Åbent referat til handicaprådetpolweb.varde.dk/open/handicaprådet (Åben)/2013/22-04... · 2013....

Varde Kommune

Åbent Referat

til

Handicaprådet Mødedato: Mandag den 22. april 2013

Mødetidspunkt: 15:30 - 17:30

Mødested: Krogen 7, 6800 Varde

Deltagere: Poul Rosendahl, Erik Buhl Nielsen, Ingvard Ladefoged, Mona Klitgaard, Erik Rosendahl, John Olesen, Grethe Warming Andersen, Else Thorlund, Carl J. Nielsen

Fraværende: Else Marie Fog, Lotte Christiansen

Referent: Else Thorlund

Varde KommuneHandicaprådet 22-04-2013

Indholdsfortegnelse

Side

483. Godkendelse af dagsorden..........................................................................515

484. Orientering fra formanden ..........................................................................516

485. Orientering fra andre medlemmer................................................................517

486. Orientering fra kommunen..........................................................................518

487. Orientering fra Plan, Kultur og Teknik...........................................................519

488. Høring om organisatoriske justeringer ..........................................................520

489. Udviklingsstrategi 2014 på det sociale område. .............................................521

490. Godkendelse af notat vedr. Krogens fremtid..................................................523

491. Eventuelt .................................................................................................526

Bilagsliste ........................................................................................................527

Underskriftsblad................................................................................................528

Side 514


483. Godkendelse af dagsordenDok.nr.: 1801Sagsid.: 13/1295Initialer: elthÅben sag

SagsfremstillingGodkendt.

Beslutning Handicaprådet den 22-04-2013


Godkendt.

Side 515


484. Orientering fra formandenDok.nr.: 1803Sagsid.: 13/1295Initialer: elthÅben sag

Sagsfremstilling

Orientering om formandsbeslutning den 9. april 2013 om dispensation vedrørende niveaufri adgang til campinghytte på Henne Strand Camping

Orientering om konferencen børn og unge med særlige behov den 29. april, herunder rådets stand og bemanding af denne fra kl. 14.00-17.30.



Orienteringen blev taget til efterretning.

Næste planlagte møde den 27. maj flyttes til den 3. juni Oversigt over rådets bemanding af stand den 29. april fra kl. 14.00-17.30

udsendes.

Side 516


485. Orientering fra andre medlemmerDok.nr.: 1804Sagsid.: 13/1295Initialer: elthÅben sag



Intet.

Side 517


486. Orientering fra kommunenDok.nr.: 1805Sagsid.: 13/1295Initialer: elthÅben sag



Intet.

Side 518


487. Orientering fra Plan, Kultur og TeknikDok.nr.: 1813Sagsid.: 13/1295Initialer: elthÅben sag

SagsfremstillingDer vil blive orienteret om følgende projekter:

BO-Østervang – tilbygning til svært handicappede Blåvandshuk Skole – ramper

Jacob Plet, Team Ejendom deltager i mødet fra kl. 16.00.

Forvaltningens vurderingIngen

SundhedskonsekvensvurderingIkke foretaget

Retsgrundlag-

Økonomi-

Høring-

AnbefalingForvaltningen anbefaler,at orienteringen tages til efterretning.



Orienteringen blev taget til efterretning.Rådet anmoder om at bliver orienteret om forslag til ramper ved Blåvandshuk skole, når disse foreligger.

Side 519


488. Høring om organisatoriske justeringerDok.nr.: 1767Sagsid.: 13/1295Initialer: elthÅben sag

SagsfremstillingLedergruppen har den seneste måned drøftet behovet for en justering af organisationen. Der er udarbejdet et kommissorium for arbejdet. Kommissoriet fremgår af høringsmaterialet. Fælles-MED for Social, Sundhed og Beskæftigelse blev i møde den 14. februar 2013 orienteret om overvejelserne, og der blev i mødet nedsat en følgegruppe bestående af Ulla Rosendahl, Nikolaj D. Winther, Margit Thomsen og Erling S. Pedersen. Følgegruppens primære formål har været at sikre, at tidsplanen overholdes. Den samlede ledergruppe har bidraget til det forslag, som nu er sendt i høring.

RetsgrundlagIngen

ØkonomiIngen

HøringHøringsfrist 19. april 2013 kl. 10.00

Bilag:1 Åben Høringsmateriale - organisatoriske justeringer 42986/13

AnbefalingForvaltningen anbefaler,at materialet drøftes med henblik på afgivelse af høringssvar.



Familier med handicappede børn har behov for kvalificeret vejledning i forhold til de mange udfordringer, der følger med at få et barn med særlige behov. Familiernes oplevelse af sammenhæng i indsatsen, fokus på overgang fra barn til voksen og færrest mulige sagsbehandlere (nem adgang) bør veje tungt.Rådet anbefaler derfor, at børnehandicapområdet uændret placeres sammen med voksen handicap, så de gode etablerede sammenhænge kan fortsætte.

Side 520


489. Udviklingsstrategi 2014 på det sociale område.Dok.nr.: 1833Sagsid.: 13/6464Initialer: JOIVÅben sag

SagsfremstillingDer skal hvert år udarbejdes en Udviklingsplan på det sociale område, som alle kommuner i Region Syddanmark og Region Syddanmark skal have godkendt senest den 1. juni 2013.

I den forbindelse har Fælleskommunalt socialsekretariat fremsendt udkast til Udviklingsstrategien for 2014, således at godkendelsesprocessen kan iværksættes.

Udviklingsstrategiens formål er at skabe rammen for et konstruktivt samarbejde mellem kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen i Syddanmark. Ønsket med udviklingsstrategien 2014 er at synliggøre en del af det udviklingsarbejde, der allerede pågår på det specialiserende socialområde i Syddanmark, samt sætte fokus på nogle nye udviklingsprojekter, herunder de årlige ministertemaer.

Herudover har Udviklingsstrategien fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud på tværs i regionen.

Overordnet ambition:

Der skal i samarbejde med borgere, pårørende og brugerorganisationer sættes fokus på, hvad der er et godt liv, og hvad der er livskvalitet. Der skal arbejdes på, at der kan tilbydes mest mulig kvalitet for pengene. Med baggrund i dette, er den overordnede ambition for Udviklingsstrategien at:

Det specialiserede socialområde skal udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Temaer:

Der vil i 2014 stadig arbejdes med tidligere års temaer og andre fælles udviklingsprojekter. Nye temaer der vil være i fokus på i 2014 er:

1. Ministertema: Godkendelse og tilsyn.

2. Takster som understøtter målet med indsatsen.

3. Anvendelse af velfærdsteknologi på socialområdet.

Forvaltningens vurderingDen endelige udgave af forslag til Udviklingsstrategien for 2014 udsendes efter behandling på Kontaktudvalgsmøde den 25. april 2013. Da processen bliver meget kort indtil en godkendelse skal ligge klar den 1. juni 2013 behandles dette udkast til Udviklingsstrategien, således at denne kan have været i høring i bl.a. Handicaprådet og eventuelle fagudvalg.

Dog er der forbehold for ændringer, da der efter møderne i Kommunaldirektørkredsen den 5. april 2013, KKR den 15. april 2013 og Kontaktudvalget den 25. april 2013, kan fremkomme ændringer.

Side 521


SundhedskonsekvensvurderingGenerelt vurderes det, at tilstedeværelse af tilbud, der er målrettet den enkelte borgers behov, har en positiv sundhedsmæssig effekt blandt anden i form af højere livskvalitet.

RetsgrundlagLovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 om social service §6.Lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011 om almene boliger m.v. – almenboligloven - §185b.Socialministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 13. marts 2011 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

ØkonomiStaben Økonomi har ingen bemærkninger.

HøringHandicaprådet

Bilag:1 Åben Udkast til Udviklingsstrategi 2014 - Udkast bilag til

Udviklingsstrategien 2014(foreløbig udsendelse)).pdf55814/13

2 Åben Udkast til Udviklingsstrategi 2014 - Udkast til Udviklingsstrategien 2014 (foreløbig udsendelse).pdf

55809/13

Anbefaling Forvaltningen anbefaler Udvalget for Social og Sundhed samt Udvalget for Børn og Undervisning,at udkast til Udviklingsstrategi for 2014 godkendes.


Fraværende: Lotte Christiansen

Rådet anbefaler, at Udviklingsstrategi for 2014 godkendes.

Side 522


490. Godkendelse af notat vedr. Krogens fremtidDok.nr.: 1814Sagsid.: 12/10407Initialer: 44960_slettet_1Åben sag

SagsfremstillingEsbjerg Kommune har besluttet, at hjemtage aflastningsopgaver af borgere med udviklingshandicap med udgangen af 2014. Eftersom Esbjerg Kommunes køb af aflastningsopgaver udgør en forholdsvis stor del af Krogens samlede opgaveløsning (jf. tabel 1), er der behov for, at organisationen tilpasser sig de reducerede opgaver med udgangen af 2014. Tabel 1:

2013 2013 2013 2013

Totale bevillinger2013 (døgn) Pladser

Esbjerg bevillinger (døgn)

EsbjergPladser Restpladser U. 18 år O. 18 år

Krogen 3 2581 7,07 1812 4,96 2,11 1812 0Jægumsvej 2807 7,69 1575 4,32 3,38 714 861Krogture 1951 5,35 1211 3,32 2,03 716 495Døgn i alt 7339 * 4598 12,60 7,51 3242 1356Pladser i alt * 20,11 8,88 3,72 Nuværende organisering af Krogen:

På Krogen 3 er der 7,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede børn i alderen 0-18 år. Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner. Herudover omfatter afdelingen 6 botilbud til børn i alderen 0-18 år med svære fysiske og psykiske handicap. Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune.

På Jægumsvej 44 er der 7,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede unge og voksne fra 15 år. Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner.

Krogture har base på Vænget 51, Årre og tilbyder weekend- og ferieaflastning til brugere fra 10 år og opefter. Desuden tilbydes aflastningstilbuddet ”Aflastning i eget hjem” på timebasis til familier med hjemmeboende børn, unge og voksne udviklingshæmmede.

På Krogen 5 (Ung) bor 12 unge i alderen 18-30 år med udviklingshandicap. Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune.

Krogens administration/ledelse består af 1 leder, 1 stedfortræder, 4 afdelingsledere og 2 administrative medarbejdere.

Der er nedsat en styregruppe, som udarbejder handleplan for, hvordan Krogens udfordringer med reducerede opgaver håndteres. I forbindelse med en ny organisering af Krogen, anbefales at:

Varde Kommune fortsat tilbyder aflastningsopgaver til øvrige samarbejdskommuner.

Side 523


Botilbud til børn på Krogen 3 udvides fra 6 til 8 pladser, hvor 2 pladser sælges til andre kommuner. Der etableres desuden en akutplads som Social- og Handicapservice kan visitere til.

Der indrettes et rum til fysioterapeutisk træning på Krogen 3. Der indrettes et mødelokale som kan rumme 14-16 personer på Krogen 3 med

henblik på fælles administration for Handicap, Bo og Beskæftigelse og Krogen. Der tilbydes modulopbygget aflastning på Jægumsvej 44 til henholdsvis børn,

unge og voksne. Krogture bevares som et udflugtssted til bl.a. udendørsaktiviteter og særlige pædagogiske opgaver.

Aktiviteter vedrørende aflastningstilbuddet ”Aflastning i eget hjem”, organiseres fra Jægumsvej 44.

Kontor og toilet/omklædning på Vænget 51, Årre overtages af Hybenbo til personalefaciliteter. Der er desuden adgang til køkkenfaciliteter, som også anvendes af Krogen ved udflugter.

Der indledes i 2013 et grundigt forberedelsesarbejde med henblik på en succesfuld udflytning af 4-6 unge fra Krogen Ung. I det første år leveres § 85-støtte af personalet fra Krogen Ung. Pladserne vil blive fyldt op af andre unge i takt med, at de nuværende beboere løbende flytter ud af Krogen Ung.

Taksterne på de fremtidige tilbud vil være på niveau med de eksisterende tilbud. Der vil være nogle udgifter forbundet med at skabe plads til både personalefaciliteter til hjemmeplejen Nord/Øst samtidig med, at Krogture skal benytte Vænget 51. Vurdering af anlægssum i forbindelse med dette er under udarbejdelse. Notatet omkring Krogens fremtid har været til høring i Krogens MED-udvalg den 13. marts 2013. Der er i Krogens MED-udvalg enighed i, at notatet har et realistisk udgangspunkt og et konstruktivt fremadrettet perspektiv. Krogens MED-udvalg fremhæver dog det relative lange tidsperspektiv, som udfordrer trivsel og sammenhold på arbejdspladsen. MED-udvalget ser derfor frem til en hurtig politisk tilkendegivelse og ønsker ikke yderligere drøftelser, inden der foreligger en politisk beslutning.

