

t for

at b

egræ

nse

diss

e.

Pau

l Mat

tsso

n 20

05 –

sv0

5

Støv

D

iffus

e ki

lder

S

tøvb

egræ

nsni

ng

Diff

use

kild

er, h

erun

der u

dend

ørs

trans

port

og o

plag

, må

ikke

kun

ne g

ive

anle

dnin

g til

st

øvge

ner e

ller a

nden

foru

reni

ng, d

er a

f tils

ynsm

yndi

ghed

en s

kønn

es v

æse

ntlig

. På

forla

ngen

de fr

a til

syns

myn

digh

eden

ska

l virk

som

hede

n be

græ

nse

støv

gene

r/and

en

foru

reni

ng fr

a di

ffuse

kild

er.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

fiske

indu

stri

– dk

01

D

iffus

e ki

lder

S

tøvb

egræ

nsni

ng

Uds

lip a

f afle

jret m

ater

iale

I ke

dler

, rør

, afk

ast m

ed v

ider

e sk

al fo

reby

gges

ved

lejli

ghed

s-vi

se ti

lsyn

og

evt.

reng

ørin

g. T

ilsyn

smyn

digh

eden

kan

stil

le k

rav

til ti

lsyn

sfre

kven

s.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

fiske

indu

stri

– dk

01

S

tøvg

ræns

e S

ikrin

g af

stø

vgræ

nse

Græ

nsev

ærd

iern

e fo

r uds

lip a

f stø

v fra

P/F

Hav

sbru

n er

: )

Mas

sast

reym

ur a

v du

sti k

g/h

Mas

sest

øm a

f stø

v kg

/hÚ

tlát m

g/N

m3

Uds

lip m

g/N

m3

B-v

irði m

g/m

3B

-væ

rdi m

g/m

3

≤ 0.

530

0

> 0.

5 og

≤ 5

750.

08

> 5

40

Det

er d

et s

amle

de s

tøvu

dslip

(mas

sest

røm

) fra

virk

som

hede

n so

m a

fgør

, hvi

lket

græ

nse-

værd

i er g

æld

ende

Hav

sbrú

n –

F01

S

tøv

Stø

jvbe

græ

nsni

ng

Uds

lip a

f stø

v m

m. A

ktiv

itete

rne

må

fore

gå p

å en

såd

an m

åde

at s

tøv

ikke

slip

pes

ud ti

l om

give

lsen

e.

Mar

ineH

arve

st ti

llate

lse

– no

02

Affa

ld

O

plag

B

egræ

nse

udsl

ip fr

a op

lag

Opl

ag (f

.eks

. af r

åvar

er, h

jælp

esto

ffer,

færd

igva

rer o

g af

fald

spro

dukt

er) m

å ik

ke g

ive

anle

dnin

g til

foru

reni

ng a

f are

aler

og

reci

pien

ter b

elig

gend

e på

elle

r ude

nfor

virk

som

he-

dens

are

aler

. Opl

ag d

er v

il ku

nne

med

føre

r for

uren

ing,

ska

l ske

i em

balla

ger e

ller i

byg

-ni

ngsr

um u

den

aflø

b el

ler m

ed s

ikre

de a

fløb,

sål

edes

at a

fløb

herfr

a ik

ke k

an fo

reko

mm

e.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by fi

skei

n-du

stri

– da

tere

t 251

0200

0 –

dk01

To b

e co

ntin

ued

24

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

Fa

rligt

affa

ld

Beg

ræns

e ud

slip

af f

arlig

t af

fald

Fa

rligt

affa

ld s

kal o

pbev

ares

I he

nsig

tsm

æss

ig tæ

tte b

ehol

dere

, der

er b

ereg

net t

il fo

rmå-

let.

Beh

olde

rne

skal

mæ

rkes

tyde

ligt m

ed a

ngiv

else

af i

ndho

ld. E

vent

uel u

dend

ørs

opbe

-va

ring

skal

ske

på

en o

verd

ækk

et p

lads

elle

r i e

n de

rtil i

ndre

ttet c

onta

iner

. Der

må

ikke

ku

nne

ske

tillø

b af

regn

- elle

r sm

elte

vand

til o

plag

et. O

pbev

arin

gspl

adse

n el

ler c

onta

ine-

ren

skal

væ

re in

dret

tet s

åled

es, a

t et u

dslip

, sva

rend

e til

indh

olde

t i d

en s

tørs

te b

ehol

der i

op

lage

t, ka

n til

bage

hold

es. I

nden

dørs

opb

evar

ing

skal

ske

på

tæt g

ulv

og e

vent

uelt

spild

m

å ik

ke k

unne

løbe

til k

loak

syst

emet

, jor

den

elle

r and

re re

cipi

ente

r.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

fiske

indu

stri

– dk

01

H

åndt

erin

g B

egræ

nse

udsl

ip fr

a af

fald

A

lle ty

per a

ffald

(fis

keaf

fald

, sire

ster

, fed

tsla

m, p

last

, pap

, pap

ir, p

alle

r, is

opor

, gar

nlin

, to

vvæ

rk, b

ygni

ngsa

ffald

, kem

ikal

iere

ster

mm

) ska

l sam

les

op lø

bend

e og

hån

dter

es

såle

des

at d

et ik

ke o

pstå

r for

uren

ings

mæ

ssig

e ul

empe

r. D

umpi

ng i

sø/o

verd

rev,

ned

-gr

avni

ng e

ller b

rænd

ing

er ik

ke ti

lladt

ude

n sæ

rski

lt til

lade

lse.

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

– N

o01

O

pbev

arin

g og

tran

spor

t B

egræ

nse

smitt

efar

e og

lu

gtge

ner

Af h

ensy

n til

fare

n fo

r sm

ittes

pred

ning

og

lugt

ulem

per s

kal b

ipro

dukt

er fr

a op

dræ

tsfis

k og

pr

oduk

tion

fra o

pdræ

t opb

evar

es o

g tra

nspo

rtere

s i l

ukke

de (v

æsk

etæ

tte) t

anke

r. M

odol

v S

jøse

t Træ

na –

No0

1

H

åndt

erin

g Be

græ

nse

udsli

p fra

affa

ld.

Red

uktio

n af

affa

ldsm

æng

den.

A

lle ty

per a

ffald

ska

l sam

les

op lø

bend

e hå

ndte

res

såle

des

at d

er ik

ke o

pstå

r for

ure-

ning

smæ

ssig

e ul

empe

r. D

umpi

ng i

sø/o

verd

rev,

ned

grav

ning

elle

r bræ

ndin

g er

ikke

tilla

dt.

Alt

affa

ld s

kal l

ever

es ti

l god

kend

t affa

ldsm

odta

ger.

Tilg

æng

elig

e ge

nvin

ding

s- e

ller r

etur

-or

dnin

ger f

or b

este

mte

affa

ldsf

rakt

ione

r (f.e

ks. p

last

og

glas

) ska

l ben

ytte

s.

Fisk

efor

edlin

g Le

røy

Aur

ora

AS

Skj

ervø

y til

late

lse

– no

07

Fa

rligt

affa

ld

Beg

ræns

e ud

slip

af f

arlig

t af

fald

Fa

rligt

affa

ld s

om o

pbev

ares

før l

ever

ing/

afhe

ntni

ng s

kal s

ikre

s så

lede

s at

det

ikke

føre

r til

udsl

ip ti

l jor

den,

ove

rflad

evan

d el

ler k

loak

. Far

ligt a

ffald

ska

l afle

vere

s til

god

kend

t mod

ta-

gepl

ads

min

dst é

n ga

ng p

r. år

. Eve

ntue

l opb

evar

ing

af fa

rlig

affa

ld s

kal v

ære

sik

ret m

od

afda

mpn

ing

til lu

ft og

væ

re s

ikre

t mod

adg

ang

for u

vedk

omm

ende

. Kem

ikal

ier m

m. s

kal

opbe

vare

s fo

rsva

rlig

aflå

st s

åled

es a

t det

ikke

er t

ilgæ

ngel

igt f

or u

vedk

omm

ende

. Lag

-rin

gslo

kale

rne

skal

udf

orm

es s

åled

es a

t spi

ld v

ed u

held

elle

r lig

nend

e ka

n op

sam

les

uden

at

foru

rene

det

om

krin

glig

gend

e m

iljø.

Fisk

efor

edlin

g Le

røy

Aur

ora

AS

Skj

ervø

y til

late

lse

– no

07

S

amlin

g og

hån

dter

ing

af a

ffald

. B

orts

kaffe

lse.

D

okum

enta

tion.

Red

uktio

n af

affa

ldsm

æng

den.

Beg

ræns

e ud

slip

fra

affa

ld

Virk

som

hede

n sk

al i

stør

st m

ulig

gra

d fo

reby

gge

at a

ffald

ops

tår,

og d

esud

en re

duce

re

affa

ldsm

æng

den

igen

nem

stø

rst m

ulig

gra

d af

reci

rkul

atio

n og

gen

vind

ing

af a

ffald

. A

lle ty

per a

ffald

(sla

gtea

ffald

, død

fisk,

fedt

, sla

m, p

last

, pap

ir m

.v.)

skal

sam

les

og h

åndt

e-re

s så

lede

s at

der

ikke

ops

tår f

orur

enin

g. D

umpi

ng i

sø e

ller o

verd

rev

er ik

ke ti

lladt

, det

sa

me

gæld

er n

edgr

avni

ng e

ller b

rænd

ing.

Virk

som

hede

n sk

al k

unne

dok

umen

tere

af-

fald

smæ

ngde

, for

delt

på ty

per,

og h

ar ra

ppor

terin

gspl

igt t

il til

syns

myn

digh

eden

.

Fisk

efor

edlin

g D

omst

ein

sogn

og

fjor

dane

– n

o08

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

25

Con

tinue

d

O

rgan

isk

affa

ld

Beg

ræns

e ud

slip

fra

orga

-ni

sk fi

skea

ffald

A

lt næ

rings

affa

ld s

kal l

ever

es ti

l god

kend

t affa

ldso

rdni

ng e

ller –

anlæ

g i d

en g

rad

det i

kke

kan

genv

inde

s el

ler b

ruge

s ig

en. O

rgan

isk

prod

uktio

nsaf

fald

o.l.

ska

l virk

som

hede

n en

ten

selv

gen

vind

e i e

gen

prod

uktio

n, e

ller l

ever

e til

and

re s

om k

an u

dnyt

te d

et i

sin

virk

som

-he

d el

ler v

ider

ehån

dter

e de

t. V

irkso

mhe

den

skal

sel

v el

ler i

sam

arbe

jde

med

and

re v

irk-

som

hede

r hav

e ud

styr

og

lagr

ings

kapa

cite

t til

at h

åndt

ere

den

dagl

ige

mæ

ngde

affa

ld,

heru

nder

ogs

å en

sile

rings

kapa

cite

t for

pro

dukt

ions

affa

ld s

om e

vent

uelt

må

mel

lem

lagr

es

før t

rans

port,

elle

r som

ska

l tra

nspo

rtere

s ov

er læ

nger

e af

stan

d.

Ens

ilerin

g, tr

ansp

ort o

g an

den

hånd

terin

g af

affa

ld s

kal s

ke s

åled

es a

t der

ikke

ops

tår

unød

ige

lugt

gene

r elle

r far

e fo

r sm

ittes

pred

ning

. Lag

ring

og tr

ansp

ort a

f fis

keaf

fald

ska

l sk

e i l

ukke

de (v

æsk

etæ

tte) t

anke

.

Fisk

efor

edlin

g D

omst

ein

sogn

og

fjor

dane

– n

o08

H

åndt

erin

g og

bor

tska

ffels

e R

eduk

tion

af a

ffald

smæ

ngde

n.

Affa

ld fr

a vi

rkso

mhe

den

skal

i fø

rste

om

gang

gen

brug

es e

ller g

enan

vend

es. A

ffald

som

ik

ke k

an n

yttig

gøre

s sk

al le

vere

s til

affa

ldsa

nlæ

g fo

r bor

tska

ffels

e.

Sm

ögen

Sea

food

04

– sv

02

O

pbev

arin

g og

bor

tska

ffels

e R

eduk

tion

af a

ffald

smæ

ngde

n.

Sik

ring

mod

lugt

gene

Fi

sker

ens

og a

ndet

bio

logi

sk a

ffald

fra

prod

uktio

nen

skal

i fø

rste

om

gang

afle

vere

s til

ge

nvin

ding

. Affa

ldet

ska

l opb

evar

es i

køle

rum

indt

il bo

rttra

nspo

rt.

Skä

rham

ns fr

ys ä

ndr.v

illko

r –

sv03

O

pbev

arin

g og

bor

tska

ffels

e af

sl

am/fi

skea

ffald

S

ikrin

g m

od lu

gtge

ne

Slam

og

fiske

affa

ld s

kal o

pbev

ares

i tæ

tte tø

nder

inde

n dø

re o

g bo

rttra

nspo

rtere

s m

inds

t en

gang

per

dag

. Ops

tår l

ugtg

ener

ved

virk

som

hede

n sk

al d

er ta

ges

tilgan

ge fo

r at b

egræ

nse

gene

rne.

Det

te s

kal s

ke i

sam

råd

med

tils

ynsm

yndi

ghed

en.

Göt

ebor

gsfis

k vi

llkor

sänd

r –

sv14

To b

e co

ntin

ued

26

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

Støj

S

amle

t stø

jbel

astn

ing

Sikr

ing

af s

amle

t stø

jbel

astn

ing

Drif

ten

af v

irkso

mhe

den

må

ikke

med

føre

, at v

irkso

mhe

dens

sam

lede

bid

rag

til s

tøjb

elas

tnin

-ge

n Lr

(ref

eren

ceni

veau

20

µPa)

ove

rstig

er n

eden

ståe

nde

græ

nsev

ærd

ier i

de

pågæ

lden

de

områ

dety

per.