Forvaltningens vurderingDer henvises til risikovurdering af ny organisering af Krogen (jf. internt notat – Krogens fremtid). Det er forvaltningens vurdering, at den model, der lægges op til for Krogens fremtid, er realiserbar.

SundhedskonsekvensvurderingSelvom Esbjerg Kommune hjemtager aflastningsopgaver vurderes det, at Varde Kommune fortsat kan opretholde et kvalitativt aflastningstilbud på Krogen til gavn for øvrige samarbejdskommuner og egne borgere med denne type behov.

RetsgrundlagIngen.

ØkonomiEsbjerg Kommunes hjemtagelse af aflastningsopgaver kan betyde en reduktion på 50 procent af Krogens nuværende opgaveløsning, og dermed en væsentlig tilpasning af medarbejdere og ledere.

Staben Økonomi bemærker, at modellen indeholder en betydelig reduktion af takstindtægter fra andre kommuner. Forinden der foretages realitetsbehandling

Side 524


anbefales det, at der foretages en samlet vurdering af de økonomiske konsekvenser, herunder at der foretages en budgettering og prissætning af de fremtidige tilbud.

HøringNotat vedrørende Krogens fremtid har været til høring i Krogens MED-udvalg den 13. marts 2013.Handicaprådet høres den 22. april 2013.

Bilag:1 Åben Revideret notat vedr. Krogens fremtid 31646/132 Åben Beregning af takst, Krogen 3.pdf 39962/133 Åben Høringssvar, Krogen 53175/13

AnbefalingForvaltningen anbefaler,at udvalget på baggrund af det indkomne høringssvar godkender notatet vedr. Krogens fremtid.

Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den 16-04-2013

Fraværende: Erhardt Jull

Anbefalingen blev godkendt.



Rådet udtrykker stor bekymring over, at Krogture i Årre nedlægges som aflastningstilbud samt de nye principper for planlægning af aflastning, der vil reducere familiernes fleksibilitet væsentligt. Rådet anbefaler, at forvaltningen arbejdere videre med en forbedret model.

Side 525


491. EventueltDok.nr.: 1806Sagsid.: 13/1295Initialer: elthÅben sag



John Olesen orienterede om, at han er blevet valgt som formand for DH, Varde afd.

Side 526


Bilagsliste

488. Høring om organisatoriske justeringer 1. Høringsmateriale - organisatoriske justeringer (42986/13)

489. Udviklingsstrategi 2014 på det sociale område.

1. Udkast til Udviklingsstrategi 2014 - Udkast bilag til Udviklingsstrategien 2014(foreløbig udsendelse)).pdf (55814/13)

2. Udkast til Udviklingsstrategi 2014 - Udkast til Udviklingsstrategien 2014 (foreløbig udsendelse).pdf (55809/13)

490. Godkendelse af notat vedr. Krogens fremtid

1. Revideret notat vedr. Krogens fremtid (31646/13) 2. Beregning af takst, Krogen 3.pdf (39962/13) 3. Høringssvar, Krogen (53175/13)

Side 527


Underskriftsblad

Poul Rosendahl

Ingvard Ladefoged

Mona Klitgaard

Erik Rosendahl

Grethe Warming Andersen

Carl J. Nielsen

Erik Buhl Nielsen

Else Marie Fog

Lotte Christiansen

John Olesen

Else Thorlund

Side 528

Bilag: 488.1. Høringsmateriale - organisatoriske justeringer Udvalg: HandicaprådetMødedato: 22. april 2013 - Kl. 15:30 Adgang: ÅbenBilagsnr: 42986/13

1/12

Dato 15. marts 2013Dok.nr. 42986-13Sagsnr. 13-3286Ref. Jørgen Nielbæk

HøringsmaterialeOrganisatoriske justeringer på Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesområdet

Organiseringen af direktørområdet blev fastlagt i forbindelse med en evaluering af den administrative organisering pr. 1. april 2008. Der har siden været enkelte organisatoriske tilpasninger på stabsniveau og forvaltningsniveau.

Ledelsen har den seneste måned drøftet behovet for en tilpasning af organisationen, hvilket har afstedkommet nedenstående kommissorium. Med dette afsæt afspejler notatet de organisatoriske tilpasninger og forslag til påtænkte ændringer pr. 1. juli 2013.

KommissoriumFormålet med organisationstilpasningen er, at fremtidssikre organisationen i forhold til kommende potentialer og udfordringer. Organisationstilpasningen er derfor ikke en spare-øvelse.

Målene med organisationstilpasningen er

at sikre borger- og brugerperspektivet mest muligt, herundero nem adgang med sammenhængende forløb og få overgangeo styrkelse af samarbejdet og bedre samlet ressourceudnyttelse på direktørområdet og på

tværs af direktørområder at styrke den politiske betjening ved et sekretariat, herunder

o skabe bedre koordination og sammenhængo skabe bedre information og kommunikationo kvalitetssikre ledelsesinformation og økonomiopfølgningo styring af tværgående projekter

at skabe gennemsigtighed i – og fremtidssikre organisationen vedo klare ledelsesstrenge og tydelige kommandovejeo imødegåelse af fremtidige krav til øget effektiviteto at fremme trenden mod mindre administration og mere produktion, bl.a. ved øget

anvendelse af digitale løsninger

2/12

Målene i kommissoriet søges imødekommet nedenfor, hvor forslaget til fremtidig organisering beskrives for

1. Udførercenter2. Sundheds- og Rehabiliteringscenter3. Social- og Voksencenter4. Borger og Arbejdsmarkedscenter5. Sekretariat6. Direktørområdets ledelse

Efter forslaget vil den samlede organisering af direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse kunne skitseres således:

*De tværgående udviklings- og administrative ressourcer udgøres af størstedelen af den nuværende Staben Social, Sundhed og Beskæftigelse (enkelte ressourcer flyttes til sekretariatet, se afsnit 5). De tværgående udviklings- og administrative ressourcer vil være organiseret i to teams. Ledelsen af den samlede enhed varetages af de to centerchefer.

3/12

1. UdførercenterUdførercenteret ledes af Udførerchef Thorkild Sloth Pedersen.

Der sker ingen væsentlige ændringer udover en tilpasning af enhedens navn til opgaven.

Udførercenteret er en administrativ drifts-, udviklings- og koordinationsenhed for udførervirksomheder indenfor

Hjælpemidler Handicapområdet Misbrug og hjemløse Hjemmepleje Plejecentre

Områderne fremgår nedenfor.

2. Sundheds – og RehabiliteringscenterSundheds- og Rehabiliteringscenteret ledes af Sundhedschef Kirsten Myrup.

Den væsentligste ændring for Sygeplejen og Center for Sundhedsfremme er, at de fremover er tilknyttet Sundheds- og Rehabiliteringscenteret og lederne referer til Sundhedschefen.

Sundheds- og Rehabiliteringscenteret er således en administrativ drifts-, udviklings- og koordinationsenhed for

Sygeplejen Center for sundhedsfremme

Hertil kommer koordination vedr. integration og strategisk sundhedsplanlægning.

4/12

Det samlede ansvarsområde fremgår nedenfor.

3. Social- og VoksencenterCenteret ledes af Social- og Voksenchef Gitte Eskesen.

Det fremtidige Social- og Voksencenter tilføres alle opgaver i det nuværende Social- og Handicapservice, ekskl. socialrådgiverdelen for børnehandicapområdet, der anbefales placeret i Børn, Unge og Familie i direktørområdet Børn og Unge. Dagpenge, kontanthjælp, integration og førtidspension flyttes til Borgerservice i Borger- og Arbejdsmarkedscenteret. Det vurderes, at flytningerne vil skabe mulighed for en mere sammenhængende indsats for udsatte voksne og give mulighed for at optimere arbejdsgangene.

5/12

Social- og Voksencenteret varetager fremefter opgaver indenfor visitation, handicap, hjælpemidler, psykosocial indsats, udfører socialpsykiatri og pædagogisk team. Der har været drøftelser omkring placeringen af ’udfører socialpsykiatri’ i enten Social- og Voksencenteret, eller som en selvstændig udførerenhed. Det er anbefalingen, at Udfører socialpsykiatri placeres i Social- og Voksencenteret.

Det samlede ansvarsområde fremgår nedenfor.

Der er i forløbet fremkommet argumenter for placering af børn med handicap i hhv. Børn, Unge og Familie og Social- og Voksencenteret.

Tilsvarende er der, som nævnt ovenfor, fremkommet argumenter for placering af Udfører socialpsykiatri i Social- og Voksencenteret eller som en selvstændig udførerenhed.

Disse argumenter kan ses af hhv. bilag nr. 1 og 2, vedlagt dette høringsmateriale.

4. Borger- og ArbejdsmarkedscenterCenteret ledes af Borger- og Arbejdsmarkedschef Erik Schultz.

De væsentligste ændringer er, at Ungdommens Uddannelsesvejledning og Borgerservice bliver integrerede dele af det fremtidige Borger og Arbejdsmarkedscenter. Til Borgerserviceafdelingen tilføres ydelser, dagpenge, kontanthjælp, pension og integration.

6/12

Organisationen kan skitseres

således:UU=Ungdommens uddannelsesvejledning, SD=Sygedagpengeteamet, JU=Team Job og uddannelse og KC= Kompetenceteamet/centret

Centerets indsatser er delt i følgende enheder

Fællessekretariat Jobcenter ledet af afdelingschef Peter Petersen, med opgaver som

o Job og uddannelseo Sygedagpengeo Kompetencecentero Ungdommens Uddannelsesvejledning

Borgerservice er ledet af afdelingschef Helle Marquartsen og opdelt i tre enheder; Front, Back1 og Back 2, med opgaver som

o Kontrolgruppeno Pas og kørekorto Pladsanvisningen/økonomisk fripladso Integrationo Ydelser, kontanthjælp, dagpenge og pensiono Folkeregister, sygedagpenge og vielsero Skat og opkrævningo Boliganvisning, boligstøtte, lån til ejendomsskat og indskudslån

7/12

Opgavedelingen er vist nedenfor.

Særligt for placeringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Jobcenteret, så bygger det på et ønske om, at sikre

kontinuiteten i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge og i overgangen til voksenalderen

at de uddannelses- og beskæftigelsesmæssige kompetencer anvendes bedst muligt koordination, ved aftaler, til de enkelte skoler

5. SekretariatSekretariatet ledes af sekretariatschef Maiken Schmiegelow

Den tidligere sekretariatsmæssige understøttelse af direktørområdet er afsættet for etablering af et egentligt sekretariat, der varetager overordnede administrative opgaver, tværgående projekter og samarbejder på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Sekretariatet varetager fremover opgaver som:

Administrative opgaver:

Sekretariatsbetjening af udvalgene Social og Sundhed samt Arbejdsmarked og Integration Betjening af Handicapråd, Ældreråd og Integrationsråd Sekretariatsmæssig betjening af direktøren Kommunikation, herunder hjemmeside Rammer for aftalestyringen Overordnet økonomisk overblik Klagesagsbehandling Hjælp til styring af byggesager Sikre opgaveløsningen på tværs af direktørområder

8/12

Tværgående projekter:

Styrke den overordnede styring af tværgående projekter Diverse projekter, som ungeindsatsen, Pitstop mm

Samarbejder:

Boligforeninger Produktionsskolen SSP/lokalområdet Tværgående Lokal Beskæftigelsesråd (LBR)

Grafisk kan området skitseres således:

6. Direktørområdets ledelseDirektørområdets ledelse består af direktøren, sekretariatschefen, cheferne for Udførercentret, Sundheds- og Rehabiliteringscentret, Borger- og Arbejdsmarkedscentret, og Social- og Voksencentret. Ledergruppen skal med fokus på de overordnede principper

sund, ren og digital tilgængelig borgeren i centrum, NEM indgang og sammenhængende sagsforløb, krav om og plads til innovation og fornyelse succesrig gennemførelse af tværgående projekter

i fællesskab drive udviklingen af hele direktørområdet og understøtte en smidig og velkoordineret organisation.

9/12

Bilag nr. 1 Organisatorisk placering af Børn med handicap.I forbindelse med flytningen af Social- og handicapservice til det fremtidige Social- og Voksencenter vurderes der på den organisatoriske placering af børn med handicap. Der er fordele ved at flytte det til området Børn, unge og familier og tilsvarende fordele ved at lade området blive sammen med indsatsen for voksne med handicap.

Nedenfor gengives fordele ved organisatorisk placering i henholdsvis området Børn, unge og familie og det nye Social- og Voksencenter.

1.1 Placering af børn med handicap i området Børn, unge og familie sammen med børn uden funktionsnedsættelserAlle børn har ret til at være en del af inkluderende fællesskaber. Selvom børn med handicap langt fra altid kan deltage i almindelige tilbud, er inklusion stadig på dagsordenen. Det er ikke blot et spørgsmål om at flytte børn fra special- til normaltilbud. Det vigtige er, at børn med handicap/sygdom får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber og udvikle sig på lige fod med andre. Grundlæggende tager Varde kommunes børnesyn udgangspunkt i, at et barn med handicap har samme grundlæggende behov og krav til et godt børneliv som andre – derfor taler vi om børn med handicap og ikke handicappede børn. Dette gennemsyrer ligeledes Børne- og Ungepolitikken, der sammen med Handicappolitikken giver rammen for at skabe gode børneliv for alle børn.

En placering af sagsbehandlingen for familier med børn med funktionsnedsættelser og sygdom vil styrke indsatsen og en helhedsorienteret sagsbehandling ved placering af området i Børn, Unge og Familier. Det bygger på:

Fortsat bevidsthed om, at dansk handicappolitik bygger på kompensationsprincippet, solidaritetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og sektoransvarlighedsprincippet og således også kommunens handicappolitik. Det er i disse principper, sagsbehandlingen også fremadrettet skal være funderet, og det kræver et tæt tværfagligt samarbejde på tværs af lovgivninger og sektorer og hen over organisatoriske skel med fokus på helhed og sammenhæng for borgeren.

Opgaven løses af medarbejdere, der har opøvet kompetence på området, hvorfor en forudsætning for organisationstilpasningen vil være ”at medarbejderne følger opgaven”. Heri ligger den ultimative kvalitetssikring, idet medarbejderne fortsat går efter og er ansat til at skabe helhed og sammenhæng i barnets og familiens liv.

På flere områder har der ikke været forvaltet og konteret korrekt, hvilket der er rettet op på. Den organisatoriske læring der er skabt siden kommunesammenlægningen er selvsagt basis for den fremadrettede sagsbehandling – i øvrigt uagtet organisatorisk placering af opgaven.

Fokus på tættere kobling til skoletilbud og STU-uddannelsen med henblik på sammenhæng og helhed i tilbuddene til målgruppen

Udnyttelse af tættere kobling til de hjælpeforanstaltninger i BUF der i dag købes af Social og Handicap med henblik på udvikling af ydelserne. Her tænkes særligt på kontaktpersonordningen og hjemme-hos-ordningen.

Fokus på fremme af synergi i forhold til familiebehandlingsområdet (familiebehandlingsydelser og psykologydelser), modtagefunktion og socialrådgivere i dagtilbud og skoler.

Overgangen fra barn til voksen, hvor der fortsat skal være faste procedurer for håndteringen af overgangen, som under alle omstændigheder er ’stor’ alene på grund af at forældrenes forsørgerpligt bortfalder, og at der med det bortfalder en række medudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste.

1.2 Placering af børn med handicap i Social- og Voksencenter sammen med voksne med handicap

10/12

Et samlet handicapområde, hvor den specialiserede indsats er samlet for handicappede børn og voksne, ligger tæt op af intentionerne om den styrkede indsats, der følger af de seneste ændringer i lovgivningen. En placering af sagsbehandlingen af familier med handicappede børn sammen med handicappede voksne sikrer mere hensigtsmæssige arbejdsgange, da det vil være nødvendigt med et tæt og dagligt samarbejde – et samarbejde der vil blive besværliggjort ved at dele indsatsen op på to organisatoriske enheder (Børn, Unge og Familie hhv. Social- og Voksencenter).

I forhold til lovgivningen og forvaltningen heraf, er der vægtige argumenter for, at specialisterne, der håndterer sagsbehandlingen af alle handicappede, er samlet i Social- og Voksencenter, herunder følgende:

Børnehandicapområdet er et specialområde, der skal være placeret med andre specialister indenfor handicapområdet fx hjælpemidler, merudgifter, handicapbiler, boligændringer, visitationen (i forhold til pleje og respiration) og voksenhandicap.

Vurderingen af aflastningen for handicappede børn sker fx ud fra den samme paragraf som voksen og ældreområdet benytter. Dette betyder konkret, at kompensationsbehovet beror på en vurdering af pleje og støtte behov, idet det er forældrene, der skal aflastes. Det betyder samtidigt, at når barnet overgår til voksenområdet er kriterierne for vurderingen af aflastningsbehovet de samme.

Lovområderne merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste har ved udmøntningen stor sammenhæng til kropsbårne hjælpemidler (bleer, diabetes, ortopædiske sko, beklædning til kørestolsbrugere etc.), de almene og specialiserede hjælpemidler, vederlagsfri fysioterapi (kørsel og tabt arbejdsfortjeneste), boligindretning (ekstra m2 og varmeforbrug) og tildelingen af handicapbil (kørselsbehov + ekstra vedligeholdelsesudgifter).

Ledsagerordning til børn (fra 12 år) sker ud fra en voksenparagraf. Lovændringen kom i marts 2012 og knytter børnehandicapområdet tættere til voksenhandicap.

Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste vurderes i forhold til om lidelsen er betydeligt, længerevarende og kronisk nedsat samt i forhold til, hvor indgribende lidelsen er i hverdagen. Denne vurdering foregår ofte i dialog med terapeuter og sygeplejersker.

I overgangen mellem børn og voksen tilværelsen kobles voksenrådgiverne i tunge sager på sagen ca. 9 måneder før det 18. år. Dette er for at sikre, at vi har de relevante tilbud klar. En del af de unge vælger hjælperordninger, når de bliver voksne. Der skal derfor være tæt sammenhæng mellem de tidligere iværksatte foranstaltninger (aflastning, tabt arbejdsfortjeneste, ledsager) og fremtidige indsatser.

Hjemmetræning sker i tværfagligt samarbejde hvor Social- og Voksencenter har tilknyttet en terapeut, som er koordinator på GAS målingerne. Disse målinger skal sikre at der er fremdrift i træningen og at ydelsen stoppes hvis de objektive mål i forhold til fysiske kommunikative og sociale forbedringer, ikke kan indfries. Denne vurdering kan ikke varetages af en socialrådgiver.

Området har et stigende samarbejde omkring børn med respirationsvanskeligheder, hvor der er samarbejde med hjemmeplejen eller ekstern leverandør. Samtidig pågår der forhandlinger med sygehuset – som kan sidestilles med aftaler på voksenområdet – i forhold til refusion på behandlingsdelen.

Der er tæt samarbejde med udfører virksomhederne i Social- og Voksencentret både på børn og voksenområdet. Dette betyder at forvaltningen tidligt i forløbet har dialog om fremtidige indsatser.

Det kan nævnes at socialstyrelsen også skelner mellem sociale problematikker og handicapområdet på børn og ungeområdet. Familier med handicappede børn er som oftest ressourcestærke og derfor ikke at ligestille med målgruppen socialt belastede familier, som er kerneopgaven i BUF. Det er således ikke rigtigt at tale om inklusion for målgruppen i forhold til BUF da inklusionen bør være i forhold til de handicaprettede tilbud.

11/12

Afslutningsvist skal nævnes at der i samarbejde med personalerepræsentanter, Handicapråd og politisk fagudvalg er godkendt en strategiplan for børnehandicapområdet i efteråret 2012. Denne strategiplan betoner væsentligheden i det tværfaglige samarbejde i afdelingen og betyder konkret fx fælles bevillingsmøder med terapeuter og rådgivere.

12/12

Bilag nr. 2 Organisatorisk placering af Udfører Socialpsykiatri

I forbindelse med omorganiseringen er der vurderet på, om Udfører Socialpsykiatri med fordel kan forblive en del af Social- og Voksencenteret eller fremover bør være en selvstændig organisatorisk udførerenhed på linie med f.eks. Center for Sundhedsfremme eller Sygeplejen.

Nedenfor medtages fordelene ved de to modeller

2.1 Udfører Socialpsykiatri som en del af Social-, psykiatri og voksencenteretFordele ved at bevare udføreropgaven i socialpsykiatrien sammen med myndighedsdelen:

Psykiatri & Voksenservice har nu 2½ års erfaring i at lave ”den gode fusion”, hvor der i høj grad er sikret en effektivisering af arbejdsgange- og tilbud samt optimering af den helhedsorienterede sagsbehandling samtidig med at borgerens vej gennem systemet er blevet nemmere.

Reformerne på beskæftigelsesområdet har i høj grad indflydelse på den måde der arbejdes indenfor socialområdet og de ”varer” der skal leveres.

Der er behov for et meget tæt og fleksibelt samarbejde mellem sundhed, beskæftigelse og social for at sikre den efterspurgte/krævede helhedsorienterede indsats, der går på tværs af myndighedsområder og socialpsykiatrien.

Målgruppen er kendetegnet ved at en stor og stigende procentdel bliver raske og arbejdsdygtige over tid (25 – 50% af skizofrene bliver raske over tid.)

Socialt udsatte, hjemløse, misbrug og psykisk sygdom hænger ofte sammen og der kan i dag med den aktuelle organisering af myndighed og udfører under samme ledelse og dermed også økonomi, laves gode, fleksible løsninger på tværs af tilbud indenfor udførerområdet. Løsninger der tilgodeser borgerens behov i fht helhedskoordinering og rehabilitering samtidig med en høj økonomisk ansvarlighed blandt medarbejdere og ledere.

Flytning af socialpsykiatriens udførerdel fra myndigheden vil give flere snitfladeudfordringer mellem Jobcenter, social- og psykiatrimyndighed og udfører.

2.2 Udfører Socialpsykiatri som en selvstændig organisatorisk udførerenhedFordele ved at placere udføreropgaven i socialpsykiatrien sammen med det øvrige udførerområde:

Stringens i organisationens opbygning: En klar BUM-model Der bliver tale om en stor myndighedsfunktion. Det kan tale for, at fokus i dén organisation bør

koncentreres om myndighedsopgaven Det må forventes, at socialpsykiatrien vil vokse i de kommende år, da der bliver flere personer med

psykiske lidelser Socialpsykiatrien kommer ind i et fagligt fællesskab med fokus på udførerspecifikke forhold Det vil åbne muligheder for organisering af nogle af personaleressourcerne på tværs af målgrupper,

hvor de bedst fungerende af de visiterede borgere, opsøger den behov for hjælp, de har brug for Psykiatri og socialt udsatte (Bøgely) på udførersiden vil referere til samme chef, hvilket vil lette

det daglige samarbejde om brugergrupperne

Bilag: 489.1. Udkast til Udviklingsstrategi 2014 - Udkast bilag tilUdviklingsstrategien 2014(foreløbig udsendelse)).pdf

Udvalg: HandicaprådetMødedato: 22. april 2013 - Kl. 15:30 Adgang: ÅbenBilagsnr: 55814/13

1

Udkast til Bilag til Udviklingsstrategien 2014

2

Indhold Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler ........................................................................................... 3

a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene

ældreboligområde ..................................................................................................................................... 3

b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet ....................................... 7

Bilag 2: Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 – godkendelse og tilsyn ............................................... 12

Bilag 3: Særlige forhold................................................................................................................................ 13

Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/botilbud ......................................... 13

Sikrede døgninstitutioner for børn og unge ............................................................................................ 13

Social- og specialundervisningsområdet ................................................................................................. 13

Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere ....................................................................... 13

Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere ................................................................................... 14

Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser .............................................................................. 14

Ribelund ................................................................................................................................................... 14

Bilag 4: Tendenser og behov samlet besvarelse ......................................................................................... 15

Bilag 5: Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse. ..................................... 15

Bilag 6: Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og igangværende fælleskommunale projekter (status marts 2013)...................................................................................................................................... 16

Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik ................................... 18

Ministertema for Udviklingsstrategien for 2013; Udviklingen i brugen af de forskellige former for

familieplejeanbringelser .......................................................................................................................... 18

Bilag 7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen)......... 18

3

Bilag 1: Bekendtgørelse for de to rammeaftaler

a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde

I medfør af § 6, stk. 4, og § 108, stk. 5 og 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar

2011, som ændret ved lov nr. 201 af 13. marts 2011, og § 185 b, stk. 6, i lov om almene boliger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 103 af 11. februar 2011, som ændret ved lov nr. 201 af 13. marts 2011, fastsættes:

Rammeaftalen

§ 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling,

styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud efter lov om social service samt efter § 105, stk.