Til v

irkso

mhe

dens

sam

lede

bid

rag

høre

r sta

tionæ

re o

g m

obile

stø

jkild

er.

Om

råde

type

rne

frem

går a

f ved

lagt

e ko

rtbila

g.

Tids

rum

, O

mrå

dety

pe

(fakt

isk

anve

ndel

se.)

Man

dag–

freda

g,

kl. 0

7.00

–18.

00

Lørd

ag,

kl. 0

7.00

–14.

00

Man

dag–

freda

g,

kl. 1

8.00

–22.

00

Lørd

ag,

kl. 1

4.00

–22.

00

søn-

og

helli

gdag

e,

kl. 0

7.00

–22.

00

Alle

dag

e,

kl. 2

.00–

07.0

0

Erhv

ervs

- og

indu

strio

mrå

der

70

70

70

Erh

verv

s- o

g in

dust

riom

råde

r med

forb

ud

mod

gen

eren

de v

irkso

mhe

d.

60

60

60

Om

råde

r for

bla

ndet

bol

ig- o

g er

hver

vs-

beby

ggel

se, c

ente

rom

råde

r (by

kern

e)

55

45

40

Bol

igom

råde

r for

åbe

n og

lav

bolig

-be

bygg

else

. 45

40

35

Som

mer

huso

mrå

der o

g of

fent

ligt t

ilgæ

n-ge

lige

rekr

eativ

e om

råde

r, ca

mpi

ngpl

ad-

ser s

amt s

ærli

ge n

atur

områ

der.

40

35

35

Offe

ntlig

t tilg

æng

elig

e re

krea

tive

områ

der.

55

45

40

Tabe

l 3. S

tøjg

ræns

evæ

rdie

r. Ta

llene

er a

ngiv

et s

om d

et æ

kviv

alen

te, k

orrig

ered

e st

øjni

-ve

au i

dB(A

) afh

æng

ig a

f tid

srum

og

områ

dety

pe.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by fi

skei

n-du

stri

– dk

01

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

27

Con

tinue

d

La

vfre

kven

t stø

j og

infra

lyd

Beg

ræns

ning

af s

tøjn

ivea

u ho

s na

boer

D

rifte

n af

virk

som

hede

n m

å ik

ke m

edfø

re, a

t den

mål

te v

ærd

i af v

irkso

mhe

dens

bid

rag

til

støj

en, m

ålt i

nden

dørs

i de

ber

ørte

byg

ning

er, o

vers

tiger

følg

ende

græ

nser

:

Anv

ende

lse

A-v

ægt

et ly

dtry

kni-

veau

(10–

160

Hz)

, dB

G

-væ

gtet

in

fral

ydni

veau

, dB

afte

n/na

t (k

l.18–

07)

20

85

Beb

oels

esru

m,

heru

nder

i bø

r-ne

inst

. og

ligne

nde

dag

(kl.

07–1

8)

25

85

Kon

tore

r, un

derv

isni

ngsl

okal

er o

g an

dre

ligne

nde

støj

føls

omm

e ru

m

30

85

Øvr

ige

rum

i vi

rkso

mhe

der

35

90

Tabe

l 4. G

ræns

evæ

rdie

r for

lavf

rekv

ent s

tøj o

g in

fraly

d (d

B re

20

µPa)

.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

Fisk

eind

ustri

– d

k01

V

ibra

tione

r B

egræ

nsni

ng a

f stø

jniv

eau

hos

nabo

er

Drif

ten

af v

irkso

mhe

den

må

ikke

med

føre

, at u

dsen

dels

e af

vib

ratio

ner,

mål

t som

acc

ele-

ratio

nsni

veau

inde

ndør

s i d

e be

rørte

byg

ning

er, o

vers

tiger

følg

ende

græ

nser

:

Anv

ende

lse

Vægt

et a

ccel

erat

ions

nive

au L

aw i

dB

Bol

iger

i bo

ligom

råde

r (he

le d

øgne

t),

bolig

er i

blan

det b

olig

/erh

verv

som

råde

kl.

18–0

7,

børn

eins

titut

ione

r og

ligne

nde

75 75 75

Bol

iger

i bl

ande

t bol

ig/e

rhve

rvso

mrå

de k

l. 07

–18,

ko

ntor

er, u

nder

visn

ings

loka

ler,

o. li

gn.

80 80

Erh

verv

sbeb

ygge

lse

85

Tabe

l 5. G

ræns

evæ

rdie

r for

vib

ratio

ner,

dB re

10–

6 m

/s2.

Græ

nsev

ærd

iern

e gæ

lder

for

det m

aksi

mal

e K

B-v

ægt

ede

acce

lera

tions

nive

au m

ed ti

dsvæ

gtni

ng S

.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by

Fisk

eind

ustri

– d

k01

To b

e co

ntin

ued

28

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

V

ejle

dend

e gr

æns

evæ

rdie

r S

ikrin

g af

stø

jkra

v D

e ve

jlede

nde

græ

nsev

ærd

ier e

r:

(Dag

) (T

id)

(Om

råde

1)

(Om

råde

2)

(Man

–fre

) 07

.00–

18.0

0 70

55

(Lør

dag)

07

.00–

14.0

0 70

55

(Man

–fre

) 18

.00–

22.0

0 70

45

(Lør

dag)

14

.00–

22.0

0 70

45

(Hel

ligda

g)

07.0

0–22

.00

7045

(Alle

dag

e)

22.0

0–07

.00

7040

(Om

råde

1: I

ndus

tri- o

g ha

vneo

mrå

de)

(Om

råde

2: V

ed n

ærm

este

bop

æl)

Hav

sbrú

n –

F01

V

entil

atio

n og

kom

pres

sor

Beg

ræns

ning

af s

tøj

Ven

tilat

ion

og k

ompr

esso

rer s

kal a

fskæ

rmes

og

rege

lmæ

ssig

t efte

rses

så

lyd

der k

an

ople

ves

som

gen

eren

de m

inim

eres

. P

aul M

atts

son

2005

– s

v05

Spild

evan

d

R

ensn

ing

af o

verfl

adev

and

B

egræ

nsni

ng a

f uds

lip –

eg

et re

nsni

ngsa

nlæ

g O

verfl

adev

and

der k

an v

ære

foru

rene

t af s

toffe

r fra

virk

som

hede

ns d

rift (

f.eks

. som

følg

e af

spi

ld, e

ller d

ræn

i sko

rste

n el

ler t

ilsva

rend

e), s

kal t

illed

es v

irkso

mhe

dens

ege

t pro

ces-

spild

evan

dssy

stem

, med

tille

dnin

g til

virk

som

hede

ns e

get r

ense

anlæ

g.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by fi

skei

n-du

stri

– dk

01

R

ensn

ing

af p

roce

sspi

lde-

vand

B

egræ

nsni

ng a

f uds

lip –

eg

et re

nsni

ngsa

nlæ

g V

irkso

mhe

dens

pro

cess

pild

evan

d sk

al ti

llede

s vi

rkso

mhe

dens

ege

t ren

sean

læg,

hvo

r det

sk

al g

enne

mgå

en

vide

regå

ende

rens

ning

. M

iljøg

odke

ndel

se s

æby

fisk

ein-

dust

ri –

dk01

M

åned

skon

trol

Ove

rhol

dels

e af

kra

v Ko

ntro

llen

skal

gen

nem

føre

s so

m e

n lø

bend

e m

åned

skon

trol v

ed g

liden

de g

enne

msn

it, h

vor

genn

emsn

ittet

af d

e se

nest

e 12

mån

eder

s an

alys

eres

ulta

ter s

kal,

over

hold

e ud

ledn

ings

krav

et.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by fi

skei

n-du

stri

– dk

01

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

29

Con

tinue

d

U

dløb

skon

trol

Ove

rhol

dels

e af

kra

v V

irkso

mhe

den

skal

hve

r mån

ed fr

emse

nde

en u

dløb

skon

trolra

ppor

t, m

ed a

naly

seda

ta

sam

t ber

egni

ng d

er v

iser

kra

vove

rhol

dels

e fre

mgå

r. H

vis

der s

ker o

vers

krid

else

af k

ontro

l-væ

rdie

rne

med

mer

e en

d en

fakt

or 3

, ska

l virk

som

hede

n re

degø

re fo

r bag

grun

den

herfo

r, sa

mt a

ngiv

e m

ulig

hede

r for

at s

ikre

, at e

n så

dan

over

skrid

else

ikke

gen

tage

s.

Milj

øgod

kend

else

sæ

by fi

skei

n-du

stri

– dk

01

P

roce

sspi

lde-

vand

Si

krin

g af

uds

lipsk

rav

– ud

ledn

ing

til ha

vet (

Katte

gat)

Ved

udl

edni

ng a

f pro

cess

pild

evan

d sk

al fø

lgen

de k

ravv

ærd

ier,

der f

rem

går a

f ned

enst

å-en

de ta

bel 6

ove

rhol

des:

Milj

øgod

kend

else

Lau

nis

fiske

-ko

nser

ves

– dk

02

R

evis

ion

af k

rav

Stra

mni

ng a

f uds

lipsk

rav

– ud

ledn

ing

til ha

vet (

Katte

gat)

Milj

øgod

kend

else

Lau

nis

fiske

-ko

nser

ves

– dk

02

K

rav

til p

røve

r Pr

oduk

tions

-afh

æng

ig p

røve

-re

sulta

ter (

wor

st c

ase

situa

tion)

Milj

øgod

kend

else

Lau

nis

fiske

-ko

nser

ves

– dk

02

D

rifts

jour

nal

Dok

umen

tatio

n af

kra

v V

irkso

mhe

den

skal

fore

tage

en

dagl

ig re

gist

rerin

g af

de

vand

- og

råva

rem

æng

der,

der

indk

øbes

, udl

edes

og

hånd

tere

s de

t enk

elte

døg

n. D

en d

aglig

e re

gist

rerin

g sk

al in

dskr

ives

i v

irkso

mhe

dens

drif

tsjo

urna

l. E

n ga

ng å

rligt

ska

l et i

ndbe

retn

ings

skem

a m

ed s

umm

ered

e re

gist

rerin

ger f

rem

send

es ti

l tils

ynsm

yndi

ghed

en. T

ilsyn

smyn

digh

eden

kan

stil

le k

rav

om

at få

tils

endt

kop

i af d

rifts

jour

nale

n.

Milj

øgod

kend

else

Lau

nis

fiske

-ko

nser

ves

– dk

02

To b

e co

ntin

ued

30

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

D

rifts

jour

nal

Dok

umen

tatio

n af

kra

v V

irkso

mhe

den

skal

1 g

ang

årlig

t ind

en 1

. dec

embe

r fre

mse

nde

en u

dløb

skon

trolra

ppor

t, m

ed a

naly

seda

ta s

amt b

ereg

ning

der

vis

er k

ravo

verh

olde

lse.

Hvi

s de

r ske

r ove

rskr

idel

se

af k

ontro

lvæ

rdie

rne

med

mer

e en

d en

fakt

or 3

, ska

l virk

som

hede

n re

degø

re fo

r bag

grun

-de

n he

rfor,

sam

t ang

ive

mul

ighe

der f

or a

t sik

re a

t en

såda

n ov

ersk

ridel

se ik

ke g

enta

ges.

Ti

lsyn

smyn

digh

eden

kan

dog

kræ

ve e

n ud

løbs

rapp

ort 1

gan

g om

mån

eden

, sam

t ænd

re

på o

mfa

nget

af i

ndbe

retn

inge

n.

Milj

øgod

kend

else

Lau

nis

fiske

-ko

nser

ves

– dk

02

P

røve

r Kr

av o

m p

røve

par

amet

re –

ud

ledn

ing

til ha

vet (

Katte

gat)

Af d

e ud

tagn

e pr

øver

ska

l 12,

jævn

t for

delt

over

åre

t, hv

or d

er u

dled

es s

pild

evan

d til

ha

vet,

anal

yser

es fo

r ind

hold

af:

Milj

øgod

kend

else

Lau

nis

fiske

-ko

nser

ves

– dk

02

O

verfl

adev

and

Sik

ring

mod

foru

reni

ng v

ia

over

flade

vand

- ud

ledn

ing

til

have

t (K

atte

gat)

Ove

rflad

evan

d m

å ik

ke in

deho

lde

stof

fer i

så

stor

e m

æng

der,

der b

evirk

er, a

t det

te v

and

indh

olds

mæ

ssig

t ads

kille

r sig

fra

ande

t ove

rflad

evan

d fra

Ska

gen

by. O

verfl

adev

ande

t må

max

. ind

ehol

de 1

0 m

g ol

ie p

r. lit

er. F

oret

ages

der

reng

ørin

g af

tank

gård

sare

aler

m.v

. med

ke

mis

ke m

idle

r, sk

al re

ngør

ings

vand

ops

amle

s og

tille

des

det k

omm

unal

e kl

oaks

yste

m.

Kom

mun

en s

kal i

nfor

mer

es s

ærs

kilt

om d

ette

van

d.

Fisk

emel

sfab

rik p

å ha

vnen

i S

kage

n –

dk03

D

ieth

ylam

in o

g D

imet

hyla

min

i pr

oces

spild

evan

d B

egræ

nsni

ng a

f sto

ffer i

re

cipi

ent –

udl

edni

ng ti

l ha

vet (

Kat

tega

t)

Her

udov

er s

tille

s de

r som

kra

v m

ed h

ensy

n til

Die

thyl

amin

og

Dim

ethy

lam

in a

t den

ber

eg-

ning

smæ

ssig

e ko

ncen

tratio

n i r

ecip

ient

en e

fter e

n fo

rtynd

ings

zone

med

lem

pet m

ålsæ

t-ni

ng ik

ke m

å ov

erst

ige

100

µg/l

for D

ieth

ylam

in o

g 10

µg/

l for

dim

ethy

lam

in. F

orty

ndin

gs-

zone

ns o

mfa

ng v

il bl

ive

fast

lagt

på

grun

dlag

af p

lanl

agte

frem

tidig

e un

ders

øgel

ser,

men

ka

n do

g m

ax. o

mfa

tte e

n af

stan

d på

100

m fr

a ud

ledn

ings

sted

et.