2, og § 185 b, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., der ligger i regionen.

Fælles bestemmelser

§ 2. Rammeaftalens anvendelsesområde er følgende typer af tilbud, der ligger i regionen:

1) Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.

2) Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.

3) Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier efter § 66, nr. 1 og 2, i

lov om social service, jf. lovens § 142, stk. 1, nr. 1.

4) Opholdssteder for børn og unge efter § 66, nr. 5, i lov om social service.

5) Døgninstitutioner efter § 66, nr. 6, lov om sociale service.

6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter § 101 i lov om social service.

7) Beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om sociale service.

8) Aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service.

9) Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. efter §§ 107-110 i lov om social service.

10) Hjælpemiddelcentraler, jf. § 5, stk. 2, i lov om social service.

4

11) Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en

selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.

12) Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

13) Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen, jf.

§ 11, nr. 1.

Stk. 2. Tilbud, som alene anvendes af driftskommunen, indgår kun i rammeaftalen som en orienterende

oversigt, der skabes ved et udtræk af oplysninger fra Tilbudsportalen.

§ 3. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. lov om social

service § 6, stk. 2.

Stk. 2. Der udarbejdes én samlet årlig rammeaftale for hver region. Rammeaftalen omfatter det sociale

område og det almene ældreboligområde.

Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. §§ 6-9, og en styringsaftale, jf. §§ 10-12.

Stk. 4. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 4. Rammeaftalen skal tilpasses løbende, hvis der er behov for det. Kommunalbestyrelserne og

regionsrådet skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen.

Stk. 2. Hvis der er konkrete regionale tilbud, der ikke længere efterspørges med sit hidtidige indhold, skal

regionsrådet, i forbindelse med rammeaftalen, drøfte en tilpasning eller ophør af tilbuddet med

kommunalbestyrelserne i regionen.

Stk. 3. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5. Socialministeren kan senest 1. januar udmelde særlige temaer eller typer af tilbud, som skal behandles

i rammeaftalerne.

Udviklingsstrategi

5

§ 6. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den

kommende styringsaftale, jf. § 10. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over

tilbud, jf. § 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over

sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til

udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som

kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til § 5 i lov om social

service. Følgende elementer kan indgå i udviklingsstrategien:

1) Den faglige udvikling i tilbuddene.

2) Fleksibel anvendelse af eksisterende tilbud.

3) Udvikling i behovene.

4) Kommunernes forebyggende foranstaltninger, som de har etableret eller planlægger at etablere, og som

har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen.

Stk. 2. Som led i udviklingsstrategien foretages et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af

pladser eller tilbud.

§ 7. Udviklingsplaner for botilbud efter §§ 107-110 i lov om social service med over 100 pladser, jf. § 9 i lov

om social service, indgår i udviklingsstrategien, hvis tilbuddene benyttes af to eller flere kommuner i

regionen.

§ 8. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre

indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud,

som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest

specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd

sikre koordinationen af sikrede afdelinger.

Stk. 2. Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter § 108 i lov om social

service, til personer, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland. Region

Sjælland fastlægger behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling

med Familiedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser

regionerne imellem.

6

§ 9. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 1. juni. Strategien skal offentliggøres på den enkelte

kommunes og regionens hjemmesider og sendes til Servicestyrelsen senest 1 måned efter, at den er

fastlagt.

Stk. 2. Som bilag til udviklingsstrategien vedlægges udtræk fra Tilbudsportalen over alle tilbud, jf. § 2, der

ligger i regionen.

Styringsaftalen

§ 10. Med henblik på styring af økonomi- og kapacitetsudvikling indgås en styringsaftale, som omfatter

kommunale og regionale tilbud, jf. § 2, som ligger i regionen, og som anvendes af flere kommuner end

driftskommunen. Tilbud, som anvendes af flere kommuner end driftskommunen, kan dog undtages fra

styringsaftalen, hvis der er indgået en aftale mellem driftskommunen og en anden eller få andre

kommuner, som anvender de konkrete tilbud, hvis aftalen omfatter punkterne efter § 11, nr. 2, 3 og 6.

Stk. 2. Styringsaftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen. For så vidt angår styringsaftalens

punkter, jf. § 11, nr. 2-7, vedrørende regionale tilbud indgås aftalen dog mellem kommunalbestyrelserne og

regionsrådet.

§ 11. Styringsaftalen skal indeholde:

1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen, jf. § 2.

2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.

3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.

4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.

5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud

aftalt i rammeaftaleregi.

6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.

7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i

hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

7

§ 12. Styringsaftalen skal være indgået senest den 15. oktober og har virkning fra den 1. januar det

følgende år. Aftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regionens hjemmesider og sendes til

Servicestyrelsen senest 1 måned efter indgåelsen.

Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, styringsaftalen vedrører,

for de tilbud, der er omfattet af aftalen.

Ikrafttræden

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. marts 2011.

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale

område og på det almene ældreboligområde.

Stk. 3. For rammeaftalen for 2012 er fristen for socialministerens udmelding af særligt tema til behandling,

jf. § 5, den 1. april, og fristen for fastlæggelse af udviklingsstrategien, jf. § 9, stk. 1, er den 15. oktober.

Socialministeriet, den 13. marts 2011

b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet

I medfør af § 47, stk. 6, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret

ved lov nr. 378 af 28. april 2012, og § 6 h, stk. 6, og § 7 d, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, som ændret ved lov nr. 378 af 28. april 2012, fastsættes:

Kapitel 1

Indgåelse af rammeaftalen m.v.

§ 1. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling,

styring og koordinering af de regionale undervisningstilbud, der ligger i regionen, jf. § 47, stk. 3, i lov om

folkeskolen og § 6 h, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen koordinerer udarbejdelsen af rammeaftalen, jf. § 47, stk. 4, i lov

om folkeskolen og § 6 h, stk. 4, i lov om specialundervisning for voksne.

8

Stk. 3. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi, jf. §§ 3-5, og en styringsaftale, jf. §§ 6-8.

Stk. 4. Rammeaftalen tilpasses løbende, hvis der er behov herfor. Kommunalbestyrelserne i regionen og

regionsrådet fastlægger i forbindelse med den årlige rammeaftale en procedure herfor. Der skal i den

forbindelse tages særlig højde for undervisningstilbud, der følger skoleåret.

Stk. 5. Uenighed om rammeaftalen kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter følgende undervisningstilbud m.v.:

1) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet i henhold til § 20, stk. 3,

i lov om folkeskolen og § 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne.

2) Undervisningstilbud for personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre), der

drives af regionsrådet i henhold til § 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne.

3) De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, der drives af

Borgerrepræsentationen i henhold til § 48 a i lov om folkeskolen og § 6 k i lov om specialundervisning for

voksne. De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune medtages i

rammeaftalen for Region Hovedstaden.

4) Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud og Københavns Kommunes lands-

og landsdelsdækkende undervisningstilbud, og som ikke er knyttet til pladserne på

undervisningstilbuddene.

Kapitel 2

Udviklingsstrategien

§ 3. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder med bidrag fra regionsrådet en udviklingsstrategi, der

danner grundlag for den kommende styringsaftale, jf. § 6. Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af

kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser om behovet for pladser m.v. på de i § 2 omfattede

undervisningstilbud. Følgende elementer skal indgå i udviklingsstrategien:

1) Den faglige udvikling i undervisningstilbuddenes indhold på baggrund af den behovsmæssige udvikling,

der har været i de(t) foregående år.

9

2) Muligheder for fleksibel anvendelse af eksisterende undervisningstilbud.

3) Samlet skøn over behovet for regulering i antallet pladser eller undervisningstilbud.

Stk. 2. Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan udviklingsstrategien

indeholde flere elementer end de i stk. 1. nævnte elementer.

Stk. 3. I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsstrategien sørger kommunalbestyrelserne for, at de

relevante brugerorganisationer bliver inddraget.

§ 4. I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre

indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne og de

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune.

§ 5. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 1. juni året før rammeaftalens ikrafttræden.

Stk. 2. Udviklingsstrategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside.

Kapitel 3

Styringsaftalen

§ 6. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår en styringsaftale med henblik på styring af

økonomi- og kapacitetsudvikling af de i § 2 omfattede undervisningstilbud.

§ 7. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer:

1) Angivelse af, hvilke konkrete undervisningstilbud der er omfattet af styringsaftalen.

2) Aftaler om udviklingen i taksterne for brug af pladser på undervisningstilbuddene og for den rådgivning

og vejledning, som ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene. Inden for rammerne af denne

del af aftalen fastsætter regionsrådet taksterne for brug af pladser på det enkelte undervisningstilbud og

for den rådgivning og vejledning, der ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddet.

3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede undervisningstilbud og for den rådgivning og vejledning, der

ikke er knyttet til pladserne på undervisningstilbuddene, dvs. anvendes der gennemsnitstakster eller

differentierede takster baseret på brugergrupper.

10

4) Aftaler om frister for afregning for brug af undervisningstilbud.

5) Aftaler om oprettelse og lukning af undervisningstilbud.

6) Aftaler om principper for eventuel indregning af regionsrådets udgifter ved oprettelse og lukning af

undervisningstilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Det samme gælder Borgerrepræsentationens

udgifter ved lukning af undervisningstilbud.

7) Aftaler om fastlæggelse af, i hvilket omfang en kommunalbestyrelse, der efter aftale med regionsrådet

overtager et regionalt undervisningstilbud (kommunikationscenter) med specialundervisning for personer

med tale-, høre- eller synsvanskeligheder, er forpligtet til at stille undervisningstilbuddet til rådighed for

andre kommuner i regionen og vilkårene herfor.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan som led i styringsaftalen drøfte varsler i

forbindelse med lukning af pladser m.v. på undervisningstilbuddene.

Stk. 3. Efter aftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet kan styringsaftalen indeholde

flere elementer end de i stk. 1 og 2 nævnte elementer.

§ 8. Styringsaftalen skal indgås senest den 15. oktober året før aftalens ikrafttræden.

Stk. 2. Som bilag til styringsaftalen vedlægges oplysninger om taksterne for det år, som styringsaftalen

vedrører.

Stk. 3. Styringsaftalen skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside.

Kapitel 4

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2012.

Stk. 2. Udviklingsstrategien, jf. §§ 3-5, for 2013 skal være fastlagt senest den 15. oktober 2012.

Udviklingsstrategien skal offentliggøres på den enkelte kommunes og regions hjemmeside.

11

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 354 af 24. april 2006 om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til

regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på

specialundervisningsområdet ophæves.

Ministeriet for Børn og Undervisning, den 28. april 2012

12

Bilag 2: Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 – godkendelse og tilsyn

I november måned forelå de endeligt vedtagne rammeaftaler for 2013, og jeg vil også gerne i år kvittere for

det arbejde, kommunalbestyrelser og regionsråd har lagt i dem, og for behandlingen af det særlige tema.

Jeg håber, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan bruge rammeaftalerne i deres løbende arbejde,

og at aftalerne og samarbejdet om dem til stadighed udvikler sig, så de bliver et hensigtsmæssigt

arbejdsredskab for alle involverede. Som I ved, har regeringen og Folketingets partier den 25. november i år

indgået aftale om ”Et Nyt Socialtilsyn”. Udarbejdelsen af lovforslaget, der skal udmønte aftalen, er i fuld

gang, og jeg ved også, at kommunerne drøfter udpegningen af de fem kommuner, der skal varetage

opgaven som socialtilsyn, så reformen kan træde i kraft 1. november 2013. Jeg forventer, det vil ligge fast i

januar 2013, hvilke kommuner der skal varetage opgaven. Som I ved, indebærer reformen, at fem

socialtilsyn skal godkende og føre tilsyn med flere typer af tilbud, end der er omfattet af krav om

godkendelse efter de gældende regler, og bl.a. betyder det, at godkendelseskravet også kommer til at

omfatte kommunale og regionale tilbud. Det er derfor vigtigt at have fokus på dialog og samarbejde mellem

alle parter i processen nu og fremover. Modellen indebærer et løbende samarbejde om opgaven på tværs

af kommune- og regionsgrænser, og fremover vil godkendelse og tilsyn blive et fast tema i rammeaftalerne.

I år vil jeg dog gerne benytte mig af min adgang til senest den 1. januar at udmelde et særligt tema til

behandling i rammeaftalerne til at udmelde godkendelse og tilsyn som særligt tema til rammeaftalerne for

2014.

Jeg vil gerne bede om, at det som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2014 drøftes mellem

kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om opgaven mest hensigtsmæssigt kan

tilrettelægges, så der tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til

kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får

efter loven. Jeg vil også gerne, at det drøftes, hvilke temaer der evt. fra starten er behov for at sætte fokus

på, og til sidst vil jeg opfordre til, at der i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen for 2014 tages en

drøftelse af de takster, som socialtilsynet skal fastsætte.

Med venlig hilsen

Karen Hækkerup

13

Bilag 3: Særlige forhold

Koordinering af lands- og landsdelstilbud samt sikrede afdelinger/botilbud De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes på tværs af regionerne, og derfor skal

der ske en koordinering af disse tilbud på landsplan.

Sikrede døgninstitutioner for børn og unge Den samlede kapacitet af sikrede pladser på landsplan fastlægges med afsæt i vurderinger af den

forventede efterspørgsel samt belægningsprocenterne på de sikrede institutioner.

Region Syddanmark driver den sikrede institution Egely, der er målrettet 15-18 årige med dom til ophold på

en sikret institution. Pr 1. januar 2013 var der 19 sikrede pladser i regionen af i alt 126 sikrede pladser på

landsplan. De sikrede pladser finansieres ved en kombination af takstbetaling og objektiv finansiering af alle

kommuner i landet efter indbyggertal.

Social- og specialundervisningsområdet Region Syddanmark driver henholdsvis Center for Høretab samt Nyborgskolen, der er specialskoler for børn

og unge med høretab. Center for Høretab varetager undervisning af børn i henhold til folkeskoleloven samt

specialrådgivning for småbørn og skolebørn, mens Nyborgskolen varetager undervisning af unge og voksne.

Skolerne tilbyder også døgn-ophold. Udgifterne til tilbuddene finansieres delvist ved takster og ved

anvendelse af objektiv finansiering efter indbyggertal på de kommuner, der har adgang til at benytte

tilbuddene.

Der har, som følge af nye teknologiske muligheder med Cochlear Implant-operationer, i de senere år været

en vigende efterspørgsel på de to tilbud. Som følge heraf er kapaciteten på de to tilbud løbende tilpasset og

Nyborgskolen er i 2012 flyttet til Fredericia, så de to skoler nu deler bygninger. Det vurderes, at der også

fremadrettet vil være behov for specialiserede tilbud til en lille gruppe af børn, der har særlige behov,

herunder evt. fordi de ikke profiterer tilstrækkeligt af Cochlear Implant-operationen eller som følge af

andre særlige udfordringer. De to skoler er fra 1. januar 2013 en del af regionens Center for

Kommunikation og Velfærdsteknologi. Med afsæt i det lave elevtal og de økonomiske udfordringer dette

har medført for Nyborgskolen, er der i foråret 2013 en dialog mellem kommunerne og regionen om

Nyborgskolens fremtid.

Fælles Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede

lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om sanktionsformer og

14

retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager

sekretariatsfunktionen for samrådet.

Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra 2010.

Samrådet er finansieret som abonnementsordning – det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt

pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig

Nærmere beskrivelse af samrådet findes på:www.socialsekretariatet.dk og på www.samraad-

syddanmark.dk

Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne.

Tilsynene udføres pt. af medarbejdere fra tre regionale botilbud.

Tilsynet udgår fra tre botilbud, hvor mange af de anbragte udviklingshæmmede lovovertrædere bor.

Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke begår ny kriminalitet, samt

sætter en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets tilrettelæggelse, gennemførelse

samt samarbejdsformen med kommunerne. Kommunernes myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen.

Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner, bortset fra Vejle og Faaborg-Midtfyn er tilsluttet –

Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret.

Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på:www.socialsekretariatet.dk og på www.samraad-syddanmark.dk

Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser

Ribelund

Ribelund er et bo - og servicetilbud med 13 afdelinger for 140 voksne borgere med forskellige grader af

nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. I udviklingsplanen for Ribelund fra 2010 blev der sat fokus på

stordriftsfordele på en række områder og på renovering af de bygningsmæssige rammer. Esbjerg

Kommune oplyser, at Ribelund har fundet en form, hvor stordriftsfordelene bliver udnyttet optimalt.

Samtidig bevares, gennem en decentral styreform med høj grad af selvstændighed for den enkelte afdeling,

det lille bomiljøs særlige fortrin. Ribelund har i de senere år renoveret de fysiske rammer, så 50 boliger er

omdannet til almene ældreboliger af tidssvarende standard. Ombygning og renovering af de resterende

bygninger m.m. er så omfattende, at Esbjerg Kommunes planafdeling har vurderet, at der skal en ny

lokalplan til. På den baggrund er der i 2012 udarbejdet en helhedsplan for Ribelund området,

http://www.samraad-/



15

helhedsplanen – kaldet Ribelundplanen - skal danne baggrund for en lokalplan for området. I

Ribelundplanen er formuleret en vision for Ribelund – Den grønne bydel i Ribe. Visionen er at Ribelund

også i fremtiden skal være et dejligt sted at bo, arbejde, bevæge og opholde sig i. Ribelundplanen kan ses

på Esbjerg Kommunens hjemmeside. Ribelund indgår sammen med Esbjerg Kommunes øvrige tilbud i

Masterplan for det specialiserede voksenområde. I henhold til masterplanen skal der arbejdes mod fem

strategiske sigtelinier. Masterplanen har bl.a. medført en organisatorisk omlægning af de tidligere tilbud i

Esbjerg Kommune. De tidligere 18 tilbud er fra 1. januar 2012 samlet i 8 nye organisationer. Ribelund indgår

herefter i organisationen Udviklingscenter Ribe. Udviklingscenter Ribe skal give tilbud i henhold til SEL §§

85, 104, 107 og 108. Der arbejdes med at samle et antal enkeltmandsforanstaltninger på Ribelund, så

personaleressourcerne udnyttes bedre samtidig med, at der vil skabes større faglighed og bedre

arbejdsmiljø. Gennem de seneste år har efterspørgslen fra andre kommuner været faldende, Ribelunds

kapacitet vil blive tilpasset løbende.

Bilag 4: Tendenser og behov samlet besvarelse

(Se bilag med indberetning til tendenser og behov på www. Socialsekretariatet.dk)

Bilag 5: Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse.

(Se bilag særskilt eller på www.socialsekretariatet.dk)

16

Bilag 6: Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og igangværende fælleskommunale

projekter (status marts 2013)

Kategorisering

Et område, der er særligt i fokus for udviklingen af tilbud i Syddanmark, er samarbejde om de mest

specialiserede tilbud med regional betydning. Der arbejdes med at identificere de mest specialiserede

tilbud i Syddanmark, for at kunne sikre forsyningssikkerheden på det mest specialiserede område,

herunder muligheden for at der, gennem fælleskommunalt samarbejde, kan gives en særlig

opmærksomhed til disse tilbud, hvis der er behov for det og er enighed omkring dette.

Som led i dette arbejde, er der lavet et geokort over de specialiserede tilbud fordelt på målgrupper og

specialiseringsgrad. Geokortet skal anvendes som et hjælpemiddel ift. fx planlægning af kapacitet.

Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter

Andre samarbejdsprojekter er også ministertemaet for Udviklingsstrategien 2012, særforanstaltninger

og enkeltmandsprojekter. Her har der været en kortlægning af området for at skabe et overblik over,

hvor mange der er af disse foranstaltninger, og hvad de koster. I et videre kortlægningsarbejde vil man

forsøge at se, om nogle af disse borgere kan matches og hermed placeres i større enheder i stedet for i

enkeltmandsprojekter. Dette af både faglige og økonomiske hensyn. Dette er et eksempel på en opgave,

som det giver god mening at kigge på i et fælleskommunalt samarbejde.

Borgere med en erhvervet hjerneskade

Der er også med baggrund i Udviklingsstrategien 2012 nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med

temaet, borgere med en senhjerneskade. Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i KL’s 10 anbefalinger

fra udgivelsen, ”En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade”, udvalgt 6 af anbefalingerne, som

konkretiseres i en syddansk kontekst.

Fokus på det gode liv

Et tema i Udviklingsstrategien 2013 hænger tæt sammen med ambitionen for Udviklingsstrategien.

Dette tema omhandler fokus på det gode liv. Her vil en arbejdsgruppe arbejde innovativt, hvor de skal

udarbejde minimum 3 radikalt innovative spørgsmål til alternative måder at arbejde med borgere med

et handicap. Disse 3 spørgsmål skal gerne føre til et videre innovativt arbejde med at finde svar på disse

spørgsmål. Der vil i arbejdet involveres borgere, brugerorganisationer, kommuner og repræsentanter fra

innovative miljøer, som kan dette med at tænke anderledes.

17

Analyse af tendenser, metoder og metodeudvikling på det specialiserede socialområde

Der er endvidere igangsat en analyse af tendenser, metoder og metodeudvikling på det specialiserede

socialområde. Det er i Udviklingsstrategien for 2013 aftalt, at der skal iværksættes en analyse, der skal

bidrage med en langsigtet strategi for det specialiserede socialområde i Syddanmark. Analysens formål

er at oparbejde det grundlag, der skal til, for at kommunerne og regionen kan omsætte evidensforskning

i implementering af metoder på det specialiserede socialområde, som opnår de opstillede mål inden for

en snævrere økonomisk ramme. Det vil sige, at etablere et grundlag for at kommunerne og regionen kan

udvikle socialpædagogiske metoder, som hviler på international evidensforskning, og en beskrivelse af

de metoder, der allerede benyttes. Analysen vil som udgangspunkt beskrive landskabet af botilbud og

belyse, hvori de væsentligste forskelle mellem bostederne består. Specielt vil udviklingen og

implementeringen af nye og mere effektive metoder være et centralt emne for projektet. Dette er et

fælleskommunalt projekt, som bliver lavet i samarbejde med SFI. Dette er et godt eksempel på, at man i

fællesskab har mulighed for at tænke udvikling i et større perspektiv.

Fælles Fokus i Syddanmark

For at optimere samarbejdet mellem kommunerne og Region Syddanmark er der igangsat et større

projekt, som kaldes Fælles fokus i Syddanmark. Formålet med dette samarbejde er at sætte fælles fokus

på, hvordan der kan skabes den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne

Der er under dette projekt nedsat 4 arbejdsgrupper:

- Arbejdsgruppe omkring effektmåling i samarbejde med Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

(CFK). I fællesskab er de i gang med at udarbejde en let anvendelig metode til at gennemføre

resultatdokumentation på det specialiserede socialområde.

- Arbejdsgruppe som undersøger mulighederne for at skabe mere synergi på det sociale område. Det

skal ske ved at arbejde med de gråzoner, der er mellem socialområdet og psykiatrien og finde områder,

hvor der med fordel kan skabes bedre sammenhænge og samarbejde.

- Arbejdsgruppe der arbejder med økonomistyring. Projektets mål er at opstille en model, som kan sikre

opnåelse af effektiv økonomistyring inden for det højt specialiserede socialområde i Syddanmark og

herigennem fremme budgetsikkerhed for både købere og leverandører af ydelser inden for det højt

specialiserede socialområde i Syddanmark.

18

- Arbejdsgruppe omkring kundebestyrelser. Kommunerne og regionen i Syddanmark ønsker at sætte

fokus på et tættere og mere systematisk samspil mellem køberkommunerne og specialiserede sociale

tilbud i Syddanmark. Arbejdsgruppen vedrørende etablering af kundebestyrelser undersøger derfor,

hvorvidt der er ved at etablere kundebestyrelser, kan skabes en øget indsigt og et øget samspil i

tilbuddets faglige og økonomiske udvikling.

Vidensdeling

I løbet af 2013 vil der igangsættes et arbejde med et tema fra Udviklingsstrategien 2013 om

vidensdeling. Arbejdsgruppen vil særlig have fokus på muligheder og testning af digitale platforme til

brug for vidensdeling.

Dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik

Der er behov for et tværsektorielt samarbejde omkring personer med en dobbeltbelastning i form af en

psykiatrisk diagnose og misbrug. Der er en række udfordringer i, hvordan opgaven løses bedst på tværs

af behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Der vil i 2013, med udgangspunkt

i KL’s ”En styrket misbrugsbehandling”, tages fat om arbejdet med temaet omkring

dobbeltdiagnosticerede med en psykiatrisk diagnose og misbrugsproblematik.

Ministertema for Udviklingsstrategien for 2013; Udviklingen i brugen af de forskellige former for

familieplejeanbringelser

I 2013 vil der endvidere arbejdes med ministertemaet for 2013, hvor det foreslås, at der etableres et

fælleskommunalt samarbejde, som skal kortlægge de forskellige anbringelsesformer. Endvidere skal der

undersøges muligheden for at etablere tværkommunal uddannelse af plejefamilier. Her tænkes både på

grunduddannelse som mere specifikke efteruddannelser, der skal gøre enkelte plejefamilier

kvalificerede til at løfte særlige opgaver.