Fisk

emel

sfab

rik p

å ha

vnen

i S

kage

n –

dk03

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

31

Con

tinue

d

P

røve

tagn

inge

r Kr

av ti

l ant

al p

røve

tagn

inge

r –

udle

dnin

g til

have

t (Ka

ttega

t)

Kra

v til

ant

al p

røve

tagn

inge

r

Para

met

er\s

ted

Mål

emet

ode

Ure

nt k

onde

nsat

(a

ntal

) In

dløb

(a

ntal

) U

dløb

(a

ntal

)

BO

D5-

mod

ifice

ret (

DR

/254

)

12

12

CO

D

DS

217+

DIN

38

409,

H41

, DS

217

12

12

Sus

pend

. Sto

f D

S 2

42

12

12

Tota

l – N

D

S 2

07

6 12

12

Tota

l – P

D

S 2

92

TVN

D

S 2

41

6 12

12

30

01

Tri-

og d

imet

hyla

min

2 6

3 3

Olie

+ fe

dt D

S 2

09

12

Van

dmæ

ngde

6

12

300

Fisk

emel

sfab

rik p

å ha

vnen

i S

kage

n –

dk03

To b

e co

ntin

ued

32

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

G

ræns

evæ

rdie

r O

verh

olde

lse

af k

rav

– sp

ildev

ands

udle

dnin

gen

til

have

t

Det

ska

l tils

igte

s at

spi

ldev

ands

udle

dnin

gen

på E

nnin

um k

an o

verh

olde

følg

ende

græ

nse-

værd

ier:

(Sto

f) (G

ræns

evæ

rdi)

(Prø

veta

gnin

g)

(Olie

/fedt

) 50

mg/

l (S

tikpr

øve)

(Bun

dfæ

ldel

ige

stof

fer)

10 m

l/l

(Flo

wpr

opor

tiona

l)

(Sus

pend

eret

sto

f) 30

0 m

g/l

(Flo

wpr

opor

tiona

l)

pH

6.5–

9.0

(Ele

ktro

der o

g/el

ler k

ont.

mål

ing)

K

ontro

l af r

ense

udst

yr

Sik

ring

af e

ffekt

iv re

nsni

ng

Ren

seud

styr

ska

l væ

re u

nder

rege

lmæ

ssig

t kon

trol o

g sk

al tø

mm

es e

fter b

ehov

, men

m

inds

t en

gang

om

mån

eden

H

avsb

rún

– F0

1

R

ecip

ient

-und

ersø

gels

e S

ikrin

g af

reci

pien

ten

Virk

som

hede

n sk

al in

den

1. o

ktob

er 2

003

unde

rsøg

e ha

vbun

den

omkr

ing

spild

evan

dsud

-le

dnin

gen

Enn

inum

og

ved

havn

en fo

r at v

urde

re u

dbre

dels

en o

g ty

kkel

sen

af d

et s

edi-

men

tere

de m

ater

iale

. Des

uden

ska

l der

udf

øres

en

unde

rsøg

else

af s

trøm

forh

olde

ne m

ed

det f

orm

ål a

t vis

e, h

vor s

trøm

men

føre

r det

udl

edte

mat

eria

le h

en.

Hav

sbrú

n –

F01

U

dled

ning

s-dy

bde

Sik

ring

mod

loka

l for

uren

ing

– ud

ledn

ing

til h

avet

A

lle u

dled

ning

er s

kal m

unde

ud

hvor

der

alti

d er

min

dst 1

met

er d

ybt

Hav

sbrú

n –

F01

O

psam

ling

af læ

kage

S

ikrin

g m

od s

pild

M

ulig

e læ

kage

r fra

virk

som

hede

n sk

al k

unne

hol

des

tilbag

e på

om

råde

t, og

ska

l kun

ne ta

ges

op

Hav

sbrú

n –

F01

P

røve

tagn

ing

Sik

ring

af re

nsni

ngsg

rad

Det

ska

l væ

re m

ulig

t at t

age

prøv

er a

f det

rens

ede

spild

evan

d Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

V

isue

l vur

derin

g af

spi

ldev

and

Begr

æns

ning

af s

ynlig

foru

re-

ning

– u

ledn

ing

til ha

vet

Spi

ldev

ande

t må

ikke

med

føre

syn

lige

spor

i ha

vet

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

P

røve

tagn

ing

Sik

ring

af re

nsni

ngsg

rad

Det

rens

ede

spild

evan

d sk

al le

des

igen

nem

en

prøv

etag

ning

sbrø

nd

FSP

Kla

ksví

k –

F03

P

røve

tagn

ing

Sik

ring

af re

nsni

ngsg

rad

Der

må

ikke

ses

olie

elle

r fed

t på

over

flade

n af

spi

ldev

ande

t i p

røve

tagn

ings

brøn

den

FSP

Kla

ksví

k –

F03

pH

S

ikrin

g af

spi

ldev

ands

rør

Aflø

b fra

rens

epro

cess

en s

kal h

ave

en p

H m

elle

m 2

-9, s

om s

pild

evan

dsrø

r ska

l kun

ne h

åndt

ere.

K

ross

ey fi

skef

abrik

, Isl

and

– I0

2

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

33

Con

tinue

d

R

ense

krav

Be

græ

nsni

ng a

f sto

ffer i

re

cipie

nt –

udl

edni

ng ti

l hav

et

Spi

ldev

and

fra la

ndin

g, o

pbev

arin

g og

pro

dukt

ions

hal s

kal b

ehan

dles

/rens

es in

den

udle

d-ni

ng ti

l hav

et.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

S

pild

evan

ds-r

ensn

ing

Beg

ræns

ning

af a

ffald

. S

ikrin

g af

opt

imal

uds

kiln

ing

af fo

rure

ning

er

Spi

ldev

ands

rens

ning

en s

kal v

ære

sel

vren

send

e og

al f

edt o

g an

det f

ast a

ffald

ska

l anv

en-

des

i fis

kem

els-

fabr

ikke

n. M

ålin

ger a

f fed

t, su

spen

dere

t fas

t affa

ld o

g C

OD

ska

l for

etag

es

efte

r spi

ldev

ands

rens

ning

en fo

r at v

erifi

cere

rens

epro

cess

en.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

R

ense

krav

Fe

dtud

skill

er

Sik

ring

af o

ptim

al fe

dtud

-sk

ilnin

g –

udle

dnin

g til

hav

et

And

et s

pild

evan

d (p

rodu

ktio

nsha

l, gu

lv, o

g pg

a. re

nsni

ng) s

kal g

å ig

enne

m fe

dtud

skille

r in

den

udle

dnin

g til

hav

et. F

edtu

dski

llere

n sk

al re

nses

efte

r beh

ov.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

D

efin

ition

af s

pild

evan

d S

ikrin

g m

od u

ønsk

et u

dslip

af

sto

f/mat

eria

le

Def

initi

on a

f spi

ldev

and:

Med

pro

cesa

fløbs

vand

men

es s

pule

vand

, blo

d, s

lagt

evan

d,

trans

portv

and,

reng

ørin

gsva

nd, e

ller v

and

som

har

væ

rt i d

irekt

e ko

ntak

t med

råst

of,

prod

ukt,

bipr

oduk

ter e

ller a

ffald

, elle

r som

er t

ilfør

t for

uren

ende

kom

pone

nter

fra

andr

e ki

lder

. Gæ

lder

ogs

å re

ngør

ings

vand

fra

ensi

lerin

gsan

læg.

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

- no

01

Ik

ke fo

rure

net a

fløbs

vand

S

ikrin

g m

od o

verb

elas

tnin

g af

rens

eenh

ed

Ikke

-foru

rene

t aflø

bsva

nd (k

ølev

and,

dræ

nvan

d) b

ør ik

ke le

des

ind

i ren

seen

hede

n, m

en

slip

pes

dire

kte

ud i

søen

. M

odol

v S

jøse

t Træ

na –

No0

1

U

dled

ning

s-dy

bde

Sik

ring

mod

loka

l for

uren

ing

U

dslip

ledn

inge

n sk

al læ

gges

til s

trøm

føre

nde

sø m

inds

t 10

met

er u

nder

lave

ste

lavv

ande

. D

erso

m ti

lsyn

smyn

digh

eden

forla

nger

det

ska

l der

kun

ne fr

emlæ

gges

dok

umen

tatio

n fo

r ud

slip

sted

og

dybd

e

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

– N

o01

P

røve

tagn

ing

Sik

ring

af re

nsni

ngsg

rad

Der

ska

l ins

talle

res

mål

epun

kt e

ller l

igne

nde

på u

dslip

sled

ning

en, s

åled

es a

t der

kan

ud

føre

s re

elle

aflø

bsm

ålin

ger.

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

– N

o01

D

esin

fekt

ions

-mid

ler

Begr

æns

ning

af d

esin

fekt

ions

-m

idle

r i m

iljø o

g re

nsea

nlæ

g B

rug

af d

esin

fekt

ions

kem

ikal

ier m

å ik

ke m

edfø

re fa

re fo

r for

giftn

ing

af m

iljøet

ved

det

en

delig

e ud

slip

sste

d fo

r pro

cesa

fløbs

vand

elle

r i re

nsea

nlæ

g. D

et s

amm

e gæ

lder

mht

af

fald

sdis

pone

ring.

Mar

ineH

arve

st ti

llate

lse

– no

02

R

ecip

ient

-und

ersø

gels

e S

ikrin

g af

reci

pien

ten

Bed

rifte

n sk

al in

den

31. d

ecem

ber 2

003

frem

send

e fo

rsla

g til

pro

gram

for g

enne

mfø

ring

af

reci

pien

tund

ersø

gels

e/vu

rder

ing

til ti

lsyn

smyn

digh

eden

med

eve

ntue

lle k

omm

enta

rer o

g be

mæ

rkni

nger

. For

slag

et s

kal u

darb

ejde

s af

et k

ompe

tent

fagm

iljø.

R

ecip

ient

unde

rsøg

else

n sk

al g

enne

mfø

res

inde

n ud

gang

en a

f sep

tem

ber 2

004,

og

skal

om

nød

vend

igt o

gså

omfa

tte fo

rsla

g til

ove

rvåg

ning

spro

gram

som

lægg

es ti

l gru

nd fo

r fre

mtid

ig o

pføl

gnin

g. F

rist f

or fr

emse

ndel

se ti

l myn

digh

eden

er 0

1. o

ktob

er 2

004.

I m

ed-

hold

af f

orur

enin

gslo

ven

§ 51

kan

myn

digh

eden

pål

ægg

e an

lægg

ets

ejer

at u

dfør

e og

be

kost

e fo

rure

ning

sund

ersø

gels

e el

ler a

ndre

lign

ende

tilta

g ve

d an

lægg

et.

Lofo

ten

pela

gisk

e –

no04

To b

e co

ntin

ued

34

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

D

rift a

f ren

sean

læg

Sik

ring

af o

ptim

al u

dski

lnin

g af

foru

reni

nger

V

irkso

mhe

den

har p

ligt t

il at

føre

jævn

lig k

ontro

l med

sit

rens

eanl

æg,

sål

edes

at d

et b

liver

dr

evet

mes

t mul

igt e

ffekt

ivt,

og s

åled

es a

t res

tuds

lip ti

l enh

ver t

id b

liver

hol

dt p

å et

min

i-m

um. F

or a

t sik

re d

ette

ska

l virk

som

hede

n fo

reta

ge ru

tinem

æss

ig fo

reby

ggen

de v

edlig

e-ho

ld a

f ren

sean

lægg

et o

g ha

ve e

t rim

elig

t res

erve

lage

r af d

e m

est u

dsat

te k

ompo

nent

er.

Virk

som

hede

n sk

al u

darb

ejde

inst

rukt

ione

r for

rens

eanl

ægg

et, o

g fø

re d

rifts

jour

nal o

ver

den

dagl

ige

drift

her

af. V

ed p

lanl

ægn

ing

og b

ygni

ng a

f ren

sean

læg,

ska

l der

tage

s he

nsyn

til

kon

trol a

f uds

lip, b

land

t and

et v

ed a

t ins

talle

re le

t tilg

æng

elig

e in

spek

tions

luge

r e.l.

Fisk

efor

edlin

g D

omst

ein

sogn

og

fjor

dane

– n

o08

R

ense

anlæ

g K

rav

om re

nsni

ng o

g

udsl

ipss

ted

Inde

n op

star

t af p

rodu

ktio

n af

sild

efile

t ska

l ren

sean

læg

og u

dslip

sste

d fo

r aflø

b fra

den

ne

prod

uktio

n væ

re o

pbyg

ge.

Fisk

efor

edlin

g D

omst

ein

sogn

og

fjor

dane

– n

o08

D

rift a

f ren

sean

læg

Sik

ring

af o

ptim

al u

dski

lnin

g af

foru

reni

nger

R

ensn

ings

anlæ

gget

ska

l driv

es s

åled

es a

t så

optim

al u

dski

lnin

g af

foru

reni

nger

som

m

ulig

t opn

ås. D

ette

inde

bære

bla

nd a

ndet

at b

ehol

dere

med

uds

kilt

slam

ska

l tøm

mes

re

gelm

æss

igt o

g at

den

mom

enta

ne fl

owbe

last

ning

en fr

a tø

mni

ngen

af k

larg

ørin

gska

r be

græ

nses

mes

t mul

igt.