Bilag 7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen)

(Oversigten kan ses på www.socialsekretariatet.dk)

Bilag: 489.2. Udkast til Udviklingsstrategi 2014 - Udkast tilUdviklingsstrategien 2014 (foreløbig udsendelse).pdf

Udvalg: HandicaprådetMødedato: 22. april 2013 - Kl. 15:30 Adgang: ÅbenBilagsnr: 55809/13

Udkast til Udviklingsstrategien 2014

Indhold Indledning ...................................................................................................................................................... 1

Overordnet ambition ..................................................................................................................................... 2

Temaer ........................................................................................................................................................... 3

Ministertema; godkendelse og tilsyn ........................................................................................................ 4

Takster som understøtter målet med indsatsen ....................................................................................... 4

Anvendelse af velfærdsteknologier på socialområdet .............................................................................. 5

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger ................................................ 6

Lands- og landsdelsdækkende tilbud ........................................................................................................ 6

Sikrede afdelinger ...................................................................................................................................... 6

Tendenser og behov ...................................................................................................................................... 8

Særlige forhold ............................................................................................................................................ 11

Rammeaftale for specialundervisningsområdet ..................................................................................... 11

Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere ......................................................... 11

Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere ................................................................................... 11

Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser .............................................................................. 12

Bilag ............................................................................................................................................................. 13

1. Bekendtgørelse for de to rammeaftaler; ......................................................................................... 13

2. Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 – godkendelse og tilsyn ................................................ 13

3. Særlige forhold ................................................................................................................................ 13

4. Tendenser og behov samlet besvarelse .......................................................................................... 13

5. Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse. ...................................... 13

6. Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og andre igangværende samarbejdsprojekter i Syddanmark ............................................................................................................................................. 13

7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen) ......... 13

1

Indledning

Det danske velfærdssamfund er på en lang række områder under pres. Der er fortsat udsigt til lavvækst og

stagnation i økonomien, hvilket sammen med ændring i den demografiske sammensætning af befolkning

betyder, at vi skal tænke nyt om leveringen af fremtidens velfærd. Det kommer til at stille krav til

velfærdssamfundet – dens leverandører og dens borgere.

Denne udvikling har naturligvis også stor betydning for den måde, som udviklingen på det specialiserede

socialområde, skal betragtes. Temaer som inklusion, rehabilitering og mestring af eget liv,

velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige vil blive nogle af overskrifterne på nogle af de forandringer,

som området vil undergå de kommende år.

I denne proces er det helt centralt at bevare fokus på den kvalificerede faglige indsats, som tager

udgangspunkt i den enkelte borger. Men det er også helt centralt at anerkende værdien i at samarbejde på

tværs af offentlige velfærdsleverandører om at sikre de bedste løsninger for borgerne.

Udviklingsstrategiens formål er netop at skabe rammen for et konstruktivt samarbejde mellem

kommunerne i Syddanmark og mellem kommunerne og regionen i Syddanmark. Ønsket med

Udviklingsstrategien 2014 er at synliggøre en del af det udviklingsarbejde, der allerede pågår på det

specialiserede socialområde i Syddanmark, samt at sætte fokus på nogle nye udviklingsprojekter. Herunder

de årlige ministertemaer.

For udover selve aftalen, så er der allerede gang i en lang række samarbejdsprojekter på tværs blandt andet

med fokus på ny lovgivning, samt på opgaver som udspringer fra Udviklingsstrategien. I forlængelse heraf

har Udviklingsstrategien fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for nye tilbud på

tværs i regionen. Dette fokus defineres af kommunerne i Syddanmark.

Udviklingsstrategien gælder for 2014 og genforhandles årligt.

2

Overordnet ambition

Der skal, i samarbejde med borgere, pårørende og brugerorganisationer, sættes fokus på, hvad der er et

godt liv, og hvad der er livskvalitet. Der skal arbejdes på, at der kan tilbydes mest mulig kvalitet for

pengene. Med baggrund i dette, er den overordnede ambition for Udviklingsstrategien, at;

det specialiserede socialområde skal udvikle det høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et

lavere omkostningsniveau.

For at kunne indfri denne ambition, er det vigtigt, at den borgeroplevede kvalitet er i fokus, og at borgeren

tilbydes den rigtige støtte, så denne kan tilegne sig strategier til at håndtere eget liv, hvor borgerens

oplevede livskvalitet er i centrum. Udviklingsstrategien skal understøtte, at det normale rum bliver mere

rummeligt. Det er også centralt i arbejdet med at indfri denne ambition, at der, hvor der er særlig behov for

en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og

region. Herunder, at der også samarbejdes med borgerens pårørende og netværk generelt. Der er opstillet

og prioriteret nogle emner for årets udviklingsstrategi. Disse emner er en bruttoliste over de områder, der

synes særligt vigtigt, at have fokus på. Socialdirektørforum vil i løbet af 2014 prioritere, hvornår og hvordan

der arbejdes med temaerne.

3

Temaer

På baggrund af de to sidste års Udviklingsstrategier og det fælleskommunale samarbejde i det hele taget, er

der mange udviklingsprojekter i gang eller på trapperne til at igangsættes. Heriblandt kan nævnes;

• Kategorisering og overblik over de mest specialiserede tilbud i Syddanmark

• Særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter

• Borgere med en erhvervet hjerneskade

• Fokus på det gode liv

• Analyse af tendenser, metoder og metodeudvikling på det specialiserede socialområde

• Fælles Fokus i Syddanmark; 4 projekter omkring; synergi, effekt/resultatbaseret styring,

økonomiske modeller og kundebestyrelser.

• Borgere med en dobbeltbelastning,

• Vidensdeling

• Plejefamilieområdet

• Mm.

Dette er samarbejdsprojekter med stor fælleskommunal/regional deltagelse. Her er fokus på både proces

og output, men det er også vigtigt, at der er fokus på, hvad der skal ske, når et projekts resultater

foreligger. Der skal allerede ved projekters opstart være en plan for afrapportering og implementering af

projekters resultater, og hvordan man kan få kommunerne til at forpligte sig til at arbejde videre med de

mange anbefalinger og konklusioner, som kommer ud af det fælleskommunale/regionale arbejde.

Der vil derfor, med de fælleskommunale/regionale projekter og de temaer der igangsættes, være et særligt

fokus på og en plan for, hvordan man allerede ved projekters opstart udarbejder en plan for, hvordan man

tænker afrapportering og implementering af projekters resultater.

Der vil i 2014 stadig arbejdes med tidligere års temaer og andre fælles udviklingsprojekter. Nye temaer der

vil være fokus på i 2014 er:

1. Ministertema; Godkendelse og tilsyn

2. Takster som understøtter målet med indsatsen

3. Anvendelse af velfærdsteknologi på socialområdet

4

Ministertema; godkendelse og tilsyn

Ambition: Der vil i Syddanmark være fokus på, hvordan det fremtidige samarbejde omkring opgaven med

godkendelse og tilsyn kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Dette så det tager hensyn til både

kommuner, regionen og private som driftsherre - til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene, og til

at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven. Der vil endvidere arbejdes med, hvilke

temaer der evt. fra starten er behov for at sætte fokus på.

Initiativer: Faaborg Midtfyn Kommune er i gang med at etablere tilsynet, og har i arbejdet helt fra start haft

fokus på kommunikation og samarbejde omkring tilsynsopgaven. Der har været møder på kommuneniveau

og opstartsmøder.

Derudover udarbejdes der en tilsynspolitik, hvor indhold vil være beskrevet, og hvor der vil være et

ensartet niveau på landsplan, fx i forhold til antal tilsyn. Der vil endvidere ved udgangen af hvert år, være

udarbejdet en regional og en national årsrapport. Den regionale årsrapport vil indeholde forslag til

udviklingsparametre. Rapporterne vil forelægges KKR for at drøfte, hvilke særlige udviklingsparametre

tilsynet skal have fokus på det kommende år. Her vil forholdet mellem Faaborg Midtfyn Kommune og de

andre kommuner også drøftes.

Faaborg Midtfyn Kommune finder det vigtigt at få skabt en god relation til kommunerne, så man hurtig kan

kontakte hinanden ved behov.

Takster som understøtter målet med indsatsen

Ambition: Kommunerne og Region Syddanmark sætter i stadig stigende grad fokus på effekten på

socialområdet. Kommunerne og regionen ønsker, at takster og kvalitet for såvel køber som udbyder, skal

være med til at sikre fokus på den faglige og den økonomiske effekt.

Initiativer: Kommunerne og Region Syddanmark vil undersøge mulighederne for, at taksterne er med til at

sikre en styrket incitamentsstyring i forhold til opnåelse af den faktiske såvel som den oplevede effekt. Med

faktisk effekt menes den effekt, der kvantitativt kan beskrive eksempelvis tidslængde, forbedret

funktionsevne mv. ,mens der med oplevet positiv effekt eksempelvis menes borgertilfredshed mv. Der skal

opstilles forskellige modeller for effektbaserede takster, herunder hvordan de lovgivningsmæssigt kan

konstrueres. Tanken er, at leverandøren kan opnå et styrket incitament til at arbejde hen i mod de

effektmål, der er angivet i kontrakten.

5

Anvendelse af velfærdsteknologier på socialområdet

Ambition: Kommunerne og regionen ønsker at styrke overblikket over og vidensdelingen omkring, hvilke

velfærdsteknologiske løsninger, der er udviklet og afprøvet med hvilken effekt på det sociale område.

Initiativer: I Syddanmark er man langt med anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger, både på sundhed

og socialområdet. På socialområdet taler man om socialteknologi og social læring. Der ønskes fremadrettet,

at styrke anvendelsen af de velfærdteknologiske/socialteknologiske løsninger, der er på området. For at

gøre dette, ønskes at skabe et fælles bibliotek, eller en vidensbank med udviklede velfærdsteknologiske

løsninger på det sociale område. Kommunerne og regionen vil derfor søge at skabe et styrket, fælles

overblik over, hvilke velfærdsteknologiske løsninger, der er udviklet og afprøvet – med hvilke økonomiske

og faglige effekter ud fra hvilke antagelser? Det skal styrke vidensdelingen mellem institutioner, kommuner

og regioner, samt udbredelsen af løsninger, som virker, mens det kan spare andre for at bruge ressourcer

på at udvikle noget tilsvarende. Kommunerne og regionen vil gå i dialog om dette med relevante

samarbejdspartnere helst på landsplan og alternativt i Syddanmark. Dertil vil anvendelse af

velfærdsteknologi dagsordensættes og drøftes på et temamøde i 2013.

6

Koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

I forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien på det specialiserede social- og

undervisningsområde har kommunerne ansvaret for at sikre en indbyrdes koordinering mellem regionerne

af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Der er i 2014 syv landsdækkende tilbud,

fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger.

Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kapacitet og belægning samt

kommunernes efterspørgsel og behov efter disse typer af tilbud. Tilbuddenes udvikling i forhold til

kapacitet, belægning og tendenser i forhold til kommunernes efterspørgsel er beskrevet særskilt for hvert

af de tilbud, der i bekendtgørelsen er defineret som henholdsvis lands- og landsdelsdækkende og sikrede

afdelinger i bilag 5.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud

Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende tilbud været på 94 procent i 2012.

Belægningen på tilbuddene svinger dog fra 30 til 141 procent. Samlet forventer driftsherrerne ikke de store

forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod 2016. Dog vil to tilbud (Center for Døvblindhed og Høretab

og CFD (Center for Døve)) øge antallet af pladser fra 2012 til 2014, mens to tilbud (Center for Høretab og

Kofoedsminde) har nedjusteret antallet af pladser i 2013. Det landsdækkende tilbud Nyborgskolen har haft

faldende belægning i en årrække, og Region Syddanmark er i dialog med Ministeriet for Børn og

Undervisning om tilbuddets fremtid. De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt en uændret

kapacitet frem til 2016.

De lands- og landsdelsdækkende tilbud bliver overvejende belagt med borgere fra kommunerne i

beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner.

Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2014

vil være uændret.

Sikrede afdelinger

Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2012 samlet set på 70 procent, der spændte fra 56 til 89 procent

på de enkelte tilbud. Den sikrede afdeling Kompasset, der blev oprettet den 1. september 2012 havde lav

belægning de første måneder. Driftsherrerne for de sikrede afdelinger forudsætter en belægningsprocent

på 85 for de sikrede afdelinger.