Skä

rham

ns fr

ys ä

ndr.v

illko

r 04

– sv

03

U

djæ

vnin

gs-b

assi

n S

ikrin

g ve

d ov

erbe

last

ning

af

kom

mun

ens

aflø

bsan

læg

Udj

ævn

ings

bass

in s

kal f

oref

inde

s fo

r at k

unne

tage

s i b

rug,

i de

t tilfæ

lde

at k

omm

unen

s af

løbs

-an

læg

har b

egræ

nset

mul

ighe

d fo

r mod

tage

lse a

f pro

cesa

fløbs

vand

. Ops

amlin

g og

udj

ævn

ing

af a

fløbs

vand

ska

l ske

i ov

eren

sste

mm

else

med

tils

ynsm

yndi

ghed

ens

anvis

ning

er.

Mar

itim

Foo

d S

wed

en A

B 05

–

sv09

U

dred

ning

om

pH

S

ikrin

g af

kom

mun

ens

ledn

ings

net

En

udre

dnin

g om

mul

ige

met

oder

til s

ikrin

g af

pH

-væ

rdie

n i u

dgåe

nde

proc

esaf

løbs

vand

et

ligge

r i in

terv

alle

t 6.5

–10.

pH

-væ

rdie

n sk

al n

eutra

liser

es ti

l en

værd

i som

ikke

med

føre

ko

rros

ion

på k

omm

unen

s le

dnin

gsne

t.

Lyse

kils

frys

hus

– sv

10

A

fledn

ings

-vol

umen

Si

krin

g m

od o

verb

elas

tnin

g af

ko

mm

unen

s sp

ildev

ands

net

For h

vert

døgn

må

der h

øjes

t udl

edes

200

m³ a

fløbs

vand

til k

omm

unen

s sp

ildev

ands

net.

Udl

edni

ngen

ska

l ske

så

jævn

ford

elt o

ver d

øgne

t som

mul

igt.

Lyse

kils

frys

hus

– sv

10

R

engø

ring

af g

ulv

og u

drus

tnin

g B

egræ

nsni

ng a

f spi

lde-

vand

s-m

æng

de

Ren

gørin

g af

gul

v og

udr

ustn

ing

skal

om

mul

igt f

ørst

ske

med

tør r

engø

ring

inde

n re

ngø-

ring

med

van

d på

begy

ndes

. Arb

ejds

inst

rukt

ione

r og

udru

stni

ng fo

r det

te s

kal v

are

let

tilgæ

ngel

ige

for p

erso

nale

t.

Lyse

kils

frys

hus

– sv

10

O

psam

ling

af fi

sk o

g pr

oduk

t B

egræ

nsni

ng a

f spi

lde-

vand

s-m

æng

de

Spi

ld a

f fis

k og

pro

dukt

ska

l om

mul

igt h

indr

es a

t nå

aflø

bsva

ndet

med

hjæ

lp a

f ops

am-

lings

anor

dnin

ger o

g an

den

udru

stni

ng. S

enes

t den

1. s

epte

mbe

r 200

1 sk

al fi

sker

ens

fra

filet

erin

gsm

aski

ne o

psam

les

i um

idde

lbar

tils

lutn

ing

til m

aski

nen

Kon

serv

söne

rna

– sv

11

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

35

Con

tinue

d

O

psam

ling

af s

pild

B

egræ

nsni

ng a

f spi

ld i

ledn

ings

nette

t La

ge o

g sp

ild fr

a til

virk

ning

en a

f lag

e m

å ik

ke s

lippe

s ud

til k

omm

unen

s sp

ildev

ands

-le

dnin

gsne

t. D

ette

van

d sk

al s

amle

s op

sep

arat

og

leve

res

til g

envi

ndin

gsin

dust

ri el

ler

hånd

tere

s på

and

en v

is a

f tils

ynsm

yndi

ghed

en b

este

mt.

Syst

emet

for t

ilvirk

ning

og

trans

-po

rt af

lage

ska

l væ

re s

å tæ

t som

mul

igt f

or a

t min

imer

e sp

ildet

til ø

vrig

t aflø

bsva

nd.

Her

sked

al fi

sk S

tröm

stad

– s

v18

D

agva

nds-

brøn

de

Beg

ræns

ning

af u

dslip

ved

sp

ild

Dag

vand

sbrø

nde

uden

dørs

ska

l væ

re m

ærk

ede.

Abs

orpt

ions

mid

del s

amt a

nord

ning

for a

t „h

urtig

tætn

e“ d

agva

ndsb

rønd

e sk

al fi

ndes

let t

ilgæ

ngel

igt o

g an

vend

es v

ed s

pild

. H

ersk

edal

fisk

Strö

mst

ad –

sv1

8

Opb

evar

ing/

Lagr

e

Ta

nke/

rørs

yste

mer

S

ikrin

g m

od u

dslip

af f

iske

-ol

ie o

g fu

elol

ie

Tank

e og

rørle

dnin

ger t

il fis

keol

ie e

ller f

uelo

lie s

kal b

esky

ttes

såle

des

at m

ulig

e læ

kage

r el

ler s

pild

ikke

siv

er u

d i h

avet

H

avsb

rún

– F0

1

Ta

nke/

rørs

yste

mer

S

ikrin

g m

od u

dslip

af f

iske

-ol

ie o

g fu

elol

ie

Tank

e og

rørs

yste

mer

til f

iske

olie

og

fuel

olie

ska

l væ

re u

nder

et r

egel

mæ

ssig

t kon

trol-

og

vedl

igeh

olde

lses

syst

em, s

om fo

rsik

rer i

mod

gen

nem

tærin

g og

utæ

thed

er s

åled

es a

t fis

keol

ie o

g fu

elol

ie ik

ke k

an s

ive

ud. R

esul

tate

r fra

kon

trol o

g ve

dlig

ehol

d sk

al re

gist

rere

s.

Hav

sbrú

n –

F01

K

emik

alie

r Si

krin

g m

od u

dslip

af k

emika

lier

Kem

ikal

iela

gere

t ska

l væ

re b

esky

ttet i

mod

regn

og

vind

H

avsb

rún

– F0

1

K

emik

alie

r Si

krin

g m

od u

dslip

af k

emika

lier

Al o

pbev

arin

g af

kem

ikal

ier s

kal i

ndre

ttes

såle

des,

at m

ulig

e læ

kage

r hol

des

tilba

ge.

Hav

sbrú

n –

F01

U

held

/uds

lip

Beg

ræns

ning

af f

orur

enin

g S

ker d

er u

held

, som

med

føre

r for

uren

ing,

ska

l der

med

det

sam

me

sætte

s fo

rans

taltn

inge

r ig

ang,

så

som

opr

ydni

ng, b

egræ

nsni

ng o

g fo

reby

ggel

se ti

l et n

ivea

u so

m m

iljøm

yndi

ghe-

den

kan

acce

pter

e.

Hav

sbrú

n –

F01

S

tørr

e ud

slip

B

egræ

nsni

ng a

f for

uren

ing

Stø

rre u

dslip

ska

l med

det

sam

me

med

dele

s m

iljøm

yndi

ghed

en. O

gså

en b

eskr

ivel

se a

f m

ulig

e til

tag

til o

pryd

ning

mm

ska

l tils

ende

s m

iljøm

yndi

ghed

er

Hav

sbrú

n –

F01

O

rden

på

områ

det

Beg

ræns

e uh

eld.

V

isue

lt pæ

nere

. V

irkso

mhe

dens

om

råde

r ska

l hol

des

i god

ord

en

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

K

emik

alie

r Si

krin

g m

od u

dslip

af k

emika

lier

Kem

ikal

ier o

g m

ater

iale

r som

kan

foru

rene

, ska

l opb

evar

es s

åled

es, a

t uds

lip ti

l miljø

et

ikke

kan

ske

. Lag

re s

kal i

ndre

ttes

såle

des

at m

ulig

e læ

kage

r hol

des

tilba

ge

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

K

emik

alie

r Si

krin

g m

od u

dslip

af k

emika

lier

Kem

ikal

ier d

er o

pbev

ares

ude

ndør

s, s

kal v

ære

i be

hold

ere

der e

r god

kend

te ti

l ude

ndør

s op

beva

ring

af p

ågæ

lden

de k

emik

alie

Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

K

emik

alie

r Si

krin

g m

od u

dslip

af k

emika

lier

Vol

umen

af d

et k

ar e

ller d

en b

ehol

der d

er s

kal t

age

imod

mul

ige

læka

ger,

skal

væ

re s

tørr

e en

d vo

lum

en a

f den

stø

rste

kem

ikal

iebe

hold

er p

å la

gere

t FS

P K

laks

vík

– F0

3

To b

e co

ntin

ued

36

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

O

mrå

det

Sik

ring

mod

uhe

ld, u

dslip

og

neds

ivni

ng

Om

råde

t ska

l væ

re a

sfal

tere

t og

indh

egne

t – e

fter b

ehov

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

O

mrå

det

Sik

ring

mod

uhe

ld, u

dslip

og

neds

ivni

ng –

vis

uelt

pæne

re

Virk

som

hede

n sk

al h

olde

hel

e om

råde

t ren

t – m

aski

ner o

g væ

rktø

jer,

råva

re, a

ffald

og

ande

t ska

l hol

des

i ord

en s

å om

råde

t fre

mst

år re

nt o

g ik

ke ti

l gen

e fo

r nab

oer.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

O

pbev

arin

g af

con

tain

ere

Beg

ræns

e m

ulig

hed

for

udsl

ip –

vis

uelt

pæne

re

Det

er f

orbu

dt a

t opb

evar

e be

skid

te fi

skec

onta

iner

e, o

g an

dre

cont

aine

re u

dend

ørs

på

virk

som

hede

ns a

real

K

ross

ey fi

skef

abrik

, Isl

and

– I0

2

O

pbev

arin

g af

con

tain

ere

Beg

ræns

e m

ulig

hed

for

udsl

ip –

vis

uelt

pæne

re

Alle

råva

rer s

kal o

pbev

ares

inde

ndør

s og

må

unde

r ing

en o

mst

ænd

ighe

der o

pbev

ares

i co

ntai

nere

ude

ndør

s K

ross

ey fi

skef

abrik

, Isl

and

– I0

2

O

pbev

arin

g af

con

tain

ere

Begr

æns

e m

ulig

hed

for u

dslip

A

lle rå

vare

r ska

l opb

evar

es i

over

dækk

ede

opbe

varin

gsru

m o

g i l

ukke

de ta

nke

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

K

emik

alie

r og

farli

gt a

ffald

S

ikrin

g m

od u

dslip

af k

emi-

kalie

r og

farli

gt a

ffald

Fl

yden

de k

emis

ke p

rodu

kter

og

farli

gt a

ffald

ska

l opb

evar

es p

å ui

genn

emtræ

ngel

igt

unde

rlag

elle

r hav

e m

odsv

aren

de ty

pe a

f sik

kerh

edss

yste

m fo

r ops

amlin

g af

væ

ske.

O

psam

lings

volu

men

et s

kal n

orm

alt m

odsv

are

den

stør

ste

beho

lder

s vo

lum

en p

lus

10%

af

sum

men

af ø

vrig

e be

hold

eres

vol

umen

.

Sm

ögen

Sea

food

04

– sv

02

Res

sour

cer

E

nerg

i B

egræ

nse

ener

gifo

rbru

g S

peci

fikt e

nerg

iforb

rug

Spe

cifik

t ene

rgifo

rbru

g sk

al b

ereg

nes

og ra

ppor

tere

s M

arin

eHar

vest

tilla

tels

e –

no02

E

nerg

i B

egræ

nse

ener

gifo

rbru

g En

ergi

effe

ktivi

tet:

Ener

gist

yrin

gssy

stem

Be

drift

en s

kal h

ave

et s

yste

m fo

r kon

tinue

rlig

vurd

erin

g af

tilta

g so

m k

an iv

ærk

sætte

s fo

r at o

pnå

en m

est m

ulig

ene

rgie

ffekt

iv pr

oduk

tion

i anl

ægg

ene.

Ene

rgist

yrin

gssy

stem

et s

kal in

dgå

i br

edrif

tens

inte

rnko

ntro

l for

løbe

nde

vurd

erin

g af

ene

rgie

ffekt

ivite

t. R

egle

rne

for b

rug

af B

AT

gæld

er o

gså

for b

edrif

tens

ene

rgib

rug.

Ved

væ

sent

lige

proc

esæ

ndrin

ger o

g ud

videl

ser a

f an

lægg

et s

kal t

iltag

for ø

get e

nerg

ieffe

ktivi

serin

g vu

rder

es.

Udn

ytte

lse a

v sp

ildva

rme

Bedr

iften

ska

l i st

ørst

mul

ig g

rad

udny

tte o

vers

kuds

varm

e fra

eks

ister

ende

og

nye

anlæ

g in

tern

t. D

et s

kal o

gså

lægg

es ti

l ret

te fo

r at o

vers

kuds

varm

e fra

bed

rifte

n sk

al k

unne

udn

ytte

s ek

ster

n m

ed m

indr

e be

drift

en k

an g

odtg

øre

at d

ette

ikke

er t

ekni

sk e

ller ø

kono

misk

mul

ig. T

ilsva

rend

e gæ

lder

udn

ytte

lse a

f eve

ntue

l ove

rsku

dsva

rme

fra a

ndre

virk

som

hede

r hvo

r det

te e

r akt

uelt

Mar

ineH

arve

st ti

llate

lse

– no

02

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

37

Con

tinue

d

E

nerg

i B

egræ

nse

ener

gifo

rbru

g H

usho

ldni

nger

med

nat

urre

ssou

rcer

E

nerg

i til

opva

rmni

ngsf

orm

ål s

kal i

hov

edsa

glig

væ

re b

aser

et p

å fo

rnyb

are

ener

giki

lder

el

ler v

arm

egen

vind

ing.

Virk

som

hede

n sk

al fo

rtløb

ende

arb

ejde

med

for a

t få

en g

od

ener

gief

fekt

ivite

t.

Stra

nnes

Rök

eri m

aj04

– s

v01

E

nerg

i B

egræ

nse

ener

gifo

rbru

g Fi

rmae

t ska

l for

tløbe

nde

arbe

jde

med

tilg

ange

til e

n op

timer

et e

nerg

ianv

ende

lse.

Ene

rgi-

aspe

ktet

ska

l ind

gå v

ed v

alg

af p

umpe

r, ve

ntila

tion

og a

ndet

uds

tyr.

Räk

or &

Lax

gros

sist

en N

Y –

sv16

E

nerg

i B

egræ

nse

ener

gifo

rbru

g A

ktue

lle ru

tiner

for e

n ef

fekt

iv e

nerg

ianv

ende

lse

skal

find

es o

ch fø

lges

A

bba

Sea

food

Sot

enäs

– s

v17

V

and

Beg

ræns

e va

ndfo

rbru

get

Virk

som

hede

ns v

andf

orbr

ug s

kal m

åles

Fa

roe

Mar

ine

iote

ch –

F02

V

and

Beg

ræns

e va

ndfo

rbru

get

Bed

rifte

n sk

al a

rbej

de m

ed v

andb

espa

rend

e til

gang

e.

Nor

dsjö

filé

2 –

sv06

Gen

erel

t

M

iljøre

de-g

ørel

se –

jour

nal

Sikr

ing

af k

rav

over

hold

es.

Synl

iggør

else

for

virks

omhe

den

Hve

rt år

sen

est d

en 1

. mar

ts –

dog

førs

te g

ang

når d

er e

r for

løbe

t min

dst 1

år f

ra g

odke

n-de

lsen

s da

to –

ska

l virk

som

hede

n in

dsen

de e

n m

iljør

edeg

ørel

se ti

l tils

ynsm

yndi

ghed

en

Milj

øgod

kend

else

sæ

by fi

skei

n-du

stri

– dk

01

M

iljøre

de-g

ørel

se –

jour

nal

Sikr

ing

af k

rav

over

hold

es.

Synl

iggør

else

for

virks

omhe

den

En

årlig

miljø

rede

gøre

lse

med

opg

ørel

se a

f drif

tsre

gist

rerin

ger o

g fo

rkla

ring

om m

iljøf

or-

hold

, ana

lyse

resu

ltate

r, uh

eld,

udf

ørte

og

plan

lagd

e m

iljøtil

tag

m.m

. ska

l sen

des

til m

iljø-

myn

digh

eden

sen

est 1

. feb

ruar

det

følg

ende

år.

Hav

sbrú

n –

F01

A

fhjæ

lpen

de fo

rans

taltn

inge

r B

egræ

nse

over

skrid

else

r af

krav

mes

t mul

igt

Hvi

s de

r ved

mål

ing

elle

r på

ande

n m

ade

kons

tate

res

over

skrid

else

r af g

ræns

evæ

rdie

r fa

stsa

t I d

enne

god

kend

else

, ska

l virk

som

hede

n uo

pfor

dret

og

uden

ugr

unde

t oph

old

udfø

re e

ller l

ade

udfø

re a

fhjæ

lpen

de fo

rans

taltn

inge

r.

Miljø

godk

ende

lse

sæby

fisk

ein-

dust

ri –

date

ret 2

5102

000

– dk

01

P

ligt t

il at

redu

cere

foru

reni

ng o

g fo

rbru

g B

egræ

nse

udsl

ip o

g fo

rbru

g m

est m

ulig

t V

irkso

mhe

den

er fo

rplig

tet t

il at

følg

e gr

undr

egel

en o

m a

t red

ucer

e fo

rbru

get a

f res

sour

-ce

r, fo

rure

ning

og

udsl

ip m

est m

ulig

t, do

g ud

en a

t det

med

føre

r urim

elig

e om

kost

ning

er

Hav

sbrú

n –

F01

M

iljøre

degø

rels

e Si

krin

g af

kra

v ov

erho

ldes

. Sy

nligg

ørels

e fo

r virk

som

hede

n E

t eks

empl

ar a

f den

ne m

iljøgo

dken

dels

e sk

al a

ltid

finde

s på

virk

som

hede

n. A

lle re

leva

nte

ansa

tte s

kal k

ende

til i

ndho

ldet

i m

iljøg

odke

ndel

sen

og s

kal v

ide,

hvo

r den

find

es

Hav

sbrú

n –

F01

Ly

s B

egræ

nse

lysg

ener

B

rug

af ly

s sk

al v

ære

sål

edes

at d

er ik

ke o

pstå

r gen

er h

os n

aboe

r H

avsb

rún

– F0

1

B

AT

Sik

ring

af m

inds

t mul

ig

påvi

rkni

ng a

f miljø

et

Virk

som

hede

n er

forp

ligte

t til,

i st

ørst

mul

igt o

mfa

ng, a

t bru

ge d

en b

edst

e til

gæng

elig

e te

knik

(BA

T) fo

r at b

egræ

nse

alle

uds

lip m

est m

ulig

t. D

en ti

lgæ

ngel

ige

rens

ning

skap

acite

t sk

al a

ltid

brug

es o

ptim

alt.

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

To b

e co

ntin

ued

38

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

In

dkøb

S

ikrin

g af

min

dst m

ulig

på

virk

ning

af m

iljøet

D

e ke

mik

alie

r der

bliv

er b

rugt

, ska

l hav

e m

inds

t mul

igt p

åvirk

ning

på

miljø

et

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

R

isik

ovur

derin

g Be

græ

nse

udsl

ip m

est m

ulig

t D

er s

kal l

aves

en

risik

ovur

derin

g ov

er u

held

der

kan

med

føre

uds

lip a

f for

uren

ende

sto

ffer

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

U

held

Be

græ

nse

udsl

ip m

est m

ulig

t V

irkso

mhe

den

skal

hav

e pr

oced

urer

til f

oreb

ygge

lse

af fo

rure

ning

suhe

ld o

g til

opr

ydni

ng

efte

r mul

ige

uhel

d Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

U

held

Be

græ

nse

udsl

ip m

est m

ulig

t Vi

rkso

mhe

den

skal

, hvis

nød

vend

igt,

have

uds

tyr t

il opr

ydni

ng e

fter m

ulig

e fo

rure

ning

suhe

ld

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

M

iljøre

de-g

ørel

se –

jour

nal

Sikr

ing

af k

rav

over

hold

es.

Synl

iggør

else

for v

irkso

mhe

den

Virk

som

hede

n sk

al e

fter ø

nske

fra

miljø

myn

digh

eden

inds

ende

drif

tsre

gist

rerin

ger,

resu

l-ta

ter f

ra m

ålin

ger o

.l.

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

M

iljør

ede-

gøre

lse

– jo

urna

l S

ikrin

g af

kra

v ov

erho

ldes

. S

ynlig

gøre

lse

for

virk

som

hede

n

Drif

tsre

gist

rerin

ger /

Milj

øred

egør

else

V

irkso

mhe

den

skal

regi

stre

re d

isse

opl

ysni

nger

: –

Mæ

ngde

r råv

are

mod

tage

t –

Mæ

ngde

r pro

duce

ret,

ford

elt p

å ty

per

– M

æng

der f

iske

affa

ld, i

ndvo

lde

og a

fskæ

r for

delt

på h

vor d

et k

omm

er fr

a, h

vilk

en b

e-ha

ndlin

g de

t har

fået

og

hvem

afta

ger e

r –

Forb

rug

af k

emik

alie

r, he

rund

er ti

l ren

gørin

g og

des

infic

erin

g –

Van

dfor

brug

og

ener

gifo

rbru

g –

Mæ

ngde

r og

type

r affa

ld, h

erun

der o

gså

farli

gt a

ffald

og

slam

fra

spild

evan

dsre

nsni

ng

mm

og

mod

tage

r –

Ana

lyse

resu

ltate

r av

spild

evan

dsan

alys

er o

g un

ders

øgel

ser a

f hav

bund

–

Uhe

ld d

er h

ar m

edfø

rt fo

rure

ning

af m

iljøet

og

mul

ig å

rsag

, og

bere

tnin

g om

opr

ydni

ng m

m.

– B

eskr

ivel

se i

henh

old

til p

kt. 5

.1.7

og

5.1.

8 (fo

rbru

g af

klo

r og

mer

e m

iljøve

nlig

des

infic

e-rin

g af

pro

cess

pild

evan

det)

FSP

Kla

ksví

k –

F03

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

39

Con

tinue

d

M

iljør

edeg

ørel

se –

jour

nal

Sik

ring

af k

rav

over

hold

es.

Syn

liggø

rels

e fo

r vi

rkso

mhe

den

Bed

rifte

n ha

r plig

t til

fortl

øben

de a

t jou

rnal

føre

:

– M

odta

get f

isk

ved

anlæ

gget

og

type

pro

dukt

ion

(kva

ntum

) –

Kem

ikal

iefo

rbru

g (ty

pe, m

æng

de, d

ispo

nerin

g)

– B

ipro

dukt

er (k

vant

um, t

ype,

beh

andl

ing

og d

ispo

nerin

g). M

ed b

ipro

dukt

er m

enes

slo

,

le

ver,

rogn

hov

eder

, ryg

ge, s

kind

, ind

mad

, vra

get r

åvar

e og

and

et a

fskæ

r fra

fisk

, båd

e fra

de

n tra

ditio

nelle

fisk

erin

ærin

g og

fra

fiske

opdr

æts

nærin

g. V

edla

gt s

kem

a ka

n be

nytte

s.

– S

lgod

s, a

fsku

mm

et fe

dt i

fedt

udsk

iller

og

ligne

nde

(kva

ntum

og

disp

oner

ing)

–

Jour

nale

rne

skal

opb

evar

es p

å an

lægg

et i

min

dst 3

år,

og v

ære

tilg

æng

elig

for t

ilsyn

s

myn

digh

eden

ved

kon

trol.

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

– N

o01

P

ligt t

il at

redu

cere

foru

renn

ing

og

forb

rug

Beg

ræns

e ud

slip

og

forb

rug

mes

t mul

igt

Plig

t til

at re

duce

re fo

rure

ning

så

lang

t som

mul

ig

Al f

orur

enin

g fra

virk

som

hede

n, h

erun

der u

dslip

til l

uft o

g va

nd, s

amt s

tøj o

g af

fald

, er

Isol

eret

set

uøn

sket

. Sel

v om

uds

lippe

ne h

olde

s in

denf

or fa

stsa

tte u

dslip

sgræ

nser

, har

vi

rkso

mhe

den

plig

t til

at re

duce

re s

ine

udsl

ip, h

erun

der o

gså

støj

, så

lang

t det

te e

r mul

ig

uden

urim

elig

e ud

gifte

r. P

ligte

n om

fatte

r ogs

å ud

slip

af k

ompo

nent

er d

er ik

ke g

enne

m

vilk

år e

r sat

græ

nser

for.

Det

te in

debæ

rer b

land

t and

et a

t sør

ge fo

r: –

optim

al d

rift a

f pro

cesu

dsty

r og

rens

eins

talla

tione

r –

et ti

lstræ

kkel

ig fo

reby

ggen

de v

edlig

ehol

d af

uds

tyr s

om k

an h

ave

udsl

ipm

æss

ig b

etyd

ning

–

effe

ktiv

bru

g af

ene

rgi

– fo

r pro

dukt

ions

proc

esse

r hvo

r uds

lippe

ne e

r pro

porti

onal

e m

ed p

rodu

ktio

nsm

æng

de,

skal

eve

ntue

l red

uktio

n af

pro

dukt

ions

nive

auet

i fo

rhol

d til

det

som

er l

agt t

il gr

und

i an-

søgn

inge

n, s

om m

inim

um m

edfø

re e

n til

svar

ende

redu

ktio

n i u

dslip

pene

.

Mar

ineH

arve

st ti

llate

lse

– no

02

B

AT

Sik

ring

af m

inds

t mul

ig

påvi

rkni

ng a

f miljø

et

BA

T-til

tag

(Bes

t Ava

ilabl

e Te

chni

ques

)

–Virk

som

hede

n ha

r plig

t til

at b

enyt

te s

ig a

f de

beds

te ti

lgæ

ngel

ige

tekn

ikke

r (B

AT

– B

est

Ava

ilabl

e Te

chni

ques

) som

gæ

lder

den

ne ty

pe v

irkso

mhe

d. D

ette

gæ

lder

for s

amtli

ge

inte

rne

prod

uktio

nspr

oces

ser s

amt r

ensn

ing

af a

fløb

(spi

ldev

ands

rens

ning

). –

Virk

som

hede

n ha

r plig

t til

at h

olde

sig

opd

ater

et in

denf

or b

ranc

hens

BA

T. S

om e

n de

l af

virk

som

hede

ns in

tern

kont

rol s

kal d

er d

erfo

r ske

en

løbe

nde

vurd

erin

g og

, om

form

ålst

jen-

lig, i

mpl

emen

terin

g af

de

beds

te ti

lgæ

ngel

ige

tekn

ikke

r, jf.

IPP

C-d

irekt

ivet

s ar

tikke

l 2–1

1.

Mar

ineH

arve

st ti

llate

lse

– no

02

To b

e co

ntin

ued

40

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

R

isik

ofor

hold

Be

græ

nse

udsl

ip m

est m

ulig

t V

irkso

mhe

den

har p

ligt t

il i s

it in

tern

kont

rols

yste

m ti

l en

hver

tid

at h

ave

over

sigt

ove

r alle

ak

tivite

ter,

som

kan

med

føre

foru

reni

ng o

g ku

nne

rede

gøre

for r

isik

ofor

hold

. Sys

tem

et s

kal

iden

tific

ere

de p

erso

ner o

g fu

nktio

ner s

om e

r ans

varli

g fo

r drif

t af d

e fo

rske

llige

dele

r af

anlæ

gget

. Det

er v

irkso

mhe

dens

ans

var,

at p

erso

nern

e ha

r den

nød

vend

ige

kom

pete

nce.