7

I 2012 blev der nedlagt 19 sikrede pladser fordelt på fem tilbud drevet af henholdsvis Region Syddanmark,

Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden. Med den samtidige etablering af Kompasset på 8 pladser blev der

samlet set foretaget en nedjustering på 11 pladser.

Pladserne på de sikrede afdelinger bliver primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor

tilbuddet ligger, eller fra omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist

højt repræsenteret i alle beliggenhedsregioner.

Tilsvarende de lands- og landsdelsdækkende tilbud oplyser landets kommuner, at efterspørgslen efter de

sikrede afdelinger i 2014 gennemgående vil være uændret. Flere kommuner på tværs af landet fremhæver i

den forbindelse, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, at der bliver trukket

på tilbuddene. Kommunerne oplever det derfor svært at prognosticere på, hvordan henvisnings- og

domsmønstre vil være i 2014.

8

Tendenser og behov

Besvarelser i forhold til tendenser og behov

Det samlede forventet behov

Forventet behov for pladser udenfor

kommunens eget regi Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud

Fald

ende

Uæ

ndre

t

Stig

ende

Fald

ende

Uæ

ndre

t

Stig

ende

Fald

ende

Uæ

ndre

t

Stig

ende

Fald

ende

Uæ

ndre

t

Stig

ende

1. Voksne med sindslidelser 1 15 5 3 15 3 9 12 0 10 11 0

2. Voksne med psykisk handicap:

Autisme 0 18 2 2 14 3 5 14 0 5 14 0

ADHD 1 14 4 1 13 4 4 14 0 4 13 0

Udviklingshæmmede 1 17 2 1 15 3 7 12 0 6 13 0

Udviklingshæmmede m/ dom 0 18 1 0 17 1 2 16 0 2 16 0

Andre 0 15 2 0 14 2 3 13 0 3 13 0

3. Voksne med fysisk handicap:

Senhjerneskade 0 12 9 0 16 4 5 15 0 4 16 0

Andre 0 17 0 0 16 0 2 14 0 2 14 0

4. Personer med stofmisbrug 0 14 4 2 14 0 4 13 0 4 13 0

5. Hjemløse og personer med særlige sociale problemer

0 19 1 0 18 1 2 16 1 2 17 1

6. Voldsramte kvinder 0 13 1 0 13 2 1 11 1 1 13 2

7.a. Voksne med behov for tilbud på:

Taleområdet 0 15 1 1 14 0

Høreområdet 0 16 0 1 14 0

9

Synsområdet 0 16 0 1 14 0

Hjælpemiddelområdet 0 15 1 1 12 1

7.b. Børn med behov for tilbud på:

Taleområdet 1 16 1 3 12 0

Høreområdet 1 16 1 4 11 0

Synsområdet 0 18 0 2 13 0

Hjælpemiddelområdet 0 17 1 1 14 1

8. Børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne 0 14 0 0 10 0 1 11 0 0 9 0

9. Børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne:

Autisme 0 18 1 0 13 1 2 15 1 1 13 2

ADHD 1 15 3 0 14 1 2 14 1 1 13 1

Udviklingshæmmede 0 19 0 0 15 0 2 15 0 1 14 0

Udviklingshæmmede m/ dom 0 19 0 0 15 0 0 17 0 0 15 0

Andre 1 15 0 1 11 0 1 14 0 1 12 0

10. Almenboliger (lovbestemt spørgsmål) 1 13 1 1 13 4 1 12 1 3 14 1

Der vil iværksættes en procedure for at følge op på de indberetninger, der kommer en gang årligt. Der

bliver to gange årligt indberettet belægningsprocenter, og der vil i forbindelse med disse indberetninger

laves en kontrol af de mest generelle tendenser, der har vist sig. Fx hvis indberetningerne af tendenser og

behov viser, at der er faldende behov for tilbud til en særlig målgruppe, burde denne tendens også ses i de

indmeldte belægningsprocenter. På denne måde kan man følge særlige områder tæt og agere på en

eventuelt uønsket styringsmæssig udvikling.

Fra indberetningerne 2014 ses særligt en stigning i antal af borgere med en sindslidelse og fysiske og

psykiske handicaps, men at der for disse målgrupper er et fald i behov for pladser udenfor egen kommune.

Disse tendenser vil derfor sammenholdes med de kommende indmeldinger af belægningsprocenter.

10

Processen for dette vil være:

1. Januar/ februar: Kortlægning af de væsentlige tendenser i indberetningerne

2. Maj: Tendenserne tjekkes op mod de indmeldte belægningsprocenter 1. kvartal

3. November: Tendenserne tjekkes op mod de indmeldte belægningsprocenter 2. kvartal

4. Eventuelle uhensigtsmæssigheder løftes i Socialdirektørforum for videre ageren ift. en eventuel

uhensigtsmæssig udvikling.

11

Særlige forhold

Rammeaftale for specialundervisningsområdet

Kommunerne overtog i 2012 koordineringsforpligtelsen på specialundervisningsområdet, herunder for de

lands- og landsdelsdækkende tilbud. Det er i Syddanmark aftalt, at dette sker i en koordineret proces med

rammeaftalen på socialområdet, så nærværende aftaler, som i tidligere år, omfatter begge områder.

(Bilag 3)

Tilsyn og fælles samråd for Udviklingshæmmede lovovertrædere

Kommunerne i Syddanmark har sammen med regionen nedsat et Samråd for udviklingshæmmede

lovovertrædere. Rådet består af 7 faste medlemmer og udtaler sig vejledende om foranstaltninger og

retsfølger for udviklingshæmmede lovovertrædere til politi og statsadvokaturer. Regionen varetager

sekretariatsfunktionen for Samrådet.

Det Fælles Samråd i Syddanmark er gjort permanent fra 2010.

Samrådet er finansieret som abonnementsordning – det vil sige, at kommunerne betaler et fast beløb årligt

pr. borger i den enkelte kommune. Det er en frivillig aftale, som alle kommuner har tilsluttet sig

Nærmere beskrivelse af Samrådet findes på:www.samraad-syddanmark.dk.

Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere

Regionen organiserer og udfører tilsyn med udviklingshæmmede med dom på kommunernes vegne.

Tilsynene udføres pt. af tre regionalt ansatte medarbejdere.

Tilsynet udgår fra socialdrift i regionshuset med mulighed for faglig sparring som hidtil med bl.a. kommuner

og sociale botilbuds ledere. Tilsynet har til formål at sikre, at den dømte overholder dommens vilkår, ikke

begår ny kriminalitet, samt at sætte en positiv udvikling i gang. Der er aftalt retningslinjer for tilsynets

tilrettelæggelse, gennemførelse samt samarbejdsform med kommunerne. Kommunernes

myndighedsansvar er fastholdt gennem aftalen. Der er tale om en frivillig aftale, som alle kommuner,

bortset fra Vejle og Faaborg-Midtfyn er tilsluttet – Nyborg Kommune dog efter konkret aftale om den

enkelte borger. Tilsynet er takstfinansieret. Nærmere beskrivelse af tilsynet findes på

www.samraadsyddanmark.dk.

12

Udviklingsplaner for botilbud med over 100 pladser

I henhold til lov om social service § 9 skal rammeaftalen indeholde udviklingsplaner for botilbud med mere

end 100 pladser. I Syddanmark drejer det sig om Ribelund, der drives af Esbjerg Kommune.

Under henvisning til vejledningen om rammeaftaler mv. er formålet med udviklingsplanen

at udarbejde et udviklings- og styringsredskab, der sikrer udvikling og fornyelse.

I Region Syddanmark blev der i 2008 på den baggrund udarbejdet en udviklingsplan for

Ribelund, der er et botilbud i Ribe, drevet af Esbjerg Kommune

13

Bilag

1. Bekendtgørelse for de to rammeaftaler;

a) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene

ældreboligområde

b) Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet

2. Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 – godkendelse og tilsyn

3. Særlige forhold

4. Tendenser og behov samlet besvarelse

5. Koordinering af lands- og landdelsdækkende tilbud - samlet besvarelse.

6. Status på temaer fra tidligere Udviklingsstrategier og andre igangværende samarbejdsprojekter i

Syddanmark

7. Oversigt over samtlige tilbud på socialområde i Syddanmark (udtræk fra Tilbudsportalen)

14

Henvendelse vedrørende Udviklingsstrategien kan rettes til

Lene Kristin Kamp

Strategisk analytiker

[email protected]

telefon: 21 33 92 11

Fælleskommunalt Socialsekretariat

Rådhuspassagen 3

6600 Vejen

mailto:[email protected]

Bilag: 490.1. Revideret notat vedr. Krogens fremtid Udvalg: HandicaprådetMødedato: 22. april 2013 - Kl. 15:30 Adgang: ÅbenBilagsnr: 31646/13

Side 1 af 6

Sagsnr. 12/10 407Dok.nr. 31646-13

Lene Nørlund/Line Knudsen/Kurt Berthelsen

Internt notat – Krogens fremtid

1. Indledning

Esbjerg Kommune har meddelt, at de med udgangen af 2014 forventer at hjemtage aflastningsopgaver, som for nuværende løses af Krogen i Varde. Varde Kommune har fremsat et ønske om, at overtagelsen finder sted den 1. januar 2015. Ønsket fra Varde Kommune er fremsat på baggrund af samarbejdsaftalen og den årlige planlægning af aflastning til familier, herunder ansættelsesforhold og nødvendige fysiske rammer. På den baggrund står Krogen overfor at skulle tilpasse organisationen til de reducerede opgaver med udgangen af 2014.

2. Problemstillinger

På baggrund af Esbjerg Kommunes beslutning, er der behov for at tage stilling til, om Krogen fortsat skal udbyde aflastningsopgaver til øvrige samarbejdskommuner1, når Esbjerg Kommune stopper køb af aflastningsopgaver i Varde Kommune. Der vil formentlig fortsat være behov for 7-8 aflastningspladser (7,51 restpladser, jf. tabel 1) til opgaveløsningen for Varde Kommune og øvrige samarbejdskommuner, med en fordeling på ca. 50 % til Varde Kommune og ca. 50 % til øvrige samarbejdskommuner. I nedenstående tabel er Krogens totale bevillinger for 2013 samt Esbjerg Kommunes andel af bevillinger/pladser på Krogen opgjort.

Tabel 1:2013 2013 2013 2013

Totale bevillinger2013

(døgn) Pladser

Esbjerg bevillinger

(døgn)EsbjergPladser Restpladser U. 18 år O. 18 år

Krogen 3 2581 7,07 1812 4,96 2,11 1812 0Jægumsvej 2807 7,69 1575 4,32 3,38 714 861Krogture 1951 5,35 1211 3,32 2,03 716 495Døgn i alt 7339 * 4598 12,60 7,51 3242 1356Pladser i alt * 20,11 8,88 3,72

3. Status over nuværende organisering

Herunder følger en nærmere beskrivelse af den nuværende organisering af Krogen.

1 Billund, Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommune

Side 2 af 6

Krogen 37,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede børn (0-18 år). Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner2. Pris: kr. 3172 pr. døgn.

6 botilbud til børn med svære fysiske og psykiske handicaps (0-18 år). Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune. Pris: kr. 3140 pr. døgn.

Jægumsvej 447,5 aflastningspladser til udviklingshæmmede unge og voksne fra 15 år. Tilbuddet anvendes af Varde Kommune og samarbejdskommuner. Pris: kr. 2417 pr. døgn.

KrogtureKrogture har base på Vænget 51, 6818 Årre og tilbyder weekend- og ferieaflastning til brugere fra 10 år og opefter. Pris: kr. 1594.

Desuden tilbydes ”Aflastning i eget hjem” som er et aflastningstilbud på timebasis til familier med hjemmeboende børn, unge og voksne udviklingshæmmede. Pris: kr. 299 pr. time/kr. 350 pr. time for særlige aflastningsopgaver i eget hjem, som kræver uddannet personale.

Krogen 5 - Ung12 unge med udviklingshandicap (18-30 år). De unge har lejekontrakt jf. ABL § 105. Tilbuddet anvendes kun af Varde Kommune. Pris: kr. 1230 pr. døgn for den nuværende målgruppe, hvor der ikke er nattevagtsdækning.

Administration/Ledelse1 leder, 1 stedfortræder, 4 afdelingsledere og 2 administrative medarbejdere.

For plantegninger over Krogen 3, 5 og Jægumsvej 44 henvises der til vedlagte bilag (dok.nr. 2570-13, 2564-13 og 2560-13)

4. Fremtidsscenarier for Krogen

For at imødekomme Krogens kommende udfordringer er der forskellige fremtidsscenarier, som med fordel kan overvejes. Herunder følger en beskrivelse af hvilke fremtidsscenarier, som kan overvejes for de forskellige afdelinger af Krogen.