Mar

ineH

arve

st ti

llate

lse

– no

02

R

isik

ofor

hold

Be

græ

nse

udsl

ip m

est m

ulig

t O

vers

igt o

ver r

isik

ofor

hold

/Milj

øris

ikov

urde

ring:

Bed

rifte

n sk

al g

enne

mfø

re e

n m

iljør

isik

ovur

derin

g af

sin

virk

som

hed.

Pot

entie

lle k

ilder

til

akut

foru

reni

ng a

f van

d, jo

rd o

g lu

ft sk

al k

ortlæ

gges

. Milj

øris

ikov

urde

ringe

n sk

al o

mfa

tte

alle

forh

old

ved

bedr

iften

som

kan

med

føre

aku

t for

uren

ing

med

fare

for h

else

- og/

elle

r m

iljøs

kade

r, in

de p

å be

drift

ens

områ

de o

g ud

enfo

r. B

edrif

ten

skal

ha

over

sigt

ove

r de

miljø

ress

ourc

er s

om k

an b

live

berø

rt af

aku

t for

uren

ing,

og

de h

else

- og

miljø

mæ

ssig

e ko

nsek

vens

er s

ådan

foru

reni

ng k

an m

edfø

re. M

iljør

isik

ovur

derin

gen

skal

indg

å i i

nter

n-ko

ntro

lsys

tem

et.

Mar

ineH

arve

st ti

llate

lse

– no

02

R

isik

ofor

hold

– b

ered

skab

ved

fis

kedø

d Be

græ

nse

udsl

ip m

est m

ulig

t A

kut m

assi

v fis

kedø

d –

Virk

som

hede

n sk

al h

ave

et b

ered

skab

for a

t hån

dter

e m

assi

v fis

kedø

d fo

rårs

aget

af f

.eks

. alg

eopb

lom

strin

g el

ler s

ygdo

m.

Fisk

efor

edlin

g Le

røy

Aur

ora

AS

Skj

ervø

y til

late

lse

– no

07

P

røve

tid

Udr

edni

nger

(U)

For a

t ops

tille

bed

re e

ndel

i-ge

vilk

år

Udr

edni

nger

og

fors

krift

er i

en p

røve

tid (U

)

Udr

edni

nger

ne s

amt f

orsl

ag ti

l end

elig

e vi

lkår

i op

ståe

de s

pørg

smål

ska

l fre

mse

ndes

til

myn

digh

eden

sen

est t

o år

efte

r drif

tsst

art a

f den

pla

nere

de v

irkso

mhe

d.

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

P

rovi

soris

ke fo

rskr

ifter

(P)

I ove

rgan

gsfa

se ti

l end

elig

e vi

lkår

In

dtil

milj

ømyn

digh

eden

har

bes

lutte

t and

et g

æld

er fø

lgen

de p

rovi

soris

ke fo

rskr

ifter

(P)

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

E

ndel

ige

vilk

år

Fo

r tilf

æld

et g

æld

er fø

lgen

de e

ndel

ige

villk

år

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

G

ener

elt k

rav

til v

irkso

mhe

den

Ans

øger

ens

besk

rivel

ser

skal

ove

rhol

des

Virk

som

hede

n sk

al d

rives

i ov

eren

sste

mm

else

med

det

ans

øger

en h

ar a

ngiv

et i

ansø

g-ni

ngen

og

i i ø

vrig

t hvi

s in

tet a

ndet

er b

eskr

evet

i fo

rhol

d til

følg

ende

vilk

år.

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

Tr

ansp

ort

Beg

ræns

ning

af t

rans

por-

tens

miljø

påvi

rkni

ng

Bed

rifte

n sk

al i

vide

st m

ulig

t om

fang

arb

ejde

for a

t beg

ræns

e m

iljøp

åvirk

ning

en fr

a tra

ns-

port

af rå

vare

og

prod

ukte

r. S

trann

es R

öker

i – s

v01

Tr

ansp

ort

Beg

ræns

ning

af t

rans

port-

arbe

jdet

i om

råde

t Tr

ansp

orte

r ska

l i v

ides

t mul

igt o

mfa

ng s

amor

dnes

med

and

re n

ærli

ggen

de v

irkso

mhe

der

for a

t beg

ræns

e tra

nspo

rtarb

ejde

t i o

mrå

det.

Sm

ögen

Sea

food

– s

v02

Tr

ansp

ort

Beg

ræns

ning

af t

rans

por-

tens

miljø

påvi

rkni

ng

Virk

som

hede

n sk

al a

ktiv

t arb

ejde

for a

t min

imer

e su

ndhe

ds- o

g m

iljøef

fekt

er fr

a tra

nspo

r-te

r i re

latio

n til

virk

som

hede

n.

Klä

desh

olm

en S

eafo

od A

B –

sv13

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

41

Tabl

e 3.

2: V

ilkår

, Bat

and

RT

for s

peci

fikke

Proc

es

BA

T/R

ener

e te

chno

logi

/ pr

oced

ure

Effe

kt/R

esul

tat

Forh

old/

Vilk

år

Ref

eren

ce

Aflø

bsm

ålin

ger

Prøv

er o

g af

rapp

orte

ring

Sik

ring

af k

rav

til to

talt

orga

nisk

st

off (

TOC

), to

talt

nitro

gen

og

tota

lt fo

sfor

Der

ska

l tag

es å

rlige

repr

æse

ntat

ive

prøv

er a

f uds

lip a

f tot

alt o

rgan

isk

stof

(TO

C),

tota

lt ni

troge

n og

tota

lt fo

sfor

. Der

som

resu

ltate

rne

fra p

røve

rne

vise

r at d

e år

lige

udsl

ip a

f org

anis

k st

of o

vers

krid

er 5

0 to

n TO

C e

ller 5

0 to

n to

talt

nitro

gen

elle

r 5 to

n to

talt

fosf

or, s

kal d

ette

rapp

orte

res

til fo

rure

ning

smyn

digh

eder

ne. R

appo

rterin

gen

skal

inkl

uder

e al

le n

ævn

te s

toffe

r (TO

C, t

otal

t nitr

ogen

og

tota

lt fo

sfor

).

Fisk

efor

edlin

g Le

røy

Aur

ora

AS

Skj

ervø

y til

late

lse

– no

07

Aflø

bsva

nd fr

a pr

oduk

tion

af

råre

je

Gen

nem

bag

si m

ed

max

spa

ltevi

dde

Min

dre

orga

nisk

mat

eria

le m

m. i

sp

ildev

ande

t A

lt af

løbs

vand

som

ops

tår v

ed p

rodu

ktio

n af

råre

je s

kal s

is g

enne

m e

n ba

gsi m

ed

høje

st 0

,14

mm

spa

ltevi

dde.

Det

ska

l væ

re m

ulig

t at i

nsta

llere

yde

rlige

re re

ns-

ning

suds

tyr e

fter b

agsi

.

Räk

or &

Lax

gros

sist

en 2

007

NY

– sv

16

Beha

ndlin

g af

pr

oces

spild

evan

d be

hand

las

i mus

ling

med

dis

pers

ion

Min

dre

orga

nisk

mat

eria

le m

m. i

sp

ildev

ande

t A

lt pr

oces

aflø

bsva

nd s

kal e

fter s

inin

g og

sla

mud

skiln

ing

beha

ndle

s i m

uslin

g m

ed

disp

ersi

on. M

uslin

gen

skal

væ

re d

imen

sion

eret

for o

g m

å ik

ke b

elas

tes

med

mer

e en

d 32

m³/h

.

Skä

rham

ns fr

ys ä

ndr.v

illko

r –

sv03

Beh

andl

ing

af

rens

evan

d R

ense

vand

et s

kal

anve

ndes

elle

r sen

des

til s

pild

evan

ds-

rens

ning

Min

dre

udsl

ip a

f ren

sevæ

ske

heru

nder

blo

dser

um

Opb

evar

inge

n sk

al v

ære

tæt,

og a

l blo

dser

um o

g an

dre

væsk

er s

kal a

nven

des

på

fiske

mel

sfab

rikke

n el

ler s

ende

s til

spi

lvan

dsre

nsni

ngen

. Det

inkl

uder

er v

ande

t fra

de

n fø

rste

rens

ning

, der

ska

l min

imer

es m

ed h

øjtry

ks p

umpe

r. Tø

mni

ngen

ska

l væ

re s

å au

tom

atis

k so

m m

ulig

t. S

å sn

art b

ehol

dern

e er

tom

me

skal

de

rens

es m

ed

kold

van

d. H

vis

det n

ødve

ndig

t at b

ruge

gra

vem

aski

ne/s

kovl

ska

l den

ne o

gså

genn

emsp

ules

efte

r bru

g.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

Bru

g af

olie

„E

ldni

ngso

lja 1

” elle

r til

svar

ende

M

iljøv

enlig

olie

D

er m

å ku

n an

vend

es „e

ldni

ngso

lja 1

“ elle

r tils

vare

nde

olie

. Se

evt.:

ht

tp://

ww

w.p

reem

.se/

tem

plat

es/P

rodu

ctIn

form

atio

n___

_100

8.as

px fo

r yd

erlig

ere

info

. A

bba

Sea

food

Sot

enäs

– s

v17

Des

infic

erin

g Fo

rbru

g af

klo

r M

indr

e kl

or i

syst

em o

g sp

ildev

and

Virk

som

hede

ns fo

rbru

g af

klo

r ska

l min

imer

es/b

egræ

nses

mes

t mul

igt

FSP

Kla

ksví

k –

F03

Des

infic

erin

g af

pr

oces

-sp

ildev

and

Vur

derin

g af

mul

ighe

-de

r ved

des

infic

erin

g M

ere

miljø

venl

ig d

esin

ficer

ing

af

proc

es-s

pild

evan

det –

udl

edni

ng

til h

avet

Virk

som

hede

n sk

al a

rbej

de fr

em im

od e

n m

ere

milj

øven

lig d

esin

ficer

ing

af p

roce

s-sp

ildev

ande

t FS

P K

laks

vík

– F0

3

Fedt

udsk

iller

M

ax te

mp

af s

pild

evan

det

Opt

imal

fedt

udsk

linng

Te

mpe

ratu

ren

på s

pild

evan

det t

il fe

dtud

skill

eren

ska

l ald

rig v

ære

ove

r 35C

Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

To b

e co

ntin

ued

42

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

Fedt

udsk

iller

Min

imer

ing

af fe

jl på

fe

dtud

skille

r M

ere

optim

al u

dski

lnin

g af

fedt

Fe

dtud

skill

eren

ska

l hav

e au

tom

atis

k lå

sem

ekan

ism

e og

ala

rm

FSP

Kla

ksví

k –

F03

Fedt

udsk

iller

Pro

cedu

re fo

r tøm

ning

af

fedt

udsk

iller

Mer

e op

timal

uds

kiln

ing

af fe

dt

Fedt

udsk

iller

en s

kal t

ømm

es e

fter b

ehov

, dog

min

dst e

n ga

ng o

m m

åned

en

FSP

Kla

ksví

k –

F03

Fedt

udsk

iller

K

rav

til fe

dtud

skill

er

mht

. bla

. oph

olds

tid,

over

flade

bela

stni

ng,

fedt

i af

løbs

vand

, do

kum

enta

tion

Bed

re fe

dtud

skiln

ing

Proc

esaf

løbs

vand

et s

kal p

asse

re fe

dtud

skille

r dim

ensi

oner

et ti

l en

effe

ktiv

oph

olds

tid

på m

inim

um 1

5 m

inut

ter o

g ov

erfla

debe

last

ning

på

mak

sim

alt 1

0 m

3/m

2/tim

e ve

d m

aksi

mal

tilre

ndin

g. T

ømni

ng a

f fed

tuds

kille

r ska

l kun

ne d

okum

ente

res.

Fed

tuds

kille

r sk

al v

ære

inst

alle

ret i

nden

virk

som

hede

n st

arte

r op.

Uds

lipsv

ande

t/pro

cesa

fløbe

t fra

fe

dtud

skille

r må

mak

sim

alt i

ndeh

olde

100

ml f

edt p

r. lit

er p

roce

saflø

bsva

nd (A

ltern

ativ

t ka

n in

dret

ning

med

min

dst t

ilsva

rend

e af

skilli

ngse

ffekt

for f

edt-

og fl

ydes

toffe

r ben

yt-

tes.

I så

dann

e til

fæld

e m

å af

skilli

ngse

ffekt

en fo

r fed

t- og

flyd

esto

ffer p

å fo

resp

ørgs

el

og v

ed e

vent

uelle

kon

trolle

r kun

ne d

okum

ente

res.

)

Fisk

efor

edlin

g Le

røy

Aur

ora

AS

Skj

ervø

y til

late

lse

– no

07

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

– N

o01

Fedt

udsk

iller

R

ensn

ing

fra p

rodu

kti-

on o

g re

ngør

ing

Bed

re fe

dtud

skiln

ing

– ud

ledn

ing

til s

pild

evan

dsne

t A

lt va

nd s

om o

pstå

r i p

rodu

ktio

nen

inkl

usiv

e re

ngør

ing

skal

beh

andl

es i

fedt

udsk

il-le

r ind

en d

et u

dled

es ti

l kom

mun

alt s

pild

evan

dsne

t. D

en h

ydra

ulis

ke b

elas

tnin

gen

på fe

dtud

skill

eren

må

ikke

ove

rstig

e 1

m/h

. Fed

tuds

kille

ren

skal

udf

orm

es s

å ko

ntro

l af a

fløbs

vand

et k

an s

ke e

fter f

edtu

dski

llere

n

Nor

dsjö

filé

2 –

sv06

Flot

atio

nsan

læg

kom

bine

rat

med

en

ud

jævn

ings

tank

Vand

rens

ning

fra

prod

uktio

n og

reng

ørin

g M

indr

e or

gani

sk m

ater

iale

mm

. i

spild

evan

det –

udl

edni

ng ti

l sp

ildev

ands

net

Alt

vand

som

ops

tår i

pro

dukt

ione

n in

klus

ive

reng

ørin

g sk

al b

ehan

dles

i et

flot

ati-

onsa

nlæ

g ko

mbi

nere

t med

en

udjæ

vnin

gsta

nk o

g de

refte

r afle

des

til k

omm

unal

t sp

ildev

ands

net.

Udj

ævn

ings

volu

men

et s

kal m

odsv

are

halv

dele

n af

den

høj

este

ud

slip

smæ

ngde

for e

t døg

n.

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

Fras

orte

ring

af

orga

nisk

mat

. S

i i g

ulva

fløb

Min

dre

orga

nisk

mat

eria

le i

spild

evan

d G

ulva

fløb

kan

fors

ynes

med

en

si, f

orm

et s

om e

n ku

rv, t

il op

sam

ling

af s

pild

(o

rgan

isk

mat

eria

le)

Kræ

ki fi

skef

abrik

, Isl

and

– I0

1

Gul

vbrø

nde

og

gulv

rend

er

Fors

eglin

g og

spa

lte-

stør

rels

e Fr

asor

terin

g af

bla

. org

anis

k

affa

ld fr

a gu

lvaf

løb

Gul

vbrø

nde

og g

ulvr

ende

r i p

rodu

ktio

nslo

kale

rne

skal

var

e fo

rseg

lede

med

fast

låg

med

per

fore

ringe

r elle

r spa

lter m

ed h

øjes

t 5 m

m.

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

Hån

dter

ing

af

blod

ser

um

Blo

dser

um ti

l sp

ildev

ands

anlæ

g M

indr

e ud

slip

af r

ense

væsk

e he

rund

er b

lods

erum

D

er s

kal v

ære

tilg

æng

elig

e ta

nke

til o

psam

ling

af a

l blo

dser

um s

om k

omm

er fr

a la

ndin

gen,

og

desu

den

rens

etan

ke ti

l råv

are.

For

sigt

ighe

d sk

al ta

ges

for a

t for

hin-

dre

blod

seru

m i

at n

å ha

vet o

g ov

erlø

bsdr

æn

skal

forb

inde

s til

spi

ldva

ndsa

nlæ

g.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

43

Con

tinue

d

Hån

dter

ing

af

proc

esaf

løbs

-va

nd

Mas

kevi

dde

og

selv

rens

ning

M

indr

e or

gani

sk m

ater

iale

i sp

ildev

ande

t P

roce

saflø

bsva

nd s

kal s

amle

s op

og

lede

s ge

nnem

en

si e

ller l

igne

nde

med

effe

k-tiv

mas

kevi

dde

på m

aksi

mal

t 0.5

mm

før u

dslip

. Sile

n bø

r væ

re s

elvr

ense

nde.

P

roce

saflø

bsva

ndet

ska

l før

det

slip

pes

ud i

søen

pas

sere

rens

eanl

æg

med

en

effe

ktiv

itet t

ilsva

rend

e si

anlæ

g m

ed s

palte

åbni

ng 0

,5 m

m e

ller m

indr

e, o

g di

men

si-

oner

et fo

r mak

sim

al ti

lrend

ing/

vand

forb

rug.

Mod

olv

Sjø

set T

ræna

– N

o01

Fisk

efor

edlin

g Le

røy

Aur

ora

AS

Skj

ervø

y til

late

lse

– no

07

Inte

rn p

roce

dure

H

åndt

erin

g af

kem

ikalie

r M

indr

e sp

ild a

f kem

ikal

ier

Når

der

arb

ejde

s m

ed k

emik

alie

r, sk

al d

er p

asse

s på

at s

pild

und

gås

Hav

sbrú

n - F

01

Mek

anis

k re

nsni

ng a

f sp

ildev

and

Kor

rekt

dim

ensi

oner

ing

Sik

ring

af o

ptim

al re

nsni

ng –

ud

ledn

ing

til h

avet

In

den

spild

evan

det l

edes

ud

skal

det

lede

s ge

nnem

en

mek

anis

k re

nsni

ng, d

er e

r di

men

sion

eret

efte

r de

rigtig

e m

æng

der,

såle

des

at s

atte

græ

nsev

ærd

ier,

jvf.

pkt.

5.8

i bila

g 1

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

Par

tikel

udsk

iln-

ing

i mus

linge

n In

dpla

cerin

g af

si m

ed

max

mas

kevi

dde

og

kalk

fæld

ning

Min

dre

orga

nisk

mat

eria

le m

m. i

sp

ildev

ande

t H

vis

der o

pstå

r pro

blem

med

par

tikel

udsk

ilnin

gen

i mus

linge

n sk

al d

er i

gulv

brøn

de

plac

eres

en

si m

ed e

n m

aksi

mal

mas

kevi

dde

på 5

mm

og

proc

esva

ndet

fra

lutn

in-

gen

skal

beh

andl

es m

ed k

alkf

æld

ning

inde

n de

t når

mus

linge

n

Skä

rham

ns fr

ys u

töka

d pr

od –

sv

04

Proc

esaf

løbs

-va

nd

fra fi

lete

ringe

n

Sib

ånd

med

max

m

aske

vidd

e M

indr

e or

gani

sk m

ater

iale

mm

. i

spild

evan

det –

udl

edni

ng ti

l ege

t re

nsni

ngsa

nlæ

g

Pro

cesa

fløbs

vand

fra

filet

erin

gen

skal

dire

kte

efte

r file

terin

gsm

aski

nen

rend

e i

sibå

nd m

ed m

aske

vidd

e på

max

1,3

x 7

,9 m

m in

den

det f

øres

til r

ensn

ings

anlæ

g.

Skä

rham

ns fr

ys ä

ndr.v

illko

r –

sv03

Proc

esaf

løbs

vand

Fe

dtud

skiln

ing

Luftn

ing

Kem

isk

fæld

ning

Bed

re re

nsni

ng a

f pro

ces-

spild

evan

d –

udle

dnin

g til

hav

et

Alt

proc

esaf

løbs

vand

fra

Hag

aber

g sk

al s

enes

t den

30

augu

st 2

007

gå g

enne

m

sini

ng, f

etdt

udsk

ilnin

g, lu

ftnin

g og

kem

isk

fæld

ning

i flo

tatio

nsan

læg

inde

n ud

slip

til

have

t må

ske.

Mæ

ngde

n af

aflø

bssv

and

genn

em fl

otat

ions

anlæ

gget

må

som

ikke

ov

erst

ige

50 m

3 pe

r tim

e.

Abb

a S

eafo

od S

oten

äs 2

007

– sv

17

Proc

esaf

løbs

vand

O

vers

kyde

nde

proc

es-

vand

tran

spor

tere

s til

be

hand

ling

Sik

re re

nsni

ng a

f alt

proc

esva

nd

Det

aflø

bsva

nd s

om k

omm

unen

med

give

r at m

odta

ge s

kal l

edes

til d

et k

omm

unal

e af

løbs

rens

ning

svæ

rk. A

lt øv

rig p

roce

saflø

bsva

nd s

kal t

rans

porte

res

bort

til b

ehan

dlin

g S

tröm

stad

– s

v18

Pum

pnin

g af

fisk

fra

ski

be ti

l fa

brik

Land

ing

Spi

ldev

and

Min

dre

spild

ved

last

af f

isk

Pum

pnin

g af

fisk

fra

skib

e til

fabr

ik i

lukk

ede

syst

emer

:

– U

dsty

r til

at a

flast

e fis

k sk

al v

are

tæt.

–

Uds

tyr t

il at

bor

tsug

e af

løbs

vand

fra

last

rum

met

ska

l væ

re ti

lgæ

ngel

igt.

–

Alt

vand

fra

afla

stni

ng a

f fis

k og

fra

grov

spul

ning

af l

astru

mm

et s

kal r

ense

s.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

To b

e co

ntin

ued

44

Part

3: F

ish

Proc

essi

ng In

dust

ry

Con

tinue

d

Ren

gørin

gs-

met

oder

K

lorh

oldi

ge m

idle

r M

indr

e br

ug a

f klo

rhol

dige

mid

ler

Bed

rifte

n sk

al i

vide

st m

ulig

t om

fang

anv

ende

reng

ørin

gsm

etod

er s

om in

debæ

rer

en m

inds

ket a

nven

dels

e af

klo

rhol

dige

mid

ler.

Virk

som

hede

n sk

al d

esud

en a

ktiv

t ar

bejd

e fo

r at e

rsta

tte k

lorh

oldi

ge re

ngør

ings

mid

ler m

ed k

lorfr

ie, b

iolo

gisk

e ne

dbry

-de

lige

mid

ler.

Sm

ögen

Sea

food

04

– sv

02

Ren

sevæ

sker

G

enbr

ug a

f nat

rium

hy-

drox

yd a

nd n

itrit

oxid

B

edre

Res

sour

ce-u

dnyt

tels

e.

Min

dre

udsl

ip a

f kor

rosi

ve v

æ-

sker

.

Kor

rosi

ve v

æsk

er s

om n

atriu

mhy

drox

yd a

nd n

itrit

oxid

til r

ense

udst

yr s

kal g

enbr

u-ge

s så

meg

et s

om m

ulig

t K

ross

ey fi

skef

abrik

, Isl

and

– I0

2

Ren

snin

g af

kø

retø

jer

Spi

ld fr

a kø

retø

jer

Uds

lip a

f spi

ld fr

a kø

retø

jer

begr

æns

es

Kør

etøj

er ti

l bru

g ve

d tra

nspo

rt af

råva

re ti

l bru

g I p

rodu

ktio

nen

skal

væ

re v

andt

æt-

te, l

ukke

de e

ller r

åvar

erne

tild

ækk

ede

og g

odke

ndt a

f myn

digh

eder

ne i

Aus

terla

nd.

Uds

tyre

t (kø

retø

jer)

skal

gen

nem

spul

es e

fter b

rug.

Fac

ilite

ter t

il re

nsni

ng s

kal

fore

finde

s på

eje

ndom

men

. Spi

ldev

and

fra re

nsep

roce

ssen

ska

l før

es g

enne

m

fedt

udsk

iller

.

Kro

ssey

fisk

efab

rik, I

slan

d –

I02

Ren

snin

gs-a

nlæ

g Tø

mni

ng o

g ve

dlig

ehol

d A

nlæ

g fu

nger

er o

ptim

alt

Alle

rens

ning

sanl

æg

skal

tøm

mes

og

vedl

igeh

olde

s, s

åled

es a

t de

altid

fung

erer

op

timal

t Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

Ren

snin

gs-

syst

em ti

l af

løbs

vand

To s

erie

kobl

ede

mus

linge

r – s

idst

e m

uslin

g m

ed d

ispe

rsi-

on- o

g ke

mis

k fæ

ldni

ng

Min

dre

orga

nisk

mat

eria

le m

m. i

sp

ildev

ande

t A

lt af

løbs

vand

som

ops

tår v

ed fi

lete

ring,

kry

ddni

ng o

g so

rterin

g af

råva

rer s

kal

beha

ndle

s i e

t ren

snin

gssy

stem

med

to s

erie

kobl

ede

mus

linge

r. D

en s

idst

e m

us-

ling,

dim

ensi

oner

et fo

r 20m

3/tim

e sk

al s

enes

t den

31

dece

mbe

r 200

5 væ

re u

dfør

t m

ed e

t sys

tem

for d

ispe

rsio

n og

kem

isk

fæld

ning

. Ren

snin

gsan

lægg

et s

kal v

ed

prod

uktio

n dr

ives

opt

imal

t med

hen

syn

til m

æng

de d

ispe

rsio

nsva

nd, t

ryk

sam

t fæ

ldni

ngsk

emik

alie

r.

MP

-pro

dukt

er ä

ndr v

illkor

mm

–

sv08

Sikr

ing

af d

ag-

vand

sbrø

nde

Mar

kerin

g af

brø

nde

–

brug

af

abso

rptio

nsm

idde

l

Min

dre

udsl

ip fr

a la

ste/

loss

e pl

adse

r D

agva

ndsb

rønd

e i n

ærh

eden

af l

aste

/loss

epla

dser

ska

l væ

re ty

delig

t mar

kere

de.

Abs

orpt

ions

mid

del s

amt a

nord

ning

til a

t ”hu

rtig

tætn

e” d

isse

dag

vand

sbrø

nde

skal

væ

re le

t tilg

æng

elig

t og

anve

ndes

ved

spi

ld.