Krogen 3 Det anbefales, at de 7,5 aflastningspladser til børn på Krogen 3 nedlægges, og der i stedet oprettes aflastningspladser til børn på Jægumsvej 44. Det anbefales endvidere, at fastholde et botilbud til børn men samtidig udvide antallet af pladser fra 6 til 8 pladser, hvilket vil bidrage til at holde taksten lavest muligt. Eftersom antallet af børn der har behov for botilbud fastholdes på et niveau

2 Billund, Ringkøbing-Skjern, Vejen og Esbjerg Kommune

Side 3 af 6

svarende til 5-6 pladser forudsætter forslaget, at der kan sælges 2 pladser til andre kommuner. Desuden foreslås det, at der indrettes et rum til fysioterapeutisk træning i dele af det nuværende aflastningsområde samt etablering af en akutplads, som Social & Handicapservice kan gøre brug af, indtil der er fundet en permanent løsning for den pågældende bruger. I de resterende kvadratmeter på Krogen 3 indrettes et nyt mødelokale, der kan anvendes til undervisning og møder. Taksten for botilbud til børn vil være stort set uændret i forhold til i dag, kr. 3163 pr. døgn.

Jægumsvej 44Jægumsvej 44 opretholdes som et aflastningstilbud til borgere i Varde Kommune samt øvrige samarbejdskommuner, men målgruppen udvides. Der er således behov for at indføre nye principper for planlægning af aflastning. En mulighed kunne være at etablere et modulopbygget aflastningstilbud, således målgruppen udvides til aflastning for såvel børn, unge som voksne. Såfremt denne model indføres, vil det ikke være muligt at opretholde den nuværende fleksibilitet i planlægningen, hvor aflastningen planlægges ud fra individuelle ønsker fra de familier, der er tilknyttet Krogen. Krogen vil fremover udbyde henholdsvis voksen, unge- og børneaflastning på forskellige tider, som de pårørende kan booke sig ind på. En udfordring i forhold til dette forslag er, at fleksibiliteten reduceres i forhold til den nuværende praksis, og at udendørsaktiviteterne på Jægumsvej 44 ikke i udgangspunktet er målrettet børnegruppen, hvilket vil kræve en mindre anlægssum med henblik på, en forbedring af udendørsarealerne. Der vil være mulighed og behov for at kompensere med udflugter til Krogture og benyttelse af udendørsfaciliteter. Eftersom tilbuddet vil have samme omfang som i dag, vil taksten fastholdes på det eksisterende niveau.

KrogtureDet anbefales, at Krogture på Vænget 51, 6818 Årre nedlægges som aflastningstilbud. Aflastningsaktiviteterne flyttes til Jægumsvej 44, hvorfra de administrative aktiviteter i forbindelse med koordinering af aflastningstilbuddet, ”Aflastning i eget hjem”, ligeledes organiseres. Dele af Vænget 51 i Årre anvendes fremover til personalefaciliteter for ansatte på Hybenbo (ældreområdet) og udendørsfaciliteter, øvrige lokaler og toiletter anvendes fortsat af Krogen efter behov.

Krogen 5 – UngFlere af de unge på Krogen 5 har i høj grad profiteret af den pædagogiske indsats på Krogen Ung. Derfor indledes i 2013 et grundigt forberedelsesarbejde med henblik på udflytning af 4-6 af de mest velfungerende og selvstændige unge3. For at give de unge den bedste start i egen lejlighed, tilbydes de det første år § 85 støtte4 fra medarbejderne på Krogen Ung, som de unge og deres forældre er trygge ved. Herefter kan de unge formentlig overgå til almindelig hjemmevejledning, som leveres af Handicap Bo og Beskæftigelse. Med denne udflytning skabes der mulighed for, at nye unge og

3 Beboerne på Krogen Ung har huslejekontrakt jf. ABL § 105, derfor er det afgørende at de påtænkte udflytninger planlægges med størst mulig fleksibilitet fra Varde Kommunes side.4 I henhold til § 85 i Lov om Social Service skal Kommunalbestyrelsen tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet er at den enkelte borger bliver bedre i stand til at tage ansvar for og mestre hverdagslivet, samt opnår størst mulig indflydelse på eget liv.

Side 4 af 6

eventuelt en ændret målgruppe kan flytte ind på Krogen 5. Det bør dog nøje overvejes hvilke målgrupper, man fremover tænker ind på Krogen 5 og herunder en stillingtagen til, om alle pladser på Krogen 5 fremover skal tilbydes unge med et større eller mindre udviklingspotentiale i forhold til målet om øget selvstændighed. Det anbefales at opretholde et ”unge-miljø” på Krogen Ung, men fleksibiliteten i forhold til målgruppen er stor, pga. gode fysiske rammer og det pædagogiske miljø.

Fremadrettet forventes pladserne på Krogen Ung til stadighed at kunne besættes af unge med funktionsnedsættelser, hvilket understøttes af resultaterne af en behovsanalyse med henblik på udvidelse af Handicap Bo og Beskæftigelse, beskæftigelsesafdelingen på Skovlunden i Varde (dok.nr. 1025828-12). Som det fremgår af analysen, vil Varde Kommune opleve en vækst i antallet af de svageste STU-elever, fra 5 STU-elever i 2012 til 14 STU-elever i 2016 hvorefter udviklingen tilsyneladende stagnerer. Denne målgruppe vil bl.a. udgøre det fremtidige rekrutteringsgrundlag for STU-tilbud på Skovlunden. Selvom nogle elever vælger STU-tilbud i andre kommuner (fx CSV Esbjerg, Skjernåskolen og Grindsted Søndre Skole), vil de til stadighed have behov for botilbud. Udviklingen i antallet af de svageste STU-elever forventes således at være tilstrækkelig stor til, at de ledige pladser på Krogen 5 kan besættes efterhånden som de nuværende beboere flytter ud i selvstændig bolig5. Efterspørgslen på botilbud vil således være uafhængig af, hvorvidt målgruppen vælger STU-tilbud i eller udenfor Varde Kommune.

Administration/ledelseMed den nye organisering af Krogen vil der være behov for at reducere i antallet af ansatte i administrationen og i ledelsen. Der vil i en ny organisation være behov for færre afdelingsledere, som fysisk har plads på den afdeling de er leder for. I den nuværende administrationsbygning på Krogen sidder fire medarbejdere: 1 leder, 1 stedfortræder og 2 kontoransatte. Med planerne om at etablere ”fælles administration” mellem virksomheden, Handicap Bo og Beskæftigelse og Krogen jf. Strategi for tilbud til udviklingshæmmede i Varde Kommune, er der fysisk plads til, at en samlet administration for de to virksomheder kan få kontorarbejdspladser i administrationsbygningen på Krogen. Såfremt det besluttes, at en fælles administration mellem Handicap Bo og Beskæftigelse og Krogen placeres i administrationsbygningen på Krogen, forudsættes det, at der indrettes mødelokale og kantinelignende forhold på Krogen 3 som beskrevet.

Andre overvejelserFor at frigøre Jægumsvej 44 kunne det overvejes, at samle aflastningstilbud for udviklingshæmmede voksne med botilbud for handicappede børn på Krogen 3. Det vurderes dog ikke fagligt forsvarligt, at placere udviklingshæmmede voksne med udadvendte og utydelige personlige grænser sammen med børn, der ikke er mobile og er svært fysisk handicappede. Adskillelsen mellem de to målgrupper forhindrer, at eventuelle uhensigtsmæssige situationer ville kunne opstå.

5. Risikovurdering

5 Eftersom beboerne har huslejekontrakt jf. ABL § 105, kan udflytningen kun ske efter samtykke med beboerne

Side 5 af 6

Salg af aflastningsopgaver Selvom Esbjerg Kommune hjemtager aflastningsopgaver, vurderes det, at Varde Kommune fortsat kan afsætte kvalitative aflastningstilbud til de øvrige samarbejdskommuner6. I forbindelse med hjemtagelsen af aflastningsopgaver, har Esbjerg Kommune ikke umiddelbart givet udtryk for, at de fremadrettet er interesseret i at udbyde og sælge aflastningsopgaver til andre kommuner, hvorfor de øvrige samarbejdskommuner til stadighed forventes at have behov for at få løst og købe aflastningsopgaver af Krogen i Varde Kommune. Endvidere kan Varde Kommune overveje at udvide kundekredsen til ligeledes at omfatte andre kommuner end de nuværende samarbejdskommuner.

Salg af faste døgnpladser på Krogen 3Selvom Varde Kommune ikke har tradition for salg af døgnpladser målrettet handicappede børn, forventer kommunen fremadrettet at kunne afsætte to faste pladser på Krogen 3 til samarbejdskommunerne. Krogen er kendetegnet ved et højt fagligt niveau samtidig med, at de har opnået megen positiv omtale, hvorfor Varde Kommune givetvis vil kunne afsætte og sælge pladser til andre kommuner. I løbet af de kommende år er det heller ikke utænkeligt, at Esbjerg Kommune fortsat vil købe pladser på Krogen 3 til svært handicappede børn med massive problemstillinger, inden etableringen af egne tilbud og hjemtagelsen af aflastningsopgaver er fuldt implementeret. Hvis det ikke lykkes Varde Kommune at sælge pladserne på Krogen 3, vil kommunen få et døgntilbud med forholdsvis høj pris pr. plads.

Fylde pladser på Krogen 5 - UngPå nuværende tidspunkt er der 12 unge beboere på Krogen 5, som i løbet af en overskuelig årrække forventes at være i stand til at flytte for sig selv i egen bolig. Udflytningen muliggør i udgangspunktet, at 12 andre handicappede borgere, eventuelt fra en anden målgruppe, kan flytte ind på Krogen 5. Umiddelbart forventes det ikke at være et problem at få de ledige pladser besat, hvilket understøttes af, at der i løbet af de kommende år forventes en vækst i antallet af de svageste STU-elever. Den øgede tilgang tyder på, at der i Varde Kommune er en målgruppe af svært handicappede borgere, som kan fylde pladserne op, selvom alle borgere i målgruppen ikke nødvendigvis vælger at benytte kommunens egne STU-tilbud. Dette gør sig gældende selvom der sker en til- og ombygning af Handicap Bo og Beskæftigelse, Afdeling Østervang, som muliggør at bostedet kan rumme i alt 15 (tidligere 10 borgere) handicappede borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.

6. Konklusion

I forbindelse med en ny organisering af Krogen, anbefales at:- Varde Kommune fortsat tilbyder aflastningsopgaver til øvrige samarbejdskommuner.- Botilbud til børn på Krogen 3 udvides fra 6 til 8 pladser, hvor de 2 pladser sælges til andre

kommuner. Der etableres desuden en akutplads som Social & Handicapservice kan visitere til. - Der indrettes et rum til fysioterapeutisk træning på Krogen 3.

6 Primært Billund, Vejen og Ringkøbing-Skjern Kommune

Side 6 af 6

- Der indrettes et mødelokale, som kan rumme 14–16 personer på Krogen 3 med henblik på fælles administration for Handicap Bo og Beskæftigelse og Krogen.

- Der tilbydes modulopbygget aflastning på Jægumsvej 44 til henholdsvis børn, unge og voksne, og at Krogture bevares som et udflugtssted til bl.a. udendørsaktiviteter og særlige pædagogiske opgaver.

- Aktiviteter vedrørende aflastningstilbuddet, ”Aflastning i eget hjem”, organiseres fra Jægumsvej 44.

- Kontor og toilet/omklædning på Vænget 51, Årre overtages af Hybenbo til personalefaciliteter. Der er desuden adgang til køkkenfaciliteter, som også anvendes af Krogen ved udflugter.

- Der indledes i 2013 et grundigt forberedelsesarbejde med henblik på en succesfuld udflytning af 4–6 unge fra Krogen Ung. I det første år leveres § 85- støtte af personalet fra Krogen Ung. Pladserne vil blive fyldt op af andre unge i takt med, at de nuværende beboere løbende flytter ud af Krogen Ung.

Bilag: 490.2. Beregning af takst, Krogen 3.pdf Udvalg: HandicaprådetMødedato: 22. april 2013 - Kl. 15:30 Adgang: ÅbenBilagsnr: 39962/13

Bilag: 490.3. Høringssvar, Krogen Udvalg: HandicaprådetMødedato: 22. april 2013 - Kl. 15:30 Adgang: ÅbenBilagsnr: 53175/13

Åbent referat til handicaprådetpolweb.varde.dk/open/handicaprådet (Åben)/2013/22-04... · 2013....

Documents