Mar

itim

Foo

d S

wed

en A

B 05

–

sv09

Spi

ldev

ands

-be

hand

ling

Sto

ffer o

g pa

rtikl

er

fjern

es

Beg

ræns

ning

af s

toffe

r og

parti

k-le

r i m

iljøe

t – u

dled

ning

til h

avet

S

pild

evan

d sk

al b

ehan

dles

sål

edes

at s

toffe

r og

parti

kler

fjer

nes

for a

t for

bygg

e fo

rure

ning

af m

iljøe

t Fa

roe

Mar

ine

Bio

tech

– F

02

Spi

ldev

ands

-be

hand

ling

Olie

- og

fedt

udsk

iller

Beg

ræns

e/fje

rne

olie

og

fedt

fra

spild

evan

det –

udl

edni

ng ti

l hav

et

Spild

evan

d so

m in

deho

lder

olie

elle

r fed

t, sk

al re

nses

, f.e

ks. m

ed o

lie- e

ller f

edtu

dski

ller

Faro

e M

arin

e B

iote

ch –

F02

Spr

edni

ng a

f m

iljøin

form

atio

n K

omm

unik

atio

n m

ed

skib

e M

indr

e ky

stnæ

r RSW

dum

pnin

g V

irkso

mhe

den

skal

sør

ge fo

r, at

ski

bene

der

land

er v

ed p

å vi

rkso

mhe

den

orie

nte-

res

om, a

t van

d i R

SW-ta

nken

e om

bord

må

ikke

lede

s ud

inde

nfor

1 s

ømil

Hav

sbrú

n –

F01

To b

e co

ntin

ued

BA

T an

d C

lean

er T

echn

olog

y in

Env

iron

men

tal P

erm

its

45

Con

tinue

d

Tran

spor

vand

Tr

ansp

ortv

and

lede

genn

em re

nsea

nlæ

g s M

indr

e fo

rure

ning

fra

tra

nspo

rtvan

det

Tran

spor

tvan

d og

and

et v

and

fra rå

stof

leve

rand

ør s

om h

ar v

ære

t i k

onta

kt m

ed

råst

offe

t ska

l før

st v

ia re

nsea

nlæ

g til

uds

liple

dnin

gen

for p

roce

saflø

bsva

ndet

så

læng

e rå

stof

leve

rand

ør o

phol

der s

ig v

ed a

nlæ

gget

.

fiske

fore

dlin

g D

omst

ein

sogn

og

fjor

dane

– n

o08

Udg

åend

e pr

oces

aflø

bsva

nd

Kra

v til

pro

ce-

saflø

bsva

nd

Ove

rhol

dels

e af

max

krav

til

rens

ning

af p

roce

saflø

bs-v

and

– ud

ledn

ing

til k

omm

unen

s re

ns-

ning

sanl

æg

(Lån

gevi

ksve

rket

)

Udg

åend

e pr

oces

aflø

bsva

nd s

kal e

fter f

edtu

dski

lnin

g le

des

til k

omm

unen

s sp

ilde-

vand

snet

. Mul

ighe

d fo

r prø

veta

gnin

g og

flow

mål

ing

skal

fore

finde

s. U

dslip

ska

l be

græ

nses

som

følg

er:

– M

æng

den

af p

roce

saflø

bsva

nd m

å ik

ke o

vers

tige

100

m3

for e

t døg

n.

– M

æng

den

af o

rgan

isk m

ater

iale

, som

CO

DC

r, m

å ikk

e ov

erst

ige

200

kg fo

r et d

øgn

og

må

som

græ

nsev

ærd

i og

som

mid

delvæ

rdi f

or k

alen

derå

r ikk

e ov

erst

ige

200

kg fo

r et

prøv

etag

ning

sdøg

n. H

vis e

n om

regn

ings

fakt

or a

nven

des

kan

para

met

eren

TO

C e

rsta

tte

CO

DC

r for

org

anisk

mat

eria

le e

fter t

ilsyn

smyn

digh

eden

s go

dken

delse

. –

Mæ

ngde

n to

talk

væls

tof m

å so

m ik

ke o

vers

tige

15 k

g fo

r et d

øgn.

–

pH-v

ærd

ien

må

ikke

med

føre

nog

en k

orro

sion

på

kom

mun

ens

ledn

ings

net.

Bov

ik L

ysek

il 05

– s

v15

Udr

edni

ng o

m

syst

em-

optim

erin

g

Min

imer

er s

pild

D

rift a

f ren

snin

gsan

læg

Opt

imal

t vilk

år k

an s

tille

s O

ptim

ere

syst

emet

så

spild

ikke

ops

tår o

g op

timer

e dr

iften

af r

ensn

ings

anlæ

gget

fo

r pro

cesa

fløbs

vand

et.

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

Udr

edni

ng o

m

foru

dsæ

tnin

ger

for v

andr

ensn

ing

Foru

reni

ngsi

ndho

ld.

Fors

lag

til re

nsni

ngs-

udru

stni

ngen

og

beha

ndlin

gsm

etod

er

Opt

imal

t vilk

år k

an s

tille

s

Virk

som

hede

n sk

al, e

fter s

epar

erin

g af

reng

ørin

gsva

ndet

fra

aflø

bsva

ndet

inde

hol-

dend

e la

ge, u

dred

e fo

ruds

ætn

inge

rne

for a

t ren

se a

fløbs

vand

et fr

a re

ngør

ing

af

udru

stni

ng o

g lo

kale

r int

ernt

ved

virk

som

hede

n, s

åled

es a

t det

sen

ere

kan

føre

s til

ko

mm

unen

s sp

ildev

ands

rens

ning

. Udr

edni

ngen

ska

l om

fatte

en

kara

kter

iser

ing

af

foru

reni

ngsi

ndho

ldet

i re

ngør

ings

vand

et s

amt f

orsl

ag ti

l ren

snin

gsud

rust

ning

en o

g be

hand

lings

met

oder

.

Her

sked

al fi

sk S

tröm

stad

–

sv18

Udr

edni

ng o

m

lugt

gene

r R

øgni

ng a

f fis

k O

ptim

alt v

ilkår

kan

stil

les

Udr

ede

i sam

råd

med

tils

ynsm

yndi

ghed

en o

m d

er o

pstå

r lug

tgen

er fr

a rø

gnin

gen

af

fisk

i om

give

lser

ne o

g i s

å fa

ld b

edøm

me

omfa

nget

af g

ener

ne .

En

over

sigt

ove

r ud

gifte

rne

for r

øgga

sren

snin

gen

i rel

atio

n m

ed lu

gt s

kal o

gså

fore

tage

s.

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

Udr

edni

ng o

m

skru

bber

væsk

e H

åndt

erin

g af

skr

ub-

berv

æsk

e O

ptim

alt v

ilkår

kan

stil

les

Udr

ede

i sam

råd

med

tils

ynsm

yndi

ghed

en in

dhol

det i

det

bru

gte

skru

bber

væsk

e af

P

AH

, CO

DC

r og

susp

ende

rede

em

ner.

Udr

edni

ngen

ska

l udg

øre

grun

dlag

et fo

r be

døm

ning

en a

f hvo

rdan

skr

ubbe

rvæ

sken

ska

l hån

dter

es.

Stra

nnes

Rök

eri –

sv0

1

Uds

kiln

ing

af

rens

og

parti

kler

O

psam

lings

-an

ordn

inge

r M

indr

e or

gani

sk m

ater

iale

mm

. i

spild

evan

det

Pro

dukt

ions

mas

kine

r ska

l tils

lutte

s op

sam

lings

anor

dnin

ger,

ex. s

ibån

d, s

om u

dski

l-le

r ren

s i u

mid

delb

ar ti

lslu

tnin

g til

mas

kine

n N

ords

jöfil

é 2

– sv

06

Appendix 1: List of the most common processing techniques applied in the fish processing industry

From BREF on the Food, Drink and Milk Industries, January 2006: • A1 Materials handling and storage • A2 Sorting/screening, grading, dehulling, destemming/destalking and

trimming • A4 Washing • A5 Thawing • B1 Cutting, slicing, chopping, mincing, pulping and pressing • B2 Mixing/blending, homogenisation and conching • B3 Grinding/milling and crushing • B4 Forming/moulding and extruding • D7 Brinning/curing and pickling • D8 Smoking • D11 Coating/spraying/enrobing/agglomeration/encapsulation • E3 Cooking and boiling • E6 Frying • E8 Pasteurisation, sterilisation and UHT • F1 Evaporation (liquid to liquid) • G1 Cooling, chilling and cold stabilisation • G2 Freezing • G3 Freeze-drying/lyophilisation • H1 Packing and filling • H2 Gas flushing and storage under gas • U1 Cleaning and disinfection • U2 Energy generation and consumption • U3 Water use • U4 Vacuum generation • U5 Refrigeration • U6 Compressed air generation

Appendix 2: List of environmental permits and licenses used in the fish processing industry – company name, year of licence, type of production, size, country and id

Virksomhed Årstal Produktion Størrelse Land Id

Sæby fiskeindu-stri – dk01

2000 Sortering og rensning af makrel og produktion af dåsemakrel

fersk makrelmængde på 32,500 tons/år

DK Dk01

Launis fiskekon-serves – dk02

2001 Produktion af fiskekonser-ves (sild), pate og kaviar – og slidefiletfabrik

sildekonserves: 2,500t råvarer/år Rogn/pate: 1,000t råvarer/år sildefiletfabrik: 20,000t råvarer/år

DK Dk02

Fiskemelsfabrik på havnen i Skagen – dk03

Fiskemelsfabrik, der på baggrund af industrifisk og fiskeaffald producerer fiskemel og fiskeolie

ca. 500,000t råvarer/år DK Dk03

Sæby fiskeindu-stri – dk04

2003 Sortering og rensning af makrel og produktion af dåsemakrel

fersk makrelmængde på 32,500 tons/år

DK Dk04

Havsbrún – F01 2002 Produktion af fiskemel, fiskeolie og -foder

kapacitet på 1,300 ton industrifisk i døgnet, 53,000 ton fiskemel og omkring 11,000 ton fiskeolie

F F01

Faroe Marine Biotech – F02

2004 Producerer levertran og sælger fersk fiskelever

F F02

FSP Klaksvík DK – F03

2002 Slagter laks og ørred, som derefter bliver iset eller frosset ned

F F03

Kræki fiskefa-brik, Island – I01

I I01

Krossey fiskefa-brik, Island – I02

Fiskemel fabrik I I02

Modolv Sjøset Træna – no01

2000 Produktion af sild og hvidfisk

max. 20,000t råvarer sild/år og 3,000t råvarer hvidfisk/år

N No01

MarineHarvest tillatelse – no02

2005/2006

maksimal produktion på 48,000t pr. år

N No02

MarineHarvest oversendelse tillatelse – no03

2005/2006

N No03

To be continued

50 Part 3: Fish Processing Industry

Continued

Lofoten pelagi-ske – no04

2002 Behandling af sild, lodde og hvidfisk

max 21,300t råstof sild/år, max 6,500t råstof lodde/år og max 1,000t råstof hvidfisk/år

N No04

Gimsøy pelagi-ske – no05

2003 Modtagning og bearbejd-ning af sild og hvidfisk

max 4,000t råstof sild/anden fed fisk/år og max 700t råstof hvidfisk/år

N No05

Follalaks Stei-gen – no06

2001 Slagtning og forarbejdning af opdrætsfisk

max 20,000t råstof opdrætsfisk/år og max videreforædling af 10,000t opdræts-fisk/år

N No06

fiskeforedling Lerøy Aurora AS Skjervøy tillatelse – no07

2007 Slagtning og forarbejdning af lakse-opdræt

max 50,000t råstof opdrætsfisk/år

N No07

fiskeforedling Domstein sogn og fjordane – no08

2006 Slagtning, filetering og pakning (håndtering) af makrel, sild, kritfisk mm.

pakning sild/makrel mm. max 50,000t råvarer/år, max filetproduktion 30,000t råvarer sild/år og håndtering af max 20,000t råvarer kvitfisk/år

N No08

Strannes Rökeri – sv01

2004 Tilberedning af fisk og skaldyr (røgeri)

max 7,500t halvfabri-kat af fisk- og skaldyr-råvarer/år

S Sv01

Smögen Sea-food – sv02

2004 beredning av skaldyr

max 2,000t skaldyrrå-varer/år

S Sv02

Skärhamns frys ändr.villkor – sv03

2004 Lutfiskproduktion – renset lange og anden hvidfisk

max 1,000t renset lange og anden hvidfisk/år

S Sv03

Skärhamns frys utökad prod – sv04

2004 Lutfiskproduktion – renset lange og anden hvidfisk

max 1,000t renset lange og anden hvidfisk/år

S Sv04

Paul Mattsson – sv05

2005 Filetering, tilberedning og konservesfremstilling af sild

max 25,000t råvarer sild/år og max 1,000t sild til konservesfrem-stilling/år

S Sv05

Nordsjöfilé 2 – sv06

2002 Tilberedning af fiskeråvarer

max 1,900t fiskeråva-rer/år, heraf 400t sild/år

S Sv06

Nordsjöfilé – sv07

2001 Tilberedning hvidfisk og sild gennem filetering

max 1.900t fiskeråva-rer/år, heraf 400t sild/år

S Sv07

MP-produkter ändr villkor mm – sv08

2002 Tilberedning af sild og fiskeråvarer

S Sv08

Maritim Food Sweden AB – sv09

2005 Tilberedning af skaldyr

max 2,500t råvarer skaldyr/år

S Sv09

Lysekils fryshus – sv10

2003 Tilberedning og håndtering af fisk- og skaldyrsråvarer, samt pakning, indfrysning og lagring af fisk og skal-dyrsprodukter

max 5,500t råvarer fisk- og skaldyrråvarer/år

S Sv10

Konservsönerna – sv11

2000 Tilberedning og håndtering af sild og fiskeråvarer

max 750t råvarer sild og fiskeråvarer/år

S Sv11

To be continued

BAT and Cleaner Technology in Environmental Permits 51

Continued

Klädesholmen Seafood tillfällig utökn – sv12

2002 Tilberedning og håndtering rogn og færdigfileterede silde- og fiskeråvarer

max 1,800t rogn og færdigfileteret fisk, sild/år

S Sv12

Klädesholmen Seafood AB – sv13

2006 Tilberedning og håndtering af rogn og færdigfileteret fiskeråvarer

max 3,500t rogn og færdigfileteret fisk, sild/år – dog 2,000t i en prøveperiode

S Sv13

Göteborgsfisk villkorsändr – sv14

2002 Håndtering og filetering af hvidfisk og sild

max filetere 1,200t hvidfisk og 200t sild/år

S Sv14

Bovik Lysekil 05 – sv15

2005 Tilberedning og konserve-ring rogn og fileterede silderåvarer

max 2,000t råvarer rogn og fileteret sild/år

S Sv15

Räkor & Lax-grossisten – sv16

2007 Tilberedning af fisk og skaldyrsråvarer

Max 15,000t slutprodukter/år

S Sv16

Abba Seafood Sotenäs – sv17

2007 Produktion af marine råvarer

max 18,000t marine råvarer/år

S Sv17

Herskedal fisk Strömstad – sv18

2001 Tilberedning af silderåvarer

max 7,650t silderåvarer/år

S Sv18